14. årgang, nr. 1 Sommer 2003 - tenen-dk.tk · Novozymes politik for biologi-ske løsninger og...

14. årgang nr. 1 - 2003

14. årgang, nr. 1 Sommer 2003

ChristelAt Susy- og Puk-bøgerne fik den store succes, som de fik, og gav næ-ring til flere pige-generationers dagdrømmerier og identifikation, skyldes især teg-neren Christel Marotts illustra-tioner på bogom-slagene. Christel, som var uge-bladsillustrator, personificerede både Susy og Puk på en for tiden så nytænkende ele-gant og sexet må-de, at det vakte skandale, da det blev opdaget, at hendes billeder hang på væggen på elevværelser-ne på ansete kost-skoler som Her-lufsholm og Sorø. For godt nok var pigeserierne me-get læste, men samtidig blev de også betragtet som lidt underlødig læsning, og kunne for eksempel ikke lånes på bibliotekerne.

Christels tegninger af langbenede piger i smart modetøj blev snart enhver piges ejendom iform af billeder i små udgaver med sort tape omkring til at hænge på væggen. Tegningerne afdenne elegante og fotomodel-agtige ungdom tilførte fantasien det strejf af udfordrende kvinde-lighed og sensualitet, som var så fraværende i selve pigefortællingerne, men selvfølgelig ikkevar det i datidens pigebevidsthed - undertrykt eller ej.

Susy bøgerne er skrevet af Gretha Stevns, pseudonym for Eilif Mortenson. Puk bøgerne erskrevet af Lisbeth Werner, pseudonym for Knud Meister.

Billedet er monteret under glas med sort tape om og er lånt af Hanne Lilbæk, som har fåetdet i 1962. Teksten er citeret fra Internet. vofl

ISS

N

: 090

6–95

26

2.

PRÆMIE

I

BIG

BAG

KONKURRENCE

– se side 3

TENEN - 14. årgang nr. 1 - 20032

Indhold:

Bag Hat Collection . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 3Status fra en trykker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 4Efterlysning: stoftryk materiale og dokumentation . . . . . . . . . . . side 6Hænders urenhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 10En Kronprinsesse kommer til landet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 12Gerda Rytter 1901-2000 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 13Tur til Egnsmuseet Færgegården søndag den 21. 9. 2003 . . . . . . side 14Se Rådhusets nyvaskede Frølich gobeliner den 25. 10. 2003 . . . . side 15Boganmeldelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 16Arrangements– og udstillingskalender . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 20Telefonliste for TENENs bestyrelse mv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 23

Tidsskriftet

Redaktion: Hanne Frøsig Dalgaard

,

Bredebovej 33, 6.tv, 2800 Lyngby, telefon 45 88 32 67, ePost

[email protected] •

Lone de Hemmer Egeberg, telefon 45 81 15 97, ePost

[email protected]

•

Vibeke og Frits Lilbæk, telefon 48 17 16 47, ePost

[email protected]

Sats og billedbehandling: Frits Lilbæk • Digitaltryk: VesterKopi • ISSN: 0906–9526

Copyright © TENEN og forfatterne

•

09.08.2003

.

TENEN udkommer fire gange om året – sidst i månederne juli, oktober, januar og april. Deadline for redaktionelt stof er seks uger før eller efter aftale med redaktionen.

Artikler og indlæg sendes til Hanne Frøsig Dalgaard – meget gerne maskinskrevet, på diskette eller med ePost.

Annoncepriser: 1/1 side: 525 kr. 1/2 side: 300 kr. 1/4 side: 185 kr. 1/8 side: 135 kr.

Ældre numre af TENEN kan købes ved henvendelse til foreningens kasserer – så længe lager haves. Prisen er 45 kr.

Flytning meddeles til Post Danmark. Husk at skrive, at du abonnerer på TENEN, blad nr. 03200 og oplys dit medlemsnummer.

Internet:

http://tenen.does.it

eller

http://tenen.subnet.dk/index.html

Formand: Annet Laursen Skjelsager, Dorthesvej 2, 3520 Farum, telefon 44 95 05 55Næstformand: Lone de Hemmer Egeberg, Gærdet 12, 3460 Birkerød, telefon 45 81 15 97

Kasserer: Anni Mejdahl, Nibsbjergvej 10, 7500 Holstebro, telefon 97 42 37 86Giro nummer: 143-0130

Medlemsskab tegnes hos kassereren. I 2003/2004 er prisen pr. år 175 kr.Medlemmer får tilsendt tidskriftet TENEN.

TENEN - 14. årgang nr. 1 - 2003 3

Bag Hat Collection

Melsække blev tidligere genan-vendt som viskestykker, da dengodt udvaskede jute eller bomuldsugede godt og var stærk. Under 2.verdenskrig lod Fru bagermestervan Hauen i København endda bro-dere monogram på og anvendtedem med stolthed i hjemmet.

I dag er sække fremstillet afmange forskellige materialer, of-test syntetiske.

Novozymes A/S er en verdens-omspændende dansk biotek-virk-somhed, der fremstiller enzymer ogmikroorganismer til industrien.Enzymerne opbevares og transpor-teres i big bags af polypropylen,hvide sække der måler 91

×

91

×

115cm. Hver sæk kan rumme et tonenzym produkt.

En dag i foråret fandt man på atudskrive en konkurrence om rede-sign eller genbrug af disse sække

til nyttige formål – ikke blot deko-rative objekter. Man måtte klippe,klistre og kombinere med andrematerialer og farver, blot man kun-ne genkende koncernens big bag ogfirmanavn eller bomærket firkløve-ren.

Den 18. juni 2003 blev de trepriser på henholdsvis 77.777 kr.,55.555 kr. og 22.222 kr. så overrakti Dansk Design Center, som deltogi sponsorering af konkurrencen. De176 indkomne forslag viste stor op-findsomhed, kreativitet og miljøbe-vidsthed og bliver nu udstillet iNovozymes afdelinger verden over.

Førsteprisen vandt “Novozymesbag hat collection” der udnytter detselvbærende materiale flot og strin-gent og viser hatte til både sjov ogalvor – alt efter bærerens type ogtemperament.


Andenprisen gik til noget såromantisk og yndefuldt somen brudekjole med langt, gen-nemhullet slør og slæb, vistpå bladets forside. Underpræsentationen bemærke-de modellen, at materialetvar lidt fremmedartet atbære. Ikke desto mindreblev kjolen et par uger se-nere udlånt til et rigtigtbryllup!

Tredieprisen fik drivhu-set “Big bag greenhouse” som værnmod sol, vind og sultne dyr, et for-

slag der falder godt i tråd medNovozymes politik for biologi-

ske løsninger og bæredygtig-hed.

Der blev også indsendtliggestole, ventilator, go-kart og meget andet, ogdet hele kan ses på siden

www.novozymes.com

un-der Big Bag Competition– hvorfra inspiration og il-lustrationer til denne arti-

kel stammer.

Lone de Hemmer Egeberg

Status fra en trykker

Grete Ehs Østergaard er inkarne-ret stoftrykker, men hendes tekstileløbebane kom til at omfatte et langtbredere spektrum, efter at hendesførste datter viste sig at være fødtmed Downs Syndrom. Det blev enudfordring og en kilde til inspirati-on, der siden har ført til oprettelsenaf bl.a. Legetøjsudlånet i Århus ogDet kreative Værksted i Malling. Idag er eksempler på Grete EhsØstergaards arbejde videregivet tilKunstindustrimuseet, hvorfra derefterlyses yderligere materiale omstoftryk.

En dag i februar 2003 blev jeg kon-taktet af Grete Ehs Østergaard,fordi hun netop havde lagt sidstehånd på en omfangsrig men befri-ende overskuelig præsentation afudvalgte værker fra mere end fyrreårs arbejde med tekstil, primærtstoftryk. Én anledning var, at hunhavde rundet 65 år og dermed fået

lyst til at gøre status, en anden, atder på Kunstindustrimuseet i dis-se år finder et omfattende registre-ringsarbejde sted indenfor bl.a.tekstil, hvilket Grete Ehs Øster-gaard gerne ville sætte et stilfær-digt fingeraftryk på indenfor siteget område.

En tidlig start

Grete Ehs Østergaard kom ind påKunsthåndværkerskolen i Køben-havn allerede som 16-årig og vartidligt bevidst om, at hun ville ar-bejde med metervarer, unikke sommere industrielle. Som 21-årig fikhun sit første værksted – i Trørød –og havde sin første udstilling åretefter. Det skete i 1960 i BangsKunst, en stor butik centralt place-ret i Århus.

Grete Ehs Østergaard tilhørerden generation af stoftrykkere, derpå én gang skulle løfte arven efter

TENEN - 14. årgang nr. 1 - 2003 5

Marie Gudme Leth og samtidig fin-de deres eget ståsted i 1960’erne og1970’erne, hvor så mange andre og-så blev optaget af de visuelle mu-ligheder, der var på stof. Hendesudvikling som kunsthåndværkerfik dog en særlig drejning i 1965,da datteren Camilla blev født medDowns syndrom. Familien flyttedetil Malling, lidt uden for Århus, oghendes mand, møbelarkitekt PoulØstergaard, blev ansat på Arki-tektskolen i Århus. På hver deresfaglige område udviklede de pro-dukter, der også egnede sig formennesker med handicap. GreteEhs Østergaard engagerede sig idet, der siden er blevet kaldt pæda-gogisk legetøj, men til forskel fra såmeget andet inden for området, var

der her en stærk fornemmelse fordet taktile, det foranderlige og detlegende. Farverige spil og vægtæp-per med mobile dele var at findeblandt de mange farverige idéer,der tog form på værkstedet.

Alligevel fortrængte legetøjet påintet tidspunkt arbejdet medkunsthåndværket under forskelligform, snart blev metervarerne sup-pleret med en produktion af stribetbørnetøj, der gennem 1970’erneblev forhandlet i København af in-butikken Hanne Hansen i Fiolstræ-de. Eksempler på tøjet fra den peri-ode er nu videregivet til National-museets dragtsamling, mensenkelte billeder af modellerne ind-går i den ene af de store præsenta-

Grete Ehs Østergaard: Stiliserede, velkendte omgivelses-elementer som marker, træer og dyr udgør baggrund og de løse stykker i dette gør-det-selv vægtæppe til skoler. Foto Karin Munk.


tionsmapper til studiesamlingen påKunstindustrimuseet.

Det kreative Værksted

Gennem årene har Grete EhsØstergaard været aktiv i forenin-gen Danske Kunsthåndværkere,bl.a. som formand for Århus-grup-pen fra 1980 til 1983. Ligesom hungennem en 10-årig periode fra førsti 1980’erne jævnligt har undervistpå tekstillinjen ved Kunsthånd-værkerskolen i Kolding. Alligevelmå etableringen af Det kreativeVærksted i Malling betegnes somden absolutte milepæl i det pæda-gogiske arbejde. Ud fra sine egneideer og inspireret af studierejserbl.a. til Sverige lykkedes det i 1988at få bevilget et legat til afprøvningaf ideen om et værksted i form afen dagskole for voksne udviklings-hæmmede. Den bærende idé var oger stadigvæk, at den enkelte skalhave mulighed for at udvikle siggennem socialt samvær og ikkemindst kreativt samspil. I dag harGrethe Ehs Østergaard trukket sig

tilbage som daglig leder, men kom-mer ofte forbi for at følge arbejdetpå de fire værksteder for have, na-turpleje, drama og selvfølgelig stof-tryk.

Tekstil dokumentation

Kunstindustrimuseet i Københavnhar planer om at udgive i alt tre så-kaldte bestandskataloger indenfortekstil. Tekstilhistoriker KirstenToftegaard er i fuld gang med atdokumentere stoftryk i det 20. år-hundrede og glæder sig over denfornemme gave fra Grete EhsØstergaards værksted i Malling.Desværre er det de færreste, derbruger tid på at sammenstille såvæsentligt et materiale, og det hargjort, at Kirsten Toftegaard oftestøder på navne, uden at der findestilhørende arbejder i museets sam-ling. Nedenfor fortæller hun om si-ne og Kunstindustrimuseets planerfor katalog og udstilling af tekstil-tryk.

Lisbeth Tolstrup

tekstilformgiver MDDog kulturjournalist DJ

Efterlysning: stoftryk materiale og dokumentation

I 2002 påbegyndte Kunstindustri-museet udgivelsen af en rækkegenstandskataloger over dele af he-le museets samlinger. Der er plan-lagt tre tekstilkataloger: Et katalogover Dansk håndvævning i det 20.århundrede skrevet af museumsin-spektør Charlotte Paludan, et kata-log over museets gobeliner udarbej-det af tidligere museumsinspektørVibeke Woldbye, samt et katalogover dansk tekstiltryk i det 20. år-

hundrede udfærdiget af underteg-nede. Derudover arbejder Kunstin-dustrimuseet på en stor udstillingom “Dansk tekstiltryk i det 20. år-hundrede”, der er planlagt til atskulle finde sted i 2006.

Gennem de sidste år har Kunst-industrimuseet modtaget nogle ge-nerøse donationer af tekstiltryk ogdokumentation omkring faget afældre trykkere bl.a. Ruth Christen-sen og Grete Ehs Østergaard. Des-

TENEN - 14. årgang nr. 1 - 2003 7

uden har museet fået overgivet ar-kiver og tryk efter trykkerne HelgaFoght og Ingetoft, foruden et væl-digt materiale fra pioneren inden-for faget Marie Gudme Leth. Dethar betydet, at samlingen af dansktekstiltryk i Kunstindustrimuseetstekstilsamling er vokset betydeligtog således nu består af omkring400 stykker tryk.

Tekstiltrykket var i begyndel-sen af det 20. århundrede glemt

som selvstændigt kunstneriskhåndværk i Danmark på grund afoverfloden af billige industrielleprodukter fra andre europæiskelande. I slutningen af 1920´erneblev faget genoptaget efter nogle fåår, hvor enkelte kunstnere havdeforsøgt at arbejde med batikteknik-ken, der på det tidspunkt var kom-met på mode i det meste af Vest-europa. Batikteknikken blevtilpasset efter europæiske forhold,

Helga Foght: Håndtrykt stof efter teg-ning af Axel Salto.Fra “Moderne dansk Kunst-håndværk “, udgivet i 1948.


men havde på længere sigt ikkeden store gennemslagskraft, fordiarbejdsprocesserne er meget tids-krævende, og fordi teknikken mestegnede sig til mindre stykker teks-til f.eks kuponer til kjoler, tasker,sjaler etc. Baner trykt som meter-varer med blok og senere som film-tryk passede langt bedre til tidensbehov for økonomisk opnåeligetekstiler til boligindretning og be-klædning.

Stoftrykket, der på det nærme-ste skulle genopdages, blev udvik-let på små værksteder. I løbet af

knap to årtier havde faget udvikletsig frit og eksperimenterende.Kunsthåndværkerskolen oprettedekort efter skolens begyndelse enstoftrykklasse i 1930, og gennemalle årene har man sørget for at til-knytte de bedste inden for fagetsom undervisere.

Tekstiltrykket er et af de områ-der indenfor dansk kunsthåndværkog kunstindustri, der er dårligstdokumenteret, og tiden er nu vedat løbe ud for indhentning af vid-nesbyrd fra de trykkere, der kendteog blev oplært af pionererne, og

Antependium udført af Inger Marie Ostenfeld til Høsterkøb Kirke, Helsingør stift. Reser-vetryk med gyldne hvedeaks på en dodenkopf-farvet bund.

Inger Marie Ostenfeld fik i nogle år fra slutningen af 1940erne samarbejde med pro-fessor Mogens Koch og arkitekt Rolf Graae om en ny udformning af messehageler og an-dre kirkelige opgaver, og dette antependium er et af de større arbejder, som kom ud afdette. Se også artiklen “Stoftryk” i TENEN 3. årgang nr. 2, efterår 1992, side 2-4, af In-ger Marie Ostenfeld om hendes virke. Foto Susanne Nielsen 1992.

TENEN - 14. årgang nr. 1 - 2003 9

som var med til at præge udviklin-gen i de første årtier.

De første moderne tekstiltryk iKunstindustrimuseets samlingblev indkøbt i slutningen af tredi-verne, og i de første 10-15 år bestodsamlingen kun af tryk af ganske fånavne såsom Marie Gudme Leth,Helga Foght, Ruth Hull, Arne Ja-cobsen og Axel Salto. Det skal tilfø-jes, at de sidste to kun designedefor tryk, men trykte ikke selv. Sam-lingen udvidedes kun langsomt, ogdet var først op i 70´erne, at ind-samlingen tog rigtig fat. Derfor erder mange dygtige afdøde trykkere,som i dag enten slet ikke eller kun iringe grad er repræsenteret i sam-lingen, et faktum, der desværrekan være næsten umuligt at ændrepå. Samtidig er megen viden ogmegen dokumentation omkring desamme trykkere måske gået tabt.De trykte tekstiler var i en periodedet farverige indslag i hjemmet,hvor tekstilerne blev brugt, vasketog brugt igen. Når gardinerne varudtjente, blev de syet om til som-merhusgardiner eller genbrugt påanden måde, og det viser sig, at dermeget ofte er stærke minder knyt-tet til et bestemt mønster.

Kun fra billeder kendes EllenSimonsens og Edith Jensens batik.Ellen Simonsen udførte batik alle-rede fra midten af tyverne og vandtindtil flere priser på internationaleudstillinger.

En af pionererne Gudrun StigAagaard, som gennem mange årtrykte smukke brugsvenlige teksti-ler, og som i mange år var tilknyt-tet Haandarbejdets Fremme, erdesværre kun repræsenteret medet enkelt stykke tekstil i samlin-gen.

Der har i Danmark været tættekontakter mellem billedkunstnere,arkitekter og tekstiltrykkere. Mu-seet har en fin samling af tryk afAxel Salto, men der er stadigvæken række fine tryk, der ikke findesi samlingen. Arkitekten Arne Ja-cobsens fabulerende blomstertryk,trykt for “Nordiska Kompanietstextilkammare” på Erik Ljung-bergs tekstiltrykkeri i Floda tegnetunder krigens tid, hvor Arne Jacob-sen boede i Sverige, er en gruppetekstiler, som er dårligt repræsen-teret i samlingen.

Malerne Mogens Andersen, EgilJacobsen og William Scharff varblandt de billedkunstnere, der teg-nede til tekstiltryk. Kunstindustri-museet er så heldig for nylig at fåforæret 3 små stykker af Egil Ja-cobsens mønster “Abstrakt”.

Ruth Hull arbejdede sidst i40´erne på Borås Wäfveri og tegne-de en række fine småmønstredetryk, som så vidt vides ikke befin-der sig på noget dansk museum.

Det er især til den kommendeudstilling, at jeg søger materiale ogdokumentation om trykkere og de-res arbejder. I perioden fra 1930-60producerede mange uddannedetrykkere, arkitekter og kunstneremed trykmediet, navne som i dagkun kendes fra annoncer, kortemeddelelser og kommentarer i fag-tidsskrifterne. De mange fine småkulturhistoriske museer rundt om-kring i landet kan ligge inde medupåagtede tekstiler fra disse perso-ner, eller de kan befinde sig i skuf-fer og gemmer hos private perso-ner.

Kirsten Toftegaard

kan kontaktes på telefon 33 18 56 56,Det danske Kunstindustrimuseum,

Bredgade 68, 1260 København K.

TENEN - 14. årgang nr. 1 - 200310

Hænders urenhed

En brud af Kingservigs Præste-gjeld 1817.

– På Norgeskortet i daggenkender vi navnet Kinsarvik somen lille by i en af Hardangerfjor-dens inderste vige.

Billedet er en akvarel som blevudført af Niels Hertzberg, der i1817 var provst i Hardanger ogVoss. I alt seks sådanne akvarellerhar han malet og haft hængende isin stue, vel vidende at de afbildedepersoner fra sognet i deres påklæd-ning udtrykte noget, som var sær-præget for bygden og væsentligt atbringe i erindring for eftertiden.

Bruden bærer krone, og højtidener tillige udtrykt i hendes hvideforklæde. Umiddelbart måske ikke

så mærkværdigt i forhold til dedanske forhold på samme tid. Mensøger vi dybere i de norske dragter,bliver det klart, at forklæder harværet forbeholdt kvindernes kirke-gangsdragter. Først fra omkring1900 har forklæder af diverse me-re vekslende stoffer og snit vundetindpas som del af den mere hver-dagsprægede dragt i lighed med vo-res danske sædvane. De norske for-klæder til brude og andenkirkegang har ofte været hvidemed fornem udsyning som her påbilledet, men kunne også være sor-te eller kulørte

1

.Den rituelle betydning, som må

ligge bag højtidsforklædet, får sinyderligere dimension, når vi be-mærker, hvordan bruden på bille-det har skjult sine hænder underen hvid linned dug med fornemsortsyning. Dette “handaklede” harikke direkte parallel inden fordansk dragtskik. Her har fx ama-gerkvindernes broderede håndstyk-ke båret dekorativt hængende fralivet ned foran været af tilsvarendebetydning. Også i Norge har denbæremåde været kendt på sine ste-der såvel som smukke handsker.

Handaklede blev, som på bille-det, båret af bruden under hele ce-remonien, fra hun forlod sit hjem,indtil bryllupsfesten var ovre. Kunnår præsten pålagde brudeparretat give hinanden hånd på deres løf-te, rakte hun sin højre hånd fremtil velsignelsen – hvordan hun kun-ne forholde sig under festmåltidetsiden hen, forlyder der ganske vistingenting om.

Tildækning af hænderne kansom antydet være foregået på man-

TENEN - 14. årgang nr. 1 - 2003 11

ge måder. Det bør ikke overses, atdet ved finere servering i herskabs-hjem har været praksis, at stuepi-gen brugte en serveringshandske,ikke så meget af hensyn til fadet,selv om det kunne være rigeligvarmt at holde på, som for at skju-le, at hånden kunne være ru og rødaf hårdt arbejde med vask og ren-gøring. Men i alle tilfælde har hæn-der siden ældgammel tid været op-fattet som urene: det fremgår afstærke ritualer i utallige sammen-hænge, både i kirken, religiøst førkristendommens tid og i hjemmetsverden.

Det er denne tankegang, somogså har båret den fornemme ogstærke tradition for bestemt ud-smykning, som Hardangerområdethar været kendt for. Den hvide har-dangersyning med hvidt bomulds

broderegarn på javastof er den se-neste fase, efter at det i slutningenaf 1800-tallet blev moderne at ladesig inspirere af den ældre bonde-kunst. Kvinderne i Kinsarvik ogandetsteds i Hardanger har kendtrenæssancens mønsterbøger og ud-viklet bestemte sæt af mønstre tilderes højtidsbrug

2

.

Hanne Frøsig Dalgaard

Noter:

1.

Se nærmere i Aagot Noss,

Fråtradisjonell klesskik til bunad iVest-Telemark

, Oslo 2003, an-meldt andetsteds i dette blad,samt andre af Aagot Noss’ publi-kationer. Udstillingen: “Folk ogklede”, Norsk Folkemuseum1994 ff., jf.

Folk og klede – skikkog bruk”, Festskrift til AagotNoss

, red. Morten Bing og Hege

Eksempler fra Norsk Folkemuseum – formentlig fra første del af 1800-tallet. Til venstre:Hvidt hørlærreds handaklede med korssting i sortsyning med silke, rudemotiver og stili-serede livstræer. Kantet med fileret bort. Til Højre: Hvidt hørlærreds forklæde med bortaf hulsømme og udtrækssyning, ottebladsstjerner og kantstillede ruder.

TENEN - 14. årgang nr. 1 - 200312

Steen, Norsk Folkemuseum1994.

2.

Gunvor Ingstad Trætteberg,“Handakledet og den seremoniel-

le tildekning av hendene”,

Ordog Sed,

red. Nils Lid, NoregsBoklag i Ombod, Oslo 1942, 1-54.

En Kronprinsesse kommer til landet

Lørdag den 14. juni mødtes 19 da-mer og én herre foran Amalienborgslot for at se særudstillingen.

Sonja Fritze fortalte spænden-de om bl.a. fremstillingen af de flot-te giner, der stod som skulpturer isig selv (se artiklen 12. årg. nr. 2 /red.).

Levende og spændende blev derfortalt om de smukke broderier påhofslæbene, som Dronning Ingridhavde med fra Sverige: Et purpur-farvet i fløjl med guld og silkebro-derier, et smukt grønt og et næstenhvidt med tyl og insekter.

Og hvilket syn det må have væ-ret for kustoden, der havde smil pålæben, da flere af de fremmødte låpå knæ med rumperne i vejret forat studere de smukke broderier!

Det var spændende at høre omprocessen med at få vasket de småtylskjoler, der i mange år havde lig-get på loftet, fint pakket ind i syre-frit papir, men alligevel støvede.Som supplement var der billeder ogfine små silkesko.

Et kapitel for sig selv var densmukke brudekjole i fed hvid silke.Den er i alle delene skåret helt på

TENEN - 14. årgang nr. 1 - 2003 13

skrå, som det var mode i trediver-ne.

Flere af Dronning Ingrids kjo-ler blev syet om og dermed gen-brugt. Det gælder bl. a. den lyseblådragt, Dronningen havde på, dahun ankom til Toldboden. Den blevsenere farvet mørk rosa.

Ved alle kjolerne lå der finehåndskrevne sedler, hvor Dronnin-gen havde noteret noget om årstal,materialer og anledning.

Sonja fortalte spændende omdet hele, det var en dejlig dag, somjeg siger tusinde tak for.

Ena Petersen

Foto: Vibeke Lilbæk og Jytte Harboesgaard

Gerda Rytter 1901-2000

– på opdagelse i en frederikssundmalers univers

Gerda Rytter var en af Frederiks-sunds farverige kunstnere. Hun bo-ede tæt ved Fjorden. “Kunstmaler-inde,” stod der på det støbte skiltpå havelågen. Det var især oliema-ling, tegning og akvarel hun gav sigaf med. Hun blev næsten 100 årgammel og levede som single helesit liv, bortset fra et kortere ægte-skab i 1920’erne.

Blandt kunstkritikere blev Ger-da Rytter aldrig noget stort navn,men hun var flittig og nøjsom, ogfordi hun livet igennem fandt afta-

En pussighed. som vist kunSonja Fritze selv havde be-mærket, var den lille “bule”under brudekjolens smukkevandfald.

Sonja ærgrede sig over, athun ikke i ginen havde laveten lille åbning, som blylod-det kunne “gemme sig i”.

Vi var flere, der den dagblev lidt klogere, for vi vid-ste ikke, at der skulle et lillelod til. for at halsudskærin-gen kunne sidde perfekt.

Red.

Gerda Rytter ca. 1925.

TENEN - 14. årgang nr. 1 - 200314

gere til sine billeder, kunne hun er-nære sig af sin kunst. Hun er en re-præsentant for den vældigeunderskov af næsten anonymekunstnere, der virkede i forrige år-hundrede. Det er i den sammen-hæng, at museet har fundet hendeinteressant. I sit hus havde hungemt på kunst, breve, tøj og mæng-der af alle mulige hverdagsting frafjernt tilbage i hendes liv. Hendeshjem udgjorde en hel tidslomme.Ved hendes død i år 2000 erhverve-de Kunstforeningen hendes sam-ling af kunst og har stillet den tilrådighed for udstillingen. Da derogså er blevet mulighed for at visehendes hverdagsting, har museetfået lyst til at skabe en meget tvær-gående udstilling, der fokuserer pået levet liv.

Gerda Rytter var ikke organise-ret rødstrømpe, men alligevel måman sige, at hun var en fri kvindeaf det 20 århundrede. Som nytil-flyttet frederikssundborger anskaf-fede hun sig f.eks. 53 år gammel enny motorcykel.

Gerda Rytter var et meget enga-geret og søgende menneske, der li-vet igennem søgte at fortolke tilvæ-relsen ved hjælp af forskelligereligiøse og filosofiske retninger.

Isoleret set var Gerda Rytterskunst vel jævn og gedigen, menhelheden, hendes liv og hendeskunst udgør et spændende uni-vers, som det nok er værd at gå påopdagelse i. Prøv selv!

Og med hensyn til det tekstile:Gerda Rytter elskede tøj og mode,og hun følte ikke at høj alder skullehindre hende i at gå klædt i ungmode. Hun var vist i 80-erne, dahun købte sig hotte røde moon-boots.

I udstillingen kan man se prø-ver på snesevis af hendes hatte ogkjoler. I anledning af TENENs be-søg vil museet tage lidt ekstra afhendes kjoler osv. frem. Selv omhun på en måde var en fattigkunstner, erhvervede hun sig tøj iovervældende mængder og i mod-sætning til de fleste andre blev hunved at beholde det.

Carsten Hess

TENEN inviterer:

Tur til Egnsmuseet Færgegården søndag den 21. 9. 2003

Vi mødes på Færgegården søndag21. september kl. 10:45. Bus nr.317 i retning Skibby kører fra Fre-derikssund station kl. 10:38 medankomst til Færgegården fem mi-nutter senere.

Vi skal høre om den lokalekunstmaler Gerda Rytter der blevmeget gammel og døde for et par årsiden.

Hun var samler og museet harfra familien overtaget en masse tøjog fotos mm.

Vi er blevet inviteret til at seudstillingen. Derudover vil CarstenHess tage en del af de tekstiler,som ikke er udstillet, frem for TE-NENs medlemmer. Endviderekommer Annette Tonn-Pedersenfra Bramsnæs Museum og fortællerom hattene.

TENEN - 14. årgang nr. 1 - 2003 15

Medbring madkurv og drikkel-se til eget forbrug – vi slutter afmed kaffe og brød.

Bus nr. 323 retur til Frederiks-sund station kl.15:21 (fra Færge-gården kl.15.14) eller bus nr. 239retur til Frederikssund stationkl.15:44 (fra Færgegården kl.15.37)

Pris for entré, fortællinger, kaf-fe og brød er 45 kr. for TENEN-medlemmer og 55 kr. for gæster.

Tilmelding senest den 19. sep-tember til Annet Laursen Skjels-ager, tlf. 44 95 05 55.

TENEN inviterer:

Se Rådhusets nyvaskedeFrølich gobeliner den 25. 10.2003

Vi mødes i Rådhushallen ved for-hallen lørdag den 25. oktober 2003kl. 11:30.

TENEN har tidligere besøgtRådhusets Gobelinværelse, nemligi november 1998 hvor Lise War-burg fortalte om gobelinernes tilbli-velse og kvinderne bag væven.Dengang var tæpperne meget bru-ne og medtagne af støv og røg. Imellemtiden har Rådhuset fundetmidler til at få dem nedtaget ogsendt til nænsom vask i Belgien.

Nationalmuseets tekstilkonser-vatorer Joy Boutrup, Irene Skalsog Marianne Rasmussen har ledetarbejdet og stået for genophæng-ningen. Denne betroede opgave for-tæller Irene Skals og MarianneRasmussen om illustreret af slidesog en DVD-film fra De Wits værk-sted i Belgien.

Herefter ser vi på gobelinerne,der nu tager sig noget mere farveri-ge ud og afslører mange detaljer,som før var sovset ind i sod.

Rådhuset byder på en forfrisk-ning.

Prisen er 50 kr., som betales vedindgangen.

Tilmelding senest 12. oktober2003 til Lone de Hemmer Egebergtlf. 45 81 15 97 eller Hanne FrøsigDalgaard tlf. 45 88 32 67.

TENEN - 14. årgang nr. 1 - 200316

Boganmeldelse:

Gunnel Lundén:

Olga Tesch, Vägentill väven / Vejen til væven

Råå, Sverige, 2001. 120 sider, gen-nemillustreret i sort/hvid og farve.27 x 21 cm.

ISBN

91-631-0864-

X

.

www.olgatesch.dk

– pris 250 dkr.

Olga Tesch har vi netop haft lejlig-hed til at opleve som billedvæverpå udstillingen “Fundet Sted” iRundetårn. Det skete i fællesskabmed hendes mand grafikeren EliPonsaing og de to malere JohanAndersen og Jørn Henrik Olsen, al-le nu bosat i Gilleleje med nordky-stens skønne lys. Men her er detOlga Tesch, vi skal samle os om, ianledning af hendes bog, som blevudgivet i 2001.

Bogen er en varm skildring afOlga Tesch, som ved udgivelsenpasserede 75 år. Hun blev født inærheden af Ystad, faderen varskånsk og med stærk sans for denfolkelige skånske tekstilkunst, ogmoderen var dansk fra Uldum iJylland, men var tegnelærer i Kø-benhavn, indtil hun ved ægteska-bet flyttede til Ystad, senereMalmø. Som 20-årig flyttede Olgaimidlertid til København for at fåuddannelse som maler. Hun havdeen solid ballast fra begge forældre-ne til at gå ind i kunstnerbanen.Hele livet igennem har det danskeog svenske islæt præget hendes ud-vikling og aktiviteter med udstillin-ger. Det er derfor også oplagt, atbogen er udgivet sideløbende påbegge sprog. Det er sket ved et tætsamarbejde med Gunnel Lundén,der som kulturskribent har løstmange oversætteropgaver inden forteologi, kunst og psykologi, og som

med nært venskab til Olga Teschhar tolket dennes beretninger ogdagbøger.

Her skal forløbet kort ridses op:Maleruddannelsen i Københavnforløb først hos Peter Rostrup-Bøy-esen fra 1946, i 1949 hos malerenMarie Wadskjær. I foråret 1950fulgte Olga med sin far på en rejsetil Cannes, og fortsatte derfra tilParis, hvor hun tilbragte et halvtårs tid sammen med sin seneremand, maleren Sven Erik Jørgen-sen. Det blev fortættede studier påmuseer og med alle Paris’ mulighe-der for inspiration. I efteråret 1950giftede parret sig og havde en me-get aktiv kunstnertilværelse medet stort antal udstillinger både iKøbenhavn og mange steder i Dan-mark og Sverige. Sidst i 1950erneviste der sig behov for nybrud,kunstnerisk for Olga, men også fa-miliemæssigt. Med to sønner ople-vede Olga at stå alene et par år,indtil hun i 1963 blev gift med gra-fikeren Eli Ponsaing og dermedtrådte ind i sin anden tilværelsemed ny inspiration.

Hensynet til børnene og de ydrerammer blev medvirkende til, atOlgas produktion blev lagt om. Ma-leriet har hele tiden været med,men der er også blevet taget fat påemaljesmykker på kobber, reliefferog skulpturer i mosaikarbejde, enkort periode blev stoftryksfarverforsøgt til at male på lagenlærred.

Men det, som for alvor skulleblive vejen frem, var billedvævnin-gen. Det som gav selve stødet her-til, var en retrospektiv udstilling iLunds Konsthall af en andenskånsk væver, Hannah Ryggen

Boganmeldelser

TENEN - 14. årgang nr. 1 - 2003 17

(1894–1970), som i 1920-erne hav-de forladt Malmø for at besætte sigi Norge. En sentens i kataloget blevskelsættende … “Hemmeligheten ivävekunsten ligger ikke i det väve-tekniske, men i dette å ge teppetliv”. Og dog handlede det om ethåndværk, som Olga måtte lære sigfra grunden. Hjælpen hertil varnær, for Elis datter Pernille Pon-

saing blev den kyndige læremestertil det tekniske grundlag.

I 1974 fik Olga sit gennembrudsom tekstilkunstner med udstil-ling af vævninger på Charlotten-borgs forårsudstilling. Senere erdet blevet til et betydeligt antalstore og mindre tæpper til vægud-smykning.

Som højdepunkt i Olgas tekstileproduktion må nævnes den række

Olga Tesch: Messehagel til Drottningholms Slottskapell, 1989

TENEN - 14. årgang nr. 1 - 200318

messehageler, der er blevet til si-den 1987, ikke i billedvæv, menmalet på fløjl. Opfordringen komfra Dansk Paramenthandel, som påden tid var kendt for sine messeha-geler vævet især af John og KirstenBecker i Søllerød. Men der var be-hov for fornyelse. Olga kom dermedi berøring med det kirkelige ar-bejdsfelt, som synes at have liggetlatent hos hende helt siden ung-

domsårene. Den største og megetselvstændige kirkeopgave har væ-ret messehagelen til Drottning-holms Slotskirke fra 1989, skabt iet fornemt samspil mellem kirkensstorslåede barokform og den oprin-delige vinrøde hagel med et smuktguldbroderi, som dronning Sylviaønskede skulle gå igen som en delaf det nye værk!


Boganmeldelse:

Frå tradisjonell klesskikk til bu-nad i Vest-Telemark

af Aagot Noss.Novus Forlag –

www.novus.no

–Oslo 2003.

ISBN

82-7099-367-0. Pris: 395

NOK

.

Det er en bog på 262 sider i A4–størrelse – trykt på glittet papir.Den er skrevet på nynorsk, menmed lidt tålmodighed viser den sigsom de tidligere bøger at være ab-solut læsbar. Til sidst er der et en-gelsk resumé.

Bogen er overdådig i sit smuk-ke layout med de mange billeder ogskitser.

Værket starter med lidt histo-rie helt tilbage til 1600-årene, hvor-efter der kommer et stort afsnit påca. 70 sider med skifter. Dette af-snit, der er omfattende og detalje-ret, er inddelt i perioder fra 1665-1723, 1740-1766, mfl. og igen er detopdelt i stakke (skørter), trøjer,skjorter, særke, forklæder, bånd ogbælter, sølvtøj, fodtøj, vanter, ho-vedtøj. Undervejs er der billeder,der illustrerer det omtalte. Hvert

Aagot Noss har en stor produktion bagsig. I denne serie er tidligere udkommet: • Lad og krone. 1991. • Nærbilete av ein draktskikk. 1992. • Krone og skaut. 1996. • Klesskikk i Tinn i Telemark. 1999.

TENEN - 14. årgang nr. 1 - 2003 19

afsnit slutter af med et sammen-drag og undertiden også taksering.

Bogen bygger på et omfattendefeltarbejde fra 1962 til 1969. Det ersamtalerne under feltarbejdet, dersammen med demonstration, bille-der, fotografier og mønstertegnin-ger gør det til et værdifuldt værk.Aagot Noss vil meget gerne det bli-ver en helhed hvor samtidshistori-en også huskes. Det er en værdi-

fuld ting, da det i dag er næstenumuligt at få indsamlet tilsvarendemateriale.

Næstsidste del af bogen hand-ler om skiftet til dagens bunad, derer sidste led i processen. Bunadenhar brugt visse elementer fra dengamle dragtstil uden det kan på-stås at den viderefører gamle tradi-tioner. Bunaden har sit udspring iheimbygdsforeningerne fra perio-den 1880-1920. Denne dragttype ermere ensartet i form, farve og ud-smykning. Den hører til i en tid,hvor alt skal passe til hinanden imodsætning til tidligere, hvor detikke var så vigtigt, at alt skulle væ-re så ens.

Vest-Telemark dækker ca. 1/3 afTelemark fylke. I sit feltarbejde,har Aagot Noss bl. a. fået megen vi-den fra familien Hæge og Eivind G.Tveiten, der var født i henholdsvis1892 og 1887.

Der er også fine billedillustrati-oner af hvordan håret flettes medbånd og hvordan man sætter ettullplag/tørklæde.

Det er en bog, der giver et for-nemt billede af en egns særkendemed hensyn til klædedragtens kul-turhistorie og udvikling.

Som en slut–bemærkning kanjeg tilføje, at jeg var så heldig atblive inviteret til middag, hvorAagot Noss var hædersgæsten. Detvar et spændende og udbytterigtmøde med et beskedent menneske,der lyser af viden og brænder forsin sag. Jeg håber, at der kommermeget mere fra Aagots hånd.

Vibeke Lilbæk

Aagot Noss (f. 1924), der er Norges ekspertpå dragtområdet, har været førstekonser-vator og leder af dragt– og tekstilsamlin-gen på Norsk Folkemusum i Oslo. I 1986fik hun Kong Gustav Adolfs Akademispris for “grundläggande forskningar rö-rande folkdräktens historia i Norge”. I1994 fik hun Kongens fortjenestemedalje iguld. Som den seneste hæder blev AagotNoss i 2002 slået til norsk ridder af 1.klasse.

TENEN - 14. årgang nr. 1 - 200320

A

RRANGEMENTS

–

OG

UDSTILLINGSKALENDER

TENEN inviterer:

Tur til Egnsmuseet Færgegården

ved Frederikssund.Søndag den 21. September 2003. Se invitation andetsteds i bladet.

TENEN inviterer:

Besøg i Gobelinværelset

på Københavns Rådhus. 25. ok-tober 2003 kl. 11:30. Se invitation andetsteds i bladet.

TENEN inviterer:

Juletur

i København. Lørdag d. 29 november 2003. In-vitation i næste nr. af bladet.

Vendsyssel Historiske Museum:

Engle – de findes.

Udstilling af den svenske tekstilkunstner Åsa Wettresstore samling. Til 30. 9. 2003Adr.: Museumsgade 2, 9800 Hjørring.

Kulturcenter Tuskær:

Annette Holdensen.

I dialog med en kogebog.

Om det moderne menneskesforhold til krop og mad. Til 14. 9. til 7. 11. 2003. Adr.: Tuskærvej, 7620 Lemvig.

Folkeuniversitetet i København:

Designhistorie fra antikken til 1900

Grundmodul ved

ph.d. Hanne Frøsig Dalgaard

og

mag. art. Anne-SophieFischer-Hansen.

Begrebet design står i dag som udtryk for den tanke, der ligger til grund for for-skellige genstandes form og funktion. Vi gennemgår et udvalg af møbler, dragter ogredskaber fra antikken til ca. 1900.

Visse møbler fik tidligt en grundfæstet form, fx klapstolen som fortsættelse af an-tikkens kurulstol. Andre former er blevet til i takt med skiftende tiders behov forfunktion eller symbolsk manifestation. Fx var middelalderens (feudaltidens) møb-ler konstrueret med omtanke for transport fra slot til slot. Ved det burgundiske hofi 1430’rne blev grunden lagt til den figursyede højtidsdragt i sort, som siden harværet europæernes særkende. Himmelsengen tog sit udgangspunkt som feltseng,men fik sit klimaks som statussymbol med solkongens paradeseng.

Håndværkerne byggede på det antikke tekniske grundlag, men opnåede stigendedygtighed gennem laugene, der fra omkring år 1000 prægede byerne i Europa.1700-tallets fyrster oprettede manufakturer, som producerede porcelæn. Det købe-dygtige borgerskab med start i England blev et marked for bl.a. møbelsnedkerenThomas Chippendale.

I 1851 afholdtes den første verdensudstilling i London. Med William Morris ogArts and Crafts-bevægelsen sidst i århundredet ser vi en romantiseret genopliv-ning af middelalderens håndværkstraditioner.

12 tirsdage 16/9-9/12 2003. Hold 4166 14:15-16:00, hold 4167 17:15-19:00. 740 kr.Kursusbeskrivelse:

www.fukoebenhavn.dk/efteraar2003/518151211.html

ePost:

[email protected]

.

TENEN - 14. årgang nr. 1 - 2003 21

Odder Museum:

Pedro – fra matrostrøje til striktrøje

. Udstilling med den strikkende ekst-rabladsjournalist, der stammer fra Odder. Til den 23. november 2003Adr.: 8300 Odder.

Textilforum:

Patchwork og Quilt

. Charlotte Yde og Jette Clover. Til 7. 9. 2003.

Quiltkunst.

Tyske quiltere. Til 14. 9. 2003

Broderiet

, Thy. OctoGalleriet. 11. 9. – 26. 10. 2003.

Gudrun Pagter tekstil. Peter Tybjerg keramik

. 13. 9. – 2. 11. 2003. Adr.: Vestergade 20, 7400 Herning.

Randbøldal-Museet:

Guldtrækkeri og dragtsyning 1800 – 1870

. Demonstration ved Esther Grøl-sted. 6. 9. samt 28. 9. 2003. Adr.: Dalekildevej 1 A, 7183 Randbøl

Bundsbæk Mølle:

Knipling og Kunststrik

. 26. 7. – 27. 7. 2003. Adr.: Bundsbækvej 27, 6900 Skjern.

Bov Museum:

En alsisk bondepiges udstyr

. Til 1. 9. 2003. Adr.: “Oldemorstoft” Bovvej 2, 6330 Padborg.

Museet på Koldinghus:

Georg Jensen Damask

. 27. 8. – 7. 9. 2003.Adr.: Koldinghus, 6000 Kolding.

Nyborg og Omegns Museer:

Fingernemme piger

. Om Håndarbejde i 1800-tallet – især i skolerne. Til 27. 8. 2003.Adr.: 5800 Nyborg.

Hørvævsmuseet:

Fra håndværk til industri

. Tommerup Væveri og familien Reindel. Til30.9.2003.

Papirvæv – Mix Media og smykker

. Anne Bjørn og Gry Hvidbjerg. 15.7. – 17. 8. 2003.Adr.: Nårupvej 30, 5620 Glamsbjerg

Galleri Sulegaarden:

Miniature X. Put & take

. Værkerne (af bl.a. Malone Dietrich, Anne MarieEgemose og Susanne Nielsen) kan straks medtages ved køb. Til 31. 8. 2003. Adr.: Lundagervej 27, 5610 Assens.

Fyns Kunstmuseum:

Smykkeskrin

– Fynske kunsthåndværkere med gæster. Til 7.9.2003. Adr.: Jernbanegade 13, 5000 Odense C.

Møntergården: Kunsthåndværkermarked med deltagere fra hele landet. 9.8. – 10.8.2003Adr.: Overgade 48-50, 5000 Odense C.

TENEN - 14. årgang nr. 1 - 200322

Næstved Museum: Nordlek 2003 – nordisk folkedanserstævneMed nål og tråd - broderi 1779-1870. Til 31. 8. 2003.Adr.: Helligåndshuset, Ringstedgade 4, 4700 Næstved.

Skælskør Bymuseum: Forklæder til hverdag og fest. Til den 31. august 2003.Adr.: Algade 2, 4330 Skælskør.

Andelslandsbyen Nyvang: I tråd med tiden. Broderier fra 1870-1950 og broderier i dag. Til 19. 10. Adr.: Oldvejen 25, 4300 Holbæk.

Skovbo Rådhus: Tekstil og grafik af Jette Thyssen. 5.10. – 31.10.2003. Adr.: Møllevej 2, 4140 Borup.

Rådhushallen: Haandarbejdets Fremmes 75 års jubilæumsudstilling. 2. 9. – 13. 9. 2003. Adr. Københavns Rådhus, 1599 København V.

Kunstindustrimuseet: Dansk vævekunst 1900 – 2000. Sjældent viste eksempler fra museets rigesamlinger. Til 26. 10. 2003. Adr.: Bredgade 68, 1260 København K.

Kunsthåndværkermarkedet: 20 års jubilæumsudstilling med mere end 100 kunsthåndværkere fra helelandet. 14. 8. – 16. 8. 2003. Adr.: Frue Plads, 1168 København K.

Rundetårn: Couture og Kunst. Udstilling af dansk skrædderkunst, kombineret med bil-ledkunst, keramik, smykker, stenskulptur, ikoner og tøjfragmenter. 45skræddere fra hele landet. 27. 9. – 2. 11. 2003. I kulturnatten den 10 okto-ber er der modeshow kl. 19, 20 og 21.Adr.: Købmagergade 52A, København K.

Post & Telemuseet: SMS Nils Viga. Broderede SMS-beskeder i form af korsstingsbroderet hør-lærred, der tilsammen danner værket "SMSing". Fra den 5. august 2003.Adr.: Købmagergade 37, 1012 København K.

Teatermuseet i Hofteatret: Kjoler på Balkonerne. Til den 2. November 2003.Adr.: Christiansborg Ridebane 18. København.

TENENs kalender udarbejdes på grundlag af arrangementer i KultuNaut – Den Elektro-niske Kulturkalender. Yderligere oplysninger samt illustrationer modtages gerne direktefra arrangører og deltagere. Send oplysningerne til Lone de Hemmer Egeberg.Deadline for korte meddelelser er ca. to uger før bladet udkommer. Send oplysningerne tilLone de Hemmer Egeberg, som koordinerer listen.

TENEN - 14. årgang nr. 1 - 2003 23

Telefonliste for TENENs bestyrelse mv.navn adresse telefon / ePost hverv

Annet Laursen Skjelsager

Dorthesvej 23520 Farum

44 95 05 [email protected]

formand

Lone de Hemmer Egeberg

Gærdet 123460 Birkerød


næstformand+ redaktion

Anni Mejdahl Nibsbjergvej 107500 Holstebro

97 42 37 86 kasserer

Lis Slottved Hjarupvej 106200 Aabenraa


sekretær,artikelregister

Bent Bille Langgade 44, Flemløse5620 Glamsbjerg


bestyrelse


Bredebovej 33, 6.tv2800 Lyngby


redaktion

Vibeke Lilbæk Kollerødvej 393450 Allerød


redaktion

Birgitte Mailand Bøgeskovparken 29, 8260 Viby J

86 28 28 30 suppleant

Flemming Lundholm Ravningvej 10, Ravning, 6760 Ribe


suppleant

Margit Ambeck Lyshøjgårdsvej 87, 1.th2500 Valby

36 30 61 50 suppleant

Lucie Borgsmidt–Hansen

Broholms Allé 282920 Charlottenlund

39 64 31 85 revisor

Susanne Nielsen Sasserod 165462 Morud

64 83 11 26 korrektur,forklæder

Frits Lilbæk Kollerødvej 393450 Allerød


redaktion

TENENS publikationerTråden i øjet. Noter til engelsk sytråds historie. 75 kr. CD-rom: Folkelige broderier fra 6 danske øer. 125 kr.

… plus forsendelse …

Bestilles hos foreningens formand:

Annet Laursen Skjelsager, Dorthesvej 2, 3520 Farum, telefon 44 95 05 55.

iss

n: 0

906–

9526

ChristelAt Susy- og Puk-bøgerne fik den store succes, som de fik, og gav næ-ring til flere pige-generationers dagdrømmerier og identifikation, skyldes især teg-neren Christel Marotts illustra-tioner på bogom-slagene. Christel, som var uge-bladsillustrator, personificerede både Susy og Puk på en for tiden så nytænkende ele-gant og sexet må-de, at det vakte skandale, da det blev opdaget, at hendes billeder hang på væggen på elevværelser-ne på ansete kost-skoler som Her-lufsholm og Sorø. For godt nok var pigeserierne me-get læste, men samtidig blev de også betragtet som lidt underlødig læsning, og kunne for eksempel ikke lånes på bibliotekerne.

Christels tegninger af langbenede piger i smart modetøj blev snart enhver piges ejendom iform af billeder i små udgaver med sort tape omkring til at hænge på væggen. Tegningerne afdenne elegante og fotomodel-agtige ungdom tilførte fantasien det strejf af udfordrende kvinde-lighed og sensualitet, som var så fraværende i selve pigefortællingerne, men selvfølgelig ikkevar det i datidens pigebevidsthed - undertrykt eller ej.

Susy bøgerne er skrevet af Gretha Stevns, pseudonym for Eilif Mortenson. Puk bøgerne erskrevet af Lisbeth Werner, pseudonym for Knud Meister.

Billedet er monteret under glas med sort tape om og er lånt af Hanne Lilbæk, som har fåetdet i 1962. Teksten er citeret fra Internet. vofl

14. årgang, nr. 1 Sommer 2003 - tenen-dk.tk · Novozymes politik for biologi-ske løsninger og...

Documents

Transcript of 14. årgang, nr. 1 Sommer 2003 - tenen-dk.tk · Novozymes politik for biologi-ske løsninger og...