BETLEHE s?rn

Af postor emer. Hortvig Wogner, Herning

Af flere grunde må år 7 før vortidsregnings begyndelse anses forat være lesu fødselsår.

Astronomisk begivenhedNetop det år indtraf et påfaldendeskue på stjernehimlen. Om efteråret år8 f.Kr. har det stået klart for alle, derdengang fulgte h im mellegemernesbevægelser, at planeten Jupiter stiledemod et mØde med den langsommereplanet Saturn i Fiskenes stjernebillede i

lØbet af det kommende forår.lndtil midten af februar år 7 kunne

Saturn endnu ses lavt ivest lige eftersolnedgang. Derpå er den blevet "ind-hentet" af solen og gjort usynlig i densstærke lys.

Men i beqyndelsen af april harsolen i sin østgående bane iforhold tilstiernerne fjernet sig så meget fra

Saturn, at denne akkurat lige har kun-net skimtes lavt i øst i morgenrødeninden solopgang. Og da den såledespåny bliver synlig, er den nået ind i

Fiskenes stjernebillede og samtidigomtrent indhentet af lupiter.

Et iøjnefaldende stjerneparHerefter har de to planeter stået på

stjernehimlen som et meget iøjnefal-dende "stjernepar" ica. Z måneder,idet de begge har beskrevet en sløjfe-formet bevægelse lige over hinandenmed jupiter øverst. Derved er de tregange kommet hinanden påfaldendenær omkring 1.6.,26.9. og 5.12. Derforløber hele 794 år mellem et til-svarende møde, en såkaidt konjunk-tion, i samme område af stjernehimlen.

Betænker vi, hvor stor en rolle, mani oldtiden tillagde planeternes stilling,må denne konjunktion have været enmeget opsigtsvækkende begivenhed.

enPlanetkalender fundetAstronomisk forskning og arkæologiskefund bekræfter dette. En særlig interes-se knytter sig til en lertavle med kile-skrift, fundet i byen Sippar ved Eufrat-lloden, centret lor datidens astronomi-ske videnskab. Tavlen er en forud-beregnet planetkalender for året 7. Allevigl.ige planeLbevægelser er forud angi-vet med nøjagtig oplysning om månedog dag. Den forestående konjunktionmellem Saturn og Jupiter er udtrykkeligomtalt som det kommende års

astronomiske hovedbegivenhed.Det, der gør konjunktionen iår 7

særlig interessant, er den betydning,man ioldtiden tillagde netop de toplaneter og det stjernebillede, hvori demØdtes.

Tydning af konjunktionenJupiter blev regnet for verdensher-skerens stjerne. I Rom anså man såle-

Soturns oq lupiters ejendommelige sløfeformede bevcegelser i 5tlernebilledet Fiskene fro deres "opgong" i foråret fu 7 f.Kr. til deres veie endelig skil-tes iår 6 f.Kr. Mon ser de tre tidspunltet, hvor de stod hinanden 5(e iqt nær

E

des kejser Augustus for at være Jupiteri menneskeskikkelse. SaLurn gialdl i

Østen for at være jØdefolkets stierneog var endvidere symbolet på ret-færdighed og på den kommende Mes-

sias. Fiskenes stjernebillede var som detsidste idyrekredsen tegnet på de sidstetider.

Hvad vismændene ventedeUd fra disse forudsætninger måtte denstore astronomiske begivenhed tydessom et varsel om, at de sidste tidersverdenshersker skulle fødes i Palæstina,nØlagtig den forventning, hvormed vis-

mændene indfandt sig iJerusalem if.Matthæus kap.2: "Hvor er jødernes

nyfødte konge? For vi hor set hons stjer-ne gå op og er kommet for ot tilbedehom." Man fristes ligefrem til at kalde

den fundne lertavle vismændenes"5kriv- og Rejse-kalender", som gavanledning til deres lange rejse.

Korrekt overiaettelseDet græske ord, som i den nye over-sættelse med rette er gengivet "gdop ", er netop datidens astronomiskefagudtryk for den dato, da solen har"overhalet" en stjerne og er kommetden på så stor afstand, at st,ernenpåny dukker op og er synlig et Øjeblik i

morgendæmringen, inden den skjules i

dagslyset. Man taler ifagsproget omstjernens heliakiske opgang, og vi ved,at netop denne dato blev tillagt enganske særlig betydning idatiden. Deter denne dato, der hentydes til når dethedder, at Herodes indgående forhørtevismændene om, hvornår stjernen hav-

de vist sig, nemlig for første gang veddaggry. Man mente netop, at en stjer-nes heliakiske opgang markerede etfødselsøjeblik. Vismændenes ord dæk-ker ganske nøie, hvad de har kunnetiagttage for Saturns og iupiters ved-kommende ibegyndelsen af april detpå9ældende år.

Var der ikke kun 6n stjerne?Når Matthæus blot taler om "stjernen"og ikke om "stjerneparret", er grun-den, at det var Saturn, der som lsraels

messiasstlerne gav konjunktionenbetydning. Herodes "og hele Jerusolemmed hom" har da også straks forståetog accepteret vismændenes tydning. I

Øvrigt kunne man bruge sammegræske ord både om en enkelt stjerneoq om et stiernebillede.

Stjernen "gik foran dem"Når det siges om stjernen, at "den gikforan dem, indtil den stod stille overdet sted, hvor barnet var", er det en

meget ligefrem skildring af, hvad dehar kunnet iagttage.

Det fremgår, at vismændene harvandret velen fra Jerusalem sydpå tilBetlehem om aftenen eller om natten.Afstanden er ca. 8 km, og turen kangøres på ca. to timer. I den tid har de

undervejs på sydhimlen kunnet iagtta-ge, hvorledes 5aturn (på grund af jor-

dens omdrejninq) har flyttet sig etgodt stykke fra sydØst mod vest, indtilden ved deres ankomst til målet erkulmineret (= står hø,est på himlen ligei syd) over Betlehem.

lkke stjernen,men Guds ord førte fremVismændene fandt ikke til Betlehemunder stiernens ledelse. Den førte demvild. De astrologiske spekulationer gjor-de det nærliggende, at en nyfødtkongesøn måtte findes på kongeslottetijerusalem. Men d6r var han ikke!

Nei, deL var de skriftkloges henvis-ning til proleten Mikas ord om Mes:ias(Mika 5,1), der ledte vismændene på

det rette spor ved at pege på Betle-hem, og på udtrykkelig kongelig ordregik de derhen. At de så ved målet så

stjernen, de hele tiden havde haft forøje, stå lige over byen og huset, hvor"iødernes nyfødte konqe" var, blev fordem et tegn, som fyldte dem medekstra stor glæde.

lngen legendeMatthæus' beretning er ingen legende.Tværtimod er det en særdeles nøgternog troværdig beretning, der nøje faldersammen med påviseliqe astronomiskefakta. Der er sådan set intet underfuldti det, evangelisten her beretter.

Derimod kan det fylde os medundren og tilbedel:e, aL Cud lod sin

Søn føde netop i det år, da hele dati-dens kulturverden - som fund og kilderviser - var optaget af den store kon-junktion og har spurgt: Hvad skal mondette himmeltegn betyde?

Universet forkynderGuds æreDet, videnskabsmændene således kan

oplyse os om, understreger nogetmeget vigtigt for den kristne tro. Nem-lig at den verden, jesus kom til, ikke er

en eller anden fantasiverden, hvor allemulige uhørte, gådefulde

himmelfænomener finder sted, mennetop til vor jord, hvor himmellege-mernes regelbundne gang forkynderSkaberens ære, og hvor samtidigalskens stjerneovertro vidner om men-neskenes fald fra den levende Cud. Kri-

stus kom som frelser til den virkelige,skabte, men faldne jord.

Nej til astrologienSåledes tolket kan beretningen om Bet-

lehemstjernen ikke tages som enbibelsk legitimation af astrologien.Stiernen er nævnt som et historisk fak-

tum oq ikke som et bevis på astrologi- )

To lertqvlet fru Mesopotomien, der beggeomtqler versler ud ho hmmplleqemeL DcnmindsLe qt dem omtolet nplop til al planeleLne lupiLer oq Sqlun vor \ynliile under en talolmåneformørkelse i året 667 f.Kr.

r

r-,t irttrt?1T l'1!(r\ :

.tvu)

x

$!r

*

',*fiitib

-

*

-

Velkommen ombord!Isrxcl cr kn.lpt stønc cncl -lyllancl alligcvclrur'r'lll'lcr clct cn n.Estcn ufittclill lrrngfi)lclighccl.Hcle vorcs kultul uclspringer af clette lillc lancl.

Hcr ztf',slqlrer l.tvet spaclestik en firrticl, clcl girr'

till)allc til bilælcn. Her møcles menncsker flan'rere cncl 100 lanclc'. Og l.rcr skiftcr- orrrgivclser'-ne nlcsten fizr øjeblik til øjeblik: Store byer,

cksotiskc lanclsbycr. Iljerge og clale, frrrcligesletter, g(td ør-ken. Miclclelhavet nr()cl vcst, I)ctRøcle llav mocl sycl, Genesillet Sø i norcl, ogincle midt iJuclcas @rken, clet saltc l)øcle Hav.

Iri blot en tiure l{orrnrer l)c fra Miclclc'lhavet

via lavlanclets flugtplantager og.|ucl:cas bjc'rgc

AL

til Den Helligc Stacl, Jelusalenr, i U35 neter.sl.tøjcle - Isrirels nrodelne hoveclstncl mecl 3.000irrr histo e. Og herfra er cler kun en time till)et l)øcle Hav, Jordanfloclens enclestation, 400

nretel undel havets overfl:rcle.Kontakt Deres rejseburcau - og stig omborcl

hos EL AL, Ismels eget flyselskab. S;i e'r Dc 'iIsrael", allerecle inden flyet er lettet. Vcues su

pernroclerne og komfbltable fly flyver Ii cr.r.r ogtilbage flere gange om ugcn. Untlcrvcjs hal vifbrnøjelsen at bycle Den pii gocl macl, unclcr-holclning og zegtc israelsk g:rstfi'ihcd. Vclkon.r-

men omborcl - i ct lillc stykkc af lsracl!

ELSRAF S FGFT FIYSFISKAB

ens sandhed. Netop Matthæus frem-hæver særlig olte, at begivenheder i

jesu liv er opfyldelse af gammel-testamentlige profetier. Vi kunne derforvente, at han iforbindelse med beret-ningen om vismændene hdvde anlørtBileams profeti: "Jeg ser hom, dog ikkenu, skimter hom, men ikke nær! En stier-ne trcBder frem fro lokob, en herskerstovrejser sig fro lsroel!" (4.llos 24,17). DeIundlader Matthæus, som ikke vil, atnogen skal komme på den tro, at Kri-stus blev lØdt, fordi stjernen viste sig.Udeladelsen er derimod et udtryk for,at Kristi komme og troen på ham bety-der en ende på menneskers trældomunder stjernedyrkelsens magt.

I Øvrigt er det ikke udelukket, at vis-mændene kan have kendt Bileams pro-feti. Bileam var fra byen Petor vedEufratfloden, hvor der lige siden jøder-nes eksil i Babylon levede mange ind-flydelsesrige jøder, som flittigt granske-

de de hellige skrifter.

"Solopgangen fra det høie"Har præsten Zakarias, Johannes Døbe-rens far haft konlunktionen Ior øie, dahan sang: "tokket være vor Cuds inderli-ge bormhjertighed, hvormed solopgon-gen fro det høje vil besøge os" (Luk1,78)? I grundteksten er der ikkeudtrykkelig tale om en solopgang. Derer brugt den astronomiske glose ondto-/æ, samme ord som i Matt 2 er oversat"gå op" om stjernen, de så i morgen-røden som siqnal til opbrud mod jøde-

land.

"Retfærdighedens sol"Zakarias citerer iøvrigt profetien fraMalakias 3,20 = 4,2 (DO 48): "Men forjet der frygter mit novn, skol retfærdig-hedens sol stråle frem". Ejendommeligtnok kaldte man iantikken saturn "ret-færdighedens so/". 5om lsraels skyts-stierne var Saturn symbol på den retog retfærdighed, som Messias veddagenes ende skulle tilvejebringe ved

at straffe ugudelige og belønne defromme.

"Davids rodskud"I lohannes Åbenbaring 22,16 kalder

Jesus sig "Dovldr rodskud og ætling, den

lysende Morgenstjerne". Der hentydestil profetierne i Jeremias 23,5 og Zaka-rias 6,12, hvor Messias kaldes (Davids)

splre. De hebraiske ord lor spire ersemok/zemok, som i den græske over-sættelse af CT er gengivet med denastronomiske glose onotolæ, der derforsikkert sammen med det hebraiske ordspire har været et messiasnavn på lesutid. Sammenstilling en rned den lysende

morgenstjerne g denne tydning sand-synlig.

"Tidens fylde"På lesu tid ventede man overalt i

Romerriget, at en helt ny verdensalderskulle indtræde varslet af planeterne

Jupiter og Saturn. Muligvis hentyderPaulus til den store koniunktion i

Calaterbrevet 4,4: "Men do tidens fyldekom, sendte 6ud sin 5øn, født of en

kvinde, født under loven." Således for-står biskop lgnatius (død ca. 110) det-te Paulussted.

I det øieblik hele verden ventede en

afgørende begivenhed, greb Cud indog gjorde både himmellegemernesregelbundne gang og menneskersst1erneovertro Lil budbringere om sin

frelse. Jøderne trællede under loven,hedningerne undet "verdens mogter"(Cal 4,3), som egentlig betyder "stler-neånder". Ved at gå ind under loven,overvandt Kristus lovens forbandelsefor jøden, og ved at lade sig føde,mens folkeslagene lod sig oprive afnaturfænomenet, glorde Kristus forhedningerne ende på trældommenunder stjerneovertroens magt forenhver, som tror, at Kristus er givet al

magt i himlen og på jorden.

Et tegnDen tyske theolog Ethelbert Staufferqør ret iat betegne Betlehemstiernenbåde som et historisk faktum og etSignum Dei, et guddommeligt tegn. Attro i kristen forstand er ikke blot atacceptere visse historiske be-givenheder. Troen er et tillidsforhold tilen levende person Jesus Kristus, Marias

og Cuds Søn, den korsfæstede ogopstandne. Teqnene er ikke troens fun-dament, men glimt i mørket, som Cudlader lyse op omkring Kristus for atstyrke troen og håbet hos sine tjenere,mens enhver, som måtte ønske det, fritkan bortforklare tegnene. I

r F{r :n f+;> r I-.! ,T,!.<ri<<.I' r*-IFtrg.(tF<s t ((,;[ Y:.i<-rr-lY<ls-}l<rF|+-ilr.r: ff.1.191-1-O,,+ <Y,s<f 1{ $^< L<< *< t<{<ff r({.Edf {-EF"<<X.i<+,tf< X{t .tr<(<f ,$(<fiq:{ jsg{<*.<<H

< H-{--<-r +.{<!/ *<.iiå{q,{{fr r{ _fs"- < 'lfl

'S Æ {- <- åg d *< 'r"- 5v <Cq is <c!B{,<4' l{'<Hr-H,,<.S. å({)_1>R+lat.lT H(rig,6{,a<I{t q'S m

^+ '(} j(<tr d<a{{ (HI,H**<.{ *+,4*{*{+F(<y^{ <I {t.{I

'hHIl < X {I 'd{.{ *{YEI< Fr i F!* n<g '*F (<l|E{r <BI >H!}.<Fl6tr+- E n *;qoYE{{'}SHFElåtl<EFI FE- }*(F,e-tr -: > E I tFi{(:vC{{ !'II+QF<YE <Y{ <H E(f -r,- -^< j-q{1G-{5f< EI-H-F<-,iE *{l-H+-*-f *<.}--t: F'l.t'{ ({I.< - A{-+F ,*<7 ^g<f +^T4r {<qå$,tl*T-lrl< H HFAFq <(q <

Aftegning qf den stiemeqlmonok, der er fundet ved Sippor i Mesopotqmien, og som omtoler densærlige koniunktion.

III