”There is a crack in everything, that´s how the light gets in”
Leonard Cohen Anthem, 1992
Den samskabende proces
Møde folk som dem, både de og vi er på vej til at blive, det vi opdager
hos hinanden.
Enhver udforskning indeholder en udforskning af egne forforståelser og grundantagelser
Invitationen til selv at lære noget, der rækker ud over det, man havde forventet.
Ikke forstå for hurtigt
Antropologisk nysgerrighed kræver oplevelse af tryghed, ikke afmagt
NFFT, Vettre d. 4. februar 2011
Børne- og ungdomspsykiatri – nye perspektiver og uanede muligheder
Diagnosen som udvalgt øjebliksbillede
Begreberne psykisk sygdom og handicap får ikke øje på børns og unges invitationer
til deres omgivelser
Søren Hertz, Børne- og ungdomspsykiater
PsykCentrum
Individet er blevet den centrale analyseenhed
Det er ikke muligt at observere fænomener uafhængigt af
de kontekster, som de eksisterer i
Kontekster er meningsbærende og dermed båret af de historier, som
over tid har vokset sig betydningsfulde.
Sprogets konstituerende kraft
Sammenhængende fænomener i stedet for sammenhængende sygelighed
”presset på identitetskonstruktioner og det manglende eksistentielle sikkerhedsnet
til den, der ikke lykkes, har gjort sygerollen mere attraktiv
end tidligere.
I modsætning til en afgrund af social skam ved at være ingenting, tilbyder vi
gennem den øgede diagnosticering en ret til at lide på legitim vis”
(Ekeland, 2007)
De særlige etiske forpligtelser i forbindelse med enhver undersøgelse:
Fremtrædelsesform og udvalgt øjebliksbillede
Det problematiske i kontekst af det fantastiske
Fokus på det inkongruente, det der ikke umiddelbart hænger sammen
Børn er ansvarlige overfor nogen og noget
Undersøgelse for ændringspotentialer
PRODUKTIONENS DOMÆNE§50 undersøgelser
Objektive beskrivelserUnivers
Lineær kausalitetPligter
Rettigheder
FORKLARINGENS DOMÆNEMultivers
Cirkulær kausalitetForståelser opstået i dialog
Genforhandling af forståelse af virkeligheden
ÆSTETIKKENS DOMÆNEEtik og moral
Foretrukne værdier
DOMÆNE TEORIEN
Børns og unges problemadfærd som invitationer til at komme tilstrækkeligt
på afstand af det, der var engang
Arbejde med de største forskelle
”Beautiful answers comes outof beautiful questions”
”De problemer, der findes i verden i dag, kan ikke løses ved hjælp af den
form for tænkning, der har skabt dem”(Albert Einstein)
Den begrænsede succes med den store satsning:
Børn og unge med særlige behov medfører større segregering på trods
af ønsket om mere inklusion
Afstanden mellem det almindelige og det specielle område bliver større
Visitation til ressourcer knyttes til beskrivelser med fokus på deficits
Begreberne psykisk sygdom og handicapudløser fokus på individuelle rettigheder
Moderne hjernevidenskab
Hjernen er plastisk og dermed med uanede udviklingsmuligheder
Hjernen udvikler sig i kraft af det sociale samspil i de afgørende relationer.
Passivitet er kvælende for udvikling.
Spejlnervecellerne er afgørende for vores tro på de uanede muligheder.
Sammenhænge er altid komplekse – forestillingerne om fremtiden –
adskille temaerne om skyld og ansvar
Moderne udviklingspsykologi
Barnet deltager aktivt i konstruktionen af sin verden. Udviklingen er baseret på interaktion og samspil med
andre
Tidligere tiders faseteorier må dermed afløses af en opmærksomhed på, hvordan barnet får mulighed for at få de afgørende erhvervede livstemaer på plads i dets
aktuelle kontekst
Moderne tilknytningsteori
Barnets sociale samspil med omgivelserne har afgørende betydning for, hvordan det genetiske anlæg kommer til udtryk
(Hart & Sørensen, 2007).
En bio-psyko-social udviklingsmodel:
Det nuværende øjeblikDekonstruktion af historierneForestillingerne om fremtiden
Hverdagslivets erfaringer og den vedvarende nysgerrighed, der opbygger tillid til det uanede.
Barnet som afgørende agent
Dilemmaerne forbundet med:Sociale problemer gøres psykologiske
BehandlingskrævendeHandicap og kompensation
De måder, vi vælger at opdele verden på, skaber samtidig de mulige løsninger, som
vi er i stand til at få øje på:
Neurobiologi og tilknytningTidlig opsporing
Ressourcer og begrænsningerAlmindeligt og specielt
Bio-psyko-socialtSærlige omstændigheder
Det perfekte som trænger til at videreudviklestransdisciplinaritet
Dilemmaerne forbundet med det biologiskes og det kognitives forrang
Eksekutive vanskeligheder må forstås som indlejret i identitetsmæssige narrativer – og dermed del af en meget større helhed
Helhed som mere end summen af de enkelte deleUdvikling sker ikke blot som træning
Det kreative samspil mellem delene, båret aftroen på de uanede udviklingsmuligheder
Opmærksomhedspunkter – hvad giver vi liv til?
Sammenhæng/ helhed
Fremtrædelsesform
indhold
detaljer
Invitationer
Samspil/ relationer
kontekst
individ
Risiko for ”reduction” og ”disjunction” – fordi han eller hun ”er” …
At arbejde med komplementariteter
rigor
uhelbredelig optimisme
kompleksitet
imagination
alvoreffekt
enkelthed
disciplinær orientering
transdisciplinær orientering
reflekterende processer
Jørn Nielsen / Søren Hertz , november 2008
Transdisciplinær videnskabstradition
Helhed som mere end summen af de enkelte dele
Objektivitet er en illusion
Betydningen af kontekst
Udforskning af (egne) grundantagelser
Betydningen af tilsyneladende modsætninger
Bio-psyko-social forståelse og tilgang
Diagnostiske illustrationer
Børn med ”særlige behov” til ”særlige invitationer”
skabe kontekster, hvor det bliver muligt at få øje på invitationerne
Det komplementære folder sig ud lige foran øjnene på os
Gøre det tilstrækkeligt stort - være på udkig efter åbninger – undgå at gøre mere af det samme
Undgå konfliktoptrapning og forstærket afmagtsfølelse
”ADHD – selve forkortelsen forstyrrer vores nysgerrighed”
Problemet med med-betydningerne
af begrebet ADHD
Børns og unges uro kan hænge sammen med
mange forskelligartede og komplekse psykosociale fænomener
ADHD som komplementaritet
Fremtrædelsesform:Impulsivitet, uopmærksomhed,
hyperaktivitet, udfordrende adfærd
Invitationer, der kommer ud af:Tvivl på egne muligheder
begrænsede erfaringer med at bede om hjælp
have tillid til andre
Komplementaritet handler om tilsyneladende modpoler, der udelukkende eksisterer i kraft af hinanden.
Fra enten-eller til både-og – og det der rækker ud over både-og. Når den ene modpol ændrer sig, så gør den
anden ligeså
Fremtrædelsesform
Det, der holder fremtrædelsesformen i live, hvilket betyder, at når dette ændrer sig, så ændrer
fremtrædelsesformen sig også.
Effektmåling af vores arbejde må selvfølgelig forholde sig til fremtrædelsesformen.
Autisme spektrum som komplementaritet
Fremtrædelsesform:Ritualiseret adfærd og
begrænset kontakt med andre Vanskeligheder med problemløsning
Invitationerne, der kommer ud af:Tvivl på egne muligheder
i det sociale samspil med andre
OCD og Tourettes Syndrom som komplementære fænomener
Oplevelse af utilstrækkelighed
Kompenserende behov for kontrol, der bliver til
…tvangssymptomer
Opgaverne i forhold til udvikling af det uanede
Deltagelse i den bio-psyko-sociale udviklingsproces, ikke kompensation
Udgangspunktet er, at barnet yder det bedste, som samtidig trænger til at blive videreudviklet
Deltage i udvikling betyder bl.a. at bidrage til
udvikling af de bevidste strategier, som barnet og den unge bliver støttet i at få erfaringer med –
i de mange kontekster.
Enhver støtte må bygge på troen på det uanede – og dermed arbejde på at overflødiggøre sig selv
Recovery-forskningen
•Betydningen af det stedfortrædende håb
•Det, der rækker ud over, hvad brugeren havde forventet
•Oplevelse af at blive set på som mere end sygdommen
•Oplevelse af gensidighed – ægte nysgerrighed
•Oplevelsen af ikke at få tiden ophævet
•Behandling må ikke reduceres til ord, men følges op af handlinger, der er med til at gøre en forskel
Jo mere tryg man kan føle sig i mødet med det specielle, jo mere almindeligt – og jo mere kreativt –
kan man møde det
Viden om mulighederne i det specielle som middel til at turde tro på det, der rækker ud over den umiddelbare fremtrædelsesform og
som afgørende element i forhold til inklusion – kompensation risikerer at medføre tålt ophold
Transkontekstuelle udviklingsprocesser, der kan transformere bekymring og oplevelse af afmagt til opbygning af
gensidig tillid og ny læring
Udviklingssyn versus mangelsyn, bevægelserne er afgørende
Evidensbaseret praksis er blevet et politisk-økonomisk styringsredskab
(”accountability”)
Foretrukken, ikke absolut videnFarerne forbundet med evidenshierakiet
Det kliniske skøn i mødet med den anden båret af en tydelighed med, hvilken viden der priviligeres
Dilemmaerne forbundet med manualer(Hvad stiller vi op med dem?)
Den begrænsede succes med den store satsning
Fremtrædelsesform:Hvad skal vi stille op med
disse børn og unge mennesker
Invitationerne, der kommer ud af:Toppen af isbjerget, spejlbillede på
samfundsmæssige fænomener forbundet med ”barnets bedste”
Deltagelse i udvikling af det uanede
problemadfærd som
fremtrædelsesform
udvikling af uanede
muligheder
trans-kontekstuelle
lærings-processer
problemadfærd som
invitation
bio-psyko-social perfektion på vegne af
gruppen af børn og unge
individuelle lærings-
processer
på egne vegne
det fælles:overskridende
læring
den enkelte:vejen til at føle sig velkommen
Søren Hertz / Jørn Nielsen, juni 2009
Top Related