Bodk november 2013

DKBobeboermagasinet BoDanmark fra Boligkontoret Danmark

#73 • novem

ber 2013

LONE KÜHLMANN:

AFSKAF ALDERDOMMEN

På side 8

BOLIGKONTORETS BEBOERE

HVEM ER DIN NABO?Læs side 26

NAFISA ER PARATTIL AT TRÆDE IND I BESTYRELSEN

Side 20

Udgiver

Boligkontoret Danmark

Redaktør

Eva Rastén

Skribenter

Mette Kramshøj Flinker

Anders Juel Hansen

Grafisk Design

www.prik.dk

Tryk

Stibo Graphic A/S

Oplag

28.400 eksemplarer

Udgivet: 12. november 2013

Ansvarshavende

Adm. dir. Michael Demsitz

Denne tryksag er CO2–neutralTryksagens CO2-påvirkning udregnes efter Green House Gas Protocol (GHG Protocol)

Kære beboerHver årstid, hver alder, hvert skift – sin charme. Fra vi ser anemonerne pible frem i skovbunden, soler os, nyder efterårets farver og oplever stormens susen frem til årets festfyrværkeri af en afslutning. Årstidernes skiften – såvel som livets skift – kan vi alle regne med.

Alder og beboere i livets mangfoldighed er temaet for dette nummer af BoDK. Unge som ældre, alene eller mange, om man taler dansk, spansk, grønlandsk eller serbokroatisk, om du er 3 eller 93 år. Alle kan finde et sted hos os – ligegyldigt, hvor de er i deres liv.

Læs i dette nummer en provokerende, men velmenende opsang fra Lone Kühlmann, der mener, at alderdommen burde afskaffes. Om pigerne i bofællesskabet i Gelsted, der nyder alderdommen – eller de unge, der griber demokratiet for at få indflydelse på deres boligområde.

Jeg håber, at ung såvel som ældre vil få en god læseoplevelse og ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår.

Lisbet RiisFormand for Boligkontoret Danmark

NORD

ISK MILJØMÆRKNING

541 Tryksag 166

Indhold

36

16

26

ARTIKLERGrønt gør godt side 6

Afskaf alderdommen side 8

Er parat til at træde ind i bestyrelsen side 20

Husker du? side 34

Hvor gammel er du så? side 36

Girlpower i Gelsted side 42

REPORTAGERPå efterårstur med Lej dig til muligheder side 16

Fotoreportage: Boligkontorets beboere side 26

NYHEDER FRA BOLIGKONTORETBoDanmarkRundt side 4, 19, 39, 40, 44 og 48

Juridisk brevkasse side 49

INSPIRATIONNu er det snart jul side 24

Tid til juletidsfordriv side 41

10 gode energiråd side 46

KONKURRENCERVind en bog side 50

Vindere af konkurrencen fra sidste nummer side 50

Indhold

8

24

DanmarkRundt o

MP-CUP 2013 BLEV ET TILLØBSSTYKKE15 medarbejdere fra oliefirmaet Dan-Bunkering stillede op med frivilligt arbejde og hjalp til med Slush-ice og popcorn, da Melfarparken i Mid-delfart holdt sommerfest den 17. august.

Og de kom på hårdt arbejde som dommere, da MP-cuppen med 10 fodboldhold med fire spillere på hver deltog i spillet om MP-pokalen.

250 deltog i festen, og projektleder Flem-ming Koch vurderer, at omkring 50 borgere fra byen slog vejen forbi Melfarparken og deltog i festlighederne.

Sakskøbing Boligselskab satte sit præg på byen fra morgenstunden lørdag den 10. august. I Apotekervænget og Toldboderne var beboerne inviteret til morgenmad. 106 beboere var sammen med direktionen fra Boligkontoret – Michael Demsitz, Lars Lehmann og udviklingschef Katja Lindblad mødt frem, og deltog i den store petanqueturnering, der varede hele dagen.

Om aftenen var der grillstegt pattegris midt i byen, og da Copen-hagen Showband optrådte, deltog mange af byens borgere i den gratis underholdning.

Lørdagens arrangement var et led i profileringen af Sakskøbing Boligselskab, der i 2011 modtog Boligkontorets initiativpris til anlæg af petanquebaner og afholdelse af turneringen. Læs mere og se video på www.sakskøbingboligselskab.dk

PETANQUE OG GRILLFEST I SAKSKØBING

4 beboermagasinet BoDanmark

Fra 1. august var det ikke længere muligt at skrive sig op til en bolig i Boligbutikken på Københavns Hovedbanegård. I butikken, der blev oprettet for 16 år siden for at gøre livet lettere for boligsøgende, kunne man skrive sig op til næsten alle almene boliger i København.

Blev overhalet af internettetBoligbutikken har haft færre besøgende i takt med, at boligsøgende er

rykket over på internettet, og nedlægges derfor.Boligkontoret Danmark var blandt stifterne af den succesrige bolig-

butik og deler Boligbutikkens midler med de øvrige deltagende boligor-ganisationer.

BOLIGBUTIKKEN I KØBENHAVN HAR DREJET NØGLEN OM

BOLIGKONTORET FLYTTER TIL HAVNEHOLMEN

Fredag den 28. februar overtager Boligkontoret bygningen, der ligger lige bag indkøbscentret Fisketorvet i København og kan begynde at gøre huset klar til indflytning.

Ved sammenflytningen opnår Boligkontoret og 3B besparelser bl.a. ved at sammenlægge de investerings-krævende IT-afdelinger og ved at dele kantine- og møde-faciliteter. Den nye kontorbygning er udgiftsneutral for Boligkontoret og beboerne.

Torsdag den 27. marts er sidste arbejdsdag i Boligkon-torets gamle hovedkontor i Lundsgade, og flytningen sker hen over weekenden.

Mandag den 31. marts 2014 bliver første arbejdsdag i det nye hus, der er bygget efter de strenge 2015 energikrav og bl.a. har solceller på taget.

Byggeriet af Boligkontoret Danmarks og Boligforeningen 3B’s nye grønne kontorhus på Havneholmen skrider godt frem og i marts 2014 er der indflytning i det fem etager høje hus.AF ANDERS JUEL HANSEN, [email protected]

5beboermagasinet BoDanmark


Indbydende omgivelser øger glæden ved at komme hjem.

AF ANDERS JUEL HANSEN, [email protected] FOTO:COLOURBOX

Har du et flot træ eller smukke buske at kigge på, når du er ved at være hjemme? Så er det indlysende, at du synes godt om dit hjem og dit boligområde.

Føl dig hjemme inden du når hoveddøren – Flotte grønne områder er en stor kvalitet i dagligdagen – det skaber livsglæde og trivsel. Det er nemlig rart at føle sig hjemme på vej hen til hoveddøren. Derfor synes jeg også, at vi skal gøre meget ud af vores ankomst til boligom-

rådet lige fra parkeringspladsen, stierne ind i bebyggelsen og til området omkring hoveddøren, siger Ionee Skovgaard. Ionee er uddannet landskabsarkitekt og projektleder i Bo-ligforeningen 3B. Hun er ved at færdiggøre en vejledning, der sætter fokus på planlægningen og driften af de grønne områder i boligafdelingerne.

Forkert pleje kan give mere arbejdeI mange rækkehusbebyggelser er det en ekstra kvalitet, når

Små forhaver indbyder til en snak

over stakittet. Her i Nørrevænget i

Nakskov Almene Boligselskab.

Grydemosegård i Espergærde har store grønne

områder, der skaber en særlig atmosfære i

boligafdelingen, som tilhører

Boligselskabet Nordkysten.


man kan holde sin egen have og sørge for, at det er dejligt at komme hjem til grønt og blomster. Også stierne med bu-ske og større grønne områder kræver god pleje. Her halter det ind i mellem.

– Når buske beskæres unødvendigt og giver sol, til at ukrudtet kan vokse frem, giver det mere arbejde. Vi mangler tit ejendomsfunktionærer med gartnerbaggrund. Det er også et spørgsmål om effektiv drift af de grønne områder, fortæller Ionee.

Er der anledning til en snak over hækken?De grønne områder er også dér, hvor vi kan mødes. Erfaring-en viser, at når folk opholder sig i forhaven eller sidder på en bænk ved stien eller indgangsdøren opstår det natur-lige, at vi falder i snak med hinanden. Mødesteder er gro-bund for et godt miljø og netværk i boligområdet. Naturlige mødesteder er typisk steder, hvor vi skal forbi på vej hjem, f.eks. også stier ved parkeringspladsen eller hvor vi ofte kommer, f.eks. ved fællesvaskeriet eller ved legepladsen.

Bænke – djævlen ligger i detaljenStiller du bænken et sted, hvor vinden fejrer forbi og det virker ubehageligt, når folk passerer bag dig, får færre lyst til at sætte sig. Stil i stedet bænken med ryggen til beplantningen, så du kan sidde i læ og sole dig og følge

livet i området. Og langt flere får lyst til at sætte sig. I flere bebyggelser er der store gevinster ved at flytte rundt på bænkene. Tjek bænkene i dit område – bliver de brugt? Hvor ville du i stedet placere dem?

Det tager et halvt minut at bestemme sigMarketingchef Karina Lauridsen hos Bolig-kontoret Danmark oplever også betydningen af flotte grønne områder og en velholdt indgang, når hun skal hjælpe til, hvor det er svært at udleje boligerne.

– Ligesom ejendomsmæglerne har vi gjort den erfaring, at de første indtryk ofte er afgørende, når vi viser en bolig frem. Er der ikke slået græs ved fliserne hen til huset, og er risten ved indgangsdøren i stykker, er det langt sværere at udleje boligen. Derfor går jeg meget op i, at ejendomsfunktionærerne har tjekket førstehåndsindtryk-ket, og der ser ordentligt ud, inden de viser boligerne frem.

Engparken i Næstved har i 2012 fået omlagt de

grønne områder i forbindelse med en gennem-

gribende modernisering.


Fremtidens ældre ser lige så forskellige ud som alle andre mennesker – og man får en god alderdom på samme måde, som man får et godt liv. Ved at lette røven, populært sagt, både mentalt og fysisk. Vær nysgerrig – og man kan måske bruge så stort et ord som – vær næstekærlig!

AF EVA RASTÉN, [email protected] FOTO: SØREN MALMOSE

Afskafalder-dommen


Sådan lyder kernebudskabet fra Lone Kühlmann – en sikker, provokerende og humoristisk dame, der hver morgen starter dagen med kredsløbsøvelser på yogamåtten, og som vinterbader hele året rundt fra egen badebro i Øresund.

Alder er ikke en sygdomDet var i virkeligheden i forbindelse med bogen “Den bedste tid fra 90’erne”, at jeg første gang beskæftigede mig med emnet alder, fortæller Lone. Forskellige kvinder, som dengang var mellem 40-60 år (og som i dag er mellem 60-80 år, griner Lone) skrev om, hvordan de forestillede sig deres alderdom. Det var Gyldendals nuværende direktør Stig Andersen, som dengang var på Aschehoug, der sagde “Kunne det ikke være interessant at se på, hvordan kvinder forestiller sig de er, når de bliver gamle”. På det tidspunkt talte vi meget om, hvordan kvinderollen havde ændret sig, og at kvinder selv mente, at de havde fået mere indflydelse på deres liv og traf flere afgørelser.

Jeg synes, han havde fat i noget af det rigtige. For i dag taler man om begrebet “de ældre” som en ensartet gruppe, og da jeg var ung talte man om kvinder, som nogen der skulle have lidt hjælp og støtte og ikke selv kunne finde ud af det. Det var den dér omklamrende nedladenhed, som jeg virkelig ikke kunne holde ud.

Det var min indgang til at skrive om alder. I 2008 skrev jeg bogen “Vi bliver ikke yngre – fat det”. Det viste sig, at de overvejelser, jeg gik og gjorde mig, var der også en hel masse andre, som gjorde. Til konferencer om aldring mødte jeg Henning Kirk. Henning er forsker og ekspert i aldring og har skrevet en doktor-afhandling, der hedder “ Da alderen blev en diagnose”, og mødet med Henning blev til, at vi skrev bogen “Afskaf Alderdommen”, som er udkommet her i 2013.

Vi vil have ret og rimelighed ogén dement fylder mere end fyrre raskeDen 29. oktober blev der holdt en høring på Christiansborg om det fuldkommen vanvit-tige, at man skal til lægeundersøgelse for at have fornyet sit kørekort (fra man fylder 70 år og fremefter, red.), fortæller Lone. Loven

Man bliver så glad, når man opdager naturen stadig er der”, siger Lone – og lige denne dag er vi så heldige at se formationer af marsvin i Øresund.


Man bliver så glad, når man opdager naturen stadig er der”, siger Lone – og lige denne dag er vi så heldige at se formationer af marsvin i Øresund.


LONE KÜHLMANN BLÅ BOG 1945 Født 7.6.1945 i København. Datter af maskin- arbejder Karl Johan Jensen og hustru Mary født Kühlmann. Gift med journalist Kai Selliken.1967-1970 Journalistelev Lolland-Falsters Venstreblad/ Lollands Tidende1971 M.S. i journalistik Columbia University, New York.1971-1973 Radioavisen1973-1988 TV-Avisen. Reporter, udenrigsmedarbejder, sikkerhedspolitisk medarbejder, studievært, redaktionssekretær, redaktør af Søndagsavisen.1988-1990 Chefredaktør ALT for damerne.1988-1992 Formand for Miljøfonden af 1988.1990 Freelance-journalist, forfatter, foredragsholder, ordstyrer.1992-1999 Medlem af bestyrelsen for AIDS-fonden1993 Tildelt Edith og Helge Rodes legat1994 Siden 1994. Fast foredragsholder “Introduktion til Bogsæsonen” for bibliotekarer og boghandlere1994-1999 Formand for bestyrelsen TV2/Danmark2001-2002 Læsernes Talsmand AKTUELT2003 Formand for bestyrelsen af Refugiet Klitgaardens Venner2003-2009 Formand for bestyrelsen Klitgårdens Venner2006 Bestyrelsesformand, Alexandra-kollegiets Venneforening2008- Medlem af bestyrelsen Copenhagen Opera Festival.

kan måske blive ændret, og det vil jo være fantastisk, siger Lone med gnistrende øjne. – Vi skrev et indlæg i Politiken om emnet, der hed “Vi vil have rat og rimelighed”. Som kommentarer til artiklen var der straks folk, der skrev “jamen det er en stor hjælp for mig med undersøgelsen, for min mand er dement”. Alle kender en gammel mand, der kører råddent, men de kender måske også femogtyve unge, der kører råddent, men det tænker de ikke over på samme måde. Men én dement fylder mere end fyrre raske. Folk hæfter sig ved deres personlige oplevelser, det tror jeg alle gør. Men der er stjerneklare beviser på, at der intet belæg er for de lægeundersøgelser – intet.

Man går ikke i stå fordi man bliver gammel, man bliver gammel fordi man går i stå-Der er forskel på at være ung og være gammel, selvfølgelig er der det. Det der med, at man skal holde sig ung, det synes jeg er det mest lat-

terlige. Man skal være voksen, og man skal være sin alder bekendt. Men vi ved jo, ifølge al forskning, at man ikke går i stå, fordi man bliver gammel, man bliver gammel, fordi man går i stå. Det har været rystende for mig, i samar-bejdet med Henning Kirk, at erfare, hvor meget vi selv kan gøre. Hvor meget vores livskvalitet er afhængig af vores egen indstilling og vores handlinger. Hvis man aldrig ripper sig, og altid sidder og er sur i sofaen, så bliver man altså ikke frisk og munter. Man bliver fysisk og psy-kisk dårlig. Det hele hænger sammen.

Det at bevæge sig er forebyggende for alt – måske med undtagelse af fodvorterDet er jo helt utroligt, at det at bevæge sig, at det betyder så meget, som det gør. Der er nye forskningsresultater, som viser, at en halv ti-mes bevægelse om dagen er helt OK. Og man behøver ikke engang at løbe en marathon, men det har jeg nu også altid haft en mistanke om, at det ikke var særlig sundt.

Generne er, slag på tasken, 25% styrende for, hvordan det kommer til at gå med os. Man kan selv leve på en måde, så de dår-lige gener bliver undertrykte. Hvis man for eksempel nedstammer fra en lang og fornem familie af alkoholikere, så er det nok en god ting at ligge sprutten på hylden.

Nu behøver jeg jo ikke at nævne ældrebyrdenVi, som står over for at blive gamle, er me-get store årgange – nu behøver jeg jo ikke nævne ældrebyrden, som Mogens Lykketoft som finansminister sagde. Det er der jo ikke nogen politikere, som siger mere – det er også forvrøvlet. Al forskning viser, at vi lever længere, og vi lever sundere. Hvis man tidligere havde vidst, at man bliver så gammel, som vi gør i vores generation, så havde vi bygget oceaner af plejehjem, som der ikke havde været brug for. For det er jo ikke interessant at blive gammel, det er kun interessant at blive gammel, hvis man kan bruge det til noget. Man kan se på folk, der står i lufthavnen, at langt de fleste er over 60 år. De har tid, og de har råd. Samtidig bliver vi længere og længere på arbejdsmarkedet, og næsten alle i dag har arbejdsmarkeds-pensioner. Pensioner havde man ikke før


Min generation har været trendsætter for selv at definere vores liv. Vi er ret tilfredse med os selv, vi synes vi er interessante og har noget at komme med.

i tiden. Jeg kunne aldrig forstå, da jeg var yngre, hvorfor det kun var funktionærer, der skulle betale pension og have pension, det er meget mærkeligt. Det må have været noget overenskomstmæssigt, at man dengang ikke syntes håndværkere og arbejdere skulle have pension. Selvfølgelig skal folk spare op til deres pension, det er jo indlysende.

Jeg tror ikke på, at den nedladende retorik stammer fra de unge, her må vi gribe i egen barm Det er ikke nødvendigvis de unge, der snakker dårligt om os ældre. De skænker os jo aldrig en tanke! Der har de jo gudskelov noget mere fornuftigt at tage sig til. Vi er selv med til det. “Ældre” er et godt nok ord at bruge, det er “de ældre” som jeg synes er forkert. Jeg ser straks for mit indre øje, en gammel, der


sidder på noget hø i et hjørne og venter forgæves på en hjemmehjæl-per. En hjemmehjælper, som i øvrigt er ny hver gang – og sådan er det jo ikke. Hvis du går i teateret, i biffen, på biblioteket, koncerter eller hvor som helst, hvad ser du så? Massere af gråhårede kvinder – og de er aktive, de er i godt humør, og de har det sjovt.

Folk er ikke ens, og vi bliver mere forskellige med alderen. Blandt andet på grund af summen af vores erfaringer, og de liv, vi har levet. Det er ikke “The picture of Dorian Gray” (novelle af Oscar Wilde, red.). Vores liv kan jo i vid udstrækning ses på os. Hvis man aldrig flytter sig, aldrig bevæger sig, og man altid er sur og ikke interesserer sig for noget, så ser man som regel ikke særlig godt ud. Her taler jeg ikke om fysisk skønhed. Her taler jeg om den karisma og den udstråling, som folk har, som man blandt andet får ved at interessere sig for andet end sig selv. Man kender de her mennesker, der ikke kan tale om andet end deres fortrædeligheder. Dem er der ingen, der gider at høre på, slet ikke dem, der er ligesådan, for de vil jo kun høre og tale om deres eget.

Hvad er det for en besked at give – alt er ad helvede tilVi har en tendens til at betragte ældre, som er friske, som undtagelser, selvom det er os, der er flest af. For nogen er det måske nemmere at male fanden på væggen, end at vi går og siger “nej hvor er det hygge-ligt”. Jeg lagde mærke til forfatteren Tage Voss. Han har været en vir-kelig sur stodder hele sit liv. Da han udgav en bog om, hvor elendigt det er at blive gammel og hvor røvsygt det var, tænkte jeg “hvis du er så skidesur, hvorfor tager du så ikke bare billetten”? Tage Voss, fortalte

LONE KÜHLMANN HAR UDGIVET BØGERNE: I medgang og medgang Afskaf alderdommenSkønhed til salgBrødrene PriceVi bliver ikke yngre – fat det!Nini TheiladeMed slør – og udenHvad er det kvinder vil?Lev selvJeg vil og jeg kanLivet er ingen StrøgturMod og ViljeTag pengene og stik afDen bedste TidOprustning eller nedrustning

– Og været bidragsyder til en lang række af bøger


at hans børnebørn/oldebørn kedede sig, når bare de havde været der et par timer. Jeg tænkte, at jeg ville kede mig, inden jeg kom inden for døren. Jeg kan huske, da jeg var journalistelev. Det første møde, jeg dækkede på Nykøbing Falster bibliotek, var med Tage Voss, og allerede dengang brokkede han sig over alt. Han har altid syntes, at livet var ad helvede til. Men han får helsides opslag i aviserne – for det er sådan en “god” besked at give – alt er ad helvede til.

Det virkelig fede ved at blive ældre er, at man ikke er dødDet lyder måske som en kliché, men der er rigtig mange ting, hvor jeg tænker “gud, hvorfor gad jeg gå op i det?”. I dag synes jeg, at jeg kan træde et skridt tilbage. Jeg synes ikke, der er noget mere forfærde-ligt, end ældre kollegaer, der er jaloux på deres yngre, eller hvis ældre generelt bare er jaloux på de yngre. Det findes specielt i erhvervslivet, hvor de unge står og ånder de ældre i nakken. Men jeg synes, man skal beundre de dygtige, og den ældres rolle som den, der faciliterer. Man stiller sig til rådighed med den erfaring og den viden, man har. Det er en anden rolle, end da man selv var 100% udfarende, og det er da en fin rolle at have, synes jeg. Det der med at se noget i en person og udvikle det. Det har jeg haft glæde af i mit arbejdsliv, uden at man skal være bedrevidende. Mentorordninger, det er virkelig noget man skal arbejde med. Jeg tror det vil være til glæde for alle.

Min mand er på radioavisen, og han må efterhånden være den ældste i hele DR. Jeg kan se, at hans yngre kollegaer bruger ham som opslagsværk. Man kan selvfølgelig “google” al ting, men så skal

man vide, hvad man skal spørge om, og min mand har hele rammefortællingen. Jeg har altid syntes, at arbejdspladser med kun et køn og den samme alder er noget af det værste. Og så er jeg ligeglad med, om det er mænd eller kvinder. Jeg kan simpelthen ikke holde ud at være, hvor det kun er det ene køn. Jeg vil heller aldrig nogen sinde melde mig til en pensionistrejse eller flytte i ollekolle. Jeg har al respekt for dem, der får noget ud af det, men det er altså slet ikke mig. Jeg må have vekselvirkningen. I øvrigt synes jeg ikke, at man udvikler sig, hvis man kun omgås folk som man er enig med. Det er jo virkelig godt for hjernen at blive anfægtet på sine forestillinger.

I fremtiden tror jeg, at der bliver en større interesse for selv at definere sit liv. Dér har min generation været trendsættere, og det tror jeg, vi vil blive ved med at være. Det er derfor, det er så interessant at tale om aldring, for efterkrigstidsgenerationen er ældre nu, og derfor er det interessant. Mange af os er ret tilfredse med os selv. Vi synes vi, er inte-ressante, og at vi har noget at komme med.

Det ender med jeg dør i en hovedstand, når jeg skal konkurrere med de unge på 30 i fitness centeret, men det er heller ikke det værste der kan ske

Gratis opskrivninger, dans, gode byt, boligfremvisninger og flotte præmier var en del af de oplevelser og muligheder, som de godt 500 besøgende nød godt af, da Lej dig til muligheder var på tur i Helsingør, Sakskøbing og Nakskov.

Boligkontorets kampagne, Lej dig til muligheder, har her i efteråret været på tur. En solrig lørdag i starten af september lød startskud-det for Lej dig til muligheder på Fokken i Snekkersten. Rundvis-ning i boligerne, linedance og nogle gode byt i byttecentralen, gjorde blandt andet dagen vellykket for de 160 besøgende.

– Det er nok den nemme mulighed for at blive del af et bofæl-lesskab, der specielt tiltaler mig ved de almene lejeboliger. Boligselskabet kan gennem bestyrelser og beboerrepræsen-tanter tage initiativer, der skaber merværdi for beboerne – hvilket dagen i dag også er et godt bidrag til at demon-strere, lød det i talen fra borgmesteren i Helsingør Johannes Hecht-Nielsen (V).

– Da jeg læste introduktionen i avisen, blev min naturlige skepsis for den slags arrangementer fejet bort, og jeg fik lyst til at tage af sted. Jeg er glad for jeg gjorde det, fortæller Helle Boesen. Jeg bor i fremlejet lejlighed, og det var derfor helt fantastisk at møde de rare mennesker, der

AF EVA RASTÉN, [email protected]

På efterårstur med Lej dig til muligheder

Borgmester Johannes Hecht-Nielsen

taler om, at det er nemt at blive en del

af et bofællesskab, når man bor til leje

Beboere og ansatte i Boligkontoret

var vilde med linedance

var helt nede på jorden, som gav mig god information om de muligheder, der er ved at bo til leje. Jeg fik skrevet mig op til en lejlighed efter en rund-visning, hvor jeg også i fremvisningen af lejlighederne følte mig velkommen. Et virkelig fantastisk arrangement, slutter Helle.

– Thorkild Wilson Føns bor ikke i øjeblikket i én af Boligkontorets boliger, men tænker på at flytte. – Jeg synes, det var rigtig godt, for det gav mulighed for at se noget nyt. Efter rundvisningen skrev jeg mig op til en bolig i Nordkystens Boligselskab, fortæller Thorkild.

Frugtfestival i Sakskøbing bar frugt for de mange besøgendeLørdagen efter gik turen videre til Sakskøbing, hvor man kunne møde Lej dig til muligheder-standen til Frugtfestival på torvet. Her vrimlede med mennesker, og der var masser

af sol, stemning og frugt. Afdelings-kontoret i Sakskøbing havde forinden gjort lidt af et benarbejde.

– 1000 personer på ventelisten fik alle en indbydelse til dagen, hvor de blev inviteret til Apotekervænget til en pølse, lidt at drikke og en fremvis-ning af boliger på Apotekervænget, i Siloen, Toldboderne og Åparken. 250 personer blev vist rundt i lejligheder-ne. Én lejlighed blev lejet ud på dagen


På efterårstur med Lej dig til mulighederEn glad vinder

af lodtrækningen

i Helsingør Mulighederne for at skrive sig

op til boligerne i

Sakskøbing blev

flittigt brugt

Stor koncentration

om petanquespillet i

Sakskøbing

LEJ DIG TIL MULIGHEDERBoligkontoret Danmarks kampagne Lej dig til muligheder sætter fokus på de muligheder, der er ved at bo til leje. Du kan se alle muligheder på www.lejdigtilmuligheder.dk med blandt andet information om rabataftaler, inspiration til at eta-blere beboerhoteller, nabohjælp, byttecentral, haver og meget mere i din boligafdeling. God fornøj-else!


og efterfølgende endnu en – og så blev der spist 500 røde pølser af de i alt omkring 250 besøgende.

– Jeg tror, vi vil lave sådan nogle åbent hus-arrangementer også i frem-tiden, der hvor vi har ledige boliger. Det er godt givet ud, fortæller Niels Michelsen, forretningsfører for afdelingskontoret i Sakskøbing.

– Inspireret af arrangementet har Sakskøbing Boligselskab også inviteret en EU-parlamentariker til debat og positiv peptalk om, hvordan man ser udviklingen på Lolland Falster. Samtlige beboere er inviteret og på nuværende tidspunkt er 100 husstande tilmeldt ud af 600, så her er muligheder slutter Niels Michelsen.

Late Night i NakskovEn oktober efterårsaften deltog Lej dig til muligheder i byfesten “Late Night” i Nakskov, hvor der på Axeltorv blev serveret varm gullash-suppe, kaffe og te for knap 80 personer med god stemning, levende musik og opskrivninger til boligerne i Nakskov Boligselskab.

Lejligheden blev også brugt til at sætte navnekonkurrencen i gang på de nye rækkehuse i det tidligere Riddersborparken. Kon-kurrencen forsætter indtil udgangen af februar måned 2014 og 20 personer valgte at blive skrevet op til de nye rækkehuse.

– Udover at det giver synlig reklame i byen, er sådan et arrangement med til at give os god føling med borger-nes interesse i Riddersborgparkens kommende store renovering. Og det er vigtigt, at vi hele tiden får afstemt vores mavefornemmelse med så stor en forvandling, som boligområdet står over for. Heldigvis viste den store interesse blandt de besøgende på kontoret fredag aften, at vi er på rette spor med både boligtyper, den grønne profil og områdets nye udformning, siger formand for Nakskov Almene Boligselskab, Erik Brown Petersen.

Sax, snak og gullashsuppe

til “Late Night” i Nakskov

DanmarkRundt oBOLIGKONTORET PÅ KULTURNATTENDer var trængsel og alarm da 1.700 besøgende løb ministeriet over ende på kulturnatten. Igen i år var Boligkontoret indbudt til at deltage med en stand i Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter i det indre København. Temaet for Boligkontoret var Lej dig til muligheder, og mange besøgende kom forbi Bolig-kontorets stand, fik et stykke chokolade, så lidt på tegnefilmen og orienterede sig om mulighederne. I løbet af natten kunne man også opleve Bonderøven, duoen Lasse og Mathilde, bydelsmødrene og stande med frugt og andre råvarer fra de danske øer. § 18 GAV PENGE

TIL EN TUR TIL ZOOKl. 9, en lørdag morgen i august, satte 30 beboere fra Lærkevej i Faxe sig ind i bussen med retning mod Zoologisk Have i København. En hel dag i haven med spisning undervejs havde de forventningsfulde be-boere foran sig. Turen var bevilget af Faxe Kommune af de såkaldte § 18 midler, og deltagerne betalte blot 50 kr.

Aktivitetsudvalget på Lærkevej havde sammen med Boligkontorets udviklingsafdeling skrevet an-søgningen, hvor der blev bevilget 20.000 kr.. Af dem er 16.000 kr. brugt på turen, mens 4.000 kr. anvendes til en petanquebane.

I alle kommuner er det muligt at søge §18 midler – kontakt Boligkontorets udviklingsafdeling for hjælp. Tlf. 35 44 80 80.

RØDTJØRNEN FÅR ROSENDE OMTALEHorsens Kommune synes så godt om Midtjysk Boligselskabs nye byggeri i Horsens, at kommunen omtaler byggeriet i rosende vendinger. “Mellem husene opstår fine differentierede uderum til leg og ophold. Og samlet skaber husene et fint lille billede af en landsby”, skriver et dommerpanel om boligafdelingen. Rødtjørnen består af 34 rækkehuse med et 131 m2 stort fælleshus. DAI Arkitekter har tegnet byggeriet, der er opført i 2012.


Foto

: Hor

sens

Kom

mun

e


til at træde ind i bestyrelsenER PARAT


AF ANDERS JUEL HANSEN, [email protected]

Nafisa vil oprette bestyrelse for de unge og stille op til afdelingsbestyrelsen.

– Når jeg bliver 18, kan jeg godt finde på at stille op til bestyrelsen. Jeg kan godt lide, at man får lov at bestem-me noget og får indflydelse. Jeg tror også, at det i fremti-den vil gavne mig at have prøvet sådan nogle ting, siger Nafisa Fiidow. Hun er en af de unge, der blev interviewet ved opfølgningen på Boligkontorets store undersøgelse om de unge og beboerdemokratiet, der omtales på de næste sider.

Nafisa er gymnasieelev, 17 år og bor på Poul la Cours-vej i boligkvartet Højvangen i Skanderborg. Området er omfattet af en helhedsplan med Projekt Højvang, og Nafisa er aktiv med at skabe aktiviteter for de unge og skriver i Opgangen, et blad for Højvangen.

– Når man arbejder på noget, og det lykkes, bliver man helt vildt glad. Sommerfesten i år for børn og unge i alle aldre, er det bedste, som jeg har været med til at plan-lægge og gennemføre.

Vil have deres ideer fremSammen med andre unge har hun foreslået en besty-relse for unge i Højvangen.

– Hvis unge under 18 ved, at de kan få indflydelse, vil de også gerne være med til at få tingene til at fungere. Mange unge synes, at de ikke kan få deres ideer frem, så de kan blive til noget.

De unge vil også have en repræsentant i afdelingsbe-styrelsen.

– Det er meget de samme mennesker – samme al-dersgrupper – der sidder i bestyrelsen. Jeg tror, vi kan komme med noget nyt, siger Nafisa.

Døren er åben– Vi har tidligere vedtaget, at to unge kan deltage på møderne, uden stemmeret. Det med stemmeretten har ikke den store betydning. Vi har aldrig haft en afstem-ning i bestyrelsen – vi snakker os til rette, fortæller

HVORFOR ER DET VIGTIGT, AT UNGE DELTAGER I DET LOKALE DEMOKRATI? Rekruttering af unge fra alle samfundsgrupper betyder, at alle kommer til orde og får indflydelse hele vejen op i det danske demokrati. Møderne i bestyrelsen i børneha-ven, fodboldklubben eller i boligforeningen er for mange de første erfaringer med det nære demokrati. Erfaringer der siden kan tages med til andet foreningsarbejde eller bruges i politisk arbejde.

Unge stemmer fra boligområderne mangler i debatten Almene boliger huser ældre, unge, familier, kvinder med børn, fædre med børn, bofællesskaber. Et utroligt mix af beboere, der taler, dansk, urdu, fransk, engelsk, arabisk, norsk, tyrkisk.

Den demokratiske stemme fra netop unge beboere i almene boliger er vigtig, fordi den sætter ord på holdnin-gerne hos de yngre i en blandet gruppe af borgere, der tilsammen udgør en femtedel af den danske befolkning.

Skal være med til at styre non-profit boligområder De unge skal være med til at bevare og udvikle det sær-lige ved almene boliger – de demokratisk styrede non-profit boligområder, der påtager sig at løse en række af det moderne velfærdssamfunds opgaver.

Boligområder der, med en stærk organisation, vice-værter og sociale netværk, også er specielt velegnede for enlige eller enlige forsørgere, ældre, dårligt gående eller psykisk syge borgere.

til at træde ind i bestyrelsen

Bent Bengtsson, bestyrelsesmedlem på Poul la Coursvej, afd. 39, Midtjysk Boligselskab.

Også Jan Frederiksen, afdelingsformand i Grønnedalsparken i Højvangen, der tilhører Skanderborg Andelsboligforening, er positivt indstillet.

– I første omgang har vi indbudt de unge til en halv time inden bestyrelsesmødet for at høre, hvad de har af input til os. Min ind-stilling er, at vi skal reservere en plads i bestyrelsen til en ung.


Unge i boligområderne vil gerne deltage i frivilligt arbejde, viser ny undersøgelse. Gælder det så også arbejdet i afdelingsbestyrelsen?

Unge i bestyrelserne – hvor er de henne?

Unge er i dag en mangelvare i be-styrelsesarbejdet. De er svære at rekruttere til det nære demokrati i afdelingsbestyrelserne, der domine-res af ældre. Boligkontoret Danmark har derfor igangsat projekt De unge beboerdemokrater – hvor er de henne? Målet er at få flere unge til at deltage i det lokale frivillige arbejde enten i en projektgruppe eller i afdelingsbesty-relsen.

Konkurrence om de unge– Det gælder om at få fat i de unge, så flere lægger deres frivillige arbejde i boligområdet. Vi er i skarp konkur-rence med fx Ungdommens Røde Kors og andre organisationer, der er baseret på frivilligt arbejde, og

vores interviews viser, at hvis man i bestyrelsen personligt opfordrer unge til at gå ind i beboerarbejdet, så virker det. Og det kan godt være, at de unge skal opfordres mere end en gang, siger Katja Lindblad, udviklingschef i Boligkontoret Danmark og ansvarlig for projektet.

Frivilligt arbejde – yes! Bestyrelsesarbejde – måske!En undersøgelse udført af Megafon blandt unge mellem 18 og 34 år i lan-dets almene boliger viser, at 39 % sandsynligvis gerne vil deltage i frivil-ligt arbejde i deres boligområde inden for det næste år. Noget anderledes er det med rekruttering til afdelings-bestyrelsen. Her er det 19%, der siger,

at det er sandsynligt, at de vil deltage i bestyrelsesarbejde i det kommende år.

Ved at de har indflydelse79 % af de unge ved udmærket, at de på afdelingsmødet har indflydelse på huslejen og boligområdet. Men hvor-for deltager de så ikke på møderne og deltager i det frivillige arbejde?

57 % svarer, at de ikke kender ordet beboerdemokrati, og så har de unge travlt. 38 % svarer, at det tager for lang tid at deltage i det lokale arbejde, mens 44% svarer, at det ikke har deres interesse.

Vi skal give dem plads– Vi skal være langt bedre til at sælge

Udviklingschef Katja Lindblad

– Det gælder om at få fat i de unge, så flere lægger deres frivillige arbejde i boligområdet. Vi er i skarp konkurrence med fx Ungdommens Røde Kors og andre organisationer, der er baseret på frivilligt arbejde, siger Katja Lindblad, udviklingschef i Boligkontoret Danmark


Unge i bestyrelserne – hvor er de henne? Legepladsen var indgangen til bestyrelsen

– Jeg tror, at der er flere unge der ville gå med i afdelingsbestyrelsen, hvis der er flere projekter, der interesserer dem. Legepladser, internet, tv-kanaler eller sociale aktiviteter.

Mia Wettersteen er 33 år og næstformand i afdelingsbestyrelsen på Tobiasvej i Stenløse Ølstykke Boligforening

Indflydelse er en vigtig ting– Der er noget at hente med at være i bestyrelsen både i boligforeningen og børnehaven. Du er med til at bestemme. En af grundene til, at jeg kom med i bestyrelsen var problemer med den store legeplads. Jeg var træt af, at jeg havde en dreng på 3, der ikke kunne få lov at lege på legepladsen, fordi den var gået i stykker. Så skal man gøre noget og være med, hvor det sker. Jeg har fundet ud af, det kan godt svare sig at være med.

Jeg synes, at den indflydelse, man får i bestyrelsen, er stor. Først handlede det om legepladsen, men nu er jeg også begyndt at forholde mig til vores døre – holder de, bliver vores hegn malet, og alt det andet, der også hører til bestyrelsesarbejdet, siger Mia, der har været aktiv i bestyrelsen i 3 år.

DE UNGE BEBOER-DEMOKRATER – HVOR ER DE HENNE? Forsøgsprojekt for almene boligområ-der startet i 2012 med støtte fra Mini-steriet for By, Bolig og Landdistrikter. Projektet gennemføres af Boligkonto-ret Danmark og afsluttes i 2015.

Fire ideer kan øge deltagelsen, mener de ungeI undersøgelsen udpeger de unge især fire forslag, der kan gøre dem mere interesserede i det frivillige arbejde. • interessebestemt projektarbejde f.eks. om indretning af legepladsen etc.• hvis arbejdet er meritgivende eller man kan få en udtalelse til sit CV. • kompetencegivende kurser som f.eks. projektledelse og møde- facilitering • større brug af it-baseret demokrati med net-møder, brug af Facebook etc.

Var med i skolebestyrelsen i 9. klasse. I dag er hun aktiv i afdelingsbestyrelsen.

budskabet om den indflydelse, man får enten i en bestyrelse eller i projektgrupper. Men det skal være reelt. Vores bestyrelser må være åbne og ikke være bange for at lade de unge få indflydelse. Giv dem formands- eller næstfor-mandsposten, eller lad dem nøjes med at være frivillige med det, der interesserer dem. De har energien og skal have erfaringer med arbejdet, siger Katja Lindblad.

Mia Wettersteen


Nu er det snart jul

Dyp julekonfekten i chokoladefondue

fra SummerbirdGaveæske med 2 fonduesæt inkl.

2 gafler og lille opskriftshæfte.224 kr.

www.summerbird.dk

JuleudstikkereJulemand, 8 cm. i højden til 32 kr.

Fås også som iskrystal, juletræ med flere.

www.bagetid.dk

Sæt af 3 hjerteformede formefra Ib Laursen. Højde 5 x 22 x 22 cm. (den største)Sæt af 3 stk. til 149 kr.www.mollegarden.dk

Muffinsforme med julemotiver og matchende pynt. 24 stk. + 24 stk. pynt i 2 forskellige designs (12 stk. af hver design), diameter: 5 cm. Formene tåler mikrobølgeovn. 29 kr. pr. sæt. www.bagetid.dk

Spiselige sukkerfigurer med juletema12 figurer i 4 forskellige designs. Størrelsen ca. 30 mm. www.bagetid.dk


Nu er det snart jul

Pebernødder:250 g smør250 g sukker1 tsk. stødt ingefær1 tsk. kanel1 tsk. hvid peber1 tsk. kardemomme1 tsk. bagepulver1 tsk. natron1 dl piskefløde500 g mel

• Smør og sukker piskes sammen med el-mikser, til sukkeret er pisket godt ud.• Piskefløden piskes i på laveste hastighed til at starte med• Bland krydderier, bagepulver og natron i melet og rør det så i dejen, til der fås en nogenlunde fast dej.• Ælt sammen med hænderne. • Tril dejen ud i pølser, ca. på tykkelse med en lille- finger og skær dem i ca. 1 cm. lange små stykker og giv et let tryk på toppen.• Sæt dem nogenlunde tæt på bageplader• Bages i ca. 10 minutter (kun ca. 7-8 minutter i min ovn ved almindelig varme) ved 200 grader

Spil mus med pebernødderLæg 5 eller flere pebernødder på et bord foran dig og din spillemakker

Din spillemakker lukker øjnene og du peger på en pebernød. Så skal din makker gætte hvilken pebernød du har peget på ved at

spise de pebernødder, der er lagt op – lige indtil den pebernød som du har peget på bliver taget – og så skal du råbe MUS!

JulekrymmelmixKristtjørnens bær og blade

49 kr. for 105 g.

Smukke snefnug 29 kr. for 70 g.

www.bagetid.dk

Julekageæsker fra Maileg19 cm. i højden 89 kr. pr. stk. www.mollegarden.dk


Boligkontorets

Hvem er din nabo? beboere

Se nogle af menneskene bag tallene i statistikkerne.


Mor Zora (36 år), Far Dejan (33 år), storesøster Vanella (12 år), bror Dejan (11 år) og lillesøster Natasja (8 år) fra Snekkersten, Afdelingskontoret i HelsingørHobby: Børnene danser, synger og Dejan går også til fodbold – og så er de alle statister i film

VIDSTE DU!• At ca. 20% af Boligkontorets beboere er mellem 35-49 år• At ca. 7% af Boligkontorets beboere er mellem 0-6 år.

FO

TO

: LA

RS

SØ

RE

NS

EN

, DA

NS

K F

OT

OL

AB


Ebbe Frisch fra Ryslinge, Afdelingskontoret på FynAlder: 93 år Hobby: Gymnastik og spiller kortspillet 500

VIDSTE DU!• At knap 7% af Boligkontorets beboere er over 80 år

VIDSTE DU!• At ca. 20% af Boligkontorets beboere er mellem 35-49 år• At ca. 7% af Boligkontorets beboere er mellem 0-6 år.

FO

TO

: OL

E F

RII

S


Gabrielle Bercon fra Silkeborg, Afdelings-kontoret i SkanderborgAlder: 69 årHobby: Åndsvidenskab, tegner, maler og har blandt også tegnet og beplantet fælles arealer i sin boligafdeling

VIDSTE DU!• At knap 14% af Boligkontorets beboere er mellem 65-79 år

FO

TO

: LA

RS

DA

VID

SE

N, F

AN

TO

MF

OT

O


Gabrielle Bercon fra Silkeborg, Afdelings-kontoret i SkanderborgAlder: 69 årHobby: Åndsvidenskab, tegner, maler og har blandt også tegnet og beplantet fælles arealer i sin boligafdeling

Louise Amossen med datter Hannah (som holder skiltet i hånden) og kusinerne Mia (t.h. for Louise) Aviaja (t.v. for Louise) fra Næstved, lokalkontoret i FakseAlder: Louise er 29 år og datter Hannah er 7 årHobby: Louise elsker at lave mad og Hannah går til gymnastik og dans

VIDSTE DU!• At 12% af Boligkontorets beboere er mellem 25-34 år• At ca. 13% af Boligkontorets beboere er mellem 7-17 år

FO

TO

: LA

RS

SØ

RE

NS

EN

, DA

NS

K F

OT

OL

AB


Regitze Christine Holst som bor med sin kæreste Michael fra Dragør, Afdelingskontoret i HolteAlder: 20 årHobby: Pole dancing

VIDSTE DU!• At ca. 11% af Boligkontorets beboere er mellem 18 og 24 år

FO

TO

: LA

RS

SØ

RE

NS

EN

, DA

NS

K F

OT

OL

AB

.

33beboermagasinet BoDanmark 33beboermagasinet BoDanmark

Regitze Christine Holst som bor med sin kæreste Michael fra Dragør, Afdelingskontoret i HolteAlder: 20 årHobby: Pole dancing

• At knap 940.000 bor alment til leje i Danmark

• At ca. 16% af Boligkontorets beboere er par uden børn

• At knap 24% af Boligkontorets beboere er mænd uden børn• At knap 11% af Boligkontorets beboere er kvinder uden børn

• At ca. 11% af Boligkontorets beboere er kvinder med børn• At ca. 1% af Boligkontorets beboere er mænd med børn• At 11% af Boligkontorets beboere er par med børn

• At ca. 14% af Boligkontorets beboere er fra ikke-vestlige lande• At ca. 3% af Boligkontorets beboere er fra andre vestlige lande end Danmark

Kilde: Landsbyggefondens statistik over beboere i den almene boligsektor, 2011.

Vidste du!


kan du overhovedet ikke huske da…?

– Kan du huske…?

JAMEN“Da jeg for nogle år siden satte de første ord til digtet “Ahorn” sammen på papiret, havde jeg ingen anelse om at jeg var begyndt på en hel samling af digte. På den smukke efterårsdag, som er beskrevet i digtet, var jeg grebet af en stærk fø-lelse af frihed. Jeg var ude af et job, som jeg havde holdt af, velforberedt i min beslutning om at tage til mig af de nye muligheder der var givet mig som pensionist. Det var jeg fælles med min kone om. Hun var netop gået på efterløn. Samtidig kunne vi ikke lade være med at fornemme at der i mere end en forstand var afsked i luften.

Hele den mættede situation ville jeg gerne holde fast i ord, og det måtte nødvendigvis blive et digt, hvor meget kunne formidles i fortættet form”, fortæller Knud Kramshøj, der i 2012 udgav digtsamlingen Levedage – læredigte om at blive gammel, der nu udkommer i 2. oplag fra forlaget Hovedland.

Digtet “Ahorn” bar kimen i sig til flere af tema-erne i de digte, der i den efterfølgende tid fandt vejen gennem pennen og ned på papiret – fornem-melsen af at gå ind i en ny fase af sin tilværelse, en ny begyndelse, at benytte sig af muligheden

Den svigtende korttidshukommelse og alderens afmærkninger på krop og sjæl er blandt de temaer, digtsamlingen Levedage tager fat på. Men det er også oplevelsen af hverdagens små lykkestunder, den udstrakte tid og roen til at nyde kærligheden, venskabet og børnebørnene.

for at være helt til stede i sin hverdag, at finde ud af det sammen med sin ægtefælle under de nye vilkår. Men også være bevidst om at tiden er begrænset mere end før, og at forfaldet er mærkbart – ikke mindst kropsligt.

“De øvrige digte kom til efterhånden. Det var sjældent foræringer – det fleste af dem blev gennemarbejdet adskillige gange. Fælles for dem alle er, at de er blevet til i det rum, der hedder min alder lige nu, fortæller Knud Kramshøj. Efter et par år med digtskriv-ningen som en indbygget del af hverdagslivet, sad han med en samling af tekster om netop hverdagen – med alle de facetter, som den sidste alder også er rig på. Og så var der også alt det andet: samliv, børn, børnebørn, venner, forfald, erindringer – og forsigtige forsøg på at håndtere store spørgsmål som – døden.

“Den kryber uvægerligt tættere på dag for dag, når slægtninge og venner begynder at falde fra og man selv med mellemrum føler universets skrøbelighed” tilføjer Knud Kramshøj.

Men hvorfor overhovedet skrive disse digte? Et af sikkert flere mulige svar fik forfatteren ca. et halvt år efter at “Levedage” var udkommet.

“En gammel bekendt skrev til mig at de tanker, følelser og op-levelser, der kommer til udtryk i digtene i høj grad var hans – men jeg havde sat ord på. Det er en begrundelse, jeg fint kan bruge for

AF METTE KRAMSHØJ FLINKER, [email protected]


SammenVi kan lide Brahms, solhjørner, frugttræer, floder, septemberog langsomme weekendmorgener i sengen.Vi vandrer ud og ind af hinandenstanker og sætninger,overlapper hinanden med ordder endnu knapt er tænkt,afpasser bevægelser,dit hoved og min skulder når som helst i mørketdin røv og min hånd når som helst.Vi supplerer hinanden med ord og stavelser,når vi famler efter film, gadenavne, forretter, koncerter, fester, gamle rocknumreog ved opremsning af navne på skuespillere, forfattere og børnebørneller hviler i tavshedens bløde fællesskabog giver hinanden ro.Er det det der menes medat ældes sammen?at blive et kød?– det er helt fint med mig.

kan du overhovedet ikke huske da…?JAMEN

mit eget vedkommende. Jeg har sat ord på den særlige og mangfoldige oplevelse det er at blive gammel – eller “ældre”.

Knud Kramshøj har siden “Levedage” udkom for halvandet år siden fået mange varme tilkendegi-velser fra læsere, som føler at han har givet deres tanker ord. Digtene bruges i dag også til oplæs-ning i foreninger og klubber og indgår nogle steder som dagens digt.

“Som forfatter kan man ikke forestille nogen bedre anvendelse”, slutter Knud Kramshøj.

Et stort morfar-kram.

Livet med børne-

børnene er blandt

andet de emner

Knud Kramshøjs digte

handler om

AhornKan du se lyset i ahornen, min ven?Og himlen bag den.Kan den være mere blå?Og fjorden?Den er klar og venlig.Vi plukker de sidste æblerOg lader de faldne ligge.Vi lader det frønnede træ være,vores brænde skal være tørt og parat.Muldvarpeskuddene må klare sig selv nu.Vi går vintermørket i møde.Men ahornen…I morges var der blod i urinen.Den havde samme farve somde øverste blade..

KNUD KRAMSHØJFødt 1939: Levedage – digte om at blive gammel (2012). Udkommer i 2. oplag i december 2013 fra forlaget Hovedland.


Hvor gammel er du så?


Hvor gammel er du så?Børn bliver hurtigt ældre, vi bliver ældre langsommere, og vi holder os unge længere. Og så er der mange afvigelser, for det er ikke alle, der følger livets køreplan. AF EVA RASTÉN, [email protected] ILLUSTRATION: MAI-BRITT AMSLER

Hvad er det med den alder? Hvorfor har den en betydning? Vi taler både om den fysiske alder, den mentale alder og pensionsalderen ikke mindst. Men vi kan også have den rette alder,

være i vores bedste alder, være moden af vores alder og andre gange kommer det bare med alderen.

Det første mange voksne spørg-er om, når de møder et lille barn

er “Nåh, hvor gammel er du så”? Responsen kommer ofte hurtigt, højt og klart “Jeg er 4” – understreget af en lille hånd, der flyver i vejret med fire fingre stukket frem til skue. Der


er stolthed over den alder. De kvikke børn har regnet den ud, så når voksne spørger “Hvad hedder du?” – bliver navnet ofte velvilligt fulgt af alder, ikke alene på barnet selv, men også på faderen og moderen. Det er jo sådan, man gør. Det tager faderen almindeligvis meget køligt, men alt efter moderens indstilling til alder, kan hun måske godt stå og krympe sig lidt ved at høre sin alder udbasuneret over det hele – for når man er kommet lidt op i alderen, bliver man sjældent som det første spørgsmål i en samtale spurgt om sin alder. Det ændrer sig så ofte igen, når man kommer højere op i årene. Så er man stolt over at have holdt længe, og i samtaler med ældre hører man ofte “ja nu er jeg jo blevet 87, og jeg ordner stadig alting selv”.

Hver alder sin båsOm man ligger i en vugge, går i byen tre af ugens syv dage, lige har fået børn eller er blevet meget voksen, bliver man ofte sat i bås med sin alder.

Levealderen sætter et helt land i bås i forhold til folkesundhed. I 2009 er den forventede leve-alder for kvinder 81,1 år, mens den for mænd er 76,9 år (kilde: Eurostat). Hvis vores gennemsnit-lige levealder falder, forklares det ofte med større forbrug af tobak, alkohol og kvaliteten af vores sundhedssystem.

Pensionsalderen er hævet fra 65 til 67 år, og med den nye efterlønsreform betyder det, at hvis du kan gå på efterløn som 62-årig, kan du tidligst få tilbudt seniorjob som 57-årig. Med indtrædelse i seniorrækken følger en helt klar bås med fra omverdenen, blandt andet i form af seniorrabatter, senior-datingsider, seniorrejser og mange andre mere eller mindre favorable seniorordninger.

Fyrre, fed og færdig – er også en ret tydelig bås, selvom den er ved at blive ændret til fyrre, frisk og frejdig – måske af dem, der fylder fyrre.

Er man ikke gift når man er 30 er man pebermø eller pebersvend. Googler du “20 år” er det første, som dukker op SU-regler, og oplevelsesgaver. Teenager og tweens er ord, som kategoriserer en bestemt periode i barndommen, ofte følger ofte også en forestilling om, hvordan børn i den alder er.

Hver alder sin bås, men som forfatteren Soya sagde: Det er utro-ligt, som vort syn på alderen skifter med alderen.

Alle aldre har sin faseTrendforskere inddeler vores liv i 17 faser. På grund af ydre faktuelle forandringer, indkomstforandringer, ansvarsforandringer og helbreds-forandringer skifter vores indstilling sig til tilværelsen hele tiden. Trendforskerne bruger faserne til at afkode vores forbrugsmønster , da vores fase i livet ofte har indflydelse på, hvad vi interesserer os for og køber. Der sker således en kategorisering eller segmentering af individer. Måske du kan genkende dig selv i en af faserne?

LIVETS 17 FASER Før-fødsel: Forestilling og forventningBaby: Praktiske løsningerTumling: StimuleringBørnehavealderen: SocialiseringTidlig skolealder: IndlæringTweens: Se ældre udTeens: AnerkendelseIdentitet: Udvikling og udseendeEtablering: ForankringFamilie med små børn: Nemt og bekvemtFamilie med tweens: Panik og afladFamilie med teens: Frihed og kampSelvrealisering: Udvikling eller afviklingNy senior: Det gode livRutinesenior: TryghedHjemmegående senior: Magelighed og sikkerhedDe afhængige: Afhængighed af omsorgKilde: Tid og tendenser #03, 2013

DanmarkRundt o


At en del af SKATS ejendoms-vurderinger er forkerte er ikke nyt. Boligkontoret har siden 2006 kørt 137 sager mod kommunerne, hvor bereg-ningen af ejendomsskat har været forkert. Det er sket i samarbejde med firmaet Rafn & Søn, og har over 7 år ført til tilbagebetalinger på 9 mio. kr. plus renter – penge der er kommet retur til boligafdelingerne.

De fleste af sagerne drejer sig om manglende fradrag for forbed-ringer. F.eks. hvis man har haft udgifter til byggemodning da byg-geriet blev opført. Fradraget er nu fjernet – byggerier der var i gang ved årsskiftet 2012/13 kan dog lige akkurat opnå fradraget.

Ikke automatisk tilbagebetaling til almene lejeboligerI den aktuelle sag, hvor skattemi-nisteren vil tilbagebetale for meget betalt ejendomsskat fra 2013, skal de almene boligorganisationer– modsat private boligejere – selv klage, hvis de skal opnå tilbage-

betaling. Private boligejere får automatisk deres penge tilbage, men først i 2016. De almene boligor-ganisationer kan i øvrigt ikke – som de private boligejere – klage over 2011-vurderingen. Det er kun den kommende vurdering i 2014, at bolig-organisationerne kan klage over.

Holder øje med ejendomsvurderingerBeboerne i almene boliger betaler ligesom andre lejere alene skat af grundværdien – grundskylden – til kommunerne og ikke skat af ejen-domsværdien. I øjeblikket stiger grundværdien i mange kommuner, mens der samtidig kan ske et fald i ejendomsværdien. Det betyder højere husleje.

I Boligkontoret varetager vi boligorganisationernes og bebo-ernes interesserer, og vi er meget opmærksomme på at klage til kommunerne i alle sager, hvor vi mener, at vurderingerne kan anses for at være sat for højt.

KLAGER OVER EJENDOMSVURDERINGER:

9 MILLIONER KR. TILBAGE TIL BEBOERNEBoligkontoret har siden 2006 fået 9 mio. kr. + renter tilbage til beboerne i 60 boligselskaber og -foreninger.

AF ØKONOMIDIREKTØR BENT GAIL-KALASHNYK

Afdeling 9 – Wiedergården – i

Boligselskabet Strandparken

har fået 184.000 kr. tilbage i for

meget betalt ejendomsskat.

Fordelt på de 57 boliger svarer

tilbagebetalingen til 3.228 kr.

pr. bolig, som antagelig gør det

lettere at få næste budget til at

hænge sammen.

Fra barnevogn til kørestol, fra vugge til meget voksen er vores liv inddelt i faser. Generelt taler man om, at der er sket en forskubbelse af livsfaserne. Billedet af alder, opfattelsen af alder, og kategoriseringen af os som men-nesker er i dag mere nuanceret, og der er mange afvigelser, men alligevel har hver fase sin bås.

Alle har en mening om alderDet popper rundt med klichéer, sange og digte om alder

– Benjamin Franklin: Alle vil leve længe, men ingen vil være gammel.

– Oscar Wilde: De gamle tror alt, de midaldrende mistror alt, de unge ved alt – for blot at nævne få.

Rockgruppen GNAGS udkom i 1989 med sangen “Når jeg bliver gammel” som var en landeplage sammen med Mr. Swing King. Johannes Møllehave har endda skrevet en ode som en hyldest til den tredje alder:

Den tredje alder:Fryd og hjertebankenog rigtig tid og rotil eftertanken

For at afslutte med en Gajol bemærk-ning – hver ting til sin tid og alderen er ingen hindring eller undskyldning.

Lisbeth S.M. Andersen er den glade vinder af en måneds husleje. Hun deltog i Boligkontorets konkurrence og har indtas-tet sine oplysninger til digital kommunikation med Boligkontoret.

Lisbeth bor i Boligselskabet Strandparken i Dragør, der for nylig er blevet medlem af Boligkontoret, og derfor har der været afholdt en særlig konkurrence for selskabets beboere.

VINDER EN MÅNEDS HUSLEJE


Boligkontoret udsender nu ind- og fraflytterundersøgelser på e-mail. Un-dersøgelserne måler ind- og fraflyt-ternes tilfredshed med boligområdet, servicen og flytningen. Siden marts er almindelige breve afløst af digital kommunikation uden, at det er gået ud over svarprocenten. Fx besvarer

flere fraflyttere undersøgelsen – 295 personer har siden marts 2013 indta-stet oplysningerne mod 226 skriftlige besvarelser i hele 2012.

Sparer timer til indtastningDigitaliseringen sparer udgifter til porto, papir og tid og sikrer bedre

opfølgning for beboerne. Besparelsen på porto er 20.000 kr. årligt og den anslåede besparelse på papir, print og medarbejdertimer til indtastning er omkring 50.000 kr.

DIGITAL POST GIVER FLERE BESVARELSER

DanmarkRundt o

VINDER EN MÅNEDS HUSLEJE

DIGITAL POST GIVER FLERE BESVARELSER


Tid til juletidsfordrivMangler du ideer til at udfylde den søde ventetid? Her har du lidt forslag, der kan sætte den gode julestemning. AF EVA RASTÉN, [email protected] FOTO: COLOURBOX

TAG PÅ JULEMARKED:Duften af frisk gran blander sig med toner af kanel og allehånde, hvis du tager på besøg til Søhøjlandet ved Skanderborg, hvor julemænd og julenisser leverer dejlige oplevelser. Eller tag til julemarked i Nyborg med juleknas, jule-værksteder, stegt kød og bagværk. København slår allerede dørene op for julen den 2. novem-ber, blandt andet med jul i Tivoli, gratis adgang til jul på Frilandsmuseet i Lyngby og julemar-ked på Kragerup Gods med arbejdende stande og meget, meget mere. Du kan få flere ideer til julemarkeder på jule-marked.dk, almanak.dk eller f.eks. visitdenmark.dk.

DRILLENISSEN:På www.badut.typepad.com kan du få masser af ideer til søde, børnevenlige drillenisse- løjer. Lige fra at vikle hele stuen ind i julepapir til at male på vinduerne.

LAV MEJSEBOLDE: Kønne, nemme mejsebolde, som er hængt op på en grankogle… Det skal du bruge:• Kogler med snor eller løkker af bindegarn (så de er klar til ophæng)• Engangskopper• Fedt (f.eks. palmin eller svinefedt. Der bliver ca. seks mejsebolde ud af et halvt kg. fedt)• Som fyld kan du f.eks. bruge en luksus foderblanding, rosiner, nødder eller solsikkefrø. For- skellige foderemner tiltrækker forskellige fugle.

Sådan gør du:• Smelt fedtstoffet og lad det køle lidt af.• Anbring hver kogle i en kop. Koglen må ikke fylde hele koppen.• Hæld lidt af de grovere typer fyld ned til koglen.• Hæld fedtstoffet ned til koglerne. • Fyld efter med lidt flere frø og andre lækkerier.• Stil til afkøling.

BAG JULEBAG:TIP! Du kan i god tid bage din små-kagedej og fryse den ned – så er der mindre julestress i julen.

ELF YOUR SELF:Hvis du nogensinde har tænkt over, hvordan du selv, din ven eller dit kæledyr vil se ud som elg, har du mulighed for at finde ud af det på www.elfyourself.com.

JULEDE JULE FAKTA:• To julefrokoster pr. mand I gennemsnit tager 30% danskere til to julefrokoster, 22% tager til tre og 15% skal slet ikke af sted• Ikke alle får besøg af julemanden Kun 16% af de danske familier får besøg af julemanden• Det er heller ikke alle, der får lys i øjnene ved tanken om “højt fra træets grønne top” og dans om juletræet Hver 6. dansker glæder sig kun i mindre grad eller slet ikke til juleaften• Til gengæld får næsten alle danskere dessert og mandelgaver juleaften – vi er 96% der afslutter julens middag med en dessert, hvor den heldige finder af en mandel får en gave.


Girlpoweri Gelsted

Man slår et smut ned ad Smutvejen, som vejen hedder, der fører til det lyserøde bofællesskab Fredensborg i Gelsted på Fyn. Her bor 10 damer i alderen 77-93 år i et trygt bofællesskab. Dannebrog vajer om kap med vasketøjet, bierne summer og blomsterne er veltrimmede, ligesom de fleste af beboerne bliver den fredag, hvor vi er på besøg fra Boligkontoret. Pigerne samles nemlig hver fredag i fælleshuset til stolegymnastik.

AF EVA RASTÉN, [email protected]

Opskriften på et godt bofællesskabEn fælles trillebør blev indkøbt, da vi flyttede ind her på Fredensborg – for så kunne vi altid trille hinanden hjem fra festerne – fortæller Edith Rasmus-sen med et glimt i øjet. Det er nu al-drig blevet nødvendigt at trille nogen hjem, men man vender altid hjem til Fredensborg, for der er aldrig nogen, der er flyttet herfra, kun hvis man er klar til plejecenteret, som ligger lige ved siden af.

– Det er fordi, vi har det så godt her, fortæller Edith og peger på trygheden som noget af det vigtigste. Edith har været med til at få Fredensborg byg-get i 1994, og er én af de fire beboere, som har boet her lige siden.

– Vi sidder ikke lårene af hinanden og kommer ikke sammen sådan privat. Nej, vi mødes i fælleshuset, hvor vi mødes alle sammen, og så er her in-gen sladder, det gider vi ikke. Og slad-der kan jo ikke blive til sladder, hvis det ikke kommer videre. Vi holder øje

med hinanden – er gardinerne trukket fra om morgenen – så ved vi, at alt er godt. Og bare det at være så tæt på hinanden – det giver os tryghed.

Girlpower i bofællesskabetInden for en kort periode mistede Edith sin mand og sin mor, hun fik pacemaker og hendes hus blev eksproprieret – og derfor var det hele lidt skidt. Ikke desto mindre tog Edith i 1991 initiativ til projektet om at få bofællesskabet Fredensborg bygget.

– Det blev min redning at have noget at tage sig til og gå op i. I mine sidste år på arbejdsmarkedet var jeg i ældreplejen. Her så jeg de enlige ældre, og hvor dårligt det var at bo i eget hus. På et kursus hørte jeg om ældrebofællesskaber, og tænkte det må jeg gøre noget ved, og det gjorde jeg så, fortæller Edith.

– Det er vigtigt at holde sig i gang som ældre, og det holder alle os 10 piger i gang, at vi bor her. Vi tager hi-

nanden med rundt til forskellige ting, og der er ingen, der bare sidder. Vi har kun behov for lidt ekstra pleje.

Vidensdeling og eksport af know-how om bofællesskaberEdith har været med til at opstarte omkring 20 bofællesskaber i Danmark, og også fra udlandet har der været stor interesse. Korea, Tyskland, Hol-land, Schweiz, Sverige samt omkring 1000 japanere og det japanske social-ministerium har været på besøg på Fredensborg, fordi de alle har været interesseret i bofællesskaber. Edith har rejst 4000 km. rundt i hele Japan på tre uger for at holde foredrag. De ville gerne vide noget om, hvordan vi gør, fortæller Edith. – Så derfor er det lidt pudsigt at læse i avisen, at en kommune her på Fyn tager til Japan for at lære om ældreboliger.

Glæd dig bare til at blive ældreDer er altid godt humør her hos os fortæller Edith. Når vi bliver ældre, så


husker vi nogen gange lidt skidt, men det kan vi så grine af, fordi vi alle er lige. Blandt yngre mennesker kan man godt nogen gange blive flov over det, men her kan vi grine af det, for vi er jo alle bare gamle.

– Vi drikker kaffe, spise middage ved højtiderne, spiller kort og holder fødselsdage for alle i bofællesskabet. Vi holder fast i de gamle traditioner, fortæller Edith, som hvert år også fejrer nytår i fælleshuset.

Mange er måske bange for at blive ældre, men jeg synes faktisk, det er den bedste periode, siger Edith. – Barndom, ungdom og så voksen. Du har en masse problemer, og en masse du skal leve op til. Vi har det jo godt her i Danmark, vi får både rollatorer, kørestole, og der bliver passet på os. Vi kan stå op, når vi vil, vi har ikke et arbejde, vi skal passe, vi kan gøre lige hvad vi vil, og blæse på hvad andre mener om os. Det er mit indtryk, at sådan ser de fleste ældre på det – så du kan roligt glæde dig.

Navn: Edith RasmussenAlder: 77 årHar boet på Fredensborg siden: Marts 1995Det bedste ved at bo her: “Vi kan stå op, når vi vil, vi har ikke et arbejde, vi skal passe, vi kan gøre lige hvad vi vil – så du kan roligt glæde dig. ”

Navn: MinnaAlder: 83 år.Har boet på Fredensborg siden: Marts 1995.Det bedste ved at bo her: “Tryg-heden ved, at vi holder øje med, at gardinerne er trukket fra hos hinanden, og hvis vi er syge, så kalder vi bare. Det er rigtig godt at have hinanden tæt på.”

Navn: ErnaAlder: 80 årHar boet på Fredensborg siden: April 2011Det bedste ved at bo her: “Det er godt vi er nogenlunde jævn-aldrende og har samme livs-erfaring. Det er jeg glad for.”

FAKTA: • Fredensborg består af 10 rækkehuse• Fredensborg har status af bofællesskab, og afdelingsbestyrelsen beslutter i fællesskab, hvem der skal bo her• For at komme til at bo på Fredensborg skal man være over 50 år• Man må ikke have hjemmeboende børn • Boligerne på 86 m2 er i første omgang forbeholdt ægtepar• Der er i dag 14 på ventelisten• Fælleshus på 60 m2 rummer også fælles vaskemaskine og tørretumbler


DanmarkRundt o

Latter, opmærksom lytten og hyggelig spisning er indtryk fra første aften på “Højskolen i Højvangen”.

40 deltagere i alderen 13-84 år nød det humoristiske oplæg af Vibeke Arensbak, der gik tæt på det kropssprog og den udstråling og signaler, vi hver især udsender.

Et godmorgen til forskel– Det var meget rammende, da hun fortalte om, hvor stor betydning vores kropssprog har, når vi møder hinanden. Vi fik rigtig grinet, siger Charlotte Hammershøj om indlæg-get med konkrete anvisninger til hverdagens situationer.

– For eksempel det at sige godmorgen til dem, vi går forbi. Det er simpelt og gør folk glade, fortæller Frank Nielsen, som deltog i højskolens første aften.

Imens de voksne blev klogere på kropssprog og kom-munikation, var børnene samlet omkring spil, fodbold og hygge i højskolens tilknyttede børneprogram.

Mere energi til familierneHøjskolen i Højvangen er startet af Projekt Højvang ud fra et ønske om at give noget igen til alle de beboere, der bruger mange frivillige kræfter på at løfte forskellige opgaver i lokalområdet. Samtidig er det gode familieliv i fokus med oplevelser, der giver ny energi til familierne. Louise Buch Viftrup, projektleder i Projekt Højvang, er leder af højskolen.

Projekt Højvang foregår i et samarbejde mellem Midt-jysk Boligselskab og Skanderborg Andelsboligforening.

- ajh

Boligkontorets indkøber, Anne Løvgreen, arbejder på at tilbyde bebo-erne attraktive indkøbsaftaler og har fået en ny aftale på plads med HTH Køkkener.

HTH tilbyder en særlig kampagnerabat på helt op til 40 % på HTH producerede elementer og skabstilbehør i resten af 2013.

Fra den 1. november til den 20. december er der også mulighed for at opnå 50% rabat på alle elementer og bordplader i Vordingborg PLUS serien.

HØJSKOLEN I HØJVANGEN

40% RABAT PÅ NYT KØKKEN– HTH kampagne med op til 40 % rabat året ud

50 DAGE MED 50% RABAT – På Vordingborg Køkkener

Vil du gøre brug af tilbuddet? Kontakt driftschefen eller din ejendomsfunktionær på vores afdelingskontor. De kan fortælle dig, om det er muligt at låne af boligafdelingen, eller du selv skal betale køkkenet. Betaler du selv, kan du i år og næste år gøre brug af håndværkerfradraget på 15.000 kr. pr. voksen person (Skattefradrag på arbejdslønnen.)

Se vores rabataftaler på www.boligkontoret.dk/rabatter

Se reglerne om håndværkerfra-drag på www.skat.dk

MOTIONSRUM, GÆSTEVÆRELSE, VÆRKSTED OG BIBLIOTEKBeboerne i Engparken i Næstved har det hele.

Finn og Anne Knudsen er flyttet ind i en af de store lejligheder på toppen af Eng-parken. Med sig bragte de begyndelsen til motionsrummet i Engparken.

Beboer købte romaskine til motionsrummet– Vi havde en del redskaber i kælderen til vores hus, fordi jeg var nødt til at træne pga. dårlig ryg. Da vi flyttede hertil spurgte jeg, om der var et sted, hvor vi kunne stille dem, fortæller Finn Knudsen.

I dag er motionsrummet udstyret med løbebånd, crosstrainer, romaskine, cyk-ler, diverse maskiner og et par ribber.

– Romaskinen er lige kommet til. En af vores beboere fik at vide af fysiotera-peuten, at han skulle træne i en roma-skine. I stedet for at lægge pengene i et fitnesscenter købte han romaskinen, så kan han gå lige her ned og træne, fortæller Finn.

Det er gratis for beboerne at bruge

motionsrummet, der benyttes flittigt af 25-30 beboere.

Populært gæsteværelseVed moderniseringen af Engparken blev der et rum til overs til gæsteværelse.

– Det er voldsomt populært. Jeg har allerede udlejninger i 2014 og 2015. Som regel bliver det lejet to-tre dage af gangen, og nogle lejer det en hel uge, fortæller lokalinspektør Susanne Trempenau.

– Da vi boede i hus, havde vi kælder-en. Det er simpelthen dejligt, at vi har gæsteværelse her, når børnene eller venner kommer på besøg, siger Anne Knudsen. En overnatning i gæsteværel-set koster 150 kr.

En kasse til værkstedet Værkstedet har ikke fungeret så længe. Der er høvlebænk, skruestik, håndværk-tøj og det mest basale til cykelreparation.

– Der har lige været en og sætte en kasse med rigtigt godt værktøj, fortæller Finn.

Danmarks mindste bibliotekTitler som Stig Larssons Mænd der hader kvinder og Khaled Hosseinis Drageløberen møder beboerne, når de på vej til vaskeriet passerer Danmarks mindste bibliotek. Biblioteket på 2x2 m2 har fungeret et par år og har et velas-sorteret udvalg af bøger og lidt børne-film.

ET FORNYET ENGPARKEN

Engparken har 88 boliger og er fær-dig med en omfattende modernise-ring. Lejligheder er lagt sammen til store attraktive boliger med altan, facaderne er renoveret og den store have er opdelt i mindre rum med sansehave og gode opholdsmu-ligheder. Haven er indrettet med god adgang for kørestolsbrugere og dårligt gående, og belysningen ved stierne giver godt overblik og skaber tryghed.

Engparken tilhører DVB Næstved.

AF ANDERS JUEL HANSEN, [email protected]


HØJSKOLEN I HØJVANGEN

40% RABAT PÅ NYT KØKKEN

50 DAGE MED 50% RABAT


til en sund og energivenlig bolig

10 gode råd

og mulighed for at spare penge

Sæt alle termostater i sammen-hængende rum på samme temperatur. Du sparer intet ved at have en enkelt radiator tændt og resten slukket. Tværtimod bruger én radiator, som er

fuldt opvarmet, mere energi end tre, der kører på lav drift.

Hold dørene lukket til køligere rum

Husk altid at holde døren luk-ket til de rum, hvor du ønsker en lavere temperatur. Varmen

søger mod kolde rum, og den vil derfor blive dårligt udnyttet, hvis dørene er åbne.


Tildæk aldrig radiatorerne

Er radiatorerne dækket til, kan rum-met ikke varmes op, selvom man bruger lige så meget varme, som man plejer. Stil derfor ingen møb-ler foran radiatoren, tør ikke tøj på radiatoren, og dæk ikke radiatoren til med gardiner eller andet. En radiator skal have luft omkring sig.

Luft ud i 5-10 min. med fuld gennemtræk mindst 2 gange dagligt

En hurtig udluftning har ingen påvirkning på varmeregningen. Ny tør luft er hurtigere og billigere at opvarme. Ved udluftning nedsættes risikoen for sundhedsproblem-er med skimmelsvamp og husstøvmider.

Tør aldrig tøj indendørs

Vådt tøj afgiver meget fugt til luften. Det øger risikoen for

skimmelsvamp og fugtskader. Tør der-for dit tøj i de fælles tørrerum, udenfor eller i tumbler.

Vær særlig opmærksom på fugtproblemer i badeværelset

På grund af høj luftfugtighed i badeværelset er der særlig stor risiko for skimmelsvamp. Sørg altid for: God udluftning, relativ høj temperatur og at aftørre våde over-flader efter bad.

Læg låg på

Madlavning er en stor kilde til fugt, brug derfor altid emhætte og læg låg på gryden, når du koger vand. Tildæk aldrig venti-

lationskanaler eller friskluftsventiler

Varmen forsvinder ikke gennem træk-kanalen. Fugtig luft kræver mere energi at opvarme end frisk, tør luft. Hvis du lukker for trækkanaler eller friskluftsventiler i vinduerne, opnår du en mere fugtholdig luft, en dyrere opvarmning og risiko for fugtskader og skimmelsvamp. En effektiv ventilering udskifter derimod den fugtige luft med tør luft, som er langt hurtigere og billigere at opvarme.

Alle boligens rum skal have en temperatur på over 15 grader

Så undgår du nemlig fugtskader og usund skimmelsvamp. Lad derfor altid termostaten stå på minimum trin 1 i alle rum – også når du tager på ferie.

Undgå løbende toiletter og dryppende vandhaner

Det er dyrt, når toilettet løber. Tydelige kalkstriber er tegn på utætheder. Løber toilettet, så der er uro i overfladen, kan du nemt få en ekstra vandregning på 5. - 15.000 kr. Kilde: Energi & Miljø,

Boligkontoret Danmark i samarbejde med Energitjenesten.

DanmarkRundt o

FABELDYR ERSTATTER DEN HVIDE DAMEDen Faberske Fond har sponsoreret et nyt kunstprojekt til 100.000 kr. i Vesterled i Ryslinge på Fyn.

Den bredballede dame forsvandt en nytårsmorgenGennem årene har borgerne i Ryslinge været vant til at se den bredbal-lede hvide dame sidde ude foran Vesterled – et boligområde med 16 ældreboliger i Boligforeningen Faaborg-Midtfyn. Men hun forsvandt efter krudtfyldte narrestreger en nytårsmorgen.

Beboerne i de 16 ældreboliger og bestyrelsen i Boligforeningen Faaborg-Midtfyn har nu fået opstillet en afløser for den forsvundne dame. Pontus Kjerrman har skabt to nye kunstværker – en bænk og en vase – begge båret af et fabeldyr.


BILLIGERE AT FLYTTEMellem 4-500.000 kr. sparer beboerne i Sakskøbing Boligselskab efter udbud af malerarbejdet.

Hvert år flytter beboerne i knap 100 boliger. De kan nu se frem til en større besparelse, når boligen skal istandsættes. I snit reduce-res prisen med op til 5.000 kr. pr. bolig.

I foråret 2012 gennemførte Boligkonto-rets indkøber, Anne Løvgreen, et udbud af istandsættelsen i selskabet og efter ca. et år har besparelsen været som forventet – 25-30 %.

Nakskov Almene Boligselskab har i 2013 tilsvarende sparet omkring 30 % på istand-sættelsen af flytteboliger.

Store prisudsvingNår Anne Løvgreen udbyder maling, gulvaf-høvling og rengøring i licitation, oplever hun store prisforskelle i tilbuddene. Prisen kan være mere end det dobbelte fra det ene til det andet tilbud.

Overenskomsten skal overholdesFirmaer, der byder på opgaven, skal have

tegnet overenskomst med parterne på området. Benyttes der underleverandører er tilbudsgiveren også ansvarlig for dennes forhold og skal stille en række oplysninger til rådighed om underleverandøren.

Sort arbejde er bandlyst– Vores udbudsmateriale er bl.a. inspireret af materiale fra SKAT for at sikre ordnede forhold. Ved udbud på rengøringsområdet er vi særligt opmærksomme på at undgå firmaer, der f.eks. bruger underleverandører med sort eller illegal arbejdskraft, fortæller Anne Løvgreen.

Malersvendene er de sammeI Sakskøbing Boligselskab har driftschef Ove Larsen ikke oplevet nogen ændring på arbejdskraften.

– Hovedparten af malerne er de samme lokale svende. De er blot blevet ansat i det nye firma.

Vi kan spare beboerne for

op imod en 1/3 af udgiften

til istandsættelse, siger ind-

køber Anne Løvgreen.


Kan jeg få mit navn på lejekontrakten?Jeg bor i et dejligt rækkehus sammen med

min kæreste. Det er min kæreste, som har stået på ventelisten, og derfor er det også ham, som står på lejekontrakten. Vi skal have et barn sammen om tre måneder, og jeg kunne godt tænke mig at sikre os, på den måde, at jeg også kom på kontrakten, så jeg ikke bliver sat på gaden, hvis han dør. Kan jeg kræve det? Vi har boet sammen på forskellige adresser de sidste tre år.

Jeg kan godt forstå, at du har et behov for at sikre dig og din familie – og det kan også lade sig gøre. Som udgangspunkt

er det sådan, at det er den person, der har stået på ventelisten, som har krav på at komme på lejekontrak-ten. Men når I har boet sammen i to år, har du ret til at overtage lejemålet, hvis du og din kæreste går fra hinanden, eller hvis han måtte afgå ved døden.

Nogle boligselskaber praktiserer også, at kærester kan komme med på kontrakten, når de opfylder betin-gelserne for at overtage lejemålet i almenlejeloven, men andre holder fast i, at det kun er den lejer, som har ancienniteten, som kan komme på kontrakten. Jeg er ikke bekendt med, hvilken holdning dit boligselskab har, men uanset, så er dine rettigheder sikret i lovens regler.

Venlig hilsenHenriette Fabritius Tengnagel, advokat

Juridisk brevkasse

Kære Henriette Kære HenrietteDa jeg skulle overtage min nuværende lejebolig, tilbød den tidligere lejer, at jeg kunne købe den

vaskemaskine og tørretumbler, som han havde installeret i lejemålet. Da lejekontrakten ikke indeholdt vaskesøjle, og da jeg er dårligt gående, og derfor ikke så let kan komme ned i vaskerummet, syntes jeg, det var en rigtig god ide. Imidlertid insisterede den tidligere lejer på, at jeg også skulle betale for, at henholdsvis vaskemaskine og tørretumbler blev afinstal-leret og flyttet ud på bagtrappen, imens der blev holdt syn, og da jeg så skulle overtage lejemålet, skulle jeg også betale for, at det blev installeret igen. Han sagde, at det insisterede boligselskabet på. Kan de virkelig kræve det?

Venlig hilsen D.

Kære D.Desværre havde den tidligere lejer ret. Det virker helt forkert, men sådan som reglerne er skruet

sammen, så skal udlejeren – altså boligselskabet – sørge for, at vedligeholde alle de installationer, som er i lejemålet.

Det er derfor, at reglerne praktiseres således, at vaskemaski-nen, eller hvad det ellers måtte vedrøre, afinstalleres og flyttes ud af lejemålet indtil den nye lejer har overtaget det, hvorefter den nye lejer kan få maskinerne installeret igen. På den måde sikrer boligselskabet, at maskinerne ikke ad bagveje pludselig er blevet en del af lejemålet og dermed udlejers forpligtigelse.


Udlæg i mit indskudJeg er kommet i lidt øko-nomisk uføre, og har i den

forbindelse været i fogedretten. De foretog noget, de kaldte udlæg i mit indskud – kan de det, og betyder det, at jeg bliver sat ud af min lejlighed, hvis jeg ikke overholder den afdragsordning, som jeg indgik med inkassobureauet i fogedretten ?

Du kan være helt rolig. At inkassobureauet foretog udlæg i dit ind-skud betyder ikke, at de kan få dig sat ud af dit lejemål. Det betyder, at de har sikkerhed for din gæld i den del af dit indskud, som du

måtte få tilbage, hvis du fraflytter lejemålet. Udlægget får først en effekt, hvis du på et tidspunkt skal fraflytte lejemålet. I det tilfælde betyder udlægget, at boligselskabet ikke må udbetale et evt. overskud ved fraflytningsopgørelsen til dig, men skal sende pengene til inkassobureauet, som har udlæg i indskuddet.



Rundt om BoDanmark

nkurrence KoVIND EN BOG. DU KAN VÆLGE MELLEM:

Vil du deltage i lodtrækningen, kan du sende en mail med dit navn, adresse og telefonnummer til: [email protected] og skrive “Lone Kühlmann eller Knud Kramshøj ” i emnefeltet. Eller du kan udfylde nedenstående kupon og sende den til: Boligkontoret Danmark, Lundsgade 9, 2100 København Ø, Att. Eva Rastén. Husk at skrive hvilken præmie du ønsker.Besvarelserne skal være fremme senest 20. december 2013. Vinderne af konkurrencen offentliggøres i næste nummer af BoDK.

Navn:

Adresse:

Boligorganisation:

Telefonnummer:

KONKURRENCEVINDERE BoDK72

Vindere af Erann DD greatest hits

Herman Niekiel, Ribe Boligforening

Anette Düring, DVB København

Serminnguag Gedionsen, Sakskøbing Boligselskab

Vindere af gavekort til Itunes på 150 kr.

Christina Bjørn Thomsen, Søllerød almene Boligselskab

Susanne Holmkjær Boesen, Middelfart Andelsboligforening

Tina Kallestrup, BSJ Viborg

Vindere af gavekort til Fona på 150 kr.

J. Røpke, Boligselskabet Nordkysten

Eli Bisgaard, Boligselskabet Strandparken Dragør

Lone Nissen, BSB Søllerød

Lone Kühlmann – Afskaf Alderdommen

Knud Kramshøj – Levedage

Rundt om BoDanmark

Lån dig frem

Lån indkøb

Bytte

Indkøb lige til dørenLån dig Frem bytteBytteBytte

købmand

bytte

Skal vi

bytte...

– også med min nabo

www.lejdigtilmuligheder.dk

Få byen på besøgBesøg

Beboerfællesinteresser Fællesinteresserboliger

Beboerhotel hotel

Jeg er

interesseret

– også i min nabo

www.lejdigtilmuligheder.dk

LIGE TIL AT KLIPPE UDFølg os på www.lejdigtilmuligheder.dk og Facebook, hvor du har mulighed for at fortælle om de muligheder, der findes i din boligafdeling, du kan se hvordan de andre gør, vinde præmier og meget mere.

Afdelingskontoret HolteRøjelskær 15, 2. sal – 2840 HolteTelefon 39 25 10 00 – Fax 39 25 10 [email protected]

Afdelingskontoret FynSivlandvænget 27B – 5260 Odense S.Telefon 63 12 75 80 – Fax 63 12 75 [email protected]

Afdelingskontoret HelsingørVestermarken 16A – 3060 EspergærdeTelefon 73 75 76 60 – Fax 73 75 76 [email protected]

Afdelingskontoret AllerødKirkevænget 8A – 3450 AllerødTelefon 48 17 22 21 – Fax 48 17 76 [email protected]

Afdelingskontoret SakskøbingGuldborgvej 2 – 4990 SakskøbingTelefon 73 75 76 30 – Fax 54 70 29 [email protected]

Lokalkontoret FakseØstervej 174640 FakseTlf. 56 71 32 30 – Fax 56 71 35 [email protected]

Afdelingskontoret SkanderborgAdelgade 106 – 8660 SkanderborgTelefon 86 52 21 77 – Fax 86 51 04 [email protected]

Lokalkontoret Silkeborg Markedsgade 8, st.tv.8600 SilkeborgTlf. 86 81 60 25 – Fax 86 81 60 25(Ingen udlejning)

Afdelingskontoret RibeTangevej 30 – 6760 RibeTelefon 75 42 30 00 – Fax 75 42 20 [email protected]

Lokalkontoret KoldingC.F. Tietgensvej 1C6000 KoldingTlf. 76 60 32 32 – Fax 75 50 32 [email protected]

Lokalkontoret HolstedNørregade 16670 HolstedTlf. 75 39 35 [email protected]

Boligselskabet Sct. JørgenBrovej 18 – 8800 ViborgTelefon 87 92 59 25 – Fax 86 62 78 [email protected] eller [email protected]

Boligkontoret Danmark Lundsgade 9 - 2100 København ØTelefon 35 44 80 80 – Fax 35 44 80 01

Opskrivning til boliger og betaling til venteliste kan ske på www.boligkontoret.dk under Søg Bolig. For boliger i Viborg området www.boviborg.dk. Udlejning og service sker fra vores afdelings- og lokalkontorer.

Boligkontoret Danmark – din boligadministrationSkriv dig op til en bolig hos os

Afdelingskontoret NakskovAxeltorv 184900 NakskovTlf. 73 75 76 40 – Fax 54 91 09 [email protected]

Bodk november 2013

Documents

Transcript of Bodk november 2013