BLODOBLIGATIONER

Støtter dine pensionspengeafrikanske regimer?

Blodobligationer. Trods pensionsselskabernes løfter om høje etiske krav til deres investeringer

placeres danskeres opsparinger i en række korrupte lande i Afrika.

NY SERIE:BLODOBLIGATIONER

Berlingske undersøger i en ny serie danskernes lån til korrupte regimer i Afrika. Vi følger i pengenes spor fra de danske pensions-selskaber og almindelige opsparere til kvinderne i Congo, der er blevet ofre for overgreb fra landets regeringshær.

1 . S E K T I O N / 4 - 5 & M A G A S I N S Ø N D A G

Uden at vide det låner en stor andel af vi danskere vores pensionspenge ud til statskasserne i korrupte og udemokratiske lande i Afrika for at kunne leve godt i vores alderdom. I alt 19 ud af de 22 største danske pensionskasser opkøber statsob-ligationer i en række afrikanske lande, viser en undersøgelse lavet af Berlingske og det uafhængige researchcenter DanWatch.Pensionsbranchen mener ikke, det er op til pensionsselskaberne »at føre udenrigspolitik«. Udvik-lingsminister Christian Friis Bach (R) opfordrer virksomhederne til at revurdere deres investeringspolitik.

BERLINGSKEUNDERSØGERAf Eva Jung og Jette AagaardFoto: Mads Nissen

René Dif i sit rette element. Aqua-frontmanden nægter at se sig tilbage.

Sarah og en drøm af en konfi rmation

MAGASIN

Sæson for topløs køreglæde

BILEN

ORDRUPVEJ 64 CHARLOTTENLUND 39 63 50 51

Tænk nyt når du tænker

FRITIDSHUSKOMPAKT-60 I SLAGELSENØGLEFÆRDIGT KR. 665.000

KOM OG KIG!WWW.EBK.DK

Tlf.: 33 13 43 34

www.rejsecenternorge.dk

Verdens smukkeste sørejse

langs Norges kyster og fjorde

HURTIGRUTEN

Ring til Hurtigrute-specialisten og få en personlig vejledning

Bestil

sær-

katalog

* gælder kun afgangen 3. september 2012

SPAR op til

DKK

10.000*

v/2 pers.

B.DK6 SEKTIONER. KR. 30,00 . UGE 19 .SØNDAG 13. MAJ 2012 NR. 131 .

E U R O P E A N N E W S P A P E R O F T H E Y E A R

INVESTERINGER MED LUKKEDE ØJNE

HAN ER HVERKEN FOLKEK ÆR ELLER EN STEMMESLUGER . MEN ER HENRIK SASS LARSEN ALLIGEVEL EN FRELSER? . 14NÅR SARAH SK AL KONFIRMERES, SK AL DAGEN VÆRE ALT DET, HUN HAR DRØMT OM . HUN ER IKKE ALENE . 16

SÅDAN BLEV JEG MIG: VOK SET OP PÅ KLASSISK MUSIK , GAMLE DANSKE DYDER OG OPRØRSTRANG . 18

I Den Demokratiske Republik Congo bruger regeringshæren børn som soldater,

og landet er det farligste sted i verden at være kvinde. Alligevel investerer danske pensionsselskaber over en halv milliard

kroner i statsobligationer i Congo og andre afrikanske lande. Alt sammen for at

sikre, at vi kan få en god alderdom.

S Ø N D A G 1 3 . 0 5 . 2 0 1 2S ØS ØS ØØ N DNN DN D A GA GA GA GA GA G 1111 333333 0 50 5000 50 50 5 2222 0 10 110 10000 11 2222222

S E KT I O

N 2

MA

GA

SIN

REDAK

TØR:

SØRE

N DO

MIN

O /

REDA

KTIO

N: GR

ETHE

NIEL

SEN

/ RE

DAKT

ION:

PIL

ESTR

ÆD

E 34

. 114

7 KØ

BEN

HAV

N K

. TEL

EFO

N: 3

375

7575

. FA

X: 3

375

2020

. EM

AIL

: MAG

ASI

N@

BERL

ING

SKE.

DK

København/Kinshasa: Uden for hen-des lille stråhytte bager solen ned på beskidte småbørn med store maver. Indenfor er der ikke meget lys. Men det korte mørke ar på brystets bløde brune hud er tydeligt. Kvinden er ikke genert, når hun løfter det nøgne tunge bryst op af den mønstrede bomuldskjole. Hér stak soldaterne en kniv ind i hende. Ef-ter voldtægten. Hun havde tigget om at beholde sit liv. Og de havde været nå-dige. Men de efterlod mærkerne i hende for altid.

Hun bor i den Demokratiske Repu-blik Congo (DR Congo), der omtales som det farligste sted i verden at være kvinde.

Voldtægter bruges som et våben i borgerkrigen i den østlige del af landet, et land på størrelse med Vesteuropa. Overgrebene begås af såvel nationale og udenlandske militser fra nabolandene Rwanda og Uganda som af præsident

Joseph Kabilas regeringshær, Forces Ar-mées de la Republique Democratique du Congo (FARDC).

Samtidig viser landet sig at være in-teressant at investere i for fire private danske pensionsselskaber. ISP, Pen Sam, Industriens Pension og AP Pension har aktuelt investeringer i landets statsob-ligationer for 10,6 millioner kroner. Det er værdipapirer af høj risiko, men også med mulighed for høj gevinst. Værdi-papirerne er reelt et lån, der ydes til den stat, der udbyder lånet, og de er ikke øre-mærkede til specifikke formål. Pensi-onskasserne skyder altså penge direkte i præsident Joseph Kabilas statskasse.

Det er ikke kun DR Congos statsbud-get, som får penge fra danske pensions-opsparere. Danske pensionskasser in-vesterer samlet mere end 600 millioner kroner i afrikanske regimer syd for Saha-ra. Landene er Angola, Republikken Con-go, Nigeria, Gabon, Uganda, Senegal og Elfenbenskysten. Alle er de kendt for at ligge i bunden på lister over demokrati og menneskelig udvikling, mens de ligesom DR Congo er topscorere, når det kommer til udbredelsen af korruption.

Pensionsselskaberne betegner dem derimod som »emerging markets« – altså lande i hastig vækst set fra en inve-steringsvinkel. Og 19 ud af 22 af landets største pensionskasser – det svarer til 3,6 millioner pensionsopsparinger – køber statsobligationer i landene. Det viser

en undersøgelse, som Berlingske og det uafhængige researchcenter DanWatch har foretaget.

I EN FORSTAD TIL ODENSE flagrer Dannebrogsvimplen fra flagstangen i midten af haven, hvor græsset er grønt og nyslået. Selv om overgrebene i DR Congo virker, som om de sker i en anden verden, så er den 59-årige ingeniør Erik Birk Madsen uden at vide det blevet for-bundet med dem. Hans pensionskasse, ISP, har investeret fem millioner kroner i statsobligationer fra netop DR Congo. Dele af Erik Birk Madsens pensionsop-sparing er investeret i Kabilas statskasse for at sikre et højere afkast til hans alder-dom den dag, han går på pension.

Indenfor ved køkkenbordet sidder han i en nystrøget blå skjorte og bladrer i sine pensionspapirer. Her står, at pen-sionskassen »tilstræber en høj moral og social forståelse både i forretningssam-menhænge og over for medlemmerne«. For Erik Birk Madsen er etik ikke bare tom snak. Han vælger bevidst fairtrade-kaffe, og når han i supermarkedet kan vælge mellem danske og spanske æbler, køber han de danske. Her føler Erik Birk Madsen sig mere sikker på overenskom-ster, arbejdsvilkår, og at sikkerheden bag produktionen er i orden, og det vil han gerne støtte . Han havde da også en klar forventning om, at pensionsselskabet ville leve op til dets fine ord om moral.

Lånet til d

H Obligationer udstedt af en stat som kon-trakt på et lån, som oftest skal finansiere et underskud på statsfinanserne.

Statsobligationer

H Afkastet består af de løbende renteud-betalinger samt eventuelt kursgevinst eller kurstab.

H Løbetiden på lånet kan være fra et til 30 år, og renten kan enten være fast eller variabel.

H Statsobligationer kan ikke indfries før tid, da de typisk er såkaldt stående lån. De kan dog sælges videre, hvis andre investorer efterspørger obligationer fra det pågældende land.

Af Jette Aagaard// [email protected]

og Eva Jung// [email protected]

Foto: Mads Nissen// [email protected]

BLODOBLIGATIONER

Berlingske undersøger danskernes lån til korrupte regimer i Afrika.

02 . MAGASIN . BERLINGSKE . SEKTION 2 . SØNDAG 13. MAJ 2012

Ø

diktatoren

Systematisk voldtægt af kvinder og brug af børnesoldater er hverdag i verdens mindst

udviklede stat, DR Congo. Mange overgreb begås af nationalhæren. Alligevel låner

danske pensionskasser penge til landet ved opkøb af statsobligationer. Mere end 3,6

millioner opsparinger yngler i nogle af verdens mest korrupte regimer i Afrika.

»Vi skal forsøge at behandle hinan-den ordentligt her i verden. De steder, hvor statsmagten ikke behandler sin befolkning ordentligt, skal vi ikke in-vestere. For mit vedkommende skal ISP ikke maksimere afkastet for enhver pris. Det er uacceptabelt. Personligt ser jeg hellere, at vi er ude af de lande, og pensionen så bliver lidt mindre,« siger han.

For Erik Birk Madsen er de systema-tiske overgreb på civilbefolkningen det, som gør investeringerne umulige at ac-ceptere. Og i DR Congo er der talrige do-kumenterede eksempler på overgreb, som rammer hele familier. Overgreb, som enten direkte eller indirekte bliver begået af den stat, som pensionskasser-ne låner penge til.

KVINDEN MED ARRET på brystet er mor og bedstemor. Hun har to døtre tilbage. De er henholdsvis 17 og 15 år. Mens pigernes hår er knyttet i tætte sorte kornakser hen over hovedbun-den, syner små totter af krøllet gråt hår under moderens tørklæde. Når de tre står ved siden af hinanden, ser de ud som den samme kvinde på forskellige alderstrin. Så meget ligner de hinanden. Deres ansigter er runde og brede på samme måde. Øjnene er mørkebrune og trætte, som har de opgivet at blive ved med at kigge ud på verden.

De tre flygtede sammen fra lands-

byen i 2008, da den bevæbnede poli-tiske milits, Congrès National Pour la Defense du Peuple (CNDP), gik til an-greb, fortæller hun. Store dele af denne gruppe er siden blevet indlemmet i DR Congos nationalhær, FARDC, i et forsøg på at skabe stabilitet i det krigshærgede land. Efter at familien kom til lejren, er begge teenagepiger blevet mødre for første gang. Spædbørnene, som nu hæn-ger på deres arme, er begge under ét år, og de er begge, siger familien, undfanget efter voldtægter. De fortæller, at en af de anonyme fædre havde den officielle re-geringshær FARDCs uniform på, da han gjorde den nu 17-årige mor gravid.

De NGOer, der hjælper med at drive lejren, registrerer de forbrydelser, der får befolkningen til at søge dertil, og de nikker genkendende til kvindens for-tælling. Derudover har Berlingske ikke mulighed for at undersøge detaljerne. Kvindens historie er imidlertid langt-fra enestående. Soldaterne gider ikke engang gøre sig besværet at tage uni-formen af, før de angriber kvinderne, fortæller en FN-ansat i byen. »For de skammer sig ikke, og de frygter ikke for repressalier,« som hun fortæller ano-nymt.

Den lille familie er en del af landets grusomme statistik. De bor i en FN-lejr for internt fordrevne nogle timer fra Goma i det østlige Congo. Ifølge de seneste tal fra FNs flygtningeorganisa-

tion UNHCR er der 1,7 millioner internt fordrevne i landet. UNHCR sørger for 72.000 pladser i lejre som denne. Lejre, som for mange ender med at blive mere eller mindre permanente hjem, efter-som befolkningen ikke kan vende hjem.

DR CONGO har altid været et land, der kan skabe uhyggelige billeder på net-hinden. Forfatteren Joseph Conrad gjorde allerede i 1902 landet interna-tionalt kendt med den britiske klassi-ker »Heart of Darkness« om belgiernes brutale forvaltning af deres mangeårige afrikanske koloni. Hvis de lokale ikke skaffede elfenben eller gummi nok til at sende ned ad Congofloden og videre til Europa, fik de hugget hånden af eller blev skudt med det samme. Siden selv-stændigheden i 1960 er landet blevet styret af en række diktatorer, og staten lød i over et kvart århundrede navnet »Zaire« under den enevældige diktator Mobuto Sésé Seko.

Provinserne Nord Kivu og Syd Kivu i DR Congo er frodige med store grønne bløde bjerge. Alt er grønt. Her er mas-ser af sol, og regnen falder ofte. Flere vulkanudbrud har gjort jorden mere frugtbar . Selv et lille barn ville kunne få afgrøder til at vokse her uden den store indlæring. Det gør det overraskende at møde den akut underernærede del af befolkningen på det svensk støttede Panzi Hospital uden for Bukavu. Doktor

Sylvain Matabano viser rundt i en lille hospitalsstue, hvor omkring 30 børn fra spædbarnsalderen og op til fem år er under behandling. Der er stille på stuen. De små børn hverken skriger el-ler græder. Mange registrerer ikke vores tilstedeværelse, men kigger bare apatisk ud i luften. Flere af børnenes fødder og hænder er hævet af vand, ødemer, og doktor Sylvain viser, hvordan et finger-tryk ned i huden bliver der, selv et godt stykke tid efter, han har fjernet hånden. Han undersøger en lille pige, som kun har hud tilbage på hendes ben og arme. Det får hendes fødder og hænder til at se unaturligt store ud. Hendes hår har skif-tet farve fra sort til rødligt på grund af vitaminmangel, og hendes hud er lysere end resten af familiens. Fra det indsunk-ne ansigt kigger et sæt brune øjne bange ud på hospitalsstuen. Hendes læber si-trer, men hun siger ikke et ord. Hun er over tre år gammel, og hun vejer bare ni et halvt kilo gram.

Nede under den frodige landbrugs-jord findes landets ufatteligt enorme rigdom. På mindre end en halv time kan man stå med hånden fuld af små sten, der ser ud som kandiseret sukker. Det er intet problem at finde frem til store mængder af uslebne diamanter i for eksempel hovedstaden, Kinshasa. De handlende bærer dem i lommen i en simpel holder lavet af et stykke fol-det, hvidt A4-papir, og de viser dem

Lise Høyrup er 58 år og uddannet bådehistoriker og pædagog. Hun har sinpensionsopsparing i Pensam.

Erik Birk Madsen er 59 år og uddannetingeniør. Han har sin pensionsopsparing i ISP.

SEKTION 2 . SØNDAG 13. MAJ 2012 . MAGASIN . BERLINGSKE . 03

Hærens systematiske brug af voldtægter er med til at gøre DR Congo til verdens farligste sted at være kvinde. Det ved denne kvinde alt om. Kvinden er anonym på grund af risikoen for gengældelsesangreb.


Ø


Øgerne frem. Men helst bag et træ eller en bil. Man siger, at DR Congo rum-mer samtlige mineraler i det periodi-ske system. Her findes nogle af verdens største forekomster af blandt andet diamanter, guld, kobber og coltan, som er nødvendigt for at producere blandt andet iPhones. Det er sin sag at vurdere mineralernes samlede værdi, og forsla-gene varierer. Men en vurdering, der ofte nævnes blandt congolesiske forret-ningsmænd og en række internationale medier, er et beløb, der svarer til den samlede BNP for hele Europa og USA. Mineralerne er en af årsagerne til den fortsatte konflikt i det østlige DR Congo.

ETISKE INVESTERINGER er et emne, som i løbet af de seneste ti år er kravlet helt frem i investorernes bevidsthed. Det er moderne at være socialt ansvarlig og pinligt at blive taget i ikke at være det. Pensionsselskaberne har generelt sat nye standarder for selvjustits, og i 2011 havde 99 procent af selskaberne ifølge Forsikring & Pension offentliggjort ret-ningslinjer på området. I 2008 var det kun hvert tredje pensionsselskab, der var så langt fremme. Og det er ikke kun i Danmark, det er blevet vigtigt at op-træde som ansvarlig investor. Mere end

1.000 internationale selskaber har skre-vet under på FNs principper for etiske investeringer, som kaldes UNPRI, lige-som 8.700 selskaber – heraf 242 danske – søger etisk assistance hos FNs Global Compact, som er ti universelle princip-per omhandlende menneskerettighe-der, arbejdstagerrettigheder, miljø og antikorruption.

Den nuværende præsident, Joseph Kabila, er søn af den tidligere likvide-rede præsident Laurent-Désiré Kabila. I 2006 vandt han det første såkaldt de-mokratiske præsidentvalg i Congo. Og i november i år gentog han den bedrift. Valgets resultat blev imidlertid mødt med højlydte protester fra oppositions-politikere i hele landet samt skarp kritik fra både EUs valgobservatører og det uafhængige amerikanske demokrati-institut Carter Center. Blandt andet be-mærkede EU, at omkring 1,6 millioner stemmer til præsidentvalget slet ikke var blevet talt. Andre igen fortalte om »stuffing«, hvor stemmebokse var fyldt allerede før valgdagen. Civiles demon-strationer blev standset, oppositions-politikere blev tortureret eller endda dræbt ifølge FN. I januar blandede den ellers neutrale katolske kirke, landets største kirke, sig utraditionelt i debatten

og gik i demonstration gennem hoved-staden, Kinshasa for at protestere mod den måde, hvorpå valget var foregået.

Den frie presse er stort set ikke-ek-sisterende i DR Congo, og det siger lidt om myndighedernes syn på den inter-nationale presse, at pressetilladelser i visse tilfælde gives af samme personer, som har ansvar for anti-spionage. Den åbne politiske debat forsøges i det hele taget standset på alle tænkelige måder. For eksempel havde Berlingske en af-tale med oppositionslederen Etienne Tshisekedi, der har ledt partiet Union pour la Democratie et la Progres Social igennem 30 år, i hans hus i Kinshasa. Men med jævne mellemrum forhindrer politiet ham i at forlade sit hus. Derfor mødte Berlingske i stedet partiets num-mer to, generalsekretær Jaquemain Shabani, som for nylig mærkede rege-ringens midler på sin krop. Da han den syvende februar landede i Kinshasas internationale lufthavn, N’djili, efter et besøg i Europa, blev han arresteret af sikkerhedstjenesten Agence Nationale de Renseignements. Han fortæller, at han gennem en hel nat blev slået med stave på hele kroppen. Ude af stand til at orientere sig på grund af bind for øjnene måtte han træffe valget, om han ville

Forsidebilledet: En tidl. børnesoldat fortæller, hvorfor han har været en del af konflikten i det østlige DR Congo: »Jeg var nødt til at bevæbne mig for at hævne drabet på min familie.« Han så flere familiemedlemmer blive brændt levende, da en væbnet gruppe satte ild til hytterne i hans landsby.

Øverst t.v.: Med sine næsten 5.000 km er Congofloden blandt verdens både længste og dybeste. Floden har fået mytisk karakter, efter at den britiske forfatter udgav den i dag litterære klassiker »Heart of Darkness.«

Øverst t.h.: Diamanter fra konflikt-området i det østlige Congo sælges illegalt på gaden i hovedstaden, Kinshasa.

Nederst t.v.: Datteren til kvindenpå side fire-fem. Hun er blevetvoldtaget af regeringshæren FARDC. Spæd barnet på hendes arm erkonsekvensen.

Nederst t.h.: Denne dreng er netopankommet til et Røde Kors-støttet hjem i byen Bukavu. Drengendrømmer om at blive genforenet med sin far, der er vendt hjem til Rwanda.

Stort billede t.h.: En politibetjentholder vagt over uafhængigheds-pladsen i byen Bukavu i det østlige DR Congo. Politiet er dybt korrupte.Statuen forestiller den tidligere dikta-tor, Laurent Kabila.


Ø

beskytte sit underliv eller sit ansigt mod slagene. Senere holdt de hans ansigt un-der vand i flere minutter ad gangen, til han næsten besvimede, og da de slap ham fri, nægtede de at udlevere den ba-gage med private ejendele, computer og dokumenter, som han havde haft med på rejsen. FN-ansatte i landet bekræfter denne episode.

I dag har Jaquemain Shabani svært ved at holde øjenkontakten lang tid ad gangen, og hans stemme er hæs. Flere, der kender ham, siger, han ikke er den samme mand som før den februarnat. Da han hører om de danske investerin-ger i DR Congos statsobligationer, hæver han stemmen.

»I har hørt om blodguld og blod-diamanter. Det vi taler om her er blod-obligationer. Med jeres obligationer i DR Congo tillader I regimet at fortsætte voldtægter af kvinder i dette land. Tænk over det,« siger han.

TÆNKER OVER DET , gør Lise Høyrup i datterens lejlighed på det indre Nørre-bro i København. Hun bladrer igennem en bunke billeder af børnesoldater i DR Congo, som Berlingske har fotografe-ret. Hun ryster på hovedet. Lise Høyrup er 58 år og er både uddannet historiker

og pædagog. Som ansat i en børnehave lægger hun hver måned en del af sin løn i pensionskassen PenSam, som hun netop har fundet ud af, investerer for 1,6 millioner kroner i congolesiske statsob-ligationer.

»Den politik, PenSam står for i Dan-mark, er at børn skal have det bedst muligt. I Danmark. I den privillegerede del af verden. Men åbenbart ikke i Den Tredje Verden. Det er meget mærkeligt. De må kunne gøre det bedre,« siger Lise Høyrup, der i øjeblikket undersøger, hvad hun kan gøre for at melde sig ud af PenSam eller få dem til at ændre deres investeringsstrategi.

Billedet, som Lise Høyrup blev sær-ligt ramt af, er af en dreng i begyndelsen af teenageårene. Han ser yngre ud, så-dan som det ofte er tilfældet med børn, som ikke får mad nok. Hovedet er lidt for stort i forhold til resten af kroppen. Han er benet. Spinkel. Den udvaskede herreskjortes ellers korte ærmer hæn-ger helt nede ved albuerne. Da Berling-ske møder den tidligere børnesoldat i DR Congo, er hans stemme endnu lys og frisk. Men hans ord lyder som en vok-sens.

»Jeg var nødt til at bevæbne mig for at hævne drabet på min familie,« siger

han om de otte voksne og fem børn, som ifølge ham blev brændt levende, da en væbnet gruppe satte ild til hytterne i hans landsby. Hans øjne er udtryksløse og viser intet om tankerne derinde bag-ved.

»Jeg vil ikke tilbage,« siger han og fortæller, at han hellere vil være lærer i fremtiden.

I dag er han en af 85 drenge, der bor på et Røde Kors-støttet hjem i byen Bukavu i det østlige DR Congo. De er alle blevet reddet fra et liv som børnesoldat eller børneslave som eksempelvis por-tør eller kok for de militante grupper. Der huserer ifølge Røde Kors over tyve militante grupper i denne del af landet i øjeblikket, og mange af dem tvinger el-ler rekrutterer børn til konflikten. Med jævne mellemrum får centeret også besøg af børn, som er blevet tvunget i kamp af præsident Kabilas nationale hær, FARDC. Drengene sover i lange rækker af køjesenge i mørke barakker, der lugter af de gamle, hullede skum-gummimadrasser. Eller de sidder i fæl-lesrummets nøgne, rungende lokale og kigger på musikvideoer af congolesiske musikere med dyre ure og biler. I det lil-le fjernsyn går sangeren dybt ned i knæ og bevæger hofterne rundt i cirklende

seksuelle bevægelser. En enkelt dreng prøver at efterligne musikerne. Flere griner ad ham. Det er en god dag. Andre dage kan der opstå voldsomme konflik-ter ud af det blå, når en af drengene uden varsel eksploderer og begynder at slå på alle omkring sig. Personalet fortæl-ler også, at nogle drenge ofte vågner fra mareridt, hvor der er blod og døde fami-liemedlemmer overalt.

DE STORE DANSKE pensionsselskaber gør meget ud af at understrege, at deres investeringer lever op til en etisk profil. På deres hjemmesider offentliggør de tydeligt, hvis de har blacklistet virksom-heder, der producerer klyngevåben, og flere pensionskasser har for eksempel droppet investeringer i det burmesiske selskab Myanmar Oil og i virksomhe-den Africa Israel Investments, der står bag byggeri af bosættelser på den be-satte Vestbred.

Disse etiske regelsæt gælder bare ikke for investeringer i statsobligatio-ner. Her er der et stort sort hul, og det erkender pensionsselskaberne blankt. Men samtidig er undskyldningen klar. En af de hyppigste er, at udelukkelse af obligationer fra specifikke lande vil være at deltage i udenrigspolitik, og det


Øer ikke pensionskassernes opgave at blande sig i det. Investorerne opfatter det sådan, at de kan investere frit i lan-det, så længe der ikke findes internatio-nale restriktioner som f.eks. en FN-em-bargo mod det.

»De etiske diskussioner fylder me-get mere hos pensionsselskaberne i dag end tidligere, og holdningen om, at man har mulighed for at påvirke virk-somhederne gennem ejerskab, er vun-det stærkt frem. Men når det kommer til statsobligationer, må den politiske påvirkningsvej være den mest effek-tive,« siger Peter Damgaard Jensen, der er formand for brancheorganisationen Forsikring & Pension og adm. direktør i PKA.

Den forklaring er det dog langt fra alle, der køber. Selv om investeringer i statsgæld fra disse afrikanske lande er et relativt nyt fænomen, så er det pen-sionsselskaberne, der skal tage stilling. Det handler ikke om udenrigspolitik, men om moral, understreger Forbru-gerrådet. Også i den finansielle verden lyder der kritiske røster mod pensions-selskabernes forklaringer. En af dem kommer fra Jesper Berg, der er under-direktør i Nykredit til daglig. Som øko-nom har han talrige missioner for Den Internationale Valutafond i netop afri-

kanske lande på CVet. Han mener ikke, at pensionsselskaberne skal vente på aktioner fra den politiske verden.

»Når verdenssamfundet ikke en-gang kan finde ud af at intervenere over for Assad i Syrien, så er det naivt at tro, at man kan få dem til at intervenere over for noget, der ligger længere nede på skalaen. Der ligger en masse sik-kerhedspolitik i det, og det vil være en politisk umulighed at blive enige om, hvilke lande man må investere i. Det må og skal være op til pensionskasserne at træffe beslutningen om, hvad de vil gå med til,« siger han.

Pensionsselskabernes formål er at maksimere pensionsopsparernes af-kast, så der er mest muligt at leve af, når otiummet skal nydes. Derfor spreder de risici ud på både aktieinvesteringer, virksomhedsobligationer og køber skov eller ejendomme for at sikre, at en pludselig nedtur ikke vil ødelægge pensionsalderen for deres kunder. Det er også derfor, det er blevet interessant at se mod Afrika for at få pengene til at yngle. Det går lettere i udviklingslande-ne end i de udviklede økonomier, hvor finanskrisen har fået renten på statsob-ligationerne til at dykke til et historisk lavt niveau.

En ugandisk statsobligation, hvor

investoren først får pengene igen i 2014, bliver udbudt med en rente på 10,25 procent. Men denne såkaldt nominelle rente er kun en del af den gevinst, som investoren får. Obligationens kursæn-dringer har nemlig også indflydelse på den samlede gevinst, og lige nu er den effektive rente på den pågældende ugandiske statsobligation hele 13,5 pro-cent. Til sammenligning bliver en dansk statsobligation, der skal indfries i 2014, udbudt med en rente på to procent.

Men med den høje rente følger også en stor risiko, understreger Michael Bergman, der er lektor i økonomi ved Københavns Universitet.

»Når investorerne ikke er helt over-beviste om, at landet kan tilbagebetale sine lån, så stiger renten kraftigt som kompensation for den ekstra risiko, som långiverne tager. Det er tilfældet i disse afrikanske lande. Derfor er det en fejl kun at se på renten. Man må også vurdere risikoen seriøst, for den er me-get høj,« siger han.

Michael Bergman køber ikke argu-mentet om, at det er nødvendigt for pensionsselskaberne at have disse ak-tiver, hvis de skal sprede deres investe-ringer bedst muligt og dermed sikre det bedste afkast.

»Der er intet empirisk bevis på, at

’

Det må og skal være op tilpensions-kasserne at træffe beslutnin-gen om, hvad de vil gå med til.JESPER BERG

Underdirektør i Nykredit med erfaringer framissioner i Afrika for Den Internationale Valutafond

En gruppe unge hygger sig lørdag aften på en udendørs bar i hovedstaden, Kinshasa. Flere af dem går på universitetet og fortæller, at de har forældre, der arbejder i Europa og sender penge hjem til dem. Hvert tiende minut går strømmen og dermed også musikken, hvilket afføder lyder højlydte klageråb.


Ø

det er bedst at sprede investeringerne maksimalt ud og købe aktiviteter i alle verdens lande. Tværtimod kan et min-dre antal aktiver være sikrere. Man må spørge selskaberne, hvorfor de investe-rer dér. For ud over risikoen er der også klare etiske dilemmaer knyttet til det,« understreger han.

De fleste pensionsselskaber erken-der åbent, at det er den gode forretning, der lokker dem til at købe statsobligati-oner, selv om de kan se de moralske pro-blemstillinger i at investere i de pågæl-dende afrikanske lande. Og selv om de fleste pensionsselskaber holder fast i, at investeringerne ikke er hemmelige, så kendte hverken Lise Høyrup eller Erik Birk Madsen til deres pensionskassers investeringer i DR Congo, før Berlingske gjorde dem bekendt med det.

For de danske pensionskasser skilter ikke med deres investeringer i afrikan-ske statsobligationer. I nogle tilfælde er oplysningerne offentligt tilgængelige på lister over pensionsselskabernes be-holdninger. Men det er kun for dem, der kan navigere rundt i hjemmesidernes yderste krinkelkroge og forstå det nær-mest kodeagtige sprog.

Formand for Forsikring & Pension Peter Damgaard Jensen opfordrer til åbenhed blandt pensionsselskaberne.

»Det er vigtigt, at vi oplyser vores ret-ningslinjer for investeringer, og hvis vo-res kunder anser disse investeringer for kontroversielle, så må vi forklare dem, hvorfor vi gør, som vi gør, eller disku-tere, om vi skal ændre på vores adfærd,« siger han.

TILBAGE I DEN CONGOLESISKE lejr for internt fordrevne har kvinden med arret på brystet en hytte på størrelse med to dobbeltsenge. Den er bygget af tynde grene, og en stor hvid presenning beskytter mod de spontane voldsom-me regnskyl om eftermiddagen. Her har hun boet i flere år. Det er herinde i tusmørket ved siden af det lille ildsted, at hun over nogle dage fortæller sin hi-storie. Med en næsten hviskende stem-me fortæller hun historien om flugten fra landsbyen.

Fortællingen er så grusom, at det er næsten umuligt at lade ordene trænge ind. Hun og hendes to døtre er ikke kun hver især blevet voldtaget. Familien var oprindeligt større. En af hendes andre døtre er død, efter at CNDP-militsen stak et skydevåben op i hendes under-liv og efterfølgende brugte macheten til at skære hende i stykker. Moderens mindste barn, et spædbarn, fik hugget arme og ben af, og moderen blev bedt

om at drikke blodet. Hendes mand blev forsøgt rekrutteret til militsen. Da han nægtede, halshuggede de ham for øjenene af hende. Detaljerne er mange, men det giver ikke mening at nævne flere.

Når kvinden med arrene har for-talt sin historie færdig, åbner de ellers tomme øjne sig. Og inde bag mærkerne på kroppen dukker arrene på sjælen op. Hendes svage stemme bliver klar og ty-delig, da hun knuger sine hænder sam-men og siger:

»Fortæl verden, hvad der sker her.«Berlingske har valgt ikke at bringe

navne på nogle af de personer, som har været udsat for overgreb, da der er risiko for gengældelsesangreb i visse områder. B

Næste side:Tjek dit pensionsselskab

Hvad siger de danskepensionsselskaber?

På et Røde Kors-støttet hjem i byen Bukavu i det østlige DR Congo bor 85 drenge. Alle er de blevet reddet fra et liv som børnesoldat eller børneslave som eksempelvis portør eller kok i de militante grupper og regeringshæren FARDC.

H Berlingske har gennemført en under søgelse af investeringer i afrikanske stats obligationer i de 22 største pensions selskaber. Selska-berne er udvalgt ud fraFinanstilsynets senest tilgængeligeopgørelse.

H Størstedelen af pensionskasser-ne har opgivet investeringsbelø-bene eller deres procentvise andel i navngivne investerings porteføljer til Berlingske i løbet af marts 2012. Enkelte pensionskasser er først vendt tilbage i april 2012. Så vidt de har været tilgængelige, er alle op-lysninger blevet dobbelttjekket via offentliggjorte beholdningslister.

H Inspirationen til undersøgel-sen kom fra det uafhængige researchcenter DanWatch. De undersøgte ved årsskiftet de ti største danske pensionskassers investeringer i afrikanske stats-obligationer og henvendte sig til Berlingske med disse tal. Disse tal er blevet dobbelttjekket siden af både DanWatch og Berlingske.

H Berlingske har desuden modta-get støtte fra Danidas Oplysnings-legat til rejsen til DR Congo. Danida har betalt to flybilletter til Kinshasa for en fotograf og en journalist samt i alt 5.000 kroner i udgifter til lokal transport.

fakta H

Sådan gjorde vi


KILDE: FN'S HUMAN DEVELOPMENT INDEX 2011.

Indekset er en rangordning af i alt 187 lande i forhold til de tre grundlæggende aspekter inden for menneskelig udvikling; forventet levetid, uddannelsesniveau og BNP per indbygger, omregnet i købekraft.

H Udviklingsniveau:

KILDE: TRANSPARENCY INTERNATIONAL - CORRUPTION PERCEPTIONS INDEX 2011.

Landene vurderes dels med en værdi fra et til ti, hvor ti er et samfund helt uden korruption, og dels rangordnes alle lande på en liste over i alt 183 lande, hvor det højest placerede er det mest korrupte samfund i verden. Som eksempel vurderes Danmark til værdien 9,4 og ligger i bund som nummer to af de 183 lande.

H Opfattet korruption/placering:

Et frit land karakteriseres af bl.a. åben politisk konkurrence, et klima med respekt for borgerret-tigheder og uafhængige medier. I et delvist frit land er der kun begrænset respekt for politiske rettigheder og borgerrettigheder, og landet er ofte præget af korruption, svagt juridisk system, etniske eller religiøse stridigheder og et politisk landskab, hvor et enkelt parti dominerer. Et ikke-frit land karakteriseres ved fraværet af basale politiske rettigheder og ved, at basale borgerrettigheder i systematisk og i vid udstrækning bliver nægtet befolkningen.

H Demokratistatus:

KILDE: FREEDOM HOUSE. FREEDOM IN THE WORLD 2012.

ANGOLAH Udviklingsniveau:187 148 1

H Opfattet korruption:1 2,0 10

H Korruptionsplacering:183 168 1

H Demokratistatus: Ikke frit

REPUBLIKKEN CONGOH Udviklingsniveau:187 1

H Opfattet korruption:1 102,2

H Korruptionsplacering:183 1154


137

DR CONGOH Udviklingsniveau:

187 1




ELFENBENSKYSTENH Udviklingsniveau:187170




INVESTERINGER I AFRIKANSKE STATSOBLIGATIONER I ALT: 604,43 MIO. KR.

DANICA PENSION: 4,33

PFA PENSION: 49,0

NORDEA LIV & PENSION: 19,0

INDUSTRIENS PENSION: 43,98

PENSAM: 96,7

LÆRERNES PENSION: 21,0

AP PENSION: 3,43SEB PENSION: 4,66

SKANDIA: 0,05

TOPDANMARK: 0,54JØP: 1,48

PBU: 57,58FINANSSEKTORENS PENSIONSKASSE: 16,98

UNIPENSION: 188,03

PKA: 22,77

ISP: 52,0

LÆGERNES PENSIONSKASSE: 5,5DIP: 9,0

BANKPENSION: 8,4

KILDER: PENSIONSSELSKABERNES HJEMMESIDER ELLER REGNSKABER / BERLINGSKE OG DANWATCH

Note: Oplysningerne er indsamlet fra pensionsselskaber i marts 2012. Informationer fra Finanssektorens Pensionskasse er dog først indsamlet 30. april. Såvidt oplysningerne har været offentligt tilgængelige, er de dobbelttjekket. Tallene er rundet af til nærmeste decimal.

SEB PENSION

Investeringer i alt: 4,66 mio kr.

Antal kunder: 300.000

2,60 mio. kr.

1,70 mio. kr.

0,36 mio. kr.

Senegal:

Nigeria:

Elfenbenskysten:

Investeringer fordelt på:

INDUSTRIENS PENSION



34,11 mio. kr.

6,03 mio. kr.

3,84 mio. kr.

Elfenbenskysten:

Senegal:

DR Congo:


Berlingske har ikke kun interviewet brancheorganisationen Forsikring og Pensions formand, Peter Damgaard Jensen, om, hvorfor pensionselskaberne investerer i afrikanske statsobligationer. Læs svaret fra samtlige 19 pensions-selskaber på b.dk/blod



JØP

1,35 mio. kr.

0,13 mio. kr.

Gabon:

Senegal:




PKA

14,30 mio. kr.

8,47 mio. kr.

Uganda:

Nigeria:


LÆRERNES PENSION



19,00 mio. kr.

2,00 mio. kr.

Elfenbenskysten:

Gabon:


DANICA PENSION



3,93 mio. kr.

0,40 mio. kr.

Elfenbenskysten:

Senegal:


TJEK DIT PENSIONSSELSKABDer er stor sandsynlighed for, at du gennem din pensionsopsparing har penge investeret i afrikanske stats-obligationer, viser Berlingske og det uafhængige researchcenter DanWatchs undersøgelse.

På dette opslag kan du se, om dit pensionsselskab er ét af dem. Dernæst kan du se, i hvilke lande og hvor mange millioner kroner det drejer sig om. Nederst ses de pågældende afrikanske landes niveau indenfor menneskelig udvikling, korruption og demokrati.


INFOGRAFIK / MARIE LINDINFOGRAFIK /K MARIE LIND

ANGOLA

GABON

NIGERIA

DR CONGO

REPUBLIKKEN CONGO

UGANDA

ELFENBENS-KYSTEN

SENEGAL

NIGERIAH Udviklingsniveau:187 156 1



H Demokratistatus: Delvis frit

SENEGALH Udviklingsniveau:187 155 1




H UGANDAH Udviklingsniveau:187 161 1




GABONH Udviklingsniveau:187 106




Vi har også undersøgt, men ikke fundet, at nedenstående pensions-selskaber har købt statsobligationer i Afrika:

H ALM. BRAND PENSION

H SAMPENSION

H PENSIONDANMARK



UNIPENSION

77,58 mio. kr.

70,19 mio. kr.

30,80 mio. kr.

9,46 mio. kr.

Elfenbenskysten:

Gabon:

Senegal:

Nigeria:


TOPDANMARK


Antal kunder: 92

0,17 mio. kr.

0,10 mio. kr.

0,10 mio. kr.

0,09 mio. kr.

0,08 mio. kr.

Senegal:

Republikken Congo:

Elfenbenskysten:

Angola:

Nigeria:


SKANDIA



0,05 mio. kr.Elfenbenskysten:




BANKPENSION

5,21 mio. kr.

1,93 mio. kr.

0,73 mio. kr.

0,53 mio. kr.

Republikken Congo:

Nigeria:

Senegal:

Gabon:


PENSAM



62,80 mio. kr.

9,60 mio. kr.

9,00 mio. kr.

7,50 mio. kr.

6,20 mio. kr.

1,60 mio. kr.

Gabon:

Nigeria:

Senegal:

Uganda:

Angola:

DR Congo:




ISP

12,00 mio. kr.

12,00 mio. kr.

11,00 mio. kr.

7,00 mio. kr.

5,00 mio. kr.

5,00 mio. kr.

Uganda:

Republikken Congo:

Nigeria:

Angola:

DR Congo:

Elfenbenskysten:


PFA PENSION



49,0 mio. kr.Elfenbenskysten:




LÆGERNES PENSIONSKASSE

5,00 mio. kr.

0,50 mio. kr.

Gabon:

Senegal:


AP PENSION



1,99 mio. kr.

1,25 mio. kr.

0,19 mio. kr.

Nigeria:

Uganda:

DR Congo:




DIP

7,00 mio. kr.

1,00 mio. kr.

1,00 mio. kr.

Gabon:

Nigeria:

Senegal:


NORDEA LIV & PENSION



12,00 mio. kr.

4,00 mio. kr.

3,00 mio. kr.

Elfenbenskysten:

Gabon:

Nigeria:




PBU

25,53 mio. kr.

24,65 mio. kr.

7,40 mio. kr.

Uganda:

Nigeria:

Republikken Congo:




FINANSSEKTORENS PENSIONSKASSE

6,20 mio. kr.

3,73 mio. kr.

3,65 mio. kr.

3,15 mio. kr.

0,25 mio. kr.

Senegal:

Angola:

Elfenbenskysten:

Republikken Congo:

Nigeria:



Af Eva Jung // [email protected] Jette Aagaard // [email protected]

11.200 teknikum- og diplomingeniø-rer, der har deres pensionsordning hos ISP, er med til at låne penge til bl.a. Den Demokratiske Republik Congo (DR Congo). Adm. direktør Søren Krambeck Nielsen mener dog, at det er op til poli-tikerne at give så klare retningslinjer, at pensionsselskabet ved, hvor det ikke er i orden at investere.

Hvilke etiske overvejelser gør I jer i forhold til at investere i statsobligationer fra lande, der er udemokratiske og præ-get af en høj grad af korruption?

»Det er vanskelige overvejelser, fordi vi skal jo også investere i disse nye lan-de for at understøtte deres økonomier og på den måde fremme en demokra-tisk proces, men mange af disse lande i Afrika er heldigvis inde i positive forløb, hvor de begynder at tage menneske-rettigheder mere alvorligt, end de har gjort,« siger han.

Men vi taler om lande som f.eks. DR Congo, hvor bl.a. nationalhæren begår

overgreb på civilbefolkningen. Hvordan forholder du dig til det?

»Jeg er ikke Afrika-ekspert, og jeg har ikke været inde over de enkelte investe-ringsbeslutninger i denne her porteføl-je, så jeg kender ikke nok til DR Congo til, at jeg tør udtale mig om det.«

Men det er vel dit ansvar?»Det er en forsvindende del af vores

opsparing, der ligger i disse lande, og de væsentligste overvejelser i forhold til vo-res investeringer er, at vi skal have mak-simeret vores afkast. Vi følger god kon-ventionel moral, som er mere objektivt. Etik handler jo om holdninger – og nogle vil måske kalde noget uetisk, som vi ikke anser for uetisk. Derfor holder vi os til almindelig god opførsel og til at følge FN-konventioner som udgangspunkt.«

Hvorfor er der forskel på, hvad I ac-cepterer fra stater og virksomheder, hvor I har klare retningslinjer for etiske investeringer?

»Der er principielt ingen forskel på vores investeringspolitik over for stater og over for virksomheder. Hvis der fore-går noget horribelt i landet, vil vi selvføl-

gelig trække os ud, og hvis der kommer en embargo, vil vi formentlig trække os ud. Men vi må tage stilling til det i de en-kelte tilfælde. Uanset hvad kræver det, at regeringen udtrykker klare retnings-linjer.«

Hvad betyder det?»Hvis regeringen i øvrigt opretholder

samhandel med nationen og understøt-ter landet på alle mulige andre områder, men mener, at vi som virksomheder ikke bør – så kan det være udtryk for dobbeltmoral, og vi vil derfor ikke nød-vendigvis følge regeringens udtalelser,« siger Søren Krambeck Nielsen.

Udover de otte afrikanske lande, som også flere andre pensionskasser investerer i, køber ISP også statsgæld fra andre afrikanske lande med høj kor-ruption, få demokratiske rettigheder og lavt udviklingsniveau. 12 mio. kr. er investeret i Zambia, der er nummer 164 ud 187 lande på FNs Human Develop-ment Index. Ti mio. kr. er investeret i både Tanzania og Mozambique, der lig-ger henholdsvis nummer 152 og 184 ud af 187 lande på FNs liste. B

ISP»Vi skal have maksimeret vores afkast«

Af Eva Jung //[email protected] Jette Aagaard //[email protected]

Omkring 300.000 pensionsordninger er involveret i investeringer i afrikanske korrupte regimer gennem PenSam, der bl.a. administrerer de pensionsordnin-ger, der er knyttet til FOAs overenskom-ster. Direktør Helen Kobæk er øverste chef i PenSam, men selv om hun erken-der dilemmaet, er hun ikke klar til at ændre sin investeringsstrategi.

Hvorfor investerer I i statsobligatio-ner fra afrikanske lande, som er præget af korruption og udemokratiske ledere?

»Vi investerer i Emerging Markets over hele verden. Vi investerer i de lan-de, hvor der ikke er restriktioner eller forbud, som vi retter os efter. Det er vo-res retningslinjer. Hvis FN, EU eller Dan-mark beslutter, at der skal være sanktio-ner mod et land, så går vi ikke ind i det. Hvis ikke det skal blive en daglig diskus-

sion, så er vi nødt til at have sådanne ob-jektive holderegler, som vi objektivt kan gå ud og forfølge, hvis ikke det er i orden. Lidt fortegnet er alternativet, at vi ikke investerer i de lande, hvor der er en leder, som vi ikke kan lide. Det duer ikke, at vi kører en slingrekurs,« siger Helen Ko-bæk, direktør i PenSam.

Hvilke etiske overvejelser gør I jer, når I investerer i disse lande?

»Der er rigtigt mange på politisk ni-veau, der siger, at den eneste vej frem er at investere i disse lande – at det er deres eneste mulighed for at få vækst. Andre siger, at diktatoren nok vil bruge penge-ne til at slå enkelte befolkningsgrupper ihjel. Dén risiko er der jo, og den fornæg-ter jeg ikke. Det er ikke, fordi vi bakker op om diktaturer. Men dilemmaet er, at når vi investerer i dem, så giver det bed-re mulighed for vækst og demokratise-ring. Det er et dilemma.«

Kan du forstå, hvis jeres pensions-

opsparere finder det mærkeligt, at deres penge havner i sådanne lande?

»Vores kunder forventer to ting af os: De forventer, at vi overholder og efterle-ver den investeringsetik, som har været diskuteret gennem årene – og så forven-ter de at få så stort et investeringsafkast som muligt på deres pensioner. Det er en balance. Når vi spreder vores investe-ringer, er det netop for at sikre, at vi får det bedst mulige afkast alt efter, hvor-dan verden ændrer sig. Det er derfor, at vi har emerging markets som en del af vores investeringer.«

Kan du forstå, hvis de bliver overra-skede over det?

»Der er ikke noget hemmeligt i det. Man kan se det hvert år på vores lister over, hvad vi har investeret i. Samtidig er det noget, som vi fortæller om, hvis der bliver spurgt ind til det,« siger Helen Kobæk. B

PenSam»Ikke fordi vi bakker op om diktaturer«

BLODOBLIGATIONER

Investeringsstrategi og udenrigspolitik bliver ifølge ISP blandet sammen, hvis de skal vurdere, hvilke lande det er uetisk at investere i.

Direktør Helen Kobæk fra PenSam kan se det etiske dilemma ved at investere i korrupte afrikanske regimer. Alligevel vil hun ikke ændre strategien.

b.dk/blod

Følg med iartikelserien frai dag på b.dk/blod eller på din iPad

I en webTV-produktion kan du møde de utilfredse pensions-opsparere og høre en af pensions kasserne forklare sig.

Deltag i debatten:Er det i orden, at dine pensions-penge bliver lånt ud til korrupte lande i Afrika?b.dk/debat

Bliv PLUS-kunde, og se vores flotte, store billedserier og bliv klogere på de afrikanske lande og pensionspengene med vores interaktive grafik.

Her kan du blandt andet se flere reportagefotografier fra DR Congo, taget af Berlingskes prisbelønnede fotograf, Mads Nissen.

b.dk/congo-flygtningelejrb.dk/congo-bornesoldatb.dk/congo-hverdagslivb.dk/congo-rigdomb.dk/congo-ledereb.dk/congo-vold

Q

PenSam-direktør Helen Kobæk


Q

Banziziki støtter sig til et sæt krykker, fordi hele hans venstre underben er et stort betændt sår. Ligesom for mange andre er lejren for internt fordrevne i det østlige DR Congo blevet et permanent hjem for ham.


Af Jette Aagaard og Eva Jung

Kvinderne på den simple hospitalsstue er lige vågnet. De forsøger at komme sig oven på operationer efter fødsler og voldtægter. De seksuelle overgreb rammer piger og kvinder fra fire til 80 år. Og ifølge lægerne på Panzi Hospitalet i Den Demokratiske Republik Congo står regeringssoldater ofte bag. DR Congo er et af otte udemokratiske regimer i Afrika, som støttes af danske pensionskroner gennem opkøb af statsobligationer, men en stribe kritiske fagforeninger vil nu have den

praksis under lup. Det sker, efter at Berlingske og Danwatch har afsløret, at 19 ud af landets 22 største pensionskasser har investeret godt 600 mio. kr. i udemokratiske afrikanske lande.

Dansk Sygeplejeråd vil allerede i dag drøfte investeringerne på et bestyrelsesmøde i pensionskassen PKA. Andre faggrupper som praktiserende læger, jurister, økonomer og magistre vil også tage sagen op. Arkitektfor-bundet forventer en god forklaring fra deres pensionskasse: »Vi vil ikke vende det blinde øje til. Hvis det forholder sig sådan, at Unipen-sion med sine investeringer finansierer kor-

rupte og udemokratiske regimer i Afrika, vil vi bede dem om at lave om på det. Det kan aldrig være sådan, at afkastmålet helliger midlet,« siger formand Peter Toftsø.

Fagforeningernes medlemmer er ofte knyt-tet til et pensionsselskab som en del af overens-komsten, og brancheorganisationen Forsik-ring & Pension er klar til at gå ind i debatten.

Også internationalt er der ønske om hand-ling. Europaparlamentariker Dan Jørgensen (S) opfordrer sammen med en svensk kollega EUs udviklingskommissær, Andris Piebalgs, til at få skabt et internationalt etisk kodeks for

investeringer i stats-obligationer.

»Det skal gå så stærkt som muligt,« siger Dan Jørgen-sen, der gerne ser, at pensionsselskaberne trækker sig ud af landene, hvis de kan gøre det uden at tabe medlemmernes penge.

BLODOBLIGATIONER

Grækenland. EU forbereder sig på et græsk farvel til euroen. GLOBALT / 18-19

BUSINESS / 10-11 – DEBAT / 27

MAGASIN 60 SIDER

DANSKE FAGFORENINGER GØR OP MED BLODOBLIGATIONER I AFRIKA:

»Vi vil ikke vende det blinde øje til«

Ansvar. Kritik af pensionskassers lån til undertrykkende regimer. EU ind i sagen.

Foto: Mads Nissen

Vil du også op i fart – se side 27 i APP magasinet (med Berlingske i dag)

Få et 30-årigt lån til 3,5% i fast rente - med eller uden afdrag

Ring 70 10 96 13

Næsten for godttil at være gratis

Tekst

side 50

sommermadNordisk og nemt

side 30

sidekick til grillenSommerens tilbehør

side 14

N U M M E R 2 | M A J 2 0 1 2 | Å R G A N G 1 0 | G R A T I S

Med

opskrifter

Madmagasinet Irma krydderiet.Hent det nye nummer i din Irma i dag. 0,-

4 SEKTIONER . B.DK. KR. 25,00 . UGE 20 .TIRSDAG 15. MAJ 2012 NR. 133 .


HStor guide til de bedste apps: Musik, børn, fodbold, mad & drikke og meget andet H Vælg den rigtige tablet og smartphoneH Googles kommunikationschef: »At være online giver frihed«Læs særmagasin med avisen i dag

NATO. Regeringen bør støtte Anders Fogh Rasmussens genvalg, mener forsvarsminister Nick Hækkerup. GLOBALT / 17

Af Jette Aagaard //[email protected] og Eva Jung // [email protected]: Mads Nissen

Sagen om de danske pensionskroner, der yngler ved opkøb af statsobligationer i kor-rupte og udemokratiske lande, er nu nået til EU-Kommissionen. Ifølge EU-parlamenta-riker Dan Jørgensen (S) er investeringerne et »kæmpe problem,« og han har derfor sendt et brev til EU-Kommissionen og bedt dem udar-bejde først et etisk regelsæt for EU og dernæst et, der gælder globalt.

»Hvis ingen går forrest, kan det blive en meget lang proces. Jeg tror, at der er rigtig mange danskere, der har deres penge i sådan en pensionskasse, som føler, at det, der foregår, er dybt kritisabelt. Derfor skal der hurtigst muligt gøres noget ved det,« siger Dan Jørgen-sen, der har skrevet et brev til EU-Kommissæ-ren for udvikling, Andris Piebalgs.

Med som underskriver på brevet er den svenske EU-parlamentariker Carl Schlyter, som er medlem af den grønne gruppe.

Opfordringen til handling kommer efter, at Berlingske og det uafhængige researchcen-ter Danwatch i søndags kunne fortælle, at 19 ud af landets 22 største pensionsselskaber

investerer for mere end 600 millioner kroner i statsobligationer i korrupte og udemokratiske lande. Dermed er pensionsmedlemmerne med til at yde ikke-øremærkede lån til lan-dene Republikken Congo, Den Demokratiske Republik Congo, Angola, Gabon, Nigeria, Uganda, Senegal og Elfenbenskysten.

Ud fra et moralsk synspunkt burde pensi-onsselskaberne trække sig ud af investerin-gerne i disse lande »så hurtigt som muligt«, hvis det kan gøres, uden at medlemmerne mister alle deres penge, siger Dan Jørgensen. Men han fornemmer, at branchen »træder vande«, og at der derfor er behov for retnings-linjer, som branchen kan forpligte sig til, og som medlemmerne kan forholde sig til.

Der skal fart på arbejdetI FNs organisation for ansvarlige investerin-ger, UNPRI, er der begyndende opmærksom-hed på problematikken.

»I forhold til statsobligationer er det klart, at politiske og sociale risici kan have markant indflydelse, når det kommer til overvejelser om at investere socialt ansvarligt,« skriver UNPRIs administrerende direktør, James Gif-ford, via sin pressekoordinator.

En arbejdsgruppe blev nedsat for at se på

EU ind i sag omKritik. Det kan ikke gå stærkt nok med at få udviklet et

tariker Dan Jørgensen (S), der beder EU-Kommissionen

BLODOBLIGATIONER

b.dk/blod

FDet er bekymrende, hvad jeres undersø-gelse viser. Vi har en interesse i, at vores penge bliver brugt etisk forsvarligt. Defor er det drønuheldigt, hvis der kan sættes spørgsmåls-tegn ved nogle af vores investeringer. Det er klart, at vi vil følge op på den sag.

Lars Kvistgaard, formand for offentligt ansatte i DJØF

FDet er noget, vi tager alvorligt. Vi skal altid være bekymret for, hvor pengene ender. Vi har møde i vores aktieselskabsbestyrel-se i morgen (i dag, red.), og vi har besluttet, at vi er nødt til at tage en grundig diskussion af investeringer i stats-obligationer.

Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd

m Afrika-investeringer

området allerede sidste år, men formanden for gruppen er endnu ikke klar til at kommen-tere, da arbejdet fortsat er på researchstadiet. Først i slutningen af 2012 forventer UNPRI, at arbejdsgruppen vil kunne udtale sig om, hvordan man bedst håndterer problematik-ken.

Men det er ikke tids nok, mener Dan Jør-gensen.

»Det skal gå så stærkt som muligt. Jeg synes heller ikke, at det kan være så svært. Der skal ikke sættes store undersøgelser, udvalg eller internationale høringer i gang. Det virker klart og ligetil, fordi man allerede har sådanne kodeks for aktieinvesteringer,« siger han.

Fagforeninger tager sagen opOpfordringen kommer samtidig med, at en række af landets fagforeninger melder sig klar til at diskutere med pensionselskaberne, om det er rigtigt at investere i statsobligationer i disse lande. Lærerne, de praktiserende læger, sygeplejerskerne, arkitekterne, magistrene, juristerne og økonomerne tager alle emnet op med de pensionsselskaber, som de overens-komstmæssigt er knyttet til.

Formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, vil være »bevidst

om, hvad det er vi investerer i« gennem Lærernes Pension. Formanden for Praktise-rende Lægers Organisation, Henrik Dibbern, mener, »kun det er rimeligt,« at repræsen-tantskabet konkret tager stilling til, om man skal fortsætte med investeringerne gennem Lægernes Pensionskasse. Og formanden for Dansk Magisterforening, Ingrid Stage, mener, at Unipension skal se på, hvordan »man kan stramme op på de etiske retningslinjer.«

Diskussionen hilses velkommen af for-manden for brancheorganisationen Forsik-ring & Pension og administrerende direktør i arbejdsmarkedspensionsselskabet PKA.

»Det er vigtigt at sikre, at selskabets etiske retningslinjer udspringer fra de ejere, med-lemmer og kunder, vi har – og det gælder uanset, om det handler om arbejdsmarkeds-pensionsselskaber eller kommercielle pensi-onsselskaber. Det er naturligt, at diskussionen kommer op nu,« siger formand Peter Damga-ard Jensen.

Det er endnu ikke lykkedes Berlingske at interviewe regeringen om sagen. Erhvervsmi-nister Ole Sohn (SF) har ikke ønsket at stille op til interview.

Ø læs kronik på debat / 27

t etisk kodeks for investeringer i statsobligationer, mener europaparlamen-

smøge ærmerne op. Fagforeninger åbner også debatten på de indre linjer.

REDIGERET AF SUSANNE HORSDAL . LAYOUT: FINN MIKALSKI / BUSINESS / .11BERLINGSKE / 2.SEKTION / TIRSDAG 15.05.2012

FOTO

: LOIC VEN

ANC/AFP


Inden for de seneste ti år har Danmark givet opholdstilladelse til næsten 1.300 menne-sker på flugt fra seks ubehagelige regimer i Afrika, viser tal fra Udlændingestyrelsen.

Mens de afrikanske flygtninge forsøger at skabe sig et nyt liv her i landet, har 18 ud af landets 22 største pensionskasser købt statsobligationer udstedt i deres hjemlande, der er blandt verdens mindst demokratiske og mest korrupte. Det drejer sig bl.a. Angola, DR Congo og Uganda. Investeringerne for en halv milliard kroner er reelt ikke øre-mærkede lån, der er med til at understøtte regimerne. Ifølge udviklingsorganisationen Ibis hænger det ikke sammen.

»Det er vigtigt, at det ene instrument ikke modarbejder det andet. Den her situation understreger behovet for at udvikle nogle retningslinjer,« siger generalsekretær Vagn Berthelsen.

Udviklingsminister Christian Friis Bach (R) efterlyser også etiske retningslinjer for pensionskassers investeringer.

»At vi modtager flygtningene viser, at det er lande med store problemer. Pensionskas-serne bør tænke sig godt om både af hensyn til kunderne, men så sandelig også af hen-syn til befolkningen i de enkelte lande,« siger ministeren og understreger, at investo-rer bør holde sig væk, hvis de ikke kan følge, hvor deres penge ender.

Formand Peter Damgaard Jensen fra brancheorganisationen Forsikring & Pen-sion er klar til dialog om etiske retningslin-jer: »Hvor man modtager flygtninge fra, kan være et af de kriterier, som skal tages op i diskussionen om, hvordan man håndterer denne problematik. Men det kan ikke stå alene.«

Han mener dog, at udviklingsministe-rens ønske om fuldt gennemsigtige penge-strømme er urealistisk.

Berlingske har mødt flygtningen Simon fra DR Congo, der kom til Danmark i februar. Han er kritisk over for investeringerne.

Pensionspenge går til fl ygtninges hjemlande

Paradoks. Danmark giver opholdstilladelse til

flygtninge fra udemokratiske lande i Afrika,

som pensionskasser samtidig understøtter

med lån. Brug for etiske regler, siger minister.

Kesslers nummerpiger. Når boksning og babes går op i en højere enhed.

MSMS

NATO-møde. Kvinder i Afghanistan skal beskyttes, siger Fogh.

GLOBALT, DEBAT & MAGASIN

Legende. Ferrari fylder 25 år– og er stadig den

ultimative superbil.

Palmejagten

KULTUR & MAGASIN & B.DKMAGASIN / 1-5

– og er staul

ss

L

sBILEN

I dag træder Thomas Vinterberg ind i konkurrencen om Guldpalmen med sin fi lm »Jagten«. Oplev det hele direkte fra fi lmfestivalen, hvor vi live-blogger, bringer anmeldelsen og viser ankomsten på den røde løber.

LÆS OGSÅ: Vinterberg klar til dommen & Når stjerner lyser

B.DK /C ANNES – FØLG MED LIVE FR A DAGENS PRESSEMØDE

KULTUR & MAGASIN

Krisetid? Glem det. Louis Vuitton har det bedre end længe.

smc-biler.dkAMAGER: 3247 9000 · GLADSAXE: 4457 5757 · HOLBÆK: 5943 2000

SEAT.DK

NY SEAT MII FRA KUN

KR.79.900

SEAT Mii fås fra 79.900 kr. ekskl. lev.omk. kr. 3.680. Brændstoføkonomi: 22,2 - 24,4 km/l, 96-105 g. C02/kmved blandet kørsel (direktiv 80/1268 EØF). Energimærke . Den viste model kan være med ekstraudstyr.

Inspirerende livsstilsdage på Ledreborg 25. - 28. maj

Billetter og information: www.ledreborglivsstil.dkTlf.: 33 13 43 34

www.rejsecenternorge.dk

Verdenssmukkeste sørejse

langs Norgeskyster og fjorde

HURTIGRUTEN

Ring til Hurtigrute-specialistenog få en personlig vejledning

Bestil

sær-

katalog

* gælder kun afgangen3. september 2012

SPAR op til

DKK

10.000*

v/2 pers.

B.DK6 SEKTIONER. KR. 30,00 . UGE 20 .SØNDAG 20. MAJ 2012 NR.137 .


Business Søndag

Ren sut. Det blev et spørgsmål om kemi, da Anne-Dorthe Schrøder skulle rense sit brand.

B E R L I N G S K E L I V E - B L O G G E R F R A C A N N E S

FLUGTENFRA CONGO

Simon Ngoyi er flygtet fra Congos præsident Kabila og hans soldater. Mens han og andre har kæmpet sig til Danmark, flyder danske investeringer den anden vej.

DET BEGYNDTE SOM STRØTANKER OM EN TABT PUNG OG ENDTE SOM EN BESTSELLER . 06NATO RETTER SIGTEKORNET IND. BÅDE VENNER OG FJENDER SK AL FAVNES. 08

BERLINGSKE I C ANNES MØDER HJÆLPSOMME FILMSTJERNER . 16SÅDAN BLEV JEG MIG: EN ÆRESRUNDE NED AD DEN KØBENHAVNSKE VESTEGN. 20

S Ø N D A G 2 0 . 0 5 . 2 0 1 2S ØS ØS ØSS ØSSSS ØS ØSSS ØS ØØØØØS ØS ØS ØØØØØØØØØØØØØØS ØØØØSSSSSSS ØSSSS ØS ØØØØS ØØØS ØØØØØS ØØSS ØSSS ØØØS ØØS ØSSSSSSS ØØØS ØS ØS ØSSSS ØS ØØØØS ØS ØØS ØSSSSSSS ØSSS ØØØØØØØØØØØSSSSSS ØØØØS ØØØSS ØØØØØØØØØ NNNNNN DN DNNN DN DNNNNNNNNNNNNNNNNNNNNN DNNNNNNNN DNNNNN DNNNNNN A GAAAAAA GA GA GA GA GA GAA GA GAA GA GGA GA GA GA GA GAAA GA GGAAAAAAAA 222222222222222222222 000000000 0 50 500000000000000 50 50 50 50 50 500000 5000000 500000 500 5000 50000000 2222222222222 0 10 10 10 10 100 100 100 10 11111110 111000 110000 11110 111 2222222222

S E KT I O

N 2

MAG

ASIN

REDAK

TØR:

SØRE

N DO

MIN

O /

REDA

KTIO

N: GR

ETHE

NIEL

SEN

/ RE

DAKT

ION:

PIL

ESTR

ÆD

E 34

. 114

7 KØ

BEN

HAV

N K

. TEL

EFON

: 337

5 75

75. F

AX: 3

375

2020

. EM

AIL:

MAG

ASI

N@

BERL

ING

SKE.

DK

/ FO

RSID

EFOT

O: M

ADS N

ISSEN

Sennepsblomsterne står helt tæt i knaldgule tæpper på markerne. Kro-nerne på de nyudsprungne bøgetræer strækker sig lysegrønne af nyt liv. Af-tenhimlen på den sydlige spids af Lan-geland er kraftigt grå. Det trækker op til tung forårsregn. Det er ikke en lun aften, men det er midt i maj. Simon Ngoyi er iklædt både uldtørklæde og en ekstra varm trøje. Han er vant til solen i sit hjemland. Han kom til Danmark i februar som politisk flygtning. Han tør ikke vende hjem. Han er bange for at dø.

Simon er fra Den Demokratiske Re-publik Congo. For en uge siden kunne Berlingske fortælle, at 19 ud af landets 22 største pensionskasser investerer for mere end 600 millioner kroner i stats-obligationer udstedt af nogle af verdens mindst demokratiske og mest korrupte lande. Simons hjemland, Den Demo-kratiske Republik (DR Congo), er et af dem, ligesom listen tæller Angola, Re-publikken Congo, Nigeria, Gabon, El-fenbenskysten, Senegal og Uganda. Når man opkøber statsobligationer, svarer det til at give et direkte lån til statsbud-

Fra Centralafrika

Tekst: Jette Aagaard // [email protected] Eva Jung // [email protected]

Foto: Mads Nissen // [email protected]

BLODOBLIGATIONER

Simon fra Congo

tilhører en af seks

nationaliteter, der

har måtte flygte fra

sit hjemland i Afrika.

Lande, som danske

pensionskasser

samtidig støtter med

direkte lån i form

af investeringer i

statsobligationer for

mere end en halv

milliard kroner.


til Sydlangeland Ø


gettet i det pågældende land. Samtidig med, at pensionskasserne støtter sta-terne med lån, modtager og imødekom-mer den danske stat nødråb fra borgere fra seks af landene.

Gennem de seneste ti år har Dan-mark således bevilliget næsten 1.300 opholdstilladelser til flygtninge fra alle landene undtagen Gabon og Senegal. Langt størstedelen af gruppen er så-kaldte kvoteflygtninge, som er udpeget i FNs flygtningelejre, og som kommer fra DR Congo. Det viser en opgørelse fra 2001 til 30. november 2011, som Udlæn-dingestyrelsen har udarbejdet for Ber-lingske.

Måske bliver Simon en del af stati-stikken for i år. Han ved det ikke endnu, for han venter fortsat på at få afsluttet sin asylsag. Gentagende gange fortæl-ler han politiet og personalet på asyl-centeret den samme historie, som han fortæller Berlingske. Hver gang, han har fortalt den, får den ham til at ligge vågen hele natten, siger han. Ligesom han ikke længere tør være alene.

»I fremtiden håber jeg at få opholds-tilladelse. Hvis jeg får at vide, jeg skal tilbage til DR Congo, ville det være umu-ligt for mig. Så er det for at blive slået ihjel,« fortæller Simon på sit værelse på den gamle herregård, der nu huser asylcenteret Holmegaard i Bagenkop på Langelands sydspids.

SIMON SER ÆLDRE UD, end han er. Hans øjne er trætte. Hans bevægelser er begrænsede og langsomme. Det er over-raskende at høre, at han kun er 24 år. I sin hjemby i provinsen Kasai Orientale har faderen lært ham at forme stole og borde. Men der var ikke nok kunder til møblerne, så han flyttede til hovedsta-den Kinshasa. Ligesom mange andre congolesere er han trist over tilstandene i landet. Præsident Joseph Kabilas land er blandt de mest korrupte i verden ifølge korruptionsindekset Transpa-rency International. Sidste år fastslog en undersøgelse i The American Journal of Public Health, at der mellem 2006 og 2007 blev voldtaget 48 kvinder i timen i landet. De systematiske overgreb begås blandt andet af nationalhæren FARDC. Over 20 nationale og udenlandske mi-litser kæmper primært i den østlige del af landet om herredømmet over landets mineralrige jord. DR Congo har nogle af verdens største beholdninger af blandt diamanter, guld, kobber og coltan, som blandt andet er nødvendigt for at pro-ducere iPhones . Alt det gør, at FN sidste år placerede DR Congo nederst som land nummer 187 over 187 lande på sin liste over udvikling, UN Human De-velopment Index.

Men værst er magtmisbruget, han selv er blevet udsat for, fortæller Simon.

Han var ligesom en stor del af be-

folkningen overbevist om, at livet efter valget den 28. november 2011 ville blive anderledes. Den 79-årige oppositions-leder Etienne Tshisekedi fra partiet UDPS ville blive præsident. To dage før valget deltog Simon derfor i en fredelig demonstration, der gik fra Kinshasa til lufthavnen N’Djili for at møde og hylde præsidentkandidaten, der vendte hjem fra en valgkampagne i det enorme land, der er på størrelse med Vesteuropa. Men på vej til lufthavnen spærrede po-litiet og præsidentens garde for gruppen og åbnede ild mod demonstranterne. Simon så flere døde og sårede. Selv blev han arresteret og fik bind for øjnene. De næste tre måneder vidste ingen, hvor han var.

Sammenstødet var så voldsomt, at FNs sikkerhedsråd beskriver det i deres seneste rapport fra januar: »Den 26. no-vember var der i Kinshasa sammenstød mellem UDPS og støtter af præsiden-tens koalition og mellem UDPS og na-tionale sikkerhedsstyrker. Der var rap-porter om flere døde og sårede, og det førte til, at hovedstadens myndigheder forbød samtlige demonstrationer den dag.«

BERLINGSKE HAR IKKE mulighed for at undersøge yderligere oplysninger fra Simons liv, men her er hans historie, som han fortæller den. Mellem den 26.

november og den 28. februar – den dag hans ankomst bogføres i Sandholm-lejrens modtagecenter – har han væ-ret fængslet tre forskellige steder i DR Congo. Det første fængsel ved han ikke, hvor er, da han under hele transporten havde bind for øjnene. Det næste fæng-

Fra Centralafrika til …

Ø

Angola

Rep. Congo

DR Congo

Elfenb.kysten

Gabon

Nigeria

Senegal

Uganda

Opholdstilladelser

11

99

1.113

17

0

14

0

38

Samtlige antal opholdstilladelser i asylsager.

Anm.: Der er tale om alle typer flygtninge, herunder også kvoteflygtnige eller såkaldte FN-flygtninge.

*2011 til 30. december.

I alt, 2001-2011*

INFOGRAFIK / ML

KILDE: UDLÆNDINGSTYRELSEN

november


BLODOBLIGATIONER

b.dk/blod

Følg med iartikelserien på b.dk/blodeller på din iPad

I en webTV-produktion kan du møde de utilfredse pensions-opsparere og høre en af pensions kasserne forklare sig.


Bliv PLUS-kunde, og se vores flotte, store billedserier og bliv klogere på de afrikanske lande og de danske investeringer med vores interaktive grafik.

Her kan du blandt andet se flere reportagefotografier fra DR Congo, taget af Berlingskes prisbelønnede fotograf, Mads Nissen.

Simon deler sit beskedne værelse med en anden flygtning fra Den Demokratiske Republik Congo. Han fik ingen personlige ejendele med sig fra hjemlandet, da han flygtede. Ikke et eneste billede eller dokument. En flyttekasse gør det ud for sengebord, hvor blandt andet Det Nye Testamente er fast læsestof.

sel, Ndolo, er et militærfængsel, som Berlingske har besøgt. Det ligger inde i hovedstaden Kinshasa, og inde bag det tungt bevæbnede militær på den grøn-ne fængselsgrund ligger en række lave bygninger med tremmer for vinduerne. Her sidder også to nordmænd fængslet. Joshua French og Tjolstov Moland er dømt for at have dræbt deres congolesi-ske chauffør i 2009. Selv siger nordmæn-dene, at de var i DR Congo for at etablere et privat sikkerhedsfirma. Mange un-drede sig imidlertid over, hvorfor man ville have lyst til at etablere et privat sikkerhedsfirma midt under en bor-gerkrig. Internationale medier speku-lerede i, om de to i virkeligheden var lejesoldater. Gennem deres norske ad-vokat, Morten Furuholmen, har French og Moland fortalt offentligheden, at de er blevet udsat for tæsk fra medfangerne og tortur fra fangevogterne .

Simon fortæller, at han blev flyttet fra Ndolo-fængslet til et af landets større militære fængsler, Camp Tshatshi. Si-mon vil helst ikke fortælle om denne del af opholdet i fængslet. Han tager sig til panden og holder hænderne over øj-nene. Fortællingen fortsætter med hak-kende ord.

»Jeg kommer ikke til at kunne sove i nat,« siger han.

I Camp Tshatshi kommer Simon i en celle på fem gange fem meter. De er i alt ti mennesker i cellen, der agerer både

opholdsrum, soveværelse og toilet. Fan-gerne kommer kun ud, når de bliver tortureret. Simon fortæller, at han blev slået med pinde: på fødderne, i hovedet, i skridtet. Overalt. Brugen af tortur mod fanger i DR Congos fængsler er doku-menteret utallige gange. Og organisati-onen Human Rights Watch har tidligere beskrevet konkret, hvordan fanger er blevet henrettet i Camp Tshatshi.

Imens Simon blev slået, græd og skreg han på sit lokale sprog fra Kasai Orientale-provinsen. Et sprog, som en af vagterne i fængslet genkendte. Han kom selv derfra, fortalte han Simon, og spurgte ham, hvem hans familie var. Si-mon sagde ikke et ord. Men næste dag kom vagten med brød, og Simon brød tavsheden . Efter det så han ikke vagten i lang tid. I mellemtiden oplevede han, at fangerne i cellen blev skiftet ud. Det ske-te mest om natten. Hvor de fanger, der aldrig kom tilbage, forsvandt hen, fik Simon intet at vide om. Ikke før den dag, fangevogteren kom tilbage og fortalte ham, at de andre var blevet henrettet. Vagten sagde til Simon, at det var plan-lagt, at han samme nat skulle forsvinde og henrettes. Men fangevogteren havde sørget for, at Simon var blevet sat på et hold, der skulle hente vand og brænde. Simon skulle bruge sin sidste chance og forsøge at løbe sin vej forbi de væbnede vagter, mens fangerne var ude og hente vand. Hvis det lykkedes, måtte han al-drig nævne fangevogterens navn. Han skulle forlade landet. Ellers ville han blive dræbt.

Det lykkedes Simon at slippe væk.

SIDEN 2004 HAR DANMARK hvert år hjulpet borgere fra DR Congo på fode igen gennem den såkaldte FN-kvote. Danmark har forpligtet sig til hvert år at modtage 500 flygtninge fra FNs flygt-ningelejre rundt omkring i verden, og de plejer at være fordelt på tre forskellige nationaliteter per år.

At congolesere fortsat i 2012 har et stærkt beskyttelsesbehov, understreges af et dokument fra december 2011, som Berlingske har fået aktindsigt i. Bag-grundsdokumentet fra Center for Asyl og Familiesammenføring under Ud-lændingeservice (nu Udlændingestyrel-sen, red.) beskriver, hvilke nationalite-ter man kan forestille sig at modtage i år:

»Udlændingeservice finder, at de congolesiske flygtninge forsat har et beskyttelsesbehov, idet konflikten i det østlige DRC endnu ikke er afsluttet.«

Simon fortalte hele sin historie til po-litiet, da han ankom til Sandholmlejren. Han fortalte også, hvordan han i båd var flygtet over den mudrede, brune Con-goflod til Republikken Congos hoved-stad, Brazzaville, som kan ses tydeligt fra bredden i Kinshasa. Som fra Hel-singør til Helsingborg. Her ventede en kontakt med flybilletter til København via Frankfurt. Simon havde ikke selv valgt destinationen. Han tror, at vagten i Camp Tshatshi har fået familien til at betale for hans flugt. Men han ved det ikke. Selv havde han intet på sig. Han har ingen private foto eller dokumenter.

Præsidentvalget blev ikke, som Si-mon havde drømt om. Præsident Jo-seph Kabila blev genvalgt. Men det skete til lyden af højlydte protester fra oppositionspolitikere i hele landet samt skarp kritik fra både EUs valgobservatø-rer og det uafhængige amerikanske de-mokratiinstitut, Carter Center. Blandt andet bemærkede EU, at omkring 1,6 millioner stemmer til præsidentvalget

slet ikke var blevet talt. Andre igen for-talte om »stuffing«, hvor stemmebokse var fyldt allerede før valgdagen. Fire danske pensionskasser, ISP, Pensam, AP Pension og Industriens Pension, inve-sterer samlet set for 10,6 millioner kro-ner i statsobligationer fra DR Congo. Og Simon er ikke i tvivl om, hvor han tror, investeringerne havner.

»De penge ryger direkte ned i præsi-dentens lommer,« siger han.

PENSIONSKASSERNE, der investe-rer penge i DR Congo og de resterende lande, har alle veludbyggede etiske ret-ningslinjer, hvad angår investeringer i aktier og virksomhedsobligationer. Men selv om de erkender, at der er en række etiske dilemmaer forbundet med opkøbet af statsobligationer, fastholder de, at det ikke er deres opgave at »drive udenrigspolitik«. De har ikke ekspertise i hvert et enkelt pensionsselskab til at udforme en rigtig-og-forkert-liste over lande og læner sig dermed op ad det fak-tum, at der ikke er nogen internationale retningslinjer, der siger, at de ikke må in-vestere her. Men det er at spille fallit som ansvarlig investor, mener lektor Erik Kloppenborg Madsen, der er ekspert i virksomhedsetik og CSR ved Århus Universitet.

»Det er en dårlig undskyldning at sige, at man ikke vil bedrive udenrigs-politik. Det er en omgåelse af ånden bag ansvarlige investeringer. Det handler om, at man skal tage stilling til, hvad man finder ansvarligt at investere i. Lak-musprøven på det er, om man rationelt kan forsvare investeringerne i fuld of-fentlighed – også selv om der er dilem-maer i dem,« siger han.

De samme overvejelser har udvik-lingsminister Christian Friis Bach (R) luftet for Berlingske. Han mener flygt-ningestrømmene til Danmark under-streger, at der tale om lande, hvor der er store problemer.

»De investerede penge kan blive brugt til fornuftige formål og komme befolkningen til gavn, men de kan også blive brugt til meget problematiske ting og komme til at skade befolkningen. Det skal man selvfølgelig tænke over som pensionskasse,« siger Christian Friis Bach.

Han mener, at pensionskasserne skal overveje at holde sig væk, hvis de ikke kan sikre åbenhed omkring penge-strømmene, og at pengene kommer be-folkningen til gavn.

Ud af de 19 store pensionskasser, som investerer i de afrikanske statsobligatio-ner, er det kun Lægernes Pensionskas-serne, der ikke investerer i lande, som Danmark modtager flygtninge fra.

SIMON ER GLAD for at være i Dan-mark, først og fremmest fordi han har lært, hvad demokrati er.

»Jeg kan læse i dokumenter, at Dan-mark og Skandinavien generelt har en helt anden måde at leve på. Du må tale til hvem, du vil her. Selv politiet. I nyhe-der kan man se, hvad der virkelig sker i Folketinget. Og politikerne kan ikke bare træffe beslutninger uden at spørge folket. Her er det folket, der bestem-mer.«

Det har også fået ham til at forstå den store forskel på hjemlandet.

»Hvad betyder ordet demokratisk i Den Demokratiske Republik Congo? Jeg forstår det ikke. Det burde blive omdøbt til Republikken Congo eller noget an-det,« siger han. B

H 19 ud af landets 22 størstepensionsselskaber låner sammen-lagt godt 600 mio. kr. til otte mindst demokratiske, og mest korrupte afrikanske lande. Det viser en un-dersøgelse, som Berlingske og det uafhængige researchcenter Danwatch har foretaget .

H Pensionsselskabernes forklaringer på investeringerne i statsobligationer fra de kontroversielle afrikanske lande kan læses på www.b.dk/blod.Fra flere sider er der siden blevet efterspurgt klare retningslinjer på området, og sagen er bl.a. blevet taget op i EU-Kommissionen.

H En stribe fagforeninger meldte sig tirsdag klar til at tage diskussionen med deres pensionsselskab om strammere etiske retningslinjer for

briefi ng ¤


INTERVIEW

BASF-chefens visioner for Europa / 8-9

LIKE-JAGT

Virker du lidtflad påFacebook? / 11

© 12,95% OMXC20 440,45

BUSINESS.DK

© 6,32% DAX S30 6.271,22

® 4,80% CAC 40 3.008,00

® 5,47% FTSE 100 5.267,62

© 1,24% DOW JONES 12.369,38

© 1,42% S&P 500 1.295,22

© 4,91% NASDAQ C 2.778,79

Foto

: Mad

s Nis

sen

Af Eva Jung og Jette Aagaard

Fem ud af de otte største danske investeringsfor-eninger låner næsten 1,2 mia. kr. til syv afrikan-ske lande, som kritiseres for at være korrupte og udemokratiske. Det viser en undersøgelse foreta-get af Berlingske og det uafhængige researchcen-ter DanWatch. Landene, der i investorsprog kal-des emerging markets, er Angola, Republikken Congo, Nigeria, Gabon, Elfenbenskysten, Sene-gal og Den Demokratiske Republik Congo.

Manglende retningslinjer på området er et argument, som flere investorer gentager, når de skal forklare investeringerne. Men det er for tyndt, påpeger Erik Kloppenborg Madsen, lektor i virksomhedsetik og CSR på Aarhus Universitet.

»Der er allerede retningslinjer, som påpeger, at alle investeringer skal være gennemsyret af respekt for menneskerettigheder. Hvis ikke man kan forstå det på generelt plan, er det, fordi man ikke vil forstå det,« siger han.

Selv om den investerede milliard kun er en lille del af de godt 575 mia. kr., som de fem inve-steringsforeninger forvalter, så er princippet i investeringerne problematiske, lyder det fra flere kilder. De penge, som investeres i statsobliga-tioner, er nemlig sjældent øremærket til særlige projekter, men går direkte ind i statens hushold-ningskasse.

Sydinvest, som er den klart største investor i landene, mener ikke, at de danske investorer har noget medansvar pga. deres investeringer.

»Jeg kan ikke se nogen kobling. At du låner penge til forbrydere gør dig ikke medskyldig. En bank, der låner penge ud til en dansk forbryder, er jo ikke medskyldig. Hvad regeringslederne måtte tage af uheldige beslutninger, som leder til den ene eller anden ulykke – det er deres ansvar. Jeg kan ikke se, hvad det har at gøre med os som investorer,« siger afdelingsdirektør Niels Skov-vart.

Udviklingsminister Christian Friis Bach (R) understreger vigtigheden af, at investeringsfor-eningerne forsøger at skabe åbenhed – både om hvor de investerer, og om hvad de investerede penge bliver brugt til i landene. Lykkes det ikke, bør investorer overveje at trække sig ud af de pågældende lande, mener han. B / 4-6

Investor afviser Afrika-medansvarKritik. Danske

investeringsfore-ninger låner næsten

1,2 mia. kroner ud til syv af verdens mest korrupte og mindst

demokratiske lande i Afrika. Lektor er

kritisk.

BUSINESS2 . S E K T I O N . M A N D A G 21 . M A J 2 0 1 2

ÅRETS ÆNDRINGER TIL DATO

*Pris

erne

erin

klus

ivsk

atte

rog

afgi

ftero

gka

nku

nkø

bes

påsi

ngap

orea

ir.co

m.Y

derli

gere

betin

gels

erog

vilk

årka

nlæ

ses

påsi

ngap

orea

ir.co

m

singaporeair.com

A great way to fly

Non-StopSINGAPORE

fra 5.710,-*

One-StopAUSTRALIEN

fra 8.640,-*

Af Jette Aagaard // [email protected] Eva Jung // [email protected]

Danske investeringsforeninger har lånt næsten 1,2 mia. kroner til syv afrikanske lande, som kritiseres for både at være korrupte og udemokratiske. Det viser en undersøgelse foretaget af Berlingske og det uafhængige researchcenter DanWatch.

Landene, der fra investorernes side omtales som emerging markets, er Angola, Republik-ken Congo, Nigeria, Gabon, Elfenbenskysten, Senegal og Den Demokratiske Republik Congo (DR Congo).

De penge, som investeres i statsobligatio-ner, er sjældent øremærket til særlige projek-ter, men går direkte ind i statens hushold-ningskasse. Berlingske sætter fokus på danske investorers lån til de kontroversielle afrikan-ske lande og har i den forbindelse besøgt DR Congo. Her voldtages kvinder af nationalhæ-ren, og oppositionspolitikere forsøges under-trykt med tortur.

Udviklingsorganisationen Ibis har tid-ligere kritiseret lånene for at være en blan-kocheck til regimer. Den kritik fastholder generalsekretær Vagn Berthelsen, mens han opfordrer til selvransagelse.

»Investorerne skal vælge, om de vil opføre sig ordentligt eller spille på grove og ubehage-lige regimer af forskellig grad.«

Selv om den investerede milliard kun er en brøkdel af de godt 575 mia. kr., som de fem investeringsforeninger ifølge Investerings-foreningsrådet forvalter, så er princippet i investeringerne problematiske. Og så gør det ingen forskel, om det drejer sig om pensions-selskaber, der investerer kundernes penge eller investeringsforeninger, hvor kunderne selv har valgt investeringsproduktet.

»Jeg ser ingen principiel forskel. Det er et spørgsmål om at forholde sig ansvarligt til det, man gør. I dagens Danmark er det en proble-matisk adfærd, også selv om investeringerne er små i forhold til det samlede beløb,« siger Erik Kloppenborg Madsen, lektor i virksom-hedsetik og CSR ved Aarhus Universitet.

Minister ønsker mere åbenhedUdviklingsminister Christian Friis Bach (R) understreger over for Berlingske, at det er vig-tigt, at investeringsforeningerne forsøger at skabe åbenhed – både om hvor de investerer, og om hvad de investerede penge bliver brugt til i landene.

»Vi presser på for øget åbenhed. Det gælder, uanset om det er private virksomheder, pen-sionskasser eller investeringsforeninger, der investerer i Afrika. Kun gennem en udstrakt grad af åbenhed kan man give befolkningen de redskaber, der skal til, så de selv kan holde øje med, om regeringerne bruger investerin-gerne fornuftigt,« siger Christian Friis Bach .

Lykkes det ikke, bør investorer overveje at trække sig ud af de pågældende lande, mener han.

Blandt de undersøgte investeringsforenin-ger er Sydinvest den klart største investor med mere end 900 mio. kr. lånt ud til disse afrikan-ske statskasser. Også Nordea Invest, Investe-ringsforvaltningsselskabet SEB Invest, Jyske Invest og Danske Invest køber statsobligatio-ner i nogle af landene. Berlingske har tidligere beskrevet, hvordan 19 ud af landets 22 største pensionskasser har investeret mere end 600 mio. kr. i landene. Nogle af pensionskasserne investerer gennem investeringsforeninger, hvilket betyder, at nogle tal kan gå igen blandt de 1,2 mia. kr., der af investeringsforeningerne bliver sat i statsobligationer fra landene.

Lakmusprøven er offentlig diskussionEn af de forklaringer, som bliver gentaget blandt investorerne, er, at der endnu ikke er retningslinjer på området, sådan som der er inden for aktieinvesteringer. Derfor er det svært for investorerne at finde en systematik at bruge i forbindelse med investeringer i lige nøjagtig statsobligationer, lyder argumentet overordnet.

»Vi bliver nødt til at læne os op ad interna-tionale retningslinjer og sanktioner, når det drejer sig om investeringer på landeniveau. Investeringer i statsobligationer er ikke øre-mærkede, og derfor har vi ingen mulighed

for at vurdere, hvornår pengene gør mere ondt, end de gør godt. Derfor læner vi os op ad sanktioner fra relevante politiske instanser som FNs Sikkerhedsråd, EUs udenrigsmini-sterråd og vores eget Folketing,« siger Thomas H. Kjærgaard, SRI-ansvarlig i Danske Bank-koncernen og dermed også for Danske Invest.

Det argument overbeviser dog ikke lektor Erik Kloppenborg Madsen. Han peger på, at investeringsforeningerne alle har tilsluttet sig de retningslinjer for ansvarlige investeringer, som ligger under enten FNs Global Compact-initiativ eller UNPRI. Dermed burde de etiske overvejelser også være med i baghovedet, når der bliver investeret i statsobligationer. Han kalder argumentet tyndt.

»Regler og retningslinjer er med til at støtte aktørerne i at gøre det rigtige, og derfor kunne det være fornuftigt med retningslinjer på dette område. Men lakmusprøven er i sidste instans, hvorvidt de er villige til at tage en offentlig diskussion om deres investeringer. Det virker, som de godt ved, at det er proble-matisk, men alligevel har investeret der – som om de er blevet taget med hånden i kagedåsen og ikke har lyst til at forklare det. Mit budskab er, at de så slet ikke skulle have investeret der i første omgang,« siger Erik Kloppenborg Mad-sen.

Det har ikke været muligt at få en kommen-tar til sagen fra erhvervsminister Ole Sohn (SF). B

Investeringsforeninger låner næsten 1,2 mia. kroner til afrikanske regimer

Etik. Fem ud af landets otte største danske investeringsforeninger køber statsobligationer i

afrikanske lande, som er korrupte og i søgelyset for at krænke menneskerettigheder.

Ved bredden af Congo-floden i hovedstaden Kinshasa i Den Demokratiske Republik Congo arbejder lokale mænd i et stenbrud. Det er benhårdt fysisk arbejde, og lønnen er lav. Det korrupte og udemokratiske land giver ringe udsigter til bedre arbejds-forhold. Foto: Mads Nissen

REDIGERET AF HANNE BROS. LAYOUT: DILAN TAMAC/ BUSINESS /04. BERLINGSKE / 2.SEKTION / MANDAG 21.05.2012

BLODOBLIGATIONER

Y 19 ud af landets 22 største pensions-selskaber låner sammenlagt godt 600 mio. kr. til otte udemokratiske, korrupte afrikan-ske lande. Det viser en undersøgelse, som Berlingske og det uafhængige researchcenter DanWatch har foretaget.

Y Pensionsselskabernes forklaringer på investeringerne i statsobligationer fra de kontroversielle afrikanske lande kan læses på www.b.dk/blod.

Y Fra flere sider er der siden blevet efter-spurgt klare retningslinjer på området, og sagen er bl.a. blevet taget op i EU-Kommis-sionen.

Y Berlingske beskrev i går, hvordan Danmark gennem de seneste ti år har givet opholdstil-ladelse til knap 1.300 flygtninge fra seks af landene. Langt størstedelen kommer fra DR Congo som såkaldte kvoteflygtninge, der bliver udpeget i FNs flygtningelejre.

briefi ng ¤

Afrika-investeringer

Berlingske har gennemført en undersøgelse af investeringer i afrikanske statsobligationer i de otte største pensionsselskaber. Selska-berne er udvalgt ud fra Investeringsforenin-gens opgørelse af formue under forvaltning i februar 2012. Undersøgelsen fokuserer på de selskaber, der forvalter mere end 30 mia. kr.

Størstedelen af investeringsforeningerne har opgivet investeringsbeløbene til Berling-ske i løbet af marts 2012. Så vidt oplysnin-gerne har været offentligt tilgængelige, er alle oplysninger dobbelttjekket via offentlig-gjorte beholdningslister.

Inspirationen til undersøgelsen kom fra det uafhængige researchcenter DanWatch. De undersøgte ved årsskiftet en række investeringsforeningers investeringer i afri-kanske statsobligationer og henvendte sig til Berlingske med disse tal. Disse tal er blevet dobbelttjekket siden af både DanWatch og Berlingske.

fakta H

Sådan gjorde vi

INFOGRAFIK / MALLING TEKST / JETTE AAGAARD, EVA JUNG KILDE / BERLINGSKE OG DANWATCH

Investeringsforeninger sætter over en milliard i lån til problematiske stater i Afrika

Millioner kroner investeret:

Sydinvest er med sine i alt 905,21 millioner kr. i investeringer langt den største danske investeringsforening i disse problemstater.

Sydinvest

Danske Invest

Nordea Invest

Jyske Invest

Investeringsforvaltningsselskabet SEB Invest

Millioner kroner investeret:Millio

ydinvestSy

Danske InvestD

Nordea InvestN

yske InvestJy

nvesteringsforvaltningsselskabet SEB InvestIn

ANGOLA

NIGERIA

DR CONGO

REPUBLIKKEN UGANDA

ELFENBENS-KYSTEN

SENEGAL

CONGO

NIGERIA

172,77

144,96

147

19,76

13,113,64

139,43

268,63

16,317,86 3

177,77

1,6513,80

6,5

Investeringsforeningsrådet har opgivet formue under forvaltning pr. feb 2012. Berlingske har valgt at undersøge investeringsforeninger med en formue på mere end 30 mia. kr. under forvaltning. Oplysninger er indsamlet fra investeringsforeningerne i løbet af marts 2012. Beløbene er så vidt, at oplysningerne har været offentligt tilgængelige, blevet dobbelttjekket. Af de undersøgte selskaber havde Nykredit, Bankinvest og Sparinvest ingen investeringer i disse lande.

Af Jette Aagaard // [email protected] Eva Jung // [email protected] Da investeringsforeningen Sydinvest sendte oplysninger om sine afrikanske statsobli-gationer til Berlingske, blev investeringer i Den Demokratiske Republik Congo i første omgang udeladt. Da Berlingske systematisk gennemgik afdelingens beholdningsliste for at dobbelttjekke oplysningerne, lå der dog alligevel mere end halvanden million kroner investeret i landets statsobligationer.

Kort før denne opdagelse gennemførte Berlingske et interview med afdelingsdirektør i Sydinvest, Niels Skovvart, og her lagde han ikke skjul på, at Sydinvest anså DR Congo som et problematisk land at investere i – særligt i sammenligning med nabostaten Republik-ken Congo.

»Republikken Congo er den gode af de to. Alle stater, der hedder noget med demokra-tisk, er udemokratiske. Vi er mere trygge ved Republikken Congo,« siger Niels Skovvart.

Så det skal opfattes som et aktivt fravalg?»Vi har måske stadig en lille obligations-

post, som løber ud nu, og vi vil ikke geninve-stere,« lød det fra Skovvart.

Ordene fik Berlingske til at gå på jagt i behold-ningslisterne, for Sydinvest havde ikke selv opgivet investeringer i DR Congo. Og langt nede på en liste over obligationsbeholdnin-gen i afdelingen »Sydinvest Højrentelande Lokal Valuta« stod DR Congo der.

Berlingske bad Niels Skovvart om en for-klaring. På mail kom følgende svar:

»Situationen vedrørende DR Congo er, at vi for et pænt stykke tid siden har besluttet os for at afhænde de obligationer, som vi har haft i landet. Det er imidlertid ikke det mest likvide obligationsmarked, hvilket vil sige, at man ikke kan sælge store poster uden at have en for stor kurspåvirkende effekt. Det tager med andre ord tid at sælge obligationerne til fair priser. Vi har derfor i et stykke tid været i gang med at sælge ud i et tempo, som bevirker, at vi får det for obligationerne, som vi synes, at de er værd. Jeg vil tro, at vi er helt ude af DR Congo inden udgangen af indeværende måned (marts, red.).«

Sydinvest har nu afhændet sin obligations-post i DR Congo, som investeringsforeningen vurderer, »kan placeres bedre andre steder i verden«, forklarer Niels Skovvart i endnu en mail til Berlingske. B

Sydinvest undlod at oplyse om DR Congo-investeringer

Fravalg. Sydinvest opgav ikke sine investeringer i DR Congo i første

omgang, men da Berlingske gennemgik de offentligt tilgængelige behold-

ningslister, var der alligevel investeringer i verdens mindst udviklede land.

Ø læs mere næste side


Deltag i debatten:Er det i orden, at dine pensionspenge bliver lånt ud til korrupte lande i Afrika?b.dk/debat

FRepublikken Congo er den gode af de to. Alle stater, der hedder noget med demokra-tisk, er udemokratiske.Niels Skovvart, afdelingsdirektør, Sydinvest

REDIGERET AF HANNE BROS. LAYOUT: DILAN TAMAC / BUSINESS / .05BERLINGSKE / 2.SEKTION / MANDAG 21.05.2012

Mens mange korrupte lande i Afrika ikke har problemer med at låne penge

i udlandet i kraft af salg af statsobli-gationer, mærker mange almindelige

mennesker i disse lande ikke meget til økonomisk fremgang. De har kun

få holdepunkter i livet. Her ved siden af en plakat med Jesus og et landkort

hænger en plakat af præsidenten i Den Demokratiske Republik Congo, Joseph

Kabila . Han har været præsident i landet siden januar 2001, hvor han

overtog magten ti dage efter, at hans far, præsident Laurent-Dèsirè Kabila,

blev dræbt af sine livvagter. Foto: Mads Nissen


Over 900 millioner kroner har Sydinvest skudt i statsgæld fra problematiske afrikan-ske regimer, og investeringsforeningen med base i sønderjyske Aabenraa er dermed den mest ivrige investor i landene blandt de insti-tutionelle investorer, som Berlingske og det uafhængige researchcenter DanWatch har undersøgt.

En hel afdeling i investeringsforeningen er dedikeret til investeringer i det, som Sydinvest kalder »højrentelande«. Afdelingsdirektør Niels Skovvart giver her et indblik i, hvorfor Sydinvest opfatter det som attraktivt at låne penge til de korrupte regimer og hvilke etiske overvejelser, der ligger bag.

»I mange tilfælde kan disse landes blak-kede ry være fortjent nok, men Afrika er et meget spændende kontinent, og der sker en utrolig udvikling, og det er meget spændende at være en del af som investor,« siger Niels Skovvart.

Er der nogle lande, som I ikke vil investere i?»Der er lande, som vi ikke har investeret i,

selv om de har udstedt obligationer, og her er det blandt andet etiske hensyn, der gør sig gæl-dende. Før vi begyndte at beskæftige os med ansvarlige investeringer, havde vi investeret i gæld fra Nordkorea. Det har vi ikke længere. Det er omkring fem år siden, vi gik ud af det. Vi har ikke lavet nogen egentlig liste over lande endnu. Vi har endnu ikke fundet en anven-delig metode, som er rigtigt god,« siger Niels Skovvart.

Sydinvest holder dog et skarpt øje med, hvordan udviklingen er i de pågældende lande. Hvis udviklingen går i den forkerte retning, vil investeringen hurtigt blive dårlig, forklarer Niels Skovvart.

»Hvis tingene bevæger sig i den rigtige retning, så vil risikopræmien falde. Renten vil

blive lavere, og vi får så nogle kursgevinster og dermed et godt afkast. Hvis vi tager fejl, og udviklingen bevæger sig i den forkerte ret-ning, risikerer vi, at præmien bliver større, og så taber vi penge. Derfor vil vi aldrig investere i noget, der bevæger sig i den forkerte retning. Det ville være tåbeligt,« siger han.

Ser ingen koblingFlere kritikere mener, at I bliver medskyldige i krænkelserne, når I låner penge, som ikke er øremærkede, men går direkte ned i statskassen til en stat, hvor regeringslederen slår så hårdt ned på oppositionspolitikere, at de forsvinder fra jordens overflade. Hvordan forholder du dig til det?

»Jeg kan ikke se nogen kobling. At du låner penge til forbrydere, gør dig ikke medskyldig. En bank, der låner penge ud til en dansk for-bryder, er jo ikke medskyldig. Hvad regerings-lederne måtte tage af uheldige beslutninger, som leder til den ene eller anden ulykke – det er deres ansvar. Jeg kan ikke se, hvad det har at gøre med os som investorer.«

Når det kommer til virksomheder, vil I gerne påvirke dem mod større social ansvar-lighed. Gælder det ikke i forhold til statsobliga-tioner?

»Det overlader vi til politikerne, for vi har ikke selv de rette kanaler. Men jeg synes ikke, at det på nogen måde gør os til medansvarlig for, hvad pengene bliver brugt til.«

Men indgår det i jeres vurdering, hvad I for-venter, at de vil bruge pengene til?

»Nogle gange – det er meget sjældent – er det listet op i lånedokumentet, hvad pengene skal bruges til. Det er typisk infrastruktur-projekter. Ellers er det penge, der går ind i statskassen, og som er med til at finansiere den offentlige drift og de investeringer, som de måtte have. Hvordan de rent konkret bliver brugt, kan vi ikke følge, men det er langt ude, at det skulle bevirke, at vi har blod på hæn-derne.«

Er det okay at lukke øjnene for, hvad pen-gene bliver brugt til?

»Nej, men … Altså det, vi er inde at vurdere, er udviklingen. Det er også svært at vurdere, hvad effekten ville være, hvis vi ikke lånte dem penge. Det, der styrer os, er en vurdering af, at tingene bevæger sig i den rigtige retning, for det, tror vi, er det værdiskabende i investe-ringen.«

Hvor tæt er I på myndighederne i de lande, som I investerer i?

»Det vil være forkert at sige, at vi er tæt på dem. Vi har ingen direkte linje til dem. Men vi har ved specielle lejligheder mulighed for at møde folk fra centralbanken eller finansmi-nisteriet, og vi deltager én gang om året ved et møde i Washington, som Den Internationale Valutafond, IMF, holder. Her kan man komme til at tale med de forskellige landerepræsen-tanter, men vi har ingen tæt kontakt. Det er ikke den måde, vi udøver indflydelse på dem,« siger Niels Skovvart.

Hvordan vurderer I så, at de er på den rig-tige vej?

»Vi holder øje med, hvad der kommer af udmeldinger fra regeringerne. Nigeria har lige meldt ud, at de gerne vil sætte initiativer i gang, som skal mindske korruption i landet. Landene har jo alle parlamenter, og selv om man kan diskutere, hvor demokratiske de er, er de i en eller anden forstand sammenligne-lige med Vesten, men selvfølgelig på et helt andet stadie,« siger Niels Skovvart.

Hvad skal der til, før I vil trække jer ud af staterne?

»Hvis vi vurderer, at det pres, der kommer fra folket og fra andre regeringer, ikke virker, så vil vi sælge obligationerne. Men det er, fordi det bliver en dårlig investering. Risikopræ-mierne vil stige og obligationskurserne falde, og så er det bare om at komme væk. Så længe vi har en idé om, at det bevæger sig i den rigtige retning med små sving undervejs, så holder vi ved,« siger Niels Skovvart. B

Sydinvest: »At du låner penge tilforbrydere, gør dig ikke medskyldig«

Høj rente. Sydinvest

investerer bredt i

statsobligationer fra

korrupte afrikanske

regimer. For få år siden

havde selskabet også

investeringer i Nord-

korea.

JYSKE INVEST Det er en overvejelse, som vi må tage med. Men indtil videre har vi konstateret, at vi primært kan praktisere aktivt ejerskab og forsøge at påvirke inden for

selskaber. Det er urealistisk at gøre over for stater.

Flemming Larsen, afdelingsdirektør

DANSKE INVEST Vi bliver nødt til at læne os op af internationale retningslinjer og sanktioner, når det drejer sig om investeringer på landeniveau. Investeringer i statsobligationer

er ikke øremærkede, og derfor har vi ingen mulighed for at vurdere, hvornår pengene gør mere ondt, end de gør godt.

Thomas H. Kjærgaard, SRI-ansvarlig i Danske Bank-koncernen

F

F

NORDEA INVEST »Vi er opmærksomme på problem-stillingen, og vi vil meget gerne tage etisk stilling til investeringer i

statsobligationer. Vi vil med glæde tage imod internationale retningslinjer på området, men som situationen er nu, følger vi blot de udenrigspolitiske meldinger.

Sasja Beslik, leder af afdelingen for ansvarlige investeringer i Nordea-koncernen

F

SEB INVEST Generelt plejer vi ikke at være ude i meget problemfyldte lande, fordi der er for høj risiko. Men det er blevet en trend at prøve med Afrika for at hjælpe til, men det er en klar

gråzone, vi opererer i. Det er ikke altid kønt at se, hvad der foregår politisk i disse lande. Men det er altså ikke nok til, at vi har grebet ind over for investeringerne.

Niels Jørgen Larsen, adm. direktør i Investeringsforvaltningsselskabet SEB Invest

F

REDIGERET AF HANNE BROS. LAYOUT: DILAN TAMAC/ BUSINESS /06. BERLINGSKE / 2.SEKTION / MANDAG 21.05.2012


Erhvervsminister Ole Sohn (SF) er klar til at ændre lovgivningen, så det bliver lettere for pensionsopsparere at opdage, hvis de via statsobligationer låner penge til stater, der er i søgelyset for krænkelser af menneskeret-tighederne. Fremover skal pensionsselskaber og investeringsforeninger redegøre for dette i årsregnskabet.

»Hvis man investerer i statsobligationer, kan man ikke se, hvor pengene ender. Men med den lovgivning, jeg foreslår, vil man som pensionsinstitut skulle gøre rede for, om inve-steringerne lever op til beskyttelse af menne-

skerettigheder. Kan man ikke det, ligger der i lovgivningen om større åbenhed en anbefa-ling om, at man ikke skal gøre det,« siger Ole Sohn.

Udmeldingen kommer i kølvandet på Berlingskes artikelserie om køb af statsobliga-tioner i lande, der er blandt verdens mest kor-rupte og mindst demokratiske.

Rent praktisk vil Ole Sohn indarbejde punktet om udlån til stater via statsobliga-tioner i et allerede fremsat lovforslag, som kræver, at de 1.100 største virksomheder i års-regnskaberne offentligt forholder sig til, hvor-dan deres investeringer beskytter menneske-rettighederne. Ole Sohn forventer, at kravet

om åbenhed i sig selv vil få en disciplinerende effekt, sådan som det har været tilfældet med aktieinvesteringer, hvor den øgede åbenhed banede vejen for et sæt globale etiske regler.

Ole Sohn indkalder nu til et møde med brancheorganisationen Forsikring & Pension, hvor adm. direktør Per Bremer Rasmussen ser frem til dialog om den langt fra enkle proble-matik.

»Vi ønsker ikke at understøtte horrible regimer, men vil gerne diskutere, hvordan vi håndterer disse investeringer,« siger Per Bremer Rasmussen med henvisning til, at det ikke er pensionsselskabernes, men politiker-nes opgave at føre udenrigspolitik.

Erhvervsministe-ren mener dog ikke, at pensionsselska-berne kan undslå sig en etisk stillingtagen. »Når man investerer penge, har man et ansvar,« siger Ole Sohn.

Regeringens støtteparti Enhedslisten så gerne et direkte forbud mod, at pensionssel-skaberne kan foretage investeringer i særligt problematiske stater, men så langt vil Ole Sohn ikke gå.

Storstrømsbro. Ny dyr bro vil være billigst i længden. NATIONALT / 12-13 Facebook. Grådighed skyld i nedtur. BUSINESS / 12-13

Kontant afregning

Ole Andersen, formand for ISS, Danske Bank og B&O, sætter kursen mod

variabel, præstationsafh ængig løn til

direktører. Den faste løn står stille, mens

bonussen vil stige. Eksperterne bakker ham op i årets analyse af direktør-

lønningerne, for det handler om:

Specialrapport side 36-47

BUSINESSM A G A S I N / # 1 5 / T O R S D A G 2 4 . 0 5 . 2 0 1 2 / 3 . S E K T I O N

D E BAT / PE R S PE K TIV / G LO BA LT / LE D E L S E / I N S PI R ATI O N / S T R AT E G I

THE ECONOMIST 50 Græsk eurokrise kan udløse smittefare FONDSDANMARK 12 Forskning om fonde fi nansieres af fonde

INTERVIEW 24 Undgå at blive forført af direktion og succes

5708593 304240 00021

Pris kr. 59,95

BUSINESS MAGASIN 60 SIDERH Den faste løn til direktører står stille,mens den resultatafhængige bonus stiger.H Economist-analyse: Storm på græske banker kan sætte fart på euro-exit.

H Store erhvervsdrivende fonde betalerfor forskningsprojekt om dem selv.

GLOBALT / 18-19

BLODOBLIGATIONER

NU TÆLLER HENDES STEMME

Efter Mubaraks 30-årige farao-styre kunne egypterne i går afgive deres stemme ved det første frie præsidentvalg

i den arabiske verden.

Ny lov skal sikre åbenhed om lån til staterEtik. Minister vil stramme regler om danske pensionsselskabers investeringer i korrupte lande.

Foto: Suhaib Salem

BUSINESS / 4-5

Få et 30-årigt lån til 3,5% i fast rente - med eller uden afdrag

Ring 70 10 96 13

V ELKOMMEN TIL KØBENHAVNS

FØRSTE WALK-IN CLINIC

��ÅBEN MAN-FRE 10.30-17.30

LØRDAG 11-15eller efter aftale

TLF: 33 13 83 00TLF: 33 33 99 00EDMUND ARNOLDJUVELÈR 1880

SKOUBOGADE 1 - 1158 KØBENHAVN K - TELEFON 28 15 13 20www.edmundarnold.dk • Mail: [email protected]

BROAGER ANTIKSCT. PAULI 28 - 6310 BROAGER - TELEFON 40 79 16 47

VI SØGER ALTID ÆGTE SØLV, MENVI KØBER OGSÅ I 2 TÅRNET(SØLVPLET) :

bestik • mønter • skåle • lysestager og alt andetBilledlegitimation skal medbringes!

B.DK

B.DK

3 SEKTIONER .. KR. 25,00 . UGE 21 .TORSDAG 24. MAJ 2012 NR. 141 .


Reaktioner fra guldkampens vindere og tabere i Superligaen ^ Nyt fra EU-topmødet i aftes


Fremover vil det blandt andet fremgå i pensi-onskassernes regnskaber, hvordan de forhol-der sig til menneskerettigheder i specifikke lande. Det er ambitionen med ny lovgivning, der vedtages, inden Folketinget går på som-merferie, fortæller erhvervs- og vækstminister Ole Sohn (SF) i et interview, efter at Berlingske har sat fokus på pensionskasser og investe-ringsforeningers investeringer i nogle af ver-dens mest korrupte og mindst demokratiske lande i Afrika.

Synes du, det er o.k. at investere i statsobli-gationer i de her otte lande?

»Vi opfordrer til, at man laver nogle ret-ningslinjer om god samfundsopførsel, hvor pensionsinstitutterne skal rapportere i deres årsregnskab, hvordan deres investeringer er foretaget. Jeg tror, man skal være varsom med at sige, at man skal flytte ansvaret væk fra investorerne og over til staten. Når du spørger så direkte, hvor skal vi gå ind – så er det klart, at hvis FN har sat nogle lande på den sorte liste, så holder man sig fra de lande.«

Så de etiske retningslinjer er nogle, som pen-sionskasserne selv skal udarbejde?

»Vi hjælper dem. Vi er lige nu i gang med at gennemføre en lov om socialt ansvar, hvor de 1.100 største virksomheder – og det omfatter jo også pensionsinstitutterne – skal rappor-tere om deres arbejde i forhold til blandt andet menneskerettigheder, miljø og klima.«

Tid i kalenderenMen gælder det alle aktivklasser? For de almindelige retningslinjer fra FN gælder jo ikke statsobligationer?

»Set i lyset af de artikler, I har skrevet, har jeg besluttet mig for at indkalde pensions-branchen til et møde. Det har de også efterlyst, og vi er i gang med at finde tid i kalenderen. Hvis der er behov for, at vi får lavet nogle helt nye retningslinjer om statsobligationer, så vil jeg gerne medvirke til det.«

Når ansvaret i udgangspunktet skal ligge hos pensionskasserne, er det så det samme som, at du accepterer disse investeringer i statsobligationer?

»Nej. Der er flere steder, jeg meget nødig ville have, at mine penge blev investeret. Men det er en balancegang. For investeringer i et land med problemer kan også bidrage til at udvikle et samfund.«

I DR Congo mødte vi landets oppositions-politikere, der kaldte disse investeringer for blodobligationer og opfordrede Danmark til at sælge dem. Hvad vil du sige til dem?

»Jeg har ikke investeret penge i DR Congo, det har staten heller ikke.«

Men synes du, det er ok, at flere danske pen-sionskasser har?

»Når sådan nogle oplysninger kommer frem i lyset, så bør man som investor spørge sig selv, om man har sikkerhed for, at de inve-steringer, der foretages, bidrager til at udvikle samfundet. Gør de det, kan det være fornuf-

tigt. Hvis ikke, ville jeg personligt være meget varsom med det.«

Kan du være bekymret for, hvor de penge havner?

»Jeg har ingen viden om, hvor pengene hav-ner. Men jeg har ikke noget særlig godt indtryk af DR Congo. Det er præcis derfor, jeg siger, der skal være nogle etiske retningslinjer. Derfor laver vi nu noget lovgivning omkring det. Man pålægger dem, der har pengene, at påtage sig et ansvar. Frem for at de lukker øjnene og siger, at andre må tage ansvaret for dem.«

Alle har et ansvarPensionskasserne siger, at de ikke kan tage stilling til problematikken, for så er det at drive udenrigspolitik. Kan du forstå den forklaring?

»Når man investerer penge, har man et ansvar. Så den forklaring forstår jeg ikke.«

Udviklingsorganisationen Ibis kalder investeringer i disse statsobligationer en blan-kocheck til forskellige grader af ubehagelige regimer. Er du enig i det?

»Hvis man ikke kan følge sine investerin-ger, så er det en blankocheck. Vi synes ikke, det er i orden, at virksomheder blæser på men-neskerettigheder. Derfor indfører vi nu denne lov. Regeringen kom til i september, og loven vedtages inden sommerferien. Vi har handlet så hurtigt som muligt.«

Hvad så med de pensionsopsparere, som via deres overenskomst tilhører en bestemt pensionskasse og ikke kan vælge en anden? Kan det ikke være svært for enkeltperso-ner at gøre sin indflydelse gældende?

»Med loven vil pensions-selskaber aktivt skulle redegøre for, hvordan de har foretaget disse inve-steringer, og hvordan de forholder sig til menneske-rettigheder. Det alene vil have en disci-plinerende effekt.«

Vil det sige, at det med loven er o.k. at investere i de her lande, så længe det sker med åbne øjne?

»Ja, det kan du sige. Men så skal de også kunne stå på mål for det, når medlemmer eller journalister stiller kritiske spørgsmål. At man i årsregnskabsloven allerede har en regel om, at virksomhederne skal gøre rede for deres samfundsansvar, har betydet, at man er gået fra nul procent til at 87 procent af virksomhe-derne nu gør det. Så jeg er ret overbevist om, de gerne vil tage det til sig,« siger Ole Sohn. B

Sohn: Ny lov skal disciplinere pensionskasser

Interview. Pensionskasserne skal selv tage

ansvaret for deres investeringer i stedet for at

sende den videre til regeringen. Med en ny lov og

et møde med branchen vil erhvervs- og vækst-

minister Ole Sohn (SF) hjælpe dem på rette vej.

Lovforslag om Afrika-investeringer. Et

lovforslag om krav om

etiske retningslinjer for

investeringer i stats-

obligationer modtages

med åbenhed fra en række

parter. Enhedslisten vil dog

stramme endnu mere op.

H Regeringen har i marts fremlagt en hand-lingsplan for virksomhedernes samfunds-ansvar. Den er udformet på baggrund af anbefalinger fra Rådet for Samfundsansvar.

H Et af hovedinitiativerne er, at de 1.100 største danske virksomheder nu også skal rapportere om menneskerettigheder og klimapåvirkning, når de rapporter om CSR i årsregnskabet.

H Det er dette initiativ, som nu står over for revision, så det sikres, at også investeringer i statsobligationer tages med.

H Et andet væsentligt initiativ er etablering af en ny mæglings- og klageinstitution for ansvarlig virksomhedsadfærd. Institutionen skal bidrage til at finde løsninger og hjælpe ofre for krænkelser af f.eks. menneskerettig-heder eller dårlige arbejdsmiljøforhold.

H Lovforslaget forventes vedtaget før Folketingets sommerferie.

fakta H

Lov om virksomheders samfundsansvar

Erhvervs- og vækstminister Ole Sohn (SF) vil drøfte etiske retningslinjer for pensions-branchen. Foto: Mads Nissen

REDIGERET AF ERIK WILHELMSEN. LAYOUT: PIERRE BANNASCH/ BUSINESS /04. BERLINGSKE / 2.SEKTION / TORSDAG 24.05.2012

BLODOBLIGATIONER


Deltag i debatten:Er det i orden, at dine pensionspenge bliver lånt ud til korrupte lande i Afrika?b.dk/debat


Overvejende positive. Sådan er reaktionerne på erhvervs- og vækstminister Ole Sohns (SF) udmelding om, at han er klar til at lovgive for at hjælpe de danske investorer med at finde den rette vej, når det handler om investeringer i statsobligationer.

Erik Kloppenborg Madsen, lektor med speciale i virksomhedsetik og CSR ved Aarhus Universitet, anser initiativet for et skridt i den rigtige retning.

»Jo mere offentlighed, der er omkring det, jo bedre mulighed er der for at tage stil-ling som f.eks. pensionsopsparer. Det har en disciplinerende effekt i sig selv. Investorerne tvinges jo til at tage stilling til, om det ser godt ud, hvis disse investeringer bliver debatteret i offentligheden, og det er virksomhedens omdømme, der er på spil,« siger han.

Branchens opbakningBrancheorganisationen Forsikring & Pension ser frem til dialogen med erhvervsminister Ole Sohn (SF). Problematikken er nemlig svær for det enkelte pensionsselskab at håndtere alene, mener adm. direktør Per Bremer Ras-mussen.

»Vi vil gerne opføre os ordentligt, men der er en forskel fra stater til konkrete virksom-heder. Vi er nødt til at tage bestik af, hvad f.eks. det offentlige, Verdensbanken og Danida gør. Men det ligger altså langtfra på den flade hånd, hvad vi skal gøre. Ikke for at kaste med sten, men Danmark gør jo alt, hvad vi kan for at komme i lag med bl.a. Kina og Rusland, og de ser jo heller ikke for kønne ud,« siger han.

Enhedslisten vil gå længereRegeringens støtteparti Enhedslisten er klar til at gå langt længere end Ole Sohn.

»Danske pensionsselskaber skal bare holde op med at investere i statsobligationer fra diktaturer, og jeg synes sagtens, at man kunne lægge op til skrappere krav. Der skal være et sæt etiske regler, der sætter grænser for, hvad man kan sætte sine penge i,« siger erhvervs-ordfører Frank Aaen (EL).

Halvdelen er statens pengeMen det er ikke kun pensionsselskabernes ansvar, understreger Frank Aaen.

»Halvdelen af de midler er jo udskudt skat og er på den måde offentlige midler. Man kan sagtens lave blacklisting af enkelte investerin-ger i enkelte lande. Det skal jo laves gennem forhandling, men det vil være godt med et

stramt kodeks. Det skal ikke kun være op til pensionsmedlemmerne. Vi må påtage os et politisk ansvar,« siger han.

I oppositionen er der større skepsis.»Vi synes ikke, at danske virksomheder

skal have særlige etiske regler, som ikke er i de lande, som vi sammenligner os med. Vi skal være varsomme med at give dem unødven-digt bureaukrati at trækkes med,« siger Kim Andersen, Venstres erhvervsordfører.

Dansk Folkeparti er dog mere åbne over for forslaget.

»Man skal ikke skyde gråspurve med kanoner, for regler har vi nok af i Danmark. Omvendt vil jeg gerne være med til at sikre, at pensionsopsparernes penge bliver investeret ansvarligt. Der er jo ingen, der vil være med til disse meget ekstreme investeringer,« siger Hans Kristian Skibby (DF). B

pensionspenge får blandet modtagelse

Y 19 ud af landets 22 største pensionssel-skaber låner sammenlagt godt 600 millioner kroner til otte lande i Afrika, når de opkøber statsobligationer. Landene er blandt verdens mest korrupte og mindst demokratiske. Det viser en undersøgelse, som Berlingske og det uafhængige researchcenter DanWatch har foretaget.

Y Også fem ud af Danmarks største investe-ringsforeninger har opkøbt for næsten 1,2 milliarder kroner statsobligationer i samme lande. En del af beløbet kan dog overlappe med pensionsselskaberne, da nogle pensi-onsselskaber investerer gennem investe-ringsforeninger.

Y Pensionsselskabernes og investerings-foreningernes forklaringer kan findes på www.b.dk/blod

Y Fra flere sider – blandt andet fagforenin-ger og Europa-Parlamentet – er der siden blevet efterspurgt klare retningslinjer for området.

briefi ng ¤

Afrika-investeringer

Banziziki Mabimana er 46 år gammel og må støtte sig til sine krykker. Hans venstre underben er et stort betændt sår, og flygt-ningene i lejren har kun adgang til meget begrænset lægehjælp. Ifølge de seneste tal fra FNs flygtningeorganisation UNHCR er der 1,7 millioner internt fordrevne i landet. UNHCR sørger for 72.000 pladser i lejre som denne. Lejre, som for mange ender med at blive mere eller mindre permanen-te hjem, eftersom befolkningen ikke kan vende hjem. Foto: Mads Nissen

REDIGERET AF ERIK WILHELMSEN. LAYOUT: PIERRE BANNASCH / BUSINESS / .05BERLINGSKE / 2.SEKTION / TORSDAG 24.05.2012

BUSINESS2 . S E K T I O N . T I R S D A G 2 9 . M A J 2 0 1 2

AMERIKANSKE KURSER OG DANSK C20-KURS AFLÆST FREDAG

jom.dk 39 27 50 50

EXECUTIVE SPEECH WRITING

INNOVATION

Crazy Daisy skabtebølge af iværksættere/ Tillæg side 6-8

SKATTEREFORM

Små virksomhederstår til gevinst / 5

© 0,97% OMXC20 443,94

BUSINESS.DK

® 0,26% DAX S30 6.323,19

® 0,16% CAC 40 3.042,97

© 0,09% FTSE 100 5.356,34

® 0,60% DOW JONES 12.454,83

® 0,22% S&P 500 1.317,81

® 0,07% NASDAQ C 2.837,53

Foto

: Mad

s Nis

sen


En risiko vi ikke vil tage. Sådan lyder argumen-tet, når en stribe af Nordens største kapitalfor-valtere over for Berlingske forklarer, hvorfor de ikke investerer i statsobligationer fra nogle af verdens mindst demokratiske og mest korrupte lande i Afrika.

En undersøgelse foretaget af Berlingske og det uafhængige researchcenter Danwatch viser modsat, at en lang række danske pensions-selskaber og investeringsforeninger via stats-obligationer låner penge til Republikken Congo,

Den Demokratiske Republik Congo, Elfenbens-kysten, Gabon, Nigeria, Angola, Senegal og Uganda.

Risikoen kommer også til udtryk, når det internationale kreditvurderingsinstitut Stan-dard & Poor’s rater landene.

Mens Elfenbenskysten, Republikken Congo og Den Demokratiske Republik Congo ingen kreditkarakter har, falder resten af landene i kategorien »junk bonds«. Det er den finansielle verdens øgenavn for værdipapirer, som får kre-ditkarakteren BB+ eller lavere og dermed karak-teriseres som »spekulativ«.

En af de investorer, der takker nej, er ATP, som forvalter vores alle sammens tvangsopsparede pensionsmidler på mere end 500 mia. kroner.

»Det er jo sådan set en helt almindelig kredit-vurdering, ganske som når man låner penge ud i bankerne. Vi ser på, hvordan vores risiko bliver kompenseret og træffer vores beslutning på baggrund heraf,« siger underdirektør Ulrik Dan Weuder.

En pointe, som flere gentager, bl.a. direktør for Nykredit Asset Management Lars Bo Ber-tram, der påpeger, at »problematiske stater også er problematiske betalere«. B

Storinvestorer fravælger lån til afrikanske regimerJunk bonds. Risikoen ved statsobligationer

fra kontroversielle, afrikanske regimer

er så høj, at en stribe storinvestorer

fravælger at investere i dem.

INVESTERINGER/ 4-5

REDIGERET AF PIA BØGELUND. LAYOUT: DILAN TAMAC/ BUSINESS /04. BERLINGSKE / 2.SEKTION / TIRSDAG 29.05.2012


Nej, tak. Risikoen er for stor. Sådan lyder begrundelsen, når en række store investorer fravælger at købe statsobligationer fra afri-kanske regimer, som er blandt verdens mest korrupte og mindst demokratiske.

Det står i modsætning til, at en lang række danske pensionsselskaber og investerings-foreninger via statsobligationer låner penge til Republikken Congo, Den Demokratiske Republik Congo, Elfenbenskysten, Gabon, Nigeria, Angola, Senegal og Uganda.

Det viser en undersøgelse foretaget af Berlingske og det uafhængige researchcenter Danwatch.

Men en række af de største institutionelle danske investorer fravælger altså statsobli-gationer fra landene. Det drejer sig bl.a. om Danmarks Nationalbank, den store pensions-pengetank ATP og investeringsforeningerne Nykredit, Bankinvest og Sparinvest.

Rationalet er helt enkelt: Jo større risiko for, at investoren ikke får sine penge igen, jo højere rente kræver investorerne for overhovedet at give sig i lag med investeringerne. Trods at disse lande i flere investeringsuniverser omta-

les som højrentelande, så vurderer flere, at risikoen er for høj.

En af dem er ATP, der forvalter danskernes tvangsopsparede pensionsmidler på mere end 500 mia. kr.

»Jeg kan som økonomimand se, at vi løber en investeringsmæssig risiko ved at investere i statsobligationer i lande, hvor der er politisk ustabilitet og menneskerettighedskrænkel-ser. Den økonomiske kompensation vil ofte ikke være stor nok til at kompensere for de risici, vi tager,« siger Ulrik Dan Weuder, under-direktør i ATP.

Svingende likviditetForsigtigheden præger også Bankinvest, der ifølge Investeringsforeningsrådet forvalter 72 mia. kr. Bankinvest investerer ikke i nogen af de pågældende lande og er også påpasselig med ikke at have for stor beholdning af stats-obligationer fra de afrikanske lande, som de er involveret i, f.eks. Ghana og Zambia.

»Vi investerer kun i kortløbende statsob-ligationer, fordi det er lande, som kan have stærkt svingende likviditet på deres obligati-onsmarkeder. Ved det mindste postyr, f.eks. en opblussen af den europæiske gældskrise, påvirkes obligationsmarkederne i disse lande,

og papirerne kan blive umulige at komme af med,« siger chefporteføljemanager Troels H. Pedersen.

Det internationale kreditvurderingsinsti-tut Standard & Poor’s rater flere af landene. Mens Elfenbenskysten, Republikken Congo og Den Demokratiske Republik Congo ikke har nogen kreditkarakter, falder resten af de lande, som Berlingske har sat fokus på, i kate-gorien »junk bonds«. Det er den finansielle verdens øgenavn for værdipapirer, som får kreditkarakteren BB+ eller lavere og dermed karakteriseres som »spekulativ« – altså risiko-fyldt og tvivlsom.

Landets politiske stabilitet og mængden af korruption har betydning for kreditkarakte-ren, forklarer Standard & Poor’s chefanalyti-ker Christian Esters, som følger landene syd for Sahara.

»Politiske risici er en faktor i vores rating af statsobligationer. Vi ser på stabiliteten i de politiske institutioner, men vi dømmer ikke den politiske situation i landene. Vi ser på politik ud fra perspektivet: hvordan påvirker det kreditværdigheden. For eksempel er en af faktorerne inden for politisk risiko et militær-kup, som vil mindske den politiske stabilitet,« siger Christian Esters.

Risikoen får også storinvestorer i vores nor-diske nabolande til at droppe investeringer i de pågældende afrikanske lande.

Den norske pengetank Oliefonden, hvor den norske stat opsparer de penge, som den tjener på olien i Nordsøen, investerer ikke i landene. Formuen er i omegnen af 3.500 mia. kr., men kun ca. 170 mio. kr. og 844 mio. kr. er investeret i henholdsvis Egypten og Sydafrika på det store kontinent.

Oliefonden oplyser til Berlingske, at dette skyldes en finansiel vurdering af bl.a. risiko og kreditværdighed.

Også i Sverige er der mindre lyst til at begive sig ind på det afrikanske obligationsmarked. Handelsbanken Asset Management oplyser, at de har fravalgt at investere i statsobligatio-ner i afrikanske emerging markets, da der ikke er efterspørgsel på det.

Första AP-fonden, en af Sverige største almene pensionsforvaltere, der ved udgangen af sidste år forvaltede 213 mia. svenske kroner, holder sig væk på grund af den høje risiko.

»Vi har ikke investeringer i afrikanske statsobligationer. Det gør vi ikke, fordi vi har gjort os overvejelser om, at det ikke er risikoen værd i forhold til det afkast, man får. Hvis man skulle få lyst til at gå ind i disse markeder, ville

Storinvestorer vil ikke lånepenge til afrikanske regimer

Risiko. En række

store institutionelle

investorer i Norden

fravælger at låne penge

til kontroversielle

afrikanske lande. Den

høje risiko er grunden,

og ratingbureauet

Standard & Poor’s giver

da også statsobligatio-

nerne karakteren »junk

bonds«.

Elfenbenskysten, Republikken Congo og Den Demokratiske Republik Congo er ikke

rated hos Standard & Poor’s. Resten af de afrikanske lande, som

Berlingske har sat fokus på, havner i kategorien »junk bonds«. Landets politiske

stabilitet og omfanget af korruption har betydning for kreditkarakteren.

Her er det internt fordrevne congolesere i en FN-flygtningelejr nær Goma

i det østlige DR Congo. Foto: Mads Nissen

REDIGERET AF PIA BØGELUND. LAYOUT: DILAN TAMAC / BUSINESS / .05BERLINGSKE / 2.SEKTION / TIRSDAG 29.05.2012

H Det internationale kreditvurderingsinsti-tut Standard & Poor’s giver kreditkarakterer til flere af de lande, som Berlingske har sat fokus på.

H Statsobligationerne fra alle lande ligger i kategorien »junk bonds«, hvilket er den finansielle verdens øgenavn for kreditka-rakterer under BB+ eller lavere. Dermed får værdipapiret stemplet »risikabel «.

H Angola: BB-

H Gabon: BB-

H Nigeria: B+

H Senegal: B+

H Uganda: B+

H Elfenbenskysten, Republikken Congo og Den Demokratiske Republik Congo er ikke rated af Standard & Poor’s.

fakta H

Sådan er landene rated

H 19 ud af landets 22 største pensions-selskaber låner sammenlagt godt 600 mio. kr. til otte lande i Afrika, når de opkøber statsobligationer. Landene er blandt verdens mest korrupte og mindst demokratiske. Det viser en undersøgelse, som Berlingske og det uafhængige researchcenter DanWatch har foretaget.

H Også fem ud af Danmarks største investe-ringsforeninger har opkøbt for næsten 1,2 mia. kr. statsobligationer i samme lande. En del af beløbet kan dog overlappe med pensi-onsselskaberne, da nogle pensionsselskaber investerer gennem investeringsforeninger.

H Fra flere sider er der siden blevet efter-spurgt klare retningslinjer på området.

H Erhvervs- og vækstminister Ole Sohn (SF) vil med en præciseret vejledning sikre åben-hed om lån til stater. I samspil med en ny lov om CSR betyder det konkret, at landets stør-ste virksomheder i fremtiden skal redegøre for i deres årsrapporter, hvilke overvejelser de gør sig om menneskerettigheder og miljø i deres arbejde.

briefi ng ¤

Blodobligationer

Af Jette Aagaard// [email protected]

Godt for »Ole Opfinder«. Skidt for de store finansielle virksomheder. Pinseweekenden har været fuld af forlydender om, hvad skat-tereformen, som regeringen fremlægger i dag , kommer til at bestå af. I iværksættermiljøer bliver der jublet over, at den meget kritiserede iværksætterskat nu ser ud til at være fortid, mens det giver rynkede bryn i banksekto-ren, som ifølge Politiken skal finansiere den fjernede iværksætterskat via en forøgelse af lønsumsafgiften med 1,8 procentpoint til 12,3 pct. Det vil give det nødvendige provenu på 390 mio. kr.

Alt i alt bliver løsningen en fordel for de små nystartede iværksættere, mener Bo San-demann Rasmussen, professor i nationaløko-nomi ved Aarhus Universitet.

»Det er ikke mange penge, når det bliver fordelt på hele den store finansielle sektor. Netto for de nystartede virksomheder vil helt sikkert være en gevinst, mens det vil være en bred kreds, der kommer til at dække for tabet. Det bliver både de finansielle virksomheder, erhvervslivet bredt og almindelige privatkun-der, der kommer til at betale,« siger han.

Skatten fik sit øgenavn »iværksætterskat-ten«, fordi den rammer investorer, der ejer mindre end ti pct. af den virksomhed, de inve-sterer i. Og det er typisk i nystartede virksom-heder. Særligt hårdt ramt er IT-iværksættere, mener brancheorganisationen IT-Branchen.

»En af de største barrierer for vækst har været iværksætterskatten, så vi er glade for, at den forsvinder. Det er det, vi har brug for for at skabe vækst og flere job. Vi ville have fore-trukket, at det kunne ske uden, at der blev lagt ekstraskat på den finansielle sektor, men vi har ikke nogen umiddelbar vurdering af, om det trækker i den rigtige eller forkerte retning. Men generelt er flere skatter ikke noget, der bidrager til at fremme væksten,« siger adm. direktør Morten Bangsgaard.

»Fra dum ordning – til ny dum ordning«Ifølge beregninger fra Dansk Erhverv og bran-cheforeningen for venturefonde (DVCA) har skatten ført til et fald i tilførsel af risikovillig kapital i størrelsesordenen 500-700 mio. kr. om året, siden den blev indført i januar 2010.

Alligevel er der ingen begejstring over løs-ningen hos erhvervsorganisationen Dansk Erhverv.

»Der er behov for, at bankerne lemper deres kreditpolitik, og det synes vi, at bankerne var ved at være polstret til. Når lønsumsafgiften hæves, er der kun et sted at sende regningen hen – og det er til låntagerne. Man giver altså med den ene hånd og tager med den anden. Det er et uhensigtsmæssigt politisk spil at foreslå en dum ordning fjernet og indføre en ny dum ordning,« siger direktør Christian T. Ingemann og understreger, at Dansk Erhverv generelt er positive over for en skattereform.

Bankernes brancheorganisation, Finans-rådet, er skeptiske over for den regning, der lander hos dem. Den øgede lønsumsafgift kommer nemlig i en tid, hvor bankerne fortsat er presset af nedskrivninger på udlån, og hvor kravet til bankernes polstring bliver hævet markant i ny lovgivning. Derfor kan tabet ikke blot absorberes i bankernes indtjening, understreger vicedirektør Klaus Willerslev-Olsen.

»Vi får en ekstra omkostning hvert år, og den må vi søge at kompensere på forskellig vis.

En måde vil naturligt være at stramme kre-ditvilkårene og hæve renten på udlån. Men det er ikke befordrende for vækst på nogen måde,« siger han.

Finansforbundet, som organiserer de ansatte i finanssektoren, er bekymret for kon-sekvensen af den øgede afgift, og professor Bo Sandemann Rasmussen forventer også, at beskæftigelsen vil stå for skud. Lønsumsafgif-ten er nemlig en afgift på bankernes samlede lønudgifter, og dermed bliver der incitament til at barbere denne udgiftspost.

»Finanssektoren vil nok tage noget af tabet ved at spare på antallet af ansatte og ved at hæve renten på udlån – altså vælte det over på kunderne. Hvor meget skade den forøgede lønsumsafgift gør, er svært at sige. Bankerne kan formentlig godt bære det. Men for nød-lidende banker er det selvfølgelig ingen god nyhed,« siger han. B

Små virksomheder ligner skattereformens vindere

Skat. Regeringen fremlægger i dag sin skatte reform. Med de

bidder, der indtil nu er sluppet ud til offentligheden, ligner

det en gevinst for de små virksomheder.

BLODOBLIGATIONER


der desuden være en række etiske overvejel-ser,« siger Ossian Ekdahl, kommunikations-chef i Första AP-Fonden.

Aktive fravalgDanske Nykredit Asset Management, der forvalter 374 mia. kr. og dermed ifølge Investe-ringsforeningsrådets opgørelse fra april 2012 er landets største investeringsforening, har ikke det store engagement i afrikanske stater syd for Sahara. Kun 177,2 mio. kr. er investeret i sydafrikanske statsobligationer, og direktør Lars Bo Bertram lægger ikke skjul på, at der ligger aktive fravalg bag. Det handler dog ikke kun om risiko, men også om etik.

»Vores udgangspunkt er, at problematiske stater også er problematiske betalere, men når vi vælger dem fra som investeringer, så skal det også klart opfattes som et etisk fravalg. Ikke at jeg sidder med en liste over lande, som vi ikke vil investere i, men politiske forhold og niveauet af korruption er noget, jeg forventer, at der bli-ver taget med i betragtning hos alle ansvarlige kapitalforvaltere. Heri ligger jo netop ansvar-ligheden, og selv om der endnu ikke er fælles retningslinjer for, hvordan man håndterer det, så er det noget, vi diskuterer i branchen, bl.a i investornetværket UNPRI,« siger han. B

læsØmereNATIONALT1. sektion / 6

H Iværksætterskatten blev indført i januar 2010 og er en skat, der rammer investorer, der ejer under ti pct. af porteføljeaktierne i en virksomhed.

H Det betyder, at investorer risikerer at blive marginalbeskattet med helt op til 67 pct. af afkastet.

H Det giver et incitament til for investorer kun at skyde kapital ind, hvis de kan få mere end ti pct. i ejerandel og fastholde denne ejer andel, når der i forbindelse med udvik-lingen af virksomheden senere skal skaffes kapital.

H Finansielle virksomheder i Danmark er momsfritaget, men betaler i stedet lønsums-afgift.

H Hvis forslaget bliver til virkelighed, vil den danske finanssektor skulle betale 12,3 pct. af deres samlede lønomkostninger i afgift til staten. Det giver ifølge Politiken et forventet skatteprovenu på 390 mio. kr.

fakta H

Iværksætterskatvs. lønsumsafgift

BME

CRED

IT

Af Eva Jung og Jette Aagaard

Økonomi- og indenrigsminister Mar-grethe Vestager (R) sender nu et brev til samtlige af landets kommuner i forsøget på at præge deres investeringspolitik. Hun er modstander af, at 11 kommuner i Dan-mark opkøber statsobligationer udstedt i otte afrikanske lande, der er blandt ver-dens mest korrupte og mindst demokra-tiske.

Reaktionen kommer efter, at Berling-ske har fået aktindsigt i investeringer fore-taget af 95 af landets 98 kommuner, der til sammen investerer lidt over fem millioner kroner i de pågældende lande. Beløbet er beskedent i forhold til kommunernes samlede investeringer, men det mener Margrethe Vestager ikke er en undskyld-ning .

»Det er en principiel diskussion, og selv om det er et lille beløb, må man som kommunalbestyrelse tage ansvar for, at skatteborgernes penge ikke placeres, så det virker som et lån til lande, der har pro-blemer med menneskerettighederne. Det ville jeg selv være imod, hvis jeg sad i en af de kommunalbestyrelser,« siger hun.

Berlingske har tidligere beskrevet, hvordan 19 store danske pensionskas-ser investerer over 600 millioner kroner i Angola, Republikken Congo, Nigeria, Gabon, Senegal, Elfenbenskysten, Den

Demokratiske Republik Congo, Senegal og Uganda. At opkøbe statsobligationer svarer til at give et ikke-øremærket lån til staten.

Generalsekretær i Folkekirkens Nød-hjælp, Henrik Stubkjær, er »chokeret« og opfordrer kommunerne til hurtigst muligt at trække sig ud af investeringerne.

»Det er almindelige skatteborgeres penge, så kommunerne har et ekstra ansvar. Der er tale om investeringer, der i den grad modarbejder arbejdet med opbygning af demokrati og håndhævelse af menneskerettigheder,« siger han.

I Herning Kommune er borgmester Lars Krarup (V) netop blevet opmærksom på, at man investerer næsten 2,9 millioner kroner i seks af landene.

»Det kan give anledning til at finde ud af, om vi skal stramme yderligere op. Men jeg synes også, at der er grænser for, hvor meget økonomiudvalgets politikere skal detailforvalte formuen. Det er nok klogest at lade formueforvaltere gøre det,« siger han.

I Guldborgsund Kommune var borg-mester John Brædder (lokallisten Nyt Guldborgsund) ikke klar over, at hans kommune låner penge til korrupte lande. »Forholder det sig sådan, vil jeg få det stop-pet,« siger han.

Flere kommuner investerer penge i korrupte regimer

MS

STORT EM-TILLÆG I MAGASIN SØNDAG

INTERVIEW MED ANDERS LINDEGAARD I MS+

PROFILERNE

KOMMENTARER

TRUPPERNE

TV-OVERBLIKKET

INTERVIEWS

BAGGRUND

2 0 S I D E R T I L L Æ G

ØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØ

ALT OM TRUPPERNE. KAMP- OG TV-OVERSIGT. INTERVIEW OG KOMMENTARER.

SKAT. Venstre i dialog med regeringen . NATIONALT

SYRIEN. Opgør med russisk våbeneksport. GLOBALT

JUBILÆUM. 60 år som britisk dronning. MAGASIN

MAGASIN / 1-5

Skattekroner. Indenrigsminister løfter pege-

fingeren over for opkøb af statsobligationer i

nogle af verdens mindst demokratiske lande .

Executive Summer Programs

INVESTER 5 DAGE I DIG SELV CBS-SIMI Executive udbyder igen de populære, intensive 5-dages sommerkurser for specialister og ledere, der ønsker at styrke deres kompetencer inden for forretning, strategi, økonomi, marketing og ledelse. Kurserne er udviklet af erfarne CBS-professorer, der alle har et unikt indblik i den nyeste, internationale forskning.

Info: www.cbs-simi.dk/esp eller kontakt Kim Pedersen 3815 6003

BUSINESS

SHOPPESØNDAG

Den 3. juni50%PÅ MAGASIN-

HÅNDKLÆDER

Tilb

udde

t gæ

lder

fra

den

1. t

o m

den

3. j

uni o

g ik

ke p

å i

forv

ejen

ned

satt

e va

rer

og b

adel

agne

r. Fo

rbeh

old

for

tryk

fejl.

280 m2. Kr. 2.495.000,- www.EDC.dk sagsnr. 41800181BYHUS I SORØ evt. bytte m. lejlighed i København

B.DK7 SEKTIONER. KR. 30,00 . UGE 22 .SØNDAG 3. JUNI 2012 NR. 150 .


AT OVERLEVE 12 PREMIERMINISTRE OG SEK S PAVER . ELIZABETH II RUNDER 60 ÅR SOM DRONNING. 06LANDET HVOR MILLIARDÆRERNE BESTEMMER . BERLINGSKE BESØGER UKRAINE FORUD FOR FODBOLD - EM . 10

NÅR LIVET VENDES PÅ HOVEDET PÅ ET SPLITSEKUND. PROSADEBUT FRA FRU KNAUSGÅRD. 12DEN HEMMELIGE TJENESTE OG TRUSLEN MOD DANMARK . 14

PÅ LANDKORTETEn række danske kommuner harinvesteret skatte-kroner i nogle af verdens mest u demokratiske lande i Afrika. Er det rimeligt, spørger borgerne.

S Ø N D A G 0 3 . 0 6 . 2 0 1 2S ØS ØSSS ØS ØS ØSSSS ØS ØØS ØØØSSS ØØØSSSSSSS ØS ØSSS ØØSS ØSS ØSSS ØØSS ØØ N DNNNNNNNNN DNNNN A GA GGG 000000 33 0 60 600 222222222222222222222222222 0 1000 222222222222222222

S E KT I O

N 2

MAG

ASIN

REDAK

TØR:

SØRE

N DO

MIN

O /

REDA

KTIO

N: GR

ETHE

NIEL

SEN

/ RE

DAKT

ION:

PIL

ESTR

ÆD

E 34

. 114

7 KØ

BEN

HAV

N K

. TEL

EFON

: 337

5 75

75. F

AX: 3

375

2020

. EM

AIL:

MAG

ASI

N@

BERL

ING

SKE.

DK

/ FOR

SIDE

FOTO

: CHR

ISTIA

N AL

S

Hvis borgerne i Slagelse er i tvivl om, hvor deres skattekroner blandt andet ender, så kan de slå et smut forbi gavlen på en af biblioteksbygningerne i byen. Her har et flere mand højt, farverigt verdenskort hængt i mange år. Kortet er flosset flere steder og forældet med afbildningen af stater som det forhen-værende »Yugoslavia«. Men det er også let at få øje på en række afrikanske lande som Gabon, Den Demokratiske Repu-blik Congo, Republikken Congo, An-gola, Nigeria, Uganda, Elfenbenskysten og Senegal. Lande som kommunen har ydet ikke-øremærkede lån for mere end

en million kroner igennem opkøb af statsobligationer.

Få gader derfra på en græsforhøjning, der stritter grønt af velvære i regnvejret, ligger et af byens vartegn, Sct. Mikkels Kirke. På kirkens grove mure har nogen skrevet FCK med store sorte bogstaver. Indenfor er det store kirkerum forladt. Hvert et skridt giver rungende genlyd.

»Hidtil er vi blevet forskånet inden-for,« fortæller kordegnen gennem 11 år, Peter Christiansen, om graffitien, mens han viser rundt blandt de tomme stole-rækker. Peter Christiansens opgave er blandt andet at hjælpe præsten i tøjet, hælde vand op, når bysbørnene skal døbes, bede indgangs- og udgangsbøn, og han hjælper også til med indsam-lingen til Folkekirkens Nødhjælps hu-manitære arbejde. I øjeblikket støtter kirken blandt andet civilbefolkningen i Myanmar. Peter Christiansen fortæller, at man i kirken gerne vil hjælpe andre, der ikke er lige så godt stillet. Derfor sy-

nes han da også, at det er »betænkeligt«, at hans skattekroner som borger i kom-munen bliver brugt til at støtte regimer, hvor Folkekirkens Nødhjælp blandt an-det forsøger at hjælpe befolkningen på fode.

»Jeg er bange for, at vi kommer til at støtte regimer, vi ikke sympatiserer med,« siger han.

SLAGELSE KOMMUNE er ikke alene om at støtte regimerne med lån. Ti andre kommuner opkøber også stats-obligationer i afrikanske lande, viser Berlingskes aktindsigt i 95 af de 98 kom-muners investeringer .

Det er ulovligt for kommuner at in-vestere direkte i de pågældende stats-obligationer, oplyser Økonomi- og In-denrigsministeriet. Kommunerne er underlagt strenge regler for at sikre, at der ikke tages unødvendigt store risici med skatteborgernes penge. Kommu-nerne må faktisk kun investere direkte

i danske realkredit- og statsobligationer. Det er derimod lovligt at investere i

bl.a. afrikanske statsobligationer gen-nem investeringsforeninger, og når kommunerne skal investere deres de-poter, beder de derfor typisk en af de store investeringsforeninger – såsom Danske Capital eller Sydinvest – om at sammensætte en porteføje med en så-kaldt bred risikospredning. Gennem disse investeringer er 11 af landets 98 kommuner således blevet medejere af statsobligationer i de afrikanske regi-mer. Flere af borgmestrene konstaterer, at de ikke har været opmærksomme på, hvor pengene havnede.

Nogle vil nu reagere ved at undersøge muligheden for at trække sig ud. Andre finder ikke grund til at reagere.

Det samlede beløb for de 11 kommu-ner er på lidt over fem millioner kroner. Det er dermed et lille beløb set i forhold til kommunernes generelle budgetter.

Morten Mandøe, der er chef for øko-

Af Eva Jung // [email protected] Jette Aagaard // [email protected]: Christian Als // [email protected]

I Slagelse Kommune investeres en million skattekroner i statsobligationer i nogle af

verdens mest korrupte lande . Ti andre kommuner foretager lignende investeringer .

»Vi skatteyderebliver jo selvundertrykkere«

02 . MAGASIN . BERLINGSKE . SEKTION 2 . SØNDAG 03. JUNI 2012

Ø

nomisk sekretariat i Kommunernes Landsforening, vurderer, at et groft tal for, hvad de 98 kommuner har i realkre-ditobligationer, kommunekreditobliga-tioner, statsobligationer og gennem en række investeringsforeninger, løber op i 28 milliarder kroner. Men flere kilder, blandt andre økonomi- og indenrigsmi-nister Margrethe Vestager (R), påpeger, at problemstillingen er principiel. Der-for er beløbets størrelse mindre vigtigt.

Erik Kloppenborg Madsen, der er lektor i virksomhedsetik og CSR ved Aarhus Universitet, deler den holdning :

»Moralsk er der ingen bagatelgrænse. Kommunerne bør være klar over, hvad de investerer i, og hvad deres penge går til. Det er vigtigt, at de bliver opmærk-somme på, hvad de gør,« siger Erik Klop-penborg Madsen og tilføjer, at det mest af alt virker som en smutter, og at alle kan komme til at begå en fejl.

KOMMUNERNE ER IKKE de eneste investorer, som investerer i kontrover-sielle regimer i Afrika. Berlingske har tidligere beskrevet, hvordan 19 ud af landets 22 største pensionskasser opkø-ber statsobligationer i de samme lande. Købene er siden blevet kritiseret af en række humanitære organisationer. Ud-viklingsminister Christian Friis Bach (R) og erhvervs- og vækstminister Ole Sohn (SF) har opfordret til, at pensions-kasserne bør »overveje meget kraftigt at holde sig væk«, hvis de ikke kan følge deres investeringer

Udviklingsorganisationen Ibis har kaldt det »en blankocheck til forskellige grader af ubehagelige regimer«, og For-brugerrådet kritiserede, at pensionsop-sparere skulle gå rundt »og føle sig med-skyldige« i mulige krænkelser begået af statsmagten mod lokalbefolkningen i de lande, der investeres i.

Brancheorganisationen Forsikring & Pension synes, at kommunernes inve-steringer understreger, at problemstil-lingen ikke er nem.

»Jeg synes ikke, at det er hverken værre eller bedre, at kommunerne in-vesterer, men det virker da pudsigt, at der også er skattekroner investeret. Det bekræfter, at det er en kompliceret pro-blemstilling, og at der er behov for ret-ningslinjer fra centralt politisk hold om, hvad der er etisk ansvarligt. Allerhelst så vi gerne internationale regler fra FN el-ler EU, så det heller ikke gav problemer for de finansielle virksomheder, der in-vesterer på tværs af grænser,« siger Car-sten Andersen, vicedirektør i Forsikring & Pension.

Også fem af de største danske inve-steringsforeninger opkøber statsobliga-tioner for næsten 1,2 milliarder kroner i syv af staterne. Nogle af disse penge kan dog lappe over med pensionskronerne, da flere af selskaberne placerer dele af deres formue i foreningerne.

I SLAGELSE ER VEJRET på en enkelt dag vendt fra bragende solskin til jak-ke- og tørklædevejr . Det mærker de hos Slagter Thomsen ved Klingeberg, der gennem årtier har haft forretning på hjørnet . Det marinerede lam og ande-bryst i orange sælger ikke ligeså godt som de forrige grilldage. I dag er det hønsesalaten med brød, knust bacon og ananas, der sælger , siger delikates-seassistent Lisbeth Hansen. Mens en af hendes kolleger med en kradsende lyd saver sig igennem flanken af en gris, lyt-ter hun til, hvilke lande hendes skatte-kroner blandt andet går til.

» Folk bliver ikke altid behandlet or-dentligt i de lande. Det gælder særligt unge og kvinder. Det kan da godt be-kymre mig . Jeg har hørt en masse om korruption i de lande. Det er fattige lan-de, så hvordan skal de egentlig betale de penge tilbage til kommunen?« spørger hun.

Lisbeth Hansens spørgsmål er rele-vant. En række nordiske storinvestorer satte i denne uge spørgsmålstegn ved, om investeringerne i disse afrikanske

Slagelse Rådhus, t.v., og verdenskort i bybilledet.

BLODOBLIGATIONER

b.dk/blod



Bliv PLUS-kunde og se vores flotte, store billedserier og bliv klogere på de afrikanske lande og de danske investeringer med vores interaktive grafik.

Her kan du blandt andet se flere reportagefotografier fra DR Congo taget af Berlingskes prisbelønnede fotograf, Mads Nissen.

briefi ng ¤ Y 19 ud af landets 22 største pen-

sionsselskaber låner sammenlagt godt 600 mio. kr. til otte lande i Afrika, når de opkøber statsobligationer. Landene er blandt verdens mest kor-rupte og mindst demokratiske. Det viser en undersøgelse, som Berling-ske og researchcentret DanWatch har foretaget.

Y Også fem af Danmarks største investeringsforeninger har opkøbt for næsten 1,2 mia. kr. statsobligationer i de samme lande, dog med undta-gelse af Uganda. En del af beløbet kan dog overlappe med pensionsselska-berne, da nogle pensionsselskaber investerer gennem investeringsfor-eninger.

Y Fra flere sider er der siden blevet efterspurgt klare retningslinjer for investeringer i statsobligationer – ganske som der allerede er i forhold til aktieinvestertinger.

Y Erhvervs-og vækstminister Ole Sohn (SF) vil med en præciseret vejledning sikre åbenhed om lån til stater. I samspil med en ny lov om CSR betyder det konkret, at landets største virksomheder i fremtiden skal redegøre for i deres årsrapporter, hvilke overvejelser de gør sig om menneskerettigheder og miljø i deres arbejde.

»Jeg er bange for, at vi kommer til at støtte regimer, vi ikke sympatiserer med.« Kordegn Peter Christiansen

»Folk bliver ikke altid behandlet ordentligt i de lande.« Delikatesseassi-stent Lisbeth Hansen

»Så må man flytte de investeringer til noget andet.« Social- og sundhedsassistentJan Henriksen

Hvad siger landetsborgmestre?Læs 11 borgmestresbegrundelser forinvesteringerne i Afrikapå b.dk/blod

SEKTION 2 . SØNDAG 03. JUNI 2012 . MAGASIN . BERLINGSKE . 03

ANGOLAH Udviklingsniveau:187 148 1




REPUBLIKKEN CONGOH Udviklingsniveau:187 1




137

DR CONGOH Udviklingsniveau:

187 1




ELFENBENSKYSTENH Udviklingsniveau:187170




Udviklingsniveau, korruption og demokratistatus i de omtalte afrikanske stater:

»Vi skatteydere …«

Ølandes statsobligationer overhovedet er rentable. Danmarks Nationalbank, den store pensionspengetank ATP og investeringsforeningerne Nykredit, Bankinvest og Sparinvest afviser alle in-vesteringer i regimerne. Også flere store svenske investeringsforeninger og den statslige norske pengetank Oliefonden med en formue i omegnen af 3.500 mil-liarder kroner holder sig væk.

Fem af landene er af det internatio-nale kreditvurderingsinstitut Standard & Poors direkte blevet kategoriseret som riskofyldte og tvivlsomme. En fag-term for den slags usikre investeringer lyder også »junk bonds«. Altså skralde-obligationer.

I EN ANDELSFORENING i udkanten af byen står formand Jan Henriksen i sine træsko og arbejdsbukser og bakser med nogle poser vejsalt i redskabsskuret.

Jan Henriksen kender en del til eti-ske investeringer. Han har været aktiv i forbrugergruppen i sit pensionsselskab PenSam, som han gennem sit arbejde som social- og sundhedsassistent er knyttet til via sin overenskomst. Stolt over sin forening viser han rundt i den lille forening med de små haver, der hø-

rer til nogle af lejlighederne. Her dufter frisk efter regnen, og blomsterne strut-ter i forskellige farver. Bag foreningen ligger nogle øvelokaler, hvor der trænes i jazznoder. Det er tæt på skov og vand, og ydelsen er kun på 3.600 kroner om må-neden for over 100 kvadratmeter. Jan Henriksen griner højt, når det bemær-kes, han lyder som en ejendomsmæg-ler. Mere alvorlig bliver han dog, når det kommer til kommunens investeringer. Eftersom PenSam også investerer 96,7 millioner kroner i de afrikanske regi-mer, investeres både Jan Henriksens pensionspenge og skattekroner mod hans vilje. Det generer ham, eftersom han selv har rejst i en række lande med en undertrykt befolkning.

»Vi skatteydere bliver jo selv under-trykkere på den måde. Jeg ville hellere betale mere i skat og så være sikker på, at investeringerne skete på en ordentlig måde. Så må man flytte de investerin-ger til noget andet,« siger Jan Henriksen.

I Kommunernes Landsforening vil man ikke tage stilling til, om investe-ringerne i afrikanske statsobligationer i de pågældende lande er rigtige eller for-kerte.

»Men vi synes, det er vigtigt, man ta-

ger en politisk drøftelse af den politiske strategi, og i den forbindelse kan kom-munen jo overveje at inddrage etiske aspekter,« siger Morten Mandøe, chef for det økonomiske sekretariat i Kom-munernes Landsforening.

Det er generalsekretær i Folkekir-kens Nødhjælp, Henrik Stubkjær, enig i:

»Når kommunerne investererer på den her måde, tilfalder pengene stater, som ikke overholder international lov-givning og ikke respekterer deres egne borgeres almindelige rettigheder. Det er dybt problematisk. Man kunne håbe, kommunalbetyrelserne tager deres an-svar på sig og kommer ud af det her.«

Borgmesteren i Slagelse, Lis Tribler (S), har ikke ønsket at lade sig interviewe om spørgsmålet . Kommunaldirektør Ole Kristensen vil dog gerne besvare en række spørgsmål, men udelukkende om fakta.

»Det har ikke været drøftet at ændre de her investeringer. Det skal i udbud igen om halvandet år. Der vil de her drøftelser komme op igen,« siger han.

Flere af borgerne i Slagelse forventer at høre en forklaring på investeringerne fra borgmesteren. B


Hun ville ikke gøre det selv. Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vesta-ger er imod, at danske kommuner via statsobligationer låner penge til lande, der er i søgelyset for menneskeret-tighedskrænkelser. Lande som Repu-blikken Congo, Elfenbenskysten, Ugan-da, Gabon, Angola, Nigeria, Senegal og Den Demokratiske Republik Congo.

Som minister med øverste ansvar for kommunerne vil hun derfor nu sende et brev rundt til alle kommuner, give sin holdning klart til kende og minde om reglerne, som skal sikre, at der ikke eksperimenteres med skatteborgernes penge.

Men ansvaret for investeringerne er og skal være kommunalbestyrelser-

nes, som ifølge ministeren nu enten må finde de gode forklaringer frem eller overveje at lade være med at investere i landene.

»Det er en principiel diskussion, og selv om det er et lille beløb, må man som kommunalbestyrelse tage ansvar for, at skatteborgernes penge ikke placeres, så det virker som et lån til lande, der har problemer med menneskerettigheder-ne. Det ville jeg selv være imod, hvis jeg sad i en af de kommunalbestyrelser,« si-ger Margrethe Vestager.

Det er dig som minister med det øver-ste ansvar for kommunerne, der skal ud-stikke retningen. Vil du bede dem tænke sig godt om eller måske trække sig helt ud?

»Jeg vil gerne stille min holdning til rådighed, nemlig at hvis jeg sad i en kommunalbestyrelse, så ville jeg ikke

investere på den måde. Det er et ansvar, der påhviler den enkelte kommunal-bestyrelse. Der er et fornuftigt regelsæt rundt om, fordi man ikke skal ekspe-rimentere med den skat, man får ind. Den skal jo bruges på et tidspunkt til at betale regningerne og lønninger, og der-

for skal det foregå i god ro og orden. Men det er et kommunalt ansvar. Det er godt, at kommunalbestyrelserne har noget at tage stilling til, og det hele ikke er beslut-tet på forhånd.«

I Odense Kommune er der frustration

over reglerne, som gør, at kommuner ud over danske realkredit- eller statsobliga-tioner kun må investere i udbyttegiven-de investeringsforeninger. Her kalder man det »et enten-eller mellem afkast og etik« og understreger, at kommunerne også kan blive kritiseret for at placere sine penge for dårligt. Hvad er din reak-tion på det?

»Det er altid en balance, men jeg vil stadig fastholde, at man godt kan inve-stere sine penge med et acceptabelt af-kast uden at investere i statsobligationer i de nævnte lande.« B

Vestager: »Det ville jeg selv være imod«Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) minder om , at der ikke skal

eksperimenteres med skatteborgernes penge. Ansvaret er kommunalbestyrelsernes .

Foto

: Tor

kil A

dser

sen

I marts rettede Berlingskehenvendelse til alle landets 98 kommuner. I henvendelsen blev der søgt om aktindsigt i oplysninger om kommunernes investeringer i afrikan-ske statsobligationer. Sådan lødspørgsmålene:

Y »Har kommunen investeringer i afrikanske statsobligationer? Med dette menes både investeringer, der foretages direkte af kommunen, eller som foretages gennem investerings-foreninger, bankforbindelse, investe-ringsfonde eller andet på vegne af kommunen.«

Y »Hvis kommunen investerer iafrikanske statsobligationer, vil vi gerne vide, hvilke landes statsobligationer der er tale om? Og for hvilke beløb?«

Y 97 af de 98 kommuner vendte til-bage med svar. Ikast-Brande Kommune svarede ikke på henvendelsen.

Y 24 af de 97 kommuner svarede, at de havde investeringer i statsobligatio-ner i et eller flere lande i Afrika.

Y Af de 24 kommuner, som har inve-steringer i afrikanske statsobligationer, har 22 oplyst hvordan investeringerne er fordelt pr. land. Vejen og Holstebro har ikke ønsket at oplyse, hvilke lande der er investeret i.

fakta H

Sådan har vi gjort

04 . MAGASIN . BERLINGSKE . SEKTION 2 . SØNDAG 03. JUNI 2012

KILDE: FN'S HUMAN DEVELOPMENT INDEX 2011.

Indekset er en rangordning af i alt 187 lande i forhold til de tre grundlæggende aspekter inden for menneskelig udvikling; forventet levetid, uddannelsesniveau og BNP per indbygger, omregnet i købekraft.

H Udviklingsniveau:

KILDE: TRANSPARENCY INTERNATIONAL - CORRUPTION PERCEPTIONS INDEX 2011.

Landene vurderes dels med en værdi fra et til ti, hvor ti er et samfund helt uden korruption, og dels rangordnes alle lande på en liste over i alt 183 lande, hvor det højest placerede er det mest korrupte samfund i verden. Som eksempel vurderes Danmark til værdien 9,4 og ligger i bund som nummer to af de 183 lande.

H Opfattet korruption/placering:

Et frit land karakteriseres af bl.a. åben politisk konkurrence, et klima med respekt for borgerret-tigheder og uafhængige medier. I et delvist frit land er der kun begrænset respekt for politiske rettigheder og borgerrettigheder, og landet er ofte præget af korruption, svagt juridisk system, etniske eller religiøse stridigheder og et politisk landskab, hvor et enkelt parti dominerer. Et ikke-frit land karakteriseres ved fraværet af basale politiske rettigheder og ved, at basale borgerrettigheder i systematisk og i vid udstrækning bliver nægtet befolkningen.

H Demokratistatus:

KILDE: FREEDOM HOUSE. FREEDOM IN THE WORLD 2012.

NIGERIAH Udviklingsniveau:187 156 1




SENEGALH Udviklingsniveau:187 155 1




H UGANDAH Udviklingsniveau:187 161 1




GABONH Udviklingsniveau:187 106




GULDBORG-SUND

ROS-KILDE

SVEND-BORG

RANDERS

HERNING

SLAG-ELSE

VARDE

HORSENS

SKANDER-BORG

ODENSE

BILLUND

KOMMUNERNES INVESTERINGER

Alle beløb i kroner

INFOGRAFIK / MARIE LIND KILDE: BERLINGSKE RESEARCH. DATA ER INDSAMLET VIA AKTINDSIGTER FRA ALLE 98 KOMMUNER I PERIODEN 20. MARTS TIL 30. MAJ 2012.

Senegal:

Nigeria:

I alt:

SVENDBORG KOMMUNE3.146

2.871

6.017

Gabon:

Elfenbenskysten:

I alt:

RANDERS KOMMUNE5.000

7.000

12.000

Gabon:

Elfenbenskysten:

I alt:

GULDBORGSUND KOMMUNE54.536

78.118

132.654

Angola:

Rep. Congo:

Elfenbenskysten:

Nigeria:

Senegal:

Uganda:

I alt:

HERNING KOMMUNE317.947

353.436

434.714

713.969

718.180

345.997

2.884.243

Angola:

Rep. Congo:

Elfenbenskysten:

Nigeria:

Senegal:

Uganda:

I alt:

VARDE KOMMUNE111.896

109.335

124.609

112.913

194.225

58.193

711.171

Elfenbenskysten:

Gabon:

Angola:

Rep. Congo:

Nigeria:

Senegal:

DR Congo:

Uganda:

I alt:

SLAGELSE KOMMUNE40.886

28.543

201.339

187.454

129.885

349.914

5.006

61.514

1.004.541

Senegal:

Nigeria:

I alt:

HORSENS KOMMUNE2.829

12.404

15.233

Senegal:

Nigeria:

I alt:

SKANDERBORG KOMMUNE3.851

16.886

20.737

Senegal:

Nigeria:

I alt:

ODENSE KOMMUNE6.514

28.562

35.076

Elfenbenskysten:

I alt:

ROSKILDE KOMMUNE49.231

49.231

Elfenbenskysten:

Angola:

Rep. Congo:

Nigeria:

Senegal:

Uganda:

I alt:

BILLUND KOMMUNE45.092

40.638

36.185

18.823

74.039

8.160

222.937

11 kommuner investerer skatteborgernes penge i statsobligationer fra afrikanske regimer, der er blandt verdens mest korrupte og mindst demokratiske. Det viser en gennemgang, som Berlingske har lavet.

På dette opslag kan du se, om din kommune er én af dem. Dernæst kan du se i hvilke lande og hvor mange kroner, det drejer sig om. Nederst ses de pågældende landes niveau inden for menneskelig udvikling, korruption og demokrati.

SEKTION 2 . SØNDAG 03. JUNI 2012 . MAGASIN . BERLINGSKE . 05

business briefing

Vokseværk. Claus Meyers madimperium dækker nu over alt fra æbleplantager til chokoladeproduktion og et hotel i udkantsdanmark til verdens bedste restaurant Noma. Og ifølge årsregnskabet for 2011 i Claus Meyer Holding går det stærkt fremad. Madkoncernen har en vækst på hele 27,7 pct. i omsætningen, der dermed er på 425 mio. kr. Resultatet efter skat ender på 16,4 mio. kr., hvilket er 23,3 pct. mere end året før. mako

FOTO

: BAX LIN

DH

ARDT

Smykkekoncern taber millioner på illoyal distributørRUTSJETUR. Resultatet i Lise og Peter Aagaards smykkekoncern Zen Captial hamrer ned. I 2011 tjente moderselskabet kun 12 mio. kr. hjem før skat mod 125 mio. kr. året før. Nedgangen handler ikke bare om svigtende salg. Den skyldes for en stor del udgifter i forbindelse med, at den amerikan-ske distributør er blevet skiftet ud, efter at han har handlet illoyalt. Samtidig er der skiftet distributø-rer i Australien og Canada. Det skriver Børsen. niko

Berlingske Media øger sit overskudREGNSKAB. Berlingske Media A/S fasthol-der sin positive udvikling fra 2010 og kommer ud af 2011 med et positivt resultat på 64,6 mio. kr., hvilket er en fremgang i forhold til året før. Sidste år vendte Berlingske Media tallene på bundlinjen fra minus til plus og landede den-gang et mindre overskud på 20,8. mio. kr. I år er resultatet for Berlingske Media A/S forbedret til 64,6 mio. kr. før skat. »Vi er godt tilfredse med, at vi kan forbedre vores overskud i disse tider, hvor vi står over for en tredobbelt udfordring: Store strukturelle forandringer i markedet, store behov for investeringer i nye aktiviteter og et privatforbrug, der stadig hænger i bremsen. Finanskrisen har endnu ikke sluppet sit tag, og annoncesalget har været meget uforudsigeligt gennem 2011,« siger koncernchef Lisbeth Knud-sen. 2011 blev bl.a. året, hvor Berlingske Media startede en helt ny landsdækkende radiostation og satte ekstra skub i strategien om betaling for unikt indhold på nettet og på mobile platforme. BT-Plus har nu fået selskab af en Berlingske Plus og en Business Plus-butik med masser af spæn-dende indhold og specialbutikken Business Pre-mium. liov

Tryg anker erstatning til Mols-LinienRETSSAG. 21. maj oplyste rederiet Mols-Linien, at det var blevet tilkendt en erstatning på 19,2 mio. kr. af Tryg i en sag om motorhavari. Den dom er nu blevet anket af forsikringsselskabet, meddeler Mols-Linien. Sagen omhandler hur-tigfærgen Max Mols, som fik motorhavari 16. juli 2010, hvorefter Mols-Linien anmodede Tryg om udbetaling af forsikringssummen. Det blev ved den lejlighed afvist. Ritzau Finans

Oticon-ejer står til norsk kæmpegevinstDER kan blive et medlem mindre i Oticon-fa-milien i nærmeste fremtid. Selskabet ejer Wil-liam Demant Invest, der igen ejer en stor del af William Demant Holding, men ud over aktivite-terne i høreapparatbranchen, investerer Oticon også i andre forretninger. Nu har bestyrelsen i norske Origio, hvor William Demant sidder på 8,3 pct. af aktierne, anbefalet et købstilbud fra amerikanske Cooper Companies. Oven på det officielle bud stiger den norske aktie med næ-sten 71 pct. til kurs 27 for en aktie. micn

Af Jette Aagaard og Eva Jung// [email protected] og // [email protected]

Har du penge, så kan du få. I Uganda er korrup-tion så udbredt, at regeringslederen Museveni under sidste års historisk dyre valgkampagne åbenlyst afleverede kuverter med penge til vælgere i håb om, at de ville stemme på ham. Det rapporterede internationale medier og valgobservatører. Når fagforeningen Dan-marks Lærerforening investerer et beskedent beløb af sine medlemmers strejkemidler i ugandiske statsobligationer, kan det derfor være svært at vide, hvor pengene ender.

Lærerne har som den eneste af ni af landets store fagforeninger købt statsobligationer for næsten 50.000 kroner i Uganda. Det svarer til et ikke-øremærket lån til staten, og Anne Mette Kjær, lektor med speciale i politik i Afrika på Aarhus Universitet, er kritisk:

»Uganda var længe en »donordarling«. Men korruptionsniveauet er nu så højt, at man på ingen måde kan vide, hvor pengene ender. Særligt ikke, når det drejer sig om ikke-øremærkede lån til regeringslederen Muse-veni, der er under stigende pres. Det svarer til direkte budgetstøtte, som er med til at holde ham ved magten.«

En rundringning til en række fagforeninger såsom FOA, 3F, Dansk Metal, HK, Lægefor-eningen, DJØF, Dansk Sygeplejeråd og Dansk Journalistforbund viser, at de fravælger inve-steringer i de otte regimer, som Berlingske har sat fokus på.

Det går den forkerte vejAnders Bondo Christensen, fmd. for Dan-marks Lærerforening, kan se problematikken, men mener, det er for let at trække sig ud.

»Vi skal ikke drive udenrigspolitik. Hvis regeringen siger, der er nogle lande, vi ikke skal investere i, så gør vi ikke det. Men det er mere kompliceret end som så. Jeg ved godt, der er korruption og meget andet skidt i de lande, men hvis den ugandiske stat ikke har nogen penge, er der heller ikke nogen skoler til børnene,« siger han.

Flere investorer har de seneste uger under-streget, at de vil blive ved med at investere, så længe det går fremad for landet. Men i Uganda går udviklingen den forkerte vej, vurderer Anne Mette Kjær.

»Omkostningerne for at blive ved magten

vokser for præsident Museveni . Opbaknin-gen er svundet, siden han kom til i 1986, og Museveni er nødt til at bruge flere penge på at købe stemmer og udpege loyale folk til vig-tige poster. Chancen for at pengene bruges på skole- og sundhedsområdet, var større i 1996 (som Museveni udråbte til antikorruptionsår, red.), end den er nu,« siger hun.

Danmarks statslige udviklingsorgani-sation Danida investerer i flere projekter i Uganda, men udviklingsminister Christian Friis Bach (R) har tidligere sagt til Berlingske, at man ikke vil yde ikke-øremærkede lån i form af direkte budgetstøtte til landet. B

Lærere køber stats-obligationer i Uganda

Statslån. Mens en række af landets største fagfor-

eninger fravælger lån til korrupte afrikanske

regimer, forsvarer Danmarks Lærerforening en

beskeden investering i Uganda.

Y Store danske investorer låner penge til otte afrikanske regimer, som er blandt ver-dens mest korrupte og mindst demokratiske.

Y Berlingske har sat fokus på investeringer i statsobligationer i Uganda, Nigeria, Elfen-benskysten, Republikken Congo, Den Demo-kratiske Republik Congo, Gabon, Angola og Senegal. Her investerer 19 store pensionskas-ser lidt over 600 mio. kr., fem store investe-ringsforeninger investerer godt 1,2 mia. kr., og 11 kommuner placerer lige over fem mio. kr. i landene.

Y Investeringerne bliver mødt af kritik fra eksperter, fagforeninger og politikere, hvor bl.a. erhvervs- og vækstminister Ole Sohn (SF) og økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) tager initiativer for at få investorerne til at genoverveje dispositio-nerne.

briefi ng ¤

Lån til afrikanske regimer

BLODOBLIGATIONER

REDIGERET AF ELLEN BUHL. LAYOUT: LEA KIRSTINE GINDIN/ BUSINESS /08. BERLINGSKE / 2.SEKTION / TIRSDAG 05.06.2012

Spring det besværlige bogholderi over. Brug mobilbillet og spar tid og penge

Workplus gør det nemmere og billigere at rejse. Få skattefrit periodekort, mobilbillet-service, print-selvbilletter samt gode cykeltilbud på én månedlig faktura.

WorkPlus betyder mindre administration og mere tid til dig og dine medarbejdere. Tilmeld din virksomhed gratis på workplus.dk eller sms WORKPLUS til 1990

WorkPlus er kontante fordele til dig og dine medarbejdere

Tshiembe Nkumba. Foto: Jens Astrup

Lievin Tshiembe er flygtet fra DR Congo til Danmark. Gennem

sin tvungne pension låner han nu penge til regimet i hjemlandet.

BLODOBLIGATIONER

b.dk/blod



Bliv PLUS-kunde og se vores flotte, store billedserier og bliv klogere på de afrikanske lande og de danske investeringer med vores interaktive grafik.

Her kan du blandt andet se flere reportagefotografier fra DR Congo taget af Berlingskes prisbelønnede fotograf, Mads Nissen.

briefi ng ¤ Y 19 ud af landets 22 største pen-

sionsselskaber låner sammenlagt godt 600 mio. kr. til otte lande i Afrika, når de opkøber statsobligationer. Landene er blandt verdens mest kor-rupte og mindst demokratiske. Det viser en undersøgelse, som Berling-ske og researchcentret DanWatch har foretaget.

Y Også fem af Danmarks største investeringsforeninger har opkøbt for næsten 1,2 mia. kr. statsobligationer i de samme lande, dog med undta-gelse af Uganda. En del af beløbet kan dog overlappe med pensionsselska-berne, da nogle pensionsselskaber investerer gennem investeringsfor-eninger.

Y Fra flere sider er der siden blevet efterspurgt klare retningslinjer for investeringer i statsobligationer – ganske som der allerede er i forhold til aktieinvesteringer.

Y Erhvervs-og vækstminister Ole Sohn (SF) vil med en præciseret vejledning sikre åbenhed om lån til stater. I samspil med en ny lov om CSR betyder det konkret, at landets største virksomheder i fremtiden skal redegøre for i deres årsrapporter, hvilke overvejelser de gør sig om menneskerettigheder og miljø i deres arbejde.

Hvad siger landetsborgmestre?Læs 11 borgmestresbegrundelser forinvesteringerne i Afrikapå b.dk/blod

»Mine pensionspengestøtter alt det,jeg flygtede fra«

»Merde!« Det franske ukvemsord ryger ud af Lievin Tshiembe, før han tænker over det. Hånden gnider hen over pan-den, hvor der endnu ikke er rynker i den mørke hud. Det er hans pensionsord-ning, der får den 56-årige congolesiske flygtning til at bande på modersmålet. Som pædagogmedhjælper på et dansk fritidshjem sparer han op til pensionen via PenSam. Et pensionsselskab, som yder lån til regimet i Den Demokratiske Republik Congo – det selv samme land, som Lievin Tshiembe er flygtet fra.

»Jeg vil gerne flytte mine penge til en anden pensionsordning. Jeg kan ikke tåle det. Det smerter mig meget, meget, meget,« siger han og lægger hånden på brystet.

Men han kan ikke skifte pensions-selskab. Ordningen er bestemt af den overenskomst, der er lavet mellem ar-bejdsmarkedets parter, og selv om Lie-vin Tshiembe er oprørt, er han som LFS-medlem tvunget med i den kollektive pensionskasse, som giver ikke-øremær-kede lån til regimet i Den Demokratiske Republik Congo (DR Congo).

»Hvorfor investerer de så i det mind-ste ikke i noget, hvor de ved, hvad pen-gene går til? Så de er sikre på at hjælpe befolkningen,« siger Lievin Tshiembe og fortæller, hvordan han som formand for Den Congolesiske Forening i Danmark for år tilbage opfordrede den danske re-gering til at lade være med at støtte DR Congo med bistandskroner.

Pengene ville aldrig nå befolkningen, var hans pointe.

PenSam er ikke det eneste pensions-selskab, der via statsobligationer låner penge til DR Congo. Sammen med ISP, Industriens Pension og AP Pension er der investeret et mindre beløb på lidt over ti millioner kroner i det kon-flikthærgede land. Det viser en undersø-gelse, som Berlingske og researchcentret Danwatch har lavet. I løbet af de seneste uger har Berlingske beskrevet, hvordan 19 ud af de 22 største danske pensions-kasser investerer over 600 mio. kr. i An-gola, Republikken Congo, Nigeria, Ga-bon, Senegal, Elfenbenskysten, Uganda

og DR Congo. Også 11 kommuner køber statsobligationer for en mindre del af deres overskydende skattekroner i regi-merne, der er blandt verdens mest kor-rupte og mindst demokratiske, mens fem ud af de otte største investerings-foreninger låner næsten 1,2 mia. kr. til de otte lande, som alle er i søgelyset for menneskerettighedskrænkelser. Selv om de investerede beløb er små i forhold til de samlede investeringer fra pensi-onskasser, kommuner og investerings-foreninger, understreger flere kilder, at problemstillingen er principiel.

Investeringerne møder bred kritik fra eksperter, humanitære organisa-tioner og den danske regering. Alligevel har Lievin Tshiembes pensionsselskab PenSam indtil nu forsvaret investerin-gerne. Det er ikke op til dem at drive udenrigspolitik, lød begrundelsen fra Dennis Kristensen, som udover at være formand for PenSam også er formand for fagforeningen FOA.

LIEVIN TSHIEMBE flygtede fra DR Congo af politiske grunde i 1996. Den-gang sad diktatoren Mobutu Sese Seko på magten i landet, som hed Zaire. Med en magtfuld sikkerhedstjeneste, som lu-rede og lyttede med alle vegne, voksede magtmisbruget, og det var nødvendigt at betale bestikkelse, hvis blot man kom til at nævne et forkert ord på det forkerte sted, fortæller Lievin Tshiembe.

Mobutus modstandere forsvandt sporløst. Mange røg i den mytiske Congo-flod, som adskiller DR Congo og Republikken Congo. Det er i hvert fald, hvad Lievin Tshiembe hørte. Og han blev selv bange for at ryge samme vej.

Han arbejdede i det skjulte mod Mo-butus ejerfornemmelser over landet. Han var imod, at Mobutus støtter fik luksusbiler og luksusvillaer, mens be-folkningen stod i bagerste række. Og når gudstjenesten i den katolske kirke var slut, talte han med de andre kirkegæn-gere om demokrati og om at hjælpe con-goleserne med at hjælpe sig selv.

Som fransklærer i gymnasiet havde han mange kontakter, kendte mange forældre, og han talte de mange forskel-ligartede sprog, som opdeler de congo-lesiske regioner.

Han kom hurtigt til at tale for meget – med for mange. Det var, hvad der stod i de anonyme trusselsbreve, som Lievin

Tshiembe fortæller, at han modtog.»De sagde, at jeg ville forsvinde, hvis

jeg fortsatte. Jeg var en trussel. Men min familie havde jo brug for mig. Det var mig, der skaffede os mad. Jeg måtte bare væk,« siger Lievin Tshiembe.

Med hjælp fra hemmelige kontakter i et ministerium – kontakter, som han har svoret aldrig at nævne navnene på – kom han af sted. Over Congo-floden i robåd til Brazzaville, hovedstaden i Re-publikken Congo. Først Lievin Tshiembe selv. Derefter resten af hans lille familie. Herfra rejste de sammen over Rusland til Danmark, hvor familien flyttede fra asyl-center til asylcenter i de to år, det tog, før opholdstilladelsen gik igennem.

Siden en jobtræning i 2003 har Lievin Tshiembe arbejdet på et dansk fritids-hjem som pædagogmedhjælper. Han har fået andre tilbud om f.eks. at blive fransklærer, men han er glad for at kun-ne bruge sin uddannelse; at undervise og passe på børnene. De lærer også ham noget, fortæller han.

»De lærer mig at udvikle mit danske sprog. Det er den bedste måde at lære landet at kende på – at være sammen og arbejde. Jeg har meget at takke Dan-mark for.«

SELV OM HAN I DAG er dansk stats-borger, er han stadig knyttet til DR Con-go. En del af hans familie lever i landet, og han sender penge til dem indimellem. Når han kan. Hvis der er en slægtning, der er syg, så vil Lievin Tshiembe gerne hjælpe. Staten gør det ikke, så der er ingen hjælp til de congolesere, der ikke har fa-milie uden for landet, fortæller han.

Derfor er han vred over, at han selv er med til at låne penge til det congolesiske styre, hvor en anden diktator – Joseph Kabila – i dag sidder på magten. Han fø-ler sig snydt.

»Jeg ville aldrig have troet, at mit pen-sionsselskab kunne finde på at gøre det. De har ikke informeret mig om det. Der er ingen, der ved, hvor de penge ender. Jeg tror, at de går i lommen på regimets folk. De får luksusbiler, villaer, rejser til Europa, Indien og USA. Befolkningen får intet. Mine penge går til sikkerheds-tjenestens overgreb og drab. Til alt det, som jeg flygtede fra. Det støtter jeg nu. Og jeg vidste det ikke. Det gør mig ondt. Hvorfor kan jeg ikke skifte pensionssel-skab?« spørger Lievin Tshiembe. B

Af Jette Aagaard // [email protected] Jung // [email protected]

BLODOBLIGATIONER

Documents

Transcript of BLODOBLIGATIONER