Birgit Henriksen, Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, Københavns Universitet

Indhold – nogle af de centrale spørgsmål • Leksikalsk kompetence – hvad er det ? Hvilke sider skal styrkes? • Forskellige typer af ord ? Hvilke er vigtige for eleverne? • Hvorfor er det vigtigt for eleverne at have et godt ordforråd? • Indlæring af ord – hvilke centrale processer skal styrkes? • Er der vigtige forhold, der kan styrke elevernes indlæring af ord? • Er der hensigtsmæssige måder at arbejde systematisk med at udvikle elevernes ordforråd ? • Hvordan kan fokus på ordforrådet styrke arbejdet med teksterne? • At huske ord – hvad med memo-teknikkerne?

Arbejdet med elevernes ordforråd – en udfordring for

sprogundervisningen og for skolens andre fag

Kompleksiteten i den leksikalske kompetence

Bredde = Ordforrådets størrelse

Hvor mange ord har vi i vores mentale

leksikon?

500? 1000? 2000?

3000? 5000?

10.000? 35.000? 50.000?

Hvor mange har eleverne brug for?

I dansk?

I fremmedsprogene?

I de andre fag?

Hvilke ord?

Dybde = Kvaliteten af vores ordviden

Hvor meget ved vi om det enkelte

ord?

•grader af viden om ordets betydning

•receptivt og produktivt kendskab til forskellige aspekter af ordet

•ordets integrering i det mentale leksikon – kendskab til ordets relationer til andre ord (netværksviden)

Form Udtale, stavemåde, orddele

Indhold Begreb, form+indhold, kulturelle associationer

• konkret eller figurativ betydning?

Brug Grammatik, faste kollokationer, brugsrestriktioner

• talesprogs eller skriftsprogsord?

• almindeligt ord eller et fagord?

Både en receptiv og en produktiv viden

Omfattende ordviden (Nation 2001)

Ord: ordets grundform = spise

Lemmaer: ordets grundform og dets bøjninger = spise,

spiser, spiste, spis, spist, spises

Ordfamilier: ordets grundform, dets bøjninger og dets

mest almindelige afledninger = spise, spiser, spiste, spis,

spist, spises, spisning, spiselig (hvad med spisetid og

spisebord?)

Ord på engelsk har i gennemsnit 5-6 medlemmer i en ordfamilie

Ord, lemmaer og ordfamilier

Norbert Schmitt: Det nødvendige antal ordfamilier for at kunne fungere på engelsk ??

Tidligere antagelser

Daglig samtale (2,100)

Begynde på at kunne læse autentiske tekster (med hjælp - 3,000)

Læse autentiske tekster(95% - 5,000)

Læse disciplin-specifikke tekster (5,000 + teknisk ordforråd)

Fungere på engelsk på avanceret niveau i en række forskellige situationer (10,000)

Nyere antagelser

Daglig samtale (????) (5,000 = 96.11%)

Læse autentiske tekster (98% - 8,000-9,000)

Et bredt, funktionelt ordforråd (kun 10,000?)

1. Skriv de første tre ord I kommer i tanke om, når

jeg siger ordet vikinger

2. Skriv de første tre ord I kommer i tanke om, når

jeg siger ordet trælle

Historietekst om vikingerne på dansk.

Kunne være en kort sagprosa tekst på et fremmedsprog

– tænk dette ind i de sprog I underviser i

fagweb.vuckolding.dk/kj/historie/1HI%25202003/VIKINGEU.DOC

Trælle.

Der var mange trælle i vikingetidens Skandinavien, men der er ikke mange

spor efter dem. Dog er der grund til at tro at slaverne/trællene var en meget

vigtig handelsvare. Man tog på vikingetogter for skaffe trælle enten til eget

brug eller til videre salg. Der var mange penge at tjene ved løsepenge. Efter

kirken fik fodfæste i Danmark, kom der gang i tilfangetagelsen af trælle.

Dette hang sammen med at kirken var imod hele "trællesystemet" og derfor

var villig til at betale mange penge for at få trællene sat fri. Dette var

vikingerne ikke sene til at udnytte, derfor fortsatte ifangetagelsen af trælle

også efter kristendommens indførelse i Danmark. Danskerne kunne blive

dømt til trældom for visse forbrydelser. Hvis man var søn/datter af trælle

var man født til trældom. Hvis moderen var træl og faderen en fri mand,

blev barnet træl. Men hvis faderen var træl og moderen en fri kvinde, blev

barnet frit. Endelig kunne trælle gives fri af ejeren, og i visse tilfælde kunne

trællene selv arbejde sig fri.

fagweb.vuckolding.dk/kj/historie/1HI%25202003/VIKINGEU.DOC

Frie.

De frie var samfundets rygrad. De frie udgjorde en stor gruppe og

omfattede: selvejende bønder, store jordejere, fæstere,

forpagtere, jæger, landarbejdere, tjenestefolk, håndværkere,

købmænd og professionelle krigere. Alle disse frie mænd havde

ret til at blive hørt i offentlige anliggender på tinge, bære våben

og nyde fuld beskyttelse efter loven (sædvaneret).De fleste var

beskæftiget i landbruget, og mange havde egen gård. En del havde

endog meget store gårde som var delt op i mindre lodder, og disse

blev forpagtet ud. Der er ingen tvivl om at det gav høj status og

megen prestige at eje meget jord. Ligesom i dag jagtede man

velstand og anseelse, men der var andre måder at blive

rig på end at eje jord. Man kunne forøge sin rigdom ved sørøveri,

deltagelse i vikingetogter i fjerne lande, gå i tjeneste

hos en stor høvding eller ved handel. Endelig kunne man også

udvandre og få jord i Frankerriget, England, Skotland, Irland,

Grønland og Færøerne.

Frekvens: hyppige basisord, mellemord, mere sjældne ord?

• betale/penge – handelsvare/løsesum

• rigdom – velstand

• rejse – udvandre

• loven – sædvaneret

• lejet ud – forpagtet

Brug – hvilket register? Almindelige ord med høj dækningsgrad?

Før-faglige ord/gråzoneord: gård loven

Faglige ord: lodder sædvaneret

Akademiske ord: diskutere, opsummering, fremhæve

Hvilke typer af ord skal eleverne kunne? Hvilke

udvælgelseskriterier?

Betydning

konkret: jagte dyr overført: jagte velstand

høj mand høj status

stor gård/stor gruppe stor høvding/jordejere

rygrad samfundets rygrad

Tekstord eller temaord

•Ord, som forekommer i teksten? (trælle, tinge, loven, velstand)

•Ord, som skal bruges til at tale om og arbejde med teksten?

(samfundsforhold, slaveri, ejerskab, retsvæsenet, statussymboler)

•Bestemte historiebegreber? Begreber som hører fagtemaet til? -

folkevandringer

Hvilke typer af ord? (fortsat)

•Idiomer eller ordsprog: ’når det regner på præsten drypper det på

degnen’

•Pragmatiske udtryk: ’tak for sidst’, ’ var det muligt at få….?’,

’kom godt hjem’

•Figurative eller metaforiske udtryk: ’bære våben’, ’jagte status’

•Faste sætningsdele/sætningsrammer og fasttømrede led: ’der er

ingen tvivl om xxx’, ’endelig kunne man også xxx’, ’gå i tjeneste

hos xxx’, ’der var andre måder at xxx’

•Faste kollokationer: ’fjerne lande’, ’høj status’, ’spor efter’,

’selvejende bønder’

Enkeltord eller flerordsfraser ?

Opfylder forskellige diskursfunktioner:

At tage ordet – “det er min tur til at tale nu” (well – speaking of …..)

At give ordet fra sig – “det er din tur til at tale nu” (isn’t it – don’t you agree)

At holde ordet – “jeg er ikke færdig – afbryd mig ikke” – fluency-skabende

(um – let me see now)

Respons – “jeg lytter og reagerer på det du siger”

(mhm – you’re right – really – interesting)

Markering – “jeg markerer overgange i det jeg siger”

(okay – another point you need to consider – so to sum up)

Gambitter – diskursive småord og faste forbindelser

De er ”samtalens olie” og ”sproglige heller”

• Udfylder forskellige diskursfunktioner – kommunikativt redskab men også

vigtige på det interpersonelle plan

• Redskaber til at tage mere aktivt del i samtalen, f.eks. tage ordet og styrer

emnevalg og emneskift

• Mange af dem er bærere af et minimum af temaindhold

• De giver samtalen et autentisk præg

• De forekommer i prosa og sagprosateksterne som er input til læring

• Bemærkes ikke – tilegnes ikke – men skaber ”støj på ledningen”

• Kontrastive forskelle på tværs af sprog (ja und – og hva’ så)

Gambitter – hvorfor er de vigtige?

• Læseforståelse og lytteforståelse korrelerer med

ordforrådsstørrelse og ordforrådsdybde

• Ordforrådet er den vigtigste komponent i indlæring af

fremmedsproget?

• Ordforråd er en vigtig komponent i indlæring af de akademiske

færdigheder/skolesproget – læse og skrive og tænke og arbejde

abstrakt. Også på fremmedsproget på de avancerede niveauer

Hvorfor er det vigtigt for eleverne at have et godt ordforråd? Hvilken

betydning har den leksikalske kompetence for de 4 færdigheder?

Studier Aspekt Færdighed Korrelation

Laufer 1992, 1996

størrelse læsning .50 og .75

Pemberton 2002

størrelse lytning .73

Qian 1998/1999

størrelse og dybde

læsning .78 og .82

Meccarty 2000

dybde læsning og lytning

.50 og .38

Qian 2002 størrelse og dybde

læsning .74 og .77

Stæhr Jensen 2005

størrelse og dybde

lytning .68 og .72

Stenius Stæhr 2008

størrelse læsning, lytning og skrivning

.83, .69 og

.73

Albrechtsen, Haastrup og Henriksen 2008

størrelse og dybde

læsning .73 - .80 .49 - .75

• Tidligere 5000 ord

Nyere undersøgelser 8000-9000 ordfamilier

for at kunne læse et bredt udvalg af autentiske tekster

• Automatisk afkodning af betydning (sight vocabulary)

• Tærskelordforråd for at elever skal kunne bruge sine strategier

(læse, lytte, gætte)

Hvor mange ord kan eleverne?

Stenius Stæhr 2007: 88 elever 9. klasseafgangsprøve på engelsk:

68 af eleverne havde ikke kendskab på 2000 ords niveauet

Hvor mange ord skal man kende og hvor godt?

S1

7 1G 1U

S2

9

S3

1G 3G

S 4

1G

S5

1 U

S6

1U

S 7

1G 3G

>

2000

level

24

11

0

68

13

2

21

56

0

12

7

2000

level

5 12 8 12 2 5 1 4 4 9

3000

level

0 2 11 3 3 6 3 11 6 4

100

% 86.2

%

65.5

%

94.3

%

78.9

%

68.4

%

96.2

%

48.7

%

34.1

%

80% 78.6

%

5000

level

0 4 5 5 4 4 1 17 5 3

10000

level

0 0 5 0 0 2 0 12 0 1

Danske undersøgelser af elevers ordforrådsstørrelse på engelsk (Henriksen 2012)

Rasmus Simonsen (2011) Test of breadth of general and academic vocabulary of a first and third year class of Higher Technical Exam (HTX) students, with a focus on meaning focused teaching and language focused teaching. Unpublished MA paper, the University of

Copenhagen.

• Leksikalsk kompetence – hvad er det ? Hvilke sider skal styrkes?

• Forskellige typer af ord ? Hvilke er vigtige for eleverne?

• Hvorfor er det vigtigt for eleverne at have et godt ordforråd?

Spørgsmål og kommentarer ??

Slut på del 1

Dimension 1: Fra delvis til præcis forståelse af det enkelte ords

betydning (betydningstilskrivelse og betydningsafgrænsning)

Dimension 2: Dybdeviden, herunder opbygning af netværksviden

Dimension 3: Receptiv-produktiv kontrol

Dimension 4: At huske ordet

Hvad er udviklingsmålet for jeres elever – hvor langt forventer I,

at de forskellige ord skal komme??

Flere dimensioner i ordindlæringsprocessen – der er mange skridt på vejen

De forskellige processer i ordtilegnelsen

begrebsdannelse

at skabe et mentalt begreb

betydningstilskrivelse

at knytte ord og begreb sammen

betydningsafgrænsning

at finde ud af hvor meget og hvor lidt ordet

henviser til

netværksopbygning

at få dannet forbindelser mellem ordene i det mentale ordnetværk

(Aitchison, 1994: 170)

Betydningsafgrænsning – overgeneralisering og

undergeneralisering

Eksempel på

overgeneralisering af ordet ”moon”

(Aitchison, 1994)

Netværksopbygning: dannelse af forbindelser og

styrkelse af forbindelser

Karakteristik af ordindlæring: gradvis - akkumulativ - langsom

- delvis - afhængig af mængden af varieret input og graden af

gentagelse – frustrerende

(Hatch og Brown, 1995: 374)

• Elevernes behov for ordene

• Elevernes kendskab til emnet

• Elevernes interesse for emnet

• At elevernes opmærksomhed rettes mod ordet (fokus på

form) – at de bemærker ordet

• At eleverne arbejder i dybden med ordet

• At eleverne møder ordet mange gange i forskellige

kontekstuelle sammenhæng

• At eleverne arbejder varieret med ordet

Er der vigtige forhold, der kan styrke elevernes indlæring af ord?

• Indlæring af ord – hvilke centrale processer skal styrkes?

• Er der vigtige forhold, der kan styrke elevernes indlæring af ord?

Spørgsmål og kommentarer ??

Slut på del 2

1. Implicit gennem læsning og lytning – men afhænger af:

• Meget og varieret og gradueret input - repetition

• Autentisk input

• Gode gættestrategier

• Stor ordforrådsstørrelse

2. Fokus på elevstrategier, som kan støtte sprogelever i

deres ordindlæring, f.eks. læse-, lytte- og gættestrategier,

huskestrategier/memoteknikker

3. Eksplicit gennem øvelser

Forskellige arbejdsformer og øvelsestyper?

Hvordan sikrer vi, at eleven bemærker ordene? – fokus på form

samtidigt med at eleverne arbejder med betydningsopgaver.

• Jo mere input inden for samme tema desto bedre – sikrer repetition

• Fokus på ukendte ord – fx gennem glossering

• Det ukendte ordforråd må kun udgøre en lille del af inputtet?

• Opgavebetinget fokus – systematisk arbejde med kommunikative øvelser med fokus på ord

At huske ordet: 1) variation i præsentationsformen 2) hyppighed

3) arbejde med det mentale netværk 4) kognitiv dybdebearbejdning

med fokus på ordets betydning 5) iøjnefaldende træk ved ordet

6) elevens følelse af at have et behov for ordet

Mødet med de nye ord i inputtet

Hvilke typer af øvelser? - Øvelser med ord om trælle og frie

• Brændstorming og associationsøvelser – hvad ved I om vikingerne – hvilke

ord tænker I på, når I hører ordet ’viking’?

• Identifikationsøvelser: Find alle de ord i teksten, som handler om hvad slags

’erhverv’ vikingerne kunne have

• Sorteringsøvelser: Sortér ord I finder i teksten i : a) trælleord; b) ord om

frie bønder c) handels- og pengeord

• Udskilningsøvelser: Hvilket ord skiller sig ud fra de andre? Hvorfor?

a) jordejere – selvejende bønder – forpagtere

b) sørøveri – handel – vikingetogter

c) velstand – anseelse – status

3. Eksplicit gennem øvelser

•Matchingøvelser – match disse dele af sammensatte ord:

vikinge penge

land værkere

hånd folk

tjeneste ejere

jord arbejdere

løse togter

• Indsættelsesøvelser: Cloze - tag alle tillægsordene ud af teksten og lad eleverne sætte

dem ind igen

•Udskiftningsøvelser: Udskift de positive ord med negative ord, udskift sammensatte

ord med enkelte ord, udskift med synonymer

Produktive kreative øvelser: Skriv en dagbog for en dag i en træls liv.

3. Eksplicit gennem øvelser (fortsat)

•Graderings og rangordningsøvelser

I skal rangordne disse erhverv i forhold til hvor vigtige, I tror de var i

vikingernes samfund:

forpagtere, håndværkere, høvdinger, jægere, købmænd, landarbejdere,

professionelle krigere, selvejende bønder, store jordejere, sørøvere,

tjenestefolk, trælle

•Opsamlingsøvelser

Gå uden for klasseværelset og saml ord, gambitter og fraser op –

film, sange, reklamer, spil, internet

•Produktive, kreative øvelser - Fortæl om en dag i en træls liv

- Skriv en kort livhistorie i en træls liv

3. Eksplicit gennem øvelser (fortsat)

•Griber fat i de sproglige nøgler i teksten

•Får eleverne til at arbejde med betydningsrelationer i teksten

Hvilke kognitive processer sættes i gang? - bemærke,

identificere, sortere, matche, graduere, hierarkisere,

sammenligne, kontrastere, restrukturere og evaluere

Lise Andersen ( 2013) – flere potentialer i relation til

uddannelse? 1) ordforrådstilegnelse + 2) tekstforståelse

+ 3) kreativ analytisk tænkning

Hvordan kan fokus på ordforrådet styrke

arbejdet med at forstå og fortolke teksterne?

• Er der hensigtsmæssige måder at arbejde systematisk med at udvikle elevernes ordforråd ?

• Hvordan kan fokus på ordforrådet styrke arbejdet med teksterne?

Spørgsmål og kommentarer ??

Slut på del 3

Hvad bygger de gængse hukommelsesteknikker på?

• Korttidshukommelse (arbejdshukommelsen) og

langtidshukommelse (semantisk og episodisk hukommelse)

• Brug af individuelle indlæringsstrategier med det formål at få

ordene fra korttidshukommelsen ind i langtidshukommelsen

• Ord lagres både i relation til betydning og lyd

• Ord skal forbindes med noget allerede kendt – f.eks. kæde det

sammen med andre ord, en remse, et rim, en sang eller en

begivenhed.

At huske ord – hvad med memo-teknikkerne?

• Visualisering styrker hukommelsen (f.eks. børn i minerne)

• Chunking (gruppering af informationer i færre enheder) 44483032 =

44 48 30 32 444830320 = 444 830 320

• Gruppering og bogstavrim: 15 80 (Femten Firs) 20 13 (Tyve

Tretten)

• Associering: 1873 = min søster blev 18 år i ’73

• At lave orden = systematisering fremmer hjernens aktive arbejde

med at lægge på lager + trække frem igen.

• Forskellige aspekter som hjælper på hukommelsen: sensualitet,

bevægelse, association, humor, fantasi, numre, farver, rækkefølge,

positive associationer og overdrivelse

Hvad bygger de gængse memoteknikker på?

• Udenadslære af gloselister

• Receptiv og produktiv brug

af ordet i de forskellige typer

af ordforrådsøvelser

• Skabelse af en privat ordbog

(vocabulary notebook)

Metoder til at styrke hukommelsen??

•Brug af ordkort/memory spil

-Enkelte kort (billede + ord, ord + betydning)

-Komplekse (ord + flere informationer på bagsiden)

•Definitioner – skriv en definition med så mange vigtige

beslægtede ord som muligt: A peach is a kind

of fruit. It grows on trees in warm countries and makes

great jam. It’s like a nectarine.

•Transformationsøvelser: lav ordet om fra ordklasse til

ordklasse, bøjningsform til bøjningsform

•Brug af rim: Hvornår sejlede Columbus til Amerika? In

fourteen-hundred ninety-two Columbus sailed the ocean blue

• Brug af huskesætninger – Bindeord på engelsk:

For And Nor But Or Yet So

F A N B O Y S

Four Apes Nibled Big Orange Yams Slowly

•Opdage ord i ordet

Destroy: Det ødelagte Troja (TROY)

Diagnose: Snuse sig frem til problemet med næsen (NOSE)

Restore: Tage et hvil for at genvinde energien/helbredet (REST).

•Fokus på ordets stavemåde og opbygning

Parallel: har to ll ved siden af hinanden

Repetition: her gentages ti repeated.

Gargantuan (meget stor): har samme betydning som andre ord som

indeholder et g: gigantic, huge, large, giant

Nøgleordsmetoden (The key word method)

Skabelse af et billede som skaber en lydlig og visuel og

betydningsmæssig forbindelse mellem målordet og et kendt ord.

"Har du sovet godt?" (på grønlandsk: sinilluarpit (udtale:

sini*lluarbit)). Nøgleordet = senile luller blidt

Rensdyr (på grønlandsk tuttut (udtale: dud.dut) at forestille sig, at

julemanden komme drønende på sin kane og i farten dyttede i

hornet. Nøgleordet = dyt dyt

mamag [marmærk] = det smager godt

asasara [asasara] = kære

anorersuag [anorærs.suark] = storm

Fire grundantagelser:

Ordforrådsøvelser er centrale for opbygning af elevernes

kommunikative kompetence

Der skal arbejdes systematisk og varieret med ordforrådsøvelser i

undervisningen

Ordforrådsøvelser er også tekstforståelses- og fortolkningsøvelser

- se Ord og Tekst (EMU)

Sprogarbejde, herunder arbejde med ordforrådet skal integreres i

alle skolens fag – ikke bare i dansk og i fremmedsprogsfagene –

tema for det tværfaglige samarbejde

Aitchison, J. (1994) Words in the Mind. An introduction to the mental

lexicon. 2nd edition. Oxford: Blackwell.

Albrechtsen, D., Haastrup, K. og Henriksen, B. (2008). Vocabulary and

writing in a first and second language: Processes and development. Palgrave

Macmillan.

Andersen, L. (2013) The educational potentials of lexical tasks in teaching

English in Danish upper secondary schools. Upubliceret speciale

Christensen, B. et. al. (2000). Ord og tekst. Sproglig opmærksomhed i

engelsk-undervisningen i gymnasiet og HF. Uddannelsesstyrelsens

temahæfteserie nr. 25

Contexts - basisbog til gymnasiet og hf er skrevet af Jonna Engberg-

Pedersen, Hanne Ohland-Andersen og Mette Grønvold.

Gimbel, J. (1995). Bakker og Udale. Sprogforum, Nr 3, 28 – 34.

Henriksen B. (2009). Det oversete ordforråd. I Byram, M. et. al. Sprogfag i

forandring. Pædagogik og praksis. Samfundslitteratur

Bibliografi

Laufer, B. (2005). Focus on form in second language vocabulary learning,

EUROSLA Yearbook, Volume 5, Number 1, 2005(28): 223-250

Nation, I.S.P. (2001) Learning Vocabulary in Another Language. Cambridge:

CUP

Schmitt, N. (2000): Vocabulary in Language Teaching. Cambridge University

Press.

Schmitt, N. (2008). Review article: Instructed second language vocabulary

learning. Language Teaching Research 12,3, 329–363

Stenius Stæhr, L. (2008). Vocabulary size and the skills of listening, reading and

writing. In Language Learning Journal, vol. 36, no.2: 139-152.

Stenius Stæhr, L. (2009) Tilegnelse og testning af ordforråd. I Byram, M. et. al.

Sprogfag i forandring. Pædagogik og praksis.

Samfundslitteratur

Bibliografi (fortsat)