Afrapportering fra det tværministerielle sygedagpengeudvalg...Det tværministerielle udvalg består...

Afrapportering fra

det tværministerielle sygedagpengeudvalg

2

Indholdsfortegnelse

AFRAPPORTERING FRA SYGEDAGPENGEUDVALGET ........................................................3

SPOR 1 - EN BEDRE SYGEDAGPENGEINDSATS .................................................................9

FORSLAG 1.1 TIDLIG INDSATS – ”TTA-AFKLARING”........................................................12

FORSLAG 1.2 NY VISITATIONSMODEL ..............................................................................15

FORSLAG 1.3 MINIMAL INDSATS FOR ”DE SNART RASKMELDTE” (KATEGORI-1-SAGER) ................................................................................................................................18

FORSLAG 1.4 EN ARBEJDSFASTHOLDENDE INDSATS MED AFSÆT I TTA-TRAPPEN FOR DE LÆNGEREVARENDE SYGEMELDTE (KATEGORI 2-SAGER).........................................20

FORSLAG 1.5 INDSATSEN FOR SYGEMELDTE MED KOMPLEKSE PROBLEMER (KATEGORI 3-SAGER) .........................................................................................................22

FORSLAG 1.6 ARBEJDSGIVERE FÅR IKKE REFUSION, HVIS DE BLOKERER FOR GRADVIS TILBAGEVENDEN ................................................................................................24

FORSLAG 1.7 ØKONOMISK FORDEL TIL SÆRLIGT FLEKSIBLE ARBEJDSGIVERE..........25

FORSLAG 1.8 ØGET OPMÆRKSOMHED OM MULIG FORSIKRING HOS PENSIONSSELSKAB............................................................................................................26

FORSLAG 1.9 SYGEMELDTE LEDIGE BLIVER I A-KASSEN OG FÅR UDBETALT YDELSE VED KORTVARIG SYGDOM (OP TIL 2 UGER) .....................................................................27

FORSLAG 1.10 BRUG AF KLINISK FUNKTION I TVIVLSSAGER ........................................28

SPOR 2 – ET MERE DIGITALT SYGEDAGPENGESYSTEM .................................................30

FORSLAG 2.1 ÆNDREDE BESKÆFTIGELSESKRAV OG BEREGNINGSREGLER, DER UNDERSTØTTER DIGITALISERING OG AFBUREAUKRATISERING ....................................31

SPOR 3 – OVERVEJELSER OM SYGEDAGPENGEMODELLER ..........................................35

FORSLAG 3.1 EN OPSAMLENDE FORLÆNGELSESREGEL EFTER 6 MÅNEDER MED EN TIDLIGERE OG STYRKET, AKTIV INDSATS .........................................................................38

BILAG 1 KOMMISSORIUM ..................................................................................................40

BILAG 2 VIDENSGRUNDLAG OM INDSATSEN FOR DE SYGEMELDTE .............................43

BILAG 3 FAKTAARK OM SYGEDAGPENGE OG FORLÆNGELSESREGLER.......................47

BILAG 4 FAKTAARK OM TIDLIGERE ERFARINGER MED ÆNDRINGER I SYGEDAGPENGELOVENS FORLÆNGELSESREGLER ........................................................49

BILAG 5 FAKTAARK OM KONSEKVENSERNE AF FORSLAG 2.1 - ÆNDREDE BESKÆFTIGELSESKRAV OG BEREGNINGSREGLER .........................................................51

BILAG 6 AUTOMATISERET BEREGNING AF SYGEDAGPENGE FOR LØNMODTAGERE ...54

3

Afrapportering fra sygedagpengeudvalget

Baggrund Det fremgår af regeringsgrundlaget, at ”Regeringen vil afskaffe varighedsbegræns-ningen på sygedagpenge. I stedet vil regeringen styrke den aktive indsats”. I for-længelse heraf har regeringen nedsat et tværministerielt udvalg, som skal se på modeller for ophævelse af varighedsbegrænsningen på sygedagpengeområdet. Det tværministerielle udvalg består af repræsentanter fra Finansministeriet, Mini-steriet for Sundhed og Forebyggelse, Økonomi- og Indenrigsministeriet samt Be-skæftigelsesministeriet. Det følger af kommissoriet for udvalget, at ”Afskaffelse af varighedsbegrænsningen vurderes (…) at nødvendiggøre en generel revision af ydelsens regelgrundlag, for-di varighedsbegrænsningen udgør et centralt element i ydelsens design og snitfla-derne til andre ydelser. Målet er, at en afskaffelse af varighedsbegrænsningen ikke medfører en reduktion af arbejdsstyrken ”. Ligeledes fremgår, at modellerne skal ”(…) samlet være fuldt finansieret i tråd med regeringens forsigtighedsprincip på det økonomiske område”, jf. kommissorium – bilag 1. Sygedagpengeydelsen Udvalget har drøftet forskellige modeller for sygedagpengeydelsen: En simpel afskaffelse af varighedsbegrænsningen En simpel afskaffelse af varighedsbegrænsningen, hvor sygemeldte kan modtage sygedagpenge på det hidtidige niveau, indtil de blive raske eller overgår til anden ydelse, vil betyde, at ingen risikerer at stå uden lønindkomst eller offentlig forsør-gelse. Modellen er dog forbundet med meget betydelige merudgifter, ikke mindst når der medregnes omkostninger som følge af adfærdsændringer. Udvalget har beregnet udgifterne ved en simpel afskaffelse af varighedsbegræns-ningen på sygedagpenge, dvs. at sygemeldte kan modtage sygedagpenge på det hidtidige niveau, indtil de påbegynder arbejde eller overgår til anden ydelse. Det skønnes, at de direkte merudgifter ved en simpel afskaffelse af varighedsbegræns-ningen udgør ca. 290 mio. kr. årligt ved uændret adfærd. Udgifterne dækker bl.a. over, at 8.000 personer årligt mister retten til sygedagpenge som følge af varig-hedsbegrænsningen eller ophør af forlængelsesmuligheder efter de gældende reg-ler. Heraf overgår ca. 5.700 personer til anden offentlig forsørgelse, herunder kon-tanthjælp, mens ca. 1.400 af disse personer ikke kan få kontanthjælp eller anden of-fentlig forsørgelse. De sidste ca. 1.000 personer overgår til egen lønindkomst.

4

Heraf er der merudgifter på 65 mio. kr. til personer, der efter gældende regler mod-tager anden offentlig forsørgelse efter ophøret af sygedagpenge.1 Der kan forventes en samlet strukturel svækkelse af de offentlige finanser på i stør-relsesordenen 1 mia. kr. årligt og en reduktion af arbejdsudbuddet på 2.500 – 3.500 helårspersoner. Ovenstående bygger på, at man ud fra data kan se følgende: At 40 pct. af de personer, der falder for varighedsbegrænsningen til selvforsør-

gelse, kommer i beskæftigelse umiddelbart efter, svarende til ca. 900 personer, At der sker en stigning i antallet af raskmeldinger op mod varighedsbegræns-

ningen. Desuden viser erfaringer fra tidligere udvidelser af sygedagpengelovens forlængel-sesregler, at de afledte adfærdsændringer indebærer merudgifter, der er 4 til 10 gange større end de anslåede direkte merudgifter. Dog skal det bemærkes, at de en-kelte forlængelsesregler i nogen grad aflaster og substituerer hinanden. Skønnet er forbundet med betydelig usikkerhed, og det kan ikke udelukkes, at ad-færdsændringen, og dermed de offentlige merudgifter, kan afvige væsentligt fra det skønnede. En simpel ophævelse af varighedsbegrænsningen tilgodeser ikke alene gruppen på ca. 1.300 personer, jf. ovenfor, der mister retten til en offentlig forsørgelse, men indebærer også øgede udgifter til forsørgelse til den gruppe på ca. 5.700 personer, som i dag overgår til en anden forsørgelsesydelse efter varighedsbegrænsningen og eventuelle forlængelser. Ligeledes rykkes ved den eksisterende balance i sygedag-pengesystemet mellem på den ene side en relativ høj ydelse set i forhold til kon-tanthjælp, som det er forholdsvis let at få adgang til set i forhold til dagpenge, og på den anden side, at ydelsen er af begrænset varighed. Det er udvalgets vurdering, at modellen ikke kan leve op til kommissoriets krav om en økonomisk ansvarlig løsning. Overgang til minimumssatsen for ressourceforløb efter 6 eller 12 måneder Udvalget har ligeledes drøftet en model, hvorefter sygedagpengeydelsen efter en periode på 6 eller 12 måneder reduceres til niveauet for minimumssatsen for res-sourceforløb. En nedsættelse af ydelsen efter en periode vil betyde, at der fortsat er ”en bagkant” i form af en ydelsesnedsættelse, der medvirker til at sikre fokus fra såvel den sygemeldte selv som fra kommunen til at arbejde effektivt for at hjælpe den sygemeldte tilbage til arbejde. Modellen kan dog vanskeligt siges at være målrettet de ca. 1.400 borgere, der i dag mister deres forsørgelsesgrundlag, da et større antal borgere vil få en lavere ydelse

1 Ved en simpel afskaffelse af den generelle varighedsbegrænsning på sygedagpengeområdet tilgode-ses ikke alene den gruppe, der efter gældende regler mister retten til offentlig forsørgelse, men også den gruppe, som i dag overgår til en anden og lavere forsørgelsesydelse efter 12 måneder med syge-dagpenge. Dermed vil flere personer få ret til en relativ høj ydelse i længere tid. Det bemærkes, at det nuværende ydelsesniveau afspejler, at sygedagpenge er konstrueret som en midlertidig ydelse.

5

end i dag. En ydelsesnedsættelse efter 12 måneder vil således betyde, at 30.000 personer vil få en ydelsesnedsættelse, svarende til 15.000 helårspersoner. En opsamlende forlængelsesregel med en tidligere og styrket, aktiv indsats Udvalget anbefaler en model, hvor varighedsbegrænsningen erstattes af en opsam-lende forlængelsesregel med en tidligere og styrket, aktiv indsats. Med denne mo-del vil alle sygemeldte blive revurderet senest efter 6 måneder og dermed få mulig-hed for en tidligere indsats end i dag. Sygemeldte, der opfylder betingelserne for forlængelse af sygedagpengene efter de nuværende forlængelsesregler, vil fortsætte med sygedagpengeydelse og indsats ef-ter den 6. måned. Som i dag vil personer kunne blive forlænget flere gange på sy-gedagpengeydelse, hvis de opfylder de nuværende regler for flergangsforlængelse. For de forlængelsesregler, der har en varighedsbegrænsning indbygget, bliver va-righeden forlænget med 6 måneder. Personer, der fortsat er sygemeldte efter 6 måneder, og som ikke opfylder betingel-serne for forlængelse, og som dermed er i risiko for at miste retten til forsørgelse, vil i stedet blive omfattet af en ny, opsamlende forlængelsesregel, hvor sygemeldte overgår til det nyetablerede ressourceforløb. Dette indbefatter bl.a. en helhedsori-enteret og længerevarende indsats, der både indeholder beskæftigelses-, uddannel-sesrettede, sociale og sundhedsmæssige tilbud. Ydelsen vil svare til satsen under ressourceforløb (kontanthjælpsniveau) uden formue- eller ægtefælleafhængighed. Overgang til ressourceforløb vil også gælde for personer, der tidligere er forlænget efter gældende regler, men ikke længere opfylder betingelserne for dette – men fortsat er uarbejdsdygtige som følge af sygdom. Modellen vil sikre, at ingen sygemeldte fremover vil risikere at stå uden lønind-komst eller offentlig forsørgelse på grund af modregningsreglerne i kontanthjælps-systemet, hvilket vil betyde, at varighedsbegrænsningen på sygedagpenge afskaffes og kombineres med en tidligere indsats. De personer, der overgår til ressourcefor-løbet, vil således på et tidligt tidspunkt få en individuel, bred, helhedsorienteret og koordineret indsats. Modellen medfører, at et antal sygedagpengemodtagere, der i dag vil være beretti-get til sygedagpenge, fremover vil overgå til et ressourceforløb med tilsvarende ydelse – svarende til omkring 9.300 personer (svarende til 4.700 helårspersoner). Sygemeldte, der kan forlænges efter de gældende regler, vil ikke blive berørt. Modellen vurderes at medføre en forøgelse af arbejdsudbuddet på mellem 400 og 1.400 personer. Det forventes dog, at beskæftigelsen initialt svækkes med ca. 500 fuldtidspersoner. En opsamlende forlængelsesregel skønnes på denne baggrund at indebære en svækkelse af de offentlige finanser på 100 mio. kr. initialt, mens den skønnes at medføre en styrkelse af de offentlige finanser på 150 mio. kr. fuldt indfaset. En opsamlende forlængelsesregel vil medføre, at de syv nuværende forlængelses-regler vil bestå, og at kommunens sagsbehandler skal forholde sig til disse ved hver forlængelse af en sygedagpengesag. Udvalget foreslår, at der efter en periode med

6

opsamling af erfaringer med den opsamlende forlængelsesregel og overgangen til ressourceforløb, igangsættes et arbejde med afbureaukratisering sygedagpengelo-vens gældende forlængelsesregler. En bedre sygedagpengeindsats Det fremgår af kommissoriet for det tværministerielle udvalg at ”En afskaffelse af reglerne om varighedsbegrænsningen skal ses i sammenhæng med tilrettelæggel-sen af den aktive indsats, der skal hjælpe sygemeldte tilbage i arbejde”, jf. bilag 1 – kommissorium. Desuden fremgår det, at ”Regeringen ønsker at sætte tidligere ind både med en ak-tiv indsats og med en bredere indsats for langvarigt syge, så de får en samlet ind-sats, der kan hjælpe dem tilbage i beskæftigelse.” Udvalgets forslag til en bedre indsats I 2008 blev der, som led i finanslovsaftalen for 2009, indgået en politisk aftale om nedbringelse af sygefraværet. Med aftalen fik jobcentrene mulighed for at give sy-gemeldte en aktiv indsats. Den aktive indsats er i dag implementeret i alle kommu-ner. En række analyser og evalueringer indikerer imidlertid, at det er muligt at fo-kusere og forbedre den aktive sygedagpengeindsats, jf. bilag 2 om det eksisterende vidensgrundlag. Udvalget vurderer på den baggrund, at der er brug for en mere målrettet sygedag-pengeindsats med et klart fokus på virksomhedsrettede tiltag og fastholdelse i job. Udvalgets forslag til en mere fokuseret sygedagpengeindsats sigter mod følgende: Indsatsen skal dimensioneres, så den i langt højere grad afspejler den enkelte

sygemeldtes behov for støtte til at vende tilbage i arbejde: Dem med det største behov skal have den største støtte, og dem med intakt tilknytning til arbejds-markedet skal have en minimal indsats.

Der skal tidligt i et sygedagpengeforløb etableres et struktureret samarbejde

mellem den sygemeldte, arbejdsgiveren, kommunen og den praktiserende læge, hvor fokus er tilbagevenden til arbejdet.

De indsatser, der igangsættes for sygemeldte skal i højere grad målrettes ar-

bejdsfastholdelse. Arbejdspladsen skal involveres tidligt og i størst muligt om-fang, herunder igennem delvise raskmeldinger.

Borgere med en kompleks sygedagpengesag skal fremover mødes af en hel-

hedsorienteret, parallel og mere effektiv indsats og afklaring af deres sociale, beskæftigelses-, og sundhedsmæssige situation med fokus på tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

Et mere digitalt sygedagpengesystem Det fremgår ligeledes af udvalgets kommissorium, at udvalget skal lave en generel revision af sygedagpengeydelsens regelgrundlag, herunder skal det undersøges, hvordan udformningen af optjeningsregler og genoptjeningsregler kan ske uden en varighedsbegrænsning.

7

Administrationen omkring sygedagpengeudbetalinger er i vid udstrækning båret af manuelle processer og kræver betydelige ressourcer fra både arbejdsgivere og kommuner. Opgørelse af beskæftigelseskravet for ret til sygedagpenge og beregningen af syge-dagpengesatsen sker således i dag på baggrund af oplysninger fra primært arbejds-giverens anmeldelse af sygefraværet til kommunen. Der er tale om en manuel og papirtung arbejdsgang. Arbejdsgiverens anmeldelse sker på tro og lov, og medfører et betydeligt administrativt arbejde for arbejdsgiveren. Tilsvarende anvender kom-munerne tid på at kontrollere om beskæftigelseskravet er opfyldt, samt om grund-laget for beregningen af sygedagpengesatsen er korrekt. Udvalget vurderer, at der er behov for en langt mere effektiv udnyttelse af de digi-tale muligheder. Ved en udvidet anvendelse af de digitale muligheder, som allerede eksisterer i dag, fx i indkomstregisteret, kan der i sygedagpengesager opnås mere effektive sagsgange, en betydelig afbureaukratisering og en økonomisk besparelse for borgere, kommuner og arbejdsgivere. Dertil kommer, at en digitalisering af sy-gedagpengeadministrationen vil bidrage til at reducere fejludbetalinger og socialt snyd. Udvalget foreslår derfor følgende: Der indføres et nyt beregningsgrundlag, nye genoptjeningsregler og et nyt be-

skæftigelseskrav, der kan opgøres via oplysninger i indkomstregistret. Udbeta-lingen af sygedagpenge vil dermed fremover i langt højere grad foregå automa-tisk og digitalt.

Rapportens opbygning Udvalgets arbejde er afrapporteret i tre spor: Spor 1) Den aktive indsats for sygedagpengemodtagere Det første spor omhandler den aktive indsats for sygedagpengemodtagere. Her gi-ver udvalget konkrete anbefalinger til, hvordan den aktive sygedagpengeindsats kan styrkes, så flere sygemeldte hurtigere kan vende tilbage i job, og færre får lan-ge sygeforløb. Spor 2) Digitalisering af sygedagpengesystemet Det andet spor omhandler sagsgangene i forbindelse med sygedagpengesager. Her giver udvalget konkrete anbefalinger til, hvordan arbejdsgangene i sygedagpenge-sager kan blive digitale og effektive, så der kan frigøres ressourcer til sygedagpen-geindsatsen. Spor 3) Modeller for sygedagpengeydelsen Det tredje spor omhandler modeller for en ny sygedagpengeydelse, hvor varig-hedsbegrænsningen på sygedagpengeområdet ophæves. Her giver udvalget en an-befaling til en ny sygedagpengeydelse, der både sikrer, at varighedsbegrænsningen ophæves, og at der sættes ind med en tidligere aktiv indsats. Læseren kan danne sig et hurtigt overblik over forslagene i de tre spor, da hvert af de tre spor indledes med et indledende afsnit, hvor der redegøres for udfordringer-

8

ne i de tre spor og de principper, som ligger til grund for udvalgets løsningsforslag. De indledende afsnit indeholder ligeledes en oversigt over udvalgets konkrete for-slag til løsning af udfordringerne.

9

Spor 1 - En bedre sygedagpengeindsats

1. Baggrund I 2008 blev der, som led i finanslovsaftalen for 2009, indgået en politisk aftale om nedbringelse af sygefraværet. Med aftalen fik jobcentrene mulighed for at give sy-gemeldte en aktiv indsats. Den aktive indsats er i dag implementeret i alle kommu-ner. En række analyser og evalueringer indikerer imidlertid, at det er muligt at fo-kusere og forbedre den aktive sygedagpengeindsats, jf. bilag 2 om det eksisterende vidensgrundlag. Udvalget vurderer på den baggrund, at der er brug for en mere målrettet sygedag-pengeindsats med et klart fokus på virksomhedsrettede tiltag og fastholdelse i job. Udvalgets forslag til en mere fokuseret sygedagpengeindsats sigter mod følgende: Indsatsen skal dimensioneres, så den i langt højere grad afspejler den enkelte

sygemeldtes behov for støtte til at vende tilbage i arbejde: Dem med det største behov skal have den største støtte, og dem med intakt tilknytning til arbejds-markedet skal have en minimal indsats.

Der skal tidligt i et sygedagpengeforløb etableres et struktureret samarbejde

mellem den sygemeldte, arbejdsgiveren, kommunen og den praktiserende læge, hvor fokus er tilbagevenden til arbejdet.

De indsatser, der igangsættes for sygemeldte skal i højere grad målrettes ar-

bejdsfastholdelse. Arbejdspladsen skal involveres tidligt og i størst muligt om-fang, herunder igennem delvise raskmeldinger.

Borgere med en kompleks sygedagpengesag skal fremover mødes af en hel-

hedsorienteret, parallel og mere effektiv indsats og afklaring af deres sociale, beskæftigelses-, og sundhedsmæssige situation med fokus på tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

10

På denne baggrund har udvalget følgende konkrete forslag: 2. Konkrete forslag Forslags-nummer

Forslagets titel Forslagets indhold Intention

1.1 Tidlig indsats – ”TTA-afklaring”

Alle sygemeldte skal møde et tidligt jobfokus. En ”TTA (Tilbage-Til-Arbejde)–afklaring” skal etablere en ramme for et tidligt, målrettet samarbejde mellem den syge-meldte, jobcenter, læge og virksomhed

Den sygemeldte og relevante aktører skal tidligt indgå i et kon-kret, målrettet sam-arbejde med fokus på hurtigst mulig tilba-gevenden til job.

1.2 Ny visitationsmodel Sygemeldte skal visiteres i 3 spor: 1) ”de snart raskmeldte”, som skal have en minimal ind-sats, 2) ”de længerevarende sy-ge”, som skal have støtte til til-bagevenden i job, eller 3) ”komplekse sager”, som skal have en tværfaglig indsats

Der skal ske en handlingsunderstøt-tende visitation, som understøtter, at sy-gemeldte får en mål-rettet hjælp til at fastholde jobbet.

1.3 Minimal indsats for de ’snart raskmeldte’

Opfølgningen skal ske digitalt med selvbetjeningsmuligheder. Ingen centrale lovkrav til, hvornår og hvordan der skal følges op

Sygemeldte med mi-nimal risiko for at miste fodfæstet på arbejdsmarkedet får den mindste indsats

1.4 En arbejdsfasthol-dende indsats for de længerevarende sy-gemeldte

Trappemodel som understøt-ter fastholdelse af sygemeldte i job

Et klart fokus på ar-bejdsfastholdelse

1.5 Tværfaglig indsats for sygemeldte med komplekse proble-mer

Komplekse sager skal behand-les i tværfaglige rehabiliterings-team

Komplekse problem-stillinger skal tidligt håndteres helheds-orienteret og velko-ordineret

1.6 Arbejdsgivere får ikke refusion, hvis de blokerer for gradvis tilbageven-den

Sygedagpengerefusionen ned-sættes, hvis en arbejdsgiver ik-ke ønsker, at den sygemeldte vender gradvist tilbage

Brugen af gradvis til-bagevenden skal styr-kes

1.7 Økonomisk fordel til særligt fleksible arbejdsgivere

Gradvis tilbagevenden under 5 timer ugentligt berører ikke virksomhedernes sygedagpen-gerefusion

Brugen af gradvis til-bagevenden skal styr-kes blandt sygemeld-te, som kun kan ar-bejde meget lidt

1.8 Øget opmærksom-hed om mulig for-sikring hos pensi-onsselskab

Arbejdsgiver gøres digitalt opmærksom på, at medarbej-derens sygefravær kan være dækket af en forsikring

Det skal understøtte, at længevarende syge fastholder deres job

1.9 Sygemeldte ledige bliver i a-kassen og får udbetalt ydelse ved kortvarig syg-dom

Sygemeldte ledige forbliver i a-kassen under de første 2 ugers sygdom, og får udbetalt ”dag-penge ved sygdom”, der følger reglerne for a-dagpenge

At sikre kontinuitet i a-kasseforløbet for ledige, som kun er kortvarigt syge.

11

1.10 Brug af klinisk funk-tion i tvivlssager

Den enkelte borger får ret til at få forelagt sin sag for en kli-nisk funktion i regionen i de tilfælde, hvor kommunen overvejer at stoppe sygedag-pengene som følge af mang-lende deltagelse i behandling

Den enkelte borger sikres mulighed for at afvise behandling, som pågældende ikke ønsker

12

Forslag 1.1 Tidlig indsats – ”TTA-afklaring”

Problemstilling Omkring 4 ud af 5 personer er i job, når de bliver sygemeldt. Men mange personer mister deres job undervejs i sygemeldingen og ender på langvarig, offentlig forsør-gelse. Samtidig er der solid viden om, at både a) en tidlig indsats med fokus på ar-bejdsfastholdelse og b) tidlig kontakt mellem arbejdsgiveren og den sygemeldte har en positiv effekt på den sygemeldtes muligheder for at fastholde jobbet, jf. bilag 2. I den gældende sygedagpengeopfølgning er det en udfordring, at afklaringen af den sygemeldte og den aktive og virksomhedsrettede indsats kommer for sent i gang. Ofte sker afklaringen af den sygemeldte først efter, at den sygemeldte har været til den første opfølgning hos kommunen, det vil sige efter, at der er gået 2 måneder. På dette tidspunkt kan den sygemeldte være i risiko for at miste sit arbejde. Den konkrete udfordring med den tidlige afklaring og indsats består i følgende: En betydelig del af de sygemeldte har ikke været hos lægen, inden de kommer

til den første samtale hos kommunen (efter 8 ugers sygemelding). Der mangler informationer om, hvad den sygemeldte og arbejdsgiveren har af-

talt om den sygemeldtes tilbagevenden til arbejdet i forbindelse med den lov-pligtige samtale, som arbejdsgiveren skal holde med den sygemeldte senest 4 uger efter sygemeldingen.

Der er i en række sager sparsom eller manglende kontakt mellem kommune og arbejdsgiver.

Der er i en række sager usikkerhed hos både sygemeldte, kommunen og ar-bejdsgiveren om, hvilke forhold vedrørende den sygemeldte, det er relevant at drøfte.

Det manglende og usystematiske samarbejde mellem den sygemeldte, arbejdsgive-ren, den praktiserende læge og kommunen tidligt i sygedagpengeforløbet betyder ligeledes, at der i mange sager kan gå lang tid, før alle de relevante oplysninger fo-religger. Dette øger risikoen for, at den nødvendige indsats trækker i langdrag, og at den sygemeldte mister arbejdet. Forslag Det foreslås, at alle sygemeldte med risiko for længere sygedagpengeforløb frem-over får en tidlig ”TTA (Tilbage-Til-Arbejde)-afklaring”. Fremover skal der i langvarige sygedagpengesager (sager, hvor en raskmelding ligger mere end 8 uger frem) etableres et systematisk samarbejde mellem syge-

13

meldte, arbejdsgiver og praktiserende læge, inden den første opfølgning (8 ugers opfølgningen) hos kommunen – en ”TTA-afklaring”. Sigtet er, at sagen i videst muligt omfang er oplyst ved den første opfølgning hos kommunen med henblik på tilbagevenden til arbejde. ”TTA-afklaringen” sker i 3 trin og igangsættes med udgangspunkt i den nuværende arbejdsgiversamtale efter 4 ugers sygemelding: 1) Arbejdsgiversamtalen (4-ugers samtalen) ”TTA-afklaringen” igangsættes i forbindelse med den lovpligtige 4-ugers samtale mellem sygemeldte og arbejdsgiver om muligheden for tilbagevenden. Parterne skal sammen tage stilling til, hvordan borgerens tilstand påvirker arbejdsfunktio-nerne, hvordan man eventuelt kan indrette arbejdet anderledes, og om borgeren eventuelt i en periode kan udføre andre opgaver i virksomheden. Samtalens kon-klusioner dokumenteres skriftligt i ”TTA-afklaringen”. 2) Konsultation hos praktiserende læge Næste led i ”TTA-afklaringen” er konsultation hos den praktiserende læge. Ved konsultation tager praktiserende læge stilling til, om den plan for tilbagevenden, som borgeren og arbejdsgiveren har lagt, er hensigtsmæssig ud fra en helbreds-mæssig betragtning. Og lægen tager stilling til eventuelle behov for skånehensyn. Desuden vurderer lægen borgerens helbredsforhold, herunder eventuelt diagnose, behandlingsforløb og prognose og forholder sig til, hvorvidt der er en sammen-hæng mellem de helbredsmæssige fund og de symptomer, som borgeren beskriver. Lægens vurdering dokumenteres skriftligt i ”TTA-afklaringen” (lægeerklæring). 3) Første opfølgning hos kommunen Ved den sygemeldtes første opfølgningssamtale hos kommunen 8 uger efter 1. fra-værsdag, danner den samlede ”TTA-afklaring” grundlag for samtalen. Der forelig-ger således sammenhængende oplysninger fra borgeren, virksomheden og praktise-rende læge til brug for kommunens planlægning af opfølgningen. Med en ”TTA-afklaring” har kommunen således allerede inden den første samtale med den sygemeldte både lægelige oplysninger og oplysninger fra arbejdsgiveren om den sygemeldtes muligheder for at vende tilbage til arbejdet. ”TTA-afklaringen” vil således kunne understøtte, at den sygemeldte og kommunen får et bedre grundlag for at indgå en aftale om den sygemeldtes tilbagevenden til arbejdet i samarbejde med virksomheden. Herudover får kommunen tidligt et grundlag for at vurdere, om der er behov for en mere tværfaglig indsats (fx via rehabiliteringste-ams). Det foreslås ligeledes, at kommunen kan beslutte, at der også for sygemeldte uden job og sygemeldte selvstændige skal udarbejdes en ”TTA-afklaring”, når den sy-gemeldte ikke har en raskmelding efter senest 8 uger. Det skal være op til kommu-nen, om kommunen vil bruge ”TTA-afklaringen” i opfølgningen for sygemeldte selvstændige og sygemeldte uden job. Den aftale, som kommunen og den sygemeldte indgår om den sygemeldtes tilbage-venden til arbejdet på baggrund af ”TTA-afklaringen”, skal fremgå af Min side på Jobnet. Aftalen erstatter den nuværende opfølgningsplan.

14

”TTA-afklaringen” udvikles i to faser. Fase 1 der kan træde i kraft umiddelbart, og en fase 2, hvor modellen digitaliseres. I fase 2 etableres en digital kommunikation mellem arbejdsgiver, sygemeldte, praktiserende læge og kommunen, således at der sker en digitalisering af arbejdsgangen i forbindelse med udarbejdelsen af ”TTA-afklaringen”. I fase 2 belyses også i hvilket omfang, der kan ske en afbureaukrati-sering og digitalisering af arbejdsgivers og den sygemeldtes afgivelse af oplysnin-ger i forbindelse med anmeldelse af sygefravær, udfyldelse af oplysningsskema og udarbejdelsen af ”TTA-afklaringen”. Da oplysningerne i ”TTA-afklaringen” er af afgørende betydning for kommunens muligheder for at få iværksat den rette indsats hurtigst muligt, foreslås det, at virk-somheden fratages sygedagpengerefusion i en måned, hvis der ikke er udfyldt en ”TTA-afklaring” inden udgangen af 4. fraværsuge. I de tilfælde, hvor sygemeldte ikke medvirker til at udfylde ”TTA-afklaringen”, skal dette ikke have konsekven-ser for refusionen til arbejdsgiveren.

15

Forslag 1.2 Ny visitationsmodel

Problemstilling Indsatsen i dag afspejler ikke altid, at sygemeldte har forskellige behov og forud-sætninger for tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Dette kan resultere i spild af res-sourcer. Derfor bør indsatsen i højere grad afspejle den sygemeldtes behov for støt-te til at vende tilbage i arbejde. Dem med det største behov skal have den største støtte, der tager højde for alle aspekter af deres situation, og dem med intakt til-knytning til arbejdsmarkedet skal have en minimal indsats. Forslag Det foreslås, at de nuværende visitationskategorier afskaffes til fordel for en mere handlingsunderstøttende visitation, som sikrer, at indsatsen i den enkelte sygedag-pengesag matcher den sygemeldtes behov for støtte til at blive i job. Visitation skal fremover ske til en af følgende kategorier:

1) Sager, hvor der er en klar forventet fuld raskmeldingsdato inden for to må-neder fra første fraværsdato

2) Sager, hvor raskmeldingen forventes at ske senere end to måneder, men hvor der er et klart og forudsigeligt behandlingsforløb

3) Sager, hvor der ikke er en klar forventet raskmeldingsdato, og hvor der er tale om diffus, uafklaret sygdom, der udgør en betydelig barriere for ar-bejdsevnen og/eller borgeren har udfordringer ud over sygdommen, fx so-ciale udfordringer, der skygger for tilbagevenden til arbejde

Visitation til kategori 1 sker, når jobcenteret har modtaget borgerens oplysnings-skema. Visitation til kategori 2) og 3) sker i forbindelse med den første opfølg-ningssamtale i jobcenteret. Sygemeldte i kategori 1 skal have en minimal indsats. Der skal som i dag være op-følgning i form af en arbejdsgiversamtale senest i 4. fraværsuge. Jobcenterets op-følgning skal ske digitalt og via selvbetjeningsmuligheder. Det er op til jobcenteret at fastlægge, om, hvornår og hvordan, der skal følges op. Dog skal jobcenteret som minimum følge op på, om der sker raskmelding til forventet dato. Sygemeldte i kategori 2 skal have en arbejdspladsbaseret indsats med fokus på, at den sygemeldte hurtigst muligt vender helt eller gradvist tilbage i arbejde. Opfølg-ningen skal ske hver 4. uge og som udgangspunkt ved personligt fremmøde. Den første opfølgning skal som i dag ske på arbejdspladsen inden udgangen af 4. fra-værsuge, hvor der skal udarbejdes en ”TTA-afklaring”. Jobcenteret følger som i dag senest op inden udgangen af den 8. fraværsuge. Sygemeldte, der er selvstændi-

16

ge eller ledige, og som dermed ikke får en opfølgningssamtale hos arbejdsgiver, skal have første opfølgning i jobcenteret inden udgangen af 4. sygefraværsuge. Ved hver opfølgning skal jobcenteret foretage en vurdering af, om sagen skal omvisite-res til kategori 3. Sygemeldte i kategori 3 skal have en tværfaglig og helhedsorienteret indsats. De sygemeldte skal have opfølgning hver 4. uge, og som udgangspunkt ved personligt fremmøde. Den første opfølgning skal som i dag ske på arbejdspladsen inden ud-gangen af 4. fraværsuge, hvor der skal udarbejdes en ”TTA-afklaring”. Som det er tilfældet i dag, følger jobcenteret senest op inden udgangen af den 8. fraværsuge. Sygemeldte, der er selvstændige eller ledige, og som dermed ikke får en opfølg-ningssamtale hos arbejdsgiver, skal have første opfølgning i jobcenteret inden ud-gangen af 4. fraværsuge. Sygemeldte i kategori 3 skal have deres sag forelagt det tværfaglige rehabiliterings-team senest 4 uger efter visitationen til kategori 3. Rehabiliteringsplanens forbere-dende del udarbejdes på baggrund af ”TTA-afklaringen”, hvorfor den kan laves uden ny inddragelse af lægen. Rehabiliteringsteamet skal tilrettelægge en helhedsorienteret indsats i 3 spor - be-skæftigelsesmæssigt, sundhedsmæssigt og socialt - med fokus på fastholdelse i job. Oversigt over visitation, opfølgning og antal forløb

Visita-tions-kate-gori

Senest i uge 4 8. uge og fremefter Antal årlige forløb (2011-tal)

Forløb for-delt i pct.

1 Opfølgning ved arbejds-giver

Ingen centrale krav til, hvornår og hvordan kommunen følger op.

601.000 86 pct.

2 Opfølgning i jobcenteret med udgangspunkt i ”TTA-afklaringen” senest i 8. uge.

Herefter opfølgning hver 4. uge

45.500 7 pct.

3

Opfølgning ved arbejds-giver og udarbejdelse af ”TTA-afklaringen”

Opfølgning i jobcenteret med udgangspunkt i ”TTA-afklaringen” senest i 8. uge.

Senest efter 12 uger skal sagen forelægges rehabiliteringstea-met. Ved henvisning til kate-gori 3 senere i sygeforløbet gælder ligeledes en 4 ugers frist for sagens behandling i rehabi-literingsteamet.

Herefter opfølgning hver 4. uge

33.500 5 pct.

Jobcenteret kan som i dag følge op telefonisk, digitalt eller pr. brev, hvis:

17

o Den sygemeldte har genoptaget arbejdet delvist o Den sygemeldte er i tilbud o Sygdommen forhindrer personligt fremmøde

Sygemeldte i alle kategorier skal kunne booke samtaler, raskmelde sig m.m. via Min side på Jobnet. Sygemeldte, som er omfattet af standby-ordning, skal fortsat fritages for kommu-nens opfølgning og aktive indsats. For at sikre samarbejdet mellem regionen og kommunerne i sager om beskæftigel-se og sundhed foreslås det, at beskæftigelsesområdet bliver obligatorisk samar-bejdstema efter sundhedslovens regler om sundhedskoordinationsudvalg og sund-hedsaftaler. Endvidere foreslås der afsat en vidensudviklingspulje på 15 mio. kr. årligt til ud-vikling af indsatsen for sygemeldte. Fokus i udviklingen skal være på forsøg med en tidlig og tværfaglig indsats, hvor der bl.a. kan ske en samtidig beskæftigelses- og sundhedsindsats. Endeligt foreslås, at der skabes en fleksibel adgang til forsøg med opfølgning, ind-sats og administrative procedurer, herunder yderligere digitalisering. I dag er det alene på sygedagpengeområdet, at forsøg forudsætter aftale med en eller flere kommuner. Dette skaber ofte unødvendigt bureaukrati. Det foreslås, at forsøg fremover kan iværksættes med eller uden aftale med en eller flere kommuner, og at der dermed sker en harmonisering af forsøgsbestemmelsen i lighed med, hvad der gælder for andre målgrupper.

18

Forslag 1.3 Minimal indsats for ”de snart raskmeldte” (kategori-1-sager)

Problemstilling I dag skal kommunerne følge bestemte tidskadencer i opfølgningen over for syge-meldte, der forventes raskmeldte snart. Det kan være spild af ressourcer, da mange snart raskmeldte ukompliceret selv genoptager arbejdet ved endt sygemelding. Forslag Det foreslås at tilrettelægge indsatsen, så hverken den snart raskmeldte selv eller kommunerne skal bruge unødvendig tid og kræfter på at få støtte og hjælp i jobcen-teret. De snart raskmeldte skal have en indsats, der er tilstrækkelig, men ikke mere. Processen skal være let og ukompliceret og køre via digitale selvbetjenings-muligheder. Antallet af påbegyndte forløb i kategori 1 anslås til at ligge på ca. 601.000, svaren-de til ca. 88 pct. af alle påbegyndte forløb. Ses der på fuldtidspersoner anslås det, at der vil være ca. 28.200 fuldtidspersoner i kategori 1, svarende til ca. 33 pct. af fuld-tidspersonerne på sygedagpenge. Forslaget indebærer følgende: Fleksibel opfølgning uden centrale lovkrav

Det er op til jobcenteret at tilrettelægge opfølgningen over for sygemeldte, der er i job og har en klar forventning om at være fuldt raskmeldt og tilbage i job indenfor to måneder efter den første fraværsdag:

o Ingen centrale lovkrav krav til, hvornår der følges op o Ingen centrale lovkrav til, hvordan der følges op o Ingen centrale lovkrav til indholdet af opfølgningen – dog skal

kommunen sikre sig, at der bliver fulgt op, hvis sygefraværspe-rioden varer længere end forudsat, og dermed ud over 2 måne-der.

Jobcenteret kan efter en konkret vurdering beslutte, at en snart raskmeldt fortsat har pligt til at møde personligt op til opfølgningssamtaler i jobcenteret. Dette er fx til-fældet, hvis jobcenteret vurderer, at der er tale om misbrug eller spekulation. Det foreslås samtidig at ophæve § 15a, stk. 3 i lov om sygedagpenge: ”Til syge-meldte i ansættelsesforhold, der har en klar diagnose og forventes fuldt ud rask-meldt inden for 8 uger, regnet fra opfølgningstidspunktet (…) kan der ikke iværk-sættes nye tilbud efter kapitel 10-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats”. Det skal i stedet være frit for kommunerne at beslutte, om et aktivt tilbud er relevant for

19

personer i et ansættelsesforhold med en fuld raskmelding indenfor 2 måneder. Der ydes dog ingen statslig driftsrefusion for eventuelle aktive tilbud, og borgeren har ikke pligt til at deltage i tilbuddet. Sygemeldte uden job: Fortsat aktiv indsats Indsatsen for sygemeldte uden job, der forventes raskmeldt indenfor to måneder ef-ter den første fraværsdag, skal varetages sammen med øvrige ledighedssager i job-centeret. Sagerne skal dermed ikke overdrages til sygedagpengeafdelingen og der-efter retur, når den ledige raskmeldes. På denne måde undgås sagsbehandlerskift og unødig tids- og ressourceanvendelse, når sagerne skal frem og tilbage. Forløbene, herunder opfølgning, skal desuden følge helt de samme principper som indsatsen overfor ledige, der ikke er sygemeldt, dog naturligvis tilpasset den ledi-ges evt. skånebehov som sygemeldt. Dette gælder blandt andet både aktive tilbud og tidskadencen for opfølgning.

Flere digitale selvbetjeningsmuligheder Sygemeldte skal have adgang til digitale selvbetjeningsmuligheder. Det vil lette sagsgangene for den sygemeldte, virksomhederne og de kommunale sagsbehandle-re. Sygemeldte skal have bedre muligheder for at søge information og vejledning, føl-ge egen sag og tage medansvar for kontakt med kommunen. Dette øger den syge-meldtes ejerskab til sagsforløbet. Samtidig lettes kommunerne i deres administrati-on, og der frigøres ressourcer, der kan anvendes til jobrettede formål eller en syge-opfølgningsindsats. Det skal derfor være muligt for sygedagpengemodtagere i kategori 1 via Min Side på Jobnet at:

o indhente information om ret og pligt ved modtagelse af syge-dagpenge, information om jobcentertilknytning, osv.

o udfylde oplysningsskema digitalt o booke og ombooke opfølgningssamtaler i jobcenteret o se aftaler indgået i forbindelse med opfølgningen i jobcenteret o tilmelde sig huskeservice (sms eller mail) o raskmelde sig

20

Forslag 1.4 En arbejdsfastholdende indsats med afsæt i TTA-trappen for de længerevarende sygemeldte (kategori 2-sager)

Problemstilling Forskningen peger på, at involvering af arbejdspladsen kan medvirke til at bringe sygemeldte hurtigere tilbage på arbejdspladsen, jf. bilag 2. Gradvis tilbagevenden er et eksempel på en indsats, der virker. Med en delvis raskmelding kan en syge-meldt vende gradvist tilbage i arbejde og på den måde fortsætte med at arbejde sideløbende med eventuel behandling. Det vurderes, at der er stort behov for at øge brugen af gradvis tilbagevenden. Forslag Det foreslås, at sygemeldte med længerevarende, men forudsigelige sygeforløb, hvor sygdommen er udredt, og der er igangsat behandling (kategori 2), skal tilby-des en indsats med et klart, arbejdspladsbaseret fokus, der kan støtte dem i at fast-holde deres job. Antallet af påbegyndte forløb i kategori 2 anslås til at ligge på ca. 45.500, svarende til ca. 7 pct. af alle påbegyndte forløb. Ses der på fuldtidspersoner anslås det, at der vil være ca. 32.600 fuldtidspersoner i kategori 2 eller ca. 37 pct. af fuldtidsperso-nerne på sygedagpenge. Det foreslås at indføre en TTA-trappemodel, som skal sikre bedst mulig understøt-telse af gradvis tilbagevenden. TTA-trappen skal bestå af en række hierarkisk ord-nede aftalemuligheder, der systematisk bidrager til brug af relevante redskaber til at fastholde den sygemeldte i job, og samtidig gør det klart, at indsatsen entydigt skal have fokus på at få den sygemeldte hurtigst muligt tilbage på sin arbejdsplads. Jobcenteret og den sygemeldte skal ved opfølgningen med udgangspunkt i den sy-gemeldtes ”TTA-afklaring” (jf. forslag 1.1) indgå den højest mulig rangerende af-tale på TTA-trappen:

Trin 1: Aftale om gradvis tilbagevenden til arbejdet Trin 2: Aftale om ”jobstart-indsats”, hvor den sygemeldte forud for en afta-

le om gradvis tilbagevenden til arbejdet starter med en periode med virk-somhedspraktik på egen arbejdsplads

Trin 3: Aftale om virksomhedspraktik på egen arbejdsplads Trin 4: Aftale om, at en af ovenstående indsatser iværksættes med mentor-

støtte, hjælpemidler eller anden form for støtte Aftalen mellem jobcenteret og den sygemeldte skal løbende justeres i forbindelse med opfølgningen, og den skal ligge på ”Min side” på Jobnet.

21

Sygemeldte skal have bedre muligheder for at søge information og vejledning, føl-ge egen sag og tage medansvar for kontakt med kommunen. Dette øger den syge-meldtes ejerskab til sagsforløbet. Samtidig lettes kommunerne i deres administrati-on, og der frigøres ressourcer, der kan anvendes til jobrettede formål eller en syge-opfølgningsindsats. Det skal derfor være muligt for sygedagpengemodtagere i kategori 2 via Min Side på Jobnet at:



De sygemeldte i kategori 2 skal desuden have ret til ”lær-at-tackle”- tilbud, hvor der undervises i at tackle sygdommen, så chancerne for fastholdelse i arbejde øges. Ifølge den eksisterende viden er der positive effekter af, at sygemeldte lærer mestringsstrategier. Hvis den sygemeldte er ledig For ledige sygemeldte er målet at fastholde et jobrettet fokus i indsatsen. Jobcente-ret og den sygemeldte skal derfor ved opfølgningen indgå den højest mulig range-rede aftale blandt følgende: 1. Aftale om en ”jobstart-indsats”, hvor den sygemeldte forud for påbegyndelsen

af et arbejde/løntilskud starter med en periode med virksomhedspraktik 2. Aftale om virksomhedspraktik 3. Aftale om, at en af ovenstående indsatser iværksættes med mentorstøtte, hjæl-

pemidler eller anden form for støtte Den sygemeldte skal desuden have ret til ”lær-at-tackle”- tilbud, hvor der undervi-ses i at tackle sygdommen i forhold til at fastholdes på arbejdsmarkedet.

22

Forslag 1.5 Indsatsen for sygemeldte med komplekse problemer (Kategori 3-sager)

Problemstilling En gruppe sygemeldte oplever i dag, at de offentlige myndigheder ikke i tilstræk-kelig grad sikrer en koordineret indsats på tværs af beskæftigelses-/uddannelses-, sundheds- og socialområdet. Mange sygemeldte med komplekse problemer ender i dag på langvarig, offentlig forsørgelse. Sygemeldte med komplekse problemer skal så tidligt som muligt have en sammen-hængende og koordineret indsats med tilbud, som tager udgangspunkt i den enkelte sygemeldtes konkrete behov, og som tilsammen kan bane vejen for tilbagevenden til et liv med arbejde og selvforsørgelse. Forslag Det foreslås, at de nye tværfaglige rehabiliteringsteam, der etableres fra 1. januar 2013 som led i udmøntningen af aftalen om førtidspension og fleksjob, fremadret-tet også skal behandle og give anbefalinger i komplekse sygedagpengesager. Med komplekse sygedagpengesager forstås sager, hvor der ikke er en klar forventet raskmeldingsdato, og hvor der er tale om diffus, uafklaret sygdom, der udgør en betydelig barriere for arbejdsevnen og/eller borgeren har udfordringer udover syg-dommen, fx sociale udfordringer, der skygger for tilbagevenden til arbejde (katego-ri 3 sager), jf. forslag 1.2 om nyt visitationssystem. Antallet af påbegyndte forløb i kategori 3 anslås til at ligge på ca. 33.500, svarende til ca. 5 pct. af alle påbegyndte forløb. Ses der på fuldtidspersoner anslås det, at der vil være ca. 26.200 fuldtidspersoner i kategori 3, eller ca. 30 pct. af fuldtidsperso-nerne på sygedagpenge. Forslaget betyder, at når kommunen ved opfølgningen har visiteret en sag til kate-gori 3, så skal sagen hurtigst muligt behandles i rehabiliteringsteamet. Kommunen skal, inden sagen forelægges i rehabiliteringsteamet, udarbejde rehabiliteringspla-nens forberedende del, som bl.a. skal indeholde den praktiserende læges udtalelse om borgerens muligheder for arbejde og uddannelse. Hvis borgeren har en ”TTA-afklaring”, jf. forslag 1.1, indgår den i forberedelses-materialet. Da ”TTA-afklaringen” allerede indeholder den praktiserende læges ud-talelse i den konkrete sag, kan det undlades at indhente en udtalelse fra den prakti-serende læge. ”TTA-afklaringens” lægedel indgår da i rehabiliteringsplanens forbe-redende del.

23

Det foreslås desuden, at forberedelsen af sagen til behandling i rehabiliteringstea-met følger lovgivningen i forbindelse med reformen af førtidspension og fleksjob, herunder bestemmelser om brug af klinisk funktion. Det vil fx sige, at behandlin-gen af sagen sker på baggrund af den forberedende del af rehabiliteringsplanen, som er udarbejdet af sagsbehandleren i samarbejde med den sygemeldte, og at den sygemeldte og sagsbehandleren deltager i rehabiliteringsteamets møde, hvor sagen behandles. Det er som hidtil kommunen, der træffer afgørelse om retten til sygedagpenge. Teamets indstilling indgår i kommunens beslutningsgrundlag. Som led i at understøtte behandlingen af sager i rehabiliteringsteamet foreslås det, at der sikres adgang til de nødvendige data. Herudover skal der ske en tilpasning af de lægeattester, som kommunerne i dag bruger på beskæftigelsesområdet. I tilknytning til den opfølgning, der følger efter behandlingen i teamet, udarbejdes rehabiliteringsplanens indsatsdel, og indsatsen iværksættes. Rehabiliteringsplanen skal ligge på Min side på Jobnet. Sygemeldte skal have bedre muligheder for at søge information og vejledning, føl-ge egen sag og tage medansvar for kontakt med kommunen. Dette øger den syge-meldtes ejerskab til sagsforløbet. Samtidig lettes kommunerne i deres administrati-on, og der frigøres ressourcer, der kan anvendes til jobrettede formål eller en syge-opfølgningsindsats. Det skal derfor være muligt for sygedagpengemodtagere i kategori 3 via Min Side på Jobnet at:



24

Forslag 1.6 Arbejdsgivere får ikke refusion, hvis de blokerer for gradvis tilbagevenden

Problemstilling Der er eksempler på arbejdsgivere, der ikke ønsker at indgå aftaler om gradvis til-bagevenden til arbejdet, uanset at den sygemeldte godt kan arbejde på nedsat tid. Det er med til at svække den arbejdspladsbaserede indsats. Efter de gældende regler har en sygemeldt, der kun er delvist syg, ret til fulde sy-gedagpenge, hvis arbejdsgiveren ikke vil indgå en aftale om gradvis tilbagevenden. Det gælder også sygemeldte, der har ret til løn under fraværet. En arbejdsgiver, der af en eller anden grund ikke ønsker, at medarbejderen vender tilbage til arbejdet, før medarbejderen kan varetage arbejdet fuldt ud, har således ret til refusion af fulde sygedagpenge. Adgangen til fulde sygedagpenge blev indført den 6. juli 2009 som udmøntning af sygefraværsaftalen fra 2008. Forskning viser, at arbejdspladsen spiller en helt central rolle i forhold til en effek-tiv sygefraværsindsats. Det er derfor vigtigt, at der i lovgivningen er det størst mu-lige incitament til, at arbejdsgiveren og den sygemeldte indgår en aftale om gradvis tilbagevenden, så den sygemeldte bevarer fodfæstet på arbejdsmarkedet. Forslag Det foreslås, at arbejdsgiveren ikke kan få refusion af fulde sygedagpenge, når ar-bejdsgiveren ikke vil indgå en aftale om gradvis tilbagevenden, hvis det vurderes:

at der ud fra den sygemeldtes helbred burde være mulighed for gradvis til-bagevenden og

at den sygemeldte kan arbejde i mere end 10 timer.

25

Forslag 1.7 Økonomisk fordel til særligt fleksible arbejdsgivere

Problemstilling Efter de gældende regler nedsættes sygedagpengene ved gradvis tilbagevenden forholdsmæssigt med det antal timer, som den sygemeldte arbejder. Udbetaler arbejdsgiveren løn under sygefravær, har arbejdsgiveren ret til refusion for de sygedagpenge, som den sygemeldte ville have haft ret til, hvis arbejdsgive-ren ikke udbetalte løn. En arbejdsgiver, der udbetaler løn til en sygemeldt, der kun kan påtage sig at arbej-de ganske få timer om ugen, kan opleve, at det arbejde, som den sygemeldte kan nå at udføre ved gradvis tilbagevenden i få timer, ikke står mål med den nedsættelse af refusionen, som følger af den gradvise tilbagevenden. Det kan føre til, at arbejdsgiveren ønsker at udsætte en gradvis tilbagevenden til et senere tidspunkt, hvor den sygemeldte kan påtage sig at arbejde flere timer. Forskning viser, at arbejdspladsen spiller en helt central rolle i forhold til en effek-tiv sygefraværsindsats. Det er derfor vigtigt, at der i lovgivningen er de bedst muli-ge rammer for, at arbejdsgiveren og den sygemeldte indgår en aftale om gradvis tilbagevenden, også selv om den sygemeldte kun kan vende tilbage ganske få timer om ugen. Forslag Derfor foreslås det, at en arbejdsgiver, der udbetaler løn under sygefravær, kan få samme refusion som ved fuldt fravær ved gradvis tilbagevenden i op til 5 timer om ugen. Ved gradvis tilbagevenden i mere end 5 timer om ugen, nedsættes refusionen til ar-bejdsgiveren som efter de gældende regler. Det vil eksempelvis sige, at ved en gradvis tilbagevenden 8 timer om ugen, nedsættes arbejdsgiverens refusion af sy-gedagpenge med de 8 timer.

26

Forslag 1.8 Øget opmærksomhed om mulig forsikring hos pensionsselskab

Problemstilling Mange sygemeldte har pensionsordninger og forsikringer. Nogle pensionsselskaber yder støtte til at bruge sundhedssystemet og ved langvarig og alvorlig sygdom. Gi-ver sygdommen en kraftigt nedsat erhvervsevne, kan en invalidepension være en mulighed. En midlertidig invalidepension kan betyde, at næsten alle arbejdsgiverens udgifter til den sygemeldte er dækket. Pensionen udbetales i visse tilfælde til arbejdsgiver, hvis der forsat udbetales løn. Sammen med sygedagpengerefusionen kan det dække en stor del af lønudgiften. Det kan betyde, at selv alvorligt syge kan bevare en til-knytning til deres arbejdsplads uden store omkostninger for arbejdsgiveren. På www.pensionsinfo.dk kan den sygemeldte danne sig et overblik over, hvordan han er dækket. Der findes også adresser og telefonnumre til de selskaber, der står for dækningen. Problemet er, at ofte glemmer den sygemeldte medarbejder og ar-bejdsgiveren, at det kan være relevant at kontakte pensionsselskabet ved sygdom. Forslag Det foreslås, at der i det digitale indberetningssystem Nemrefusion indarbejdes en ”husker” til arbejdsgiveren om, at medarbejderens sygefravær kan være dækket af en forsikring som arbejdsgiveren har, fx en sundhedsforsikring. Tilsvarende kan der indsættes en ”husker” i det underretningsbrev, der sendes til den sygemeldte medarbejder om, at det kan være en god idé at tjekke, om medar-bejderen har en forsikring, som kan komme i anvendelse. Den sygemeldtes forsikringsforhold indgår endvidere i den nye ”TTA-afklaring”, jf. forslag 1.1.

27

Forslag 1.9 Sygemeldte ledige bliver i a-kassen og får udbetalt ydelse ved kortvarig sygdom (op til 2 uger)

Problemstilling Et ledigt medlem af en a-kasse, der bliver syg, kan i dag ikke modtage arbejdsløs-hedsdagpenge (a-dagpenge) fra a-kassen, men skal overgå til at få udbetalt syge-dagpenge fra kommunen. Det gælder uanset, om der er tale om kortvarigt eller langvarigt sygefravær. Der er således tale om både et myndighedsskift og et ydel-sesskift. Kommunen, a-kassen og den sygemeldte ledige bruger i dag således unødig tid og ressourcer på administration af lediges kortvarige sygdom, som ikke kræver nogen form for opfølgning. Ifølge KMDs sygedagpengedatasæt startede der i perioden 2. halvår 2011-1. halvår 2012 godt 102.000 sygedagpengesager, hvor den sygemeldte var forsikret ledig. Sagerne fordelte sig på godt 70.000 personer. Godt 61.000 af sagerne – dvs. ca. 60 pct. – havde en varighed på 2 uger eller derunder. Forslag Det foreslås, at sygemeldte ledige forbliver i a-kassen i de første 2 uger under syg-dom, og får udbetalt ”dagpenge under sygdom”, der følger reglerne for a-dagpenge.

28

Forslag 1.10 Brug af klinisk funktion i tvivlssager

Problemstilling I sager om tilkendelse af fleksjob eller førtidspension skal kommunen sikre sig, at der er tale om betydeligt nedsat arbejdsevne, og at alle muligheder for gennem be-handling at udvikle arbejdsevnen er udtømt. Det indebærer, at kommunen som led i at træffe afgørelse om tilkendelse af fleksjob eller førtidspension kan stille krav om deltagelse i nødvendig lægebehandling, dvs. en af sundhedssystemet ordineret be-handling. Endvidere kan kommunen stoppe udbetalingen af sygedagpenge, hvis en sygemeldt ikke deltager i nødvendig lægebehandling. Kravet i lovgivningen om deltagelse i nødvendig lægebehandling kan medføre, at borgere, der ikke ønsker at deltage i en lægeordineret behandling, kan føle sig pres-set af den kommunale sagsbehandling til at tage imod behandlingen for at beholde deres ret til sygedagpenge eller få tilkendt fleksjob eller førtidspension. Forslag Det foreslås, at den enkelte borger får ret til at få forelagt sin sag for en klinisk funktion i regionen i de særlige tilfælde, hvor manglende deltagelse i lægebehand-ling fører til, at kommunen overvejer at stoppe sygedagpengene eller beslutter ikke at tilkende fleksjob eller førtidspension. Klinisk funktion er betegnelsen for den nye samarbejdsmodel i forhold til regionen, som etableres som led i implemente-ring af rehabiliteringsteam og som sikrer kommunen en entydig indgang til den specialiserede, lægefaglige viden. Kommunen må ikke færdigbehandle sager, herunder stoppe sygedagpenge, før kli-nisk funktion har udtalt sig. Klinisk funktion skal udarbejde en lægeudtalelse, der indeholder en: Gennemgang af lægefagligt og andet relevant materiale i sagen – herunder en vurdering af den foreslåede behandling Anvisning af evt. andre behandlingsmuligheder. Hvis klinisk funktion ikke kan anvise øvrige behandlingsmuligheder, skal klinisk funktion forelægge sagen for en specialist inden for det givne felt, med henblik på at få en fagperson med særlig ekspertise til at overveje mulighederne for anden be-handling.

29

Hvis der ikke kan peges på andre behandlingsmuligheder eller indsatser, bortfalder kravet om deltagelse i nødvendig lægebehandling. Med forslaget sikres den enkelte mulighed for i særlige tilfælde at afvise en be-handling, som pågældende ikke ønsker. Det antages at dreje sig om et mindre antal behandlingstyper, idet de gældende regler sikre, at der ikke kan stilles krav om del-tagelse i behandling, som kan indebære risiko for den enkelte borgers liv og førlig-hed. Forslaget skal køre forsøgsvis i en 3-årig periode.

30

Spor 2 – Et mere digitalt sygedagpengesystem

1. Baggrund Administrationen omkring sygedagpengeudbetalinger kræver i dag betydelige res-sourcer fra både arbejdsgivere og kommuner. Opgørelse af beskæftigelseskravet for ret til sygedagpenge og beregningen af syge-dagpengesatsen sker således i dag på baggrund af oplysninger fra primært arbejds-giverens anmeldelse af sygefraværet til kommunen. Arbejdsgiverens anmeldelse sker på tro og lov, og medfører et betydeligt administrativt arbejde for arbejdsgive-ren. Tilsvarende anvender kommunerne tid på at kontrollere om beskæftigelseskra-vet er opfyldt, samt om grundlaget for beregningen af sygedagpengesatsen er kor-rekt. Der kan ved opgørelse af beskæftigelseskravet og beregning af sygedagpenge - herunder i forbindelse med genoptjening af sygedagpenge - opnås mere effektive sagsgange ved en intelligent anvendelse af de digitale muligheder, som allerede ek-sisterer i dag, fx i indkomstregisteret. En udnyttelse af de digitale muligheder vil medføre en betydelig afbureaukratise-ring og økonomisk besparelse, hvilket vil flytte hænder fra administration til bedre og hurtigere sygeopfølgning. Dertil kommer, at fejludbetalinger kan reduceres og kontrollen i sygedagpengesager, på baggrund af digitaliseringen, vil forbedres væ-sentligt. Udvalget foreslår derfor følgende: 2. Konkrete forslag Forslags-nummer


2.1 Ændrede beskæftigel-seskrav og bereg-ningsregler der un-derstøtter digitalise-ring og afbureaukrati-sering.

Reglerne om optjening, herunder genoptjening, af beskæftigelseskrav, samt beregning af sygedagpen-getimesatsen forenkles, så opgørelserne primært sker på baggrund af oplysnin-ger indberettet til ind-komstregisteret.

Opgørelsen skal fremover ske digitalt, og der skal være min-dre administrativt arbejde for arbejdsgivere. Herudover skal der være mulighed for bedre kontrol.

31

Forslag 2.1 Ændrede beskæftigelseskrav og beregningsregler, der understøtter digitalisering og afbureaukratisering

Problemstilling I sygedagpengesager er der allerede i dag opnået betydelige administrative gevin-ster for både arbejdsgivere og kommuner ved indførelse af den digitale indberet-ningsløsning Nemrefusion. Derudover er der et helt særligt fokus på digital kontrol af sygedagpenge, idet der er etableret et system, der digitalt Validerer for Atypisk Sygefravær (VAS). I sygedagpengesager er der potentiale for endnu mere effektive sagsgange ved en intelligent anvendelse af de digitale muligheder, som allerede eksisterer i dag, her-under indkomstregisteret. Opgørelse af beskæftigelseskravet for ret til sygedagpenge og beregningen af syge-dagpengesatsen sker i dag på baggrund af oplysninger fra primært arbejdsgiverens anmeldelse af sygefraværet til kommunen. Arbejdsgiverens anmeldelse sker på tro og love, og medfører et betydeligt admini-strativt arbejde for arbejdsgiveren. I forbindelse med AMVAB målingerne er de private arbejdsgiveres administrative byrde således opgjort til 5 mio. kr. om året. Der er ligeledes administrative byrder for de offentlige arbejdsgivere. Tilsvarende anvender kommunerne tid på at kontrollere, om beskæftigelseskravet er opfyldt, samt om grundlaget for beregningen af sygedagpengesatsen er korrekt. Forslag Det foreslås, at udbetalingen af sygedagpenge i højere grad skal ske automatisk og digitalt. Der foreslås indført et nyt beregningsgrundlag og et nyt beskæftigelseskrav, som kan opgøres via indkomstregisteret, jf. Slotsholms notat om automatiseret bereg-ning af sygedagpenge for lønmodtagere i bilag 6. Forslaget er i overensstemmelse med Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi, fokusområde 6, om en digital, ef-fektiv og forenklet beskæftigelsesindsats, hvor bl.a. e-indkomst skal fjerne dobbelt-arbejde (initiativ 6.3.). Forslag om et nyt beskæftigelseskrav: I dag er der ikke nogen klar skelnen mellem, om man er i beskæftigelse eller ej i forhold til retten til sygedagpenge. Det afgørende princip i den eksisterende lov-givning er et krav om uafbrudt tilknytning til arbejdsmarkedet de seneste seks må-neder uden en eneste dags afbrydelse samt et arbejdskrav på 240 timer.

32

Tilknytningskravet er – for ikke at give en for restriktiv adgang til sygedagpenge – defineret sådan, at der godskrives en lang række situationer mht. barsel, ferie mv. Godskrivning af alle disse situationer uden arbejde indebærer, at der også er behov for undtagelser i arbejdskravet, hvor referenceperioden for optjening forlænges ef-ter indviklede regler. Det foreslås, at der i udgangspunktet fremover er tre situationer, hvor man kan få sygedagpenge: Hvis man aktuelt er i beskæftigelse og har været det 240 timer det seneste

halve år. De 240 timers arbejde skal være fordelt sådan, at der er mindst 40 ti-mers beskæftigelse i mindst fem af de seneste seks måneder. Forslaget vil – som i dag – indebære, at der både kræves en tilknytning til arbejdsmarkedet i form af varighed og i form af et omfang af beskæftigelse. Den foreslåede hovedregel vil kunne understøttes af eksisterende data i indkomstregisteret, og retten kan au-tomatisk og uden manuel sagsbehandling opgøres ved påbegyndelse af ethvert nyt sygedagpengeforløb.

Eller hvis man er berettiget til a-dagpenge. Personer uden aktuel beskæftigel-

se (eller med begrænset beskæftigelse) foreslås alene at kunne opnå ret til syge-dagpenge, hvis de er a-dagpengeberettigede. Den foreslåede regel om dagpen-geret som eneste kriterium vil være en meget enkel regel at administrere – spe-cielt, når den kombineres med det eksisterende afbureaukratiseringsforslag om, at det fremover skal være a-kassen, der administrerer og udbetaler sygedagpen-gene i de første uger (se forslag 1.9). Retten til sygedagpenge vil – hvis forsla-get fremmes – kunne afgøres på grundlag af data fra a-kassen.

Eller hvis man har pådraget sig en arbejdsskade, men ikke lever op til

hverken 1) eller 2). Der er meget få sager (ca. 50 sager årligt på landsplan), hvor reglen om arbejdsskaderamte benyttes, da beskæftigelseskravet eller kravet om ret til dagpenge ofte er opfyldt for de berørte. Det vurderes derfor at være uhensigtsmæssigt at opbygge systemer, der kan føre til en automatisering af de resterende tilfælde. Der foreslås en uændret manuel sagsbehandling i disse me-get få sager.

Den foreslåede model er designet således, at det sikres, at for langt hovedparten af de sygemeldte vil de samme personer opnå ret til sygedagpenge og med den sam-me udbetaling med anvendelse af indkomstregistret som efter de aktuelle, manuelle processer, jf. bilag 5 om konsekvenserne af forslaget. Forslag om et nyt beregningsgrundlag: I dag er sygedagpenge og refusion til arbejdsgiver ikke beregnet på basis af lønud-betalinger, men på baggrund af tro og love- erklæring fra arbejdsgiver om lønnens størrelse i måneden med første fraværsdag. Det foreslås, at der fremover sondres mellem følgende fire situationer, som afspej-ler sygemeldtes forsørgelsesgrundlag, når der skal tages stilling til beregning af sy-gedagpengesatsen eller refusionen pr. time.

33

1) Ansat med løn under sygdom Forsørgelsesgrundlag er løn, og der udbetales refusion til arbejdsgiver. Refusionen pr. time til arbejdsgiveren beregnes på basis af arbejdsgiverens lønindberetninger til indkomstregisteret for de seneste tre afsluttede måne-der, før sygdom indtræffer. Har ansættelsen varet under tre måneder, tages udgangspunkt i de seneste måneder, der findes i indkomstregistret.

2) Ansat uden løn under sygdom Forsørgelsesgrundlag er sygedagpenge beregnet på baggrund af hidtidig løn. Når der ikke ydes løn under sygdom, modtager lønmodtageren syge-dagpenge fra kommunen. Også i denne situation foreslås, at der udbetales sygedagpenge med udgangspunkt i de seneste tre afsluttede måneder i ind-komstregisteret. Eksisterer der ikke løn og løntimer for de seneste tre måneder i indkomst-registeret – fx fordi sygdommen indtræder i første måned med beskæftigel-se efter barsel – fastsættes sygedagpengesatsen til det, vedkommende ville være berettiget til i a-dagpenge. Er vedkommende ikke a-dagpenge-berettiget, fastsættes satsen til 82 pct. af de maksimale dagpenge.

3) Ledig med dagpengeret

Forsørgelsesgrundlag er sygedagpenge fortsat til dagpengesatsen. 4) Person udsat for arbejdsskade

Forsørgelsesgrundlag er sygedagpenge fastsat efter særlige regler. For per-soner ramt af en arbejdsskade skal sygedagpengesatsen pr. time udregnes på basis af den aktuelle løn, eller – hvis en sådan ikke eksisterer – på basis af et skøn. Sidstnævnte skøn kan i sagens natur ikke registerunderstøttes og automatiseres, hvilket er af mindre betydning, da der er tale om meget få og specielle situationer. Der er kun ca. 50 sygedagpengesager årligt med sagsarten arbejdsskade.

Det er målsætningen, at modellen vil medføre, at de samme personer vil opnå ret til sygedagpenge og med den samme udbetaling efter anvendelse af indkomstregiste-ret som ved den nuværende fremgangsmåde. Desuden foreslås det, at udbetaling af barseldagpenge så vidt muligt efter samme model skal kunne ske via oplysningerne i indkomstregisteret, både ved opgørelse af beskæftigelseskrav og ved beregning af barseldagpengene. Det foreslås ligeledes, at genoptjeningskravet for ret til sygedagpenge ændres, så-ledes at det kan opgøres automatisk og digitalt. De nuværende regler for genoptje-ning skal tilpasses en ny ydelsesmodel (jf. spor 3). Det nuværende genoptjenings-krav er svært at administrere for kommunerne, og svært at forstå for de sygemeldte. Regler kan endvidere ikke administreres automatisk – blandt andet fordi det nuvæ-rende tilknytnings-, beskæftigelses- og arbejdskrav, der indgår i genoptjeningsreg-lerne, kræver en manuel administration. Det foreslås, at et nyt regelsæt for genoptjening skal følge følgende principper:

34

1. Det skal sikres, at opgørelsen af genoptjening skal ske digitalt, primært på baggrund af oplysning fra eIndkomst, samt som udgangspunkt ud fra de samme perioder som anvendes ved opgørelse af forslaget til nye regler for det almindelige beskæftigelseskrav.

2. Der skal sikres, at personen har været arbejdsdygtig siden sidste sygemel-ding, dvs. at personen som udgangspunkt skal have modtaget løn eller a-dagpenge, i en vis periode siden sidste sygedagpengeperiode. Det kan fx være i en periode, der svarer til forslaget til nyt beskæftigelseskrav.

3. Modellen skal designes således, at det sikres, at for langt hovedparten af de sygemeldte vil de samme personer som i dag kunne genoptjene ret til sy-gedagpenge som efter de aktuelle, manuelle processer.

4. Modellen skal have et klart regelgrundlag, der kan forstås af borger, virk-somhed og jobcenter.

35

Spor 3 – Overvejelser om sygedagpengemodeller

1. Indledning Ifølge kommissoriet har sygedagpengeudvalget til opgave at ”(…) undersøge, hvordan varighedsbegrænsningen på sygedagpengeområdet kan afskaffes på en måde, der er økonomisk ansvarlig”. Sygedagpengemodtagere skal have økonomisk tryghed under et sygedagpengefor-løb, og ikke belastes yderligere af bekymringer om deres forsørgelsesgrundlag. Udbetalingen af ydelsen skal følge perioden med uarbejdsdygtighed og ikke stoppe ved en bestemt dato. Årligt er der ca. 8.000 personer, der ikke kan forlænges og som mister retten til sy-gedagpenge ved fortsat sygdom, hvoraf ca. 1.400 personer på grund af reglerne om ægtefælleforsørgelse og formue efterfølgende står uden lønindkomst eller anden offentlig forsørgelse. 2. Overvejelser over modeller Udvalget har drøftet forskellige modeller. En simpel afskaffelse af varighedsbegrænsningen, hvor sygemeldte kan modtage sygedagpenge på det hidtidige niveau, indtil de blive raske eller overgår til anden ydelse, vil betyde, at ingen risikerer at stå uden lønindkomst eller offentlig forsør-gelse. Modellen er dog forbundet med meget betydelige merudgifter, ikke mindst når der medregnes omkostninger som følge af adfærdsændringer. Det skønnes så-ledes, at en simpel afskaffelse af varighedsbegrænsningen på sygedagpenge vil medføre længere sygedagpengeforløb end i dag, svarende til en reduktion af ar-bejdsudbuddet på 2.500-3.500 helårspersoner samt en strukturel svækkelse af de offentlige finanser på i størrelsesordenen 1 mia. årligt, inkl. ændret adfærd. Skøn-net er forbundet med betydelig usikkerhed, og det kan ikke udelukkes, at adfærds-ændringen og dermed de offentlige merudgifter kan afvige væsentligt fra det skøn-nede. Løsningen tilgodeser ikke alene gruppen, der mister retten til en offentlig forsør-gelse, men indebærer også øgede udgifter til forsørgelse til den gruppe, som i dag overgår til en anden forsørgelsesydelse efter varighedsbegrænsningen og eventuelle forlængelser. Ligeledes rykkes ved den eksisterende balance mellem på den ene side en relativ høj ydelse, som det er forholdsvis let at få adgang til, og på den an-den side, at ydelsen er af begrænset varighed. Alt i alt er det udvalgets vurdering, at

36

modellen ikke kan leve op til kommissoriets krav om en økonomisk ansvarlig løs-ning. Udvalget har ligeledes drøftet en model, hvorefter sygedagpengeydelsen efter en periode på 6 eller 12 måneder reduceres til niveauet for minimumssatsen for res-sourceforløb. En nedsættelse af ydelsen efter en periode vil betyde, at der fortsat er ”en bagkant” i form af en ydelsesnedsættelse, der medvirker til at sikre fokus fra såvel den sygemeldte selv som fra kommunen til at arbejde effektivt for at hjælpe den sygemeldte tilbage til arbejde. Modellen kan dog vanskeligt siges at være målrettet de borgere, der i dag mister deres forsørgelsesgrundlag, da et større antal borgere vil få en lavere ydelse end i dag. En ydelsesnedsættelse efter 12 måneder vil således betyde, at 30.000 berørte personer vil få en ydelsesnedsættelse, svarende til 15.000 helårspersoner. Udvalget anbefaler derfor en model, hvor varighedsbegrænsningen erstattes af en opsamlende forlængelsesregel med en tidligere og styrket aktiv indsats (forslag 3.1). I denne model vil alle sygemeldte blive revurderet senest efter 6 måneder og dermed få mulighed for en tidligere indsats end i dag. Sygemeldte, der kan forlæn-ges efter en af de gældende regler, vil ikke blive berørt. Borgere, der fortsat er syge efter 6 måneder, og som ikke kan forlænges efter de nuværende forlængelsesregler, vil overgå til ressourceforløb. Dette betyder, at et antal sygedagpengemodtagere, der i dag vil være berettiget til sygedagpenge, frem-over vil overgå til et ressourceforløb med tilsvarende ydelse – svarende til 9.300 berørte (4.700 fuldtidspersoner). De personer, der overgår til ressourceforløbet, vil til gengæld på et tidligt tidspunkt få en individuel, bred, helhedsorienteret og koor-dineret indsats. Modellen sikrer således økonomisk tryghed for sygemeldte, idet ingen risikerer at stå uden lønindkomst eller offentlig forsørgelse. Samtidig vil der fortsat været et økonomisk incitament til at holde fokus på arbejdsmarkedstilknyt-ningen. Modellen vurderes at medføre en forøgelse den strukturelle beskæftigelse på mel-lem 400 og 1.400 personer på lang sigt. Det forventes dog, at beskæftigelsen initialt svækkes med ca. 500 fuldtidspersoner, fordi effekten af indsatsen i ressourceforlø-bene først viser sig på sigt. En opsamlende forlængelsesregel skønnes at indebære en svækkelse af de offentli-ge finanser på 100 mio. kr. initialt, mens den skønnes at medføre en styrkelse af de offentlige finanser på 150 mio. kr. fuldt indfaset.

37

3. Konkrete forslag Forslags-nummer


3.1 En opsamlende for-længelsesregel efter 6 måneder med en tidli-gere og styrket, aktiv indsats

Alle sygedagpengemodtage-re, der efter 6 måneder ikke kan forlænges efter en af de gældende forlængelsesregler, eller som ikke efterfølgende kan forlænges, vil overgå til ressourceforløb og blive forlænget efter en opsam-lende forlængelsesydelse på minimumssatsen under res-sourceforløb.

Ingen, der fort-sat er syge og uafklarede, risi-kerer at stå uden lønind-komst eller of-fentlig forsør-gelse.

38

Forslag 3.1 En opsamlende forlængelsesregel efter 6 måneder med en tidligere og styrket, aktiv indsats

Problemstilling Omkring 430.000 personer modtager årligt sygedagpenge. Heraf mister knap 2 pct. (ca. 8.000 berørte personer) retten til sygedagpenge som følge af varighedsbe-grænsningen på 12 måneder. Hovedparten overgår efterfølgende til anden offentlig forsørgelse, mens en mindre gruppe på ca. 1.400 berørte personer er uden lønind-komst eller anden offentlig forsørgelse på grund af reglerne om ægtefælle- og for-mueafhængighed i kontanthjælpssystemet mv. Forslag Det foreslås at indføre en opsamlende forlængelsesregel i form af overgang til res-sourceforløb med minimumssatsen for ydelsen under ressourceforløb (kontant-hjælpsniveau uden formue- eller ægtefælleafhængighed). Denne gælder for perso-ner, der har modtaget sygedagpenge i en periode på 6 måneder, og som derefter ik-ke kan forlænges efter en af de gældende 7 forlængelsesregler. Det betyder, at der efter 6 måneder vil skulle ske en revurdering af borgerens ret til sygedagpenge (frem for 12 måneder i dag). Personer, der opfylder betingelserne for forlængelse af sygedagpengene efter de nuværende forlængelsesregler, vil fortsætte med sygedagpengeydelse efter den 6. måned. Som i dag vil personer kunne blive forlænget flere gange på sygedagpen-geydelse, hvis de opfylder de nuværende regler for forlængelse. For de forlængel-sesregler, der har en varighedsbegrænsning indbygget, bliver varigheden forlænget med 6 måneder. Kan en person ikke forlænges mere efter de gældende forlængel-sesregler, og er personen fortsat uarbejdsdygtig som følge af sygdom, overgår per-sonen til ressourceforløb. På denne baggrund vil ingen miste retten til offentlig forsørgelse. Personerne på ressourceforløb vil samtidig blive berettigede til den individuelt tilpassede, hel-hedsorienterede og længerevarende indsats. Det sikres dermed, at ingen sygemeldte står uden indtægt eller offentlig forsørgelse, og at der samtidig sker en styrket ind-sats for at hjælpe dem tilbage på arbejdsmarkedet. Ressourceforløbet tilrettelægges individuelt med udgangspunkt i den sygemeldtes forudsætninger og behov. Sigtet er, at en tværfaglig og sammenhængende indsats på sigt skal bringe den sygemeldte i arbejde eller i gang med en uddannelse. Det afgørende er, at kommunerne får mulighed for at sammensætte en indsats, der er tilpasset og målrettet de behov, som den enkelte har.

39

Det foreslås, at der efterfølgende igangsættes et arbejde med afbureaukratisering og tilpasning af sygedagpengelovens gældende forlængelsesregler. For borgere, der fortsat har en arbejdsgiver og overgår til ressourceforløb som føl-ge af den opsamlende forlængelsesregel, vil arbejdsgiveren modtage et tilskud sva-rende til ydelsen under ressourceforløb, så længe ansættelsesforholdet fortsætter og personen er på ressourceforløb. Modellen vurderes at medføre en forøgelse den strukturelle beskæftigelse på lang-sigt mellem 400 og 1.400 personer. Det forventes dog, at beskæftigelsen initialt svækkes med ca. 500 fuldtidspersoner, fordi effekten af indsatsen i ressourceforlø-bene først viser sig på sigt. En opsamlende forlængelsesregel skønnes at indebære en svækkelse af de offentli-ge finanser på 100 mio. kr. initialt, mens den skønnes at medføre en styrkelse af de offentlige finanser på 150 mio. kr. fuldt indfaset.

40

Bilag 1 Kommissorium

Modernisering og forbedring af sygedagpenge-systemet gennem sikring af en aktiv indsats, der skal få syge hur-tigere tilbage i beskæftigelse og afskaffe varighedsbe-grænsningen

1. november 2011

Det følger af regeringsgrundlaget, at ”Regeringen vil afskaffe varighedsbe-grænsningen på sygedagpenge. I stedet vil regeringen styrke den aktive ind-sats.” […] I tråd med forsigtighedsprincippet vil ovenstående ændringer blive gennemført, når der er truffet beslutning om finansiering”. Regeringen ønsker ikke at tage sygedagpenge fra syge mennesker for at få dem hurtigere tilbage til arbejdsmarkedet. Udbetalingen af sygedagpenge skal ophøre, når folk bliver raske, og ikke ved en bestemt dato. I stedet vil regeringen sikre, at sygemeldte får en meningsfuld, helhedsori-enteret og effektfuld indsats. Regeringen ønsker at sætte tidligere ind både med en aktiv indsats og med en bredere indsats for langvarigt syge, så de får en samlet indsats, der kan hjælpe dem tilbage i beskæftigelse. Regeringen nedsætter derfor et tværministerielt udvalg, som får til opgave at forbedre indsatsen over for sygemeldte og undersøge hvordan varighedsbe-grænsningen på sygedagpengeområdet kan afskaffes på en måde, der er økonomisk ansvarlig. KL og Danske Regioner samt eksterne eksperter og forskere inddrages i arbejdet. Arbejdet skal afsluttes, så ændringer af varighedsbegrænsningen og andre regelsæt kan iværksættes og træde i kraft pr. 1. januar 2013. Udvalgets arbejde Udvalget skal pege på nye modeller for at afskaffe varighedsbegrænsningen med afsæt i grundige politiske, juridiske og økonomiske udredninger, som rækker ud over sygedagpengeområdet. Afskaffelse af varighedsbegrænsningen vurderes således at nødvendiggøre en generel revision af ydelsens regelgrundlag, fordi varighedsbegrænsnin-gen udgør et centralt element i ydelsens design og snitfladerne til andre ydelser. Målet er, at en afskaffelse af varighedsbegrænsningen ikke medfø-rer en reduktion af arbejdsstyrken.

41

En afskaffelse af reglerne om varighedsbegrænsningen skal ses i sammen-hæng med tilrettelæggelsen af den aktive indsats, der skal hjælpe sygemeld-te tilbage i arbejde. Det tværministerielle udvalg skal derfor bl.a. undersøge følgende: Hvordan understøttes en tværgående indsats, hvor udgangspunktet bliver

en helhedsorienteret indsats over for den enkelte sygemeldte?

Hvordan kan indsatsen for sygemeldte tænkes sammen med:

Sundhedssektoren, herunder eksisterende tilbud bl.a. i psykiatrien, hos speciallæger og de praktiserende læger, så der sker en hurtigere og mere målrettet indsats overfor langtidssygemeldte?

Socialforvaltningen, så der mere bredt tages højde for de udfordrin-ger sygemeldte kan stå overfor?

Hvordan styrkes tilrettelæggelsen af indsatsen, så flere sygemeldte hur-tigere kan vende tilbage i job, og færre får lange sygeforløb?

Hvordan kan den sygemeldte gives mere ejerskab for egen situation?

Hvordan kan forebyggelse og sikring af arbejdsmiljø, der forhindrer nedslidning, tænkes sammen med indsatsen?

Det tværministerielle udvalg skal herudover undersøge følgende: Hvordan kan optjeningsregler og genoptjeningsregler udformes ved en

afskaffelse af varighedsbegrænsningen?

Hvordan vil sygemeldte forsat have en økonomisk tilskyndelse til at komme tilbage i beskæftigelse?

Hvordan sikres det, at sygedagpenge ikke kan medtages til et andet EU-land, uden at det kan kontrolleres (eksportabilitet)?

Hvordan kan refusionssystemet udformes ved afskaffelse af varigheds-begrænsningen, så det bl.a. sikres, at flere langtidssygemeldte ikke over-går til førtidspension?

Det tværministerielle udvalg skal i sit arbejde inddrage erfaringer med re-gelændringer på sygedagpengeområdet mv. fra andre lande. Udvalgets forslag til nye modeller for at afskaffe varighedsbegrænsningen skal samlet være fuldt finansieret i tråd med regeringens forsigtighedsprin-cip på det økonomiske område. Organisering Det tværministerielle udvalg sammensættes af repræsentanter fra Beskæfti-gelsesministeriet (formand), Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Øko-nomi- og Indenrigsministeriet og Finansministeriet. Udvalget skal i arbejdet inddrage KL og Danske Regioner samt eksterne eksperter og forskere.

42

Tidsplan Arbejdet med at undersøge en afskaffelse af varighedsbegrænsningen på sy-gedagpengeområdet og en styrket aktiv indsats påbegyndes ultimo 2011. Arbejdet forventes afsluttet i løbet af første halvår af 2012 med henblik på, at ny lovgivning kan træde i kraft pr. 1. januar 2013.

43

Bilag 2 Vidensgrundlag om indsatsen for de sygemeldte

Indledning Der findes et solidt vidensgrundlag om, hvad der hjælper sygemeldte tilbage på ar-bejdsmarkedet. Helt gennemgående er det, at aktivitet og hurtig tilbagevenden til job er gavnligt for de fleste sygemeldte. Dette gælder både fysisk og psykisk syge. Gruppen af sygemeldte er en sammensat gruppe. Gruppen indeholder både syge-meldte i job, der har – eller i hvert fald forud for sygdommen har haft - en stærk tilknytning til arbejdsmarkedet, og syge, hvis sygdom har været en barriere for overhovedet at indtræde på arbejdsmarkedet. Gruppen dækker også mennesker med muskel/skelet-besvær, mennesker der lider af livstruende sygdomme, menne-sker ramt af psykiske lidelser som fx depression, og svært psykisk syge, som fx skizofrene. Den eksisterende viden i forhold til syge og arbejdsmarkedet angår både syge helt generelt samt specifikke grupper af syge. Den her omtalte viden baserer sig primært på fire reviews – NFA (2010): ”Hvidbog om mentalt helbred, sygefravær og tilbagevenden til arbejde”, NFA (2008) ”Hvid-bog om sygefravær og tilbagevenden til arbejde ved muskel- og skeletbesvær”, SFI (2012): ”Effekter af den beskæftigelsesrettede indsats for sygemeldte” og Christen-sen og Nordentoft (2011): ”Review om effekter af beskæftigelsesindsatser til per-soner med svær psykisk sygdom. Viden om de syge generelt For langt de fleste sygemeldte er det gavnligt at holde sig i gang og hurtigt vende tilbage til job. Ro kan forværre både fysiske og psykiske lidelser. Der er stærk evidens for, at virksomhedsrettede indsatser, som inddrager arbejds-pladsen, har en positiv beskæftigelseseffekt for sygemeldte med muskel- og skelet-besvær. Der er desuden indikationer for, at arbejdspladsbaserede indsatser øger be-skæftigelseschancen for sygemeldte med mentale helbredsproblemer. Gradvis tilbagevenden er et eksempel på en arbejdspladsbaseret indsats. Med en delvis raskmelding kan en sygemeldt vende gradvist tilbage i arbejde og på den måde fortsætte med at arbejde sideløbende med eventuel behandling. Der er indi-kationer for, at delvise raskmeldinger har en positiv beskæftigelseseffekt for syge-meldte generelt.

44

Der er moderat evidens for, at tidlig kontakt mellem arbejdsgiveren og den syge-meldte har en positiv beskæftigelseseffekt. Der er indikationer for, at de praktiserende læger kan medvirke til at nedbringe sy-gefraværet, og at lægerne sidder inde med informationer om borgerens helbredssi-tuation, der er essentielle for at iværksætte den rette indsats. Inddragelse af arbejdspladsen øger effekten af sundhedsindsatser og er i nogle til-fælde en forudsætning. Der er også indikationer for, at borgere, der ikke har ejerskab over egen situation, er sygemeldte i længere tid og oftere går på pension. Der findes desuden studier, der understøtter, at der er en sammenhæng mellem sygemeldtes motivation og egenvurdering af evne til at vende tilbage i job og faktisk tilbagevenden. Viden om psykiske lidelser (ikke-psykotiske) Der findes en del viden om, hvad der virker i forhold til, at personer med psykiske lidelser opnår tilknytning til arbejdsmarkedet. Der er evidens for, at arbejde er godt for helbredelsen af personer med ikke-psykotiske lidelser. Der er evidens for, at personer med ikke-psykotiske lidelser får det væsentligt bedre, når de kommer ud på det ordinære arbejdsmarked. Der er evidens for, at hvis personer med ikke-psykotiske lidelser skal i job eller til-bage i job, er det afgørende, at der iværksættes en koordineret sundhedsmæssig og beskæftigelsesmæssig indsats. Der er indikation for, at indsatser, som inddrager arbejdspladsen, øger beskæftigel-seschancen for sygemeldte med mentale helbredsproblemer. Der er indikationer for, at TTA-interventioner gennemført af fagpersoner med eks-pertise inden for arbejdsmiljø og arbejdsmarkedsforhold med fokus på både per-son- og arbejdsrelaterede faktorer forkorter sygefraværsperioden hos sygemeldte med mentale helbredsproblemer. Der er indikationer for, at personrelaterede faktorer som bl.a. selvtillid, motivation for tilbagevenden og forståelse af eget helbredsproblem fører til mindre sygefravær og mindre stress. Viden om psykotiske lidelser Et stigende antal mennesker med svær psykisk sygdom ender på førtidspension, men svær psykisk sygdom er ikke nødvendigvis ensbetydende med et liv på over-førselsindkomst. Op mod en tredjedel kommer sig fuldstændigt efter alvorlig psy-kisk sygdom, og en lignende del kommer sig i en grad, hvor en permanent tilknyt-ning til arbejdsmarkedet er realistisk. Endvidere gælder, at de fleste personer med svær psykisk sygdom anser arbejde som en af de vigtigste faktorer for helbredelse. Der er ingen evidens for, at behandling fører til ansættelse på det ordinære ar-bejdsmarked, uden at der har været tilføjet en arbejdsrettet beskæftigelsesindsats. Forskningen har således ikke kunnet påvise nogen effekter i forhold til inklusion af

45

svært psykisk syge på det ordinære arbejdsmarked, uden at der har været tilføjet beskæftigelsesrettede tilbud. Der er stærk evidens for, at Individual Place and Support-indsatser, hvor svært psykisk syge kommer i et ordinært job hurtigst muligt og efterfølgende får støtte til at beholde jobbet, øger jobsandsynlighederne signifikant mere end andre indsatser. Der er evidens for, at IPS-indsatsen også har positiv effekt ved tilfælde af høj ar-bejdsløshed. Der er endvidere evidens for, at IPS tegner sig for flere positive resul-tater end andre indsatser uafhængigt af arbejdshistorik, uddannelsesniveau, alder, køn og etnicitet. (Og også uafhængigt af sociale ydelser, bolig, symptomer, tidlige-re hospitalsindlæggelser og misbrug, (ibid.)). Endelig er der stærk evidens for, at IPS ikke fører til øget stress, opblussen af symptomer eller andre negative følger. Der er evidens for, at indsatser, hvor svært psykisk syge kommer i aktive tilbud i beskyttede miljøer, ikke virker. Viden om sygemeldte med fysiske/somatiske lidelser Der er evidens for, at tilpasning af arbejdet i form af lettere arbejdsbyrde, mindre timetal og modificering af udstyr, er den mest succesfulde interventionsform i for-hold til at få sygemeldte tilbage i arbejdet, også sammenlignet med kliniske inter-ventioner. Der er evidens for, at arbejdspladsbaserede indsatser har en positiv beskæftigelses-effekt for sygemeldte med muskel- og skeletbesvær. Der er indikationer for, at sygemeldte med somatiske lidelser vender hurtigere til-bage i job, når den sygemeldte og arbejdspladsen (og jobcenteret) er i dialog om mulighederne for arbejdsomlægning og tilbagevenden til arbejde. Endelig er der indikation for, at en tværfaglig indsats mellem sundhedssystemet og beskæftigelsessystemet virker i forhold til at bringe sygemeldte med fysiske lidel-ser tilbage i arbejde. Litteratur

1. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (2008): "Hvidbog om sy-gefravær og tilbagevenden til arbejde ved muskel- og skeletbesvær", NFA, København

2. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (2010): "Hvidbog om mentalt helbred, sygefravær og tilbagevenden til arbejde", NFA, Køben-havn

3. Christensen, Thomas og Merete Nordentoft (2011) ”Review om effekter af beskæftigelsesrettede indsatser til personer med svær psykisk sygdom”

4. Høgelund, Jan (2012), ”Effekter af den beskæftigelsesrettede indsats.

Herunder og derudover:

5. Bond, G. R., (2004): “Supported Employment: evidence for an Evidence-Based Practice”, Psychiatric Rehabilitation Journal, Vol. 27, number 4.

46

6. Bond, G. R.; Drake, R. E.; Becker, D. R.: (2008) “An update on random-ized controlled trials of evidence-based supported employment”. Psychiatr Rehabil J.

7. Burns, T.; Catty, J.; Beckert, T. et al. (2007): “The effectiveness of sup-ported employment for people with severe mental illness: a randomized controlled trial”, Lancet 2007; 370: 1146-1152.

8. Cambell K.; Bond, R. G.; Drake, R. E. (2011): “Who benefits from sup-ported employment: A Meta-analytic study”, Schizophrenia Bulltin.

9. Cook J. A.; Mulkern, V.; Greya, D.; Millera, J.; Blylerc, C.; Razzanoa, L., et al. (2006): ”Effects of local unemployment rate on vocational outcomes in a randomized trial of supported employment for individuals with psy-chiatric disabilities”, J. Vocat Rehabil, 25, p. 71-84.

10. Crowther, R.; Marshall, M.; Bond, G. R.; Huxley, P. (2010) ”Vocational rehabilitation for people with severe mental illness (Review)”. The Coch-rane Collaboration.

11. Danske Regioner (2010), ”Psykisk sygdom og arbejdsmarkedet”. 12. DISCUS: Forsøg med sociale mentorer, 2011-09-21TTA-forsøg 13. Dixon L. B.; Dickerson F.; Bellack A.; Bennett M.; Dickinson D.; Gold-

berg R. W.; Lehman A.; Tenhula W. N.; Calmes C.; Pasillas R. M.; Peer J.; Kreyenbuhl J. (2010): “The 2009 Schizophrenia PORT Psychosocial Treatment Recommendations and Summery Statements”, Schizophrenia Buultin Vol. 36 no. 1, p. 48-70.

14. Eplov, Lene m.fl. (2009): ”Shared Care for ikke psykotiske sygdomme”. 15. LundT.http://www.arbejdsmiljøforskning.dk/Udgivelser/B%C3%B8ger-

Rapporter-Arbejdsrapporter/410.aspx?lang=da: Det Nationale Forsknings-center for Arbejdsmiljø, NFA; 2003.

16. Millet, P & Sandberg, K. W. (2003). Locus of control and its relationship with vocational rehabilitation of unemployed sick leaves in Sweden. Jour-nal of vocational rehabilitation, 19, 59-66

17. OECD: Mental health and work: Evidence, challenges and policy direc-tions, 2011

18. Søefeldt, Majken Blom og Hallin, Charlotte: Mentale helbredsproblemer og sygefravær, Psykiatrifonden 2011

19. Bültmann, U, Sherson, D., Olsen, J., Hansen, C.L., Lund, T. & Kilsgaard, J. ” Coordinated and tailored work rehabilitation: a randomized controlled trial with economic evaluation undertaken with workers on sick leave due to musculoskeletal disorders”, Journal of Occupational Rehabilitation, 2009, vol. 19.

47

Bilag 3 Faktaark om sygedagpenge og forlængelsesregler

Efter gældende regler ydes sygedagpenge i op til 52 uger (1 år) inden for en refe-renceperiode på 78 uger (1½ år). Sygedagpenge er grundlæggende en kortvarig ydelse. Den relativt korte udbeta-lingsperiode sammenlignet med andre ydelser skal ses i sammenhæng med: Lempeligere krav til forudgående beskæftigelse og forsikring sammenlignet

med dagpenge. Et relativt højt ydelsesniveau sammenlignet med fx kontanthjælp, social pensi-

on mv. Opfølgningsindsatsen og de lempeligere krav til rådighed. Fraværet af modregning for formue og ægtefælles indtægt. Lempelige krav for generhvervelse af sygedagpengeretten. Mulighederne for forlængelse af sygedagpengeperioden. Sygedagpengeperioden kan forlænges ud over de 52 uger efter følgende regler:

De enkelte forlængelsesregler Hvor længe kan der forlænges? 1 Når det er overvejende sandsynligt, at den sygemeldte

vil blive revalideret – hermed forstås revalideret til det ordinære arbejdsmarked, og altså ikke til støttet beskæf-tigelse.

Sygedagpengene kan forlænges indtil den egentlige revalidering iværksættes.

2 Når det er nødvendigt med en virksomhedspraktik eller anden afklarende foranstaltning for at klarlægge den sy-gemeldtes arbejdsevne.

Sygedagpengene kan forlænges i op til 39 uger.

Udvidelsen fra 26 uger til 39 uger skete i april 2010.

3 Når den sygemeldte er under, eller venter på lægebe-handling, og forventes at kunne genoptage erhvervs-mæssig beskæftigelse inden for 2 gange 52 uger. Det er en betingelse, at der efter en lægelig vurdering er en sik-ker forventning om, at den pågældende kan være ar-bejdsdygtig indenfor denne periode.

[Reglen tilgodeser den gruppe af personer, der skal igennem et længerevarende behandlingsforløb, og hvor det ofte kan være et problem, at den medicin, som blev

Sygedagpengene kan forlænges i op til 2 år

Hvis en person i denne periode venter på behandling på et offentligt sygehus, ses der bort fra den tid der går i denne venteperiode.

Udvidelsen til forlængelse i 2 x 52 uger skete i april 2007 – tidligere var det 2 x 26 uger.

48

ordineret i første omgang, viser sig ikke at have den for-ventede effekt.]

4 Når den sygemeldte ikke kan opnå eller fastholde be-

skæftigelse på normale vilkår, og dermed ikke kan ven-de tilbage til det ordinære arbejdsmarked, men det end-nu ikke er endeligt afklaret, om den sygemeldte vil være berettiget til et fleksjob eller til førtidspension.

Sygedagpengene kan forlænges i op til 26 uger.

Reglen blev indført i juli 2009.

5 Når der er rejst sag om ret til erstatning efter lov om sik-ring mod følger af en arbejdsskade.

Sygedagpengene kan forlænges indtil Arbejdsskade-styrelsen har truffet afgørelse om erhvervsevnetab-serstatning.

6 Når der er påbegyndt en sag om førtidspension efter lov om social pension.

Sygedagpengene forlænges indtil det tidspunkt, hvor der tilkendes pension eller der gives afslag på pensi-on.

7 Når den sygemeldte lider af en livstruende sygdom og de lægelige behandlingsmuligheder anses for udtømte.

Sygedagpengene kan forlænges uden tidsbegræns-ning. Det forudsættes, at den pågældende er i termi-nalfasen.

Forlængelsesreglerne kan i vidt omfang anvendes i forlængelse af hinanden. Anvendelse af forlængelsesreglerne I 2011 blev forlængelsesreglerne samlet set anvendt i alt 45.014 gange: Anvendelse af forlængelsesreglerne, 2011

Forlængelsesregel Anvendt i 2011 1. Revalidering 4.7392. Afklaring 20.2263. Under lægebe-handling 10.7174. Afklaring til fleks-job/føp 3.6325. Arbejdsskade 2.3806. Sag om førtidspen-sion rejst 2.7687. Alvorlig lidelse 552I alt 45.014

49

Bilag 4 Faktaark om tidligere erfaringer med ændringer i sygedagpengelovens forlængelsesregler

Erfaringer fra tidligere udvidelser af sygedagpengelovens forlængelsesregler peger på, at afledte adfærdsændringer indebærer merudgifter, der er 4 til 10 gange større end de anslåede direkte merudgifter. Siden 2006 er sygedagpengelovens forlængelsesbestemmelser blevet udvidet ad tre omgange efter aftale mellem VK-regeringen og Dansk Folkeparti: Med aftalen om FL07 blev forlængelsesmuligheden for personer, der er under

eller afventer behandling, udvidet fra 1 til 2 år. Med Handlingsplan for nedbringelse af sygefravær fra 2009 blev der indført en

ny forlængelsesregel for personer, for hvem det ikke er afklaret, om de er beret-tiget til fleksjob eller førtidspension. Reglen giver mulighed for forlængelse af sygedagpengeperioden med 6 måneder.

Med aftalen om FL10 blev forlængelsesmuligheden for personer, som behøver afklaring af arbejdsevnen, udvidet fra 6 til 9 måneder.

Ved udvidelsen af forlængelsesmuligheden for personer, der er under eller afventer behandling i 2007, blev den direkte merudgift til sygedagpenge som følge af æn-dringen skønnet til ca. 90 mio. kr. årligt, jf. tabel 1. I 2009 udgjorde merudgiften til forlængelsesreglen 354 mio. kr. i faste priser – dvs. 4 gange mere end forudsat.

Ved udvidelsen af forlængelsesmulighederne for personer, der afventer at få afkla-ret, om de er berettiget til fleksjob eller førtidspension, blev merudgiften skønnet til

Tabel 1 Adfærdsvirkninger ved tidligere udvidelser af forlængelsesregler i sygedagpengesy-stemet

Mio. kr. Forventet merud-gift

Faktisk merudgift

Afventer lægebehandling 90 354

Afklaring ift. FØP eller fleksjob 32 200

Påbegyndt sag om tilkendelse af førtids-pension (fra 1995) 15 145

50

ca. 32 mio. kr. årligt uden adfærdsændringer. I 2011 udgjorde merudgiften ca. 200 mio. kr. – dvs. 6 gange mere end forudsat. De betydelige merudgifter som følge af ændret adfærd er på linje med tidligere er-faringer. I 1995 indførtes en tidsubegrænset forlængelsesmulighed for personer, hvor der er påbegyndt sag om tilkendelse af førtidspension. I lovforslaget blev merudgiften til sygedagpenge skønnet til 15 mio. kr. årligt. Efterfølgende har mer-udgiften kunnet opgøres til 145 mio. kr. årligt – dvs. næsten ti gange mere end for-udsat. Det bemærkes, at de enkelte forlængelsesregler i nogen grad aflaster og substitue-rer hinanden. Brugen af forlængelsesmuligheden som følge af en igangsat førtids-pensionssag er fx faldet efter indførelsen af forlængelsesreglen om manglende af-klaring i forhold til førtidspension eller fleksjob.

51

Bilag 5 Faktaark om konsekvenserne af forslag 2.1 - ændrede beskæftigelseskrav og beregningsregler

Beskæftigelseskrav Det nuværende system Retten til sygedagpenge er i dag betinget af, at lønmodtageren kan vise en aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet. Hovedreglen er et krav om uafbrudt tilknytning til arbejdsmarkedet de seneste seks måneder uden en eneste dags afbrydelse samt et arbejdskrav på 240 timer. Tilknytningskravet er – for ikke at give en for restriktiv adgang til sygedagpenge – defineret sådan, at der udover ansættelse godskrives en lang række situationer mht. barsel, ferie mv. Godskrivning af alle disse situationer uden arbejde indebærer, at der også er behov for undtagelser i arbejdskravet, hvor referenceperioden for optje-ning forlænges efter indviklede regler. Derudover er der ret til sygedagpenge, hvis den sygemeldte er dagpengeberettiget medlem af en a-kasse, eller inden for den seneste måned har afsluttet en uddannelse af mindst 18 måneders varighed, er elev i lønnet praktik eller er ansat i fleksjob. Endelig kan en person, der pådrager sig en arbejdsskade som er omfattet af ar-bejdsskadelovgivningen, opnår ret til sygedagpenge fra kommunen. Foreslåede ændringer I forslag 2.1 ’Ændrede beskæftigelseskrav og beregningsregler, der understøtter digitalisering og afbureaukratisering’ i sygedagpengeudvalgets rapport foreslås, at der ske en ændring af beskæftigelseskravet, således at beskæftigelseskravet frem-over som hovedregel kan afgøres ved opslag i indkomstregisteret. Det forslås, at der fremover vil være tre hovedsituationer, hvor man kan få syge-dagpenge: Hvis man aktuelt er i beskæftigelse og har haft 240 timers beskæftigelse inden

for de seneste seks afsluttede måneder i indkomstregisteret. Beskæftigelsen skal være fordelt sådan, at der i mindst fem af de seks måneder er mindst 40 timers beskæftigelse.

Eller hvis man er berettiget til a-dagpenge (også for nyuddannede) Eller hvis man har pådraget sig en arbejdsskade, men ikke lever op til hverken

1) eller 2) Derudover foreslås, at personer ansat i fleksjob ligeledes har til ret sygedagpenge uden opfyldelse af et beskæftigelseskrav, og at elever i praktik fortsat har ret til sy-

52

gedagpenge. Disse beskæftigelseskrav kan dog ikke automatiseres alene via ind-komstregisteret, men kræver ligeledes data fra andre systemer. Fordelingsmæssige konsekvenser af forslaget Slotsholm har udarbejdet ’Bilag om automatiseret beregning af sygedagpenge for lønmodtagere’, som vedlægges sygedagpengeudvalgets rapport. Af dette bilag fremgår konsekvensberegninger vedr. automatiseret beregning af sygedagpenge via indkomstregisteret.2 Helt overordnet viser beregningerne, at i ca. 98 pct. af sygedagpengeforløbene i 3. kvartal 2011 ville de sygemeldte også med det nye system være berettiget til syge-dagpenge: 91,1 pct. af de 88.047 sygedagpengeforløb i 3. kvartal 2011 ville opfylde kravet

om mindst 120 timers beskæftigelse i de 3 foregående måneder og mindst 40 timers beskæftigelse i 2 af de 3 måneder alene på grund af deres beskæftigel-sesomfang indberettet til eIndkomst

3,8 pct. herudover ville også opfylde kravet, såfremt deres udbetaling af enten arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge eller barselsdagpenge blev konverteret til timer og indgik i beskæftigelseskriteriet sammen med arbejdstimerne

Hertil kommer 2,8 pct., der var medlem af en A-kasse, og som dermed i langt de fleste tilfælde vil være berettiget til sygedagpenge

Restgruppen fordelte sig således: 1,1 pct. havde i løbet af 3 måneders perioden modtaget SU 0,9 pct. opfyldte ikke nogen af de nævnte kriterier 0,3 pct. havde ingen indberetninger til eIndkomst i 3 måneders perioden. Konsekvensberegninger viser således, at den foreslåede model tyder på, at et nyt beskæftigelseskrav for ret til sygedagpenge ses at sikre den samme persongruppe ret til sygedagpenge. Beregning af sygedagpenge Det nuværende system Sygedagpenge til lønmodtagere, beregnes på grundlag af det timetal, vedkommen-de skulle have arbejdet, og den indkomst, som vedkommende i givet fald ville have været berettiget til (ekskl. arbejdsmarkedsbidrag). Sygedagpenge og refusion til ar-bejdsgiver er i dag således ikke beregnet på basis af lønudbetalinger, men på bag-grund af tro og love- erklæring fra arbejdsgiver om lønnens størrelse i måneden med første fraværsdag. Ledige dagpengeberettigede medlemmer af en a-kasse som bliver syge, modtager i sygedagpenge det tilsvarende beløb som de ville have kunnet modtage i a-dagpenge. Foreslåede ændringer

2 Beregningerne er udarbejdet på baggrund af kravet om tre måneders tilknytning til arbejdsmarkedet og 120 timers beskæftigelse, som var kravet frem til 2. juli 2012. Beregningerne skal derfor opdate-res, så det svarer det til beskæftigelseskravet pr. 2. juli 2012.

53

For at forenkle beregningerne af sygedagpenge foreslås det, at der fremover son-dres mellem følgende fire situationer, som afspejler sygemeldtes forsørgelses-grundlag, når der skal tages stilling til beregning af sygedagpengesatsen eller refu-sionen pr. time:

Ansat med løn under sygdom - Refusionen pr. time til arbejdsgiveren beregnes på basis af arbejdsgiverens lønindberetninger til indkomstregisteret for de sene-ste tre afsluttede måneder, før sygdom indtræffer.

Ansat uden løn under sygdom - beregningen sker med udgangspunkt i de sene-ste tre afsluttede måneder i indkomstregisteret.

Ledig med a-dagpengeret – sygedagpengene svarer til a-dagpengesatsen Person udsat for arbejdsskade – beregnes manuelt som i dag. Fordelingsmæssige konsekvenser af forslaget Det fremgår af konsekvensberegningerne, at ca. 85 pct. af de 88.047 sygedagpen-gemodtagere fra 3. kvartal 2011, med de nye regler, ville have modtaget sygedag-penge med dagpengemaksimum på 103,51 kr. pr. time. Konsekvensberegningen af dette forslag er besværliggjort af, at sygedagpengesat-sen ikke findes i sygedagpengeregisteret. Dog er det muligt ud fra beregnings-grundlaget at beregne, at 88 pct. af de 88.047 sygedagpengemodtagere fik dagpen-gemaksimum i 3. kvartal 2011, hvilket er 3,4 pct. mere end beregnet på grundlag af indkomstregistret. Kommunale administrative besparelser ved de foreslåede regler: Der er gennemført en undersøgelse af besparelsespotentialet i kommunerne ved en automatiseret opgørelse af retten til sygedagpenge og sygedagpengesatsen. Under-søgelsen består primært af tidsstudier af 191 sager i fem kommuner. En konsulent har registreret den anvendte tid på forskellige opgaver i relation til de 191 sager. Der er desuden gennemført interview med ydelsesmedarbejdere i de fem kommu-ner. Undersøgelsen viser, at der er et besparelsespotentiale på ca. 80 mio. kr. årligt ved en automatiseret opgørelse af retten til sygedagpenge og en automatiseret satsbe-regning.

54

Bilag 6 Automatiseret beregning af sygedagpenge for lønmodtagere

I dette bilag, som er udarbejdet af konsulentfirmaet Slotsholm, er samlet en stribe arbejdsnotater, der beskriver en automatiseret opgørelses- og beregningsmodel for sygedagpenge til lønmodtagere. Der gøres opmærksom på, at bilaget er en ubear-bejdet samling af arbejdsnotater. Der kan derfor forekomme gentagelser af det samme materiale i flere notater. Arbejdsnotat 1 er et resume af forslag til de ændringer, der kræves af reglerne for sygedagpenge, før automatisering er mulig. I den nuværende lovgivning er en ræk-ke begreber, som det ikke er muligt at registerunderstøtte. Arbejdsnotat 2 er en mere detaljeret beskrivelse af dels de eksisterende regler og de nuværende barrierer for automatisering. Og dels en mere detaljeret beskrivelse af de forslag til ændringer, som kan muliggøre automatisering. Arbejdsnotat 3 er Arbejdsmarkedsstyrelsens konsekvensberegninger af, hvordan den automatiserede model vil påvirke målgruppen for sygedagpenge og sygedag-pengesatsen. Begge dele er i store træk uændret. Arbejdsnotat 4 er en opgørelse af, hvor stor en andel af sygedagpengesagerne for lønmodtagere, der kan automatiseres med de foreslåede ændringer. Det vurderes, at 95 pct. af sagerne eller mere vil kunne opgøres automatisk. Arbejdsnotat 5 er en oversigt over, hvilken lovgivning der skal ændres for at kunne automatisere beregningen. Der skal ændres i sygedagpengeloven, lov om arbejds-løshedsforsikring mv. samt muligvis i ferieloven. Arbejdsnotat 6 er en beskrivelse af, hvad der kunne være næste skridt mod en im-plementering af en automatiseret sygedagpengeberegning for lønmodtagere.

BILAG OM AUTOMATISERET BEREGNING AF SYGEDAG-PENGE FOR LØNMODTAGERE

UDARBEJDET FOR ARBEJDSMARKEDSSTYRELSEN, APRIL 2012

Indholdsfortegnelse

SAMMENFATNING ...............................................................................................3 ARBEJDSNOTAT 1: RESUME AF FORSLAG TIL AUTOMATISERING AF SYGEDAGPENGE TIL LØNMODTAGERE ........................................................4 ARBEJDSNOTAT 2: FORSLAG TIL AUTOMATISERING AF SYGEDAGPENGE TIL LØNMODTAGERE ..................................................... 10 ARBEJDSNOTAT 3. ARBEJDSMARKEDSSTYRELSENS KONSEKVENSBEREGNINGER (DIREKTE GENGIVET) ............................ 32 ARBEJDSNOTAT 4: AUTOMATISERINGSGRAD VED ÆNDREDE REGLER FOR OPGØRELSE AF RETTEN TIL SYGEDAGPENGE OG BEREGNING AF SYGEDAGPENGESATS ....................................................... 35 ARBEJDSNOTAT 5: PÅKRÆVEDE LOVÆNDRINGER VED AUTOMATISERET OPGØRELSE AF SYGEDAGPENGE TIL LØNMODTAGERE.............................................................................................. 44 ARBEJDSNOTAT 6: UDARBEJDELSE AF DETALJERET TEKNISK VEJLEDNING TIL IT-LEVERANDØRER SOM GRUNDLAG FOR SYSTEMUDVIKLING ......................................................................................... 47

3/48

Sammenfatning

I dette bilag er samlet en stribe arbejdsnotater, der beskriver en automatiseret opgørelses- og beregningsmodel for sygedag-penge til lønmodtagere.

Arbejdsnotaterne beskriver en model, der betyder, at stort set de samme borgere som i dag vil være berettigede til sygedag-penge, og at de i store træk vil modtage samme sats. Samtidig anslås, at modellen vil betyde, at ca. 95 pct. af sygedagpenge-sagerne vil kunne automatiseres fuldt, så beregningen kan ske uberørt af menneskehånd, fra arbejdsgiveren har ansøgt, til pengene står på lønmodtagers konto.

De forskellige arbejdsnotater er kort beskrevet nedenfor. Der gøres opmærksom på, at bilaget er en ubearbejdet samling af arbejdsnotater. Der kan derfor forekomme gentagelser af det samme materiale i flere notater.

Arbejdsnotat 1 er et resume af forslag til de ændringer, der kræves af reglerne for sygedagpenge, før automatisering er mulig. I den nuværende lovgivning er en række begreber, som det ikke er muligt at registerunderstøtte.

Arbejdsnotat 2 er en mere detaljeret beskrivelse af dels de eksisterende regler og de nuværende barrierer for automatisering. Og dels en mere detaljeret beskrivelse af de forslag til ændringer, som kan muliggøre automatisering.

Arbejdsnotat 3 er Arbejdsmarkedsstyrelsens konsekvens-beregninger af, hvordan den automatiserede model vil påvirke målgruppen for sygedagpenge og sygedagpengesatsen. Begge dele er i store træk uændret.

Arbejdsnotat 4 er en opgørelse af, hvor stor en andel af sygedagpengesagerne for lønmodtagere, der kan automatiseres med de foreslåede ændringer. Det vurderes, at 95 pct. af sagerne eller mere vil kunne opgøres automatisk.

Arbejdsnotat 5 er en oversigt over, hvilken lovgivning der skal ændres for at kunne automatisere beregningen. Der skal ændres i sygedagpengeloven, lov om arbejdsløshedsforsikring mv. samt muligvis i ferieloven.

Arbejdsnotat 6 er en beskrivelse af, hvad der kunne være næste skridt mod en implementering af en automatiseret sygedagpengeberegning for lønmodtagere.

4/48

Arbejdsnotat 1: Resume af forslag til automatisering af sygedagpenge til lønmodtagere

I dette notat opsummeres grundprincipperne i en automatiseret opgørelses- og beregningsmodel for sygedagpenge til lønmodtagere.

Principperne er beskrevet mere detaljeret i arbejdsnotat 2. Modellen indebærer, at det – med få undtagelser – bliver muligt at automatisere opgørelsen af, om en borger har ret til sygedagpenge, og hvilken sygedagpengesats vedkommende har ret til. Det betyder en administrativ lettelse for arbejdsgivere og kommuner – og det vil samtidig mindske muligheden for omgåelse af reglerne, da opgørelsen bliver baseret på registeroplysninger frem for tro og love.

1. Ret til sygedagpenge for lønmodtagere

Det foreslås, at der i udgangspunktet fremover er tre situationer, hvor man kan få sygedagpenge.

Situation 1 Hvis man aktuelt er i beskæftigelse og har været det 240 timer det seneste halve år. De 240 timers arbejde skal være fordelt sådan, at der er mindst 40 timers beskæftigelse i mindst fem af de seneste seks måneder.

Situation 2 Eller hvis man er berettiget til a-dagpenge.

Situation 3 Eller hvis man har pådraget sig en arbejdsskade, men ikke lever op til hverken 1) eller 2).

Reglerne i dag: I dag er der ikke nogen klar skelnen mellem, om man er i beskæftigelse eller ej i forhold til retten til sygedagpenge. Det afgørende princip i den eksisterende lovgivning er et krav om uafbrudt tilknytning til arbejdsmarkedet de seneste seks måneder uden en eneste dags afbrydelse samt et arbejdskrav på 240 timer pr. 2. juli 2012.

Tilknytningskravet er – for ikke at give en for restriktiv adgang til sygedagpenge – defineret sådan, at der godskrives en lang række situationer mht. barsel, ferie, etc. Godskrivning af alle disse situationer uden arbejde indebærer, at der også er behov for undtagelser i arbejdskravet, hvor referenceperioden for optjening forlænges efter indviklede regler.

5/48

De tre situationer gennemgås kort nedenfor.

Ad 1. Forslag til hovedregel for lønmodtagere i job

For at have ret til sygedagpenge foreslås, at borgeren skal have haft 240 timers beskæftigelse inden for de seneste seks afsluttede måneder i indkomstregisteret. Beskæftigelsen skal være fordelt, så der i mindst fem af de seks måneder er mindst 40 timers beskæftigelse. Forslaget vil – som i dag – indebære, at der både kræves en tilknytning til arbejdsmarkedet i form af varighed og i form af et omfang af beskæftigelse.

Den foreslåede hovedregel vil kunne understøttes af eksisterende data i indkomstregisteret, og retten kan automatisk og uden manuel sagsbehandling opgøres ved påbegyndelse af ethvert nyt sygedagpengeforløb.1 I enkelte tilfælde vil den nye hovedregel indebære en mindre lempelse, fordi der – i modsætning til i dag – godt må være mindre afbrydelser af tilknytningen til arbejdsmarkedet. Fx vil ferie for egen regning ikke længere medføre, at man mister retten til sygedagpenge.

Der er nogle grupper, som ikke vil kunne få sygedagpenge efter hovedreglen, men som alligevel vil skulle have ret til ydelsen. Det drejer sig fx om personer med barsels- eller sygdomsperioder inden for de seneste seks måneder. Det er Slotsholms vurdering, at man med små regelændringer kan opstille særregler, der kan gøres til genstand for en automatisering. Dette er beskrevet i arbejdsnotat 2.

Visse af de mindre regelændringer vil medføre marginale lempelser i adgangen til sygedagpenge. Men det vil ofte vedrøre personer, som har et meget lille incitament til og mulighed for spekulation i reglerne – fx personer som har passet alvorligt syge børn eller døende, personer der har haft barsel mv.

Ad 2. Forslag til regel for personer uden job

Personer uden aktuel beskæftigelse (eller med begrænset beskæftigelse) foreslås alene at kunne opnå ret til sygedagpenge, hvis de er a-dagpengeberettigede. Dog således, at man – i lighed med i dag – bibeholder retten til sygedagpenge, hvis ledigheden indtræder under og ikke før sygdommen.

1 Brugen af indkomstregisteret sikrer samtidig en klar afgrænsning mellem lønmodtagerbeskæftigelse og arbejde som selvstændig erhvervsdrivende mv.

6/48

Der vil med det foreslåede være tale om en mindre skærpelse i forhold til gældende regler. Efter gældende regler kan man i visse tilfælde gå direkte fra barsels- til sygedagpenge på baggrund af tidligere beskæftigelse, selvom man hverken har job eller dagpengeret, når barslen slutter.2

Princippet er, at den enkelte vil have en pligt til at holde sig forsikret, hvis vedkommende vil have ret til sygedagpenge efter – af den ene eller den anden årsag – at være kommet i en situation uden beskæftigelse. Dette vil have den sideeffekt, at sygedagpenge ikke længere kan bruges som en form for ledighedsforsikring for de, der har fravalgt a-kassen.

Den foreslåede regel om dagpengeret som eneste kriterium vil være en meget enkel regel at administrere – specielt når den kombineres med det eksisterende afbureaukratiseringsforslag om, at det fremover skal være a-kassen, der administrerer og udbetaler sygedagpengene i de første uger. Retten til sygedagpenge vil – hvis forslaget fremmes – kunne afgøres på grundlag af data fra a-kassen.

Ad 3. Forslag til regel for arbejdsskaderamte, der ikke opfylder øvrige kriterier.

Der foreslås en uændret manuel sagsbehandling. Der er meget få sager (ca. 50 sager årligt på landsplan), hvor reglen om arbejdsskaderamte benyttes, da beskæftigelseskravet eller kravet om ret til dagpenge ofte er opfyldt for de berørte. Det vurderes derfor at være ude af proportioner at opbygge systemer, der kan føre til en automatisering af de resterende tilfælde.

2. Beregning af sygedagpengesats for lønmodtagere

Et afgørende princip bag forslaget om en revideret beregning af sygedagpengesatsen er, at den så vidt muligt skal være baseret på en underliggende lønudbetaling frem for – som i dag 2 Dagpengeret opnået før barsel bevares under barslen, hvis man bibeholder sit a-kassemedlemsskab. Med det foreslåede vil det være en forudsætning for sygedagpengeret efter barsel, såfremt man ikke har et job. Reglerne vedrørende pasning af døende eller alvorligt sygt barn er parallelle til reglerne vedrørende barsel og foreslås ændret parallelt.

Reglerne i dag: I dag er sygedagpenge og refusion til arbejdsgiver ikke beregnet på basis af lønudbetalinger, men på baggrund af tro og love- erklæring fra arbejdsgiver om lønnens størrelse i måneden med første fraværsdag.

7/48

– på en tro og love- erklæring om lønnens størrelse eller planlagte størrelse. Det vil danne basis for en automatiseret beregning af sygedagpengesatsen, være en administrativ lettelse for virksomhederne, ligesom det vil mindske muligheden for omgåelse af reglerne betydeligt, da alle beregninger vil ske på basis af faktiske lønudbetalinger. Er bare 0,5 pct. af de nuværende udbetalinger uberettigede, svarer det til en udgift på omkring 75 mio. kr. Beregningen af sygedagpenge er sammensat af to elementer. En sygedagpengesats pr. time og et timetal, der angiver sygdommens omfang. Det vil ikke være muligt at registerunderstøtte antallet af timer med sygdom, da der kan være måneder, hvor der både er sygdom og arbejde. Derfor vil det være forsat nødvendigt, at arbejdsgiver – som i dag – indberetter fraværstimer på tro og love via NemRefusion ved ansøgning om sygedagpenge. Tilbage står en automatiseret beregning af timesatsen.

Der er fire situationer, hvor der skal tages stilling til beregning af sygedagpengesatsen eller refusionen pr. time.3 De fire situationer, der adskiller sig ved at borgeren har forskelligt forsørgelsesgrundlag, gennemgås nedenfor. Situation A Løn under sygdom. Forsørgelsesgrundlag er

løn, og der udbetales refusion til arbejdsgiver.

Situation B Ansat uden løn under sygdom. Forsørgelses-grundlag er sygedagpenge beregnet på baggrund af hidtidig løn.

Situation C Ledig med dagpengeret. Forsørgelsesgrundlag er sygedagpenge fastsat til a-dagpengesatsen.

Situation D Person udsat for arbejdsskade. Forsørgelses-grundlag er sygedagpenge fastsat efter særlige regler.

Ad A. Løn under sygdom Løn under sygdom adskiller sig grundlæggende fra de tre øvrige situationer, idet det er arbejdsgiver og ikke borgeren, der modtager penge fra kommunen. 3 Ud over de fire nævnte situationer er der en femte – nemlig sygedagpenge til personer ansat i fleksjob. Sygedagpenge til fleksjobansatte foreslås erstattet af fortsat udbetaling af fleksjobtilskud, jf. arbejdsnotat 2.

8/48

En aktuel arbejdsgiver bør ikke miste refusion på grund af tidligere ansættelse til lav løn (fx som elev), ligesom vedkommende ikke skal overkompenseres, hvis lønnen tidligere har været højere. Refusionen bør – hvis den skal virke som reelt forsikringselement for arbejdsgiver – afspejle den risiko, arbejdsgiver har påtaget sig ved at yde løn under sygdom. Derfor bør refusionen beregnes med udgangspunkt i arbejdsgiverens aktuelle lønudgift. Det foreslås, at refusionen pr. time til arbejdsgiveren beregnes på basis af arbejdsgiverens lønindberetninger til indkomstregisteret for de seneste tre afsluttede måneder, før sygdom indtræffer.4 Har ansættelsen varet under tre måneder, tages udgangspunkt i de seneste måneder, der findes i indkomstregistret.

Er lønmodtageren helt nyansat, så der ikke er lønoplysninger fra den aktuelle arbejdsgiver i indkomstregistret, beregnes sygedagpengene på baggrund af lønnen i den måned, hvor sygdommen indtræffer – hvorfor refusionen for første sygdomsmåned udbetales med en lille forsinkelse.

Ad B. Aktuelt ansat – men ingen løn under sygdom Når der ikke ydes løn under sygdom, modtager lønmodtageren sygedagpenge fra kommunen. Også i denne situation foreslås, at der udbetales sygedagpenge med udgangspunkt i de seneste tre afsluttede måneders i indkomstregisteret. Eksisterer der ikke løn og løntimer for de seneste tre måneder i indkomstregisteret – fx fordi sygdommen indtræder i første måned med beskæftigelse efter barsel – fastsættes sygedagpengesatsen til det, vedkommende ville være berettiget til i a-dagpenge. Er vedkommende ikke a-dagpengeberettiget, fastsættes satsen til 82 pct. af de maksimale dagpenge. Ad C. Ledig sygemeldt

Når den sygemeldte er ledig, er det ligeledes borgeren, der modtager sygedagpenge fra kommunen. Her foreslås, at satsen – som i dag – fastsættes til samme niveau som a-dagpengesatsen.

4 Der kan eventuelt vælges et andet antal måneder end tre. Undergrænsen er seneste måned og overgrænsen vil naturligt være optjeningsperioden på seks måneder. Det overvejes også, om andre indtægter end lønindkomst skal indgå i beregningsgrundlaget. Man kunne eksempelvis lade timer og indkomst fra a-, syge-, og barselsdagpenge indgå.

9/48

Ad D. Arbejdsskaderamte

For personer ramt af en arbejdsskade skal sygedagpengesatsen pr. time udregnes på basis af den aktuelle løn, eller – hvis en sådan ikke eksisterer – på basis af et skøn. Sidstnævnte skøn kan i sagens natur ikke register-understøttes og automatiseres, hvilket er af mindre betydning, da der er tale om meget få og specielle situationer. Der er kun ca. 50 sygedagpengesager årligt med sagsarten arbejdsskade

10/48

Arbejdsnotat 2: Forslag til automatisering af sygedagpenge til lønmodtagere

Dette notat er et bud på grundprincipperne i en automatiseret opgørelses- og beregningsmodel for sygedagpenge fra kommunen. Modellen indebærer, at det – med nogle ganske få undtagelser – bliver muligt at automatisere opgørelsen af, om en borger har ret til sygedagpenge, og hvilken sygedagpengesats vedkommende har ret til.

Ud over en gennemgang af lovgivningen er notatet skabt på baggrund af interview med fire erfarne teamledere og faglige koordinatorer på sygedagpengeområdet.5

1. Principper for ændret beregning af optjening til sygedagpenge for lønmodtagere fra kommunen

Dette kapitel beskriver gældende regler for opgørelse af retten til sygedagpenge (afsnit 1.1) og et forslag til en langt mere enkel og automatiserbar opgørelse (afsnit 1.2).

Med et enkelt regelsæt vil man kunne foretage en automatiseret og registerbaseret opgørelse af retten til sygedagpenge for langt de fleste sygedagpengemodtagere.

I bilag A og B beskrives, hvordan man ved en justering af reglerne og en videreudvikling af registrene kan favne en stor del af restgruppen, hvis ret til sygedagpenge ikke kan opgøres ud fra det enkle regelsæt.

1.1 Gældende regler

Med de gældende regler kræver ret til sygedagpenge fra kommunen, at man opfylder et af følgende seks kriterier:

1 Tilknytning til arbejdsmarkedet defineret ud fra to kriterier A Tilknytningskrav: Har været tilknyttet arbejdsmarkedet uafbrudt6 i de seneste 26 uger før sygdommens indtræden og B Arbejdskrav: I denne periode har været beskæftiget i mindst 240 timer7 samt ikke har ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren

5 Desuden er der foretaget interview med ATPs ansvarlige for Feriekonto, administratorer af EASY-systemerne fra UNI-C (systemerne dækker erhvervsuddannelserne) og en konsulent i Ministeriet for Børn og Undervisning med kendskab til EASY og SIS-systemerne (der dækker de mellemlange videregående uddannelser). 6 Blot en dags afbrydelse kan indebære, at retten til sygedagpenge fortabes. 7 Uge- og timetal gældende fra 2. juli 2012. Indtil da er kravet 13 uger og 120 timer.

11/48

2 Har ret til a-dagpenge 3 Inden for den seneste måned har afsluttet en

erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed

4 Er elev i lønnet praktik i en uddannelse 5 Er ansat i fleksjob 6 Pådrager sig en arbejdsskade omfattet af lov om

arbejdsskadesikring.

Ved opgørelse af tilknytningskravet – kriterium 1A – på de 26 uger indgår perioder, hvor man:

1A-1 har arbejdet som lønmodtager

1A-2

har arbejdet som selvstændig erhvervsdrivende umiddelbart før arbejdet som lønmodtager og med virksomheden har opfyldt beskæftigelseskravet for selvstændige

1A-3 har modtaget sygedagpenge eller barselsdagpenge

1A-4 har modtaget a-dagpenge eller en ydelse, der træder i stedet herfor

1A-5 har afholdt ferie med løn eller feriegodtgørelse

1A-6 har modtaget godtgørelse i en opsigelsesperiode fra LG

1A-7 har været omfattet af en arbejdskonflikt. Har man eksempelvis haft en periode på a-dagpenge (1A-4) eller modtaget sygedagpenge (1A-3), tæller perioden med i de 26 uger, dvs. at forløbet tæller som tilknytning til arbejdsmarkedet (men ikke som beskæftigelse i forhold til arbejdskravet i 1B).

Hvis særlige forhold gør sig gældende, kan tilknytningskravet opgøres over en længere periode end 26 uger. Referenceperioden kan således forlænges ud over 26 uger med perioder:

1A-8 på indtil et år, hvor der er udbetalt orlovsydelse efter lov om børnepasningsorlov

1A-9 på indtil to år, hvor der er ydet godtgørelse efter serviceloven for tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med pasning af alvorligt sygt barn

1A-10 på indtil to år, hvor der er ydet plejevederlag efter lov om social service ved pasning af døende i hjemmet

1A-11 på indtil to år, hvor der er ydet dagpenge til forældre med alvorligt syge børn efter barselloven.

12/48

Fortolkningen af dette er, at perioder, hvor man fx passer et sygt barn (1A-9), ikke skal hindre retten til sygedagpenge, selvom der er tale om et brud på tilknytningen til arbejdsmarkedet. Perioden tæller som død periode. Har man eksempelvis i fire uger af de seneste 26 uger før sygdom passet sit syge barn, opgøres tilknytningskravet ikke over 26 uger, men i stedet over de seneste 30 uger.

I forhold til kriterium 1B – arbejdskravet på 240 timer – er der også supplerende regler. Hvis arbejdskravet ikke er opfyldt inden for de seneste 26 uger, kan der ske en forlængelse af referenceperioden på 26 uger, hvis fravær skyldes forhold, der ikke kan tilskrives lønmodtageren. Det drejer sig eksempelvis om:

Har en person eksempelvis haft ferie med feriegodtgørelse i en måned inden for de seneste 26 uger (1B-3), kan arbejdskravet på 240 timer opnås ved at medregne arbejdstimer for den måned, der ligger umiddelbart før referenceperioden på 26 uger.

Kompleksiteten i regelsættet kan illustreres ved et eksempel med barsel. Det dobbelte kriterium for ret til sygedagpenge – tilknytningskrav og arbejdskrav – kan betyde, at fx barsel skal indgå på to forskellige måder i opgørelsen af, om en borger har ret til sygedagpenge.

Eksempel:

Borgerens ansættelse har varet den seneste måned, som er november 2012. Borgeren modtog barselsdagpenge fra april til og med oktober 2012. Perioden på barsel tæller som tilknytning til arbejdsmarkedet, dvs. at tilknytningskravet er opfyldt.

I forhold til om samme borger opfylder arbejdskravet på 240 timer, er det en anden periode end de seneste 26 uger, der skal

1B-1 fravær på grund af ferie eller fridage 1B-2 søn- og helligdage 1B-3 sygdom, barsel og adoption

1B-4 dage hvor a-dagpengemodtager er underlagt sanktion mv.

1B-5 hvis lønmodtageren har modtaget godtgørelse fra LG

1B-6 suspensions- og fritstillingsperioder, hvor arbejdsgiveren har udbetalt løn efter funktionærloven.

13/48

tages i betragtning. Barsel tæller som en død periode ved opgørelse af arbejdskravet, hvorfor man skal opgøre beskæftigelsen i perioden forud for barslen. Det vil sige november 2012 samt de seneste fem måneder før barslen, dvs. november 2011 til og med marts 2012. Er der i disse måneder tilsammen 240 timers beskæftigelse, er beskæftigelseskravet opfyldt.

Det eksisterende regelsæt om tilknytning til arbejdsmarkedet kan ikke registerunderstøttes og automatiseres. Registrene kan således ikke fange mindre afbrydelser af tilknytningen til arbejdsmarkedet. Derfor må hver eneste sag underkastes en manuel kontrol med opslag i registre og en vurdering af, om det forekommer sandsynligt, at tilknytningen til arbejdsmarkedet har været uafbrudt. Hertil kommer de komplicerede forlængelsesmuligheder, der betyder, at referenceperioden, der som udgangspunkt er på 26 uger, i praksis kan variere fra individ til individ.

1.2 Forslag til ny hovedregel for opgørelse af retten til sygedagpenge

Det foreslås, at der i udgangspunktet fremover er tre situationer, hvor man kan få sygedagpenge:

1 Hvis man aktuelt er i beskæftigelse, og har været det i tilstrækkeligt omfang det seneste halve år.

2 Eller hvis man er berettiget til a-dagpenge. 3 Eller hvis man har pådraget sig en arbejdsskade, men ikke

lever op til hverken 1) eller 2).

I det følgende gennemgås og præciseres de tre situationer.

Ad 1. Forslag til hovedregel for lønmodtagere i job

For at have ret til sygedagpenge på baggrund af tilknytning til arbejdsmarkedet og beskæftigelse foreslås, at borgeren skal:

1.1 Have haft 240 timers beskæftigelse inden for de seneste seks afsluttede måneder i indkomstregisteret. Beskæftigelsen skal være fordelt sådan, at der i mindst fem af de seks måneder er mindst 40 timers beskæftigelse. Dette krav erstatter de to hidtidige krav om uafbrudt tilknytning i 26 uger og 240 timers beskæftigelse i disse uger.

1.2 Aktuelt være ansat hos en arbejdsgiver (der som i dag skal udfylde sygedagpengeansøgningen).

14/48

Forslaget til hovedregel vil – som i dag – indebære, at der både kræves en tilknytning til arbejdsmarkedet i form af varighed og i form af omfang af beskæftigelse.

Den foreslåede hovedregel vil kunne understøttes af eksisterende data i indkomstregisteret, hvorfor den som udgangspunkt ikke vil kræve manuel sagsbehandling.8 Samtidig vil reglen være meget enkelt at forstå for borgerne og sagsbehandlerne, og retten kan ukompliceret opgøres ved påbegyndelse af ethvert nyt sygedagpengeforløb.

I enkelte tilfælde vil den nye hovedregel være en mindre lempelse i forhold til gældende regler om tilknytning til arbejdsmarkedet og beskæftigelse. Forklaringen er, at der med den foreslåede hovedregel godt må være mindre afbrydelser af tilknytningen til arbejdsmarkedet. Det skal i den forbindelse nævnes, at der – efter det oplyste – i dag ikke føres en konsekvent kontrol med den uafbrudte tilknytning til arbejdsmarkedet.

Hvis personkredsen for ret til sygedagpenge skal være nogenlunde som i dag, er der behov for, at den foreslåede hovedregel suppleres med særregler om opfyldelse af krav om tilknytning og arbejde for særlige grupper. Hovedreglen vil således ikke nødvendigvis fange situationer, hvor de seneste seks måneder er præget af både beskæftigelse og perioder med feriegodtgørelse, barsel, sygdom, mv.

Disse situationer kan man vælge at administrere manuelt på samme måde, som det foregår i dag. Det kan ske ud fra det aktuelle – ret komplicerede – regelgrundlag. Det er dog Slotsholms vurdering, at man med små regelændringer kan automatisere en stor del af særreglerne uden at gå på kompromis med intensionerne om en nogenlunde uændret personkreds med ret til sygedagpenge. Bilag A beskriver et sådant forslag. Gennemføres et sådant forslag kan overvejes, om kravet om 40 timers beskæftigelse skal gælde samtlige seneste seks måneder og ikke kun fem ud af seks, da bilag A opsamler periodiske forhold, som ellers kunne hindre retten til sygedagpenge. Afklaring heraf må bero på følsomheds-beregninger.

Der vil også forsat være behov for regler, der håndterer særlige former for beskæftigelse som eksempelvis fleksjob og lønnet praktik. Disse regler er beskrevet i bilag B.

8 Brugen af indkomstregisteret sikrer samtidig en klar afgrænsning mellem lønmodtagerbeskæftigelse og arbejde som selvstændig erhvervsdrivende mv.

15/48

Endelig vil der være behov for at håndtere optjening for lønmodtagere, der tidligere har været selvstændige – og som kun opfylder optjeningskravet ved inddragelse af selvstændig virksomhed. Denne gruppe foreslås fremover at være dækket gennem forsikringsordningen for selvstændige. Dette vil blive belyst i en senere fase af afbureaukratiseringsprojektet.

Ad 2. Forslag til hovedregel for personer uden job

Personer uden aktuel beskæftigelse foreslås alene at kunne opnå ret til sygedagpenge, hvis de er berettiget til a-dagpenge. Dette gælder på tidspunktet for første fraværsdag. En person kan således ikke fortabe en allerede optjent ret til sygedagpenge, hvis vedkommende bliver ledig under et uafbrudt sygefravær – selvom vedkommende ikke er berettiget til a-dagpenge.

Det vil være en meget enkel regel at administrere for kommunerne, når den kombineres med det eksisterende afbureaukratiseringsforslag om, at det fremover skal være a-kassen der administrerer og udbetaler sygedagpengene i de første uger.

I nogle tilfælde vil den foreslåede regel indebærer en skærpelse i forhold til gældende regler. Der vil med det foreslåede være tale om en mindre skærpelse i forhold til gældende regler. Efter gældende regler kan man i visse tilfælde gå direkte fra barsels- til sygedagpenge på baggrund af tidligere beskæftigelse, selv-om man hverken har job eller dagpengeret, når barslen slutter.9

Gennemføres forslaget, vil det have den sideeffekt, at det hindrer, at sygedagpengesystemet indirekte kan bruges som en form for ledighedsforsikring for de, der har fravalgt at være medlem af en a-kasse. Der bør laves konsekvensberegninger for at afdække omfanget af dette.

Hvis muligheden for at gå direkte fra den ene ydelse til den anden uden forsikring ønskes bevaret, skal der andre regelændringer til for at muliggøre automatisering. For eksempel kan man vælge at lade perioder med barsel, sygedagpenge, pasning af alvorligt syge børn og pleje af døende tælle på samme måde som beskæftigelse. Dette er beskrevet i bilag A. En sådan model vil være en lempelse i forhold til gældende regler.

9 Dagpengeret opnået før barsel bevares under barslen, hvis man bibeholder sit a-kassemedlemsskab. Med det foreslåede vil det være en forudsætning for sygedagpengeret efter barsel, såfremt man ikke har et job. Reglerne vedrørende pasning af døende eller alvorligt sygt barn er parallelle til reglerne vedrørende barsel og foreslås ændret parallelt.

16/48

Reglen om dagpengeret vil også skulle rumme borgere i aktuel beskæftigelse, der ikke lever op til beskæftigelseskravet – men som er dagpengeberettigede. Det vil formentlig være ganske få givet reglerne i bilag A. Det vil primært dreje sig om dimittender. Om disse sager enklest administreres i kommune eller a-kasse er ikke undersøgt.

Ad 3. Forslag til hovedregel for arbejdsskaderamte, der ikke opfylder øvrige kriterier.

Der foreslås en uændret manuel sagsbehandling. De adspurgte kommuner angiver, at det er relativt sjældent forekommende, at arbejdsskader alene er kilden til retten til sygedagpenge. Som regel er beskæftigelseskravet eller kravet om ret til dagpenge opfyldt for personer, der får en arbejdsskade. Det er i praksis kun ved arbejdsskader, der rammer nyansatte eller personer uden tilknytning til arbejdsmarkedet, at reglen kommer til anvendelse.

Registrene over sygedagpengesager viser, at der årligt er ca. 50 sager med sagsarten arbejdsskade – ifølge kommunerne fordi de allerede lader hovedparten af arbejdsskadesager forløbe som almindelige lønmodtagersager, hvis borgeren opfylder kriterierne. Der er med andre ord meget få sager, hvor manuel sagsbehandling er nødvendig.

2. Principper for ændret beregning af sygedagpengesats for lønmodtagere

Sygedagpenge beregnes på grundlag af lønindtægt og anden indtægt som fx a-dagpenge, der erstatter lønindtægt. Beregningen af sygedagpenge er sammensat af to elementer. En sygedagpengesats pr. time og et timetal, der angiver sygdommens omfang.

Det vil ikke være muligt at registerunderstøtte antallet af timer med sygdom, da der kan være måneder, hvor der både er sygdom og arbejde, og timetallet ikke kendes for hver enkelt arbejdsdag i indkomstregistret. Derfor vil det være nødvendigt, at arbejdsgiver – ligesom det er tilfældet i dag – indberetter et antal fraværstimer på tro og love via NemRefusion i forbindelse med ansøgning om sygedagpenge. Tilbage står en mere automatiseret beregning af timesatsen.

Dette kapitel beskriver gældende regler for beregning af sygedagpengesatsen pr. fraværstime (afsnit 2.1) og et forslag til en enklere beregning (afsnit 2.2). Endelig beskrives særregler i forbindelse med beregning af sygedagpenge til personer, der

17/48

arbejder i turnus eller skiftehold (afsnit 2.3).

2.1 Gældende regler

Sygedagpenge til lønmodtagere, der er uarbejdsdygtige på grund af sygdom, beregnes på grundlag af det timetal, vedkommende skulle have arbejdet i fravær af sygdom, og den indkomst, som vedkommende i givet fald ville have været berettiget til (ekskl. arbejdsmarkedsbidrag).

Hovedreglen er således, at sygedagpenge er beregnet på baggrund af oplysninger fra arbejdsgiver om det arbejde, der ville være præsteret, og den løn, der ville være oppebåret, i fravær af sygdom. Hvis en sådan opgørelse ikke er mulig, anvendes i stedet den gennemsnitlige indtjening inden for de seneste fire uger før sygdommens indtræden – altså en bagudrettet opgørelse.

I §§ 5-12 i bekendtgørelse om sygedagpenge er fastsat regler om: 1) i hvilke tilfælde den gennemsnitlige indtjening inden for de seneste fire uger kan anvendes, 2) i hvilke tilfælde der kan anvendes andre beregningsperioder end fastsat, og 3) at de generelle regler om satser og timetal kan fraviges for lønmodtagere med skiftende arbejdstid.

For personer, der har pådraget sig en arbejdsskade, men som ikke forud for det var fuldt beskæftiget, eller som normalt er uden erhvervsmæssig beskæftigelse, fastsættes efter et skøn den indtægt, som sygedagpengene beregnes på grundlag af.

2.2 Forslag til nye regler for beregning af sygedagpengesatsen

Et afgørende princip for forslaget om en revideret beregning af sygedagpengesatsen er, at den så vidt muligt skal være baseret på en beregning baseret på underliggende lønudbetaling frem for en tro og love- erklæring om lønnens størrelse. Der er fem situationer, hvor der skal stilling til beregning af sygedagpengesatsen eller refusionen pr. time. De fem situationer adskiller sig ved, at borgeren har forskelligt forsørgelsesgrundlag.

18/48

Situation A Løn under sygdom, hvor borgerens

forsørgelsesgrundlag er løn, og der udbetales refusion til arbejdsgiver beregnet ud fra den udbetalte løn.

Situation B Ansat uden ret til løn under sygdom, hvor borgerens forsørgelsesgrundlag er sygedagpenge beregnet på baggrund af hidtidig løn.

Situation C Ledig med dagpengeret, hvor borgerens forsørgelsesgrundlag er sygedagpenge fastsat til a-dagpengesatsen.

Situation D Person i fleksjob, hvor borgerens forsørgelsesgrundlag er fastsat som del af aftalen af fleksjob.

Situation E Person udsat for arbejdsskade, hvor borgerens forsørgelsesgrundlag er sygedagpenge fastsat efter særlige regler.

I det følgende gennemgås de fem situationer én for én, og der præsenteres anbefalinger til en automatiseret beregning. I enkelte situationer vil der fortsat være brug for manuel sagsbehandling – fx i forbindelse med indkomst optjent i udlandet.

Ad A. Refusion til arbejdsgiver ved løn under sygdom

I den situation, hvor der udbetales løn under sygdom, foreslås, at refusionen pr. time til arbejdsgiveren beregnes på basis af arbejdsgiverens indberetninger til indkomstregisteret for de seneste tre afsluttede måneder, før sygdom indtræffer.10 Forslaget sikrer, at arbejdsgiver modtager refusion med udgangspunkt i den løn, som arbejdsgiveren rent faktisk har udbetalt – i modsætning til det nuværende regelsæt, der baserer sig på tro og love. Sygedagpengesatsen kan med det foreslåede genberegnes automatisk ved hvert nyt sygefravær. Det foreslås, at alene løn og timer som lønmodtager medtages i beregningen af den gennemsnitlige timesats. Eksisterer der ikke løn og løntimer for de seneste tre måneder i

10 Der kan eventuelt vælges et andet antal måneder end tre. Undergrænsen er seneste måned og overgrænsen er optjeningsperioden på seks måneder.

19/48

indkomstregisteret – fx fordi sygdommen indtræder i første måned med beskæftigelse efter barsel –afventes månedsafslutning og indberetning til indkomstregistret før, der kan beregnes sygedagpengesats. Dette kan forsinke refusion i op til 10 dage. Det overvejes, om andre indtægter end lønindkomst skal indgå i beregningsgrundlaget. Man kunne eksempelvis lade timer og indkomst fra a-, syge-, og barselsdagpenge indgå. Fordelen vil være, at der kun undtagelsesvist vil være behov for, at afvente lønoplysninger. Det vil endvidere være en fordel, at beregningsgrundlaget vil være mindre påvirkeligt. Få arbejdstimer til en høj sats vil ikke kunne ændre sygedagpenge-satsen afgørende, hvilket vil mindske risikoen for omgåelse og behovet for kontrolprocedurer. Ulempen vil være, at arbejdsgiver i nogle situationer ikke vil kunne være sikker på, at opnå fuld refusion, hvis borgeren eksempelvis tidligere har fået a-dagpenge på et niveau under maksimumsatsen. Forslaget vil næsten entydigt trække i retning af lavere refusion, da lønniveauer sjældent er lavere end dagpengemaksimum. Da langt hovedparten af alle er berettiget til maksimumsats i både a-, barsels-, og sygedagpenge – vurderes konsekvenserne af at inddrage indkomst og timer fra disse ydelser under alle omstændigheder at være begrænsede. Ad B. Forenklet beregning af sygedagpenge for ansatte uden ret til løn under sygdom

For sygemeldte, der ikke har ret til løn under sygdom, foreslås, at der udbetales sygedagpenge med udgangspunkt i de seneste tre afsluttede måneders lønindberetning til indkomstregisteret. Forslaget adskiller sig fra gældende regler, hvor det typiske er, at beregningen af sygedagpenge baseres på en tro og love-erklæring fra arbejdsgiver om, hvad lønnen skulle have været. Dette kan ikke registerunderstøttes. Det foreslås, at alene løn og timer som lønmodtager medtages i beregningen af den gennemsnitlige timesats. Eksisterer der ikke løn og løntimer for de seneste tre måneder i indkomstregisteret – fx fordi sygdommen indtræder i første måned med beskæftigelse efter barsel –afventes månedsafslutning og indberetning til indkomstregistret før, der kan beregnes sygedagpengesats. Dette kan forsinke sygedagpenge i op til 10 dage.

20/48

Sygedagpengesatsen genberegnes ved hvert nyt sygefravær. Ved uafbrudt sygefravær korrigeres satsen med satsreguleringsprocenten ved årsskifte. Det kan overvejes, om andre indtægter end lønindkomst skal indgå i beregningsgrundlaget, jf. pkt. A. Fordele og ulemper vil være de samme – dog med den forskel, at der vil være tale om borgerens ydelse frem for refusion. Ad C. Uændret beregning for sygemeldte ledige dagpengeberettigede

Det foreslås, at ledige dagpengeberettigede sygemeldte får samme sygedagpengesats, som de ville have været berettiget til i a-dagpenge. Satsen gælder som i dag for de timer, hvor de ledige ville være berettiget til a-dagpenge, hvis de ikke var sygemeldte. Det forudsættes, at beregning og administration af de første ugers sygdom overgår til a-kasserne som følge af, at afbureaukratiseringsforslaget herom gennemføres. I så fald vil kommunen altid kunne modtage elektronisk advis om dagpengesatsen fra a-kassen – og dermed helt slippe for at skulle foretage selvstændig beregning. Ad D. Satsberegning for personer med fleksjob som grundlag for sygedagpengeret

Det foreslås, at sygedagpengesatsen pr. time til lønmodtagere i fleksjob fastsættes til den maksimale sygedagpengesats. Dette foreslås på baggrund af en vurdering af, at der kun undtagelsesvis vil findes fleksjob med en timeløn lavere end det, der svarer til dagpengemaksimum, da der altid tages udgangspunkt i overenskomster.

Ad E. Satsberegning for personer med arbejdsskade som grundlag for sygedagpengeret

For personer ramt af en arbejdsskade skal sygedagpengesatsen pr. time udregnes på basis af den aktuelle løn, eller – hvis en sådan ikke eksisterer – på basis af et skøn. Sidstnævnte kan ikke registerunderstøttes og automatiseres.

Det foreslås, at hvis der eksisterer en løn eller a-dagpengesats, der kan medføre beregning som i situation A, B, C eller D, benyttes denne. Hvis det ikke er tilfældet, foretages der – ligesom i dag – et skøn.

21/48

2.3 Særlige regler ved skiftehold og turnus

I det nuværende regelsæt om beregning af sygedagpenge eksisterer en række særregler, der sigter mod, at personer, der arbejder i skiftehold og turnus, får passende kompensation i forbindelse med sygdom.

Regelsættet, der er forholdsvis kompliceret, muliggør to typer korrektion.

Den første mulige korrektion er, at der ved overenskomstbestemt nedsat arbejdstid på grund af skiftehold er mulighed for at beregne en timesats for sygedagpenge, der er højere end den maksimale. Hvis der i et natskiftehold eksempelvis arbejdes 35 timer om ugen, selvom det er en 37 timers stilling, korrigeres timesatsen for sygedagpenge med 37/35.

I forhold til skiftehold foreslås, at arbejdsgiver – i stedet for den nuværende opregningsregel – indberetter den aftalte arbejdstid (dvs. 37 timer i eksemplet ovenfor) frem for den faktiske arbejdstid (35 timer i eksemplet ovenfor). Forslaget vil ikke have økonomiske konsekvenser for den enkelte.

Den anden mulige korrektion er, at der i forbindelse med turnus er mulighed for at få sygedagpenge for mere end 37 timer pr. uge. Er en timelønnet lagerarbejder eksempelvis syg i en uge med fire på forhånd fastlagte 12-timersvagter, kan der udbetales sygedagpenge for 48 timer.

I forhold til turnus foreslås, at man kan fastsætte timetallet til det overenskomstmæssigt eller kontraktligt aftalte. De økonomiske konsekvenser vurderes at være begrænsede for de berørte.

Med visse undtagelser (forsikringsordning, § 56 aftaler og nyansatte) udbetaler kommunen først sygedagpenge, når sygefraværet har varet i mere end fire uger – altså når den normale arbejdsgiverperiode er udløbet. Har sygefraværet varet mere end fire uger, vil timeudsving i turnus ofte være udjævnet, hvorfor konsekvensen for borgeren af at benytte den gennemsnitlige arbejdstid er begrænset. Desuden må vagtplaner, der inkluderer langvarigt sygemeldte, have et hypotetisk tilsnit, hvorfor de nuværende regler med fordel kan erstattes af en simpel regel, som det også er meget vanskeligt at omgå.

I praksis administreres gældende regler – efter det oplyste – ofte allerede således, at arbejdsgiver (med eller uden aftale

22/48

herom) indberetter det overenskomstmæssige eller kontraktligt aftalte timetal, når sygdom i turnus rækker ud over arbejdsgiverperioden.

Bilag A: Forslag til en automatisering af særregler for opgørelse af retten til sygedagpenge på baggrund af aktuel beskæftigelse

Som nævnt i kapitel 1 foreslås, at ret til sygedagpenge på baggrund af tilknytning til arbejdsmarkedet og beskæftigelse som udgangspunkt skal være betinget af, at borgeren skal:

1 Have haft 240 timers beskæftigelse inden for de seneste seks afsluttede måneder i indkomstregisteret. Beskæftigelsen skal være fordelt sådan, at der i mindst fem af de seks måneder er mindst 40 timers beskæftigelse. Dette krav erstatter de to hidtidige krav om uafbrudt tilknytning i 26 uger og 240 timers beskæftigelse i disse uger.

2 Aktuelt være ansat hos en arbejdsgiver (der som i dag skal anmelde sygefraværet og afgive oplysninger til sygedagpengesagen).

Hvis lovens personkreds for sygedagpenge skal fastholdes, er det nødvendigt at supplere hovedreglen med særregler. Forklaringen er, at hovedreglen ikke kan ikke favne alle situationer, hvor der skal kunne opnås ret til sygedagpenge. Det gælder for eksempel i forbindelse med ledighed, barsel, forudgående længerevarende sygeforløb og afholdelse af ferie med feriegodtgørelse. Reglerne dækker personer, der er lønmodtagere og ansat hos en arbejdsgiver på første fraværsdag. For personer uden beskæftigelse er det retten til a-dagpenge, der er det afgørende kriterium.

Understøttelse af disse særregler kan ikke ske alene med de nuværende oplysninger i indkomstregistret. De kræver derfor anvendelse af andre (primært kommunale) registre, eller at oplysningerne fra disse registre fremover videregives til indkomstregistret.

I det følgende gennemgås, hvilke særregler der kan være behov for, hvis målgruppen for sygedagpenge skal være nogenlunde uændret. Samtidig gennemgås, hvordan og i hvilket omfang disse særregler kan registerunderstøttes. Særreglerne går kort fortalt ud på at opbløde kravet om beskæftigelse til et krav om tilknytning til arbejdsmarkedet for personer, der aktuelt har et job.

23/48

En mulighed er at registerunderstøtte hovedreglen og lade den resterende sagsbehandling ske manuelt efter gældende regler. Det vil sige, at hvis en borger mener at have ret til sygedagpenge på baggrund af en periode, hvor der eksempelvis indgår barsel, foretages en manuel sagsbehandling.

Alternativt kan der foretages mindre justeringer af regelsættet og en ændret anvendelse af registre, hvorved opgørelsen af retten til sygedagpenge kan automatiseres for en stor del af restgruppen.

Dette bilag indeholder tre grupper af forslag. Gruppe 1 vedrører håndtering af indkomster fra arbejdslignende forhold, der i dag tæller som arbejdsmarkedstilknytning, men ikke som beskæftigelse. Gruppe 2 vedrører håndtering af indkomsterstattende ydelser fra det offentlige, der tæller som tilknytning til arbejdsmarkedet, men ikke som beskæftigelse efter gældende regler. Gruppe 3 vedrører håndtering af indkomster fra indkomsterstattende ydelser fra det offentlige, der hverken tæller som tilknytning til arbejdsmarkedet eller som beskæftigelse efter gældende regler, men som giver adgang til forlængede optjeningsperioder.

Gruppe 1: Indkomster fra arbejdsforhold

I en række situationer tæller indkomster fra arbejdslignende forhold ikke som beskæftigelse, men alene som tilknytning til arbejdsmarkedet efter de gældende regler. Det drejer sig om 1) ferie med udbetaling af feriegodtgørelse, 2) udbetalinger af løn fra Lønmodtagernes Garantifond samt 3) lønudbetalinger i forbindelse med suspension eller fritstilling. Disse tre indkomsttyper bevirker, at optjeningsperioden for arbejdskrav kan forlænges ud over 26 uger. Regelsættet er ikke muligt at automatisere – blandt andet fordi det kræver sagsbehandlerskøn at opgøre, om der har været afbrud i tilknytningen til arbejdsmarkedet ud fra oplysningerne om disse typer indkomst. Desuden eksisterer der ikke registeroplysninger om udbetaling af feriegodtgørelse i indkomstregisteret. Ydermere betyder muligheden for individuelle optjeningsperioder, at en automatisering vil kræve en meget kompliceret it-understøttelse. Det foreslås, at man for yderligere at kunne automatisere et større andel sygedagpengesager forenkler reglerne ved, at disse tre typer indkomst tæller på samme måde som beskæftigelse. Der vurderes at være tale om en marginal

24/48

lempelse, da det i praksis ofte vil have samme effekt som den eksisterende forlængelsesmulighed. Forslaget om ændret behandling af ferie med feriegodtgørelse vil sikre, at arbejdere (der ofte modtager feriegodtgørelse) stilles ligesom funktionærer (der typisk har løn under ferie, hvilket tæller som beskæftigelse). Tæller feriegodtgørelse ikke, vil der være situationer, hvor en arbejder – i modsætning til en funktionær – ikke har ret til sygedagpenge, selvom deres situation i øvrigt er helt identisk. Forslaget kan beskrives i følgende tre punkter: A Det foreslås, at man fremover tæller udbetaling af

feriegodtgørelse på samme måde som løntimer. Dette for at ligestille lønmodtagere, der har ferie med feriegodtgørelse, med lønmodtagere, der har ferie med løn (hvor timerne allerede tæller som beskæftigelse). Den foreslåede regel vil for de fleste lønmodtagere kunne automatiseres. Fra november 2011 har kommunerne således adgang til et register over udbetaling af feriegodtgørelse fra den største feriekortordning, Feriekonto, der dækker godt 1 mio. personer. For andre lønmodtagere kan den foreslåede regel – som det er tilfældet med de nuværende regler – håndteres manuelt ved rekvirering af udbetalingsoversigter fra borgeren – eller der kan stilles lovkrav om, at administratorerne af ordningerne, på samme måde som Feriekonto, gør udbetalingsoplysningerne tilgængelige.11 Udbetalingerne foreslås omregnet til løntimer ved hjælp af omregningssatsen. I praksis vil der kun ske manuel sagsbehandling i meget få tilfælde, idet langt de fleste lønmodtagere vil have ret til sygedagpenge efter den beskrevne hovedregel, hvis timekravet på 40 timer kun gælder fem af de seneste seks måneder. Gælder timekravet alle seks måneder, vil godskrivning af feriegodtgørelse sikre automatisering af et større antal sager. Uanset antallet af sager vil forslaget muliggøre et forenklet regelsæt, fordi der ikke længere er behov for individuel forlængelse af referenceperiode.

B Det foreslås, at der udregnes et løntimetal ved hjælp af omregningssatsen, hvis der har været udbetalinger fra

11 Dette vil samtidig have den positive sideeffekt, at oplysning om udbetaling af feriegodtgørelse vil begrænse muligheden for socialt bedrageri, hvor der modtages offentlig forsørgelse paralllelt med feriegodtgørelse. Samtidig vil det skabe overblik over uhævede feriepenge i de private feriefonde.

25/48

Lønmodtagernes Garantifond. Disse udbetalinger er allerede udspecificeret i indkomstregisteret, hvorfor der må formodes at være tale om en mindre udviklingsopgave. Med forslaget vil udbetalinger fra LG tælle som lønindkomst, men ikke som aktuel ansættelse. Forslaget vil forventes at vedrøre relativt få personer. Forslaget vil forenkle reglerne, fordi der ikke længere er behov for individuel forlængelse af referenceperiode.

C Det foreslås, at arbejdsgivere forpligtes til at indberette

løntimetal for de relevante måneder i forbindelse med fritstilling og suspension. I dag indberettes alene lønnen – idet der ikke er et timetal. Dette bevirker, at sådanne perioder kan betragtes som anden beskæftigelse. Forslaget vil, som de øvrige to, vedrøre relativt få personer, men vil muliggøre et forenklet regelsæt, fordi der ikke længere er behov for individuel forlængelse af referenceperiode.

Gruppe 2: Indkomster fra indkomsterstattende ydelser fra det offentlige, der tæller som tilknytning til arbejdsmarkedet, men ikke som beskæftigelse

Indkomster fra visse indkomsterstattende ydelser tæller ikke som beskæftigelse, men som tilknytning til arbejdsmarkedet. Det drejer sig om 1) sygedagpenge, 2) barselsdagpenge samt 3) a-dagpenge og ydelser, der træder i stedet herfor. Modtager man disse ydelser, kan optjeningsperioden for arbejdskravet således efter gældende regler forlænges ud over 26 uger. En automatisering af sådanne individuelle forlængelser af optjeningsperioder vil kræve en meget kompliceret it-understøttelse. Samtidig svarer de nuværende forlængelsesmuligheder i vidt omfang til, at de nævnte ydelser tæller på samme måde som beskæftigelse. Dette gælder især i forhold til sygedagpenge, hvor optjeningskravet blot er en gentagelse af en procedure. Hvis borgeren modtager sygedagpenge, har vedkommende således en gang levet op til optjeningskravet, hvorfor en forlængelse af optjeningsperioden i praksis blot svarer til, at det endnu en gang konstateres, at optjeningskravet er opfyldt. Det samme gælder for barselsdagpenge efter gældende regler. Dette er illustreret i figuren på næste side.

26/48

Nuværende forlængelsesmuligheder svarer til at lade ydelsen tælle som beskæftigelse – eksempel med barselsdagpenge i tre måneder

Linie 1 viser perioden i beskæftigelse uden sygdom. I eksemplet 25 timer om ugen fra januar til september 2011 afbrudt af barsel i månederne juni-august. Linie 2 viser perioden med barselsdagpenge 25 timer om ugen – i månederne juni-august. Linie 3 viser sygdomsmåneden – oktober. Linie 4 viser optjeningsperioden for barsel – i eksemplet månederne marts-maj, hvor der er opfyldt både tilknytnings- og arbejdskrav (13 uger hhv. 120 timer). Linie 5 viser optjeningsperioden for det nuværende optjeningskrav for sygedagpenge (13 uger og 120 timer) efter gældende regler. For at have ret til sygedagpenge i november skal der være tre måneders tilknytning til arbejdsmarkedet umiddelbart forud – det vil sige månederne juli til september. Det er opfyldt, da barsel tæller som tilknytning. Der er også et arbejdskrav på 120 timer – men det er ikke opfyldt – der er kun 108 timers beskæftigelse i september. Men på grund af forlængelsesreglerne kan beskæftigelsen i april og maj tælle med, så kravet alligevel er opfyldt. Det betyder, at april og maj måneds beskæftigelse tæller både som optjening af ret til barselsdagpenge og ret til sygedagpenge. Linie 6 viser, at forlængelsesmuligheden i praksis har samme virkning, som hvis man godskrev barselsdagpenge som beskæftigelse – idet optjeningskravet er det samme, og der kun udbetales barselsdagpenge for det timetal, som optjeningen vedrører. At tælle beskæftigelse i april og maj med to gange svarer præcist til at tælle de timers barselsdagpenge for juli august med – antallet af timer og satsen er den samme.

2011 jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt 1 Beskæftigelse + + + + + + 2 Barsel + + + 3 Syg +

4

Beskæftigelseskrav barselsdagpenge

+ + +

5

Beskæftigelseskrav sygedagpenge (nuværende)

++ ++ + +

6

Beskæftigelseskrav sygedagpenge (ny)

(+) (+) -> + + +

27/48

På den baggrund foreslås følgende: A Timer med barsels- og sygedagpenge i

opgørelsesperioden (seks seneste måneder i indkomstregisteret) bidrager til at opfylde timekravet på 40 timer om måneden, jf. hovedreglen. Det vil overflødiggøre den nuværende mulighed for at forlænge optjeningsperioden på grund af barsel og sygdom og dermed forenkle regelsættet. Da godskrivning af barsels- og sygedagpenge svarer til den nuværende forlængelsesmulighed på maksimalt et år for optjening, vurderes personkredsen at være nogenlunde uændret. Der vil dog være tale om en mindre lempelse efter juli 2012, hvor der vil være forskel på optjeningskriterierne for barselsdagpenge (tre måneder) og sygedagpenge (seks måneder). Er der udbetalt løn under sygdommen eller barslen findes timeoplysningerne allerede i indkomstregistret. Er der udbetalt ydelse, kan timetallet hentes fra kommunale registre.

B Der indføres samme godskrivning af timer med a-dagpenge. Dette til trods for, at a-dagpengene kan udbetales for et højere timetal end den forudgående beskæftigelse og dermed bidrage uforholdsmæssigt meget til opfyldelse af timekravet. Dette gøres, da det vurderes, at stort set alle, der bevarer retten til sygedagpenge som følge af sådan godskrivning, alligevel ville være berettiget til sygedagpenge – som følge af, at de vil være a-dagpengeberettigede. Der vil teoretisk være eksempler på en udvidelse af personkredsen med ret til a-dagpenge. Det vil være personer, der umiddelbart efter udløb af dagpengeperioden får et job – og derefter bliver syge. Og det vil gælde personer, der, når de får job efter en ledighedsperiode, måtte vælge at melde sig ud af a-kassen – og derefter bliver syge. Begge grupper formodes at være meget små.

Det skal overvejes, om der ud over det beskrevne er behov for et regelsæt, der vedrører situationer, hvor der har været arbejdskonflikt. Gruppe 3: Indkomster fra indkomsterstattende ydelser fra det offentlige, der hverken tæller som tilknytning til arbejdsmarkedet eller som beskæftigelse Indkomster fra visse indkomsterstattende ydelser tæller hverken som beskæftigelse eller som tilknytning til arbejdsmarkedet. Til gengæld kan optjeningsperioden for såvel tilknytning- som

28/48

arbejdskrav forlænges ud over 26 uger (op til 230 uger). De indkomsterstattende ydelser er: 1) godtgørelse efter § 41 i serviceloven (pasning af alvorligt syge børn) og 2) vederlag efter § 119 i serviceloven (pasning af døende). Muligheden for individuelle optjeningsperioder bevirker, at en automatisering vil kræve en meget kompliceret it-understøttelse. Som det er illustreret med syge- og barselsdagpenge, svarer forlængelsesmulighederne i store træk til, at disse typer indkomst tæller som både tilknytning og beskæftigelse – idet kravene for at få ydelserne er næsten sammenfaldende med kriterierne for at få sygedagpenge. På den baggrund foreslås, at kravet om 40 timers beskæftigelse pr. måned i hovedreglen anses som opfyldt for måneder, hvor der er modtaget godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens § 41, plejevederlag efter § 119 i lov om social service eller udbetalt dagpenge til forældre med alvorligt syge børn. Oplysningerne om godtgørelse efter § 41 og vederlag efter § 119 i serviceloven findes både i indkomstregisteret og i de kommunale registre, hvorfor der er et datamæssigt grundlag for en automatisering. Denne regel vil som nævnt i vidt omfang have samme virkning som gældende forlængelsesregler, idet der er optjeningskrav til de nævnte ydelser. Personkredsen, der vil få adgang til sygedagpenge, vil derfor i meget vidt omfang være den samme. Der er små forskelle i optjeningskravene til de to forskellige ydelser i serviceloven, hvilket skal håndteres ved implementering af modellen. Det skal bemærkes, at det foreslås, at der forsat skal være et krav om aktuel ansættelse hos en arbejdsgiver – og at der forsat kun kan udbetales sygedagpenge i forhold til lønnen i dette arbejdsforhold. Der er derfor forsat mange kriterier, der skal være opfyldt for at opnå ret til sygedagpenge.

29/48

Bilag B: Forslag til en automatisering af særregler for opgørelse af retten til sygedagpenge på baggrund af andre forhold end beskæftigelse Med de gældende regler kræver ret til sygedagpenge fra kommunen, at man opfylder et af følgende seks kriterier: 1 Tilknytning til arbejdsmarkedet defineret ud fra to kriterier

A Både har været tilknyttet arbejdsmarkedet uafbrudt12 i de seneste 26 uger før sygdommens indtræden B Og i denne periode har været beskæftiget i mindst 240 timer13 samt ikke har ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren

2 Har ret til a-dagpenge 3 Inden for den seneste måned har afsluttet en

erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed

4 Er elev i lønnet praktik i en uddannelse 5 Er ansat i fleksjob 6 Pådrager sig en arbejdsskade omfattet af lov om

arbejdsskadesikring.

Kriterium 1, 2 og 6 er beskrevet i forbindelse med hovedreglerne i afsnit 1.2. De øvrige kriterier 3, 4 og 5 er emnet for dette bilag. Nedenfor gennemgås de ét for ét. Først beskrives den eksisterende regel. Dernæst beskrives de aktuelle forhindringer for automatisering, og endelig beskrives eventuelle forslag til justering af regelsættet, så det kan automatiseres. Forslagene vedrørende kriterium 3, 4 og 5 vil i det store hele kunne gennemføres uafhængigt af forslagene i dette arbejdsnotat og dets bilag A.

Kriterium 3: Afsluttet uddannelse – mulighed for fuld automatisering

Regel: Man kan få sygedagpenge som nyuddannet, hvis man inden for den seneste måned har afsluttet en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed.

Hindringer for automatisering: Med de nuværende regler er det en forudsætning for en automatiseret opgørelse, at der etableres en kobling til systemerne hos Ministeriet for Børn og Uddannelse samt Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, hvor der findes oplysninger om færdiggørelsestaxametre ved endt uddannelse. Disse systemer er dog ikke bygget til at være konstant opdateret – for eksempel 12 Blot en dags afbrydelse kan indebære, at retten til sygedagpenge fortabes. 13 Uge- og timetal gældende fra 2. juli 2012. Indtil da er kravet 13 uger og 120 timer.

30/48

indberettes oplysninger kun centralt til ministeriers økonomisystemer kvartalsvis (endda uden tilknyttede individoplysninger) og en gang årligt i forbindelse med statistikproduktion. Det vurderes i praksis at være umuligt med en automatisering inden for gældende regler. Det store udviklingsarbejde vil være ude af proportioner med antallet af sager. Sagsbehandlere i adspurgte kommuner anslår således et niveau, der på landsplan vil svare til væsentligt under 100 sager pr. år. Dette skyldes, at langt de fleste nyuddannede opfylder et andet kriterium for sygedagpenge – fx retten til a-dagpenge. Forslag: Reglen om, at nyuddannede kan opnå ret til sygedagpenge uden at have ret til a-dagpenge, afskaffes. Ret til sygedagpenge opnås ved at melde sig i a-kasse inden for to uger efter eksamen. Kriterierne for at opnå dagpengeret bliver dermed i praksis de samme som for at opnå sygedagpenge. Forslaget er indeholdt i forslaget til hovedregel om, at retten til a-dagpenge er den eneste adgang til sygedagpenge, hvis man ikke opfylder beskæftigelseskriteriet.

Kriterium 4: Lønnet praktik – mulighed for omfattende, men ikke fuld automatisering

Regel: Personer i lønnet praktik (fx pædagogstuderende) behøver ikke at leve op til hverken timekrav eller krav om 26 ugers tilknytning til arbejdsmarkedet, jf. optjeningskriterium 4.

Det skal nævnes, at ingen af de adspurgte medarbejdere på sygedagpengeområdet kan erindre at have håndteret sager med elever i lønnet praktik, hvor der ikke er udbetalt løn. Elevlønnen er lavere end sygedagpengene, hvorfor det typisk er gratis for arbejdsgiver at betale elever løn under sygdom. Der er derfor i praksis altid tale om en refusionsansøgning fra arbejdsgiver.

En automatisering vil kræve data om alle lønnede praktikker, som skulle hentes fra uddannelsesinstitutionerne. En registerunderstøttelse heraf forekommer at være ude af proportioner med sagsantallet.

Forslag: Når arbejdsgiveren i NemRefusion har angivet, at der er tale om en ansættelse i et elev- eller praktikforhold, skal der uden yderligere dokumentation kunne udbetales refusion. Dette foreslås som minimum at gælde alle sager, hvor der er beregnet en sygedagpengesats på under 80 kr. pr. time, da en sådan sats i praksis vurderes kun at kunne hidrøre fra

31/48

elevforhold mv. En sådan automatisk beregning vil de facto svare til den form for kontrol, som i dag foretages ved manuelle opslag i indkomstregisteret, når kommunen modtager en sådan refusionsanmodning.

En automatisering vil kræve data om alle lønnede praktikker. Dette kunne muligvis lade sig gøre i forhold til erhvervsuddannelserne, hvor oplysningerne er samlet i UNI-Cs EASY-system. Så vidt vides, findes der ikke registeroplysninger i forhold til andre læreanstalter, hvor lønnede praktikker kan forekomme.

Når arbejdsgiver ikke angiver, at der er tale om elev- eller praktikforhold, må der – hvis hovedreglen ikke er opfyldt – foretages manuel sagsbehandling på samme måde som i dag. Det samme gør sig gældende ved højere timesatser, end den man lægger til grund for automatisk beregning på baggrund af arbejdsgivers tro og love-erklæring.

Kriterium 5: Ansættelse i fleksjob – mulighed for fuld automatisering

Regel: Man kan få sygedagpenge ved sygdom, hvis man er ansat i fleksjob. Det skal modregnes i det løntilskud, arbejdsgiveren får for fleksjobbet, jf. § 3 i bekendtgørelse om fleksjob. Opgørelsen af retten til sygedagpenge kan umiddelbart automatiseres, idet oplysninger om fleksjob findes i AMFORA14. Forslag: Det foreslås, at opgørelse af retten automatiseres på baggrund af data i AMFORA, og at satsberegningen forenkles, jf. kapitel 2.

14 AMFORA er et register over deltagere i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger – herunder fleksjob.

32/48

Arbejdsnotat 3. Arbejdsmarkedsstyrelsens konsekvensberegninger (direkte gengivet)

Opgørelse af personkredsen og beregning af dagpengesats ved automatisering af sygedagpenge på grundlag af eIndkomst

1. Datagrundlag På grundlag af et udtræk fra sygedagpengeregisteret med en beregningsdato i 3. kvartal 2011 er der efter en række kriterier afgrænset personkredsen som er berettiget til sygedagpenge på grundlag af eIndkomstregisteret. Udtrækket indeholder 88.047 sygedagpengesager af typen sagsart 11, 12, 13 og 14, og dækker over 68.949 personer. 2. Omfanget af personer med ret til dagpenge Hovedkriteriet for ret til dagpenge er, at der i de foregående 3 måneder har været mindst 120 timers arbejde og at der har været mindst 40 timers arbejde i 2 af de 3 måneder. Opgørelsen fortages dels for arbejdstimer og når der ikke foreligger tilstrækkeligt med arbejdstimer til at opfylde beskæftigelseskravet indgår endvidere dagpengetimer. Dagpengetimerne består af arbejdsløshedsdagpengetimer, sygedagpengetimer og barselsdagpengetimer. Timetallet for dagpenge er beregnet ved at dividere udbetalingen med den maksimale dagpengesats pr. time. Er der ikke oplyst eller beregnet timetal er der i stedet anvendt ATP-bidraget for hhv. A, B, C, D, E og F ATP-bidrag divideret med månedsbidraget, idet Arbejdsmarkedsstyrelsen ikke har data der kan skelne mellem månedslønnede, 14-dages lønnede og ugelønnede. Dette undervurderer timetallet for de 14 dags- og ugelønnede. Er der hverken oplyst timetal og ATP-bidrag er der anvendt lønnen divideret med ATP’s gennemsnitslønninger til brug for beregning af ATP-bidrag ved ukendt arbejdstid. Alle timetal er efter summering på månedsniveau nulstillet såfremt beløbet er negativt. Resultatet af udtrækket er vist i tabel 1.

33/48

Tabel 1. Sygedagpengeforløbene i 3. kvartal 2011 fordelt på kategorier. Antal

sygedagpenge forløb

Pct.

Over 120 timer i 3 måneder og mindst 40 timer i 2 inden for 3 måneder (arbejde) 80.199 91,1

Over 120 timer i 3 måneder og mindst 40 timer i 2 inden for 3 måneder (arbejde og dagpenge)

3.379 3,8

Ikke med i gruppe 1 eller 2, men medlem af en a-kasse 2.467 2,8

Modtaget SU 928 1,1

Øvrige indberettet til eIndkomst 791 0,9

Ikke indberettet til eIndkomst 283 0,3

I alt 88.047 100,0 Det fremgår af tabellen, at 91,1 pct. af de 88.047 sygedagpengeforløb i 3. kvartal 2011 ville opfylde kravet om mindst 120 timers beskæftigelse i de 3 foregående måneder og mindst 40 timers beskæftigelse i 2 af de 3 måneder alene på grund af deres beskæftigelsesomfang indberettet til eIndkomst. 3,8 pct. herudover ville også opfylde kravet, såfremt deres udbetaling af enten arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge eller barselsdagpenge blev konverteret til timer og indgik i beskæftigelseskriteriet sammen med arbejdstimerne. De øvrige sygedagpengesager fordelte sig med at 2,8 pct. var medlem af en a-kasse, 1,1 pct. havde i løbet af 3 måneders perioden modtaget SU, 0,9 pct. opfyldte ikke nogen af de nævnte kriterier og 0,3 pct. havde ingen indberetninger til eIndkomst i 3 måneders perioden. Sygedagpenge både med gældende og foreslåede regler vil kunne opnås på baggrund af forhold, der ikke er oplyst i eIndkomst, men som kræver inddragelse af andre registre. Hvis sygedagpenge som lønmodtager i dag helt eller delvist er optjent på baggrund af selvstændig virksomhed, udenlandsk indkomst eller forlænget optjeningsperiode på grund af pasning af alvorligt syge børn eller pleje af døende, vil der også med de foreslåede regler være mulighed for sygedagpenge. Restgruppen der ikke lever op til de opstillede kriterier, vil derfor i en række tilfælde forsat leve op til kravene for at få sygedagpenge 3. Beregning af sygedagpengesatsen Indkomstgrundlaget for beregning af sygedagpengesatsen er arbejdsmarkedsbidragspligtig a-indkomst (felt 13) fratrukket ydelser efter serviceloven, hvori der kan ske lønindeholdelse (kode36 i felt 68) og bidragspligtig pension (kode 44 i felt 68). Endvidere er der fratrukket arbejdsmarkedsbidrag på 8 pct. og tillagt lønmodtagerens eget ATP-bidrag. Hvis der ikke er beregnet et timetal og indkomsten er over 55.000 kr. i de 3 måneder modtager personen dagpengemaksimum. Alle indkomstbeløb er efter summering på månedsniveau nulstillet såfremt beløbet er negativt. Resultatet af beregningen er vist i tabel 2. Der er en gruppe sygedagpengeforløb som der ikke kan beregnes sats for på grund af

34/48

manglende oplysninger om antal arbejdstimer og lønindkomst. Denne gruppe udgør godt 4.000 sygedagpengeforløb og er ikke medtaget i tabel 2. Det fremgår af tabellen, at 85 pct. ville have modtaget sygedagpenge med dagpengemaksimum på 103,51 kr. pr. time. Tabel 2. Fordeling af beregnet sygedagpengesats på grundlag af eIndkomst Antal sygedagpenge forløb Pct. 85 kr. 9.973 11,9

85 >- 90 kr. 928 1,1 90 >- 100 kr. 2.000 2,4 Over 100 kr. 70.882 84,6 I alt 83.783 100,0

Sygedagpengesatsen findes ikke i sygedagpengeregisteret. Beregningsgrundlaget er imidlertid oplyst og herudfra er det beregnet, at 88 pct. af de 88.047 sygedagpengemodtagere fik dagpengemaksimum i 3. kvartal 2011, hvilket er 3,4 pct. mere end beregnet på grundlag af eIndkomst.

35/48

Arbejdsnotat 4: Automatiseringsgrad ved ændrede regler for opgørelse af retten til sygedagpenge og beregning af sygedagpengesats

Dette notat beskriver, i hvilke situationer der fremover vil kunne ske en automatiseret opgørelse af, hvornår man som lønmodtager har ret til sygedagpenge fra kommunen, og hvilken sygedagpengesats man har ret til. Notatet beskriver også de situationer, hvor der forsat er behov for manuelle sagsgange. Endelig indeholder notatet et estimat for, hvor stor en andel af sygedagpengeforløb der vil kunne håndteres automatisk henholdsvis manuelt.

Konklusionen er at retten til sygedagpenge forventes at kunne opgøres automatisk i 98 pct. af tilfældene, mens satsberegningen kan automatiseres i 95 pct. af tilfældene.

Flowet i en sygedagpengesag

En automatiseres opgørelse vil indebære, at der indhentes oplysninger i tre sagsskridt:

Sagsskridt 1: Sygemelding og timetal

Oplysning: At borgeren er sygemeldt, og hvor mange timer vedkommende er sygemeldt ugentligt.

Kilde: Denne oplysning indberettes af arbejdsgiver via NemRefusion. Er der tale om en ledig foreslås, at oplysningerne indberettes af den ledige selv via Jobnet. Der indberettes på samme måde, når der er raskmelding. Her kan det dog også være kommunen, der raskmelder.

Sagsskridt 2: Ret til sygedagpenge (indkomstoplysninger)

Oplysning: Om borgeren er berettiget til sygedagpenge fra kommunen.

Kilde: Oplysninger om indkomster mv. hentes i langt de fleste tilfælde fra indkomstregistret – og suppleres med oplysninger fra registre over udbetaling af arbejdsløsheds-, barsels- og sygedagpenge, forskellige godtgørelser ydet efter serviceloven samt oversigt over udbetalt feriegodtgørelse.

36/48

Sagsskridt 3: Beregning af sygedagpengesats

Oplysning: Hvilken sygedagpengesats pr. time, som den sygemeldte skal have.

Kilde: Dette udregnes på baggrund af lønoplysningerne i indkomstregistret for de seneste tre måneder (på nær i særlige tilfælde, fx udenlandsk indkomst). Den sygemeldtes sygedagpenge udregnes derefter ved at gange timetallet for sygefravær (jf. sagsskridt 1) med den beregnede timesats, hvis borgeren har ret til sygedagpenge, jf. sagsskridt 2.

Graden af automatisering i de forskellige sagsskridt

I det følgende gennemgås automatiseringsmulighederne i de forskellige sagsskridt.

Sagsskridt 1: Sygemelding og timetal

Det er allerede obligatorisk for virksomheder, selvstændige og a-kasser at benytte NemRefusion til både syge- og raskmelding samt indberetning af antal fraværstimer pga. sygdom. Det foreslås endvidere, at det for ledige eller andre borgere uden dansk arbejdsgiver bliver obligatorisk at syge- og raskmelde sig via Jobnet. Dermed kan der ske en fuld automatisering af sagsskridt 1.

Erfaringer med lignende anmeldelse af krav i forbindelse med udbetaling af feriepenge fra Feriekonto viser, at man kan nå en meget høj selvbetjeningsandel – for Feriekontos vedkommende er den på 99,7 pct.

Det er allerede vedtaget, at det bliver obligatorisk for ledige selv at raskmelde sig via Jobnet. En teknisk løsning herfor forventes lanceret i løbet af 2012.

Sagsskridt 2: Ret til sygedagpenge (indkomstoplysninger)

I sagsskridt 2 er der også mulighed for omfattende automatisering. På baggrund af særkørsler fra Arbejdsmarkedsstyrelsen vedr. sygedagpengeforløb påbegyndt i 3. kvartal 2011 vurderes det, at 98 pct. af alle forløb kan automatiseres Det er i alle tilfælde et krav, at man er i beskæftigelse (så arbejdsgiveren anmelder sygefraværet), eller at man er a-dagpengeberettiget (opgøres af a-kassen, som efter det foreslåede udbetaler sygedagpengene til ledige under de første to ugers sygdom).

37/48

Derudover er det et krav, at ens tilknytning til arbejdsmarkedet er tilstrækkelig – nemlig 40 timer i fem af de seneste seks måneder, der er tilgængelige i indkomstregistret og samlet set 240 timer inden for de seneste 6 måneder. Der er en lang række kombinationer af beskæftigelse, barsel, sygedagpenge, a-dagpenge, mv., der kan give ret til sygedagpenge. For overskuelighedens skyld, er alle disse kombinationstyper samlet i otte hovedtyper.

1) Løn med angivelse af løntimer berettiger til sygedagpenge – fuld automatisering

Hvis der er registreret mindst 240 løntimer15 i indkomstregistret i de seneste seks måneder – og der i fem af de seks måneder er registreret mindst 40 timer, så kan retten til sygedagpenge opgøres automatisk og uden inddragelse af yderligere oplysninger.

2) Løn med og uden angivelse af løntimer berettiger til sygedagpenge – fuld automatisering

Arbejdstiden betragtes som ukontrollabel, hvis den er angivet som sådan, eller hvis der ikke er timeangivelse. I de tilfælde beregnes et timetal ved at dividere den registrerede indkomst med den såkaldte omregningssats (209,63 kr. pr. time i 2012). Dette timetal tillægges de registrerede løntimer. Overstiger det beregnede timetal på den baggrund 120 timer, sker opgørelsen automatisk.

3) Løn med eller uden angivelse af løntimer berettiger til sygedagpenge når dagpengetimer mv. tælles med – fuld automatisering

Hvis registrerede og omregnede løntimer ikke tilsammen lever op til timekravet, tillægges timer med barsels- syge- og arbejdsløshedsdagpenge. Disse timetal kendes fra de kommunale registre over udbetalinger for barsels- og sygedagpenge, mens timetallet for a-dagpenge kan hentes fra a-kasserne – fx via den eksisterende KMD-EDI-løsning. Det forudsættes desuden, at oplysning om godtgørelse efter § 41 og § 119 i serviceloven fremadrettet kan hentes fra kommunale registreringer. Dette er ikke inddraget i de aktuelle beregninger, hvilket kan øge automatiseringsgraden yderligere.

15 Det er forudsat, at udbetaling af feriegodtgørelse fremadrettet indberettes til indkomstregistret i modsætning til i dag.

38/48

4) Fleksjob berettiger til sygedagpenge – fuld automatisering

Hvis fleksjob er baggrunden for retten til sygedagpenge sker på baggrund af et fleksjob, kan der ske fuld automatisering af opgørelsen på baggrund af oplysninger i AMFORA, som er et register over arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger.

5) A-dagpengeret berettiger til sygedagpenge – fuld automatisering

Når a-kassen har afgjort, at en ledig har ret til a-dagpenge, kan denne oplysning benyttes til at afgøre, at vedkommende også har ret til sygedagpenge. Dette vil også gælde ved sygdom på første ledighedsdag, idet a-kassen forudsættes at overtage sygedagpengeudbetalingen til ledige ved op til to ugers sygdom.

I enkelte tilfælde skal der også ske en opgørelse for personer, der ikke er ledige, og som derfor ikke i forvejen har henvendt sig til a-kassen for at få arbejdsløshedsdagpenge. Det gælder fx dimittender, der er i beskæftigelse – men som ikke har løntimer nok til at få ret til sygedagpenge. De kan imidlertid få sygedagpenge, hvis de har meldt sig i a-kasse – og på den måde har gjort sig berettigede til a-dagpenge i tilfælde af ledighed. Det foreslås, at opgørelsen for disse dimittender mv. placeres hos a-kassen, så kommunens procedurer er fuldt automatiserede. A-kassen får dermed en beskeden ekstraopgave, men det er omvendt en rekrutteringsfordel for kasserne, at medlemskab fremover er den eneste måde at opnå ret til sygedagpenge som dimittend.

6) Lønnet praktik berettiger til sygedagpenge – delvis automatisering

Personer, der er i lønnet praktik som del af deres uddannelse – fx pædagogstuderende – har ret til sygedagpenge, selvom de ikke lever op til timekravet. Arbejdsgiver angiver i dag på tro og love, at der er tale om et sådant ansættelsesforhold i forbindelse med indberetning til NemRefusion. Dette foreslås bibeholdt. Dermed baseret dette hjørne af sygedagpenge-lovgivningen forsat til dels på tro og love frem for alene på registeroplysninger.

7) Arbejdsskade berettiger til sygedagpenge – delvis automatisering

I de fleste tilfælde, hvor der gives sygedagpenge i forbindelse med en arbejdsskade, vil retten til sygedagpenge formentlig

39/48

kunne opgøres automatisk på baggrund af et af kriterierne i hovedtype 1-6. I særlige tilfælde – fx for nyansatte uden dagpengeret eller pensionister, der redder liv i forbindelse med frivilligt arbejde, vil der være behov for en manuel opgørelse. I 3. kvartal 2011, som danner udgangspunkt for beregningerne, var der nul af sådanne forløb. Der er typisk op til 50 forløb på et år, så der er tale om et meget lille sagsantal.

8) Udenlandsk indkomst, selvstændige etc. berettiger til sygedagpenge – ingen automatisering

Der vil, uanset den foreslåede automatisering, være sager, hvor der fortsat vil være behov for manuel sagsbehandling. Det gælder eksempelvis i forbindelse med, at beskæftigelse i udlandet og beskæftigelse som selvstændig indgår i optjeningsgrundlaget. Der vil senere blive udarbejdet et forslag til forenklet administration af sygedagpenge for selvstændige.

I tabel 1 nedenfor er angivet den forventede automatiseringsgrad for opgørelsen af retten til sygedagpenge, fordelt efter de otte hovedtyper.

1) Det anslås, at af de 1,6 pct. af alle forløb, hvor der inden for de seneste 3 måneder er modtaget SU, vil halvdelen være dimittender, hvis ret til sygedagpenge er betinget af a-dagpengeret. Den anden halvdel anslås at være personer i lønnet praktik. Kilde: Særkørsel fra Arbejdsmarkedsstyrelsen baseret på at retten til sygedagpenge er baseret på tre måneders optjening som efter gældende regler. Derudover egne beregninger

Tabel 1: Skøn for omfanget af automatisk og manuel opgørelse af retten til sygedagpenge efter foreslåede regler, fordelt på hovedtyper. Forløb påbegyndt 3. kvartal 2011.

Andel af alle forløb

Manuel Automatisk

1 Løn med angivelse af løntimer 54 pct.

2 Løn uden angivelse af løntimer 3 pct.

3 Løn med eller uden angivelse af løntimer når dagpengetimer mv. tælles med

5 pct.

4 Fleksjob 19 pct.

5 A-dagpengeret1) 17 pct.

6 Lønnet praktik 1 pct.

7 Arbejdsskade 0 pct.

8 Udenlandsk indkomst, selvstændige etc. 1 pct.

I alt 2 pct. 98 pct.

40/48

Sagsskridt 3: Beregning af sygedagpengesats

Beregning af sygedagpengesatsen kan i vid udstrækning automatiseres. Det anslås med nogen usikkerhed, at satsen kan beregnes automatisk i 95 pct. af sagerne. Når andelen er lidt mindre end i de øvrige sagsskridt, jf. ovenfor, kan det tilskrives, at registreringen af løntimer i indkomstregistret endnu er under indkøring og derfor ikke er fuldt dækkende.

Udgangspunktet for beregning af sygedagpengesatsen er ifølge det foreslåede løn og timer de seneste tre måneder i indkomstregistret. I visse tilfælde – fx i forbindelse med fleksjob og ledighed ligger andre kriterier til grund. I dag er kriteriet en aktuel løn angivet på tro og love af arbejdsgiver. Beregningen af sygedagpengesatsen (sagsskridt 3) er efter det foreslåede baseret på en periode på tre måneder, hvor selve retten til ydelse (sagsskridt 2) er opgjort på baggrund af en periode på seks måneder.

I det følgende er beregningen af sygedagpengesatsen opdelt i de samme otte hovedtyper som opgørelse af retten til sygedagpenge. Denne opdeling er bestemt af hvordan retten til sygedagpenge er opnået og altså ikke af, hvordan satsen beregnes. De otte hovedtyper er opsummeret i tabel 2 længere fremme.

A) Løn med angivelse af løntimer berettiger til sygedagpenge – fuld automatisering

Først ses på de situationer, hvor der er oplysninger om løntimer på lønudbetalinger registreret i indkomstregistret i et omfang, der giver ret til sygedagpenge. Satsen beregnes på basis af løn og timer for de seneste tre opgjorte måneder til beregningen. Registerkørslen viser, at alle de der har opnået retten til sygedagpenge på basis af løn og timeoplysniner vil ende med en maksimumsats, fordi deres registrerede lønniveau er højt nok til dette. Der vil derfor ikke være supplerende lønoplysninger om udenlandsk indkomst mv., der skal inddrages i en manuel beregning for at hæve satsen.

B) Løn med og uden angivelse af løntimer berettiger til sygedagpenge – fuld automatisering

Dernæst ses på de situationer, hvor der er oplysninger om så stor lønsum (men ikke timer), at det ved omregning med omregningssats er løntimer nok til, at der er ret til sygedagpenge. Satsen beregnes på basis af løn for de seneste tre opgjorte måneder. Registerkørslen viser at også alle i denne

41/48

gruppe får beregnet en maksimumsats, fordi deres løn er høj nok. Heller ikke i disse situationer vil der derfor være behov for supplerende lønoplysninger om udenlandsk indkomst mv., der skal inddrages i en manuel beregning.

C) Løn med eller uden angivelse af løntimer berettiger til sygedagpenge når dagpengetimer mv. tælles med – delvis automatisering

Situationer, hvor dagpengetimer skal tælle med for at berettige til sygedagpenge udgør omkring 5 pct. af alle forløb. I disse situationer vil der langt fra i alle tilfælde blive beregnet den maksimale sygedagpengesats. Et konservativt skøn er, at 40 pct. af disse sager kan automatiseres, mens der i de resterende 60 pct. (svarende til 3 pct. af det samlede antal sygedagpenge-forløb) er supplerende indkomstoplysninger, der skal håndteres manuelt for at kunne udregne en korrekt sats.

D) Beregning for fleksjobansatte

Når en fleksjobansat er sygemeldt, fastsættes sygedagpengesatsen pr. time til dagpengemaksimum. Da fleksjobansatte får overenskomstmæssig løn, må det antages, at fleksjobbere får en timeløn, der overstiger dagpenge-maksimum. Det vil sige, at alle fleksjobansatte efter gældende regler er berettiget til maksimal sygedagpengesats. Derfor kan med fordel fastsættes maksimumssatsen som enhedssats frem for at foretage individuel beregning.

E) Beregning på baggrund af a-dagpengesats

Når den sygemeldte er ledig fastsættes sygedagpengesatsen til samme niveau som arbejdsløshedsdagpengene. A-kassen indberetter denne sats via NemRefusion eller direkte fra eget fagsystem for de kasser, der har foretaget denne systemintegration.

F) Beregning for personer i lønnet praktik

Når sygedagpenge udbetales som kompensation for sygefravær fra lønnet praktik, angiver arbejdsgiver dette ved anmeldelse af sygefraværet. Det sker allerede i dag i forbindelse med indberetning til NemRefusion. Sygedagpenge-satsen fastsættes på baggrund af lønoplysninger for de seneste tre måneder på samme måde som for øvrige lønmodtagere. Eksisterer ikke lønoplysninger, fordi sygefraværet indtræder i starten af en praktik, afventes månedsafslutning og indberetning til indkomstregistret, før størrelsen af

42/48

sygedagpenge kan opgøres. Da der som hovedregel udbetales løn under sygdom ved lønnede praktikker, er det arbejdsgiver, der på denne måde får en mindre likviditetsbelastning. Efter det foreslåede foretages automatisk opgørelse ved timeløn under 80 kr. pr. time, mens der foretages en manuel gennemgang ved højere timelønninger.

G) Beregning for sygemeldte ramt af arbejdsskade

I de fleste tilfælde, hvor der gives sygedagpenge i forbindelse med en arbejdsskade, vil sygedagpengesatsen kunne beregnes automatisk på baggrund af en af opgørelsesmetoderne A-F. I særlige tilfælde – fx for nyansatte uden dagpengeret, eller pensionister, der redder liv i forbindelse med frivilligt arbejde – vil der være behov for en manuel opgørelse.

H) Beregning når der ikke foreligger lønoplysninger i indkomstregistret

I de situationer, hvor der ikke foreligger lønoplysninger i indkomstregistret, kan to forhold gøre sig gældende. 1) Der er en dansk arbejdsgiver, der har anmeldt sygefraværet, og der foreligger ikke lønoplysninger fra tidligere måneder på grund af barsel eller lignende. I de tilfælde afventes månedsafslutning og indberetning til indkomstregistret som tidligere beskrevet. 2) Alternativet er, at der ikke er en dansk arbejdsgiver. Så er den sygemeldte enten ledig og skal have beregnet sygedagpenge på baggrund af arbejdsløshedsdagpengene, eller vedkommende har en udenlandsk arbejdsgiver, og der må foretages manuel sagsbehandling.

43/48

1) Det anslås at af de 1,6 pct. af alle forløb, hvor der inden for de seneste 3 måneder er modtaget SU, vil halvdelen være dimittender, hvis fremtidige ret til sygedagpenge er betinget af a-dagpengeret. Den anden halvdel anslås at være personer i lønnet praktik. Anm. Inddrages a-, syge- og barselsdagpenge og timer i beregningsgrundlaget for sygedagpenge kan det i mindre omfang påvirke procentsatserne ovenfor. Kilde: Særkørsel fra Arbejdsmarkedsstyrelsen baseret på tre måneders optjening som efter gældende regler og egne beregninger

Tabel 2: Automatisk og manuel beregning af sygedagpengesatsen efter foreslåede regler, fordelt på hovedforløb. Forløb påbegyndt 3. kvartal 2011

Andel af alle forløb

Manuel Automatisk

A Beregning baseret på løn med angivelse af løntimer

54 pct.

B Beregning baseret på løn uden angivelse af løntimer

3 pct.

C Beregning baseret på løn mv. over 17.200 kr. pr. måned med eller uden angivelse af løntimer

3 pct. 2 pct.

D Beregning for fleksjobansatte 19 pct.

E Beregning på baggrund af a-dagpengesats 1) 17 pct.

F Beregning for personer i lønnet praktik - manuel 1 pct.

G Beregning for personer med arbejdsskade - manuel

0 pct.

H Beregning for personer med udenlandsk arbejdsgiver, mv.

1 pct.

I alt 5 pct. 95 pct.

44/48

Arbejdsnotat 5: Påkrævede lovændringer ved automatiseret opgørelse af sygedagpenge til lønmodtagere

Dette notat beskriver, hvilke dele af lovgivningen der skal ændres, for at der kan foretages en automatiseret beregning af retten til og størrelsen af sygedagpenge fra kommunen til lønmodtagere og sygedagpengerefusion til arbejdsgivere, der udbetaler løn.

Lovændringer

En automatiseret opgørelse kræver minimum følgende fire lovændringer:

1 Sygedagpengelovens § 32 om optjening af retten til sygedagpenge som lønmodtager skal ændres.

2 Sygedagpengelovens §§ 46-47 om beregning af sygedagpengesatsens størrelse for lønmodtagere skal ændres.

3 Sygedagpengelovens § 49 om beregning af sygedagpengesatsen for fleksjobansatte skal ændres.

4 Når arbejdsløshedskassen fremover skal stå for udbetaling af en ydelse, der erstatter sygedagpenge for ledige ved de første to ugers sygdom, skal der ændres i såvel sygedagpengelovgivningen samt i lov om arbejdsløshedsforsikring mv.

Derudover er en femte lovændring nødvendig i relation til opgørelse af udbetalinger af feriegodtgørelse. Når udbetalt feriegodtgørelse skal inddrages i en automatiseret opgørelse – eventuelt i en senere fase – vil det muligvis kræve tilføjelser i ferielovens kapitel 5. Det er tilfældet, hvis bemyndigelsen i § 33 ikke vurderes at kunne bruges til krav om indberetning af udbetalinger fra feriekortordningerne.

Ændringer i bekendtgørelser og vejledninger

En automatiseret opgørelse kræver som minimum følgende ændringer:

A §§ 2-3 i bekendtgørelse om sygedagpenge om opgørelse af retten til sygedagpenge fra kommunen.

B §§ 5-12 i bekendtgørelse om sygedagpenge om beregning af sygedagpengesatsen fra kommunen.

45/48

C I bekendtgørelse om sygedagpenge kan derudover skulle ændres som følge af, at arbejdsløshedskassen overtager en del af administrationen af sygedagpenge til ledige.

D Der skal udarbejdes bekendtgørelsestekst tiI Ferieloven, som specificerer, hvordan udbetalt feriegodtgørelse skal indberettes, så det kan inddrages i en automatiseret opgørelse.

E I vejledning om sygedagpenge skal der som minimum ske ændringer i kapitel 11 om retten til sygedagpenge fra kommunen, i kapitel 12 om anmeldelsen af sygefraværet, i kapitel 17 om beregningsgrundlaget der indgår i beregningen af sygedagpengenes størrelse og endelig i kapitel 18 om selve beregningen af sygedagpengene.

Ændret registeranvendelse

En automatiseret opgørelse kræver desuden ændret anvendelse af registre og visse nye registreringer. Dette kan evt. kræve ændringer i bekendtgørelser og vejledninger. Der er tale om følgende ændring i anvendelsen

a At timeoplysninger for udbetalte arbejdsløshedsdagpenge (og ydelser der træder i stedet herfor) fra a-kasserne anvendes i opgørelsen af retten til sygedagpenge – oplysningerne forefindes på ugeniveau og omregnes til måneder forholdsvis

b At timeoplysninger for udbetalte sygedagpenge fra kommunale systemer eller NemRefusion anvendes i opgørelsen af retten til sygedagpenge.

c At timeoplysninger for udbetalte barselsdagpenge fra kommunale systemer eller NemRefusion anvendes i opgørelsen af retten til sygedagpenge.

d At der fremover indberettes sædvanligt timetal til indkomstregistret, når der udbetales løn fra Lønmodtagernes Garantifond, og når der sker lønudbetaling i forbindelse med suspension eller fritstilling.

e At kommunerne afgiver oplysninger på månedsbasis om, hvorvidt, der har været udbetalt godtgørelse efter § 41 i serviceloven (pasning af alvorligt syge børn) eller vederlag efter § 119 i serviceloven (pasning af døende).

Specifikation af krav til it-understøttelse Det vil udover de skitserede ændringer være behov for, at man enten i aftaleform eller i lovtekst specificerer, hvilke grænseflader som kommunale it-systemer og andre it-systemer

46/48

skal have til det it-system, der skal foretage opgørelsen af retten til sygedagpenge og beregne sygedagpengesatsen. Ambitionen er, at beregningen af retten til og størrelsen af sygedagpenge automatisk skal beregnes, når der foretages en indberetning til NemRefusion. Sagsbehandleren vil derfor – som resultat af en indberetning til NemRefusion – få et advis i sit sagsbehandlingssystem om, at der er ansøgt, og at borgeren lever op til betingelserne. Det giver sammen med oplysningsskemaet principielt mulighed for, at sagsbehandleren kan foretage en straksafgørelse med et enkelt klik, da alle oplysninger i sagen foreligger.

47/48

Arbejdsnotat 6: Udarbejdelse af detaljeret teknisk vejledning til it-leverandører som grundlag for systemudvikling

Beskrivelserne af modellen for en automatiseret opgørelse og beregning af sygedagpenge til lønmodtagere fra kommunen er endnu ikke detaljeret nok til, at den kan anvendes som en manual til at designe de it-systemer, der skal håndtere beregningerne.

For det første skal det beskrives i detaljer, hvillke dataflows beregningen indbefatter. Hvordan skal samspillet mellem NemRefusion, indkomstregister, andre registre og beregningssystem konkret skrues sammen? På hvilke tidspunkter og med hvilke frekvenser, skal der hentes data fra hvilke registre?

For det andet skal der udarbejdes en detaljeret beskrivelse af forretningslogikken i særlige situationer. Fx hvordan situationer med flere samtidige arbejdsgivere håndteres. Hvordan situationer med skiftende arbejdstider håndteres, etc.

For det tredje skal det beskrives, hvordan selve processen omkring udbetaling skal være, herunder revisionsspor til korrektion af fejludbetaling, oplysninger der ikke er opdaterede etc.

Givet den kadence, der er tilrettelagt omkring arbejdet i Udbetaling Danmark, vurderer vi, at den hurtigste implementering vil kunne ske ved at tilrette de kommunale systemer til den nye opgørelses- og beregningsmodel.

I forhold til de tre punkter, der er nævnt overfor, anbefaler vi, at der bliver udarbejdet en teknisk vejledning, der kan beskrive i detaljer, hvordan beregningerne skal foretages. Vejledningen skal være af definitorisk karakter, dvs. at den ikke indeholder anbefalinger om de kommunale IT-systemers indretning eller om IT-løsninger, men derimod en detaljeret beskrivelse af, hvilken forretningslogik systemerne skal leve op til.

En lignende beskrivelse af beregningsregler mv. blev foretaget i forbindelse med indførelsen af den kommunale medfinansiering af a-dagpenge. Her blev opgaven ligeledes løst kommunalt på baggrund af en teknisk vejledning udarbejdet af Arbejdsmarkedsstyrelsen.

48/48

Det vurderes umiddelbart, at opgaven omkring specificering af beregningsreglerne for ret til og sats for sygedagpenge har lidt højere kompleksitet end specifikationerne for den kommunale medfinansiering.

Kompleksiteten i forretningslogikken med en beregning for hvert enkelt individ vurderes at være nogenlunde den samme, mens datafangsten vurderes at være lidt mere kompliceret i forbindelse med sygedagpengeberegningen, da data skal hentes fra flere datakilder, end det var tilfældet med den kommunale medfinansiering.

Afrapportering fra det tværministerielle sygedagpengeudvalg...Det tværministerielle udvalg består...

Documents

Transcript of Afrapportering fra det tværministerielle sygedagpengeudvalg...Det tværministerielle udvalg består...