Oversigt over bilag.

1. Interviewguide til interview med Svend Hylleberg2. Interview med Svend Hylleberg3. Aarhus Universitets kommunikationspolitik 4. Spørgeskema – spørgsmål5. Spørgeskema - resultat6. Fokusgruppe interview7. Aarhus Universitets vision, mission og værdigrundlag

Bilag 1: Interviewguide til interview med Svend Hylleberg

Spørgsmål til ledelsen

Kommunikationsforløbet i forhold til fusionen – sidste år:

1. Føler du at kommunikationsforløbet til de studerende omkring fusionen har været en succes? a. Blandt andet i forhold til de informationsmøder i har holdt på henholdsvis ASB og

AU.

2. Føler du at der er blevet skabt en forståelse blandt de studerende, hvorfor der skal fusioneres?

a. Hvad har I gjort for at tydeliggøre formålet? Hvilke kanaler har i benyttet jer af.

3. Da I skulle informere de studerende om det kommende forløb, havde i da en handlingsplan for mødet?

4. Føler du mødet med de studerende var en succes?

Kommunikationspolitikken i forhold til fusion:

5. Tager kommunikationsforløbet for fusionen afsæt i AU’s kommunikationspolitik?

6. I jeres kommunikationspolitik skriver I at I prioriterer rettidig og anvendelig kommunikation – hvordan kommer det til udtryk i forhold til fusionens kommunikationsforløb?

7. Hvem følger op på om de enkelte hovedområder/fagområder udfører deres kommunikative del optimalt? – Så man ved at de studerende føler sig velinformeret.

Kommunikationsstrategi + den fremadrettede kommunikationspolitik

8. Tager kommunikationspolitikken afsæt i en kommunikationsstrategi – i så fald, hvad er denne strategi? (kommunikationsstrategi er afledt af mission & vision)

9. Har I udarbejdet en ny kommunikationsstrategi for BSS i forbindelse med fusionen? – hvis ja, hvornår træder den i kraft.(og må jeg få den)

a. Hvad er den nye mission & vision for BSS?

10. Set i bakspejlet, er der så noget I ville have gjort anderledes i forhold til kommunikationsprocessen til de studerende?

Bilag 2: Interview med Svend Hylleberg

Interview med Svend Hylleberg

Helle: Nå, jeg optager det lige imens, så jeg kan transkribterer det når jeg kommer hjem.

Svend: Ja, når du nu har skrevet det, så vil jeg jo gerne se det, men det er ikke fordi, nej, jamen det er hvad du skriver.

Helle: Nå, opgaven

Svend: Ja.

Helle: Ja.

Svend: Den vil jeg gerne se.

Helle: Ja.

Svend: Og jeg vil også godt kommentere den. Det er ikke sådan at jeg skal blande mig i hvad du skriver, det har du helt selv..men jeg tror det vil også hjælpe dig. Og så skal jeg nok lade være med at være vejleder for dig.

Helle: Ja.

Svend: Og du skal selvfølgelig sige du har snakket med mig, når du skriver din opgave til vejlederen og så videre.

Helle: Ja, det ved hun godt. Du tænker du vil se den inden jeg afleverer det eller efter jeg afleverer?

Svend: Jeg synes når du er ved at være færdig med den, så synes jeg du skal sende den til mig.

Helle: Okay. Det er da dejligt hvis du har tid til at se den igennem, det vil kun være rart.

Svend: Jeg skimmer den og ser og så får du mine kommentarer.

Helle: Ja.

Svend: Og så… Det gør jeg altid med mine egne, så.

Helle: Super. Jamen det skal jeg nok gøre i hvert fald. Ja, men jeg var inde på jeres…vi starter lige ud. I forhold til det kommunikationsforløb der har været omkring fusionen.

Svend: Ja.

Helle: Føler du så at I har formået at kommunikere, eller synes du så det har været en succes overfor de studerende?

Side 1

5

10

15

20

25

Svend: Nej. Jeg synes…der er en lang række…nu… Lad mig sige det sådan, det er en uhyre kompliceret proces og kommunikere. Det er også klart at en hel del af tingene er i virkeligheden ikke noget der vedrører de studerende ret meget. Det er… Meget af det er jo administration og sådan nogle ting, så man kan sige det er der jo ikke noget der… Altså hvordan vi laver økonomiforvaltningen det…

Helle: Nej det kommer jo ikke dem ved.

Svend: Det er jo ikke.. så der er en lang række ting. Jeg har jo sammen med Børge forsøgt og kommunikere det ud til studenterne. Jeg har jo holdt møder med studenterrepræsentanter fra vi begyndte det her fusion her til, og det gør jeg jo stadigvæk. Jeg må så indrømme at, og det jo selvom at jeg har prøvet det i mange år, så er der jo nogle ting som ikke er lykkedes der. Normalt når jeg snakker med folk til sådan noget, så er jeg rimelig åben, da de har fået temmelig meget mere at vide end sådan, end bare det der stod i avisen, for nu at sige det på den måde. Men jeg må så indrømme at jeg er lidt skuffet, måske også bagefter forstående for og at det ikke kom meget videre. Og det jeg sagde til de der fem-ti mennesker jeg holdt møde med, det blev nærmest indenfor murene. Noget af det tror jeg, det var fordi de regnede med det var hemmeligt, så de ikke måtte sådan sige det.

Helle: At de havde fået indtrykket af at det skulle være.

Svend: Ja.

Helle: Ja, okay.

Svend: Og det var det ikke. Altså selvfølgelig sådan lidt sordent på ikke, sådan at.. Men der er nogle af de ting, det har vi ikke gjort. Så er der nogle andre ting, som vi simpelthen, hvor vi må indrømme at vi har været for optimistiske.

Helle: I forhold til hvad?

Svend: I forhold til en hel del af de der meget, meget store systemændringer vi laver, med indførelse af ny Stads og ny det ene og ny det andet og alle de der ting, der tror jeg vi har været for lidt opmærksomme på at det kunne gå galt. Derfor i stedet for at advare ligesom på forhånd at her kunne der altså komme nogle problemer, så har vi sådan været lidt for optimistiske. Det er jo også en herlig egenskab og have at man ikke tror det hele går ad pommern til vel, hver gang fordi så.

Helle: Nej det er rigtig.

Svend: Men der tror jeg også vi har været fejl. Og så er der en anden ting, som jeg ikke mener jeg selv har gjort, men som jeg mener vi med en vis udstrækning på universitetsledelsesplan har…jeg mener ikke jeg har…jeg har indrømmet en hel masse fejl, jeg har også sagt undskyld for dem og sådan noget og det er ikke en uvæsentlig del af en kommunikationsstrategi, det er når der nu så sker et eller andet, så går man også ud og siger at det her det var ikke.

Side 2

30

35

40

45

50

55

60

Helle: Erkender man, man har taget fejl.

Svend: Så erkender man, man har taget fejl og så er det det ikke, i stedet for at forsøge ligesom og sige, ja men det var jo..

Helle: Det er jo også en styrke og kunne indse at man tager fejl.

Svend: Lige præcis, lige præcis. Og det synes jeg.. Og det kæmper vi stadigvæk med og løse. Du kan nok høre at jeg høre til den fløj der er lidt, der mener at vi skulle være lidt mere klare i spyttet når vi har lavet en fejl, men der er jo nogen mennesker der som er meget svært.. ikke fordi de ikke mener at de har lavet en fejl, men fordi de mener, så ødelægger de processerne og så videre og så videre. Det er jeg uenig i.

Helle: Så føler du at de har formået og kommunikere formålet med fusionen ud til de studerende? Hvorfor det her det skal ske?

Svend: Ja. Jeg ved, om vi har gjort det godt nok det er lidt svært at sige. Det er jo helt klart i hvert fald for de fleste så må det være selvindlysende, at hvis man har syv forskellige studieadministrationssystemer, syv forskellige det ene og syv forskellige det andet, og laver sådan en fusion her, så bliver man nødt til og ændre det og gøre det ens for ellers kan man ikke få det til og fungere. Det bliver vildt dyrt altså hvis man skal ind.. Et af formålene med det her var jo at sørge for at det blev simplere, der var et system i stedet for ti systemer og så videre. Bare sådan noget som et lokaleadministrationssystem. Vi har en helt masse lokaler på universitetet, hvis man ikke har ét lokaleadministrationssystem, så kan man simpelthen ikke få brugt lokalerne fornuftigt nok, så bliver det sådan suboptimering i afsnit.

Helle: Okay.

Svend: Og det er helt nødvendigt. Det er også helt nødvendigt og kunne sådan kommunikere, sådan at ét studieadministrationssystem det i hvert fald kan kommunikere med et andet et og det er det samme og det skal så kunne kommunikere med økonomisystemet, så der er en hel lang række ting som helt er nødvendige. Det kan godt være at der har vi ikke været gode nok til at fortælle hvilket omfattende projekt det var. Med hensyn til den faglige udviklings proces tid, sammenlægning af institutter og så videre der er jeg ikke så nervøs. Der synes jeg faktisk det går noget bedre end på den administrative del. Ikke fordi der ikke har været… Det er utroligt svært og

få folk til at forstå at det de har lavet i 30 år det ikke nødvendigvis er de rammer. Sådan er det jo.

Helle: At ting ændrer sig.

Svend: Og det der med at man er flyttet og så videre, det kan også have en… Nu er jeg jo selv øcon. Og de økonomi studerende har været vildt ophidsede over at de skulle flyttes ned på Fuglsangs Allé. Det er noget der er svært at kommunikere, fordi vi ved jo at studerende som jo kun er der en

Side 3

65

70

75

80

85

90

95

kort periode, sådan havde jeg det også selv. Jeg blev flyttet tre gange, da jeg var studerende. Ikke så

langt som, men alligevel blev jeg flyttet. Det var hver gang noget jeg ikke brød mig om. Og jeg har også lang erfaring med, så har vi nedlagt en kantine og flyttet den der og det har hver gang været et stort problem fordi man ligesom har de der… Og det gælder i og for sig også lærerne. Men på den anden side så har jeg også hver, det er også det er ved at ske nu, jeg er fuldstændig sikker når de økon.studerende kommer ned og ser den nye S-bygning her efter den 1/9, så vil de blive så vildt begejstrede at de siger holdt da kæft, mens i måske, der bliver flyttet et andet sted hen, vil sige det var godt nok noget, vi blev flyttet derfra om jeg så og sige. Hvorfor har vi så flyttet så mange? Fordi, jer har vi jo flyttet, for nu at sige det direkte, fordi hvis vi ikke flyttede jer, så ville i være blevet flyttet alligevel. Så det at i er blevet flyttet derover, men stadigvæk tilhører BSS, det er ikke noget du kan sige at jeg, mener der nødvendigvis var det der var den bedste løsning, men det var en nødvendighed for at undgå at i blev lagt inde under ARTS.

Helle: Så engelsk og kommunikation hører stadigvæk under BSS?

Svend: Det gør de alle sammen. Alt det der ligger under… Der er ingenting der er flyttet fra os. Det eneste der er flyttet, det er at i fysisk skal sidde derovre, fordi man derved kan få et samarbejde, frisører kan få et samarbejde på tværs af de sprogfag, som der er kæmpe problemer med og det er virkelig alvorlige problemer, fordi der er meget få der har tysk i folkeskolen, der er meget få der har tysk på ret højt niveau i gymnasiet, der bliver ikke uddannet nogen gymnasielærer, der bliver ikke uddannet det ene og det andet, så det er… Og hvis man ikke får gang i det, så er der altså ingen der kan tysk i det her land her om nogen tid.

Helle: Nej.

Svend: Og det er jo noget som… Du kan selvfølgelig sige, vi kan altid betale det, det koster og det er heller ikke det største problem, men hvis der ingen kommer igennem så er det jo formålsløst.

Helle: Ja, det er jo det. Altså, der er jo ikke nogen der bryder sig om at blive flyttet. Det er jo en forandring man skal vænne sig til og det tager tid.

Svend: Ja.

Helle: Og det har jeg også i et fokusinterview holdt med de studerende. De studerende er til gengæld også optimistiske og siger jamen det er en forandringsproces, det er en tilvænningssag, vi er ikke gamle og knotne, vi skal nok komme over det.

Svend: Jamen det tror jeg også. Og så…

Helle: Men det kommer til at tage tid.

Svend: Det kommer det til. Det tager tid ikke, det er helt klart. Det er noget som… Jamen altså…

Side 4

100

105

110

115

120

125

130

Helle: Det er jo et tilhørsforhold, man føler der bliver taget fra en.

Svend: Ja. Men der vil jeg så sige, det har jeg også snakket med institutlederne eller nogle af lærerne om, det er jo, at jeg er rimelig sikker på at hvis vi ellers holder fast i hinanden, så er det os der vinder det der…

Helle: I det lange løb?

Svend: Ja. Sådan er det, altså man får ingen sejrer uden at man også kæmper for det, om så og sige. Og det tror jeg at vi… Det vi jo prøver, det er jo at sørge for så, at sådan nogen som dig, i bliver mere og mere bliver trukket over på én måde samtidig med at i og for sig sidder, ligesom er boldværk, eller hvad man skal kalde det, brobygger til ART, så skal vi også have jer trukket sådan at i fagligt set rammer ned i det man i øvrigt beskæftiger sig med på Business and Social Science, for vi tror det er der jobbene ligger. Og det er dem der vinder i den sidste ende, så man kan sige det er sådan en strategi der som har to sider.

Helle: Dengang i skulle informere de studerende, sidste år omkring fusionsforløbet og hvad der kom til at ske, der holdte i jo et møde nede på ASB i aulaen og i holdte et oppe AU. Havde i forberedt jer inden da, havde i lagt en plan for hvad der skulle ske og hvad i ville fortælle om?

Svend: Ja, ja, det havde vi. Og vi havde jo også været ude, også i mindre grupper og så videre og det man kan sige er at jeg også har været ude hvor der var nogen der bad mig om at komme og så videre, så videre. Så vi havde tænkt over det. Det er ikke så let og jeg må også indrømme at det er jo, altså jeg arbejder jo mindste 18 timer i døgnet, så der er også begrænsninger for ens kapacitet må man sige. Men vi havde da i hvert fald forsøgt og tænkt over det. Om det var godt nok, det er jeg så ikke helt sikker på, på alle punkter.

Helle: Okay. Jeg var inde og se på jeres kommunikationspolitik der ligger inde på nette fra 2008 til 2012.

Svend: Ja.

Helle: Er det den..det kommunikationsforløb der har været i forbindelse med fusionen, tager den afsæt i den politik eller har i lavet en helt anden til det forløb?

Svend: Den kommunikationsstrategi som blev lavet i forbindelse med den her proces i begyndelsen af sidste år, der i forbindelse med 9. marts og så videre, det var en kommunikationsstrategi som i ekstrem grad var vendt ud mod omverden.

Helle: Ja.

Svend: Noget af det var simpelthen en totalt misforståelse efter min mening. Fordi hovedparten af dem der for eksempel går ind på vores hjemmeside, det er jo ikke nogen som kommer ude fra verden, det er jo nogen indefra. Det er studerende og medarbejdere.

Side 5

135

140

145

150

155

160

165

Og den kommunikationsopsætning, den opsætning af hjemmeside og så videre, den er rettet mod nogen der kommer ind.

Det er russere, det er dem der kommer nu her den 1/9, som man har forsøgt og andre som man har forsøgt og ikke en intern strategi. Jeg mener det har været ekstrem skidt at vi ikke har tænkt mere på de interne. Du kan nok høre det har været noget jeg har forsøgt at overbevise folk om, men jeg ikke har kunnet.

Helle: Ja. Så i havde udarbejdet en anden kommunikationsstrategi for fusionen?

Svend: Ja, altså, nu har vi jo… Der er to fusioner i virkeligheden. Det ene det er jo fusionen af alle de der enheder i 2007, som i virkeligheden ligger bagved den kommunikationsstrategi, der blevet der i 2008, ikke. Det der så sker i 2010, 2011 ikke, det er at så laver vi et yderligere skridt i den fusion, som i og for sig, hvor man kan sige, hvorfor gjorde vi ikke det fra begyndelsen. Det gjorde vi ikke fordi det var politisk set umuligt at gøre, vi kunne simpelthen ikke overskue det og så videre. Derfor… Altså ASB blev jo fusioneret sammen med Aarhus Universitet, det gjorde DJF og DHU og DPU også, så lod man dem ellers ligge hvor de var.

Helle: Ja.

Svend: Og det kan man sige… Enhver kunne jo sige sig selv at det kunne jo ikke blive ved, fordi hvad var så meningen, altså så var det bare sådan en skal man havde lagt ude om dem.

Helle: En fælles ramme.

Svend: Ja, ja. Og det har jo ikke nogen synergieffekter rigtigt. Så det var klart, der måtte ske noget mere. Og det er så den næste…. Strategi, at man så.. at så nogen af tingene. Jeg mener, jeg anser selv.. Hvad hedder det.. fusionen mellem ASB og Samf. for at være en af de bedre, fordi vi er rimelig homogene. Og fordi Børge og jeg allerede fra starten arbejdede sammen fra starten i stedet for at bekæmpe hinanden, som det gjorde på nogle af de andre og det dur jo slet ikke.

Men det var jo ikke uden problemer. Det er det bestemt ikke.

Helle: Det vil det aldrig være. Det, jeg tænker på, er, om I har, ligesom I.. nu har jeg taget kommunikationspolitikken med printet ud, om I har et stykke papir om, hvor det står beskrevet. Hvad I har tænkt jer at gør i forhold til.

Svend: Nej, du kan se det i noget af.. I 9.marts papiret, 8 marts papiret den der rapport.

Helle: Okay

Svend: Og så kan du også se det på den… Den tror jeg også, det ligger på hjemmesiden, der hedder kommunikationsstrategi ud i fremtiden, som må ligge et eller andet sted på hjemmesiden, det er jeg helt sikker på den gør. Men jeg må indrømme, at jeg har set den, men jeg ved ikke lige hvor den ligger sådan ligefrem. Men det gør den. Men der står også noget i 9.marts papiret. Om hvordan…

Side 6

170

175

180

185

190

195

Og det er jo problemet, det er jo meget.. Det fokuserer jo udadtil

Helle: Jeg skal erkende, kommunikationspolitikken da jeg læste den igennem, den er gennemtænkt og den er klar og den viser, Hvad det er I gerne vil og den er god. Men jeg nåede bare til et punkt, hvor jeg tænkte, når du har lavet den her enormt gode plan, hvorfor har de så ikke formået at gøre det, som de siger, de gerne vil? For hvis det var lykkes, så havde jeg ikke siddet og spurgt dig om du synes det er gået godt, for så var det gået godt.

Svend: Ja, men problemet er, at en ting er, hvad man skriver i en plan og en anden ting er hvad realiteterne er. Der er to ting, man skal tænke på. Det er.. Det her er ikke en helt almindelig virksomhed, det er en virksomhed hvor der er mange medarbejdere, som ikke nødvendigvis synes de ting man er ved at lave er fornuftige og det er der jo rundt omkring i systemet.. Ja du kan selv høre, jeg sidder selv her og synes, der er nogle ting jeg ikke er.. Og derfor kan du sige. Og det man skal tænke over, en kommunikationspolitik kan se god nok ud på papiret, men i realitet når du sammenligner med alle de øvrige problemer, de synspunkter og så videre og kampe om hvad man nu skal. Jeg skal da ikke lægge skjul på at det vi er ved at lægge os hen i imod også på kommunikationsområdet er noget bedre end det der står i planen. Fordi det der med at tro at Aarhus Universitet er en enhed hvor det hele er homogent og det er kun nogen.. Det har ingen.. Det er ikke realistisk og der vil jeg nok sige, at jamen altså, der nogle af tingene, som.. Hvis jeg havde haft diktatorisk magt, så havde det ikke set sådan ud. Så havde kommunikationsstrategien ikke blevet den var og den var slet ikke blevet som den var for et år siden.

Helle: Hvad ville du mere have bøjet den i retning af?

Svend: Jeg ville have haft meget mere opmærksomhed på de indre linjer end på de ydre linjer. Jeg ville have haft meget mere opmærksomhed på mangfoldighed end ensartethed.

Helle: Så du mener billedet har været for meget på det eksterne miljø i forhold til hvordan omverdenen ville opfatte processen for ansatte og studerende?

Svend: Ja, jeg mener i virkeligheden at det andet havde været vigtigere. Det ydre havde vi sgu nok overlevet et stykke tid. Det indre er noget sværere. Det der er sagen er, at hvis du har en bank med en direktion og en bestyrelse og så videre og du kan udstede ordrer. Det kan du ikke helt, men du kan i en hvis udstrækning skære til. Det kan du ikke på et universitet. For det første kan du ikke gøre det rent politisk og så videre. Og universitetet er en anden.. Folk sidder her og de fleste arbejder meget hårdere end de i virkeligheden skulle, fordi de synes det er skide skægt. Ikke fordi de sådan får besked om det eller får en høj løn, men fordi de synes, det er skide skægt. Det er det der driver det. Derfor kan man ikke.. Derfor skal man have folk med. Der er begrænsning for, hvor meget man kan og hvor hurtigt det kan gøre.

Helle: Man skal lige tage lidt med fløjls handsker

Side 7

200

205

210

215

220

225

230

235

Svend: Ja og forståelse for, hvad sådan noget er for noget..Og…og….. Det..

Helle: Så I har oplevet modstand eller ikke hvad skal man sige.. ikke modstand men at der har været lidt uro og uenigheder indenfor de forskellige hovedområder, og det kan være skyld, at den information som der blevet givet til dem ikke er kommet ud til de studerende indenfor det område?

Svend: Ja, men også de studerende.. Det er jo også nogle, der også arbejder i høj grad af interesse, hvis de ikke gider lave noget, så kan de jo lade være. Derfor er det jo ikke sådan at…..(Forstyrrelse af telefon)Det er min telefon. Nå det må vente.Så det er ikke så let her, så derfor det der med at følge en. Jeg vil i virkeligheden sige, at nogle af problemer, det gælder på kommunikationsområder og andre områder internationalt. Vi har lavet strategi på de områder før selve den faglige del var helt på plads.

Helle: Så I havde en ide om, hvad I gerne ville, I var bare ikke klar over, det måske ikke var helt realistisk?

Svend: Jeg vil sige.. Nogle af de administrative enheder fór af sted med. Og fik lov at fare af sted med en strategi inden for deres område, som ikke var tilpasset hvad deri øvrigt foregik i den faglige proces. Derfor er der nogle mærkværdigheder nu, der nu som skal luges væk.

Helle: Har I lavet en ny strategi, ny vision mission og værdier for det samlede BSS eller det under…?

Svend: Ja, det er vi ved.

Helle: Det er I ved?

Svend: Det bliver en meget simpel.. Det bliver en meget simpel ting. Hvor hovedpunktet er bedre kandidater og bedre beskæftigelse på dem. Og så er der en masse undermål, hvordan når man så det, ikke? Men i virkeligheden er det meget på uddannelsesområdet, ikke?

Helle: Men det er noget I stadig er ved at udarbejde?

Svend: Det er noget, vi arbejder med nu og som vi regner med i løbet af det næste års tid er færdigt, men også i det er en proces. Det er meget skægt med strategier. Her har vi et område som Business and Social Science, hvor det er dem, der opfandt strategi diskussionsbegrebet. Men det er også dem hvor det er mest vanskeligt at diskutere det fordi hovedpartner af medarbejderne mener bare det er papiret. De mener i virkeligheden ikke, at det er… Og det er utrolig svært at få dem op af stolen på det.

Helle: Tror du måske det er derfor det er så svært, fordi der ikke er noget fælles. Mission, vision bliver jo anset som det alt bliver udledt af?

Svend: Ja, men problemet er bare, at det er de ingen der tror på.

Side 8

240

245

250

255

260

265

Helle: Ingen ansatte?

Svend: Nej, og det jeg også indrømmet, at jeg troede heller ikke på det. Jeg tror diskussionen af det kan have en vis, men at tro ikke man kan udlede alting. Det er igen det, at medarbejderne er individualister.. Hvad er det.. Deres mål er jo ikke at fremme Aarhus Universitet, men at fremme deres egen karriere i bund og grund. Det er derfor de arbejder 60 timer om uge. Hvad er studenterne til det? Ja, det er at gøre Aarhus Universitet til… Nej Nej, det er det ikke. Det er at sørge for at de får den bedste uddannelse. Og derfor kan man jo godt have nogle pæne ord for hvad man skal nå. Men det er svært, meget svært.

Helle: At udleve..?

Svend: Ja og ligesom at sige, at få de skal overbevises som at det her er udledt af det her som er udledt af den her mission. Det tror de ikke på, det tror de ikke på.

Helle: Så det er forskellige drivkræfter?

Svend: Ja, i høj grad.

Helle: Det er også svært at tage højde for.

Svend: Ja, det er meget lettere i en kartoffelmelsfabrik. Der er det meget simpelt. Det er ikke nær så simpelt her.

Helle: Så samtidig med.. imens i sidder og udarbejder det her strategiske grundlag for BSS, kommer der så også en ny kommunikationspolitik? For jeg kan se den der er, den ligger er fra 2008-2012. Men der siger du samtidig, der også har været ændringer.

Svend: Ja, den kommer selvfølgelig. Den vil selvfølgelig blive udledt af det andet og tilpasset. Men den vil blive bred.

Helle: Ja okay. Du sagde, du var utilfreds med den måde kommunikationen var foregået på, fordi der var mest fokus på det eksterne. Hvem har taget den beslutning?

Svend: Det har jeg selv været med til. Det er sådan nogle ting.. Når man er en ledelse, så.. Du skal tænke på, jeg har været her siden 64 og jeg mener selv, jeg ved, hvordan et universitet det tikker. Det er ikke alle, der har været her lige så længe.

Helle: Så der har siddet nogle med er synes at det var mere vigtigt, at omverdenen blev pleaset frem for det interne miljø?

Svend: Ja, men nu skal vi heller ikke gøre det hårdere end det er. Det er jo på den anden side også temmelig.. Det andet er jo også væsentligt. Hvis du går tilbage.. Det er jo også helt klart.. Hvis du går tilbage.. Det her er jo nok også reaktionen på, at før i tiden var der ingen der betragtede Aarhus Universitet som en enhed det var 25 forskellige ting. Så man skal føle sig mere som en enhed, men man skal så også passe på. Side 9

270

275

280

285

290

295

300

Der er det jo et problemet med kommunikationseksperter for nu at skyde skylden De tror sommetider, at det er kommunikationsdelen, der kan trække det andet. Det er det ikke.

Helle: Hvad mener du? Kommunikation kan trække det andet?

Svend: Ja, for eksempel du laver en kommunikationsplan om, nu skal vi så have et universitet og det skal være det, der fremme det og så videre og så tilpasser man det andet. Det går ikke. Det der er fundamentalt galt er, at man skal kommunikere det der sker og ønskes at ske basalt og ikke lave det basale om til det man ønsker at kommunikere.

Helle: Ja, du kan også høre, jeg er meget teoribaseret, jeg har jo ikke været ude i praksis. Jeg er jo vant til, at når jeg hører noget, så kommer der mission vision og værdier. Men jeg er jo også klar over, at det ikke er sådan det altid fungerer.

Svend: Men nu skal jeg give dig den sidste udgave. I forhold til hovedområderne, der skal kommunikere ud til de studerende, er der så nogle, der følger op på om de gør det korrekt, optimalt?

Svend: Ja ja, det gør universitets ledelse.

Helle: Det gør ledelsen

Svend: Ja ja, det prøver vi jo på. Men nu har du fundet den her. Her kan du se den sidste udgave af vores,

Helle: Strategi?

Svend: Vi må til at afbryde, jeg skal have et møde med Lauritz. Jeg ved ikke hvornår.. Vil du komme senere i dag?

Helle: Jeg tænker, at lige umiddelbart, har jeg det meste, jeg vil have svar på og med den her har jeg et godt udgangspunkt. Så jeg skriver til Pernille og hører, hvordan det passer med tid.

Mikrofonen slukkes.

Side 10

305

310

315

320

325

330

Bilag 3: Aarhus Universitets kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik for Aarhus Universitet

Det kommunikerende universitet 2008-2012

1. Aarhus Universitet som kommunikerende universitet

2. Målsætninger og grundværdier

3. Tid til kommunikation – kommunikation til tiden

3.1 Førende og fornyende kommunikation – broen til samfundet

3.2 Rådgivning og videnudveksling

3.3 Forsknings- og uddannelseskommunikation

3.4 Studiemiljø for livet – kommunikation til studerende

3.5 Netværkskommunikation og partnerskabskommunikation

3.6 Bredere forskningsformidling

3.7 Markedsføring og branding

4. Intern kommunikation og videnudveksling

4.1 Ansvar og kompetencer

5. Kommunikationsindsatsens organisering

6. Det videre forløb

1. Aarhus Universitet som kommunikerende universitet

Aarhus Universitet ønsker at gavne samfundet ved at styrke en kommunikationsindsats, der

bidrager til at udvikle samfundets generelle velfærd og velstand gennem relevant oplysning,

samfundsmæssig diskussion, tilvejebringelse af nyttig videnudveksling og uddannelse af

samfundets borgere.

For Aarhus Universitet er det afgørende, at universitetets samlede videnbase står til rådighed for

samfundet. Den styrkede kommunikation skal forstås som Aarhus Universitets åbne invitation til

universitetets omverden til at tage del i den nationale og internationale relevante videnudveksling

mellem universitet og samfund.

Side 1

5

10

15

20

25

Pejlemærket bliver Aarhus Universitet som et kommunikerende universitet 2008-2012. Aarhus

Universitet er et åbent universitet, der prioriterer rettidig, troværdig, anvendelig og fornyende

kommunikation via mange kanaler. Kommunikationspolitikken er grundlaget for, at Aarhus

Universitets viden for alvor bringes i spil: indadtil i samarbejdet mellem universitetets ledelse og

medarbejdere og mellem hovedområderne. Udadtil i forhold til universitetets samarbejdspartnere

både inden for og uden for akademia – andre videninstitutioner og forskningsmiljøer, myndigheder,

virksomheder, sektorer, brancher og borgere i ind- og udland. Aarhus Universitet ønsker at vise sin

værdi som en central viden- og kulturbærende institution nationalt og internationalt.

Aarhus Universitet vil styrke sin position og synlighed internationalt inden for forskning,

uddannelse, rådgivning og videnspredning. Universitetet vil gerne anerkendes internationalt som en

attraktiv arbejdsplads, et attraktivt studiested og en god og aktiv samarbejdspartner.

Kommunikationsindsatsen skal afspejle dette internationaliseringsønske.

Aarhus Universitet dækker hele forskningsspektret – fra grundforskning over anvendt forskning og

strategisk forskning til myndighedsrådgivning. Aarhus Universitet er desuden en stor arbejdsplads

og en organisation, der tilstræber stor åbenhed om universitetets samlede aktiviteter. Det betyder, at

Aarhus Universitet skal støtte medarbejderne i de mange forskellige kommunikationsopgaver, der

knytter sig til et universitet.

Aarhus Universitets ni hovedområder dækker tilsammen hele uddannelses- og formidlingsspektret

fra ph.d.-uddannelser over bachelor-, kandidat- og masteruddannelser til efteruddannelses- og

folkeuniversitetsvirksomhed, teknologioverførsel og myndighedsrådgivning, museumsaktiviteter,

biblioteker og meget mere.

2. Målsætning og grundværdier

Aarhus Universitet har følgende målsætninger og grundværdier i arbejdet med kommunikationen.

- Videnudveksling og tilgængelighed: Aarhus Universitet vil skabe lette og overskuelige indgange

til universitetets forskning, uddannelser og øvrige aktiviteter. Borgere og interessenter skal kunne

finde frem til ønskede oplysninger uden besvær. Kravet om tilgængelighed rækker videre end til

passivt at besvare omverdenens henvendelser. Derfor opsøger Aarhus Universitet også aktivt

relevante målgrupper, i de rigtige miljøer og ved brug af de rigtige medier.

Side 2

30

35

40

45

50

55

- Professionel kommunikationsindsats: Aarhus Universitet vil tage initiativer til fortsat udvikling

af kommunikationsindsatsen og stille de nødvendige ressourcer og redskaber til rådighed for en

kommunikationsindsats præget af såvel professionel drift som løbende kompetenceudvikling.

Aarhus Universitet mål er at kunne demonstrere forbilledlige eksempler på, hvordan et moderne

universitet kan organisere en professionel og fremadrettet kommunikation og videnudveksling.

- Kritisk-konstruktiv tilgang: Aarhus Universitets kommunikation skal være kritisk og

konstruktiv. Kritisk, fordi kommunikationen har rod i et uafhængigt universitet, som skal bidrage til

en fri, kritisk og saglig offentlig debat med respekt for forskningsfriheden og den enkelte

medarbejders grundlovssikrede ytringsfrihed. Konstruktiv, fordi kommunikationen også skal være

relevant, brugbar og forståelig i andre sammenhænge end i universitetets egen.

- Fornyende og original : Aarhus Universitet lægger vægt på at kommunikere fornyende og

originalt med omverdenen med respekt for såvel det akademiske udgangspunkt som de præmisser,

der er modtagerens. Universitetets synlighed, indflydelse og anerkendelse skal styrkes gennem en

original og fornyende kommunikation.

3. Tid til kommunikation – kommunikation til tiden

Målsætninger og værdier for det kommunikerende universitet nås ikke med ét slag. Forskellige

initiativer vil blive taget for at støtte de strategiske indsatsområder, som er beskrevet i Aarhus

Universitets strategi 2008-2012. Hermed bliver kommunikationen en integreret del af Aarhus

Universitets virksomhed og kerneaktiviteter.

Kommunikationsindsatsen skal afspejle sig i dagligdagen, lige fra den strategiske planlægning til

medarbejderudviklingssamtalen. Målet er, at de enkelte forsknings- og uddannelsesmiljøer og

administrative enheder som et almindeligt led i al aktivitetsplanlægning vurderer og tilrettelægger

kommunikationsmuligheder, ansvarsfordeling og timing. ”Tid til kommunikation” og

”kommunikation til tiden” er vigtige huskeråd for al forsknings- og uddannelseskommunikation.

3.1 Førende og fornyende kommunikation – broen til samfundet

Aarhus Universitet vil styrke vidensamfundet gennem uafhængig og inspirerende kommunikation.

Aarhus Universitet ønsker at være i front, bl.a. ved at gøre brug af forskningsbaseret viden om

kommunikationsformer, medier og teknologier til at kommunikere universitetets forskning og

øvrige viden.

Side 3

60

65

70

75

80

85

Universitetet vil i de kommende år udvælge et mindre antal indsatsområder inden for universitetets

kerneaktiviteter med henblik på en særlig indsats for at profilere disse områder og de opnåede

resultater. Det kan være forskningsområder, uddannelsesinitiativer, tværgående samarbejder etc.

Det er samtidig målet at identificere og udbrede virkemidler til en sådan særlig profilering.

Ud over de kendte, stærke kommunikationskanaler skal indsigt i videnskabsjournalistik bruges

aktivt til at varsle og kommunikere relevant viden i en form, som kan inspirere til politisk debat og

omsættes til praksis via for eksempel rådgivning, videnudveksling eller teknologioverførsel.

3.2 Rådgivning og videnudveksling

Aarhus Universitet vil iværksætte et styrket kritisk-konstruktivt samarbejde præget af rådgivning og

videnudveksling med relevante nationale og internationale myndigheder, institutioner og

virksomheder. I rådgivningsarbejdet er det vigtigt at være opmærksom på de ønsker til timing og

kommunikationskanaler, som den enkelte modtager har, men også at sikre, at universitetets viden

kommunikeres til borgerne til gavn for den demokratiske debat, f.eks. gennem medierne.

Aarhus Universitet vil desuden intensivere det strategiske arbejde med erhvervsrelationer,

alumneaktiviteter og videnklubber med henblik på, at universitetets viden kan komme samfundet til

gavn.

3.3 Forsknings- og uddannelseskommunikation

Aarhus Universitet ønsker at kommunikere sin viden og sine resultater både til den danske og

internationale offentlighed. Alle væsentlige resultater og al kerneviden bør således kommunikeres

til de relevante målgrupper. I den sammenhæng skal Aarhus Universitet gøre brug af både eksterne

medier og egne medier, af velkendte og nye kommunikationskanaler. Aarhus Universitet ønsker at

benytte sig af forskellige kanaler i ind- og udland for dermed at kunne henvende sig til læsere,

lyttere og seere med interessant forsknings- og videnkommunikation og solide uddannelsestilbud.

Det vil sige, at Aarhus Universitet vil være eksponent for et konstruktivt og fornyende møde

mellem videnskab og journalistik og dermed bidrage til nye perspektiver på, erfaringer med og

oplevelser af forskning.

3.4 Studiemiljø for livet - kommunikation til studerende

For alle studerende vil der blive stillet moderne kommunikations- og informationskanaler til

rådighed som en integreret del af et moderne studiemiljø.

Side 4

90

95

100

105

110

115

Den enkelte studerendes ansvar er at opsøge og gøre brug af disse muligheder, der vil blive gjort så

attraktive og udfordrende som muligt. Kommunikation skal bidrage til det gode studieliv – og

kommunikationen med og kontakten til universitetet må gerne være livsvarig. Aarhus Universitet

vil forstærke formidlingen af overgangene fra studieliv til arbejdsliv – og tilbage igen – og

kommunikationen kan f.eks. ske gennem alumneaktiviteter.

3.5 Netværks- og partnerskabskommunikation

Attraktive uddannelsestilbud i tråd med samfundets behov forudsætter et målrettet arbejde med

netværks- og partnerskabskommunikation i forhold til de fødekæder og aftagere, universitetet har til

sine uddannelser nationalt og internationalt. Aarhus Universitet vil derfor arbejde fokuseret med

videnudveksling mellem universitetet og andre relevante uddannelsesinstitutioner og virksomheder.

3.6 Bredere forskningsformidling

Universitetet lægger vægt på synliggørelse af alle universitetets formidlings- og

kommunikationskanaler. Her står universitetets museer, forskerparker, sommerskoler,

folkeuniversitetet samt forlagsvirksomhed for aktiviteter, der skal synliggøres stærkere, så viden

bringes i spil med relevante grupper i samfundet.

3.7 Markedsføring og branding

Aarhus Universitet vil markedsføre sine fire kerneaktiviteter (forskning, talentudvikling, rådgivning

og uddannelse) i ind- og udland. Målet er, at universitetet skal være kendt for sin fremragende

forskning og fokuserede talentudvikling for at kunne tiltrække attraktive medarbejdere,

gæsteforskere og samarbejdspartnere. Målet er også at udbrede kendskabet til universitetets

forskningsbaserede rådgivning til nye og eksisterende kunder. Endelig er det målet at tiltrække de

bedste studerende fra ind- og udland, uanset om de studerende søger viden om bachelor-, kandidat-,

ph.d.-uddannelser, eller om de orienterer sig mod efter- og videreuddannelse. Kommunikationen vil

også tage højde for de forskelle, der er i kommunikationen med danske og udenlandske studerende.

Markedsføringen af universitetets mange forskellige tilbud bør finde sted på flere medieplatforme

afhængige af målgruppen. På uddannelsesområdet vil Aarhus Universitet levere en solid

markedsføring og sikre sammenhæng til introducerende vejledningsindsats, der skal give de

studerende et så inspirerende og klart billede som muligt af deres kommende studium.

Side 5

120

125

130

135

140

145

For at komme i kontakt med kommende nationale og internationale medarbejdere, gæsteforskere,

studerende og samarbejdspartnere vil der blive arbejdet systematisk med målgrupper, deres

medieadfærd, deres informationsbehov etc.

4. Intern kommunikation og videnudveksling

Forudsætningen for at skabe en god og udviklende arbejdsplads for universitetets ansatte og

studerende er troværdig og rettidig kommunikation på alle niveauer. Det er ikke blot en opgave,

men også en investering. Kommunikation bliver dermed en integreret aktivitet, da gennemsigtighed

og åbenhed omkring den interne organisation, administration, samarbejdsrelationer og

beslutningsgange er forudsætningen for, at man kan udføre sit arbejde godt. Derfor vil

kommunikationen i stigende omfang foregå på både dansk og engelsk tilpasset de interne

målgrupper. Samtidig danner effektiv videndeling grundlag for engagement og medleven i

hverdagen.

En styrket kommunikation vil ikke blot binde universitetet bedre sammen indadtil, men også gøre

det lettere for omverdenen af borgere, kommende studerende og interessenter at forbinde sig med

universitetet. Den interne kommunikation skal binde organisationen sammen på tværs af

organisatoriske enheder, for eksempel gennem forbedrede og flere kanaler som fælles intranet,

interne nyheder, linjekommunikation, ledelseskommunikation etc.

Aarhus Universitet har netop gennemgået en række store fusioner, der stiller særlige krav til den

interne kommunikation. For eksempel har universitetet startet på at udvikle en fælles designlinje.

Og universitetet er gået i gang med at introducere net-teknologier og procedurer for en stærk

kommunikation på tværs af hovedområder, institutter, afdelinger, forskningscentre og studiemiljøer.

En afgørende forudsætning for at styrke Aarhus Universitet som et kommunikerende universitet er

at få opbygget de nødvendige kompetencer hertil. Det gælder såvel på ledelsesniveau som blandt

forskere, kommunikationsmedarbejdere og øvrige medarbejdere.

Kommunikationsenhederne – centralt og på hovedområdeniveau – skal understøtte en åben, synlig

og motiverende ledelse ved i fornødent omfang at være sparringspartnere i forhold til

ledelseskommunikation og fastlæggelsen af strategi for kommunikationen på alle niveauer. Den

kommunikerende leder skal ses som en del af en professionel og sammenhængende ledelsesindsats.

Kommunikationsindsatsen skal anerkendes ved at indarbejde den i strategiplaner, handleplaner,

ansøgninger, medarbejderudviklingssamtaler mv.

Side 6

150

155

160

165

170

175

Ikke alle er naturtalenter til at kommunikere til et bredere publikum. Aarhus Universitet vil få

kravet om en styrket kommunikation til at rime med kompetencerne til at løse opgaverne. Det vil

ske ved at tilbyde sammenhængende tilbud i uddannelse og efteruddannelse af både forskere og

andre medarbejdergrupper, hvor det er relevant. Aarhus Universitet vil systematisk tilbyde alle

ph.d.-studerende meriterende kurser i forskningskommunikation – og følge dette tilbud op med

mere avancerede kurser til adjunkter og øvrige kursustilbud til relevante medarbejdergrupper.

Formålet med uddannelsesløftet er at støtte medarbejderne i deres kompetenceudvikling for at

forbedre den generelle kommunikationsindsats, men også de mere fokuserede aktiviteter som f.eks.

markedsføring af uddannelser, organisering af alumneaktiviteter, styrket forskningskommunikation

etc.

4.1 Ansvar og kompetence

Det kommunikerende universitet kan kun realiseres, når ledelse, medarbejdere og studerende

engagerer sig i at styrke deres kommunikation. Det afgørende skridt frem mod det kommunikerende

universitet handler om at gøre kommunikationsindsatsen til en integreret del af løsningen af de

hovedopgaver inden for forskning, undervisning, øvrig formidling og administration, som i forvejen

løses.

Rektoratet har ansvar for at skabe forpligtende og gode rammer for at kunne engagere sig i

kommunikation på alle niveauer, at fastlægge mål for indsatsen og at formulere en

incitamentsstruktur på området.

Hovedområderne har – inden for de overordnede rammer – ansvaret for at udfolde indsatsen, som

der måtte være konkret behov for. Princippet er, at hovedområderne skal afsætte tid og ressourcer

for at styrke forskeres, studerendes og medarbejderes kommunikationsindsats. Det handler om både

ansvar og frihed: ansvar for, at den interne og eksterne kommunikation inden for de overordnede

besluttede rammer er velfungerende, målrettet og effektiv – frihed til at forme indsatsen med

respekt for det enkelte hovedområdes til enhver tid gældende opgavesammensætning.

Den lokale ledelse af for eksempel et institut har ansvaret for at sammensætte og facilitere

medarbejdergrupperne, så de pågældende grupper af medarbejdere samlet set er i stand til at

varetage en professionel kommunikationsindsats.

5. Kommunikationsindsatsens organisering

Side 7

180

185

190

195

200

205

Aarhus Universitet har en kommunikationsafdeling og et presseberedskab i tilknytning til rektoratet

– og en række kommunikationsafdelinger i tilknytning til hovedområderne.

Den samlede opgave for alle kommunikationsmedarbejdere er at sikre, at kommunikationsredskaber

og -kanaler, rådgivning, medietræning etc. stilles til rådighed for ledelse, medarbejdere, studerende

og omverden.

Princippet for arbejdsdelingen mellem den centrale kommunikationsafdeling og hovedområdernes

kommunikationsafdeling er, at ansvaret for kommunikationsopgavernes løsning er placeret så tæt på

de involverede forskere, studerende og medarbejdere som muligt. Det giver en frihed lokalt, men

også et markant lokalt ansvar for at koordinere og inddrage andre relevante parter og områder i

indsatsen.

For at bidrage til den gensidige koordinering på tværs oprettes: 1) et kommunikationsudvalg under

ledelse af prorektor for videnspredning og med deltagelse af repræsentanter for hvert hovedområde

og den centrale kommunikationsafdeling og 2) et erfaringsnetværk med deltagelse af alle

kommunikationsansatte.

Der er opgaver, som involverer hele universitetet, og som derfor enten koordineres og/eller løses af

den centrale kommunikationsafdeling eller af nogle af hovedområdernes kommunikationsafdelinger

med spidskompetencer i forhold til dele af kommunikationen. Disse opgaver kan være

tilvejebringelse, planlægning og udvikling af fælles:

retningslinjer for sammenhængende profilering af universitetet

medier og kommunikationskanaler som fælles aviser, magasiner, tv- og radiostudier, intranet etc.

begivenheder som for eksempel Forskningens Døgn, årsfest, særlige uddannelsesdage,

markedsføring af uddannelser etc.

krisestyring.

6. Det videre forløb

Aarhus Universitet vil vurdere, hvilken organisationsform og kompetencefordeling der bedst

understøtter realisering af kommunikationspolitikken. Ansvar og kompetencefordeling skal

fastlægges, så det står klart, hvilke opgaver der løses af den centrale kommunikationsafdeling og det

centrale presseberedskab – og hvilke opgaver og kompetencer der mest hensigtsmæssigt placeres

decentralt ved hovedområderne og øvrige institutioner.

Side 8

210

215

220

225

230

235

Bilag 4: Spørgeskema spørgsmål

Bilag 5: Spørgeskema resultat

Bilag 6: Fokusgruppe interview

Deltagere:

Jonas Kölner: Engelsk og kommunikation, 6 semester.

Marie Hansen: Engelsk og kommunikation, 6 semester.

Rasmus Værum: HA almen, 4 semester.

Nikolaj Greger Nielsen: HA almen 4 semester.

Adela Skejovic: HA international 4 semester.

Helle: Inden I startede på ASB, havde I så hørt om den kultur der var dernede? Altså hvordan det ville være at starte derned, havde I hørt noget om det?

Rasmus: Vi havde hørt om Klubben.

Marie: Altså Klubben den.

Helle: Den er sådan velkendt nede i byen.

Rasmus: Ja.

Nikolaj: Nu ved jeg ikke hvor I andre kommer fra, men jeg kommer fra Aalborg af, ikke, og der har jeg ikke hørt så meget om det. Ikke før vi ligesom var på introduktion i marts måned, hvor der var de her tutorer der for alvor ligesom satte mig ind i hvordan tingene fungerede. Det var første gang jeg hørte om det i hvert fald fra Aalborg.

Helle: Så kan vi lige prøve på en anden måde, hvor kommer I fra?

Marie: Odder.

Jonas: Skanderborg.

Rasmus: Grenå.

Adela: Horsens.

Helle: Og Aalborg?

Nikolaj: Yes.

Helle: Og der var, i Skanderborg, Odder og Grenå havde man så hørt om Klubben.

Marie: Ja altså, men jeg vil sige det var sådan, man hørte endnu mere om den når man kom til U-days og sådan åbent hus og sådan inden. Men det var ikke fordi at. Jeg synes egentlig bare

240

245

250

255

260

uddannelsen var spændende, det var ikke sådan fordi kulturen, at jeg havde hørt så meget om den. Altså sådan om Klubben.

Helle: Så I har ikke bevidst valgt jeres studie på grund af den kultur der hersker dernede inden I havde hørt om?

Jonas: Nej.

Helle: I havde ikke tænkt Klubben, det lyder fandme fedt, der skal jeg ned og gå fordi der er det fedeste torsdagsbar?

Adela: Nej.

Helle: Det var ikke lige der den lå, det var på grund af linjen?

Rasmus/Aldela: Ja.

Helle: Okay.

Rasmus: Jeg tror, for mit vedkommende var det en fortsættelse på handelsskolen, fra handelsskolen af. Det var nok mere den vej ja.

Marie: Ville det ikke være fuldstændigt skift fra gymnasiet og så over på.

Adela: Jamen jeg skiftede så til en anden linje, naturvidenskabelig på Uni. Det var så også der jeg hørte om Klubben, ikke før.

Helle: Der tænkte du, det vi har på Uni det er ikke godt nok, vi tager Klubben i stedet for?

Adela: Nej, det var ikke det der var. Men, ej, det var bare mere uddannelsen.

Jonas: Men det med rusugen, det havde jeg hørt om inden. Altså den gang, hvor man sådan skrev for eksempel på Facebook at man var blevet optaget på ASB, så er der mange der skrev sådan, glæd dig til rusugen det bliver sindssygt fedt og det bliver den vildeste uge og du glemmer det ikke og sådan noget. Så den var der sådan ligesom blevet gjort reklame for allerede inden. Men det var først efter at jeg var blevet optaget at folk de sådan skrev at det var super fedt. Så du ved, der havde man nogen forventninger. Men Klubben det var kun sådan lige en kort bemærkning man havde hørt.

Helle: Okay. Så hvad synes i der kendetegner den kultur der er nede på ASB? Altså, har vi nogen traditioner eller ritualer eller et eller andet, som I synes der ligesom siger; det her det er ASB, det er os?

Jonas: Jeg synes faktisk det er meget kendetegnende det der med at der hvert år er en revy, som er drevet af frivillige og folk der sådan selv skriver manuskripter og selv sætter det hele op med scenografi og make-up og musik og alt muligt. Det synes jeg faktisk er, det er en kæmpe stor ting og det kører hvert år. Altså, det er ikke noget med at der kommer et afbræk fordi der ikke er folk der gider. Hvert eneste år, så er der folk der stiller op. Og det synes jeg faktisk kendetegner ASB rigtig godt, med at der er enormt mange frivillige kræfter. Altså alt hvad der kører af barer og tiltag og

265

270

275

280

285

290

295

sådan noget, det er jo på frivillig basis i høj grad. Så det synes jeg er med til at kendetegne kulturen på ASB, at der er en enorm velvillighed på skolen.

Nikolaj: Altså når jeg tænker Klubben, så tænker jeg virkelig at det er dissideret bar. Det er ikke nogen torsdagsbar, så meget som man kender det andre steder, men der dissideret bar der kører med en omsætning på et vis millionbeløb om året. Så en traditionel bar, det synes jeg på ingen måde det er.

Adela: Nej.

Nikolaj: Og kulturen er bestemt anderledes. Altså det er, for eksempel, jeg synes SL kører det med hård hånd. Ikke at det er negativt på en måde, men altså de kører deres løb og de kører det på en måde, så.

Helle: Så føler du at du kan mærke forskel på at du tager ned i Klubben frem for at have været på en torsdagsbar på AU eller?

Nikolaj: Helt sikkert. Altså når du er rundt omkring i byen så.

Adela: Også fordi at. Man må så kun have fredagsbar på AU eller gamle AU. Og der kørte man jo, der havde man jo kun bar til klokken ni om aftenen, fredagsbar. Og der var ikke særlig mange mennesker og når man endelig kørte den lange bar, så var det virkelig, altså, vi snakker hjørner med mennesker, kæmpe tomrum i midten. Og det er meget anderledes. Jeg vil også nok sige, Klubben det er mere sådan feststed end det er en bar.

Rasmus: Det siger vel også lidt om, hvor meget ABS de har lavet, at de laver den om til fredagsbar i stedet for.

Helle: Ja.

Rasmus: Det siger vel også et eller andet om, hvor meget de holder af det.

Jonas: Ja helt sikkert.

Marie: Det jeg synes der er virkelig fedt ved Klubben det er også det der med, det er ikke bare ens eget studie, dem man sådan ser til hverdag og sådan noget. Altså man, der er meget større spredning og også mange forskellige mennesker i forhold til, altså. Jeg har også været til nogle AU fredagsbarer sådan løbende, det er sådan lidt, det er meget indspist omkring samme studie.

Adela: Ja.

Rasmus: Det er også meget mere sådan, casual, altså folk de er ikke sådan helt, ja, tager det sådan lidt mere loose når de er dernede, altså. Hvis man bumper ind i noget, så er der ikke en der står og ser vredt på en eller. Det er sådan meget stille og roligt fordi folk de er der for samme interesser.

Jonas: Ja og de kommer fra samme sted. Alle er ligesom, har en eller anden form for tilknytning til ASB så derfor er det også sådan, nå altså vi er på samme niveau, eller hvad man skal sige.

300

305

310

315

320

325

330

Rasmus: Ja, det er rigtigt.

Helle: Nu snakkede du også om rusugen før, mener I rusugen kendetegner ASB?

Jonas: Ja helt sikkert.

Rasmus: Det er vel der det hele starter et eller andet sted ikke, altså.

Jonas: Det er også et forløb, som alle der går på ASB er igennem.

Adela: Men det er det også på alle andre studieretninger også.

Jonas: Nå okay.

Rasmus: Måske ikke i samme grad, kunne jeg ikke forestille mig.

Adela: Jo, vores var, ligesom det var på ASB.

Rasmus: Nu er det også bare det jeg har hørt. For eksempel oppe i Aalborg, der har de faktisk kun en rusdag.

Adela: Nej jeg ved ikke, hvordan det er i andre byer, men i Aarhus, der har alle rusuge.

Rasmus: Men hvis vi sammenligner med handelshøjskolen deroppe og så her, det.

Adela: Ja, det ved jeg så ikke noget om.

Rasmus: Der har de kun en rusdag. Så de føler ikke de bliver sådan slået sammen på samme måde, som vi gør her i vores forløb.

Nikolaj: Nej, men jeg tror det, nu går min storebror oppe i Aalborg på samme studie og de var røget på en hyttetur en weekend. Så jeg tror det er fuldstændig det som holdene imellem ligesom går ind og vurdere hvad har vi lyst til have. Hvor igen SL bare kommer og.

Rasmus: Dikterer.

Nikolaj: Det her det er det vi gør. Og så er de fandme kommet med meget ikke, altså. Så det jo klart der er slået nogle linjer op, ligesom udvide et forløb, hvor man ligesom siger okay, det her det må I betale hvis I vil med. Og det er jo også fair nok, det er jo en stor flok vi er, det er jo mange der kommer igennem. Men altså, hvor man måske skulle have prøvet noget mere individuelt, hvad har du lyst til og hvad gør vi lige her.

Helle: Så mener I at introdagene er med til og skabe en fælles kultur, altså sådan en fælles grundlag for os alle sammen?

Rasmus: Ja bestemt.

Jonas: Helt sikkert, helt sikkert, altså.

335

340

345

350

355

Rasmus: Vi kommer vel alle sammen sådan lidt med nedslåede hoveder og ikke sådan ved hvem man skal snakke til og så bliver man lidt sådan tvunget til og ja faktisk feste.

Jonas: Det er jo også, altså det er jo ligesom en fælles oplevelse man så kan dele, som man stadigvæk den dag i dag kan snakke om, altså selv to et halvt år efter, kan man stadigvæk sige, kan I huske den gang, det var fandme grineren, eller sådan et eller andet, ikke. Du ved man sådan kan lave en reference til noget der skete for to et halvt år siden i løbet af den ene uge der. Altså, det er ligesom, det er et fælles udgangspunkt, alle er på en eller anden måde socialt lige her, der er ingen der kender, som regel er der ikke så mange der kender hinanden i forvejen, så det er ligesom et socialt udgangspunkt at så siger vi, godt nu skaber vi nogen oplevelser sammen og så kan vi gå ud fra det og så har I det som fælles referencer. Så jeg synes da helt klart det er med til at tegne alle de mennesker og den oplevelse man får på ASB i de sidste par år.

Helle: Så I mener den kultur der er på ASB er med til at skabe et tilhørsforhold til netop skolen, fordi de laver alle de her arrangementer og tiltag der gør at I føler I er fælles om tingene?

Rasmus: Ja det vil jeg mene.

Jonas: Det synes jeg også.

Rasmus: Altså, man har jo sådan en stolthedsfølelse af når man nævner skolen, ikke. Også over for de andre linjer der er sådan rundt i Aarhus, ikke. Så det synes jeg bestemt.

Marie: Men også, altså, for mig er det også sådan meget sådan stedorienteret, altså Fuglsangs Alle. Altså for mig, kommunikationsstuderende vi skulle flytte til Nobelparken og det er sådan. Man føler lidt man bliver sådan ekskluderet på en eller anden måde.

Jonas: Ja jeg kan godt forstå hvad du mener.

Marie: Jeg synes det er sådan meget kredset ind omkring handelshøjskolen, altså sådan lidt at det på en eller anden måde spreder sig, det kan jeg ikke helt begribe. Altså, jeg tror ikke det kan eksistere på samme måde efter det.

Rasmus: Det tror jeg heller ikke.

Helle: Hvordan har I det så med de andre? Altså, nu siger du at, I siger ASB det er den her, vi har den her unikke kultur, vi bliver rystet sammen fra starten af, hvordan har I det så med de andre, altså det de har på universitet for eksempel? Tænker I bare hold da op, det er en nederen kultur deroppe, de er spredt for vid og sans, men hold da op de har det da også fedt deroppe, de.

Adela: Nu ved jeg ikke om jeg.

Helle: De har også noget helt specielt.

Adela: Nu har jeg jo oplevet det og det, altså jo, alle steder deroppe, de er meget orienteret, tilsluttet, men det er vi jo også, ligesom du siger, handelsskolen.

360

365

370

375

380

385

390

Marie: Ja.

Adela: Det er det. Men deroppe, der har man jo bare de forskellige for eksempel juniorer, det er også deres, de er stedorienterede. Naturvidenskabelig er også, men det er ikke ensbetydende med at de har mindre kultur end man har på ASB. Det er bare en meget anderledes kultur. Så det er sådan, det er jo hvad man selv synes der er fedt.

Nikolaj: Jeg tror netop de har noget kultur oppe på medicin og økonomi og statskundskab. Altså, de har jo kantinen oppe ved statskundskab, der tror jeg der er en fed fest oppe, eller det ved jeg der er, så. Altså, medicin står for kapsejlads og sådan noget, jeg tror netop de har noget kultur deroppe, ligesom ASB også har en kultur, så varierer det fra.

Adela: Men det er meget forskelligt.

Nikolaj: Ja, helt sindssygt.

Adela: Men det er jo så hvad man selv synes er bedst.

Nikolaj: Ja.

Jonas: Den virker også mere, som du også siger, altså den virker mere sådan specifik på et studie. Nu kender jeg en som læser fysik oppe på universitet og det er altid sådan noget, altså han refererer så til fysisk fredagsbar.

Adela: Ja.

Jonas: Fordi så har de sådan en fredagsbar kun for fysikere, eller ikke kun vel, men som er lavet af fysikere, primært til fysikere. Og så du ved, det er ligesom, det er mere specifikt på et studie at man har noget kultur internt, i stedet for hvor nede hos os, der er det altså, som du også nævner med at, der er ligesom muligheden for at møde flere mennesker nede i Klubben.

Nikolaj: Men omvendt synes jeg også, altså Klubben er meget indelukket. Altså det her med man skal ned, man skal fandme have CPR-nummer ligefrem før man kan få andre folk med.

Jonas: Ja.

Nikolaj: Hvor andre folk ligesom åbner deres døre op for vi bare kan troppe op ikke.

Adela: Ja det synes jeg også er lidt bedre.

Nikolaj: Så kan måske sige, hvor vi er lidt snoppede med vores klub, så er de andre lidt mere.

Marie: Jeg har tit tænkt over det der princip med om vi er snoppede eller ej, men vi er jo større.

Nikolaj: Helt sikkert.

Marie: Det dækker over flere altså medlemmer eller hvad man skal kalde os, ikke, altså. Så hvis der skal være plads til dem, så er der ikke plads til andre. Men jeg forstår dig udmærket godt.

395

400

405

410

415

420

Nikolaj: Ja, ja, ja.

Jonas: Man kan sige, hvis man skal tage konsekvensen af det, så kunne man jo permanent åbne ude foran, de der fliser de har lagt eller aulaen eller hvad ved jeg. Altså, der skulle nok komme folk. Men det er jo rigtig nok, det er jo sådan på en eller anden måde lidt eksklusivt, at man siger, du skal have det her studiekort med det der SL mærke på og så videre.

Marie: Og jeg ved i hvert fald, altså ikke sådan at man skal forsvare sig over for andre studier, men der da nogen gange sådan nogen universitetsstuderende og sådan noget, jamen I kommer da til vores fredagsbar hele tiden, hvorfor må vi ikke komme til jeres. Det må I også godt, I skal bare lige købe gæstebillet, så vi kan få nogle flere til end os.

Adela: Men jeg synes bare at man måske burde, i og med at vi er slået sammen nu, netop være mere åben. Uni har, de andre, har sådan et meget indelukket, snoppet syn på handelshøjskolen og jeg tror det kunne ændre virkelig meget, hvis man lod folk komme og så åben mere, så tror jeg også det vil, måske skabe mere fællesskab i stedet for vi kun er af sted, hver især.

Rasmus: Jamen er det jo ikke lige netop det, der gør at det sådan ikke, fordi vi er så specielle på den handelsskole, ikke. Fordi hvis der kommer mange ude fra jamen så begynder det jo igen og så blive lidt splittet igen og så kan det jo være man sådan begynder og trække sig lidt tilbage og så holder sig måske til sit hold eller sin linje.

Adela: Ikke nødvendigvis.

Rasmus: Nej, men det er jo bare det jeg tror der så vil ske ved det, når for eksempel, ligesom med de andre, altså på holdet, ligesom fysikgruppen der ikke også, så holder de sig til dem, så vil det nok også blive det samme hvis man blev blandet. Det er bare en antagelse.

Nikolaj: Det var jo heller ikke den første dag hele ASB kom nede i Klubben.

Adela: Nej, den første dag der står der stadig i en lille rundkreds i klassen.

Rasmus: Ja, det er rigtig nok.

Nikolaj: Nu er vi jo kommet der en del, altså.

Rasmus: Ja.

Marie: Men altså, Klubben bliver jo større nu her, fordi det ikke længere er over Aarhus School of business, det er BSS nu, så det er jo hele det samfundsvidenskabelige og fakultet, som SL kommer til at dække over nu. Så alle der får et SL medlemskab, også fra jura og psykologi og sådan noget, de kan godt blive i Klubben.

Rasmus: Ja.

Marie: Så det kommer til at blive større.

Nikolaj: Uha uha.

425

430

435

440

445

450

455

Helle: Ville I have det mærkeligt med at det er folk der ikke har gået på ASB og ikke har startet op ligesom I har, altså startet fra bunden sådan ligesom sammen, der kommer ind i Klubben? Eller er det lige meget, som I siger, jamen man står alligevel bare i sin egen rundkreds så hvem der er omkring mig det er lige meget, hvis de ikke kommer fra ASB, jamen så kommer de ikke fra ASB?

Nikolaj: Jeg synes da det er super hyggeligt at der er andre der også kan komme ind.

Rasmus: Ja, lige præcis. Men de har selvfølgelig ikke haft det samme forløb som vi har haft, med og skabe os tossede, ikke. Så på den måde kan man godt sige, de har måske ikke det samme, men det er også noget man sådan glemmer med tid.

Nikolaj: Det tror jeg også.

Rasmus: Det bliver minder sådan, men ja.

Jonas: Man kan sige, i dag der skelner man jo ikke om det er folk fra HA eller Eng.Kom eller BSCB eller hvad det er, altså. Hvis man står ved siden af nogen i baren, så står man og snakker med dem, om de så er fra jura eller hvad de er fra, altså det skelner man ikke fordi det er ikke nødvendigvis det man snakker om, altså så på den måde så er det ikke så vigtigt om man kommer det ene eller andet sted fra.

Helle: Hvad tror I der vil ske hvis der bliver spillet nogen af de sange der kendetegner rusugen fra ASB og vi står dernede og der er nogen fra, ja, det gamle AU, som også er dernede fordi der er åbnet op? Tror I det ville ødelægge noget?

Adela: Nej, det tror jeg ikke.

Jonas: Nej jeg tror da bare, altså man kan sige, altså koreografien er sådan rimelig simpel, så mon ikke de ret hurtigt fanger den.

Adela: Det tænker jeg også. Det er ikke så svært.

Jonas: Hvis de har lyst til at være med.

Rasmus: Eller også så tænker de bare, hold kæft de er tossede og så synes de det er endnu mere fedt, altså. Eller sådan noget.

Helle: Så det med I vil gerne åbne op og dele og sige vi har haft denne her super fede oplevelse, altså, hop med på vognen?

Jonas: Ja, man kan sige altså oplevelsen bliver jo ikke dårligere for os, altså vi har jo stadigvæk de gode minder og gode oplevelser og kan dele det sammen, så jeg synes på den måde, så går der ikke nogen skår i glæden af at man ligesom åbner op for andre og lader andre få nogen fede oplevelser dernede.

460

465

470

475

480

485

Helle: Til noget helt andet. Hvordan har I det med fusionen? Nu er det jo et år siden det er blevet offentliggjort at det er en realitet, det sker, efter sommerferien træder det i kraft. Hvordan har I det med det?

Rasmus: Jamen altså, jeg har det sådan set fint nok med de slår det sammen. Der er selvfølgelig sådan nogen overgange der ikke er sådan alt for glidende, men, ja det er ikke nogen jeg sådan mærker, men det er der mange der kommenterer på, så. Men ellers så har jeg ikke sådan noget problem med det

Adela: Altså vi mærker det ikke helt i hverdagen, men nu ved jeg ikke om, du siger I skal flyttes jo, så det kan I jo selvfølgelig mærke mere

Jonas: Ja.

Adela: End vi kan, for vi bliver jo oppe på skolen. Og så er der sådan småting, sådan som Klubben, at den skal være der igen selvfølgelig,..det kan vi ikke komme udenom.

Rasmus: Der er også nogle tekniske ting, fordi nu har jeg, jeg føler jeg har tyve e-mails rundt omkring.

Jonas: Ja.

Rasmus: Så der er sådan lidt teknisk der også er sådan lidt overgangsmæssigt, der ikke helt fungerer.

Adela: Men jeg tror de skal på plads, så tror jeg ikke det bliver så slemt.

Rasmus: Nej, det.

Adela: Og så synes jeg det er træls at man skal ind på den der Aarhus-ting for at se sine karakterer.

Rasmus: Ja.

Jonas: Ja. Det er rigtigt, det er skide irriterende.

Adela: Det synes jeg er virkelig træls.

Jonas: Også fordi, så har man bare en milliard forskellige log-ins.

Adela: Ja.

Rasmus: Ja lige præcis.

Jonas: Så først så er det sådan et log-in til at komme ind det ene sted og så må man ikke bruge det samme og så skal man hvert sjette måned skal man skifte sin kode.

Adela: Det synes jeg, det er virkelig, virkelig.

Rasmus: Hvilken en brugte jeg sidste gang.

490

495

500

505

510

515

Jonas: Ja, præcis. Så jeg er gået over til bare og sige en to tre fire fem.

Adela: Ja.

Jonas: Og så hvert halve år, så sætter vi lige en tand mere på

Adela: Ja.

Jonas: Så kører det.

Adela: Men, ja.

Marie: Altså, jeg tror jeg har det lidt ambivalent med det, men det er også fordi vi er blevet sådan halvt lagt ind under, sådan det engelske sprog, vi på sådan samme, hvad hedder det fakultet, arts, som almindelige engelsksprogede og det er jo et eller andet sted super fedt, men jeg har en nabo, gammel nabo, der læste engelsk og vi læser sådan, det er overhovedet ikke det samme. Der er intet der er ens næsten. Altså, der er lige de der grammatiske ting og sådan noget i sproget engelsk, men ellers. Altså, skønlitteratur og artikler og alt mulig andet, altså det er overhovedet ikke det samme. Selvfølgelig vil det da være fedt at kunne tage nogen fag fra deres også, men, og de kan få nogen fra vores, og jeg kan godt se måden at dele på det kunne også være super interessant og man kunne være med til og forme sin uddannelse en lille smule anderledes, men altså hvis de der sådan overordnede bestemmelser kommer til og sådan køre mere over mod det humanistiske på det punkt, så tror jeg, jeg får lidt svært ved det.

Rasmus: Jeg kan godt følge dig.

Marie: Men altså, der er forandringer hele tiden, man skal heller ikke være alt for dømmende på forhånd tror jeg.

Adela: Men jeg håber så at du tager noget du vil lære af os. For eksempel sådan noget som eksamensmåden der oppe. Der er det altså gennemslagspapir, det hele i hånden, hvorimod vi må gerne aflevere på computeren, det må de stadigvæk ikke der oppe. Så tænker jeg, altså nu ved ikke det er relevant for os, men.

Rasmus: Det håber jeg ikke.

Adela: De så måske tager, fordi jeg kender rigtig mange der læser der oppe, sådan, at de er rigtig, rigtig trætte af at det skal afleveres i hånden, så.

Jonas: Jamen jeg kender nogen hvor de har afleveret på computer, så skal de selv have printer med. Så skal de slæbe den der kæmpe store computer og alt mulig

Adela: Altså oppe på naturvidenskabelig der må man overhovedet ikke.

Jonas: Nå.

Adela: Det skal være på papir og hvis du ikke, altså. Og hvis du laver noget forkert så skal du simpelthen skrive det om igen.

520

525

530

535

540

545

550

Jonas: Ja, det er fandme oldskole.

Adela: Ja det er virkelig oldschool.

Rasmus: Det er vel ligesom gymnasierne, de også bare, i forhold til handelsskolerne.

Adela: Ja.

Jonas: Ja.

Rasmus: Sådan var det i hvert fald på vores handelsskole ikke.

Jonas: Jo.

Adela: Det kan jeg huske jeg synes der var så træls.

Jonas: Også sådan noget med trådløst internet til eksamen og sådan noget, jeg tænkte sådan første gang, må man det?

Adela: Ja, det tænkte jeg også. Det var sådan, ej bliver jeg taget for snyd, så jeg slukkede den altid. Det var ikke sådan kom nu, men jeg brugte det alligevel ikke, fuck.

Adela:Ja

Jonas: Men altså, jeg synes det har meget at gøre med det som du også nævner, at vi simpelthen fysisk bliver flyttet. Jeg synes man mister på mange måder et tilhørsforhold til ASB. Altså lige nu, der er det min skole. Der er handelshøjskolen ikke min skole. Og jeg vil sige, hvis jeg ryger op i Nobelparken, så, det synes jeg bare ikke, altså efter to et halvt år, så synes jeg ikke at jeg kan ligesom.

Rasmus: Det er jo forfra igen jo, ikke.

Jonas: Ja lige præcis. Så er det og finde ud af hvordan fungerer systemet, hvor er lokalerne og hvad med internet, alle sådan nogen basale ting skal vi til og have op og køre igen og det gider jeg bare ikke, altså. Nu kører det nede på ASB, jeg ved hvor det hele det er og hvordan det fungerer, alle de ting der.

Rasmus: Ja.

Adela: Men tror du ikke det bare er en tilvænningssag? Noget du bliver glad for med tiden?

Joans: Jo, jo. Men du ved, man er jo bare sådan konservativ

Adela: Nå ja, ja. Jamen altså jeg kan godt følge dig, det ville jeg også. Men jeg tænker bare sådan, jeg tror ikke det bliver et problem i fremtiden, når folk ved at de ikke skal der derover.

Jonas: Man kan sige, dem der starter til efteråret, hvis de starter oppe i Nobelparken.

Adela: Ja, ja.

555

560

565

570

575

580

Jonas: Så er det jo ligesom clean sheet for deres vedkommende, ikke.

Adela: Ja, men det er jo træls for os det rammer lige nu, ja.

Jonas: Ja, lige præcis, der er nuværende, ja.

Adela: Ja.

Jonas: Så det synes jeg er en irriterende ting.

Rasmus: Men det er også træls at gå fra noget der er rigtig godt, som fungerer og så skal over til noget, som garanteret kommer til at fungere eller fungerer, ikke også. Men man skal bare, ja.

Jonas: Ja, lige præcis.

Rasmus: Det er nemmere når det bare kører.

Jonas: Ja, lige nøjagtig altså, ja.

Helle: Så I er overordnet set positive omkring fusionen, I er bare kede af at I skal flyttes fysisk? Og for jeres vedkommende, der kommer det ikke til og røre jer, så I tænker slet ikke over det i hverdagen?

Rasmus: Nej.

Adela: Nej, kun ved de tekniske ting.

Joans: Jeg ved heller ikke rigtig hvad det indebærer. Altså, jeg har ikke sat mig ind i, hvad for nogle følgevirkninger det får, hvilke konsekvenser der kommer af det.

Helle: Hvordan tror I det kommer til at påvirke kulturen, at I bliver flyttet og at, altså der er nogen der bliver flyttet og I ligesom bliver tilbage, hvis man kan sige det sådan?

Rasmus: Jamen vi vil nok ikke, altså det tror jeg i hvert fald med tid, det kommer man til at glemme at de var en del af os. No offence, det tror jeg bare man kommer til og tænke. Det tror jeg bare, det tror jeg selv jeg ville gøre, men ja. Det er også fordi de ikke er på skolen, ikke, altså. Men det tror jeg bare det er en naturlig del.

Jonas: Ja, ja. Man kan sige for jer, så er det jo, der er jo nogen der ryger ud, så kommer der nogle andre ind og så, men altså for jer er det jo ikke nogen større forskel.

Adela: Ja, altså vi kan jo alligevel ikke se på skolen.

Jonas: Nej, lige præcis.

Adela: Om du læser.

Jonas: Om vi er kommunikationsstuderende eller.

585

590

595

600

605

Adela: Ja lige præcis, så.

Jonas: Nej det er rigtig nok.

Nikolaj: Jeg tror så også i dagligdagen, der er det næsten ikke, ja.

Jonas: Det er mest for os, at vi mister, ligesom den der navlestreng der er til Klubben nu og ASB-revyen og alle de ting der, som man sådan, som man gerne deltager i, dem tror jeg ikke man i samme grad vil deltage i, hvis man er oppe i Nobelparken.

Marie: Det tror jeg måske kommer an på om der kommer noget andet i stedet for, altså.

Rasmus: Eller.

Marie: Så hvis du vil udfylde tomrummet.

Jonas: I Nobelparken eller hvad?

Marie: Ja.

Jonas: Ja.

Marie: For jeg tror ikke bare man kan lade være med at have noget.

Rasmus: Jeg tror også, altså nu har I haft det, så kan det godt være at det bliver sådan at, jeg vil egentlig gerne stadigvæk beholde det. Så er det også bare ens egen indsats der så gør det.

Jonas: Ja.

Rasmus: Fordi, hvis man, det ved jeg ikke, det tror jeg at jeg ville, hvis jeg kom sådan et sted hen, ikke også, jamen så sige det her de var fedt det vil jeg stadig bruge som sådan en tradition og så prøve at blive ved med det.

Jonas: Ja det er rigtig. Men det vil så ikke være, for eksempel nu her der kunne man jo godt mødes nede i Klubben til en kop kaffe og et spil Bezzerwizzer eller hvad ved jeg. Det vil man jo ikke gøre på samme måde, hvis man, altså, hvis der er tre kilometer i vejen.

Adela: Ja, nej, det er selvfølgelig langt. Lad os lige cykle op af bakken for lige at mødes til Bezzerwizzer. Skide sjovt.

Helle: Men tror du det ville, ville det ødelægge noget for dig, at det bliver på den måde at du ryger op i Nobelparken?

Jonas: Altså jeg ved ikke om det ville ødelægge noget, som du også siger Marie så er der, altså, der vil naturligvis komme noget andet, der vil være et eller andet, hvor man sådan siger, jamen så er der en eller anden form for substitut. Men ja, det vil da i hvert fald i den tilvænningsperiode der ligesom vil være, ville det da klart være super nederen og gå glip af, fordi jeg synes det er et fedt sted og jeg

610

615

620

625

630

635

kan godt lide det og igen det, man ved hvordan det fungerer og man ved sådan nogenlunde, hvordan og hvorledes, ikke.

Helle: Under introdagene med SL og alle de dejlige instructorer, der bliver der ligesom prædiket de her ting; kærlighed, kærlighed, kærlighed, ryd op efter jer selv, basarm, alle de her ting, som I ved folk de har. Når fusion den ligesom er gået i gang og vi er efter sommerferien og vi er blevet flyttet og i får nogle nye og I ser de her mennesker der ikke rydder op efter jer selv eller som skubber eller som, tænker I så over om de går på ASB eller om de kommer udefra?

Adela: Jamen jeg tænker, altså folk er vel voksne nok til og vide de skal rydde op efter sig selv uden og få det at vide. Altså jeg kunne heller ikke finde på at efterlade skrald selvom jeg.

Marie: Nej overhovedet ikke.

Adela: Men altså. Men der er jo stadigvæk nogen der ikke gør det, selvom de har gået på ASB. Der er da tit man lige finder fra sandwich eller.

Jonas: Ja.

Adela: Så altså. Jeg tror, det er ikke så meget det er det at de går på ASB, jeg tror bare.

Helle: Så I ville ikke have en os og dem følelse når vi rykker rundt?

Adela: Nej, jeg tror stadig ikke vi vil kunne mærke hvem der har været det ene og det andet.

Nikolaj: Det hjælper ikke og gå og pege fingre af, altså. Prøv og se ham der han.

Marie: Det er fandme.

Nikolaj: Sådan Tennessee tilbage i 60’erne der, hvor de sorte de kom ind med ???

Rasmus: Det var satans.

Nikolaj: Ej, ej jeg tror såmænd ikke det. Jeg tror altså det der kærlighed, kærlighed, kærlighed og selvoprydning og sådan noget, det er jo bare almindelig sund fornuft, ikke. Kærlighed, kærlighed, kærlighed, når alt kommer til alt så kan vi alle sammen ikke lide hinanden, det ville også være utopisk og tro det, så, det ved jeg ikke. De der tre dage det. Man bliver selvfølgelig rystet sammen og det er super cool, men.

Helle: Så er der heller ikke mere end det.

Nikolaj: Nej, det synes jeg ikke.

Jonas: Nej, det vil jeg godt.

Marie: Jeg tror man glemmer lidt efter, efter rusugen der, oprydning, oprydning, oprydning, så er det bare sådan en selv, altså.

Adela: Ja, ja helt sikkert.

640

645

650

655

660

665

670

Helle: Ja.

Jonas: Ja.

Marie: Altså jeg kan da godt huske det er blevet sagt til mig, men.

Adela: Men det er jo ikke derfor man gør det.

Marie: Det er jo ikke noget man tænker over.

Jonas: Nej, det er det lige nøjagtig ikke.

Rasmus: Det blev nok gjort i ugen og så blev det glemt.

Marie: Ja, lige præcis.

Jonas: Jeg tror det er de færreste der sådan hører ordet selvafrydning for første gang der tænker, gå op og smide det ud, nej kan man det.

Marie: Ja, ja lige præcis.

Jonas: Det har jeg sgu ikke oplevet før.

Helle: Okay, hvis I skal sætte nogen ritualer eller tradition eller ord på den kultur vi har lige nu som den er, hvad skulle det så være? I har være godt i gang, jeg kan tage den første, Klubben.

Jonas: Ja.

Marie: Sandt.

Nikolaj: True.

Jonas: Men du mener nogen ord der kende, okay steder.

Helle: Ting, steder, der kendetegner kulturen.

Rasmus: Jamen så rusugen den må bestemt også være en.

Helle: Rusugen, ja.

Jonas: Helt sikkert. Jeg synes egentlig også kommerciel.

Helle: Ja.

Jonas: Det er igen for at fremhæve det der med, den der store grad af frivillighed, at folk laver edder manme meget i deres fritid uden sådan og få noget igen, altså. Det er drevet af frivillige journalister, hvad så?

Helle: Marie, hvad vil du gerne sige?

Marie: Er der ikke noget løn ind over så vidt jeg ved?

675

680

685

690

695

Jonas: Nej ikke for journalisterne, ikke for dem der skriver.

Marie: Okay.

Jonas: Det er hundrede procent frivillig, så.

Marie: Det er sgu meget fint.

Jonas: Ja. Det er også det, det synes jeg egentlig er ret flot, at man kan drive et blad der udkommer en gang om måneden eller sådan noget. En gang om måneden? Ja.

Helle: Maria har været journalist på Commerciel så det er derfor vi alle sammen sidder og.

Jonas: Jo, jo. Og det er jo ikke sådan noget der bare er printet på almindelig hvidt papir, altså, det ser ordentligt ud og sådan, det synes jeg sgu er ret vildt at man kan det altså.

Rasmus: Ja det er meget professionelt.

Jonas: Ja, det er meget professionelt.

Adela: Jeg tænker også SL.

Helle: SL?

Adela: Ja.

Rasmus: Ja bestemt. Der er jo alt for os.

Nikolaj: Det er jo også der, altså tiltro til de studerende, hvorimod man ovre på økonomi for eksempel, det ved jeg ikke, skal være kandidatstuderende for at undervise andre. Så kan ASB godt tage tredje semester allerede ind og undervise, altså.

Marie: Ja.

Nikolaj: De behøves ikke være et bestemt semester for at være dygtige til det de laver man kan godt tage dem ind alligevel. Så man tror lidt mere om sine studerende på ASB, har jeg en fornemmelse af i hvert fald. Man er ikke så snobbet med det.

Jonas: Nej, og det er også med for eksempel studievejledere. Det kan jo også sagtens være tredje semester der sidder og vejleder folk på sjette semester og alt det der, ikke.

Nikolaj: Ja, ja.

Adela: Det mener jeg også de gjorde deroppe. Vejledere men ikke instroctorer.

Nikolaj: Og ikke… personer.

Adela: Nej.

700

705

710

715

720

725

Helle: Okay. Vi tager lige en, vi ser fremad. Vi er efter, vi sidder i sommerferien og vi tænker vi skal lave en ny kultur for det her BSS som vi går på. Vi skal skabe en fælleskultur. Hvad skal den indebære? Vi er under et tag nu alle sammen. Vi er alle ens. Hvad skal vi gøre?

Rasmus: Nå.

Adela: Så skal man lige tænke sig om her.

Rasmus: De skal vel prøve at skabe noget fællesskab imellem linjerne kunne jeg forestille mig.

Helle: Der bliver jo fire hovedområder.

Rasmus: Så der er fælles følelse for hele BSS. Ligesom der er for, ja nu.

Helle: For ASB?

Rasmus: Ja. Som måske kunne få samme fællesfølelse. Det kunne være fint hvis de gjorde det i hvert fald.

Nikolaj: Jeg kunne forestille mig der kommer nogle små events.

Adela: Ja det tror jeg også.

Nikolaj: Det ville være oplagt i hvert fald.

Helle: Ligesom der var noget i Uniparken for at fejre fusionen er det, det I tænker?

Nikolaj: Ja lige præcis.

Jonas: Ja nemlig.

Marie: Jeg tror, altså.

Adela: Eller Kapsejlladsen også. Eller Danmarks største fredagsbar.

Rasmus: Ja Kapsejlladsen noget i den stil der, ikke.

Nikolaj: Når alt kommer til alt, tror jeg også man kender nogen på tværs, altså, jeg tror ikke det bliver så besværligt.

Adela: Nej altså man har jo også bekendte der fra.

Helle: Det er jo tiltag der allerede er. Hvis vi skulle lave nye tiltag, hvis man skulle finde noget nyt.

Rasmus: Brand new.

Helle: Brand new. Vi skal lave noget helt nyt. Er vi ude i vi skal have et fællesmagasin for BSS?

Rasmus: Nå, ja det kunne da være fint.

Helle: Eller skal vi lave rusugen om eller skal vi have et større SL der dækker alle på BSS?

730

735

740

745

750

Marie: Det kommer det jo til.

Helle: Det kommer til at dække alle?

Marie: Jeg arbejder i SL skal jeg lige sige. Men det kommer det til. Det kommer til og dække over, fordi at SL er en fakultetsbygning. Og i og for sig, fordi fakultetet det udvider sig, så kommer hele BSS til at ligge inde under SL.

Nikolaj: Den rustur, kan næsten ikke blive større, kan de det?

Rasmus: De kan næsten ikke rumme flere.

Nikolaj: Så kan vi leje Grenå eller et eller andet.

Rasmus: Ja, det. Beach party.

Marie: Men altså rusugen kommer ikke til at dække de nye studerende pr. sommer nu her, men de prøver at arbejde på det så de kan komme til det næste år.

Nikolaj: Hold da kæft.

Jonas: Det er godt nok ærgerligt, fordi det er jo eller sådan et sted, hvor man virkelig kan rende ind i en masse andre mennesker.

Marie: Ja, men det er noget med de ikke helt har fået lov til det endnu.

Jonas: Nå.

Marie: Det er stadigvæk under udarbejdelse og sådan noget, så.

Adela: Men kan man så ikke stille det op og sige, to omgange, hvor vi jo alligevel har blandede hold?

Marie: Jo, det er jo også det.

Adela: Altså, det er jo alligevel mange mennesker, altså. Du kan stadig ikke nå og lære alle og kende.

Nikolaj: Så får jo stadig ikke det samme kan man sige.

Rasmus: Man kan ikke spare nogen ting ved og.

Adela: Nej, men nu er det også, altså hvor mange vil du, hvor samlet ville du føle dig hvis der var hundrede ekstra mennesker, altså, når der alligevel er tusind i forvejen?

Nikolaj: Jo men jeg tror så ikke det er følelsen eller princippet i det at man alle sammen stadig er på tur.

Adela: Ja, ja, men jeg tror ikke, altså, jeg tror at alle nok på en måde skal føle sig.

755

760

765

770

775

780

Nikolaj: Ja, ja. Jeg kan sagtens følge det vil være fedt.

Adela: Men altså, jo det kunne selvfølgelig være federe hvis alle kunne gøre det, men jeg tænker hvis det ikke er muligt.

Marie: Jeg tror bare det bliver for stort, altså.

Adela: Ja, det tror jeg også.

Nikolaj: Ja, ja.

Marie: Sindssygt et eller andet sted.

Adela: Ja.

Marie: Jeg tror ikke der er nogen steder der vil have så mange unge mennesker på en gang.

Adela: Nej, det er nærmest.

Helle: Det bliver en festival

Rasmus: En kæmpe festival.

Nikolaj: Man kan jo også lave karneval, ikke.

Helle: Kunne det være et forslag? Og lave en festival, en BSS festival, som intro hvert år?

Rasmus: Det kunne det jo egentlig godt.

Helle: Tror I det ville smelte os sammen?

Rasmus: Det kunne jo faktisk, så kunne man køre lidt Roskilde stil, sådan lige et par dage noget camping og så lige.

Helle: Er det oppe i Uniparken eller hvad?

Rasmus: Ja eller derude hvor de havde Grøn Koncert, det er da også et rimelig stort areal.

Helle: Ja.

Rasmus: Det kunne faktisk godt.

Nikolaj: Det kommer vel an på hvad det bliver.

Rasmus: Ja lige præcis. Det kunne, faktisk så kunne man godt lave en tradition og kultur ud af det. Altså at hvert år der var sådan en stor event for studerende.

Marie: Det synes jeg faktisk kunne være meget interessant også dels, fordi vi bliver, altså vi er mange steder nu, selvom vi er BSS.

Rasmus: Ja.

785

790

795

800

805

810

Marie: Så måske for at samle på en eller anden måde.

Rasmus: Også fordi, altså man kører lidt den der Roskilde stil, ikke også. Der besøger man jo flere lejre ikke også.

Jonas: Jamen det er rigtig.

Marie: Det kunne faktisk være meget sjovt.

Helle: Så en mini AU festival?

Rasmus: En mini festival.

Helle: En mini festival. Hvad med de forskellige blade? At der stadig er Kommerciel og de har Delfinen og Human oppe på universitet. Skal der være et fælles blad? Vil det gøre det nemmere?

Rasmus: Jeg tror, hvis man bliver ved med og have de der blade hver for sig, så bliver det igen, så bliver det delt, så bliver det ikke sådan noget fælles.

Adela: Men jeg synes man kan beholde de blade hver for sig og have en fælles.

Jonas: Jamen det får folk ikke læst.

Rasmus: Nej, det tror jeg heller ikke.

Jonas: Der er jo i forvejen, altså, ja nu ved jeg ikke hvor meget I sådan har læst Kommerciel her de sidste par måneder, men altså. Det er jo sådan noget med, man tager måske et blad en gang imellem, hver anden måned eller sådan noget, så bladrer man det igennem og så kigger man nogle artikler og sidder lige og læser lidt, men det er jo ikke engang, altså det er jo ikke hver eneste blad man får læst. Og hvis der så var seks forskellige blade man skulle igennem, det.

Rasmus: Ja.

Adela: Ja.

Jonas: Det tror jeg ikke man vil. Så ville man alligevel tage det som man sådan kender, altså vil folk der kender Kommerciel, de vil tage det i stedet for.

Adela: Ja men jeg tænker bare sådan, hvis man havde et fælles blad, hvor meget ville man så læse i det? Fordi, der er jo nok ikke så meget om ens eget studie.

Joans: Jamen hvis man nu for eksempel nedlagde Kommerciel, Delfinen og alle de andre og sagde dem der har lyst, de kan komme over og skrive det nye blad. Så ville de journalister, der har været på ASB, de vil ligesom kende og vide, hvordan de skulle skrive til deres publikum, og så kunne man lave nogle ting som. Altså, så kunne man tage det bedste fra flere blade og så kombinere i et.

Adela: Ja.

815

820

825

830

835

840

Maria: Det er de faktisk allerede i gang med. Der er kommet journalister ind over som kommer oppe fra AU og det er med henblik på det der med og gøre det mere modtageligt for dem på AU også.

Helle: Så Kommerciel har allerede taget det.

Maria: Så de er begyndt, ja, i deres proces.

Marie: Jeg tror der er to journalister ind til videre.

Maria: Ja, det er også rigtig.

Jonas: Cool.

Marie: Statskundskab og hvad var den anden.

Helle: Hvor lang tid tror I det kommer til og tage før der kommer en ny fælleskultur? Før det ikke længere vil føles som os og dem? Snakker vi år?

Jonas: Jamen.

Helle: I så fald hvor mange år?

Jonas: På det tidspunkt, når man sådan ligesom har rusuge sammen og har haft nogle oplevelser sammen, så tror jeg at så vil man ikke kunne mærke nogen forskel. Hvis vi snakker om at der er, altså hvis man for eksempel laver den der festival og laver sådan noget hvor, hvor man bliver rystet sammen, alle sammen, alle totusinde mennesker eller hvor mange der nu starter på sådan en årgang, ikke. Når man har den, når alle ligesom er samlet i den første uge der, så tror jeg, at så vil der være det samme fællesskab, som der er på ASB nu.

Adela: Men jeg tror for os der er startet mens vi har været forskellige. Jeg tror aldrig vi rigtig kommer til at føle den kultur helt.

Rasmus: Nej, det vil nok blive svært.

Adela: Altså.

Nikolaj: Det ved jeg ikke, hvis vi får en ny bygninge ved siden af og sådan noget. Det bliver alligevel mixet lidt op.

Adela: Ja, men jeg tror stadigvæk, at du vil sådan holde dig til os eller hvad man kan sige.

Rasmus: Jeg tror også det har noget at sige at vi er så unge og vi er så omstillingsparate. Vi er ikke sådan nogen gamle nogen der har haft traditioner i mange år. Så på den måde måske ikke.

Marie: Altså, men så alligevel. Jeg tænker også sådan lidt, jamen alligevel, man kan stadigvæk huske det.

Rasmus: Ja, ja, men det er rigtigt.

845

850

855

860

865

870

Marie: Og så længe der går nogen som sådan kan huske; sådan var det engang.

Rasmus: Ja, ja.

Adela: Ja, ja lige præcis.

Marie: Så kan det godt være den er farlig på en måde.

Adela: Altså, det bliver sværere og det er ikke fordi at vi overhovedet ikke blander os, eller det gør vi jo nok, når der er andre der går, men.

Rasmus: Men hvis de næsten kan overtrumfe det.

Adela: Ja.

Rasmus: Der var engang, så bliver det jo ikke ret..

Marie: Nej, lige præcis.

Jonas: Så bliver det bare federe end de gamle dage.

Rasmus: Ja.

Marie: Ja.

Jonas: Det er rigtig nok.

Helle: Så vi skal have noget der, der slår benene væk under den kultur der er der nu?

Jonas: Det, nej det synes jeg ikke. Jeg tror det kommer helt automatisk og der kommer sådan et skifte, hvor at det bliver stille og roligt udskiftet med at der kommer nogle nye folk ind, som ikke tænker over at der var noget der hed Gamle ASB eller hvad man skal sige, ikke.

Adela: Ja.

Helle: Så det er indtil dem der går på andet semester nu, de er afsluttet?

Adela: Ja, det tror jeg.

Helle: Så er der jo alligevel nogle år endnu, jo.

Marie: Jamen det er jo så også, det er jo så forskelligt og sige.

Nikolaj: Det tror jeg sgu ikke altså folk de tager det sgu nemt altså. Jeg tror sgu det kommer til og gå forholdsvis hurtigt.

Rasmus: De koncentrerer sig også om sit studie og så, nå ja så er der også lige det ved siden af. Sådan kunne jeg godt forestille mig det blev.

Helle: Når I snakker med folk ude i byen siger I så I går på ASB eller BSS?

875

880

885

890

895

900

Jonas/Nikolaj: ASB.

Adela: ASB.

Nikolaj: Jeg tror også det.

Helle: Hvor lang tid tror I den hænger ved? Fordi det er jo lige præcis tilhørsforholdet. Det er jo at sige hvor du hører til. Og der er jo ikke noget der hedder ASB længere.

Marie: Altså, jeg tænker.

Rasmus: Jo, jo.

Nikolaj: Siger du det hedder BSS, eller hvad?

Rasmus: Den har jeg ikke lige fanget.

Helle: Tror I, I bliver ved, tror du I bliver med at sige jamen hvor studerer du henne; jamen jeg læser engelsk og kommunikation og jeg behøver ikke gå på ASB?

Rasmus: Det kan godt være man siger BSS og så siger man, det var det gamle ASB.

Marie: Altså, jeg tror igen, der bliver det anderledes for os. Vi kan ikke, når vi går i Nobelparken sige; jamen jeg går på ASB. Den er knytte til Fuglsangs Alle. Den er sådan lidt.

Helle: Man navnet ASB er jo også en del af kulturen. Så selvom I siger I er parate og omstillingsvillige, men I stadigvæk siger, jamen jeg går på ASB.

Marie: Jeg tror ASB smutter, når jeg smutter over på, flytter campus.

Helle: Så går du på Nobelparken, eller i Nobelparken?

Marie: Jamen spørgsmålet er så bare om jeg så vil, jeg ved ikke endnu, om jeg vil kendetegne mig som BSS eller om jeg vil kendetegne mig som, kun til min uddannelse eller om.

Nikolaj: Jamen, så tænker jeg, jeg tror slet ikke jeg vil sige at jeg går på ASB, jeg siger bare jeg læser HA altså.

Marie: Ja lige præcis. Hvad det er man knytter sig til.

Maria: Men til jer som så afslutter jeres bachelor nu, tror I at ikke det vil blive lettere og få den nye kultur fordi I starter på noget nyt? Det vil jo være en kandidat I starter på så. Tror I ikke det er sværere og vænne sig til det for dem der simpelthen, altså bliver afbrudt i deres bachelorforløb og lige pludselig skal op og få noget nyt?

Jonas: Helt bestemt.

Marie: Helt bestemt.

905

910

915

920

925

Jonas: Jo. Fordi man sige, når vi sådan alligevel starter på en kandidat, så vil der jo være nogen som går ud og der vil være nogen der tager til København og læser og det. Altså, der sker ligesom en hel masse andre ting, så jeg tror ikke at det vil være sådan det store skifte. Jeg tror det er mere for folk der bliver afbrudt midt i deres uddannelse og pludselig får at vide; fra næste semester af så skal du altså lige to kilometer op ad bakken.

Helle: Men der mener I også bare det er en proces? At der kommer lige til at gå noget tid, så har man vænnet sig til det og så er det ude af verden, så er der ikke nogen der tænker over det her mere.

Jonas: Altså, jeg tror altid jeg vil sige jeg har læst min bachelor på ASB. Jeg tror ikke, altså der kommer mange år før jeg siger jeg læste min bachelor på BSS. Altså, det vil altid være; den læste jeg bare på ASB.

Helle: Fordi du startede på ASB?

Jonas: Ja. Fordi, ja al den tid hvor vi har gået her, der har det heddet ASB sådan i folkemunde.

Helle: Er det også der I tager jeres bachelor fra? Eller siger I?

Rasmus: Eller så tror jeg bare jeg tager HA almen.

Helle: HA kun?

Rasmus: Ja, det tror jeg bare jeg vil bruge.

Marie: Jeg tror også bare jeg vil sige jeg læser BA i engelsk og kommunikation.

Helle: Så det er mere studiet?

Marie: Jeg tror bare jeg går ud fra folk sådan ved hvor det ligger.

Rasmus: Jamen det kunne jeg egentlig, hvis de så spørger hvor det ligger, så kan man jo så sige.

Helle: Så kan man uddybe det.

Adela: Og smide trøjerne.

Rasmus: Jeg kan bare genkende jer, jeg ved godt hvor du er.

Helle: Nu hvor at Klubben lukker om torsdagen, har I det så okay med at den er væk? I tror ikke det kommer til at betyde noget for skolen og for miljøet og kulturen?

Rasmus: Jeg synes lidt igen det er den der principsag med, at nu går de ind og dikterer det skal være om fredagen. Vi ikke måtte have det om torsdagen.

Helle: Så det er ikke princippet i at dagen det ligger, det er det at de fortæller jer hvad dag det skal være?

Rasmus: Ja det er nok det, det tror jeg.

930

935

940

945

950

955

Nikolaj: Men det er jo også igen fordi der er, altså det er jo vitterligt en bar, altså, det er jo ikke en fredagsbar længere, det er jo ikke.

Adela: Jeg tror også, altså nu ved jeg ikke med andre, men jeg skal tit arbejde.

Rasmus: Det er også diskotek bar, ikke.

Adela: Ja.

Rasmus: Undskyld.

Adela: Nej men det var bare, men jeg tænker også med sådan for eksempel, jeg får nok meget færre muligheder for at komme derned, fordi jeg har, rigtig tit arbejder om weekenden. Hvis jeg endelig har en friweekend, så tager man og tager hjem til forældrene. Så det bliver rigtig svært for mig fredag og skulle derned. Fordi jeg altid har fredag lørdag og nogle gange søndag, så er man jo helt død. Altså, på en måde torsdag der kunne man godt fordi vi har, nogle folk har jo sene timer og så kunne man godt lige tillade sig det og så har man jo stadigvæk weekenden til at gøre alt det andet, mødes med andre venner.

Nikolaj: Det blev vitterligt et problem til sidst. Altså, vi kørte noget finansiering her sidste semester, hvor at vi var nok ti på pinden fredag morgen og så var der fuldstændig proppet torsdag eftermiddag. Og man kan sige sådan et propfyldt lokale, altså det er sgu svært lige at få noget ind i hovedet så. Men altså, det var virkelig et problem kan man sige og så kan man jo stille det op om det er studie over fest eller hvad det er.

Adela: Men så synes jeg bare det er de studerende eget ansvar, altså.

Rasmus: Ja.

Adela: Jeg synes ikke, ja, jeg forstår godt det du siger det er propfyldt, men jeg synes bare ikke det er AU der skal tage det, så må man jo.

Nikolaj: Nej men så er det jo en anden sag. Så er det AU’s lokaler, så er det jo noget helt tredje.

Adela: Ja men jeg tænker sådan, deres begrundelse det var at, at der ikke var studerende om fredagen. Eller jeg ved ikke.

Helle: Det var det.

Adela: Ja, lige præcis. Men det er jo et selvstudie, jeg kan jo principielt også bare lade være med og møde op om fredagen fordi jeg har lyst til og tage fri.

Nikolaj: Ja, ja, men det.

Adela: Uanset om jeg har været i Klubben eller ej. Det skal de ikke bestemme. Det er jo et selvstudie, det er jo ikke obligatorisk og komme. Og de skal stadigvæk betale en underviser om der kommer én elev eller om der kommer tyve. Så altså, jeg kan simpelthen ikke se hvorfor.

960

965

970

975

980

985

990

Rasmus: Det vil måske også kunne gå ud over os på længere sigt, hvis de vurderer; vi skal ikke længere have nogen forelæsninger om fredagen, det kan ikke betales, så vi skubber det hele sammen, så det bliver inden for mandag til torsdag. Så bliver det bare et strammere program.

Nikolaj: For så og holde en klub altså torsdag, det er sgu også meget, ikke, lige og cut det af for en torsdagsbar.

Ramus: Ja, ja. Jo, jo.

Adela: Det tror jeg stadigvæk ikke, fordi der er jo stadigvæk mange på skolen der er der, altså, der har andre fag jo.

Rasmus: Ja, ja.

Adela: Så du kan ikke cutte en hel dag væk. Det tror jeg aldrig nogensinde ville ske.

Jonas: Det er jo også, altså det er en lille procentdel der tager i Klubben, hver eneste torsdag.

Adela: Det er jo det.

Jonas: Så altså, du ved det varierer lidt, så er man måske torsdag, er i Klubben om torsdagen en gang hver anden eller en gang hver måned altså.

Adela: Ja lige præcis.

Jonas: Det er jo sjældent at man tager af sted hver eneste torsdag og bare sådan drikker sig fuldstændig ned.

Adela: Ja. Så det er en dårlig begrundelse. Det synes jeg.

Nikolaj: Jeg synes det er grotesk at man, nu får vi lov til og være en del af Aarhus Universitet. Det synes jeg er fedt. Det giver noget i det store verdensbillede. Jamen det gør det sgu, altså. Jeg ved ikke hvordan man, ja. I hvert fald jeg synes det er fedt vi er blevet deroppe, en selvstændig del Aarhus Universitet.

Helle: Ja Aarhus Universitet er anerkendt rundt i verden.

Nikolaj: Ja, lige præcis. Og så synes jeg det er sindssygt at man ikke tager det til sig, frem for at der lyder et ramaskrig fordi at Klubben bliver flyttet til om fredagen i stedet for folk går helt op i luften; nu siger vi fandme stop, ikke. Altså fuldstændig.

Adela: Ja, ja. Altså, jeg siger heller ikke det skal være en grund til at vi ikke skal være en del af det overhovedet, men jeg synes bare at man måske lige skulle tænke over, hvorfor man gør det.

Rasmus: Men de har jo dikteret det. Jeg synes ikke det, det er ikke blevet debatteret jo, om det var en god ide og flytte det til fredag.

995

1000

1005

1010

1015

1020

Marie: Nej, men der blev ikke rigtig lavet nogen debat. Men det er også for at skabe sådan en helhed omkring Aarhus Universitet. Altså, så der ikke er nogen der får lov til at holde det om torsdagen, når alle de andre i forvejen kun holder det om fredagen.

Rasmus: Nej, det er også rigtig.

Marie: Så hvis man ser det ud fra det punkt, så synes jeg det er sådan, okay. Så er vi ens.

Rasmus: Nu ved jeg ikke. Er det ikke SL der styrer Klubben?

Marie: Jo.

Rasmus: Ja. Hvordan er, er der nogen der styrer de andre fredagsbarer eller er det?

Adela: Det er skolen.

Rasmus: Det er skolen.

Adela: Ja.

Rasmus: Ja. Så det er jo sådan lidt separat, hvad det angår, ikke.

Marie: Jo, og så igen det er jo en fakultetsforening, så det kommer til og dække det hele, ikke. Og nu kommer vi jo sådan mere og mere ind under Aarhus Universitet, så altså.

Nikolaj: Nu er det jo en skam om lørdagen. Hvem siger det ikke bliver en mega fed fest om fredagen, sådan virkelig.

Adela: Nej, nej men det er jo ikke så meget, altså, men.

Rasmus: Jeg kan se mange fordele ved at fredag spares.

Adela: Men du kan godt se at der er mange der måske ville falde fra og komme om fredagen fordi den enten skal arbejde til klokken lort om aftenen fredag og lørdag, altså, så tænker man også, det magter jeg ikke.

Helle: Vil den ikke også lukke klokken ni?

Jonas: Jeg synes i hvert fald det ændrer vilkårene for Klubben. Altså, hvor før var Klubben, den var også cool, fordi den var åben om torsdagen, det var sådan ligesom. Så mange alternativer var der ikke i Aarhus. Nu kan man sige, nu skal de konkurrere mod hele Aarhus byliv og alle de andre fredagsbarer og sådan alle de andre tilbud der måtte være om fredagen. Så på den måde så altså, det ændrer jo helt sikkert nogen konkurrencemæssige vilkår for Klubben.

Rasmus: Men det opløser også lidt det der, med det der sammenhold man så havde om torsdagen, altså på skolen, ikke.

Jonas: Jo, det er rigtigt.

1025

1030

1035

1040

1045

1050

Rasmus: Det bliver ligesom væk.

Adela: Sagde du den lukker klokken ni?

Rasmus: Det er sådan lidt.

Helle: Hvad siger du?

Adela: Sagde du den lukker klokken ni nu om fredagen?

Helle: Ja, det er så det jeg er lidt i tvivl om. Fordi hvis det går ind under AU og alle de andre barer de lukker klokken ni.

Adela: Ja, så lukker den vel klokken ni.

Marie: Nej.

Helle: Får de lov og have åben?

Marie: De har bevilling til klokken to tror jeg der står.

Helle: Okay. Jeg har ikke læst det sidste nye. Det sidste jeg har, det jeg læste det var, at så ville de lukke klokken ni ligesom de andre.

Marie: Det har bare været på en møde.

Rasmus: Så tror jeg i hvert fald der bliver ramaskrig.

Jonas: Ja, er du sindssyg.

Marie: Nej, nej, nej. Så ville det ødelægge rigtig meget.

Helle: Så hvis den får lov til at have åben fredag til klokken to om natten, så er det sådan set lige meget om det er torsdag eller fredag? Men hvis vi snakker fredag klokken ni, så mener I det går ind og ødelægger noget?

Rasmus: Lidt af det sjove går i hvert fald af.

Marie: Jeg tænker bare sådan lidt, det er jo, altså som vi har snakket om, det er jo ikke længere bare en fredagsbar, sådan. Det er bar, det er diskotek, det er så meget mere.

Adela: Ja.

Marie: Og der er intet bar eller diskotek der lukker klokken ni om fredagen.

Adela: Nej, nej.

Nikolaj: Nej det ved de også, altså det ved de sikkert også godt. De kan ikke gå..

Marie: Det kan man ikke.

1055

1060

1065

1070

1075

Nikolaj: Det kan du ikke. Det ligesom når du har givet dem fingeren.

Marie: Ja, ja.

Rasmus: Det er vel også efter ni de har omsætning, altså.

Adela: Ja, ja.

Jonas: Ja, det er jo.

Marie: Ja, det er det, der kommer folk.

Rasmus: Ja.

Nikolaj: Men det er jo også det, så bliver det lidt noget andet. Så sådan efter skole og så tager vi ned i byen efter, hvis det er cool.

Rasmus: Ja.

Nikolaj: Det gør man alligevel, men altså.

Adela: Ja, ja. Men det ødelægger meget af skolens kultur.

Rasmus: Og når det er sådan en stor indtægt for SL, som der, de så også bruger på studerende så ville det også være virkelig ærgerligt at det går væk. Så bliver der bare mindre til os selv.

Jonas: Ja, det er det, ikke

Helle: Super. Jamen vi stopper nu og jeg siger super, mange tak. Det var nogen.

Bilag 7: Aarhus Universitets vision, mission, og værdigrundlag

Mission:

Aarhus universitetets mission er gennem forskning samt forskningsbaseret uddannelse, formidling

og rådgivning at udvikle viden, velfærd og kultur.

Vision:

Aarhus universitetets vision er at tilhøre eliten af universiteter og bidrage til udvikling af national

og global velfærd.

Værdigrundlag:

1080

1085

1090

1095

1100

Aarhus universitetets værdigrundlag er baseret på de etiske idealer om frihed og uafhængighed, som

er beskrevet i de europæiske universiteters Magna Charta. Aarhus Universitets medarbejdere og

studerende arbejder søgende og kritisk i et åbent og dynamisk samspil med omverdenen. (Århus

Universitet, 2011).1105