Danmarks Biblioteker nr. 5, 2012

Ørestad Bibliotek – et minimalistisk kraftcenterFyn: 47% er ikke-brugere • Ingen e-adgang uden kvalitetsvurdering • Anmeldelse:

Ørestad Bibliotek • Hjørring interview: Hvordan skabes et ungt bibliotek? • Gentofte

tilbyder UNGE-vejledning • Statistik 2011 • DDB mm - er der en rød tråd? • eKurser.nu

Leder: Stop den digitale panik

Nr 5. 2012BIBLIOTEKER DANMARKS

Forside: Landets nyeste bibliotek, Ørestad Bibliotek – et kombi-neret folke- og skolebibliotek – blev indviet den 7. juni.Foto: Johan Fournaise

Danmarks Biblioteker Et biblioteksmagasin16 årg., nr. 5, august 2012

Udgiver/AdresseDanmarks Biblioteksforening Farvergade 27DDK-1463 København K Telefon: 33 25 09 35 e-mail: [email protected] www.db.dk

RedaktørHellen Niegaard ([email protected]), ansvarsh.

Medieudvalget er rådg. f. magasin og hjemmeside: Andrew Cranfield, Inger Skamris, Michael Hartz Larsen, (webred. for DBs hjemmeside), og Hellen Niegaard (magasinredaktør).

Kommende numre af Danmarks Biblioteker Nr. 6: 15.9. 2012

Tidligere numre og artiklerSe www.danmarksbiblioteker.dk

AnnoncerFormater og priser: www.db.dk, publikationer

Grafisk produktionStæhr Grafisk

TrykCS Grafisk A/S

Oplag2.033

ISSN nr.: 1397-1026

AbonnementsprisFor medlemmer kr. 300,- For ikke-medlemmer kr. 650,-Studerende ved Danmarks Biblioteksskole kr. 60,-

Danmarks Biblioteksforenings ForretningsudvalgVagn Ytte Larsen (A) Odsherred, formand Hanne Pigonska (V) Odsherred, 1. næstformand Kirsten Boelt, publikumschef, Aalborg Bibliotekerne, 2. næstformandHenrik Olsen (A), Ishøj Steen B. Andersen (A), Århus Jørn Rye Rasmussen (F), Silkeborg Henrik Vestergaard (V), Århus Tine Vind, afdelingschef for kultur-, idræts- og fritidsområdet i Lyngby-Taarbæk Kirsten Westh, HK Kommunal, Fmd. Biblioteksudvalget Lars Bornæs, bibliotekschef i Silkeborg Kommune

Vagn Ytte Larsen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening

LEDER

STOP DEN DIGITALE PANIK

I forsommeren var der i medierne en voldsom debat om, hvad bibliotekerne skal stille

til rådighed for borgerne, når det gælder digitale materialer som f.eks. e-bøger. Det fik

Danmarks Biblioteksforening til at gå ud i offentligheden med en opfordring til alle spil-

lere om at stoppe den digitale panik, som jeg synes, der var tendens til. Og vi har derfor

taget initiativ til at samle alle interessenter herunder kulturminster Uffe Elbæk, så vi kan

finde nogle fornuftige løsninger. Modeller, der både sikrer kunstnerne en rimelig ind-

tjening samtidig med, at borgerne har en rimelig adgang til biblioteksmaterialerne. Den

proces er vi ved at planlægge, så vi kan få alle parter med og i fællesskab få formuleret

nogle innovative og fremtidsrettede bud på, hvordan vi finder løsninger i en trængt of-

fentlig økonomi.

Sagen startede, da Bibzoom relancerede deres onlinetilbud og reklamerede med gratis

adgang til mange millioner musiknumre. Reaktionerne var kraftige. Pladeselskaber tru-

ede med at trække sig, og der blev stillet spørgsmålstegn ved Bibzoom-forretningsmo-

dellerne ligesom musikere stillede spørgsmål om, hvordan deres musik pludseligt var

blevet gratis tilgængelig. Men lad mig her benytte lejligheden til slå fast, at Bibzoom ik-

ke er en gratis ydelse, men en skatteborgerbetalt ydelse, som de kommuner, der er til-

meldt, stiller til rådighed for deres borgere. Så både pladeselskaber og kunstnere bliver

betalt.

Bibliotekerne er ikke og skal heller ikke være konkurrenter til kommercielle aktører. Fol-

kebibliotekerne er i følge biblioteksloven forpligtede til at give borgerne adgang til alle

typer materialer, fysiske som digitale. Med loven sikres alle en fri og lige adgang til ma-

terialer og informationer, som det er helt essentielt, at alle i vidensamfundet kan få ad-

gang til. Bibliotekets rolle er netop at sikre alle borgere adgang til viden og information,

som en forudsætning for et demokratisk samfund.

I den forbindelse er der vel næppe heller den store uenighed om, at udbuddet af digita-

le tilbud vil vokse fremover, og hvis bibliotekerne fortsat skal være et relevant tilbud for

borgerne, er det bydende nødvendigt, at der også fremover forefindes et tidssvarende

digitalt bibliotekstilbud til borgerne.

Lad mig gentage det, som jeg hen over sommeren har sagt til flere medier. Det handler

om bibliotekernes fremtidige service, der bør have samme kvalitet som hidtil, og om

hvad borgerne skal sikres adgang til i et demokrati som vores. Vi ser derfor frem til, at al-

le møder op og bidrager til fælles drøftelser og til spiselige løsninger for alle parter.

Alt sammen for at sikre den fortsatte udvikling i vidensamfundet, og det kræver biblio-

teker!

Spritny Nan Dahlkild anmeldelse 10-12

Bibliotek og unge går nye veje i Gentofte 26-27

2 Stop den digitale panik

4 Fokus på ikke-brugere på FynSteffen Nissen

5 Ingen e-adgang uden kvalitetsvurdering!Lise Vandborg

5 Formidling i kort formatSusanne Lund Mikkelsen

6 150-års biblioteksjubilæum i Randers

7 Poesi, ro og rock n’roll på Roskilde FestivalenPernille Cameiro Juel

8 Ørestadens nye kraftcenter åbnet i juniHellen Niegaard

10 Ørestad Bibliotek - en del af byens rumNan Dahlkild

13 Frederiksberg: Mod et bibliotek i superligaenMorten Jung

14 DanBib, bibliotek.dk, DDB og det nationale udbud - er der en rød tråd?Mogens Brabrand Jensen

15 Hvad sker der i Kulturstyrelsen?Hellen Niegaard

16 Landets mest benyttede kulturtilbud

17 Statistik 2011Kirsten Brun

20 Et ungt bibliotek – Walking the Library undersøgelse i HjørringPer Drustrup Larsen

22 Hvad skaber et godt og ungt bibliotek?Interview med bibliotekschefen i HjørringHellen Niegaard

25 eKurser.nu - en vigtig brik i bibliotekernes læringsindsatsSara Jørgensen

26 UNGE-vejledning på biblioteket!?Hellen Niegaard

28 Fra bruger og bibliotekar til gæst og værtCarl Gustav Johannsen

29 Bibliotekerne set gennem værtskabelige brillerMarianne Hvid

30 Performative rum for begyndereFinn Petersen

INDHOLD

Velkommen tilbage fra sommerlandet og til læsning om store ambitioner for og forventninger til Ørestad City’s nye

bibliotek. Danmarks Biblioteker rapporterer om indvielse og indretning. Også Frederiksberg Kommune har store vi-

sioner. Hvilke, røber kulturudvalgsformand Morten Jung (B) i sin kommentar om brugerinvolvering og fokus hen

imod ’et hovedbibliotek i superligaen’.

Sommertid er tid til DB’s store Statistikoversigt udarbejdet af Kirsten Brun. Hvorfor bruger man ikke biblioteket? Og

hvad mener ikke-brugere om biblioteker i det hele taget? Fyn undersøger Non-Users og deres holdninger – tanke-

vækkende læsning. Ligesom undersøgelsen Walking the Library i Hjørring med de mange unge brugere. Bladet in-

terviewer Hjørrings bibliotekschef Benthe Hansen om unge, attraktionen ’det røde bånd’ og arbejdet med en ny bib-

liotekskultur.

Nye værtsroller: Aalborg står på hovedet for brugerne 28-29

I omtalen af det nye Ørestad Bibliotek s. 9 citeres Jens Steen Andersen,Københavns Biblioteker. Ved redaktionens afslutning modtog bladet dennetriste besked fra København: ”Det er med stor sorg, at vi må meddele, atbiblioteksfaglig chef for Københavns Biblioteker og chef for KøbenhavnsHovedbibliotek Jens Steen Andersen er sovet stille ind efter længere tidskræftsygdom”. Danmarks Biblioteker bringer mindeord i næste nummer.

4

Folkebibliotekssektoren står dekommende år over for store udfor-dringer og behov for udvikling. Selv

om forskellige undersøgelser over tid harvist, at folkebibliotekets brugere er endogmeget tilfredse med biblioteket, er det etproblem, at undersøgelserne generelt ik-ke giver viden om, hvor mange ikke-bru-gere der er, og f.eks. hvorfor man er ikke-bruger.

Undersøgelsen: Non-Users 2012 Det problem har folkebibliotekerne påFyn med støtte fra Kulturstyrelsen i for-året 2012 gjort noget ved med en stor ik-ke-bruger undersøgelse. Undersøgelsen er gennemført som tele-foninterviews. Hele 1433 fynske borgere –heraf 671 ikke-brugere – har deltaget i un-dersøgelsen. Det betyder, at resultaterneer solide og valide – og at det er muligt atanalysere på resultaterne helt ned på denenkelte kommune.

Hvad viser undersøgelsen?Ikke-brugere er i al almindelighed megetpositive over for biblioteket som instituti-on. Hele 71 % af ikke-brugerne mener, atbibliotekerne er vigtige for samfundet.Undersøgelsen viser dog, at andelen affynboer, der ikke benytter folkebibliote-kerne, er større end forventet – nemlig 47%. Til gengæld viser undersøgelsen også,at 61 % af ikke-brugerne finder det sand-synligt eller meget sandsynligt, at de vilbenytte biblioteket i fremtiden.

Undersøgelsen giver derfor de fynske bib-lioteker et arbejdsredskab, der kan arbej-des videre med i bestræbelserne på at ud-vikle bibliotekstilbuddene, tiltrække flerebrugere og sætte borgeren i centrum.

Hvem er ikke-brugerne?De typiske ikke-brugere af bibliotekernekan i grove træk identificeres som mændmed kortere eller ingen uddannelse, derforetrækker populærkultur frem for “tea-ter, museer og kunst”. Dette er dog et me-get forsimplet billede af ikke-brugeren. Fyns undersøgelse identificerer syv seg-menter af ‘ikke-brugere af biblioteker’:Senioren, den uddannelsessøgende, denmidaldrende funktionær, den ufaglærtearbejder, arbejderfaderen, funktionærenog den faglærte arbejder – hver især harsin egen profil. Disse segmenter kan bib-liotekerne fremadrettet anvende til profi-lering i forhold til ikke-brugerne medkommunikation, tilbud og indsatser.

Den gode nyhed er således, at vi med denrette indsats helt sikkert kan gøre en delikke-brugere til brugere. Udfordringenbestår i, at vi med få midler og strammebudgetter skal blive bedre til at kommu-nikere bibliotekets tilbud til relevante ik-ke-brugere – samt udvikle nye tilbud isamarbejde med disse.

Mulige perspektiverDe fynske biblioteker går nu i gang medat analysere resultaterne nærmere og for-

mulere indsatser ud fra det arbejdsred-skab, undersøgelsen er. I forlængelse afanalysearbejdet planlægges nogle fællesfynske PR-aktiviteter. I kølvandet på undersøgelsen stiller vi ospå Fyn også nogle spørgsmål, vi ikkeumiddelbart kan finde svar på f.eks:Hvordan ser det ud andre steder i Dan-mark med ikke-brugerne? Set i lyset af deudfordringer, bibliotekssektoren somhelhed står over for i fremtiden, ville enlandsdækkende undersøgelse være rigtig.En sådan kunne blandt andet bidrage tilhensigtsmæssige nationale indsatser iforhold til ikke-brugerne - der måske an-dre steder kunne vise sig at være flere,end man umiddelbart ville forvente!

Om det fynske initiativNon-users undersøgelsen er en del af detfynske bibliotekssamarbejde “Den fynskeTone” med Odense Centralbibliotek somprojektleder ved konsulent Henrik BjørnJacobsen. Projektets styregruppe består afbibliotekscheferne Birgitte Karmann Ros-lev, Svendborg, og Anni Jensen, Lange-land, samt undertegnede. Det er analyse-firmaet Moos-Bjerre Analyse, der hargennemført undersøgelsen, der kan sespå: https://www.odensebib. dk/projek-ter/ nonusers_2012 .

Steffen Nissen,

administrationschef,

Odense Centralbibliotek,

fmd. for Non Users-styregruppen

FOKUS PÅIKKE-BRUGERE PÅ FYNHovedparten af ikke-brugere finder bibliotekerne vigtige for samfundet og for-venter selv at bruge det ved lejlighed, viser stor fynsk undersøgelse. Bruger manikke biblioteket, er det bl.a., fordi man selv køber ønskede materialer og/eller ik-ke ved nok om, hvad biblioteket tilbyder. Den fynske kortlægning viser en ikke-brugerandel på 47 %

Når bibliotekerne giver adgang til lån af digitale materia-

ler, må det kobles tæt sammen med formidling af materi-

alet - ellers ligner tilbuddet alt for meget de kommercielle

tjenester. Forberedelserne af en ny version af Litteratursi-

den er skudt i gang, og det giver mig anledning til et bi-

drag til debatten om, hvordan bibliotekerne skal give ad-

gang til lån af digitalt materiale.

Helt centralt i relanceringen af Litteratursiden bliver nem-

lig en langt tættere forbindelse mellem litteraturformidling

og lån af digitalt materiale, e-bøger og lydbøger. Men for

mig er det helt afgørende i debatten om bibliotekernes

brug af ressourcer til udlån af digitale materialer – hvad

enten det gælder litteratur, musik eller film – at bibliote-

kerne kvalitetsvurderer materialet. For Litteratursiden vil

det sige, at de bøger, der kan lånes som e-bog, er udvalgt

til at blive anmeldt på sitet.

Modsat service, hvor biblioteket er spundet ind i forret-

ningsmodeller, som ligner dem, der eksisterer på det kom-

mercielle marked – som f.eks. Bibzoom. Hvor materialet ik-

ke er genstand for en redaktionel udvælgelse, men kan

lånes, fordi der kunne etableres en aftale om dette materi-

ale, kan man diskutere, hvorvidt der er forskel på den kom-

mercielle og den offentlige tjeneste.

For mig giver det kun mening for bibliotekerne at stille ma-

terialerne til rådighed på nettet, hvis indholdet kobles tæt

sammen med formidling, herunder vurdering af materia-

let, som bibliotekarerne dagligt praktiserer i mødet med

lånerne.

For Litteratursiden har den

redaktionelle udvælgelse af

hvilke bøger, som skal om-

tales på sitet, altid været en

af hjørnestenene. Dette til-

og fravalg er med til at give

bibliotekerne den trovær-

dighed, som adskiller et site

som Litteratursiden fra et

kommercielt site.

Ligesom bibliotekerne alle-

rede for mange år siden

flyttede fokus i det fysiske bibliotek fra at stille materialer

til rådighed til at formidle dem, er det vigtigt, at vi i dag i

det digitale bibliotek ikke blot gør materialerne tilgængeli-

ge, men at vi har en holdning til dem. Det er et af Littera-

tursidens uundværlige bidrag til det kommende digitale

bibliotek.

En anden vigtig rolle for bibliotekerne og dermed Littera-

tursiden er at engagere borgerne til at deltage i den offent-

lige debat, dels på nettet, dels i bibliotekernes fysiske rum.

Det var baggrunden for et andet af Litteratursidens seneste

initiativer med at koordinere debatarrangementer samt ar-

rangementer med forskere på bibliotekerne, hvor vi får si-

tets digitale indhold til at understøtte formidlingen i det fy-

siske rum og herigennem støtter den demokratiske proces

såvel digitalt som i det fysiske bibliotek. Følg os på Littera-

tursiden.dk.

5Danmarks Biblioteker 2012 - nr. 5

A K T U E LT

INGEN E-ADGANG UDEN KVALITETSVURDERING!Lise Vandborg, chefredaktør for Litteratursiden.dk

FORMIDLING I KORT FORMATSusanne Lund Mikkelsen, KøgeBibliotekerne

Kan man anbefale bøger på SMS? Ja, selvfølgelig. KøgeBibliotekerne

har siden 2011 tilbudt ”En god krimi på SMS”.

Som formidler er den største udfordring at få en anbefaling komprimeret

til en SMS uden, at meningen går tabt. Hvis man præsenterer krimiens

titel og forfatter og giver et ultrakort resume af handlingen, er der ikke

meget plads til superlativerne, som skal sælge varen. Derfor giver det

mere mening at beskrive krimien så levende som muligt med vægt på de

elementer, der skiller lige præcis den krimi ud fra mængden, så den væk-

ker interesse hos modtageren.

KøgeBibliotekerne har i øjeblikket 51 abonnenter, som modtager en

SMS-anbefaling hver 2. uge. At servicen har en effekt bliver allermest ty-

delig for os, når en låner få timer efter udsendelsen af en SMS dukker op

på biblioteket og spørger efter den anbefalede krimi.

I 1862 oprettede otte borgere i Randers et folkebibliotek. Biblioteket var for-eningsdrevet. Bibliotekets formålsparagraf var: “at skaffe Byens uformuendeIndvaanere fri Adgang til Læsning af opbyggelige, belærende eller underhol-dende Bøger.” Biblioteket havde, forlyder det, dengang i alt 488 bind på hyl-derne. I dag er Randers Bibliotek blandt landets frontløberbiblioteker og har enmaterialesamling på ca. 270.000 bøger mm. og massevis af digitale tilbud.Randers Kommune var blandt de første kommuner, hvori biblioteksvæsnetetablerede de såkaldt ‘åbne’ selvbetjente biblioteker, e-bogsformidling og nyattraktiv bogbusservice.

Det store jubilæum fejres med en kæmpe fest den 3. november men i øvrigtflere gange tidligere på efteråret. Den 8. september bl.a. med et stort bogbus-træf for alle landets mobile biblioteker i Randers i samarbejde med Filibussen,faggruppen for bogbusser. Kontakt Jørgen Ledet på [email protected].

K O RT N Y T

6

Den 22-årige Lea Sletskov Larsen fraRanders, der studerer til multimedie-designer, står bag bibliotekets jubi-læumslogo, der blev til i forbindelsemed en konkurrence.

9. FRA OPLYSNINGENS HJEM TIL OPLYSNINGENS INSTITUTION:

TENDENSER I UDVIKLINGEN I DET 20. ÅRHUNDREDES FØRSTE HALVDEL

BIBLIOTEKET I TID OG RUM

Arkitektur, indretning og formidling

DANM ARKS BIBLIOTEKSFOR ENING

Nan Dahlkild

BIBLIOTEKET

I TID OG RUM

Arkitektur, indretning

og formidling

Biblioteket i tid og rum for-tæller historien om bibliote-kernes arkitektur, indretningog formidling fra de førstebiblioteker frem til årtusind-skiftets kulturhuse. Hoved-vægten ligger på danskebiblioteker.

BIBLIOTEKET I

BYUDVIKLINGEN

- oplevelse, kreativitet

og innovation

IBogen sætter fokus på sam-menhængen mellem biblio-teksudvikling og byudviklingog er skrevet på baggrund afet forskningsprojekt gennem-ført ved Center for Kulturpolitiske Studier, IVA.

Priser og bestilling på www.db.dk/publikationer


En stor, rå hal med 4 tons sand på gulvet,et par tusinde kasserede bøger fordelt påkubeformede siddepodier, en interaktivpoesimaskine og en videoinstallationmed syv skærme – umiddelbart lignedePoetry Hall ikke et bibliotek. Og det ernetop hele pointen.

valen nu en gang er med sine mange tu-sinder deltagere. Her tilbydes et helt spe-cielt bibliotekstilbud på festivalgæsternespræmisser.

Smal poesi som best-sellerBlandt attraktionerne i Poetry Hall var deto digitale installationer “Tilfældigvis erskærmen blevet blæk” (også kaldet poe-simaskinen) og “Land over Vand”. Beggeer skabt til lejligheden i forbindelse medprojektet Litteraturen finder sted. Og hvorlangt poesi og videokunst end kan synesfra rock n’roll, så tiltrak de sig begge storopmærksomhed. Poesimaskinen, der iinteraktion med folk skaber unikke digte,de kan tage med sig hjem, sprøjtede over1100 digte ud i løbet festivalen, og folkslog sig ned ved skærmene i hobetal.

Det vigtige partnerskabPoetry Hall er skabt i et samarbejde mel-lem mange forskellige aktører. Og netoppartnerskabet er ifølge arrangørerne etafgørende element, hvis man vil udviklenye biblioteksformer. Ann Luther Petersen fortæller: “Samar-bejdet med Roskilde Festivalen giver osmulighed for at eksperimentere med for-midling i en ‘ekstrem’ sammenhæng. Herduer ideen om boghylder og sygesikrings-bevis bare ikke. Resultatet er et tilbud omlitteratur og oplevelser, som hverken bib-lioteket eller festivalen kunne skabe udenhinanden”. Og det er ikke kun arrangørerne, der sy-nes godt om bibliotekets tilstedeværelsepå festivalen. Festivalgæsterne tog rigtiggodt i mod tilbuddet om ro og fordybelse.Mange valgte at blive længe og kommeigen flere gange. Som en ung fyr i gummi-støvler og t-shirt begejstret sagde til sinehøjskolevenner foran poesimaskinen iPoetry Hall: “Det er fandme god poesi,det her!”.

Pernille Carneiro Juel,

Roskilde Bibliotekerne

Fakta

Litteraturen finder sted er et 2-årigt pro-jekt, der med støtte fra Kulturstyrelsensætter fokus på bibliotekernes rolle i for-hold til digital litteratur, litterær perfor-mance og andre genrer, der ikke har bo-gen som medium. Projektet er et samar-bejde mellem Roskilde Bibliotekerne, Aar-hus Kommunes Biblioteker og Litteratursi-den.dk. Læs mere om partnerskabet med RoskildeFestival på www.udafboksen.nu/degode-eksempler

POESI, RO OGROCK N’ROLLEr det muligt at gøre biblioteket til et attraktivt sted at

være på Roskilde Festivalen, hvor det ellers flyder med øl,

funk og rockmusik? Ja. Med omkring 10.000 besøgende i

årets Poetry Hall viste det sig, at litteratur og digital poesi

har et stort publikum – når blot vi tør sprænge rammerne

for det traditionelle bibliotek

Bibliotekerne har i årevis talt om, at viskal ud og møde brugerne dér, hvor de er.I mange tilfælde ender vi med at rykke dettraditionelle bibliotek med. Men på festi-valen går Roskilde Bibliotekerne (RB) un-der ledelse af Ann Luther Petersen 100 %ind i den særlige kontekst, Roskilde Festi-

U D A F B O K S E N

ØRESTADENS NY

Multifunktionalitet og partnerskaber er kodeord for det nye ØrestadBibliotek, der blev indviet 7. juni 2012


B I B L I O T E K S B Y G G E R I

Ørestad Bibliotek, et kombineret folke- og skolebibliotek,under ledelse af Jakob Lærkes, dækker dels betjenings-området Ørestad som p.t. har 7.445 indbyggere og et vil-

lakvarter på Vestamager med ca. 3.000 indbyggere. IfølgeBy&Havn vokser området i løbet af de næste 15 år desuden såmeget, at 80.000 mennesker vil komme til at arbejde i Ørestad,mens 20.000 mennesker kommer til at bo dér.

En frodig bjerglandsby med hængende haver, karnapper og småpiazzaer, udformet efter inspiration fra den toscanske middelal-derby Barga. Sådan beskriver KHR Arkitekter selv deres otte eta-gers skolebygning i Ørestaden, placeret på en relativt lille grundtæt på Ørestad Gymnasium, kanalen og metroen. Bygningensskoledel ligner ikke traditionelle klasserum men udgøres af enmangfoldighed af opholdsrum, som åbner og lukker sig i kar-napper, terrasser og gyder på både inderside og yderside - og aftrapper. Og med legeplads og urtehave på tagterrassen. Byde-lens nye bibliotek er beliggende i det usædvanlige karnap- ogtrappebyggeris stueetage og på en del af dets 1.sal i forbindelsemed skolens Pædagogiske Center. Læs omtale og anmeldelse afbiblioteket ved Nan Dahlkild på de næste sider.

Spydspids for innovativ it-udvikling og bæredygtighedBiblioteket skal udover skolen også betjene gymnasiet, andre in-stitutioner og virksomheder samt fungere som bydelens åbnefolkebibliotek. Et moderne gymnasium med en medieprofil - sådan betegnerØrestad Gymnasium sig selv. Det ønsker at være ‘det oplagtegymnasievalg for elever, der især ønsker at forberede sig til vi-

dereuddannelse og erhverv inden for medier, kommunikationog kultur’, mens Ørestad Skole lægger særlig vægt på æstetiskelæreprocesser og virtuelle medier fra billedkunst, drama, musik,sløjd til materiel. Og her siger skolen selv, ‘internettets og digi-tale mediers virtuelle virkelighed skal ikke være en konkurrent iforhold til elevernes opmærksomhed, men derimod være endrivkraft for læringen’. Som både gymnasiet og skolen har meldtud, er det også tanken, at biblioteket skal eksperimentere ogvære blandt de fremmeste, når det handler om informations- ogkommunikationsteknologi. Det nye bibliotek tilbyder ifølge detsleder, Jakob Lærkes: “Den store pakke med masser af plads, læk-ker indretning, selvbetjening uden for åbningstiden og innova-tive it-faciliteter af forskellig art”.Byggeriet er i øvrigt udpeget som spydspids i Københavns Kom-munens klimaindsats, hvilket indebærer anvendelsen af materi-aler, der sikrer lavt energiforbrug og et fokus på bæredygtig-hedstiltag som affaldssortering, energiforbrug og CO2-belast-ning.

En helt ny kulturinstitution og et kraftcenterUdviklingen af den nye skole og biblioteket er blevet til i et fler-årigt, nært samarbejde mellem de mange interessenter: arkitek-ter, ingeniører og landskabsarkitekter på den ene side, og Købe-havns Kommune og biblioteker og naboer, skolen og gymnasi-et, samt beboere på den anden. Og der er store forventninger tilbibliotekets rolle. Rektor for Ørestad Gymnasium, Allan Kjær Andersen, siger ombiblioteket: “Vi har set rigtig meget frem til, at biblioteket skulleåbne. For vi har fra starten bestemt, at vi ikke skulle have voreseget bibliotek, og at vi skulle spille sammen med folkebibliote-ket. Ørestadens city får med både et bibliotek, en skole og etgymnasium et afgørende og betydningsfuldt kraftcenter, dersikrer, at det hele ikke bare bliver til beton og glas. Og han se-kunderes af Ørestad Skolens leder, Henrik Carlsen:“Det nye bib-liotek og læringscenter betyder rigtigt meget for vores skole ogvores udvikling. Og på grund af kombinationen betyder det og-så, at vores børn kan få nogle ekstra tilbud og adgang til noglekompetencer, som vores lærere ikke ville kunne have givetdem”. Mon ikke forventningerne indfries. Det tyder i alle tilfælde, bib-lioteksfaglig chef for Købehavns Biblioteker og chef for Køben-havns Hovedbibliotek, Jens Steen Andersens ord om de mangenye udviklingsmuligheder ved indvielsen på. Han sagde bl.a.:“Det er et super, toptunet bibliotek, der er under opbygningherude. Her er så mange muligheder for at eksperimentere isamarbejde med skolen og andre, og for at bygge noget op om‘fremtidens bibliotek’. København får helt konkret udviklet nog-le nye IT-biblioteksprodukter og løsninger”.

Hellen NiegaardFotos: Johan Fournaise

YE KRAFTCENTER

At det netop er et bibliotek,

er en fantastisk ting. Et bib-

liotek i dag er ikke bare et

sted, hvor man låner bøger

ud. Det er et center for aktivitet, et sted

hvor man bidrager, og selv og andre kan

sætte noget i gang. At det sker her i til-

knytning til både en skole og et gymnasi-

um, og i hjertet af bydelen, betyder utrolig

meget for dét at forme en ny by.

Jens Kramer Mikkelsen, adm. direktør i By&Havn, derudvikler Ørestaden, om det nye bibliotek.

Ørestaden er Københavns nye bydel. Som en 6. finger påfingerplanen strækker den sig som et slips langs vestsi-den af Amager. Her forbinder metroen Ørestadens fire

kvarterer: Ørestad Nord er planlagt med både boliger, kollegierog store institutioner som Danmarks Radio og Københavns Uni-versitet. Den smalle “Solstribe” med kubiske boliger har udsigtover Amager Fælled. Derefter følger Ørestad City med Fields,centre og avanceret boligbyggeri som VM-husene og Bjerget, ogsom sidste del af planen ligger Ørestad Syd med bl.a. 8-talletsetageboliger med forhaver langs bebyggelsens skrånende stisy-stem.

Trappebiblioteket ved kanalenBydelens nye kombinerede folke- og skolebibliotek ligger i Øre-stad City på den arkitektonisk krævende adresse Arne JacobsensAllé 19. Beliggenheden kunne ikke være mere central: På et ga-dehjørne i umiddelbar nærhed af metrostation Ørestad, diago-nalt over for Fields, ved siden af Ørestad Gymnasium og byggetsammen med Ørestad Skole. Til betjeningsområdet hører udover selve Ørestaden også det tilgrænsende kvarter mod østmed villaer og kolonihaver. En træbro fører over en af de omgivende kanaler, der er anlagtsom en del af intentionerne om at skabe en blå og grøn bydel.En ydre trappe fører op til skolegården på toppen af byggeriet.Inspirationen til denne lange udvendige trappe har bygningensarkitekter, tegnestuen KHR, hentet fra den toscanske bjergbyBarga. De store sammenhængende vinduer giver både indblikog udblik. Som forbipasserende bliver man inviteret indenfor,og inde i biblioteket kan man følge den forbipasserende metro,se ud på livet på promenaden og kajkanten og nyde lysflimme-ret fra kanalerne. En vinteraften vil lyset fra biblioteket utvivl-somt spejle sig i kanalerne og invitere indenfor.

Minimalisme og coolness, karakteriserer Københanmeldelse af Ørestadens Bibliotek. På én gang båsom lokalsamfundets læringsted og samlingspunrum

ØRESTADEN DEL AF

Layout og farvesætningGår man ind i biblioteksrummet, åbner det sig umiddelbart ef-ter indgangen med sine to etagers fulde højde og sine 1300 kva-dratmeter. Allerførst ligger bibliotekets mest trafikerede opholds- og udstil-lingszone med virtuelt overblik over biblioteket og dets tilbudmed Mapwebben. Ud mod den store kanal befinder sig et åbentnyhedsområde med aviser og tidsskifter. Længere inde kommerman til et udlånsområde med skønlitteratur. Her er der god af-stand mellem reolerne, og bøger med lokkende forsider er lagtfrem på skråhylderne. Reolgavlene er udnyttet til formidlings-skærme.

Børnebiblioteket er centreret omkring “Blomsten” (se side 8),som er et åbent klatre- og læselandskab med sekskantede ele-menter med grå og farvede flader. Opbygningen giver mindelserom Arne Jacobsens oprindelige læselandskab på Rødovre Bibli-otek. Området er fleksibelt med mulighed for at placere bådepuder og biblioteksmaterialer. I midten af “Blomsten” kan bør-nene kravle ind i en lille hule med spejleffekter. Små elementerhar revet sig løs som rullende sekskantede reoler.

Gulvene er af sort linoleum med små brune nister, og fra loftethænger flade cirkelrunde lamper i gule og orange farver. Rum-met er møbleret af store runde gule, orange og røde puder, derer tænkt som dråber, der drypstensagtigt er faldet ned fra derunde lamper. På de hvide vægge er der anbragt sort/hvide fo-tocollager med ansigter og storskærme med “talking heads” el-ler andre informationsmuligheder. Fotocollagerne skyldes foto-grafen Lærke Posselt, der har fotograferet ansigter af børn, unge


og voksne fra Urbanplanen og Ørestaden til åbningsudstillingen“Dit hus”.

En åben trappe fører i stil med trappen udenfor videre til denudnyttede del af anden etage, der skyder sig frem som indredæk. På anden etage ligger bibliotekets biograf. Her er også fag-litteraturen placeret sammen med de mere stille og refleksivezoner med mulighed for koncentration og studier, der svarer tilfunktionerne som læringscenter. Der er læserum med klassesæt,et langt smalt arbejdsbord med computere langs balkonkantenog et noget bart og uklart defineret opholdsted med sorte kante-de skummøbler.

Bibliotekets rolle i lokalsamfundetVed talerne ved bibliotekets indvielse den 7. juni lagde både kul-turborgmester Pia Allerslev og bibliotekets leder Jakob Lærkesstor vægt på, at biblioteket skulle fungere som kulturcentrum ogvære med til at gøre Ørestaden til “en helt rigtig bydel”. Dennetænkning, hvor biblioteket kan være med til at styrke den socia-le sammenhængskraft i et område, ligger helt i tråd med nyerebiblioteksforskning. Den kommer næsten samtidigt til udtryk iforbindelse med kulturelt byggeri i robuste sociale kvarterermed behov for kvartersløft og social rekonstruktion som kultur-husene i Holmbladsgade og på Rentemestervej, og i et nyt kvar-ter som Ørestaden, hvor sociale netværk og lokalsamfund er un-der opbygning.

Biblioteket kombinerer traditionelle bibliotekstilbud med nyedigitale og kulturelle muligheder. De store åbne rum svarer tilbibliotekets udvidede åbningstider, hvor man som i flere andre

B I B L I O T E K S B Y G G E R I

avns nyeste lokalbibliotek, skriver Nan Dahlkild i sinåde et folke- og skolebibliotek – og et bibliotek tænktnkt med plads til kulturmøder og med eget biograf-

BIBLIOTEKBYENS RUM

Mapwebben giver overblik over biblioteket

12

biblioteker giver mulighed for at bruge biblioteket uden for denbetjente åbningstid. Det betyder, at biblioteket er åbent alleugens dage 8-22 “med mulighed for at læse morgenavisen, hen-te reserverede materialer på vej hjem efter arbejde, studere -samt låne, aflevere og ikke mindst nyde det smukke biblioteks-rum og lade sig inspirere - som det allerede er muligt i den be-mandende åbningstid.” Biblioteket er betjent mandag-fredag kl.10-18 og lørdage kl. 11-16.

Minimalisme og åbenhedDe enkle og ensartede materialer, de mange glatte flader og destore åbne rum er en del af bibliotekets minimalistiske indret-ningskoncept, udformet af Claus Bjarrums tegnestue med AnnaSchwartz som arkitekt. Denne minimalisme er ganske modsatKøbenhavns hidtil nyeste biblioteksbyggeri i form af biblioteketog kulturhuset på Rentemestervej. Her er biblioteket delt op iflere forskellige afgrænsede rum med varierede materialer ogopholdskroge. F.eks. er børnebiblioteket på Rentemestervej en

Aladdins hule med mange grønne og lysegrønne farver, mensbørnebiblioteket i Ørestaden præges af den store åbne og hvideklatreø. Til gengæld svarer minimalismen til Ørestadens andetbibliotek, nemlig Det Humanistiske Fakultetsbibliotek i ØrestadNord.

Det nye bibliotek i Ørestaden er tydeligt tænkt ind i en lokal sam-menhæng, både arkitektonisk og organisatorisk. Minimalismener med sin “coolness” udtryk for “stedets ånd” med et bruger-segment præget af yngre designbevidste singles, børnefamilier,elever og studerende men ikke nødvendigvis forbilledligt for an-dre typer af lokalsamfund og brugergrupper. Tiden vil vise,hvordan det åbne bibliotek vil fungere i praksis uden for de be-tjente åbningstider.

Nan Dahlkild,

Ph.D. i biblioteksarkitektur og lektor,

Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA)

Fotos: Johan Fournaise

Fakta

Indvielse: 7. juni 2012Udgifter: Bevilling på 394,3 mio. til det samlede skole-

og biblioteksbyggeri.Areal/etager: Biblioteket er 1.370 kvadratmeter stort og fordelt

på to etager. Biblioteket er både folkebibliotek og skolebibliotek/læringscenter

Bygherre: Københavns EjendommeArkitekt: KHR Arkitekter har tegnet husetIndretning: Claus Bjarrum Arkitekter med it-firmaet Kollision

som underleverandørInventar: BCI A/S og Højer MøblerSkiltning: Kailow Visual og DanSign

Nøgletal: 8 medarbejdereNetværk: 9 gavlskærme med adgang til Biblioteksbasen

m.m. to elektroniske kort, to formidlingsskærme, 11 laptops og 8 IPads

Studiepladser: 60Åbningstider: Bemandede åbningstider: Kl. 10-18 mandag-

fredag & kl. 11-16 lørdag Åbningstider uden bemanding: kl. 08-10 og 18-22 alle dage

Adresse: Arne Jacobsens Allé 19, 2300 København SHjemmeside: bibliotek.kk.dk/biblioteker/orestad

og facebook.com/Orestadbibliotek.


MOD ET BIBLIOTEKI SUPERLIGAENOM VISIONENS FOKUS OG BORGERNES INDDRAGELSE

trådene og er central udviklingsdynamo,mens de lokale biblioteker får deres egneskarpe profiler.

Den digitale formidling og tilgængelighedsættes i højt gear. Biblioteket bliver mereudadvendt med flere tilbud uden for mu-rene, nye partnerskaber, og det bliver sty-rende i kommunens kommende kultur-netværk. Eksperimenterende indretning,kreativ formidling og ny teknologi fulden-der billedet af et bibliotek, der vil tage ettigerspring fremad i de kommende år.

Det lyder jo rigtigt godt på papiret. Menat lave om på et bibliotek, der er omfattetaf så mange varme følelser, som voresbibliotek heldigvis er, viste sig som enstor opgave og en balancekunst. Næppe var biblioteksvisionen offentlig-gjort, før læserbreve og artikler i de lokaleaviser satte lys på, hvad der burde gøresanderledes. Det er altid godt med debat,men det var også udtryk for, at der varstærke holdninger og ønsker blandt bor-gerne, der skulle tages under overvejelse.

Et forandringsprojekt af denne kaliber eraltid vanskeligt, netop fordi der er såmange ønsker at tilgodese. Nogle er til-fredse med tingene, som de er, og ser be-stemt ingen grund til forandringer. Andrevil have mere forandring, end der læggesop til. Der er også et tavst flertal at tagehensyn til, biblioteket er jo til for alle.

Løsningen blev en 360 graders inddra-gelsesrunde, hvor borgere og biblioteketssamarbejdspartnere fik mulighed for atblive hørt, og hvor det samlede input blevbrugt som inspiration i det faglige udvik-lingsarbejde og i den politiske beslut-ningsproces. Det har resulteret i konkretetilpasninger af biblioteksvisionen. Der blev gennemført et velbesøgt borger-møde, kommunens første virtuelle bor-germøde og en række opsøgende mødermed samarbejdspartnere og med repræ-sentanter for borgere, der sjældent går til

Vi er stolte af vores bibliotek påFrederiksberg – men vi er nåetdertil, hvor der skal tages skridt til

at sikre, at vi også fremover kan være stol-te. Kalkulen er knastør, kun ved at udvik-le vores bibliotek kan det forblive relevantfor borgerne, og kun ved at være relevantfor borgerne, kan det udfylde rollen somhjørnesten i vort demokrati. Jeg ved, atandre kommuner end Frederiksberg stårmed denne udfordring. Hvis ikke – kom-mer de snart til det.

Udfordringen er imidlertid ikke blot atfinde de rigtige løsninger ud fra et fagligtog økonomisk perspektiv. Den rigtigevægtning af borgernes ønsker er også vig-tig, så der ikke gøres regning uden vært ogbiblioteket i værste fald mister relevans isin iver for at beholde den. På Frederiksberg valgte vi derfor at tageborgerne og bibliotekets samarbejdspart-nere med på råd, og det var en god inve-stering.

Frederiksbergs Biblioteker fylder 125 åri år. Gennem årene har samfundet flyttetsig, og vores bibliotek er fulgt med, takketvære generationer af fremsynede biblio-teksledere og politikere. I dag står vi dog ien situation, hvor folkebibliotekerne erunder større pres end nogensinde for atredefinere deres rolle og tilbud, særligt ilyset af nye digitale teknologiers gennem-brud.Som svar på den udfordring, har vi barsletmed en ambitiøs biblioteksvision på Fre-deriksberg. Det samlede fokus kan ikkebeskrives detaljeret her, men centralt ståren ny biblioteksmodel og et styrket fokuspå biblioteket som drivkraft for kultur ogmedborgerskab.

Den nuværende model, hvor et hoved-bibliotek og tre mindre lokale bibliotekeralle tilbyder “lidt af det hele”, bevæger vios væk fra. Det nye bibliotek får i stedetmange indgange, der hver især byder pånoget særligt. Hovedbiblioteket samler

borgermøder og som traditionelt benyt-ter biblioteket i mindre grad. Dertil kommuligheden for at sende et godt gammel-dags brev... på mail. I alle sammenhænge blev biblioteksvisio-nen og tankerne bag præsenteret, så allehavde mulighed for at komme på det re-ne med, hvorfor vi beslutningstagere seret nyt bibliotek som en nødvendighed.

Set fra mit synspunkt, har det været en gi-vende og positiv proces og udtryk for de-mokrati i øjenhøjde. Der har været kritikog er blevet krydset klinger, men resulta-tet er, at vi i dag står med en biblioteksvi-sion, der er kvalificeret af dem, som vi la-ver bibliotek for og med, og med et solidtgrundlag for at føre vores bibliotek sikkertind i fremtiden.

Lige om hjørnet ligger nu den næste sto-re opgave. Vi skal arbejde med tilrette-læggelsen af en proces hen imod realise-ring af visionen. Processen er lang, og vier først helt i mål om nogle år, hvor vi ind-vier Frederiksbergs kommende kultur- ogbevægelseshus KU.BE. Undervejs vil dersikkert skulle justeres lidt hist og her i for-hold til visionen, men vores afsæt er so-lidt og forude venter en stor gevinst forborgerne, for kommunen og naturligvisfor biblioteket.

Morten Jung (B), rådmand og formand for

Kultur- og Fritidsudvalgeti Frederiksberg Kommune

Foto: Frederiksberg Kommune

Morten Jung (B) blev første gang valgtind i Frederiksbergs kommunalbestyrel-se i 2005 og er i det civile liv cand. merc.jur. og arbejder som chefkonsulent ikonsulentvirksomheden A-2 med orga-nisationsudvikling og effektiviseringsom felt.

Et nyt bibliotek er i støbeskeen på Frederiksberg. På borgernes vegne har vi sat

et ambitiøst mål: Et fremtidssikret bibliotek i den absolutte superliga. Intet mindre!

D E B AT & K O M M E N TA R E R

D E B AT & K O M M E N TA R E R

14

DBC er i disse år dybt enga-

geret i en migreringspro-

ces, der skal bringe vores

tunge infrastruktur-syste-

mer – først og fremmest

DanBib og bibliotek.dk –

over i en serviceorienteret

arkitektur (SOA). Inden ud-

gangen af 2012 er biblio-

tek.dk migreret. Og inden

udgangen af 2013 følger

DanBib efter.

Hvorfor SOA? Det nemme svar på, hvor-for vi migrerer, er, at det har vi fået be-sked på, at vi skal. SOA er Digitaliserings-styrelsens generelle rekommendation foroffentlige it-systemer, og den skal DBCsopgavestillere – Kulturministeriet og KL –naturligvis arbejde for.

Et lidt mindre formalistisk svar på spørgs-målet er, at det simpelthen er dybt for-nuftigt at bevæge sig i den retning. SOA-udviklingen indebærer, at den funktiona-litet, som systemerne skal tilbyde, skabesi form af en række services. Services, somkan sidestilles med Lego-klodser bl.a. iden forstand, at de kan bygges sammenmed andre klodser med tilsvarende stan-dardiserede grænseflader. De udvikledeservices får derfor en langt mere generiskkarakter end de hidtidige monolitiske sy-stemer.Udviklingsresultaternes generiske karak-ter understreges og accentueres af, atDBC udvikler i open source – formidletgennem TING-samarbejdet. Det betyder,at de udviklede services står til rådighedfor alle interesserede, der kan anvendedem umiddelbart eller videreudvikledem.

Hvordan kommer det til udtryk? Én må-de, hvorpå migreringsprocessen alleredeer kommet til praktisk udtryk, er i form af,

at delresultater fra processen gøres tilgenstand for efterspørgsel fra biblioteker-ne. Et godt eksempel er databrønden. Ethelt centralt element i et migreret DanBibog et migreret bibliotek.dk vil være en na-tional databrønd. Den underliggendesoftware/service kan også bringes i an-vendelse i en lokal sammenhæng: mereend halvdelen af landets folkebiblioteker(målt på befolkningsunderlag) har allere-de implementeret en lokal version af da-tabrønden.

En anden måde knytter an til det såkaldtenationale udbud, som Kombit er i færdmed at gennemføre i samarbejde medfolkebiblioteksverdenen. Det fremgår afde hidtidige udmeldinger fra Kombit, atden løsning, man efterspørger, skal kun-ne nyttiggøre de nationale infrastruktur-løsninger på området.DBC har derfor offentliggjort et papir, derbeskriver de services, der udvikles i for-bindelse med migreringen af DanBib.Tankegangen bag er, at de systemleve-randører, der vil give tilbud til Kombit,kan indarbejde disse (open source-) ser-

vices i deres løsning, som derved bliverbilliggjort. Reaktionen fra leverandørernepå papiret har været meget positiv.

En tredje måde, migreringen vil kommetil udtryk, er selvfølgelig i form af et nytbibliotek.dk og et nyt DanBib opført i ser-viceorienteret arkitektur. Det kan der na-turligvis siges og skrives meget om, og detvil der også blive. Men det falder uden forrammerne af denne artikel – og er hellerikke afgørende for pointen.

DDB – Danskernes Digitale Bibliotek.Endelig er det jo kendetegnende, at vi,når migreringsprocessen er gennemført,vil have tilvejebragt al den funktionalitet,som DDBs opdragsgivere efterspørger.Og det i form af SOA-services og opensource-udvikling, som er de rammebetin-gelser, Kulturministeriet og KL har stilletop omkring DBB. Der er oven i købet tale om en æske Lego-klodser, som allerede er finansieret soli-darisk gennem den løbende DanBib-li-censbetaling og gennem bibliotek.dk’sudviklingsbudget.

DANBIB, BIBLIOTEK.DK, DDB OG DET NATIONALE UDBUD

– ER DER EN RØD TRÅD?

FAKTA

DBC (Dansk Biblioteks Center) - udarbejder bl.a. den danske nationalbibliografi og ud-bygger disse data med flere informationer. Står for bibliotek.dk og DanBib og levererforskellige formidlingsløsninger til bibliotekerne. Ejerne: Kommunernes Landsforening(61,5 %) og Staten (38,5 %).

Bibliotek.dk - adgangen for alle til at søge og bestille i alle danske bibliotekers materi-aler.

DDB – landets mest ambitiøse udviklingsprojekt om en indgang og en fælles løsningog portal mv. til digital formidling for folkebibliotekerne.

DanBib - fælleskatalog og it-infrastruktur for de danske biblioteker og indeholder nati-onalbibliografien samt alle offentlige forsknings- og folkebibliotekers beholdning afmaterialer.

Kombit - kommunernes it-fællesskab, organisationen bestiller og indkøber it-løsningerpå vegne af kommunerne og tilbyder bl.a. kommuner rådgivning o.l.

Ting & Brønd-konceptet – netværksorganisationen arbejder med platforme for data-brønde (kultursektoren), der kan håndtere dataressourcer og kildetyper – meget storedatamængder og et stort antal samtidige brugere.


Det er jo ikke nødvendigvis ensbetydendemed, at også DDB-løsningen vil blive eteksempel på praktisk anvendelse af de in-frastruktur-services, der skabes gennemmigreringen af DanBib og bibliotek.dk.Det afhænger jo af, hvilke beslutningerKL og Kulturministeriet træffer i DDB-styregruppen.

Men det er jo altså det samme KL og detsamme Kulturministerium, der har sagtSOA til DBC – bl.a. for at skabe de mulig-heder, der nu ligger for deres fødder for-ud for realiseringen af DDB.

Så vel er der en rød tråd – det er bare etspørgsmål om at følge den!

Mogens Brabrand Jensen,

adm. direktør, DBC

Biblioteksområdet i Kulturstyrelsen

har i foråret været præget af vinte-

rens fusion. ”Vi er ved at finde os til

rette i de nye organisatoriske ram-

mer”, lød det fra styrelsen i en sta-

tusudsendelse 5. juli. Det lyder loven-

de, for bibliotekernes udfordringer er

mange lige nu.

Blandt de emner styrelsen runder isin sommerhilsen er DDB, landetsmest ambitiøse biblioteksprojekt, derforudsætter fuld opbakning ikke ale-ne fra nationalt hold herunder fra bib-lioteksforeningerne, men også fra al-le landets kommuner.

Danskernes Digitale Bibliotek

”Vi ser frem mod et travlt efterår, derbl.a. vil blive præget af organiserin-gen af DDB”, hed det blandt andet.Det forventes, at organisering af bådeDDB-styregruppen og koordinations-gruppen fastlægges i løbet af august.Umiddelbart derefter skal der sam-mensættes et antal arbejdsgrupper.Posten som ny DDB-sekretariatschefblev opslået i juli med ansøgnings-frist den 20. august. Når stillingen erbesat, oplyser Kulturstyrelsen, påbe-gyndes arbejdet med etablering afdet øvrige sekretariat. Koordinationsgruppen skal i løbet afefteråret drøfte og tage stilling til deførste initiativer, herunder en imple-menteringsplan for resten af 2012.Styregruppen, som bl.a. DB forgævessammen med Bibliotekschefforenin-gen har plæderet for skulle repræsen-tere væsenet mere bredt og omfatteandre centrale interessenter end’ejerne’, det vil sige staten ved kultur-ministeriet og KL, skal også godken-de et budget for 2013.

Udover overordnede spørgsmål somstyring af DDB o.l. og teknologiskestrukturer, så venter andre udfor-drende principielle spørgsmål ved-rørende licenser, forretningsmodellerog prissætning på at blive løst. Afmere konkrete spørgsmål handler detom dét, der for alvor vil afgøre omDDB bliver en succes, nemlig: Drøf-telser af hvordan det danske biblio-teksvæsen via DDB kan sikre bruger-ne en enkel, let tilgang til brug af bib-liotekernes digitale tilbud sammenmed traditionelle biblioteksservicessom udlån og vejledning.

Biblioteksvirksomheden i 2011

Der var pudsigt nok ingen kommen-tarer i styrelsens julistatus til Biblio-teksstatistikken for 2011. Den var ud-sendt få dage før fra Danmarks Stati-stik (DS) med en noget misvisendepressemeddelelse. DS overtog sidsteår statistikopgaven fra styrelsen, den-gang Styrelsen for Bibliotek og Medi-er. I DS’s kommentar til offentlighedenom årets virksomhed valgte man ale-ne at fokusere på den halvdel, der be-rører bibliotekernes traditionelle virk-somhed som udlån af bøger o.l. Densag valgte styrelsen i sin sommerhil-sen at gå let hen over og blot at refe-rere til årets Biblioteksbarometer,som Kulturstyrelsen fortsat står for.Et barometer, der indtil den offentligestatistikindsamling opdateres, må an-vendes sammen med statistikken forat belyse bibliotekernes samlede virk-somhed. Se også s. 16.DB har i en årrække opfordret til ny-udvikling af statistikken og de områ-der, der indberettes om. Den er etcentralt redskab for kommunerne ogderes biblioteker og bør naturligvisreflektere hele den virkelighed, sombibliotekerne skal fungere i - og ikkekun dele af den eller den, der ’var engang’. Danmarks Biblioteksforening gik der-for på samme tid ud med informatio-ner, der belyser hele spektret af bibli-oteksservicen, se f.eks. Direktørensblog http://biblioteksdebat.blogspot.dk/2012/07/nar-flere-bliver-til-frre.html. Først ugen efter kunne man sesamlede virksomhedstal på styrel-sens hjemmeside.

Kulturstyrelsens topledelse på

plads

Fra 1. januar i år sammenlagdes detre styrelser: Styrelsen for Bibliotekog Medier, Kunststyrelsen og Kultur-arvsstyrelsen. Med sidstnævntes di-rektør Anne Mette Rahbæk som dennye Kulturstyrelses topchef og to om-rådedirektører, Paul Bache, tidligeredirektør for Kunststyrelsen, og JensThorhauge, tidligere direktør for Bib-liotek og Medier. Ved Thorhaugespensionering 1. maj er Trine Nielsen,hidtil kommerciel direktør i KODA,udpeget som ny områdedirektør, oghun tiltrådte i juli.

/HN

Hvad sker der i Kulturstyrelsen?

16

S TAT I S T I K F O R B I B L I O T E K E R N E I 2 0 1 1

LANDETS MEST BENYTTEDEKULTURTILBUD

Hvor besøgstallene er i fortsat stigning, er der blevetfærre fysiske biblioteker og færre materialer på hylder-ne. I de seneste tre år er der lukket yderligere 20 biblio-

teker, så der nu er 483 tilbage på landsplan. Set over en 10-årigperiode er det næsten en halve-ring, hvoraf en del naturligvishænger sammen med kommu-nalreformen i 2007. Til gengælder der kommet nye former forfysiske steder til, hvor man udover de traditionelle bogbusserhar lavet servicepunkter, hvorman f.eks. kan få udleveret sinematerialer hos den lokalekøbmand – der er nu 62 af disseservicepunkter.

En af de største succeser i de se-neste år er de såkaldt åbne bib-lioteker – eller nøglebiblioteker,som nogle kalder dem. Det erbiblioteker med en meget langåbningstid, og hvor der på vissetidspunkter ikke er personale ogvejledning, men hvor borgerneselv skal lukke sig ind. På lands-plan er der nu over 100 af dem,så selvom der er færre fysiskebiblioteker, så er åbningstidenfor borgerne i de seneste år ud-videt kraftigt.

Både fysiske og digitale udlån!Et let fald i udlånet af fysiske materialer bliver mere end opvejetaf stigningen i udlån af digitale materialer. Særligt e-reolens til-bud om lån af e-bøger er i eksplosiv vækst, men den service erendnu så ny, at den ikke figurerer i selve statistikkerne. Samletset er bibliotekernes udlån altså i stigning.

Brugen af e-bøger er stærkt stigende. Det understøttes af, at etstigende antal biblioteker stiller e-boglæsere til rådighed forbrugerne. I 2010 drejede det sig om 18 biblioteker, i 2011 var an-tallet steget til 43 – en kraftig stigning på over 130 % på blot et år.Og de digitale muligheder bliver flere. En hel del biblioteker, idag i alt 47, stiller nu også ebogslæsere til rådighed for deresbrugere. Bibliotekerne er i høj grad desuden kommet på de mo-bile platforme. I 2011 kunne 44 biblioteker således tilbyde ad-gang til søgning, fornyelser mv. via mobiladgang.

Biblioteker, Borgerservice & PartnerskaberLige nu er biblioteker og medieverdenen i en overgangsfase,hvor der skal tænkes i nye services, som afspejler borgernes va-ner, forbrug og efterspørgsel. Stigningen i det samlede udlån og

besøg viser, at bibliotekerneformår at udvikle nye og nød-vendige tilbud til borgerne. Deseneste år har der f.eks. væretstor fokus på læring, og biblio-tekerne har gennemført over1800 it-kurser i f.eks. at brugeNem ID og digital borgerservi-ce. Dette afspejler, at bibliote-kerne spiller en stadig størrerolle som det demokratiske mø-dested, i mange lokalsamfundendda de sidste ikke-kommer-cielle mødesteder, hvor mankan komme uden at skulle be-tale eller være medlem, for attilegne sig viden og informati-on.

Flere biblioteker indgår i denlokale kommunes kanalstrate-gier - 53 biblioteker varetager i2011 borgerservice for kommu-nen, et partnerskab, der inte-grerer borgerservice i det enkel-te folkebiblioteks hverdag. Herer tale om en hastigt voksendetendens. I 2009 var borgerservi-

ce en fast del af bibliotekets opgaver hos bare 10 % af bibliote-kerne, i 2010 hos 20,6 % og i 2011 54 %. Hele 60 % af bibliotekerne lægger rammer til andre funktionerend bibliotek, f.eks. turistbureau, posthus og sundhedsplejer-ske. 55 biblioteker har en bredere profil end ”bare” at være etbibliotek, heraf betegner 32 biblioteker sig selv som et kultur-hus, andre som medborgerhus,

Kilder: Danmarks Statistiks Biblioteksstatistik 2011 og Kultursty-relsens Biblioteksbarometer 2011.

/HN

Tendenserne fra de senere års bibli-oteksvirksomhed holder fortsat. Deseneste tal fra Danmarks Statistik viser, at der i 2011 var 36.297.751

besøg på bibliotekerne, hvilket er ca.en kvart million flere end i 2009.

Andre tendenser er: lidt færre biblio-teker men flere nye service punkterog ’åbne selvbetjente’ biblioteker,

flere nye samarbejdspartnere, længere åbningstid, mange it-kurser,læseklubber o.l. samt stor stigning i

digitalt brug og lille udlånsfald

Danmarks Biblioteksforening bringer også i år tre oversigter over landets kommuner.

Udlån pr. indbygger, udlån pr. personaleenhed og biblioteksudgift pr. indbygger. Stati-

stikken laves for DB af Kirsten Brun, Kultur og Borgerservice - MKB Fællessekretariatet,

Aarhus Kommune, og tallene bygger på de officielle 2011-oplysninger fra Danmarks Sta-

tistik.

Kommune Indbyggertal Udlån Udlån/pr. 1.1. 2012 indb.

Herlev 26.608 956.675 35,95 Gentofte 72.814 2.455.348 33,72 Herning 86.348 2.395.961 27,75 Lyngby-Taarbæk 53.251 1.381.589 25,94 Allerød 24.043 597.169 24,84 Hvidovre 50.600 1.239.805 24,50 Furesø 38.243 865.466 22,63 Hørsholm 24.365 543.423 22,30 Tårnby 41.151 825.917 20,07 Gladsaxe 65.303 1.257.981 19,26 Ballerup 47.994 923.324 19,24 Roskilde 83.137 1.576.362 18,96 Rødovre 36.883 683.631 18,54 Rudersdal 54.630 1.010.942 18,51 Fredensborg 39.565 729.420 18,44 Egedal 41.821 736.520 17,61 Mariagerfjord 42.429 742.406 17,50 Odder 21.749 372.869 17,14 Frederiksberg 100.215 1.717.505 17,14 Glostrup 21.650 371.022 17,14 Varde 50.193 839.804 16,73 Albertslund 27.864 456.806 16,39 Halsnæs 30.980 505.459 16,32 Billund 26.220 424.198 16,18 Helsingør 61.493 987.590 16,06 Århus 314.545 4.958.025 15,76 Dragør 13.692 214.134 15,64 Vejle 108.021 1.683.020 15,58 Frederikssund 44.345 678.720 15,31 Aalborg 201.142 3.056.894 15,20 Svendborg 58.551 887.962 15,17 Middelfart 37.612 558.433 14,85 Silkeborg 89.328 1.301.861 14,57 Favrskov 47.117 675.514 14,34 Odense 191.610 2.671.975 13,94 Brønderslev-Dronninglund 35.754 488.174 13,65 Morsø 21.474 291.165 13,56 Vordingborg 45.804 619.193 13,52 Tønder 39.083 523.842 13,40 Struer 22.098 294.566 13,33 Lemvig 21.384 283.492 13,26 Hillerød 48.203 634.849 13,17 Holstebro 57.153 752.052 13,16 Hjørring 66.178 855.350 12,92 Skanderborg 58.008 740.867 12,77 Vallensbæk 14.565 185.548 12,74 Guldborgsund 61.913 778.961 12,58 Faaborg-Midtfyn 51.635 647.007 12,53 Odsherred 32.640 401.330 12,30 Køge 57.307 692.457 12,08 Kolding 89.412 1.077.708 12,05

Kommune Indbyggertal Udlån Udlån/pr. 1.1. 2012 indb.

Norddjurs 37.876 453.491 11,97 Greve 47.942 573.554 11,96 Sønderborg 76.094 907.263 11,92 Slagelse 77.310 918.406 11,88 København 549.050 6.482.523 11,81 Bornholm 41.406 481.239 11,62 Vejen 42.785 496.728 11,61 Nyborg 31.486 363.069 11,53 Brøndby 34.084 383.906 11,26 Høje-Taastrup 48.081 540.640 11,24 Ringsted 33.153 372.268 11,23 Horsens 83.598 936006 11,20 Randers 95.756 1.070.430 11,18 Viborg 93.819 1.045.218 11,14 Solrød 21.156 234.944 11,11 Sorø 29.393 317.081 10,79 Stevns 21.855 229.327 10,49 Faxe 35.110 366.985 10,45 Holbæk 69.415 718.567 10,35 Esbjerg * Overensk. m. Fanø 118.363 1.200.134 10,14 Haderslev 56.188 568.380 10,12 Fredericia 50.193 499.056 9,94 Rebild 28.911 287.223 9,93 Skive 47.620 470.906 9,89 Aabenraa 59.600 587.868 9,86 Ringkøbing-Skjern 57.892 568.519 9,82 Frederikshavn 61.158 598.921 9,79 Syddjurs 41.815 406.618 9,72 Ishøj 21.087 199.189 9,45 Næstved 81.012 758.414 9,36 Vesthimmerland 37.534 350.480 9,34 Thisted 44.908 403.243 8,98 Læsø 1.897 16.853 8,88 Ærø 6.636 58.525 8,82 Kalundborg 48.632 428.809 8,82 Lejre 26.887 233.450 8,68 Kerteminde 23.793 198.143 8,33 Lolland 45.241 365.667 8,08 Assens 41.443 324.210 7,82 Langeland 13.094 102.294 7,81 Ikast-Brande 40.658 311.921 7,67 Jammerbugt 38.611 286.431 7,42 Hedensted 46.029 335.861 7,30 Nordfyn 29.330 211.920 7,23 Samsø 3.889 25.559 6,57 Gribskov 40.603 81.777 2,01

* Sum 5.580.516 77.322.307 13,86

UDLÅN PR. INDBYGGER I 2011

* Sum inkl. fornyelser. Kilde: Danmarks Statistik 2011


S TAT I S T I K 2 0 1 1

18

S TAT I S T I K 2 0 1 1

Kommune Personale Udlån Udlån/Personale

Odder 10,0 372.869 37.287Favrskov 22,0 675.514 30.705Mariagerfjord 25,0 742.406 29.696Herning 82,0 2.395.961 29.219Furesø 31,0 865.466 27.918Lyngby-Taarbæk 52,0 1.381.589 26.569Allerød 23,0 597.169 25.964Herlev 37,0 956.675 25.856Egedal 29,0 736.520 25.397Billund 17,0 424.198 24.953Gentofte 99,0 2.455.348 24.801Varde 34,0 839.804 24.700Skanderborg 30,0 740.867 24.696Hørsholm 23,0 543.423 23.627Kolding 46,0 1.077.708 23.428Tønder 23,0 523.842 22.776Fredensborg 33,0 729.420 22.104Rebild 13,0 287.223 22.094Halsnæs 23,0 505.459 21.976Vesthimmerland 16,0 350.480 21.905Frederikssund 31,0 678.720 21.894Lemvig 13,0 283.492 21.807Silkeborg 61,0 1.301.861 21.342Århus 233,0 4.958.025 21.279Haderslev 27,0 568.380 21.051Faaborg-Midtfyn 31,0 647.007 20.871Vejle 82,0 1.683.020 20.525Hvidovre 61,0 1.239.805 20.325Frederiksberg 85,0 1.717.505 20.206Rødovre 34,0 683.631 20.107Hjørring 43,0 855.350 19.892Hillerød 32,0 634.849 19.839Norddjurs 23,0 453.491 19.717Ballerup 48,0 923.324 19.236Aalborg 162,0 3.056.894 18.870Middelfart 30,0 558.433 18.614Vejen 27,0 496.728 18.397Viborg 57,0 1.045.218 18.337Morsø 16,0 291.165 18.198Sønderborg 50,0 907.263 18.145Odense 148,0 2.671.975 18.054Rudersdal 57,0 1.010.942 17.736Vordingborg 35,0 619.193 17.691Slagelse 52,0 918.406 17.662Stevns 13,0 229.327 17.641Sorø 18,0 317.081 17.616Faxe 21,0 366.985 17.475Svendborg 51,0 887.962 17.411Ringkøbing-Skjern 33,0 568.519 17.228Bornholm 28,0 481.239 17.187Holstebro 44,0 752.052 17.092Horsens 55,0 936.006 17.018

Kommune Personale Udlån Udlån/Personale

København 385,0 6.482.523 16.838Brønderslev-Dronninglund 29,0 488.174 16.834Brøndby 23,0 383.906 16.692Tårnby 50,0 825.917 16.518Nyborg 22,0 363.069 16.503Struer 18,0 294.566 16.365Holbæk 44,0 718.567 16.331Syddjurs 25,0 406.618 16.265Hedensted 21,0 335.861 15.993Randers 68,0 1.070.430 15.742Kerteminde 13,0 198.143 15.242Jammerbugt 19,0 286.431 15.075Aabenraa 39,0 587.868 15.074Glostrup 25,0 371.022 14.841Solrød 16,0 234.944 14.684Gladsaxe 86,0 1.257.981 14.628Lejre 16,0 233.450 14.591Køge 48,0 692.457 14.426Greve 40,0 573.554 14.339Ringsted 26,0 372.268 14.318Dragør 15,0 214.134 14.276Ikast-Brande 22,0 311.921 14.178Assens 23,0 324.210 14.096Odsherred 29,0 401.330 13.839Roskilde 114,0 1.576.362 13.828Nordfyn 16,0 211.920 13.245Fredericia 38,0 499.056 13.133Kalundborg 33,0 428.809 12.994Guldborgsund 60,0 778.961 12.983Skive 37,0 470.906 12.727Frederikshavn 49,0 598.921 12.223Esbjerg * Overensk. m. Fanø 99,0 1.200.134 12.123Høje-Taastrup 45,0 540.640 12.014Thisted 34,0 403.243 11.860Næstved 64,0 758.414 11.850Ærø 5,0 58.525 11.705Vallensbæk 16,0 185.548 11.597Albertslund 40,0 456.806 11.420Lolland 34,0 365.667 10.755Langeland 10,0 102.294 10.229Helsingør 99,0 987.590 9.976Ishøj 20,0 199.189 9.959Samsø 3,0 25.559 8.520Læsø 3,0 16.853 5.618Gribskov 29,0 81.777 2.820

* Sum hele landet 4.319,0 77.322.307 17.903

UDLÅN PR. PERSONALEENHED 2011

* Sum inkl. fornyelser. Kilde: Danmarks Statistik 2011

S TAT I S T I K 2 0 1 1


Kommune Indbyggertal Biblioteks- Udgifterpr. 1.1.2011 udgifter pr. indbyg.

(netto 1.000 kr.)

Herlev 26.608 24.885 935Albertslund 27.864 25.183 904Helsingør 61.493 50.983 829Tårnby 41.151 31.194 758Hvidovre 50.600 37.793 747Dragør 13.692 9.903 723Rudersdal 54.630 39.370 721Gladsaxe 65.303 46.900 718Ishøj 21.087 14.545 690Roskilde 83.137 55.474 667Glostrup 21.650 14.442 667Lyngby-Taarbæk 53.251 35.519 667Ballerup 47.994 30.459 635Høje-Taastrup 48.081 29.612 616Gentofte 72.814 44.381 610Guldborgsund 61.913 37.576 607Fredensborg 39.565 23.899 604Hørsholm 24.365 14.700 603Rødovre 36.883 21.745 590Brøndby 34.084 19.479 571Furesø 38.243 21.838 571Allerød 24.043 13.553 564Vallensbæk 14.565 7.867 540Køge 57.307 30.720 536Greve 47.942 25.559 533Hillerød 48.203 24.855 516Ærø 6.636 3.390 511Frederiksberg 100.215 50.865 508Halsnæs 30.980 15.308 494Slagelse 77.310 37.965 491Middelfart 37.612 18.320 487Egedal 41.821 20.366 487Solrød 21.156 10.234 484Hjørring 66.178 31.905 482Varde 50.193 23.904 476Gribskov 40.603 18.957 467Herning 86.348 39.912 462Billund 26.220 11.899 454Samsø 3.889 1.758 452Vordingborg 45.804 20.463 447Viborg 93.819 41.591 443Langeland 13.094 5.794 442Esbjerg * Overensk. m. Fanø 118.363 52.373 442Frederikssund 44.345 19.609 442Frederikshavn 61.158 27.028 442Thisted 44.908 19.764 440Mariagerfjord 42.429 18.624 439Horsens 83.598 36.510 437Struer 22.098 9.637 436Svendborg 58.551 25.426 434Silkeborg 89.328 38.714 433Fredericia 50.193 21.718 433

Kommune Indbyggertal Biblioteks- Udgifterpr. 1.1.2011 udgifter pr. indbyg.

(netto 1.000 kr.)

Faxe 35.110 15.155 432Morsø 21.474 9.253 431Lemvig 21.384 9.165 429Sønderborg 76.094 32.572 428Brønderslev-Dronninglund 35.754 15.304 428Ringsted 33.153 14.133 426Odsherred 32.640 13.887 425Stevns 21.855 9.237 423Randers 95.756 40.470 423Holbæk 69.415 29.019 418Næstved 81.012 33.286 411Lolland 45.241 18.564 410Holstebro 57.153 23.408 410Aabenraa 59.600 24.354 409Kolding 89.412 36.375 407Bornholm 41.406 16.803 406Aalborg 201.142 79.892 397Syddjurs 41.815 16.309 390Odense 191.610 73.655 384Faaborg-Midtfyn 51.635 19.734 382Vejle 108.021 41.084 380Kalundborg 48.632 18.416 379Vejen 42.785 16.169 378Nordfyn 29.330 11.027 376Norddjurs 37.876 14.063 371København 549.050 203.638 371Læsø 1.897 699 368Århus 314.545 115.684 368Tønder 39.083 14.316 366Skive 47.620 17.265 363Ringkøbing-Skjern 57.892 20.956 362Nyborg 31.486 11.283 358Sorø 29.393 10.204 347Assens 41.443 14.021 338Favrskov 47.117 15.888 337Vesthimmerland 37.534 12.606 336Jammerbugt 38.611 12.768 331Skanderborg 58.008 19.103 329Haderslev 56.188 18.483 329Rebild 28.911 9.025 312Ikast-Brande 40.658 12.669 312Lejre 26.887 8.130 302Kerteminde 23.793 7.085 298Odder 21.749 6.325 291Hedensted 46.029 13.097 285

Sum 5.580.516 2.529.047 453Gennemsnit 56.944 25.807 453

BIBLIOTEKSUDGIFTER PR. INDBYGGER I 2011

Kilde: Danmarks Statistik 2011.

B R U G E R U N D E R S Ø G E L S E

Hjørring Bibliotek kan med rettekalde sig et ungt bibliotek. Delser hovedbiblioteket for Hjørring

Kommune kun fire år gammelt, dels harbiblioteket ved flere undersøgelser vistsig at have et markant antal unge brugere.

Alle biblioteker kender til at blive over-svømmet af unge, når f.eks. de mangeelever fra gymnasiernes 3. g-klasserstrømmer til for at få materialer til deresAT-opgave, i år om emnet katastrofer setfra forskellige sider. Men traditionelt sethar gruppen af unge været svær at fange,men i Hjørring har vi med vores indret-ning og tilbud i det nye bibliotek vist, atden udfordring kan løses.

Gennem længere tid har tendensen tilmange unge brugere været tydelig. Over-ordnet har personalet siden åbningen afdet nye hovedbibliotek i 2008 selv obser-veret flere yngre brugere end på det gam-le bibliotek. Man havde også snakket om,at der med tiden var kommet et stigendeantal, men det var med undersøgelsen“Walking the Library” i november, året ef-ter indvielsen, at der første gang kom kla-re beviser på bordet.

Walking the LibraryDenne brugerundersøgelse på HjørringBibliotek løb over fire dage i biblioteketsåbningstid sidst på året i 2009, og den an-vendte flere målemetoder. Hver 15. bru-ger, der ankom til biblioteket, blev spurgt,om han eller hun ville deltage i under-søgelsen. For at kunne deltage i under-søgelsen var det nødvendigt først at ud-fylde et spørgeskema, samt derefter at la-de sit bevægelsesmønster registrere viaRFID-tags og -teknik. Der var hængt tags op på 25 udvalgte ste-der på biblioteket, så det var muligt at re-gistrere brugernes bevægelsesmønstre påbiblioteket kombineret med en tidslinje.Sammen med svarene på spørgeskema-erne blev der tegnet et rigtigt godt billedeaf brugernes sammensætning og deresbenyttelse af Hjørring Bibliotek.

ET UNGT BIBLIOT

20

Denne TV-sofagruppe er mange unges foretrukne sted at “hænge ud”

En gruppe unge fra lokalkomiteen af Red Barnet i gang med et gruppearbejde i et mødelokale, der også benyttes flittigt af mange andre grupper


H J Ø R R I N G B I B L I O T E K

Det viste sig særligt aktuelt i denne sam-menhæng at se på alderssammensætnin-gen, som det fremgår af nedenståendeskema, trykt i rapporten om Walking theLibrary udgivet i 2010:Ikke overraskende viser det, at alders-gruppen fra 11-20 år oftest kommer påhverdagene, men mere markant er det, atdenne aldersgruppe samlet set på under-søgelsestidspunktet udgjorde ca. 25 % afde samlede antal daglige brugere.

DagligdagenTil dagligt oplever personalet det fortsatrundt om på biblioteket. Hvor der er ar-bejdspladser, grupperum og andre stederat mødes, at hænge ud sammen eller atfordybe sig alene, findes de unge. Der erundervejs etableret flere af den type plad-ser, fordi behovet har vist sig større, og enkommende omflytning vil tage yderligerehøjde for dette behov.

Statistik 2011Mens Walking the Library-undersøgelsenmålte og kvantificerede brugerne og de-res adfærd på biblioteket, har et kig påden seneste statistik, statistikken for2011, et andet udgangspunkt, men resul-tatet peger i samme retning. En gennem-gang af statistikken giver mulighed for atse på antallet af aktive brugere, der harværet i kontakt med vores bibliotekssy-stem som lånere.

De ca. 16-20-årige unge (født i årene1992-1996) udgør her samlet set 13,5 % afdet antal brugere, der er registreret i bib-

liotekssystemet som aktive. Det siger ikkenoget om, hvor meget eller hvordan dehar brugt biblioteket, men udelukkendeat deres antal er så stort.

At det er særligt markant ses af, at ingenandre aldersgrupper kommer i nærhedenaf dette høje antal. For andre fødselsår serfordelingen mere jævn ud, og det høje talfor årene 1992-1996 skyldes ikke, at der ertale om store fødselsårgange, men kun atde unge bruger Hjørring Bibliotek rigtigtmeget.Det afspejler, at biblioteket har en til-trækningskraft i forhold til aldersgrup-perne, men også at Hjørring er en uddan-nelsesby. Dette ses også af aldersfordelin-gen i statistikken. Den viser, at der fra an-dre kommuner er særligt mange brugere,der er 20-24 år - født i 1989-1992.

TEK 25 % af brugerne af Hjørring Bibliotek er mellem 11-20 år. Det viser

en Walking the Library-undersøgelse. Og at tendensen holder, siger

statistikken for 2011

2010 Walking the Library alderssammensætning

UNGE-krybbe og LearningLab-hjørne

FremtidenFor Hjørring Bibliotek er det vigtigt ogsåfremover at fastholde de unge. Derfor vilHjørring Bibliotekerne også i fremtidenfokusere på denne målgruppe i indret-ningen, med tilbud om aktiviteter og ar-rangementer samt i markedsføringen.

Tekst & foto

Per Drustrup Larsen,

bibliotekar,

Hjørring Bibliotekerne

22

Et enestående bibliotekskoncept kombineret med nye, attraktive facilite-

ter er et godt udgangspunkt, men gør det langt fra alene, fastslår Benthe

Hansen, bibliotekschef i Hjørring Kommune, i denne samtale med Dan-

marks Biblioteker. Hjørring Biblioteks gennemslagskraft over for unge og i

det hele taget skyldes dels det nye (2008) hovedbiblioteks unikke indret-

ning, men også et nyt tankesæt og opgør med traditionel bibliotekskultur

H J Ø R R I N G

HVAD SKABER ET GODT OG UNGT

Unge som ældre, alle aldre elsker at besøge og opholde sig på Hjørring Bibliotek - her f.eks i Det Klassiske Bibliotek, der i folkemunde går under navnet 'Olivenlunden'.

Fremtidens Bibliotek

Hjørring Bibliotek er et eksempeltil inspiration for mange andrebiblioteker – her og i udlandet,men bidrager også til udviklingenpå anden måde. Udviklingskon-sulent Tone Lundén er med i Re-aldania og styrelsens modelpro-gramprojekt og bibliotekschefBenthe Hansen i ’Tænketankenom fremtidens bibliotek’.


Benthe Hansen, chef for kommunens bib-lioteker siden november 2009, og jeg harsat hinanden træf på en af de tidlige og fåflotte sommerferiedage. Trods det finevejr summer hovedbiblioteket på 1. sal iindkøbscentret Metropol af liv og aktivi-tet. “Det er jo ikke sådan, at biblioteketkun er befolket med unge”, bemærkerBenthe Hansen indledningsvis. “Som duser, er her rum for og masser af gode til-bud til alle aldre. Og alle kommer her.Men hvor gruppen af unge mange stederhar været svær at få tag i for biblioteker-ne, så er det både meget markant og me-get, meget glædeligt, at så mange ungebenytter Hjørring Bibliotek”.

For bibliotekets chef er der, hvad det an-går ingen tvivl. Det forhold beror på bibli-otekets indretning men også dets tilgangtil brugerne. Hvilket da også understregesaf den Walking the Library undersøgelse,som biblioteket har været igennem:“Undersøgelsen har givet os en vigtig vi-den om adfærd, og jeg kunne godt tænkemig, at vi kunne gentage processen omnogen tid. Det giver rigtigt meget at få setpå hvem, der bruger biblioteket - hvad, debruger, og hvordan, de forskellige alders-grupper faktisk bruger os. Og ikke som demåske tror, de gør, og fortæller i en al-mindelig brugerundersøgelse”, siger Ben-the Hansen, “Og det er rigtigt rart at fådokumenteret, at vores fornemmelse af,at især de unge kom her meget mere endfør, var rigtig.”

Hvorfor er det vigtigt for jer, at de ungekommer, og at bibliotekerne holder fast idem?“Det er vigtigt for os, også fremover, athave de unge som en central målgruppe.Det er det, ikke bare fordi de mange unge,der bruger biblioteket i dag, bliver fremti-dens brugere som voksne, familiemenne-sker og ældre, men også fordi uddannelseer et vigtigt område at satse på for biblio-tekerne og for hele samfundet”.

Hvad betød Walking the Library i forhold til de unge?“Konkret at vi gik lidt væk fra den oprin-

delige filosofi om de unge. Fra ’at de skul-le være over det hele’, og at der ikke skul-le være et særligt unge-område. Idéenvar, at unge simpelthen skulle finde fremtil materialerne, ’indbagt’ overalt. Sådanset er de unge fortsat over det hele, menen del af ungegruppen viste sig at havesvært ved at gå fra børn og videre. Sværtved at finde det, der kunne være rigtigt fordem. Derfor besluttede vi os for et lilleeksperiment og en let konceptjustering”,fortæller Benthe Hansen. Med udvikling af 10 nye, mobile UNGE-krybber blev unge-relevant materialesynligt dér i biblioteket, hvor krybbernenu tilfældigvis findes. De står spredt udover hele biblioteket, er lette at genkende,og de gør overgangen fra børnebibliote-ket nemmere. De redigeres og flyttesrundt efter behov. Et par af dem bruges tiltegneseriekrybber og er fast ved ’den ly-serøde puf’. “Så lige dér, er der så alligevelblevet lidt af et særligt unge-sted”, sigerBente Hansen smilende.

Hjørrings bibliotek kan med rette siges atvære Byens mødested. Ifølge undersøgel-sen er den største brugergruppe unge,men i øvrigt er alle aldersgrupper repræ-senteret. Man hører ofte tale om, at isærvoksne kvinder i alderen 40-50+ benytterbibliotekerne – og kulturtilbudene. “Menher kommer lige så mange mænd i alder-sgruppen, og både fædre med børn ogmænd på pension”, fortæller BentheHansen. Bibliotekets ‘herreklub’ kommerf.eks. hver dag, dens medlemmer læseravis og netværker, - snakker sammen omdagens nyheder.

Nyt tankesæt og opgør med traditionel bibliotekskulturHjørrings hovedbibliotek, placeret i Me-tropol-byggeriet og tegnet af arkitekterneSchmidt, Hammer og Lassen, blev bog-staveligt talt overnight verdensberømtsom et godt bud på fremtidens bibliotek,da det åbnede i 2008. Ikke på grund af detbygningsmæssige; her er i store træk taleom et stort etrumsbibliotek med en kon-torgang og en mødesal i et moderne cen-terbyggeri, men på grund af bibliotekets

T BIBLIOTEK?

I N T E RV I E W

spektakulære indretning. I en indretningbaseret på forskellige oplevelses- og vi-densfærer sammenbindes det store pub-likumsrum af et rødt bånd. Et kæmpe-mæssigt, knaldrødt ‘silkebånd’ i træ, dersnor sig gennem det hele – designet afBosch & Fjord. Et bånd, man både kansidde på og som bruges til udstillingermed meget mere. Så det er oplagt at spør-ge:

Er det indretningskonceptet, der gørHjørring Bibliotek så tiltrækkende, ellernoget andet?“Indretningen er en afgørende forudsæt-ning – den har sine fordele, men også si-ne udfordringer”, erkender Benthe Han-sen. Hun mener dog også, årsagen er enanden: “Når jeg kigger på os selv, så er detogså noget andet, der gør det. Tankesæt-tet er anderledes. Vi arbejder rigtig megetmed vores bibliotekskultur. Med vores vi-den fra Walking the Library, men også’motiveret’ af nogle større besparelser, li-ge da jeg kom. Det handler om voresholdning og tilgang til brugerne og til,hvordan ’fremtidens bibliotek’ skal fun-gere. Vi har brudt den traditionelle bibli-otekskultur, hvor man så at sige venter påbrugerne, og både fået flyttet en del af for-

24

midlingen ud til brugerne og er samtidigselv blevet meget mere opsøgende, og erkommet helt ud på gulvet.

Vi har af egen drift kigget nærmere påbibliotekets bagvedliggende systemer ogarbejdsgange og set på, hvordan vi kunnevære mere ’proaktive’ over for brugerne.Hvilket kræver helt andre kompetencer.Det handler om empati og relationer, ogny viden hos medarbejderne om, ’hvadkan jeg, hvor langt går jeg ud”, forklarerBenthe Hansen. Så det har man stor fokuspå. Samtidig har bibliotekerne fået en for-enkling af den selvstyrende teamstrukturog af opgaveløsningen.

Hvad går den nye struktur ud på?“Meget færre teams. I dag har vi kun treteams. Et teknisk relateret, et for voksneog et for børn, og bibliotekarerne har vag-ter både her i Hjørring og på lokalbiblio-tekerne i Hirtshals, Løkken, Sindal og Vrå.På dem er der borgerservice på to og turi-stservice på tre”, siger Benthe Hansen. HK’erne står for det første team og har,ifølge hende fået et reelt opgavemæssigtløft. De tager sig nu ikke alene af ekspedi-tionen men også af fremfinding af bøgerfra reserveringslister og Bogen-KommerService. “Vi har brugt megen tid påklargøring men har nu valgt at overgå tilautomatisk beholdningsregistrering afudlånsmaterialerne med Behold Plus-sy-stemet. For bibliotekarerne, som står forde to andre teams og i øvrigt ikke længere

har bogbusvagter, de klares af chaufførenalene, giver organiseringen ‘frikøb’ af tidtil nye stærkt voksende opgaver somf.eks. Learning-lab tilbud og it-kurser tilbrugerne o.l., som vi ser som en naturligdel af bibliotekets folkeoplysningsforplig-telse. Og tid til den udfordrende indret-ning og ’rummet’. Som, for ikke at støvetil, hele tiden kræver en stor indsats om-kring udstillingerne og oplevelsesaktivi-teterne”, forklarer hun.

Fremtidens bibliotek i praksisInden jeg forlader biblioteket, taler vi om,hvordan man har tacklet røde-tråd udfor-dringerne. Benthe Hansen fortæller: “Vier gode til formidling men kan blive bed-re til at lave ’sælgende’ udstillinger. Detøver vi os på, ligesom på at styrke pr- ogmarkedsføring. Til det har vi et samarbej-de med en fast, ekstern dekoratør. Førsatte vi mange, mindre ting og materialerfrem overalt på båndet - med et lidt for-virrende, måske rodet indtryk som følge.Nu har vi lært, at ét tværgående tema forhele biblioteket, som det vi lige har haftom f.eks. 1930’erne, har større gennem-slagskraft. Til gengæld er udstillingstinge-ne samlet på færre steder. Og vi brugergerne store spetakulære ting og objekter,der gør indtryk, som for nylig en Harley-Davidson motorcykel”.

Andre fremtidsudfordringer er øgetåbningstid og lokalbibliotekerne. Detførste handler om bibliotekerne i Hjør-

ring, Løkken og Hirtshals, der nu har tra-ditionel åbningstid med betjening hele ti-den, modsat Sindal og Vrå. Her er biblio-tekerne åbne fra 9 morgen til 21 aften,mandag-fredag, og i weekenden fra kl. 9til 18, men med betjening bare i en del aftiden.

“Vi skal derudover se nærmere på lokal-bibliotekerne i Hirtshals og Vrå”, oplyserBenthe Hansen. Hun har i parentes be-mærket også indført massagestol og enautomatisk superkaffemaskine til perso-nalet og har netop holdt en stor sommer-fest sammen med alle medarbejere, medlækker mad og fin stemning. “Vi er kom-met godt i gang og er allerede nået langt”,slutter Hjørrings bibliotekschef.

Hellen Niegaard

Foto: Per Drustrup Larsen

Benthe Hansen tiltrådte som biblioteks-chef i Hjørring i slutningen af 2009.Hun kom fra en stilling som afdelings-chef for ældre og omsorgsområdet iRebild Kommune og er oprindelig ud-dannet som biblioteksassistent og varsom helt ung ansat ved daværendeDronninglund Kommunes Bibliotek.

En vaskeægte prinsesse forsøger sig, sammen med masser af lokale børn, med børnebibliotekets sprog-computer. Fra Kronprinsesse Marys besøg i Hjørring sidste sommer.


eKurser.nu er således et glimrende værktøj til at synliggøre bib-liotekets læringsindsats både lokalt og nationalt. E-kurserne kantrækkes ud og lægges f.eks. på den lokale kommunale hjemme-side som vejledning på selvbetjeningsløsningerne og kan ogsåtilbydes andre lokale samarbejdspartnere til deres hjemmesi-der. Selvom e-kurserne samles i en portal, er det således tanken,at de distribueres og findes via de hjemmesider, hvor de har re-levans for borgerne.

En læringsindsats, der når de mange med få midlereKurser.nu har ikke kun national relevans. Ved aktivt at anven-de og producere til eKurser.nu kan det enkelte folkebibliotek nåmange flere med færre midler. E-kurset kan stå alene og brugesaf borgeren, når denne har tid og lyst, men redskabet kan ogsåanvendes i fysiske kurser som en integreret del af undervisnin-gen, ligesom det er en læringsressource, som personalet i detstigende antal it-caféer og i den almindelige borgerbetjeningkan henvise til.

Det næste halve år er afgørendeTilblivelsen af eKurser.nu er sket i et projektsamarbejde mellembibliotekerne i København, Randers, Aalborg og Herning og erstøttet af Kulturstyrelsens overbygningsmidler. Fra 1. juli over-gik projektet til drift hos de seks centralbiblioteker, der som mi-nimum varetager opgaven året ud. Det næste halve år skal eKurser.nu stå sin prøve. For det førsteiværksættes en stor indsats for, at mange flere biblioteker ogmåske andre organisationer begynder at producere kursusfor-løb til eKurser.nu. Dette skal sikre, at portalen forbliver aktuel ogopdateret med nye relevante kursusforløb for borgerne. Der-næst arbejdes via en række eksterne samarbejdspartnere på, atselve portalen, men især de enkelte e-kurser, bliver kendt ogbrugt af både borgere og undervisere. Når vi står ved slutningenaf året skulle brugstallene gerne tale deres tydelige sprog om, ateKurser.nu er et relevant og blivende tilbud fra de danske folke-biblioteker til borgerne.

Sara Jørgensen,

udviklingschef, Herning Bibliotekerne

D I G I TA L S E RV I C E

Sjovt, nemt, vedkommende og lærerigteKurser.nu indeholder et bredt indhold af lette kursusforløb,som er målrettet dem, der bruger pc og internet, men som ernysgerrige efter at bruge det mere avanceret. Portalen er detsted, hvor borgerne hurtigt kan lære det, de lige står og mangler,for eksempel når man skal benytte offentlige selvbetjenings-løsninger på borger.dk, vil begynde at bruge Facebook eller læreat downloade musik og bøger. Det skal være både sjovt og nemt. Forløbene består blandt an-det af små videointroduktioner, trin for trin-guider og quizzer.Man kan oprette en personlig profil, hvor man kan se, hvilkekurser man har gennemført. Portalen giver overblik og lyst til atlære.

En læringsindsats med nationale dimensionereKurser.nu udbygger og udvikler folkebibliotekernes lærings-indsats over for borgerne. Nu bliver læringstilbuddet også digi-talt tilgængeligt, hvor der hidtil næsten udelukkende har væretsatset på fysiske kurser. Dermed skriver projektet sig ind i bibli-otekernes indsats for at øge borgernes digitale kompetencer ogmere overordnet ind i de nationale digitaliseringsstrategier. En så stor mængde borgervendte e-kurser, samlet på ét stedmed mulighed for at distribuere til et uendeligt antal sites, harallerede vist sig interessant for især nationale organisationer,som arbejder med digitalisering. Eksempelvis er der etableret etsamarbejde med Digitaliseringsstyrelsen med henblik på at få e-læringsmaterialerne fra eKurser.nu integreret i Borger.dk. Æl-dresagen er interesseret i at markedsføre eKurser.nu som et til-bud til deres it-undervisere og medlemmer, som i stor stil ef-terspørger kurser i it, især inden for digitale selvbetjeningsløs-ninger.

Hvordan ansøger man digitalt om blåt sygesikringskort? Hvordan downloader man mu-

sik til mobilen? Og hvordan kobler man en pc til en fladskærm? Dette er blot nogle få ek-

sempler på ting, man kan lære på under 15 minutter ved at gå ind på den blot 4 måne-

der gamle e-læringsportal eKurser.nu

- en vigtig brik i bibliotekernes læringsindsats

26

Bistand til opgaver, ‘ungdomshjørner’ og enkeltstående arran-gementer for teenagers – har i mange årtier været bibliotekernestilbud til de unge. Hvor opgavehjælp altid er efterspurgt, har deandre tilbud haft svært ved at konkurrere med netværkssam-fundet og dets kakafoni af mange andre ungetilbud – og det fårstadig flere biblioteker til at inddrage de unge i planlægning aff.eks. indretning.

Stort engagement til gengæld for frie tøjlerPå hovedbiblioteket i Gentofte vil man, som de fleste andre ste-der i landet, meget gerne have flere unge ind gennem sving-døren. Det har biblioteket arbejdet ihærdigt og meget målbe-vidst med de sidste tre-fire år. Det har skabt andre tilbud og gi-vet nærkontakt med mange lokale unge. Karakteristisk for bibli-otekets nye ungetilbud er nemlig, at de tager udgangspunkt i deunge selv – som frivillige sparringspartnere.

Lone Gladbo, direktør for Kultur & Bibliotek, fortæller: “Voreserfaring viser, at arrangementer og projekter målrettet unge bli-ver til noget, når de selv står for alt fra programlægning til op-rydning, og vi følger deres råd, når det gælder kommunikation,indhold og rekruttering af nye unge frivillige. Vi har med storsucces gennemført ‘Unge på biblioteket’ i 2010-2011 baseret påbrugerinvolvering. Her lod vi unge i alderen 12-20 på hovedbib-lioteket, og på Dyssegård og Ordrup biblioteker, få frie tøjler ogoplevede til gengæld imponerende engagement og stor arbejds-iver”.

Målet med dette projekt var tresidet: skabe nye aktiviteter og ar-rangementer, udvikle faciliteter og indretning og sikre kompe-tenceudvikling af de biblioteksansatte bl.a. i forhold til at sam-arbejde med og rekruttere unge. Målene er ifølge kulturdirek-tøren “nået og er langt overgået. De unge er blevet synlige påbibliotekerne, og bibliotekerne opfattes som vedkommende, at-traktive muligheder og steder”. De unges aktiviteter tiltrak fak-tisk ofte ikke alene kommunens unge men også andre alders-grupper. De fleste initiativer, født i projektet, fortsætter efterprojektperioden men et nyt og en del anderledes er kommet til.

Ungevejledning i biblioteksregi?I forlængelse af arbejdet med en ungestrategi i kommunen harhovedbiblioteket gennem 2011 set nærmere på mulighedernefor etablering af en åben, anonym vejledning på Gentofte Ho-vedbibliotek. Men hvorfor på biblioteket, spørger DanmarksBiblioteker Lone Gladbo? Hun svarer: “Under det tværgåendesamarbejde med de andre kommunale tilbud omkring formule-ring af vores ungestrategi blev det bl.a. klart, at trivslen blandt

tilsyneladende mange velfungerende unge svinger rigtigt me-get. Mange unge oplever f.eks. i dag et voldsomt præstations-krav og/eller kan føle sig ensomme i det omsiggribende net-værkssamfund. Den nationale ‘Sundhedsprofil 2010’ viste, at 47% af de unge mellem 16 og 24 år i Gentofte har en såkaldt risi-kobetonet alkoholadfærd, ligesom brugen af hash er højere endtallet for den samlede Hovedstadsregion. Det kræver indsats påmange områder. Dét, biblioteket kunne stille med, var et sted,hvor unge uden tidsbestilling kan komme ind til en uformel oganonym samtale”, fortæller kulturdirektøren.

Meget talte for netop dét. Gentofte Hovedbibliotek har i forve-jen gode erfaringer med en række andre rådgivningstjenester:advokatvagten, ‘gratis og anonym konfliktrådgivning’, Diabe-tes-rådgivning og ‘Den Grønne Guide’ om grøn adfærd. Endeligpegede de nye unge samarbejdspartnere på biblioteket som “etåbent sted, hvor man ved, at man kan få kvalificeret hjælp” og“et trygt sted, et fristed fra Facebook”. Det skal lige tilføjes, atqua de unges egne anbefalinger, så er det netop Facebook manbruger i kommunikationen. På baggrund af en bevilling fra Sty-relsen for Bibliotek og Medier, nu Kulturstyrelsen, har GentofteHovedbibliotek afsøgt mulighederne. I februar i år kunne manså åbne for ‘Rummet’ bl.a. i samarbejde med ‘Ventilen’.

Rummet & VentilenPå 1. salen i arkitekt Henning Larsens enestående biblioteks-bygning fra 1984 har man foretaget en ombygning og fået et lo-kale helliget projekter både af social og kulturel art. “Projekter-ne skal være med, af og for de unge”, siger bibliotekets ungean-svarlige Mette Keinicke, “vi har fjernet nogle gamle depoter oglagt rummene sammen, og så har vi bygget et helt nyt rum tilungeaktiviteter. For eksempel hvis Naudé (den unge kunstner-gruppe med basis i Gentoftes biblioteker, red.) skal have møde,eller vi skal lave nogle workshops, eller der er et lille arrange-ment”. Her er Mac-computere, projektor og andre ting, der kan brugestil kreativ udfoldelse. De unge kan booke lokalet til deres egneprojekter, eller de kan få hjælp af bibliotekets personale til atplanlægge, finansiere og strukturere en idé til et arrangement.

Rummet bruges også til den nye ungevejledning, der består af totilbud, begge beroende på eksterne samarbejdspartnere og medinddragelse af lokale unge i processen med at udvikle dem. “Den landsdækkende frivillige sociale organisation Ventilenholder deres ‘Mødested for stille og ensomme unge’ i Rummethver onsdag. Hver mandag fra 16 til 19 er der desuden åben ano-nym vejledning for unge. Ungevejlederne er ansatte fra Ung-

U N G E O G F R I V I L L I G E . . .

UNGE-VEJLEDNINGPÅ BIBLIOTEKET!?En udvidet tværkommunal helhedstænkning og et samarbejde med frivillige unge har

affødt et helt nyt ungetilbud i biblioteksregi. Med afsæt i et ungefokus omkring aktivi-

teter og indretning har Gentofte Bibliotek åbnet en decideret UNGE-vejledning

dommens Uddannelsesvejledning, Jobcenter Gentofte og Ung-domsskolen, der én gang om ugen i et tværfagligt samarbejdestiller deres viden og kompetencer til rådighed i Rummet. Mål-gruppen er de 80 % mest velfungerende unge mellem 15 og 25år, som periodevis kommer ud for problemstillinger i livet, deikke selv kan håndtere”, fortæller bibliotekets udviklingskonsu-lent Amalie Ørum Hansen.

De unge har taget godt mod de nye tilbud, fortæller Lone Glad-bo. “Vi har aldrig haft så mange ungeaktiviteter før, og oplever atder i dag er langt flere unge i huset end tidligere. Når det gælderungevejledningen og Rummet anvendes det i stigende grad. Dettager tid at gøre opmærksom på et nyt tilbud, men de mange ar-rangementer om eksamensangst, spiseforstyrrelser, kvote 2 an-søgninger m.m. er medvirkende til at stadig flere unge bliver op-mærksomme på bibliotekets nye tilbud”, slutter Gentoftes kul-turdirektør.

Ønsker andre kommuner at gøre noget lignende, stiller Gentof-te gerne op med sine erfaringer.

Læs også: 2011 var som bekendt udpeget til frivilligår, og i Gen-tofte Kommune var frivillighed og professionalisering af samar-bejdet med frivillige et meget stort tema, se Danmarks Bibliote-ker s. 18-19 3, 2012.

Hellen Niegaard

Fotos: Gentofte Bibliotek


I G E N T O F T E

Fra Under Overfladen - en iscenesættelse af kælderen under biblioteket. Bibliotekets kælder blev omdannet med sære tableauer, digterkroge, lydinstallationer og meget andet

Til Naudé Fernis præsenterede en gruppe lo-kale unge deres værker af vidt forskellig art – fra visuals og musik til modedesign og digt-oplæsning

28

Selvom digitalisering og virtuellebiblioteksydelser fylder meget i da-gens debat, arbejdes der også man-

ge steder sideløbende med at forny ogudvikle servicen på det fysiske bibliotek.Et spændende forsøg – støttet af Kul-turstyrelsen og Edvard Pedersens Biblio-teksfond - finder sted på Aalborg Bibliote-kerne, hvor man med hjælp fra en konsu-lent med erfaring fra turistbranchen si-den 2011 har arbejdet med at omformeog udvikle den service personalet leverer.

Fra tilbageholdende til aktiv, personlig serviceOmformningen har udviklet et helt nytsynssæt på biblioteksservice – i stedet forbruger og bibliotekar opererer man medrollen som gæst og vært og projektet,Værtensklasse i biblioteket, har på mangefelter udfordret indarbejdede forestillin-ger om, hvilke og på hvilket niveau et bib-liotek kan tilbyde sine services. Som ek-sempel på hovedindsatsområder kannævnes engelskklingende navne som“floorwalking” og “mystery shopping”,kommercielle termer som “mer-salg” ogendelig traditionelle biblioteksbetegnel-ser som “velkomstindsat”. Floorwalking betegner en mere målrettet,

aktiv og opsøgende form for publikums-betjening, mystery shopping er tidligerekendt fra biblioteksvæsnet i form af skjulttestning af referencearbejdets kvalitet,men har ikke været systematisk anvendttidligere i danske bibliotekers service- ogkompetenceudvikling. Mer-salg – egent-lig en lidt misvisende betegnelse, idet derikke har været tale om salg, men mer-ud-lån af konkrete bog og filmtitler – harværet en grænseoverskridende oplevelsefor mange, idet den har brudt med enhidtidig passiv og tilbageholdende for-midlerrolle. Endelig er der velkomstind-satsen, der er blevet systematiseret og ud-videt til bl.a. også at omfatte et tilbud omrundvisning på biblioteket, et tilbud sommange gæster - ofte til personalets over-raskelse - har taget imod med glæde.

Øget brugertilfredshed Indsatsen er blevet løbende evalueret afundertegnede. En serie interviews medpersonalet peger på, at projektet virkelighar flyttet på etablerede forestillinger ogåbnet øjnene for nye muligheder på ser-viceområdet. Nok så vigtigt er det imid-lertid, at brugerne også i den grad har lagtmærke til indsatsen. En statistisk repræsentativ brugerunder-

søgelse, fra før service-tiltagene bleviværksat, tydede ellers på ganske høj til-fredshed. Ikke desto mindre viste en ef-ter-undersøgelse fra maj 2012 ganskemarkante yderligere forbedringer af bru-gertilfredsheden i forhold til en række pa-rametre såsom gæsternes oplevelse afpersonalets evne til at spørge ind og af-dække behov, dets evne til at tilbyde enpersonlig og skræddersyet service og til atudvise et service-minded image. På et enkelt punkt – oplevelse af venteti-den – var tilfredsheden dog dalende, hvil-ket stemmer meget godt overens med detpraktiserede servicekoncept, der netopbetoner den individualiserede servicefremfor en udmålt ligelighed i servicen.

Den endelige evalueringsrapport vil fore-ligge kort efter projektets afslutning i juli2012.

Carl Gustav Johannsen,

følgeforsker og lektor ved IVA,

Det Informationsvidenskabelig Akademi

FRA BRUGER OG BIBLIOTEKARTIL GÆST OG VÆRTAalborg Bibliotekerne gør op med etablerede forestillinger og redefinerer biblioteketsværtskabsrolle. En langt mere opsøgende formidlerrolle har for mange medarbejdereværet noget af en grænseoverskridende oplevelse, men brugerne tager godt imod de nye‘værter’

BIBLIOTEKERNE SET GENNEM VÆRTSKABELIGE BRILLERAalborg i front med en udfordrende faglig kulturomstilling. Fra en formidling præget af go-de plus-oplevelser for mange til god service til hver eneste bruger via konsekvent vært-skabstænkning. Det nye formidlerkoncept er nu systematiseret og klar til brug for andrekommuner

F O R M I D L I N G O G V Æ RT S R O L L E R

Som konsulent ved Danske Værter,har jeg været inspirator på projektVærtensklasse i biblioteket og har i

den forbindelse haft fornøjelsen af at ar-bejde sammen med Aalborg Biblioteker-ne og projektets følgebiblioteker, Silke-borg og Herning Bibliotekerne. Derigen-nem har jeg tillige mødt mange fra deøvrige folkebiblioteker, hvilket har væretspændende for mig, som før projektet varen helt almindelig bruger af det lokalebibliotek og i øvrigt ikke havde spekuleretdybere over biblioteksverdenen.

Om ‘retten til selv at bestemme’ I de sidste halvandet år er jeg blevet invi-teret indenfor og har fået lov at “kiggerundt i alle hjørner”. Overordnet tegnerder sig for mig et billede af en rimelig mo-no-faglig verden, hvor ensartetheden lo-gisk præger fokus. Biblioteksverdenen eret fagligt stolt og traditionsrigt fag, og détmed en udpræget konform og solidariskkultur. Med en organisation baseret påfaglighed følger ofte et stort fokus på in-terne anliggender og interesser. Og nårdette kobles med en kultur, hvor meget ertil fælles diskussion, så bliver resultatet,at mange i høj grad selv definerer deresrolle og adfærd. I Værtensklasse-projektet

arbejder vi strategisk og målrettet med atpåvirke den personlige adfærd, og derforer der tale om en klassisk forandringspro-ces. Men lige præcis den konforme kulturog “retten til selv at bestemme” er be-stemt med til at krydre projektets ind-hold.

Ny ‘aftalt og konsekvent’ værtsrolleRundt omkring på landets folkebibliote-ker bliver der hver dag leveret gode ople-velser til landets borgere. I projektet ar-bejder vi med, at der bliver leveret godeplus-oplevelser til hver eneste gæst – hvereneste dag året rundt – af alle biblio-teksmedarbejdere, og det er straks ensværere øvelse. Det kræver bl.a., at rigtigmange af de daglige processer bliver sat isystem, og at der sker en kontinuerligdaglig opfølgning på det operationelle ni-veau. Denne meget konsekvente tilganger selvfølgelig en anderledes måde at ar-bejde på.“Dealen” var, at tiltag skulle afprøves ipraksis, inden de eventuelt “dumpede”.Selvfølgelig kan alt, hvad vi har afprøvetikke få prædikatet “bestået”, men langtdet meste har faktisk fået det, når vi kig-ger på de mange gode tilbagemeldinger,som kommer både fra gæsterne og fra or-

ganisationen. Vi har sammen bevist, at denlille påstand “Glade værter gi´r glade gæster.Som gi´r glade værter” holder stik.

Temadag for alleMed søsætning af kompetenceudviklings-forløbet, “Værtensklassen” er Aalborg Bibli-otekerne i dag parate til at give de gode erfa-ringer videre til landets biblioteker. Hvorfordet er så vigtigt at arbejde med værtskab, oghvordan kompetenceudviklingsforløbet erstrikket sammen kan ledere og beslutnings-tagere fra landets biblioteker høre mere ompå en temadag på Utzon Centret i Aalborgden 12. september. Program mv. påwww.centralbibliotek.dk – Arrangementer.I Aalborg starter en anden spændende fase,hvor kunsten er at holde det gode værtskab ilive og bygge ovenpå. Her er der udnævnt enintern værtskabskoordinator og afsat res-sourcer til formålet. Grundlaget er dermedskabt, og Aalborg Bibliotekerne kan fortsæt-te foregangsarbejdet med værtskab på bibli-otekerne.

Marianne Hvid,

konsulent, Danske Værter


med. Det har man gjort med strategiskudvalgte eksterne samarbejdspartnere ogen strategi baseret på et paradigmeskift ihele måden at tænke biblioteker på. “Detfysiske aspekt, det mentale aspekt og detdigitale aspekt skal alle vægtes, og manmå gerne udfordre den traditionelle fore-stilling om, hvad biblioteket er for enstørrelse. Biblioteket skal ikke bare væreét sted, men et synligt aktiv i hele byen ogalle dens rum”, lød det fra Elsebeth Tank.

Udfordr’ fantasien og sats på det performativeSeven Stories “is not a library”, som KateEdwards fra Newcastle og leder af detteprojekt, understregede i sit indlæg. SevenStories er et sted som “Celebrates child-rens items, art and peformance”. SevenStories tager altid udgangspunkt i littera-

30

Omkring 100 børnebibliotekarerog kulturhusfolk fra nær og fjernstrømmede den 11.-12. juni 2012

til den internationale konference Perfor-mative rum for børn på Rentemestervej.Nordvest-bydelens nye bibliotek og kul-turhus dannede en vellykket ramme omen konference, som havde sat sig for atudforske begrebet det performative rum.

Man kan sige, at konferencen startedeved begyndelsen: Hvad er det egentlig, viskal med vores ‘rum’? Hvordan bruger videm bedst? Arrangørgruppen havde selv-følgelig en idé om, hvor det skulle bevægesig hen, men udgangspunktet var ‘begyn-delsen’ og det tomme rum.

Netop dét at bygge op fra grunden varomdrejningspunktet i Andreas Ingefjord’sworkshop mandag eftermiddag omMalmøs nye tilbud til de 9-12 årige, BA-LAGAN: “Lad tingene vokse frem. Tag ud-gangspunkt i brugere og ikke-brugeresønsker. Involvér hele organisationen ogvær modig nok til at miste kontrollen, nårbrugerne sætter en dagsorden”, opfor-drede han som bibliotekar og projektle-der af BALAGAN. Balagan er kort fortalt etafslappet miljø med plads til hygge, spil,digitale skærme og masser af social inter-aktion.

Interaktivitet, udvidet fokus og nyt mindsetKonferencen, der var bygget op over fireforløb, lagde ud med en paneldiskussion,hvorefter man i løbet af 24 hektiske timerundersøgte det performative aspekt medudgangspunkt i det Digitale Rum, Biblio-teksrummet og Byens Rum. Hver del be-stod af et indledende oplæg i plenum ef-terfulgt af workshops, som gik i dybdenmed forskellige sider af emnet.Panelet, som skød konferencen i gang,kom allerede i denne indledende del afkonferencen ind på det fokus, dét derskulle vise sig at være konferencens ho-vedkonklusioner.

“Giv plads til interaktivitet og præsentéren bred vifte at kultur og kunst”. AnneMette Rahbæk, Kulturstyrelsens direktør,opfordrede bibliotekerne til at samarbej-de bredt med andre aktører i det kulturel-le felt. Brugerne, i dette tilfælde børnene,skal involveres i at designe og udvikle bib-lioteket.

Elsebeth Tank, stadsbibliotekar i Malmø,fulgte nogle af de samme linjer. I Malmøhar man bevidst arbejdet med det, somhun kaldte “mindset of tomorrow” ogmed at være på forkant og være med til atpræge udviklingen – og ikke bare følge

Biblioteks- og kulturhusfornyelse sker ved at satse på det performative. Ved at tænke an-

derledes, ved at inddrage brugerne og ved at fokusere på interaktion, animation og per-

formance. Både i biblioteksrummet, i det digitale rum og - i hele byrummet. Det konklu-

derede en international junikonference i København arrangeret af Københavns Bibliote-

ker og Aarhus Kommunes Biblioteker

Performative rumfor begyndere

BALAGAN, et eldoradofor børn og unge i alde-ren 9-12. Andreas Inge-fjord fortalte om MalmøStadsbiblioteks nye til-bud om et berettereks-perimentarium og inter-aktive bibliotekslaborato-rier for børn.

turen og bygger så en fantastisk verdenop, som “gør historien levende og præ-senterer den på nye måder. Det er kunfantasien, der sætter grænser og alt ermuligt, hvis man tør udfordre det norma-le”, som Edwards var inde på.

Hovedkonklusionen for hele konferencenskal derfor være: Sats på det performati-ve. Skab “interaktion, animation og per-formance” i selve biblioteksrummet og idet digitale rum. Men også i hele byrum-met!”. Den anbefaling er hermed givet vi-dere.

Se fuldt program på: http://centralbiblio-tek.dk/sites/default/files/program_3.pdf.

Finn Petersen,udviklingskonsulent

Københavns Biblioteker


I februar 2012 ville en af landets første moder-nistiske digtere, Gustaf Munch-Petersen, havefyldt 100 år. Klassikerdagen har derfor i år ud-peget Munch-Petersen som årets klassiker.Det markeres landet over på bibliotekerne påKlassikerdagen tirsdag den 25. september.

Husk at sende information om jeres lokale ud-stilling eller arrangement til [email protected], så kom-mer de på kalenderen på www.klassikerda-gen.dk

PROGRAMVelkommen til Klassikerdagen 2012

Digteren i en flimrende verden”Gustaf Munch-Petersen – årets klassiker”

Kl. 17-19 tirsdag den 25. septemberHovedbiblioteket,

Krystalgade 15 i København

Velkomst Klassikerkomitéen

Festforelæsning Ved forsker og forfatter Martine Cardel Gertsen

Tre danske digtere læser lyrik og tekster Olga Ravn, Daniel Dencik og Asger Schnack – egne ting og Gustaf Munch-Petersen digte

Klassikerdagen modtager i år støtte fra Forfattercentrum og Det Kgl. Bibliotek.

ALLE ER VELKOMNE. GRATIS ADGANGTILMELDING PÅ [email protected]

SENEST 24. SEPTEMBER

DANMARKS BIBLIOTEKSFORENING

Giv plads til interaktivitet og

præsentér en bred vifte af kultur og

kunst!

Anne Mette Rahbæk, direktør i Kulturstyrelsen

Jeppe Kofoed-Melson fra GivRumNu hev sine

workshopdeltagere uden for i det byrum, som

bibliotekerne ifølge en af konferencens hoved-

konklusioner, meget gerne må erobres.

Foto: Anne Mette Otto

Afsender: Danmarks Biblioteksforening. Farvergade 27 D, 2. sal, 1463 København K

SORTERET MAGASINPOST

ID: 42781

FÅ DE SENESTE BIBLIOTEKSNYHEDER DIREKTE I DIN MAILBOX Tegn abonnement på “Aviserne skriver” på www.db.dk.

Det er gratis, og de kommer hver uge!

Danmarks Biblioteker nr. 5, 2012

Documents

Transcript of Danmarks Biblioteker nr. 5, 2012