Birgit Henriksen, Institut for Engelsk, Germansk og ......Brug Grammatik, faste kollokationer,...
Transcript of Birgit Henriksen, Institut for Engelsk, Germansk og ......Brug Grammatik, faste kollokationer,...
Birgit Henriksen, Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, Københavns Universitet
Indhold – nogle af de centrale spørgsmål • Leksikalsk kompetence – hvad er det ? Hvilke sider skal styrkes? • Forskellige typer af ord ? Hvilke er vigtige for eleverne? • Hvorfor er det vigtigt for eleverne at have et godt ordforråd? • Indlæring af ord – hvilke centrale processer skal styrkes? • Er der vigtige forhold, der kan styrke elevernes indlæring af ord? • Er der hensigtsmæssige måder at arbejde systematisk med at udvikle elevernes ordforråd ? • Hvordan kan fokus på ordforrådet styrke arbejdet med teksterne? • At huske ord – hvad med memo-teknikkerne?
Arbejdet med elevernes ordforråd – en udfordring for
sprogundervisningen og for skolens andre fag
Kompleksiteten i den leksikalske kompetence
Bredde = Ordforrådets størrelse
Hvor mange ord har vi i vores mentale
leksikon?
500? 1000? 2000?
3000? 5000?
10.000? 35.000? 50.000?
Hvor mange har eleverne brug for?
I dansk?
I fremmedsprogene?
I de andre fag?
Hvilke ord?
Dybde = Kvaliteten af vores ordviden
Hvor meget ved vi om det enkelte
ord?
•grader af viden om ordets betydning
•receptivt og produktivt kendskab til forskellige aspekter af ordet
•ordets integrering i det mentale leksikon – kendskab til ordets relationer til andre ord (netværksviden)
Form Udtale, stavemåde, orddele
Indhold Begreb, form+indhold, kulturelle associationer
• konkret eller figurativ betydning?
Brug Grammatik, faste kollokationer, brugsrestriktioner
• talesprogs eller skriftsprogsord?
• almindeligt ord eller et fagord?
Både en receptiv og en produktiv viden
Omfattende ordviden (Nation 2001)
Ord: ordets grundform = spise
Lemmaer: ordets grundform og dets bøjninger = spise,
spiser, spiste, spis, spist, spises
Ordfamilier: ordets grundform, dets bøjninger og dets
mest almindelige afledninger = spise, spiser, spiste, spis,
spist, spises, spisning, spiselig (hvad med spisetid og
spisebord?)
Ord på engelsk har i gennemsnit 5-6 medlemmer i en ordfamilie
Ord, lemmaer og ordfamilier
Norbert Schmitt: Det nødvendige antal ordfamilier for at kunne fungere på engelsk ??
Tidligere antagelser
Daglig samtale (2,100)
Begynde på at kunne læse autentiske tekster (med hjælp - 3,000)
Læse autentiske tekster(95% - 5,000)
Læse disciplin-specifikke tekster (5,000 + teknisk ordforråd)
Fungere på engelsk på avanceret niveau i en række forskellige situationer (10,000)
Nyere antagelser
Daglig samtale (????) (5,000 = 96.11%)
Læse autentiske tekster (98% - 8,000-9,000)
Et bredt, funktionelt ordforråd (kun 10,000?)
1. Skriv de første tre ord I kommer i tanke om, når
jeg siger ordet vikinger
2. Skriv de første tre ord I kommer i tanke om, når
jeg siger ordet trælle
Historietekst om vikingerne på dansk.
Kunne være en kort sagprosa tekst på et fremmedsprog
– tænk dette ind i de sprog I underviser i
fagweb.vuckolding.dk/kj/historie/1HI%25202003/VIKINGEU.DOC
Trælle.
Der var mange trælle i vikingetidens Skandinavien, men der er ikke mange
spor efter dem. Dog er der grund til at tro at slaverne/trællene var en meget
vigtig handelsvare. Man tog på vikingetogter for skaffe trælle enten til eget
brug eller til videre salg. Der var mange penge at tjene ved løsepenge. Efter
kirken fik fodfæste i Danmark, kom der gang i tilfangetagelsen af trælle.
Dette hang sammen med at kirken var imod hele "trællesystemet" og derfor
var villig til at betale mange penge for at få trællene sat fri. Dette var
vikingerne ikke sene til at udnytte, derfor fortsatte ifangetagelsen af trælle
også efter kristendommens indførelse i Danmark. Danskerne kunne blive
dømt til trældom for visse forbrydelser. Hvis man var søn/datter af trælle
var man født til trældom. Hvis moderen var træl og faderen en fri mand,
blev barnet træl. Men hvis faderen var træl og moderen en fri kvinde, blev
barnet frit. Endelig kunne trælle gives fri af ejeren, og i visse tilfælde kunne
trællene selv arbejde sig fri.
fagweb.vuckolding.dk/kj/historie/1HI%25202003/VIKINGEU.DOC
Frie.
De frie var samfundets rygrad. De frie udgjorde en stor gruppe og
omfattede: selvejende bønder, store jordejere, fæstere,
forpagtere, jæger, landarbejdere, tjenestefolk, håndværkere,
købmænd og professionelle krigere. Alle disse frie mænd havde
ret til at blive hørt i offentlige anliggender på tinge, bære våben
og nyde fuld beskyttelse efter loven (sædvaneret).De fleste var
beskæftiget i landbruget, og mange havde egen gård. En del havde
endog meget store gårde som var delt op i mindre lodder, og disse
blev forpagtet ud. Der er ingen tvivl om at det gav høj status og
megen prestige at eje meget jord. Ligesom i dag jagtede man
velstand og anseelse, men der var andre måder at blive
rig på end at eje jord. Man kunne forøge sin rigdom ved sørøveri,
deltagelse i vikingetogter i fjerne lande, gå i tjeneste
hos en stor høvding eller ved handel. Endelig kunne man også
udvandre og få jord i Frankerriget, England, Skotland, Irland,
Grønland og Færøerne.
Frekvens: hyppige basisord, mellemord, mere sjældne ord?
• betale/penge – handelsvare/løsesum
• rigdom – velstand
• rejse – udvandre
• loven – sædvaneret
• lejet ud – forpagtet
Brug – hvilket register? Almindelige ord med høj dækningsgrad?
Før-faglige ord/gråzoneord: gård loven
Faglige ord: lodder sædvaneret
Akademiske ord: diskutere, opsummering, fremhæve
Hvilke typer af ord skal eleverne kunne? Hvilke
udvælgelseskriterier?
Betydning
konkret: jagte dyr overført: jagte velstand
høj mand høj status
stor gård/stor gruppe stor høvding/jordejere
rygrad samfundets rygrad
Tekstord eller temaord
•Ord, som forekommer i teksten? (trælle, tinge, loven, velstand)
•Ord, som skal bruges til at tale om og arbejde med teksten?
(samfundsforhold, slaveri, ejerskab, retsvæsenet, statussymboler)
•Bestemte historiebegreber? Begreber som hører fagtemaet til? -
folkevandringer
Hvilke typer af ord? (fortsat)
•Idiomer eller ordsprog: ’når det regner på præsten drypper det på
degnen’
•Pragmatiske udtryk: ’tak for sidst’, ’ var det muligt at få….?’,
’kom godt hjem’
•Figurative eller metaforiske udtryk: ’bære våben’, ’jagte status’
•Faste sætningsdele/sætningsrammer og fasttømrede led: ’der er
ingen tvivl om xxx’, ’endelig kunne man også xxx’, ’gå i tjeneste
hos xxx’, ’der var andre måder at xxx’
•Faste kollokationer: ’fjerne lande’, ’høj status’, ’spor efter’,
’selvejende bønder’
Enkeltord eller flerordsfraser ?
Opfylder forskellige diskursfunktioner:
At tage ordet – “det er min tur til at tale nu” (well – speaking of …..)
At give ordet fra sig – “det er din tur til at tale nu” (isn’t it – don’t you agree)
At holde ordet – “jeg er ikke færdig – afbryd mig ikke” – fluency-skabende
(um – let me see now)
Respons – “jeg lytter og reagerer på det du siger”
(mhm – you’re right – really – interesting)
Markering – “jeg markerer overgange i det jeg siger”
(okay – another point you need to consider – so to sum up)
Gambitter – diskursive småord og faste forbindelser
De er ”samtalens olie” og ”sproglige heller”
• Udfylder forskellige diskursfunktioner – kommunikativt redskab men også
vigtige på det interpersonelle plan
• Redskaber til at tage mere aktivt del i samtalen, f.eks. tage ordet og styrer
emnevalg og emneskift
• Mange af dem er bærere af et minimum af temaindhold
• De giver samtalen et autentisk præg
• De forekommer i prosa og sagprosateksterne som er input til læring
• Bemærkes ikke – tilegnes ikke – men skaber ”støj på ledningen”
• Kontrastive forskelle på tværs af sprog (ja und – og hva’ så)
Gambitter – hvorfor er de vigtige?
• Læseforståelse og lytteforståelse korrelerer med
ordforrådsstørrelse og ordforrådsdybde
• Ordforrådet er den vigtigste komponent i indlæring af
fremmedsproget?
• Ordforråd er en vigtig komponent i indlæring af de akademiske
færdigheder/skolesproget – læse og skrive og tænke og arbejde
abstrakt. Også på fremmedsproget på de avancerede niveauer
Hvorfor er det vigtigt for eleverne at have et godt ordforråd? Hvilken
betydning har den leksikalske kompetence for de 4 færdigheder?
Studier Aspekt Færdighed Korrelation
Laufer 1992, 1996
størrelse læsning .50 og .75
Pemberton 2002
størrelse lytning .73
Qian 1998/1999
størrelse og dybde
læsning .78 og .82
Meccarty 2000
dybde læsning og lytning
.50 og .38
Qian 2002 størrelse og dybde
læsning .74 og .77
Stæhr Jensen 2005
størrelse og dybde
lytning .68 og .72
Stenius Stæhr 2008
størrelse læsning, lytning og skrivning
.83, .69 og
.73
Albrechtsen, Haastrup og Henriksen 2008
størrelse og dybde
læsning .73 - .80 .49 - .75
• Tidligere 5000 ord
Nyere undersøgelser 8000-9000 ordfamilier
for at kunne læse et bredt udvalg af autentiske tekster
• Automatisk afkodning af betydning (sight vocabulary)
• Tærskelordforråd for at elever skal kunne bruge sine strategier
(læse, lytte, gætte)
Hvor mange ord kan eleverne?
Stenius Stæhr 2007: 88 elever 9. klasseafgangsprøve på engelsk:
68 af eleverne havde ikke kendskab på 2000 ords niveauet
Hvor mange ord skal man kende og hvor godt?
S1
7 1G 1U
S2
9
S3
1G 3G
S 4
1G
S5
1 U
S6
1U
S 7
1G 3G
>
2000
level
24
11
0
68
13
2
21
56
0
12
7
2000
level
5 12 8 12 2 5 1 4 4 9
3000
level
0 2 11 3 3 6 3 11 6 4
100
% 86.2
%
65.5
%
94.3
%
78.9
%
68.4
%
96.2
%
48.7
%
34.1
%
80% 78.6
%
5000
level
0 4 5 5 4 4 1 17 5 3
10000
level
0 0 5 0 0 2 0 12 0 1
Danske undersøgelser af elevers ordforrådsstørrelse på engelsk (Henriksen 2012)
Rasmus Simonsen (2011) Test of breadth of general and academic vocabulary of a first and third year class of Higher Technical Exam (HTX) students, with a focus on meaning focused teaching and language focused teaching. Unpublished MA paper, the University of
Copenhagen.
• Leksikalsk kompetence – hvad er det ? Hvilke sider skal styrkes?
• Forskellige typer af ord ? Hvilke er vigtige for eleverne?
• Hvorfor er det vigtigt for eleverne at have et godt ordforråd?
Spørgsmål og kommentarer ??
Slut på del 1
Dimension 1: Fra delvis til præcis forståelse af det enkelte ords
betydning (betydningstilskrivelse og betydningsafgrænsning)
Dimension 2: Dybdeviden, herunder opbygning af netværksviden
Dimension 3: Receptiv-produktiv kontrol
Dimension 4: At huske ordet
Hvad er udviklingsmålet for jeres elever – hvor langt forventer I,
at de forskellige ord skal komme??
Flere dimensioner i ordindlæringsprocessen – der er mange skridt på vejen
De forskellige processer i ordtilegnelsen
begrebsdannelse
at skabe et mentalt begreb
betydningstilskrivelse
at knytte ord og begreb sammen
betydningsafgrænsning
at finde ud af hvor meget og hvor lidt ordet
henviser til
netværksopbygning
at få dannet forbindelser mellem ordene i det mentale ordnetværk
(Aitchison, 1994: 170)
Betydningsafgrænsning – overgeneralisering og
undergeneralisering
Eksempel på
overgeneralisering af ordet ”moon”
(Aitchison, 1994)
Netværksopbygning: dannelse af forbindelser og
styrkelse af forbindelser
Karakteristik af ordindlæring: gradvis - akkumulativ - langsom
- delvis - afhængig af mængden af varieret input og graden af
gentagelse – frustrerende
(Hatch og Brown, 1995: 374)
• Elevernes behov for ordene
• Elevernes kendskab til emnet
• Elevernes interesse for emnet
• At elevernes opmærksomhed rettes mod ordet (fokus på
form) – at de bemærker ordet
• At eleverne arbejder i dybden med ordet
• At eleverne møder ordet mange gange i forskellige
kontekstuelle sammenhæng
• At eleverne arbejder varieret med ordet
Er der vigtige forhold, der kan styrke elevernes indlæring af ord?
• Indlæring af ord – hvilke centrale processer skal styrkes?
• Er der vigtige forhold, der kan styrke elevernes indlæring af ord?
Spørgsmål og kommentarer ??
Slut på del 2
1. Implicit gennem læsning og lytning – men afhænger af:
• Meget og varieret og gradueret input - repetition
• Autentisk input
• Gode gættestrategier
• Stor ordforrådsstørrelse
2. Fokus på elevstrategier, som kan støtte sprogelever i
deres ordindlæring, f.eks. læse-, lytte- og gættestrategier,
huskestrategier/memoteknikker
3. Eksplicit gennem øvelser
Forskellige arbejdsformer og øvelsestyper?
Hvordan sikrer vi, at eleven bemærker ordene? – fokus på form
samtidigt med at eleverne arbejder med betydningsopgaver.
• Jo mere input inden for samme tema desto bedre – sikrer repetition
• Fokus på ukendte ord – fx gennem glossering
• Det ukendte ordforråd må kun udgøre en lille del af inputtet?
• Opgavebetinget fokus – systematisk arbejde med kommunikative øvelser med fokus på ord
At huske ordet: 1) variation i præsentationsformen 2) hyppighed
3) arbejde med det mentale netværk 4) kognitiv dybdebearbejdning
med fokus på ordets betydning 5) iøjnefaldende træk ved ordet
6) elevens følelse af at have et behov for ordet
Mødet med de nye ord i inputtet
Hvilke typer af øvelser? - Øvelser med ord om trælle og frie
• Brændstorming og associationsøvelser – hvad ved I om vikingerne – hvilke
ord tænker I på, når I hører ordet ’viking’?
• Identifikationsøvelser: Find alle de ord i teksten, som handler om hvad slags
’erhverv’ vikingerne kunne have
• Sorteringsøvelser: Sortér ord I finder i teksten i : a) trælleord; b) ord om
frie bønder c) handels- og pengeord
• Udskilningsøvelser: Hvilket ord skiller sig ud fra de andre? Hvorfor?
a) jordejere – selvejende bønder – forpagtere
b) sørøveri – handel – vikingetogter
c) velstand – anseelse – status
3. Eksplicit gennem øvelser
•Matchingøvelser – match disse dele af sammensatte ord:
vikinge penge
land værkere
hånd folk
tjeneste ejere
jord arbejdere
løse togter
• Indsættelsesøvelser: Cloze - tag alle tillægsordene ud af teksten og lad eleverne sætte
dem ind igen
•Udskiftningsøvelser: Udskift de positive ord med negative ord, udskift sammensatte
ord med enkelte ord, udskift med synonymer
Produktive kreative øvelser: Skriv en dagbog for en dag i en træls liv.
3. Eksplicit gennem øvelser (fortsat)
•Graderings og rangordningsøvelser
I skal rangordne disse erhverv i forhold til hvor vigtige, I tror de var i
vikingernes samfund:
forpagtere, håndværkere, høvdinger, jægere, købmænd, landarbejdere,
professionelle krigere, selvejende bønder, store jordejere, sørøvere,
tjenestefolk, trælle
•Opsamlingsøvelser
Gå uden for klasseværelset og saml ord, gambitter og fraser op –
film, sange, reklamer, spil, internet
•Produktive, kreative øvelser - Fortæl om en dag i en træls liv
- Skriv en kort livhistorie i en træls liv
3. Eksplicit gennem øvelser (fortsat)
•Griber fat i de sproglige nøgler i teksten
•Får eleverne til at arbejde med betydningsrelationer i teksten
Hvilke kognitive processer sættes i gang? - bemærke,
identificere, sortere, matche, graduere, hierarkisere,
sammenligne, kontrastere, restrukturere og evaluere
Lise Andersen ( 2013) – flere potentialer i relation til
uddannelse? 1) ordforrådstilegnelse + 2) tekstforståelse
+ 3) kreativ analytisk tænkning
Hvordan kan fokus på ordforrådet styrke
arbejdet med at forstå og fortolke teksterne?
• Er der hensigtsmæssige måder at arbejde systematisk med at udvikle elevernes ordforråd ?
• Hvordan kan fokus på ordforrådet styrke arbejdet med teksterne?
Spørgsmål og kommentarer ??
Slut på del 3
Hvad bygger de gængse hukommelsesteknikker på?
• Korttidshukommelse (arbejdshukommelsen) og
langtidshukommelse (semantisk og episodisk hukommelse)
• Brug af individuelle indlæringsstrategier med det formål at få
ordene fra korttidshukommelsen ind i langtidshukommelsen
• Ord lagres både i relation til betydning og lyd
• Ord skal forbindes med noget allerede kendt – f.eks. kæde det
sammen med andre ord, en remse, et rim, en sang eller en
begivenhed.
At huske ord – hvad med memo-teknikkerne?
• Visualisering styrker hukommelsen (f.eks. børn i minerne)
• Chunking (gruppering af informationer i færre enheder) 44483032 =
44 48 30 32 444830320 = 444 830 320
• Gruppering og bogstavrim: 15 80 (Femten Firs) 20 13 (Tyve
Tretten)
• Associering: 1873 = min søster blev 18 år i ’73
• At lave orden = systematisering fremmer hjernens aktive arbejde
med at lægge på lager + trække frem igen.
• Forskellige aspekter som hjælper på hukommelsen: sensualitet,
bevægelse, association, humor, fantasi, numre, farver, rækkefølge,
positive associationer og overdrivelse
Hvad bygger de gængse memoteknikker på?
• Udenadslære af gloselister
• Receptiv og produktiv brug
af ordet i de forskellige typer
af ordforrådsøvelser
• Skabelse af en privat ordbog
(vocabulary notebook)
Metoder til at styrke hukommelsen??
•Brug af ordkort/memory spil
-Enkelte kort (billede + ord, ord + betydning)
-Komplekse (ord + flere informationer på bagsiden)
•Definitioner – skriv en definition med så mange vigtige
beslægtede ord som muligt: A peach is a kind
of fruit. It grows on trees in warm countries and makes
great jam. It’s like a nectarine.
•Transformationsøvelser: lav ordet om fra ordklasse til
ordklasse, bøjningsform til bøjningsform
•Brug af rim: Hvornår sejlede Columbus til Amerika? In
fourteen-hundred ninety-two Columbus sailed the ocean blue
• Brug af huskesætninger – Bindeord på engelsk:
For And Nor But Or Yet So
F A N B O Y S
Four Apes Nibled Big Orange Yams Slowly
•Opdage ord i ordet
Destroy: Det ødelagte Troja (TROY)
Diagnose: Snuse sig frem til problemet med næsen (NOSE)
Restore: Tage et hvil for at genvinde energien/helbredet (REST).
•Fokus på ordets stavemåde og opbygning
Parallel: har to ll ved siden af hinanden
Repetition: her gentages ti repeated.
Gargantuan (meget stor): har samme betydning som andre ord som
indeholder et g: gigantic, huge, large, giant
Nøgleordsmetoden (The key word method)
Skabelse af et billede som skaber en lydlig og visuel og
betydningsmæssig forbindelse mellem målordet og et kendt ord.
"Har du sovet godt?" (på grønlandsk: sinilluarpit (udtale:
sini*lluarbit)). Nøgleordet = senile luller blidt
Rensdyr (på grønlandsk tuttut (udtale: dud.dut) at forestille sig, at
julemanden komme drønende på sin kane og i farten dyttede i
hornet. Nøgleordet = dyt dyt
mamag [marmærk] = det smager godt
asasara [asasara] = kære
anorersuag [anorærs.suark] = storm
Fire grundantagelser:
Ordforrådsøvelser er centrale for opbygning af elevernes
kommunikative kompetence
Der skal arbejdes systematisk og varieret med ordforrådsøvelser i
undervisningen
Ordforrådsøvelser er også tekstforståelses- og fortolkningsøvelser
- se Ord og Tekst (EMU)
Sprogarbejde, herunder arbejde med ordforrådet skal integreres i
alle skolens fag – ikke bare i dansk og i fremmedsprogsfagene –
tema for det tværfaglige samarbejde
Aitchison, J. (1994) Words in the Mind. An introduction to the mental
lexicon. 2nd edition. Oxford: Blackwell.
Albrechtsen, D., Haastrup, K. og Henriksen, B. (2008). Vocabulary and
writing in a first and second language: Processes and development. Palgrave
Macmillan.
Andersen, L. (2013) The educational potentials of lexical tasks in teaching
English in Danish upper secondary schools. Upubliceret speciale
Christensen, B. et. al. (2000). Ord og tekst. Sproglig opmærksomhed i
engelsk-undervisningen i gymnasiet og HF. Uddannelsesstyrelsens
temahæfteserie nr. 25
Contexts - basisbog til gymnasiet og hf er skrevet af Jonna Engberg-
Pedersen, Hanne Ohland-Andersen og Mette Grønvold.
Gimbel, J. (1995). Bakker og Udale. Sprogforum, Nr 3, 28 – 34.
Henriksen B. (2009). Det oversete ordforråd. I Byram, M. et. al. Sprogfag i
forandring. Pædagogik og praksis. Samfundslitteratur
Bibliografi
Laufer, B. (2005). Focus on form in second language vocabulary learning,
EUROSLA Yearbook, Volume 5, Number 1, 2005(28): 223-250
Nation, I.S.P. (2001) Learning Vocabulary in Another Language. Cambridge:
CUP
Schmitt, N. (2000): Vocabulary in Language Teaching. Cambridge University
Press.
Schmitt, N. (2008). Review article: Instructed second language vocabulary
learning. Language Teaching Research 12,3, 329–363
Stenius Stæhr, L. (2008). Vocabulary size and the skills of listening, reading and
writing. In Language Learning Journal, vol. 36, no.2: 139-152.
Stenius Stæhr, L. (2009) Tilegnelse og testning af ordforråd. I Byram, M. et. al.
Sprogfag i forandring. Pædagogik og praksis.
Samfundslitteratur
Bibliografi (fortsat)