BERETNINGORDINÆR GENERALFORSAMLINGDEN 12.-13. NOVEMBER 2015

Børne- og Kulturchefforeningen

Herlev Rådhus

Herlev Bygade 7

2730 Herlev

Tlf. 4175 0660

bkf@ bkchefer.dk

www .bkchefer.dk

Grafisk produktionEks-Skolens Trykkeri ApS

FotoColourbox.com

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3

Dagsorden... . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4

Bestyrelsen.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5

Forord.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6

Indledning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7

Dagtilbud . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9

Folkeskolen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9

Ungdomsuddannelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10

Sårbare børn og unge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10

Kultur og fritid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10

Forskning og uddannelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11

Økonomiaftale for 2016 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11

BKF mener . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12

Foreningen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13

Formandsskifte . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13

Fællesmøder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13

BKF Nyt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13

Årsmøde 2014 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14

Folkemøde 2015 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14

Kultur.og.Fritid.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16

Præsentation af Kultur- og Fritidsnetværket . . . . . . 16

Kulturaftalerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17

Den åbne skole/Kultur og Fritid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18

Musikskolen efter Folkeskolereformen

– Musik- og Kulturskolernes nye virkelighed . . . . . 21

Folkeskolens læringscentre og folkebiblioteket . . . 22

Folkeoplysning og Fritid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23

Unge og fælleskabet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25

Dagtilbud... . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .26

Sammensætning af Dagtilbudsnetværket . . . . . . . . . 27

Højkvalitet i dagtilbud/Pædagogisk faglighed . . . 28

Fokus på tilsyn i dagtilbud i foråret 2015 . . . . . . . . . . 29

Store/små daginstitutioner og ledelsesspænd . . . 30

Holdningsnotat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30

Børn.og.Familie.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .32

Præsentation af Børne- og Familienetværket . . . . . 32

Kvalitet i sagsbehandlingen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33

Vurderingsgrundlag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34

DUBU og andre IT systemer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35

Børn i klemme ved skilsmisse – opgaveglidning . . . 35

Børns rettigheder og børneinddragelse . . . . . . . . . . . 36

Skole.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .37

Præsentation af Skolenetværket . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38

Status på Folkeskolereformen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39

Kvalitet, mål og opfølgning i praksis . . . . . . . . . . . . . . . 40

Målstyret læring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40

Den nye kvalitetsrapport. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41

Forskningsinformeret praksis

– Forskningsinformeret ledelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41

En sammenhængende skoledag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43

Fællesskabets folkeskole . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43

Digitalisering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44

Unge.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .45

Præsentation af Ungenetværket . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45

Erhvervsskolereformen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45

Den manglende gymnasiereform . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47

10. klasser i bevægelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47

Forebyggelse af radikalisering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48

BKF.udpegninger.og.repræsentationer.. . . . .50

Udgivelser.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .53

Pressemeddelelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53

Debatindlæg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53

Høringssvar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53

Regnskab.2014.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .55

Bemærkninger til regnskab 2014 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56

Revisionspåtegnelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57

Budgetforslag.2016.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .58

Dagsorden 4

Dagsorden.

Generalforsamling d. 12. november 2015 kl. 16.00 på Best Western Hotel Nyborg Strand

1. Valgafdirigent

2. Valgafstemmetæller

3. Formandensmundtligeberetning

4. Regnskab

Der aflægges regnskab for perioden 1.1 – 31.12.2014

5. Indkomneforslag

5.a Bestyrelsen indstiller direktør Flemming Olsen, Herlev Kommune til æresmedlem i BKF

6. Godkendelseafbudgetfor2016,herunderfastsættelseafkontingent

7. Valg af formand for 2 år

Bestyrelsen foreslår René G. Nielsen som formand

8. Valg af bestyrelsesmedlemmer for 2 år

På valg er:

Flemming Olsen, modtager ikke genvalg

Lars Sloth, modtager ikke genvalg

Jan Henriksen, modtager genvalg

9. Valg af henholdsvis 1. og 2. suppleant for 1 år

Nuværende 1. suppleant er Jan Henriksen, blev suppleret ind i bestyrelsen da Eik Møller trådte af som formand

Nuværende 2. suppleant er Per Høgh Sørensen, Ringkøbing-Skjern Kommune, modtager ikke genvalg

10.Valg af Revisor for 1 år

Nuværende revisor er: Bjarne V. Hansen, modtager genvalg

11. Valg af 1. revisor suppleant for 1 år

Nuværende suppleant er: Jan Hermansen, Nyborg Kommune

12.Eventuelt

Bestyrelsen 5

Bestyrelsen

Flemming Olsen

Næstformand

René G. Nielsen

Formand

Ellen Drost

Kultur- og fritidsnetværk,

formand

Henrik Beyer

Ungenetværket,

formand

Lars Sloth

Næstformand

Christian L. Hansen

Børne- og familie-

netværk, formand

Jan Henriksen

Skolenetværket, formand

Ane Stallknecht

Dagtilbudnetværket,

formand

Forord 6

Forord

Velkommen til BKF’s årsberetning for foreningsåret

2014-15.

BKF er en forening, hvor rigtig mange medlemmer

engagerer sig og yder en stor indsats. Det er både

landsbestyrelsen, de landsdækkende netværk og de

regionale bestyrelser og netværk. Der skal lyde en

stor tak for og anerkendelse af, at arbejdet i BKF bli-

ver prioriteret i en travl hverdag.

Det er vigtigt, at vi til stadighed fastholder fokus på

vores netværk, så flest mulige medlemmer kan enga-

gerer sig i foreningens arbejde, og at vi derved med

legitimitet kan repræsentere den kommunale virkelig-

hed.

Vi kan konstatere, at foreningen er yderst respek-

teret og efterspurgt, hvilket er positivt og glædeligt,

men det lægger også et betydeligt arbejdspres på

alle de frivillige kræfter, som bærer BKF.

BKF har en vigtig mission i kobling mellem alle ak-

tører på de faglige områder. Vi er en faglig stemme

ind i en politisk debat.

Det har været et år, der har krævet flere forskellige

tilgange til de aktuelle udfordringer på vores faglige

områder. Nogle gange måtte vi mane til tålmodig-

hed, andre gange presse på eller italesætte alt efter

dagsorden.

Helt overordnet og unuanceret kan tilgangene op-

samles til:

• På folkeskoleområdet har vi arbejdet vedholdent

og tålmodigt for at fastholde samarbejde om

ejerskabet for Folkeskolereformen.

• På dagtilbudsområdet har vi dagsordenssat høj-

kvalitetsdagtilbud til politisk handling.

• På ungeområdet har vi hele tiden gjort opmærk-

som på behovet for at tænke på sammenhæng.

• På kultur- og fritidsområdet har vi presset på for

færdiggørelse af kulturaftalerne og kulturens be-

tydning i børnelivet og Den åbne skole.

• På familieområdet har vi bidraget med billeder

fra den komplicerede virkelighed. Hvor vi godt

kan snakke om antal fejl i sagsbehandlingspro-

cedurer, men det vil være mere væsentligt at

kunne måle effekten for børnene.

Tilgangene og holdningerne bag udfoldes under net-

værkenes afsnit i beretningen.

Det er ikke nyt, at medlemmer i BKF yder en ind-

sats, eller at BKF bliver lyttet til.

I år 2015 har vi 50 års jubilæum, og det skal fejres

ved årsmødet 2015.

Overskriften er: Børn og Unge – vi vil det bedste.

Det skal ikke bare læses som mål for vores dag-

lige arbejde, men har også været pejlemærke for

udvælgelse af årets oplægsholdere. Derfor mener vi

i bestyrelsen, at vi i år har fået sammensat et ekstra-

ordinært godt program med markante udenlandske

forskere. I BKF har vi altid gjort opmærksom på, at

forskning skal ses i konteksten, hvor den er udført.

Derfor har vi stærke danske oplægsholdere på som

»oversættere« til dansk kontekst.

Tiden har vist, at både medlemmer og omverden

har brug for BKF – det vil der også være fremadrettet.

Årsberetningen er en beskrivelse af de temaer og

emner, som foreningen har haft dialog om internt og

eksternt. Årsberetningen viser de holdninger, som

BKF har fremført i relation til temaerne og emnerne.

God læselyst!

René G. Nielsen

Formand

Indledning 7

Indledning

På årsmøde 2014 satte vi ledelse og styring på dags-

ordenen. Der blev på årsmødet udarbejdet 10 guide-

lines til god ledelse på vores område. De 10 guide-

lines lagde sig i forlængelse af de 14 pejlemærker

for en sammenhængende læringsreform, som blev

formuleret på årsmødet 2013.

De 10 guidelines beskriver en ledelse på børne-

og kulturområdet, der finder sted i spændingsfeltet

mellem kravene til effektstyring bl.a. baseret på evi-

dens, og så kravene til innovation. Ledelsen finder

endvidere sted i spændingsfeltet mellem landspoli-

tiske strategier, og den kommunale virkelighed, så-

dan som vi oplever den i kommunerne.

Denne kompleksitet fordrer, at vi som ledere evner

at kvalitetsudvikle vores ledelse gennem tværgå-

ende og samskabende helhedstænkning, der skaber

sammenhæng mellem evidensinformeret og innova-

tiv praksis.

Bestyrelsen besluttede efter årsmødet at lade

de 10 guidelines trykke i en publikation til brug for

dialog internt i BKF samt til dialog med foreningens

samarbejdsparter. Formålet med de 10 guidelines

var ikke at give absolutte svar på, hvad og hvor-

dan god forvaltningsledelse er og skal praktiseres,

men at skabe grundlag for dialog i bestyrelse, re-

gionsbestyrelser samt blandt vores medlemmer og

med vores samarbejdsparter om, hvad god forvalt-

ningsledelse kan stå på og sigte efter. Heri ligger

en tydeliggørelse og anerkendelse af, at ledelse er

valg i en kompleks virkelighed, hvor svarene ikke

Indledning 8

er entydige, men ofte finder sine løsninger i dia-

logen.

Bestyrelsens arbejdsplan

Det var derfor også naturligt, at bestyrelsen i sin

arbejdsplan besluttede, at de 10 guidelines for god

ledelse skulle prioriteres i den overordnede arbejds-

plan for bestyrelsesåret.

Arbejdsplanen indeholdt følgende 4 overordnede temaer:

• De 14 pejlemærker for en sammenhængende

læringsreform og de 10 tilhørende guidelines for

god ledelse.

• Støtte til og opmærksomhed på arbejdet med

implementering af reformer.

• Den nationale styringsdagsorden. Opmærksom-

hed på tendenserne til øget statslig detailstyring.

• Det handler om børn og unge i et bredt uddan-

nelses- og dannelsesperspektiv.

Dertil kom arbejdsplanerne for de 5 faglige netværk,

hvis indhold beskrives i afsnittene efter indlednin-

gen.

Bestyrelsen har på en række felter bragt disse te-

maer i spil.

BKF’s formand og næstformand har således delta-

get i et samarbejde med de øvrige chefforeninger og

KL’s direktion om et administrationspolitisk oplæg.

Hensigten har været at tydeliggøre den særlige le-

delsesopgave og det særlige ansvar, som hviler på

de kommunale topchefer, samt at vurdere om der

findes de rigtige kompetencetilbud til de kommu-

nale topchefer i den forbindelse. Dette arbejder på-

går fortsat, og BKF finder det positivt, at de faglige

chefforeninger kan stå sammen med KL’s direktion

om dette arbejde. BKF har bl.a. bragt elementer fra

vores guidelines i spil i arbejdet, herunder på, hvor-

dan et fokus på kerneopgaven kan danne afsæt for

nytænkning (guidelines 6).

Dagtilbudsområdet har landspolitisk fået mere

fokus i det forgangne år. Kvalitet i det pædagogiske

arbejde samt kvalitet i ledelse af området har været

debatteret. BKF har, sammen med de øvrige aktører

på dagtilbudsområdet, været indkaldt til møde med

den tidligere SR regering, hvor ministeren efter-

spurgte synspunkter i forhold til udviklingen af om-

rådet. Her har BKF, bl.a. med afsæt i de beskrevne

guidelines argumenteret for, at vi ønsker tydelige

mål for området, men også åbenhed for, at målene

kan nås ad forskellige veje (guidelines 7).

Skoleledelse har været et centralt fokusområde i

det seneste år. BKF har været repræsenteret i Styre-

gruppen for Skoleledelse sammen med Skoleleder-

foreningen, KL og med ministeriet i formandsstolen.

Der blev formuleret 7 ledelsesfelter. BKF har i den

forbindelse bl.a. argumenteret for nødvendigheden

af at styrke lederens rolle som fyrtårn for den evi-

densbaserede tilgang til ledelse af læring i skolen

(guidelines 1).

Kultur- og fritidsnetværket har taget initiativ til at

indsamle gode eksempler på samarbejde mellem

kultur- og fritidslivet og skolen for at støtte Den åbne

skole. Skolenetværket har været inddraget i arbej-

det, og det forventes, at BKF til næste år vil kunne

formidle de indsamlede eksempler. I arbejdet er der

taget afsæt i at styrke vores fokus på kultur som vær-

diskaber (guidelines 4), ud fra den præmis, at hvis

vi skal lykkes med samarbejdet om Den åbne skole,

så stiller det krav til, at begge parter får et udbytte i

form af et forpligtende partnerskab.

Ungenetværket har arbejdet med de store udfor-

dringer, der er i overgangen fra grundskole til ung-

domsuddannelse. Hvordan spiller reformerne og

implementeringen af reformerne sammen på folke-

skoleområdet, vejledningsområdet samt erhvervs-

uddannelsesområdet? Hvilken rolle skal 10. klasse

spille i fremtiden? Hvordan håndterer vi udfordrin-

gerne med de elever, der ikke pga. karakterkravet

kan optages på en erhvervsuddannelse? Hvordan får

vi skabt en større grad af sammenhæng i didaktikken

på grundskole- og ungdomsuddannelsesområdet?

Vi har fastholdt at lade fokus være på målet, og

ved at sætte børns læring og trivsel i centrum mulig-

gør vi både den radikale og hverdagens innovation

(guidelines 2).

Familienetværket har, gennem omfattende møde-

virksomhed med de mange interessenter på områ-

det samt i møder med ministeriet og KL, argumen-

teret for, at BKF ønsker en styrket vidensopsamling

fra den velimplementerede systematiske praksis på

området (guidelines 5).

Indledning 9

Temaet ledelse og de 10 guidelines blev endvidere

drøftet på møde med regionsbestyrelserne i februar,

hvor stafetten til fortsat regional/lokal dialog blev

givet videre. Bestyrelsen dagsordensatte i maj en

temadrøftelse om rollefordelingen mellem staten og

kommunerne i et styrelses- og ledelsesperspektiv.

Konklusionerne på drøftelserne var, at der er tyde-

lige tendenser til stærkere statslig styring, og at vo-

res opgave i høj grad bliver at italesætte og formidle

det store ledelsesmæssige arbejde, der finder sted i

kommunerne. Vi skal kunne stå på mål for og kunne

dokumentere resultaterne af vores indsatser. Her

kan de 10 guidelines hjælpe os.

I maj er der endvidere tradition for, at bestyrelsen

mødes med regionsbestyrelserne og de faglige net-

værk. Dette møde blev afholdt d. 20. maj. To dage før

blev der udskrevet valg til Folketinget.

Det betød, at det faglige indhold med oriente-

ring fra ministerierne om børnepakken og støtte til

implementering af Folkeskolereformen, samt møde

med Socialstyrelsen om det specialiserede børn- og

unge område måtte aflyses. Mødet fokuserede i ste-

det på foreningens mere interne forhold, og der blev

mere tid til netværksmøderne.

Samtidig ændredes bestyrelsens fokus til i høj

grad at forberede kontakterne til en ny regering

Ny regering og nyt regeringsgrundlag

Arbejdet i bestyrelsen har været præget af, at vi fra

start har vidst, at der ville komme et folketingsvalg i

løbet af foreningsåret.

Derfor har bestyrelsen haft særlig fokus på at

forberede kommunikationen og dialogen med en

ny regering. For os som kommunale chefer har det

overordentlig stor betydning, at vores synspunkter

formidles hurtigt og klart til nye ministre, så der dels

kan fastholdes kontinuitet, og samtidig tages politi-

ske initiativer, der kan fremme en helhedsudvikling

på børne-, undervisning-, kultur- og fritidsområdet

samt på indsatsen i forhold til sårbare børn og unge.

Valget blev afholdt d. 18. juni, og allerede dagen

efter udsendte formanden en pressemeddelelse,

hvor BKF opfordrede den kommende regering til at

organisere sig, så ministrene kan støtte op om kom-

munernes arbejde med at skabe sammenhæng i ind-

satserne i forhold til børn og unge. BKF anbefalede

på den baggrund, at der oprettedes et samlet mini-

sterium, der rummede hele 0-18 års området.

Da statsminister Lars Løkke Rasmussen d. 28.

juni præsenterede regeringsgrundlaget »Sammen

for fremtiden« blev dagtilbudsområdet samlet med

skole- og ungdomsuddannelsesområdet i Ministe-

riet for børn, undervisning og ligestilling. BKF fik

derfor ikke hele sit ønske opfyldt, men en samlet

regulering af dagtilbud, grundskole og ungdomsud-

dannelse var bestemt et godt stykke af vejen.

To dage efter sendte bestyrelsen velkomstbreve

til de fire relevante ministre, hvor vi beskrev vores

refleksioner og anbefalinger i forhold til regerings-

grundlaget, som vi kort beskriver i de følgende af-

snit.

Dagtilbud

I regeringsgrundlaget var området relativt perifert

beskrevet »dagtilbud skal medvirke til at give vores

børn en god start på livet og regeringen vil sætte fo-

kus på en styrkelse af overgangen fra dagtilbud til

skole«.

For BKF har det været vigtigt at fastholde Christi-

ansborg i et stærkere fokus på dagtilbudsområdet,

således at bl.a. de initiativer, der kom til udtryk i SR-

regeringens børnepakke udspil, kunne danne grund-

lag for udvikling af dagtilbudsområdet.

Vi har derfor understreget, at der nu er solid forsk-

ningsmæssig belæg for, at kvalitet i dagtilbud danner

gode forudsætninger for børnene i skolen, i uddan-

nelse og dermed i deres liv. Vi har argumenteret for,

at kvalitet handler om fokus på en række parametre,

så som personalets uddannelse, efteruddannelse,

de fysiske rammer såvel ude som inde, ledelse, or-

ganiseringsformer, normeringer samt ikke mindst i

forældreinvolvering. Vi har argumenteret for, at det

er nødvendigt både at have fokus på dagtilbuddet i

sig selv og på gode overgange mellem dagtilbud og

skole.

Folkeskolen

Regeringsgrundlaget beskriver, at der skal være ro

om implementeringen af Folkeskolereformen, men

at der skal foretages eftersyn af dele af skolens virk-

somhed, såsom inklusion, (selvom det ikke direkte

er en del af reformen) og så på samspillet mellem

Indledning 10

skole og fritidslivet samt på kvaliteten i den faglige

fordybelse og i lektiehjælpen.

BKF kvitterede i brevet til ministeren for tilkende-

givelsen om, at skolen skal have ro til at implemen-

tere reformen. Efterfølgende har det været svært at

genkende billedet af ro om reformen. Debatten om

de lange skoledage har vist, at relativt få skemaer

til kl. 16 kan få sat et stort apparat i gang, som fjer-

ner energi fra selve opgaven. BKF opfordrer indtræn-

gende til, at alle parter om folkeskolen giver skolen

den fornødne ro.

Inklusionseftersynet dukkede op i valgkampen og

blev en del af regeringsgrundlaget. BKF tilbød med

det samme at komme med input til, hvordan der kan

foretages et eftersyn af inklusionsindsatsen, så ef-

tersynet rummer et læringsperspektiv,

Inklusion handler om fællesskab som værdi. Me-

todisk handler det om at kunne organisere sig på en

fleksibel måde, at bringe specialiseret viden i spil

på normalområdet (Nyspecialisering), fysisk indret-

ning, undervisningsmetoder, kommunikation med

forældre og kompetent ledelse.

BKF advarede mod en snæver økonomisk ana-

lyse af inklusionsindsatsen, idet forskellige kon-

terings praksisser vil kunne føre til fejlagtige kon-

klusioner.

Ungdomsuddannelse

På ungdomsuddannelsesområdet lægger regerings-

grundlaget vægt på, at de unge udfordres i deres

valg af ungdomsuddannelse, så de vælger rigtigt

første gang, samt at der skabes bedre indbyrdes

sammenhæng mellem ungdomsuddannelserne. En-

delig fremgår det, at fagligheden på STX skal styrkes

dels gennem færre studieretninger og dels gennem

adgangskrav.

BKF tilkendegav, at vi ser sammenhæng mel-

lem folkeskolens indhold på de ældste klassetrin

og ungdomsuddannelserne som meget central. Vi

har endvidere peget på, at der er behov for at finde

nye veje for de elever, der ikke vil kunne optages

på en gymnasial- eller erhvervsuddannelse. Ende-

lig har vi også peget på, at 10. klasse prioriteres til

de elever, der har behov for en blidere opstart på

en ungdomsuddannelse, ved at 10. klasse – fortsat

som kommunalt tilbud – bliver starten på en ung-

domsuddannelse fremfor afslutningen på et grund-

skoleforløb.

Sårbare børn og unge

Regeringsgrundlaget slår fast, at børn og unge skal

have en tryg barndom uden mobning. Det understre-

ges endvidere, at en for stor del af den sociale indsats

ikke har dokumenteret effekt, hvorfor der er behov for

mere faktuel viden ved indsamling og analyse af data.

Regeringsgrundlaget peger endvidere på, at indsat-

sen kan kvalificeres, hvis området organiseres, så

man i større omfang kan lære af hinanden.

BKF har i brevet til Social- og Indenrigsminister Ka-

ren Ellemann skrevet, at BKF er enig i behovet for mere

forskning på området. Vi har samtidig understreget,

at international forskning skal relateres til en dansk

kontekst. Vi har ligeledes kvitteret for ønsket om et

tæt samarbejde mellem kommunerne, KL og staten

(departementet og styrelser) samt forskningsmiljøer.

Endelig har vi understreget behovet for et meget

tæt samarbejde mellem almenområdet og det spe-

cialiserede område og dermed mellem de to ministe-

rier på børne- og ungeområdet.

Kultur og fritid

Regeringen lægger vægt på et rigt og varieret kultur-

udbud til befolkningen i hele landet.

Dette udmøntes som en væsentlig del i kulturaf-

talerne. BKF pegede i vores velkomsthilsen på det

uheldige i, at fornyelserne af de seks kulturaftaler

var strandet i ministeriet og efterfølgende udskudt

på grund af folketingsvalget.

Regeringsgrundlaget peger endvidere på ønsket

om at udvikle et tættere samspil mellem folkeskolen

og de lokale foreninger.

BKF har tilkendegivet, at foreningen gerne vil

støtte op om denne målsætning, for netop her har

BKF den store fordel, at vi både organiserer kultur-

og skolechefer.

Idrætten får særlig opmærksomhed i regerings-

grundlaget. Regeringen ønsker at styrke danskernes

deltagelse i idrætslivet, så 50 pct. af danskerne i

2025 er medlemmer af en idrætsforening og 75 pct.

af befolkningen er fysisk aktive.

Også her vil BKF byde ind, da der er tæt sammen-

hæng med Folkeskolereformen (Den åbne skole og

Indledning 11

bevægelse) og den generelle sundhedsfremme, som

kan styrkes ved bevægelse.

Forskning og uddannelse

I regeringsgrundlaget beskrives det, at Danmark for-

sat vil investere mindst 1 pct. af bruttonationalpro-

duktet i offentlig finansieret forskning. Regeringen

lægger endvidere op til, at der skal gennemføres en

analyse af den eksisterende forskning med henblik

på at få størst viden om effekterne af forskningsind-

satserne.

Med hensyn til de videregående uddannelser skri-

ver regeringen, at uddannelserne skal orienteres

mere mod arbejdsmarkedets behov.

I BKF’s velkomstbrev til Uddannelses- og Forsk-

ningsministeren har vi argumenteret for, at der er

for lidt forskning i børne- og ungeområdet. Vi har

endvidere kvitteret for, at de videregående uddan-

nelser i højere grad retter sig mod de behov, der er

på arbejdsmarkedet. For professionsuddannelserne

betyder det, at de nyuddannede skal være eviden-

sinformerede, og at de forberedes til en kommunal

ansættelse, der lægger vægt på tværfagligt samar-

bejde.

BKF har deltaget i Forum for koordination af ud-

dannelsesforskning. BKF har i arbejdet pointeret

behovet for større sammenhæng mellem forskning,

professionsuddannelserne og praksis, herunder et

særligt fokus på formidlingsdelen.

Økonomiaftale for 2016

De traditionsrige forhandlingsmøder i slutningen

af maj og begyndelsen af juni mellem regering og

kommunerne blev i år afbrudt efter det første møde

mellem SR-regeringen og KL. Der blev udskrevet fol-

ketingsvalg.

Derfor blev forløbet noget utraditionelt, men d. 3.

juli kunne Regeringen og KL meddele, at der var ind-

gået en aftale om kommunernes økonomiske ram-

mer for 2016.

Det helt nye i aftalen var regeringens krav til ompri-

oriteringsbidrag. 1 pct. af den kommunale økonomi

skal indgå i denne omprioritering, mens statens

institutioner (bl.a. universiteter, professionshøjsko-

Indledning 12

ler, gymnasier og erhvervsuddannelser skal bidrage

med 2 pct.)

For kommunernes vedkommende udgør den ene

procent 2,4 mia. kr. I 2016 bliver 1,9 mia. kr. tilbage-

ført til kommunerne og hensigten er, at de 1,9 mia.

kr. skal bruges til borgernære områder.

For 2017 frem til 2019 er der ingen sikkerhed for,

hvor mange penge, der vil blive tilbageført og til hvil-

ket formål.

Helt afgørende er det i denne forbindelse at undgå

nye puljer, der kræver yderligere bureaukrati.

BKF mener

• Dagtilbud skal prioriteres højere på den politiske

dagsorden, fordi dagtilbuddet danner grundlag

for barnets læring og trivsel.

• Folkeskolen skal have ro til implementering af

reformen.

• Folkeskolen er fællesskabets skole. Eftersynet af

inklusionsindsatsen skal ses i dette lys og skabe

læring på tværs af skoler, kommuner og staten.

• Kultur og foreningslivet har afgørende værdi i sig

selv, og i samspil med dagtilbud og skoler.

• Sammenhængen mellem grundskoler og ung-

domsuddannelser skal styrkes afgørende.

• Forskning i børn og unges vilkår bør have samme

omfang og prestige som forskning på sundheds-

området.

• Der bør investeres i tidlig forebyggende indsats

f.eks. finansieret af omprioriteringsbidraget.

• Regeringen skal levere reel afbureaukratisering,

så kommunerne har en reel chance for at levere

bidrag til omprioriteringspuljen.

Foreningen 13

Foreningen

Bestyrelsen vil gerne benytte lejligheden til at sige

tak til de landsdækkende netværk for deres store

arbejde og positive indspark til både høringer, hold-

ningspapirer, repræsentationer i diverse arbejds-

grupper og -sammenhænge. Bestyrelsen vil samtidig

gerne takke regionsbestyrelserne for deres input og

lokale sikring af, at arbejdet i BKF bliver nærværende

i de enkelte kommuner.

Formandsskifte

I februar 2015 meddelte foreningens formand Eik

Møller, at han havde fået nyt job som kommunal-

direktør i Ballerup Kommune. Det er således anden

gang inden for få år, at en formand for BKF bliver

kommunaldirektør.

Eik Møllers afgang betød, at foreningen midt i en

valgperiode måtte konstituere sig på ny. Som 1. sup-

pleant indtrådte Jan Henriksen, direktør i Middelfart

Kommune i bestyrelsen. Efterfølgende konstituerede

bestyrelsen sig med René G. Nielsen, Hedensted

Kommune som formand, og ny ekstern næstformand

blev Flemming Olsen, Herlev Kommune. Samtidig

overtog Jan Henriksen skolenetværket fra Flemming

Olsen.

Fællesmøder

I løbet af foreningsåret mødes regionsbestyrelserne

og landsbestyrelserne på en række fællesmøder. I

maj måned er der tradition for, at også de landsdæk-

kende netværk inviteres med på fællesmødet.

Årets første fællesmøde blev afholdt i februar,

hvor regionsformændene deltog i landsbestyrelsens

møde. Det er en god måde at starte året på, hvor vi

kan få talt om det kommende arbejde, planer for

årsmødet og få udvekslet viden om arbejdet i hen-

holdsvis regionerne, landsbestyrelsen og de lands-

dækkende netværk.

I år blev der i maj afholdt det store fællesmøde i

Odense. Mødet var planlagt til at indeholde oplæg

fra både ministerier og styrelser. Uheldigvis blev

folketingsvalget udskrevet ganske få dage forinden,

hvilket betød afbud fra eksterne oplægsholdere. Be-

styrelsen valgte dog at fastholde mødet med stort

deltagerantal. Dagen blev således brugt til at drøfte

bestyrelsens arbejde med årsmødet – samt andre

aktuelle emner. Herudover blev der afholdt net-

værksmøder i alle de landsdækkende netværk.

I september blev der igen afholdt fællesmøde med

regionerne. Her tog vi handsken op, fra de emner der

var på dagsordenen i maj. Afdelingschef i Undervis-

ningsministeriet Arne Eggert drøftede Folkeskole-

reformen, mens kontorchef Christina Barfoed-Høy

kom med oplæg omkring dagtilbudsområdet. Ende-

lig deltog Kontorchef for Børn og Unge i KL Hanne

Lumholt med en orientering om arbejdet i KL.

Fællesmøderne viser sig altid at være givtige dels

som vidensudveksling internt i foreningen, men de

besøgende udefra er også med til at sætte perspek-

tiv på vores arbejde og give inspiration til møderne i

regionerne og i netværkene.

BKF Nyt

Foreningen er drevet af medlemmer for medlemmer.

Derfor er den interne kommunikation vigtig både fra

bestyrelsen til medlemmerne men også fra medlem-

mer til bestyrelsen.

I den sammenhæng spiller BKF Nyt en vigtig rolle.

Gennem nyhedsbrevet er det muligt at spørge til

feedback fra medlemmer på områder, hvor vi som

forening bliver bedt om at komme med input og ek-

sempler fra den kommunale praksis. Forhold man i

statsadministrationen eller KL ikke selv har samme

adgang til.

Målet for BKF Nyt er at holde vores medlemmer

så opdateret som muligt på foreningens dialoger og

holdninger inden for de forskellige områder. Det gør

vi ved at melde tilbage fra de arbejdsgrupper, styre-

grupper, møder etc., som bestyrelsen og de lands-

dækkende netværk er involverede i.

Derudover optager vi også artikler fra vores sam-

arbejdsparter, i det omfang vi har plads og vurderer,

at det er relevant for vores medlemmer.

Foreningen 14

Sekretariatet sender også direkte mails til vores

medlemskreds, hvis der er behov for at komme i

kontakt med specifikke faggrupper. Derfor bliver der

i sekretariatet arbejdet på at skaffe så præcise op-

lysninger om, hvilke fagområder de enkelte medlem-

mer arbejder inden for.

Endelig er det muligt på hjemmesiden at abonnere

på nyt fra hjemmesiden, så man modtager en mail,

når der er lagt nyt på siden. En mulighed vi kan se

bliver brugt af flere end bare foreningens medlem-

mer.

Årsmøde 2014

Opbakningen til årsmødet var endnu engang over-

vældende. For første gang måtte sekretariatet hen-

vise interesserede deltagere til en venteliste.

Tema

Årets tema »Ledelse på sikker grund og i ukendte

landskaber« tog fat i to ledelsesmæssige paradok-

ser, som vi alle møder i vores daglige arbejde.

1. Hvordan balancerer vi, når vi skal sikre praksis

efter evidens- og forskningsbaseret viden, og

samtidig skal finde nye, innovative veje til frem-

tidens velfærd?

2. Hvordan agerer vi, når ministre og ministerier har

en legitim interesse i via lovgivning at forandre

praksis, og der etableres systemer for dataind-

samling, sammensættes kontrol-/implemente-

ringsgrupper og ansættes konsulenter til rådgiv-

ning på institutionsniveau?

Det blev i løbet af de to dage behandlet både teore-

tisk og aktivt af deltagerne gennem seks forskellige

workshops. Workshoppene blev afviklet, som en op-

følgning og udvidelse af arbejdet i workshoppene på

årsmødet 2014.

10 guidelines til ledelse

Arbejdet i workshoppene torsdag eftermiddag

endte ud i »10 guidelines for ledelse«, som senere

blev udgivet som et inspirationshæfte. De 10 guide-

lines til ledelse skal ses i sammenhæng med for-

rige års Pejlemærker for en læringsreform. Der blev

med de 10 guidelines bygget videre med inspiration

og spørgsmål til, hvad kræver det af ledelse for at

komme skridtet videre i forhold til at implementere

en læringsreform på tværs af fagområder.

Oplægsholdere

Årets oplægsholdere var Thomas Nordahl, som talte

om, hvad det egentlig vil sige at arbejde evidensba-

seret, og hvilke udfordringer det kan give.

Det blev fulgt op af et oplæg om forvaltningens

nye rolle af Justine Grønbæk Pors. Hun tog i sit op-

læg udgangspunkt i, hvordan vi som forvaltning

finder vores ståsted og rolle i en tid, hvor den ene

reform afløser den anden.

Fredagens program blev åbnet med debat om,

hvorvidt der egentlig er grænser for kravene til effek-

tivisering, evidens og målstyring. Debattørerne var

Niels Højberg, Stadsdirektør i Aarhus Kommune og

formand for Kommunaldirektørforeningen, Kasper

Wilton, Teaterdirektør for Folketeateret og Martin

Ågerup, Direktør for CEPOS.

Derudover var der om fredagen to oplæg dels af

Martin Gylling, ph.d. og adjunkt ved Professions Høj-

skolen Metropol om Ledelse af skabende processer.

Han stillede spørgsmålet, om det er hensigtsmæs-

sigt at være optaget af, hvad man kan og er, når man

skal gennemføre radikale forandringer?

Det andet oplæg af Morten Hyllegaard, direktør for

Mandag Morgen Velfærd, fokuserede på de ændrede

ledelsesopgaver i takt med ændringerne i vores vel-

færdsorganisationer og opgaver.

Endelig kunne vi igen sige velkommen de tre mi-

nistre for vores fagområder. Således deltog både

Undervisningsminister Christine Antorini og Kultur-

minister Marianne Jelved. Desværre fik vi et afbud i

sidste øjeblik fra Minister for Børn, Ligestilling, Inte-

gration og Sociale Forhold Manu Sareen.

Folkemøde 2015

Folkemødet har vist sig at være et sted, vi som for-

ening har gavn af at deltage i. Allerede i 2014 år, hvor

formanden kun deltog en enkelt dag, kunne besty-

relsen konstatere, at vi i år måtte opgradere vores

deltagelse på Folkemødet. I år deltog derfor tre re-

præsentanter fra bestyrelsen inkl. formanden på

hele folkemødet.

Vi modtog i løbet af foråret flere invitationer til at

deltage i en række debatarrangementer, både fra

Foreningen 15

vores eksisterende samarbejdsparter, men også fra

organisationer som eksempelvis FN, som vi normalt

ikke samarbejder med. Folkemødet har derfor vist,

at det kan åbne døre til nye kontakter og samarbej-

der, som er værdifulde for foreningen.

Efter deltagelse på dette års Folkemøde drøftede

bestyrelsen, hvorvidt vi som forening skal arbejde

på at være fast tilstede på folkemødet. Der var enig-

hed om, at vi skal prioritere at være til stede også

fremover på Folkemødet.

Forening vil ikke deltage med egen stand og telt,

men beslutningen om at være fast til stede på Folke-

mødet bevirker, at vi allerede nu kan arbejde mere

strategisk med vores tilstedeværelse. Det er en helt

særlig mulighed for at mødes med mange gamle

som nye samarbejdspartnere og pressen i et åbent

og debatterende forum.

Kultur og Fritid 16

Kultur.og.Fritid

Vi lever i en tid, hvor økonomien spiller en domine-

rende rolle for den måde, vi ser på tingene.

Kultur, fritid og folkeoplysning spiller i et økono-

misk perspektiv en meget beskeden rolle målt på de

penge, der er afsat til området, men på den anden

side en helt afgørende rolle for kvaliteten af vel-

færdssamfundet.

Kultur og fritidslivet har nærmest fået tilkendt sin

egen dagsorden uafhængig af, om man tager ud-

gangspunkt i forbrugersamfundet, konkurrencesta-

ten, det accelererende samfund, opbrudssamfundet

eller hvilket perspektiv, man har valgt at anskue

samfundet på.

Der er nærmest opstået konsensus om, at kunst og

kultur er det middel eller det redskab, der kan sikre

integration af flygtninge, redde utilpassede børn og

unge, give de gamle og syge livsmodet tilbage eller

højne PISA resultaterne i folkeskolen.

Der er imidlertid en stor risiko for, at netop det

specielle, vi værdsætter ved kunst og kulturlivet, mi-

stes, når man gør det til et økonomisk projekt i en

mål-middel dagsorden.

I BKF bliver vi nødt til at pointere, at kunsten og

kulturlivet besidder egenskaber, der også er et mål i

sig selv og gennem sit virke skaber mening for børn,

unge og voksne.

Det er et paradoks, at vi på den ene side efterspør-

ger kultur- og fritidslivets unikke egenskaber til at

bruge den dybe interesse for noget (fordybelsen),

som dynamisk drivkraft i udviklingen eller dannelsen

af det enkelte individ, samtidig med at vi som sam-

fund vil instrumentalisere de samme egenskaber i

opnåelsen af større velstand og nytteværdi.

Det samme paradoks opstår, når vi på den ene

side ønsker at gøre brug af fritidslivets initiativ, al-

truisme og uegennyttighed samtidig med, at vi vil

kontraktliggøre de samme egenskaber i en kommu-

nal eller statslig nyttelogik omkring offentlig opga-

vevaretagelse.

De frivillige foreningers særkende er netop, at det

bl.a. er der, det funktionelle liv leves, afprøves og

erfares. At børn og unge får erfaringer med betyd-

ningen af de store livstemaer for os som individer i

et samfund og møder følelserne omkring ærlig-falsk,

stærk-svag, rigtig-forkert, glæde-sorg, had-kærlig-

hed osv.

Kultur- og fritidslivets helt særlige verden giver

mulighed for, at børn gennem træning/øvelse kan

få fornemmelsen for at kunne skabe og udfolde sin

egen kunnen, udvikle sig og dannes til medborgere

med autonomi og evnen til at tage ansvar. Det er helt

essentielt, at vi i den sammenhæng bevarer respek-

ten for værdien af processen, da det er gennem pro-

cessen, at vi dannes som mennesker.

Folkeoplysningsområdet er under pres. Oprinde-

ligt er formålet med folkeoplysning primært et socia-

liserings og dannelsesprojekt, men målet er i højere

grad blevet til et økonomisk mål, hvor folkeoplys-

ningen anvendes som middel til vækst og livslang

læring.

BKF bliver nødt til at insistere på bevarelsen af de

frie dannelsesrum indenfor kultur, fritid og folkeop-

lysning. Vi bliver nødt til at fastholde, at den formelle

dygtiggørelse ikke er det samme som menneskelig

udvikling, for der er forskel på opdragelse, uddan-

nelse og dannelse. Dannelse som pædagogisk be-

greb drejer sig om evnen til at tænke kritisk, reflek-

tere og udvikle sig som menneske.

Præsentation af Kultur- og FritidsnetværketNetværket har bestået af følgende medlemmer:

Ellen Drost (formand), Odense Kommune

Kim Christoffersen Dawartz, Næstved Kommune

Joan Kamstrup, Mariagerfjord Kommune

Jens Overgaard, Ballerup Kommune

Mads Stendorff, Esbjerg Kommune

Steen Lindgaard, Viborg Kommune

Sisi Eibye, Kerteminde Kommune

Karen Louise Erichsen, Thisted Kommune

Kultur og Fritid 17

Følgende medlemmer er udtrådt i løbet af 2015:

Klaus Holm, Rebild Kommune

Jørn Mejer, Haderslev Kommune

Eva Ormstrup, Odsherred Kommune

Per Høgh Sørensen, Ringkøbing-Skjern Kommune

Årets arbejde i netværket har omfattet:

• Gode eksempler fra praksis om Den åbne skole,

herunder specielt samskabelse mellem skole/

kultur/fritid.

• Repræsentation af netværkets medlemmer i pul-

jeudvalg under Kulturministeriets børne- og un-

gestrategi.

Kulturaftalerne.

• Repræsentation af netværket i Egnsteaterrådet.

• Tilskudsmomsproblematikker på kulturområdet.

• Musikskoler i Folkeskolen.

• Folkebibliotekerne / læringscentre.

• Unge.

• Folkeoplysning / fritid.

• Bestyrelsesarbejde – den professionelle besty-

relse / bestyrelser i foreningslivet.

• Deltagelse i Folkemødet på Bornholm.

• Museumsområdet, herunder evaluering, beva-

ring og magasinmuligheder.

Møder med samarbejdsparter:

Kulturministeriet, Kulturstyrelsen, KL, Organisatio-

nen Danske Museer, Økonomifunktionen i By- og

Kulturforvaltningen i Odense Kommune, Bibliotekar-

forbundet.

I det følgende bliver der beskrevet de temaer, som vi

har arbejdet med i netværket og drøftet med vores

samarbejdsparter.

Kulturaftalerne

I november 2013 påbegyndte Kulturministeriet et ser-

viceeftersyn af kulturaftalerne. Formålet med eftersy-

net var at stille skarpt på, hvordan der bedst og mest

tidssvarende kan arbejdes med det statslige-regio-

nale/tværkommunale kultursamarbejde fremadrettet.

Alle aspekter var i spil: Vision, indsatsområder,

mål, de økonomiske rammer for aftalerne med den

kulturelle rammebevilling, kommunalfuldmagtsmid-

lerne og puljen til kultur i hele landet.

Processen trak ud, og først den 28. august 2015

kom der en melding fra Kulturministeriet om, at afta-

lerne nu endelig kunne komme på plads.

Det meget langstrakte forløb er stærkt utilfreds-

stillende, ikke mindst for de seks kulturregioner hvis

aftaler udløb med udgangen af 2014.

Kultur og Fritid 18

I otte måneder har de været sat i en ufrivillig ven-

teposition. Det har været op til de implicerede kom-

muner i de pågældende kulturregioner at sørge for, at

resultater og effekter af tidligere aftaler ikke blev tabt

på gulvet. Samtidig har man lokalt taget ansvar for

at finde midler, så kulturregionernes medarbejdere

kunne aflønnes, mens man ventede på ministeriet.

Problematisk var det også, at kommunalfuld-

magtsmidlerne, hvis mange millioner kr. udgør en

væsentlig del af driften af en række tidligere amts-

lige institutioner, først blev udbetalt omkring som-

merferien 2015, halvvejs inde i dette budgetår.

Det er hævet over enhver tvivl, at kulturaftalerne

understøtter et Danmark i balance, og at aftalerne

har en effekt. Erfaringen viser, at borgere i hver en

krog af landet via kulturaftalerne får adgang til en

flot række af kulturtilbud, som de ikke ville have fået

uden det tværkommunale samarbejde.

Med de nye aftaler sker der imidlertid en uhen-

sigtsmæssig omfordeling af midler fra KulturMetro-

polØresund (som består af 26 kommuner) til de øv-

rige kulturregioner. Det betyder, at kommuner som

Stevns, Halsnæs og Roskilde kommer til at betale for

ministerens ønske om at omfordele fra hovedstad til

provins.

BKF mener:

• Det er bekymrende, at der fra regeringens side

tages midler fra den samlede pulje »Kultur til

hele landet«.

• At kulturaftalerne fremadrettet skal bruges mere

strategisk, som et led i ministerens ambition om

at sikre gode kulturtilbud til alle borgere i hele

landet.

Den åbne skole/Kultur og Fritid

Kultur og fritidslivet har nu gjort sig de første erfa-

ringer med Folkeskolereformen og ikke mindst om-

rådets betydning for »Den åbne skole«. Det har vist

sig, at kommunerne har grebet opgaven meget for-

skelligt an i såvel organisering som indhold af akti-

viteter. Der er kommuner, der har defineret niveauet

og omfanget af implementeringen af Den åbne skole,

og der er andre kommuner, der har ladet det været

helt op til den enkelte skole at træffe beslutninger

om samarbejdet omkring Den åbne skole.

Den åbne skole har dog primært vist sig at handle

om kultur- og fritidslivets integration i folkeskolen

og kun i meget få tilfælde om erhvervsvirksomhe-

dernes potentiale og deltagelse i folkeskolen. Siden

reformen blev vedtaget har der været en lang række

seminarer, konferencer, workshops i såvel statslig/

styrelses/organisations/kommunalt regi, der har

haft fokus på form, indhold, praktik mv. Det har des-

værre også kunnet konstateres, at det tværfaglige

fremmøde til konferencerne og seminarerne har væ-

ret meget begrænset.

Det er imidlertid et vilkår, at vi i kommunerne er

forpligtet til at samarbejde om Folkeskolereformen

sammen med de private og erhvervslivet med det

formål, at eleverne skal blive så dygtige, som de kan

og samtidig trives.

I kultur- og fritidsnetværket har vi identificeret

4 områder, som påkalder sig et særligt fokus:

• Fagligt

• Organisatorisk

• Kulturelt

• Økonomisk

Kultur og Fritid 19

Fagligt

Det er vigtigt at erindre, at Folkeskolereformen er

et Kindereier (tre-i-en reform), der indeholder en

læringsreform, en undervisningsreform og ledelses-

reform. Reformen rammer med andre ord både ker-

neopgaven og kerneydelsen (hvem er vi til for, hvilke

ydelser vi producerer og hvordan vi leverer dem).

Vi er nødt til at forholde os til, at det er meget for-

skellige fagligheder, der kommer i spil og på spil i

børnenes hverdag.

Børnene præsenteres, lidt forenklet udtrykt, for

to forskellige måder at erfare verdenen på; den ra-

tionelle/analytiske og den æstetiske/kunstneriske.

Det er vigtig her at være opmærksom på, at de to

logikker ikke har en indbyrdes rangordning men er

nødvendige for udviklingen af det hele menneske.

I folkeskolens praksis får struktur, undervisning,

relation og opdragelse en særlig betydning, hvor

omvendt tilgangen fra kultur- og fritidsområdet i

langt højere grad orienteres mod proces, læring, in-

teraktion og (karakter)dannelse.

Det har betydning, om der er tale om klasseunder-

visning (folkeskolen) eller eneundervisning (f.eks.

musikskolen). Og det stiller nogle helt særlige krav

til underviserne, at de kan håndtere den forskellig-

hed.

Organisatorisk

I forhold til det organisatoriske har BKF’s medlem-

mer en særlig rolle. Der skal naturligvis være et po-

litisk ejerskab/ambition til reformen, uanset om det

er på statsligt eller på kommunalt niveau. Men BKF’s

medlemmer må påtage sig et medansvar for den po-

litiske rådgivning og vores indflydelse på det kom-

munale beslutningsniveau.

I BKF støtter vi op om det samarbejder, der finder

sted på det statslige niveau, men da folkeskoleloven

nu er et vilkår for os i kommunerne, må vi som mini-

mum insistere på et samarbejde mellem de respek-

tive fagudvalg (kultur/undervisning/børn/unge).

Uanset hvordan man er organiseret i kommu-

nerne, er det en del af vores ansvar at arbejde for

et bedre samarbejde og koordinering af politikker,

strategier, selvforvaltningsaftaler, resultatkontrakter

og hvad vi ellers benytter af styringsteknologier fra

værktøjskassen.

Kultur og Fritid 20

Vi er ligeledes dem, der kan tage et opgør med de

decentrale (autonome) institutioner og virksomhe-

der (skoler, kultur- og fritidsinstitutioner). Her hand-

ler det om vores ledelse og institutionernes ledelse.

Hvis vi ikke påtager os ledelsesansvaret, er der en

fare for individualisering og et differentierede skole-

væsen, der i sidste ende kan udvikle sig til en demo-

kratisk udfordring.

Kulturelt

»Kultur er vaner«, som en klog herre har formuleret

det, og kulturen er også karakterdannelsens vugge.

Folkeskolen har, som den nok mest betydningsfulde

kulturinstitution i Danmark, en fantastisk mulighed,

for at give børn og unge det bedste udgangspunkt

med 10 års undervisningspligt. Det er imidlertid en

kendt problemstilling, at store kulturinstitutioner

også har behov for at forny sin praksis.

BKF kan kun tilslutte sig, at er der skal arbejdes

med kultur i skolen og erfaringerne med Folkeskolere-

formens første år har også vist, at der kan være behov

for at arbejde med skolens kultur, hvilket naturligvis

også gør sig gældende for »kulturens« kultur.

Vi bør anerkende de fagprofessionelles store ud-

fordringer med undervisningsreformen, men refor-

men fordrer:

• Varierede undervisningsformer

• Ny viden

• Nye kompetencer

• Møde nye voksne

• Møde voksne i nye sammenhænge og på nye

tidspunkter

K.E. Løgstrup taler om at folkeskolens formål er »til-

værelsesoplysning«, og at børnene udvikles til »livs-

duelighed«.

I den forbindelse er det nødvendigt, at der skabes

et fælles sprog for folkeskolen og Den åbne skole

omkring læringsmål. Det må være tydeligt for såvel

undervisere, børn og forældre, hvad der er formål,

mål og effekt.

Der er behov for en grundlæggende diskussion af

evalueringskulturen (uanset fagområde) i forhold til

f.eks. begreberne:

• Nytte – Værdi

• Læringsmål – Effekt

• Uddannelse – dannelse

Kulturområdet kan inden for nogle fagområder have

en tendens til »at lukke sig om sig selv«, men bliver

nødt til at redefinere sig i en ny kontekst.

Til gengæld kan Den åbne skole tilbyde noget

andet, end det der hidtil har været brugt. På kultur-

og fritidsområdet tror vi på kontekstprincippet – at

man ændrer læringen ved at ændre konteksten og

det væsentlige i at vurdere på processen frem for re-

sultatet, hvilket gør, at eleven bevarer magten over

sit eget liv (beherske/mestre). Kultur og fritidsområ-

des forskelligartede aktiviteter giver mulighed for at

træne modstandskraft og vedholdenhed. Det er gen-

nem træning/øvelse, at børn udvikler sig og får for-

nemmelsen for at kunne skabe og udfolde sin egen

kunnen og dannes som mennesker.

Vi kan konstatere, at der både er gode eksempler,

når det drejer sig om at f.eks. kulturinstitutionerne

har produceret »færdige hyldevarer«, som skolerne

har kunnet plukke fra, og når der har været lavet

egentlige udviklingsprojekter institutionerne imel-

lem. De mange gode eksempler mangler systema-

tisk opsamling lige så vel, som vi ved meget lidt om,

hvad der virker og hvorfor.

Økonomi

Vi anerkender, at økonomi spiller en væsentlig rolle,

men bare det at begynde at tale og arbejde sam-

men, at ændre vaner inden for området, er ikke den

store omkostning. Vi ved fra andre områder, at de

største økonomiske gevinster kommer ved simple

adfærdsændringer (f.eks. husk at slukke for lyset!).

Når det er sagt, er det vigtigt at få rejst diskussio-

nen om finansieringen af Den åbne skole. Der er alle-

rede bundet megen kommunal økonomi i folkesko-

lerne, kultur- og fritidsinstitutionerne, foreningerne

osv. lige så vel som kommunerne individuelt kan

have et meget forskelligt (økonomisk) ambitionsni-

veau. Vi skal være opmærksomme på, om vi er ved at

skabe fagligt meget differentieret læringsmiljø, hvor

det bliver alt afgørende, hvor i landet man bor, for at

få en god og varieret undervisning med adgang til

kultur- og fritidslivet.

Men selv inden for den samme kommune kan lo-

gistiske udfordringer med f.eks. transport betyde at

Kultur og Fritid 21

børnene ikke får det samme tilbud. Der kan peges på

muligheden for forskellige transportpuljer eller an-

den støtte til at organisere aktiviteter på nye måder.

På teaterområdet er der mange turnerende teatre,

der kommer rundt til daginstitutioner og skoler, men

der er f.eks. betydelig færre turnerende museer. Det

er oplagt, at der arbejdes med nye formidlingsfor-

mer, som også indbefatter nye måder at organisere

aktiviteterne på.

BKF mener

• At de kulturinstitutioner, som ønsker at bidrage

til Den åbne skole bør forholde sig til læringsmål

i et tæt samarbejde med skoler og forvaltninger.

• At Den åbne skole tilbyder en ny læringsmæssig

tilgang, og vi ønsker en debat om, hvordan der

i den faglige kontekst skabes bedre sammen-

hæng mellem fag/pædagogik/didaktik.

• At nogle kulturområder kan have en tendens til

»at lukke sig om sig selv«, men bliver nødt til at

redefinere sig i en ny kontekst.

• At der er behov for en systematisk opsamling af,

hvad der virker og ikke mindst hvorfor.

• At »kultur til alle – kultur i hele landet« er under

pres. Den statslige og kommunale økonomiske

prioritering af kulturmidlerne i hele landet har

med Folkeskolereformen fået en anden aktualitet.

Musikskolen efter Folkeskolereformen – Musik- og Kulturskolernes nye virkelighed

Med implementeringen af Folkeskolereformen

meldte en ny virkelighed sig for musik- og kultur-

skolerne i Danmark. Reformens krav om et gensidigt

forpligtende samarbejde mellem folkeskolen og mu-

sikskolen, har skabt en ny virkelighed, der mange

steder, har stillet store krav til personalet. Nye opga-

ver med øget holdundervisning af folkeskolens ele-

Kultur og Fritid 22

ver har presset musikskolelærerne, idet denne type

undervisning er forskellig fra den eneundervisning,

der indtil nu har været mange musikskolelæreres

primære arbejdsopgave.

Danske Musik- og Kulturskoleledere (DMKL) gen-

nemførte i november 2014 en brugerundersøgelse

med deltagelse af 74 musikskoler. Undersøgelsen

viser, at 78 pct. af respondenterne har oplevet en

stigning i antallet af samarbejdsprojekter med fol-

keskolen i undervisningsåret 2014-15. Dette må

ses som en meget positiv udvikling, idet væksten i

antallet af samarbejds- og partnerskabsaftaler mel-

lem folkeskoler og musikskoler er en direkte konse-

kvens af Folkeskolereformens nye krav om gensidige

partnerskaber mellem institutionerne. En nærmere

kortlægning og analyse af samarbejdet vil være hen-

sigtsmæssig i forhold til den fremtidige ressource-

prioritering inden for området.

Samme undersøgelse viser, at 73 pct. af respon-

denterne ikke har fået tilført ekstra midler til løsnin-

gen af den nye opgave. I 28 pct. af disse musikskoler

står folkeskolerne for financieringen af samarbejdet.

Det betyder, at midlerne til folkeskolesamarbejdet

enten er blevet betalt af folkeskolen eller er taget fra

løsningen af musikskolernes traditionelle kerneop-

gave omkring fritidsundervisning af børn og unge.

Musikskolerne har generelt oplevet store struk-

turelle konsekvenser omkring gennemførelsen af

fritidsundervisningen, som følge af den længere

skoledag. I meget få kommuner er det lykkedes at

implementere lovgivningens mulighed for, at elever

kan modtage musikskoleundervisning inden for den

almindelige undervisningstid. Det senere undervis-

ningstidspunkt, som mange elever oplever, har sær-

ligt konsekvenser for elevernes undervisningsparat-

hed samt gennemførelsen af holdundervisning for

elever i indskolingen.

Den 1. august 2016 træder en ny arbejdstidsaftale

for musikskolelærere i kraft.

De nye arbejdstidsregler indebærer, at ledelsen får

ret og pligt til at fastlægge arbejdstiden. Udgangs-

punktet er, at en øget del af musikskolelærernes

arbejdstid anvendes på skolerne for at styrke sam-

arbejdet med kollegaer og andre samarbejdspart-

nere. Dog er de fysiske rammer meget forskellige fra

musikskole til musikskole, derfor forudsættes det,

at en del af musikskolelærernes arbejde fortsat kan

ske hjemmefra.

Som følge af de nye arbejdsopgaver musiksko-

lerne pålægges i forbindelse med Folkeskolerefor-

men, er der et øget behov for kompetenceudvikling

af musikskolelærerne. Særligt er efteruddannelse i

klasserumsledelse blevet relevant for mange musik-

skolelærere. Det er derfor vigtigt, at musikkonser-

vatorierne har fokus på musikpædagogernes nye

arbejdsopgaver i såvel uddannelsen af fremtidens

undervisere som i de efteruddannelsestilbud, der

udbydes til de nuværende.

BKF mener

• At den nye arbejdstidsaftale skal bruges meget

aktivt til at skabe, gode tilbud til alle børn og unge.

• At der bør igangsættes en nærmere analyse af

samarbejdet mellem musikskoler og folkeskoler.

Analysen skal kortlægge, hvordan samarbejdet

foregår lokalt og skal bruges som afsæt for en

videre diskussion om, hvordan musikskolens

og folkeskolens formål bedst muligt tilgodeses,

i den nye virkelighed, som Folkeskolereformen

har skabt for begge parter.

• At de kommunale kulturchefer og skolechefer skal

være opmærksomme på lokale problemstillinger

omkring gennemførelsen af musikskolernes un-

dervisning efter Folkeskolereformen, og at musik-

skolernes udfordringer i langt højere grad tænkes

ind i skolernes planlægning, således at begge in-

stitutioner kan leve op til deres formål.

• At der bør etableres en tættere dialog mellem

musikkonservatorierne og musikskolerne med

henblik på at udvikle de musikpædagogiske ud-

dannelser og efteruddannelser, således at de

tager højde for de nye kompetencer musikpæda-

goger, forventes at have.

Folkeskolens læringscentre og folkebiblioteket

I 2014 gik det traditionelle skolebibliotek over til at

være et pædagogisk læringscenter, med det formål

at fremme elevernes læring og trivsel i en motive-

rende og varieret skoledag. Betegnelsen det pæda-

gogiske læringscenter signalerer et fokusskifte for

skolebibliotekernes aktiviteter.

Kultur og Fritid 23

Det centrale er udvikling og understøttelse af

læringsrelaterede aktiviteter for eleverne samt un-

derstøttelse af lærere og pædagogers fokus på læ-

reprocesser og læringsresultater. De skal inspirere

elever og lærere med nye metoder og værktøjer og

deltage aktivt i den faglige og pædagogiske udvik-

ling. Derudover er det fortsat en opgave at håndtere

og formidle ressourcer – digitale såvel som fysiske,

digitalt udstyr, diverse portaler, net ressourcer og in-

stitutioner med skoletjenestetilbud.

Denne store fornyelse af skolebiblioteket giver

anledning til, at folkebibliotekerne giver deres hid-

tidige samarbejder med skolerne et serviceeftersyn.

I de fleste kommuner har man i dag integrerede

biblioteker eller samarbejder af mere eller mindre

formaliseret karakter f.eks. gennem biblioteksorien-

tering, bidrag til materialesøgninger, kulturtilbud for

børn og unge samt et mobilt biblioteksbus-tilbud,

der supplerer skolebibliotekets egen samlinger.

Det er væsentligt, at de to enheder fremadrettet

ikke udvikler sig som autonome og uafhængige en-

heder, men at der i de enkelte kommuner fokuseres

på en målrettet justering af folkebibliotekets tilbud i

tæt samarbejde med folkeskolen, således at det kan

understøtte læringscentrene bedst muligt.

Der bør nationalt være bevidsthed om, at der er

meget forskellige rammevilkår afhængigt af, om der

er tale om store bykommuner med tilsvarende store

folkebiblioteker- og skoler. For store landkommuner

med et decentralt skolevæsen med mange mindre

skoler, vil behovet for et forpligtende samarbejde

sandsynligvis være helt nødvendigt, hvis de skal

leve op til loven.

Derudover bør Danskernes Digitale Bibliotek

holde fokus på udviklingen af fælles platforme og

tilhørende brugergrænseflader mellem læringscen-

tre og folkebiblioteker, således at den enkelte kom-

mune har mulighed for at understøtte samarbejdet

uden fordyrende tilkøbsløsninger.

Endelig bør Børne- og Kulturchefforeningen på-

tage sig ansvar for at arbejde videre med denne pro-

blematik på tværs af fagnetværkene.

BKF mener

• At der lokalt bør insisteres på at udvikle forplig-

tende partnerskaber og/ eller sammenlægninger

mellem folkebiblioteker og de enkelte skoler så-

ledes, at der lokalt kan samarbejdes systematisk

om udviklingen af de pædagogiske læringscen-

tre og folkebibliotekernes bidrag til denne med

henblik på, at der bedst muligt bakkes om lovgiv-

ningen på området.

• Der bør satses på fælles platforme og tilhørende

brugergrænseflader mellem læringscentre og

folkebiblioteker, og at Danskernes Digitale Bib-

liotek arbejder på at muliggøre dette uden til-

købsløsninger.

• At det er vigtigt for børn og unge at skole og fol-

kebibliotekerne ses som hinandens supplement

og ikke hinandens modsætninger.

Folkeoplysning og Fritid

Historisk har folkeoplysningsbegrebet og folkeop-

lysnings aktiviteter lange rødder tilbage i den dan-

ske og europæiske historie. Sideløbende med det

borgerlige-liberale demokrati udviklede Danmark

et civilsamfundsbaseret forenings- og organisati-

onsdemokrati. Grundloven (der netop har fejret 100

år) stadfæstede forsamlingsfriheden og borgernes

ret til dannelse af foreninger, og staten anerkendte

disse som repræsentanter for forskellige særinteres-

ser. I den forstand fik Danmark et dobbeltdemokrati.

Folkeoplysningen er vidnesbyrd om nogle særlige

værdier bl.a. dannelse og demokratisk læring.

I dag er kultur- idræts og fritidsområdet præget

af, at mange nye aktører træder ind på scenen. Det

gælder fx kommercielle aktører og selvorganiserede.

Der er nye muligheder, som vi skal turde gribe. Vi ser

bl.a. at sundhed og fritid mange steder spiller mere

og mere sammen.

Folkeoplysning giver ideelt set alle aktive borgere

mulighed for at deltage i forpligtende fællesskaber.

Det er med til at give demokratiske medborgere og

sammenhængskraft i samfundet.

Der er mange forskellige bud på, hvad folkeoplys-

ning er og det med baggrund i, at folkeoplysnings-

loven er en rammelov, der giver kommunerne store

frihedsgrader til selv at bestemme støtteordninger

og prioriteringer. Nogle kommuner læner sig op ad

det traditionelle folkeoplysningsideal, mens andre

virkelig har taget fat på nytænkning og det utradi-

tionelle.

Kultur og Fritid 24

Folkeskolereformen kan få vidtgående konsekven-

ser for kommunernes fritidstilbud. Konsekvenser og

muligheder har mange lokale variationer, ligesom

politiske ønsker varierer. Den åbne skole – kan også

være løftestangen til øgede aktiviteter og samarbej-

der.

Folkeoplysningen kan være et vigtigt element

i kampen for at forhindre Danmarks geografiske

skævvridning og være afgørende for at mobilisere

lokalsamfundet og skabe aktiviteter, der fastholder

og udvikler lokalområder og landdistrikter.

Folkeskolereformen har flere steder betydet et

øget kommunalpolitisk fokus på samarbejdet mel-

lem folkeskolen og de folkeoplysende aktører i Den

åbne skole. Det går ikke lige godt alle steder, men

nogle foreninger oplever, at Den åbne skole har bi-

draget til at knække den negative kurve i forhold til

frafald af børn og unge.

For aftenskoler, daghøjskoler og andre i den fol-

keoplysende voksenundervisning er kommunen af-

gørende. Kommunernes økonomi er hårdt presset i

disse år. Mange opgaver skal løses, og mange aktø-

rer står i kø for at få del i budgettet. På den anden

side er kommunerne interesseret i at lægge opgaver

ud til andre. Her har de folkeoplysende skoler nye

muligheder. Mange aftenskoler oplever at være un-

der pres, bl.a. fordi vi generelt er langt højere ud-

dannet i dag. Den nye generation har derfor ikke de

samme behov. Samtidig er der langt flere udbydere

på markedet for folkeoplysning og derfor er der øget

konkurrence om brugerne.

Nye brugere kan være de mange frivillige. Der er

stor rift om de frivillige, og kompetenceudvikling vil

derfor være en oplagt opgave at tage fat på, på rig-

tigt mange fronter.

BKF mener

• At der skal værnes om folkeoplysningens egen-

værdi, fordi de igangværende samfundsmæssige

forandringer udfordrer folkeoplysningens kerne-

værdier; dannelse, demokratisk læring.

• At folkeoplysningen skal genfinde sig selv og

finde nye veje til også at være »samfundshjæl-

per« dvs. at finde veje til at bidrage til at sam-

fundet kan løfte de store opgaver, der ligger i

civilsamfundet.

Kultur og Fritid 25

Unge og fælleskabet

Vi bør sikre os, at de unge oplever sig som både

bidragsyder og nyder af kulturtilbud. Der er en ten-

dens til, at unge fravælger kulturtilbud, hvis de frem-

træder i alt for konforme rammer. Unge organiserer

sig mere efter sagen end efter hierarki. Der skal være

plads til lidt mere vildskab i den måde vi giver unge

mulighed for at skabe og deltage i kulturlivet.

Unge besidder en trang til selv at udtænke og or-

ganisere aktiviteter, og BKF vil fortsætte arbejdet

med at understøtte de unge med rammerne og ud-

foldelsesfrihed for denne selvorganisering.

Det er BKF’s holdning, at det i en tid med stor indi-

vidualisering, et utal af valgmuligheder og høj grad

af midlertidighed, er vigtigt, at de unge fortsat føler

sig som en del af både det store fællesskab og de

små fællesskaber.

Det er vores betragtning, at der med selvorgani-

sering og inddragelse også følger et naturligt ejer-

skab og ansvar, og på den måde styrkes de unges

identitet som aktive, engagerede medborgere med

respekt for fællesskaber og samfundet som helhed.

Det handler om sammenhængskraft eller sagt på

en anden måde: »Det begynder med børn og unge«.

Ofte nævnes unge som en del af den samlede be-

tegnelse: »børn og unge«, men de udfordringer og

tilbud de unge mødes af og med, er forskellige fra

dem, der gør sig gældende for børn.

Kommunerne har i en årrække haft fokus på son-

dringen mellem arbejdet med børn og arbejdet med

unge og har særligt arbejdet med inddragelse, invol-

vering, selvorganisering, ansvarliggørelse og frisæt-

telse.

Arbejdet med unge i kommunerne sker bredspek-

tret og yderst mangfoldigt. På kultur- og fritidsom-

rådet sker en inddragelse af unge i et utal af fora

og inden for mange »genrer«. Eksempelvis via ung-

domskulturhuse, øremærkede tilskud og støttemu-

ligheder til unge og vækstlaget og via mentorordnin-

ger og partnerskabsaftaler.

I folkeskolen er der fokus på overgangen til ung-

domsuddannelser, og på det sociale område under-

støttes unge, der har brug for en mere støttende og

hjælpende hånd.

Et stort antal kommuner har en ungestrategi, om-

kring 1/3 af landets kommuner har et formelt ung-

domsråd og flere og flere kommuner arbejder med

en organisatorisk opbygning, der forsøger at møde

ungegruppen.

Der er således tale om både et dannelsesperspek-

tiv og et uddannelsesperspektiv.

Arbejdet med unge i kommunerne er dog fortsat

meget sektorbestemt og sektorfokuseret og det er

BKF’s vurdering, at der heri ligger uforløst poten-

tiale, og at kommunerne med fordel kunne skærpe

opmærksomheden omkring den tværsektorielle ind-

sats. Til glæde for den enkelte unge – og samfundet.

BKF mener

• At det vigtigt, at der til stadighed er fokus på ar-

bejdet med unge borgere som en selvstændig

gruppe borgere.

• At det bør være en ambition i de enkelte kommu-

ner, at der arbejdes mere på tværs mellem sek-

torer ift. mødet og arbejdet med unge borgere.

• At det forvaltningsmæssige bureaukrati bliver

nød til at tænke sig ind i en ungdomskultur, som

kan være mere fragmenteret. Der skal være ud-

tryksmuligheder for både de organiserede og

uorganiserede unge.

Dagtilbud 26

Dagtilbud.

BKF har i gennem det seneste år haft fokus på dag-

tilbudsområdet. I mange sammenhænge har BKF op-

fordret til et nationalt fokus på dagtilbudsområdet,

og BKF har længe udtrykt et meget klart ønske om,

at der kommer et samlet ministerium for børn og un-

dervisning.

Ved regeringsdannelsen i juni 2015 fik dagtilbuds-

og skoleområdet samme minister. Ønsket om et

samlet ministerium for børn og undervisning er ble-

vet opfyldt, og det er helt klart en rigtig organisering

med henblik på at skabe sammenhæng og systema-

tik i arbejdet på området. Nu mangler vi bare at få

det sociale område med også, før hele sammenhæn-

gen er skabt.

BKF tager udgangspunkt i, at der kommer mere og

mere forskning, der understøtter, at en kvalificeret

og systematisk pædagogisk indsats på dagtilbuds-

området har stor betydning mange år frem i børns

liv.

Det var derfor med glæde, at BKF konstaterede, at

Statsminister Helle Thorning Schmidt i sin nytårstale

d. 1. januar 2015 kom med et klart signal om, at der

skulle prioriteres en særlig indsats på 0-6 årsområ-

det. Dette klare budskab medførte, at Ministeriet

for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold

(MBLIS) hurtigt tog initiativ til at invitere til et »Inspi-

rations- og dialogmøde om udvikling af dagtilbuds-

området« i februar måned.

Senere på foråret inviterede KL til dialogmøde om

kampagnen »KL inviterer til fælles handling om børn

og unge«. Formålet med mødet var at sætte fokus på

kvalitet i dagtilbud med henblik på at styrke indsat-

sen og sikre sammenhæng.

Den 21. maj i år kom den daværende regerings

udspil »En god start til alle børn« også kaldet Bør-

nepakken. Børnepakken indeholdt nationale ud-

viklingsmål, fokus på at styrke kvaliteten for de 0-2

årige, bedre trivsel for alle børn, fokus på læring og

Dagtilbud 27

sammenhæng til skolen, arbejdet med en videns

strategi samt revision af læreplaner.

Børnepakken – »En god start for alle børn« var

indholdsmæssigt et væsentligt skridt på vejen hen

imod at få generet data omkring børns udvikling og

trivsel, men opfyldte ikke ønsket om at være endnu

mere ambitiøse på dagtilbudsområdet.

Mindre end en måned efter lanceringen af Børne-

pakken blev der udskrevet valgt til Folketinget. Det

betød, at Børnepakken blev sat på stand by.

Der var fra ministeriets side stille henover somme-

ren, men i august blev BKF inviteret til møde med den

nye Minister for Børn, Uddannelse og Ligestilling. På

mødet blev der givet udtryk for, at dagtilbudsområ-

det ikke var glemt, og at ministeren ønskede BKF’s

holdning og input til, hvad der bør være fokus på.

Sammensætning af Dagtilbudsnetværket

Ane Stallknecht, Kalundborg Kommune (formand)

Rikke Jensen, Faaborg-Midtfyn Kommune

Merete Vilsen, Ikast-Brande Kommune

Jette Frandsen-Pedersen, Hillerød Kommune

Pia Elgetti, Herning Kommune

Morten Lund, Thisted Kommune

Dorte Bloch Olsen, Rudersdal Kommune

Kathrine Ersted Sørensen, Guldborgsund Kommune

Ida Byrge Sørensen, Albertslund Kommune

Møder

Der er bud efter dagtilbudsnetværkets medlemmer

i forskellige sammenhænge. Aktuelt er netværket

inddraget i arbejdet omkring samarbejdsplatformen

på dagtilbudsområdet samt i en følgegruppe om-

kring afdækning af digitale redskabers betydning for

børns udvikling, trivsel og læring samt følgegruppe

omkring dagplejen.

Det er af stor betydning for den faglige udvikling

på dagtilbudsområdet, at BKF inviteres ind i forskel-

lige fora med henblik på at kvalificere arbejdet.

Netværket har arbejdet med følgende temaer

• Forberedelse af Børnepakken

• EVA rapporten om tilsyn med dagtilbud

Dagtilbud 28

• Rapporten »Ledelsesspænd på dagtilbudsområ-

det« udarbejdet af KORA

• Rapporten »Pædagogisk kvalitet i store og små

daginstitutioner« fra Institut for Uddannelse og

Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet om Store

og små daginstitutioner

• Holdningsnotat for dagtilbud.

Højkvalitet i dagtilbud/ Pædagogisk faglighed

Børnenes lyst til at lære, og deres nysgerrighed på

at lære mere, skabes og understøttes i dagtilbuddet.

De seneste års forskning på området understøtter

netop betydningen af en målrettet satsning på små-

børnsområdet, set i et fagligt såvel som et økonomisk

perspektiv. God kvalitet i dagtilbud understøtter, at

børnene bliver livsduelige, så de er parate til de ud-

fordringer, de møder senere i livet. Det gælder i alle

livets forhold, hvad enten det er på legepladsen i dag-

tilbuddet, i skolen og senere hen i uddannelserne og

på vejen mod voksenlivet. Derfor er det afgørende, at

vi har højkvalitets dagtilbud. Som følge af dette pågår

en debat om, hvordan man bedst muligt skaber høj

pædagogisk kvalitet i dagtilbuddene.

Dagtilbudsområdet forholder sig til, at den frem-

lagte forskning af SFI i rapporten »Daginstitutioners

betydning for børns udvikling« som konkluderer, at

småbørn, der har gået i gode dagtilbud får bedre ud-

dannelser, har en lavere kriminalitetsrate, og der bli-

ver en større social lighed uanset deres opvækstvilkår

i hjemmet. Den positive effekt af højkvalitetsdagtil-

bud kan måles hele vejen gennem grundskolen.

Undersøgelsens resultater forudsætter,

at følgende elementer skal være opfyldt:

• Tilstrækkeligt med uddannet personale, der fo-

kuserer på børnenes læring, trivsel, udvikling og

sundhed

• Gode normeringer

• Gode relationer, nærvær og respektfuldhed mel-

lem parterne i institutionen

• Aldersrelevante aktiviteter med børnene

• Tydelige rammer for institutionens virke

• En opdeling i mindre børnegrupper i et roligt

miljø, hvor de ansatte aktivt modvirker uheldig

stress gennem høj persontæthed

• Gode fysiske rammer, der indeholder et rigt sti-

mulerende læringsmiljø ude og inde.

Ifølge den engelske forsker Brenda Taggart er det

afgørende, at de pædagogiske personale ikke kun

er godt uddannede, men også at de er engagerede

voksne, som næres af samværet med småbørn. De

skal kunne lide samværet med børn og være oprig-

tigt interesserede i børnenes intentioner, læring og

undersøgelse af verden for at kunne skabe en høj-

kvalitetsinstitution.

I Task Force for fremtidens dagtilbud 2012 anbefa-

les fire pejlemærker, der alle fokuserer på høj faglig

kvalitet. Pejlemærkerne omhandler nedenstående

faktorer:

• En reflekteret og tilrettelagt pædagogisk praksis

med fokus på læring og inklusion

• Målrettet forældresamarbejde

• En stærk evalueringskultur med fokus på kvali-

tetsudvikling

• Professionelt og tydeligt lederskab på alle ni-

veauer.

Pejlemærkerne er stadigvæk både centrale og aktu-

elle. De understøtter nødvendigheden af hele tiden,

at holde fokus på den faglige kvalitet, som bygger

på en høj pædagogisk faglighed. For at sikre dette,

er det nødvendigt at arbejde »forskningsinforme-

ret«. Det betyder i praksis, at der anvendes aktuel

og relevant forskning samt den aktuelt bedste vi-

den, når den pædagogiske praksis tilrettelægges.

Højkvalitetsdagtilbud er altså afhængig af og på-

virket af høj pædagogisk faglighed hos de ansatte.

Pædagogisk faglighed spænder vidt, fra viden om –

og understøttelse af barnets udvikling, til samarbejde

med forældre, til håndtering af arbejdet i en politisk

ledet organisation, hvor dagsorden ofte sættes udefra

og således påvirker organiseringen indefra.

Pædagogisk faglighed er også viden om de krav,

der stilles i Dagtilbudsloven til arbejdet med pædago-

giske læreplaner, udvikling og etablering af lærings-

miljøer, sprogvurderinger, samarbejde til skolen etc.

BKF mener:

• At det er vigtigt fortsat at italesætte en national

dagsorden, der skaber bevidsthed om, hvilken

Dagtilbud 29

betydning højkvalitetsdagtilbud har på børnenes

trivsel, udvikling, læring og sundhed.

• At der er fokus på vigtigheden af såvel at sikre som

skabe rum til pædagogisk refleksion og didaktiske

overvejelser hos det pædagogiske personale.

• At det er nødvendigt at fremhæve det pædago-

giske personales faglighed, når debatten om mi-

nimumsnormering og pasning kontra leg, læring,

udvikling og trivsel ind imellem er aktuel.

• At der opbygges et tæt samarbejde med såvel

uddannelses – som forskningsinstitutionerne

med udgangspunkt i praksis.

Fokus på tilsyn i dagtilbud i foråret 2015

Debatten om kommunernes tilsyn med dagtilbud

blev i 2015 aktuel med Danmarks Evalueringsinsti-

tuts (EVA) undersøgelse af kommunernes tilsyn fra

marts 2015. Undersøgelsen stiller spørgsmålstegn

ved kommunernes systematik og professionalise-

ring omkring tilsyn med dagtilbud. Dette gælder

især tilsynet med private dagtilbud, der i EVA’s un-

dersøgelse fremstår mindre systematisk og mindre

udviklingsorienteret end tilsynet med kommunale

dagtilbud.

Mange kommuner er udfordret af en mangfol-

dig dagtilbudsstruktur, hvor ejerformer og ledel-

sesformer varierer. Den løbende kontakt mellem

ledelsesniveauerne vil ofte være hyppigere for de

kommunale dagtilbud, hvor forvaltningsledelsen

har den direkte ledelse af dagtilbudslederne. Det

betyder, at vidensniveauet om indhold og praksis

i de kommunale dagtilbud typisk er højt og beror

på fælles proceskrav, fælles brug af værktøjer, fæl-

les ledelsesgrundlag og fælles personalepolitik for

de kommunale dagtilbud samt LUS-samtaler med

dagtilbudslederne. Samspilsmønstret med selv-

ejende og private dagtilbud kan være anderledes

organiseret, og det har betydning for forvaltnin-

gens vidensniveau om indhold og praksis i disse

dagtilbud.

Dagtilbud 30

BKF mener

• At dagtilbudslovens angivelser om kvalitet og

pædagogisk indhold bør dække det samlede

børneområde – således også de private pas-

ningsordninger.

• At praksis omkring tilsyn afspejler de naturlige

forskelle i dagtilbudsstrukturen rundt om i kom-

munerne og dermed også grundlæggende vilkår

omkring samspillet mellem ledelsesniveauerne.

• At det kommunale ansvar for kvaliteten i dag-

tilbud løftes i et mangfoldigt samspil omkring

målfastsættelse, proceskoordinering, brug af

værktøjer, formulering af ledelsesværdier og

strategisk kompetenceudvikling.

• At det formelle tilsyn er ekstra vigtigt i private og

selvejende institutioner, hvor den kommunale le-

delseskæde ikke har direkte ledelsesbeføjelser.

Kommunerne bør her sikre systematik og opfølg-

ning.

• At tilsynet med dagtilbud skal ses i lyset af de

krav og forventninger, der stilles lovgivnings-

mæssigt til dagtilbudsområdet. Det er endnu be-

skedent med nationale mål for dagtilbud, hvori-

mod variationerne er store kommuner imellem

omkring operationalisering af de nationale krav

i kommunale politikker, målsætninger, retnings-

linjer, proceskrav, mv.

Store/små daginstitutioner og ledelsesspænd

Som et middel til at skabe bedre kvalitet og effek-

tivisere ledelsen på dagtilbudsområdet har kommu-

nerne gennem en række år arbejdet med at etablere

nye organiseringsformer for institutionerne.

Områdeledelse, sammenlægning af flere børne-

huse under samme leder, etablering af større bør-

nehuse med flere børn og ansatte er alt sammen

forskellige former for organiseringer, som har haft

til formål at højne kvaliteten af det pædagogiske ar-

bejde. Det sker for at kunne leve op til dagtilbudslo-

vens bestemmelser i forhold til at arbejde efter pæ-

dagogiske læreplansmål og evaluere egen indsats i

forhold til børnenes udbytte.

I de seneste år er nogle få forskere begyndt at være

optagede af, hvad de ændrede organiseringsformer

og professionaliseringen af ledelsen har betydet for

daginstitutionerne. I nogle tilfælde har rapporter og

forskningsundersøgelser haft en noget forenklet til-

gang til organiseringen og udbyttet. Konklusioner

om at være for eller imod store institutioner kan i

én undersøgelse for eksempel afhænge af, om de

konkrete forskere har været i institutioner, der fysisk

understøtter de nye typer organisering, eller om de

blot er indrettet som gammeldags skoler med klas-

selokaler på en lang gang.

BKF mener

• At der er brug for mere viden om, hvordan nye

former for indretning af de fysiske læringsmiljøer

kan understøtte den pædagogiske kvalitet i så-

vel store som små børnehuse.

• At god ledelse er en forudsætning for højkvali-

tets i dagtilbud.

• At der skal etableres formelle lederuddannelser

med fokus på den pædagogiske ledelse af læ-

ringsmiljøer og udvikling af dagtilbud.

Holdningsnotat

BKF’s bestyrelse har besluttet, at der for hvert af for-

eningens hovedområder udarbejdes holdningsnota-

ter. Formålet er at tydeliggøre, hvilke temaer der er

fokus på inden for området samt at tilkendegive BKF’s

holdninger her til. I dagtilbudsnetværket har der væ-

ret en proces henover foråret med henblik på at ud-

arbejde et nyt og revideret notat, der afspejler de

temaer, der pt. er væsentlige på dagtilbudsområdet.

I skrivende stund er holdningsnotatet ikke ende-

ligt udarbejdet, da processen er blevet »forstyrret«

af et folketingsvalg og ikke mindst en ny minister,

som endnu ikke er kommet med klare meldinger om-

kring sine tanker på småbørnsområdet.

Det kommende holdningsnotat, vil tage udgangs-

punkt i de fire pejlemærker fra »Task Force for dagtil-

bud« samt indeholde følgende fokusområder:

• Der skal arbejdes systematisk med børnenes

sprog ud fra en forskningsinformeret tilgang.

• Der skal være fokus på alle børns trivsel med

henblik på at sikre social mobilitet.

• Læreplanstemaerne i de pædagogiske lærepla-

ner skal opdateres og revurderes.

• Dagtilbudslovens angivelser om kvalitet og pæ-

dagogisk indhold bør dække det samlede børne-

Dagtilbud 31

område – således også de private pasningsord-

ninger.

• Der skal fortsat være fokus på at sikre kvaliteten

af det pædagogiske arbejde med de 0-2 årige i

dagplejen.

• Overgangen fra dagtilbud til skole skal ske ud fra

en forskningsinformeret tilgang, hvor der arbej-

des systematisk med sammenhæng i indholds-

områderne.

• Forældrene inddrages og involveres i børnenes

liv og læring i dagtilbuddet. Det pædagogiske

personale skal have redskaber til at give foræl-

drene professionel sparring på forældrerollen.

• Der skal etableres formelle lederuddannelser

med fokus på den pædagogiske ledelse af læ-

ringsmiljøer og udvikling af dagtilbud.

Med udgangspunkt i de fire pejlemærker fra »Task

Force for dagtilbud« samt ovenævnte fokusområder

sender BKF klare signaler omkring vigtigheden af, at

dagtilbudsområdet skal prioriteres højt såvel lokalt

som nationalt.

Børn og Familie 32

Børn.og.Familie

Børne- og Kulturchefforeningen mener, at der gene-

relt gøres et godt, professionelt og kvalitetsbevidst

arbejde med udsatte børn og unge i kommunerne.

De mange nye reformer og tiltag, startende med bar-

nets reform, giver gode rammer for vores arbejde, og

fastholder fokus på barnets trivsel og udvikling.

Det er afgørende, at der tænkes i sammenhænge

mellem det specialiserede socialområde og de al-

mene områder: Sundhedspleje, dagtilbud og skole.

Men samtidig skal vi desværre også holde os for

øje, at ingen lovgivning og nok så mange procedurer

kan sikre, at der aldrig mere forekommer overgreb og

vanrøgt i lukkede og dysfunktionelle familier. Ej hel-

ler at en iværksat social foranstaltning viser sig ikke

at have den ønskede effekt indenfor den fastsatte tid.

Disse tre pointer var hovedbudskaberne i BKF’s

velkomstbrev til Social- og Indenrigsminister Karen

Ellemann.

De var ligeledes hovedbudskaberne i en lang

række – primært uformelle – møder, som netværket

har haft med ledende embedsmænd fra ministier og

styrelser, KL, faglige organisationer og NGO’er, som

taler børnenes sag. Netværket bliver ofte inviteret,

og vi bliver altid godt modtaget. Og det er vores vur-

dering, at man lytter til det, vi siger.

Sammenhæng og samspil mellem forskning, prak-

sis og uddannelse/videreuddannelse skal til stadig-

hed udvikles. BKF ønsker at bidrage til, at den gode og

vigtige viden, der hele tiden skabes på alle niveauer,

i langt højere grad skal øge læring og videndeling til

gavn for alle udsatte børn uanset kommune.

BKF satte ved årsmødet i november 2012 en dags-

orden om »Nyspecialisering – Til gavn for alle børn«:

Hjælp til børn og unge i udsatte positioner skal ydes

så tæt på børnenes normale miljøer som muligt.

Specialisterne skal til børnene. Det er ikke børnene,

som skal samles til lange ophold på fjertliggende

specialinstitutioner. Nyspecialisering kræver tæt

tværfaglig samspil mellem specialister fra stat, re-

gioner, kommuner, faglige organisationer og private

leverandører.

BKF’s familienetværk oplevede på mange møder i

2015, at alle har viljen til at bidrage og ingen taler om

at rulle tiden tilbage.

Det er BKF’s vurdering, at vi ved at præsentere syns-

punker og vurderinger fra den kommunale virkelighed

på disse møder bidrager til udvikling af kvalitet, rets-

sikkerhed, trivsel og udvikling for børn og familier i

udsatte positioner. Heri ligger også en vurdering af,

at BKF på børne- og familieområdet næppe opnår

større gennemslagskraft ved spektakulære markerin-

ger i den offentlige debat. Lovmøllen har ikke malet

i samme tempo som tidligere. Der har derfor været

plads til at drøfte kvalitet indenfor de eksisterende

rammer. I det følgende præsenteres BKF’s og netvær-

kets synpunkter og vurderinger tematisk.

Præsentation af Børne- og FamilienetværketBørne- og Familienetværket i 2015 består af:

Christian L. Hansen, Halsnæs Kommune

Lone Iversen, Frederikshavn Kommune

Jes Jørgensen, Ærø Kommune

Anton Rasmussen, Ikast-Brande Kommune

Jørn Nielsen, Middelfart Kommune

Inge Skov Madsen, Kerteminde Kommune

Anders Skare, Slagelse Kommune

Tine Vesterby Sørensen, Gladsaxe Kommune

Hanne Korsgaard, Thisted Kommune

Børne- og Familienetværket har

i beretningsperioden haft møder med:

Socialministeriet

KL

Ankestyrelsen

Socialstyrelsen

Dansk Socialrådgiverforening

Socialpædagogernes landsforbund

Landsforeningen af Opholdssteder (LOS)

Foreningen Døgn og Dagtilbud

for udsatte børn og unge

Børns Vilkår

Børn og Familie 33

Red Barnet

Børnerådet

Egmont Fondet

Kvalitet i sagsbehandlingen

Der har gennem de seneste år været fokus på kvalitet

i sagsbehandlingen inden for børn- og familieområdet.

Fokus har udviklet sig fra kvalitet i sagsbehandlingen til

også at omfatte kvalitet i behandlingen og indsatserne.

For blot at nævne tre eksempler:

For det første har KL i tilknytning til udviklingen af

ledernetværket på området for udsatte børn og

unge udarbejdet en række pejlemærker inden for

følgende overskrifter:

• Børnesamtalen

• Den børnefaglige undersøgelse

• Færre sammenbrud

• Handleplanen

• Inddragelse af barnet, den unge og deres familie

• Inddragelse af barnet og den unges netværk

• Opfølgning på sagen

• Overgang fra ung til voksen

For det andet har Dansk Socialrådgiverforeningen

været aktive i den offentlige debat om Kvalitetsbe-

greb i myndighedssagsbehandlingen på børneom-

rådet og Socialrådgivernes kernefaglighed. Det har

været ledsaget af synpunkter om, at flere socialråd-

givere og dermed færre sager pr. rådgiver er vejen

frem.

Endelig gælder som det tredje, at Socialstyrelsen

yder klækkelig støtte til diplom og masteruddannel-

serne på området.

Der er således en bred og fælles erkendelse af,

at Ankestyrelsens nuværende fluebensmålinger af

juridiske processer bør suppleres med et kvalitets-

begreb, der i højere grad fokuserer på resultater for

børn, unge og familier. God sagsbehandling, som

det måles i dag, er ikke i sig selv en garanti for bør-

nenes positive udvikling

For netværket har kvalitet i sagsbehandlingen væ-

ret en rød tråd i arbejdet og et gennemgående tema i

de løbende drøftelser med alle interessenter.

Der er ikke et entydigt billede af, hvad der er kva-

litet. Det afhænger af øjnene, der ser og interessen-

ternes forskellige perspektiver, som vi anerkender

i BKF. Antal sager pr. socialrådgiver og rådgivernes

uddannelsesniveau har betydning, men sikrer ikke i

sig selv kvalitet.

BKF har ikke visioner om at udvikle et fælles

kvalitetsbegreb og anerkender interessenternes

Børn og Familie 34

forskellige perspektiver. Vi ønsker dog, gennem

tæt dialog med vore nære samarbejdspartnere, at

komme tættere på et fælles billede af, hvad der

skal til for at øge sårbare børn, unge og familiers

livskvalitet, trivsel og positive udvikling i fortsat

dialog.

Det går dog igen, at svaret på hvad der giver bedre

kvalitet ikke er »mere af det samme«. Derudover er

der også et ønske om at supplere de processuelle

kvalitetskrav med krav om positiv progression for

barnet, den unge og deres familier. Der er endvidere

et behov for at kvalificere ledelsestilsynet i retning

af resultater for børn, unge og familier. Her har BKF

fokus på ledelsesperspektiverne.

Kvalitet i sagsbehandlingen må derfor ses i sam-

menhæng med:

1. Kvalitet i de berørte børn og familiers udvikling/

positiv progression

2. Et dynamisk og respektfuldt samspil med borge-

ren: Barnet, forældrene og barnets netværk, der

bringer alle de menneskelige ressourcer i spil

3. Ledelse og organisering af indsatsen

4. Sagsbehandlernes kompetencer, rimelige krav

og målrettet kompetenceudvikling

BKF mener

• At Ankestyrelsens målinger handler om børne-

nes og forældrenes retskrav. De giver processuel

tryghed og kan ikke undværes.

• At der er behov for et fokusskifte fra Ankestyrel-

sens målinger af proces til målinger af kvalitet og

resultater i behandlingen og indsatserne overfor

børn, unge og deres familier.

• At der i den forbindelse er behov for et kvalitets-

tjek af det kommunale ledelsestilsyn på børn og

ungeområdet i dialog med kommunale revisions-

firmaer. Også her skal vi se på resultater for børn,

unge og familier. Og vi skal lære af de sager, der

går godt.

Vurderingsgrundlag

På hvilket grundlag træffer man myndighedsbeslut-

ninger om børn og unge? Umiddelbart burde svaret

på dette spørgsmål være simpelt, idet servicelovens

§ 50 med tilhørende vejledning stiller krav om og til

en børnefaglig undersøgelse.

BKF har i en længere periode sat fokus på krav og

anvendelighed af den børnefaglige vurdering efter

servicelovens § 50.

Socialstyrelsen har haft til opgave at udarbejde 13

gode eksempler på en børnefaglig vurdering. Det har

imidlertid vist sig at være kompliceret at lave eksem-

pler på best practice. Efter mere end 3 års arbejde

er det endnu ikke lykkedes at komme med tilfreds-

stillende generelle eksempler på en god børnefaglig

vurdering.

Det er tankevækkende i lyset af, at kommunerne

efter loven skal lave konkrete undersøgelser på

under 4 måneder. Og de produceres jo i massevis:

Kommunerne laver mange gode børnefaglige under-

søgelser hver eneste dag.

BKF ønsker derfor, at der ikke blot arbejdes med

gode eksempler på et centralt dokument i lovgivning

og i det børne- og familierettede arbejde i kommu-

nerne, men at hele grundlag, formål og metodik i

den børnefaglige vurdering nytænkes. BKF finder,

at det er væsentligt, at der forud for indsatser i for-

hold til børn, unge og familier laves en tilstrækkelig

analyse. Det vil være nødvendigt at udarbejde en

socialfaglig standard og undersøgelsesmetodik, der

er gældende for den børnefaglige vurdering, således

at der både fagligt og lovgivningsmæssigt er tale om

en standard.

De fleste kommuner arbejder enten med ICS eller

Signs of Safety metoderne. Der er her tale om for-

skellige tilgange til den børnefaglige undersøgelse,

som måske kan danne grundlag for udvikling af en

ny fælles metode.

På baggrund af Ankestyrelsens krav i forhold til

ankesager er der ved at udvikle sig en praksis om, at

der skal være en ekstern psykologisk forældreevne-

undersøgelser i sager om anbringelse af børn uden

samtykke – formentlig for at imødegå krav eller for-

ventninger i en eventuel ankesag. Det gælder også,

når de kommunale undersøgelser og de dokumen-

ter, der allerede foreligger i sagerne, er tilstrækkeligt

til at træffe en afgørelse. Udgiften til en forældreev-

neundersøgelse er ofte ganske betydelig, når den

laves af eksterne leverandører. Der til skal lægges,

at undersøgelserne også er tidskrævende.

Der er behov for at drøfte krav til en forældreev-

neundersøgelse. Hvornår undersøgelsen skal fore-

Børn og Familie 35

ligge, hvilke krav stilles der til indhold og undersø-

gelsesmetode og endelig en drøftelse af omfang

og pris, når der er tale om eksterne leverandører. I

den forbindelse er der også opstået en diskussion

om, hvorvidt en kommune, af hensyn til undersø-

gelsens validitet, selv kan foretage undersøgelsen.

Det er interessant, idet al anden undersøgelse om-

kring familien, netværket, barnet m.v. foretages i

kommunen.

BKF mener

• At der er behov for at udvikle den børnefaglige

undersøgelse som det afgørende dokument, der

sikrer høj faglig og lovgivningsmæssig standard.

• At myndighedsrådgiverne – under vores ledelse

– i kommunerne har den ekspertise og uvildig-

hed, der er nødvendig for at belyse sagerne om

børn og unge på det niveau, der er nødvendigt

for at træffes afgørelse. Al usikkerhed i sagerne

vil dog aldrig kunne elimineres – heller ikke ved

mange, lange, tanketunge psykolograpporter.

DUBU og andre IT systemer

I aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes

økonomi for 2013 indgik, at: » … Parterne er enige

om at fremrykke målet for udbredelsen af DUBU så-

ledes, at kommunerne senest i 2014 har anskaffet

DUBU eller et tilsvarende it-system. Det skal sikre

systematik i sagsbehandlingen i alle kommuner,

som kan medvirke til at forebygge alvorlige fejl i en-

keltsager og sikre bedre styring«.

Over 70 kommuner bruger nu DUBU, mens resten

har valgt andre systemer. Mange kommuner – og

ikke mindst de udsatte børn og unge i kommunerne

– er dybt afhængige af, at DUBU fungerer.

BKF har været fortalere for, at vi fik et fælles IT sy-

stem til børnesagerne i kommunerne. Få kommuner

er store nok til at lave egne løsninger, og der har ikke

været tid til at vente på, at private udbydere kom

med driftsklare løsninger.

Samtidig må vi erkende, at en række forventnin-

ger til DUBU ikke er blevet indfriet. Systemet funge-

rer i det væsentlige i forhold til sagsbehandlingen.

Men vi mangler stadig ledelsesinformation, kobling

til økonomi og resultater og integration til statslige

systemer som fx tilbudsportalen. De udviklingsmid-

ler, som har været til rådighed, er gået til at sikre

teknisk drift samt tilretninger, som følge af lovæn-

dringer.

BKF vil holde KL og regeringen fast på, at DUBU er

et fælles barn, som også under opvæksten kræver

omsorg fra flere forældre. Derfor skal vi have dialog

og fællesskab om den fortsatte udvikling og forbed-

ring af DUBU.

BKF mener

• At DUBU er et nødvendigt og godt redskab til sik-

ring af kvalitet, forebyggelse af fejl og god styring

i mange kommuner.

• At Staten, KL og kommunerne har en fælles op-

gave med at udvikle DUBU, så vi en dag kan rap-

portere valide tal om fremgang i trivsel, læring og

udvikling for børn og unge i de 70 DUBU kom-

muner.

Børn i klemme ved skilsmisse – opgaveglidning

BKF har sat fokus på børn af forældre, der strides

om forældremyndighed, samvær, bopæl m.v. Der fin-

des alt for mange eksempler på børn, der kommer i

klemme mellem forældre, der ikke er enige om, hvor

børnene skal være, hvordan ansvaret fordeles m.v.

Når uenigheden mellem forældrene udvikler sig til

konflikt, chikane etc. kommer børnene urimeligt me-

get i klemme og står ubeskyttet, så længe deres ud-

vikling ikke direkte er truet. De er i klemme mellem

deres forældre, men samlet kommer familien også i

en form for klemme i systemet og opgavefordelingen

mellem kommunerne og statsforvaltningen.

Statsforvaltningen kan med deres nuværende res-

sourcer og lovgivning for ofte ikke løse problemerne,

der kan vokse sig så store, at det går ud over bør-

nene i et omfang, der gør dem til sociale sager i kom-

munerne.

Det har fået nogle kommuner til at etablere fore-

byggende tiltag i form af skilsmisserådgivning mv.

Der er baggrund for en kritisk gennemgang af for-

ældreansvarsloven og opgavefordelingen mellem

statsforvaltning og kommunerne. Der er grundlag

for at konkludere, at fælles forældremyndighed og

aftale om børnenes bopæl, kun virker, når foræl-

drene er helt enige, og kan fastholde enigheden. Lo-

Børn og Familie 36

ven tager udgangspunkt i, at forældrene kan finde

ud af at dele ansvaret om børnene efter en skils-

misse eller brud i samlivet. Men det viser sig, at lo-

ven er for svag, når det gælder forældre, der ikke kan

nå til enighed. Den nuværende opdeling i opgaverne

mellem statsforvaltningen og kommunerne er heller

ikke hensigtsmæssigt.

BKF er gået sammen med Børns Vilkår om at analy-

sere problemstillingen og skabe debat.

BKF mener

• At børnene ved skilsmisser for ofte kommer i

klemme mellem forældrene.

• At der er behov for at få klarlagt opgavefordelin-

gen og samarbejdsflader – herunder ressourcer

– mellem kommunerne og statsforvaltningen.

Børns rettigheder og børneinddragelse

Børnenes stemme og rettigheder var sat på dags-

ordenen af Red Barnet, Børnerådet og Børns Vilkår

bl.a. på det fællesdøgn, som BKF tog initiativ til af-

holdelsen af 21. og 22. oktober 2014.

Red Barnet, Børnerådet og Børns Vilkår har natur-

lige roller som »vagthunde« overfor kommunernes

politikker, prioriteringer og konkrete håndtering af

børne- og familieområdet. Den rolle skal de selvføl-

gelig altid varetage i forhold til medierne, Folketin-

get og regeringen.

Men de tre NGO’er, der taler børnenes sag, kan

også være »sporhunde«, der sammen med kom-

munerne og andre søger og udbreder nye og bedre

løsninger for inddragelse og løsninger for de udsatte

børn og unge. BKF vil derfor fortsat udvikle samar-

bejdet med Red Barnet, Børnerådet og Børns Vilkår.

Der er næppe tvivl om, at børneinddragelsen kan

blive bedre. Det gælder både i forhold til lovgivning

og vejledninger fra centralt hold. Men det gælder

også, når politikker og praksis udformes og udføres

i hver enkelt kommune.

Implementering af børnekonventionen i Danmark

er sat på dagordenen af NGO’er. I BKF bør vi forholde

os til dette. Vi kan måske se »Børnekonventionen«

som omdrejningspunkt for at have fokus på socialt

udsatte børn og unges »demokratiske underskud«,

hvor der ikke som på almenområdet er elevråd, for-

ældre- eller skolebestyrelser.

BKF mener

• At metoder og redskaber til inddragelse af børn

og unge i kommunerne bør udvikles og udbre-

des.

• At Børnekonvention kan få en mere central rolle

i vort arbejde med udsatte børn og unge f.eks. i

forhold til børnepolitikker.

Skole 37

Skole

Der findes en gammel vittighed om, at der er 2 drif-

ter, der ikke er til at styre. Pointen i vittigheden er, at

det er togdriften og sexualdriften, der uanset hvad,

vil leve sit eget liv. Skulle man fortælle samme vit-

tighed med udgangspunkt i den politiske ageren fra

sommerferien og frem, fristes vi fra BKF’s side til at

tilføje driften af folkeskolen. Debatten om folkesko-

len har siden regeringsskiftet lignet en guerillakrig,

med lynangreb fra flere sider, med det ene formål at

finde enkeltstående temaer, som har kunnet bruges

til at fremføre en selvstændig dagsorden. Det kan

godt være, at enighed gør dum, men uenighed og

enegang gør ikke folkeskolen stærk.

Alle parter omkring folkeskolen bør løfte blikket

og stille sig selv det spørgsmål, om de kæmper de-

res egen kamp, eller barnets kamp. I BKF kæmper vi

for folkeskolen og det unikke børnefællesskab som

folkeskolen giver mulighed for. Folkeskolen er den

vigtigste fællesskabsdannende institution i vores

land. Folkeskolen danner grundlag for sammen-

hængskraft i vores samfund, og skaber arenaer for

både den enkelte og for fællesskaberne.

Når vi siger folkeskole, så siger vi samtidig, at bar-

nets liv skal ses i en sammenhæng fra 0 – 18 år, og

i det perspektiv giver folkeskolen sit særlige bidrag

til læring, trivsel og dannelse på lige fod på med ind-

satsen i dagtilbud.

Folkeskolens vigtigste partner i børns læring og

dannelse er forældrene. Forældrene skal have en

oplevelse af at bidrage aktivt i deres barns liv, og

de skal inddrages i centrale beslutninger, tiltag og

justeringer i hele barnets skoleforløb. Læring og fæl-

lesskaber opstår, når vi på en ligeværdig måde tager

et fælles voksenansvar for børnenes liv.

Skolenetværket har i 2015 haft et særligt fokus på

implementeringen af Folkeskolereformen. I arbejdet

har vi haft et stort fokus på, at såvel læringsperspek-

tivet som dannelsesperspektivet skal have en cen-

tral rolle i fremtidens folkeskole. Som forening har vi

søgt og fået indflydelse de steder, hvor lærings- og

dannelsesperspektivet skulle omsættes fra mål til

handling. Årets arbejde har mundet ud i vores del-

tagelse i udfærdigelsen af en række materialer, der

alle på en håndgribelig måde anviser eksempler på,

hvordan en samlet skoledag kan understøtte læ-

rings- og dannelsesperspektivet.

Det er helt essentielt at fastholde lærings- og dan-

nelsesdimensionen som grundvilkår i Folkeskolere-

formen og med konkurrencestaten som et aktuelt

paradigme i tiden, har der været et særligt fokus på,

at dannelsesperspektivet stadig står som en kerne-

opgave i folkeskolen. Som forening har vi stået fast

på, at undervisningen på landets folkeskoler skal til-

rettelægges på måder, der understøtter både elever-

nes læring og dannelse samtidig med, at børnenes

trivsel forbedres.

Det er BKF’s opfattelse, at den videre understøt-

telse af Folkeskolereformen sker ved at fokusere på

læring og dannelse som fundament på alle niveauer

i folkeskolen – fra elever og forældre, til lærere, le-

dere og forvaltning. Læring og dannelse skal ses i et

sammenhængende børneperspektiv, og vi har derfor

arbejdet på at samle og formidle gode på eksempler

på målsætning og opfølgning i praksis.

Ved årets start fastsatte vi 2 grundlæggende te-

maer for vores arbejde. For det første har vi arbej-

det med temaet: En skolehverdag – en læringshver-

dag. Opgaverne i relation til En skolehverdag – en

læringshverdag, har bestået i at samle og formidle

gode eksempler på, hvordan undervisningen kan til-

rettelægges på nye måder, således at den understøt-

ter elevernes læring. I vores arbejde har vi fastholdt,

at ny praksis skal forankres i det, som vi ved virker,

og at alle nye tiltag skal kobles op på relevant følge-

forskning.

Konkret har vi arbejdet for etableringen af en koor-

dineret forståelse af mål og kvalitet, og ikke mindst

hvordan vi følger op på resultaterne undervejs. Ar-

bejdet med klare, evaluerbare læringsmål og opfølg-

ningen på målopfyldelsen har stået i centrum for

arbejdet med elevernes læring og dannelse. I tilknyt-

ning hertil har vi arbejdet for, hvordan en sammen-

Skole 38

hængende og varieret skoledag kan sammensættes,

så de mange muligheder for etablering af læring- og

dannelsesrum bruges aktivt både kortsigtet og lang-

sigtet. Brugen af understøttende undervisning, her-

under bevægelse, faglig understøttelse lektiehjælp,

fritidstilbud og Åben skole skal ske som aktive di-

daktiske valg, der bidrager til læringsprogression.

Det andet tema har været »Ledelse ind i en

læringskontekst«. Her har vi arbejdet med den

grundlæggende ændring af ledelsesopgaven, som

Folkeskolereformen har betydet. Ikke kun på sko-

lelederniveau, men i hele ledelseskæden. På skole-

lederniveau har vi haft fokus på konkretiseringer af

skoleledelse og de opgaver, der er i en læringshver-

dag. I bund og grund handler det om at konkretisere

den læringskultur på skolen, der løser den opgave,

som den enkelte skole har – her er ingen genveje,

kun erfaringens vej er farbar. Det handler derfor om

at kunne udpege og indramme det datagrundlag,

som klart viser elevernes progression suppleret med

ny forskning og praksiserfaringer. Gennem dialogba-

seret sparring med den enkelte medarbejder sættes

mål og milepæle for de opgaver, der sikrer udvikling

af den ønskede lærings- og dannelseskultur.

Ledelse af læring stopper ikke ved skoleporten,

derfor har Skolenetværket også arbejdet med, hvor-

dan den kommunale forvaltning understøtter, at det

samlede skolevæsen, herunder skolevæsnets ledel-

sesteam, har fokus på elevernes læring og trivsel.

Lige så vigtigt er det, at forvaltningsniveauet sikrer

indsamling af data og fakta i en høj kvalitet, som

understøtter en politisk beslutningsproces og prio-

ritering.

Beretningen beskriver i de følgende afsnit, hvor-

dan der konkret er arbejdet med de 2 temaer. Det

vil fremgå af de enkelte afsnit, at de mange bidrag

til arbejdet har mange overlap på både indhold og

udfordringer – et godt tegn på, at der fra alle sider

bliver trukket i den samme retning.

Præsentation af Skolenetværket

Jan Henriksen (formand), Middelfart Kommune

Gorm Bagger Andersen, Frederiksberg kommune

Charlotte Houlberg, Kerteminde kommune

Bo Meldgaard, Herning Kommune

Skole 39

Bjarne Voigt Hansen, Lolland kommune

Pia Werborg, Middelfart Kommune

Mikala Jørgensen, Københavns kommune

Chris Rævsgaard Hansen, Viborg kommune

Vibeke Post Madsen, Frederikshavns kommune

Status på Folkeskolereformen

De første skridt er altid de sværeste, det ved enhver

som har set børn lære at gå. Har man erfaringer

med større børn så ved man også, at det at lære at

stå på egne ben er mindst lige så svært. I skoleåret

2014/2015 har Folkeskolereformen taget sine før-

ste skridt på en lang men sikker rejse hen mod at

skulle stå på egne ben. I den offentlige debat har

forventningerne blandt medarbejdere, elever, foræl-

dre og politikere, nogen gange afspejlet en forestil-

ling om, at Folkeskolereformen allerede i sit første

år har skullet stå på egne ben. Alle der arbejder med

ændringer i organisationer ved, at dette er helt urea-

listisk. Ændringer tager tid, og ændringer, der ikke

kun er strukturelle, men også handler om indhold og

kultur, tager rigtig lang tid.

Skolereformens succes er afhængig af, at der fra

alle sider udvises tålmodighed og lederskab, og

sidst men ikke mindst, at der er en tro på, at det er

den rigtige vej, vi er slået ind på. Praktikerne ude

på skolerne kalder på ro og tid til at implementere

reformen, et perspektiv der er stærkt støttet af de

teoretikere, som har bidraget til udformningen.

Lad os nu slå koldt vand i blodet og anerkende den

enorme indsats, der er lagt for dagen. BKF har en

forventning om, at der fortsat tages politisk ejer-

skab af Folkeskolereformen og den retning der er

lagt – og det i hele forligskredsen. BKF bifalder der-

for, at Ministeren for Børn, Undervisning og Lige-

stilling har taget initiativ til oprettelsen af Kvalitets-

forum. Kvalitetsforum, der afløser Partnerskabet

for Folkeskolen, har fået til opgave at samle op på

arbejdet i Partnerskabet og komme med konkrete

input til beslutnings- og implementeringsproces-

sen.

Når man ser på de mange udmeldinger om Folke-

skolereformen lige efter sommerferien, er der brug

for et forpligtende samarbejde, der loyalt støtter op

om de gældende beslutninger. Arthur Schopenhau-

ser er citeret for at sige at, »Enhver sandhed pas-

serer gennem tre stadier, før den erkendes: Først

latterliggøres den, så modarbejdes den voldsomt,

dernæst anses den for indlysende«. Med dette citat

in mente, så glæder BKF sig til det fortsatte arbejde

med implementering af Folkeskolereformen.

Den konkrete status på Folkeskolereformen er,

at mange af de delelementer, som Folkeskolerefor-

men består af, strukturelt er på plads. Den opgave

der står tilbage, er at få intentionerne og målene ind

under huden og gøre dem til en del af skolens DNA.

Det eksemplificeres måske allerbedst ved Folkesko-

lereformens fokus på læring som effekt af undervis-

ning, hvor fokus tidligere lå på opnåelse af kundska-

ber gennem undervisning. Målstyret undervisning

er det nye bonmot i undervisning, og kalder på den

centrale kompetence hos skolens personale – deres

didaktiske kompetence. Den kompetente medarbej-

der er den, der kan opstille mål for elevernes læring

og i samarbejde med forældre, kollegaer og barnet

planlægge og udføre de undervisningsforløb, der

når frem til målet.

Alle folkeskoler landet over har arbejdet hårdt

med at implementere Folkeskolereformens inten-

tioner og målsætninger. Ud fra det perspekiv, har

BKF det sidste år løbende gennem deltagelse i ar-

bejdsgrupper, udgivelse af publikationer mv. som

bidrager til implementeringsarbejdet rundt omkring

i kommunerne.

Der er sket en stor og omfattende omstilling af

folkeskolen på en lang række områder, og omstil-

lingsprocessen er stadig i gang. Rundt om i kommu-

nerne har man samlet op på erfaringerne fra første

år, og bruger disse i det videre arbejde i reformens

år to. Evalueringer har vist, at der er områder, hvor

udviklingen er godt i gang, og hvor det er lykkedes

med succesrige forandringsprocesser, og der er an-

dre områder, hvor der stadig er et arbejde der skal

gøres. Alle skoler og kommuner er godt i gang, men

der er fortsat et stykke vej at gå, inden vi kan sige, at

alle mål i reformen er opnået.

BKF mener

• At det er altafgørende, at der fortsat er politisk

ejerskab af Folkeskolereformen, og de beslutnin-

ger der ligger bag.

• At Folkeskolereformens succes og forankring er

Skole 40

afhængig af, at der udvises mod og lederskab i

implementeringsprocessen. Lederskabet skal

sikre, at Folkeskolereformen giver anledning til

en reel forandring af indholdet i skoledagen, og

det med et langsigtet perspektiv.

• At reformen skal ses i en helhed – som en samlet

læringsreform, der skal vokse og gro både nu og

i de kommende år. Indhold og forståelser ændres

gennem hårdt arbejde på alle niveauer.

• At Folkeskolereformen er sat i verden for børne-

nes skyld.

Kvalitet, mål og opfølgning i praksis

Folkeskolereformen rummer en lang række perspek-

tivrige forandringer og i reformens andet år bliver der

arbejdet intenst på at realisere dem. BKF anser det

for afgørende, at vi følger tæt med i, om der sker de

ønskede forandringer i forvaltningers, ledelsers og

læreres praksis. Derfor har BKF gennem vores del-

tagelse i bl.a. referencegruppen for ressourcecenter

for folkeskolen, understøttet ministeriets planer om

etablering af et evaluerings- og følgeforskningspro-

gram for reformen.

BKF har i sin deltagelse i arbejdet lagt vægt på,

at programmet skal kunne følge op på, om der sker

de ønskede praksisforandringer i folkeskolen. Vi

har også stået fast på, at der skal ske en reel ind-

dragelse af det kommunale niveau – både politisk

og forvaltningsmæssigt. Som skoleejere har kom-

munerne det afgørende ansvar for, at reformen

kommer i mål. Derfor er det afgørende, at dette

perspektiv er tydeligt i evaluerings- og følgeforsk-

ningsprogrammet. BKF vil fortsat følge tæt med i

programmet for at sikre dette perspektiv og for at

sikre, at programmets resultater formidles løbende

til alle folkeskolens aktører. Gennem deltagelse i

referencegruppen for undervisningsministeriets

læringskonsulentkorps og kommentering af en

række ministerielle publikationer om reformens

indholdselementer, har BKF ligeledes bidraget til

implementeringen af reformen.

BKF er af den holdning, at det er vigtigt, at alle par-

ter i og omkring folkeskolen bidrager til indsamling

og kvalificering af praksis der virker. Indsamlingen

bør fortsat munde ud i konkrete publikationer med

præcise og let tilgængelige eksempler på praksis,

der har gjort en forskel. BKF vil arbejde for, at der

udarbejdes mere materiale i stil med »Ny praksis fol-

keskolen«, som blev til i et samarbejde mellem KL,

Skolelederforeningen og BKF.

Det er vigtigt at alle udviklingstrinene frem mod

fuld implementering sker på baggrund af viden og

forskning på området.

BKF mener

• At alle parter i og omkring folkeskolen skal bi-

drage til indsamling og kvalificering af praksis

der virker.

• At gode praksiseksempler skal dokumenteres og

deles til gavn for alle skoler.

• At der skal udvikles en systematik, der sikrer

videndeling på både skoleniveau som mellem

kommunerne.

• At successen i reformen kommer ved elevernes

læring og trivsel, men at det skal komme gennem

en sammenhængende og varieret skoledag.

Målstyret læring

BKF ser skolens arbejde med at udvikle en målsty-

ret læring, som en helt afgørende forudsætning for

at løfte alle elever fagligt. At stille mål op for den

enkelte elevs læring og følge systematisk op på

opnåede læringsresultater er nøglen til at kunne

følge alle elevers progression. Individuelle mål for

den enkelte elevs læring skal opdateres løbende

og danne grundlag for et skole-elev-forældresam-

arbejde.

Det er en stor opgave for skolens ledelse at skabe

de nødvendige rammer, så medarbejderne rent fak-

tisk kan udvikle den læringsmålstyrede undervis-

ning. Derfor har BKF arbejdet for, at der også sættes

fokus på de kommunale forvaltningers opgave med

at understøtte skolernes strategiske ledelse. Det

handler bl.a. om kompetenceudvikling, metodevalg

og organisering i teams, opbygning af ressourcecen-

ter og deling af undervisningsforløb og læringsmål –

og ikke mindst om at udnytte mulighederne i de nye

digitale læringsplatforme. Det er naturligvis afgø-

rende, at skolens ledelse involverer medarbejderne

i omstillingen og udviklingen for at sikre deres moti-

vation gennem indflydelse på organisering, metoder,

proces mv.

Skole 41

BKF har i sit arbejdet understreget vigtigheden af,

at den læringsmålstyrede undervisning ikke opfat-

tes som et nyt styringsparadigme, der demotiverer

medarbejderne, men som et didaktisk grundlag og

retning, der skal motivere medarbejderne gennem et

fokus på, hvilke metoder, der bedst sikrer elevernes

læring og trivsel.

BKF mener

• At forvaltningen og skolerne sammen skal lægge

en plan for implementeringen af den målstyrede

læring, herunder hvilke beslutninger der træffes på

skoleniveau og på det fælleskommunale niveau.

• At det i alle sammenhænge er forvaltningens op-

gave at skabe rammer for praksisrettet vidende-

ling både på skoleniveau og imellem skoler.

• At målstyret undervisning styrker både den en-

kelte elevs læring, og brugt rigtigt kan en målsty-

ret undervisning også gavne fællesskabet.

Den nye kvalitetsrapport

I foråret 2015 så den nye kvalitetsrapport dagens

lys. BKF deltog i diverse arbejdsgrupper i det for-

beredende arbejde. Et centralt ønske fra BKF’s side

var, at kompleksiteten og omfanget af kvalitetsrap-

porten skulle nedbringes. Sammen med de øvrige

bidragsydere lykkedes indsatsen, og Kvalitetsrap-

porten 2.0 er i sin nuværende form et bedste bud på

en afrapportering af folkeskolens standpunkt i både

omfang og indhold.

Et andet centralt synspunkt for BKF i relation til

kvalitetsrapporten er, at kvalitetsrapporten skal

danne grundlag for læring og ikke vurdering. I sam-

arbejde med Styrelsen for Undervisning og Kvalitet,

har vi sikret en form og et værktøj, der understøtter

etableringen af en læringskultur for organisatorisk

læring, og som er forankret i skolehverdagens prak-

sis. BKF ser frem til effekten af dette samarbejde og

ikke mindst de muligheder, det giver for viden deling

om hvad der virker.

Den fælles forståelse om kvalitetsrapporten un-

derstreger, at det fortsat er kommunerne der har

ansvaret for kvalitetsudviklingen af folkeskolen.

Skolerne er fortsat et kommunalt anliggende, også

på indholdssiden, hvilket er til gavn for både børn

som voksne.

I det videre arbejde med kvalitetsrapporten er det

BKF’s synspunkt, at data skal være let tilgængelige,

og at der skal skabes en tæt sammenhæng mellem

elevplanerne, fælles læringsmål og kvalitetsrappor-

ten. Der bør være en sammenhæng mellem den dag-

lige ledelsesopfølgning på skolernes arbejde og det,

som vi nationalt bliver målt på.

BKF har også deltaget i arbejdet med udfærdigel-

sen af planen for tilsyn på skoleområdet og sammen

med Skolelederforeningen og KL har vi bidraget til

fastsættelse og rammer for tilsynet. Et af BKF’s væ-

sentligste budskaber har været, at tilsynet skal give

anledning til læring og udvikling. I det lys lykkedes

det BKF at komme igennem med forslaget om, at det

er kommunalbestyrelsen, der har ansvaret for udvik-

lingen på de skoler, der var udtaget til tilsyn, og at

disse skoler kan få adgang til læringskonsulentkorp-

set.

BKF mener

• At man kommunalpolitisk fortsat skal have fokus

på den enkelte skoles progression.

• At der på kommunalt niveau fastsættes progres-

sionsmål for den enkelte skole, og at progressi-

onsmålene skal afspejle aftalte forventninger til

målet med kommende indsatser på skoleniveau.

Forskningsinformeret praksis – Forskningsinformeret ledelse

BKF følger løbende med i forskningen vedr. effekt-

fuld praksis, og søger via de regionale netværk,

samt i forskellige udviklingsfora, at inddrage dette

perspektiv. Henover året har det især vist sig i for-

bindelse med udviklingen af tilsynet med folkesko-

len og i følgegruppearbejdet vedr. evaluering af fol-

keskolen.

Skolenetværket har arbejdet for det synspunkt, at

den mest pålidelige viden i bedste fald kommer fra

systematiske forskningsreviews, men at den kon-

krete praksis også skal udvikle sig på baggrund af

de helt konkrete, lokale erfaringer. Derfor er målet i

udviklingen af forskningsinformeret praksis både at

have kendskab til forskningsresultaterne og at skabe

undervisere, som er forskere i egen praksis, og der-

med konstant evaluerer og udvikler denne i forhold

til, hvad der konkret skaber den ønskede effekt.

Skole 42

Den væsentligste metode til mere forskningsfor-

meret praksis er derfor udviklingen af læringsle-

delse. Det kræver at den lokale skoleledelse er i tæt

dialog med de pædagogiske medarbejdere om den

konkrete praksis. Om mål, metoder, praksisoplevel-

ser, evaluering og feedback.

I 2015 har Skolenetværket deltaget i en række akti-

viteter målrettet udviklingen af ledelsesopgaven i og

omkring folkeskolen. Fokus har været todelt: At under-

støtte udviklingen af skoleledelsen i forhold til de krav

og muligheder som Folkeskolereformen giver, samt at

udforske og skabe rammer for en fortsat udvikling af

koblingen mellem forvaltning og skoleledelse.

Arbejdet med udviklingen af skoleledelsen har,

som tidligere skrevet, bl.a. udmøntet sig i publikati-

onen »Ny praksis i folkeskolen« udarbejdet i samar-

bejde med KL og Skolelederforeningen. Her gives der

konkret inspiration til hvilke muligheder, opgaver og

prioriteringer skoleledelserne bør fokusere på. BKF

har også deltaget i konkrete udviklingsprojekter om

skoleledelse, som fx KL-projektet »Faglig ledelse« fi-

nansieret af A.P. Møller-fonden og i arbejdsgrupper

om kompetenceudviklingstiltag vedr. skoleledere og

skoleforvaltning.

Fælles for arbejdet står, at lederrollen er under

forandring: Forvaltningsledelsen må tættere på sko-

leledelsen i forhold til kvalitetskriterier, kvalitets-

opfølgning, ledelsesudvikling og videndeling i det

fælles skolevæsen. Skoleledelserne må til gengæld

tættere på det pædagogiske personale i forhold til

definering af ønsket pædagogisk praksis, database-

ret læringsledelse og opfølgning samt videndeling

og organisering af hverdagens praksis. Der skal der-

for arbejdes for at skabe rammer, der gør det muligt

for skoleledelserne at udøve nær og kvalificeret fag-

lig ledelse af det pædagogiske personale. Det hand-

ler om tid, prioritering, kompetence og oplevet legi-

timitet. BKF har den holdning, at lederne skal sætte

rammer om som udstikker kriterierne for vurdering

af praksis; hvad er god praksis og hvad består den

ønskede praksis af helt konkret.

Hele opgaven handler om, at der ud fra et børne-

og forældreperspektiv er en sammenhængende sko-

ledag der understøtter det enkelte barn.

Skole 43

BKF mener

• At en velfungerende styringskæde i og omkring

folkeskolen er central for en succesfuld realise-

ring af Folkeskolereformen.

• At en velfungerende styringskæde aktivt bruger

distribueret ledelse til at sikre tæt sammenkob-

ling mellem tanke og handling.

• At der på alle ledelsesniveauer trædes tættere på

hinandens kerneopgaver i det pædagogiske og

didaktiske felt.

En sammenhængende skoledag

Skoler og forvaltninger har i reformens første år ny-

tænkt skoledagen og høstet erfaringer med de mu-

ligheder og udfordringer, der ligger i opgaven med at

skabe en sammenhængende og varieret skoledag.

Den frivillige lektiehjælp lagde som bekendt helt

uhensigtsmæssige bindinger, som efter folketings-

valget i juni måned nu er væk. BKF opfordrer til, at

skoler og forvaltning sammen får skabt en endnu ty-

deligere rammesætning, der hjælper skolerne på vej

i udviklingen hen imod en sammenhængende sko-

ledag. Lektiehjælpen og den faglige fordybelse skal

bl.a. integreres, som en naturlig del af både den fag-

lige og understøttende undervisning, så alle elever

udfordres og får den nødvendige individuelle støtte

og feedback.

Ved skolestart 2015 var der kritiske røster om

den lange skoledag. Den kritik, mener BKF, skal

tages alvorligt. Det bedste modtræk er, at elever

og forældre rent faktisk oplever og kommunike-

rer om, at skoledagen skaber endnu mere enga-

gement, læring og trivsel. Skolens ledelseskæde

skal både skabe de nødvendige rammer og moti-

vere skolens medarbejdere og teams til at tilret-

telægge en dag, hvor eleverne oplever sig i flow

og mere eller mindre bevidst ser sammenhængen

og variationen mellem de understøttende timer,

den fagopdelte undervisning, bevægelse og fag-

lige støtte.

I relation til den sammenhængende skoledag, har

vores arbejdet betydet, at Den åbne skole bliver et

særligt indsatspunkt i reformens andet år. I dette

arbejde har vi argumenteret for, at forvaltningerne

gennem tydelige mål og prioriteringer skal under-

støtte skolernes arbejde med Den åbne skole. Kon-

kret kan det ske ved bl.a. at facilitere læringsfælles-

skaber mellem skoler, musikskole, ungdomsskole

og foreninger, kulturinstitutioner og virksomheder

og gennem mere konkret støtte til de skoler, som

har sværere vilkår i forhold til Den åbne skole. Her

tænkes bl.a. på skoler, som ligger relativt geografisk

isoleret.

BKF mener

• At en længere skoledag er til gavn for børnenes

læring og trivsel.

• At den længere skoledag skal være varieret

• At den sammenhængende skoledag skal bygges

op omkring klare mål for elevernes lærings- og

trivselsprogression.

• At den længere skoledag har sin berettigelse, når

den rummer professionelle og fleksible lærings-

miljøer for alle elever både i og uden for skolen

og læringsmiljøer.

Fællesskabets folkeskole

I løbet af 2015 har BKF arbejdet med igen at bringe

Nyspecialisering konkret i spil. Netværket har arbej-

det for, at debatten om inklusion er erstattet af en

debat om de fællesskaber, som en ny praksis skal

udvikle for, at folkeskolen bliver fællesskabets skole.

Folkeskolen er stedet, hvor alle mødes og hvor børn

skal bllive så dygtige de kan. Alle elever skal møde

læring og udfordringer i folkeskolen, og folkeskolen

bør fungere som samfundets samlende fællesskab

og tilbyde et kvalificeret tilbud til alle elever. Den

kommende indsats handler således fortsat om en

præcis balance mellem gruppeperspektivet og det

individuelle perspektiv. Indsatsen kræver involve-

ring af forældre, bestyrelse, personale, politikere og

ikke mindst medarbejderne.

Det faglige grundlag for at etablere og udvikle et

inkluderende miljø er efter mange års indsats nu så

solidt, at der kan siges noget entydigt om, hvad der

virker, for at inklusion bliver en succes. Alene på si-

tet inklusionsudvikling.dk er der samlet en anseelig

mængde af viden og erfaringer for, hvad der skal til,

for at indsatsen virker. Skolenetværket har hen over

året bidraget til at rammesætte Ministeriet for Børn,

Undervisnings og Ligestillings pulje til inklusions-

indsatser, hvilket blandt andet har bidraget til, at

Skole 44

midlerne bruges til at understøtte Co-teaching som

metode til praksisnær kompetenceløft.

BKF mener.

• At det først er, når det ikke længere er til gavn for

barnets læring og dannelse, at der skal ske en

udskillelse til et specialtilbud.

• At der lokalt skal være en hverdagsorienteret og

systematisk (tværfaglig) praksis som understøt-

ter inklusion og forebygger eksklusion. Systema-

tikken skal være funderet i viden om hvad der

virker, og skal bidrage til medarbejdernes didak-

tiske forberedelse.

• At der kommunalt og lokalt skal være fastsat

konkrete målbare progressionsmål for inklusion,

som understøttes af en præcis og retningsgi-

vende strategi og plan for arbejdet med inklusion

• At der lokalt er prioriteret ressourcer til kompe-

tenceudvikling og specialistfunktioner.

Digitalisering

Skolenetværket har ikke kun beskæftiget sig med

indholdsdelen af Folkeskolereformen, men også

med værktøjsdelen.

BKF har hen over året deltaget i flere arbejdsgrup-

per, der har haft til sigte at udvikle materiale til EMU

Danmarks Læringsport. Både didaktisk som ressour-

cemæssigt er digitalisering med til at understøtte en

hverdag med fokus på læringsprogression og doku-

mentationen heraf.

BKF bakker op om det øgede fokus på IT, og er til-

freds med, at IT-integrationen er indskrevet i revisio-

nen af Fælles Mål. Puljen til digitale læremidler, og

udviklingen af den fælles undervisningsportal (EMU)

understøtter også integrationen af IT i skolens fag.

Vi har arbejdet for det synspunkt, at digitalisering

ikke er et mål i sig selv. Eleverne skal lære at lære

ved hjælp af IT, og både lærere og elever skal kunne

se, hvornår IT er nyttigt i forhold til at løse konkrete

opgaver og nå faglige mål. Vejen frem i den digitale

folkeskole er tilvejebringelse af solide digitale stra-

tegier på forvaltnings- og skoleniveau og systemati-

ske indsatser – både i forhold til anvendelsen af IT og

digitale læremidler i selve undervisningen og i for-

hold til en målrettet udvikling af elevernes digitale

læringsstrategier.

Digitalt står børne- ungeområdet foran en stor

opgave. Politisk er der besluttet et såkaldt Bruger-

portalsinitiativ. Brugerportalsinitiativet indebærer,

at alle kommuner skal anskaffe to overordnede di-

gitale løsninger. Den ene er en såkaldt læringsplat-

form, den anden en såkaldt samarbejdsplatform. Vi

har gennem hele året slået på, at vi ikke tror på, at

der kan udvikles en portal der kan løse begge op-

gaver. Det har i de sidste 5 til 10 år ikke skortet på

løfter om store forkromende IT løsninger, der havde

svaret på alle udfordringer. Skoleområdet har brug

for værktøjer der virker fra dag 1 af, og som ikke ta-

ger opmærksomhed og ressourcer fra skolens ker-

neopgave. Det er op til leverandørerne at sikre, at

de kommende værktøjer kan arbejde sammen på en

enkel og effektiv måde.

BKF mener

• At der skal udvikles en digital didaktik i tæt til-

knytning til den pædagogiske praksis.

• At der skal sikres økonomi til forsat udvikling af

digitale lærermidler.

• At der skal indføres forberedelsesportaler som

understøtter personalets didaktiske arbejde.

• At det kommende brugerportalssystem, skal

være lettilgængeligt og være et konkret værktøj

til blandt andet skole-hjem samarbejdet.

• At forberedelsesportalen og samarbejdsportalen

skal være 2 adskilte systemer, men med mulig-

hed for udveksling.

Unge 45

Unge

Erhvervsskolereform og Folkeskolereform er begge

ved at blive implementeret. Overordnet matcher mål-

sætningerne i de to reformer fint. Eleverne skal blive

dygtigere, det faglige gab mellem elevernes præsta-

tioner skal reduceres, deres trivsel skal øges og så

skal såvel folkeskolens som erhvervsuddannelsernes

omdømme styrkes. Specifikt i forhold til erhvervs-

skolereform er der endvidere klare mål om et større

optag, 25 % i 2020 og 30 %, når vi når frem til 2025.

Derfor er det helt centralt at skabe en væsentlig

grad af større sammenhæng mellem folkeskolens

aktiviteter og erhvervsskolernes aktiviteter fra 6-7.

klassetrin og frem til gennemført ungdomsuddan-

nelse. Det er afgørende, at der i større udstrækning

arbejdes ud fra et fælles didaktisk ståsted, der bl.a.

indebærer, at undervisningen i de ældste klassetrin

i større omfang sker på erhvervsuddannelser og i

tilknytning til virksomheder. Det er endvidere afgø-

rende, at folkeskolelærere, erhvervsskolelærere og

UU-vejledere arbejder tæt sammen og kender hinan-

dens opgaver.

Der er yderligere to nationale temaer på unge-om-

rådet, der på en særlig måde sætter dagsordenen i

kommunerne. For det første er målet om inklusion

centralt – at højst 4 pct. af elever i folkeskolen er i

segregerede skoletilbud. For det andet fylder målet

om ungdomsuddannelse – at mindst 95 pct. af en

ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddan-

nelse. Sagt med andre ord arbejder vi i kommunerne

for, at svagere unge kan indgå i gode fællesskaber

og forsørge sig selv som voksne, og for at stærkere

unge får så gode muligheder som muligt for at ud-

nytte deres evner med respekt for menneskelige for-

skelligheder.

I forhold til målet om ungdomsuddannelse er

strukturerne på ungdomsuddannelsesområdet helt

centrale. Ungdomsuddannelserne er rammer, som

kommunerne ikke selv har ansvaret for, men som er

helt centrale for vores børn og unge på både kort og

langt sigt. Derfor vil afsnittet primært beskæftige sig

med reformerne – eller mangel på samme – på ung-

domsuddannelsesområdet, herunder forholdene for

kommunernes 10. klasser. Afslutningsvis har Unge-

netværket arbejdet med kommunale antiradikalise-

ringsstrategier. Terroren i København i februar i år

og IS’ fremmarch i Mellemøsten har desværre gjort

dette arbejde højaktuelt.

Præsentation af Ungenetværket

Netværket har bestået af følgende medlemmer:

Henrik Beyer (formand), Herning Kommune

Henrik Mølholm, Tønder Kommune

Hanne Arens, Silkeborg Kommune

Peter Rasmussen, Mariagerfjord Kommune

Charlotte Grummesgaard Nielsen, Kalundborg Kom-

mune

Pernille Halberg Salamon, Hørsholm Kommune

Susan Bjerregaard, Hvidovre Kommune

Erhvervsskolereformen

Målsætningen om større sammenhæng udfordres

af, at uddannelsesstederne har forskellige »ejere«.

Folkeskolerne og ungdomsskolerne er kommuner-

nes, gymnasierne og erhvervsskolerne er selvejende

institutioner, finansieret af staten, men styret af be-

styrelser.

Skolerne i ungdomsuddannelsessystemet er såle-

des både samarbejdsparter men også konkurrenter,

understøttet af taxametermodeller.

Hvis målsætningerne med reformerne skal nås,

skal der indgås forpligtende lokale partnerskaber.

Partnerskaberne skal sikre, at så mange elever som

muligt får den, for dem, rigtige ungdomsuddannelse,

og at folkeskolen og UU-vejledningen giver eleverne

en reel indsigt, der gør, at de kan træffe kvalificerede

valg. Partnerskabsaftalerne kan rumme aftaler om

følgende aktiviteter:

• Etablering af korps af unge rollemodeller fra er-

hvervsskolerne.

• Elevers deltagelse i regionale, nationale Skills

konkurrencer.

Unge 46

• Toning og undervisningsforløb i form af temalin-

jer.

• Valgfagsrækker der tilgodeser erhvervsuddan-

nelserne.

• Sammenhængende didaktik mellem grundskole

og erhvervsskoler.

• Forpligtende samarbejdsaftale om indhold i in-

troduktionskurser for 8. klasses elever.

• Erfaringsudveksling mellem lærere fra grundsko-

lerne og lærere fra erhvervsskolerne.

• Forældrearrangementer for folkeskoleelevers for-

ældre, afholdt på erhvervsskolerne.

1. august 2015 trådte erhvervsskolereformen i kraft.

En reform, der skal sikre, at flere unge vælger og

gennemfører en erhvervsuddannelse, styrke uddan-

nelsernes image og levernes trivsel.

I den offentlige debat har det mest været refor-

mens nye karakterkrav på 2 i dansk og matematik,

der har fyldt. Det er svært at forestille sig, at karak-

terkravet i sig selv kan redde hverken erhvervsud-

dannelsernes image eller det faglige niveau. Her

illustrerer debatten om karakterkravet meget godt

erhvervsuddannelsernes dilemma: På den ene side

skal de uddanne fagligt dygtige håndværkere, der

skal medvirke til industriel nyudvikling, på den an-

den side har erhvervsskolerne tidligere mere eller

mindre implicit fået opgaven om at sikre ungdoms-

uddannelse til de svageste unge. De, som har haft

svært ved at bestå folkeskolens afgangsprøve. Det

er imidlertid ikke enkelt opgave at løfte begge opga-

ver på én gang – men det er nødvendigt.

Meget kunne tale for, at erhvervsskolereformen

kan øge fagligheden og måske ikke mindst uddan-

nelsernes image, og det er godt. Spændende er især

udvidelserne af EUX-uddannelsen, hvor eleverne

ud over en erhvervsuddannelse også får en studie-

kompetencegivende eksamen. Det er blandt andet

interessant i forhold til ingeniørstudierne. Spæn-

dende er også kravet om »talent-spor«, der skal

sikre de dygtigste elever en uddannelse på ekstra

højt niveau. Imidlertid er det lige nu en stor opgave

for de enkelte erhvervsuddannelser at tilrettelægge

både EUX-uddannelserne og talentsporene. Her er

det centralt, at erhvervsskolerne samarbejder, også

gerne med eksterne forskere, om at samle viden og

erfaringer, så fokus bliver på de tiltag og strukturer,

der virker bedst.

En række kommuner samarbejder med lokale virk-

somheder bl.a. med fokus på at vise folkeskoleele-

ver mulighederne i at vælge en erhvervsuddannelse.

De hidtidige erfaringer er, at folkeskolens uddannel-

sesvejledning også styrkes ved, at de enkelte skoler

laver aftaler om undervisningsforløb på konkrete

virksomheder. Det medvirker til, at flere unge over-

vejer en erhvervsuddannelse.

En styrket dialogen mellem de private, kommu-

nale og statslige aktører på området, kan skabe et

bedre samarbejde, både generelt og når der opstår

konkrete problemer.

En stor udfordring er så, hvordan vi skal lave ung-

domsuddannelser for den restgruppe, som ikke læn-

gere kvalificerer sig til erhvervsskolerne?

Først er det værd at huske, at der er en række

dispensationsmuligheder fra karakterkravet. Det

gælder eksempelvis for unge med en praktikplads

og for unge med ordblindhed eller andre indlærings-

vanskeligheder. Tilbage står vi med en gruppe, som

overvejende har sociale og evt. psykiske udfordrin-

Unge 47

ger, og af den grund har haft svært ved at følge un-

dervisningen i folkeskolen.

Erhvervsskolereformen gør det tydeligt, at det er

nødvendigt at få endnu bedre fat i denne gruppe.

Til at imødekomme den udfordringer er der oprettet

EUD10-forløbene og den kombinerede ungdomsud-

dannelse.

EUD-10 er et 10. klasseforløb for elever, der enten

ikke kan imødekomme karakterkravene, eller er i tvivl

om de skal vælge en erhvervsuddannelse. Både kom-

munerne og erhvervsskolerne skal stå for forløbet.

Det er et relevant tiltag, men generelt er det af afgø-

rende vigtighed, at kommunerne og erhvervsskolerne

i samarbejde ikke slipper denne målgruppe. For er-

hvervsskolereformen gør det klart, at erhvervsuddan-

nelser er en bredspektret vifte af uddannelser med

meget forskellige krav. Det er nyttigt at blive endnu

mere bevidst om, at målgrupperne til uddannelserne

er mindst lige så forskellige og på vidt forskellige ni-

veau. Derfor kræver de forskellige strategier i forhold

til at nå i mål med ungdomsuddannelse til alle.

BKF mener

• At der er behov for at give de uddannelsestilbud,

der er til den gruppe unge, der ikke kan optages

på erhvervsuddannelse et eftersyn (EGU, STU,

produktionsskoler, kombinerede ungdomsud-

dannelse).

• At der er mange positive tiltag i reformen, som

samlet set bidrager til et kvalitetsløft af området.

• At der for denne elevgruppe skal sikres en ind-

gang til en uddannelse, der rummer elementer

fra Kombineret Ungdomsuddannelse, EGU el-

ler produktionsskoleforløb. En ny erhvervsassi-

stentuddannelse.

Den manglende gymnasiereform

Erhvervsskolerne var ikke de eneste ungdomsud-

dannelser, der blev drøftet i 2015. I foråret var der en

lang debat om en gymnasiereform. I den offentlige

debat fyldte igen primært de eventuelle karakterkrav

og på hvilket niveau, de skulle være. HF-uddannel-

sen var også lidt i spil. Forhandlingerne blev imidler-

tid udskudt, og der kom et valg til folketinget.

Drøftelserne om karakterkrav i gymnasieskolerne

(STX, HF, HHX, HTX) udstiller på mange måder gym-

nasierne enorme succes. I 2015 søgte næsten tre ud

af fire elever på en ungdomsårgang ind på en gym-

nasial uddannelse. I en almindelig folkeskoleklasse

er man altså nærmest en undtagelse fra reglen, hvis

man vælger en erhvervsuddannelse, og det er lige

før, at man må konstatere, at vi i Danmark nu ikke

længere har 10, men 13 års almindelig skolegang.

Man kan overveje om gymnasiernes succes i virke-

ligheden er udtryk for, at de med Thomas Nielsens

ord »sejrer ad helvede til«. Valget af en gymnasial

ungdomsuddannelse er for nogle unge blevet en

måde at udskyde et uddannelsesvalg. Det er ær-

gerligt for den gruppe af unge, der slider hårdt for

at gennemføre en gymnasial uddannelse, men ikke

kommer til at læse videre. De ville have haft bedre

gavn af at have brugt deres kræfter på at dygtiggøre

sig på eksempelvis en erhvervsskole.

I forlængelse af erhvervsskolereformens mål om,

at flere unge vælger en ungdomsuddannelse kunne

man overveje, om det kan realiseres, uden der også

gennemføres en reform af de gymnasiale uddannel-

ser. Eller uden at erhvervsskolerne tænkes endnu

tættere sammen med de gymnasiale uddannelser.

Fra et kommunalt synspunkt hænger den ene slags

ungdomsuddannelse i hvert fald tæt sammen med

den anden.

BKF efterlyser en klar og tydelig sammenhæng

mellem ungdomsuddannelserne, herunder gym-

nasierne og ser EUX som et positivt supplement til

STX. Der er 20 pct. som står med studenterexamen

de ikke bruger.

BKF mener

• At de unges uddannelsesvalg skal udfordres,

således at flest mulige unge vælger rigtigt første

gang, og dermed slipper for at skifte uddannel-

ser undervejs.

10. klasser i bevægelse

Hverken folkeskolereformen eller erhvervsskolere-

formen har for alvor forholdt sig til 10. klasse. Med

erhvervsskolereformen er der åbnet for diverse mu-

ligheder med EUD 10, som BKF bakker op om. Des-

værre er søgningen til EUD 10 forholdsvis begræn-

set, mens søgningen til traditionelle 10. klasser i

kommunerne og til efterskolerne er langt større.

Unge 48

I EUD10-forløbene forpligtes kommunerne til i hø-

jere grad at samarbejde med erhvervsskolerne om

et uddannelsesforløb for de unge, der endnu ikke er

klar til at påbegynde en ungdomsuddannelse. Det er

et eksempel på, at 10. klasse som begreb er under

forandring. Det gælder dels fra national side, men i

kommunerne sker der også en række tiltag, der ge-

novervejer 10. klasserne i kommunerne.

Nogle kommuner har indgået overenskomst med

erhvervsskolerne om, at de forestår al 10. klasse-

undervisning. Fordelen ved denne model er, at den

qua uddannelsens fysiske og administrative pla-

cering sammen med erhvervsuddannelserne kan

kvalificere de unges beslutning om deres videre

uddannelsesvalg – og til at gennemføre deres ud-

dannelsesforløb.

Erfaringer fra Horsens Kommune viser, at en sådan

model har afsmitning på antallet af ansøgninger fra

10. klasse til erhvervsuddannelserne, bl.a. fordi ele-

verne stifter bekendtskab med et andet uddannel-

sesmiljø og opdager, at erhvervsuddannelserne er

bedre end deres rygte. Derudover giver det i forhold

til kommunale 10. klassescentre nogle potentielle

administrative stordriftsfordele, samt mulighed for

at erhvervsskolernes mængde af forskellige faglige

kompetencer kan inddrages mere aktivt i 10. klasse-

undervisningen.

En kritik af sådan en løsning er, at den hjælp til

afklaring af uddannelsesvalg, som er en af formåls-

paragrafferne for 10. klasse, kan blive skæv og have

for stort fokus på erhvervsuddannelser. Det er dog

en udfordring, der bør kunne løses ved at sikre en

inddragelse af de gymnasiale uddannelser i forløbet.

BKF mener

• At loven justeres, så 10. klasse målrettes opstart

af en ungdomsuddannelse som et brobygnings-

forløb med klare krav om at fokusere på ung-

domsuddannelse.

• At der er behov for at afprøve nye forløb og part-

nerskaber mellem 10. klasse og ungdomsuddan-

nelserne.

• At 10. klasse skal betragtes som begyndelsen på

et ungdomsuddannelsesforløb og ikke afslutnin-

gen på grundskoleforløbet.

• At det med de nye optagelseskrav er nødvendigt

med en særlig opmærksomhed på de elever, der

ikke umiddelbart kan optages på EUD samt de

elever, der må forventes at droppe ud, som følge

af de højere faglige krav på uddannelserne.

• BKF anbefaler endvidere, at der sammen med

arbejdsmarkedets parter udvikles job med ud-

dannelsesperspektiv, så uddannelsen for en del

af denne elevgruppe starter på virksomheder, og

at teorien kobles til praksis og efterfølgende kan

blive meriteret ind i en erhvervsuddannelse eller

den nye erhvervsassistentuddannelse.

Forebyggelse af radikalisering

På tværs af kommuner foretages der i dag en be-

tydelig indsats på SSP-området, hvor der igennem

mange år er opbygget solide organisatoriske set-ups

og modeller omkring indsatserne i tæt samarbejde

med blandt andet politi, skoler, klubber, foreninger,

boligforeninger og andre relevante aktører.

En række sager om vold og terrorplanlægning og i

særdeleshed det tragiske terrorangreb i København

i februar har imidlertid vist, at radikalisering og eks-

tremisme er en højaktuel udfordring.

Der er et bekymrende antal unge, som tilslutter sig

internationale ekstremistiske organisationer for at

deltage i væbnede konflikter primært i Irak og Syrien.

Det er på alle måder ulykkeligt; dels kan det ramme

uskyldige mennesker og familier, som det gjorde i

København, dels er det en trussel mod demokratiske

værdier, og endeligt ender det ofte ulykkeligt for de

involverede unge, og ikke mindst deres familier.

Folketinget har i 2015 taget initiativ til en styr-

ket forebyggende indsats mod radikalisering, og

en stor del af disse tiltag involverer kommunerne.

Væsentligt er især de foregribende indsatser rettet

mod børn og unge, hvor der er bekymrende tegn

på en øget radikalisering. En underproblemstilling

i den sammenhæng er, hvordan man opdager tegn

på radikalisering, da de kan være godt skjulte. Pro-

blemstillingen har særligt været relevant i forhold til

unge, der er taget til Syrien. En del af de unge gik,

op til udrejsen fra Danmark, på en almindelig ung-

domsuddannelse uden tegn på, at noget særligt var

under optræk.

En central del af forebyggelsesindsatserne på

området varetages af kommunale fagpersoner i

Unge 49

samarbejde med politiet. I mange kommuner er der

velfungerende SSP-samarbejder, og SSP-enhederne

samarbejder også på tværs af kommuner i regionale

netværk. For at gøre »screeningen« af unge i forhold

til radikalisering endnu mere finmasket er det nød-

vendigt, at de medarbejdergrupper, der i deres dag-

lige arbejde arbejder med de unge, løbende fortæl-

les, hvilke risikofaktorer de skal holde øje med, og

hvor de skal gå hen med deres bekymringer. Centralt

er også, at dette arbejde ikke kan afgrænses til kom-

munale medarbejdergrupper som lærere, klubmed-

arbejdere, beskæftigelsesvejledere, osv. Det er lige

så vigtigt at kende for regionale og statslige medar-

bejdergrupper, som lærere på ungdomsuddannelser

og medarbejdere i sundhedssektoren. Her er der

potentiale for at styrke samarbejdet og kendskabet

til indsatserne, fx til det netop oprettede nationale

team af professionelle mentorer, der kan kobles med

konkrete personer, man er bekymret for.

En anden væsentlig faktor i det opsøgende ar-

bejde er at arbejde aktivt med at inddrage forældre

og pårørende. Flere kommuner har gode erfaringer

med at arbejde tættere sammen med forældre, så

de medvirker i den forebyggende indsats og opspo-

ring af unge i risikogruppen. I enkelte kommuner er

der etableret formaliserede forældrenetværk, hvor

forældre til unge, der er i risiko for rekruttering til

ekstremistiske miljøer, mødes og støtter hinanden.

Forældresamarbejdet er også et af de elementer, der

indgår i Aarhus Kommunes model for et »Syriens-

beredskab«, hvor der kan handles akut ved bekym-

ring for konkrete unge. Et væsentligt indsatsområde

i kommunerne kunne være at blive endnu dygtigere

til involveringen af forældre. Det kan være en stor

udfordring, da en del af forældrene fx har svært ved

at begå sig på dansk. En vej ind hen mod det samar-

bejde kunne være via dialogen med de etniske for-

eninger og moskeer.

Arbejdet bunder i at vi har fællesskaber, hvor børn

trives.

BKF mener

• At der er i kommunerne allerede etableret SSP-

indsatser, som blandt andet arbejder med anti-

radikalisering, og der er derfor ikke behov for at

foretage nye organiseringer.

• At der er behov for at sætte fokus på den forebyg-

gende indsats i skoler og ungdomsuddannelser,

hvor læring og demokratiske dannelsesidealer

går hånd i hånd.

BKF udpegninger og repræsentationer 50

BKF.udpegninger..og.repræsentationer

Formand: René G. Nielsen

Næstformand: Lars Sloth

Næstformand: Flemming Olsen

Forretningsudvalg: Flemming Olsen, Lars Sloth og René G. Nielsen

Årsmødeudvalg: Lars Sloth og Flemming Olsen

Skolenetværket: Formand Jan Henriksen

Dagtilbudsnetværket: Formand Ane Stallknecht

Kultur- og fritidsnetværket: Formand Ellen Drost

Børne- og familienetværket: Formand Christian L. Hansen

Ungenetværket: Formand Henrik Beyer

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

BKF’s repræsentanter i det generelle samarbejde med Undervisningsministeriet:

Flemming Olsen, Henrik Beyer, René G. Nielsen, Jan Henriksen og Ane Stallknecht

Rådet for Børns Læring: Dorthe Bloch Olsen

Samarbejde med Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen:

Bjarne V. Hansen, Charlotte Houlberg og Gorm Bagger Andersen

Samarbejde med Styrelsen for IT og Læring: Bo Meldgaard og Chris R. Hansen

Partnerskab for folkeskolen: René G. Nielsen, Flemming Olsen og Jan Henriksen

Det nationale Partnerskab for skoleledelse: René G Nielsen og Flemming Olsen

Social og Indenrigsministeriet

Møder med ministeriet: René G. Nielsen og Christian L. Hansen

Ankestyrelsens familieretsafdeling: Anton Rasmussen, Hanne Korsgaard og Inge Skov Madsen

Socialstyrelsen, herunder VISO: Lone Iversen, Anders Skare, Tine Vesterby Sørensen og Pia Werborg

Uddannelses- og Forskningsministeriet

BKF’s repræsentanter i det generelle samarbejde med ministeriet: Henrik Beyer og René G. Nielsen

Kulturministeriet

Møder med Kulturministeriet: René G. Nielsen, Ellen Drost og Kim Christoffersen Dawartz

Møder med Kulturstyrelsen: Ellen Drost og Kim Christoffersen Dawartz

BKF udpegninger og repræsentationer 51

Møder med organisationer

Møder med DLF: Flemming Olsen, Jan Henriksen og René G. Nielsen

Møder med Danmarks Skolelederforening: Flemming Olsen, René G. Nielsen og Jan Henriksen

Møder med Ungdomsskolelederforeningen: Henrik Beyer og Jan Henriksen

Møder med BUPL: René G. Nielsen, Jan Henriksen og Ane Stallknecht

Møder med Skole og Forældre: René G. Nielsen og Jan Henriksen

Møder med Socialpædagogernes Landsforbund: René G. Nielsen og Christian L. Hansen

Møder med Dansk Socialrådgiverforening: René G. Nielsen og Christian L. Hansen

Samarbejde med kunstnernes samråd: Ellen Drost

Ungdommens Uddannelsesvejledning, Ungdomsringen, Ungdomsskolen: Henrik Beyer og Jan Henriksen

Dansk Center for Undervisningsmiljø: Gorm Bagger Andersen

Det kriminalpræventive Råd: Henrik Beyer

Relaterer til et ministerium

Videns og praksispanelet for inklusion nedsat af Undervisningsministeriet: Ane Stallknecht

Forum for koordination af uddannelsesforskning: Hanne Dollerup

Relaterer til KL

KL’s kontaktudvalg børn og Kultur: Flemming Olsen, Lars Sloth og René G. Nielsen

KL’s kontaktudvalg social og sundhed: Hanne Dollerup

KL’s kontaktudvalg arbejdsmarked og uddannelse: Henrik Beyer

KL Social- og Sundhedscenteret: Børne- og Familienetværket

Paraplyens bestyrelse: René G. Nielsen

Væksthus for ledelse, bestyrelsen: René G. Nielsen

Væksthus for ledelse, Væksthus 3: Lars Sloth, udpeget af BKF

Andre bestyrelser, råd, institutioner og foreninger

COK-advisory board om ledelse: René G. Nielsen

Børns Vilkår: Christian L. Hansen og Ane Stallknecht

Børns Vilkårs »tænketank«: Anton Rasmussen og Hanne Korsgaard

Danmarks Evalueringsinstitut: René G. Nielsen, personligt udpeget

Nationalt videnscenter for læsning: Gorm Bagger Andersen

Levende Musik i Skolen: Kim Dawartz

Tilsynsforum: Bjarne V. Hansen

Styregrupper

Kombit Portefølgestyregruppe: Henrik Beyer

Styregruppe for Børns beredskab mod vold og overgreb i Red Barnet: Christian L. Hansen

Fremtidens Dagtilbud: Jette Frandsen Pedersen

Ny Nordisk Skole: Hanne Dollerup, udpeget af ministeren

Styregruppe vedr. Fælles Bibliotekssystem: Ellen Drost og Jan Henriksen

Den kommunale styregruppe på DUBU: Hanne Dollerup og Christian L. Hansen

Kommuneforum i relation til ledernetværk på Børn og Familieområdet: Christian L. Hansen

BKF udpegninger og repræsentationer 52

Følgegrupper/referencegrupper

Følgegruppe Erstatningssager Børns Vilkår: Anton Rasmussen

Vidensportalens følgegruppe: Hanne Korsgaard

Følgegruppen om projekt faglig ledelse, KL: Gorm Bagger Andersen

Følgegruppe om inklusionsindsatser, UVM: Pia Werborg

Referencegruppen om nye fælles mål, UVM: Gorm Bagger Andersen

Referencegruppen for det nationale videncenter for læsning: Gorm Bagger Andersen

Høringsgruppe EVA om diverse rapporter: Gorm Bagger Andersen

Følgegruppe for Skole og Forældres nye kompetenceloft-projekt: Jan Henriksen

Følgegruppe for Pædagogisk Læringscentre: Jan Henriksen

Referencegruppe vedr. læringskonsulenter: Mikala Jørgensen

Referencegruppe for det nationale videncenter for læring: Gorm Bagger Andersen

KL referencegruppe vedr. A.P. Møller projekt om faglig ledelse i skolen: Gorm Bagger Andersen

EVA’s referencegruppe i forbindelse med undersøgelser: Gorm Bagger Andersen og Bo Meldgaard

Referencegruppe for Undervisningsministeriets Ressource Center for Folkeskolen:

Mikala Jørgensen og Charlotte Houlberg

Overgrebspakkens Følgegruppe (Socialstyrelsen): Inge Skov Madsen

Følgegruppe i Projekt Faglig Ledelse og Ledelsesinformation pa Børne- og ungeområdet (Deloitte for KL og

Socialstyrelsen): Christian L. Hansen

Fonde for Entreprenørskab – Young Enterprise: Henrik Beyer

Udgivelser 53

Udgivelser

Pressemeddelelser

19.06.15 Husk fokus på sammenhæng i de nye ministerier og i forhold til kommunerne

21.05.15 Børnepakken – de kommunale chefer er klar men træerne vokser ikke ind i himlen

24.03.15 Evaluerings- og følgeforskning til folkeskolereformen – Husk forskellighed og

kommunalbestyrelsen

Debatindlæg

18.08.15 Skoleledelsen skal skabe læringskultur – ikke resultatkultur, Danske Kommune

05.08.15 Folkeskolereformen starter i førte klasse, DK-Nyt

06.05.15 At veje grisen gør den ikke federe, DK-Nyt

07.04.15 Den åbne skole kan og må ikke sættes på formel, Danske Kommune

24.03.15 Hvorfor er kommunalbestyrelsen ikke inddraget i skole-evaluering, DK-Nyt

23.03.15 Kvalitet er mere end normeringer og institutionsstørrelser, Danske Kommune

27.01.15 Vi ønsker os sammenhæng i en reform-amok-tid, Danske Kommune

27.11.14 BKF efterspørger fortsat øget sammenhæng, Danske Kommune

Høringssvar

27.10.14 Høring over udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven og retsplejeloven

(Imødegåelse af samarbejdschikane m.v.)

31.10.14 Høringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om kombineret ungdomsuddannelse

31.10.14 Høringssvar vedr. udkast til opdaterede administrative familieretlige forskrifter som følge af

obligatorisk digital selvbetjening (Bølge 3)

05.11.14 Høring over udkast til opdaterede administrative familieretlige forskrifter som følge obligatorisk

digital selvbetjening (Bølge 3)

13.11.14 Høringssvar vedrørende: Udkast til forslag til lov om ændring af adoptionsloven, lov om social

service og forskellige andre love (Lempelse af betingelserne for adoption uden samtykke)

14.11.14 Høringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om overenskomst mellem en kommunalbestyrelse

og en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, om varetagelse af 10. klasseundervisning

samt om 10. – klasseordningerne eud10 og kombineret 10. klasse med 1. del af

erhvervsuddannelsernes grundforløb (10. -klassebekendtgørelsen)

01.12.14 Høringssvar vedr. udkast til lov om kommunale internationale grundskoler (KIG)

05.12.14 Forslag til revideret vejledning og bekendtgørelse vedr. servicelovens § 41 om merudgiftsydelse

til børn som følge af L 27

15.12.14 Høringssvar vedr. Lov om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og

administration på det sociale område (Faglig støtte til netværksplejefamilier m.fl., ændring

af afgørelseskompetence i sager om ændring af anbringelsessted samt nedsættelse af

samtykkealder mv.)

14.01.15 Høringssvar vedr. udkast til ændringsbekendtgørelse om anvendelse af nationale test

i folkeskolen

19.01.15 Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og

administration på det sociale område, lov om socialtilsyn og forskellige andre love (Tildeling af

Udgivelser 54

ydelser til voksne med funktionsnedsættelse eller sociale problemer ud fra målgruppetilgang, krav

om udredning og handleplan i komplekse sager, samling af visse ydelser i en tilbudsvifte m.v.)

26.01.15 Høringssvar vedr. udkast til lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og

af lov om efterskoler og frie fagskoler (Tilskud til inklusion og specialundervisning m.v. på frie

skoler m.v. og enkeltfagsprøve på frie fagskoler samt yderligere forsøgsmuligheder m.v.)

27.01.15 Høring over bekendtgørelse om børneattester ved ansættelse og beskæftigelse af personer i

myndigheder, institutioner, foreninger m.v. inden for Kulturministeriets ressortområde

11.02.15 Høring over udkast til forslag til lov om ændring af adoptionsloven (modernisering af

adoptionsloven – et nyt adoptionssystem)

19.02.15 Høringsskrivellse af 30.01.15 vedr. forslag til ændring af almenboligloven og boligstøtteloven

om kollektive bofællesskaber (MBBL Id nr.: 574461)

19.02.15 Høring over udkast til forslag til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser om

klageadgang og kompetence m.v. på det familieretlige område (Ankestyrelsen som familieretlig

klagemyndighed m.v.)

27.02.15 Høring over 2 bekendtgørelser konsekvensjusteringer som følge af den erhvervsrettede 10.

klasse – eud10

27.02.15 Børne- og Kulturchefforeningens høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om

folkeskolen (Indførelse af fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi samt ændring af

bedømmelsesordning ved folkeskolens skriftlige prøver m.v.)

03.03.15 Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Indførelse af fælles

prøve i fysik/kemi, biologi og geografi samt ændring af bedømmelsesordning ved folkeskolens

skriftlige prøver m.v.)

10.04.15 Høringssvar vedrørende: udkast til forslag til lov om ændring af integrationsloven, lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats m.fl.

15.04.15 Høringssvar vedr. Udkast til vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier

(vejledning nr. 3 til serviceloven)«

23.04.15 Høringssvar vedr. bekendtgørelse om Fælles Mål for folkeskolens fag og emner

04.05.15 Høring over revideret vejledning om folkeskolens specialundervisning og anden

specialpædagogisk bistand

15.06.15 Høringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om ungdomsskoler

15.06.15 Høringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om kombineret ungdomsuddannelse

16.06.15 Høringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om måling af elevernes trivsel i folkeskolen

04.08.15 Høring over lovforslag om genindførelse af optjeningsprincippet for ret til børnetilskud og

børne- og ungeydelse for flygtninge m.v.

05.08.15 Høringssvar vedrørende lovforslag nr. L2 om indførelse af en integrationsydelse, ændring af

reglerne om ret til uddannelses- og kontanthjælp m.v

14.08.15 Høring over udkast til opdaterede administrative forskrifter som følge af L 530 af 29. april 2015 om

ændring af adoptionsloven, lov om social service, forældreansvarsloven og lov om retssikkerhed

og administration på det sociale område (Lempelse af betingelserne for adoption uden samtykke)

14.08.15 Høringssvar vedrørende høring over udkast til opdaterede administrative forskrifter som følge

af lov nr. 270 af 25. marts 2015, lov om ændring af forældreansvarsloven og retsplejeloven

(Imødegåelse af samarbejdschikane m.v.)

13.10.15 Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v.

(Bedre rammer for skoletilbud på 27 småøer

27.10.15 Høring over udkast til forslag til Lov om ændring af forældreansvarsloven og lov om social

service (Forældremyndighed når den ene forælder har forvoldt den anden forælders død m.v.)

Regnskab 2014 55

Regnskab.2014

Regnskab.2014 .Budget.2014

Indtægter

Kontingent 952.825 892.500

Årsmøde 1.565.120 1.450.000

Kultur konference 171.275 0

Renter 3.885 6.000

Indtægter.i.alt .2.693.105 .2.348.500

Udgifter

Bestyrelsesmøder 227.991 250.000

Regionsformandsmøder 19.721 80.000

Årsmøde 1.360.047 1.400.000

Andre møder 177.287 100.000

Kultur konference 145.300 0

Landsdækkendenetværk 175.358 50.000

Administration 768.192 620.000

Ekstern Kosulent 51.000 50.000

Diverse 10.217 17.000

Udgifter.i.alt .2.935.115 .2.567.000

Resultatopgørelse

Samlede udgifter 2.935.115 2.567.000

Samlede indtægter 2.693.105 2.348.500

Underskud .242.010 .-109.000

Formuopgørelse

Beholdning pr. 31.12.2014 1.263.582,3

Bank erhverv 521.198,65

Giro 83.176,44

Beholdning i alt pr. 31.12.2013 2.015.202,78

Skyldige beløb -94.764,6

Årets.formueforøgelse .242.009,99

Bemærkninger til regnskab 2014 56

Bemærkninger.til.regnskab.2014

Generelle bemærkninger:

• Der er et underskud på kr. 242.010 på trods af at

årsmødet har givet et overskud på kr. 200.000.

Ikke at der ikke er penge men der er taget af for-

muen.

Specifikke bemærkninger:Bestyrelsesmøder

• Der er et lille mindre forbrug på bestyrelses-

møder kr. 22.000

Regionsformandsmøder

• Der er et større forbrug på Regionsformands-

møderne kr. 60.000

Årsmødet

• Der er samlet et overskud på kr. 200.000

Andre møder

• På andre møder er der et merforbrug på

kr. 77.000

Kultur konference

• Har samlet givet et overskud på kr. 4.000

Administration

• Der er brugt kr. 148.000 merer end afsat

• Større udgift til Løn, kassefunktion og hjem-

meside

Diverse

• Et lille merforbrug

Ekstern Konsulent

• Et merforbrug på kr. 1.000

Indtægter:Kontingent

• Større indtægt kr. 60.000

• Flere medlemmer end budgetlagt

Årsmødet

• Større indtægt kr. 115.000

• Flere deltager end budgetlagt

Renter

• Mindre indtægt kr. 2.000

Revisionspåtegnelse 57

Revisionspåtegnelse

Revisionspåtegning – regnskab 2014

Som forretningsvalgt revisor har jeg gennemført revision af regnskabet for Børne- og Kulturchefforeningen.

Revisionen har ikke givet anledning til bemærkninger og foreningens likvider på kr. 1.263.582 er til stede.

Bjarne Voight Hansen

Revisor for Børne- og Kulturchefforeningen

Budgetforslag 2016 58

Budgetforslag.2016

Budget.2015 .Budget.2016.

Indtægter

Kontingent 892.500 892.500

Årsmøde 1.550.000 1.550.000

Renter m.v. 6.000 6.000

Indtægter.i.alt 2.448.500 .2.448.500.

Udgifter

Bestyrelsesmøder 250.000 250.000

Regionformandsmøder 50.000 50.000

Årsmøde 1.200.000 1.350.000

Andre møder 150.000 150.000

Landsdækkende netværk 50.000 100.000

Paraplyorganisation 0 0

Administration (porto, kontorhold, honorar) 663.000 713.000

Diverse (gebyr, gaver) 17.000 17.000

Ekstern konsulentbistand 50.000 50.000

Aktiviteter i forbindelse med jubilæumsåret 250.000 –

Udgifter.i.alt 2.680.000 .2.680.000.

Note

Uændret kontingent i 2016 er kr. 2.100 pr. medlem.

Indtægter

Kontingent: Budgetteret med gennemsnit 425 medlemmer i 2016.

Årsmøde: Budgetteret med 2 dage i lighed med 2015.

inkl. 1 overnatning, udregnet efter 310 betalende deltager.

Udgifter

Årsmøde: Budgetteret med 2 dage i lighed med 2015 indregnet en overnatning

Administration er budget lagt så der fremadrettet er tilknyttet en fultidssekretariats stilling

mer udgifterne dækkes af et bugetteret overskud på årmøderne.