2014-05 Adventnyt

No

. 5 au

gu

st 20

14

SYVENDE DAGS ADVENTISTKIRKENS MEDLEMSBLAD

I dette nummer ...

Årsmøde i NærumMed temaet ”Et liv i mission” fortsætter vi ved årsmødet i Nærum med at fokusere på kirkens opgave i det 21. århundrede i Danmark.

Mission to the CitiesI juli afholdtes der inspirationsuge i København. Med 30 deltagere og blandet vejr modtog man både undervisning og gav den videre i Københavns gader.

Hvordan opstår stress?En dag – da jeg gennemgik stress-symp-tomerne for mine studerende, opdagede jeg til min skræk, at jeg selv genkendte nærmest alle symptomerne hos mig selv.

10 16 22

Sommerens lejre:Børnelejr, TEENcamp

og TED Camporee

Adventnyt

Side 12-15

TEMA:

Forvaltning

Adventnyt · No. 5 august 2014

Xxxxxxa

Så efter at have tilbragt tre nætter i Schweiz med mere eller mindre regn, og med en vejrudsigt der varslede 13 mm. regn den kommende dag, tog vi vores ferieplaner op til genovervejelse, håbede på bedre vejr i Frankrig og kørte derover, hvor vi fik et par

gode og varme dage, før turen gik videre til Camporeen i Holland.

Det med at ændre ferieplanerne, irriterede mig faktisk, for nu havde vi jo planlagt, hvad vi skulle se, så ideen med lige pludselig at droppe det hele og køre til Frankrig virkede impulsiv og forkert i mit hoved, men jeg kunne jo også se, at det ikke var så spændende at blive i Schweiz. Selv om jeg var modstander af denne uovervejede beslutning, viste det sig at være den bedste beslutning for vores ferie, der endte med at blive mindre våd, end hvis vi var blevet i Schweiz.

Min sommerferie minder mig om, at jeg har for vane at holde fast i min planlægning og forsøger at undgå at ændre på den. Hvilket leder mine tanker videre til, hvordan vi forhol-der os til Guds påvirkning i vores liv. Er vi altid åbne for Herrens vejledning? Også hvis den går imod vores planer?

"For jeres planer er ikke mine planer, og jeres veje er ikke mine veje, siger Herren; for så højt som himlen er over jorden, er mine veje højt over jeres veje og mine planer over jeres planer." (Es 55,8–9).

I dette nummer af Adventnyt vil vi se nærmere på, hvordan vi forvalter vores tid og evner for Gud. Måske er der noget, Gud ønsker, vi skal gøre, men vi ikke selv føler, vi kan. Måske synes vi ikke, at vi er gode nok, eller vi tænker måske lidt for snævert om opgaven, så vi ikke ser potentialet. Her vil vi forsøge at belyse nogle af de ting, vi kan forvalte for Gud, som ikke nødvendigvis koster penge, men kan være mere værd end guld. Vi kommer også ind på stress, som ses rigtig meget i Danmark for tiden, og som i den grad er en hæmsko for vores evners udnyttelse.

FerieplanerAf: Robert Sand

Ko

ntaktin

form

ation

Concordiavej 16 · 2850 Nærum Tlf.: 4558 7777 · Fax 4558 7778 Bank: Handelsbanken 0890 0001069302 www.adventist.dk · [email protected]

Åbningstider: Man-tors kl. 10-16

Formand Thomas Müller Tlf.: 4558 7771(Medie & Kommunikation, Dansk Bogforlag)

Næstformand Henrik Jørgensen Tlf.: 4558 7772(Religionsfrihed, Skole, Ungdom 18+)

Økonomichef Bjørgvin Ibsen Tlf.: 4558 7773(Kristen forvaltning)

Afdelinger Andreas Müller (Børn) Tlf.: 2577 4880

Thomas Rasmussen Tlf.: 5120 6990 (Teen og Ungdom, Sabbatsskole)

Mads Kivikoski (Spejderchef) Tlf.: 5136 0405

Anne-May Müller (Familie) Tlf.: 4558 7754

Jill Rasmussen Tlf.: 7589 5446(Women’s ministries)

Bent Nielsen (Seniorkoordinator) Tlf.: 6590 2570

Harry Sættem (AHA) Tlf.: 5638 1461 Adra DanmarkConcordiavej 16 · Postboks 15 · 2850 Nærum Tlf.: 4558 7700 · Fax 4558 7701 · www.adra.dkGeneralsekretær: Lehnart Falk Tlf.: 4558 7702

Dansk Bogforlag Concordiavej 16 · Postboks 15 · 2850 Nærum Ekspedition: Tlf.: 4558 7758 · Fax 4558 7778 www.danskbogforlag.dk

Korrespondanceskolen Concordiavej 16 · Postboks 15 · 2850 Nærum Tlf.: 4558 7770 · Fax 4558 7778Giro: 902 5669 www.korrespondanceskolen.dkLeder: Robert Sand

Vejlefjordskolen 8721 Daugård Tlf.: 7589 5202 · Fax 7589 5204 www.vejlefjordskolen.dk Rektor: Holger Daugaard Tlf.: 7641 3132

Hasda Vejlefjordskolen · 8721 Daugård Tlf.: 2386 6514 www.hasda.dkArkivleder: Preben Jalving

Himmerlandsgården Als Oddevej 71 · Helberskov Tlf.: 9858 1121 9560 Hadsund www.himmerlandsgaarden.dk

Plejecenter Solbakken Frederiksborg Allé 23 · 8920 Randers NV Tlf.: 8911 1300 · Fax 8911 1301 www.solbakken.randers.dkLeder: Kristine Voncina

Plejecenter Søndervang Rådhusvej 1 · 4640 Faxe Tlf.: 5676 1600 · Fax 5676 1610 Leder: Lennart Christiansen

Denne sommer skulle vi feriere sammen med min bror og hans familie. Der er længere til Schweiz end beregnet, når man har børn i bilen, fandt jeg ud af. Men da vi forlod det solrige Danmark og kørte sydpå, begyndte det at regne mere og mere. Og da vi kom frem, fandt vi ud af, at det ikke så super godt ud i dagene herefter heller.

MG

333

5

Redaktør:Robert Sand

Concordiavej 162850 Nærum

+45 [email protected]

Leder


03Indhold

Udgiver: Syvende Dags Adventistkirken, Danmark

Redaktør: Robert Sand+45 4558 [email protected]

Redaktion:Robert SandBirthe SvendsenRobert SvendsenPeter LarsenAndreas MüllerAlexander Myrvold JensenAlice Sahinkuye

Indhold04 Rundt omkring

8 Jeg har fået mod på livet

10 ”Et liv i mission”

12 Indianerbørnelejr

13 TEENcamp 2014

14 Sol, sommer og Camporee

16 INSPIRATIONSugen 2014

18 Min forvaltningserfaring

20 Mirakler og trosbudgetter

22 Hvordan opstår stress? Hvordan behandles det?

25 Stressede børn

26 ”At være noget for andre” – et lægeliv

28 Gud vil, at vi udnytter vores talenter

29 AHA afholdte repræsentantskabsmøde

30 LiFE – mere end et online kursus tilbud

31 Vi siger tillykke

34 Nekrologer

37 For børn

38 Klumme

39 Kollekt og kalender

40 Afrikansk landsby

No. 5 august 2014

12

26

08

16

No

. 5 au

gu

st 20

14


I dette nummer ...




10 16 22


og TED Camporee

Adventnyt

Side 12-15

TEMA:

Forvaltning

No. 5 august 2014


I dette nummer ...




10 16 22


og TED Camporee

Adventnyt

Side 12-15

TEMA:

Forvaltning

No. 5 august 2014

Layout:Mediegruppen

Tryk:Strandbygaard Grafisk A/S

Oplag:2.100 stk.

Ekspedition:Syvende Dags AdventistkirkenConcordiavej 162850 Nærum+45 4558 [email protected]

Webudgave:www.adventist.dk

Lydudgave:+45 4558 [email protected]

Abonnementspriser:Norge + Island: 240,- (momsfrit)EU-lande: 300,- (inkl. moms)Øvrige udland: 300,- (momsfrit)

Forside:Foto: TED Camporee i HollandMore to ExploreFotograf: Dennis Møller

Deadline for næste nummer:01.09.2014 Udkommer: 26.09.2014Tema: Skabelsen

Materiale sendes til:[email protected]

18-28 Tema: Forvaltning Hvad er vores ansvar over for skaberværket? Over for Gud? Og over for os selv? Det vil vi undersøge i artikler om bl.a. stress, talenter og forvaltning generelt.

Leder


04 Landet rundt

Se og lyt til årsmødetHvis du ikke havde mulighed for at være med til årsmødet og overvære Paul Birch og Janos Kovacs-Biro, så ligger de nu til gængelige på advent-ist.dk/da/det-sker/arsmode-vest/lyd-og-video

Kirkens eksistens i fareAdventistkirken var i fare for at blive dømt ulovlig i Jordan midt i juli, men heldigvis lykkedes det at få fornyet vores kongelige dekret, vi har haft lige siden 1960, der har givet os lov til lovligt at tilbede og gå i kirke i Jordan, som ellers er 95% muslimsk.

Adventist som præsidentBen Carson, der netop er bogaktuel hos Dansk Bogforlag med bogen ”Talentfulde hænder”, har nu sat sin valgkamp i gang og ønsker dermed at stille op til præsidentvalget i USA i 2016.

Kort nyt 25 års kirkebygnings-jubilæum i Køge Tekst: Dennis Møller / Foto: Harry Sættem

Lørdag den 24. maj var der gensynsglæde og højt humør i Køge Adventistkirke. Dagen blev brugt til at markere, at det er 25 år siden, at kirkbygningen blev taget i brug. Til jubilæet var alle de blevet indbudt, som på et eller andet tidspunkt har

haft sin faste gang i kirken. Mange tog i mod tilbuddet og kiggede forbi, hvilket gjorde dagen uforglemmelig. Dagen var bygget op med en festgudstjeneste, hvor både kirkens nuværende præst Carl-David Andreasen og kirkens tidligere præst Paul Birch holdt hver sin tale. Dette blev krydret med musikalske indslag, blandt andet var kirkens kor blevet genoplivet til denne dag. Eftermiddagen bød på et jubilæumsprogram, hvor der var musik, tale og anekdoter. Det var de mange minder, man fik, da man så videoklip tilbage fra de aktiviteter, som der er foregået i de 25 år, bygningen har eksisteret, der var populære. Især det syngespil, som kirkens børnegruppe lavede om Noa for 21 år siden fremkaldte mange smil og gode minder at se igen. Der blev også grinet godt igennem, når man så et videoklip med folk for 20 år siden, især påklædning og frisurer var med til at bringe smil frem hos folk. Programmet afsluttede med at koret genopførte nogle udvalgte sange fra Dallas Holms værk ’His Last Days’, et værk som koret i sin tid opførte og rejste rundt med i både ind- og udland. Dagen blev rundet af med lidt kage og forfriskning, hvor snakken gik lystigt, og anekdoter fra de sidste 25 år blev delt til højre og venstre. Hvis det stod til medlem-merne i Køge kirke så holdt de gerne et 25 års jubilæum hvert år, da denne dag sent vil blive glemt, og kirken takker alle, der tog sig tid til at være med til at gøre dagen helt speciel.

JEG ER …

Køge Adventistkirke inviterer til temagudstjenester om ”Jeg er”-udtalelserne, Jesus giver i Johannese-vangeliet. Det vil blive en rejse ind i et billedsprog,

som er helt unikt for Johannesevangeliet. Et dybt teolo-gisk mesterværk, som opbygger troen på Jesus Kristus. Med syv metaforiske JEG ER-beskrivelser, underbygger Johannes sin påstand, om at Jesus er den livsgivende Gud. Syv brikker til det puslespil som Johannes tegner. De syv ”Jeg er”-udtalelser vil blive nærstuderet i deres sammenhæng, samtid, historie og fra en teologisk vinkel. Gudstjenesterne vil starte den 6. september og vil slutte til november.

I Køge Adventistkirke vil vi gerne invitere til en spændende gudstjenesteserie om de berømte JEG ER udsagn i Johannes Evangeliet. På udvalgte datoer vil vi præsentere en serie, som tager os på en rejse ind i evangeliet. En rejse ind i et billedsprog som er helt unikt for Johannes evangeliet. Et dybt teologisk mesterværk, som opbygger troen på Jesus Kristus. Med syv metaforiske JEG ER-beskrivelser, underbygger Johannes sin på-stand om at Jesus er den livsgivende Gud. Syv brikker til det puslespil som Johannes tegner.

I de syv JEG ER-udsagn beskriver Johannes Jesu guddommelige kvaliteter. Kvaliteter som beskriver det som Jesus tilbyder alle mennesker. Men udsagnene opfylder også forudsigelser om den Messias der var lovet. Og i sin brug af udtrykket JEG ER, viser Jesus også hvem han er, nemlig den Gud som skabte denne verden. I denne gudstjenesteserie tage vi hvert af de syv JEG ER udsagn op og nærstudere dem. Vi sætter dem ind i sin tekst, sin samtid, sin historie og en teologisk forståelse. Og ikke mindst vil de fremhæve Jesus, som er Johannes´ mål. Program:6. sept. JEG ER … Introduktion

Ove Dahl13. sept. JEG ER Livets brød og vand Joh 6,35 René Bidstrup27. sept. JEG ER Verdens lys Joh 8,12 Leif Hansen11. okt. JEG ER Døren Joh 10,7 Arn Bjørnsfelt18. okt. JEG ER Den gode hyrde Joh 10,11 Inger Flindt25. okt. JEG ER Vejen, sandheden, livet Joh 14,6 Egil Fredheim15. nov. JEG ER Vintræet Joh 15,1 Arne Rolandsen22. nov. JEG ER Opstandelsen og livet Joh 11,25 Carl-David Andreasen

Sted: Parkvej 13, 4600 Køge Kl. 11.00-12.00Hvis du finder dette emne interessant, vil det glæde os, om du vil slå følge med os på dette emne.

JEG ER …Tema-Gudstjenester i Køge Adventistkirke

Køge Adventistkirke, Parkvej 13, 4600 Køge - koge.adventistkirke.dkOve Dahl, 5652 1010


05Landet rundt

Land

et run

dt

Et lille årsmøde for congolesereTekst og foto: Sven Hagen Jensen

Ugen efter det officielle årsmøde på Himmerlandsgården samledes congo-lesiske adventister sammen med deres venner samme steds til deres eget lille årsmøde. Sang, vidnesbyrd og Guds ord var i højsædet. Sproget var

kinyarwanda eller swahili. Børn og teenagere udgjorde 40% af de godt 100 deltagere. Mange af vores menigheder i Jylland er ved at få et internationalt præg, blandt dem er et stigende antal flygtninge fra den Demokratiske Republik Congo. De kom-mer fra Rwanda, Uganda og Zambia, hvor de har tilbragt mange år i flygtningelejre. I nogle af lejrene er op til 80% syvendedags-adventister. De kommer med et stærk tro og fra et levende menighedsliv, hvor sang, vidnesbyrd og Guds ord har spillet en stor rolle. De kommer til Danmark og møder et afkristnet og underholdningsfoku-seret samfund. De møder venlige og hjælpsomme mennesker i vores menigheder, men savner ofte det mere umiddelbare, spontane og åndelige fællesskab, de har været vant til. På Himmerlandsgården, hvor de selv var med til at fylde rammerne ud, kunne de i pinsedagene ”høre suset fra Ånden” (Joh 3,8) og genopleve det levende fælles-skab, som de sætter så stor pris på. Sangen får bedre udtryk, når man kan synge på kinyarwanda eller swahili med typisk afrikansk intonation. Gudstjenesten og bønnerne får også en anden dynamik, når de kommunikeres på ens eget sprog. Som på pinsefestens dag hørte ”hver enkelt dem tale på sit eget modersmål” (ApG 2,6). Et andet typisk element var de sabbatsklædte børn og voksne i deres bedste og ofte farverige klæder, som var mødt frem for at tilbede himlens og jordens Skaber. Hans Hjort Møller, som har opsyn med Himmerlandsgården, var noget imponeret over de små størrelser i deres bedste skrud. Tre busser fra hhv. Sønderjylland, Midtjylland og Nordjylland samlede de spredt boende deltagere op og bragte dem sikkert hjem igen. En åndelig og social højtid med det evangeliske formål at fastholde de unge og teenagernes i fædrenes tro, styrke vores congolesiske medlemmer i Danmark og hjælpe deres venner at knytte stærke bånd til Adventistkirken. Det vellykkede arrangement blev gennemført med hjælp fra beredvillige hjælpere fra flere menigheder.

Uden kløfterTekst og foto: Sven Hagen Jensen

Jeg mødte Don Kelly på Himmer-landsgården – fire år og fra Congo. Vi var sammen til stævne og var

klædt fint på til sabbatten med slips og det hele. Don Kelly var der sammen med sin mormor, Faida, og mens jeg talte med hende, kom han hen og stak spontant sin hånd i min. Det var en rar følelse. Og det satte mine tanker i gang. – Jeg har altid haft en drøm om en menighed uden kløfter. Uden kløfter mellem generationer, etniske grupper og kønnene. En menighed uden fordomme og skel. En menighed, hvor vi ikke bare tolererer hinanden, men også sætter pris på hinanden. En menighed, hvor vi er trygge ved hinanden og ikke oplever fordømmende blikke eller hårde ord. En menighed, hvor vi ser potentialet i den anden og glæder os, når det går ham eller hende godt. En menighed, hvor vi kommer hinanden i forkøbet med at vise respekt og støtter hinanden, når livet er svært. En menighed, hvor tilgivelse kommer let og sårede følelser lægges til side. En menighed, hvor den fortabte søn eller datter kan føle sig velkommen hjem, og hvor den ældre person ikke skal føle sig fremmed. Jeg drømmer om en menighed, hvor vi kan tilbede i den samme sal og det samme mødetelt – og synge de samme åndelige sange sammen i pris til Gud. Jeg kan stadig føle Don Kellys lille hånd i min. En hånd, som tror på en menighed uden kløfter.


Land

et run

dt

Ny formand i TEDTekst og foto: TEDmedia

Raafat Kamal er valgt som ny formand i Den Transeuropæiske Division (TED) den 27 juni 2014. Den tidligere formand, Bertil Wiklander, meddelte i foråret sin afgang efter 19 år

som formand i TED med henblik på at gå på pension i hans hjemland, Sverige. Han stoppede den 31. juli, og Raafat Kamal er dermed allerede nu vores nye formand, når dette læses. Raafat Ka-mal var for et par år tilbage en af talerne ved årsmødet på Himmer-landsgården og tjente inden valget divisionen bl.a. som assistent for Bertil Wiklander og havde ansvar for Adventist Mission i vores division, public affairs, religionsfrihed og forvaltningsafdelingen. Som en kommentar på udnævnelsen siger Wiklander, ”Jeg er begejstret over valget af min efterfølger, Pastor Raafat Kamal. Vi har arbejdet tæt sammen i mange år, og jeg kender ham som en, der er dybt engageret i kirken, dets budskab og mission. Han har en bred uddannelse og stor international erfaring. Sjældent har en formand tiltrådt med en så stor viden om divisionen, som han har. Han kombinerer et brillant sindelag med en ekstraordinær ydmyghed. Jeg ved, hans store byrde er at se kirken vokse i Europa. Jeg vil give ham al min støtte i fremtiden. Jeg ønsker ham og hans kone, Heidi, Guds rige velsignelse.” Kamal, der er 50 år, er oprindeligt fra Libanon og har boet og arbejdet i England, Norge, Pakistan og Iran. Han er gift med dansk-norske Heidi Kamal Kendel, der er uddannet sygeplejerske, men i øjeblikket også arbejder i TED. TED har 23 medlemslande i Europa, deriblandt Danmark. I TED er der 84.000 medlemmer ud af en befolkningsgruppe i medlems-landende på 202 millioner.

06 Landet rundt

Det er skønt at være spejder i Viborg

Tekst og foto: Sven Hagen Jensen

Randers-Viborg trop består af en flok glade spej-dere, som samles hver måned i Finderup for at opleve godt kristent fællesskab og dygtiggøre sig i

færdigheder og samarbejde, som de kan bruge fremover i livet. Hvert år byder desuden på en spændende kano-tur på Nørreå ved Ålum. Gruppen af spejdere kommer fra hjem med hindu-, buddhist- eller kristen baggrund og repræsenterer familier, der har nær tilknytning til Ad-ventistkirken. Ti spejdere kvalificerede ved nåleuddelin-gen i juni – og nye i den yngste ende står på spring for også at være med i sæsonen, som begynder i efteråret. Det er skønt at være adventistspejder i Viborg.

FAMILIEWEEKEND Så er planerne i fuld gang for endnu en hyggelig og givende familieweekend på Himmerlandsgården.

Det er den 26.-28. september, at vi byder velkommen til store og små, der har lyst til at bruge en weekend på at hygge, synge, lege, få inspirerende undervisning og masser af tid til at være sammen. Mad og opvask bliver der sørget for, så I skal bare pakke familien og dynerne og komme af sted!

Talerne for de voksne er Irma og Leslie Ackie, der kommer fra England. Møderne vil blive oversat til dansk.

Læs meget mere på familie.adventist.dk, hvor der er program, tilmelding, kørselsvejledning mm.Pris: 1000 kr. pr. familie. 25% rabat til enlige forældre og studerende.

Vel mødt!


07Annoncer

World Stewardship Online ConferenceInspirational keynote speakers, training session, panel

discussions, live Q&A sessions, special music

September 19 - 21, 2014Friday: 3:30pm-6:30pm Saturday: 10:30am-1:30pm 3:30pm-6:30pm Saturday: 10:30am-1:30pm

Languages: English (cc), French, Portuguese, Spanish

“Free Registration” begins on Aug. 18, 2014www.adventiststewardship.com

Savethe Date

Generalkonferensens forvaltningsafdeling tilbyder nu en fantastisk nyhed:

Verdensdækkende Online ForvaltningskonferenceForvaltning i det brede perspektiv handler om vort forhold til Gud. Tag initiativ og inviter menigheden til en spændende begivenhed.

Hvorfor ikke oprette fælles arrangement omkring denne første verdensdækkende forvaltningskonference. Deltag online i konferencen og debattér bagefter. Hygge er noget danskere er gode til og skal selvfølgelig inkluderes. Det er gratis at registrere og gøres via følgende link: www.adventiststewardship.com.

Onlinekonferencen finder sted den 19. - 21. september 2014

På vegne af Stewardship Ministries

Björgvin IbsenAfdenlingsleder for forvaltning

VELKOMMEN Adventistkirken · Lille Nørlund · Brandevej 26 · 7430 Ikast

FÆLLES MIDTJYSK

S MMERGUDSTJENESTE

SABBATTEN DEN 30. AUGUST 2014

tak for i dag

GUNNAR PEDERSEN "Herren kommer!"

OBS!TILMELDING TIL MIDDAGEN

SENEST 20. AUGUSTBente Rasmussen, 9714 7037

Maj-Britt Markussen, 9714 [email protected]

09.30 Herren kommer 10.45 Herren venter 12.30 Middag 14.00 Sangprogram 14.30 Herren overrasker16.00 Servering og

WWW.KSKOLEN.DK

KORRESPONDANCE

SKOLEN

PAULUSTELTMAGEREN FRA TARSUS

BIBELSTÆVNE 3.-5. OKTOBER: FRA FORFØLGER TIL FORKÆMPERPaulus og Peter opleve-de større omvæltninger, da Jesus kom ind i deres liv. Vi vil se på ligheder og forskelle mellem dem og under-søge, hvad vi kan lære af deres måde at tack-le livet og missionens udfordringer på.

PRIS: Voksne 475 kr / Børn (4-14) 250 kr

EKSTRA: Eneværelse 75 kr / Sengelinned 50 kr

STED: Himmerlandsgården

TILMELING: [email protected] / 4580 7770


08 ADRA

Han er en sej og viljestærk ung mand – Felix Ntakirutimana (21) fra det nordlige Burundi.

Måske er han et vellykket resultat af mundheldet, ”hvad der ikke knækker dig, gør dig stærkere”, iblandet en god portion næstekærlighed fra andre.

”Jeg tænker ofte på min far og mor og mine søstre. Selv om jeg var så lille, føler jeg mig tæt på dem,” fortæller Felix.

I 1994 ramte krigen den landsby, hvor Fe-lix boede med sine forældre og tre søstre. Han var kun 1 år gammel, og historien har han fået fortalt af familiens naboer:

Det var nat. Skuddene lød gennem landsbyen. Folk gik i panik. De flygtede ud af deres hytter – også Felix’ familie, som alle undtagen Felix blev dræbt af de bevæbnede mænd. Gode naboer samlede lille Felix op, og de flygtede ind i den nærliggende skov. Her var de så heldige at kunne holde sig skjult, indtil de vovede sig vestpå til nabolandet DR Congo.

Nogle uger efter massakren ankom de til en flygtningelejr.

De var i Congo i fem år, og naboerne passede hele tiden på Felix. I 1999 tog de ham med tilbage til Burundi, hvor de

boede i en lejr for internt fordrevne. End-nu fem år gik. Endelig – i 2004 – var der så meget fred i området, de var flygtet fra, at de turde tage tilbage til landsbyen.

Hjalp med at bygge en hytteDe fandt Felix’ forældres hus totalt udbrændt. Naboerne hjalp Felix med at bygge en ny hytte på grunden. Nu klarede han sig selv, dog hele tiden med naboerne på ”sidelinjen”. Han passede det lille jord-stykke, som havde tilhørt hans forældre, og han arbejdede i perioder som daglejer for bønder i området. Men Felix’ helbred, og dermed hans sparsomme indkomst, var truet af hans dårlige boligforhold.

Jeg har fået mod på livet

Tekst: Jacob Rosdahl / Foto: ADRA

Felix var kun 1 år, da han mistede sin familie under borgerkrigen i Burundi. Han har både oplevet terror, næstekærlighed og medmenneskelighed i sit unge liv. Et hus fra ADRA har styrket ham i troen på det gode.


09ADRA

Håb for det glemte Burundi

Det lille (27.000 m2) Burundi er det 10. fattigste land i verden. Det har elendige tal i næsten alle udviklings-statistikker og et BNP pr. indbygger på 1.400 kroner om året. Burundi har haft etniske konflikter og massakrer mellem tutsier og hutuer siden 1972. Fra 1993 til 2003 var der regulær borgerkrig, som kostede ca. 300.000 mennesker livet. Burundi har været lidt ”glemt” på grund af folkemordet i nabolandet Rwanda. Interessant nok har Burundi grebet forsoningspro-cessen mellem tutsier og hutuer helt anderledes an. Hvor Rwanda prøver at udviske enhver forskel mellem grupperne, prøver Burundi at forsone ved at bibeholde de etniske identi-teter, og noget tyder på, at det virker. Selvom der er kæmpe udfordringer, siger Verdensbanken, at Burundi de sidste tre år har ligget i toppen på ver-densranglisten, hvad angår økonomi-ske reformer, som kan hjælpe landet på fode igen. ADRA Danmark har arbejdet i Burundi i tyve år og har sammen med Danida og private donorer bygget mere end 14.000 huse til hjemvendte flygtninge.

Vær MED MENNESKE www.adra.dk. #medmenneske-adra

”Livet i hytten var ikke godt. Jeg sov ikke, når det regnede og var tit syg,” siger han.

Derfor har ADRA hjulpet Felix med at bygge et hus – doneret af et vildtfremmed medmenneske i Danmark. Felix siger, at han nu kan sove trygt, og at han føler sig stærk og rask.

”Huset, jeg har fået af et venligt menne-ske, betyder meget for mig. Det har givet mig mod på livet, og styrket mig i troen på, at gode ting faktisk kan ske."

Har fået en forælder i Danmark”Nu er jeg en voksen mand, og jeg er stolt over, at jeg kan klare mig selv. Jeg vil gerne en dag have en kone og en familie, men ikke før jeg er i stand til at forsørge dem og tage mig godt af dem. Jeg har fundet ud af, at jeg er god til tekniske ting, så jeg vil prøve at komme i lære som mekaniker og samtidig være landmand."

Felix overlevede myrderierne og livet som flygtning, fordi naboerne trådte til og tog sig af ham.

”Mine forældres venner og naboer blev mine nye forældre, og dem skylder jeg meget,” siger Felix foran sit hus, der hedder ”Held og Lykke”. Det er giveren i Danmark, som har foreslået navnet – og på en helt særlig måde har Felix knyttet et bånd, som rækker mellem mennesker, over tusinder af kilometer.

”Jeg forstår, hvad ”Held og Lykke” betyder. Det er meget venligt. Jeg er taknemmelig for dette hus, og jeg vil altid tænke på donor som en foræl-der,” siger en smilende Felix.

Tjek adventnyt.dk/annoncer

for mere

Betalin

gsan

no

ncer

Nek Totalbyg aps.v. Niels Erik Kristensen

Tilbyder renovering/tilbygning, nyt køkken eller badeværelse. Murer, tømrer & malerarbejde. Alt udføres med stor omhu til små priser! KontaktTlf. 2628 [email protected]

Vegefood.dk

Bestil vegetariske produkter (frost, køl og tørvarer)på hjemmesiden: www.vegefood.dk

Kontakt Du kan også ringe til Kenneth Lund på 7568 1254 / 4224 2893 eller skrive [email protected]

Alt tømrer- & snedker arbejde udføres

v/ David Melkersentlf. +45 2182 [email protected]


10 Årsmøde

”Et liv i mission”Adventistkirkens Årsmøde ØstTid: 19. – 20. september Sted: Nærum Gymnasium, Nærum Hovedgade 30, 2850 Nærum

Med temaet ”Et liv i mission” fortsætter vi ved årsmødet i Nærum med at fokusere på kirkens opgave i det 21. århundrede i Danmark. Kirken det er dig, og det er mig. Opgaven er ikke noget, vi gør separat fra, hvem vi er på bestemte tidpunkter eller bestemte steder. Den kan tage mange former og giver sig udtryk i forskellige mennesker,’ med forskellige evner men vil altid være en del af, hvem vi er, i den hverdag vi lever i. En hverdag hvor vi er bevidste om, at vi dagligt deltager i Guds mission i denne verden.

Til at inspirere os til at deltage i denne mission har vi i år inviteret Dr. Cedric Vine. Cedric har i mange år arbejdet som præst i den nordengelske konferens, samtidig har han færdigjort sin ph.d. i nytestamentlige studier ved universitetet i Sheffield. I dag er Cedric en meget vellidt lektor på det teologiske fakultet på Newbold College, England, hvor han også er leder af bachelorprogram-met. Han er kendt for sin pastorale omsorg, klare tankegang og enkle fremlægningsmåde. Under årsmødets tema ”Et liv i mission” ser vi frem til, at Cedric deler af sin viden, erfaring og passion for kirkens mission. Cedric er englænder, gift med en etiopier, og sammen har de to dejlige drenge.

Taler ved ungdomsprogrammet er pastor Matthew Herel. Matthew er også englænder. Efter at have færdiggjordt sine teologiske studier på Newbold College er han nu præst for menighederne i Red-hill og Horley i Sydengland. Matthew brænder for evangeliet om Guds kærlighed og Jesu genkomst. Med en forkærlighed for kirkens unge er han en meget inspirerende og engagerende taler.

TEMA

TALERE


11Årsmøde

Fredag

19:30 Aftenmøde med Cedric Vine21:00 Servering21:30 Natcafé

Målgruppe: Alle, der er interesseret i at engagere sig aktivt i kirkens nutid og fremtid, præster, forstandere, missionsledere, børne og ungdomsledere, spejderledere og ethvert menighedsmedlem, der ønsker at engagere sig i kirkens mission.

Formål: Som opfølgning på årsmødernes ”Et liv i mission“ ønsker vi at give folk anledning til at tage ejerskab af kirkens vision og blive yderligere inspireret til meningsfuld mission i dagens Danmark gennem fordybelse og samtale der lægger op til engagement. Vi fokuserer på vision, teologi, budskab, fællesskab.

Sted: Vejlefjordskolen

Pris: Kr. 150,- inklusiv måltider. Da Vejlefjordskolen er lukket pga efterårsferie, må man selv sørge for logi, hvis der er behov for det.

Mere info: adventist.dk/et-liv-i-mission

Weekendens talere

Carl-David Andreassen

Henri

k Jørg

ense

n

Mich

ael B

idstru

p

Anne-May Müller

Thomas Müller

For et mere detaljeret program og det separate ungdomsprogram se de respektive hjemmesider:

adventist.dk ung.adventist.dk

Program

Lørdag

09:45 Morgenservering10:30 Børnemøder begynder10:30 Gudstjeneste med Cedric Vine14:00 Bibelstudie15:15 Servering15:45 Programmøde16:30 Eftermiddagsmøde med Cedric Vine18:00 Aftensmad19:15 Aftenprogram20:30 Aftencafé


12 Sommerens lejre

Halvdelen af børnene begyndte allerede søndag morgen med at tage børnelejrtoget fra Sjælland.

Det var rigtig godt at se alle de nye venner og bekendte, der var med, bl.a. fra vores skoler.

Tekst: Andreas Müller / Foto: Anders Nørgaard

Der blev sunget indianersange, flettet læder, sat fjer i håret, stræbt i manddomsprøven, taget på togt til stranden og hygget med stammen. En del forældre og andet godtfolk kom også til det store nybyggermarked fredag eftermiddag, som var rigtig hyggeligt. Formiddagsmøderne blev holdt af Rebek-ka Kammersgaard. Hun fortalte historien om Squanto – en indianerdreng, der bliver taget til fange af nybyggerne. Han oplever bl.a. at bo hos nogle munke, der fortæller ham om de hvides Gud. Tilbage i Amerika hjælper han pilgrimmene med at overleve. Det var anderledes at høre om tro gennem en drengs øjne, som har et andet udgangspunkt end os. Måske vi også selv kunne lære noget af det? Morgen- og aftenandagterne blev holdt af engagerede førere, hvor børnene hørte om trosliv fra unge voksne.

IndianerbørnelejrDet ‘wilde’ Himmerlandsgården var den første uge i sommerferien fyldt af over et hundrede glade indianerbørn, foruden en mængde høvdinge og stammefolk.

Om sabbatten, den samme dag I sad og samlede kollekt ind til børnearbejdet (tak for det!), kom nybyggerne og tog indianer-prinsessen til fange! Der skulle alle evner i brug for at samle alt det nødvendige, der skulle til for at redde hende. På børnelejr giver vi børnene et frirum til bare at være til, at få nye venner og at kunne se sig selv i den store sammenhæng. Vi er Gud taknemmelige for alle vores glade børn, vores dygtige frivillige, og at det hele gik op i en højere enhed. Du kan finde en henvisning til alle bille-derne på børnelejr.nu. Og hvis du kender nogen mellem syv og tolv år, er det også den hjemmeside, man skal holde øje med for oplysninger om næste sommers festligste ferieuge!


13Sommerens lejre

TEENcamp 2014

Tekst: Thomas Rasmussen / Foto: Joachim Thortzen

Det var slet ikke en hindring. Tværtimod. Vi satte rekord igen i år. Søndag d. 6. juli samledes

60 teenagere med en flok engagerede og dedikerede ledere på Himmerlandsgården. Anne-May Müller underviste om ”bibelske kernefamilier”. Vi så, hvordan Josef var en mønsterbryder på trods af det, han kom fra. Vi blev udfordret til at vælge et liv med Gud, og hvad det betyder for mennesker omkring os og for os selv. Aftenmøderne med Anthony Fuller havde et stærkt fokus på det personlige forhold til Jesus. Han udfordrede teenagere til at bruge tid på at læse i Bibelen, og det var stort at gå rundt og sige godnat og se, hvor mange, der tog det til sig. ”Vi læser

sammen”, eller ”Det er ham, der læser højt for os andre” var sætninger, vi hørte om aftenen. Der blev også brugt masser af tid på fodbold, beach volley, amerikansk fodbold, brætspil, bolsjekogning, malerier og mange andre aktiviteter. Vi havde lege ved bålet. Vi havde kursus i selvforsvar. Der var festmid-dag, og om sabbatten var der fælles strand-tur. To af højdepunkterne for teenagerne var helt sikkert også tirsdag aften, hvor vi så VM-semifinale med Brasilien og Tyskland. Sjældent er der blevet scoret så mange mål på så få minutter. Vi blev jo helt i tvivl, om der var noget galt med forbindelsen. Og selvfølgelig onsdag, hvor der var udflugt til Djurs Sommerland. Vi var nervøse, fordi det

”Det plejer vi at gøre” – når aldersgruppen er 13-18 år, så skal der ikke gå særlig længe for at opbygge traditioner. Så i år, når børnelejr blev direkte efterfulgt af TEENcamp, overraskede det nogle, fordi det ”plejer” jo at ligge i slutningen af sommerferien.

var højsæson, og der var da også næsten 30 grader, men med vand og solcreme var det ingen sag, og der var slet ingen problemer med at falde i søvn den aften. Måske var der nogle teenagere af sted fra din menighed? Måske er der nogle, som du skal hjælpe med at komme af sted næste år?Mange beslutninger blev taget. Mange erfa-ringer blev gjort. Tak for samarbejdet.

HUSK næste års TEENcamp d. 5.-12. juli på Himmerlands-gården (lige efter børnelejren)


14 Sommerens lejre

Sol, sommer og Camporee

Tekst: Dennis Møller / Foto: Camporee foto

Denne camporee levede op til mange af forventningerne: godt vejr, sjove aktiviteter, hyggeligt

fællesskab, nye venskaber, møde gamle venner, inspirerende taler og en flot dåbs-gudstjeneste, hvor to fra Finland, en polak og en serber valgte at blive døbt lørdag eftermiddag.

resDen danske delegation bestod i år af 150 spejdere og førere, der alle gjorde deres bedste for at vise resten af divisio-nen, hvad dansk spejderkultur er, og igen i år høstede den danske lejr og indsats roser fra mange sider. Det er altid interessant at se, hvordan de forskellige nationer vælger at udtryk-

Forventningens glæde er ofte den største siges der, og forventninger var der i overflod, da 2.500 spejdere og frivillige tog afsted til Camporee i Holland i slutningen af juli. Flere års planlægninger og forberedelser skulle nu kulminere i en uges uforglemmelig lejr, som skulle prøve at imødekomme alles forventninger.

ke sig både i udtryk, men også igennem lejrarbejdet. I år tiltrak især Polen sig en del opmærksomhed, da de valgte, at deres indgangsportal skulle være en vindeport, som hver aften blev lukket, og der blev udstationeret to vagter til at ”vogte den” i løbet af natten. Finland havde valgt at tage deres egen sauna med i skikkelse af et telt

Det har været sjovt, det har været hyggeligt, det har været en god camporee. Jeg vil huske aftnerne omkring lejrbålet, de har været hyggelige. Det har også været sjovt at møde nye mennesker fra andre lande. Lærke Rambäck, Nærum Trop


15Sommerens lejre

Tjek adventnyt.dk/annoncer for mere

Betalin

gsan

no

nce

Nyere sommerhus udført som bjælkehus til salg.

Huset ligger direkte nabo til en fredet skov med et fantastisk dyre- og fugleliv. Sejerøbugten med børnevenlig strand er ca. 1100 m fra huset. Til nærmeste indkøbsmulighed er der 3 km, og endvidere 8 km til Nykøbing Sj. med gågade med mange specialbutikker foruden en lang række supermarkeder (6-7 stk).

Huset, der er på 93 m2, indeholder stue med åbent køkken, 3 gode soverum, bad med toilet, brus og spa. Der er hems på 16 m2. I huset er der installeret komfur, køl/frys, opvaskemaskine, vaskemaskine tørretumbler og emhætte. Der er terrasse på ca. 55 m2, hvoraf 12 m2 er overdækket. Der er TV-antenne samt parabol.

Huset sælges med alt indbo, såsom møbler, hårde hvidevarer, køkkenudstyr ogporcelæn. Desuden medfølger havemøbler.

Huset kan ses på www.novasol.dk som hus nr. E19607.

En ting, som jeg synes har været sjovt, er, at man møder sine danske og udenlandske venner. En anden spændende ting er at møde andre kulturer og se, hvordan andre spejdere rundt omkring i verden holder spejder. Og det, at man på en lejr udvikler en internet volapyk hilsen, når man mødes, så man siger ”nokia – sauna” til hinanden, er sjovt. Patrick Beckhaug, Roskilde Trop

Camporeen var spændende og sjov, fordi du møder mange nye mennesker og gamle gode bekendtskaber. Jeg vil huske fællesskabet imellem spejder og Gud og de sjove film, de viste i teltet, det var rigtig sjovt. Markedsdagen var det bedste, fordi du kan lave, hvad du vil, du kan sælge, hvad du vil, eller hvis ikke du vil være der, kan du gå, så man føler sig helt fri. Joakim Ott, Svanevej Trop

Jeg synes, at det har været en god Camporee, hvor mange har lært nye mennesker at kende og opbygget gode venskaber. For mig personligt har det været en sjov oplevelse at være med bag kulis-serne og interviewe nogle af de store drenge. Alexander Bjørnsfeldt, Staff – medarbejder på Camporee Lejravisen

med brændeovn i, og letterne byggede med flot pionerarbejde et over 30 meter langt bord. Taleren for lejren var Jonatán Tejel Subirada, lederen af spejderarbejdet for Generalkonferencen. Han talte over nogle daglige emneord som blandt andet mod og tålmodighed. Hans taler blev introduceret af en dramagruppe fra Letland, som inden Jonatán leverede sit budskab, illustrerede nogle dagligdags situationer, hvor man kunne blive udfordret omkring disse emner, og se hvordan man kunne takle dette. Det er en flok glade, tilfredse og trætte spejdere, der nu er tilbage i Danmark, og vi ser alle sammen frem imod 2018, hvor briterne vil være værter for den 12. TED Camporee.

Vi har spurgt nogle af de danske deltagere, om hvad de syntes om lejren.


16 Inspirationsugen

INSPIRATIONSugen 2014

Tekst og foto: Per Arild Struksnes

Den 13. juli mødtes vi ca. 30 unge og ældre i Adventistkirken Køben-havn fulde af forventninger til,

hvad den næste uge ville bringe. Hver dag begyndte vi med tid til personlig andagt, efterfulgt af nogle små studiegrupper, hvor vi studerede Bibelen sammen. Efter en lækker morgenmad var der tid til forbøn for dagens aktiviteter og for de mennesker, vi havde mødt i løbet af ugen.

Det gik endnu engang op for os, hvor utro-lig vigtig bøn er, når man arbejder i Guds værk. Allerede den første dag mødte vi den første udfordring: Vi skulle på gaden om eftermiddagen med en Sabbatsofa* og med maduddeling. Hele formiddagen stod det ned i stænger. Skulle vi aflyse? Sam Gungaloo fra England, som har startet pro-jektet ”The Sabbath Sofa” holdt workshop for os, hvor han fortalte om de erfarin-ger, de har gjort i London. Han fortalte,

”Kunne du tænke dig at være sammen med en masse andre unge i en hel uge og gøre en forskel for mennesker i København?” Sådan lød reklameteksten, der i løbet af vinteren og foråret kunne ses både i Adventnyt, på plakater og hjemmesider rundt omkring i vores menigheder.

hvordan de gentagne gange har stået foran den samme udfordring: Silende regn. Men han fortalte også om, hvordan Gud har lukket for vandet på det rigtige tidspunkt, så det holdt op med at regne. Vi besluttede os for, at vi ville følge eksemplet og bad sammen i tillid til Guds indgriben. Selvfølgelig greb Gud ind! Regnen holdt op, solen brød frem. Tilfældigheder? Ikke for os… Jo mere vi kaster os ud på usikkert vand i Guds værk og stoler på hans ledelse,


17Inspirationsugen

jo mere lærer vi at stole på, at han har kontrol.

Gjorde det en forskel? Mandag blev mere end 300 portioner vege-tarisk thailandsk suppe uddelt på Strøget, og vi fik masser af snakke om det sunde liv og inspireret mennesker til at komme tirsdag og onsdag efter til LivsstilsExpo. I Sabbatsofaen inviterede vi travle men-nesker til at sidde ned et øjeblik. Og vi udfordrede dem til at tage sabbatsbudska-bet med sig hjem: 24 timer hver uge, hvor du kan give slip på hverdagens stress og jag og bruge tid med dem, du holder af og med din skaber.

Sådan fortsatte ugenOm formiddagen blev vi inspireret af bibelske personer som Daniel og hans venner, den samaritanske kvinde, Paulus og flere andre til at gøre en forskel. Om aftenen fik vi inspirerende budskaber om, hvordan vi skal være glade, hvordan vi kan blive frelst, hvordan Gud har forudsagt verdens begivenheder og dermed kan give os tillid til ham. Vi havde praktiske workshop om formiddagen, om hvordan vi bedst kan kom-me i kontakt med mennesker ved dørene, hvordan vi studerer Bibelen, hvordan og hvorfor vi holder en LivsstilsExpo. Alt sam-men meget spændende og inspirerende.

LivsstilsExpoEn af ugens højdepunkter var Livsstils- Expoen tirsdag og onsdag. I månedsvis havde vi forsøgt at finde egnede lokaler,

*SabbatssofaSabbatssofa er et koncept, der kommer fra London. Her tager man en sofa, sætter den på gågaden, placerer et ka-mera, der filmer på sofaen og spørger så derefter forbipasserende, om de er trætte og trænger til et hvil. Hvis de gør, inviterer man dem til at sidde i sofaen til et interview om træthed og hvile. I løbet af interviewet opfordrer man dem til at holde 24 timers hvile hver uge – en gave fra Gud.

uden at det var lykkedes. Til sidst prøvede vi det simpleste: At holde LivsstilsExpoen direkte på gågaden i det indre af Køben- havn. Og hvilken velsignelse! Folk strøm-mede til standene på Kultorvet, og flere hundrede mennesker fik en lille snak, en hjælpende hånd, nogen som lyttede til dem, samt en helseprofil. Gud er god. Han ved, hvad der er bedst – og det var lige midt på gågaden.

En velsignet ugeMange af de 30 deltagere havde aldrig tid-ligere talt med mennesker om Gud. Men

pludselig opdagede de, at de var i fuld gang. De oplevede, at de kastede sig ud i det, fordi de følte styrken fra Gud, fordi vi havde bedt sammen. Og det var slet ikke så frygtindgydende endda. Måske kender du nogen, som var med til Inspirationsugen. Tag fat i dem og spørg dem, hvordan I sammen kan gøre noget i jeres menighed. Lad jer inspirere af hinan-den. Og næste år gør vi det igen…Vil du med?


18 Tema: Forvaltning

Min forvaltningserfaring

Da menneskers retfærdigheds-for-ståelse er ret begrænset, har man i hvert fald i de vestlige lande

indført Patentloven. Det betyder, at når en person har opfundet og skabt noget nyt, kan han gøre krav på registrering og beskyt-telse af produktet. Gud har sat sit fingeraftryk på skabervær-ket, og derved har han registreret sit patent

med en ejendomsret til hele kloden. Det er vi ikke i tvivl om, når vi ser de store åbne have, regnskovene og bjergene. Men hvis nu Guds ejerskab kommer tættere på Dan-mark, føler vi så på samme måde, at Gud har ejerskab over landbrugsarealerne eller over vores små parceller, hvor vi bor? Eller tænker vi, at det har vi selv slidt og slæbt for at kunne få, så der har vi vel selv fuldt

”I begyndelsen skabte Gud … ”, er de første ord, vi læser i vores bibel. I højtidelige vendinger siger vi som adventister, at vi tror på skabelsen og Bibelen som eneste grundlag for vores tro. Men tænker vi så dybere over, hvad det betyder, og over de konsekvenser, det medbringer?

ud ejendomsretten? Eller indebærer Guds ejerskab virkelig også vores huse, biler, tøj, ægtefælle, børn og børnebørn. Og så er der lige mig selv! Hvad med mig? Når det gælder mig selv og mine kostbare ejendele, bliver det nok ekstra svært. Efter syndefaldet blev det mig og mit, der kom i centrum. Gud kom i anden række og i mange tilfæl-de helt ude af billedet.

Tekst: Bjørgvin Ibsen Foto: Colourbox


19

Min forvaltningserfaring ”Mennesker kører ikke primært på toget, men toget kører på mennesker” lød det engang fra en dybt tænkende person. Dette udsagn må forstås i lyset af tiden og det arbejde, mennesker har brugt på at lægge skinnerne. I ældre tider repræsenterede kvæg mennerskers formue. Så sent som i min opvækst skulle i hvert fald bonde-røvens sønner og døtre have husdyr som fødselsgave. Det var derfra deres formue skulle vokse. I dag er det midler, som vi modtager som gengæld for den tid vi bruger på arbejde og prøver forhåbentligt at lave noget fornuftigt. Midler repræsenter derfor vor tid og er brugbare til veksling på grund af den troværdighed vi sætter på den aktuelle valuta. Gud er derfor ligeledes ejer af alle midler. Jeg er ikke opvokset som syvendedags-adventist. Jeg kom til et seminar i kirken tidligt i 1990’erne, som blev fulgt op af bibelstudier, og to et halvt år senere blev jeg døbt. Set i bakspejlet manglede der det, som vi ikke er særligt åbne over for at tale om her i Europa, nemlig forvaltning. Efter min optagelse i kirken blev jeg optaget af den ”idræt”, der er godt kendt også i Adventistkirken, nemlig at brokke sig over hvordan tingene bliver gjort, forkerte måder at gøre det på, medarbejderes uduelighed, bestyrelsers manglende beslutningsdygtig-hed osv. I tiden mellem det seminar, jeg gik til, og min dåb, var mit ægteskab forlist. Det be-tød, at jeg nu var alene med tre af børnene i mit hjem og i løbet af nogle år hele fem. Jeg arbejdede på deltid, plus at jeg i perioder havde noget freelancearbejde, som primært blev ordnet sent på natten eller tidligt om morgenen. Min økonomi var mildt sagt i en ringe forfatning. Jeg var i underskud med de fleste ting på hjemmefronten. Men min redning var på vej. I en periode, mens jeg boede på Island, lyttede jeg til det amerikanske 3ABN-radio-program via satellit. Her hørte jeg for første gang en ærlig debat om forvaltning. Det var virkelig på den snævre måde, ligesom en pligt. Jeg studerede emnet og kæmpede med mig selv. I første omgang begyndte jeg at returnere tiende af nettobeløbet af mine indtægter. Og miraklet skete. Tingene begyndte at udvikle sig i positiv retning. Noget senere hørte jeg igen på samme radiostation en debat om, at tienden skulle

Björgvin Ibsen HelgasonEr medlem af Syvende Dags Adventistkirken og har for tiden det privilegium at arbejde med kirkens økonomi og forvaltning i Danmark. I ydmyg tjeneste for vor Herre – Alverdens Gud.

beregnes af hele ens indkomst ud fra den tanke, at skat jo er en del af tilværelsens omkostninger. Igen kæmpede jeg med denne udfordring, men blev overbevist om, efter en ny runde af studier i de hellige Skrifter, at dette var det rigtige. Igen viste Gud sin rigdom mod mig, og siden da har jeg nydt anledningen til hver måned at tage tid i bøn og beregne, hvad jeg skal returnere i tiende. Jeg har kun oplevet Herrens stor-hed, at han gør kraftige ting iblandt os, når vi stoler på ham. Samtidig begyndte der stille og roligt en anden ændring i mit åndelige liv. Jeg begyndte at tage afstand fra at kritisere forkerte metoder omkring vores arbejde. Vi har procedurer, når vi vælger vores ledelse. Det vigtigste vi foretager os omkring valg af kirkens ledelse er den bøn og opbakning, vi kan give for dem, som skal stå i spidsen. Helt ærligt går der ofte for meget spildtid i kirken med manglende samarbejdsvilje med dem, som er blevet valgt. De er men-nesker og kan gøre fejl som alle andre, men samtidig bør vi stole på, at disse mennesker ledes af Gud. Jeg er taknemlig for den grad-vise (konstante) udvikling af mit tillidsfor-hold til Gud. Jeg er taknemmelig for, at Gud således ikke har givet slip på mig. Gud fortsætter sin udvikling af min forståelse og viser

mig i en større målestok, hvordan jeg kan opfatte spørgsmålet om forvaltning. Under den tidligere leder for kirken i Danmark, Bjørn Ottesen, fik jeg endnu en mulighed for at udvide min forståelse. Det kom lidt tilfældigt. Bjørn Ottesen skulle til et møde om forvaltning, men inden mødet skulle foregå, havde han sagt ja til en opgave som underviser på Newbold College. ”Du skal afsted i stedet for mig,” lød det fra Bjørn. Efter dette møde forstår jeg, at jeg ikke kun donerer midler, men jeg er nu forvalter. Jeg er taknemlig for, at det handler om Gud, og at jeg ser det som Guds gaver. Jeg er taknemlig for, at det er Guds værk, og at han er i kontrol. Jeg er taknemlig for, at det handler om hjertet, og om at se forvaltning som en livsstil. Jeg er taknemlig for, at forvaltning handler om, hvem der har herredømmet, og at forvalt-ning er orienteret omkring nåde. Jeg takker Gud i dag, for at han har fjernet den store stopklods, som den manglende viden om forvaltning har været for mig i mit åndelige liv. Jeg takker for det meget tættere forhold, jeg har fået til ham igennem et større kend-skab til forvaltning. Min bøn er derfor, at jeg kan fortsætte min rejse med Alverdens Fyrste i mødet med yderligere udfordringer, og at hans Ånd og nåde vil fjerne andre stopklodser i mit åndelige liv.

Tema: Forvaltning

Midler repræsenter derfor vor tid og er brugbare til veksling på grund af den troværdig-

hed vi sætter på den aktuelle valuta. Gud er derfor ligeledes ejer af alle midler.


20

For nylig havde vi besøg af en gæst, som overnattede hos os nogle dage. Da hun ankom, havde hun en gave med. Det var en glaskrukke med hjemmelavet müsli.

Den følgende morgen spiste vi af den gode morgenmadsmüsli og tog så på arbejde. Da vi kom hjem om aftenen var krukken fuld. Hvad var der sket? I forbindelse med morgenbønnen havde vi bedt om Guds vel-signelse, men det her havde vi godt nok ikke regnet med. Var det et mirakel, vi var vidne til? Det fik mig til at huske på beretningen i 1 Kong 17,7-16 med Elias, enken i Sarepta og hendes søn. ”Krukken i Sarepta” er stadig et levende billede for mange, selv om både profeten, enken og hendes søn fortoner sig i glemslen. I beretningen forekommer et mirakel, hvor Herren sørger for at melkrukken og oliekanden ikke blev tømt. Det drejer sig om at have stor tro og at kunne stole på Gud. Enken havde bare en lille håndfuld mel og en lille sjat olie tilbage. Når det var brugt, var hun løbet tør for fødevarer! Så var det slut for hende og sønnen. Tænk på, at hun valgte at bruge det sidste, hun havde, for at give Elias et brød! Gud havde bedt hende om at gøre det, og hun valgte at stole på Gud. Det gik sådan, som Herren havde fortalt gennem profeten Elias. Beretningen om enken i Sarepta minder os om, at når vi deler, er der mad til alle. Det handler om fornuftig forvaltning. Den usædvan-

lige krukke skulle ikke flyde over for evigt. Kun til der igen faldt regn og naturens orden var blevet genoprettet. I vores del af verden mangler vi hverken regn eller mad, og vi lever i et velfærdssamfund, hvor det ikke burde være nødvendigt, at nogen sulter. Vi bor i et trygt samfund. Der er imidlertid mangel på åndelig føde, og som en menighed har vi fået til opgave at dele Kristi kærlig-hed med vores medmennesker. Gud har givet os et budskab, som vi må dele med andre. For at kunne realisere det, er der brug for både menneskelige og økonomiske ressourcer. Der stilles både indadtil og udadtil store forventninger til vores trossamfund om at opretholde den virksomhed, vi har i dag og ikke reducere det gode arbejde, som nu udføres. På samme tid er der ønsker om, at vi bruger flere ressourcer på websider og på de sociale medier, så vi kan nå folk, der hvor de er. Der er også behov for en satsning i storbyerne. Der er økonomiske udfordringer med at opretholde det, som allerede er igangsat og vanskeligt at udvide tilbuddet på grund af manglende ressourcer. Langt den største del af de økonomiske midler (tiende og gaver) som Adventistkirken råder over, benyttes til at dække omkostninger til arbejdskraft. Antallet af ansatte både centralt og ude i feltet har været ret konstant de seneste år, samtidig med at medlemstallet reduceres. Udfordringen er således, hvordan vi kan opretholde det

Mirakler og trosbudgetterTekst og foto: Jóhan Jóhansson (oversat og redigeret fra ”Adventnytt” i Norge)

Tema: Forvaltning

Gud ønsker at bruge dig, så det kan realiseres. Vil du være med til at ”bage”, vil du være med til at give?


21

nuværende aktivitetsniveau, samtidig med at vi ønsker at udvide forkyndelsen gennem nye virkemidler og til nye højder. Gud har betroet os et forvaltningsansvar. Han ønsker, at vi samar-bejder med ham om at give håb og glæde til mennesker omkring os. Desuden har han lovet at velsigne os i dette arbejde. Adventistkirken i Norge (red: såvel som i Danmark) har en stor mission i at forkynde de tre engles budskaber til alle indbyggere i vores land. Gud ønsker at bruge dig, så det kan realiseres. Vil du være med til at ”bage”, vil du være med til at give? I Salme 37,5 står der: ”Overgiv din vej til Herren, stol på ham, så gri-ber han ind”. Det var netop, hvad enken i Sarepta gjorde. Hun lagde sit liv i Herrens hænder og stolede på Gud. Han greb ind og gav hen-de det, hun havde brug for, men han prøvede hendes tro ved at bede hende om at bruge det sidste, hun havde, for at dele med profeten. Det samme gælder for os i dag. Hvis vi vælger at stole på Gud og lader ham være Herre i vores liv, så vil han velsigne og tage vare på os. For øvrigt var der en forklaring på vores ”mirakel”. Vores gæst var taget lidt senere af sted end os, og hun havde fyldt mere müsli i krukken, efter at vi var taget på arbejde. Jeg ved ikke så meget om din situation og din trofasthed, men det er noget, som du selv må tage op med Gud i bøn og bede ham om at vejlede dig til at gøre hans vilje. Gud ønsker at bruge dig til at ”fylde” forrådshuset op. Må din trofasthed blive til velsignelse for mange – både nu og i tiden fremover.

Tema: Forvaltning

Plejecentret Solbakken søger leder snarestEr helhedspleje, engagerede medarbejdere, personlig og faglig udvikling noget for dig?

Lederstillingen på Solbakken giver dig rig mulighed for udvikling inden for mange områder. Sammen med en engageret medarbejderstab får du som centrets ny leder en enestående mulighed for at være med til at præge den fortsatte udvikling af det moderne Solbakken. Centret er langt i en udviklingsproces, der omhandler værdier og modernisering af stedets profil i forhold til beboerne og omverdenen.

Solbakken fremstår som et moderne plejecenter med 30 plejeboliger og 11 ældreboliger. Boligerne er organiseret i et boligselskab kaldet Klippen.

Du vil blive leder for et tidssvarende plejecenter, hvor medarbejdernes faglige og personlige kompetencer er i udvikling og styrket gennem et omfattende efteruddannelsesprojekt over de seneste to år.

Plejecentret Solbakken er en selvejende institution og drives af Adventistkirken i respekt for de kristne værdier. Den daglige ledelse varetages af plejecenterlederen i samarbejde med stedets afdelingsleder, der er sygeplejerske.

Vi søger en leder, der…• Har lyst og interesse i at arbejde med ældre mennesker.• Har stærke kommunikative evner.• Har en åben, direkte og anerkendende dialog.• Har kompetencer inden for ledelse, økonomi og

administration.• Ser beboere og pårørende som vigtige og

medbestemmende samarbejdspartnere. • Kan medvirke til at skabe trivsel for personale og

beboere. • Kan arbejde innovativt

Vi ser gerne, at du har kendskab til ældreområdet. løn og ansættelse ifølge gældende overenskomst.

De er meget velkommen til at få nærmere oplysninger om stillingen ved at kontakte: Bestyrelsesformand Lise Westing, Kornager 70, 7120 Vejle Ø, Tlf. 7581 6768, mobil 9180 3557.Mail: [email protected]

Ansøgningsfrist: 15.08.2014

Ansøgningen stiles til bestyrelsesformand Lise Westing. Ansættelsesamtaler i uge 35.

Plejecentret SolbakkenFrederiksborg Alle 23

8920 Randers NV

Familieweekend

på Himmerlandsgården

26.-28. september 2014

Tema: ”Harmoniske familier“Talere: Leslie og Irma Ackie

Læs mere om priser, program, praktisk info og tilmelding på:

familie.adventist.dk

Sidste tilmelding: 15. september



Hvordan opstår stress? Hvordan behandles det?

Interview: Susanne Wiik Kalvåg / Foto: Colourbox

Jeg hedder Susanne Wiik Kalvåg og har både personlig erfaring med at blive stress-sygemeldt, og jeg har arbejdet me-

get som psykoterapeut med stressklienter. En dag – da jeg stod og underviste mine fysioterapistuderende i psykologi – var emnet: ”Stress & udbrændthed.”

Jeg gennemgik stress-symptomerne for mine studerende og bad dem lægge mærke til, om de genkendte nogle af disse sympto-mer. Til min skræk opdagede jeg, at jeg selv genkendte nærmest alle symptomerne hos mig selv. Der indså jeg pludselig, at jeg var ramt af stress… Jeg havde igennem noget tid fået spørgs-målet adskillige gange: ”Er du stresset?” ”Nej, nej!” var mit svar, ”Det kører bare liiige lidt hurtigt i denne måned.” Jeg sva-rede derfor, som de fleste andre stressramte med manglende selverkendelse og med fortrængning. De alvorlige facts: Virkeligheden er, at stress kan ramme os alle, og det rammer rigtig mange i dag. Det breder sig som en slags ”epidemi.” Vi er en nation i stress. Ca. 430.000 dan-skere har alvorlige stress-symptomer – altså næsten 10 % af den danske befolkning, og ca. 1.400 personer dør hvert år på grund af stress. (Tal iflg. Alexander Perski, ledende forsker i Sverige). Iflg. Stressforeningen og Statens Institut for Folkesundheds Forskere

Stress er en naturlig reaktion på længere tids overbelastning.

vil udbrændthed/stress og depression være de sygdomme, som tager flest liv i 2020. De overhaler dermed kræft og hjerte- og kar sygdomme. De biologiske mekanismer, der igangsæt-tes ved stress, er ændringer i hormoner og signalsubstanser, særligt: kortisol, adrenalin, nor-adrenalin og serotonin. Når stress-hormonerne aktiveres, nedsættes de kognitive funktioner, og på sigt sker der – pga. cortisolet – celledød i dele af hjernen (hippocampus). Den rationelle evne til tænkning, hukommelse, koncentration og problemløsning bliver vanskeligere under stress. Kortvarigt stress er som regel ikke noget problem for kroppen. Det er den skabt til. Dette optræder ved lettere præstationsangst. Det giver en high performance, et godt flow og man er tændt og energisk. Stresset vækkes, men falder hurtigt igen, og krop-pen og psykens balance genvindes hurtigt. Problemerne opstår, når det er langvarigt stress. Stress bliver nemlig da et langvarigt

Typiske fysiske symptomer:

• Hovedpine, svimmelhed• Søvnforstyrrelser• Kort åndedræt• Forhøjet blodtryk og puls, hjerte- banken, trykken for brystet• Spændinger i kroppen • Uro, summen i kroppen, rysten på

hænder• Uro i solar plexus, mave-, fordøjel-

sesproblemer• Nedsat sexlyst• Hyppige infektioner og sygdomme• 3 gange højere sygefravær end andre


23Tema: Forvaltning

alarmberedskab, som kroppen ikke tåler i længden. Det er ikke sundt – heller ikke selv om man trives med sit stressende arbej-de. Her svækkes immunforsvaret, således at de infektionsbekæmpende blodceller og antistoffer nedsættes. Efter længere tids stress kan kollapset komme pludseligt og voldsomt. Ofte er det først ved alvorlige stress-signaler, at stress konstateres. Nogle mennesker får varige mén af det, og nogle kommer ikke på arbejdsmarkedet igen. De fleste får dog god hjælp af at få den ro, de trænger til. Stress i Danmark i dag skyldes oftest mental overbelastning og kræver derfor psykoterapeutiske samtaler. Hvorfor går det så galt?Stress kommer som regel gradvist, hvilket gør det svært at opdage. Det svarer lidt til et forsøg, man har lavet med frøer. Hvis frøen blev sat i vand, der hurtigt varmedes op, sprang de op af vandet og reddede livet. Hvis frøerne blev sat i vandet og det lang-somt varmedes op, hoppede de ikke ud, men døde til sidst i det kogende vand.Det potentielt farlige ved stress er altså den manglende selverkendelse i, at man rent faktisk har stress. Dermed risikerer man – ligesom med frøen – ikke at opdage det i tide. Man afviser, at det er stress, og kalder det ”positivt stress”, eller som jeg selv sag-de: ”Det er kun liiige denne måned.” Årsagerne til stress kan både være udefra kommende ( den belastning der kommer fra omgivelserne og miljøet ) og indefra

kommende (psykologiske grunde, den personlige følsomhed og respons). Nogle af de indefra kommende årsager til at vi får stress er, at vi har overhørt kroppens alarmsignaler længe. Kroppen har evt. givet os signaler såsom hovedpi-ne, svimmelhed, muskelspændinger eller søvnproblemer, hvilket alt sammen kan være tegn på mental overbelastning. Når sindet er belastet, mærkes dette også ofte som hektisk tankevirksomhed, ubehag og uro. Den stressramte har ofte mindre fokus indadtil på ”hvordan har jeg det egentlig med det, jeg laver lige nu”, og er mere opta-get af ”at få opgaven løst hurtigt her og nu.” Stressramte har altså tendens til et fokus på ydre faktorer for at tilfredsstille ydre opga-ver og krav (fx opmærksomheden på børn, familie, skole, arbejde, opgaver og deadli-nes) og tilpasser sig dermed omgivelsernes forventninger. Når fokus i for høj grad bliver rettet udad på andre og på andres evaluering af éns præstationer, bliver opmærksomheden indadtil og kontakten til ens egen krop mere undertrykt. Der er hverken plads eller tid til at opleve ubehaget, som – hvis det opdages – ofte bare dulmes med smertestil-lende medicin eller sovemedicin. Vi er i dag storforbrugere af medicin. Stressramte har ofte bundet egen identi-tet op i ydre ting, såsom deres præstationer og roller i omgivelserne, fordi deres selv-værd ikke er sundt. Selvværdet handler om, at vi har en selvfølelse af at VÆRE OKAY, som vi er og her halter det ofte. Den stress-ramte afstiver sig dermed via selvtilliden – altså: Jeg KAN noget. Selvtilliden styrkes af omgivelsernes ros, men medfører let, at vi bliver afhængige af at præstere, således at vi får ros. Denne jagt efter ros øges i intensitet, hvis rosen ikke kommer. ”Hvis jeg ikke gør nok – er jeg ikke nok.” Dette skaber ubevidst afhængighed af ros fra autorite-ter, især i præstationsorienterede familier. Selvtilliden er som en Michelin-mand, fuld af varm luft, der holder den oppe, men prikkes der hul, falder den helt sammen. Så roden til stress er oftest angsten for ikke at slå til, ikke at være god nok eller ikke at være værdig i fællesskabet Nogle af de udefra kommende faktorer er, at vi i dag lever i en performance kultur, hvor vi måles og vejes og evalueres på vores indsats helt fra børnehaven af. Det ses i sko-

lerne i karaktersystemet og udtalelser om, hvordan barnet fungerer. Vi lærer, at det, vi yder, skal være i top og meget effektivt, og at vi bliver vurderet på det. Det ses tydeligt i eksempelvis mellemledernes situation, som gennemgår en 360 graders medarbejder-til-fredshedsundersøgelse, hvor kollegaer over dem, under dem og ligestillede med dem evaluerer deres kompetencer på enhver tæn-kelig vis. Mellemlederen sidder her typisk som en lus mellem to negle pga. nedskæ-ringskrav oppefra og krav om medarbejder-tilfredshed og godt arbejdsmiljø nedefra – to temmelig modsatrettede interesser. Ligeledes bliver vi i højere grad end tidli-gere gjort personligt ansvarlige for fejl, eller for at vi er stressede. Tidligere tillagde man i højere grad ansvaret for stress på fejl i må-den institutionen var organiseret på. Dette medfører, at selvbebrejdelse og følelsen af at være en personlig fiasko stiger. Det, at vi står til rådighed døgnet rundt via sms, telefon, skype, mails, computer, facebook, chat, m.m., er usundt for hjernen og kan skabe mental udtrætning. Vi har brug for ro, for at hjernen kan få fred med at ”lægge indtrykkene på plads.” På arbejdet afbrydes vi evt. af telefonopkald, sms, mails, kollegaer, hvilket afbryder os i at fuldføre en opgave, vi er i gang med. Det tager typisk 17 minutter at komme tilbage til ”det, man var i gang med” efter en afbrydelse. Her kan det være vigtigt at checke mails 1 gang dagligt eller lukke døren til ens kontor. Da stress-hormonerne kører på ”overvågen tilstand” det meste af dagen, bliver det svært at få kroppen ned i gear om natten, så vi kan sove. Søvnen er meget vigtig.

Typiske følelsesmæs- sige stress-signaler:

• Hudløshed, sårbarhed overfor kritik• Træthed• Utilstrækkelighedsfølelse, magtes-

løshed• Lav selvværd• Skyld – bebrejder sig selv mere end

omgivelserne • Aggression, frustration, rastløshed• Angst, nervøsitet• Depression

Typiske adfærds-mæssige signaler:

• Overspisning eller at man glemmer at spise

• Øget indtag af alkohol eller medicin• Humørsvingninger (irritabel, grådlabil) • Flere konflikter (fx hjemme, arbejdet)• Impulsivitet• Rastløshed• Social tilbagetrækning• Nedsat humoristisk sans (pga. øget

hudløshed, følsomhed)• Ustabil arbejdskraft med tendens til

fejl og sjusk



Stressende små faktorer:

• Indkommende mails (kan stoppes)• Telefonopringninger, (hellere

beskeder på tlf. svareren)• Korridorsnak, støj og uro (luk døren)• Afbrydelser af lederne eller kolleger

(luk døren)• Betale regninger • Indkøb• Husarbejde• Myldretid

Arbejdsforhold der kan medføre stress er:

• Kompleksitet og mange hurtige forandringer med nye mål

• Uforudsigelighed og uklare krav og forventninger

• Manglende kompetence i arbejds-opgaver, som man evt. ikke tør indrømme

• For lidt indflydelse i forhold til et stor ansvar. Forskningen viser at jo højere grad af indflydelse en medarbejder oplever i sit arbejdsliv, desto mindre opleves krav og pres som en belastning

• Vi har meget selvledelse, frihed og ansvar, men mindsket indflydelse – hvilket stresser. Dertil kommer høje krav!

• Urealistisk mål eller mål, der flyttes• Modstridende krav• Samarbejds- og rollekonflikter• Tidspres• Hastige skift, komplekse opgaver, afbrydelser

• For stor arbejdsmængde• At finde balance mellem familie og

arbejde

afspænding fra stressende tanker er at skabe ro til at mærke egen krop og genskabe kon-takten med vores indre navigationssystem, ”vores indre GPS.” Så når kroppen er træt og har smerter, ved vi, at vi trænger til at hvile og regenerere. Vi ved alle, at et brækket ben skal gipses og have ro, så det kan hele – ellers heler det ikke. Ved stress er det også sådan – vi skal have ro i lang tid, så skal det nok heles godt igen. Jo før man griber ind overfor stress – desto mindre skal der til for at stoppe den onde stresscirkel. Man behøver formodent-lig ikke en sygemelding, men kan med sin leder udarbejde en handleplan med klare betingelser på arbejdstider, afgrænsning af arbejdsopgaver, arbejdsansvar, eller man kan lave individuelle aftaler om fx at arbej-de lidt hjemmefra. De typisk stresshæm-mende faktorer er, at man har indflydelse på sit arbejde, svarende til det ansvar man får. Det, at have hel klarhed på, hvad ens rolle er, er afgørende. Vi har også brug for en tryg og god relation til nærmeste leder og et socialt støttende og anerkendende fællesskab med vores kolleger. Du har selvfølgelig ansvaret for dit eget liv og kan derfor tage lederskab i eget liv,

Man kan sammenligne nattesøvn med op-vaskemaskinen. Den beskidte opvask bliver vasket op i opvaskemaskinen og er ren og klar til brug bagefter. På samme måde har hjernen brug for at ”blive vasket kemisk ren” om natten, så den er klar til brug næste dag. ”Medicinen” mod stress er Ro. Ro, først på det fysiske ydre plan, senere ro på det indre plan. Når man længe har kørt stærkt på mo-torvejen i overhalingsbanen, kan man blive fartblind. Man oplever ikke, at man kører så hurtigt. Det medfører også, at det bliver ulidelig kedeligt at køre ”normalt tempo” på landevejen. Med andre ord bliver det svært at være i ro og slappe af. Man føler rastløshed og stærkt ubehag, og tankerne raser af sted. Derfor skal man nærmest lære at finde roen igen, så man kan finde mental og fysisk afspænding og balance igen. I den ro kan man lære sig selv at være mere nærværende og opmærksom på ens egen krop lige nu og her. Gud har skabt os med en krop, der faktisk kan hjælpe os tilbage på ret køl, hvis vi accepterer og respekterer kroppens signaler mere. Formålet med

Vi har brug for ro, for at hjernen kan få fred med at ”lægge indtrykkene på plads”.


25Tema: Forvaltning

Alle kan påvirkes af stress. Selv mindreårige børn kan være stressede og have bekymringer. Årsagerne kan være mange: For lidt tid til at slappe af og lege efter skoletid, for lidt forældrekontakt eller anden

voksenkontakt, for mange fritidsaktiviteter og forældre, der bliver skilt. Døds-fald i den nære familie, nyheder på TV om naturkatastrofer, krig og terror kan også skabe angst og stress hos børn. Selv om de fleste børn godt kan tåle en vis portion stress, kan langvarig stress, og stress, som bliver for intens, blive en belastning for både store og små. Symptomer på stress hos børn kan vise sig som humørsvingninger, søvn-problemer, sengevædning og en udadreagerende adfærd. Børn kan også føle fysisk smerter som mavepine og hovedpine. Nogle børn trækker sig ind i sig selv og vil helst være alene, får problemer i skolen og med at koncentrere sig. Ældre børn kan blive vrisne eller begynde at mobbe og lyve. Fritidsaktiviteter kan hjælpe barnet til at blive interesseret i positive ting som fx idræt, men for meget af en god ting kan føre til mangel på hvile og dermed stress. Foræl-drenes stress forplanter sig let til børnene, så det er vigtigt ikke at diskutere vanskelige spørgsmål, mens børnene er til stede. Fortæl barnet, at det er normalt at føle stress, og at det har lov til at være vred, ensom eller bange – at alle mennesker har sådanne følelser. Giv barnet troen på, at det er noget, som det vil lære at håndtere. Sørg for at det får en god og velafbalanceret kost, nok søvn og hvile og er fysisk aktiv. Sæt tid af til at være sammen med barnet hver dag og lyt aktivt (god øjenkontakt), hvis det ønsker at fortælle dig noget. Tal om, hvad der skal ske, hvis I står overfor vanskelige eller stressede situationer (begravelse, skilsmisse, flytning, bytte skole, etc.) Skær ned på aktiviteter efter skoletid, hvis det kan være årsagen til, at barnet er stresset. Fortæl evt. om egne oplevelser med stressede situationer og måder, du taklede det på. Bed med barnet. Lær barnet at bringe sine pro-blemer til Gud, for han har omsorg for det.

(Sunnhetsbladet (norsk). Nr. 02/2014)

men ved stress har man ofte brug for andres hjælp til at indse, at man har stress. Det kan være ens leder, der opdager, at man er stressramt og beder én om at sygemelde sig, hvilket en stressramt jo sjældent vil føle er nødvendigt. Sygemeldingen er også en gave, hvor opgaven er at lære sig selv dybere at kende og lære at blive ven med sin egen krop. Selvudvikling er også vigtig, men kan besværliggøres af familien, der ofte holder personen fast i gamle mønstre, som ”tygge-gummi, der ikke vil give slip.” Hvis man er kollapset, kan fuldtids sygemelding være nødvendig i fx 2-3 må-neder, hvorefter man gradvis kan optrappe arbejdet. Når rammerne for sygemeldingen er på plads, tror man roen kommer, fordi nu er der fred. Men her trænger de indre ubalancer sig ofte på, og den sygemeldte kan føle, at de får det værre. Angsten stiger, og en del bliver fysisk syge. Mange har angst for at blive fyret og føler de svigter kollega-er. Det at blive fysisk syg betyder dog bare, at kroppen begynder at give slip, så det kan tænkes som en bedring. Sygdommen kan hjælpe dig med at få den ro, du trænger til. Mange bliver dog overaktive i at løse hjem-lige opgaver, maile eller motionere meget. Det bør reduceres. Motion er ikke godt til sygemeldte med alvorligt stress. Her skal der hvile til i første omgang. Efter nedturen går det stille og roligt opad igen. Man skal lære at vise egen sårbarhed, være autentisk og tale om, hvad der stresser én og bede om hjælp. Her kan man have brug for hjælp til at lære. Psykoterapeuter og psykologer er specielt uddannede til at arbejde med mennesker – også i krise – det er en coach ikke, så hvis det er alvorlig stress er en coach ikke nok. Den allerbedste gave har vi fået af Gud, som indstiftede sab-batten. HOLD HELT FRI EN DAG I UGEN – DET ER GULD VÆRD for os alle, især i dag, hvor vi skal holde stress fra døren. Det er nok et af de vigtigste sundhedsbudskaber vi kan tale om i dag.

Stressede børnTekst: Oversat og redigeret af Birthe Kendel / Foto: Colourbox

Susanne Wiik Kalvå[email protected]. tlf.: +45 31145622



”At være noget for andre” – et lægeliv

Tekst: Andreas Müller / Foto: Morten Øster

Hvordan fandt du ud af, hvilke evner og

talenter du havde?

Det startede vel ved, at jeg i min barndom ville være adventistpræst. Det sagde min mor, at jeg ikke egnede mig til. Hun syntes åbenbart ikke, at mine evner rakte i den retning. Så fandt jeg ud af, at jeg gerne ville være læge. Også fordi min far var læge – jeg syntes, det var spændende og udfordrende. Det var også min drøm at komme til Afrika, da min far havde været missionær i Tanza-nia og Vestafrika.

Både i samfundet og blandt adventistunge

er der mange, der ønsker at blive læge.

Hvad er det særlige ved lægegerningen?

Det skal jeg sige dig. Det er, at man er til for andre mennesker. Ens arbejde er utrolig meningsfuldt. Det er spændende, udfor-drende, og meget, meget givende. Det drejer sig ikke om selvtilfredsstillelse – men der er glæde ved at gå på arbejde. Jeg har aldrig været ked af at gå på arbejde. Jeg er jo opdraget i en stor adventistfami-lie, og det lå jo i kortene, at vi skulle være til for at hjælpe andre.

Er der et modsætningsforhold mellem at

udvikle og bruge sine talenter for sin egen

skyld eller på baggrund af noget større?

Det kan man ikke rent definere. Det kan være svært at definere, hvilke motiver man arbejder efter. Som en alvorlig kristen, vil man altid gerne arbejde ud fra uselviske motiver – men ingen er jo helt uselvisk. Jeg har altid godt kunnet lide at gøre no-get med mine hænder – og det har jeg fået rig anledning til som kirurg. Det varmer i hjertet, når jeg stadig møder patienter, der sender mig et smil og siger nogle venlige ord, selv otte år efter jeg gik på pension. Der er intet galt med at udvikle sine talen-ter. Hvis man har nogle betroede talenter, skal man udvikle dem hele livet. Man bliver aldrig nogensinde færdig med det. Når det ikke er så meget selve kirurgien, jeg beskæftiger mig med længere, benytter jeg mine kontaktevner til at fortælle om hospitalet på Heri – bl.a. der kan man godt udnytte sine talenter for andres og ikke for egen vindings skyld. Når vi taler talenter, er der selvfølgelig nogle, der egner sig til nogle ting mere end

Hvordan kan man forvalte sine evner og talenter i sit arbejdsliv? Vi møder Morten Øster en sommeraften på Samsø til en samtale om det at være læge, at bruge sine talenter for andre – og ikke at lege Vorherre.

andre. Men jeg vil også påstå, at de 90% er hårdt arbejde og de 10% er talenter.

Er det også at arbejde for Gud,

når det ikke er forkyndelse?

Det er det i allerhøjeste grad. Jeg holder mange foredrag i forbindelse med mit arbejde på Heri. I dem alle lægger jeg vægt på, at det er med en kristen indstilling. Der blev jeg en gang spurgt, om jeg missionerer. Jeg svarede: ”Ja – jeg har læst i Bibelen, at der står, at du skal være mod mennesker, som du ønsker, de skal være mod dig.” Det er min mission. Og det accepterede de fuldt ud. Det er et godt ud-gangspunkt. Og jeg lægger aldrig skjul på, at det er et adventisthospital. Det vigtigste ved at være læge er at hjælpe – og lære folk, hvordan man lever et sundt fysisk og åndeligt liv. Jeg har bl.a. hjulpet mange med at holde op med at ryge. Der mener jeg, at det, at man selv lever et sundt liv, betyder, at man bedre kan være noget for andre. Det er vigtigt, at man bevarer sin førlighed, sin hukommelse – alt skal træ-nes. Vi er sat her på jorden bl.a. for at være

Morten Jørgen Øster Morten Jørgen Øster er vokset op i Randers og blev læge i 1970. Har specialiseret sig i almen kirurgi og mave-tarm- kirurgi. Sad i mange år som redaktør for Sundhedsbladet. Han har som pensionist siden 2007 arbejdet tre måneder om året på hospitalet på Heri i Tanzania. Morten Øster tager gerne ud og holder foredrag eller gudstjenester og viser billeder fra turene derned. Vil man læse mere om Heri og den danske støtteforening, kan man besøge www.heri-hospital.dk eller finde Landsbyhospitalet Heri Tanzania på Facebook.


27Tema: Forvaltning

noget for andre, og den bedste måde vi kan gøre det på, er at leve sundt og sprede det budskab til andre mennesker.

Når du ser det som et arbejde for Gud

– har du så også oplevet, at Gud hjælper

og støtter dig i dit arbejde?

Det har jeg masser af gange i mit arbejde. Nogle gange, når man står og foretager en akut operation, kan man føle, man står med ryggen mod muren – især i Afrika, hvor man ikke har nogen at spørge, har jeg bedt til Gud om hjælp. Alt lykkes ikke – men jeg har næsten altid fået den hjælp, jeg har haft brug for. Jeg er jo ikke herre over hvilke menne-sker, der skal dø, og dem, der ikke skal. Men jeg har altid følt et stærkt behov for Vorherres hjælp, når jeg stod med noget alvorligt. Man står jo med deres liv i sine hænder. Der er jeg kun Guds redskab – jeg er jo ikke Vorherre. Når folk spørger mig: Er det noget jeg dør af? Har jeg altid svaret, at jeg ikke er Vorherre, og jeg tror på, at det er ham der bestemmer over liv og død.

Jeg har virkelig følt Guds nærhed ved alvor-lige tilfælde.

Arbejder du for Gud, når du er på et

sygehus i Danmark – eller er det mest,

når man er ude på missionsmarken?

Det er det samme. Det er alt ens arbejde. På Heri er det noget særligt. Der er noget helt specielt ved at tjene en befolkning, som ikke har den samme lette adgang til gode læger, som vi har her i Danmark. Og så står man i mange situationer alene med tingene, og det skaber måske et større afhængighedsforhold. Ofte ringer man til en ven eller tilkalder en kollega i Danmark. Det kan man ikke i Afri-ka. Så kan man kun bede en ekstra gang. Jeg skulle operere en ung kvinde med underlivscancer. Jeg havde lovet hende, at jeg ville fjerne hendes livmoder, da hun ikke havde råd til flere operationer på et større ho-spital. Når jeg er ved at skære canceren væk, går der hul i den ene urinleder. I Danmark har vi alt udstyret, der skal bruges her – men der er ikke katetre osv. til det i Afrika. Så be-der man i sin nød til Vorherre, og kommer så i tanker om et andet kateter, man bl.a. bruger til babyer, og som jeg havde brugt tidligere

Ramadan

En familie var kommet langvejsfra – de kom for at se en hvid læge. Drengen Ramadan var opereret for tarmslyng på et regeringshospital. Såret var åbent, tarmene lå blottet, og afføringen væltede ud af såret. En af de frivillige sygeplejersker var grædefærdig og måt-te ringe hjem, da hun havde set ham.

Onklerne spurgte, om jeg ville operere ham. Det kunne jeg ikke, fordi han ville dø af det. Men jeg ville gerne bede for ham.

Og så knælede vi med den muslimske familie og bad alle om, at Vorherre ville redde ham. Vi plejede og passede ham og gav ham væske og antibiotika, og de tyske sygeplejersker rensede såret tre gange i døgnet. Halvanden måned senere var han kommet sig og var taget hjem. Det var et mirakel.

den dag. Operationen endte godt,og jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at det var Vorherre, der gav mig den idé. Da jeg i 2005 første gang kom til Heri, var det virkelig en stor oplevelse at se, hvordan man kan klare sig med meget mindre, end man egentlig tror – og alligevel gøre et godt stykke arbejde.

Er der et højdepunkt, når man kigger

tilbage på et langt arbejdsliv?

Ja, det er den taknemmelighed, som andre mennesker viser en – det labber man jo i sig. Det er ikke det, at man føler sig stor af det: Men man føler, at så har ens liv ikke været forgæves her på jorden. Og så har man brugt sine evner og talenter.


28

Gud vil, at vi udnytter vores talenter

Tekst: Andreas Müller

Hvad forstår du ved et talent?Jeg mener, et talent er en medfødt evne til at udføre noget, på en særlig vellykket måde. Der er en debat om arv og miljø – jeg mener det er medfødt, men hvis ikke talentet bliver dyrket, så udvikles det ikke. Jeg tror ikke, det forsvinder – men så ligger det brak. Hvis det ikke bliver brugt, kommer det ikke til nogen form for udfoldelse. Skal et talent virkelig være vellykket, skal det dyrkes med passion, vedholdenhed og tålmodighed, og hele tiden skal personen have et stærkt behov for at gøre det bedre. Her er der ikke tale om kunstnere, men talenter i bred forstand. Kunstnere har så et yderligere incitament – de kan simpelthen ikke lade være med at udnytte deres talent.

Er det det, der hedder selvrealisering, eller er der nogle større værdier bag?Nej, selvrealisering er et fy-ord. Vi er netop ovre i forvaltningen. Et barn, der er ved at vokse op, gør sig jo ingen tanker om baggrunden for at dygtiggøre sig. Når man er voksen og får en større bevidsthed om værdier, kan man jo vælge og bruge sit talent i den ene og anden sammenhæng. Når man nu tror på, at Gud er skabe-ren, der har skabt hele individet og hele molevitten, så har han naturligt nok skabt de evner, man har. Vi er skabt forskellige, selvom vi ser nogenlunde ens ud – til mangfoldiggørelse af kloden og til glæde for hinanden. Men så skal mennesket i gang med at

arbejde. Gud sidder jo ikke bare og siger, nu hælder jeg det her i hovedet ned på dig – det er ti procent inspiration og halvfems procent transpiration. Mange unge, jeg møder, har ikke den vilje til at arbejde for det – der er stræbere, men de bliver af og til kanøflet. Alle kan komme et langt stykke længere, end de tror ved målrettet og struktureret arbejde. – I det hele taget bliver man nødt til at arbej-de. Jeg er gift med en mand, der tydeligt har et talent for sprog. Men det kræver en indsats. Han sidder altid og arbejder med et eller andet fremmedsprog, og hvis jeg anbefaler ham en bog, som oprindelig er skrevet på engelsk eller tysk eller græsk eller ... – så læser han den på det sprog. Der ligger et talent af en eller anden art – men der er sandelig flid, for det skal holdes ved lige. Gaven vil være der – men hvis man ikke pakker den op – hvad skal man så bruge den til? Det skal udvikles!

Ordet talent bliver tit brugt i kunstnerisk sammenhæng. Er det godt kristent forvalter-skab bare at bruge tid på at sidde og tegne?Hov, hov, hov, bare at sidde og tegne. Den går ikke! Jeg har lige været i Rumænien i fire uger, hvor man i 1500-tallet bemalede kirkerne udvendigt fra bund til top med de centrale historier fra Bibelen og helgen-beskrivelser. Eller et kæmpe dommedags-billede, hvor man ser op ad en stige, hvor sjælene enten vandrer op til Gud eller

En del af forvalterskabstanken handler om at forvalte sine talenter. Men hvad vil det sige? For at kaste lys over det begreb har vi mødt Vibe Capion, der har studeret talentfulde mennesker og underviser unge talenter.

falder ned i dødsriget – eller et billede af den smalle og brede sti. Det er nogle mennesker, der har brugt deres evne til at billedliggøre nogle ord, så mange kunne forstå dem. Det samme gælder vores kalkmalerier herhjemme, der var til gavn og glæde for alle de mennesker, der ikke kunne læse. De kunne alligevel blive fortrolige med beretningerne om Jesu liv og Guds skaberkraft. Og det er jo et talent, der bliver forvaltet til Guds ære og til gavn for mennesker.

Du nævnte en forskel på at have et talent og at være kunstner?Rigtige kunstnere kan ikke lade være – Mo-zart og Grundtvig skrev og skrev, Picasso malede og malede. Nogle kunstnere virker vanvittige – de lod hånt om almindeligt liv, fordi de blev nødt til at arbejde med deres kunst. De var kunstnere i ordets rigtige betydning – ikke egoister. De bliver nødt til at give udtryk for det, de har indeni. Og de har fået evnerne til at kunne udtrykke det. Og jeg er overbevist om, det kommer fra Gud, hvor skulle det ellers komme fra?

Det er ikke selvforherligelse?Nej, for alle de selvforherligende menne-sker er ikke kunstnere: de får ikke frem-bragt noget som helst, de får frembragt sig selv. Og det har ikke noget med kunst at gøre.

Når du møder unge mennesker – hvordan ser du så et talent?Hvis det er billedkunst, ser jeg meget tyde-ligt om det er en, der er i stand til at frem-stille noget billedligt. Det kan også være en, der har en særlig kreativ tankegang. I de andre fag viser det sig ved engagementet og vedholdenheden, og at eleven i særlig grad kan ”tænke med” eller tænke selvstændigt ud fra det, man arbejder med. Jeg havde for flere år siden en elev fra

Vibe CapionVibe Capion er uddannet lærer, og underviste først i menighedssko-lerne i Østervrå og Roskilde. Hun læste videre på universitetet, og arbejder i dag på Vejlefjordskolen, hvor hun underviser i billed-kunst og bruger den største del af sin arbejdstid på vejledning af og støtte til eleverne.

Tema: Forvaltning


29AHA

AHA afholdte repræsentant-skabsmøde

Det nye spændende logo vandt stor tilslutning blandt de 25-30 fremmødte repræsentanter og vil blive et iøjnefaldende blik-fang fremover. I bestyrelsens beretning orienterede lederen,

Harry Sættem, om de store udfordringer med at få det indsamlede gen-brugstøj ind i de traditionelle aftagerlande i Østeuropa, og at Serbien for tiden er den største aftager. En anden udfordring er, at andre store hjælpeorganisationer nu er begyndt at betale et vist beløb pr. kilogram genbrugstøj og sælger det videre, mens AHAs samarbejdspartnere ud-deler det gratis i de forskellige lande. Hvert år sender AHA i gennemsnit 5 lastbiler af sted med ca. 12 tons i hver bil. Tøjet sorteres, vaskes og pakkes af trofaste medhjælpere i de tre centre i Østervrå, Nærum og Ringsted. Regnskabet viste stigende tendenser over tre-års perioden både på indtægts- og udgiftssiden, og hvert år er man kommet ud med et positivt resultat. Opdatering af vedtægter og valg til bestyrelsen blev gennemført. Harry Sættem rettede en stor tak ” til alle som slider og slæber og bruger mange timer i AHA.” – Nøden, fattigdommen og behovet er fortsat stor i flere af de europæiske lande. Omkostningerne ved forsendelser til Afrika og andre fjernlig-gende lande er blevet for dyre. AHA vil fortsat hjælpe så længe, der er et behov og villige medlemmer og venner til at række en hjælpende hånd.

Adventisternes HjælpeArbejde havde sit repræsent-antskabsmøde på Himmerlandsgården den 29. maj i forbindelse med årsmødet og fremlagde bestyrelsens beretning og foreningens regnskab for de tre sidste år. Samtidig blev et nyt logo introduceret.

Tekst: Sven Hagen Jensen / Foto: Milan Povlovic

Adventisternes HjælpeArbejde

3. klasse og frem. Hun kunne hverken skrive eller læse. Hun skrev lange historier, hvor jeg hverken kunne se hoved og hale i noget af det, hun skrev. Jeg havde hende som speciallærer – og der fik jeg en tro på, hun måske kunne læse overskrifterne i aviserne en dag. Hun gennemførte gymnasiet, selvom mange andre lærere ikke kunne se hendes muligheder. I dag er hun en meget velanskreven lærer. Hendes talent var stædigt stadig at arbejde. At ville. Hun ville – og så kunne hun. Det er et af de smukkeste eksempler på en, der ville. Der er jo ikke nok at ”gerne ville” – man skal ”ville”.

Har man et talent for at være lærer?Det kan jeg vist ikke svare på. Jeg har selv dyrket det at formidle, mest kunst i form af litteratur eller billedkunst. Og så har jeg i de senere år fået lov til at dyrke det at lytte til unge mennesker og prøve at tage så meget del i deres liv, at jeg somme tider har haft held til at gøre noget, der kan hjælpe dem videre. Om det er et talent, kan jeg ikke sige noget om. Men det er så dejligt at være en del af – at jeg har meget svært ved at lade være!

Hvad giver dig glæde som lærer?Så meget! Det at møde de unge mennesker, se dem trives – og nogle af dem udvikle sig fra at være små og usikre og udvikle sig og rejse sig og blive stærke. Det er dejligt!

Hvordan præger din kristne indstillingarbejdet med de unge?Jeg har holdningen, at det er enkeltindivider. Hver eneste har krav på at blive set som enkeltindivider – skabt af Gud. Hele mit værdisæt er dybt forankret i den kristne tro – netop det, at alle er værdifulde og alle skal ses. Også det at Jesus altid gik en mil længere – det skal jeg også prøve på at gøre. Det prøver jeg, og jeg er heldig at arbejde på Vejlefjordskolen, for her er holdningen, at det er det, vi gør.

Her til sidst: Sætter man sig ikke op som skaber, når man frembringer noget?Man skaber noget, fordi man har fået evnen til at gøre det – men det er ikke det samme som at flytte bevidstheden om, eller troen på, at det hele bare kommer fra mig som menneske, at kraften ligger i mig til at skabe det og det og det. Nej, kraften kom-mer udefra, den kommer fra Gud – men så har jeg også fået kraften til at udføre noget Hvis vi hele tiden har troen på, at det er Gud, der er skaberen, og også skaberen af talentet – så er det jo kun godt og fint og som det skal være, at menne-sket med sit talent skaber noget. Gud er skaberen. Men han vil da meget gerne have, at vi udnytter de evner, som han nu har givet os, tror jeg. For hvad er meningen ellers med talen-terne?


Følgende serier er tilgængelige:

30 LiFE

LiFE – mere end et online kursus tilbud

Tekst og foto: Robert Sand & Thomas Rasmussen

Vi har ikke altid de ressourcer, vi kunne tænke os, men de sidste par år har flere undervisere sammen med medieafdelingen gjort et stort stykke arbejde for at gøre det muligt alligevel.

Vi har sendt tre studieforløb med god tilslutning, men vi vil gerne, at LiFE bliver mere end et online kursus tilbud. Vi vil gerne, at I tænker på det som en mulighed for at lave studiekreds, sabbatsskole eller smågrupper. Brug det i menigheden. Vi arrangerer temasabbatter, sommergudstjenester, årsmøder, stævner og mange andre ting, og det er rigtig dejligt at samles med om god taler, et godt fællesskab, god mad og musik. Men så kommer vi til næste sabbat, og så har højdepunktet ligesom lagt sig, og det er blevet ”hverdag” igen. LiFE er muligheden i jeres menighed for at temasabbatten ikke behøver stå alene. I kan bruge det til en opfølgende serie nogle hverdagsaftener. Jeg tænker ikke på ”gode gamle offentlige møder”, men nogle rigtig gode aftener, hvor I som menighed kan komme sammen, åbne jeres bibler, høre og se noget god undervis-ning – på dansk – og snakke om det bagefter. Du føler dig måske ikke komfortabel i at stå for en smågruppe eller en sabbats-skole. Men du kan få en 14-årig til at vise dig, hvordan DVD afspilleren virker, og så skal han nok også være med, hvis du også sørger for, at der er noget kage bagefter. Dette er blot nogle idéer. Vi vil gerne hjælpe med materialet. Vi håber, at det kan være en ressource for jer.

Vi har et godt tilbud til dig! Faktisk, ikke bare til dig, men til din menighed.

Følgende serier er under produktion i øjeblikket:

Skabelsev/ Holger DaugaardForventet udgivelse til årsmøde i Nærum 2014

Centrale temaer i fortællingenv/ Gunnar PedersenForventet udgivelse primo 2015

Lektion 1 Indledning 47:14

Lektion 2 Første Akt 47:02

Lektion 3 Anden Akt Krise i Paradiset 47:08

Lektion 4 Tredje Akt Del I – Guds respons 47:56

Lektion 5 Tredje Akt Del II – Aftalen med Israel 42:47 Fra Abraham til Sinaj

Lektion 6 Tredje Akt Del III – Aftalen med Israel 50:40 Fra Sinaj til dynastiet

Lektion 7 Tredje Akt Del IV – Aftalen med David 49:45 Fra dynastiet til Esajas

Lektion 8 Tredje Akt Del V – Aftalen med David 52:50 Fra Esajas til eksilet

Lektion 9 Fjerde Akt Del I – Jesus 47:21 Fra tempeljødedom til Jesus

Lektion 10 Fjerde Akt Del II – Jesus 49:41

Lektion 11 Femte Akt Del I – Evangeliets tid 54:01

Lektion 12 Femte Akt Del II – Evangeliets tid 48:09

Lektion 13 Sjette Akt Herrens Dag 50:45 Overgangen er trinvis

Lektion 14 Syvende Akt Paradiset genoprettet 46:18 Fortællingens klimaks

AFSNIT1-14

MED GUNNAR PEDERSEN

DEN STORE FORTÆLLING OM GUD

Adventistkirken © 2013

DVD

1D

VD 2

DVD

3D

VD 4

DEN

STOR

E FOR

TÆLLIN

G O

M G

UD

Produceret af:

www.adventist.dk/life


Den

Bib

elske Fortæ

lling

Produceret af:


DenBibelske Fortælling

AFSNIT1-14

Studie 1 Paradiet Guds oprindelige plan og verden i dag 45:20

Studie 2 Tro 28:43

DVD

1

Studie 3 Guds folk og Guds lov 32:21

Studie 4 Israels kongedømme manden efter Guds eget hjerte 26:46

Studie 5 Profeti og den kommende Messias 18:46

Studie 6 Discipelskab – Del 1 19:37D

VD 2

Studie 7 Discipelskab – Del 2 25:35 Studie 8 Discipelskab – Del 3 23:19

Studie 9-10 Menigheden og Helligånden 17:30 Menigheden og individet

Studie 11-13 Helligdommen 25:25 Jesu genkomst Guds retfærdighed

DVD

3

Studie 14 Paradiset genoprettet 26:40

Studie 15 Ellen White 23:59

Studie 16 Sundhed 23:58

Studie 17 Familie 21:56

DVD

4

MED THOMAS RASMUSSEN

01: Reformationen af den kristne kirke 32 min

02: Råbet om reform 29 min

03: Martin Luthers opvækst 25 min

04: Den barmhjertige ”engle” fra Eisenach 30 min

05: Fra jura student til munk 26 min

06: Luthers liv som munk 22 min

07: De 95 teser 33 min

08: Opfindelse af trykpressen 25 min

09: Rigsdagen i Worms 39 min

10: Luther på Wartburg 32 min

11: Den blodige massakre 27 min

12: Luther finder sin hustru 27 min

13: Kampen om religionsfrihed 29 min

14: Den protestantiske trosbekendelse 29 min

15: Luthers sidste år 33 min

16: Reformationens udbredelse 41 min

AFSNIT1-16

MED RICHARD MÜLLER

MARTIN LUTHER OG REFORMATIONEN AF DEN KRISTNE KIRKE


DVD

1D

VD 2

DVD

3D

VD 4

MA

RTIN

LUTH

ER O

G R

EFOR

MATIO

NEN

A

F DEN

KR

ISTNE K

IRK

E

Produceret af:


Den store fortælling om Gudv/ Gunnar Pedersen

Den bibelske fortællingv/ Thomas Rasmussen

Martin Luther og reformationen af den kristne kirkev/ Richard Müller


31Vi siger tillykkeT

illykke med

...

Fødselsdage

Nyfødte Medarbejdere

August 2014

90 år

3 Svend Overlade Harevej 5 5985 Søby Ærø

5 Inga Marie Jacobsen Kirkevej 50 Hassinghave Plejeboliger 9310 Vodskov

80 år

8 Verner Pedersen Trængstrupvej 37, Sønderup 9541 Suldrup

70 år

1 Mogens Nybo Jacobsen Tvis Møllevej 11a 7500 Holstebro

Vejle Menighed hil-ser David velkom-men, som blev født den 15.juni 2014. Stort tillykke til forældrene, Christi-na-Mihaela Sönner og Daniel Joita.

Helmuth Kipper

Den 12.02.14 fik Jonas og Elias en lillebror, Linus. Han vejede 2880 g og var 50 cm lang. Hans lykkelige forældre en Jana og Ivan.

26 Erik Iversen Henriksen Vibygårdsvej 54 4130 Viby Sj

27 Kirsten Hjerrild Uldager J.P. Jakobsens Vej 15 7430 Ikast

27 Jette Kofoed Dorfvej 56 9330 Dronninglund

31 Ingrid Jensen Sortbærvej 8 C 6920 Videbæk

September 201490 år

8 Ane Kirstine Louise Bro Kirkestræde 10, 1.tv. 7500 Holstebro

85 år

5 Kirsten Sjöberg Lindevej 12 4300 Holbæk

6 Knud Peter Nielsen Humlevænget 50 5800 Nyborg

6 Poul Sofus Nielsen Sprotoften 38, st.tv. 5800 Nyborg

11 Ansgar Jean Falk Nordre Strandvej 23, Tejn 3770 Allinge

17 Sylva Margrethe Olesen Rensdyrvænget 3 6000 Kolding

70 år

1 Tonny Lykke Nielsen Bogfinkevej 26 9700 Brønderslev

7 Herdis Lillian Jørgensen Løje Uglevang 90, 1.tv. 3450 Allerød

16 Lilli Dagmar Pedersen Teglporten 16, 1.tv. 3460 Birkerød

25 Ruth Knudsen Harevænget 34 8450 Hammel

30 Marianne Øster Rylen 32 6270 Tønder

Marianne KjøllerPr. 1. august er Marianne ansat i regnskabsaf- delingen på Unionskontoret i Nærum. Marianne skal aflaste her og blandt mange andre opgaver får hun ansvar for tiendekontrakter.

Sandy FlinkerI midten af august har Sandy sin sidste arbejdsdag fordi hun, sammen med sin mand, rejser til Boli-vien. Sandy vil blive savnet i Dansk Bogforlag og ledelsen arbejder videre på en løsning for Dansk Bogforlag. Vi ønsker hende Guds velsignelse og beskyttelse i fremtiden.

Jonatan PavlovicJonatan er begyndt som ”Et år for Herren” dels i ungdomsafdelingen og dels i Adventistkirkens Mediecenter. Jonatan sluttede i juni på Vejle-fjordskolen og vi glæder os over at få lov til at bruge hans mange talenter i kirkens arbejde det kommende år.

René BidstrupEfter endt MA i teologi fra Newbold College vender René og Kirstin hjem, hvor René skal være præst i Ringsted og Køge sammen med Carl-Da-vid Andreasen. René er fysioterapeut og kender derfor allerede godt til at hjælpe mennesker. Nu får han en lidt anden rolle og vi glæder os over at have René på prædikant-teamet.


32 Vi siger tillykke

Dåb

Det blev en stor dag sabbatten den 15. august i Rødekro menighed, da David Deng Kur blev døbt. David som var præst i det Episkopale Kir-kesamfund i Sydsudan, kom til at lære os at kende gennem gademissi-on på Esbjerg torv. Hans datter tog imod en bog og meldte sig ind til bibelgaveplan kurset. Det var gen-nem hans datter, vi kom i kontakt med David, som straks ønskede bibelstudium. Han har gennemgået vores tro meget grundigt i 2 til 3 kurser. Nu forkynder han troen til alle sine kammerater og familie i Sydsudan. David tilhører Esbjerg menighed.

Tony Butenko

Fredag den 23. maj blev Lukas Fisher og Christian Jakobsen døbt i Vejle-fjordkirken. Vi byder dem velkommen i menigheden og ønsker dem Guds velsignelse på den vej, de har besluttet at følge.

Lasse Bech

I Adventistkirken København havde vi sabbatten den 5. juli den glæde både at døbe tre nye medlemmer og efterfølgende at holde bryllup. Dåbskandidaterne har i de seneste må-neder studeret vores samfunds tro og lære ud fra bibelens ord, og menigheden glæde-de sig over at Flemming Petersen, Babalola Maradola og Gilbert Daka ønskede at følge deres Frelsers eksempel og lade sig døbe. Efter dåben blev de nydøbte ønsket velkommen i menigheden af de tre me-nighedsledere samt af menighedens præst med uddeling af dåbsbeviser og boggave til minde om dagen. Det blev til en højtidelig stund, hvor vi sammen kunne se hen til Jesu gerning for os i kærlighed. Efter dåben blev en af dåbskandidaterne, Flemming Petersen viet til Birgit Mtiliga. Brudeparret bosætter sig i Søborg. Menighedens medlemmer og alle tilste-deværende var inviteret til fællesspisning, hvor vi sammen med alle de nydøbte og med brudeparret glædede os over dagens begivenheder. Vi ønsker Guds velsignelse både over de døbte og over brudeparret.

Kai Busk

Sabbatten den 17. maj var virkelig en glædens dag i Nyborg. Himlen, familie, menighed og venner var tilstede da Simon Falk gav sit ja til Jesus og gik i dåbens vande. Vi øn-sker Simon Guds rige velsignelse.

Allan Falk


33Vi siger tillykkeT

illykke med

...

Bryllup

Det var varm sommerdag, hvor familie og menighed samledes i Aalborg Adventkirke for at overvære, at Stian sagde ja til at følge sin frelser. Stian har allerede vist sit engage-ment i menigheden med flere opgaver, og det var dejligt at være vidne til den offentlige bekendelse gennem dåben.

Thomas Rasmussen

Flemming Petersen blev efter dåben viet til Birgit Mtiliga. Brudeparret bo-sætter sig i Søborg. Menighedens medlemmer og alle tilstedeværende var inviteret til fælles-spisning, hvor vi sammen med alle de nydøbte og med brudeparret glædede os over dagens begivenheder. Vi ønsker brudeparret Guds velsig-nelse.

Kai Busk

Familier og venner fra både Island og Danmark samledes d. 8 juni for at fejre Per og Gydas bryllup. Klædt i nationaldragt og glad humør var det en dejlig sommerdag i Cafékirken. Per er Pædagog på Christianshavn, Gyda er læge på Køge Sygehus, og de bor på Amager. Vi ønsker dem Guds velsig-nelser.

Der var mange glade mennesker samlet i Cafékirken d. 21. juni for at se Simon og Malene Kuhr Østergård sige ja til hinanden. Det var en dejlig dag, der bragte famile og venner sammen for at fejre en livsbekræftende begiven-hed. Simon er grafiker og Malene er business-analytiker. De bor på Amager i København. Vi ønsker dem Guds velsignelser.

Robert Fisher

Søndag den 3. august gav Francine Umuhozo og Eric Ndayisenga hin-anden deres ’Ja’ i Adventistkirken i Viborg. Efterfølgende var der fest i Løvel Forsamlingshus i bedste afrikanske stil. Brudeparret var dagen før blevet optaget i Viborg menighed, og vi glæder os over den nye familie og ønsker dem hjertelig tillykke og Guds velsignelse.

Sven Hagen Jensen

Yvette Isimbi blev døbt og optaget i Vi-borg menighed sabbatten den 14. juni. Under indflydelse af en gudfrygtig mor og grundig undervisning af menighe-dens forstander var det naturligt for Yvette at sige ja til Jesus og livet med ham. Vi ønsker hjertelig tillykke.

Sven Hagen Jensen


34

Æret være...Axel NielsenAalborg menighed mistede et af sine æl-dre medlemmer, idet Axel Nielsen døde på Plejecentret Solbakken d. 9. juni. Axel Nielsen voksede op i Lindholm ved Aal-borg i en familie, hvor adventbudskabet var højt værdsat. Vi har i menigheden kendt flere af hans søskende bl.a Bang Nielsen og Karen Johansen. Han var den yngste af 12 børn og blev født d. 14. juli 1928. Han havde livet i gennem et handicap med hænderne, men på trods af det var han en flittig og arbejdsom kontorassistent. Han blev ikke adventist i sine yngre år, men engang, hvor han talte med nevøen Kurt Johansen om livets problem, fik han bogen ”Den skjulte sandhed” skrevet af Jens Madsen. Han læste den og ønskede at tale med forfatteren, så Kurt sendte ham ud til pastor Madsen, som på det tidspunkt var pastor i Aalborg menighed – 31. maj 1986 samme år blev han døbt og optaget i menigheden. Her blev han en flittig kirkegænger og hjalp til på mange måder, bla ved at besøge spredtboende. Da kræfterne aftog kom han på Solbak-ken, hvor han var den sidste del af livet. 13. juni blev han bisat fra Adventkirken i Randers. Han sov ind i forvisningen om, at i min faders hus er der mange boliger – også en til ham.

Ære være Axel Nielsens mindeJohn Pedersen

Daniel HansenDaniel Severin Hansen døde i Ringkø-bing i Vestjylland den 26. maj næsten 94 år gammel. Han var født i Tommerup på Fyn, og sammen med sin tvillingesøster Lydia (gift Bang) var han den ældste i en søskendeflok på fem, heriblandt også Ernst og Johannes Hansen. Han blev fysioterapeut fra Skods-borg og traf sin norske kone Esther på Sofienberg i Norge. De bosatte sig i Ringkøbing, hvor de drev fysioterapikli-nik gennem mange år. Gennem disse år forblev de medlemmer af Betel menig-hed i Oslo, Norge. En af hans rigtig gode venner var kollegaen Søgaard i Struer. Daniel Hansen var en ivrig frimærke-samler og havde sit eget lille private børstenbinderi i garagen. De sidste år tilbragte han på Holmegård Plejecenter i Ringkøbing, hvorfra også bisættelsen fandt sted. Han efterlader sig sønnen Peter med familie.

Sven Hagen Jensen

Edly MichelsenOnsdag d. 28.maj sov Edly Michelsen ind i troen på sin frelser. Hun nåede at blive 100 år, d. 17. maj 1914 og døde således 11 dage efter fødselsdagen. Edly var et elskeligt menneske. Enhver i menigheden satte pris på hendes milde og venlige væsen. Hun blev bekendt med adventbudskabet gennem familien Arbov i Hobro, hvor hun boede og var syerske, da hun d. 29. marts 1958 blev døbt af L M Jensen og optaget i Randers SDA menighed. Arbov familien, både Elmer og Bodil og de ældre Arbovs blev hendes nye familie – og i menigheden blev også Edel og Peter Christensen nogle af hendes nærmeste venner. Hun elskede adventbudskabet og længtes efter vor Frelsers komme, og dette kom også til udtryk i hendes forskellige tjene-ster i menigheden. Torsdag d. 29. maj tog vi afsked med hende ved en lille højtidlighed fra hendes hjem på Solbakken. Nu er hun i vor Herres hænder, og vi ser fremad til et gensyn på Opstandelsesdagen.

Ære være Edlys minde.John Pedersen

Vi mindes


35Vi mindesN

ekrolo

ger

Ellen IkastRanders menighed mistede et medlem, da Ellen Ikast døde søndag morgen d. 23. marts. Ellen Ikast blev født d. 28. september 1920 i Vestervig sogn. Fra barndom-men lærte hun at stole på Gud og at have tillid til hans ord. Hun voksede op i Missionsforbundet, hvor hun blev trosdøbt, og senere i 1952 blev hun af Kay Støtt budt velkommen i Thyland adventistmenighed. Hun blev gift med Aage William Andersen d. 6. april 1944, og de fik otte børn. Familien voksede til 22 børne-børn og 21 oldebørn. De boede i Thy. I sidste halvdel af 60’erne flyttede de til Viborg. Men ved årsskiftet 1970/71 flyttede familien til Randers og boede det meste af tiden i Sjællandsgade. Hun blev enke i 1988. 2. februar i år kom hun på Solbakken. Det blev til knap 2 måneder. Hun var kendt, som en flittig og ar-bejdsom kvinde. Hun troede på Gud og satte pris på at komme i adventkirken de steder, hvor hun har boet, og kom regelmæssigt så længe kræfterne slog til. Et ord hos Johannes giver et billede af hende: ”Lad os ikke elske med ord eller tunge, men i gerning og sandhed.” (1 Joh 3,18). Hun hviler nu i tillid til, at Frelseren vil kalde hende til sig på den store Op-standelsesdag, og at hun der skal gense sine kære. Bisættelsen fandt sted fra Nordre kirkegård kapel fredag d. 28. Marts.

Ære være Ellens minde.John Pedersen

Hans Olaf PedersenTirsdag den 1. juli 2014 sov vores mand og far, Hans Olaf Pedersen, fra Roskilde menighed stille ind på Roskilde Syge-hus. Hans blev født den 26. januar 1926 i forpagterboligen i Høje Taastrup Præ-stegård, hvorfra hans forældre virkede som gartnere. Hans videreførte sine forældres gartneri på Sengeløse Mark, da hans far døde i 1955. Da Hans var i 20’erne kom han i forbindelse med adventisterne, og han blev døbt af pastor Mogens Bakke i Svanevej Adventkirke. Han blev senere gift med Karen Marie og fik sønnerne Svend-Erik og Henning. Hans var hele sit liv meget mild, åben, venlig og udadvendt. Han virkede med glæde som bl.a. sabbatsskolelærer og havemand i Adventkirken i Roskilde, ligesom han i de seneste år gerne var aktiv i Café Clara. Også Folkekirken fik gavn af hans hjælpende hånd, idet han i sin pensio-nisttid virkede som gravermedhjælper og havemand i Snoldelev Kirke. Hans blev begravet i stilhed den 9. juli fra Ny Vor Frue Kirke syd for Roskil-de, hvor han fik sit sidste hvilested. Han ønskede teksterne fra Åb. 21, 1-8, Rom. 3, 20-31, Joh. 14. 1-7 og 1. Kor 13 oplæst ved højtideligheden. Vi, der er tilbage, vil savne ham, men vi ser frem til, at Jesus kommer igen.

Karen Marie, Svend-Erik og Henning Pedersen

Leif Martin BjerregravLørdag aften den 26. april sov Leif Martin Bjerregrav stille ind i sit hjem i Korsør med familien ved sin side. Leif blev født i 1948, nogle få år efter sidste verdenskrig, og blev som 2-årig adopteret af Edit og Martin Bjerregrav Christensen. Leif tog sin ungdoms-uddannelse på Vejlefjordskolen og ernærede sig det meste af livet som sælger. Hustruen Wencke mødte Leif en sommer, hvor han arbejdede på Hultafors i Sverige. Siden udvikledes deres forhold, da de genså hinanden under et årsmøde i Adventistkirken på Vejlefjord. I 1966 flyttede Wencke så til Skods-borg, og fire år senere blev de gift og fik deres første fælles hjem i Ishøj. De fik den glæde at blive forældre til to drenge, Peter og Jimmy. Familien har flyttet adskillige gange og har under tiden tilhørt menigheder-ne, blandt andet Ebenezer og Nykøbing Falster, men igennem de sidste 20 år har Korsør været familiens tilholds-sted. Leif var kreativ og fandt interesse i modelbyggeri og computere. Hans snilde på computeren og hans vilje til at hjælpe andre skabte ham mange bekendtskaber. Gennem de sidste par år var Leif ikke så frisk, men det var først ved juletid, man blev klar over, at han var uhelbredeligt syg. Siden da gik det bare ned af bakke, men sit positive humør, det beholdt han trods ubehage-lighederne til det sidste. Vi glæder os til at møde Leif i opstandelsen.

Æret være Leif Martin Bjerregravs minde. Allan Falk


36 Vi mindesN

ekrolo

ger

Helga SchouHelga Schou var træt, men nok ikke mæt af dage, da hun d. 29. maj på sygehu-set i Køge tog afsked med livet, 99 år gammel. Sidste bopæl var Plejecentret Søndervang. Helga Sofie Nielsen blev født d. 5. marts 1915 i Spodsbjerg, hvor familien var fremtrædende og aktive borgere. Hun blev født på dagen, da danske kvin-der fik valgret til Folketinget og Første Verdenskrig havde varet i 7 måneder. Familierødderne går tilbage til pioner-tiden i Adventkirken. Morbroderen,J. C. Raft var pioneradministrator og en af initiativtagerne ved stiftelsen Skods-borg Badesanatorium. Helga blev gift med Poul Schou i 1937. De drev et mønsterværdigt land-brug i Skårup. Poul døde i 1988. I ægteskabet blev der født to børn, Randi og Nordahl. Nordahl som blev læge, døde for syv siden. Hans tidlige bortgang var et hårdt slag for moderen.I enkestanden boede Helga i nogle år sammen med tre generationer af sine direkte efterkommere. Det gav hende et særligt forhold til de yngre generationer, hvoraf mange var til stede ved begravel-sen. Hun efterlader sig datteren Randi Oyre, 5 børnebørn og 14 oldebørn.Efter eget ønske blev hun begravet fra Adventkirken i Svendborg – d. 4. juni. Helga var en ualmindelig dygtig, flittig, velorganiseret husmor og en enestående gæstfri værtinde. Hun var afbalanceret og diplomatisk i sin tale, dog med sine egne meninger. I de senere år var Helga udsat for to grove og brutale tyveriover-fald. Disse oplevelser prægede hendes sidste måneder. En trompet solo ved begravelsen mindede os om, at Guds basun ved Genkomsten vil kalde os frem fra gravene.

Børge Schantz

Irmi Birgit RavnkildeIrmi Ravnkilde, mangeårigt medlem af Odense menighed, døde 30. maj. Irmi blev født i hjertet af København 24. oktober 1934 og var førstefødte af seks søskende. Tidligt i livet tog hun sit religiøse standpunkt og blev døbt. I de unge modningsår drog hun udenlands som au pair pige i England og Tyskland og fik gode sprogegenskaber, hvilket hun siden havde stor glæde af. En kort tid var hun elev på Vejle-fjordskolen, før hun gik i lag med en 2årig uddannelse som barneplejerske i Gentofte. I 1956 giftede hun sig med Kurt Ravn-kilde. De bosatte sig i Odense, hvor Kurt fik ansættelse som lærer og Irmi blev dagplejemor. I menigheden var de et godt aktiv med stort engagement især for de unge i menigheden, som de ofte samlede i hjemmet til hygge og åndeligt samvær. Irmi havde kreative evner og hun holdt sig i form med svømning og gym-nastik. Endelig elskede hun rejselivet, især sydens sol og strande, men også de kulturelle oplevelser. Irmi var som udgangspunkt et over-skudsmenneske, men efter 40 års alde-ren trængte en sygdom sig på, som ofte gjorde livet vanskelig både for hende selv og familien. Men i sådanne vanske-lige dage sejrede kærligheden. “Troen, håbet og kærligheden, men størst af dem er kærligheden” vægtede hun højt, som indebærer troen på Jesus som Guds søn, håbet om frelse, der giver fuldkom-men glæde i Guds rige, kærligheden til Gud og medmennesket. Irmi efterlader sig ægtefællen Kurt, børnene Steen, Laila og Glenn, 9 børne-børn og 2 oldebørn.

Æret være Irmi Ravnkildes minde!Robert Svendsen

Aage Lenbech MortensenAage Lenbech Mortensen, Svendborg menighed, sov stille ind i troen på Jesus Kristus 5. maj 2014. Aage blev født på Bornholm 13. juli 1920 og blev dermed næsten 94 år. Aage havde været indlagt på Svend-borg sygehus i nogle få uger. Inden han døde var han nogle få dage i sit eget hjem i Gudme, hvor datteren Lisa gav ham god pleje. Aage tilhørte Svanevej menighed i nogle år. Her var han en ivrig deltager i missionsarbejdet. Når noget skulle deles ud var Aage altid parat til at hjælpe, og ofte stod han for det arbejde. Hjælpeak-tion tog Aage også del i med glæde. For 40 år siden flyttede Aage til Fyn, hvor han fortsatte sit arbejde. Han var tandtekniker, havde sin egen klinik i Københavns området og tog således sit arbejde med til Gudme på Fyn, hvor han var kendt som en dygtig tandtekni-ker. Aage havde på denne måde mange gode bekendte. Han spredte altid sin tro. I Svendborg menighed var han ligeledes et trofast medlem og tog del i menighedslivet, bla hjemmemissionen og kasserer-arbejdet. Aage var perfekt og præcis i alt, hvad han deltog i. Han var kendt for sit gode humør og lagde ikke skjul på sin glæde over at være syvendedagsadventist. Aage efterlader sig tre børn Lisa, Inge og Flemming. Inge, der bor i Australien fulgte minde-højtideligheden over ”Skype”.

Ære være Aage Lenbech Mortensens minde.Bent Nielsen


37Børnesiden

RFO

BØRN

Opgave

Er der noget, du kan gøre for at glæde andre? Er du god til at slå græs? Luge ukrudt? Vaske bil? Tegne og sende et ”God sommer” kort til en, du kender – eller noget helt femte? Lav en liste over ting, du er god til. Find derefter en måde, du kan dele dine evner med andre på. Husk, at alt hvad du gør for andre, det gør du også for Jesus.

Hayley bor i England. Da hun fik at vide, at hun havde kræft i knoglerne, blev hun meget ked

af det. Sygdommen var begyndt i hendes venstre ben, og hvis lægerne ikke gjorde noget hurtigt, ville sygdommen sprede sig til hele hendes krop. Derfor skulle hun på hospitalet så hurtigt som muligt og have det venstre ben fjernet. Efter operationen fik Hayley andre behandlinger, så man kunne være sikker på, at sygdommen nu var helt væk. Behandlingerne gjorde ondt, og det gjorde også ondt at begynde at gå med det kunstige ben, men Hayley klagede ikke ret tit. I stedet begyndte hun at spekulere på, om der var noget, hun kunne gøre for at hjælpe de flinke læger og sygeplejersker. Hun tænkte også på de andre børn, der lå på hospitalet, som også havde kræft. ”Der må da være noget, jeg kan gøre, selv om jeg kun har ét ben,” mumlede Hayley. ”Men hvad!?” Hun havde hørt sygeplejer-skerne tale om en stor maskine, som de kaldte en scanner. ”En scanner,” havde de sagt, ”er et meget stort og dyrt fotografiap-parat, der kan tage billeder inde i kroppen, så lægerne kan se, hvor sygdommen gem-mer sig.” Da Hayley kom hjem, sagde hun: ”Mor! Far! Jeg har fået en idé. Jeg vil cykle en lang tur og se, om jeg kan samle penge ind, så hospitalet kan få en scanner.” ”Med ét ben?” spurgte mor og far. Men Hayley ville ikke opgive sin idé. Hun bestemte sig til at cykle fra Ibswich til Felixstove – en tur på 17 km.

Endelig kom den søndag morgen, hvor hun skulle af sted sammen med sin far, sin bror Shaun, sin fætter Trevor og nogle kammerater. De cyklede forbi kålmarker og æbleplantager. ”Se alle valmuerne!” råbte Hayley. Hun havde næsten glemt alle de lange dage på hospitalet. Det var så dej-ligt at være rask igen. Folk vinkede, når de kørte forbi. Andre fik dem til at holde en lille pause, så de kunne tage imod penge. Hayleys taske blev tungere og tungere. Da de endelig nåede brandstationen i Felixstove, fik de en begejstret velkomst. Klokkerne ringede og sirenerne hylede. Alle brandmændene tømte lommerne og gav alle deres penge til Hayley, og det samme gjorde borgmesteren og hans kone. Hayley havde håbet, at hun kunne samle 30.000 kr., men da pengene blev talt op, viste det sig, at hun havde samlet 195.000 kr. til hjælp til en scanner. Da hun næste morgen åbnede avisen, så hun sit eget smilende ansigt. Nogle uger senere fik hun at vide, at en politibetjent havde skrevet til et kontor i London og foreslået, at hun fik en tapperhedsmedalje. En dag blev Hayley bedt om at kommet til London og tale med seks dommere, der ville høre mere om hospitalet, scanneren og cykelturen. Da hun stod ud af toget i London sammen med sin mor og politibe-tjenten, var fjernsynet der også og filmede. De seks dommere, som Hayley talte med, var enige om, at hun havde været et fint eksempel for andre unge, ikke mindst for handicappede unge. Derfor varede det ikke

længe, før hun igen blev inviteret til Lon-don – denne gang for at få en skinnende sølvmedalje.

I dag er Hayley ét stort smil. Hun ved, at hun skylder lægerne og sygeplejer-skerne en stor tak for deres dygtighed og venlighed, men den største tak giver hun til Gud, der altid passer på hende. Hun er også glad for, at hun fandt en måde, hvor hun kunne bruge sine to raske arme og sit raske ben til at give den hjælp videre til andre, som hun selv havde fået.

Hayleys gave

Jeg vil cykle en lang tur og se, om jeg kan samle penge ind, så hospitalet

kan få en scanner.


38 Formandens klumme

I netop disse dage er konflikten i Mellemøsten igen blusset op for en stund. I flere år har Israel forsøgt at løse sine problemer ved at opbygge mure og på den måde forsvare sig. I skrivende stund

fejrer Tyskland verdensmesterskabet i fodbold. Sidst Tyskland vandt VM var i 1990, året efter Berlinmuren ikke længere kunne adskille de to Tysk-lande. Og nu, filosoferer flere tyske aviser, viser Tyskland, at hele landet har rejst sig efter Berlinmuren og er én samlet nation.Mure hjælper ikke. Selvfølgelig kan det give fysisk sikkerhed og beskyttelse, men når mure rejses mellem mennesker, er det aldrig en god måde at komme nærmere hinanden på. Desværre har vi mennesker en indbygget tendens til at skabe mure, når vi møder holdninger og meninger, som strider imod vores egne. Vi katego-riserer folk og sætter etiketter på dem. I kirkelige sammenhænge kan vi finde på at kalde nogle ”konservative” andre ”liberale”, men hvad gør det ved os som en menighedsfamilie? Vi skubber hinan-den længere væk ved at bygge mure op omkring os selv.

I øjeblikket er der en stor debat i kirken omkring ordination af kvinder. Mark Finley skrev en fin artikel i Adventist Review (19. juni) om denne udfordring. Han skriver, at han har egne og stærke meninger, som han mener er funderet solidt i Biblen, men ligeledes indser han, at en stor del af studiekomitéen omkring kirkens ordinationsteologi (TOSC) har stærke meninger – også, ifølge dem, solidt funderet i Biblen, men de kommer til en anden konklusion. Hvordan skal vi forholde os til det, spørger Finley og citerer Ellen White: ”En person fejlfortolker en del af Skriften, men skal det være årsag til forskellighed og uenighed? Må det aldrig blive sådan! Der-for skal vi ikke tro, at enhed i kirken består ved at se hver bibeltekst i den samme nuance.” (Ellen White, Manuscript Releases, bind 15,

Mure hjælper ikke

side 150). Dette åbner ingenlunde op for pluralisme, som betyder, at alle kan mene, hvad de vil, men det betyder, at visse bibeltekster ikke altid vil blive forstået på samme måde.

Men dette bør ikke være et problem for os, som er forenet i Kristus gennem Helligånden med et evigt evangelium udtrykt gennem vores 28 trospunkter. Vi er en verdenskirke med et guddommeligt kald til at bringe evangeliet ud til jordens ender. I fællesskabet bør der være gensidig respekt for hinandens meninger.

Når vores mission er i fokus, og vi selv tager aktivt del med de talenter, vi er blevet betroet, vil forskellene imellem os ikke være større, end at vi fortsat kan lægge armen om hinandens skuldre og glæde os over Guds store mangfoldige familie. Sammen er vi stærke og kan udrette meget for Gud.

I kirkelige sammenhænge kan vi finde på at kalde nogle ”konservative”, andre ”liberale”, men hvad gør det ved os som en menigheds-familie? Vi skubber hinanden længere væk ved at bygge mure op omkring os selv.

Af: Thomas Müller / Foto: Colourbox

Thomas MüllerFormand for Syvende Dags Adventistkir-ken, Danmark, og leder af Dansk Bogfor-lag samt Medie & Kommunikation.

[email protected]


39Kollekt

Aktivitetskalen

der

Det sker ...

AUGUST

29. - 5. TED Camporee, Holland

(Spejder)

11. - 16. World Pathfinder Camporee,

USA (Spejder)

27. - 28. Hjælpeaktion på Vejlefjord

SEPTEMBER

5. - 7. Lederevent, Jylland

13. 18/30 Dag, Odense (Ungdom)

19. - 21. Årsmøde Øst, Nærum

26. - 28. Familieweekend,

Himmerlandsgården (Familie)

OKTOBER

3. - 5. Bibelstævne, Himmerlands

gården (Kskolen)

3. - 5. Vranumtur (Spejderne)

12. - 15. Arbejdslejr, Himmerlandsgården

17. - 19. ”Den nærværende kirke”,

Vejlefjordskolen (Unionen)

25. CORe Summit, Holland (TED)

Kollekt 20. september

Kollekt VestTekst: Henrik Jørgensen

Adventnyt er Adventistkirkens medlemsblad for alle, der ønsker åndelig fordybelse og in-spiration samt følge med i, hvad der foregår i kirken i Danmark. I øjeblikket bliver bladet trykt i et oplag på 2.100, og sendes til ca 2.000 adresser hovedsageligt i Danmark, men også i udlandet. Den største udgift for Adventnyt er forsendelsen, der alene koster omtrent 26.000 kr. per udgivelse. Selv nu, hvor bladet kun udkommer hver anden måned, er det stadig den største udgiftspost. Kollekten ved årsmødet i Nærum den 20. september vil derfor gå til de udgifter, vi har i forbindelse med udgivelsen af Adventnyt, både på tryk og i de nye digitale tilbud Adventnytonline og Sabbatonline.

Kollekt 20. september

ÅrsmødegavenTekst: Henrik Jørgensen

I dette årti er størstedelen af verdensbefolkningen flyttet fra landdi-strikter til byområder. Derfor har Adventistkirkens verdensledelse valgt at lægge et særligt missionsfokus på verdens millionbyer i indeværende 5 årsperiode med innovative tiltag allerede foretaget i bl.a. New York og London. I Danmark har vi også valgt at lægge et specielt missionsfokus på vores storbyer, dog i erkendelse af, at det meste af vores arbejde i flere årtier har foregået i vores store byer. Med udgangspunkt i Adventistkirken i København blev der i uge 29 fuldført en inspirationsuge med undervisning, inspiration og praktik i nye så vel som velbrugte ideer og oplæg. Det er planlægningsgrup-pens intention og håb, at dette oplæg skal virke til opmuntring og inspiration til nytænkning i forhold til kirkens arbejde – til ”et liv i mission” rundt om i Danmarks byer i løbet af efteråret.

Årsmødegaven i 2014 går til at dække de udgifter, der vil være ved efterårets missionsaktiviteter i de danske storbyer.

MISSION TIL BYERNE

Den 7. juli satte ADRA 15 kæmpe store fotografier fra livet i Burundi op på hegnet ind til det gigan-

tiske metrobyggeri på Enghave Plads. De fantastiske fotografier er taget af Daniel Urhøj og fylder en strækning på 25 meter langs byggeriet. Udstillingen varer de næste tre måneder, så forbipasserende kan se, hvordan livet former sig i Burundi. Flere af billederne viser mennesker, som er støttet direkte af ADRA. Byens Hegn er navnet for alle de plan-keværker, som omkranser de forskellige metrobyggepladser i hovedstaden, og som bliver brugt til forskellige udstillinger.

Afrikansk landsby i storbyjunglenADRA viser billeder fra Afrika på Byens Hegn i København.

Tekst: Bjørn Krøll / Foto: ADRA

Teksten på plakaten ved udstillingen siger:

et livVi har alle et liv Liv leves – liv giver liv

I Burundi former livet sig anderledes end i Danmark. Men de behov vi har for et godt liv, er ens. • adgang til rent vand• nok at spise til børn og voksne• uddannelse for alle• mulighed for at dyrke jorden til alles bedste• lige rettigheder for mænd og kvinder

• ret til at udtrykke sig kulturelt, religiøst, politisk og seksuelt• frihed til individuel udvikling

Mange af disse behov bliver ikke dækket i et liv i Burundi – dit liv kan give bedre liv til andre liv.

VÆR MED MENNESKEVælger du et liv, hvor du har plads til at give, dele,

samarbejde og hjælpe andre? De valg du træffer røber, hvem du er!

Vi ændrer verden – et liv ad gangen...www.facebook.com/adradkwww.adra.dk/medmenneske

Bliv MED MENNESKE for ADRA i din hverdag. Læs om alle os andre MED MENNESKER på Facebook, og se hvordan du kan være MED.

VIL DU MEDMENNESKE?

2014-05 Adventnyt

Documents

Transcript of 2014-05 Adventnyt