Post on 27-Jun-2020
Hjørring Kommune
5. marts 2018
Side 1.
Referat Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget 2018-2021
Arbejdsmarkedsforvaltningen, Administration & Service
Mødedato: 5. marts 2018 Mødet påbegyndt: kl. 08:00 Mødet afsluttet: kl. 11:00 Mødested: Mødelokale A, 6. sal, Jobcentret, Sct. Knuds Park 6 Fraværende: Mogens Bjerre deltog ikke i mødet.
Bemærkninger
Følgende sager behandles:
Pkt. Tekst Side
1 Regnskab 2017 2
2 Månedsrapporter - januar 2018 5
3 Budget 2019-2022 12
4 Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalgets værdigrundlag 2018-2021 15
5 Hjørring Kommunes deltagelse i frikommuneforsøg runde 2 18
6 Orientering om status på implementeringen af FGU 23
7 Integrationsrådets årsberetning 2017 25
8 Orientering Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget Hjørring
Kommune 2018
27
Hjørring Kommune
5. marts 2018
Side 2.
15.20.00-S00-1-18
1. Regnskab 2017
Resumé
Direktøren for Arbejdsmarkedsforvaltningen fremlægger regnskab 2017 med
tilhørende regnskabsbemærkninger, samt indstiller til overførsler af driftsmidler
fra 2017 til 2018 for de relevante områder under Arbejdsmarkeds- og
Uddannelsesudvalget.
Sagsfremstilling
Det samlede regnskabsresultat for 2017 viser et mindreforbrug på 41 mio. kr. i
forhold til vedtaget budget. Heraf udgør mindreforbruget for
forsørgelsesydelserne knap 20 mio. kr. Der er tale om mindreforbrug udover de
forudsætninger, der for 2017 var indlagt i investeringsstrategien, hvor budgettet
fra 2016 til 2017 blev reduceret med 29 mio. kr. Den resterende del af
mindreforbruget ift. vedtaget budget skyldes primært tekniske omplaceringer som
følge af investeringsstrategien og på integrationsområdet.
Sektor Forsørgelsesydelser
I vedtaget budget for sektoren var der på forhånd indarbejdet en reduktion fra
2016 til 2017 på 29 mio. kr. som følge af forudsætningerne i
investeringsstrategien. Sektoren udviser i forhold til vedtaget budget et
mindreforbrug på 20 mio. kr. Dette mindreforbrug er således udover
budgetreduktionen på 29 mio. kr.
Den primære årsag til at det er lykkedes at reducere udgifterne er, at flere er
kommet i job, uddannelse og fleksjob som følge af indsatserne i
investeringsstrategien, herunder også integrationsborgere. Desuden har
udgifterne til integrationsydelse også været lavere som følge af, at tilgangen af
flygtninge blev lavere end forudsat. Af mindreforbruget på 29 mio. kr. vedrørende
integrationsydelse, kan cirka 10 mio. kr. tilskrives, at flere end forudsat er
kommet i job og uddannelse, mens cirka 19 mio. kr. skyldes et lavere antal
modtagne flygtninge end forudsat ved budgetlægningen.
Ved Økonomirapport 2 blev sektorens budgetter for de enkelte serviceområder
korrigeret til det forventede regnskab. På tværs af serviceområderne har det dog
vist sig, at udgifterne blev lidt højere, hvorfor sektoren kommer ud af 2017 med et
Hjørring Kommune
5. marts 2018
Side 3.
merforbrug på 3,313 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Det svarer til en
afvigelse på 0,37%. De største afvigelser findes indenfor serviceområderne
løntilskud og øvrig forsørgelse, som dækker over flere i løntilskud samt flere
seniorjobbere end forventet.
Sektor Beskæftigelsesindsats
For sektor Beskæftigelsesindsats viser regnskab 2017 et mindreforbrug på 6,738
mio. kr. i forhold til korrigeret budget.
Mindreforbruget skyldes dels mindreaktivitet for Særligt Tilrettelagt
Ungdomsuddannelse (STU), merrefusion vedrørende ressource- og
jobafklaringsforløb, forskydninger af dele af indsatserne i investeringsstrategien,
samt en række vakante stillinger i løbet af året.
Af mindreforbruget søges 3,168 mio. kr. overført til 2018. Heraf 1,8 mio. kr. vedr.
investeringsstrategien, som overføres til konkrete prioriterede indsatser i regi af
investeringsstrategien, 1,2 mio. kr. vedr. beskæftigelsesindsatsen, som i 2018
anvendes til yderligere uddannelsesaktiviteter med henblik på at leve op til
kompetencekrav i forhold til det aktuelle jobudbud, herunder særligt yderligere
sprogundervisning, og 0,168 mio. kr. vedr. ungdommens uddannelsesvejledning
primært for at fastholde muligheden for at fortsætte forløb på Vrå Højskole efter
udløb af projekt med ekstern finansiering.
Sektor Specialundervisning for voksne
For sektor Specialundervisning for voksne viser regnskab 2017 et mindreforbrug
på 0,112 mio. kr.
Lovgrundlag
Økonomi- og Indenrigsministeriets bekendtgørelse om kommunernes budget- og
regnskabsvæsen, revision mv.
Økonomi
For sektor beskæftigelsesindsats søges overført følgende:
1,800 mio. kr. vedr. investeringsstrategien, som overføres til konkrete
prioriterede indsatser i regi af investeringsstrategien
1,200 mio. kr. vedr. beskæftigelsesindsatsen, som i 2018 anvendes til
yderligere uddannelsesaktiviteter mhp. at leve op til kompetencekrav ift.
det aktuelle jobudbud, herunder særligt yderligere sprogundervisning
Hjørring Kommune
5. marts 2018
Side 4.
0,168 mio. kr. vedr. ungdommens uddannelsesvejledning primært for at
fastholde muligheden for at fortsætte forløb på Vrå Højskole efter udløb af
projekt med ekstern finansiering.
Den resterende del af mindreforbruget for udvalgets område på netto 0,369 mio.
kr. tilføres kassen.
Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Bilag:
1. Regnskabsbemærkninger 2017
Direktøren for Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,
- at Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget godkender udvalgets regnskab
2017 med tilhørende regnskabsbemærkninger
- at regnskabet og regnskabsbemærkninger for Arbejdsmarkeds- og
Uddannelsesudvalgets område oversendes til Økonomiudvalget
- at Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget overfor Økonomiudvalget indstiller
godkendelse af overførsel af 1,800 mio. kr. fra 2017 til 2018 vedrørende
investeringsstrategien under sektor Beskæftigelsesindsats
- at Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget overfor Økonomiudvalget indstiller
godkendelse af overførsel af 1,200 mio. kr. fra 2017 til 2018 vedrørende
beskæftigelsesindsatsen i øvrigt under sektor Beskæftigelsesindsats
- at Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget overfor Økonomiudvalget indstiller
godkendelse af overførsel af 0,168 mio. kr. fra 2017 til 2018 vedrørende
Ungdommens Uddannelsesvejledning under sektor Beskæftigelsesindsats
Beslutning
Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget godkendte indstillingerne.
Mogens Bjerre deltog ikke i mødet
Hjørring Kommune
5. marts 2018
Side 5.
15.00.00-P05-1-18
2. Månedsrapporter - januar 2018
Resumé
Månedsrapporterne for januar 2018 foreligger nu til Arbejdsmarkeds- og
Uddannelsesudvalgets orientering.
Sagsfremstilling
Én gang om måneden orienteres Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget om
aktivitetsudviklingen på beskæftigelsesindsatsen. Månedsrapporten er en del af
forvaltningens ledelsesinformation og forelægges udvalget med henblik på
drøftelse af eventuelle politiske initiativer. Den består dels af faste rapporter, der
opdateres månedsvis samt af opgørelser, der kan variere fra måned til måned og
dække aktuelle temaer.
Månedsrapporterne består denne gang af fire opgørelser. Dels en opgørelse
over udviklingen i ledighed og beskæftigelse og dels en opgørelse over
udviklingen i jobcentres målgrupper. Endvidere er medtaget status for borgere
omfattet af kontanthjælpsloftet samt 225-timers reglen og endelig har
forvaltningen udarbejdet et statusnotat for unge på uddannelseshjælp, herunder
med status før og efter et ydelsesforløb på uddannelseshjælp.
1. Udviklingen i ledighed og beskæftigelse
Opgørelsen i bilag 1 viser udviklingen i ledigheden opgjort som summen af de
forsikrede ledige samt jobparate kontanthjælps- og
integrationsydelsesmodtagere. Ledighedstallene og tallene for antal
fuldtidsbeskæftigede er opgjort for december 2017.
I forhold til december 2016 har der i absolutte tal været en stigning i ledigheden
på 196 personer svarende til en stigning på cirka 8 procent, så der i december
2017 var 1.481 ledige, svarende til en ledighedsprocent på 5,0 opgjort som
andelen af borgere i arbejdsstyrken. I figuren øverst på side 1 er der nu lavet en
underopdeling i forsikrede og ikke-forsikrede ledige. Årsagen hertil er at vise, i
hvilket omfang antallet af ikke-forsikrede ledige påvirker den samlede
ledighedsudvikling, blandt andet som følge af at borgere på integrationsydelse
fra og med 4. kvartal 2016 som udgangspunkt vurderes at være jobparate og
derfor tæller med i de officielle ledighedsopgørelser.
Hjørring Kommune
5. marts 2018
Side 6.
Det skal bemærkes, at opgørelsen af ledigheden fra og med juli 2017 baserer sig
på et nyt datagrundlag som en konsekvens af dagpengereformens indfasning.
Dette kan medføre, at der i en overgangsperiode vil være større usikkerhed om
ledighedsniveauerne samt om udviklingen fra måned til måned, idet A-kasser
skal indberette data på en ny måde. En yderligere konsekvens vil være, at der
fremover vil være flere og større revisioner af ledighedstallene bagud i tid.
I bilagets side 4 er vist udviklingen i antal ledige sammenholdt med den
samtidige udvikling i antal fuldtidsbeskæftigede. De to målinger angiver
tilsammen et udtryk for den samlede arbejdsstyrke. Fra 2016 til 2017 er den
samlede arbejdsstyrke steget, idet summen af ledige og beskæftigede er højere
end den tilsvarende periode året før. På side 5 i bilag 1 er der for december 2016
og 2017 vist en sammenligning i ledighedsprocenter for kommunerne i
arbejdskraftopland Vendsyssel samt for Region Nordjylland i alt.
2. Jobcentrets målgrupper
I opgørelsen for målgrupperne i Jobcentret ses der dels i alt 13 måneder bagud
for at se på udviklingen i antallet af sager i perioden, og dels ses der mere
uddybende på sagsantallet for den seneste afsluttede måned, i dette tilfælde på
sagsstammen i de valgte målgrupper ved udgangen af januar måned 2018.
Målgrupperne i rapporten omfatter:
Forsikrede ledige
Uddannelseshjælp
Kontanthjælp
Sygedagpenge
Jobafklaringsforløb
Personer i fleksjob og modtagere af ledighedsydelse
Ressourceforløb
Revalidering
Integrationsborgere
Førtidspension
Den virksomhedsrettede aktiveringsindsats for ledige
2.1 Forsikrede ledige
Oversigten viser udviklingen i antallet af forsikrede ledige med et kontaktforløb i
jobcentret. Samtidig vises en tabel med varigheden af ledighedsforløbet for
sagerne ultimo januar måned.
Hjørring Kommune
5. marts 2018
Side 7.
2.2 Uddannelseshjælp
Uddannelseshjælp er ydelsen til unge under 30 år uden en kompetencegivende
uddannelse.
I oversigten er personer på uddannelseshjælp opdelt i henholdsvis
uddannelsesparate og aktivitetsparate. Personer, der er uddannelsesparate
modtager en ydelse svarende til SU-niveau, mens aktivitetsparate personer
modtager en ydelse svarende til kontanthjælpssatsen. Der er endelig medtaget
tal for, hvor stor en andel af de unge, der i perioden januar-januar i henholdsvis
2017 og 2018 er afsluttet til uddannelse i forhold til det samlede antal afsluttede
forløb.
Området er præget af store udsving i sagsantallet hen over året, idet en større
del af sagsforløbene afsluttes inden opstart på uddannelse og dette sker typisk i
juni og december måneder. Den underliggende tendens i perioden har været en
svag stigning i sagsantallet og det har særligt været for de aktivitetsparate unge.
2.3 Kontanthjælp
Personer på kontanthjælp omfatter borgere over 30 år og under 30 årige med en
kompetencegivende uddannelse. I oversigten er personer på kontanthjælp opdelt
i jobparate og aktivitetsparate.
Af oversigten fremgår, at det samlede antal personer på kontanthjælp ligger
under den tilsvarende periode i 2017. Stigningen fra december til januar kan
sandsynligvis tilskrives sæsonudsving, hvor flere borgere er midlertidigt ledige i
vinterperioden. Fordelt på varighed (tabellen midt på side 4) fremgår, at der
været en nedgang på 18 procent i de lange sagsforløb på over 3 års varighed.
Den større gruppe af jobparate bevirker samtidig, at der nu er en større gruppe af
kontanthjælpsmodtagere, der tæller med i de officielle ledighedsopgørelser som
ikke-forsikrede ledige.
2.4 Sygedagpenge
For sygedagpengesager viser opgørelsen, at antallet af langvarige sager over 52
ugers varighed var på 148 sager ved udgangen af januar måned, hvilket er en
nedgang i forhold til samme periode året før.
Samlet set var der i januar måned 1.028 sygedagpengesager med forbehold for
senere efterregistreringer.
Hjørring Kommune
5. marts 2018
Side 8.
2.5 Jobafklaringsforløb
En sygemeldt, der ikke kan få forlænget sin sygedagpengesag efter en af de
forskellige forlængelsesårsager har ret til at få tilbudt et jobafklaringsforløb.
I rapporten er der dels vist en tabel med antal jobafklaringsforløb opgjort
månedsvis samt til- og afgang af forløb og dels vist en figur, hvor forløbene er
opdelt efter deres samlede varighed, inklusive den foregående periode på
sygedagpenge, opdelt på henholdsvis under og over 52 uger.
Antallet af jobafklaringsforløb har været faldende siden sagsantallet toppede i
september måned og ligger nu lige under det tilsvarende niveau for januar 2017.
Nedgangen skyldes primært flere afsluttede forløb, idet tilgangen til ordningen
ligger på et omtrent uændret niveau.
2.6 Fleksjobberettigede og modtagere af ledighedsydelse
For fleksjobberettigede personer viser opgørelsen for januar 2018, at der er
1.184 personer ansat i fleksjob. Antallet af personer i fleksjob har været svagt
faldende siden efteråret 2017, men er dog fortsat over forrige års niveau.
Borgere, der er visiteret til et fleksjob, men som ikke er ansat i et fleksjob
modtager ledighedsydelse og der er derfor en tæt sammenhæng mellem
udviklingen i fleksjob og ledighedsydelse. Såleden er antallet af borgere på
ledighedsydelse i overvejende grad været faldende i perioden, med undtagelse
af de perioder, hvor borgere i fleksjob afholder ferie og derfor modtager
ledighedsydelse i forbindelse med ferien. Dette forhold er synligt for både juli og
december måned 2017 samt i januar 2018.
2.7 Ressourceforløb
Oversigten viser en vigende tendens i sagsantallet, så der ved udgangen af
januar måned var 277 aktive forløb, hvilket er noget under niveauet fra forrige år.
Nedgangen skyldes primært, at afgangen fra forløb var høj i efteråret 2017, mens
niveauet for tilgangen har været omtrent uændret. I oversigten kan samtidig ses,
hvor mange personer, der har afsluttet et ressourceforløb og hvilken status de
pågældende har efterfølgende. Af denne oversigt fremgår, at den største del af
forløbene er afsluttet til førtidspension.
2.8 Revalidering
Antallet af personer i revalidering er generelt faldet i perioden, således at der er
cirka 13 procent færre borgere i revalideringsforløb i forhold til januar 2018, og
der har i perioden været en nettoafgang på i gennemsnit 3 sager om måneden.
Hjørring Kommune
5. marts 2018
Side 9.
2.9 Integrationsborgere
Denne oversigt viser antallet af borgere omfattet af integrationsprogrammet.
Oversigten viser, at antallet af borgere omfattet af programmet har været
faldende siden forsommeren, således at niveauet er noget lavere end den
tilsvarende periode i 2017.
Udviklingen er dog noget forskellig, når borgerne opdeles efter, hvorvidt de
modtager ydelse i forbindelse med integrationsprogrammet eller ej. Borgere uden
ydelse er eksempelvis indvandrere, der deltager i almen voksenundervisning
med videre, men som ikke modtager en forsørgelsesydelse. Udviklingen mellem
de to grupper vises ved figuren på side 10, der viser sagsudviklingen de seneste
13 måneder. Målt over hele perioden har der været et pænt fald i borgere, der
modtager en ydelse og omvendt en stigning for borgere i integrationsprogram
uden ydelse.
2.10 Førtidspension
Opgørelsen af personer på førtidspension viser dels antallet af personer på
førtidspension samt antal nytilkendelser fordelt på måneder i perioden. Samtidig
vises i figuren aldersfordelingen for nytilkendelser af førtidspension, fordelt på
henholdsvis under og over 40 årige. Antallet af nytilkendelser til førtidspension
har i andet halvår af 2017 ligget noget over niveauet for de øvrige måneder i
perioden. Gennemsnittet pr. måned er i anden halvdel af kalenderåret 2017
dobbelt så højt som i første halvdel af året. En del af forklaringen på stigningen
kan have sammenhæng med den tilsvarende nedgang i antal personer i
ressourceforløb, idet størstedelen af de afsluttede ressourceforløb overgår til
førtidspension.
2.11 Den virksomhedsrettede aktiveringsindsats
Denne oversigt i bilagets side 12-13 har fokus på den virksomhedsrettede
aktiveringsindsats for ledige, det vil sige forsikrede ledige,
kontanthjælpsmodtagere, borgere omfattet af integrationsprogrammet samt
uddannelseshjælpsmodtagere. De virksomhedsrettede redskaber, der indgår i
opgørelsen, er virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud, og opgørelsen
gælder forløb, der har været aktive i januar 2018. For hver målgruppe vises to
tabeller; dels en top-ti over de brancher, som de ledige er aktivereret indenfor og
dels en tabel med en top-ti med de stillingsbetegnelser, som de ledige omfatter.
3. Status for kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen
I bilag 3 er vist status for borgere omfattet af kontanthjælpsloftet og 225-timers
reglen i Hjørring kommune. Tallene for kontanthjælpsloftet på side 2-4 er
udarbejdet af KL og viser dels antallet af borgere omfattet af loftet samt antallet
heraf, der har fået nedsat deres boligstøtte og/eller særlige støtte. I oversigten
Hjørring Kommune
5. marts 2018
Side 10.
vises antal borgere med nedsat hjælp som følge af loftet for de seneste tre
måneder. Der har i de tre måneder været en lille nedgang i antallet af personer
omfattet af loftet, men opgjort som andel af ydelsesmodtagere er niveauet
nogenlunde konstant.
I bilagets side 5-7 er vist status for borgere omfattet af 225-timers reglen baseret
på registreringer i ydelsessystemet KMD Aktiv, herunder antal borgere, der
aktuelt er fritaget fra arbejdskravet. Samt en opgørelse af det antal borgere, der i
perioden oktober 2016-februar 2018 har fået nedsat deres ydelser som følge af
reglerne.
4. Tendenser og status for unge på uddannelseshjælp
Forvaltningen har udarbejdet et kort notat vedlagt som bilag 4 for udviklingen i
unge på uddannelseshjælp. I notatet ses der på udviklingen fra 4. kvartal 2016 til
4. kvartal 2017 og endvidere kortlægges de unges forløb op til deres
ydelsesforløb og deres status efter et afsluttet forløb. Ud fra notatet kan ses at:
Lidt flere unge er på uddannelseshjælp i 2017 ift 2016, dog med en
samlet uændret andel af alle 18-29 årige
Der er flere aktivitstetsparate og omvendt færre uddannelsesparate i
2017
Det primære forsørgelsesgrundlag før et forløb på uddannelseshjælp er
SU for forløb påbegyndt i 2.-3. kvartal 2017
SU er samtidig den ydelse, som de fleste unge er på når man opgør
status 3 måneder efter de afsluttede forløb i 2. kvartal 2017
Lovgrundlag
Ingen bemærkninger
Økonomi
Ingen bemærkninger
Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser
Ingen bemærkninger
Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger
Hjørring Kommune
5. marts 2018
Side 11.
Bilag:
1. Ledighed & beskæftigelse, december 2017
2. Månedsrapport, januar 2018
3. Status kontanthjælpsloft og 225-timers regel
4. Tendenser og udvikling for unge på uddannelseshjælp
Direktøren for Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,
- at Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget drøfter månedsrapporterne
Beslutning Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget drøftede månedsrapporten. Udvalget besluttede, at forvaltningen fortsat skal analysere og udvikle rapporteringen på ungeområdet, herunder bevægelserne mellem uddannelsesinstitutioner og det kommunale forsørgelsessystem, både med fokus på de 18-25-årige (FGU-målgruppen) og de 25-29-årige. Mogens Bjerre deltog ikke i mødet.
Hjørring Kommune
5. marts 2018
Side 12.
00.30.10-S00-1-18
3. Budget 2019-2022
Resumé
De overordnede spor i Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalgets budgetproces
for budget 2019-2022 fastlægges.
Sagsfremstilling
Det tidligere Arbejdsmarkedsudvalgs budgetprocedure bestod af tre spor: Et
værdispor, et grundbudgetteringsspor samt et prioriteringsspor. Det foreslås, at
Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget følger samme overordnede
budgetprocedure. Indholdet af de tre spor er herunder kort beskrevet.
Værdisporet
Værdisporet er det første spor i budgetprocessen. Sporet handler om de værdier,
som udvalget vil lægge til grund for budgetarbejdet, herunder særligt i det senere
prioriteringsspor, og knytter sig således nært udvalgets værdigrundlag.
Værdisporet starter således op allerede på nærværende dagsorden, idet
dagsordenen indeholder særskilt drøftelse af Arbejdsmarkeds- og
Uddannelsesudvalgets værdigrundlag for valgperioden 2018-2021.
Grundbudgetteringssporet
89% af Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalgets budget består af udgifter til
forsørgelsesydelser. I grundbudgetteringssporet udarbejder forvaltningen på
baggrund af den seneste udvikling samt de forventede effekter af indsatserne i
investeringsstrategien en prognose for antal personer og disses varigheder
indenfor de enkelte forsørgelsesydelser. Forvaltningens første skøn for denne
prognose præsenteres for udvalget på budgetseminaret d. 28. maj, mens
eventuelle justeringer præsenteres efter sommerferien. Dette spor er således at
betragte som et "administrativt, teknisk" spor til politisk orientering.
Prioriteringssporet
I dette spor bestiller udvalget i første omgang muligheder for budgetmæssige
prioriteringer, mens udvalget senere i budgetprocessen foretager konkrete
prioriteringer under hensyntagen til bl.a. udvalgets værdigrundlag.
Prioriteringerne foretages for hele den 4 årige budgetperiode, og kan både være
udvalgets egne prioriteringer indenfor den ramme, som er tildelt af
Økonomiudvalget, eller prioriteringer som stammer fra Økonomiudvalgets eller
Hjørring Kommune
5. marts 2018
Side 13.
Byrådets beslutninger omkring budgetproceduren. Sidstnævnte for eksempel ved
en beslutning om, at alle udvalg skal udarbejde reduktionskataloger.
Udvalget har i prioriteringssporet også mulighed for at bestille og udarbejde
investeringsstrategier, hvor en investering i begyndelsen af den 4-årige
budgetperiode tjenes hjem via afledte besparelser i den sidste del af
budgetperioden. Forvaltningen vil i givet fald med afsæt i en politisk bestilling
udarbejde en businesscase for en given investering, som kan indgå i den videre
budgetproces.
Tids- og procesplan for Budget 2019-2022
Byrådet forventes at vedtage en tids- og procesplan for budgetarbejdet på
byrådsmødet i marts, og Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget vil på mødet
den 9. april 2018 få forelagt en detaljeret tidsplan for udvalgets budgetarbejde.
Denne tidsplan vil både honorere byrådets overordnede tids- og procesplan og
udvalgets egne ønsker til budgetprocessen.
Lovgrundlag
Ingen bemærkninger.
Økonomi
Ingen bemærkninger.
Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Direktøren for Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,
- at Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget tager udgangspunkt i en
budgetprocedure, der følger de beskrevne tre spor.
- at værdisporet startes op med drøftelsen af værdigrundlaget under særskilt
punkt herom på dagens dagsorden.
Beslutning
Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget godkendte indstillingerne. Udvalget
besluttede endvidere, at forvaltningen til budgetseminaret i maj skal udarbejde et
oplæg til en fremrykket og forstærket ungeindsats i form af dels en forstærket
ungeindsats inden for rammerne af investeringsstrategien og dels en fremrykket
Hjørring Kommune
5. marts 2018
Side 14.
tidlig indsats til forebyggelse af unges debut i det kommunale
forsørgelsessystem.
Mogens Bjerre deltog ikke i mødet.
Hjørring Kommune
5. marts 2018
Side 15.
15.00.00-P00-11-18
4. Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalgets værdigrundlag 2018-2021
Resumé
Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget drøfter værdigrundlaget for
valgperioden 2018-2021.
Sagsfremstilling
1.0 Sagens baggrund
Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget (AUU) ønsker at drøfte sit
værdigrundlag for valgperioden 2018-2021.
Det tidligere Arbejdsmarkedsudvalg havde udarbejdet et værdigrundlag, som er
vedlagt i bilag 1, for perioden 2014-2017.
2.0 Sagens indhold
Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget skal, som opfølgning på arbejdet med
investeringsstrategien, blandt andet fokusere på samspillet mellem
arbejdsmarkedsmarkedsområdet og uddannelsesinstitutionerne, herunder
folkeskolerne i samarbejde med Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget
(BFU).
Dette forhold kan indtænkes i udarbejdelsen af AUU's drøftelse af dets mission,
vision og værdier, som værdigrundlaget indledningsvis vil bestå af. Hermed kan
det overvejes hvordan henholdsvis arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitikken
adresseres i værdigrundlagets udarbejdelse i forhold til værdierne for samspillet
med borgere, virksomheder og andre samarbejdsparter.
Temaer for arbejdet med værdigrundlaget
Nedenstående er givet forslag til temaer for drøftelsen med noter til hjælp for
begrebsafklaring.
Mission
En mission laves for at skabe en generel forståelse af, hvorfor organisationen
eksisterer, og hvad den vil opnå. Når de politiske rammer er definerede, ved alle
indenfor hvilke rammer opgaverne løses. Missionen udtrykker også AUU'
virkeområde, og hvad hermed forvaltningens opgaver er overfor borgerne.
Missionen er således mere specifik end visionen.
Hjørring Kommune
5. marts 2018
Side 16.
Missionen kan formuleres ved at spørge: Hvorfor eksisterer vi? Hvad er vi sat i
verden for at løse? Hvad skal vi, og hermed hvad skal vi ikke?
Vision
Visionen beskriver et fremtidigt billede. Det er den fælles retning, som der skal
arbejdes efter at opnå. Visionen er bredt formuleret og beskriver de overordnede
mål. Den giver et billede af, hvordan udvalget ønsker at fremstå og blive opfattet i
fremtiden, og giver samarbejdspartnere en opfattelse af, hvor udvalget og
forvaltningen vil hen, og i hvilken retning den arbejder.
En mission giver mening, mens visionen giver retning.
Politiske værdier - generelt
Udvalgets værdier fungerer som en rettesnor for organisationens medarbejdere:
Hvordan skal adfærden være? Hvad ønsker man, at medarbejdernes tilgang til
opgaverne skal være drevet af? Måder, handlinger og den tilstand, som vi
efterstræber, ligger i værdierne.
Værdier for arbejdsmarkedspolitikken
En aktiv arbejdsmarkedspolitik betyder, at man politisk prioriterer at holde
arbejdsstyrken fagligt opdateret og sikrer vejledning og jobtilbud til ledige.
Værdier for uddannelsespolitikken
Fokus på blandt andet de 15-17-årige, brobygning, de unge ledige, flere på
erhvervsuddannelserne, udvidelse af arbejdsstyrken og opkvalificeringen af
selvsamme.
Borgerrettede værdier - eksternt fokus
Hvordan skal borgeren mødes af forvaltningen og dens medarbejdere, og
hvordan arbejder man med at flytte borgeren frem mod uddannelse og
beskæftigelse?
Samarbejde - eksternt fokus
Hvordan skal de eksterne samarbejdspartnere møde forvaltningen og dens
medarbejdere, i forvaltningens udførelse af dens opgaver?
Realiserende værdier - internt fokus
Realisering af politiske mål, hermed selve udførelsen, handler om at vigtige
strategiske politiske beslutninger, hurtigst muligt materialiserer sig i
medarbejdernes måde at agere på, så de forventede konsekvenser og resultater
af beslutningerne realiseres hurtigst muligt.
Hjørring Kommune
5. marts 2018
Side 17.
Udførelse handler også om organisatorisk sammenhængskraft. Det vil sige, at
alle i organisationen handler ud fra en fælles forståelse, og at alle er i stand til at
gøre det rigtige af sig selv.
Udmøntning
Hvilke tanker kan der gøres i forhold til selve den praktiske udmøntning af det
politiske værdigrundlag?
Lovgrundlag
Ingen bemærkninger
Økonomi
Ingen bemærkninger
Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser
Ingen bemærkninger
Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger
Bilag:
1. Værdigrundlaget i Arbejdsmarkedsudvalget, 2014-2017
Direktøren for Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,
- at Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget drøfter sit værdigrundlag for
valgperioden 2018-2021
Beslutning
Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget drøftede input til værdigrundlaget for
det nye udvalg. Udvalget besluttede, at forvaltningen med baggrund i udvalgets
indledende drøftelse udarbejder et arbejdspapir til brug for udarbejdelsen af
værdigrundlaget på udvalgets ordinære møder i april og maj.
Mogens Bjerre deltog ikke i mødet.
Hjørring Kommune
5. marts 2018
Side 18.
00.22.00-P08-1-16
5. Hjørring Kommunes deltagelse i frikommuneforsøg runde 2
Resumé
Hjørring Kommune deltager i frikommuneforsøg runde l, og ønsker nu at kunne
deltage i frikommuneforsøg runde ll.
Sagsfremstilling
Introduktion
Hjørring Kommune deltager på nuværende tidspunkt i frikommuneforsøg runde l,
vedr. forsøget om "formkrav til lovpligtige samtaler".
Hjørring Kommune ønsker nu at deltage i frikommuneforsøg ll med fokus på
forsøgene vedrørende "rehabiliteringsteams" samt "differentiering i valg af
lægeattester på sygedagpengeområdet".
Baggrund
På Kommunekontaktrådets (KKR) møde i 2016 blev det besluttet, at de 11
nordjyske kommuner skulle udarbejde en fælles nordjysk ansøgning om at blive
godkendt som frikommunenetværk under temaet ”En mere fleksibel og effektiv
beskæftigelses-indsats”, herunder også indsats for flygtninge. I efteråret 2016
kom der skriftligt tilsagn til, at de 11 nordjyske kommuner kom med i
frikommuneforsøget som et samlet netværk.
I forsøgsperioden vil de enkelte kommuner i netværket kunne ansøge om
fritagelse for gældende lovgivning på ansøgte områder. Økonomi- og
Indenrigsministeriet behandler ansøgningerne i samarbejde med
Beskæftigelsesministeriet, Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet,
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Styrelsen for International
Rekruttering og Integration, mv.
De ansøgninger som godkendes og Folketinget giver lovhjemmel til at
gennemføre, vil kommunerne kunne implementere og igangsætte i hele
forsøgsperioden frem til 31. juli 2020. Der er altså ikke krav om at
igangsætningen skal ske i umiddelbar forlængelse af, at lovhjemlen er givet. Der
eksisterer i alt 3 runder af frikommuneforsøg.
Hjørring Kommune
5. marts 2018
Side 19.
Frikommuneforsøg l
Hjørring Kommune deltager i det forsøg, hvor der gives mulighed for et mere
fleksibelt og individuelt tilpasset kontaktforløb for målgrupperne i Lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, i Hjørrings tilfælde forsikrede ledige.
De lovgivningsmæssige krav omkring tidsfrister for afholdelse af kontaktsamtaler
samt kontaktform ophæves. Formålet er at etablere en individuel indsats, som
tager udgangspunkt i borgerens individuelle behov, barrierer og kompetencer,
med fokus på at skabe resultater frem for overholdelse af proceskrav. Forsøget
er både igangsat og implementeret i daglig drift.
Frikommuneforsøg II
De to hovedområder i frikommuneforsøg ll, er dels forsøget vedrørende
muligheden for at undgå behandling af sager i rehabiliteringsteamene i
forbindelse med overgangen fra sygedagpenge til jobafklaring i de tilfælde hvor
der alene er behov for en beskæftigelsesmæssig indsats, og dels muligheden
for at undlade indhentelse af 2 bestemte lægeerklæringer fra borgerens
praktiserende læge.
Rehabiliteringsteams
Et rehabiliteringsteam i kommunen skal samarbejde på tværs af de forskellige
offentlige myndigheder og sikre en koordineret og sammenhængende indsats for
den enkelte borger. Teamet skal behandle alle sager om jobafklaringsforløb,
ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Teamet skal sikre, at alle i
ressourceforløb får en skræddersyet og tværfaglig indsats på tværs af
beskæftigelses-, social-, uddannelses- og sundhedsområdet.
Frikommuneforsøget vedrørende rehabiliteringsteamene sigter mod at opnå en
mere fleksibel overgang fra sygedagpenge til jobafklaring i den forstand, at der
foretages en konkret vurdering i hver enkelt sag om hvorvidt det giver mening for
den enkelte at få sagen forelagt rehabiliteringsteamet som led i overgangen.
Frikommunerne er således fritaget for at behandle sager om det første
jobafklaringsforløb i rehabiliteringsteamet, når kommunen vurderer, at der alene
er behov for en beskæftigelsesrettet indsats. For så vidt angår ressourceforløb,
fleksjob og førtidspension sker der således ingen ændringer.
Det forudsættes endvidere, at borgeren fortsat får en individuelt tilrettelagt
indsats, som fremmer tilbagevenden til arbejdsmarkedet og er tilpasset
borgerens helbredsforhold.
Hjørring Kommune
5. marts 2018
Side 20.
I dag er lovgivningen udformet således, at alle sager hvor en sygemeldt borger
ikke kan opretholde sygedagpenge efter forlængelsesreglerne, overgår til
jobafklaringsforløb, som maksimalt kan vare 2 år ad gangen. I et
jobafklaringsforløb skal sygemeldte have en individuelt tilpasset og
helhedsorienteret indsats, som tager udgangspunkt i den enkeltes
forudsætninger og behov. Målet med forløbene er, at en tværfaglig og
sammenhængende indsats på sigt skal bringe den sygemeldte i arbejde eller i
gang med en uddannelse.
Fordelene ved kun at forelægge sager efter en faglig vurdering er:
Bedre muligheder for aktiv inddragelse at den sygemeldte
De konkrete planer skal stå mål med den sygemeldtes aktuelle
udfordringer
Hurtig udarbejdelse af indsatsplan
Hurtigere tilbagevenden til beskæftigelse
Bedre udnyttelse af ressourcer hos rådgiverne
Følgende kommuner deltager i dette forsøg:
Rebild, Vesthimmerland, Mariagerfjord, Jammerbugt, Morsø,
Frederikshavn/Læsø, Brønderslev og Aalborg.
Brug af lægeattester i sagsbehandlingen
I dag er det et krav, at kommunen indhenter en bestemt attest fra borgerens
praktiserende læge dels i sygedagpengesager til brug for første
opfølgningssamtale, hvis sygemeldingen forventes at vare ud over 8
uger(lægeattest LÆ285) og dels i alle sager, der forelægges
rehabiliteringsteamene i sager vedrørende ressourceforløb, fleksjob og
førtidspension (lægeattest LÆ265).
Med dette forsøg ønsker kommunerne mulighed for at foretage en faglig
vurdering af nødvendigheden af at indhente de pågældende attester.
For begge attester gælder, at de opleves som unødvendige i mange sager,
herunder at de ikke er optimale som beslutningsgrundlag i sagerne, samt som en
forhaling af forløbene.
Hjørring Kommune
5. marts 2018
Side 21.
Samlet set er det forvaltningens vurdering, at det vil give
Øget kvalitet i vurderings- og beslutningsgrundlaget
At borgeren i højere grad inddrages og medvirker i jobcentrets arbejde
med at målrette indsatsen
At sagsvarigheden forventeligt vil kunne reduceres i nogen grad
Et bedre flow i borgerens sag, hvor borgeren ikke unødigt skal til
undersøgelse hos praktiserende læge, hvis der i forvejen er tilstrækkelige
helbredsmæssige oplysninger
At sagsvarigheden forventeligt vil kunne reduceres i nogen grad
At udgifterne til lægeattester nedbringes.
Følgende kommuner deltager i dette forsøg:
Morsø, Jammerbugt, Vesthimmerland og Rebild.
Proces
Det Lokale Arbejdsmarkedsråd (LAR) har gennem forberedelserne af de
igangværende frikommuneforsøg været høringspart og i Hjørring Kommune er
det endvidere aftalt, at i givet fald kommunen ønsker at deltage i yderligere
forsøg, indhentes en udtalelse fra LAR. På den baggrund foreslås, at sagen
drøftes i LAR på deres møde den 12. marts 2018.
I forlængelse heraf vil Arbejdsmarkedsudvalget få sagen forelagt igen på mødet
den 19. marts 2018 med henblik på endelig beslutning.
Tidsplanen vil således se ud som følger:
05. marts 2018: Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget førstebehandler
Hjørring Kommunes deltagelse i frikommuneforsøg ll.
12. marts 2018: LAR drøfter Hjørring Kommunes deltagelse i frikommuneforsøg
ll.
19. marts 2018: Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget andebehandler
Hjørring Kommunes deltagelse i frikommuneforsøg ll på baggrund af LAR's input.
Ved politisk tilslutning til frikommuneforsøg ll skal Hjørring Kommune give
Økonomi- og Indenrigsministeriet og Aalborg Kommune besked, samt udarbejde
en frikommunevedtægt, som skal slås op på kommunens hjemmeside.
Endvidere vil der ske deltagelse i allerede nedsatte netværk i relation til de
ønskede forsøg, hvor igennem den regionale evaluering udføres.
Hjørring Kommune
5. marts 2018
Side 22.
Lovgrundlag
Bekendtgørelse om frikommuneforsøg II på beskæftigelses- og
sygedagpengeområdet, BEK nr.1255 af 24. november 2017, Kapitel 2, Forsøg i
frikommunenetværket; En mere fleksibel og effektiv beskæftigelsesindsats.
Økonomi
Ingen bemærkninger
Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser
Ingen bemærkninger
Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger
Direktøren for Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,
- at Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget drøfter Hjørring Kommunes
deltagelse i frikommuneforsøg ll, konkret i forhold til forsøgene
"rehabiliteringsteams" og "differentiering i valg af lægeattester på
sygedagpengeområdet", specifikt i bekendtgørelsens §§12, 13 og 14
- at Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget sender sagen videre til drøftelse i
Det lokale Arbejdsmarkedsråd (LAR) den 12. marts 2018
- at Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget på udvalgsmøde den 19. marts
2018 behandler Hjørring Kommunes deltagelse i frikommuneforsøg ll på
baggrund af LAR's drøftelse, med henblik på beslutning om deltagelse.
Beslutning
Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget godkendte indstillingerne.
Mogens Bjerre deltog ikke i mødet.
Hjørring Kommune
5. marts 2018
Side 23.
54.18.00-P00-2-17
6. Orientering om status på implementeringen af FGU
Resumé
Der gives en status på implementeringen af den nye forberedende
grunduddannelse (FGU).
Sagsfremstilling
1. Lovforslaget om FGU
Undervisningsministeriet har i starten af februar måned sendt de fire lovforslag i
høring, som tilsammen skal udmønte aftalen om den nye FGU. Kommunernes
Landsforening (KL) har afgivet en høringssvar til udkastene og dette svar er
vedlagt i bilag 1.
I sit høringssvar peger KL overordnet på, at der i lovudkastene er uklarhed om
samspillet mellem de forskellige eksisterende love på området og den nye lov for
FGU, således at visionen om en sammenhængende ungeindsats kan blive
vanskeliggjort såfremt der ikke findes et klart lovgrundlag. Derudover finder KL
bl.a.:
At FGU-loven og Lov om aktiv beskæftigelsesindsats (LAB-loven) bør
afstemmes med større klarhed over hvilke FGU-spor, der er
kompetencegivende
At det er positivt, at der gives mulighed for at unge i en kommune kan
orientere sig mod forskellige FGU-samarbejder, så der sikres en
geografisk fleksibilitet
At de midlertidige bestyrelser (interim-bestyrelserne) har en overvægt af
de nuværende interessenter på området, hvilket ikke afspejler det
fremadrettede fokus på en sammenhængende ungeindsats
At der ikke i tilstrækkelig grad er fokus på at skabe én sammenhængende
plan for borgeren på tværs af sektorområder, hvorfor der fortsat vil være
risiko for at dobbeltarbejde
At det er positivt, at kommunerne selv kan tilrettelægge den
sammenhængende ungeindsats, herunder selv beslutte om og i hvilken
form Ungdommens Uddannelsesvejledning skal videreføres
At de økonomiske og administrative konsekvenser ikke i tilstrækkelig grad
er beskrevet, herunder den økonomiske bæredygtighed, såfremt FGU
institutionerne anvendes i mindre omfang end forudsat og at der derfor
kan opstå ledig kapacitet
Hjørring Kommune
5. marts 2018
Side 24.
2. Opstart af den lokale proces for institutionsoprettelse
Undervisningsministeriet har i starten af februar måned bedt om, at
Kommunekontaktrådet (KKR) igangsætter den lokale proces for
institutionsoprettelse. Ministeriet har til brug for den lokale proces udviklet et
hjælpeværktøj til vurdering af transportafstande, ligesom ministeriet har
udarbejdet en skabelon for den tilbagemelding, som KKR skal indsende til
ministeriet senest den 1. juni for hvert dækningsområde, herunder med placering
af skoler og institutioner. Brevet fra ministeriet samt skabelonen til
tilbagemeldingen er vedlagt som bilag 2 og 3.
Lovgrundlag
Ingen bemærkninger
Økonomi
Ingen bemærkninger
Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser
Ingen bemærkninger
Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger
Bilag
1. Høringssvar fra KL vedrørende lovforslag til udmøntning af aftalen om den nye
forberedende grunduddannelse
2. Brev fra Undervisningsministeriet til KL og KKR om den lokale proces for
institutionsdannelse
3. Skabelon for KKRs forslag til dækningsområder med videre for FGU
Direktøren for Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,
- at Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget tager orienteringen til efterretning
Beslutning
Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget tog orienteringen til efterretning.
Mogens Bjerre deltog ikke i mødet
Hjørring Kommune
5. marts 2018
Side 25.
15.40.00-A50-1-18
7. Integrationsrådets årsberetning 2017
Resumé
Integrationsrådet skal årligt udarbejde en årsberetning, der skal behandles i
Byrådet.
Sagsfremstilling
Efter Integrationsrådets forretningsorden skal rådet hvert år udarbejde en skriftlig
beretning over rådets virksomhed. Beretningen skal indeholde Integrationsrådets
vejledende udtalelser om den almindelige integrationsindsats i kommunen og om
de introduktionsprogrammer, der tilbydes af kommunalbestyrelsen.
Integrationsrådet har i møde d. 11. december 2017 godkendt Årsberetning 2017
som vedlagt i bilag 1.
Årsberetningen er udarbejdet efter samme skabelon som beretningerne de
seneste år og rådet anbefaler i år, at Hjørring Kommunes Integrationsdag
fremadrettet afvikles to gange årligt, samt at de enkelte fagudvalg udarbejder
handleplaner for udmøntning af kommunens integrationspolitik i 2018.
Beretningen indeholder også en status for rådets tidligere anbefalinger.
Årsberetningen skal behandles i Byrådet, lægges på kommunens hjemmeside,
samt fremsendes til relevante parter.
Der henvises til bilaget for en uddybning.
Lovgrundlag
Ingen bemærkninger.
Økonomi
Ingen bemærkninger.
Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Hjørring Kommune
5. marts 2018
Side 26.
Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Bilag:
1. Integrationsrådets årsberetning 2017
Direktøren for Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,
- at Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget overfor Økonomiudvalg og Byråd
anbefaler, at Integrationsrådets årsberetning for 2017 godkendes.
- at Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget overfor Økonomiudvalg og Byråd
anbefaler, at Byrådet tager stilling til de fremadrettede anbefalinger i
årsberetningen i forbindelse med den kommende revision af
integrationspolitikken.
Beslutning
Et flertal i Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget godkendte indstillingerne.
Flertallet i udvalget anbefaler endvidere, at den kommende proces for en revision
af integrationspolitikken drøftes på udvalgets dialogmøde med Integrationsrådet.
Et mindretal bestående af Per Hyldig kunne ikke godkende indstillingerne.
Mogens Bjerre deltog ikke i mødet.
Hjørring Kommune
5. marts 2018
Side 27.
15.00.00-G00-1-18
8. Orientering Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget Hjørring
Kommune 2018
Sagsfremstilling
1. Formanden
2. Medlemmerne
3. Forvaltningen
Status vedr. seniorjobbere
Orientering vedr. status på detailplanlægning af studietur
Orienterede om de igangværende omstillinger på Helhedstilbuddet
Hjørring Kommune
5. marts 2018
Side 28.
Underskrifter
Thomas Klimek
Per Hyldig
Mogens Bjerre
Carsten Andersen
Helmuth Zickert
Claus Mørkbak Højrup
Mette Jensen