Post on 29-Aug-2019
Side 1 af 98
Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin August 2015 til juni 2018
Institution Htx Gastro-science
Uddannelse Htx
Fag og niveau Studieområdet A
Lærer(e) Trine Pipi Kræmer / SO-koordinator Gitte Krogh Frederiksen
Hold 1A 2015 / 1xy 2015 / 2xy 2016-2017
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 SO1 Studiemetoder
Titel 2 SO2 Kvalitativt / kvantitativt samarbejde
Titel 3 SO3 Innovativ visualisering
Titel 4 SO4 Diskurs og kohærens
Titel 5 SO5 Sammenhængende udvikling
Titel 6 SO6 Naturvidenskabelig metode
Titel 7 SO7 Motiveret læring
Titel 8 SO8 Planlagt samarbejde
Titel 9 SO9 Modeller og erkendelse
Titel 10 SO10 Tværfaglig skrivning
Titel 10,1 SO10,1 2x Studieretning Design og Teknologi, Bænkeprojekt, efterår 2016 - SO-relevant
Titel 11 SO11 Vinnovation, Note by note
Titel 12 SO12 Modig præsentation
Titel 13 SO12,1 2x, Visualisering af Bænke- og House of Quality-projekt - SO-relateret
Titel 14 SO13 Indsamling, behandling og formidling
Side 2 af 98
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Retur til forside
Titel på SO-forløb SO1: Studiemetoder Grundforløb 2015
Deltagende lære-re
tpk, ruv, gkf,
Deltagende fag Dansk, Samfundsfag, Teknologi
Indhold
Beskrivelse af forløbet
Forløbets ene hovedformål er at hjælpe eleverne med at tilegne sig fagligt rele-
vante studiemetoder, -teknikker og arbejdsmetoder med henblik på at opnå et
større udbytte af undervisning og forberedelse.
Herunder er formålet, at eleverne gøres bevidste om egne læsekompetencer og
opnår en øget læsehastighed (eller i hvert fald præsenteres for redskaber, der kan
hjælpe med at opnå dette).
Præsentationsteknik i forbindelse med den mundtlige præsentation. Ved teori og
øvelser, bibringes eleverne redskaber som kan anvendes ved elevernes første mø-
de med eksamenssituationen, nemlig den internt afholdte prøve i SO-faget i de-
cember, 2014 – hvor elevernes uddannelsesparathed afprøves.
Forløbets andet hovedformål er at bibringe eleverne kendskab til plagiering og
konsekvenserne ved plagiering, samt at tilegne sig hensigtsmæssige arbejdsmeto-
der med henblik på at undgå plagiering.
Omverdenselement:
Dag 1: Besøg af ekspert og advokat i ophavsret: Peter Schønning.
Dag 5: Rektor Mie Heinfelt Hansen
Dag 1:
Introduktion til Studieområdet som fag ved fagets bekendtgørelse. Introduktion til
faglige mål, kernestof, elevarbejder, SO-struktur i Lectio og eksamensform.
Eleverne introduceres til begrebet plagiering og skal have forståelse for, hvorfor
plagiering er i strid med ophavsretten og derfor er forbudt. Omverdenelement ved
oplæg af landets førende ekspert og advokat i ophavsret Peter Schønning. Elever-
ne introduceres desuden til korrekt kildeangivelse i forhold til fodnote-metoden.
Dette underbygges ved øvelser. Efterfølgende introduceres eleverne til vurde-
ringsmetoder i forhold til valg af kilder, troværdighed og validitet og introduceres
desuden til forskellige søgestrategier så som: usystematisk søgestrategi, spørg en
ekspert, systematisk søgestrategi fx ved præsentation af bibliotek.dk. Dagen af-
sluttes med besøg på Hovedbiblioteket, hvor øvelse i informationssøgning gen-
nemføres.
Side 3 af 98
Forløbet honorerer derved Htx-bekendtgørelsen af juni 2013, Bilag 4, om arbejdet
med elevernes studieforberedende skrivekompetencer, hvor eleverne skal under
anvendelse af faglig viden, grundlæggende metoder i faget/fagene og relevant
dokumentation kunne give en klar, sammenhængende og nuanceret skriftlig frem-
stilling. Forløbet lægger i denne sammenhæng vægt på følgende studieforbere-
dende skrivekompetencer:
– anvendelse af citater, figurer, illustrationer m.v.
– relevante henvisninger, noteapparat og litteraturliste.
Faglige mål Dag 1:
Metoder:
– vælge og anvende fagligt relevante studiemetoder og arbejdsformer
– søge, vurdere og anvende kilder i de enkelte fag og i samspillet mellem fagene
Kernestof Dag 1:
Informationssøgning
– søgestrategier
– vurderingsmetoder
– anvendelse af kilder.
For Dag 1, omsættes de faglige mål og kernestof til følgende konkrete mål:
Skal have kendskab til:
Hvad ophavsret er
Plagiering set i en lovmæssig kontekst => det er forbudt
Korrekt kildeangivelse – hvordan ”lånt” tekst og kilder angives i fodnotesy-stemet
Skal have forståelse for:
hvorfor plagiering er forbudt
at korrekt kildeangivelse gør sig gældende i alle fag
hvilke kriterier der gør sig gældende for kilders validitet og troværdighed
at forholde sig kritisk og vurderende til kilder
forskelle i søgestrategier: usystematisk, spørg en ekspert, systematisk
Skal kunne anvende:
Forskellige strategier til at søge på internettet / biblioteket
Fodnoter og citater, ved simple øvelser,
bibliotek.dk til at søge information om emner
Triangulering til øgning af troværdighed
Statistik materiale til konklusioner på hensigtsmæssig måde
Litteratur Dag 1:
Obligatorisk læsestof:
Kulturministeriet (2006), God citatskik og plagiat i tekster – vejledende retningslinjer. Via internettet (18. august 2014) http://kum.dk/servicemenu/publikationer/2006/god-citatskik-og-plagiat-i-tekster/
Bangsholm,Claus, (2009), Det kommunikerende menneske – Copyright og
Side 4 af 98
ophavsret. Erhvervs-skolernes Forlag. S. 171-173
Merci Lund, Birgitte og Blicher Møller Dorthe (2011), SOhtx Studieområ-det. Aarhus: Systime. S. 49-58.
Eget materiale: Pdf: Litteraturliste – Kildeangivelser
Opgave: Kildeangivelse, kildevurdering og brug
DR Gymnasium (2015a) Metode: Cherry Picking. Detektor til DR Gymnasi-um. Via Internnettet. http://www.dr.dk/gymnasium/mediaitem/urn:dr:mu:programcard:550fe692a11f9f026023aedd (Adgang august 2015)
DR Gymnasium (2015b) Metode: Sammenligninger. Detektor til DR Gym-nasium. Via Internnettet. http://www.dr.dk/gymnasium/mediaitem/urn:dr:mu:programcard:550fd4d7a11f9f026023ae30 (Adgang august 2015)
Supplerende læsestof:
AC (UBVA), Dansk forfatterforening et al (xxxx), Derfor har vi brug for op-havsretten.
Murray, Katherine (2011) ”Indsæt en kildehenvisning” i Office 2010. Hur-tigt og nemt. Valby: Libris. Siderne 132-133.
Arendt, Jacob Nielsen. Samfundsøkonomiske analyser af indsatser for de
mest udsatte.
http://www.udsatte.dk/dyn/resources/Publication/file/0/70/1430747736
/endelig-rapport-10836_indsatser-for-de-mest-udsatte.pdf, København:
KORA, 2015.
Ekholm, Ola , Louise Kristiansen, Morten Grønbæk, og Janne Schurmann
Tolstrup . Alkohol i Danmark. Voksnes alkoholvaner og holdning til
alkoholpolitik. http://www.si-
folkesundhed.dk/upload/alkohol_i_danmark_2008.pdf, København:
Center for Alkoholforskning, Statens Institut for folkesundhed og Syddansk
Universitet for Sundhedstyrelsen., 2008.
Dag 2:
Introduktion til individuelle og kollektive arbejdsformer som:
Individuel opgaveløsning i timerne, at tage egne notater i timerne, føre in-
dividuel logbog med egne refleksioner over undervisning og læring, indivi-
duelle oplæg for klassen, taleundervisning, eleven har selv ansvar for aktiv
deltagelse og aktivitetsniveauet har betydning for egen læring.
Og: Forelæsning, Klassediskussion, Pararbejde, Rollespil, Gruppearbejde,
Casearbejde, Projektarbejde, Elevens aktive deltagelse har betydning, ikke
kun for egen læring, men også for klassekammera-
ters/gruppemedlemmers udbytte af arbejdet.
Eleverne introduceres til team-udvikling som: forming, storming, norming og per-
forming, for at skabe forståelse for at gruppearbejde naturligt skaber frustration.
For at denne frustration ikke skal skabe uløselige konflikter, introduceres eleverne
til Adizes fire ledelsesroller som bærende kompetencer i en gruppe og der diskute-
res hvorledes en gruppes manglende ledelseskompetencer betyder at gruppemed-
Side 5 af 98
lemmer aktivt må påtage sig uvante roller og opgaver. Eleverne tager iværksætter-
test på www.startvaekst.dk for at afdække egne ledelseskompetencer. Eleverne introduceres til forskellige planlægningsværktøjer, således at der skabes diskussion om og forståelse for nødvendigheden af tidsplanlægning i forbindelse med opgaver og projektforløb. Ikke nok at brugen af planlægningsværktøjer kan hjælpe til at disponere, struktu-rere og skabe overblik ved større opgaver og projekter, men ligeledes kan plan-lægning af tid forhindre mange konflikter i forbindelse med gruppearbejde når arbejdsopgaver skal prioriteres og problemområder skal analyseres. Eleverne bliver i arbejdet og den efterfølgende refleksion bekendt med, hvorfor en tidsplan er dynamisk og må opdateres løbende for at være relevant og anvendelig. Desuden introduceres eleverne til begreberne milepælsplaner og aktivitetsplaner og får forståelse for arbejdsopgavers forskellighed i forskellige stadier af en opga-ve eller et projekt.
Relevante værktøjer der introduceres og arbejdes med i dette forløb er: enkle
tidslinjer, flow-diagram, handlingsplaner, logbog.
Faglige mål Dag 2:
Metoder:
– vælge og anvende fagligt relevante studiemetoder og arbejdsformer
Samspil mellem fag:
– kombinere fagenes metoder og skabe sammenhæng i faglig viden inden for det
enkelte fag og fagene imellem
Kernestof Dag 2:
Læringsteori og læreprocesser
– planlægningsværktøjer.
Arbejdsformer
– kollektive og individuelle arbejdsformer
For Dag 2, omsættes de faglige mål og kernestof til følgende konkrete mål:
Skal have kendskab til:
Forskellen mellem individuelle og kollektive arbejdsformer
Forskellige former for individuelle og kollektive arbejdsformer
Forskellige tidsplanlægningsværktøjer så som: kalender, handlingsplan,
flow-diagram
Skal have forståelse for:
Betydningen af egen aktiv deltagelse i forbindelse med såvel individuelle
som kollektive arbejdsformer
Hvordan et gruppearbejde/et team udvikler sig og at frustration i team-
udvikling er normalt
Betydningen af forskellen mellem arbejds- og vidensdeling i et gruppear-
bejde
At det succesfulde gruppearbejde er baseret på: at være en fylder – ikke
en tapper, tillid, samarbejdsevne, retfærdighed, forståelse for frustration,
evne til tilgivelse og ordentlig kommunikation
Side 6 af 98
At man i grupper kan indtage forskellige roller og at disse er baseret på
forskellige ledelseskompetencer
At manglende ledelseskompetencer i grupper betyder, at opgaver kan bli-
ve overset og føre til frustration og konflikter. Man må derfor være be-
vidst om gruppers kompetencer og aktivt påtage sig manglende roller og
opgaver for at undgå konflikter.
Tidsplanlægning som opdelt i milepæle og aktiviteter
At tidsplanlægning er dynamisk og derfor skal rettes til undervejs.
At tidsplanlægning er nødvendig for at sikre ansvar for såvel egen som
gruppemedlemmers udbytte, læring og karakter
At tidsplanlægning sikrer overblik, struktur og minimerer stress
Skal kunne anvende:
Iværksættertesten på www.startvaekst.dk til at afdække egne ledelses-
kompetencer
Ledelseskompetencer til at undgå konflikter om arbejdsdeling i gruppear-
bejde
Litteratur Dag 2:
Merci Lund, Birgitte og Blicher Møller Dorthe (2011), SOhtx Studieområ-det. Aarhus: Systime. S. 33-40.
Philipsen, Kristian et al (2012), Innovation C, København, Ny teknisk forlag, s. 87-89
Arbejdsmiljørådet, Guide til undersøgelse af virksomhedens sociale kapital. København: Arbejdsmiljørådet. S. 5-6
Startvækst (2013) Iværksættertest. Via internettet http://www.startvaekst.dk/ivaerksaettertesten/0/8
Heimbürger, Hanne (2009), Knæk studiekoden, planlægning og stress-håndtering (2. udgave). København: Nordisk Forlag. S. 50-57
Dag 3:
Med afsæt i selvlavet materiale og korte præsentationsfilm fra internettet vedr.
læsestrategier og notatteknik præsenteres eleverne for og arbejder med:
orienteringslæsning, efterbehandling af tekst, udformning af noter, mindmap,
begrebskort.
Desuden introduceres og anvendes hurtigskrivning, refleksionsskrivning, logbog og
mindmap som redskab til forståelse af læring og refleksion af skrivning.
Eleverne gennemfører ydermere en læsetest. Læsetest gentages i forløbets Dag 4,
hvor. I den mellemliggende periode har eleverne læsetrænet hjemme. Læsetræ-
ningen og læsetestens formål er, såvel at øge elevernes individuelle læsehastighed
som at øge udbytte mht. tekstforståelse.
Faglige mål Dag 3:
Metoder:
– vælge og anvende fagligt relevante studiemetoder og arbejdsformer
Samspil mellem fag:
– kombinere fagenes metoder og skabe sammenhæng i faglig viden inden for det
enkelte fag og fagene imellem
Kernestof Dag 3:
Side 7 af 98
Læringsteori og læreprocesser
– læsestrategier, notatteknik
– skrivning som redskab til læring og refleksion
For Dag 3, omsættes de faglige mål og kernestof til følgende konkrete mål:
Skal have kendskab til:
Notatteknik og læsestrategier, herunder orienteringslæsning, efterbe-handling af tekst, udformning af noter, OneNote, ZigZag-netoden, mind-map.
Skal have forståelse for:
Hvordan notatteknik og læsestrategier kan underbygge læring og refleksi-on.
Skal kunne anvende:
Forskellige metoder og teknikker til notattagning og læsestrategier ( se under kendskab)
Litteratur Dag 3:
Eget materiale: Kompendium om læsestrategier
Merci Lund, Birgitte og Blicher Møller Dorthe (2011), SOhtx Studieområ-det. Aarhus: Systime. S. 20-28
Dag 4:
Indledes med repetition af formålet med den forudgående, individuelle læsetræ-
ning og første læsetest. Ny læsetest gennemføres og resultaterne diskuteres: er
der sket ændringer i elevernes læsehastighed? Har eleverne fået et øget udbytte i
forhold til tekstforståelse? Desuden repeteres kernestof i forhold til læsestrategier
og notatteknik.
Det faglige mål: at dokumentere viden om og anvende forskellige formidlings- og
præsentationsformer, imødegås ved repetition af den simple kommunikationsmo-
del, appel-former og introduktion til den mundtlige præsentationsform. I denne
forbindelse gennemgås ”den seksede præsentation” – en skabelon til forberedelse
af præsentationer i seks faser: præsentationens formål, præsentationens indhold,
præsentationens struktur, præsentationens jeg/vi, præsentationens hjælpemidler
og præsentationens fremførelse. Forståelse for den mundtlige præsentationsform
underbygges ved to øvelser.
Øvelse 1: Eleverne er inden undervisning blevet inddelt i grupper af tre og hver
gruppe får udleveret et stykke klassisk musik. I grupper, skal eleverne nu fremføre
deres fortolkning af musikstykket. Øvelsen styrker eleverne i at være modige i
forbindelse med præsentationer og lægger fokus på kropssproget, som i en præ-
sentation udgør 55% af tilhøreres oplevelse.
Øvelse 2: Ved hjælp af de seks faser i ”den seksede præsentation” skal grupperne
forberede en fremlæggelse af deres musikstykke. Dog må musikken ikke indgå i
fremlæggelsen. Eleverne skal udfylde en præsentationsplan for fremlæggelsen.
Side 8 af 98
Øvelsen skal styrke elevernes forståelse af nødvendigheden for, at forberede en
præsentation og træne eleverne i anvendelsen af ”den seksede præsentations”
seks faser. Fremlæggelserne må vare 3 minutter og alle gruppemedlemmer skal
deltage. De tre appel-former anvendes i fremlæggelsen.
Øvelserne filmes og afleveres som forløbets elevarbejde.
Faglige mål Dag 4:
Metoder:
– vælge og anvende fagligt relevante studiemetoder og arbejdsformer
– dokumentere viden om og anvende forskellige formidlings- og præsentations-
former
Samspil mellem fag:
– kombinere fagenes metoder og skabe sammenhæng i faglig viden inden for det
enkelte fag og fagene imellem
Kernestof Dag 4:
Læringsteori og læreprocesser
– læsestrategier, notatteknik
– skrivning som redskab til læring og refleksion
Formidling og formidlingsteori
– mundtlige præsentationsformer
– kommunikationsanalyse.
For Dag 4, omsættes de faglige mål og kernestof til følgende konkrete mål: Skal have kendskab til:
Den simple kommunikationsmodel og appel-former.
Skal have forstået:
At den mundtlige præsentations succes er afhængig af forståelsen af af-sender – budskab – modtager og den støj som kan opstå i formidlingen af et budskab, som kan betyde at budskabet misforstås.
At præsentationens succes er afhængig af et grundigt forarbejde og forbe-redelse
At oplevelsen af den mundtlige formidling fordeler sig således: 7% sprog, 38% stemmeføring, 55% kropssprog.
At god præsentationsteknik er afgørende i forbindelse med mundtlige ek-samner.
Skal kunne anvende:
”Den seksede præsentation” i forberedelse af præsentationer
Kunne anvende præsentationsplan til at skabe overblik over præsentatio-nens fremførelse
Litteratur Dag 4:
Heimbürger, Hanne (2009), Knæk Studiekoden. København: Gyldendal.
Side 9 af 98
S. 17-24 & 31-37.
Merci Lund, Birgitte og Blicher Møller Dorthe (2011), SOhtx Studieområ-det. Aarhus: Systime. S. 96-101
Dag 5 + vejledningsdag (Tirsdag, uge 49, 4 lektioner):
Dag 5 indledes med gennemgang af kernestof i forbindelse portolien. Portfoliens
betydning for den obligatoriske SO-eksamen i 3g understreges, herunder også
elevernes eget ansvar for at samle, gemme og reflektere over elevarbejder i port-
folien. Logbogen og portfoliens vigtighed som redskab til at dokumentere overve-
jelser, diskussioner, valg, deltagelse i forløb (at være studieaktiv) og refleksion
over egen udvikling /progression i forhold til fagligt udbytte og personlige og so-
ciale kompetencer understreges. Eleverne bør opnå forståelse for logbogen og
portfolien som pædagogisk redskab til at reflektere over egen læring og betydnin-
gen af selvevaluering som redskab for dokumentation for egen udvikling.
Herefter informerer Rektor Mie Heinfelt om portfolieprøvens formalia og betyd-
ning, hvis prøven ikke bestås.
Efterfølgende gennemgås udformning og afleveringstidspunk for portfolio, inden
portfolieprøve i december. Desuden gennemgås hvordan den interne eksamen
forløber og hvilke krav der stilles til elevernes præsentation og præstation ved
eksamen. Eleverne påbegynder udarbejdelsen af deres portfolie.
Afslutningsvis evalueres forløbet og eleverne reflekterer over forløbets såvel fagli-
ge som konkrete mål. Refleksionen beskrives i forløbets elevarbejde; den individu-
elle logbog. Som afslutning gør eleverne sig tanker om; deres udvik-
ling/progression i forhold til grundighed, flid og anstrengelse, kritisk tænkning,
problemløsning, tidsplanlægning, studiestil og studievaner.
Vejledning, tirsdag, uge 49: Der indlægges fire lektioner til afsluttende vejledning i
udarbejdelsen af portfolien. Eleverne får forinden at vide, at de skal have forbe-
redt følgende: valg af faglige mål, tilhørende kernestof og relevante, eksemplifice-
rende elevarbejder. Eleverne skal have reflekteret over hvorfor faglige mål er valgt
og hvordan deres udvikling har været ift de faglige mål. Som en del af skriftlige ET i
Dansk, afleverer eleverne ved afslutning af disse fire lektioner, deres portfolie-
resuméer, hvorefter dansklærer giver sproglig feedback. Denne feedback gives i så
god tid, at eleverne kan redigere deres resuméer inden den endelige aflevering af
portfolien.
Faglige mål Dag 5:
Metoder
– vælge og anvende fagligt relevante studiemetoder og arbejdsformer – vælge og anvende skriftlig fremstillingsform til forskellige teksttyper (portfolie)
Kernestof for Dag 5:
Evalueringsteori og evalueringsværktøjer
– portfolio
For Dag 5, omsættes de faglige mål og kernestof til følgende konkrete mål:
Skal have kendskab til:
Side 10 af 98
Portfolien som en mappe hvor du samler alt materiale fra Studieområdet (SO) over tre år.
Skal have forstået:
At du selv har ansvar for at samle alle dine dokumenter/logbøger/ opga-ver/ refleksionsark/ undervisningsmateriale/litteratur osv. osv i enten en fysisk mappe eller en mappe på din computer.
At logbøger og portfolien er vigtig som redskab til at dokumentere overve-jelser, diskussioner, valg, deltagelse i forløb (at være studieaktiv) og re-fleksion over egen udvikling /progression i forhold til fagligt udbytte og personlige og sociale kompetencer.
At Logbøger og portfolien er praktiske og pædagogiske redskaber, som hjælper dig med at reflektere/tænke over din egen læring.
At egen progression/udvikling fra folkeskoleelev til gymnasieelev, betyder forståelse for grundighed, flid og anstrengelse, kritisk tænkning, problem-løsning, tidsplanlægning, studiestil og studievaner.
Skal kunne anvende:
Portfolien til den interne SO-prøve efter grundforløbet.
Portfolien til at samle og beskrive udvalgte forløb fra grundforløbet, som danner grundlag for aflevering inden den interne SO-prøve efter grundfor-løbet.
Litteratur Dag 5:
Merci Lund, Birgitte og Blicher Møller Dorthe (2011), SOhtx Studieområ-det. Aarhus: Systime. S. 115-117 (portfolien)
Eget udviklet materiale: SO-katalog
Forløbets elevarbejder:
Individuel mindmap - hvad er SO fra dag1 og dag5
Individuel logbog for hele forløbet med løbende notattagning og refleksi-onsskrivning inkl. afsluttende refleksion over egen udvikling ift. grundig-hed, flid og anstrengelse, kritisk tænkning, problemløsning, tidsplanlæg-ning, studiestil og studievaner.
Adizes-test – afdækker elevernes individuelle ledelsesroller
Kildeangivelsesopgave
Læsetest 1
Læsetest 2
2x film i forbindelse med præsentationsteknik
Periode og om-fang
Uge 35, 36, 38, 46 x 2, 49
i alt 36 lektioner
SO mål og kerne-stof
Faglige mål:
Metoder: – vælge og anvende fagligt relevante studiemetoder og arbejdsformer – søge, vurdere og anvende kilder i de enkelte fag og i samspillet mellem fagene – dokumentere viden om og anvende forskellige formidlings- og præsentations-former – vælge og anvende skriftlig fremstillingsform til forskellige teksttyper (portfolie)
Samspil mellem fag:
– kombinere fagenes metoder og skabe sammenhæng i faglig viden inden for det
Side 11 af 98
enkelte fag og fagene imellem
Kernestof:
Læringsteori og læreprocesser
– læsestrategier, notatteknik
– skrivning som redskab til læring og refleksion
– planlægningsværktøjer.
Arbejdsformer
– kollektive og individuelle arbejdsformer
Informationssøgning
– søgestrategier
– vurderingsmetoder
– anvendelse af kilder.
Formidling og formidlingsteori
– mundtlige præsentationsformer
– kommunikationsanalyse.
Evalueringsteori og evalueringsværktøjer
– portfolio.
Undervisnings-former
Klasseundervisning /Individuelt arbejde/pararbejde/øvelser/skriftligt arbejde
Retur til forside
Side 12 af 98
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside
Titel på SO-forløb SO2: Kvalitativt/kvantitativt samarbejde Grundforløb 2015
Deltagende lære-re
kms, ruv, mio, tpk, gkf
Deltagende fag Teknologi, Samfundsfag, Kommunikation-it, Matematik
Indhold Forløbets formål / beskrivelse:
Med udgangspunkt i et emneorienteret projektarbejde under overskriften:
madspild, er formålet, at eleverne skal opnå forståelse for og praktisk anvende
kvalitativ /kvantitativ metode – herunder forberedelse, indsamling, bearbejdning
og vurdering af empiri.
Eleverne introduceres til problemtræ som metode til at skabe overblik over em-
nets årsager og konsekvenser. Eleverne introduceres ligeledes til aktøranalyse som
metode til at skabe forståelse for hvordan samfundsmæssige strukturer og forskel-
lige aktører/interessenter kan have indflydelse på den emneorienterede problem-
stilling. Identifikationen af aktører/interessenter skal danne grundlag for efterføl-
gende spørgeskemaundersøgelse, interview og observationer.
I afdækningen af den overordnede problemstilling kommer kernestoffet omkring
informationssøgning i spil – nærmere betegnet overvejelser om vurdering af kil-
ders troværdighed og relevans og anvendelsen af disse kilder i sammenhængen.
(Eleverne undervises teoretisk i søgestrategier, vurderingsmetoder, anvendelse af
kilder i forbindelse med SO1: Studiemetoder i uge 35 – progressionen i denne
sammenhæng - fra teori til anvendelsesorienteret undervisning)
Forløbet baserer sig desuden på at arbejde praktisk med kollektive arbejds- / sam-
arbejdsformer. (Eleverne er teoretisk blevet præsenteret for disse i forbindelse
med SO-forløbet ”Studiemetoder” i uge 36 – dette sikrer forståelse/progression
fra teori til praksis).
Kollektive arbejds- og samarbejdsformer:
Udarbejdelse af spørgeskema => Spørgeskemaundersøgelse => bearbejdning af
empiri
Udarbejdelse af interview => gennemføre interview => bearbejdning af empiri
Forberedelse af observationer => udførelse af observationer => bearbejdning af
empiri
At eleverne skal bestemme sig for hvem der skal udføre spørgeskemaundersøgel-
ser, interview og observationer betyder, at kernestofområdet om planlægnings-
værktøjer og tidsplanlægning implicit kommer i spil, uden at kernestoffet gen-
nemgås. (Eleverne er blevet teoretisk / praktisk blevet introduceret til planlæg-
Side 13 af 98
ningsværktøjer i forbindelse med SO-forløbet ”Studiemetoder”, i uge 36).
Hypotesen hvorpå den kvalitative / kvantitative undersøgelse baseres lyder:
På baggrund af HRS strategi om sundhed, økologi og bæredygtighed, samt det
store arbejde med madspild på skolen, forventer vi at ansatte og elever på skolen
har en mere viden om madspild end den danske befolkning generelt.
Matematik inddrages i forløbet i forbindelse med bearbejdning af den indsamlede
empiri. Herved understøttes de faglige mål om samspil mellem fag. Matematik
bidrager ved styrkelse af elevernes forståelse for hvilke resultater det reelt er de
har fået ud af deres undersøgelser – giver resultaterne overhovedet mening i for-
bindelse med problemstillingen eller skulle man have tænkt sig grundigere om da
man udarbejdede spørgsmålene og hvilke resultater kan bearbejdes statistisk?
Diskussion om hvilke konklusioner man kan drage baseret på den indsamlede em-
piri er af vital betydning for eleverne videre arbejde med kvalitativ/kvantitativ
metode.
Kommunikation-it bidrager med undervisning i forskellige metoder til grafisk præ-
sentation og visualisering af empiri. Dette underbygger ligeledes de faglige mål om
samspil mellem fagene.
Kommunikation-it bidrager med undervisning i forskellige metoder til visuel præ-
sentation og visualisering af empiri. Dette underbygger de faglige mål om samspil
mellem fagene. Eleverne bliver introduceret til “infographics” (information gra-
phics). Infographics er en måde hvorpå man visuelt kan formidle større mængder
af data på en nem og overskuelig måde. Data visualiseres igennem brugen og
sammensætningen af farver, ikoner, billeder, tekst, video og andre visuelle ele-
menter. Eleverne stifter derfor både bekendtskab til hvordan man visuelt formid-
ler kompleks data, men også i hvordan man formidler ved hjælp af form, farver og
objekter, og samtidig har fokus på budskab, målgruppe og brugervenlighed. Til
udarbejdelse af infographics introduceres eleverne til programmet “Pictochart”: et
kreativt program med det formål at udvikle kreative og visuelle kommunikations-
produkter.
Forløbet afsluttes med en diskussion af Hrs´ SØB strategi i forhold til virkeligheden
og overvejelser om madspild i fremtiden.
Evaluering:
Det faglige mål: at sætte sig faglige og personlige mål og evaluere kvaliteten af
eget arbejde, er ofte kompliceret at skabe forståelse for hos eleverne. Dette fagli-
ge mål kræver udvikling af personlig indsigt, i særdeleshed en proces hvor arbej-
det med elevernes progression er påkrævet. Dette forsøges igangsat ved følgende
evalueringsform, som fortsættes i forbindelse med evaluering af SO3 Innovativ
visualisering, SO1, Dag5 Studiemetoder (elevarbejde) og SO8 Planlagt samarbejde
(elevarbejde).
1. Inspireret af Sofie Holm Strøms bog: Synlig læring i gymnasiet og på HF, s.
34-35, udarbejdes skema for læringsmål og succeskriterier, baseret på for-løbets konkrete mål. Desuden tilføjes en skala fra 1-10 for hvert succeskri-
Side 14 af 98
terium, således at eleven reflekterer over i hvilken grad han/hun har op-nået succeskriteriet og kan afgøre sit niveau i læringsprocessen. Dette mu-liggør elevens selvstændige arbejde med bedømmelse af eget arbejde og sætter eleven i stand til, at fastsætte nye faglige og personlige udviklings-mål.
2. Læring er et abstrakt begreb for eleverne og det kan derfor mange gange været svært for dem, at italesætte. Ved hjælp af feedbackboldene tvinges eleverne derfor til at sætte ord på deres læring og lytte til den læring an-dre gruppemedlemmer italesætter. Feedbackboldene anvendes i denne sammenhæng i forhold til forløbets konkrete mål og ikke mindst i forhold til det faglige mål: at sætte sig faglige og personlige mål og evaluere kvali-teten af eget arbejde.
Nøgle: "Et vigtigt resultat for mig var ..."
Hjerte: "Jeg har set / følt ..."
Åben hånd: "Jeg har fået støtte fra ... / XX har
hjulpet med at ..."
Tommelfinger: "Jeg kunne godt lide ..."
Fod: "Min næste konkrete skridt vil være ..."
Kamera: "De nye perspektiver for mig ..."
Hjerne: "Jeg har lært / forstået, at ..."
Tematisering i forhold til HRS-profil:
Forløbet tematiseres i forhold til HRS-profil og SØB-strategi ved arbejde med te-
maet: madspild.
Omverdenselement:
Besøg af Mette Toftegaard Rasmussen – Specialkonsulent for SØB på Hrs
Litteratur :
Merci Lund, Birgitte og Blicher Møller Dorthe (2011), SOhtx Studieområ-det. Aarhus: Systime. S. 45.
Larsen, Peter og Grove, Morten H. (2005) Problemer og teknologi – pro-blemtræ, kausalitetstræ. Århus: Systime. S. 215-216
Lundsgaard, Søren (xxx), Teknologi og samfundsudvikling, aktøranalyse. Århus: Systime. Kapitel 1.
Frederiksen, Claus Lasse; Kureer, Henrik (2008) Samfundsfag C - en letlæst og grundig indføring i samfundsfag på C-niveau. Aarhus: System. Siderne 383-395
Heimbürger, Hanne (2009), Knæk studiekoden - Informationssøgning. Kø-benhavn: Nordisk Forlag. S. 58-61
Nielsen, Karin Dam (2005), Guide til opgaveskrivning – Informationssøg-ning og kildekritik. København: Nordisk forlag. S. 13-19
Side 15 af 98
Mølgaard, Milla (2014), Her kasserer de mad hver 3. time. Politiken, tirs-dag d. 19. august 2014, s. 4.
Saietz, Dorrit (2014), Overforbrug af jordens ressourcer. Politiken, tirsdag d. 19. august 2014
Nielsen, Jørgen Steen (2015), Kan kloden klare 11,2 milliarder? Informati-on, 30. juli 2015. http://www.information.dk/540644
Matematikcenter.dk (2015) CHI^2 (χ 2)-test. Via internettet (3. september 2015) http://www.webmatematik.dk/lektioner/matematik-b/statistik/chi-2-chi-2-test
Viby gymnasium og HF, Christina Blach Hansen (2015) Chi i anden test. Via internettet (3. september 2015) http://www.uvm.dk/~/media/UVM/Filer/Udd/Gym/PDF11/110202_chi_i_anden_test_kursus.pdf
Brug af gratisversionen af programmet ”Pictochart” til udarbejdelse af In-fographic. http://piktochart.com/
Merci Lund, Birgitte og Blicher Møller Dorthe (2011), SOhtx Studieområ-det. Aarhus: Systime. S. 113-114.
Elevarbejde 1:
Klasselogbog som føres på Facebook igennem hele forløbet (Facebook-profil er
oprettet til formålet). Dette vil betyde, at elever (skiftende i løbet af forløb og lek-
tioner) udpeges til at føre notat i logbogen og eleverne får derfor på skift ansvar
for at notater er grundige og fyldestgørende, da den endelige logbog bliver klas-
sens fælles elevarbejde. På denne måde kommer kernestofområdet om skrivning
som redskab til læring og refleksion implicit med i forløbet.
Elevarbejde 2:
Visualisering af kausalitetstræ dvs årsager og konsekvenser af madspild. Efterføl-
gende aktøranalyse som identificerer interessenter / aktøres forskellige synspunk-
ter tilføjes. Problemtræ + aktøranalyse udarbejdes gruppevis.
Elevarbejde 3:
Statistisk bearbejdning af empiri.
Elevarbejde som eksemplificerer forløbet arbejde med kvalitativ/kvantitativ meto-
de.
Elevarbejde 4:
Visualisering af empiri - Infographic
Periode og om-fang
Uge 37, 2014
I alt: 32 lektioner
SO mål og kerne-stof
Faglige mål:
Metoder:
– dokumentere viden om forskellige arbejds- og samarbejdsformer og planlægge
og anvende disse hensigtsmæssigt i praktiske forløb
– sætte sig faglige og personlige mål og evaluere kvaliteten af eget arbejde.
Samspil mellem fag:
– kombinere fagenes metoder og skabe sammenhæng i faglig viden inden for det
enkelte fag og fagene imellem
Side 16 af 98
– producere viden om praktisk-teoretiske problemstillinger i samspillet mellem fag
Kernestof:
Videnskab og vidensformer
– videnskabelig metode inden for samfundsvidenskab
– kvalitativ og kvantitativ metode
– analyser (Problemtræ, aktøranalyse, undersøgelser og observationer, statistisk
bearbejdning af empiri)
Arbejdsformer
– kollektive og individuelle arbejdsformer
– projektarbejde (i form af emneorienteret projektarbejde)
Informationssøgning
– vurderingsmetoder
– anvendelse af kilder.
Evalueringsteori og evalueringsværktøjer – formativ og summativ evaluering – med hovedvægt på formativ evaluering
De faglige mål og kernestof omsættes til følgende konkrete mål:
Eleverne skal efterfølgende forløb:
Have kendskab til (kunne redegøre for):
- emneorienteret projektarbejde
- bearbejdning af empiri, resultaters redelighed og validitet
- til forskellige modeller som anvendes på empiri ved forudsigelse af resultater
- til nødvendige overvejelser ved konklusion på bearbejdet empiri
- formativ og summativ evaluering
- formativ evaluering som middel til at evaluerer kvaliteten af eget arbejde og læ-
ring og sætte sig nye faglige og personlige mål, for at opnå et højere niveau i læ-
ringsprocessen.
Have forståelse for (forstå):
- Kvalitativ / kvantitativ metode som værktøj til at foretage undersøgelser og ind-
samle empiri, herunder: forberedelse, indsamling, bearbejdning og vurdering
- Kvalitativ / kvantitativ metodes begrænsning.
- at forskellige samarbejdsformer er i spil når man: har fælles ansvar for logbog,
når brugerundersøgelser skal planlægges, gennemføres og resultaterne kunne
anvendes i fællesskab efterfølgende.
Kunne anvende:
- Kollektiv arbejdsform – gruppearbejde – til at gennemføre kvalitativ/kvantitativ
undersøgelse og dele undersøgelsernes resultater
- Kollektiv arbejdsform i udførelse af forløbets elevarbejde: fælles logbog, ført på
Facebook og med skiftende forfattere.
Side 17 af 98
- Kunne anvende informationssøgning til at afdække en problemstilling
- Vurderingsværktøjer til at vurdere kilders troværdighed og validitet
- Problemtræ til at klarlægge årsager og virkninger af en given problemstilling
- Aktøranalyse til at finde interessenters / aktørers synspunkter på en problemstil-
ling
- Kvalitativ / kvantitativ metode til at forberede, foretage og evaluere spørgeske-
maundersøgelser, interview og observationer.
- Kunne anvende planlægningsværktøjer i forbindelse med udarbejdelse og gen-
nemførelse af brugerundersøgelser.
- Pictochart til illustration af empiri.
- Skema over succeskriterier og læringsmål for forløb, som middel til beskrivelse af
egen læringsproces, samt feedbackbolde til italesættelse af egen læringsproces.
Undervisnings-former
Klasseundervisning /gruppearbejde/eksperimentelt arbejde/øvelser/visualisering/
Side 18 af 98
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside
Titel på SO-forløb SO3: Innovativ visualisering Grundforløb 2015
Deltagende lære-re
gkf, lih, kms, tpk
Deltagende fag Teknologi, Design og Kommunikation/It
Indhold Forløbets formål / beskrivelse:
Forløbet starter med introduktion til faglige mål og kernestof samt forløbet ram-
me og indhold.
Eleverne inddeles i grupper á tre og i dette forløb skal der føres gruppe-logbog for
hele forløbet. Gruppe-logbogen skal indeholde beskrivelse af aktiviteter og foto-
dokumentation. Gruppe-logbog er elevarbejde for forløbet og skal derfor, inden
aflevering, godkendes af SO-lærer.
Eleverne introduceres til designprocessen i både teori og praksis, den innovative
proces og metoder til idégenerering.
Forløbets omdrejningspunkt er det faglige mål: At demonstrere praktisk indsigt i
innovative processer og metoder til idégenerering på trods af at innovative pro-
cesser og metoder til idégenerering har ikke selvstændigt kernestof i SO-
bekendtgørelsen. Det giver dog en vis mening, at indplacere såvel innovative pro-
cesser og metoder til idégenerering i forbindelse med kernestof: læringsmetoder.
Innovation defineres i forløbet som ”værdigjort kreativitet i et handleperspektiv”
og den innovative proces eksemplificeres vha. KIE-modellen. KIE-modellens tre
faser tydeliggør adskillelsen mellem idégenerering (herunder diverse metoder),
sortering og vurdering af ideer og handlings-perspektivet hvor ideen føres ud i
livet. Er dette handlingsperspektiv ikke med, fastholdes ideen som en invention
uden nytteværdi. I forbindelse med KIE-modellens kreative læringsrum introduceres til brugen af
forskellige metoder til idegenerering.
Torsdag og fredag, uge 39, 2015 opholder eleverne sig på træværksted på Kts,
Rebslagervej. Formålet er dels en introduktion til værksted samt at arbejde med
den innovative og entreprenante del af KIE-modellen. Eleverne fremstiller derfor
individuelt et produkt efter standard (fastsat af Rebslagervej).
Efterfølgende skal eleverne i grupper arbejde med KIE-modellen, designproces og
metoder til idegenerering for at re-designe og gen-fremstille produktet.
Side 19 af 98
Mandag, uge 40, 2015: Logbogens detaljeringsgrad bliver af vital betydning for
afslutningen forløbet, da eleverne, hjemvendt fra værksted, i faget Kommunikati-
on skal introduceres til kernestoffet:
kommunikationsanalyse (light –enkel kommunikationsmodel: afsender – budskab
- modtager), appel-former og visuel præsentation.
Ved brug af it-programmer introduceret i faget Kom/it (enten In-design eller Pic-
tochart), fremstiller eleverne i grupper en visualiseringsplakat som illustrerer de-
res innovative proces i under forløbets tre foregående dage (baseret på KIE-
modellens tre faser fra ideer, sortering og vurdering til udførelse/handling.)
Plakaterne printes og gemmes til eksamen i 3g, men afleveres også som elevar-
bejde i Lectio, for at kunne anvendes i SO-portfolie til Grundforløbets afsluttende
portfolieprøve.
Evaluering:
Det faglige mål: at sætte sig faglige og personlige mål og evaluere kvaliteten af
eget arbejde, er ofte kompliceret at skabe forståelse for hos eleverne. Dette fagli-
ge mål kræver udvikling af personlig indsigt, i særdeleshed en proces hvor arbej-
det med elevernes progression er påkrævet. Dette forsøges igangsat ved følgende
evalueringsform, som fortsættes i forbindelse med evaluering af SO3 Innovativ
visualisering, SO1, Dag5 Studiemetoder (elevarbejde) og SO8 Planlagt samarbejde
(elevarbejde).
3. Inspireret af Sofie Holm Strøms bog: Synlig læring i gymnasiet og på HF, s.
34-35, udarbejdes skema for læringsmål og succeskriterier, baseret på for-løbets konkrete mål. Desuden tilføjes en skala fra 1-10 for hvert succeskri-terium, således at eleven reflekterer over i hvilken grad han/hun har op-nået succeskriteriet og kan afgøre sit niveau i læringsprocessen. Dette mu-liggør elevens selvstændige arbejde med bedømmelse af eget arbejde og sætter eleven i stand til, at fastsætte nye faglige og personlige udviklings-mål.
4. Læring er et abstrakt begreb for eleverne og det kan derfor mange gange været svært for dem, at italesætte. Ved hjælp af feedbackboldene tvinges eleverne derfor til at sætte ord på deres læring og lytte til den læring an-
Side 20 af 98
dre gruppemedlemmer italesætter. Feedbackboldene anvendes i denne sammenhæng i forhold til forløbets konkrete mål og ikke mindst i forhold til det faglige mål: at sætte sig faglige og personlige mål og evaluere kvali-teten af eget arbejde.
Nøgle: "Et vigtigt resultat for mig var ..."
Hjerte: "Jeg har set / følt ..."
Åben hånd: "Jeg har fået støtte fra ... / XX har
hjulpet med at ..."
Tommelfinger: "Jeg kunne godt lide ..."
Fod: "Min næste konkrete skridt vil være ..."
Kamera: "De nye perspektiver for mig ..."
Hjerne: "Jeg har lært / forstået, at ..."
Tematisering i forhold til HRS-profil:
Forløbet tematiseres i forhold til HRS-profil ved arbejdet med innovative processer
og design.
Omverdenselement:
Træværksted på KTS/Rebslagervej.
Litteratur:
Teknologi: Kromann-Andersen, Ebbe og Funch Jensen, Irmelin (2009), KIE-modellen – innova-tiv undervisning i videregående uddannelser, Odense: Erhvervsskolernes Forlag. Siderne 18-21 og 32-65
Design:
Engholm, Ida (2001); Design gennem 200 år, Gyldendalske Boghandel, Nordisk
Forlag A/S. s. 154+155.
Kommunikation/it:
Holmboe, Ellen (2006), Kort og Godt - at argumentere for en holdning - appelfor-
mer, Dansklærerforeningens Forlag. S. 4-9 & 28-29
Merci Lund, Birgitte og Blicher Møller Dorthe (2011), SOhtx Studieområdet. Aar-
hus: Systime. S. 89-90.
Elevarbejde 1:
Detaljeret gruppelogbog med notater fra såvel undervisning, træværksted og
idégenererings- og designproces, samt fælles refleksion i forbindelse med evalue-
ring af forløb.
Elevarbejde 2:
Visualiseringsplakat – visuel præsentation af forløbets innovative proces.
Periode og om-fang
Uge 39: 18 lektioner
Uge 40: 12 lektioner
Side 21 af 98
I alt: 30 lektioner
SO mål og kerne-stof
Faglige mål:
Metoder:
– dokumentere viden om og anvende forskellige formidlings- og præsentations-
former (visuel præsentationsform)
– sætte sig faglige og personlige mål og evaluere kvaliteten af eget arbejde.
Samspil mellem fag:
– demonstrere praktisk indsigt i innovative processer og metoder til idégenerering
Kernestof:
Formidling og formidlingsteori
– visuelle præsentationsformer
– kommunikationsanalyse (light – kommunikationsmodel)
Læringsteori og læreprocesser
– læringsmetoder, herunder innovative processer og metoder til idégenerering
De faglige mål og kernestof omsættes til følgende konkrete mål:
Eleverne skal efterfølgende forløb:
Have kendskab til (kunne redegøre for):
- Formidlingsteori baseret på simple kommunikationsanalyse
- Den innovative proces som base for udvikling af værdigjorte ideer
Have forståelse for (forstå):
- At visuel præsentationsform kan være:
plancher, modeller, forsøgsopstillinger, simulationer, film, animationer,
principskitser og grafik
- At effekten af den visuelle præsentation influeres af anvendelsen af appel-
former.
- At den innovative proces baseres på definitionen: værdigjort kreativitet i
et handleperspektiv og kan eksemplificeres vha. KIE-modellen
- Designprocessen som en ikke-linær, iterativ proces
- God og sikker opførsel i forbindelse med arbejde i træværksted
Kunne anvende:
- KIE-modellen til at styre en innovativ proces, samt anvende diverse meto-
der til idégenerering i forbindelse med KIE-modellens kreative læringsrum
Side 22 af 98
- Designprocessen ved re-design af produkt
- Logbog til at dokumentere det gennemførte arbejde i forløbet
- Det tre appelformer korrekt og overbevisende i forbindelse med visuel
præsentationsform
- Evalueringsskema med opstillede succeskriterier som baggrund for at pla-
cere sit niveau i læringsprocessen og opstille mål for udvikling af nye fagli-
ge og personlige mål.
- Italesætte / sætte ord på sin egen læring ved brug af Feedbackbolde.
Undervisnings-former
Klasseundervisning /gruppearbejde/eksperimentelt arbejde/øvelser/værksted
Retur til forside
Side 23 af 98
Titel på SO-forløb SO4: Diskurs og kohærens Grundforløb 2015
Deltagende lære-re
gkf, lih, tpk
Deltagende fag Teknologi, Dansk
Indhold Forløbets formål / beskrivelse:
Forløbet indledes med introduktion til skema, faglige mål, kernestof og forløbets
elevarbejder.
Med udgangspunkt i indledning og konklusion som en del af skriveprocessens fa-
ser, introduceres eleverne i dette forløb til diskursbegrebet som del af videnskabe-
lig dokumentation med det formål at kunne skelne mellem fagenes forskellighed
og identitet.
Forløbet honorerer desuden Htx-bekendtgørelsen af juni 2013, Bilag 4, om arbej-
det med elevernes studieforberedende skrivekompetencer, hvor eleverne skal,
under anvendelse af faglig viden, grundlæggende metoder i faget/fagene og rele-
vant dokumentation kunne give en klar, sammenhængende og nuanceret skriftlig
fremstilling. Forløbet lægger i denne sammenhæng vægt på følgende studieforbe-
redende skrivekompetencer:
– genrebevidsthed
– sproglig korrekthed
Formålet er, at eleverne skal lære at skelne den diskursive forskel mellem indled-
ning og konklusion i fagene Dansk og Teknologi.
2 lektioner om indledning
Med udgangspunkt i to små tekster om indledninger (henholdsvis s. 118-120 i
Skrivebogen (1994) af Ellen Krogh m.fl. samt en sides egenproduktion) præsente-
res eleverne for indledningens genre og funktion.
Præsentationen tager afsæt i en PowerPoint, som lægger op til plenum diskussion.
Vi taler blandt andet om før- og efterfasen som dele af skriveprocessen og elever-
ne får udleveret eksempler på indledninger, som de i grupper skal diskutere og
vurdere. Vi ser følgende klip fra youtube; https://www.youtube.com/watch?v=nCF0_88I0bQ
Særligt vil der være fokus på, hvilke ord og formuleringer der kendetegner en ind-
ledning samt hvilken funktion de og indledningen har. Dette forsøges også disku-
teret i fht. definitionerne angivet i modellen over Blooms taksonomi.
Derudover introduceres eleverne også for begrebet kohærens og der gives en for-
klaring på, hvad begrebet indebærer og hvilken funktion det har i en opgave.
Undervisningen tager dernæst udgangspunkt i en øvelse som induktivt italesætter
og identificerer træk/karakteristika som skaber personlig identitet, for at sikre
Side 24 af 98
induktive forståelse af diskurs som faglig identitet. Målet er at skabe syntese og
korrelation mellem de karakteristika som skaber personlig identitet og de karakte-
ristika som skaber fagenes identitet.
Dernæst arbejder eleverne med den faglig identitet i skriveprocessens fase; ind-
ledning og konklusion, først i faget Teknologi og siden i faget Dansk. Her arbejdes
der med sproglig bevidsthed og skrivning som redskab til læring og refleksion og
udvikling af kommunikative, skriftlige færdigheder for korrekt at kunne vælge og
anvende skriftlig fremstillingsform til forskellige teksttyper.
Øvelsen fortsættes med et gruppearbejde, hvor eleverne informationssøger på
karakteristika for videnskabernes identitet. Øvelsen afsluttes i plenum. Målet er at
skabe syntese og korrelation mellem karakteristika for personlig identitet, faglig
identitet og videnskabernes identitet. Øvelsen udgør elevarbejde1.
I faget Teknologi introduceres eleverne til HTX-bekendtgørelsens Bilag 4 om ele-
vernes studieforberedende skrivekompetence, hvor der i dette forløb er lagt vægt
på genrekendskab og sproglig korrekthed. Eleverne introduceres dernæst for
strukturen for henholdsvis indledning og konklusion, med gennemgang af diskur-
sive karakteristika. For at skabe forståelse for disse karakteristika, arbejder elever-
ne med såvel gode som dårlige elev-eksempler og vurderer disse i forhold til ka-
rakteristika / struktur. Med udgangspunkt i elevernes danske stil; Analyse af Willy
Sørensens ”Det to tvillinger”, afleveret d. 18.9.2015, omskrives indledning og kon-
klusion efter Teknologifagets struktur og diskurs. Eleverne bytter derefter indled-
ning/konklusion med klassekammerat og giver feedback ift. hvorvidt indlednin-
ger/konklusioner lever op til den fastsatte struktur, sproglig korrekthed og dennes
indflydelse på meningsforståelse og læseoplevelse. Eleverne giver desuden forslag
til hvordan indledning/konklusion kan forbedres.
Indledning/konklusion med kommentarer udgør elevarbejde. Afslutningsvis disku-
teres hvordan elevarbejdet kan anvendes i forbindelse med portfolie/eksamen.
I faget Dansk fortsætter eleverne med at arbejde processuelt med deres danske
stil. Øvelsen går ud på, at de i løbet af de 5 lektioner skal omskrive deres indled-
ning og konklusion, give feedback på andres opgaver og reflekterer over, hvilken
funktion deres indledning har, hvorfor og om der er kohærens i opgaven og sær-
deles mellem indledningen og konklusionen.
Forløbet afsluttes med gennemgang og identifikation af karakteristika/ forskelle/
ligheder for indledninger og konklusioner – og dermed den faglige identitet (dis-
kurs) - i de medgående fag. Afslutningen forestås af Dansk- og Teknologilærer i
fællesskab. Klassen fremstiller en planche som visualiserer disse karakteristi-
ka/forskelle/ligheder. Planchen udgør elevarbejde for forløbet og eleverne har
individuelt ansvar for, at tage billede af planche og aflevere dette i afleverings-
mappe i Lectio.
Evaluering:
Det faglige mål: at sætte sig faglige og personlige mål og evaluere kvaliteten af
eget arbejde, er ofte kompliceret at skabe forståelse for hos eleverne. Dette fagli-
Side 25 af 98
ge mål kræver udvikling af personlig indsigt, i særdeleshed en proces hvor arbej-
det med elevernes progression er påkrævet. Arbejdet med dette faglige mål fort-
sættes i forløbet ved følgende evalueringsform, (Evalueringsformen indgår i føl-
gende SO-forløb: SO2 Kvalitativt/kvantitativt samarbejde, SO3 Innovativ visualise-
ring samt SO8 Planlagt samarbejde)
1. Inspireret af Sofie Holm Strøms bog: Synlig læring i gymnasiet og på HF, s.
34-35, udarbejdes skema for læringsmål og succeskriterier, baseret på for-løbets konkrete mål, hvor eleven på en skala 1-10 for hvert succeskriteri-um, afgør i hvilken grad hun/han har opnået succeskriteriet og afgøre sit niveau i læringsprocessen som værende kompetent, øvet eller nybegyn-der. Dette muliggør elevens selvstændige arbejde med bedømmelse af eget arbejde og sætter eleven i stand til, at fastsætte nye faglige og per-sonlige udviklingsmål. De nye faglige og personlige mål beskrives af ele-ven. Skema for læringsmål og nye personlige/faglige mål udgør elevarbej-de.
2. Læring er et abstrakt begreb for eleverne og det kan derfor mange gange
været svært for dem, at italesætte. Ved hjælp af feedbackboldene tvinges eleverne derfor til at sætte ord på deres læring og lytte til den læring an-dre gruppemedlemmer italesætter. Feedbackboldene anvendes i denne sammenhæng i forhold til forløbets konkrete mål og ikke mindst i forhold til det faglige mål: at sætte sig faglige og personlige mål og evaluere kvali-teten af eget arbejde.
Nøgle: "Et vigtigt resultat for mig var ..."
Hjerte: "Jeg har set / følt ..."
Åben hånd: "Jeg har fået støtte fra ... / XX har
hjulpet med at ..."
Tommelfinger: "Jeg kunne godt lide ..."
Fod: "Min næste konkrete skridt vil være ..."
Kamera: "De nye perspektiver for mig ..."
Hjerne: "Jeg har lært / forstået, at ..."
Litteratur:
Identitet og formålsparagraffer for fagene Kemi B, Mat B, Samf C, Eng B fra HTX-
bekendtgørelsen af juni 2013. (pdf)
Teknologi:
Kræmer, Trine Pipi (2015) Problemobservation, undervisningsnote, efterår
2015.(pdf)
Dansk:
Side 26 af 98
Krogh, Ellen m.fl. (1994); Skrivebogen, s. 118-120, Dansklærerforeningen
Høyer, Line (2015); Hvad er en indledning?, efterår 2015
Elevarbejde 1:
Videnskaberne og faglig identitet
Elevarbejde 2:
Indledning og konklusion i Teknologi-diskurs,
- på baggrund af dansk stil: Analyse af Willy Sørensens ”De to tvillinger”, afleveret
d. 18.9.2015
Elevarbejde 3:
Indledning og konklusion i Dansk-diskurs
- på baggrund af dansk stil: Analyse af Willy Sørensens ”De to tvillinger”, afleveret
d. 18.9.2015
Elevarbejde 4:
Faglig identitet for indledning/konklusion i Dansk og Teknologi. Afleveres som foto
af tavle.
Elevarbejde 5
Evalueringsskema for læringsmål med nye personlige/faglige mål
Periode og om-fang
Onsdag, torsdag, fredag, Uge 40, 2015
I alt: 19 lektioner
SO mål og kerne-stof
Faglige mål:
Metoder:
– vælge og anvende skriftlig fremstillingsform til forskellige teksttyper
– sætte sig faglige og personlige mål og evaluere kvaliteten af eget arbejde.
Samspil mellem fag:
– udvikle kommunikative færdigheder, skriftligt, især ved formidling af videnskab
og teknik.
Kernestof:
Læringsteori og læreprocesser
– skrivning som redskab til læring og refleksion
Formidling og formidlingsteori
– sproglig bevidsthed
– skriveprocessens faser
Videnskab og vidensformer
– videnskabelig dokumentation. – Diskurs som faglig identitet
De faglige mål og kernestof omsættes til følgende konkrete mål:
Side 27 af 98
Eleverne skal efterfølgende forløb:
Have kendskab til (kunne redegøre for):
-Indledninger og konklusioners karakteristika i fagene Dansk og Teknologi – her-
under kendskab til forskellighed i faglig diskurs.
- Diskurs forstået som faglig identitet.
- Sproglig korrekthed og indledning / konklusion som en del af skriveprocessens
faser.
- Hvordan diskurs/ faglig identitet har betydning for formidling af teknik og viden-
skab
Have forståelse for (forstå):
- De forskellige formål og anvendelser indledning /konklusion kan have i fagene
Dansk og Teknologi.
- Formelle krav og struktur for arbejdet med indledning/konklusion i Dansk og
Teknologi.
-Diskursbegrebet som det forstås i Dansk og Teknologi dvs. forskelle og ligheder i
arbejdet med indledning/konklusion.
-Hvordan lærerens kommentarer og feedback kan hjælpe til at synliggøre elevens
fremtidige fokusområder i forhold til skriftligt arbejde (Dansk).
- Hvordan klassekammeraters kommentarer og feedback kan hjælpe til at synlig-
gøre elevens fremtidige fokusområder i forhold til skriftligt arbejde (Teknologi)
-Kohærens som styringværktøj til at skabe sammenhæng i: tekst, afsnit, stil, rap-
port.
Kunne anvende:
- Relevante begreber der knytter sig til diskurs/faglig identitet og analyse generelt
- Skema over succeskriterier og læringsmål for forløb, som middel til beskrivelse af
niveau i egen læringsproces.
- Niveau i egen læringsproces til individuel refleksion og beskrivelse af nye person-
lige og faglige mål.
- Indledningsmarkører til sproglig differentiering
Undervisnings-former
Klasseundervisning / Individuelt arbej-
de/gruppearbejde/pararbejde/øvelser/visualisering/
Side 28 af 98
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside
Titel på SO-forløb SO5: Sammenhængende udvikling Grundforløb 2015
Deltagende lære-re
tpk, gkf, ruv, del, mio
Deltagende fag Teknologi, Biologi, Samfundsfag,
Indhold
Forløbets formål / beskrivelse:
Forløbets primære formål er, at fortsætte arbejdet med elevernes studieforbere-
dende skrivekompetencer, som fastlagt i Htx-bekendtgørelsens bilag 4, og skabe
forståelse for sammenhængen mellem evnen til at vælge og anvende skriftlig
fremstillingsform til forskellige teksttyper og fagenes forskellige skriftlige identitet.
Arbejdet med elevernes studieforberedende skrivekompetencer underbygger
desuden det faglige mål om at udvikle kommunikative færdigheder, skriftligt og
mundtligt, især ved formidling af videnskab og teknik.
Forløbet bygger dermed videre på forståelsen af diskurs som faglig identitet, som
eleverne blev introduceret for i SO4 Diskurs og kohærens og retter et anvendel-
sesorienteret fokus på biologi-rapporten således at eleverne gennem praktisk
anvendelse af faglig viden, grundlæggende metoder i faget/fagene og relevant
dokumentation kan give en klar, sammenhængende og nuanceret skriftlig fremstil-
ling i forhold til forløbets lærerformulerede selvstændige gruppebaserede projekt-
arbejde.
Elevernes kompetencer i forløbets faglige mål: at vælge og anvende skriftlig frem-
stillingsform til forskellige teksttyper og at udvikle kommunikative færdigheder,
skriftligt, især ved formidling af videnskab og teknik udvikles ved, at skriveværk-
sted indlægges som en del af forløbet. Herved sikres, at elevarbejdet biologirap-
porten skrives og afsluttes inden for forløbets tidsramme. Vejledningen i skrive-
værkstedet varetages af både biologi- og dansklærer.
Forløbets sekundære formål er at introducere eleverne til det faglige mål omhand-
lende sammenhængen mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling vha. en
praktisk-teoretisk problemstilling og et eller flere relevante, praksisnære eksem-
pler.
Side 29 af 98
Dag 1:
Eleverne introduceres indledningsvis til teknologiudvikling som linær og interaktiv
udvikling. Der tages udgangspunkt i SO-vejledningens ordlyd:
Den lineære udviklingsmodel
Den teknologiske udvikling opfattes ofte som en lineær proces, hvor teknologien
udelukkende ses som udsprunget af videnskabelig (grund-)forskning.
Det kan bl.a. føre til den fejlslutning, at teknologisk innovation er ligefrem propor-
tional med de ressourcer, virksomheden eller samfundet afsætter til
(grund)forskning.
Men teknologiudvikling betragtes ikke længere kun som teknologidreven innova-
tion, derfor introduceres eleverne både til push- (teknologidreven innovation)og
pull-strategi (Markedsdreven innovation) for udvikling af teknologi/innovationer.
Begge modeller er at betragte som linære innovationsmodeller.
Derfor er det nødvendigt at anskue teknologiske udvikling som en interaktiv pro-
ces.
Den interaktive opfattelse anskuer teknologiske udvikling som en interaktion mel-
lem virksomheden eller forskningsinstitutionen, hvor udviklingen foregår, og de
forskellige strukturer og aktører i samfundet, der har interesse i den konkrete ud-
vikling, og dermed agerer og forsøger at påvirke den – ofte har gensidig interesse.
Aktørerne kan være virksomhedens kunder og interessenter, eksempelvis aktionæ-
rer, politikere eller interesseorganisationer. Eksempler herpå er den almindelige
teknologiske udvikling eller produktudvikling i forskellige virksomheder eller forsk-
ningsinstitutioner.
De to opfattelser af teknologiskudviklingen diskuteres i klassen - fordele og ulem-
per ved de to modeller - med henblik på at eleverne
forstår nødvendigheden af at inddrage forskellige
aktører i teknologiudvik- lingen for at tage hensyn til
og vurdere teknologiens samfundsmæssige konse-
kvenser. Herved opnås progression
og udvidet forståelse for sammenhængen mellem
aktøranalysen som blev introduceret i SO2 Kvalita-
Side 30 af 98
tivt/kvantitativt samarbejde.
Efterfølgende præsenteres og diskuteres sammenhængen mellem teknologisk
udvikling og samfundsudvikling, herunder hvordan udviklingen af teknologi kan
have konsekvenser for såvel individet som samfundet.
Eleverne arbejder med øvelse baseret på interaktiv teknologiudvikling – øvelsen er
elevarbejde for forløbet.
Konsekvenser af teknologiudvikling kan fx være miljøeffekter. Eleverne har forud-
gående lektioner læst om forskellige miljøeffekter. De inddeles i grupper, tildeles
en miljøeffekt og forbereder en præsentation for klassen.
At
teknologi har konsekvenser sættes i en nærværende kontekst og eksemplificeres
ved case-arbejde med Bophal-katastrofen, herunder diskuteres placering af aktø-
res ansvar og der drages paralleller til den interaktive teknologiudvikling.
Afslutningsvis introduceres eleverne til begrebet CSR – corporate social responsa-
bility eller virksomheders sociale ansvar – som diskuteres og indsættes i kontekst
med case og interaktiv teknologiudvikling.
Dag 2:
Som grundlag for opfyldelse af det faglige mål: at producere viden om praktisk-
teoretiske problemstillinger i samspillet mellem fag, udvælges miljøeffekten toksi-
citet som særligt behandles i en biologisk kontekst. I denne sammenhæng gen-
nemgås stofkredsløb for vand. Dette for at danne grundlag for forløbets ene elev-
arbejde: udarbejdelse af Biologirapport.
De biologiske og tekniske aspekter af spilde- og grundvandsrensning præsenteres
og diskuteres. Udvalgte forureninger (kvælstof, phosphor, organisk stof og pestici-
der) gennemgås med fokus på deres effekter på vandmiljøet og kilder til udled-
ning.
Side 31 af 98
Biologirapporten som videnskabelig dokumentation gennemgås. Herved skabes
progression fra SO4 Diskurs og analyse, idet biologirapportens italesættes som
diskurs = faglig identitet. Biologirapportens særlig faglige og sproglige kendetegn
gennemgås. Det førnævnte faglige mål underbygges yderligere ved gennemgang
af kernestoffet omhandlende analyse og eksperimenter. Herefter præsenteres
eleverne for den faktiske opgavetekst for biologirapporten og informeres om det
forestående feltarbejde med indsamling af vandprøver. I den sammenhæng un-
derstreges vigtigheden af fotodokumentation til logbog, som baggrund for feltar-
bejdets videnskabelige redelighed.
Biologirapporten som videnskabelig dokumentation gennemgås. Herved skabes
progression fra SO4 Diskurs og kohærens, idet biologirapportens italesættes som
diskurs = faglig identitet. Biologirapportens særlig faglige og sproglige kendetegn
gennemgås. Det førnævnte faglige mål underbygges yderligere ved gennemgang
af kernestoffet omhandlende analyse og eksperimenter. Herefter præsenteres
eleverne for den faktiske opgavetekst for biologirapporten og informeres om det
forestående feltarbejde med indsamling af vandprøver. I den sammenhæng un-
derstreges vigtigheden af fotodokumentation til logbog, som baggrund for feltar-
bejdets videnskabelige redelighed.
Opfyldelsen af det faglige mål: sammenhængen mellem teknologisk udvikling og
samfundsudvikling, underbygges yderligere gennem elevernes introduktion til
virksomheders arbejde miljøsikring, herunder miljøbeskyttelse.
Dette er optakt til forløbets omverdenskontakt: besøg i Københavns Zoologiske
Have. Eleverne foretager informationssøgning i forhold til CSR- og miljøpolitik på
Zoos hjemmeside. Herved skabes progression for informationssøgning, som ele-
verne blev introduceret til i SO1 Studiemetoder.
Det faglige mål: at producere viden om praktisk-teoretiske problemstillinger i sam-
spillet mellem fag indsættes i en praksis- og virkelighedsnær kontekst på følgende
måde:
Dels foretager eleverne feltarbejde hvor biologisk kildemateriale (vand-
prøver fra forskellige søer i København og på Frederiksberg) indsamles,
Side 32 af 98
bearbejdes (laboratoriearbejde) og vurderes i forhold til den givne pro-
blemstilling som fastsættes af biologirapportens opgavetekst.
Eleverne dokumenterer deres feltarbejde i en logbog
Dels besøger eleverne Zoologisk Have i København, hvor Miljøkoordinator
Rikke Bydam forklarer hvordan Zoo arbejder med bæredygtighed, miljø-
beskyttelse, miljøsikring og bevidst miljøpolitik. Eleverne får lov til at se
vandrensningsanlæg under flodhestehuset.
Elevernes kompetencer i forløbets faglige mål: at vælge og anvende skriftlig frem-
stillingsform til forskellige teksttyper og at udvikle kommunikative færdigheder,
skriftligt, især ved formidling af videnskab og teknik udvikles ved, at skriveværk-
sted indlægges som en del af forløbet. Herved sikres, at elevarbejdet biologirap-
porten skrives og afsluttes inden for forløbets tidsramme. Vejledningen i skrive-
værkstedet varetages af både biologi- og dansklærer.
Forløbet afsluttes med evaluering ift. faglige mål – inkl. individuelle refleksioner
over udbytte af forløb (elevarbejde). Med denne individuelle refleksion har ele-
verne mulighed for at medtage to forskellige formative evalueringer i portfolien til
den interne eksamen som afslutter grundforløbet. Formativ evaluering fra forløbet
SO4 er baseret på læringsmål afgrænset af lærer, denne evaluering er elevens
egen refleksion over opnået læring.
Tematisering i forhold til HRS-profil:
Forløbet tematiseres i forhold til HRS-profil ved arbejde med temaet: bæredygtig-
hed, miljø og teknologiudvikling
Omverdenselement:
Besøg i Zoologisk Have, København. Foredrag ved Miljøkoordinator Rikke Bydam.
Litteratur:
Interaktiv teknologiudvikling:
Merci Lund, Birgitte og Blicher Møller, Dorte (2011), SOhtx Studieområdet. Aarhus:
Systime. Siderne 61-64.
Larsen, Peter og Grove, Morten (2014), Problemer og Teknologi. Kap. 1.5 Teknolo-
giudvikling. Aarhus: Systime. (eBog) Via internettet (1. oktober 2014)
http://teknologi.systime.dk/index.php?id=569
Kristian Philipsen et al (2012) Innovation. København: Nyt teknisk forlag. Siderne
143-145
Concito/Klimaambassaden og Grøn Vision/DTU (2012), 5. Forbrugersamfundets
klimapåvirkning. Via internettet (25. oktober 2014). http://sustainable.dk/forbrug-
og-baeredygtighed/5-forbrugssamfundets-klimapavirkning/
Miljøeffekter:
Side 33 af 98
Madsen, Preben et al (2002), Teknologi Htx-grundbog (2. udgave). Odense: Er-
hvervsskolernes forlag. Siderne 95-103
Bhopal-case:
One night in Bhopal. BBC. 1. december 2014. 53 min 29 sek. (Farve).
Via internettet (1. oktober 2014)
https://www.youtube.com/watch?v=rJg19W8x_Ls#t=35
Interaktiv teknologiudvikling, etik og CSR:
Mortensen, Irene Quist og Thomasen, Thue Quist (2010), Globale udfordringer.
Hvad er CSR? Aarhus: Systime.
Fabricius, Sidsel (2011), Er CSR godt eller dårligt?. Via internettet (1. oktober
2014).
http://www.etik.dk/virksomhedsetik/er-csr-godt-eller-d%C3%A5rligt
Krull, Per (2012) 3 nye CSR tendenser. Via internettet (1. oktober 2014)
http://www.csr.dk/hg/cs/artikel.nsf/0/LANN8TBBHZ
Biologi, spildevandsrensning:
Esbjerg Forsyning A/S mf. (2014) Vandets vej – film om hele vandets vej. Via inter-
nettet (25. oktober 2014) http://www.vandetsvej.dk/Film-364.aspx
Videnskab.dk (3. juni 2014), Iltsvind; Endelig lysner det for danske farvande. Via
internettet (23. oktober 2015) http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/iltsvind-
endelig-lysner-det-danske-farvande
Ministeriet naturstyrelsen (2014), Spørgsmål og svar om iltsvind. Via internettet
(25. oktober 2014)
http://naturstyrelsen.dk/vandmiljoe/havet/havmiljoe/iltsvind/spoergsmaal-og-
svar-om-iltsvind/
Kernestof: Videnskabelig dokumentation, Analyse og eksperimenter:
Merci Lund, Birgitte og Blicher Møller, Dorte (2011), SOhtx Studieområdet. Aarhus:
Systime. Siderne 86-87
Thomas Skadhede (2015), Yubio.
- Om primær og sekundær forurening, s. 1337-1344 (til tungmetaller)
- om pesticider og andre gifte og hormonforstyrrende stoffer s. 1347-1352
(til Forurening af søer)
- om forurening af søer s. 1352-1355 (til forurening af vandløb)
- om vandrensning s. 1366-1375 (til Luftforurening)
- om kvælstofkredsløbet s. 1194-1199 (til svovlekredsløb)
Biologirapport:
Eget udarbejdet materiale: Vejledning til Biologirapport + Logbog til dokumentati-
on af feltarbejde og besøg i Zoo.
Side 34 af 98
Miljøstyring:
Miljøstyrelsen (1996) Miljøstyring i små og mellemstore virksomheder. Via inter-
nettet (1. oktober 2014) http://www.miljostyring.dk/metode/metode.asp. Siderne
1.1-2.5
Laboratoriearbejde:
Eget udarbejdet materiale: Kort vejledning til test af vandkvalitet + Detaljeret vej-
ledning til test af vandkvalitet
Evaluering:
Eget udarbejdet materiale: Individuelle refleksioner i forhold til forløbet konkrete
mål.
Elevarbejde 1:
Case om interaktiv teknologiudvikling
Elevarbejde 2:
Biologirapport – indeholdende logbog med fotodokumentation for feltarbejde og
besøg i Zoologisk have
Elevarbejde 3:
Individuelle refleksioner i forhold til forløbet konkrete mål
Periode og om-fang
Uge 45, 2015
I alt: 32 lektioner
SO mål og kerne-stof
Faglige mål:
Metoder
– vælge og anvende skriftlig fremstillingsform til forskellige teksttyper
Samspil mellem fag
– redegøre for sammenhænge mellem den teknologiske udvikling og samfundsud-
viklingen i udvalgte eksempler
– producere viden om praktisk-teoretiske problemstillinger i samspillet mellem fag
– udvikle kommunikative færdigheder, skriftligt og mundtligt, især ved formidling
af videnskab og teknik
Kernestof:
Videnskab og vidensformer
- teknologiudvikling som interaktiv udvikling
- analyser og eksperimenter
- videnskabelig dokumentation. (Diskurs: Biologi)
Særfaglige mål og kernestof:
SO-Forløbet kan fungere som supplerende stof i faget Biologi B til at uddybe og
Side 35 af 98
perspektivere kernestoffet:
Faglige mål, Biologi:
– gøre rede for eksempler på praktisk anvendelse af biologisk viden, biologiske
processer og teknologi i produktion, miljøbeskyttelse samt sygdomsforebyggelse
og -behandling
– formulere og analysere biologiske problemstillinger med anvendelse af biologi-
ske fagudtryk og modeller
– planlægge, udføre og efterbehandle biologiske eksperimenter og undersøgelser
og foretage fornødne sikkerhedsmæssige foranstaltninger ved omgang med biolo-
gisk materiale, apparatur og kemikalier
– analysere og forklare resultater fra eksperimenter og undersøgelser under hen-
syntagen til fejlkilder, usikkerhed og biologisk variation og i denne forbindelse
diskutere forskelle mellem kontrollerede eksperimenter og undersøgelser i felten
– dokumentere og præsentere eksperimenter og resultater samt diskutere forskel-
lige gengivelsers styrker og svagheder
– formidle biologisk viden såvel mundtligt som skriftligt
– indsamle, bearbejde og vurdere biologisk kildemateriale i forhold til en given
problemstilling
Kernestof, Biologi:
– eksempler på stofkredsløb og betydningen af menneskets indgreb i disse
– et eksempel på anvendelse af biologisk viden med henblik på miljøbeskyttelse
SO-Forløbet kan fungere som supplerende stof i faget Samfundsfag C til at uddybe
og perspektivere kernestoffet:
Faglige mål, samfundsfag:
– undersøge samspillet mellem teknologiske forandringer og samfundsmæssige
forandringer
Kernestof, samf:
Samfund og teknologi
– sammenhænge mellem teknologisk og samfundsmæssig udvikling.
SO-Forløbet kan fungere som supplerende stof i faget Teknologi B til at uddybe og
perspektivere kernestoffet:
Faglige mål, Teknologi:
– redegøre for de væsentligste miljøeffekters årsag og virkning.
Kernestof, Teknologi:
– globale, regionale og lokale miljøeffekters årsager og virkninger
– miljøvurdering, vurdering af materialer og produkters påvirkning af miljøet.
Side 36 af 98
De faglige mål og kernestof omsættes til følgende konkrete mål:
Eleverne skal efterfølgende forløb:
Have kendskab til (kunne redegøre for):
- Den faglige diskurs i faget Biologi
Have forståelse for (forstå):
- Linær teknologiudvikling forstået som teknologidreven og markedsdreven inno-
vation og interaktiv teknologiudvikling.
- at interaktiv teknologianalyse kan forklare sammenhængen mellem aktøres ind-
flydelse på teknologien og teknologiens indflydelse på aktørerne.
- at forurening i vandprøver har sammenhæng med globale, regionale og lokale
miljøeffekter
- Feltarbejdets funktion i vidensproduktion ved praktisk-teoretiske problemstillin-
ger
- Sproglig korrekthed i forbindelse med biologi-rapporten
Kunne anvende:
- Logbog som dokumentation for videnskabelig redelighed
- Anvende metoder til bestemmelse af udvalgte forureninger i vandprøver
Undervisnings-former
Klasseundervisning /gruppearbejde/eksperimentelt arbej-
de/øvelser/virksomhedsbesøg
Retur til forside
Side 37 af 98
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside
Titel på SO-forløb SO6: Naturvidenskabelig metode Grundforløb 2015
Deltagende lærere Tpk, cap, thv, mio, ruv
Deltagende fag Kemi, Fysik, Biologi, Dansk, Teknologi,
Indhold Forløbets formål / beskrivelse:
Forløbets primære faglige mål er at introducere eleverne til videnskabelig metode
og arbejde med god formidling af naturvidenskab. I forløbet arbejdes med hoved-
træk ved den naturvidenskabelige metode i forhold til fagene Kemi, Fysik og Biolo-
gi og der udføres eksperimentelt arbejde i laboratorier med efterfølgende behand-
ling af eksperimenternes data.
Et bærende element i forløbet er således arbejdet med elevernes forståelse af
centrale træk ved den naturvidenskabelige metode med fokus på begreber som:
hypotese, kvalitative og kvantitative undersøgelser, analyse og eksperimenter,
hypotetisk-deduktiv metode og empirisk-induktiv metode.
Endvidere arbejdes der med fokus på formidling af naturvidenskab i forbindelse
med journal- og rapportskrivning.
Forløbet lægger desuden vægt på forståelse af den diskurs, dvs. faglige identitet,
der knytter sig til naturvidenskaben og opbygningen af den naturvidenskabelige
rapport, herunder sproglige kendetegn og krav. Herved sikres progression fra for-
løbene SO4 Diskurs og kohærens og SO5 Sammenhængende udvikling, hvor dis-
kursbegrebet er blev introduceret i forbindelse med fagene Dansk, Teknologi og
Biologi.
Desuden fortsættes arbejdet med elevernes studieforberedende skrivekompeten-
cer, som fastlagt i Htx-bekendtgørelsens bilag 4, og skaber forståelse for sammen-
hængen mellem evnen til at vælge og anvende skriftlig fremstillingsform til for-
skellige teksttyper og fagenes forskellige skriftlige identitet. Arbejdet med elever-
nes studieforberedende skrivekompetencer underbygger desuden det faglige mål
om at udvikle kommunikative færdigheder, skriftligt og mundtligt, især ved formid-
ling af videnskab og teknik.
Forløbet bygger dermed videre på forståelsen af diskurs som faglig identitet, som
eleverne blev introduceret for i SO4 Diskurs og kohærens og SO5 Sammenhæn-
gende udvikling og retter et anvendelsesorienteret fokus på den naturvidenskabe-
lige rapport, således at eleverne gennem praktisk anvendelse af faglig viden,
grundlæggende metoder i faget/fagene og relevant dokumentation kan give en
klar, sammenhængende og nuanceret skriftlig fremstilling i forhold til forløbets
problemorienterede og gruppebaserede projektarbejde.
Elevernes kompetencer i forløbets faglige mål: at udvikle kommunikative færdig-
heder, skriftligt, især ved formidling af videnskab og teknik udvikles ved, at skrive-
Side 38 af 98
værksted indlægges som en del af forløbet. Herved sikres, at elevarbejdet, den
naturvidenskabelige rapport, skrives og afsluttes inden for forløbets tidsramme.
Vejledningen i skriveværkstedet varetages af både naturvidenskabelige og sam-
fundsvidenskabelige lærerkræfter.
Dag 1:
Forløbet indledes med en introduktion, herunder gennemgang af forløbets faglige
mål, kernestof og elevarbejde. Som inspirerende indfaldsvinkel til forløbet, starter
forløbet med at eleverne ser filmen om Galathea 3 ekspeditionen, som bestod af
50 forskningsprojekter og en jordomrejse fra den 11. august 2006 til den 24. april
2007.
Arbejdet med det faglige mål: at redegøre for tanker og teorier, der ligger bag
erkendelse indenfor naturvidenskabelige fagområder, tilgås indledningsvis med en
introduktion af videnskabelig metode i et historisk perspektiv. Herefter introduce-
res eleverne teoretisk til kernestof i forbindelse med:
hypoteser (hvordan en hypotese, med udgangspunkt i en undren, opstilles og
efterprøves), kvalitativ/kvantitativ metode (at oplysninger kan indsamles kvanti-
tativt: statistik, spørgeskemaundersøgelser, gentagne forsøgsrækker, eller kvalita-
tivt: cases, eksempler, interviews, forsøg. (Herved sikres progression fra forløbet
SO2 Kvalitativt/kvantitativt samarbejde hvor kvalitativ/kvantitativ metode blev
tilgået ud fra en samfundsvidenskabelig tilgang), analyser og eksperimenter (
hvordan egne måle- og forsøgsresultater traditionelt analyseres og struktureres i
de naturvidenskabelige fag og hvordan eksperimenter forberedes, opstilles og
udføres), hypotetisk-deduktiv metode (som metode hvor undersøgelser fortages
med afsæt i allerede kendt teori), empirisk-induktiv metode (som metode hvor
undersøgelser foretages uden afsæt i teori, men baseres på erfaringsbaseret em-
piri). Eleverne introduceres tillige for kravene til videnskabelig redelighed: objekti-
vitet, reproducerbarhed, pålidelighed og gyldighed.
Sammenhæng mellem disse grundlæggende videnskabsteoretiske tankegange og
teorier og det faglige mål: at redegøre for sammenhænge mellem den teknologiske
udvikling og samfundsudviklingen i udvalgte eksempler, skabes ved gennemgang
af praktiske eksempler på teknologiske innovationer og produkter som eksemplifi-
cerer nyttiggørelsen af naturvidenskabelige teorier og erkendelser.
Afslutningsvis diskuteres naturvidenskabelig metode, herunder grundforskningens
vilkår, i et fremtidsperspektiv, med udgangspunkt i den nye regerings foreslåede
besparelser for finansloven 2016 på forsknings- og uddannelsesområdet. Erhvervs-
livets perspektiv repræsenteres ved Novo Nordisk kritik af de forestående bespa-
relser og de konsekvenser som forudses på baggrund heraf.
Forløbets omverdenselement imødegås i denne sammenhæng ved oplæg fra Novo
Nordisk ambassadørordning, hvor Jacob Russel, Phd Student, Molecular Microbial
Ecology Group, Section for Microbiology, University of Copenhagen, kommer og
fortæller specifikt om cellers “sociale” egenskaber og generelt om forskning, krea-
Side 39 af 98
tivitet og hverdag. Dag 2:
Det faglige mål: at redegøre for forskellige metoders mulighed for at bidrage til
konkret problemløsning, tilgås i dagens introduktion til og diskussion af, hvordan
kreativitet er en nødvendighed i forbindelse med både den undren som går forud
for opstillingen af en hypotese. På den måde kan den naturvidenskabelige metode
anses som en innovativ proces, hvor kreativitet værdigøres og handles på. I praksis
anvender eleverne KIE-modellens forskellige læringsrum i arbejdet med den na-
turvidenskabelige metode, hvilket skaber forståelse for de faglige mål: at redegøre
for forskellige metoders mulighed for at bidrage til konkret problemløsning og at
demonstrere praktisk indsigt i innovative processer og metoder til idégenerering
(Dette skaber progression fra SO3 Innovativ visualisering, hvor eleverne blev in-
troduceret for og arbejdede med innovativ tilgang til produkt- og designudvikling,
eksemplificeret ved KIE-modellen)
Det faglige mål: at redegøre for tanker og teorier, der ligger bag erkendelse inden
for naturvidenskabelige fagområder, tilgås i praksis på følgende måde: I grupper
indleder eleverne et problembaseret projektarbejde (herved sikres progression fra
forløbet SO2 Kvalitativt/kvantitativt samarbejde hvor eleverne arbejdede med
projektarbejde med en given problemstilling og SO5 Sammenhængende udvikling
hvor eleverne arbejdede med et lærerformuleret gruppebaserede projektarbejde),
hvor de, ud fra en undren omkring emnerne; sundhed, mad, krop, skal identifice-
re, kvalificere, formulere og begrunde en problemstilling, der kan opstilles som
hypotese og efterprøves ved eksperimenter i kemi- eller fysik-laboratorier. Inden
eksperimenterne kan gennemføres, skal eleverne udarbejde en forsøgsbeskrivel-
se. Forløbet imødegår desuden HTX-bekendtgørelsens af 12. juni 2013, Bilag 4 om
elevernes studieforberedende skrivekompetencer ved, at der i undervisningen
indlægges skriveøvelser i forbindelse med opstilling af hypoteser. Herved øver
eleverne sig i hvordan man eksperimentelt kan dokumentere en hypotese samt
hvordan man kan redegøre for udførelsen af et eksperiment.
De forskellige skriveøvelser vedlægges den naturvidenskabelige rapport som bilag.
På denne måde dokumenteres arbejdet med udvikling af hypotesen og samtidig
demonstrerer eleverne praktisk indsigt i innovative processer og metoder til ide-
generering.
Dag 3:
Forsøgsdag i kemi- og fysik-laboratorier.
Hele dagen afsættes til gennemførelse af eksperimenter og indsamling af empiri.
Dag 4:
For at sikre, at eleverne opnår almen fagforståelse i kendskabet til forudsætninger,
normer og metoder der hører til det naturvidenskabelige fagområde, arbejdes der
med at skabe forståelse for faglig identitet som en del af videnskabelig dokumen-
tation / diskurs, igennem elevernes introduktion til opbygningen af den naturvi-
denskabelige rapport som: introduktion, materialer og metoder, resultater, dis-
kussion og konklusion. Der sikres desuden øvelse og praktisk læring i forbindelse
med det faglige mål: at udvikle kommunikative færdigheder, skriftligt, især ved
Side 40 af 98
formidling af videnskab og teknik, ved gennemgang af og arbejde med sproglig
bevidsthed og korrekthed, herunder; facilitering af det naturvidenskabelige sprog,
generaliserende sætningsindledninger, undgåelse af udtryk som ”vi syntes”, ”vi
mener”, ”forsøget gik godt” ved gennemgang af kernestoffet: sproglig bevidsthed.
For at understøtte HTX-bekendtgørelsens af 12. juni 2013, Bilag 4 om elevernes
studieforberedende skrivekompetencer, arbejdes der med skriftlige øvelser om-
handlende den naturvidenskabelige diskurs.
I skriveværksted arbejder eleverne efterfølgende med at dokumentere, beskrive
og diskutere egne hypoteser og tilhørende forsøg i en naturvidenskabelig rapport.
Denne rapport udgør elevarbejde for forløbet.
Dag 5:
Forløbet afsluttes dels med en klassediskussion om naturvidenskabelig metodes
fordele og ulemper og en repetitions- og refleksionsopgave, hvor eleverne indivi-
duelt reflekterer over naturvidenskabelig diskurs, hypotetisk-deduktiv metode,
empirisk-induktiv metode, krav til videnskabelig redelighed og fordele/ulemper
ved naturvidenskabelig metode. Herved tydeligøres de centrale elementer som
skal give elevene kompetence i forløbet faglige mål.
Desuden genoptages den diskursive cirkel fra SO4 Diskurs og kohærens, hvor ka-
rakteristika for naturvidenskab diskuteres og indsættes.
Repetition og Refleksionsopgaven + foto af den diskursive cirkel, udgør elevarbej-
de for forløbet.
Afslutningsvis evaluerer eleverne dels forløbet som helhed, således at denne eva-
luering kan ligge til grund for fremtidig forbedring af forløbet, dels diskuterer ele-
verne forløbets konkrete mål.
Tematisering i forhold til HRS-profil:
Forløbet tematiseres i forhold til HRS-profil ved arbejde med; sundhed, mad, krop.
Omverdenselement:
Novo Nordisk ambassadør-ordning v/ Jacob Russel, Phd Student, Molecular Mi-
crobial Ecology Group, Section for Microbiology, University of Copenhagen
Litteratur: Galathea 3. 11. august 2006 til den 24. april 2007. 25,20 min (Farve). Via internet-tet (28. oktober 2015) http://virtuelgalathea3.dk/node/4357
Beck, Steen og Beck, Hanne Richardt (2008), Gyldendals studiebog, Fag- og sam-spil mellem fag. København: Nordisk forlag. Siderne 63-67 Videnskab.dk (20. september 2014), Hvorfor skal vi stole på videnskaben? Via in-ternettet (12. nov. 2014). http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/hvorfor-skal-vi-stole-pa-videnskaben
Merci Lund, Birgitte og Blicher Møller, Dorte (2011), SOhtx Studieområdet. Aarhus:
Systime. Siderne 68-74.
Side 41 af 98
Føge, Peter og Hegner, Bonnie (2010), Primus – grundbog til almen studieforbere-
delse; Den naturvidenskabelige metode. Aarhus: Systime.
Information.dk (14. oktober 2015), Kritik; Regeringens besparelser på forskning er
en katastrofe. Via internettet (28. oktober 2015)
http://www.information.dk/telegram/548590
Berlingske.dk (27. oktober 2015), Novo Nordisk advarer regeringen om forsknings-
besparelser. Via internettet (28. oktober 2015)
http://www.business.dk/medico/novo-advarer-regeringen-om-
forskningsbesparelser
Dr.dk (7. oktober 2014), Se listen: De skal udføre skelsættende grundforskning. Via
internettet (25. oktober 2015)
http://www.dr.dk/nyheder/viden/naturvidenskab/se-listen-de-skal-udfoere-
skelsaettende-grundforskning
Ingeniøren (21. oktober 2015), Lav en grundforskningsskat. Via internettet (25.
oktober 2015) http://ing.dk/blog/lav-en-grundforskningsskat-179637
Ossola, Alexandre (2014), Scientists are more creative than you might imagine.
The Atlantic, d. 12. november.
Anbefalet supplerende litteratur:
Anstead, Alicia (2011), Inner sparks. Scientific American, p. 84-87
Eksemplariske eksempler på hypoteser
Eksemplariske eksempler på forsøgsvejledninger
Hansen, Ole Schou og Jørgensen, Mette (2012), Den ny skriftlighed – skriv i alle
fag. Systime. Siderne 58, 59, 70-71. + 125-126
Skriveøvelse kreativitet og videnskab
Skriveøvelse kvalitativ og kvantitativ undersøgelse
PP om Rapportopbygning
Aarhus Universitet (2014) God videnskabelig praksis. Via internettet (13. nov.
2014) http://www.au.dk/nyheder/avis/leder4/
Heimbürger, Hanne (2009), Knæk studiekoden. Gyldendals boghandel, Nordisk
Forlag. Siderne 68-70.
Rienecker, Lotte & Jørgensen, Peter Stray (2010), Den gode opgave. (3. udgave, 4.
oplag). København: Samfundslitteratur 2010.
Side 42 af 98
Elevarbejde 1:
Naturvidenskabelig rapport. Vedlagt som bilag: skriveøvelser fra dag
Elevarbejde 2:
Repetition og refleksion; naturvidenskabelig metode + foto af diskursiv cirkel med
karakteristika for naturvidenskab
Periode og omfang Uge 47, 2015
I alt: 34 lektioner
SO mål og kerne-stof
Faglige mål: Samspil mellem fag
- Udvikle kommunikative færdigheder, skriftligt, især ved formidling af videnskab
og teknik (naturvidenskabelig rapport)
- Redegøre for sammenhænge mellem den teknologiske udvikling og samfundsud-
viklingen i udvalgte eksempler
– demonstrere praktisk indsigt i innovative processer og metoder til idégenerering
Videnskab og vidensformer
– redegøre for tanker og teorier, der ligger bag erkendelse inden for naturviden-
skabelige fagområder.
– redegøre for forskellige videnskabelige metoders mulighed for at bidrage til en
konkret problemløsning
Kernestof: Videnskab og vidensformer – videnskabelig metode inden for naturvidenskab
– hypoteser
– kvalitativ og kvantitativ metode
– analyser og eksperimenter
– videnskabelig dokumentation (opbygning af og formalia for naturvidenskabelige
rapporter)
- Innovative processer eksemplificeret ved KIE-modellen (er ikke kernestof, men
relevant for forløbet)
Formidling og formidlingsteori
- sproglig bevidsthed
Særfaglige mål for faget Biologi B
Faglige mål:
– opstille enkle hypoteser som udgangspunkt for biologiske eksperimenter og for-
klare betydningen af kontrolforsøg
– udføre eksperimenter og undersøgelser i laboratorier, i værksteder og i felten
Side 43 af 98
under hensyntagen til almindelig laboratoriesikkerhed
– opsamle og bearbejde resultater fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og
undersøgelser under vejledning
– analysere og forklare resultater fra eksperimenter og undersøgelser under hen-
syntagen til fejlkilder og usikkerhed
– dokumentere og præsentere eksperimenter og resultater fra eksperimentelt
arbejde
Særfaglige mål for faget Fysik B:
– kunne anvende fagets sprog og terminologi mundtligt og skriftligt til dokumenta-
tion og formidling og kunne veksle mellem fagsprog og hverdagssprog
– kunne anvende fysikkens grundlæggende love i forbindelse med det eksperi-
mentelle arbejde og til løsning af enkle teoretiske problemer
– kunne planlægge og gennemføre enkle fysiske eksperimenter og analysere sim-
ple fysiske problemstillinger,
– kunne redegøre for naturvidenskabelige arbejdsmetoders anvendelsesområder.
Særfaglige mål for faget Kemi B:
– tilrettelægge og udføre enkle kemiske eksperimenter og i tilknytning hertil op-
stille og afprøve hypoteser
– opsamle, efterbehandle og vurdere eksperimentelle data og dokumentere ek-
sperimentelt arbejde
– sammenknytte teori og eksperimenter
– formidle kemisk viden såvel skriftligt som mundtligt i både fagsprog og daglig-
sprog
De faglige SO-mål og kernestof omsættes til følgende konkrete mål:
Eleverne skal efterfølgende forløb:
Have kendskab til (kunne redegøre for):
Udvalgte eksempler på teknologi og opfindelser hvor naturvidenskabelig metode
tydeligt har indgået i udviklingsprocessen.
At kernestoffet: Videnskabelig dokumentation, hænger sammen med forståelsen
af faglig diskurs = opbygning af rapport i naturvidenskab, herunder sproglig be-
vidsthed.
Videnskabelig redelighed, forstået som objektivitet, reproducerbarhed, pålidelig-
hed og gyldighed
Have forståelse for (forstå):
Naturvidenskabelig diskurs.
Hypotetisk-deduktiv metode.
Empirisk-induktiv metode.
Krav til videnskabelig redelighed som; objektivitet, reproducerbarhed, pålidelighed
og gyldighed.
Fordele/ulemper ved naturvidenskabelig metode
Side 44 af 98
Vigtigheden af kommunikative færdigheder i formidling af videnskab, herunder
korrekt sprogbrug, generaliserende sætningsindledninger, undgåelse af udtryk
som ”vi syntes”, ”vi mener”, ”forsøget gik godt”. Sproglig bevidsthed ved udarbejdelse af naturvidenskabelig rapport
At kreativitet og den kreative proces har sammenhæng med den undren, som går
forud for arbejdet med den naturvidenskabelige metode.
At den naturvidenskabelige metode er en innovativ proces og at KIE-modellens
læringsrum kan anvendes i den naturvidenskabelige metodes forskellige faser.
Kunne anvende:
Hypotetisk-deduktiv metode.
Empirisk-induktiv metode.
Hypoteser.
Kvalitativ/kvantitativ metode i en naturvidenskabelig sammenhæng.
Analyser og eksperimenter
Opbygning af den naturvidenskabelige rapport som; introduktion, materialer og
metoder, resultater, diskussion og konklusion.
Undervisnings-former
Klasseundervisning /gruppearbejde/eksperimentelt arbejde/øvelser/refleksion
Retur til forside
Side 45 af 98
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside
Titel på SO-forløb SO7 Motiveret læring Studieretningsforløb 2016
Deltagende lære-re
Tpk, kms, del, gkf
Deltagende fag Alle, dog primært: Samfundsfag, Dansk, Teknologi, Biologi, Engelsk
Indhold Forløbets formål / beskrivelse:
Forløbet formål er tredelt:
- at give eleverne kendskab til forskellige læringsteorier; Blooms taksonomi, Kolbs
læringscirkel, Gardners intelligenser og Vygotskys nærmeste udviklingszoner.
- at give eleverne indsigt i, at læring er en del af den personlige dannelsesproces
herunder forståelse for nødvendigheden af, at blive klog på egen læringsproces.
- at give eleverne indsigt i, at læring er en del af den fælles dannelsesproces i et
samfundsperspektiv, herunder forståelse for nødvendigheden af den dynamiske
læringsproces og læring for livet som grundlag for demokratisk udvikling.
Tematisering i forhold til HRS-profil:
Forløbet tager udgangspunkt i HRS´ grundlæggende dannelsesopgave og baseres
på en teoretisk tilgang til læringsteori. Desuden indbefatter forløbet oplæg om
kost og motions betydning for motivation, energi og lyst i forbindelse med skole-
gang og læring, i tråd med HRS SØB-profil
Forløbet indledes med introduktion til forløb, skema, faglige mål, konkrete mål og
kernestof samt elevarbejder.
Dag 1, Blooms taksonomi
Erkendelse, produktion af viden, tilegnelse af viden
De faglige mål: at kunne redegøre for tanker og teorier, der ligger bag erkendelse
inden for teknologiske, naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige og humani-
stiske fagområder og redegøre for, hvordan viden produceres og tilegnes inden for
forskellige fagområder, tilgås ved introduktion til forskellige læringsteorier.
Eleverne introduceres og diskuterer indledningsvis til/om:
Betydningen af begreberne ”erkendelse”, ”produktion af viden” og ”tilegnelse af
viden”, for at tydeliggøre forløbets faglige mål: at redegøre for tanker og teorier,
der ligger bag erkendelse inden for teknologiske, naturvidenskabelige, samfunds-
videnskabelige og humanistiske fagområder samt redegøre for, hvordan viden
produceres og tilegnes inden for forskellige fagområder.
Side 46 af 98
Blooms taksonomi
Derefter introduktion til Blooms taksonomi – her tages udgangspunkt i kendskab
til taksonomiske niveauer, kendskab til hvilke læringsmål der er vigtige at udvikle
for at opnå kognitive processer på et højt niveau og hvordan disse læringsmål har
af betydning for elevens forståelse af sit eget niveau i forskellige fag.
Der tages desuden udgangspunkt i David Krathwohls reviderede udgave af Blooms
taksonomi fra 2001 – Blooms Revised Taxonomy - idet der i denne udgave arbej-
des med det skabende niveau som højeste taksonomiske niveau.
For denne udgave af Blooms taksonomi, gør det sig gældende at kreativitet som
kompetence er båret af og ”står på skulderne” af de lavere niveauer. Dette falder
fint i tråd med forståelsen af kreativitets-teori som Præperation, Inkubation, Illu-
mination og Verifikation, idet forberedelsen og fordybelsen i et emne/område er
nødvendigt for kreative og ikke mindst brugbare løsninger/innovationer – ikke
bare inventioner. Kreativitet ”i frit fald” er ikke muligt og heller ikke ønskværdigt.
Ord-øvelse
For en praktisk tilgang i arbejdet med Blooms taksonomi, øver eleverne sig indivi-
duelt med at kunne knytte de korrekte ord/verber (fra ovenstående model –
ord/verber klippes ud) til de forskellige taksonomiske niveauer. Herefter sammen-
ligner og diskuterer eleverne, i par, øvelsens resultat og retter fejlplacerede ord.
Evt. afslutningsvis gennemgås placeringen af ord/Verber i plenum – er der stadig
fejlplacerede ord?
Eleverne tager foto af individuel og par-øvelse – foto udgør elevarbejde.
Faglige mål, konkrete mål og taksonomi
Efterfølgende introduceres eleverne til sammenhængen mellem taksonomiske
niveauer og fagenes – her Studieområdet – faglige mål. Klassesamtalen omhandler
desuden Htx Gastro-science beslutning om, at i alle SO-forløb, at omsætte fagets
faglige mål til konkrete mål, tonet i forhold til forløbenes formål og målsætning.
For de konkrete mål er der tale om en taksonomisk tre-deling: kendskab til, for-
ståelse for og anvendelse af.
Eleverne gennemgår, i par, de faglige mål fra Studieområdets bekendtgørelse og
klassificerer disse i forhold til Blooms taksonomiske niveauer. Efterfølgende gen-
nemgås og diskuteres elevernes klassificeringer i plenum.
Side 47 af 98
Bloom i praksis For praktisk indsigt og brug af Blooms taksonomi, afslutter eleverne, i par, med følgende øvelse: Eleverne trække et fag, som skal beskrives i forhold til tre takso-nomiske niveauer – kendskab til, forståelse for og anvendelse af - og i forhold til samspil mellem fag. Opsamling i plenum. Øvelsen knytter an til de faglige mål: at vælge og anvende relevante studiemeto-der og arbejdsformer – med formål at undersøge hvordan du lærer bedst og at redegøre for, hvordan viden produceres og tilegnes inden for forskellige fagområ-der. (Forstået i forløbet som: ikke nødvendigvis tale om en eksplicitering af de forskel-lige fagområder – men snarer som hvordan læring kan være forskellig for forskelli-ge elever – og derfor forskellig også i forskellige fag)
Dag 2, Kolbs læringscirkel og Dixons organisatoriske læring
Kolb og mig
Forløbet fortsættes med introduktion til Kolbs læringscirkel. Her understreges at
Kolbs udgangspunkt er erfaringen af fænomener med ny praktisk anvendelse som
resultat af forbindelsen mellem tænkning og handling, i modsætning til Blooms
taksonomi, hvor anvendelse rangerer lavt i taksonomien. Lighedspunkterne mel-
lem Blooms taksonomi og Kolbs læringscirkel understreges idet begge læringsteo-
rier opererer med erkendelsesfasen som strækker sig fra det konkrete til det ab-
strakte. Dog bør det understreges, at erkendelse/tænkning sandsynligvis ikke er så
entydigt logisk fremadskridende som modellerne lægger op til, men at man snare-
re bevæger sig frem og tilbage mellem modellernes faser. (Dette lægger op til
progression i forhold til forståelse af modellers begrænsninger, som indgår i forløb
SO11 Modeller og erkendelse i 4. semester, 2g).
Eleverne gennemfører herefter test, som skal afgøre deres primære læringsstil ift.
Kolbs læringscirkel; den aktivistiske, den reflekterende, den teoretiske eller den
pragmatiske læringsstil. Eleverne skal efterfølgende reflektere over testresultatet:
Giver testens resultat mening for eleverne?
Refleksionen skal indeholde praktiske eksempler fra elevernes arbejde med/i for-
skellige fag og give eleverne forståelse for sammenhængen mellem deres lærings-
stil og hvordan de lærer i de forskellige fag – er der nogen fag, hvor undervisnin-
gen understøtter elevernes læringsstil bedre end andre?
Kan der være sammenhæng mellem de fag eleverne foretrækker og tilgangen til
læring/undervisning i netop disse fag?
Øvelsen knytter an til det faglige mål: at vælge og anvende relevante studiemeto-
der og arbejdsformer – med formål at undersøge hvordan du lærer bedst.
Test og refleksion udgør elevarbejde for forløbet.
Kolb og dig
For forløbet gør det sig gældende, at eleverne ikke kun skal blive klogere på deres
egen læringsstil og dermed læringsproces – det er også meningen, at eleverne skal
forstå, at læring er en del af deres personlige dannelsesproces, herunder hører
forståelse for andres læringsstil og –proces (progression: at have forståelse for
andres læringsstil og –proces, skaber forståelse i en samarbejdsproces. Dette ar-
bejdes der videre med i forløbet: SO8 Planlagt Samarbejde).
Side 48 af 98
For at fremme denne forståelse mellem eleverne, arbejdes der i forløbet videre
med at eleverne præsenterer deres læringsstil for en makker.
Forskelle i læringsstile diskuteres baseret på en række arbejdsspørgsmål;
Hvorfor er det vigtigt, at forstå andres læringsstile?
Hvilke fordele er der ved de af Kolb definerede forskellige læringsstile?
Hvilke ulemper er der ved de af Kolb definerede forskellige læringsstile?
Har din makker en læringsstil og dermed læringskompetencer som jeg gerne vil
blive bedre til?
Hvordan kan jeg arbejde på, at blive bedre til nogle af dine læringskompetencer?
Hvilken betydning har forskellige læringsstile i gruppearbejde?
Er det vigtigt at kende andre gruppemedlemmers læringsstile ved gruppearbejde –
hvorfor?
Øvelsen knytter an til det faglige mål: at vælge og anvende relevante studiemeto-
der og arbejdsformer – med formål at undersøge hvordan du lærer bedst.
Dixon og læring
Da eleverne allerede har reflekteret over læring som en del af den personlige dan-
nelsesproces og derfor italesat nødvendigheden af forståelse for andres læringssti-
le, især i forbindelse med gruppearbejde, forstærkes denne forståelse ved intro-
duktion til Nancy Dixons teori (1994) om organisatorisk læring, i kombination med
Kolbs læringscirkel.
Udgangspunktet for Kolbs læringsteori handler om forståelse for individuel læring
og med introduktionen til Dixon, pointeres det at individuel læring og forståelse
/opfattelse kan komme i vejen for klar og meningsfuld vidensdeling i grupper, hvis
ikke gruppen får sat ord på den fælles forståelse og kollektive fortolkning af den
viden som skal deles. Hvis ikke der er opmærksomhed på fælles forståelse og kol-
lektiv fortolkning, risikerer gruppen, at der opstår misforståelser/fejlfortolkning af
den viden som videregives og dette kan have indflydelse på de handlinger som
gruppen foretager efterfølgende. Essentielt er det derfor, at man i grupper er op-
mærksomme på nødvendigheden af at afhol-
de
fællesmøder for at
opnå
fælles
forståel-
se.
Side 49 af 98
Introduktionen tager afsæt i Fagkonsulent Trine Pipi Kræmers fortolkning af de to
teorier, som gennemgået på Fagdidaktisk kursus i Teknologi, 2014.
(Progression – forståelsen for forskellige læringsstile og deres indflydelse på vi-
densdeling i fællesskaber/gruppearbejde fortsættes i forløbet SO8 Planlagt sam-
arbejde, hvor eleverne arbejder med praktisk anvendelse at Dixon)
Dixon i praksis
For at skabe fokus på, hvor let det er at videregive viden som kan fejlfortolkes og
hvor vigtigt det er, at være præcis i sin formidling af viden, gennemføres følgende
øvelse: Eleverne skal, i par, skrive en manual for hvordan man lægger/ monterer
et dynebetræk. Læreren udfører elevernes beskrivelser i bogstavelig forstand –
eleverne opdager, hvad den manglende præcision i formidlingen har af betydning
for gennemførelsesgraden – lige så har formidling af viden betydning, når den
overleveres i gruppesammenhæng.
Denne del af forløbet afsluttes med Cooperative Learning-øvelsen; 3-trins-
interview: I grupper af 4 elever, interviewer eleverne hinanden om den af Dixon
udvidede læringscirkle omhandlende organisatorisk læring, som understøtter ele-
vernes læring i forhold til vidensdeling. Første elev skal redegøre for ord/begreber
tilknyttet teorien, formidle dette i interview og elev nummer to skal derefter gen-
fortælle det formidlede. Er der diskrepans mellem det opfattede og det formidle-
de?
Øvelserne knytter an til det faglige mål: at vælge og anvende relevante studieme-
toder og arbejdsformer – med formål at undersøge hvordan vi lærer bedst.
Dag 3, Gardners intelligenser:
Gardners intelligenser
Forløbet fortsættes med introduktion til Gardners intelligenser.
Eleverne introduceres til Gardners teori om forskellige intelligenser og deres be-
tydning for, hvad forskellige mennesker interesser sig for, hvordan de løser opga-
ver og lærer. Gardners udvidede intelligens-begreb, giver eleverne forståelse for
hvorfor nogle fag kan være nemmere at tilgå end andre. Gardners teori giver des-
uden plads til en mere rummelig tilgang – måske endda demokratisk - til forståelse
af intelligens, tænkning og læring.
Ifølge Gardner kan vi ofte identificere os med en eller to af intelligenserne men
pointen er, at vi alle rent faktisk besidder alle intelligenser og at alle intelligenser
kan udvikles. Alle har krav på betegnelsen at være intelligent og vidt forskellige
egenskaber anses for at være ligeværdige.
Pointen med de mange intelligenser er, at de giver plads til at alle kan brillerer.
De mange intelligenser giver os et fingerpeg om hvor vores kreativitet stamme fra
og hvilke kompetencer vi kan tage i brug, når vi skal være kreative – få gode ideer.
Ifølge Gardner, er intelligenser dynamiske og kan udvikles ved at:
1. Fjerne de forhindringer der blokerer for din udvikling – vaner, uproduk-
tivt miljø, være modige, turde
2. Udsætte dig selv for /opsøge oplevelser, der fremmer dine primære intel-
Side 50 af 98
ligenser eller de intelligenser du gerne vil udvikle
3. Selv gøre den nødvendige indsats for at udvikle dine primære intelligen-
ser eller de intelligenser du gerne vil udvikle.
Gardners påstand er, at hvis man villig til at yde denne indsats, er det muligt at
udvikle sine intelligenser og dermed sine kreative og innovative evner. Hvis Gard-
ners har ret i sin teori om, at vi bevidst kan udvikle vores intelligenser og dermed
vores kreativitet, betyder det at:
Jo flere oplevelser vi får / selv opsøger, som kan være med til at fjerne blokerin-
gerne for vores udvikling – jo flere ”skuffer” får vi at trække ud, når vi skal være
kreative - jo flere inspirationskilder får vores kreativitet adgang til.
Gardner i praksis
Forløbet fortsættes ved en praktisk og induktiv tilgang til elevernes oplevelse af
egne intelligenser. De syv intelligenser omsættes til en række øvelser, hvor elever-
ne efterfølgende evaluerer hvorvidt de er intelligente på netop dette område –
evalueringen indføres på et ”score-card”. Efter øvelserne tager eleverne Gardners
intelligenstest på www.dr.dk/DR2/VidenOm/Temaer/Intelligens/
20070220151957.htm. Resultaterne fra øvelser og test sammenlignes.
Eleverne reflekterer efterfølgende over:
Hvilke faktorer tror du spiller ind på et menneskes intelligens?
Hvad betyder det for dig, at du er blevet introduceret til Gardners intelli-genser?
Hvilken betydning har det for dig, at du er blevet klogere på mine primære intelligenser?
Giv eksempler på, hvordan du kan anvende dine primære intelligenser? Giv eksempler på, hvordan du vil arbejde med at udvikle dine intelligenser.
Øvelsen knytter an til det faglige mål: at vælge og anvende relevante studiemeto-
der og arbejdsformer – med formål at undersøge hvordan du lærer bedst.
Gardners intelligens-test + refleksioner udgør elevarbejde for forløbet.
Dag 4: Vygotskys nærmeste udviklingszone, motivations og læringsstrategi, kost
og motions indflydelse på læring
Vygotsky
Lev S. Vygotskys teori om nærmest udviklingszone præsenteres kort for eleverne
mundligt, der ikke læsestof tilknyttet. Pointen med oplægget er, at det at lære
noget kræver, at eleven kommer ud i noget af det, han elle hun ikke helt ved,
hvordan skal gøre og at dette udløser frustration. ”Den sorte gryde” er der lærin-
gen sker, ikke i kopieringen af hvad læreren har gennemgået.
Vygotsky i praksis
Der arbejdes med en elevøvelsen der illustrerer den nærmeste udviklingszone.
Vi starter med en meget svær tekst på engelsk, som skal skrives om så næste års
1.g´er forstår indholdet. Det startes uden hjælp, dernæst hjælpes med glose-ark
og kontekstualisering af teksten. Endelig skal eleverne beskrive delopgaver i grup-
pe for at få resuméet færdigt. Elevarbejde består af en refleksion i forhold til ud-
Side 51 af 98
viklingszonerne i forhold til opgaven, illustreret med tekststykker samt forklaring
på læringsstrategier i de forskellige udviklingszoner.
Øvelsen knytter an til det faglige mål: at vælge og anvende relevante studiemeto-
der og arbejdsformer – med formål at undersøge hvordan du lærer bedst.
Øvelsen; Vygotsky og udviklingszoner, udgør elevarbejde for forløbet
Motivation og læringsstrategi Forløbet fortsættes med en introduktion til og diskussion af hvordan eleverne
opfatter og prioriterer de faktorer, der i deres øjne, skal til for at få succes i gym-
nasieskolen.
I par, får eleverne udleveret en række ord som skal inddeles i prioriteret rækkeføl-
ge og som beskriver elevernes umiddelbare forståelse af de drivende faktorer for
deres tilgang til læring og skolegang. I plenum forsøges det at blive enige om klas-
sens prioriterede liste ud fra ordene: vilje, lyst, engagement, arbejdsindsats, gode
evner, interesse i at lære noget nyt, gode studievaner, lyst til at gå i gang.
For elever i USA har ”gode evner” størst betydning, for elever i Asien har ”arbejds-
indsats” størst betydning – klassediskussion om hvad dette fortæller os om elever
motivation forskellige steder i verden og om hvad det fortæller os om vores moti-
vation for læring.
Der fortsættes med en introduktion til fire motivationsfelter som anvendes i pæ-
dagogisk sammenhæng: ydre, indre, social og præstationsmotivation motivation.
Ydre motivation: hvor forhold uden for opgaven betinger motivationen, fx beløn-
ning eller straf.
Indre motivation: hvor man lærer, fordi man er interesseret i stoffet eller i selve
aktiviteten.
Social motivation: hvor man lærer noget bl.a. for at glæde andre og/eller for at
opnå en positiv identifikation ved at beskæftige sig med opgaven.
Præstationsmotivation: hvor det at sejre i konkurrence med andre med et godt
produkt, der fx giver en god karakter, i princippet er vigtigere en at beskæftige sig
med det stofområde, opgaven handler om.
Der arbejdes derfor videre med forsøget på, at besvare hvilke motivationsfaktorer
der har betydning for den enkelte elev, ved følgende spørgsmål:
Hvorfor tager du netop denne uddannelse?
Giv eksempler på, hvordan din motivation kan være forskellig i forskellige sam-
menhænge.
Det at erkende samspillet mellem ydre og indre motivationsfaktorer, kan give ele-
ven et metakognitivt forhold til sine læreprocesser og give forståelse for hvordan
forskellige egne læringsstrategier kan hjælpe læreprocessen på vej.
Mange elever giver udtryk for, at ”det er lærerens skyld” når eleven ikke føler, at
han/hun lærer noget. Dette italesættes ved klassediskussion, med udgangspunkt i
”tankpasser”-tankegangen – hvor opfattelsen er, at læreren ”hælder” viden på
eleven og at læring derved opstår. Hvis læring ikke kan opnås sådan, hvilke læ-
ringsstrategier kan eleven så anvende for at tage ansvar for egen læring?
Gennemgangen knytter an til det faglige mål: at vælge og anvende relevante stu-
diemetoder og arbejdsformer – med formål at undersøge hvordan du lærer bedst.
Side 52 af 98
God elev-adfærd og egen praksis i timerne:
Øvelse i par, som sætter fokus på sammenhængen mellem egen praksis i timerne,
udbytte af undervisningen og karakterer (især mundtlige).
Hvad betyder det, at være den ”gode elev” når man går i gymnasiet?
I fællesskab fremstiller klassen en planche med alle de overvejelser som betinger
”den gode elev” i klassens øjne. (kan være forberedelse, komme til tiden, ikke
spille eller være på Facebook i timerne, deltagelse i diskussioner, notattagning,
forstyrrende adfærd, vurdering af egen præstation i timerne osv)
Italesættelsen af det faglige mål: at sætte sig faglige og personlige mål og evaluere
kvaliteten af eget arbejde, er vigtigt i denne sammenhæng, idet eleverne skal gø-
res klar over at dette faglige mål kræver en egen indsats i forhold til bevidst og
målbar målsætning. Ofte kan eleverne ikke forholde sig til karakterer givet i for-
skellige fag, da de mener, at deres arbejdsindsats har været stor – men har den nu
også det? Og har arbejdsindsatsen været rette mod de mål som faget sætter for
opnåelse af bestemte karakterer?
I forhold til det faglige mål om: at sætte sig faglige og personlige mål og evaluere
kvaliteten af eget arbejde, understreges det, at formativ evaluering er ikke kun
handler om feedback fra lærer, men i høj grad også er koblet til elevens egen re-
fleksion over praksis og hvordan praksis tilrettes for at opnå bedre læring og resul-
tat.
Kost og motion:
En del af hjælpen til større udbytte og læring kan ligge i planlægning, stresshånd-
tering, vilje, lyst, engagement, arbejdsindsats osv., men også kost og motion har
indflydelse på elevens motivation til læring. I denne kontekst inddrages biologifa-
get i forløbet og knytter an til det faglige mål: at vælge og anvende relevante stu-
diemetoder og arbejdsformer – med formål at undersøge hvordan du lærer bedst.
Med udgangspunkt i de 3 artikler Kan morgenmad påvirke børns
eksamenskarakterer?, Bevægelse gjorde børn 35% bedre til matematik og Hvordan
bliver jeg verdens bedste til noget? - som belyser hvordan henholdsvis kost og
motion, samt kombinationen af begge biologiske faktorer, vises det hvordan kost
og motion har en indflydelse på den kognitive læring. Som optakt til denne del af
forløbet startes med udførsel af brainbreaks/energizere, samt en klassediskussion
af effekten af disse. Der vises indledningsvist Ted Talken med læge og psykiatri
professor John Ratey (https://www.youtube.com/watch?v=hBSVZdTQmDs), om
motions/bevægelses indflydelse på læring. Dernæst opdeles klassen i 6 grupper
hvor 2 grupper parallelt arbejder med en af de ovenstående artikler, osv. Eleverne
får udleveret forskellige fokuspunkter som de skal adressere ifht. hvilken artikel
gruppen har. Fokuspunkter/hovedkonklusioner fremlægges for klassen af den ene
gruppe, mens den anden gruppe fungerer som opponentgruppe. Lektionerne af-
rundes fælles i klassen med en gennemgang af den neurobiologiske effekt af især
motion på molekylært niveau. Herunder frigivelsen af endorfiner og andre trans-
mitterstoffer, dannelse af øget antal af synapsekløfter mellem neuroner.
Side 53 af 98
Dag 5: Meta-dag
Forløbet formål er tredelt:
- at give eleverne kendskab til forskellige læringsteorier; Blooms taksonomi, Kolbs
læringscirkel, Gardners intelligenser og Vygotskys nærmeste udviklingszone.
- at give eleverne indsigt i, at læring er en del af den personlige dannelsesproces
herunder forståelse for nødvendigheden af, at blive klog på egen læringsproces.
- at give eleverne indsigt i, at læring er den del af den fælles dannelsesproces i et
samfundsperspektiv, herunder forståelse for nødvendigheden af den dynamiske
læringsproces og læring for livet som grundlag for demokratisk udvikling.
Denne tredeling danne udgangspunkt for forløbes femte meta-dag: teori, teori og
mig, teori, mig og samfundet.
Repetition og Sammenligning af læringsteorier
Som opsamling og repetition af de i forløbet fem gennemgåede læringsteorier,
anvendes et såkaldt ”ord-genkendelses-kort”, hvor eleverne repeterer Blooms
taksonomi, Kolbs læringscirkel, Dixons organisatoriske læring, Gardners intelligen-
ser og Vygotskys nærmeste udviklingszone, på baggrund af teoriernes kendetegn
og karakteristika.
Klassens fem fælles ord-genkendelses-kort udgør elevarbejde for forløbet
Hvad skal der til for at opnå læring?
Eleverne skal reflektere over forløbets følgende pointer:
1. Flid-pointe:
Hvilken betydning har arbejdsindsats og arbejdsmoral for dit udbytte af undervis-
ningen i gymnasiet?
Hvordan har din arbejdsmoral og arbejdsindsats været indtil nu?
Hvordan vil du forbedre eller fastholde din arbejdsindsats og arbejdsmoral?
2. Evne-pointe:
Hvad er du blevet klog på, om dig selv, i dette forløb?
Hvad er du blevet klog på, om dine klassekammerater, i dette forløb?
3. Dynamisk-pointe
Prøv at sæt ord på hvordan du har fået forståelse for dit eget potentiale i dette
forløb?
Hvordan vil du forbedre og udnytte dit potentiale fremadrettet?
4. Dannelses-pointe:
Undersøg hvad begrebet ”åndeligt armod” betyder.
”Åndeligt armod” betyder …
Overvej og beskriv hvilke faktorer der kunne have betydning for, at Danmark ville
komme til at lide af ”åndeligt armod” i fremtiden.
Formålet med refleksionen og gennemgang af samme i plenum er, at få eleverne
til at forholde sig til forløbets forskellige taksonomiske niveauer og sætte disse i
perspektiv til deres egen læring og den læring som er opnået gennem forløbets
Side 54 af 98
fem dage. Desuden har elevernes refleksion betydning for fastholdelse af forløbets
formål om læring som en fortløbende dannelsesproces, med vidtrækkende sam-
fundsmæssige konsekvenser – ikke mindst hvad angår grundlaget for demokratisk
udvikling.
Jagten på karaktererne – lærer vi af det?
For forløbet gør det sig gældende, at eleverne opnår forståelse for, at læring ikke
nødvendigvis er det samme som gode karakterer.
Forløbet afsluttes derfor med en diskussion af, om jagten på 12-tallerne forringer
muligheden for egentlig læring ved at ofre refleksion for reproduktion. Pointen
synliggøres ved at eleverne læser og diskuterer tre artikler med forskellige syns-
punkter og holdninger.
Evaluering
Afslutningsvis evalueres forløbet i forhold til elevernes oplevelse af forløbet og i
forhold til forløbets faglige og konkrete mål.
Litteratur:
Beck, Steen og Beck, Hanne R. (2008) Gyldendals studiebog, Erkendelse. (5. udga-
ve) København: Nordisk Forlag. Siderne 12-13
Merci Lund, Birgitte og Blicher Møller, Dorte (2011), SOhtx Studieområdet, Benja-
min Bloom. Aarhus: Systime. Siderne 15-18.
Laeringsteknologi.dk (2012) Blooms taksonomi 2001. Via internettet (10. januar
2015) http://www.laeringsteknologi.dk/?p=149
Undervisningsministeriet (2013) Bekendtgørelse til højere teknisk eksamen, bilag
2, Studieområdet – htx, juni 2013. Via Internettet (10. januar 2015)
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=152550#Bil2
Merci Lund, Birgitte og Blicher Møller, Dorte (2011), SOhtx Studieområdet, David
Kolb. Aarhus: Systime. Siderne 12 (nederst)-14.
Beck, Steen og Beck, Hanne R. (2008) Gyldendals studiebog, Kolbs læringscirkel (5.
udgave) København: Nordisk Forlag. Siderne 16 + 70-72
Beck, Steen og Beck, Hanne R. (2008) Gyldendals studiebog, Kolbs læringscirkel,
test. (5. udgave) København: Nordisk Forlag. Siderne 76-77
PP-slide fra Trine Pipi Kræmers gennemgang af individuel læring vha. Kolbs læ-
ringscirkel sammenholdt med Dixons teori om organisatorisk læring. Fagdidaktisk
Kursus i Teknologi, 2014.
Beck, Steen og Beck, Hanne R. (2008) Gyldendals studiebog, Howard Gardner og
forskellige intelligenser (5. udgave) København: Nordisk Forlag. Siderne 72-75
Side 55 af 98
Armstrong, Thomas (2005) Mange intelligenser i klasserummet (11. oplag). Gylling:
Narayana Press. Siderne 9-11
Evt: Heimbürger, Hanne og Wielandt, Benny (2005), Studiekompetencer, Intelli-
gensområder (2. udgave). Frederiksberg: Frydenlund. Siderne 25 + 30-34
Dr.dk, Viden om (2015), Test: Hvordan er du intelligent. Via internettet (13. januar
2015) http://www.dr.dk/DR2/VidenOm/Temaer/Intelligens/20070220151957.htm
Haraway, Donna J, (1991), Simians, Cyborgs and Women – The Reinvention of Na-
ture.Introduction. London; Free Associations Books Ltd. Siderne 1-4
Rendrup Johansen, Stine (2015), Bevægelse gjorde børn 35% bedre til matematik.
Videnskab. dk, 8. juni.
Rendrup Johansen, Stine (2015), Hvordan bliver jeg verdens bedste til noget? Vi-
denskab. dk, 23. november.
Graham, Pamela (2015), Kan morgenmad påvirke børns eksamenskarakterer?
Videnskab.dk, 23. april.
Lund, Kenneth (2015), Danmark har ikke kun brug for 12-tals piger og drenge. Poli-
tiken, Debat, 29. august.
Løntoft, Signe (2015), Jagten på det høje gennemsnit, modarbejder læring. DPU,
Aarhus Universitet, Asterisk, Nr. 76, december, side 20-23
Tonsberg, Signe (2015), 12-talspiger; Da det blev et problem at klare sig godt i
skolen. DPU, Aarhus Universitet, Asterisk, Nr. 76, december, side 12-16
Elevarbejde 1: Blooms taksonomi – Foto af ord-øvelse x 2
Elevarbejde 2: Kolbs læringsstil-test + refleksioner
Elevarbejde 3: Gardners intelligens-test + refleksioner
Elevarbejde 4: Vygotsky og udviklingszoner
Elevarbejde 5: Klassens fælles ord-genkendelseskort for læringsteorier + foto af
sammenligninger af teorier
Periode og om-fang
Uge 8, 2016
I alt: 28 lektioner
SO mål og kerne-stof
Faglige mål:
Metoder - At vælge og anvende fagligt relevante studiemetoder og arbejdsformer
(Formål i forløbet: at undersøge hvordan lærer du bedst)
– sætte sig faglige og personlige mål og evaluere kvaliteten af eget arbejde.
Videnskab og vidensformer
Side 56 af 98
– redegøre for tanker og teorier, der ligger bag erkendelse inden for teknologiske, naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige og humanistiske fagområder. (Forstået i forløbet som; Tanker og teorier, der ligger bag erkendelse: hvordan tilgår jeg læring, hvordan lærer jeg)
– redegøre for, hvordan viden produceres og tilegnes inden for forskellige fagom-råder. (Forstået i forløbet som: ikke nødvendigvis tale om en eksplicitering af de forskel-lige fagområder – men snarer som hvordan læring kan være forskellig for forskelli-ge elever – og derfor forskellig også i forskellige fag)
Kernestof: Læringsteori og læreprocesser – læringsmetoder
Evalueringsteori og evalueringsværktøjer – formativ og summativ evaluering
(I forhold til fagligt mål om at sætte sig faglige og personlige mål – formativ evalu-ering er ikke kun feedback fra lærer, men i høj grad også koblet til elevens egen refleksion over praksis og hvordan praksis tilrettes for at opnå bedre læring). De faglige SO-mål og kernestof omsættes til følgende konkrete mål: Eleverne skal efterfølgende forløb:
Have kendskab til (kunne redegøre for):
- Blooms taksonomi
- Kolbs læringscirkel
- Dixons organisatoriske læring
- Gardners intelligenser
- Vygotskys nærmeste udviklingszone
- Forskellige motivationsfaktorer (herunder kost og motion) som har indflydelse på
den enkelte elevs udbytte af gymnasiet og som kan være afgørende for forløsning
af elevens potentiale
Have forståelse for (forstå):
- hvilke tanker og teorier der ligger til grund for erkendelse for forskellige elever i
forskellige fag, med udgangspunkt i Blooms taksonomi, Kolbs læringscirkel, Dixons
organisatoriske læring, Gardners intelligenser og Vygotskys nærmeste udviklings-
zone.
- hvilke læringsmål der er vigtige for at opnå et højere taksonomiske niveau: hu-
ske, forstå, anvende, analysere, vurdere, skabe.
- hvordan taksonomiske læringsmål har af betydning for elevens forståelse af sit
eget niveau i forskellige fag. - at kreativ kompetence, ifølge David Kratwohls reviderede taksonomi, forudsæt-
ter forberedelse, fordybelse og arbejde med lavere taksonomiske niveauer. Med
kreativitet ”i frit fald” opnås ikke værdigjort kreativitet.
- at Kolbs læringscirkel tager udgangspunkt i erfaring af nye fænomener som resul-
terer i ny praktisk anvendelse.
- at læringsstil, ifølge Kolb, kan være; aktivistisk, reflekterende, teoretisk, pragma-
Side 57 af 98
tisk.
- at viden om egen og andres læringsstile har betydning for elevens forståelse af
hvordan viden produceres og tilegnes i forskellige fag og betydning for hvordan
viden produceres, udvikles og tilegnes i fællesskaber /gruppearbejde.
- at Gardners forskellige intelligenser har betydning for elevens erkendelse af egne
styrker; Sproglig, musikalsk, logisk-matematisk, spartiel, krops-kinæstetisk intelli-
gens.
- at intelligens, ifølge Gardner, er dynamisk og kan udvikles ved at fjerne de for-
hindringer der blokerer for udvikling – at være modig, at udsætte sig selv
for/opsøge nye oplevelser og ved at gøre den nødvendige indsats.
- at, hvis man er villig til at yde denne indsats, kan man udvikle sine kreative evner
og kompetencer.
- at Vygotskys nærmeste udviklingszone giver eleven den nødvendige udfordring
for ny læring, men at være for langt fra sin nærmeste udviklingszone skaber fru-
stration , så ny læring ikke opnås
- at motivation har betydning for hvordan den enkelte elevs potentiale udmøntes.
- at Biologi som fag giver mening i forståelsen af hvordan eleven selv kan arbejde
med motivation og læring.
Kunne anvende:
- Blooms taksonomi til at skabe overblik over eget og andres niveau i forskellige
fag.
- Blooms taksonomi til at forholde sig til niveau på karakterskala
- Kolbs læringscirkel til forståelse af egen læring
- Dixon til forståelse af læring og vidensdeling i grupper.
- Gardners intelligenser til at skabe overblik over egne styrker og anvende de tre
råd ( at fjerne forhindringer der blokerer for egen udvikling, at udsætte sig selv
for/opsøge oplevelser, at selv gøre den nødvendige indsats) til at udvikle sine in-
telligenser, styrker, kompetencer og potentiale - og til at være modig.
Undervisnings-former
Klasseundervisning /gruppearbejde/eksperimentelt arbejde/øvelser/refleksion
Retur til forside
Side 58 af 98
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside
Titel på SO-forløb SO8: Planlagt samarbejde Studieretningsforløb, Forår 2016
Deltagende lære-re
Tpk, kms, gkf
Deltagende fag Alle fag - her er ikke så meget tale om hvilke fag der rent praktisk er deltagende, men hvilke fag der byder sig til med metoder og mål-opfyldelse
Indhold Forløbets formål / beskrivelse:
I forlængelse af SO7 Læringsteori og læringsprocesser, hvor eleverne blev introdu-
ceret til forskellige teoretiske tilgange til læring og erkendelse samt arbejdede
med forståelse af egen og andres læringsmetoder og –processer, fortsætter SO8
Arbejds- og samarbejdsformer med at koble elevernes opnåede forståelse for
egen læring og læring/vidensdeling i grupper med individuelle og kollektive ar-
bejdsformer. Forløbet: SO8 Planlagt samarbejde repeterer, introducerer, arbejder
med og reflekterer over forskellige arbejds- og samarbejdsformer på følgende
niveauer: individ, gruppe, klasse, skole/institution, samfund.
Tematisering i forhold til HRS-profil:
Tematisering i forhold til HRS-profil opfyldes/tilnærmes i de cases eleverne arbej-
der med i forløbet som tilrettelægges med udgangspunkt i øvelser udviklet af Pro-
fessor Tina Seelig, Stanford University og som har et udpræget innovativt og de-
signmæssigt sigte .
Omverdenselement:
For oplæg om individ, fællesskab og samarbejde på den videregående uddannelse:
Theresa Ebling Lauritsen. Studerende på Bæredygtigt design v/ AAU.
Oplæg v/ Michael Kjær, Dansk Erhverv. Michael arbejder med talentudvikling og
fortæller om hvilke kompetencer erhvervslivet efterspørger.
Introduktion:
SO8 indledes med en introduktion til forløbets skemamæssige afvikling, faglige
mål, kernestof, konkrete mål samt repetition af overordnede pointer fra elevernes
første møde med kollektive og individuelle arbejdsformer fra SO1 Studiemetoder
(Grundforløbet).
Eleverne introduceres desuden for forløbets elevarbejde: Fortløbende logbog med
individuelle og personlige refleksioner. Logbogen opdateres ved dagens afslutning.
Eleverne introduceres desuden til det de kan forvente i forløbets tre dage, hvor
der arbejdes med forskellige arbejds- og samarbejdsformer – dog uden at det af-
sløres hvilke opgaver eleverne skal arbejde med. Eleverne opfordres til at betragte
Side 59 af 98
de tre dage som et eksperiment og bedes tilgå dagenes opgaver med et åbent og
reflekterende sind.
Forklaring og diskussion af de tre arbejdsformer: diktatur, laissez-faire, demokrati
(konsensus).
Gruppe-inddeling for tirs, ons, tors: 2 grupper á 4 elever og 2 grupper á 5 elever.
Dag 1 – Planlægningsværktøjer, arbejds- og samarbejdsformer.
Forløbets første dag tager udgangspunkt i følgende faglige mål:
– dokumentere viden om forskellige arbejds- og samarbejdsformer og planlægge
og anvende disse hensigtsmæssigt i praktiske forløb.
Hvor eleverne - med baggrund i formuleringen fra Hovedbekendtgørelsens for
HTX, Bilag 2, Studieområdet – htx, juni 2013 – i forbindelse med studieområdet
skal have erfaringer med forskellige metoder og arbejdsformer, og de skal have
erfaring med metodevalgets betydning for arbejdets resultat. Det betyder at de
skal præsenteres for et bredt spektrum af metoder, teknikker og arbejdsformer, så
der opbygges et grundlag for at ”vælge og anvende” disse.
Forløbet indledes derfor med italesættelse af tidsplanlægning som det nødvendige
fundament, ikke kun for et velfungerende gruppearbejde, men også for at opnå
faglige og personlige mål og undgå stress.
Planlægningsværktøjer
I forbindelse med såvel individuelle arbejdsformer som i samarbejde, især gruppe-
arbejde, er planlægning af lektielæsning og selvstændigt arbejde med opgaver
gennem arbejde med struktur og disponering essentielt for eleverne. Eleverne
præsenteres for tre forskellige planlægningsværktøjer, der tjener til at skabe
struktur og overblik, når man skal prioritere arbejdsopgaver og analysere et pro-
blemområde.
Logbogen som planlægnings-værktøj, især til brug i gruppesammenhæng i forbin-
delse med vidensdeling. Logbogen udgør nyttig dokumentation af beslutninger
taget i gruppen og gennemførelse af fælles beslutninger. Det konkrete arbejde
med den metodiske færdighed imødegås, da eleverne anvender logbog til indivi-
duel dokumentation af forløbet og logbogen udgør elevarbejde for forløbet SO8
Planlagt samarbejde.
Prio-plade (prioritets-plade) – udviklet med inspiration fra The Eisenhower Decisi-
on Matrix, er et værktøj til aktiv og visuel prioritering af opgaver. Opgaver indde-
les efter deres vigtighed og hvor meget de haster. Prio-pladen er blevet printet i
A0-størrelse og opgaver tilføjes som post-it, på den måde er det nemt at flytte
opgaver alt efter deres prioritet og hast. Eleverne får stillet opgaven, at planlægge
deres skole- såvel som privatliv for uge 10, 2015. Efterfølgende skal eleverne, i par,
argumentere for deres prioriteringer. Filosofien bag prio-plader er; de fleste vigti-
ge opgaver haster sjældent og de opgaver der haster, er sjældent vigtige. Opgaver
i A kan fx være: personlige relationer, planlægning, rekreation. Opgaver i B kan fx
Side 60 af 98
være: kriser, deadlines, problemer. Opgaver i C kan fx være: Afbrydelser, møder,
aktiviteter. Opgaver i D kan fx være: Overspringshandlinger, tidsrøvere, trivia og
hygge. Det opfordres til, at man bruger så lidt tid på opgaver i B, C og D som mu-
ligt, for at koncentrere sig om det der virkelig betyder noget i A.
Gantt-diagrammer i Windows-programmet Visio, som et muligt planlægningsred-
skab for såvel individuel planlægning som for planlægning af større projektarbej-
der i gruppesammenhæng. Det konkrete arbejde med den metodiske færdighed
imødegås, da eleverne introduceres til Microsoft Visio og, i par, arbejder med og
øver sig i anvendelsen af Gantt-diagram baseret på opgave.
Forløbet fortsættes med repetition af kernestof om kollektive og individuelle ar-
bejdsformer, som præsenteret i SO1 Studiemetoder. Herefter gennemgås uddy-
bende litteratur om samme.
Arbejdsformer - Kollektive og individuelle arbejdsformer
Elevens ansvar for deltagelse i klasseundervisning. Gennemgang af forskellige ar-
bejdsformer fx forelæsning, klassediskussion og tavleundervisning.
Klassediskussion på baggrund af gruppearbejdsformer, herunder hvordan grupper
sammensættes, samt roller og kommunikation i gruppen. Desuden diskuteres
formålet med gruppearbejdet – er det arbejdsdeling eller vidensdeling? I denne
sammenhæng repeteres det i SO7 Motiveret læring gennemgåede kernestof om
vidensdeling i grupper, baseret på Dixons teori om organisatorisk læring.
Det gennemgås desuden hvordan kollektive arbejdsformer kan være pararbejder
med forskellige og tydelige formål, rollespil, hvor eleverne skal reflektere over
holdninger og sammenhænge, de normalt ikke ville overveje samt casearbejde
hvor bearbejdning af problemstillinger kan tage udgangspunkt i virkelige eksem-
pler.
Det italesættes desuden, at samarbejde i grupper kan lettes ved forskellige prakti-
ske og håndgribelige tiltag, så som: samarbejdsaftaler, gruppedagbog/logbog,
planlagte diskussioner, SWOT-analyse, tidsplanlægning og retfærdig opdeling af
arbejdsopgaver.
Dokumentere viden om og anvende… indeholder to niveauer, som kan udmøntes i
praksis ved først at lade eleverne anvende bestemte metodiske færdigheder i
Side 61 af 98
konkrete arbejder, og herefter lade dem reflektere over fx metodevalg / arbejds-
form og eventuelt formulere alternativer.
For at imødegå det konkrete arbejde med metodiske færdigheder i forbindelse
med bevidstgørelse af elevernes forståelse af samarbejde/arbejde/vidensdeling i
grupper, repeteres visualiseringen af udvikling i grupper fra SO1 Studiemetoder
ved: Forming, storming, norming og performing og i denne sammenhæng stilles
der spørgsmål til hvad det vil sige at arbejde godt sammen og om dét at arbejde
godt sammen, på samme tid, sikrer god vidensdeling i gruppen?
Eleverne øver sig i ”Tal-lyt-forstå-tal”-øvelse og reflekterer efterfølgende over
hvad det vil sige at forstå, hvad en anden person siger og hvilke problemer der kan
opstå i kommunikationen. Øvelsen bakker op om det i SO7 Motiveret læring gen-
nemgåede kernestof om læring i grupper/organisationer af Nancy Dixon.
Individuelt arbejder eleverne med SWOT-analyse, for at afdække personlige styr-
ker, svagheder, muligheder og trusler i forhold til personlige kompetencer i for-
bindelse med samarbejde i grupper.
Hukommelsespaladset og samarbejdsøvelse Copy-paste
Som indledning til samarbejdsøvelsen Copy-paste, introduceres eleverne til en
læringsstrategi som kan hjælpe og forbedre deres forberedelse til undervisning.
Med udgangspunkt i oplevelsen af, at det kan være svært at huske det man har
læst til forskellige fag og at man derfor kan have svært ved aktivt at deltage klas-
sediskussioner og gennemgang af stof, introduceres eleverne til mnemoteknikken:
hukommelsespaladset. Her placeres essentielle ord og begreber i et visualiseret
rum. De ord/begreber som man ønsker at huske, kobles visuelt og sanseligt til et
sted, hvorved genkaldelsen gøres nemmere.
Mnemoteknikken anvendes efterfølgende i samarbejdsøvelsen Copy-paste.
Øvelsen: Eleverne inddeles i grupper og skal i fællesskab genskabe en kopi af en
særdeles detaljeret tegning, som udleveres til alle grupper. Grupperne har max. 20
minutter til at mnemorisere og planlægge genskabelsen af tegningen. I forbindelse
med afkodningen af tegningen, er eleverne underlagt følgende regler: Man må
kun tale – det er forbudt at tegne, fotografere modellen og skrive noter
Gruppen bestemmer selv, hvor mange af de 20 minutter, de vil bruge på at kigge
på modellen – men når gruppen er færdig med at kigge, så fjernes modellen og
man får IKKE lov til at se den igen.
Herefter tegnes kopien. Eleverne er underlagt følgende regler i forbindelse med
kopieringen: Man må kun tegne én ad gangen. Alle I gruppen skal hjælpe med at
udarbejde den nye model – dvs. at alle skal have tegne på den nye model.
Efterfølgende reflekteres over øvelsen:
Hvordan oplevede I samarbejdsøvelsen? Har alle i gruppen den samme oplevelse?
Hvordan gik det med samarbejdet? Hvad var nemt? // Hvad var svært? // Hvad
observerede I? Hvilke intelligenser kommer (måske) særligt i spil i denne øvelse?
Hvis I skulle lave øvelsen igen, hvilke aftaler ville I så lave i gruppen for at sikre, at I
opnåede succes?
Hvis tiden tillader det, kan andre samarbejdsøvelser gennemføres:
Side 62 af 98
Hold ballon i luften – uden ord. Alle mand på række – med bind for øjnene.
Dagen afsluttes med personlige refleksioner i logbog.
Dag 2+3+4: Konkret arbejde med forskellige, kollektive arbejdsformer.
For de tre efterfølgende dage i forløbet gør fokus på kollektive arbejdsformer sig
gældende. Formålet er, at give eleverne konkret erfaring med hensyn til forskellige
styringsformer i gruppearbejde, forskellige former for beslutningstagning og be-
tydningen af inddragelse af gruppemedlemmer i forbindelse med udførelse af en
opgave.
Det hensigtsmæssige i de forskellige styringsformer evalueres gennem elevreflek-
sioner, idet eleverne efter hver gennemført opgave udfylder en SWOT-analyse,
hvor de argumenterer for formernes styrker, svagheder, muligheder og trusler.
Efterfølgende diskuteres gruppernes individuelle overvejelser i plenum, således
det tydeliggøres at alle styringsformer har fordele og ulemper, alt efter formål.
Der er ingen tvivl om, at disse tre forskellige tilgange og elevernes evaluering af
samme, er at betragte som et eksperiment – men et spændende sådant. Et sikkert
udkomme af de tre dages eksperiment kan derfor ikke forudsiges og elevernes
refleksioner vil være afgørende for om vores tilgang til samarbejde lykkes.
De tre dages praktiske opgaver er baseret på udfordringer som Professor Tina
Seelig, Standford University, anvender i sin undervisning på kurset ”Kreativitet og
Innovation” på Stanford's Hasso Plattner Institute of Design.
Tina Seelig siger selv om sin undervisning:
"In my classes, in person and online, the No. 1 thing I focus on is identifying and
framing the problem. I love a quote attributed to Einstein: 'If I had an hour to solve
a problem and my life depended on the solution, I would spend the first 55
minutes determining the proper question to ask, and five minutes thinking about
solutions."
Dag 2. – Diktatur-dag
Opgave til Diktatur-dag; at opfinde en ny sport baseret på to husholdningsartikler,
handler om kombination og krydsanvendelse af forforståelse og nye ideer. Elever-
ne har som lektie fået besked på, at medbringe to husholdningsartikler. Fortolk-
ningen af ”husholdningsartikel” ligger frit.
Dagens arbejdsform er diktatur hvilket betyder, at reglerne for løsning af dagens
opgave ligger fast: a. Diktatoren har ansvar for at alle tidsmæssige milepæle overholdes.
b. Diktator bestemmer hvem der skal udføre hvilke opgaver.
c. I forbindelse med løsning af dagens opgave, vælger diktator hvilke
ideer der skal arbejdes videre med.
d. Opstår der tvivl om noget, er det diktatoren der beslutter og be-
stemmer.
Dagens bedste løsning bestemmes diktatorisk af lærer.
Side 63 af 98
Dag. 3 – Lassiz-faire-dag
Opgave til Laissez-faire-dag; Re-design af navneskilt, handler om en vigtig pointe; nemlig, at alt er modent for videreudvikling og innovation. Hvis eleverne løser opgaven med stykker af papir med navn i skrift, som skal hæftes på tøjet, kigger læreren på løsningen med beundring og smider den derefter i skraldespanden. Opfordringen er; Think harder – hvilket problem er det egentlig vi gerne vil have løst med et navneskilt. Interessante løsninger fra Tina Seeligs klasser: en specialiseret t-shirt fyldt med ord og billeder om personen fx yndlings feriemål, steder de har boet, faglige interesser osv. eller farvede armbånd som signalerer tilhørsforhold eller speciel faglighed. Dagens arbejdsform er laissez-faire, hvilket er en svær arbejdsform for eleverne. Det er derfor vigtigt, at laissez-faire repeteres indledningsvis og at eleverne be-stemmer sig for en række regler for gruppens arbejde. Ikke just rigtig laissez-fair, men pointen er, at forsøge at arbejde uden fastlagte roller, ansvar eller tidsplan-lægning. På et tidspunkt – lærer bestemmer, ca. 5 lektion – oplyses det, at grupperne skal forberede en præsentation. Det angives ikke hvor lang tid grupperne har til forbe-redelsen eller hvor lang præsentationen skal være. ”Hvor lang tid har vi”? – ”det ved jeg ikke”. ”Hvor længe skal præsentationen vare”? – ”ja, det må I finde ud af” ”Skal vi vælge den bedste løsning”? – ”nej, det er lige meget”
Dag 4. – Demokrati-dag
Opgave til Demokrati-dag: Hvad vil I gøre for at skabe værdi, hvis I kun har 3 tomme plastikflasker og 3 lektioner? Opgavens formål er at udvikle elevernes en-treprenante evner. Opgavens pointer handler om at muligheder er mangfoldige og at, ligegyldigt hvor stort eller komplekst en problem man står over for, findes der oftest kreative løsninger i de ressourcer man allerede har til sin rådighed. Dagens arbejdsform er demokratisk – men demokratisk sat på spidsen, idet ele-verne skal tage konsensus-beslutninger og til enhver tid optræde i samlet flok. Der er også tale om konsensus i forbindelse med præsentation af løsninger i da-gens 5. lektion; klassen bestemmer hvor lang tid der afsættes til forberedelse af præsentation, præsentationernes varighed og rækkefølge. Dagens bedste løsning besluttes også i konsensus.
For alle tre dage gør det sig gældende, at eleverne afslutningsvis først i grupper og
derefter i plenum, reflekterer over dagens arbejdsform og udfylder nedenstående
SWOT-analyse. Denne indsættes i elevens logbog sammen med elevens individuel-
le og personlige refleksioner.
Side 64 af 98
Dag 5. – Meta-dag og evaluering.
Formålet med forløbets femte dag er, at bevidstgøre eleverne om samarbejde og
fællesskab i forhold til individ, gruppe, klasse, skole/institution og samfund.
Forløbets femte dag indledes med, at samarbejde italesættes i forhold til individ,
gruppe, klasse, skole/institution og samfund. Individet rolle og evne til samarbejde
er ikke afgrænset til gruppearbejde på HTX. Også i forbindelse med klasserumskul-
tur kan man være en fylder eller tapper og klassens omgangstone og kultur har
stor betydning for hvordan man opfører sig i gruppesamarbejde.
Der arbejdes med klassens omgangstone og kultur ved introduktion til idégenere-
ringsmetoden den omvendte brainstorm: Hvordan kan vi skabe så forfærdelig en
omgangstone og kultur i klassen som muligt, hvorefter klassens udsagn vendes til
positive udsagn som udtryk for klassens ideelle klasserumskultur.
Forløbet fortsættes med udgangspunkt i gennemgået undervisning (SO7 Motiveret
læring +SO8 Planlagt samarbejde); herunder Bloom, Kolb, Gardner, Vygotsky samt
individuel og kollektive arbejdsformer, hvor der reflekteres over disse i en over-
ordnet individuel og kollektiv skolemæssig kontekst, hvilket afsluttes med en indi-
viduel refleksion over samme – dog med eleven selv som genstandsfelt.
Samarbejdsbegrebet på metadagen løftes op på et mere overordnet niveau ved
oplæg af Theresa Ebling Lauritsen. Studerende på Bæredygtigt design v/ AAU kon-
sulent for talentudvikling Michael Kjær, Dansk Erhverv.
Evaluering:
Forløbet afsluttes med en evaluering i forhold til faglige og konkrete mål. Desuden
italesættes elevernes egen læring ved brug af Feedback-bolde. Feedbackboldene
anvendes i denne sammenhæng i forhold til forløbets konkrete mål og ikke mindst
i forhold til det faglige mål: at sætte sig faglige og personlige mål og evaluere kva-
liteten af eget arbejde.
Side 65 af 98
Nøgle: "Et vigtigt resultat for mig var ..." Hjerte: "Jeg har set / følt ..." Åben hånd: "Jeg har fået støtte fra ... / XX har hjulpet med at ..." Tommelfinger: "Jeg kunne godt lide ..." Fod: "Min næste konkrete skridt vil være ..." Kamera: "De nye perspektiver for mig ..." Hjerne: "Jeg har lært / forstået, at ..."
Eleverne færdiggør afslutningsvis deres logbog.
Litteratur:
Merci Lund, Birgitte og Blicher Møller, Dorte (2011) SOhtx Studieområdet. Aarhus
C: Systime. Siderne 33-40
Heimbürger, Hanne og Wielandt, Benny (2012) Studiekompetence – fra elev til
studerende (2. udgave). Frederiksberg: Forlaget Frydenholm. Siderne 57-67
Beck, Steen og Beck, Hanne R. (2005) Gyldendals studiebog. København: Nordisk
Forlag. Siderne 78-85
Philipsen, Kristian et al (2012), Innovation C, København, Ny teknisk forlag, s. 87-89
Frandsen, Kirsten og Ravn Østergaard, Birte (2011) Heureka – en teori- og værk-
tøjsbog om Innovation (2. udgave). Odense: Nyt teknisk Forlag. Siderne 54 + 58-60
Buhl, Elisabeth og Lindegård Pedersen, Mia (2014) KFUM-spejderne i Danmark –
Personligt lederskab, Prioplade. Findes som pdf i Lectio.
The art of manliness (2013) The Eisenhower Decision Matrix. Via internettet (15.
Februar 2015) http://www.artofmanliness.com/2013/10/23/eisenhower-decision-
matrix/. Findes som pdf i Lectio.
Heimbürger, Hanne (2009) Knæk studiekoden. København: Nordisk Forlag. Siderne
100-101
Foer, Joshua (2011) Moonwalk med Einstein. København: Forlaget Hr. Ferdinand.
Siderne 105-112
Elevarbejde 1:
SO8 Planlagt samarbejde; individuel logbog med individuelle og personlige reflek-
Side 66 af 98
sioner fra forløbet.
Periode og om-fang
Uge 8, 2016
I alt: 28 lektioner, svarende til 21 timer
SO mål og kerne-stof
Faglige mål:
Metoder
– vælge og anvende fagligt relevante studiemetoder og arbejdsformer
– dokumentere viden om forskellige arbejds- og samarbejdsformer og planlægge
og anvende disse hensigtsmæssigt i praktiske forløb
– sætte sig faglige og personlige mål og evaluere kvaliteten af eget arbejde.
(ift meta-forståelse af forløbet og evaluering af samme – i denne sammenhæng
handler evaluering af kvaliteten af eget arbejde især om hvordan man fungerer
som gruppemedlem – og hvilken indflydelse dette har for de omtalte niveauer ift
fællesskabet : individ, gruppe, klasse, skole/institution, samfund)
Kernestof:
Læringsteori og læreprocesser
– planlægningsværktøjer.
Arbejdsformer
– kollektive og individuelle arbejdsformer
De faglige SO-mål og kernestof omsættes til følgende konkrete mål:
Eleverne skal efterfølgende forløb:
Have kendskab til (kunne redegøre for):
- Forskellige arbejdsformer fx forelæsning, klassediskussion og tavleundervisning.
- Forskellige kollektive arbejdsformer fx gruppearbejde, pararbejde, rollespil og
casearbejde.
Have forståelse for (forstå):
- Elevens ansvar for deltagelse i klasseundervisning.
- Gruppearbejdsformer, herunder hvordan grupper sammensættes, samt roller,
kommunikation i gruppen og gruppearbejdets formål - er det arbejdsdeling eller
vidensdeling?
- Forming, storming, norming og performing som udvikling af gruppesamarbejde.
- Kollektive arbejdsformer i en uddannelses- og erhvervsmæssig sammenhæng.
Kunne anvende:
- Logbog, Gantt-diagram og Prio-plade til både personlig, individuel og fælles tids-
planlægning.
- Forskellige værktøjer som letter samarbejde i grupper fx samarbejdsaftaler,
Side 67 af 98
gruppedagbog/logbog, planlagte diskussioner, SWOT-analyse, tidsplanlægning og
retfærdig opdeling af arbejdsopgaver.
- ”Tal-lyt-forstå-tal”-øvelse for at afdække mulig diskrepans i kommunikation.
- SWOT-analyse, til at afdække personlige styrker, svagheder, muligheder og trus-
ler i forhold til personlige kompetencer i forbindelse med samarbejde i grupper.
- Logbogen som planlægnings-værktøj, især til brug i gruppesammenhæng i for-
bindelse med vidensdeling. Logbogen udgør nyttig dokumentation af beslutninger
taget i gruppen og gennemførelse af fælles beslutninger.
- Gantt-diagrammer i Windows-programmet Visio, som et muligt planlægningsred-
skab for såvel individuel planlægning som for planlægning af større projektarbej-
der i gruppesammenhæng.
- Prio-plade (prioritets-plade) som værktøj til aktiv og visuel prioritering af opga-
ver.
- forskellige beslutningsformer med mere eller mindre inddragelse af andre grup-
pemedlemmer (Diktatur (Autoritær), demokratisk og laissez-faire).
- mnemoteknikken Hukommelsespaladset til at gøre genkaldelsen af materiale
lettere og derved sandsynliggøre aktiv deltagelse i undervisning og klassediskussi-
on.
Undervisnings-former
Klasseundervisning /gruppearbejde/eksperimentelt arbejde/øvelser/refleksion
Retur til forside
Side 68 af 98
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside
Titel på SO-forløb SO10: Tværfaglig skrivning 2g, 2016/17
Deltagende lærere Tpk, lih, mwi, gkf, mio, trs
Deltagende fag Teknologihistorie, Matematik, Dansk, Engelsk, Teknologi
Indhold Forløbets formål / beskrivelse:
Bekendtgørelsen for Studieområdet, juni 2013, fastslår i Punkt 3.4. Samspil mellem fagene at:
I løbet af 2. år stilles en opgave i skriftlig formidling af en faglig problemstilling, der inddrager
to af de deltagende fag i studieområdet, med det formål at kvalificere arbejdet med studieret-
ningsprojektet på 3. år.
Opgavens skrivedage afvikles fredag d. 9.12, mandag d. 12.12 og tirsdag 13.12, 2016 – med
aflevering af opgave tirsdag d. 13.12.2016, kl. 15.00.
Forløbet tager sit udgangspunkt i det omtalte formål: at kvalificere arbejdet med studieret-
nings-projektet på 3. år.
I formålsparagraffen for Studieretningsprojektet angives det, at arbejdet med studieretnings-
projektet skal styrke eleverne studiekompetence ved, at de gennem skriftlig fremstilling skal
dokumentere, at de er i stand til at overskue, bearbejde, disponere, sammenfatte og formidle
en faglig og kompleks problemstilling. Og at de ved at kombinere forskellige faglige tilgange
og discipliner, som forstærker den faglige fordybelse, skal demonstrer, at de er i stand til selv-
stændigt at udvælge, inddrage og anvende relevant baggrundsstof, og at de er i stand til at
gennemføre en kritisk vurdering på et fagligt og metodisk grundlag.
Forløbet tilrettelægges derfor som en kvalificerende proces med progression og med vægt på
skriveprocessens forskellige faser, hvor eleverne gennem læreroplæg, gruppearbejde og indi-
viduelt arbejde træner deres evne til at overskue, udvælge, inddrage, bearbejde, kritisk vur-
dere og anvende relevant baggrundsstof samt disponere, sammenfatte og formidle en faglig
og kompleks problemstilling.
Forløbet øver desuden elevernes evne til at forstå og forholde sig til:
En opgaves formalia og bedømmelseskriterier, til at skrive et engelsk abstract og til vejledning
som del af skriveprocessen.
Forløbet afsluttes i uge 4, 2017 med en feedback-dag. Dagen tilrettelægges således, at ele-
verne øver sig i at give hinanden feedback gennem forskellige matrix-øvelser. Desuden gives
en generel og individuel feedback til eleverne fra de lærere som har rettet de skriftlige opga-
ver. Karakter for opgaven gives først på feedback-dag i forbindelse med den individuelle feed-
back.
Den stillede opgave inddrager følgende to deltagende fag i studieområdet: Matematik og
Teknologihistorie.
Side 69 af 98
Med den stillede opgave dækkes følgende faglige mål: at redegøre for sammenhænge mellem
den teknologiske udvikling og samfundsudviklingen i udvalgte eksempler, at kombinere fage-
nes metoder og skabe sammenhæng i faglig viden inden for det enkelte fag og fagene imel-
lem, at udvikle kommunikative færdigheder, skriftligt og mundtligt, især ved formidling af
videnskab og teknik og at udvælge, behandle og formidle centrale flerfaglige emner i en skrift-
lig opgavebesvarelse.
At opgaven skal udarbejdes individuelt og færdiggøres på skrivedagene (se afsnit om Periode
og Omfang) understøtter det faglige mål: at dokumentere viden om forskellige arbejdsformer
og planlægge og anvende disse hensigtsmæssigt i praktiske forløb.
Opgavens problemformulering lyder:
1. Beskriv hvad der forstås ved industrialisering. Identificer indikatorer, der gør det mu-ligt at beskrive industrialiseringen.
2. Beskriv industrialiseringen i tre udvalgte af byerne Ebeltoft, Esbjerg, København, Kø-ge, Skælskør, Vordingborg og Aalborg. Vælg maksimalt to indikatorer til beskrivelsen af industrialiseringen og opstil relevante matematiske modeller for udviklingen af de tre byer. Brug fx data fra http://dendigitalebyport.byhistorie.dk/koebstaeder/ eller http://www.faktalink.dk/titelliste/industrialiseringen/hele-faktalinket-om-industrialiseringen
3. Diskuter og vurder årsager til den specifikke udvikling for de tre byer.
4. Vurder hvorvidt Lolland kommune kan komme ud af rollen som marginaliseret yder-
område ved hjælp af Femern Bælt forbindelsen. Du kan fx bruge nogle af de matema-
tiske sammenhænge du har belyst i de tidligere spørgsmål i din argumentation. Ind-
drag følgende artikel
http://www.kl.dk/ImageVaultFiles/id_61294/cf_202/Lolland_Kommune_-
_Dynamisk_v-kstregion_med_Femern_.PDF i din argumentation.
Formalia:
10 normalsider – 2100 anslag inkl. mellemrum. Opgaven udgør 5 ET.
Martin og Trine retter opgaverne.
For opgaven gør det sig gældende, at bedømmelseskriterier er samstemmende med Studie-
retningsprojektet i 3g.:
- demonstrere evne til faglig fordybelse og til at sætte sig ind i nye faglige områder
- demonstrere evne til at udvælge, anvende og kombinere forskellige faglige tilgange
og metoder og dermed forstærke den faglige fordybelse
Side 70 af 98
- beherske relevante faglige mål i de indgående fag
- udvælge, bearbejde og strukturere relevant materiale
- demonstrere evne til faglig formidling
- besvare en stillet opgave fyldestgørende, herunder at der er overens-stemmelse mel-
lem opgaveformuleringen og opgavebesvarelsen
- beherske fremstillingsformen i en faglig opgavebesvarelse (f.eks. citatteknik, noter,
kilde- og litteraturfortegnelse).
Dag 1:
- Forløbet igangsættes med:
- En introduktion til skema,
- Forløbets mål/formål (UVB)
- Forløbets faglige mål, kernestof samt konkrete mål
- Elevarbejde, herunder skrivedage og afleveringstidspunkt (opgaven afleveres både
elektronisk i Lectio og i to printede udgaver hos Jannie i Elevadministrationen) samt
individuelle refleksionsark nr. 1 + nr. 2
- Gennemgang af §SO-bekendtgørelse jf. SRP i 3g
- Information om ”Feedback-dag”, tirsdag i uge 4, 2016, hvor eleverne giver hinanden
feedback baseret på matrix-øvelser og modtager individuel feedback fra lærer. Karak-
ter for opgaven gives på feedback-dag i forbindelse med den individuelle feedback.
- Eleverne gøres opmærksom på, at de skal gå på biblioteket fredag og/eller lørdag
(uge 46), for at finde relevant litteratur til forløbet
Efterfølgende præsenteres eleverne for opgavens problemformulering.
Eleverne foretager derefter en internetsøgning om opgavens emne.
- A: Eleverne skal finde ti ting om emnet.
- B: For at kvalificere det indsamlede og undersøgte materiale, skal eleverne finde tre kilder til
relevante spørgsmål om emnet, finde kildernes hovedpåstande og uddrage en konklusion
heraf.
Øvelsens formål er, at skabe overblik om emnet.
Øvelsen understøtter de faglige mål: at søge, vurdere og anvende kilder i de enkelte fag og i
samspillet mellem fagene og at vælge og anvende fagligt relevante studiemetoder og arbejds-
former.
På baggrund af den foretagne internetsøgning / kvalificering af relevante kilder, hovedsyns-
punkter og konklusioner, arbejder eleverne med at omsætte disse til overskrifter for opgavens
emne. Formålet med øvelsen er elevens individuelle refleksion. Øvelsens mål er at generere
mulige overskrifter til opgaven.
Undervisningen fortsættes med et læreroplæg om struktur og disposition for ”den gode op-
gave” – ”Det eksemplariske eksempel”. I denne forbindelse gennemgås krav og formalia samt
bedømmelseskriterier for opgaven.
Arbejdet med at omsætte emner til overskrifter fortsættes som plenumdiskussion, hvor alle
elever bidrager. På denne måde arbejder eleverne med en induktiv tilgang til at påbegynde
Side 71 af 98
strukturering af den skriftlige opgave.
Forløbet fortsættes med, at eleverne påbegynder disposition for deres opgave.
Med udgangspunkt i Blooms taksonomi, er det er vigtigt, at eleverne forstår at opgaven, så at
sige, ”læses bagfra” med vægt på de højeste taksonomiske niveauer. (sammenhæng til ”ko-
gebogen” på dag 2. Desuden opnås progression fra SO7 Motiveret læring, hvor eleverne blev
introduceret til samme)
Dag 2:
Dagen påbegyndes med et gruppearbejde, hvor eleverne, ved hjælp af en matrix skal identifi-
cere indikatorer for industrialiseringen i Danmark, og kategorisere kilder og litteratur i forhold
til disse indikatorer. Øvelsens mål er et fælles klasse-skema med identificerede indikatorer og
litteraturhenvisninger.
Dagen fortsættes med gennemgang af teori, centrale begreber, undersøgelsesspørgsmål og
empiri, som har betydning for elevernes forståelse og arbejde med analyse-afsnittet i den
skriftlige opgave. Gennemgangen udmønter sig i en ”kogebog”, som hjælper eleverne til at
stiladsere og kvalificere netop dette afsnit – et afsnit som typisk volder eleverne besvær. Ar-
bejdet med opgavens analyseafsnit understøtter det faglige mål: at vælge og anvende skriftlig
fremstillingsform til forskellige teksttyper.
I forbindelse med arbejdet med ”kogebogen” lægges der vægt på elevernes forståelse af op-
gavens taksonomiske opbygning, med udgangspunkt i Blooms taksonomi (herved opnås pro-
gression fra SO7 Motiveret læring, hvor eleverne blev introduceret til samme).
Det er vigtigt, at eleverne forstår at opgave, så at sige ”læses bagfra” med vægt på de højeste
taksonomiske niveauer.
Formålet med ”kogebogen” bliver derfor også, at eleverne kvalificerer deres påbegyndte di-
sposition, hvorved eleverne afklarer fortsatte undersøgelser/research, valg af kilder og valg af
argumenter.
Dag 3:
Matematisk modellering og statistik repeteres fra SO9. Der udvides til den eksponentielle regression og eleverne sidder og arbejder selvstændigt med forståelsen af modellen. Herefter følger et læreroplæg som berører de diskursive karakteristika der er gældende for et afsnit med matematisk udgangspunkt i denne hybrid-opgave og hvorfor det derfor er vigtigt, at ele-verne er opmærksomme på brug af faglige begreber, faglige metoder og relevant sprogbrug. Dette for, at eleverne får forståelse for de faglige mål: at udvælge, behandle og formidle cen-trale flerfaglige emner i en skriftlig opgavebesvarelse og at vælge og anvende skriftlig fremstil-lingsform til forskellige teksttyper I denne sammenhæng er det vigtigt, at eleverne forstår at flerfaglighed i en skriftlig opgave-besvarelse også kan betyde skift mellem faglighedernes og fakulteternes diskurs. Dette underbygger desuden det faglige mål: at kombinere fagenes metoder og skabe sam-menhæng i faglig viden inden for det enkelte fag og fagene imellem. Eleverne opstiller en eller flere modeller for udviklingen af befolkningstallet i deres valgte byer og ser om der er steder hvor der sker drastiske ændringer. Dette bruges som mulig indi-kation for at en ændring i den nærliggende infrastruktur har ændret sig og kan give anledning
Side 72 af 98
til at søge mere specifikt. Der repeteres i denne sammenhæng forskellen på begreberne kor-relation og kausalitet.
Efterfølgende introduceres eleverne til kernestoffet om argumentation og argumentations-
analyse, efterfulgt af arbejde med hvordan argumentation i praksis anvendes til dels overord-
net i opgaven og til dels hvordan argumentation placeres og disponeres i opgavens enkelte
afsnit: Hvilke pointer skal medtages og hvor skal de placeres?
Dagens endelige output er, at eleverne har produceret en individuel, foreløbig disposition
med overskrifter og stikord og muligvis påbegyndt indledende skrivning af afsnit.
Arbejdet med argumentation og argumentationsanalyse understøtter det faglige mål: at væl-
ge og anvende skriftlig fremstillingsform til forskellige teksttyper.
Efterfølgende skal eleverne individuelt foretage en prioritering af deres udvalgte kildemateria-
le og kritisk vurderede baggrundsstof i forhold til: ”Must know”, ”Need to know” og ”Nice to
know”, for at kunne udvælge, disponere og sammenfatte det, for deres opgave, relevante
materiale,
Anvendelsen af ovenstående model gør, at eleverne får forståelse for forskellen mellem emo-
tionelle, faktuelle, positive og negative argumenter, og dels kan fravælge argumenter som
ikke er vigtige eller relevante for opgaven, dels forstå nødvendigheden af saglighed i udvæl-
gelsen af argumenter.
Afslutningsvis deltager alle elever i plenumdiskussion om udbyttet af dagens arbejde.
Dag 4:
Indledningsvis repeteres opgavens formelle krav og formalia og bedømmelseskriterier disku-
teres. Dernæst gennemgås tre tidligere SRP-projekter på baggrund af bedømmelseskriterier,
hvor projekterne karaktergives på baggrund af elevernes argumentation. Dette for at give
eleverne forståelse for hvordan en flerfaglig, skriftlig opgave evalueres, på hvilken baggrund
Side 73 af 98
deres opgave evalueres og hvordan eleverne skal forstå den generelle og individuelle feed-
back som eleverne vil modtage tirsdag, uge 4, 2016. Dette understøtter det faglige mål: at
sætte sig faglige og personlige mål og evaluere kvaliteten af eget arbejde.
Forløbet afsluttes med en skriftlig formativ evaluering og refleksion nr. 1, hvor det er forven-
tes at eleverne kan give udtryk for deres egen læringsproces som følge af ugens introduktion
til skriveprocessens faser i forbindelse med en skriftlig opgavebesvarelse med centrale, fler-
faglige emner. Den evaluerende refleksion nr. 1, er elevarbejde for forløbet.
Dag 5, Fredag, uge 48
For såvel opgaven i forbindelse med SO10 Tværfaglig skrivning (mini-srp) som for Studieret-
ningsprojektet (SRP) i 3g gør det sig gældende, at opgaven skal indeholde et engelsk abstract.
Dagens SO-faglige undervisning indledes derfor med et læreroplæg om hvordan et engelsk
abstract udformes hvorefter eleverne påbegynder arbejdet med abstract for deres individuel-
le opgave
I en SO-faglig sammenhæng understøtter undervisningen det faglige mål; at vælge og anven-
de skriftlig fremstillingsform til forskellige teksttyper, at kombinere fagenes metoder og skabe
sammenhæng i faglig viden inden for det enkelte fag og fagene imellem samt at udvikle kom-
munikative færdigheder, skriftligt og mundtligt, især ved formidling af videnskab og teknik.
Dagens to sidste lektioner er afsat til vejledning. Formålet er, at eleverne opnår forståelse for
vejledningens rolle i forbindelse med såvel denne opgave i skriftlig formidling af en faglig pro-
blemstilling, som ved Studieretningsprojektet i 3g. I den sammenhæng tages udgangspunkt i
ordlyden fra bekendtgørelsen for Studieretningsprojektet, juni 2013: 4.1. Skolens leder udpe-
ger blandt skolens lærere i de indgående fag vejledere for den enkelte elev. Ved vejledning
forstås gode råd og vink til elevens valg og videre arbejde med projektet. Skolens leder tilret-
telægger vejledningen således, at der sikres en klar adskillelse mellem lærerens rolle som
vejleder og bedømmer, og vejledningen må derfor ikke omfatte en bedømmelse af væsent-
lige dele af elevens besvarelse.
Vejledningen forestås denne gang af underviser i matematik.
Uge 4, tirsdag, 2017 – Feedback-dag (i alt fire lektioner)
Feedback-dagen tilrettelægges som følger:
Baseret på matrix-øvelser arbejder eleverne med at give hinanden feedback på deres opga-
ver.
Generel individuel feedback give til hver elev af de undervisere som har stået for at rette op-
gaverne. Dette underbygger det faglige mål: at sætte sig faglige og personlige mål og evaluere
kvaliteten af eget arbejde.
Efterfølgende gentages den individuelt skriftlige, formative evaluering og refleksion (nr. 2),
hvor det forventes at eleverne kan give udtryk for deres egen læringsproces som følge af den
individuelle skriveproces og feedback
Den evaluerende refleksion nr. 2, er elevarbejde for forløbet.
Side 74 af 98
Litteratur:
Dansk center for byhistorie / den gamle by i Aarhus (uden dato) Danmarks købstæder. Via
internettet (oktober 2015) http://dendigitalebyport.byhistorie.dk/koebstaeder/
Granov, Kristoffer (2015) Industrialiseringen. Faktalink via Internettet (12. november 2016) http://www.faktalink.dk/titelliste/industrialiseringen/hele-faktalinket-om-industrialiseringen
Busk-Jensen, Lise (2016) ”Industrialisering og urbanisering” Den store danske. KBH: Gyldendal. Via internettet: http://denstoredanske.dk/Dansk_litteraturs_historie/Dansk_litteraturs_historie_3/1870-1920/Industrialisering_og_urbanisering (adgang nov. 2016) BBC (2016) The Industrial Revolution. Via Internettet på
http://www.bbc.co.uk/education/guides/zvmv4wx/activity (adgang august 2016). Spil om industrialiseringen i Storbritannien.
Dansk: Eget materiale vedr. struktur og opsætning af større skriftlig opgave samt tilhørende
PP til gennemgang i undervisningen.
Nielsen, Tønnes Bekker et al (2004), Gads historieleksikon. København: Gads Forlag.
http://www.faktalink.dk/titelliste/industrialiseringen/hele-faktalinket-om-industrialiseringen
Greve, Linda (2011), Den gode præsentation. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur. Si-
derne 99-119
3 x Studieretningsprojekter, anonymiseret
Larsen, Marianne og Buhl, Ole (2011), English in Danish – Sprogiagttagelse og sproglig be-
vidsthed i engelsk. Forlaget Systime (side 12-14).
Engelsk abstract. Tekst lokaliseret via www d. 19.oktober 2015 på:
http://www.frhavn-gym.dk/fileadmin/Arkiv/Dokumenter/Engelsk_resume.pdf
Elevarbejde 1:
SO10 Evaluerende refleksionsskrivning nr. 1
Elevarbejde 2:
SO10 Tværfaglig skrivning, skriftlig opgave
Side 75 af 98
Elevarbejde 3:
SO10 Evaluerende refleksionsskrivning nr. 2
Periode og omfang Uge 46, torsdag: 8 lektioner
Uge 47, mandag-onsdag: 18 lektioner
Uge 48, fredag: 4 lektioner
Skrivedage: Fredag d. 9.12, mandag d. 12.12 og tirsdag 13.12, 2015 – med aflevering af opga-
ve tirsdag d. 15.12.2015 kl. 14.00: 21 lektioner
Uge 4, tirsdag: 4 lektioner
i alt: 55 lektioner, svarende til 41,25 timer
SO mål og kerne-stof
Faglige mål: Metoder
- vælge og anvende fagligt relevante studiemetoder og arbejdsformer
- vælge og anvende skriftlig fremstillingsform til forskellige teksttyper
- søge, vurdere og anvende kilder i de enkelte fag og i samspillet mellem fagene
- dokumentere viden om forskellige arbejdsformer og planlægge og anvende disse hen-
sigtsmæssigt i praktiske forløb (arbejdsform: individuel skriftlig opgave)
- dokumentere viden om og anvende forskellige formidlings- og præsentationsformer
- sætte sig faglige og personlige mål og evaluere kvaliteten af eget arbejde.
Samspil mellem fag - redegøre for sammenhænge mellem den teknologiske udvikling og samfundsudviklin-
gen i udvalgte eksempler
- kombinere fagenes metoder og skabe sammenhæng i faglig viden inden for det enkel-
te fag og fagene imellem
- udvikle kommunikative færdigheder, skriftligt og mundtligt, især ved formidling af vi-
denskab og teknik
- udvælge, behandle og formidle centrale flerfaglige emner i en skriftlig opgavebesva-
relse.
Kernestof:
Informationssøgning
– søgestrategier
– vurderingsmetoder
– anvendelse af kilder.
Formidling og formidlingsteori
– sproglig bevidsthed
– skriveprocessens faser
– mundtlige, skriftlige og visuelle præsentationsformer
– kommunikationsanalyse
Videnskab og vidensformer - analyser og eksperimenter - argumentation og argumentationsanalyse
Side 76 af 98
De faglige mål og kernestof omsættes til følgende konkrete mål:
Eleverne skal efterfølgende forløb:
Have kendskab til (kunne redegøre for):
Den flerfaglige skriftlige opgave med en faglig problemstilling
Have forståelse for (forstå):
- hvordan man overskuer, udvælger, inddrager, bearbejder, kritisk vurderer og anvender rele-
vant baggrundsstof.
- hvordan man disponerer, sammenfatter og formidler en faglig og kompleks problemstilling.
- en opgaves formalia og bedømmelseskriterier.
- hvordan bedømmelseskriteriers for en tværfaglig opgave kvalificerer arbejdet med Studie-
retningsprojektet i 3g.
- Bedømmelseskriteriers betydning for karaktergivning i en flerfaglig, skriftlig opgave.
- vejledning som en del af skriveprocessen ved den flerfaglige, skriftlige opgave.
- argumentationsanalysens formål med at kvalificere saglige argumenter.
- at flerfaglighed i en skriftlig opgavebesvarelse kan betyde skift mellem faglighedernes og
fakulteternes diskurs, især mht. brug af faglige begreber, metoder og sprog.
- betydningen af regressionskoefficienter
Kunne anvende:
- en kvalificerende progressiv proces som grundlag for skriveprocessen.
- at skrive et abstract.
- redskaber til at kvalificere og kritisk vurdere baggrundsmateriale på baggrund af internet-
og litteratursøgning
- struktur og disposition
- bibliotek / bibliotekar til litteratursøgning
- teori, centrale begreber, undersøgelsesspørgsmål og empiri til at stiladsere og kvalificere
opgavens analyse
- redskaber til at kvalificere saglige argumenter
- feedback og refleksion som led i egen læringsproces.
Undervisnings-former
Klasseundervisning
Individuelt arbejde/gruppearbejde/pararbejde/øvelser/visualisering/
Retur til forside
Side 77 af 98
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside
Titel på SO-
forløb
SO-relevant 2x Bænkeprojekt, Teknologi, Efterår 2016. Studieretning Design og Teknologi
Deltagende lærer Gkf, mmm
Deltagende fag Teknologi A, Design B
Indhold I efteråret 2016 udarbejder 2x, i et tværfagligt samarbejde mellem fagene Tek-
nologi A og Design B, et projekt som bringer dem innovativt fra idé til proto-
type i udviklingen af en bænk til det nye københavnske bykvarter: Carlsberg
Byen.
Projektet og den dertilhørende rapport omfatter blandt andet følgende ele-
menter:
Idegenerering og vurdering
Research
Skitsering af produkt og afprøvning i værksted
Planlægning og procesbeskrivelse
Materialeforståelse
Optegning og fremstilling
Dokumentation i rapport
Projektet dækker en hel række af faglige mål med tilhørende kernestof for
Studieområdet (se nedenstående afsnit om faglige mål og kernestof) og pro-
jektet gøres derfor SO-relevant, således at den udarbejdede rapport udgør SO-
elevarbejde som kan vælges til elevernes portfolio.
Projektet skal udarbejdes i grupper. Studieretningens 10 elever beslutter
ved projektets opstart, at udfordre deres egen læring ved at vælge at
udarbejde projektet som én samlet gruppe.
Indledningsvis opstiller eleverne såvel personlige/individuelle som fælles læ-
ringsmål for projektet. Projektet dækker derfor i særlig grad følgende faglige mål: at dokumentere vi-den om forskellige arbejds- og samarbejdsformer og planlægge og anven-de disse hensigtsmæssigt i praktiske forløb og at sætte sig faglige og per-sonlige mål og evaluere kvaliteten af eget arbejde - læringsmål som kan være svære at dokumentere i SO-sammenhæng. Konkretiseringen af de faglige mål er derfor, i særlig grad, rettet mod netop disse læringsmål på baggrund af kernestof-fet om formativ og summativ evaluering.
Litteratur:
PP-slide fra Trine Pipi Kræmers gennemgang af individuel læring vha. Kolbs
læringscirkel sammenholdt med Dixons teori om organisatorisk læring. Fagdidak-
tisk Kursus i Teknologi, 2014.
Elevarbejde: 2x, Bænkeprojekt, 2016
Omfang Uge 38-50 2016
Særlige fokus-
punkter
I forhold til læreplanen for Teknologi A tager dette forløb udgangspunkt i følgende
faglige mål:
Side 78 af 98
- arbejde selvstændigt og sammen med andre i større problembaserede projekt-
forløb og anvende metode til at planlægge, gennemføre og evaluere projektfor-løbet
- dokumentere og præsentere projektforløb, skriftligt, mundtligt og visuelt - formidle viden overbevisende og præcist i skriftlig og mundtlig form.
(Kilde: læreplanen for Teknologi A, HTX- bekendtgørelsen 2013, bilag 28) Kernestof:
- Projektplanlægning - Samarbejdsrelationer mellem elever, mellem elev og vejleder og mellem elev
og eksterne samarbejdspartnere.
I forhold til lærerplanen for Studieområdet dækker dette forløb følgende
faglige mål og kernestof:
Metoder – vælge og anvende fagligt relevante studiemetoder og arbejdsformer – vælge og anvende skriftlig fremstillingsform til forskellige teksttyper – søge, vurdere og anvende kilder i de enkelte fag og i samspillet mellem fagene – dokumentere viden om forskellige arbejds- og samarbejdsformer og planlægge og anvende disse hensigtsmæssigt i praktiske forløb – dokumentere viden om og anvende forskellige formidlings- og præsentations-former – sætte sig faglige og personlige mål og evaluere kvaliteten af eget arbejde. Samspil mellem fag – demonstrere praktisk indsigt i innovative processer og metoder til idégenerering – producere viden om praktisk-teoretiske problemstillinger i samspillet mellem fag – kombinere fagenes metoder og skabe sammenhæng i faglig viden inden for det enkelte fag og fagene imellem – udvikle kommunikative færdigheder, skriftligt og mundtligt, især ved formidling af videnskab og teknik
Kernestof: Læringsteori og læreprocesser – læringsmetoder – skrivning som redskab til læring og refleksion – planlægningsværktøjer. Arbejdsformer – kollektive og individuelle arbejdsformer – projektarbejde. Informationssøgning – søgestrategier – vurderingsmetoder – anvendelse af kilder. Videnskab og vidensformer – kvalitativ og kvantitativ metode – analyser og eksperimenter – argumentation og argumentationsanalyse – videnskabelig dokumentation - forstået som Teknologifagets diskurs Formidling og formidlingsteori – sproglig bevidsthed – skriveprocessens faser – skriftlig præsentationsform
Side 79 af 98
– kommunikationsanalyse. Evalueringsteori og evalueringsværktøjer – formativ og summativ evaluering
De faglige SO-mål og kernestof omsættes til følgende konkrete mål:
Eleverne skal efterfølgende forløb:
Have kendskab til:
- forskellige ledelsesteorier om projektledelse og ledelse af grupper, herunder
Chris Argyris teori on single og duble loop læring og Scheins teori om ”kultur-
isbjerget” og betydningen af artefakter og symboler for antagelser i organisatio-
ner.
Have forståelse for og kunne anvende:
- tidsplanlægning som relevant og effektiv studiemetode til at disponere, struktu-
rer og skabe sig overblik ved store såvel som mindre opgaver i gymnasiet - især i
forbindelse med udarbejdelse af opgaver/projekter i grupper
- at tidsplanlægning udgøres at aktiviteter og milepæle og er dynamisk, hvilket
kræver vedvarende opdatering.
- Dixons teori om organisatorisk læring, som styringsredskab til vidensdeling i
forbindelse med projektarbejde i store grupper.
- Dynamisk vidensdeling som styringsredskab for udvikling af såvel faglige som
personlige læringsmål.
- Løbende formativ evaluering som styringsredskab til evaluering af kvaliteten af
eget arbejde.
Væsentligste
arbejdsformer
virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogram-
mer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde/ grupperabejde/ mundtlig frem-
læggelse
Retur til forside
Side 80 af 98
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside
Titel på SO-forløb SO11: Vinnovation & Note by Note 2g, 2016/117
Deltagende lære-re
Tpk, del, cap, mio, gkf
Deltagende fag Kemi, biologi, teknologi, innovation
Indhold Forløbets formål / beskrivelse:
Forløbet SO11 Vinnovation og Note by Note, tager udgangspunkt i bekendtgørel-
sen for Studieområdet (juni, 2013), hvor det i formålsparagraffen fremgår; at in-
novation og iværksætteri indgår i ét eller flere temaer med det formål at udvikle
elevernes kreative evner og give dem indsigt i iværksætterkulturen.
Forløbets samlende tema er vin som anskues fra flere forskellige vinkler: besøg af
ønolog (navn), forståelse for druens genetik, oplæg ved sommelier som via vin-
smagning sætter fokus på vinens tørstoffer og sensorisk mapping, laboratoriefor-
søg med produktion/fremstilling af vin baseret på Note by Note-tilgang og labora-
torieforsøg med alkoholbestemmelse i vin med GC.
Elevernes kreative ”evner” og evne til abstraktion forsøges udviklet ved en udvidet
forståelse af kreativitets- og innovationsbegrebet og i forløbets elevarbejde, som
er en dokumenterende visualisering af forløbets faglige mål: at demonstrere prak-
tisk indsigt i innovative processer og metoder til idégenerering, at producere viden
om praktisk-teoretiske problemstillinger i samspillet mellem fag og at kombinere
fagenes metoder og skabe sammenhæng i faglig viden inden for det enkelte fag og
fagene imellem.
Forløbet forsøges desuden opbygget, således at dels studieretningsfag indgår med
særlig vægt og målopfyldelse og dels at den overordnede profil for Det Naturvi-
denskabelige Gymnasium tilgodeses.
Dag 1:
Forløbet introduceres kort ved gennemgang af skema for ugen. Herefter tager
undervisningen udgangspunkt i følgende:
Det fremgår ikke tydeligt af hverken Bekendtgørelsen for Studieområdet (juni,
2013) eller Vejledning for Studieområdet (juni, 2013) hvilken betydning man til-
lægger begrebet Innovation. Begrebet indgår i det faglige mål: at demonstrere
praktisk indsigt i innovative processer og metoder til idégenerering og i bedøm-
melseskriteriet: at anvende faglig viden og metoder i forbindelse med innovative
processer og konkret problemløsning.
Her er altså tale om, at eleverne skal introduceres til faglig viden og metoder ift.
innovative processer, men hvori denne faglige viden eller disse metoder består,
beskrives ikke og indgår ej heller som kernestof for Studieområdet. Det fremgår
Side 81 af 98
heller ikke hvordan progression ift. faglig viden, metoder og innovative processer
skal forstås, udfoldes eller fortolkes.
For Det Naturvidenskabelige Gymnasium er det derfor valgt, at faglig viden om
innovative processer indledningsvis tilgås i SO3 Innovativ visualisering i form af
introduktion til den kreative proces: præperation, inkubation, illumination og veri-
fikation, som beskrevet af Poincaré (1908) og at den innovative proces eksemplifi-
ceres ved hjælp af KIE-modellen (Funch Jensen og Kromann-Andersen, 2009), ba-
seret på definitionen: Innovation er værdigjort kreativitet i et handleperspektiv. I
forbindelse med SO3 Innovativ visualisering præsenteres eleverne desuden for en
række forskellige idégenereringsmetoder.
Progressionen ift forståelse for iværksætteri og innovative processer imødegås i
SO11 Vinnovation og Note by Note på følgende måde:
Eleverne introduceres til begrebet iværksætter/entreprenør og iværksætteri.
Hvordan udvikles og/eller fastholdes innovation i organisationer - fx læringsmiljøer
og virksomheder? - introduceres på baggrund af Mihaly Csikszentmihalyis (1996)
hypotese om, at de organisationer, hvor viden er bedst organiseret, mest tilgæn-
gelig og nemmest udveksles, vil være de mest kreative og innovative organisatio-
ner. Denne tilgang til kreativitet og innovationsledelse ses ofte hos succesfulde
iværksættere.
Dette kan opnås ved følgende grundregler for innovationsledelse:
- At flere inden for det samme domæne har mulighed for at arbejde tæt sammen
(styrke praksisfællesskaberne) , idet dette vil øge tilgængeligheden af viden og
give grobund for fælles inspiration til nye tanker/ideer.
- At der oparbejdes en kultur for vidensdeling.
- At der proaktivt arbejdes på at fremme nytænkning.
- At kreativitet belønnes som en fælles indsats, og ikke som individuelle bidrag.
- At organisationen arbejder med grænsekrydsning mellem praksisfællesskaber,
hvor fx kunder, interessenter eller samarbejdspartnere inddrages.
- At der i innovations-strategiens organisering indtænkes medarbejdere der kan
omsætte gode ideer til realiserbare, kommercielle produkter – dvs. at opfindsom-
hed og udnyttelse af ideer balancerer.
- At innovation ikke betragtes som ”noget rart at have”, der ligger ved siden af det
egentlige arbejde, men indpasses som en del af organisationens strategi og ledel-
sens fokus.
- At man neutraliserer folk der altid skyder gode ideer ned, fordi de ikke passer ind
i eksisterende former.
Det diskuteres med eleverne, hvorledes disse grundregler kan få/have betydning
for et gymnasium, en klasse eller en gruppe.
Forløbets elevarbejde præsenteres:
Elevarbejdets formål er, at dokumentere hvor og hvordan de faglige mål når
målopfyldelse i forbindelse med forløbets tematik.
Side 82 af 98
Elevarbejdet udarbejdes i grupper og mediet for elevarbejdet, bestemmes af i
gruppen. Der kan fx være tale om en fim, en tegneserie, en logbog, en Power-
point eller andet, der dels tidsmæssigt dokumenterer forløbet og dets tema og
dels præcisere hvor og hvordan forløbets faglige mål når målopfyldelse.
Beslutning om valg af medie for elevarbejdet, har betydning for planlægning og
fordeling af opgaver i forbindelse med ugens aktiviteter.
Forløbets faglige mål er:
- at demonstrere praktisk indsigt i innovative processer og metoder til idégenere-
ring,
- at producere viden om praktisk-teoretiske problemstillinger i samspillet mellem
fag
- at kombinere fagenes metoder og skabe sammenhæng i faglig viden inden for
det enkelte fag og fagene imellem.
Elevarbejdet er udformet således, at der arbejdes med elevernes forståelse af de
faglige mål betydning i forløbet og i SO-sammenhæng. Dette betyder en betydelig
udfordring af elevernes abstraktionsevne.
Elevarbejdet præsenteres på forløbets sidste dag. I den forbindelse begrundes valg
af medie /præsentationsform.
For uddybelse og diskussion af det faglige mål: at producere viden om praktisk-
teoretiske problemstillinger i samspillet mellem fag, tages udgangspunkt i tekst fra
Ib Andersens bog, Den Skinbarlige Virkelighed, om af producere og tilegne sig vi-
den. I forbindelse med forløbets afsluttende meta-refleksion og evaluering, samles
der op på tekstens pointer og disse sættes i sammenhæng med elevernes oplevel-
se af og læring i forløbet.
Opstart gæring:
Der opstartes 4 forskellige gærringer på substraterne druemost, succrose-, fructo-
se-, glucose opløsninger, idet druemost indeholder de tre sukkerarter succrose,
fructose og glucose. Gærringerne laves i koniske kolber med hulprop og gærrør
ved stuetemperatur uden omrøring.
Efter gærringerne er sat over, gennemgås biokemien i glycolysen og alkoholgær-
ring, med udgangspunkt i den læste lektie og en powerpoint præsentation.
Der måles massefylde som et udtryk for sukkermængde før forsøgsstart.
Processer i fremstillingen af vin – sommelierforedrag mandag
Formålet med de to lektioner er at give eleverne indsigt i vitikultur, dvs. dyrknin-
gen af vinplanter, og vinifikation, dvs. de mikrobiologiske og kemiske processer
som druemosten undergår for at blive til vin.
Sommelieren redegør for vinplantens vækstforhold, herunder betydningen af ter-
roir, dvs. de særlige kendetegn som geografi, geologi og klima tilfører druemosten.
Udvalgte druetyper beskrives i forhold til geologiske og klimatiske præferencer
samt karakteristika for de færdige vine.
De væsentligste processer i vinifikationen beskrives, herunder maceration (ud-
Side 83 af 98
trækning af farvestoffer, tanniner og smagsstoffer fra drueskaller til most), pri-
mærfermentering (forgæring af sukkerarter til ethanol), sekundær fermentering
(malolaktisk bakteriel gæring, hvor æblesyre decarboxyleres til mælkesyre) og
fadlagring.
Dag 2:
Progressionen ift. forståelse af kreativitet og innovative processer fortsættes på
dag 2 med repetition af den kreative proces og der skabes sammenhæng mellem
denne og Kolbs læringscirkel.
Baseret på Lars Geer Hammershøj (2012) og Lene Tanggard (2009), introduceres
eleverne for antagelsen om at kreativitet ikke opstår ud af ingenting. Hvis kreativi-
tet ”falder ned fra himlen”, er resultat af ”guddommelig indgriben” eller kan ska-
bes ud af ingenting, så er det at være kreativ ikke noget man kan lære af andre –
så kan kreativitet ikke læres. Kreativitet er altså ikke en isoleret mental kapacitet
(en evne), som mennesker bærer rundt på, men kreativitet udfolder sig altid i for-
hold til noget. Kreativitet er det som anerkendes som et værdifuldt bidrag for
praksisfællesskaber (forstået som et sæt relationer mellem personer, aktivitet og
deres omverden over tid og i relation til andre overlappende praksisfællesskaber,
hvor man arbejder på et fælles projekt) i et bestemt domæne - hvilket dermed
gør, at kreativitet skal forstås som en social proces. Dette betyder også, at beme-
string af diverse forskellige kreativitets-teknikker eller metoder til idégenerering,
ikke i sig selv udvikler eller sikrer kreativitet.
Eleverne opfordres til at bemærke diskrepansen i forløbets formål, som beskrevet
i såvel formålsparagraffen for Studieområdet (juni, 2013): … med det formål at
udvikle elevernes kreative evner … og i HTX-bekendtgørelsens formålsparagraf §1,
stk 4: … uddannelsen skal tillige udvikle elevernes kreative og innovative evner.
Herefter skabes sammenhæng mellem KIE-modellen, den innovative proces og
Dixons teori om organisatorisk læring.
I såvel formålsparagraffen for HTX-bekendtgørelsen som for Studieområdet fast-
holdes det, at elevernes kreative og innovative evner skal udvikles. Dette er også
det overordnede formål for dette forløb.
Spørgsmålet melder sig således: Er dette noget som elever i gymnasiet i fremtiden
bør måles på?
Til afdækning af denne problematik tages udgangspunkt i artiklen: Skal gymna-
sielever have karakter for deres kreative/innovative evner? Og de i artiklen fore-
slåede fem delkompetencer som burde kunne afdække elevers udvikling i forbin-
delse med kreativitet og innovation diskuteres.
Side 84 af 98
Herefter gennemgås og diskuteres beskrivelsen af forløbets elevarbejde yderlige-
re, således eleverne føler sig godt klædt på og kan planlægge og fordele arbejds-
opgaver for resten af forløbet.
Gæring:
Der måles massefylde på sukkerindholdet i de 4 igangværende gærringer, og gly-
kolysen og alkoholgæring repeteres.
Druens biologi og genetik:
Eleverne præsenteres for de 4 forhold, som alle bidrager til at vinen kan sælges
som et færdigt nydelses produkt: 1. Jordbundsforhold 2. Vinplanten og druerne 3. Klimaforhold 4. Håndværket/Vinifikation
Samt ikke mindst hvordan der er vekselvirkninger mellem de 4 områder – altså at
en smagsfuld og produktiv drue, ikke nødvendigvis munder ud i et godt produkt
hvis der ikke har været de rigtige klimatiske- og jordbundsforhold.
Der dykkes ned i vinens biologi hvor omdrejningspunktet er vinplantens biologi,
herunder jordbunds- og klimatiske forhold, samt biotiske og abiotiske faktorer
som influerer på vinproduktionen. Herunder pH i jordbunden, binding af næringsi-
oner til jordkolloider, temperatur, fugtighed, nedbør (abiotiske) og skadevoldere
(nematoder, pathogener, vinskimmel….), eventuel brug af biologisk kontrol på
vinmarken(biotiske faktorer).
Dagen afsluttes med opsamling på dagens undervisning i grupper - udvælgelse fra
de individuelle logbøger til elevarbejdet
Side 85 af 98
Dag 3:
Onsdagens program præsenterer eleverne for Note by Note-konceptet som ga-
stronomisk innovation og lader dem afprøve teknikken ved fremstilling af Note by
Note-hvidvin (eftermiddag).
Note by Note blev lanceret som koncept af den franske fysisk-kemiker Hervé This i
1994, med inspiration fra den molekylære gastronomi (som reelt ikke er udpræget
molekylær…) og essensen i konceptet er madlavning udelukkende ved brug af
rene stoffer (kemiske forbindelser).
For at give eleverne viden om produktet, som er genstand for deres innovative
udfoldelser, bruges formiddagen på sensorik og vinsmagning, med fokus på tørst-
offer i hvide vine, samt på vinkemi på introducerende niveau (organisk kemi: Alko-
holer, carboxylsyrer, estre, sukkerarter og terpenoider).
Eftermiddagens Note by Note-forsøg struktureres som følger:
1: Blanding af ethanol og vand iht. volumen-% for referencevinen, en ung riesling
kabinett (ca. 11 % ethanol pr. volumen)
2: Måling af pH i referencevinen og indstilling af pH for NbN-vinen med vinsyre og
æblesyre (i masseforholdet 2:1)
3: Justering af sødmegrad til samme niveau som referencevinen (baseret på smag)
med en blanding af fructose og glucose (masseforhold 1:1)
4: Tilsætning af tannin til forsøgsvinen opnår en struktur som er omtrentligt tilsva-
rende referencevinen
5: Herfra må forsøgsvinen IKKE INDTAGES. Der tilsættes nu aromastoffer (estre og
monoterpener i tekniske kvaliteter) for at indstille bouqueten til samme aroma-
profil som referencevinen (hvis muligt)
Dagen afsluttes med status på dagens undervisning, logbog og elevarbejdet.
Dag 4:
Dag 4 starter med at eleverne skal bestemme ethanolindholdet i deres fremstille-
de vin (eller nærmere eftervise den, da de har afmålt ethanolen volumetrisk),
samt på tre andre prøver fra deres gæringsforsøg. Metoden vi anvender er en gas
chromatograf(GC) som virker på den måde at når der kommer en væske ind i den,
opvarmes denne gradvist til den fordamper og man kan herefter aflæse hvor lang
tid det tager at komme igennem kolonnen. Hver væske har et polaritet der sam-
menholdes med den fødegas der driver GCen. I vores GC er fødegassen atmosfæ-
risk luft. Da fødegassen er konstant og temperaturprofilen ligeledes er konstant,
vil ethanol give et udslag til samme tid ved hver prøve. Størrelsen på udslaget indi-
kerer hvor meget ethanol der er i prøven, og man kan derfor sammenholde sit
udslag med en standardrække og derved finde prøvens indhold af ethanol.
Metoden er valgt da andre gængse metoder, f.eks redox titrering med dichromat,
er sundhedsskadelige, og samtidig giver metoden eleverne en forsmag på en me-
tode man arbejder med i teknikfaget PLS.
Forløbets tematik er hermed afsluttet og eleverne får nu tid til det praktiske ar-
Side 86 af 98
bejde med forløbets elevarbejde.
Dag 5:
Dagen indledes med færdiggørelse af elevarbejde, hvorefter eleverne præsente-
rer/fremviser dokumentationen af forløbets faglige mål. I denne sammenhæng
begrunder eleverne valg af medie/præsentationsform.
Efterfølgende udfordres elevernes abstraktionsniveau. Med udgangspunkt i elev-
arbejde igangsættes en diskussion af forløbets faglige mål.
For uddybelse og diskussion af det faglige mål: at producere viden om praktisk-
teoretiske problemstillinger i samspillet mellem fag, vender eleverne tilbage til fra
Ib Andersens tekst om at producere og tilegne sig viden og diskutere relevansen af
denne i sammenhæng med elevernes oplevelse og læring i forløbet.
Desuden bedes eleverne forsøge at redegøre for, om vinfremstilling ved Note by
Note kan betegnes som innovativt? Er vinfremstilling ved Note by Note en innova-
tiv proces? Hvordan forstås kreativitet som en social proces, baseret på samarbej-
det i grupperne og herunder: Mihaly Csikszentmihalyis hypotese om, at de organi-
sationer, hvor viden er bedst organiseret, mest tilgængelig og nemmest udveksles,
vil være de mest kreative og innovative organisationer - er det sandt ift. elevarbej-
derne?
Har de 7 grundregler for innovationsledelse haft betydning for gruppernes samar-
bejde og elevarbejde?
Forløbet afsluttes med generel evaluering. Evalueringen er dels en opsamling på
læring og sammenhængen med forløbets faglige og konkrete mål og dels elever-
nes oplevelse af forløbet og eventuelle forslag til forbedring.
Tematisering i forhold til HRS/ Det Naturvidenskabelige Gymnasiums profil
Forløbets tematisering er vinfremstilling, -smagning og –produktion, med den
innovative proces og iværksætteri som baggrund.
Side 87 af 98
Omverdenselement
Oplæg ved Somalier fra HRS
Litteratur:
Andersen, Ib (2014), Om at producere og tilegne dig viden i Den skinbarlige virke-
lighed. København: Samfundslitteratur. Siderne 18-19.
Afsnit 17.3.3 Gæring s. 702-705 i Yubio
Aagård Poulsen, Peter Andreas (2013), Skal gymnasieelever have karakterer for at
være innovative? Videnskab.dk 14. august 2013
Mønster, Jørgen & Ronold, Arne (2001), Planter og druer, Jordbundsforhold, Klima,
i Politikens håndbog om vin. Siderne 14-18, 19-20 og 21-24
Broadbent, Michael (1999), Sådan smager man – en praktisk sammenfatning I
Vinsmagning. København: Gyldendal. Siderne 125-131)
Schuster, Michael (2000), Vindyrkning og fremstilling, i Alt om vinsmagning. Kø-
benhavn: Lademann. Siderne 34-41
Schuster, Michael (2000), Riesling, i Alt om vinsmagning. København: Lademann.
Siderne 62-64
Mygind, Helge (2014), Alkoholers opbygning og navngivning, Carboxylsyrer og
estere, i Basiskemi B. Siderne 144-146 og 163-170.
Film: The art og winemaking
Elevarbejde 1:
SO12 Vinnovation og Note by Note: Dokumentation af faglige mål
Periode og om-fang
SO-forløb: Uge 6, 2017. 33 lektioner = 25 timer
SO mål og kerne-stof
Faglige mål:
Samspil mellem fag:
– demonstrere praktisk indsigt i innovative processer og metoder til idégenere-ring – producere viden om praktisk-teoretiske problemstillinger i samspillet mellem fag
– kombinere fagenes metoder og skabe sammenhæng i faglig viden inden for det enkelte fag og fagene imellem
Side 88 af 98
Kernestof:
Videnskab og vidensformer – kvalitativ og kvantitativ metode – analyser og eksperimenter Da der ikke foreskrives kernestof for kreativitet eller innovative processer tilføjes: - Den kreative proces og sammenhæng med Kolbs læringscirkel - Kreativitet som en social proces og sammenhængen med den innovative proces - Den innovative proces og sammenhæng med Dixons teori om organisatorisk læring
De faglige mål og kernestof omsættes til følgende konkrete mål:
Eleverne skal efterfølgende forløb:
Have kendskab til (kunne redegøre for):
- Forskellen mellem iværksætter, entreprenør og intraprenør
- Den molekylære opbygning af alkoholer, sukkerarter, carboxylsyrer, estre og
terpenoider
- Vinifikation af hvide vine.
- Den kemiske opbygning af sukkerarterne succrose, glucose og fructose.
- Den biokemiske proces glycolyse og den videre omdannelse fra pyrovat til alko-
hol.
- Forædling af vinstokke med selektion for egenskaber som øget sukkerindhold,
pigmentering i druens skal, kloner, podning.
- Jordbundens fysiske egenskaber og nærringsioner og binding af disse til jordkol-
loider, samt klimaet indvirkning på vindyrkning.
Have forståelse for (forstå):
- Sammenhængen mellem den personlige kreative proces og Kolbs læringscirkel.
- At kreativitet er det som anerkendes som et værdifuldt bidrag for praksisfælles-
skaber i et bestemt domæne – hvilket betyder at kreativitet skal forstås som en
social proces og at metoder til idegenerering derfor, ikke i sig selv, udvikler eller
sikrer kreativitet.
- Sammenhængen mellem kreativitet som en social proces, den innovative proces
og Dixons teori om organisatorisk læring.
- Mihaly Csikszentmihalyis hypotese om, at de organisationer, hvor viden er bedst
organiseret, mest tilgængelig og nemmest udveksles, vil være de mest kreative og
innovative organisationer og deraf følgende grundregler for innovationsledelse.
- Ovenstående stofklassers indflydelse på vinens struktur, smag og aroma (bou-
quet).
- Note by Note-konceptet som eksempel på en gastronomisk innovation
- at forskellige faktorer som klima, jordbundsforhold, vinplanten og druer og
håndværket i forbindelse med vinifikationen fungerer i samspil og har indflydelse
på den færdige vin.
Kunne anvende:
- Note by Note-metode til fremstilling af ”hvidvin” med riesling kabinett som refe-
Side 89 af 98
rencevin.
- Grundlæggende vinsmagningsteknik med fokus på hvide vine
Følgende faglige mål for henholdsvis Innovation, Kemi og Biologi søges opfyldt i
forløbet:
Innovation:
– analysere og diskutere faserne i innovationsprocessen i forhold til opstart af
egen virksomhed og i eksisterende virksomheder og organisationer samt vurdere
de strategiske tilgange til entreprenørskab og produktudvikling
Kemi:
– anvende kemiske modeller og kemisk systematik til at beskrive kemiske fæno-
mener
– tilrettelægge og udføre kemiske eksperimenter, og i tilknytning hertil opstille og
afprøve hypoteser
– omgås og redegøre for forsvarlig brug af kemikalier
– anvende faglig viden til at identificere, redegøre for og diskutere kemiske pro-
blemstillinger fra teknologi, produktion, hverdag og den aktuelle debat.
Biologi:
– planlægge, udføre og efterbehandle biologiske eksperimenter og undersøgelser
og foretage fornødne sikkerhedsmæssige foranstaltninger ved omgang med biolo-
gisk materiale, apparatur og kemikalier
Undervisnings-former
Klasseundervisning /gruppearbejde/eksperimentelt arbejde/visualisering/ virk-
somhedsbesøg /foredrag/oplæg
Retur til forside
Side 90 af 98
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside
Titel 13
SO12,1 2x, Visualisering af Bænke- og House of Quality-projekt – SO-relateret
Indhold Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende
stof
Visualisering af de to projekter som eleverne har arbejdet med i faget Teknologi A gen-
nem 2g.
I ugerne 19 og 20, 2017 fremstiller eleverne en planche som skal skildre:
Arbejdet med to omfattende projektforløb i 2g: Bænke- og House of Qquality-
projekt, i forhold til
o Planlægning, gennemførelse og evaluering,
o Dokumentation og præsentation i en visuel form.
o Afslutningsvis præsenteres gruppernes plancher, som opfyldelse af målet
om formidling i mundtlig form.
o Elevernes oplevede progression i forhold til udvikling af design for et pro-
dukt.
Planchens fremstilles ved hjælp af it-redskaber, valgt af eleverne, f.eks. Photo-shop.
Planchen fremstilles i et format svarende til 55x200 og udprintes.
Omfang
2 uger
5 x 45 min lektioner per uge
Særlige fokus-
punkter
Faglige mål ad bekendtgørelsen Teknologi A:
arbejde selvstændigt og sammen med andre i større problembaserede pro-jektforløb og anvende metode til at planlægge, gennemføre og evaluere pro-jektforløbet
dokumentere og præsentere projektforløb, skriftligt, mundtligt og visuelt
formidle viden overbevisende og præcist i skriftlig og mundtlig form.
Kernestof:
Produktudvikling, produktion og markedsføring
form og funktion i forbindelse med design af udvalgte produkter
Dokumentation og præsentation
visuelle værktøjer til præsentation af et projekt
skriftlig og mundtlig formidling (Kilde: læreplanen for teknologi A, HTX- bekendtgørelsen bilag 28)
I forhold til bekendtgørelsen om Studieområdet opfyldes følgende faglige mål:
Metoder – dokumentere viden om forskellige arbejds- og samarbejdsformer og planlægge og anvende disse hensigtsmæssigt i praktiske forløb – dokumentere viden om og anvende forskellige formidlings- og præsentationsformer
Side 91 af 98
Samspil mellem fag – demonstrere praktisk indsigt i innovative processer og metoder til idégenerering
Kernestof:
Arbejdsformer – kollektive og individuelle arbejdsformer – projektarbejde.
Formidling og formidlingsteori – præsentationsformer og -teknikker – kommunikationsanalyse.
Innovative processer og metoder til idegenerering KIE-modellen og Positiv brainstorm, omvendt brainstorm, post-it, ”to-på-tur”, mind-map, associationskort, De Bonos tænkehatte, ”Rød-gul-grøn”-sortering af ideer, ”3 for, 3 imod”, Værdihjul, Elevatortale
Elevarbejde til portfolie: Visualiserings-planche af Bænke- og House of Quality-projekt
Væsentligste
arbejdsformer
virtuelle arbejdsformer/ anvendelse af fagprogrammer
Retur til forside
Side 92 af 98
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside
Titel 14 SO13: Indsamling, behandling og formidling 3g, 2017-18
Deltagende lære-re
Mio, gkf
Deltagende fag Matematik, teknologi
Indhold Forløbets formål / beskrivelse:
Forløbets formål er, i fagenes metodiske samspil, at træne elevernes kompetencer
i forståelse for og anvendelse af kvalitativ og kvantitativ metode.
Det naturvidenskabelige gymnasium på Hrs, Valby, har valgt, at eleverne først i 3g
kommer på studieophold. For at fremme det faglige udbytte og sikre sammen-
hængen med både studieretning og studieområdets målsætning, betyder dette, at
længden af studieopholdet udgør 10 dage og at studieopholdets faglige indhold og
geografiske placering har relevans for på den pågældende årgang.
For 3x, Teknologi og Design og 3y, Bio-kemi, betyder dette, at studieopholdet for-
lægges til Barcelona i Spanien.
Som tidligere nævnt, er formålet med forløbet, at træne elevernes kompetencer i
forståelse for og - ikke mindst - anvendelse af kvalitativ og kvantitativ metode. I
SO2 Kvalitativt/Kvantitativt samarbejde er eleverne allerede indledningsvis blevet
introduceret til disse metoder. Progressionen for dette forløb består i en mere
dybdegående teoritilgang, herunder forståelse for databehandling, datafortolk-
ning, forvanskning, validitet, objektivitet og videnskabelig redelighed, baseret på
Earl Babbie, The Pratice of Social Research og Ib Andersen, Den Skinbarlige Virke-
lighed og en induktiv anvendelsesorientering i undersøgelser/indsamling af empiri
foretaget i Barcelona, Spanien.
Dette har sammenhæng med følgende faglige mål: at redegøre for forskellige vi-
denskabelige metoders mulighed for at bidrage til en konkret problemløsning, at
redegøre for, hvordan viden produceres og tilegnes inden for forskellige fagområ-
der og at producere viden om praktisk-teoretiske problemstillinger i samspil mel-
lem fag.
SO-Dag 1:
Introduktion til forløb:
Præsentation af forløb/skema og ikke mindst de, i Barcelona, planlagte besøg og
undersøgelsesområder.
Præsentation af forløbets elevarbejde - Dette er af stor vigtighed for at eleverne
kan gennemskue såvel proces som slutmålet/elevarbejde/produkt for forløbet –
Side 93 af 98
ellers risikeres det, at eleverne mister fokus på især forberedelse af interview til
de planlagte og selvvalgte aktiviteter.
Gennemgang af teori for kvalitativ og kvantitativ metode, herunder forståelse for
databehandling, datafortolkning, forvanskning, validitet, objektivitet og videnska-
belig redelighed, baseret på Ib Andersen, Den Skinbarlige Virkelighed
Undervisningen fortsætter med udgangspunkt i Earl Babbies, The Research Proces.
The Research Proces udgør model for undersøgelsesdesign og bliver af afgørende
betydning, ikke blot for elevernes planlægning af og udvikling af spørgeskemaer /
interviewguides / observationsskemaer til afdækning af overordnet genstandsfelt
for undersøgelse i Barcelona, men også som grundlag for forløbets elevarbejde.
Gennemgang af og forståelse for teori skaber sammenhæng med elevernes for-
ståelse af det faglige mål: at redegøre for, hvordan viden produceres og tilegnes
inden for forskellige fagområder – særligt i forhold til samfundsvidenskab.
Modellen gennemgås og diskuteres. Sammenhængen med teksten af Ib Andersen
understreger modellens praktiske perspektiv i før, under og efter arbejdet med
kvalitativ/kvantitativ metode.
Der fortsættes med at skabe en forståelsesramme for forløbets overordnede gen-
standsfelt. Problemstillinger som undersøges er:
Hvad er årsagerne til, at Barcelonas indbyggere er trætte af turister?
Hvilke konsekvenser har turismen for Barcelona?
Dette gøres ved, at klassen i fællesskab foretager desk-
research/informationssøgning som udmunder i identifikation af årsager og konse-
kvenser.
Herefter diskuteres hvilken indflydelse det ontologiske og epistemologiske
spørgsmål + subjekt/objekt modsætningen kan have for tilrettelæggelsen af un-
Side 94 af 98
dersøgelsen af genstandsfeltet i Barcelona / Park Guell. Herefter udarbejder klassen i fællesskab interviewguide for undersøgelse af gen-
standsfeltet, torsdag, uge 40 i Park Guell. Det er vigtigt, at eleverne også gør sig
overvejelser om empiri-indsamlingens logistik; herunder hvem der foretager inter-
view, hvem der tager noter af eller alternativet optager respondenternes svar, idet
empirien skal bearbejdes in situ.
SO-Dag 2: Inddeling i par. Valg af alternativ aktivitet i Barcelona. Fastlæggelse af genstands-
felt for undersøgelse/interview/observation ift selvvalgt aktivitet. Der skal være en
sammenhæng til forløbets overordnede genstandsfelt, men gerne med divergens.
Under alle omstændigheder skal der argumenteres for sammenhængen og hvor-
dan genstandsfeltet for undersøgelsen ift den selvvalgte aktivitet kan biddrage til /
understøtte det overordnede genstandsfelt.
Struktur for studieophold: se skema for studieophold
Torsdag-fredag, uge 40. Mandag-tirsdag, Uge 41:
Formiddag: Opsøgende arbejde/indsamling af empiri
Eftermiddag: Diskussion af dagens besøg, databehandling, refleksion.
Elevernes indsamling og databehandling af empiri foregår uden for megen indgri-
ben fra undervisers side - undervisere indtager en mere vejledende og faciliteren-
de rolle, da en vigtig del af forløbets læring handler om processen ved indsamling
og bearbejdning af empiri, snarere end at opnå den fuldkomne løsning af pro-
blemstillingen.
Mandag-Tirsdag, Uge 41:
Forberedelse af præsentation af genstandsfeltets resultater.
SO-dag 3
Præsentation af forløbets konklusioner afholdes for 2xu. Efterfølgende diskussion
af undersøgelsesdesign, datafortolkning, forvanskning, validitet og videnskabelig
redelighed.
SO-dag 4
Udarbejdelse og aflevering af forløbets elevarbejde.
Eleverne er ikke indledningsvis blevet præsenteret for forløbets faglige mål. Eva-
lueringen af forløbet tager derfor sit udgangspunkt i, at eleverne selv arbejder
med og italesætter hvilke af de faglige mål og kernestof fra bekendtgørelsen der
er meningsgivende for forløbet. På denne måde diskuteres de faglige måls betyd-
ning og fortolkning ift. forløbet.
Forløbet afsluttes med en generel evaluering
Litteratur:
Babbie, Earl (1998), The Pratice of social research (8. udgave). Chapmann Universi-
ty: Wadsworth Publishing. Company. Siderne: 105-111
Side 95 af 98
Andersen, Ib (2014), Den skinbarlige virkelighed (5. udgave, 2. oplag). Frederiks-
berg: Samfundslitteratur.
Siderne: 13-33, 127-133, 135-149, 151-168, 169-175, 196-210, 237-240
Forløbets elevarbejde:
Earl Babbies model, The Research Porcess, er grundstammen for forløbets elevar-
bejde. Elevarbejdet for forløbet udgøres af en planche med The Research Process,
hvor der til modellens enkelte faser er knyttet dels undersøgelsesresultater fra
Barcelona, dels elevernes refleksioner hvad angår arbejdsprocessen for de enkelte
faser, fx overvejelser om hvad man skal huske i den respektive fase, hvad eleverne
har oplevet som vanskeligt og hvordan modellen har haft betydning for deres
kompetenceudvikling ift. forståelse for og anvendelse af kvalitativ/kvantitativ me-
tode. Desuden forventes det, at eleverne inddrager overvejelser og refleksioner i
forhold til teksten af Ib Andersens; Den skinbarlige virkelighed.
Elevarbejdet har desuden sammenhæng med det faglige mål: at udvikle kommuni-
kative færdigheder, skriftligt og mundtligt, især ved formidling af videnskab og
teknik – i denne sammenhæng: formidling af resultater i en samfundsvidenskabe-
lig kontekst.
I sammenhæng med forløbets evaluering, hvor eleverne selv skal arbejde med og
italesætte hvilke af de faglige mål og kernestof fra bekendtgørelsen der er me-
ningsgivende for forløbet, udarbejdes elevrefleksion der afleveres som en afslut-
tende del af planchen med The Research Proces
For at underbygge det faglige mål; at udvikle kommunikative færdigheder, skriftligt
og mundtligt, især ved formidling af videnskab og teknik og skabe valgmuligheder
for eleverne ved udvælgelse af elevarbejder til den endelige eksamens-portfolio,
skal eleverne aflevere den præsentation som de afholder for 2xu ved hjemkomst
fra studieophold.
Elevarbejde 1:
The research proces - inklusiv indsamlet empiri, elevrefleksioner og refleksioner
over faglige mål.
Elevarbejde 2:
Præsentation af forløbets konklusioner med inddragelse af elevarbejde (Præsenta-
tionen som afholdes efter hjemkomst fra studieophold)
Periode og om-fang
2 dage, uge 39: 16 lek
Uge 40: 42 lek
Uge 41: 24 lek + 16 lek
I alt: 98 lek svarende til 73,5 timer
SO mål og kerne-stof
Faglige mål:
Samspil mellem fag:
Producere viden om praktisk-teoretiske problemstillinger i samspil mellem fag.
Side 96 af 98
Udvikle kommunikative færdigheder, skriftligt og mundtligt, især ved formidling af
videnskab og teknik – i denne sammenhæng: formidling af resultater i en sam-
fundsvidenskabelig kontekst.
Videnskab og vidensformer:
Redegøre for forskellige videnskabelige metoders mulighed for at bidrage til en
konkret problemløsning – i denne sammenhæng: samfundsvidenskabelig, kvalita-
tiv/kvantitativ metode
Redegøre for, hvordan viden produceres og tilegnes inden for forskellige fagområ-
der
Kernestof:
Videnskab og vidensformer – videnskabelig metode inden for naturvidenskab, humaniora og samfundsviden-skab – modeller og hypoteser – kvalitativ og kvantitativ metode – analyser og eksperimenter – videnskabelig dokumentation.
Formidling og formidlingsteori - mundtlige, skriftlige og visuelle præsentationsformer
De faglige mål og kernestof omsættes til følgende konkrete mål:
Eleverne skal efterfølgende forløb:
Have kendskab til (kunne redegøre for):
- nye teoretikere i form af Earl Babbie og Ib Andersen, som kvalificerer elevernes
forståelse for arbejdet med kvalitativ metode
Have forståelse for (forstå):
- samfundsvidenskabelig vidensproduktion
Kunne anvende:
- The Research Proces I udarbejdelsen af interviewguides
- teknikker / tilgange til at opnå adgang til respondenter
- teknik til samfundsvidenskabelig dataindsamling med fokus på kvalitativ meto-
de/interview
- forskellige spørgeteknikker
- teknikker til analyse af datamateriale (notater/transskription af interview)
Undervisnings-former
Klasseundervisning /gruppearbejde/eksperimentelt arbejde/visualisering/ virk-
somhedsbesøg /foredrag/oplæg/opsøgende arbejde
Side 97 af 98
Retur til forside
Side 98 af 98
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside
Titel x
En overordnet titel for undervisningsforløbet
Indhold Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og sup-
plerende stof
Omfang
Anvendt uddannelsestid
Særlige fokus-
punkter
Kompetencer, læreplanens mål, progression
Væsentligste ar-
bejdsformer
Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af
fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde
Retur til forside