Støttet af Arbejdsmiljøforskningsfonden

- Konklusion og opsamling

DEBATMØDE

SIDE 2

FORFATTERE:

Seniorkonsulent

Henrik Vejen Kristensen

Technologisk Institut, Arbejdsliv

Faglig leder

Eva-Carina Nørskov

Technologisk Institut, Arbejdsliv

Seniorforsker

Steffen Foss Hansen

Danmarks Teknologiske Universitet, Miljø

Marts 2013

Finansieret af Arbejdsmiljøforskningsfonden

SIDE 3

Konklusion

Den 1. februar 2013 var 50 engagerede deltagere fra virksomheder,

brancheorganisationer og forskningsverdenen samlet på Teknologisk Institut til et

debatmøde om:

”Hvordan sikres arbejdsmiljøet på arbejdspladser med nanomaterialer?”

På mødet blev resultaterne af arbejdsmiljøforskningsprojektet VITAL nano

præsenteret og debatteret. Resultater og anbefalinger fra VITAL nano kan findes i

debatpjecen, som kan downloades via http://www.teknologisk.dk/projekter/projekt-

vitalnano/31008?cms.query=vital. Her vil man ligeledes finder kopier af de forskellige

præsentationer som blev holdt på dagen.

Debatmødet var præget af en engageret og konstruktiv dialog mellem deltagere,

oplægsholdere og et veloplagt panel. Hovedkonklusionerne fra dagen, og en

tematisering af spørgsmål og svar, er præsenteret nedenfor:

KONKLUSIONER FRA DEBATMØDET

1. Der er behov for at støtte opbygningen af kompetence til at håndtere

nanomaterialer sikkert ude på arbejdspladserne. Debatpjecen giver en

række anbefalinger og bud på virkemidler, som kan støtte denne

udvikling!

2. Den toksikologiske forskning er nu så tydelig og robust, at man

regulatorisk bør handle proaktivt for at minimere eksponering for

nanopartikler i arbejdsmiljøet.

3. Hvis vi skal sikre alle arbejdspladser - også de virksomheder som ikke

har så mange ressourcer - er der behov for nogle mere kraftige signaler

fra de regulerende myndigheder samt vejledning og støtte fra

brancherne.

SIDE 4

Anbefalinger og opfølgning

Anbefalinger som kom ud af VITAL nano blev præsenteret på debatmødet og kan groft

sagt inddeles i tre områder: Regulering og branchevejledning (rød), Virksomheder og

AMO (blå) og forskning og undervisning (grøn):

Generelt var der mange positive tilkendegivelser fra deltagere og panel med en

interesse for at følge op på debatpjecens anbefalinger.

SIDE 5

Under og efter debatmødet er der iværksat nye tiltag og bestræbelser i regi af de

relevante parter, som understøtter anbefalingerne: 1, 2, 3, 4, 6, 7 og 8. Herunder:

Tema om risikovurdering og foranstaltninger til forebyggelse ved arbejde med

nanomaterialer under udarbejdelse på Arbejdstilsynets hjemmeside.

Interessetilkendegivelser fra brancherne om udvikling og opdatering af

vejledningsmateriale samt udvikling af vejledende referencer inden for BAR BA

og I-BAR.

I regi af Teknologisk Institut og DTU Miljø er startet en dialog om udviklingen af

et efteruddannelsestilbud til AMO-repræsentanter, miljøkoordinatorer,

undervisere, tilsynsførende og andre interesserede vedr. definitioner, regulering

og risikohåndtering på arbejdspladsen.

I regi af ’Dansk Center for Nanosikkerhed’ er der iværksat tiltag til at udvikle

værktøjet: NanoSafer 2.0 som støtte til AMO-arbejde med APV og

risikohåndtering. Tiltaget kan understøtte anbefaling 6 og 7.

Anbefalingerne er fuldt udfoldet med baggrund og debatoplæg i Debatpjecen:

”Virkemidler til håndtering af nanomaterialer”.

SIDE 6

Spørgsmål og kommentarer

I de nedenstående afsnit gengives et resume af spørgsmål og kommentarer fra

deltagere, oplægsholdere og panelet.

Erhvervsudvikling og konkurrenceevne

Spørgsmål fra deltagerne: Har I set mange virksomheder, som helt fravælger at

anvende nanoteknologier i jeres forskning?

Svar fra oplægsholdere: Vi har set nogle eksempler på virksomheder, som fravælger

at forfølge muligheden for at opnå konkurrencefordele ved brug af nanomaterialer og

nanoprodukter pga. usikkerheder omkring arbejdsmiljø, regulering og markedets

fremtidige reaktioner.

På trods af de forskelligartede handlinger og tiltag, der er identificeret i

undersøgelsen, kan man konkludere på tværs af undersøgelsen, at de færreste

virksomheder har vished og tryghed omkring anvendelsen af nanomaterialer.

Kommentar fra deltager: Vi deltager i et EU-projekt, hvor vi ser på toksiciteten af

nanomaterialer, som skal bruges til understøttelse af forsikringsselskabers

risikovurdering. Her kan der opstå en udfordring for virksomheder i USA, som

arbejder med nanomaterialer, fordi forsikringsselskaberne er tilbageholdende med at

forsikre dem.

Praksis på arbejdspladserne

Spørgsmål fra deltagerne: I fortæller, at man i virksomhederne tager fat om de lavt

hængende frugter og de nederste niveauer i kontrolhierarkiet. Men har I fundet

resultater, for eksempelvis praksis i laboratorier, hvor man går over til at bruge

rentrums teknologier - handskebokse osv.? Hvordan skal det forstås?

Svar fra oplægsholdere: Resultaterne fra Vital nano viser, at mange virksomheder

fokuserer på brug af personlige værnemidler. Vi ser nogle eksempler på

adfærdsbegrænsninger og afskærmning, men næsten ingen eksempler på

SIDE 7

implementering af nye tekniske sikkerhedsforanstaltninger og eliminering af

materialer.

Undersøgelsen viser, at virksomhederne på tværs af de forskellige brancheområder

har en lang erfaring fra VOC’er, kemikalier, slibestøv mv., men der er usikkerhed og

en manglende vished, om de kan bruges til håndtering af nanomaterialer. Der er

stadig en række spørgsmål omkring, hvilke reference og erfaringer der er de rigtige at

bruge. I nogle tilfælde har man slet ikke overvejet, at erfaringer fra tidligere indsatser

kan være et godt udgangspunkt for en forebyggende indsats.

Undersøgelsen viser yderligere, at Små og Mellemstore Virksomheder er hyppigere

forekommende i gruppen af virksomheder hvor ”ingen tiltag/ingen handlinger

iværksat”, mens større virksomheder med flere ressourcer og længere erfaring med

løsning af lignende arbejdsmiljøudfordringer har større kapacitet til risikohåndtering,

vidensøgning mv.

Kommentar fra deltagere: I nævner et eksempel på, at man nogle steder bruger

almindelige sanser som lugte- og smagssansen til at detektere nanopartikler i

arbejdsmiljøet. Det kender vi godt.

Svar fra oplægsholdere og panel: Det er rigtig, at vi har set det i undersøgelsen. Det

er dog generelt set ikke en god strategi at bruge, da mange nanopartikler ikke lugter,

og det oftest er andre partikler i luften, man kan lugte - eksempelvis ved

udstødningsgasser ol. Generelt set ved vi, at mange giftige stoffer og materialer ikke

lugter eller lammer lugtesansen.

Spørgsmål fra deltagere: Hvem er det egentlig, som gør opmærksom på, at der kan

være risici/problemstillinger på virksomhederne. Er det autoriserede påbud og

regelarbejde, der rammer virksomhederne. Vi oplever tit, at det er rådgiverne eller en

videnperson på kemi, som på virksomhederne råber op: ”Hey, her er et problem” og

på den måde tilføjer virksomhederne noget viden. Har I interviewet rådgiverne?

Svar fra oplægsholdere: Vi har interviewet et par rådgivere, men ikke ret mange.

Vores vurdering er, at ikke særlig mange rådgivere i Danmark har tilstrækkelig viden

og en regulatorisk ramme for at yde arbejdsmiljørådgivning på området.

SIDE 8

Sikkerhedsdata og kommunikation

Spørgsmål fra deltagere: Ved fabrikanterne ikke, om der er nanomaterialer i deres

produkt? Jeg er klar over, at der kan være agenturer mv., som ikke ved det. Men helt

tilbage i første led hos producenten, ved de det der?

Svar fra oplægsholderne: I undersøgelsen har vi ikke interviewet producenterne af

nanomaterialer (de er hjemboende i udlandet) eller agenturer. Fokus har været på de

danske virksomheder, som anvender materialerne, og hvilken information de får

leveret med materialerne/produkterne, og hvordan de kommunikerer dette til

medarbejdere, kunder mv. Vi ved fra litteraturen og andre undersøgelser, at MSDS

data er et problem. Det er dog vores opfattelse, at producenterne der laver

grundsubstansen ofte godt ved det.

Kommentarer fra deltagere: Flere deltagere tilkendegiver, at de har svært ved at få

de nødvendige oplysninger fra deres leverandører af nanomaterialer. En deltager

udtaler, at deres erfaringer er, at folk ikke helt ved, hvad nano er. De oplever det hos

kunder og hos os dem selv. Hvis det er nano - så vil de ikke røre det.

Uddybning fra oplægsholdere: Når vi ser på de danske virksomheders kommunikation,

er vi ikke stødt på eksempler, hvor virksomheder selv har givet nano-prædikatet en

særlig plads i produktblade eller lignende. Der findes dog eksempler. I undersøgelsen

har vi set meget lidt kommunikation - snarere tværtimod har vi set meget lidt lyst til

at navngive et produkt som et nanoprodukt. Nogle virksomheder vil ikke skrive det,

fordi alene navnet ’nano’ skaber nogle reaktioner.

Kommentar fra deltagere: Nogle bruger usikkerhederne omkring definitionen af

nanomaterialer, og det at der ikke er vedtaget en fælles definition til at gemme sig

bagved - for ikke at gøre noget. Pas på at forskelligheden i definitionen kommer til at

skygge over det at gøre noget.

SIDE 9

Regulering

Spørgsmål til panelet: Hvordan skal vi regulere dette område?

Kommentarer fra panelet:

Dansk Industri (DI): Det er DI’s grundholdning, at det er EU-reguleringen, vi skal

anvende. Vi ønsker ikke, at danske virksomheder skal underlægges en national

definition og få en dårligere konkurrencemulighed.

Det Nationale Center for Arbejdsmiljø (NFA): Vi er enige i en EU tilgang, men synes på

den anden side, at NANO skal reguleres nu, når vi nu ved, at det er farligere, at

indånde nanopartikler end de tilsvarende større partikler. Det er absolut topprioritet at

få en specifik regulering af nanomaterialer.

Bygge-, Anlæg- og Trækartellet (BAT): Vi mener ikke, at Danmark har været tidligt

ude. Tværtimod mener vi, at vi har været ret langsomme til at handle på den viden

(og på trods af de usikkerheder), som er kommet frem. Der er behov for, at alle

aktører skal løfte opgaven sammen. Det er på tide, at Arbejdstilsynet skal på banen

med udmeldinger på området.

Arbejdstilsynet (AT): Området er allerede dækket af regulering i dag. Det er faktisk

allerede omfattet af regler. Eksempelvis bekendtgørelse af stoffer og materialer som

stiller krav om at arbejdsgivere skal sikre, at der laves en kemisk

arbejdspladsvurdering - eksponering, varighed for udsættelse mv. - og ud fra det skal

man se, hvad man kan gøre - substituere, lukkede områder, som arbejdsgiver har

man pligt til at handle. sagt, så arbejder AT på at informere yderligere om dette på

Arbejdstilsynets hjemmeside.

Spørgsmål fra deltagere: Min erfaring viser mig, at det er regler, der tæller. Tænk

hvis alle de midler som gives til forskning blev brugt til at omsætte til handling og

regelarbejde? Hvor lang tid vil der gå, til der bliver pakket en kuffert og rejst til EU og

gjort noget ved det - ”Do it”?

Kommentar fra deltagere: Man vil ikke rette selve REACH, men man vil ændre

bilagene til at karakterisere nanomaterialer, toksicitet mv. Det kan gøres ved en

relativ nem proces. Hvis det var hele REACH - så ville det vare 10 år, fordi det skal

igennem kommissionen osv. Generaldirektoratet vedr. arbejdsmiljø har igangsat et

arbejde, og i marts og april kommer nyt i forhold til arbejdsmiljø og nanomaterialer.

SIDE 10

Kommentarer fra panelet: Vi kan ikke regulere EU uden videre. Det er rigtigt, at det

er omfattet af eksisterende lovgivning, men hvis det er så komplekst og kompliceret,

så man ikke ved, hvordan man anvender det, så må man i gang på andre måder.

Miljøstyrelsen forbereder et nano-register i Danmark med, men der har man glemt de

professionelle slutbrugere. Det er ærgerligt.

Det amerikanske arbejdsmiljøinstitut (NIOSH) synes, de havde tilstrækkelig viden til

at opstille vejledende grænseværdier for TiO2 og karbon nanorør, så det kan vi vel

også i Danmark?

Man må række ud til det, der virker - det eksisterende lovgivningssystem og

vejledende system.

Det her område må vi sætte fokus på i tilsynet, men der er grænser for, hvad et

menneske kan rumme på et tilsyn. Ved tilsyn kigger man også på, om AMO er aktiv,

har de beredskab, og har de kompetencer til at håndtere det?

SIDE 11

Vejledning og uddannelse

Kommentar fra panelet: Jeg var faktisk meget overrasket over, at de redskaber som

skal bruges i arbejdsmiljøarbejdet i virksomhederne; APV og brugsanvisninger, ikke

slår mere ud i undersøgelsen. Løsningen skal findes i det, vi har - de skal bruges, men

selvfølgelig med særlig øje for de særlige forhold som gælder nano.

Kommentar fra panelet: Vi har et meget etableret systemet, blandt andet BAR-

vejledningerne - det er det, der skal videre arbejdes med.

I I-BAR har vi for tre-fire år siden sat gang i udviklingen af et risikovurderingsværktøj,

Nanosafer, og en stor branchevejledning. Den er et udtryk for den viden, der var

tilgængelig på det tidspunkt. Industriens Branchearbejdsmiljø og Grafisk BAR er parat

til at tage fat på arbejdet igen. Det står i hvert fald klart, at man for hvert

produktområde og brancheområde skal definere sin vejledning mv. Man er nødt til at

være meget konkret på det præcise produkt/proces – hvad gælder her? Det bliver et

rigtig stort arbejde at komme i gang med dialog om denne problematik.

Kommentar fra deltagere: Nanomaterialer i dag er reguleret, for de hører under stof

og kemikalielovgivningen. Problemet opstår, fordi nanomaterialer ikke er eksplicit

nævnt, og der er en del ting, man ikke ved.

Mit forslag er, at der hvor man ved noget - og man ved faktisk, at eksisterende

reduktionsmetoder og tekniske værnemidler som indkapsling og filtrering virker

effektivt på små partikler - der kan man handle. Vi kan nedsætte eksponeringen

væsentligt - så hvorfor ikke starte der?

Kommentarer fra panelet: Nanomaterialer kan optræde i mange forskellige former og

scenarier - eksempelvis kulstofnanorør i sin rene form - eller kulstofnanorør i en

mobiltelefon. Man er nødt til at være meget specifik i sin kommunikation.

Vi skal uddanne virksomhederne til, at de skal de opsøge information, når de er i tvivl.

SIDE 12

KONTAKT:

Seniorkonsultent

Henrik Vejen Kristensen

Teknologisk Institut

Center for Arbejdsliv

hvk@teknologisk.dk

+45 7220 2636

Seniorforsker

Steffen Foss Hansen

Danmarks Teknologiske Universitet

Institut for Vand og Miljøteknologi

sfha@env.dtu.dk

+45 4525 1593