KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET

nr 3 · 2011 · 31. marts

EN GOD DIalOG Sundhedskartellets overenskomst gav både lønforhøjelse, seniorordning og mere i pension til kost- og ernærings- faglige. Et fornuftigt resultat. Side 10

DER SKal NøDES Mad skal serveres med professionel omsorg for at komme underernæring til livs. Det gør de i Århus.Ta’ en lille bid mere. Side 4

Fantasifuld designermad. Verdens fødevaregiganter står i kø for at få ideer til nye kon-

cepter. Og hos designbureauet for fødevarer, Enivrance i Paris, går de ikke forgæves.

Bureauet er det første af sin slags, og det er stedet, hvor visionerne for fremtidens føde-

varer bliver udtænkt. Ideerne spænder vidt – fra spiselige konvolutter, grøntsagsbarer,

grøntsager indstøbt i glasklare kugler og pangfarvede kiks til en krydderibog med ’spicy’

sider, som man kan rive hjørner af og komme i maden, beretter madmagasinet Gastro.

2 Tekst: Mette Jensen3si

den

hen

køkkenlivfoto: simon klein-knudsen

KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET

nr 3 · 2011 · 31. marts

EN GOD DIalOG Sundhedskartellets overenskomst gav både lønforhøjelse, seniorordning og mere i pension til kost- og ernærings- faglige. Et fornuftigt resultat. Side 10

DER SKal NøDES Mad skal serveres med professionel omsorg for at komme underernæring til livs. Det gør de i Århus.Ta’ en lille bid mere. Side 4

Penge til forebyggelse Centralkøkkenet på Glostrup Hospital har fået penge til et

forebyggelsesprojekt, der skal forbedre arbejdsstillingerne i

køkkenet og forhindre nedslidning.

De 200.000 kr., der kommer fra Region Hovedstadens fore-

byggelsespulje, skal bruges til et e-læringsprogram, der viser

billeder af arbejdssituationerne i køkkenet og af, hvordan de

udføres ergonomisk korrekt. Planen er, at alle køkkenets med-

arbejdere gennemgår programmet én gang om året, fortæller

Tine Gram, køkkenets kvalitetskoordinator for miljø og

arbejdsmiljø.

Ny regel rammer deltidsansatteHar du sagt ja til et deltidsjob, kan du ikke længere få

udbetalt den højeste dagpengesats, hvis du bliver

ledig. Den nye regel gælder fra 1. maj.

Arbejdsløshedsdagpenge beregnes som en pro-

centdel af, hvad du tjente, før du blev ledig. Dog er

der en højeste sats. Langt de fleste vil nå op på den

højeste sats. Men hvis du har været deltidsansat og

tjent under 20.100 kr. om måneden, får du ikke den

højeste sats.

Tidligere kunne man som deltidsansat bevare ret-

ten til højeste dagpengesats ved at være tilmeldt

dagpengecentret og stå til rådighed for et fuldtidsar-

bejde. Det er den regel, der nu ændres.

– Det er problematisk, siger Ghita Parry, formand

for Kost & Ernæringsforbundet. På den måde straf-

fer man dem, der ikke kan få et job på fuld tid, og

som, i stedet for at modtage dagpenge, har sagt ja til

et deltidsjob. Det er en helt forkert udvikling og i

strid med Arbejdsmarkedsstyrelsens udsagn om, at

en lille kontakt til arbejdsmarkedet er bedre end

ingen.

’ Læs mere på forbundets hjemmeside: www.kost.dk/netnyt – fra 24. marts.

Spis protein og bliv klogereMad med et højt proteinindhold styrker din opfattel-

sesevne og din reaktionsevne. Det viser en ny under-

søgelse fra Københavns Universitets Biovidenskabe-

lige Fakultet. En test på 23 mænd viste, at de lavede

færre fejl og svarede hurtigere, hvis de spiste mad

med et højt proteinindhold.

Den forbedrede reaktionsevne skyldes et højere ind-

hold af aminosyrer i blodet. De øger hjernens indhold

af signalstoffer og giver hurtigere reaktion i hjernen,

skriver KU-Life.

Testresultatet giver grundlag for at anbefale en

større mængde protein, mener professor Jens Kon-

drup, Biovidenskabeligt Fakultet og Rigshospitalet.

Med udsigt til ingenting

endte det alligevel med flere

penge i posen. Læs om resul-

taterne af OK 11, side 10

Færre fastansatte, dårligere serviceI dag er mere end hver tiende offentligt ansat, ansat med

løntilskud. Samtidig er andelen af fastansatte de sidste par

år faldet markant. Det gælder især i kommunerne. Det er en

udvikling, der bekymrer formand for FTF, Bente Sorgenfrey.

Ansatte med løntilskud kan være ledige, medarbejdere i

fleksjob, i arbejdsprøvning eller delvist syge, der skal træ-

nes op.

Det er godt, at medarbejdere i det offentlige kan være

med til at træne eller oplære ledige, siger Bente Sorgenfrey.

Men det indebærer samtidig en risiko for, at der bliver min-

dre tid til at løse de primære opgaver. Det kan gå ud over

kvaliteten af de ydelser, borgerne modtager fra det offent-

lige, advarer hun.

’ www.ftf.dk – søg i nyheder

Forældre overser børns overvægtDet er langtfra alle forældre, der lægger mærke til det, hvis

deres børn er overvægtige. Det viser en undersøgelse fra

Anvendt Kommunal forskning, AKF.

Folk opfatter vægt forskelligt, ligesom de går op i mad på

forskellig måde, siger forsker Vibeke Tornhøj Christensen,

der står bag undersøgelsen. Hun har spurgt 2.000 forældre,

om de mener, at deres børn er overvægtige. Dernæst har hun

sammenholdt svaret med børnenes BMI. Omkring halvdelen

af forældrene kunne ikke se, at deres børn vejede for meget.

’ www.akf.dk/presse – søg ’Forældre undervurderer børnenes overvægt’

Tal viser forskel på sundhedDer er stor forskel på, hvor sunde vi er.

I Region Hovedstaden har knapt ti procent

et usundt kostmønster. Mens det gælder

over 18 procent i Region Nordjylland. Det

viser Sundhedsstyrelsen og Dansk Institut

for folkesundheds nye internetdatabase.

Databasen bygger på tal fra undersøgel-

sen ’Hvordan har du det’, hvor 177.000 voksne er blevet

spurgt om sundhed, sygdom og trivsel.

Du kan bruge de mange tal i databasen til at lave dine

egne små tabeller over f.eks. sundhedsadfærd eller kostva-

ner fordelt på regioner, køn, alder, etnicitet mv.

’ www.sundhedsprofil2010.dk

2010Den nationale sunDheDsprofil 2010

– hvordan har du det?

SundhedsstyrelsenCenter for ForebyggelseIslands Brygge 672300 København S Telefon 72 22 74 00

sst@sst.dkwww.sst.dk

www.sst.dk

Den nationale sundhedsprofil 2010 – H

vordan har du det?

4 køkkenliv·3·2011 5

Ta’ en lille bid til...

Tekst: Sanne Hansen

På Århus Sygehus arbejder to

kost- ernæringsfaglige med

et eneste mål: at få lidt mere

mad i patienterne! Det lykkes

ved hjælp af viden om ernæ-

ring, professionel omsorg og

personlig kontakt.

Ernæringsassistent Elsebeth Gissel-

mann og køkkenleder Edith Westensee

kører formiddag og eftermiddag

rundt på hæmatologisk afdeling, hvor

patienterne har sygdomme i blod,

lymfesystem eller knoglemarv – stør-

stedelen i form af kræftlidelser. De

henvender sig personligt til hver

enkelt med tilbud om lidt sødt, et

stykke frugt, en lille anretning, pro-

teindrik, yoghurt, is, drikkevarer eller

andet, der kan lokke en ekstra bid i de

svært syge patienter.

Tværfaglige hensyn

Denne formiddag er det Edith Westen-

see, der forsigtigt stikker hovedet

indenfor på hver enkelt stue, nøder og

kræser om den enkelte.

Inden hun kontakter patienterne,

har hun været i tæt dialog med pleje-

personalet, for der er mange hensyn

at tage. Måske er en patient døende og

skal ikke have besøg. Andre faster

inden behandling eller har været gen-

nem stamcellebehandling, der bety-

der, at der ikke må serveres f.eks. mad

med krydderurter, blødkogte æg, deli-

katessevarer og skimmeloste grundet

risikoen for bakterier.

Omkring en tredjedel af de indlagte på danske sygehuse er underernærede. Det er langt overvejende ældre, der er ramt. Dermed er der udsigt til forværring af proble-met de kommende år, hvor antallet af gamle vil stige markant. Gruppen af danskere over 65 år vil i løbet af de næste ti år vokse med 200.000. Under sygdom stilles særligt høje krav til immunforsva-ret, hvis patienten skal hele og genvinde kræfterne. Underernæring har derfor store omkostninger menne-skeligt som økonomisk. Tilstrækkelig ernæring vil omvendt mindske risikoen for komplikationer, gøre

patienterne hurtigere raske og nedsætte dødeligheden. Det skønnes, at der årligt kan spares en mia kr. på syge-husbudgetterne, hvis patienterne får den næring, de har brug for.Sundhedsstyrelsen har arbejdet med underernærings-problematikken via indsatsen Bedre mad til syge. Erfa-ringerne viser, at systematisk screening, dokumenta-tion og information er vigtigt i en optimal ernæringsind-sats. Desuden skal tilbuddet passe til den enkelte patient – og serveres med omsorg og opmærksomhed. Det kræver en tværfaglig indsats.

Der skal fristes, lokkes og nødes… hvis der skal forebygges

Mad er højdepunkt

På en tomandsstue fortæller Edith

Westensee Jens Jakob Mortensen om

dagens tilbud.

– Jeg har sådan nogle små nougat-

hjerter. Har du lyst til at prøve dem?

Lidt nølende hopper Jens Jakob med

på ideen. Den 17-årige unge mand har

lymfekræft og har været indlagt i flere

måneder – og den professionelle

omsorg, han får med maden, er med

til at holde modet oppe.

– Maden er jo højdepunkter i løbet

af dagen. Generelt er hospitalsmaden

lidt rettet mod ældre mennesker,

synes jeg. Madomsorgspersonerne er

gode til at presse på og finde nye ting.

Jeg har fået chokopops og guldkorn og

trestjernet salami, fortæller han med

et skævt smil, der antyder, at han er

Tværfagligt. Der er mange hensyn at tage, og Edith Westensee (tv) og Elsebeth Gisselmann er i tæt kontakt med plejepersonalet, inden de besøger patienten med madvognen.

fortsættes næste side t

foto

: jon

na

fugl

san

g ke

ldse

n

foto

: jon

na

fugl

san

g ke

ldse

n

foto

: hen

rik

fryd

kjæ

r

foto

: th

omas

her

gaar

d

6 køkkenliv·3·2011 7

t

Køkkenerne leverer

nærende og superflotte

anretninger, der kan få

mundvandet til at løbe hos

de fleste. Hos de syge skal

der dog endnu mere til. Der skal være nogen til at

friste. Og plejepersonalet skal bakke op, hvis den

kost- og ernæringsfaglige indsats skal lykkes.

Til kamp mod underernæring

jektet, og der er ingen tvivl om, at

madomsorgspersonerne har stor

betydning.

– Oplevelsen af at blive kræset om

og være noget specielt er helt afgø-

rende. Det er en helle og en lise for

patienterne, at få besøg af

madomsorgspersonerne, siger Helle

Brygger Rasmussen.

Nye projekter på vej. På Århus Syge-

hus er der bevilget treparts-midler til

endnu et projekt, der skal undersøge

den ernæringsmæssige effekt af

madomsorgspersonernes indsats på

afdelinger med knapt så syge patien-

ter. 1

måltiderne og fik ideen til kræsevognen.

Vognen femdoblede omsætningen

af proteindrik og mindskede antallet

af patienter, der fik 50 procent eller

derunder af deres behov for energi.

Derfor er det planen at udbrede

ideen til andre afdelinger.

– Og andre dele af landet, tilføjer

Marie Nerup Mortensen, der er med i

udviklingen af en optimal vogn til

’kræseriet’.

– Det bliver en stilren vogn, hvor

maden er gemt væk, men der er et

udstillingsvindue, hvor man kan se,

hvad vi serverer.

Aalborg Sygehus har samtidig arbej-

det med screening, måltidsmiljø,

undervisning af personalet og har

højnet madkvalitet gennem projekt

MORE. Det har resulteret i, at antallet

af patienter, der får mindst 75 procent

af deres behov for energi, er steget fra

70 til 85 procent. Og 60 procent, mod

tidligere 34, får mindst 75 procent af

behovet for protein.

Klinisk sygeplejespecialist Mette

Holst, der har haft fokus på under-

ernæring i en årrække, pointerer, at

problematikkerne kræver en indsats

på mange fronter og fra alle faggrup-

per.

– Men med en multimodal indsats

KAN det lykkes! Konstaterer hun.

På Aalborg Sygehus har en kræsevogn

i flere år været fast bestanddel på

Infektionsmedicinsk Afdeling. Vog-

nen er ifølge afdelingssygeplejerske

Jytta Mølgaard en kanon succes. Ryg-

tet om vognens ankomst går fra mund

til mund eller via mobiletelefon

patienterne imellem.

Kræsevognen var i første omgang et

halvårligt projekt, der udsprang fra

centralkøkkenet, hvor et forsøg med

energitæt is satte fokus på mellem-

måltiderne.

– Kostregistreringer viste, at det ikke

stod godt til, konstaterer kostkonsulent

Marie Nerup Mortensen, der derfor

tænkte videre i forbedring af mellem-

Læs mereBedre mad til syge, Sundhedsstyrelsen’ www.sst.dk – søg ’bedre mad til syge’

Artikler i Køkkenliv •Madtilmennesker(MORE),1/2010• SundhediverdensklasseogMåltids-

piloter støtter småtspisende, 10/2009•Frasuperdelikattilmedicin,2/2009•Alacartevirker,patienternespiser

mere, 7/2008 •Madmedomsorg,tak,13/2005

’ www.kost.dk/kokkenliv – klik på ’gamle numre’og forsiden til det aktuelle nummer.

med på, at det ikke er de sundeste valg.

Men bedre end ingenting, når det

handler om at lokke energi og protein

i småtspisende.

Omsorg får mere til at glide ned

De to madomsorgspersoner har været

i sving siden starten af 2009. Og Edith

Westensee er ikke i tvivl om, at de

daglige rundture har effekt.

– Jamen, tidligere lavede vi typisk

fire små ’surpriser’ hver dag. Og

mange gange kunne vi smide dem ud

dagen efter. I dag laver vi 16, der bliver

spist. Det samme gælder proteindrik,

som vi kommer af med meget mere

af, fortæller hun.

Både hun og Elsebeth Gisselmann

peger på, at den personlige kontakt er

afgørende for at lokke mere mad i

patienterne. Dernæst har det betyd-

ning, at patienterne kan se udbuddet

på vognen. Og at alt kommer i meget

små portioner.

– Hvis patienten trækker på det,

viser jeg, at det ikke er så voldsomt og

siger ”Spis det, du kan – og lad resten

stå”! Så er der mange, der er med, for-

klarer Elsebeth Gisselmann.

Lægerne skal på banen

Kostkonsulent Helle Brygger Rasmus-

sen er tovholder på projektet og har

sammen med en psykolog og en kli-

nisk sygeplejespecialist været med til

at klæde Edith Westensee og Elsebeth

Gisselmann på til den tætte kontakt

med patienterne. Hun fortæller, at en

projektrapport er undervejs. Den skal

blandt andet vise, om den ernærings-

mæssige effekt kan dokumenteres.

Helle Rasmussen mener, at der er

brug for at forstærke indsatsen yder-

ligere og gøre den endnu mere tvær-

faglig i fremtiden.

– Lægerne skal i langt højere grad

lægge deres autoritet bag budskabet

om, at maden er en del af behandlin-

gen. Det har de ikke nok fokus på i

dag. Jeg tror, det kunne få patien-

terne til at spise mere, siger hun.

Hun peger samtidig på, at patient-

gruppen på hæmatologisk afdeling

er svært syge, så ’træerne vokser ikke

ind i himlen’ med denne gruppe rent

ernæringsmæssigt.

De bløde værdier er væsentlige i pro-

Kanonsucces på hjul

Større afsætning. Elsebeth Gisselmann og Edith Westensee er ikke i tvivl om, at de daglige rundture har effekt. De afsætter flere små måltider end tidligere – det er den væsentligste mission med rundturene.

foto

: jon

na

fugl

san

g ke

ldse

n

fortsættes næste side t

8

Skejby Sygehus har i samarbejde med

centralkøkkenet på Psykiatrisk Hospi-

tal Risskov lavet et redskab, der skal

friste patienter med lille appetit: et

billedmateriale, der flot præsenterer

forskellige lækkerier som vafler med

flødeskum, osteanretning og lune

pandekager.

Hver dag er et af mellemmåltiderne

på menuen, og ideen er at stimulere

appetitten med billeder og en indby-

dende, kort tekst.

– Vi har arbejdet meget med ’de sid-

ste 30 centimeter’ – hvordan vi får

maden fra tallerknen op i patientens

mund. Her gælder det om at bruge

fantasien! Og det er det, vi har forsøgt

med dette materiale, siger ass. chef-

økonoma Bente Schiødt.

Ernæringsansvarlig sygeplejerske

Ingrid Søndergård har hængt bille-

derne op på Urinvejskirurgisk afde-

ling og præsenteret patienterne for

tilbuddene.

– De fleste sagde, det skærpede

deres appetit og gav dem lyst til at

bede om noget ekstra, fortæller Ingrid

Søndergård, der dog også møder en

vis modstand blandt det sundheds-

faglige personale.

– Det er det rent logistiske: at have

travlt og så skulle bestille, anrette og

Spis lidt godt mellem måltiderne – er udarbejdet i samarbejde mellem:

Århus Universitetshospital Skejby og Centralkøkkenet Risskov

Idé: Klinisk diætist Jette Thomsen Fabricius, Økonoma Bente Schiødt,

Kok Monica Knudsen

Foto og layout: Informationsafdelingen, Århus Universitetshospital Skejby,

BS0910GS2

Spis lidt godt mellem måltiderne

Århus UniversitetshospitalRisskov

Centralkøkkenet

Århus UniversitetshospitalSkejby

få tingene ud til patienten. Men jeg

vil gøre alt for at overbevise dem om,

at det ikke er så besværligt, forsikrer

hun!

’ Se materialet her:www.skejby.dk – søg: Spis lidt godt mellem måltiderne

Lægerne skal i langt højere grad lægge

deres autoritet bag budskabet om, at

maden er en del af behandlingen. Det har

de ikke nok fokus på i dag. Jeg tror, det

kunne få patienterne til at spise mere, siger

kostkonsulentHelleBryggerRasmussen.

Så mundvandet løber

Gode råd om at friste, nøde og motivere•Væropmærksompåkrops-

sprog, ansigtsudtryk og tone-fald. Der er forskel på, hvordan man siger nej tak. Hvis patien-ten trækker lidt på det, så prøv forsigtigt at motivere.

•Vissamtidigrespektforpatien-tens selvbestemmelsesret og beton, at det er vedkommende selv, der vælger.

•Sørgfor,atmadeneranrettetdelikat og altid i små bitte por-tioner.

•Tagikkeetafslagellerenafvis-ning personligt. Syge menne-sker reagerer anderledes end raske.

kilde: elsebeth gisselmann og edith westensee

FORÅRETS STORE MADMESSEden 4. & 5. maj 2011 · Fredericia Messecenter

HØRKRAM FOODSERVICE INVITERER...

... til forårets store madmesse i Fredericia Messecenter onsdag og torsdag den 4. & 5. maj 2011.

Kom og oplev:

• To fantastiske dage fyldt med spændende og INSPIRERENDE MADOPLEVELSER • Verdens bedste kok, RASMUS KOFOED, der netop har vundet VM i kokkerier i Frankrig foran

23 andre stjernekokke fra hele verden

• Gode råd og inspirerende peptalk fra stressekspert og forfatter, LISBETH G. PETERSEN• Den inspirerende foredragsholder og sundhedsguru, CHRIS MACDONALD

Udover dette vil der være masser af konkurrencer, stor og lækker buffet i den økologisk restaurant

og masser af hyggeligt samvær med kolleger, kunder og mere end 100 af vores leverandører.

Du kan læse mere om messen på www.hoka.dk.

Vi glæder os til at se dig!

Hørkram Foodservice A/STorshøjvej 59, Kolt · 8362 HørningTlf.: +45 86 92 72 00 · www.hoka.dk

Hørkram Foodservice A/SCentervej 1 · 4180 SorøTlf.: +45 57 87 04 00 · www.hoka.dk

foto

: jon

na

fugl

san

g ke

ldse

n

10 køkkenliv·3·2011 11

Du kan læse mere om overenskom-

sten på forbundets hjemmeside.

Resultatet af afstemningen ligger

der fra den 29. marts. Kl. 15.

’ www.kost.dk

Tekst: BoAagaardSimonsen

Overenskomstforhandlingerne

2011 er afsluttet. Nu ligger der

en overenskomst, der gælder for

to år. Den giver lønforhøjelse

til alle Kost & Ernæringsforbun-

dets medlemmer, der er ansat i

en kommune eller region. Den

fastholder seniorordningen,

og der bliver mere til pension.

Derudover har forbundet nu

retten til at forhandle aftaler

for alle kost- og ernæringsfag-

lige grupper. Formanden kalder

det et fornuftigt resultat.

Et fornuftigt resultatIkke længere arbejdstidArbejdsgiverneikommunerneogregionernekrævedelængere arbejdstid. Eksempelvis 45 timer om ugen og en større frihed til at bestemme, hvornår den enkelte med-arbejder skal udføre sit job. Det krav fik forbundet for-handlet af bordet. Til gengæld skal det i løbet af overens-komstperiode undersøges, hvad der får medarbejdere til at vælge henholdsvis deltids og fuldtids job. Og det skal undersøges, hvad der skal til for at skaffe det nødven-dige antal medarbejdere i fremtiden. I den sammenhæng vil der også blive set på, hvordan det kan lade sig gøre at holde på seniormedarbejderne. I kom-munerne bliver det muligt for ledere at vælge en seniorstil-ling. Den kan være uden ledelsesansvar. Seniorordningen fortsætter i både kommuner og regioner, og ordningen bli-vermedoverenskomsten2011-2013tilenfastordning.

Dialogen i Sundhedskartellet har været i top, siger Ghita Parry. Her sammen med Ergoterapeutforenin-gens formand Gunner Gamborg.

Nye overenskomsterOverenskomsten2011-2013giverKost&Ernæringsfor-bundet ret til at overenskomstdække alle kost- og ernæringsfaglige grupper i kommuner og regioner. F.eks. dækker forbundet nu alle professionsbachelo-rer i ernæring og sundhed – også de kliniske diætister i kommunerne – bortset fra specialelinjen ’Sundheds-fremme, forebyggelse og formidling’, som vi deler med Danmarks Lærerforening. Det er et stort gennembrud, vurderer formanden. - Vi har længe har kæmpet for at overenskomstdække professionsbachelorer i ernæring og sundhed. Nu er det lykkedes at samle hele professionen i forbundet, og det vil give et fagligt løft til alle grupper, siger Ghita Parry. Forbundet har også fået overenskomst-dækning af ernæringshjælpere og ernæringshjælper-eleverikommunerne.KLogDanskeRegionerhargivettilsagn om, at de er klar til at forhandle om overens-komstdækning af ernæringsteknologerne, når de er klar til arbejdsmarkedet.

Løn og pensionAlleforbundetsmedlemmer,dereransatienkom-mune eller en region får to lønstigninger i løbet af den 2-årige overenskomst. I år bliver regning fra reguleringsordningen til arbejdsgiverne betalt. I 2012 er der så to lønstigninger på knap tre procent i alt.Forbundet har forhandlet sig frem til ekstra pension til kommunalt ansatte økonomaer og klini-skediætisterpå0,35procent.Ogdukanvælgeatsætte flere penge af til en tryg pension af løn, der er forhandlet hjem lokalt. Der er ingen penge fra centralt hold til lokale lønforhandlinger i denne omgang. Du har dog stadig ret til en årlig lønfor-handling med din arbejdsgiver. Det gælder både i kommuner og regioner, hvor der kan forhandles om de midler, som din arbejdsgiver stiller til rådighed.

Det hele begyndte med udsigten til

ingenting. Arbejdsgiverne i regioner

og kommuner sagde på forhånd, at

der ikke var penge at komme efter.

Og så gik forhandlingerne ellers i gang.

Gennem mange lange forhandlin-

ger, nogle der fortsatte til ud på de

små timer, fik Kost & Ernæringsfor-

bundet og forhandlingsfællesskabet

Sundhedskartellet arbejdet sig frem til

overenskomsten 2011-2013. Resultatet

af forhandlingerne viser, at der allige-

vel var noget at komme efter.

– Hvis vi ser på, hvor vi begyndte,

og hvad vi er nået frem til, så synes

jeg, resultatet er fornuftigt, siger for-

mand for Kost & Ernæringsforbundet,

Ghita Parry. 1

Sundhedskartellets formand Grethe Christensen (t.v.) har lyttet og båret resultater igennem også til forbundets medlemmer, siger Ghita Parry.

Staten. Forhandlingerne på sta-tens område er nu også afsluttet og urafstemningsmaterialet er – efter redaktionens afslutning – sendttilmedlemmerne.Resulta-tet af afstemningen kan du læse på hjemmesiden efter den 12. april. Og du kan læse mere om overenskomsten i næste num-mer af Køkkenliv.

foto

: sim

on k

lein

-kn

udse

n

12 køkkenliv·3·2011 13

”Køkkenet på ældrecenter Solgården

er ikke rentabelt at drive. Vi foreslår,

at det lukkes så hurtigt som muligt.”

I mange kommuner vil en sådan

melding fra ledelsen eller kommunal-

politikerne ikke være overraskende,

men heller ikke særlig populær hos

medarbejderne.

I Guldborgsund Kommune var situ-

ationen sidste efterår stik modsat.

Forslaget om at lukke Solgårdens køk-

ken kom nemlig fra de ansatte selv.

Det samme gjaldt ideen om at

hjemtage kørslen af mad til de ældre,

som ellers var udliciteret til et privat

firma. To tiltag, som tilsammen skar

2,6 mio. kroner af 2011-budgettet i

Guldborgsund Madservice.

– Vi havde siddet en onsdag og talt

om de to forslag fra medarbejderne på

et møde med alle tillidsrepræsentan-

terne. Om fredagen får jeg så en mail

fra min direktør i forvaltningen om,

Trods 2,6 mio. kroner mindre på

budgettet er trivslen vokset,

sygefraværet faldet og ingen

fyret i Guldborgsund Madser-

vice. Hvordan hænger det

sammen? Medindflydelse og

selvstyre lyder svaret, når man

spørger madservicechef Caroline

Heerup.

Tekst: TinaJuulRasmussen

Medarbejderne lukker selv køkkenet

foto

: han

ne

loop

fortsættes næste side t

14 køkkenliv·3·2011 15

t

Unik måde at tænke påÆldrechef i Guldborgsund Kommune, Mai-Britt Hagbarth, aner-

kender både ledelsesstil og resultater i Guldborgsund Madservice.

– Det, jeg ser ske i praksis, er, at medarbejderne tager ansvar

for tingene i hverdagen og er proaktive i den virkelighed, de skal

agere i. Det er helt unikt og ganske usædvanligt, at de f.eks. selv

foreslår at nedlægge et køkken på et tidspunkt, hvor der ikke er

krav eller forventninger om besparelser. Det betyder også, at

denne sparerunde ikke har gjort ondt på dem, mens der i pleje-

grupperne, som også skal spare massivt, er blevet opsagt og flyt-

tet medarbejdere. Det er presset ned over hovedet på dem oppe-

fra og har derfor efterladt dem i en helt anden choktilstand.

– For mig tyder måden, man gør tingene på i Guldborgsund

Madservice, på en høj grad af social kapital og tillid fra medar-

bejderne til, at ledelsen ikke misbruger det, siger Mai-Britt Hag-

barth, der overvejer om metoden kan udbredes til andre områ-

der i forvaltningen.

– Det er en svær øvelse. Udfordringen er, at lederne skal turde

lægge ansvaret ud, have is i maven og tro på, at det lykkes. Jeg tror,

det er en større udfordring for lederne end for medarbejderne.

Sproget skaber foran-

dringer. Jeg vil doku-

mentere, at måden

man taler ledelse på

– vi siger f.eks. konkur-

rence og ikke besparelse

– kan ændre hele virk-

somheden, siger Caro-

line Heerup, der er i

gang med en Master of

PublicAdministration

påAalborgUniversitet.

træffe alle de svære beslutninger?

– Jo, jeg fralægger mig ansvaret – og

giver det til medarbejderne. For nogle

har det være lidt af en omstillingspro-

ces at skulle arbejde så selvstændigt.

Men for mig handler det mindst lige

så meget om at vise, at medarbej-

derne er lige så dygtige til at ’tænke

ud af boksen’, som vi ledere er. Ingen

har troet på, at de kunne, men det har

vist sig, at de kan! Min opgave som

leder er så at udvide rammen i stedet

for at indsnævre den og lære både

ledere og medarbejdere at tro på hin-

anden, siger Caroline Heerup.

Kvaliteten holder

Hvad med kvaliteten, når I konstant

leverer den samme vare til en billigere

ger kørslen og bringer kørselsudgiften

pr. kostenhed ned fra 14,50 til 8,50 kr.,

gør det ondt på konkurrenterne.

Konkurrence og besparelser– er det

ikke bare to sider af samme sag?

– Jo, men der er stor forskel i måden at

tale om det på. Vi taler om, at vi skal

blive endnu mere konkurrencedyg-

tige, at vi skal vinde, at vi har gjort det

endnu bedre end før, at vi skal have

flere kunder i butikken osv. – ikke om,

at nu kan det og det ikke lade sig gøre

mere, fordi vi skal spare.

Det giver et helt andet engagement

– og det betyder, at medarbejderne

hele tiden selv kommer med nye for-

slag: ”Hvorfor gør vi ikke”, ”vi kunne

også…”, forklarer Caroline Heerup.

at vi skal spare to mio. kroner på

næste års budget. Jeg regnede lidt på

det og kunne så svare ved at spørge,

om det gjorde noget, at vi i stedet spa-

rede 2,6 mio. – uden at fyre medarbej-

dere.

Konkurrence - ikke besparelser

Caroline Heerup griner. Som daglig

leder af Guldborgsund Madservice ser

hun intet usædvanligt i, at medarbej-

derne selv tager ansvar for at spare

penge, hvor de kan. Eller rettere: Gør

organisationen mere konkurrence-

dygtig. For i Guldborgsund Madser-

vice taler de helst ikke om besparel-

ser.

– Vi er i konstant konkurrence med

andre leverandører. Så når vi hjemta-

– Og jo, selvfølgelig snupper politi-

kerne de penge, vi sparer, men så kan

de måske undgå at fyre medarbejdere

på resten af ældreområdet.

Ansvaret skal ud i organisationen

Medarbejderindflydelse og selvsty-

rende teams er nøglebegreber for de

120 medarbejdere, som er fordelt på fire

køkkener, ni cafeteriaer og to cafeer.

Her er reglen, at alle beslutninger,

som vedrører organisationen, skal

vedtages af medarbejderne. Det sker

på fælles personalemøder, hvor nye

forslag diskuteres og uenigheder luf-

tes. Til sidst sendes beslutningerne til

afstemning ved håndsoprækning.

– Så hvis et forslag som at lukke Sol-

gårdens køkken ikke bliver vedtaget,

er vi nødt til at finde på noget andet.

Det kræver nogle gange lidt is i maven

som leder, siger Caroline Heerup.

Den måde at bedrive ledelse på går

tilbage til kommunesammenlægnin-

gen, hvor processen med at øge trivslen

og medarbejdernes indflydelse for alvor

blev kickstartet med stormøder og selv-

styrekurser for alle nye medarbejdere.

– Da jeg tog diplomuddannelse i

ledelse, gik det op for mig, at jeg ikke

ønskede en organisation, hvor et

MED-udvalg med seks mennesker traf

alle beslutninger. Det skal ud i organi-

sationen – ud til medarbejderne, siger

Caroline Heerup.

Fralægger du dig ikke ansvaret som

leder, hvis medarbejderne selv skal

pris? Og hvor langt I kan komme ned i

pris uden at miste arbejdsglæde eller

fyre folk?

– Det er ikke gået ud over kvaliteten.

Man kan måske mene, at vi har været

dårligere før, når vi kan justere prisen

pr. kostenhed fra godt 135 kr. i 2009 til

121 i 2011, uden at kvaliteten ryger.

Men vi har f.eks. selv lavet et besparel-

seskatalog på råvarerne og forhandlet

os til nogle bedre rabatter på de store

varegrupper.

– Men jo, selvfølgelig er der en

grænse. Jeg tror bare ikke, vi har nået

den endnu. Og hvis jeg tager fejl, vil

det afspejle sig i trivselstallene og

sygefraværet. Det er en god virkelig-

hedsafstemning. 1

medindflydelse

fortsættes næste side t

foto

: han

ne

loop

16 køkkenliv·3·2011 17

t

af, hvilke kompetencer man har, og

hvilken vej man skal. Her kan man

også få sparring og gode råd hos

jobrådgivere.

Vær målrettet og gå hurtigt i gang

Det er vigtigt at lægge en strategi og

være målrettet i stedet for at søge alle

mulige job i øst og i vest. Du skal slå

på, hvad du har at byde på af relevant

uddannelse eller joberfaring – faktisk

allerede i overskriften og indlednin-

gen.

Fællestillidsrepræsentant i Guldborgsund Madservice, Finn Søni

bekræfter, at medarbejderne har stor indflydelse i hverdagen.

– For mig at se er det også den bedste måde at gøre det på, så med-

arbejderne på gulvet kan se, at de er med til at bestemme – frem for

at lederen bare siger: ”Nu skal I gøre sådan og sådan.”

Selvfølgelig har nogle oplevet det lidt svært – dem, som helst

bare vil have et stykke papir på, hvad de skal lave den dag. Men mit

indtryk er, at alle er med på ideen, siger han og fremhæver den

anderledes måde at tænke på.

– Det at vi f.eks. kan lukke et køkken i samarbejde med det perso-

nale, som er berørt – at de selv kommer og siger: det er ikke renta-

belt, det her. Det føles dejligt at være på forkant med politikernes

besparelser.

Er der ikke en grænse for, hvor konkurrencedygtige I kan blive

– uden at det koster på arbejdsglæde og trivsel?

– Jo, det er der jo nok, men vi har ikke ramt den endnu, mener

Finn Søni.

– Vi oplever det jo som noget positivt, at vi får lov at bestemme

mere i hverdagen – og at beslutningerne først bliver endeligt taget

på de store personalemøder. Vi har medindflydelse hele vejen, og

du kan jo stadig bruge ledelsen, hvis der bliver truffet en ’forkert’

beslutning, som skal revideres ved at blive kørt igennem systemet

endnu engang.

Krisen kradser i alle brancher. Også kost- og ernæringsfaglige

medlemmer oplever deres job forsvinde eller ændres.

Hvis du mister jobbet, skal du kontakte din tillidsrepræsentant,

der kan støtte dig i samtale eller forhandling med arbejdsgiver.

Hun kan også – i samarbejde med forbundets sekretariat – være

med til at vurdere, om afskedigelsen er berettiget.

Har du ikke en tillidsrepræsentant, kontakter du din regionsfor-

mand eller forbundet.

Uanset om fyringen er personlig, skyl-

des omstruktureringer eller nedlæg-

gelse af arbejdspladsen, kan den være

svær at komme igennem.

Det handler om at finde motivation,

være aktiv og komme hurtigt i gang

med jobsøgningen, anbefaler jobråd-

giver i FTF-A, Lars Kaae, som Køkken-

liv har bedt om fem gode råd:

Acceptér situationen

Uanset årsagen er det at blive opsagt i

jobbet en forandring i ens liv. For at

komme videre er man nødt til at

indse, acceptere og tilpasse sig en ny

situation.

Brug dit netværk

Netværk er det bedste middel til at

bearbejde sin situation, identificere

sig med andre og få nogle jobkontak-

ter. At bruge sit netværk er noget af

det allerførste, man skal gøre.

Brug en jobrådgiver

Hvis man ikke har så stort et netværk

eller er opsagt på grund af personlige

problemer i jobbet, anbefaler jeg at

bruge en jobrådgiver i A-kassen eller

fagforeningen. Hvis man er ramt af

chok over fyringen, har man brug for

professionel hjælp. Er det meget

slemt, anbefaler jeg, at man kontakter

sin læge.

Jobsøgning er et

personligt salgsarbejde

Når det gælder om at komme videre

jobmæssigt, skal man være meget

skarp, og man er nødt til at sælge sig

selv både som ’produkt’ og som per-

son. Det gælder derfor om at finde ud

’ Kost&Ernæringsforbundetbistårsåvel ved afskedigelser som ved nye ansættelsesforhold. Kontakt forhand-lingsafdelingen:33414660eller post@kost.dk’ Se også Køkkenliv 2, 2011; www.kost.dk/kokkenliv/2011/2

Fyret og hvad så?Dejligt at være på forkant

* ko

ster

ku

n a

lm. s

ms-

taks

t.

Bliv medlem af dit fags a-kasseSå er du sikret rådgivning, sparring og en månedlig check på 16.597 kroner, hvis du bliver arbejdsløs.

Tilmeld dig allerede i dag på www.ftf-a.dk

Kun 409 kr/md

(274 kr/md efter skat)Sms* kost til 1969 og hør mere!

A-KASSE FOR KOST- & ERNÆRINGSFORBUNDET

Vidste du, at … Kost&Ernæringsforbundethar sat gang i seks forskellige ledernetværk?Se Køkkenliv 2/2011 eller få mere at vide hos konsulent Morten Seerup, ms@kost.dk eller33414678.

Eget ansvar. Vi oplever det som noget positivt, at beslutningerne først bliver ende-ligt taget på de store personale-møder, siger TRFinnSøni.

medindflydelse

fortsættes næste side t

foto

: han

ne

loop

foto

: hen

rik

fryd

kjæ

r

18 køkkenliv·3·2011 19

Køkkenet på patienthospitalet,

hvor Sonja Balslev er økonoma,

skal omlægges. Fra 1. maj står

hun derfor uden job. Ved forbun-

dets hjælp lykkedes det at få

arbejdsgiveren til at betale

hendes diplomuddannelse.

’Patienthotellet er en fantastisk idé,

men omlægningen har desværre

kostet mit job.’

Det er den følelse, som økonoma

Sonja Balslev sidder tilbage med, efter

at det er besluttet, at egenproduktio-

nen af mad på Patienthotellet skal

erstattes af et modtagekøkken. Det

sker på grund af besparelser på Rigs-

hospitalet.

– Jeg synes, vores koncept var det

bedste, de kunne få. Det er optimalt at

lave mad i nærheden af brugerne og

lave maden specielt til dem, siger

Sonja Balslev.

Dumt at nedlægge produktionen

Sonja Balslev har været ansat på

Patienthotellet i 11½ år og har hidtil

styret fri af diverse sparerunder. Men

en dag i efteråret blev hun kaldt til

samtale med ledelsen, og så var det

slut med maden og Sonja Balslevs

økonomafunktion.

Ved samtalen var en konsulent fra

Kost & Ernæringsforbundet med som

bisidder. Konsulenten hjalp efterføl-

gende Sonja Balslev med at lave en

skriftlig indsigelse mod omstrukture-

ringen og hendes fyring.

– Det skal man i min verden, hvis

man ikke er enig i opsigelsen, siger

Sonja Balslev.

I indsigelsen opstillede hun plusser

og minusser ved omlægningen, men

opsigelsen blev fastholdt.

Juridisk hjælp fra forbundet

Herefter gjaldt det for Sonja Balslev

om i det mindste at få arbejdsgiveren

til at betale resten af den diplomud-

dannelse i ledelse, som hun er i gang

med. Derfor gik turen igen til sous-

chefens kontor. Denne gang havde

hun en jurist med fra Kost & Ernæ-

ringsforbundet.

Det lykkedes at få kravet om

diplomuddannelsen opfyldt. Det er

Sonja Balslev glad for.

– Jeg brænder virkelig for at få den

diplomuddannelse, siger hun.

Personligt har hun håndteret sin

fyring ved at forholde sig så nøgternt

som muligt til årsagen: at stillingen

nedlægges, fordi arbejdspladsen

omstruktureres. Men kostfagligt har

det været en svær kamel at sluge.

– Vi er blevet skamrost for vores

frokost! Det er surt, for jeg synes, det

er en forkert beslutning, der er truffet,

slår Sonja Balslev fast.

Der kommer et nyt job

Når hun ser tilbage på forløbet, føler hun,

at hun har fået rigtig fin hjælp og støtte

fra forbundet til, hvad man skal gøre, når

man bliver fyret. Samtidig er hun for-

trøstningsfuld omkring fremtiden.

– Nu glæder jeg mig til at komme

videre, og jeg tror på, at jeg har et nyt

job inden for en overskuelig fremtid,

siger hun. 1

En svær kamel at sluge

Mit netværk hjalp mig videre

Tekst: Karen Kjærgaard

Indsigelse til opsigelse Som offentligt ansat har man ret til at ’afgive høringssvar’ til sin arbejdsgiver. Det vil sige en skrift-lig kommentar til den påtænkte opsigelse.Kost&Ernæringsfor-bundet kan hjælpe med det. Er man privatansat gælder andre regler. Spørg i forbundet.

Sonja Balslev Karin Elmquist

fyret og hvad såfo

to: s

if m

ein

cke

foto

: sif

mei

nck

e

fortsættes næste side t

20 køkkenliv·3·2011 21

Elmquist, der ikke længere beskæfti-

ger sig direkte med madproduktion.

– Jeg var ikke helt tilfreds med den

løn, de først tilbød. Heldigvis fik jeg

det, jeg ønskede, på grund af mine

mange års ledererfaring. Her har jeg

haft virkelig stor gavn af Kost & Ernæ-

ringsforbundet, siger Karin Elmquist.

Parat til nye typer job

Udover at bruge sit netværk og sin

fagforening er Karin Elmquist kom-

met videre ved at være åben i sin job-

søgning. Også selv om jobbene ikke

umiddelbart lå til højrebenet.

– Jeg har da haft perioder, hvor jeg

tænkte, at det var surt. Men jeg

mistede ikke modet, for jeg havde en

tyrkertro på, at jeg nok skulle få et job.

Alt i alt har jeg også kun gået ledig i to

måneder.

– Det vigtigste er at være positiv og

ikke bygge den sure mur op og ikke

kun se sig selv i én bestemt type job,

konkluderer hun. 1

rød Kommune, hvor de søgte en pro-

duktionsleder for et nyoprettet, kom-

munalt køkken, der skulle levere mad

til daginstitutioner og pensionister i

kommunen. Der lå en stor udfordring

i at få det til at fungere, men det var et

fantastisk job, og jeg lærte enormt

meget.

Netværket slår til igen

Da vikariatet udløb, hørte hun – igen

gennem én i sit netværk – om en ledig

servicelederstilling i demenscenteret

Pilehuset i Brønshøj, som er drevet af

Københavns Kommune. Et job, hun

overtog i eftersommeren 2010.

– Så måtte jeg igen skifte hest. Men

jeg tænkte: alt kan bruges. Og i dag er

jeg taknemmelig for, at det lykkedes at

finde et job, hvor jeg kan lave alt det,

jeg er god til, siger Karin Elmquist.

Forbundet sørger for god lønforhandling

Da det også var også nyt for Pilehuset

at have en kost- og ernæringsfaglig

ansat som serviceleder, havde Karin

Elmquist Kost & Ernæringsforbundet

med ind over for at forhandle sine

løn- og arbejdsvilkår igennem. En

anstændig løn var vigtig for Karin

– Det er fantastisk at have et godt net-

værk. Når jeg har haft succes med at

komme videre til nye job, er det, fordi

jeg har fået tips om ledige vikariater,

fortæller Karin Elmquist. Hun er tidli-

gere cheføkonoma for en række pleje-

hjemskøkkener i Roskilde Kommune.

I 2009 blev hendes stilling nedlagt

på grund af omstruktureringer og

sammenlægninger i ledelsesfunktio-

nerne. Det var en stor, personlig

omvæltning.

– Det var meget underligt fra den

ene dag til den anden ikke at have sit

job efter så mange års ansættelse. Jeg

havde et kæmpe netværk, men

samme dag, som jeg blev afskediget,

fik jeg lukket adgangen til min com-

puter og frataget min mobiltelefon,

fortæller Karin Elmquist.

Parat til udfordringer

– Oplevelsen hang ved i nogle måne-

der. I dag føler jeg mig dog meget hel-

dig over, at det skete, mens det stadig

var muligt at få et godt job som kost-

faglig, siger Karin Elmquist.

Jobmæssigt kom hun nemlig hur-

tigt videre.

– I første omgang hørte jeg gennem

én i mit netværk om et vikariat i Hille-

Tekst: Karen Kjærgaard

Luk op. Det gælder om at være åben i sin jobsøgning og ikke kun se sig selv i én type job, anbefaler Karin Elmquist.

Da Karin Elmquist mistede jobbet som cheføkonoma,

hjalp netværket hende til et nyt. Og forbundet forhandlede

en god løn igennem.

t

fyret og hvad så

foto

: sif

mei

nck

e

ghita:visse vasseDer siges og skrives så meget. Også her i Køkkenliv.Køkkenliv vil gøre det til en vane at stille skrappespørgsmål til teksten. Og forbundets formand, Ghita Parry, giver svar på tiltale

? En fyreseddel er aldrig sjov, men alt andet lige er det vel bedre at blive fyret sammen med mange kolleger?

– Nej, det er ikke godt at blive fyret

overhovedet! Det kan godt være, at en

fyring der, hvor hele arbejdspladser

nedlægges – som vi desværre har

oplevet et par gange indenfor det sid-

ste halve år – i mindre grad opleves

som et angreb på ens personlighed.

Men fagligt set er man lige vanskeligt

stillet.

Fra at have haft indflydelse på

arbejdslivet og været i et job, der dyg-

tiggjorde og udviklede en, står man

pludselig der med en række kompe-

tencer, som man ikke længere kan

bruge. For de fleste er det et chok –

noget der vender op og ned på ens liv.

Jeg har oplevet medlemmer stå med

en vældig vrede over den politiske

beslutning, der er truffet, og mod den

arbejdsgiver, der ved at nedlægge hele

arbejdspladsen, negligerer de værdier,

man har arbejdet for måske endda i

mange år.

Hold fast i ekspertisen

? Så længe, der serveres mad i kommunen, er der vel ekspertise at trække på. Også selvom produktio-nen flyttes ud af kommunen?

– Det er overhovedet ikke sikkert, der

er kost- og ernæringsfaglig ekspertise

tilbage i kommunen!

Og det hænger slet ikke sammen

med den viden, vi har om, hvor vig-

tigt det er med netop kost- og ernæ-

ringsfaglige kompetencer, når kom-

munens forebyggende indsats skal

modvirke underernæring og tab af

funktionsevne hos ældre borgere

eksempelvis.

Det hænger heller ikke sammen

med det faktum, at socialministeren

for nylig nedsatte en Ældrekommis-

sion med en formand, der har erklæ-

ret, at der skal laves dejlig mad på

hvert et plejehjem.

– Kommunalpolitikerne skal derfor

tænke sig overordentligt godt om, hvis

de har planer om at bryde med nær-

hedsprincippet og afvikle den kost- og

ernæringsfaglige ekspertise i kommu-

nen. Det kan få drastiske konsekven-

ser for de ældres sundhedstilstand. Og

den besparelse, de forventer, kan hur-

tigt vise sig at være dyrt købt.

? En fyring er ensbetydende med personligt kaos – kan fagforenin-gen gøre noget ved det?

– Også i den situation vil det være en

styrke at være med i et fagligt fælles-

skab.

Kost & Ernæringsforbundet kan

være med til at skabe ro ved at sikre,

at alle regler omkring fyringen er

overholdt og at fratrædelsen bliver

forhandlet rigtigt på plads.

Mere fremsynet rådgiver forbundet

om karriere- og uddannelsesmulighe-

der - og ruster på den måde ledige

medlemmer til på ny at tage sine

kost- og ernæringsfaglige kompeten-

cer i brug.

Tekst: Mette Jensen

22 køkkenliv·3·2011 23

Hvis du arbejder i et køkken, hvor

der ikke er sparepærer, hvor opva-

skemaskinen er en gammel ener-

gifrådser og ovnen fra før, der blev

tænkt på bæredygtighed, så er der

gode råd at hente i Storkøkkenvej-

ledning 2011, som Kost- & Ernæ-

ringsforbundet har været med til at

lave.

Bæredygtige vaner

Vejledningen kan bruges, hvis du

skal indrette et nyt køkken, renovere

det gamle eller blot skifte opvaske-

maskinen ud. Men den kan også

være til nytte, hvis det handler om

at skifte vante måder at gøre tingene

på ud med en mere energirigtig.

Vejledningen er inddelt i: indret-

ning af storkøkkener, køleskabe og

frysere, opvask, madlavning, venti-

lation og belysning. Til hvert afsnit

er der desuden knyttet oplysninger

om indretning, adfærd, indkøb og

arbejdsmiljø. De er markeret med

en farvekode, så det er nemt at

finde frem til de råd, der har at gøre

med netop de områder, man vil for-

bedre.

Tekst: Torben Svane Christensen

En ny overskuelig vejledning skal hjælpe ledere og ansatte i

køkkenerne til at bruge mindre energi - og forbedre arbejdsmiljøet.

Vejen til et bæredygtigt køkken

Energibesparelser følges af bedre arbejdsmiljø

Vejledningen lægger vægt på, at

storkøkkener skal indrettes, så

arbejdsmiljøet er i orden. Der peges

blandt andet på, hvor vigtigt det er

med et godt indeklima og at ind-

rette køkkenet, så uhensigtsmæs-

sige arbejdsstillinger og tunge løft

begrænses mest muligt. I vejlednin-

gen peges der også på, at en bedre

energieffektivitet ligefrem kan

bidrage til at forbedre arbejdsmil-

jøet. Et af eksemplerne er, at ’energi-

effektive apparater afgiver mindre

varme og bidrager dermed mindre

til den ofte alt for store varmebe-

lastning i storkøkkener’.

Køkkenerne er klar

Karen Leth, der er konsulent i Kost

& Ernæringsforbundet er glad for,

at arbejdsmiljøet inddrages, når der

skal tænkes i energirigtige løsnin-

ger.

– Vejledningen breder emnet ud

og inddrager hensynet til arbejds-

miljøet, som er vigtigt, siger hun.

Det er desuden inspiration til at

Storkøkkenvejledning 2011. Udgivet af Center for Energibe-sparelser, CFE, i samarbejde med blandtandreKost&Ernærings-forbundet. Du kan hente vejled-ningen eller bestille den her:

’ www.goenergi.dk/ bestil-vejledninger

store behov for at vaske op tidligt på

dagen, så nu møder den ansatte op ad

formiddagen. Så skal opvaskemaski-

nen ikke stå på standby og bruge

energi. Desuden kører vi ikke opvask

om lørdagen, men samler sammen og

starter først maskinen søndagen.

– De ansatte tager omstrukturerin-

gerne fint, tilføjer hun. Vi har været

vant til effektiviseringer de sidste 20

år, så det er ikke noget nyt.

I takt med, at ny teknologi giver

flere og flere muligheder for at over-

våge og styre, skal ledere og personale

desuden være indstillet på at lære nyt

for at spare energi, fortæller Marianne

Reitz. Og heller ikke det er noget pro-

blem i Næstved.

– Vi har alle sammen interesse i at

spare energi og sætte os ind i de nye

tiltag. Og selv om vi er flest kvinder,

har vi efterhånden alle sammen den

lille maskinmester eksamen, tilføjer

hun med et glimt i øjet.

Fælles regning. Marianne Reitz kan

ikke se, hvor meget køkkenet sparer

på de nye investeringer, der også

omfatter lavenergibelysning og tænd

sluk funktion på lager og i kølerum.

Men der arbejdes på at skille regnska-

berne ad fra husets øvrige. 1

Ny teknologi, viden og adfærd

sparer på energien, men gør

samtidig arbejdsgangen bedre

hos Næstved Madservice.

Når der skal produceres 300.000 mål-

tider om året, følger der en anseelig

mængde opvask med. Og da den

gamle opvaskemaskine, med 20 år på

bagen, stod af, blev den udskiftet med

en energibesparende og højteknolo-

gisk af slagsen. En Hobart tunnelopva-

skemaskine.

Det har – sammen med lavenergibe-

lysning, tænd og sluk funktioner i

køle- og lagerrum mv., ikke alene ført

til energibesparelser, men også til en

bedre arbejdsgang i køkkenet.

Hver dag får Marianne Reitz en

mail, der fortæller hende, hvor meget

maskinen har brugt af el, vand og

sæbe. Og hvor mange effektive drift-

stimer den har kørt.

– På den måde, kan jeg se præcist,

hvad forbruget er og indrette arbejds-

gangen efter det.

For skal der spares energi, er det

ikke gjort med nyt dyrt udstyr, siger

hun. De ansatte skal også kigge på, om

de kan ændre vaner og rutiner, hvis

man vil have hele gevinsten med.

– Jeg kunne se, at der ikke var det

Ny teknologi giver nye vaner

Køkkenerne klar. Der er store gevinster for miljøet såvel som

arbejdsmiljøet ved at øge energieffektiviteten. Miljøet spares

for CO2, og ny teknologi vil ofte give et bedre arbejdsmiljø og

bedre arbejdsgange. Mads Lindevall Kristensen, projektleder i

Center for energibesparelser oplever stor interesse for råd og

vejledning i køkkenerne.

25 % af køkkenets energi bruges til køl og frys 25 % til koge- og stegeudstyr og ovne20 % til opvask10 % til belysning10 % til ventilation5 % til varmholdning5 % til andet

4 % af Danmarks elforbrug• brugesistorkøkkenerne• detsvarertilcirka1.200-

1.400 GWh pr. år. • eller15%afdeprivatehus-

holdningers elforbrug til apparater.

handle bæredygtigt, og det er jeg

sikker på, vores medlemmer er klar

til. Men det er forskelligt, hvor

meget fokus, der har været på

emnet i de forskellige kommuner.

Jeg tror, vejledningen kan være med

til at støtte tankerne om at spare på

energien i køkkenerne. 1

kilde: center for energibesparelser

foto

: sca

npi

x

fortsættes næste side t

24 køkkenliv·3·2011 25

www.bauta.dk ∙ Tlf.: 3315 1545

Få bedre råd

BAUTA FORSIKRING A/S

Med en Studieforsikring hos BAUTA er du sikret til lav pris

Studieforsikringen omfatter:

• Indboforsikring - 50% rabat• Rejseforsikring Verden - 50% rabat• Ulykkesforsikring - 25% rabat

Flere fordele:

• Har du en studieforsikring hos os, kan du få 25% studierabat på Bil-, Motorcykel- og Knallertforsikring• Spar 8% ved at betale én gang om året

Studieforsikringen koster mellem 356 og 473 kr. pr. kvartal (indeks 2011) alt efter, hvor i landet du bor.

STUDIE

FORSIKRING

2011

– Der bliver også et bedre lysindfald i

opvaskerummet, og ventilationen bli-

ver optimeret. Det gamle anlæg vir-

kede ikke efter hensigten, men det

kommer det nye til.

Det nye køkken indrettes i de gamle

lokaler, men med en tilbygning, og

derfor har man måtte tænke kreativt i

forhold til de energirigtige løsninger.

Loftshøjden har f.eks. været en

udfordring i forhold til ønsket om lav-

energibelysning, og det er endt med,

at det nye køkken får indbygget lav-

energi-lysarmaturer i loftet.

– Dermed opnår vi både en perfekt

arbejdsbelysning og en løsning, som

tilfredsstiller vores ambition for ener-

gibesparelser, som er fem procent om

året, siger Jess Heinemann. 1

Ved køkkenombygningen på Marstal

Ældrecentret er energiforbedringer

tænkt ind i alle detaljer, og man for-

venter ikke, at energiforbruget vil

stige på trods af, at de ansatte får 120

kvm mere at boltre sig på. Tværtimod,

er der forventninger om besparelser

på el, vand og varme, siger Jess Heine-

mann, der er energiansvarlig i Ærø

Kommune.

Desuden er både arbejdsmiljø og

hygiejnekrav tænkt med.

– Vi har fået rigtig mange af vores

ønsker opfyldt. Køkkenet bliver

moderniseret, så det svarer til både

fødevarestyrelsens og arbejdstilsynets

krav om fødevaresikkerhed og

arbejdsmiljø. Det gamle køkken havde

f.eks. et meget uhensigtsmæssigt

vareflow, siger Karina Vollmer,

ledende økonoma på Ærø.

ArbejdsmiljøetertænktmedEt 30 år gammelt kommunalt storkøkken på Ærø renoveres,

så både arbejdsmiljø, hygiejne og lavere energiforbrug får

optimale betingelser.

Er det svært at lægge produktionen

om, så varm mad serveres om afte-

nen frem for midt på dagen? Husker

personalet det lille persilledrys? Og

serverer de sovsen i en skål frem for

en plasticbøtte?

Disse og lignende spørgsmål blev

drøftet indgående, da kommunalpo-

litikere, medarbejdere og ledere fra

en række kommuner den 10. marts

var samlet til workshop ved Service-

styrelsens konference ’God mad –

godt liv’.

Mad- og måltidskonsulent Karen

Leth fra Kost & Ernæringsforbundet

var leder af workshoppen og præsen-

terede deltagerne for nye værktøjer,

der kan skabe større opmærksomhed

på at tilgodese brugernes ønsker til

mad og måltider.

Karen Leth præsenterede blandt

andet forbundets Personasværktøj og

fremhævede desuden Måltidsbaro-

meteret, som er et resultat af projekt

God mad – godt liv. Måltidsbarome-

teret er et elektronisk værktøj, som

både køkkener, plejecentre og hjem-

meplejedistrikter kan anvende til at

evaluere kvaliteten af måltiderne

(se Køkkenliv 2, 2011).

Workshoppen gav mulighed for

erfaringsudveksling på kryds og tværs

og ny inspiration til dagligdagen.

– Det har bragt os et nyt sted hen,

og vi kunne godt have lyst til at

prøve værktøjet, lød vurderingen fra

Lone Eskesen, ledende økonoma i

Ældre og Genoptræningsafdelingen i

Herlev Kommune.

’ www.maltidsbarometeret.dk

Gode snakke om ældremad

26 køkkenliv·3·2011 27

kort

Lønforhøjelse med tilbagevir-

kende kraft, så kan det næsten

ikke blive bedre. I hvert fald fik

det Lena Neustrup Jørgensen

til at juble, og hun skrev på

sin facebook profil: hurra for

mit forbund! Reaktionen fra

vennerne kom da også prompte:

godt at være med i et ’ordentligt

forbund’, skrev de.

Det samme mener Lena Neustrup

Jørgensen.

Siden ansættelsen i sit nuværende

job, havde det naget hende, at hun fik

for lidt i løn.

Lena er uddannet køkkenassistent

og har arbejdet i branchen i mange år

– 26 år faktisk.

I dag er hun ansat i Aflastning Nød-

dehuset, en institution under særfor-

sorgen i Nordjylland.

Hurra for mit forbundI nogle af de job, Lena Neustrup

Jørgensen tidligere har haft, har hun

været ansat som husassistent. Det var

medvirkende til, at hun ’ikke helt

havde styr på dokumentationen for

sin anciennitet’, som hun selv siger.

Alligevel mente hun ikke det kunne

være rigtigt, at hun fortsat var indpla-

ceret på trin 1 for nyuddannede ernæ-

ringsassistenter.

– Som sagt, det havde naget. Men

det, der slog hovedet på sømmet var,

at jeg blev sygemeldt for en længere

periode. Min datter, der er stude-

rende, arbejdede som vikar i mit job.

Og fik det samme i løn, som jeg!

– Da besluttede jeg, at gøre noget

ved det. Jeg skiftede til en fagforening,

der kunne forhandle min løn. Og fik

bedt om hjælp til det, fortæller hun.

Og hjælp det fik hun.

Jurist i Kost & Ernæringsforbundet,

Monica J. Hovgaard, fik dannet sig et

overblik over Lena Neustrup Jørgen-

sen anciennitet og forhandlede løn-

7.- 8. maj

Unik mulighed for Kost & Ernæringsforbundets medlemmerMød andre unge, som brænder for kost, ernæring og sundhed

Kost & Ernæringsforbundet inviterer 60 studerende, elever og nyuddannede til UNGDOMSCAMP på Centeret Port Arthur, Tommerup ved Odense, lørdag den 7. – søndag den 8. maj 2011. Deltagelse er gratis, og vi betaler dine transportudgifter.

På Campen vil du opleve• Fagligt tema om De unges madvaner – Sundhed, maddannelse og fremtidens tendenser v/Ph.d.-stud.

Boris Andersen, AAU Food Research.• Fokus på vores kernefaglighed inden for kost, ernæring og sundhed. Hvad er vores professionelle DNA?• Sundheds- og ernæringsfaglige netværk. Hvad kan du bruge det til? • Talentworkshop. Sæt ord på din faglighed og branding af dine kompetencer.• Nyd dejlig mad og deltag i spændende og udfordrende aktiviteter.

Vi starter lørdag kl. 11 og er færdige søndag ved frokosttid. Detaljeret program finder du på www.kost.dk

Der er rift om pladserne! Først til mølle…Tilmeld dig allerede nu og senest den 14. april hos Dorte Nordal på dn@kost.dk. Der pålægges et tilmeldningsgebyr på 200 kr. som refunderes ved deltagelse. Yderligere oplysninger følger ved tilmeldning.

UNGDOMSCAMP

Kost & Ernæringsforbundets udviklingspuljeHar du mod på at udvikle dig personligt eller fagligt, kan du søge penge i

Kost & Ernæringsforbundets udviklingspulje.

Pengene kan søges til kurser eller planlægning af et større projekt – even-

tuelt sammen med kolleger. Udviklingspuljen er til medlemmer, der ikke

kan komme i betragtning til et legat fra Jubilæumsfonden.

Du kan hente et ansøgningsskema på hjemmesiden. Ansøgningsfristen

er 29. april.

’ www.kost.dk/medlem/udviklingspulje

nen op fra trin 1 til trin 3. Samtidig

blev Lena indplaceret som ’kostfagligt

eneansvarlig’.

– Og så var jeg jo bare glad, siger

hun.

Da det siden gik op for hende, at

hun fik lønforhøjelse med tilbagevir-

kende kraft – og pension, ja, så var det,

at hun måtte råbe hurra!

– Det er næsten 60.000 kr. Det er

mange penge, slutter hun. MJ 1

Hjælp fra Kost & Ernæringsfor-bundet. Du kan søge om hjælp til forhold ved din ansættelse, når du har været medlem i tre måne-der. Sager opstået inden de tre måneder er gået, behandles efter ansøgning og vurdering – ifølge ‘forbundetsvedtægter,§10,stk.3’.

udviklingspulje

28 køkkenliv·3·2011 29

typer vil reagere forskelligt på de for-

andringer, der lige nu rammer mange

køkkener. Og nogle typer vil bedre

end andre kunne hjælpe køkkenet

godt igennem forandringerne.

Jette Nielsen kan se en udvikling

hos sig selv i de godt fire år hun har

været regionsformand.

– Da jeg startede, var jeg markant

helhjerter. I dag har jeg også problem-

knuser og fornyer i mig. Det har sim-

pelthen været bydende nødvendigt

for mig at udvikle de sider i det her

job, konstaterer hun. 1

– Jeg er en rigtig helhjerter, der bli-

ver overstrømmet af følelser og kerer

mig om mine kolleger, siger hun smi-

lende og har planer om i den kom-

mende tid at kigge på kollegerne med

’type-briller’ på og tjekke, om forde-

lingen er sund.

– Men man skal starte med sig selv.

Hvis du forstår dig selv, forstår du

også andre, vurderer hun.

Bodil Tranberg fra Lokalcenter nord-

vest i Århus er allerede tunet ind på

sit team.

– Jeg kan da se, at vi måske mangler

en type – den sprælske fornyer. Men

med besparelserne i Århus er der

ingen chancer for, at vi får ny kollega

lige nu. Tværtimod - konstaterer hun

frustreret og tilføjer, at en fornyer

ikke ville falde i god jord i en tid, hvor

der først og fremmest er brug for tryg-

hed og struktur.

– Men jeg kunne godt tænke mig, at

vi snakkede om typerne og brugte det

til at acceptere hinanden, som vi er.

Det er en reminder: Husk lige, at vi er

forskelllige!

Redskab til tillidsrepræsentanterne

Også hos regionsformand Jette Niel-

sen gav foredraget anledning til efter-

tanke.

– Jeg tror, det kan være en hjælp for

tillidsrepræsentanterne at have tan-

ken om typer i baghovedet, når de

skal støtte kollegerne. Forskellige

– Kig på billedet. Hvad ser du? Del

oplevelsen med din sidemand!

Foredragsholder og psykoterapeut

Jan Huus blænder op for en stregteg-

ning på storskærmen.

Straks går snakken i Virklund, hvor

tillidsrepræsentanter fra Region Midt

er samlet. For er det en and eller en

hare, der på skærmen?

Vi tænker forskelligt

Og hermed er den første vigtige

pointe i hus: Samme billede, forskellig

oplevelse!

– Det, vi oplever, fortolker vi og sæt-

ter i system. Vi skaber mening ud fra

tidligere erfaringer. Og hjernen har et

filter, der filtrerer en masse informati-

oner fra. Det, der slipper igennem, er

det, der passer ind i ’vores skuffer’,

forklarer Jan Huus i sit foredrag:

Typer, Team og Trivsel.

Brug for alle typer

Han får den veloplagte sal med på

øvelser, der sætter spot på vores måde

at opfatte andre OG os selv på. Der bli-

ver grinet, diskuteret og filosoferet.

– Nogle gange går vi rundt hele livet

og tror, at andre mennesker ser os på

måder, som de slet ikke gør, konstate-

rer Jan Huus.

Og med det som udgangspunkt

præsenterer han tillidsrepræsentan-

terne for fire hovedtyper: Helhjerter,

grublere, problemknusere og forny-

ere. Tillidsrepræsentanterne udfylder

et spørgeskema og får en pejling på,

hvilken type de selv er – styrker og

svagheder – og hvilke andre type, der

kan provokere eller blive provokeret

af deres type.

– Det vigtigste er at arbejde med sin

tolerance. At lære, at det ikke er uvilje,

der styrer folk, men begrænsninger og

muligheder i forhold til den type, de

er. Så kommer man til at se på hinan-

den med andre øjne.

Arbejdspladsens team

Typeteorien kan også bruges til at

styrke arbejdspladsen. I det optimale

samarbejde er alle typer repræsenteret.

– Blandt offentligt ansatte i service-

fag vil der altid være mange helhjer-

ter og problemknusere. Men mange

forskellige typer giver flere indfalds-

vinkler. Hvis fornyeren ikke er der, så

mangler der en igangsætter. Gruble-

ren er ikke omstillingsparat, men det

er også godt, at nogen trækker i den

anden retning – f.eks. hvis en ny leder

er meget forhippet på at sætte sit

præg og næsten vil lave strukturæn-

dringer for strukturændringernes

skyld, forklarer Jan Huus.

En håndsrækning til tolerancen

Sonja Snogdal fra Det Danske Madhus

er ikke i tvivl om sin type.

midtjylland sjælland

region sjællandMåltidet i fremtiden– debatmøde med formand Ghita Parry

ons13.april,kl.16-18Slagelse Pædagogseminar, Ingemannsvej 17, Slagelse

Du ínviteres til en spæn-

dende debateftermiddag,

hvor Kost & Ernæringsfor-

bundets formand Ghita

Parry vil uddybe forbun-

dets visioner for de næste

tre til fem år.

Ghita har kigget dybt i kry-

stalkuglen og lægger op til

debat med os om, hvordan

måltidet bliver i fremtiden,

om professionsidentitet og

om fagets synliggørelse.

Tag dine kolleger under

armen og bidrag til debat-

ten!

Pris: Medlemmer: 70 kr.Elever og studerende:35kr.Betales på dagen

Oplysning: Lene Kaas Jespsersen, 59 26 41 90Tilmelding: Stella Bangsbo, 33414675,sb@kost.dkFrist: 1. apr.

25 års jubilæum i VintersbølleØkonoma Bodil Madsen har været ansat i Centralkøkkenet Vintersbølle Strand i 25 år, fredag d. 1. april. Det fejres med brunch kl. 10 på Vintersbølle Strand 1 i Vording-borg.

Venlig HilsenHenny Skov JørgensenLeder af køkkenområdet, Centralkøkkenet55363970eller hesk@vordingborg.dk

Kender du typen?

Tekst: Sanne Hansen

Indadvendt eller udadvendt? Handlende eller reflekterende?

Et foredrag om typer i Region Midt gav tillidsrepræsentanterne

et nyt redskab til at støtte kollegerne.

Kender du typen?

• Helhjerterforholdersigtiltingeneudfraegnefølelser,ikkeuskrevneregler og fornuft. Går efter værdier og lytter med åbent sind. Kan have det svært med problemknusere.

• Grublereertænkere,derforholdersigtiltingeneudfrafornuftogfakta.Tænker det hele godt igennem. Gode til at organisere informationer. Kan have det svært med fornyere.

• Problemknusereerfysisksansendeogforholdersigtiltingenepraktisk,anvendeligt og fysisk. De er ikke blege for at eksperimentere. Kan have det svært med helhjerter.

• Fornyereerintuitiveogforholdersiginstinktivttiltingene.Overskridergerne grænser og er gode til at udforske nye muligheder. Kan have det svært med grublere.

Kurser på skolerDu kan se kurser, og tilmelde dig, på Uddannelsesguiden’ www.ug.dk

Forskellighed styrker. Blandt offentligt ansatte i servicefagene

vil der altid være mange helhjerter og problemknusere. Men jo

flere forskellige typer, jo flere indfaldsvinkler til udfordringerne.

30

31køkkenliv·3·2011

nordjylland

NørreVoldgade90,1358Kbh.K. Tlf 33414660 mandagtiltorsdagkl.8.30-15 fredagkl.8.30-13.30. Fax 33414670 post@kost.dk, eller brug den enkelte medarbejders initialer(selisten)istedetfor‘post’. www.kost.dk

formandGhita Parry · 33 41 46 62 · [gp] · formand

sekretariatets ledelse

Lars Pram · 33 41 46 69 · [lpr] · direktørCharlotte Knudsen · 33 41 46 98 · [ck] · forhandlingschefJudi Olsen · 33 41 46 71 · [jo] · chef for kostfaglig afdelingMorten Andersson · 33 41 46 88 · [ma] · økonomichef

forhandlingsafdelingen

Charlotte Knudsen · 33 41 46 98 · [ck] · forhandlingschefChristina Wilken · 33 41 46 85 · [cwi] · sekretærDorte Bjørn · 33 41 46 95 · [db] · sekretærElnaz Khodabandeh · 33 41 46 82 · [ekh] · juristJette Kieffer · 33 41 46 87 · [jki] · konsulentJorge Bombaci · 33 41 46 89 · [jb]·TR-ogarbejdsmarkedskonsulentJørgen Juel · 33 41 46 93 · [jj] · juristLykke Palmberg · 33 41 46 91 · [lyp] · sekretærMarina Zaar · 33 41 46 83 · [mz] · sekretærMette B. Mathiassen · 33 41 46 96 · [mbu] · arbejdsmarkedskonsulentMonica J. Hovgaard · 33 41 46 94· [mjh] · konsulent

kostfaglig afdeling

Judi Olsen · 33 41 46 71 · [jo] · chef for kostfaglig afdelingBerith Lundborg · 33 41 46 81 · [bl] · sekretærCamilla Blicher Lærke · 33 41 46 67 · [cbl] · mad- og måltidskonsulentDorte Nordal · 33 41 46 76 · [dn] · sekretærGerda K. Thomassen · 33 41 46 73 · [gkt] · uddannelseskonsulentHolger Pedersen · 33 41 46 77 · [hp] · arbejdsmiljøkonsulentKamilla Gehrt Eriksen ·33414684[kge]·studentermedhjælperKaren Leth · 33 41 46 79 · [kdl] · mad- og måltidskonsulentKarina Kyhn Andersen · 33 41 46 84 · [kka] · mad- og måltidskonsulentMorten Seerup · 33 41 46 78 · [ms] · arbejdsmarkeds- og arbejdsplads-konsulent

kommunikationsafdelingen

Lars Pram · 33 41 46 69 · [lpr] · direktørBirgit Hansen · 33 41 46 72 · [bh] · sekretær for direktør og formandBo Simonsen · 33 41 46 18 · [bs] · presse og kommunikationskonsulentLars Vestergaard · 33 41 47 95 · [lv] · analyse- og dokumentationMette Jensen · 33 41 46 68 · [mj] · redaktør. KøkkenlivStella Bangsbo · 33 41 46 75 · [sb] · sekretærToke Helmø · 33414686[th]·studentermedhjælper

økonomiafdelingen

Morten Andersson · 33 41 46 88 · [ma] · økonomichefGitte Borup Hansen · 33 41 46 99 · [gb] · sekretærVibeke Pedersen · 33 41 46 90 · [vp] · regnskabsassistent

1kost&ernæringsforbundetregion nordjyllandForstå din fisk!– Royal Greenland Fiskeskole

tor7.april,kl.15.30-18.30ABCatering,Kystvejen80,Nørresundby

Målet med at invitere til

Royal Greenlands Fiske-

skole er at sætte fisk i fokus!

Royal Greenland øser ud af

sin faglige viden om fiske-

typer, fangstmetoder,

udskæringer og sundheds-

mæssige aspekter ved fisk.

Ser på fersk versus frossen

fisk. Og tilbyder gode fif til,

hvordan man tilbereder

velsmagende fisk ud fra

sensoriske principper.

Sidst i programmet serve-

res fisketapas.

Fiskeskolen er tilrettelagt

i samarbejde med AB Cate-

ring.

Vi glæder os til at se dig!

Oplysning: MarianAagaard,21342063,maa@kost.dkTilmelding: Poul Bødker: pob@abaa.dkFrist: 31.mar.

region nordjyllandArbejder du med unge

tor12.maj.kl.13-18.30Regionskontoret,Sofienlundsvej3,AalborgSV.Læs mere på region.kost.dk –RegionNordjylland

Tilmelding:RegionsformandMarianAagaard,maa@kost.dk,21342063Frist: 6. maj.

Sidste frist for indleveringaf stillingsannoncer:Nr.4er31.marts(udk.20.april)Nr.5er2.maj(udk.24.maj)Prisen for stillingsannoncerer 24 kr. pr. spaltemillimeter for sort-hvidog33kr.forfarve. Priserne er ex moms. Annoncesalg:Stibo Zone, Saturnvej 658700 HorsensLarsJunker,89398900laju@stibo.com

Stillingsannoncer på nettetStillingsannoncer, der bringes iKøkkenliv, lægges gratis påhjemmesiden.Stillingerne kan også annonceres alene på hjemmeside,pris 2.500 kr. ex. moms.Se mere på www.kostjob.dk

Annoncermærketmed*betyder,atderersærligeforholdvedstillingen,foreksempelatKost&Ernæringsforbundetikkeharoverenskomstmedarbejdsgiveren.DukanfåmereatvideiKost&Ernæringsforbundetpå 33414683ellermz@kost.dk

stillinger

Region Hovedstaden Alice Linning, Kornvænget 205,

3600 Frederikssund, 23 37 86 74,

region-hovedstaden@kost.dk

Region Sjælland Rikke Kristensen, Nykøbing F, 23 37 85 07,

region-sjaelland@kost.dk

regionskontor: Kringelborg Alle 7, 4800 Nykøbing F

Region Syddanmark Ulla Rosenfeldt, Holmegyden 4,

Egeskov, 5772 Kværndrup, 21 34 18 76, uro@kost.dk

Region Midtjylland Jette Nielsen, Hinnerup,

23 37 90 84, jni@kost.dk

regionskontor: Marienlystvej 14, Virklund,

8600 Silkeborg, 23 37 90 84

Region Nordjylland Marian Aagaard, Asaa, 21 34 20 63,

maa@kost.dk

regionskontor: Sofiendalsvej 3, 9200 Aalborg SV,

98 18 16 56

Færøerne Bente Else Kjær, Hoyrik, (00298) 31 63 58,

bente.kjaer@hotmail.com, Plejehjemmet Lagargardur,

(00298) 31 03 65

regionskontor: Jákup Stova, J. Paturssonar Gøta 24,

100 Tórshavn, (00298) 21 90 41

Grønland Birgitte Nathanielsen, Box 891. 3900 Nuuk,

(00299) 32 47 42,

birgitte@nathanielsen.gl, (00299) 26 65 33

regionsformænd & kontorer

region syddanmarkBesøg Krab Storkøkken

tir5.april,kl.16.30-20KrabStorkøkkenA/S, Langkær 72, Haderslev

Vi inviterer til inspirations-

eftermiddag hos Krab Stor-

køkken i Haderslev, hvor vi

blandt andet skal høre om:

• Convotherms færdig-

heder og nyheder, der

præsenteres af Xcolatt

• Køkkenartikler – også

porcelæn, bestik, termo-

kander osv.

• Buffet – ved Årøsund

Badehotel, Tina Michael-

sen og Convortherm’s

køkkenchef

• Gennemgang af fabrikken

Winterhalter

Konsulenterne står til

rådighed for spørgsmål.

Læs mere om Krab Storkøk-

ken på hjemmesiden.

Pris: Medlemmer: 25 kr.Ikke-Medlemmer: 50 kr.Gratis for elever og studerende, der er medlem.Betales på dagen!antal: højst 40Oplysning: Yelva Hummelmose,73346024,yelvahummelmose@hotmail.comTilmelding: Stella Bangsbo, 33414675,sb@kost.dkFrist: hurtigst muligt

syddanmark

4 Ta’ en lille bid til Daglige rundture og profes-

sionel omsorg med maden får

patienter med lille appetit til

at tage en ekstra bid.

10 Et fornuftigt resultat Overenskomstforhandlin-

gerne i kommuner og regio-

ner endte fornuftigt.

Læs om resultaterne.

12 Medarbejderne lukker selv køkkenet

Budgettet er skåret, men trivs-

len er vokset. Hemmelighe-

den er medansvar og selv-

styre.

17 Fyret og hvad så? Kontakt forbundet. Og brug

dit netværk til at komme

videre, råder to, der har

prøvet det.

21 Visse vasse Hold fast i den kost- og

ernæringsfaglige ekspertise.

Der er brug for den.

afsender: PJS PortoserviceHjulmagervej13,9490Pandrup

al henvendelse til:Kost&Ernæringsforbundet NørreVoldgade90,1358KøbenhavnK Tlf33414660,Fax33414670 redaktion@kost.dk

Fagblad for kost- og ernæringsfaglige UdgivetafKost&Ernæringsforbundet 89. årgang

Redaktør: Mette Jensen, journalist ansvarshavende redaktør: Ghita Parrylayout: Mediegruppen

Næste nummer udkommer: 20.april(nr4)Næste frist for indlæg: 31.mar(nr4)

annoncer:StiboZone,89398847

issn1604-4304 Oplag: 8.500

Medlem af Dansk Fagpresse Tryk: Laursen·Grafisk

Afleverettilpostvæsenetden28.marts

køkkenliv 3 2011

18 Vejen til et bære- dygtigt køkken

Arbejdsmiljøet er tænkt med

i ny vejledning om energibespa-

relser. Ærø og Næstved tænker

’grønt’.

26 Hurra for mit forbund Lønforhøjelse med tilbage-

virkende kraft fik medlem til

at juble.

28 Kender du typen Viden om typer, gav tillidsrepræ-

sentanterne et nyt redskab til at

støtte kollegerne.

foto

han

ne

loop