Danmarks Biblioteker nr. 8, 2011

Ny DB-publikation: Biblioteket i byudviklingenKulturminister Uffe Elbæk stiller op til ‘TÆSK’ og til INTERVIEW • ‘Åbne biblioteker’ på

fremmarch • E-bogsdebatten fortsætter • DB: talerør og brobygger • Når litteraturen ska-

ber sammenhold • Leder: Danmarks Digitale Bibliotek - tiden er moden til beslutning

Nr 8. 2011BIBLIOTEKER DANMARKS

Forside: Biblioteket i byudviklingen skrevet af Casper Hvene-gaard Rasmussen, Henrik Jochumsen og Dorte Skot-Hansen, forskere ved Det InformationsvidenskabeligeAkademi, og udgivet af Danmarks BIblioteksforeningblev lanceret den 29. november. Foto af Garagen iMalmø er taget af Nille Leander.

Danmarks Biblioteker Et biblioteksmagasin15 årg., nr. 8, december 2011

Udgiver/AdresseDanmarks Biblioteksforening Farvergade 27DDK-1463 København K Telefon: 33 25 09 35 e-mail: [email protected] www.db.dk

RedaktørHellen Niegaard ([email protected]), ansvarsh.

Medieudvalget er rådg. f. magasin og hjemmeside: Andrew Cranfield, Inger Skamris, Michael Hartz Larsen, (webred. for DBs hjemmeside), og Hellen Niegaard (magasinredaktør).

Kommende numre af Danmarks Biblioteker Nr. 1: 15.2 2012

Tidligere numre og artiklerSe www.danmarksbiblioteker.dk

AnnoncerFormater og priser: www.db.dk, publikationer

Grafisk produktionStæhr Grafisk

TrykCS Grafisk A/S

Oplag2.033

ISSN nr.: 1397-1026

AbonnementsprisFor medlemmer kr. 300,- For ikke-medlemmer kr. 650,-Studerende ved Danmarks Biblioteksskole kr. 60,-

Danmarks Biblioteksforenings ForretningsudvalgVagn Ytte Larsen (A) Odsherred, formand Hanne Pigonska (V) Odsherred, 1. næstformand Kirsten Boelt, publikumschef, Aalborg Bibliotekerne, 2. næstformandHenrik Olsen (A), Ishøj Steen B. Andersen (A), Århus Jørn Rye Rasmussen (F), Silkeborg Henrik Vestergaard (V), Århus Tine Vind, afdelingschef for kultur-, idræts- og fritidsområdet i Lyngby-Taarbæk Kirsten Westh, HK Kommunal, Fmd. Biblioteksudvalget Lene Byrialsen, Odense

Vagn Ytte Larsen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening

LEDER

Danmarks Digitale Bibliotek- tiden er moden til beslutning

Siden “Folkebibliotekerne i vidensamfundet” blev offentliggjort i 2009 har mange arbej-det på at få realiseret drømmen om Danmarks Digitale Bibliotek.

Kulturministeriet, KL og Styrelsen for Bibliotek og Medier, der tilsammen danner en for-beredende DDB-styregruppe, har en rapport på trapperne. I Danmarks Biblioteksfore-ning har vi en livlig debat om det i både Repræsentantskabet og Digitaliseringsudvalgetog venter spændt på rapportens anbefalinger og løsninger for kommunerne og deresbiblioteker. Hvad er det mon vi venter på?

I DB hilser vi velkommen, når der viser sig nye veje for, at bibliotekerne kan styrke ogudvide deres tilbud og services. Som vi senest har set med eReolen.dk og med den nyeadgang til e-bøger. DB stod forrest i kampen op til år 2000 for at få en lovgivning, somsidestiller alle materialer/ressourcer, der giver borgerne fri og lige adgang til viden, heltgratis. Den kamp står DB stadig forrest i. Også når det gælder digital adgang med et fæl-les Danmarks Digitale Bibliotek.

Tiden er moden til en beslutning. Bibliotekerne har længe udviklet på de forskellige byg-geklodser og netbiblioteker, som sikrer adgang til e-bøgerne, film med filmstriben.dk,lydbøger med netlydbog.dk og bibzoom.dk med adgang til digital musik og meget me-re. Men det er stadig den enkelte kommune, der skal betale for, at deres borgere får ad-gang til alle de digitale materialer. Sådan har det altid været med bøger, og sådan vil detogså være med e-bøger. Derfor er det vigtigt, at vi i biblioteksvæsenet konstant arbejdermed gennemskuelige forretningsmodeller og udvikler dem, så vi billigst og mest effek-tivt kan sikre borgerne den demokratiske fri og lige adgang. Det har bibliotekerne altidværet gode til. Det skal vi sikre, at de fortsat er.

DB opfordrer alle kommunerne til at bakke om op alle netbibliotekerne, så de bygge-klodser, der skal til for at skabe Danmarks Digitale Bibliotek, kan komme på plads. Og viopfordrer KL og Kulturministeriet til at finde en farbar vej. Baseret på et frugtbart sam-arbejde mellem Kulturministeriet og kommunerne, så man får en løsning til gavn for al-le borgerne. Så langt så godt.

Spørgsmålet, der især presser sig på, er, om den nye adgang skal være for borgerne i al-le landets kommuner fra Skagen til Gedser eller det kun er for de tilsluttede og betalen-de kommuner?

Danmarks Biblioteksforening vil gerne medvirke til, at der kommer en fælles nationalløsning til gavn for borgerne, derfor kunne vi forestille os, at vi indkalder de berørte par-ter for at få belyst situationen lige i starten af 2012.

Borgerne venter nemlig på en løsning.

Fuldt hus til Københavns Hovedbiblioteks ‘tæske-møde’ 6

2 Danmarks Digitale Bibliotek- tiden er moden til beslutning

4 Ny undersøgelse af ‘åbne biblioteker’ på vej

5 @Reolen.dk i begyndervanskeligheder

6 Kulturministeren til ‘TÆSK’Troels Brücker

7 TÆSK - Debat i øjenhøjdeHellen Niegaard

7 BITE med oprør på bibliotekernes temauge

8 Det nødvendige offensive digitale bibliotekFra styrelsens ledermøde 2011Annette Brøchner Lindgaard

10 Interview med Kulturminister Uffe Elbæk: Biblioteket er et moderne forsamlingshus og demokratisk livsnerve Hellen Niegaard

13 Læring hele livet - europæisk seniorfokusAnne Skibelund

15 Reception for “Biblioteket i byudviklingen”

16 Re?thinking Libraries på internationaltsymposium i LondonInger Edebro Sikström

17 Umeå - europæisk Kulturhovedstad 2014 med nyt kulturelt vartegn

18 DB skal være talerør og bygge broFra Repæsentantskabsmødet i novemberHellen Niegaard

22 Biblioteksudvikling i udsatte boligområderHans Elbeshausen og Kambiz Kalantar Hormoozi

24 Litteraturen skaber sammenhold: Kbh. læser-kampagnenLise Hækkerup, Theresa Linnea Markenvad og Christine Nederlund

25 Læseklubberne blomstrer i København

26 Lyrikbasar i StockholmPer Nyeng

27 Stavanger: Hele Rogaland læser samme bog

27 VILD MED ORD & BØGER

Mega kulturbyggeri i Umeå af det berømte Snøhetta arkitekt-

firma 17

28 Hvad kan biblioteket tilbyde unge uden ungdomsuddannelse?Lisbeth Galtung, Lone Engel Westphall og Gunhild Søndergaard

30 Sidste Nyt: Partnerskaber – sæt fokus på værdier og egne mål Helle Schønemann og Pernille Carneiro Juel

INDHOLD

Landets nye kulturminister Uffe Elbæk har susende travlt og stiller, som man kan se i årets sidste nummer af Dan-

marks Biblioteker, gerne op til dialog. Både til Tæsk-Debat med borgerne, møde med landets biblioteksledere på

Styrelsen for Bibliotek og Mediers Nyborg-møde – og som appetitvækker til DBs store kulturtræf og årsmøde i

marts: til interview med bladet!

Læs hvad ministeren mener om bibliotekerne, digitaliseringen, kulturarven, overvågning, DDB og de andre store kul-

turopgaver. Og hvad han brugte biblioteket til som barn og ung.

Med det stemningsfulde forsidefoto fra Garagen, et anderledes bibliotekstilbud og et aktivt byrum i Malmø, ønskes

Danmarks Bibliotekers læsere, biblioteksforeningens medlemmer og samarbejdspartnere en rigtig glædelig jul!

Hellen Niegaard

Nye idéer og anbefalinger til bibliotekernes ungeindsats 28

N Y R A P P O RT P Å V E J

ÅBNE BIBLIOTEKERpå hastig fremmarchEn igangværende undersøgelse ser nøjere på fænomenet

– det åbne, delvist selvbetjente bibliotek

Den kulturministerielle rapportFolkebiblioteket i vidensamfun-det fra 2010 nævner i lighed med

Danmarks Biblioteksforenings fokusom-råder for 2010-11 de åbne biblioteker somet indsatsområde. Begrebet bliver i rap-porten brugt om folkebiblioteker, der i endel af åbningstiden er uden betjening. Det første åbne bibliotek i Danmark sådagens lys i Gjern i 2004, men det er førsti 2010 og 2011, at væksten for alvor har ta-get fart. I dag har vi rundet over 80 åbnebiblioteksenheder i 40 danske kommu-ner. Lokalaviserne og de landsdækkendemedier taler begejstret om vækstrater ibesøg på 23% som følge af åbningen afåbne biblioteksenheder.

Emnet er således særdeles aktuelt, og jeghar været så heldig at skulle evaluere kon-ceptet for Styrelsen for Bibliotek og Medi-er her i efteråret 2011. I den forbindelsehar Styrelsen foretaget en dataindsam-ling hos de biblioteker, der tilbyder kon-ceptet, hvilket har givet mig et særdelesrigholdigt empirisk materiale i hænde.

Et foreløbigt og iøjnefaldende resultathandler her om fordelingen mellem be-tjent og ubetjent tid om sommeren, hvor

det samlede antal ubetjente timer udgørca. 80% af den samlede åbningstid: Jæ-gersborg Bibliotek i Gentofte Kommuneer betjent i 37 og ubetjent i 59 timerugentligt, Vamdrup Bibliotek i hhv. 8 og80 timer og Biblioteket Hørup i Sønder-borg Kommune er bemandet i 8 timerugentligt og ubetjent i 88 timer.

Det er i dette perspektiv, at de ovennævn-te voldsomme væksttal på op til flerehundrede procent fx fra et månedligt be-søgstal på 300 til mellem 1.000 og 1.500skal ses, idet en beregning af besøg pr. ti-me i den åbne og betjente tid udviser bå-de dramatiske forskelle og en betydeligvariation: 33 besøg i timen i den betjentetid mod 1,8 i den ubetjente i Hørup, 43mod 11 i Jægersborg og 9,4 mod 5 i Vam-drup. Og man må her overveje om disseforskelle skyldes lokale forhold, eller omvariationerne har noget at gøre med bib-liotekernes indsats?

Et andet træk, som undersøgelsen vil sø-ge at belyse, er, hvordan bibliotekernefortsat kan undgå hærværk og ødelæggel-ser. Bortset fra Grønlands Torv har dernemlig ikke været nævneværdige eksem-pler på ødelæggelser. Utvivlsomt hænger

det sammen med, at 80 % er placeret i lo-kalområder præget af enfamilier og ræk-kehuse. I den endelige undersøgelse erdet meningen, at kvalitative interviews vilsupplere de overvejende kvantitative dataallerede indsamlet. De åbne bibliotekerudgør et helt centralt element i visionenom 24/7: adgang til biblioteket i 24 timer7 dage om ugen. Spørgsmålet om de selv-betjente biblioteker som lokalsamfundetsmødested indgår her som et naturligt ele-ment i den igangværende undersøgelse.

En helt ny tendens synes ifølge Dan-marks Biblioteksforenings Budgetunder-søgelse 2012 (DB nr. 7, 2011 s. 6) at væreudvidet åbningstid med differentieret be-tjening på hovedbiblioteker. Undersøgel-sen af det Åbne Bibliotek, som jeg er vedat færdiggøre, omfatter i denne omgangalene filialer, som er blevet enten omlagteller nyindrettet til såkaldt åbne selvbe-tjente biblioteker. Den afsluttes med ud-gangen af 2011 og forventes p.t. offentlig-gjort i begyndelsen af 2012.

Carl Gustav Johannsen, lektor,

Det Informationsvidenskabelige Akademi

(IVA) og medlem af DBs Repræsentantskab

4

5Danmarks Biblioteker 2011 - nr. 8

eREOLEN.DK ISTARTVANSKELIGHEDERNæppe var eReolen.dk lanceret understor medieopmærksomhed og mangepositive ord, før det et-årige projekt komud i strid modvind. Mens borgerne ka-stede sig ud i forsøg med at låne e-bøgerfra bibliotekernes eReolen.dk lavet i sam-arbejde med en lang række forlag, så rul-lede spørgsmål og dommedagsbasunerhen over diverse skærme. Blandt andetfordi eReolen.dk har en købeknap. Nårman ikke længere kan låne en bog, kanman vælge at købe den. Indtægten fra dét salg skal deles mellemde kommunale biblioteker og forlagene.Det er faldet folk for brystet. For dels erdet konkurrenceforvridende, mener visse

forlag og bogfolk. Dels må bibliotekerne ikke sælgebøger, lyder det fra Styrelsen for Bibliotek og Medier,som i parentes bemærket selv har støttet projektet. Pud-sigt nok har stort set ingen udover Danmarks Biblioteks-forening p.t. for alvor stillet spørgsmål ved den relativtdyre pris, som kommunernes biblioteker under projektetskal betale for deres borgeres e-bogsbrug.

Som om det ikke var nok, så tyder noget i skrivende stundpå, at eReolen mere eller mindre er forbudt for børn un-der 13. Brug af eReolen.dk forudsætter bl.a. download afsoftwaren Adobe Digital Editions. Og for at kunne det,skal man have en vis alder. Der er formentlig masser afandre uafklarede og relevante spørgsmål. Foreløbig op-fordres alle til selv at prøve eReolen.dk og danne sig etbillede af muligheder, vilkår osv. For hvis e-bogen somformat kommet for at blive, og skal bibliotekerne leve optil deres formålsparagraf kommer man ikke uden om atunderstøtte medietypen.

A K T U E L D E B AT

Sidst i november rejste Lotte Garbers, afgående formandfor forfatterforeningen, et principielt spørgsmål i dagbla-det Politiken: ”Hvor billig skal adgangen til bøger være,før der ikke er socialpolitiske grunde til at gøre dem gra-tis tilgængelige på bibliotekerne?” Hun opfordrede til, atvi på længere sigt bør have en mere principiel diskussionom bibliotekernes rolle i en digital verden. I den forbin-delse stillede hun et andet meget væsentligt spørgsmål:“Kommer der abonnementstjenester, hvor man kan stre-ame de bøger, man ønsker at læse, skal det måske væreslut med digitale bøger på biblioteket.”

Danmarks Biblioteksforenings direktør Michel Steen-Han-sen svarede i et indlæg et par dage efter i Politiken bl.a.:”For mig er svaret, at prisen skal falde til ’gratis for bru-

geren’. Fordi vi ved, at selv enminimal pris for videnspro-dukter som bøger kan afholdenogle fra at læse og deltage idet demokratiske vidensam-fund. Det er jo også grundentil, at vi har en lovgivning, derslår fast, at bibliotekerne skalstille alle typer materialer tilrådighed med fri og lige ad-gang. Hvis ikke biblioteket erder med alle dets facetter, og-så bøgerne i både fysiske ogdigitale former, hvem skal sålære vore børn at navigere ijunglen af viden og informati-

oner på nettet?” Meget kan, som Garberspeger på, ganske vist fås på nettet uden vi-dere, men så skal man være indstillet på atfå uafviselige annoncer o.l. kommercielleindslag med i sin kultur- og musikoplevel-ser. Steen-Hansen spørger: ”Skal de, der ik-ke har råd, plages af reklamer med de kon-sekvenser det har? Hvad med den kulturpo-litiske vinkel? Skal man bare overlade det tilde kommercielle udbydere at bestemmehvilken type musik, der skal være til rådig-hed?” Han mener umiddelbart nej. Af flere grunde. For, peger DBs direktør på,hvordan sikrer man, at der er adgang til almusik, også til de smalle bagkataloger?Hvis musikleverandøren lukker ned, hvor-dan sikrer man så adgang? Skal vi så baresige til borgerne: Desværre firmaet kan ikkelængere give adgang til kulturarven? Hvil-ket igen, bl.a. i lyset af den nye ebogsservi-ce, eReolen.dk, rejser spørgsmålet om, derer en lignende udvikling på vej for e-bøger.

Lige nu er alle især vældigt optaget af, hvil-ke konsekvenser e-bøgerne får for forlag,forfattere og biblioteker. Men hvordan sik-rer vi adgang til e-bøger af kvalitet på ligefod med de trykte bøger, spørger MichelSteen-Hansen. Også han opfordrer til prin-cipiel debat om den udvikling med borger-nes og slutbrugernes vinkel.

/hn

Foto:Morten Holtum

E-BØGER & BIBLIOTEKET: HOLDER DET I LÆNGDEN?

6

‘ T Æ S K ’ T I L K U LT U R M I N I S T E R E N

VI SKAL HAVE EN NY KULTURPOLITIK- OG ALLE SKAL BIDRAGE

Kulturminister Uffe Elbæk stillergerne op til debat med borgerne.Han stillede en af de allerførste

gange op i serien ‘Tæsk’ - Debat i øjen-højde på Københavns Hovedbibliotek.Her introduceres og diskuteres vigtigeaktuelle problemstillinger; fremlagt afkendte og ukendte vendes de medkøbenhavnerne og andre interesserede iåndsfrihedens og demokratiets navn.Med en sal fyldt til bristepunktet med130 mennesker, lagde den nye kulturmi-nister noget utraditionelt ud med at tils-tå, at han allerede efter 1 1/2 måned påposten ‘elsker’ sit ministerium og i øv-rigt er glad for at få 'tæsk'.

Vi inviterede Uffe Elbæk, radikal kultur-minister fra 3. oktober i år, for at høre omhan, som ambitiøs kulturforkæmper gen-nem årtier og tidligere kaospilot, i smal-kosttider og i en samlingsregering, kanløfte kulturområdet? “Det er min opfattelse, at jeg har det aller-vigtigste ministerium. Selvom det rent fi-nansielt paradoksalt nok er det mindste,

er det nok også det, der har den aller-største interesse. Vi lever i en tid medoverflod af information og sulter samtidigefter mening. Kunst og kultur er vigtigt forvores samfund. Kunsten gør os til merekritiske og opmærksomme borgere ogskal politisk tænkes ind overalt fra byud-vikling til erhvervsliv osv.”, mente kultur-ministeren. Han tilstod også, at han ingennye penge har men alligevel samtidig vilstyrke både udvikling og kvalitet. Her ervejen frem ifølge ministeren: prioriteringog nytænkning.“Det bliver et langt sejt træk. Og”, tilføje-de ministeren til stor jubel, “helst over tovalgperioder”. Han forklarede dette med,at vi er oppe imod den tredelte krise. UffeElbæk definerede krisen som både empa-tisk (manglende engagement og voksen-de ligegladhed), strukturel og miljømæs-sig. Markedet kan tydeligvis ikke klareproblemerne, løsninger må ske i en tree-nighed af markedet (det private), det of-fentlige og ikke mindst det frivillige områ-de. Uffe Elbæk plæderede nemlig især foriværksætteri og kreativitet under parolen:

Gør noget selv! Spørgelysten var stor. Blandt deltagernevar der mange udøvende kunstnere, san-gere, skuespillere, forfattere og filmfolk,der fortalte om deres problemer med bl.a.a-kassen og ikke mindst med iværksætte-ri, som arbejdsmarkedsregler lægger giftfor. I det hele taget er kulturlivet præget afsmalkost og bindinger, som den nye kul-turminister ønsker at gøre noget ved, bl.a.i samarbejde med beskæftigelsesministe-ren.

Kulturministeren var både lyttende ogforstående. Hans løfter var få, til gengældvar opfordringerne til at skabe noget selvmange. Et konkret og forpligtende mini-sterløfte var dog at tage i mod ‘Tæsk’ igenom et år. Den udfordring og opfordringvil Hovedbiblioteket tage op!

Troels Brücker

Tæskeholdet

Kulturministeren og ordstyrer Lars Andrén lytter intenst til borgernes mange spørgsmål. Foto: Troels Brücker


Dét, der gør hovedbibliotekets debatter om aktuelle samfunds-spørgsmål til noget af en publikumsmagnet, er ikke alene den friadgang til aftenerne. Det er det lidt dogmeagtige koncept: etkort oplæg og derefter åben mikrofon. Troels Brücker, en af ar-rangørerne, fortæller: “Vi tager dét med fri mikrofon helt bog-staveligt og alvorligt”. At det er attraktivt, kunne man f.eks. op-leve i forbindelse med Tæsk-arrangementet med kulturministe-ren i midten af november. Der var rift om pladserne, og publi-kum var både spørgelystent og meget engageret – og kunneuden tvivl have fortsat debatten længere end den afsatte time.Men her holder man fast, oplyser Brücker: “Det kan godt værelidt presset ind imellem. Vi kæmper også meget med de fysiskerammer, som er trængte, men hvem ved, måske er også det medtil at gøre det hele lidt mere uformelt og uforudsigeligt”.

Troels Brücker er bibliotekar og free-lance konsulent og stårsammen med webredaktør mm, Lars Andrén, bag KøbenhavnsHovedbiblioteks initiativ ‘Tæsk – Debat i øjenhøjde’. Han for-tæller videre om debataftenerne: “Vi har p.t. afholdt 34 arrange-menter. De to sidste i denne omgang, begge om højaktuelle em-ner, er netop afviklet. Det ene var med Tor Nørretranders -“Tænk globalt, handl lokalt” - og et andet om den meget forkæt-rede betalingsring og bompenge i København med trafikforske-ren Per Homann Jespersen fra Roskilde Universitet. Efterhånd-en er ‘Tæsk’ blevet lidt af en institution, helt som vi håbede påved start”.

Også det forberedende arbejde er presset. “Det hele skal gå rela-tivt hurtigt, fra vi får en idé, til vi holder vores arrangement. Ogvirkeligheden er ofte, at de relevante oplægsholdere fra pingertil græsrødder ikke altid passer ind i vores ‘hver onsdag kl. 17’-skema”, siger Troels Brücker. Men det gør det let at deltage i forpublikum på vej hjem fra job og andet. Og, som de selv siger påTæsk-redaktionen, er det alligevel lykkedes at få både Kong Sal-omon og Jørgen Hattemager til at stille op. De klør på med en nysæson til foråret, måske med lidt mere kant, dvs. skæve emnerog kontroversielle oplægsholdere. For begge redaktører på Tæs-keholdet er enige om, at konceptet kan udvikles endnu mere.

/Hellen Niegaard

TÆSK DEBAT I ØJENHØJDEOm onsdagen kl. 17 på hovedbiblioteketi København

BITE Bibliotekernes Temauge bød på syv dage med OPRØRBibliotekerne i 24 kommuner omkring København samar-

bejdede i uge 47 om temaugen BITE. Med temaet ’Oprør’

arrangerede bibliotekerne en sand perlerække af oprørs-

arrangementer rundt om på regionens biblioteker fra 21.

til 27. november. Bibliotekerne inviterede indenfor til per-

formances, happenings, foredrag, musik, familieaktivite-

ter, konkurrencer og meget mere – alt med fokus på oprør

af forskellig slags.

OPRØR kan opleves i alle tænkelige afskygninger – nyesom gamle, politiske som æstetiske. Bl.a. kunne man mø-de aktivist Niels Holck, filosof Anders Fogh Jensen, tidlige-re jægersoldat Thomas Rathsack, forfatter Peter ØvigKnudsen hjerneforsker Peter Vuust, freestyler Per Vers,punkgruppen Iceage og mange flere. Tanken bag BITE, erifølge projektleder Stig Grøntved Larsen, at pege på biblio-tekerne som kulturhuse, der kan en masse andet ved sidenaf at låne bøger ud. At pege på dem som centre for oplys-ning i bredere forstand, bl.a. som rammer om begivenhe-der.Danmarks Biblioteksforening er så begejstrede for initiati-vet, at DBs formand Vagn Ytte Larsen (A), opfordrer allelandets biblioteker til at tage temauge-idéen op næste år:”Flot tænkt – og usædvanlig flot attraktions- og gennem-slags-kraft. Fin måde at vise bibliotekernes mangfoldighedpå – både mediemæssigt og servicemæssigt”, mener for-manden.

8

set i dansk bibliotekssammenhæng kanløses. Det andet er det her med DDB,altså hvordan får vi skabt et solidt funda-ment for, at fremtidens digitale bibliote-ker kan sikre befolkningen – i alle kom-muner – fri og lige adgang til oplysninguddannelse og kulturel aktivitet udensamtidig at kompromittere kommuner-nes ret til selvbestemmelse?

Kan det virkelig passe, at retten til at væl-ge at have et dårligt bibliotek kommer førpligten til at opfylde den grundlæggendedemokratiske forudsætning om fri og ligeadgang?

Den nye kulturminister, Uffe Elbæk (B),var også forbi styrelsens ledermøde i Ny-borg og lovede at gøre, hvad han kan. Detvar godt at opleve en minister, der er istand til at være nærværende, realistiskog i øjenhøjde. Og Elbæk har helt ret. Hvisbibliotekerne skal være i stand til at leveop til sin opgave i fremtiden, så kræverdet innovation, stort mod og stærke part-nerskaber.

En politisk korrekt massepsykose?Spørgsmålet om bibliotekernes mod oginnovationsevne gik som en rød tråd gen-nem hele ledermødet. Innovationseks-pert Mikael Lindholm kaldte til kamp ogopfordrede os til at indføre hjernepligt ogmobilisere enhver tankefør mand ogkvinde for at gøre DK til en kreativ stor-magt. Forsamlingen greb opfordringenog blev optændt af idéen om mere kon-kret at gøre bibliotekerne til det åbne fo-rum for demokrati og medborgerskab –Folkets Tænketank.

Og selv om panelet bestående af StefanHermann, rektor ved ProfessionsskolenMetropol, Morten Hesseldahl, direktør DRKultur, Mai Buch, direktør CompetenceHouse og fmd for DEFF og Marc Perera

PrologLidt som lillejuleaften eller prologen vedTour de France afholdt DB Syd et fyraf-tensmøde mandag d. 14. november medoverskriften: “Vi skal alle bruge nettet i2015 – kan vi det?”

Det var chefkonsulent Kjeld Romer Lar-sen fra KL, der fik mig op på lakridserne,fordi han, uden at lægge fingre imellem,beklagede sig over bibliotekernes og Sty-relsen for Bibliotek og Mediers (SBM)manglende vilje til at vælge den rigtigekurs frem imod Danskernes Digitale Bib-liotek (DDB). Det er åbenbart KL’s ople-velse, at ‘biblioteksvæsenet’ ikke vil siteget bedste og i hvert fald ikke det, somKL vil.

Det lyder meget, meget mærkeligt i ørenepå en bibliotekschef, der, som biblioteks-chefer er flest, i den grad er optaget af atudvikle de smarteste digitale løsningerbåde i et kvalitetsmæssigt og et økono-misk perspektiv. Og der var ingen trøst athente, da Styrelsens direktør, Jens Thor-hauge, indledte årets ledermøde på Ny-borg Strand dagen efter med at beklage,at rammerne for DDB ikke er på plads ogat det – set fra hans side af bordet – er KL,der ikke kan imødekomme de mulige mo-deller.

Fri og lige adgang?Til gengæld var resten af mødet en inspi-rerende omgang af “Hej Ho, hvor går detgodt” og “Nøj, hvor er bibliotekerne nød-vendige og dygtige rollemodeller – isærpå det digitale område, hvor vi vil det he-le og gerne bidrager til, at hele samfundetlever op til den fællesoffentlige digitalise-ringsstrategi”.

Der er bare lige to små problemer. Det ene problem er, at det er tvivlsomt,om problemerne med digitale rettigheder

Christensen (C), rådmand i Aarhus, efter-følgende advarede os om risikoen for atblive en politisk korrekt religiøs kult (hal-leluja), så kom der samtidig rigtig godeforslag om at åbne bibliotekerne med deenorme ressourcer, de rummer. Og til atfortsætte med at tegne billedet af denmest moderne offentlige institution, derikke kan redde hele verden, men som kanbidrage til at skabe innovation i samfun-det og understøtte demokratiet. Derforskal vi med Lars Bornæs’, bibliotekschef iSilkeborg, ord: “Kæmpe for danskernesDigitale Bibliotek”.Og personligt vil jeg foreslå, at vi som bib-liotekschefer nu går ud i hver vores kom-mune og modvirker, at manglende op-mærksomhed og ligegyldighed fra kom-munernes side betyder, at de uforvarendekommer til at svække sig selv. Når nu detmodsatte er muligt.

Digitale materialer?Dejlig konkret og veltilrettelagt var tema-mødet om “Fremtidens indkøb af digitalematerialer og formidling”. Især fordi fo-kus var på, hvad vi kan gøre. Kommuner-ne kan prioritere de digitale medier ogskrue op for indkøbet af licenser m.v., ogkommunerne kan arbejde innovativtmed at formidle de digitale medier, li-censer og ressourcer.

Det koster noget. Især i overgangen, hvorde trykte medier kommer under pres,men det er jo netop her, vi skal tage voresnyerhvervede mod i brug. Vi skal, somkommunernes biblioteksledere, selvføl-gelig turde gå foran. Og blive ved med atforklare offentligheden, pressen, politi-kerne og kommunerne hvorfor vores ud-lån af bøger falder, mens vores besøgstal– på biblioteket og på hjemmesiden – sti-ger og stiger sammen med benyttelsen aflicenser.

DET NØDVENDIGE OFFENSIVE DIGITALE BIBLIOTEKOm DDB og den politiske fastlåsning - og opråb om mod og innovativ tænkning!

Fra Styrelsen for Bibliotek og Mediers årlige møde for landets bibliotekschefer

B I B L I O T E K S L E D E R M Ø D E 2 0 1 1

“En åndelig vækkelse?Den positive ånd og stemning, der gen-nemsyrede dette års ledermøde, nåedehidtil usete højder hen imod afslutnin-gen, hvor først direktør fra DR, Gitte Ra-bøl, og derefter professor Vincent F. Hen-dricks, Københavns Universitet/Colom-bia University, begge med stort mod ogselvtillid, i den grad peppede forsamlin-gen op.

“Et robust demokrati er kendetegnet ved,at vi har en oplyst stemme”, tordnedeVincent F. Hendricks. Han fortsatte: “Viskal kæmpe for oplysning, sandhed og vi-den frem for informationsdemokrati ogpluralistisk ignorance. Bibliotekerne er etoffentligt vidensrum, som vi er sat til atforvalte. Den opgave kræver mod, kreati-vitet og innovationsevne”. Og et offensivtdigitalt bibliotek!

Annette Brøchner Lindgaard,

bibliotekschef, Esbjerg Kommune


I N N O VAT I O N O G B I B L I O T E K E R

Kan det virkelig passe, at retten til at vælge at

have et dårligt bibliotek kommer før pligten til

at opfylde den grundlæggende demokratiske

forudsætning om fri og lige adgang?

Foto: Nils Lund

BIBLIOTEKET IFLG. KULTURMINISTER UFFE ELBÆK:

Moderne forsamlingshus og demokratisk livsnerve Foto: M

ichael Daugaard


I N T E RV I E W

Folkebibliotekets positioneringerHvad Elbæks ministertid kommer til at betyde for biblioteker-nes udvikling står endnu helt åbent. Den nytiltrådte kulturmini-ster er meget engageret og har store visioner. Ikke mindst påmusikfronten. Samtidig er det tydeligt, at Uffe Elbæk ikke øn-sker – endnu – at spille ud med alt for stærke og forpligtendeholdninger, når det gælder bibliotekerne. Om dem siger kultur-ministeren:

“Som person – og nu også som minister – ønsker jeg at sætte endagsorden, som baseres på dialog, samarbejde og fremtidshåb.Her er det helt afgørende, at alle får mulighed for at komme tilorde. Og i den sammenhæng ser jeg biblioteket som vor tidsmoderne forsamlingshus – som en demokratisk livsnerve forsamfundet”, siger han til Danmarks Biblioteker. “Bibliotekernespiller en helt særlig rolle i kulturlivet for os alle sammen, forbibliotekerne er det sted, som kan bringe forskellige partneresammen. Et sted, hvor de kreative alliancer kan etableres, hvis viskal genopfinde et nyt Danmark rustet til fremtidens udfordrin-ger. Derfor synes jeg, det er oplagt, at bibliotekerne fremmerden samfundskritiske, den levende og den lokale debat – og atde faciliterer den”.

UdfordringerneI sidste nummer af Danmarks Biblioteker har seks danske bibli-oteksledere, chefer for både mindre og større folkebiblioteker,et universitets- og nationalbibliotek peget på opgaver, som re-geringen bør se på. To ting, som begge kalder på initiativer pånationalt plan, går igen. Nemlig behovet for stærk og brederesatsning på det digitale område, herunder ikke mindst ift. kul-turarven og ophavsret, sådan at vi i vidensamfundet ikke får enringere adgang til viden, end vi har haft. Og nødvendigheden aflangt mere målrettet, evt. i form af en vedtaget fælles politik el-ler strategi, aktivt at indtænke bibliotekerne i samfundsudvik-lingen – som steder for den enkeltes personlige udvikling ogdannelse og som samarbejdspartnere for kommune, iværksæt-tere og andre lokale aktører.

Hvad er din kommentar til det?, spurgte Danmarks Biblioteker.

UE: Bibliotekerne er allerede en aktiv del af samfundsudviklin-gen og spiller allerede en vigtig rolle i forhold til mange sam-

fundsmæssige udfordringer. Bibliotekerne er mange steder in-tegrerede med borgerservice, de har satspuljeprojekter somBogstart og Lektier online, og som noget nyt har flere bibliotekerogså lavet initiativer på sundhedsområdet. Så det sker da allere-de. Udviklingen på de store statslige biblioteker er digital. På f.eks.Statsbiblioteket i Aarhus og på Det Kongelige Bibliotek stillerman mere og mere til rådighed digitalt. Det digitale udlån vok-ser støt. Det er en god udvikling. Bl.a. fordi den gør det lettere atbruge bibliotekerne. I forhold til forslaget om en bredere sats-ning på det digitale område, ønsker jeg at gøre den danske kul-turarv digitalt tilgængelig i størst muligt omfang. Og jeg vil ger-ne arbejde for en øget koordinering inden for digitaliseringblandt andet i forhold til den europæiske kulturarvsportal Eu-ropeana. Men jeg har ikke lige en stor pose nye penge, der stårdigitalisering på. Det er derfor fortsat i høj grad op til kulturin-stitutionerne selv at have fokus på at digitalisere samlingerne.

Har du andre konkrete forslag til bibliotekernes fokus og service-udvikling inden for de næste par år?

Jeg tror jo nok, at bibliotekerne selv er bedst til at forvalte deresudvikling. Men personligt tror jeg på, at partnerskaber og sam-arbejde er vejen frem, hvis vi skal tackle de aktuelle udfordrin-ger. Hverken den offentlige, den private eller den frivillige sektorkan alene løse de udfordringer, som samfundet står over for idag – de skal løses i fællesskab, og der har bibliotekerne en rolleat spille som arnested for idéudvikling.

Hånden på hjertet – hvor meget har du brugt bibliotekerne, fol-ke- som forskningsbiblioteker, frem til i dag?

UE: De sidste par år har været rigtigt travle, så der har jeg ikkeværet den mest flittige bruger. Men jeg har hele livet været rig-tig glad for biblioteket som et fristed, og et sted fyldt med viden– og som ung også et sted, hvor man kunne låne de internatio-nale magasiner, som ikke lige fandtes i kioskerne i nabolaget.

DBB må ud af dødvandetDet nationale biblioteksprojekt DDB (Danmarks/DanskernesDigitale Bibliotek), som er en af hovedanbefalingerne i rappor-ten Folkebibliotekerne i vidensamfundet fra 2010, en rapport ini-

En veltalende, medrivende reformator eller bare en rigtig flink fyr?Landets nye kulturminister Uffe Elbæk – den 18. i rækken siden socialdemokraten Julius Bom-

holt som den første satte sig i stolen for 50 år siden og den 5. med rod i Det Radikale Venstre –

har haft sin gang i dansk kulturliv de sidste tre årtier.

Danmarks Biblioteker har forsøgt at lodde stemningen blandt de mange, Elbæk har spillet sam-

men med og svarene peger på begge muligheder. Hans mangeartede aktiviteter og indsats ta-

get i betragtning, bliver hans ministertid enten noget helt særligt eller også bliver den bare en

måske sprælsk og underholdende, men snart glemt parentes. Bliver der tale om det første, taler

meget for, at vi måske kan vente os et opgør med den mere institutionsprægede og konservati-

ve tankegang, der gennemgående har karakteriseret de senere mange års kulturministerielle ud-

spil – disses dyder ufortalte – til fordel for en mere dynamisk kulturpolitik med vægt på det ny-

skabende og på tværgående kultur.

12

tieret af to tidligere kulturministre, er politisk øjensynlig inde iet dødvande med Kulturministeriet og Styrelsen for Bibliotek ogMedier på den ene side og KL på den anden. Hvad mener Elbækom det?

“Jeg regner selvfølgelig med, at vi finder en løsning, så vi kankomme i gang med projektet meget snart”, siger Uffe Elbæk for-håbningsfuldt.

“Arbejdet handler lige nu om at finde de helt rigtige løsninger for et DDB – og er absolut ikke inde i et

dødvande. I en digital verden er det sund fornuft at haveét nationalt, samarbejdende og ressource-stærkt folkebibliotek på nettet frem for 98 ad-skilte enheder. E-bøger, tidsskrifter, film ogmusik på nettet bliver mere og mere efter-spurgte. De netbaserede materialer skal værelette at finde og lette at bruge. De skal ikke –som i dag – være næsten gemt væk på særligehjemmesider”.

Kulturøkonomien og virkelighedenIfølge den Marshall-plan for kulturen, som Uffe Elbæk markere-de sig med før valget, er kulturen de seneste 10 år blevet udsul-tet så meget, at der er brug en større genopretningsplan. Herun-der at de økonomisk trængte biblioteker får en saltvandsind-sprøjtning. I dag – få måneder efter, men nu som kulturminister,er han, som han selv har bemærket i pressen ved flere lejlighe-der, blevet ramt af virkeligheden. Men det skal ikke forstås der-hen, at Uffe Elbæk på forhånd bevidst har frasagt sig retten til attilkæmpe ministeriets område nye penge at gøre godt med, un-derstreger han:

“Selvfølgelig ikke. Men der er ikke nye penge at gøre godt med,og vi er 23 ministre, der alle gerne vil have flere midler til voresområder. Så jeg vil hellere tage udfordringen op og sige, hvor-dan udvikler vi os uden at få tilført nye midler? Det synes jeg erden spændende udfordring, og en udfordring, som jeg gerne villøse sammen med alle aktørerne på kulturområde”.

OvervågningHvad folk låner og søger efter på biblioteket er en privatsag,spørgsmålet er hvor længe det forbliver det. Danskerne er eftersigende i dag det næst meste overvågede folk. Bladet spurgtekulturministeren: Bør politi og efterretningstjeneste efter din op-fattelse have mulighed for at kontrollere og overvåge borgernesbiblioteksbenyttelse. Eller bør bibliotekslån og anvendelse af bib-liotekernes internetadgang og andre netservices udelukkendevære en sag mellem biblioteket og den enkelte borger?

UE: Politiets og efterretningstjenesters adgang til at overvågeinternetadfærd hos brugere af biblioteker er ikke alene etspørgsmål om bibliotekerne, da der er andre hensyn at tage –nemlig hensynet til forebyggelsen og bekæmpelsen af terroris-me i Danmark. Der er nedsat en arbejdsgruppe under Justitsministeriet, der be-lyser mulighederne for og konsekvenser ved at registrere bruge-re på f.eks. åbne hotspots og biblioteker.

Særlige indsatsområderSom kulturminister har Uffe Elbæk netop halet en flerårig afta-le om Det. Kgl. Teaters økonomi i land, og han er på vej med etudspil, når det gælder den rytmiske musik. Hvilke områder ogstørre opgaver vil Elbæk tage fat på derefter, spurgte DanmarksBiblioteker afslutningsvist?

UE: Jeg er rigtig glad for vores aftale om Det Kgl. Teater, hvor vimed et bredt forlig både sikrede teatrets økonomiske rammer ogskabte mere frihed for teatrets ledelse, så vi ikke detailstyrer formeget fra ministeriets side. Næste skridt bliver en musikhand-lingsplan, der ikke kun handler om den rytmiske musik, mensom vil fokusere på at styrke hele området, især for at skabebedre betingelser for musikkens vækstlag på tværs af rytmisk ogklassisk musik. Derudover har vi en vigtig revision af mediestøt-ten, hvor de fleste er enige om, at de digitale medier skal styrkes.Længere hen i fremtiden vil jeg blandt andet fokusere på størreinternationalt samarbejde, bedre samtænkning af vækst og kul-tur og mere gejst for iværksætterkulturen på de kunstneriskeuddannelser.

Uffe Elbæk (1954) kan karakteriseres som iværksætter par excel-lence, kendt kulturpersonlighed og radikal politiker. Han sad iAarhus Byråd i perioden 2001-2007, bl.a. som Kulturudvalgsfor-mand, og opstillede i år til Folketinget for Det Radikale Venstre,hvor han blev valgt ind og efterfølgende udpeget til ny kulturmi-nister.

Interviewer: Hellen Niegaard

Redaktør


S E N I O R E R O G B I B L I O T E K E R

Ioktober 2011 afholdt Goethe Institut-tet i Genova konferencen The 60+ atthe library – a comparison of interna-

tional experiences. Fra Danmark var Ros-kilde Bibliotekerne inviteret til at fortælleom succesen med det danske netværk for50+’ere, AgeForce.dk. Samtidig fik jegmasser af inspiration og viden med hjemom, hvad der rør sig i resten af Europa iarbejdet med denældre generation –lige nu. Og her erflere idéer, somdanske bibliotekerkunne overveje.

60+ og bibliotekerneDemografien talersit eget tydeligesprog: Den ældredel af befolkningener voksende, og an-delen af arbejdsdyg-tige er dalende. Dendigitale udviklingforegår med så ri-vende fart, at dele afden ældre befolk-ning risikerer at bli-ve lukket ude fravæsentlige områderaf samfundet. Detvar alvorlige emner,der lå til grund for konferencen, og megetsigende blev den holdt i Genova – dén byi Europa, der har den største andel af æl-dre borgere. Gennemsnitsalderen i Geno-va er 48.7 (i Tyskland er den 42.6, i Italien42.2).Man kan undre sig over, hvad biblioteker-ne har at gøre med de demografiske ud-fordringer. Men det giver god mening! Bi-bliotekerne kan blive en afgørende med-spiller, når det gælder om at få folk medpå den digitale udvikling. Samtidig er fri-villige seniorer mange steder en uvurder-lig resurse for bibliotekerne.

AgeForce som modelVores AgeForce.dk blev modtaget med

stor interesse. Det er et landsdækkendenetværk for alle borgere over 50 år. Erfa-ringerne viser, at denne gruppe har storlyst til at netværke. Og hvad mere er: Debruger biblioteket til det. AgeForce ind-drager konsekvent frivillige kræfter og harf.eks. stor succes med at motivere folk tilat gå i gang med og udvikle sig inden forit-området.

Neuronerne skal motioneres!Et opsigtsvækkende indlæg kom fra denitalienske neurofysiolog, Guido Rodrigu-ez, der talte om “Words and neurons: atall times!” Med baggrund i sin forskningfortalte han, hvor vigtigt det er at holdehjernen i gang – helt basalt at neuronernei hjernen skal motioneres! – og at læsninger et af de bedste redskaber til det. IfølgeGuido Rodriguez er det aldrig for sent atkomme i gang med motionere neruro-nerne via læsning, uanset om det handlerom bøger, lydbøger, e-bøger, o.l. Et vigtigt budskab, som vi også skal havefokus på herhjemme. Og egentlig ved videt jo godt. Alligevel var det en øjenåbnerat få repeteret det i denne sammenhæng:

Bibliotekerne skal have fokus på læsningfra vugge til grav. I forhold til behovet foraktiv og sund aldring er det helt indlysen-de, at bibliotekerne kan og skal spille enaktiv rolle her.

Hjælp til selvhjælp Deltagerlandene England, Tyskland, Itali-en, Holland og Danmark har alle gode er-

faringer med it-kurser på bibliote-ket. Det kniber li-gefrem med at fåpersonaleresurser-ne til at strække tilden store efter-spørgsel. Mangebiblioteker talerom at inddrage deældre og skrue opfor hjælp-til-selv-hjælp’en i fremti-den.

LÆRING HELE LIVETEt blik på de europæiske bibliotekers aktuelle arbejde med 60+. Målgruppen er helt

aktuel: 2012 er af Europa-Kommissionen udråbt til “europæisk år for aktiv aldring”

Det lille norditalienske Cologno Monzesebibliotek har under titlen “No one exclu-ded” aktivt styrket hjælp-til-selvhjælpmellem ældre borgere. Allerede i 2000 ud-dannede biblioteket frivillige it-eksperterover 55 år til at undervise andre jævnal-drende. I dag er det vokset til en stor, ak-tiv gruppe, der står for it-kurser, oplæs-ning og andre kulturelle events på biblio-teket. Et godt eksempel her i landet er denlandsdækkende seniorsurfdag den 7. ok-

“Sølvhåret rummer bibliotekernes fremtid” - siger også italienerne, der fik en præsentation af Roskilde-netværket AgeForce på konferencen i Genova

14

tober, hvor ældre blev opfordret til athjælpe andre ældre med it. Men det kanudbredes meget mere, end vi gør i dag.Det er effektivt og kan spare bibliotekernefor en del arbejde. Desuden giver det deældre en følelse af at kunne bidrage somborgere i samfundet, og det er også vær-difuldt.

Det kræver modSammenholder man de mange input frakonferencen var der ét meget vigtigt bud-skab for fremtiden: Bibliotekerne skalbryde ud af den traditionelle, offentligerolle og kaste sig ud i nye, alternativepartnerskaber. Et eksempel på det finder man på Hoved-biblioteket i Hamborg. I 2008 startedeman der projektet “The Media Couriers”,

hvor frivillige bringer bøger og andre ma-terialer ud til ældre borgere. De frivilligefungerer samtidig som en slags personligkontakt og besøgsven. Det specielle vedprojektet er, at det er finansieret ved eks-terne midler og ledes af en selvstændigvirksomhed med ansatte, der udelukken-de arbejder med at lede de frivillige. Enopgørelse på 160 frivillige og over 300 til-knyttede borgere vidner om, at der er in-teresse fra begge sider.

Skal begrebet ‘aktiv aldring’ lykkes, skal vistarte med os selv. Eksemplet fra Ham-borg viser, at bibliotekerne – med tilpasmod til at gå nye veje også med finansie-ringen – kan udvikle tilbud, der kommerbåde samfundet, bibliotekerne og de æl-dre borgere til gode!

Konferencen i Genova var i øvrigt afsæt tilfortsat samarbejde mellem bibliotekerneom 50+ generationen.

Læs mere om konferencen på Goethe Insti-tuttets hjemmeside:www.goethe.de/ins/it/gen og om Roskildes AgeForce på www.ageforce.dk og http://bibliotek.ageforce.dk for biblioteker.

Anne Skibelund,

udviklingskonsulent, Roskilde Bibliotekerne

og projektleder, AgeForce

S E N I O R E R O G B I B L I O T E K E R

FRIVILLIGE I BIBLIOTEKERNE?TORSDAG DEN 12. JANUAR 2012 KL. 17.00-19.30

NIVÅ BIBLIOTEK, NIVÅ CENTER 30, 2990 NIVÅ

Danmarks Biblioteksforening, Region Hovedstaden, inviterer politikere, biblioteks-

ansatte og andre interesserede til et spændende debatmøde om frivillige i bibliote-

kerne

FRA PROGRAMMET”Hvis frivillighed er svaret – hvad er så spørgsmålet?” Oplæg af Knud Aarup Hansen, socialdirektør i Randers Kommune.

”Frivillige i Fredensborg Bibliotekerne – giver det blot ekstra hænder eller skaber detnoget nyt og anderledes?” Oplæg af biblioteks- og musikchef Lise Kann og projekt-medarbejder Khaled Mustapha.

Debatten styres af Malene Carmel (C), bestyrelsesmedlem DB Region Hovedstaden

OBS: Kl.16.30 er der mulighed for en kort rundvisning på Nivå Bibliotek af Hanne Ahrenkiel, afdelingsleder.

Tilmelding med angivelse af navn, kommune og

e-mailadresse sendes til [email protected]

senest fredag den 6. januar 2012

R E C E P T I O N

På novembers næstsidste dag markerede DanmarksBiblioteksforening udgivelsen af bogen Biblioteket ibyudviklingen – oplevelse, kreativitet og innovation.

Kultur og biblioteker indgår i stadig højere grad som enstrategisk faktor i byplanlægning. Hvad det betyder forbibliotekerne er bl.a. gentænkning af arkitektur, indret-ning og af funktioner. Den nye publikation sætter fokus påbibliotekets betydning som bymæssigt ikon, placemakerog katalysator. Det var da også derfor, at en reception forbogen fandt sted på Københavns nye og prisvindendebibliotek NordVest på Rentemestervej nr. 76 i Køben-havns, tegnet af arkitekterne og byplanlæggerne Cobe +Transform. Et helt aktuelt eksempel på brugen af bibliote-ket i byløfts- og byfornyelsessammenhæng, omtalt afNan Dahlkild i Danmarks Biblioteker nr. 5, 2011

Udgivelsen blev fejret med flere taler. Bogens forfatteretakkede ved centerleder og forsker Dorte Skot-Hansenisær Realdania. Fonden, som mest støtter mursten, harher valgt at støtte forskning, der kan bidrage til udviklin-gen af byens rum.

Tom Ahlberg, redaktør for Søndag Aften, var inviteretsom bogens første læser. Ahlberg fandt bogen uvurderligi forhold til at fortælle den brede offentlighed og me-ningsdannerne, hvad det moderne bibliotek og dets man-ge facetter gør for samfundet og den enkeltes udvikling.Og hvorfor det er vigtigt, at der tænkes og investeres ibiblioteker i forbindelse med byudvikling. Som han understregede, så er der en grund til at store by-er verden over putter bunker af penge i biblioteksbygge-rier. De kan noget og de skaber vigtige byrum. Han sav-nede faktisk kun en ting – og det var, at det virtuelle, detdigitale bibliotek også sættes ind i en tilsvarende kontekstog han opfordrede de tre forskere til at gå i gang med bognummer to og dække den sammenhæng.

Se bestillingsoplysninger på bladets bagside.

Stadsbibliotekar i Malmø, Elsebeth Tank, anmelder vær-ket i Danmarks Biblioteker nr. 1. 2012.

RECEPTION FOR Biblioteket i byudviklingen

De tre glade forfattere fravenstre Casper HvenegaardRasmussen, Henrik Jochum-sen og Dorte Skot-Hansen,fra Center for Kulturpolitiskestudier ved Det Information-svidenskabelige Akademi(IVA) sammen med DanmarksBiblioteksforenings direktørog udgiver af bogen, Michel Steen-Hansen, påøverste etage i NordVest.

Foto: Stine Rosenbeck, IVA


Allen oplistede derudover bibliotekernesvenner (friends), fjender (foes) og deres“frenemies”. Til venner regner Allen bor-gerne, forlæggerne og it-leverandørerne.Fjender er, mener han, budgetslagterneog snævertsynede personer. Til gruppenaf frenemies (dem, der både rummer mu-ligheder og trusler for biblioteket) regne-de han bl.a. Google og Amazon.

Et skabende værkstedAllen forudså også, at bibliotekerne frem-over vil omfatte og udvikle sig til egentli-ge ‘laboratorier’. Steder, hvor borgernekan udforske og afteste nye idéer. Ele-menter, som vi også arbejder med i Umeåi det nye ‘Kulturväven’. Andre centralefunktioner i fremtidens bibliotek vil væreat kunne tilbyde forskellige medieforma-ter, rum til læsning og mødestedsfunktio-nen – som et sted for mange slags møderog samarbejder. Her er de engelske be-greber måske mere tydelige, både når detgælder de fysiske og de virtuelle møder –“a place to meet up and tweet up”. Bibli-oteket som sted for egen skaben, som et“content creation centre” og inkubator,et sted hvor ting afprøves og realiseres oget sted, hvor der findes viden og kundska-ber – dér sker magiske ting. Altsammennoget som stemmer overens med de tan-ker, vi selv har gjort os for fremtidens bib-liotek i Umeå.

Newcastle vender et blad“Turn a new page” lyder parolen forNewcastles nye stadsbibliotek, der blev

16

Det handler på den ene side fortsatom at udvikle bibliotektstilbud-det ud fra det lokalsamfund, man

agerer i. Men på den anden side om ogsåat udvikle biblioteket i overensstemmelsemed den digitale revolution. Som ikke ba-re påvirker bibliotekets medier men ogsådets rum og tjenester, de går fra at værefysiske til stadig mere digitale; og de skalnu også være mobile. Det afgørende spørgsmål er: Vil bibliote-ket også i fremtiden være et vigtigt om-drejningspunkt i forhold til viden og kul-turoplevelser? Axiell’s internationale symposium 2011fandt i år sted i London i det hype bygge-ri, ExCel, ved Tower Hamlet. Fra mødetkunne flere indslag fremhæves, mest op-taget er jeg nok selv af følgende indlæg.

Biblioteket – næste generations ressourcecenter?Allen Weiner, forskningsleder for GartnerInc., et af USA’s ledende it-forsknings-virksomheder, opfordrede os til at drøm-me stort. For at blive næste generationsressourcecenter må biblioteket ifølgeham være: - På forkant med it-udviklingen- En oplevelse i sig selv- Tilbyde store og varierede samlinger- Samarbejde med borgerne, foreninger,

skoler og it-leverandører - Bygge sine it-løsninger på open source- På en og samme tid udvide billedet af

biblioteket og samtidig fastholde kerne-ydelserne.

De spørgsmål, som bibliotekerne har på dagsordenen og indimellem kæmper med at finde

løsninger på verden over, ligner hinanden. Det handler f.eks. om bemanding, imødekommenhed

(værtskab), digitalisering og økonomi fremgik det på Axiells internationale symposium.

Svarene på, hvordan man kan håndtere disse udfordringer, er også vældigt overensstemmende:

– revurdere arbejdsgange, tage vare på teknikkens muligheder og til stadighed arbejde udvik-

lingsorienteret

indviet i 2009. David Fay, bibliotekschef,fortalte om Newcastle’s spændende rejse.Én af de ting, de bl.a. har taget fat på,handler om betydningen af ‘det førstemøde’. De har udviklet en lokal policy fordet, de kalder “meet and greet”. Et andetblad, som man har vendt, handler ommåden at arbejde og nye metoder at be-svare spørgsmål på. Hele 90 procent af al-le spørgsmål skal besvares af den medar-bejder, som den besøgende først kommeri kontakt med. For at kunne klare det, harman i Newcastle gennemført et omfat-tende kompetenceudviklingsprogram påsamlet i alt 12 uger for samtlige medar-bejdere. Det fastlægger de værdier, sombibliotekets service skal afspejle, vigtige‘værtskabsspørgsmål’ og basisfærdighe-der, som alle medlemmer af personaletskal kunne klare. Som støtte har alle med-arbejdere via en slags kommunikations-mobil mulighed for hurtigt at kunne for-midle spørgsmål til en kollega med speci-alistkomptence. Af andre forandringerkan fremhæves den såkaldte floorwalking(eller fra skranke til kundetilpasset kon-takt, som Gert Poulsen fra CopenhagenBusiness School’s bibliotek kaldte det).Man arbejder i teams og på tværs af gene-rationsgrænser.

At overleve budgetnedskæringerVick Philips, tidligere bankansat og nuadministativ direktør, og David Singleton,bibliotekschef ved Charlotte Mecklen-burg Bibliotek i Georgia, USA fortalte,hvordan de havde håndteret meget store

RE?THINKING LIB

BRARIES


B I B L I O T E K S U D V I K L I N G

budgetnedskæringer i 2009. De havdevalgt at arbejde med følgende strategier:• Altid at arbejde udviklingsorienteret• At fokusere på bibliotekets styrker.

Hvilken service er det vigtigst at til-byde? Kan vi tilbyde den på en anden måde, end vi gør? Er det noget, vi kan slutte med at gøre?

• At udvikle partnerskaber og samarbej-de med andre virksomheder

• At opbygge en stærk organisation. De mest almindelige spørgsmål skal kunnehåndteres af alle

• At arbejde smart – forbedre arbejdspro-cesser, så de bliver mere effektive

• At se alle udgifter efter i sømmene og prøve at søge ekstern finansiering

• Danne ‘bibliotekets venner’.

De konkluderede, at der ikke findes nogetkvik-fix, når det handler om at klare be-

sparelser og samtidig løse de aktuelle op-gaver.

Anythink!Pam Sandlian-Smith, chef for det i dagverdensberømte koncept ‘Anythink – aRevolution of Rangeview Libraries i Den-ver, Colorado, USA’, fortalte om, hvordande var gået fra at være USA’s værste bibli-otek til det bedste. “We Open Doors forCurious Minds” lyder deres vision. Deresforandringsrejse begyndte i 2006 med ek-stra midler og med nyt postivt fokus. Deoplistede et antal adjektiver, som be-skrev, hvad de gerne ville være. Dynami-ske, venlige, hyggelige var blot nogle afdem. Og i dag har de bygget flere nye bib-lioteker, som lever op til målsætningenom, at der altid skal findes plads for op-dagelser! Informationsskrankerne er bor-te og personalet er tilgængeligt – ude på

Symposiet blev afholdt i London-bydelen Tower Hamlet, internationalt kendt for sit

særlige byudviklingsprojekt og bibliotekskoncept Idea Store. Foto: Åke Samuelsson+ HN

Foto: Snøhetta, 2008

Umeå – kulturen som drivkraft

I 2014 er Umeå udpeget som europæisk Kulturhovedstad. En sta-tus og satsning som bl.a. bygger på kommunens langsigtede stra-tegi frem mod 2050: Kulturen skal fungere som løftestang og driv-kraft for kommunens udvikling. Med kulturhovedstadsåret somkatalysator mobiliseres alle relevante kræfter, der kan give kom-munen bedre forudsætninger både ift. menneskelig udvikling,holdbar samfundsudvikling og samtidig styrke kulturlivets inter-nationale dimensioner og relationer.Samme år skal byens nye vartegn Kulturväven, åbnes. 24.000 m2

hvoraf de 15.000 omfatter nyt stadsbibliotek, kvindehistorisk mu-seum, en black box og udstillingsfaciliteter samt digitale salonerog øvelokaler for adns, teater og musik. Bygningskomplekset erplaceret centralt i Umeå og skal åbne byen mod elven. Skitsernefor området og den ny bygning er tegnet er det norske, internati-onalt kendte arkitektfirma Snøhetta, der også har bygget Alexan-dria Biblioteket i Egypten. Se mere på www.umea.se/umeakommun

floorwalking. Man har vedtaget et sær-skilt medarbejdermanifest og fået en nykultur: baseret på et kundeperspektiv ogen ambition om, at alle skal føle sig vel-komne.

Min kollega, Åke Samuelsson, og jeg fikmange indtryk med hjem. Vi føler selv, atvi er på rette spor – og ser nu frem til atvirkeliggøre fremtidens bibliotek her iUmeå sammen med vore brugere, kolle-ger, politikere, netværk og andre. Så Kul-turväven kan stå klar i 2014.

Inger Edebro Sikström,

2. næstformand i Svensk Biblioteksförening

og bibliotekschef i Umeå

D B R E P R Æ S E N TA N T S K A B S M Ø D E

Isin mundtlige halvårsberetning redegjorde DBs formand,Vagn Ytte Larsen (A), Odsherred, for foreningens aktivitetersiden årsmødet i marts i Helsingør. Formanden gennemgik

kort DBs sekretariats arbejde ud fra dets årshjul og en ny formfor skriftlig beretning. Han fortalte derefter om bl.a. foreningensundersøgelser. Sommerens opinionsundersøgelse om dansker-nes holdning til bibliotekerne lavet i samarbejde med analyse-virksomheden Moos-Bjerre samt DBs faste tendensundersøgel-se af det kommende års budgetter. De har begge givet bibliote-kerne, deres betydning og økonomiske vilkår solid mediemæs-sig dækning og bred offentlig opmærksomhed i sommer og i ef-teråret. Formanden suppleredes af DB-direktør, Michel Steen-Hansen,og 2. næstformand Kirsten Boelt, mediechef ved Aalborg Biblio-tekerne. De fortalte hver især om nogle af de partnerskabsakti-viteter DB p.t. er involveret i som led i sin strategi om at arbejdemere projektorienteret i indsatsen for nyudvikling af bibliote-kerne – og om at gøre det i samarbejde med andre. Herunder om et nyt initiativ, man lige har søgt om tilskud til:Tænketank om fremtidens biblioteker. Et samarbejde med Dan-marks Forskningsbiblioteksforening, Bibliotekschefforeningen,Kommunernes Skolebiblioteksforening og Gymnasiebiblioteks-foreningen samt 35 biblioteker. Vagn Ytte Larsen orienterede efterfølgende om medlemssituati-onen på det kommunale område. Der har været fem udmeldel-ser i denne omgang, mens der er én indmeldelse. Indmeldelsenkom som en direkte følge af TurDanmark og viser, som forman-den understregede det, “Hvor vigtigt det er, at DB styrker dialo-gen med kommunerne”.

Den efterfølgende debat om beretningen og virksomhedenhandlede især om to spørgsmål. Hvordan følger vi op på udmel-delserne og tydeliggør DBs arbejde bedre? Og hvordan kan DBspille ind, når det gælder Danskernes Digitale Bibliotek (DDB),en af de helt centrale anbefalinger i den kulturministerielle rap-port Folkebibliotekerne i Vidensamfundet fra 2009.

MedlemssituationenBiblioteksforeningen har siden Kommunalreformen haft detstørste antal kommunale medlemmer nogen sinde. Og ligger idag historisk højt sammenlignet med foreningens mere end100-årige medlemshistorie. DBs medlemskommuner dækkerdags dato ca. 93,4 % af befolkningen, fra årsskiftet knapt 90 %,hvilket stadig er meget højt. Alligevel var repræsentantskabs-medlemmerne meget opmærksomme på, om noget kunnegøres anderledes. Der blev spurgt til årsagerne af Lisbet Rosen-dahls (V), Varde, som fandt det trist, at kommuner ikke ønskede

18

DANMARKS BIBLIOTEKSFORENING:TALERØR OG BROBYGGERDB skal udbrede kendskabet til fore-

ningens virke og øge samarbejdet

med bibliotekslederne om at skabe

politisk indsigt i og opmærksomhed

omkring bibliotekernes opgaver og

presserende spørgsmål. Et af dem er

lige nu at få sat Danskernes Digitale

Bibliotek i søen. DB skal her arbejde

for at bygge bro i den tilsyneladende

fastlåste situation mellem staten og

KL.

Sådan lød udmeldingerne fra biblio-

teksforeningens politikere, både de

kommunal- og fagpolitiske, på årets

andet og sidste repræsentantskabs-

møde 18. november i Vartov


at bakke om op bibliotekerne og DBs indsats, og af Marc PereraChristensen (C), Aarhus, der spurgte til nytteværdien, og hvadmedlemmer får, som ikke-medlemmer ikke får. Årsagen er ho-vedsagelig økonomi, kunne Vagn Ytte Larsen oplyse. “Vi hardesværre også set, at man har meldt sig ud som kommune, ogind som personlige medlemmer – og på den måde slipper bil-ligt. Det er dog en yderst kortsigtet løsning”. Gjorde alle det, varder ingen politisk biblioteksforening til at tale bibliotekernessag.

DBs nytteværdi og fremtidDet skal der derfor gøres noget ved, og andre spørgere pegedepå, at det skal gøres i samarbejde med bibliotekslederne. For,som Anders Nielsen (A), Slagelse, formulerede det: “Man skalvære opmærksom på, at det jo er bibliotekslederne, vi som poli-tikere lytter til derude”. Martin Lundsgaard-Leth, bibliotekschefi Ikast-Brande, fandt, at “Medlemskabet først og fremmest er ifare i de kommuner, hvor kontakten mellem det politiske udvalgog biblioteket mangler. Det er i biblioteksledernes interesse, atvi har et stærkt DB. De skal være ambassadører for DB, og DBskal klæde dem på til den opgave”, mente han. Han blev bakketop af både 2. næstformand Kirsten Boelt og Lone Knakkergaard,bibliotekschef i Vejle. Hun sagde bl.a.: “Gruppe B (de personligeog faglige medlemmer, red.) skal tage hånd om det her. Sombibliotekschef, finder jeg det af afgørende betydning med et fæl-les, tværgående forum som DB, der samler både politikere ogfagfolk. Det kan vi ikke undvære, selv om det koster. Det skalbibliotekslederne være opmærksomme på”.

Alle var enige i formandens vurdering om, at det kan være sværtat kvantificere DBs nytteværdi for den enkelte kommune, menogså i en kommentar fra Jørn Rye Rasmussens (F), Silkeborg.

Han pointerede, at “Det enkelte medlem af DB skal naturligvisgøre sig klart, om man får noget ud af DB. Men, og det er vigtigt,det handler ikke bare om personligt og lokalt udbytte af med-lemskabet. DB handler om bibliotekerne, kampen for dem ogfor borgernes fri og lige adgang til viden, som i dag kræver aktivfolkeoplysning – på nationalt plan. Og om at vi har et stærkt ta-lerør på landsplan f.eks. over for ministeren”. Steen. B. Andersen(A), Aarhus, understregede i den sammenhæng, at partnerska-ber med bibliotekerne og projekter som bl.a. undersøgelserne ervæsentlige, “så foreningen så slagkraftigt som muligt kan talebibliotekernes sag i medierne”.

D B R E P R Æ S E N TA N T S K A B S M Ø D E

der om at støtte de rigtige løsninger til bibliotekerne”, frem-hævede han. En holdning, og et spørgsmål, der straks fik fleretalere på banen. Lone Knakkergaard, Vejle, opfordrede i stedetDB til at tænke i brobyggeri. Mens Jytte Bræmer, bibliotekschef iFredericia, og Marc Perera Christensen, Aarhus, advarede imoden KL-konfronterende politik. Resultatet blev, at salen såvelsom formandskabet stod helt bag Lars Bornæs, bibliotekschef iSilkeborg, der fremholdt, at: “DB skal da være brobygger. Detmå være vores, DBs, rolle her, at fortælle den rigtige historie omDDB og om værdien af fælles biblioteksløsninger. De har netopaltid kendetegnet biblioteksudviklingen i Danmark”.

Steen B. Andersen (A), Aarhus og fmd. for DBs Digitaliseringsud-valg kunne fortælle, at DB faktisk havde haft planer om en fæl-les DDB-konference med de to parter: “I første omgang sattevalget til Folketinget konferencen på stand-by, og nu er man imellemtiden landet i en noget fastlåst, uhensigtsmæssig situati-on. Men vi arbejder fortsat på sagen”, oplyste han.

Mere om nye indsatsområder og debatten i FrederikshavnLæring, partnerskaber og 24/7 – det åbne bibliotek, har de sid-ste par år været fokus for DBs virksomhed. Efter debatten ogbudget- og regnskabsbehandlingen kastede Repræsentantska-bet sig ud i intense gruppeøvelser. Diskussionen drejede sig om aktuelle problemer og fremtidigtfokus som optakt til en ny virksomhedsplan. Hvad øvelserne resulterede i, vil man høre på Årsmøde 2012.Her drøftes også, ad hvilke spor biblioteksforeningen skal ud-vikle sig, strukturelt og regionalt. Ligesom krav til kommunernepå biblioteksområdet og bibliotekernes udfordringer inkl. DDB-løsningen tages op. På gensyn den 28.-30. marts i Frederiks-havn.

Hellen Niegaard

Formanden opfordrede endelig til, at man i kommunerne gørsig helt klart, hvad man ønsker af foreningen - overordnet og lo-kalt. Vagn Ytte Larsen kunne også oplyse, at et par andre kom-muner har haft medlemskabet oppe og vende, men her har manvalgt at blive.

Vejen til DDB Danskernes Digitale Bibliotek (DDB), landets mest ambitiøsebiblioteksprojekt p.t., står lige nu øjensynlig i stampe. En poli-tisk afklaring mellem staten ved Kulturministeriet og Styrelsenfor Bibliotek og Medier på den ene side og KL på den andentrækker ud, trods det at man fra august har haft et underliggen-de papir på plads. Projektet er, som omtalt i Danmarks Bibliote-ker i flere omgange, en fælles infrastruktur, som skal sikre effek-tiv håndtering af netbaserede medier fra e-bøger til online filmog en fælles digital formidling mm. af biblioteksressourcer tildanskerne.

“DDB skal i gang nu!”, lød det fra flere af repræsentantskabetsmedlemmer. Blandt andre Annette Brøchner Lindgaard, biblio-tekschef i Esbjerg, som refererede til et fyraftensmøde i DB Re-gion Syd om DDB. Hun fandt, at “vi i Danmarks Biblioteksfore-ning skal hjælpe med at få DDB på skinner og de to parter bragtpå talefod. For – som man kunne høre det på styrelsens netopoverståede årlige ledermøde, hvor direktør Jens Thorhauge om-talte KL som direkte fodslæbende –, så er der åbenbart noglebarrierer, der skal overstiges. Hun blev sekunderet af bibliotekarLone Hedelund, Aarhus, og af Kent Skov Andreasen, fung. stads-bibliotekar, Odense, der spurgte om “Man skal gå skridtet vide-re og tage fat i KL, hvis det er der modstanden ligger eller hvad?”

Konflikt eller dialog Vagn Ytte Larsen spurgte forsamlingen, om der var enighed om,at man skulle gå hårdt til KL i denne sag? “Det har dog hidtilværet min holdning, at DB og KL skulle samarbejde, når det gæl-


22

Flere og flere biblioteker i udsatte boligområder har i deforgangne årtier udviklet nye forståelsesrammer for deresvirksomhed og selvforståelse. Deres strategier tog afsæt i,

at biblioteket er andet og mere end bøger og materialer. Biblio-teker i udsatte boligområder leverer som andre biblioteker til-bud inden for kultur og oplevelse, viden og læring, oplysning ogservice. Men for bibliotekerne er der kommet endnu et tilbud til.Biblioteker som medborgercentre der forener allerede eksiste-rende traditionelle kerneopgaver med idéen om målrettet atskabe sociale værdier for borgerne i udsatte boligområder. Detsker bl.a. via sociale innovationer, aktiv brugerinddragelse ognetværksdannelse. Deres virke pendler mellem kulturel integra-tion og social inklusion. Der er med andre ord sket et interessant og dynamisk udvik-lingsarbejde; men denne nytænkning og konceptudvikling blevikke fulgt op af et tilsvarende symbolarbejde. Derfor spørger vi,hvordan man kan italesætte disse bibliotekers virke og selvfor-ståelse på en sådan måde, at de nye og dynamiske elementerkommer til syne? Vi tager metafor-begrebet til hjælp. Metaforer styrer vores opmærksomhed. Vi ser tingene i et be-stemt perspektiv; nogle karakteristika fremhæves i metaforensskær, mens andre nedtones. At finde den rette betegnelse erderfor ikke kun en strid om korrekte ord. Nye metaforer skaberdesuden nye handlemuligheder.

Gængse metaforer“Bibliotek som frirum for integration” var den første metafor,der markant pointerede afstanden til bibliotekernes materiale-orientering og åbnede for nye koncepter. Biblioteksrummetblev set som et fristed for den ligeværdige integration. I takt medændringerne i den politiske dagsorden på integrationsområdetblev det senere mere opportunt at tale om biblioteker som “enport til det danske samfund”. De gængse metaforer har imidler-tid en ulempe; biblioteket ses som sted, ikke som aktør. Ved atfokusere på stedet, fremhæver man brugernes og borgernes ak-

tiviteter i dette rum. Imidlertid nedtoner stedmetaforen bådebibliotekarernes særlige virke og bibliotekernes handlekraft iforhold til lokalsamfundets krav. Metaforerne fremkalder hellerikke billeder af innovative netværk, tværinstitutionelle samar-bejder og partnerskaber samt den løbende konceptudvikling,der har kendetegnet bibliotekerne i udsatte boligområder. Degængse metaforer begrænser blikket på biblioteksrummets ibo-ende muligheder, ikke på bibliotekets ageren i samfundet.

Folkebiblioteker & Medborgercentre som sociale entreprenører Det kan virke overraskende at karakterisere folkebiblioteker iudsatte boligområder ved hjælp af idéen om socialt entrepre-nørskab. Ser vi tilbage på de sidste årtiers biblioteksudvikling,understreger netop denne metafor ret præcist, hvad bibliote-kerne i udsætte boligområder har tilfælles.

For det første bunder socialt entreprenørskab i et basalt sam-fundsengagement, og er kendetegnet ved en høj motivation tilat frembringe sociale værdier og social kapital. Medborgercen-tre i udsatte boligområder illustrerer den sociale værdiskabelseret godt. Biblioteker og medborgercentre er med til at højnesammenhængskraften og dynamikken i et levende lokalsam-fund, hvor mennesker mødes på tværs af alder, køn, etnicitet,sociale og kulturelle forskelle.

For det andet er socialt entreprenørskab karakteriseret ved fireindsatsområder: • vedvarende udvikling af lokalsamfundet• social inklusion gennem uddannelse og arbejde• solidaritet og empowerment • demokratisk deltagelse.

Alle fire punkter har været centrale for biblioteksarbejdet i ud-satte boligområder. Nogle eksempler kan illustrere viften i akti-

Folkebibliotekerne i udsatte boligområ-

der og eksisterende metaforer: Hvordan

italesættes disse bibliotekers virke, selv-

forståelse og udvikling bedst?

Ny tænkemåde efterlyses!

S O C I A LT E N T R E P R E N Ø R S K A B

BIBLIOTEKSUDVIKLINGI UDSATTEBOLIGOMRÅDER

viteterne. It-kompetenceløft og IT-guideforeningen gennem in-terne og eksterne partnerskaber (Gellerup og Hasle); Kulturbro-bygning som inklusion gennem uddannelse og arbejde (OdenseCentralbibliotek); Sprogporten som læring og empowerment(Nørrebro Bibliotek).

For det tredje udmærker sociale entreprenører sig ved at udvik-le nye idéer og innovative aktiviteter samt målbevidst at imple-mentere dem i samfundet. Innovative koncepter er et direkte re-sultat af det forventningspres, som nærsamfundet konfronterersine organisationer med; et frugtbart samarbejde i kooperativenetværk blandt de professionelle og frivillige integrationsak-tører; en fremsynet biblioteksledelse. Som et vellykket eksempelkan der henvises til samarbejdet mellem folkebibliotekerne ogfilmselskabet Zentropa om debatfilmen Limboland. Partnerska-bet har været det innovative koncept, der i dette tilfælde skullestyrke den demokratiske deltagelse og debat i nærsamfundet.

Innovative forandringsaktører– vejen frem

Metaforer fremhæver bestemte aspekter og nedtoner andre vedet givent fænomen. Vi ønsker at understrege, at bibliotekerne iudsatte boligområder er innovative forandringsaktører. Derforskal de gængse metaforer suppleres med nye. Folkebibliotekersom sociale entreprenører forekommer os mest dækkende tagetde sidste årtiers biblioteksudvikling i udsatte boligområder medi betragtning.

Hans Elbeshausen,

lektor, Det Informationsvidenskabelige Akademi,

og Kambiz Kalantar Hormoozi,

områdeleder, Vollsmose Bibliotek

Velkommen tilDB Årsmøde

28. til 30. marts 2012i Arena Nord

Frederikshavn

DANMARK BLIVER DIGITALT I 2015! Er danskerne klar, er bibliotekerne og kommunerne klar?

Er politikerne klar - og har de skabt de rette vilkår? Og

hvordan påvirker det vores samfund og hele demokratiet,

at der sker så store forandringer, som digitaliseringen

medfører, og hvilken rolle kan og skal biblioteket spille?

TEMAER OG TALEREDet Digitale Danmark – kommer alle med?

Det Digitale Danmarks Bibliotek – for alle?

Demokratiet – og biblioteket?

Mød bl.a. Lars Frelle-Petersen, vicedirektør i Digitalise-

ringsstyrelsen, Bjarne Hastrup, direktør i Ældresagen, Is-

mail Serageldin, direktør for Alexandria Biblioteket, der

spillede en særlig rolle under ‘Det egyptiske Forår’ samt

politikere og repræsentanter fra Folketinget, KL, Kulturmi-

nisteriet, Styrelsen for Bibliotek og Medier, bibliotekerne

og mange andre.

SÆT KRYDS I KALENDEREN NU! Hent masser af inspiration på selve årsmødet fra indlæg

og udstillinger. Og deltag i debatten på landets største

møde for kulturpolitik og kulturpolitiske aktører!

Her mødes hvert år mere end 400 kulturpolitikere fra

kommuner og Folketing, forvaltnings- og bibliotekschefer,

fageksperter, leverandører og bibliotekarsstuderende og

mange andre fra den biblioteks- og kulturpolitiske verden.

PÅ GENSYN I FREDERIKSHAVN!

INVITATIONER OG PROGRAM UDSENDES I STARTEN AF 2012

TILMELDING PÅ WWW.DB.DK!

//Nethood-projektet på bl.a. Vollsmose bibliotek - et dugfriskt eksempel påsocial inklusion og empowerment. Foto: Nils Lund

24

K A M PA G N E

Litteraturen kan samle mennesker,skabe forståelse for folk, der er an-derledes, give kendskab til andre

kulturer, og så kan den give viden og glæ-de. Litteraturfestivalen kbh læser har nu ifire år gjort en indsats for at få københav-nerne til at interessere sig for, glæde sigover og samles om litteratur og læsningmed stor succes.

Bibliotekerne inviterer også til samlingomkring litteraturen, men for til stadig-hed at kunne nå ud til læserne og være re-levante for borgerne, må der tages særligeinitiativer. For læsning er ikke nødven-digvis et enmandsforetagende, og læse-oplevelser kan også udvikles i socialesammenhænge.

Kbh læser er en måde at fremme litte-raturen og læseoplevelsen på ved på utra-ditionel vis at møde borgerne, mens demindst venter det – pludseligt, pågåendeog frembrusende. Således har københav-nerne i en kold novemberuge i år kunnetopleve mumlende fællesoplæsning påStrøget i formiddagstravlheden, pop up-biblioteker på gaden, og uddeling af hel-bredende digte på recept på byens apote-ker for blot at nævne nogle få af de man-ge, mange arrangementer og events, somfyldte ugen og byen.

Et hovedfokus i festivalen er at bringe lit-teraturen ud til læsere i alle aldre, hvorforkbh læser også har et stort børneprogramfor de nye læsere. Med de mange aktivite-ter, forfattermøder og læseinitiativer,fungerer kbh læser som en teaser til, hvadKøbenhavns Biblioteker indeholder ogkan tilbyde.

Om københavnernes læsning

NÅR LITTERATUREN

SKABER SAMMENHOLD

ligeså forskellige som bibliotekerne oghar vidt forskelligt indhold og genrer. Derer bl.a. den ambitiøse krimiklub Mord iNord, der inkorporerer diverse emnerela-terede events, såsom et møde med enretsmediciner. Der er de brede læsegrup-per, der mødes på biblioteket én til togange om måneden med den samme bogi hånden. Og der er den private læsegrup-pe, der holder til i hjemlige rammer. Der-udover er der bl.a. også en klub kun forarkitekturinteresserede, og man kan kob-le sig på en tegneserieklub. Fælles fordem alle er nysgerrigheden for at deletanker, fortolke og lade sig inspirere samtglæden ved litteraturen. Drivkraften ilæseklubberne er glæden ved at delelæseoplevelsen, det sociale aspekt og desamtaler, der udspringer af og inspireresaf bogens emne.

Lise Hækkerup,Nørrebro Bibliotek og Medborgercenter,

Theresa Linnea Markenvard, projektmedarbej-der ’Københavns Litteraturfestival kbh læser’

og Christine Nederlund, Østerbro Jagtvej Bibliotek.

Alle Københavns Kommune

Under dette års kbh læser, blev der igen holdt ‘Danmarksstørste læseklub’ i DR Byen, hvor Lars Saabye Christensens ro-man Bernhard Hvals fortalelser blev diskuteret. Det er historienom den bizarre læge Bernhard Hval, der plages af en ukontrolla-bel tendens til at udspy ukvemsord som “pik i pariserøjet” i al-deles upassende sammenhænge. Aftenen gav indblik i emner,som bogen kredser om, og bød på kapgang, snak om sygdom-men Tourette med tv-læge Peter Qvortrup Geisling og endeligforfatteren selv, der svarede på spørgsmål fra de 250 deltagere.

Læseklubberne bliver altså brugt. Den typiske læseklubdeltagerer en midaldrende kvinde, som regel pensionist, men grupperneskal også udvikle sig og finde nye temaer for at nå ud til nye læ-sere. Der er bl.a. en udfordring i at lave læseklubber for læse-svage, unge, tosprogede, mænd (der er underrepræsenterede ilæsegrupperne) – og at finde tovholdere, der matcher de enkeltegrupper. Det kan være, at der skal tænkes mere i nye medier,såsom digitale læsegrupper, hvor deltagerne mødes på nettet,som DR Romanklubben og de mange forskellige klubber på Lit-teratursiden.dk. Her kunne Twilight-generationen evt. være enmålgruppe. Der kan opstå en problematik i, at bibliotekerne skaltil at påtage sig opgaver af opsøgende karakter, hvis der for ek-sempel skal laves en gruppe til læsesvage. Det kunne udvikle sigtil et særskilt projekt, da der her kræves en helt anderledes pæda-gogik. Der kan også generelt opstå et behov for at holde læse-klubber i et tidsrum uden for normal arbejdstid for at give flere

mulighed for at deltage. Men hvis bibliotekerne tager opgaven påsig, kan de ikke kun nå ud til flere læsere, men også tilbyde et me-re mangfoldigt litteratur- og aktivitetsudbud. Læsegrupperne erhermed en måde at varetage de nye opgaver og projekter på, somet multifunktionshus kræver, og samtidig holde fast i den del afkernen, der er litteraturen.

Lysten til at mødes, enten fysisk eller virtuelt, at opleve litteratu-ren på mange måder, at diskutere det læste og blive udfordret, atblive provokeret og inspireret, det er det, der er drivkraften i læ-seklubberne og kbh læser festivalen, og vi kan fra vores plads i dekøbenhavnske biblioteker med glæde konstatere, at lysten vok-ser og breder sig.

L Æ S N I N G O G B I B L I O T E K E R


Fakta om læseklubberDer er læseklubber på næsten alle bibliotekerne i Kø-benhavn – i alt 36. Nogle biblioteker har en enkelt grup-pe, men mange steder har flere. Hovedbiblioteket ogSydhavnens Bibliotek har også hver en læseklub for un-ge. Se en oversigt på http://bibliotek.kk.dk/biblioteker/blog/laeseklubber-koebenhavns-bibliotekerDer er samlet Bogkasser (= læseklubsæt med 10 bøgerog en mappe med anmeldelser m.v.) som gør det nem-mere at skaffe de nødvendige eks. til læseklubben.

Bibliotekernes forandring fra det tradi-tionelle boghus til et multifunktionshusmed alskens projekter og aktiviteter gør,at det er vigtigt også at holde fast i for-midlingen af litteraturen og udbredelsenaf læseglæden, som jo er basal kerneydel-se – og derfor også hjerteblod for mangeaf bibliotekernes medarbejdere. Hvorkbh læser er koncentreret i en ‘læseuge’,der skal inspirere til læsning ved pudsigeog pludselige indslag i københavnerneshverdag, så skal bibliotekerne året rundtformidle læseoplevelsen til borgerne. kbhlæser er hermed opsøgende og forsøger atfange københavnernes opmærksomhed,og bibliotekerne skal byde borgerne in-denfor og levere litteraturformidling såvelsom særlige læseoplevelser.

Festivalen er en gave fra bibliotekerne(og mange andre samarbejdspartnere) tilborgerne samt en invitation til at kigge in-denfor. For på trods af, at bibliotekerneoplever et paradigmeskift, og indholdetog opgaven ændres i den forstand, at bib-liotekerne bliver en institution for mere

end litteraturformidling, så findes der pålangt de fleste københavnske bibliotekerstadig læseklubber. Læseklubber samlerlæsning, litteratur og samvær og er et ini-tiativ fra bibliotekerne. Læseklubberne er

Fakta om kbh læser

Københavns litteraturfestival kbhlæser startede for fire år siden i 2008på initiativ fra Københavns bibliote-ker. Festivalen fungerer som en fore-ning med en bestyrelse bestående afpersoner, der er aktive på og videndeom den københavnske litteratursce-ne. Bag festivalen står i dag – udoverbibliotekerne – en bred kreds af sam-arbejdspartnere på hovedstadens kul-turelle scene, der hver især tager ini-tiativ til og finansierer arrangementertil festivalen, hvilket er med til at sikreet vidtfavnende program. Kbh læserer centreret om at skabe et bredt pro-gram med gode læseoplevelser forkøbenhavnerne. I 2011 var der 130forskellige litteraturarrangementer på70 steder rundt omkring i København.Der var 103 forfattermøder, 35 børne-aktiviteter og en masse fulde huse.

LÆSEKLUBBER BLOMSTRER

Lad os i fælleskab give lyrikken et tiltrængt løft, gøre denlettere tilgængelig og etablere en dynamisk tumleplads forpoesiens læsere og interessenter. Det er, hvad stadsbibli-

oteket i Stockholm i et nært samarbejde med forfattere, forlagog boghandel har som mål for det projekt “Bokbazar poesi”,som nu har kørt et års tid. I første omgang i form af et pilotpro-jekt, men fra årsskiftet som en del af bibliotekets permanentevirksomhed.

Det er biblioteket,som står for denpraktiske side afdenne offensiv. Li-gesom det vælger,hvilke bøger derskal stå på hylder-ne. Forlagene fi-nansierer den livli-ge programvirk-somhed (samtaler,oplæsninger, de-batter, udstillinger),boghandelen leve-rer bladreeksem-plarer og forfatter-ne stiller op medsjæl, stemme ogord. Som noget nyter det fra begyndel-sen af november iår også blevet mu-ligt for brugerne viaen særlig pc på bib-lioteket at købe ly-riksamlinger hosden netboghandel,der indgår i samar-bejdet – oven ikøbet med 10 pro-cent rabat. Bibliote-ket sælger ikke selvbøger, men det for-midler et køb.

Forfatteren MagnusWilliam-Olsson erinitiativtager til detstockholmske poesifremstød, og det er hans håb, at idéen vilsprede sig til andre dele af Sverige. På biblioteket kommer allemulige mennesker. Så det er da her lyrikken bør eksponeres ogbringes ud af eksklusiviteten, synes han. Også bibliotekar AliceThorburn, som er hovedansvarlig for “Bokbazar poesi”, ser ger-ne, at man rundt omkring i landet lader sig inspirere af detstockholmske eksempel, så marginaliseringen af lyrikken på detstadig mere bestsellerdominerede bogmarked kan brydes. “Ikkemindst i byer og kommuner, hvor der er færre boglader, og hvorder eksisterer et endnu mindre rent fysisk udbud af poesi og

smal litteratur, vil det da være oplagt med en eller anden formfor poesibasar”, siger hun.

Hvad med den ældre svenske poesi og udenlandsk lyrik i svenskoversættelse. Slår I også et slag for den? AT: Det er især den nyudgivne svenske lyrik, der findes som bla-dreeksemplarer i basaren, men via netboghandelen kan biblio-tekets benyttere ligeledes købe den ældre litteratur, så længeden findes på markedet. Det samme gælder den til svensk over-

satte lyrik. I forbin-delse med vores ar-rangementer og ud-stillinger arbejder vii øvrigt på at etable-re koblinger mel-lem den ældre ognyere litteratur. Deter endvidere planenat præsentere etudvalg af titler påandre sprog sombladreeksemplarer ibasaren. Det håbervi, bibliotekarernepå InternationellaBiblioteket i Stock-holm vil bistå osmed.

Hvordan vil I brugeinternettet til at ska-be opmærksomhedomkring lyrikken ogbasaren?AT: Vi anvender Fa-cebook en del, ogdet er også tanken,at basaren skal haveen plads på den nyehjemmeside forStockholms Stads-bibliotek, der er un-der udvikling.Fremover ønsker viogså at indspille endel af vore arrange-menter og lægge

dem ud på nettet, og vi tilbyder forfatterne, at de kan indspillederes oplæsninger og præsentere dem på www. podpoesi.nu, ennylanceret web. Endvidere har vi enkelte gange gjort brug afSkype. F.eks. har mexicanske poeter via Skype fra Mexico Citypræsenteret sine digte for et stockholmsk publikum.

“Bokbazar poesi”http://www.facebook.com/biblioteketsbokbazar

PER NYENG

LY R I K B A S A R E N I S T O C K H O L M

26

BREDT FUNDERET

LYRIKFREMSTØD

Det lille Bokbazarlokale i Gunnar Asplunds 83 år gamle hovedbibliotek på Sveavägen har plads til 25-30 men-nesker. Klos op ad basaren ligger det bibliotekslokale, hvor udlånseksemplarerne af lyrik står


M E G A L Æ S E K R E D S I S TAVA N G E R

For 4. år i træk arrangerede biblioteketi den norske by Stavanger i år læse-kampagnen Hele Rogaland leser. Herlæser alle den samme bog. Dennegang tegneserieromanen Hitler, Jesusog farfar fra 2006 af forfatteren LeneAsk, selv fra Stavanger.

Kampagnen, Norges største læsekreds,blev lanceret lørdag 17. september og løbtil og med november måned ud. Tegne-serieromanen var til dagen blevet genop-trykt i hele 40.000 eksemplarer. ProjektetHele Rogaland leser er blevet til i et sam-arbejde mellem Sølvberget, StavangerKulturhus og Bibliotek, Rogaland fylkes-kommune, LO Rogaland og Næringsfore-ningen i Stavangerregionen på initiativ afbiblioteket.

Målsætningen var fra starten at udbredelæsning og styrke kendskabet til bibliote-ket. Begge mål er nået. Projektet har givetbiblioteket utrolig stor medie- og publi-kumsopmærksomhed. Oprindelig hedprojektet ‘Hele byen leser’, men ansporetaf den store interesse for sagen og en ud-videt arrangørkreds med bl.a. Norsk LOer der i dag tale om et projekt for hele Ro-galand Fylkeskommune (amt, red). Demange hundredtusinde kroner til at gen-optrykke årets bog kommer som tilskudhovedsagelig fra Sparebank 1 SR-Bank ogNationalbiblioteket, som begge bidragermed betydelige midler. Derudover bidra-ger også Sølvberget, Stavanger Kulturhusog Bibliotek, og Rogaland Fylkeskom-

mune med egne midler og ansatte, oply-ser projektleder Ingeborg Sanner til Dan-marks Biblioteker.

Bogen, der skal læses under kampagnen,skal altid have appel til et bredt publi-kum. Og der må ikke være tale om en bog,der i forvejen er populær og meget læst.Ingeborg Sanner fortæller, at årets bog eren grafisk roman for voksne. Målgruppenhar denne gang derfor været elever undervideregående uddannelse og voksne. “Isamarbejde med Rogalands Fylkeskom-mune blev der udarbejdet et undervis-ningsoplæg for de videregående skoler,og de tilbagemeldinger, man har fået tildato, før evaluering af årets projekt ergennemført, viser, at oplægget har væretanvendt rigtig mange steder”, siger pro-jektlederen og fortsætter: “Vi har da ogsåmærket en stor efterspørgsel fra skoler,som har ønsket at få tilsendt flere bøgerog klassesæt til eleverne

Årets bog vælges af en jury. Den bestod iår af to elever fra den videregående skolei Stavanger, en repræsentant fra Lesesen-teret i Stavanger og en fra Sølvberget, Sta-vangers kulturhus samt LO-Rogaland ogNæringsforeningen i Stavanger regionenog naturligvis Rogaland Fylkesbibliotek(centralbibliotek). Tidligere har man bl.a.valgt en ældre roman, Fortuna, af den forlængst afdøde norske forfatter AlexanderL. Kielland. Denne gang prioriterede manen roman, som ville nå bredt ud blandtunge. Det var et rigtigt valg. I alle tilfælde

fortsætter projektet, oplyser IngeborgSanner fra Stavanger. Læseperioden slut-tede samtidig med redaktionens afslut-ning, og det var derfor ikke muligt at sigenoget mere præcist om deltagelsen udover, at interessen har været stor. Så storat næsten alle 40.000 eksemplarer er ble-vet uddelt. Det er endnu for tidligt, at sigenoget bestemt om, hvilke kriterier bogenskal vælges ud fra i 2012. Men oplyser, In-geborg Sanner, tidligere har man truffetbeslutning om det i marts/april, og detregner hun også med, at man gør næsteår.

HELE ROGALAND LÆSER SAMME BOG! Hvordan får man et helt amt til at læse samme bog - 40.000 stk?

Foto: Aftenbladet

VILD MED BØGERFolk er helt vilde med bøger, og det er ik-ke kun bogfolket. Læseklubber skyder opsom paddehatte, og det samme gør kam-pagner for ordet og bogen fra Ordet Fan-ger til egentlige bogmesser.

I år deltog ca. 24.000 mennesker f.eks. iBogforum i København i november.Næste år rykkes begivenheden til BellaCentret, så der er plads til mange flerebøger, aktiviteter og besøgende. Og folkkommer gerne langvejs fra.

Også VILD MED ORD, Århus Litteratur-festival sidst i august, var et tilløbsstykke.Omkring 3.000 besøgte Ridehuset. WMOhavde arrangeret bustur med opsamlingforskellige steder fra, så andre end århusi-anere kunne deltage. Aase Riisberg, bibliotekar ved Faaborg-Midtfyn Bibliotekerne fortæller til Dan-marks Biblioteker: “På Fyn samledeVMO-bussen op i Ringe og Odense. Herfra var vi tilmeldt ni, men kun otte perso-ner endte med at tage med bussen. Dervar afgang fra Faaborg-Midtfyn Bibliote-kerne i Ringe om morgenen og efter etenkelt stop og en hyggelig bustur nåede vi

Ridehuset i Aarhus lidt i 11. Det var en findag med mange gode litteraturoplevelser.Et rigtig godt arrangement, interessanteforedrag, interviews og udstillingsstandeom aktuel litteratur. Og Ridehuset var spændende og professi-onelt indrettet med afdelinger til de for-skellige funktioner og aktiviteter, som fe-stivalen bød på. En både vedkommende,inspirerende og hyggelig bogdag med engod dosis pionerånd over sig! Så stor rostil arrangørerne fra os. Her i Faaborg-Midtfyn glæder vi os allerede til næste årslitteraturfestival!”, slutter Aase Riisberg.

/HN

28

Hvad har biblioteket at tilbyde unge uden

ungdomsuddannelse? Hvad skal der til, for

at de unge ‘orker’ at komme på biblioteket?

Svarene er ifølge projekterne Man kan ikke

undgå en uddannelse, mand(?) og Unge

uden ungdomsuddannelse f.eks. lektie-

hjælp, lektiecaféer, læseklubber også et

sted at komme og imødekommende ‘gode’

bibliotekarer, som vil de unge. Samt måske

– nok så overraskende – introduktion til det

offentlige på nettet. For mange unge har

svært ved at bruge de offentlige selvbetje-

ningsløsninger.

Midlerne: partnerskaber, markedsføring og

ikke mindst en bevidst, tidlig og langsigtet

strategi for service til netop disse unge

U N G E U D E N U N G D O M S U D D A N N E L S E

“DET SKULLE VÆRELIGESOM I EN BUTIK”

To ud af ti unge får ingen ungdomsuddannelse. Omkring95 % af alle unge starter på en ungdomsuddannelse, menknapt 84 % gennemfører. Området Unge uden ungdoms-

uddannelse har stor politisk bevågenhed. Der er en politisk mål-sætning om, at 95 % af en årgang skal gennemføre en ungdoms-uddannelse i 2015. Nu har bibliotekerne fået redskaber til at ar-bejde mere bevidst med opgaven.

I tæt dialog med unge og relevante samarbejdspartnere har bib-liotekerne i København, Aarhus og Herning udarbejdet en ræk-ke anbefalinger og idéer til biblioteker i hvis lokalområder, derer behov for en særlig indsats over for denne målgruppe. Styrelsen for Bibliotek og Medier har sat fokus på indsatsområ-det ved i 2010 at bevillige støtte til to overbygningsprojekter:Man kan ikke undgå en uddannelse, mand og Unge uden ung-domsuddannelse. I projekterne har vi undersøgt, hvordan bibli-oteker kan sætte aktiviteter i gang, der understøtter de unge,som har svært ved at komme i gang med en ungdomsuddannel-se.

PartnerskaberVi har haft stor gavn af at samarbejde med forskellige partnere

Lektiehjælp>Læseklubber <

GODE bibliotekarer <

Offentlig selvbetjening>


som Ungdommens Uddannelsesvejledning, boligsociale orga-nisationer, uddannelsesansvarlige, alternative undervisningstil-bud, klubber og andre som f.eks. repræsentanter for erhvervsli-vet. Via samarbejdspartnerne har vi fået en bredere og helt nød-vendig viden om de unge. Arrangementerne for de unge har og-så været afhængige af de gode samarbejdspartnere. Sådannepartnerskaber vil være væsentlige for alle biblioteker i arbejdetmed målgruppen.

Anbefalinger fra projektetHovedudfordringerne ligger dels i at finde ud af, hvem de ungeer. Dels i hvordan bibliotekerne skal arbejde med denne del afde unge i forhold til den måde, man hidtil generelt har arbejdetmed gruppen på. Projekterne har haft til formål at se på mulig-heder for unge uden ungdomsuddannelse i alle landets folke-biblioteker, og derfor er anbefalingerne fra projektet også retbrede. De vigtigste ses her:• Det er afgørende at opsøge viden om de forskellige under-

grupper, som gruppen unge uden ungdomsuddannelse består af

• Det er vigtigt at fokusere på de unge som hele mennesker, ikke kun som unge der ikke er i gang med en uddannelse

• Tag evt. udgangspunkt i noget helt andet end uddannelse, nårI inviterer de unge ind i biblioteket

• Det er vigtigt at have gode lokale samarbejdspartnere• Gør klart for samarbejdspartnerne, at bibliotekerne ikke er i

færd med at træde ind over andres faglighed, men tværtimodvil supplere.

Der er flere anbefalinger at hente i de to publikationer, som vihar udgivet i forbindelse med projekterne. Her er der blandt an-det viden at hente om de forskellige unge, som udgør målgrup-pen og om de unges holdning til biblioteker.

Den onde bibliotekar?At inkludere de unge kræver, at vi som personale arbejder medvores egen holdning til de unge. Mødet med de unge er af-gørende for, om de orker at komme igen. Interviews med ungebåde i vores projekter og tidligere undersøgelser viser, at ungemeget let giver op, hvis de ikke føler, de bliver kommet i mødepå biblioteket. De taler ligefrem om, at der skal være “gode”voksne til stede i biblioteket. Gruppen af unge uden ungdoms-uddannelser er stor – næsten 20 % af alle unge. Derfor er det vig-

tigt ikke at stigmatisere denne gruppe og se dem som ‘afvigere’,men som bibliotekar f.eks. at tænke i relationer og agere aner-kendende og derigennem etablere en kontakt, jf. bl.a. projektetRelationer der rykker, hvor flere børnebiblioteker er trænet i re-lationskompetencer.

Hvad skal de unge lave på biblioteket?Hvilke aktiviteter, der vil være relevante for unge i jeres biblio-tek, afhænger af lokalområdet. Har I uddannelsesinstitutioner,som er interesseret i at arbejde sammen med jer om at modvir-ke frafald: det kan være i form af lektiehjælp, lektiecaféer og læ-seklubber? Er der ungdomsskoler eller -klubber i jeres nærom-råde, er det oplagt at tale med dem om fælles aktiviteter. Mangebiblioteker arbejder allerede med at gøre borgeren ‘digital’. Deinitiativer er også relevante for unge, da bl.a. en Gallup-under-søgelse fra oktober i år viser, at også de unge har svært ved at be-tjene de offentlige selvbetjeningsløsninger – selv en ung kan ha-ve brug for støtte til at få en Nem-id og til at finde ud af, hvordanSKAT, SU og boligstøtte fungerer.

At være biblioteksbruger er noget, der skal læresUngdommens Uddannelsesvejledning peger på, at biblioteker-nes arbejde for at få fat i de unge skal starte tidligt for at grund-lægge de gode biblioteksvaner, d.v.s. biblioteksbesøg, personalefra biblioteket på besøg i klasserne, på forældremøder o.s.v.

Vær tålmodigErfaringerne fra arrangementerne i projektperioden viser, atmarkedsføringen over for de unge er omdrejningspunktet. Detkræver tålmodighed og sandsynligvis mere end et enkelt forsøgat få de unge i tale.

Læs mere på http://ungeudenuddannelse. wikispaces.com/ Og hent idéer til arbejdet på www.aakb.dk/blog/idekatalog-unge-uden-ungdomsuddannelse

Lisbeth Galtung,

Lokalbibliotekerne i Aarhus Kommune,

Lone Engel Westphall, Herning Bibliotekerne og

Gunhild Søndergaard, Københavns Hovedbibliotek

ET ANDET RUMBiblioteket som institution har en unik position, da det, vi kan tilbyde, er et andet rum end det, som den unge er vant til. Fra sko-len, jobcentret osv. På biblioteket mødes mennesker om ‘det fælles tredje’ – det være en individuel eller social oplevelse, der be-vidstgør og faciliterer dialog og refleksion. Med andre ord her sættes gang i en dannelsesproces. Dette rum kan bruges aktivt ift.95 % af målsætningen, så den unge får ændret sit blik og selvforståelse og – muligvis – kan se sig selv eller verden fra en lidt an-den vinkel end ellers. Et eksempel på at inddrage rummet er Ungecaféen ‘På vej’, et alternativt lærings-, inspirations- og mødested i Aarhus, målrettetunge over 15 år med særligt fokus på de unge, som ikke er i gang med en ungdomsuddannelse eller er i risiko for at falde ud afen. Et nyt sted, et fælles ‘mentalt rum’, imødekommende og utraditionelt for “Det skulle være ligesom i en butik”, som foreslåetaf Line, 18 år fra Herning.

30

Bibliotekerne har i årtier løst opgaver i fællesskab og nyudvikletpå kryds og tværs. Når der i dag er fokus på partnerskaber, så ta-ler man om et udvidet begreb, der oftest handler om at arbejdei fællesskab med andre partnere end biblioteker. Det kan væreudfordrende og kræver nye overvejelser i bibliotekerne. På heldagskonferencen “De Nye Partnerskaber – hvor gårgrænsen” i november på Roskilde Bibliotek var godt 80 biblio-teksledere, udviklingsledere, bibliotekskonsulenter fra hele lan-det da også mødt op for at høre eksperter og debattere. Delshvor langt bibliotekerne er nået med partnerskaber og – ikkemindst – hvor det peger hen i fremtiden.

Fokus på værdier og den vigtige fortællingKonferencen bød på vidt forskellige indlæg og en paneldebat.En gennemgående holdning gennem hele programmet var dog,at hvis bibliotekerne formår at holde skarpt fokus på sine kerne-værdier – så ligger der et stort og mangefacetteret potentiale i atindgå partnerskaber.Indledningsvis blev konferencens deltagere mindet om, at bib-liotekerne er nødt til at gøre sig attraktive for at komme i be-tragtning til de store partnerskaber. Henrik Jochumsen, lektorved Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA), drog en pa-rallel til USA, hvor bibliotekerne er helt afhængige af kommerci-elle partnere. Han prikkede til de danske bibliotekers tendens tilat fremstille sig selv i et negativt lys og pointerede, at det ikke erattraktivt for en privat virksomhed at associere sig med ”bekla-gelser”. Bibliotekerne skal i stedet lære at prale af sine gode hi-storier – ellers risikerer de med negative fortællinger om sig selvat spænde ben for egne muligheder.

Erland Kolding Nielsen, direktør for Det Kongelige Bibliotek, po-interede, hvor vigtigt, det er at være helt skarp på formålet medat indgå partnerskaber. Man er nødt til at gå ind i en ærlig dia-log om alle parters interesser i at deltage i et partnerskab. Ogsærligt vigtigt er det, at bibliotekerne ikke bare indgår i udvide-de service opgaver uden at få noget igen.

Konferencen bød også på indlæg fra Signe Brink Pedersen, dersom kurator på Roskilde Festivalen har mange praktiske erfarin-ger med at indgå partnerskaber. Roskilde Festivalen arbejderværdibaseret og forholder sig kritisk til, hvilke sammenhænge,de indgår i. Man skal kunne stå inde for de værdier, som en part-ner bringer med sig ind i partnerskabet – ellers giver det en ne-gativ spejling af én selv.

Simon Vagn Jensen, leder af Odsherred Teater, rundede ind-læggene af med at inddrage erfaringer fra projektet Unge i pro-jektet Landet – Should I stay or Should I go? Han fortalte om for-delene ved at bruge partnerskaber til at skabe bedre forankringi lokalsamfundet. Lokale kulturinstitutioner er dybt afhængigeaf hinanden i de små lokalsamfund. Derfor skal der arbejdeshårdt på at inddrage brugerne og drive “udadvendt kulturfor-midling”.

De svære dilemmaerMed den efterfølgende paneldebat blev der i bedste ‘Mads ogMonopolet’ stil åbnet op for en diskussion af de dilemmaer, derogså følger med udviklingen. Kan bibliotekerne gå i partnerskabmed f.eks. banker, der er styret af rene, kommercielle interesser?Hvor langt kan bibliotekerne gå i samarbejdet med forlag – udenat give køb på biblioteket som et neutralt rum? Hvordan hånd-terer man de frivillige kræfter, der tilbyder stort engagement, I debatpanelet sad: Henrik Jochumsen (IVA), Mette Høxbro, le-der af Kulturanstalten på Vesterbro, Pernille Drost, formand forBibliotekarforbundet, Finn Nevel, Dansk Oplysnings Forbund,Mogens Vestergaard, Bibliotekschefforeningen og Knud Schultz,Hovedbiblioteket – Århus Kommunes Biblioteker. Holdninger-ne var delte og afspejlede, at bibliotekerne allerede er ved atkrydse nogle af de grænser, der deler vandene i biblioteksverde-nen.

Hva’ nu?På Styrelsen for Biblioteker og Mediers nyligt afholdte ledermø-de diskuteredes bl.a. innovation og her mødte kulturministerUffe Elbæk for første gang landets biblioteksledere.Et af hans hovedbudskaber var, hvor vigtigt det er, at bibliote-kerne skruer op for partnerskaber. Direkte adspurgt om, hvadministeren kan gøre for bibliotekerne – nu hvor han ikke kankomme med penge – svarede Uffe Elbæk, at han “kan skabe op-mærksomhed og interesse for bibliotekerne som partnere, bådetværministerielt, politisk og i andre offentlige sammenhænge.”Partnerskaber handler fra politisk side ikke kun om udviklings-potentiale, men også om at overleve økonomisk i en krisetid. Konferencen efterlod ingen tvivl: mange flere partnerskaber erpå vej. Lokale, mentale og nationale grænser vil blive krydset. Tilgengæld vil bibliotekerne kunne opnå hele tre fordele ad denvej: Adgang til nye målgrupper, styrket og beriget service medbrugernes engagement og udvidelse af de økonomiske mulighe-der.

S I D S T E N Y T

SATS PÅ PARTNERSKABERAlle taler om partnerskaber, som genvej til ny udvikling og ressourceoptimering.

Begrebet er en af fem anbefalinger for udvikling i Folkebiblioteket i Vidensam-

fundet og et ud af tre af Danmarks Biblioteksforenings aktuelle indsatsområder.

Og et par af de helt centrale spørgsmål er, hvad partnerskaber kræver og hvad får

bibliotekerne ud af dem. Stor partnerskabskonference 24. november gav en ræk-

ke bud

– nødvendigt og nyttige, men hold fokus på værdier og egne mål

partnerskaber, hvor Roskilde Bibliotekerne gennem snart to århar arbejdet sammen med Danmarks Biblioteksskole, Dacapoteatret, Roskilde universitet og Hovedbiblioteket i Aarhus om atudvikle metoder og værktøjer (www.udafboksen.nu).

Helle Schønemann, Odsherred Bibliotek,

og Pernille Carneiro Juel, Roskilde Bibliotekerne

Bibliotekerne har dog meget at lære, førend det fulde udbytte afpartnerskaberne kan høstes. Vi skal være helt skarpe på voresværdigrundlag og formål med partnerskaberne. Og – ikkemindst – huske, at hvert partnerskab må måles på, om det i sid-ste ende betyder bedre service til vores brugere.

Danmarks Biblioteksforening, DB Region Sjælland, OdsherredBibliotek, Roskilde Centralbibliotek og Ud-af-Boksen-projektethavde arrangeret konferencen. Det er et projekt om innovative

PA RT N E R S K A B E R

På konferencen var der mulighed for at gå i dialog med forskellige partnerskabsprojekter. Tv.: Ud-af-boksen og th.: ‘Frivillige i Ikast-Brande Kommune’

Afsender: Danmarks Biblioteksforening. Farvergade 27 D, 2. sal, 1463 København K

SORTERET MAGASINPOST

ID: 42781

FÅ DE SENESTE BIBLIOTEKSNYHEDER DIREKTE I DIN MAILBOX Tegn abonnement på “Aviserne skriver” på www.dbf.dk.

Det er gratis, og de kommer hver uge!

Kultur er blevet et vigtigt parameter i forhold til at skabebyer, der er synlige, attraktive og ikke mindst værd at levei. Biblioteker indgår i stadig højere grad som en strategiskfaktor i den kulturelle byudvikling. Det kræver, at de gen-tænker deres arkitektur, indretning og funktioner.

Biblioteket i byudviklingen, skrevet af tre IVA-forskere,sætter fokus på biblioteket som ikon, placemaker og kataly-sator og på, hvordan biblioteket som byrum kan danneramme om oplevelser og møder og bidrage til kreativitetog innovation.

Bogen henvender sig især til arkitekter, kultur- og byplan-læggere, biblioteksfolk og andre parter, som vil deltage idiskussionen om, hvordan biblioteker kan styrke byers oplevelsesmæssige, kreative og innovative potentialer.

Bestilling på www.db.dk/publikationer

Medlemmer af DB: kr. 200

Ikke-medlemmer af DB: kr. 300

Studerende ved IVA (medlemmer af DB) kr. 150

Alle priser er eksklusiv moms og ekspedition

NY DB-PUBLIKATION

Danmarks Biblioteker nr. 8, 2011

Documents

Transcript of Danmarks Biblioteker nr. 8, 2011