Post on 10-Aug-2020
1
Forsidebilledet Slagmarken for et af Den Nordiske Syvårskrigs store slag ved Axtorna i 1565
har henligget uberørt indtil 2005, hvor der blev gennemført arkæologiske ud-
gravninger. Resultaterne sammenholdt med bevarede dagbøger har dannet
grundlag for en beskrivelse af, hvad der skete den dag i oktober, hvor slaget
fandt sted. Allerede i 2006 gennemførte Axtorna Historiesällskap et rollespil
over slaget. Dette rollespil er med mellemrum gentaget, senest i 2011, hvor dette
billede stammer fra.
Billedet er stillet til rådighed af Minna Rosendahl, Axtorna Historiesällskap.
2
Mikkel Pedersen Gønge Af Steen Johansen
Gøngehøvdingen Svend Poulsen er næsten en folkehelt, glorificeret gennem ro-
maner, film og tv-serier. Det meste er dog fiktion, som sættes i relief af den
belønning virkelighedens Svend Poulsen fik af kongen, nemlig en beskeden gård
i det sydsjællandske, og Svend Poulsen døde i armod. Hen ved 100 år tidligere,
i begyndelsen af 1560, kom en anden med tilnavnet gønge - Mikkel Pedersen - i
kongens tjeneste, og ham gik det bedre. Han kom fra beskedne forhold, blev
adlet og døde som en af Skånes rigeste mænd. Og så var han i en periode bosat
i Veksø, idet han fik livsbrev på en af kongens gårde i Veksø.
Tiden år 1560
Kong Christian III dør 1. januar 1559,
og hans søn underskriver håndfæst-
ningen og kan umiddelbart sætte sig
på tronen som Frederik II. Kroningen
foregår ved en ugelang kroningsfest i
august. Samme år indledte kongen et
felttog - med sejr - mod Ditmarsken ud
fra ønsket om et Danmark til Ejderen.
Kalmarunionen var heller ikke glemt,
og forholdet til Sverige var anstrengt.
I Sverige regerer Gustav Vasa
endnu et års tid, og ved hans død 1560
tager hans søn Erik XIV over. Fra star-
ten af hans regeringstid skærpes mod-
sætningsforholdet til Danmark, og det
munder ud i Den Nordiske Syvårskrig
1563-1570.
Grundlaget var det
spinklest tænkelige,
nemlig retten til at
føre tre kroner i rigs-
våbenet. Krigen gik
hårdt ud over bøn-
derne, ikke mindst i
Blekinge. Den sven-
ske hær plyndrede og
ødelagde en række
byer, ikke mindst
massakren i Rønneby
var et blodbad, som
med Kong Eriks egne
ord blev: ”. . . et væl-
digt myrderi, så van-
det i elven var rødt
som blod af de døde
kroppe".
En gengivelse af de to kongers våbenskjolde efter Otto
Frederik Vaupells bog om Den nordiske syaarskrig, 1563-
1570. Kjøbenhavn 1891
3
Veksø år 1560
Herluf Trolle var lensmand på Roskil-
degård fra 1557 til 1561, og han havde
i 1560 udarbejdet en fortegnelse over
det af Roskilde Domkirkes gods, som
kongen eventuelt kunne ønske at ma-
geskifte. I fortegnelsen nævnes Veksø
by med 14 bønder, skov og fiskevand.
Bønderne betalte en afgift på 30½ pd.
rug og byg, hvortil kom småredsel,
som var en afgift, der bl.a. kunne bestå
af lam, gæs, høns og æg. Mageskiftet
blev gennemført 7. juni 1563, hvor
Helligtrekongers kapel i Roskilde
Domkirke afstod godset i Veksø til
kongen.
Mikkel Pedersens baggrund
Mikkel Pedersen var skånsk og født i
Gønge herred før 1518, eller som det
hed den gang: Gydinge herred. Han
havde været i den svenske kong Gu-
stav Vasas tjeneste og gjort sig posi-
tivt bemærket i kongens strid med Nils
Dacke i den såkaldte Dackefejde
1542-1543. På et tidspunkt fik han
kongens tilladelse til at gifte sig med
en adelig svensk enke. Forvaltningen
af arvegodset har åbenbart ladet noget
tilbage at ønske, for der opstod gnid-
ninger mellem ham og hustruens børn
og slægtninge.
Dackefejden er opkaldt efter Nils Dacke, der var en bondeoprørsleder fra
Torsås i det sydlige Småland. I 1542 gjorde han og hans mænd oprør mod
kong Gustav Vasa, der i 1523 havde besteget tronen. Årsagerne til oprøret
var en klassisk utilfredshed i befolkningen med kongens centralisering af
magten, nye og hårdere skatter, forbud mod grænsehandel med Danmark
samt indførelsen af protestantismen, kort sagt: magtmisbrug og tilsidesæt-
telse af hensynet til befolkningen. Oprøret spredte sig hurtigt til hele Småland
og Östergötland. I marts 1543 befalede kongen sine lejesoldater at angribe
Småland. Dackes styrker blev slået og Dacke selv såret. Han døde i august
samme år, men oprøret fortsatte endnu en rum tid. Da kongen atter fik over-
taget, slog han hårdt og hensynsløst ned på almuen.
Blodbadet i Rønneby
Svenskerne begyndte i efteråret 1563 systematisk at ødelægge og hærge i
Blekinge med det formål at etablere en forsvarszone mod Danmark.
I august 1564 gik kong Erik XIV ind i Blekinge med en hær på hen ved
8.000 mand for at brænde, plyndre og dræbe Blekinges befolkning. I begyn-
delsen af september kom han til Rønneby, som han belejrede, og siden blev
alle byens beboere uden nåde hugget ned.
Det fortaltes at selv kvinder i barselsseng blev smidt på bålet sammen
med deres nyfødte børn, og der er lignende rædselsberetninger. Efter alle
var dræbt, blev byen brændt ned til grunden. Kongen syntes nemlig, ”. . . at
det var bedre at have et land der lå øde end et fjendeland.”
4
Da han på grund af sin skånske
herkomst yderligere kom i den
svenske kronprins’ søgelys - den
senere kong Erik XIV, som gene-
relt var yderst mistænksomt anlagt
- besluttede han og hustruen at for-
lade Sverige. Omkring 1557 tog de
til Flensborg, men blev fulgt af et
fængslingskrav fra børnene og de-
res slægtninge. De bliver fængslet,
og det kommer også til en retslig
domfældelse, som dog frifinder
Mikkel Pedersen og hans hustru.
Lejdebrev og kongelig ansættelse
Mikkel Pedersen blev også fulgt af
sit ry, eller måske blev det bare al-
mindeligt kendt i forbindelse med
retssagen, nemlig det, at han kunne
håndtere en gruppe bevæbnede
mænd og havde evnen til at orien-
tere sig og finde rundt i de store
skove.
Dette er kommet kongen for øre,
og i november 1559, efter frifindel-
sen, udstedte kong Frederik II lej-
debrev til Mikkel Pedersen, således
at ”. . .. han maa bo i Danmark og
nære sig som andre Undersaatter.”
Året efter får han ansættelse hos
kongen som ”Enspænder”, dvs. en
stilling nærmest som kongens per-
sonlige kurér. Det er tænkeligt, at
han ved samme lejlighed bliver ind-
kvarteret på en af kongens gårde i
Veksø, idet Veksø var forlenet til
sekretæren for kongens kancelli,
Henrik Holt.
Mikkel Pedersen fratræder dog
stillingen hos kongen allerede i
sommeren 1562.
Frederik II malet af Hans Kneiper, 1581
Frederik II havde som ung været på studie-
rejse i Tyskland og her lært grev Günter af
Schwarzburg at kende, og i krigens første år
får greven overkommandoen for den danske
hærstyrke i Skåne. Han huskes ikke for store
vundne slag, men i sommeren 1564 overvejer
han dog et angreb, der en gang for alle skulle
knuse fjenden: Han ville erobre Stockholm.
Han nåede til Jønkøbing, hvor der blev
plyndret og indsamlet, hvad der fandtes af
kvæg. Han trak sig herefter tilbage til Skåne,
sendte kvæget til Tyskland og indgav sin af-
skedsbegæring.
5
Livsbrev på gården i Veksø
En træfning mellem danske og sven-
ske krigsskibe ved Bornholm i maj
1563 er starten på Den Nordiske Sy-
vårskrig, og inden juli 1563, hvor
krigserklæringen – fejdebrevet – afle-
veres i Stockholm, er Mikkel Pedersen
tilbage i kongens tjeneste.
Han sendes straks til Skåne, nær-
mere betegnet til grænseegnene mel-
lem Gønge herred og Småland, hvor
han aktivt skal genere fjenden mest
muligt. Han formår at skabe resultater,
og kongen er parat med belønningen:
i oktober 1563 får Mikkel Pedersen
livsbrev på den gård i Veksø, som han
allerede har i værge. Livsbrevet giver
ham gården uden afgift, dog skal han
lade sig bruge i rigets tjeneste.
Ved samme lejlighed får han til-
navnet Gønge – eller Gydinge som der
står i kongebrevet; dog vil navnet
Mikkel Pedersen primært blive brugt i
det efterfølgende. Når kongen var i
stand til at give et sådant livsbrev skyl-
des det, at Veksø kort tid forinden
(juni 1563) var blevet mageskiftet til
kongens fredejagt, hvilket betød, at
kongen havde eneretten til al jagt på
ejendommene.
Den Nordiske Syvårskrig
1563-1570
Der foreligger en del litteratur om
denne ret så bitre og blodige krig, der-
for skal beskrivelserne begrænses til
et resume og til enkelte mere spekta-
kulære bataljer og episoder, hvor Mik-
kel Pedersen aktivt har gjort sig be-
mærket, og måske gjort en forskel.
Det er allerede før denne krig, at
ordet snaphane anvendes første gang
af svenskerne, og det anvendes også i
de senere dansk-svenske krige. Snap-
hane kommer af det tyske ord schnap-
pen, som betyder røve, plyndre. Fra
begyndelsen var det et skældsord, som
ledte tanken hen på fredløse stratenrø-
vere og kriminelle, der holdt til i sko-
ven. Svenskerne betragtede alle be-
væbnede grupper, som ikke tilhørte
den regulære danske hær, som snapha-
ner, og blev de taget til fange, måtte de
forvente at lide en pinefuld død.
Slaget ved Axtorna 1565. Mikkel Pedersen deltog med sine hageskytter i Den Nordiske
Syvårskrig, hvor slaget ved Axtorna var den største træfning mellem de danske og sven-
ske hære. Slaget krævede mange faldne – hen ved 4.000 mand - men gav ingen strategi-
ske ændringer i krigsførelsen for nogen af parterne.
Billedet er taget i 2011 ved et rollespil om slaget, og det er stillet til rådighed af Minna
Rosendahl, Axtorna Historiesällskap.
6
En kerneopgave for Mikkel Peder-
sen var at hyre duelige karle - kaldet
hageskytter - i Gønge herred, og med
dem bevogte grænsen til og gøre ind-
fald i Sverige, og der genere fjenden
mest muligt. De smålandske bønder li-
der en del under denne taktik, for de
bliver plyndret ved samme lejlighed.
Kong Frederik får løbende underret-
ninger om Mikkel Pedersens fremstød
ind i Sverige, og er meget tilfreds med
de meldinger, han får om succesfulde
aktiviteter og indsamling af oplysnin-
ger om fjendens gøren og laden.
Som belønning lover han på et tids-
punkt Øvid kloster, Lunde Stift som
forlening. Desværre viser det sig at
være pantsat – men det skal blive ind-
løst med det første, lover kongen.
Såret juli 1564
Ved en træfning i juli 1564 bliver
Mikkel Pedersen hårdt såret, og det si-
ger lidt om kongens tiltro til ham, at
kongen straks, da han får kendskab til
situationen, sender besked til hærle-
delsen om at sørge for de bedst mulige
forhold for Mikkel Pedersen.
Hageskytterne var ikke rigtig aner-
kendt i den regulære hær, og de blev
til tider dårligt behandlet. De var hyret
af, og de havde tillid til Mikkel Peder-
sen, men da de så, at deres leder var
såret – måske dødeligt – drog gøn-
gerne hjem. Det var egentlig en ømtå-
lelig situation, men da Mikkel Peder-
sen blev ved helbred igen, fik han hur-
tigt retableret sit korps af hageskytter.
Kongen lader nåde gå for ret – dog
med en bemærkning om, at skytterne
ikke skal gøre det igen.
Hemlingegård anno 2012
I den skånske jordebog – Paltbok – Lunde Stift af 1514 fremgår det, at Himlinge Len
bestod af 30 gårde inklusive hovedgården, som ses på billedet i en moderne udgave.
Foto: Steen Johansen
7
Afstår gården i Veksø
I marts 1565 får en af kongens betro-
ede mænd i Skåne, Hack Ulfstand (i
1592 valgt til rigsmarsk), befaling om
straks at begive sig til kongen, som på
det tidspunkt opholder sig i Børringe,
Skåne, og han skal i øvrigt tage Mik-
kel Pedersen med sig.
Da de er kommet frem får Mikkel
Pedersen overrakt et forleningsbrev på
Himlinge Len og Glimager Ørken i
Gydinge Herred. Der er vilkår for for-
leningen, bl.a. er den begrænset til ti
år, men er ellers afgiftsfri.
Efter mageskiftet i 1563 er Veksø
administrativt placeret under Køben-
havns Slot, og derfor afsender kongen
samtidig et brev til slottets høveds-
mand Jens Ulfstand (bror til Hack), at
Mikkel Pedersen Gydinge er blevet
forlenet med noget gods i Gydinge
Herred mod at han afstår gården i
Veksø til den bonde, der tidligere bo-
ede på gården; dog skal bonden er-
statte den rugsæd Mikkel Pedersen har
sået.
Krigens slag
I 1564 havde en af hærens regiments-
chefer, Daniel Ranzau, overtaget
kommandoen over hele hæren, og det
var da også ham, der ledede et meget
berømmet slag mod svenskerne ved
Axtorna i oktober 1565. Danskerne
kan trække sig sejrrigt ud af slaget,
men der er mange faldne på begge
fronter.
I sommeren 1566 begynder Daniel
Ranzau at samle mandskab til et felt-
tog ind i Sverige, og hæren bryder op
Syvårskrigens vildskab har fascineret kunstnere gennem tiden. Her et eksempel fra
Axel Larsens bog om Daniel Ranzau, hvor også Mikkel Pedersen omtales.
8
i oktober. I november er den kæm-
pende, plyndrende og brændende nået
frem til Lindkøbing, som den indta-
ger. Det har været et udmarvende tog,
som har kostet liv, og nu udbryder sot
og syge blandt mandskabet. Stillingen
er uholdbar, og der må sendes bud ef-
ter forstærkninger. Det bliver Mikkel
Pedersen, som sammen med tredive af
sine skytter får opgaven. De er i fjen-
deland og har brug for vejvisere, og
derfor fanger de en lokal bonde til for-
målet. Han smutter dog fra dem på et
tidspunkt. Det har to konsekvenser:
For det første indberetter bonden til de
svenske myndigheder, at Mikkel Pe-
dersen er undervejs efter forstærknin-
ger, og for det andet bliver de efterføl-
gende vejvisere skudt når der ikke
mere er brug for dem. I december er
han nået frem til København, blot for
at konstatere, at kongen er i Jylland,
og han må fortsætte rejsen for at fore-
lægge kongen sagen.
Det er ikke umiddelbart muligt for
kongen at etablere en hærstyrke. Der
er – ikke mindst – økonomiske proble-
mer, og første hen mod et år senere
kan en hærstyrke sendes af sted. For-
stærkningerne når aldrig frem, for den
svenske styrke har ventet dem og hol-
der dem beskæftiget. I januar 1568 har
Daniel Ranzau med resten af den op-
rindelige hærstyrke kæmpet sig til-
bage til Skåne.
Forlening af Bjørnstrup
Næppe er felttoget afsluttet før kon-
gen belønner Mikkel Pedersen med
forlening af Bjørnstrup Torp i Skåne.
Hen på sommeren bliver forleningen
bekræftet og udvidet til at gælde for
livstid for ham og hans hustru, fru Bi-
irgitte uden afgift.
I 1579 kommer kongens gave- og
skødebrev på godset, tillagt kronens
rettigheder til kirkejord i området. Det
viser sig endvidere i forbindelse med
et skatteinddrivningsregnskab, at
Bjørnstrup før ombygning i 1868. Billedet er stillet til rådighed af Elin Akeleye
Schmidt, 9 x tipoldebarn til Mikkel Pedersen Gønge.
9
Mikkel Pedersen i de
mellemliggende år har
anskaffet sig en af Mal-
møs største gårde.
Krigens afslutning
Erik XIV blev i sep-
tember 1568 afsat som
konge af Sverige, og i
november blev der
sluttet fred i Roskilde.
Fredsaftalen blev ikke
bekræftet af den nye
svenske konge, Johan
III. Derfor fortsatte kri-
gen med endnu et
dansk felttog i 1569,
som bragte Varberg
slot tilbage på danske
hænder, men Daniel
Ranzau faldt under be-
lejringen. Krigen ind-
skrænkedes derefter til
planløse hærgningstog.
På den tyske kejsers
initiativ blev der holdt
et fredsstiftende møde i
Stettin. Mødet resulte-
rede i en fredsaftale i
december 1570, og
Frederik II godkendte
aftalen i januar 1571.
Adelsbrev 1571
Krigen var slut, og der skulle afregnes
og lønnes. De tyske lejetropper blev
hjemsendt, og for at få afregnet med
dem blev der af kongen udskrevet nye
store skatter. Der var ikke mange som
slap for skatterne, men i starten af
1571 havde troppene fået deres løn og
var på vej hjemad.
Mikkel Pedersens løn kom i maj,
og var en kongelig ophøjelse til adels-
standen: Mikkel Pedersen Gønge.
Adelsvåben for Mikkel Pedersen Gønge udtegnet efter det
originale adelsbrev, som befinder sig i Rigsarkivet. Bille-
det er stillet til rådighed af Elin Akeleye Schmidt,
9 x tipoldebarn til Mikkel Pedersen Gønge.
10
Adelsbrevet er en
lang ros for god og tro-
fast tjeneste hos kon-
gen, en tjeneste som
han i øvrigt fortsatte
frem til sin død i 1587.
Hjemmefronten
Skønt krigen var slut,
blev det fremdeles
Mikkel Pedersens pri-
mære opgave at hyre
hageskytter til kon-
gens tjeneste.
Med alderen fik
han også mere inte-
resse for sine ejen-
dommes antal og om-
fang. Han kunne såle-
des konstatere, at det
var så som så med rette
og tydelige skel, og ”.
. . da han ugerne med
Trætte vil tilholde sig
noget af Kronens
Gods, som han ingen
Rettighed har til . . .”,
henvendte han sig til
kongen, som befalede,
at ”. . . kalde de ældste
og fornemste Herreds-
mænd for sig, undersøge, hvor Skellet
tidligere har gaaet, udvise Michel Pe-
dersen og Kronen hver sit, og af-
mærke det . . .”. Så blev der gravet og
stablet tørv og hugget skelmærker i
træerne.
Ægteskaber
I forbindelse med Mikkel Pedersens
frikendelse og tilladelse til at opholde
sig i Danmark, søger kongen at skaffe
de svenske ejendomme tilbage. Der er
imidlertid ikke registreret skriftlige
henvendelser fra kongen, men i tiden
op til udbruddet af Syvårskrigen af-
holdt kongen en række møder med
svenske udsendinge, og det kunne
være ved en sådan lejlighed, at emnet
har været bragt på banen.
Mindesten
Tæt ved gården i Hemlinge er rejst en mindesten med in-
skriptionen: MIKKEL PEDERSEN GYDINGE LENS-
MAND. Foto: Niels B Sørensen
11
Der er kun offentliggjort referat fra
et enkelt møde, som dog omhandlede
noget helt andet. Derfor har det ikke
været muligt at identificere den sven-
ske adelsdame, Mikkel Pedersen først
var gift med. Det må dog konstateres,
at de ikke fik børn sammen.
Heller ikke med sin anden kone,
Barbara Axelsdatter Baden, får han
børn. Efter hendes død gifter han sig
med Beate Jensdatter Myre, og sam-
men får de to døtre, Birgitte og Beate
- ingen søn, og derfor får adelsslægten
Gønge ingen lang eksistens.
I efteråret 1591 skriver kongen til
Beate Jensdatter Myre:
”Da hendes Husbonde, Mickel
Giønge, hvem Kong Frederik II havde
skænket noget Gods, er død, efterla-
dende sig nogle umyndige Børn, og
hun siden har indladt sig i Ægteskab
med Jens Falk, har Kongen, der bør
tage sig af faderløse Børn, beskikket
Jørgen Søfrensen, Landstingsskriver i
Skaane, til at være Mickel Giønges
Børns Værge over det Gods, Frederik
II har skænket Mickel Giønge. Hun
skal overlevere dette Gods og hvad
andet, der kan tilkomme Børnene efter
deres Fader, til Jørgen Søfrensen, der
aarlig skal gøre Hofmester Hack Ulf-
stand, Embedsmand paa Malmøhus,
Regnskab for Oppebørselen deraf, saa
alt kan komme Børnene til Bedste.”