SPEJDER BILLEDER REPORTAGER ADVENTISTSPEJDER.DK

GRØNSKOLLINGENGRØNSKOLLINGEN

Maj 2014

Medlemsblad for Adventistspejderne i Danmark 22Er du bange for kr

ybdyr s. 8Er du bange for kr

ybdyr s. 8

SAS på Viben s. 10SAS på Viben s. 10

Tag med Anders på arbejde s. 4

Tag med Anders på arbejde s. 4

Adventistspejderne i DanmarkConcordiavej 16

2850 Nærum

Ansvarshavende redaktørDennis Møller

Boholtevej 62 st.mf, 4600 Køge

redaktor@spejderblad.dk • 2492 2222

LayoutBirgitte Bohsen

TrykStrandbygaard Grafi sk

KorpscheferMads Kivikoski

mads@adventistspejder.dk • 5136 0405

DriftsbestyrelsenDorte Thyregod Svendsen (formand)

Torben Rasmussen

Mich Hauvre

Christina Holm

Per Hogne Hansen

Thomas Rasmussen (Adventistkirkens rep.)

Flemming Nutzhorn (Supp.)

David Henriksen (Supp.)

Grønskollingen er det offi cielle organ for Adventistspejderne i Danmark. Bladet udkommer

i 800 eksemplarer fi re gange årligt. Artikler i Grønskollingen udtrykker ikke nødvendigvis

spejderkorpsets, redaktionens eller Syvende Dags Adventistkirkens offi cielle holdninger.

Forsiden

Foto: Jane sammen med en

af sine kronegekkoer.

Taget af: Dennis Møller

MaterialeVi modtager meget gerne materiale i form af digital tekst og billeder. Send det på redaktø-

rens e-mailadresse. Redaktionen forbeholder sig ret til at beskære teksten efter behov.

spejd

erbla

d.dk

spejd

erbla

d.dk

Leder Tekst: Dennis Møller ~ redaktor@spejderblad.dk

Hej Spejder :)Nu er det ved at være tæt på at vi igen skal på børne- og spejderlejr. Det bliver jo fantastisk, tænk at i en hel uge

skal vi ikke andet end at være spejdere og have det sjovt sammen. Men der er faktisk nogen der er spejdere

hele året rundt, tag nu for eksempel Anders, han er vist tæt på det man kalder en professionel spejder og du

kan læse lidt om ham på side 4 og 5, spændende liv siger jeg bare. Anders vil fortælle lidt om sin store interesse

i at klatre i klipper.

Siden sidst har der været generalforsamling og vi har

fået valgt et par nye navne ind i spejderbestyrelsen,

dem kan du fi nde nederst her på siden, så du ved

hvem du skal gå til hvis du har noget som bestyrel-

sen skal diskutere.

Husk at tjekke bagsiden ud med

spejdernes kalender, du vil vel

ikke gå glip af noget i år, vel?

God sommer,

Dennis

2 Grønskollingen

AndagtTekst: Ann-Mari Eskildsen | Foto: stock.xhng / bruno sersocima

Nu er det virkelig forår!

Træer og blomster springer ud og naturen får farver igen. Jeg havde næsten glemt at skoven kan være så grøn!

Fuglene synger længe før solen står op og bliver ved et godt stykke tid efter den er gået ned igen.

I min have vokser der valmuer og hyacinter og roserne står på spring med store knopper.

Pludselig får jeg endnu mere lyst til at være udenfor, fordi det bare er så dejligt derude!

Jeg har engang hørt en prædiken, hvor præsten sagde, at Paradis var som forår i Danmark. Præsten havde været

i Afrika længe og så er det nok et lille paradis, at komme hjem til Danmark i maj!

Jeg tænker på hvor vidunderligt det er, at Gud har skabt så mange forskellige blomster og så mange forskellige

fugle – og så mange forskellige mennesker!

Ikke to er helt ens. Ikke to kan helt det samme.

Alle er unikke på helt deres egen måde.

Man kan jo ikke sige at en rose er pænere end en valmue!

De er forskellige og helt skønne som de er.

Man kan da heller ikke sige, at en musvit synger bedre end en solsort.

De synger forskelligt og helt perfekt som de skal!

Mennesker kan også noget forskelligt og ser forskellige ud. Men vi kan alle sammen noget. Noget der er vigtigt.

Noget der er Guds mening vi skal gøre.

Måske synes du det ikke selv? Måske synes du ikke du er ligeså god som de andre? Men så tager du fejl.

Gud elsker dig, lige præcis som du er og han har en plan med dig og med dit liv!

Så næste gang du ser på blomsterne eller hører en fugl synge, så husk at du er noget helt særligt.

Du er skabt ligesom du skal være og du er elsket af Gud!

Helt perfekt

3Nr. 2 • 2014

Friluftslivet har næsten altid været

en del af mig. Det har det været fra

dengang, jeg var en lille spejder i Næ-

rum til i dag, hvor jeg arbejder pro-

fessionelt med det til daglig. Jeg har

arbejdet for nogle små fi rmaer rundt

omkring på Sjælland, som instruktør

på diverse kurser. Vægklatring, klippe-

klatring, dykning, kajak og mountain-

bike er blandt andet de ting jeg har

undervist i.

Sidste vinter blev jeg pludselig me-

get interesseret i, at bo på Bornholm,

da jeg har været på Bornholm fl ere

gange og klatre og syntes, det var et

rigtig dejligt sted at være. Med mine

interesser passede Bornholm perfekt

ind.

BORNHOLMS EFTERSKOLE:

Jeg kom så i kontakt med Bornholms Efterskole og

spurgte, om de kunne bruge en friluftsvejleder med

diverse instruktørbeviser. Det kunne de godt og efter

kort tid, kom jeg til, at bo på Bornholm. På Efterskolen

underviser jeg i vægklatring, træklatring, klippeklatring,

dykning, kajak, mountainbike, førstehjælp og livred-

ning. Oven i det har jeg i ny og næ nogle vagter på

skolen, hvor jeg sørger for, at der er ro og orden. Der-

udover arbejder jeg for “Event Bornholm“, som bl.a. er

meget kendt for deres store svævebane over Opalsøen.

Det at gøre sine hobbys til en levevej er jo nok de fl e-

stes drømmejob. Så man kan høre, har jeg efterhånden

mange forskellige hobbys, som er gjort til en levevej og

ville gerne snakke om dem alle, men det ville nok kræve

nogle fl ere sider i Grønskollingen. Så jeg har valgt, at

tage en enkelt af dem op nemlig klatring.

KLATRING: BEGYNDELSEN

Jeg startede med at klatre for ca. 7 år siden. Det hele

startede med, at min mormor havde købt en karabin

og en sele til mig, som en gave. Herefter gik der ikke

særlig lang tid før jeg tænkte, at det kunne være sjovt

at begynde at klatre. Der blev købt lidt mere udstyr og

så var jeg godt i gang med, at lære om de forskellige

sikrings teknikker og sikkerhedsmæssige ting der er i

klatresporten. Det første stykke tid klatrede jeg med

udstyr i træer. Dette blev så senere til vægklatring, klip-

peklatring, isklatring og klatring i bjerge.

I takt med, at jeg klatrede mere og mere fi k jeg rig-

tig meget lyst til, at dele min hobby med andre, hvilket

førte til at jeg fi k taget nogle forskellige kurser, som gav

kompetencer og viden til, at have med andre at gøre på

klipper. Og der gik ikke længe før jeg begyndte, at tjene

mine første penge på klatring. Ud over klatring som en

sport, har jeg også en erhvervsklatre uddannelse, som

kort sagt er nedfi ring og arbejde på bl.a. vindmøller og

broer. Jeg har også starten af en top-kapper uddan-

nelse, som er beskæring af trætoppe med klatreudstyr

og motorsav.

FRILUFTSLIV FRILUFTSLIV SOM LEVEVEJSOM LEVEVEJ

-

,

e

t

e

kt

Professionel spejder Tekst og foto: Anders Pedersen

4 Grønskollingen

EN FARLIG SPORT:

Man behøver ikke være raketforsker, for at tænke sig til

at klatring kan være en farlig sportsgren, som indebærer

nogle risici, som kan have store konsekvenser. Det er en

sport som kræver 100% koncentration hele tiden. Jeg er

efterhånden også blevet opmærksom på hvor lidt der skal

til før det bliver farligt. Husker specielt en gang hvor jeg

klatrede på Bornholm med en ven, hvor jeg var kommet

et godt stykke op af en rute. Jeg får placeret mine sikringer

og kort tid efter jeg har sat en god sikring ind i en sprække

og klippet mit reb i, jeg får taget fat i en sten, som er løs.

Stenen er på størrelse med en fodbold falder ned fra ca.

12 m højde og min makker, som står og sikrer, når lige at

trække sig tilbage og stenen lander ca. 2 meter fra ham.

For at man har en ide om, hvordan man klatrer kommer

her en lille forklaring. Man starter ved bunden af ruten,

en person som skal klatre og en person som sikrer. Beg-

ge er bundet sammen i et reb. Ham som klatrer har en

masse kiler med, som er en stålvejer med et stykke fi r-

kantet metal på i forskellige størrelser. Den bruger han til,

at sætte fast ind i sprækker i klippen som vil kunne holde

ham, hvis han falder. En karabin klippes i kilen og rebet

klippes ind i karabinen. Nu kan han klatre en meter op

over den sikring, han lige har sat. Hvis han så er uheldig

og hans greb glipper og han falder, vil han max. falde i alt

ca. 2 meter, før han bliver stoppet af rebet og sikringen,

(hvis den er placeret rigtigt).

Jeg husker, jeg havde en dårlig oplevelse, hvor jeg la-

ver et fald på ca. 4 meter og min albue ramte noget på

vejen ned, hvorefter den var blå og gul over det hele. Så

ja, det er en farlig sport, men ulykker sker for det meste

kun, hvis man selv er uopmærksom og ikke tænker sig

om eller tager en forkert beslutning. En ting som, hjæl-

per mig rigtig meget, når jeg klatrer, er at tænke på, at

Jesus har et øje på mig, hver gang jeg klatrer og har an-

dre med ude og klatre. Dette er en stor lettelse for mig

og jeg beder, hver gang jeg skal ud og klatre om at der

ikke må ske noget farligt.

VIDERE INDENFOR KLATREVERDEN:

Jeg vil helt klart stadig fortsætte med min klatring og vil

tage mere og mere uddannelse indenfor den branche.

Jeg vil blive ved med selv at klatre og vil blive ved med

at undervise i det. Jeg kan helt sikkert godt anbefale at

prøve at klatre, da det for langt de fl este er en rigtig sjov

oplevelse. Så er du i tvivl, om der skulle være en lille klatre

gemt i dig, så er det bare at komme ud og få prøvet det.

Til sidst vil jeg komme med lidt reklame. Har startet en

lille hjemmeside op i samarbejde med skolen, med for-

skellige kurser indenfor friluftslivet, som folk kan melde

sig på.

Hvis du har lyst kan du få dig et kursus i klatring, dyk-

ning, kajak osv. Gå ind på www.grejbank-bornholm.dk

og se hvad jeg kan tilbyde dig :)

Professionel spejder

5Nr. 2 • 2014

Foto og tekst: Dennis Edson Similie Fotos

6 GrønskollingenGrønskollingen

KAMERATIPSKAMERATIPS

Drømmer du om at tage det perfekte billede på

Camporeen til sommer for at få et godt minde

med hjem? Her kommer Dennis Edson Similie

med nogle fi f. Dennis elsker at tage billeder og

han sin egen facebook side som du kan gå ind

og synes godt om for at se alle de billeder han

tager: www.facebook.com/pages/Awesome-

Pictures/544502825568343

Kom ud af Auto-funktionen. Fire ting der muligvis

gør at ens billeder kommer til at se bedre ud.

For at styre disse funktioner kræver det at du skal

dreje funktions-hjulet over på enten: (Ved Nikon) P, S,

A eller M. (Ved Canon) P, TV, AV eller M. (Ved Sony) P,

A, S eller M. Jeg fortrækker personligt ”A“ da kamera-

et selv styrer lukketiden og jeg ikke skal koncentrere

mig om den. – (Den tid spejlet inde i kameraet er om

at lukke op og i).

Nå spejlet lukker op kommer det man ser igen-

nem søgeren ind på kameraets censor, når så spejlet

lukker i igen er billedet taget. Dette sker for det me-

ste i løbet at et kvart sekund).

Man kan se sin lukkertid på ens kameraskærm.

Der står for eksempel 1/50 eller 1/500, det andet tal

der står er ens blænde, der står for eksempel f/3.5 el-

ler f/6, dette kommer vil til at tale om om lidt.

· Blænde – (En blænde er en åbning i ens ob-

jektiv/Lense. Det er den enhed, som regulerer

mængden af lys der slippes ind. Man kan der-

med mindske lysmængden ved at mindske åb-

ningens størrelse.

Til at starte med er det ikke noget du skal tænke på,

bare sørg for at tallet er så lavt som muligt. Ved de

fl este standart objektiver, er den mindste blænde

f.3/5. Du kan styre denne funktion ved at dreje på

de takkede hjul der sidder foran på kameraet, næste

lige ved siden af ens skærm, der drejer du enten til

højre eller ven-

stre. Når du gør

dette kan du se

at f-tallet æn-

dre sig. Så drej

på hjulet indtil

tallet ikke bliver

lavere.

· ISO – en slags falsk lys som kameraet tager imod/

lukker ind. Dette gør at kameraets lukkertid for-

kortes eller forlænges. For det meste er det sådan

at jo mørkere det er, jo højere skal ISO-en være.

Samtidig gælder det med ISO-en at jo hørjere den

er, jo mere støj vil der komme på billedet. De fl este

kameraer kan idag handle en meget høj ISO, uden

man kan se forskel på billedets kvalitet.

Eksempel: Vi har for eksempel en dag med fuld

solskin, der vil vi have en så lav ISO som muligt, da

solen giver mere end nok lys til, at kameraet får en

ordentlig lukkertid.

Så har vi for eksempel en skyet dag, der er der ikke

så meget lys, så der vil vi skrue lidt op for ISO-en så

lukkertiden ikke bliver for langsom.

DSLR (Digitalt spejlreflekskamera)

Fotos

7Nr. 2 • 2014

Når det så bliver aften vil skrue en del op for den, da vi behøver en hurtigere lukkertid, el-lers bliver billedet sløret, her kan vi med fordel nogen gange også bruge fl ashen der sidder oven på ens kamera.

· WB, som står for hvid-balance – (en funk-tion der gør at farverne bliver rigtige af-hængig af vejret, og ens omgivelser). Den-ne funktion er ikke så vigtig da kameraets auto-WB klare det udemærket. Det er en meget nem funktion at ændre, man fi nder den funtion i sin menu hvor der står hvid-balance. Så ændre man bare efter vejret el-ler ens omgivelser. For eksempel hvis det er solskin, så makerer man den knap hvor der er en ”sol“ på.

KOMPAKT KAMERA· Hvis ikke du har et spejlrefl eks er det helt

fi nt. Du kan sagtens få nogle fi ne billeder med et kompakt-kamera.

· Prøv at eksperimentere med komposi-tionen i forhold til det slags billede du vil tage, er det landskab eller et potræt.

· Er det et landskab så prøv at zoom helt ud så du kan få så meget at landskabet med, som muligt og sørg samtidig for at få ho-risonten lige.

· Er det et potræt er for det meste to forskel-lige måder du kan tage det på. Den ene måde at tage et potræt på er hvor du for hele kroppen med, den anden måde er hvor du kun for den øverste del af kroppen med, fra circa brystet og opefter.

GENERELT· Det handler i de fl este situationer ikke bare

om at få et billede. Måden du tager bille-det på er også meget vigtig. Mange tager bare et ”tilfældigt“ billede uden at tænke videre over det. Det er måske også godt nok i den persons øjne, men hvis du vil ud af dette stadie, handler det om at tænke ud boksen, hvordan kan jeg for eksempel få et billede til at se mere spændene ud, ved at ændre på kompositionen? Skal bil-ledet tages nede fra, skal det tages oppe fra osv.

· Husk altid at have horisonten vandret hvis det er landskabsbilleder

Duelighedstegn

KAN DU LIDE KRYBDYR?KAN DU LIDE KRYBDYR?Foto og Tekst: Dennis Møller

JANE OG TAMAS HAR FØLGENDE DYR:· 2 tæppepyton

· 2 kongepyton

· 1 Taiwanesesisk rottesnog

· 2 kronegekko

· 1 tornhalevaran

· 2 skægagamer

· 2 fugleedderkopper (Brasi-

liansk hvidknæ tarantel og

Pink Zebra Beauty)

8 Grønskollingen

Jeg står udenfor et helt normalt parcelhus i Rønnede

og ringer spændt på døren. Indenfor bor Jane og

Tamas, de er spejderledere i Danmarks nyeste trop,

Haslev trop. Jeg er spændt, for jeg har på fornem-

melsen at det der møder mig indenfor ikke er helt

normalt for et parcelhus. Det første jeg møder in-

denfor virker dog helt normalt, jeg møder Jane og

Tamas og deres to børn Rebeka og Samuel. Men det

varer ikke længe før jeg fi nder ud af at min fornem-

melse var helt rigtig, for jeg når knap nok at få taget

jakken af før både Rebeka og Samuel meget ivrig

trækker mig med ind i stuen for de vil meget gerne

vise mig deres to nyeste kæledyr, nemlig to 1,5 me-

ter store tæppepytoner. Jeg prøver at virke meget

upåvirket af hele situationen imens jeg betragter de

2 store dyr som kun er adskilt fra mig af glasset i det

terrarie de bor i. Men jeg kan heller ikke lade være

med at skule lidt bekymret til terrarierne ved siden

af, her sidder der to fugleedderkopper og jeg kan

næsten mærke at edderkoppernes mange øjne tæt

følger mine mindste bevægelser.

Nu kommer Jane og Tamas også ind til os, og de

kan berolige mig med at alle dyrene er helt ufarlige

for os mennesker, og jeg må da også indrømme at

da Jane tager 2 kongepytonerne frem og giver dem

til Rebeka og Samuel som meget hjemmevandt kæ-

ler med dem, ja så virker det ikke så skræmmende

længere. Og da jeg selv får lov til at holde en af dem

og kan mærke deres kolde gummiagtig krop mod

min hånd og adrenalinet gennemstrømmer mine

krop, ja så føler jeg mig nærmest modig.

Du kan faktisk også få lov til selv at holde og røre

ved de her krybdyr, for Jane og Tamas tager gerne

rundt til alle troppende og viser frem og underviser

om krybdyrene en gang I har

en spejderaften, ja selv til Jyl-

land hvis transportudgifterne

bliver dækket og der aftalt en

tid i god tid inden. Jane er fak-

tisk i gang med at oversætte

duelighedstegnet i krybdyr til

dansk og fordanske det. For at

få dette duelighedstegn skal

du blandt andet svare på:

Hvilke slags krybdyr er

der? Hvilke er der i Danmark?

Hvad skal du gøre hvis du bliver bidt af et krybdyr?

Osv. Udover det så er Jane i gang med at sammen-

sætte et undervisningsmateriale om krybdyr som

hun og Tamas gerne vil gennemgå med jer i jeres

trop.

De kan også tage

krybdyrenes foderdyr

med, som er mus, rot-

ter, fårekyllinger, græs-

hopper, zohobias larver,

rosenlarver, kakerlakker.

KONTAKT INFO:

Jane Fredriksen: 2420

1163 (træff es bedst om

aftenen, læg gerne en

besked hvis hun ikke

tager den, så ringer hun tilbage) janefredriksen@

yahoo.com

Jane er uddannet dyrepasser med zoo i speciale.

Arbejder p.t. på Roskilde tekniske skole hvor hun un-

derviser dyrepasserelever, så Jane har stor erfaring i

at underviser omkring dyr.

Tamas er dyrepasserassisten elev på Roskilde

Tekniske Skole og er færdig med uddannelsen til

oktober. Han passer dagligt 1000 søer (grise) og

deres 5.500 stykker afkom.

Tekst: Ann-Mari Eskildsen | Foto: Peter Bo Bohsen På tur

VEJ LEFJORD TROP’S VEJ LEFJORD TROP’S FASTELAVNS TURFASTELAVNS TUR TIL ”HORSNÆSBO“TIL ”HORSNÆSBO“

9Nr. 2 • 2014

Vejlefj ord Trop har igen været på vores traditionelle

fastelavnstur. I år tæt på vandet i feriekolonien ”Hors-

næsbo“ Vi var 60 spejdere og førere og vi havde en

supergod tur!

Fredag aften, efter tomatsuppen var indtaget, holdt

”De grønne aber“ en andagt om, at vi alle sammen er

gode nok, lige præcis som vi er. Der er ingen grund til

at klæde sig ud og være en anden.

”De sorte får“ havde derefter underholdning med

sjove lege, inden vi fi k kage og kakao. Så var det sengetid

og der faldt hurtigt ro over hytten.

Lørdag morgen stod vi op til strålende solskin og da vi

jo boede lige ved vandet, var der straks nogen der synes

en morgendukkert var passende!

Efter morgenmaden var det ”Den grønne elite“ der

holdt interaktiv gudstjeneste. Alle patruljer var i gang

med mimespil, sang og anden optræden.

Efter frokosten tog vi så ud på terræntur. Det var ”Nin-

jas in pyjamas“ der havde lavet en sjov tur til os andre.

Desværre valgte den ene regnbyge at falde, lige mens

vi var ude på tur. Men heldigvis var der masser af varm

kakao i hytten, da vi kom hjem!

Solen kom frem igen og det gjorde fodbolden, rund-

bolden og alle rollespil sværdene også. En god lang lege

eftermiddag.

Aftenen bød på festmiddag med den traditionelle

høstak efter Susse’s opskrift!

Så blev katten slået af tønderne i bålets

skær, alle havde udklædning på, både mulige og umu-

lige, sjove og uhyggelige, søde og skøre.

”Pink Ladies“ havde et program klar, så vi dansede

og legede indtil lørdag blev til søndag og soveposerne

kaldte på os.

Søndag morgen skinnede solen igen og igen var der

nogen der var i vandet. Efter morgenmaden var der

(som altid) opbrud og rengøring.

Men alle var seje og tog fat og inden vi fi k set os om,

var det tid til at tage hjem.

Endnu en super god weekend tur med troppen – TAK

for denne gang!

P.S.

Selvom ”Krudtuglerne“ , ”Gorillaerne“ og ”De superseje

Sabeltigre“ ikke blev direkte nævnt i artiklen, var de selv-

følgelig også med !

På tur Foto: Svanevaj trop

PÅ VIBEN MED SASPÅ VIBEN MED SAS

10 Grønskollingen

Svanevej trop (SAS) tog i februar på en en-

dags tur til Viben på Amager. Turen blev lavet

i samarbejde med Söderspejderne ved Vinjar

og Laila, Malmö trop. SAS havde regnet med

at der kom 15, men de endte med 30 da sven-

skerne dukkede tal stærkt op.

Der blev leget med pil og bue, og pilene er

med skumgummi i spidsen så man kan skyde

efter hinanden og dermed kæmpe om hvem

der kan ramme fl est modstandere. Pil og bu-

erne kommer også med på Camporeen hvor

man kan prøve dem i aktivitetsperioden.

LARM OG TUMMELKan du fi nde ud af hvil-

ken en af brikkerne der

mangler på billedet? Bil-

ledet er fra børnelejren

sidste år, skal du med

på børnelejr i år? Du

kan læse lidt mere om

børnelejren her på si-

den, jeg har hørt at det

skulle blive den bedste

børnelejr nogensinde i

år. Ses vi?

Tumlingernes side

SE MERE INFO PÅ: BØRNELEJR.NU11Nr. 2 • 2014

SPEJ DERGØGLSPEJ DERGØGLHer er et let og sjovt pro-jekt, lav din egen unikke lysestage.

1. Først skal du anskaff e dig en træstub.

2. Placer derefter dine lys på toppen af træstubben. Brug

en blyant til at aftegne diameterne af stearinlysende på

toppen af træstubben.

3. Tag derefter en hammer og mejsel. Udhul nu der hvor

du har tegnet op.

4. Nu kan du placere dine stearinlys I hullerne, og du har

en unik lysestage, den vil gøre sig fl ot på stuebordet i

stuen eller måske I din entré.

God fornøjelse.

Tekst og foto: Wikihow.comSpejdernes side

12 Grønskollingen

Rovernes sideTekst og foto: skoveniskolen.dk

Har du prøvet at bygge en solovn? Skoveniskolen.dk viser os her hvordan.

Et af de bedste våben mod klimaforandringer er opfi ndel-

ser og gode ideer. Sådan en ide har nordmanden Jon Bøh-

mer fået. Han bor i Kenya, hvor mange mennesker lever

uden elektricitet - og derfor må fi nde brænde for at kunne

lave mad over åben ild.

KYOTOOVNEN

Jon Bøhmer har opfundet en meget enkel ovn, som bru-

ger solens energi - og som alle og enhver kan bygge af to

papkasser. I sol-ovnen kan man både koge vand og mad

og bage brød.

I 2009 fi k Jon Bøhmer en klimapris på 420.000 kroner for

sin ide. Sol-ovnen kan nemlig hjælpe de 3 milliarder men-

nesker i verden, som ikke har elektricitet og derfor må bru-

ge brænde, når de skal lave mad. Samtidig kan den være

med til at mindske afskovning og global opvarmning. Man

regner med, at Jon Bøhmers sol-ovn kan halvere behovet

for brænde i den tredje verden.

På en solskinsdag skulle der hurtigt kunne blive 80 gra-

der varmt i sol-ovnen. Bøhmer siger, at den kan koge 10

liter vand på 2-3 timer.

BYG SELV EN SOLOVN

I aktiviteten her kan du selv prøve at bygge en sol-ovn, og

eksperimentere med at få den til at virke.

Hvad skal du bruge:

To papkasser med fl apper. Den ene skal være lidt større

end den anden - og den lille skal kunne være i den store

med 5-10 cm imellem dem hele vejen rundt.

Sort maling og pensel, Sølvpapir, Lim, Avispapir eller

halm, Et fi rkantet stykke gennemsigtig akrylplade, som

passer på den lille kasse, Hobbykniv eller glasskærer, Gry-

de, Vand, dej, æbler eller andet I vil koge eller bage i ovnen

Sådan gør du:

Det her er et eksperiment, så du må prøve dig frem. Kig

også på billedet – ideen er meget enkel. Her er en beskri-

velse:

Sæt de to kasser oven i hinanden. Den lille kasse skal

kunne være inde i den store, så der er 5-10 cm imellem

dem på alle fi re sider og i bunden.

Læg halm eller aviser mellem de to kasser i bunden og

i siderne, så du isolerer den lille kasse. Prøv af hvordan det

passer.

Skær fl apperne af den lille kasse - og skær den til, så den

passer i højden med den store kasse.

Den store kasse skal have fi re fl apper - og de skal kunne

bevæges frit. Lim sølvpapir på fl apperne, så de kan refl ek-

tere solens lys og kaste det ned i den lille kasse. Lim også

sølvpapir på indersiden af den store kasse, så det kan re-

fl ektere varmen ind mod den lille kasse.

Den lille kasse skal du male sort inden i. Den sorte farve

letter optagelse af varme fra solen - og den holder også

på varmen.

Skær en gennemsigtig akrylplade til, så den passer som

låg på den lille kasse. Akrylpladen holder også på varmen

nede i kassen – som glasset i et drivhus. Solstrålerne kan

godt komme ind – men varmestrålerne kan ikke komme

ud igen.

TEST OG KOG

Nu er det tid at prøve din sol-ovn af. Sæt det hele sammen

- og sæt en gryde vand eller noget dej ned i den lille sorte

kasse. Pladser sol-ovnen i solen og vip fl apperne, så de ka-

ster lyset ned i den sorte kasse. Måske skal der nogle pinde

til at støtte fl apperne - eller kan du fi nde en bedre løsning.

ROVERGEJ LROVERGEJ L

13Nr. 2 • 2014

Har du været inde og se skoven-i-skolen.dk’s nye flotte hjemmeside? Den er blevet flot.

BØRNEARBEJDETLedelsen af Adventistkirken i Danmark

vil gerne supplere udtalelsen, der kom

fra Spejderbestyrelsen i den sidste

Grønskollingen angående omstruktu-

reringen af ledelsen af spejderkorpset.

Kirkens ledelse valgte i efteråret

2013 at bede Andreas Müller lede

børnearbejdet i Danmark, herunder

børnesabbatsskolen og børnelejren.

I forløbet må ledelsen erkende pro-

ceduremæssige fejl, som vi er kede af

og tager ansvar for. På trods af dette

accepterede Andreas ændringen i ar-

bejdsbeskrivelsen, og vi er glade for

at Andreas er villig bruge sine mange

evner til at inspirere og arbejde med

kirkens børn, og vi ser alle frem til

sommerens spændende børnearran-

gementer.

Henrik Jørgensen og Thomas Müller

VIGTIGT!!Husk at fra 1. august 2014 kan du

ikke længere bruge det gule sund-

hedskort som rejseforsikring. I stedet

skal du benytte det BLÅ EUSYGESIKRINGSKORT eller en privat rejseforsikring. Det er

altså midt under Camporeen at det

gule sygesikringskort stopper med

at gælde. Så få fat i det blå EU-sy-

gesikringskort eller en privat rejse-

forsikring. Du kan få et blåt kort på

borger.dk

CAMPOREENu er tilmeldingen lukket, og vi arbejder på at få et overblik

over den danske lejr og de dansk deltagere. Jeg kan afsløre, at

vi bliver omkring 170 danske deltagere, som tager til Holland i

slutningen af juli.

Du kan allerede gå i gang med at planlægge din trops arbejde -

både lejropbygning, markedsdag og de andre ting vi skal op-

leve. Din tropsfører få fl ere informationer omkring dette.

Jeg glæder mig til at se jer i Holland.

NYHEDSBREVI skrivende stånd arbejdes der på at få de sidste tekniske ting

omkring spejdernes nyhedsbrev på plads.

På adventistspejder.dk kan du tilmelde dig og blive opda-

teret omkring stævner og andre relevante tiltag. Der er ikke

nogen der spammer dig – så skynd dig ind for at blive hold

opdateret.

KONTAKT KORPSETDu kan kontakte korpschefen via telefon på disse tidspunkter:

Mandag: Lukket

Tirsdag: 09.00-16.00 og 20.00-21.00

Onsdag-torsdag: 09.00-16.00

Fredag: 09.00-12.00

SHOPPETURSkal du med på en rigtig hyggelig og oplevelses en-dags-tur?

Så tag med til Hamborg, hvor vi skal ud og stå på ski/køre go-

cart/hygge og købe ind i Globetrotter? Tilmelding og mere info

på: adventistspejder.dk/events/shoppetur-til-tyskland.

Tekst: Mads KivikoskiHQ

14 Grønskollingen

Opskrift

Tekst: Annette Klyhn Orkild | Foto: stock.xhng

DU SKAL BRUGE:

· 1 l vand (lunt)

· 1 pak gær

· ca 1,8 kg hvedemel

· 1 spsk salt

· 1 spsk sukker

· 1 dl olie

TILBEHØR:

· Hindbær syltetøj

· Smør eller olie

· Sukker

FREMGANGSMÅDE:

1. Opløs gæren i vandet sammen med salt ,sukker

og fedtstof.

2. Kom gæren i og ældt det godt igennem

3. Lad det hæve i ca 30 minutter

Snobrød bages på pind over bålet. Når det er fær-

digbagt, smørres det varme snobrød med smør eller

olie og rulles i sukker. Herefter kommes det atter ind

i gløderne i et par minutter til sukkeret sidder fast.

Tages af pinden men pas på sukkeret er varmt så

brug et viskestykke til at holde med

Kom hindbær syltetøjet ned i hullet og spis din

snobrøds berliner. Mums!

SNOBRØDS BERLINER BOLLEAf: Annette Klyhn Orkild / Foto: Michael Klyhn Orkild

15Nr. 2 • 2014

Tekst: Annette Klyhn Orkild | Foto: stock.xhng

AfsenderAdventistspejderneConcordiavej 162850 Nærum

Kalender5. juniShoppetur, Tyskland

29. juni-6. juliBørnelejr, Himmerlandsgården

29. juli-5. augustCamporee, Holland

11.-16. augustWorld Pathfi nder Camporee, Oshkosh, USA

5.-7. septemberLederevent

3.-5. oktoberGræskartur øst

3.-5. oktoberVranumtur

12.-15. oktoberArbejdslejr, Himmerlandsgårdem

Mere information og tilmeldinger til arrangementer fi ndes på:

www.adventistspejder.dkfacebook.com/Adventistspejderne

Flyttet?Flyttet?Husk at melde til spejderne

hvis du fl ytter. Ellers modtager du

ikke Grønskollingen, og det vil du

vel ikke risikere! Send en mail til

spejderkontor@adventist.dk

Send en SMSSend en SMSSker der noget i troppene som Grøn-

skollingen skal skrive om? Så send lige

en hurtig SMS til tlf. nr: 2492 2222 –

husk at skrive hvem det er fra!