Post on 30-Jul-2020
dgi.dk/cykling
PÅ CYKELEVALUERINGS-
RAPPORT
Bliv stærkere på cykel
“Jeg går altid til cykling uden trusserCitat brugt i videoerne til YouTube
3
Evaluering af projekt PÅ CYKEL
Projekt PÅ CYKEL har nu været på hjul i tre år, og projektperioden
er med udgangen af november 2017 afsluttet. Denne projekt-
evaluering/statusrapport er et samlet overblik over – og indblik i –
projektperiodens målsætninger, indsatser, resultater og erfaringer.
PÅ CYKEL er som projekt en naturlig forlængelse af, at cykelmo-
tion generelt gennem de senere år har oplevet massiv tilslutning.
Både på landeveje og på skovstier vrimler det med cykelmotio-
nister i forskellige aldersgrupper, og cykelmotion er fortsat den
hurtigst voksende sportsgren i Danmark med en andel af de
samlede idrætsaktive i dag på ca. 14% sammenlignet med 1993,
hvor andelen udgjorde 2% af samtlige idrætsaktive danskere.
Hvor vil vi hen?
Målet med projekt PÅ CYKEL var at gøre en indsats for at imøde-
komme en vision om at få flest mulige danskere i gang med at
dyrke vedvarende cykelmotion. Ved projektets start var hoved-
parten af de cykelaktive specielt inden for landevejscykling cen-
treret om en relativ smal profil af især mænd over 40 år. Dette
på trods af det voksende antal cykelmotionister både på asfalt
og i skoven. Årsagssammenhængene er beskrevet nærmere i
projektbeskrivelsen fra 2014. I dag ser tallene anderledes ud.
Værdifuldt samarbejde og
langtidsholdbare varer på hylderne
Nordea-fondens understøttelse har været et uvurderligt og
altafgørende virkemiddel i DGI’s arbejde med at opnå succes
herunder at højne kendskabet til DGI Cykling og ikke mindst
identificere og aktivere nye cykelmotionister. Nordea-fondens
tilstedeværelse har med andre ord været en væsentlig forud-
sætning for projektets succes.
En lang række indsatser er siden projektets start blev rullet ud
til stor gavn og begejstring for de forskellige målgrupper, der
alle går under samlebetegnelsen ”danske cykelmotionister”.
En grundig beskrivelse og implementering af de forskellige
indsatser har resulteret i en række etablerede produkter
inden for uddannelse, spotkurser, skoler og træningsforløb,
som gennem DGI’s landsdelsforeninger er gjort tilgængelige
for selvorganiserede foreninger og klubber over hele landet
– produkter, som i fremtiden vil blive udbudt som en særdeles
vigtig del af DGI Cyklings varer på hylderne. Målet er klart: Vi
vil have endnu flere mennesker op på cyklen.
4
Projektet, der har haft både landevejscykling og mountainbike
cykling (MTB) som omdrejningspunkter, har haft fokus på tre
udvalgte indsatsområder, som er nærmere beskrevet i projekt-
beskrivelsen:
Motionscykling for ikke idrætsaktive
Flere kvinder skal cykle
Flere cykelmotionister skal tilbydes organiserede
fællesskaber
Resultaterne for hvert enkelt område er beskrevet i afsnittet
”Succeskriterier, mål og resultater”.
Indsatserne, der siden 2014 er udarbejdet og etableret i PÅ
CYKEL kan bedst anskues som en tragt, hvor det ønskede
slutresultat er cykelmotionistens tilknytning til en forening.
Alle indsatser er rullet ud til både landevejscykling og
mountainbike cykling.
Nybegyndere stifter bekendtskab med cykling via DGI’s cykelskoler
Cykelskolerne understøttes af forskellige typer spotkurser
Cykelmotionisterne får blod på tanden og deltager
i et træningsforløb, der eventuelt afsluttes med
deltagelse i et spændende cykelløb
Danner grundlaget for, at foreningerne er
rustet til at tage imod nye medlemmer.
I foreningerne udbydes kurser med
henblik på at uddanne sig til
kaptajn og/eller instruktør.
Foreninger styrker eller
etableres for at sikre
mulighed for at
blive en del af
fællesskabet
Indsatser
5
Nybegyndere stifter bekendtskab med cykling via DGI’s
cykelskoler
Cykelskolerne understøttes af forskellige typer spotkurser
Cykelmotionisterne får blod på tanden og deltager i et
træningsforløb, der eventuelt afsluttes med deltagelse i et
spændende cykelløb
Instruktøruddannelser danner grundlaget for, at foreninger-
ne er rustet til at tage imod nye medlemmer. I foreningerne
udbydes kurser med henblik på at uddanne sig til kaptajn
og/eller instruktør.
Tragten skal forstås således:
”Skal jeg virkelig op på den?”
Cykelskoler er rettet mod nybegyndere og ikke idrætsaktive,
hvor det for nogles vedkommende kan være en stor overvin-
delse overhovedet at sætte sig op på en cykel. Cykelskolen
har til formål at skabe trygge rammer. Her kan man stifte
bekendtskab med cykling, når DGI’s landsdelsforeninger sam-
men med instruktørerne i lokalforeningerne stiller cykler til
rådighed i et forløb, der i de fleste tilfælde strækker sig over
tre uger med træning én aften i ugen.
”Jeg har overhovedet ikke forstand på cykelverdenen”
Spotkurser er det næste trin. Her kan man deltage i forskel-
lige kurser med egen læring som formål. Det kan være meka-
nikerkurser, rengøring af cyklen, teknik, fysisk træning mv.
”I får mig ikke til at cykle i flok”
Træningsforløb er lukkede forløb. Her får deltagerne på
cykelskolerne og de øvrige udøverne mulighed for at træne
sammen under sikre forhold med det formål at blive bedre
cykelmotionister. Et træningsforløb kan lægge op til fælles
deltagelse i et motionsløb, som oftest arrangeres af lokale
foreninger. Cykelløb er i mange tilfælde finalen på et gen-
nemført træningsforløb, som blandt andet har til formål at få
foreningsparatheden blandt deltagerne til at spire og gro.
”Så langt når jeg aldrig”
Instruktøruddannelser er et populært tiltag. Uddannelserne
skaber grundlaget for, at lokalforeningerne er klædt på til at
tage imod nye, motiverede medlemmer. Både inden for lande-
vejscykling og mountainbike cykling findes en veletableret og
gennemprøvet kursusstruktur, hvor man som cykelmotionist
kan dygtiggøre sig yderligere og komme med i flokken af
engagerede instruktører.
6
7
2015 – ”Ruten” planlægges og tilpasses
I 2015 satte vi fuldt blus på design og udformning af de
forskellige koncepter, hvor vi gennem dialog og netværksmø-
der fik DGI’s cykelkonsulenter introduceret til de udviklede
koncepter og det tilhørende materiale. Som noget helt nyt i
DGI regi blev der i projektets spæde start udviklet en instruk-
tøruddannelse inden for landevejscykling med det formål at
uddanne udøvere til instruktører og/eller kaptajner.
2016 – Dér rullede vi
2016 var året, hvor koncepterne blev rullet ud gennem DGI’s
landsdele. En løbende og målrettet justering fandt sted med
det formål at sikre, at aktiviteterne blev gennemført i tråd med
vores tragtmodel. I 2016 blev et partnerskab med Fri Bike
Shop testet for at skabe mulighed for nye mødesteder uden
for foreningerne.
Vi var med ”TV2 på tur” forud for Tour de France i såvel 2015
som 2016, hvor vi entrerede med lokale cykelklubber og var
med til at afholde cykelløb i 10 danske byer. Som en del af
samarbejdspakken deltog vi i redaktionsmøder og stod bag
flere redaktionelle tv-indslag, som gav projektet en stor grad
af synlighed på kort tid.
2017 – Vi ruller videre
2017 har båret præg af ”et stabilt tråd”, men et tråd som for
at sikre retning på projektet løbende er blevet evalueret og
videreudviklet. Som resultat af den konstante evaluering blev
2017 året, hvor vi intensiverede indsatsen for at få endnu flere
kvinder aktiveret. Udarbejdelsen af markedsføringsvideoer
alene rettet mod kvinder viste sig at være et godt og succes-
fuldt træk. Flere kvinder er kommet op på cyklen som følge af
åbent hus arrangementer, cykelskoler, spotkurser og trænings-
forløb kun for kvinder. DGI har desuden gjort det muligt at låne
cykeludstyr med det formål af sikre ”en lav indgangsbarriere”.
”Jeg går altid til cykling uden trusser”
”Ser jeg tyk ud i cykelbukser”
… er nogle af de citater, der er brugt i videoerne, som blandt
andet findes på YouTube og som taler direkte til målgruppen
med et glimt i øjet.
Med afsæt i efterspørgslen blandt de aktive er kursus-
strukturen blevet revideret. Vi har desuden udviklet helt nyt
uddannelsesmateriale inden for både landevejscykling og
mountainbike cykling. Et eksempel på ændring af strukturen
ses inden for landevejscykling, hvor instruktøruddannelsen
oprindeligt bestod af tre moduler, men hvor det tredje modul
viste sig at være for indholdstungt. Beslutningen om at dele
det tredje modul op i mindre og mere spiselige bidder og
derved gøre uddannelsen endnu skarpere har resulteret i stor
efterspørgsel på kaptajnsuddannelsen, som er blevet et af PÅ
Cykels mest populære tiltag.
DGI’s Landsstævne i Aalborg i 2017 var en afgørende milepæl
for projektet. For første gang i organisationens landsstævnehi-
storie var cykling markant repræsenteret og sprang med 800
tilmeldte op på pladsen som stævnets femtestørste idræt.
Landsstævnet fungerede som en ”trykprøvning” af de forskel-
lige indsatser i projektet – og vel at mærke en trykprøvning
i et meget atypisk cykelmiljø. Med et centralt placeret telt
i outdoor-området, markante markedsføringsmaterialer og
en lang række aktiviteter; ”kom-og-prøv”, mekanikerkurser,
workshops, landevejsløb, gadeløb, crossløb, mountainbike-
løb og guidede cykelture blev PÅ CYKEL og DGI Cykling en
integreret del af landsstævnet, som i 2017 trak i alt ca. 25.000
deltagere på tværs af aktiviteter.
Hvor langt nåede vi og hvad har vi brugt tiden til?
“Vi kom igennem en masse relevante emner, som vi ikke var bevidste om før kaptajnskurset. Især den praktiske del med, hvordan man styrer en gruppe på landevejen var rigtig god.Deltager på kaptajnskursus
8
Sidegevinster
PÅ CYKEL har ydermere givet mulighed for se på og afprøve
tendenser inden for cykling og dens forskellige genrer og af-
arter. Et eksempel er cyklecross, som vi testede til landsstæv-
net og efterfølgende har rullet ud i enkelte landsdele bakket
op af teknikvideoer, som blev udviklet til formålet.
Desuden: har vi fået en tættere kontakt til klubberne som resultat af, at
PÅ CYKEL fungerer som overordnet branding af cykling i DGI
har vi aktiveret forskellige nye fællesskaber sammen med
selvorganiserede Facebook grupper samt med andre mere
eller mindre organiserede grupper udenfor DGI: Falck, Tour
de Taxa m.fl.
oplever vi, at kvaliteten af træningen samt sikkerheden på
cykel er højnet i klubberne grundet flere og bedre kompe-
tencer blandt trænerne
har vi fået fat i virksomheder, som har indgået træningsfor-
løb og er kommet i gang med medarbejdermotion
Succeskriterier, mål og resultater
Det har vist sig mere kompliceret end først antaget at regi-
strere cykelmotionisters nøjagtige organisering og aktivitet
forud for deltagelsen i projektets aktiviteter. Medlemstallet i
DGI Cykling er dog en stærk indikator for, at indsatsen bærer
frugt i henhold til succeskriterierne, hvor et af målene var at få
selvorganiserede cykelmotionister til at dyrke cykelmotion i
en etableret DGI forening.
Siden projektets start i 2014 har vi opnået en markant fremgang i
medlemstallet for DGI Cykling. Indsatserne i PÅ CYKEL har været
det primære arbejdsområde i DGI Cykling og de 13 landsdele i
hele projektperioden, hvorfor den oplevede medlemsfremgang
kan ses som et direkte resultat af indsatserne i PÅ CYKEL.
Stigning i medlemstal i perioden 2014-2016:
2014: 20.723 medlemmer
2015: 26.262 medlemmer
2016: 29.554 medlemmer
Vi har ligeledes oplevet en stigning af kursusdeltagere, som
beskrevet i succeskriterierne. Alene i 2016 og 2017 har over
1.500 deltaget på kaptajns og træner/instruktøruddannelsen,
mod det ønskede antal på 500 for hele projektperioden.
Denne markante stigning vidner om et stort behov i klubberne
for at have tilstrækkeligt med uddannede kræfter til at tage
sig bedst muligt af medlemmerne.
Der er i projektperioden blevet afholdt mere end 600 events,
hvor flertallet er afholdt primært i samarbejde med udbydere
som cykelklubber. Mere end 15.000 personer har deltaget i
cykelløb eller events alene i 2016.
DGI har i projektperioden prioriteret at reducere deltagerpri-
sen på arrangementerne med det sigte at skabe en så lav
indgangsbarriere for deltagerne som muligt.
Som tidligere beskrevet er flere kvinder kommet op på cyklen
– et område hvor der fremadrettet ligger et stort udviklingspo-
tentiale. Dette potentiale vil vi have stort fokus på i fremtiden.
Markedsføring, stil og særkende
Gennem hele projektperioden har der været stort fokus på
at skabe et genkendeligt udtryk med DGI og Nordea Fonden
som tydelig afsender. En entydig kommunikationslinje og en
stærk visuel identitet kendetegner trykt materiale, tøjdesign,
videomateriale og samtlige online aktiviteter. Denne røde
tråd sammen med en fast prisstruktur har gjort cykeltilbuddet
strømlinet, professionelt og målgruppeorienteret. Landsdels-
foreningerne har via dette kunnet skabe en tæt kontakt til
klubberne, som har fået et gennemarbejdet koncept at læne
sig op af.
Organisering
PÅ CYKEL er rullet ud gennem DGI’s 13 landsdelsforeninger,
imens projektledelse- og styring har fundet sted fra DGI
Landsplan, ligesom at koncepter og indsatser er udviklet og
initieret fra centralt hold.
Derudover har vi i projektperioden haft tilknyttet to landsdels-
konsulenter i rollerne som decentrale projektledere inden
for henholdsvis landevejscykling og mountainbike cykling,
geografisk funderet i Jylland og på Sjælland. På den måde
har vi kunnet agere hurtigt og understøttende i forhold til de
landsdelsforeninger, der måtte have brug for opbakning eller
flere hænder. De to projektledere har haft særlige indsatser
som deres respektive ansvarsområder.
Hos cykelkonsulenterne i landsdelsforeningerne har vi med
afsæt i projektet oplevet iderigdom, initiativ og kreativitet.
Kurser med overskrifter som ”Kernekraft på cyklen”, ”Power i
pedalen” og ”Brug bolden til MTB” er eksempler på nytænk-
ning og kommunikation i øjenhøjde med målgruppen.
“Det her er fedt! Det gør vi gerne igen til næste landsstævneFrivillig guide på guidede MTB-ture i lokalområdet
9
Partnerskaber
Som et succeskriterie beskrevet i projektbeskrivelsen blev der
i 2016 etableret et samarbejde med Danmarks største cykel-
handlerkæde Fri Bike Shop omkring et testforløb målrettet
de selvorganiserede cykelmotionister. Der blev afviklet åbent
hus i 25 af kædens 86 butikker med mulighed for tilmelding til
skoler og træningsforløb, men det viste sig svært i en frivillig
kæde at opnå et fælles ejerskab for projektet. Sigtet mod at
etablere stærke samarbejder med eksterne parter, der kan
udbyde cykelaktiviteter, er dog fortsat en prioritet i fremtidens
arbejde.
Træningsforløb
Projektet har været svagest på træningsforløbene, hvor det
har været en udfordring at trække nybegyndere ind i et forløb
over længere tid. De øvede er ofte engagerede i andre træ-
ningsformer, hvorfor træningsforløbenes længde har krævet
løbende justering.
Ikke idrætsaktive
Vi valgte i vores kommunikation og markedsføring at stile
mod forskellige rollemodeller i en formodning om, at vi ad
den vej ville kommunikere til de ikke idrætsaktive. Strategien
viste sig i stedet primært at tale til de i forvejen aktive, som
formodes at have nemmere ved at identificere sig med de
valgte rollemodeller.
Konklusionen er, at vi undervejs i projektet er blevet erfaringer
rigere i forhold til gruppen af ikke idrætsaktive, hvor ”Kom-
og-prøv-events” og dét at vi konsekvent sikrer lave indgangs-
barrierer er afgørende for vores succes med målgruppen, for
hvem det skal være nemt at prøve enten landevejscykling el-
ler mountainbike cykling af. Vi skal for fremtiden blive endnu
bedre til at imødekomme denne målgruppe og være gode til
at fortælle, at alle kan være med, når det handler om cykling.
Opsummering/afrunding
Udover at have fået varer på hylderne i form af etablerede
produkter har samarbejdet med Nordea-fonden givet DGI mu-
lighed for at gøre noget nyt og særligt og prøve ting af, som
ellers ikke ville være mulige. PÅ CYKEL med Nordea-fonden
i ryggen har givet os power til at gå ud, placere os markant i
markedet og på relativt kort tid blive synlige overfor målgrup-
per, som vi under normale omstændigheder ville have svært
ved at nå.
Hvor har vi været udfordret?
“Ser jeg tyk ud i cykelbukserCitat brugt i videoerne til YouTube
dgi.dk
Vingsted Skovvej 1 | 7182 Bredsten | Tlf. 79 40 40 40 | info@dgi.dk | dgi.dk