Bilagsrapport 1 brs risikovurdering pur-pir-20141201

1. december 2014

Projekt nr. 215979

Bilagsrapport 1

NIRAS A/S

Sortemosevej 19

3450 Allerød

CVR-nr. 37295728

Tilsluttet FRI

www.niras.dk

T: +45 4810 4200

F: +45 4810 4300

E: [email protected]

Safety

1

Beredskabsstyrelsen, Risikovurdering af PUR/PIR i frosthøjlagre

Fase 1 –Tillægsrisiko i frosthøjlagre med PUR/PIR

2

Safety

INDHOLD

1 Indledning ...................................................................................... 4

2 Vurdering af brandfrekvens .......................................................... 5

2.1 Brand i frostlagre ........................................................................................ 5

2.1.1 Spørgeskemaundersøgelse ........................................................ 6

2.1.1.1 Areal og årrække ......................................................................... 7

2.1.1.2 Brandhændelser ........................................................................ 10

2.2 Brand i lagre generelt ............................................................................... 12

2.3 Sammenligning af frekvens for brand i frostlagre og "varme" lagre ......... 13

2.3.1 Validering af resultater .............................................................. 14

2.3.2 Følsomhedsanalyse .................................................................. 14

3 Hændelsestræer for brandforløb ............................................... 17

3.1 Specifikationer for lagre i analysen ........................................................... 17

3.2 Opbygning af hændelsestræer ................................................................. 17

3.2.1 Brand i oplag – Træ A ............................................................... 18

3.2.2 Brand på gulv – Træ B .............................................................. 19

3.2.3 Brand i klimaskærm (indefra) – Træ C ..................................... 20

3.2.4 Brand i klimaskærm (udefra) – Træ D ...................................... 21

3.3 Overordnet fordeling mellem hændelsestræerne A-D .............................. 23

4 Sandsynligheder for barrier i hændelsestræer ......................... 26

4.1 Barriere: Slukket med simple midler ......................................................... 26

4.1.1 Ved brand i oplag ...................................................................... 26

4.1.2 Ved brand på gulv ..................................................................... 27

4.1.3 Ved brand i klimaskærm (indefra)............................................. 27

4.1.4 Ved brand i klimaskærm (udefra) ............................................. 27

4.1.5 Sammenfatning ......................................................................... 27

4.2 Sprinkleranlæg .......................................................................................... 28

4.2.1 Ved brand i oplag eller på gulv ................................................. 28

4.2.2 Ved brand i klimaskærm ........................................................... 29

4.2.3 Sammenfatning ......................................................................... 29

4.3 Tidlig alarmering ....................................................................................... 29

4.3.1 Brand i oplag, på gulv eller i klimaskærm indefra ..................... 30

4.3.2 Brand i klimaskærm, udefra ...................................................... 30

4.3.3 Ved gennembrænding .............................................................. 30

4.3.4 Sammenfatning ......................................................................... 31

4.4 Spredning af brand i facadeelement til oplag i reol – Træ C .................... 31

4.5 Gennembrænding hhv. spredning til oplag af udefrakommende brand –

Træ D ........................................................................................................ 32

3

Safety

5 Konsekvensbetragtning .............................................................. 33

5.1 Konsekvens ved brand i oplag – Træ A ................................................... 34

5.2 Konsekvens ved brand på gulv – Træ B .................................................. 36

5.3 Konsekvens ved brand i facadeelement (indefra) – Træ C ...................... 37

5.4 Konsekvens ved udefrakommende brand i facade - Træ D ..................... 39

6 Beregning af risiko ...................................................................... 41

6.1 Resultat af risikoanalyse ........................................................................... 42

7 Sammenfatning og vurdering ..................................................... 45

7.1.1 Frost med PUR/PIR kontra varmt lager med mineraluld .......... 45

7.1.2 Varmt lager med PUR/PIR kontra varmt lager med mineraluld 46

7.2 Følsomhedsanalyse af frostkoefficient ..................................................... 46

8 Referencer ................................................................................... 48

Bilag A: Reference-højlager ................................................................. 49

4

Safety

1 INDLEDNING

Denne bilagsrapport omhandler fase 1 af risikoanalysen. Fase 1 omhandler fast-

læggelse af en eventuel tillægsrisiko ved at anvende PUR- eller PIR-paneler i

ydervægge og tag i et frosthøjlager i forhold til risikoen i et tilsvarende ”varmt”

højlager, der er udført med mineraluldspaneler.

Postulatet om, at der næsten aldrig er brande i frostlagre, har i nogle sammen-

hænge været brugt som argument for, at der bør lempelses på nogle af kravene

til brandsikring af frosthøjlagre i forhold til tilsvarende ”varme” højlagre.

De ”manglende” brande skyldes ikke, at det ikke kan brænde i kolde bygninger.

Tværtimod kan den tørre luft i et frostlager medføre en fin forbrænding, når først

branden har fået fat. Brande i frostlagre er da også forekommet gennem tiden,

nogle endda med total nedbrænding af bygningen til følge. At der er tale om få

hændelser er ikke alene et udtryk for at sandsynligheden er mindre, da det kan

hænge sammen med, at der er relativt færre m2 frostlagre end ”varme” lagre. I

denne fase 1 er første skridt at fastlægge om - og hvor meget - sandsynligheden

er mindre for, at der opstår en brand i et frostlager end i et tilsvarende varmt

lager.

Dernæst vurderes, om – og hvor meget - konsekvensen bliver større når der er

en brand i et frosthøjlager med PUR eller PIR i facader og tag i forhold til en

brand i et tilsvarende ”varmt” højlager med ubrændbar isolering.

Endelig vurderes det ud fra en samlet risikobetragtning, om den mindre sandsyn-

lighed for, at der opstår en brand i frostlageret, kan opveje, at konsekvensen ved

branden kan blive større på grund af den brændbare isolering i facader og tag

(klimaskærm).

5

Safety

2 VURDERING AF BRANDFREKVENS

2.1 Brand i frostlagre

I forbindelse med denne risikovurdering har det vist sig, at der ikke foreligger

statistisk materiale, der kan benyttes til vurdering af frekvensen for brand i "rene"

frostlagre.

Der er søgt information vedr. brand i frysehuse på internationalt plan. Generelt

gælder det, at de enkelte landes brandstatistik ikke indeholder en unik identifika-

tion af frysehuse, og det er derfor nødvendigt at skulle udlede hændelserne i

netop frysehusene på baggrund af andre indikatorer. Hermed øges risikoen for,

at datasættet bliver "forurenet" med andet hændelser fra bygningstyper, der ikke

har nogen sammenhæng med frysehuse. Som eksempel skal fremhæves to

publikationer, der repræsenterer henholdsvis New Zealand [Nelligan, 2006] og

USA [NFPA-ColdStorage, 2011].

[Nelligan, 2006] redegør for antal brande i frysehuse i New Zealand i en given

tidsperiode. De angivne data er imidlertid uden information om driftstid og area-

ler, hvorfor det ikke er muligt at konstruere sig frem til frekvensen af brand. Des-

uden er det ene datasæt "forurenet", idet det indeholder flere hændelser i trans-

portable toiletkabiner udført med brændbare sandwichpaneler.

[NFPA-ColdStorage, 2011] indeholder et udvalgt antal brænde i frysehuse, som

beskrives mere eller mindre detaljeret. Det fremgår ikke, hvor mange driftsår der

er tale om, og desuden har det ikke været muligt at finde oplysninger i det offent-

lige domæne vedrørende omfanget af frysehuse i USA. Det betyder, at man på

baggrund af rapporten alene står tilbage med information omkring de rapporte-

rede hændelser, men ikke information om frysehuse uden hændelser.

Endelig skal det nævnes, at [IPENZ, 2009] angiver, hvorledes brandene i fryse-

huse er fordelt, men angiver ikke den bagvedliggende frekvens eller bagvedlig-

gende data, der kunne anvendes til at rekonstruere den.

Fælles for de ovenfor nævnte publikationer er det, at man ikke angiver hvilken

type isoleringsprodukt som er anvendt.

Frekvensen for brand i frostlagre er derfor bestemt på baggrund af en spørge-

skemaundersøgelse udsendt via bestyrelsen for Brancheforeningen for Danske

Frysehuse til dennes medlemmer. Resultaterne af denne spørgeskemaundersø-

gelse er suppleret og sammenholdt med:

Opfølgning pr. mail og telefon til aktørerne

6

Safety

Besigtigelser på udvalgte adresser

Oplysninger om brandhændelser fra redningsberedskabets registre-

ringsværktøj ODIN.

Oplysninger fra BBR-registeret vedr. frostlagrenes areal og byggeår.

Resultaterne er præsenteret i det følgende.

2.1.1 Spørgeskemaundersøgelse

I Tabel 1 ses en oversigt over de aktører, der har bidraget til undersøgelsen.

Tabel 1: Aktører i Bran-

cheforeningen for Danske

Frysehuse, som har bi-

draget med oplysninger.

Frysehus Adresse Postnummer By

Aabenraa Frysehus Østermadevej 5 6200 Aabenraa

Superfrost Sjælland Virkelyst 7 4420 Regstrup

Nagel Industrivej 10 6330 Padborg

Nagel Torsvej 19 6330 Padborg

Nagel Frostvej 14 7100 Vejle

Bring Frigo Lundvej 15 8700 Horsens

Bring Frigo Birkedam 11 6000 Kolding

Bring Frigo Kanalholmen 25 2650 Hvidovre

Claus Sørensen Visherredsvej 2 6534 Padborg

Claus Sørensen Løhdesvej 15 7442 Engesvang

Claus Sørensen Coasterkaj 9 9990 Skagen

Claus Sørensen Kristian Skous Vej 1 7100 Vejle

Claus Sørensen Ellehammersvej 1 7100 Vejle

Claus Sørensen Herluftrollesvej 5 9850 Hirtshals

Claus Sørensen Jens Munksvej 3 9850 Hirtshals

Claus Sørensen Industrivangen 27-31 7730 Hanstholm

Claus Sørensen Trawlergade 4 7730 Hanstholm

Claus Sørensen Auktionsgade 35 7730 Hanstholm

Claus Sørensen Kai Lindbergsgade 80 7730 Hanstholm

Coldstar ApS Kristian Skous Vej 6 7100 Vejle

Agri-Norcold Lilledybet 6 9220 Aalborg Ø

Agri-Norcold Food Parken 4 7900 Nykøbing Mors

Agri-Norcold Skivevej 43 9500 Hobro

Agri-Norcold Stormosevej 13 8361 Hasselager

Agri-Norcold True Møllevej 8 8381 Tilst

Agri-Norcold Park Alle 17 6000 Vejen

7

Safety

Formålet med undersøgelsen er at fastlægge

antal brandhændelser pr. m² pr. år

Derfor har der været fokus på at sikre, at de tre parametre; ”areal”, ”årrække” og

”antal brandhændelser” har været sammenholdende, altså at de indrapporterede

hændelser kunne tilskrives et bestemt lagerareal og en bestemt årrække som

det pågældende lagerareal har været i drift.

I de følgende afsnit 2.1.1.1 og 2.1.1.2 beskrives de modtagne data for hhv. areal

og årrække samt brandhændelserne.

2.1.1.1 Areal og årrække

For hver adresse er arealet af hvert frysehus (lagerafsnit) blevet indrapporteret

sammen med byggeår og/eller det år, hvorfra registreringen af brandhændelser

er påbegyndt. I Tabel 2 herunder ses en oversigt. På én adresse er der ofte me-

re end ét frysehus/frostlager eller der er opført en tilbygning, og det vil fremgå af

tabellen når dette er udspecificeret.

Kolonnen ”Årstal start” viser det årstal, hvorfra der er regnet. Ofte vil dette være i

overensstemmelse med byggeåret. På nogle adresser er frostlagerets areal øget

i forbindelse med tilbygninger. I de tilfælde, hvor det ikke har været muligt at

fastlægge størrelsen på tilbygningen, er hele frostlagerets areal konservativt

regnet for opført i tilbygningsåret.

I nogle tilfælde er registreringen af brandhændelser begyndt efter frostlagerets

opførelse, hvorfor årrækken kun går tilbage til det år, hvor registreringen begynd-

te. Registreringen sker i nogle tilfælde automatisk, i andre har det været baseret

på hvor langt tilbage medarbejdere kunne huske.

Kolonnen ”År” vil angive antallet af år fra ”Årstal start” til i dag. Alle frysehuse på

de viste adresser er p.t. i drift.

Agri-Norcold Østermarksvej 2 6580 Vamdrup

Agri-Norcold Transitvej 8 6330 Padborg N

Agri-Norcold Industrivej 2B 6330 Padborg S

Agri-Norcold Reskavej 17 4220 Korsør

8

Safety

Tabel 2: Data for areal

og byggeår for danske

frysehuse

Lokation Adresse Byggeår Areal

Årstal start År

Aabenraa Frysehus

Østermadevej 5 1969/1975 4275 1975 39

Superfrost Sjæl-land

Virkelyst 7 1999 720 1999 15

Virkelyst 7 - tilbyg1 2000 720 2000 14

Virkelyst 7 - tilbyg2 2004 4500 2004 10

Nagel Industrivej 10 1971 1432 19991)

15

Nagel Thorsvej 19 1993/1996 736 19991)

15

Nagel Frostvej 14 1991 5000 20091)

5

Bring Frigo Lundvej 15 2000 1631 2000 14

Bring Frigo

Birkedam 11, Lager A + BI 1977 2788 19901)

24

Birkedam 11, Lager BII 2001 319 2001 13

Birkedam 11, Lager D 1985 1719 19901)

24

Birkedam 11, Lager F 1991 1762 1991 23

Birkedam 11, Lager G 1992 1758 1992 22

Birkedam 11, Lager H 1994 1642 1994 20

Birkedam 11, Lager I 1996 2449 1996 18

Birkedam 11, Lager L+K 1999 4419 1999 15

Birkedam 11, Indfrysning 2005 300 2005 9

Bring Frigo Kanalholmen 25, Bygning 1+5

1972/1994 17136 1994 20

Claus Sørensen Padborg

Visherredsvej 2 - A 1987 5550 1987 27

Visherredsvej 2 - B 2011 2137 2011 3

Claus Sørensen Engesvang

Løhdesvej 15 1985 7222 19971)

17

Claus Sørensen Skagen

Coasterkaj 9 1991 6917 1991 23

Claus Sørensen Vejle

Kristian Skous Vej 1 - A 1991 20000 1991 23

Kristian Skous Vej 1 - B 2002 2000 2002 12

Kristian Skous Vej 1 - C 2003 2000 2003 11

Kristian Skous Vej 1 - D 2004 2000 2004 10

Kristian Skous Vej 1 - E 2005 2000 2005 9

Kristian Skous Vej 1 - F 2006 2000 2006 8

Claus Sørensen Vejle

Ellehammersvej 1 1950/1983 6875 1983 31

Claus Sørensen Hirtshals

Herluftrollesvej 5 2002 1292 2002 12

Claus Sørensen Hirtshals

Jens Munksvej 3 2002 2146 2002 12

Claus Sørensen Hanstholm

Industrivangen 27-31 1974/2005 6200 2005 9


Trawlergade 4 1969 1450 1969 45

9

Safety

1) Årstal, hvor registrering af hændelser begyndte.


Auktionsgade 35 1990 1360 1990 24


Kai Lindbergsgade 80 1990 1500 1990 24

Coldstar ApS Kristian Skous Vej 6 1999 5000 2002 12

Agri-Norcold Aalborg

Lilledybet 6 1986/1996/ 1998/2002

8608 2002 12

Agri-Norcold, Nykøbing Mors

Food Parken 4 - A 1998 1941 1998 16

Food Parken 4 – B/C/D 1986/1992/

2002 3551 2002 12

Agri-Norcold Hobro

Skivevej 43 - A 1980 6997 1980 34

Skivevej 43 - B 1984 1999 1984 30

Skivevej 43 - C 1989 110 1989 25

Skivevej 43 - D 1993 2106 1993 21

Skivevej 43 - E 1993 632 1993 21

Skivevej 43 - F 1993 509 1993 21

Skivevej 43 - G 1996 1082 1996 18

Skivevej 43 - H 1997 251 1997 17

Skivevej 43 - I 1999 3111 1999 15

Agri-Norcold Hasselager

Stormosevej 13 2001 7818 2001 13

Agri-Norcold Tilst

True Møllevej 8 1997/ 1999 5280 1999 15

Agri-Norcold Vejen

Park Allé 17, Bygning 1 1976/86 4455 1986 28

Park Allé 17, Bygning 3 1986 1635 1986 28



Park Allé 17, Bygning 11 1997/ 2009 1968 2009 5


Park Allé 17, Bygning 16+18

2011 9577 2011 3

Agri-Norcold Vamdrup

Østermarksvej 2 1987 1440 1987 27

Agri-Norcold Padborg

Transitvej 8 1968/72/92 7990 1992 22

Agri-Norcold Padborg

Industrivej 2B - A 2001/ 2005 6192 2005 9

Industrivej 2B - B 1964 2080 1964 50

Agri-Norcold Korsør

Reskavej 17 2001/ 2003 4683 2003 11

10

Safety

For hvert lager udregnes produktet af areal og antal år. Eksempelvis ses udreg-

ningen her for Aabenraa Frysehus (1.række i Tabel 2):

𝐴1 ∙ 𝑦1 = 4275𝑚2 ∙ 39å𝑟 = 166.725 𝑚2 ∙ å𝑟

Resultatet af denne udregning for hvert lager opsummeres og samlet fås:

∑ 𝐴𝑖 ∙ 𝑦𝑖

𝑛

𝑖=1

= 4.031.857 𝑚2 ∙ å𝑟

Hvor n er antallet af rækker i Tabel 2. Dette tal udgør det statistiske grundlag for

m²·år, som bruges til udregning af sandsynlighed for brandhændelser i afsnit 2.2.

2.1.1.2 Brandhændelser

På de 7 virksomheder, der har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen er der

registreret i alt 27 brandhændelser. Ud af disse er 2 sorteret fra. Den ene var en

brand som følge af et stearinlys i en kontorbygning, og den anden var varmt

arbejde i byggefasen, som ikke kan siges at relatere sig til et frostlager.

Samlet haves altså 25 brandhændelser, der fordeler sig som vist i Tabel 3.

Brandhændelserne er kategoriseret efter, hvor branden opstod og, hvorvidt red-

ningsberedskabet blev tilkaldt.

En brand i lager / klimaskærm er defineret som en brand i selve frostlageret eller

i klimaskærmen (både udvendig og indvendig).

En brand i en anden brandmæssig enhed betragtes som en brand, der er opstå-

et udenfor frostlageret.

Tabel 3: Beskrivelse og

kategorisering af indrappor-

terede brandhændelser i

frostlagre

Nr Beskrivelse af brandhændelse

Brand i lager/ facade.

Redningsbe-redskabet:

Brand i anden enhed.

Redningsbered-skabet:

tilkaldt ikke tilkaldt

tilkaldt ikke tilkaldt

1 Kortslutning i el-motor i teknikrum. Ikke egent-lig flammeudvikling og røg.

X

2 Ved udskiftning af loftslampe benyttes en brænder, der ved et uheld får fat i noget skum. Resulterer i lidt røgudvikling, men ikke flam-mer.

X

3 El-motor i kølekompressor brændt sammen, X

11

Safety

hvilket har aktiveret ABA. Ingen flammeudvik-ling.

4 El-motor i kølekompressor brændt sammen, hvilket har aktiveret ABA. Ingen flammeudvik-ling.

X


X


X

7 Kortslutning i el-tavle slukket med håndild-slukker.

X

8 Brand i el-tavle i teknikrum. Slukket med pul-verslukker af redningsberedskabet.

X

9 Kasser med brød væltede ned i en halogen-lampe. Ild gik ud af sig selv.

X

10 Varmelegeme i port. Ild gik ud af sig selv. X

11 Varmelegeme i port. Ild gik ud af sig selv. X

12 Svejsning i el-truckkabine forårsagede antæn-delse af ladningsnet. Reparatør slukkede ilden.

X

13 Ved udskiftning af elmåler bliver der boret gennem beklædning og bagvedliggende kob-berskinner kortslutter. Flere kabler smelter men ingen brand.

X

14 Svejsning i el-truckkabine forårsagede antæn-delse af ladningsnet. Reparatør slukkede ilden.

X

15 Oliespild på luftkompressor forårsager røgud-vikling der aktiverer ABA.

X

16 Sammensmeltning af kontaktorer som følge af kortslutning i elmotor. Automatisk alarm til teknikker, kraftig lugt af kortslutningsudlad-ning.

X

17 El-kortslutning i portvarmetracing forårsagede antændelse af gummiliste. Ild opdaget visuelt, og tracering skiftet. Efterfølgende etableret HPFI for tracing.

X

18 Kraftig røgudvikling i truck opdaget visuelt. Isolering omkring elkabel smeltet.

X

19 Truckbatteri der stod til opladning i teknikrum, og formodentlig har en kortslutning været skyld i den store røgudvikling.

X

20 Dårlig kontakt mellem elkabel og kontaktor forårsagede røgudvikling og ild i eltavle. Tek-

X

12

Safety

Som det fremgår af Tabel 3 så er der ikke indrapporteret brandhændelser opstå-

et i lager eller facade/klimaskærm, hvor redningsberedskabet har været tilkaldt

eller på anden måde involveret.

Det samlede antal brandhændelser, der er opstået inde i frostlagre er

∑ 𝑁𝐹,𝑖

𝑛

𝑖=1

= 7 𝑏𝑟𝑎𝑛𝑑ℎæ𝑛𝑑𝑒𝑙𝑠𝑒𝑟

Herudover er registreret 1 brandhændelse udenfor lageret (påsat).

Disse benyttes i det følgende.

2.2 Brand i lagre generelt

I British Standards [BS-PD-7974-7, 2003] findes en oversigt over antallet af

brande i lagerbygninger pr. m2 pr. år. Disse oplysninger er baseret på udryk-

ningsstatistik i Storbritannien, dvs. brande hvor brandvæsenet har været tilkaldt,

og omfatter brande i alle lagerbygninger (”Storage”), også frostlagre. Da det

samlede areal af frostlagre er langt mindre end for de ”varme” lagre, vurderes

frostlagre ikke at have væsentlig indflydelse på det samlede billede, og det stati-

nikker gjorde tavle strømløs og slukkede med kulsyreslukker

21 Møtrik der spænder elkabelsko fast til sekti-onsafbryder var løsgået og forårsagede kraftig varmeudvikling. Opdaget ved rutinerundering.

X

22 Defekt frekvensomformer medførte at elkabler og printkort smeltede. SMS-alarm til teknikker ved kompressorudfald. Ingen synlig brand.

X

23 Kraftig røgudvikling i truck forårsaget af over-belastede elkabler, hvor isolering omkring kabler smeltede. Truckføreren afbrød strøm-men.

X

24 Konstatering af forsøg på ildspåsættelse af husmur med brandbare klude. Ilden var gået ud, og ca. ½ m² af husmuren bag præg af forsøget på ildspåsættelse. Der var tale om et hjørne mellem teknikbygning og frostlager.

(X)

25 Dårlig forbindelse mellem elkabel og automat-sikring gav elbrand i elskab med kraftig røg-udvikling og nedsmeltning af kabler. Lugt af elbrand fik medarbejder til at tilkalde teknikker.

X

SUM 0 7+1 7 10

13

Safety

stiske grundlag vurderes derfor at være repræsentativt til at vurdere sandsynlig-

heden for brande i ”varme” lagerbygninger.

I [BS-PD-7974-7, 2003] anslås det, at kun halvdelen af brande i lagerbygninger,

registreres i statistikken – idet den anden halvdel antages at blive slukket på

stedet uden alarmering af redningsberedskabet. For bygninger generelt anslås

dette tal at være ca. 1/5. Eftersom det tal, der skal indgå i analysen som sand-

synlighed for brand, nødvendigvis må være samtlige brandhændelser (også dem

uden alarm til redningsberedskabet) multipliceres med en faktor 2. Herved kan

det forventede antal brande i et varmt lager med areal A i antal år y, beregnes

ved følgende formel:

𝑁𝑉,𝑖 = 2 ∙ 0,00067 ∙ 𝐴𝑖0,5 ∙ 𝑦𝑖

For hvert af de indgående frostlagre (hver række i Tabel 2) udregnes det forven-

tede antal brandhændelser, hvis lageret havde været ”varmt”, med ovennævnte

formel. Formlen findes i øvrigt også i den danske ”Information om brandteknisk

dimensionering”, [INF, 2004].

For eksempelvis Aabenraa Frysehus ser udregningen således ud:

𝑁𝑉,1 = 2 ∙ 0,00067 ∙ (4275𝑚2)0,5 ∙ (39å𝑟) = 3,4 𝑏𝑟𝑎𝑛𝑑ℎæ𝑛𝑑𝑒𝑙𝑠𝑒𝑟

Når det forventede antal brandhændelser for hvert lager opsummeres, fås i alt

∑ 𝑁𝑉,𝑖

𝑛

𝑖=1

= 81 𝑏𝑟𝑎𝑛𝑑ℎæ𝑛𝑑𝑒𝑙𝑠𝑒𝑟

Dette er det forventede antal brandhændelser i de frostlagre nævnt i Tabel 2,

hvis disse lagre havde været ”varme” lagre.

Det giver en frekvens for brand i lagre på:

𝑓𝑙𝑎𝑔𝑒𝑟 =∑ 𝑁𝑉,𝑖

𝑛𝑖=1

∑ 𝐴𝑖 ∙ 𝑦𝑖𝑛𝑖=1

=81 𝑏𝑟𝑎𝑛𝑑ℎæ𝑛𝑑𝑒𝑙𝑠𝑒𝑟

4.031.857 𝑚2 ∙ å𝑟= 20,1 ∙ 10−6

𝑏𝑟𝑎𝑛𝑑ℎæ𝑛𝑑𝑒𝑙𝑠𝑒𝑟

𝑚2∙å𝑟

I den population af lagre som indgår i analysen angiver ovennævnte frekvensen

for brand. I frostlagre er der en reduceret frekvens for de brande som er inde i

lageret.

2.3 Sammenligning af frekvens for brand i frostlagre og "varme" lagre

Som det var tilfældet for den indsamlede statistik, viste det sig, at kun 1 ud af de

registrerede hændelser kom ”udefra” (Tabel 3, brand nr. 24). Dette antages at

14

Safety

være generisk ift. antallet af m2·år, og således ikke et udtryk for om det er hhv. et

frostlager eller et ”varmt” lager, da forholdene udvendigt er identiske.

Der er således observeret hhv. 7 brande i ca. 4 mio. m²·år frostlagre og 80 bran-

de i en tilsvarende mængde ”varme” lagre.

Forholdet mellem hyppigheden af brand i hhv. frostlagre og varme lagre benæv-

nes i det følgende for ”frost-koefficienten”, ƔF.

𝛾𝐹 =𝑁𝐹

𝑁𝑉

=7

80= 0,0875 ≈ 0,10

Det vil sige, at hyppigheden for en brand i et frostlager er mindre end 1/10 af

frekvensen for brand i et varmt lager - alt andet lige. Altså, hver gang der er 1

brand i et frostlager er der ca. 10 brande i et tilsvarende ”varmt” lager.

Årsagen til den lavere brandfrekvensens vurderes primært at kunne tilskrives, at

der vil være en del brande som ikke udvikles på grund af de kolde overflader på

oplaget. Desuden medfører de bygningsfysiske forhold, at der generisk er færre

tændkilder, herunder personaktivitet, i frostlagre.

Helt generelt benyttes frostkoefficienten som en reducerede faktor på frekvensen

for de brande, som opstår inde i frostlageret i hændelsestræsanalysen, men ikke

for så vidt de andre der opstår udenfor lageret, da forholdene her ikke er ander-

ledes end for de varme lagre.

2.3.1 Validering af resultater

Der er foretaget en uparret en-sidet t-test med det formål at bestemme hvorvidt

fordelingen af brande i frostlagre kan siges at være signifikant anderledes end

den fordeling af brande der blev fundet baseret på [BS-PD-7974-7, 2003]. Der

blev opsat en nulhypotese der beskrev at middelværdien af de to fordelinger af

brande var den samme. Resultatet af undersøgelsen var at nulhypotesen kunne

forkastes, og dermed at fordelingen af brand i frostlagre er signifikant anderledes

end tallet bestemt ud fra [BS-PD-7974-7, 2003].

2.3.2 Følsomhedsanalyse

Bestemmelsen af frostkoefficienten er baseret på data fra spørgeskemaunder-

søgelsen som beskrevet i afsnit 2.1.1.

I den sammenhæng er der en usikkerhed ift. det indrapporterede areal og årstal.

Ift. udregningen af m²·år bestemmes følsomheden på arealet. Det vil være til den

usikre side, hvis arealet er mindre hhv. hvis antallet af år er reduceret.

15

Safety

Blandt bidragsyderne til spørgeskemaundersøgelsen var der ingen aktører, som

havde haft en reel storbrand i et frostlager. I Danmark er der dog kendskab til

sådanne brande, og de er derfor medtaget i følsomhedsanalysen.

Der udføres derfor en følsomhedsanalyse hvor

1. Det antages at det samlede (areal x år) eller år er 25% mindre end ind-

rapporteret. På baggrund af dette reducerede areal bestemmes frostko-

efficienten.

2. Det antages at antallet af brandhændelser i frostlagre er forhøjet, dog

uden at øge antallet af m²·år

Det resulterer i tre scenarier, som hver giver en frostkoefficient der er højere end

den der i øvrigt anvendes i analysen.

Følsomhedsscenarie 1 (F.sc.1)

Summen af m²·år reduceres med 25%. Det giver:

0.75 ⋅ (4.031.857 𝑚2 ∙ å𝑟) = 3.023.892 𝑚2 ∙ å𝑟

Antallet af brandhændelser i de varme lagre er udregnet baseret på de enkelte

arealer og årstal. Formlen er gengivet herunder.

0.75 ⋅ (2 ∙ 0,00067 ∙ 𝐴𝑖0,5 ∙ 𝑦𝑖)

Det samlede antal brandhændelser reduceres altså med 25%. Dette svarer til at

årstallet er indrapporteret 25% for højt eller at arealet er indrapporteret 44% for

højt (0.752=0.56).

Benyttes denne formel fås samlet 61 brandhændelser mod 81 i ”normal-

scenariet”.


Antallet af brande i frostlagre er antaget lig det indrapporterede fra medlemmer

af Brancheforeningen for Danske Frysehuse. I alt er indrapporteret 7 hændelser

for brand inde i frostlagre.

I følsomhedsanalysen antages at dette tal er fordoblet, dvs. 14 hændelser,

UDEN at øge de tilsvarende m²·år.

Det antages fortsat er der er 1 udefrakommende brand.

16

Safety


Her reduceres m2·år samtidig med at antal brandhændelser i frostlagre øges.

I Tabel 4 ses en oversigt over de tre følsomhedsscenarier, og den frostkoefficient

som de medfører. Til sammenligning er frostkoefficienten i normalscenariet be-

stemt i afsnit 2.3.

Der vil blive udført en risikoberegning med de frostkoefficienter der er vist i Ta-

bel 4, som følsomhedsanalyse. Se afsnit 7.2.

Tabel 4: Oversigt over

følsomhedsscenarier

Følsomheds-scenarie Antal m²·år

Antal brand-hændelser (frostlagre)

Antal brand-hændelser

(varme lagre) Frostkoefficient

F.sc.1 3.023.982 7 60 0,117

F.sc.2 4.031.857 14 80 0,175

F.sc.3 3.023.982 14 60 0,233

17

Safety

3 HÆNDELSESTRÆER FOR BRANDFORLØB

3.1 Specifikationer for lagre i analysen

Risikoanalysen udføres som en komparativ analyse, hvilket betyder at risikoni-

veauet for de to lagerbygninger sammenlignes for at se forskellen mellem de to. I

Bilag A: Reference-højlager, er de brandtekniske forhold for reference- hhv.

frost-højlageret nærmere beskrevet.

Specifikationerne for de lagre, som indgår i analysen er:

o I alt 10.000 m² brandsektionsstørrelse (bredde 80m, længde 125m).

o stablingshøjde 35 m og udvendig højde 40m.

o Fødevarelager (herved vil oplagskarakteristikken være sammenlignelig).

o Automatlager med gangbredde 1,5 m, og pr. 1200 m² gangbredde 3m.

o Tilstødende bygninger er enten fritliggende eller adskilt med brandsekti-

onsadskillelser (R)EI-M 120 A2-s1,d0 [tung BS 120].

o Sprinkleranlæg.

o ABA-anlæg med røgdetektering under loft og i de nederste 6 m.

Disse ovenstående parametre er ”konstante”. De variable parametre er

o Hvorvidt det er et varmt lager eller et frostlager.

o Om klimaskærmen er bygget med mineraluld (EI 60 A2-s1,d0) eller

PUR/PIR (EI 60).

Med disse specifikationer in mente er hændelsestræet udviklet med de barrierer i

brandforløbet, som ovennævnte forhold giver. Dette beskrives i det følgende.

3.2 Opbygning af hændelsestræer

Det udviklede hændelsestræ er generisk og den samme struktur benyttes i alle

beregninger, dvs. for både frostlageret og det ”varme” lager.

Hændelsesforløbet ved brand i et lager afhænger af, hvor i lageret branden er

opstået. Det er valgt at gruppere brandhændelserne i tre kategorier, hvoraf den

sidste deles i to:

A. Brand i oplag

B. Brand på gulv

C. Brand i klimaskærm

a. Startet inde

18

Safety

b. Startet ude

Dette fordi at frekvensen for en evt. brand i et frostlager kun reduceres med

frostkoefficienten hvis branden er inde i lageret. Hændelser der følger af en

brand i klimaskærmen startet ude (C.b) har således ikke reduceret frekvens.

Med udgangspunkt i dette beskrives de mulige hændelsesforløb, med udgangs-

punkt i at branden i lageret er opstået et af de fire steder.

I afsnittene herunder er opbygningen af hvert hændelsestræ (A, B, C og D) sva-

rende til hver af de fire start-steder vist.

3.2.1 Brand i oplag – Træ A

Det første hændelsestræ er ”brand i oplag”. I Figur 1 ses udformningen af dette

hændelsestræ, kaldet A. Der er 9 mulige hændelsesforløb. Disse navngives A.1-

A.9 og uddybes i det følgende.

Følgende barrierer betragtes ved brand, der er opstået i oplaget:

1. Simple midler: Branden slukkes med simple midler. Sandsynligheden

afhænger af brandens placering i oplaget/reolen (højde), samt hvorvidt

der er personer til stede.

Hvis ikke branden slukkes af personalet med simple midler, så vil sprinkleran-

lægget komme i brug:

Figur 1: Hændelsestræ A:

Brand i oplag.

19

Safety

2. AVS udløses: Sprinkleranlægget udløses med en vis sandsynlighed

a. AVS slukning: Når sprinkleranlægget udløses er der en vis

sandsynlighed for, at det slukker branden. Dette selvom anlæg-

get kun er dimensioneret til at kontrollere branden.

b. AVS kontrol: Hvis ikke det slukker branden er der en vis sand-

synlighed for, at sprinkleranlægget kontrollerer branden.

3. Tidlig alarmering af redningsberedskabet: Ved en tidlig alarmering

kan redningsberedskabet muligvis foretage en mere effektiv indsats end

hvis de ankommer sent, og dette kan reducere konsekvensen.

3.2.2 Brand på gulv – Træ B

I Figur 2 ses udformningen af hændelsestræ B. Der er 6 mulige hændelsesforløb

og disse navngives B.1-B.6.

Følgende barrierer betragtes ved brande der er opstået på gulv:


afhænger af hvorvidt der er personer til stede.

Hvis ikke branden slukkes af personalet med simple midler, vil det kun være

redningsberedskabets indsats, der kan hindre brandspredning til oplaget i reo-

lerne, hvilket betyder at næste barriere er:

2. Tidlig alarmering af redningsberedskabet: Ved en tidlig alarmering er

der en sandsynlighed for at redningsberedskabet har mulighed for at

slukke branden inden den spreder sig til oplaget. Det antages, at alle

brande på gulv, der ikke slukkes, vil sprede sig til oplaget, idet gang-

bredder og fri-areal i øvrigt er begrænsede i et automatlager.

Figur 2: Hændelsestræ B:

Brand på gulv.

20

Safety

Hvis branden spreder sig til oplaget i reolerne, vil sprinkleranlægget kunne kom-

me i spil. Det antages at sprinkleranlægget vil have samme forudsætninger for at

slukke/kontrollere den evt. medførte oplagsbrand, som en brand der var startet i

oplaget.

3. AVS udløses: Sprinkleranlægget udløses med en vis sandsynlighed.

a. AVS slukning: Når sprinkleranlægget udløses er der en vis

sandsynlighed for at det slukker branden. Dette selvom anlæg-

get kun er dimensioneret til at kontrollere branden.

b. AVS kontrol: Hvis ikke det slukker branden er der en vis sand-

synlighed for, at sprinkleranlægget kontrollerer branden.

Således de seks hændelsesforløb.

3.2.3 Brand i klimaskærm (indefra) – Træ C

En brand der opstår i klimaskærmen, det værende enten facadeelementet eller

taget, på den indvendige side antages at have det følgende hændelsesforløb.

I Figur 3 ses udformningen af hændelsestræ C, som har 9 mulige hændelsesfor-

løb der navngives C.1-C.9.

Figur 3: Hændelsestræ

C ved brand i klima-

skærm, startet inde

21

Safety

Følgende barrierer betragtes ved en brand, der er opstået i klimaskærmen (inde-

fra):


afhænger af hvorvidt, der er personer til stede (varsles af ABA) og hvor

branden opstår (i personhøjde eller væsentligt over).

Hvis ikke branden slukkes af personalet med simple midler, så kan den sprede

sig til oplaget

2. Spredning til oplag: Branden spreder sig til oplaget. I denne barriere er

sandsynligheden afhængig af klimaskærmen (PUR/PIR kontra mineral-

uld).

Hvis branden spreder sig til oplaget i reolerne, vil sprinkleranlægget kunne kom-

me i spil.

3. AVS udløses: Sprinkleranlægget udløses med en vis sandsynlighed.

a. AVS kontrol: Det vurderes ikke sandsynligt, at en brand i klima-

skærmen, der spredes til reol-oplaget vil blive slukket af sprink-

leranlægget. Derfor er udfaldsrummet på barrieren kun at der er

en vis sandsynlighed for at branden kontrolleres.

4. Tidlig alarmering af redningsberedskabet: Det antages at alle brande,

der opstår i et facadeelement, og som ikke slukkes, vil sprede sig til reol-

oplaget da gangbredder og fri-areal i øvrigt er så begrænset i et auto-

matlager. Ved en tidlig alarmering har redningsberedskabet mulighed for

at slukke branden inden den spreder sig til oplaget. Desuden er der mu-

lighed for at begrænse skaden selv hvis branden har spredt sig. Det be-

mærkes at rækkefølgen på barrierene ikke er essentiel, da alle kombina-

tioner afdækkes.

3.2.4 Brand i klimaskærm (udefra) – Træ D

I Figur 4 ses udformningen af hændelsestræ D, hvor brand i klimaskærm starter

udefra. Udfaldsrummet er på 11 hændelser der nummereres D.1-D.11.

22

Safety

En brand der opstår udvendigt på facaden eller taget, vil i første omgang kunne

slukkes med simple midler:

Figur 4: Hændelsestræ

D ved brand i klima-

skærm, startet udenfor

23

Safety


afhænger af hvorvidt, der tilfældigvis er personer til stede. Det antages

at branden opstår tæt ved terræn.

2. Tidlig alarmering (udenfor): En brand i klimaskærmen vil være noget

tid om at brande gennem, og derfor vil redningsberedskabet ved tidlig

alarmering have mulighed for at slukke branden.

3. Gennembrænding: Hvis ikke redningsberedskabet slukker branden, vil

den kunne brænde gennem klimaskærmen. Sandsynligheden for dette

afhænger af om det er mineraluld eller PUR/PIR der er i klimaskærmen.

4. Tidlig alarmering (indenfor): Ved gennembrænding af facadeelemen-

tet vil dette til at starte med deformere, og der vil komme røgudvikling på

indersiden. Med en vis sandsynlighed vil redningsberedskabet blive til-

kaldt baseret på ABA-detektering.

5. Spredning til reol: Hvis ikke branden slukkes, så kan den få fat og po-

tentielt sprede sig til reol-oplaget.

6. AVS udløses: Hvis branden spreder sig til reol-oplaget vil sprinkleran-

lægget udløses med en vis sandsynlighed.

a. AVS kontrol: Det vurderes ikke sandsynligt, at en brand i klima-

skærmen, der spredes til reol-oplaget vil blive slukket af sprink-

leranlægget. Derfor er udfaldsrummet på barrieren kun at der er

en vis sandsynlighed for at branden kontrolleres.

3.3 Overordnet fordeling mellem hændelsestræerne A-D

Hændelsestræerne A, B og C repræsenterer alle brande der starter inde i lage-

ret. Fordelingen mellem de tre hændelsestræer A, B hhv. C baseres – for både

frostlager og varmt lager – på det arbejde NFPA har udført for kortlægning af

årsager til brande (initialbrandene) i lagerbygninger, [NFPA-USS77, 2003].

I Tabel 5 herunder ses en oplistning af, hvilke emner der har været antændt som

det første i forbindelse med den undersøgte brandstatistik.

Tabel 5: Gengivelse af

Tabel 11 i [NFPA-USS77,

2003], hvor der er sorteret

efter de tre start-hændelser

i A, B og C.

Item first ignited Oplag (A)

Konstruk-tion (C)

Øvrige (B)

Rubbish, trash, waste 150

Electrical wire or cable insulation 90

Unclassified Item First Ignited 90

24

Safety

De forskellige brandårsager er inddelt alt efter om antændelsesstedet kan henfø-

res til kategorien ”brand opstået i oplag”, ”brand opstået i klimaskærm” (konstruk-

tioner/bygningsdele) eller øvrige, der kategoriseres som ”brand opstået på gulv”.

Fra Tabel 5 findes således sandsynlighederne for fordelingen af brandhændel-

serne mellem de tre hændelsestræer A-C. Intuitivt giver det god mening, at stør-

stedelen af brandene opstår på gulv.

Helt overordnet set beskrives de fire hændelsestræer A-D i ét samlet træ. I Figur

5 ses hvorledes de 4 forskellige hændelsestræer kombineres.

Startfrekvensen for brand i lager er udregnet i 2.2, til

𝑓𝑙𝑎𝑔𝑒𝑟 = 20,1 ∙ 10−6

𝑏𝑟𝑎𝑛𝑑ℎæ𝑛𝑑𝑒𝑙𝑠𝑒𝑟

𝑚2∙å𝑟

Flammable and combustible liquids and gas-ses, piping, and filter

Structural member or framing 70

Multiple items first ignited 60

Box, carton, bag, basket, barrel 60

Exterior roof covering or finish 50

Exterior wall covering or finish 50

Magazine, newspaper, writing paper 40

Dust, fiber, lint, including sawdust or excelsi-or

40

Unclassified structural component or finish 30

Insulation within structural area 30

Palletized material, material stored on pallets 20

Interior ceiling cover or finish 20

Cooking materials, including food

Oily rags 20

Packing, wrapping material 20

Interior wall covering. excluding drapes 20

Light vegetation, including grass 20

Bulk storage 20

Other known 260

Total (antal brande) 100 380 680

Fordeling 0.086 A

0.328 C

0.586 B

25

Safety

Størrelsen på det undersøgte lager (både frost og varmt) er 10.000 m², og fv kan

således beskrives som følgende, når der multipliceres med det kendte antal m².

𝑓𝑙𝑎𝑔𝑒𝑟 = 0,20 𝑏𝑟𝑎𝑛𝑑ℎæ𝑛𝑑𝑒𝑙𝑠𝑒𝑟

å𝑟

Der er således 0,20 brande pr. år i vores referencelager, heraf 1 af disse udefra-

kommende.

Hændelserne A.1-C.9 er alle resultatet af brand inde i lageret. Den reducerede

frekvens ved brande der opstår i et frostlager kan således tildeles disse hæn-

delser. Dette gøres ved at multiplicere med frostkoefficienten, ϒF. . Se Figur 5.

Når analysen gennemføres for det ”varme” lager er ϒF=1.

I det følgende afsnit beskrives hvordan svigtsandsynlighederne af de enkelte

barrierer i hvert træ er bestemt.

Figur 5: Illustration af det

generelle hændelsestræ.

26

Safety

4 SANDSYNLIGHEDER FOR BARRIER I HÆNDELSESTRÆER

I dette afsnit vurderes sandsynlighederne for udfaldet af hver barriere i de fire

hændelsestræer.

4.1 Barriere: Slukket med simple midler

Denne barriere findes i alle fire hændelsestræer.

4.1.1 Ved brand i oplag

Sandsynligheden for at en brand i oplaget slukkes med simple midler afhænger

af tre ting;

1. Der skal være personer til stede i lageret til at slukke den.

OG

2. Branden skal være opstået i de nederste rækker så slukning kan foregå

stående på gulv

OG

3. Der skal være tilstrækkeligt udstyr, folk skal reagere, osv.

Alle disse tre faktorer skal have et succesfuldt udkom hvis branden skal slukkes,

dvs. de tre sandsynligheder for succes multipliceres. Sandsynligheden for suc-

ces i hver enkelt barriere vurderes således, se Tabel 6:

For at en brand i oplaget succesfuldt slukkes med simple midler må alt gå godt,

det vil sige, at

𝑃𝑠𝑖𝑚𝑝𝑙𝑒,𝑆 = 𝑃𝐴𝐵𝐴 ⋅ 𝑃𝑝𝑒𝑟𝑠 ⋅ 𝑃ℎø𝑗𝑑𝑒 ⋅ 𝑃𝑠𝑙𝑢𝑘𝑛𝑖𝑛𝑔 = 0.9 ⋅1

24⋅

2

35⋅ 0.5 = 0.00107

Tabel 6: Sandsynlighed

for succes mht. slukning

af en brand med simple

midler

Navn Udregning / vurdering Sandsynlighed for succes

P_ABA ABA-anlægget skal detektere og varsle personale, [INF, 2004].

0.9

P_pers Der er personer på arbejde i lageret, antageligvis 1 time pr. døgn

1/24

P_højde Personer kan nå de nederste 2 m. Lageret har en stab-lingshøjde på 35m.

2/35

P_slukning Selvom branden er i de nederste 2 m og en person op-dager det, er der stadig personer som vil vælge ikke at bekæmpe branden, eller ikke vil have succes med det.

50%

27

Safety

altså omkring 0,1 %, hvilket samtidigt betyder at den modsvarende sandsynlig-

hed for at branden ikke slukkes med simple midler er 99,89%.

4.1.2 Ved brand på gulv

Når branden opstår på gulv, antages det at være i en højde, hvor personer kan

nå. Der skal stadig være personer til stede som lykkedes i at slukke, dvs.

𝑃𝑠𝑖𝑚𝑝𝑙𝑒,𝑆 = 𝑃𝐴𝐵𝐴 ⋅ 𝑃𝑝𝑒𝑟𝑠 ⋅ 𝑃𝑠𝑙𝑢𝑘𝑛𝑖𝑛𝑔 = 0.9 ⋅1

24⋅ 0.5 = 0,01875

altså ca. 2 %, hvilket samtidigt betyder at den modsvarende svigtsandsynlighed

er 98%.

4.1.3 Ved brand i klimaskærm (indefra)

Ved indvendig brand i klimaskærmen, vil svigtsandsynligheden for afslukning

med simple midler, afhænge at højden hvor branden er, om personer er til stede,

og om de lykkedes med slukningen. Det antages at personer kan nå de nederste

2 m, og at bygningen er 40 m høj.

𝑃𝑠𝑖𝑚𝑝𝑙𝑒,𝑆 = 𝑃𝐴𝐵𝐴 ⋅ 𝑃𝑝𝑒𝑟𝑠 ⋅ 𝑃ℎø𝑗𝑑𝑒 ⋅ 𝑃𝑠𝑙𝑢𝑘𝑛𝑖𝑛𝑔 = 0.9 ⋅1

24⋅

2

40⋅ 0.5 = 0,000938

Dvs. en svigtsandsynlighed på 99,91 %.

4.1.4 Ved brand i klimaskærm (udefra)

Når branden er udefra i klimaskærmen, vil ABA-anlægget ikke kunne varsle evt.

personale, og opdagelse af branden er således begrænset til at en person opda-

ger branden af sig selv og i øvrigt kan nå.

Det antages at en brand udefra vil være påsat eller på anden måde opstå i en

højde hvor personer kan nå. Herudover antages det at personer er tilstede til at

opdage en udvendig brand i alm. arbejdstid, dvs. 8 timer pr. døgn.

𝑃𝑠𝑖𝑚𝑝𝑙𝑒,𝑆 = 𝑃𝑝𝑒𝑟𝑠 ⋅ 𝑃𝑠𝑙𝑢𝑘𝑛𝑖𝑛𝑔 =8

24⋅ 0.5 = 0,1667

Den modsvarende svigtsandsynlighed er således 83 %.

4.1.5 Sammenfatning

Svigtsandsynlighederne som benyttet i hændelsestræerne for barrieren ”slukket

med simple midler” er som vist i Tabel 7:

28

Safety

4.2 Sprinkleranlæg

4.2.1 Ved brand i oplag eller på gulv

Den del af hændelsestræet, der har med sprinkleranlæggets barriere at gøre, er

her vist separat.

Når det kommer til sprinkleranlæg er der den operationelle pålidelighed, som er

sandsynligheden for at sprinkleranlægget udløses, og den funktionelle pålidelig-

hed, som er sandsynligheden for om sprinkleranlægget slukker hhv. kontrollerer

branden.

Iht. Bilagsrapporten for fase 3, hvor pålideligheden af et sprinkleranlæg er un-

dersøgt, anslås det, at den operationelle pålidelighed af et sprinkleranlæg er

98,8 %. Dette er således den første barriere, altså om sprinkleranlægget udlø-

ses.

Iht. [Marryatt, 1971] som beskrevet i [Bek, 2009] kan sprinkleranlæg forventes at

være slukkende i 62% af de tilfælde, hvor sprinkleranlægget aktiveres.

Som redegjort for i [Bek, 2009] kan sprinkleranlægget regnes at være effektivt

(enten slukkende eller kontrollerende) i 98 % af tilfældene, hvor det er aktiveret.

Hermed kan det udregnes, hvor stor en andel af brande, der ikke slukkes af

sprinkleranlægget, men bliver kontrolleret heraf

0,62 + 0,38 ∙ 𝑃𝑘𝑜𝑛𝑡𝑟𝑜𝑙 = 0,98 ⇒ 𝑃𝑘𝑜𝑛𝑡𝑟𝑜𝑙 = 0,947

Nu da alle barrieresandsynligheder er bestemt kan sprinklertræet som indgår i

træ A og B udfyldes, se Figur 6.

Tabel 7: Svigtsandsynlig-

heder for barrieren: Sluk-

ket med simple midler

Barriere: Slukket med simple midler

(svigtsandsynlighed)

Træ A –brand i oplag 0,9989

Træ B – brand på gulv 0,9813

Træ C – brand i klimaskærm (indefra) 0,9991

Træ D – brand i klimaskærm (udefra) 0,8333

29

Safety

4.2.2 Ved brand i klimaskærm

I hændelsestræ C og D starter branden i klimaskærmen, og det er antaget at

sprinkleranlægget i det tilfælde ikke vil kunne slukke branden, men blot kontrolle-

re den.

Eftersom analysen er komparativ, og evalueringen af sprinkleranlæggets effekt

således er den samme både for frostlagre og varme lagre, er det valgt at benytte

de allerede fundne svigtsandsynligheder.

4.2.3 Sammenfatning

I nedenstående Tabel 8 er vist de svigtsandsynligheder for sprinkleranlægget

som er indarbejdet i hændelsestræerne A-D.

4.3 Tidlig alarmering

Barrieren for tidlig alarmering dækker over sandsynligheden for at redningsbe-

redskabet ankommer ”tidligt” i brandforløbet og dermed har en mulighed for at

slukke branden. Afhængigt af hændelsesforløbet vil redningsberedskabet kunne

begrænse konsekvensen, hvilket er redegjort for i afsnit 5.

Figur 6: Sprinklertræ som

indgår i hændelsestræ A og

B


heder for barriererne vedr.

sprinkleranlægget

Sprinkler udløses


Sprinkler afslukker


Sprinkler kontrol


Træ A og B 0,09 0,38 0,0526

Træ C og D 0,09 - 0,0526

Samlet sandsyn-

lighed

AVS er kontrol-lerende

AVS er slukkende

AVS udløses

Brand IKKE slukket

med simple midler

Brand

JA (0,988)

JA (0,62) - 0,613

NEJ (0,38)

JA (0,947) 0,356

NEJ (0,0526)

0,0197

NEJ (0,012) - - 0,012

30

Safety

Nedenfor følger beskrivelsen af barriere-sandsynligheden for at redningsbered-

skabet modtager en tidlig alarmering.

4.3.1 Brand i oplag, på gulv eller i klimaskærm indefra

Alarmeringen af redningsberedskabet svigter, hvis der hverken kommer

en automatisk alarm (alarm fra ABA-anlæg ell. sprinkleranlæg),

eller

en manuel alarm (person der opholder sig i lageret og slår alarm)

Det er således begge alarmeringer der skal svigte, altså en ”and-gate”.

𝑃𝑎𝑙𝑎𝑟𝑚,𝐹 = 𝑃𝑎𝑢𝑡𝑜 ⋅ 𝑃𝑚𝑎𝑛𝑢𝑒𝑙

Den automatiske alarm vil komme fra ABA-centralen som kan modtage signal fra

enten røgdetektering eller fra sprinkleranlægget på hylderne. Jævnfør [INF,

2004] sættes svigtsandsynligheden af den automatiske alarmering til 0,1.

Den manuelle alarm kan forekomme i tilfælde af svigt af den automatiske eller

som supplement hertil. Uanset brandens opståen kræver det, at der er en person

til stede, der ser de tidlige tegn på brand. Det antages, at der i 1 time pr. døgn er

personer i lageret. Det betyder altså, at der i 23 ud af 24 timer ikke er.

Svigtsandsynligheden for tidlig alarm ved brand i lageret beregnes derfor til

𝑃𝑎𝑙𝑎𝑟𝑚,𝐹 = 0.1 ⋅23

24= 0,0958

Modsvarende bliver redningsberedskabet altså alarmeret tidligt i brandforløbet i

90,4 % af tilfældene.

4.3.2 Brand i klimaskærm, udefra

Udenfor er der ikke automatiske anlæg, der kan detektere branden og automa-

tisk sende alarmsignal til redningsberedskabet. Det antages at branden kan op-

dages i de tidlige faser såfremt det sker i alm arbejdstid, 8 timer pr. døgn. Her-

med er svigtsandsynligheden:

𝑃𝑎𝑙𝑎𝑟𝑚,𝐹 =16

24= 0,667

4.3.3 Ved gennembrænding

Når en brand i facadeelementerne udvendigt ikke opdages tidligt af personer,

der kan alarmere redningsberedskabet, vil der på et tidspunkt forekomme gen-

31

Safety

nembrænding af facadeelementerne. Ved gennembrænding vil facadeelemen-

terne til at starte med deformeres, og der vil komme røgudvikling på indersiden.

Med en vis sandsynlighed vil redningsberedskabet blive alarmeret ved ABA-

detektering inde i lageret, og altså tidligt i forhold til brandspredning til reolopla-

get. Denne sandsynlighed svarer til tidlig alarmering inde i lageret.

4.3.4 Sammenfatning

Svigtsandsynlighederne som benyttet i hændelsestræerne for barrieren ”tidlig

alarmering” er som vist i Tabel 9:

4.4 Spredning af brand i facadeelement til oplag i reol – Træ C

Sandsynligheden for at brande, der opstår i facadeelementet, vil spredes til op-

lag i reolerne, vil være større ved facader med brændbar isolering.

Til den komparative analyse, er det søgt at finde et forholdstal – altså en indika-

tion af hvor meget ”værre” PUR/PIR opfører sig sammenlignet med mineraluld.

Mineraluld betragtes som værende ubrændbart, altså ”reaction to fire” klasse A2.

Jævnfør tabel 1 i [DS/EN-13501-1+A1, 2009] har et sådant materiale en FIGRA

(fire growth rate) på ≤120 W/s. Det antages at et PUR/PIR element kan beskri-

ves som værende ”reaction to fire” klasse D og dermed en FIGRA på ≤750 W/s,

tabel 1 i [DS/EN-13501-1+A1, 2009].

Forholdet mellem de to er dermed en faktor 6,25.

For brand indvendigt, dvs. hændelsestræ A, B og C, sættes svigtsandsynlighe-

den for brandspredning til reoloplaget fra et mineraluldselement til 0,1.

For brand udvendigt i et mineraluldselement sættes sandsynligheden for gen-

nembrænding og dermed spredning til reoloplaget til 0,01.

Sandsynligheden for brandspredning fra facadeelement til oplag sættes en faktor

6,25 større ved en klimaskærm af PUR/PIR. Modsat mineraluld, sættes svigt-

sandsynligheden for PUR/PIR elementet til det samme både ved fra indefra og

udefra. Se Tabel 10 for oversigt.


heder for barrieren: Tidlig

alarmering

Barriere: Tidlig alarmering (svigtsandsynlighed)

Træ A, B og C – brand inde i lager 0,0958

Træ D – brand udenfor lager 0,6670

Træ D – efter gennembrænding 0,0958

32

Safety

4.5 Gennembrænding hhv. spredning til oplag af udefrakommende

brand – Træ D

Sandsynligheden for gennembrænding er for et mineraluldselement sat til 5%,

svarende til [INF, 2004] tabel 7, for svigt af en brandsektionsadskillelse. Modsva-

rende sættes den til 90% for et PUR/PIR element.

Sandsynligheden for spredning til reol-oplaget afhænger af, hvorvidt redningsbe-

redskabet ankommer tidligt og kan begrænse/slukke branden. Det vurderes, at

hvis redningsberedskabet er tidligt alarmeret så vil de med 70% sandsynlighed

kunne forhindre, at branden spreder sig til reol-oplaget. Hvis redningsberedska-

bet i modsat fald kommer sent, vurderes det at branden vil sprede sig til reol-

oplag i 99% af tilfældene. Dette gælder uanset hvad klimaskærmen er lavet af.

For oversigt se Tabel 11.

Tabel 10: Svigtsandsyn-

ligheder for barrieren:

Spredning til oplag i reol i

Træ C

Barriere:

Sandsynlighed for brandspredning til oplag i reol fra:

PUR/PIR element Mineralulds-element

Træ C (indefra) 0,625 0,1

Tabel 11: Svigtsandsyn-

ligheder for barriererne

”gennembrænding” og

”spredning til reol” i træ D

Barriere:

Svigtsandsynlighed:

PUR/PIR element Mineralulds-element

Gennembrænding 0,90 0,05

Spredning til reol ved tidlig alarmering

0,30 0,30

Spredning til reol ved sen alarmering

0,99 0,99

33

Safety

5 KONSEKVENSBETRAGTNING

Konsekvensen for hver hændelse i hændelsestræerne vurderes ud fra de to

følgende kategorier:

DIREKTE SKADE, som omfatter

o Brand- og røgskade på facaden/klimaskærmen

o Brand- og røg skade på reolsystemet

FØLGESKADE, som omfatter

o Vandskade af oplag/bygning som følge af sprinkleraktivering

o Røgskade af oplag/bygning

Den direkte skade angives i det følgende som en procentsats af den samlede

værdi. Disse forholdstal multipliceres i analysen med en reel værdi af hhv. klima-

skærm og reolsystem, men i nærværende afsnit er kun skades-”andelen” vist.

Skade på reolsystemet hhv. oplaget vurderes ud fra en volumenmæssig betragt-

ning, se Figur 7. I referencebygningen er det udregnet at der i alt er 4160 ”søjler”

i reolsystemet. Hver søjle svarer til størrelsen på en europalle staplet i hele

bygningens stablingshøjde. De følgende afsnit beskriver den procentvise skade

af oplaget, og i analysen multipliceres dette altså med en vurderet oplagsværdi.

Figur 7: Illustration af en

enkelt reol. I A) er 1 søjle

skadet, i B) 6 søjler og i C)

10 søjler.

A) B) C)

34

Safety

Det, der er afgørende for analysens resultater, er de forskelle i konsekvens som

indarbejdes alt efter om lageret er bygget med PUR/PIR elementer eller med

mineraluld, eftersom analysen er komparativ.

I hver af de følgende tabeller, er angivet hvorledes branden kategoriseres; som

en lille brand, en mellem brand eller en storbrand.

5.1 Konsekvens ved brand i oplag – Træ A

Som vist i afsnit 3.2.1, er der for brand i oplag tale om 9 hændelsesforløb.

Konsekvensestimeringen for de 9 hændelser ses herunder. Konsekvensen er

her angivet som en %-del eller brøk af den samlede værdi af reol, oplag osv.

Figur 8: Areal af klima-

skærm, dvs. facade og

tag, og hvor stor en del

hver enkelt flade udgør af

det samlede.

Tabel 12: Konsekvens for

hændelse A.1 – A.9. Der

anvendes de samme

konsekvenser for både

frostlager og ”varmt” lager,

undtaget A.9.

Hæ

nd

els

e

Sp

rin

kle

ran

læg

-

ge

ts e

ffe

kt

An

ko

ms

t re

d-

nin

gs

be

red

ska

be

t DIREKTE SKADE FØLGESKADE

Bemærkning

Skade på klima-skærm

Skade på reol-

systemet Vand-skade

Røg-skade

A.1 - - 0 0 0 0 Lille brand

A.2 Slukke Tidlig 0 0 1/4160 1/20 Lille brand

A.3 Slukke Sen 0 0 3/4160 1/10 Lille brand

A.4 Kontrol Tidlig 0 6/4160 6/4160 4/10 Mellem brand

A.5 Kontrol Sen 0 6/4160 10/4160 5/10 Mellem brand

A.6 Ikke kontrol

Tidlig 1/10 1/10 1

Mellem brand

A.7 Ikke kontrol

Sen 1 1 1

Storbrand

A.8 Ikke Tidlig 1 1 1 Storbrand

35

Safety

* Såfremt lageret er bygget med PUR/PIR vil en brand i facaden kunne betyde antændel-

se af nabobygninger grundet stråling. Derfor sættes denne konsekvens til 125% hvis

bygningen er med PUR/PIR og 100% hvis bygningen er med mineraluld.

En uddybning af valget følger herunder:

A.1 I det tilfælde hvor branden slukkes med simple midler antages skaden at

være meget begrænset, og den sættes til 0.

A.2 Hvis branden slukkes af sprinkleranlægget og redningsberedskabet an-

kommer tidligt til at lukke for vandet, antages der at være vandskade i en

enkelt reol-søjle, men ingen skade på de bærende elementer i reolen. En

så lille brand antages at betyde at røgskaden vil beløbe sig til 5% af op-

lagsværdien.

A.3 I modsætning til A.2 kommer redningsberedskabet her sent, og vand- og

røgskaden er derfor større.

A.4 Den sprinklerkontrollerede brand antages at beskadige 6 reolsøjler mht.

deformation og vandskade. Den større brand medfører større røgskade,

her, 40%. Redningsberedskabet alarmeres tidligt, og kan slukke branden.

A.5 I modsætning til A.4 kommer redningsberedskabet sent i forløbet, men

stadig til en sprinklerkontrolleret brand. Den bygningsmæssige skade vur-

deres derfor uændret ift. A.4, dog vil der være større vand- og røgskade

som følge af den længere tid til slukning.

A.6 Når sprinkleranlægget er udløst, men ikke kontrollerer branden, vil en tidlig

alarmering af redningsberedskabet betyde at de kan komme og slukke

branden. Den direkte skade sættes til 10% af både reol og klimaskærm,

mens følgeskaden antages at være total.

A.7 Hvis redningsberedskabet ikke ankommer tidligt, vil skaden være total.

A.8 Når sprinkleranlægget ikke udløses, vil den direkte skade og følgeskaden

være total. At redningsberedskabet ankommer tidligt betyder at de kan

beskytte evt. nabobygninger.

A.9 Som A.8, dog med den forskel at hvis klimaskærmen er brandbar

(PUR/PIR) vil lageret kunne antænde evt. nabobygninger via stråling og

derfor sættes bygningsskaden til 125%, eftersom redningsberedskabet ik-

ke er fremme tidligt. En bygning med mineraluldselementer antages ikke

at kunne påvirke nabobygninger.

udløst

A.9 Ikke udløst

Sen 1 eller 5/4* 1 eller 5/4* 1

Storbrand

36

Safety

5.2 Konsekvens ved brand på gulv – Træ B

Som beskrevet i 3.2.2, er der 6 mulige hændelsesforløb for brand på gulv. Kon-

sekvenserne anvendt i analysen er vist i Tabel 13 herunder. Konsekvensen er

her angivet som en %-del eller brøk af den samlede værdi af reol, oplag osv.

* Såfremt lageret er bygget med PUR/PIR vil en brand i facaden kunne betyde antændel-

se af nabo-bygninger grundet stråling. Derfor sættes denne konsekvens til 125% hvis

bygningen er med PUR/PIR og 100% hvis bygningen er med mineraluld.

En uddybning af valget følger herunder:

B.1 En brand der slukkes med simple midler har meget begrænset skade

B.2 En brand på gulv der slukkes af redningsberedskabet vil have tilnærmel-

sesvis ingen skade. Røgskaden er vurderet til 2%.

B.3 Hændelsesforløb svarende til A.3. Konsekvensen sættes til det samme.





hændelse B.1 – B.6. Der

anvendes de samme

konsekvenser for både

frostlager og ”varmt” lager,

undtaget B.6.

Hæ

nd

els

e

Sp

rin

kle

ran

læg

-

ge

ts e

ffe

kt

An

ko

ms

t re

d-

nin

gs

be

red

ska

be

t DIREKTE SKADE FØLGESKADE

Bemærkning

Skade på klima-skærm

Skade på reol-

systemet Vand-skade

Røg-skade

B.1 - - 0 0 0 0 Lille brand

B.2 - Tidlig 0 0 0 1/50 Lille brand

B.3 Slukke Sen 0 0 3/4160 1/10 Lille brand (A.3)

B.4 Kontrol Sen 0 6/4160 10/4160 5/10

Mellem brand (A.5)

B.5 Ikke kontrol

Sen 1 1 1 Storbrand (A.7)

B.6 Ikke udløst

Sen 1 eller 5/4* 1 eller 5/4* 1

Storbrand (A.9)

37

Safety

5.3 Konsekvens ved brand i facadeelement (indefra) – Træ C

Konsekvensen af en brand i et facadeelement vil være forskellig alt efter om

klimaskærmen er opbygget med PUR/PIR eller med mineraluld. Overordnet set

er der i analysen opstillet 9 mulige hændelser, ved indvendig brand i klimaskær-

men:

En oversigt over de estimerede konsekvenser ses i Tabel 14 herunder. Konse-

kvensen er her angivet som en %-del eller brøk af den samlede værdi af reol,

oplag osv.

En uddybning af de valgte konsekvenser følger her:

C.1 En brand der slukkes med simple midler giver meget begrænset skade.

Dog er der vurderet en klimaskærmsskade på 1 % i PUR/PIR mod 0 % i

mineraluldsfacaden.

C.2 En mindre brand der slukkes af redningsberedskabet, svarende til B.2.

Dog er der sat hhv. 2 % og 1 % som skade på klimaskærmen – mere ska-


hændelse C.1 – C.9 med

hhv. PUR/PIR og mineral-

uld. Hvor der er forskel på

mineraluld fra PUR/PIR er

dette felt markeret.

Hæ

nd

els

e

Sp

rin

kle

ran

læg

ge

ts

eff

ekt

An

ko

mst

red

nin

gs-

be

red

skab

et

DIREKTE SKADE FØLGESKADE

Bem

ærk

nin

g

Skade på klimaskærm

Skade på reol-systemet Vandskade Røgskade

PUR / PIR

Min. uld.

PUR / PIR

Min. uld.

PUR / PIR

Min. uld.

PUR / PIR

Min. uld.

C.1 - - 1/100 0 0 0 0 0 0 0 Lille

C.2 - Tidlig 2/100 1/100 0 0 0 0 1/20 1/50 Lille

C.3 - Sen 1/20 1/100 0 0 0 0 1/5 1/20 Lille

C.4 Kontrol Tidlig 1/20 1/100 6/4160 6/4160 6/4160 6/4160 4/10 2/10 Mel-lem

C.5 Kontrol Sen 3/20 1/20 6/4160 6/4160 10/4160 10/4160 6/10 5/10 Mel-lem

C.6 Ikke

kontrol Tidlig 1/4 1/10 1/10 1/10 8/10 6/10

Mel-lem

C.7 Ikke

kontrol Sen 1 1 1 1 1 1 Stor

C.8 Ikke

udløst Tidlig 1 1 1 1 1 1 Stor

C.9 Ikke

udløst Sen 5/4 1 5/4 1 1 1 Stor

38

Safety

de når elementerne er brændbare. Røgskaden er sat til 2 % for mineral-

uldsfacaden svarende til B.2, men en anelse højere for PUR/PIR, 5 %, da

det antages at elementet vil bidrage til røgudviklingen i højere grad.

C.3 Branden hvor der ikke er spredning til reol, men ej heller en tidlig slukning

af redningsberedskabet, vil resultere i en større skade på PUR/PIR faca-

den end C.2 samt en større røgskade generelt sammenlignet med C.2.

Branden er dog ikke så stor at den spreder sig til reolen, så derfor sættes

klimaskærmsskaden til 5 % dog uændret for mineraluldselementet. Røg-

skaden sættes hhv. til 20 % og 5 % for brændbar isolering og ubrændbar

isolering.

C.4 Branden har spredt sig til reolen, men kontrolleres af sprinkleranlægget.

Redningsberedskabet kommer tidligt, og kan begrænse skaden. Skaden

på klimaskærm sættes som for C.3, dog antages der nu at være både re-

ol- og vandskade svarende til 6 søjler. Røgproduktionen og dermed røg-

skaden antages at være større når der er brandbar isolering, og den sæt-

tes til hhv. 40 % og 20 %.

C.5 Sammenlignet med C.4 kommer redningsberedskabet her sent, men dog

til en kontrolleret brand. Der antages derfor at være større skade på kli-

maskærmen og større røgskade.

C.6 Der er her tale om en reol brand, der ikke kontrolleres af sprinkleranlæg-

get, men redningsberedskabet ankommer tidligt og kan således bekæmpe

branden. Det vurderes at 25 % hhv. 10 % af klimaskærmen er beskadiget,

sammen med 10 % af reolen. Skaden på oplaget vurderes at være stor,

primært grundet røgskade og sættes til 80 hhv. 60 %.

C.7 Hændelsesforløb svarende til B.5. Konsekvensen sættes til det samme.

C.8 Hvis først branden er i oplaget, og sprinkleranlægget ikke udløser, så vil

redningsberedskabet ikke kunne gøre andet end at beskytte nabobygnin-

ger. Skaden er derfor som i C.7.

C.9 Hændelsesforløb svarende til B.6. Konsekvensen sættes til det samme.

39

Safety

5.4 Konsekvens ved udefrakommende brand i facade - Træ D

Som beskrevet i afsnit 3.2.4, er der 11 mulige hændelsesforløb når en brand i

klimaskærmen starter udefra.

I Tabel 15 herunder er de vurderede konsekvenser vist. Konsekvensen er her

angivet som en %-del eller brøk af den samlede værdi af reol, oplag osv.

En uddybning af de valgte konsekvenser følger herunder:

D.1 Når branden slukkes udefra, vil skaden på klimaskærmen vil være at

sammenligne med C.1, dog uden røgskade. Der vælges derfor 1 % hhv. 0

% som også var tilfældet for C.1


hændelse D.1 – D.11 med

hhv. PUR/PIR og mineral-

uld. Hvor der er forskel på

mineraluld fra PUR/PIR er

dette felt markeret.

Hæ

nd

els

e

Sp

rin

kle

ran

læg

ge

ts

eff

ekt

An

ko

mst

red

nin

gs-

be

red

skab

et

DIREKTE SKADE FØLGESKADE

Bem

ærk

nin

g

Skade på klimaskærm

Skade på reol-systemet Vandskade Røgskade

PUR / PIR

Min. uld.

PUR / PIR

Min. uld.

PUR / PIR

Min. uld.

PUR / PIR

Min. uld.

D.1 - - 1/100 0 0 0 0 0 0 0 Lille

D.2 - Tidlig 2/100 1/100 0 0 0 0 0 0 Lille

D.3 - Sen 2/100 1/100 0 0 0 0 0 0 Lille

D.4 - Tidlig 1/20 1/100 0 0 0 0 1/10 1/20 Lille

D.5 Kontrol Tidlig 1/20 1/100 6/4160 6/4160 6/4160 6/4160 4/10 2/10 Mellem

D.6 Ikke

kontrol Tidlig 1/4 1/10 1/10 1/10 8/10 6/10

Mellem

D.7 Ikke

udløst Tidlig 1 1 1 1 1 1 Stor

D.8 - Sen 1/10 1/50 0 0 0 0 4/10 1/5 Lille

D.9 Kontrol Sen 3/20 1/20 6/4160 6/4160 10/4160 10/4160 6/10 5/10 Mellem

D.10 Ikke

kontrol Sen 1 1 1 1 1 1 Stor

D.11 Ikke

udløst Sen 5/4 1 5/4 1 1 1 Stor

40

Safety

D.2 Når redningsberedskabet alarmeres tidligt og dermed kommer og slukker

branden er den direkte skade begrænset. Det sættes til 2 % for PUR/PIR

og 1 % for mineraluld.

D.3 Når ikke der er gennembrænding, er konsekvensen som for D.2.

D.4 Der er gennembrænding, redningsberedskabet er tilkaldt tidligt, og bran-

den spreder sig ikke til oplaget. Det antages at redningsberedskabet sluk-

ker branden. Bygningsskaden antages at være den samme som for

D.5=C.4, dog en mindre røgskade da branden ikke har spredt sig til opla-

get. Røgskaden sættes til hhv. 10 % og 5 %.

D.5 Branden har spredt sig til oplaget, men sprinkleranlægget kontrollerer

branden. Dette hændelsesforløb svarer til C.4.

D.6 Branden har spredt sig til oplaget, og sprinkleranlægget udløses men kon-

trollerer ikke branden. Redningsberedskabet kommer tidligt. Dette svarer

til C.6, og konsekvensen sættes lig dette.

D.7 Når sprinkleren ikke udløser, er der totalt tab. Hændelsesforløbet og kon-

sekvensen svarer til C.8

D.8 Dette adskiller sig fra D.4 på det punkt at redningsberedskabet kommer

sent. Der er ikke spredning til oplag, så den senere slukning antages at

resultere i dobbelt så stor skade på klimaskærmen og fire gang så stor

røgskade.

D.9 Branden har spredt sig til oplaget, men sprinkleranlægget kontrollerer den.

Redningsberedskabet er sent alarmeret. Dette svarer til C.5, og konse-

kvensen tages herfra.

D.10 Branden har spredt sig til oplaget, og sprinkleranlægget kontrollerer den

ikke. Redningsberedskabet er sent alarmeret. Dette svarer til C.7, og kon-

sekvensen tages herfra.

D.11 Branden har spredt sig til oplaget, sprinkleranlægget udløser ikke, og red-

ningsberedskabet er sent alarmeret. Dette svarer til C.9, og konsekvensen

tages herfra.

41

Safety

6 BEREGNING AF RISIKO

Definitionen af ”risiko” bliver i denne analyse ”den samlede forventede skade”.

Risikoen af et givent lager kan altså oversættes til den skade der kan forventes

pr. år. Traditionelt er det nødvendigt med et fastlagt acceptkriterium, så det kan

vurderes hvorvidt den beregnede risiko er acceptabel. I dette tilfælde udføres

dog en komparativ risikoanalyse, hvor hhv. frostlageret og det varme lager sam-

menlignes.

Hændelsestræets opbygning samt sandsynligheden for svigt af en given barriere

og de tilhørende konsekvenser er beskrevet i afsnit 3, 4 og 5 i det foregående.

Analysen udføres som en hændelsestræsanalyse, hvor risikoen beregnes som

𝑅 = ∑ 𝑓 ∙ (𝑃𝑖 ∙ 𝐶𝑖)

𝑖

𝑖=1

Hvor f er frekvensen for brand, P er sandsynligheden for en hændelse og C kon-

sekvensen herved. Frekvensen for brand, altså hvor ofte en brand opstår, måles

pr. m² pr. år. Enhederne er vist i Tabel 16.

Analysen gennemføres for et lager på 10.000 m², jf. Bilag A: Reference-højlager.

For at kunne præsentere risikoen som forventet skade i DKK / år, er konsekven-

sen beregnet med de priser for vores lager, som er præsenteret i Tabel 17.

Konsekvensberegningen er i analysen delt op i skade på bygning hhv. oplag, og

i forhold til skade på bygning så sondres der mellem klimaskærm og reolkon-

struktion, for at kunne vurdere tillægsrisikoen ved anvendelse af facadeelemen-

ter med brandbar isolering. I et automatisk clad-rack højlager vurderes det, at

værdien af reolsystemet er mange gange højere end de facade- og tagelementer

Tabel 16: Enhed på de

forskellige elementer i

hændelsestræsanalysen.

Frekvens, f Sandsynlighed, P Konsekvens, C Risiko, R

𝑏𝑟𝑎𝑛𝑑𝑒

å𝑟

ℎæ𝑛𝑑𝑒𝑙𝑠𝑒𝑟

𝑏𝑟𝑎𝑛𝑑

𝑠𝑘𝑎𝑑𝑒

ℎæ𝑛𝑑𝑒𝑙𝑠𝑒

𝑠𝑘𝑎𝑑𝑒

å𝑟

Tabel 17: Lagerbygningens

(10.000 m2) værdi som

benyttes i konsekvensbe-

tragtningen.

Reference-bygning (10.000 m²) Mio. DKK

Værdi af klimaskærm 50

Værdi af reolsystem 250

Værdi af oplag 1500

42

Safety

der omslutter bygningen. Eftersom konsekvensbetragtningen af brand i hhv. et

frostlager med PUR/PIR og et varmt lager med mineraluld, tager højde for en

differentieret skade på klimaskærmen, er det på den sikre side, såfremt klima-

skærmen har en forholdsmæssig høj værdi sammenlignet med reolsystemet. Det

er besluttet at sætte forholdet til 1:5, hvilket vurderes at være konservativt sam-

menlignet med de virkelige forhold.

Baseret på den samlede bygningsværdi (reol+klimaskærm) findes oplagets vær-

di. Jf. [IPENZ, 2009] er oplagets værdi nemlig op til 8 gange højere end byg-

ningsværdien. I [Nelligan, 2006] beskrives det at værdien af oplaget er 5-10 gan-

ge større end selve bygningsværdien. Som det fremgår, er værdien af oplaget i

denne analyse sat til fem gange den samlede værdi af bygningen.

Hermed er den samlede værdi af bygningen i analysen lig 1.800 mio. DKK, eller

1,8 mia. DKK.

Tallene i Tabel 17 skal ikke betragtes som absolutte. De indgår i en komparativ

analyse, og det er udelukkende forholdet mellem dem som er interessant.

6.1 Resultat af risikoanalyse

I nærværende afsnit beskrives resultaterne af hændelsestræsanalysen.

For hvert hændelsesforløb A.1-D.11 er bestemt en sandsynlighed, en tilhørende

konsekvens, og derfra en forventet skade pr. år i enheden mio.DKK/år. Den for-

ventede skade er opdelt i hhv. direkte skade og følgeskade, hvor følgeskade er

skade på oplaget.

I Tabel 18 og Tabel 19 ses risikoberegningen for hhv. et frostlager med PUR/PIR

og et varmt lager med mineraluld.

Forskellen på de to analyser er udelukkende brugen af frostkoefficienten til at

reducere sandsynligheden for hændelser inde i lageret, samt de forskelle i kon-

sekvens som beskrevet i afsnit 5.

I tabellerne ses sandsynligheden, konsekvensen og den forventede skade for

hver hændelse A.1-D.11.

43

Safety

Som det fremgår af Tabel 18 er den samlede forventede direkte skade i et frost-

lager med PUR/PIR udregnet til 66.000 DKK / år, mens den samlede følgeskade

er 4,45 mio. DKK/år. Samlet kan der altså forventes en skade på 4,52 mio.

DKK/år, svarende til at den forventelig skade pr. år udgør ca. 0,25 % af den tota-

le værdi af bygning og oplag.

I Tabel 19 ses resultaterne for analysen for et varmt lager bygget med mineral-

uld.

Tabel 18: Risikoberegning

for brand i frostlager med

PUR/PIR.

SANDS.

Sandsynlighed Bygningsskade Reolskade Vandskade Røgskade

Forventet

direkte skade

Forventet

følgeskade Samlet

hændelser/år skade/hændelse skade/hændelse skade/hændelse skade/hændelse skade/år skade/år skade/år

A.1 1.70E-06 0 0 0 0 0 0 0

A.2 8.75E-04 0 0 0.3606 300 0.0000 0.2629 0.2629

A.3 9.28E-05 0 0 1.0817 150 0.0000 0.0140 0.0140

A.4 5.08E-04 0 0.36058 2.1635 600 0.0002 0.3059 0.3061

A.5 5.38E-05 0 0.36058 3.6058 750 0.0000 0.0406 0.0406

A.6 2.84E-05 5 25 0 1500 0.0009 0.0427 0.0435

A.7 3.01E-06 50 250 0 1500 0.0009 0.0045 0.0054A.8 1.71E-05 50 250 0 1500 0.0051 0.0257 0.0309

A.9 1.82E-06 62.5 312.5 0 1500 0.0007 0.0027 0.0034

B.1 1.91E-04 0 0 0 0 0.0000 0 0

B.2 9.05E-03 0 0 0 30 0.0000 0.2714 0.2714

B.3 5.87E-04 0 0 1.0817 150 0.0000 0.0887 0.0887

B.4 3.41E-04 0 0.36058 3.6058 750 0.0001 0.2569 0.2570

B.5 1.91E-05 50 250 0 1500 0.0057 0.0286 0.0343

B.6 1.15E-05 62.5 312.5 0 1500 0.0043 0.0173 0.0216

C.1 5.44E-06 0.5 0 0 0 0.0000 0 0.0000

C.2 1.97E-03 1 0 0 75 0.0020 0.1474 0.1493

C.3 2.08E-04 2.5 0 0 300 0.0005 0.0625 0.0630

C.4 3.06E-03 2.5 0.3606 2.1635 600 0.0088 1.8452 1.8540

C.5 3.25E-04 7.5 0.3606 3.6058 900 0.0026 0.2935 0.2960

C.6 1.71E-04 12.5 25 0 1200 0.0064 0.2058 0.2122

C.7 1.82E-05 50 250 0 1500 0.0055 0.0273 0.0327

C.8 3.93E-05 50 250 0 1500 0.0118 0.0590 0.0707

C.9 4.17E-06 62.5 312.5 0 1500 0.0016 0.0062 0.0078

D.1 4.13E-04 0.5 0 0 0 0.0002 0 0.0002

D.2 6.89E-04 1 0 0 0 0.0007 0 0.0007

D.3 1.38E-04 1 0 0 0 0.0001 0 0.0001

D.4 7.85E-04 2.5 0 0 150 0.0020 0.1177 0.1197

D.5 3.15E-04 2.5 0.3606 2.1635 600 0.0009 0.1895 0.1904

D.6 1.76E-05 12.5 25 0 1200 0.0007 0.0211 0.0218

D.7 4.04E-06 50 250 0 1500 0.0012 0.0061 0.0073

D.8 1.19E-06 5 0 0 600 0.0000 0.0007 0.0007

D.9 1.10E-04 7.5 0.3606 3.6058 900 0.0009 0.0995 0.1003

D.10 6.16E-06 50 250 0 1500 0.0018 0.0092 0.0111

D.11 1.41E-06 62.5 312.5 0 1500 0.0005 0.0021 0.0026

SUM 0.02006 mio DKK/år: 0.0660 4.4547 4.5207

RISIKO

Frostlager med PUR-PIR

KONSEKVENS

Hæ

nd

else

44

Safety

Som det ses er den forventede direkte skade beregnet til 270.000 DKK/år, mens

følgeskaden er 20,2 mio DKK/år. Samlet kan der altså forventes en skade på

20,5 mio DKK/år, svarende til at den forventelige skade pr. år udgør 1,1 pct. af

den totale værdi af bygning og oplag.

Tabel 19: Risikoberegning

for brand i varmt lager med

mineraluld.

SANDS.

Sandsynlighed Bygningsskade Reolskade Vandskade Røgskade

Forventet

direkte skade

Forventet

følgeskade Samlet

hændelser/år skade/hændelse skade/hændelse skade/hændelse skade/hændelse skade/år skade/år skade/år

A.1 1.94E-05 0 0 0 0 0 0 0

A.2 1.00E-02 0 0 0.3606 300 0 3.0047 3.0047

A.3 1.06E-03 0 0 1.0817 150 0 0.1602 0.1602

A.4 5.81E-03 0 0.3606 2.1635 600 0.0021 3.4963 3.4984

A.5 6.15E-04 0 0.3606 3.6058 750 0.0002 0.4638 0.4640

A.6 3.25E-04 5 25 0 1500 0.0097 0.4874 0.4972

A.7 3.44E-05 50 250 0 1500 0.0103 0.0517 0.0620A.8 1.96E-04 50 250 0 1500 0.0588 0.2940 0.3527

A.9 2.08E-05 50 250 0 1500 0.0062 0.0312 0.0374

B.1 2.18E-03 0 0 0 0 0 0 0

B.2 1.03E-01 0 0 0 30 0 3.1014 3.1014

B.3 6.71E-03 0 0 1.0817 150 0 1.0141 1.0141

B.4 3.90E-03 0 0.3606 3.6058 750 0.0014 2.9359 2.9373

B.5 2.18E-04 50 250 0 1500 0.0654 0.3270 0.3925

B.6 1.31E-04 50 250 0 1500 0.0394 0.1972 0.2367

C.1 6.22E-05 0 0 0 0 0 0 0.0000

C.2 5.39E-02 0.5 0 0 30 0.0269 1.6170 1.6439

C.3 5.71E-03 0.5 0 0 75 0.0029 0.4285 0.4313

C.4 5.60E-03 0.5 0.3606 2.1635 300 0.0048 1.6931 1.6979

C.5 5.94E-04 2.5 0.3606 3.6058 750 0.0017 0.4476 0.4493

C.6 3.14E-04 5 25 0 900 0.0094 0.2822 0.2916

C.7 3.32E-05 50 250 0 1500 0.0100 0.0499 0.0598

C.8 7.19E-05 50 250 0 1500 0.0216 0.1078 0.1294

C.9 7.62E-06 50 250 0 1500 0.0023 0.0114 0.0137

D.1 4.13E-04 0 0 0 0 0 0 0.0000

D.2 6.89E-04 0.5 0 0 0 0.0003 0 0.0003

D.3 1.31E-03 0.5 0 0 0 0.0007 0 0.0007

D.4 4.36E-05 0.5 0 0 75 0.0000 0.0033 0.0033

D.5 1.75E-05 0.5 0.3606 2.1635 300 0.0000 0.0053 0.0053

D.6 9.79E-07 5 25 0 900 0.0000 0.0009 0.0009

D.7 2.24E-07 50 250 0 1500 0.0001 0.0003 0.0004

D.8 6.60E-08 1 0 0 300 0.0000 0.0000 0.0000

D.9 6.12E-06 2.5 0.3606 3.6058 750 0.0000 0.0046 0.0046

D.10 3.42E-07 50 250 0 1500 0.0001 0.0005 0.0006

D.11 7.84E-08 50 250 0 1500 0.0000 0.0001 0.0001

SUM 0.2034 mio DKK/år: 0.2745 20.2172 20.4917

Varmt lager med mineraluld

KONSEKVENS RISIKO

Hæ

nd

else

45

Safety

7 SAMMENFATNING OG VURDERING

7.1.1 Frost med PUR/PIR kontra varmt lager med mineraluld

En sammenfatning af resultatet præsenteret i afsnit 6, ses i nedenstående tabel:

Som det fremgår af Tabel 20 er risikoen forbundet med et frostlager med

PUR/PIR altså ca. 4 gange mindre end risikoen for et tilsvarende varmt lager

med ubrændbar isolering.

Så selvom hyppigheden af brande inde i frostlageret er reduceret med 1/10

(frost-koefficienten), er den samlede risiko altså ”kun” ca. 1/4. Dette skyldes, at

konsekvensen ved nogle af brandhændelserne for frosthøjlageret er større end

for det tilsvarende ”varme” højlager, på grund af den brændbare isolering i kli-

maskærmen.

Den samlede forventede skade på hhv. 4,5 mio. DKK/år og 20,5 mio. DKK/år

udgør som nævnt hhv. 0,25 % og 1,1 % af den samlede bygningsværdi. Holdt op

imod oplysninger fra forsikringsbranchen giver dette god mening, da der sæd-

vanligvis tilbydes en præmie på 0,6-0,7%, dog altid med en form for selvrisiko.

Fordelingen mellem små, mellem og store brande, som vist i konsekvens-

tabellerne i afsnit 5, er illustreret i nedenstående Figur 9. Afbildningen viser fre-

kvensen for hhv. små, mellem og store brande i absolutte tal.

Det blev fundet at der er 12,4 gange flere småbrande i det varme lager med

ubrændbar isolering end i frostlageret (med PUR/PIR), 3,5 gange flere mellem-

brande, og 5,7 gange flere storbrande. Samlet er der ca. 10 gange flere brande i

det ”varme lager” end i frostlageret, hvilket også fremgår af figuren.

Tabel 20: Sammenfatning,

resultat af risikoanalyse

med frostlager (PUR/PIR)

kontra varmt lager (mine-

raluld)

Forventet direkte skade

[mio DKK/år]

Forventet følgeskade [mio DKK/år]

Forventet samlede skade

[mio DKK/år]

Frostlager

(PUR/PIR) 0,0660 4,455 4,521

Varmt lager

(mineraluld) 0,2745 20,22 20,49

Forholdstal: 4,16 4,54 4,53

46

Safety

7.1.2 Varmt lager med PUR/PIR kontra varmt lager med mineraluld

Afslutningsvis skal det nævnes, at risikoanalysen for et frostlager også er gen-

nemført uden at tage frostkoefficienten i regning. Hermed kan foretages den

rene sammenligning af et givent lager bygget med PUR/PIR holdt op imod sam-

me lager bygget med mineraluld.

I den sammenhæng blev det fundet, at den forventede skade i et lager med

PUR/PIR var næsten 2½ gange så stor som den forventede skade i et lager med

mineraluld. Den højere forventede skade eller risiko viste sig at kunne tilskrives

en næsten dobbelt så stor hyppighed af storbrande og en tredobling af de mel-

lem brande.

Alt andet lige, så viser denne tillægsanalyse altså, at såfremt et lager bygges

med brændbar isolering så vil risikoen være forøget sammenlignet med, hvis

lageret var opført med ubrændbar isolering.

7.2 Følsomhedsanalyse af frostkoefficient

Der er udført en følsomhedsanalyse på frostkoefficienten. Dette er beskrevet i

afsnit 2.3.2. I de følgende 3 tabeller præsenteres resultaterne som kan sammen-

lignes med resultatet i Tabel 20.

Figur 9: Frekvens for små,

mellem og store brande,

både illustreret samlet og

hver for sig.

47

Safety

I nedenstående Tabel 21 er vist resultatet når antallet af m2·år er reduceret med

25 %. Som det ses, udregnes forholdstallet til 3,23 mod 4,16 i normalscenariet.

I Tabel 22, ses resultatet af følsomhedsanalyse F.sc.2, hvor antallet af hændel-

ser i frostlageret er fordoblet.

I Tabel 23 ses det, at selvom både antallet af hændelser i frostlageret fordobles,

og m2·år er reduceret, så er der fortsat 1,71 gange mindre risiko forbundet med

et frostlager med PUR/PIR kontra et varmt lager med mineraluld. Robustheden

ift. frostfaktoren vurderes derfor at være eftervist.


resultat af følsomhedsana-

lyse F.sc.1

F.sc.1


[mio DKK/år]



[mio DKK/år]

Frostlager

(PUR/PIR) 0,1133 7,721 7,834

Varmt lager

(mineraluld) 0,3660 26,95 27,32




lyse F.sc.2

F.sc.2


[mio DKK/år]



[mio DKK/år]

Frostlager

(PUR/PIR) 0,1230 8,463 8,586

Varmt lager

(mineraluld) 0,2745 20,22 20,49




lyse F.sc.3

F.sc.3


[mio DKK/år]



[mio DKK/år]

Frostlager

(PUR/PIR) 0,1616 11,18 11,34

Varmt lager

(mineraluld) 0,2756 20,30 20,57


48

Safety

8 REFERENCER

[Bek, 2009] Bek, Peter. 2009 (August). Sprinkleranlægs Brandeffektdæmpende

Egenskab. Brandteknisk Projektopgave, Danmarks Tekniske Universitet.

[BRANZ, 2006] BRANZ. 2006. Fire Loss Reduction in Industrial Buildings - Risk

Cost Benefit Study. Tech. rept. BRANZ.

[BS-PD-7974-7, 2003] BS-PD-7974-7. 2003. Application of fire safety engineer-

ing principles to the design of buildings - Part 7: Probabilistic Risk Assessment.

British Standards Institution.

[DS/EN-13501-1+A1, 2009] DS/EN-13501-1+A1. 2009. Fire Classification of

Construction Products and Building Elements - Part 1: Classification Using Data

from Reaction to Fire Tests. Danish Standards Association. 3rd edition.

[INF, 2004] INF. 2004. Information om Brandteknisk Dimensionering. Erhvervs-

og Boligstyrelsen.

[IPENZ, 2009] IPENZ. 2009 (June). Cold Store Engineering in New Zealand.

Practice Note PN 15. The Institution of Professional Engineers New Zealand.

ISSN 1176–0907.

[Marryatt, 1971] Marryatt, H. W. 1971. Automatic Sprinkler Performance in Aus-

tralia and New Zealand 1886-1968. Australian Fire Protection Association. ISBN:

0959946101.

[Nelligan, 2006] Nelligan, R.J. 2006. Guidelines for the use of expanded foam

polysturene panel systems in industrial buildings so as to minimise the risk of

fire. Fire Engineering Research Report 06/1. University of Canterbury, New Zea-

land.

[NFPA-ColdStorage, 2011] NFPA-ColdStorage. 2011. Selected Published Inci-

dents Involving Cold Storage Facilities. One-Stop Data Shop, Fire Analysis and

Research Division. NFPA.

[NFPA-USS77, 2003] NFPA-USS77. 2003. Structure Fires in U.S. Warehouses.

NFPA, Richard Campbell.

49

Safety

BILAG A: REFERENCE-HØJLAGER

Risikovurdering af en evt. tillægsrisiko i forhold til brand ved anvendelse af

PUR/PIR i frosthøjlagre i forhold til det præaccepterede sikkerhedsniveau for

højlagre, baseres på en komparativ analyse.

Til brug herfor beregnes risikoniveauet for et reference højlager som benchmark

for vurdering af den eventuelle tillægsrisiko.

I dette notat beskrives det referencehøjlager, der tages udgangspunkt i, samt de

brandsikringselementer, der vil blive stillet krav om i Beredskabsstyrelsens vilkår.

For hvert sikringselement beskrives forholdene for det tilsvarende frosthøjlager.

Nedenfor er opridset de forhold, der vurderes at kunne få indflydelse på risiko-

analysen, dvs. forhold omkring risiko for brand, barrierer til reduktion af brand-

størrelse og forhold som kan påvirke mulighed for en succesfuld indsats. Der er

markeret med rød tekst, hvor forholdende for frostlagret adskiller sig fra referen-

celagret.

Afstandsforhold

Reference

Afstand til naboskel og vej-stimidte: mindst højde til murkrone

Afstand vejskel minimum 5 m.

Indbyrdes afstande: sumregel eller højde til murkrone ved ydervægge af EI60

A2-s1,d0.

Frost

Som reference.

Indbyrdes afstande kan dog kun baseres på sumregel, da ydervægge ikke er

EI60 A2-s1,d0.

Perimetersikring

I vejledning om højlagre er det beskrevet at der bør sikres adgang for uvedkom-

mende i og omkring højlageret.

50

Safety

Andre funktioner i højlageret (antændelsesrisiko)

Reference

Ingen pakkeafsnit eller kontor/opholdsrum i lagerafsnittet.

Eltavler: placeres med 1,5 m friafstand omkring.

Frost

Ingen pakkeafsnit eller kontor/opholdsrum.

Eltavler vil man typisk placere uden for lageret aht. klimaet.

Brandsektionsstørrelse og stablingshøjde

Reference

Max. 10.000 m² og max. 200.000 m³ (grænsen i TF-højlagre)

hs op til 35 m, udvendig højde 40 m.

Frost

Som reference.

Oplagsmetode og oplagskarakteristik

Reference

Automatlager. Oplag er fødevarer i emballage, f.eks. kolonial, for at få en sam-

menlignelig brændbarhed og følsomhed i forhold til røgskade.

Frost

Som reference, dog frosne fødevarer i emballage.

Konstruktive forhold

Reference

Bærende konstruktioner: Clad-rack

Ydervægge: EI60 A2-s1,d0

Isoleringsmaterialer ydervægge og tag: Ubrændbar

Frost

Bærende konstruktioner: Clad-rack

Ydervægge: EI60

Isoleringsmaterialer ydervægge og tag: brændbar som sandwichelement med

PUR eller PIR. Der er behov for el-tracing af yderdøre/porte, hvilket medfører

risiko for antændelse af isolering ved forkert udførelse.

51

Safety

Brandmæssige adskillelser mod andre brandsektioner/bygninger

Reference

Brandsektionsadskillelser (R)EI 120-M A2-s1,d0 med døre/porte EI260-C A2-

s1,d0.

Minimum 120 minutters sikring mod facadesmitte, vinkelsmitte og høj-lav

brandsmitte iht. TF-højlagre.

Frost

Som reference.

Brandtekniske installationer

Reference

Automatisk sprinkleranlæg

Sprinklercentral placeres i sikker afstand. Krav om ½-årlig inspektion.

ABA-anlæg:

Under loft samt partiel detektering i nederste 6 m samt i kraners og andre

transportorganers bevægeområde.

Varslingsanlæg (automatisk via ABA-røg)

Håndildslukkere ved elektriske installationer og transportorganer samt mindst

én på hver kran.

Frost

Som reference.

Indsatsforbedrende forhold

Reference

Mulighed for lokalisering og monitorering af brandens udbredelse (f.eks.

flowmåling på AVS).

Mulighed for indsats i højden, f.eks. ved anvendelse af robotkraner eller lifte.

Arbejdsbelysning ved gulvniveau og på arbejdsniveauer i automatlagre (ek-

sempelvist på robotkraners indsatskurv eller liftes kurv).

Mulighed for røgudluftning for bedring af sigtbarhed.

Frost

Som reference.

52

Safety

Tilkørsels-, adgangs- og flugtveje

Reference

Afstand fra tilkørselsvej til adgangsdøre 20 m.

50 m indtrængningsveje (i ganglinie)

Krav om adgang til tag i modstående ender, heraf mindst en fast trappe.

Frost

Som reference.

Bilagsrapport 1 brs risikovurdering pur-pir-20141201

Environment

Transcript of Bilagsrapport 1 brs risikovurdering pur-pir-20141201