Post on 07-Mar-2016
description
23. november, 2010
MEDIER:
HVEM SKAL FORKLARE, NÅR KLIMABLIVER TIL SIKKERHEDSPOLITIK?
944 artikler. Så meget spalteplads ofrede landets store
aviser på klimatopmødet i København i december 2009. På
alle fronter skruede medierne op for dækningen. Så selvom
resultatet af forhandlingerne næppe var historisk,
markerede COP15 en milepæl i de danske mediers
klimapolitiske dækning. Det lærte os, at vi mangler
eksperter, der kan samle trådene.
Af Thomas Damgaard Sørensen
Dækningen af COP15 i Politiken, Jyllands-Posten og Berlingske Tidende var med 944
artikler og debatindlæg seks gange større end ved de to forrige klimatopmøder på Bali og i
Polen. En gennemgang af nyhedsmediernes historier viser, at stigningen især skyldes et
massivt fokus på alt, hvad der foregik udenfor Bella Center – på den indenrigspolitiske
front – snarere end hvad statslederne lagde arm om i plenarsalen og i små mødelokaler.
130 statsledere var samlet i København den 18. december. Deres tilstedeværelse og en
række konkrete, dramatiske klimaforandringer betød, at forhåbningerne om en aftale var
til stede. Derfor blev dækningen af forhandlingerne intensiveret – sammenholdt med
tidligere.
Medier: Hvem skal forklare, når klima bliver til sikkerhedspolitik? « ... http://raeson.dk/2010/medier-hvem-skal-forklare-nar-klima-bliver-til-s...
1 af 3 24-11-2010 12:38
Alligevel er resultatet, at blot hver fjerde af de tre avisers artiklede handler om de
politiske forhandlinger. Modsat COP14 i Poznan og COP13 på Bali, hvor 9 ud af 10 artikler
havde forhandlingerne i fokus.
Den overordnede forklaring på den massive dækning, skal utvivlsomt tilskrives, det
massive globale fokus på COP15 og det faktum, at konferencen blev afholdt i København.
Hvorfor størstedelen af de tre store dagblades dækning drejede sig om aktiviteterne uden
for Bella Centerets forhandlingssale og mødelokaler har imidlertid andre årsager.
For det første var dagbladenes udgifter til at sende journalister og fotografer i felten
langt mindre end hvis politikerne, som til december, forhandler i Mexico. Det betød, at de
danske dagblade – i december 2009 – havde økonomisk mulighed for at intensivere
dækningen – ikke blot i Bella Centret, men også ift. den omkringliggende kontekst. Således
blev det en konkret mulighed for medierne at bevæge sig uden for den snævre,
forhandlingspolitiske verden.
For det andet havde topmødet en indenrigspolitisk dagsorden. 42 % af historierne
handlede om den hjemlige politiske situation: dansk klimapolitik, ballade ved
demonstrationer samt meningsmålinger og analyser af statsministerens indsats fik større
opmærksomhed end selve forhandlingerne. Skønt ingen af delene havde noget direkte med
forhandlingerne i Bella Center at gøre, blev de alligevel temaer for Lars Løkke Rasmussen.
Statsministeren blev både under og efter mødet kritiseret for håndteringen af
demonstrationerne og ledelsen af forhandlingerne samt for at have en for uambitiøs
klimapolitik.
For det tredje bragte de tre aviser tilsammen 101 artikler og debatindlæg om
klimateknologi: nye elbiler, havvindmøller, biobrændsel osv. Dagbladene havde altså i høj
grad et fokus på nogle af løsninger på klimaproblemtikken, og præsenterede dem gennem
såkaldt konstruktive nyheder.
Mangel på eksperter
De 944 historier og debatindlæg bygger på 1436 kilder. Den største gruppe kilder er
politikere, som udgør hver fjerde kilde.
Universitetseksperter bliver ofte brugt, når komplicerede størrelser som
naturvidenskab og politik skal forklares i medierne. Men under COP15 var billedet et
andet. Her var det ofte journalister, kommentatorer og NGO-talsmænd, der skulle
forklare, fx hvorfor politikerne ikke handlede, når isen på Grønland smelter.
Især brugen af NGO-talsmænd er interessant. De erstattede ofte eksperterne, fordi de i
modsætning til disse havde adgang til Bella Center, og derfor kunne fungere som
førstehåndskilder – trods det faktum, at de til tider talte organisationens sag frem for at
komme med objektive svar.
Trenden med at bruge NGO’er som eksperter er betænkelig, qua at de i nogle tilfælde
har flere kasketter på. Det er ofte svært at gennemskue, hvornår de udtaler sig objektivt,
og hvornår de mere eller mindre direkte forsøger at mele egen kage.
Trenden illustrerer samtidig, at der er et hul i ekspertmarkedet. Forskerkilder, der både
behersker naturvidenskab og international politik er næsten umulige at opdrive. Det er
problematisk, ikke mindst fordi klimaforandringerne er og i stigende grad bliver et
sikkerhedspolitisk anlæggende. Evnen til at koble komplicerede naturvidenskabelige
årsager og effektiver med sikkerhedspolitiske konsekvenser – fx tiltagende tørke, stigende
flygtningsstrømme eller omklafatring af geopolitiske magtforhold – er en klar
mangelvare. Det påvirker i udpræget grad den objektive klimajournalistik, at man i de
danske medier ikke anvender objektive, uafhængige eksperter, men i stedet bedriver
journalistisk formidling baseret på NGO’er eller politikernes udsagn.
Det vil være hensigtsmæssigt at klæde kandidater på, så de kan håndtere begge
Medier: Hvem skal forklare, når klima bliver til sikkerhedspolitik? « ... http://raeson.dk/2010/medier-hvem-skal-forklare-nar-klima-bliver-til-s...
2 af 3 24-11-2010 12:38
størrelser – den naturvidenskabelige og sikkerhedspolitiske – og formidle dem i offentligt
regi. Det er dog endnu ikke tilfældet, og derfor bliver samfunds- og naturvidenskabelige
forskere i beskedent omfang brugt til at udlægge fragmenter af teksten, men ikke i
sammenhængende form.
Cancun i november
I slutningen af november og starten af december skal der igen forhandles om klimaet.
Denne gang i Cancun i Mexico. Med Bali, Poznan og klimajournalistikkens udvikling in
mente, vil dækningen fra COP16 være anderledes end ved de tre forrige topmøder.
Klimaforhandlingernes stigende sikkerhedspolitiske aspekter vil formentlig betyde, at
der kommer flere historier end de cirka 150, der var i Poznan og på Bali, men samtidig
markant færre end i København. Fokus vil igen hovedsageligt være på forhandlingerne,
men nok også med plads til ny teknologi, der kan nedbringe CO2-udslippet. Endelig vil
udfordringen med at finde uafhængige eksperter, der både behersker klima og politik,
stadig stå uløst tilbage, da disse er i betragteligt underskud.
Den mediemæssige optakt til de kommende klimaforhandlinger i Mexico har budt på
en væsentlig mindre dækning, end det var tilfældet sidste år. I denne omgang er det blevet
til 15 historier mod 106 op til topmødet i København – i de tre store dagblade.
Nedprioriteringen skyldes primært, at der denne gang ikke eksisterer en konkret dansk,
indenrigspolitik dagsorden. De 15 historier i år har to fokusområder. Først og fremmest at
der bør arbejdes på at finde en mindre ambitiøs, men til gengæld realistisk aftale, der
tager fat på udfordringerne. Dernæst at klimapolitiken er blevet sikkerhedspolitik, hvilket
for alvor kom for dagen ved COP15, hvor bl.a. USA og Kina ikke vil give indrømmelser til
den anden part.
Indtil videre er brugen af kilder i historierne politikere, NGO’er, journalister og
samfundsvidenskabelige forskere. Ligesom ved dækningen af COP15 går det igen, at
kilder, der behersker både naturvidenskab og politik, er en mangelvare. Dermed mangler
man igen uafhængige eksperter med overblik, der udlægger teksten. Når disse kilder ikke
kommer til orde nu, er der heller ikke meget sandsynlighed for, at det sker om tre uger i
Mexico. Måske medierne skulle begynde at tænke mere kreativt i deres brug af kilder!
Thomas Damgaard Sørensen er BA i medievidenskab og journalistik og stud.cand.public
ved Syddansk Universitet. Han har har skrevet BA-projekt om dækningen COP15 i
København sidste år.
Medier: Hvem skal forklare, når klima bliver til sikkerhedspolitik? « ... http://raeson.dk/2010/medier-hvem-skal-forklare-nar-klima-bliver-til-s...
3 af 3 24-11-2010 12:38
Historie-emner
26%
15%
14%
13%
11%
6%
5%
3%7% Forhandlinger
Dansk klimapolitik
Analyser og målinger
Ballade ved demonstrationer
Klimateknologi
Metajournalistik
Udstillinger, demonstrationer, bøger mm
Facaliteter
Diverse
Kildetyper
26%
14%
14%12%
11%
7%
5%
5%
3%
1%
2%
Politikere
Erhvervsfolk
Journalister
NGO'er
Borgere
Embedsmænd
Naturvidenskabelige forskere
Kommentatorer
Samfundsvidenskabelige forskere
Andre forskere
Diverse