DELFINEN#184 | NOVEMBER 2013 FOR STUDERENDE AF STUDERENDE

INTERVIEW MED

D O V N ER O B E R T“ J E G S N A K K E R G E R N EO M M I G S E LVH V I S F O L K V I LB E TA L EF O R D E T ”

Som os studerende. Ikke meget, på den måde ville ølbowling og Kapsejlads hurtigt komme på OL-programmet, men bare lidt. For eksempel er den viden, vi tillærer os, blevet modelleret utal-lige gange for at blive til den masse, den er nu. Igennem en videnskabelig tradition er viden no-get, der bevises. Den har ikke, den form den har, fordi nogen siger, at ”sådan er det”, men fordi vi er blevet enige om, at sådan må det faktisk forhol-de sig. I hvert fald indtil nogen kommer med et bedre forslag.

Det er noget af det mest fantastiske ved at være studerende. Viden er noget, der forhandles. Hvis du har et videnskabeligt holdbart resultat, er andre nødt til at købe den – eller i det mindste forholde sig til den. Det er selvfølgelig muligt at være uenig, men kun på en faglige og produk-tiv måde. Sådan former vi studerende, og de tidligere studerende især, trylledejen af viden.

Alt det ville jeg ønske, galt for hele befolkningen. Det er især relevant her i november, hvor både kommunalvalg og universitetsvalg afholdes. Den meget omtalte ’Dovne’ Robert Nielsen stiller op til kommunalvalg og fortæller blandt andet på side 8 om, hvilke ændringer han gerne ser ske. Det kan vi som studerende passende forholde os til både åbent og kritisk.

På side 28 kan du læse om Jeppe Mikkelsen, yngste folketingsmedlem og studerende på Aarhus Universitet. Han fortæller om, hvordan ingenting rykker sig i Folketinget. Det er ikke muligt at blive enige om alt, langt fra, men hvis man var mere åben – måske bare en smule – kunne de politiske og rigide æsler måske rykke sig lidt mere. Jeg synes netop, at denne åbne og kritiske holdning er værd at have in mente, når du læser om soldaten Anders Olesen på side 32, der har været udstationeret i Afghanistan. Artiklen giver et nuanceret billede af en helt anden ud-dannelse, end den vi får her på på Universitetet. Vi læser og lærer om liv og død. Han oplever det.

Det er beundringsværdigt at holde fast i sit stand-punkt, så længe det skyldes klar overbevisning fremfor stædighed. Men det er endnu mere be-undringsværdigt, at have viden, mening og tro, som er lavet af modellervoks og ikke af sten.

Claus Linddahl HansenANSVARSHAVENDE CHEFREDAKTØR

SKRIBENTER

Anders Grønborg Andersen

Cecilie Risager

Daniel B. Hakimi

Kent Toft Nielsen

Louise Juhl Andersen

Malene Madsen Christensen

Paul Greiner

Signe Klange

Thomas Schumann

FORSIDEFOTO

Bonnie Hvillum

LAYOUTER & BILLEDREDAKTØR

Bonnie Hvillum

REDAKTIONSCHEF

Rasmus Lund Nielsen

ANSVARSHAVENDE CHEFREDAKTØR

Claus Linddahl Hansen

MAIL

delfinen@sr.au.dk

WEB - FACEBOOK

delfinen-magasin.dk - facebook.com/delfinenmagasin

OPLAG

5.000 eksemplarer

TRYK

Scanprint A/S

ANNONCER

Tom Poulsen

Mobil: 28 99 23 17

tom@sr.au.dk

Delfinen udgives af

Studenterrådet ved Aarhus Universitet

Frederik Nielsens Vej 2-4

8000 Aarhus C

Delfinen redigeres af en selvstændig bladgruppe med

tilknytning til Studenterrådet (SR) ved Aarhus Universitet.

Meninger, der tilkendegives i bladet under andet navn end SR’s,

kan ikke tages som udtryk for SR’s opfattelse.

Næste deadline for annoncer er den 15. november

Næste deadline for artikler er den 17. november

Aarhus Universitets-Sports (AUS) og SR’s sider er selvstændigt

redigeret og layoutet af hhv. AUS og SR.

Hvis alle bare var...

INDHOLD#184 | NOVEMBER

L E D E R - K O R T N Y T F R A A U - O R D E T E R D I T - B I L L E D S E R I E - D E L F I N E N A N M E L D E R

L I G G E R I

“KALD MIG BARE MAGTLIDERLIG!”

DEN SIDSTE BETONKOMMUNISTISKE

F O R D O V E N T I L AT G Å I H U N D E N E

SKÆGMODE

S O L D A T

B A S T I O N I E U R O P A

8

16

18

28

32

D E N Y N G S T E M A N D

- I N T E R V I E W M E DDOVNE ROBERT

B L A N D T S T U D E R E N D E

UNIPARKEN

PÅ BORGEN

T U R R E T U RE N Ø J E N V I D N E S K I L D R I N G

FRA AFGANISTAN

KORT NYT FRA AU

SKATTELOFT SKÆVVRIDER VELFÆRDSSTATEN

Statens stramme styring af kommunernes økonomi er et problem for demokratiet, mener professor Jens Blom-Hansen. De danske velfærdsgoder bliver støt og roligt fordelt mere og mere ulige mellem landets kommuner. Den udvikling har været i gang siden starten af 2008, hvor man med hård hånd be-gyndte at styre kommunernes udskrivning af skatter. De enkelte kommuners skatteindtægter er reelt låst fast, mener professor Jens Blom-Hansen, der forsker i forholdet mellem stat og kommuner på Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet. ”Skatten er krumtappen i det politiske arbejde. Når retten til at tilpasse skatten til en kommunes behov er sat ud af kraft, kan man jo spørge, hvad der så er tilbage,” siger Jens Blom-Hansen.

AU-nyheder den 17.10.2013

NYT RODET PLANETSYSTEM GØR OPRØR MOD TEORIERNE

Planeterne om vores egen Sol kredser i et velordnet system. Inderst ligger de små klippeplaneter, yderst finder vi de store gasplaneter, bl.a. kæmpeplaneten Jupiter, og alle planetbanerne ligger i næsten samme plan. I følge astronomernes teorier for planetdan-nelse er det oftest sådan. Men et nyt planetsystem udfordrer teorierne. En international forskergruppe med aarhusiansk deltagelse har for første gang observeret et planetsystem, hvor værtsstjernen er skæv i sin rotation i forhold til planeternes kredsløb. Opdagelsen har mere eller mindre rystet grundvolden i astrofysikernes teori for, hvordan solsystemer ska-bes, da dette system er meget anderledes end vores eget – og stort set alle andre kendte systemer for den sags skyld.

AU-nyheder den 17.10.2013

POLITISKE BUDSKABER, DER VIRKER

I det moderne samfund møder vælgerne dagligt budskaber fra politikere og meningsdannere. Nogle af disse budskaber har en afgørende indflydelse på vælgernes holdninger, andre ikke. Men hvad afgør, om et budskab rammer os eller ej? Vi ved fra psykolo-gien, at vi mennesker instinktivt reagerer mere på nogle ting fremfor andre. Vi ved dog overraskende lidt om, hvad der præcist afgør, om politisk kom-munikation overbeviser vælgerne. Med en næsten seks millioner stor bevilling fra Velux Fonden vil lek-tor Michael Bang Petersen og adjunkt Lene Aarøe fra Aarhus Universitet nu undersøge sammenhængen mellem vores psykologi og effekten af politisk kom-munikation.

AU-nyheder den 14.10.2013

VI FÅR DET BEDSTE FRA TO VERDENER

Bopæl på Sjælland. Uddannelse på universitetet i Aarhus og arbejde i Måløv. Det er virkeligheden for Mette Ladefoged og Lise Høj Thomsen. De er begge indskrevet som erhvervs-ph.d.-studerende ved Aarhus Universitet og ansat i Novo Nordisk A/S. Mette Ladefogeds ph.d.-aftale var startskuddet til den samarbejdsaftale, som Aarhus Universitet og Novo Nordisk A/S har underskrevet. Hun forsker i diabetisk øjensygdom. Også Lise Høj Thomsen, som forsker i diabetisk nyresygdom, er ansat i Novo Nor-disk A/S. Hun er startet på sin erhvervs-ph.d. og var specialestuderende i virksomheden, da hun blev opmærksom på muligheden for et forløb med det særlige erhvervsfokus.

AU-nyheder den 09.10.2013

STUDERENDE BYGGER DANMARKS STØRSTE 3D-PRINTER

En hel kubikmeter stor og fuldt funktionsdygtig 3D-printer står nu klar til brug på Aarhus Universitet. Det er Danmarks største af sin art, og den er bygget på en weekend af 18 ihærdige ingeniørstuderende. 3D-print er en af fremtidens mest fascinerende teknolo-gier og er af mange blevet udnævnt til katalysator for en ny industriel revolution. ”Udviklingen på om-rådet går stærkt, og nye open source platforme på internettet gør teknologien tilgængelig for mange”, forklarer Christian Perti, adjunkt ved Ingeniørhøjsko-len Aarhus Universitet. Han har beskæftiget sig med 3D-printteknologier i de seneste fem år: ”Der er sket meget i de seneste par år. Printerne er blevet hur-tigere, mere præcise, og printmaterialet er blevet væsentligt billigere.”

AU-nyheder den 16.10.2013

DELFINEN | KORT NYT

Fotos: Colorbox

NY FOND SAMLER STRATEGISK FORSKNING OG INNOVATION

Samtlige Folketingets partier er blevet enige om at etablere en ny samlet innovationsfond med et årligt budget på omtrent 1,5 milliarder kroner. Fonden, der har fået navnet, ‘Danmarks Innovationsfond – Fonden for strategisk forskning, højteknologi og in-novation’, sættes i verden i 2014. ”Jeg forventer, at vi får en slagkraftig fond, der kan styrke sammenhæn-gen mellem forskning og erhvervsliv. Og jeg synes, der ligger et utrolig vigtigt signal i, at der er så bred politisk opbakning til aftalen. Det betyder, at der bliver stabile rammer for det arbejde, vi som univer-sitet laver med strategisk forskning og innovation”, siger dekan for vidensudveksling på Aarhus Univer-sitet, Allan Flyvbjerg.

AU-nyheder den 04.10.2013

5

“Stereotyperne er som en klæbrig masse, en blanding af rygter og vitser samt

fremstillinger i kunst, litteratur og som smagsstoffer i de nye medier”

Ordet er dit

Erasmus-syndrometForstil dig, at du bliver kidnappet, kastet i en lastvogns mørke indre med en pose over dit hoved og skumfiduser i ørene. Og så bliver du smidt ind i et andet land, helt alene og uden at vide, hvor du egentlig er. Måske lyder det lidt åndssvagt, men der findes gode grunde til at påstå, at det ligner princippet i det europæiske mobilitetsprogram, ERAS-MUS. Uanset hvor meget en verdensborger man er, når vi tager til et andet land, har de fleste af os en forestilling om, hvordan den lokale kultur og befolkning er. En forestilling, som ikke bygger på egne erfaringer. Disse forestillinger er nærmere udtryk for en fælles social repræsentation af “de andre”. At lukke ørene for dem er næsten umuligt. Stereo-typerne er som en klæbrig masse, en blanding af rygter og vitser samt fremstillinger i kunst, litteratur og som smagsst-offer i de nye medier. Ikke andet end skumfiduser. Filtre, der sorterer vores sanseindtryk. Når vi fjerner posen fra ho-vedet, blinker til Banegårdspladsen for første gang og spid-ser ørerne, sidder kliché-skumfiduserne også stadig i vores udvekslingsører. Og det, vi sanser, passer jo også meget

Delfinen giver ordet til Paul Greiner. Han er udvekslingsstudent og kommer fra Berlin, hvor han læser nordiske studier og økonomi. Hvordan ser udvekslingsstuderende os danskere? Og hvad har det med skumfiduser

at gøre? Paul Greiner har svarene

godt: For det første er der lugten af ristede hotdogs fra en af Danmarks utallige pølseboder. I næste øjeblik suser en flok meget lækre cyklister forbi. Lette som ingenting. Som om de var på jagt efter den prikkede bjergtrøje. Og dy jer, når I løber på cykelstien. Så runger det i et sprog, der igennem skumfidusørerne lyder som en blanding af japansk og en øre-næse-hals lægebehandling: “For helvede! Pas dog på, røvhul!” Takket være skumfiduserne tager det ikke lang tid før hjernen realiserer: “Alright, das ist also Dänemark, n’est-ce pas?” Måske er bortførelsesmetaforen alligevel lidt skæv.

Som regel bliver man jo ikke kidnappet. I hvert fald ikke af andre mennesker. Oftest er det snarere eventyrlysten og nysgerrigheden, som sætter os i bevægelse. Det, der får os

Paul Greiner

6

Har du

noget, du vil dele

med andre studerende?

DELFINEN giver

dig ordet!

til at skue frem mod nye horisonter. At stille spørgsmål. Og at lytte. Det passer næppe sammen med skumfidusørerne.

Mit møde med Morten MenigmandIdéen med dette skriv var at kaste et blik på Aarhus og den typiske dansker, udefra. Som udvekslingsstuderende. Problemet var bare: Hvor finder jeg den typiske dansker? Jeg lå på lur og ventede på et karakteristisk eksemplar: En studerende på samfundsfag med en asymmetrisk, lidt smørrebrøds-agtig frisure, neon-grønne kondisko og bevidst afslappede DBU-bukser, han var desværre anti-alkoholiker, og det kunne ikke være særlig eksemplarisk i Kapsejlads-ens hjemby. En ven fra kollegiet, som er verdensmester i at skabe hygge, brød sig ikke om den angivelige danske tilbageholdenhed. Og selv de mest traditionsbevidste rug-brøds-, wienerbrøds- og julefrokosttilhængere kunne ikke blive enige om at kalde Dansk Folkeparti for enten en vigtig forsvarer for de danske værdier eller en fandens stor pain-in-the-ass. Det slog mig, at jeg forsøgte at finde den størst mulige overensstemmelse mellem stereotyperne og realiteten. Jeg havde selv skumfiduser i ørene, mens jeg ledte efter min drømme-dansker. Men hvis der var en ting, stereotyperne aldrig vil kunne forklare, så er det samfundets mangfoldighed. Desværre, må jeg sige med hensyn til min artikel, fordi jeg nu intet andet valg havde end abstraktion.

På Danmarks Statistiks webside fandt jeg endelig min ek-semplariske dansker. Han er 39,7 år gammel, blev gift for 4,7 år siden og skilt igen efter 3 år af ægteskab. Han bor alene i en lejlighed på 52 kvm, kan godt lide velfærdsstaten, men hader at betale skat og skal dø som 77,3-årig. Kort sagt er han temmelig gennemsnitlig. Og selvom jeg ved en hel masse om hans privatliv, har jeg aldrig snakket med ham. Det gør ærlig talt Morten Menigmand yderst uinteressant. Burn, skumfiduser, burn!Selvfølgelig er det ikke bare udvekslingsstuderende, som lider af skum-ørebetændelse. Danskerne har i mange tilfæl-de selv en forestilling om en fælles identitet. Det kan føre til, at klichéerne bliver en selvopfyldende profeti. Jeg tror ikke, at man kan ødelægge stereotypernes indflydelse på vores verdenssyn. Og det er da heller ikke nødvendigt. Men hvis vi kunne indtage et kritisk standpunkt hver gang, der er tale om den typiske dansker, kunne det gøre den gensidige ud-veksling rigere. Bare for at sparke diskussionen i gang. Og sørge for, at skumfiduserne kommer lidt i ilden. Det vil sige, at de karameliserer på overfladen og smelter indeni. Det er nemlig lidt kedeligt at tale om gennemsnitsdanskere som Morten Menigmand. Og lidt misvisende at tale om typiske danskere. I den forstand: Ha’ det sjovt med grilningen!

“Så runger det nemlig i et sprog, der igennem skumfidusørerne lyder som en

blanding af japansk og en øre-næse-hals lægebehandling”

trænger du til noget at rive i ?Så få dig et spændende studiejob i hjertet af Aarhus. Bliv en del af et ungt salgsteam med

et ekstremt stærkt socialt sammenhold.

studiejobiaarhus.dk · telefon 8620 6969

Scan koden med

mobilen og mød

dine nye kollegaer

på vores video!

TMP annonce studiejob 210x90.indd 1 24/01/13 22.21

Kommunalvalg og universitetsvalg. De studerende får en travl stemmemåned. Delfinen har fanget én af de mest interessante og excentriske kandidater, der stiller op til valg her i november. Med store armbevægelser, fed københavnsk

accent og ensmøg i kæften gav ’Dovne’ Robert Nielsen svar på tiltale, udspurgt om selviscenesættelse, kommunalvalg og privatliv. Tilbage står spørgsmålet:

Politiker og kunstner eller plattenslager og gøgler?

For doven til at gåI H U N D E N E

Malene Madsen Christensen Bonnie Hvillum

Robert Nielsen blev landskendt som Dovne Robert i 2012, da han i tv-programmet På den 2. side stod frem og for-talte, at han foretrækker at leve af kontanthjælp fremfor at tage et lavtlønnet job. Programmet satte gang i en heftig debat om det danske velfærdssystem. For Dovne Robert er der dog løbet meget vand under broen siden 2012. Han stiller nu op til kommunalvalget i København den 19. no-vember. Delfinen tog en snak med Robert Nielsen på en café i hans vante omgivelser midt på Nørrebro.

Robert Nielsen eller Dovne RobertHvordan har det været at gå fra at være ukendte Robert Nielsen til at blive kendt som Dovne Robert? “Det har været en spændende, men også til tider hård pro-ces, som jeg stadig ikke er færdig med. Jeg har ikke haft nogen langsigtede planer med det, der er sket, men jeg vil prøve at anvende det bedst muligt. Det synes jeg også, at jeg har gjort. Jeg synes, at jeg prøver at lægge noget

indhold i navnet Dovne Robert, som ligger ud over den overfladiske betragtning.”

Kan man sige, at du skelner imellem dig selv som Robert Nielsen og så det her image, du har fået som Dovne Robert?“Man kan sige, at alle de attributter, der henviser til mor-genstjernen og aftenstjernen, de henviser til Venus. Sådan er det også med Robert Nielsen og Dovne Robert.

De ting man kan hæfte på Robert Nielsen, kan man også hæfte på Dovne Robert og omvendt. Men der er alligevel

“Altså, “Kig på mig, jeg er en lille dreng”. Opmærksomhed, sådan er jeg sgu, og det indrømmer jeg. Det er en stor del af det”

10

en forskel. Når du kommer her, er det for at interviewe Dovne Robert, men det er Robert Nielsen, der sidder og svarer. Jeg prøver netop ikke at spille en rolle som Dovne Robert, men når man taler om mig og behandler mig i en kontekst, så er jeg Dovne Robert, fordi jeg er det billede, som folk har af mig. Jeg prøver sådan set at glemme det billede. Jeg forholder mig til det, men jeg prøver også at lade være med at leve i det.”

Er du begyndt at kunne udnytte rollen som Dovne Robert til noget af det, du i virkeligheden gerne vil?“Præcis! Jeg får mulighed for at medvirke i nogle ting, som er pisse interessante. For eksempel Robinson. Nu er jeg jo også begyndt at lave nogle reklamer og oven i købet tjene nogle penge. Det er et meget lidet flatterende øge-navn, men det har medført en masse positive forandringer i mit liv.”

Er der tidspunkter, hvor du spiller en slags skuespil?“Selvfølgelig gør man det nogle gange, når der er kamera på. Altså, jeg kan sgu godt lide at være i centrum. Det er også derfor, at jeg bliver ved med at køre det her spil. Altså, “Kig på mig, jeg er en lille dreng”. Opmærksomhed, sådan er jeg sgu, og det indrømmer jeg. Det er en stor del af det.“

Du er jo blevet kendt for din udtalelse om, at du hellere vil være arbejdsløs og uddannet end at vende burgere på McDonald’s.“Mantraet er, at vi skal producere mere og arbejde så meget som muligt. Det er alment accepteret og oven i kø-bet på venstrefløjen. Det er jo helt uhørt! Der findes andre ting i mit liv end at opføre mig på den måde, der er mest hensigtsmæssig for samfundsøkonomien. Der findes også det hensyn, der hedder mit eget liv og min egen personlige stolthed som menneske. Så vil jeg kraftedeme

Delfinen tog en snak med Robert Nielsen på en café i hans vante omgivelser midt på Nørrebro

hellere sidde derhjemme og gnave rugbrødsskorper i min fattigdom, end jeg vil bøje nakken og finde mig i hvad som helst på McDonald’s.”

Hvad er din holdning til studerende i dag? Skal de så droppe studiet og gå på kontanthjælp, er det bedre?“Nej, overhovedet ikke. Altså, jeg har aldrig droppet nogen af mine studier, fordi jeg ville have kontanthjælp. Når jeg har droppet mine studier, har det enten været fordi, at de var for svære - altså ligesom kinesisk, det var kraftedeme svært. Der havde jeg fejlberegnet arbejdsmængden i at lære at snakke kinesisk. Så læste jeg samfundsvidenskab på RUC, men det blev jeg ligesom træt af. Jeg blev træt af de der wannabe-akademikere. Så fik jeg et helt almin-deligt fabriksarbejde, men det var så absolut ikke federe. Jeg er ikke typen, der er i stand til at bukke nakken, når værkføreren står og er fucking urimelig. Sådan fungerer jeg bare ikke, vel.”

Kan man forvente et fedt job, når man ikke har færdiggjort en uddannelse?“Jeg synes, at den tekniske og organisatoriske udvikling i samfundet er kommet så langt, at der ikke behøver at være særligt mange lortejobs.”

Så hvad er drømmejobbet for dig, hvis du selv måtte vælge?“Der er en masse jobs, som jeg sagtens kunne forestille

mig at have. Men at være en betydningsfuld person, som folk lytter til og så oven i købet at få penge for det. Det er et højt ambitiøst mål, som jeg tror, at alle gerne vil.”

Er det ikke tømt for indhold at ville være en betydnings-fuld person i sig selv? Man skal vel også have noget, man vil udrette – ellers er det vel ikke noget værd?“Det ved jeg ikke. Jeg betragter mig selv som en kunstner i mere end én forstand. Jeg kunne godt tænke mig, at an-dre mennesker tog hatten af og sagde: “Fuck mand, han har et sygt verdensbillede. Respekt!””

Hvad er det for en form for kunster, du er? En tanke- og idéskabende kunster, måske?“Ja, præcis! Jeg har jo skrevet en masse digte. Jeg kunne dog ikke få dem udgivet sidste år. Der var jeg åbenbart ikke berømt nok. I Danmark aner man ikke, om digte er gode nok eller ej, fordi der er så få, der læser digte. Det er et filantropisk marked. Digtsamlinger udgiver man for at være flink. Desuden har jeg idéer til en masse installa-tionskunst, som alt sammen koster mange flere penge, end

“Så vil jeg kraftedeme hellere sidde derhjemme og gnave rugbrødsskorper i min

fattigdom, end jeg vil bøje nakken og finde mig i hvad som helst på McDonald’s”

Det undrer nok ikke nogen, at Robert Nielsens foretrukne trans-portmiddel er en Christianiacykel

12

jeg gider at skrabe sammen. Men når jeg siger kunster, mener jeg det også i mit syn på verden. Samfundet burde overveje, at der findes andre former for nytte end direkte økonomisk produktivitet. For eksempel sådan noget med at gå rundt og være en flink fyr, der ikke vil misbruge na-turens ressourcer.”

Så hvad er det for nogle værdier, vi skal have?“Vi skal nøjes med at producere det nødvendige i stedet for at producere mest muligt. På den måde har vi meget mere tid til hinanden. Til at slappe af og finde en identitet, der lægger udover, hvad jeg kan skabe, og hvor meget jeg kan få for det. Der mangler noget selvrefleksion hos det arbejdende folk. Det der produktivitetsflow er helt skørt. Det kunne være, at der var nogle andre parametre på, hvornår folk er glade. Danmark har verdens højeste skattetryk, men vi har også verdens lykkeligste indbyg-gere. Er der nogen, der gider at lave en sammenhæng imellem de to? Vores problem med fritidssamfundet er, at folk ikke laver det, de vil. De sætter sig bare ned og laver passiv afslapning foran tv’et. Og det er fordi, at de knokler sig ned på deres job!”

Politikeren Robert Nielsen?Og nu stiller du så op til kommunalvalget i København.“Ja, folk går helt amok. Især på venstrefløjen hvor de godt kan se, at jeg kan hente en masse utilfredse stemmer. Jeg har altid været politisk interesseret, men hadet de forskel-lige politiske partier af forskellige årsager.”

Hvad kan du bibringe med, hvis du bliver valgt?“Jeg kan bibringe med et andet syn. Det er jo det, der er hele mit formål, at bringe et andet syn op og få almindelige mennesker ind i debatten igen. Og så vil jeg gerne gøre op med de mange fremherskende løgne. For eksempel at der skulle være en krise, og at vi er på røven. Alle parametre siger, at det er løgn. Jeg synes også, at borgerløn er en fantastisk idé både på et nationalt og et internationalt plan. Det er min kæphest rent konkret. Jeg synes, at mennesket skal være i centrum. Vi har et meget fremmedgørende og menneskefjendsk system i Danmark over for syge og svage borgere. Jobcentret skal for eksempel hellere være et serviceorgan end et autoritært organ. Flere arbejdsplad-ser, mere skat. Vi skal dele det arbejde, der er, så de ar-bejdsløse kan få noget at lave, og dem der arbejder i for-vejen kan få lidt mindre at lave. Det eneste saliggørende

er ikke, at vi alle sammen er i arbejde. Det er en politisk løgn. Et moderne omstillingsparat samfund har brug for en arbejdskræftreserve.”

Tror du også, at de arbejdsløse tænker “Yes, nu er jeg en ressource for samfundet”?“Problemet er, at de arbejdsløse ikke ser det sådan. En anden del af problemet er, at der heller ikke bliver set på de arbejdsløse som sådan. Da vi fik fuld beskæftigelse der midt i 00’erne, så gik det bare ned ad bakke. Bum! Så ek-sploderede boligboblen, og samfundsøkonomien røg helt ad helvede til. Det er rent lort det der med fuld beskæftigelse i den model, vi kører med i dag.”

Så hvad skal vi konkret ændre ved samfundsmodellen, som den er i dag?“Altså, man skal jo læse økonomi i mange år for at svare på de der spørgsmål, men det er politikernes opgave at udstikke en kurs og derefter spørge eksperterne til råds. Man kan sige, at der er nogle embedsmænd, som jeg føler svigter på nogle punkter, simpelthen fordi de ved mere og er klogere end deres politiske ministre. Det betyder, at embedsmændene har en enorm magt. Deres person-lige holdninger og den konsensus, der er omkring em-bedsværket, er for styrende. Når almindelige mennesker og andre står af, bliver der lejlighed til, at folk som Pia Kjærsgaard kan stille sig op og sige: “Jeg har nogle hold-ninger, og dem har jeg ret til at have og bahbah”. Det kan jo ikke passe, at det kun skal være medlemmer af DJØF, der kan passe en politisk post i det her samfund.”

Hvad er din langsigtede plan, hvis du bliver valgt til kommunalvalget?“Jeg kunne skidegodt tænke mig at sidde i folketinget. Jeg vil gerne have næsen helt ned i papirdyngerne og se, hvordan det foregår derinde. Når man sidder her som almindelig borger, har man jo på fornemmelsen, at der foregår alt muligt lort bag ved de lukkede døre. Der er et misforhold imellem det politikerne siger og gør. For eksempel de vedtagne terrorlove, der gør, at man kan

“Jeg kunne godt tænke mig , at andremennesker tog hatten af og sagde:

“Fuck mand, han har et sygt verdensbillede. Respekt!””

Studieboliger til alle

blive sigtet uden at ens forsvarer får adgang til alle oplys-ningerne imod én. Samtidig laver man en offentlighedslov, der forhindrer almindelige borgere i at få indsigt i, hvad man sidder og aftaler.”

Privatlivet – hvem er Robert også?Hvorfor tror du, at du har kunnet skabe så megen de-bat? Har du ramt noget bestemt i tidsånden?“Jeg tror, at der er to ting i tidsånden, som jeg har ramt. Jeg er faldet ned i et hul, hvor folk er meget skuffede over den røde regering. Der er en masse unge mennesker, som er meget skuffede over, at verden ikke er blevet sær-lig meget anderledes, efter at vi har fået en rød regering. Den anden ting er, at nu har vi haft reality-tv i mange år, hvor alle stjernerne har været udvalgt på grund af, at de er nogle freaks i deres privatliv. Jeg kom ind i det, fordi jeg har nogle holdninger, og det var dem, der blev udstillet. Så jeg føler, at jeg har lidt mere at byde på end de der almin-delige reality-tv-stjerner. Det er også den respons, jeg får. Jeg gør mig ikke til for at være på tv. Folk synes, at jeg er vildt autentisk og ægte.”

Er der noget i forbindelse med Dovne Robert og berøm-melsen, som du har fortrudt?“Jeg ville gerne have haft en mere velopbygget strategi og nogle delmål, men jeg vidste jo ikke, at alt det her ville ske. Jeg er begyndt at overveje, om jeg skulle samle mig sammen med nogle andre kræfter. Blive en del af noget større end bare Dovne Robert. For eksempel Forenede Demokrater eller Demokratisk Centrum. For at opstille et alternativ til det nuværende system.”

Tror du, at du ville brænde lige så stærkt igennem, hvis du ikke var den her lidt originale ener?“Nej, det tror jeg nemlig ikke. Der er fordele og ulemper ved det. Lige nu skal jeg lave det hele selv, men altså. Talk is cheap. Vi må se, hvor mange penge, der kommer ind på valgkampskontoen.”

Hvad lever du af nu?“Lige nu lever jeg af de penge, jeg tjener på at lave re-klamer og deltage i forskellige ting i medierne, foredrag og så videre. Jeg holder foredrag om mine holdninger, og om hvordan det har været for mig personligt. Jeg snak-

ker gerne om mig selv, hvis folk vil betale for det. Jeg har siddet derhjemme og råbt af tv’et i 25 år, nu er jeg bare lykkelig for at få lov til at sige min mening.”

Du har en datter på 9 år, hvordan har hun taget det?“Jeg har hende fire dage hver anden uge. Hun var træt af det i starten, fordi de andre sagde “Dovne Robert, haha”, når jeg hentede hende nede på fritidshjemmet. Men det er gået hurtigt væk, fordi, hvor mange har kendte forældre? Hun er stolt og glad over, at far er på tv. Men hun skælder mig ud, hvis folk kommer hen og giver hånd, når jeg står og snakker med hende. Nogle gange, når vi er ude, kan hun finde på at sige “Dovne Robert” højt, så de nærmeste lige kan høre det.”

Er der nogen, der har inspireret dig som menneske?“Jeg har altid været meget eksistentialistisk i forhold til Gud og mennesket. Jeg har virkelig været sur over, at der ikke var nogen at være sur på. Jeg kan ikke forlige mig med verdens ondskab. Uanset om den er universelt betinget via en manglende Gud, eller det er samfundets skyld. Jeg har altid været inspireret af de store forfattere. Dostojevskij, Tjekhov, Rousseau, Sartre og Camus. Jeg elskede de franske eksistentialister, da jeg var ung. Men det er et problem at læse dem som ung, fordi man har en tendens til at tage sig en tyveårig druktur bagefter. Tom Kristensens karakter, Ole Jastrau, fra Hærværk er en helt for mig. Han er skidesur over, at mennesket ikke har en sjæl og drikker sig ihjel. Jeg har det lidt på samme måde, men jeg evner ikke at gå i hundene.”

Har du forsøgt at gå i hundene?“Ja, det har jeg, men min selvopretholdelsesdrift er for stor. Jeg får for mange tømmermænd. Jeg drikker ikke nok, tager ikke hårde stoffer og kan ikke ryge min instru-mentelle fornuft helt væk i hash. Og så sker der noget, når man får et barn. Der er en masse ting, der bliver fuldstæn-digt ligegyldige. For eksempel om der er nogen større mening med livet. Svaret på alle mine eksistentialistiske problemer var simpelthen at få et barn. Det viste sig også at være svaret på mange af mine instrumentelle proble-mer. For eksempel det der med, at man er tvunget til at tage sig af ungen, ik?! De skal jo have mad og tøj. Det har tvunget mig til også at tage mig sammen på det personlige plan.”

“Jeg synes, at borgerløn er en fantastisk idé både på et nationalt og et internationalt

plan. Det er min kæphest rent konkret”

Dovne Robert har haft god tid til at

overveje livets og samfundets helt store spørgsmål

14

“Jeg har siddet derhjemme og råbt af tv’et i 25 år, nu er jeg bare lykkelig for at få lov til

at sige min mening”

DELFINEN | INTERVIEW

Hvad er dit bedste råd til én, som vil begynde at gro et skæg?”Jeg tror, det ligger i generne. Bare bliv ved med at prøv.” Sune, kinesisk

Hvad er dit bedste råd til én, som vil begynde at gro et skæg?”Du scorer ikke på skægget. Pigerne vil bare gerne flette det.”

Thor Ivan Nielsen, filosofi, læser tilvalg på religion, politik og samfund

Hvad er dit bedste råd til én, som vil begynde at gro et skæg?“Lad være med at barbere det. Så enkelt er det. Men klip det efter form.”

Kasper Madsen, religionsvidenskab, læser tilvalg på engelsk.

Hvad er dit bedste råd til én, som vil begynde at gro et skæg?”Keep a balance between roughness and tightness.”

Jan Hein, kognitiv semiotik

SKÆGMODE BLANDT STUDERENDE

November eller Movember?Det er ligegyldigt. Det er under alle

omstændigheder måneden, hvor mange mænd eksperimenterer

med skægget. Delfinen har mødt nogle studerende, som har erfaring på området, og

som giver råd til, hvordan sådan et skæg skal gros

Kent Toft Nielsen & Louise Juhl Andersen

Kalexanderson

DELFINEN | VOXPOP

Revolutionen er i morgenNår man træder ind i Biologisk Fredagsbar, oplever man straks et sus af solidaritet med arbejderklassen. Dugene på bordene er røde, fanen der vejer over baren er rød, medlemmerne er røde – og har også rødt tøj på. En flok piger sidder og maler neglene røde, med hammer, sejl og stjerner ovenpå i gult, mens fyrene henter ølkasser op fra kælderen eller fortæller anekdoter. Fra højtalerne lyder ”Born to be wild” og ”Avanti Popolo”, som de mere garvede bargæster synger med på, mens de nyligt ankomne kigger forundrede rundt. Her bliver folkesundheden hævet hver eneste fredag – selv imellem jul og nytår. I baren sider alt fra friske, unge russere til sure, gamle mænd og kvinder samt en enkelt professor eller to, som har ladet sig lokke frem af de mange øl, som sælges i proletarernes bar.

Historien bag valget af barens kulør og tilhørsforhold skal findes helt tilbage i firserne. Her sad en flok barmedlem-

mer en sen aften og diskuterede tidernes ugunst over en lunken håndbajer. Det blev besluttet, at de måtte sørge for, at Biologisk Fredagsbar skulle være en kommunistisk bastion. Selv hvis den skulle blive den sidste i hele Eu-ropa! Og som sagt, så gjort. Biologisk fredagsbar har holdt den røde fane højt hævet lige siden! Fra de var henvist til en trappegang foran informationskontoret før år 2000, til deres nuværende, glorværdige position i Biohusets køk-ken blandt gulvklude og køleskabe med tvivlsomt indhold.

Fordeling af produktionsudbyttetFredagsbaren har en stolt tradition for at give alt hvad de tjener tilbage til folket. Når året går på hæld, bliver alle de tjente penge skrabet sammen i en stor pulje, og den årlige fødselsdag arrangeres. Dette går livligt for sig med festtelt foran Matematisk Kantine, live bands, fadøl og øl-stafet, som Fredagsbaren sætter en ære i at vinde. Her kan man mærke, at Fredagsbaren er til for folket – og at folket er til for Fredagsbaren. Alle barens medlemmer arbejder frivil-ligt for fællesskabet ud fra den ide, at det er vigtigt, at der findes forskellige fora, som de studerende kan mødes I – også nogle som ikke er faglige. Denne frivillige arbejdsvil-lighed udmunder sig blandt andet i det mest imponerede

“Det blev besluttet, at de måtte sørge for, at Biologisk Fredagsbar skulle være en kommunistisk bastion. Selv hvis den skulle blive den sidste i hele Europa!”

Den sidste betonkommunistiske bastion i Europa ligger i Uniparken

Kammerater!Gik man og troede, at kommunismen forsvandt i Europa, da Berlinmuren faldt,

har man ledt de forkerte steder. Bevæger man sig ind i universitetsparken, et stykke sydvest for søen, kommer man til et lille hus, hvor kommunismen har gemt sig de

sidste mange år. I hvert fald hvis man kommer en fredag eftermiddag. Her, i Biologiens Hus, har Biologisk Fredagsbar hjemme, og deres ædle mission er

at bringe øl til de trængende horder

Signe Klange

DELFINEN | ARTIKEL

18

øludvalg på det meste af universitetet. Afhængigt af årstid kan der købes omkring 20-25 forskellige slags flaske-øl, hovedsageligt fra Thisted Bryghus og Refsvindige. Økolo-giske øl bliver udvalgt frem for meget andet, dog har smag også stor betydning. Fredagsbarens medlemmer er altid gode til at hjælpe uerfarne øldrikkere med at vælge en Bedstemors Stout eller en Limfjordsporter. Udvalget for folk, som ikke kan lide øl, består af Gammel Dansk, Sport Cola og en cider eller to, hvilket er en ret god indikator for hvor mange, der kan lide øl i denne bar. At kaste sig ud i så stort et udvalg vil for mange være en herlig øjenåbner, og det bliver svært at gå tilbage til gæret æblemost. Prisen for en almindelig øl er 10 kroner, mens alle guldøl koster 12 kroner. Disse priser gøres mulige, fordi baren ikke går ind for kapitalisme og derfor prissættes varerne så tæt på indkøbspris som muligt. Og så selvfølgelig fordi Fredags-barens medlemmer også selv betaler fuld pris for øl – alle er vel lige!

Folket hylder den behagelige fadølTil Lang Bar bliver der solgt fadøl frisktappet fra hanen. Disse er Høker og Hancock Black, som nydes til langt ud på natten. Lang Bar ligger på udvalgte fredage, omtrent en

gang hver halvanden måned. Til Lang Bar kan man finde live bands, dartturneringer eller lykkecykelhjul. Ølludo med ganske særlige regler er også en hæderkronet disci-plin, og mangen en kombattant har måttet bukke under for det hellige bræt. Især indførelsen af den frygtede komo-dovaran, som lige så stille sniger sig ind på sit svækkede bytte, har gjort spillet særligt vanskeligt at gennemføre.

Den årlige kagekonkurrence er også et stort tilløbsstykke, hvor Propelpadden Pelle, Biologisk maskot, skal udformes i kage og bedømmes på smag, udseende og mængden af inkorporeret Gammel Dansk og bacon.

Biologisk Fredagsbar værner om underklassenEr man studerende og fattig, kan det være svært at have råd til andet end øl. Dette prøver Biologisk Fredagsbar at afhjælpe ved årligt at arrangere en bustur til Tyskland, hvor slik og chokolades indkøbspriser er underklassen

“Disse priser gøres mulige, fordi baren ikke går ind for kapitalisme og derfor prissættes varerne så tæt på

indkøbspris som muligt”

Der er et stærkt sammenhold blandt det hårdtarbejdende folk i den Biologiske Fredagsbar

Foto: UJMi

mere gunstige. Her kan studerende gå amok, mens ba-rens medlemmer ser anerkendende til. Man møder op på parkeringspladsen foran Biologiens Hus en dag i novem-ber, hvorefter en hæsblæsende bustur ned gennem Dan-mark finder sted. I bussen spilles der banko om en pose rødløg, en karamel eller en universalklud, inden turen slutter ved grænsebutikkerne. Her udspiller sig endnu en tradition, for netop som bussen ankommer, er der sluppet en dræberkanin i menneskestørrelse ud. Den skal fanges hurtigst muligt, og det sker nemmest inde i Fleggaard ovre ved øllerne.

Et varigt temaDet kan ske, at en sagesløs studerende kommer ind i baren og føler sig trykket eller ubehageligt til mode af den røde stemning. Barens medlemmer hælder ofte selv til den røde side af det politiske spektrum, men dette er ikke et krav, og Fredagsbaren selv er ikke et politisk parti. Her er det også vigtigt at få gjort klart, at Fredagsbaren ikke

er tilhænger af folkemord, ondskab eller diverse diktatorer og partier, men selv bestemmer hvilke dele af den kom-munistiske ideologi, der passer ind i baren. Og så snart dette er gjort klart, og en øl er blevet skænket, plejer fre-den af sænke sig. I værste tilfælde bliver parterne enige om at være uenige i god fordragelighed.

Biologernes bar er, som biologerne gør! I Biologisk Fredagsbar skal man ikke lede længe efter gummistøvlerne og sommerfuglenettene. Slipper et stankelben ind, stimler der sig straks en flok studerende sammen rundt om den og observerer og følger efter den. Hvis ikke den kommunistiske del har vakt folks opmærk-somhed, skal dette nok gøre det. Er det dejligt vejr, flytter Fredagsbaren ud på græsplænen foran Biologiens Hus, hvor Universitetsparkens diversitet kan beskues. For-søger man at få et indtryk af Biologisk Fredagsbar på an-meldelsessider som mangospot.dk, går det hurtigt op for en, at biologer er nogle utroligt hyggelige psykopater, som opfører sig som vilde aber, når de tror, der ikke er nogen udefrakommende, der kigger. Dette passer forbløffende godt.

“Her er det også vigtigt at få gjort klart, at Fredagsbaren ikke er

tilhænger af folkemord, ondskab eller diverse diktatorer og partier”

Christmas Eve with other studentsWould you like to spend Christmas Eve together with other students?

Is your family far away, maybe even in another country? Or maybe you just want to try another way of spending this evening?

The Student Chaplain invites you to join us for a traditional Danish Christmas celebration on Christmas Eve, Tuesday December 24th (exclusively for students).

Place: the Student Chaplain Jens Munk’s home at Blåmejsevej 14 8210 Aarhus V.

Time: We meet at 3 PM, but you may also join us at a later time, if you prefer so.

Price: 100 Dkr.

Sign up: kontor@smaa.dk. Please let us know that you are coming before Friday the 20th of December. If less than 10 students sign up, we have to cancel the event.

More info at www.studenterpraest-aarhus.dk/in-english.html

Hammer og segl har været symbol for kommunisme siden 1923, hvor det blev en del af Sovjetunionens flag

HØJDEMan føler sig underligt lille, når man står ved siden af en høj bygning. Det er vel derfor, man forsvinder i New York. Fordi alting er så højt, at man selv bliver mindre, end man var, da man kom. Det er den uheldige konsekvens ved storbyer, at man risikerer at blive væk sådan for alvor. Omvendt er der noget fascinerende ved bygninger tæt på skyerne. Det er nærliggende, at de repræsenterer en art modernitetens transcendentale stræben. Hvis vi bare kunne bygge langt op over skyerne, ville vi, kunne se, hvad der foregår – og helt sikkert mere klart end igennem en flyrude.

Det griber sikkert alt sammen tilbage til myten om Babelstårnet, når vi samtidig kan konstatere, at det der oftest tales i høje bygninger, er engelsk. Det er et billede på globalitet og en forsvindende ensartethed som en naturlig konsekvens. Alligevel er det kun godt at stræbe højt. Det er det, vi gør på universitetet og heldigvis mere nuanceret end mange andre steder. Store bygninger er jo også en fallos: store smarte mænd bygger store smarte bygninger. Det er ikke sådan, vi ser billederne – og heldigvis. Det ville have været en sørgelig og fuldstændig ligegyldig pointe!

Rasmus Lund Nielsen Cecilia Dybris Marini

DELFINEN | BILLEDSERIE

Studierne sluger såvel tid som overskud fra de fleste. Nogle har måske tid til frivilligt arbejde eller et deltidsjob ved siden af studiet, men de færreste ville nok kunne se sig selv arbejde 60-65 timer, pendle frem og tilbage mel-lem Aarhus og København og tilmed være i mediernes søgelys. Det er imidlertid realiteten for Jeppe Mikkelsen, der læser Statskundskab på Aarhus Universitet, samtidig med at han hver uge repræsenterer Østjyllands Storkreds i Folketinget.

Jeg møder ham i hans lejlighed på Nørre Allé i Aarhus. Det første jeg ser, da jeg træder ind i stuen, er et stort elghoved, der hænger på væggen. Jeppe har opkaldt det efter en kendt dansk politiker. Det fulde navn må man selv læse på dén guldplade, der hænger under hovedet, men jeg får lov til at røbe, at fornavnet på politikeren er Mogens.

”Jeg vil godt se dig i København i morgen klokken 10”Tilbage i 2011 havde Jeppe ikke regnet med at blive valgt til Folketinget. ”Jeg troede kun, vi fik to mandater i Østjyl-land, og så kunne jeg måske blive førstesuppleant. Så kunne man komme ind og snuse lidt til det. Det var det, jeg turde håbe på. Det var først klokken seks om aftenen, dagen efter valget, at resultaterne fra Aarhus endelig kom,

DEN YNGSTE MAND PÅ BORGEN:

DET YNGSTE MEDLEM AF FOLKETINGET HEDDER JEPPE MIKKELSEN. SOM 20-ÅRIG BLEV HAN VALGT IND FOR DET RADIKALE VENSTRE OG INDTOG DERMED PLADSEN SOM DEN TREDJE YNGSTE MF’ER NOGENSINDE. SAMTIDIG LÆSER HAN STATSKUNDSKAB PÅ AARHUS UNIVERSITET

og jeg kunne se, at jeg var valgt ind. Det er mærkeligt, for der er ikke nogen, der ringer og siger: ”Tillykke, du er valgt ind i Folketinget.” Det bliver offentliggjort igennem medierne. Lige pludselig begyndte min telefon at ringe helt vildt. Den gik faktisk ned. Den crashede simpelthen, fordi der var så mange sms’er, beskeder på Facebook og så mange opkald på én gang. Imens løb jeg forvirret rundt, var inde at hoppe i min seng og vidste ikke, om jeg skulle grine eller græde. Vi havde holdt fest på valgaftenen, men ikke tænkt på, om der også skulle være fest dagen efter. Der havde udviklet sig en spontan fest hos min mor, så jeg blev nødt til at tage hjem til hende. Jeg kan huske, at jeg klokken to om aftenen stod med et glas champagne i hånden og fik et opkald: ”Det er Magrete (Vestager, red.)” og så sagde hun: ”Tillykke, det var fandeme imponerende! Jeg vil godt se dig i København i morgen klokken ti.”

Fingeraftryk på regeringsgrundlagetSåledes gik Jeppe fra blot at være den radikale fra Nim, en lille by lidt udenfor Horsens, til at blive Folketingsmedlem fra Østjylland. Det politiske arbejde tog fat med det samme: ”Vi gik direkte ind i forhandlingerne om regeringsgrund-laget, og vi var faktisk ret involverede i forløbet. Vi kom

“Der er måske også nogle sætninger i regeringsgrundlaget, der er relativt tæt på noget, jeg

har skrevet”

“Folketingsmedlemmer kan påvirke hist og her. I ny og næ kan man få

sat et aftryk”

Thomas Schumann

“KALD MIG BARE MAGTLIDERLIG!”

28

med indspil i løbet af processen, og der er måske også nogle sætninger i regeringsgrundlaget, der er relativt tæt på noget, jeg har skrevet. Hvilke der er tale om, kan jeg selvfølgelig ikke røbe, men det var en fed proces. Sam-tidig havde jeg lige haft de tre hårdeste uger i mit liv på grund af valgkampen, og jeg gik så direkte ind i de to næst hårdeste. Jeg har egentlig et meget godt helbred, men jeg måtte faktisk lægge mig nogle dage.”

”Kan snildt arbejde 40 timer på tre dage”Man skulle tro, at Jeppes lykke var gjort. En plads i det politiske systems maskinrum er noget, kun de færreste 22-årige kan skrive på deres CV. Alligevel startede han

sidste år på Statskundskab - på trods af en i forvejen hård arbejdsuge. ”Min uge ser typisk sådan ud, at jeg tager til København enten sent mandag aften eller meget tidligt tirsdag morgen. Så er jeg i København tirsdag, onsdag, torsdag som minimum. I løbet af de dage knokler jeg vir-kelig. Jeg kan snildt arbejde 40 timer i de dage. Det gør jeg så også, for at jeg bedre i weekenden kan tage til fredags-bar eller være sammen med familien.”

Hvorfor valgte du at læse statskundskab? Er det for at blive en dygtigere politiker?”Hvis jeg bare ville have en hardcore politisk karriere, så skulle jeg helt lade være med at studere. Så skulle jeg

DELFINEN | INTERVIEW

“KALD MIG BARE MAGTLIDERLIG!”

flytte til København. Jeg studerer af to årsager. For det første fordi den gode politiker er den, som har et alternativ. Du skal ikke stille op til Folketinget fordi, det er det eneste, du kan. Jeg ville for eksempel have det godt med bare at studere. Jeg misunder mine holdkammerater helt vildt. Det er den ene årsag, at den gode politiker er den, der kan vælge politik fra. Den anden er, at jeg synes, det er fedt at være sammen med nogen på min egen alder og gå til fredagsbar i ny og næ. Det handler ligeså meget om det personlige og sociale.”

”Jeg er magtliderlig, alt andet ville sgu da være mærkeligt”Som folketingsmedlem konkurrerer man med 178 andre medlemmer af Folketinget om at få indflydelse, og det er her, Jeppe ser sin største udfordring i at være folketings-politiker. ”Folketingsmedlemmer ændrer ikke verden. De ændrer heller ikke Danmark. De kan påvirke hist og her. I ny og næ kan man få sat et aftryk. Noget af det sværeste er nok at finde ud af, hvordan man kan få sat sine aftryk. Hvordan man får udøvet og maksimeret sin indflydelse.

Man er valgt til at have indflydelse, og det kræver magt. Magt ses ofte som sådan et grimt ord. Jeg er magtliderlig, alt andet ville sgu være mærkeligt som politiker. Jeg gider ikke så meget ævl og kævl. Ofte drukner man i alt muligt andet. Der er meget rugbrødsarbejde på Christiansborg. Det er for eksempel rugbrødsarbejde i Folketingssalen.

“Du skal ikke stille op til Folketinget fordi, det er det eneste, du kan”

Salen er langt hen ad vejen et skuespil. Jeg har ikke så meget fidus til salen, hvilket måske er kontroversielt at sige, men vi ved i 99 procent af tilfældene, hvad vi og de andre vil sige. Det er fint, at salen findes og bliver brugt, for det er stedet, hvor partierne kan markere deres stand-punkter overfor offentligheden – og det er vigtigt. Men det er ikke det, der flytter noget. Hvis man tror det, så er man naiv. Lidt groft kan man sige, at der foregår flere politiske forhandlinger i Snapsetinget end i Folketingssalen.”

141 millioner kroner er mange pengeSom medlem af Folketinget for et regeringsparti har Jeppe dog haft mulighed for at få indflydelse på en række punk-ter. Selv er han mest stolt af, at den kriminelle lavalder er hævet og for at have rullet besparelser på efterskoleområ-det tilbage. ”Jeg har været stolt af at have stået i spidsen for at få rullet VKO-regeringens værdikatastrofer tilbage. Det er groft sagt, men der er bare stor forskel på de to regeringer. At hæve den kriminelle lavalder igen er en fun-damental forskel i værdiopfattelsen. Det er fantastisk, at vi har fået det rullet tilbage. Og så har jeg jo arbejdet som efterskolelærer et enkelt år på Vandel Efterskole. Efter-skolebladet skrev, at jeg var den yngste efterskolelærer. Jeg har derfor meget fidus til det område, hvilket resultere-de i, at jeg fik rullet besparelserne på efterskoleområdet tilbage. Man ville have sparet 141 millioner kroner. Det, synes jeg sgu, er mange penge!”

“Lidt groft kan man sige, at der foregår flere politiske forhandlinger i Snapsetinget end i Folketinget”

30

“Folketingsmedlemmer kan påvirke hist og her. I ny og næ kan man få sat et

aftryk”

HVEM? Jeppe Mikkelsen er 22 år og folketingsmedlem. Han kommer fra Nim, en lille by nær Aarhus, men bor i øjeblikket i Aarhus. Han er stifter af og formand for Radikal Ungdom Horsens og Skanderborg i 2007-2009.

POLITIK Jeppe Mikkelsens politiske forbillede er Svend Auken. I hans parlamentariske karriere har han fungeret som Retsordfører, ord-fører for Færøerne og Grønland og ordfører for eft-erskoler, højskoler og friskoler. Han har desuden haft forskellige udvalgsposter, For eksempel har han siddet I Børne – og Undervisningsudvalget.

HADEBREV Skønt Jeppe Stadig er ny i politik, så får han sin del af danskernes galde. Her er indholdet er en hademail med ano-nym afsender, som Delfinen har fået lov at vise:

Emne: Pikhoved

Du er squ da det dummeste, der kan gå på to ben. Når jeg har mulighed, så pisser jeg dig i dit grimme fjæs. Håber du IKKE bliver genvalgt.

VIDE MERE? Hvis du vil vide mere om Jeppe, så er han at finde digitalt på Facebook og i kantinen på Statskundskab – eller måske i fredagsbaren. Studenternes Hus

Fredrik Nielsens Vej 48000 Aarhus C. tlf 86128844

books@stakbogladen.comwww.stakbogladen.com

Åbningstider man-fre kl. 10.00-17.00

298,-10% Studierabat

fratrækkesved kassen

Cecilie Risager Cecilie Risager & Anders Olesen

soldat

Det er populært blandt nogle akademikere at være imod krigsførelse, fordi det viser, at de er reflekterende, fredelige og

dannede mennesker. ’Krig er aldrig løsningen’, siger de, men hvad er så løsningen?

Anders er soldat, og han har taget stilling

r e t u rt ur

Anders Olesen var i Forsvaret i fem år. Han er nu 27 år og har været udstationeret i både Afghanistan og Kosovo. Det er tre år siden, han var i Afghanistan, hvor han var udstationeret i Helmand-provinsen og boede i lejren Ar-madillo – ja, den samme som i filmen.

Hvorfor gik Danmark ind i krigen i Afghanistan?Jeg vil gerne tro, at formålet med den danske indsats var at skabe demokrati, men det ved jeg nok inderst inde, at det ikke kun var. Det havde at gøre med politik og penge. Fra Anders Foghs personlige synspunkt kunne han blive NATO’s generalsekretær ved at støtte George Bush i krigen. For USA’s vedkommende kunne en af grundene være, at Afghanistan har 95 procent af alt opiumsalg i ver-den. Det er også en af grundene til, at de er taget derned: For at brænde det af.

Hvorfor deltog du i krigen? Jeg har altid følt, at jeg havde den rette ideologi: Jeg ville

hjælpe mennesker. Jeg siger ikke, at grunden til at vi er med i krigen, er korrekt, og det er heller ikke mig, der skal forsvare det. Det har vi nogle politikere, der gør – eller burde gøre.

Hvad var det bedste og værste, der skete dernede? Det bedste, der skete, var, at jeg udviklede mig personligt. Jeg vil ikke sige, at jeg gik med skyklapper før, men de har åbnet sig meget, dem jeg nu havde. Jeg ser tingene i et større perspektiv. Jeg nyder det, jeg har i stedet for at være træt og ked af det, jeg ikke har. Jeg tager ikke ting for givet. Noget af det bedste, der skete dernede, var, at vi hjalp folk. Jeg føler, at vi hjalp folk. Og når man spurgte dem, sagde de, at de var glade for, at vi var der. Bare det, at jeg kan komme hjem og vide, at jeg har hjulpet ét men-neske, mens jeg var der, det retfærdiggør min mission. Det værste, der skete, var, at jeg så mine venner og kam-merater blive skudt og sprunget i stykker. Jeg var blandt andet hjemme og begrave en af mine gode veninder.

Hvordan føles det at se sine venner såret eller dræbt?Man får en følelse af afmagt og vrede. Vrede rettet mod dem, som har gjort det. Specielt fordi det er en irregulær krig. Det er ikke sort mod hvid, det er ikke en uniformeret

“Jeg har altid følt, at jeg havde den rette ideologi: Jeg ville hjælpe

mennesker”

KRIG Danmark har deltaget i krigen i Afghanistan siden 2001. 43 danske soldater har mistet livet og heraf 37 i kamphandlinger. Efter 12 års krig er danske soldater nu begyndt at forlade kampzonen. I alt har 9500 danske soldater været udsendt.

ARMADILLO Filmen Armadillo udkom i 2010. Det er et dokumentaristisk drama, der undersøger, hvad det vil sige at være i krig og som forsøger at forstå den komplekse situation. Filmen skabte massiv debat i diverse medier først og fremmest nationalt, men også internationalt.

34

DELFINEN | INTERVIEW

“Jeg har haft en evne til at lukke af for det følelsesmæssige, når

jeg arbejdede. Så når jeg gik ud af porten, slukkede jeg for knappen,

der hedder følelser, og så arbejdede jeg”

styrke imod en anden uniformeret styrke. De klæder sig ud som lokale og prøver at snyde os. Det er frustrerende, når vi skal følge nogle love, som vi har skrevet under på. Det kunne godt føles som om, at vi var bundet på hænder og fødder, mens de havde frit lejde til at gøre det, de havde lyst til.

Hvordan føltes det at komme hjem?Dagene efter den store velkomst i lufthavnen, da den umiddelbare glæde havde lagt sig, havde jeg det rigtig skidt. Jeg sov ikke i et par dage, jeg vågnede op med en tomhed, fordi livet går videre herhjemme. Og man vågner op til ingenting. Dernede har man været vigtig for nogen og noget, man har haft en opgave, og hvis man ikke ud-førte den, kunne det have konsekvenser. Herhjemme stod jeg op, men hvorfor? Jeg havde ikke nogen position, jeg var ikke vigtig – i hvert fald ikke på samme måde.

Tidligere blev soldater hyldet som helte. Hvorfor er det ikke tilfældet i dag? Det er fordi, at krigen ikke er i befolkningens umiddelbare nærhed. Under 2. verdenskrig foregik tingene i de lokale folks baghaver. Det, tror jeg, er en stor del af det. Afghani-stan, det er så langt væk. Irak, det er så langt væk. Det ligger perifært for dem. Hvis vi er der eller ikke er der – det betyder ikke noget for folk herhjemme.

Hvis man antager, at den naturlige reaktion for et men-neske, der ser et andet menneske skyde ens ven, er at se dem som fjenden, tror du så, det er muligt ikke at opstille fjendebilleder? Nej, for hvis man ikke skulle gøre det, så skulle man sætte sig ind i deres kultur. Så skulle man kende til deres histo-rie; hvorfor situationen er, som den er. Det gør man også i store træk, men der er ikke tid til at lære at forstå præcist, hvorfor tingene er, som de er. Det er jo noget, man skal bruge fem år på universitetet for at sætte sig 100 procent ind i.

Har du fortrudt, at du tog af sted? Nej, ikke et sekund. For det har gjort mig til den, jeg er. Det har præget mit liv på en positiv måde, det har åbnet

min tankegang og synsvinkler på en masse ting og fjernet nogle skyklapper. Jeg tænker på en helt anden måde nu.

Tror du, at din tid i Afghanistan har ændret dig? Ja, men kun til det positive. Man kommer til at sætte pris på de små ting og nyde de små øjeblikke. Man nyder den tid, man har i stedet for hele tiden at gå og vente på den tid, man måske ikke får. Jeg har haft en evne til at lukke af for det følelsesmæssige, når jeg arbejdede. Så når jeg gik ud af porten, slukkede jeg for knappen, der hedder følel-ser, og så arbejdede jeg.

Tror du, at der er nogle negative følgevirkninger ved at slå følelserne fra? Ja, det kan der være, og jeg tror bestemt, at det er et problem i militæret. Men jeg tror, at det har meget at gøre med indstillingen til, hvad man skal lave dernede, og hvor-for man tager af sted. Jeg har været af sted med en del mennesker, som bare skulle af sted for at komme ned og pløkke. Jeg er ikke taget af sted for at skyde mennesker, jeg er taget af sted for at hjælpe mennesker.

Synes du, at det er forsvarligt at lade den slags men-nesker tage af sted?Nej – eller det kommer an på, hvad man vil. Hvis du tager derned for at hjælpe nogle mennesker, så nej, og vi er jo taget af sted for at hjælpe den afghanske befolkning.

Hvordan kan det være, at det danske militær ikke forhindrer det?Jeg synes, at der mangler noget helt basalt som for ek-sempel en mental screening af soldater, at man taler med psykologer, inden man tager af sted. Det er der over-

hovedet ikke noget af. Jeg har ikke på ét tidspunkt talt med en psykolog, inden jeg tog af sted. Det, synes jeg, er grundlæggende forkert. Det kan godt være, at du er en god soldat, men du skal også have de rigtige bevæg-grunde til at gøre det, du gør.

Armadillo i virkeligheden og på filmDanske soldater anno 2013. Skydegale drengerøve, der ikke kunne få en anden uddannelse. Det er det, vi tænker, er det ikke? Var det ikke det, Armadillo viste os? Og hvad viste den os ikke?

Mange, der har set Armadillo-filmen, har været forarger-ede over den måde, soldaterne taler om deres arbejde på. Hvad siger du til det?Mange ting, der siges i den film, er taget ud af en kontekst. Det er bare den omgangstone, der nu engang er. Det er en overlevelsesmetode. Man kan ikke gå og være grav-alvorlig i seks måneder i streg. Man er nødt til at komme af med nogle af sine spændinger og frustrationer. Det gør man for eksempel ved at bruge sort humor. Man gør det for at lægge afstand til det, der er sket.

Mener du, at filmen giver et forkert billede af virke-ligheden?Jeg kender nogle af de gutter, der er med i den film, og de er ikke tilfredse. Det er jo i realiteten en dokumentarfilm, som er lavet om til en spillefilm. Så er det klart at for, at det skal sælge, så tager man det med, der er mest dramatisk.

“Jeg er ikke taget af sted for at skyde mennesker, jeg er taget af

sted for at hjælpe mennesker”

36

Der er mange i Forsvaret, der er frustrerede over, at det er den eneste skildring af krigen dernede. Men det er et af nyhedskriterierne. Hvis det skal være relevant for en dan-sker, skal det enten være noget, der omhandler dem selv eller noget, der omhandler noget i deres nærhed.

Danmark trækker sig udDe fleste danske soldater forlod Afghanistan for lidt over en måned siden og blev ikke afløst af en ny. Det på trods af, at Danmark først skulle trække sig ud af Afghanistan i løbet af 2014. Men har vi i løbet af de ti års tilstedeværelse udrettet det, vi satte os for?

Hvad har de sidste ti års dansk tilstedeværelse i Af-ghanistan betydet?Jeg tror, det har haft nogle konsekvenser for resten af ver-den, at vi har været dernede. Man har for eksempel ikke set mange terroraktioner, mens vi har været der. Det er nok noget af det, der frustrerer mig, at den lokale borger herhjemme i trygge, lille Danmark ikke kan se det store billede, som er, at jeg egentlig også tager derned for at beskytte ham eller hende. Når det er sagt, er jeg egentlig ligeglad med at få vist påskønnelse. Hvorfor er vi så an-derledes, fordi vi har et erhverv, der er farligt? Det er jo bare et erhverv, man har valgt.

Tror du, den militære indsats var løsningen på Afghani-stans problemer?Ja, men hvis man kunne have undgået at gå i krig og have løst det på en fredelig måde, så ville det da klart være at foretrække. Jeg tror ikke, vi ville have fået meget ud af at indgå i en dialog, og jeg tror heller ikke, at vi bare kunne sende penge derned, for så ved man godt, hvor de penge ville havne. Og hvem skal uddanne de lokale, og hvor skal de uddannes? Det var også en del af vores job. Vi gik patrulje med ANA (Afghan National Army) og uddannede dem og politiet.

Synes du, at det var den rigtige beslutning at trække sig ud før tid?For mig ville den rigtige beslutning være, at man trækker sig ud på et tidspunkt, hvor man har uddannet de lokale til et punkt, hvor de er kompetente nok til selv at kunne varetage opgaven. Det ved jeg ikke, om de er, for det er tre år siden, jeg var dernede. Hvis man skal uddanne en hel hær på tre år fra det stadie, de var på for tre år siden, så ville jeg ikke synes, at det var rigtigt at trække sig ud, for så ville jeg ikke mene, at de er kompetente nok. Så nej, jeg synes nok ikke, at det er det rigtige tidspunkt. Men jeg tror også, at man er nået til et punkt, hvor der er sådan lidt damage control over det. Man har måske indset ikke bare fra Danmarks side, men hele koalitionsstyrkens side, at det nok er en krig, vi ikke kan vinde. Og det handler jo også om kroner og ører.

“Hvorfor er vi så anderledes, fordi vi har et erhverv, der er

farligt? Det er jo bare et erhverv, man har valgt”

INFO & BILLETTER: WWW.KATAPULT.DK // TLF: 86202699

50% RABAT TIL STUDERENDE

De kaldte ham mand5.- 7. november

Kvinden har erobret verdenstatsministerposten

de høje uddannelser og hjemmetpatenteret forældreskabet

beslaglagt følelserneog konfiskeret kønsrollerne.

Hvad gør mænd, når nok er nok?

I Lie Down with a Crocodile12.- 15. november

Med afsæt i den sande historie om seriemorderne

Fred og Rosemary West, tager forestillingen osud på en vanvittig tur rundt i den kriminelle

hjernes yderste og mest dysfunktionelle afkroge.

Casper ChristensenKomplekset

20.- 23. november

En komedie om manden, der vil være som en mand- ikke så langt fra Bremen - der vil gøre alt for at få folk til at grine. Ingen joke

er for ubehagelig, intet offerfor helligt, og vi elsker ham.

The House21.- 26. november

Hemmelighederne siverud gennem sprækkerne i

de gamle vægge, ogråddenskaben træder frem.

En kamp mellem det godeog onde begynder i dettecartoon-puppetry-drama.

TEATER KATAPULT, GODSBANEN, SKOVGAARDSGADE 3, 8000 ÅRHUS C.

SPONSORER:

Grand Theft Auto, eller GTA, er efter-hånden en veletableret spilserie, som man enten kender el-ler ganske enkelt er komplet ligeglad med. Ikke desto mindre har udvikleren Rockstar nu

udgivet det femte nummer i serien. Som spiller følger du endnu engang jagten på “The American Dream”, men som noget nyt introduceres vi i GTAV ikke for én, men hele tre nye hovedkarakterer. Det giver selvfølgelig også en ny form for dybde, da du i missionerne frit kan skifte fokus fra den ene karakter til den anden og dermed opnå flere taktiske muligheder end nogensinde før. Der er Michael, en pensioneret bankrøver med selvværdsproblemer, så er der Franklin, som prøver at komme væk fra tilværelsen som ghettogangster og så er der Trevor, narkoproducent og psykopat. Hvor om alting er, så er spillet ikke uden proble-mer. Historien har nogle gange svært ved at skabe empati for protagonisterne og skabe et balanceret tempo i handlingen. Dog vil jeg sige, at det ville være en skam ikke at prøve det, da den enorme verden og mulighederne uden for selve hovedhistorien er noget nær svimlende. Alt i alt et fantastisk spil med en god omgang satirisk socialkritik af den ameri-kanske infrastruktur og mange timers underholdning.

Cloud Atlas er en finurlig film. Instrueret af Andy Wachowski (manden bag Matrix-trilogien) og med Halle Berry og Tom Hanks i hovedrollerne. Det er uden tvivl en visuelt stimulerende ode til idéen om, at vores handlinger definerer både os og generationerne efter os. Den er både filosofisk tung og meget let på tå. Både alvorlig og humoristisk. Det er altså kort sagt en film fuld af kontraster, men det er lige netop det, der gør, at den fungerer så utroligt godt. Det

skal dog siges, at filmen først rigtig bliver kickstartet, efter du er blevet introduceret til de forskellige problemstillinger i protagonisternes verden. Handlingen i sig selv er delt op i sub-historier, som alle foregår i forskel-lige tidsperioder, men som har ’the ripple effect’ i fokus. Knappenåle fra den ene æra som findes i en anden, og revolutionshelte fra én epoke der tilbedes i den næste. Det hele er ganske enkelt forbundet igennem disse små detaljers tilstedeværelse. De små detaljer som gør, at man hele tiden sidder og bliver lidt selvtilfreds, når man fanger dem. En varm anbefaling herfra.

Hver måned udvælger Delfinens kulturredaktion aktuelle og uaktuelle udgivelser på tværs på kulturelle platforme og medier. Daniel B. Hakimi har udset sig GTA V, Daft Punk’s nye album og filmen Cloud Atlas. Anders Grønborg Andersen har kastet sig over bogen Jeg - en Fodboldhipster

De fleste kender dem, og alle andre har i hvert fald hørt dem. Det er duoen fra Frankrig, Daft Punk, som har gjort det igen. Deres nyeste album, Random Access Memories, viser et overskud af intelligent design og gennemtænkt lyrik. Lige fra start med nummeret ”Give Life Back To Music” og resten af vejen igennem til det store klimaks ”Contact”,

inviterer Daft Punk dig på en rutsjetur af sjove, enestående toner, som med stor sandsynlighed kommer til at stå tilbage som en af årets bedste musikalske oplevelser.

Foto: craigCloutier

Den “rigtige” fanDet åbner for et større typologisk projekt, når journalist Asker Hedegaard Boye lader ordet ”hipster” indgå som en del af denne bogs titel. 50 små, men præcise tommelfingerregler for, hvordan man optræder som en ægte fodboldhipster. Man kan være fan på den mere ordinære måde, og man kan være den ”tænkende” fan. Ham, for hvem en tur på NRGI Park på ingen måde kan ende med intellek-tuelle foredrag om det smukke spils nuancer. Ham, der for længst har erklæret Belgien for Europas nye kæledægger, og som ikke kan stoppe sin begejstring for træner Marcelo Bielsa og Southamptons talentarbejde. Fodboldhipsteren, den tænkende fan, har det svært med kasser. Målet er at være unik, opsamle masser af obskur (historisk) viden og frem for alt ikke at blive associeret med spillets mainstream og mere kommercielle side.

Øget polariseringSom anmelder startede jeg med at kigge indad. Un-dertegnede kan ikke skjule, at han bruger meget fritid på taktiske analyser fra Zonal Marking, kampreferater fra Barcas juvenil-kampe, og at han har en komplet samling af tidsskriftet (!) The Blizzard stående på hylden blandt diverse fodboldbiografier og ”biblen” Inventing The Pyramid af Jonathan Wilson. På ferier hives El Mundo Deportivo ned fra avisstanden, og det nærmeste stadion kan altid retningsbestemmes.

I denne bog ser jeg sort på hvidt, at jeg selv er en af disse typer, der absolut skal skille sig ud fra mængden. Spørgsmål presser sig nu på: Hvem gør jeg det egentlig for – og hvorfor skal du overhovedet vide alt dette om mig, kære læser? Gør jeg det for min egen fornøjelses skyld, eller prøver jeg at efterleve et større ideal? Jeg kan spejle mig i ca. 90% af bogens karakteristika, og det er hård selverkendelse. Jeg, fodboldhipsteren, føler mig ”læst” ud af banen, sat i skak, udstillet – og udspillet! Og jeg reflekterer videre over, om fodbold er et skalkeskjul for noget større. For et konkurrencefelt hvor individets viden skal overstige de andres, og hvor fællesskabet ikke længere er det bærende. En tendens, der bedst illustreres i nedladende kommentarer på bold.dk og i overde-taljerede beskeder på Twitter i jagten på followers. For bag de rammende fremstillinger gemmer sig også beviset på, at fodbold undergår en større og større opdeling imellem det forfinede, ”det sande” og fæl-lesskabet, som måske endda, hvem ved, illustrerer en større ændring på samfundsplan.

For de fåNå, ned på jorden igen. Jeg har med vilje undladt at gennemgå karaktertræk omkring hipstertypen, da eventuelle købere bør nyde maksimerne bid for bid. Asker Hedegaard Boyes bog er virkelig underhold-ende i en selvironisk tone, og jeg grinede højt over flere af beskrivelserne, vel vidende at kun en meget lille skare af potentielle læsere vil gøre det samme. Fremstillingerne og illustrationerne er indforståede og kaster om sig med personer, begreber og klub-ber uden for det gængse flertals kendskab. Samtidig udstiller de en daglig højkulturel levevis, hvor den oprigtige glæde ved fodbold let kan forsvinde i be-stræbelsen på at være firstmover og informeret om alt. Det vil jeg tænke på, næste gang jeg twitter om et tre-mandsforsvar i en eller anden ligegyldig spansk segunda-kamp.

“Jeg kan spejle mig i ca. 90% af bogens karakteristika, og det er

hård selverkendelse”

VÆRK NO. 01. I EN SERIE AF IKKE-SERIELLE VÆRKER AF BONNE HVILLUM

UDSTILLINGEN FRA 2013 BLEV LAVET I FORBINDELSE MED LUNGA FESTIVAL, IS.

FØLG OS PÅ ELLER WWW.STUDENTERHUSAARHUS.DK

NOV/DECEVENTS

Hovedsponsorer:

Aarhus Kommune

Øvrige sponsorer:

8CHAMPIONS LEAGUESTORSKÆRMINFO: SE WWW.STUDENTERHUSAARHUS.DK

NETVÆRKSBARMØD BYENS VIRKSOMHEDER OG SKAB ET NETVÆRK!DØR: KL. 14.00 GRATIS ADGANG

VINYLBAZARKØB FEDE OG SJÆLDNE PLADER!DØR: KL. 12.00 GRATIS ADGANG

MIDDAG MED ERHVERVSLIVETSPIS DIG TIL ET JOB OG FÅ EN VIRKSOMHEDS-PARTNER TIL DIT SPECIALE!INFO: SE WWW.STUDENTERHUSAARHUS.DK

JULEØLSMAGNINGSMAG 7 SÆRLIGT UDVALGTE JULEØL!DØR: KL. 20.00 FORSALG: 99/119 (MEDLEM/ALM)

MELLEMBLOND +JACOB ERIKSEN & KOLDSTARTMELODISK DANSKSPROGET POP/ROCKDØR: KL. 21.00 FORSALG: 70/90 (MEDLEM/ALM)

MEXICANSK TEMAFESTFEST I CAFÉEN!DØR: KL. 20.00 GRATIS ADGANG

PAPER TIGERS + SYREREGNBLUESET OG RETROROCKDØR: KL. 21.00 FORSALG: 40/60 (MEDLEM/ALM)

JULEKLIP HYGGE I CAFÉEN!DØR: KL. 16.00 GRATIS ADGANG

OPEN MIC NIGHTSCENEN ER ÅBEN FOR INDSLAG I CAFÉEN!DØR: KL. 20.00 GRATIS ADGANG

COMEDY ZOO ON TOUR:TOBIAS DYBVAD + RUBEN SØLTOFT + ELIAS EHLSERSDØR: KL. 20.00 FORSALG: 80/120 (MEDLEM/ALM)

HEADBANGERS BALL TOURLINE UP: HELHORSE + SOLBRUD+ BY THE PATIENTDØR: KL. 21.00 FORSALG: 60/80 (MEDLEM/ALM)

BOHO DANCER + DANGERS OF THE SEADØR: KL. 21.00 FORSALG: 60/80 (MEDLEM/ALM)

11MAN

09LØR

TIRSDAGE OGONSDAGE

8

Studenterhus AARHUS

23LØR

08FRE

11MAN

19TIRS

26TIRS

26TIRS

28TORS

30LØR

14LØR

16LØR

Tilmeld dig sport og motion onlineAarhus Universitets-Sport vil gerne gøre det endnu lettere

for dig at melde dig til sport og motion. Dette efterår har vi

derfor implementeret det nye bookingsystem Klub-Modul

på vores hjemmeside, så du frem over kan tilmelde dig og

forny dit medlemskab til motionscenteret der.

Flere af vores 17 forskellige medlemsklubber arbejder

ligeledes med implementeringen af det nye system. Skulle

du opleve problemer med Klub-Modul, er du selvfølgelig

altid velkommen på Aarhus Universitets-Sports kontor i

Studenterhuset, hvor vi står klar til at guide dig indenfor

kontorets åbningstider.

Flotte resultater fra Aarhus UltimateLørdagen efter Danmarks Største Fredagsbar og

Idrætsdag plejer frivillige fra alle AUS medlemsklubber

at stille op til oprydning. De frivillige fra Aarhus Ultimate

havde imidlertid været i gang med det frivillige arbejde

tidligere på ugen, da de lørdag den 14. september skulle

dyste ved det udendørs Danmarksmesterskab i Ultimate

i Holbæk.

Aarhus Ultimate havde fra starten sat næsen op efter sejr,

og de aarhusianske freesbeekastere vendte bestemt ikke

tomhændede hjem. Efter hårde, men retfærdige kampe

blev det til bronze til herrerne, sølv til pigerne og guld til

talentholdet. Stort tillykke med resultaterne fra hele AUS.

Vi er stolte over at repræsentere en klub som jeres. Har du

også fået lyst til at komme med på vinderholdet, så besøg

Aarhus Ultimates hjemmeside på: www.aarhusultimate.dk.

STUDENTERNES HUS, NDR. RINGGADE 3, BYG. 1420, 8000 AARHUS CTLF. 87 15 39 59 WWW.AUS.DK E-MAIL: AUS@AUS.DK

Uddannelsesministeriet fortsætter ned skæring­erne på de danske universiteter. Dette har fået bestyrelsen på Aarhus Universitet til at beslutte, at universitetet i fremtiden skal satse massivt på midler fra offentlige og private fonde såsom Høj Teknologi­ og Novofonden. Vi skal altså leve af eksterne midler!

Eksterne midler gives til specifikke forsknings­projekter, og kan derfor ikke kanaliseres over i uddannelse. Derudover frikøbes forskere som

oftest til projekterne, hvilket reelt set betyder, at videnskabeligt personale ikke underviser men arbejder på at hive penge hjem til universitetet. Dette kan vi som studerende ikke være tjent med! Hvis vi skal have en uddannelse af høj kvalitet, så skal vi undervises af de bedste forskere på vores område! Vi skal kende de nyeste tendenser indenfor vores forskningsfelt, vi skal kunne koble de nyeste teorier med praksis, og vi skal opnå kendskab til de sek­torer, hvori vi i fremtiden skal finde vores job.

Alt sammen noget der modvirkes af frikøb af forskere.

Hvorfor har vi ikke en bestyrelse, der tager ansvar for vores uddannelser og skaber retningslinjer for frikøb af forskere? En be­styrelse, som ser bekymret på den stigende frakobling mellem undervisning og forskning. Udviklingen er allerede i gang, og den kræver handling NU!!!

sr.au.dkfacebook.com/studenterraad

BESTYRELSEN SKAL TAGE ANSVAR ELLERS ADSKILLES FORSKNING OG UDDANNELSE!Af: Heidi Klokker og Andreas Birch Olsen

HVEM ER STUDENTERRÅDET KONTAKT OS Fredrik Nielsens Vej 2­48000 Aarhus C

Tlf.: 8715 3864Fax: 8715 3876E­Mail: sr@sr.au.dk

Sekretariatet har åbent:Man­Tors: kl. 9:00­14:30Fredag: kl. 9:00 ­ 13:00

Vi arbejder aktivt for at sikre de studerendes rettigheder og forbedre vilkårene på Aarhus Universitet. Studenterrådet er dit talerør, og vi er repræsenteret på alle niveauer for at sikre størst mulig indflydelse for de studerende. Vi er repræsenteret i fagrådene på alle uddannelser, Studienævn, Akademisk Råd og Aarhus Uni ver sitets bestyrelse, hvor vi gør vores

indflydelse gældende. Vi er desuden en del af Danske Studerendes Fællesråd, der arbejder for de studerendes vilkår på landsplan. Studenterrådet er endvidere arrangør af Danmarks Største Fredagsbar og Idrætsdag og tilbyder kurser, retshjælp, studenterhåndbog, studiekalender og andre services, der er med til at hjælpe dig godt igennem din studietid.

Studenterrådet er din organisation på Aarhus Universitet.

1

2

Jeanette sidder og stirrer håbløst ind i skærmen på hendes Mac­Book. Datoen har ramt den 25. november og Jeanette er klikket ind på au.dk/valg for at stemme til universitetsvalget. Jeanette bliver et øjeblik distraheret ­ hun kom i tanke om at hun stadigvæk mangler at læse 50 sider til den efterfølgende dag. Hun lukker sin MacBook og finder sin bog frem. Jeanette fik altså ikke stemt i denne omgang.

To måneder senere oplever Jeanette problemer med tilmelding til hendes undervisning, og i den forbindelse kommer hun i tanke om at hun glemte at stemme til universitetsvalget. Pludselig ærgrer hun sig over at hun ikke fik valgt nogen ind i studienævnet, for hvis hun havde gjort det, så havde der været nogen til at hjælpe hende nu.

Venner, lad os da få valgt de rette personer, før problemerne opstår!

Vi studerende oplever tit at blive forsinket, og i løbet af vores studie­tid møder de fleste af os mange små forhindringer. Nogle gange kan det være svært at få lov til, at aflevere en opgave. Andre gange får underviserne ikke meldt rettidigt ud når undervisningen er flyttet. Det kan sågar være en prøve i sig selv at blive tilmeldt et fag! Universitetet kan virke som en labyrint af bureaukratiske bånd og administrative faldlemmer, der ikke lader en komme igennem til den anden side.

Derfor er det også utroligt vigtigt at du husker at tage stilling og stem­me til universitetsvalget! Det er nemlig nu du har muligheden for at være med til at sætte dagsordenen for Aarhus Universitet, og det gør du ved at stemme på Studenterrådet til studienævns­, akademisk råds- og bestyrelsesvalget.Valget giver dig en unik mulighed for at have indflydelse på din hverdag som studerende og for at blive hørt og sikre de studerendes indflydelse på universitetet – så hvorfor dog ikke gribe denne mulig-hed? Din stemme gør en forskel, og sikrer at vi som studerende har et stærkere fundament.

Så meld dig ind i kampen og stem til valget, når det starter den 25. oktober! Det værste der kan ske er at du får blod på tanden, og får lyst til at være mere aktiv – i så fald gælder det blot om at kontakte dit fagråd eller Studenterrådet.

HUSKER DU AT STEMME TIL UNIVERSITETSVALGET?

StudienævnAlle fag på AU er tilknyttet et studienævn. Studienævne arbejder med uddannelsesrammerne, dispensationssager, klager og studieordninger for bachelor­ og kandidatuddannelserne på deres respek tive fagområder.

Akademisk rådHvert fakultet har deres eget Akademisk Råd, som tager sig af idéudvikling, kvalitet, gennemsigtighed og legitimitet i alle akademiske beslutninger på fakultetsniveau.

UniversitetsbestyrelsenBestyrelsen varetager de overordnede rammer for universitets udvikling og økonomi. Bestyrelsens nuværende studenterrepræsentanter er Heidi Klokker og Benjamin Bilde, som begge er valgt ind i bestyrelsen gennem Studenterrådet. Ved dette valg genopstiller Heidi Klokker sammen med Andreas Birch Olsen, som stiller op for første gang.

Ph.d.-udvalgetDette udvalg fungerer som et slags studienævn for ph.d. studerende. I Ph.d.­udvalget arbejdes der med tilrettelæggelse og evalueringer af Ph.d.­kurser og studieordninger.

Hvem kan stemme til valget:Alle studerende og Ph.d. studerende, som endnu ikke har afleveret deres speciale, kan stemme til valget.

Her kan du stemme:au.dk/valg

Her kan du få mere information om valget og Studenterrådet:stem­sr.dk

HVA

D ST

EMM

ER D

U EG

ENTL

IGT T

IL?

Af: Sune Koch Rønnow

3

Uanset antallet af stemmer i det kommende universitetsvalg, får de studerende kun to af de elleve pladser i bestyrelsen. Studenter­rådet håber på en solid stemmeprocent, for at sikre et bredt fun deret mandat.

Demokrati er en sjov størrelse og kommer i mange former og farver. Vinder man folke­tingsvalget med blot 50,1 pct. af stemmerne, tager man alle ministerposterne, mens man i Aarhus Kommune sagtens kan kapre sig en rådmandspost med blot 8,9 pct. af stemmerne, som De Konservative gjorde det i 2009. Begge dele kaldes demokrati. Ligeledes har Aarhus Universitet en form for demokrati. Dog ikke en, der opfordrer til deltagelse. Til det kommende valg er der kun to pladser i spil for de studerende, uanset stemmetal, da hele seks pladser er forbeholdt til udnævnelse. Alligevel er der dog noget på spil! De studerendes bestyrelseskandidater er nemlig det tætteste bestyrelsen kommer på noget så lavpraktisk som studerende.

”Vi er hverdagens eksperter i bestyrelsen. Vi ved, hvad der rør sig blandt de studerende, fordi vi har vores netværk i det studenterpolitiske og modtager input fra alle fagråd. Uden os som repræsentanter ville bestyrelsen mangle evnen til at se en given beslutningseffekt i det daglige, fordi hovedparten af medlemmerne er eksterne,” forklarer Heidi Klokker Andersen, der har siddet i bestyrelsen i et år, og dermed er Stu denterrådets seniorrepræsentant.

Det bakkes op af Heidis ’running mate’ og for­mand for artsrådet, Andreas Birch Olsen, der påpeger, at man ved at vælge studenterrådets repræsentanter ind i bestyrelsen sikrer bredden og gennemskueligheden i repræsentantskabet.

”Den politik, vi beslutter og kæmper for i be­styrelsen, er offentligt tilgængelig. Det er ikke en klub eller et parti, man skal melde sig ind i,

for at få indflydelse – bare mød op! Med os er der garanti for, at alle faggrupper bliver hørt, når universitetsbestyrelsen skal beslutte noget,” siger han.

Det gælder om at kunne spille sammenStudenterrådets repræsentanter er ikke de eneste, der stiller op til valget. Også andre stu derende har meldt sig ind i kampen, men for Studenterrådet vil det være en fordel for, hvis begge poster går til rådet.

”Sammen står vi stærkest. Jeg ved, det er et fortærsket udtryk, men det er ikke desto mindre sandt. To poster vil give os mere tale tid, sikre at vi bedre vil kunne overføre op sparet erfaring, og desuden vise de andre bestyrelsesmedlemmer, at vi taler med én stem me for de studerende. Signaler af den slags er vigtige at sende i det regi,” forklarer Heidi Klokker, der dog påpeger, at samarbejde selvfølgelig vil blive praktiseret uanset valgets udfald.

Særegent for studenterrådets arbejde er, at studenterrådets re præsentanter sam­arbejder med studerende fra andre univer­siteter. Der samarbejdes altså på nationalt plan for derved at erfaringsudveksle og koor dinere lobbyarbejdet, både i forhold til ud dan nelsesministeriet samt andre eksterne interessenter.

”Oftest består vores arbejde i at afmontere tiltag, der har potentiale til at forringe studiemiljøet el ler selve uddannelsen. Det mener vi, har størst chance for at lykkedes, hvis vi kan koor dinere nationalt i stedet for bare lokalt. Der for ville det også være kritisk, om det skul le ske, at Studenterrådet stod uden for ind flydelse i Aarhus Universitets bestyrelse. Der med ville information fra bestyrelsen på AU blive utilgængelig for studerende på andre universiteter,” siger Andreas Birch Olsen.

FUP og faktiske resultaterBestyrelsens arbejde har været varierende gra­der af usynlig for den almindelige studerende på AU, bortset fra kalamiteterne omkring den faglige udviklingsproces, som desværre hverken har været usynlige eller til det bedre. Derfor er det også svært, uagtet gode intentioner fra kandidaternes side, at komme op med eksempler på succeshistorier.

”Vi har for eksempel sat opkvalificering af un­der visere på dagsordnen. Samtidig har vi haft stor indflydelse på strategien, således at vi ikke ender med eliteforløb, hvor kun få studerende får mulighed for at interagere med forskere,” siger Heidi Klokker, og fortsætter; ”Nogle gange ville man ønske, at den politik Studenterrådet går ind for bare kunne indføres kompromisløst og i en fart, men det er desværre sjældent tilfældet.

At det er et arbejde, hvor tingene tager tid er heller ikke Andreas Birch Olsen ubekendt, og han forklarer at bestyrelsesarbejde er en svær balancegang.

”I den her slags arbejde, kan man kun tage museskridt. Vi lirker og manøvrerer, det vi kan inden for rammerne af en bestyrelse, der er sat op, så vi har et minimum af indflydelse. Med seks eksterne repræsentanter har, hverken de studerende eller de ansatte ret meget at skulle have sagt, da vi tilsammen kun kan mønstre fem medlemmer,” siger han.

Er man i tvivl om, hvem Studenterrådets kan­didater er, eller skulle man have behov for at se dem ved selvsyn, er undertegnede skribent vis på, at de kan træffes rundt om på campus, op til og sandsynligvis også efter, universitetsvalget.

UNIVERSITETSVALG – HVAD RAGER DET MIG?

Af: Thøger Raun

2

Jeanette sidder og stirrer håbløst ind i skærmen på hendes Mac­Book. Datoen har ramt den 25. november og Jeanette er klikket ind på au.dk/valg for at stemme til universitetsvalget. Jeanette bliver et øjeblik distraheret ­ hun kom i tanke om at hun stadigvæk mangler at læse 50 sider til den efterfølgende dag. Hun lukker sin MacBook og finder sin bog frem. Jeanette fik altså ikke stemt i denne omgang.

To måneder senere oplever Jeanette problemer med tilmelding til hendes undervisning, og i den forbindelse kommer hun i tanke om at hun glemte at stemme til universitetsvalget. Pludselig ærgrer hun sig over at hun ikke fik valgt nogen ind i studienævnet, for hvis hun havde gjort det, så havde der været nogen til at hjælpe hende nu.

Venner, lad os da få valgt de rette personer, før problemerne opstår!

Vi studerende oplever tit at blive forsinket, og i løbet af vores studie­tid møder de fleste af os mange små forhindringer. Nogle gange kan det være svært at få lov til, at aflevere en opgave. Andre gange får underviserne ikke meldt rettidigt ud når undervisningen er flyttet. Det kan sågar være en prøve i sig selv at blive tilmeldt et fag! Universitetet kan virke som en labyrint af bureaukratiske bånd og administrative faldlemmer, der ikke lader en komme igennem til den anden side.

Derfor er det også utroligt vigtigt at du husker at tage stilling og stem­me til universitetsvalget! Det er nemlig nu du har muligheden for at være med til at sætte dagsordenen for Aarhus Universitet, og det gør du ved at stemme på Studenterrådet til studienævns­, akademisk råds- og bestyrelsesvalget.Valget giver dig en unik mulighed for at have indflydelse på din hverdag som studerende og for at blive hørt og sikre de studerendes indflydelse på universitetet – så hvorfor dog ikke gribe denne mulig-hed? Din stemme gør en forskel, og sikrer at vi som studerende har et stærkere fundament.

Så meld dig ind i kampen og stem til valget, når det starter den 25. oktober! Det værste der kan ske er at du får blod på tanden, og får lyst til at være mere aktiv – i så fald gælder det blot om at kontakte dit fagråd eller Studenterrådet.

HUSKER DU AT STEMME TIL UNIVERSITETSVALGET?

StudienævnAlle fag på AU er tilknyttet et studienævn. Studienævne arbejder med uddannelsesrammerne, dispensationssager, klager og studieordninger for bachelor­ og kandidatuddannelserne på deres respek tive fagområder.

Akademisk rådHvert fakultet har deres eget Akademisk Råd, som tager sig af idéudvikling, kvalitet, gennemsigtighed og legitimitet i alle akademiske beslutninger på fakultetsniveau.

UniversitetsbestyrelsenBestyrelsen varetager de overordnede rammer for universitets udvikling og økonomi. Bestyrelsens nuværende studenterrepræsentanter er Heidi Klokker og Benjamin Bilde, som begge er valgt ind i bestyrelsen gennem Studenterrådet. Ved dette valg genopstiller Heidi Klokker sammen med Andreas Birch Olsen, som stiller op for første gang.

Ph.d.-udvalgetDette udvalg fungerer som et slags studienævn for ph.d. studerende. I Ph.d.­udvalget arbejdes der med tilrettelæggelse og evalueringer af Ph.d.­kurser og studieordninger.

Hvem kan stemme til valget:Alle studerende og Ph.d. studerende, som endnu ikke har afleveret deres speciale, kan stemme til valget.

Her kan du stemme:au.dk/valg

Her kan du få mere information om valget og Studenterrådet:stem­sr.dk

HVA

D ST

EMM

ER D

U EG

ENTL

IGT T

IL?

Af: Sune Koch Rønnow

3

Uanset antallet af stemmer i det kommende universitetsvalg, får de studerende kun to af de elleve pladser i bestyrelsen. Studenter­rådet håber på en solid stemmeprocent, for at sikre et bredt fun deret mandat.

Demokrati er en sjov størrelse og kommer i mange former og farver. Vinder man folke­tingsvalget med blot 50,1 pct. af stemmerne, tager man alle ministerposterne, mens man i Aarhus Kommune sagtens kan kapre sig en rådmandspost med blot 8,9 pct. af stemmerne, som De Konservative gjorde det i 2009. Begge dele kaldes demokrati. Ligeledes har Aarhus Universitet en form for demokrati. Dog ikke en, der opfordrer til deltagelse. Til det kommende valg er der kun to pladser i spil for de studerende, uanset stemmetal, da hele seks pladser er forbeholdt til udnævnelse. Alligevel er der dog noget på spil! De studerendes bestyrelseskandidater er nemlig det tætteste bestyrelsen kommer på noget så lavpraktisk som studerende.

”Vi er hverdagens eksperter i bestyrelsen. Vi ved, hvad der rør sig blandt de studerende, fordi vi har vores netværk i det studenterpolitiske og modtager input fra alle fagråd. Uden os som repræsentanter ville bestyrelsen mangle evnen til at se en given beslutningseffekt i det daglige, fordi hovedparten af medlemmerne er eksterne,” forklarer Heidi Klokker Andersen, der har siddet i bestyrelsen i et år, og dermed er Stu denterrådets seniorrepræsentant.

Det bakkes op af Heidis ’running mate’ og for­mand for artsrådet, Andreas Birch Olsen, der påpeger, at man ved at vælge studenterrådets repræsentanter ind i bestyrelsen sikrer bredden og gennemskueligheden i repræsentantskabet.

”Den politik, vi beslutter og kæmper for i be­styrelsen, er offentligt tilgængelig. Det er ikke en klub eller et parti, man skal melde sig ind i,

for at få indflydelse – bare mød op! Med os er der garanti for, at alle faggrupper bliver hørt, når universitetsbestyrelsen skal beslutte noget,” siger han.

Det gælder om at kunne spille sammenStudenterrådets repræsentanter er ikke de eneste, der stiller op til valget. Også andre stu derende har meldt sig ind i kampen, men for Studenterrådet vil det være en fordel for, hvis begge poster går til rådet.

”Sammen står vi stærkest. Jeg ved, det er et fortærsket udtryk, men det er ikke desto mindre sandt. To poster vil give os mere tale tid, sikre at vi bedre vil kunne overføre op sparet erfaring, og desuden vise de andre bestyrelsesmedlemmer, at vi taler med én stem me for de studerende. Signaler af den slags er vigtige at sende i det regi,” forklarer Heidi Klokker, der dog påpeger, at samarbejde selvfølgelig vil blive praktiseret uanset valgets udfald.

Særegent for studenterrådets arbejde er, at studenterrådets re præsentanter sam­arbejder med studerende fra andre univer­siteter. Der samarbejdes altså på nationalt plan for derved at erfaringsudveksle og koor dinere lobbyarbejdet, både i forhold til ud dan nelsesministeriet samt andre eksterne interessenter.

”Oftest består vores arbejde i at afmontere tiltag, der har potentiale til at forringe studiemiljøet el ler selve uddannelsen. Det mener vi, har størst chance for at lykkedes, hvis vi kan koor dinere nationalt i stedet for bare lokalt. Der for ville det også være kritisk, om det skul le ske, at Studenterrådet stod uden for ind flydelse i Aarhus Universitets bestyrelse. Der med ville information fra bestyrelsen på AU blive utilgængelig for studerende på andre universiteter,” siger Andreas Birch Olsen.

FUP og faktiske resultaterBestyrelsens arbejde har været varierende gra­der af usynlig for den almindelige studerende på AU, bortset fra kalamiteterne omkring den faglige udviklingsproces, som desværre hverken har været usynlige eller til det bedre. Derfor er det også svært, uagtet gode intentioner fra kandidaternes side, at komme op med eksempler på succeshistorier.

”Vi har for eksempel sat opkvalificering af un­der visere på dagsordnen. Samtidig har vi haft stor indflydelse på strategien, således at vi ikke ender med eliteforløb, hvor kun få studerende får mulighed for at interagere med forskere,” siger Heidi Klokker, og fortsætter; ”Nogle gange ville man ønske, at den politik Studenterrådet går ind for bare kunne indføres kompromisløst og i en fart, men det er desværre sjældent tilfældet.

At det er et arbejde, hvor tingene tager tid er heller ikke Andreas Birch Olsen ubekendt, og han forklarer at bestyrelsesarbejde er en svær balancegang.

”I den her slags arbejde, kan man kun tage museskridt. Vi lirker og manøvrerer, det vi kan inden for rammerne af en bestyrelse, der er sat op, så vi har et minimum af indflydelse. Med seks eksterne repræsentanter har, hverken de studerende eller de ansatte ret meget at skulle have sagt, da vi tilsammen kun kan mønstre fem medlemmer,” siger han.

Er man i tvivl om, hvem Studenterrådets kan­didater er, eller skulle man have behov for at se dem ved selvsyn, er undertegnede skribent vis på, at de kan træffes rundt om på campus, op til og sandsynligvis også efter, universitetsvalget.

UNIVERSITETSVALG – HVAD RAGER DET MIG?

Af: Thøger Raun

4

Man tager udgangspunkt i nogle politisk interesserede mennesker. Så tilsætter man lidt workshop, en håndfuld debat, et par gode oplæg og blot en knivspids alkohol. Resultat: Et styks fremragende fagrådshyttetur.

Gruset knaser under dækkene mens bussen sniger sig de sidste meter op mod hytten, og med kirurgisk præcision formår chaufføren at undvige træer og buske, der for mindre er farne billister ville være en sikker billet til en pladesmed. Årets fagrådshyttetur er nemlig lagt an i civilisationens udkant – i Messing ved Skanderborg, hvor der skal diskuteres, dineres, drikkes, danses og dases. Følgende beretning skulle gerne illustrere, at det var præcis, hvad der skete denne weekend i september.

Velkommen til BorgmestergårdenDen nu tømte bus vender på en tallerken. Efterladt er vi på ’Borgmestergården’ – et grandiost klingende navn for hvad der ligner en FDF-hytte. Der organiseres, og maden ryddes ud i køkkenet. Blandt de deltagende findes endda enkelte særligt initiativrige piger, der bevæger sig ud for at fouragere. Hvad naturen gemte, vender vi tilbage til. De fleste står dog midt i det hele med en halv øl, og venter på, at aftenens arrangement skal tage sin begyndelse. Klokken er omkring 19.00, og

maverne knurrer på de fleste. Programmet er heldigvis sat op, så denne fredag ikke bliver særligt krævende, før mad og øl kommer på bordet.

Popcorn og tandstikkere Efter en hed chili con carne samles folk i den endnu kølige pejsestue. Aftenen står i teambuildingens tegn. Rundt omkring på stedet er opstillet poster med forskellige aktiviteter. Et sted skal man forberede kategorier til mor genen dagens Jeopardy, et andet smage forskel på temmelig syntetiske karameller, en twister-dyst varmer musklerne op, og en anden øvelse lader til at hede temperamenterne: Sæt popcorn og tandstikkere sammen til den højeste struktur I kan. Prøv selv kære læser – det er ikke noget, man skal foretage sig i, hvis ens tålmodighed ikke er at sammenligne med en helgens. Nogle frugtesløse og enkelte geniale forsøg senere mærkes det dog, at deltagerne er netop her – lige så meget for at komme hindanden ved, som for at diskutere politik.

Det er politik, vi er her for Politik bliver det dog til. Lørdagen tager sin be gyndelse med et oplæg om, hvad god uddannelse er. Mens kaffen bliver fordelt i brunt 70’er porcelæn, bliver der heftigt debatteret, hvorvidt redskabsfag er anvendelige for hu-manister kontra sprogfag og økonomi. Om

SU-systemet skal reformeres, samt hvordan man bedst lader forskernes viden komme de studerende til gode. Disciplinen er mærkbar, og ingen lader sig mærke med eventuel træt-hed fra gårdsdagens arrangement. Dagen slutter med et oplæg, om det palæstinensiske universitet Birzeit University en tidligere Stu denterrod har været nede at besøge, og efter en eftermiddag med gedigent arbejde lader det til, at de deltagende finder oplægget velkomment.

Dessert og tak for denne gangDagen rundes af med god mad, quiz og fest – og her genoptager vi det springende element, med hvad naturen gemte. De entreprenante piger havde fundet æbler og brombær, og med næsten udelukkende forhånden værende remedier kokkereret en særdeles delikat æblekage, der lod til at blive konsumeret med tilfredsstillelse.

Hvad aftenen ellers bød på, vil vi lade stå usagt. Nogle ting har bedst at forblive en hemmelighed. Men det hele sluttede som det begyndte med bus hjem søndag til kendte omgivelser. Trætte og tilfredse kan de deltagende se frem til en gentagelse på årets nationale politikkonference. Tag med kære læser, hvis du vil blive klogere på dit universitet – og dem du studerer med.

Af: Thøger Raun

LYKKEN ER POLITIK OG ÆBLEKAGE

5

VIGTIGE DATOERPolitikkonference i DSF 8.-10. november

Paneldebat til kommunalvalget14. november

Fællesrådsmøde20. november

Juleafslutning13. december

I november har Studenterrådet kåret Christian Kraglund Andersen som månedens aktivist. Christian studerer fysik på 11. semester, er formand for Mat/Fys Studenterråd, MFSR, og sidder blandt andet i Akademisk Råd.

Hvorfor gik du ind i studenterpolitik?Fordi jeg gerne ville have et indblik i rammerne omkring mit studie, og hvordan ting blev besluttet – og et håb om at ændre det, der blev besluttet, så man kunne få et bedre studie og et bedre studiemiljø.

Hvad er det fedeste, I har opnået i MFSR?Vores tilbagevendende arrangementer; eksamensforedrag, Linux-foredrag, LaTeX osv., der giver redskaber til studerende, så de kan komme bedre igennem deres studier. Derudover synes jeg rent

personligt, at det er fedt at sidde med i de udvalg, der er, og være med til at træffe nogle strategiske beslutninger på både fakultets- og universitetsniveau. Når jeg fx ser på den faglige udviklingsproces eller AU’s strategi, så kan jeg direkte se sætninger, som er mine formuleringer - det, synes jeg, er sjovt.

Hvorfor sidder du i Akademisk Råd?Det er et organ, der, selvom det ikke har officiel beslutningskraft, er et rådgivende organ for dekanen. Ifølge vedtægterne skal vi have medindflydelse på alle beslutninger på fakultetsniveau, så det er jo der, man skal sidde, hvis man vil have den indflydelse. Hvis man holder ved nogle standpunkter, så kan man også få dem skrevet ned i officielle papirer. Man kan se, at der bliver flyttet nogle holdninger, især i dekanatet.

Har du et råd til nye aktive i Studenterrådet?Duk op! På MFSR er vi i hvert fald meget åbne over for nye mennesker – de fleste af os vil gerne snakke, og også snakke længe. Der er masser af muligheder for at lave noget både på fagnært niveau og universitetsniveau - Det spænder bredt - Hvis man har lysten, er der masser af muligheder!

Hvor er du om 10 år?Forhåbentlig er jeg stadig i universitetsverdenen. Så 10 år – hvis jeg regner lidt på det, så vil jeg være i slutningen af et Tenure Track-forløb. Det betyder, at man er tæt på at have en fastansættelse på et universitet. Det kalder de Tenure Track i USA, så som noget nyt kalder vi det, det samme på AU.

MÅNEDENS AKTIVIST

På Fællesrådsmødet den 19. november blev Sissel Sørensen valgt ind som nyt medlem i Studenterrådets forretningsudvalg. Sissel er 23 år og studerer uddannelsesvidenskab på 5. semester. Udover arbejdet i Studenterrådet er Sissel formand for De Studerendes Råd på Institut for Uddannelse og Pædagogik. Et af Sissels fokusområder vil være at få involveret og integreret flere i Studenterrådet. Hun vil blandt andet forsøge at styrke samarbejde med de studerende på Aarhus Universitet i Herning - for jo flere vi står sammen desto mere kan vi udrette!

Sissel kan kontaktes på: sissel@sr.au.dk

NYT MEDLEM I FORRETNINGSUDVALGET

LÆS OM STUDENTERRÅDETS ARBEJDE PÅ:

WWW.SR.AU.DK

BLIV MEDLEM AF IDA OG FÅ MASSER AF FORDELEI IDA bliver du en del af et stærkt fællesskab, der hjælper dig godt og grundigt igennem din studietid. Vi tilbyder bl.a. billige studieforsikringer, arrangementer på dit studiested, en attraktiv studiekonto, netværk og rådgivning. Herefter koster studiemedlemskabet 20 kr. pr. måned. Og du kan endda blive medlem i dag!

Læs mere på ida.dk/studerende

Bliv medlem

på ida.dk

Viden der styrkerida.dk

Ingeniørforeningen, IDAer en interesseorganisation for tekniske

og naturvidenskabelige akademikere

D E L F I N E NWWW.FACEBOOK.DK/DELFINENMAGASINWWW.DELFINEN-MAGASIN.DK

DELFINEN@SR.AU.DK