Kontakt:  

Tenna  Lapertis  Social-­‐  og  Sundhedsskolen  Fyn/Svendborg  e-­‐mail:    tela@sosufyn.dk    

Dynamiske  forskelligheder  

Formål  

Formålet  med  dette  værktøj  er  at  fremme  forståelsen  af  hinandens  kulturer,  i  stedet  for  at  se  kulturforskelle  som  et  problem,  så  se  det  som  en  styrke.  Sæt  fokus  på  kultur  og  skabe  gode  sociale  relationer  på  tværs  heraf.  Dette  gælder  både  fremmede  kulturer,  men  også  ungdomskulturer  og  de  ældre  generationers  kultur.  Kulturforståelsen  skal  fremme  dynamikken  i  klasserummet,  elevernes  fælleskabsfølelse,  samt  forståelse  for  hinandens  forskellige  holdninger  og  normer.    

Hypotetisk  forestiller  vi  os,  at  større  kulturforståelse  i  forbindelse  med  uddannelsen  ville  kunne  have  flere  sidegevinster  

• Kulturforståelse  på  arbejdsplads  • Større  forståelse  af  andre  mennesker  • Færre  fordomme  • Indblik  i  diverse  kulturer  og  religioner    

Beskrivelse  

Lærer  har  positivt  fokus  på  kultur  forskelle,  eleverne  inviteres  til  at  fortælle  om  den  kultur  de  er  opvokset  i.      

Lærer  Inddrager  kultur  fokus  i  alt  undervisning,  eksempelvis  hvis  eleverne  har  om  kulturperioder  og  hvad  der  er  sket  i  de  forskellige  kulturperioder  i  Danmark,  inddrages  ligeledes  hændelser  fra  andre  lande.  Har  eleverne  undervisning  om  pleje  af  dødende,  inddrages  ligeledes  kulturforskelle  i  forhold  til  pleje  af  dødende  i  forskellige  kulture.      

Lærer  planlægger  og  afholder  studieturer,  enten  ude  i  byen  eller  hjemme  hos  forskellige  elever  med  aktiviteter  fra  forskellige  kulture,  mad  fra  forskellige  kulture.        

Lærer  har  øget  fokus  på  kultur  forskelle  i  forhold  til  personlige  kompetencer  i  gruppearbejde,  forskellige  traditioner  i  forhold  til  samarbejde,  indlæring  mm.  

Forskellige    eksempler:  

1) Spontan  anvendelse  af  kulturfokus  i  undervisningen  

Fx  i  forbindelse  med  faglige  oplæg.  Det  kunne  fx  lyde:    Underviser”  Personlig  hygiejne  udføre  således…bla  bla  bla…  Er  der  nogle  der  har  lyst  til  at  fortælle  om  andre  måder  at  gøre  det  på  der  hvor  I  kommer  fra?”    Herved  inviteres  eleverne  til  selv  at  byde  ind  og  fortælle  om  deres  kulturelle  erfaringer,  vaner,  religion,  mm.  Ideen  er  at  de  andre  i  klassen  beriges  kulturelt.  

Andet  konkret  eksempel.    Fx  i  forbindelse  med  faglige  oplæg.  Det  kunne  fx  lyde:    Underviser  ”Dokumentation  af  pleje  hos  en  ældre  borger  dokumenteres  det  således  ..bla  bla  bla  bla…”  En  yngre  elev:  ”må  der  bruges  smileys  i  dokumentationen?”  Her  svarer  underviseren:  ”hvad  mener  I  andre  om  dette”    

I  stedet  for  at  lukke  spørgsmålet  med  et  nej  åbner  underviseren  op  for  diskussion  af  sprogkultur  og  ungdomskultur  mm.    

2) Studietur  med  kulturfokus  i  centrum  

Se  bilag  1:  invitation  til  studietur.  Tanken  er,  at  eleverne  kommer  ud  af  de  vante  omgivelser  på  skolen,  for  at  lære  andre  sider  af  hinanden  at  kende.  Temaet  på  studieturen  er,  at  eleverne  skal  lære  om  hinandens  kulturer.  Dette  gøres  igennem  forskellige  aktiviteter  som  fx  lege  fra  andre  lande  og  kulturer,  mad  fra  andre  kulturer,  sange,    traditioner  mm.  

Fx  Dans  fra  Uganda,  kage  fra  polen,  the  fra  Kina,  rundboldt  fra  Danmark.        

Ligeledes  kan  redskabet:  ”Fedt  facebook  fællesskab”  med  fordel  bruges  som  et  element  i  dette  redskab.  (Her  sættes  et  link  ind  til  værktøj:  ”fedt  facebook  fællesskab”          

Erfaringer.  

Ideen  til  dette  redskab  blev  dannet  i  en  social  og  sundhedshjælperklasse  med  16  forskellige  nationaliteter  og  en  god  blanding  af  unge  og  ældre  elever.    

Udbyttet  af  værktøjet  er  svært  målbart,  da  det  ikke  er  til  at  vide,  om  det  er  brug  af  værktøjet  der  har  skabt  en  gode  dynamik  der  er  i  denne  klasse,  eller  om  den  ville  have  været  der  på  trods  brugen  af  redskabet.    

Efter  at  have  interviewet  4  elever  om  deres  oplevelse  af  hvad  særlig  fokus  på  deres  kultur  har  gjort  for  dynamikken  i  deres  klasse,  giver  de  alle  udtryk  for,  at  de  selv  har  fået  større  forståelse  af  deres  klasse  kammeraters  kultur.  De  fortæller,  at  har  fået  mod  til  at  åbne  sig,  omkring  deres  kultur  og  religion  og  møder  en  stor  nysgerrighed  og  imødekommenhed  fra  deres  klassekammerater.    

I  denne  klasse  bliver  klasse  kom  -­‐  sammen  holdt  om  eftermiddagen  således  alle  på  trods  af  kultur  og  religion  kan  komme  med,  på  iterative  fra  klassen  selv.  

De  arbejder  meget  konstruktivt  med  at  hjælpe  hinanden  i  skolearbejdet  og  i  forhold  til  sprog  og  der  er  plads  til  at  dumme  sig,  eller  sige  noget  forkert,  uden  at  blive  udstillet.      

Arbejdes  med  dette  redskab  kræver  af  læreren  kan  gribe  situationen  og  bruge  den  konstruktivt,  den  kræver  en  åbenhed  og  nysgering  indstilling  til  eleverne,  samt  god  situationsfornemmelse.  Vi  har  fundet  at  brug  af  humor  i  forhold  til  vores  forskelligheder  bidrager  positivt  til  dynamikken.    

Vi  ser  at  dette  værktøj  kan  bruges  på  en  hver  type  skole,  dog  er  det  værd  at  overveje  hvilke  typer  af  mennesker  man  har  i  klassen,  således  at  ingen  bliver  udstillet  eller  gjort  til  grin  pga.  deres  kultur  og  religion.  Redskabet  har  harmoneret  godt  med  en  sociale  og  sundhedshjælper  klasse  hvor  der  i  forvejen  er  fokus  på  at  lære  noget  og  holdninger,  normer,  respekt  for  andre  mennesker  mm.