Aalborg Portland / Miljøredegørelse 2015 · Yderligere energi- og miljømæssige tiltag er siden...

Miljøredegørelse 2015Grønt regnskab og arbejdsmiljø

Aalborg Portland A/SI mere end 125 år har virksomheden produceret ce-ment fra fabrikken i Aalborg og er den eneste cement-producent i Danmark. Udviklingen mod en bæredygtig produktion tog sin begyndelse i 1970’erne, hvor ener-gikrisen betød lukning af tre konkurrerende danske cementfabrikker. Energieffektivisering kom i fokus, og i 1988 blev ovn 87 med en effektiv semitør proces for grå cement taget i brug. Det første anlæg til gen-vinding af spildvarme med afsvovling af røggasser ved produktion af hvid cement blev sat i drift i 1990.

Yderligere energi- og miljømæssige tiltag er siden udviklet, og bæredygtig produktion er fortsat af stor betydning for beskæftigelse, teknologisk udvikling og eksport.

På side 9 kan læses om nogle af disse tiltag – både om gennemførte løsninger og om kommende bære-dygtige tiltag.

Generelle oplysninger om Aalborg Portland A/S kan læses på side 56 – se også www.aalborgportland.dk.

Miljøredegørelse 2015 omfatter Aalborg Portlands cementfa-brik, der har adresse på Rørdalsvej 44, 9220 Aalborg Øst.

Aalborg Portland er en af landets store industrivirksomheder og ejer 1.200 ha i Rørdalsområdet. Ud over fabrikken indehol-der området forskellige naturtyper og landbrugsarealer.

Fabrikken inkl. kridtgrav dækker et samlet areal på i alt 330 ha, heraf udgør kridtgraven 210 ha. Ud over cement- og fjern-varmeproduktion er der en genbrugsplads og to interne depo-nier, hvoraf det ene er lukket ned.

Der er 267 ansatte i Aalborg Portland A/S. Herudover er der beskæftiget et betydeligt antal medarbejdere fra underleve-randører, som også giver værditilvækst til samfundet.

Miljøredegørelsen omhandler perioden1. januar - 31. december 2015. EMAS-verifikation er foretaget af Bureau Veritas Certification (akkrediteringsnr. 6002), som har verificeret Miljøredegørelse 2015 i henhold til EMAS-forordningen, jf. side 55.

CertificeringerAalborg Portlands ledelsessystem for kvalitet, miljø, arbejds- miljø og energi er certificeret af Bureau Veritas Certification.

Aalborg Portland er certificeret efter flg. standarder:ISO 9001 – siden 1. marts 1989ISO 14001 – siden 3. juli 1998OHSAS 18001 – siden 9. september 2002ISO 50001 – siden 4. september 2013Produktcertificeret efter EN 197-1 – siden 2002

Endvidere er miljøledelse EMAS-registreret siden 2. marts 2000. Reg.nr.: DK-000132

Miljøredegørelse 2015Grønt regnskab og arbejdsmiljø

Miljøredegørelse 2015 – målgruppeAalborg Portlands Miljøredegørelse 2015 er tænkt som en let adgang for interesse grupper til at sætte sig ind i virksomhedens væsentligste miljøpåvirkninger og arbejdsmiljøarbejde samt i de tiltag, der gøres for at gennemføre løbende forbedringer.

Samtidig gives også et indtryk af, hvordan systemet for miljøledelse benyttes og udvikler sig.

Interessegrupperne er:Kunder, medarbejdere, leverandører, nuvær ende og fremtidige investorer, pengeinstitutter, forsikrings-selskaber, myndigheder, naboer, politiske grupper og interesseorganisationer.

En del af Aalborg Portland Holding KoncernenAalborg Portland A/S er en del af Aalborg Portland Holding Koncernen, der er ejet af Cementir Gruppen, en international leverandør af cement og beton, som har hovedkontor i Rom og er noteret på den italienske fondsbørs i Milano. Læs mere om Cementir på www.cementirholding.it/index-eng.php.

INDHOLD

Miljø, energi og arbejdsmiljø i 2015 ................. 02

Miljøvision, miljø- og energipolitik ................................. 06

Bæredygtig produktion .......................................... 08

Det ressourceeffektive samarbejde .............................. 10

Cement til byggeri med ambitioner ................. 12

Aalborg Portlands produkter ......................................... 13

Fremtidens cement og beton ........................................ 14

Miljøvaredeklarationer ................................................... 14

Fremstilling af cement .................................................... 15

Miljø og energi i fokus ........................................... 16

Miljø- og energiledelse .................................................. 17

Miljø-og energimål – indsats og resultater .................. 20

Miljødialog ...................................................................... 22

De enkelte miljøforhold:

Råmaterialer .................................................................. 23

Energi ............................................................................... 24

Emission til luften .......................................................... 28

Støj .................................................................................. 30

Vand ................................................................................ 31

Affald og restprodukter .................................................. 32

Arealforbrug og biodiversitet ......................................... 34

Miljøbevidst transport .................................................... 37

Stofstrømmen – nøgleindikatorer og status 2015 ........ 38

Vores arbejdsmiljø .................................................. 40

Nytte for samfundet ............................................... 50

Investering i klima- og miljøforbedringer ..................... 51

Regnskabstal og samfundsbidrag ................................. 52

Målemetoder og beregningsgrundlag ........................... 54

Miljøverifikators erklæring og EMAS-registrering ....... 55

Generelle oplysninger .................................................... 56

Ordforklaring .................................................................. 57

2

Aalborg Portland – miljø, energi og arbejdsmiljø i 2015Miljøredegørelsen 2015 er ledelsens rapportering af de væsentligste aktiviteter og årets indsats på miljø-, energi- og arbejdsmiljøområdet for Aalborg Portlands danske cementproduktion og siloanlæg i Danmark.

Miljøredegørelse 2015Miljø, energi og arbejdsmiljø

3

I 2015 har vi set resultatet af den gennemførte inve-stering i anlægget til alternativt brændsel på DKK 45 mio. Anlægget er taget i brug og har i 2015 gjort det muligt at nå de strategiske mål om at substitu-ere fossile brændsler med brændsel fremstillet af brændbart affald. Ved drift af ovn 87 udgjorde såle-des 43% af den tilførte brændselsenergi alternative brændsler, hvorved målet i 2015 på 41% substitution er opfyldt. På sigt er målet at erstatte 60% af brænd-selsenergien til ovn 87 med affaldsbrændsler.

Alternative brændsler og råmaterialerAnvendelsen af alternative brændsler og råmate-rialer er et af Aalborg Portlands fokusområder i bære dygtig produktion, og vi er konstant på udkig efter nye muligheder. I 2015 har vi som alternative brændsler blandt andet anvendt affald fra indu-strien, kød- og benmel samt tørret spildevandsslam fra Aalborg Kommune. Alt sammen som led i at be-grænse for bruget af ikke fornybare ressourcer og reducere CO2-udledningen.

I 2015 har fabrikken anvendt godt 400.000 tons al-ternative råmaterialer i form af blandt andet flyve-aske fra kraftværker, sand fra uddybning af Lim-fjorden ved Hals Barre. Den etablerede symbiose med Nordjyllandsværket om levering af kridtslam til kraftværkets afsvovlingsanlæg har resulteret i 29.000 tons afsvovlingsgips retur, som genanvendes sammen med 28.000 tons afsvovlingsgips fra fabrik-kens egne anlæg.

VindmøllerSammen med myndighederne er der i 2015 arbejdet videre med at opnå de nødvendige tilladelser til op-stilling af vindmøller på Bredhage. Med de planlagte 5 vindmøller kan 18% af fabrikkens samlede elfor-brug erstattes af grøn energi.

Tiltagene passer godt ind i regeringens ønsker til industriens grønne omstilling, cirkulær økonomi og mere miljøvenlig strøm.

EnergieffektiviseringDe senere års indsats med at effektivisere energi-forbruget i eksisterende produktionsanlæg har be-virket, at der i perioden 2010-2015 er gennemført projekter, som sikrer en årlig besparelse af elek-tricitet og brændsel svarende til 63.000 husstandes årlige elforbrug.

Fremadrettet vil der fortsat være fokus på at opti-mere energiforbruget ved at udnytte elektricitet og brændsel effektivt, hvorved Aalborg Portland bidra-ger til at nå regeringens mål om Danmarks fremti-dige indsats for at spare energi.

Udnyttelse af spildvarme fra cementproduktionen til fremstilling af fjernvarme til Aalborgs borgere har i 2015 betydet leverance af varme, svarende til 24.000 husstandes årlige forbrug, og der arbejdes fortsat med at udvikle nye muligheder for, at denne nyttig-gørelse kan udbygges i fremtiden.

Michael Lundgaard Thomsen, Direktør,Aalborg Portland A/S

4

Arbejdsmiljø Virksomhedens vigtigste ressource er medarbej-derne. Det er medarbejderne, der er drivkraften bag løbende forbedringer af rutiner, udstyr og processer. Ressourcerne skal bruges med omtanke, og det stil-ler store krav til medarbejderne.

Aalborg Portlands integrerede ledelsessystem in-volverer medarbejdere på alle niveauer og afspejler virksomhedens processer. Vi er arbejdsmiljøcertifi-ceret – og det forpligter.

I arbejdsmiljøudvalget har vi i 2015 haft fokus på vores organisering. Fungerer arbejdsmiljøorganisa-tionen effektivt, udnytter vi ressourcerne optimalt, kan vi gøre det bedre?

En god dialog mellem ledelse, medarbejdere og tillidsfolk resulterede i, at en ny og anderledes ar-bejdsmiljøorganisation trak i arbejdstøjet den 1. de-cember 2015 – implementeringen forventes at pågå i hele 2016.

Trivsel er en af grundstenene i enhver virksomhed. Også her har arbejdsmiljøorganisationen en vigtig rolle. I sommeren 2015 blev således igangsat et triv-selsprojekt, som forventes afsluttet medio 2016.

Projektet støtter op omkring Arbejdstilsynets 2020 Strategi (Ulykker, Psykisk arbejdsmiljø, Muskel- skeletbesvær). I 2014 gennemførte vi et tilsvaren-de, mindre projekt omkring muskel-skeletbesvær/tunge løft – et projekt vi forventer at kunne se ef-fekten af i løbet af 2016, hvor vi gennemfører APV-kortlægning.

Grønne investeringerIgennem en fortsat langsigtet og fremadrettet stabil afgiftspolitik, hvor politikerne ikke skaber konkur-renceforvridende grønne afgifter i Danmark, kan vi i Aalborg Portland fortsætte vores grønne investe-ringer. Det sender et klart signal om virksomhedens store engagement i energieffektivisering, miljø, klima og arbejdsmiljø til gavn for virksomheden og medarbejderne – helt i tråd med regeringens og samfundets ønsker til en bæredygtig udvikling.

Michael Lundgaard Thomsen Direktør, Aalborg Portland A/S

September 2016

6

Politikken gælder for cementfabrikken i Aalborg og siloanlæg i Danmark.

Politikken er at:

• Overholde gældende lovkrav og relevante myndig-hedskrav. Hvis en overskridelse konstateres, vil vi underrette myndighederne og udarbejde hand-lingsplaner for afhjælpning.

• Fremme en bæredygtig udvikling og renere teknolo-gi under hensyntagen til det økonomisk ansvarlige.

• Sætte offensive mål for den fremtidige indsats og revurdere vores mål en gang om året på ledelsens målsætningsseminar.

• Sikre at vores produkter bidrager til, at vores kun-der kan nå deres miljømål, bl.a. ved at gennemføre og medvirke til udvikling af miljørigtige cement- og betonprodukter, som forbedrer betons livscyklus.

• Beskytte miljøet, herunder reducere emissioner og forbrug af energi og råstoffer pr. ton cement for de enkelte cementtyper ved bl.a. energieffekti-visering og -styring.

• Informere vores leverandører og underleverandø-rer om relevante fremgangsmåder og krav.

• Indtage en aktiv og åben holdning til information, viden og dialog med kunder, medarbejdere, myn-digheder, naboer, organisationer og andre samar-bejdspartnere.

• Uddanne og motivere medarbejderne for at sikre, at vi lever op til kravene i politik, mål og hand-lingsplaner.

• Undgå yderligere konkurrenceforvridende grønne afgifter og reducere det eksisterende afgiftstryk.

For at sikre ovenstående forpligter vi os til at:

• Opretholde og udvikle et system til procesledelse, der omfatter eksternt miljø, energi og CO2. Syste-met er certificeret efter ISO 14001, ISO 50001 og Energistyrelsens tillægskrav hertil samt registre-ret efter EMAS-forordningen.

• Synliggøre vores politik, mål, handlingsplaner og resultater på området ved årligt at udarbejde og of-fentliggøre en Miljøredegørelse og Grønt regnskab.

• Udarbejde og bruge indikatorer som styringsred-skab til at nå fastsatte mål.

• Vurdere vores produkter, anlæg og større ombyg-ninger i relation til politikkens område, herunder understøtte energieffektivt indkøb og miljø- og energirigtig projektering.

• Være en aktiv samarbejdspartner i den danske miljø- og energipolitik ved at udnytte alternative råmaterialer og brændsler.

Miljøvision, miljø- og energipolitik

Miljøvision: Aalborg Portland skal være en ansvarlig virksomhed, der fremmer en bæredygtig udvikling.

Miljøredegørelse 2015Miljø, energi og arbejdsmiljø

7

Aalborg Portland ønsker at fremme en bæredygtig udvikling ud fra følgende:

• Miljø skal være en integreret del af udviklingen i virksomhedens aktiviteter, herunder reduktion af det miljømæssige fodaftryk.

• Miljøindsatsen skal forankres gennem deltagelse af alle medarbejdere og i dialog med omverdenen.

• Miljøindikatorer skal synliggøre en bæredygtig udvikling.

• Produktion og økonomisk fremgang skal ske uden relativ stigning i energiforbrug, emission, kemikalieforbrug, affald og øvrigt ressource-forbrug for de enkelte produkter.

• Ressourceeffektivitet skal fremmes ved bl.a. substitution af ikke-fornyelige ressourcer og indførelse af nye teknologier.

• Det globale perspektiv inddrages – bl.a. ved han del med CO2-kvoter for emission, Joint Imple mentation og Clean Development Mechanism.

Bæredygtig udvikling

8

Bæredygtig produktionVed udvikling og fremstilling af Aalborg Portlands cement-produkter er der fokus på bæredygtighed og ansvar.

Miljøredegørelse 2015Bæredygtig produktion

9

Ved produktion af cement udledes CO2 og andre stoffer til omgivelserne. Aalborg Portland arbejder målrettet for at udnytte energien effektivt og belaste så lidt som muligt.

Aalborg Portland ønsker at bidrage til en bæredygtig udvikling for samfundet. Målene på miljøområdet er fastsat, så de bidrager til at reducere vores påvirk-ning på natur og miljø. Dette gælder også medarbej-dernes arbejdsmiljø. Vi arbejder blandt andet med følgende områder:

Klima, CO2 og alternativt brændselAalborg Portland har fokus på at reducere udled-ning af klimagassen CO2 ved at anvende mere af-faldsbrændsel med biomasse, der er CO2-neutralt som alternativ til fossilt kul og petcoke. Affald som brændsel er dermed med til at strække klodens be-holdning af fossile brændsler. Samtidig reducerer vi behovet for transport af fossilt brændsel over store afstande.

Aalborg Portlands planer om at opstille egne vind-møller vil også reducere CO2-udledningen ved for-brug af elektricitet - læs mere herom på side 26.

Energi, CO2 og produkterFor at reducere vores CO2-udledning pr. ton produ-ceret cement har vi indført miniraliseret drift, når vi fremstiller grå og hvide cementklinker. Det er en ovnproces, der kræver mindre brændsel og giver dermed mindre udledning af CO2.

Endvidere har vi igangsat forsøg med at producere cementtyper, der har et lavere indhold af cement-klinker. Denne type cement kræver mindre energi i produktionsfasen og giver dermed mindre CO2-udledning. Arbejdet med at udvikle nye cementtyper strækker sig over længere tid, idet markedet efter-følgende skal acceptere de nye cementtyper.

Energibesparelser og skift til alternativt brændsel har medført, at den relative udledning af CO2 i perio-den 2000-2015 er reduceret med 8%.

Varmegenvinding, SO2-reduktion og gipsproduktionFra røggasserne genvinder vi varme til Aalborg Kommunes fjernvarmenet. Anlæg til genvinding af spildvarme og afsvovling af røggasser har en ka-pacitet til at levere fjernvarme, der svarer til 36.000 husstandes årlige varmeforbrug. Anlægget renser ved skrubning med kridtslam op til 98% af røggas-sens indhold af svovl fra SO2. Den producerede af-svovlingsgips er et genanvendeligt restprodukt, som erstatter rågips ved fremstilling af cement. Herved undgås lang transport af rågips fra udlandet.

NOX-reduktionSom foranstaltninger til NOX-reduktion indførte vi i midten af 00’erne bl.a. SNCR og Mixing air. Disse teknikker har betydet, at den relative udledning af NOX i perioden 2003-2015 er reduceret med 70%.

Spildevand og vandressourceI starten af 2005 tog vi et anlæg i brug, der genan-vender spildevand i cementproduktionen. Anlægget genanvender således det filtratvand, der fremkom-mer, når vi varmegenvinder og afsvovler røggas. I 2015 var mængden på 410.000 m3 procesvand pr. år. Dette vand blev tidligere ledt til Limfjorden. An-lægget sparer samtidig indvinding af en tilsvarende mængde vand fra Aalborg Portlands egne vandbo-ringer. Det er med til at aflaste områdets ressource af grundvand.

Nyttiggørelse af affaldVed at anvende restproduktet mikrofiller fra ovne-ne til efterbehandling i kridtgraven skaber Aalborg Portland et rekreativt område. Samtidig bliver beho-vet for at finde kapacitet til nye offentlige deponier mindre. Læs også om "Det ressourceeffektive sam-arbejde" på side 10.

TrivselAalborg Portland har fokus på at opretholde et godt arbejdsklima og at forebygge stress blandt medarbejdere. Der er et velfungerende beredskab for, hvordan de individuelle stress forløb håndte-res med tilbud om samtaleforløb og god plan-lægning af tilbagevenden til arbejdet – læs mere om "Vores arbejdsmiljø" på side 40.

10

Aalborg Portland omdanner affald og restproduk-ter til cement og fjernvarme. Virksomheden arbej-der på at fremme en bæredygtig udvikling ved at basere store dele af cementproduktionen på gen-anvendelse af stofstrømme fra samfund og industri i et ressourceeffektivt samarbejde. Nyttiggørelsen støtter regeringens ønske, om at ressourcerne skal indgå i en cirkulær økonomi.

Affald og homogene biprodukter fra anden produk-tion kan således genanvendes og nyttiggøres som brændsel og råmaterialer ved fremstilling af cement.Endvidere genvindes spildvarme fra røggassen til Aalborg Kommunes fjernvarmenet, inden røggas-sen ledes ud gennem skorstenene. Herved reduce-res den samlede miljøpåvirkning væsentligt.

Ved at genanvende og nyttiggøre brændsler og al-ternative råmaterialer i cementproduktionen bliver affald og biprodukter udnyttet fuldt ud. Alle bestand-dele bruges, og der dannes ikke nye reststoffer. Høje temperaturer og særlige procesforhold bevirker, at cementovne er velegnede til at anvende alternative brændsler og råmaterialer. Røggassen renses sam-tidig effektivt i ovnsystemet, i røggasfiltre og røggas-skrubbere, således at anvendelsen ikke øger miljø-påvirkningen fra fabrikken.

Aalborg Portland har i 2015 anvendt ca. 527.000 tons alternative brændsler og råmaterialer til produk-tion af 1,9 mio. tons cement, som erstatter en til-svarende mængde råmaterialer og brændsler, som ellers skulle have været indvundet i Danmark eller i udlandet. Aalborg Portland har en årlig kapacitet til at anvende 700.000 tons alternative brændsler og råmaterialer.

Det ressourceeffektive samarbejde

Miljøredegørelse 2015Bæredygtig produktion

11

SAMFUND OG INDUSTRI

Kraftværk

Sejlrender

Svovlsyre-fabrik

Genbrugspapir-fabrik

Genbrugsaluminium-fabrik

Biomassefyrede anlæg

Indsamlingsordninger

Daka Bio-Industries

Rensningsanlæg

RESTPRODUKT

Flyveaske og afsvovlingsgips

Sand

Jernoxid / kisaske

Papirslam

Aluminiumholdige biprodukter

Slagge

Affald fra industrien

Kød- og benmel

Tørret spildevandsslam

CEMENTFRABRIK

Forbrug af alternative brændsler

og råstoffer

CEMENT OG FJERNVARME MED KLIMA- OG

MILJØFORBEDRINGER

Genanvendelse af alternative brændsler og råmaterialer

Nyttiggørelse af affald fra anden industriel produktion

Lavere udledning af CO2 og NOX

Færre og mindre mængder reststoffer

Lavere samlet miljøpåvirkning

12

Cement til byggeri med ambitionerCement bruges til fremstilling af beton, og er det mest anvendte byggemateriale i verden. Bygninger, broer, landingsbaner, kantsten, havefliser er eksempler, og arkitekter, ingeniører og producenter søger til stadighed nye anvendelsesområder.

Miljøredegørelse 2015Cement til byggeri med ambitioner

13

Aalborg Portland producerer både hvid og grå ce-ment. Kvalitetsprodukter, der distribueres til ind- og udland som løs og pakket cement.

Aalborg Portlands produkter er certificeret hos Bu-reau Veritas Certification, som verificerer, at cemen-terne er i overensstemmelse med kravene i produkt-standarden EN 197-1 og er dermed CE-mærket.

Til det danske marked fremstilles bl.a. følgende ce-mentprodukter:

BASIS® cement Anvendes til betonelementer og betonvarer.

RAPID® cementAnvendes til fabriksbeton, betonelementer, beton-varer, gulve og slidlag. Endvidere kan cementen anvendes til muremørtler, herunder kalkcement-mørtler ved opmuring og pudsning mv.

LAVALKALI SULFATBESTANDIG cementEr specialudviklet til beton, der anvendes til an-lægskonstruktioner som fx broer eller konstruktio-ner i berøring med sulfatholdigt grundvand.

BASIS® AALBORG cementAnvendes til alle forekommende beton- og mure-opgaver på byggepladser, fx fundamenter og gulve, opmuring, pudsning mv.

MESTER® AALBORG cementAnvendes til kalkcementmørtler til opmuring, fug-ning, pudsning, tagstrygning mv.

AALBORG WHITE® cementKan anvendes til alle formål, men vælges dog for-trinsvist, hvis der ønskes hvide eller farvede beton-konstruktioner.

Aalborg Portlands produkter

ProduktinformationDet er vigtigt for os som producent, at informationer om vore produkter er let tilgængelige. Den tilsigtede anvendelse for hvert enkelt produkt skal være an-givet i produktinformationen og i det tekniske do-kumentationssæt, der er udarbejdet med henblik på overensstemmelse i henhold til lovgivningen på området.

På vores hjemmeside www.aalborgportland.dk er der mulighed for at læse om vore produkter og downloade relevante dokumenter.

Ydeevnedeklaration, DoPDer er udarbejdet deklarationer for de enkelte pro-dukter med cementbetegnelse, CE-mærkning og deklareret interval for de egenskaber, der er kræ-vet i cementstandarden, flere steder suppleret med egenskaber, der er særlig vigtige for vore kunder.

Sikkerhedsdatablade, SDSSikkerhedsdatablade følger produkterne og dan-ner dermed grundlag for kundernes udarbejdelse af arbejdspladsbrugsanvisninger ved anvendelse i egen virksomhed. Oplysninger om hvilke risici, der kan være forbundet med at arbejde med produktet og oplysninger om relevante værnemidler mv. er an-givet i sikkerhedsdatabladene. Disse er udarbejdet i henhold til CLP-mærkningsreglerne (Classification, Labeling and Packaging) og opdateres minimum en gang om året.

Det europæiske kemikalieagentur, ECHA (REACH)Alle vore produkter er registreret hos det europæi-ske kemikalieagentur, og relevante dokumenter er opbygget i henhold til REACH.

14

Aalborg Portland er med i udviklingen af fremtidensforskellige cementtyper. Målsætningen er at udvikle cementtyper, der på langt sigt kan fremstilles med et lavere energi-forbrug og mindre CO2-udledning for udvalgte ce-menttyper. I cementen erstattes en del af klinkerne med grå mikrofiller og brændt ler. Herved reduceres udled-ningen af CO2. Cementen er afprøvet i laboratoriet. Resultaterne har været gode, derfor har cementen været afprøvet i beton i fuld skala for at belyse dens egenskaber i praktisk anvendelse. En støttevæg er således støbt med fremtidens CO2-reducerede cement hos Aalborg Portland. Forsøgs-betonen har en CO2-udledning, der er ca. 18% lavere end den almindelige beton. Vi er overbevist om, at der er mulighed for endnu bedre resultater ved vi-dereudvikling af cementen. Der er langt endnu, før den nye cement kan sæt-tes i produktion. Udviklingsprocessen foregår blandt andet i projektet ”Grøn Beton II”, hvor Aalborg Port-land og Unicon sammen med en lang række andre parter i de næste tre år skal forske i nye cement- og betontyper. De positive resultater har imidlertid bragt Aalborg Portland helt i front, hvad angår udvikling af fremti-dens CO2-lette cementtyper.

Fremtidens cement og beton

Miljøvaredeklarationer bruges til at infor-mere om miljøprofilen for et produkt.

Miljøvaredeklarationer begynder at blive almindeligt inden for byggebranchen og kræves i udbud af byggeprojekter for at estimere de miljømæssige fodaftryk af et projekt. Samtidig støtter deklarationerne beslutning om, hvilket materiale leve-randøren bør foretrække, når miljørigtigt byggeri er en forudsætning.

For at være i overensstemmelse med disse nye krav har vi et samarbejde med Aalborg Universitet om at udvikle LCA-modeller til livscyklusvurdering, og dermed identificere de miljømæssige hotspots i vores værdi-kæde – fra udvinding af kridt til emballe-ring af vores produkter. Vi bruger dem til at sætte konkrete mål ved hjælp af relevante indikatorer.

Disse LCA-modeller yder den nødvendige støtte til udarbejdelse af miljøvaredeklara-tioner og information til vores kunder, der kræver et højt niveau af miljøgennemsig-tighed. LCA-modellerne er et nødvendigt værktøj til at understøtte byggeprojekter, som følger en specifik certificeringsord-ning.

Miljøvaredeklarationer

Miljøredegørelse 2015Cement til byggeri med ambitioner

15

Grundlæggende er fremstilling af grå og hvid ce-ment ens med variation i ovnenes opbygning.

Indvinding af råmaterialerCement fremstilles ved brug af bl.a. kridt og sand, der udgør de centrale råstoffer i produktionen af alle cementtyper hos Aalborg Portland. Kridt indvindes i Aalborg Portlands kridtgrav, mens sandet hentes i Sandmosen og ved sandsugning ved Hals Barre. Sandsugningen tjener samtidig til at holde Limfjor-dens sejlrender farbare.

Forbehandling af råmaterialerI første del af processen slemmes kridtet op i en slemmetromle, mens sandet males i en sandmølle. Herefter blandes materialerne til færdig ovnslam.

Ovnproces (grå cement)Ovnslammen sprøjtes ind i tørreknuseren og tilsæt-tes flyveaske. Med varm røggas forvandler tørreknu-seren materialet til råmel, der via udskillecyklonen transporteres til cyklonforvarmerne, som varmer råmelet op til 750° C.

I kalcinatorerne varmes materialet yderligere op til 900° C, og derved udskilles kuldioxiden, før turen går til den 74 meter lange rotérovn. Her sker der en gradvis opvarmning til 1.500° C, hvorved materialet brændes til cementklinker, der efterfølgende afkø-les i klinkerkøleren.

Procesvarme til ovnen kommer fra kul, petcoke samt alternativt brændsel, herunder affaldsproduk-ter, tørret spildevandsslam og kød- og benmel.

VarmegenvindingVed produktion af hvid cement er der i 2015 fra hvid ovnproces genvundet varme, som er leveret til Aal-borg Kommune, svarende til 24.000 husstandes år-lige varmeforbrug.

Formaling i cementmølleriEfter opbevaring i klinkerladen finmales klinkerne i cementmølleriet med tilsætning af nogle få procent gips for at fremstille de ønskede cementtyper.

Pakning og distributionCement bliver distribueret i sække eller i løs vægt med tankbiler eller skibe.

Et kvalitetsproduktDet færdige resultat er cement, der er klar til at indgå i store og små byggeprojekter i Danmark og udlandet. Et kvalitetsprodukt, som anvendes i be-ton, mørtel mv., og som overalt tilfører bygninger og konstruktioner styrke, stabilitet og lang holdbarhed.

Fremstilling af cement

1 3 4

52

6

7

10 9

11

12 13 14 15

8

1. Kridtgravemaskine

2. Sandsuger

3. Slemmetromle

4. Kridtslam

5. Sandmølle

6. Færdigslam

7. Cyklontårn

8. Elektrofilter

9. Rotérovn

10. Klinkerkøler

11. Elektrofilter

12. Klinkerlade

13. Gipslade

14. Cementmøller

15. Cementsiloer

Fra råmaterialer til cement

16

Miljø og energi i fokusAalborg Portland er en arealmæssig stor industrivirksomhed med kridtgrav og cementfabrik, hvor miljø- og energiforhold er i fokus.

På side 23-37 præsenteres de væsentligste forhold under emnerne: Råmaterialer – Energi – Emission til luften – Støj – Vand – Affald – Arealforbrug – Miljøbevidst transport.

Til at styre miljø- og energiforholdene har Aalborg Portland indført miljø-og energiledelse. Vi fokuserer på løbende forbedringer ved at arbejde med miljø- og energimål, hvor indsats og resultater er vist på side 20-21.

Miljøredegørelse 2015Miljø og energi i fokus

17

På Aalborg Portland har vi et integreret system for Procesledelse, som beskriver flowet og arbejds-gang ene i virksomhedens processer.

Aalborg Portland er certificeret efter følgende:

ISO 14001, EMAS III, ISO 50001, OHSAS 18001 og Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1191, ISO 9001, Søfartsstyrelsens tekniske forskrift nr. 6 af 9. okto-ber 2002 vedr. bulkskibe, KLS Kvalitetsledelsessy-stem vedr. elarbejde og -installation, Terrorsikring af havnefaciliteter ISPS og DS/EN 197-1/-2 vedr. produktkvalitet af cement.

I 2015 er der udgivet nye ISO 9001 og 14001 standar-der. En proces for konvertering til de nye standarder er igangsat og forventes afsluttet i 2017.

At systemet er et integreret system har betydning for den enkelte medarbejder, idet der tænkes og handles i ”processer”, uanset om det er miljø, ener-gi, kvalitet eller arbejdsmiljø, det drejer sig om.

De gennemgående og bærende ledelsesmæssige elementer i systemet er vision, politik, mål og hand-lingsplaner.

Ledelsens evalueringMiljø- og energigruppen foretager løbende ledelses-opfølgning på systemet for miljø- og energiledelse, herunder fremdrift for aktiviteterne i den overord-nede handlingsplan.

Evaluering af arbejdsmiljø er omtalt på side 43.

I november 2015 blev der afholdt målsætningssemi-nar for 2016, hvor politik, mål og handlingsplaner for miljø, klima og energi blev revurderet og fastsat.

Af væsentlige emner fra ledelsens evaluering i maj 2016 kan nævnes følgende:

• Der er som led i opfølgning på miljø- og energi-ledelsessystemet afholdt fem møder i Miljø- og energigruppen, inkl. to opfølgninger med status for de overordnede mål for miljø og energi.

• Ud af ti fastsatte mål er seks nået. Mål for CO2 og NOX samt målet for det specifikke variable el-forbrug blev ikke nået på grund af uregelmæssig drift på ovn 87. På de hvide ovne har reduceret varmeoverførsel fra ovnenes kædesystemer til ovnslam medført højere energiforbrug.

• I 2015 er der gennemført energibesparende tiltag for både elektricitet og brændsel, fx har omstil-ling fra en- til to-strengsdrift på ovn 87 ved produktion af SK7 klinker medført en samlet årlig besparelse på 18.762 MWh.

• Der har i 2015 været et stigende antal henven-delser om støvnedfald i naboområdet. Tiltag er planlagt for at forebygge udslip af støv.

• Arbejdet med revurdering af den samlede miljø-godkendelse er fortsat i proces hos Miljøstyrelsen.

• Ny aftale med Energistyrelsen om at gennemføre energieffektivisering forventes at kunne indgås i august 2016.

Miljø- og energiledelse

18

Intern auditAt være certificeret forpligter. En af forpligtelserne er at gennemføre intern audit. Der lægges vægt på, at auditprocessen og resultaterne skal have værdi for virksomheden.

Forløbet af en audit er et samspil mellem Aalborg Portlands enkelte afdelinger og det interne audit-korps, som består af auditorer med forskellige kom-petencebaggrunde.

Årsplanen for intern audit sikrer, at vi med jævne og planlagte intervaller gennemfører audit af, at Pro-cesledelse:

• Er i overensstemmelse med det planlagte og aftalte.

• Lever op til kravene i standarderne.• Er effektivt implementeret.• Er vedligeholdt på alle niveauer i organisationen.

For alle gennemførte audits gælder, at afvigelser og forbedringsforslag bliver fastholdt i en handlingsplan, og at afvigelser registreres for videre behandling.

I 2015 er planlagte miljø- og energiaudits overført til 2016. Således er intern audit i januar 2016 gennem-ført med fokus på energiledelse efter ISO 50001 og Energistyrelsens tillægskrav. Endvidere er system for opgørelse af CO2 gennemgået med udgangs-punkt i CO2-overvågningsplanen.

De væsentligste miljøpåvirkningerCementfremstilling er forbundet med et stort for-brug af energi og råmaterialer. Produktionen giverdermed anledning til en række direkte miljøpåvirk-ninger i form af udledning af røggasser, affald, støj,spildevand mv. Herudover er der indirekte miljø-påvirkninger uden for fabrikken fra transport samt indvinding og oparbejdning af brændsler og råmate-rialer samt elproduktion fra kraftværker.

VæsentlighedskriterierDer er taget udgangspunkt i PRTR-forordningens li-ste over forurenende stoffer og udledningstærskler for rapportering til det europæiske register over ud-ledning og overførsel af forureningsstoffer (PRTR- registret).

I arbejdet med miljø og energi er de væsentligste direkte og indirekte miljøpåvirkninger kortlagt og udvalgt efter følgende kriterier:

• Spredning af stoffer samt klima- og miljøeffekt.• Mængder.• Vilkår i miljøgodkendelser og hensyn til naboer.• Ressourceoptimering af råstoffer.• Aftage affaldsprodukter fra andre industrier.• Potentiale for energibesparelser.• Minimering af energiforbrug ved transport.• Produktudvikling – forskning i bæredygtig

produktion af cement og beton.• Biodiversitet.

Aalborg Portland anser ikke lugt relevant for miljø-rapporteringen pga. produktionsprocessens karak-ter samt det faktum, at fabrikken er beliggende i forholdsvis stor afstand fra de nærmeste naboer.


19

MiljøgodkendelseMiljøpåvirkningerne er reguleret i Aalborg Portlands miljøgodkendelser og tilladelser, der er oplistet på side 56. Der er stillet vilkår til driften, herunder:

• Emissionsvilkår for alle væsentlige kilder til luftforurening, der omfatter ovne, cement- og kulmøller, kølerskorsten samt kedelcentral.

• Vilkår for støj fra fabrikken.• Krav til håndtering og indberetning af alvorlige

driftsforstyrrelser og uheld.• Krav til drift af oplagspladser for råmaterialer

og brændsler.• Krav til drift af fabrikkens deponi og

nyttiggørelsesanlæg.• Udledning af processpildevand, kølevand,

regnvand mv.

Overholdelse af kravene i godkendelsen samt det daglige miljøarbejde på fabrikken er med til at sikre, at miljøet ikke påvirkes unødigt.

Miljø- og energiperformanceSom opfølgning på arbejdet med miljø og energi er der bl.a. udvalgt væsentlige nøgleindikatorer for grå og hvid cementproduktion. Nøgleindikatorer er re-lative tal, hvor forbrug og udledning er sat i forhold til produktion.

Der henvises desuden til de relative tal i Stofstrøm-men – nøgleindikatorer og status 2015, på side 38-39, hvor udviklingen de seneste fem år er vist.

NØGLEINDIKATORER Enhed 2011 2012 2013 2014 2015

Grå cementproduktion

Energi GJ pr. tTCE 4,61 4,29 4,28 4,50 4,45

CO2 Kg pr. tTCE 792 764 761 781 761

NOX Kg pr. tTCE 0,64 0,63 0,58 0,62 0,70a

Hvid cementproduktion

Energi * GJ pr. tTCE 6,96 6,59 6,48 6,74 6,82b

CO2 * Kg pr. tTCE 1.154 1.139 1.124 1.144 1.155b

NOX * Kg pr. tTCE 2,11 1,54 1,25 1,39 1,51c

* Korrigeret for genvinding af varme, der fremstilles til Aalborg Kommunes fjernvarmenet.

Korrektion vedr. CO2 og NOX er beregnet efter varmevirkningsgradsmetoden med 125% for fjernvarme.

a Stigning i NOX ved grå cementproduktion skyldes perioder med forhøjet NOX ved ustabil drift, hvor NOX-rensning med ammoniakvand har været begrænset af overholdelse af grænseværdi for NH3.

b Energiforbrug og CO2 er steget på grund af, at kædesystemer for varmeoverførsel til ovnslam i hvide ovne har været mindre effektiv.c Stigning i NOX ved hvid cementproduktion skyldes hensyn til medarbejdernes arbejdsmiljø, hvor justering af mixing air-anlæg for NOX-

rensning har reduceret støv i nærmiljøet ved ovnenes brænderpladser.

20

ELBESPARELSE

Fortsat fokus på at reducere elgrundlast og på elbesparende tiltag.

I 2015 er målet at gennemføre elbesparende tiltag, herunder for udstyr, der er grundlast-baseret, for at opnå årlige elbesparelser på 2.799 MWh.

Følgende projekter gennemføres:

• To-strengsdrift ved SK7-produktion i stedet for en-strengsdrift (885 MWh).

• Opgradering af filterrensning for cementmølle 7/10 (77 MWh).

• Optimering af røggasvekslere for ovn 74 og 78 (1.127 MWh).

• Tilpasning af cementmølle 4 til HDC-produktion (710 MWh).

Målsætning er at reducere det specifikt variable elforbrug med 8% i forhold til 118 kWh pr. tTCE i 2010.

Elgrundlasten skal i 2015 reduceres med 5% i forhold til 26 kWh pr. tTCE i 2011.

VINDMØLLER

I 2015 er målet, at 18% af elforbruget i forhold til 2014 produceres med 5 vindmøller, der opstilles på Aalborg Portlands arealer.

Aalborg Byråd godkendte den 15. december 2014 forslag til kommuneplantillæg for opstilling af 5 vindmøller ved Bredhage.

Indtil den 23. februar 2015 har planforslaget været fremlagt i offentlig høring sammen med VVM-rede-gørelse (Vurdering af Virkninger på Miljøet) og en miljøvurdering (MV) efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer.

Indsigelser fra høringen behandles af Aalborg Kommune, og kommuneplantillægets endelige godkendelse i byrådet afventes.

I 2016 er målet, at 18% af elforbruget i forhold til 2014 produceres med 5 vindmøller, der opstilles på Aalborg Portlands arealer.

I 2016 er målet at gennemføre tiltag, for at opnå en årlig besparelse af indirekte brændsel, der svarer til 8.528 MWh ved følgende projekt:

• Øge genvinding af varme fra røggasserne til fjernvarme, som modsvarer kulfyret fjernvar-meproduktion.

BRÆNDSELSBESPARELSE

I 2015 er målet at gennemføre tiltag for at opnå en årlig besparelse af brændsel, der svarer til 11.680 MWh ved følgende projekter:

• To-strengsdrift ved SK7-produktion i stedet for en-strengsdrift. (8.334 MWh).

• Udfasning af dampanlæg (3.346 MWh).

Målet er nået med årlig besparelse på 29.917 MWh ved flg. to gennemførte projekter:

• Omstilling til to-strengsdrift ved SK7-produk-tion i stedet for en-strengsdrift er gennemført april 2015. Dokumenteret brændselsbesparel-se er 17.346 MWh.

• Dampanlæg er lukket den 1. juni 2015, og dokumenteret besparelse er 12.571 MWh.

Målet er nået med årlig besparelse på 3.048 MWh ved flg. gennemførte projekter:

• Omstilling til to-strengsdrift ved SK7-produktion i stedet for en-strengsdrift er gennemført april 2015. Dokumenteret elbesparelse er 1.416 MWh.

• Omlægning fra time- til differenstrykstyring af luft til filterne udestår.

• Afsluttet med dokumenteret elbesparelse på 1.218 MWh.

• CM4 skal ikke producere HDC, som fortsat sker på CM2. Projektet gennemføres ikke.

• Udskiftning af IT-servere gav 414 MWh i elbe-sparelse.

Målet er ikke nået fuldt ud pga. uregelmæssig drift på oven 87. Det specifikke variable elforbrug er reduceret til 111,5 kWh pr. tTCE, svarende til en reduktion på 5,5% i forhold til 2010.

Målet er nået, da elgrundlasten er reduceret med 7,7% til 24 kWh pr. tTCE.

Fortsat fokus på at reducere elgrundlast og på elbesparende tiltag.

I 2016 er målet at gennemføre elbesparende tiltag, herunder for udstyr, der er grundlast-baseret, for at opnå årlige elbesparelser på 2.351 MWh.

Følgende projekter gennemføres:

• Øgning af kapacitet for CM8/9 vedr. ROC-cement (2.250 MWh).

• Udskiftning af netværksswitche (64 MWh).

• Udskiftning af kompressormotor på havnen (16 MWh).

• LED-belysning i kantine og velfærdsbygning (21 MWh).

Målsætning er at reducere det specifikt variable elforbrug med 8% i forhold til 118 kWh pr. tTCE i 2010.

Miljø- og energimål – indsats og resultater

MÅL 2015 STATUS 2015 MÅL 2016


21

ALTERNATIVT BRÆNDSEL

Målsætningen er på sigt, at brændselsenergien til grå og hvid cementproduktion erstattes af minimum hhv. 60% og 20% alternativt brændsel, som reducerer CO2-udledningen.

I 2015 er målet at erstatte 41% af brændsels-energien for ovn 87.

Målet for de hvide ovne er at erstatte 4,6% af brændselsenergien.

CO2-REDUKTION

Fortsat fokus på at reducere CO2-udledning via øget forbrug af biobrændsel og på sigt udvikling af nye cementtyper *.

Målet er fortsat at reducere CO2-udledning fra grå cementproduktion med 3% i forhold til 764 kg CO2 pr. tTCE i 2012.

Målet er fortsat at reducere CO2-udledning ** fra hvid cementproduktion med 2% i forhold til 1.139 kg CO2 pr. tTCE i 2012.

NOX-REDUKTION

Målet er at fastholde lav NOX-emission på 0,77 kg pr. tTCE med de indførte NOX-reducerende teknologier.

AFFALD

Målet er at nyttiggøre 20.000 tons deponeret fillermaterialer til efterbehandling i kridtgraven.

Målet er nået for ovn 87, da der er erstattet 43,4% af brændselsenergien.

For hvide ovne er målet nået, da der er erstattet 4,7% af brændselsenergien.

Målet er ikke nået fuldt ud. CO2-udledning fra grå cementproduktion er faldet til 761 kg CO2 pr. tTCE, svarende til 0,3% i forhold i 2012, pga. af uregelmæssig drift på ovn 87.

CO2-udledning ** fra hvid cementproduktion er steget til 1.155 kg CO2 pr. tTCE. Målet er ikke nået, da stigningen er på 1,4% i forhold til 2012 pga. højere fossilt brændselsforbrug, der skyl-des mindre effektiv varmeoverførsel fra de hvide ovnes kædesystemer til ovnslam.

Målet er ikke nået. Den specifikke NOX-emission er steget til 0,96 kg pr. tTCE, som er udtryk for, at NOX-rensningen med de indførte teknologier ligger i et optimeret normalområde, hvor der er taget hensyn til reduktion af støv i arbejdsmiljøet og overholdelse af NH3-grænseværdi. Læs mere herom på side 19, note a og c.

Målet er nået. Der er frakørt 44.199 tons fra deponiet til nyttiggørelse i kridtgraven i forbindelse med efterbehandling.

Målsætningen er på sigt, at brændselsenergien til grå og hvid cementproduktion erstattes af minimum hhv. 60% og 20% alternativt brændsel, som reducerer CO2-udledningen.

I 2016 er målet at erstatte 41,5% af brændsels-energien, som er mindre end opnået i 2015, da der forventes større produktion og dermed sti-gende samlet energiforbrug i forhold til brænd-selsbidrag fra alternative brændsler. Målet for de hvide ovne er at erstatte 1,5% af brændselsenergien, som er mindre end opnået i 2015, da leverancer af kød- og benmel forventes at aftage.

Fortsat fokus på at reducere CO2-udledning via øget forbrug af biobrændsel og på sigt udvikling af nye cementtyper *.

Målet er fortsat at reducere CO2-udledning fra grå cementproduktion med 3% i forhold til 764 kg CO2 pr. tTCE i 2012.

Målet er fortsat at reducere CO2-udledning ** fra hvid cementproduktion med 2% i forhold til 1.139 kg CO2 pr. tTCE i 2012.

Målet er at fastholde lav NOX-emission i normal-området 0,77 kg/tTCE - 0,96 kg pr. tTCE med de indførte NOX-reducerende teknologier.

Målet er at nyttiggøre 26.000 tons deponeret fillermaterialer til efterbehandling i kridtgraven.

Målet er nået Målet er ikke nået

I 2015 er seks ud af ti miljø- og energimål nået.

* ”Fremtidens cement og beton” er omtalt på side 14 og indgår i forskningsprojekter, der fremmer bæredygtig udvikling. De omtalte miljøvaredeklarationer skal dokumentere en bæredygtig udvikling.

** Korrigeret med CO2-andel, der vedrører varme fra genvinding til Aalborg Kommunes fjernvarmenet og er beregnet efter varmevirkningsgradsmetoden med 125% for fjernvarme.


22

For at sikre og styrke den løbende miljødialog med interessegrupper har Aalborg Portland følgende væsentlige aktiviteter i gang:

• Løbende kontakt med centrale og decentrale miljømyndigheder i Danmark og EU, idet der hele tiden foregår udvikling af lovforslag og regler, som vil påvirke virksomheden.

• Inddragelse af miljøoplysninger fra leverandører via leveringskontrakter, der omfatter miljø.

• I 2015 havde Aalborg Portland 117 besøg og i alt 2.080 gæster, som bl.a. fik orientering om miljø og havde lejlighed til at stille spørgsmål.

• Aalborg Portlands medarbejdere holder indlæg på eksterne kurser og møder.

• Medarbejdere i afdelingerne deltager i energi- og miljøfokusgrupper.

• Miljøredegørelse 2015 og tidligere års udgaver ligger på www.aalborgportland.dk.

Miljøredegørelsen sendes til en lang række inter-essenter i ind- og udland, bl.a. naboer, ejere, myn-digheder, politikere, Danmarks Naturfredningsfor-ening, kunder og leverandører.

Miljøredegørelsen ligger også tilgængelig for alle medarbejdere på fabrikken samt elektronisk på hjemmesiden.

For at sikre den bedst mulige motivation og dialog med vores eksterne og interne interessenter om den indsats, vi gør på miljøområdet, vil vi gerne opfordre alle til at komme med synspunkter og forslag til for-bedringer af vores rapportering.

DriftsforstyrrelserAalborg Portlands håndtering af driftsforstyrrelser og uheld er beskrevet i procesledelsessystemet og i miljøgodkendelsens vilkår. Ved denne fremgangs-måde er det sikret, at alle relevante myndigheder bliver involveret ved løsning af driftsforstyrrelser og uheld, der kan medføre forurening af omgivelserne eller indebærer risiko for det.

Antallet af støvudslip fra Aalborg Portland, der har medført henvendelser fra berørte parter, er steget fra 21 til 33, som hovedsageligt skyldes driftsforstyr-relser på ovn 87, hvor et elektrofilter har haft flere kortvarige udfald.

Miljødialog

Antal af udslip, der har medført henvendelser 2011 2012 2013 2014 2015

Støv 11 9 19 21 33

Støj 0 1 0 1 1

Limfjorden 1 0 2 1 1

Andet 0 0 0 1 0

Krav til leverandørerAalborg Portland arbejder systematisk med at for-bedre kvalitet, miljø, energi, arbejdsmiljø og sikkerhed.

Hvert år bliver strategiske leverandører indkaldt til et evalueringsmøde, hvor Aalborg Portland og den respektive leverandør evaluerer samarbejdet, her-under de ovennævnte områder.

Samtidig gør Aalborg Portland det klart, at der læg-ges vægt på samarbejde med leverandører, der er miljø- og socialt bevidste. Aalborg Portland ind-går i dialog med udvalgte leverandører som et led i at forbedre vores arbejde omkring kvalitet, miljø, energi, arbejdsmiljø og sikkerhed. På baggrund af opdaterede udvælgelseskriterier fastlægges hvert år hvilke leverandører, vi ønsker at indgå i nærmere dialog med. Relevante og specifikke spørgsmål de-fineres, og der arrangeres møder, som resulterer i specifikke handlingsplaner.

I 2016 er der specielt fokus på leverandører af trans-portydelser samt leverandører af alternative brændsler.

Aalborg Portlands transportør af cement i Danmark har investeret i nye lastbiler (trækkere), der er mere skånsomme over for miljøet. Derudover er der indkøbt større tankvogne, så der optimeres på antal tons per kørt kilometer, hvilket ligeledes er mere miljøvenligt.

Aalborg Portland har i 2016 ansat en PhD-studeren-de, som i de kommende tre år vil forske i brugen af alternative bændsler. Arbejdet vil i 2016 fokusere på at finde de mest optimale alternative brændsler, der kan hjælpe med at reducere CO2 mest muligt.


23

Ved fremstilling af cement anvendes råmaterialer fra naturlige ressourcer, bl.a. kridt, sand og gips. For at begrænse påvirkningen af de naturlige fore-komster er der i 2015 erstattet 11% med alternative råmaterialer, som udgør restprodukter og affald fra anden industri og samfund, og som dermed bliver nyttiggjort som en ressource.

For næsten 40 år siden begyndte Aalborg Portland at bruge restproduktet flyveaske fra kraftværker. Siden er en række yderligere alternative råmaterialer taget ind i produktionen.

Sand fra sejlrenderSandsugere holder sejlrender ved Hals Barre og i Limfjorden fri til skibspassage, hvilket er en sam-fundsinteresse, som cementfabrikken bidrager til løsningen af. Det oppumpede sand erstatter sand fra grusgrave og skal ikke klappes i Kattegat, hvorved det undgås at påvirke landskabelige interesser og det marine miljø. Cementfabrikkens placering ved Lim-fjorden giver samtidig en effektiv logistikløsning, hvor sandsugerskibe lægger til og pumper sandet i land i sættebassiner, hvor sandet afvandes.

AfsvovlingsgipsVed fremstilling af cement tilsættes afsvovlings-gips fra rensning af SO2 i røggasser. Afsvovlingsgips kommer fra egen og lokal produktion hos Nordjyl-landsværket og erstatter udvinding af naturgips og anhydrit fra Marokko og Canada. Herved begrænses antallet af lange skibstransporter.

Det lokale samarbejde mellem Aalborg Portland og Nordjyllandsværket er et godt eksempel på industri-el symbiose. Vi leverer kridtslam til svovlrensning på kraftværket og modtager efterfølgende den produ-cerede afsvovlingsgips.

Der er udviklet en speciel vogn til transporten, hvor-ved en lastbil kan levere flydende kridtslam og have gips med retur til cementfabrikken. Herved er antal-let af kørte ture halveret.

FlyveaskeSiden 1970’erne har Aalborg Portland nyttiggjort fly-veaske, der fremkommer som et mineralprodukt ved el- og varmeproduktion på kulfyrede kraftværker.

Ved fremstilling af cement erstatter flyveasken na-turligt forekommende ler, der ellers skulle graves op af den danske undergrund.

PapirslamEr et restprodukt fra fremstilling af genbrugspapir. Der har siden 2013 været en nedgang i forbruget af papirslam, da Dalum Papir er lukket i Maglemølle ved Næstved, hvor afsværtningen af returpapir fore-gik. Der forbruges fra det tilbageværende lager af papirslam hos Aalborg Portland.

JernoxidEr et restprodukt fra fremstilling af svovlsyre. Pro-duktet udgør en nødvendig jernkilde til fremstilling af grå cement.

Råmaterialer

0

374.390

428.081416.689

378.181 400.290

100.000

200.000

300.000

400.000

Alternative råmaterialer – tons

2011 2012 2013 2014 2015

Jernoxid 45.331 44.728 41.769 39.102 42.763

Papirslam 22.186 24.845 5.492 3.165 2.002

Afsvovlingsgips 52.853 55.022 58.680 53.490 56.961

Sand 43.489 81.311 79.980 64.314 75.410

Flyveaske 189.990 204.148 213.176 189.339 201.406

Andet 20.541 18.027 17.592 28.771 21.748

24

For at fremstille cement kræves en forholdsvis stor mængde brændsel og elektricitet.

Erstatning af fossilt brændsel, som kul og petcoke, med alternativt brændsel er et indsatsområde, som startede i begyndelsen af 1990’erne. I 2015 udgjorde forbrug af disse brændbare affaldsprodukter ener-gimæssigt mere end 43% i den grå cementproduk-tion og næsten 5% i den hvide cementproduktion.

Affald er energiNyttiggørelse af affald bidrager til et ressourceef-fektivt samfund, hvor værdifuldt affaldsbrændsel ikke går tabt i et deponi. I stedet nyttiggøres affaldet som en ressource ved at erstatte kul og petcoke ved cementfremstilling.

Der opstår ikke reststoffer i form af slagger som ved forbrænding i et affaldsforbrændingsanlæg, da alle inputmaterialer indgår i cementkemien og i det fær-dige cementprodukt.

Affaldsbrændsel medvirker endvidere til, at udled-ning af CO2, NOX, SO2 mv. i røggasserne reduceres, og indhold af biomasse nyttiggøres og er til gavn for den globale klimaindsats. Som eksempel regnes kød- og benmel fuldt ud CO2-neutralt, og i affald fra industrien udgør andelen af biomasse-kulstof typisk 30-40% ved erstatning af de fossile brændsler.

Tørret spildevandsslamFra Aalborg Kommunes rensningsanlæg modtages tørret spildevandsslam som CO2-neutralt biobrænd-sel til erstatning for fossilt kul og råmaterialer.

Herved reduceres transport på motorvejen mellem Renseanlæg Øst i Aalborg og Nordtyskland fra 800 km til 8 km, efter at Aalborg Portland igen har op-nået kontrakt på at aftage det tørrede spildevands-slam fra Aalborg Kommune.

Brændselsforbrug og genvinding af varmeI 2015 blev fabrikkens specifikke forbrug af brænd-selsenergi 2% mindre end i 2011, og uændret i for-hold til 2014 som vist i grafen.

Cementfabrikken genvinder spildvarme fra produk-tionen som fjernvarme til borgerne i Aalborg Kom-mune.

I 2015 dækkede Aalborg Portlands spildvarme det årlige forbrug hos ca. 24.000 husstande.

Energi

0

1

2

3

4

6

5

7

Forbrug af fossilt og alternativt brændsel – GJ pr. tTCE

2011 2012

0,93

4,57

5,50

2013

0,77

4,265,03

2014

0,97

4,05

5,02

2015

1,011,31

4,364,06

5,37 5,37

Fossilt brændsel Alternativt brændsel Samlet brændsel


25

ElektricitetEl er en forudsætning for at kunne drive en cement-fabriks anlæg. I 2015 er der anvendt 257.703 MWh.

Elforbruget fordeler sig som vist i grafen. De størsteforbrugssteder er ovne og cementmølleri.

Forbrug af elektricitet omfatter el til grundlast for anlæggene, og et variabelt elforbrug, der afhænger af størrelsen af produktion på hovedanlæg.

I 2015 blev det relative elforbrug 1,4% mindre end i 2014 og 4,0% i forhold til 2011 ved gennemførte el-besparelser og ved højere og dermed mere effektiv produktion.

Besparelse af energiAalborg Portland har i mange år arbejdet vedvaren-de med at finde energibesparelser i cementfabrik-kens el- og brændselsforbrug.

De seneste års indsats med ekstra fokus på energi-effektivisering i det eksisterende produktionsanlæghar bevirket, at der i perioden 2011 til 2015 er gen-nemført projekter, som sikrer en energibesparelseaf elektricitet og brændsel på over 252 mio. kWh, der svarer til det årlige elforbrug i 63.000 husstande.

0

20.000

40.000

60.000

80.000

120.000

100.000

Fordeling af el i 2015 på forbrugssteder – MWh

Gravning i kridtgrav

Slemmeri Ovne Cementmølleri Pakkeri og havn

Værksted/ laboratorie

Administration

30.196

9.062

115.325

95.256

5.941 1.380 543

125 0

130

135

400.000

140800.000

1451.200.000

155 2.000.000

150 1.600.000

Elforbrug – kWh pr. tTCE Produktion – tTCE

2012

141,1

1.766.561

2013

136,0

1.818.293

2015

137,4135,5

1.819.341 1.902.072

2014

1.825.146

132,5

2011

El – kWh pr. tTCE Produktion – tTCE

26

Vindmøller – grøn energiAalborg Portland har konkrete planer om opstilling af 5 vindmøller på egne arealer i nærheden af fa-brikken. Herved bliver endnu mere grøn energi an-vendt til fremstilling af cement.

Ved fremstilling af cement i 2015 kom mere end halvdelen (54%) af elforbruget fra vedvarende energi som vindmøller, solceller og biobrændsel, som reg-nes CO2-neutralt.

Målet om opstilling af egne vindmøller medfører, at CO2-udledningen relateret til elforbruget vil blive re-duceret med 12%. Mindre end 3 år efter etablering af de 5 vindmøller vil CO2-besparelsen være større end den CO2, der er forbundet med fremstilling, installation og vedlige-holdelse af møllerne, jf. nedenstående graf.

0

5.000

10.000

15.000

20.000

30.000

25.000

35.000

CO2 sparet ved substitution af traditionel el med el fra 5 vindmøller – tons

CO2-emission ved fremstilling, installation og vedligeholdelse af 5 stk. 3 MW vindmøller

2016 2017 2018 2019 2020

28

På Aalborg Portland er der en række luftafkast, som fx skorstene og udsug fra værksteder.

Samlet set er der omkring 400 afkast på virksom-heden, hvor luften renses i forskellige typer af filtre inden udledning.

I de største skorstene sker der en løbende registre-ring, idet der findes målere, der hele tiden måler indholdet af de pågældende stoffer.

Derudover udtages med jævne mellemrum stikprø-ver af en række afkast. Disse stikprøver analyseres for yderligere at dokumentere indholdet i afkastene.Prøverne udtages og analyseres af et uvildigt akkre-diteret laboratorium.

Røggasser

CO2

Den relative CO2-udledning er samlet faldet 1% i for-hold til 2014. I den grå cementproduktion er CO2-ud-ledningen faldet pga. større forbrug af CO2-neutralt alternativt brændsel. I den hvide cementproduktion er CO2-udledningen steget pga. større fossilt brænd-selsforbrug, da varmeoverførslen fra ovnenes kæde-systemer har været mindre effektiv og skal renoveres, hvilket er planlagt ved hovedstop i 2016.

NOX

I perioden fra 2004-2007 er der udviklet og etable-ret rensningsudstyr på alle ovne. Som følge heraf er den relative udledning i 2015 faldet 70% i forhold til 2003.

På baggrund af optimeret NOX-rensning i 2013 er der set et optimeret normalområde, hvor der i 2015 har været en variation med en stigning fra 0,77 til 0,96 kg pr. tTCE, som er driftsbetinget.

På de grå cementovne reduceres NOX ved indsprøjt-ning af ammoniakvand. Dette har siden 2011 med-ført en stigning i udledningen af ammoniak (NH3). Grænseværdien i miljøgodkendelsen er fortsat over-holdt.

SO2

Den relative emission er faldet gennem årene, dog er der sket en stigning siden 2013 fra 0,32 til 0,44 kg pr. tTCE. Dette skyldes primært ændret svovlrens-ning i skrubberanlæg, der er driftsbetinget af lavt gipsindhold i produceret filtratvand, som ved recir-kulering til slamproduktion ellers vil give problemer med tilstopning i rørføringer.

Det bemærkes, at SO2-grænseværdierne i miljøgod-kendelsen fortsat er overholdt.

CODen relative emission er faldet 7% fra 0,91 til 0,84 kg pr. tTCE i forhold til 2014, som skyldes mere stabil ovndrift efter renovering af ovn 87. De hvide ovnes drift med mixing air-anlæg i normalområdet for NOX-reduktion har ligeledes betydet mindre CO-udledning.

StøvDen relative emission er uændret på 0,05 kg pr. tTCE. Henvendelser vedr. støvudslip pga. driftsfor-styrrelser er beskrevet på side 22. EmissionskravMiljøgodkendelsen fra 2009, der senest er ændret i april 2015 i forhold til BAT-krav med skærpede emissionskrav til ovne, indeholder bl.a. krav til drift og grænseværdier.

I løbet af 2015 har der været 40 overskridelser af døgn-middelkravene for SO2, NOX, CO, HCl, NH3 og støv. Disse er indberettet straks og ved månedlig rapporte-ring til Miljøstyrelsen – Virksomheder, Aarhus.

Af tabellen på næste side fremgår de fem væsent-ligste kilder til luftforurening, kravene til dem samt Aalborg Portlands nuværende gennemsnitlige emis-sionsniveau.

NOX-, SO2- og støvemission opgøres ved et gennem-snit af kontinuerlige registreringer.

Aalborg Portlands krav er gældende som døgnmid-delværdier.

Der er for overskuelighedens skyld i præsentationen angivet gennemsnitligt døgnniveau over året.

Emission til luften


29

Luftemissioner – CO2 og NOX

0 0

1.718.0111.780.564

1.580

1.8321.683.864

1.945

1.658.029 1.6211.647.199

1.401

2011 20112012 20122013 20132014 2015 2014 2015

500.000 500

1.000.000 1.000

1.500.000 1.500

2.000.000 2.000

CO2 – absolutte tal – tons NOX – absolutte tal – tons

800 0

944936

0,870,96953

1,10

912

0,89

903

0,77

2011 20112012 20122013 20132014 2015 2014 2015

850 0,3

900 0,6

950 0,9

1.000 1,2

CO2 – relative tal – kg pr. tTCE NOX – relative tal – kg pr. tTCE

Krav og emissioner under drift – de fem væsentligste kilder

NOX SO2 Støv

Gennemsnitligt Gennemsnitligt Gennemsnitligt Krav * niveau 2015 ** Krav * niveau 2015 ** Krav * niveau 2015 **

Varmegenvinding ovn 73/79 550 393 375 174 25 2

Varmegenvinding ovn 74/78 650 270 425 284 25 3

Varmegenvinding ovn 76 500 120 250 198 25 0,7

Ovn 85 750 797 *** 500 71 *** 35 11 ***

Ovn 87 400 238 10 0,7 25 13

* Døgnmiddelværdi i henhold til gældende miljøgodkendelse pr. 31.12.2015. Alle værdier er angivet som mg/Nm3 tør røggas ved 10% iltindhold.** Gennemsnitlig døgnmiddelværdi over året. *** Data vedrører 2009. For NOX var grænseværdikravet 800 mg/Nm3.

30

Støjen fra Aalborg Portland stammer fra en lang række stationære støjkilder, der er placeret både internt i bygninger og eksternt på virksomhedens område samt fra intern trafik på virksomheden.

Støjkilderne omfatter eksempelvis skorstene, ovne, cement- og kulmøller, transportbånd, ventilatorer, skibe ved kaj, lastbiler og aktiviteter i forbindelse med indvinding og efterbehandling i kridtgraven.

Der blev i 2006 gennemført en kortlægning af den eksterne støj fra Aalborg Portland. Alle støjkilders placering er bestemt ved hjælp af GPS-udstyr, hvilket har forbedret datagrundlaget bag støjberegningerne.

Støjkortlægningen er senest opdateret i januar 2016 i forbindelse med ansøgning om opgradering af cementmølle 4 med separator og posefilteranlæg.

Resultatet af støjberegningen med samtidig fuld drift på alle anlæg (worst case situation) viser, at grænseværdier for støj i gældende miljøgodkendelse vil være overholdt i alle omkringliggende måle-punkter ved bl.a., at filterventilatoren leveres som en speciel støjdæmpet model, der monteres i bulder-hus, og posefilteret beklædes og isoleres.

Støj

Støjudbredelsen i dB(A), beregnet for forholdene om aftenen på hverdage.

46

46

46

46

46

46

46

46

46

46

46

46

46

46

48

48

48

48

48

4848

48

48

48

48

48

50

50

50

50

50

50

50

50

50

50

50

52

52

52

52

52

52

52

52

52

52

52

52

00 100 200 400 600 800m

Aalborg Portland

Beregning af støjudbredelse i 1,5

meters højde.

Opdatering af støjkortlægning

Januar 2016

Aften perioden, hverdage

BILAG C2

Notat nr. N8.006.16Sag nr. 35.8933.01

46 dB(A)

48 dB(A)

50 dB(A)

52 dB(A)

Efter anlægget er taget i drift, skal kildestyrkemåling af nye og ændrede støjkilder eftervise, at støjgræn-serne fortsat er overholdt.

Støjbidraget fra fabrikken er vurderet reelt til at være mindre end det maksimalt beregnede pga. sjældent sammenfald af drift på alle maskiner og fortsat ikke fuld produktion som i 2007 før finans- og byggekrisen.

I 2016 forlænges støjvolden fortsat fra det sydøstlige hjørne af kridtgraven i retning mod nord, således at aktiviteterne i kridtgraven afskærmes mod lands-byen Øster Uttrup.


31

Ved fremstilling af cement indgår vand i de forskel-lige processer og til køling af produktionsanlæg.

Aalborg Portland får teknisk vand til produktionsfor-mål fra egne boringer i et kalkmagasin, der ligger uden for områder med særlige drikkevandsinteresser.

Aalborg Portland har tilladelse til samlet at indvinde 5,2 mio. m3 om året. I 2015 blev der indvundet 4,2 mio. m3 som ækvivalent belastning af vandressourcen. Heri indgår 1,3 mio. m3 vand fra udgravet kridt under vandspejlet med dybdegravemaskine i kridtgraven.

Af de resterende mængder på 2,9 mio. m3 kommer 1,8 mio. m3 fra femten boringer på eget område tæt ved cementfabrikken og 1,1 mio. m3 fra grundvands-sænkning omkring ovn 76 og ovn 85.

Det relative vandforbrug er steget 5% i forhold til 2014, hvilket primært skyldes et større behov for grundvandssænkning, og at forbrug til køling af kompressorer er steget.

For at begrænse vandforbruget er der gennemført en række projekter, som er omtalt nedenfor.

Køling fra grundvandssænkningDen lokale sænkning af grundvandsspejlet har gen-nem årene vist sig at være en effektiv løsning for at holde underjordiske kældre, gange og transportsy-stemer tørre i fabriksområdet. Samtidig genanven-des mere end 785.000 m3 af vandet til køling af fa-brikkens kompressorcentral, som ellers skulle have tilført kølevand fra Aalborg Portlands vandressource.

Opdelt vandsystemEfter en forurening af drikkevandet med bakterier i 1998 blev ledningsnettet opdelt i et drikkevands- og et teknisk vandsystem. Teknisk vand bruges til pro-duktionsformål. I 2015 er drikkevandsnettet forsynet fra Aalborg Kommune, da der blev konstateret rest af sprøjtemiddel i Aalborg Portlands drikkevandsbo-ringer. Der ses faldende tendens mod drikkevands-kravet på max. 0,1 μg/liter.

Recirkulation af filtratvandFiltratvand opstår i varmegenvindings- og afsvov-lingsanlægget ved produktion af gips for at rense for SO2 i røggasserne. Til og med 2004 blev filtratvand bortledt til Limfjorden.

Samtidig var grænsen for indvinding af vand på 5,2 mio. m3 ved at være nået pga. højt produktionsniveau.

Den effektive løsning blev og er fortsat, at filtratvand recirkuleres til forbrugssteder i cementproduktionen. Herved blev der i 2015 erstattet ca. 411.000 m3 tek-nisk vand, som ellers skulle pumpes op fra vandres-sourcen, og samtidig er bortledning til fjorden ophørt. En god win-win situation.

Afværgeboringer mod forureningDer blev i 2007 etableret tre afværgeboringer til sik-ring af fabrikkens vandforsyning mod vand forure-net med tri- og tetrachlormethan, der stammer fra de arealer, som Forsvaret har haft lejet af Aalborg Portland. Det forurenede vand anvendes til teknisk vandforbrug på fabrikken. Allerede i 2008 kunne en stor effekt af afværgeboringerne ses.

I 2015 fortsætter afværgepumpningen, da tetra-chlormethan i afværgeboringerne stadig ligger over drikkevandskravet på 1 μg/liter.

Overfladevand opsamlesDer blev i 2015 opsamlet ca. 11.000 m3 overflade-vand fra lagerplads ved slemmeriet, som indgik i fremstilling af slam. Herved blev indvindingen af teknisk vand tilsvarende aflastet.

OvervågningsprogramSiden 1991 har et eksternt firma hvert år gennem-ført en række hydrogeologiske målinger og analyser af vandkvaliteten. Løbende rapportering giver over-blik over udviklingen. Herved opnås en effektiv sik-ring og udnyttelse af vandressourcen.

Overfladevand og spildevandAalborg Portland udleder spildevand til den offentli-ge kloak. Overfladevand og kølevand udledes direkte til Limfjorden. Spildevand afledt til den offentlige kloak passerer det offentlige rensningsanlæg forin-den udledning til Limfjorden.

Spildevand og overfladevand, der kan indeholde mi-neralske olier og sand, passerer sandfang og olie-udskilleranlæg på fabrikkens område.

Vand

32

Affald sorteres tæt på kilden i containere samt olie og kemikaliestationer rundt om på fabrikken. Affaldet nyttiggøres til genanvendelse og forbrænding i hen-hold til Aalborg Kommunes affaldsregulativer eller bortskaffes til deponering på fabrikkens deponi.

Mere end 99% af affaldet fra 2015 er ikke-farligt af-fald, og resten er karakteriseret som farligt i form af olie- og kemikalieaffald og blandet affald til eksternt deponi.

Affald og restprodukter

Affaldsstrategi ført ud i livetSiden 2013 er der hos Aalborg Portland sket et mar-kant skift fra deponering til øget genanvendelse. Genanvendt affald er således steget med mere end 84.000 tons i forhold til 2012.

Nyttiggørelse af restproduktDet er projektet med at anvende restproduktet mi-krofilller fra ovnene til efterbehandling i kridtgraven, som især har ændret Aalborg Portlands affaldssta-tistik – læs mere om projektet på side 36.

At genanvende affald er i overensstemmelse med re-geringens ressourcepolitik, hvorved naturlige råvarer erstattes af nyttigt affald. Samtidig bliver behovet for at finde kapacitet til nye offentlige deponier mindre.

* I 2015 er der fraført mere affald til genanvendelse, end der er deponeret. Genanvendelse Deponering

0

- 40.000

- 50.000

10.000

50.000

- 30.000

20.000

60.000

- 20.000

30.000

70.000

80.000

-10.000

40.000

90.000

Affald – fra deopnering til genanvendelse – tons

27.230

2.732

23.117

2.209

7.683

20.113

2.899

-40.731*

34.815

86.448

2012 2014 20152011 2013


33

AFFALD – mængde i tons 2011 2012 2013 2014 2015

TOTAL AFFALD 30.256 25.655 28.052 38.260 46.904

NYTTIGGØRELSE AF IKKE-FARLIGT AFFALD 2.888 2.432 20.307 35.132 87.605

Genanvendelse 2.732 2.209 20.113 34.815 86.448

Mikrofiller fra ovne - - 16.235 27.399 78.371

Opfejningsmateriale - - 1.403 1.683 824

Sand og ristestof 1.187 1.079 235 377 48

Bygge- og anlægsaffald 173 37 92 1.191 1.060

Jern og metal 1.148 610 555 414 736

Papir og pap 4 15 13 14 9

Glas 0 - 0 1 0,5

Plast 23 4 703 649 746

Elektronikskrot 0 6 - 1 0,3

Andet genanvendeligt 196 458 876 3.087 4.653

Forbrænding 156 223 193 317 1.157

Blandet brændbart 141 209 180 301 1.139

Dagrenovation 16 14 14 16 18

NYTTIGGØRELSE AF FARLIGT AFFALD 138 106 62 229 30

Olie 134 102 55 216 26,7

Kemikalier 4 3 7 13,4 2,8

BORTSKAFFELSE AF IKKE-FARLIGT AFFALD

Fabrikkens deponi 27.221 23.094 7.210 2.522 -40.809

BORTSKAFFELSE AF FARLIGT AFFALD

Eksternt deponi 9 23 473 377 78

34

Biodiversitet betyder variation eller mangfoldighed i naturen.

Arealer, der er anvendt til produktions- og bygnings-anlæg samt til lagre og deponi, har således betyd-ning for biodiversiteten på de arealer, som Aalborg Portland ejer i Rørdal-området.

Ud af 1.200 ha i området er 190 ha anvendt i forbindel-se med fremstilling af cement. De resterende arealer på 1.010 ha omfatter en mosaik af søer, skove, enge, strandsumpe samt brak- og landbrugsarealer, hvilket svarer til, at der på 84% af Aalborg Portlands arealer er god forudsætning for mangfoldighed i naturen.

Arealanvendelsen fordeler sig således:

Arealforbrug og biodiversitet

Aalborg Portland ejer i Rørdal-området (ha) 1.200

Fabrikkens område 120

Kridtgrav – aktivt brud 54

Deponi 12

Kisaskeanlæg 4

Arealforbrug i alt 190

Arealfordeling

1.010 ha

190 ha

Natur og landbrug 84%Industri 16%


35

KridtgravenKridtgraven er beliggende tæt ved fabrikken og vil efter fuld udnyttelse have et areal på ca. 240 ha. En væsentlig del af kridtgraven er søen med den spe-cielle azurblå farve, som kendetegner søer udgravet i kridtholdige materialer.

Aalborg Portland har tilladelse til at grave kridt i Rørdal-området inden for det udlagte råstofgrave-område i Råstofplan for Region Nordjylland. Indvin-ding er tilladt indtil 2052, hvor gravning i kridtgraven forventes at være afsluttet.

Efterbehandling af kridtgraven – Rørdal SøparkIdeen med efterbehandlingsplanen er, at kridtgra-ven skal udvikle sig til ”Rørdal Søpark”, hvor den lokale befolkning i et bynært rekreativt område ved kridtsøen vil kunne udøve en række fritids- og sportsaktiviteter.

Her tænkes på, at søen kan udnyttes til sejlads, vandski, sportsdykning og badning. Områderne om-kring søen kan tænkes at blive anvendt til hanggli-ding, kørsel med mountainbike, løb, vandreture og lignende aktiviteter.

Grundprincippet i efterbehandlingen er, at de stej-le skråninger i yderområderne af kridtgraven mod især vest og nord samt arealerne tæt ved søen vil henstå uden yderligere behandling. Kalken vil derfor stå blottet, hvorfor der med tiden vil indvandre en speciel vegetation, som er karakteristisk for kalk-holdige områder.

Aalborg Portland

Kridtgrav

Cement- fabrik

Tegnforklaring

Gravegrænse

Råstofgraveområde

36

Nyttiggørelse i kridtgraven med mikrofiller I to afgrænsede områder er der påbegyndt etable-ring af volde og terrasser som såkaldte nyttiggørel-sesanlæg (etape 1 og etape 2), hvorved kridtgraven vil fremstå mere spændende.

Etape 1 og 2 ligger i den nordlige og vestlige del af kridtgraven, hvor mikrofiller indbygges i lag bag af-grænsende jordvolde.

Når mikrofilleren er udlagt slutafdækkes med muld, og der beplantes efterfølgende for at skabe variation i det rekreative område.

Vandspejl kote 0.00

Tværsnit bb

Bred søbredmed hældning

Gangareal

Bredde 30 m

Hylde

Hylde

Etape 2

Bred søkant 25 m

Stiforbindelse

Allerede efterbehandlet område

Bred søbred med hældning

Gangareal

bb

aa

Længde 240 m

Bredde 80 m

Etape 2

Etape 1

Etape 1 Formålet med volden er at etablere en naturlig overgang mellem området ved omkasterstationen og bredden af søen. Endvidere vil volden skærme for indsyn til fabrikken og virke som en delvis støj-afskærmning af det på sigt offentligt tilgængelige område i den nordlige og vestlige del af kridtgraven.

Etape 2 Består af etablering af terrasser i den vestlige del af kridtgraven.

Terrasserne tænkes anvendt i forbindelse med di-verse sportslige aktiviteter, fx mountainbike, løb, hanggliding og lignende aktiviteter. Der tænkes etableret et stiforløb på terrasserne, ligesom der kan etableres pladser, hvor man kan opholde sig.

I 2015 er nyttiggørelsen i etape 1 og 2 fortsat med indbygning af mikrofiller, og etape 1 forventes afslut-tet i 2016. Der er i 2015 samlet udlagt godt 78.000 tons fillermaterialer, som således bliver nyttiggjorttil efterbehandling og landskabsmodulering.


37

Distributionen af cement omfattede i 2015 håndte-ring af ca. 1,9 mio. tons cement, der transporteres til eksport- og hjemmemarkedet.

Vores indflydelse på transporten til eksportmarke-derne er hovedsageligt afgrænset til valget af skibs-transport, og denne del af transporten kan dermed betegnes som en indirekte miljøpåvirkning.

På hjemmemarkedet har vi derimod bedre mulighe-der for at øve indflydelse på transportpåvirkningerne på miljøet i form af emissioner af røggasser, belast-ning af veje mv. Vi har derfor også et ansvar for at gennemføre vores transporter miljøbevidst.

I 2015 blev 74% af cementen transporteret med skib og 26% med tank- og lastbil.

Al cementfremstilling foregår i Aalborg, og herfra udskibes den største del af produktionen til virk-somhedens 8 siloanlæg, som er strategisk placeret rundt om i landet. Fra siloanlæggene køres cemen-ten ud til kunderne i de forskellige områder.

Vi undgår dermed meget lange vejtransporter med tunge cementtankvogne. Den gennemsnitlig transport-afstand fra siloanlæggene til kunderne er på 65 km.

Denne strategi blev også fulgt i 2011 ved etablering af siloer for hvid cement på Siloanlæg Aabenraa til videreeksport på det europæiske marked. Herved undgås to gange 270 km pr. tankbil på de jyske mo-

Miljøbevidst transport

torveje, da cementen nu transporteres til Aabenraa med skib, der er en mere miljøvenlig transportform.

Aalborg Portland har aftaler med eksterne vogn-mænd om tankvognskørsel. I Nordjylland forsynes kunderne direkte fra Aalborg. Distribution af al pak-ket cement foregår også fra Aalborg.

Aalborg Portlands satsning på brug af alternativt brændsel indebærer en indirekte CO2-gevinst, idet det alternative brændsel kommer fra nærområder-ne og dermed har en langt kortere transportvej end kul, petcoke og olie.

Siloanlæg i Danmark Cementfabrik i Aalborg

Cement transporteret med tank- og lastbil 26%Cement transporteret med skib 74%

Transportfordelingaf cement

38

Stofstrømmen er angivet både med absolutte tal og relative værdier som nøgleindikatorer.

De absolutte mængder er opgjort som tons i våd til-stand. Ved de relative værdier er der taget udgangs-punkt i materialer i våd tilstand (kg) til produktion af 1 ton Total Cement Equivalent – forkortet tTCE, som er en standardenhed for produktion. Denne frem-

Stofstrømmen

kommer ved beregning af den ækvivalente cement-tonnage, hvis alle klinker var forarbejdet til cement.

De relative værdier giver således mulighed for at sammenligne stofstrømmen år for år uafhængigt af eventuelle variationer i cementproduktionens stør-relse, bevægelser i klinkerlager og salg af klinker.

Nøgleindikatorer og status 2015 – Cementfabrikken i Aalborg

Absolutte tal – tons * Relative tal – kg * pr. tTCE

2011 2012 2013 2014 2015 2011 2012 2013 2014 2015

FORBRÆNDINGSLUFT(O2, N mv.) 570.452 557.128 543.819 593.783 627.846 322,9 306,4 298,0 326,4 330,1 RÅMATERIALER Kridt 2.937.540 2.939.060 2.963.408 3.064.648 3.173.982 1.662,9 1.616,4 1.623,7 1.684,5 1.668,7 Vand 3.057.496 3.052.623 2.782.798 2.881.522 3.170.668 1.730,8 1.678,8 1.524,7 1.583,8 1.667,0 Sand 128.047 106.838 107.246 129.488 129.595 72,5 58,8 58,8 71,2 68,1 Gips 31.469 32.769 29.778 32.126 42.373 17,8 18,0 16,3 17,7 22,3 Andet 29.885 39.442 27.013 24.536 33.290 16,9 21,7 14,8 13,5 17,5 Emballage 1.101 1.003 1.027 1.129 1.305 0,6 0,6 0,6 0,6 0,7 GENANVENDELSESMATERIALER Flyveaske 189.990 204.148 213.176 189.339 201.406 107,5 112,3 116,8 104,1 105,9 Sand 43.489 81.311 79.980 64.314 75.410 24,6 44,7 43,8 35,4 39,6 Afsvovlingsgips 52.853 55.022 58.680 53.490 56.961 29,9 30,3 32,2 29,4 29,9 Papirslam 22.186 24.845 5.492 3.165 2.002 12,6 13,7 3,0 1,7 1,1 Jernoxid 45.331 44.728 41.769 39.102 42.763 25,7 24,6 22,9 21,5 22,5 Andet 20.541 18.027 17.592 28.771 21.748 11,6 9,9 9,6 15,8 11,4 Total 374.390 428.081 416.689 378.181 400.290 211,9 235,5 228,3 207,9 210,4 BRÆNDSLER Kul 54.679 36.150 46.265 44.820 49.456 31,0 19,9 25,3 24,6 26,0 Petcoke 204.211 213.894 191.767 207.863 201.429 115,6 117,6 105,1 114,3 105,9 Fuelolie 7.222 5.615 4.689 4.447 4.637 4,1 3,1 2,6 2,4 2,4 Alternative 83.022 81.899 97.250 100.817 126.618 47,0 45,0 53,3 55,4 66,6 Total 349.133 337.558 339.972 357.947 382.140 197,7 185,6 186,3 196,7 200,9 (MWh) (MWh) (MWh) (MWh) (MWh) (kWh pr. tTCE) (kWh pr. tTCE) (kWh pr. tTCE) (kWh pr. tTCE) (kWh pr. tTCE)

EL 249.188 247.241 241.742 250.048 257.703 141,1 136,0 132,5 137,4 135,5

INTERN RECIRKULATIONFjernvarme fra (GJ) (GJ) (GJ) (GJ) (GJ) (MJ pr. tTCE) (MJ pr. tTCE) (MJ pr. tTCE) (MJ pr. tTCE) (MJ pr. tTCE)

varmegenvinding 21.055 24.278 21.197 24.090 19.672 11,9 13,4 11,6 13,2 10,3 Mikrofiller 110.453 107.376 115.816 109.429 100.549 62,5 59,1 63,5 60,1 52,9 Vand ** 407.897 329.887 342.171 431.700 410.851 230,9 181,4 187,8 237,3 216,0 Egen afsvovlingsgips 22.969 27.190 29.641 28.439 27.591 13,0 15,0 16,2 15,6 14,5 Genbrug af klinker/råmel 30.749 17.253 21.287 37.081 19.418 17,4 9,5 11,7 20,4 10,2 Genbrug af cement fra silorensning 609 268 753 1.505 4.054 0,3 0,1 0,4 0,8 2,1

* Opgjort med materialers indhold af vand. ** Recirkuleret vand er rettet tilbage i årene, da alt filtratvand er genanvendt siden 2005.

IND


39

Absolutte tal – tons * Relative tal – kg * pr. tTCE

2011 2012 2013 2014 2015 2011 2012 2013 2014 2015

RØGGASSER CO2 1.683.864 1.658.029 1.647.199 1.718.011 1.780.564 953,2 911,9 902,5 944,3 936,1 NOX 1.945 1.621 1.401 1.580 1.832 1,10 0,89 0,77 0,87 0,96 SO2 620 504 587 682 844 0,35 0,28 0,32 0,37 0,44 CO 1.068 1.372 1.678 1.649 1.601 0,60 0,75 0,92 0,91 0,84 Støv 52 62 81 91 96 0,03 0,03 0,04 0,05 0,05 NH3 18 28 38 39 40 0,01 0,02 0,02 0,02 0,02 HCL 5 2 2 6 7 0,003 0,001 0,001 0,003 0,004 HG 0,02 0,01 0,04 0,03 0,03 0,000010 0,000004 0,000020 0,000014 0,000014 PRODUKTER Cement 1.810.647 1.798.013 1.796.553 1.877.284 1.971.721 1.025,0 988,8 984,3 1.031,8 1.036,6 Klinker *** -32.514 19.591 12.839 -47.969 -25.178 -18,4 10,8 7,0 -26,4 -13,2Filler *** 2.373 2.016 1.026 1.583 1.373 1,3 1,1 0,6 0,9 0,7 Kridtslam til Nordjyllandsværket 10.230 4.358 10.109 17.945 8.846 5,8 2,4 5,5 9,9 4,7 Total 1.790.736 1.823.978 1.820.528 1.848.843 1.956.763 1.013,7 1.003,1 997,4 1.016,2 1.028,8 Korrektion - - - - - -13,7 -3,1 2,6 -16,2 -28,8 Total Cement Equivalent 1.766.561 1.818.293 1.825.146 1.819.341 1.902.072 1.000,0 1.000,0 1.000,0 1.000,0 1.000,0 Emballage 1.101 1.003 1.027 1.129 1.305 0,6 0,6 0,6 0,6 0,7 VAND Vanddamp 1.361.524 1.317.884 1.371.187 1.361.211 1.407.063 770,7 724,8 751,3 748,2 739,8 Kølevand, inkl. ovn 85-grundvand 2.256.291 2.358.260 2.216.054 2.241.899 2.409.532 1.277,2 1.297,0 1.214,2 1.232,3 1.266,8 Grundvandssænkning (ovn 76) 313.446 272.284 96.102 221.125 313.543 177,4 149,7 52,7 121,5 164,8Spildevand 38.588 33.820 27.813 28.835 41.396 21,8 18,6 15,2 15,8 21,8 VARMEGENVINDING (GJ) (GJ) (GJ) (GJ) (GJ) (MJ pr. tTCE) (MJ pr. tTCE) (MJ pr. tTCE) (MJ pr. tTCE) (MJ pr. tTCE)

TIL FJERNVARME 1.204.501 1.045.751 1.072.975 1.152.611 1.214.257 681,8 575,1 587,9 633,5 638,4 AFFALD **** Genanvendelse 2.732 2.209 20.113 34.815 86.448 1,5 1,2 11,0 19,1 45,4 Forbrænding 156 223 194 317 1.157 0,1 0,1 0,1 0,2 0,6 Deponering 27.230 23.117 7.683 2.899 (40.731) 15,4 12,7 4,2 1,6 (21,4)Olie- og kemikalieaffald 138 106 62 229 30 0,1 0,1 0,03 0,1 0,0 Total 30.256 25.655 28.052 38.260 46.904 17,1 14,1 15,3 21,0 24,7

*** Omfatter salg og lagerforskydning. **** Affaldsmængder er fordelt som farligt og ikke-farligt affald på side 33 med angivelse af, om affaldet nyttiggøres eller bortskaffes.

UD

40

Vores arbejdsmiljøEt godt arbejdsmiljø på arbejdspladsen med en åben og tillidsfuld dialog mellem ledelse og medarbejdere er en forudsætning for, at vi i samarbejde kan løse opgaverne sikkert og tilfredsstillende.

Miljøredegørelse 2015Vores arbejdsmiljø

41

Et godt arbejdsmiljø bidrager til den enkelte medar-bejders sikkerhed, sundhed og trivsel, og som sam-tidig styrker produktiviteten, øger kvaliteten af vore produkter og sikrer dermed virksomhedens konkur-renceevne.

Er fundamentet i orden, vil det komme til udtryk i form af tilfredse medarbejdere, kunder, aktionærer og interessenter.

I 2015 har vi inden for arbejdsmiljøområdet eksem-pelvis haft særlig fokus på:

• at nedbringe antallet af ulykker• øget, fokuseret indsats på sikkerhed i hverdagen• at ændre kulturen/adfærden• at tilpasse arbejdsmiljøorganisationen

(nærhedsprincippet – løfte i flok)• at øge trivslen og nedbringe antallet af stressramte

Forventninger til fremtidenVores overordnede mål er 0 ulykker – hver dag.

Vi vil reducere antallet af ulykker, reducere antallet af stressramte, forbedre trivslen og herigennem sikre et sikkerhedsmæssigt og sundt arbejdsmiljø.

Vi vil nå målet gennem fokuseret indsats på sikkerhe-den i hverdagen og gennem adfærdsændring ved at:

• tage vare på hinanden• tænke fremad (risikovurdering)• sige fra

Vi forventer, at de traditionelle risikofaktorer for ar-bejdsmiljøet også fremadrettet vil være biologiske og kemiske risici, ergonomi, muskelskeletbesvær og psykosociale risikofaktorer, og vi vil i forebyggel-sen tage udgangspunkt i det hele menneske.

42

Ny arbejdsmiljøorganisation (AMO)Som nævnt på side 4, fik vi en ny arbejdsmiljøor-ganisation den 1. december 2015. Baggrunden for denne ændring er, at vi til enhver tid ønsker at give arbejdsmiljøorganisationen de bedste betingelser for at arbejde proaktivt med arbejdsmiljøarbejdet.

Ved at tilpasse arbejdsmiljøorganisationens opbyg-ning til virksomhedens forhold (procesorienteret) skaber vi fundamentet for, at der løbende er frem-drift i arbejdsmiljøarbejdet og dermed optimale be-tingelser for, at arbejdsledere og medarbejdere kan tage hånd om arbejdsmiljøet i den daglige drift.

Medlemmer af arbejdsmiljøgrupperne får den nød-vendige viden om produktion og de forskellige ar-bejdsopgaver i området (nærhedsprincippet), og er i stand til systematisk at løse de opgaver, som gruppen er pålagt. Arbejdsmiljøorganisationens medlemmer gennemgår løbende – ud over den lov-pligtige uddannelse – relevant uddannelse, deltager

i erfa-grupper og i en række arbejdsmiljømæssige seminarer/gå-hjem møder med henblik på løbende opdatering af viden inden for området.

Nye aktører i AMOFor at styrke de enkelte grupper i deres arbejde, er der tilknyttet ressourcepersoner (afdelingsledere).

For at styrke samarbejdet mellem AMO og tillidsre-præsentanter indgår fællestillidsmanden i arbejds-miljøudvalget.

Der er mange fællesinteresser/snitflader mellem arbejdsmiljø og HR. For at styrke samarbejdet del-tager HR-partner i årsmødet og der er fastlagt må-nedsmøder mellem HR og QHS (Quality, Health and Safety).

Der er desuden nedsat et trivselsudvalg med en fastlagt mødestruktur.

Arbejdsmiljøorganisation (AMO)

ALR: Arbejdslederrepræsentant / AMR: Arbejdsmiljørepræsentant

Arbejdsmiljøudvalg

Arbejdsmiljøgrupper

PRO LAB & Kontrolrum

ALR / AMR

1 ressourceperson

Lager & Maskinværksted

ALR / AMR

1 ressourceperson

Administration & Islands Brygge 43

ALR / AMR

1 ressourceperson

Research & Development

ALR / AMR

1 ressourceperson

Vagthold A

ALR / AMR

Vagthold F

ALR / AMR

Vagthold E

ALR / AMR

Vagthold D

ALR / AMR

Vagthold C

ALR / AMR

Vagthold B

ALR / AMR

Slamproduktion

ALR / AMR

2 ressourcepersoner

Klinkerproduktion (Hvid)

ALR / AMR

2 ressourcepersoner

Klinkerproduktion (Grå)

ALR / AMR

2 ressourcepersoner

Cementproduktion

ALR / AMR

2 ressourcepersoner

Pakkeri-Havn/Terminal

ALR / AMR

2 ressourcepersoner

Formand Jesper Høstgaard-Jensen

ALR Søren Konstmann-LausenALR Jan NygaardALR Birgit Jensen

AMR Erik JensenAMR Morten Lund Jensen

AMR Rene Tue IversenAMR Pernille Munk Frandsen

Arbejdsmiljøleder Bent U. NissFællestillidsmand Harry Andersen

1. suppleant Michal Engelbredt2. suppleant Jens Laustsen


43

Arbejdsmiljømål og fokusområder På arbejdsmiljøorganisationens årsmøde – den årli-ge arbejdsmiljødrøftelse, evalueres året, der er gået, og der samarbejdes om at opstille mål for det kom-mende års arbejde.

Ud fra de input, der kommer op på årsmødet, udar-bejdes en handlingsplan, der skal understøtte, at vi når de mål, vi har sat os. Der følges løbende op på mål og handlingsplaner på de kvartalsvise møder i arbejdsmiljøudvalget, og der informeres herom på mail, på Intranettet og på Infoboards placeret for-skellige steder i virksomheden.

Arbejdsmiljømål 2015-2017På det første møde i arbejdsmiljøudvalget i 1. kvar-tal 2015 blev nedenstående mål endeligt fastlagt, og indsatsområder, der skal understøtte målene, blev identificeret.

Mål• Vi vil reducere antallet af arbejdsulykker med

mere end 1 dags fravær: 2015: Mindre end 9 arbejdsulykker 2016: Mindre end 6 arbejdsulykker 2017: Mindre end 3 arbejdsulykker

• Vi vil reducere antallet af stressramte: Færre stressramte end i 2014.

• Vi vil forbedre trivslen: Bedre score i vores motivationsundersøgelser i

de kommende år.

Fokusområder (AMO-projekter)• Ergonomi (løft)• Risikovurdering• Bevægelsesulykker• Psykisk arbejdsmiljø

– Forbedre fokus på de gode ting (3:1 balance).– Supportere HR og funktionerne med informa-

tion og forbedringsforslag om eksempelvis forhold i organisationen, kompetencer, res-sourcer, ledelse.

Fokusområderne drives i de kommende år som projekter. Dvs. der er nedsat en styregruppe og fire projektgrupper og der er udarbejdet projektplaner, der mere detaljeret beskriver de faser, de enkelte projekter skal igennem for at sikre, at vi når i mål.

AMO-projekter – plan 2015-2017

År 2015 2016 2017

Kvartal 1. 2. 3. 4. 1. 2. 3. 4. 1. 2. 3. 4.

Bevægelse – 1: Adgangsveje

Bevægelse – 1: Oprydning

Risikovurdering – 1: Min risikovurdering

Risikovurdering – 2: Huskeliste

Ergonomi (tunge løft) – 1: Uddannelse

Ergonomi (tunge løft) – 2: Projektering

Psykisk arbejdsmiljø / Trivsel – 1: Tal pænt

Psykisk arbejdsmiljø / Trivsel – 2: Bryd vanen

44

Trivsel Et godt socialt miljø på arbejdspladsen med en åben og tillidsfuld dialog er en vigtig forudsætning for at skabe trivsel.

Psykisk arbejdsmiljø handler om de forhold i arbej-det, der har betydning for vores trivsel.

Trivsel er en forudsætning for arbejdsglæde, og det er almindeligt kendt og dokumenteret, at arbejds-glæde giver lavere sygefravær, højere produktivitet og mindre personalegennemstrømning.

Tidligere har arbejdet med arbejdsmiljøet været meget problemorienteret – man finder ”fejlene” og får dem rettet. Det er også en udmærket tilgang, når man ser på det fysiske arbejdsmiljø som fx indret-ning af et kontor. Når vi ser på trivsel, er det vigtigt også at fokusere på de positive arbejdsmiljøfaktorer, og ikke konstant gå rundt og bekræfte hinanden i, hvor dårligt det går. Ved at rette fokus på de positive muligheder og gode sider, der er på arbejdspladsen, vil vi kunne styrke arbejdsglæden.

Aalborg Portland har fokus på produktion af kvalitetsproduk-ter, der lever op til kundernes krav og forventninger. Arbejds-miljø og sikkerhed er en integreret del af hverdagen, og der arbejdes løbende på at forbedre arbejdsmiljøet og sikker-heden.

RetningslinjerAlle aktiviteter skal til enhver tid udføres i overensstemmel-se med relevant lovgivning og i overensstemmelse med virksomhedens interne retningslinjer, der sikrer et fortsat sik - kert og sundt arbejdsmiljø. Udgangspunktet er til enhver tid Aalborg Portlands værdier – Passioneret effektivitet, Respektfuldt samarbejde, Værdiskabende enkelhed, Kom-promisløs fleksibilitet og Smittende ansvarlighed.

Vore medarbejdereAalborg Portland vil, hvor det er teknisk og økonomisk mu-ligt, skabe de bedst mulige rammer for et godt fysisk og sundhedsmæssigt arbejdsmiljø ved at anvende de bedst mulige løsninger og hjælpemidler.

Aalborg Portland vil sikre, at alle medarbejdere uddannes og motiveres til aktivt at arbejde for at forbedre arbejdsmiljøet.

Det er enhver medarbejders pligt at medvirke til at forbed-re arbejdsmiljøet og sikkerheden i og omkring udførelse af eget arbejde.

Fremmede firmaerAalborg Portland erkender det ansvar og de forpligtelser, virksomheden har over for de forskellige aktører, der udfø-rer arbejde på produktionsstedet.

Samfundet Aalborg Portland indtager en åben og aktiv rolle i samspil med medarbejdere, myndigheder, kunder, leverandører, or - ga nisationer og andre samarbejdspartnere.

Politik, mål og målsætningPå den årlige arbejdsmiljødrøftelse opstiller arbejdsmiljø-organisationen mål for det kommende år.

Arbejdsmiljømål indgår i Ledelsens evaluering, hvor de ende-lige mål for perioden fastlægges. Arbejdsmiljøpolitikken opdateres løbende og som min. hvert 2. år.

Arbejdsmiljøpolitik


45

Formålet med trivselspolitikken er at fremme trivsel, sundhed og arbejdsglæde og dermed forebygge arbejds-relateret stress.

På Aalborg Portland anerkender vi, at der skal være ba-lance mellem arbejds- og privatliv, da tilfredse medarbej-dere arbejder mere effektivitet, har mindre sygefravær og leverer gode resultater af høj kvalitet til gavn for både virk-somhed og kolleger.

Aalborg Portlands målsætning er at sikre et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø og en arbejdsplads, hvor den enkelte medarbejder til enhver tid kan føle sig tryg og trives – også i en travl og omskiftelig hverdag.

Målet er, at alle medarbejdere føler sig som en del af hol-det med en fælles opgave og fælles ansvar for hinanden og de resultater, vi skal skabe.

VærdigrundlagDet forventes, at alle ansatte omgås hinanden med et sprog og en adfærd, som viser respekt og omsorg for andre og er udtryk for den måde, man selv ønsker at blive behandlet på.

Udgangspunktet er Aalborg Portlands 5 værdier:

• Passioneret effektivitet• Respektfuldt samarbejde• Værdiskabende enkelhed• Kompromisløs fleksibilitet• Smittende ansvarlighed

Trivselsfremmende aktiviteterDet er lederens ansvar at sikre, at arbejdsopgaver og ressourcer er i balance, således at både fysisk og psykisk arbejdsmiljø samt andre forhold af betydning for den enkelte medarbejders arbejdssituation indgår i en løbende dialog med medarbejderen.

Aalborg Portland har en række værtøjer til rådighed, som medvirker til at understøtte trivsel, fx:

• Kompetenceudvikling• Årlige medarbejderudviklingssamtaler (MUS)• APV – kortlægning af fysisk og psykisk

arbejdsmiljø• Pension & Sundhedsforsikring• Diverse informationskanaler• Samarbejdsudvalg, Arbejdsmiljøudvalg m.fl.• Sygefraværs- og fastholdelsespolitik• Alkohol- og rygepolitik• Motivationsmåling• Støtte til personaleforening, interne klubber

og foreninger

• Blomsterhilsen til sygdomsramte medarbejdere• Stresshåndtering (beredskab og plan for tilbagevenden

til arbejdet)• Mulighed for deltidsarbejde efter en individuel vurdering

Medarbejdere i Aalborg Portland opfordres ved ansættel-sen til at tegne en Mølholm Behandlingsforsikring, der blandt andet omfatter psykologsamtaler og behandling for alkoholmisbrug.

Chikane og mobningLedelsen tager klar afstand fra alle former for mobning og chikane. En sådan adfærd er ikke forenelig med Aalborg Portlands værdier og kan derfor få konsekvens for den/de pågældendes ansættelsesforhold.

Der er tale om mobning, når en eller flere personer re-gelmæssigt og over længere tid – eller gentagne gange på grov vis – udsætter en eller flere andre personer for krænkende handlinger, som vedkommende opfatter som sårende eller nedværdigende. De krænkende handlinger bliver dog først til mobning, når de personer, som de rettes imod, ikke er i stand til at forsvare sig effektivt imod dem. Det er derfor vigtigt, at medarbejderen siger fra eller even-tuelt søger hjælp til at sige fra.

Drillerier, der af begge parter opfattes som godsind ede el-ler enkeltstående konflikter er ikke mobning eller chikane.

DeltidsarbejdeDer kan for nogle medarbejdere opstå behov for i en periode at gå ned i arbejdstid med tilsvarende lønreduktion. Muligheden for deltidsarbejde vurderes individuelt og drøftes med nærmeste leder.

Rygning og alkoholArbejdsmiljøet på Aalborg Portland er røgfrit. Der må kun ryges udendørs på steder, hvor der ikke er skiltet med rygeforbud på grund af brandfare, jf. Rygepolitikken.

For at sikre professionalisme og trivsel er alkohol ikke en naturlig del af hverdagen på Aalborg Portland, så der kan kun købes lys øl i Aalborg Portlands kantine.

OpfølgningHer følger vi op på trivsel i virksomheden:

• MUS• Motivationsmåling• Sygefraværsstatistik

Antal medarbejdere med aftale om gradvis tilbagevenden til arbejde indgår også i trivselsopfølgningen.

Trivselspolitik

46

TrivselsprojektetDet psykiske arbejdsmiljø for medarbejdere og ledere har været og er stadig under pres. Det har betydet, at flere medarbejdere og ledere de seneste år er blevet ramt af stress.

Aalborg Portland har fokus på forebyggelse af stress, og har et velfungerende bered-skab/handleplan for, hvordan de individu-elle stressforløb håndteres med tilbud om samtaleforløb og god planlægning af tilba-gevenden til arbejdet.

Vi igangsatte i sommeren 2015 et lederud-viklingsforløb for ca. 25 ledere i produktionen, Trivselsprojektet. Projektet blev igangsat for at blive i stand til at sætte ind på et højere forebyg-gelsesniveau, hvad angår trivslen, så antallet af per-soner, der bliver ramt af stress, bliver stærkt redu-ceret. Projektet har også til formål, at der bliver sat fokus på arbejdsglæde og trivsel for alle medarbej-dere og ledere i produktionen.

Det overordnede formål med projektet er:

• at nedsætte antallet af medarbejdere/ledere, der rammes af stress og nedsat trivsel

• at opnå et højt forebyggelsesniveau • at øge kendskabet til belastningsfaktorer og

betydningsfulde faktorer i at styrke trivslen og arbejdsglæden på afdelingsniveau

• at implementere konkrete tiltag i forhold til tilrettelæggelse og prioritering af opgaver, styrkelse af samarbejdet mv.

• at fastholde dygtige medarbejdere og ledere

Evaluering af første halvdel af projektet viser en pæn fremgang, men der er fortsat en del at arbejde med. Evaluering og plan for fastholdelse gennemføres ul-timo maj 2016.

Trivselsfremmende aktiviteter og ledelseLedere i Aalborg Portland har et særligt ansvar for at sikre, at arbejdsopgaver og ressourcer er i balan-ce, således at både fysisk og psykisk arbejdsmiljø samt andre forhold af betydning for den enkelte medarbejders arbejdssituation indgår i en løbende dialog med medarbejderen.

Vi har hos vores medarbejdere oplevet et behov for triv-sels- og stresshåndtering, hvilket vi har sat fokus på og forsøger at afhjælpe hos medarbejderne gennem forskellige trivselsfremmende aktiviteter i virksomhe-den. Hertil kommer, at vi i Aalborg Portland arbejder med den styrkebaserede tilgang og ledelsesprincip-

per, som vores ledere er blevet trænet i og anvender i deres daglige arbejde, for at kunne tilbyde deres med-arbejdere en styrkebaseret dialog og feedback, som kan medvirke til at fremme trivsel på arbejdspladsen.

Vi forventer, at vores ledere er gode til at kommu-nikere, således at medarbejdere og ledere kan op-nå gensidig forståelse om rammerne for hver deres arbejde. Dette vil medvirke til, at vi sammen opnår virksomhedens overordnede målsætninger. Derfor gør vi meget ud af at kommunikere mål og rammer for virksomheden.

I Aalborg Portland arbejder vi ydermere struktureret med nogle faste HR-ledelsesprocesser, som skal hjælpe lederne til at udløse hver enkelt medarbej-ders fulde potentiale gennem løbende dialog om performance, udviklingsbehov og -muligheder samt trivsel og engagement.

Hvert år gennemfører vi medarbejderudviklingssam-taler (MUS) mellem leder og medarbejder, hvor vi sik-rer klarhed over mål for det kommende år, taler om trivsel og motivation og drøfter kompetenceudvikling.

Hvert andet år gennemfører vi en motivationsunder-søgelse, som viser ledelsen, hvor der skal sættes ind for at øge medarbejdertilfredshed og -motiva-tion. På baggrund heraf udarbejder lederne i sam-arbejde med deres afdelinger en handlingsplan over forbedringstiltag, som lederne har pligt til at evalu-ere og opdatere årligt.

Industrial Plan

Performance Management

Bonusmål og evaluering

Mot

ivat

ions

unde

rsøg

else

Medarbejderudviklingssamtale

Lønp

roce

s

Plan

lægn

ing

Evaluering og tilpasning

Plan for kompe-

tenceudvikling

Jan

Dec

Nov

Juli

Okt

Feb

Marts

Maj

Juni

Aug

Sep

Strategi April


47

Arbejdsulykker og forebyggelseEt godt arbejdsmiljø styrker virksomhedens produk-tivitet og er nøglen til en stærk konkurrenceevne i form af lavt sygefravær, høj grad af arbejdsglæde, trivsel og stor fleksibilitet. Til glæde for både ledel-se, medarbejdere og - ikke mindst – vore kunder. En forudsætning for et sundt og sikkert arbejdsmiljø er en målrettet indsats på arbejdsmiljøområdet.

I 2015 blev der anmeldt 13 arbejdsulykker til Ar-bejdstilsynet – altså ulykker med mere end 1 dags fravær. Det er langt over målet (mindre end 9) for året og vurderes primært at kunne tilskrives, at vi har stor fokus på registrering af ulykker, hvilket jo betyder at alle ulykker – uanset graden af alvorlig-hed og type – er registreret. De anmeldte ulykker drejer sig typisk om mindre alvorlige skader som eksempelvis forstuvning, fibersprængning, knubs, sår og overfladiske skrammer.

Ud over ulykkerne med fravær er der registreret 12 ulykker uden fravær.

Ulykkesfrekvensen (antal arbejdsulykker pr. 1 mio. arbejdstimer) ligger på 24,9 og tabte arbejdsdage pr. arbejdsulykke ligger på 10,3 i 2015.

I 2015 er der indrapporteret 44 tilløb til ulykker mod 110 indrapporteringer i 2014.

Niveauet for antal skader i vinterhalvåret er stort set det samme som året før og tilskrives hovedsageligt glat føre og adgangsveje.

På baggrund af ovenstående blev der i 2015 igangsat en række projekter, der tager udgangspunkt i ud-valgte fokusområder, og som forventes at bidrage til nedbringelse af antallet af ulykker fremover. Flere af projekterne vil først være endeligt afsluttet med udgangen af 2017.

20 –

15 –

10 –

5 –

0 –

– 200

– 150

– 100

– 50

– 0

2011 2012 2013

Antal anmeldte arbejdsulykker til Arbejdstilsynet

Antal fraværsdage

Ulykkesfrekvens - ulykker pr. 1 mio. arbejdstimer

Ulykkesfravær - fraværstimer pr. 1.000 arbejdstimer Ulykkesfrekvens - sten, ler og glasindustrien

Ulykkesfrekvens - ulykker pr. 1 mio. arbejdstimer

Ulykkesfravær - fraværstimer pr. 1.000 arbejdstimer

20 –

25 –

30 –

15 –

10 –

5 –

0 –

– 2,0

– 1,5

– 1,0

– 0,5

– 0

2011 2012 2013

– 4

– 3

– 2

– 1

– 0

60 –

30 –

40 –

50 –

20 –

10 –

0 –

2011 2012 2013 2014 2015

Arbejdsulykker anmeldt tilArbejdstilsynet / Antal fraværsdage

Ulykkesfrekvens / UlykkesfraværTimelønnede og funktionærer

Ulykkesfrekvens / UlykkesfraværTimelønnede medarbejdere

2014 2015 2014 2015

2011 2012 2013 2014 2015

Arbejdsulykker anmeldt til Arbejdstilsynet

Antal anmeldte ulykker til Arbejdstilsynet 14 10 9 14 13

Antal fraværsdage 52 47 30 84 134

Ulykkesfrekvens / Ulykkesfravær – Timelønnede og funktionærer

Ulykkesfrekvens – ulykker pr. 1. mio. arbejdstimer 22,1 17,9 15,7 26,8 24,9

Ulykkesfravær – fraværstimer pr. 1.000 arbejdstimer 0,6 0,6 0,4 1,2 1,9

Ulykkesfrekvens / Ulykkesfravær – Timelønnede medarbejdere

Ulykkesfrekvens – ulykker pr. 1. mio. arbejdstimer 48,8 32,2 36,5 49,2 49,2

Ulykkesfrekvens – ulykker pr. 1. mio. arbejdstimer – Sten, ler og glasindustri 24,0 19,2 20,0 10,0 13,3

Ulykkesfravær – fraværstimer pr. 1.000 arbejdstimer 1,3 1,3 0,9 2,3 3,8

48

Målet er nået Målet er ikke nået

I 2015 er to ud af tre arbejdsmiljømål nået.

ARBEJDSULYKKER MED MERE END 1 DAGS FRAVÆR

For 2015 er målet mindre end 9 ulykker med mere end 1 dags fravær.

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OG TRIVSEL

Målet er at nedbringe antallet af stressramte og øge trivslen. Det skal bl.a. ske gennem Trivselsprojektet som gennemføres i 2015 og afsluttes i 2016.

FOKUSOMRÅDER – AMO-PROJEKTER

• Bevægelse• Risikovurdering• Ergonomi/Tunge løft• Psykisk arbejdsmiljø/Trivsel

Vi nåede desværre ikke i mål, idet vi måtte registrere hele 13 ulykker med fravær i 2015.Ulykkerne drejer sig hovedsageligt om mindre alvorlige skader.

Målet er nået, idet kurven for antal stressramte er knækket og trivslen er øget.

Målet er nået, og der er sat mål for de kommende to år.

Fokusområderne gennemføres som projekter og flere af dem forløber til og med 2017.

Risikovurdering blev igangsat i 2015 og delmålet blev nået i form af blanket for risikovurdering.

Målet for 2016 er mindre end 6 ulykker med mere end 1 dags fravær.

Målet for 2016 er som minimum at fastholde niveauet og gerne forbedre det yderligere. Projektet fortsætter i 1. halvår 2016, evalueres og der lægges planer for fastholdelse af den positive udvikling.

Målene er defineret i projektplanen og har direkte indflydelse på mål vedr. ulykker – med og uden fravær.


Arbejdsmiljømål


49

Undervisning i sikkerhedskulturen Også i 2015 gennemførte vi interne arbejdsmiljø- og sikkerhedskurser for alle medarbejdere i produk-tionen – ”Sikkerhed og arbejdsmiljø i hverdagen”. Formålet er fortsat at højne sikkerheden, påvirke og øge motivationen for at arbejde for et bedre arbejds-miljø. Kurset er obligatorisk for alle medarbejdere i produktionen.

Der foregår en løbende indsats i det daglige arbejde i forhold til at forebygge ulykker, men også i forhold til opfølgning i forbindelse med arbejdsulykker. Re-gistrering og tilbundsgående undersøgelse af årsag til en ulykke tilgås systematisk og dokumenteres så vi får læringsdelen med og dermed undgår at ulyk-ker ikke gentages.

Grundlæggende kendskab til virksomhedens pro-cesser er en forudsætning for at kunne udføre ar-bejdet sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt for-svarligt.

Vi har i en årrække haft flere forskellige værktøjer, der understøtter dette, bl.a. en sikkerhedsfilm og målrettet undervisning. En videreudvikling af dette vigtige område blev igangsat i 2015, hvor målet er at få uddannelse og træning koblet sammen med en test, som efterfølgende udløser et såkaldt Arbejds-miljøkørekort. Projektet fortsætter i 2016.

Oplæring, instruktion og tilsynOplæring, instruktion og tilsyn med arbejdet fik for-nyet fokus i 2015, da der i januar måned udkom ny At-vejledning (1.7.1). Vejledningen beskriver kravene til arbejdsgiver med det formål at sikre, at ansatte kan udføre arbejdet på en farefri måde. Der er des-uden stillet krav om, at der udføres effektivt tilsyn med, at arbejdet udføres sikkerheds- og sundheds-mæssigt fuldt forsvarligt. En opstramning på områ-det forventes også at påvirke ulykkesstatistikken i positiv retning.

AuditRegelmæssig intern og ekstern audit er en vigtig metode til at evaluere arbejdsmiljøet. Audit er en proces, som kommer rundt om hele arbejdsmiljø-delen, herunder både det fysiske og det psykiske. En gang årligt gennemføres der 3. parts audit i henhold til OHSAS 18001 standarden.

Helbredskontrol for vagtgåendeI 2015 skulle helbredsundersøgelserne for de vagt-gående gennemføres. Aftalen blev indgået, men af forskellige årsager blev selve undersøgelsen først gennemført i januar 2016. Sundhedsrapporten fore-ligger, og der er opstillet handlingsplan for det vi-dere forløb. Emnet behandles i Miljøredegørelsen for 2016.

50

Nytte for samfundetAalborg Portland er en af de store arbejdspladser i det nordjyske område. Endnu flere er beskæftiget i de virksomheder, som leverer råvarer, andre materialer eller ydelser til fabrikken eller som bruger vores cementprodukter. Ved investeringer i fabrikken bliver endnu flere beskæftiget.

Miljøredegørelse 2015Nytte for samfundet

51

Aalborg Portland har løbende foretaget store inve-steringer i klima- og miljøforbedringer samt i arbejdsmiljø. I perioden fra 2011-2015 er der i alt investeret DKK 213,3 mio. i en række forskellige miljøteknologiske forbedringsprojekter til gavn for natur, miljø og samfund.

I 2015 har Aalborg Portland i alt investeret DKK 49,4mio. i klima- og miljøforbedringer, herunder ener-gibesparende projekter samt i forebyggende sikker-hed og arbejdsmiljø.

Investeringsprojekter i 2015 var bl.a.:

• Etablering af nyttiggørelsesanlæg fase 2 i kridtgraven

• Nedlukning af dampproduktion

• Energieffektivisering ved omstilling til to-strengsdrift ved SK7-produktion

• Energiforbedring af topcykloner og tørknusere på ovn 87

• Afslutning af projekt for opsamlingsbassin for slukningsvand ved eventuel brand

• Høringsfase af VVM for vindmøllepark

• Forebyggende sikkerhed på støvsugeranlæg mod statisk elektricitet

• Etablering af ny miljødatabase.

Herudover omfatter investering i miljøteknologiske forbedringer også:

• Nye forbrugsmaterialer i form af alternative råmaterialer og brændsler, som er nærmere omtalt på side 10.

• Mere miljøvenlige produkter, som indgår i forskningsprojekter for at udvikle fremtidens cement, hvilket sker i samarbejde med universiteter og andre samarbejdspartnere.

Aalborg Portland planlægger fortsat tiltag, som vil reducere forbrugs- og emissionsniveauerne, og som vil have en afsmittende positiv miljøeffekt. Disse tiltag styres af miljøhandlingsplanen, hvor mål, indsats og resultater er vist på side 20-21.

Forebyggende vedligeholdelseVedligeholdelse af produktionsanlæg beløb sig i 2015 til i alt DKK 31,8 mio. Forebyggende vedlige-holdelse har effekt på fx støvemission ved at filtre udskiftes, og på energiforbrug ved at indtrængen af falsk luft fra utætheder i ovnsystemet begrænses.

Endvidere er der stor fokus på produktionssikker-hed for at nå de fastlagte mål – fx ved at foringssten i ovne bliver udskiftet efter behov, så der opstår færrest mulige uplanlagte ovnstop.

Indsatsen medfører en stabil og optimal drift af pro-duktionsanlæg og renseforanstaltninger, hvorved også miljøpåvirkningerne minimeres.

Investeringer i klima- og miljøforbedringer

0

51,749,4

23,4

43,7 45,1

2011 2012 2013 2014 2015

10

20

30

40

50

Investeringer i klima- og miljøforbedringer – DKK mio.

52

MiljøafgifterDen danske regering fremsatte i september et fi-nanslovsforslag, som lovede en udfasning af NOX-afgiften i 2016, men det blev dog ikke den udfasning som forventet. NOX-afgiften er blevet nedsat fra 25 kroner pr. kilo til 5 kroner pr. kilo med virkning fra 1. juli 2016, men samtidig er bundfradraget i bereg-ning af NOX-afgiften fjernet. Denne reduktion af af-giften er et skridt i den rigtige retning, men produk-tionen af cement i Danmark er stadig tynget af en årlig NOX-afgift på ca. DKK 10-15 mio.

Hertil kommer en betydelig belastning fra PSO-afgiften på ca. DKK 40 mio. Disse særlige danske afgifter er således fortsat en betydelig belastning i konkurrencen med europæiske selskaber, der ikke er pålagt disse afgifter.

Regnskabstal og samfundsbidrag

50%stigning i Aalborg Portlands PSO-afgift fra 2012-2015

Selskabet har afholdt følgende direkte miljøafgifter:

DKK mio. 2012 2013 2014 2015

PSO-afgift 24 26 31 36

NOX-afgift 16 29 14 17

Affaldsafgift 11 3 1 2

Elafgift 8 5 1 1

Energiafgift 4 7 6 5

Råstofafgift 4 4 4 5

Svovlafgift 1 2 2 5

I alt 68 76 59 71

Miljøredegørelse 2015Nytte for samfundet

53

Økonomisk bidrag til samfundetAalborg Portlands cementproduktion i Danmark harvæsentlig økonomisk betydning for landet.

Værditilvæksten i 2015 er opgjort til DKK 753 mio.

Heraf gik DKK 282 mio. (37%) til samfundet i form afmoms, afgifter, selskabsskat og kildeskat vedrøren-de medarbejdernes løn. DKK 131 mio. (17%) gik til medarbejderne i form af løn og pension (efter skat). DKK 308 mio. henlægges til selskabets egenkapital.

Derudover skabes der en værditilvækst via vores un-derleverandører, som har beskæftigelse på Aalborg Portland – bl.a. inden for transport, vedligeholdelseog facility management.

DKK 282 mio.af værditilvæksten gik til samfundet, svarende til en stigning på 18% fra 2012-2015

Fordeling af værditilvæksten

DKK mio. 2012 2013 2014 2015

Nettoomsætning 1.375 1.405 1.433 1.566

Materialeforbrug, tjenesteydelser, afskrivninger mv. 698 798 638 813

Værditilvækst 677 607 795 753

Samfundet 238 254 257 282

Medarbejderne 123 136 127 131

Renter af fremmedkapital 15 30 36 32

Overført til egenkapital 301 187 375 308

Udbytte til ejeren 0 0 0 0

I alt 677 607 795 753

Samfundet37%Medarbejdere

Renter af fremmedkapital

Overført til egenkapital

17%

4%42%

Fordeling afværditilvæksten

54

Oplysninger til brug for miljøredegørelsen er frem-kommet fra MiljøInfoSystem, hvortil forskellige data-typer indlæses fra systemer til registrering af rådata.

Nedenfor er der redegjort for målemetoder i forbind-else med registrering af rådata.

• Råmaterialer, genanvendelsesmaterialer og brændsler er opgjort efter målepunkter i frem-stillingsprocessen i form af flowmålere og vægte.

• Vandforbrug er målt med vandure.

• Elforbrug er målt med kWh-målere.

• Emballage er beregnet ud fra lageropgørelser.

• CO2-udledningen er i 2011-2015 beregnet i overensstemmelse med den godkendte CO2-overvågningsplan og verificeret af ekstern CO2-verifikator.

• NOX, SO2, CO, HCl, NH3 og støv fra ovne er opgjort ved kontinuerlig måling i skorstenene. Det samme gælder støvkoncentrationer i afkast fra cementmølleri og kulmølleri, hvorimod luftmængde herfra er beregnet på baggrund af stikprøvemålinger.

• Mængden af Hg er beregnet ud fra kontinuerlig måling af luftmængder fra ovne og Hg-koncen-trationer, der er baseret på stikprøvemåling fra årlige præstationsmålinger, undtagen ovn 87, hvor der i 2014 blev etableret kontinuerlig Hg- måling af koncentration.

Målemetoder og beregningsgrundlag

• Produkter er opgjort ved vejning og beregning.

• Produktion af fjernvarme er målt med kaloriemåler.

• Affald er opgjort ved vejning på brovægt samt årsopgørelser fra eksterne affaldsmodtagere.

• Kølevand er beregnet ud fra princippet om vandbalance, hvor målt vandforbrug, grund-vandssænkning samt vandindhold i materialer og brændsler på ind-siden fratrækkes følgende flowmålte udledninger på ud-siden: Vanddamp og grundvandssænkning ved ovn 76 samt spildevand (sanitært og vaskevand).

• Mængden af forbrændingsluft er beregnet indirekte ved at trække stofstrømmens ind-side fra ud-siden.

• Arbejdsulykker og ulykkesfravær opgøres ud fra anmeldelser til Arbejdstilsynet.

• Støjberegning er udført af eksternt akkrediteret firma ud fra kildestyrkemålinger og efterfølgende beregning.

Kontinuerte emissions- og flowmålere samt bro-vægte er underlagt regelmæssig kontrol og kalibre-ret af DANAK-akkrediterede firmaer.

Miljøredegørelse 2015

55

Miljøverifikator fra Bureau Veritas Certification (ak-krediteringsnr. 6002) har gennemgået miljøredegø-relsens del om det ydre miljø og afgivet erklæring som anført nedenfor. Efterfølgende har Miljøstyrel-

sen udstedt Certifikat for EMAS-registrering på bag-grund af verifikators erklæring og påstempling af miljøredegørelsen.

Miljøverifikators erklæring og EMAS-registrering

Certifikat for EMAS-registrering Certificate of EMAS-Registration

Aalborg Portland A/S Rørdalsvej 44 DK-9220-Aalborg Øst Registreringsnummer Registration Number DK-000132 Registreret første gang Date of first registration 02-03-2000 Certifikatet er gyldigt indtil This certificate is valid until 01-06-2017 Udstedelsesdato Date of issue 04-07-2016

Denne organisation har indført et miljøledelsessystem, og udarbejdet en miljørede-gørelse i henhold til forordning (EF) nr. 1221/2009 med det formål at fremme en lø-bende forbedring af organisationens miljøindsats og resultater, og informere offent-ligheden herom. Miljøledelsessystemet og miljøredegørelsen er verificeret af en uafhængig tredjepart. This organisation has established an environmental management system and prepared an environ-mental statement according to Regulation (EC) No. 1221/2009 to promote the continual improvement of environmental performance and to inform the public hereof. The environmental management sys-tem and the environmental statement are verified by an independent third party.

Lars Hindkjær Direktør

Director-General

56

Generelle oplysninger

Navn og beliggenhedAalborg Portland A/SRørdalsvej 44Postboks 1659220 Aalborg ØstTlf.: 98 16 77 77E-mail: [email protected]: www.aalborgportland.dk

MiljøtilsynsmyndighedMiljøministeriet, Miljøstyrelsen – Virksomheder, Aarhus

BrancheForarbejdning af visse råstoffer mv.

HovedaktivitetFremstilling af cement til hjemme- og eksportmarkedet

Listepunkt3.1. a). Fremstilling af cementklinker i rotérovne med en produktionskapacitet på mere end 500 tons/dag (s)

CVR-nummer36 42 81 12

P-nummer1.019.874.563

NACE-kode23.51 – fremstilling af cement

Matrikelnumre1a, 1k, 1l, 1m, 1n, 1p, 1o Rørdal, 1ø, 9a, 11c, Ø. Sundby og 9a, 10g, 11a, 16i, 17l, 21h, Uttrup under Aalborg Jorde

Væsentlige biaktiviteterK212. Anlæg for midlertidig oplagring af ikke-farligt affald forud for nyttiggørelse eller bortskaffelse med en kapacitet for tilførsel af affald på 30 tons om dagen.

EjerforholdAalborg Portland A/S er 100% ejet af Aalborg Portland Holding A/S, der er ejet 75% af Cementir España S.L., Spanien og 25% ejet af Globo Cem S.L., Spanien.Selskaberne indgår i Cementir Holding S.p.A., Italien og ultimativ ejer er Caltagirone S.p.A., Italien.

LedelseMiljø, energi, kvalitet og arbejdsmiljø ved: Michael Lundgaard Thomsen, Direktør Henriette Charlotte Nikolajsen, Miljø- og energichef Birgit Jensen, Kvalitets- og arbejdsmiljøchef

Væsentligste miljøgodkendelser

15. april 2015Påbud om emissionsgrænseværdier til luft og egenkontrol.

21. januar 2015Miljøgodkendelse til ændring af eksisterende anlæg for alternativt brændsel til ovn 87.

10. oktober 2012Nyttiggørelse af mikrofiller til efterbehandling af kridtgrav.

10. oktober 2012Tilladelse til indvinding af kridt.

10. oktober 2012Påbud om vilkårsændring for ændret anvendelse af alternative brændsler og råvarer.Miljøgodkendelse til medforbrænding af ikke-farligt affald på ovn 85.Påbud om ændrede emissionsgrænseværdier og kontinuerlig måling af kviksølv på ovn 85 og ovn 87.

7. april 2010Anvendelse af kød- og benmel som brændsel i ovn 76.

18. december 2009 Miljøgodkendelse og revurdering omfatter miljøgodken-delse af udvidelse af aktiviteterne på genbrugspladsen og revurdering af virksomhedens ældre miljøgodkendelser.

6. december 2006 Godkendelse af overgangsplan for Fyldpladsen.

6. december 2006 Godkendelse af nedlukningsplan for Tippen.

28. juli 1992 Etablering af privat fyldplads.

29. november 1991 Endelig vandindvindingstilladelse.

29. juni 1990 Tilladelse i henhold til miljøbeskyttel ses loven til at aflede spilde vand til det kommunale spildevands anlæg.

Aalborg Portland er ikke omfattet af miljø mini ste riets risiko bekendt gørelse, der om handler krav til opbevaring og transport af stoffer, der kan give anledning til alvorlig fare for omgivel serne i tilfælde af uheld.

57

AfsvovlingsgipsGips dannet ved afsvovling af røggasser.

AlkaliPå Aalborg Portland drejer det sig om natrium- og kaliumforbin-delser.

Alternative brændslerBrændbare affaldsprodukter, der erstatter fossile brændsler og som består af et oparbejdet brændselsprodukt, kød- og benmel, tørret spildevandsslam og neddelte dæk.

APVArbejdsPladsVurdering.

BATBest Available Technique. EU-dokumenter der beskriver den bedst tilgængelige teknik inden for forskellige brancher. Bruges som grundlag for miljøgodkendelser.

CementklinkerMellemprodukt efter brænding af slam i ovnene som formales til færdig cement.

CementmølleFormaler cementklinker til cement.

COKulilte. Fremkommer ved ufuldstændig forbrænding af fossilt brændsel. Omdannes i atmosfæren til CO2.

CO2

Kuldioxid. Dannes ved afbrænding af brændsel og calcinering af kridt. CO2 beregnes efter EU's retningslinjer for opgørelse af CO2-emission.

dB(A)Støj måles i decibel dB(A), som er en logaritmisk skala. Som eksempler kan nævnes, at støjen fra blade, der rasler i vinden, er omkring 20 dB(A). Støjen i en normal opholdsstue er omkring 40 dB(A), på kontorer 60-65 dB(A), en vej med normal trafik 80-85 dB(A), og et trykluftbor udsender ca. 100 dB(A).

EMASDen europæiske forordning til registrering af miljøledelsessyste-mer.

EmissionUdledning af støj eller stof. Ved udledning af røggasser måles mæng derne kontinuerligt med måleudstyr, bortset fra CO2. Se herom under CO2.

FiltratvandOverskudsvand, der dannes i varmegenvindingens kedler ved ud- konden sering af vand fra røggasserne.

Flyveaske Materiale, der fremkommer ved rensning af røggasser med et elek-trofilter.

Fossilt brændselKul, petcoke, olie og naturgas.

GJ Energienhed. Giga Joule = 1.000 MJ.

HCl Hydrogenchlorid.

HgKviksølv.

Husstands energiforbrugDer er regnet med følgende gennemsnitlig forbrug pr. husstand.El: 4.000 kWh pr. år. Rumvarme: 50 GJ pr. år.

ISO 14001Den Internationale StandardiseringsOrganisations standard om- handlende retningslinjer for opbygning og vedligeholdelse af miljø-styringssystemer.

ISO 50001Standard, der omhandler retningslinjer for opbygning af energiledel-sessystemer.

JernoxidJernholdige restprodukter fra fremstilling af svovlsyre.

KisaskeSe Jernoxid.

Livscyklusanalyse (LCA)En metode til vurdering af et produkts miljømæssige og andre påvirk ninger af omgivelserne i tidsrummet fra indvinding af råstoffer til og med bortskaffelse af produktet.

MikrofillerFillermateriale med kornstørrelse < 50 µm.

Miniraliseret driftTilsætning af små mængder flour og alkali, som sammen med svovl fra brændsler danner særligt reaktive cementklinker.

NH3Ammoniak.

NOX

Kvælstofilter. Dannes ved forbrænding af brændsel. Medvirker til dannel se af syreregn.

OHSAS 18001International retningslinje for opbygning og vedligeholdelse af arbejds miljøstyringssystemer.

PetcokeEn koksrest fra raffinering af råolie til benzin. Petcoke har et lavt askeindhold.

ProcesledelsessystemAalborg Portlands system, der sikrer, at håndteringen af kvalitets-, miljø-, energi- og arbejdsmiljøforhold på virksomheden foregår ensartet og i overensstemmelse med politik, mål, givne retnings-linjer og regler.

PRTRPollutant Release and Transfer Register. Det europæiske register over udledning og overførsel af forurenende stoffer.

PSO-afgiftAfgift, der opkræves ved elkøb og støtter producenter af vedvarende energi.

RåmelCementklinker og råmaterialer, der ikke er brændt færdig. Råmel opstår eksempelvis ved ovnstop.

SK7-produktionFremstilling af Sand/Kridt klinker sker på ovn 87, heraf SK7, og anvendes til LAVALKALI SULFATBESTANDIG cement.

SO2

Svovldioxid. Dannes ved forbrænding af brændsel. Medvirker til dannelse af syreregn.

StofstrømmenBeskrivelse af hvilke ressourcer Aalborg Portland anvender i produktionen af cement, hvor meget der produceres, samt hvilke udledninger produktionen medfører – se side 38-39.

Substitution Erstatning. Her brugt i forbindelse med erstatning af et råstof med et restprodukt, eksempelvis ler erstattet med flyveaske.

tTCEton Total Cement Equivalent. En standardenhed for produktionen, som fremkommer ved beregning af den ækvivalente cementton-nage, hvis salg og lagerforskydning af klinker var forarbejdet til cement. Hver klinkertype ganges således med en faktor, der ud - trykker tilsætning af øvrige materialer for fremstilling af cementen.

VVMVurdering af Virkninger på Miljøet. EU-direktiv, der indebærer, at anlæg, der antages at kunne påvirke miljøet væsentligt, først kan etableres, når direktivets procedure er gennemført, herunder at der udarbejdes en VVM-redegørelse, gennemføres offentlig høring mv.

Ordforklaring

Aalborg Portland A/SRørdalsvej 44Postboks 1659220 Aalborg ØstTelefon +45 98 16 77 [email protected]

Miljøredegørelse 2015 Grønt regnskab og arbejdsmiljø

Redigeret og udgivet afAalborg Portland A/SMiljø & Energi

Ansvarshavende redaktørMiljø- og energichef Henriette Charlotte NikolajsenTlf. +45 99 33 79 33

Design og produktionwww.hegnet.dk og www.prcsrl.com

Aalborg Portland / Miljøredegørelse 2015 · Yderligere energi- og miljømæssige tiltag er siden...

Documents

Transcript of Aalborg Portland / Miljøredegørelse 2015 · Yderligere energi- og miljømæssige tiltag er siden...