Delfinen #198

D E L F I N E N#198 | SEPTEMBER STUDIEMAGASINET PÅ AARHUS UNIVERSITET

INTERVIEW MED DAR SALIMKENDT FRA BL.A. GAME OF THRONES

DAR SALIM - REJSEREPORTAGER FRA CAMINOEN & USA - KROPSLIG MANGFOLDIGHEDNORTHSIDE - GRØNLANDSDAGBOG - BLIV EN DEL AF DELFINEN - STUDENTERRÅDET

TEMA: MANGFOLDIGHED

Delfinen #198

Vi henter dit skrammel!

Gentænkt genbrugsstation Tjek reuseaarhus.dk

affaldvarme.dk/storskrald

GRATIS Bedst i test*

* ”Affaldvarme Aarhus i Aarhus Kommune har landets suverænt bedste service i forhold til storskrald.”

Århus Stiftstidende 12/3 2015

TEMA: MANGFOLDIGHED

Trine MøllerAnsv. Chefredaktør

Eline EggersRedaktionschef

Vi står overfor et helt nyt semester. Masser af nye kloge hoveder vil træde deres første spæde barnesko på de lange gange og i de ildelug-tende auditorier. Nogle er gode til ligninger og indviklede formler, nogle brænder for det tyske sprog og andre elsker at nørde med, hvilke våben der blev brugt under første verdenskrig. Nogle vil være små, an-dre høje. Nogle vil være mørkhårede, andre lyshårede, nogle vil have fregner, andre vil have krøller. AU består af et væld af individer med hver deres historie, hver deres baggrund og hver deres evner. På AU er der plads til alle, og med dette nummer vil vi gerne hylde mangfol-digheden. Til de mange nye studerende skal lyde et stort velkommen! Velkommen til nogle spændende, berigende og udfordrende år på AU! En dannelsesrejse som måske vil føre dig lidt tættere på, hvem du er og hvilken plads i livet du skal have.

I en tid med hård retorik, hvor de anderledes, dem der ikke passer ind bliver udskældt, vil vi gerne slå et slag for, at vi allesammen kan lære af hinanden, og at der er plads til forskellighed. Forskellighed er smukt og gavner. Lad os møde hinanden med kærlighed og nysgerrig-hed i stedet for mistro.

Vi har mødt Game of Thrones skuespilleren Dar Salim til en snak om den boble og bedøvelse, vi går rundt i, så vi ikke mærker smerten og fattigdommen i verden og om at åbne øjnene for smerten og lidelsen i verden og gøre sig bevidst, om at ikke alle er så priviligerede som en selv.

Læs derudover artiklen om kropsidealer og om at lære at elske vores mangfoldige kroppe, som de er. Kast dig over rejsereportagen om to piger der i et øjebliks vanvid valgte at cykle tværs gennem USA og læs den imponerende fortælling om en vandring på Caminoen.

Endnu engang velkommen til alle jer nye dejlige mennesker og godt semester til jer, der er gamle i gårde i universitetsverdenen. Og rigtig god læselyst!

StudiemagaSinet på aarhuS univerSitet

3

INDHOLD# 1 9 8 | S E P T E M B E R

INTERVIEW: DAR SALIM OM FATTIGDOM OG BOBLER - 6

REJSEREPORTAGE FRA CAMINOEN - 12

DAGBOG FRA GRØNLAND - 16

NÅR ENS FORÆLDRE BOR I ET ANDET LAND - 21

PÅ CYKEL GENNEM USA - 25

KROPSIDEALER - 29

KLUMME: MANGFOLDIGHED I BOSTON - 33

PÅ NORTHSIDE - 34

BILLEDSERIE: NORTHSIDE - 38

AUS - 42

STUDENTERRÅDET - 43

ANSVARSHAVENDE CHEFREDAKTØRTrine Møller

REDAKTIONSCHEFEline Eggers

LAYOUTER & BILLEDREDAKTØRCasper Blæsbjerg

WEBREDAKTØRKarina Morsing

SKRIBENTERAnna Eva Heilmann

Emilie Louise NielsenIda Bæk

Julie AndersenLasse Yde Hegnet

Marie Linde MayerMie Olsen

Vassili Stroganov

KORREKTURLÆSERERikke Hector Degner

FOTOGRAFERAnna Eva Heilmann

Ida BækJulie Andersen

Marie Linde MayerMie Olsen

ILLUSTRATIONERLaura Bruhn Bové

FORSIDEHEIN Photography

[email protected]

WEB - FACEBOOKdelfinen-magasin.dk

facebook.com/delfinenmagasin

OPLAG10.000 eksemplarer

TRYKZeuner Grafik A/S

ANNONCER Tom Poulsen

Mobil: 28 99 23 [email protected]

Delfinen udgives afStudenterrådet ved Aarhus Universitet

Frederik Nielsens Vej 2-4 8000 Aarhus C

Delfinen redigeres af en selvstændig bladgruppe med tilkny-tning til Studenterrådet (SR) ved Aarhus Universitet.

Meninger, der tilkendegives i bladet under andet navn end SR’s, wkan ikke tages som udtryk for SR’s opfattelse.

Åbent redaktionsmøde er den 26. augustNæste deadline for annoncer er den 18. september

Næste deadline for artikler er den 20. september

Studenterrådets sider er selvstændigt redigeret og layoutetDelfinen #198

4

Se muligheder

Magistrenes A-kasse og Dansk Magisterforening, MA/DM, hjælper dig med at se muligheder. Og vi gør værdien af dine kompetencer synlige, så arbejdsgivere kan se muligheder i dig. Et medlemskab i MA/DM giver dig også adgang til en lang række faglige og kontante fordele, som giver dig større viden og store besparelser. Et studiemedlemskab koster kr. 22,- pr. md.

Meld dig ind på candportalen.dk

Hvad vil du være, når du bliver

cand.mag. i filosofi og historie?

Direktions-sekretær?

Fremtids-forsker?

Tekst-forfatter?

MADM_ann_tekst_RUSblad_A4.indd 1 12/06/15 10:08

FOLK DØR AF SULT, MENS VI DRIKKER KAFFESkuespiller Dar Salim er på randen af et kæmpe internationalt gennembrud med flere store filmproduktioner på CV’et. Verden ligger åben for hans fødder, men i dag skal vi tale om mangfoldighed. For nogle gange er vi nødt til at trække stikket helt ud af væggen og knipse os selv ud af den lys- og lydtætte boble, vi er født i. Inden det er for sent.

Tekst: Eline Eggers og Trine Møller Foto: HEIN Photography

Delfinen #1986


7

Dar Salim stiller med et be-stemt greb caféglasset på bordet. Mangfoldighed lever

og ånder i den 37-årige skuespiller. Ikke bare i og med, at han som 7-årig trådte ind i det kølige og let passive danske samfund med sin familie, men også det mangfoldige arbejdsliv og humanistiske menneskesyn der mø-der os over en sommervarm kop kaffe på Vesterbro i København. For Dar Sa-lim skal det her interview ikke handle om Game of Thrones eller om mødet med Ridley Scott. Det skal handle om hvordan vi behandler hinanden, lige meget hvilken bagage vi end har med os. Om vi træder ud af det midtjy-ske middelklasses parcelhus eller kaster os jublende ud af en stopfyldt flygtningebåd ved Lesbos kyst. Det betyder noget, at vi sprænger boblen. At vi slukker vækkeuret og står op fra den kollektive døs.

”Vi lever alle sammen i bobler. Vi har bobler, vi kalder ghettomiljøet og andre slags bobler i resten af Dan-mark, og forskellen på dem er enorm og samtidig ingenting i forhold til forskellen mellem den overordnede boble der hedder Europa eller Vest-europa og ”folk dør af sult”.

IMMUN OVERFOR MENNESKER

For Dar Salim handler det om, at vi er blevet for immune over for sætningen, “folk dør af sult”. Når Red Barnet sen-der en hjerteskærende reklame ud i æteren, så gør det ondt lige ved første øjekast, men bagefter betyder det ikke rigtig noget. Det er denne immunitet, der afskærer os fra at føle koblingen mellem os selv og andre mennesker, mener Dar Salim.

”Verden bliver mindre og mindre, internettet kører og så videre, men vi har stadig ingen kobling til de mennesker, fordi vi er vokset op med, at der er folk, der dør af sult. Det har man hørt siden, man var barn. Sådan ser en del af verden bare ud, men det gør det jo ikke mindre absurd. Vores

egen største helbredsmæssige risiko er folk der dør af overvægt og rela-terede sygdomme, mens der er små børn, der bogstaveligt talt dør fordi de ikke har mad, det er jo fuldstændig vanvittigt.”

TIGGERKVINDEN I MAROKKO

Det er tydeligt, at den absurditet, der giver stof til Dar Salims tale-strøm kommer fra de mange år som udenlandsdansker, først som pilot, hvor han har boet i Indien, England, Spanien og Tyskland og sidenhen på de internationale filmproduktioner. I Marokko, fortæller Dar, træder han tit over kvinder med helt små børn der ligger på gaderne. Han giver dem altid lidt, men bliver tit i tvivl, om han gør det for deres eller sin egen skyld. Et dilemma han mener er nødvendigt for overhovedet at kunne mærke men-neskeligheden og ryste bedøvelsen af sig.

”Det er bedøvelsen af vores med-menneskelighed som er helt vanvittig, og når den begynder at aftage, så risikerer man jo faktisk at ende ret frustreret og ulykkelig hele tiden, fordi vi kan jo ikke tage det ind. Jeg vil jo stadig gerne tage en All-inclusive med min søn, hvor jeg propper ham med is og går i vandland selv om jeg VED, der er folk der dør af sult. Jeg har ikke selv svaret eller løsningen men jeg tror det er nødvendigt i det mindste at være bevidst om, at det er absurd at lade som om de mennesker ikke eksisterer.”

VÅGN OP!

Men når vi så vågner af bevidstløs-heden vil det nemmeste være at pege fingre. Det vil være nemt at sige, at de er dumme og dovne og bekriger hinanden, derfor går det dem som det går. Eller at det hele er de onde kapi-talistiske materialisters skyld. Men det, mener Dar Salim, er en ligegyldig ”din-skyld-min-skyld”-følelse. Det

vil ikke føre nogen vegne, hverken for samfundet eller den enkelte. Vi må kigge på det faktuelle:

”Helt konkret er der folk, der dør af sult, og de bliver født i en boble der hedder, de dygtigste kan blive forfremmet til at gå 10 km for at hente vand, der er ikke nogle skoler i 1000 km omkreds, der er ikke nogle mulig-heder for at tjene penge eller du bliver bombet sønder og sammen. Med an-dre ord, du har ikke en jordisk chance for at skabe et trygt meningsfyldt liv for dig selv eller din familie. Kun hvis du går hen til en båd og arbejder i flere år som slave for at kunne betale til en tur til Europa og så håbe at du kommer et godt sted hen.”

Dar Salim har selv kigget rundt i de deprimerende danske asylcentre i sommerens DR2 program Sommer i Systemet ledsaget af Abdel Aziz Mahmoud. ”Der kunne jeg mærke hvad det vil sige at få sat ansigt på de her mennesker, ellers lå det jo også mig fjernt.”

EN FLYGTNING ER OGSÅ ET MENNESKE

Det kan være svær at ryste den kollektive bedøvelse af sig. Vi er født med den, mener Dar Salim. Vi bliver opfostret med at Afrikas sultne børn er så langt fra os og så fremmede at vi slet ikke kan mærke dem. Men hvis vi begynder at betragte os selv og hinanden som ligeværdige og som en del af en helhed , kan det være, at vi kan finde nogle gode løsninger et sted. Dar Salim slår fast, at han ikke er ude på at pege fingre eller uddele dårlig samvittighed, men hvis vi ikke er bevidste om, at der er et problem, og at vi faktisk kan være en del af løs-ningen, så kommer der heller ikke et frugtbart facit ud i den anden ende.

”Det er jo nemt at stille sig over i et hjørne og råbe: Hvad vil du have! Skal vi bare åbne vores grænser? Og have 50 millioner flygtninge ind!

Nej, det kan vi jo ikke, men vi skal

“Man er nødt til at tage hånd om problemerne i stedet for at sige, at det er på grund af din etnicitet eller din religion. Det kan man jo ikke lave om på. Man kan jo ikke

ændre folks oprindelse, men hvis man begynder at se på, hvad der gør, at de ender med at træffe de valg, de gør, så kan vi begynde at løse dem.

Delfinen #1988

Folk dør aF sult, mens vi drikker kaFFe

være klar over, at der er folk der dør af sult, og de kan ikke gøre for det, og at det er absurd, at de dør af sult, mens vi lever som vi lever. Det kunne jo være, at der var nogen, der kunne fin-de på en løsning, som er mere fair end den vi har i dag. Og den finder vi kun ved at indse, hvordan verden egentlig ser ud, og ikke lukke øjnene.”

HVORDAN VILLE DU REAGERE?

Dar Salim sætter sig tilbage i stolen. Han har ikke lyst til at blive parti-kon-kret, for, som han siger, det er ligegyl-digt egentlig i denne sammenhæng.

I virkeligheden vil alle det bedste, og det vil ikke give nogen fremdrift hvis vi alle sammen dæmoniserer hinan-den frem og tilbage.

”Jeg tror bare ikke, man har mødt hinanden. Man lader sig skræmme og lader sig fortælle karikerede billeder i medierne. Man er nødt til at tage hånd om problemerne i stedet for at sige, at det er på grund af din etni-citet eller din religion. Det kan man jo ikke lave om på. Man kan jo ikke ændre folks oprindelse, men hvis man begynder at se på, hvad der gør, at de ender med at træffe de valg de gør, så kan vi begynde at løse dem.”

Men det burde ikke være sådan. For 20-30 år siden, kunne de danske politikere have gjort mere for de flygt-ninge, der troppede op ved grænser-ne. Man lukkede dem selvfølgelig ind, men gav ellers også slip på dem uden at danne dem eller stille de nødven-dige krav for, at de skulle blive en del af Danmark. Istedet lod man som om der ikke var nogle problemer og kald-te folk der påpegede noget for racister. Dar Salim ser det som en selvforstær-kende handling dengang, der stadig i dag giver problemer. Og politikerne vil ikke indrømme fejlen: ”Det er ble-vet en selvforstærkende ting. I stedet


9


“Jeg vil jo stadig gerne tage en All-inclusive med min søn, hvor jeg propper ham med is og går i vandland selv om jeg VED, der er folk der dør af sult. Jeg har ikke selv

svaret eller løsningen men jeg tror det er nødvendigt i det mindste at være bevidst om, at det er absurd at lade som om de mennesker ikke eksisterer.

Dar Salim blå bog: • Født i Bagdad, Irak 1977

• Kom til Danmark som 7-årig, boede på Amager

• Uddannet pilot, men skiftede karriere efter at have spillet hovedrolle i Gå med fred, Jamil i 2008

• Har spillet flere internationale roller, så som Qotho i Game of Thrones og Khyan i Exodus

• Har spillet overfor skuespillere som Christian Bale og Joel Edgerton

• Har arbejdet sammen med instruktører som Ridley Scott, Thomas Vinterberg, Nicolaj Arcel m.fl.

Delfinen #19810


for at sige: Hør her, folkens, vi tog fejl for 20 år siden. Selvfølgelig skulle man have stillet krav til folk, der kom fra steder, hvor der ikke er et velfærds-samfund og frihed under ansvar. De er vokset op i krig og fattigdom, så når de kommer her til, så vil de selvfølge-lig rage til sig, så meget de kan eller vælger mindre solidariske løsninger.”

Dar Salim sammenligner det med USA under orkaner, hvor helt almin-delige lovlydige middelklasse-menne-sker pludselig kammer over og rager til sig i de ødelagte supermarkeder. Det er indbygget i mennesket, mener han, så selvfølgelig skal der laves regler. Det er nødvendigt at lære spro-get, at få sig et arbejde, at tage sig en uddannelse.

”Der er en balance, og det ville ikke have været særlig svært at finde den balance, men det kunne man ikke dengang. Istedet overlod man banen til populistiske argumenter og højrefløjspartier, som råbte højest om de problemer der var og er. Men for fanden at påpege et problem er IKKE det samme som at have den rigtige løsning til det! Måske kan vi begynde på det nu, men på en ordentlig måde, uden at sige: Men du er jo somalier, så højst sandsynligt vil du nok ikke kunne tilegne dig vores værdier, fordi du er somalier. Og hvis du gør noget forkert, så smider vi hele dig og din familie ud af landet.”

MAN SMIDER DA IKKE MENNESKER UD!

Tiltroen til menneskene er vigtig, for hvis man blot skubber de uheldige familier ud, så skubber man også de andre væk fra sig. Dem der klarer sig godt i samfundet begynder at miste troen og tilhørsforholdet. Og pludse-lig lever vi en langt mere distanceret boble-tilværelse end vi gør nu, og så ryger forståelsen og mangfoldighe-den.

For Dar Salim er det en vigtig del af at være samfundsborger. Vi er nødt til at vågne op og se at verden ikke er fremmed. Og bagefter skal der handles!

11

STAKLADEN LIVE// EFTERÅRET 2015

PRISER OG ÅBNINGSTIDER ER MED FORBEHOLD FOR ÆNDRINGERTJEK HJEMMESIDEN FOR FLERE KONCERTER OG ANDRE ARRANGEMENTER

WWW.STUDENTERHUSAARHUS.DK

BOTTLED IN ENGLAND + WALK Afterparty - Danmarks Største Fredagsbar og Idrætsdag

NEWBEES FESTIVAL 2015

UNDERLAND FESTIVALAarhus Festuge - Newbees Festival warm up

JACOB BELLENS

FASTPOHOLMEN + support • (SE/DK)

PEDE B & DJ NOIZE + support

CHRISTIAN HJELM + SIVU (UK)

DISSING & LAS SPILLER BOB DYLAN

DAD ROCKS! • Album release

4SEPT

11SEPT

17SEPT

25 26

SEPT

1OCT

15OCT

6NOV

30OCT

12NOV

VELKOMMEN TIL STUDIESTARTTivoli Friheden - Live: Dúné + Julias Moon

3SEPT

Mine fødder dunkede af jag som fra elektriske stød, allerede da vi forlod Olatz’ grønne marklandskab med let spredte landsbyhuse hensunkne i et slør af siestaens dovenskab.

Mens lokale spaniere rutineret lukkede deres døre i den bagende middagssol, fortsatte jeg stædigt med min solhat, min halvliters vandflaske og med entusiastiske ”Buen Camino” udråb til mine følgesvende selv op ad bakke. Hvorfor? Dagens sceniske gulerod havde været et hvidt, lidt forsømt kapel med udsigt over en grantræsdækket dyb dal og adskilli-

ge beviser på spaniernes hang til at kompensere for deres små bjerghytter med havudsigt og et væld af veran-dablomster i utilpassede farver. Som føddernes smerteskrig insisterende råbte hjernen op, begyndte de sidste 9 kilometers skovvandring at tåge for øjnene af mig. Tvivlen var en uind-budt gæst. Havde jeg været for naiv omkring min egen fysik? Ville jeg nogensinde nå frem til Markina?

Bjerget lærte mig, at Caminoens skønhed går hånd i hånd med hårdt arbejde. I starten var morgenernes

bratte opvågning en uvant kamp. Øjnene missede, og benene brokkede sig. Men gradvist vækkedes alle san-serne hurtigt som ved et lynnedslag, og klokken 06.30 gik fødderne af sted af sig selv. Hvert år begynder pilgrim-me som mig selv fra hele verden deres håbefulde færd fra byen Irún tæt ved den franske grænse i Nordspanien. Med pilgrimspasset stempler de sig gradvist frem godt 830 kilometer mod Santiago de Compostela, hvor Sankt Jakobs sagnomspundne lig ligger be-gravet i byens store katolske katedral. Nogle vandrer helt til verdens ende

I EN PILGRIMS FODSPORTekst & foto: Mie Olsen

Delfinen #19812

ved Finisterre ud til det brusende Atlanterhav.

LIVETS UNIVERSITET

Flygtige glimt af let foroverbøjede Quechua – rygsække langs de ellers øde bjergskråninger og insisteren-de stød fra klikkende vandrestave længere bagude trøstede med, at selv i den mest ensomme vandring, gik man i solidariske fremmedes fodspor. Fodspor der på en let overskyet dag ledte os mod et herberg af en an-den verden. Efter zigzag-bevægelser

mellem små kantabriske stenhuse, 31-kilometers sitren i de nu styrkede fodballer og gudsforladte landeveje med tvetydig vejvisning dukkede et fortrøstningsfuldt træskilt op: ”Alber-gue, 0,8 km.”

På bakketoppen nær Güemes bul-drede det livligt i et væld af ”Gracias” udtalt med bittesmå accentforskelle, da vi fik serveret gratis russisk salat, linsesuppe og lokalfremstillet rødvin. I frugthaven belønnede en godmodig hund på størrelse med en løve os med let logrende hale. I klarede det igen i

dag! Herberget var ligesom mange an-dre på ruten ”donativo”, men det skilte sig ud ved ikke at være finansieret af den katolske kirke. Filosofien bag en sådan uafhængighed forklarede den aldrende Fader Ernesto til os før aftensmaden. Som en spansk udgave af julemanden med sit hvide skæg, overbærende smil og lattermilde øjne stod han foran os og smagte livsklogt på hver sætning. På en træstol ved siden af ham hoppede den tanktop-klædte amerikanske sprogstuderende Joshua op og ned, imens han spærre-de øjne op og ihærdigt oversatte i takt

I EN PILGRIMS FODSPOR


13

med Fader Ernestos salige mumlen. ”Livets Universitet er…” udbrød Bo-ston-drengen med pibende stemme, mens han gestikulerede poetisk med hænderne. Ude i ingenting den aften lærte vi, at livets universitet er en bil på landevejen.

DEN FLYGTIGE FÆRD

Dagen derpå stavrede jeg som aspi-rerende student på stejle høje klipper over den brusende Biscayabugt. Så langt øjet rakte, var der kun hav mod land, som kunne jorden være 200 millioner år gammel og aldrig nogen-sinde have set skyggen af mennesker. Jeg lyttede til mågernes fortvivlede skrig. Det føltes som om, at de prøve-de at råbe mig op. Kunne de se noget, som jeg ikke kunne? Svaret kom et par dage efter, da jeg i mine nussede

shorts sad på byen Comillas’ hvide murstensbelagte torv med filtret hår samt dagens kropslige anstrengelse stadig manifesteret som et tyndt lag sved over det meste af min overkrop og betragtede byens borgere trip-pe til bryllup i den aldrende kirke San Cristóbal. Mens Don Corleone mændene smøgede den i laksko og udvekslede sammensvorne blikke, og kvinderne graciøst poserede i slanke, skræddersyede kjoler, sad jeg bare som en flue på væggen. En kortvarig gæst, som var til stede i nuet uden at efterlade noget aftryk.

”Mañana is Mañana”-i morgen er i morgen- havde en ung tysker prokla-meret med nonchalant attitude på et gudsforladt, familiedrevet herberg nær Santillana del Mar. Det havde lydt lemfældigt i mine ører. Men

måske det kliché-klingende mantra alligevel havde slået rod i min krop, da jeg den sidste dag under skyfri himmel mærkede vinden puste frisk liv i mit hoved. Med samme tidløse ro som bjergenes urokkelige konturer udstrålede i det fjerne traskede mine fødder ad den støvede marksti, guidet af et nyt indre kompas. Mine for-længst udviskede fodspor havde nem-lig erfaret, at nok kan man planlægge sin destination, men vejen dertil er altid uforudsigelig.

Delfinen #19814

i en pilgrims Fodspor


15

i en pilgrims Fodspor

STUDIERABAT ALLE DAGE nfbio.dk

Vi gør os umage, så du kan købe hjemmelavet, sund og

bæredygtig mad til gode priser i vores kantiner.

bæredygtig mad til gode priser i vores kantiner.

Tjek krifa.dk/studie

70 x 25 mm (MESSEPLAKAT).pdf 1 2.7.2015 11:21:43

Få styr på pengene med WeeklySe mere på weekly.dk

Lejernes LO - altid på lejernes side

71 99 44 [email protected]

Aarhus Universitets avisomnibus.au.dk

Skal vi komme sammen? ja jaSkal vi komme sammen?

Få Weekendavisen for kun 19,-pr. uge i 10 uger

SPAR 60 %

10%studierabatfratrækkes bogens pris

Stakbogladen- viden i stakkevis

www.stakbogladen.dk

Se muligheder

Messeplakat_Aarhus_70x25.indd 1 10/07/15 13:54

www.danskebank.dk/ungdirekte

– få studierabatFolkeuniversitetet

– vi passer på dig –

Fra kun 4,50 kr. om dagen får du 3 forsikringer i 1

STUDIEMESSEKL. 10-16 AULAEN,

AARHUS UNIVERSITET

DEN 31. AUG. - 2. SEPTEMBER

Da jeg tidligere på året stødte på et stillingsopslag på AUs jobbank om at blive turistguide i Grønland i sommerferien, gjorde jeg mig ikke mange tanker om landet, før jeg sendte min ansøgning. Heller ikke i løbet af de mange timers terpen af grønlandsk klima, kultur og fauna var det naturen, der kaldte på mig. Det var først, da jeg pludselig stod på kanten mellem is og fjeld efter en lang flyvetur, at det gik op for mig, at naturen her var noget helt særligt. For i Grønland er naturen så storslået, at man slet ikke kan forestille sig det, og diversiteten i landskabet skaber skærende kontraster mellem ishav og fjeld, mellem planter og sten, mellem mennesker og natur.

Tekst & foto: Ida Bæk

MIN GRØNLANDSDAGBOG

Kangia Isfjord 19. juli 2015Ilulissat, Grønland kl. 15:37

Kære DagbogI dag er jeg vandret ud til isfjorden, som min guide-kollega Rasmus netop har lært mig at navigere i. Nu sidder jeg på en lavdækket sten et par hund-rede meter fra den røde rute, til trods for at man normalvist ikke må forlade gangstierne i dette UNESCO beskyt-tede område. Men jeg kunne ikke dy mig; nogle gange må man afvige fra den sædvanlige sti. Jeg har ikke i lang tid følt mig draget af friluftslivet, men der er noget ved fjeldet her, der giver mig lyst til at vandre ud alene i naturen og aldrig vende tilbage. Det er som en ro, der får mig til at tænke, at jeg ikke behøver gøre andet end at kunne løbe gennem de grå-grønne stenbjerge, indtil jeg dør. Eller også er det fordi, fjeldet får mig til ikke at tænke overhovedet. Jeg begyn-der langsomt at forstå, hvorfor folk fortaber sig i dette vidstrakte land, og jeg ser mig selv være en af de, der ikke kan bo et sted uden udsigt til et fjeld eller et isbjerg. Efter knap 2 uger er det endnu svært at vurdere, om det for mig blot er en fase, eller om jeg vil falde ind under min gudmors udtryk: En gang Grønland, altid Grønland. Indtil videre er denne udsigt til isfjor-den til venstre og Disko-øen bag den isbjergsfyldte bugt til højre alt, hvad jeg kunne ønske mig.

Delfinen #19816

MIN GRØNLANDSDAGBOG


17

I virkeligheden er det med, at jeg er vandret herud nok så meget sagt. Jeg nåede ikke meget mere end en kilometer ind i fjeldet, før der var så smukt, at jeg blev helt benovet og måtte sætte mig. Der er et sært sam-spil på dette sted; en konflikt mellem den konstante kalden fra fjeldet, der byder mig at gå videre, videre, bestige, besejre, mens isfjordens hvide tinder fastholder mit blik og beder mig om at sætte mig ned og aldrig kigge væk. Man siger, at hvert et isbjerg ligner noget forskelligt, og jeg er som tryl-lebundet af de store krystalmonstre,

der rummer langt mere diversitet og inspiration end skyerne i Danmark nogensinde har gjort. Jeg klasker en myg, der har sat sig på min læg, men en pludselig buldren drager mit blik op mod den hvide ørken. Et stykke er kælvet af, et sted i mængden, land-skabet er hermed evigt forandret, og der var ingen, til at se det ske. Det eneste vidne om hændelsen er en svag bølgen i det halvfrosne hav, og jeg sværger aldrig at kigge væk igen. Men det er en tabt kamp. Forgæn-geligheden er en uomgåelig del af skønheden. På klipperne ved vand-kanten er stenene bare og fri for den sparsomme vegetation, der pryder

toppen af fjeldet. Gennem årtusinder har bølgernes salte tunger slikket selv de mest hårdføre alger af de sand-farvede sten. Af og til finder man længere oppe i bjergene en mosdæk-ket sten, hvor elskende for årtier siden har ridset deres navne i laverne på stenene. På grund af den langsomme vækst, synes deres kærlighed at stå skrevet der for evigt. Men for mine fødder vokser her dværgbuske og urtelier sammen med blomster, der suger midnatssolens stråler i disse få lyser måneder om året før de mørke og kolde dage rammer for alvor. Det er sjovt hvordan fattigdommen i vege-tationen synes mere som en rigdom, og jeg tager mig selv i at glædes over hver en alperose og blåklokke, der titter frem. Der er en sær, opløftende følelse forbundet med at se på livet, der spirer frem under de mest barske vilkår; selv en storblomstret gede-rams kan vokse frem, der hvor livet synes umuligt. Man kan ikke andet end at træde med varsomme skridt. Endnu en myg summer omkring min højre kind, hvor den sætter sig og leder efter et sted at stikke. Jeg lader

Delfinen #19818

min grønlandsdagbog

den suge sin nektar; til trods for at myggestik er det sidste, jeg mang-ler. Her på den vindige klippetop er myggene det eneste selskab, jeg har. Det er kun nede i den vindstille dal, at man finder de små fugle, hedepi-ber og laplandssværling, der yngler i sommervarmen. Normalvist gør man alt, hvad man kan for at slippe af med denne Grønlands minuscule sommer-pestilens; myggenet, lange ærmer og alverdens kemikalier, men den eneste egentlige kur er en tur på havet. Kold vind i hovedet og en sejltur i bugten virker mod det meste. En af de lokale kaptajner fortalte mig, at her, hvor få har biler og de fleste har både, tager man på havet for at slappe af og

filosofere over livet. Jeg selv har svært ved at sidde stille på en båd; jeg må rundt og kigge efter de hvaler, der ofte finder vej gennem Diskobugten i som-mermånederne. På en gåtur for et par dage siden, spejdede vi tre pukkelhva-ler en kilometer fra klipperne, og vi løb så hurtigt vi kunne ned til breden og kastede os i det iskolde vand uden tanke for isbjerge og det søpindsvin, der lå i en klippesprække ved vores fødder. De få meter vi gispende svøm-mede føltes som milelange. Også på de mange sejlture er man ofte fristet til også at hoppe i det klare vand, men de lave temperaturer og risikoen for kælvende isbjerge er noget selv ikke de mest dristige kan ignorere.

En enkelt placeret fod eller en skarp styrbordsdrejning kan ligledes have katastrofale følger. Alligevel føler jeg mig mere sikker og hjemme her, end jeg gør noget andet sted i vildnisset. Jeg siger til mig selv, at respekt for naturen er beskyttelse nok, og spejder ud over den hvide fjord. På den anden side sidder der måske en anden og tænker ligesom jeg, men de 7 kilo-meters afstand gør, at jeg føler mig helt alene. Naturen her i Grønland er smuk og divers og fri for mennesket at nyde, men der er ingen tvivl om, at her i Kalallit Nunaat – Menneskenes Land – er det dén, og ikke mennesket, der regerer.


19


Om Kangia Isfjord

• Kangia Isfjord er 70 km lang og i bunden af den findes Grønlands mest aktive gletsjer

• Gletsjeren kælver 86 mio. tons is om dagen, hvilket er 2-3 gange mere for blot 10 år siden

• Isfjorden og det nærliggende fjeld har været indskrevet på UNESCOs verdensarvsliste siden 2004, men området er svært at bevare, da gletsjeren smelter væsentligt hurtigere end tidligere

• Området indeholder desuden Sermermiut, der har været boplads for tre forskellige indvandrede folk fra 2400 f.v.t. indtil 1850, hvor de sidste inuitter flytter fra tørvehus-bygden

Om Ilulissat

• Det danske navn for byen var Jakobs-havn, mens det grønlandske Ilulissat betyder ”isbjerge”

• Ilulissat er Grønlands tredjestørste by med omkring 4500 indbyggere og næ-sten lige så mange hunde

• Byen er et yndet turistrejsemål i peri-oden juni-september, hvor havnen kan besejles og vejret er mildt

• Midnatssolen varer her fra den 21. maj til den 24. juli

Delfinen #19820


Studiestart er ensbetydende med forandring, og det kan være skræmmende at starte et nyt sted. Man står alene, måske for første gang og håber på det bedste. Den fysiske afstand til ens familie bliver måske større, men der er også andre aspekter og muligheder ved at flytte langt hjemmefra. Aarhus har mange studerende der flytter langt for at læse i byen, både danske og udenlandske.

Tekst og billeder: Marie Linde Mayer

LANGT, LANGT HJEMMEFRA


21

Da jeg var lille, ville jeg flytte til Aarhus for at læse, noget jeg også er endt med at gøre. Jeg har dog taget en større omvej for at komme her-til, men har nu boet i Aarhus i et år. Mine forældre bor i Norge, hvor jeg selv boede i næsten ni år. Jeg nåede også at bo tre år i London, før jeg fik sneglet mig tilbage til Danmark. Det har været interessant og udfordrende at flytte tilbage til Danmark, men jeg er blevet meget glad for det, på trods af små irritationer over nogle af de bureaukratiske systemer vi bruger, og at jeg ikke havde nogle møbler de første 6 uger jeg boede her. For at sætte min egen oplevelse i perspektiv, har jeg snakket med en amerikansk pige om hendes oplevelser af at være helt alene på et fremmed kontinent(!) uden sin familie rundt om sig.

Daphne Henning flyttede til Aarhus for et udvekslingsår, i august sidste år. Hun er fra High Point, North Caro-lina og flyttede langt hjemmefra for at komme til Danmark. For Daphne var Aarhus den største by hun har boet i, og hun havde ikke mulighed for at tage tilbage til USA i løbet af året, men følte sig heldig i forhold til det studie hun havde. Der var mange internationale rundt omkring hende, og sammen fungerede de som en sub-stitutfamilie ved højtiderne og andre begivenheder.

For Daphne er Thanksgiving større end jul. Thanksgiving bliver fejret sidst i november hvert år og har

mange traditioner forbundet med sig. Hun synes det var hårdt at være væk fra sin familie, men hun arrangerede en stor Thanksgiving middag for 20 af sine medstuderende. Hendes venner fra studiet er på mange måder blevet hendes sikkerhedsnet, og hun tror, det havde været meget sværere at flyt-te til Danmark uden sine nye venner.

Der er også negative ting ved at være langt hjemmefra. Daphne siger, at hun savner sin familie, og specielt når noget går dårligt. Hun beskriver, hvordan hun skulle ønske, hun kunne være der for sin søster og lille niece, der har en stor svulst. Foreløbig bliver svulsten scannet og undersøgt med et par måneders mellemrum, og det er ekstra hårdt for hendes søster når undersøgelserne er i gang. ”Min søster kan slet ikke klare det, og der er bare nogen ting Skype eller Facetime ikke kan kompensere for”. Alligevel sætter Daphne stor pris på at lære at stå på egne ben, og har ikke planer om at vende tilbage til USA de næste par år.

For præcis et år siden flyttede jeg til Aarhus. Det var i slutningen af august, en måned der havde haft store logistiske udfordringer for min del. Jeg havde pakket mit liv sam-men i London, hvor jeg havde været i tre år. Proppet det hele ned i et par kufferter, for så at tage flyet til Oslo hvor mine forældre bor. Efter to uger i Norge, flyttede jeg til Aarhus med to kufferter og en cykel, jeg hentede hos

min mormor. Tilsammen har jeg boet næsten 12 år i udlandet, henholdsvis Oslo og London og det var en stor for-andring at skulle tilbage til Danmark igen, over et årti senere.

For det første var der alt det praktiske som at finde et sted at bo, papirer der skal være i orden og mobilabonne-ment osv.. Det er også virkelig svært at få taget en tur i IKEA når man ikke har en bil, eller en stærk far til at hjæl-pe. For min del, gik det langsomt at få venner i starten, da mit studie ikke er meget socialt. Men kontakterne kom efterhånden og ting blev nemmere og nemmere. Dog er afstanden til ens egen familie svær at håndtere, noget jeg også er overbevist om, at den er for dem, der har al deres familie i Danmark. Nogle gange tænker jeg på, at det havde været nemmere at bo tættere på min familie, men der er så mange positive ting der følger med at flytte langt hjemmefra. Nye eventyr, andre oplevelser, spændende menne-sker og små kulturchok. Jeg synes, det er prisen værd, på trods af afstanden.

Lillebror Magnus & Marie

Daphne Henning

Delfinen #19822

langt, langt hjemmeFra

KLIP HER

RABAT PÅ BILLETTEN Spar penge på biografbilletter

2 FOR 1 PÅ KAFFE*

Alle typer kaffe, undtagen iskaffe

*Ved fremvisning af gyldig biografbillet og studiekort.

FÅ 2,5 L POPCORN* Medbring denne annonce


2 FOR 1 PÅ KAFFE*


*Ved fremvisning af gyldig biografbillet

FÅ 2,5 L POPCORN*

Nordisk Film Biografer Aarhus CSkt. Knuds Torv 15 - 8000 Aarhus C

Nordisk Film Biografer Aarhus CGælder i Gælder iGælder i

Nordisk Film Biografer TrøjborgTordenskjoldsgade 21 - 8200 Aarhus N

Læs mere om studierabat på NFBIO.DK/aarhus

“INTET MINDRE END ET IMPONERENDE TILBUD”

Johanne, ASB

“EN MUST-TRY RABATORDNING”

Marianne, IHA

“ÅRETS SOMMERHIT!”

Lars, AU

Daphnes Thanksgivingmiddag


23

langt, langt hjemmeFra

KLIP HER


2 FOR 1 PÅ KAFFE*


*Ved fremvisning af gyldig biografbillet og studiekort.

FÅ 2,5 L POPCORN* Medbring denne annonce


2 FOR 1 PÅ KAFFE*


*Ved fremvisning af gyldig biografbillet

FÅ 2,5 L POPCORN*

Nordisk Film Biografer Aarhus CSkt. Knuds Torv 15 - 8000 Aarhus C

Nordisk Film Biografer Aarhus CGælder i Gælder iGælder i

Nordisk Film Biografer TrøjborgTordenskjoldsgade 21 - 8200 Aarhus N

Læs mere om studierabat på NFBIO.DK/aarhus

“INTET MINDRE END ET IMPONERENDE TILBUD”

Johanne, ASB

“EN MUST-TRY RABATORDNING”

Marianne, IHA

“ÅRETS SOMMERHIT!”

Lars, AU

Bliv En Fin DEl aF DElFinEnSVØM SAMMEN MED OS!

Uanset om du har erfaring eller ej, fisker Delfinen altid efter nye, søstærke studeren-de. Studerende, der interesserer sig for skriv-ning, fortælling, formidling, grafik, illustra-tioner, fotografering og video. Vi faciliterer det hele, og giver dig muligheden for at vokse

med opgaven.

Delfinen leder altid efter nye aspiranter, så har du en god artikelidé eller bare lyst

til at stikke til havs, er du velkommen til at:

Sende os en mail på [email protected] os på Facebook(facebook.com/delfinenmagasin)

Møde os til næste redaktionsmøde d. 26/08 kl.19.00. Alle er velkomne til mødet, og det er helt uforpligtende!

Tage kontakt til redaktørerne:Trine Møller tlf: 50564033Eline Eggers tlf: 42319381

DER ER FLERE GODE GRUNDE TIL AT BLIVE SKRIBENT FOR DELFINEN!

Du får et bredt netværk af studerende fra an-dre uddannelser på universitetet.

Du får din artikel distribueret rundt på AU’s campus i 5.000 eksemplarer samt på

Delfinens digitale platforme.

Du får praktiske erfaringer og kvalifikationer til CV’et fra Danmarks største studiemagasin.

Delfinen #19824

kom og svøm med delFinen!

BIKE OR BIKE TRYING

To studerende ved Aarhus Universitet, der i beruset tilstand besluttede sig for at begive sig ud på en cykelekspedition fra New York til San Francisco. En rejse i mangfoldighed, over bjerge, gennem hede ørkener og storbymylder, med øjnene åbne har de forsøgt at suge til sig af oplevelser, mennesker og natur.

Tekst & foto: Julie Andersen og Anna Eva Heilmann


25

„This is Navajo Nation,“ fortæller Victor os fra forsædet af den rampo-nerede hvide pick-up, vi lige nu sidder i. Han og hans kollega, Leeland, har lige samlet os op fra landevejen, hvor vi, pga. et pludseligt defekt baghjul, havde stået strandet i den bagende sol i det meget varme og øde ørkenland-skab på grænsen mellem New Mexico og Arizona.

„Not many people would have picked you up here in the reservation,“ siger Leeland, og Victor nikker, mens han åbner en Bud Light. Begge tilhører de Navajo-stammen, de er ikke brødre, men er født inden for samme klan, og derfor tæt forbundne forklarer de. Skellet mellem indianere og ikke-in-dianere er stadig stort og forholdet ret betændt, men synet af os på pakket cykel, med hjelm og tåbeligt cykeltøj, havde alligevel været så usædvanligt, at de havde samlet os op.

Vi er et usædvanligt syn i det ameri-kanske landskab; to piger på cykel er ikke hverdagskost, åbenbart. Folk har stoppet os for at tilbyde hjælp, froko-ster er blevet betalt bag ryggen på os, og vi har endda flere gange insisteren-de fået stukket penge i hånden. Folk tror vi er hjemløse eller fuldstændig skøre - hvorfor skulle vi ellers vælge at sætte os i sadlen, når man kan køre i bil? Og ved vi ikke, hvor utroligt farligt det er? Der er farlige menne-sker, farlige byer, farligt vejr, farlige dyr, farlige veje, ja, FARLIGT er det,

og vi burde straks anskaffe os et våben eller finde et par stærke mænd til at eskortere os.

Men.

Vi har ikke ladet os afskrække af denne galoperende paranoia, da vi gang på gang kun er blevet bekræftet i det gode i mennesker. Gæstfrihe-den, åbenheden og venligheden er nærmest overvældende herovre, i en sådan grad, at man ikke kan lade være med at tænke på, hvor meget man i Danmark kunne lære af at åbne døren lidt mere for fremmede.

5800 km. har vi indtil videre tilbage-lagt på cyklerne fra New York til Los Angeles. 14 stater har vi trampet igen-nem, 9 uger har vi været på farten, 24 overkørte stinkdyr har vi set i vejkan-ten, 10 punkteringer har vi lappet, og 30 forskellige amerikanske hjem har åbnet dørene for os. Vi har sovet hos unge, gamle, hos nøgne hippier og

hos konservative republikanere. På sofaer, under stjernerne, på forladte teenageværelser og i ungdomshybler. Alle vores værter har været fantasti-ske, interessante og lige skubbet til, hvad vi troede, vi vidste om USA, og vores stereotype opfattelse af „ameri-kanere“.

Vi har cyklet igennem Beverly Hills’ overdådighed og Memphis’ skumle forstæder. Gennem Amish Country, hvor piger i kyser og flagrende kjoler vinkede til os fra gammeldags cykler, og hvor hestevogne overhalede os op ad bakkerne. Vi har cyklet for livet på motorvejen, hvor man skal holde tungen lige i munden, for ikke at blive suget ind af suset fra lastbilerne, trukket tunge cykler gennem mudder og pigtrådshegn og følt os helt Palle alene i verden på varme, nedslidte landeveje, hvor vandet var knapt, og gribbe cirkulerede over hovederne på os.

26

bike or bike trying

Delfinen #198

„Welcome to Sin City,“ siger bar-tenderen kækt, mens han slynger iskolde margaritas over disken. Las Vegas er glitrende, larmende, sinds-syg. Alt for meget på den helt rigtige måde, med fjerbeklædte show girls, storspillende, cigarrygende mænd i jakkesæt og gøglere på gaden, der med ild og fyrværkeri ivrigt forsøger at fange opmærksomheden og et par dollars fra et publikum, der i forvejen bliver bombarderet af det sansevirvar af neon, musik og overflod, der er at finde på „The Strip“. Cykeltøjet blev smidt et par dage og vi nød at ligge i bløde senge og drikke kolde drinks.

Helt stille i kontrast dertil er ørkenen derfor, da vi tidligt om morgenen cykler ud af Vegas og vinker farvel til festen, der stadig er i gang. Gold og brændende varm er Mojave-ørkenen, og der er langt mellem de små søvnige flækker - og vand! Det er som at køre i en ovn, og der skal konstant hydreres, for at kroppen ikke går i panik.

Vi kaster os ud i Stillehavets bøl-ger, da vi når den californiske kyst. Euforiske og stadig i svedigt cykeltøj, krammer vi hinanden og ignorerer de mange forundrede blikke fra japanske turister. Vi har lige krydset et konti-nent! Los Angeles er gigantisk stor, og fuldstændig proppet med biler, trods dette forelsker vi os i byen - måske er det den afslappede strandstem-ning, måske øllene på Hollywood Boulevard, eller måske er det bare omstændighederne. Vi ruller dovent

ud af City of Angels langs kysten en morgen med snuden vendt mod nord, den sidste etape er påbegyndt.

„Do you want æbleskiver?“ spørger servitricen, der er iklædt dansk fol-kedragt og træsko. Dannebrog vajer i vinden, og gaden hedder Copenhagen Drive. Vi sidder i Solvang, nord for Santa Barbara; en fuldstændig sinds-syg blanding af Danmark og Disney-land, og mest af alt bare rendyrket USA og japanske turister. Leverpo-stejen’ vidner om en noget misfor-stået fortolkning af dansk cuisine, og skuffelsen er så overvældende, at vi må dulme smerten med en vaffelis i solen. At sidde her, er som at være på en mærkelig mellemstation mellem ude og hjemme. Vores tre måneder lange tur er faretruende tæt på at være slut, cyklerne skal snart igen skiftes ud med studiebøger,

og de møre cykelshorts skal smides ud. Det er vemodigt kun at have syv cykeldage tilbage, til gengæld bliver de helt afsindigt smukke på vejen op til San Francisco.

Vi ved ikke præcist, hvor vi skal sove i morgen, men det er ok. Vi har lært at tage hver dag som den kommer her-ovre, og på den måde kan vores rute altid ændre sig, og hvis en venlig sjæl tilbyder os tag over hovedet, kan vi sige ja. Vi kommer til at savne at leve dag til dag, på en sådan rigtig her-og-nu måde, hvor det eneste der betyder noget er at spise, sove og at blive ved med at trampe i pedalerne.

...Det bliver nu alligevel meget godt at få ordentlig leverpostej.


27

bike or bike trying

Faktaboksen:

Julie og Anna Eva har været så utrolig heldige at have nogle helt igennem fantastiske sponsorer, der har gjort denne tur mulig. Kæmpemæssig tak til Jensen Cykler og KILROY!

Stater vi har betvunget: New York, New Jersey, Pennsylvania, Maryland, West Virginia, Virginia, Tennessee, Arkansas, Oklahoma, Texas, New Mexico, Arizona, Nevada, Californien

Soundtrack: John Denver - „Country Roads“Bon Jovi - „Living on a Prayer“Steppenwolf - „Born to be Wild“Kenny Loggins - „Danger Zone“

28

bike or bike trying

Delfinen #198

Ideen om hvordan ’den ideelle krop’ ser ud har forandret sig meget i historiens løb. I oldtidens Egypten skulle kvinder gerne have slanke skuldre og en smal talje, under Renæssancen var det eftertragtet, at man havde en rund mave, og i 80’erne var det moderne at have mange og synlige muskler. Det ideelle er et omskifteligt koncept. Delfinen har interviewet Dove’s danske repræsentant, Marie Søndergaard Risborg, for at finde ud af deres holdning til selvværdet og sundhed, og træneren Malene Bjørnholdt, der selv har kæmpet med dårlig selvværd i forbindelse med sin krop.

Tekst: Emilie Louise Nielsen Illustrationer: Laura Bruhn Bové Foto: Flickr

DEN MANGFOLDIGE

KROP


29

Det er ikke til at komme uden om, at repræsentation af kroppe i sam-fundet, kunst og medier har en stor indvirkning på, hvordan mange mennesker i den vestlige verden ser sig selv. Når man sætter sig ned og ser en tv-serie, en film og sågar reklamer, bliver man bombarderet med budska-ber om, hvordan det er ”normalt” at se ud og opføre sig. Dette gælder også, i særdeleshed, kropsbilleder. Man ser en bestemt type kvinde; slank, høj, langbenet, og en bestemt type mand; maskulin og med muskuløse overar-me. Det kan være svært for den gæng-

se person at se sig selv i disse perfekte, polerede væsener, for selvom nogle passer ind i denne skabelon, er det langt fra alle. Det kan skabe en form for dissonans i individets selvforståel-se når medierne - den digitale reflek-sion af vores samfund og kultur - ikke repræsenterer alle størrelser og farver. Man opfordres til at have en krop, der lever op til det kommercialiserede, stereotype mediebillede, og hvis den ikke gør det, må man lave den om. For når selvværdet hos mange er så tæt knyttet til, hvordan man har det med sin krop, og man så indirekte får

at vide, at man er en afviger, kan det være ødelæggende for et menneske.

EN POSITIV FORANDRING

Der er dog så småt ved at opstå en modbevægelse mod den skadelige kropskultur. Flere og flere, både private mennesker og organisationer, kæmper imod fordommene og stereo-typerne, der omringer kroppe. Det ses i det helt små, som at Hollywoodstjer-ner udviser kritik over de kønsnor-mative spørgsmål, de får stillet på den røde løber omkring deres workout-va-

ner, og til at Frankrig vedtager en ny lov, der forbyder stærkt under-vægtige modeller i modebranchen. Ligeledes er der firmaer, der lægger vægt på at øge selvværd igennem den branding, de laver af deres produkter. Hertil kan blandt andet nævnes Always’ ”Like a Girl”-kam-pagner og Dove’s nyeste video, der har til formål at gøre opmærksom på at ægte skønhed går dybere. Det er nærmest blevet en trend at arbejde mod universel kropspositivitet.

ET FÆLLES ANSVAR

Dove er et firma der specialiserer sig i produkter til personlig pleje, og som skiller sig ud med sin sociale profil. Deres mærkesag ligger i, at der er mere end én rigtig måde at se ud på, og i at det er okay at føle sig tilpas i sin krop, til trods for at den ikke passer til et bestemt, snævert ideal. Marie Søndergaard Risborg, Dove’s danske brand manager, mener at man som virksomhed i høj grad har et socialt ansvar for at spre-de kropspositivitet og bidrage til at højne folks selvværd. Især kvinders opfattelse af deres egen krop ligger dem meget på sinde, idet deres hud-plejeprodukter generelt er henvendt til disse. Deres fokus på styrkelsen af kvinders positive syn på sig selv begyndte i 2004, som følge af en undersøgelse, de havde foretaget blandt 3.200 kvinder. Formålet var at få en fornemmelse af, hvordan kvinder definerer deres egen skøn-hed, og hvordan de synes samfundet fremstiller dem. De resultater de modtog, var nedslående, men ikke ligefrem overraskende. 2 % af de ad-

Delfinen #19830

den mangFoldige krop

spurgte kvinder beskrev sig selv som smukke og 68 % var i høj grad enige i, at medierne sætter alt for høje stan-darder for kvinder at leve op til. Disse negative udmeldinger fik Dove til at reagere i form af kampagner, der skal, som hun selv udtrykker det, ”udfor-dre status quo i skønhedsdebatten og tilbyde et bredere, sundere og mere demokratisk syn på skønhed”.

MEDIERNE OG SELVTILLIDEN

Dove’s undersøgelse fra 2004 har vist, at medierne påvirker vores selvop-fattelse i en negativ retning, og deres seneste kampagneundersøgelse viser ligeledes, at mange danske kvinder ikke finder det socialt acceptabelt at sige, at de er smukke. Den grad af godt selvværd er der gængs enighed om, at det ikke er i orden at udvise, og det er denne forestilling, som opstil-les af medier og reklamer, som Dove arbejder på at udfordre og bekæmpe gennem deres initiativer og deres samarbejde med blandt andet Global Dignity, der arbejder med at skabe værdighed blandt børn og unge. For som et af slagordene siger: ”Vi mener, at alle kvinder har ret til at føle sig smukke, som de er, og man skal acceptere og respektere sin krop som den er, uanset hvilke idealer medier og reklamer opstiller”. Derudover

adskiller Dove sig fra mange andre fir-maer ved, at de ikke anvender profes-sionelle modeller i deres produktre-klamer, for derved at vise at skønhed er en nuanceret størrelse.

EN KAMP FOR BEDRE SELVVÆRD

Malene Bjørnholdt elsker at træne. Hun er så glad for det, at hun er sikker på, at folk der ikke kender hende nok ville mistænke hende for at være afhængig. Det siger hun dog med et smil på læben, for det betyder for hende ikke rigtigt noget, hvad andre tænker, så længe hun er glad for det, hun laver. Passionen fandt Malene for første gang, da hun var på en idræts-højskole, hvor hun blandt andet tog DIF’s Træner-2-uddannelse inden for personlig træning. Denne har hun så valgt at udvide med en Diplomtræ-neruddannelse. Det at kunne lære fra sig om den gode måde at dyrke moti-on og spise på, samt det rette, positive kropsbillede betyder rigtig meget for hende. Hun kæmpede i en årrække selv med dårligt selvværd og den ube-hagelige fornemmelse af at blive set som ”den tykke pige, der alligevel ikke var tyk”. Pigen, der var dygtig i skolen, men aldrig turde sige noget, fordi hun ikke troede, hun havde det i sig, og som var nem at mobbe, fordi hun ikke tog til genmæle.

SPORTEN HJALP MALENEDe ubehagelige oplevelser førte til, at Malene psykisk endte i en ond cirkel af dårlig samvittighed og selvhad. Det forvrængede selvbillede og det usunde forhold til mad blev ved at fylde i et langt stykke tid, men hun oplevede, at motion var en god hjæl-per, og blandt andet var konkurrence-svømning med til at vende tingene til det positive for hende. Hun mener, at motionen og de sunde værdier har gi-vet hende selvaccept, glæde, mentalt overskud og energi til at klare sig i en stresset hverdag. Udover svømningen bruger Malene meget af sin tid på cardio og styrketræning med henblik på at starte som værnepligtig hos militæret til august i år, og hendes cardio består både af intervalløb og længere løbeture, samt cykelture. Ved siden af disse meget krævende fysiske rutiner fylder kosten meget for Malene, og hun vil også pege på kosten som værende lige så essentiel som motion, hvis man vil tabe sig el-ler være sund. Træning er derfor ikke alt; en sund mental tilstand betyder meget, og dette opnås bedst ved en reguleret kost, et positivt selvbillede, at man ikke hopper på den første den hurtigste ”TV kur” og noget mange studerende glemmer – en god nats søvn.


31


BLIV MEDLEM AF IDA OG FÅ MASSER AF FORDELEI IDA bliver du en del af et stærkt fællesskab, der hjælper dig godt og grundigt igennem din studietid. Vi tilbyder bl.a. billige studieforsikringer, arrangementer på dit studiested, en attraktiv studiekonto, netværk og rådgivning. Første studieår er gratis. Here� er koster studiemedlemskabet 20 kr. pr. måned. Og du kan endda blive medlem i dag!

Læs mere på ida.dk/studerende

Bliv medlem

på ida.dk

I SIDSTE ENDESpørger man Malene og Marie, er det der virkelig gør én sund et godt selvværd. At man har det godt med sig selv, føler sig tilstrækkelig og ac-cepterer, at selvom man ikke passer til mediernes fremstilling af det ideelle, er man mere en god nok.

Delfinen #19832


MIN MANGFOLDIGE AMERIKANSKE DRØMTekst: Vassili Stroganov

At gå på et amerikansk universitet er noget helt specielt og enestående. Det er meget svært at gengive med ord, men jeg vil alligevel prøve. Min ame-rikanske universitetstid var en unik og uforglemmelig rejse, hvor jeg fik venner for livet og oplevede en kolos-sal mangfoldighed på alle planer. Jeg tog min bachelor på Suffolk University i Boston, som er hovedstaden i staten Massachusetts.

Suffolk University og mangfoldig-hed går altid hånd i hånd, og her er der studerende fra mere end hundrede lande. Jeg har nu venner over hele verden, selv fra Madagaskar. Selv om der er så mange forskellige nationali-teter og kulturer på Suffolk University, så er der en fælles respekt over for hinanden, og vi kan lære af hinandens forskellige baggrunde hver eneste dag. Her er der ikke kun kulturel mangfoldighed, men også en kæmpe

mangfoldighed i det, at der er næsten uanede muligheder for at gøre lige det, som der interesserer en. På universi-teterne I USA har man et club system, dvs. en masse forskellige små organi-sationer, grupper osv., hvor folk med en fælles interesse jævnligt mødes og arbejder på et projekt eller diskuterer forskellige emner. I blandt de mere end 80 forskellige clubs, er der f. eks the Chinese Student Association, the International Business Club, the Black Student Union, the Rainbow Alliance, The Suffolk University Democrats og The Suffolk University Republicans. Derudover er der fraternities og soro-rities, som er sociale foreninger, hvor man ofte, men ikke altid, bor sammen og laver sociale aktiviteter, community service, akademiske aktiviteter og me-get andet. Fraternities er broderska-ber, mens sororities er søsterskaber. Suffolk University’s Greek Life (fordi foreningernes navne består af græske bogstaver) består af to sororities og en fraternity. Sidst men ikke mindst er der skolens 13 sportshold samt alle mulige spændende studiejobs. Kort sagt, med det budget, som et privat amerikansk universitet som Suffolk University har til rådighed, er der ab-

solut ingen begrænsninger, og der er noget for alle på campus, uanset hvem man er.

I mine 4 år på Suffolk University havde jeg muligheden for at få alle mine interesser og drømme opfyldt. Jeg arbejdede som TV-reporter på universitetets program Temple Street. Jeg var sportsredaktør på universi-tetsavisen The Suffolk Journal. Jeg blev udtaget til og var en vigtig del af universitetets tennishold, hvor jeg sammen med holdet vandt 2 GNAC mesterskaber. Jeg startede mit eget comedy show, som blev optaget i universitetets TV-Studio. Jeg var med i en række kortfilm som filmstuderende fra Suffolk University havde lavet. Jeg var radiovært på universitetets radio-station, hvor jeg havde mit eget talk show og meget andet. Ved at studere på Suffolk University kunne jeg gøre alle de ting, jeg altid havde drømt om og det er 4 utrolige år, som jeg aldrig vil glemme. Suffolk University var mangfoldig på så mange forskellige måder, mangfoldigheden i muligheder var bestemt en af dem. Jeg håber, at de danske universiteter kan lære af de amerikanske, og en dag blive ligesom dem. Mangfoldighed er vejen frem.


33

>_gå nye veje. Sæt dine spor.

>_læs mere på www.cand-it-vest.dk

Når du vælger cand.it. efter din bachelor, tager du et innovativt valg. Du kan komme til at udvikle og udnytte it-teknologi inden for det område, du brænder for, hvad enten det er ledelse, kommunikation, design eller noget helt fjerde.

ok_annonce_210x120_2014.indd 1 24/01/14 09:05

3 DAGES JAGT PÅ

MANGFOLDIGHEDEN

Delfinen #19834

3 DAGES JAGT PÅ

MANGFOLDIGHEDENTekst: Lasse Yde Hegnet

Foto: Marie Linde Mayer


35

Da denne skribent flyttede til Aarhus, og forsøgte at lære byen at kende ved at stryge rundt på cykel var en af de ting, der brændte sig fast på nethin-den et skilt på Vestre Allé. Skiltet stod oppe ved siden af Ridehallen. Det var af træ og bogstaverne var skrevet i forskellige former og farver. „MANG-FOLDIGHED“ stod der. „Åh Gud nej“ tænkte skribenten. „Hvad er det dog for en hippie-by, jeg er kommet til?“. Knap tre år senere har skribenten fejret mangfoldigheden i Mejlgade to gange, og faktisk savner han også skil-tet der i dag er erstattet et sterilt skilt, hvorpå der står „Musikskolen“.

Men hvad er mangfoldigheden? Hvor er den, nu hvor den ikke længere står på Vestre Allé? Skribenten tog til Northside for at finde svaret:

DAG 1

Jagten og festivalen startede dog allerede fredag formiddag til en 27

års fødselsdag i en gårdhave på Vestre Ringgade. Fødselarens tradition med at invitere hele vennekredsen til grill inden folkevandringen mod Aarhus Ådal, slog skribenten som værende ganske mangfoldig. Men... det var jo de samme mennesker fra det samme studie og det samme arbejde. Og selv tilsat burgere og gorgonzola er de samme mennesker i det samme fæl-lesskab måske ikke der mangfoldig-heden var. At finde den i første forsøg havde nok også været for heldigt!

Næste skridt i jagten var at nærstude-re festivalens program. Et program, hvis kvalitet for Gud ved hvilken gang, igen blev diskuteret. Nogle mente det manglede de helt store navne fra rocken, og at The Black Keys ikke var nok i sig selv. Med mangfoldige briller så programmet til gengæld godt ud. Mange kunne få deres præferencer tilgodeset, nostalgikerne kunne på rockens side strække armene tilbage til 80’ernes legendariske The Jesus & Mary Chain. For dem der kun vil-

le række tilbage til 90’erne, kunne man finde genopstandne Dizzy Mizz Lizzy og på rap-siden den store Wu Tang Clan. Det var muligt at finde østjyske lokale islæt i De Enesto To, og muligvis kunstnere der buldrer fremad, både fra den danske andedam i Ulige Numre og også internationalt i britiske Alt-J. Nærlæsningen i det høje solskin gav en formodning om, at noget af mangfoldigheden på North-side i mange tilfælde måtte findes på scenerne.

Det viste sig tydeligt efter en meget smertefri entre, at mangfoldigheden måtte være mødt tidligt op for at få armbånd og indtage festivalpladsen. Pladsen var et virvar af mennesker i alle afskygninger - fra de anmassende asiatiske pantsamlere og de bunkelig-gende festivalgængere, hvor i blandt nogle mænd konkurrerede om, hvem der bedst kunne blænde pladsen med stadig vinterblege overkroppe. Festi-valen åbnede med evigt behagelige José González’ stemme og guitarspil. Den behagelige stemning og solskin-net lå som en dyne over pladsen og selv livligt spillende bands kunne ikke få rigtig gang i festen før føromtalte „Mizz Lizzy“ gik på scenen til fyrvær-keri og fællessang. I kølvandet på fe-sten, førte jagten på mangfoldigheden ud af festivalpladsen og over til Bi-ke-Side. Ovenpå nogle blå containere, ved indgangen til den største cykel-parkering i byen, var der bygget nogle sofaer af paller og gamle madrasser. Det lille fort var indtaget af en gruppe

Delfinen #19836

3 dages jagt på mangFoldigheden

venner der kastede lange blikke efter kønne piger på vejen og sukkede efter tobak, der er lidt sjovere, end det man finder i en Prince. I snakken om den fælles længsel efter den sjove tobak (og de kønne piger) var det som om noget af mangfoldigheden faldt på plads. Kunne det være, at mangfoldig-heden er det, man er forskellig om at være fælles om?

Det virkede lidt sådan da Alt-J kort ef-ter indtog scenen med smuk musik og åbensindede holdninger. Var mang-foldigheden så nem at finde. Skriben-ten købte den tanke for en tid og nød briternes musikalske udfoldelser.

DAG 2 OG 3

Med lette tømmermænd og en fornemmelse af at have fundet mangfoldigheden, var Northsides anden dag mere en jagt på at se, om mangfoldigheden virkelig var så nem at finde. I gråt regnvejr gik turen ned langs Northsides camino. Faktisk et ganske mangfoldigt sted, hvor der både var små skate-ramper, zombier og pirater. En zombie-forskrækket skribent skyndte sig hen til piraterne og blev introduceret til en papegøje, der ikke ville flyve, og en mulighed for at krydse åen i båd og komme over til nogle træhytter, der rummede en vild fest. Men der var kø til båden, og skribenten endte i stedet i Åhusene, hvor hver altan dannede ramme om sin grill og sine utallige flasker øl. Vejret opførte sig skizofrent og gav


37


i visse omgange indtryk af at være pålideligt, men straffede de naive med store mængder vand. Så selvom jagten på mangfoldigheden gled lidt i baggrunden eftersom der hverken var både eller dykkerudstyr, dukkede den i særdeleshed op igen sidst på afte-nen, hvor først The Pavlov Stelar Band spillede op til fest og blev efterfulgt af The Jesus & Mary Chain, der sam-lede alle generationer, der trodsede regnvejret.

Søndag og sidste dag var mere tak-nemmelig rent vejrmæssigt. Derfor var det mere oplagt at lede efter mangfoldigheden på selve festival-pladsen, nu hvor den kun var fugtig og ikke gennemblødt. Diversitet var der i hvert fald i de massevis af boder med mad og drikke. Enkelte steder kunne man også se at mangfoldighe-den stak næsen frem. Nok mest på

det såkaldte Outside, der var væk fra musikken. Her kom mangfoldigheden til udtryk i litteraturoplæsning på den lille scene, hvor man endda kunne nyde en cigar eller caribisk rom, fra rom- og cigarbaren. Mangfoldighe-den kunne også have et glimt i øjet, når man mødte gamle venner, eller venners gamle venner. Lige præcis det lille glimt havde Simon Kvamm også i øjet, da han sammen med Peter Sommer dirigerede rundt med publikum og Grøn Scenes mangfoldig i den forstand, at flere festivalgæster blev hevet op på scenens stilladser og Kvamm til overraskelse trak sin far og hans band på scenen. Den mangfol-dige aflsutning, rent antalsmæssigt var naturligvis til The Black Keys, som spillede højt nok til at selv folk der lå i sengene på Frederiksbjerg og andre steder kunne høre med.

Det store spørgsmål, når man blev klappet ud af festivalpladsen af de frivillige og deltog i folkevandrin-gen, der gik ”den lige vej hjem”, som De Eneste To sang, rumsterede var: Hvad var mangfoldigheden egentlig? Den var lige dér på Northside, men hvordan? ”At være forskellig om at være fælles om noget” virkede på en måde ikke helt dækkende. Med alle de forskellige mennesker på pladsen, de forskellige tilbud, de forskellige genrer af musik, som alle var fælles om, er det bedre at sige at mangfol-digheden er det, at vi er fælles om at være forskellige.

Og så lykkedes det vel at finde den, den glade mangfoldighed.

Delfinen #19838


NORTHSIDE 2015I BILLEDER

AFK TWIGS

Foto: Marie Linde Mayer

SAVAGES

LITTLE DRAGON


39

NORTHSIDE 2015GRACE JONES

DE ENESTE TO

ALT J

THE JESUS AND MARY CHAIN

Delfinen #19840

NORTHSIDE 2015

WU TANG CLAN

DIZZY MIZZ LIZZYINTERPOL


41

Hver dag træffer du masser af valg. Nogle af dem vil føles vigtigere end andre. For eksempel hvilken uddannelse skal jeg læse? Skal jeg tage et semester i udlandet i år? Og skal jeg læse en anden kandidat end min bachelor? Og så er der de valg, der bliver vigtige, selvom du måske ikke troede det. Sådan er det for mange af de studerende, som melder sig ind i en klub under Aarhus Universi-tets-Sport (AUS). I starten handler det måske kun om at forbedre kondien eller forstørre musklerne, men for de fleste bliver tiden i AUS meget mere end det. Klubberne er et sted, som giver dig nye og stærke venskaber udenfor dit studie. For nogen bliver klublivet desuden en velkommen pause fra en til tider stresset studiehverdag, mens det for andre bliver en mulighed for at udforske nye sider af sig selv som elitesportsudøver, træner eller bestyrelsesmedlem.

I AUS prioriterer vi at give dig så mange valgmuligheder som muligt, så du kan finde lige præcis den sport og den klub, der passer til dig. Derfor kan vi både lære dig at spille bold, slås med sværd, ro, flytte skakbrikker, gå på jagt, fiske, stå på hænder og meget meget mere.

Vi ved dog af erfaring, at det godt kan være svært at overskue alle disse spæn-dende valg. Derfor vil du i den kommende tid kunne møde vores klubber på studiemessen i Aulaen, samt ved Danmarks Største Fredagsbar og Idrætsdag, hvor du kan besøge klubbernes stande og deltage i turneringer. Danmarks Største Fredagsbar og Idrætsdag finder sted d. 11. september, og du kan møde klubberne fra 09-14.

Har du brug for ekstra hjælp til at træffe dit valg og blive guidet til den rette sport for dig? Så besøg Aarhus Universitets-Sports kontor i Studenternes Hus på Nordre Ringgade 3. Vi glæder os til at møde dig.

I AUS kan du gå til:• Badminton

• Basket

• Fiskeri

• Fægtning

• Skak

• Skydning

• Karate

• Jagt

• Floorball

• Gymnastik

• Svømning

• Håndbold

• Fodbold

• Volley

• Roning

• Kendskab (japansk kampkunst)

• Bridge

• Ultimate

• Læs mere om klubberne på aus.dk/medlemsklubber

MANGLER DU NOGLE FLERE GODE VENNER?Udvid dit netværk udenfor studiet med venskaber, der giver god energi til resten af hverdagen

Af Johanne la Cour, Klubkonsulent AUS

NY KLUBKONSULENT I AUSEfter to lærerige år i AUS har jeg truffet et valg om at give faklen videre til en ny Klubkonsulent, da jeg skal i praktik. Fremover vil det derfor være Nikolai An-dersen, som du vil møde på denne side samt på AUS kontor. Jeg håber at både nuværende og kommende AUS’ere vil tage rigtig godt imod ham. Tak for alle de gode oplevelser.

Delfinen #19842

i foreningsarbejde, som så mange tidligere og nuværende stude-rende har gjort indtil nu.

Denne opfordring skal forstås på trods af - og ikke på grund af - den nuværende uddannelsespolitiske linje. Som universitetsstu-derende i Danmark vil du opleve, at den udskældte Fremdriftsre-form, gennem truslen om diverse sanktioner, vil tvinge dig til at tage et antal fag hvert semester. Derudover synes retorikken der omkranser de universitetsstuderende i Danmark nærmest dagligt at kredse om, at de studerende angiveligt er “dovne” og “forkæ-lede”. Disse negative prædikater kan vi på ingen måde genkende i hverken os selv eller vores medstuderende.

Du skal vide, at vi hos Studenterrådet ved Aarhus Universitet øn-sker at arbejde for, at Aarhus Universitet fortsat kan betegnes som et universitet der tilhører den absolutte top i verden. Derfor kæm-per vi indædt imod både Fremdriftsreformen og de skræmmebille-der, der gennem de senere år synes at havet styret politikerne i de-res uddannelsespolitiske linje. Dog fl ytter vi desværre ikke bjerge på en enkelt dag eller et enkelt semester. Derfor vil også du opleve problemerne med Fremdriftsreformen og den negative retorik. Vi frygter, at det vil sætte traditionen om frivillighed og foreningsliv på Aarhus Universitet under pres. Derfor er det vigtigere nu end nogensinde at vi, de studerende, i fællesskab fortsat kæmper for at skabe et bedre universitet. Engager dig, ikke kun for din egen skyld, men også for andres.

Når støvet har lagt sig efter studiestarten, så spørg ikke, hvad stu-diemiljøet kan gøre for dig, men hvad du kan gøre for studiemiljøet.

Med ønsket om en god studiestart og et godt semester.

Velkommen til Aarhus Universitet, dette fantastiske sted.

De kommende år vil med al sandsynlighed blive en fremragende studietid. Det vil det, fordi man som ny studerende møder og læ-rer en masse nye mennesker at kende, hvilket du sikkert allerede har oplevet i løbet af RUS-ugen. Alt sammen i de smukkeste ram-mer, man kan forestille sig (Aarhus Universitet er kåret som verdens fjerde smukkeste universitet, så den er god nok!). Og når RUS-ugen er overstået, følger der undervisning absolut topklasse. Nogle af landets klogeste hoveder kommer til at belære dig om udregning af ligevægt, planeters baner eller noget helt tredje. Gode studier, gode stunder og gode vil forhåbentlig gøre de kommende år på Aarhus Universitet til en fantastisk studietid.

Det gode ved at være ny studerende er, at den første tid blot skal nydes. Hermed ikke sagt, at du skal læne dig tilbage på sofaen der-hjemme. På Aarhus Universitet er der masser af muligheder for at engagere sig i et rigt foreningsliv. Kun fantasien sætter grænser. Jeg er stødt på alt lige fra katte-foreninger til bundseriøse og fagspeci-fi kke diskussions- og foredragsklubber. Dertil kan man lægge det utal af frivillige som sørger for, at dit studie har en aktiv og social fredagsbar, hvor man kan nyde en (eller mange) øl hver fredag.

Fælles for alle studier på Aarhus Universitet er, at de har en fagråd. Et råd, som sikrer kontakten mellem de studerende og studiets samt universitetets administration. Det er med til at sørge for, at du får undervisning af højeste kvalitet. De forskellige fagråd kan som oftest kendes på navnet. Fagrådet på Psykologi-studiet hedder “Psykrå-det”, på Medicin “Medicinerrådet” og så videre. Det rige foreningsliv er især med til at gøre studiemiljøet på Aarhus Universitet mere rigt på fællesskab, faglighed og engagement. Derfor skal der herfra lyde en klar opfordring til at fortsætte de gode traditioner og engagere sig

Studenterrådets leder

Sune Koch Rønnow, Formand for Studenterrådet ved Aarhus Universitet

HVEM ER STUDENTERRÅDET

Vi arbejder aktivt for at sikre de studerendes rettigheder og forbedre vilkårene på Aarhus Universitet. Studenterrådet er dit talerør, og vi er repræsenteret på alle niveauer for at sikre størst mulig indfl ydelse for de studerende. Vi er repræsenteret i fagrådene på alle uddannelser, Studienævn, Akademisk Råd og Aarhus Uni ver-sitets bestyrelse, hvor vi gør vores indfl ydelse

gældende. Vi er desuden en del af Danske Studerendes Fællesråd, der arbejder for de studerendes vilkår på landsplan. Studenterrådet er endvidere arrangør af Danmarks Største Fredagsbar og Idrætsdag og tilbyder kurser, retshjælp, studenterhåndbog, studiekalender og andre services, der er med til at hjælpe dig godt igennem din studietid.

Studenterrådet er din organisation på Aarhus Universitet. KONTAKT OS Fredrik Nielsens Vej 2-48000 Aarhus C

Tlf.: 8715 3864Fax: 8715 3876E-Mail: [email protected]

Sekretariatet har åbent:Man-Tors: kl. 9:00-14:30Fredag: kl. 9:00 - 13:00

KÆRE NYE STUDERENDEFOTO: Jesper Rais, AU Kommunikation - Luftfoto: Jørgen Weber


43

44

Studenterrådets sider

Hvad skal der ske med universiteterne i den kommende regeringsperiode med en smal Venstre-regering og Esben Lunde Larsen i spidsen for Uddannelsesministeriet? Regeringsgrundlaget lægger op til en justering af Fremdriftsreformen, men hvordan det skal udformes vides endnu ikke. Studenterrådets budskab til regeringen er klart: Rul Fremdriftsreformen tilbage!

HVAD SKAL DER SÅ SKE NU?

Af Sana Mahin Doost, medlem af Forretningsudvalget hos Studenterrådet ved Aarhus Universitet

fortsat have et økonomisk incitament til at tvangstilmelde de studerende, hvorfor en delvis tilbagerulning af reformen ikke vil betyde meget i praksis. Allerede efter sommerferien skal forligsparterne igen mødes og se, hvordan de ’uheldige’ dele af reformen kan genoprettes. Men det er ikke nok! Studenter-rådets budskab er klart: Rul Fremdriftsreformen tilbage.

Selvom det er glædeligt, at reformen skal til et tiltrængt ef-tersyn, giver andre udmeldinger fra regeringen allerede nu anledning til bekymring. Visionen om at sikre elitestuderende vil betyde eliteniveauer på universiteterne. Tanken om at ud-fordre og dygtiggøre de bedste studerende er i sig selv rigtig fin. Dog mener vi, at den bedste løsning for Danmarks univer-siteter vil være at løfte det generelle kvalitetsniveau, for alle studerende. En favorisering af elitestuderende vil ikke gavne andre end en den lille gruppe studerende. Vi ser hellere, at grundlaget for universiteternes økonomi sikres, da det er må-den, hvorpå alle studerende sikres høj kvalitet og faglighed.

Regeringsperioder er på mange måder ligesom letbanebyg-gerier – før eller siden får de en ende. Når jeg ser ud på Nør-rebrogade, er det dog vanskeligt at se enden på de mange rystelser og støjgener, men målet står klart: Bedre og grøn-nere offentlig transport, der binder Aarhus sammen.

Visionen om bedre uddannelser og dygtigere universitetsstu-derende er vi alle enige om. Men vejen dertil synes fortsat at være rodet, støjende og til gene for både de studerende og universiteterne. Hvis den nye regering lytter til studenterbe-vægelsernes budskab om, at trække fremdriftsreformen fuld-kommen tilbage og sikre universiteternes finansieringsgrund-lag, er der dog håb for, at de værste gener kan afhjælpes. Vi opfordrer derfor indtrængende den nye regering til at viske tavlen ren. En ting er dog helt sikkert. Studenterrådet ved Aarhus Universitet vil kæmpe for de studerendes interesser, uanset om regeringsfarven er rød eller blå.

Når jeg kigger ud af mit vindue på Parkkollegiet på Aarhus Universitet ser jeg et ufærdigt letbanebyggeri. Et byggeri, der støjer og vækker mig tidligt hver morgen. Det er svært at fore-stille sig, hvordan den rodede byggeplads skal resulterer i et topmoderne transportmiddel, der skal binde Aarhus endnu tættere sammen. Visionen om en uddannelsessektor i top-klasse har været på politikernes dagsorden længe, men ud-formningen er på mange måder ligesom byggepladsen. Rodet og støjende.Fremdriftsreformen, der rev tæppet væk under universiteterne og de studerende var et forfejlet forsøg på at optimere vores uddannelsessystem. Visionen om at skabe den mest uddannede og kvalificerede generation synes at være tabt på gulvet med en rigid reform, der vareliggør vores uddannelser, sparker de studerende igennem deres studietid og værst af alt sænker kvaliteten. Ønsket om højere kvalitet, bedre og sikker finansiering og tid til fordybelse blev ikke op-fyldt i den forrige regeringsperiode, da den mest udskældte reform nogensinde kom i vejen.

Men hvad så nu? En mindretalsregering, bestående af et svækket Venstre, støttepartierne i Dansk Folkeparti, Liberal Alliance samt Det Konservative Folkeparti, skal i den kom-mende regeringsperiode sætte deres præg på uddannelses-politikken og leve op til visionen om pragtbyggeriet, der bin-der det hele bedre sammen. Men hvordan skal det så foregå?

Med Esben Lunde Larsen i spidsen som uddannelsesminister skal Venstre-regeringen leve op til sine valgløfter om at løsne Fremdriftsreformen op, ved at afskaffe henholdsvis tvangstil-meldinger og tvangsmerit. Venstre udmeldte under valgkam-pen, at målet om fremdrift på 4,2 måneder er det samme, og at den økonomiske hammer skal falde, hvis universiteterne ikke opfylder kravene. Dog skal ansvaret tilbage til universiteterne og de studerende, men hvordan det skal kunne lade sig gøre i praksis, med samme mål om fremdrift og økonomisk pisk, kan vi hos Studenterrådet kun gisne om. Universiteterne vil

Delfinen #19844

Studenterrådets sider

HVAD SKAL DER SÅ SKE NU?

FOTO: Jesper Rais, AU Kommunikation


45

Vores håb er, at man fra politisk side vælger at fjerne refor-men fuldstændig og i stedet overlader opgaven til univer-siteterne. Det skal ses i forlængelse af, at der de seneste år, inden Fremdriftsreformen, allerede var et konstant fald i studietiden. Der er behov for tillid til, at de lokale fagmiljøer og kollegiale organer forsat kan løfte uddannelseskvaliteten og studieaktiviteten på de danske universiteter.

Tiden vil vise om den nye regering er villig til droppe detail-styringen af universiteterne og sikre en stabil finansiering til frie initiativer indenfor uddannelse og forskning. De faglige miljøer skal kunne koncentrere sine ressourcer om at skabe forskning og uddannelse af højest mulige kvalitet. Ikke blot administrere resultatet af en ufleksibel detailstyring.

I det kommende semester igangsættes den fulde implemen-tering af Fremdriftsreformen på de danske universiteter. Alle studerende underlægges reformens regler og dermed også dens allerede synlige konsekvenser. Alle studerende skal følge fag svarende til 30 ECTS-point hvert semester samt gå til eksamen i samtlige fag. Det betyder, at det bliver umuligt at sænke studieaktiviteten, hvis der er sygdom i familien, hvis man får et studierelevant arbejde eller hvis man dumper en eksamen og derfor har svært ved at følge fagene det efterfølgende semester. Fremdriftsreformen kommer altså til at få store konsekvenser for den enkelte studerende og medfører med al tænkelig sandsynlighed stigninger i frafald og antallet af reeksamener.

Fremdriftsreformen er i dens form desværre symptomatisk for de seneste års uddannelsespolitiske styring af de danske universiteter. Beslutninger, der traditionelt er blevet taget tæt på de faglige miljøer og i samarbejde med aftagere af fær-diguddannede kandidater, er i stigende grad blevet reguleret fra Uddannelsesministeriets lokaler. Denne detailstyring af universiteterne gør det svært at skabe stærke forsknings-miljøer og høj uddannelseskvalitet, fordi de, der kender til udfordringerne, ikke er dem, der udtænker løsningerne.

Den nye regering har allerede annonceret, at den vil gen-nemse og evaluere fremdriftsreformen tidligere end planlagt.

46

Repræsentanter i bestyrelsen

Et nyt semester står for døren. Et semester, hvor den udskældte

Fremdriftsreform skal endeligt implementeres for samtlige studerende

på de danske universiteter. Imidlertid har den nye Venstre-regering annonceret,

at de vil gennemse og evaluere reformen. Forhåbentlig resulterer det

i, at man fra politisk side indser, hvilke vidtrækkende og negative konsekvenser

Fremdriftsreformen har for de studerende og bestandigt fjerner den fra det

uddannelsespolitiske landkort.

Af Sarah Junge og Andreas Birch Olsen

NYE POLITISKE SIGNALER

46

Sarah Junge og Andreas Birch Olsen er valgte studenterrepræsentanter i Aarhus Universitets bestyrelse og studerer henholdsvis Statskundskab og Filosofi. Bestyrelsen er det øver-ste organ på universitetet og træffer de overordnede strategiske og øko-nomiske beslutninger. Der er 11 med-lemmer af bestyrelsen: to studerende, to videnskabelige medarbejder, en fra det administrative personale samt seks eksterne medlemmer.

FOTO: Jesper Rais, Aarhus Universitet

Delfinen #19846

Vores håb er, at man fra politisk side vælger at fjerne refor-men fuldstændig og i stedet overlader opgaven til univer-siteterne. Det skal ses i forlængelse af, at der de seneste år, inden Fremdriftsreformen, allerede var et konstant fald i studietiden. Der er behov for tillid til, at de lokale fagmiljøer og kollegiale organer forsat kan løfte uddannelseskvaliteten og studieaktiviteten på de danske universiteter.

Tiden vil vise om den nye regering er villig til droppe detail-styringen af universiteterne og sikre en stabil finansiering til frie initiativer indenfor uddannelse og forskning. De faglige miljøer skal kunne koncentrere sine ressourcer om at skabe forskning og uddannelse af højest mulige kvalitet. Ikke blot administrere resultatet af en ufleksibel detailstyring.

I det kommende semester igangsættes den fulde implemen-tering af Fremdriftsreformen på de danske universiteter. Alle studerende underlægges reformens regler og dermed også dens allerede synlige konsekvenser. Alle studerende skal følge fag svarende til 30 ECTS-point hvert semester samt gå til eksamen i samtlige fag. Det betyder, at det bliver umuligt at sænke studieaktiviteten, hvis der er sygdom i familien, hvis man får et studierelevant arbejde eller hvis man dumper en eksamen og derfor har svært ved at følge fagene det efterfølgende semester. Fremdriftsreformen kommer altså til at få store konsekvenser for den enkelte studerende og medfører med al tænkelig sandsynlighed stigninger i frafald og antallet af reeksamener.

Fremdriftsreformen er i dens form desværre symptomatisk for de seneste års uddannelsespolitiske styring af de danske universiteter. Beslutninger, der traditionelt er blevet taget tæt på de faglige miljøer og i samarbejde med aftagere af fær-diguddannede kandidater, er i stigende grad blevet reguleret fra Uddannelsesministeriets lokaler. Denne detailstyring af universiteterne gør det svært at skabe stærke forsknings-miljøer og høj uddannelseskvalitet, fordi de, der kender til udfordringerne, ikke er dem, der udtænker løsningerne.

Den nye regering har allerede annonceret, at den vil gen-nemse og evaluere fremdriftsreformen tidligere end planlagt.

46

Repræsentanter i bestyrelsen

Et nyt semester står for døren. Et semester, hvor den udskældte

Fremdriftsreform skal endeligt implementeres for samtlige studerende

på de danske universiteter. Imidlertid har den nye Venstre-regering annonceret,

at de vil gennemse og evaluere reformen. Forhåbentlig resulterer det

i, at man fra politisk side indser, hvilke vidtrækkende og negative konsekvenser

Fremdriftsreformen har for de studerende og bestandigt fjerner den fra det

uddannelsespolitiske landkort.

Af Sarah Junge og Andreas Birch Olsen

NYE POLITISKE SIGNALER

46

Sarah Junge og Andreas Birch Olsen er valgte studenterrepræsentanter i Aarhus Universitets bestyrelse og studerer henholdsvis Statskundskab og Filosofi. Bestyrelsen er det øver-ste organ på universitetet og træffer de overordnede strategiske og øko-nomiske beslutninger. Der er 11 med-lemmer af bestyrelsen: to studerende, to videnskabelige medarbejder, en fra det administrative personale samt seks eksterne medlemmer.

FOTO: Jesper Rais, Aarhus Universitet

FOTO: Lars Kruse & Maria Randima, AU KommunikationFOTO: Lars Kruse & Maria Randima, AU Kommunikation

47

Nyt fra Studenterrådet

KALENDER FOR STUDENTERRÅDETS KOMMENDE BEGIVENHEDER:Studiemesse: 31/8 - 2/9

■ Studiemessen er en årligt tilbagevendende begivenhed i universitetets aula og vandrehal, som varer tre dage. Her giver et hav af virksomheder, organisationer og foreninger gode tilbud på ting, der ofte er behov for, når man lever på en SU. Første øl eller vand er gratis i lounge-området i Solgården. Endelig vil der være en masse aktivite ter, herunder quizzer og konkurrencer. Glæd dig!

Danmarks Største Fredagsbar og Idrætsdag: 11/9

■ Danmarks Største Fredagsbar og Idrætsdag er den måske fedeste dag på året i universitetsparken. Formiddagen går med idrætsaktiviteter, hvor du og dine venner kan tilmelde jer som hold i en masse idrætsgrene, fx fodbold, volley eller hockey. Om aftenen er der stor fest i parken, hvor bl.a. Turboweekend og Scarlet Pleasure vil give koncert. Det koster ikke noget at deltage, men konceptet drives af, at de studerende køber øl og vand i barerne. Vi opfordrer derfor de studerende til ikke at medbringe egne drikkevarer hjemmefra. Du køber øllen, vi giver festen!

Fagrådshyttetur: 2/10-4/10

■ Den første weekend i oktober tager Studenterrådet ved Aarhus Universitet på hyttetur sammen med alle vores fagråd. Det bliver en hyggelig weekend, hvor der er transport, mad og overnatning. Alt sammen for kun 150 kroner.

Du kan læse mere om begivenhederne ved at tilmelde

vores side dig på Facebookeller på

Studenterrådets hjemmeside sr.au.dk.


47

www.stakbogladen.dkfølg os på facebookStudenternes Hus

Fredrik Nielsens Vej 4tel 86128844

[email protected]

Naturfag, bygning 1530tel 86128744

[email protected]

Birk StudieboghandelBirk Centerpark 15

tel [email protected]

www.studieboghandel.dk

rabatten gælder på alle

studiebøger-husk lige det, når du tjekker bogpriser ;-)

Stakbogladen sælger bl.a.bøgerne til dit studiumbøger om studieteknikordbøgerlæsestativerpaperbacksstudiekalenderebrevordnereringbindregistrefanebladeelastikmapperstandardblokkekollegieblokkeskriveredskaberhulapparaterhæftemaskinerlommeregnereblækpatronerprinterpapir

I Stakbogladen kan duPrinte eller kopiere dine opgaver i sort eller farvefå indbundet dine opgaver i spiralryg

eller limrygblive udsat for de mest fantastiske tilbud

på bøger og papirvarer

•••••••••••••••••••

•

•

•

Køb dine studiebøger

i vores webshop

eller besøg os i forretningen

- og det var 10% studierabat

der blev trukket fra den oplyste pris, Ikk’?

Stakbogladen- viden i stakkevis

10%studierabatfratrækkes bogens pris

Delfinen #198

Documents

Transcript of Delfinen #198