SPEJDER BILLEDER REPORTAGER ADVENTISTSPEJDER.DK

GRØNSKOLLINGEN

December 2014

Medlemsblad for Adventistspejderne i Danmark 44

Fællestur øst & vest side 8

Fællestur øst & vest side 8

Spejderhygge i Odense side 4

Spejderhygge i Odense side 4

Et liv på børnelejr side 5

Et liv på børnelejr side 5

Adventistspejderne i DanmarkConcordiavej 16

2850 Nærum

Ansvarshavende redaktørDennis Møller

Boholtevej 62 st.mf, 4600 Køge

redaktor@spejderblad.dk • 2492 2222

Layout: Birgitte Bohsen

Korrektur: Mette Tofterup

TrykStrandbygaard Grafi sk

KorpscheferMads Kivikoski

mads@adventistspejder.dk • 5136 0405

DriftsbestyrelsenDorte Thyregod Svendsen (formand)

Torben Rasmussen

Mich Hauvre

Christina Holm

Per Hogne Hansen

Thomas Rasmussen (Adventistkirkens rep.)

Flemming Nutzhorn (Supp.)

David Henriksen (Supp.)

Grønskollingen er det offi cielle organ for Adventistspejderne i Danmark. Bladet udkommer

i 800 eksemplarer fi re gange årligt. Artikler i Grønskollingen udtrykker ikke nødvendigvis

spejderkorpsets, redaktionens eller Syvende Dags Adventistkirkens offi cielle holdninger.

Forsiden

Foto: Jeannine fra Aalborg Trop,

på fællestur vest.

Taget af: Michael Jakobsen

MaterialeVi modtager meget gerne materiale i form af digital tekst og billeder. Send det på redaktø-

rens e-mailadresse. Redaktionen forbeholder sig ret til at beskære teksten efter behov.

Deadline for materiale til næste nummer er 2. januar

spejd

erbla

d.dk

spejd

erbla

d.dk

Glædelig Chanukka og god jul

Tekst: Dennis Møller ~ redaktor@spejderblad.dk

Så er det jul, eller det er da i hvert fald blevet december

måned, og det vil sige at det ikke er længe til at det bli-

ver juleferie, juleaften, julemad og julegaver. Kan livet da

blive bedre? Faktisk er der mange, der slet ikke fejrer jul.

De ved ikke engang, at vi giver hinanden gaver, synger

julesange og fejrer, at Jesus blev født. Det er jo sådan set

kun os her i den kristne verden, der gør det. Men I an-

dre kulturer og lande hvor de ikke er kristne, der er den

24. december bare en helt almindelig dag. Tænk på det,

man står op og går i skole og på arbejde som om intet er

specielt. Nu tænker du måske, ej hvor kedeligt? Men hvis

jeg skal være helt ærlig, så syntes jeg, at det er en char-

merende ting ved vores verden. At vi er så forskellige.

Men de andre kulturer har ofte deres egen religiøse fest,

der minder lidt om julen. Tag for eksempel jøderne, de

fejrer noget der hedder Chanukka, og det som de fejrer,

er, at de smed grækerne ud i år 165 f.Kr. efter, de havde

haft besat Judæa i fl ere år og havde vanhelligt jødernes

tempel. Da grækerne var taget hjem, fandt jøderne i

templet, at den syvarmede lysestage, menorah’en, der

altid skulle være tændt som et tegn på jødernes evige

tro på Gud, var blevet slukket! Menorah’en måtte kun

brænde på jomfru-olivenolie. Man fandt en ”reserve-be-

holder“ af olivenolie frem, men dér var der akkurat kun

olie til at lade menorah’en brænde én dag. Og det ville

tage otte dage at skaff e mere olie. Man sendte et sen-

debud ud for at skaff e mere olie og satte så menorah’en

til at brænde på den reserverationen, man nu havde. Og

så skete det, som de kaldte et mirakel: Olien varede i 8

dage, dvs. længe nok til at skaff e mere olie. Dermed var

det ikke nødvendigt at lade menorah’en stå slukket igen.

Fordi at olien kunne brænde i otte dage uden at slukke,

så fejrer man Chanukka i otte dage, og i nogle familier

giver de hinanden gaver hver aften i

de otte dage. Chanukka ugen ligger

ca. samtidigt som vores jul. I år ligger

den fra den 16. dec-24. dec.

Så glædelig Chanukka og god jul,

Dennis

Leder

2 Grønskollingen

AndagtTekst: Ann-Mari Eskildsen | Foto: stock.xhng

Med julepynt og julekager og julegaver og juleslik og juletur!

Når det bliver jul, er der helligdage og det er godt.

Godt at der er dage, der er hellige.

Dage der er helliget til noget bestemt.

Til julehygge og julefrokost. Til juleferie og julelege.

Til at tænke over det der med julen, hvor Jesus bliver født i en stald.

Født som dig og mig, men med en helt speciel opgave.

Dage der er helliget til samværet mellem Gud og os.

De dage kalder vi sabbat.

Vi kunne også kalde dem en (jule) gave.

Det er helt specielt, at Gud giver os en dag til at være sammen med ham.

En dag til at være sammen med vores venner og familie, uden vi skal have travlt og nå en masse.

En dag uden skole og lektier. En dag uden pligter måske?

Mennesker har altid travlt, for travlt. Det ved Gud.

Så han gav os en ”time-out”

En rolig og hellig dag sammen med ham.

En dame der hedder Suzy Becker, har spurgt hundredvis af børn om alt muligt og samlet deres

svar i en bog.

Hun spørger blandt andet:

”Hvad vil du sige til de mennesker,

der siger, at der ikke er

timer nok i døgnet?”

En dreng der hedder Brad og er 8 år

gammel, svarer:

”De skal ikke fare vild.”

Han har ret. Vi må ikke fare vild.

Vi skal huske det vigtigste. Det helligste.

Derfor gav Gud os helligdage og især

helligdagen – sabbatten.

Rigtig glædelig jul.

Så er det Jul!!

3Nr. 4 • 2014

Tekst og foto: Dorte Thyregod Svendsen Nyt fra troppene

SPEJ DERHYGGE I ODENSE ELLER RETTERE – BREDBJ ERGOdense Trop har en udfordring – eller vi har sikkert man-

ge, men den ene udfordring er, at medlemmerne i Oden-

se Trop kommer fra hele Fyn. Nå ja, og så, at der kun er en

tropsfører og ingen assistenter eller hjælpere…. Men det

skal ikke slå os ud!

Lørdag den 20. September havde vi bestemt, at vi ville

hygge max på spejdermanér, og for at hygge, skal der

være 1. Mad – og 2. En masse mennesker! Og vi er altså

bare ikke en masse mennesker i Odense Trop…. Vi in-

viterede derfor alle i nærområdet til at komme og lave

spejderaktiviteter sammen med os, og det endte med, at

vi var ca. 30 mennesker, som lavede snobrød, pizza over

ild, samlede svampe, fangede fi sk (i en-tal) lavede bål og

sludrede og legede.

Historien starter egentlig der, hvor vi har besluttet at

bygge en shelter i vores baghave. Når man gør det, og

gør den off entlig tilgængelig, så skal man fortælle noget

om nærområdet til de mennesker, som måtte komme

og overnatte i shelteren. Det er denne information, som

vi gerne vil have spejderne til at deltage i at fi nde

frem til. Derfor måtte vi jo selvsagt

ud i naturen og se hvad der skal in-

formeret om.

Det viste sig, at vi har et enormt udvalg af svampe på

denne tid af året. Der udover har vi en ret sej MTB-bane

i hele skoven, som omkranser vores grund. Der er en sej

fi sketrappe ikke langt fra hvor vi bor, og så er der nogle

sjældne nåletræer i området. Alt dette skal vi med tiden

have lavet plancher omkring, så de overnattende ved,

hvad de kan gå efter, når de skal videre fra vores shelter.

Og så var der maden. Når man skal lave spejdermad, så

er snobrød og pandekager gerne et førstevalg. Og det

var det også her. Og så blev det toppet op af æggekage,

minipizzaer, kakao og kaff e.

Det er bestemt ikke sidste gange vi laver spejderdage på

den måde. Min største bekymring må være hvor mange

børn, der faktisk kan proppes ind i min have, for der har

allerede været en del, der har spurgt om vi snart gør det

igen! Mon ikke vi også skal indvie shelteren, når den er

bygget færdig? Der er i hvert fald masser af spejdermulig-

heder – liiiige uden for døren, og masser af dejlige men-

nesker, som gerne vil dele dem med os!

ge i at fi nde

4 Grønskollingen

Tekst: Julie Hansen | Foto: Arkiv Børnelejr

MIT LIV PÅ BØRNELEJR For nogle har børne lejren været

en fast del af alle de år de har

levet. Sådan er det for Julie Han-

sen. Her kigger hun tilbage på

hvordan det har været.

Jeg havde aldrig troet, at børnelejr

skulle blive som et slags ”liv” for mig,

men det er det blevet. Jeg har været

med på børnelejr lige siden, jeg lå i

min mors mave.

KIKHAVN

Jeg kan huske tilbage til, da jeg var

omkring 3-4 år gammel, hvor børne-

lejren blev holdt på Kikhavn, og te-

maet var ’Jorden rundt’. Jeg kan hu-

ske, at vi sad ude i gangen og skulle

ind i spisesalen. Her skulle vi forstille

os, at vi sad i et fl y, og så var der en

af de voksne, som skulle lege stewar-

desse. Det var rigtig sjovt, og der blev

grinet meget ude i gangen, inden vi

kom ind og fi k mad.

Børnelejren blev holdt på Kikhavn

i rigtig mange år, inden Kikhavn des-

værre blev nedlagt. Børnelejren skul-

le derfor holdes et nyt sted. Det nye

sted, der blev fundet hed Klinteborg,

men stedet var der ikke så mange,

der var vilde med, så der skulle igen

fi ndes et nyt sted.

MØLLELEJREN

Denne gang blev der fundet et godt

sted, som hed Møllelejren, og det

blev taget imod med åbne arme.

Møllelejren var i en hyggelig gammel

bondegårds stil. Området var ikke for

stort, men det var heller ikke for småt,

det var lige tilpas. Når man var der

føltes det lidt som om, at man var på

bondegårdsferie. De havde forskellig

slags dyr, som jeg kan huske, at alle

havde glæde af. De havde blandt an-

det lamaer og heste, som man kunne

ride på, samt katte som man kunne

sidde og nusse med.

Jeg nåede lige, at have et år på

Møllelejren som hjælper, hvor jeg

blandt andet hejste fl ag og hjalp i

køkkenet. Men vi kunne ikke blive

der, da stedet skulle sælges. Der blev

ikke fundet et nyt sted, som var stort

nok på Sjælland, så derfor blev bør-

nelejren på Sjælland slået sammen

med den i Jylland på Himmerlands-

gården. Det var noget af en foran-

dring, som man lige skulle vænne sig

til, nu var der lige pludselig dobbelt

så mange børn omkring en, end man

var vant til.

HIMMERLANDSGÅRDEN

Det første år på Himmerlandsgården

var jeg med som hjælper, denne her

gang havde jeg nogle nye opga-

ver, som fx at stå i kiosken og fodre

nogen dyr, som jeg også havde an-

svaret for. Året efter gik det så løs for

første gang som fører. Jeg kan huske,

at jeg var helt vildt nervøs, for om

jeg nu ville gøre det godt nok. Det

gik rigtig godt, og det har modnet

mig ret meget, ved at jeg skulle til at

tage ansvar for andre end bare mig

selv. Der var lige pludselig fl ere op-

gaver, som man skulle tage ansvar

for. En af de opgaver jeg fi k, var at jeg

skulle holde morgen andagt. Det var

en rigtig svær opgave, fordi jeg ikke

var meget for at skulle op foran alle

børnene og fortælle en historie, men

også fordi det var en meget ubeha-

gelig og personlig historie, jeg skulle

fortælle. Men det gik godt.

Det er noget helt andet at være

med som fører end som barn, fordi

som fører har man et stort ansvar

overfor de børn, man skal passe.

Hvorimod som barn der løber man

bare rundt og har det sjovt, og selv-

følgelig gør man som ens fører siger

(for det meste). Det var en kæmpe

oplevelse, som jeg kun kan opfodre

andre til at også at prøve. En uge på

børnelejr som fører er en uge man

aldrig glemmer.

BØRNELEJR PLANLÆGNING

Kom og vær med til at plan-

lægge sommerens fedeste

uge sammen med et stærkt

hold førere. Weekenden er

gratis, så vi skal både hygge

os, ud på tur, og gå fuldstæn-

dig i børnelejr-temamode.

Både 2014-førere og nye inte-

resserede er velkomne. Kon-

takt Andreas Müller på 2577

4880, hvis du gerne vil med.

MIDDELFART, 9.-11. JANUAR

5Nr. 4 • 2014

Jo, nu skal du bare se her. Sisal er

en plante, mere bestemt en kak-

tus som går under navnet Agave

sisalana. Den præcise historie om-

kring sisal kaktussen er aldrig rigtig

blevet bekræftet, så den historie du

kan læse her er den mest udbredte

og accepterede version. Sisal stam-

mer fra Yucatan halvøen i Mexico,

og har i århundrede været brugt af

Mayaindianerne til alt lige fra tøj til

”hamacas” (spansk for hængekøje)

og selvfølgelig også reb. I begyn-

delsen af 1800 tallet og indtil efter 1.

verdenskrig tjente dem, der produce-

rede sisalen så godt, at det blev kendt

som det ”Grønne guld”. Sisal voksede

kun på Yucatan og derfor var der gode

indtjeningsmuligheder i sisal. Så for at

beskytte sit monopol på sisalproduktion forbød man

eksport af planten sisal. Men alligevel så var der nogle,

der i løbet af 1800 tallet smuglede sisalen ud af Yucatan,

og den bliver nu dyrket i mange andre lande, blandt

andet i Afrika og Latinamerika. I dag er det Brasilien, der

er den største producent af sisal, de er blevet så store,

at siden 1960’erne har det ikke kunne betale sig at pro-

ducere sisal i Yucatan.

FRA PLANTE TIL REB:

Billede 1: Når bladene på sisal kaktussen er klar til at

blive høstet, så hakker sisal bonden den af med en kniv

skarp machete. Sisal hedder på spansk ”cabuya”.

Billede 2: Så fj ernes de skarpe torne fra bladene. Knive-

ne er ligeså skarpe som

barberblade, så man skal passe på fi ngrende.

Billede 3: En benzin drævet maskine adskiller sisal fi -

brene fra bladende.

Billede 4: Det er hårdt arbejde for alle når, man skal

holde trit med maskinen.

Billede 5: Det overskydende materiale fra bladene bli-

ver brugt til gødning.

Billede 6: Fibrene bliver lastet op på heste og taget

ned til fl oden for at vaske fi brene for at sikre, at der ikke

er nogen bladrester tilbage.

Når man har vasket fi brene og klar, så laver man dem

om til garn, og garn er fi bre snoet i tynde ”snore”. Ud

af garnet laver man kordeller. Kordeller består af fl ere

garn der er ”slået” (snoet) sammen. Hvis et reb er lavet

SISALSISAL– DET DER HOLDER HELE DIN LEJR SAMMEN– DET DER HOLDER HELE DIN LEJR SAMMEN

)

-

.

-

t

e

e ne er ligeså skarpe som

Reb Tekst: Dennis Møller | Foto: Ecotouristadventure

Hvad er det der er hvidt, tyndt, slidstærkt som bare det og helt uundværligt på en lejr? Det er selvfølgelig sisal der er snak om. Men hvor kom-mer sisal egentlig fra? Hvad er det lavet af? Og hvorfor er det blevet så populært?

6 Grønskollingen

af tre kordeller kalder man det et treslået tov, fi re et fi reslået

tov osv.

Brudstyrken for sisal er følgende:

2-slået sisal (2-3 mm i diameter) 70 kg

3-slået sisal (4-5 mm i diameter) 175 kg

Sisal tov (10 mm i diameter) 600 kg

Når man taler om brudstyrke for tovværk gælder det for

nyt tov, der er opbevaret korrekt, og som ikke er vådt,

beskidt eller beskadiget. Som tommelfi ngerregel bør

man ikke belaste et tov med mere 20% af dets brud-

styrke. Tramper man rundt på tovværk kommer der jord

og sand ind i tovet og svækker det. Tovværk skal op-

bevares tørt, og man skal sørge for at skaff e sig af med

beskadiget tovværk så andre ikke kommer til at bruge

det ved en fejl.

Tovværk af kunststof er ofte lidt dynamisk og springer

derfor med stor kraft ligesom en elastik, hvis det belastes

for meget.

Reb

2

1

3

4

5

67Nr. 4 • 2014

Foto: Michael jakobsenFællestur Vest

FINDERUP-FINDERUP-TUR

8 Grønskollingen

Lejr

9Nr. 4 • 2014

Foto: Dorthe Nybo Demant Fællestur Øst

GRÆSKARTUR

10 Grønskollingen

Tekst: skoven-i-skolen.dk

LARM OG TUMMELLARM OG TUMMELLav et mini juletræ ud af en kogleKogler er nåletræernes frugter. I koglerne sidder nåletræets frø. Når

du fi nder koglerne i skoven, er de som regel helt lukket sammen.

Det er fordi de, er fugtige. Tager du dem ind og tørrer dem på et

stykke papir, åbner de sig og de små frø falder ud - hvis der er nogle

tilbage.

Frøene sidder fast på en vinge. På den måde kan træet sprede sine

frø - de svæver simpelthen gennem luften så langt væk fra træet

som muligt.

Frøene kan du plante i en urtepotte, så får du nye nåletræer.

Kogler er fl otte i dekorationer. Her kan du se hvordan du kan lave et

lille juletræ. Men der er mange andre muligheder. Find selv på fl ere.

SÅDAN GØR DU

1. Tag i skoven og fi nd fyrrekogler. Hjemme lægger du dem et

varmt og tørt sted f.eks. på radiatoren. Du kan lægge dem på

et stykke papir, så de ikke falder ned i eller bag radiatoren.

Koglerne folder sig ud når de tørrer.

2. Hvis koglen ikke kan stå selv, kan du sætte den fast i en

lille klat ler.

3. Spray en kogle med lim. Det er en god ide at

gøre det udenfor i den friske luft, så du ikke får

spraydampene op i næsen.

4. Stil koglen på papiret og drys glimmer på.

5. Med limstiften sætter du en klat lim i top-

pen af koglen. Her sætter du stjernen fast.

Tumlingernes side

Tekst til prik til prik opgave:

Forbind prikkerne og se hvad der gemmer sig,

det er noget som man forbinder med jul.

11Nr. 4 • 2014

SPEJ DERGØGLSPEJ DERGØGLÅrringe fortæller historieLav en historiebog ud fra årringene i et træ.

Hvad er der sket i træets levetid?

FORBEREDELSE

Skaf et træ eller en stamme og et klassesæt af hånd-

save. Alternativt kan i få en skovarbejder til at save

triller af en træstamme.

SÅDAN GØR I

Sav selv

Hvis I selv vil save trillerne ud af træstammen, skal

stammen ikke være for tyk! Sav triller på 2-3 cm tyk-

kelse.

Undersøg årringe

· Læg trillen på et bord og tæl årringene, så I ved

hvor gammelt træet var, da det blev fældet. Nu kan I

sætte nipsenåle i ved forskellige mærkeår:

· Hvornår blev spejderne født?

· Hvornår blev spejderføreren født – hvis det lykkes at

fi nde et træ, der er så gammelt!!!

· Hvilke begivenheder kan I ellers huske, der er en nål

værd: Små søskendes fødsel, anskaff else af hund osv.

· Opfi ndelse af TV, video og computer osv.

· Første mand på månen.

· Ved hver nål hænges en etiket, der fortæller, hvad

der er sket. Spejderne kan selv være med til at skrive

på etiketterne.

BAGGRUND

Vækst og årringe

· Hvert forår begynder træerne at vokse igen. Solen

skinner – og når bladene springer ud begynder de

at lave fotosyntese. De sukkerstoff er der dannes ved

bladenes fotosyntese bruges blandt andet til at gøre

træet tykkere.

· Træet vokser i tykkelsen ved at lægge en ny årring

på lige inde under barken. Her fi ndes et lag af cel-

ler der kaldes vækstlaget. Vækstlaget er det tynde

våde lag, der fi ndes lige under barken på friskt træ.

Cellerne i vækstlaget deler sig - og danner den nye

årring. Vækstlagets celler danner både bark (udad)

og ved (indad) – men mest ved.

Forskel på årringe

Det kan være lidt svært at tælle de første par år, hvor

træet har været helt tyndt, men så må I gætte. Nogle

år vokser træet betydeligt mere end andre år. Det kan

skyldes særligt godt og fugtigt vejr eller måske, at der

er blevet tyndet ud i skoven, så træet har fået mere lys

og plads.

Alder af et træ på roden

Hvis skovens folk gerne vil vurdere et stående træs

alder måler de enten på tykkelsen og sjusser sig frem

– eller bruger et vedbor. Med et vedbor kan man bore

et lille hul ind i stammen, og tage en prøve ud som

man kan tælle årringene på. Alt det kræver dog en

fagmand og et specielt vedbor.

Tekst og foto: skoven-i-skolen.dkSpejdernes side

12 Grønskollingen

Rovernes sideTekst og foto: snittesiden.dk

Mangler du en julegaveidé? Så kommer der en gratis her. Den kræver lidt arbejde at lave, men det er det værd. Det gælder om at lave fire på stribe. Brikkerne er lavet af friske hyl-degrene og “spillepladen” af et flækket grenstykke.

DU SKAL BRUGES:

• Hyldegrene, diameter ca. 25 mm,

helst med meget marv, diameter

så rundstokken kan komme ind

i, obs. hullet bliver mindre når

træet tørrer.

• Vandbejse eller anden farve.

• Et stamme- eller stammestykke

som er fl ækket midt igennem,

diameter 7 – 10 cm, længde ca.

25 cm.

• Syv stykker rundstok, 6 eller 8

mm, længde ca. 16 cm.

SÅDAN GØR DU:

1. Barken snittes af hyldegrenen,

hvis hullet ikke er stort nok kan

det bores større. Der skal bruges

ca. 50 brikkes, de saves af, læng-

de f.eks. 18 mm (det er vigtigt

længden på brikkerne er ret ens, når man skal se om der er fi re på stribe diagonalt). Man kan snitte enden af grene

inden en brik saves af så endefl aden bliver snittet, brikkerne kan også slibes med sandpapir når de er tørre.

2. Halvdelen af brikkerne kan farves i en farve og den anden halvdel i en anden, eller du kan nøjes med kun at farve den

ene halvdel. Hvis du har farven i et glas, kan brikkerne dyppes i farven.

3. Stamme- eller grenstykket skal være være fl ad på undersiden, så det ikke vipper, brug evt. en høvl. Bor 7 huller i en

lige linie, mellem rum mellem hullerne 3 cm og dybde 3 cm. Afrund rundstokkene i den ene ende og bank (lim) dem

i hullerne.

SPILLEREGLER:

Spilles af to personer, de får hver sin farve. De skiftes til at sætte en brik. Den, der først får fi re på stribe enten vandret,

lodret eller diagonalt, har vundet.

ROVERGEJ LROVERGEJ L

13Nr. 4 • 2014

Tekst: Mads Kivikoski ~ mads@adventistspejder.dkHQ

Vi har lige haft to fantastiske hyggelige juleture, begge med masser af hygge. I den anledning vil vi i Adventistspejderne ønske alle en glædelig jul og et godt nytår. Og et ønske om at forrygende spejder år i 2015. (Billeder kommer i næste blad)

MEDLEMSREGISTRERINGVi er meget afhængige af at lige præcis dit medlemskab. Så har du ikke fået betalt

dit indbetalingskort endnu, håber vi, at du kan nå at betale det inden 31. decem-

ber. Har du ikke modtaget noget indbetalingskort, så kan du stadig nå at betale. På

www.adventistspejder.dk, kan du fi nde din trop, og betale med kort.

Husk, at ud over, at du gør en økonomisk forskel for din trop og for adventistspej-

derne, så gir dit medlemskort:

rabat til Børnelejr, Spejderlejr, og Juleturen.

Derudover får du 10% rabat i Spejdersport, Eventyrsport og AV ekspedition.

TAK, dit medlemskab er vigtigt for os.

SPEJ DER-/UNGDOMS-KALENDER 2015Jul betyder også, at det snart er nytår, og i det nye år kommer der til at være rigtig

mange spændende spejder arrangementer, og for at vi vil være sikre på, at du hu-

sker at komme med til dem alle sammen, så har vi sendt spejder kalenderen med

i denne Grønskollingen. Husk nu at hænge den op på køleskabet, så kan du altid

lige tjekke op på, hvad der sker. Hvis I nu er fl ere i din familie, der har fået en ka-

lender, og din bror eller søster allerede har hængt sin kalender op på køleskabet,

så kan du jo give din kalender til din bedste ven eller naboen. Så kan det være at

han eller hun også får lyst til at komme med på den næste spejdertur. Det ville

jo være alle tiders, for jo fl ere vi er på ture, jo sjovere har vi det alle sammen, og

jo fl ere er vi til at tage opvasken, så kan du hurtigere blive færdig med den og

komme ud og have det sjovt med alle de andre igen, se var det ikke en god idé?

S b d d

Kristi himmelfartsdag

Pinsedag

2. pinsedag

Skærtorsdag

Langfredag

Påskedag

2. påskedag

Palmesøndag

Nytårsdag

Juleaftensdag

Juledag

2. juledag

Nytårsaftensdag

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

20

21

22

23

24

25

26

27

28

29

30

31

O

T

F

L

S

M

T

O

T

F

L

S

M

T

O

T

F

L

S

M

T

O

T

F

L

S

M

T

O

T

F

juli1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

20

21

22

23

24

25

26

27

28

29

30

31

L

S

M

T

O

T

F

L

S

M

T

O

T

F

L

S

M

T

O

T

F

L

S

M

T

O

T

F

L

S

M

august1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

20

21

22

23

24

25

26

27

28

29

30

T

O

T

F

L

S

M

T

O

T

F

L

S

M

T

O

T

F

L

S

M

T

O

T

F

L

S

M

T

O

september1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

20

21

22

23

24

25

26

27

28

29

30

31

T

F

L

S

M

T

O

T

F

L

S

M

T

O

T

F

L

S

M

T

O

T

F

L

S

M

T

O

T

F

L

oktober 1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

20

21

22

23

24

25

26

27

28

29

30

31

T

O

T

F

L

S

M

T

O

T

F

L

S

M

T

O

T

F

L

S

M

T

O

T

F

L

S

M

T

O

T

december

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

20

21

22

23

24

25

26

27

28

29

30

S

M

T

O

T

F

L

S

M

T

O

T

F

L

S

M

T

O

T

F

L

S

M

T

O

T

F

L

S

M

november

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

20

21

22

23

24

25

26

27

28

S

M

T

O

T

F

L

S

M

T

O

T

F

L

S

M

T

O

T

F

L

S

M

T

O

T

F

L

februar1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

20

21

22

23

24

25

26

27

28

29

30

31

S

M

T

O

T

F

L

S

M

T

O

T

F

L

S

M

T

O

T

F

L

S

M

T

O

T

F

L

S

M

T

marts 1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

20

21

22

23

24

25

26

27

28

29

30

M

T

O

T

F

L

S

M

T

O

T

F

L

S

M

T

O

T

F

L

S

M

T

O

T

F

L

S

M

T

juni

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

20

21

22

23

24

25

26

27

28

29

30

O

T

F

L

S

M

T

O

T

F

L

S

M

T

O

T

F

L

S

M

T

O

T

F

L

S

M

T

O

T

april1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

20

21

22

23

24

25

26

27

28

29

30

31

F

L

S

M

T

O

T

F

L

S

M

T

O

T

F

L

S

M

T

O

T

F

L

S

M

T

O

T

F

L

S

maj

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

20

21

22

23

24

25

26

27

28

29

30

31

T

F

L

S

M

T

O

T

F

L

S

M

T

O

T

F

L

S

M

T

O

T

F

L

S

M

T

O

T

F

L

januar

For hele kirkenSpejderUngdom

4

23.-25. januar

Fodboldstævne

6.-9. klasse

Vejlefjordskolen

14. martsLandsungdomsdagVejlefjordskolen

22. marts

Spejdernes

generalforsamling

Odense

27. februar - 1.marts

Internationalt Fodboldstævne Vejlefjordskolen

24.-26. aprilTEENstævneAulum

17.-19. april

Capture The Flag

weekendHimmerlandsgården

8.-10. maj

Master Guide Camp

Lecse, Slovenien

5.-12. juliTEENcampHimmerlandsgården

20.-22. november

TEENstævneStore Klaus, Stenløse

16.-18. oktober

NordiskUngdomskongres

Ekebyholm, Sverige

12. september

18/30-dagÅrhus

26. juli - 2. august

SpejderlejrHimmerlandsgården

2.-4. oktoberFællestur ØstAvnstrup

27.-29. november

Juletur ØstKongelejren

4.-6. december

Juletur VestHimmerlandsgården

SomS mertid ender

2.-4. oktoberFællestur VestVranum

5. septemberLedereventVejlefjordskolen

11.-14. oktober

ArbejdslejrHimmerlandsgården

25.-27. september

ÅrsmødeNærum

St.S bededagg

30. april - 3. maj

BededagslejrFinderup

Grundlovsdag5. juniOplevelsesturSverige

25.-31. januarAdventistkirkens skiturHemsedalen, Norge

13.-17. majÅrsmødeHimmerlandsgården

28. juni - 5. juliBørnelejrHimmerlandsgården

22. 22.2222 ttmartmartmartmartmartm ssssss

S jdernes

21. martsGlobal Youth DayHele landet

For hele kirkenSpejderUngdom

2015SpejderMads Kivikoski mads@adventistspejder.dk

5136 0405

adventistspejder.dk

UngdomThomas Rasmussenungdomsleder@adventist.dk

5120 6990

Henrik Jørgensen henrik.jorgensen@adventist.dk

5060 7615

ung.adventist.dk

NYT FRA HEADQUARTERNYT FRA HEADQUARTER

14 Grønskollingen

Spejdersplejs

Spejdermad

Tekst: Annette Klyhn Orkild | Foto: Michael Orkild

DU SKAL BRUGE:

· 1 kg hakket vegetarfars

· 4 hakkede løg

· 3 ds hakkede tomater

· 3 fed hakkede hvidløg

· 2 ds kokosmælk

· lidt grøn eller rød carrypasta

· lidt sukker

· salt og peber

· olie

FREMGANGSMÅDE:

Varm hollænderovnen op i bålet, kom olien i, tilsæt

de hakkede løg og hvidløg. Lad det sautere lidt,

kom farsen og de hakkede tomater i samt carrypa-

staen og kokosmælken .

Lad retten simre under låg i ca. 30 minutter,

smag herefter til med lidt sukker, salt og peber

Spis retten som den er eller spis kogte ris til.

TIPS

Hakkede peberfrugter smager super i retten.

NEM VEGETARISK THAIRET I HOLLÆNDEROVN

15Nr. 4 • 2014

AfsenderAdventistspejderneConcordiavej 162850 Nærum

Kalender 9.-11. januarBørnelejrplanlægning, Middelfart

22. marts Spejdernes Generalforsamling Odense

17.-19. aprilCapture The FlagHimmerlandsgården

30. april – 3. majBededagslejr, Finderup

7.-11. majTED Master guide campSlovenien

13.-17. majÅrsmøde, Himmerlandsgården

5. juniOplevelsestur for rovere og førere

Mere information og tilmeldinger til arrangementer fi ndes på:

www.adventistspejder.dkfacebook.com/Adventistspejderne

Flyttet?Flyttet?Husk at melde til spejderne hvis

du fl ytter. Ellers modtager du ikke

Grønskollingen, og det vil du vel ikke

risikere! Send en mail til spejderkon-

tor@adventist.dk

Send en SMSSend en SMS

JuletursbillederJuletursbilleder

Sker der noget i troppene som Grøn-

skollingen skal skrive om? Så send lige

en hurtig SMS til 2492 2222 – husk at

skrive hvem det er fra!

Savner du billeder fra juleturen? De

kommer med i den næste Grønskol-

ling, da vi ikke kunne nå at få bille-

derne klar inden deadline.