Bodanmarknyt 106

16
Nr. 106 august 2011 Bo Danmark Nyt “Vi skaber ikke samfundets problemer”. Skarpe synspunkter i formandens beretning. Side 4-6 Handlingsplan 2011-2012. Side 7-10 Boligkontoret får nyt medlem i Dragør. Side 14 Repræsentantskabsmødet Boligkontoret opretter udviklings- og forebyggelsesfond

description

Nyhedsbrev - Bodanmarknyt-106

Transcript of Bodanmarknyt 106

Page 1: Bodanmarknyt 106

Nr. 106 august 2011

BoDanmarkNyt

“Vi skaber ikke samfundets problemer”. Skarpe synspunkter i formandens beretning. Side 4-6

Handlingsplan 2011-2012. Side 7-10

Boligkontoret får nyt medlem i Dragør. Side 14

Repræsentantskabsmødet

Boligkontoret opretter udviklings- og forebyggelsesfond

Page 2: Bodanmarknyt 106

2 BoDanmarknyt nr. 106

Sommeren er altid meget kærkommen – måske særligt i år. Når vi bombarderes med nyheder, der vender op og ned på alt det, vi for blot to-tre år siden betragtede som selvfølgeligt, har vi brug for mentalt at lægge os i hæn-gekøjen. Vi har behov for en tænkepause til at reflektere over det opbrud, der tegner sig mere og mere tydeligt.

Mange års vækst og fremgang er afløst af finansiel krise, og eurosamarbejdet er udsat for en orkan – det utænkelige er ved at ske: Et EU land, Grækenland, styrer direkte mod statsbankerot.

Herhjemme sætter vi verdensrekord i privat gæld, først og fremmest på grund af lån til boliger. Den danske bankkrise er langt fra overstået, og krisen for de små lokale banker på landet er endnu et slag mod de yder-områder, hvor arbejdspladser og befolkning siver væk med retning mod vores større byer.

Den økonomiske udvikling er gået i stå, og i kommunerne er man i gang med besparelser, der rammer borgernes hverdag. Det er ikke gode nyheder, men en krise rummer som bekendt muligheden for et positivt vendepunkt.

Der er ikke tvivl om, at den regering, der indtager Slots-holmen efter valget senere i år, kommer på en ekstraor-dinær opgave. Dels med at få vendt den stemning af håbløshed og stilstand, der er ved at brede sig. Dels med at udvikle en langsigtet politik, som jeg håber både økonomisk og klimamæssigt kan blive det nybrud, som vi har brug for.

Også når talen falder på landets 500.000 almene boliger

har vi brug for, at der bliver skabt en anden opfattelse, en anden tone. Lad os parkere den ufrugtbare “ghettodebat” og i stedet arbejde målrettet på at fastholde og tiltrække nye beboere, der sikrer en bred beboersammensætning i vores byggerier. Alternativet er boligområder, hvor den sociale slagside dominerer, og som kræver stadig flere ressourcer og hjælpetropper for, at vi kan levere varen: Attraktive boligområder med tryghed og gode boliger.

Vi skal i offensiven, og i Boligkontoret vil vi, sammen med vores boligorganisationer, igangsætte en proces, der kan synliggøre de mange kvaliteter, vi og vores boligområder står for. Vi må rette vores blik mod vores positive sider og fortælle om dem. Her afslutningsvis en positiv nyhed fra vores indre linjer.

Boligkontoret har indgået en strategisk samarbejdsaf-tale med Boligforeningen 3B i København (Se også side 15). Vi skal flytte sammen og bruge bofællesskabet til at udvikle organisationerne og forbedre vores konkurrence-evne. F.eks. ansætter vi i fællesskab en medarbejder, som skal koordinere vores indkøb og skaffe rabatter, der kommer beboerne til gode.

Det er ved at gå nye veje, at vi udvikler vores organisa-tioner og service, og det er en opgave, der kræver kon-sekvent og målrettet arbejde. Ideerne derimod, kræver et frirum for at blive “født”. Om det er på gåturen eller når man slår græsplænen, men hvad overgår en tur i hængekøjen?

Fortsat god sommer.Michael Demsitz

En tur i hængekøjen

BoDanmarknytNr. 106 august 2011

Udgives af:Boligkontoret DanmarkLundsgade 92100 København Ø

Redaktion:Michael Demsitz (ansv.)Anders Juel HansenMette Kramshøj Flinker

Oplag 2.700 stk

Almen boligadministrationLundsgade 92100 København ØTlf.: 35 44 80 80Fax: 35 44 80 [email protected]

Redaktionen afsluttet den 11. juli 2011

Udsendes til:Organisationsbestyrelsesmedlemmer, afdelingsbestyrelsesmedlemmer og suppleanter i Boligkontoret Danmarks medlemskreds. Alle ansatte i Boligkontoret Danmark samt ejendomsfunktio-nærer i medlemskredsen.

No. 001

KLIMA-NEUTRALTRYKSAG

Forsidefoto: Peter Elmholt Tryk:KLS Grafisk Hus A/S Design:www.prik.dk

Boligkontoret Danmarksadministrerende direktør,Michael Demsitz

Foto

: P

eter

Elm

hol

t

Page 3: Bodanmarknyt 106

Boligkontoret overtager boliger på StevnsKommunalbestyrelsen i Stevns kommune har besluttet at lade Boligkontoret Danmark overta-ge administrationen af kommunens 46 private udlejningsboliger fra 1. juli 2011.

Boligkontoret deltog i en indbudt licitation med to andre københavnske boligselskaber, og tilbud-det er afgivet sammen med Faxe og Hylleholt Boligforening, som vil levere bistand fra drifts-chefen Erling Olsen. Boligerne bliver tilknyttet afdelingskontoret i Sakskøbing.

De daglige funktioner varetages af 2 pedeller tilknyttet ejendommene.

Marketingafdelingen har udgivet et inspirations-katalog, der er udsendt til alle medlemmer af organisationsbestyrelserne samt alle formænd for afdelingsbestyrelserne. Kataloget præsente-rer indenfor otte områder ideer til profilering og hvilke opgaver Boligkontoret Danmark kan løse. Marketingafdelingen har tlf. 23 62 95 05/29 17 23 62

BoDanmarknyt nr. 106 3

Mød Boligkontoret på AlMene BoligdAge Boligkontoret deltager med udstilling, stor stand og workshops den 2. og 3. september i Bella Center i København. Side 11.

pigekluB i SkAnderBorg vAndt åretS BopriSStella Lambek har skabt et frirum for pigerne i Højvangen. Side 12.

SAMArBejde Med 3BBoligkontoret indgår samarbejdsaftale med Boligforeningen 3B. Side15.

Forsidefoto: Peter Elmholt Tryk:KLS Grafisk Hus A/S Design:www.prik.dk

Bo centralt i Odense- nu også for unge

• Ledige boliger til leje lige nu • Målgruppe: Unge under uddannelse eller 50+

Indskud fra 20.000 til 25.000 kr.De viste priser forudsætter 1 person i lejemålet.

Størrelse Leje/måned Varme/måned Ledig fra54 m2/2 vær. 3.500 kr. 350 kr. Nu63 m2/2 vær. 3.950 kr. 400 kr. Nu

Skriv dig direkte op til en bolig i Kragsbjerghave eller bestil en brochure her: Boligkontoret Danmark, Sivlandvænget 27 B, 5260 Odense S. Telefon 63 12 75 80. E-mail: [email protected] mere på www.kragsbjerghave.dk

INSPIRATIONS-KATALOGtil markedsføringen i dit boligselskabMarkedsføring af boligområder side 31. Undersøgelse og analyser side 42. Tryksager side 63. På nettet side 124. Kampagner side 145. Events side 186. Reklamer side 227. Skilte side 268. Merchandise med eget logo side 28

Invitation til åbent hus

Lørdag den 26. juni 2010fra kl. 13-16

Kl.13.00 Pladsen åbnesVi sætter en grill frem og byder på gratis pølser og brød. Drikkelse kan købes

Kl.14.00 Vi danser line-dance!Kl.15.00 Fremvisning af boligerKl.16.00 Afslutning

i Bøgeparken i Nørre Aaby

Vi åbner dørene til nogle af boligerne for interesserede kommende lejere. GrAtIs INdmeLdeLse I BoLIGforeNINGeN HeLe dAGeN

du møder bare op - tag gerne en ven med

Nordvestfyns Boligforeningtrivsel og fællesskab

Rækkehus, parcelhus eller lejlighed- hvad er dit behov lige nu?

86 52 21 77Midtjysk Boligselskab

www.boligkontoret.dkMidtjyskBoligselskab2.indd 1

12-04-2011 11:51:28

Forkæl dig selv- bo til lejeVi har huse, rækkehuse og lejlighederHvad er dit behov lige nu?Se dine muligheder på www.boligkontoret.dk

www.boligkontoret.dk

Tænk på fremtidenSkriv dig op hos os og lad tiden arbejde for dig. 28.000 boliger over hele landet - se dem på

Vi udlejer 28.000 boliger over hele landet - se dem på

- du kan skrive dig op direkte via vores hjemmeside

Gratis medlemskab

Du kan nu få et års anciennitet på ventelisten i Boligselskabet Kolding foræret ganske gratis - hvor tit får man egentligt sådan et tilbud? Skriv dig op her i dag og lad tiden arbejde for dig !

TÆNK PÅ FREMTIDEN - ALLE KAN FÅ BEHOV FOR EN LEJEBOLIG

Forkæl dig selv - bo til leje Nyd din økonomiske frihed Nyd fleksibiliteten og mobiliteten

Nyd din fritid til fornøjelse frem for vedligeholdelse Nyd din del af et fællesskab

Forkæl dig selv – bo til lejeNår du bor til leje hos os får du:

• Økonomisk tryghed - ingen uforudsete udgifter

• Tid til alt det andet - du slipper for al besværet med vedligeholdelse• Frihed og fleksibilitet - hvis dine boligbehov ændrer sig

• Et fællesskab - lige uden for døren

Ny i bestyrelsen

Dirigenterne H.C. Andersen, næstformand og Bjarne Almind Johansen (tv) under en pause på Boligkontorets repræsentantskabsmøde. Bjarne er formand for Midtjysk Boligselskab og nyvalgt til Boligkontorets bestyrelse udpeget af Boligkontorets store medlemmer.

Page 4: Bodanmarknyt 106

4 BoDanmarknyt nr. 106

Repræsentantskabsmøde 2011

Udlejnings- og imagekampagner bliver sammen med energi- og miljøprojekter de første udviklings-områder, som man kan søge støtte til i fonden.

Repræsentantskabet besluttede at oprette en fond, der skal støtte udviklings- og forebyggelses-aktiviteter i boligafdelingerne. Alle medlemmer skal årligt betale 24 kr. pr. bolig, og fonden får en årlig indbetaling på ca. 550.000 kr. 75 % af mid-lerne skal tilstræbes at støtte udviklingsdelen, og som hovedregel kan fondens støtte maximalt udgøre 2/3 af udgifterne til et projekt.

Ideen er, at fonden kan være med til at afprøve nye aktiviteter, som andre medlemmer siden kan få gavn af. Fondens midler kan også bevilges til forebyggende aktiviteter, der kan medvirke til at vende udviklingen i en boligafdeling. Direkte støtte til lejetab er deri-mod ikke inden for fondens rammer.

Tidligere har Boligkontorets dispositionsfond dækket aktiviteter i lighed med den nye fonds formål. Men efter en lovændring kan fonden ikke som tidligere suppleres med renteindtægter, som det førhen er sket i enkelte år. I stedet er det muligt at indbetale til arbejdskapitalen, hvilket er tilfældet med den nye fond, der formelt bliver en del af Boligkontorets arbejdskapital.

Ønske om ens betaling blev fulgtLisbet Riis omtalte under fremsættelsen af forsla-get fordelene ved at være med i et fællesskab som Boligkontorets.

– Fællesskabet akkumulerer en økonomisk styrke, der kan komme alle til gavn i erkendelse af, at det i den daglige økonomi kan være svært at skaffe penge til det ekstra, til udvikling og forebyggelse, og det er præcis dét, som denne fond er tænkt til, argumente-rede hun, inden forslaget blev sat til debat.

Susanne Henriksen fra DVB København spurgte til det oprindelige forslag med differentieret betaling afhængig af boligorganisationens størrelse, som blev præsenteret på forårets lokalrådsmøder.

Lisbet Riis forklarede, at der på lokalrådsmøderne var stemning for, at alle betalte samme beløb. Efter nogle få spørgsmål blev fonden herefter godkendt af forsamlingen med 105 stemmer for forslaget, mens fem stemte imod. Tre undlod at stemme. -ajh

UDvikliNgS- og FoREByggElSESFoNDENIndbetaling pr. bolig – 2 kr./mdr. årligt 24 kr. Årlig forventet indbetaling (samlet): 550.000 kr.Oprettes som en del af arbejdskapitalen. Indbetalingen er momsfri.Repræsentantskabet fastsætter årligt fokusområder-ne for udviklingsfonden.Boligkontorets bestyrelse beslutter tildelinger fra fonden efter indstilling fra direktionen. Repræsentantskabet får forelagt en årlig redegørelse om fondens tildelinger.

Boligkontoret opretter udviklings- og forebyggelsesfond

Page 5: Bodanmarknyt 106

BoDanmarknyt nr. 106 5

Repræsentantskabsmøde 2011

Efter en lang tur på tværs af landet gjorde en kop formiddagskaffe og et stykke brød godt, mens snak-ken gik livligt inden Boligkontorets årlige repræsen-tantskabsmøde i København.

140 mennesker var lørdag den 18. juni mødt frem i Ingeniørernes mødecenter på Kalvebod Brygge. Her ved havnen i København kunne de undervejs nyde den gode stemning og udsigten til de forbipasserende, der kom sejlende og løbende forbi.

– At skabe merværdi for vores beboere er de bedste forudsætninger for et godt hjem for de knap 50.000 mennesker, der bor hos os. Det er det, vi er sammen om i dag. Det er det, som er vores fælles opgave, lød

budskabet fra Lisbet Riis, Boligkontoret Danmarks formand, da hun indledte sin beretning.

Fra Boligkontorets værktøjskasse fremhævede hun den indkøbsafdeling, der oprettes sammen med boligselskabet 3B, og som skal skaffe rabatter og lavere priser til gavn for beboerne.

Efter krise kommer lejeLisbet Riis kom ind på “den boligsociale opgave, som vi er sat i verden for at løse – og den allerbedste måde, vi kan løse den på, er netop ved at have en bred beboersammensætning. Det er her kampen kommer til at stå de kommende år.”

vi skaber ikke samfundets problemer i en markant tale til Boligkontorets repræsentantskab kritiserede lisbet Riis den gæng-se opfattelse af den almene sektor som en lukket, problemfyldt verden og slog til lyd for en offensiv indsats over for offentligheden.

AF KOMMUNIKATIONSCHEF ANDERS JUEL HANSEN, [email protected] • FOTOS: PETER ELMHOLT

Page 6: Bodanmarknyt 106

6 BoDanmarknyt nr. 106

Repræsentantskabsmøde 2011

Arbejdet for at bevare en bred beboersammensæt-ning vil først og fremmest bestå i at imødekomme fremtidens behov på boligmarkedet. Men også en generel tendens i tiden, der gør det populært at leje – hvad enten det er biler, tasker eller boliger – vil kunne bruges som en løftestang i markedsføringen.

– At leje giver frihed til at vælge, fleksibilitet og uafhængighed – også når det gælder boligen. At leje frigør måske også økonomiske midler til andre interessante ting i tilværelsen – så som rejser og andre personlige oplevelser, i stedet for at betale til banken eller kreditforeningen.

ikke den virkelighed vi kenderI et langt afsnit gik hun i lag med den hårde medfart ”den almene sektor” får i pressen.

– Det er altid de samme historier. Om bandekrige, kriminalitet og hærværk. Men hvordan er det egent-lig gået til, at en lille procentdel af de almene boligers virkelighed er blevet det, der kendetegner os – det der definerer os, spurgte hun forsamlingen og tilføjede straks:

– Det er bare ikke den virkelighed, de fleste af os kender og lever i.

vi er kommunernes uvurderlige samarbejdspartnerI stedet rettede hun blikket imod, at samfundet, som alle samfund, har en række problemer.

– Der er nogen mennesker, der har det sværere end andre. Der er ældre og syge, der er mennesker med tunge handicap og nogen, der ”simpelthen bare har ondt i livet”.

– Vi skal have skilt tingene ad: Der er samfundspro-blemer, og der er almene boliger. Vi skaber ikke samfundets problemer – vi hjælper samfundet med at løse nogle af dem. Vi giver folk tag over hovedet.

Vi er kommunernes uvurderlige samarbejdspartner, understregede hun og slog til lyd for at droppe udtrykket ”den almene sektor” og i stedet bruge udtrykket lejeboligmarkedet.

– For en stor del af de historier, man hører, synes nærmest direkte at udspringe omkring udtrykket ”den almene sektor” – som om vi er en lille lukket verden helt afskåret fra alle andre. En fordom, som medierne hele tiden prøver at holde i live.

De fremlagte synspunkter fik massiv applaus fra forsamlingen, da Lisbet Riis sluttede sin beretning.

Page 7: Bodanmarknyt 106

BoDanmarknyt nr. 106 7

Repræsentantskabet vedtog på mødet den 18. juni 2011 handlingsplanen for Boligkontorets indsatsområder i det kommende år.

Handlingsplan 2011-2012

Service

Drift I forbindelse med effektivisering og omkostningsbe-vidsthed, arbejdes der på nye driftsmodeller og vedligeholdelsesmodeller, ligesom erfaringsudveks-lingen mellem medlemmerne skal styrkes.• Der er ansat en teknisk chef, der som sin hovedop- gave skal arbejde med at implementere ovennævn- te i tæt samarbejde med medlemmerne og den lokale drift.

• Der vil aktivt blive arbejdet på at introducere elektroniske syn.• Der vil blive arbejdet på en ny systematiseret model til langtidsplanlægning (udviklingsprojekt omkring kvalitetssikring af DV planerne).Det er tidligere besluttet at oprette en indkøbsafde-ling, som har til formål at styrke indkøb, betalings-betingelser m.m., både centralt og ude hos medlem-merne.

Foto

: P

eter

Elm

hol

t

Page 8: Bodanmarknyt 106

8 BoDanmarknyt nr. 106

Indkøbsfunktionen etableres i samarbejde med et andet større københavnsk boligselskab, 3B, som med sine 13.000 boliger sammen med Boligkontoret sikrer en volumen på minimum 40.000 boliger.• Indkøbsfunktionen er etableret og funktionsklar efter sommeren 2011.

I foråret 2011 blev den nye version 3.0 af Boligkonto-rets budgetfolder implementeret. Formålet er at gøre det nemmere og hurtigere at udarbejde budgetterne (mere automatik) dels at give beboerdemokratiet og beboerne bedre muligheder for at gennemskue og drøfte budgetterne og afdelingernes økonomiske udvikling.

Regnskabsafdelingen er samtidig ved at udvikle hele regnskabsproceduren, herunder budgetopfølg-ningen og en regnskabsanalysemodel, således at der kan ageres hurtigere i tilfælde af væsentlige uforud-sete økonomiske problemer.• Implementering af den nye budgetfolder sker løbende i 2011. • Implementering af ny regnskabsanalysemodel til hurtig identifikation af problemer i afdelingerne.

Markedssituationen for mange af medlemmernes boliger er ændret markant de senere år. I flere områder er antallet af ledige boliger hastigt voksen-de, medens ventelisterne i andre områder ikke kan følge med fraflytningerne. Resultatet er kortere ventelister og problemer med at leje ud. Boligkonto-ret har med sit forsøg, som repræsentantskabet godkendte i 2010, taget et stort skridt hen imod en model, som kan være med til at sætte skub i mar-kedsføringen igen. Bestyrelsen har besluttet at lade den nye marketingsfunktion være en integreret del af administrationen fra 2012.• Marketingsfunktionen med en marketingschef bliver en fast del af den administrative ydelse fra 2012. Indtil da finansieres funktionen af dispositi- onsfondene.

Boligkontoret har i april ansat en studentermed-hjælp til pressearbejde og en ny kommunikations-strategi skal skabe en tydelig identitet for medlem-merne og Boligkontoret.

For beboerne udskrives en konkurrence ”Sammen kan vi mere”, der skal give ideer til forbedringer for beboerne. Ideerne skal indgå i et koncept, der kan bruges af medlemmerne og Boligkontoret til gavn for beboerne, og som samtidig synliggør forskelle til andre i branchen i lighed med Din bolig – dit valg.• Konceptet ”Sammen kan vi mere” vil blive udviklet med brug af undersøgelser og fokusgrupper i løbet af 2011 og 2012.

Behovene for særlige forsøg med udlejning, moderni-seringer eller beboerdemokratiske tiltag vil vokse som følge af udfordringerne på boligmarkedet og for

de almene boliger i særdeleshed. Nogle medlemmer og boligafdelinger vil få økonomiske problemer med at foretage proaktive og forebyggende indsatser. Derfor foreslår bestyrelsen også, at medlemmerne i Boligkontoret udnytter det stærke fællesskab til at oprette en fælles udviklings og forebyggelsesfond, som vil få mulighed for at finansiere tiltag til gavn for beboerne ude hos medlemmerne.• Det foreslås, at repræsentantskabet godkender etableringen af en fælles udviklings- og forebyg- gelsesfond med et fastsat årligt bidrag fra be- boerne.

Ligesom andre boligselskaber har Boligkontorets medlemmer oplevet store stigninger i udsættelser de senere år. I 2010 havde medlemmerne mere end 145 udsættelser. Udsættelser er et stort problem for de ramte familier, men også et økonomisk problem for de ramte afdelinger, da restancerne ender som udgifter for de øvrige beboere. Endelig skaber sving-dørseffekten med fogedsager i en boligafdeling ikke specielt tryghed, hvilket på sigt kan være med til at skade afdelingens image i lokalsamfundet.

Boligkontoret har sammen med 3 andre boligsel-skaber i landet fået tildelt forsøgsmidler fra Social-ministeriet. Midlerne skal finansiere et forsøg over de næste tre år, hvor Boligkontoret i samarbejde med de berørte afdelinger skal finde modeller, som efterfølgende kan gavne beboere hos alle medlem-merne. • Et forsøg med at reducere antallet af udsættelser starter efter sommerferien 2011, bl.a. ved ansæt- telse af en socialrådgiver. Der nedsættes en politisk følgegruppe med repræsentanter fra de 5 medlemmer, som deltager i forsøget.

Dokumentationspakke og god selskabsskikDen nye styringsdialog kræver et stort forarbejde i såvel administration som bestyrelser. Det er vigtigt, at forarbejdet er så gennemarbejdet som muligt. Boligkontoret har udviklet en model, som er et godt supplement til dokumentationspakken. Boligkonto-ret har samtidig udgivet en pjece om god selskabs-skik, som nu også vil blive brugt af Boligselskabernes Landsforening. • Direktionen følger op i et tæt samarbejde med de lokale forretningsførere og formænd hos medlem- merne, således at problemstillinger og nye tiltag i forbindelse med dokumentationspakken og med- lemmernes dialog med kommunerne får optimal fokus og støtte fra direktionens side.• God selskabsskik (følg eller forklar) indføres hos alle medlemmerne.

Beboerdemokrati og naboskabBoligkontoret fortsætter arbejdet med at styrke beboerdemokratiet og forberede samarbejdet med kommunerne. Tilbud om naboskabsundersøgelser vil

Page 9: Bodanmarknyt 106

BoDanmarknyt nr. 106 9

fortsætte. Med Boligkontorets nye bog om samarbej-det i beboerdemokratiet ønskes hele det demokrati-ske fundamentet styrket og forberedt til de kom-mende års udfordringer.• Erfaringsudveksling i forbindelse med bogen om samarbejdet i beboerdemokratiet, bl.a. ved gen- nemførelse af kurser for beboerdemokrater og medarbejdere. • Indsats omkring det frivillige arbejde ude i bolig- afdelingerne, bl.a. gennem partnerskabsaftaler med frivillige organisationer, startende med en partnerskabsaftale mellem Boligkontoret og DGI.• Udarbejde forsøg med nye modeller for beboerde- mokratiet, herunder at sætte fokus på, hvorfor de unge som bor alment, ikke deltager i samme omfang som andre aldersgrupper.

Miljø og energiområdetI foråret 2010 gennemførte Boligkontoret en stor miljøkampagne på alle afdelingskontorerne. Dette skete i et tæt samarbejde med medlemmerne og Boligkontorets miljø- og forbrugsafdeling. Efterføl-gende er kampagnen fulgt op af råd og vejledning på hjemmesiden. Næste skridt er implementering i driften.

Boligkontoret har gennemført et uddannelsesfor-løb for miljøagenter. Den kommende tid vil uddannel-sen blive tilbudt til en bredere kreds af beboerdemo-krater og ansatte.• Fortsættelse med at udbyde uddannelse til miljø- agenter til såvel beboerdemokrater som ejendoms- funktionærer.• Systematisk implementering af miljø og energiind- sats i driften.• Forsøg med fælles opladerstationer til el-biler i samarbejde med Dong Energy og Better Place. Forsøget kunne også omfatte tilbud om faciliteter til dele el-bil for en gruppe beboere.• Fortsætte og udbygge gunstige prisaftaler på gas og el til beboerne.

RåderetRåderetten via Din bolig – dit valg, er et gennemgå-ende emne som Boligkontoret løbende fokuserer på, således at beboerne altid finder det nemt og over-skueligt at ændre deres bolig efter eget ønske.• Løbende kampagner i BoDanmark og BoDanmark- Nyt.• Udstilling omkring råderet på Almene Boligdage i september 2011 i Bella Center.

vækStBoligkontorets forretningsstrategi 2015 er også en vækstplan. Målet er at administrere 30.000 boliger i 2015. På nuværende tidspunkt har Boligkontoret 27.000 boliger i administration. Der mangler således 3.000 boliger. Det strategiske valg ”vækst” fortæller nærmere om planen for at skaffe de resterende

boliger, dels gennem nybyggeri, dels gennem vundne udbud af kommunale boliger og endelig gennem nye medlemmer.

Direktionen ønsker at reducere antallet af forven-tede nybyggerier hos medlemmerne fra godt 1.250 i perioden til ca. 700. På grund af de mange tilsagn i 2010-11 må det forventes, at aktiviteten fra kommu-nernes side vil være mere moderat de kommende år.

ByggeriFor at skabe en bred og stabil kundetilgang til byggeafdelingen, etableres et selskab for eksterne kunder i Jylland. Dette selskab skal løse byggeopga-ver for andre end Boligkontorets medlemmer ved bl.a. at indgå partnerskabsaftaler med Boligkonto-rets byggeafdeling Vest.• Etablering af et selskab for eksterne kunder i Jylland. De eksterne kunder udgør tilsammen en boligmasse på ca. 10.000 boliger.

Nye medlemmerDirektionen og de lokale forretningsførere følger løbende med i markedet for nye potentielle samar-bejdspartnere. Det forventes at der inden for perio-den frem til 2015 realistisk vil komme ca. 2.500 nye enheder til fællesskabet.

Byggeri

Strategi og udviklingsplaner (fremtidssikring)Den netop vedtagne boligpakke giver Landsbygge-fonden yderligere 5 mia. kr. over de kommende tre år til moderniseringer og genopretninger. Det er derfor vigtigt, at Boligkontorets medlemmer relativt hurtigt kan få ansøgninger af sted, således at vi inden for de kommende år kan få del i de forøgede midler. Derfor vil samtlige afdelinger også blive screenet med henblik på at sikre handlepla-ner for de afdelinger med de største behov for indsatser.

Boligkontoret har det mål, at alle medlemmer i løbet af perioden frem til 2015 får behandlet oplæg til strategi- og udviklingsplaner for de relevante afdelinger. Dette arbejde foretages i samarbejde med de enkelte medlemmer. For perioden 2011/12 skal der aftales minimum udførelse af ”foreløbige helheds-planer” (fremtidssikringsanalyse) hos 10 medlemmer. • Konkrete aftaler med 10 medlemmer om gennem- førelse af strategi- og udviklingsplaner.• Screening af samtlige afdelinger med henblik på at drøfte helhedsplaner og konkrete indsatser med alle medlemmer.

Boligsocialt arbejdeBoligkontoret har nu sociale helhedsplaner i drift på alle afdelingskontorerne, og arbejdet med at skabe en boligsocial driftsorganisation fortsætter. Bolig-kontoret ønsker som de første at udvikle en dreje-

Page 10: Bodanmarknyt 106

10 BoDanmarknyt nr. 106

bog, der beskriver driften af de boligsociale helheds-planer i boligorganisationen.

I perioden arbejdes der videre med at udvikle en boligsocial strategi, ligesom der arbejdes videre på at sikre midler til indsatser i de udsatte boligområder hos medlemmerne, som har behov for dette.• Udarbejdelse af drejebog for den boligsociale organisation.• Udarbejdelse af boligsocial strategi i samarbejde med medlemmerne.• Udarbejde helhedsplaner og søge støtte til de afdelinger, der må vise sig at have behov for dette.

leverAnceSySteM

ForretningsgangeArbejdet med at modernisere de administrative forretningsgange fortsætter i perioden, ligesom forretningsgangene løbende tilrettes de nye forret-ningsprincipper.• Gennemførelse af ajourføring af alle forretnings- gange.

ForvaltningsrevisionBoligkontoret er langt fremme i dette arbejde. I perioden arbejdes der videre med udviklingen af version 2.0. Den nye version skal dels kunne indgå i samarbejdet med Schulz og BL, dels kunne fungere som støtte til den kommende styringsdialog og udfyldelse af dokumentationspakker.• Implementering af forvaltningsrevision 2.0 ude hos medlemmerne.

BrugerundersøgelserBoligkontoret er førende inden for brug af brugerun-dersøgelser i sektoren. Vi har en bred og velforankret kultur for brug af tilfredshedsundersøgelser og målinger internt i administrationen. Dette program skal udvikles yderligere i den kommende periode, bl.a. gennem nytænkning af brugerundersøgelsen til afdelingsbestyrelserne, hvor tilfredshed skal stilles op overfor forventninger til den gode måde at samar-bejde og løse opgaverne på.• Forsøg med digitalisering af ind- og fraflytningsun- dersøgelserne.• Trivselsundersøgelse blandt ejendomsfunktio- nærerne.• Ledervurdering af driftschefer (i forhold til ejen- domsfunktionærerne).• Udvikle nye metoder til at vurdere samarbejdets kvalitet med afdelingsbestyrelserne.

intranet og ekstranetBoligkontorets nye intranet blev introduceret i foråret 2011. I de kommende 12 måneder udvides indholdet, og der arbejdes på et ekstranet til beboer-demokrater.• Implementering af intranet version 2.0.

Anden elektronisk administrativ håndteringDer er ingen tvivl om, at kommende effektiviseringer skal foregå gennem de administrative systemer. Derfor vil Boligkontoret arbejde intenst på at udvikle bl.a. elektronisk sagsstyring og dokumenthåndte-ring, ligesom Boligkontorets hjemmeside skal gennem endnu en opgradering.• Indførelse af elektronisk sagsstyring og dokument- håndtering.• Opgradering af Boligkontorets hjemmeside.

HR funktionenDer udarbejdes profilanalyser af alle funktioner og medarbejdere i perioden. Der udarbejdes efterføl-gende individuelle og kollektive uddannelses- og kompetenceplaner.

Det andet TUP hold er igangsat i foråret 2011. Der arbejdes på en målrettet lederuddannelse for alle ledere i Boligkontoret. Uddannelsen forventes igangsat i løbet af perioden 2011-12• Gennemførelse af TUP 2.• Igangsætning af lederuddannelse i Boligkontoret.• Nyt målrettet kursusprogram for ejendomsfunktio- nærerne.• Konkrete tilbud om ”HR-pakker” til medlemmernes ansatte (ejendomsfunktionærer).

Foto

: P

eter

Elm

hol

t

Page 11: Bodanmarknyt 106

BoDanmarknyt nr. 106 11

Mød Boligkontoret på AlMene BoligdAge

Med en utraditionel opstilling i udstillings-området, en stor stand i messeområdet, konkurrence og flere workshops sætter Boligkontoret sit præg på Almene Boligdage i Bella Center 2. og 3. september.

Total frihed og en kontrastfyldt sammenstilling af nyt og gammelt viser på en ny og kunstnerisk måde, at beboernes frihed til at indrette sig helt efter eget ønske, er omdrejningspunktet for Boligkontorets model Din bolig – dit valg. Udstillin-gen findes i centerdelen på Bella Centret, hvor der også vises energirigtige passivhuse og andre spændende udstillinger.

Besøg vores standBoligkontoret har en stor stand i messeområdet, hvor du kan få sat farve på dig selv med en lille hurtig test – Sæt kulør på samarbejdet! På stan-den fortæller vi også om bæredygtighed og vores miljøagenter og om markedsføring af lejeboliger.Som et trækplaster har vi en konkurrence på standen, hvor vi udlodder et fladskærmstv.

Tre workshops og en udflugtFredag holder direktør Michael Demsitz workshops om God selskabsskik og de stigende krav til bestyrelserne, mens udviklingschef Katja Lindblad og souschef Mette Kramshøj Flinker holder work-shops med inspiration til samarbejdet taget fra bogen “Sæt kulør på samarbejdet”.

Lørdag er marketingchef Karina Lauridsen i gang med workshops om markedsføring af boliger.

Fredag står Boligkontoret ligeledes for udflugten Drømmerækkehuse i Nordsjælland, hvor turen går til Nærum. Udflugten er allerede overbooket.

Det koster 80 kr. for begge dage at besøge udstillingerne og standene på messen.

Læs mere om Almene Boligdage på www.bl.dk. -ajh

SAlg Af Boliger SkAl indgå i den lokAle Boligpolitik

Ny lov om salg af almene boliger har fokus på samarbejde og dialog.

Som udgangspunkt skal kommunen og boligorga-nisationen nu være enige, hvis der skal sælges almene boliger. Chefkonsulent i Socialministeriet, Per Larsen, skriver i en orientering om loven, at salg skal ”integreres i styringsdialogen mellem kommunalbestyrelse og boligorganisation” idet ”salg af almene boliger i højere grad (skal) indgå som et element i den lokale boligpolitik.”

Loven er tænkt som et praktisk instrument, også for boligorganisationen, der får lettere ved et samlet salg af f.eks. en del af boligerne i en afde-ling. Til gengæld skal boligorganisationen selv dække eventuelle tab.

Svært at gennemtvinge salgBoligorganisationen og kommunen skal være enige om et salg, og det kræver desuden, at et flertal af beboerne stemmer for. Der er dog en undtagelse; hvis 2/3 af beboerne i en afdeling ved en urafstem-ning stemmer for salg, så kan kommunen (den rettighed gælder faktisk også boligorganisationen) gennemtvinge et salg. I det tilfælde skal kommunen sandsynliggøre, at der ikke vil opstå tab ved salget.

Alt i alt er salgslovgivningen blevet mere anven-delig, hvis f.eks. kommune og boligorganisation ønsker en mere blandet ejerform i områder med almene boliger.

Læs ministeriets orienteringsskrivelse på www.bl.dk. -ajh

SkAttefrAdrAg hAlter

Folketingets skattefradrag for serviceydelser i hjemmet gælder kun halvt for beboere i lejeboli-ger.

Beslutter beboerne f.eks. at sætte solceller op og energirenovere deres boliger, kan de ikke få det nye skattefradrag på op til 15.000 kr. årligt. Modsat tilsvarende ejerboliger, hvor boligejerne kan fratrække 15.000. kr. til arbejds-løn.

Fradraget kan i lejeboliger bruges til moderni-seringer, man selv betaler og til istandsættelse – hvis man vel at mærke bor i boligen, mens den ordnes og selv betaler. Fradraget kan også bruges ved betaling til f.eks. børnepasning, hjemmeservice og vinduespudsning. Loven gælder fra 1. juni 2011 til udgangen af 2013. Læs mere på www.bl.dk.

-ajh

Forkæl dig selv – bo til lejeNår du bor til leje hos os får du:

• Økonomisk tryghed - ingen uforudsete udgifter

• Tid til alt det andet - du slipper for al besværet med vedligeholdelse

• Frihed og fleksibilitet - hvis dine boligbehov ændrer sig

• Et fællesskab - lige uden for døren

Page 12: Bodanmarknyt 106

12 BoDanmarknyt nr. 106

De frivillige i pigeklubben i Højvangen modtog lørdag den 18. juni Boligkontoret Danmarks store bopris på 20.000 kr. Boprisen gives til en bestyrelse, beboer-gruppe eller enkeltpersoner, der har gjort en ekstra indsats for at styrke det sociale fællesskab i deres boligområde. En del af boligerne i Højvangen tilhører Midtjysk Boligselskab.

Pigeklubbens aktive med Stella Lambek i spidsen fik prisen for det store frivillige arbejde med at skabe et tilbud til områdets 10-14-årige piger, der har behov for et frirum i dagligdagen til at være sig selv. Pigerne har en anden etnisk baggrund end dansk og mødes for at sy, strikke, male, laver smykker, foruden at der en gang imellem er spisning i klubben. Lige så vigtig som de praktiske sysler er snakken og dialogen med de frivillige om de ting, der rører sig i pigernes hverdag.

også for min egen skyldChristina er en af de frivillige gymnasiepiger i klubben.

– Jeg kommer her ikke kun for pigernes skyld, men også min egen. Vi spiller for eksempel fodbold og snakker. Det er spændende at høre deres hverdagshi-storier. Vi snakker om deres problemer og prøver finde ud af, hvad de kan gøre ved det, både selv og i fælles-skab, fortæller hun og tilføjer, at de frivillige har af-talt, at de har tavshedspligt.

Selv om hun har travlt i 2. g og også har et fritidsjob at passe, prioriterer hun højt at komme i klubben.

– Det handler det om at ville det. Det her er jo et fantastisk tilbud for pigerne. Og det giver mig et andet syn på verden, at jeg har mødt dem.

Pigeklubben mødes hver torsdag – og efter sommer-ferien hver onsdag - eftermiddag fra 14.30 til 17.00. Omkring 12 frivillige skiftes til at komme, tre af gan-

gen, og er sammen med de mellem 15 og 20 piger, som dukker op.

Snakker om ord, de ikke forstårFør sommerferien var der afslutning i Pigeklubben, ikke bare for sæsonen men også for Stella Lambek, tidligere pædagog i området, som i 2008 tog initiativ til klubben.

– Jeg holder bare en pause. Da jeg startede klubben, var jeg meget alene om det, men heldigvis er der kom-met flere frivillige til, men nu trænger jeg til en pause, siger Stella Lambek.

Hun har været bange for, at klubben skulle lukke, hvis hun trak sig, og er derfor glad for, at en anden blandt de frivillige, Britt Rasmussen, tager over.

– Pigeklubben er jo mit hjerteblod. Og jeg ved, hun kører det videre i min ånd. Grundtanken er, at give et sted til de piger, som ikke har et sted at være. Her stilles ingen krav, her kan de bare være piger, og de ved, at det, de fortæller, ikke kommer andre steder hen. Det kan være både kultu-relle og skolemæssige problemer, som vi snakker om. Der er også en del ord, de ikke forstår. Vi siger for eksempel ofte et, men mener noget andet. F.eks. ”frygtelig dejligt”. Hvordan skal det forstås? Så snakker vi om det. I en periode havde vi et ord hver gang, som vi snakkede om.

vil være designerIlham, der efter ferien skal i 9. klasse, er kommet i klub-ben fra starten, men er nu blevet for gammel. Men på afslutningsdagen troppede hun op for at sige farvel til Stella og for at få hjælp til at få repareret sin symaskine. I klubben er hun kommet trofast hver eneste gang og har for eksempel lært at strikke her. Hun drømmer om at blive designer, men først skal hun på gymnasiet.

– Det har været godt at snakke med pigerne, som går

”Jeg kommer her ikke kun for pigernes skyld” De frivillige kvinder og gymnasiepiger i Pigeklubben i Højvangen får et rigere liv af at være sammen med de 10-14-årige piger fra Højvangen i Skanderborg.

AF LENE AAMAND SøRENSEN, FREELANCEJOURNALIST

Foto

s: S

uss

i Sol

vig

Page 13: Bodanmarknyt 106

Pigerne har malet et flere kvadratmeter stort maleri over temaet natur. Billedet skal hænges op i tunnelen, som fører fra boligområdet ned til butikstorvet og skolerne i området.

Ilham har taget sin symaskine med for at Stella kan reparere den. Ilham skal starte i 9. klasse efter ferien og vil gerne være designer.

BoDanmarknyt nr. 106 13

initiativprisenSæTTER PRiS På PETANqUE

Sakskøbing Boligselskab modtager Boligkonto-rets Danmarks initiativpris på 10.000 kr. til at afholde petanqueturneringer for beboerne.

Sakskøbing Boligselskab får støtte til en idé om at afholde petanqueturneringer for beboerne, så de kan mødes på tværs af selskabets afdelinger. Turneringerne skal være med til at skabe netværk blandt beboerne, og der skal være plads til kaffe-pauser og at mødes om bordet til fællesspisning.

Der er tale om et socialt tiltag, der giver motion og frisk luft.

Formanden Henning Tønning modtog prisen og fortalte, at selskabet har besluttet at betale, hvis beboerne i boligafdelingerne ønsker at få etableret en petanquebane. Det tilbud har fem af selskabets afdelinger taget imod, så de kan øve sig til dysten med de tre afdelinger, der allerede har en bane.

-ajh

Conny Krogh (tv) og Kirsten Rasmussen fra Sakskøbing Boligselskab jublede over initiativprisen og den store check, der følger med.

i gymnasiet, om, hvad det kræver, og hvordan det er at gå der,” mener hun.

klubben er for alleFra starten havde Stella tænkt klubben som et frirum for piger af anden etnisk oprindelse end dansk. Hun kendte mange af dem fra sin tid som pædagog i den nærliggende børnehave og vidste, at de manglede et sted at komme, når de blev 10-11 år.

– Men så dukkede der også et par danske piger op. Og så blev vi enige om, at vil vi integrationen, så skal der være plads til alle. Så nu er det blandet. Og det er nogle vidunderlige piger, fortalte Stella, der også af og til bliver ringet op af nogle af de piger, som er blevet for gamle til at komme i klubben.

– Det gør mig glad. Og det gør det også, når en af forældrene siger til mig, at Pigeklubben er det bedste, der er sket i Højvangen.

Stor glæde at modtage BoprisenAt pigeklubben har modtaget Boprisen, er for både pigerne og de frivillige en stor overraskelse og glæde.

– Jeg anede ikke, at vi var indstillet, så jeg blev fuld-stændig paf, da jeg fik at vide, at vi havde modtaget den, kommer det glædestrålende fra Stella Lambek.

Også pigerne var begejstrede og overvældede over prisen.

– Tænk, alt det vi nu kan, lød det flere gange, og så flød ideerne fra dem:

– Vi kunne tage i biografen alle sammen. Eller på restaurant? Måske i Djurs Sommerland eller Tivoli Frihe-den, der har vi aldrig været. Vi kunne også tage i svøm-mehallen. Eller på ferie, lyder det begejstret fra Ilwad på 13 år, Arisha på 10 og Marian og Lyliana på 12 år.

Page 14: Bodanmarknyt 106

14 BoDanmarknyt nr. 106

Det er en helt unik beliggenhed, der møder en, når man kommer til Dragør Andelsboligforening Engpar-ken. Kun Søndre Strandvej adskiller Engparkens 70 rækkehuse og 192 etageboliger fra engområdet og øresund kun et par hundrede meter væk. Alligevel har beboerne ikke mere end én kilometer til den gamle by, Dragørs centrum.

Beliggenheden indgår naturligt i de mål for forenin-gen, som bestyrelsen ønsker, at Engparken skal leve op til.

Vi vil være et godt sted at bo, tæt ved vandet og med en god trivsel og en god service til beboerne.

Et godt sted at boDe 70 rækkehuse tættest på øresund er de mest attraktive af foreningens boliger, som mange beboere søger over i. Bestyrelsen anslår, at omkring 30 % af beboerne i Engparken er børnefamilier, mens der blandt de øvrige beboere er en overvægt af ældre.

Beboerne gør kun i begrænset omfang brug af retten til individuelt at modernisere deres boliger, og bestyrelsen ser gerne, at Boligkontorets model, Din bolig – dit valg bliver taget i brug af beboerne, så længe huslejen ikke bliver for høj.

Egentlig har Dragør Andelsboligforening Engparken altid klaret paragrafferne selv og haft deres egen forretningsfører. Men et par hurtige skift på forret-ningsførerposten med en ny administration bragte lidt uro med sig, og Engparken søgte nye veje.

Bestyrelsens ønske er da også stabilitet omkring de medarbejdere, der sidder på nøgleposterne i admi-nistrationen af Engparken, og at foreningens eget kontor bemandes et par dage om ugen.

lige siden dag etEngparkens historie rækker mere end 60 år tilbage. Efter krigen var boligmanglen stor og i 1947 beslut-tede Sognerådet i Dragør at oprette boligforeningen. Sognerådet havde allerede da kig på grunden ned til engen og øresund, og i december 1951 kunne Poul Jensen som en af de første flytte ind i en helt ny lejlighed. Han har boet i bebyggelsen siden og er som mangeårig formand stadig aktiv i foreningen, der stadig er et attraktivt tilbud på lejeboligmarkedet. 300 står på ventelisten til foreningens 262 boliger.

Engparken bliver medlem af Boligkontoret Danmark fra 1. januar 2012, og det bliver Afdelingskontoret Holte, der overtager opgaven med at administrere boligerne.

Engparken i Dragør bliver nyt medlem i Boligkontoret Selvstændig boligforening med attraktivt beliggende boliger vælger Boligkontoret Danmark efter udbud af foreningens administration.

AF KOMMUNIKATIONSCHEF ANDERS JUEL HANSEN [email protected]

DRAgØR ANDElSBoligFoRENiNg ENgPARkEN

Boliger: 262, heraf 70 rækkehuseopført: 1951-1952

Huslejeeksempler84 m2 rækkehus, 4 rum, 2 etager plus kælder, 5.800 kr. + varme, i alt omkring 7.000 kr.65 m2 taglejlighed, 3 rum, 4.700 kr. + varme74 m2 etagebolig, 3 rum, 4.800 kr. + varme

Bestyrelsen i Engparken med den mangeårige formand, Poul Jensen i midten foran foreningens attraktive bebyggelse.

Page 15: Bodanmarknyt 106

BoDanmarknyt nr. 106 15

Fredag den 1. juli trådte en strategisk samarbejdsaf-tale mellem Boligkontoret Danmark og den køben-havnske boligforening 3B i kraft. Det skete efter, at bestyrelserne i de to organisationer sidst i juni må-ned godkendte aftalen.

Formålet er at skabe et administrativt bofælles-skab, men også et samarbejde, der er med til at optimere organisationernes service og øge konkur-renceevnen på lejeboligmarkedet.

En fælles indkøbsfunktion er allerede besluttet, og fra 1. august starter en indkøbskoordinator, der ved at indgå fælles indkøbsaftaler kan få gode tilbud fra leverandørerne. Besparelserne skal komme beboerne til gode.

Samarbejdsaftalen mellem Boligkontoret og 3B består af fire hovedpunkter.

Sparring mellem ledelserne og mellem medarbejderne i de to organisationerDer bliver en løbende sparring mellem direktionerne i de to organisationer, mens bestyrelsernes forret-ningsudvalg vil mødes jævnligt. Der planlægges et årligt temamøde, hvor bestyrelserne og de admini-strative ledere kan samles for at drøfte emner af fælles interesse.

Aftalen åbner også for, at Boligkontoret’s og 3B’s medarbejdere kan få mulighed for at sparre med hinanden om alt lige fra personale, jura, økonomi og byggeri til kommunikation, markedsføring og drifts- og udviklingsopgaver.

Fælles kontorbygning og fælles faciliteter skal skabe synergieffekterDe to organisationer skal bo under samme tag, men med egne etager/lokaler, mens man skal være fælles

om kantine, mødefaciliteter og lokale til servere (IT). Inden udgangen af oktober skal der efter planen

være truffet beslutning om, hvor man skal flytte sammen.

Ideen er ikke blot at dele faciliteter, men også at opnå synergieffekter. Derfor nedsættes en admini-strativ gruppe, der i et udredningsarbejde skal bely-se, hvordan det er muligt at opnå fordele ved at bo sammen. Gruppens arbejde skal være færdigt inden udgangen af 2011.

Ad hoc hjælp til løsning af særlige opgaverDe to organisationers medarbejdere – f.eks. i stabs-funktionerne, der på grund af den beskedne størrelse er relativt sårbare ved eksempelvis sygdom – skal kunne hente hjælp og udnytte hinandens kompeten-cer til løsning af særlige opgaver.

Fælles driftDer hvor organisationerne har boligafdelinger, som ligger tæt på hinanden, skal der arbejdes på at opnå fordele ved at samarbejde om driften. For Boligkonto-rets vedkommende sker det efter aftale med den pågældende boligorganisation, der bliver involveret.

39.000 boliger indgår i samarbejdetAftalen er gældende i tre år og evalueres hvert år på et møde mellem de administrative og politiske ledel-ser. Aftalen får ingen indflydelse på de samarbejdsaf-taler, som Boligkontoret Danmark har med andre boligorganisationer.

Boligforeningen 3B råder over knapt 13.000 boliger i hovedstadsområdet, mens Boligkontoret administre-rer 26.000 boliger i Danmark.

Læs mere om Boligforeningen 3B på www.3B.dk

Boligkontoret indgår samarbejdsaftale med 3B Boligkontoret Danmark og Boligforeningen 3B flytter i bofællesskab for opnå de fordele, et udvidet samarbejde giver.

AF KOMMUNIKATIONSCHEF ANDERS JUEL HANSEN, [email protected].

Boligkontoret har siden april været med til at støtte de hjemløses avis hus forbi. Avisen sælges af hjemløse ved supermarkeder og stationer og har et oplag på 50.- 60.000 eksemplarer om måneden og læses ifølge Gallup af knap 400.000. hus forbi koster 20 kr.

Page 16: Bodanmarknyt 106

Magasinpost UMM ID-nr. 42804

Al henvendelse til: Boligkontoret Danmark • [email protected] • Telefon 35 44 80 80

Medarbejdere

AllerødTine Wriedt er stoppet som sagsbehandler på afdelingskontoret.

holteNy forretningsfører i Holte Den 1. august 2011 tiltræder Per Lykke i en nyoprettet stilling som forret-ningsfører i Holte. Han får ansvaret for en del af boligorganisationerne tilknyttet afdelingskontoret. Per Lykke er uddannet revisor, men har igennem sin lange karriere bl.a. været administrationschef for Dansk

Håndbold Forbund, afdelingschef i et privat ejendomsforvaltningsselskab, og senest finans- og administrationschef i den danske del af en finsk industrikoncern.

Stoppet på afdelingskontoretBirthe Dahl Poulsen er stoppet som sagsbehandler på afdelingskontoret.

SAkSkøBingNy i FaxeTina lerche, 41 år, er startet som sagsbehandler på 30 timer på lokalkontoret i Faxe. Hun afløser Gitte Vagner, der er stoppet på kontoret.

viBorgNy projektleder i BygMartin Holst er startet som projektleder i Byg Vest. Martin er 39 år, og uddannet byg-ningskonstruktør og bor i Sønderjylland. Han skal primært varetage opgaver for med-lemmerne i det sydlige Jylland og på Fyn.

lundSgAdeProjektleder til ”Stop udsættelser”Den 15. august 2011 tiltræder Maria karolini som projektleder i Boligkontorets projekt til begrænsning af foged-udsættelser af beboere. Maria er uddannet socialrådgiver og har arbejdet som sådan i Rødovre Kommune. Senest har hun været projektleder for Mødrehjælpens projekt ”Råd til livet”, der er rettet mod sårbare og udsatte børne-familier med rod i økonomien.

Ny lønkonsulent i PersonaleDen 15. august starter Bibi lindschouw som lønkonsulent i Personale. Hun skal hjælpe med de ekstra administrationsop-gaver, der er kommet til afdelingen fra bl.a. eksterne samarbejdsparter og skal også varetage opgaver med personaleudvik-ling. Bibi er uddannet på kontor og har erfaring med bogholderi, administration, løn, regnskab, logistik og kundeservice.

Ny til pressearbejdeTobias Öhrman Wellendorf er startet som studentermedhjælp i kommunikationsafdelingen. Tobias er 28 år, journaliststuderende, og skal arbejde med pressemeddelelser om Boligkontoret og medlemmerne.

Stoppet i sekretariatetkarina Sabroe er stoppet i sekretariatet med udgangen af maj måned og afløses af sekretariatsmedarbejder Line Aagaard Nilausen.

Fortsat god sommer!