Spisesteder

14 / weekend 27. april 2013

CANblau Tapas barVed Stranden 5, AalborgTlf: 97888898www.CANblau.dkÅbningstider:Frokost kl. 12.00 - 15.00Aften kl. 17.00 - 21.30Aften fredag og lørdag kl. 17.00 - 22.00

Fire gafler til CANblau

GAFLERNE

0 gaf er:For rin ge.  Hun de æde.  Helt uan ta ge ligt.

1 gaf fel:Ikke no gen stor  for nø jel se. For  me get gik galt.  Det kan sagtens  gø res bed re. 

2 gaf ler:Vel sma gen de og meget fornuftigt, men både ret ter  og ser ve ring   præ get af ru ti ne.

3 gaf ler:God mad med  krea ti ve fi nes ser. In di vi du elt be ar   -bej de de ret ter. Gan ske flot.

4 gaf er:God, krea tiv  mad pænt over gen nem snit tet. Be tje ning over stan dard.  Fint vin ud valg.

5 gaf ler:Ma den helt i top. Gas tro no mi på  me get højt ni veau. Be tje ning af me get høj stan dard.

6 gaf ler:En stor gas tro -  no misk to tal  - op le vel se, hvor  alt lyk ke des: Mad, vin, be tje ning.  Restaurant af  in ter na tio nal  klas se.

Ved Stranden er der kommet den restaurant, som Aalborg savnede.

Det ellers så ofte mishandlede skaldyr kommer til ære og værdighed på CANblau - og pludselig er skålen tom.

Af Claus Smidstrup og Grete Dahl (foto)claus.smidstrup@nordjyske.dk

Hvis man ikke synes, der kan være behov for en ny restaurant i Aal-borg, så kan man godt tænke om,

for tapasrestauranten CANblau er et fremragende supplement til det, der er. CANblau er anderledes. I sin mad, sit valg af drikkevarer og i sin indret-ning, men det anderledes står ikke i ve-jen for den gode restaurations dyder: god mad lavet med omhu og finesse og serveret med liv og lyst.

CANblau er en knopskydning af en tapasbar af samme navn i Aarhus, der drives af kokken Jimmy Holm. Han havde i en årrække arbejdet i Spanien - blandt andet på den berømte restau-rant elBulli - men kom hjem i august 2010 og åbnede restauranten, der tvi-stede de traditionelle spanske småret-ter - tapas - på en måde, der faldt i det aarhusianske publikums smag. Nu har 2013-mesterkokken Michael ”Miv” Pe-dersen givet ideen endnu et tvist og åb-net Ved Stranden i Aalborg.

Det synes især det yngre restaurati-onspublikum at have siddet på spring for at opleve, for allerede i den for-

gangne weekend var der travlt efter åbningen fredag.

CANblau er på en gang afslappet og højtidelig. Sprælsk og stringent. Der er højt til loftet, stribet i gult og rødt, et par fodboldtrøjer i ramme på væggen, menuen skrevet på en kæmpetavle og de sortklædte tjenere opmærksomme.

Menukortet byder på 20 kolde tapas og halvt så mange varme, som - når tin-gene er kommet lidt mere i gang - sup-pleres med fire stk. dagens tapas. Pri-sen varierer fra 38 til 198 kroner, og de fleste ligger på 88 eller 98 kroner. Ste-det anbefaler tre-fire kolde retter og tre varme til to personer, så det er nærlig-gende at tage tilbuddet om fire plus fi-re retter til 298 - især når det indbefat-ter oliven, brød, olie og saltmandler, der tilsammen koster 74 kroner. Betin-gelsen er, at alle ved bordet skal være med - med mindre noget helt særligt gør sig gældende; vegetariske tilbøje-ligheder eller at man er barn, for ek-sempel. Vi kom altså ikke længere rundt i menukortet end dagens menu, så det må læserne også nøjes med. Til gengæld var det en forrygende tur, som faktisk allerede blev slået an med en skål ganske små og meget velsma-

CANblau  lave mad? Ja da!Michael ”Miv” Pedersen - skinken er en hi-storie for sig.

Årets kok 2013, Michael ”Miv” Peder-sen, er manden bag CANblau, der laver spanske småretter på en efter aalborgensiske standarder helt ny måde. Dét er en oplevelse

15

Madanmeldelse

Strimler af andebryst tørret i det nordøstlige Spanien- Catalonien om man vil - i godt selskab. Uhm. Enkel og smagfuld. Rødfisk, urter og hummersauce.

CANblau lave mad? Ja da!

gende grønne og sorte oliven, en or-dentlig skål med de lækreste saltmand-ler, noget rigtigt godt og luftigt brød til at dyppe i olivenolie, så fin og ganske let syrligt som den ... fineste olie.

Fire kolde på bordetFaktisk kunne vi godt have nydt det i længere tid, men snart blev de kolde tapas serveret, lidt hulter til bulter, men smilende og med svar parat. Der var grillede artiskokker med stærk, stærk sovs. Der var strimler af tørret andebryst med pære, salat og valnød-der, og der var - fryd - helt tynde sam-menfiltrede skiver af en tilpas fed ser-ranoskinke, der smagte så himmelsk, at jeg aldrig mere køber den plasticind-pakkede fra Brugsen. Amar. Halshug.

Den fjerde kolde var panko-panerede rejer på salat med caesardressing og med strimler af rød peber, der også var dejdyppet og stegt. Det lille skaldyr, der ofte må så megen ond tilberedelse igennem, var her friteret - ganske let - til noget, der må være rejer version 2.0. Et godt råd herfra skal være at holde øje med, om medspiserne har nuppet dem alle, inden man får tag i sin egen nummer to for at smage, om det virke-lig kan passe, at den første smagte så godt.

Noget af ideen med CANblaus tapas-servering er i øvrigt, at retterne kom-mer sådan, at man rundt om bordet må dele, som man nu vil. Vi drak et glas boblende cava, Emendis Imum Reser-va, til, og det var perfekt: syrligt, tørt, citrus, frisk og en værdig medspiller til

maden, der smagte i alle tænkelige ret-ninger, men alligevel sammen. Vi kun-ne være blevet ved cavaen, men det er jo - størrelsesmæssig - en bette pjevs, så vi slog over på vin bagefter. Næste gang tror jeg, at vi vælger øl, sådan som det også anbefales. Ikke fordi vi-nen ikke var god, det var den faktisk, men det er alligevel svært for vin at hamle op med så mange smage.

Jeg fik et glas hvidvin, Ad Gaude Heretat fra Alicante, som var fed og fyl-dig, men alligevel fik munden til lige at snerpe sammen - på den gode måde. Medspiseren bad om den letteste rød-vin, der var på kortet og fik samme vin, men altså i rød, med en bemærkning om, at spanske vine jo ikke ligefrem er lette. Pudsigt nok fik jeg samme vin, altså Ad Gaude Heretat, da jeg henne i de varme tapas bad om et glas kraftig vin. Pyt, det var under alle omstændig-heder en dejlig, krydret vin af den slags, der bare bliver ved med at smage og dufte. Vinen koster 88 kroner pr. glas og cava’en 78. CANblau har tre forskellige spanske øl, der hver koster 38 kroner for 33 cl.

Bedre, sjovere og raffineretDe varme retter var en gang sprødsteg-te kartofler, et stykke bidfast rødfisk med hummersauce, små stykker forry-gende lammebidder i meget krydret mayonaise og nogle kødfulde ribs med smag af koriander, lime og meget me-re, som var svært at holde styr på efter det festfyrværkeri af smage, vi på det tidspunkt havde været udsat for. Mætte var vi også, på den gode måde, så efter en pause satsede vi på, at vi kunne tage

en desserttørn for læserne. Der var to desserter, en passion-man-

gosorbet med karamel og sukkerknas og en mousse af lys chokolade med in-gefæris, blodappelsin og den i tiden meget populære sukkerknas, til hen-holdsvis 58 og 80 kroner. Isen var for-midabel, frugtig, og moussen, sagde medspiseren, var bare lækker. Perfekt efter den krydrede mad og med inge-færsmagen og appelsingranitéen som meget behagelige overraskelser.

Alt i alt løb det op i godt 1200 kroner, men kan sagtens gøres både billigere og dyrere alt efter drikkevaner og lyst til at vælge frit fra kortet. Mad og ople-velsesmæssigt er der kun gode grunde til at spise på CANblau, men det bety-der ikke, at det er nemt at oversætte til gafler.

Jeg har tidligere været med til at give fire gafler til en tapasrestaurant, men den er - i denne sammenhæng - heldig-vis lukket, for de to restauranter er usammenlignelige.

Den lukkede udmærkede sig ved autenticitet, det var som bidder af Spa-nien i Aalborg, CANblau er smagsmæs-sigt en meget større oplevelse, mere raffineret, meget sjovere, men spørgs-målet er, om det er meningen med tapas, at de skal vurderes til fem gafler. Det er jo ikke et raffineret, klassisk op-bygget måltid, men ”bare” et væld af lækkerier, som man spiser, som det nu falder for, mens man griner, drikker og diskuterer for eksempel fodbold eller andre af tilværelsens store mysterier. Noget man spiser imens.

Så af respekt for dét lander vi på fire gafler, men det smager vildt godt.

Caramba.

Sprælsk og stringent.