Undervisningsbeskrivelse · 2019. 9. 12. · Side 1 af 16 Undervisningsbeskrivelse Termin 2017/2020...

Side 1 af 16

Undervisningsbeskrivelse

Termin 2017/2020

Institution Det Naturvidenskabelige Gymnasium, Hotel- og Restaurantskolen København

Uddannelse HTX

Fag og niveau Dansk A

Lærer(e) Nikoline Holm Braüner og Christian Bertore-Andersen

Hold 3.uxy

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1 Introduktion til faget

Titel 2 Noveller

Titel 3 Eventyr

Titel 4 Oldtiden & Den norrøne digtning

Titel 5 Middelalder og folkeviser

Titel 6 Lyrik

Titel 7 Procesorienteret skrivning

Titel 8 Romantikken

Titel 9 Oplysningstid og pietisme

Titel 10 Nordkraft – socialrealisme

Titel 11 Medieforløb: nyheder og kommunikationskulturer

Titel 12 Rap, sprog og lyrik

Titel 13 Det moderne gennembrud

Titel 14 Digital dannelse

Titel 15 Modernisme og realisme

Titel 16 Nyere litteratur

Side 2 af 16

Titel 1 Introduktion til faget

Indhold Eleverne præsenteres for faget, formalia og bekendtgørelsen. Derudover skal

eleverne introduceres for danskfagets tre søjler (litteratur, sprog, medier) og hvad

disse indehol- der. Eleverne skal desuden have foretaget den første læsetest.

Primær litteratur

- HTX Bekendtgørelsen - Dansk A

- Dansk A - Htx. Vejledning/Råd og vink - Larsen, Ole Schultz (2015); Håndbog i dansk, Systime (s. 8-17) (5 ns) - Langdahl, B. R. (2010); Krydsfelt Grundbog i Dansk, Gyldendal (s. 78-

89) (8 ns) - Bødtcher-Hansen, Maja m.fl. (2012); Med tiden - en litteraturhistorisk

gennemgang, Gyldendal (s. 344-354) (8 ns)

Omfang Uge 33-41

Særlige fo-

kuspunkter

Overordnet mål med undervisningen

I første omgang tages udgangspunkt i de metoder, begreber og forfattere eleverne

ken- der fra folkeskolens undervisning. Der bruges tid på at udveksle elevernes

erfaringer inden for området med henblik på at blive mere bevidst om egne

kompetencer og fag- lig viden/ståsted. Ydermere foretages en

forventningsafstemning samt gennemgang af den foreløbige læseplan for

grundforløbet. Eleverne skal have deres første læsetest, som peger frem mod SO1

om studiemetoder.

Kernestof:

- dansk sprog, sproglig variation og faglige udtryksformer, herunder naturvidenskabeligt og teknologisk fagsprog

Faglige mål: - demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder.

Konkrete mål:

- Kendskab til, hvad faget handler om og omfanget af samme ved

gennemgang af bekendtgørelse, kernestof og faglige mål.

- Forståelse for, hvordan faget fungerer og hvilke krav, der stilles til eleverne.

- Anvendelse af selvevaluering til at konkretisere eget syn på fagligt niveau,

ud- fordringer og målsætning – dette følges op i slutningen af skoleåret

med en ny selvevaluering og refleksionsskrivning.

Væsentligste

arbejdsformer

Klasseundervisning og læreroplæg Gruppearbejde og individuel arbejdsform

Side 3 af 16

Titel 2 Noveller

Indhold Forløbet skal introducere eleverne til novellegenren med særlig fokus på tekstanalysen. Vi arbejder deduktivt, hvor eleverne først præsenteres for teori, for derefter selv at for- søge sig i praksis. Eleverne møder under dette forløb deres anden læsetest og skal i den forbindelse reflektere over egen progression. Eleverne får en introduktion til metoder i dansk med fokus på den nykritiske metode, som er indgangsvinklen i dette forløb.

Primær litteratur

- Andersen, Vita (1978): ”Fejlen” fra Hold kæft og vær smuk (16 ns) - Sørensen, Villy (1953): ”Blot en drengestreg” fra Sære historier (7 ns) - Aidt, Naja Marie (2006): ”Slik” fra Bavian (3 ns) - Jessen, Ida (1997): ”Ude på vandet” fra Den anden side af havet (2 ns)

Sekundær litteratur - Larsen, Ole Schultz (2015); Håndbog i dansk, Systime (s. 38-70 og 89-90) (25

ns)

Omfang Uge 43-50

Særlige fo-

kuspunkter

Overordnet mål med undervisningen Eleverne skal kunne bruge den litterære metode til at ”åbne” teksten og analysere denne. Det vil blive foretaget en nykritisk læsning af alle noveller, således eleverne læ- rer at forstå teksten som autonom, således teksten analyseres på dennes egne præmis- ser via detaljeret nærlæsning.

Kernestof - danske tekster fra de seneste 20 år og fra centrale litteraturhistoriske

perioder

- litteratur-, sprog- og medieanalytiske begreber og metoder

Faglige mål

- udtrykke sig hensigtsmæssigt, formelt korrekt, personligt og nuanceret, såvel mundtligt som skriftligt

- analysere og fortolke fiktive tekster - demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder.

Konkrete mål

- Kendskab til novellegenrens karakteristika og elementer - Forståelse for genrens elementer og deres funktion i en analysemæssig

kontekst - Anvendelse af sproglige færdigheder til at udarbejde en mundtlig og

sproglig analyse.

Væsentligste

arbejdsformer

Klasseundervisning med læreroplæg Gruppearbejde og -fremlæggelse

Evaluerings- og feedbackkulturen implementeres i undervisningen

Individuelt skriftligt arbejde (summativ og formativ evaluering)

Side 4 af 16

Titel 3 Eventyr

Indhold Forløbet introduceres med en generel indføring til genren.

Primær litteratur:

- Andersen, H.C. (1844): ”De røde Skoe” fra Nye eventyr - Tredje samling

- Brødrene Grimm (1821): ”Tusindskind” fra Brødrene Grimm Eventyr -

anden samling

- Kidde, Rune T. (2000): ”Klaskepot” fra Søde Sally Sukkertop og andre ækle

eventyr (2000)

Omfang Uge 51-3

Særlige fo-

kuspunkter


At introducere eleverne for eventyrgenren – henholdsvis kunst- og folkeeventyr,

deres forskelle og ligheder. Eleverne introduceres desuden til psykoanalyse, som

de skal gå i dybden med i et senere forløb (folkevise).

Kernestof - mangfoldige litterære genrer

- danske tekster fra de seneste 20 år og fra centrale litteraturhistoriske perioder

- Kanonlitteratur: H.C. Andersen

Faglige mål - analysere og fortolke fiktive tekster

Konkrete mål

- Kendskab til forskelle og ligheder mellem kunst- og folkeeventyr - Forståelse for elementer der typisk knytter sig til genren, herunder fortælle-

ren, komposition, A.J. Greimas’ aktantmodel, eventyrtræk og –tal, magi og det overnaturlige samt modsætningsforhold.

- Anvendelse af analysemetoder der er hensigtsmæssige i forhold til eventyrgenren og den bedst tænkelige udlægning af teksten.

- Kendskab til den psykoanalytiske tilgang til litteratur

Væsentligste

arbejdsformer

Læreroplæg og klasseundervisning Individuelt arbejde og gruppearbejde

Side 5 af 16

Titel 4 Oldtiden & Den norrøne litteratur

Indhold Forløb om de islandske sagaer, der har til formål at indføre eleverne i sagaen som

lit- terær genre. Til dette læser eleverne deres første værk: Ravnkel Frøjgodes saga.

Fokus vil blive lagt på sagaernes oprindelse og historie, oldtiden som samfund,

samt sprog, miljøbeskrivelse og personkarakteristik i sagaerne. Derudover vil

arbejdet med sagaen ligge op til et lille forløb om sproghistorie og dialektik.

Eleverne skal stifte bekendtskab med tematikker i sagaerne: ære, slægt, hævn, kult

og rite, og der vil blive trukket paralleller op til nutidige eksempler på disse begreber

og i hvilken sammenhæng disse stadig har relevans.

Primær litteratur:

”Ravnkel Frøjgodes saga” - anonym forfatter

Sekundært materiale: Johannes Fibiger: Litteraturens Veje – ”Oldtiden i Norden”, Gads Forlag (2000)

Sproglig variation - Historisk variation - sproghistorie (kapitel 6)

Maja Bødtcher-Hansen: Med tiden ”genrenoter sagaer”, Gyldendal (2012)

Film:

Quentin Tarantino: Kill Bill vol. 1 (2003)

Anvendte hjemmesider:

http://litteratur.gyldendal.dk/Indgange/perioder/oldtid.aspx

www.kristeligt-dagblad.dk (”Jo, hvide mænd begår også æresdrab”)

Øvrigt:

Øvelse: Runesten og skrifttegn

Omfang Uge 4-

Særlige fokuspunkter


Gennem læsning af forskellige tekster med forskellige perspektiver på perioden

samt tematikker i Ravnkels Saga skal eleverne opnå forståelse for genren, den

norrøne digtnings vigtighed for den europæiske litteraturarv samt sprogudvikling

i Norden både nu og historisk set.

Kernestof

- dansk sprog, sproglig variation og faglige udtryksformer, herunder naturvidenskabeligt og teknologisk fagsprog

- mangfoldige litterære genrer

- billeder, film og øvrige multimodale tekster

- sagtekster, herunder journalistik, politiske tekster, populærvidenskabelig formidling og erhvervsrelaterede tekster

- litteratur-, sprog- og mediehistorie.

http://litteratur.gyldendal.dk/Indgange/perioder/oldtid.aspx

Side 6 af 16

Faglige mål - analysere og fortolke fiktive tekster - perspektivere tekster ud fra viden om fagets stofområder og viden om

kulturelle, æstetiske, idéhistoriske, almenmenneskelige, samfundsmæssige, naturfaglige, teknologiske og erhvervsrelaterede sammenhænge

- demonstrere kendskab til centrale litteraturhistoriske perioder og deres forbindelse til nutiden

Konkrete mål

- Kendskab til sprogets udvikling historisk set samt til perioden og dens

præ- misser. Derudover tematikker tilhørende datidens samfund,

herunder kult og rite, slægt over individ samt æt, ære og hævn.

- Forståelse for den norrøne digtnings betydning i en litteraturhistorisk

sam- menhæng.

- Anvendelse af emnet til at forstå datiden, nutiden og sig selv, og til at

for- holde sig til nutidige eksempler på ære og hævn

Væsentligste

arbejdsformer

Læreroplæg og klasseundervisning Individuelt arbejde og gruppearbejde med vidensdeling Gruppeoplæg med feedback/evaluering (formativ)

Skriftligt arbejde

Side 7 af 16

Titel 5 Middelalder & folkeviser

Indhold Forløbet introduceres med en generel indføring i perioden og genren. Eleverne skal

arbejde med middelalderlitteratur - folkeviser.

Eleverne skal lærer at forstå forskellen på den umiddelbare tolkning af folkevisen,

den middelalderlige morale, og den psykologiske freudianske tolkning.

Primær litteratur:

- German Gladensvend (fælles analyse)

- Agnete og havmanden (skriftlig aflevering)

Tekster til gruppeoplæg:

- Harpens kraft

- Elverhøj

- Elverskud

- Valravnen

- Stolt Elins Hævn

- Ebbe Skammelsen

Sekundær litteratur:

- Bødtcher-Hansen, Maja; Carlsen, Mischa Sloth (2012); Med tiden – en

litteraturhistoriske arbejdsbog, Gyldendal. (s. 43-53)

- Larsen, Ole Schultz (2015); ”Psykoanalytisk metode” fra Håndbog i dansk,

Sy- stime.

Omfang 15 lektioner

Særlige fokuspunker


Eleverne skal lære at gå analytisk og psykoanalytisk til værks. Målet er at kunne

afkode folkevisernes handling og formål, på trods af de indviklede og gammeldags

sprog. For- løbet afsluttes med et projektarbejde, hvor eleverne arbejder med

forskellige folkeviser med henblik på fremlæggelse. Eleverne skal dels give en

analyse og fortolkning af teksten, dels formidle folkevisen kreativt.

Kernestof

- dansk sprog, sproglig variation og faglige udtryksformer, herunder naturvidenskabeligt og teknologisk fagsprog



- Kanonlitteratur: Folkeviser

Side 8 af 16

Faglige mål

- analysere og fortolke fiktive tekster - perspektivere tekster ud fra viden om fagets stofområder og viden om kultu-

relle, æstetiske, idéhistoriske, almenmenneskelige, samfundsmæssige, naturfaglige, teknologiske og erhvervsrelaterede sammenhænge

- demonstrere kendskab til centrale litteraturhistoriske perioder og deres forbindelse til nutiden

Konkrete mål - Kendskab til den litterære periode og værkets præmis. - Forståelse for psykoanalytisk læsning. - Anvendelse af analysemetoder der er hensigtsmæssige i forhold til folkeviser og

den bedst tænkelige udlægning af teksten.

Væsentlig-

ste ar-

bejdsfor-

mer

Læreroplæg og klasseundervisning Gruppe- og projektarbejde (eksperimenterende arbejde) Gruppeoplæg med feedback/evaluering (formativ) Individuelt skriftligt arbejde (summativ og formativ evaluering)

Titel 6 Lyrik

Indhold Forløbet har til formål at præsentere eleverne for lyrikgenren og forskellige for-

mer for digte både hvad angår form og indhold.

Primær litteratur

- Tom Kristensen (1920): ”Fribytter” fra Fribytterdrømme

- Tom Kristensen: Middag, 1920 fra Fribytterdrømme

- H.C. Andersen: (1827): ”Det døende barn” fra avisen Kjøbenhavnsposten

- Michael Strunge: (1981): ”Natmaskinen” fra Vi folder drømmens faner ud

- Jens Sehested: Sonet, ca. 1670

- Michael Mühlebach-Christiansen, Sonet, 2014

- N.F.S. Grundtvig: Duggen, 1808

Sekundær litteratur

- Bødtcher-Hansen, Maja; Carlsen, Mischa Sloth (2012); Med tiden – en litte-

raturhistoriske arbejdsbog, Gyldendal, s. 311-313

- Larsen, Ole Schultz (2015); Litterær analyse af digte, Håndbog i dansk, Sy- stime, s. 39-47, s. 266-267

http://andersen.sdu.dk/vaerk/detdoendebarn/DasSterbendeKind_stor.html

Side 9 af 16

Omfang 8 lektioner – uge 33-37

Særlige fokus-

punkter


At introducere eleverne til lyrikgenren med særlig fokus på lyrikanalyse; det visu-

elle, det lydlige, digtets stemme, syntaks, samt ordklasser, sprog og stil.

Kernestof


- danske tekster fra de seneste 20 år og fra centrale litteraturhistoriske perioder

- litteratur-, sprog- og medieanalytiske begreber og metoder - Kanonlitteratur: Tom Kristensen og H.C. Andersen

Faglige mål


- demonstrere indsigt i sprogets opbygning, brug og funktion, herunder anvende grammatisk terminologi

- demonstrere indsigt i retoriske, herunder stilistiske, virkemidler i såvel mundtlige som skriftlige sammenhænge

- analysere og fortolke fiktive tekster - demonstrere kendskab til tendenser i samtidens danske litteratur og me-

dier, herunder samspil med internationale strømninger

- Konkrete mål

- Kendskab til lyrikgenrens karakteristika og elementer - Forståelse for opbygning, rimtyper, metaforer, virkemidler og sproglige

forudsætninger - Anvendelse af analysemetoder til at udarbejde både en mundtlig og en

skriftlig analyse af lyrik.

Væsentligste ar-

bejdsformer

Læreroplæg og klasseundervisning- Individuelt – og gruppearbejde Gruppeoplæg med feedback/evaluering (formativ)

Side 10 af 16

Titel 7 Procesorienteret skrivning – skrivegenren ”Redegørelse og diskussion”

Indhold Primær litteratur: - Torben Sangild: Mænd og kvinder er forskellige på samme planet, kronik, Politi-

ken, 22. februar 2013

- Lena Masri: I sproget er vi alle lige, artikel, Berlingske, 14. marts 2014

- Amalie Langballe: Her er alle bryster grå, kommentar, Information, 1. sep-

tember 2015

Omfang Uge 37-42 (10 lektioner)

Særlige fokus-

punkter

Overordnet mål med undervisningen:

Det er forløbets mål, at eleverne skal opnå indsigt i skrivegenren kronik, herunder

at opnå forståelse for informationsgenren vs. opinionsgenren. Desuden skal ele-

verne blive fortrolige med anvendelse af en række danskfaglige begreber samt ana-

lysemodeller, herunder Toulmins argumentationsmodel, det retoriske pentagram,

appelformerne samt Minervamodellen. Fokus i det udvalgte tekstmateriale er på

køn og identitet i det senmoderne samfund.

Kernestof:

- Toulmins argumentationsmodeller (påstand, hjemmel, belæg, rygdækning,

gendrivelse og styrkemarkør)

- Det retoriske pentagram (afsender, modtager, emne, situation og sprog)

- Minervamodellens fem segmenter

- Appelformerne (etos, logos og patos)

Faglige mål:

- Anvende de danskfaglige begreber og analysemodeller til at give en nuan-

ceret analyse, fortolkning, perspektivering og vurdering af kronikker.

Væsentligste

arbejdsformer

Læreroplæg og klasseundervisning

Individuelt skriftligt arbejde (elevfeedback og feedforward)

Side 11 af 16

Titel 8 Romantikken

Indhold Forløb om romantikken og romantisme, hvor eleverne vil blive præsenteret for

både lyrik, kunsteventyr og noveller.

Primær litteratur:

- Adam Oehlenschläger: af Sankt Hansaftenspil, 1802

- N.F.S. Grundtvig: Duggen, 1808

- St. St. Blicher: Sildig opvågnen, 1828

- H.C. Andersen: Nissen hos spækhøkeren, 1857

Sekundær litteratur: - Kjær-Hansen, Barbara mfl. (2014-2016); Litteraturhistorien - på langs og på

tværs, Systime.

- Fibiger, Johannes mfl. (1994); Litteraturens Veje, Gads Forlag - www.systime.dk: Romantikken


Særlige fokus-

punkter


Forløbet har til formål at give eleverne en generel indføring til periodens tanker

og tendenser, og livet på denne tid udtrykt i litteratur såvel som i kunsten.

Kernestof:

- Det danske sprog og sproglig variation.

- Danske tekster i historisk og internationalt perspektiv.

- Kanonforfattere: H.C. Andersen, Adam Oehlenschlæger og N.F.S.

Grundtvig, St. St. Blicher.

Faglige mål:

- Anvende tekstanalytiske begreber til at give en nuanceret analyse, fortolk-

ning, perspektivering og vurdering af dansksprogede tekster.

- Anlægge et historisk perspektiv på forskellige teksttyper og værker.

Konkrete mål:

- Kendskab til perioden og dennes strømninger afspejlet i litteraturen såvel som i

kunsten herunder et kendskab til henholdsvis national- og universal- romantik,

biedermeierkulturen og romantisme/poetisk realisme.

- Forståelse for dualismebegrebet, platonisme og panteisme.

- Anvendelse af periodens tendenser til forståelsen af brud og kontinuitet i

forbindelse med den foregående og den efterfølgende periode.

- Forståelse for romantikken som spejling af historiske begivenheder, her-

under enevælde, krigsnederlag og økonomisk tilbagegang.

Væsentligste

arbejdsformer

Klassediskussion og læreroplæg

http://www.systime.dk/

Side 12 af 16

Titel 9 Oplysningstid og pietisme ca. 1720-1790

Indhold I dette forløb arbejder eleverne med de sideløbende perioder: oplysningstid og

pietismen.

Primær litteratur:

- Ludvig Holberg: Jeppe på bjerget, 1722

- H.A. Brorson: Kom hjerte! Tag dit regnebræt, 1739


- Kjær-Hansen, Barbara mfl. (2014-2016); Litteraturhistorien - på langs og på

tværs, Systime.

- Fibiger, Johannes mfl. (1994); Litteraturens Veje, Gads Forlag

- www.systime.dk: Perioden: Oplysningstid, herunder emnerne Livssyn, skri-

vestil og sprog


Særlige fokus-

punkter


Forløbet har til formål at give eleverne en generel indføring til periodens tanker

og tendenser, og livet på denne tid udtrykt i litteratur. Eleverne skal reflektere

over denne periode i forhold til romantikken.

Kernestof:


- Danske tekster i historisk og internationalt perspektiv.

- Sproglige færdigheder og sproglige analyseteknikker.

- Kanonforfattere: Ludvig Holberg

Faglige mål:

- Læse hurtigt og sikkert, og vælge læsestrategi i forhold til læseformål og

teksttype.

- Anvende tekstanalytiske begreber til at give en nuanceret analyse, fortolk-

ning, perspektivering og vurdering af dansksprogede tekster.

- Anlægge et historisk perspektiv på forskellige teksttyper og værker.

- Give begrundede vurderinger af sprog og virkemidler.

Konkrete mål: - Kendskab til perioden og dennes strømninger afspejlet i litteraturen. - Anvendelse af periodens tendenser til forståelsen af brud og kontinuitet i

forbindelse med den foregående periode.

http://www.systime.dk/

Side 13 af 16

- Forståelse for oplysning og pietisme som spejling af historiske begivenheder, herunder enevælde, krigsnederlag og økonomisk tilbagegang.

Væsentligste

arbejdsformer


Titel 10 Nordkraft – socialrealisme

Indhold Forløbets omdrejningspunkt bliver henholdsvis litterært i form af værklæsningen af

Nordkraft og filmanalytisk i arbejdet med filmatiseringen. Fokus er at klarlægge de for-

skelle på de to værker i form og indhold, som har betydning for den måde, fortællingen

udformes, opleves og forstås på.

Primær litteratur:

- Ejersbo, Jakob (2002); Nordkraft, Gyldendal


- Søgaard, Søren (2005); Nordkraft - fra bog til film, Gyldendal

- Krydsfelt – Grundborg i dansk, filmiske virkemidler, s. 297-303, s. 310-318.

Film:

- Madsen, Ole Christian (2005); Nordkraft, Nimbus Film

- Dokumentar om Jacob Ejersbo, Filmcentralen, 75 minutter.


Særlige fo-

kuspunk-

ter


Formålet med forløbet er at udvide elevernes analytiske blik for temaer, fortælleteknik

og virkemidler. Derudover skal eleverne opnå en forståelse for henholdsvis romaners

og films forskellige fortællemuligheder. Elevernes forståelse af romansprog kontra

filmsprog vil blive opbygget løbende i forløbet og udmunde i en skriftlig aflevering,

hvor eleverne skal kunne redegøre for forskelle på romaner og film og derudover dis-

kutere styrker og svagheder ved de to værktyper. Derudover skal forløbet styrke elever-

nes læseevner og -hastighed.

Kernestof:


- Forskellige teknikker til analyse og fortolkning af tekster.

- Tale- og skriftkulturer over for digitale kulturformer.

- Visuel information, herunder faste og levende billeder.

- Digitale medier og forskellige teknikker til analyse og fortolkning af disse.

Faglige mål:

- Læse hurtigt og sikkert, og vælge læsestrategier i forhold til læseformål og tekst-

typer.

Side 14 af 16

- Anvende tekstanalytiske begreber til at give en nuanceret analyse,

fortolkning, perspektivering og vurdering af dansksprogede tekster.

- Give begrundede vurderinger af egen og andres mundtlige og skriftlige

brug af sprog og virkemidler og formulere alternativer.

- Analysere, fortolke og perspektivere digitale medier og

medieprodukter og sætte dem i relation til deres produktions- og

receptionsvilkår.

- Anlægge et historisk og teknologisk perspektiv på forskellige teksttyper og

værker.

Konkrete mål:

- Kendskab til socialrealismens udvikling og dens indflydelse og

påvirkning på litteraturen i Danmark.

- Forståelse for romaners og films forskellige fortællemuligheder og hvad

der gør ved modtageren.

- Anvendelse af analytiske redskaber til ”at åbne” romaner såvel som film

for at få en forståelse for temaer, fortæller og fortælleteknik.

Væsentligste

arbejdsformer


Gruppe- og projektarbejde (eksperimenterende

arbejde) Gruppeoplæg med feedback/evaluering

(formativ)

Titel 11 Medieforløb: nyheder og kommunikationskulturer

Indhold Forløbet omhandler nyhedsgenrer samt kommunikationskulturer i historisk kontekst.

Eleverne arbejder med forskellige typer af nyheder samt historiske kommunikations-

former. Desuden arbejder eleverne med fakta- og fiktionskoder samt nyhedsformid-

ling.

Primært tekstmateriale (udvidet tekstbegreb)

- Nyhedsudsendelse: DR1, kl. 18:30

- Nyhedsudsendelse: DR1, kl. 21:30

- Nyhedsudsendelse: DR2, deadline, kl. 22:30

- Nyhedsudsendelse: TV2, kl. 19:00

- Nyhedsudsendelse: TV2, kl. 21:30 (tidligere 22:00)


- Langdal, Olsen og Quist: Krydsfelt – grundbog i Dansk, Gyldendal, 2010. Heri: s.

269-275 Mediehistoriens 5 kommunikationskulturer, s. 286-303 fakta og fik-

tion, koder og kontrakter, avisens genrer, nyheder i aviser og på tv.


Side 15 af 16

Særlige fo-

kuspunkter


Formålet med forløbet er at præsentere eleverne for forskellige nyhedsgenrer,

herunder nyhedsartikel, opinionsjournalistisk, fortællende journalistik, reportage,

baggrundsarti- kel, portræt og interview. Derudover at arbejde indgående med

nyhedstekster ved at analysere, supplere, forbedre og genskrive disse. De fem

nyhedskriterier og nyhedstrekanten er en væsentlig del af dette arbejde.

Kernestof:

- Sproglige færdigheder og sproglige analyseteknikker - Forskellige teknikker til analyse og fortolkning af tekster. - Forskellige former for fiktionslitteratur og sagprosa, herunder

blandingsformer. - Tekster og teksttyper, der har relevans for teknologisk dannelse, og som

er ka- rakteristiske for uddannelsen som helhed. - Mediernes udvikling, form og indhold.

Faglige mål: - Formidle viden og budskaber overbevisende og præcist i mundtlig form,

del- tage i diskussioner med argumenterede indlæg og indgå i dialog og samtale, der er tilpasset situationen.

- Give begrundede vurderinger af egen og andres mundtlige og skriftlige brug af sprog og virkemidler.

- Anvende tekstanalytiske begreber til at give en nuanceret analyse, fortolkning, perspektivering og vurdering af dansksprogede tekster.

- Vurdere hvilken fremstillingsform det er mest hensigtsmæssigt at anvende i en given kommunikationssituation.

Konkrete mål:

- Kendskab til forskellige typer nyhedsjournalistisk - Forståelse for artikel- og nyhedsgenrens virkemidler - Anvendelse af analysemetoder der er hensigtsmæssige i forhold til

nyheder og artikler, og som giver den bedst tænkelige udlægning af teksten: De fem nyhedskriterier, det retoriske pentagram og nyhedstrekanten.

Væsentligste

arbejdsformer

Læreroplæg, klasseundervisning, gruppearbejde (elevfeedback) samt gruppefremlæggelser.

Side 16 af 16

Titel 12 Rap, sprog & lyrik

Indhold Forløbet indledes med en generel forståelse af genren rapmusik og den historiske udvikling, nationalt såvel som internationalt. Der tages udgangspunkt i forskellige danske eksempler, som skal fungere som hinandens modpoler. Primær litteratur:

- Bukdahl, Lars (2004): Poesi der - danske raptekster 1988-2004, Systime (s. 95-118)

- Selvvalgte danske raptekster Sekundær litteratur:

- Malk de Kojn ”Kosmisk Kaos” (1998) - Natasja ”Gi’ mig Danmark tilbage” (2007) - Kristelig Dagblad: ”Lyrikken lever - poesien finder nye veje” (2010) - GL: ”Den ordseende hiphopper” (2014) - DR2-program: ”Rejsende i ord” - Per Vers og Niels Hausgaard (Poesien i

vores pauser og Havde jeg nær sagt)

- Öehlenschlager, Adam: Lær mig, O skov, at visne glad (1813) Links:

- http://soundvenue.com/musik/2016/03/her-er-10-nye-danske-rappere-du-skal-holde-oeje-med-189264 (Her er 10 nye danske rappere, du skal holde øje med)

- www.rod-ord.dk (forløb om ”Døden” - Oehlenschlager versus Per Vers) - https://litteraturenshuse.systime.dk/index.php?id=1087 (Lyriske tekster)

Omfang

Uge 33-37 (16 lektioner)


Overordnet mål med undervisningen: I dette forløb skal eleverne arbejde med danske raptekster fra 1980’erne og frem til i dag ud fra et lyrisk perspektiv. Der skal analyseres raptekster ud fra lyrikanalysemodeller og derudover med afsæt i rappens 13 koder. Formålet er at arbejde med kontinuitet og brud, og derudover at skabe en forståelse af rapmusik som lyrik og digtekunst. Forløbet afsluttes med en komparativ analyse mellem Adam Öehlenschlager og Per Vers. I forlængelse af dette skal eleverne skrive deres egen rap baseret på deres nye viden om rappen som lyrik og med udgangspunkt i et selvvalgt digt. Kernestof:

- dansk sprog, sproglig variation og faglige udtryksformer, herunder naturvidenskabeligt og teknologisk fagsprog

- sagtekster, herunder journalistik, politiske tekster, populærvidenskabelig formidling og erhvervsrelaterede tekster




- Kanonforfattere: Adam Öehlenschlager Faglige mål:

− udtrykke sig hensigtsmæssigt, formelt korrekt, personligt og nuanceret, såvel mundtligt som skriftligt

http://soundvenue.com/musik/2016/03/her-er-10-nye-danske-rappere-du-skal-holde-oeje-med-189264

http://soundvenue.com/musik/2016/03/her-er-10-nye-danske-rappere-du-skal-holde-oeje-med-189264

http://www.rod-ord.dk/

https://litteraturenshuse.systime.dk/index.php?id=1087

Side 17 af 16

− demonstrere indsigt i sprogets opbygning, brug og funktion, herunder anvende grammatisk terminologi

− anvende forskellige mundtlige og skriftlige fremstillingsformer formålsbestemt og genrebevidst, herunder redegøre, kommentere, argumentere, diskutere, vurdere og reflektere

− analysere og fortolke fiktive tekster

− perspektivere tekster ud fra viden om fagets stofområder og viden om kulturelle, æstetiske, idéhistoriske, almenmenneskelige, samfundsmæssige, naturfaglige, teknologiske og erhvervsrelaterede sammenhænge

− demonstrere kendskab til centrale litteraturhistoriske perioder og deres forbindelse til nutiden

Konkrete mål:

- Kendskab til danske raptekster fra 1988-2017 og rapmusikkens udviklingen i 3 (4) bølger. Derudover skal der opnås kendskab til rappens forskellige temaer og hvilke koder, der opereres med inden for de forskellige.

- Forståelse for rapmusik som lyrik og digtekunst. - Anvendelse af lyrikanalytisk metode til at forstå danske raptekster.

Væsentligste arbejdsformer

Læreroplæg Gruppearbejde Fælles klassediskussion Skriveproces med egen raptekst

Side 18 af 16

Titel 13 Det Moderne Gennembrud

Indhold Primær litteratur:

- Pontoppidan, Henrik: Vandreren 1887, Bønder 1887.

- Bang, Herman: Irene Holm 1890, Branden 1884

- Jacobsen, J.P: Et skud i Taagen, 1875

- Brandes, Georg: Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur, 1871 Bjørnson, Bjørnstjerne: En Hanske (uddrag), 1883 (originalsprog): https://archive.org/details/enhanskeskuespi00bjgoog

- Nexø, Martin Andersen: ”En idyl” i Lønningsdag, 1900.

- Strindberg, August: Frk. Julie, Det Kgl. Teater Skuespilhuset 2017. Strindberg, August: ”Förord” og ”Interview” i Giftas, 1884 (originalsprog): https://litteraturbanken.se/forfattare/StrindbergA/titlar/Giftas1884/ sida/27/faksimil

Sekundær litteratur

- Østergaard, Anders (red.): SKUD, Amandas Vidensbibliotek 2004

- Schultz Larsen, Erik: ”Litterære metoder” i Håndbog til Dansk, Systime 2015

s. 87-100

- Larsen, Erik: ”Litterære metoder” i Håndbog til Dansk, Systime 2015 s. 87-

100 - Fibiger, Johannes: Litteraturens veje, Systime 2012, s. 178-110

Film: - DR Historie: 1800-tallet på Vrangen 6-8,

http://www.dr.dk/undervisning/historie/1800-tallet-paa-vrangen

- Film: Henrik Ibsen; Et Dukkehjem – DR2 Bonanza, 1974

Omfang

Uge 38-48 (20 lektioner)


Overordnet mål med undervisningen: I dette forløb skal eleverne arbejde med Det Moderne Gennembrud. Først introduceres eleverne til periodens strømninger inden for kunst og litteratur, såvel som politik og samfund. Dernæst arbejder eleverne med en række centrale forfattere og får derigennem kendskab til køns-, arbejder- og fattigdomsdebatten i perioden. Slutteligt skal eleverne arbejde med forskellige metodiske tilgange til analyse af J.P. Jacobsens ”Et Skud i Taagen”. Kernestof:


- oversatte tekster, der bidrager til at perspektivere dansksprogede tekster i en nordisk, europæisk eller global sammenhæng

- svenske og norske tekster på originalsprog



- Kanonforfattere: Herman Bang og Henrik Pontoppiddan Faglige mål:


https://archive.org/details/enhanskeskuespi00bjgoog

https://litteraturbanken.se/forfattare/StrindbergA/titlar/Giftas1884/%0bsida/27/faksimil

https://litteraturbanken.se/forfattare/StrindbergA/titlar/Giftas1884/%0bsida/27/faksimil

http://www.dr.dk/undervisning/historie/1800-tallet-paa-vrangen

Side 19 af 16

- perspektivere tekster ud fra viden om fagets stofområder og viden om kulturelle, æstetiske, idéhistoriske, almenmenneskelige, samfundsmæssige, naturfaglige, teknologiske og erhvervsrelaterede sammenhænge

- analysere og fortolke fiktive tekster

- demonstrere kendskab til centrale litteraturhistoriske perioder og deres forbindelse til nutiden

- demonstrere kendskab til tendenser i samtidens danske litteratur og medier, herunder samspil med internationale strømninger

Konkrete mål: - Kendskab til periodens væsentligste kendetegn. - Forståelse for perioden som udtryk for modernitet . - Anvendelse af forskellige metoder til analyse.


Klassearbejde. Gruppearbejde Fremlæggelser med PowerPoint

Titel 14 Digital dannelse


- Linda Mostrup Pedersen, Anette Lind: Digital dannelse - nye teknologier medier,

Systime 2017

- Emma Holten: SAMTYKKE, Friktion.dk, 1. september 2014:

https://friktionmagasin.dk/samtykke-14841780be52 Medietekst:

- Ti Stille Kvinde, afsnit 1:3, DR Dokumentar,

https://www.youtube.com/watch?v=YdmoNWFvjyo

- Skam (Norsk tv-serie fra 2015 - DR)

- Line fikser kroppen (Norsk dokumentarserie fra 2017 - DR)

Omfang

8 lektioner


Overordnet mål med undervisningen Eleverne skal i dette forløb dannes i de sociale medier og de kommunikative problematikker medierne kan afstedkomme. Målet er at eleverne kan begå sig på medierne med redskaber til at afkode de mekanismer, der gør sig gældende i kommunikation på sociale medier, og at de er sig disse mekanismer bevidst. Forløbet er funderet i debat og diskussion, som så vidt muligt skal være styret af eleverne selv og deres erfaringer på nettet. Forløbet afsluttes med en fælles udarbejdelse af et ”klassens digitale kodeks” - retningslinjer for god takt og tone på nettet. Kernestof


- sagtekster, herunder journalistik, politiske tekster, populærvidenskabelig formidling og erhvervsrelaterede tekster

- digitale kommunikationsformer, herunder sociale medier

- svenske og norske tekster på originalsprog

Side 20 af 16

- tekster med relevans for teknologisk dannelse Faglige mål


- anvende forskellige mundtlige og skriftlige fremstillingsformer formålsbestemt og genrebevidst, herunder redegøre, kommentere, argumentere, diskutere, vurdere og reflektere


- demonstrere kendskab til digitale mediers indhold og funktion samt indsigt i tilhørende etiske problemstillinger

Konkrete mål

- Kendskab til forskellige sociale medier herunder Facebook, Instagram, Twitter, YouTube og Snapchat

- Forståelse for de problematikker der knytter sig til online kommunikation, herunder hævnporno, trusler, forråelse af tonen i politisk debat og misbrug af persondata.

- Anvendelse af denne viden til kritisk at vurdere egen og andres kommunikation på sociale platforme.


Læreroplæg og klasseundervisning Debat og diskussion i grupper og plenum.

Titel 15 Modernisme og realisme

Indhold Primær litteratur: - Johannes V. Jensen ”Paa Mempis Station” (1906) - Tom Kristensen: ”Fribytter” (1920) - Hansen, Martin A: ”Agerhøne” (1947) - Klaus Rifbjerg: ”Al den snak om skønhed” - Vita Andersen: ”Jeg bliver inviteret ud” - Per Højholdt: ”Frokost i det grønne” - Michael Strunge: ”Natmaskinen”

Supplerende/sekundær litteratur:


tværs, Systime. - Bødtcher-Hansen, Maja; Carlsen, Mischa Sloth (2012); Med tiden – en

litteraturhistoriske arbejdsbog, Gyldendal.

Omfang

15 lektioner


Overordnet mål med undervisningen: Forløbet vil præsentere eleverne for en bred vifte af (kanon)forfattere op gennem

det 20. århundrede. Gennem dette forløb vil fokus være på den litteraturhistoriske

periode modernismen, herunder centrale begreber og -ismer for perioden såsom

Side 21 af 16

Symbolisme, det folkelige gennembrud/socialrealisme, ekspressionisme,

avantgarde, Heretica, eksistentialisme, konfrontationsmodernisme og nyrealisme.

Eleverne vil derudover blive bekendt med relevante fagbegreber, kendetegn for

perioden og billedkunsten. I løbet af forløbet skal eleverne selv producere

systemdigtning efter at have stiftet bekendtskab til eksempler på dette.

Kernestof:

- Danske tekster i historisk og internationalt perspektiv

- Forskellige teknikker til analyse og fortolkning af tekster

- Kanonlitteratur: Johannes V. Jensen, Tom Kristensen, Martin A. Hansen

og Klaus Rifbjerg

Faglige mål: - Anvendelse af tekstanalytiske begreber til at give en nuanceret analyse,

fortolkning, perspektivering. - Anlægge et historisk og teknologisk perspektiv på forskellige teksttyper og

værker og analysere og perspektivere dem med henblik på indhold og format læse danske tekster i historisk og internationalt perspektiv.

Konkrete mål:

- Kendskab til den litteraturhistoriske udvikling op gennem det 20. århundrede herunder fremtrædende forfattere

- Forståelse for brud og kontinuitet i hhv. den modernistiske og realistiske litteratur. Både i forhold til den pågældende litteraturhistoriske periode og de to imellem

- Anvendelse af analytisk metode til at forstå teksten og på bagrund af denne analyse at kunne perspektivere teksten til sin samtid og hvorfor litteraturen er enten modernistisk eller realistisk.


Læreroplæg Klassediskussion Mundtlig fremlæggelse (systemdigtning) Evaluering (formativ)og feedback

Titel 16 Nyere litteratur - identitet


- Sonnegaard, Jan: Sex fra ”Radiator” (1997)

- Klougart, Josefine: Uddrag fra Om mørke (2013)

- Selvvalgt skønlitteratur fra 2000 og frem

Supplerende/sekundær litteratur:


tværs, Systime, s. 191-195

- https://litteratursiden.dk/analyser/klougart-josefine-om-morke

- https://litteratursiden.dk/anmeldelser/om-morke-af-josefine-klougart

Omfang

6 lektioner

https://litteratursiden.dk/analyser/klougart-josefine-om-morke

https://litteratursiden.dk/anmeldelser/om-morke-af-josefine-klougart

Side 22 af 16


Overordnet mål med undervisningen: Kort præsentation af perioden og få udvalgte værker. Diskussion af eleverne som værende producenter i en elektronisk kultur herunder at alle kan være forfattere. Kernestof:




- demonstrere kendskab til digitale mediers indhold og funktion samt indsigt i tilhørende etiske problemstillinger

Faglige mål:


- demonstrere indsigt i sprogets opbygning, brug og funktion, herunder anvende grammatisk terminologi

- analysere og fortolke fiktive tekster


- demonstrere kendskab til centrale litteraturhistoriske perioder og deres forbindelse til nutiden

Konkrete mål:

- Kendskab til tendenser i den nyere, eksperimenterende litteratur - Forståelse for den nyere litteraturs brud med genre herunder de sociale

mediers muligheder i et litterært perspektiv. - Anvendelse af analytisk metode med henblik på at kunne afkode hvorfor

den valgte litteratur kan kategoriseres som eksperimenterende litteratur


Læreroplæg Klassediskussioner Gruppearbejde Individuel mundtlig fremlæggelse (formativt)

n

Undervisningsbeskrivelse · 2019. 9. 12. · Side 1 af 16 Undervisningsbeskrivelse Termin 2017/2020...

Documents

Transcript of Undervisningsbeskrivelse · 2019. 9. 12. · Side 1 af 16 Undervisningsbeskrivelse Termin 2017/2020...