Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 1 af 207
Studieordning 2014/2015
Læreruddannelsen Zahle
Professionshøjskolen UCC
OBS! Denne studieordning gælder
for 4. årgang 2014/2015
Zahle på UCC Portalen
Zahle på UCC hjemmesiden
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 2 af 207
STUDIEORDNINGENS FÆLLESDEL ..................................................................................................................................8
LÆRERUDDANNELSEN ZAHLE ..................................................................................................................................... 8
FAGENE I LÆRERUDDANNELSEN ................................................................................................................................. 9
STUDIET SKEMATISK OPSTILLET .................................................................................................................................10
RESSOURCEFORDELING PÅ STUDIET ..........................................................................................................................11
RAMMER OG VILKÅR FOR ORGANISERING AF UNDERVISNING OG FOR SAMARBEJDE MELLEM STUDERENDE OG UNDERVISERE/ADMINISTRATION ..............................................................................................................................13
UGEPLANEN ..................................................................................................................................................................... 13 VEJLEDNING I FAGENE ........................................................................................................................................................ 13 FORELÆSNINGER ............................................................................................................................................................... 13 STUDIETURE ..................................................................................................................................................................... 13 EKSKURSIONER ................................................................................................................................................................. 13 STUDIEBESKRIVELSER ......................................................................................................................................................... 14 STUDIEGRUPPER ............................................................................................................................................................... 14 SEMESTERPLAN OG ÅRSPLAN ............................................................................................................................................... 14 ANNONCERING AF OMLÆGNING/AFLYSNING AF UNDERVISNING PÅ PORTALEN ............................................................................... 15 KOMMUNIKATION MELLEM STUDERENDE OG UNDERVISERE/ADMINISTRATION .............................................................................. 15 RETNINGSLINJER FOR MAILKOMMUNIKATION .......................................................................................................................... 15
LÆRERUDDANNELSE, IKT OG PÆDAGOGISK MEDIECENTER .......................................................................................17
UDDANNELSE, SKOLE OG DIGITALE MEDIER ............................................................................................................................. 17 PÆDAGOGISK MEDIECENTER ............................................................................................................................................... 17 MEDIETÆNKNING ............................................................................................................................................................. 17 ZAHLE LMS – UDDANNELSESINSTITUTIONENS INTRANET (SHAREPOINT LMS PÅ PORTALEN (PORTAL.UCC.DK)) ................................... 18 DET TRÅDLØSE NETVÆRK .................................................................................................................................................... 19 ARTIKELBASEN – ZAHLE-ARTIKLER ........................................................................................................................................ 19 INFORMATIONSSØGNINGSKOMPETENCER OG BIBLIOTEKET ......................................................................................................... 19
FORMELLE ADGANGSKRAV TIL LÆRERUDDANNELSENS LINJEFAG .............................................................................20
GENERELLE ADGANGSBESTEMMELSER ................................................................................................................................... 20 REALKOMPETENCEVURDERING ............................................................................................................................................. 20 GYMNASIAL SUPPLERING .................................................................................................................................................... 21 ADGANGSGIVENDE GYMNASIALE FAG OG NIVEAUER TIL DE ENKELTE LINJEFAG ................................................................................ 22
LINJEFAGSVALG .........................................................................................................................................................23
FORSØGSORDNING - NATURFAG .......................................................................................................................................... 23 VALG AF 1. LINJEFAG (OBLIGATORISK LINJEFAG) ...................................................................................................................... 23 VALG AF SPECIALISERINGSDEL KNYTTET TIL 1. LINJEFAG ............................................................................................................. 24 VALG AF 2. OG EVT. 3. LINJEFAG .......................................................................................................................................... 24 OPRETTELSE AF LINJEFAG OG SPECIALISERINGSDELE .................................................................................................................. 25
EKSAMENS- OG PRØVEBESTEMMELSER .....................................................................................................................26
EKSAMEN OG PRØVER GENERELT .......................................................................................................................................... 26 EKSAMINATIONS- OG BEDØMMELSESTIDER ............................................................................................................................. 27 GRUPPEEKSAMEN – EKSAMINATIONSTID OG SKRIFTLIGT PRODUKT UDARBEJDET I GRUPPE ................................................................ 27 EKSAMENSTERMINER ......................................................................................................................................................... 28 INDSTILLING TIL EKSAMEN OG PRØVER ................................................................................................................................... 28 FORMALIA FOR ALLE SKRIFTLIGE PRODUKTER ........................................................................................................................... 29 GENINDSTILLING TIL EKSAMEN OG PRØVER ............................................................................................................................. 29 SYGEEKSAMEN .................................................................................................................................................................. 29
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 3 af 207
UREGELMÆSSIGHEDER – SNYD............................................................................................................................................. 30 PRØVEFORMER ................................................................................................................................................................. 30 REDEGØRELSE FOR EKSAMENSGRUNDLAGET ........................................................................................................................... 31 EKSAMEN I BACHELORPROJEKTET .......................................................................................................................................... 31 PRØVER PÅ GRUNDLAG AF GRUPPEPRODUKT........................................................................................................................... 31 SAMEKSAMEN .................................................................................................................................................................. 31 LYDOPTAGELSER AF EGEN MUNDTLIGE EKSAMEN ..................................................................................................................... 32 ANVENDELSE AF IT-UDSTYR VED SKRIFTLIGE PRØVER ................................................................................................................. 32 AFHOLDELSE AF EKSAMEN ................................................................................................................................................... 33 PRAKTIKBEDØMMELSE ....................................................................................................................................................... 33 KLAGER OVER EKSAMEN/PRØVER ......................................................................................................................................... 33 KLAGER OVER PRAKTIKBEDØMMELSE ..................................................................................................................................... 34 KLAGER OVER UDDANNELSESINSTITUTIONENS AFGØRELSER I ØVRIGT ........................................................................................... 34
NORMERET STUDIETID OG MAKSIMAL STUDIETID ....................................................................................................34
NORMERET STUDIETID ....................................................................................................................................................... 35 MAKSIMAL STUDIETID ........................................................................................................................................................ 35 BORTVISNING FRA STUDIET ................................................................................................................................................. 35
OBLIGATORISKE FORHOLD.........................................................................................................................................35
DELTAGELSESPLIGT ............................................................................................................................................................ 35 INTERNE OBLIGATORISKE FORHOLD I FAG ................................................................................................................................ 36 STATUSOPGØRELSE FOR OBLIGATORISKE FORHOLD I FAG ........................................................................................................... 36 SANKTIONER I FORBINDELSE MED MANGLENDE OPFYLDELSE AF DELTAGELSESPLIGTEN OG VED STUDIEINAKTIVITET ................................. 36 MØDEPLIGT ..................................................................................................................................................................... 37
EVALUERING OG DOKUMENTATION ..........................................................................................................................38
STUDIEPRODUKTER I FAGENE ....................................................................................................................................38
LÆNGERE RAPPORT ........................................................................................................................................................... 39 KORT RAPPORT ................................................................................................................................................................. 39 SYNOPSIS ........................................................................................................................................................................ 40 REFLEKSIONSESSAY ............................................................................................................................................................ 41 STILLET OPGAVE ................................................................................................................................................................ 41 MUNDTLIGT OPLÆG .......................................................................................................................................................... 42 DIGITALT DISKUSSIONSOPLÆG/SVAR ..................................................................................................................................... 42 PRAKTISK PRODUKT ........................................................................................................................................................... 43 NORMALSIDER.................................................................................................................................................................. 43 AFLØSNING ...................................................................................................................................................................... 43 FORMALIA FOR ALLE SKRIFTLIGE PRODUKTER ........................................................................................................................... 44 ANONYMISERING .............................................................................................................................................................. 44 HÆDERLIGHED OG SNYD I FORBINDELSE MED STUDIEPRODUKTER ................................................................................................ 44
TVÆRGÅENDE OBLIGATORISKE ELEMENTER I UDDANNELSEN. ..................................................................................45
DET PÆDAGOGISKE ELEMENT I DE OBLIGATORISKE LINJEFAG (KALDET 0,2-SAMARBEJDET) ............................................................... 45 INTROFORLØB .................................................................................................................................................................. 46 ÅRSOPGAVEN ................................................................................................................................................................... 46 TVÆRFAGLIGE PROJEKTER I UDDANNELSEN ............................................................................................................................. 47 FORBEREDELSE OG EFTERBEHANDLING AF PRAKTIKKEN PÅ ALLE 4 ÅRGANGE .................................................................................. 48 DET TVÆRFAGLIGE FORLØB OM LÆSNING I FAGENE PÅ 1. ÅRGANG .............................................................................................. 48 DET TVÆRFAGLIGE FORLØB PÅ 3. ÅRGANG ............................................................................................................................. 48 KURSUS INDEN FOR DET PRAKTISK-MUSISKE FAGOMRÅDE .......................................................................................................... 49 DET TVÆRPROFESSIONELLE ELEMENT .................................................................................................................................... 50
SKRIVECENTER ZAHLE ................................................................................................................................................52
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 4 af 207
PROGRESSIONEN I UDDANNELSEN ............................................................................................................................53
STUDIETS INDHOLD SKEMATISK OPSTILLET ...............................................................................................................56
INTERNATIONALISERING I UDDANNELSEN.................................................................................................................58
BEKENDTGØRELSESTEKST .................................................................................................................................................... 58 LOKALE BESTEMMELSER...................................................................................................................................................... 58
TILBUD I STUDIET .......................................................................................................................................................60
STUDIEVEJLEDNING ........................................................................................................................................................... 60 KURSUS I SKRIVNING OG RETORIK ......................................................................................................................................... 61 KURSUS INDEN FOR DET PRAKTISK-MUSISKE FAGOMRÅDE .......................................................................................................... 62 FÆRDSELSLÆRE, INKLUSIVE FØRSTEHJÆLP .............................................................................................................................. 62 SUNDHEDS-, SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB ...................................................................................................... 63 UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG ARBEJDSMARKEDSORIENTERING ................................................................................................ 65 SVØMMELÆRERUDDANNELSEN ............................................................................................................................................ 66
ORLOV .......................................................................................................................................................................66
ORLOV GENERELT .............................................................................................................................................................. 66 BARSELSORLOV ................................................................................................................................................................. 67
OVERFLYTNING FRA ANDRE UDDANNELSESINSTITUTIONER OG TILKNYTTEDE DISPENSATIONSMULIGHEDER ...........67
OVERFØRSEL AF UDDANNELSESELEMENTER GENNEMFØRT VED EN ANDEN LÆRERUDDANNELSE ......................................................... 67 MERIT FOR UDDANNELSESELEMENTER GENNEMFØRT VED EN ANDEN DANSK ELLER UDENLANDSK UDDANNELSESINSTITUTION .................. 68 FRITAGELSER AF HELBREDSMÆSSIGE GRUNDE ......................................................................................................................... 68
OVERGANGSBESTEMMELSER .....................................................................................................................................69
IKRAFTTRÆDELSE.......................................................................................................................................................69
LOVGRUNDLAG .........................................................................................................................................................69
FAGBESKRIVELSER .......................................................................................................................................................70 OBLIGATORISKE 72-ECTS LINJEFAG (1. LINJEFAG) .......................................................................................................70
DANSK (DA) ...............................................................................................................................................................70
BEKENDTGØRELSESTEKST .................................................................................................................................................... 70 LOKALE BESTEMMELSER...................................................................................................................................................... 71
MATEMATIK (MA) .....................................................................................................................................................76
BEKENDTGØRELSESTEKST .................................................................................................................................................... 76 LOKALE BESTEMMELSER...................................................................................................................................................... 78
NATURFAGLIGT FÆLLESFORLØB – NATUR/TEKNIK. ...................................................................................................80
ENGELSK (TOÅRIGT OBLIGATORISK LINJEFAG) (1.– 2. ÅRGANG) ................................................................................80
BEKENDTGØRELSESTEKST .................................................................................................................................................... 80 LOKALE BESTEMMELSER...................................................................................................................................................... 82
OBLIGATORISKE FAGS (1. LINJEFAG) SPECIALISERINGSDELE .......................................................................................86
DANSK (DAY) – ALDERSSPECIALISERING MOD BEGYNDER- OG MELLEMTRIN ............................................................87
BEKENDTGØRELSESTEKST .................................................................................................................................................... 87 LOKALE BESTEMMELSER...................................................................................................................................................... 88
DANSK (DAÆ) – ALDERSSPECIALISERING MOD MELLEM- OG SLUTTRIN .....................................................................91
BEKENDTGØRELSESTEKST .................................................................................................................................................... 91 LOKALE BESTEMMELSER...................................................................................................................................................... 92
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 5 af 207
MATEMATIK (MAY) – ALDERSSPECIALISERING MOD BEGYNDER- OG MELLEMTRIN ..................................................95
BEKENDTGØRELSESTEKST .................................................................................................................................................... 95 LOKALE BESTEMMELSER...................................................................................................................................................... 97
MATEMATIK (MAÆ) – ALDERSSPECIALISERING MOD MELLEM- OG SLUTTRIN ...........................................................99
BEKENDTGØRELSESTEKST .................................................................................................................................................... 99 LOKALE BESTEMMELSER.................................................................................................................................................... 100
FYSIK/KEMI – SPECIALISERING (FK) .......................................................................................................................... 102
BEKENDTGØRELSESTEKST .................................................................................................................................................. 102 LOKALE BESTEMMELSER.................................................................................................................................................... 104
FÆLLESFAG ................................................................................................................................................................106
KRISTENDOMSKUNDSKAB/LIVSOPLYSNING/ MEDBORGERSKAB (KLM) ................................................................... 106
BEKENDTGØRELSESTEKST .................................................................................................................................................. 106 LOKALE BESTEMMELSER ................................................................................................................................................... 107
PRAKTIK (PRK) ......................................................................................................................................................... 109
BEKENDTGØRELSESTEKST .................................................................................................................................................. 109 LOKALE BESTEMMELSER.................................................................................................................................................... 112 KLAGEREGLER ................................................................................................................................................................. 118 MERIT FOR PRAKTIK ......................................................................................................................................................... 118
DE PÆDAGOGISKE FAG ............................................................................................................................................ 118
BEKENDTGØRELSESTEKST .................................................................................................................................................. 118 LOKALE BESTEMMELSER.................................................................................................................................................... 119
ALMEN DIDAKTIK ..................................................................................................................................................... 120
BEKENDTGØRELSESTEKST .................................................................................................................................................. 120 LOKALE BESTEMMELSER – ALMEN DIDAKTIK 1. ÅRGANG ......................................................................................................... 121 LOKALE BESTEMMELSER – ALMEN DIDAKTIK 3. ÅRGANG ......................................................................................................... 122
PSYKOLOGI (PS) ....................................................................................................................................................... 124
BEKENDTGØRELSESTEKST .................................................................................................................................................. 124 LOKALE BESTEMMELSER.................................................................................................................................................... 125
PÆDAGOGIK (PÆ) .................................................................................................................................................... 127
BEKENDTGØRELSESTEKST .................................................................................................................................................. 127 LOKALE BESTEMMELSER.................................................................................................................................................... 128
72 ECTS LINJEFAG ......................................................................................................................................................130
ENGELSK (EN) (TOÅRIGT LINJEFAG, 3. – 4. ÅRGANG) ............................................................................................... 130
BEKENDTGØRELSESTEKST .................................................................................................................................................. 130 LOKALE BESTEMMELSER.................................................................................................................................................... 132
IDRÆT (ID) ............................................................................................................................................................... 136
BEKENDTGØRELSESTEKST .................................................................................................................................................. 136 LOKALE BESTEMMELSER.................................................................................................................................................... 138
36 ECTS LINJEFAG ......................................................................................................................................................142
BILLEDKUNST (BK) ................................................................................................................................................... 142
BEKENDTGØRELSESTEKST .................................................................................................................................................. 142 LOKALE BESTEMMELSER.................................................................................................................................................... 143
BIOLOGI (BI) ............................................................................................................................................................ 146
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 6 af 207
BEKENDTGØRELSESTEKST .................................................................................................................................................. 146 LOKALE BESTEMMELSER.................................................................................................................................................... 148
DANSK SOM ANDETSPROG (DSA) ............................................................................................................................ 151
BEKENDTGØRELSESTEKST .................................................................................................................................................. 151 LOKALE BESTEMMELSER.................................................................................................................................................... 152
FRANSK (FR) ............................................................................................................................................................ 154
BEKENDTGØRELSESTEKST .................................................................................................................................................. 154 LOKALE BESTEMMELSER.................................................................................................................................................... 155
GEOGRAFI (GE) ........................................................................................................................................................ 157
BEKENDTGØRELSESTEKST .................................................................................................................................................. 157 LOKALE BESTEMMELSER.................................................................................................................................................... 159
HISTORIE (HI) (36 ECTS-POINT) ................................................................................................................................ 162
BEKENDTGØRELSESTEKST .................................................................................................................................................. 162 LOKALE BESTEMMELSER.................................................................................................................................................... 163
HJEMKUNDSKAB (HJ) ............................................................................................................................................... 165
BEKENDTGØRELSESTEKST .................................................................................................................................................. 165 LOKALE BESTEMMELSER.................................................................................................................................................... 167
KRISTENDOMSKUNDSKAB/RELIGION (KR/RE) ......................................................................................................... 171
BEKENDTGØRELSESTEKST .................................................................................................................................................. 171 LOKALE BESTEMMELSER.................................................................................................................................................... 173
MUSIK (MU) ............................................................................................................................................................ 175
BEKENDTGØRELSESTEKST .................................................................................................................................................. 175 LOKALE BESTEMMELSER.................................................................................................................................................... 177
SAMFUNDSFAG (SA) ................................................................................................................................................ 180
BEKENDTGØRELSESTEKST .................................................................................................................................................. 180 LOKALE BESTEMMELSER.................................................................................................................................................... 181
SPECIALPÆDAGOGIK (SP) ........................................................................................................................................ 183
BEKENDTGØRELSESTEKST .................................................................................................................................................. 183 LOKALE BESTEMMELSER.................................................................................................................................................... 184
TYSK (TY) ................................................................................................................................................................. 186
BEKENDTGØRELSESTEKST .................................................................................................................................................. 186 LOKALE BESTEMMELSER.................................................................................................................................................... 188
PROFESSIONSBACHELORPROJEKTET (BA-PROJEKTET) .............................................................................................. 190
BEKENDTGØRELSESTEKST .................................................................................................................................................. 190 LÆRERUDDANNELSENS PROFESSIONSBACHELORPROJEKT (BILAG 6) ........................................................................................... 191 LOKALE BESTEMMELSER FOR PROFESSIONSBACHELORPROJEKTET PÅ ZAHLE ................................................................................. 192
BILAG 1 – VEDR. NATURFAGLIGT FÆLLESFORLØB OG SPECIALISERINGSDELE ........................................................... 194
SUPPLERENDE FORSØGSBESKRIVELSE FOR NATURFAG PÅ LÆRERUDDANNELSEN ............................................................................ 194 LOKALE BESTEMMELSER FOR FÆLLESDELEN, DER GIVER UNDERVISNINGSKOMPETENCE I FAGET NATUR/TEKNIK.................................... 197
BILAG 2 – VEDR. FYSIK/KEMI SOM 36-ECTS LINJEFAG .............................................................................................. 200
MÅL OG CKF FOR FORSØG MED NATURFAG ......................................................................................................................... 200 LOKALE BESTEMMELSER.................................................................................................................................................... 202
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 7 af 207
BILAG 3 – VEDR. NATUR/TEKNIK SOM 36-ECTS LINJEFAG ........................................................................................ 204
BEKENDTGØRELSESTEKST .................................................................................................................................................. 204 LOKALE BESTEMMELSER FOR NATUR/TEKNIK SOM 36 ECTS LINJEFAG. ....................................................................................... 205
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 8 af 207
STUDIEORDNINGENS FÆLLESDEL
LÆRERUDDANNELSEN ZAHLE Læreruddannelsen Zahle er organiseret med et stærkt professionsfagligt sigte. Det vil sige, at
alle forløb og komponenter i uddannelsen retter sig mod lærerarbejdet.
På den ene side tilrettelægges studiet, så de studerende erhverver sig et højt fagligt niveau
inden for de fag, de senere skal undervise i. Et højt fagligt niveau i læreruddannelsen er både
karakteriseret ved faglig kompetence, undervisningskompetence og ved faglig nysgerrighed og
engagement.
På den anden side tilrettelægges studiet, så drøftelserne af, hvad det vil sige at være lærer og
undervise børn, hele tiden er i spil, f.eks.: Hvilken erkendelse og hvilke handlemuligheder
lægger undervisningsstoffet op til? Hvordan lærer børn? Hvilke metoder støtter deres
læreprocesser? Hvilke metoder er gode at evaluere med? Hvilke vanskeligheder kan børn af
forskellige grunde have?
Dertil kommer, at de studerende gennem deres studium skal udvikle det udsyn og de kultu-
relle og sociale kompetencer, der kan støtte dem i rollen som fagpersoner i forhold til børns
skolegang.
Studieordningen sætter rammerne for dette arbejde.
Studiet er organiseret, så hvert studieår kan ses som en sammenhængende helhed mellem
linjefag og fællesfag, herunder praktik. En helhed hvor man som studerende har mulighed for
at fordybe sig og for at afprøve og udvikle den form for fagligt samarbejde, der også er en
vigtig bestanddel af lærerarbejdet. På et enkelt studieår har man almindeligvis kun ét linjefag,
et eller to fællesfag samt praktik. Fagene arbejder periodisk tæt sammen i projektlignende
aktiviteter, og som studerende hører man hjemme på et hold og i en studiegruppe.
Hvert studieår er organiseret på nogenlunde samme måde med få fag ad gangen og en række
gennemgående aktiviteter: fagundervisning, studiegruppearbejde, praktik med forberedelses-
og efterbehandlingsuge - og en årsopgave, der bl.a. skal understøtte den studerendes
udvikling hen imod det afsluttende bachelorprojekt på 4. år.
Studiet er organiseret, så de enkelte studieår er beskrevet med en tydelig progression i forhold
til de intellektuelle, praktiske og faglige kompetencer, lærerarbejdet fordrer.
På Læreruddannelsen Zahle lægges der i særlig grad vægt på, at denne progression har
praktikken og den studerendes lærerfaglige udvikling som udgangs- og omdrejningspunkt.
Hvert studieår har sin egen overskrift: et årgangstema med fokus på lærerens opgave og
ansvar.
Desuden er der til hvert studieår knyttet kompetencebeskrivelser i relation til planlægning,
gennemførelse og evaluering af undervisning og i relation til praktikprodukt og årsopgave.
Progressionen skal ikke forstås som en trappe, hvor man trinvis bevæger sig frem, men
snarere som en spiral, hvor man hele tiden forholder sig til det hele, men hen ad vejen
arbejder med mere dybde og mere sans for kompleksiteten.
Hvilke typer forventninger og kompetencer, der sættes i fokus på de enkelte år, fremgår af
studieordningens fællesdel, mens den konkrete indholdsmæssige udfoldelse fremgår af
studieordningens fag- og forløbsbeskrivelser.
Ledelsen på Læreruddannelsen Zahle.
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 9 af 207
FAGENE I LÆRERUDDANNELSEN
Lov om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen (Lov nr. 579 af
09/06/2006) indeholder nedenstående fagrække.
Skemaet er opstillet, så det kan ses, hvordan fagene læses og udbydes på Læreruddannelsen
Zahle.
På læreruddannelsen Zahle udbydes alle linjefag undtagen materiel design.
LINJEFAG Obligatoriske linjefag
72 ECTS linjefag
36 ECTS linjefag
Dansk (DA) – 1. år
Aldersspecialisering - 2. år: Begynder-/mellemtrin
(DAy) eller Mellem-/sluttrin
(DAæ) Matematik (MA) – 1. år
Aldersspecialisering - 2. år: Begynder-/mellemtrin
(MAy) eller Mellem-/sluttrin
(MAæ)
Naturfagligt fællesforløb
(Natur/teknik) – 1. år Aldersspecialisering - 2. år:
Fysik/kemi (FK) Geografi (GE) Biologi (BI) Forsøgsordning vedr. naturfag, jf. bilag 1 -3 til studieordningen
Engelsk – over 2 år
Udbudt på 3. år – over 2 år:
Engelsk (EN) Idræt (ID)
Udbudt på 3. eller 4. år:
Billedkundskab (BK) Biologi (BI) Dansk som
andetsprog (DSA) Fransk (FR) Fysik/kemi (FK)
(Forsøg) Geografi (GE)
Historie (HI) Hjemkundskab (HJ) Kristendomskundskab/
religion (KR-RE)
Musik (MU) Natur/teknik (NT)
(Forsøg) Samfundsfag (SA) Specialpædagogik
(SP) Tysk (TY)
Udbudt på 4. år: Dobbeltspecialisering: DAy, DAæ, MAy, MAæ,
FK
FÆLLES FAG
Alle 4 år:
Praktik (PRK) 1. år:
Kristendoms-
kundskab/livs-
oplysning/
medborgerskab
(KLM) Almen didaktik
(AD) (2012)
2. år:
Psykologi (PS)
3. år:
Almen didaktik
(AD)
Pædagogik (PÆ)
4. år Professionsbachelorprojekt
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 10 af 207
STUDIET SKEMATISK OPSTILLET
Oversigt med tre linjefag
1. studieår 2. studieår 3. studieår 4. studieår
Naturfag, dansk,
matematik, engelsk X X
Etårigt linjefag X
Etårigt linjefag X
Praktik X X X X
KLM X
Psykologi X
Pædagogik X
Almen didaktik X (2012) X
Bachelorprojekt X
Oversigt med to linjefag
1. studieår 2. studieår 3. studieår 4. studieår
Naturfag, dansk,
matematik, engelsk X X
Toårigt linjefag X X
Praktik X X X X
KLM X
Psykologi X
Pædagogik X
Almen didaktik X (2012) X
Bachelorprojekt X
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 11 af 207
RESSOURCEFORDELING PÅ STUDIET
Linjefag
Obligatoriske linjefag
(72 ECTS)
Fællesforløb/1. år:
240 lektioner
Specialiseringsdel/2. år:
240 lektioner
72 ECTS linjefag
240 lektioner pr. år
(i alt: 480 lektioner)
36 ECTS linjefag
240 lektioner
Fælles fag
Alle 4 år:
Praktik (PRK)
1. år:
7,5 ECTS-point
4 uger
2. år:
10,5 ECTS-point
5 uger
3. år:
7,5 ECTS-point
7 uger: 4+3
4. år:
10,5 ECTS-point
7 uger
1. år:
Kristendoms-
kundskab/
livsoplysning/
medborgerskab
(KLM)
17 ECTS-point
112 lektioner
Almen didaktik
(AD)
11 ECTS-point
73,33 lektioner
(Årgang 2012)
2. år:
Psykologi (PS)
11 ECTS-point
73,33 lektioner
3. år:
Almen didaktik
(AD)
11 ECTS-point
73,33 lektioner
Pædagogik (PÆ)
11 ECTS-point
73,33 lektioner
4. år: Professionsbachelorprojektet
10 ECTS-point
Om ECTS ECTS-point (European Credit Transfer and Accumulation System) betegner den totale arbejdsbelastning, som gennemførelsen af et element i studiet (f.eks. et linjefag) udgør. ECTS-point er ikke et udtryk for det
faglige niveau eller sværhedsgrad, men betegner udelukkende den arbejdsindsats, der må påregnes for at gennemføre det givne element i studiet. 1 ECTS svarer til 27-28 arbejdstimer for den studerende. Arbejdstid kan f.eks. være deltagelse i undervisning, forberedelse til undervisning, opgaveskrivning eller anden studieaktivitet, der påkræves i det givne element i studiet. 30 ECTS-point svarer til arbejdsbelastningen i et semester, og 60 point svarer til en studerendes fuldtidsarbejde i et år. Dette svarer det til ca. 1650 arbejdstimer.
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 12 af 207
Vejledning i fagene Til studiets enkelte fag er der afsat tid til vejledning.
Derudover er der afsat tid til vejledning i tilknytning til praktikgrupperelaterede opgaver.
Organiseringen af vejledningen aftales mellem de studerende og underviseren på det enkelte
hold.
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 13 af 207
RAMMER OG VILKÅR FOR ORGANISERING AF UNDERVISNING OG FOR SAMARBEJDE MELLEM STUDERENDE OG UNDERVISERE/ADMINISTRATION [Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, BEK nr. 562 af 01/06/2011 § 28 og 4]
Ugeplanen
Vejledning i fagene
Forelæsninger
Studieture
Ekskursioner
Studiebeskrivelser
Studiegrupper
Semesterplan og årsplan
Annoncering på Portalen af omlægning/aflysning af undervisning
Kommunikation mellem studerende og undervisere/administration
Retningslinjer for mailkommunikation
Ugeplanen
Ugeplanen er en overordnet oversigt over uddannelsesaktiviteterne på uddannelsen som
helhed for et helt studieår: august til juli. Planen er inddelt i uger for hver årgang og er tænkt
som et koordinationsværktøj i den overordnende uddannelsesplanlægning.
Ugeplanen udarbejdes af ledelsen og behandles i uddannelsesinstitutionens rådgivende
instanser.
Ugeplanen ligger på Portalen.
Vejledning i fagene
Til studiets enkelte fag er der afsat tid til vejledning.
Derudover er der afsat tid til vejledning i tilknytning til praktikgrupperelaterede opgaver.
Forelæsninger
En forelæsning er en særlig undervisningsform, der retter sig mod større grupper af
studerende. På studiets 1. år indgår forelæsninger i 1. linjefag og i
Kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab (KLM) – se nærmere herom på Portalen.
Når særlige forhold taler for det, kan uddannelsen tilrettelægges, så andre dele af studiet
gennemføres som forelæsninger. Dette kunne f.eks. være i form af gæsteforelæsninger ved
udefra kommende forelæsere.
Studieture
En studietur er en undersøgende eller afprøvende undervisningsaktivitet, som i form af
internatophold er flyttet væk fra uddannelsesinstitutionen. Ofte vil studieture gå til udlandet
eller andre dele af landet. De kan have et fagligt og/eller et fagdidaktisk fokus. Studieture er
ikke obligatoriske, men dele af de aktiviteter, som knyttes hertil, kan være obligatoriske, jf.
det enkelte fags fagbeskrivelse. Disse obligatoriske krav skal dog altid tillige kunne opfyldes på
uddannelsesinstitutionen.
Ekskursioner
En ekskursion er en undervisningsaktivitet, som er forlagt til lokaliteter uden for
uddannelsesinstitutionens normale undervisningslokaliteter. Ekskursioner kan være
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 14 af 207
obligatoriske, dette vil fremgå af det enkelte fags fagbeskrivelse. Den studerende skal selv
betale alle udgifter, der er knyttet til ekskursionen, dog kan uddannelsesinstitutionen i særlige
tilfælde betale udgifter til guider og oplægsholdere fra eksterne samarbejdspartnere.
Studiebeskrivelser
Studieordningen er den juridiske tekst, der fastlægger de nærmere regler for
Læreruddannelsen Zahle og udtrykker de kompetencemål, som den studerende skal opfylde
efter endt uddannelse. Studiebeskrivelserne er en eksplicitering heraf – de beskriver med langt
højere detaljeringsgrad, hvad der er uddannelsens indhold, og hvorledes dette organiseres.
Studiebeskrivelserne er forpligtende for samarbejdet mellem den studerende og dennes
undervisere. Studiebeskrivelserne revideres løbende. Studiebeskrivelserne er tilgængelige på
fagenes sider på Portalen.
Studiegrupper
Læreruddannelsen Zahle skal uddanne lærere til en folkeskole, som stiller øgede krav til
faglige, pædagogiske og kommunikationsmæssige kompetencer. Derfor stiller uddannelsen
krav til den studerende både på det faglige og pædagogiske område og i forhold til
samarbejds- og samværsformer.
Studiegrupper dannes i de første uger af studieåret. En studiegruppe er på 3-4 studerende.
Studiegruppen vil være rammen for mange af de gruppeaktiviteter, som er en del af studiet.
Studiegruppen kan samtidig være lig med praktikgruppen. Studiegrupper kan opløses, hvis
særlige grunde taler herfor.
Semesterplan og årsplan
I alle fag udarbejdes semesterplaner og/eller årsplaner. Dette sker i et samarbejde mellem
studerende og undervisere. Semesterplaner og årsplaner fremmer overskueligheden i studiet,
sikrer kontinuiteten ved evt. skift af underviser og sikrer de studerendes mulighed for
indflydelse på undervisningens indhold og tilrettelæggelse.
Semesterplan/årsplan
Semesterplanen/årsplanen er en overordnet plan for alle studieaktiviteter i faget for det
pågældende semester eller for hele året.
Planen indeholder:
Datoer og tidspunkter for undervisningens placering
Tematiske overskrifter over indholdet i undervisningen jf. fagets studieordning
Tidspunkter for aflevering af obligatoriske produkter i faget
Tydeliggørelse af, hvordan årgangstemaet og kompetencemålene i beskrivelsen af
progressionen i uddannelsen er implementeret i årets forløb
Litteraturliste med grundbøger/-tekster, der anvendes i faget
Ved studieårets begyndelse præsenterer fagets underviser(e) planen for holdet.
Planen aftales endeligt mellem studerende og underviser(e) og lægges i holdets kursusrum i
StudieZonen på Portalen.
Semesterplanen/årsplanen er tillige det grundlag, som underviserne tager udgangspunkt i, når
der 15. december henholdsvis 15. april gøres status over de studerendes opfyldelse af
obligatoriske forhold i fagene.
Udarbejdes semesterplan, skal denne foreligge senest 15. september for efterårssemestret og
senest 20. december for forårssemestret.
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 15 af 207
Udarbejdes årsplan skal denne foreligge senest 15. september.
Forløbsplan
Gennem året udarbejder det enkelte fags underviser(e) detaljerede forløbsplaner for
studieforløbene faget. Forløbsplanerne er et samarbejdsværktøj mellem den studerende og
fagets underviser(e).
Forløbsplanerne indeholder:
Datoer og tidspunkter for undervisningens placering
Beskrivelse af undervisningens mål og indhold
Beskrivelse af arbejdsformerne i de enkelte forløb
Redegørelse for de studerendes forventede forberedelse, herunder hvilken litteratur der
forventes læst
Forløbsplanerne justeres løbende i samarbejde mellem studerende og underviser(e) og lægges
i holdets kursusrum i StudieZonen på Portalen.
Annoncering af omlægning/aflysning af undervisning på Portalen
Omlægning eller aflysning af undervisning meddeles via meddelelse i holdets kursusrum i
StudieZonen på Portalen, så snart underviseren har mulighed herfor. Aflysning grundet
sygdom eller anden tjenstlig forpligtelse medfører ikke erstatningstimer, med mindre
aflysningen er af et større omfang, og det er aftalt med ledelsen.
Kommunikation mellem studerende og undervisere/administration
En væsentlig del af kommunikationen mellem studerende og undervisere/administration
foregår digitalt.
Den studerende får ved optagelse på uddannelsen et log on og password til Læreruddannelsen
Zahles studieintranet, UCC Portalen. Dette giver adgang til intranettets fælles dele og til de
kursusrum, som den studerende aktuelt er tilknyttet.
Det påhviler den studerende at overholde gældende lov om ophavsret samt persondataloven i
sin brug af digitale materialer på Portalen. Dette gælder dels ved egen brug og dels ved evt.
videregivelse til udenforstående. Der henvises til:
Bekendtgørelse af lov om ophavsret - Lbk. nr. 202 af 27. februar 2010
Persondataloven – lov nr 429 af 31/05/2000
Retningslinjer for mailkommunikation
Den studerende får ved studiestart en UCC mailkonto.
Det påhviler underviseren på de enkelte hold at aftale nærmere retningslinjer for, hvorledes
kommunikationen via mail skal foregå.
Disse aftaler bør dog så vidt muligt følge denne mailpolitik/-etik:
Mails til undervisere og administration kan ikke forventes besvaret i weekender,
helligdage eller i ferier samt på tidspunkter, hvor uddannelsesinstitutionen er lukket
Mails kan under normale omstændigheder forventes besvaret inden for 2 normale
arbejdsdage
Det bør altid overvejes, om alle adressater til en mail reelt har behov for mailens
informationer – informationsstrømmen kan nemt blive overvældende
Mail til alle (ansatte og studerende) er kun tilladt for ledelse og administration.
Misbrug kan medføre indskrænkning af digitale rettigheder
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 16 af 207
I den digitale kommunikation via mail anvendes kun UCC mail
Er man forhindret i at bruge UCC mail i mere end 2 arbejdsdage, bør autosvar
tilsluttes
Det påhviler den studerende at holde sig opdateret via Portalen og UCC mail og på alle
hverdage logge sig på intranet og mail. Kommunikationen mellem den studerende og
uddannelsesstedet foregår kun via UCC-Portalen og UCC-mailen.
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 17 af 207
LÆRERUDDANNELSE, IKT OG PÆDAGOGISK MEDIECENTER [Jf. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, BEK nr. 562 af 01/06/2011 § 16 Stk. 1 og 2]
Uddannelse, skole og digitale medier
Digitale medier spiller en stadig stigende rolle og øver stærk indflydelse på både
kommunikation og sociale relationer i samfundet. De digitale medier udgør en udfordring, men
stiller også nye muligheder til rådighed for uddannelserne. Dertil kommer, at nutidens børn og
unge anvender digitale medier så som mobiltelefoner og internet som en naturlig og integreret
del af deres dagligliv. Dette stiller skolen over for nye udfordringer i forbindelse med
undervisning og læring. Som lærer gælder det derfor om at være i stand til at anvende digitale
medier i forbindelse med undervisning, når det er formålstjenligt.
Læreruddannelsen skal derfor bidrage til, at man som studerende både får de relevante
forudsætninger for at anvende digitale medier i forbindelse med studiet, men også at man som
færdig lærer har de nødvendige forudsætninger både pædagogisk og praktisk for at vurdere
anvendelsen af digitale medier i forbindelse med undervisning.
På Læreruddannelsen Zahle arbejder vi til stadighed på at virkeliggøre en
progressionstænkning vedr. digitale medier, som går fra personlig anvendelse i begyndelsen af
studiet til professionel pædagogisk anvendelse ved afslutningen. Denne progressionstænkning
udvikles på mange måder gennem vejledning, kurser og udviklingsarbejder og er desuden i
tråd med Ministeriet for Børn og Undervisnings vejledning på dette punkt (se evt. http://itm-
lu07.uvm.dk/).
Det forventes, at den studerende møder op med elementære kompetencer på it- og
medieområdet og har adgang til en pc og internet.
Pædagogisk Mediecenter
Pædagogisk Mediecenter på Zahle (PMZahle) understøtter anvendelsen af digitale medier i
læreruddannelsen.
Formålet med Pædagogisk Mediecenter er
at understøtte undervisningen og de studerendes muligheder for selvstudier
at kvalificere de studerendes handle- og informationskompetence i relation til deres
kommende profession
at sikre tilgængelighed for både studerende og undervisere i relation til anvendelsen af
digitale medier
Pædagogisk Mediecenter befinder sig i kælderen modsat kantinen i lokale K01. Her finder man
en "mediekiosk", hvor man kan henvende sig, når man skal låne udstyr, få vejledning i brug af
programmer eller sparring i forhold til anvendelse af digitale medier i forbindelse med
undervisning eller studier. Dette tilbud gælder både studerende og undervisere.
Pædagogisk Mediecenter tager sig generelt ikke af tekniske it-opgaver i forbindelse med
computere eller netværk. Her henvises til Professionshøjskolen UCCs servicedesk,
[email protected] eller 4189 9999. Mediecentret løser mindre akutte opgaver i forbindelse med
undervisning - når det drejer sig om projektorer, printere, bærbare og IWB, som ikke kan
komme på nettet eller koble op til en projektor.
Medietænkning
Mediecenteret er bygget op over en medietænkning, der omhandler følgende områder:
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 18 af 207
Medie-A er det almene medieområde
Medie-X er det mediepædagogiske eksperimentarium
Medie-S arbejder med spil og læring
Medie-A, det almene medieområde beskæftiger sig med de mediekompetencer, som alle
studerende og kommende lærere skal have for at kunne løse medieorienterede opgaver i
studiet og senere som lærere i folkeskolen.
Medie-A udgør således det almene rum, hvor didaktiske refleksioner og praktisk og
praksisrettet anvendelse af it og medier kan bringes i spil.
Medie-X udgør det eksperimentelle rum, hvor didaktiske refleksioner og praktisk og
praksisrettet anvendelse af it og medier kan bringes i spil.
Medie-S giver i samarbejde med professionelle spiludviklere de studerende mulighed for
sammen med deres undervisere at afdække muligheder for læring i en spilverden, der
sædvanligvis ikke hører hjemme i skolen.
Pædagogisk Mediecenter udbyder en række kurser, der annonceres på Portalen og ofte indgår
som en integreret del af undervisningen i fagene.
Målet er, at de studerende erhverver sig et grundigt kendskab til it- og mediedidaktik og
dermed forudsætninger for at vide, hvordan og hvornår det er opportunt at anvende digitale
medier i forbindelse med undervisning og læring, og at de studerende får mulighed for at
udvikle deres innovative kompetencer samt mulighed for at være en del af et udviklingsteam.
Fysisk består Pædagogisk Mediecenter af undervisningsområder indrettet på 2. sal omkring
salen, ligesom der er værksteder i musik og billedkunst. På 2. sal er der instruktions- og
værkstedslokaler. I kælderen findes Mac med dualboot (Windows og Mac), og der desuden et
computerrum i lokale K03.
Zahle LMS – uddannelsesinstitutionens intranet (SharePoint LMS på Portalen (portal.ucc.dk))
Pædagogisk Mediecenter tager sig også af Læreruddannelsen Zahles LMS (Learning
Management System), som er uddannelsesinstitutionens pædagogiske læringsplatform og
dermed den primære kommunikationskanal mellem studerende, lærere og fag. Herefter kaldet
StudieZonen.
Alle hold oprettes på StudieZonen med et holdkursus og med deres undervisere som
administratorer af rummet. StudieZonen er den platform, hvor samarbejdet i og omkring
holdet sker digitalt. Kurset anvendes til kommunikation mellem studerende indbyrdes og
undervisere og studerende, til formidling af digitale ressourcer og til digitale afleveringer.
På StudieZonen er der adgang til Pædagogisk Mediecenters ressourceportal, hvor der er links
til
Bibliotekets hjemmeside
Artikelbase
Booking af udstyr
UNI-login
Streaming server, herunder:
o Dokumenteret undervisning
o Podcast fra foredrag og forelæsninger
o Videovejledninger
o Audiovejledninger
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 19 af 207
Det trådløse netværk
Som studerende på Læreruddannelsen Zahle har man adgang til Professionshøjskolen UCC's
trådløse netværk.
Artikelbasen – Zahle-artikler
Læreruddannelsen Zahle stiller en digital artikelbase til rådighed. Her tilføjer underviserne
artikler og gør dem tilgængelige for studerende til download.
Informationssøgningskompetencer og biblioteket
En vigtig forudsætning både for at gennemføre en læreruddannelse og for at arbejde som
lærer er gode informationssøgningskompetencer. Læreruddannelsen Zahle råder over et
bibliotek, hvis bibliotekarer kan hjælpe studerende med at blive dygtige til informationssøgning
og til at skaffe sig den viden, de har brug for.
Biblioteket omfatter både fagbøger, tidsskrifter og undervisningsmaterialer for folkeskolen
samt et udvalg af digitale undervisningsmaterialer.
På biblioteket er der desuden arbejdspladser, hvor man kan studere og arbejde sammen med
medstuderende, ligesom der er computerarbejdspladser til både informationssøgning og andet
arbejde.
Samtlige materialer er registreret i UCC-bibliotekernes base, som giver adgang til at søge og
reservere i Zahlebibliotekets samling samt i UCC-bibliotekernes samlede bestand. Søgning,
reservering og fornyelse af lån kan desuden foretages over nettet.
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 20 af 207
FORMELLE ADGANGSKRAV TIL LÆRERUDDANNELSENS LINJEFAG [Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, BEK nr. 562 af 01/06/2011 § 29-36, 38, 39-41, bilag 5]
Generelle adgangsbestemmelser
Realkompetencevurdering
Gymnasial supplering
Adgangsgivende gymnasiale fag og niveauer til de enkelte linjefag
Generelle adgangsbestemmelser
De gymnasiale fag, niveauer og karakterkrav, der er adgangsgivende til de enkelte linjefag,
kan ses under afsnittet ”Adgangsgivende gymnasiale fag og niveauer til de enkelte linjefag”.
For adgang til de enkelte linjefag i uddannelsen gælder, at den studerende i et eller flere af de
adgangsgivende gymnasiale fag til det pågældende linjefag har opnået karakteren 7 (7-
trinsskalaen) på B-niveau eller karakteren 02 (7-trinsskalaen) på A-niveau. Karakteren skal
være opnået enten ved prøve eller som afsluttende standpunktskarakter eller årskarakter i det
pågældende fag.
Dog gælder for adgang til linjefaget dansk, at den studerende skal have dansk på gymnasialt
A-niveau og have opnået mindst 7 (7-trinsskalaen). Karakteren skal være opnået enten ved
prøve eller som afsluttende standpunktskarakter eller årskarakter i det pågældende fag.
Særligt for billedkunst, hjemkundskab og materiel design gælder, at den studerende i et eller
flere af de adgangsgivende gymnasiale fag har opnået karakteren 02 (7-trinsskalaen) på B-
niveau eller karakteren 7 (7-trinsskalaen) på C-niveau.
Realkompetencevurdering
Studerende, der ikke opfylder de formelle adgangskrav til et linjefag, kan af
uddannelsesinstitutionen gives adgang til det pågældende linjefag, hvis institutionen efter en
realkompetencevurdering skønner, at den studerende har de nødvendige faglige kvalifikationer
for at følge niveauet i undervisningen.
Studerende, der ønsker en realkompetencevurdering, skal ansøge uddannelsesinstitutionen
herom. Ansøgningen skal indeholde:
en begrundet redegørelse for at ansøge om realkompetencevurdering
en argumentation for, at egne kompetencer modsvarer de formelle
kompetencekrav
en redegørelse for, hvorledes egne kompetencer er opnået
dokumentation for egne kompetencer
Ansøgere kan indkaldes til en samtale i forbindelse med realkompetencevurderingen.
Ansøgning om realkompetencevurdering for optagelse på 1. linjefag (obligatoriske linjefag)
med tilknyttet specialiseringsdel skal sendes til studiekontoret umiddelbart efter optagelse, jf.
den frist, som annonceres på uddannelsesinstitutionens hjemmeside. Frist for ansøgning til
øvrige linjefag er efteråret på 2. studieår, nærmere tidsfrist vil blive annonceret på Portalen.
Uddannelsesinstitutionen meddeler den studerende resultatet af realkompetencevurderingen
skriftligt.
I henhold til LBK nr. 1051 af 29.08.07 § 30 a. kan afgørelser om anerkendelse af kompetence i
forbindelse med individuel kompetencevurdering efter § 7, stk. 2, og § 15 a, stk. 1, for så vidt
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 21 af 207
angår den faglige vurdering, indbringes for Kvalifikationsnævnet, der er nedsat i henhold til lov
om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., jf. dog § 7, stk. 4. Klagen kan
indbringes af den, afgørelsen vedrører, inden 4 uger efter, at denne har fået meddelelse om
afgørelsen. Klagen skal være skriftlig og begrundet.
Stk. 2. Klagen stiles til Kvalifikationsnævnet og sendes til den uddannelsesinstitution, der har
truffet afgørelsen. Hvis institutionen fastholder afgørelsen, sender institutionen klagen til
Kvalifikationsnævnet med en udtalelse og sagens akter.
Stk. 3. Kvalifikationsnævnet træffer den endelige administrative afgørelse.
Stk. 4. Kvalifikationsnævnet kan i særlige tilfælde se bort fra overskridelse af fristen i stk. 1.
Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om uddannelsesinstitutionernes
behandling af klager.
Gymnasial supplering
Studerende, der ikke opfylder de generelle adgangskrav til et eller flere ønskede linjefag, har
mulighed for at erhverve sig tilstrækkelige forudsætninger til at kunne optages på og
gennemføre det eller de ønskede linjefag gennem gymnasial supplering. Forudsætningen er, at
den studerende opfylder betingelserne i bekendtgørelse om gymnasial supplering (GS-
bekendtgørelsen): Bekendtgørelse om gymnasial supplering (GS-bekendtgørelsen) BEK nr 914
af 07/07/2010).
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 22 af 207
Adgangsgivende gymnasiale fag og niveauer til de enkelte linjefag [Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, BEK nr. 562 af 01/06/2011, bilag 5]
Nedenstående liste er en oversigt over linjefag og det adgangsgivende gymnasiale niveau. Alle
karakterer er angivet efter 7-trinsskalaen.
Linjefag Adgangsgivende gymnasialt niveau til linjefagene *)
Dansk Dansk A
Fysik/kemi og natur/teknik
Teknikfag A – byggeri og energi eller
Bioteknologi A eller Biologi B eller Fysik B eller Kemi B eller
Naturgeografi B eller Teknologi B
Matematik Matematik B
Engelsk Engelsk B
Historie Historie B eller Samfundsfag B eller
Samtidshistorie B eller Idéhistorie B
Idræt Dans B eller Idræt B
Billedkunst
Billedkunst C (mindst 1 karakter på 7) eller Mediefag B (mindst
1 karakter på 02) eller Design C (mindst 1 karakter på 7) eller
Kulturforståelse B (mindst 1 karakter på 7)
Biologi
Biologi B eller Teknikfag A – proces, levnedsmiddel og sundhed
eller
Fysik B eller Kemi B eller
Naturgeografi B
Dansk som andetsprog Dansk A (mindst 1 karakter på 02)
Fransk Fransk begyndersprog B eller
Fransk fortsættersprog B
Geografi Biologi B eller Fysik B eller
International økonomi B eller Kemi B eller Naturgeografi B
Hjemkundskab
Teknikfag A – proces, levnedsmiddel og sundhed eller
Bioteknologi A eller
Biologi C (mindst 1 karakter på 7) eller Kemi C (mindst 1
karakter på 7)
Kristendomskundskab/religion
Filosofi B eller Historie B eller Kulturforståelse B eller Psykologi B
eller Religion B eller Idéhistorie B eller Samfundsfag B eller
Samtidshistorie B
Materiel design
Teknikfag A – design og produktion eller Teknikfag A – byggeri
og energi eller Billedkunst C (mindst 1 karakter på 7) eller
Design C (mindst 1 karakter på 7) eller Kulturforståelse B eller
Mediefag B (mindst 1 karakter på 02)
Musik Musik B
Samfundsfag
Afsætning B eller Historie B eller
International økonomi B eller Samfundsfag B eller
Samtidshistorie B eller Virksomhedsøkonomi B
Specialpædagogik Dansk A (mindst 1 karakter på minimum 02)
Tysk Tysk begyndersprog B eller Tysk fortsættersprog B
*)
A-niveau med mindst én karakter på 02
B-niveau med mindst én karakter på 7
Særligt for billedkunst, hjemkundskab og materiel design:
B-niveau med mindst én karakter på 02
C-niveau med mindst én karakter på 7
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 23 af 207
LINJEFAGSVALG
[Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, BEK nr. 562 af 01/06/2011 § 29-36, 38, 39-41, bilag 5]
Forsøgsordning. Naturfag
Valg af 1. linjefag (obligatorisk linjefag)
Valg af specialiseringsdel knyttet til 1. linjefag
Valg af 2. og evt. 3. linjefag
Oprettelse af linjefag og specialiseringsdele
Den studerende skal i løbet af sin uddannelse foretage følgende valg af linjefag:
Ved studiestart:
valg af 1. linjefag og valg af specialiseringsdel i faget dansk
1. studieår
valg af specialiseringsdel knyttet til 1. linjefag – matematik og naturfag
2. studieår
valg af 2. linjefag
og valg af 3. linjefag, hvis 2. linjefag er et 36 ECTS linjefag
Forsøgsordning - Naturfag
Som følge af forsøgsordning for naturfag på læreruddannelsen gælder følgende:
vælger den studerende naturfagligt fællesforløb (forløbet giver undervisningskompetence i
natur/teknik) på 1. årgang, kan han/hun vælge fysik/kemi, geografi eller biologi som
specialiseringsdel på 2. årgang.
På 3. eller 4. årgang udbydes natur/teknik, fysik/kemi, biologi og geografi som linjefag på linje
med uddannelsens øvrige 36 ECTS linjefag.
En studerende med naturfagligt fællesforløb på 1. årgang kan således tage en læreruddannelse
med 4 linjefag – evt. 4 naturvidenskabelige linjefag.
Vedr. forsøgsordningen se bilag 1-3 til denne studieordning.
Valg af 1. linjefag (obligatorisk linjefag)
Tidspunkt for den studerendes valg
Den studerende skal, når han/hun har modtaget bekræftelse på, at han/hun er optaget på
studiet, vælge 1. linjefag blandt de obligatoriske linjefag samt specialiseringsdel i linjefaget
dansk.
Vejledning i forbindelse med valg
Den studerende kan søge vejledning på Læreruddannelsen Zahles hjemmeside, ved
informationsaftener i halvåret før studiestart samt ved personlig henvendelse til
uddannelsesinstitutionens studievejledning.
Den studerendes valgmuligheder
De studerende kan vælge følgende obligatoriske linjefag:
dansk (DA)
matematik (MA)
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 24 af 207
naturfagligt fællesforløb (N/T)
engelsk
Bemærk forsøgsordning for naturfag – jf. afsnittet ”Forsøgsordning. Naturfag” ovenfor.
Adgangsregler til linjefag
Adgangsbestemmelser fremgår af afsnittet ”Formelle adgangskrav til læreruddannelsens
enkelte linjefag”.
Valg af specialiseringsdel knyttet til 1. linjefag
Tidspunkt for den studerendes valg
I tilknytning til den studerendes linjefag 1 skal han/hun inden afslutningen af linjefagets
fællesdel – dvs. 1. studieår – have valgt tilhørende specialiseringsdel. Valget finder endeligt
sted i marts.
Dog gælder for linjefaget dansk, at valg af specialiseringsdel finder sted inden studiestart
samtidigt med valg af 1. linjefag.
Vejledning i forbindelse med valg
Efter praktikken, hvor den studerende har haft mulighed for at opleve fagene i skolen, afholdes
et fælles arrangement, hvor de enkelte specialiseringsdele præsenteres. Arrangementet
tilrettelægges i samarbejde mellem linjefagets undervisere, praktikkontoret og om muligt ind-
og udskolingslærere fra skolen. Her tilbydes den studerende rådgivning og vejledning før sit
valg. (Se nærmere detaljer i vedr. valget på Portalen)
Mht. vejledning om valg af specialiseringsdel tilknyttet linjefaget dansk, vejledes den
studerende via hjemmesiden og via tilbud om vejledningsmøde i begyndelsen af august.
Den studerendes valgmuligheder
I tilknytning til sit 1. linjefag kan den studerende vælge følgende specialiseringsdele:
Dansk (DA):
Dansk - aldersspecialisering mod begynder- og mellemtrin (DAy)
Dansk - aldersspecialisering mod mellem- og sluttrin (DAæ)
Matematik (MA):
Matematik - aldersspecialisering mod begynder- og mellemtrin (MAy)
Matematik - aldersspecialisering mod mellem- og sluttrin (MAæ)
Naturfag:
Fysik/kemi, biologi eller geografi
Bemærk forsøgsordning for naturfag – jf. afsnittet ”Forsøgsordning - Naturfag” ovenfor.
Engelsk:
Faget tilrettelægges som et toårigt forløb uden eksplicit specialisering på andet år.
Valg af 2. og evt. 3. linjefag
Tidspunkt for den studerendes valg Inden afslutningen på studiets 1. del skal den studerende vælge sit 2. og evt. 3. linjefag.
Valget finder sted inden december på 2. studieår.
(Se nærmere detaljer vedr. valget på Portalen)
Vejledning i forbindelse med valg
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 25 af 207
Der gennemføres introduktionsarrangement til linjefagsvalget i efterårssemesteret på 2.
studieår. Her præsenterer undervisere fra linjefagene, studerende på ældre årgange og om
muligt lærere fra folkeskolen deres fag. De studerende tilbydes her rådgivning og vejledning.
Den studerendes valgmuligheder
Den studerende kan vælge linjefag i flere kombinationer. Ud over 1. linjefag og den dertil
knyttede specialiseringsdel er der følgende muligheder:
et 72 ECTS linjefag, der er 2-årigt – den studerende får således 2 linjefag i alt
to 36 ECTS linjefag, der hvert er af et års varighed – den studerende får således 3
linjefag i alt
Mulige 72 ECTS linjefag over 2 år (3. og 4. studieår):
Engelsk (EN)
Idræt (ID)
Dansk (DA) (Oprettes såfremt, der er studerende nok til at oprette et hold)
Matematik (MA) (Oprettes såfremt der er studerende nok til at oprette et hold)
Vælger den studerende at læse 2 obligatoriske linjefag, skal dansk (DA) altid læses før det
andet linjefag.
Mulige 36 ECTS linjefag over 1 år - 3. eller 4. studieår
Billedkunst (BK)
Biologi (BI)
Dansk som andetsprog (DSA)
Fransk (FR)
Fysik/kemi (FK)
Geografi (GE)
Historie (HI)
Hjemkundskab (HJ)
Kristendomskundskab/religion (KR-RE)
Musik (MU)
Natur/teknik (NT)
Samfundsfag (SA)
Specialpædagogik (SP)
Tysk (TY)
Bemærk forsøgsordning for naturfag – jf. afsnittet ”Forsøgsordning - Naturfag” ovenfor.
Adgangskrav til linjefag
Adgangsbestemmelser fremgår af afsnittet ”Formelle adgangskrav til læreruddannelsens
linjefag”.
Studerende, som fortryder deres linjefagsvalg, kan ansøge ledelsen om tilladelse til at skifte
linjefag.
Oprettelse af linjefag og specialiseringsdele
Alle nævnte linjefag og specialiseringsdele oprettes, hvis et tilstrækkeligt antal studerende
vælger det.
Hvis et linjefag eller en specialiseringsdel ikke oprettes pga. manglende tilslutning, har den
studerende ret til at vælge en anden specialiseringsdel eller læse det ønskede linjefag eller den
ønskede specialiseringsdel på Læreruddannelsen Blaagaard/KDAS, Professionshøjskolen UCC,
hvis det er muligt.
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 26 af 207
Uddannelsesinstitutionen tager forbehold for, at linjefag og specialiseringsdele, der kun har få
ansøgere, kan afholdes som aftenundervisning ved samlæsning med
meritstuderende/studerende på åben uddannelse.
Se bilag 4 til studieordningen vedr. den aktuelle samlæsning i studieåret 2012/2013
EKSAMENS- OG PRØVEBESTEMMELSER [Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, BEK nr. 562 af 01/06/2011 § 44-51 Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede videregående uddannelser, BEK nr. 714 af 27/06/12 Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse, BEK nr. 262 af 20/03/07]
Eksamen og prøver generelt
Eksaminations- og bedømmelsestider
Eksamensterminer
Indstilling til eksamen og prøver
Formalia for alle skriftlige produkter
Genindstilling til eksamen og prøver
Sygeeksamen
Uregelmæssigheder – snyd
Prøveformer
Redegørelse for eksamensgrundlaget
Eksamen i bachelorprojektet
Prøver på grundlag af gruppeprodukt
Sameksamen
Lydoptagelser af egen mundtlige eksamen
Anvendelse af ikt-udstyr ved skriftlige prøver
Afholdelse af eksamen
Praktikbedømmelse
Klager over eksamen/prøver
Klager over praktikbedømmelse
Klager over uddannelsesinstitutionens afgørelser i øvrigt
Eksamen og prøver generelt
Studerende skal have opfyldt alle obligatoriske forhold, jf. studieordningens generelle afsnit og
de enkelte fags fagbeskrivelser, for at kunne gå til eksamen eller intern prøve. Procedurer
herfor fremgår af afsnittet ”Obligatoriske forhold”.
Alle eksamener og prøver er individuelle, men kan, såfremt det fremgår af det enkelte fags
fagbeskrivelse, afvikles på baggrund af et gruppeprodukt.
Skriftlig eller mundtlig prøve med intern bedømmelse
Fællesforløbet i linjefaget dansk (DA) samt 1. års undervisning i engelsk og idræt afsluttes
med en skriftlig, intern prøve i faget. I fagene engelsk og idræt indgår tillige en it-baseret del i
prøven.
Fællesforløbet i linjefaget matematik afsluttes med en mundtlig, intern prøve i faget.
Bedømmelsen er bestået/ikke-bestået og foretages af fagets undervisere.
Den studerende skal gå til denne prøve efter 1. studieår og skal have bestået prøven senest
med udgangen af 2. studieår (4. semester) for at for at kunne fortsætte studiet på 2. del.
Mundtlig prøve med ekstern censur
Følgende fag afsluttes med en individuel prøve med ekstern censur:
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 27 af 207
Kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab (KLM). Den studerende skal
have bestået denne prøve senest med udgangen af 2. studieår for at kunne
fortsætte på studiets 2. del.
Billedkunst (BK), biologi (BI), dansk som andetsprog (DSA), fransk (FR), fysik/kemi
(FK), geografi (GE), historie (HI), hjemkundskab (HJ),
kristendomskundskab/religion (KR-RE), musik (MU), natur/teknik (NT),
samfundsfag (SA), specialpædagogik (SP), tysk (TY)
2. år af linjefagene: idræt (ID) og engelsk (EN)
Specialiseringsdelene: dansk (DAy og DAæ), matematik (MAy og MAæ) og
fysik/kemi (FK). Naturfagligt fællesforløb (NT). Bemærk forsøgsordning for naturfag
jf. bilag 1 -3 til studieordningen.
Skriftlig prøve med ekstern censur
Følgende fag afsluttes med en centralt stillet skriftlig, individuel prøve:
Linjefagene: dansk som andetsprog (DSA), fransk (FR) og tysk (TY)
2. delen af engelsk (EN)
Specialiseringsdelene: dansk (DAy og DAæ) og matematik (MAy og MAæ)
Bedømmelsen gives efter 7-trinsskalaen.
Skriftlig prøve med intern bedømmelse eller mundtlig prøve med ekstern censur
Professionshøjskolen trækker lod blandt de pædagogiske fag — pædagogik (PÆ), psykologi
(PS) og almen didaktik (AD) - således at et enkelt af disse fag afsluttes med mundtlig
eksamen med ekstern censur, mens de øvrige to fag afsluttes med en intern skriftlig prøve.
Bemærk dog sameksamen i AD og PÆ på den kommen 3. årgang 2012/2013.
Bedømmelse efter 7-trins-skalaen.
Eksaminations- og bedømmelsestider
Centralt stillede skriftlige prøver
Varigheden fastsættes af Undervisningsministeriet.
Mundtlige og praktiske prøver
Linjefag – eksterne prøver: 45 minutter.
Bachelorprojektet: 45 minutter.
Fællesfag: 30 minutter.
Den angivne tid er pr. eksaminand inklusive votering.
I enkelte linjefag kan der indgå en praktisk prøve, der kræver en speciel organisering efter
godkendelse af ledelsen.
Bemærk sameksamen i Almen Didaktik og Pædagogik på kommende tredje årgang 2012/2013.
Gruppeeksamen – eksaminationstid og skriftligt produkt udarbejdet i
gruppe
Gruppeeksamen kan ske i grupper på op til 4 personer, medmindre andet fremgår af de
enkelte fags studieordningstekst om eksamen. Det er altid muligt for den studerende at vælge
individuel prøve.
Eksaminationstiden er som følger:
Linjefag eksterne prøver:
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 28 af 207
1 studerende: 45 min inkl. votering
2 studerende: 45 min + 30 min inkl. votering
3 studerende: 45 min + 30 min + 20 min inkl. votering.
4 studerende: 45 min + 30 min + 20 min + 10 min inkl. votering.
Fællesfag:
1 studerende: 30 min inkl. votering
2 studerende: 30 min + 20 min inkl. votering
3 studerende: 30 min + 20 min + 15 min inkl. votering.
4 studerende: 30 min + 20 min + 15 min + 10 min inkl. votering.
For fagene billedkunst, idræt og musik, hvor eksamen er delt i dels en teoretisk og en praktisk
del, er eksaminationstiden ikke reduceret.
Af disse fags fagbeskrivelser fremgår, hvordan tiden er fordelt.
Skriftlige gruppeprodukter som baggrund for mundtlig eksamen
1 studerende: 5 normalsider
2 studerende: 8 normalsider
3 studerende: 10 normalsider
4 studerende: 12 normalsider
Hvis det skriftlige produkt tæller med i bedømmelsen, så skal det være tydeligt anført, hvilke
afsnit den enkelte studerende er ansvarlig for.
I enkelte fag øges sideantallet ikke selv om produktet er udarbejdet i gruppe. I så fald fremgår
dette af fagets fagbeskrivelse.
Bedømmelsen er altid individuel – også ved gruppeeksamen.
Eksamensterminer
For de fag i læreruddannelsen, som har centralt stillede skriftlige prøver, gælder, at disse
afholdes fra medio maj og frem til begyndelsen af juni. Tidspunkterne fastsættes af
Undervisningsministeriet.
Mundtlige eksamener med ekstern censur afholdes i perioden 15. maj til 30. juni. Se nærmere
herom i eksamensinformation på Portalen.
Reeksamen afholdes i august.
Indstilling til eksamen og prøver
Den studerende er automatisk indstillet til eksamen/prøve i den termin, hvor det pågældende
fag afsluttes eller har delprøver. En afmelding efter den af uddannelsesinstitutionen udmeldte
tidsfrist tæller som ét ud af tre prøveforsøg.
Har den studerende fået tildelt orlov, neutraliseres den automatiske indstilling til eksamen,
indtil orloven ophører.
Den studerende skal gå til den interne prøve efter 1. studieår i 1. linjefag, og den studerende
skal have bestået denne prøve senest med udgangen af 2. studieår (4. semester) for at kunne
fortsætte studiet på 2. del.
Den studerende skal gå til eksamen i kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab
(KLM) efter 1. studieår for at kunne fortsætte studiet, og den studerende skal have bestået
eksamen i KLM senest med udgangen af 2. studieår (4. semester) for at kunne fortsætte
studiet på 2. del.
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 29 af 207
Formalia for alle skriftlige produkter
Alle skriftlige afleveringer skal opfylde følgende formelle krav:
Standardforside, som findes på siden om eksamen på Portalen
Underskrift på standardforsiden, der bekræfter, at opgaven er skrevet uden
uretmæssig hjælp. Jf. eksamensbekendtgørelsen § 18 stk. 6
Indholdsfortegnelse
Alle sider skal have sidenummer, og den studerendes navn og studienummer samt
afleveringsdato skal fremgå (f.eks. i et sidehoved/en sidefod)
Litteratur- og materialeliste
Underviseren skal sørge for, at alle skriftlige produkter (opgaver, eksamensoplæg,
problemformuleringer eller problemstillinger), der indgår i lodtrækning i forbindelse med
eksamen, tildeles et nummer, således at det er helt entydigt, hvilket nummer det enkelte
produkt har.
Den studerende skal sørge for, at hvert enkelt af hans/hendes produkter er tydeligt
nummereret ved at angive nummeret i produktets sidehoved/sidefod.
Genindstilling til eksamen og prøver
Hvis en studerende ved en prøve (intern eller ekstern) i et fag ikke har opnået mindst
karakteren 02 eller bedømmelsen bestået (intern), skal den studerende genindstille sig til
prøve i faget.
Den studerende kan højst indstille sig til en prøve 3 gange. Dispensation til en 4. og 5.
indstilling kan kun gives, hvis ledelsen finder det begrundet i usædvanlige forhold.
Genindstilling skal normalt ske i den efterfølgende eksamenstermin.
Den studerende har dog ret til at genindstille sig til en omprøve i august måned i følgende
tilfælde:
Hvis den studerende efter 1. studieår ikke har opnået mindst karakteren 02 i
kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab (KLM) eller bedømmelsen
bestået i den interne prøve i fællesdelen på 1. linjefag inden udgangen af 1.
studieår (2. semester).
Genindstillere går til eksamen på grundlag af samme studieordning og redegørelse for
eksamensgrundlaget som ved første indstilling. Den studerende skal aflevere redegørelse og
studieordningstekst fra første indstilling sammen med sin genindstilling.
Indgår der lodtrækning i det pågældende fags eksamensordning, foretages ved genindstilling
en ny lodtrækning. Tidspunktet for lodtrækningen fremgår af eksamensinformation på
Portalen.
Studerende, som ikke består begge fag ved en sameksamen, skal genindstille sig til eksamen i
det ikke-beståede fag. Indgår lodtrækning, vil der blive foretaget en ny lodtrækning. Den
studerende skal kun besvare den trukne opgave på grundlag af arbejdet i det ikke-beståede
fag. Eksamensformen er den samme, men opgavens længde er reduceret til maks. 5
normalsider, og eksaminationstiden er reduceret til 30 minutter incl. votering.
Sygeeksamen
For en studerende, der ikke har været i stand til at deltage i en planlagt prøve på grund af
sygdom eller graviditet, afholdes der sygeeksamen.
Det påhviler den studerende at tilmelde sig sygeeksamen i efterfølgende eksamenstermin.
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 30 af 207
Sygdom/graviditet skal dokumenteres ved lægeattest, som skal være afleveret på
studiekontoret inden prøvens påbegyndelse eller umiddelbart derefter. I så fald annulleres den
pågældende eksamensindstilling. Udgifterne til lægeattest afholdes af den studerende.
Sygeeksamen afholdes normalt i august, men kan afholdes i samme eksamenstermin, hvis det
er praktisk muligt.
Ved sygeeksamen går den studerende til eksamen på grundlag af samme studieordning og
redegørelse for eksamensgrundlaget som ved første indstilling. Den studerende skal aflevere
redegørelse og studieordningstekst fra første indstilling sammen med sin genindstilling.
Indgår der lodtrækning i det pågældende fags eksamensordning, foretages ved genindstilling
en ny lodtrækning. Tidspunktet for lodtrækningen fremgår af eksamensinformation på
Portalen.
Uregelmæssigheder – snyd
Bestemmelser vedr. uregelmæssigheder i forbindelse med den afsluttende prøve i
læreruddannelsens fag er nærmere beskrevet i Bekendtgørelse om prøver og eksamen i
erhvervsrettede videregående uddannelser, BEK nr. 714 af 27/06/12 § 18.
Uregelmæssigheder fra den studerendes side kan i forbindelse med prøven eksempelvis bestå
i, at den studerende har:
skaffet sig eller givet en anden eksaminand uretmæssig hjælp til besvarelse af en
opgave eller benyttet ikke tilladte hjælpemidler
udgivet en andens arbejde for sit eget eller anvendt eget tidligere bedømt arbejde
uden henvisning
udvist en forstyrrende adfærd (i mindre alvorlige tilfælde giver institutionen først en
advarsel, og i alvorlige tilfælde kan den studerende bortvises)
I tilfælde af formodning om sådanne uregelmæssigheder kan ledelsen bortvise den studerende
fra prøven, hvis formodningen kan bekræftes.
Hvis uregelmæssigheden først konstateres efter afslutningen af en prøve eller dele heraf, kan
ledelsen annullere prøven for den studerende. Hvis der hersker tvivl om, hvorvidt der
foreligger grund til bortvisning fra en prøve, kan ledelsen tillade, at den studerende fortsætter
med prøven under forbehold af en senere afgørelse af sagen.
Institutionen kan i ovennævnte tilfælde under skærpende omstændigheder beslutte, at
eksaminanden skal bortvises fra institutionen i en kortere eller længere periode. I sådanne
tilfælde gives en skriftlig advarsel om, at gentagelse kan medføre varig bortvisning.
En bortvisning medfører, at en eventuel karakter for den pågældende prøve bortfalder, og at
eksaminanden har brugt en prøveindstilling.
Bortvisning fra eller annullering af en prøve medfører bortvisning fra øvrige prøver og
eksamener i den pågældende eksamenstermin.
Prøveformer
Centralt stillede skriftlige prøver følger bestemmelser og procedurer angivet af Undervisnings-
ministeriet.
For mundtlig prøve med baggrund i et skriftligt oplæg gælder følgende bestemmelser:
Oplæg, der danner baggrund for eksamen, må højst have et omfang på 5 sider a
2600 anslag.
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 31 af 207
Oplæggene kan være produceret ved afslutningen af undervisningen med sigte på
eksamen eller i løbet af undervisningen i faget.
Der skal i henhold til eksamensbekendtgørelsen indgå lodtrækning, hvor den enkelte
studerende skal trække lod mellem mindst 4 oplæg eller studieprodukter.
Tidspunkt for lodtrækning vil fremgå af eksamensinformation på Portalen.
Det fremgår af prøvebestemmelserne i det enkelte fag, hvorledes opgaven indgår i
bedømmelsen. Se nærmere under de enkelte fags eksamensbestemmelser.
Ved mundtlige prøver og eksamener indleder den studerende med et kort oplæg, der
efterfølges af en samtale.
Hvis der indgår flere elementer i den mundtlige eksamen, fastsættes bedømmelsen ud fra en
samlet vurdering af alle elementer.
Redegørelse for eksamensgrundlaget
Ved afslutningen af undervisningen udarbejder det enkelte fags underviser(e) en ”Redegørelse
for eksamensgrundlaget”. Redegørelsen indeholder en oversigt over det stof og/eller de
emneområder, som undervisningen har omfattet, og evt. en angivelse af særlige forhold
vedrørende eksamen.
Redegørelsen er dels en dokumentation i forhold til kvalitetssikring af uddannelsen, dels en
nyttig information til censor om det materiale, som har været inddraget i behandlingen af
fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder.
Eksamen i bachelorprojektet
Bachelorprojektet bedømmes ved en individuel mundtlig prøve af en ministerielt beskikket
censor og begge den studerendes vejledere – linjefagsunderviseren og underviseren fra de
pædagogiske fag. Ved bedømmelsen skal der ud over det faglige indhold også lægges vægt på
eksaminandens formulerings- og formidlingskompetence.
Der gives en samlet karakter for opgaven og den mundtlige præstation ved prøven.
Bachelorprojektet har et omfang på mindst 25 og højst 35 sider. En side defineres som en
normalside a 2600 anslag. Eventuelle bilag herudover må højst udgøre 10 normalsider. En
opgave, der går ud over de anførte sidetal, kan afvises.
Prøver på grundlag af gruppeprodukt
I henhold til eksamensbekendtgørelsens § 10 stk. 2 tilrettelægges prøverne som individuelle
prøver, medmindre der foreligger en særlig tilladelse vedr. gruppeeksamen fra ministeriet.
Med henvisning til eksamensbekendtgørelsens § 13 kan den studerende ved en individuel
prøve eksamineres på grundlag af et gruppefremstillet produkt. De øvrige medlemmer af
gruppen må ikke være til stede i eksamenslokalet, før de selv er blevet eksamineret.
Gruppeprodukter kan udarbejdes i grupper på maks. 3 studerende, med mindre andet er
anført i fagets studieordning.
Sameksamen
Sameksamen mellem to fag kan afholdes på grundlag af et integreret studieforløb, idet
bedømmelsen foretages for hvert fag for sig.
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 32 af 207
Betingelser og frister for godkendelse af emner og aflevering af arbejdsresultat fremgår af
fagenes fagbeskrivelser og studiebeskrivelser samt eksamensinformation på Portalen.
Et hold kan søge om sameksamen, hvis holdets undervisere er indforstået hermed. Ansøgning
om sameksamen skal afleveres til ledelsen senest 1. februar i eksamenssemestret.
Ved en sameksamen mellem to fag skal prøven gennemføres på en sådan måde, at der kan
ske en bedømmelse af den studerende i begge fag.
Lydoptagelser af egen mundtlige eksamen
Af eksamensbekendtgørelsens § 13, stk. 5 fremgår det, at den studerende har ret til at
”foretage lydoptagelse af sin egen mundtlige prøve”.
Lydoptagelsen er til privat brug og må af hensyn til de øvrige deltagere i eksaminationen ikke
offentliggøres. Den studerende foretager lydoptagelsen på eget udstyr og er selv ansvarlig for,
at udstyret fungerer, og at optagelsen kan foregå på en måde, så den ikke virker forstyrrende
på eksamensforløbet og ikke forhindrer, at prøven kan starte rettidigt.
Hvis der skal foretages lydoptagelse, orienterer den studerende studiekontoret, senest en uge
før prøven afholdes. Studiekontoret orienterer eksaminator og censor om, at der vil blive
foretaget lydoptagelse og har desuden mulighed for også at foretage lydoptagelse af prøven.
Ansvaret for denne lydoptagelse og udstyrets funktion påhviler uddannelsesinstitutionen.
Uddannelsesinstitutionens kopi af lydoptagelsen opbevares af Pædagogisk Mediecenter.
Når der foretages lydoptagelse, skal eksaminator ved starten af eksaminationen nævne,
hvilken eksamen der er tale om samt datoen for optagelsen.
Hvis en eksamination, hvor der er foretaget lydoptagelse, giver anledning til en klagesag, vil
uddannelsesinstitutionens lydoptagelse blive inddraget.
Anvendelse af it-udstyr ved skriftlige prøver
Anvendelse af edb ved skriftlige prøver er tilladt. En eventuel restriktion i forhold hertil vil blive
meddelt i studiebeskrivelser eller som eksamensinformation på Portalen med et varsel på
mindst én uge inden den skriftlige prøve.
Alle programmer, opslagsværker, data mv. er tilladte på maskinerne, medmindre eventuelle
restriktioner er meddelt i studiebeskrivelser eller som eksamensinformation på Portalen med et
varsel inden den skriftlige prøve på mindst en uge.
Det er under prøvens afvikling ikke tilladt at kommunikere elektronisk i og uden for eksamens-
lokalet.
Den studerendes navn, studienummer, fag og uddannelsessted skal påføres hvert ark i den
skriftlige besvarelse, der i øvrigt skal være forsynet med sidenummer.
Uddannelsesinstitutionen påtager sig intet ansvar for tekniske fejl, strømsvigt o.l. I tilfælde
heraf må den studerende indstille sig på at fortsætte besvarelsen ved at skrive i hånden.
Det er den studerendes eget ansvar at foretage de nødvendige sikkerhedsmæssige lagringer af
tekst, data mv. under afviklingen af prøven.
Ved brug af it ved skriftlige prøver skal den studerende påregne selv at stille computer,
printer, skærm og tastatur til rådighed. Udstyret opstilles inden prøvens afholdelse efter
nærmere forskrifter angivet i studiebeskrivelser eller som eksamensinformation på Portalen.
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 33 af 207
Til bedømmelse ved den skriftlige prøve må den studerende udelukkende aflevere resultater,
der er produceret under prøven. Tekster mv. produceret under forberedelsestiden eller i løbet
af uddannelsen af den studerende selv eller i samarbejde med andre skal angives som
kildemateriale.
Afholdelse af eksamen
I fag, hvor det af fagbeskrivelsen fremgår, at den mundtlige prøve eller dele deraf tager
udgangspunkt i skriftlige opgaver, skriftlige oplæg eller lignende, er deltagelse i prøven
betinget af, at den studerende har afleveret sådanne på de i studieordningen fastsatte
tidspunkter.
Det er de studerendes eget ansvar at gøre sig bekendt med eksamensbestemmelserne.
Praktikbedømmelse
Den studerende bedømmes efter hver praktikperiode. Endelig bedømmelse foretages af
læreruddannelsesinstitutionens leder efter indstilling fra hhv. praktikskole og praktikgruppens
vejleder på Zahle.
Det er en forudsætning for indstilling til endelig bedømmelse, at den studerende har opfyldt
praktikfagets deltagelseskrav (mødepligt på praktikskolen og aflevering af praktikprodukt på
læreruddannelsen).
Af fagbeskrivelsen for faget praktik fremgår krav og kompetencemål for praktikprodukterne og
for årgangens praktik som helhed.
Den studerendes praktiklærere og undervisere på læreruddannelsesinstitutionen vejleder
undervejs i praktikforløbet den studerende om styrker og svagheder i hans/hendes forståelse
af og varetagelse af læreropgaverne. Afslutningsvis gør praktikskolen og
læreruddannelsesinstitutionen hver for sig den studerende bekendt med deres indstilling til
læreruddannelsesinstitutionens leder vedrørende bedømmelsen af den studerendes praktik.
Praktikskolelederen er ansvarlig for praktiklærernes vejledning og afsluttende indstilling til
bedømmelse. Indstillingen fremsendes elektronisk til praktikledelsen på Zahle inden for de
første 2 uger efter praktikperiodens afslutning.
Vurderingen af den studerendes praktikprodukt udgør grundlaget for den indstilling til
læreruddannelsesinstitutionens leder vedrørende bedømmelse af den studerendes praktik, som
praktikgruppens vejleder på Zahle afgiver. Praktikgruppens vejleder på Zahle meddeler
læreruddannelsesinstitutionens leder sin indstilling inden for de første 3 uger efter
praktikperiodens afslutning.
Læreruddannelsesinstitutionens leder foretager den endelige bedømmelse.
En studerende, der samlet ikke består det pågældende års praktik (praktik på praktikskolen og
praktikprodukt) skal enten have en ny praktikperiode på en praktikskole og/eller udarbejde et
nyt praktikprodukt. Dette er nærmere beskrevet i studiebeskrivelserne for faget praktik for de
fire årgange.
Den studerende kan ikke være i praktik på en skole, hvor han/hun har eller har haft et
ansættelsesforhold.
Klager over eksamen/prøver [Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, BEK nr. 562 af 01/06/2011 § 68-69 Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede videregående uddannelser, BEK nr. 714 af 27/06/12 § 39-50]
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 34 af 207
Klage fra studerende over forløbet af en prøve sker efter de retningslinjer, som er fastsat i
ovenstående bekendtgørelser.
Klagen, der skal være skriftlig og begrundet, afleveres til ledelsen senest to uger efter, at
resultatet af prøven er bekendtgjort. Klagen kan vedrøre:
prøvegrundlaget, herunder prøvespørgsmål, opgaver og lignende, samt dets forhold
til uddannelsens mål og krav
prøveforløbet
bedømmelsen
Ledelsen forelægger hurtigst muligt klagen for eksaminator og censor, som kommenterer
klagen i en begrundet skriftlig stillingtagen. Bedømmernes stillingtagen skal foreligge senest to
uger efter modtagelsen af klagen. Ledelsen meddeler klageren resultatet af bedømmernes
stillingtagen og kan herefter indstille, at:
der foretages en ny bedømmelse
der tilbydes reeksamination
klagen afvises
Går afgørelsen ud på tilbud om ombedømmelse eller omprøve, skal klageren informeres om, at
ombedømmelse eller omprøve kan resultere i en lavere karakter.
Klageren har mulighed for at indbringe bedømmernes afgørelse for et ankenævn, hvis
medlemmer dels udpeges af censorformandskabet, dels af uddannelsesinstitutionen. Klageren
skal aflevere en skriftlig og begrundet anke til ledelsen senest to uger efter, at han/hun er
gjort bekendt med bedømmernes afgørelse.
Klagen kan kun afvises, hvis bedømmerne er enige om det. I tilfælde af uenighed, følges
særlige retningslinjer.
Hvis klagen indgives så sent, at den ikke kan besvares inden sommerferien, tæller svarfristen
først fra 1. august.
Klager over praktikbedømmelse [Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, BEK nr. 562 af 01/06/2011 § 68-69]
Uddannelsesinstitutionens beslutning om at bedømme en studerendes praktik som ikke bestået
kan indbringes for ministeriet. Uddannelsesinstitutionen sender det samlede materiale, der er
indgået i bedømmelsen, til ministeriet.
Klager over uddannelsesinstitutionens afgørelser i øvrigt [Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, BEK nr. 562 af 01/06/2011 § 68]
En afgørelse truffet af uddannelsesinstitutionen kan indbringes for ministeriet, når klagen
vedrører retlige spørgsmål. Klagen indgives til ledelsen, der afgiver en udtalelse, som klageren
skal have lejlighed til at kommentere inden for en frist af 1 uge. Uddannelsesinstitutionen
sender herefter klagen til ministeriet sammen med udtalelsen og klagerens eventuelle
bemærkninger hertil.
Fristen for at indgive klage er 2 uger fra den dag, den afgørelse, der ønskes klaget over, er
meddelt klager.
NORMERET STUDIETID OG MAKSIMAL STUDIETID [Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, BEK nr. 562 af 01/06/2011 § 2 stk. 2]
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 35 af 207
Normeret studietid
Studiet er normeret til 4 års fuldtidsstudium (mindst 37 timers arbejdsuge). Dette svarer til 4
hele studenterårsværk og 240 ECTS-point – European Credit Transfer System. Disse enheder
er administrative regneenheder og bruges til at udtrykke den studerendes arbejdsbelastning,
når studier og studieenheder sammenlignes i Danmark og EU.
Maksimal studietid
Studiet skal være afsluttet senest 6 år efter studiestart, dog gælder følgende:
Forsinkelser i studiet på grund af fravær i forbindelse med graviditet, fødsel og
adoption medregnes ikke
Efter 6 års studium henvises den studerende til at færdiggøre sin uddannelse som studerende
under Åben uddannelse
I særlige tilfælde kan ledelsen dog give forlængelse ud over de 6 år (se under afsnittet
”orlov”):
militærtjeneste
sygeorlov
særlige forhold
Bortvisning fra studiet [Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, BEK nr. 562 af 01/06/2011 § 65]
Ledelsen kan i særlige tilfælde bortvise en studerende i en periode og i gentagelsestilfælde og i
meget grove tilfælde bortvise vedkommende helt.
Dette kan ske, hvis den studerende trods skriftlig advarsel har:
groft tilsidesat almindelige regler for samvær med andre studerende, medarbejdere
og samarbejdspartnere
udgjort en sådan risiko for andres helbred eller sikkerhed pga. vedvarende sygdom,
medicin- eller alkoholforbrug eller lignede, at den studerende ikke bør sendes i
praktik
gjort sig skyldig i forhold, der er åbenbart uforenelige med, at den studerende
fortsætter uddannelsen
OBLIGATORISKE FORHOLD
Deltagelsespligt
Interne obligatoriske forhold i fag
Statusopgørelse for obligatoriske forhold i fag
Sanktioner i forbindelse med manglende opfyldelse af deltagelsespligten og ved
studieinaktivitet
Mødepligt
Deltagelsespligt [Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, BEK nr. 562 af 01/06/2011 § 42-43]
Den studerende har pligt til at deltage i uddannelsen. Dette omfatter deltagelse i planlægning,
gennemførelse og evaluering af det enkelte studieforløb, og det indebærer, at den studerende
påtager sig opgaver i forbindelse med undervisningen og opfylder kravene vedr. obligatoriske
forhold i fag og forløb.
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 36 af 207
Interne obligatoriske forhold i fag
Deltagelseskravet er opfyldt, når den studerende har opfyldt de obligatoriske forhold i sine
aktuelle fag. De obligatoriske forhold er fastlagt i bestemmelser i hvert fags fagbeskrivelse og
kan være i form af obligatoriske studieprodukter, obligatoriske kurser med mødepligt,
produktionsforløb eller ekskursioner.
Af de konkrete fagbeskrivelser vil det fremgå, hvilke obligatoriske studieprodukter, der er tale
om, og hvorledes disse skal dokumenteres. Afleveringstidspunkt for hvert obligatorisk forhold
fremgår af holdets semester- og/eller årsplan, der er aftalt mellem de studerende og
underviseren og findes i holdets kursusrum i StudieZonen på Portalen. Se bestemmelserne
vedr. års- og semesterplaner i afsnittet "Semesterplan og Årsplan".
For forløb med mødepligt – eksempelvis obligatoriske kurser, produktionsforløb og
ekskursioner - gælder de bestemmelser, som er gældende for mødepligt i øvrigt.
Underviserens bedømmelse af obligatoriske studieprodukter sker på ledelsens vegne. Evt.
klager over en undervisers bedømmelse skal rettes skriftligt til ledelsen senest 14 dage fra
bedømmelsestidspunktet.
Underviseren giver respons på afleverede studieprodukter senest 3 uger efter afleveringen,
med mindre andet er aftalt.
Mht. reparationsmuligheder ved manglende opfyldelse af interne obligatoriske forhold i fag, se
fagenes beskrivelser.
Statusopgørelse for obligatoriske forhold i fag
Ved statusopgørelsen den 15. december og 15. april opgøres og registreres semestrets
godkendte obligatoriske forhold, jf. holdets årsplan.
Hvis den studerende ikke har opfyldt de formulerede krav, modtager han/hun besked derom
fra underviseren i faget og orienteres om nedenstående sanktioner i forbindelse med
manglende opfyldelse af deltagelsespligten. Underviseren underretter eksamenskontoret om
den manglende opfyldelse af deltagelsespligten.
Er obligatoriske forhold i et fag sat til aflevering/opfyldelse efter den 15. april, vil det fremgå af
holdets semester- eller årsplan. Afleveres/opfyldes et sådant obligatorisk forhold ikke til den i
semester- eller årsplanen fastsatte frist, underretter underviseren straks eksamenskontoret
om den manglende opfyldelse af deltagelsespligten.
Sanktioner i forbindelse med manglende opfyldelse af deltagelsespligten og ved studieinaktivitet
Deltagelsespligt
Den studerende kan ikke indstilles til eksamen, medmindre de obligatoriske forhold for det
pågældende studieår er opfyldt.
Frist for godkendelse af obligatoriske forhold er 1. maj, såfremt andet ikke fremgår af holdets
semester- eller årsplan.
Studieinaktivitet [Jf. Bekendtgørelse om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, Bek nr. 87 af 07/02/2011 § 33 og 34.]
Den studerende udmeldes af studiet, når han/hun ikke kan afslutte uddannelsen som følge af
at den studerende har opbrugt sine eksamensforsøg
at den studerende har undladt at opfylde deltagelseskravene gentagne gange eller
gennem længere tid
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 37 af 207
at den studerende har mere end 30% fravær på 1. årgang
Hvis ganske særlige forhold foreligger, kan ledelsen dispensere fra ovenstående
studieaktivitetskrav.
Mødepligt [Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, BEK nr. 562 af 01/06/2011 § 42-43]
Mødepligt. 1.årgang
Der er mødepligt på 1. årgang.
Mødepligten gælder alle uddannelsens elementer.
De studerendes fravær registreres løbende, og det er den studerendes eget ansvar at holde sig
ajour med fraværets omfang.
15. oktober gøres fraværet op, og studerende med mere end 20 % fravær i et eller flere fag
indkaldes til en samtale med en studievejleder.
1. april gøres fraværet endeligt op, og studerende, der har mere end 20 % fravær i et eller
flere fag, skal have godkendt en reparationsopgave i det/de pågældende fag.
Uddannelseslederen meddeler den studerende, at han/hun skal skrive reparationsopgave samt
dato for aflevering af denne.
Reparationsopgaven stilles af fagets underviser(e). Besvarelsen har et omfang på min. 15
sider.
Besvarelsen af reparationsopgaven bedømmes godkendt/ikke godkendt af en underviser i
faget.
Der kan ikke gives dispensation eller udsættelse for reparationsopgaven.
Hvis besvarelsen ikke kan godkendes, meldes den studerende ud af studiet.
Studerende, der har mere end 30% fravær i et af sine fag, meldes ud af studiet.
Uddannelseslederen kan i helt særlige tilfælde give en studerende med mere end 30% fravær
dispensation til at skrive en reparationsopgave. I så fald gælder de samme bestemmelser som
for studerende med 20-30% fravær.
Mødepligt. 2.-4. årgang
I perioder og forløb kan deltagelsespligten defineres som mødepligt.
2.- 4. årgang kan have mødepligt til veldefinerede og afgrænsede studieforløb, kurser,
produktionsforløb og ekskursioner m.m., jf. bestemmelser i de enkelte fags fagbeskrivelser.
Ved mødepligt må fraværet ikke overstige 20 %.
Mødepligt knyttet til særlige praktiske studieforløb og kurser, hvis indholdskrav ikke vil kunne
opfyldes ved en reparationsopgave, kan, jf. fagets fagbeskrivelse, være undtaget ovenstående
bestemmelser. I disse tilfælde vil der være 100 % mødepligt, og fravær accepteres ikke.
Underviserens bedømmelse af mødepligtens opfyldelse sker på ledelsens vegne. Evt. klager
over en undervisers bedømmelse skal rettes skriftligt til ledelsen inden 14 dage fra
bedømmelsestidspunktet.
Man kan kun indstille sig til eksamen, hvis mødepligtsbestemmelserne er opfyldt.
Studerende, der gentagne gange eller gennem længere tid har undladt at opfylde et
mødepligtskrav, kan af ledelsen – efter skriftligt varsel – udmeldes eller pålægges at gå dele af
uddannelsen om.
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 38 af 207
Praktik
På alle årgange er der 100% mødepligt til alle aktiviteter, der vedrører faget praktik, og fravær
accepteres ikke. Ved fravær uden gyldig grund (sygdom eller lign.) kan den studerende
bortvises fra uddannelsen.
EVALUERING OG DOKUMENTATION [[Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, BEK nr. 562 af 01/06/2011 §19] 07/02/2011 § 19.]
Dokumentation
Af fagbeskrivelserne i studieordningen fremgår, hvilke obligatoriske produkter der skal
afleveres i de enkelte fag.
De obligatoriske studieprodukter afleveres i holdets kursusrum i StudieZonen på Portalen.
Evaluering af undervisning i fag
Af det enkelte fags fagbeskrivelse fremgår, hvordan forløbene i faget evalueres, og hvordan
der følges op på evalueringerne. Mundtlige og skriftlige evalueringer fastholdes i en
sammenskrivning, der lægges i holdets kursusrum i StudieZonen på Portalen.
Endelig følges alle eksamener af en censorrapport, der påpeger styrker og svagheder ved fag
og eksamen.
Overordnet evaluering
Ud over den løbende evaluering af fag og forløb arbejdes der med kvalitetssikring og udvikling
på Læreruddannelsen Zahle i en række forskellige fora og sammenhænge:
I studie-/professionssamtaler med de studerende, som gennemføres på studiets første
tre årgange, individuelt eller i studiegruppen
I råd og udvalg med repræsentation af studerende, medarbejdere og ledelse og i et
systematiseret teamsamarbejde mellem undervisere og studerende
I årlige spørgeskemaundersøgelser, hvor de studerende besvarer en række spørgsmål
vedr. uddannelsens indhold og tilrettelæggelse. Disse undersøgelser følges ofte af
fokusgruppeinterview
I de årlige MUS og GRUS (gruppeudviklingssamtaler) mellem ledelsen og den enkelte
medarbejder og faggrupperne
I forbindelse med udviklingsarbejder, hvoraf mange har fokus på praksisforankring
I forbindelse med den årlige revidering af studieordningen for uddannelsen
Ved tilbagevendende studiemiljøundersøgelser
STUDIEPRODUKTER I FAGENE
Længere rapport
Kort rapport
Synopsis
Refleksionsessay
Stillet opgave
Mundtligt oplæg
Digitalt diskussionsoplæg/svar
Praktisk produkt
Normalsider
Afløsning
Formalia for alle skriftlige produkter
Hæderlighed og snyd i forbindelse med studieprodukter
I fagenes fagbeskrivelser er der i forbindelse med beskrivelsen af fagets studieforløb og
tilknyttede kompetencemål anvendt en række betegnelser for studieprodukter, der kan være
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 39 af 207
en del af fagets obligatoriske forhold. Af de enkelte fagbeskrivelser fremgår det endvidere, om
disse studieprodukter tillige indgår i grundlaget for den interne prøve eller eksamen i faget.
I fagenes fagbeskrivelser anvendes der som hovedregel fælles betegnelser for
studieprodukterne.
I visse fag er der dog særlige krav til studieprodukter. I disse tilfælde vil genrebeskrivelse,
omfang, indholdskrav og bedømmelseskriterier fremgå af fagets egne bestemmelser.
For nedenstående studieprodukter gælder fælles bestemmelser.
Længere rapport
Genrebeskrivelse
En længere rapport er en undersøgende tekst, der tager udgangspunkt i et problem valgt af
den studerende. Det taksonomiske (f.eks. Blooms taksonomi) niveau skal indeholde analyse,
diskussion og argumentation. En rapport har den videnskabelige afhandling som forbillede,
men sat ind i en professionsrettet lærerfaglig kontekst. Det formidlingsmæssige og
kommunikative perspektiv er centralt, idet den studerende skal demonstrere bevidsthed om
formidling og om, hvilke målgrupper han/hun skriver til.
Omfang
Den længere rapport har et omfang på 10 normalsider (se definition af normalsider). Forside,
indholdsfortegnelse og litteraturliste er ud over dette sideantal. Der kan suppleres med op til 5
siders bilag.
Indholdskrav
Den længere rapport skal indeholde følgende indholdselementer:
Standardforside, som findes på siden med information om eksamen på Portalen
Indholdsfortegnelse
Indledning (begrundelse, lærerfaglig relevans)
Problemformulering (ét eller flere lærerfaglige problemer, fokus)
Faglig systematik/metode (anvendte lærerfaglige begreber, teorier, metoder)
Analyse, diskussion og argumentation
Dokumentation (noteapparat, litteratur- og materialeliste)
Konklusion (sammenfatning, refleksion over egen undersøgelse, metakognition)
Bedømmelseskriterier
Kriterierne for bedømmelse af den længere rapport er det/de enkelte fags lærerfaglige krav, jf.
fagmål, de centrale kundskabs- og færdighedsområder og fagbeskrivelse. Men også den
studerendes evne til at leve op til ovenstående genrekrav, ”opgave-metode” samt de rent
formidlingsmæssige/kommunikative forhold som sprog og layout er en del af
bedømmelseskriterierne.
Aflevering (portfolio)
Den længere rapport afleveres digitalt i holdets kursusrum i StudieZonen på Portalen jf. fagets
bestemmelser.
Kort rapport
Genrebeskrivelse
Som for den længere rapport.
Omfang
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 40 af 207
Den korte rapport har et omfang på 5 normalsider (se definition af normalsider). Forside,
indholdsfortegnelse og litteraturliste er ud over dette sideantal. Der kan suppleres med op til 5
siders bilag.
Indholdskrav
Som for længere rapport. Dog forventes et snævrere fokus.
Bedømmelseskriterier
Som for den længere rapport.
Aflevering (portfolio)
Som for den længere rapport.
Synopsis
Genrebeskrivelse
En synopsis er til forskel fra en skriftlig rapport en tekst, der ikke skal eller kan stå alene, men
skal tjene som et kort, sammentrængt oplæg til en mundtlig fremlæggelse. Synopsen er det
værktøj, den studerende bruger til at skabe overblik for sig selv og sine tilhørere. Synopsens
forskellige punkter kan altså ikke stå alene, men skal udfoldes, forklares og uddybes via det
mundtlige oplæg.
Omfang
En synopsis har et omfang af 5 normalsider (se definition af normalsider). Forside,
indholdsfortegnelse og litteraturliste er ud over dette sideantal. Der kan suppleres med op til 5
siders bilag.
Indholdskrav
En synopsis bør indeholde følgende elementer:
Standardforside, som findes på siden med information om eksamen på Portalen
Indledning (begrundelse, lærerfaglig relevans)
Problemformulering (et eller flere lærerfaglige problemer, fokus, oversigt over de
problemstillinger og undersøgende hypoteser, der arbejdes med)
Faglig systematik og metodeovervejelser (anvendte lærerfaglige begreber, teorier,
metoder)
Sammendrag af de vigtigste synspunkter i det anvendte materiale
Præsentation af de væsentligste diskussionspunkter og konklusioner (diskussion og
argumentation herfor sker til eksamenssamtalen)
Samlet hovedkonklusion (evt. uenigheder i forhold til anvendt materiale,
perspektivering – spørgsmål, der ikke blev besvaret, eller som der kunne arbejdes
videre med)
Dokumentation (noteapparat, litteratur- og materialeliste)
Bedømmelseskriterier
Kriterierne for bedømmelse af en synopsis er det/de enkelte fags lærerfaglige krav, jf. fagmål,
de centrale kundskabs- og færdighedsområder og fagbeskrivelse. Men også den studerendes
evne til at leve op til ovenstående genrekrav med særlig vægt på evnen til at stille lærerfaglige
og relevante spørgsmål er i centrum. De rent formidlingsmæssige/kommunikative forhold som
sprog og layout er tillige en del af bedømmelseskriterierne.
Aflevering (portfolio)
Som for den længere rapport.
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 41 af 207
Refleksionsessay
Genrebeskrivelse
Dette er en genre, hvori den studerende forholder sig undersøgende og personligt
ræsonnerende til et konkret emne eller et empirisk materiale. Dette kan være i form af
materialer, der vedrører et konkret emne, tema eller en problemstilling - eller det kan være i
form af et givent produkt, der knytter sig til essayet. Produktet kan være en tekst, en
kunstnerisk frembringelse, en digital dokumentation af en undervisning eller en praktisk
udførelse inden for et fag. Den studerende forventes ikke at behandle materialet i traditionel
analytisk forstand, men han/hun skal bruge dette som et meningsfuldt grundlag for sine
refleksioner. Den studerende skal begrunde sine synspunkter og dokumentere sine
iagttagelser. Et essay er et søgende og tænkende stykke prosa, der langt hen ad vej har
kronikken som sit forbillede.
Omfang
Et refleksionsessay har et omfang på maks. 5 normalsider (se definition af normalsider).
Forside og litteraturliste er ud over dette sideantal. Fag kan fravige, jf. deres fagbeskrivelse,
mht. omfang.
Indholdskrav
Et refleksionsessay skal være velstruktureret, men behøver ikke at have en fast form. Det skal
dog indeholde følgende elementer:
Standardforside, som findes i på siden med information om eksamen på Portalen
Indledning (præsentation af materialet (materiale-/litteraturoplysninger), lærerfaglig
relevante og interessante hovedelementer trækkes frem, begrundelser)
Refleksionsdel (undersøgende, søge efter sandhed og ny erkendelse ud fra de
elementer, som tidligere er trukket frem, refleksion og selvstændige
overvejelser/tænkning herom, begrunde synspunkter og dokumentere iagttagelser
(henvisninger))
Sammenfatning, refleksion over egen undersøgelse, metakognition, evt. uenigheder i
forhold til anvendt materiale, perspektivering – spørgsmål der ikke blev besvaret, eller
som der kunne arbejdes videre med)
Bedømmelseskriterier
Kriterierne for bedømmelse af et refleksionsessay er det/de enkelte fags lærerfaglige krav, jf.
fagmål, de centrale kundskabs- og færdighedsområder og fagbeskrivelse. Men også den
studerendes evne til at leve op til ovenstående genrekrav med særlig vægt på evnen til at
begrunde lærerfaglige og relevante elementer er i centrum. De rent
formidlingsmæssige/kommunikative forhold som sprog og layout er en del af
bedømmelseskriterierne.
Aflevering (portfolio)
Som for den længere rapport.
Stillet opgave
Genrebeskrivelse
Som genre adskiller den stillede opgave sig fra rapporten alene ved, at det ikke er den
studerende, der formulerer det lærerfaglige problem. Opgaveoplægget udgør i denne
sammenhæng problemformuleringen, som den studerende skal forholde sig til. Genren er
derfor lig rapporten bortset fra, at problemformuleringen er givet.
Omfang
I de enkelte fag kan der stilles specifikke opgaver, der indgår i de obligatoriske forhold, og som
har et omfang, der fremgår af fagets egne bestemmelser. Generelt gælder, at forside,
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 42 af 207
indholdsfortegnelse og litteraturliste er ud over det angivne sideantal. Der kan suppleres med
op til 5 siders bilag.
Indholdskrav
Som for længere rapport. Ved specifikke opgaver stillet i fag kan der være særlige
indholdskrav, der vil fremgår af fagets bestemmelser.
Bedømmelseskriterier
Kriterierne for bedømmelse af den stillede opgave er det/de enkelte fags lærerfaglige krav, jf.
fagmål, de centrale kundskabs- og færdighedsområder og fagbeskrivelse. Men også den
studerendes evne til at leve op til ovenstående genrekrav samt de rent
formidlingsmæssige/kommunikative forhold som sprog og layout er en del af
bedømmelseskriterierne.
Aflevering (portfolio)
Som for den længere rapport.
Mundtligt oplæg
Genrebeskrivelse
Dette er en genre, som er meget bred. Den kan dækker alt fra et traditionelt foredrag, en
forelæsning, en diskussion og til mindre undervisningssituationer. Det kan være med eller
uden aktiv inddragelse af tilhørere og med eller uden brug af præsentationsteknologier. Det
centrale er, at det er den studerende, som er i fokus og iscenesætter en vidensdeling til en
defineret målgruppe. Oplæg lægger op til, at der kommer noget efter – den studerende lægger
op til, at tilhørerne kan anvende oplægget.
Indholdskrav
Et mundtligt oplæg skal være velstruktureret.
Bedømmelseskriterier
Kriterierne for bedømmelse af et mundtligt oplæg er det/de enkelte fags lærerfaglige krav, jf.
fagmål, de centrale kundskabs- og færdighedsområder og fagbeskrivelse. Men også den
studerendes formidlingskompetence indgår i bedømmelsen.
Aflevering (portfolio)
Indgår det mundtlige oplæg i fagets obligatoriske forhold, skal det dokumenteres digitalt i form
af enten synopsis, digital præsentation (f.eks. Power Point), lyd eller videooptagelse, samt evt.
ledsages af et refleksionsessay (se under studieproduktet refleksionsessay). I
refleksionsessayet skal den studerende forholde sig til sit eget oplæg og den kontekst, som det
blev holdt i. Produkterne afleveres i holdets kursusrum i StudieZonen på Portalen jf. fagets
bestemmelser.
Digitalt diskussionsoplæg/svar
Genrebeskrivelse
Genren er meget bred, og formen har en mere uformel og ufærdig form tilpasset mediet. Den
studerende skal i diskussionsoplægget lægge op til diskussion af ét emne, ét problem, én
hensigt, én pointe, ét synspunkt eller én påstand og argumentere herfor med henvisning til
såvel lærerfaglig teori som empiri. Forbilledet kan siges at ligge mellem det mundtlige oplæg
og det korte skriftlige indlæg.
Omfang
Efter aftale mellem studerende og underviser(e) på det enkelte hold.
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 43 af 207
Indholdskrav
Diskussionsoplægget skal være velstruktureret.
Bedømmelseskriterier
Kriterierne for bedømmelse af et digitalt diskussionsoplæg og -svar er det/de enkelte fags
lærerfaglige krav, jf. fagmål, de centrale kundskabs- og færdighedsområder og fagbeskrivelse.
Men også den studerendes evne til at leve op til ovenstående genrekrav med særlig vægt på
evnen til at begrunde lærerfaglige og relevante spørgsmål er i centrum. Den studerendes
bevidsthed om kommunikationssituationen indgår i bedømmelseskriterierne.
Aflevering (portfolio)
Diskussionsoplægget eller svaret overføres efter godkendelse af underviseren til holdets
kursusrum i StudieZonen på Portalen jf. fagets bestemmelser.
Praktisk produkt
Genrebeskrivelse
Et praktisk produkt kan være alt lige fra kunstneriske produkter i billedkunst, en novelle i
dansk til en øvelse i idræt eller et klaverstykke i musik.
Omfang
Defineres af fagets bestemmelser.
Indholdskrav
Defineres af fagets bestemmelser.
Bedømmelseskriterier
Kriterierne for bedømmelse af et praktisk produkt er det/de enkelte fags lærerfaglige krav, jf.
fagmål, de centrale kundskabs- og færdighedsområder og fagbeskrivelse.
Aflevering (portfolio)
Indgår det praktiske produkt i fagets obligatoriske forhold, skal det dokumenteres digitalt i
form af enten digital præsentation (f.eks. Power Point), lyd eller videooptagelse samt evt.
ledsages af et refleksionsessay (se under studieproduktet refleksionsessay). I
refleksionsessayet skal den studerende forholde sig til sit eget produkt og den kontekst, som
det er blevet til i. Produkterne lægges i holdets kursusrum i StudieZonen på Portalen jf. fagets
bestemmelser.
Normalsider
En normalside defineres som en side á 2600 anslag/typeenheder. Dette er inklusive bogstaver,
tegn, mellemrum og fodnoter. Billeder, figurer og tabeller medregnes efter et skøn.
I bestemmelsen "xx sider á 2600 anslag/typeenheder" er antallet af anslag det afgørende.
Hvis et skriftligt produkt efter studieordningens bestemmelser eksempelvis højst må være på 5
sider á 2600 enheder, betyder det, at der må være 5 x 2600 anslag/typeenheder i alt inkl. alle
tegn og mellemrum. Produktet kan godt fylde 6 ark, men antal anslag/typeenheder må ikke
overstige13000.
Forside, indholdsfortegnelse og litteraturliste medregnes ikke i et studieprodukts sideantal.
Eksamensopgaver, der overskrider det maksimale antal anslag, kan afvises. Antal anslag skal
være anført på standardforsiden.
Afløsning
Af fagbeskrivelserne for de enkelte fag kan det fremgå, at studieprodukter (skriftlige eller
praktiske) knyttet til studieforløb kan afløse hele eller dele af det faglige indhold i
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 44 af 207
studieforløbet. Endvidere kan dele af et fag afløses ved obligatorisk deltagelse i bestemte
laboratorieøvelser o. lign. Afløsning kræver altid underviserens godkendelse.
Afløsning kan højst omfatte 15 % af fagets samlede indhold.
Formalia for alle skriftlige produkter
Alle skriftlige afleveringer skal opfylde følgende formelle krav:
Standardforside, som findes på siden med information om eksamen på Portalen
Underskrift på standardforsiden, der bekræfter, at opgaven er skrevet uden
uretmæssig hjælp. Jf. eksamensbekendtgørelsen § 18 stk. 6
Indholdsfortegnelse
Alle sider skal have sidenummer, og den studerendes navn og studienummer samt
afleveringsdato skal fremgå (f.eks. i et sidehoved/en sidefod)
Litteratur- og materialeliste
Underviseren skal sørge for, at alle skriftlige produkter (opgaver, eksamensoplæg,
problemformuleringer eller problemstillinger), der indgår i lodtrækning i forbindelse med
eksamen, tildeles et nummer, således at det er helt entydigt, hvilket nummer det enkelte
produkt har.
Den studerende skal sørge for, at hvert enkelt af hans/hendes produkter er tydeligt
nummereret ved at angive nummeret i produktets sidehoved/sidefod.
Anonymisering
Alle oplysninger om skoler, elever, forældre, lærere og andre personer, der indgår i en opgave
skal anonymiseres, således at det ikke er muligt konkret at identificere, hvem der skrives om.
Hæderlighed og snyd i forbindelse med studieprodukter
Det påhviler den studerende at udarbejde sine studieprodukter på en måde, der er foreneligt
med studieordningens bestemmelser samt ophavsretten og persondataloven.
Bekendtgørelse af lov om ophavsret - Lbk. nr. 202 af 27. februar 2010
Persondataloven – lov nr 429 af 31/05/2000
Det skal understreges, at den studerende på ingen måde må udgive andres arbejder for sit
eget – det karakteriseres som snyd og medfører afvisning samt skriftlig advarsel og
efterfølgende samtale med ledelsen.
I gentagelsestilfælde og i særlig grove tilfælde har ledelsen mulighed for at bortvise den
studerende fra uddannelsen.
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 45 af 207
TVÆRGÅENDE OBLIGATORISKE ELEMENTER I UDDANNELSEN.
Det pædagogiske element i de obligatoriske linjefag (Kaldet 0,2-samarbejdet)
Introforløb
Årsopgaven
Tværfaglige projekter i uddannelsen
Forberedelse og efterbehandling af praktikken på alle 4 årgange
Det tværfaglige forløb om læsning i fagene
Det tværfaglige forløb på 3. årgang
Kursus indenfor det praktisk-musiske fagområde
Det tværprofessionelle element
Evalueringspraksis og pædagogisk dokumentation
Det pædagogiske element i de obligatoriske linjefag (Kaldet 0,2-
samarbejdet) [Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, BEK nr. 562 af 01/06/2011 § 26]
Mål
Målet er, at de studerende udvikler kompetencer til at anvende fagdidaktiske kundskaber og
færdigheder i samspil med almendidaktiske, pædagogiske og psykologiske teorier med henblik
på at håndtere undervisning i linjefaget i en konkret praksis og forholde sig analytisk og
reflekterende til praksis.
Centralt er samspillet mellem teori og praksis og mellem fag- og almendidaktik.
De følgende temaer på henholdsvis fællesforløb og aldersspecialiseringsforløb skal ses i en
sammenhæng, således at der medtænkes en progression i arbejdet med temaerne.
Overordnet tema for begge årgange er analyse og refleksion over praksis.
Temaer/fællesforløb
Introduktion til læringsteori, fagenes erkendelsesformer og til forskellige undervisnings–
og arbejdsformer
Introduktion til undervisningsplanlægning, planlægningsmodeller og didaktiske
kategorier
Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning konkretiseret i linjefaget
med særligt fokus på planlægning og gennemførelse af undervisning
Klasse- og læringsledelse
Linjefaget set i forhold til skolens dannelsesopgave
Temaer/aldersspecialiseringsforløb
Læringsteori og elevers erkendelsesmæssige udvikling på de alderstrin, der er relevante
for de pågældende linjefagsspecialiseringer
Undervisningsplanlægning, planlægningsmodeller og didaktiske kategorier
Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning konkretiseret i linjefaget
Klasse- og læringsledelse
Undervisningsdifferentiering og elevmedbestemmelse
Evt. faglig-didaktisk supervisionsforløb i forbindelse med praktikken
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 46 af 207
Introforløb
Hvert studieår indledes med et introforløb. Omfang og indhold vil fremgå af ugeplanen og
information på Portalen.
Introforløbet på 1. årgang er af 1 uges varighed. Formålet med introugen er dels at give de
nye studerende en introduktion til den professionsuddannelse, de er startet på, dels at
introducere til årgangens studieplan, holdets semester-/årsplaner og studiemiljøet på
Læreruddannelsen Zahle. Introugen planlægges i et samarbejde mellem tutorer,
studievejledere, undervisere og praktikkontoret. En detaljeret plan for introugen lægges på
studiestartsiden på Zahles hjemmeside.
Introforløbet på 2.- 4. årgang har til formål at introducere de studerende til de fag og
aktiviteter, herunder praktik og tværfaglige forløb, der ligger på de pågældende årgange.
Forløbet planlægges af underviserne på årgangen.
Årsopgaven
På de første 3 år af uddannelsen skriver de studerende en faglig-pædagogisk opgave som en
del af forberedelsen til bachelorprojektet på 4. årgang.
Årsopgaverne skrives i tilknytning til de linjefag, der læses på de 3 første årgange. Af
ugeplanen fremgår, hvornår opgaven skrives og afleveres på de enkelte årgange.
Årsopgaven på 1. årgang skrives i studiegruppen, mens opgaverne på 2. og 3. årgang er
individuelle besvarelser.
Årsopgaven er et obligatorisk forhold i linjefaget og skal være godkendt, for at den studerende
kan indstilles til eksamen/prøve i linjefaget.
På 3. årgang er årsopgaven – her kaldet den faglig-pædagogiske årsopgave - tillige
sammenfaldende med det obligatoriske praktikprodukt.
Underviseren i linjefaget og underviseren i de pædagogiske fag pædagogik og almen didaktik
vejleder i fællesskab den studerende i hans/hendes arbejde med opgaven.
Underviseren i linjefaget læser og bedømmer alle opgaver og indstiller på grundlag deraf den
studerendes praktik til bedømmelse.
Nedenfor er de fælles krav til og kompetencemål for årsopgaverne beskrevet.
De enkelte fag kan supplere disse krav og kompetencemål.
1. årgang:
Krav til årsopgaven:
Årsopgaven er en faglig-pædagogisk opgave med fokus på sammenhængen mellem
teori og praksis
Årsopgaven skal inddrage relevant empiri fra den studerendes praktik eller anden
undervisningspraksis
Årsopgaven skrives i grupper
Årsopgaven er på 9-10 normalsider ekskl. bilag
Kompetencemål for årsopgaven:
Den studerende er i stand til
at identificere og formulere et fagligt-pædagogisk problem
at frembringe relevant empiri
at reflektere over praksis med brug af faglige begreber og teorier
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 47 af 207
at sammentænke indsigter fra linjefaget, 0,2 samarbejdet og praktikken i behandlingen
af et problem
at samarbejde med medstuderende om et større skriftligt arbejde
at skrive i overensstemmelse med formalia for akademiske opgaver
2. årgang
Krav til årsopgaven:
Årsopgaven er en faglig-pædagogisk opgave med fokus på sammenhængen mellem
teori og praksis
Årsopgaven skal inddrage relevant empiri fra den studerendes praktik eller anden
undervisningspraksis
Opgaven skrives individuelt
Årsopgaven er på 9-10 normalsider ekskl. bilag
Kompetencemål for årsopgaven (kompetencemålene supplerer kompetencemålene for
årsopgaven på 1. årgang og skal læses i forlængelse af disse):
Den studerende er i stand til
at gennemføre en undersøgelse med afsæt i et fagligt-pædagogisk problem, som
ønskes belyst
at sammentænke indsigter fra linjefaget, psykologi og praktikken i undersøgelsen
at frembringe empiri med systematisk brug af metode
at anvende teori og empiri i argumentationen i en akademisk opgave
3. årgang
Krav til den faglig-pædagogiske årsopgave:
Den faglig-pædagogiske årsopgave har fokus på sammenhængen mellem teori og
praksis
Opgaven skal rumme observation, analyse og vurdering af praksis med begrundet valg
af undersøgelsesmetode
Opgaven skrives individuelt
Opgaven er på 11-12 normalsider ekskl. bilag
Kompetencemål for den faglig-pædagogiske årsopgave:
Den studerende er i stand til
at gennemføre en undersøgelse med afsæt i et fagligt-pædagogisk problem, som
ønskes belyst
at sammentænke indsigter fra linjefaget, almen didaktik, pædagogik og praktikken
at begrunde valg af metoder til frembringelse og analyse af empiri
at bringe forskellige faglige positioner i indbyrdes diskussion i en akademisk opgave
at argumentere sammenhængende og sprogligt præcist
Tværfaglige projekter i uddannelsen [Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, BEK nr. 562 af 01/06/2011 § 25-28]
I studieordningen for Læreruddannelsen Zahle er der fastlagt 3 typer af tværfaglige forløb:
Forberedelse og efterbehandling af praktikken på alle 4 årgange
Det tværfaglige forløb om læsning i fagene på 1. årgang
Det tværfaglige forløb på 3. årgang
I forberedelsen og efterbehandlingen af praktikken på 1.-3. årgang samarbejder linjefagene på
den konkrete årgang med fællesfagene på årgangen om praktikkens centrale kundskabs- og
færdighedsområder. På 4. årgang varetages forberedelsen og efterbehandlingen af praktikken
alene af linjefagslærerne.
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 48 af 207
Der er på hver side af praktikperioden på hver årgang afsat en uge til henholdsvis forberedelse
og efterbehandling af praktikken.
Det tværfaglige forløb om læsning på 1. år inddrager fællesforløbene/1. del i de obligatoriske
linjefag. Det tværfaglige forløb om læsning ligger i efterårets fagblok.
Det tværfaglige forløb på 3. årgang omfatter de linjefag, der udbydes på 3. årgang, og fagene
pædagogik og almen didaktik.
Ud over de forløb, der er beskrevet ovenfor, kan fagene selv organisere større eller mindre
tværfaglige projekter og forløb. Uddannelsen er organiseret således, at fagene på en given
årgang kan tilrettelægge tværfaglige forløb.
Forberedelse og efterbehandling af praktikken på alle 4 årgange
På alle fire årgange er praktikken organiseret således, at der på hver side af selve
praktikperioden er afsat en uge til henholdsvis forberedelse og efterbehandling af praktikken.
I ugen før praktikken forbereder den studerende sit arbejde med praktikproduktet og sin
undervisning i praktikken.
I ugen efter praktikken skriver/afleverer den studerende sit praktikprodukt og evaluerer
praktikken og egen lærerfaglige udvikling.
Holdets undervisere evaluerer praktikken sammen med holdet. Dette sker med udgangspunkt i
en af praktikledelsen udarbejdet evalueringsskabelon. Teamkoordinatoren udarbejder et kort
resume – godkendt af holdet – af denne evaluering og afleverer dette til praktikledelsen.
Alle holdets undervisere deltager i forberedelsen og efterbehandlingen af praktikken, og den til
praktikgruppen knyttede vejleder forestår vejledning af praktikgruppen.
(Se nærmere om forberedelse og efterbehandling af praktikken i fagbeskrivelsen for faget
praktik)
Det tværfaglige forløb om læsning i fagene på 1. årgang [Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, BEK nr. 562 af 01/06/2011 § 15 stk. 1]
Det tværfaglige forløb om læsning i fagene og læseudvikling ligger på 1. år og inddrager
fagene dansk, matematik, engelsk og naturfagligt fællesforløb.
Forløbet munder ud i et obligatorisk produkt.
Der er mødepligt til forløbet.
Opfyldelse af mødepligten og godkendelse af studieproduktet er en forudsætning for, at den
studerende kan indstilles til den interne prøve/eksamen i sit linjefag efter 1. år.
Ved manglende opfyldelse af kravet om mødepligt skriver den studerende en
reparationsopgave. Opgaven stilles af underviserne.
Det nærmere indhold, krav til produkt og endelig placering vil fremgå information på Portalen.
Det tværfaglige forløb på 3. årgang
Målet med det tværfaglige forløb er
- at give den studerende lyst til og baggrund for at iværksætte tværfaglige forløb i
folkeskolen
- at den studerende opnår indsigt og viden i forhold til forskellige tilgange til tværfaglighed,
og hvilke grundlæggende værdier, de knytter an til
- at den studerende bliver opmærksom på, hvad elever kan lære inden for det enkelte fag og
alle andre faglige tilgange ved at arbejde i tværfaglige forløb
- at den studerende ved egen deltagelse erhverver erfaringer omkring, hvad det vil sige at
arbejde tværfagligt og efterfølgende skabe grundlag for refleksion og perspektivering
- at den tværfaglige tænkning skal motivere til udvikling af undervisningsformer og
læringsmiljøer – herunder blik for den praktisk-musiske dimension
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 49 af 207
Indhold og organisering
I begyndelsen af studieåret nedsættes en Styregruppe bestående af undervisere og
studerende fra årgangen. Styregruppen planlægger rammerne og fastlægger det overordnede
emne for årets tværfaglige forløb. Emnet skal udgøre en ramme, der kan give optimal
frustration i forhold til at udfordre til nye veje. Rammen skal give mulighed for alsidige
handlemuligheder, og indhold og arbejdsformer skal kunne tilrettelægges med høj grad af
deltagerindflydelse.
I perioden før det tværfaglige forløb sættes i gang er tværfaglighedsdidaktik indhold i alle fag,
og i linjefagene introduceres mulige vinkler på det valgte emne. Det tværfaglige forløb er
organiseret i forbindelse med det praktisk-musiske kursus, således at det tværfaglige forløb
drager nytte af de kompetencer og erfaringer, som de studerende har erhvervet sig ved
deltagelse i det praktisk-musiske kursus (se nedenfor vedr. det praktisk-musiske kursus).
I de tværfaglige projektuger arbejder de studerende i grupper på ca. 12 med en tilknyttet
underviser. I de første dage af perioden tilbydes workshops på tværs af grupperne. Gruppens
opgave er at gennemarbejde et tværfagligt forløb, idet der arbejdes med æstetiske og kreative
arbejdsmetoder. Forløbets læreprocesser skal give mulighed for fordybelse, samt skabe ny
viden og nye erkendelser hos deltagerne. Forløbet afsluttes med en præsentation af et
produkt, som afspejler indhold og arbejdsmetoder. Efter præsentationen følger en fælles
mundtlig refleksion og struktureret respons fra både studerende og undervisere.
Obligatoriske forhold og genindstilling
Der er deltagelsespligt i det tværfaglige forløb svarende til 80 % mødepligt.
Studerende, der ikke opfylder deltagelsespligten, får stillet en centralt formuleret opgave.
Omfanget af opgaven skal være 12–15 normalsider, og opgaven skal behandle væsentlige
tværfaglige og didaktiske problemstillinger. Opgaven stilles af undervisere i gruppen.
Opgaven stilles primo august 2013 og afleveres 14 dage efter. Bedømmelsen godkendt er en
forudsætning for udstedelse af afsluttende eksamensbevis.
Se nærmere om det tværfaglige forløbs indhold og produktkrav på Portalen.
Kursus inden for det praktisk-musiske fagområde [Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, BEK nr. 562 af 01/06/2011 § 55]
Bekendtgørelsestekst
1. Kursets identitet
De praktisk-musiske fag har det fællestræk, at de som noget centralt beskæftiger sig med en
kropslig/sansemæssig tilgang til læring og erkendelse og arbejder med nonverbale
fremstillingsformer.
Kurset sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere
faglige og tværfaglige læreprocesser, der inddrager en kropslig/sansemæssig tilgang til læring
og erkendelse og integrerer arbejdet med fremstillingsformer, som anvendes inden for det
praktisk-musiske fagområde.
2. Mål
Den studerende skal tilegne sig kundskaber om og gøre erfaringer med, hvordan viden,
forståelse og færdigheder kan udvikles på baggrund af undervisnings- og formidlingsmetoder,
der benytter en kropslig/sansemæssig tilgang til læring og integrerer arbejdet med nonverbale
fremstillingsformer. Den studerende skal opnå kompetence i at begrunde og anvende sådanne
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 50 af 207
metoder i faglige og tværfaglige undervisningssammenhænge med henblik på at fremme
læreprocesser i skolens fag.
3. Centrale kundskaber og færdighedsområder
Indholdet er:
a) Kropslige/sansemæssige erfaringer som grundlag for læring og erkendelse.
b) Forskellige former for arbejde med nonverbal fremstilling integreret i undervisning som
middel til læring og erkendelse.
c) Forskelle mellem sproglige og nonverbale refleksioners bidrag til læring.
Lokale bestemmelser
Karakteristik af kurset
På det praktisk-musiske kursus vil de studerende arbejde med innovative læreprocesser i
kreative miljøer inden for fleksible tidsrammer og usædvanlige omgivelser. Øvelser og opgaver
vil foregå med høj intensitet.
Den studerende vil ved deltagelse i kurset erhverve sig de spidskompetencer, som er
nødvendige for alle lærere, der ønsker at arbejde med udvikling af lærings- og
undervisningsformer i folkeskolen, samt kunne gøre sig erfaringer med bl.a. formudvikling,
kreativitet, innovation, praktisk-musiske arbejds- og virksomhedsformer.
Målet med kurset er
- at den studerende tilegner sig kompetencer i at planlægge og udvikle innovative og kreative
tiltag i hele skolens virksomhed
- at den studerende via praktisk arbejde i kreative praksisfællesskaber oplever konkrete
ændringer, der har at gøre med syn på sig selv som skolelærer i en skolevirkelighed
- at den studerende gør sig erfaringer med faglige og tværfaglige læreprocesser, der
inddrager en kropslig/sansemæssig tilgang til læring og erkendelse
- at den studerende bliver udfordret i sin refleksion og samtale om undervisning i lyset af
kreativitet
- at den studerende får mod til skoleudvikling i fællesskaber
Indhold og organisering
Indholdet udfoldes inden for bekendtgørelsens ckf’er.
Det praktisk-musiske kursus tilbydes på 3. årgang og har et omfang på 30 lektioner. Kurset
strækker sig over en formiddag på Læreruddannelsen Zahle og et tre dags internatophold. 80
% mødepligt er en forudsætning for udstedelse af kursusbevis.
På internatet er arbejdsprocessen delt op i en inspirationsfase, en arbejdsfase og en
præsentationsfase.
I inspirationsfasen introduceres forskellige arbejdsformer og metoder. I arbejdsfasen arbejder
de studerende selvstændigt i grupper under vejledning, hvor de erhvervede færdigheder og
metoder sættes i spil. Præsentationen skal afspejle refleksion over udvikling af undervisning i
lyset af kreativitet.
Kursets indhold og arbejdsformer hænger sammen med og understøtter i øvrigt det
tværfaglige forløb på 3. årgang. (Se ovenfor vedr. det tværfaglige forløb på 3. årgang).
Det tværprofessionelle element [Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, BEK nr. 562 af 01/06/2011 § 20-21]
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 51 af 207
Bekendtgørelsestekst
§ 20. I uddannelsen indgår et tværprofessionelt element, jf. læreruddannelseslovens § 5, stk.
1.
Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen skal tilrettelægge det tværprofessionelle element således, at
den studerende med udgangspunkt i sin lærerfaglige identitet opnår en indsigt i andre
relevante uddannelser og en forståelse for berøringsfladerne mellem og grænserne for egen og
andres profession i løsning af konkrete arbejdsopgaver, herunder blandt andet i arbejdet med
udsatte børn, jf. § 13, stk. 2, nr. 2.
§ 21. Det tværprofessionelle element i uddannelsen svarer i omfang til 8 ECTS-point og
sammensættes af elementer fra uddannelsens forskellige fag.
Stk. 2. Det tværprofessionelle element skal arrangeres i samspil med mindst en af de
samarbejdsparter, der er relevante for lærerprofessionen, med henblik på at sikre en bedre
opgaveløsning i samarbejdet mellem professionerne.
Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen fastlægger i studieordningen den nærmere tilrettelæggelse af
det tværprofessionelle element, jf. kapitel 10.
Lokale bestemmelser
UCC udbyder et tværgående uddannelseselement under betegnelsen UCCs fælles
tværprofessionelle element. Elementet er obligatorisk i alle professionsuddannelser i UCC.
UCCs fælles tværprofessionelle element er beskrevet i et særligt katalog, der omtaler en række
væsentlige professionsudfordringer. Inden for hver professionsudfordring udbydes forskellige
uddannelsesmoduler, der omhandler et tema med en eller flere tværprofessionelle
problemstillinger. Disse moduler kaldes tværmoduler. Hvert tværmodul udbydes i samarbejde
mellem flere undervisere oftest fra forskellige uddannelser.
Den studerende skal vælge et tværmodul mellem alle de tværmoduler, der udbydes af UCC.
Inden for det enkelte tværmodul hold sammensættes de studerende så vidt muligt i grupper
på tværs af uddannelserne.
Formål
Formålet med UCCs fælles tværprofessionelle element er at kvalificere den studerendes
forudsætninger for samarbejde mellem professionerne. Den studerende deltager med
udgangspunkt i egen grunduddannelsesidentitet og indgår i tværgående samarbejde med
henblik på at kunne kvalificere innovative tiltag i den tværprofessionelle indsats.
Læringsmål
Ved deltagelse i UCCs fælles tværprofessionelle element har den studerende i forhold til det
tværprofessionelle tema lært at:
- identificere tværprofessionelle problemstillinger inden for det valgte tema
- beskrive berøringsflader og grænser mellem egen og andre professioner
- reflektere over egen professions indsats i det tværprofessionelle samarbejde
Tilrettelæggelsen af de enkelte tværmoduler, skal sikre at den studerende får mulighed for at
nå læringsmålene. Dette skal fremgå af undervisningsplanerne for modulerne.
Placering i uddannelsesforløbet
UCCs fælles tværprofessionelle element er på Læreruddannelsen Zahle placeret i 4. semester.
Sammenhæng mellem UCCs fælles tværprofessionelle element og uddannelsernes
tværprofessionelle elementer/moduler
I de professionsuddannelser, hvor uddannelsesbekendtgørelsen indeholder bestemmelser om
et tværprofessionelt element eller modul, udgør UCCs fælles tværprofessionelle element en del
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 52 af 207
af dette. Det gælder uddannelserne til fysioterapeut, lærer, pædagog, sygeplejerske og
tekstilformidler.
Det fremgår i øvrigt af studieplanen/studieordningen for det enkelte uddannelsessted, hvordan
UCCs fælles tværprofessionelle element kombineres med øvrige obligatoriske studieaktiviteter
inden for det tværprofessionelle element/modul.
Varighed, prøveform og deltagelse
UCCs fælles tværprofessionelle element er af 3 ugers varighed (fuldtidsstudium).
I de tre uger indgår den studerendes arbejde med en afsluttende prøverapport.
Den studerendes deltagelse i UCCs fælles tværprofessionelle modul godkendes ved prøven.
Det sker ved at prøven bedømmes ”Bestået”.
Rapporten
Den studerende skal aflevere en rapport, der dokumenterer den studerendes faglige udbytte af
tværmodulet. Emnet eller problemstillingen skal være tværprofessionel. Emnet for rapporten
vælges af den studerende, godkendes af tværmodulets undervisere og skal fremgå af
rapporten.
Rapporten kan skrives alene eller i gruppe. I grupperapporterne skal det af indholdsfortegnelse
fremgå, hvilke dele den enkelte studerende er ansvarlig for. Antal anslag opgøres inklusiv
mellemrum og eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag:
- 1 studerende, min. 12.000 og max. 19.200 anslag
- 2 studerende, min. 19.200 og max. 21.600 anslag
- 3 studerende, min. 21.600 og max. 24.000 anslag
- 4 studerende, min. 24.000 og max. 26.400 anslag og så fremdeles med 2400 anslag mere
pr. ekstra studerende
Hvis afslutningen af modulet omfatter aflevering af andre produkter end en skriftlig rapport,
kan modulets lærere fastsætte et lavere sidetal for rapporten. Dette skal aftales skriftligt
senest i forbindelse med godkendelse af emnet/problemstillingen.
Aflevering af rapporten
Afleveringen foregår digitalt efter nærmere retningslinjer.
Bedømmelse
Ved bedømmelsen af den skriftlige rapport lægges der vægt på, at den studerende gennem
arbejdet med et afgrænset og godkendt emne eller en afgrænset og godkendt problemstilling
kan dokumentere at have nået de anførte læringsmål, for UCCs fælles tværprofessionelle
element.
SKRIVECENTER ZAHLE [Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, BEK nr. 562 af 01/06/2011 § 11 og 13]
Skrivecenter Zahles formål er at støtte lærerstuderendes arbejde med opgaveskrivning og
anden skriftlighed i uddannelsen. Dette sker gennem forskellige tilbud og kurser. Centret
udbyder kurser og workshop om akademisk skrivning, undersøgelsesmetoder og skriveproces i
forbindelse med praktikrapporter, årsopgave- og bachelorskrivning. Desuden tilbydes særlige
kurser til studerende, som har skrivevanskeligheder.
Skrivecenter Zahle arbejder også med at understøtte og udvikle det arbejde med skriftlighed,
som foregår i fag og forløb i uddannelsen, aktuelt med fokus på
progressionen i den studerendes arbejde med skriftlighed og med praksiserfaringer og
empiri frem mod bachelorprojektet
professionens skriftlige og mundtlige genrer
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 53 af 207
Skriftlige vejledninger om opgaveskrivning og information om kurser findes på Skrivecenterets
site på Portalen.
PROGRESSIONEN I UDDANNELSEN [Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, BEK nr. 562 af 01/06/2011 § 22-24]
Progressionen i uddannelsen er tilrettelagt med udgangspunkt i praktikfaget og med
praktikfaget som omdrejningspunkt.
Praktikfaget ligger bagved progressionsmodellen som alle fags og teams fælles forpligtelse.
Alle fag og team er således forpligtet på implementering af nedenstående fokusområder og
kompetencemål i fagenes forløb og fællesforløb.
I fagene, teamene og vejledningen af de studerende gøres indholdet specifikt.
Hvert år har et årgangstema, og der er opstillet kompetencemål for året med særligt fokus på
den studerendes kompetence i forhold til uddannelsens kerneområde - at planlægge,
gennemføre og evaluere undervisning.
Desuden er krav og kompetencemål til praktikprodukter og årsopgaver formuleret med en
tydelig progression (jf. studieordningen for praktikfaget (ss.108ff) og afsnittet om årsopgaven i
studieordningens fællesdel ss. 45ff)
Af holdenes årsplan eller semesterplaner fremgår, hvordan progressionen er tænkt realiseret
(jf. afsnittet om semesterplan og årsplan i studieordningens fællesdel, ss.14f)
Den til praktikgruppen knyttede vejleder afholder studie-/professionssamtaler med de
studerende på 1. – 3. årgang. Samtalerne er typisk individuelle på 1. årgang, mens de kan
foregå gruppevis på 2. og 3. årgang.
1. STUDIEÅR
Årgangstema
Lærerens opgave og ansvar – herunder følgende områder:
relationen lærer – elev
relationen lærer – klasse
lærerens kommunikation og formidling
læreropgavens etik
klasseledelse
Den studerende udvikler i løbet af året sine kompetencer til at kunne:
Planlægge kortere undervisningsforløb inden for en given forholdsvis snæver ramme
begrunde hovedtræk i sin undervisningsplan, bl.a. ud fra delområde i faghæfte
inddrage overvejelser over udvalgte dimensioner i elevers forskellige forudsætninger i
plan og praksis
vurdere udvalgte dimensioner i undervisningsmateriale
Gennemføre korte undervisningsforløb og forholde sig analyserende til udvalgte træk i det,
der lykkes, og det, der ikke lykkes i forhold til egne mål
Evaluere elevernes læring i forhold til få afgrænsede, men forskelligartede mål
2. STUDIEÅR
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 54 af 207
Årgangstema
Lærerens opgave og ansvar – herunder følgende områder:
lærerens feedback til elever
lærerens rammesætning af undervisning og af elevers læring
lærerens opmærksomhed på den enkelte elevs trivsel og udvikling
Den studerende udvikler i løbet af året sine kompetencer til at kunne:
Planlægge og begrunde undervisningsforløb inden for friere rammer
begrunde ud fra såvel fagets helhed som enkelte forløb i faget
planlægge med undervisningsdifferentiering
vurdere og justere undervisningsmateriale
Gennemføre undervisningsforløb med forskellige undervisnings- og arbejdsformer og forholde
sig analyserende til egen plan og praksis
Bruge og vurdere forskellige metoder til evaluering af elevernes læring i forhold til
forskelligartede mål.
3. STUDIEÅR
Årgangstema
Lærerens opgave og ansvar – herunder følgende områder:
læreren som deltager i kollegialt samarbejde
læreren som deltager i skolens samlede udvikling
lærerens samarbejde med psykologiske og specialpædagogiske ressourcepersoner.
Den studerende udvikler i løbet af året sine kompetencer til at kunne:
Planlægge, begrunde og målsætte et trins og et års undervisning foruden kortere
undervisningsforløb
begrunde og målsætte ud fra et vist overblik over et fags bestemmelser, fagets helhed
og dele og ud fra eget fagsyn
planlægge med undervisningsdifferentiering på flere planer
vurdere og fremstille undervisningsmateriale
Gennemføre undervisningsforløb med forskellige undervisnings- og arbejdsformer alene og
forholde sig analyserende og evaluerende til egen plan og praksis
Forholde sig analyserende og vurderende til anvendelsen af forskellige
evalueringsformer og deres relevans i forhold målsætning og rammefaktorer.
4. STUDIEÅR
Årgangstema
Lærerens opgave og ansvar – herunder følgende områder:
lærerens arbejde med årsplaner i samspil med alle klassens fag
læreren som iværksætter af pædagogiske handlinger og udviklingsarbejder
Den studerende udvikler i løbet af året sine kompetencer til at kunne:
Planlægge, begrunde og målsætte et trins og et års undervisning foruden kortere
undervisningsforløb
begrunde og målsætte ud fra overblik over fagets helhed og dele og ud fra eget fagsyn
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 55 af 207
planlægge med undervisningsdifferentiering på flere planer
vurdere undervisningsmateriale i forhold til såvel bestemmelser og fagsyn som
differentieringsmuligheder og fremstille undervisningsmateriale
Selvstændigt gennemføre undervisningsforløb med forskellige undervisnings- og
arbejdsformer med særlig vægt på evaluering og forholde sig analyserende til egen plan og
praksis.
Forholde sig analyserende og vurderende til, hvordan udvikling af evaluering kan
begrundes i forskellige rammefaktorer.
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 56 af 207
STUDIETS INDHOLD SKEMATISK OPSTILLET
1. del
1. studieår
2. studieår
Aktiviteter Aktiviteter
Introuge: intro til studiet og 1.
studieår
1.linjefag: fællesforløb (dansk/matematik/naturfagligt fællesforløb(N/T)/engelsk)
Fællesfag: KLM og Almen Didaktik
(årgang 2012)
Det pædagogiske element i 1. linjefag (kaldet 0,2-samarbejdet)
Tværfagligt projekt: læsning i fag
og læseudvikling
Praktik og praktikrapport
Vejledning v. den til praktikgruppen knyttede vejleder
Årsopgave
Eksamen/intern prøve
Tilbud: kursus i skrivning og retorik for studerende, der ikke har valgt linjefaget dansk
Introforløb: intro til 2. studieår
1. linjefag: specialiseringsdel (dansk, matematik, fysik/kemi, biologi, geografi, engelsk 2. del)
Fællesfag: psykologi
Det pædagogiske element i 1. linjefags
specialiseringsdel/2.del (kaldet 0,2-samarbejdet)
Praktik og praktikrapport
Vejledning v. den til praktikgruppen knyttede vejleder
Tværmoduler/tværprofessionelt element Årsopgave
Eksamen/intern prøve
Obligatoriske forhold Obligatoriske forhold Mødepligt
Bedømmelsespraktik og praktikrapport Tværfagligt projekt: læsning i fag og
læseudvikling
Årsopgave Eksamen i KLM og Almen Didaktik Intern prøve i 1. linjefags fællesdel/1. del
Deltagelsespligt
Bedømmelsespraktik og praktikrapport
Tværprofessionelt element/tværmodul Årsopgave
Eksamen i 1. linjefags specialiseringsdel/2.
del Eksamen i psykologi
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 57 af 207
2. del
3. studieår
4. studieår
Aktiviteter Aktiviteter
Introforløb: intro til studiets 2. del og 3. studieår.
2. linjefag (72 ECTS) 1. del/ 2. linjefag
(36 ECTS) / obligatorisk linjefags fællesforløb
Pædagogiske fællesfag: pædagogik og
almen didaktik Praktik og praktikprodukt (faglig-
pædagogisk årsopgave) Vejledning ved den til praktikgruppen
knyttede vejleder
Tværfagligt projekt Tilbud: Det praktisk-musiske kursus Årsopgave: faglig-pædagogisk
årsopgave
Eksamen
Introforløb: intro til 4. studieår.
2. linjefag (72 ECTS) fortsat / 3.
linjefag (36 ECTS) / obligatoriske linjefags specialiseringsdel
Praktik og praktikprodukt
Vejledning ved den til praktikgruppen
knyttede vejleder
Tværprofessionelt element
Tilbud: kurser i folkeskolens timeløse
fag
Professionsbachelorprojekt Eksamen
Obligatoriske forhold Obligatoriske forhold
Deltagelsespligt Bedømmelsespraktik og praktikprodukt
Tværfagligt projekt
Faglig-pædagogisk årsopgave Eksamen i 2. linjefag (72 ECTS) / 2.
linjefag (36 ECTS) eller specialiseringsdel
Eksamen i almen didaktik (AD) og pædagogik (PÆ)
Deltagelsespligt Bedømmelsespraktik og praktikprodukt
Tværprofessionelt element
Eksamen i 2. linjefag (72 ECTS) / 3.
linjefag (36 ECTS) eller speciali-seringsdel.
Eksamen i bachelorprojektet
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 58 af 207
INTERNATIONALISERING I UDDANNELSEN [Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, BEK nr. 562 af 01/06/2011 § 8, 13, 37, 49, 60]
Bekendtgørelsestekst
§ 8. Med uddannelsesinstitutionens godkendelse i hvert enkelt tilfælde kan praktik, med
undtagelse af skoleperioden, jf. § 7, stk. 2, 2. pkt., finde sted ved
1) danske skoler i Sydslesvig,
2) skoler på Færøerne og i Grønland og
3) udenlandske skoler i forbindelse med et af uddannelsesinstitutionen organiseret og
godkendt studieophold i udlandet, jf. § 37, stk. 2.
§ 13. Uddannelsesinstitutionen skal sikre, at der i alle fag i relevant omfang arbejdes med
1) den studerendes mundtlige og skriftlige sprogfærdighed og
2) internationale emner.
§ 37. Uddannelsesinstitutionen kan udover den på dansk tilrettelagte uddannelse også
tilrettelægge dele af uddannelsen, der for den enkelte studerende samlet svarer til højst 60
ECTS-point, som forløb fælles for danske og udenlandske studerende og på et andet sprog end
dansk, jf. dog § 49, stk. 5.
Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen skal give mulighed for studieophold i udlandet, herunder
ophold af mindst tre måneders varighed, som led i uddannelsen, jf. § 8, nr. 3, og § 49, stk. 5.
Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen fastlægger regler om tilrettelæggelse efter stk. 1 og 2 i
studieordningen, jf. kapitel 10.
§ 49.
Stk. 5. For den enkelte studerende kan uddannelsesdele svarende til højst 60 ECTS-point
bedømmes ved prøve afholdt på engelsk, fransk eller tysk, hvis de pågældende dele af
uddannelsen har været udbudt og gennemført på det pågældende sprog, jf. § 37, stk. 1.
Institutionens prøveafholdelse på fremmedsprog kræver for hvert enkelt uddannelsesforløb
godkendelse fra Undervisningsministeriet. Godkendelse kan ikke gives, når prøvens formål er
at dokumentere den studerendes færdigheder i dansk. Der kan ikke i øvrigt afholdes prøve på
fremmedsprog, jf. dog prøvebekendtgørelsens § 17, stk. 1, om prøveaflæggelse på svensk
eller norsk.
§ 60. Uddannelsesinstitutionen kan efter en konkret og individuel vurdering godkende, at
gennemførte uddannelseselementer fra en dansk eller udenlandsk videregående uddannelse,
der er bestået efter reglerne herom, træder i stedet for uddannelseselementer eller dele heraf
omfattet af denne bekendtgørelse. Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering af
ækvivalensen mellem de berørte uddannelsesdele.
Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen kan fritage den studerende for dele af uddannelsen, når det
dokumenteres, at den studerende gennem uddannelse eller på anden måde har opnået
tilsvarende kvalifikationer.
Lokale bestemmelser [se Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, BEK nr 562 af 01/06/2011 § 1 stk 2, §8, §37 stk 2]
Som et led i studiet er det muligt at gennemføre studieophold i udlandet.
Varighed
Studieophold kan være af kortere eller længere varighed. Dog maksimalt svarende til 60
ECTS-point.
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 59 af 207
Betingelser
Studieopholdet skal være planlagt gennem uddannelsesinstitutionen som et led i
læreruddannelsen og leve op til uddannelsens mål (§ 1 stk. 2).
I hvert enkelt tilfælde tages der på forhånd stilling til, hvilke elementer af uddannelsen
studieopholdet kan erstatte (ækvivalerer med).
Praktikperiode A (Andre skoleformer) på 3. årgang kan finde sted i udlandet som led i et af
uddannelsesinstitutionens organiserede studieophold (§ 8).
Mål
Læreruddannelsen Zahle har som mål for internationalisering i uddannelsen dels at integrere
internationale emner og perspektiver i alle fag og dels at give de studerende, der måtte ønske
det, et internationalt perspektiv på deres læreruddannelse baseret på et studieophold i
udlandet.
Beskrivelse
Studieophold i udlandet kan have forskellig form:
Et længerevarende studieophold i udlandet
Praktik i udlandet
Korterevarende studieophold i udlandet, som regel i tilknytning til et linjefag
Studieophold skal som regel finde sted på 2. eller 3. årgang.
På 2. årgang organiseres studieopholdene i overvejende grad med støtte fra Foreningen
Nordens Nordplusprogram, og studieopholdet foregår ved en uddannelsesinstitution i de
skandinaviske eller baltiske lande.
På 3. årgang sker studieophold i udlandet med støtte fra EU’s Erasmusprogram og foregår på
en af Professionshøjskolen UCCs europæiske partnerinstitutioner. Der er også mulighed for at
besøge vores partnerinstitution i Tasmanien, Australien. Studieopholdet skal som hovedregel
finde sted på 5. semester i 36 ECTS linjefagene og på 6. semester i 72 ECTS linjefagene.
Inden udvekslingen aftales så vidt muligt, hvilke dele af studiet, der kan gives merit for.
Ledelsen giver merit på baggrund af indstilling fra den internationale koordinator og fagets
undervisere.
Udenlandspraktik kan finde sted i praktik i ”Andre skoleformer”. Praktikken organiseres af den
studerende med vejledning fra praktikkontoret.
Studieture til udlandet med faglige og pædagogiske fokusområder indgår i en række linjefag.
Den internationale klasse optager hvert semester max 33 udenlandske studerende fra vore
Erasmus partnerinstitutioner.
Danske studerende kan ansøge om at deltage i klassen sammen med de udenlandske
studerende. Der er mulighed for at være tutor eller vært for udenlandske studerende.
Den internationale klasse organiseres af Læreruddannelsen Zahle i efterårssemestrene og af
Læreruddannelsen Blaagaard/KDAS i forårssemestrene.
Organisering
Uddannelsesinstitutionens internationale koordinator er behjælpelig med
at oplyse om de internationale muligheder på læreruddannelsen
at skabe kontakt til udenlandske samarbejdspartnere
at søge Erasmus stipendier
at søge merit
Se nærmere på det internationale kontors site på Portalen.
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 60 af 207
TILBUD I STUDIET Studievejledning
Tilbudte kurser - Frivillig undervisning.
Kursus i skrivning og retorik
Kursus inden for det praktisk-musiske fagområde
Kurser i folkeskolens timeløse fag
o Færdselslære, inklusive førstehjælp
o Sundheds-, seksualundervisning og familiekundskab
o Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering
Svømmelæreruddannelsen
Studievejledning [Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, BEK nr. 562 af 01/06/2011 § 38]
Læreruddannelsen Zahle tilbyder gennem hele uddannelsen studievejledning i spørgsmål og
problemer, som vedrører den studerendes uddannelsesforløb.
I studievejledningen kan den studerende få vejledning i forhold, der bl.a. drejer sig om:
Selve studiets tilrettelæggelse, herunder studiets opbygning, skemaer, semester-og
årsplaner og særlige studieforløb
Forhold, der vedrører studieordningen for Læreruddannelsen Zahle, f.eks. obligatoriske
forhold, opgaveafleveringer, opfyldelse af deltagelses- og mødepligt og regler omkring
eksamen
Linjefagsvalg og linjefagsskift, realkompetencevurdering, mulighed for faglig supplering
i forhold til adgang til linjefag og betydningen af sammensætning af linjefag i forhold til
den studerendes arbejde i folkeskolen
Studieproblemer, disponering af studietid og opgaver, samt samarbejdsproblemer
Optagelse og studiestart, meritmuligheder, SU og orlov, samt udslusningsvejledning
Studievejledningen har kompetence til at tilrettelægge og afgøre særlige studieforløb for den
enkelte studerende, der af forskellige årsager kan have brug for dette. Tilrettelæggelse af
særlige studieforløb kan kræve dispensation fra regler i gældende studieordning, og vil i nogle
tilfælde kræve en skriftlig begrundet ansøgning fra den studerende.
Der tilbydes endvidere afklarende personlige samtaler, der kan være med til at bringe den
studerende videre i sit studieforløb. Forhold, der kræver særlig behandling i forhold til dybere
personlige problemer, vil blive viderehenvist til Studenterrådgivningen.
Studievejledning på Læreruddannelsen Zahle udgøres af et team bestående af studerende,
administrativt personale og undervisere.
Tilbudte kurser - Frivillig undervisning [Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, BEK nr. 562 af 01/06/2011 § 13 stk 2,1 og 2,2 og § 55-58]
Kursus i skrivning og retorik
Kursus inden for det praktisk-musiske fagområde
Kurser i folkeskolens timeløse fag
o Færdselslære, inklusive førstehjælp
o Sundheds-, seksualundervisning og familiekundskab
o Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering
Svømmelæreruddannelsen
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 61 af 207
Kursus i skrivning og retorik
Læreruddannelsen Zahle tilbyder et kursus i retorik og skrivning for studerende, der ikke har
dansk som linjefag. Omfang: 24 lektioner.
Kurset tilbydes studerende på 1. årgang, der ikke har valgt linjefaget dansk.
Bekendtgørelsestekst
1. Kursets identitet
Kurset i skrivning og retorik har et dobbelt sigte:
a) Det skal styrke den studerendes forudsætninger for at kunne inddrage udviklingen af
børns skrift og talesprog i undervisningen i alle fag og på alle klassetrin.
b) Det skal styrke den studerendes personlige færdighed i brug af skrift og talesprog i
forhold til almen lærervirksomhed.
2. Skrivning
2.1. Mål
Målet er, at den studerende styrker sin kompetence inden for skrivning med henblik på egen
skrivefærdighed og med henblik på vejledning i skrivning på alle klassetrin.
2.2. Centrale kundskabs- og færdighedsområder
Indholdet er:
a) Håndskrivning, håndskrivningsprocessen, herunder skrivevanskeligheder.
b) Kundskab om barnets motoriske udvikling samt ergonomi ved håndskrivning og
computerskrivning.
c) Kundskab om skriftens kulturhistorie.
d) Kundskab om planlægning, gennemførelse og evaluering af de forløb, hvor skrivning
indgår i skolen.
e) Færdighed i at analysere og vurdere børneskrift med henblik på at vejlede i
håndskrivning, herunder børn med forskellige læringsforudsætninger.
f) Færdighed i at skrive de basale håndskriftformer samt tal og tegn på tavle og papir.
g) Færdighed i at udarbejde hensigtsmæssig layout i håndskrevne og computerskrevne
tekster i forhold til forskellige genrer.
3. Retorik
3.1. Mål
Målet er, at den studerende styrker sin kompetence inden for retorik med henblik på egen
mundtlighed og på vurdering og udvikling af børns talesprog.
3.2. Centrale kundskabs- og færdighedsområder
Indholdet er:
a) Stemmen, dens funktion i fremførelsen og stemmevanskeligheder.
b) Samspillet mellem tale og kropssprog.
c) Retorikkens mundtlige genrer.
d) Børns talesproglige udvikling, herunder betydningen for læseudviklingen.
e) Børns talesproglige dysfunktioner.
f) Færdighed i hensigtsmæssig, velartikuleret sprogbrug.
g) Færdighed i oplæsning og fortælling i en tolkende og stilrigtig fremførelse med henblik på
at fange og fastholde elevernes opmærksomhed.
h) Færdighed i observation af børns sprog og tale med henblik på at identificere specifikke
behov.
Lokale bestemmelser
Karakteristik
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 62 af 207
Kurset undersøger i praksis og teori, hvordan kommunikation af forskellig art fungerer i
konkrete situationer i undervisningen, og hvordan den bliver tydelig og forståelig i lærerens
dialog med elever, forældre og kolleger.
Fokus er først og fremmest udtryk og formidling som del af den personlige og professionelle
lærerprofil. Desuden indgår udtryk og formidling som brugbare værktøjer i forhold til undervisningen i alle fag i folkeskolen.
Indhold og organisering
Kurset er delt i en skriftlig og mundtlig del, men betragtes dog som en helhed omhandlende
redskaber til professionel kommunikation og formidling. Kurset tager udgangspunkt i praktisk–
musiske (sansemæssige) læringsformer, og undervisningen vil veksle mellem aktiv deltagelse
samt korte teoretiske oplæg, diskussioner herunder refleksioner over øvelsernes formål. Begge
forløb strækker sig over 3 x 4 lektioner.
Skrivning: På kurset arbejdes med konkrete øvelser i håndskrivning, der udvikler motorikken,
forståelsen for rytme, bevægelse, form, rum og retningsbegreber samt bevidstgør og fremmer
skrive- og tegneudviklingen. Den æstetiske sans udvikles gennem arbejdet med håndskrift,
grafik og PC-layout.
Retorik: Kurset tager udgangspunkt i den didaktiske metode ”Dramatisk Interpretation” til
brug i arbejdet med mundtlighed og børnestemmer. Metoden er struktureret således, at den
skaber trygge rammer for både læreren og eleverne. Den kan bruges i alle sammenhænge i
folkeskolen og kræver ingen forudsætninger. På kurset arbejdes der med udviklingen af
personlig gennemslagskraft og stemmeselvtillid.
Obligatoriske forhold
Der er mødepligt til kurset. 80 % fremmøde er en forudsætning for at få kurset påført
eksamensbeviset.
Læs mere i kursuspjece på Portalen.
Kursus inden for det praktisk-musiske fagområde
Læreruddannelsen Zahle tilbyder i tilknytning til det tværfaglige forløb på 3. årgang et kursus i
praktisk-musiske arbejdsformer.
Se beskrivelse under afsnittet ”Tværgående obligatoriske elementer i uddannelsen” i
studieordningens fællesdel.
Omfang: 30 lektioner
Kurset tilbydes studerende på 3. årgang.
Færdselslære, inklusive førstehjælp
Omfang: 12 lektioner.
Kurset tilbydes studerende på 4. årgang.
Bekendtgørelsestekst
1.1. Kursets identitet
Færdselslære er undervisning om samspillet mellem den enkelte og trafikken i en
samfundsmæssig betydning set i forhold til ansvar, medansvar, forpligtelser og sikkerhed.
Førstehjælp handler om standsning af ulykker, livreddende førstehjælp og håndtering af
mindre skader og uheld, herunder hjælp og omsorg.
1.2. Mål
Den studerende skal opnå kompetence i at tilrettelægge, gennemføre og evaluere en
undervisning,
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 63 af 207
a) der kan give sikkerhed i at færdes i trafikken uden risiko for sig selv og andre,
b) der kan give viden om de faremomenter og muligheder, man kan stilles over for i
trafikken, og
c) som omfatter standsning af ulykker, livreddende førstehjælp, håndtering af mindre
skader og uheld samt hjælp og omsorg.
1.3. Centrale kundskabs- og færdighedsområder
Indholdet er:
a) Organisering af undervisning med henblik på, at eleverne kan færdes sikkert og
ansvarligt i trafikken.
b) Inddragelse af aspekter om adfærd, holdninger og ansvar i trafikken.
c) Inddragelse af færdselslære i tværgående emner og problemstillinger i skolens fag.
d) Sikker trafikal adfærd.
e) Samspil, regler og risici.
f) Ansvarlighed i trafikken.
g) Førstehjælp i forhold til tilskadekomst og ulykker i trafikken tilrettelagt progressivt i
forhold til, hvad eleverne kan overskue og magte.
h) Livreddende førstehjælp, herunder alarmering, kunstigt åndedræt og hjertemassage.
i) Håndtering af mindre uheld som f.eks. sår og standsning af blødning samt muskel- og
ledskader m.v.
j) Sikkerhed i at anvende aflåst sideleje.
Lokale bestemmelser Karakteristik
Færdselslære er ét af folkeskolens timeløse fag, og der tages på kurset udgangspunkt i dette.
Førstehjælp omhandler helt konkrete øvelser af betydning for de studerendes kommende
erhverv som lærere samt faglig baggrund vedrørende disse øvelser.
Indhold og organisering
Undervisningen foregår som korte oplæg vekslende med praktiske øvelser og gruppeopgaver.
Der arbejdes med konkrete undervisningsmaterialer for færdselslære i folkeskolen samt
øvelser og teoretisk baggrund for denne undervisning. Desuden udarbejdes der små
undervisningsforløb.
Der arbejdes med førstehjælp, livreddende førstehjælp og håndtering af mindre uheld i forhold
til udvikling af de studerendes egne kompetencer samt eksempler på materialer indenfor
området til undervisning af elever.
Obligatoriske forhold
Der udstedes kursusbevis til studerende, der har deltaget i kurset i samtlige 10 lektioner og
som har gennemført alle kursets øvelser.
Læs i øvrigt kursuspjece på Portalen.
Sundheds-, seksualundervisning og familiekundskab
Omfang: 18 lektioner.
Kurset tilbydes studerende på 4. årgang.
Bekendtgørelsestekst
2.1. Kursets identitet
Kurset sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab har et almendannende sigte
vedrørende undervisning i livsstil, levevilkår, identitet, eksistentielle spørgsmål og værdier i
grundskolens undervisning
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 64 af 207
2.2. Mål
Målet er, at den studerende tilegner sig kundskaber og færdigheder på de fagdidaktiske og
fagmetodiske områder, som det timeløse fag omfatter, samt kompetence til at
a) tilrettelægge undervisning og diskussioner vedr. sundhed og seksualitet med respekt for
elevernes forforståelse, mangfoldighed og forskellige værdier,
b) arbejde med fagets emner og problemstillinger i tværfaglige sammenhænge,
c) tilrettelægge læringsforløb for elever med forskellige forudsætninger og i forskellige
faglige sammenhænge og
d) være i dialog med elever og forældre omkring mål for undervisningen i sundhed,
seksualitet og familiekundskab.
2.3. Centrale kundskabs- og færdighedsområder
Indholdet er:
a) Sundhedspædagogik, tværfaglige, projekt- og problemorienterede arbejdsgange.
b) Undervisning med hensyntagen til en konkret målgruppes forudsætninger, behov og
alder.
c) Undervisning med udgangspunkt i seksualundervisningens særlige faglighed og
udfordringer.
d) Sundhedsfremmende undervisning baseret på et positivt, bredt og åbent sundhedsbegreb
med inddragelse af elevmedbestemmelse og handlekompetence.
e) Samarbejde internt i skolen samt inddragelse af parter uden for skolen.
f) Årsager og betydning i forhold til livsstilens og levevilkårenes sammenhæng med
sundhed, seksualitet og familieliv.
g) Sundhedsmæssige forhold på individniveau, herunder krop, kost, motion, rygning,
alkohol og stoffer, samspillet mellem sundhed og miljø og livsstils- og miljørelaterede
sygdomme.
h) Værdier og levevilkår i Danmark set i lyset af historiske, flerkulturelle og internationale
perspektiver.
i) Familiekundskab, herunder samlivsformer.
j) Identitetsdannelse, herunder udvikling fra barn til voksen, drenge-/pigeroller,
fysiske/psykiske forandringer i pubertet, seksualitet set i forhold til følelser, værdier og
kønsroller.
k) Seksualitet, grænser, seksuelt relaterede sygdomme, familieplanlægning og prævention.
l) Det fysiske og psykiske arbejdsmiljø, dets betydning for menneskets sundhed, også med
udgangspunkt i skolen som arbejdsplads.
m) Børns og unges rettigheder i familien, skolen og samfundet, herunder det virtuelle rum.
Lokale bestemmelser Karakteristik
Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er ét af folkeskolens timeløse fag, og
der tages på kurset udgangspunkt i dette.
Indhold og organisering
Undervisningens form bygger på aktiv deltagelse og vil veksle mellem korte oplæg, praktiske
øvelser, diskussioner og gruppeopgaver, herunder arbejde med eksempler på eksisterende
undervisningsmaterialer.
Undervisningens indhold baseres på et positivt, bredt og åbent sundhedsbegreb med vægt på
at udvikle handlekompetence.
Seksualundervisningen tager udgangspunkt i forestillinger om fysiske og psykiske
forandringsprocesser fra barn til voksen.
Familie og samlivsformer vil, hvor det er relevant, blive sat i relation til de problemstillinger,
kurset behandler.
Obligatoriske forhold
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 65 af 207
Der udstedes kursusbevis til studerende, der har deltaget i alle lektioner.
Læs i øvrigt kursuspjece på Portalen.
Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering
Omfang: 12 lektioner.
Kurset tilbydes studerende på 4. årgang.
Kurset udbydes i samarbejde med Professionshøjskolen Metropol.
Bekendtgørelsestekst
3.1. Mål
Den studerende udvikler kompetence til:
a) At give kvalificeret undervisning fra 1. til 9. klasse i det obligatoriske emne:
Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering, som skal medvirke til at danne
basis for den enkelte elevs uddannelsesplanlægning.
b) At medvirke til, at den enkelte elev modtager en helhedsorienteret uddannelses- og
erhvervsvejledning i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning. Vejledningen
danner grundlag for udarbejdelse af den personlige uddannelsesplan fra 8. klasse.
3.2. Centrale kundskaber og færdigheder
Indholdet er:
a) Kundskaber og færdigheder angående den enkelte elevs selvkendskabsproces og
refleksion.
b) Kundskaber og færdigheder angående uddannelses-, erhvervs- og
arbejdsmarkedsforhold.
c) Arbejdsbegrebet, herunder selvstændige erhvervsdrivende, entreprenørskab, innovation,
lønmodtagere og ulønnet arbejde.
d) Forskellige typer jobfunktioner og ansættelsesformer på offentlige og private
arbejdspladser både lokalt, nationalt og globalt.
e) Forskellige uddannelsesmuligheder efter folkeskolen og betydningen af uddannelse i den
globaliserede verden.
f) Muligheder for studieophold og uddannelser i udlandet.
g) Sammenhænge mellem uddannelsesveje og erhvervsmuligheder.
h) Kundskaber og færdigheder i at organisere projektarbejdsforløb med forskellige
jobfunktioner, hvor eleverne producerer et produkt og efterfølgende foretager evaluering.
i) Kundskaber og færdigheder i regelsæt om undervisningsmiljø og børn og unges
arbejdsvilkår.
j) Lighed og ulighed på arbejdsmarkedet i forhold til uddannelse, køn og kulturforskelle.
k) Forskellige teknikker i uddannelses- og jobsøgning, herunder brug af Internettet.
l) Kundskaber om levevilkår og livsformer.
Lokale bestemmelser Hovedsigtet med det frivillige kursus er, at den studerende har forskellige tilgange til
undervisning i det obligatoriske emne: Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering
(UEA).
Med afsæt i fælles mål for UEA præsenteres forskellige materialer, som kan understøtte en
undervisning i UEA.
Der vil i kurset specielt blive lagt vægt på:
En orientering om de UEA-undervisningsmaterialer, som eleverne i folkeskolen kan
præsenteres for i 1. til 9. klasse.
En bred præsentation af ungdomsuddannelser, så den studerende har kendskab til alle
elevens mulige uddannelsesvalg.
Uddannelsesmuligheder for de bogligt svage elever
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 66 af 207
Et indgående kendskab til lokale Ungdommens Uddannelsesvejledningscentre og deres
rolle i skabelsen af elevernes uddannelsesplan.
En stillingtagen til betydningen af det konkrete samarbejde med
Uddannelsesvejledningscentrene.
Kurset har en varighed på 18 lektioner, fordelt på 4 undervisningsgange. Kurset er placeret på
4. årgang.
Bedømmelse
Årsværk/ECTS 0,05 ÅV/ 3 ECTS
Type Præsentation af forslag til et konkret projektarbejdsfor-løb i
folkeskolen.
Form Skriftlig.
Varighed 18 lektioner fordelt på 4 undervisningsgange.
Placering på 4. årgang.
Grundlag Studieordning.
Betingelser for
godkendelse
Fremmøde svarende til (ca.) 80 % samt godkendelse af skriftlige
opgave.
Bedømmelse Godkendt/ikke-godkendt.
Intern bedømmelse ved undervisere.
Svømmelæreruddannelsen
Studerende på Læreruddannelsen Zahle tilbydes svømmelæreruddannelsen på
Læreruddannelsen Blaagaard/KDAS.
Svømmelæreruddannelsen er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelse af svømmelærere
(Svømmelærerprøven), BEK nr 718 af 21/07/2000.
ORLOV [Bekendtgørelse om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, BEK nr 87 af 07/02/2011 § 35-36]
Orlov generelt
Hvornår
Orlov kan først bevilges efter gennemførelse af 1. studieår med alle tilhørende eksamener og
forudgående godkendelse af alle obligatoriske forhold, såvel faginterne som årgangsfastsatte.
Betingelser
Den studerende kan i orlovsperioden ikke deltage i undervisningen og kan i et semester, hvor
man er bevilget orlov, ikke indstille sig til eksamen.
Varighed
Orloven kan søges for ét studieår ad gangen.
Vilkår
Den studerende kan få orlov ved:
Barsel, fødsel eller adoption (se Barselsorlov)
Indkaldelse til militærtjeneste
Kontraktlige forpligtelser med forsvaret i forbindelse med FN-tjeneste m.m.
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 67 af 207
Den studerende kan desuden søge orlov til andre formål.
Orlov, som medfører forlængelse af studiet ud over de fastsatte maksimale 6 år, kan — efter
ledelsens vurdering i hvert enkelt tilfælde – gives ved:
Militærtjeneste
Sygeorlov
Særlige forhold
Ansøgning om orlov
Ansøgning afleveres på studiekontoret, og ansøgningsfristen er 1. maj.
Barselsorlov
Hvornår
Barselorlov kan gives under hele studieforløbet.
Betingelser
Studerende på barselsorlov har ret til at følge undervisningen og gå til eksamen under orloven
i det omfang, den studerende selv ønsker det.
Varighed
Barselsorlov gives for et år ad gangen og kan gives i et semester, selvom dette er påbegyndt.
Ansøgning/meddelelse om barselsorlov
Barselsorlov meddeles studiekontoret.
OVERFLYTNING FRA ANDRE UDDANNELSESINSTITUTIONER OG TILKNYTTEDE DISPENSATIONSMULIGHEDER
Overførsel af uddannelseselementer gennemført ved en anden læreruddannelse
Merit for uddannelseselementer gennemført ved en anden dansk eller udenlandsk
uddannelsesinstitution
Fritagelse af helbredsmæssige grunde
Overgangsbestemmelser
Overførsel af uddannelseselementer gennemført ved en anden
læreruddannelse [Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, BEK nr. 562 af 01/06/2011 § 59 og Bekendtgørelse om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, BEK nr 87 af 07/02/2011]
Overførselsmuligheder og betingelser
Studerende kan blive overflyttet fra en anden læreruddannelse til Læreruddannelsen Zahle.
Har den studerende på en anden læreruddannelse gennemført og afsluttet et af
uddannelseselementerne: fællesfag, linjefag eller bachelorprojekt, svarer de til (ækvivalerer
med) tilsvarende uddannelseselementer gennemført på Læreruddannelsen Zahle. Ved
gennemført og afsluttet forstås i denne forbindelse bestået eksamen.
Tidspunkt for mulig overflytning
Overflytning kan tidligst ske, når den studerende har gennemført uddannelseselementerne
(dvs. fællesfag, linjefag) og tilknyttede eksamener på 1. studieår jf. den anden
læreruddannelses studieordning. Der kan dog foreligge helt særlige forhold, som efter
ledelsens vurdering kan berettige en tidligere overflytning.
Ansøgning
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 68 af 207
Studerende, der ønsker at overføre et af de nævnte uddannelseselementer gennemført ved en
anden læreruddannelse til Læreruddannelsen Zahle, skal aflevere ansøgning inkl.
dokumentation for det gennemførte uddannelseselement på studiekontoret.
Merit for uddannelseselementer gennemført ved en anden dansk eller udenlandsk uddannelsesinstitution [Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, BEK nr. 562 af 01/06/2011 § 60 og Bekendtgørelse om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, BEK nr 87 af 07/02/2011]
Meritmuligheder og betingelser
Studerende kan blive overflyttet fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelsesinstitution til
Læreruddannelsen Zahle. Har den studerende gennemført og bestået uddannelseselementer
på en dansk eller udenlandsk uddannelsesinstitution efter denne institutions egne regler, kan
den studerende ansøge om merit. Dvs. den studerende kan ansøge om, at disse uddannelses-
elementer kan træde i stedet for uddannelseselementer i læreruddannelsen på Zahle, selvom
der ikke kan være tale om direkte sammenlignelighed med uddannelseselementer i
læreruddannelsen.
Tidspunkt for mulig overflytning
Overflytning kan tidligst ske, når den studerende har gennemført uddannelseselementerne og
tilknyttede eksamener på 1. studieår., jf. den anden uddannelsesinstitutions studieordning.
Der kan dog foreligge helt særlige forhold, som efter ledelsens vurdering kan berettige en
tidligere overflytning.
Ansøgning
Studerende, der ønsker at overføre uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk
uddannelsesinstitution, skal ansøge ledelsen herom. Ledelsen vil efter en konkret, faglig og
individuel vurdering kunne godkende, at et sådant uddannelseselement kan træde i stedet for
uddannelseselementer eller dele heraf, dækket af Bekendtgørelse om uddannelsen til
professionsbachelor som lærer i folkeskolen.
Afgørelsen træffes på baggrund af en vurdering af, om de berørte uddannelseselementer
svarer til hinanden (om der er ækvivalens mellem uddannelseselementerne på den anden
danske eller udenlandske uddannelsesinstitution og elementerne i Læreruddannelsen Zahle),
eller om den studerende på anden måde har opnået tilsvarende kvalifikationer.
Konsekvenser
Godkendelse af merit betyder, at et angivet uddannelseselement betragtes som gennemført
eller bestået, og at den studerende på baggrund heraf kan gennemføre læreruddannelsen
uden at deltage eller aflægge prøve i de godkendte elementer.
Fagdidaktisk opgave
En studerende, der får merit for et linjefag skal skrive en fagdidaktisk opgave. Opgaven har et
omfang på 10 normalsider, og den studerende skal demonstrere indsigt i det pågældende fags
fagdidaktik samt vise kendskab til skolefagets historie og målsætning.
Opgaven kan struktureres omkring et begrundet og kommenteret undervisningsforløb.
Opgaven stilles og godkendes af underviseren i faget, og der tilbydes 1 times vejledning i
tilknytning til opgaven.
Fritagelser af helbredsmæssige grunde [Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, BEK nr. 562 af 01/06/2011 § 61]
Fritagelsesmuligheder
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 69 af 207
Ledelsen kan ifølge bekendtgørelsens § 61 tilrettelægge særlige studieforløb eller eventuelt
fritage en studerende for dele af uddannelsen
Betingelser
Den studerende skal med en lægeerklæring godtgøre, at han/hun af helbredsmæssige grunde
ikke kan følge uddannelsen, herunder prøver og eksamener, på normal måde og i fuldt
omfang. Lægeerklæringen afleveres til studiekontoret sammen med en ansøgning. Den
studerende afholder selv alle udgifter i denne forbindelse.
Konsekvenser
Har den studerende gennemført studiet i reduceret omfang pga. fritagelser, vil dette fremgå af
eksamensbeviset
Overgangsbestemmelser [Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, BEK nr. 562 af 01/06/2011 § 70]
Studerende, der er optaget og er startet på den ordinære læreruddannelse på Zahle inden 1.
august 2007, færdiggør deres uddannelse efter den hidtil gældende studieordning. Der gælder
dog ændrede regler for afvikling af eksamen, således at gruppeeksamen ikke længere er tilladt
for studerende, uanset hvilken studieordning de studerer under. Studerende optaget på
studieordninger fra før 1. august 2007 har ret til at få undervisning jf. disse studieordninger
frem til 2011 og gå til eksamener frem til sommereksamen 2012.
IKRAFTTRÆDELSE [Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, BEK nr. 562 af 01/06/2011 § 70]
Studieordning 2012/2013 træder i kraft pr. 1. august 2012 og gælder for alle studerende, der
er optaget og startet/starter på den ordinære læreruddannelse på Læreruddannelsen Zahle,
Professionshøjskolen UCC efter 1. august 2007.
Afvigelser i forhold til denne studieordning kan kun finde sted efter skriftlig ansøgning herom
til ledelsen, ligesom ændringer af denne ordning kræver en formel vedtagelse og
offentliggørelse.
I løbet af efterårssemestret 2012 kan der forekomme ændringer i denne studieordnings
eksamensbestemmelser som følge af forventet ny eksamensbekendtgørelse.
LOVGRUNDLAG Studieordning 2012/2013 for Læreruddannelsen Zahle, Professionshøjskolen UCC, er
udarbejdet på grundlag af følgende love og bekendtgørelser:
Lov om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, LOV nr 579 af
09/06/2006
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=25113
Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, BEK nr
562 af 01/06/2011
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=137397
For yderligere relevant lovgrundlag:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0910.aspx?id=25113&rg=8
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 70 af 207
FAGBESKRIVELSER
OBLIGATORISKE 72-ECTS LINJEFAG (1.
LINJEFAG)
Dansk (DA) [Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, BEK nr. 562 af 01/06/2011. Bilag 1]
Bekendtgørelsestekst
Fagets identitet
Kernen i danskfaget i læreruddannelsen er arbejdet med dansk sprog og tekster. Den
studerende skal i arbejdet med de basale kulturteknikker og metoder til at fortolke og
producere tekster opnå kompetence til at undervise i og udvikle faget i skolen. I faget indgår
undervisning af elever med dansk som modersmål og elever med dansk som andetsprog.
Linjefaget skal som færdighedsfag, dannelsesfag og kulturformidlende fag bidrage til den
studerendes faglige, fagdidaktiske og personlige udvikling i et dansk og internationalt
perspektiv.
Dansk – fællesforløb
I fællesforløbet introduceres den studerende til alle fagets grundlæggende videns- og
færdighedsområder. Der arbejdes med den studerendes egen udtryksfærdighed i forskellige
genrer og medier. Eksempler på undervisning hentes især fra skolens mellemtrin (4.-6. kl.) til
belysning af generelle, faglige og fagdidaktiske emner.
Mål
Målet med arbejdet i fagets fællesforløb er, at den studerende opnår følgende grundlæggende
lærerfaglige kompetencer, der kvalificerer til fordybelse i specialiseringsforløbet:
a) Analysere og fortolke sprog og tekster i forskellige genrer og i forskellige medier på
et reflekteret metodegrundlag.
b) Beskrive, analysere og vurdere eksempler på danskundervisning.
c) Planlægge, gennemføre og evaluere danskundervisning på baggrund af analyse af
bestemmelser for faget.
d) Anvende viden om faget i et historisk perspektiv og beskrive det i et fremtidigt
udviklingsperspektiv.
e) Anvende danskfagets videnskabelige discipliner og forskningsresultater med
tilknytning til undervisning i faget dansk af elever med dansk som modersmål og af
elever med dansk som andetsprog.
f) Kommunikere sikkert, hensigtsmæssigt og kreativt på korrekt dansk i forskellige
genrer og forskellige medier.
g) Anvende it til kommunikation og videnssøgning.
h) Anvende fagdidaktiske kundskaber og færdigheder i samspil med almendidaktiske,
pædagogiske og psykologiske teorier med henblik på at håndtere undervisning i
dansk og andre læreropgaver i en konkret praksis og forholde sig analytisk og
reflekterende til praksis.
Centrale kundskabs- og færdighedsområder
Indholdet er:
a) Kundskaber og færdigheder med relevans for danskundervisning vedrørende
erkendelses- og arbejdsformer, børns læring, betydningen af læringsmiljø, herunder
undervisningsformer, arbejdsformer, materialer, lærebøger og fysiske rammer.
b) Vejledning i forskellige typer undervisning i dansk og i forhold til børns udvikling.
c) Evaluering af undervisning og læreprocesser i danskundervisning.
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 71 af 207
d) Færdighed i planlægning, tilrettelæggelse og evaluering af undervisning i dansk.
e) Kundskab om og færdighed i at forholde sig analyserende til danskfagets
begrundelse, formål og indhold i et historisk og nutidigt perspektiv.
f) Kundskab om læringsteorier og metoder til undervisning i mundtlighed, læsning,
skrivning og skriftlig udtryksfærdighed samt undervisning i fiktion og ikkefiktion i
forskellige medier.
g) Færdighed i planlægning, valg, anvendelse og vurdering af materiale og metoder til
undervisning i mundtlighed, læsning, skrivning, litteratur og medier.
h) Færdighed i observation, dokumentation, analyse og vurdering af undervisning i
dansk med inddragelse af teori.
i) Kundskab om børns sproglige udvikling og læreren som sproglig vejleder i tale- og
skriftsprog og i andre udtryksformer.
j) Evaluering i dansk som udviklings- og læringsredskab.
k) Nabosprogsdidaktik.
l) It som fagrelateret anvendelses- og læringsområde.
m) Andetsprogsdidaktik og dansk som dannelsesfag i den kulturelt mangfoldige skole.
Det talte sprog – tale og lytte
a) Retorikkens mundtlige genrer (mundtlighed i samtale, samarbejde og diskussion).
b) Den studerendes egen formidling og oplæsning.
c) Børns talesproglige udvikling, herunder tosprogethed.
d) Samspillet mellem tale- og skriftsprog.
Det skrevne sprog – læse og skrive
a) Den studerendes egne læse- og udtryksfærdigheder.
b) Forskellige læse- og skriveteknikker og -strategier bestemt af formål, medie og
genre.
c) Læsning og tekstanalyse.
d) Børns skriftsprogudvikling og samspillet mellem skrive- og læseudvikling.
e) De basale håndskriftformer på papir og tavle samt tekstbehandling på computer.
Sprog, sprogbeskrivelse og -vurdering
a) Grundlæggende kundskaber om det danske sprogs bygning, brug, historie og
variation som modersmål og andetsprog.
b) Begreber og metoder fra kommunikationsteori, tekstlingvistik og pragmatik, fonetik
og ortografi, semantik, grammatik og sprogsociologi.
c) Kundskab om nabosprog.
d) Færdighed i analyse af sprogbrug, sprogets funktion og virkemidler.
Litteratur og medietekster
a) Grundlæggende kundskaber om teorier, begreber og metoder til beskrivelse,
analyse og vurdering af litteratur og medietekster.
b) Færdighed i analyse og fortolkning af tekster i forskellige genrer og medier ud fra
bevidst valg af teori og metode.
c) Kundskab om forskellige tekster på dansk, norsk og svensk, oversat litteratur samt
ældre og nyere fiktion og ikke fiktion for børn og voksne.
d) Kundskab om litteratur- og medieteori, tekst- og genrehistorie.
Lokale bestemmelser
Karakteristik af faget
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 72 af 207
Danskfagets fællesforløb introducerer alle fagets grundlæggende videns- og
færdighedsområder i relation til danskundervisning på mellemtrinnet i et multikulturelt
samfund. Der er særligt fokus på udvikling af den studerendes egen udtryksfærdighed i
forskellige genrer og medier. Centralt står også det analytiske arbejde med sprog og tekster
på mange niveauer og i mange kontekster. Der lægges desuden vægt på en tæt forbindelse til
folkeskolens praksis.
Fagets organisering og lokale prioriteringer
Fællesforløbet tilrettelægges i studieforløb, der tilsammen dækker fagets centrale kundskabs-
og færdighedsområder.
Indholdsmæssigt er fællesforløbet organiseret i følgende overordnede faglige områder:
Mundtlighed og retorik med fokus på den studerendes egen mundtlighed og indføring i
mundtlighedsdidaktik.
Litteratur med fokus på litterær analyse, børnelitteratur og litteraturpædagogik.
Sprog og skriftlighed med fokus på sproglig vejledning og skrivepædagogik.
Medier med fokus på medieproduktion, medieteori og mediedidaktik.
Læsning med fokus på læseforståelse og læseforståelsesstrategier.
Fagdidaktik integreres løbende i de andre faglige områder.
I samarbejde med de pædagogiske fag (0,2-samarbejdet) og praktikfaget arbejdes med emner
som f.eks. planlægning, dokumentation, analyse og evaluering af danskundervisning,
produktion af undervisningsmaterialer og børns sproglige udvikling.
Fællesforløbet indgår i forberedelsen og efterbehandlingen af praktikken på 1. år og bidrager –
med afsæt i de fagdidaktiske CKF-områder – til, at den studerende bliver i stand til at afprøve,
observere og analysere lærerprofessionens forskellige aspekter (se nærmere i beskrivelsen af
praktik på 1. studieår i fagbeskrivelsen for praktikfaget).
Faget deltager sammen med de øvrige linjefag på 1. år i et tværfagligt projekt om læsning i
fagene og fortsat læseudvikling. Se nærmere på læseprojektets site på Portalen.
I studieforløbene anvendes bl.a. undervisningsformerne kursus, projektarbejde, forelæsninger,
værkstedsarbejde og studiegruppearbejde.
Studiegruppearbejdet vil være en integreret del af alle studieforløb som kvalificering af og
forarbejde til såvel holdundervisningen som de obligatoriske opgaver.
Undervisningen tilrettelægges i et samarbejde mellem undervisere og studerende.
Obligatoriske forhold
I tilknytning til de faglige forløb udarbejder den studerende som udgangspunkt 3 obligatoriske
opgaver:
Litterær analyse
(Faglige områder: litteratur, fagdidaktik)
Målet med opgaven er, at den studerende demonstrerer færdighed i at analysere og fortolke
litteratur. Opgaven skal indeholde en lærerfaglig analyse af en eller flere litterære tekster, som
kan bruges på mellemtrinnet. Teksterne kan være på dansk, norsk eller svensk og kan både
være ældre og nyere fiktion. Underviseren udvælger de(n) tekst(er), der indgår i opgaven.
Analyse af elevtekst med begrundede vejledningsforslag
(Faglige områder: sprogkundskab, skrivepædagogik)
Målet med opgaven er, at den studerende demonstrerer kompetencer som sproglig vejleder.
Opgaven skal indeholde en analyse af en elevtekst samt begrundede vejledningsforslag.
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 73 af 207
Underviseren udvælger de(n) tekst(er), der indgår i opgaven.
Læseforståelse i fagdidaktisk perspektiv
(Faglige områder: læseforståelse, faglig læsning, fagdidaktik)
Målet med opgaven er, at den studerende demonstrerer indsigt i, hvordan man kan arbejde
med læseforståelse og læsestrategier i danskfaget. Opgaven skal indeholde en læsefaglig og
fagdidaktisk analyse af et eller flere eksempler på fagets tekster med særligt fokus på
overvejelser over styrkelsen af elevernes læseforståelse i arbejdet med den pågældende tekst.
Eksempler på fagets tekster kan f.eks. være tekstmateriale anvendt i undervisning, uddrag af
undervisningsmateriale, selvproducerede materialer, hjemmesider m.m.
Medieproduktion
(Faglige områder: medieproduktion, mediedidaktik)
De studerende producerer gruppevis en praktisk medieproduktion.
De obligatoriske opgaver skal med mindre andet er nævnt have et omfang på 5-7 normalsider.
Ved gruppeafleveringer kan omfanget udvides til maks. 10 normalsider. Undervisere og
studerende kan sammen beslutte at dele de obligatoriske opgaver op i mindre dele.
1 af de obligatoriske opgaver skrives individuelt.
Den studerende udarbejder i sidste del af studieåret en årsopgave i faget. Årsopgaven er en
faglig-pædagogisk opgave med fokus på sammenhængen mellem teori og praksis. Opgaven
skrives i grupper. (Se nærmere beskrivelse af årsopgavens rammer og omfang i afsnittet
”Tværgående obligatoriske elementer i uddannelsen” i studieordningens fællesdel)
Alle opgaver bedømmes (godkendt/ikke godkendt) af underviseren på baggrund af
bedømmelseskriterier baseret på de mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder, der
relaterer sig til de enkelte opgaver. Den studerendes skriftlige fremstilling indgår i
bedømmelsen.
Evaluering
Evaluering af undervisningen og den studerendes læring sker mundtligt eller skriftligt efter
hvert semester som minimum. Evalueringen af undervisningen opsamles skriftligt og gøres
tilgængelig i holdets kursusrum i StudieZonen på Portalen.
Rammerne for evalueringen af de studerendes læring aftales med underviser. Der kan
inddrages evalueringsredskaber, der er brugt på holdet, fx
- obligatoriske opgaver
- logbøger
- portfolio
- test
- lærerobservationer
Intern prøve
Fællesforløbet afsluttes med en skriftlig, intern prøve som stilles af uddannelsesstedet.
Det er en individuel ugeopgave (7 dage). Opgavens omfang er max 10 normalsider (2600
anslag). Opgaven bedømmes med bestået/ikke bestået. Den studerendes skriftlige
sprogfærdighed indgår i bedømmelsen.
Den studerende skal gå til denne prøve, og den studerende skal have bestået denne prøve
senest med udgangen af 2. studieår (4. semester) for at for at kunne fortsætte studiet på 2.
del.
Bedømmelsen er bestået/ikke bestået og foretages af fagets undervisere.
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 74 af 207
Forudsætningen for at indstille sig til den interne prøve er, at den studerende har afleveret og
fået godkendt de 3 obligatoriske opgaver samt årsopgaven.
Genindstilling i faget følger uddannelsesinstitutionens normale procedure.
Danskfagets fællesforløb introducerer alle fagets grundlæggende videns- og
færdighedsområder i relation til danskundervisning på mellemtrinnet i et multikulturelt
samfund. Der er særligt fokus på udvikling af den studerendes egen udtryksfærdighed i
forskellige genrer og medier. Centralt står også det analytiske arbejde med sprog og tekster
på mange niveauer og i mange kontekster. Der lægges desuden vægt på en tæt forbindelse til
folkeskolens praksis.
Fagets organisering og lokale prioriteringer
Fællesforløbet tilrettelægges i studieforløb, der tilsammen dækker fagets centrale kundskabs-
og færdighedsområder.
Indholdsmæssigt er fællesforløbet organiseret i følgende overordnede faglige områder:
Mundtlighed og retorik med fokus på den studerendes egen mundtlighed og indføring i
mundtlighedsdidaktik.
Litteratur med fokus på litterær analyse, børnelitteratur og litteraturpædagogik.
Sprog og skriftlighed med fokus på sproglig vejledning og skrivepædagogik.
Medier med fokus på medieproduktion, medieteori og mediedidaktik.
Læsning med fokus på læseforståelse og læseforståelsesstrategier.
Fagdidaktik integreres løbende i de andre faglige områder.
I samarbejde med de pædagogiske fag (12 ECTS-samarbejdet) og praktikfaget arbejdes med
emner som f.eks. planlægning, dokumentation, analyse og evaluering af danskundervisning,
produktion af undervisningsmaterialer og børns sproglige udvikling.
Fællesforløbet indgår i forberedelsen og efterbehandlingen af praktik på 1. år og bidrager –
med afsæt i de fagdidaktiske CKF-områder – til, at den studerende bliver i stand til at afprøve,
observere og analysere lærerprofessionens forskellige aspekter (se nærmere i fagbeskrivelsen
for praktikfaget, 1. studieår)
Faget deltager sammen med de øvrige linjefag på 1. år i et tværfagligt projekt om læsning i
fagene og fortsat læseudvikling. Se nærmere om det tværfaglige projekt på Portalen.
I studieforløbene anvendes bl.a. undervisningsformerne kursus, projektarbejde, forelæsninger,
værkstedsarbejde og studiegruppearbejde.
Studiegruppearbejdet vil være en integreret del af alle studieforløb som kvalificering af og
forarbejde til såvel holdundervisningen som de obligatoriske opgaver.
Undervisningen tilrettelægges i et samarbejde mellem undervisere og studerende.
Obligatoriske forhold
I tilknytning til de faglige forløb udarbejder den studerende som udgangspunkt 3 obligatoriske
opgaver:
Litterær analyse
(Faglige områder: litteratur, fagdidaktik)
Målet med opgaven er, at den studerende demonstrerer færdighed i at analysere og fortolke
litteratur. Opgaven skal indeholde en lærerfaglig analyse af en eller flere litterære tekster, som
kan bruges på mellemtrinnet. Teksterne kan være på dansk, norsk eller svensk og kan både
være ældre og nyere fiktion. Underviseren udvælger de(n) tekst(er), der indgår i opgaven.
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 75 af 207
Analyse af elevtekst med begrundede vejledningsforslag
(Faglige områder: sprogkundskab, skrivepædagogik)
Målet med opgaven er, at den studerende demonstrerer kompetencer som sproglig vejleder.
Opgaven skal indeholde en analyse af en elevtekst samt begrundede vejledningsforslag.
Underviseren udvælger de(n) tekst(er), der indgår i opgaven.
Læseforståelse i fagdidaktisk perspektiv
(Faglige områder: læseforståelse, faglig læsning, fagdidaktik)
Målet med opgaven er, at den studerende demonstrerer indsigt i, hvordan man kan arbejde
med læseforståelse og læsestrategier i danskfaget. Opgaven skal indeholde en læsefaglig og
fagdidaktisk analyse af et eller flere eksempler på fagets tekster med særligt fokus på
overvejelser over styrkelsen af elevernes læseforståelse i arbejdet med den pågældende tekst.
Eksempler på fagets tekster kan f.eks. være tekstmateriale anvendt i undervisning, uddrag af
undervisningsmateriale, selvproducerede materialer, hjemmesider m.m.
Medieproduktion
(Faglige områder: medieproduktion, mediedidaktik)
De studerende producerer gruppevis en praktisk medieproduktion.
De obligatoriske opgaver skal med mindre andet er nævnt have et omfang på 5-7 normalsider.
Ved gruppeafleveringer kan omfanget udvides til maks. 10 normalsider. Undervisere og
studerende kan sammen beslutte at dele de obligatoriske opgaver op i mindre dele.
1 af de obligatoriske opgaver skrives individuelt.
Den studerende udarbejder i sidste del af studieåret en årsopgave i faget. Årsopgaven er en
faglig-pædagogisk opgave med fokus på sammenhængen mellem teori og praksis. Opgaven
skrives i grupper. (Se nærmere beskrivelse af årsopgavens rammer og omfang i afsnittet
”Tværgående obligatoriske elementer i uddannelsen” i studieordningens fællesdel)
Alle opgaver bedømmes (godkendt/ikke godkendt) af underviseren på baggrund af
bedømmelseskriterier baseret på de mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder, der
relaterer sig til de enkelte opgaver. Den studerendes skriftlige fremstilling indgår i
bedømmelsen.
Evaluering
Evaluering af undervisningen og den studerendes læring sker mundtligt eller skriftligt efter
hvert semester som minimum. Evalueringen af undervisningen opsamles skriftligt og gøres
tilgængelig på holdets elektroniske forum.
Rammerne for evalueringen af de studerendes læring aftales med underviser. Der kan
inddrages evalueringsredskaber, der er brugt på holdet, fx
- obligatoriske opgaver
- logbøger
- portfolio
- test
- lærerobservationer
Intern prøve
Fællesforløbet afsluttes med en skriftlig, intern prøve som stilles af uddannelsesstedet.
Det er en individuel ugeopgave (7 dage). Opgavens omfang er max 10 normalsider (2600
anslag). Opgaven bedømmes med bestået/ikke bestået. Den studerendes skriftlige
sprogfærdighed indgår i bedømmelsen.
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 76 af 207
Den studerende skal gå til denne prøve, og den studerende skal have bestået denne prøve
senest med udgangen af 2. studieår (4. semester) for at for at kunne fortsætte studiet på 2.
del.
Bedømmelsen er bestået/ikke bestået og foretages af fagets undervisere.
Forudsætningen for at indstille sig til den interne prøve er, at den studerende har afleveret og
fået godkendt de 3 obligatoriske opgaver samt årsopgaven.
Genindstilling i faget følger uddannelsesinstitutionens normale procedure.
Matematik (MA) [Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, BEK nr. 562 af 01/06/2011. Bilag 1]
Bekendtgørelsestekst
Fagets identitet
Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved samspillet mellem matematiske
kompetencer, matematikundervisningens didaktik og matematikundervisningens praksis i
skolen.
Fagets historie, fagets rolle som kulturbærer og fagets anvendelser er en vigtig del af fagets
identitet som undervisningsfag. Faget bidrager med opmærksomhed på nuværende og
fremtidige muligheder og begrænsninger i en højteknologisk og globaliseret verden.
Matematik – fællesforløb
Mål
Målet er, at den studerende opnår
a) kompetence til at redegøre for dybde og sammenhæng mellem folkeskolefagets
stofområder på mellemtrinnet og de dele af videnskabsfaget matematik, der støtter
lærervirksomheden på dette område,
b) kompetence til at spørge og svare i, med og om matematik, dvs. følge og bedømme
forskellige typer af matematiske ræsonnementer; udvikle og gennemføre
matematisk argumentation, herunder beviser; have erfaringer med induktiv og
deduktiv arbejdsmetode i matematik; kunne vælge strategier og værktøjer til
formulering og løsning af matematiske problemer, samt kunne afgrænse,
strukturere, matematisere, fortolke og kritisere i forbindelse med matematisk
modellering,
c) kompetence til at forstå og betjene sig af hensigtsmæssige repræsentationsformer;
knytte forbindelse mellem hverdagssprog og fagsprog; afkode, oversætte og
behandle symbolholdige udsagn med bevidsthed om den særlige rolle, effektiv
symbolbehandling spiller i matematikken, samt anvende og vurdere it i en faglig og
pædagogisk sammenhæng,
d) kompetence til at kunne sætte sig ind i, analysere og vurdere rammer og
bestemmelser for faget matematik nationalt og lokalt samt udforme og begrunde
lærings- og undervisningsmål,
e) kompetence til at kunne begrunde, planlægge og gennemføre
matematikundervisning i samspil med eleverne; finde, bedømme og udvikle
undervisningsmidler til matematikundervisning samt motivere og inspirere elever til
engagement i matematisk aktivitet,
f) kompetence til at kunne afdække, vurdere og karakterisere elevernes
matematikfaglige udbytte og kompetencer; være fortrolig med et bredt udvalg af
redskaber til evaluering i matematik med kendskab til validitet og reliabilitet, samt
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 77 af 207
afdække elevers læringsstrategier og holdninger til matematikfaget med henblik på
progression og differentiering i undervisningen,
g) kompetence til at kunne kommunikere og samarbejde med kolleger og med
personer uden for skolen, f.eks. forældre, administration og myndigheder om
sagsforhold knyttet til matematikundervisning,
h) kompetence til at kunne videreudvikle egen matematisk indsigt og fagdidaktisk
kompetence bl.a. gennem refleksion over egen undervisning og identifikation af
udviklingsbehov og
i) kompetence til at anvende fagdidaktiske kundskaber og færdigheder i samspil med
almendidaktiske, psykologiske og pædagogiske teorier med henblik på at håndtere
matematikundervisning og andre læreropgaver i en konkret praksis og forholde sig
analytisk og reflekterende til praksis.
Centrale kundskabs- og færdighedsområder
Indholdet er:
a) Børns læring, erkendelses- og arbejdsformer, betydningen af læringsmiljø,
herunder undervisningsformer, arbejdsformer, materialer og fysiske rammer.
b) Vejledning i forskellige typer undervisning og i forhold til børns udvikling.
c) Planlægning, tilrettelæggelse og evaluering af undervisning og evaluering af
læreprocesser.
Fagdidaktik
Indholdet er:
a) Kundskab om og færdighed i at forholde sig analyserende til matematikfagets
begrundelse, formål og indhold i et historisk og nutidigt perspektiv.
b) Rammer og bestemmelser for matematikundervisningen nationalt og lokalt.
c) Udformning af og begrundelse for lærings- og undervisningsmål.
d) Begrundelse, planlægning og gennemførelse af matematikundervisning i samspil
med eleverne.
e) Udarbejdelse, vurdering og udvikling af undervisningsmaterialer til matematik.
f) It som arbejdsredskab og som integreret del af linjefaget og skolefaget matematik.
g) Afdækning, vurdering og karakteristik af elevers matematikfaglige udbytte og
kompetencer med forskellige evalueringsredskaber.
h) Elevers læringsstrategier og holdninger til matematikfaget med henblik på
progression og differentiering i matematikundervisning, motivation og inspiration af
elever til matematisk aktivitet.
i) Forholdet mellem hverdagssprog og matematikkens fagsprog.
j) Matematik i anvendelse, herunder tværfaglig undervisning.
k) Resultater af relevant forskning og udviklingsarbejde i læreruddannelsesfaget og
skolefaget.
l) Matematikvanskeligheder.
m) Arbejds- og organisationsformer knyttet til aldersgruppen.
n) Matematikundervisning for tosprogede.
Fagområder begrundet i skolens fagområder
Indholdet er aldersspecifik faglig fordybelse inden for følgende matematiske stofområder og
deres stofdidaktik begrundet i 4.-6. klassetrin:
a) Tal, herunder talmængder, talsystemer, talbegrebets udvikling og elementær
talteori.
b) Algebra, herunder ligninger, ligningssystemer og uligheder, variable, algebraiske
omskrivninger og reduktioner.
c) Funktioner, herunder indledende arbejde med forskellige former for vækst.
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 78 af 207
d) Geometri, herunder euklidisk geometri, analytisk geometri samt forskellige
tegneformer.
e) Sandsynlighed, statistisk og kombinatorisk, herunder simulering af stokastiske
situationer.
f) Statistik, herunder indsamling, beregning og repræsentation af data i tabeller og
diagrammer samt vurdering af statistiske data.
Arbejdet med fagområderne omfatter:
1) Induktive og deduktive arbejdsmetoder i matematik, herunder forskellige typer af
matematisk ræsonnement og bevisførelse.
2) Strategier og værktøjer til formulering og løsning af matematiske problemer.
3) Arbejde med og vurdering af hensigtsmæssige repræsentationsformer.
4) Afkodning, oversættelse og behandling af symbolholdige udsagn med bevidsthed
om den særlige rolle, effektiv symbolbehandling spiller i matematikken.
5) Afgrænsning, strukturering, matematisering, fortolkning og kritik ved matematisk
modellering.
Lokale bestemmelser
Karakteristik af faget
Undervisningen i matematik sigter mod at give indsigt i centrale matematiske stofområder, i
matematikkens didaktik og i matematikundervisningens praksis. Matematik og undervisning i
matematik betragtes som to sider af samme sag, idet fagets identitet er knyttet til
sammenhængen mellem fag, didaktik og praksis.
I studiet af matematik lægges der vægt på, at den studerende gennem dialog undersøger,
konstruerer og ræsonnerer sig frem til ny faglig viden. Det tilstræbes således, at de
studerendes læringsmiljø i høj grad er parallelt til det læringsmiljø, den professionelle lærer
skal kunne etablere i folkeskolens matematikundervisning.
Fagets organisering og lokale prioriteringer
Faget organiseres som en kombination af arbejde i studiegrupper, fælles arbejde på holdet,
forelæsninger og personlig fordybelse. En stor del af arbejdet tilrettelægges af den studerende
selv i samarbejde med studiegruppen og med underviseren.
Arbejdet med fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder inddeles i 6-8 studieforløb.
Hvert studieforløb er rettet mod centrale matematiklærerkompetencer. Et studieforløb
omhandler et større matematisk område og rummer såvel faglige som fagdidaktiske
perspektiver. Studieforløbets centrale omdrejningspunkt er relationerne mellem det udvalgte
stofområde og de fagdidaktiske perspektiver.
Studieforløbene dækker tilsammen bekendtgørelsens centrale kundskabs- og
færdighedsområder. Eksempler på indhold i forskellige studieforløb fremgår af
studiebeskrivelsen på fagets site på Portalen.
I alle studieforløb indgår undervisningens praksis på forskellige måder:
I introforløbet og i forbindelse med praktikdagene i efterårssemesteret observerer og
beskriver de studerende situationer, der vedrører faglige og didaktiske problemstillinger
fra matematikundervisningens praksis. Beskrivelserne indgår i undervisningen som
udgangspunkt for eller konkretisering af de fagdidaktiske perspektiver, der arbejdes
med. Det bekendtgørelsesfastlagte samarbejde med de pædagogiske fag indgår i
arbejdet med de fagdidaktiske perspektiver
I ugerne før og efter praktikken indgår de studerendes konkrete planlægning og
evaluering af undervisningsforløb med matematik (se under ”forberedelse og
efterbehandling af praktikken”)
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 79 af 207
I selve praktikken indgår faget i de studerendes arbejde med og refleksion over
undervisningens tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering (se under ”forberedelse
og efterbehandling af praktikken”)
I studieforløbene arbejdes med udformning af oplæg til elevarbejde og med
planlægning af undervisning
I studieforløbene inddrages desuden beskrevet praksis, f.eks. i form af cases
I årsopgaven lægges hovedvægten på samspillet mellem matematikundervisningens
teori og praksis. Problemformuleringen for årsopgaven skal knytte sig til årgangstemaet
for 1. årgang. I opgaven skal indgå empiri fra de studerendes praktik
Obligatoriske forhold og produkter
I tilknytning til hvert studieforløb udarbejder de studerende individuelt eller i grupper på højst
5 et obligatorisk studieprodukt. Disse produkter bygger på opgaveformuleringer givet af
holdets undervisere. Hver opgaveformulering omfatter matematikfaglige og fagdidaktiske
områder samt spørgsmål til de studerendes lærerfaglige refleksioner.
Antallet af studieprodukter er 6-8, og omfanget af et produkt er 4-8 normalsider, ekskl.
figurer, litteraturliste og bilag.
Studieprodukterne afleveres som gruppeaflevering i holdets kursusrum i StudieZonen på
Portalen og skal godkendes af underviseren. Tidspunkter for aflevering aftales mellem de
studerende og underviseren.
Studieprodukternes opgaveformuleringer udgør de spørgsmål, der trækkes lod iblandt til den
interne mundtlige prøve. Opgaveformuleringerne skal tilsammen dække fagets mål og CKF´er.
På 3. årgang er årsopgaven – her kaldet den faglig-pædagogiske årsopgave - tillige
sammenfaldende med det obligatoriske praktikprodukt.
Underviseren i linjefaget og underviseren i pædagogik vejleder i fællesskab den studerende i
hans/hendes arbejde med opgaven.
Underviseren i linjefaget læser og bedømmer alle opgaver og indstiller på grundlag deraf den
studerendes praktik til bedømmelse. Der lægges i opgaven vægt på samspillet mellem teori og
praksis.
Fagets bidrag til uddannelsens progression
På tredje år skal den studerende begynde at tænke sin egen praksis ind i det kollegiale
samarbejde og i skolens samlede undervisning. Den studerende bliver i stand til at planlægge
inden for en længere tidsramme, kan benytte et bredt repertoire af undervisnings- og
arbejdsformer, og kan bruge psykologisk, didaktisk og pædagogisk teori til at forholde sig
analyserende og evaluerende til egen plan og praksis.
De temaer om matematikundervisning og –læring, som indgår i linjefaget, kan trække på den
viden, den studerende opnår gennem arbejdet med de pædagogiske fag.
Der arbejdes med en undersøgende og problemorienteret tilgang, både i de matematiske og
de fagdidaktiske emner. Der arbejdes med både skriftlig og mundtlig formidling. Faglige ikt-
værktøjer introduceres, og it-læringsmiljøer har en central plads i hele studieåret.
Evaluering
Hvert studieforløb evalueres efter aftale mellem holdet og underviserne. Sådanne evalueringer
er både rettet mod de studerendes udbytte af undervisningen og fremadrettet mod holdets
kommende studieforløb. Der benyttes forskellige evalueringsformer - eksempler findes i
studiebeskrivelsen i på fagets site på Portalen. Resultaterne af evalueringerne indgår i
undervisernes planlægning af holdets fremtidige arbejde. På teammøder hvert semester
drøfter undervisere og holdrepræsentanter evalueringerne og sikrer, at der følges op på dem.
Evalueringerne gøres synlige gennem referater af disse møder, som gøres tilgængelige i
holdets kursusrum i StudieZonen på Portalen.
Intern prøve
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 80 af 207
Studieåret afsluttes med en individuel intern mundtlig prøve.
Eksaminationstiden er 30 minutter inkl. votering. Forberedelsestiden er 60 minutter.
Alle hjælpemidler må benyttes i forberedelsestiden. Den studerende må ikke kommunikere
med andre i forberedelsestiden.
Der trækkes lod blandt opgaveformuleringerne til de studieprodukter, som er indgået i holdets
arbejde i studieåret. Det er studieprodukternes opgaveformuleringer, der danner
udgangspunkt for den mundtlige prøve.
Den studerende meddeles resultatet af lodtrækningen umiddelbart inden forberedelsestidens
begyndelse. I eksaminationen inddrages både matematikfaglige og fagdidaktiske emner.
Prøven bedømmes med bestået/ ikke bestået. Bedømmelsen foretages af underviserne i faget
og alene på grundlag af den mundtlige prøve.
Det er en forudsætning for at indstille sig til den interne prøve, at den studerende har afleveret
og fået godkendt de obligatoriske opgaver i faget, herunder årsopgaven- her kaldet den
fagligt-pædagogiske opgave.
Den studerende skal gå til denne prøve, og den studerende skal bestå denne prøve for at
erhverve sig eksamen i linjefaget.
Naturfagligt fællesforløb – natur/teknik.
OBS. Læreruddannelsen Zahle deltager i Undervisningsministeriets standardforsøg
vedr. naturfag. Se bilag 1 til studieordningen vedr. naturfagligt fællesforløb –
natur/teknik.
OBS! Natur/teknik kan læses som etårigt, 36 ECTS linjefag. Se bilag 3 til
studieordningen.
Engelsk (toårigt obligatorisk linjefag) (1.– 2. årgang) [Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, BEK nr. 562 af 01/06/2011. Bilag 1]
Bekendtgørelsestekst
Fagets identitet
Kernen i faget engelsk udgøres af sprog og kultur i et fremmedsprogligt perspektiv, hvor
sprogbrugeren og sprogundervisningen står i centrum. Engelsk linjefag i læreruddannelsen
består af arbejde med engelskfagets didaktik, engelsk sprog og sprogbrug, forskellige
engelsksprogede tekster og engelskfagets kulturelle dimension. Som det største sprogfag i
folkeskolen, i læreruddannelsen og i internationale sammenhænge har engelskfaget en særlig
forpligtelse til at arbejde med sproglig og kulturel bevidsthed.
Mål
Målet er, at den studerende opnår kompetencer til at planlægge, gennemføre og evaluere
undervisning i engelsk samt til at deltage i udvikling af faget. Med henblik herpå må den
studerende tilegne sig kundskaber og færdigheder inden for faget, herunder kommunikativ
kompetence samt fagets didaktik og metoder.
Den studerende opnår kompetence inden for følgende områder
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 81 af 207
a) beherskelse af talesprog og skriftligt udtryk til undervisningsbrug, til eget brug og
til brug for deltagelse i den nationale og internationale faglige og fagdidaktiske
debat,
b) sproglig bevidsthed, viden om sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug samt færdighed
i at beskrive og analysere sprog,
c) viden om interkulturel kommunikation og kulturforståelse og anvendelsen heraf i
undervisningssammenhæng og
d) viden om kultur- og samfundsforhold i den engelsktalende verden.
Den færdiguddannede lærer skal være i stand til at foretage analyse og prioritering af den
store stofmængde, som er givet af sprogets og fagets internationale omfang og status.
Centrale kundskabs- og færdighedsområder
Fagdidaktik
Indholdet er:
a) Beskrivelse og vurdering af undervisningsindhold, -metoder og -materialer.
b) Progression, differentiering og evaluering samt lærerens funktion som sproglig
vejleder.
c) Teori og forskning til refleksion over og udvikling af (egen) praksis.
d) Aktivitetstyper og organiseringsformer, der udvikler sprog- og
kommunikationsfærdighed, motivation for faget og selvstændig læring.
e) Teorier om og forskning inden for sprogtilegnelse og sprogundervisningsmetoder,
herunder viden om forholdet mellem modersmåls-, andetsprogs- og
fremmedsprogstilegnelse.
f) Kommunikativ kompetence i et undervisningsperspektiv, herunder
kommunikationsstrategier og viden om ordforrådstilegnelse.
g) Skriftlig og mundtlig formidling af engelskfagets stof- og undervisningsområder
samt af planer for og analyse af undervisning, læring, mål og evaluering; dialog
med forældre, med elever og med kolleger på nationalt og internationalt plan.
h) Viden om faget i både et historisk perspektiv og et udviklingsperspektiv; analyse af
og overvejelser om bestemmelser om faget i forhold til eget og andres fagsyn.
i) Engelskfaget i tværgående emner og problemstillinger samt i internationalt
samarbejde.
j) Muligheder for samspil mellem de pædagogiske fag og engelskfaget.
Sprog, sprogbrug og kommunikativ kompetence
Indholdet er:
a) Semantik, fonetik, ordforråd, ortografi, grammatik, tekstlingvistik, pragmatik samt
kommunikationsanalyse.
b) Beskrivelse og analyse af et varieret udvalg af tekster, herunder lyd og billede, med
særligt henblik på bevidstgørelse om sprogbrug, genre, stillag og tekstopbygning.
c) Det engelske sprogs opbygning og anvendelse med henblik på arbejdet med
autentiske og elevproducerede tekster samt med henblik på beskrivelse, analyse og
vurdering af elevsprog.
d) Sociale og regionale sprogvarianter; det engelske sprogs historie, udbredelse og
funktion som internationalt sprog.
e) Engelsk i skrift og tale inden for forskellige genrer, til eget brug, til
undervisningsbrug samt til brug for deltagelse i den nationale og internationale
faglige debat.
f) Hjælpemidler til sprogundervisningen, herunder hvordan it kan kvalificere
tilegnelsesprocesser inden for mundtlig/skriftlig sprogproduktion og evaluering.
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 82 af 207
Litteratur, kultur og samfund
Indholdet er:
a) Kriterier for valg og anvendelse af et bredt udvalg af tekster, herunder film, billeder
og elektroniske tekster, til elever i forskellige aldersgrupper og med forskellige
behov.
b) Tekster på engelsk, der behandler emner af universel og global karakter samt
tekster om engelsktalende lande, der belyser kultur- og samfundsforhold.
c) Tematisk, litterært og sprogligt tekstarbejde.
d) Læsning på fremmedsprog, genreforståelse, litteraturpædagogik og praktisk-
musiske arbejdsformer.
e) Udvælgelse og bearbejdning af materiale fra medierne og i relation hertil brug af
forskellige arbejdsmetoder og it-færdigheder.
f) Interkulturel kompetence samt engelsk brugt som internationalt sprog ved
kulturmøder.
g) Arbejde med kultur og sprog i forhold til autentiske sproglige oplevelser, f.eks. i
forbindelse med studieophold, studieture, praktik i udlandet, personlige og/eller
virtuelle kontakter.
Fagets tilrettelæggelse
Faget tilrettelægges med en første- og en andendel. Førstedelen afsluttes med en intern prøve.
Anden del afsluttes med en skriftlig og mundtlig eksamen – se eksamensbestemmelser. Målet
med undervisningen er:
a) Grundlæggende viden om sprogtilegnelsesteorier og fagdidaktik.
b) Beherskelse af mundtligt og skriftligt sprog til personlig brug og som underviser.
c) Grundlæggende færdighed i at beskrive og analysere sprog.
d) Grundlæggende tekstkompetence samt viden om kultur- og samfundsforhold i den
engelsktalende verden.
e) Grundlæggende viden om interkulturel kommunikation og kulturforståelse og
anvendelsen heraf i undervisningssammenhæng.
Lokale bestemmelser
Karakteristik af faget
Der arbejdes med fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder ud fra et helhedssyn på
sprog og kultur, tilegnelse og formidling. Ud fra de mål, som er opstillet i bekendtgørelsen,
tilrettelægges linjefagsuddannelsen ud fra et kommunikativt, funktionelt sprogsyn, hvor der
lægges vægt på samspillet mellem den studerendes eget sprog- og kulturstudium og udvikling
af fagdidaktisk bevidsthed med henblik på undervisning i engelsk i folkeskolen (TESOL –
Teaching of English to Speakers of Other Languages). Undervisningen foregår på engelsk.
Fagets organisering og lokale prioriteringer
Der arbejdes hovedsageligt med fire fokusområder, der tilsammen dækker fagets centrale
kundskabs- og færdighedsområder. Der behandles såvel faglige som fagdidaktiske aspekter.
Den studerendes aktive deltagelse i den faglige og didaktiske diskurs på holdet dokumenteres
ved notater, oplæg, udarbejdelse og præsentation/afprøvning af produkter og lignende. Den
studerendes produkter samles i holdets fagmapper herunder afleveringsmapper.
De fire fokusområder er:
1. Lærings- og sprogtilegnelsesteorier, undervisningsmetodik og -materialer i en didaktisk
sammenhæng
2. Mundtligt sprog, sprogbrug og kommunikativ kompetence inklusiv lyttekompetence i en
didaktisk sammenhæng
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 83 af 207
3. Skriftligt sprog, sprogbrug og kommunikativ kompetence inklusiv læsekompetence i en
didaktisk sammenhæng
4. Skønlitterære og faglitterære tekster, kultur og samfund i en didaktisk sammenhæng
I tilknytning til overstående fokusområder indgår nedenstående undervisningsforløb. Desuden
gøres de fire fokusområder til genstand for de obligatoriske studieprodukter.
Sprogtilegnelse, undervisningsmetodik og –materialer
Der undervises i sproglæringsteorier og undervisningstilgang, -principper og –metoder samt
undervisningsmaterialeanalyse. Fagdidaktik inddrages løbende. Der arbejdes med teorier om
sprogtilegnelse, som perspektiveres i forhold til undervisningsmetodik og -materialer i
folkeskolen. Der arbejdes med analyse af elevsprog og forskellige former for respons til elever.
Undervisningen lægger vægt på overvejelser vedr. progression i forhold til de forskellige
aspekter af tilegnelsen af engelsk som internationalt sprog. Den studerende skal løbende
arbejde med og tænke over sin egen undervisningstilgang og -praksis i alle forløb af
engelskstudiet.
Mundligt sprog og sprogbrug
Der undervises i mundtligt sprog og sprogbrug i en didaktisk sammenhæng. Sprogbrug og
sproghandlinger inddrages, både receptivt og produktivt, og gøres til genstand for iagttagelse
og handling. Ordforråd, grammatik og fonetik indgår som vidensfelter og didaktiske redskaber
med særlig vægt på deres anvendelse i folkeskolen. Den studerende skal løbende arbejde
med og tænke over sine egne lytte- og talekompetencer i alle forløb af engelskstudiet såvel
som det at undervise i disse kompetencer.
Skriftligt sprog og sprogbrug
Der undervises i skriftligt sprog og sprogbrug i en didaktisk sammenhæng. Skriftsprog er, både
receptivt og produktivt, genstand for oplevelse, øvelse, iagttagelse og handling. Der benyttes
skriftlige øvelser i forskellige genrer til støtte for sproglig bevidsthed, sprogindlæring og
fremtidig praksis. Hjælpemidler til sprogundervisningen, herunder hvordan it kan kvalificere
tilegnelsesprocesser inden for mundtlig/skriftlig sprogproduktion og evaluering. Ordforråd og
grammatik indgår som vidensfelter og didaktiske redskaber med særlig vægt på deres
anvendelse i folkeskolen. Den studerende skal løbende arbejde med og tænke over sine egne
skriftlige kompetencer og læsekompetencer i alle forløb af engelskstudiet såvel som det at
undervise i disse kompetencer
Fonetik
Der undervises i engelsk fonetik i didaktisk sammenhæng
Ordforråd
Der undervises i ordforråd i en didaktisk sammenhæng.
Grammatik
Der undervises i grammatik i en didaktisk sammenhæng.
Skønlitterære og faglitterære tekster, kultur- og samfundsforhold
Der undervises i skønlitterære- og faglitterære tekster, kultur- og samfundsforhold i en
didaktisk sammenhæng. Der arbejdes med væsentlige sider af kultur- og samfundsforhold
både i den engelsktalende verden såvel som i de lande, hvor engelsk bruges som et
internationalt sprog. I dette arbejde indgår forskellige teksttyper, som er velegnede til at
formidle indsigt i kulturmøder og kulturel identitet. Der lægges vægt på arbejdsformer, der
bl.a. fremmer de studerendes muligheder for at arbejde med egen og elevernes ’cultural
literacy’ og interkulturelle kompetence.
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 84 af 207
Særligt for 1. årgang:
Som introduktion til faget engelsk præsenteres de studerende for nedenstående områder, som
spiller en væsentlig rolle igennem studiet.
Sprogfærdighedsstrategier:
De studerende introduceres til sprogfærdighedsstrategier, dvs. deres egne læse-,
lytte-, skrive-, og talestrategier.
Forberedelse til 0,2-samarbejdet:
De studerende får en kort introduktion til læringsteorier, fagpædagogik og
udviklingen af lærerpersonlighed.
Faget deltager sammen med de øvrige linjefag på 1. år i et tværfagligt projekt om læsning i
fagene og fortsat læseudvikling. Se nærmere om det tværfaglige projekt på Portalen.
Faget indgår i forberedelsen og efterbehandlingen af praktik på begge årgange. Se nærmere i
fagbeskrivelsen for praktikfaget.
Det pædagogiske element (kaldet 0,2-samarbejdet) indgår i faget på begge årgange. Se de
fælles bestemmelser i studieordningens fællesdel.
Obligatoriske forhold
Studieprodukter
Hver studerende udarbejder maks. otte studieprodukter - heraf minimum fire skriftlige. Alle
skal godkendes af underviseren. Antal, bedømmelsestidspunkt, rammer og form for
studieprodukterne aftales mellem hold og underviser og vil fremgå af holdets årsplan og/eller
semesterplaner, som vil ligge i holdets kursusrum i StudieZonen på Portalen.
Alle studieprodukter stillet af holdenes undervisere er obligatoriske.
Bedømmelseskriterier for de obligatoriske studieprodukter er fagmål/centrale kundskabs- og
færdighedsområder samt fagbeskrivelsens lokale prioriteringer, kompetencemål og
fokusbeskrivelser.
Studieprodukternes indhold kan danne grundlag for de individuelle eksamensoplæg til brug
ved den mundtlige eksamen.
Undervisningsforløb med mødepligt
Der er mødepligt til de undervisningsforløb som omhandler:
Sprogtilegnelse, undervisningsmetodik og – materialer
Fonetik
Ordforråd
Grammatik
Nærmere oplysninger om mødepligt vil fremgå af holdets årsplan og/eller semesterplaner. Ved manglende opfyldelse af mødepligten skal den studerende skrive en individuel
reparationsopgave på engelsk. Reparationsopgaven har et omfang på 5-7 sider og skal
indeholde: en problemformulering (statement of purpose), en kort sammenhængende
introduktion, indholdspunkter, perspektivering og konklusion. Rapporten bedømmes
godkendt/ikke godkendt. Ved manglende godkendelse må den studerende aflevere en
revideret eller ny opgave. Se nærmere om mødepligt i studieordningens generelle
bestemmelser.
Se nærmere om deltagelsespligt og obligatorisk studieprodukter under studieordningens
generelle bestemmelser.
Evaluering
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 85 af 207
Undervisningen på holdet evalueres efter hvert undervisningsforløb. Der anvendes forskellige
evalueringsformer af såvel formativ som summativ karakter. Evalueringerne resumeres
skriftligt og lægges i holdets kursusrum på Portalen.
Eksamensbestemmelser
Intern prøve efter 1. år i faget
Første studieår i faget afsluttes med en individuel intern prøve, som stilles af
uddannelsesstedet.
Den studerende udarbejder en 3-døgns opgave bestående af såvel en skriftlig som en it-
baseret mundtlig del. Den skriftlige del af prøven skal dokumentere beherskelse af læsning og
skrivning på engelsk. Den it-baserede mundtlige del skal dokumentere beherskelse af
mundtligt engelsk.
Den it-baserede del af opgavebesvarelsen svarer til ca. 3 min. lyd/filmoptagelse.
Den skriftlige del af opgavebesvarelsen svarer til ca. 5 normalsider a 2600 anslag inkl.
mellemrum. Den studerendes skriftlige sprogfærdighed indgår i bedømmelsen.
Den interne prøve tager, jf. bekendtgørelsen, udgangspunkt i følgende mål:
Beherskelse af mundtligt og skriftligt sprog til personlig brug
Grundlæggende færdighed i at beskrive og analysere sprog
Grundlæggende tekstkompetence samt viden om kultur- og samfundsforhold i den
engelsktalende verden
Grundlæggende viden om interkulturel kommunikation og kulturforståelse og
anvendelsen heraf i undervisningssammenhæng
Bedømmelse: Bestået/ikke bestået.
Den studerende skal gå til denne prøve, og den studerende skal bestå denne prøve for at
erhverve sig eksamen i linjefaget.
Afsluttende prøve efter 2. år i faget
Den afsluttende eksamen består af 2 dele: en mundtlig eksamen med ekstern censur og en
skriftlig eksamen, som er stillet af ministeriet.
Den mundtlige eksamen:
Den mundtlige eksamen består af følgende 2 dele:
1. Delprøve i tekstanalyse. Lodtrækning blandt lærervalgte tekster.
2. Delprøve i et lodtrukket fagligt spørgsmål. Hver studerende afleverer medio maj fire
eksamensoplæg på engelsk. Eksamensoplæggene kan baseres på de studerendes
studieprodukter. Hvert oplæg skal være i form af en problemformulering med
tilhørende disposition for en faglig behandling af problemformuleringen.
De fire eksamensoplæg skal dække følgende 4 områder:
1. Lærings- og sprogtilegnelsesteorier, undervisningsmetodik og -materialer i en didaktisk
sammenhæng,
2. Mundtligt sprog, sprogbrug og kommunikative kompetence inklusiv lyttekompetence i
en didaktisk sammenhæng,
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 86 af 207
3. Skriftligt sprog, sprogbrug og kommunikative kompetence inklusiv læsekompetence i en
didaktisk sammenhæng,
4. Skønlitterære og faglitterære tekster, kultur og samfund i en didaktisk sammenhæng.
Hvert eksamensoplæg, som skal have form som en disposition, har et omfang på maksimalt 2
sider eksklusiv litteraturliste og eventuelle bilag.
Hvert eksamensoplæg skal indeholde:
a) Indledning (begrundelse, engelskfaglig relevans)
b) Problemformulering (et eller flere engelskfaglige problemer, fokus, oversigt
over de problemstillinger og undersøgende hypoteser, der arbejdes med)
c) Præsentation af de væsentligste diskussionspunkter og konklusioner
d) Samlet hovedkonklusion
e) Litteraturliste
f) Evt. bilag
7 dage før den mundtlige eksamen trækkes der lod blandt eksamensoplæggene.
Underviseren vil via StudieZonen sørge for at meddele de studerende resultatet af
lodtrækningen.
Eksaminationen er en individuel mundtlig prøve, der former sig som en samtale.
Bedømmelsen foretages alene på grundlag af samtalen, og der lægges vægt på den
studerendes evne til selvstændig refleksion og til at sætte det faglige stof i begrundet relation
til skolens virkelighed. Den mundtlige præstation bedømmes i henhold til de i
bekendtgørelsens anførte mål:
Beherskelse af talesprog og skriftligt udtryk til undervisningsbrug, til eget brug og til
brug for deltagelse i den nationale og internationale faglige og fagdidaktiske debat,
Sproglig bevidsthed, viden om sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug samt færdighed i at
beskrive og analysere sprog,
Viden om interkulturel kommunikation og kulturforståelse og anvendelsen heraf i
undervisningssammenhæng og
Viden om kultur- og samfundsforhold i den engelsktalende verden.
Eksaminationstid:
Forberedelsestiden til delprøven i tekstanalyse udgør 45 minutter. Alle hjælpemidler inklusiv
internettet er tilladt. Det er ikke tilladt at kommunikere med andre i forberedelsestiden.
Eksaminationstiden udgør i alt 45 minutter inklusiv votering. Delprøven i tekstanalyse udgør
10 minutter af eksaminationstiden. Eksaminationens anden del udgør 25 minutter.
Der gives en samlet karakter for den mundtlige prøve
Den skriftlige eksamen
Den skriftlige eksamen gennemføres med ekstern censur. Opgaverne stilles centralt af
ministeriet, som også fastsætter tidspunktet for eksamen.
OBLIGATORISKE FAGS (1. LINJEFAG)
SPECIALISERINGSDELE
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 87 af 207
Dansk (DAy) – aldersspecialisering mod begynder- og mellemtrin [Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, BEK nr. 562 af 01/06/2011. Bilag 1]
Bekendtgørelsestekst
Fagets identitet
I specialiseringsforløbet vendt mod begynder- og mellemtrinnet arbejdes med en fordybelse i
de danskfaglige kundskabs- og færdighedsområder, der især udvikler kompetencer knyttet til
læreropgaver i danskundervisningen i 1.-6. klasse.
Målet er, at den studerende opnår kompetence til
a) at analysere og vurdere sprog og tekster til 1.-6. klasse i forskellige genrer og i
forskellige medier på et reflekteret metodegrundlag,
b) at beskrive, analysere og vurdere eksempler på danskundervisning, læring og
dannelsesprocesser i 1.-6. klasse,
c) at overføre analytiske kompetencer fra et område til et andet, arbejde tværfagligt
og kunne kombinere viden og kunnen fra danskfagets og de pædagogiske fags
områder,
d) at planlægge, gennemføre og vurdere en differentieret danskundervisning i 1.-6.
klasse,
e) at finde, vurdere og udarbejde undervisningsmidler og -materialer, herunder it-
baserede,
f) at beskrive anvendelseskriterier for et bredt spektrum af evalueringsformer til
løbende og afsluttende evaluering,
g) at evaluere og reflektere over undervisning i 1.-6. klasse, identificere
udviklingsbehov og beskrive dem,
h) at analysere bestemmelser om faget i forhold til eget og andres fagsyn,
i) at formulere og analysere professionsfaglige problemstillinger og handlemuligheder
med inddragelse af forskningsresultater, der relaterer til undervisning i 1.-6. klasse,
j) at formidle undervisning og lede arbejdet i klassen i 1.-6. klasse med anvendelse af
et hensigtsmæssigt sprog,
k) at samarbejde med kolleger og andre om danskundervisningen og dens rammer i
mundtlig og skriftlig form,
l) at anvende it til kommunikation og vidensdeling og
m) at anvende fagdidaktiske kundskaber og færdigheder i samspil med
almendidaktiske, pædagogiske og psykologiske teorier med henblik på at håndtere
undervisning i dansk og andre læreropgaver i en konkret praksis og forholde sig
analytisk og reflekterende til praksis.
Centrale kundskabs- og færdighedsområder
Indholdet er specialiserede fordybelseselementer, hvor der på grundlag af kundskaber og
færdigheder fra linjefagets fællesforløb arbejdes med planlægning, analyse og vurdering af
danskundervisning i 1.-6. klasse.
I arbejdet indgår:
a) Børns udvikling på forskellige alderstrin.
b) Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering med særligt henblik på
forskellige alderstrin.
c) Iagttagelse og beskrivelse af relationer mellem elever og mellem lærer-elev med
særligt henblik på forskellige alderstrin.
d) Evaluering af undervisning og læreprocesser.
e) Færdighed i planlægning, tilrettelæggelse og evaluering af undervisning.
f) Læsning og skrivning i skolestart og på mellemtrin.
g) Faglig læsning.
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 88 af 207
h) Fortælling og drama, oplæsning og formidling.
i) Udtale og stavning.
j) Håndskrivning og skrivning på computer.
k) Udtryksfærdighed i forskellige medier.
l) Sprogudvikling og sproglig vejledning.
m) Sproglig bevidsthed og sprognormer.
n) Forståelse af norsk og svensk.
o) Dansk som andetsprog.
p) Børnelitteratur.
q) Litteraturundervisning og kanon.
r) Billedanalyse.
s) Filmgenrer og computerspil.
t) Genre- og mediekendskab.
u) It i danskundervisningen.
v) Dansk i tværfaglige sammenhænge.
w) Undervisningsdifferentiering og specialundervisning og it som understøttende og
kompenserende værktøj.
x) Evalueringsformer i danskundervisningen.
Lokale bestemmelser
Karakteristik af faget
Specialiseringsdelen mod begynder- og mellemtrin har fokus på danskfagets betydning for
indskolingselevers udvikling af et alsidigt kommunikativt beredskab, der sætter dem i stand til
at udtrykke sig og til at forstå og forholde sig til sig selv og til deres omverden i et moderne,
multikulturelt og multimedialt samfund. Helt centralt står viden om og undervisning i børns
skriftsprogstilegnelse (læsning og skrivning), hvor skriftsprogstilegnelsen netop anskues som
en kulturteknik, der indgår i et tæt samspil med de øvrige kommunikative og kulturelle
kompetencer. Dansk som andetsprog indgår i den forbindelse som et væsentligt aspekt.
Med afsæt i de grundlæggende færdigheder, den studerende har opnået på fællesforløbet, har
specialiseringsdelen til formål at udbygge dialektikken mellem kompetencen i at undervise i og
udvikle skolefaget dansk og den studerendes faglige indsigt og udvikling. Det tilstræbes
desuden, at den kreative tilgang vægtes højt.
Fagets organisering og lokale prioriteringer
Indholdsmæssigt er specialiseringsdelen organiseret i følgende overordnede faglige områder:
1. Læse- og skriveundervisning (læsning og skrivning) (CKF-punkterne f, g, h, i, j, k)
Skriftsprogstilegnelse/Begynderundervisning i læsning og skrivning
Undervisning i afkodning og læseforståelse
Skriftsproget som kommunikationsmiddel
Læse- og skriveudvikling, herunder evaluering og test
Fortsat læsning og skrivning, herunder faglig læsning
2. Mundtlighed og mundtlighedsundervisning (CKF-punkterne h, k, i)
Mundtlig formidling og mundtlige udtryksformer og -genrer
Mundtlighedspædagogik for 1. – 6. klasse
3. Sprog og sprogundervisning (CKF-punkterne i, j, k, l, m, n, o)
Sprogbrug, sprognormer, sproglig variation og sproget som system
Undervisning i sproglige forhold og sproglære i 1.- 6. klasse
Udtryksfærdighed i forskellige medier
Sproglig udvikling og sproglig vejledning i 1. – 6. klasse
Dansk som andetsprog
Undervisning i nordisk nabosprog i 1. – 6. klasse
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 89 af 207
4. Litteratur og litteraturundervisning (CKF-punkterne p, q, t)
Børnelitteratur i historisk og moderne perspektiv
Analyse og produktion af litterære tekster med fokus på børnelitterære genrer
Litteraturpædagogik for 1. – 6. klasse
5. Medier og medieundervisning (CKF-punkterne r, s, t, u)
Forskellige medieformer og mediegenrer
Børns mediebrug
Analyse af fag- og medietekster med særligt fokus på mediegenrer for
aldersgruppen 1. – 6. klasse
Mediepædagogik for 1. – 6. klasse
Fagdidaktik (CKF-punkterne a, b, c, d, e, u, v, w, x)
Elevforudsætninger
Planlægning, tilrettelæggelse og evaluering af danskundervisning i 1. – 6. klasse
Lærerroller
Fagdidaktik indgår ikke som selvstændigt studieforløb, men integreres løbende i de øvrige
faglige områder.
I samarbejde med de pædagogiske fag (0,2-samarbejdet), bl.a. omkring praktikken, rettes
særligt fokus på det fagdidaktiske område.
Specialiseringsdelen indgår i forberedelse og efterbehandling af praktikken på 2. år og bidrager
– med afsæt i de fagdidaktiske CKF-områder – til, at den studerende bliver i stand til aktivt at
indgå i og reflektere over lærerprofessionens forskellige aspekter (se nærmere beskrivelse af
praktik på 2. år i fagbeskrivelsen for praktikfaget).
I studieforløbene anvendes bl.a. undervisningsformerne kursus, projektarbejde, forelæsninger,
værkstedsarbejde og studiegruppearbejde.
Studiegruppearbejdet vil være en integreret del af alle studieforløb som kvalificering af og
forarbejde til såvel holdundervisningen som de obligatoriske opgaver.
Undervisningen tilrettelægges i et samarbejde mellem undervisere og studerende.
Obligatoriske forhold
I tilknytning til studieforløbene udarbejder den studerende som udgangspunkt 3 obligatoriske
opgaver. Det danskfaglige indhold bygger oven på de opgaver, som blev udarbejdet i
fællesforløbet, dog er opgavernes specialiseringsgrad og faglige niveau særligt rettet mod
aldersspecialisering mod begynder- og mellemtrin. De 3 obligatoriske opgaver har følgende
overskrifter:
Undervisning i begynderlæsning og -skrivning
(faglige områder: skriftsprogtilegnelse, fagdidaktik)
Målet med opgaven er, at den studerende gennem arbejdet med opgaven demonstrerer indsigt
i skriftsprogstilegnelse og læseundervisning (skriftsprogsstimulering, læseprocesser,
sammenhæng mellem læsning og skrivning, læseforståelse mm.).
Opgavens konkrete indholdsmæssige rammer aftales mellem undervisere og studerende på
det enkelte hold.
Sprogundervisning i 3. – 4. klasse
(faglige områder: sproglære, sprogkundskab, fagdidaktik)
Målet med opgaven er at den studerende demonstrerer færdighed i at anvende viden om sprog
og sproglige forhold i planlægningen af undervisning i dansk.
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 90 af 207
Opgaven skal indeholde et forslag til en undervisningssekvens i 3. – 4. klasse hvori eksplicit
undervisning i sproglære indgår. Forslaget skal begrundes fagligt og fagdidaktisk.
Lærerfaglig analyse af medieprodukt til 1.-6. klasse
(faglige områder: Medier)
Målet med opgaven er, at den studerende demonstrerer indsigt i forskellige medieformer og
deres udtryksmidler samt færdighed i analyse af medietekster.
Opgaven skal indeholde en analyse af en konkret medietekst.
Underviseren udvælger den medietekst, der indgår i opgaven, og den skal være relevant for
danskundervisning i 1. – 6. klasse.
De obligatoriske opgaver skal, med mindre andet er nævnt, have et omfang på 5-7
normalsider. Ved gruppeafleveringer kan omfanget udvides til maks. 10 normalsider.
Undervisere og studerende kan sammen beslutte at dele de obligatoriske opgaver op i flere
mindre dele.
1 af de obligatoriske opgaver skrives individuelt.
Mindst 1 af de obligatoriske opgaver skal inddrage aspekter vedrørende elever med dansk som
andetsprog.
Den studerende udarbejder i sidste del af studieåret en årsopgave i faget. Årsopgaven skrives
individuelt på 2. år. Formidlingsmæssigt og opgaveteknisk er fokus i årsopgaven på 2. år
teoribearbejdning og kobling mellem teori og praksis i en akademisk opgave. (Se nærmere
beskrivelse af årsopgavens rammer og omfang i afsnittet ”Tværgående obligatoriske elementer
i uddannelsen” i studieordningens fællesdel).
Alle opgaver bedømmes (godkendt/ikke godkendt) af underviseren på baggrund af de mål og
centrale kundskabs- og færdighedsområder, der relaterer sig til de konkrete opgaver. I alle
skriftlige opgaver indgår den studerendes skriftlige fremstilling blandt bedømmelseskriterierne.
Evaluering
Evaluering af undervisningen og de studerendes læring sker mundtligt eller skriftligt efter
hvert semester som minimum, og evalueringen af undervisningen opsamles skriftligt og gøres
tilgængelig i holdets kursusrum i StudieZonen på Portalen.
Rammerne for evalueringen af de studerendes læring aftales med underviser. Der kan
inddrages evalueringsredskaber, der er brugt på holdet, fx
- obligatoriske opgaver
- logbøger
- portfolio
- test
- lærerobservationer
Eksamen
Forudsætningen for at indstille sig til eksamen er, at den studerende har afleveret og fået
godkendt de 3 obligatoriske opgaver samt årsopgaven.
Mundtlig eksamen
Der trækkes individuelt lod blandt de følgende 5 faglige områder: 1) Læse- og
skriveundervisning; 2) Mundtlighed og mundtlighedsundervisning; 3) Sprog og
sprogundervisning; 4) Litteratur og litteraturundervisning; 5) Medier og medieundervisning (jf.
afsnittet ”Fagets organisering og lokale prioriteringer”).
Den studerende skriver en synopsis inden for det lodtrukne faglige område. Den studerendes
synopsis er udgangspunkt for den mundtlige eksamen.
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 91 af 207
Synopsen skal indeholde:
En præsentation af det faglige emne og den faglige problemstilling, synopsen
omhandler
En skitse til analyse af en eller flere tekster, der belyser problemstillingen
En skitse til en fagdidaktisk analyse af det faglige emne og problemstillingen med
perspektiver til danskfaget som helhed
En skitse til et praksiseksempel med undervisning og læringsaktiviteter inden for det
faglige emne
Synopsens omfang er 3–5 normalsider.
Lodtrækningen finder sted 1. maj, og synopsen afleveres inden eksamensperiodens start.
Tidspunkt for afleveringen vil fremgå af eksamensinformation på Portalen.
Eksaminationstid: 45 min. Den studerendes mundtlige formuleringsevne indgår i
bedømmelsen.
Skriftlig eksamen
Opgaven stilles af Undervisningsministeriet, som fastsætter rammer og tidspunkt for prøven.
Genindstilling i faget følger uddannelsesinstitutionens normale procedure.
Dansk (DAæ) – aldersspecialisering mod mellem- og sluttrin [Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, BEK nr. 562 af 01/06/2011. Bilag 1]
Bekendtgørelsestekst
I specialiseringsforløbet vendt mod mellem- og sluttrinnet arbejdes der med en fordybelse i de
danskfaglige kundskabs- og færdighedsområder, der især udvikler kompetencer, der knytter
sig til læreropgaver i danskundervisningen i 4.-9. klasse.
Mål
Målet er, at den lærerstuderende opnår følgende lærerfaglige kompetencer
a) analysere og vurdere sprog og tekster til 4.-9. klasse i forskellige genrer og i
forskellige medier på et reflekteret metodegrundlag,
b) beskrive, analysere og vurdere eksempler på danskundervisning, læring og
dannelsesprocesser i 4.-9. klasse,
c) overføre analytiske kompetencer fra et område til et andet, arbejde tværfagligt og
kunne kombinere viden og kunnen fra danskfagets og de pædagogiske fags
områder,
d) planlægge, gennemføre og vurdere en differentieret danskundervisning i 4.-9.
klasse,
e) finde, vurdere og udarbejde undervisningsmidler og -materialer, herunder it-
baserede,
f) beskrive anvendelseskriterier for et bredt spektrum af evalueringsformer til både
løbende og afsluttende evaluering,
g) evaluere og reflektere over undervisning i 4.-9. klasse, identificere udviklingsbehov
og beskrive dem,
h) analysere bestemmelser om faget i forhold til eget og andres fagsyn,
i) formulere og analysere professionsfaglige problemstillinger og handlemuligheder
med inddragelse af forskningsresultater, der relaterer til undervisning i 4.-9. klasse,
j) formidle undervisning og lede arbejdet i klassen i 4.-9. klasse med anvendelse af et
hensigtsmæssigt sprog,
k) samarbejde med kolleger og andre om danskundervisningen og dens rammer i
mundtlig og skriftlig form,
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 92 af 207
l) anvende it til kommunikation og vidensdeling og
m) anvende fagdidaktiske kundskaber og færdigheder i samspil med almendidaktiske,
pædagogiske og psykologiske teorier med henblik på at håndtere undervisning i
dansk og andre læreropgaver i en konkret praksis og forholde sig analytisk og
reflekterende til praksis.
Centrale kundskabs- og færdighedsområder
Indholdet er specialiserede fordybelseselementer, hvor der på grundlag af kundskaber og
færdigheder fra linjefagets fællesforløb arbejdes med planlægning, analyse og vurdering af
danskundervisning i 4.-9. klasse.
I arbejdet indgår kundskaber og færdigheder vedrørende:
a) Børns udvikling på forskellige alderstrin.
b) Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering med særligt henblik på
forskellige alderstrin.
c) Iagttagelse og beskrivelse af relationer mellem elever og mellem lærer-elev med
særligt henblik på forskellige alderstrin.
d) Evaluering af undervisning og læreprocesser.
e) Færdighed i planlægning, tilrettelæggelse og evaluering af undervisning.
f) Mundtlig udtryksfærdighed i fortælling, dramatisering, debat og argumentation.
g) Læsepædagogik og tekstanalyse.
h) Oplæsning og læsemåder, der er afpasset læseformål, genre og medie.
i) Faglig læsning.
j) Håndskrift og skrivning på computer.
k) Skriftlig udtryksfærdighed og sproglig vejledning.
l) Udtryksfærdighed i forskellige medier, disponering, redigering og layout, på papir og
skærm.
m) Sproglig bevidsthed, sprogets historie og sprognormer.
n) Nabosprog og nordisk kulturfællesskab.
o) Dansk som andetsprog.
p) Genre- og mediekendskab.
q) Ungdomslitteratur.
r) Historisk læsning.
s) Litteraturundervisning og kanon.
t) Billed- film-, tv-genrer og computerspil.
u) Aviser og andre faktatekster.
v) Dansk i tværfaglige sammenhænge.
w) Undervisningsdifferentiering, specialundervisning og it som understøttende og
kompenserende værktøj.
x) Folkeskolens afgangsprøve i dansk og andre evalueringsformer.
Lokale bestemmelser
Karakteristik af faget
Specialiseringsdelen mod 4.-9. klasse har fokus på danskfagets betydning for
udskolingselevers udvikling af et alsidigt kommunikativt beredskab, der sætter dem i stand til
at udtrykke sig og til at forstå og forholde sig til sig selv og til deres omverden. Centralt står
viden om og undervisning i børns og unges kommunikative og kulturelle kompetencer,
herunder læsning, skrivning, analyse og fortolkning. Med afsæt i de grundlæggende
færdigheder den studerende har opnået på fællesforløbet, har specialiseringsdelen til formål at
udvikle den studerendes viden om og kompetence i at undervise i og udvikle skolefaget dansk
for udskolingen. Det tilstræbes desuden, at den kreative tilgang vægtes højt.
Fagets organisering og lokale prioriteringer
Specialiseringsdelen indeholder følgende faglige områder:
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 93 af 207
1) Læsning og læseundervisning (CKF-punkterne h, i, j):
Med fokus på undervisning i læseforståelse, læseteknikker og læseforståelsesstrategier
i forhold til tekster i forskellige genrer og medier. Læsetest og -evaluering inddrages.
2) Litteratur og litteraturundervisning (CKF-punkterne g, q, r, s):
Med fokus på undervisning i analyse, fortolkning, forståelse og vurdering af så vel nye
som ældre fiktive tekster i forskellige genrer.
3) Medier og medieundervisning (CKF-punkterne p, t, u):
Med fokus på undervisning i analyse, fortolkning, forståelse og vurdering af
medietekster i forskellige genrer. Ligeledes inddrages produktion af og vejledning i
forhold til tekster i medieforskellige genrer og medier.
4) Sprog og sprogundervisning (CKF-punkterne k, l, m, n, o):
Med fokus på undervisning i genrer, sprognormer, sprogbrug og grammatik i forskellige
genrer og medier. Ligeledes inddrages nabosprog og dansk som andetsprog.
5) Mundtlighed og undervisning i mundtlighed (CKF-punkterne f, h):
Med fokus på undervisning i mundtlig udtryksfærdighed, herunder mundtligheden i
klasseværelset, og retorisk analyse, fortolkning og vurdering.
Fagdidaktik, herunder:
Planlægning, gennemførelse og evaluering af danskundervisning i 4. – 9. kl.
Undervisningsdifferentiering
Tværfaglighed
Lærerroller
Elevforudsætninger
Fagdidaktikken inddrages i ovenstående fem faglige områder.
Den interkulturelle dimension er et integreret aspekt i alle studieforløb på 2. år med særligt
fokus på at udvikle den studerendes færdigheder i at analysere danskfaget og dets tekster,
elevforudsætninger og kulturelle fænomener i et interkulturelt perspektiv.
Undervisningen organiseres som studieforløb inden for eller på tværs af områderne.
I samarbejde med de pædagogiske fag (0,2-samarbejdet), bl.a. omkring praktikken, rettes
særligt fokus på det fagdidaktiske område.
Specialiseringsdelen indgår i forberedelse og efterbehandling af praktikken på 2. år og bidrager
– med afsæt i de fagdidaktiske CKF-områder – til, at den studerende bliver i stand til aktivt at
indgå i og reflektere over lærerprofessionens forskellige aspekter (se nærmere beskrivelse af
praktik på 2. år i fagbeskrivelsen for praktikfaget).
I studieforløbene anvendes bl.a. undervisningsformerne kursus, projektarbejde, forelæsninger,
værkstedsarbejde og studiegruppearbejde.
Studiegruppearbejdet vil være en integreret del af alle studieforløb som kvalificering af og
forarbejde til såvel holdundervisningen som de obligatoriske opgaver.
Undervisningen tilrettelægges i et samarbejde mellem undervisere og studerende.
Obligatoriske forhold
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 94 af 207
I tilknytning til studieforløbene udarbejder den studerende som udgangspunkt 3 obligatoriske
opgaver. Opgaverne er rettet mod mellem- og sluttrin. De tre obligatoriske opgaver har
følgende overskrifter:
Litteraturundervisning for 7.-9. i forhold til ældre tekster
(Faglige områder: fiktionstekster, læsning og fagdidaktik)
Målet med opgaven er, at den studerende demonstrerer viden om litteratur og
litteraturundervisning og kompetence i at tilrettelægge litteraturundervisning med og i ældre
tekster.
Opgaven skal indeholde en metodisk bevidst lærerfaglig analyse og fortolkning af en ældre
skønlitterær tekst, som er valgt af underviseren, samt refleksioner over de didaktiske
muligheder i arbejdet med ældre tekster.
Sproglig vejledning i forbindelse med udvikling af elevernes skriftlige tekstkompetencer
(Faglige områder: skrive- og sprogundervisning, fagdidaktik)
Målet med opgaven er, at den studerende demonstrerer kompetencer som sproglig vejleder i
forhold til elevers tekstproduktion i 6.–9. klasse.
Opgaven skal indeholde en sproglig karakteristik og vurdering af en elevtekst. Der skal
desuden indgå et forslag til lærerrespons til eleven i forhold til elevens videre skriftsproglige
udvikling bl.a. i relation til bedømmelseskriterier ved folkeskolens afgangsprøve.
Underviseren udvælger de(n) tekst(er), der indgår i opgaven.
Medieanalyse
(Faglige områder: læsning, skrive- og sprogundervisning, multimodale og faktiske tekster
fagdidaktik)
Målet med opgaven er, at den studerende demonstrerer indsigt i forskellige medieformer og
deres udtryksformer samt færdighed i analyse af medietekster.
Opgaven skal indeholde en metodisk bevidst lærerfaglig analyse af et af underviseren valgt
medieprodukt og refleksioner over de didaktiske muligheder, der er i arbejdet med
medietekster.
De obligatoriske opgaver skal med mindre andet er nævnt have et omfang på 5-7 normalsider.
Ved gruppeafleveringer kan omfanget udvides til maks. 10 normalsider. Undervisere og
studerende kan sammen beslutte at dele de obligatoriske opgaver op i flere mindre dele.
1 af de obligatoriske opgaver skrives individuelt.
Mindst en af de obligatoriske opgaver skal inddrage aspekter vedrørende elever med dansk
som andetsprog.
Den studerende skal desuden læse og formidle minimum 5 litterære værker udover dem der
arbejdes med i studieforløb. Formidlingsformen aftales på holdet.
Den studerende udarbejder i sidste del af studieåret en årsopgave i faget. Årsopgaven skrives
individuelt på 2. år. Formidlingsmæssigt og opgaveteknisk er fokus i årsopgaven på 2. år
teoribearbejdning og kobling mellem teori og praksis i en akademisk opgave. (Se nærmere
beskrivelse af årsopgavens rammer og omfang i afsnittet ”Tværgående obligatoriske elementer
i uddannelsen” i studieordningens fællesdel).
De obligatoriske opgaver bedømmes (godkendt/ikkegodkendt) af underviseren på baggrund af
bedømmelseskriterier baseret på de mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder, der
relaterer sig til de konkrete opgaver. I alle skriftlige opgaver indgår den studerendes skriftlige
fremstilling blandt bedømmelseskriterierne.
Evaluering
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 95 af 207
Evaluering af undervisningen og den studerendes læring sker mundtligt eller skriftligt efter
hvert semester som minimum. Evalueringen af undervisningen opsamles skriftligt og gøres
tilgængelig i holdets kursusrum i StudieZonen på Portalen.
Rammerne for evalueringen af de studerendes læring aftales med underviser. Der kan
inddrages evalueringsredskaber, der er brugt på holdet, fx
- obligatoriske opgaver
- logbøger
- portfolio
- test
- lærerobservationer
Eksamen
Forudsætningen for at indstille sig til eksamen er, at den studerende har afleveret og fået
godkendt de tre obligatoriske studieprodukter samt årsopgaven.
Mundtlig eksamen
Der trækkes individuelt lod blandt de følgende fem faglige områder: 1) Læsning og
læseundervisning 2) Litteratur og litteraturundervisning 3) Medier og medieundervisning 4)
Sprog og sprogundervisning og 5) Mundtlighed og undervisning i mundtlighed (jf. afsnittet
”Fagets organisering og lokale prioriteringer”).
Derefter skriver den studerende en synopsis inden for det lodtrukne faglige område. Den
studerendes synopsis er udgangspunkt for den mundtlige eksamen.
Synopsen skal indeholde:
En præsentation af det faglige emne og den faglige problemstilling, synopsen
omhandler
En skitse til analyse af en eller flere tekster, der belyser problemstillingen
En skitse til en fagdidaktisk analyse af det faglige emne og problemstillingen med
perspektiver til danskfaget som helhed
En skitse til et praksiseksempel med undervisning og læringsaktiviteter inden for det
faglige emne
Synopsens omfang er 3–5 normalsider.
Lodtrækningen finder sted 1. maj, og synopsen afleveres inden eksamensperiodens start.
Tidspunkt for afleveringen vil fremgå af eksamensinformation på Portalen.
Eksaminationstid: 45 min inkl. votering. Den studerendes mundtlige formuleringsevne indgår i
bedømmelsen.
Skriftlig eksamen
Opgaverne stilles af Undervisningsministeriet, som fastsætter rammer og tidspunkt for prøven.
Genindstilling i faget følger uddannelsesinstitutionens normale procedure.
Matematik (MAy) – aldersspecialisering mod begynder- og mellemtrin [Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, BEK nr. 562 af 01/06/2011. Bilag 1]
Bekendtgørelsestekst
Der arbejdes videre med de indholdsområder, der især udvikler kompetence knyttet til
begynder- og mellemtrin.
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 96 af 207
Mål
Målet er, at den studerende opnår
a) kompetence til at redegøre for dybde og sammenhæng mellem folkeskolefagets
stofområder på begynder- og mellemtrin og dele af videnskabsfaget matematik,
b) kompetence til at spørge og svare i, med og om matematik,
c) kompetence til at forstå og betjene sig af hensigtsmæssige repræsentationsformer,
herunder it,
d) kompetence til at kunne sætte sig ind i, analysere og vurdere rammer og
bestemmelser for faget matematik,
e) kompetence til at kunne begrunde, planlægge og gennemføre
matematikundervisning i samspil med eleverne,
f) kompetence til at kunne afdække, vurdere og karakterisere elevernes
matematikfaglige udbytte og kompetencer,
g) kompetence til at kunne kommunikere og samarbejde med kolleger og med
personer uden for skolen,
h) kompetence til at kunne videreudvikle egen matematisk og fagdidaktisk indsigt og
i) kompetence til at anvende fagdidaktiske kundskaber og færdigheder i samspil med
almendidaktiske, pædagogiske og psykologiske teorier med henblik på at håndtere
undervisning og andre læreropgaver i en konkret praksis og forholde sig analytisk
og reflekterende til praksis.
Centrale kundskabs- og færdighedsområder
Fagdidaktik
Indholdet er specialiserede fordybelseselementer, hvor der på grundlag af kundskaber og
færdigheder fra linjefagets fællesdel arbejdes med planlægning, analyse og vurdering af
matematikundervisning på begynder- og mellemtrin.
I arbejdet indgår:
a) Børns udvikling på begynder- og mellemtrin.
b) Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering med særligt henblik på
forskellige alderstrin.
c) Iagttagelse og beskrivelse af relationer mellem elever og mellem lærer-elev med
særligt henblik på forskellige alderstrin.
d) Færdighed i planlæggelse, tilrettelæggelse og evaluering af undervisning.
e) Indlæringsvanskeligheder i matematik.
f) Arbejds- og organisationsformer knyttet til aldersgruppen.
g) Matematikundervisning for tosprogede.
Fagområder begrundet i skolens fagområder
Indholdet er aldersspecifik faglig fordybelse inden for følgende matematiske stofområder og
deres stofdidaktik begrundet i skolens matematikundervisning på 1.-6. klassetrin:
a) Tal, herunder grundlæggende talforståelse og forskellige regnealgoritmer.
b) Algebra, indledende arbejde med variable, herunder induktive løsningsmetoder til
ligninger.
c) Funktioner, herunder tabellægning, grafisk aflæsning, funktionssammenhænge
udtrykt i dagligsproget og it-værktøjer.
d) Geometri, herunder polygoner, symmetrier, mønstre samt måling og beregning.
e) Sandsynlighed, herunder statistisk sandsynlighed, analyse af sandsynlighed i spil for
børn samt tællemodeller og chancetræer.
f) Statistik, herunder deskriptiv statistik og databearbejdning med it.
Arbejdet med fagområderne omfatter:
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 97 af 207
a) Induktive og deduktive arbejdsmetoder i matematik, herunder forskellige typer af
matematisk ræsonnement og bevisførelse.
b) Strategier og værktøjer til formulering og løsning af matematiske problemer.
c) Arbejde med og vurdering af hensigtsmæssige repræsentationsformer.
d) Afkodning, oversættelse og behandling af symbolholdige udsagn med bevidsthed
om den særlige rolle, effektiv symbolbehandling spiller i matematikken.
e) Afgrænsning, strukturering, matematisering, fortolkning og kritik ved matematisk
modellering.
Lokale bestemmelser
Karakteristik af faget
Specialiseringsdelen mod begynder- og mellemtrin sigter mod at give indsigt i de matematiske
stofområder og den særlige fagdidaktik og praksiskompetence, der knytter sig til en
matematiklærers virksomhed på 1.-6. klassetrin. Som på fællesdelen betragtes matematik og
undervisning i matematik som to sider af samme sag, idet fagets identitet er knyttet til
sammenhæng mellem fag, didaktik og praksis.
Matematikundervisning i folkeskolen skal på den ene side give eleverne mulighed for at
opbygge viden og kunnen på grundlag af egne erfaringer – og på den anden side sigte mod
etablering af matematiske begreber og matematisk sprog. På begynder- og mellemtrinnet
stiller denne dobbelthed særlige krav til lærerens evne til at etablere læringsmiljøer, hvor
elevernes uformelle sprogbrug og repræsentationsformer kan danne grundlag for opbygningen
af matematisk viden og kunnen. Lærervirksomhed i sådanne læringsmiljøer bygger på
relationer mellem fag og fagdidaktik og på lærerens evne til at udnytte disse relationer til at
støtte og udfordre eleverne i deres læreproces.
Fagets organisering og lokale prioriteringer
Faget organiseres som en kombination af arbejde i studiegrupper, fælles arbejde på holdet,
forelæsninger og personlig fordybelse. En stor del af arbejdet tilrettelægges af den studerende
selv i samarbejde med studiegruppen og med læreren.
Arbejdet med fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder inddeles i 6-8 studieforløb. Et
studieforløb tager udgangspunkt i et matematisk fagområde, i matematikfaglige kompetencer
eller i et fagdidaktisk problemfelt. Hvert studieforløb er fokuseret på relationerne imellem disse
faglige og fagdidaktiske elementer og er således rettet mod de matematiklærerkompetencer,
der især er centrale for undervisning på begynder- og mellemtrin.
Studieforløbene dækker tilsammen bekendtgørelsens centrale kundskabs- og
færdighedsområder. Eksempler på indhold i forskellige studieforløb fremgår af
studiebeskrivelsen på fagets site på Portalen.
I alle studieforløb indgår undervisningens praksis på forskellige måder:
Før og efter hver praktik indgår de studerendes konkrete planlægning og evaluering af
undervisningsforløb med matematik rettet mod begynder- og mellemtrin
I praktikken indgår faget både i de studerendes arbejde med og refleksion over
undervisningens tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering og i den studerendes
analyse af egen praksis (se eksempler i studiebeskrivelsen)
I studieforløbene arbejdes med udformning af oplæg til elevarbejde og med
planlægning af undervisning
I studieforløbene inddrages desuden analyse af beskrevet praksis, f.eks. i form af cases
eller videooptagelser
I synopsen lægges hovedvægten på samspillet mellem matematikundervisningens teori
og praksis. Problemformuleringen for synopsen skal knytte sig til dette samspil. I
synopsen skal indgå analyse, der tager udgangspunkt i empiri fra den studerendes
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 98 af 207
praktik fx på 3.år og benytter relevante teorier og metoder som har været behandlet i
undervisningen, eller som de studerende selv opsøger i arbejdet.
Obligatoriske forhold og produkter
I tilknytning til hvert studieforløb udarbejder de studerende individuelt eller i grupper på højst
5 et obligatorisk studieprodukt. Disse produkter bygger på opgaveformuleringer givet af
holdets undervisere. Hver opgaveformulering omfatter matematikfaglige og fagdidaktiske
områder, der er relevante for begynder- og mellemtrinnet, samt spørgsmål til de studerendes
lærerfaglige refleksioner.
Antallet af studieprodukter er 6-8, og omfanget af et produkt er 4-8 normalsider, ekskl.
figurer, litteraturliste og bilag.
Studieprodukterne afleveres som gruppeaflevering i holdets kursusrum i StudieZonen på
Portalen og skal godkendes af underviseren. Tidspunkter for aflevering aftales mellem de
studerende og underviseren. Studieprodukternes opgaveformuleringer udgør de spørgsmål,
der trækkes lod i blandt til den mundtlige eksamen.
De studerende udarbejder en synopsis om matematikundervisning på begynder- og/eller
mellemtrinnet fx på baggrund af årsopgaven fra 3.år. Der lægges i opgaven vægt på
samspillet mellem teori og praksis. Problemformuleringen i synopsen skal knytte sig til dette
samspil.
Synopsis må være på højst to normalsider til den mundtlige eksamen. Synopsen skal
indeholde en kort beskrivelse af empirien, af hvordan den er frembragt og analyseret, og af
hvordan litteraturen er benyttet i besvarelsen af problemformuleringen. Synopsen kan
indeholde spørgsmål, som den studerende sætter til diskussion ved eksamen.
Tidspunkt for aflevering af synopsen fremgår af eksamenspjece.
Fagets bidrag til uddannelsens progression
I fjerde studieårs praktikforløb arbejder den studerende selvstændigt, planlægger i lange
forløb og forholder sig analyserende og udviklingsorienteret til egen praksis.
Der stilles krav til evnen til at undervisningsdifferentiere og evaluere, og der kræves teoretisk
gennemtænkte begrundelser for didaktiske valg.
Disse krav understøttes gennem linjefagets arbejde med planlægning, evaluering og
fagdidaktisk teori.
I arbejdet med studieprodukterne og synopsen lægges vægt på klar skriftlig formidling og på
inddragelse af fagdidaktisk teori.
Der arbejdes med professionens skriftlige genrer som fx forældrebreve og skriftlige oplæg til
elevarbejde.
Evaluering
Hvert studieforløb evalueres efter aftale mellem holdet og underviserne. Sådanne evalueringer
er både rettet mod de studerendes udbytte af undervisningen og fremadrettet mod holdets
kommende studieforløb. Der benyttes forskellige evalueringsformer - eksempler findes i
studiebeskrivelsen på fagets site på Portalen.
Resultaterne af evalueringerne indgår i undervisernes planlægning af holdets fremtidige
arbejde. På teammøder i hvert semester drøfter undervisere og holdrepræsentanter
evalueringerne og sikrer, at der følges op på dem. Evalueringerne gøres synlige gennem
referater af disse møder, som gøres tilgængelige i holdets kursusrum i StudieZonen på
Portalen.
Eksamen
Eksamen er både skriftlig og mundtlig. Der gives særskilt karakter for hver af de to
eksamener.
Skriftlig eksamen
Opgaverne til prøven stilles af Undervisningsministeriet, som fastsætter tidspunktet for prøven.
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 99 af 207
Mundtlig eksamen
Der trækkes lod blandt studieprodukternes opgaveformuleringer, der danner udgangspunkt for
en del af den mundtlige eksamen. Resultatet af lodtrækningen oplyses elektronisk til den
studerende dagen før eksaminationen.
I eksaminationen indgår også en samtale ud fra den studerendes synopsis.
Der gives en samlet bedømmelse af den mundtlige præstation.
Den mundtlige eksamen varer 45 minutter inkl. votering.
Matematik (MAæ) – aldersspecialisering mod mellem- og sluttrin [Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, BEK nr. 562 af 01/06/2011. Bilag 1]
Bekendtgørelsestekst
Der arbejdes videre med de fagdidaktiske indholdsområder fra fællesforløbet med særligt
henblik på mellem- og sluttrin.
Mål
Målet er, at den studerende opnår
a) kompetence til at redegøre for dybde og sammenhæng mellem folkeskolefagets
stofområder på mellem- og sluttrin og dele af videnskabsfaget matematik,
b) kompetence til at spørge og svare i, med og om matematik,
c) kompetence til at forstå og betjene sig af hensigtsmæssige repræsentationsformer,
herunder it,
d) kompetence til at kunne sætte sig ind i, analysere og vurdere rammer og
bestemmelser for faget matematik,
e) kompetence til at kunne begrunde, planlægge og gennemføre
matematikundervisning i samspil med eleverne,
f) kompetence til at kunne afdække, vurdere og karakterisere elevernes
matematikfaglige udbytte og kompetencer,
g) kompetence til at kunne kommunikere og samarbejde med kolleger og med
personer uden for skolen,
h) kompetence til at kunne videreudvikle egen matematisk og fagdidaktisk indsigt og
i) kompetence til at anvende fagdidaktiske kundskaber og færdigheder i samspil med
almendidaktiske, pædagogiske og psykologiske med henblik på at håndtere
matematikundervisning og andre læreropgaver i en konkret praksis og forholde sig
analytisk og reflekterende til praksis.
Centrale kundskabs- og færdighedsområder
Fagdidaktik
Indholdet er specialiserede fordybelseselementer, hvor der på grundlag af kundskaber og
færdigheder fra linjefagets fællesforløb arbejdes med planlægning, analyse og vurdering af
matematikundervisning på mellem- og sluttrin.
I arbejdet indgår:
a) Børns udvikling på skolens mellem- og sluttrin.
b) Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering med særligt henblik på
forskellige alderstrin.
c) Iagttagelse og beskrivelse af relationer mellem elever og mellem lærer-elev med
særligt henblik på forskellige alderstrin.
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 100 af 207
d) Færdighed i planlæggelse, tilrettelæggelse og evaluering af undervisning.
e) Indlæringsvanskeligheder i matematik.
f) Arbejds- og organisationsformer knyttet til aldersgruppen.
g) Matematikundervisning for tosprogede.
h) Folkeskolens afgangsprøver i matematik.
Fagområder begrundet i skolens fagområder
Indholdet er aldersspecifik faglig fordybelse ind for følgende matematiske stofområder og
deres stofdidaktik begrundet i skolens matematikundervisning på 4.-10. klassetrin:
a) Tal, herunder talteori, talteoriens anvendelse i digitale koder.
b) Algebra, herunder regneregler for potenser og rødder og for reduktion og løsning af
ligninger, ligningssystemer og uligheder samt matematisk modellering.
c) Funktioner, herunder analyse af forskellige former for vækst.
d) Geometri, herunder analytisk geometri, parameterfremstillinger og trigonometri.
e) Sandsynlighed, herunder kombinatorik og forskellige eksempler på
sandsynlighedsfordelinger.
f) Statistik, herunder testteori.
Arbejdet med fagområderne omfatter:
a) Induktive og deduktive arbejdsmetoder i matematik, herunder aksiomatisk
opbygning af en matematisk teori samt forskellige typer af matematisk
ræsonnement og bevisførelse.
b) Strategier og værktøjer til formulering og løsning af matematiske problemer.
c) Arbejde med og vurdering af hensigtsmæssige repræsentationsformer.
d) Afkodning, oversættelse og behandling af symbolholdige udsagn med bevidsthed
om den særlige rolle, effektiv symbolbehandling spiller i matematikken.
e) Afgrænsning, strukturering, matematisering, fortolkning og kritik ved matematisk
modellering.
Lokale bestemmelser
Karakteristik af faget
Specialiseringsdelen mod mellem- og sluttrin sigter mod at give indsigt i de matematiske
stofområder og den særlige fagdidaktik og praksiskompetence, der knytter sig til en
matematiklærers virksomhed på 4.-10. klassetrin. Som på fællesdelen betragtes matematik og
undervisning i matematik som to sider af samme sag, idet fagets identitet er knyttet til
sammenhængen mellem fag, didaktik og praksis.
Matematikundervisning i folkeskolen skal på den ene side give eleverne mulighed for at
opbygge viden og kunnen på grundlag af egne erfaringer og på den anden side sigte mod
etablering af matematiske begreber og matematisk sprog. På mellem- og sluttrinnet omfatter
elevernes egne erfaringer allerede nogle etablerede matematiske begreber og et matematisk
sprog, som de skal have mulighed for at anvende og udvikle i læringsmiljøer, der giver plads
til forskellighed og til elevernes højere grad af selvstændighed. Lærervirksomhed i sådanne
læringsmiljøer bygger på relationer mellem fag og fagdidaktik og på lærerens evne til at
udnytte disse relationer til at støtte og udfordre eleverne i deres læreproces.
Fagets organisering og lokale prioriteringer
Faget organiseres som en kombination af arbejde i studiegrupper, fælles arbejde på holdet,
forelæsninger og personlig fordybelse. En stor del af arbejdet tilrettelægges af den studerende
selv i samarbejde med studiegruppen og med læreren.
Arbejdet med fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder inddeles i 6-8 studieforløb. Et
studieforløb tager udgangspunkt i et matematisk fagområde, i matematikfaglige kompetencer
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 101 af 207
eller i et fagdidaktisk problemfelt. Hvert studieforløb er fokuseret på relationerne imellem disse
faglige og fagdidaktiske elementer og er således rettet mod de matematiklærerkompetencer,
der især er centrale for undervisning på mellem- og sluttrin.
Studieforløbene dækker tilsammen bekendtgørelsens centrale kundskabs- og
færdighedsområder. Eksempler på indhold i forskellige studieforløb fremgår af
studiebeskrivelsen på fagets site på Portalen.
I alle studieforløb indgår undervisningens praksis på forskellige måder:
Før og efter hver praktik indgår de studerendes konkrete planlægning og evaluering af
undervisningsforløb med matematik rettet mod mellem- og sluttrin
I praktikken indgår faget både i de studerendes arbejde med og refleksion over
undervisningens tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering og i den studerendes
analyse af egen praksis (se eksempler i studiebeskrivelsen)
I studieforløbene arbejdes med udformning af oplæg til elevarbejde og med
planlægning af undervisning
I studieforløbene inddrages desuden analyse af beskrevet praksis, f.eks. i form af cases
eller videooptagelser
I synopsen lægges hovedvægten på samspillet mellem matematikundervisningens teori
og praksis. Problemformuleringen for synopsen skal knytte sig til dette samspil. I
synopsen skal indgå analyse, der tager udgangspunkt i empiri fra den studerendes
praktik fx på 3.år og benytter relevante teorier og metoder som har været behandlet i
undervisningen, eller som de studerende selv opsøger i arbejdet.
Obligatoriske forhold og produkter
I tilknytning til hvert studieforløb udarbejder de studerende individuelt eller i grupper på højst
5 et obligatorisk studieprodukt. Disse produkter bygger på opgaveformuleringer givet af
holdets undervisere. Hver problemformulering omfatter matematikfaglige og fagdidaktiske
områder, der er relevante for mellem- og sluttrinnet, samt spørgsmål til de studerendes
lærerfaglige refleksioner.
Antallet af studieprodukter er 6-8, og omfanget af et produkt er 4-8 normalsider, ekskl.
figurer, litteraturliste og bilag.
Studieprodukterne afleveres som gruppeaflevering i holdets kursusrum i StudieZonen på
Portalen og skal godkendes af underviseren. Tidspunkter for aflevering aftales mellem de
studerende og underviseren. Studieprodukternes opgaveformuleringer udgør de
prøvespørgsmål, der trækkes lod i blandt til den mundtlige eksamen.
De studerende udarbejder en synopsis om matematikundervisning på mellem- og/eller
sluttrinnet fx på baggrund af årsopgaven fra 3.år. Der lægges i opgaven vægt på samspillet
mellem teori og praksis. Problemformuleringen i synopsen skal knytte sig til dette samspil.
Synopsis må være på højst to normalsider til den mundtlige eksamen. Synopsen skal
indeholde en kort beskrivelse af empirien, af hvordan den er frembragt og analyseret, og af
hvordan litteraturen er benyttet i besvarelsen af problemformuleringen. Synopsen kan
indeholde spørgsmål, som den studerende sætter til diskussion ved eksamen.
Tidspunkt for aflevering af synopsen fremgår af eksamenspjece.
Fagets bidrag til uddannelsens progression
I fjerde studieårs praktikforløb arbejder den studerende selvstændigt, planlægger i lange
forløb og forholder sig analyserende og udviklingsorienteret til egen praksis.
Der stilles krav til evnen til at undervisningsdifferentiere og evaluere, og der kræves teoretisk
gennemtænkte begrundelser for didaktiske valg.
Disse krav understøttes gennem linjefagets arbejde med planlægning, evaluering og
fagdidaktisk teori.
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 102 af 207
I arbejdet med studieprodukterne og synopsen lægges vægt på klar skriftlig formidling og på
inddragelse af fagdidaktisk teori.
Der arbejdes med professionens skriftlige genrer som fx forældrebreve og skriftlige oplæg til
elevarbejde.
Evaluering
Hvert studieforløb evalueres efter aftale mellem holdet og underviserne. Sådanne evalueringer
er både rettet mod de studerendes udbytte af undervisningen og fremadrettet mod holdets
kommende studieforløb. Der benyttes forskellige evalueringsformer - eksempler findes i
studiebeskrivelsen på fagets site på Portalen.
Resultaterne af evalueringerne indgår i undervisernes planlægning af holdets fremtidige
arbejde. På teammøder hvert semester drøfter undervisere og holdrepræsentanter
evalueringerne og sikrer, at der følges op på dem. Evalueringerne gøres synlige gennem
referater af disse møder, som gøres tilgængelige i holdets kursusrum i StudieZonen på
Portalen.
Eksamen
Eksamen er både skriftlig og mundtlig. Der gives særskilt karakter for hver af de to
eksamener.
Skriftlig eksamen
Opgaverne til prøven stilles enten lokalt eller i professionshøjskoleregi.
Mundtlig eksamen
Der trækkes lod blandt studieprodukternes opgaveformuleringer, der danner udgangspunkt for
en del af den mundtlige eksamen. Resultatet af lodtrækningen oplyses elektronisk til den
studerende dagen før eksaminationen.
I eksaminationen indgår også en samtale ud fra den studerendes synopsis.
Der gives en samlet bedømmelse af den mundtlige præstation.
Den mundtlige eksamen varer 45 minutter inkl. votering.
Fysik/kemi – specialisering (FK) [Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, BEK nr. 562 af 01/06/2011. Bilag 1]
OBS! Fysik/kemi kan læses som etårigt, 36 ECTS linjefag. Se bilag 2 til
studieordningen.
Fagene biologi og geografi kan læses som specialiseringsdel til naturfagligt
fællesforløb (natur/teknik).
Bekendtgørelsestekst
Fagets identitet
Linjefaget fysik/kemi bygger videre på fællesforløbet for fysik/kemi og natur/teknik og
fokuserer på at uddanne fysik/kemilærere til at varetage undervisning i grundskolen. Kernen i
linjefaget er de didaktiske forhold vedrørende undervisning i fysik/kemi i grundskolen og
arbejdet med fysiske, kemiske og teknologiske begrebsområder og problemstillinger. De
studerende forberedes på selv at videreudvikle skolefaget i overensstemmelse med
samfundets udvikling og deraf følgende krav til undervisningen. Centralt i faget er naturfaglige
arbejdsmåder og tankegange til forståelsen og beskrivelsen af verden og samspillet mellem
naturvidenskabelig modelbygning og eksperimentelt funderet naturbeskrivelse fra det
mikroskopiske niveau til det kosmologiske.
Mål
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 103 af 207
Målet er, at den studerende opnår kompetencer til at planlægge, tilrettelægge, gennemføre,
evaluere og udvikle
a) en varieret undervisning i faget for alle elever samt medvirke til fagets udvikling i
grundskolen, så eleverne lærer fysik/kemi og udvikler, vedligeholder og styrker
deres interesse for faget,
b) undervisning, der omfatter undersøgelser/eksperimenter og sammenknytter
hypotesedannelse, dataopsamling, vurdering af data og modelbygning,
c) virksomhedsbesøg, ekskursioner, feltarbejde og andre uformelle læringsmiljøer,
d) undervisning med udgangspunkt i elevernes egne forestillinger, deres dagligdag og
omgivelser,
e) brug af fagdidaktisk forskning fra fagdidaktiske tidsskrifter og andre kilder i
forbindelse med undervisningen,
f) anvendelser af fagdidaktiske kundskaber og færdigheder i samspil med
almendidaktiske, pædagogiske og psykologiske teorier med henblik på at håndtere
undervisning og andre læreropgaver i en konkret praksis og forholde sig analytisk
og reflekterende til praksis og
g) anvendelser af fysik/kemifaglig viden og tilhørende eksperimentelle metoder.
Den studerende udvikler samtidig kompetence til at deltage i debatten om
undervisningspraksis, fagets rolle i skolen, fagets samspil med andre fag og fagets rolle i
samfundet.
Centrale kundskabs- og færdighedsområder
Indholdet er specialiserede fordybelseselementer, hvor der på grundlag af kundskaber og
færdigheder fra linjefagenes fællesforløb arbejdes med planlægning, analyse og vurdering af
undervisning i fysik/kemi.
I arbejdet indgår kundskaber og færdigheder vedrørende grundlæggende begreber og teorier,
herunder:
a) Børns udvikling på forskellige alderstrin.
b) Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering med særligt henblik på
forskellige alderstrin.
c) Iagttagelse og beskrivelse af relationer mellem elever og mellem lærer og elev med
særligt henblik på forskellige alderstrin.
d) Færdighed i planlæggelse, tilrettelæggelse og evaluering af undervisning og
læreprocesser.
e) Centrale bestemmelser for folkeskolen, undervisningsvejledninger og lokale
læseplaner.
f) Målsætning, udarbejdelse af årsplaner, udarbejdelse og anvendelse af
undervisningsmaterialer, og brug af digitale materialer.
g) Kønsforskelle i læringen, tosprogedes særlige forhold, børns og unges interesse for
og engagement i naturvidenskab.
h) Klasseledelse og samarbejde mellem lærere.
i) Åbne/lukkede arbejdsformer, uformelle læringsmiljøer, ekskursioner og brug af
Internettet.
j) Hverdagserfaringer, hverdagsforestillinger og parallellæring.
k) Fagets forhold til og samarbejde med andre fag.
I arbejdet indgår grundlæggende faglige begreber, modeller og teorier, herunder:
a) Stofs egenskaber, omdannelser og partikelnatur.
b) Energi, energiformer, energiomsætninger og energistrømme.
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 104 af 207
c) Felter og kræfter.
d) Universets og Solsystemets dannelse, opbygning og udvikling.
I arbejdet indgår fysik og kemi i hverdag og samfund, herunder:
a) Naturfænomener og deres udforskning.
b) Omverdensforståelse.
c) Kemiske og fysiske stofkredsløb.
d) Ressourcer, energiforsyning og kemisk produktion.
e) Teknologiens indhold af teknik og fysisk/kemisk viden.
f) Vekselvirkning mellem naturvidenskab og teknologi.
g) Naturvidenskabens rolle i samfundsudvikling, demokrati og kultur.
I arbejdet indgår den historiske udvikling i videnskabsfagene fysik og kemi, herunder:
a) Elementer af videnskabsteori og -filosofi.
b) Naturvidenskabens begrænsninger, naturvidenskab og etik.
c) Udvalgte perioder i videnskabsfagenes historie.
d) Historiske og moderne naturvidenskabelige verdensbilleder.
e) Udvalgte træk ved den teknologiske udvikling.
I arbejdet indgår arbejdsmåder og tankegange, herunder brug af:
a) Praktisk og eksperimentelt arbejde.
b) Modeller, animationer og simulationer.
c) Digital og analog dataopsamling.
d) Databaser, tabeller, opslagsværker og Internet.
I arbejdet indgår laboratoriesikkerhed, herunder:
a) Affaldshåndtering og miljøhensyn.
b) Indretning, drift og vedligeholdelse af laboratorier.
c) Risikomomenter og sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med undervisning.
d) Risikovurdering i forbindelse med udvælgelse og planlægning af
undervisningsaktiviteter.
Lokale bestemmelser
Karakteristik af faget
Livet i det moderne samfund er i høj grad præget af produkter og tænkning med afsæt i
videnskabsområderne fysik og kemi. Forståelse af omverdenen og beherskelse af de mest
elementære forhold i tilværelsen er dermed bundet op på viden inden for fysik og kemi.
Som linjefag på læreruddannelsen skal fysik/kemi uddanne lærere til at udfordre og støtte
folkeskolens elever i beskæftigelsen med fysik/kemi, både med henblik på videre studier og
med henblik på den erkendelse og nysgerrighed, dette kan befordre.
Fagets organisering og lokale prioriteringer
Arbejdet i faget tilrettelægges i en række tematiske studieforløb, som tilsammen dækker
bekendtgørelsens faglige genstandsområder. Forløbene vil have karakter af samspil mellem
lærerstyret undervisning, studiegruppeaktivitet og laboratoriearbejde.
Arbejdsformerne kan variere i de enkelte studieforløb, men der vil i løbet af studiet være såvel
forelæsninger, holddiskussioner, øvelser og laboratoriearbejde samt relevante besøg i
uformelle læringsmiljøer.
I de enkelte forløb indgår væsentlige perioder i fagets historie, samspillet mellem fag,
teknologi og samfund, naturvidenskab som kulturel udfoldelse, sammenspillet med de øvrige
naturfag i grundskolen samt det naturvidenskabelige verdensbillede.
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 105 af 207
De enkelte forløb organiseres med en ligelig vægtning af fagets teoridannelse, samspillet
mellem teori og eksperiment, risikomomenter og sikkerhedsforanstaltninger tillige med
centrale fagdidaktiske problemstillinger. Den studerendes egen eksperimenteren i laboratoriet
indgår i alle forløb og i fremlæggelser af studieprodukter.
Praktikken er omdrejningspunkt for det samspil med de pædagogiske fag, som forbereder de
studerende til praktikken og evaluerer og analyserer praktikforløbet.
Årgangstema er lærerens opgave og ansvar med særligt fokus på lærerens feedback til elever,
lærerens rammesætning af undervisning og af elevers læring samt lærerens opmærksomhed
på den enkelte elevs trivsel og udvikling.
Obligatoriske forhold
I undervisningen indgår et obligatorisk sikkerheds- og laboratoriekursus på ca. 10
lektioner med mødepligt. Gennemført kursus er en forudsætning for at få udleveret
nøglekort til naturfagsområdet og få adgang til laboratorierne uden for normal
undervisningstid. Studerende som har gennemført kurset i forbindelse med det
naturfaglige fællesforløb er undtaget
Alle studerende skal planlægge og gennemføre et besøg i et naturfagligt uformelt
læringsmiljø. Besøget dokumenteres ved hjælp af et digitalt produkt
Alle studerende skal planlægge og gennemføre et såkaldt ”pandekageeksperiment”, der
skal tage udgangspunkt i et selvvalgt dagligdags fænomen der giver anledning til
undren og hvis naturfaglige beskrivelse og løsning ikke findes i den eksisterende
litteratur. Eksperimentet skal dokumenteres skriftligt
Deltagelsespligten opfyldes ved, at den studerende alene eller i studiegrupper
udarbejder i alt 6 studieprodukter, som indgår i den studerendes portfolio. Produktet er
en kort skriftlig redegørelse, hvor teksten maksimalt må svare til 5 normalsider
Hver studerende fremlægger arbejdsresultaterne fra mindst et af studieprodukterne på
holdet. De 6 studieprodukter indgår i eksaminationsgrundlaget
De studerende skal i forbindelse med deres praktik udarbejde en praktikrapport, som
behandler et spørgsmål, der relaterer til årgangstemaet
De studerende skal desuden udfærdige en faglig-pædagogisk opgave (årsopgave) med
fokus på sammenhængen mellem teori og praksis. Årsopgaven skal inddrage relevant
empiri fra den studerendes praktik eller anden undervisningspraksis. Opgaven skrives
individuelt
Generelt om obligatoriske forhold
Underviserens godkendelse af temaer til opgaver og aflevering af opgaver under obligatoriske
forhold er en forudsætning for, at den studerende kan indstille sig til eksamen.
Evaluering
Undervisningen evalueres to gange i løbet af studieåret, i december og april. Studerende og
lærere fastlægger i fællesskab hvilke evalueringsmetoder der anvendes. Mundtlige og
skriftlige evalueringer fastholdes i en sammenskrivning, der lægges i holdets kursusrum i
StudieZonen på Portalen.
Eksamen
Den studerende skal, for at kunne indstille sig til eksamen, aflevere seks studieprodukter, der
tilsammen dækker fagets mål og CKF.
Emnerne for de studieprodukter, der indgår i lodtrækningen skal være godkendt af holdets
underviser.
Studieprodukterne skal afleveres i holdets kursusrum i StudieZonen på Portalen og på cd-rom.
Eksamen består af en mundtlig prøve.
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 106 af 207
Prøven tager udgangspunkt i et af den studerendes seks studieprodukter udvalgt ved
lodtrækning.
Resultatet af lodtrækningen offentliggøres dagen før eksaminationen. Der gives én fælles
karakter for fysik/kemi.
Eksaminationstid: 45 minutter.
FÆLLESFAG
Kristendomskundskab/livsoplysning/ medborgerskab (KLM) [Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, BEK nr. 562 af 01/06/2011. Bilag 1]
Bekendtgørelsestekst
Fagets identitet
Kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab er et alment lærerkvalificerende fag, der
anskuer dannelses- og værdispørgsmål ud fra sammenhængen mellem en religionsfaglig, en
idéhistorisk og en medborgerskabsrettet synsvinkel. På tværs af fagets centrale kundskabs- og
færdighedsområder arbejdes der med forskellige menneske- og samfundssyn og deres
betydning for den pædagogiske praksis i skolen.
Mål
Målet er, at den studerende tilegner sig kompetencer i
a) at forholde sig til kristendommens og andre livsanskuelsers betydning for
værdigrundlaget i en europæisk og en dansk kultursammenhæng,
b) at forholde sig til skolens dannelsesopgave over for eleven som individ, borger i
Danmark og i verden,
c) at forberede skolens elever til at tage del i et samfund med ligeværd, åndsfrihed og
folkestyre og
d) at udvikle elevernes kritiske sans og mulighed for at tage stilling og handle i mødet
med nye udfordringer samt at lære dem at leve sammen med respekt for hinandens
værdier og normer.
Centrale kundskabs- og færdighedsområder
De tre indholdsområder belyser gensidigt hinanden
Religion og kultur
Indholdet er:
a) Kristendommens fortællinger, grundbegreber og virkningshistorie med vægt på
danske forhold.
b) Jødedommen og islam som europæiske minoritetsreligioner.
c) Religion og menneskerettigheder i et kulturmøde- og skoleperspektiv.
d) Forholdet mellem religion, kultur og politik i aktuel belysning.
e) Evangelisk-luthersk kristendoms betydning for demokrati, velfærdsstat og skole i
Danmark.
Idéhistorie og etik
Indholdet er:
a) Den europæiske humanistiske tradition fra antikken over renæssancen til
oplysningstiden og frem til nutiden, herunder ideen om menneskerettigheder.
b) Moderniserings- og sekulariseringsprocesser som baggrund for skolens virke.
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 107 af 207
c) Etiske grundbegreber og deres betydning for skolens dannelsesidealer, herunder en
vurdering af religiøse, kulturelle, etiske og eksistentielle spørgsmål i brydningen
mellem tradition og modernitet samt i mødet med andre kulturer.
d) Religions- og kulturmødet i skolen i et dannelsesteoretisk perspektiv.
e) Centrale værdier af betydning for demokratisk medborgerskab, for eksempel
tolerance, myndighed, lighed, frihed og broderskab.
Demokrati og medborgerskab
Indholdet er:
a) Demokrati og medborgerskab i idéhistorisk perspektiv.
b) Forskellige former for retsligt, politisk, socialt og kulturelt borgerskab.
c) Identitetsmæssige aspekter af medborgerskab, herunder kulturelle, religiøse og
eksistentielle.
d) Den samfundsmæssige og politisk historiske baggrund for folkeskolens
demokratiske dannelsestænkning.
e) Etiske problemstillinger og dilemmaer i tilknytning til undervisning i demokratisk
medborgerskab.
f) Medborgerskab i skolen: Som et fag, som dimension i forskellige fag og som
grundlag for skolens kultur.
It og den virtuelle verden
Indholdet er:
a) It som mødested for kulturel udveksling og udvikling af medborgerskab.
Lokale Bestemmelser
Karakteristik af faget
Faget er alment kvalificerende i forhold til lærerens arbejdsopgaver. Et væsentligt aspekt i
faget er folkeskolens dannelsesopgave i et religiøst og kulturelt differentieret samfund.
Der arbejdes med fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder ved brug af
religionsvidenskabelige, filosofiske og samfundsvidenskabelige tilgange, som prioriterer den
kritiske analyse.
Faget sigter mod en udvikling af den studerendes fortolkningskompetencer, således at den
studerende får indsigt i forskellige måder at anskue virkeligheden på i fortid og nutid samt
bliver i stand til at vurdere konsekvenserne af disse forskellige tolkninger.
Faget åbner mulighed for, at den studerende udvikler sans for at kunne sætte sig i den andens
sted og for at kunne repræsentere andre synspunkter end sit eget.
Fagets organisering og lokale prioriteringer
I faget anvendes forskellige undervisningsformer: forelæsning, oplæg ved studerende,
samtaler, øvelser og ekskursioner.
Faget indgår i praktikforberedelsen og efterbehandlingen af praktikken med særligt fokus på
professionsetik, religions- og kulturmøder i skolen og på den studerendes refleksion over
samspillet mellem lærer og elev.
I forhold til den studerendes akademiske færdigheder fokuseres på arbejdet med
problemformulering.
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 108 af 207
Gennem arbejdet med kommunikation i StudieZonen på Portalen og den digitale præsentation
sættes fokus på den studerendes ikt-faglige studiekompetencer.
Den studerende kan udvikle interkulturelle kompetencer gennem fagets fokus på kulturelle
forforståelser og tolkninger af religiøse og kulturelle virkeligheder.
I faget indgår tre obligatoriske studieforløb:
Studieforløb om folkeskolens formålsparagraf
Folkeskolens formålsparagraf er omdrejningspunkt i dette studieforløb. Forløbet tilrettelægges
og gennemføres i samarbejde med undervisere fra den pædagogiske faggruppe. I dette forløb
lægges vægt på, at den studerende opnår kendskab til problemformulering og indsigt i
formålsparagraffens historiske, politiske og religiøse rødder og dannelsesperspektiver.
Studieforløb med holdvalgt emne
Underviseren vælger i samarbejde med holdet et emne for forløbet. I dette forløb lægges vægt
på, at den studerende bliver fortrolig med en problemorienteret tilgang til et emne.
Studieforløb hvor studiegrupperne fremlægger
I faget indgår et studieforløb, hvor studiegrupperne fremlægger et stofområde og giver
respons på hinandens fremlæggelse. Gennem dette studieforløb opøver den studerende
kompetencer inden for tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisning samt det at give og
modtage respons.
Underviseren vejleder studiegrupperne og tildeler hver studiegruppe et emne for dens
fremlæggelse. Gruppen udarbejder selv en problemformulering inden for emnet.
Fællesforelæsninger
I faget indgår en eller flere fællesforelæsninger over centrale temaer i faget, i et omfang
svarende til 4 lektioner. Denne del af faget er i studieåret 2012/2013 samlet til en KLM-dag for
hele 1. årgang.
Studiegrupperne producerer en digital præsentation i tilknytning til et af studieforløbene eller i
tilknytning til praktikken.
Evaluering
Til hvert studieforløb knyttes en evaluering af arbejdet i faget, ligesom forløbet i faget som
helhed evalueres ved semesterets afslutning. Det gøres brug af varierede evalueringsformer
afhængigt af underviserens og holdets prioriteringer.
Mundtlige og skriftlige evalueringer fastholdes i en sammenskrivning, der lægges i holdets
kursusrum i StudieZonen på Portalen.
Eksamen
Medio maj afleverer den studerende fire eksamensoplæg i form af fire problemformuleringer
med tilhørende disposition for faglig behandling samt perspektivering. De fire
problemformuleringer og dispositioner skal tilsammen repræsentere fagets overordnede
centrale kundskabs- og færdighedsområder.
Hvert eksamensoplæg har et omfang på 1 normalside.
Tidspunkt for aflevering af eksamensoplæggene vil fremgå af eksamensinformation på
Portalen.
En uge før den mundtlige eksamen trækkes lod blandt eksamensoplæggene.
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 109 af 207
Eksamen er en individuel mundtlig prøve, der former sig som en samtale med udgangspunkt i
det trukne eksamensoplægs problemformulering, disposition og perspektivering.
Bedømmelsen foretages alene på grundlag af samtalen, og der lægges vægt på den
studerendes evne til faglig refleksion og til at sætte fagets indholdsområder i begrundet
relation til skolens virkelighed.
Eksaminationstid: 30 minutter inkl. votering.
Se studiebeskrivelse på fagets side på Portalen for en nærmere beskrivelse af
eksamensoplæggenes indhold og form samt eksamenssamtalens forløb.
Praktik (PRK) [Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, BEK nr. 562 af 01/06/2011. Bilag 1]
Bekendtgørelsestekst
Fagets identitet
Faget praktik har en grundlæggende betydning for uddannelsens professionsrettede karakter,
og faget har dermed den sammenbindende funktion for undervisningen i uddannelsens fag og
den studerendes arbejde på praktikskolen.
Faget praktik er karakteriseret ved to centrale kompetencer. Dels praktisk/pædagogisk
kompetence, der retter sig mod lærerens arbejde med børn og unge, dels analytisk
kompetence, der retter sig mod at undersøge egen og andres praksis med henblik på en
fortsat udvikling.
Faget har derfor fokus på forholdet mellem praktiske og teoretiske erfaringsdannelser som
forudsætning for den studerendes egen almene lærerfaglige læring og udvikling.
Mål
Målet er, at den studerende opnår kompetence til at
a) planlægge, gennemføre og begrunde undervisning, herunder træffe beslutning om
formålstjenlige undervisnings-, arbejds- og organisationsformer med inddragelse af it,
b) beskrive elevforudsætninger for såvel enkelte elever som for grupper af elever,
c) lede og udvikle klassens faglige og sociale fællesskab i et demokratisk perspektiv,
d) planlægge i langsigtede og kortsigtede perspektiver, herunder planlægge i vekselvirkning
mellem enkeltfaglige forløb og forløb i tværgående emner og problemstillinger i samarbejde
med kolleger og elever,
e) evaluere elevernes læring med anvendelse af formålstjenlige evalueringsmetoder,
f) samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner,
g) observere, beskrive og dokumentere undervisning og andre processer i skolen, og at
h) analysere undervisning og læring med henblik på udvikling af egen undervisning og skolens
virksomhed som helhed med inddragelse af professions-, udviklings- og forskningsforankret
viden.
Målet for det samlede praktikforløb på hver årgang er, at den studerende opnår kompetence til
at anvende de centrale kundskabs- og færdighedsområder, der er beskrevet for hvert studieår.
Centrale kundskabs- og færdighedsområder
Praktikkens indhold er områder, der vedrører lærerens opgave og ansvar, planlægning,
gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning, elevers sociale udvikling og
samarbejde med forskellige parter. Områderne danner grundlag for samspillet med
uddannelsens øvrige fag, både i forbindelse med forberedelse, gennemførelse og
efterbehandling af praktikken. Områderne angiver det indholdsmæssige grundlag for et
professionsbaseret samvirke mellem uddannelsens teori og praksis.
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 110 af 207
1. årgang:
Lærerens opgave og ansvar
Indholdet er arbejdet med relationen lærer – elev, lærer – klasse og lærerens kommunikation
og formidling samt læreropgavens etik og klasseledelse.
Elevforudsætninger
Elevers forskellige faglige, kulturelle og sociale forudsætninger.
Ledelse og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø
Ledelse af undervisning og udvikling af klassens sociale liv.
Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning
Arbejdet med korte undervisningssekvenser inden for en ramme sat af praktiklæreren og
anvendelse af forskellige organisationsformer i undervisningen.
Evaluering af elevernes læring
Kendskab til anvendte evalueringsformer på praktikskolen.
Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner
Kendskab til og arbejde med skolens normer og retningslinjer for forældresamarbejde og
kortere skriftlig kommunikation med forældre.
Lærersamarbejdet om klassen.
Beskrivelse, analyse, vurdering
Observation, analyse og vurdering af praksissituationer og elevadfærd.
2. årgang:
Lærerens opgave og ansvar
Lærerens feedback til elever, lærerens rammesætning af undervisning og af elevers læring
samt lærerens opmærksomhed på den enkelte elevs trivsel og udvikling.
Elevforudsætninger
Elevers forskellige forudsætninger som grundlag for planlægning af undervisning.
Ledelse og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø
Ledelse af undervisning og udvikling af klassens sociale liv. Lærerens forskellige måder at
forholde sig på, der kan styrke klassens sociale liv og læringsmiljø.
Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning
Arbejdet med undervisningsforløb i samarbejde med praktiklæreren med variation i
pædagogiske og faglige metoder, udarbejdelse af undervisningsplaner i overensstemmelse
med skolens og skolefagenes bestemmelser og regelsæt.
Evaluering af elevernes læring
Inddragelse af forskellige evalueringsredskaber, herunder test.
Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre resursepersoner
Deltagelse i planlægning af forældresamarbejde, skriftlig information af forældre om
undervisningsplan samt skolens organisering af samarbejde i forskellige fora, herunder
forskellige former for samarbejde mellem undervisere.
Beskrivelse, analyse, vurdering
Observation, analyse og vurdering af praksisforløb og elevers læring.
3. årgang:
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 111 af 207
Lærerens opgave og ansvar
Læreren som deltager i kollegialt samarbejde og som deltager i skolens samlede udvikling.
Lærerens samarbejde med psykologiske og specialpædagogiske ressourcepersoner.
Elevforudsætninger
Lærerens indsat i forhold til elever med særlige vanskeligheder, herunder skrive- og
læsevanskeligheder.
Ledelse og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø
Lærerens arbejde med støtte og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø, herunder
konfliktløsning.
Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning
Selvstændigt arbejde med længevarende, differentierede undervisningsforløb i samarbejde
med klassens øvrige lærere, inddragelse af den studerendes selvvalgte
undervisningsmaterialer og elevernes medvirken i planlægning af undervisning.
Evaluering af elevernes læring
Lærerens arbejde med individuelle elevplaner.
Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre resursepersoner
Deltagelse i forældremøder og elevsamtaler, samarbejde med eleverne, samarbejde med
klassens øvrige lærere samt samarbejde med forskellige ressourcepersoner, der fungerer i
tilknytning til en skole.
Beskrivelse, analyse, vurdering
Observering, analyse og vurdering af praksis med begrundet valg af undersøgelsesmetode.
4. årgang:
Lærerens opgave og ansvar
Lærerens arbejde med årsplaner i samspil med alle klassens fag og læreren som iværksætter
af pædagogiske handlinger og udviklingsarbejder.
Elevforudsætninger
Intervention og opfølgning i forhold til elever med læringsvanskeligheder.
Ledelse af undervisning og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø
Den studerendes selvstændige arbejde med klassens sociale liv, herunder intervention og
relationsstøtte.
Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning
Den studerendes selvstændige ansvar og arbejde med forløbsplaner og årsplaner samt det
selvstændige ansvar for længerevarende undervisningsforløb.
Evaluering af elevernes læring
Differentieret og formålsrettet anvendelse af evaluering på alle niveauer, herunder samspillet
mellem formative og summative evalueringsformer.
Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre resursepersoner
Den studerendes selvstændige ansvar for dele af forældremøder og deltagelse i skole-
hjemsamtaler. Den studerendes deltagelse i samarbejde med interne og eksterne
samarbejdspartnere om skoleudvikling.
Beskrivelse, analyse, vurdering
Observation, analyse og vurdering af egen praksis med henblik på handling og udvikling.
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 112 af 207
Samspil mellem praktik og uddannelsens øvrige fag
Den studerendes arbejde med mål, dokumentation og evaluering af egen læring og
lærerfaglige udvikling i praktikken er et fællesområde for praktikken og læreruddannelsens
øvrige fag.
Forudsætninger for observation, analyse og dokumentation af lærervirksomhed, herunder
undersøgelse af undervisning, samarbejde og kommunikation i skolen udvikles i samarbejde
mellem praktikken og uddannelsens øvrige fag gennem alle studieår.
Med udgangspunkt i praktik arbejder den studerende med elevers skrive- og læsekompetence i
forhold til faglige tekster.
Praktikken på 4. årgang kan i særlig grad bidrage til den studerendes arbejde med
professionsbachelorprojektet.
Lokale bestemmelser
Karakteristik af faget
Læreruddannelsen Zahle har særligt fokus på de studerendes praktik og stor opmærksomhed
på fortsat kvalificering af samarbejdet mellem studerende, praktikskoler og
læreruddannelsesinstitution.
Praktik er en meget væsentlig del af uddannelsen, og praksiserfaringerne integreres i den
studerendes faglige fordybelse gennem hele studiet. Praksis og teori – udøvelse og analyse –
skal spille sammen. Alle fag på læreruddannelsen bidrager til denne sammentænkning med
hvert deres faglige perspektiv.
Praktik er det centrale fag for sammenhæng og helhed i læreruddannelsen. Skolen og dens
virksomhed er det direkte studieobjekt og rammen for øvelse, refleksion og samarbejde.
Gennem praktikken bliver der dels skabt et individuelt og fælles erfaringsgrundlag og dels en
sammenhæng i studiet. Arbejdet med praktik før, under og efter praktikperioderne sker i et
samarbejde mellem studerende, undervisere på læreruddannelsesinstitutionen og
praktiklærere.
Praktikkens elementer
Praktikkens hovedelementer er:
Praktikskoledage – de studerende besøger deres praktikskole og indgår aftaler om
praktikforløbet
Praktikperioder – undervisning af elever og deltagelse i andre læreropgaver, f.eks.
aftalte forældremøder, teammøder mv.
Den studerende skal undervise i det linjefag, han/hun aktuelt har på årgangen, og
skemaet suppleres med allerede afsluttede og/eller kommende linjefag.
Praktikfaglig vejledning – praktiklæreres og læreruddannelsesunderviseres
vejledning før, under og efter praktikperioden.
Praktikperioden består for den studerende af:
Praktiktimer, hvor den studerende underviser klasser/elever under vejledning ved
praktiklærere
Forberedelse og efterbehandling alene og sammen med praktikgruppe og
praktiklærer
Vejledningstimer sammen med praktikgruppe og praktiklærer
Trepartssamtale mellem studerende, praktiklærer og underviser fra
læreruddannelsen
Fælles/individuel forberedelse og efterbehandling af vejledningstimer
Deltagelse i (samt forberedelse og efterbehandling af) møder m.m.
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 113 af 207
Der er mødepligt til alle aktiviteter, der vedrører faget praktik, og i praktikperioderne må den
samlede arbejdstid i gennemsnit forventes at svare til arbejdsmarkedets – dvs. 37
arbejdstimer om ugen.
Den studerende er forpligtet til at leve op til gældende regler og aftaler på praktikskolen,
herunder overholdelse af mødepligt, tavshedspligt og skolens regler vedrørende sygemelding.
Tilsidesættelse af dette kan medføre bortvisning fra uddannelsen.
Samarbejdet mellem praktikkens tre parter – studerende, praktikskole og
læreruddannelsesinstitution
Samarbejdet om praktik aftales mellem tre parter – studerende, praktikskole og
læreruddannelsesinstitution. Samarbejdet starter i så god tid som muligt inden
praktikperioden – senest på praktikskoledagene.
I perioden mellem praktikskoledagene og selve praktikperioden besøger den studerende sine
praktikklasser og aftaler praktikkens konkrete indhold og opgaver med sine praktiklærere,
herunder deltagelsen i og varetagelsen af andre læreropgaver end undervisning.
Parterne skal samarbejde om
at afklare og konkretisere mål og indhold for den aktuelle praktikperiode
at præcisere forventninger til hinanden f.eks. vedrørende forberedelse og
efterbehandling
vejledning og respons
at evaluere praktikforløb og -udbytte i forhold til de praktikfaglige mål
Grundlaget for samarbejdet er anerkendelse og værdsættelse af forskelle i udgangspunkt og
perspektiver hos de tre parter. Samarbejdet har et undersøgende og refleksivt sigte og er
sags- og handlingsorienteret.
Konkret varetages undervisningen i faget praktik af praktikskolernes praktiklærere og de
studerendes undervisere på læreruddannelsesinstitutionen.
Praktikskolen og praktiklærerne skal sikre de studerende inddragelse i og mulighed for
varetagelse af så mange relevante læreropgaver som muligt. Undervisning, vejledning og
respons skal vedrøre sagsforhold, relationer og situationer i den konkrete klasse- og
skolekontekst og omfatte en konkret, personlig og professionelt begrundet respons til den
enkelte studerende.
Vejledningstimer med praktiklærere og undervisere på læreruddannelsesinstitutionen skal
fastlægges således, at den studerende får mulighed for vejledning både før, under og efter
praktikperioden.
De studerende i samme praktikgruppe skal i god tid inden praktikperioden klargøre sig
personlige og fælles mål for arbejdet med praktikken med inddragelse af relevante
iagttagelser, refleksioner og erfaringer vedrørende skolens praksis. De studerende har et
personligt og fælles ansvar for udvikling af et hensigtsmæssigt samarbejde i praktikgruppen.
Praktikskolelederne og læreruddannelsesinstitutionens praktikledelse har hver deres
overordnede ansvar for praktikkens organisering, planlægning og gennemførelse og træffer
endelige afgørelser inden for hver deres ansvarsområde.
Praktikforberedelsesuge og praktikefterbehandlingsuge
På alle fire årgange er praktikken organiseret således, at der på hver side af selve
praktikperioden er afsat en uge til henholdsvis forberedelse og efterbehandling af praktikken.
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 114 af 207
I ugen før praktikken forbereder den studerende sit arbejde med praktikproduktet og sin
undervisning i praktikken. I ugen efter praktikken skriver/afleverer den studerende sit
praktikprodukt og evaluerer praktikken og egen lærerfaglige udvikling.
Bedømmelse
Den studerende bedømmes efter hver praktikperiode. Endelig bedømmelse foretages af
læreruddannelsesinstitutionens leder efter indstilling fra hhv. praktikskole og praktikgruppens
vejleder på Zahle.
Det er en forudsætning for indstilling til endelig bedømmelse, at den studerende har opfyldt
praktikfagets deltagelseskrav (mødepligt på praktikskolen og aflevering af praktikprodukt på
læreruddannelsen).
Af nedenstående tekst om praktikken på de enkelte årgange fremgår krav og kompetencemål
for praktikprodukterne og for årgangens praktik som helhed.
Den studerendes praktiklærere og undervisere på læreruddannelsesinstitutionen vejleder
undervejs i praktikforløbet den studerende om styrker og svagheder i hans/hendes forståelse
af og varetagelse af læreropgaverne. Afslutningsvis gør praktikskolen og
læreruddannelsesinstitutionen hver for sig den studerende bekendt med deres indstilling til
læreruddannelsesinstitutionens leder vedrørende bedømmelsen af den studerendes praktik.
Praktikskolelederen er ansvarlig for praktiklærernes vejledning og afsluttende indstilling til
bedømmelse. Indstillingen fremsendes elektronisk til praktikledelsen på Zahle inden for de
første 2 uger efter praktikperiodens afslutning.
Vurderingen af den studerendes praktikprodukt udgør grundlaget for den indstilling til
læreruddannelsesinstitutionens leder vedrørende bedømmelse af den studerendes praktik, som
praktikgruppens vejleder på Zahle afgiver. Praktikgruppens vejleder på Zahle meddeler
læreruddannelsesinstitutionens leder sin indstilling inden for de første 3 uger efter
praktikperiodens afslutning.
Læreruddannelsesinstitutionens leder foretager den endelige bedømmelse.
En studerende, der samlet ikke består det pågældende års praktik (praktik på praktikskolen og
praktikprodukt) skal enten have en ny praktikperiode på en praktikskole og/eller udarbejde et
nyt praktikprodukt. Dette er nærmere beskrevet i studiebeskrivelserne for faget praktik for de
fire årgange.
DE 4 ÅRGANGE (Bemærk nedenstående gælder kun for 3. og 4. årgang, idet 1. og 2.
årgang 2013/2014 læser på den nye læreruddannelse LU13)
1. årgang Årgangstema Lærerens opgave og ansvar – herunder følgende områder:
relationen lærer – elev relationen lærer – klasse lærerens kommunikation og formidling læreropgavens etik klasseledelse
Praktikperioden på 1. år er på i alt 4 uger fordelt med 1 uge i starten af uddannelsen og 3 uger senere. Praktikken på praktikskolen består i alt af:
52 praktiktimer i perioden på 4 uger (1+3) 9 vejledningstimer, hvoraf 1 time er reserveret til brug på praktikskoledagen, 1 time til trepartssamtalen
og 1 time til den sidste evaluerende samtale 2 praktikundervisningstimer
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 115 af 207
De studerende er i praktik i grupper på 4. Krav til praktikproduktet:
Den studerende fører praktiklog i løbet af praktikken. Praktikloggen danner grundlag for en praktikrapport. Hvilke medier, der bruges til praktikloggen, afgøres på holdet.
Praktikrapporten skal behandle et spørgsmål, der relaterer til et af områderne i årgangstemaet. Praktikrapporten skal rumme observation, analyse og vurdering af praksissituationer og elevadfærd. Praktikrapporten er på 4-5 normalsider.
Kompetencemål for praktikrapporten: Den studerende er i stand til
at identificere og formulere problemer i relation til et af områderne i årgangstemaet og i relation til praksis at fastholde og formidle praksiserfaringer på en måde, så disse kan gøres til genstand for refleksion at skelne mellem beskrivelse og vurdering at skrive med brug af formalia for akademiske opgaver
Mål og bedømmelseskriterier for praktikperioden på praktikskolen Den studerende skal med udgangspunkt i de centrale kundskabs- og færdighedsområder for 1. år
kunne identificere grundlæggende betingelser og rammer for skolens aktiviteter og lærerens opgaver
kunne forstå og vurdere elevforudsætningers betydning for lærerens arbejde
kunne afkode og forholde sig til relationelle og faglige forventninger, der knytter sig til lærerarbejdet
afprøve og drøfte måder at fastholde opmærksomheden fra en klasse eller gruppe elever i en kortere
undervisningssekvens
kunne formulere sig om og drøfte egne oplevelser og afprøvning af lærerrollen
kunne redegøre for nogle dilemmaer i samarbejdet mellem skole og hjem
kunne afprøve udvalgte metoder til observation, analyse og vurdering af undervisningssituationer,
læreprocesser og elevadfærd
For yderligere beskrivelse af praktikken og praktikproduktet på 1. årgang se Studiebeskrivelsen vedrørende praktik på 1. årgang på praktikkens site på Portalen. 2. årgang
Årgangstema Lærerens opgave og ansvar – herunder følgende områder:
lærerens feedback til elever lærerens rammesætning af undervisning og af elevers læring lærerens opmærksomhed på den enkelte elevs trivsel og udvikling
Praktikperioden på 2. år er på i alt 5 uger Praktikken på praktikskolen består i alt af:
65 praktiktimer i perioden på 5 uger 9 vejledningstimer, hvoraf 1 time er reserveret til brug på praktikskoledagen, 1 time til trepartssamtalen
og 1 time til den sidste evaluerende samtale 2 praktikundervisningstimer
De studerende er i praktik i grupper på 3. Krav til praktikproduktet:
Praktikrapporten skal behandle et spørgsmål, der relaterer til et af områderne i årgangstemaet. Rapporten skal rumme observation, analyse og vurdering af praksisforløb og elevers læring. Praktikrapporten er på 4-5 normalsider.
Kompetencemål for praktikrapporten: Den studerende er i stand til
at identificere og formulere problemer i relation til et af områderne i årgangstemaet og i relation til praksis at fastholde og formidle praksiserfaringer på en måde, så disse kan gøres til genstand for refleksion at skelne mellem beskrivelse og vurdering at frembringe empiri fra praktikken med systematisk brug af en metode (eksempelvis en bestemt type
observation, interview, spørgeskema) at analysere empiri med brug af relevant metode og teori at formulere sig præcist i en kort akademisk opgave og at skrive med brug af formalia for akademiske
opgaver
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 116 af 207
Mål og bedømmelseskriterier for praktikperioden på praktikskolen Den studerende skal med udgangspunkt i de centrale kundskabs- og færdighedsområder for 2. år
i kontakten med eleverne udvise indsigt i lærerens betydning for undervisningens gennemførelse og
elevernes trivsel
vise forståelse for og håndtering af elevers forskellighed i såvel skolens dagligdag som i klasserummet
udvise lærerautoritet og forståelse for lærerautoritetens betydning for undervisningen og for klassens sociale
liv
forestå planlægning, gennemførelse og evaluering af kortere undervisningsforløb under vejledning
kunne beskrive og begrunde form og indhold i forskellige måder at praktisere skolehjemsamarbejde på
inddrage observation, analyse og vurdering af elevers adfærd i udførelsen af læreropgaver
For yderligere beskrivelse af praktikken og praktikproduktet på 2. årgang se Studiebeskrivelsen vedrørende praktik 2. årgang på praktikkens site på Portalen.
3. årgang
Årgangstema
Lærerens opgave og ansvar – herunder følgende områder:
læreren som deltager i kollegialt samarbejde
læreren som deltager i skolens samlede udvikling lærerens samarbejde med psykologiske og specialpædagogiske ressourcepersoner.
Praktikperioden på 3. årgang er på i alt 7 uger, hhv.:
Periode A:
Praktik i ’Andre skoleformer’ – 3 uger.
Praktikken på praktikstedet består i alt af:
36 praktiktimer
vejledningstimer – 1 vejledningstime pr studerende i forløbet
Periode B:
’Almindelig’ praktikperiode på 4 uger.
Praktikken på praktikskolen består i alt af:
52 praktiktimer
9 vejledningstimer, hvoraf 1 time er reserveret til brug på praktikskoledagen, 1
time til trepartssamtalen og 1 time til den sidste evaluerende samtale
De studerende er i praktik i grupper på 3.
Den større faglig-pædagogiske årsopgave på tredje årgang
På tredje årgang skriver den studerende en større faglig-pædagogisk opgave.
Såvel linjefagslæreren som underviseren i de pædagogiske fag vejleder på opgaven.
Underviseren i linjefaget læser den og bedømmer den og indstiller på den baggrund den
studerendes praktik til bedømmelse.
Krav til praktikproduktet:
Den faglig-pædagogiske opgave har fokus på sammenhængen mellem teori og praksis.
Opgaven skal rumme observation, analyse og vurdering af praksis med begrundet valg
af undersøgelsesmetode.
Opgaven er på 11-12 normalsider.
Opgaven skrives individuelt.
(Bemærk at det ikke er et krav, at opgavens problemformulering relaterer til årgangstemaet)
Kompetencemål for den faglig-pædagogiske opgave:
Den studerende er i stand til
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 117 af 207
at gennemføre en undersøgelse med afsæt i et fagligt-pædagogisk problem, som
ønskes belyst
at sammentænke indsigter fra linjefaget, almen didaktik, pædagogik og praktikken
at begrunde valg af metoder til frembringelse og analyse af empiri
at bringe forskellige faglige positioner i indbyrdes diskussion i en akademisk opgave
at argumentere sammenhængende og sprogligt præcist
Mål og bedømmelseskriterier for praktikperioden på praktikskolen
Den studerende skal med udgangspunkt i de centrale kundskabs- og færdighedsområder for 3.
år
selvstændigt kunne afprøve sammenhængende undervisningsforløb planlagt i
samarbejde med eleverne
kunne eksperimentere med sin rolle som autoritet og kunne tage ledelse i
klasserummet
i sin planlægning vise indsigt i og forståelse for elevernes aldersrelaterede
forudsætninger
kunne kommunikere afstemt med elever, forældre og kolleger
kunne vurdere muligheder og begrænsninger i forskellige måder at forholde sig til kon-
krete forhold i lærerarbejdet på
For yderligere beskrivelse af praktikken og praktikproduktet på 3. årgang se
Studiebeskrivelsen vedrørende praktik på 3. årgang på praktikkens site på Portalen.
4. årgang
Årgangstema
Lærerens opgave og ansvar – herunder følgende områder:
lærerens arbejde med årsplaner i samspil med alle klassens fag
læreren som iværksætter af pædagogiske handlinger og udviklingsarbejder
Praktikperioden på 4. årgang er på 7-8 uger.
Praktikken på praktikskolen består i alt af:
91 praktiktimer
10 vejledningstimer, hvoraf 1 time er reserveret til brug på praktikskoledagen, 1 time
til trepartssamtalen og 1 time til den sidste evaluerende samtale
De studerende er i praktik i grupper på 2-3 studerende.
Krav til praktikproduktet:
Det samlede praktikprodukt, som danner grundlag for bedømmelsen, består af en
synopsis og en mundtlig fremlæggelse.
Synopsen er på 2-3 normalsider, og den mundtlige fremlæggelse varer 15 minutter.
Synopsen er en kommenteret disposition for den mundtlige fremlæggelse.
Synopsen og fremlæggelsen skal behandle et spørgsmål, der relaterer et af områderne i
årgangstemaet.
Fremlæggelsen skal rumme observation, analyse og vurdering af egen praksis med
henblik på handling og udvikling.
Den studerende kan koble sin undersøgelse og fremlæggelse til sit arbejde i linjefaget eller
bachelorprojektet.
Kompetencemål for synopsen og den mundtlige fremlæggelse:
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 118 af 207
Den studerende er i stand til
at anvende sin lærerfaglige undersøgelseskompetence i behandlingen af et fagligt-
pædagogisk problem
at begrunde og argumentere for lærerfaglige handlinger med professionel indsigt
at disponere og formidle sin faglige indsigt mundtligt
Mål og bedømmelseskriterier for praktikperioden på praktikskolen
Den studerende skal med udgangspunkt i de centrale kundskabs- og færdighedsområder for 4.
år:
planlægge, tilrettelægge, gennemføre og evaluere selvstændigt tilrettelagte
undervisningsforløb
vise indsigt og kunne handle i forhold til elever med særlige behov
kunne foretage vurdering af og begrundelse for forskellige måder at varetage
lærerrollen på
vise indsigt i, forståelse for og varetagelse af læreropgaver i forbindelse med
skolehjemsamarbejdet og samarbejdet med øvrige interne og eksterne
samarbejdspartnere
kunne vurdere egen personligheds betydning for varetagelse af læreropgaver
For yderligere beskrivelse af praktikken og praktikproduktet på 4. årgang se
Studiebeskrivelsen vedrørende praktik 4. årgang på praktikkens site på Portalen.
Klageregler [se Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, BEK nr. 562 af 01/06/2011. § 68-69]
Uddannelsesinstitutionens beslutning om at bedømme en studerendes praktik som ikke-
bestået kan indbringes for Undervisningsministeriet efter retningslinjerne i bekendtgørelsen.
Institutionen sender det samlede materiale, der er indgået i bedømmelsen til
Undervisningsministeriet.
Merit for praktik
Der gives almindeligvis ikke merit for faget praktik.
For yderligere oplysninger se dokumentet ”Retningslinjer for merit i praktik i ordinær
læreruddannelse – Vejledende bestemmelser, Professionshøjskolen UCC.” Dokumentet findes
på praktikkens site på Portalen.
De pædagogiske fag [Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, BEK nr. 562 af 01/06/2011. Bilag 1]
Bekendtgørelsestekst
De pædagogiske fag beskæftiger sig med lærerens arbejde, med undervisning, opdragelse og
læring i skolen. Der anlægges såvel et analytisk som et handlingsrettet blik på pædagogisk
virksomhed.
Almen didaktiks særlige fokus er viden, begreber, teorier om planlægning, gennemførelse og
evaluering af undervisning i skolen.
Psykologis særlige fokus er viden, begreber, teorier om børns og unges læring, udvikling og
sociale samspil.
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 119 af 207
Pædagogiks særlige fokus er viden, begreber og teorier om undervisning, dannelse,
uddannelse, opdragelse og socialisation i en samfundsmæssig sammenhæng.
Almen didaktik, psykologi og pædagogik bidrager med fagenes særlige perspektiver og
kompetenceområder i samarbejde om følgende fire temaer:
Skole-hjemsamarbejde
Målet er at udvikle og øve kompetencerne til et samarbejde, der har elevens skolegang og
læring i fokus. Indholdet er teorier, forskning og erfaringer vedrørende forældremøder,
kommunikation i ordinære og særlige skole-hjemsamtaler, det løbende samarbejde,
samarbejdets juridiske grundlag og udfordringer i et samarbejde med forældre, der har
forskellige sociale, økonomiske og kulturelle udgangspunkter.
Elever med anden etnisk baggrund end dansk
Målet er at udvikle den studerendes kompetencer til at undervise i den kulturelt mangfoldige
folkeskole. Indholdet er kulturteorier, teorier og forskning om identitetsudvikling og læring hos
børn og unge med forskellig social og kulturel baggrund. Den studerende skal arbejde med
teorier om flerkulturel baggrund, om social integration og kulturmøder samt med interkulturel
pædagogik.
Klasserumsledelse
Målet er at udvikle kompetence til ledelse af grupper af børn. Indholdet er teorier om magt,
etik og asymmetriske relationer, ligesom teorier om individ og fællesskab, kommunikation og
rammesætning indgår.
Specialpædagogiske problemstillinger
Målet er at udvikle kompetence til at skabe, vedligeholde og lede et inkluderende fællesskab
også for de særligt udsatte elever i folkeskolen. Indholdet er viden, begreber og teorier om
specialpædagogikkens formål og betydning for læring, dannelse og social integration, om
undervisningsdifferentiering og om vejledning samt metoder til identificering af forhold, der
opretholder uhensigtsmæssige reaktioner og handlinger samt iagttagelse, beskrivelse og
analyse af samspil og udviklingsmuligheder.
Lokale bestemmelser
Det pædagogiske fagområde udgør et samlet hele med arbejdsdelinger mellem fagene almen
didaktik, psykologi og pædagogik. Fagenes fælles kerneområde er det professionelle
lærerarbejde, som hvert af fagene bidrager til at belyse ud fra sine særlige synsvinkler.
Almen didaktiks særlige fokus er viden, begreber, teorier om planlægning, gennemførelse og
evaluering af undervisning i skolen.
Psykologis særlige fokus er viden, begreber, teorier om børns og unges læring, udvikling og
sociale samspil.
Pædagogiks særlige fokus er viden, begreber og teorier om undervisning, dannelse,
uddannelse, opdragelse og socialisation i en samfundsmæssig sammenhæng.
Grundlæggende for arbejdet i fagene, både når de er sammen og hver for sig, er analyse,
diskussion og vurdering af spørgsmål vedrørende udvikling, læring, undervisning, uddannelse,
opdragelse og dannelse. Analyse, diskussion og kritisk refleksion omfatter både empiriske
forhold og værdispørgsmål af betydning for pædagogisk praksis og professionelt lærerarbejde.
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 120 af 207
Almen didaktik [Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, BEK nr. 562 af 01/06/2011. Bilag 1]
Bekendtgørelsestekst
Fagets identitet
Faget giver grundlag for lærerens praksis med at udarbejde planer for, gennemføre og vurdere
undervisning.
Lærerens tværprofessionelle kompetencer står centralt i faget, særligt i forhold til lærernes
samarbejde om at planlægge og gennemføre undervisningen med fokus på kontinuitet,
progression og variation for den enkelte elev og gruppen af elever.
Den almene didaktik behandler spørgsmål og problemstillinger vedrørende undervisning i et
generelt perspektiv og på tværs af forskellige skolefags fagdidaktikker. Faget giver således et
grundlag for en samlende og syntesedannende forståelse af lærerens virke i skolen.
Faget arbejder derfor med at fremme den studerendes almene didaktiske kompetencer til
sammenligning, samarbejde, differentiering, udvikling og ledelse af undervisning.
Mål
Det overordnede mål er, at den studerende tilegner sig teoretisk indsigt og praktiske
kompetencer til at beskrive, analysere og vurdere undervisningspraksis, samt selvstændigt og
i et samarbejde med elever og kolleger at træffe og begrunde valg i forbindelse med at
planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, under hensyntagen til kompleksiteten i
praksis og med skolens samlede opgave for øje.
Målet er således, at den studerende opnår kompetencer til
a) at analysere skolens formål, mål og indholdsbestemmelser for såvel egne linjefag
som for andre fag som grundlag for at udarbejde en sammenhængende
undervisning, der sikrer en bred flerfaglig progression i relation til en gruppe af
elever og for at indgå i undervisning, hvor tværgående emner og problemer er i
centrum,
b) at anvende didaktisk forskning i forbindelse med planlægning, udførelse og
evaluering af undervisning,
c) at iagttage, analysere og vurdere elevens kompetencer på tværs af fag og i lyset af
elevens alsidige udvikling,
d) at beskrive, analysere og vurdere undervisningspraksis og elevens læring, med
henblik på at opstille problemstillinger for skolens udvikling,
e) at anvende it som didaktisk redskab i forbindelse med forberedelse og udførelse af
undervisning,
f) at sammentænke skolens almene bestemmelser om differentiering,
elevmedbestemmelse, projektarbejde og evaluering med bestemmelserne for de
enkelte fag med henblik på at udarbejde planer, gennemføre og evaluere
undervisning for en elevgruppe,
g) at kunne forholde sig kritisk undersøgende og udviklende til didaktiske kategorier
som mål, indhold, metoder, arbejdsmønstre og evaluering, og dermed forholde sig
til forskellige opfattelser af, hvordan læseplaner kan konstrueres,
h) at samarbejde med kolleger om at udarbejde fælles faglige og pædagogiske mål,
fælles indhold og fælles former for undervisningen af elever,
i) at samarbejde med eleven og gruppen af elever med blik for elevens perspektiv og
meningsskabelse i undervisningen og
j) at rammesætte og lede undervisning og læreprocesser på et demokratisk grundlag.
Centrale kundskabs- og færdighedsområder
Indholdet er:
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 121 af 207
a) Didaktiske udfordringer på samfundsniveau, på organisationsniveau, på
relationsniveau og på individniveau med henblik på at beskrive, analysere og
udvikle undervisning.
b) Iagttagelse, beskrivelse, analyse og vurdering af undervisning på grundlag af
kriterier for god undervisning og på grundlag af forsknings- og erfaringsbaseret
viden i et udviklingsorienteret perspektiv.
c) Skolens lovgrundlag, fag- og tværfaglighedsforståelser, undervisnings- og
læringssyn.
d) Internationale konventioner og lovgivning, herunder om tavshedspligt,
underretningspligt og videregivelse af oplysninger.
e) Viden om lærerens didaktiske ledelse og rammesætning af undervisningens praksis,
herunder forholdet mellem lærer- og elevstyring.
f) Forskellige undervisnings- og arbejdsformer: Klasseundervisning, gruppearbejde,
tema- og emnebaseret undervisning, værkstedsundervisning og projektarbejde.
g) Forskellige måder at organisere undervisning af elever og læreres arbejde, herunder
brugen af it som arbejds- og kommunikationsredskab.
h) Samarbejde med elever om mål, indhold og arbejdsformer på grundlag af viden om
deres forudsætninger og potentialer.
i) Didaktiske teorier om mål, indhold og læseplaner, undervisnings- og arbejdsformer,
evaluering, brug af evalueringsresultater, undervisningsdifferentiering og
medbestemmelse.
j) Planlægning og evaluering af undervisning i et kollegialt samarbejde, herunder
udarbejdelse af elev-, undervisnings- og årsplaner.
Lokale bestemmelser – Almen didaktik 1. årgang
Karakteristik af faget
Faget retter sig mod de studerendes fremtidige professionelle arbejde som undervisere.
Overvejelser og begrundelser for valg af undervisningens indhold, form og processer er i fokus.
At kunne begrunde sin praksis med inddragelse af alsidige tilgange i form af didaktiske teorier
og erfaringer fra skolepraksis står centralt.
Væsentligt i faget er analyse og forståelse af samt kritisk forholden sig til didaktiske valg,
spørgsmål og problemstillinger med henblik på, at de studerende udvikler handlemuligheder
som professionelle lærere i spændingsfeltet mellem idealer og betingelser. Didaktisk forskning
og udviklingsarbejde er såvel grundlag for faget som indholdsområde.
Fagets organisering og lokale prioriteringer
Faget er placeret på uddannelsens første år. I faget samarbejdes med de studerendes linjefag,
kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab og faget praktik.
I faget samarbejdes med psykologi og pædagogik om de 4 fælles temaer, jf. studieordningens
beskrivelse under ”De pædagogiske fag”.
Faget almen didaktik indgår i arbejdet med praktikfaget. Dette indebærer, at arbejdet med
faget almen didaktiks indholdsområder blandt andet skal forberede og efterbehandle de
studerendes praktik samt perspektivere den studerendes erfaringer fra praktik.
Faget organiseres i to studieforløb:
- almen dannelse, undervisningsplanlægning og læreprocesser
- læreropgaver, lærerprofessionen
Obligatoriske forhold
Inden for et af studieforløbene udarbejder de studerende i grupper et obligatorisk produkt.
Opgaven, som leder frem til produktet, udformes af holdets underviser. Bedømmelsestidspunkt
for produktet fremgår af holdets semesterplan. Produktet godkendes af underviseren som
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 122 af 207
forudsætning for, at den studerende kan indstilles til eksamen i faget. Ved manglende
godkendelse af produktet må den studerende aflevere en bearbejdet og videreudviklet udgave.
Evaluering
Der foretages 1-2 evalueringer af formativ karakter af de studerendes studiepraksis og
læringsproces og hvordan undervisningen understøtter dette.
Eksamen
De studerende udarbejder skriftligt i grupper på maks. tre studerende eller individuelt en
begrundet plan for et undervisningsforløb med udgangspunkt i erfaringer fra praktikken.
Af planen fremgår væsentlige didaktiske kategorier, og de studerende begrunder deres valg
med afsæt i målet for almen didaktik.
Planen har et omfang på 3-5 normalsider.
Dato for aflevering af planen vil fremgå af eksamensinformation på Portalen.
Forslag til temaer:
Undervisnings- og læreprocesser, rammesætning af undervisningen
Enhed og differentiering
Dannelse og kompetence
Mål og evaluering
Ved eksamen skal den studerende dokumentere indsigt i lærerprofessionens sammensatte
karakter og færdighed i at vurdere og tage stilling samt begrunde personlig og professionel
stillingtagen til og løsning af konkrete spørgsmål vedrørende undervisnings- og
dannelsesopgaven.
Der lægges i bedømmelsen vægt på, at den studerende dokumenterer indsigt i væsentlige
almendidaktiske problemstillinger samt færdighed i at anvende dem til analyse og vurdering af
forhold omkring undervisning.
Bedømmelsen er individuel, og det skriftlige oplæg indgår ikke i bedømmelsen.
Eksaminationstid:
1 studerende: 30 min inkl. votering
2 studerende: 30 min + 20 min inkl. votering
3 studerende: 30 min + 20 min + 15 min inkl. votering
Lokale bestemmelser – Almen didaktik 3. årgang
Karakteristik af faget
Faget retter sig mod de studerendes fremtidige professionelle arbejde som undervisere.
Overvejelser og begrundelser for valg af undervisningens indhold, form og processer er i fokus.
At kunne begrunde sin praksis med inddragelse af alsidige tilgange i form af didaktiske teorier
og erfaringer fra skolepraksis står centralt.
Væsentligt i faget er analyse og forståelse af samt kritisk forholden sig til didaktiske valg,
spørgsmål og problemstillinger med henblik på, at de studerende udvikler handlemuligheder
som professionelle lærere i spændingsfeltet mellem idealer og betingelser. Didaktisk forskning
og udviklingsarbejde er såvel grundlag for faget som indholdsområde.
Fagets organisering og lokale prioriteringer
Faget arbejder sammen med pædagogik på 3. årgang, og der er sameksamen i pædagogik og
almen didaktik.
Faget samarbejder med psykologi og pædagogik om de 4 fælles temaer, jf. studieordningens
beskrivelse under ”De pædagogiske fag”.
Faget er organiseret i to studieforløb.
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 123 af 207
1. Undervisnings- og læreprocesser
Iagttagelse, beskrivelse, analyse og vurdering af undervisningspraksis og elevers
læring
Iagttagelse, beskrivelse, analyse og vurdering af elevkompetencer og potentialer
Planlægge, gennemføre og evaluere undervisning
Differentiering, elevmedbestemmelse og forskellige undervisningsformer
Elevforudsætninger, rammesætning og læringsledelse
Mål, indhold, metoder, arbejdsmønstre, evaluering
Elevplaner, læseplaner og undervisningsplanlægning
Samspillet mellem teori og praksis og forholdet mellem plan og virkelighed
2. Lærerprofessionen, lærerens opgaver med udvikling og samarbejde
Skolens formål, mål og indholdsbestemmelser samt udviklingen heri
Elevmedbestemmelse og læreprocesser i et demokratisk perspektiv
Lærerprofessionen og læreridentiteten
Lærersamarbejde, tværgående emner og problemstillinger, projektarbejde og
vejledning
Brug af it og medier som arbejdsredskab i undervisningen
Udvikling af skole og egen praksis via kritisk refleksion
Obligatoriske forhold
I faget skal der udarbejdes et obligatorisk produkt i løbet af studieåret. Opgaven, der fører
frem til produktet, udformes af holdets lærer og studerende i fællesskab, idet indholdet
knyttes til et af fagets studieforløb. Produktet er et skriftligt produkt på maks. 5 sider, som
udarbejdes i grupper og afleveres elektronisk i holdets kursusrum i StudieZonen på Portalen.
Bedømmelsestidspunkt for produktet aftales på holdet og vil fremgå af holdets semesterplan.
Produktet godkendes af underviseren som forudsætning for, at den studerende kan indstilles til
eksamen i faget.
Ved manglende godkendelse af produktet må den studerende aflevere en ny eller bearbejdet
udgave.
Praktik
Faget almen didaktik indgår i arbejdet med praktikfaget. Dette indebærer, at arbejdet med
faget almen didaktiks indholdsområder blandt andet skal forberede og efterbehandle de
studerendes praktik samt løbende perspektivere den studerendes erfaringer fra praktik.
Faget almen didaktik arbejder således også med praktikfagets CKF før, under og efter
praktikken med henblik på at opfylde praktikfagets mål og bedømmelseskriterier på 3. år.
Evaluering
Der foretages 1-2 evalueringer af formativ karakter af de studerendes studiepraksis og
læringsproces og hvordan undervisningen understøtter dette. Evalueringernes hovedpunkter
skriftliggøres og anvendes i den videre planlægning og lægges i holdets kursusrum i
StudieZonen på Portalen. Tidspunktet for evalueringen fremgår af undervisningsplanen.
Eksamen
Faget afsluttes med sameksamen med faget pædagogik
Mundtlig prøve med ekstern censur
Den studerende skal udarbejde en problemformulering, ser dækker både almen didaktik og
pædagogik.
Problemformuleringen kan udarbejdes individuelt eller i grupper på maks. tre studerende.
Underviseren i faget registrerer og godkender problemformuleringen.
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 124 af 207
Den studerende/gruppen udarbejder på baggrund af problemformuleringen en skriftligt opgave
på 10-12 normalsider. I opgaven behandler (beskriver, analyserer, reflekterer og vurderer)
den studerende/gruppen problemformuleringen med relation til lærervirksomhed – ud fra en
pædagogisk og en didaktisk vinkel.
Opgaven inkluderer en skitse til et undervisningsforløb (1-2 sider). Det kan være en eller flere
lektioner i en kontekst, en undervisningsplan for et forløb (fagligt eller tværfagligt), hvor der
inddrages relevante didaktiske kategorier, og hvor den studerende/gruppen viser, hvordan
aspekter af den behandlede problemformulering kan udmøntes i praksis. Almen didaktiske og
pædagogiske begrundelser for valg og beslutninger er således et centralt indhold opgaven.
Udarbejdes den skriftlige opgave i en gruppe, skal det fremgå hvem der er hovedansvarlig for
opgavens enkelte afsnit. Det er vigtigt, at den enkelte studerende i gruppen også i den
skriftlige del af eksamen inddrager både almen didaktisk og pædagogisk viden.
Tidspunkt for aflevering af den skriftlige opgave fremgår af eksamensinformation på Portalen.
Tidspunkt for godkendelse af problemformuleringen aftales på det enkelte hold.
Den mundtlige prøve former sig som en struktureret samtale om opgavens problemstillinger i
forhold til såvel teoretiske perspektiver som det praktiske lærerarbejde.
Den mundtlige del skal komplementere den skriftlige opgave. I samtalen nuancerer og
uddyber den studerende udvalgte argumentationer og konklusioner i forhold til
problemformuleringen. Den studerende skal vise teoretisk indsigt og praktisk kompetence
samt begrundet stillingtagen i forhold til at løse undervisnings-, opdragelses- og
dannelsesopgaver i folkeskolen.
Der gives i hvert fag en samlet karakter for den skriftlige opgave og den mundtlige præstation.
Eksaminationstid:
1 studerende: 45 min inkl. votering
2 studerende: 45 min + 30 min inkl. votering
3 studerende: 45 min + 30 min + 20 min inkl. votering
Opgavens længde:
1 studerende: 10-12 normalsider
2 studerende: 13-15 normalsider
3 studerende: 16-18 normalsider
--
Såfremt en studerende kun skal til eksamen i det ene af fagene gælder følgende:
Eksamen er individuel.
Eksamensformen er den samme som ved sameksamen, men opgavens længde er reduceret til
5 normalsider, og eksaminationstiden er reduceret til 30 minutter.
Psykologi (PS) [Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, BEK nr. 562 af 01/06/2011. Bilag 1]
Bekendtgørelsestekst
Fagets identitet
Psykologi i læreruddannelsen har særlig fokus på viden, begreber og teorier om børns og
unges udvikling, læring, socialisation og sociale samspil i relation til skolen. Faget sætter
endvidere fokus på den studerendes udvikling.
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 125 af 207
Centralt i faget står pædagogisk psykologi, hvor kompetencer vedrørende læreprocesser,
kommunikation, professionelle relationer, iagttagelse, samarbejde og procesledelse står i
centrum.
Det psykologiske perspektiv anlægges med det dobbeltsigte at gøre det muligt for den
studerende at tilegne sig indsigt i og forståelse af børn og unge med forskellige forudsætninger
i forskellige sammenhænge og udvikle begrundede handlemuligheder i forhold hertil.
Mål
Målet er, at den studerende tilegner sig kompetence til at varetage undervisning og medvirke
til børns og unges faglige, personlige, sociale læring og udvikling.
Den studerende skal således opnå kompetencer til
a) at tilegne sig viden og forståelse af centrale dele af psykologiens begreber og
teoridannelser og deres anvendelse i skolesammenhæng,
b) at handle på individniveau, på relationsniveau, på organisationsniveau,
c) at erhverve sig forståelse af menneskets mangesidige livssammenhænge,
virkeligheds-opfattelser og udviklingsvilkår,
d) at kunne bruge sin indsigt i børns og unges læring og udvikling og i kommunikation
og vejledning til varetagelse af undervisning, til håndtering af mangfoldighed og
konflikt og til samarbejde med aktører i elevens forskellige livsrum og
e) at tilegne sig viden og forståelse af betydningen af egen indsats samt kunne
evaluere konsekvenserne af egne handlinger.
Centrale kundskabs- og færdighedsområder
Indholdet er:
a) Metateoretiske forudsætninger for vurdering af psykologiens anvendelsesområder i
lærervirksomhed.
b) Børns og unges sociale, kognitive og emotionelle udvikling.
c) Personlighedsudvikling – identitet, subjekt og selv.
d) Sociale relationer – gruppeprocesser, konflikthåndtering, lærer-elev og elev-elev
relationen og klasseledelse.
e) Læring, kundskab og kompetence.
f) Socialisation og interkulturel psykologi.
g) Pædagogisk-psykologisk vejledning.
h) Kommunikation og samarbejde.
i) Iagttagelse af samspil i undervisning og beskrivelse af elevers læringspotentialer.
Lokale bestemmelser
Karakteristik af faget
I faget psykologi arbejdes der med fagets teoretiske begreber i et anvendelsesorienteret
perspektiv blandt andet i relation til praktikfaget. Således arbejder den studerende med
udvalgte psykologiske teorier, perspektiver og begreber i relation til undervisningssituationer
fra skolens dagligdag. I faget er der særligt fokus på lærerens relationsarbejde i forhold til
elevens alsidige personlige udvikling.
Den studerende skal udfordres på egne kompetencer, på forståelsen af betydningen af egen
opfattelse af læring og egne læringspotentialer samt på konsekvenserne af egne handlinger,
blandt andet gennem øvelsesorienteret undervisning
Fagets organisering og lokale prioriteringer
Arbejdet med faget er organiseret i 3 studieforløb.
Som et led i at professionsrette læreruddannelsen perspektiveres de 3 forløb i forhold til
lærervirksomhed.
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 126 af 207
Faget samarbejder med almen didaktik og pædagogik om de 4 fælles temaer, jf.
studieordningens beskrivelse af ”De pædagogiske fag”.
1. Kommunikation, samspil og samarbejde
Sociale relationer – gruppeprocesser, konflikthåndtering, lærer-elev og elev-elev
relationen og klasseledelse.
Kommunikation og samarbejde.
Iagttagelse af samspil i undervisning.
Pædagogisk-psykologisk vejledning.
2. Læring
Læring, kundskab og kompetence.
Iagttagelse af og beskrivelse af elevers læringspotentialer.
3. Udvikling og personlighedsdannelse
Børn og unges sociale, kognitive og emotionelle udvikling.
Personlighedsudvikling – identitet, subjekt og selv.
Socialisation og interkulturel psykologi.
I faget psykologi arbejder den studerende med at tilegne sig metateoretiske forudsætninger
for vurdering af psykologiens anvendelsesområder i lærervirksomhed.
Obligatoriske forhold
I faget skal der udarbejdes et obligatorisk produkt i løbet af studieåret. Opgaven er knyttet til
et af fagets studieforløb. Produktet er et skriftligt produkt på 5 sider, som udarbejdes i grupper
og afleveres elektronisk i holdets kursusrum i StudieZonen på Portalen.
Bedømmelsestidspunkt for produktet aftales på holdet og vil fremgå af holdets semesterplan.
Produktet godkendes af underviseren som forudsætning for, at den studerende kan indstilles til
eksamen i faget.
Ved manglende godkendelse af produktet må den studerende aflevere en ny eller bearbejdet
udgave.
Praktik
Faget psykologi indgår i arbejdet med praktikfaget. Dette indebærer, at arbejdet med
psykologifagets indholdsområder blandt andet skal forberede og efterbehandle de studerendes
praktik samt løbende perspektivere den studerendes erfaringer fra praktik.
Faget psykologi arbejder således også med praktikfagets CKF før, under og efter praktikken
med henblik på at opfylde praktikfagets mål og bedømmelseskriterier på 2. år.
Evaluering
Der foretages 1-2 evalueringer af formativ karakter af de studerendes studiepraksis og
læringsproces, og hvordan undervisningen understøtter dette. Evalueringernes hovedpunkter
skriftliggøres og anvendes i den videre planlægning og lægges i holdets kursusrum i
StudieZonen på Portalen. Tidspunktet for evalueringen fremgår af undervisningsplanen.
Eksamen
Faget afsluttes med mundtlig prøve med intern censur.
De studerende udarbejder individuelt eller i grupper på maks. tre studerende en synopse, der
behandler et en selvvalgt problemstilling med udgangspunkt i fagets mål og CKF.
Synopsens omfang er 3-5 normalsider.
Dato for aflevering af synopsen vil fremgå af eksamensinformation på Portalen.
Synopsen fungerer som forlæg for den mundtlige samtale.
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 127 af 207
Bedømmelsen er individuel, og det skriftlige oplæg indgår ikke i bedømmelsen.
Eksaminationstid.
1 studerende: 30 min inkl. votering
2 studerende: 30 min + 20 min inkl. votering
3 studerende: 30 min + 20 min + 15 min inkl. votering.
Pædagogik (PÆ) [Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, BEK nr. 562 af 01/06/2011. Bilag 1]
Bekendtgørelsestekst
Fagets identitet
Pædagogik i læreruddannelsen anskuer analytisk og handlingsrettet undervisning, dannelse,
uddannelse, opdragelse og socialisation med henblik på at identificere, analysere og vurdere
pædagogiske grundspørgsmål, dilemmaer og konflikter, der vedrører elevens udvikling mod
myndighed, inden for en historisk, social, kulturel og politisk-institutionel ramme og at tage
fagligt begrundede initiativer.
Mål
Målet er, at den studerende bliver i stand til kritisk og konstruktivt
a) at analysere og vurdere undervisning, dannelse, uddannelse, opdragelse og
socialisation ved hjælp af begreber, teorier, forskningsresultater og iagttagelser,
b) at diskutere og begrunde professionel stillingtagen til pædagogiske opgaver, som
de fremtræder i skolen og samfundet,
c) at samtale og samarbejde med elever, forældre, ledelse og kolleger om realisering
af skolens mål,
d) at løse undervisnings- og opdragelsesopgaver underlagt norm- og værdikonflikter,
e) at medvirke til, analysere og vurdere pædagogiske undersøgelser og forskning
samt udarbejde fagligt begrundede løsninger på basis heraf og
f) at vurdere inddragelsen af informations- og kommunikationsteknologien i
undervisning og andre pædagogiske praksisformer.
Centrale kundskabs- og færdighedsområder
Fagets indhold er pædagogiske grundantagelser, teorier og begreber angående undervisning,
dannelse, uddannelse, opdragelse og socialisation.
Læreropgaven i aktuel og historisk belysning
a) Pædagogiske ideer i et historisk, samfundsmæssigt forandringsperspektiv.
b) Folkeskolens funktion, organisation samt lov- og værdigrundlag i aktuel og
historisk, national og international belysning.
c) Enhed og differentiering – det politiske, sociale og kulturelle grundlag for
folkeskolens og alternative skoleformers udvikling.
d) Den undervisningsmæssige betydning af elevernes forskellige socialisering i
samfundet.
e) Forståelser af dannelsesopgaven i folkeskolen i det moderne samfund.
Udøvelsen af læreropgaven
a) Pædagogiske dilemmaer og værdikonflikter.
b) Pædagogiske myndighedsrelationer, klasseledelse og elevmedbestemmelse.
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 128 af 207
c) Folkeskolens opgaver over for børn med forskellig social, etnisk og kulturel
baggrund.
d) Lærerens og skolens socialpædagogiske opgaver.
e) Lærerens og skolens specialpædagogiske opgaver.
f) Folkeskolens samarbejde med forældrene.
g) Lærerens juridiske og etiske forpligtelser.
h) Læreren som magtudøver, dialogpartner og omsorgsgiver.
Lokale bestemmelser
Karakteristik af faget
Faget retter sig mod den virkelighed, de studerende skal ud i: en skolepraksis med mange
pædagogiske udfordringer. På tværs af sine kerneområder søger faget at forholde sig til den
mangfoldighed og kompleksitet, der foreligger og trænger sig på ude i skolens praksis.
Fagets organisering og lokale prioriteringer
Faget arbejder sammen med almen didaktik på 3. årgang, og der er sameksamen i pædagogik
og almen didaktik.
Fagets kundskabs- og færdighedsområder er organiseret i 2 studieforløb af lærerfaglig
relevans.
Karakteristisk for arbejdet med de 2 studieforløb er, at de begge retter sig mod et praksis- og
professionsorienteret perspektiv, der fordrer en løbende sammentænkning af teori og praksis,
således at kritisk refleksionskompetence vægtes. Det kommer til udtryk i konkrete,
tematiserede analyser og refleksioner inden for de to studieforløb.
I begge studieforløb arbejdes der med internationale perspektiver samt pædagogisk
forsknings- og udviklingsarbejde. Der fokuseres på at afgrænse, begrunde, diskutere og
problematisere måder, hvorpå pædagogiske fænomener i undervisningens praksis optræder.
De to studieforløb:
Læreropgaven i aktuel og historisk belysning
Skolen som institution og organisation
Dannelse, opdragelse og socialisation
Udøvelsen af læreropgaven
Undervisningens praksis
Lærerprofession og lærerkompetence
Faget samarbejder med almen didaktik og psykologi om de 4 fælles temaer, jf.
studieordningens beskrivelse af ”De pædagogiske fag”.
Obligatoriske forhold
I faget skal der udarbejdes et obligatorisk produkt i løbet af studieåret. Opgaven, der fører
frem til produktet, udformes af holdets lærer og studerende i fællesskab, idet indholdet
knyttes til et af fagets studieforløb. Produktet er et skriftligt produkt på 5 sider, som
udarbejdes i grupper og afleveres elektronisk i fagets kursusrum i StudieZonen på Portalen.
Bedømmelsestidspunkt for produktet aftales på holdet og vil fremgå af holdets semesterplan.
Produktet godkendes af underviseren som forudsætning for, at den studerende kan indstilles til
eksamen i faget.
Ved manglende godkendelse af produktet må den studerende aflevere en ny eller bearbejdet
udgave.
Praktik
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 129 af 207
Faget pædagogik indgår i arbejdet med praktikfaget på 3. år. Dette indebærer, at arbejdet
med pædagogikfagets indholdsområder blandt andet skal forberede og efterbehandle de
studerendes praktik samt løbende perspektivere den studerendes erfaringer fra praktik. De
studerendes erfaringer og indsigter fra praktikken anvendes til at formulere og analysere
relevante og begrundede problematikker af betydning for forståelsen af fagets
indholdsområder.
Faget pædagogik arbejder med praktikfagets centrale kundskabs- og færdighedsområder før,
under og efter praktikken med henblik på at opfylde praktikfagets mål og
bedømmelseskriterier på 3. år
Evaluering i faget
Der foretages 1-2 evalueringer af formativ karakter af de studerendes studiepraksis og
læringsproces, og hvordan undervisningen understøtter dette. Evalueringernes hovedpunkter
skriftliggøres og anvendes i den videre planlægning og lægges i holdets kursusrum i StudieZonen på Portalen. Tidspunktet for evalueringen fremgår af undervisningsplanen.
Eksamen
Faget afsluttes med sameksamen med faget pædagogik
Mundtlig prøve med ekstern censur
Den studerende skal udarbejde en problemformulering, ser dækker både almen didaktik og
pædagogik.
Problemformuleringen kan udarbejdes individuelt eller i grupper på maks. tre studerende.
Underviseren i faget registrerer og godkender problemformuleringen.
Den studerende/gruppen udarbejder på baggrund af problemformuleringen en skriftligt opgave
på 10-12 normalsider. I opgaven behandler (beskriver, analyserer, reflekterer og vurderer)
den studerende/gruppen problemformuleringen med relation til lærervirksomhed – ud fra en
pædagogisk og en didaktisk vinkel.
Opgaven inkluderer en skitse til et undervisningsforløb (1-2 sider). Det kan være en eller flere
lektioner i en kontekst, en undervisningsplan for et forløb (fagligt eller tværfagligt), hvor der
inddrages relevante didaktiske kategorier, og hvor den studerende/gruppen viser, hvordan
aspekter af den behandlede problemformulering kan udmøntes i praksis. Almen didaktiske og
pædagogiske begrundelser for valg og beslutninger er således et centralt indhold opgaven.
Udarbejdes den skriftlige opgave i en gruppe, skal det fremgå hvem der er hovedansvarlig for
opgavens enkelte afsnit. Det er vigtigt, at den enkelte studerende i gruppen også i den
skriftlige del af eksamen inddrager både almen didaktisk og pædagogisk viden.
Tidspunkt for aflevering af den skriftlige opgave fremgår af eksamensinformation på Portalen.
Tidspunkt for godkendelse af problemformuleringen aftales på det enkelte hold.
Den mundtlige prøve former sig som en struktureret samtale om opgavens problemstillinger i
forhold til såvel teoretiske perspektiver som det praktiske lærerarbejde.
Den mundtlige del skal komplementere den skriftlige opgave. I samtalen nuancerer og
uddyber den studerende udvalgte argumentationer og konklusioner i forhold til
problemformuleringen. Den studerende skal vise teoretisk indsigt og praktisk kompetence
samt begrundet stillingtagen i forhold til at løse undervisnings-, opdragelses- og
dannelsesopgaver i folkeskolen.
Der gives i hvert fag en samlet karakter for den skriftlige opgave og den mundtlige præstation.
Eksaminationstid:
1 studerende: 45 min inkl. votering
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 130 af 207
2 studerende: 45 min + 30 min inkl. votering
3 studerende: 45 min + 30 min + 20 min inkl. votering
Opgavens længde:
1 studerende: 10-12 normalsider
2 studerende: 13-15 normalsider
3 studerende: 16-18 normalsider
--
Såfremt en studerende kun skal til eksamen i det ene af fagene gælder følgende:
Eksamen er individuel.
Eksamensformen er den samme som ved sameksamen, men opgavens længde er reduceret til
5 normalsider, og eksaminationstiden er reduceret til 30 minutter.
72 ECTS LINJEFAG
Engelsk (EN) (toårigt linjefag, 3. – 4. årgang) [Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, BEK nr. 562 af 01/06/2011, bilag 1]
Bekendtgørelsestekst
Fagets identitet
Kernen i faget engelsk udgøres af sprog og kultur i et fremmedsprogligt perspektiv, hvor
sprogbrugeren og sprogundervisningen står i centrum. Engelsk linjefag i læreruddannelsen
består af arbejde med engelskfagets didaktik, engelsk sprog og sprogbrug, forskellige
engelsksprogede tekster og engelskfagets kulturelle dimension. Som det største sprogfag i
folkeskolen, i læreruddannelsen og i internationale sammenhænge har engelskfaget en særlig
forpligtelse til at arbejde med sproglig og kulturel bevidsthed.
Mål
Målet er, at den studerende opnår kompetencer til at planlægge, gennemføre og evaluere
undervisning i engelsk samt til at deltage i udvikling af faget. Med henblik herpå må den
studerende tilegne sig kundskaber og færdigheder inden for faget, herunder kommunikativ
kompetence samt fagets didaktik og metoder.
Den studerende opnår kompetence inden for følgende områder
a) beherskelse af talesprog og skriftligt udtryk til undervisningsbrug, til eget
brug og til brug for deltagelse i den nationale og internationale faglige og
fagdidaktiske debat,
b) sproglig bevidsthed, viden om sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug samt
færdighed i at beskrive og analysere sprog,
c) viden om interkulturel kommunikation og kulturforståelse og anvendelsen
heraf i undervisningssammenhæng og
d) viden om kultur- og samfundsforhold i den engelsktalende verden.
Den færdiguddannede lærer skal være i stand til at foretage analyse og prioritering af den
store stofmængde, som er givet af sprogets og fagets internationale omfang og status.
Centrale kundskabs- og færdighedsområder
Fagdidaktik
Indholdet er:
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 131 af 207
a) Beskrivelse og vurdering af undervisningsindhold, -metoder og -materialer.
b) Progression, differentiering og evaluering samt lærerens funktion som
sproglig vejleder.
c) Teori og forskning til refleksion over og udvikling af (egen) praksis.
d) Aktivitetstyper og organiseringsformer, der udvikler sprog- og
kommunikationsfærdighed, motivation for faget og selvstændig læring.
e) Teorier om og forskning inden for sprogtilegnelse og
sprogundervisningsmetoder, herunder viden om forholdet mellem
modersmåls-, andetsprogs- og fremmedsprogstilegnelse.
f) Kommunikativ kompetence i et undervisningsperspektiv, herunder
kommunikationsstrategier og viden om ordforrådstilegnelse.
g) Skriftlig og mundtlig formidling af engelskfagets stof- og
undervisningsområder samt af planer for og analyse af undervisning, læring,
mål og evaluering; dialog med forældre, med elever og med kolleger på
nationalt og internationalt plan.
h) Viden om faget i både et historisk perspektiv og et udviklingsperspektiv;
analyse af og overvejelser om bestemmelser om faget i forhold til eget og
andres fagsyn.
i) Engelskfaget i tværgående emner og problemstillinger samt i internationalt
samarbejde.
j) Muligheder for samspil mellem de pædagogiske fag og engelskfaget.
Sprog, sprogbrug og kommunikativ kompetence
Indholdet er:
a) Semantik, fonetik, ordforråd, ortografi, grammatik, tekstlingvistik,
pragmatik samt kommunikationsanalyse.
b) Beskrivelse og analyse af et varieret udvalg af tekster, herunder lyd og
billede, med særligt henblik på bevidstgørelse om sprogbrug, genre, stillag
og tekstopbygning.
c) Det engelske sprogs opbygning og anvendelse med henblik på arbejdet med
autentiske og elevproducerede tekster samt med henblik på beskrivelse,
analyse og vurdering af elevsprog.
d) Sociale og regionale sprogvarianter; det engelske sprogs historie,
udbredelse og funktion som internationalt sprog.
e) Engelsk i skrift og tale inden for forskellige genrer, til eget brug, til
undervisningsbrug samt til brug for deltagelse i den nationale og
internationale faglige debat.
f) Hjælpemidler til sprogundervisningen, herunder hvordan it kan kvalificere
tilegnelsesprocesser inden for mundtlig/skriftlig sprogproduktion og
evaluering.
Litteratur, kultur og samfund
Indholdet er:
a) Kriterier for valg og anvendelse af et bredt udvalg af tekster, herunder film,
billeder og elektroniske tekster, til elever i forskellige aldersgrupper og med
forskellige behov.
b) Tekster på engelsk, der behandler emner af universel og global karakter
samt tekster om engelsktalende lande, der belyser kultur- og
samfundsforhold.
c) Tematisk, litterært og sprogligt tekstarbejde.
d) Læsning på fremmedsprog, genreforståelse, litteraturpædagogik og
praktisk-musiske arbejdsformer.
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 132 af 207
e) Udvælgelse og bearbejdning af materiale fra medierne og i relation hertil
brug af forskellige arbejdsmetoder og it-færdigheder.
f) Interkulturel kompetence samt engelsk brugt som internationalt sprog ved
kulturmøder.
g) Arbejde med kultur og sprog i forhold til autentiske sproglige oplevelser,
f.eks. i forbindelse med studieophold, studieture, praktik i udlandet,
personlige og/eller virtuelle kontakter.
Fagets tilrettelæggelse
Faget tilrettelægges med en første- og en andendel. Førstedelen afsluttes med en intern prøve.
Anden del afsluttes med en skriftlig og mundtlig eksamen – se eksamensbestemmelser. Målet
med undervisningen er:
a) Grundlæggende viden om sprogtilegnelsesteorier og fagdidaktik.
b) Beherskelse af mundtligt og skriftligt sprog til personlig brug og som
underviser.
c) Grundlæggende færdighed i at beskrive og analysere sprog.
d) Grundlæggende tekstkompetence samt viden om kultur- og samfundsforhold
i den engelsktalende verden.
Grundlæggende viden om interkulturel kommunikation og kulturforståelse og anvendelsen
heraf i undervisningssammenhæng.
Lokale bestemmelser
Karakteristik af faget
Der arbejdes med fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder ud fra et helhedssyn på
sprog og kultur, tilegnelse og formidling. Ud fra de mål, som er opstillet i bekendtgørelsen,
tilrettelægges linjefagsuddannelsen ud fra et kommunikativt, funktionelt sprogsyn, hvor der
lægges vægt på samspillet mellem den studerendes eget sprog- og kulturstudium og udvikling
af fagdidaktisk bevidsthed med henblik på undervisning i engelsk i folkeskolen (TESOL –
Teaching of English to Speakers of Other Languages). Undervisningen foregår på engelsk.
Fagets organisering og lokale prioriteringer
Der arbejdes hovedsageligt med fire fokusområder, der tilsammen dækker fagets centrale
kundskabs- og færdighedsområder. Der behandles såvel faglige som fagdidaktiske aspekter.
Den studerendes aktive deltagelse i den faglige og didaktiske diskurs på holdet dokumenteres
ved notater, oplæg, udarbejdelse og præsentation/afprøvning af produkter og lignende. Den
studerendes produkter samles i holdets fagmapper herunder afleveringsmapper.
De fire fokusområder er:
5. Lærings- og sprogtilegnelsesteorier, undervisningsmetodik og -materialer i en didaktisk
sammenhæng
6. Mundtligt sprog, sprogbrug og kommunikativ kompetence inklusiv lyttekompetence i en
didaktisk sammenhæng
7. Skriftligt sprog, sprogbrug og kommunikativ kompetence inklusiv læsekompetence i en
didaktisk sammenhæng
8. Skønlitterære og faglitterære tekster, kultur og samfund i en didaktisk sammenhæng
I tilknytning til overstående fokusområder indgår nedenstående undervisningsforløb. Desuden
gøres de fire fokusområder til genstand for de obligatoriske studieprodukter.
Sprogtilegnelse, undervisningsmetodik og –materialer
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 133 af 207
Der undervises i sproglæringsteorier og undervisningstilgang, -principper og –metoder samt
undervisningsmaterialeanalyse. Fagdidaktik inddrages løbende. Der arbejdes med teorier om
sprogtilegnelse, som perspektiveres i forhold til undervisningsmetodik og -materialer i
folkeskolen. Der arbejdes med analyse af elevsprog og forskellige former for respons til elever.
Undervisningen lægger vægt på overvejelser vedr. progression i forhold til de forskellige
aspekter af tilegnelsen af engelsk som internationalt sprog. Den studerende skal løbende
arbejde med og tænke over sin egen undervisningstilgang og -praksis i alle forløb af
engelskstudiet.
Mundligt sprog og sprogbrug
Der undervises i mundtligt sprog og sprogbrug i en didaktisk sammenhæng. Sprogbrug og
sproghandlinger inddrages, både receptivt og produktivt, og gøres til genstand for iagttagelse
og handling. Ordforråd, grammatik og fonetik indgår som vidensfelter og didaktiske redskaber
med særlig vægt på deres anvendelse i folkeskolen. Den studerende skal løbende arbejde
med og tænke over sine egne lytte- og talekompetencer i alle forløb af engelskstudiet såvel
som det at undervise i disse kompetencer.
Skriftligt sprog og sprogbrug
Der undervises i skriftligt sprog og sprogbrug i en didaktisk sammenhæng. Skriftsprog er, både
receptivt og produktivt, genstand for oplevelse, øvelse, iagttagelse og handling. Der benyttes
skriftlige øvelser i forskellige genrer til støtte for sproglig bevidsthed, sprogindlæring og
fremtidig praksis. Hjælpemidler til sprogundervisningen, herunder hvordan it kan kvalificere
tilegnelsesprocesser inden for mundtlig/skriftlig sprogproduktion og evaluering. Ordforråd og
grammatik indgår som vidensfelter og didaktiske redskaber med særlig vægt på deres
anvendelse i folkeskolen. Den studerende skal løbende arbejde med og tænke over sine egne
skriftlige kompetencer og læsekompetencer i alle forløb af engelskstudiet såvel som det at
undervise i disse kompetencer
Fonetik
Der undervises i engelsk fonetik i didaktisk sammenhæng
Ordforråd
Der undervises i ordforråd i en didaktisk sammenhæng.
Grammatik
Der undervises i grammatik i en didaktisk sammenhæng.
Skønlitterære og faglitterære tekster, kultur- og samfundsforhold
Der undervises i skønlitterære- og faglitterære tekster, kultur- og samfundsforhold i en
didaktisk sammenhæng. Der arbejdes med væsentlige sider af kultur- og samfundsforhold
både i den engelsktalende verden såvel som i de lande, hvor engelsk bruges som et
internationalt sprog. I dette arbejde indgår forskellige teksttyper, som er velegnede til at
formidle indsigt i kulturmøder og kulturel identitet. Der lægges vægt på arbejdsformer, der
bl.a. fremmer de studerendes muligheder for at arbejde med egen og elevernes ’cultural
literacy’ og interkulturelle kompetence.
Særligt for 3. årgang
Faget deltager sammen med de øvrige linjefag på 3. årgang i det tværfaglige forløb. Se
nærmere om det tværfaglige projekt på Portalen.
På 3. årgang er årsopgaven – her kaldet en faglig-pædagogisk årsopgave sammenfaldende
med det obligatoriske praktikprodukt. Se nærmere i afsnittet "Årsopgaven" i studieordningens
fællesdel.
Obligatoriske forhold
Studieprodukter
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 134 af 207
Hver studerende udarbejder maks. otte studieprodukter - heraf minimum fire skriftlige. Alle
skal godkendes af underviseren. Antal, bedømmelsestidspunkt, rammer og form for
studieprodukterne aftales mellem hold og underviser og vil fremgå af holdets årsplan og/eller
semesterplaner, som vil ligge i holdets kursusrum i StudieZonen på Portalen.
Alle studieprodukter stillet af holdenes undervisere er obligatoriske.
Bedømmelseskriterier for de obligatoriske studieprodukter er fagmål/centrale kundskabs- og
færdighedsområder samt fagbeskrivelsens lokale prioriteringer, kompetencemål og
fokusbeskrivelser.
Studieprodukternes indhold kan danne grundlag for de individuelle eksamensoplæg til brug
ved den mundtlige eksamen.
På 3. årgang skriver den studerende en faglig-pædagogisk årsopgave med fokus på
sammenhængen mellem teori og praksis. Læs bestemmelser vedr. årsopgaven i
studieordningens fællesdel.
På 4. årgang varetager faget forberedelsen og bearbejdningen af den studerendes praktik. Den
studerende udarbejder i tilknytning til praktikken og årgangstemaet et obligatorisk
praktikprodukt. Se nærmere i fagbeskrivelsen for praktikfaget.
Undervisningsforløb med mødepligt
Der er mødepligt til de undervisningsforløb som omhandler:
Sprogtilegnelse, undervisningsmetodik og – materialer
Fonetik
Ordforråd
Grammatik
Nærmere oplysninger om mødepligt vil fremgå af holdets årsplan og/eller semesterplaner. Ved manglende opfyldelse af mødepligten skal den studerende skrive en individuel
reparationsopgave på engelsk. Reparationsopgaven har et omfang på 5-7 sider og skal
indeholde: en problemformulering (statement of purpose), en kort sammenhængende
introduktion, indholdspunkter, perspektivering og konklusion. Rapporten bedømmes
godkendt/ikke godkendt. Ved manglende godkendelse må den studerende aflevere en
revideret eller ny opgave. Se nærmere om mødepligt i studieordningens generelle
bestemmelser.
Se nærmere om deltagelsespligt og obligatorisk studieprodukter under studieordningens
generelle bestemmelser.
Evaluering
Undervisningen på holdet evalueres efter hvert undervisningsforløb. Der anvendes forskellige
evalueringsformer af såvel formativ som summativ karakter. Evalueringerne resumeres
skriftligt og lægges i holdets kursusrum på Portalen.
Eksamensbestemmelser
Intern prøve efter 1. år i faget
Første studieår i faget afsluttes med en individuel intern prøve, som stilles af
uddannelsesstedet.
Den studerende udarbejder en 3-døgns opgave bestående af såvel en skriftlig som en it-
baseret mundtlig del. Den skriftlige del af prøven skal dokumentere beherskelse af læsning og
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 135 af 207
skrivning på engelsk. Den it-baserede mundtlige del skal dokumentere beherskelse af
mundtligt engelsk.
Den it-baserede del af opgavebesvarelsen svarer til ca. 3 min. lyd/filmoptagelse.
Den skriftlige del af opgavebesvarelsen svarer til ca. 5 normalsider a 2600 anslag inkl.
mellemrum. Den studerendes skriftlige sprogfærdighed indgår i bedømmelsen.
Den interne prøve tager, jf. bekendtgørelsen, udgangspunkt i følgende mål:
Beherskelse af mundtligt og skriftligt sprog til personlig brug
Grundlæggende færdighed i at beskrive og analysere sprog
Grundlæggende tekstkompetence samt viden om kultur- og samfundsforhold i den
engelsktalende verden
Grundlæggende viden om interkulturel kommunikation og kulturforståelse og
anvendelsen heraf i undervisningssammenhæng
Bedømmelse: Bestået/ikke bestået.
Den studerende skal gå til denne prøve, og den studerende skal bestå denne prøve for at
erhverve sig eksamen i linjefaget.
Afsluttende prøve efter 2. år i faget
Den afsluttende eksamen består af 2 dele: en mundtlig eksamen med ekstern censur og en
skriftlig eksamen, som er stillet af ministeriet.
Den mundtlige eksamen:
Den mundtlige eksamen består af følgende 2 dele:
3. Delprøve i tekstanalyse. Lodtrækning blandt lærervalgte tekster.
4. Delprøve i et lodtrukket fagligt spørgsmål. Hver studerende afleverer medio maj fire
eksamensoplæg på engelsk. Eksamensoplæggene kan baseres på de studerendes
studieprodukter. Hvert oplæg skal være i form af en problemformulering med
tilhørende disposition for en faglig behandling af problemformuleringen.
De fire eksamensoplæg skal dække følgende 4 områder:
5. Lærings- og sprogtilegnelsesteorier, undervisningsmetodik og -materialer i en didaktisk
sammenhæng,
6. Mundtligt sprog, sprogbrug og kommunikative kompetence inklusiv lyttekompetence i
en didaktisk sammenhæng,
7. Skriftligt sprog, sprogbrug og kommunikative kompetence inklusiv læsekompetence i en
didaktisk sammenhæng,
8. Skønlitterære og faglitterære tekster, kultur og samfund i en didaktisk sammenhæng.
Hvert eksamensoplæg, som skal have form som en disposition, har et omfang på maksimalt 2
sider eksklusiv litteraturliste og eventuelle bilag.
Hvert eksamensoplæg skal indeholde:
g) Indledning (begrundelse, engelskfaglig relevans)
h) Problemformulering (et eller flere engelskfaglige problemer, fokus, oversigt
over de problemstillinger og undersøgende hypoteser, der arbejdes med)
i) Præsentation af de væsentligste diskussionspunkter og konklusioner
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 136 af 207
j) Samlet hovedkonklusion
k) Litteraturliste
l) Evt. bilag
7 dage før den mundtlige eksamen trækkes der lod blandt eksamensoplæggene.
Underviseren vil via Portalen sørge for at meddele de studerende resultatet af lodtrækningen.
Eksaminationen er en individuel mundtlig prøve, der former sig som en samtale.
Bedømmelsen foretages alene på grundlag af samtalen, og der lægges vægt på den
studerendes evne til selvstændig refleksion og til at sætte det faglige stof i begrundet relation
til skolens virkelighed. Den mundtlige præstation bedømmes i henhold til de i
bekendtgørelsens anførte mål:
Beherskelse af talesprog og skriftligt udtryk til undervisningsbrug, til eget brug og til
brug for deltagelse i den nationale og internationale faglige og fagdidaktiske debat,
Sproglig bevidsthed, viden om sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug samt færdighed i at
beskrive og analysere sprog,
Viden om interkulturel kommunikation og kulturforståelse og anvendelsen heraf i
undervisningssammenhæng og
Viden om kultur- og samfundsforhold i den engelsktalende verden.
Eksaminationstid:
Forberedelsestiden til delprøven i tekstanalyse udgør 45 minutter. Alle hjælpemidler inklusiv
internettet er tilladt. Det er ikke tilladt at kommunikere med andre i forberedelsestiden.
Eksaminationstiden udgør i alt 45 minutter inklusiv votering. Delprøven i tekstanalyse udgør
10 minutter af eksaminationstiden. Eksaminationens anden del udgør 25 minutter.
Der gives en samlet karakter for den mundtlige prøve
Den skriftlige eksamen
Den skriftlige eksamen gennemføres med ekstern censur. Opgaverne stilles centralt af
ministeriet, som også fastsætter tidspunktet for eksamen.
Idræt (ID) [Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, BEK nr. 562 af 01/06/2011. Bilag 1]
Bekendtgørelsestekst
Fagets identitet
Idrætsfagets kerne er undervisning i, om og gennem bevægelse i en tæt kobling mellem
praksis og teori.
Centralt i idrætsfaget er samspillet mellem den kropslige, den kulturelle og den didaktiske
dimension belyst ud fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de humanistiske og
samfundsvidenskabelige områder.
Faget bidrager til at fremme den almene sundhed.
Mål
Idrætsfaget i læreruddannelsen skal give den studerende kompetence til at begrunde,
planlægge, gennemføre og evaluere samt udvikle en alsidig undervisning i folkeskolen, der
giver glæde og lyst til at fastholde gode, livslange idrætsvaner og fremmer almen sundhed i et
dannelsesmæssigt perspektiv.
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 137 af 207
Den studerende skal tilegne sig kompetence i
a) alsidige kropslige og idrætslige færdigheder, herunder idræt som sport, leg, motion,
æstetiske bevægelsesaktiviteter og aktiviteter i naturen,
b) at anvende egne og andres oplevelser, iagttagelser og erfaringer i forståelsen af
lærerarbejdet i idræt i pædagogisk og didaktisk sammenhæng,
c) at anvende viden om og forståelse af humanbiologisk og humanistisk idrætsteori i
relation til børn og unges fysiske udvikling, aktivitet og sundhed,
d) at foretage løbende evalueringer af klassens og den enkelte elevs faglige, kropslige
og almene udvikling og herudfra udvikle læseplaner inden for gældende og
fremtidige rammer,
e) at analysere, vurdere og anvende relevant fagdidaktisk, sundhedsmæssig og
idrætsfaglig forskning og
f) at inddrage it, således at denne teknologis muligheder for at udvikle emner,
begreber og metoder bliver en integreret del af faget.
Centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF)
Fagdidaktik
Indholdet er:
a) Planlægning, gennemførelse og evaluering i idrætsundervisningen.
b) Kendskab til den sundhedsmæssige betydning af alle former for fysisk aktivitet hos
børn og forståelse af baggrunden for de officielle anbefalinger, hvad angår børns
fysiske aktivitet.
c) Betydningen af de læreprocesser, der er forbundet med det kropslige, det fysiske
og det kognitive.
d) Refleksion og perspektivering ud fra oplevelser med egen krop.
e) Integration af kropslige arbejds- og udtryksformer i andre fag i bl.a. tværfaglige
sammenhænge og projekter.
f) Skriftlig og mundtlig anvendelse af begreber fra fagets praksis og teori til brug for
analyse af undervisning og læring.
g) Progression og differentiering i undervisningen, herunder kønsintegreret eller
kønsadskilt undervisning.
h) Anvendelse af varierede evalueringsmetoder og værktøjer til afdækning af
færdigheder og kundskaber.
i) Analyse og vurdering af undervisningsmidler, herunder særlige læringsaspekter ved
anvendelse af it.
j) Vurdering af de fysiske rammers betydning for idrætsundervisningen samt
kompetence i at tilrettelægge og udføre undervisning i forskellige fysiske
omgivelser, herunder aktiviteter i vand.
k) Skolefagets begrundelse, form og indhold set i et historisk, kulturelt og
samfundsmæssigt perspektiv.
l) Skolefagets muligheder for udvikling begrundet ud fra nationalt og internationalt
forsknings- og udviklingsarbejde.
m) Idrætsfaget som videnskabsfag og videnskabsteori relateret til faget, herunder
generelle videnskabelige metoder.
Udvikling af egne alsidige idrætslige færdigheder og kompetencer begrundet ud fra:
a) Alsidige idrætsdiscipliner og bevægelsesaktiviteter inden for såvel klassiske som
nye idrætter.
b) Indsigt i betydningen af kropslige udtryk og erkendelse gennem kroppen.
c) Viden om og indsigt i biologiske og humanistiske stofområder i relation til børn og
unges fysiske, psykiske og sociale udvikling.
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 138 af 207
d) Viden om sundhed i forhold til sociale forhold, levevilkår og livsstil, indsigt i
fysiologiske og motoriske analysemetoder samt kendskab til handlemuligheder.
e) Viden om idrættens traditioner, kulturer og værdier, herunder idrætsfagets
identitet, bevægelseskulturer og dannelsesaspekter samt forhold vedrørende
organiseret og selvorganiseret idrætsdeltagelse på såvel individ- som
gruppeniveau.
f) Færdighed i at skabe sikkerhed i undervisningen, kendskab til forebyggelse af
idrætsskader og undervisning i førstehjælp ved idrætsskader.
Fagets tilrettelæggelse
Faget tilrettelægges med en første- og en andendel, hvor førstedelen afsluttes med en intern
prøve. Den interne prøve tager udgangspunkt i følgende mål:
a) Den studerende har udviklet kompetence til at anvende viden om og forståelse af
humanbiologisk og humanistisk idrætsteori i relation til børn og unges fysiske
udvikling, aktivitet og sundhed i et samspil med egne alsidige kropslige og
idrætsfærdigheder i et didaktisk perspektiv.
Lokale bestemmelser
Karakteristik af faget
Idrætsfaget skal give den studerende praktiske og færdighedsmæssige kompetencer samt
teoretisk viden om planlægning, gennemførelse og evaluering af en alsidig idrætsundervisning.
Igennem studiet udvikles en syntese mellem det idrætsfaglige og det pædagogiske fagområde
i bestræbelserne på at skabe en professionsrettet linjefagsuddannelse. En linjefagsuddannelse,
som skaber en balance mellem idræt som fagligt fag, og de pædagogisk, psykologiske,
historiske, kulturelle, sociologiske og didaktiske problemstillinger, som knytter sig til faget i
skolen. Et særligt omdrejningspunkt vil være idrættens og kroppens betydning for elevernes
almene dannelse, læring og udvikling.
Fagets organisering og lokale prioriteringer
I faget idræt vil der i alle studieforløb blive fokuseret på E-læring, herunder udvikling af den
studerendes forståelse for og brug af almene ikt- og mediekompetencer, kendskab til
fagspecifikke programmer samt kompetence i opsamling og vurdering af datamateriale f.eks.
via datalogging og digitale fremstillingsformer som tekst, lyd, billede og video.
Undervisningen tager afsæt i udviklingen af de studerendes forståelse for elevers forskellighed
kulturelt, kropsligt og læringsmæssigt. Gennem arbejdet med det eksperimenterende
perspektiv på idrætsfaget udvikles den studerendes evne til at udvikle og justere
undervisningspraksis i forhold til planlægning, gennemførelse og evaluering af forskellige
praksisser. I tæt kobling hertil fokuseres på børns udvikling af kreative og innovative
kompetencer. Med fokus på hvordan kroppen og kropslighed styrker børns læreprocesser
arbejdes med den studerendes forståelse for alsidig kropslig bevægelse og idrætsaktiviteter.
I undervisningen, såvel som ved den faglig-pædagogiske årsopgave og bachelorprojektet,
inddrages relevante idrætsfaglige forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder.
Faget indeholder 6 studieforløb:
På første år afsluttes:
Studieforløb 1: Basisaktiviteter (herunder indholdsområderne ”Atletikkens discipliner” og
”Aktiviteter i vand”)
Studieforløb 2: Idræt i indskolingen
Studieforløb 3: Træningslære og sundhed
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 139 af 207
På andet år afsluttes:
Studieforløb 4: Idrættens kulturer og subkulturer
Studieforløb 5: Idræt på mellemtrinnet og udskolingen
Studieforløb 6: Friluftsliv – natur, udeliv og orienteringsidræt – herunder ekskursioner
Faget indeholder derudover en studietur af ca. en uges varighed.
For uddybende information om studieforløbene, bedømmelseskriterier mv. henvises til
studiebeskrivelsen på fagets site på Portalen.
I forlængelse af indholdsområdet ”Aktiviteter i vand” under studieforløb 1 kan den studerende
vælge at fortsætte med henblik på at gennemføre svømmelæreruddannelsen, se afsnittet
”Tilbud i studiet” i studieordningens fællesdel.
Afløsninger
Særlige forhold gælder for studieforløbet i ”Friluftsliv - natur, udeliv og orienteringsidræt” og
”Aktiviteter i vand”. Disse forløb afløses med mødepligt og indgår således hverken i den
interne prøve efter første år eller ved eksamen. For studerende, der ikke kan indfri
mødepligten i studieforløbet ”Friluftsliv – natur, udeliv og orienteringsidræt” er der
reparationsmulighed i form af en skriftlig opgave stillet af underviseren, og kan mødepligten
ikke indfries ang. indholdsområdet ”Aktiviteter i vand” har den studerende
reparationsmulighed ved at deltage i et tilsvarende forløb året efter.
Obligatoriske forhold
Faget opererer med mødepligt til alle praksislektioner. Alle studieforløb indeholder teori såvel
som praksisundervisning. Linjefagsuddannelsen i idræt består af 1/3 teori og 2/3
praksisundervisning. Kan den studerende ikke indfri mødepligtskravet, er der
reparationsmulighed ved besvarelse af skriftlig opgave stillet af underviseren.
Den studerende udarbejder 5 obligatoriske studieprodukter i studieforløb 1, 2 og 3, som
afleveres på første studieår. På 2. studieår afleveres 5 obligatoriske studieprodukter i
studieforløb 4 og studieforløb 5. Studieprodukterne indeholder både teori og praksis. Aflevering
af studieprodukterne skal godkendes, for at den studerende kan indstilles til eksamen i faget
på hhv. første og andet linjefagsår.
De obligatoriske opgaver bedømmes ud fra kriterier fastsat i studiebeskrivelsen, men vurderes
overordnet på didaktisk refleksion og brug af faglige begreber samt fagmål/CKF.
Tværfaglige forløb
Faget indgår i det tværfaglige forløb på 3. årgang.
Praktik – herunder årsopgave på 3. år
Faget indgår i praktikforberedelse, -efterbehandling og praktik på såvel 3. som 4. årg. På 3.
studieår i samarbejde med de pædagogiske fag og på 4. studieår varetager linjefaget
praktikforberedelse, -efterbehandling og praktik. Praktikken knyttes til alle studieforløbene.
Faget indgår i årsopgaven med fokus på analyse og refleksion over en lærerfaglig
problemstilling. (Se overordnede krav til den faglig-pædagogiske årsopgave på 3. årgang i
studieordningens fællesdel).
Evaluering
Alle studieforløb evalueres særskilt efter aftale mellem holdet og underviseren. Evalueringerne
er primært en kombination af mundtlig og skriftlig form. Centrale elementer fra evalueringerne
synligøres i holdets kursusrum i StudieZonen på Portalen og bruges fremadrettet.
Studieprodukterne indgår i evalueringerne.
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 140 af 207
Eksamensbestemmelser/prøve
Intern prøve efter 1. år:
Ugeopgave for alle studerende på årgangen består af en skriftlig aflevering, som kan suppleres
med en it-baseret del. Individuel besvarelse. Den it-baserede del skal dokumentere den
studerendes alsidige kropslige og idrætsfaglige færdigheder.
Den studerende trækker lod blandt 5 opgavetekster fra studieforløb 1, 2 og 3.
Til hvert af de 5 studieprodukter knytter der sig en opgavebeskrivelse, som danner baggrund
for den studerendes besvarelse.
Tidsramme: 7 dage
Den it-baserede del af opgavebesvarelsen må maksimalt svare til 10 min. lyd/billeder/film-
optagelse.
Den skriftlige del af opgavebesvarelsen må maks. svare til 5 normalsider a 2600 anslag.
Den studerendes skriftlige sprogfærdighed indgår i bedømmelsen.
Den interne prøve tager ifølge bekendtgørelsen udgangspunkt i følgende mål:
Den studerende har udviklet kompetence til at anvende viden om og forståelse af
humanbiologisk og humanistisk idrætsteori i relation til børn og unges fysiske udvikling,
aktivitet og sundhed i et samspil med egne alsidige kropslige og idrætslige færdigheder i et
didaktisk perspektiv.
Bedømmelse: Bestået/ikke bestået.
Den studerende skal gå til denne prøve efter fagets 1. år og skal have bestået denne prøve for
at erhverve sig eksamen i linjefaget.
Afsluttende prøve efter 2. år
Prøvegrundlag:
På baggrund af en faglig relevant problemformulering udfærdiger den studerende en kort
skriftlig opgave på 3-5 normalsider. Opgaven skal både behandle den valgte problemstilling
gennem idrætsfaglig teori og gennem praksiseksempler inden for områderne: redskabsbasis
og redskabsgymnastik, boldbasis og boldspil samt musik, bevægelse og kropsudtryk.
Som baggrund for praksiseksamen udarbejdes en beskrivelse af praksisprogrammet, og denne
beskrivelse afleveres på eksamensdagen forud for praksiseksamen. Den studerende kan ikke
gennemføre eksamen uden.
Tidspunkt for aflevering af den skriftlige opgave vil fremgå af eksamensinformation på
Portalen.
Prøveforløb:
Prøven består af en skriftlig opgave, en praktisk del og en mundtlig del.
Den praktiske del skal vise den studerendes alsidige idrætslige kompetence, samt evne til
organisation og samarbejde. De praktiske indholdsområder i den afsluttende prøve er:
Redskabsbasis og redskabsgymnastik, boldbasis og boldspil samt musik, bevægelse og
kropsudtryk.
Den mundtlige del tager udgangspunkt i den skriftlige opgave og den viste praksis. Gennem en
faglig dialog med eksaminator og censor skal den studerende demonstrere kompetence i
anvendelse af fagets teori, begreber og sprog og vise evne til idrætsdidaktisk refleksion.
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 141 af 207
Både udfærdigelsen af den skriftlige opgave, beskrivelsen af praksisprogrammet,
gennemførelsen af den praktiske del af eksamen og den mundtlige samtale kan foregå i
grupper.
Den praktiske del af eksamen kan gennemføres i grupper på maks. fire studerende.
Den mundtlige del af eksamen kan gennemføres individuelt eller i grupper på maks. tre
studerende.
Bedømmelsen er individuel og den skriftlige opgave indgår ikke i bedømmelsen.
Der gives en karakter, der bygger på en helhedsvurdering af den viste praksis og den
mundtlige præstation.
Eksamen gennemføres med ekstern censur og bedømmelse efter 7-trins-skalaen.
Eksaminationstid:
1 studerende 2 studerende 3 studerende 4 studerende
Praksisdel 20 min. 40 min. 60 min. 80 min.
Mundtlig del 25 min. 50 min. 75 min. 100 min.
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 142 af 207
36 ECTS LINJEFAG
Billedkunst (BK) [Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, BEK nr. 562 af 01/06/2011. Bilag 1]
Bekendtgørelsestekst
Fagets identitet I billedkunst defineres billeder bredt som visuelle kommunikative udtryk, og faget integrerer
således arbejdet med nutidige og forskellige historisk og kulturelt forankrede billedgenrer og
medier. Billedmæssige kvalifikationer og kompetencer udvikles på baggrund af billedmæssig
viden, forståelse og udtryksfærdighed og sættes i billedkunstfaget i et samspil med
fagdidaktiske kundskaber og færdigheder, så der herigennem dannes grundlag for udvikling af
såvel faglige som tværfaglige undervisningskompetencer. Undervisning i faget sigter desuden
mod udvikling af specifikke kompetencer i at anvende billedmæssige fremstillingsformer og
forskellige, herunder elektroniske, billedmedier som redskab for kommunikation, formidling og
undervisning i skolen generelt.
Mål
Målet er, at den studerende opnår kompetence i
b) at forbinde og anvende skolefagets hovedområder og fagdidaktik i en begrundet og
reflekteret undervisning i billedkunst,
c) at kommunikere i, differentiere mellem og reflektere brugen af forskellige
billedmæssige fremstillingsformer, genrer og medier,
d) at udvælge, begrunde og formidle relevante faglige indholdsaspekter og relevante
undervisnings- og arbejdsmetoder,
e) at udvælge, begrunde og evaluere mål med undervisning i billedkunst under
hensyntagen til centrale bestemmelser om faget i skolen og i forhold til elever på
forskellige klassetrin og med forskellige forudsætninger,
f) at planlægge, gennemføre og evaluere billedmæssige fremstillingsprocesser under
hensyntagen til de særlige forhold, der gør sig gældende, når der arbejdes med
æstetisk fremstilling og med forståelse af sådanne processers potentiale i forhold til
udvikling af erkendelse og af elevers innovative kompetencer,
g) at analysere, reflektere, diskutere, udvikle og formulere sig kvalificeret i skrift og
tale om undervisning i billedkunst i forskellige kontekster og i samspil med
forskellige målgrupper; herunder elever og forældre og
h) at bruge billedmæssige fremstillingsformer og forskellige billedmedier og it som
redskaber i lærerprofessionen generelt og til kommunikation, formidling og
undervisning i billedkunst og i andre fag.
Centrale kundskabs- og færdighedsområder
Med henblik på udvikling af undervisningskompetence i faget står arbejdet med fagdidaktik
centralt og relaterer sig til de faglige studier i billedfremstilling og billedkundskab. I den
forbindelse inddrages resultater af relevant forskning og udviklingsarbejde.
Indholdet er:
a) Viden om og færdigheder i at begrunde, tilrettelægge, gennemføre, dokumentere
og evaluere undervisningsforløb med progression og mål i forhold til elever på
forskellige klassetrin og med forskellige forudsætninger.
b) Viden om og færdigheder i at anvende relevante metoder til differentiering og
evaluering af undervisning i faget.
c) Viden om og forståelse af lærings- og udviklingspotentialer ved fremstillende,
receptivt og analytisk arbejde med forskellige former for billedmæssige udtryk,
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 143 af 207
herunder billedmæssige fremstillingsprocessers potentiale i forhold til udvikling af
erkendelse og af elevers innovative kompetencer.
d) Begreber om visuelle kvalifikationer og kompetencer relateret til det globaliserede
samfund, arbejdslivet, fritids- og kulturlivet og til undervisning og formidling.
e) Skolefagets udvikling, herunder fagsyn, begrundelser, indhold og centrale
bestemmelser om faget i skolen.
Fagområder i linjefaget
Billedmæssige kvalifikationer og kompetencer hviler på billedmæssig viden, forståelse og
udtryksfærdighed og udvikles i et samspil mellem praktisk billedfremstillende og
billedkundskabsmæssige studier.
Inden for billedfremstilling arbejdes der praktisk undersøgende, eksperimenterende og
analytisk reflekterende med fremstilling af billeder. Der arbejdes inden for følgende kategorier
med forskellige afsæt og med varieret anvendelse og kombination af materielle og elektroniske
billedmedier:
a) Billedkategorier, der refererer til kunstbilleder.
b) Billedkategorier, der refererer til børne- og ungdomskultur.
c) Billedkategorier, der refererer til mediebilleder og visuel kommunikation.
d) Billedkategorier, der refererer til andre visuelle kulturfænomener.
Inden for billedkundskab arbejdes der med følgende INDHOLD
e) Historiske og samtidige genrer inden for dansk og international kunst.
f) Analyse- og samtalemetoder, der bidrager til oplevelse, beskrivelse, refleksion,
fortolkning og sammenligning af billedmæssige udtryk, og som kan anvendes som
redskaber i forbindelse med undervisning, vejledning og evaluering i faget.
g) Teorier og problemstillinger til belysning af kulturelt forankrede billedmæssige
koder.
h) Teorier og problemstillinger til belysning af forskelle og ligheder mellem billedsprog
og verbalsprog.
i) Teorier og problemstillinger til belysning af visuel kommunikation, visuel kultur
samt billedsyn, kunst- og æstetiksyn.
Lokale bestemmelser
Karakteristik af faget
Den omfattende brug af billeder i verden stiller krav til kommende lærere om en udviklet visuel
kompetence og bevidsthed. Billedkunst anser forståelse af billeder som kulturelt bestemt og
dermed udviklende for de studerendes interkulturelle kompetencer. Faget opererer med et
bredt billedbegreb, som omfatter forskellige billedkategorier og billedgenrer inden for den
visuelle kultur. Det inkluderer alt fra børne- og ungdomskultur til kunst- og mediebilleder.
Billedarbejdet er grundlaget for udvikling af undervisningskompetencer i billedkunst. Der
lægges vægt på, at de studerende arbejder både undersøgende, eksperimenterende og
reflekterende og udvikler kreative og innovative kompetencer — bl.a. gennem de
opgaveformer, indhold og udfordringer, som faget iscenesætter. Igennem studiet arbejdes der
desuden med fagets betydning for elevers læreprocesser, erkendelse og kompetenceudvikling
— ikke bare inden for faget, men også i andre faglige sammenhænge og igennem hele
skoleforløbet.
Fagets organisering og lokale prioriteringer
Undervisningen tager udgangspunkt i udvalgte, eksemplariske forløb.
Udvikling af visuelle kompetencer foregår i et samspil mellem praktisk og teoretisk
virksomhed.
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 144 af 207
Undervisningen veksler mellem læreroplæg og studenteroplæg, projektarbejde,
værkstedsarbejde og arbejde on location i forbindelse med ekskursioner samt en studieuge,
der kan have form som en studietur.
Der arbejdes med forskellige former for formidling, videndeling og dokumentation, såvel
visuelt, som mundtligt og skriftligt.
Der anvendes skitsebog som redskab til udvikling af visuel opmærksomhed og
billedsproglige udtrykskompetencer, til udvikling af idéer og til refleksion over egne
læreprocesser med henblik på udvikling af fagdidaktisk kompetence. Den
studerendes skitsebog danner udgangspunkt for vejledning.
En del af studiet foregår som selvstudium, og en del af dette selvstudium
organiseres i studiegrupper, hvorfor vejledning også foregår af og i studiegruppen.
Der arbejdes løbende og konsekvent med at udvikle og nuancere den studerendes evne til at
SE – visuelt, fagligt, nuanceret, analytisk, kritisk, undersøgende og vurderende. En væsentlig
metode hertil er anvendelsen af skitsebog.
Undervisningen forholder sig til nye tendenser, der udfordrer den eksisterende billedopfattelse
og fagforståelse, sådan som det bl.a. kommer til udtryk i faglig, videnskabelig litteratur og
forskning. Relevante forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder inddrages i undervisningen.
Der arbejdes med at se faget i et større perspektiv og forfølge konsekvensen af læringssyn,
dannelsessyn mv. til det konkrete undervisningsforløb. Desuden sættes fokus på, hvordan
faget bidrager til elevers omverdensforståelse og kommunikative og analytiske kompetence.
De studerende udarbejder undervisningsplaner til skolen, som fremlægges og gøres til
genstand for kritik og sparring. Der er fokus på målsætning, begrundelser, stofudvælgelse,
arbejdsformer og evaluering.
It & medieområdet er en væsentlig del af billedkunstfagets arbejdsfelt og udgør sin part af de
billeder og formidlingsformer, som faget arbejder med. Herigennem bidrager faget til udvikling
af de studerendes mediemæssige kompetencer.
Faget arbejder dels med udvikling af de studerendes nuancerede visuelle sprogfærdighed og
dels med udvikling af de studerendes verbalsproglige færdigheder i forbindelse med fagets
analytiske virksomhed. Dette giver grundlag for at kunne perspektivere til, hvordan faget i
skolen igennem forskellige former for virksomhed kan bidrage til udvikling af elevers
sprogfærdigheder – herunder elevers færdigheder i at formulere sig i og om billeder.
Obligatoriske forhold
Som et led i studiet udarbejder den studerende 4 obligatoriske studieprodukter, der rummer
både teori og praksis, inden for følgende områder:
Skolefagets videnskabsteoretiske grundposition, herunder visuel kultur som
refleksionsstrategi
Et problemorienteret fordybelsesprojekt. Projektoplægget skal godkendes af
underviseren forud for arbejdet
Værkåbningsmetoder, formidling og visuel kommunikation
It og medier – både produktivt og receptivt
Beskrivelser og kriterier for den enkelte opgave findes i studiebeskrivelsen på fagets side på
Portalen.
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 145 af 207
Se nærmere om deltagelsespligt og obligatoriske studieprodukter under studieordningens
generelle bestemmelser.
Faget indgår i og bidrager til forberedelse og efterbehandling af praktik.
De obligatoriske produkter lægges i den studerendes egen portfolio.
Evaluering
Der evalueres efter udvalgte studieforløb, det være sig praktiske, teoretiske eller
fagdidaktiske, ligesom forskellige evalueringsmetoder anvendes og vurderes. Evalueringerne
lægges løbende i holdets arkiv og er genstand for refleksion for hold, underviser og faggruppe.
Eksamen
Prøven består af to dele:
1. En reflekteret præsentation af et udstillet eksamensprojekt. Studiedokumenterende
materiale af praksisprocesser gennem skitsebog og portfolio fra studieåret skal være til
stede i tilknytning til udstillingen
2. En mundtlig præsentation af synopsens problemstilling med såvel
teoretiske som fagdidaktiske perspektiver. Til belysning af synopsens
problemstilling præsenteres en billedsamling, der reflekterer både det
billedkunstmæssige og fagdidaktiske perspektiv
Prøvens første del er individuel, mens prøvens anden del kan foregår som gruppeeksamen i
grupper på maks. tre studerende.
Gruppen/den studerende afleverer en synopse, der omhandler et selvvalgt emne inden for
fagets mål og CKF.
Synopsen indeholder en problemformulering, de væsentligste pointer i den faglige og
didaktiske behandling af problemformuleringen, præsentation af centrale spørgsmål, kort
skitsering af et undervisningsforløb samt en liste over en billedsamling i tilknytning til
problemformuleringen.
Tidspunkt for aflevering af synopsen vil fremgå af eksamensinformation på Portalen.
Eksamen har form af en samtale med udgangspunkt i prøvens to dele.
Der foretages en samlet bedømmelse på grundlag af den viste billedpraksis og den mundtlige
præstation.
Ved bedømmelsen lægges vægt på en reflekteret og selvstændig anvendelse af fagets teori,
begreber og sprog samt kompetencer i at analysere og vurdere didaktiske forhold omkring
billedkunstfaget. Desuden indgår den studerendes visuelle kompetencer i forhold til egen
billedpraksis.
Bedømmelsen er individuel.
Synopsen indgår ikke i bedømmelsen.
Samlet eksaminationstid inkl. votering: 45 min pr. studerende
Projekt 15 min, synopse 15 min, votering 15 min.
Synopsens omfang er 3-5 normalsider, og sideantallet øges ikke ved gruppeeksamen.
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 146 af 207
Biologi (BI) [Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, BEK nr. 562 af 01/06/2011. Bilag 1]
Bekendtgørelsestekst
Fagets identitet
Biologi i læreruddannelsen handler om, hvordan den studerende kan bruge viden om levende
organismer og deres omgivende miljø til at varetage og videreudvikle en varieret og fagligt
udbytterig biologiundervisning i skolen med fokus på at udvikle elevernes naturfaglige
kompetencer. Centralt for linjefaget er forhold om miljø, evolution, sundhed og praktisk
anvendelse af biologi, der danner baggrund for stillingtagen i forhold omhandlende
menneskets samspil med naturen og den samfundsmæssige udnyttelse og anvendelse af
biologi.
Endvidere er koblingen mellem modeller, teorier og praktisk-eksperimentelt arbejde
væsentlige elementer i faget.
Mål
Målet er, at den studerende tilegner sig faglige og didaktiske kompetencer i at undervise i
skolefaget biologi.
Den studerende skal tilegne sig kompetence til
a) at forestå en biologiundervisning, der tager udgangspunkt i elevernes egne
oplevelser, undersøgelser og opfattelser, og som udvikler og vedligeholder glæden
ved naturen og lyst til at beskæftige sig med biologiske emner og problemstillinger,
b) at målsætte, tilrettelægge, planlægge og gennemføre biologiundervisning på
baggrund af en analyse og vurdering af skolefagets indhold, herunder praktisk-
eksperimentelt arbejde,
c) at overveje og beskrive faglige mål ud fra et kendskab til elevers
læringsforudsætninger i relation til naturfagene,
d) at skabe og vedligeholde et overblik over biologifagets karakteristika på baggrund
af natur/teknikundervisningen og i samarbejde med skolens øvrige naturfag på 7.
til 9. klassetrin,
e) at diskutere problemstillinger med biologisk indhold i forhold til eget og andres
fagsyn med henblik på at kunne forestå og udvikle en almendannende
biologiundervisning, der kan danne grundlag for stillingtagen og handlen i forhold til
menneskets samspil med naturen,
f) at inddrage fagets særlige forudsætninger i flerfagligt samarbejde med andre
undervisere i skolens naturfagsundervisning i 1. til 9. klasse samt andre af skolens
tværgående emner og problemstillinger,
g) at diskutere skole- såvel som læreruddannelsesfagets indhold i et større perspektiv,
historisk-erkendelsesmæssigt samt i forhold til samfundsudviklingen,
h) at kunne formulere og vurdere faglige mål og progression i naturfaglige
kompetencer, herunder progression i forhold til elever med forskellige
forudsætninger,
i) at kunne foretage begrundede valg af relevante former for undervisningsmaterialer,
herunder it-baserede,
j) at evaluere klassens og den enkelte elevs faglige udgangspunkt og udvikling ved
brug af varierede evalueringsformer og
k) at overveje og begrunde eksempler på fagmetodik i skolefaget biologi, herunder
inddragelse af it som fagdidaktisk værktøj og medie.
Centrale kundskabs- og færdighedsområder
Fagdidaktik
Indholdet er:
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 147 af 207
a) Fagdidaktik med udgangspunkt i centrale, eksemplariske problemstillinger fra
videnskabs- og skolefaget.
b) Praktisk-eksperimentelt arbejde, herunder sikkerhedsmæssige aspekter.
c) Observation, analyse og vurdering af biologiundervisning i forbindelse med
praktikforløb og eget studieforløb.
d) Overvejelser over progression og differentiering af biologiundervisning på baggrund
af et kendskab til elevers forforståelse, begrebsdannelse og andre
læringsforudsætninger.
e) Analyse og vurdering af undervisningsmidler, herunder it-baserede.
f) Analyse af skolefagets begrundelse, formål, indhold og historiske udvikling.
g) Analyse af evaluering, dokumentation og brug af test og evalueringsresultater i
linjefaget og skolefaget.
h) Analyse af forskellige fagsyn.
i) Nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde inden for undervisning i
biologi og andre naturfag.
j) Udviklings- og samarbejdsmuligheder i biologi og de øvrige skolefag.
k) Biologifaget i samspil med det omgivende samfund, herunder både forvaltning,
erhverv, interesseorganisationer og etiske problemstillinger.
l) Videnskabsfaget biologi og videnskabsteori set i relation til skolefaget, herunder
fagidentitet, metoder og udviklingsperspektiver.
Faglige teorier, begreber og arbejdsformer
Indholdet er:
a) De levende organismer og deres omgivende natur mhp. at kunne illustrere
væsentlige biologiske begreber, teorier og sammenhænge samt vurdere og
diskutere miljøproblemer, naturforvaltning og bæredygtig udvikling.
b) Sundhed og fysiologi i et biologisk perspektiv, herunder basale fysiologiske
funktioner og cellulære processer. Der inddrages sundhedsmæssige
problemstillinger i forbindelse med livsstil, levevilkår og livskvalitet.
c) Genetik, evolutions- og adfærdsbiologi, herunder indsigt i naturvidenskabelige
teorier om biologisk evolution, basale genetiske forhold samt adfærd.
d) Biologiens anvendelse i produktion, bioteknologi, natur- og sundhedsforvaltning.
I arbejdet med ovenstående områder inddrages:
a) Praktisk-eksperimentelt arbejde, herunder feltbiologi med henblik på at kunne
planlægge, gennemføre, vurdere og evaluere undersøgelser i laboratoriet og
naturen samt varetage ansvaret for ekskursioner i naturen og til virksomheder.
b) Økologiske, udviklingsmæssige, samfundsmæssige og etiske perspektiver.
c) It som fagdidaktisk værktøj og medie.
OBS! Såfremt faget læses som specialiseringsdel til naturfagligt fællesforløb, se bilag
1 til studieordningen:
De eksisterende mål, centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF) og eksamen for fagene
(biologi og geografi) er gældende med følgende tilføjelser i de centrale kundskabs- og
færdighedsområder, som stammer fra de obligatoriske linjefags samarbejde med det
pædagogiske element (6 ETCS-point i fællesforløbet og 6 ETCS-point i hvert af
specialiseringsforløbene):
Fagdidaktik (tilføjelse):
1) Børns udvikling på forskellige alderstrin.
2) Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering med særlig henblik på forskellige
alderstrin.
3) Iagttagelse og beskrivelse af relationer mellem elever og mellem lærer – elev med særlig
henblik på forskellige alderstrin.
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 148 af 207
Lokale bestemmelser
Karakteristik af faget
Biologi er et fag, der spænder meget vidt. Fra oplevelser i naturen og naturhistorien om ræven
eller om bøgetræet – til nyere områder som fosterdiagnostik, gensplejsede afgrøder og brug af
pesticider. Det gælder både i folkeskolen og på læreruddannelsen. Biologi handler i dag også
om naturbaserede erhverv og om etiske og samfundsmæssige perspektiver.
Biologisk viden og forståelse er et vigtigt grundlag for at forstå menneskets forhold til naturen
– og for at kunne deltage i samfundsdebatten. Biologi er et vigtigt dannelsesfag.
I Læreruddannelsen Zahle vil vi gerne uddanne biologilærere, der
tager deres elever med ud i naturen – og naturen med ind i klasseværelset.
er i stand til at tage udgangspunkt i, hvad deres elever kan – for derefter at
udfordre dem.
underviser på et naturvidenskabeligt grundlag og kan perspektivere til de mange,
aktuelle emner – som miljøproblemer og diskussioner om bioteknologi – der
konstant dukker op i medierne.
har udviklet naturfaglig fantasi.
kan deltage i planlægning af flerfaglig undervisning i skolen.
er dygtige til biologi - og til at undervise i biologi.
Linjefagsundervisningen i biologi skal derfor medvirke til, at de studerende får et bredt fagligt
fundament og overblik – som grundlag for, at de som kommende lærere kan holde sig
biologifagligt og undervisningsfagligt ajour.
Fagets organisering og lokale prioriteringer
Undervisningen organiseres i 5-7 studieforløb, som tilsammen dækker fagets centrale
kundskabs- og færdighedsområder. Feltbiologisk arbejde er hovedindhold i mindst 2
studieforløb, indhold og organisering aftales på holdet.
Der afholdes i august måned før/ved semesterstart 5 dage med feltbiologiske undersøgelser,
hvor de studerende arbejder med bestemmelse af dyr og planter, generelle feltbiologiske
undersøgelsesmetoder samt feltbiologisk undersøgelse af en biotop (ang. placering af
studieugen se ugeplanen). Hver studerende fremstiller og afleverer et herbarium med 10
planter til godkendelse hos underviseren. Deltagelse i denne studieuge er obligatorisk – se
nærmere under obligatoriske forhold nedenfor.
Der oprettes i denne forbindelse et antal studiegrupper, hvis organisering i det fortsatte
linjefagsarbejde aftales mellem underviser og studerende. Se nærmere under obligatoriske
forhold nedenfor.
Alle studieforløb omfatter foruden fagdidaktisk og fagligt indhold
Praktisk arbejde
Ekskursion(er)
Relevante nationale eller internationale forsknings- og udviklingsarbejder
Overvejelser over muligheder for at udvikle elevernes naturfaglige fantasi
Eksempler på evalueringsredskaber
Vurdering og brug af materialer – herunder it - i forhold til undervisning
Perspektivering (i forhold til økologiske, udviklingsmæssige, samfundsmæssige,
værdimæssige eller internationale perspektiver)
Evaluering af studieforløb
Praksistilknytning
Praktikken udgør en mulighed for at få afprøvet undervisningsforløb under vejledning af
praktiklærer/underviser på læreruddannelsesinstitutionen. Der vil være fokus på at planlægge,
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 149 af 207
gennemføre og evaluere større faglige og tværfaglige undervisningsforløb. Der vil være
specielt fokus på målsætning og evaluering.
Desuden inddrages praksis i linjefagets studieforløb i form af ekskursioner, feltbiologiske
undersøgelser og indsamling af empiri til årsopgaven samt bacheloropgaven m.m. i
samarbejde med lærere i grundskolen og deres klasser.
Sproglige forhold
Udvikling af elevers mundtlige og skriftlige sprogfærdigheder berøres i flere studieforløb –
f.eks. ved inddragelse af naturfaglige tekster (skolebøger) eller elevprodukter.
De studerendes mundtlige og skriftlige sprogfærdigheder udvikles gennem oplæg for holdet
samt arbejdet med skriftlige produkter. Der fokuseres specielt på de studerendes evne til at
anvende et præcist fagligt og fagdidaktisk sprog.
Linjefaget indgår i forberedelsen og efterbehandlingen af praktikken, tværfagligt forløb om
fælles trinmål i fagene biologi, fysik/kemi og geografi i folkeskolens 7.-9. klasse/tværfagligt
projekt på 3. årgang.
Obligatoriske forhold
For at den studerende kan deltage i afsluttende eksamen, skal der inden den 15. maj i
eksamenssemesteret foreligge dokumenteret godkendt deltagelse i følgende obligatoriske
forhold:
Feltbiologisk arbejde (studieuge biologi)
5 dages feltbiologisk arbejde i august før/ved studiestart (ifølge ugeplanen).
Godkendelse af herbarium.
Deltagelse i disse 5 dage med feltbiologisk arbejde er obligatorisk og dermed en forudsætning
for at følge undervisningen i linjefaget.
Sikkerheds- og laboratoriekursus
I undervisningen indgår et sikkerheds- og laboratoriekursus på 5 lektioner med mødepligtskrav
på 100 %. Der udstedes diplom med oversigt over kursets indhold. Diplom lægges i holdets
kursusrum i StudieZonen på Portalen.
Gennemført kursus er en forudsætning for at få udleveret nøglekort til naturfagsområdet og få
adgang til laboratorierne uden for normal undervisningstid.
Fremlæggelse og aflevering af 5-7 rapporter fra fagets 5-7 studieforløb
Ved afslutningen af hvert studieforløb udarbejder de studerende individuelt eller i grupper
(maks. 4 studerende) en længere rapport på 10 normalsider, som omhandler en selvvalgt
biologisk problemstilling inden for studieforløbets indhold samt en indholdsplan for et kort
undervisningsforløb – relevant i forhold til den selvvalgte biologiske problemstilling og
studieproduktets fagdidaktiske fokus. Problemstillingen/opgaveformuleringen skal på forhånd
være godkendt af underviseren.
Rapporter fra studieforløb, der har feltbiologi som hovedindhold, skal bygge på og indeholde
resultater fra egne feltundersøgelser. Specifikke krav til indhold og rapporter fra de forskellige
studieforløb fremgår af studiebeskrivelsen på fagets site på Portalen.
Problemstillingen fremlægges for hold og lærer ved afslutning af studieforløbet – og rapporten
afleveres i holdets kursusrum i StudieZonen på Portalen ved studieforløbets afslutning.
Ekskursioner og korte oplæg
Hver studerende skal i samarbejde med andre studerende fra holdet – og efter aftale med
læreren:
Holde mindst ét oplæg af faglig karakter (udover fremlæggelser af rapporter) i
forbindelse med studieenhedernes indholdsområder. Disposition for oplæg afleveres i
holdets kursusrum i StudieZonen på Portalen – og godkendes af læreren.
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 150 af 207
Årsopgave
Opgaven skal inddrage empiri hentet fra praktikken/praksis og overvejelser over, hvordan
evaluering kan indgå i undervisningen i biologi i grundskolen.
Se i øvrigt i studieordningens generelle afsnit samt linjefagets studiebeskrivelse om
årsopgaven.
Reparationsmulighed
For studerende, der ikke har kunnet deltage i obligatoriske forhold, vil der være mulighed for
reparation. Reparation skal foreligge dokumenteret og godkendt senest den 15. maj i
eksamenssemesteret som forudsætning for, at den studerende kan deltage i afsluttende
eksamen i faget.
Vilkår for reparation for de enkelte forløb ser således ud:
Feltbiologisk arbejde
Studerende, der ikke deltager i de 5 dages feltbiologiske arbejde, skal forevise
lægeerklæring(er) til studiekontoret. I tilfælde af dokumenteret sygdom er den studerende
selv ansvarlig for at tilegne sig de grundlæggende feltbiologiske metoder og indholdsområder,
der har været arbejdet med disse dage – f.eks. gennem at søge hjælp fra den studerendes
studiegruppe.
Sikkerheds- og laboratoriekursus
Studerende, som ikke opfylder mødepligtskravet til sikkerheds- og laboratoriekurset, skal
forevise en lægeerklæring og deltage i førstkommende kursus med samme indhold (som
foregår på dage, hvor holdets lærer har vagt i laboratoriet – onsdage).
Evaluering
Alle studieforløb evalueres på holdet, og evalueringerne lægges ind i holdets kursusrum i
StudieZone på Portalen i mapperne for de enkelte forløb.
Eksamen
Den studerende skal, for at kunne indstille sig til prøven, aflevere et studieprodukt fra hvert af
holdets studieforløb. Studieprodukterne skal tilsammen dække fagets mål og CKF og vise både
faglige og fagdidaktiske kompetencer. Emne og opgaveformulering er godkendt af
underviseren i faget. Studieprodukterne er grundlag for lodtrækning til den afsluttende prøve.
Mundtlig og praktisk prøve
Den studerende får oplyst resultatet af lodtrækningen dagen før eksaminationen.
Prøven foregår som en uddybende samtale med udgangspunkt i den lodtrukne opgave.
Den studerende skal i relation til opgaven gøre rede for og demonstrere praktisk arbejde i
faget, herunder egne eksperimenter, undersøgelser og fremlæggelse af primærmateriale.
Studieproduktet danner udgangspunkt for den mundtlige prøve, men indgår ikke i
bedømmelsen.
Samlet eksaminationstid: 45 minutter.
Såfremt faget læses på 2. årgang som specialiseringsforløb til naturfagligt fællesforløb, vil der i
faget indgå 0,2-samarbejde med de pædagogiske fag (se afsnittet herom i studieordningens
fællesdel).
Desuden skal den studerende være opmærksom på, at kravene til praktikprodukt og
årsopgave varierer fra det, som gælder på 3. årgang.
Underviseren vil i sin tilrettelæggelse af undervisningen for et samlæst hold tage højde for
disse forskelle.
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 151 af 207
Dansk som andetsprog (DSA) [Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, BEK nr. 562 af 01/06/2011. Bilag 1]
Bekendtgørelsestekst
Fagets identitet
Linjefaget dansk som andetsprog tager udgangspunkt i, at en stor del af eleverne i folkeskolen
er tosprogede og har dansk som deres andetsprog. Faget sigter mod at sætte den studerende i
stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i dansk som
andetsprog. Faget kvalificerer dels til varetagelse af særligt tilrettelagt undervisning i dansk
som andetsprog og dels til undervisning i og samarbejde omkring andre fag med henblik på at
inddrage et andetsprogsperspektiv i fagene.
Mål
Målet er, at den studerende opnår kompetencer til
a) at kunne medvirke til fagets fortsatte udvikling, herunder at kunne fortolke og anvende resultater af forsknings- og udviklingsarbejde med relevans for dansk som andetsprog,
b) at kunne forholde sig til bestemmelser om faget i forhold til eget og andres fagsyn samt se
faget i et større perspektiv, bl.a. et historisk perspektiv og et udviklingsperspektiv, for på den baggrund at kunne overveje og beskrive faglige mål og faglig progression,
c) at kunne afdække, vurdere og karakterisere tosprogede elevers udvikling i dansk som
andetsprog, herunder vurdere elevernes forudsætninger og behov,
d) at kunne begrunde, tilrettelægge og evaluere læringsforløb med udgangspunkt i den enkelte
lev eller grupper af elever og
e) at kunne samarbejde med kollegaer og andre om undervisning af tosprogede elever i faget
dansk som andetsprog og indgå i samspil med skolens andre fag og i rådgivning og vejledning.
Centrale kundskabs- og færdighedsområder
Indholdet er:
a) Færdigheder i at tilrettelægge, gennemføre og evaluere andetsprogsundervisning på
baggrund af elevernes sproglige forudsætninger og på baggrund af indsigt i relevante teorier og forskningsresultater.
b) Færdigheder i at observere og analysere undervisning i dansk som andetsprog, herunder undervisningsmaterialer i dansk som andetsprog og anvendelsen heraf.
c) Færdigheder i at følge og beskrive den enkelte elevs sproglige udvikling samt færdigheder i
at analysere sproglig interaktion med henblik på at støtte tosprogede elevers sprogbrugs- og
sprogtilegnelsesmuligheder.
d) Færdighed i at karakterisere og vurdere sproget i folkeskolens fag med henblik på at støtte
de tosprogede elevers faglige udvikling.
e) Færdigheder i at tilrettelægge og gennemføre sprogundervisning i et sprogligt og kulturelt
mangfoldigt klasserum.
Sprog og sprogbrug
Indholdet er: a) Sprogsyn og sprogtilegnelsessyn.
b) Sprogbeskrivelse i et andetsprogsperspektiv.
c) Sprogbrug, sproglig variation og sproglig normering.
d) Kontrastiv analyse og sprogtypologi.
e) Sprog, identitet og kultur, herunder kulturteori og kulturopfattelser.
f) Sprogets rolle i fagene i et andetsprogsperspektiv.
g) Klasserumsinteraktion i flersprogede klasserum.
Andetsprogstilegnelse og tosprogethed
Indholdet er:
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 152 af 207
a) Andetsprogstilegnelse.
b) Tosprogethed og tosproget udvikling, herunder skriftsprogsudvikling på flere sprog.
c) Intersprogsudvikling og intersprogsanalyse.
d) Interaktionens betydning for andetsprogstilegnelsen.
e) Sproglig bevidsthed.
f) Sproglig evaluering.
Andetsprogspædagogik
Indholdet er:
a) Andetsprogspædagogiske arbejdsformer.
b) Sprog- og kulturpædagogik.
c) Læse- og skriveudvikling på andetsproget.
d) Mundtlig og skriftlig udtryksfærdighed på andetsproget, herunder
kommunikationsstrategier.
e) Lytteforståelse og lyttestrategier.
f) Udvikling af tosprogede elevers ordforråd.
g) Udtale og udtaleundervisning.
h) Fagets organisering i folkeskolen og skolefagets udvikling i et historisk og fremadrettet
perspektiv.
i) It-baserede arbejds- og kommunikationsformer.
Lokale bestemmelser
Karakteristik af faget
Linjefagets genstandsområde er sprog, tekster og kultur set i et andetsprogsperspektiv og med
flersprogethed som omdrejningspunkt. Faget praktiseres ud fra et helhedssyn på sprog og
kultur. Overordnet set lægges der vægt på de studerendes tilegnelse af viden om intersprog,
sprogtilegnelse og sprogpædagogik samt interkulturelle kompetence. De studerende skal
således udvikle bevidsthed om egne sproglige og kulturelle forforståelser for på reflekteret vis
at kunne virke som lærere i en flersproglig og flerkulturel skole. I dansk som andetsprog er
mødet mellem flersprogede elevers sproglige forudsætninger og folkeskolens fags sprog et
genstandsfelt. Derfor arbejdes der i linjefaget dansk som andetsprog både med dansk som
andetsprog som et vilkår, som et fag i skolen og som en dimension i folkeskolens og
læreruddannelsens øvrige fag.
Fagets organisering og lokale prioriteringer
Arbejdet i linjefaget dansk som andetsprog organiseres i 4 studieforløb, som tilsammen tegner
fagets faglige og fagdidaktiske profil. 2 af de 4 forløb organiseres som selvstændige
undervisningsforløb, de øvrige to forløb kan studeres som selvstændige undervisningsforløb
eller organiseres således, at de studeres i samspil.
De 4 studieforløb er:
Sprog og sprogbrug
Andetsprogstilegnelse og flersprogethed
Andetsprogsdimensionen i fagene
Andetsprogspædagogik
Praksis inddrages i studieforløbene og kan have form af analyse af mundtligt og skriftligt
materiale produceret af elever i folkeskolen, observationer af undervisning i folkeskolen,
analyse og vurdering af undervisningsmaterialer, metoder m.m.
Linjefaget bidrager til progressionen i forbindelse med praktik med undervisningsforløb, hvor
den studerende viser sin indsigt i at tilrettelægge undervisning ud fra elevernes
forudsætninger, herunder elevernes sproglige og kulturelle forudsætninger. De studerende
arbejder med at kommunikere afstemt med alle elever og forældre.
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 153 af 207
Den studerende udvikler kompetence i forbindelse med it og medier via materialeindsamling,
pædagogisk dokumentation, informationssøgning og brug af it i undervisningen. Den
studerende anvender elektroniske værktøjer i forbindelse med evaluering af og refleksion over
undervisning.
Dansk som andetsprog kan indgå i det tværfaglige projekt på 3. årgang.
Obligatoriske forhold
Studieforløbene munder ud i 3 obligatoriske studieprodukter.
Alle studieprodukter, med undtagelse af studieproduktet i ”Andetsprogstilegnelse og
flersprogethed”, kan afvikles som gruppeopgave.
Studieproduktet i forbindelse med studieforløbet ”Sprog og sprogbrug” er en kort rapport.
Rapporten skal indeholde en kontrastiv minigrammatik af et minoritetssprog, der
sammenlignes med dansk. Omfang svarende til 3-5 normalsider.
Studieproduktet i forbindelse med studieforløbet ”Andetsprogstilegnelse og flersprogethed” er
en kort rapport, der indeholder analyse og vurdering af en intersprogstekst produceret af børn.
Omfang svarende til 3-5 normalsider.
Studieproduktet i forbindelse med studieforløbet ”Andetsprogsdimensionen i fagene” er enten
en kort rapport, der dokumenterer tilrettelæggelse, gennemførelse og efterbehandling af egen
undervisning i andetsprogsdimensionen i et andet linjefag på Læreruddannelsen Zahle eller i et
fag i skolen, eller en kort rapport, der redegør for udfordringer for tosprogede elever i ét af
folkeskolens fag og giver eksempler på, hvordan der kan tages højde for disse i en
tilrettelæggelse af en sprogbaseret undervisning i faget. Omfang svarende til 3-5 normalsider.
De studerende udarbejder desuden en årsopgave i dansk som andetsprog. Årsopgaven
udarbejdes i tilknytning til temaet andetsprogspædagogik. Læs mere om årsopgaven på 3.
årgang i studieordningens fællesdel. Retningslinjer for årsopgaven udmeldes af holdets
underviser i det enkelte holds kursusrum i StudieZonen på Portalen.
Studieprodukterne og årsopgaven skal være godkendt af underviseren, for at den studerende
kan indstilles til eksamen.
Studieprodukter afleveres elektronisk i holdets kursusrum i StudieZonen på Portalen, hvor de
ifølge eksamensbestemmelserne danner udgangspunkt for lodtrækningen i forbindelse med
eksamenssamtalen.
Afleveringsfrister for de enkelte studieprodukter vil bliver udmeldt i holdets kursusrum i
StudieZonen på Portalen.
Se nærmere om deltagelsespligt og obligatoriske studieprodukter under studieordningens
generelle bestemmelser.
Evaluering
Der evalueres todelt: løbende med fokus på undervisningsforløbene og desuden med en
slutevaluering af linjefagsforløbet som helhed. Undervisningen evalueres ud fra de opstillede
målsætninger og med særligt henblik på, hvordan de studerende kan anvende det lærte i det
videre studieforløb og i praksissammenhæng.
Linjefagsforløbet evalueres med udgangspunkt i fagets CKF.
Eksamen
Skriftlig prøve
Opgaverne til prøven stilles af Undervisningsministeriet, som fastsætter tidspunktet for prøven.
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 154 af 207
Mundtlig prøve
Den studerende udarbejder et skriftligt oplæg omhandlende et selvvalgt emne inden for fagets
CKF.
Oplægget har et omfang på 3-5 normalsider.
Oplæggets emne godkendes af fagets undervisere og afleveres på en af institutionen fastsat
dato.
Den mundtlige eksamen tager udgangspunkt i det skriftlige oplæg.
Individuel bedømmelse: karakter efter 7-skalaen.
Det korte skriftlige oplæg indgår ikke i bedømmelsen.
Eksamen kan gennemføres individuelt eller i grupper på op til 3 studerende.
Eksaminationstidstid: 45 min. inkl. votering.
Fransk (FR) [Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, BEK nr. 562 af 01/06/2011. Bilag 1]
Bekendtgørelsestekst
Fagets identitet
Linjefaget fransk er et sprog- og kulturfag i såvel en national som en international
forståelsesramme.
Kernen i linjefaget fransk udgøres af fagets didaktik og fransk sprog og kultur set i et globalt
perspektiv. Tilegnelse af såvel kommunikative som interkulturelle kompetencer hos den
studerende er centrale i relation til udøvelse af fransklærerprofessionen i grundskoleregi. Disse
kompetencer er en forudsætning for, at den studerende bliver i stand til at begrunde,
planlægge, gennemføre samt evaluere en varieret og udbytterig undervisning i faget fransk i
grundskolen.
Mål
Målet er, at den studerende opnår kompetencer til at varetage og medvirke til udvikling af
undervisning i franskfaget og i den forbindelse at have stiftet bekendtskab med samfunds- og
kulturforhold i fransksprogede områder om muligt gennem praktikforløb eller studieophold i et
fransktalende land.
Den studerende skal tilegne sig kompetencer til at
a) kunne anvende sproget mundtligt og skriftligt,
b) opnå viden og bevidsthed om sprogsyn, sprogtilegnelse og sprogbrug,
c) opstille og analysere professionsfaglige problemstillinger og handlemuligheder i faget fransk,
d) vurdere og udforme læseplaner,
e) sætte sig ind i, analysere og forholde sig til gældende rammer og udforme og iværksætte
mål og delmål for fransk,
f) foretage stofudvælgelse og overveje principper for planlægning og evaluering af
læreprocesser i relation til gældende fagbeskrivelser,
g) karakterisere og vurdere elevernes faglige udbytte og kompetencer,
h) overveje fagets metodik i lyset af fagdidaktiske refleksioner og
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 155 af 207
i) analysere og vurdere undervisningsmaterialer til franskundervisningen, herunder
lærebogssystemer og fagets relationer til danskfaget, de øvrige fremmedsprog og de andre fag
i læreruddannelsen og i folkeskolen.
Centrale kundskabs- og færdighedsområder
Indholdet er:
a) Færdigheder i at planlægge, analysere, vurdere og evaluere undervisning og læring.
b) Færdigheder i at planlægge undervisning i samspil mellem langsigtet og kortsigtet
perspektiv.
c) Færdigheder i at overveje og beskrive faglige mål og faglig progression i faget fransk samt
tilrettelægge læringsforløb for elever med forskellige forudsætninger.
d) Færdigheder i at udvælge og anvende hjælpemidler i form af opslagsbøger, elektroniske
medier, informations- og kommunikationsteknologi og refleksioner over disse mediers
anvendelse i fremmedsprogsundervisningen.
e) Færdigheder i at udvælge, konstruere og betjene sig af et bredt spektrum af former og
værktøjer til evaluering, vurdering og karakterisering af klassens og den enkelte elevs faglige
udbytte og kompetencer.
f) Færdigheder i at indgå i dialog med elever og forældre i drøftelse af mål og evaluering.
Sprog, sprogbrug og kommunikativ kompetence
Indholdet er:
a) Viden om kommunikations- og indlæringsstrategier, herunder lytte-, læse- og
skrivestrategier med processkrivning for fremmedsprog.
b) Færdigheder i at beskrive og analysere et bredt udvalg af tekster med henblik på
bevidstgørelse om forskellige teksttyper, genrer og stillag.
c) Viden om vurdering og anvendelse af strategier inden for semantik, ordforråd, grammatik
og fonetik.
d) Færdigheder i at opfatte og forstå forskellige former for talt fransk.
e) Færdigheder i at vurdere og udvælge grammatisk stof og sammenligne forskellige
grammatiske fremstillinger.
f) Viden om forskelle mellem tale- og skriftsprog og færdigheder i at beskrive, analysere,
vurdere elevsprog og sammenligne fransk og dansk sprog.
g) Viden om kultur- og samfundsforhold, levevis og værdiforestillinger i Frankrig og andre
fransktalende lande og områder.
h) Viden om interkulturel kommunikation gennem arbejde med emner af lokal og global
karakter.
Lokale bestemmelser
Karakteristik af faget
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 156 af 207
Der arbejdes med fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF) ud fra et
helhedssyn på sprog og kultur, tilegnelse og formidling. Ud fra de mål, som er opstillet i
bekendtgørelsen, tilrettelægges linjefagsuddannelsen ud fra et kommunikativt, funktionelt
sprogsyn og et dynamisk kultursyn, hvor der lægges vægt på samspillet mellem den
studerendes eget sprog- og kulturstudium og udvikling af fagdidaktisk bevidsthed med henblik
på undervisning i fransk som fremmedsprog (FLE, Français Langue Étrangère).
Fagets organisering og lokale prioriteringer
Underviseren fastlægger sammen med de studerende seks fagdidaktisk forankrede
studieforløb, der til sammen dækker alle fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder.
Emneområder i de seks studieforløb:
Informations- og kommunikationsteknologi
Internationale/frankofone emner
Sprogtilegnelse
Forskning og udvikling: lærings-, dannelses-, sprog- og kultursyn
Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning i fransk
Evaluering, test og prøver
Holdet etablerer studie-/skrivegrupper i forbindelse med videntilegnelse og processkrivning i
relation til de seks studieforløb samt kurserne i syntaks/grammatik og fonetik.
Obligatoriske forhold
1)
A. Fagområdet syntaks/grammatik afsluttes med studiegruppernes obligatoriske fremlæggelser
af et af de grammatiske hovedområder i mundtlig form samt indlæg i holdets kursusrum i
StudieZonen på Portalen
B. Fagområdet fonetik afløses gennem et obligatorisk kursus på 20 lektioner med mødepligt,
hvortil knyttes et produktkrav. I tilfælde af manglende gennemførelse af kurset erstattes
afløsningen af en af læreren nærmere defineret opgave.
2) Til hvert af de 6 studieforløb er knyttet en emnebegrundelse på fransk på maks. 1
normalside. Emnebegrundelserne vil indgå i den studerendes portfolio og indgår i
lodtrækningen til den mundtlige prøvedel.
3) Den studerende udarbejder en praktikportfolio, der dokumenterer den studerendes faglige
og pædagogiske refleksioner i relation til planlægning, gennemførelse og evaluering af
undervisningsforløbet. Den udformes på dansk og fremlægges, diskuteres og vurderes på
holdet. Praktikportfolioen skrives i tæt relation til progressionsbeskrivelsen for den årgang,
som franskholdet tilknyttes i det pågældende studieår.
4) Hver studerende udarbejder individuelt et kort oplæg på 3-5 normalsider på fransk over et
selvvalgt emne og i en selvvalgt genre, der dokumenterer viden om kultur- og
samfundsforhold i den fransktalende verden.
Læses linjefaget på 3. årgang skrives en faglig-pædagogisk årsopgave. Læs bestemmelser
vedr. årsopgaven i studieordningens fællesdel.
Evaluering
Undervisningen på holdet evalueres efter hvert studieforløb. Der anvendes forskellige
evalueringsformer af såvel formativ som summativ karakter. Evalueringerne resumeres
skriftligt og lægges i holdets kursusrum i StudieZonen på Portalen.
Det obligatoriske forløb i fonetik afsluttes med en skriftlig test i fonetisk transskription.
Eksamen
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 157 af 207
Fagområdet fonetik afløses gennem et obligatorisk kursus på 20 lektioner med mødepligt,
hvortil knyttes et produktkrav.
Skriftlig prøve
Opgaverne til prøven stilles af Undervisningsministeriet, som fastsætter tidspunktet for prøven.
Mundtlig prøve
Der foretages lodtrækning mellem de seks emnebegrundelser. Den studerende meddeles
resultatet af lodtrækningen 7 dage før den mundtlige eksamen. Den studerende udfærdiger
herefter et mindmap på max 2 sider som udgangspunkt for den mundtlige prøve.
Bedømmelsen foretages alene på grundlag af den mundtlige samtale.
Umiddelbart før prøven trækker den studerende en kendt, fælleslæst tekst samt en ukendt
elevtekst, som danner udgangspunkt for prøvens 2. del.
Prøven består af to dele.
1) Samtale på fransk på baggrund af mindmap samt oplæsning af ½ sides tekststykke fra den
kendte tekst.
Den kendte tekst samt en ukendt elevtekst danner udgangspunkt for den fagdidaktiske del af
eksamen, som foregår på fransk (del 2a) og på dansk (del 2b):
2a) didaktiske overvejelser over den kendte teksts tematiske indholdsside og muligheder i
relation til et undervisningsforløb på et af den studerende valgt klassetrin
2b) selvvalgt fremlæggelse af grammatiske problemfelter i den ukendte elevtekst samt
fremlæggelse af en funktionel tilgang til undervisning på et selvvalgt klassetrin af det
grammatiske område.
Forberedelsestid: 45 minutter, hvor prøvens del 1 og 2 vægtes lige.
Der gives én karakter som en samlet bedømmelse af præstationen i prøvens to dele.
Geografi (GE) [Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, BEK nr. 562 af 01/06/2011. Bilag 1]
Bekendtgørelsestekst
Fagets identitet
Linjefaget geografi handler om, hvordan den studerende kan bruge viden om natur- og
kulturgeografiske processer og mønstre til at varetage og videreudvikle en varieret og fagligt
udbytterig geografiundervisning i folkeskolen.
Centralt i linjefaget står samspillet mellem mennesker og natur og konsekvenserne heraf, som
det kommer til udtryk gennem naturgrundlagets udnyttelse, påvirkning af miljøet og
menneskers levevilkår i forskellige regioner samt relationer mellem verdens regioner, stater og
mennesker samt globaliseringens indflydelse.
Endvidere er skolefagets begrundelse og fagets indhold og rolle i grundskolen et væsentligt
element i linjefaget.
Mål
Målet er, at den studerende opnår kompetence til at:
a) planlægge, varetage og evaluere undervisning i samt medvirke til videreudvikling af
skolefaget geografi,
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 158 af 207
b) inddrage fagets særlige forudsætninger i flerfagligt samarbejde med andre
undervisere i skolens naturfagsundervisning i 1-9. klasse samt i andre af skolens
tværgående emner og problemstillinger,
c) anvende og kritisk forholde sig til fagets didaktik samt dets videns- og
færdighedsområder med henblik på undervisning i skolefaget,
d) begrunde valg af indhold med udgangspunkt i globale mønstre, regioner eller
aktuelle problemstillinger,
e) skabe og vedligeholde et overblik over fagets helhed og dets underområder,
overveje bestemmelser om faget i forhold til eget og andres fagsyn samt se faget i
et større perspektiv, historisk og udviklingsmæssigt,
f) medtænke en sammenhæng og progression i planlægningen af geografi og
naturfagsundervisningen, der fremmer elevernes læring og
g) planlægge, gennemføre samt evaluere varierede undervisningsforløb, herunder at
inddrage it, kort, billeder, statistik og fortælling samt praktisk og undersøgende
arbejde, der indgår i ekskursioner, felt- og laboratoriearbejde.
Centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF)
Fagdidaktik
Indholdet er:
a) Kriterier for målsætning i undervisningen, udvælgelse af indhold, principper for
planlægning og evaluering af læreprocesser, herunder analyser og vurdering af
undervisningsmaterialer.Viden om, hvordan elevernes geografiske sprog og
dannelse kan fremmes, herunder især udvikling af elevernes omverdenskendskab
og -forståelse.
b) Færdighed i at udnytte uformelle læringsrum og anvende praktisk/undersøgende
arbejdsformer som feltarbejde og ekskursioner, samt hvordan disse arbejdsformer
kan fremme elevernes læring.
c) Færdigheder i at kunne analysere og vurdere skolefagets begrundelse, herunder
kunne vurdere og udforme læseplaner.
d) Skolefagets historie, forskellige fagsyn samt relevante forsknings- og
udviklingsarbejder inden for undervisning i faget.
e) Kundskaber om evaluering, dokumentation og brug af test og evalueringsresultater
i linjefaget og skolefaget.
Faglige teorier, begreber og arbejdsformer
Indholdet er:
a) Naturgeografiske vidensområder, teorier og problemstillinger, det vil sige
naturgeografiske processer og udbredelses mønstre som resultat af stof- og
energistrømme i naturen.
b) Kulturgeografiske vidensområder, teorier og problemstillinger, specielt processer og
udbredelsesmønstre som resultat af befolkningsmæssige, økonomiske,
produktionsmæssige og politiske forhold.
c) Menneskets udnyttelse af naturgrundlaget, som det kommer til udtryk gennem
menneskers levevilkår i forskellige regioner og gennem aktuelle miljø- og
udviklingsproblemer.
d) Viden om og holdninger til globaliseringens indflydelse på kultur, natur og levevilkår
og på relationer mellem verdens stater og folkeslag.
e) Geografiske problemstillinger, der giver den studerende mulighed for at arbejde
med aktuelle spørgsmål og udviklingstendenser i et dynamisk perspektiv.
f) Færdigheder i at anvende geografiske kilder og arbejdsformer, herunder
iagttagelse, fortolkning og vurdering i tilknytning til praktisk arbejde som
ekskursioner og feltarbejde.
g) It som arbejdsredskab og som integreret del af linjefaget og skolefaget.
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 159 af 207
OBS! Såfremt faget læses som specialiseringsdel til naturfagligt fællesforløb, se bilag
1 til studieordningen:
De eksisterende mål, centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF) og eksamen for fagene
er gældende med følgende tilføjelser i de centrale kundskabs- og færdighedsområder, som
stammer fra de obligatoriske linjefags samarbejde med det pædagogiske element (6 ETCS-
point i fællesforløbet og 6 ETCS-point i hvert af specialiseringsforløbene):
Fagdidaktik (tilføjelse):
1) Børns udvikling på forskellige alderstrin.
2) Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering med særlig henblik på forskellige
alderstrin.
3) Iagttagelse og beskrivelse af relationer mellem elever og mellem lærer – elev med særlig
henblik på forskellige alderstrin.
Lokale bestemmelser
Karakteristik af faget
Geografi er det eneste fag – i såvel folkeskolen som på læreruddannelsen – der som en
integreret del af sit genstandsområde har fokus på såvel naturfaglige, samfundsfaglige som
humanistiske vidensområder. Faget arbejder netop med fænomener i vores omgivelser, som
relaterer sig til disse vidensområder og ikke mindst interaktionerne mellem dem.
For at kunne gøre dette på en kvalificeret måde er det derfor nødvendigt at have en
helhedsorienteret tilgang med inddragelse af alle disse vidensområder.
Et særligt fokus i geografifaget er ”Undervisning for bæredygtig udvikling” (UBU), som
omhandler de store udfordringer, verden står overfor i relation til såvel brugen af som
belastningen af vore naturressourcer.
Derfor bliver den vigtigste opgave for folkeskolens geografiundervisning at formidle en almen
forståelse af den omverden, som enhver natur- og samfundsbevidst borger bør kunne
engagere sig i og forholde sig til nu og i fremtiden.
Som følge deraf er indholdet i linjefaget geografi at arbejde systematisk med discipliner og
områder som klima, pladetektonik, befolkninger, byer, erhverv, ressourcer og konsekvenser af
ressourceforbrug, menneskets påvirkning af det omgivende miljø mv. – for med det
analyseværktøj, der ligger i disse discipliner, at kunne analysere regioner af forskellige typer –
en egn, et land eller en verdensdel – at kunne afdække samspillet mellem verdens regioner og
at kunne vurdere globale mønstre i et dynamisk perspektiv.
Fagets organisering og lokale prioriteringer
I undervisningen veksles der mellem arbejdet med de enkelte discipliner, f.eks. klima og
befolkningslære og tværgående emner.
Et tværgående emne kan være en region eller en geografisk problemstilling, hvor de
forskellige discipliner inddrages til analyse, forklaring og vurdering af menneskers levevilkår,
deres omgivelser samt samspillet mellem menneske og natur i både nære og fjerne samfund.
De studerende skal arbejde ud fra studier af faglitteratur, statistikker, kort samt fagets øvrige
udtryksformer. Endelig skal der tages udgangspunkt i kilder, dette kan være ud fra primære
iagttagelser i feltarbejde og på ekskursioner.
I undervisningen vil der indgå øvelser, guidede ekskursioner og en obligatorisk studieuge.
Stoffet, som læses i forbindelse med disse studieforløb og aktiviteter, indgår samlet i holdets
fælles læste stof.
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 160 af 207
It integreres i undervisningen ved, at de studerende skal arbejde med brug af programmer
rettet mod geografifaget (f.eks. GIS, GPS). Fagdidaktiske diskussioner i forbindelse med
anvendelsen af programmer vil blive inddraget. De studerende skal endvidere arbejde med
brug af digitale medier i forbindelse med deres studieprodukter.
I studieforløbene skal den studerende arbejde med en bred vifte af repræsentationsformer i
forbindelse med de studieprodukter, som den studerende skal have godkendt og lægge i
portfolien.
For at optimere de studerendes arbejdsproces skal de studerende i særlig grad arbejde med
deres evne til at give og modtage respons/kritik. I arbejdet med indholdsplaner vil der blive
udpeget responsgrupper og/eller opponentgrupper i forbindelse med fremlæggelse af disse.
Linjefaget indgår i forberedelse og efterbehandling af praktikken, tværfagligt forløb om fælles
trinmål i fagene biologi, fysik/kemi og geografi i folkeskolens 7.-9. klasse samt tværfagligt
projekt på 3. årgang.
Praksistilknytning
I praktikken har den studerende mulighed for at få afprøvet undervisningsforløb under
vejledning af praktiklærer/underviser på læreruddannelsesinstitutionen. Der vil før, under og
efter praktikken blive sat fokus på at planlægge, gennemføre og evaluere større faglige og
tværfaglige undervisningsforløb. Der vil være specielt fokus på målsætning og evaluering.
Der vil i hele linjefagsforløbet være fokus på praksis i relation til ekskursioner, udarbejdelse af
”indholdsplaner for undervisningsforløb” og indsamling af empiri til årsopgaven samt
bacheloropgaven.
Obligatoriske forhold
Den studerende skal i tilknytning til studieforløb deltage i følgende aktiviteter og i den
forbindelse opfylde følgende krav:
Øvelser
Der afholdes minimum 3 øvelser knyttet til fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder.
(Se nærmere indholdsbeskrivelse i studiebeskrivelsen på fagets site på Portalen). Hver øvelse
udarbejdes i grupper og beskrives i en kort rapport på 3-5 normalsider, som skal godkendes af
læreren. Disse kan være individuelle eller i grupper.
Ekskursionsrapporter
Der afholdes minimum 5 ekskursioner knyttet til fagets centrale kundskabs- og
færdighedsområder (se nærmere indholdsbeskrivelse i studiebeskrivelsen i på fagets site på
Portalen). Til 2 af disse skal de studerende i grupper udarbejde en ekskursionsrapport på 3-5
normalsider, som skal godkendes af læreren. Ekskursionsrapporterne skal altid indeholde såvel
en faglig som en fagdidaktisk del.
Studieuge
En studieuge af mindst 5 dages varighed, som kan afvikles som en studietur. Til studieugen er
der knyttet en længere skriftlig rapport på 10 normalsider, som tilpasses til den anvendte
lokalitet. Produktet laves i tilknytning til studieugens/studieturens faglige indhold, og den
studerende skal individuelt udarbejde en dagbog, der kobler faglige elementer, oplevelse og
indhold i studieugen/på studieturen med en skriftlig fremstilling, som bl.a. kan dokumenteres
med billeder og figurer. I dette produkt skal den studerende endvidere forholde sig selvkritisk
til produktet og processen. Produktet skal godkendes af læreren.
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 161 af 207
Hvis en studerende ikke deltager i studieturen, skal vedkommende individuelt udarbejde en af
læreren defineret rapport på 10 normalsider inden for et eller flere af de faglige områder, som
studieturen har fokuseret på. Rapporten skal godkendes af læreren.
Årsopgave
Der er fokus på planlægning, gennemførelse og evaluering – samt analyse og vurdering af
undervisningsmaterialer.
Opgaven skal inddrage empiri hentet fra praktikken og overvejelser over, hvordan evaluering
kan indgå i undervisningen i faget i folkeskolen.
De studerende udarbejder individuelt en opgaveformulering, der godkendes af læreren. Der
afleveres en synopsis over opgaveformuleringen i holdets kursusrum i StudieZonen på
Portalen. De studerende fremlægger deres arbejde med opgaven for holdet. Fremlæggelsen
godkendes af læreren.
Indholdsplaner for undervisningsforløb
5-6 tematiserede studieforløb med tilknyttede – i grupper udarbejdede – indholdsplaner for
undervisningsforløb (herefter ”Indholdsplaner”). De studerende udarbejder til hvert
studieforløb en kort rapport i form af en indholdsplan med beskrivelse af et
undervisningsforløb, der integrerer stof fra flere af fagets centrale kundskabs- og
færdighedsområder. Rapporterne skal tilsammen dække alle centrale kundskabs- og
færdighedsområder. Hver indholdsplan skal endvidere have særlig fokus på ét udvalgt tema
inden for følgende områder:
de studerendes kompetencer med henblik på at udvikle børns innovative kompetencer
udvikling af børns mundtlige og skriftlige sprogfærdigheder, læseindlæring og
læsetræning
demokratisk dannelse og handlekompetence
de studerendes kompetencer med henblik på at udvikle børns kreativitet
indtænkning af kulturel og sproglig forforståelse
De 5-6 indholdsplaner danner ifølge eksamensbestemmelserne udgangspunkt for eksamen.
Generelt om obligatoriske forhold
De enkelte aktiviteters placering og indhold aftales med holdet og underviseren og fremgår af
holdets årsplan, som vil ligge i holdets kursusrum i StudieZonen på Portalen.
Studieprodukter afleveres elektronisk og skal godkendes af underviseren.
Bedømmelsestidspunkter for de enkelte produkter aftales mellem de studerende og
underviseren og vil fremgå af holdets årsplan, som vil ligge i holdets kursusrum i StudieZonen
på Portalen. Se nærmere om deltagelsespligt og obligatoriske studieprodukter under
studieordningens generelle bestemmelser.
Evaluering
Undervisningen evalueres to gange i løbet af studieåret, i december og april.
Studerende og undervisere fastlægger i fællesskab hvilke evalueringsmetoder, der anvendes.
Mundtlige og skriftlige evalueringer fastholdes i en sammenskrivning, der lægges i holdets
kursusrum i StudieZonen på Portalen.
Eksamen
Den studerende skal, for at kunne indstille sig til prøven, aflevere mindst 5 studieprodukter,
der tilsammen dækker fagets mål og CKF, og viser både faglige og fagdidaktiske kompetencer.
Studieprodukternes emner og planer er godkendt af læreren i faget som grundlag for
lodtrækning til den afsluttende prøve.
Mundtlig prøve
Den studerende får oplyst resultatet af lodtrækningen dagen før eksaminationen.
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 162 af 207
Den studerende skal fremlægge emnet fagligt og derefter med udgangspunkt i en indholds- og
undervisningsplan for et konkret undervisningsforløb inddrage eksempler på praktisk og
undersøgende arbejde i faget (ekskursioner, feltarbejde, m.m.). Bedømmelsen sker alene på
grundlag af den mundtlige prøve.
Eksaminationstid: 45 minutter
Såfremt faget læses på 2. årgang som specialiseringsforløb til naturfagligt fællesforløb, vil der i
faget indgå 0,2-samarbejde med de pædagogiske fag (se afsnittet herom i studieordningens
fællesdel).
Desuden skal den studerende være opmærksom på, at årgangstemaet samt kravene til
praktikprodukt og årsopgave varierer fra det, som gælder på 3. årgang.
Underviseren vil i sin tilrettelæggelse af undervisningen for et samlæst hold tage højde for
disse forskelle.
Historie (HI) (36 ECTS-point) (Standardforsøg)
Bekendtgørelsestekst
Fagets identitet
Undervisningen skal sikre, at de studerende erhverver sig viden om og forståelse af, hvordan
mennesket gennem tiderne har sikret sin eksistens, påvirket fordelingen af goder, deltaget i
dannelsen af fællesskaber og samfund samt opfattet og søgt at påvirke tilværelsens styrende
kræfter.
Den studerende skal derfor på baggrund af historisk viden og indsigt erhverve sig kronologisk
forståelse for i en undervisning at kunne beskrive og forklare historiske sammenhænge, der
sigter mod at øve eleverne i at bruge historisk viden og forståelse i deres hverdags- og
samfundsliv.
Det forudsætter, at den studerende kan reflektere over fagets identitet og mål med henblik på
at planlægge, gennemføre og evaluere en væsentlig, vedkommende og perspektiverende
undervisning, der passer til elevernes forudsætninger.
Mål
Målet er, at den studerende opnår kompetence til
a) med udgangspunkt i praksis og anvendelse af didaktisk teori, at analysere og
karakterisere professionsfaglige problemstillinger og handlemuligheder,
b) at redegøre for og være i dialog med elever og forældre om faglige mål og faglig
progression med udgangspunkt i skolefagets bestemmelser og elevernes forskellige
forudsætninger,
c) at udarbejde planer for undervisning og læring, der passer til elevernes niveau, og hvor
det faglige indhold perspektiveres til elevernes livsverden,
d) at vælge og bruge hensigtsmæssige metoder til at evaluere klassens og den enkelte
elevs faglige udvikling på baggrund af skolefagets indhold, elevernes niveau, historiske
bevidsthed og historiekultur,
e) at tilrettelægge undervisning, hvor faget funktionelt indgår i tværgående emner og
problemstillinger,
f) at anvende videnskabelige teorier og metoder,
g) at erhverve faglig viden, historisk overblik og sammenhængsforståelse samt kendskab
til forskellige måder at frembringe og bruge historie på,
h) at forstå samspil mellem nutidsforståelser, fortidstolkninger og fremtidsforventninger,
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 163 af 207
i) at reflektere over it’s, mediers og konteksters betydning for opfattelser af historiske
forklaringer og sammenhænge i og uden for skolen,
j) at formulere professionsrelevant problemstillinger og at strukturere egen læring med
henblik på at opnå indsigt i sammenhænge mellem videnskabsfag, linjefag og skolefag.
Centrale kundskabs- og færdighedsområder
Indholdet er:
a) Viden om forskellige historiedidaktiske teorier og metoder samt færdighed i at bruge
disse i professionsfeltet.
b) Viden om børns og unges læring og læringsforudsætninger med henblik på udvikling af
deres forståelse og brug af historie i og uden for skolen, deres forståelse af
sammenhænge og kronologi og deres forståelse af at være historieskabte og
historiemedskabende.
c) Færdigheder i at observere og analysere undervisning og elevernes udbytte af denne.
d) Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning og afgangsprøve,
e) herunder valg af indhold, læremidler og fremgangsmåder.
f) Kendskab til brug af it, medier og digitale læremidler i undervisningen og i elevernes
arbejde med disse både som informationskilder og som redskaber til formidling.
g) Eksempler på undervisningsformer, der tilgodeser varierede erkendelsesformer og
måder at lære på, herunder klassesamtale, fortælling, æstetiske læreprocesser,
problemløsende projektarbejde, historisk rekonstruktion, udveksling, ekskursioner,
museer samt historie- og oplevelsescentre.
h) Kendskab til træk af skolefagets historie, forskellige syn på og den løbende faglige og
samfundsmæssige debat om faget
i) h)Viden om og færdigheder i relevant anvendelse af den gældende læreplan
j) Udvalgte forsknings- og udviklingsarbejder vedrørende undervisning og læring i faget,
herunder komparative studier og udveksling.
k) Eksempler på sammenhænge mellem videnskabsfag og elevernes
læringsforudsætninger som konstituerende for skolefaget.
l) Skolefagets potentialer for funktionelt at indgå i samarbejde med andre fag.
m) Eksempler på samspil mellem brug af historie i og uden for skolen.
n) Historiefaglig viden om lokale, nationale, regionale og globale emner/temaer med
problemstillinger fra de væsentligste tidsepoker.
o) Kundskaber og færdigheder i anvendelse af centrale faglige teorier, metoder og
begreber.
p) Indsigt i samspil mellem faglig progression, elevernes historisk bevidsthed og
forudsætninger for at se deres egen historiekultur i et udviklingsperspektiv.
q) Færdighed i at formulere fagligt relevante problemstillinger og relatere disse til egen tid
og livsverden.
r) Indsigt og færdighed i brug af historisk metode samt forudsætninger for at opstille
synteser.
s) Faglige forudsætninger for eksemplarisk at vælge og tilrettelægge emner/temaer.
t) Kendskab til forskellige tidsregninger og periodiseringsprincipper.
u) Indsigt i samspil mellem kontinuitet og forandring, aktualisering og distancering,
herunder samspil mellem materielle forhold og mentalitet.
v) Kundskaber om og refleksionskompetence i relation til udvalgte kulturmøder, køn,
etnicitet og social stratifikation.
w) Viden om og forståelse af identitetsarbejde og fællesskabers rolle i historien.
x) Kendskab til relevante professionsdimensioner, herunder strategier for
klasserumsledelse.
Lokale bestemmelser
Karakteristik af faget
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 164 af 207
Undervisningen i historie skal sikre, at studerende gennem studier, øvelser og praktik
erhverver sig viden og erfaringer, der er relevante for lærerprofessionen.
Historiefagets emne er alle de områder, hvor den menneskelige handlen rækker ud over det
private og har indflydelse på det omgivende samfund.
Studerende skal arbejde med at undersøge, forklare og skabe fortællinger om kontinuitet og
forandring i menneskets samfundsmæssige liv samt en erindringspolitisk brug af historie.
Endvidere skal studerende arbejde med historiedidaktik, som bl.a. inkluderer
historiebevidsthed, indlevelse i historien, praktisk/musiske arbejdsformer, individuel og
kollektiv identitetsdannelse, demokratisk dannelse.
Fagets organisering og lokale prioriteringer
Undervisningen organiseres efter aftale mellem studerende og holdets underviser og skal
indeholde mindst 4 studieforløb. I de studerendes valg af indhold skal der tages hensyn til de
centrale kundskabs- og færdighedsområder og følgende lokalt fastsatte indholdskriterier:
Historiefaglige indholdskriterier Emner, temaer og problemstillinger, der spreder sig fra oldtid til nutid.
Emner, temaer og problemstillinger, der geografisk spreder sig således, at internationale
emner, ikke-dansk historie og dansk historie dækkes, dog skal der være en overvægt af dansk
historie.
Et bredt kildebegreb. Foruden skriftlige kilder skal web-baserede historiske kilder samt film,
billeder og levn så vidt muligt indgå i alle studieforløb.
Udvikling af historisk sammenhængsforståelse og kronologi i alle studieforløb.
Historiedidaktiske indholdskriterier
Didaktisk teori og/eller praksis i alle studieforløb.
Kobling af kognitive og emotionelle erkendelsesformer i tilgangen til faget og fortiden. Overvejelser om det normative og etiske indhold i faget – så vidt muligt i alle studieforløb.
Mange forskellige typer historiematerialer (et bredt kildebegreb) i historieundervisning.
Fagets progression fra begynder- til mellem- og sluttrin(3.-9. kl.).
Praktik
Faget indgår i praktikken med vejledning før, under og efter praktikken. Det sker ved
vejledning til de studerendes praktikforberedelse, praktikbesøg gerne organiseret som
klassebesøg med efterfølgende trepartssamtale samt evaluering af praktikken.
Faget indgår i forberedelse og efterbehandling af praktikken i samarbejde med holdets øvrige
undervisere.
Endvidere bidrager faget til at fremme den studerendes kompetencer til
at formulere faglige mål og overvejelser om undervisningsdifferentiering og progression
såvel for klassen som for den enkelte elev
at inddrage elevernes historiebrug samt fremme elevernes selvstændige produktion og
reproduktion af historie
at kvalificere lærerfaglige overvejelser om stofudvælgelse, undervisningsplanlægning
og evaluering af egen undervisning af elever
Obligatoriske forhold
Til hvert studieforløb knyttes et obligatorisk produkt, minimum 4 produkter, der efterfølgende
skal godkendes af holdets underviser. Produktet kan udarbejdes i gruppe eller individuelt.
Den studerende skal udarbejde minimum følgende 4 produkter:
En længere historiefaglig rapport.
En opgave omhandlende historisk billedanalyse eller filmanalyse.
En opgave i tilknytning til studieuge/studietur med vægt på ude-skole undervisning.
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 165 af 207
En åben opgave hvis genre aftales med holdets lærer.
Til faget knyttes følgende obligatoriske kurser
En studieuge/studietur med vægt på ude-skole undervisning i historie.
Den faglig-pædagogiske årsopgave indgår som obligatorisk forhold på 3. årgang.
Generelt om obligatoriske forhold
Obligatoriske studieprodukter afleveres elektronisk og skal godkendes af underviseren.
Bedømmelsestidspunkter for de enkelte produkter aftales mellem de studerende og
underviseren og vil fremgå af holdets årsplan. Der er mødepligt til obligatoriske forhold, og
deres placering aftales mellem studerende og holdets underviser.
Såfremt en studerende er forhindret i at deltage i studieugen, skal han/hun udarbejde en
afløsningsopgave efter aftale med underviseren.
Se generelle bestemmelser vedrørende obligatoriske forhold i studieordningens fællesdel.
Evaluering
Hvert studieforløb og hvert kursus evalueres særskilt efter aftale mellem holdet og
underviseren. I dette evalueringsarbejde vil forskellige evalueringsformer afprøves med
inddragelse af teori og empiri.
En sammenskrivning af hver enkelt evaluering lægges i holdets kursusrum i StudieZonen på
Portalen.
Eksamen
Eksamen er en mundtlig prøve med ekstern censur.
De studerende kan gå til eksamen individuelt eller i grupper på maks. tre studerende.
I maj afleveres fire synopser, som kan tage udgangspunkt i de obligatoriske studieprodukter,
og som samlet set skal repræsentere fagets centrale indholdsområder. Hver synopsis har et
omfang på 3 normalsider, indeholder en problemformulering og skal inddrage såvel
historiefaglige som historiedidaktiske indholdsområder.
Der trækkes lod blandt de fire afleverede synopser. Lodtrækningen finder sted 7 dage før den
mundtlige eksamen.
Synopsen danner udgangspunkt for den mundtlige prøve, hvor det forventes, at den
studerende kan perspektivere til minimum et af fagets øvrige faglige genstandsområder, men
hele fagets CKF kan inddrages i samtalen.
Den skriftlige synopse indgår ikke i bedømmelsen. Eksaminationstid:
1 studerende: 45 min inkl. votering
2 studerende: 45 min + 30 min inkl. votering
3 studerende: 45 min + 30 min + 20 min inkl. votering.
Hjemkundskab (HJ) [Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, BEK nr. 562 af 01/06/2011. Bilag 1]
Bekendtgørelsestekst
Fagets identitet
Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til
problemstillinger knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation til natur, kultur
og samfund med henblik på sundhed og livskvalitet for den enkelte og for andre.
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 166 af 207
Hjemkundskab i læreruddannelsen sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge,
gennemføre, evaluere og udvikle en varieret og udbytterig undervisning i faget og i
tværgående emner og problemstillinger, hvor fagets elementer indgår.
Mål
Målet er, at den studerende opnår kompetencer i hjemkundskabs faglighed, fagdidaktik og -
metodik, således at den studerende vil være i stand til at varetage og medvirke til udvikling og
evaluering af undervisning i faget i folkeskolen.
Den studerende skal opnå kompetence i
a) at opstille og analysere professionsfaglige problemstillinger og handlemuligheder
med inddragelse af teori og refleksion over praksis samt at kunne strukturere egen
læring med henblik på at opnå en fagdannet identitet,
b) at kunne tilrettelægge læringsforløb i hjemkundskab (begrundelser, planlægning,
gennemførelse og evaluering) for elever med forskellige læringsforudsætninger,
c) at skabe og vedligeholde et overblik over fagets indhold, overveje bestemmelser
om faget i forhold til eget og andres fagsyn, beskrive faglig progression samt se
faget i et større perspektiv, både et historisk og et udviklingsperspektiv,
d) at indgå i samarbejde med parter i og uden for skolen, herunder med elever og
forældre samt i arbejdet med sundhed i skolen og
e) at erhverve sig en hjemkundskabsfaglig helheds- og sammenhængsforståelse og
udfolde den i relation til arbejdet med tværgående emner og problemstillinger.
Centrale kundskabs- og færdighedsområder
Indholdet er:
a) Almen- og fagdidaktiske teorier knyttet til faget som sundhedsfremmende fag,
praktisk fag, æstetisk og humanistisk fag og samfunds- og naturvidenskabeligt fag.
b) Kriterier for stofudvælgelse, principper for planlægning, progression og
klasserumsledelse.
c) Evaluering og dokumentation af læreprocesser i relation til gældende bestemmelser
for faget i folkeskolen herunder dialog med elever og forældre.
d) Valg og anvendelse af fagets metoder og virksomhedsformer: Analytisk,
kommunikativ, håndværksmæssig, oplevelsesmæssig og udtryksmæssig
virksomhed.
e) Differentiering i undervisningen tilrettelagt i lærings- og udviklingsforløb for elever
med forskellige forudsætninger.
f) Analyse, vurdering og anvendelse af undervisningsmaterialer til faget, herunder
digitale værktøjs- og it-redskaber.
g) Begrundelser for undervisning i skolefaget og dets udvikling såvel historisk som
aktuelt og i et fremtidsperspektiv.
h) Skolefagets placering og muligheder for samarbejde internt i skolen og med parter
uden for skolen.
i) Nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde inden for undervisning i
hjemkundskab.
j) Praktisk, håndværksmæssig færdighed i madlavning og brug af redskaber.
k) Sammensætning og vurdering af kost til forskellige grupper under anvendelse af
aktuel viden om ernæring, fødevarer, hygiejne og forbrug.
l) Forskellige sundhedsbegreber og deres sammenhæng med læringssyn og fagsyn.
m) Historiske, globale og kulturelle forhold knyttet til mad, måltider, husholdning og
forbrug.
n) Samfundsmæssige, sociologiske aspekter vedrørende mad, måltider, husholdning
og forbrug, samspil med ressourcer og miljø samt etiske spørgsmål og overvejelser.
o) Æstetiske teorier og læreprocesser i tilknytning til mad og måltider.
p) Handlemuligheder i forhold til faglige problemstillinger i hjem, natur, kultur og
samfund.
q) Fagets metoder og virksomhedsformer.
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 167 af 207
r) Fagets teoretiske og praktiske grundlag: Dets håndværksmæssige,
naturvidenskabelige, humanistiske, samfundsmæssige, æstetiske og etiske basis.
Lokale bestemmelser
Karakteristik af faget
I hjemkundskab er mad det centrale omdrejningsområde. Det er derfor et fagområde, som
udgør en central del af vores kultur, som fylder en del i massemedierne og i menneskers
private tilværelse. Menneskers forbrugsvalg og husholdningsarbejde har indflydelse på deres
sundhed og livskvalitet og øver indflydelse på andre dele af vores samfund, herunder på
miljøforhold. Men det er også et fagområde, som mange mennesker har som arbejdsmæssigt
område. I dag spises og tilberedes mad mange andre steder end i hjemmet. Fødevarebranchen
har stor betydning for samfundsøkonomien
Fagets rolle og brug er både knyttet til det private liv og til adskillige fagprofessioner samt til
samfundsliv.
Linjefaget hjemkundskab har et både almendannende og uddannende sigte, som vi tilgodeser
ved at betragte sundhed og livskvalitet samt handlemuligheder i det private liv, i skole og i
samfund som overordnede synsvinkler på problemstillinger knyttet til mad, måltider,
husholdning og forbrug. Vi vægter således det positive og brede sundhedsbegreb, æstetiske
læreprocesser, praktisk og eksperimentelt arbejde samt didaktiske refleksioner som grundlag
for professionskompetencen i hjemkundskab
Fagets organisering og lokale prioriteringer
Undervisningen veksler mellem korte og længere studieforløb, som tilsammen dækker
bekendtgørelsens faglige og didaktiske genstandsområder. Undervisningen tilrettelægges i
samarbejde mellem undervisere og studerende og tager udgangspunkt i udvalgte,
eksemplariske forløb
Undervisningsformerne varierer mellem læreroplæg, studenteroplæg, æstetiske læreprocesser,
praktisk og eksperimentelt arbejde og projektlignende forløb, og der arrangeres ekskursioner
til virksomheder, offentlige institutioner, museer mv. Så vidt underviserne har mulighed for via
deres netværk at invitere til seminarer, camps mv. udbydes dette som en del af studiet.
Der arbejdes med temaer og problemstillinger, som omfatter fagområdets relation til
internationale emner som f.eks. det flerkulturelle, miljø og sundhed. Nationale og
internationale forskningsresultater f.eks vedrørende ernæring, madkemi/molekylær
gastronomi, madkultur, maddannelse og æstetik inddrages.
Temaer af faglig karakter er bl.a.:
Mad, måltider og identitet
Historiske og kulturelle aspekter vedrørende mad, måltider og husholdning
Eksperimenter med fødevarer, krydringer og madlavning
Madlavningens grundmetoder og fødevarers fysisk-kemiske egenskaber og opførsel
under madlavningens processer
Æstetiske aspekter vedrørende mad, måltider og husholdning
Miljøspørgsmål i forhold til husholdning og forbrug
Problemstillinger knyttet til fødevareproduktion og –kvalitet
Varedeklarationer og mærkningsordninger
Fødevaregruppers kvalitet set i forhold til æstetiske og madlavningstekniske
egenskaber, ernæring, hygiejne, miljø, etik og pris
Kost, ernæring og sundhed
Samspil mellem sundhed og livskvalitet og mellem hverdagsliv og samfund
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 168 af 207
Madens, måltidets, forbrugets og husholdningens rolle i ”det gode liv” for én selv og
for andre
I de enkelte temaer arbejdes målrettet med fagets virksomhedsformer/faglige tankegange og
arbejdsmåder:
opleve med alle sanser, fortolke egne oplevelser, udvikle fantasi og kreativitet og
udtrykke sig æstetisk og skabende
arbejde praktisk, eksperimenterende og håndværksmæssigt
forklare, forstå, anvende, analysere og vurdere viden af fagteoretisk art
kommunikere om og handle i forhold til fagets æstetiske, etiske, praktiske og
teoretiske i problemstillinger
Valg af virksomhedsformer begrundes i forhold til undervisningens mål og indhold og har til
hensigt at medvirke til at udvikle de studerendes professionskompetence, herunder kreativ
kompetence.
Pædagogisk og didaktisk teori og/eller praksis behandles som et selvstændigt emne og
integreret i alle temaforløb.
Temaer af pædagogisk og didaktisk karakter er bl.a.:
Forskellige sundhedsbegreber og deres betydning for fagsyn og læringssyn i
hjemkundskab og i sundhedsundervisning i øvrigt
Begrundelser for fagets flerdimensionelle basis – etisk, æstetisk, praktisk og
videnskabeligt (naturvidenskab, kultur – og samfundsvidenskab) og tilsvarende
virksomhedsformer/faglige arbejdsmåder og tankegange
Skolefagets udvikling i et historisk, pædagogisk og samfundsmæssigt perspektiv
Problematisering af den gældende lovgivning for faget og skolen i forhold til
forskellige dannelses- og læringssyn samt tendenser i samfundsudviklingen og
elevernes behov og forudsætninger
Årsplanlægning og planlægning af kortere undervisningsforløb til hjemkundskab i
skolen, herunder begrundelser for valg af mål, stof, arbejdsformer, progression,
evaluering samt differentiering af undervisningen i forhold til elevers forskellige
forudsætninger
Analyse og vurdering af undervisningsmaterialer til faget
Fagets muligheder for samarbejde internt i skolen og med parter uden for skolen
Relevante lærerprofessionelle nationale og internationale forsknings-, forsøgs- og
udviklingsarbejder inddrages.
Der arbejdes desuden med muligheder for samarbejde med forældre, med parter internt på
skolen, f.eks. med kantine- og sundhedspersonale, og med parter uden for skolen, f.eks.
fødevarevirksomheder, restauranter og andre madudbydere samt med institutioner og
offentlige myndigheder
Obligatoriske forhold
Mødepligtskursus i grundlæggende praktisk og eksperimenterende arbejde
Hensigten med dette kursus er, at den studerende opøver og udvider sine håndværksmæssige
og praktiske/eksperimenterende færdigheder. Disse knyttes til temaforløb eller gennemføres
isoleret. Omfang ca. 12 skemamoduler. Disse fordeler sig over ca. 5 temaer knyttet til
forskellige grundmetoder og levnedsmidler. Mødepligtskrav: 100 % tilstedeværelse.
Deltagelsen dokumenteres via refleksionsessay og evt. digitalfoto. Der evalueres på de
forskellige temaer. Ved et af de sidste mødepligtige forløb evalueres summativt i relativ
kopiering af folkeskolens evaluering (prøve).
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 169 af 207
Fremlæggelse af kort undervisningsforløb og mundtlighed i undervisningen
Den studerende skal individuelt eller i grupper planlægge, begrunde, udføre og evaluere et
kort undervisningsforløb. Undervisningsforløbet fremlægges, sættes i relation til fagets
bestemmelser og til en praksis i skolen. Både dette og andre faglige og fagdidaktiske oplæg
fremføres af de studerende, så alle på holdet i løbet af studiet får opøvet kundskaber i at
kunne formidle mundtligt. Fremlæggelserne skal godkendes af læreren. Der evalueres med
retoriske redskaber i fællesskab og med holdets feedback.
Fire længere rapporter
Tre faglige og en fagdidaktisk rapport (sidstnævnte kan knyttes til praktikken)
Den studerende udarbejder individuelt eller i gruppe på højst 3 studerende 4 længere
rapporter (maks. 10 normalsider) i tilknytning til det fælles stof med behandling af faglige og
fagdidaktiske emner. Rapporternes indhold skal tilsammen præsentere fagets indholdsområder
bredt, og således at der er en progression i faglig indsigt og fagdidaktisk refleksion. Mindst én
af rapporterne skal indeholde digitale kostberegninger. Rapporterne skal have en
problemformulering og bedømmes godkendt/ikke godkendt af underviseren. Skriftlig
udtryksform og akademisk skriveform vægtes højt i bedømmelsen. Der skal afleveres 2
rapporter inden d. 15/12 og 2 rapporter inden 1. april - dog i henhold til årsplanen og den
fælles tilrettelæggelse på holdet.
Rapporterne afleveres både i papirudgave og lægges i dertil indrettede mapper i holdets
kursusrum i StudieZonen på Portalen.
Rapporternes varians knytter sig til fagets fire store områder (jf. de fire CKF’er i fælles mål i
folkeskolen):
en rapport er således overvejende naturfaglig med fokus på kost, ernæring og sundhed
en rapport er overvejende knyttet til fødevarers produktion, ressourcer, etik og forbrug
en rapport er overvejende didaktisk og knyttet til praktikerfaringer samt inddrager
virksomhedsformer, dannelse, fagsyn og læringssyn som fokus og perspektiverer til
pædagogik og filosofi. Denne rapport kan udvides og samskrives med årsopgaven, hvis
dette aftales med vejlederne. Meritstuderende udarbejder en lidt længere rapport efter
aftale med underviseren. Den kan evt. skrives i to omgange, så underviseren giver
feedback på det skrevne, og den meritstuderende derpå udvikler rapporten. Dette kan
ske mens/hvis holdet skriver bachelorprojekt
en rapport er overvejende knyttet til det historiske og kulturelle felt omkring mad og
måltider samt de æstetiske relationer i denne sammenhæng. I alle rapporter skal
fagdidaktiske refleksioner være tydelige
Reparationsmuligheder
For studerende, der ikke har kunnet deltage i obligatoriske forløb, vil der være mulighed for
reparation, som skal være godkendt inden den 15. april i eksamenssemestret som
forudsætning for, at den studerende kan deltage i afsluttende eksamen i faget.
Det påhviler den studerende selv at sørge for at aftale med underviseren, hvorledes
reparationen kan afvikles.
Vilkår for reparation for de enkelte forløb ser således ud:
Studerende, der ikke har deltaget i eller fået godkendt mødepligtskurset, skal deltage i en
praktisk prøve (omfang 1 skemamodul), som skal godkendes af underviseren.
Studerende, der ikke har fremlagt undervisningsforløb for medstuderende, afleverer en
længere rapport (maks. 10 normalsider) på baggrund af en stillet opgave. Rapporten skal
indeholde begrundelse, beskrivelse, analyse og vurdering af et kort undervisningsforløb.
Opgaven stilles af underviseren.
Hvis en rapport ikke er afleveret eller godkendt, følges uddannelsesinstitutionens generelle
bestemmelser vedr. obligatoriske forhold.
Praktik/praksisinddragelse
Faget indgår i forberedelsen og efterbehandlingen af praktikken.
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 170 af 207
I forbindelse med praktikken arbejdes med hjemkundskab som undervisningsfag i både faglig
og tværfaglig sammenhæng. Som led i udvikling af de studerendes undervisnings- og
evalueringskompetence udgør de studerendes praktikforberedelse og efterbehandling en
væsentlig del af undervisningen omkring praktikken og kan hvis muligt danne grundlag for
udarbejdelsen af det obligatoriske praktikprodukt.
Videndeling
Følgende studieprodukter lægges i mapper tilgængelige for alle studerende og efter en
bestemt arkivering der giver mening for alle, når de er godkendt af undervisningen:
De fire faglige og fagdidaktiske rapporter
Oplæg til den obligatoriske fremlæggelse af kort undervisningsforløb, samt faglige
oplæg for medstuderede
Dokumentation af deltagelse i mødepligtskursus i praktisk arbejde i form af
lærergodkendelse og evt. digitalfotos, opskrifter m.v.
Alle studieprodukter danner baggrund for den studerendes udarbejdelse af eksamensopgaver
og indgår i evalueringen af undervisningen.
Evaluering
Der evalueres efter udvalgte studieforløb, som afspejler fagets forskellige dimensioner og
virksomhedsformer, ligesom forskellige evalueringsmetoder anvendes og vurderes.
Der undervises om evalueringsformer af forskellige former, og der undervises i evaluering
gennem brugen af det. Herunder blandt andet:
Portfolio (skriftlig, individuel). Se nedenfor
Sensoriske og praktiske bedømmelser ved mødepligtige kurser (mundtlig, smågrupper)
Feedback efter KKK metode (kærlig konstruktiv kritik) på mundtlighed og formidling
(mundtlig, individuel + skema)
Faktuelle multiple choise (skriftligt) i to udvalgte fagteoretiske forløb
Vurdering og eksaminationsbedømmelse af studerende foretaget af studerende på skift
(pararbejde, mundtlig)
Skriftlig vejledning og vurdering fra lærer til studerende (skriftlig, individuel) i
forbindelse med de fire pligtige rapporter
Fælles brug af kendte evalueringer (stjerner og trekanter mm) ved de mundtlige
undervisningsoplæg (mundtlig, fælles)
Hver studerende lægger sine skriftlige arbejder i en mappe i holdets kursusrum i StudieZonen
på Portalen under bestemte overskrifter (eksempelvis: æstetiske læreprocesser – rapporter).
Den studerende er selv forpligtet på at indføje lærerens kommentarer, hvis disse ikke fremgår
af selve det trykte oplæg.
Undervisningsforløb med fælles feedback lægges i en tilsvarende mappe oprettet og
vedligeholdt at de studerende.
Portfolio
I portfolien er det muligt at lægge alle de fra mapperne anbragte produkter samt produkter,
som den studerende finder personligt interessante. Portfolien er modsat
vidensdelingsmapperne knyttet til den enkelte studerende.
Portfoliens studieprodukter danner baggrund for den studerendes udarbejdelse af
eksamensopgaver og indgår i evalueringen af undervisningen.
Portfolien er den studerendes eget redskab og indgår dermed i selvevalueringen. Det er op til
den studerende at anvende denne form.
Eksamen
Den studerende skal, for at kunne indstille sig til eksamen, individuelt eller i grupper have
udarbejdet mindst 4 studieprodukter med problemformulering, der tilsammen dækker fagets
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 171 af 207
mål og CKF, og som er godkendt af læreren i faget som grundlag for lodtrækning til den
afsluttende prøve. Dette indebærer, at man tager højde for en individuel fremstilling til prøven
så ikke to studerende kommer til at aflevere enslydende produkter. Et vist sammenfald er dog
forventeligt.
De 4 studieprodukter, der hver fylder en normalside, skal samlet have en bredde, så de tre
faglige hovedfelter samt didaktikken er tydeligt repræsenteret. Hvert studieprodukt skal
indeholde en begrundelse for det valgte emne samt en problemformulering. Omfanget må ikke
overskride en normalside pr. emne. I fællesskab gennemarbejder holdet og underviseren en
passende skabelon for en sådan side.
Praktisk og mundtlig prøve
Den studerende udarbejder en skriftlig opgave på maks. 5 sider på baggrund af lodtrækning
mellem de godkendte studieprodukter/emnebeskrivelser. Opgaven afleveres 7 dage efter, at
den studerende har fået meddelt resultatet af lodtrækningen. I den skriftlige opgave skal der
indgå en overordnet beskrivelse og faglig begrundelse af emne og problemstilling. Den
skriftlige opgave er et oplæg eller afsæt for videre drøftelse i den korte tid den mundtlige
eksamen giver mulighed for fagdidaktisk drøftelse.
Indeholder opgaven ikke begrundelser for det praktiske, skal disse fremgå til den mundtlige
prøve.
Opgaven danner udgangspunkt for den mundtlige prøve og kan ses som en udvidet disposition
for, hvad den studerende gerne vil fokusere på. Opgaven indgår ikke i bedømmelsen.
Prøven består af en praktisk del og en mundtlig del.
1. Den praktiske prøve.
Den praktiske prøve udføres individuelt og valget ef retter bør varieres de studerende i mellem
inden for arbejdsgrupperne. Så vidt muligt går de studerende op samtidig tre ad gangen med
personligt fokus i 15 min. I bedømmelsen lægges der vægt på, at den studerende viser
Håndværksmæssige færdigheder
Kendskab til smag (herunder begrundet til smagning) og æstetiske virkemidler
Organisering og planlægning af en arbejdsproces inden for en fastsat tidsramme
Faglig og fagdidaktisk formidling og dialog sammen med det praktiske arbejde
Faglige begrundelser for de trufne valg
2. Den mundtlige prøve
Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i den skriftlige opgave og former sig som en
samtale, der kan inddrage alle fagets CKF.
Samlet eksaminationstid: 45 minutter. Heraf er 15 min afsat til praktisk håndværk, 3-4 min. til
smagning, 20 min til mundtlig prøve og 5 min til votering.
Der gives én karakter, der bygger på en helhedsvurdering af den praktiske og den mundtlige
prøve.
Kristendomskundskab/religion (KR/RE) [Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, BEK nr. 562 af 01/06/2011. Bilag 1]
Bekendtgørelsestekst
Fagets identitet
Kristendomskundskab/religion handler om menneskets kollektive og individuelle fortolkninger i
forhold til det basale og det yderste, herunder de kristne grundfortællinger.
Centralt i faget står studiet af religionsdidaktik og forskellig brug af religion, filosofi og etik,
historisk og aktuelt, anskuet i dansk, europæisk og internationalt perspektiv.
Mål
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 172 af 207
Målet er, at den studerende kvalificerer sig til at varetage og udvikle undervisning i faget ved
at tilegne sig kompetence til
a) at analysere, vurdere og diskutere udsagn med religiøst og filosofisk indhold med
henblik på at udøve religionsundervisning på skolens præmisser,
b) at anvende faglige vidensområder, tilgange og arbejdsformer i skolefaget og i
tværfagligt samarbejde og
c) at formulere og bearbejde religiøse, filosofiske og etiske spørgsmål, som er
væsentlige for skolens elever.
Centrale kundskabs- og færdighedsområder
Fagdidaktik
Indholdet er:
a) Begrundelser for skolefaget kristendomskundskab og dets indhold i historisk
perspektiv. Aktuelle bestemmelser om faget i folkeskolen.
b) Religionsundervisningens forskellige tilgange, f.eks. narrativ, livsfilosofisk og
symbolorienteret undervisning.
c) Begrundelse, målsætning, planlægning, gennemførelse og evaluering af
undervisning i faget og ud fra faget i tværfaglige sammenhænge.
d) Kriterier for valg af indhold, undervisningsmidler, forskellige arbejdsformer,
herunder praktisk-musiske, og it.
e) Mødet mellem elevernes verden og det faglige stof. Elevforudsætninger for at
arbejde med religiøse, filosofiske og etiske spørgsmål. Det faglige indholds
betydning for børn og unges selvforståelse, kulturelle identitetsdannelse og
tilværelsesopfattelse.
Teori og metode
Indholdet er:
a) Grundtræk ved religionsfaglige metoder, f.eks. hermeneutisk, historisk-kritisk,
komparativ, fænomenologisk, sociologisk og antropologisk metode.
b) Forholdet mellem videnskabsfag og skolefag.
Kristendommen
Indholdet er:
a) Kristendommens hovedtanker og grundbegreber.
b) Kristendommens historie med vægt på danske forhold.
c) Bibelske fortællinger, deres betydning, sammenhæng og perspektiv.
d) Forskellige kristendomsopfattelser og deres kulturelle og historiske betydning.
e) Kristendommens forskellige udtryk i f.eks. livsformer, ritualer, symboler og kunst.
f) Forskellige aktuelle formuleringer og brug af kristendom.
Udvalgte verdensreligioner
Indholdet er:
a) Religionernes hovedtanker og grundbegreber.
b) Religionernes og deres forskellige retningers kulturelle og historiske betydning.
c) Religionernes forskellige udtryk i f.eks. livsformer, ritualer, symboler, kunst og
fortællinger.
d) Forskellige aktuelle formuleringer af og brug af religionerne.
Etik og filosofi
Indholdet er:
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 173 af 207
a) Etik, forskellige etiske positioner, deres muligheder og begrænsninger. Etiske
overvejelser med udgangspunkt i aktuelle spørgsmål, der vedrører den enkelte,
forholdet til medmennesket, til samfundet og naturen.
b) Filosofi, herunder livsfilosofi. Filosofi med børn. Forskellige filosofiske opfattelsers
muligheder og begrænsninger.
c) Religionsfilosofi, herunder forskellige opfattelser af religion og af forholdet mellem
religion og modernitet.
Religiøse strømninger og ikke-religiøse livsanskuelser
Indholdet er:
a) Aktuelle strømninger af religiøs karakter, herunder ny spiritualitet og civilreligion.
b) Ikke-religiøse livsanskuelser, herunder humanisme og ateisme.
It og religionsfaget
Indholdet er:
a) It som integreret del af religionsfaget.
b) Religion i det virtuelle rum.
Lokale bestemmelser
Karakteristik af faget
Faget udgør et religionsdidaktisk studium, og multikulturel religionsdidaktik har en særlig
prioritet i valg af indhold og tilrettelæggelse af undervisningen.
Fagets organisering og lokale prioriteringer
I faget udnyttes uddannelsesinstitutionens placering i storbyen. Byens forskelligartede udbud
af kulturelle og religiøse udtryk og institutioner besøges og indgår i arbejdet med fagets
stofområder.
Den studerende arbejder bevidst med forskellige metodiske tilgange til religiøse og kulturelle
virkeligheder og opbygger derigennem sin interkulturelle kompetence.
Der lægges i faget vægt på den studerendes udvikling af it-faglige kompetencer, og der
arbejdes med religion, kultur og etik i det virtuelle rum.
I faget indgår minimum fire af de nedenfor beskrevne studieforløb:
Undervisningsforløb
Den studerende udarbejder et begrundet undervisningsforløb, som anvendes og evalueres i
praktikken. Beskrivelse af og begrundelse for forløbet fremlægges for holdet før praktikken og
danner dermed udgangspunkt for holdets praktikforberedende didaktiske overvejelser.
Studieuge
Holdet afgør sammen med underviserne, om studieugen skal udmøntes i en faglig rejse i ind-
eller udland eller i et særligt tilrettelagt forløb på Zahle.
Fortælleværksted
I løbet af fortælleværkstedet skal alle studerende være aktivt deltagende ved selv at
præsentere en fortælling. Der lægges vægt på den studerendes udvikling af evne til mundtlig
formidling og didaktisk refleksion i en praksissituation.
Analyse af undervisningsmateriale
Den studerende udarbejder en skriftlig analyse og vurdering af et udvalgt
undervisningsmateriale til faget kristendomskundskab i folkeskolen. Den studerende
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 174 af 207
præsenterer mundtligt sin analyse og vurdering for holdet. I arbejdet lægges vægt på den
studerendes refleksion over materialets læringssyn, fagsyn og dannelsessyn.
Feltarbejde
Feltarbejdsforløbet, der kan gennemføres i studiegrupperne, munder ud i en mundtlig
fremlæggelse af metodiske overvejelser og feltarbejdets resultater. Der lægges vægt på den
studerendes udvikling af kompetencer inden for observation, beskrivelse og analyse samt
bevidsthed om egen metodiske tilgang og denne tilgangs betydning for resultatet.
Projektarbejde
Projektarbejdet, der kan gennemføres i studiegrupperne, afsluttes med mundtlig fremlæggelse
for holdet. Fremlæggelsen er af konkluderende art og besvarer projektets problemformulering.
I projektarbejdet lægges vægt på en problemorienteret tilgang.
Faget på 3. studieår
Faget indgår i praktikforberedelsen via analyse af undervisningsmaterialer og udarbejdelse af
undervisningsforløb, der medtænker kulturel og sproglig kompleksitet på baggrund af analyser
af en konkret skole og elevgruppe.
Faget indgår desuden i samarbejde med underviseren i de pædagogiske fag om forberedelse
og efterbehandling af praktikken og vejledning og bedømmelse af den den faglig-pædagogiske
årsopgave på 3. årgang.
Som optakt til det tværfaglige projekt arbejdes der med fagets potentiale i tværfaglige
sammenhænge, og de studerende introduceres til mulige vinkler på det valgte emne for
årgangens tværfaglige projekt.
Faget på 4. studieår
Faget varetager forberedelse og efterbehandling af praktikken, hvilket bl.a. sker via
udarbejdelse af undervisningsforløb og analyse af undervisningsmaterialer.
Obligatoriske forhold
Opfylder den studerende ikke fremlæggelseskrav eller andre obligatoriske forhold aftalt på
holdet, skal der inden for det pågældende område skrives en opgave på 5 normalsider.
Opgavens indhold defineres nærmere af holdets underviser.
Faglig-pædagogisk årsopgave
Følger den studerende faget på sit 3. studieår, skal der efter praktikken og i tilknytning til
faget udarbejdes en faglig-pædagogisk årsopgave. Opgaven har fokus på sammenhængen
mellem teori og praksis. Opgaven skal tage udgangspunkt i et fagligt-pædagogisk problem og
rumme observation, analyse og vurdering af egen praksis med begrundet valg af
undersøgelsesmetode. Opgaven er individuel og skal have et omfang på 11-12 normalsider.
Introduktion, vejledning og respons på opgaven varetages i et samarbejde mellem
linjefagsundervisere og underviseren i de pædagogiske fag. Der henvises i øvrigt til
studieordningens generelle bestemmelser vedrørende den faglig-pædagogiske årsopgave på 3.
årgang.
Generelt om obligatoriske forhold
Se nærmere om deltagelsespligt og obligatoriske studieprodukter under studieordningens
generelle bestemmelser.
Evaluering
Til hvert studieforløb knyttes en evaluering af arbejdet i faget, ligesom forløbet i faget som
helhed evalueres ved semesterets afslutning. Der gøres brug af varierede evalueringsformer
afhængigt af underviserens og holdets prioriteringer.
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 175 af 207
Mundtlige og skriftlige evalueringer fastholdes i en sammenskrivning, der lægges i holdets
kursusrum i StudieZonen på Portalen.
Eksamen
I maj afleveres fire synopser, som samlet set skal repræsentere fagets centrale
indholdsområder. Hver synopsis har et omfang på 3 normalsider, og indeholder en
problemformulering, sammendrag af de væsentligste pointer i den faglige behandling af
problemformuleringen, præsentation af centrale spørgsmål, samt oprids af mulige
perspektiveringer til fagets samlede stofområde.
Der trækkes lod blandt de fire afleverede synopser. Lodtrækningen finder sted 7 dage før den
mundtlige eksamen.
De studerende kan gå til eksamen individuelt eller i grupper på maks. tre studerende.
Eksamen former sig som en samtale med udgangspunkt i problemformulering og spørgsmål i
synopsen.
Den skriftlige synopse indgår ikke i bedømmelsen.
Musik (MU) [Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, BEK nr. 562 af 01/06/2011. Bilag 1]
Bekendtgørelsestekst
Fagets identitet
Musikfaget i læreruddannelsen sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge,
gennemføre og evaluere en alsidig og bredt funderet undervisning i musik. Faget bidrager med
særlige erkendelses- og udtryksmuligheder med betydning for sansemæssig, motorisk,
følelsesmæssig, æstetisk og intellektuel udvikling og tager udgangspunkt i musik som et
væsentligt kulturelt og identitetsskabende fænomen.
Mål
Målet er, at den studerende opnår en professionel fag- og formidlingskompetence som
musikunderviser og kan arbejde metodisk, selvstændigt og reflekterende med
musikundervisning samt med udvikling af musikundervisning, hvilket indebærer,
a) at den studerende udvikler praktisk-musikalske, musikteoretiske,
musikpædagogiske og musikdidaktiske kompetencer i forhold til at varetage
musikundervisning af børn og unge,
b) at den studerende bliver i stand til at virke som engagerende musikleder med
musikalsk og pædagogisk overblik, indlevelse og myndighed,
c) at den studerende opnår evne til at medvirke til udvikling af elevers selvstændige,
mangesidige og levende forhold til musik som igangsætter og vejleder,
d) at den studerende bliver i stand til at formidle musik som et betydningsfuldt
identitetsskabende og kulturbærende fag,
e) at den studerende tilegner sig refleksions- og analysekompetencer i relation til
musikpædagogiske teorier og metoder med inddragelse af udviklings- og
forskningsarbejde, og
f) at den studerende opnår forudsætninger for at kunne tage del i fortsat faglig-
pædagogisk udvikling af musik som undervisningsfag.
Centrale kundskabs- og færdighedsområder
Fagdidaktik
Indholdet er:
a) Kundskaber om musikdidaktik, læringsmål, kriterier for valg af indhold.
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 176 af 207
b) Kundskaber om undervisningsmetoder, arbejdsformer, undervisningsmidler og
progression.
c) Kundskaber om teorier om musikalsk læring, undervisningsdifferentiering,
æstetiske læreprocesser og børns musikalske udvikling.
d) Færdigheder i planlægning såvel af enkeltaktiviteter som af længere forløb.
e) Færdigheder i at gennemføre musikundervisning, herunder ledelse af musikalske
aktiviteter, instruktion og vejledning.
f) Færdigheder i at observere, analysere og evaluere musikundervisning.
g) Kundskaber og færdigheder i at forholde sig reflekterende til forskellige musiksyn,
musikfagets begrundelser, formål og indhold, musikpædagogiske begreber og
teorier samt udviklings- og forskningsarbejde i musikundervisning.
Musikforståelse
Indholdet er:
a) Musiklytning, musikalsk analyse, musikteori og hørelære samt tolkning af forskellig
musik ud fra bevidste valg af teori og metode.
b) Refleksion og perspektivering af musik som kunstnerisk, kulturelt,
samfundsmæssigt og historisk fænomen inden for forskellige genrer, tider og
kulturer, herunder musik i børne- og ungdomskulturer samt musik og medier.
Musikudøvelse
Indholdet er:
a) Erfaringer med og færdigheder i sammenspil, en- og flerstemmig sang samt
aktiviteter inden for musik og bevægelse.
b) Grundlæggende færdigheder i spil på sammenspilsinstrumentariet samt viden om
og færdighed i at betjene musikteknologi. Kendskab til skoleinstrumentariet og dets
anvendelsesmuligheder.
c) Kendskab til almindeligt sang- og sammenspilsrepertoire.
d) Kundskaber om og færdigheder i musikledelse, herunder instruktion, sammenspils-
og kormetodik samt ledelse af børnekor.
Musikalsk skaben
Indholdet er:
a) Arrangement, elementær komposition og improvisation med henblik på at kunne
udarbejde musikalsk materiale til undervisningsbrug.
b) Kreative processer og eksperimentelt arbejde i musik.
c) Tilrettelæggelse af skabende musikalske processer.
d) Brug af it som arbejdsredskab og som kreativt værktøj.
Personlige musikalske færdigheder
Indholdet er:
a) Håndværksmæssige og udtryksmæssige færdigheder i sang, brugsklaver og
hovedinstrument gennem individuel undervisning.
b) Praktisk kendskab til og erfaring med egen stemmes muligheder.
c) Færdighed i at anvende stemmen som arbejdsredskab i musikundervisning.
d) Færdighed i brugsklaverakkompagnement til musikaktiviteter.
e) Færdighed i at anvende klaverspil som hjælpemiddel i musikundervisning.
f) Musikalsk udtryksfærdighed og fordybelse gennem spil på hovedinstrument.
g) Erfaring med motoriske/tekniske øvelsesprocesser som grundlag for at arbejde med
børns musikalske udvikling.
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 177 af 207
Lokale bestemmelser
Karakteristik af faget
Musikfaget i læreruddannelsen Zahle vægter betydningen af solidt håndværksmæssigt
fundament kombineret med didaktisk refleksion som forudsætning for udvikling af den
professionelle musiklærer i folkeskolen.
Fagets identitet er præget af et helhedssyn, hvor fagets enkelte elementer opfattes og forstås
samlet.
F.eks. integrerer musikfaget it-teknologien i de forskellige discipliner og indholdsområder:
musikkundskab, satslære/arrangement, hørelære, musikalsk skaben. Musikprogrammer såsom
nodeskrivnings- og sequencerprogrammer introduceres og anvendes.
Præsentationsprogrammer, f.eks. PowerPoint, bruges i forbindelse med fremlæggelser.
Fagets organisering og lokale prioriteringer
Undervisningen i fagets indholdselementer (jf. CKF-områderne): Fagdidaktik, musikforståelse,
musikudøvelse, musikalsk skaben og personlige musikalske færdigheder er organiseret som
holdundervisning og studiegruppearbejde med fremlæggelser.
Ovenstående indholdsområder realiseres i forløb med flg. overskrifter:
Fagdidaktik
Satsarbejde
Rotation
Musikkundskab
Musikledelse
Musik og bevægelse
It og musik
Individuel undervisning i brugsklaver, sang og hovedinstrument
Studiegruppernes arbejde er et gennemgående element i forbindelse med forberedelse til
undervisning, gensidig undervisning, fremlæggelser i ord og lyd og evaluering.
Obligatoriske forhold
Deltagelse i uddannelsesinstitutionens kor i 1 semester. Deltagelse kan påbegyndes det
semester, den individuelle undervisning i brugsklaver og sang starter.
Ved manglende deltagelse, skal den studerende udarbejde en længere rapport (maks. 10
normalsider) på baggrund af en stillet opgave. Rapporten skal behandle væsentlige
problemstillinger, der vedrører voksen- og/eller børnestemmer f.eks. stemmebrug,
opvarmning, korpleje, forebyggelse af stemmeproblemer m.m. Opgaven stilles af korlederne,
og den skal afleveres senest sammen med opgivelser til musikeksamen.
Afløsningsforhold
Musikfaget indeholder flg. afløsningsopgaver:
Tre lærerstillede arrangementsopgaver i satsarbejde:
En sang arrangeret for 2 lige stemmer og skolerelevante instrumenter, herunder
blokfløjte og stavspil. Arrangementet er målrettet skolens 1.-2., 3.-4. eller 5.-6.
klasse
En 3-4 stemmig vokalsats for blandet kor (SAB eller SATB). Arrangementer er
målrettet skolens ældste klasser, lærer- og/eller forældrekor.
En rytmisk sats til sammenspil. Satsen skal bl.a. gøre brug af keyboard, bas,
guitar, trommesæt, percussion, lead og backingstemmer. Satsen er målrettet
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 178 af 207
skolens ældste klasser i den obligatoriske undervisning (5.-6. klasse) eller valghold
(8.-9. klasse).
I opgavernes progression demonstrerer den studerende en indsigt i og en erkendelse af
forholdet mellem enkelhed og kompleksitet i det musikalske udtryk.
Opgaverne vurderes godkendt/ikke godkendt af underviseren.
En gruppeopgave i musikkundskab omfattende bl.a. musikteori, musikhistorie, musikanalyse
samt inddragelse af didaktiske overvejelser. Fremmødekrav til dette studieforløb er 80 % (se
nærmere under generelle bestemmelser, obligatoriske forhold, mødepligt). I fremlæggelserne
demonstrerer den studerende viden om og indgående kendskab til musikhistorie, genrer,
musikteori, viden om adækvate analysemetoder samt didaktisk refleksion over arbejdet med
musiklytning i folkeskolen. Fremlæggelserne vurderes godkendt/ikke godkendt af
underviseren.
Praktik
Praktikforløb planlægges, gennemføres og evalueres som en integreret del af undervisningen i
linjefaget, jf. lokale bestemmelser for praktikfaget.
Portfolio
Den lærerfaglige udvikling dokumenteres gennem portfolien, som skal indeholde:
3 fagdidaktiske/musikpædagogiske opgaver inden for hvert af ckf-områderne:
musikalsk skaben, musikudøvelse og musikforståelse
1 fagdidaktisk/musikpædagogisk opgave inden for musik-, klasse- og læringsledelse
En liste, som viser et alsidigt og skolerelevant sangrepertoire, den studerende har
arbejdet med i løbet af musikstudiet. Listen skal indeholde minimum 50 sange.
”Min musiklærerprofil”, et skriftligt dokument (max 2-3 normalsider), hvor den
studerende beskriver sin profil som musiklærer
Desuden kan portfolien indeholde øvrige skriftlige produkter, musikalske arrangementer, lyd-
og videofiler mm., som dokumenterer den studerendes profil og faglige udvikling i løbet af
musikstudiet.
Årsopgave
Såfremt faget ligger på 3. årgang erstattes den fagdidaktiske/musikpædagogiske opgave inden
musik-, klasse- og læringsledelse af årsopgaven.
Evaluering
Evaluering foregår som en integreret del af undervisningen og som afslutning af forløb eller
studiemønstre. Der evalueres såvel skriftligt og mundtligt som musikalsk. Evalueringen foregår
på hold og individuelt.
Eksamen
Eksamen består af 4 dele:
1) Fagdidaktik/musikpædagogik
2) Musikledelse
3) Egne musikalske færdigheder
4) ”Min musiklærerprofil”
Ad 1 (Fagdidaktik/musikpædagogik)
Den studerende udarbejder i grupper på 2-3 deltagere eller enkeltvis en skriftlig synopsis på
maks. 5 sider indenfor et af de 4 områder:
musikalsk skaben
musikudøvelse
musikforståelse
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 179 af 207
musik-, klasse- og læringsledelse
Området udvælges ved lodtrækning.
Tidspunktet for lodtrækningen aftales på holdet, og tidspunkt for aflevering af synopsen vil
fremgå af eksamensinformation på Portalen.
Ved eksamen redegør de(n) studerende for problemstillingen i synopsen og viser gennem
demonstration, diskussion og perspektivering sine metodiske kundskaber og fagdidaktiske
refleksion.
Ad 2 (Musikledelse)
Den studerende udarbejder en liste med 10 arrangementer. Listen, som skal godkendes af
læreren, skal demonstrere et alsidigt skolerelevant repertoire. En uge før eksamen
offentliggøres hvilket arrangement, der ønskes præsenteret ved eksamen. Censor vælger
arrangementet fra listen.
Ved eksamen skal den studerende demonstrere færdigheder indenfor musikledelse. Sang og
brugsklaver skal anvendes i de satser, hvor det er relevant. Brug af andre instrumenter samt
bevægelse, drama og improvisation kan indgå.
Ad 3 (Egne musikalske færdigheder)
Den studerende trækker en brugsklaveropgave bestående af en sang med becifring dagen før
eksaminationen.
Ved eksamen fremfører den studerende:
Den forberedte brugsklaveropgave
En selvvalgt sang
Et selvvalgt instrumentalnummer
Ved hovedinstrument guitar kan den studerende vælge mellem 2 eksamensformer:
Eksamensform A
Fremførelse af en komposition efter den studerendes valg.
Eksamensform B
Fremførelse af 1 af 10 opgivne sange eller satser. Censor vælger fra den af faglæreren
godkendte liste med de opgivne satser.
Eksamensopgivelser
Ved eksamensopgivelserne vedlægges flg.:
Fagdidaktisk/musikpædagogisk synopsis
10 arrangementer til musikledelse
Det selvvalgte instrumentalnummer/10 guitaropgivelser
Den selvvalgte solosang
Liste med 50 sange
”Min musiklærerprofil”
Bedømmelse
Der gives én karakter som samlet bedømmelse af præstationerne ved delprøverne.
Eksaminationstid
Fagdidaktik/musikpædagogik:
15 min pr. studerende inkl. votering. Der reduceres ikke i eksaminationstiden ved
gruppeeksamen.
Eksaminationens øvrige elementer:
Totalt 30 min pr. studerende inkl. votering.
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 180 af 207
Samfundsfag (SA) [Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, BEK nr. 562 af 01/06/2011. Bilag 1]
Bekendtgørelsestekst
Fagets identitet
Samfundsfag arbejder med at beskrive, analysere, vurdere og handlingspers-pektivere
konkrete nutidige samfundsproblemstillinger under inddragelse af begreber, teorier og
metoder fra de samfundsfaglige discipliner politologi, økonomi, sociologi, international politik
og videnskabsteori.
De studerende udvikler undervisningskompetencer i samfundsfag i folkeskolen og i andre
skoleformer, så de i deres karriereforløb som lærere på et samfundsfagligt og fagdidaktisk
grundlag er i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere en varieret og
udbytterig undervisning.
Mål
Den studerende opnår kompetence til
a) at udvikle undervisnings-, planlægnings- og kritisk refleksionskompetence til
undervisning i og udvikling af samfundsfag i folkeskolen,
b) at udvikle kritisk sans og handlekompetence på det personlige plan, i klasserummet
og i det offentlige rum,
c) at kunne foretage metarefleksion i linjefagsundervisning, arbejdsprodukter og
praktik,
d) at udvikle sociologisk fantasi og politisk dannelse,
e) at beherske samfundsfaglig og fagdidaktisk terminologi,
f) gennem arbejde med aktuelle samfundsfaglige problemstillinger at kunne anvende
samfundsfaglige teorier og begreber, demonstrere metodisk indsigt og analytisk
kompetence,
g) begrundet at kunne udvælge relevante undervisningsmaterialer med blik for
kontinuitet og dynamik i samfundet, tilrettelægge undervisningsforløb ud fra den
enkelte elevs forudsætninger, evaluere undervisning og afvikle eksamen og
h) at tilegne sig overblik over samfundsfagets udvikling og fagets medvirken i
tværfaglige relationer i folkeskolen.
Fagdidaktik
Indholdet er:
a) Kundskaber om principielle og metodiske problemer ved formidling, oplysning og
undervisning i skolefaget samfundsfag, herunder problemorientering og
projektarbejde, det eksemplariske princip og forskellige dannelsesbegreber.
b) Kundskaber og færdigheder i undervisningsplanlægning, herunder evaluering af
undervisningsmidler, undervisningsmetoder, inddragelse af it, observation,
evaluering og prøver.
c) Kundskaber og praktiske færdigheder i udarbejdelse, gennemførelse og evaluering
af praktikforløb i samfundsfag i folkeskolen.
d) Kundskaber og færdigheder i skolefaget samfundsfags begrundelse, formål, indhold
og historie, samspil med skolens projektopgave samt fagets samarbejdsmuligheder
i og uden for skolen.
e) Kundskab om nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde med
relevans for undervisning i samfundsfag.
f) Kundskaber og færdigheder angående planlægning og gennemførelse af
udadrettede aktiviteter, herunder studierejser og institutions- og
virksomhedsbesøg.
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 181 af 207
Samfundsfaglige begreber, teori og metode
Indholdet er:
a) Filosofiske og videnskabsteoretiske indfaldsvinkler til studiet af menneske og
samfund, menneske og stat, menneske og kultur samt menneske og natur.
b) Teorier og perspektiver fra politologi, økonomi, sociologi og international politik.
c) Principper for udvælgelse af metoder, begreber og modeller i behandlingen af et
fagligt stofområde, og skriftlig og mundtlig begrundelse for valg af disse.
d) Kvantitative og kvalitative undersøgelses- og dokumentationsmetoder knyttet til
empiriske undersøgelser.
Faglige genstandsområder
Områderne behandles under inddragelse af konflikt- og samarbejdsperspektivet samt aspekter
af fortiden, der har relation hertil, fra individniveau til globalt niveau.
a) Sociale grupperinger og deres samspil. Normer, værdier, kultur og kommunikation.
Levevilkår, livsformer, integration og social arv.
b) Politiske systemer, demokrati og demokratiske processer. Ideologier, politisk
socialisering og menneskerettigheder. Velfærdsstater og velfærdssamfund.
c) EU’s opbygning, beslutningsprocesser, demokrati og politik. EU som aktør i relation
til Danmark og det internationale system.
d) Økonomiske systemer, udviklingstendenser og interesser. Produktion, forbrug,
teknologisk udvikling, økonomisk politik, arbejdsmarkedsforhold og uddannelse.
e) Internationale forhold i globalt perspektiv, internationale aktører, de modsatrettede
tendenser mellem globalisering og lokal fokusering. Aktuelle sikkerhedsproblemer.
Danmarks og Europas placering i verden. Global udvikling og uligheder.
f) Miljøforhold i forskellige samfund, bæredygtig udvikling, ressourcer samt
produktions- og forbrugsmønstres miljøeffekter.
g) It som arbejdsredskab og som integreret del af linjefaget og skolefaget
samfundsfag.
Lokale bestemmelser
Karakteristik af faget
Fremtidens lærer kommer til at arbejde i en tid med store og hastige samfundsforandringer.
Globaliseringen vil føre til fortsat økonomisk og kulturel integration, og der vil opstå nye
politiske konflikt- og samarbejdsformer, som vil udfordre lærerens evne til kritisk analyse. I
samfundsfag er demokratisk dannelse både et ideal og - sammen med f.eks. sociologisk
fantasi og det eksemplariske princip – et arbejdsredskab. Den studerende skal gennem
arbejdet i samfundsfag blive i stand til hurtigt at kunne sætte sig ind i nye stofområder og
problemstillinger på en fagligt kvalificeret måde, der samtidig tilgodeser elevernes interesser
og erfaringer.
Fagets organisering og lokale prioriteringer
Faget veksler mellem korte og længere studieforløb, som tilsammen dækker bekendtgørelsens
faglige genstandsområder.
Studieforløbene vil tage udgangspunkt i aktuelle begivenheder, men på en sådan måde, at der
overalt anvendes samfundsfaglige begreber og teorier.
Arbejdsformerne kan variere i de enkelte studieforløb, men der vil i løbet af studiet være såvel
forelæsninger, holddiskussioner, øvelser og ekskursioner til politiske og økonomiske
beslutningscentre og vidensinstitutioner.
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 182 af 207
Faget gør aktivt brug af uddannelsesinstitutionens placering i storbyen med mulighed for
gæstelærere og for ekskursioner til politiske, økonomiske og sociale institutioner i byen.
Et eller flere studieforløb vil blive udvalgt og tilrettelagt sådan, at de i særlig grad fokuserer på
metodiske – herunder it-faglige- eller fagdidaktiske problemstillinger.
Et studieforløb vil have form af et egentligt projekt inden for det valgte faglige
genstandsområde. Den studerende udarbejder en længere skriftlig rapport, som indeholder
overvejelser af såvel faglig som fagdidaktisk karakter, og endvidere analyseres det
pågældende genstandsområdes undervisningsmaterialer til folkeskolen.
Et studieforløb vil have EU som et centralt genstandsområde.
Et studieforløb tilrettelægges i forbindelse med praktikforløbet som et fagdidaktisk
undervisningsforløb med udgangspunkt i et af de centrale kundskabs- og færdighedsområder i
samfundsfag i folkeskolen. Studieforløbet vil indeholde såvel faglige som fagdidaktiske
overvejelser, herunder målsætning for emnet, stofvalgskriterier, arbejdsformer og evaluering
af emnet.
Et af studieforløbene indeholder som led i den studerendes forberedelse til bachelorprojektet
på 4. årgang i særlig grad videnskabsteoretiske overvejelser og diskussion af videnskabelige
metoder. Den studerende præsenteres herunder for udvalgte eksempler på nationale eller
internationale forskningsarbejder.
Studieforløbene bidrager hver for sig og i fællesskab til at udbygge den studerendes it-
kompetencer inden for samfundsfag, idet der lægges vægt på it som et værktøj til f.eks.
økonomiske beregninger, bearbejdning af spørgeskemaer og udarbejdelse af præsentationer.
Der lægges vægt på en kritisk brug af internettet som led i informationssøgning.
Obligatoriske forhold
Den studerende skal i tilknytning til studieforløbene udarbejde i alt fire studieprodukter.
Studieprodukterne er
En længere skriftlig rapport, der bearbejder det pågældende studieforløbs
genstandsområde og tilknyttede centrale kundskabs- og færdighedsområder.
Rapporten skal yderligere behandle en for det faglige genstandsområde relevant
fagdidaktisk problemstilling med inddragelse af fagdidaktisk teori. Rapporten kan
udarbejdes i grupper på op til tre studerende.
En kort rapport, hvor den studerende individuelt bearbejder det studieforløb, som
rapporten knytter sig til. Den studerende vælger selv fokus.
En anmeldelse af et samfundsfagligt værk.
Et prøveoplæg til 9. klasse prøven med bilag, spørgsmål, vurderingskriterier samt
samfundsfaglige og fagdidaktiske begrundelser.
Den studerende skal derudover deltage i følgende korte obligatoriske kurser, der udbygger de
centrale kundskabs- og færdighedsområder og studieområderne:
Grundlæggende fagdidaktikkursus
Grundlæggende samfundsfagligt metodekursus
På tredje årgang indgår endvidere den faglig-pædagogiske årsopgave som obligatorisk opgave
i faget. Se bestemmelserne vedr. opgaven i afsnittet "Årsopgave" i studieordningens fællesdel.
Den faglig-pædagogiske årsopgave kan erstatte ovennævnte korte rapport.
Generelt om obligatoriske forhold
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 183 af 207
Studieprodukter afleveres elektronisk i holdets kursusrum i StudieZonen på Portalen og skal
godkendes af underviseren. Bedømmelsestidspunkter for de enkelte produkter aftales mellem
de studerende og underviseren og vil fremgå af holdets årsplan, som vil ligge i holdets
kursusrum i StudieZonen på Portalen. Når studieprodukterne er godkendt af underviseren,
indgår de i den studerendes portfolio.
Se nærmere om deltagelsespligt og obligatoriske studieprodukter under studieordningens
generelle bestemmelser. Krav til studieprodukterne samt bedømmelseskriterier fremgår af
studiebeskrivelserne.
Der er mødepligt til obligatoriske kurser, og deres placering aftales mellem de studerende og
underviseren. Der er endvidere mødepligt til fremlæggelser, ekskursioner samt til for- og
efterbehandling af praktikken. Dette vil fremgå af holdets årsplan. Se nærmere om
mødepligtens opfyldelse under studieordningens generelle bestemmelser.
Evaluering
Hvert studieforløb og hvert kursus evalueres særskilt efter aftale mellem holdet og
underviseren. I dette evalueringsarbejde vil forskellige evalueringsformer afprøves med
inddragelse af teori og empiri. Resultaterne af evalueringerne lægges i holdets kursusrum i
StudieZonen på Portalen og vil løbende blive gjort til genstand for drøftelser på holdet.
Eksamen
Den studerende skal i tilknytning til studieforløbene aflevere fire problemstillinger.
Problemstillingerne skal tilsammen dække fagets mål og CKF og tage udgangspunkt i en
samfundsfaglig problemstilling med inddragelse af fagdidaktiske overvejelser. Der trækkes lod
blandt de fire problemstillinger.
Den studerende udarbejder en synopse på baggrund af den udtrukne problemstilling.
Dato for aflevering af problemstillinger, lodtrækning og aflevering af synopse vil fremgå af
eksamensinformation på Portalen.
Mundtlig prøve
Synopsen danner udgangspunkt for den mundtlige prøve, hvor det forventes, at den
studerende kan perspektivere til minimum et af fagets øvrige faglige genstandsområder, men
hele fagets CKF kan inddrages i samtalen. Prøven former sig som en samtale, der har
udgangspunkt i den samfundsfaglige problemstilling og inddrager fagdidaktiske overvejelser.
Bedømmelsen foretages alene på grundlag af den mundtlige samtale.
Eksaminationstid: 45 minutter.
Specialpædagogik (SP) [Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, BEK nr. 562 af 01/06/2011. Bilag 1]
Bekendtgørelsestekst
Fagets identitet
Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge,
gennemføre og evaluere undervisning af børn, unge og voksne med særlige behov under
hensyntagen til den enkeltes forudsætninger.
Mål
Målet er, at den studerende tilegner sig kompetencer til
a) at gennemføre udviklings- og forskningsbaserede analyser og vurderinger af
centrale, specialpædagogiske grundspørgsmål,
b) at begrunde personlig og professionel stillingtagen til specialpædagogiske
problemstillinger,
c) at indgå i tværfaglige drøftelser,
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 184 af 207
d) at identificere specialpædagogiske problemstillinger i forhold til organisatoriske,
institutionelle og samfundsmæssige betingelser og muligheder,
e) at forberede, gennemføre og evaluere en undervisning tilpasset den enkelte elevs
behov,
f) at udarbejde, formidle og evaluere elevplaner,
g) at beskrive, analysere og vurdere forhold, der har betydning for personers,
organisationers og institutioners opgaveløsning i forhold til mennesker med særlige
behov,
h) at beskrive, analysere og vurdere normalitet og afvigelse i historisk, belysning og
i) at beskrive, analysere og vurdere udviklingsmuligheder for børn, unge og voksne
med særlige behov.
Centrale kundskabs- og færdighedsområder
Indholdet er:
a) Specialpædagogisk teoridannelse som grundlag for forståelsen af særlige behov hos
mennesker.
b) Didaktiske teorier, begreber og problemstillinger af betydning for udvikling af det
specialpædagogiske område.
c) Folkeskolens organisering af specialundervisningen.
d) Rummelighed og inklusion.
e) Samfundsmæssige og kulturelle udviklingstendensers betydning for
specialpædagogisk praksis.
f) Lovgrundlaget, herunder nationale love og bekendtgørelser samt internationale
deklarationer og konventioner.
g) Specialpædagogik som fag, udviklings- og forskningsfelt.
h) Specialpædagogikken i undervisningen.
i) Læse-, skrive-, og matematikvanskeligheder og problemstillinger i relation til
adfærd, kontakt og trivsel.
j) Metoder til løbende evaluering og dokumentation af elevens faglige, personlige og
sociale udvikling.
k) Forebyggende, foregribende og indgribende foranstaltninger, herunder
klasseledelse.
l) Specialpædagogik og folkeskolens fag, herunder muligheder for
undervisningsdifferentiering i alle fag.
m) It og andre hjælpemidler i den daglige undervisning: Kollegial rådgivning og
rådgivning og vejledning fra f.eks. videncentre i brug af særlige hjælpemidler,
herunder it-baserede hjælpemidler og programmer.
n) Kendskab til andre særligt tilrettelagte materialer, f.eks. punkt, digital tekst og
piktogrammer.
o) Kendskab til mulighederne for samarbejde med og rådgivning fra
pædagogisk/psykologisk rådgivning og fra andre lokale, regionale og nationale
specialrådgivningsorganisationer.
p) Skolens opgaveløsning, funktion og kultur i forhold til elever med særlige behov.
q) Skole-hjemsamarbejde.
r) Pædagogisk forskning og udviklingsarbejde.
Lokale bestemmelser
Karakteristik af faget
Faget specialpædagogik handler om arbejdet med de børn, der ikke umiddelbart lever op til
skolens forskelligartede krav. Således drejer specialpædagogik sig om børns mangfoldighed og
sårbarhed og om skolens rummelighed.
I studiet indgår undersøgelse, iagttagelse og analyse af de vilkår, som fører til, at bestemte
former for adfærd erfares og karakteriseres som afvigende. Det søges ligeledes afdækket,
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 185 af 207
hvordan undervisning, skolekultur og praksistiltag, konkret kan yde relevant støtte, samt
hvordan undervisning og anden skolepraksis kan tilbyde udfordringer for alle børn og unge i
skolen.
Studiet i linjefaget specialpædagogik gennemføres på Læreruddannelsen Zahle med en stærk
praksistilknytning, idet den specialpædagogiske virkelighed stiller med et sæt af specifikke
udfordringer, hvor konkrete erfaringer spiller en særlig rolle for den professionelle kundskabs-
og kompetenceudvikling.
Fagets organisering og lokale prioriteringer
Arbejdet med specialpædagogikkens centrale kundskabs- og færdighedsområder bygger på
udvalgte pædagogiske, didaktiske, psykologiske, sociologiske og filosofiske teorier. Arbejdet i
faget er organiseret i fire tematiske studieforløb, som tilsammen dækker bekendtgørelsens
faglige genstandsområder:
1. Introduktion til det specialpædagogiske felt med særligt fokus på skolevanskeligheder.
2. Skole og samfund i et specialpædagogisk perspektiv.
3. Lærerens arbejde og opgaver i relation til specifikke og generelle vanskeligheder hos børn,
unge og voksne med særlige behov.
4. Konsultative funktioner i det specialpædagogiske felt.
I arbejdet med hvert af de fire temaer indgår såvel faglige og teoribaserede studier som
øvelser og undersøgelser i praksisfeltet. Studieforløbenes indhold, karakter og rækkefølge
samt de obligatoriske produkters indhold og placering aftales mellem undervisere og
studerende ved studieårets begyndelse og fremgår af fagets årsplan.
Arbejdsformerne kan variere i de enkelte studieforløb, men der vil i løbet af studiet være
både forelæsninger, holddiskussioner, øvelser og ekskursioner. I alle studieforløbene indgår
et arbejde relateret til det specialpædagogiske praksisfelt. Praksisdimensionen tilgodeses
gennem interview, observation, praktiske øvelser og/eller arbejdet med nationale eller lokale
styringsdokumenter vedrørende organiseringen af og/eller det konkrete arbejde med
varetagelsen af undervisning og skolegang for børn og unge med særlige behov.
Den reflekterende og kritiske undersøgelse af såvel grundlaget for som konsekvenserne af
specialpædagogiske foranstaltninger og undervisningsforslag er gennemgående, ligesom der
løbende vil være inddragelse af iagttagelser og erfaringer fra praksis. I arbejdet med de
tematiske studieforløb lægges der vægt på en systematisk beskrivelse og analyse med
inddragelse af teori og forskningsbaseret viden.
Obligatoriske forhold
Hvert af de 4 studieforløb munder ud i et obligatorisk studieprodukt, der lægges i den
studerendes portfolio. Alle studieprodukter kan udarbejdes som gruppeopgave. Som
forudsætning for indstilling til eksamen skal studieprodukterne være godkendt af læreren.
Årsopgave
Følger den studerende faget på sit 3. studieår skal der i tilknytning til faget udarbejdes en
faglig-pædagogisk årsopgave. Årsopgaven er en faglig-pædagogisk opgave, der skal have
fokus på sammenhængen mellem teori og praksis. Opgaven skal have et omfang på 11-12
normalsider.
Se bestemmelserne for årsopgaven i studieordningens fællesdel.
Vejledning og bedømmelse varetages i samarbejde mellem linjefagsundervisere og undervisere
i de pædagogiske fag.
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 186 af 207
Evaluering
Der foretages 2-4 evalueringer af formativ karakter af de studerende studiepraksis og
læreproces, samt hvordan undervisningen støtter denne. Evalueringens hovedpunkter
skriftliggøres og anvendes i den videre planlægning og lægges i holdets kursusrum i
StudieZonen på Portalen. Tidspunktet for evalueringen fremgår af undervisningsplanen.
Eksamen
Der trækkes lod blandt de fire tematiske studieforløb.
Dato for lodtrækning fremgår af eksamensinformation på Portalen.
Ud fra det trukne studieforløbs tema laver den studerende en problemformulering og
udarbejder en synopsis. Synopsen indeholder kortfattet behandling af problemformuleringen. I
behandlingen skal inddrages empiri relateret til det specialpædagogiske praksisfelt, og der skal
perspektiveres til fagets samlede stofområde.
Synopsen har et omfang på 3-5 normalsider.
Synopsen afleveres 7 dage efter lodtrækningen.
Eksamen er en individuel mundtlig prøve med en varighed på 45 minutter inkl. votering.
Eksamen former sig som en samtale med udgangspunkt i problemformulering og spørgsmål i
synopsen.
Bedømmelsen foretages alene på grundlag af samtalen.
Eksaminationstid: 45 minutter
Tysk (TY) [Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, BEK nr. 562 af 01/06/2011. Bilag 1]
Bekendtgørelsestekst
Fagets identitet
Kernen i faget tysk som fremmedsprog er sprog og kultur med fokus på tilegnelses- og
formidlingsprocesser inden for begge områder. I et flersproget perspektiv bidrager tyskfaget til
udvikling af kommende læreres sproglige og kulturelle bevidsthed, dannelse og identitet.
Beskæftigelsen med faget skærper den studerendes sproglige opmærksomhed, udvikler
kommunikationsevnen og interkulturel forståelse og er med til at sikre en sproglig
mangfoldighed i Danmark.
Mål
Målet er, at den studerende opnår kompetencer til at
a) begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere tyskundervisning på forskellige trin
med elever, der har forskellige forudsætninger,
b) kunne forstå hovedindholdet i varierede tekster af forskellig sværhedsgrad,
c) kunne udtrykke sig spontant, klart og flydende om forskelligartede temaer,
d) klart og struktureret mundtligt og skriftligt at kunne give udtryk for egne
holdninger i forhold til faglige og fagdidaktiske problemstillinger, også ved
deltagelse i den internationale debat,
e) kunne anvende formel og funktionel viden om sprog og sprogbrug i forhold til egen
og elevernes sproglige udvikling,
f) anvende sprogtilegnelsesteorier i forhold til egen og elevernes sproglige og
kulturelle udvikling,
g) anvende viden om sammenhæng mellem sprog og kultur til udvikling af kritisk
kulturel bevidsthed og interkulturel kompetence,
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 187 af 207
h) kunne udnytte informationsteknologiens muligheder i forhold til egen og elevernes
sproglige og kulturelle udvikling,
i) inddrage viden om nationale og internationale forsknings- og udviklingsarbejder
inden for fagets områder og
j) indgå i tværfaglige, læringsmæssige og tværprofessionelle sammenhænge med
tyskfaglige eller fremmedsprogsdidaktiske bidrag.
Centrale kundskabs- og færdighedsområder
Fagdidaktik
Indholdet er:
a) Skolefagets begrundelse, indhold og historiske udvikling.
b) Undervisningens planlægning med udgangspunkt i fagdidaktiske overvejelser over
fastlæggelse af mål, valg af indhold, progression, gennemførelse og evaluering af
afgrænsede undervisningsforløb i forhold til elevgrupper med forskellige
forudsætninger.
c) Analyse af eksisterende undervisningsmaterialer og færdigheder i at udarbejde nye
undervisningsmaterialer i forhold til varierede læringsmæssige forudsætninger og
betingelser.
d) Analyse og vurdering af egen og elevernes intersprog.
e) Analyse af lærerens opgaver som sproglig vejleder.
f) Metoder, undervisningsaktiviteter og samarbejdsformer, som fremmer sproglig
udvikling.
g) Det virtuelle læringsrums muligheder i forhold til egen og elevernes sproglige og
kulturelle udvikling.
h) Kendskab til forskellige evalueringsmetoder og evalueringsværktøjer.
Sprog, kommunikation og kultur
Indholdet er:
a) Den internationale dimensions betydning for den studerendes og elevernes
sproglige udvikling og kulturelle dannelse.
b) Arbejde med kombinerede kommunikative færdigheder.
c) Forståelse af tekster af forskellig sværhedsgrad og færdighed i at udtrykke sig
hensigtsmæssigt skriftligt og mundtligt.
d) Analyse af sammenhængen mellem flersprogethed og almen sprogfærdighed.
e) Sprogets form og funktion samt sprogbrugsregler.
f) Analyse af sammenhæng mellem sprogsyn og grammatik.
g) Samfunds- og kulturforhold i et historisk perspektiv og dets betydning for
fremmed- og selvforståelse.
h) Hverdagskulturelle fænomener og hverdagserfaringers betydning for udvikling af
kulturel identitet.
i) Litteraturens, filmens, musikkens, arkitekturens, mediernes eller andre kulturelle
udtryksformers betydning for kulturformidling.
j) Interkulturelle erfaringer fra studieophold i tysktalende lande, praktik i udland,
personlige eller virtuelle kontakter.
Sprogtilegnelse
Indholdet er:
a) Sprogtilegnelsesteorier.
b) Analyse af sammenhængen mellem sprog, kognition og den affektive dimension af
læreprocesser.
c) Æstetiske læreprocessers betydning for sprogtilegnelsen.
d) Kommunikations- og læringsstrategiers betydning for sprogtilegnelsen.
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 188 af 207
e) Arbejde med tilegnelse af ordforråd.
f) Ligheder og forskelle mellem modersmåls- og fremmedsprogstilegnelse
eksempelvis i forhold til læseforståelse og skriveprocesser.
Lokale bestemmelser
Karakteristik af faget
Tyskfaget arbejder med fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF) ud fra et
helhedssyn på sprog, kultur, sprogtilegnelse og formidling. Linjefagsuddannelsen tilrettelægges
ud fra et kommunikativt sprogsyn, funktionelt tilegnelsessyn og et dynamisk kultursyn. Der
skabes ramme for et samspil mellem udvikling af den studeredes egen kommunikative
kompetence, interkulturelle kompetence og fagdidaktiske bevidsthed med henblik på
undervisning i tysk som fremmedsprog i folkeskolen.
Fagets organisering og lokale prioriteringer
Faget læses over to semestre på enten 3. eller 4. år af studiet.
I samarbejde med de studerende fastlægger underviserne et antal tematiske forløb, som er
forankrede i fagets CKF.
De tematiske forløb tilrettelægges inden for følgende rammer:
- Sprog, sprogtilegnelse og kommunikativ kompetence (fx introduktion til
sprogtilegnelse, intersprog, tilegnelse af ordforråd, receptive og produktive
færdigheder, kommunikationsstrategier, grammatik, sproglig vejledning)
- Fremmedsprogsundervisning (fx Fælles Mål, metoder i fremmedsprogsundervisningen,
læringsstrategier, æstetiske læreprocesser, integration af medier i tyskundervisningen,
planlægning af undervisning, læremidler, forberedelse og evaluering af praktik)
- Kommunikation og Kultur (fx film, musik, litteratur, Landeskunde, interkulturel
kompetence, internationale projekter, tilrettelæggelse og gennemførelse af en studietur
til et tysktalende land)
Temaer samt arbejds- og undervisningsformer udvælges under hensyn til centrale
fagdidaktiske perspektiver og problemstillinger i folkeskolens tyskundervisning.
Tysk samarbejder med årgangens fag om praktikkens mål og fokusområder, og der arbejdes
med forberedelse og evaluering af de studerendes praktik.
Resultater fra nationale og internationale forsknings- og udviklingsarbejder inddrages, og den
studerende motiveres til innovativ og kreativ handling, der kan udvikle undervisningen i
folkeskolen.
IT indgår som lærings- og kommunikationsredskab, så de studerende både får kendskab til
relevante it-værktøjer og inddrages i fagdidaktiske overvejelser omkring anvendelsen heraf.
Igennem hele studieforløbet arbejder de studerende med en portfolio, som dokumenterer såvel
egen sproglige og DaF-faglige udvikling samt aktiv deltagelse i studieforløbet.
Obligatoriske forhold
Linjefaget omfatter 4 obligatoriske studieprodukter samt de opgaver/projekter, der er knyttet
til årgangen.
Et studieprodukt kan bestå af flere elementer og skal dokumentere den studerendes egen
sproglige og DaF-faglige udvikling samt refleksion over undervisningens temaer.
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 189 af 207
Der kan være tale om en kort rapport, et refleksionsessay, mundtligt oplæg, digitalt
diskussionsoplæg på Portalen eller en stillet opgave. Studieproduktet kan suppleres med et
eller flere praktiske produkter, fx et medieprodukt, et læremiddel eller andet.
Studieprodukter i linjefaget tysk udarbejdes i et fagdidaktisk perspektiv og inden for flg.
områder:
Sprog, sprogtilegnelse og kommunikativ kompetence
Fremmedsprogsundervisning
Kommunikation og Kultur
Tema aftales af holdet og undervisere
Årgangstilknyttede opgaver og projekter:
for 3. årgang: årsopgave (10 normalsider) og tværfagligt projekt (Se studieordningens
fællesdel)
Der er mødepligt i forbindelse med fremlæggelse af studieprodukter.
I studieforløbet indgår planlægning og gennemførelse af en studierejse til et af de
tysksprogede lande. Studierejsen indgår som grundlag for et af de obligatoriske
studieprodukter. Er en studerende forhindret i at deltage på rejsen, aftales der alternativt
grundlag for studieproduktet.
Produkternes indhold, afleveringsfrister og godkendelse aftales ved semesterstart mellem
undervisere og studerende på baggrund af en samlet studieplan for linjefagsforløbet.
Såvel obligatoriske studieprodukter som linjefagsforløbets øvrige produkter såsom tekst-, lyd-,
billed- eller undervisningsmateriale skal findes i eller være dokumenteret i den studerendes
portfolio.
Studieophold i udlandet
Den studerendes frivillige studieophold og/eller udlandspraktik i forbindelse med
linjefagsforløbet planlægges i samarbejde med underviserne, partnerinstitutionen og den
studerende. Inden udlandsopholdet aftales merit for studieprodukter.
Parallelforløb
Studerende kan aflægge dele af deres studier i Tysk og Praktik på Pädagogische Hochschule
Freiburg eller Universität Postdam/Department Lehrerbildung i Tyskland. Opholdet vil være af
4 måneders varighed fra oktober-januar.
Studieprodukter fra studie- og praktikopholdet i Freiburg eller Potsdam indgår i
eksamensgrundlaget i faget og erstatter nedenstående obligatoriske studieprodukter:
1. Hele studieproduktet tilknyttet fagområdet: Sprogtilegnelse, sprog og kommunikativ
kompetence
2. Praktikprodukt
Derudover erstattes en del af studieprodukt tilknyttet fagområdet: Kultur og Kommunikation
med en tysksproget blog, som de studerende forpligter sig at skrive i løbet af studieopholdet.
Krav til bloggen og kriterier for godkendelsen beskrives af linjefagslæreren og fremgår af
studiebeskrivelse.
Studieprodukter fra studie- og praktikopholdet i Freiburg eller Potsdam skal også afleveres
hjemme, mens den studerende er i Tyskland.
Evaluering
Undervisningen på holdet evalueres efter hvert tematiske forløb. Der anvendes forskellige
evalueringsformer, så den studerende får kendskab til og erfaringer med nationale og
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 190 af 207
internationale evaluerings- og dokumentationsformer. Evalueringsresultaterne offentliggøres i
holdets kursusrum i StudieZonen på Portalen.
Eksamen
Eksamen består af en skriftlig og en mundtlig del. Der gives én karakter for den skriftlige og
én for den mundtlige præstation.
Skriftlig prøve
Prøven stilles af Undervisningsministeriet.
Vurderingskriterier fremgår af eksamensmaterialet.
Bedømmelse: efter 7-trins-skalaen
Mundtlig prøve
Prøven er individuel og består af to dele.
1. Mundtlig prøve med baggrund i en elevproduceret tekst.
Umiddelbart før eksamen trækkes lod om en elevtekst. Den studerende kommenterer hele
elevteksten som sproglig vejleder, samt korrigerer en mindre del. Denne del af prøven foregår
på dansk.
Til denne del af prøven gives 45 min. forberedelsestid.
2. Samtale med udgangspunkt i en synopsis.
Den studerende udarbejder en synopsis på maks. 5 normalsider på baggrund af et selvvalgt
emne og ud fra en godkendt problemstilling.
Tidspunkt for godkendelse af problemstillingen aftales på holdet, og tidspunktet for aflevering
af synopsen vil fremgå af eksamensinformation på Portalen.
Denne del af prøven foregår på tysk.
Ved vurderingen lægges der vægt på, at den studerende demonstrerer indsigt i sprog,
sprogtilegnelse og fagdidaktik. Endvidere vægtes den studerendes kommunikative
kompetence.
Synopsen indgår ikke i bedømmelsesgrundlaget.
Forberedelsestid: 45 min.
Eksaminationstid: 45 min. inkl. votering.
Hjælpemidler: Der må medbringes noter og hjælpemidler efter eget valg.
Bedømmelse: Der gives én karakter som en samlet bedømmelse af præstationen.
PROFESSIONSBACHELORPROJEKTET (BA-projektet) [Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, BEK nr. 562 af 01/06/2011. §10-15]
Bekendtgørelsestekst
Professionsbachelorprojektet
§ 10. Som led i uddannelsen skal den studerende udarbejde en større selvstændig skriftlig
opgave i form af et professionsbachelorprojekt, jf. læreruddannelseslovens § 2, nr. 4,
og § 4. Professionsbachelorprojektet udgør 10 ECTS-point.
Stk. 2. Professionsbachelorprojektet skal udarbejdes
1) individuelt,
2) i et selvvalgt og af uddannelsesinstitutionen godkendt emne vedrørende en
lærerfaglig problemstilling af relevans for uddannelsens formål,
3) i tilknytning til et af den studerendes igangværende eller gennemførte linjefag,
4) i sammenhæng med uddannelsens pædagogiske fag,
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 191 af 207
5) med inddragelse af færdigheder og viden erhvervet gennem uddannelsens praktik
eller anden erfaring fra praksis og
6) under brug af videnskabelig metode.
Stk. 3. Det samlede sæt af kompetencer, som den studerende gennem
professionsbachelorprojektet skal demonstrere at have opnået, fremgår af bilag 6.
Stk. 4. Omfanget af det færdige professionsbachelorprojekt skal svare til mindst 25 og
højst 35 normalsider á 2600 anslag. Eventuelle bilag herudover må højst udgøre
10 normalsider.
§ 11. Den studerende udarbejder under vejledning af underviserne i de berørte fag
professionsbachelorprojektet på uddannelsens 4. studieår.
Stk. 2.Professionsbachelorprojektet forberedes gennem hele uddannelsen.
Uddannelsesinstitutionen skal i studieordningen fastlægge, hvorledes institutionen
blandt andet gennem undervisning og opgaver i uddannelsens forskellige fag
fremadskridende støtter den studerende i tilegnelsen af kompetencer til at
gennemføre professionsbachelor-projektet, jf. kapitel 10.
§ 12. Uddannelsesinstitutionen skal i studieordningen fastsætte de nærmere krav til
professionsbachelorprojektet samt den nærmere tilrettelæggelse heraf, jf. kapitel 10.
Læreruddannelsens professionsbachelorprojekt (Bilag 6) [Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, BEK nr. 562 af 01/06/2011. Bilag 6]
Professionsbachelorprojektet er en større skriftlig opgave, der indeholder en fagligt funderet
undersøgelse med analyse og vurdering af en lærerfaglig problemstilling af betydning for
professionens udøvelse. Den lærerfaglige problemstilling skal inddrage praksis og skal belyses
med anvendelse af den faglige indsigt, som den studerende har erhvervet sig i praktikken og i
læreruddannelsens pædagogiske fag og linjefag. Lærerbachelorprojektet skal kvalificere den
studerende til at udøve lærerfaglige funktioner og fungere selvstændigt inden for
lærerprofessionen og kvalificere til videreuddannelse på et relevant master- eller
kandidatstudium.
1. Gennem lærerbachelorprojektet demonstrerer den studerende, at følgende
kompetencer er opnået:
1.1. Lærerfaglig undersøgelseskompetence til
a) at undersøge, afgrænse, beskrive, analysere, reflektere over og vurdere
problemstillinger og udviklingsmuligheder, der vedrører lærerens opgaver og
skolens virksomhed med anvendelse af relevant teoretisk og praktisk indsigt,
b) at inddrage forskellige positioner, (f.eks. elever, forældre, ledelse) og
anlægge relevante perspektiver i analysen af lærerfaglige temaer og
problemstillinger,
c) at fastholde og beskrive dilemmaer, modsætningsforhold, konfliktuerende mål
og undertrykkende aspekter i relationer og strukturer og den adfærd og de
handlinger det afstedkommer,
d) at indsamle, behandle og anvende relevant empiri fra skolevirkeligheden i
form af oplevelser, erfaringer og viden fra praktikken og anden praksis,
e) at sammentænke og anvende faglige og pædagogiske teorier, begreber og
metoder og
f) at begrunde og argumentere for lærerfaglige handlinger med professionel
indsigt og kritisk distance i et udviklingsperspektiv.
1.2. Lærerfaglig formidlingskompetence til
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 192 af 207
a) at formidle lærerarbejdets relationelle, kommunikative, paradoksale og
mangesidige karakter mundtligt og skriftligt og
b) at redegøre for resultater af analyser gennem systematisk argumentation som
tegn på anvendelse af grundlæggende akademiske arbejdsmetoder, der er
forudsætning for adgang til kompetencegivende videreuddannelse på master-
og kandidatniveau.
2. Gennem studiet arbejder den studerende med
a) forskellige positioner (elever, forældre, lærere, ledelse m.fl.) og med at
anlægge relevante perspektiver i analysen af lærerfaglige temaer og
problemstillinger samt identificere mulige dilemmaer og modsætningsforhold i
professionsudøvelsen eller i rammerne herfor,
b) at opsøge, afgrænse, tilegne sig og vurdere viden med relevans for
lærerarbejdet, herunder opsøge og reflektere over ny viden, såvel forsknings-
som udviklings- og erfaringsbaseret,
c) at beskrive, planlægge, gennemføre og evaluere undersøgelser i og af lærer-
og skolepraksis,
d) beherskelse af forskellige tilgange til at beskrive, analysere og vurdere
undervisnings- og anden praksis i skolen,
e) demonstration af evne til at sammentænke og anvende faglig og pædagogisk
viden under brug af systematisk argumentation og videnskabelig metode,
f) det videnskabeligt undersøgende sprog, det klare, modtagerrettede sprog
og det korrekte sprog og
g) mundtlig formidling, det vil sige evnen til at etablere en fokuseret dialog om
bacheloropgavens problemstilling.
Lokale bestemmelser for professionsbachelorprojektet på Zahle
Den studerende forberedes igennem hele uddannelsesforløbet på
professionsbachelorprojektet:
i uddannelsens fag gennem et systematisk arbejde med fagenes videnskabelige
arbejdsformer og metoder
i løsning af de opgaver, der knytter sig til de enkelte fag
i forberedelse, gennemførelse og efterbehandling af praktik på de 4 årgange, hvori bl.a.
indgår introduktion til indsamling og bearbejdning af professionsrelateret empiri
i årsopgaverne på 1., 2. og 3. studieår
via tilbud i Skrivecenter Zahles regi
I oktober på 4. studieår vælger den studerende det linjefag, som projektet knyttes til.
I tilknytning til projektet afholdes særlige bachelordage, som inkluderer fokus på empiri og
empiribrug i bachelorprojektet.
Umiddelbart inden aflevering af bacheloropgaven friholdes skriveuger, hvis placering vil fremgå
af ugeplanen.
Den mundtlige eksamen
Den mundtlige eksamen er en forlængelse af bachelorprojektets skriftlige del.
Ved den mundtlige eksamen uddyber, supplerer og perspektiverer den studerende væsentlige
pointer fra den skriftlige opgave.
Den mundtlige eksamenssamtale varer 45 min. incl. votering.
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 193 af 207
Den studerendes vejleder i henholdsvis de pædagogiske fag og linjefaget er begge
eksaminatorer, desuden udpeges en ministerielt beskikket censor.
Bedømmelsen gives som en samlet vurdering af behandlingen af problemstillinger fra det
linjefaglige og det pædagogiske fagområde og som en samlet vurdering af den skriftlige
bacheloropgave og den mundtlige præstation ved eksamen.
Den studerendes formidlingsevne indgår i bedømmelsen.
I vurderingen indgår, at den forventede studenterarbejdstid til bachelorprojektet svarer til ca.
7 ugers fuldtidsarbejde (10 ECTS-point).
Af bachelorpjecen, der udgives af Skrivecenter Zahle, fremgår detaljer og formalia for
bachelorprojektet på Læreruddannelsen Zahle.
Bachelorpjecen revideres hvert år og findes på Portalen.
Forsøgsordning
Det er på forsøgsbasis muligt at skrive bacheloropgave i almene læreropgaver for studerende,
der har deltaget i/deltager i traineeforløb eller særligt tilrettelagte forløb. (Kontakt:
uddannelsesleder Lis Madsen)
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 194 af 207
Bilag 1 – vedr. naturfagligt fællesforløb og specialiseringsdele
Supplerende forsøgsbeskrivelse for naturfag på læreruddannelsen
Undervisningsministeriet har d. 27. juni 2008 fremsendt brev til professionshøjskolerne med
mulighed for forsøg med naturfag på læreruddannelsen i studieåret 2008/2009. Der har været
stor tilslutning til forsøget. Kun fire uddannelsesinstitutioner deltager ikke i forsøget.
Undervisningsministeriet fremsender her en supplerende forsøgsbeskrivelse med ændringer af
de centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF´er) samt eksamen. Ændringerne gælder
kun for de studerende, som vælger det naturfaglige fællesforløb efter forsøgsmodellen.
Censornæstformændene i de berørte fag har sammen med formændene fra de faglige
foreninger udarbejdet ændringerne, som også har været i høring hos Professionshøjskolernes
Rektorkollegium.
1. Fællesdelen:
Forløbets identitet
Det naturfaglige fællesforløb består af en fællesdel (36 ETCS-point), som giver
undervisningskompetence i natur/teknik samt en specialiseringsdel (36 ETCS-point) i enten
biologi, fysik/kemi eller geografi.
Natur/teknik omhandler natur, teknik, livsbetingelser, levevilkår samt menneskets samspil
med naturen i den nære og fjerne omverden, som er relevant for natur/teknikundervisningen i
skolen. Undervisningen i natur/teknik integrerer fag, fagdidaktik, læringsteori og
undervisningsmetoder som en forudsætning for en kreativ og engagerende undervisning i
faget natur/teknik samt i naturfaglige temaer for elever på skolens yngste og mellemste
klassetrin.
Centralt i faget står det praktisk/ eksperimenterende og undersøgende arbejde.
Afdelingen for videregående
uddannelser og
internationalt samarbejde
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 3392 5600
Fax 3392 5666
E-mail [email protected]
www.uvm.dk
CVR nr. 20-45-30-44
30. september 2008
Sags nr.:
075.053.021
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 195 af 207
Fællesdelen har fokus på natur/teknik og naturfagsundervisningens fælles stofområder,
videnskabsteoretiske og - historiske tilgange, naturfagenes begrundelse og rolle i samfundet
og i skolen. Naturfagenes indbyrdes sammenhæng og samspil gennem skoleforløbet og
samspillet med andre af skolens fag er ligeledes et centralt perspektiv.
2. Mål
Målet er, at den studerende udvikler kompetencer til
a) at forestå en almendannende natur/teknikundervisning, der kombinerer viden fra
naturvidenskabernes og teknologiens historie med den overordnede samfundsudvikling i sin
undervisning.
b) at kunne demonstrere en bred og punktvis dyb faglig indsigt indenfor natur, teknik,
livsbetingelser, levevilkår og menneskets samspil med naturen med særlig relevans for
skolefaget natur/teknik.
c) at kunne forholde sig til interessekonflikter i samspillet mellem menneske, teknologi og
natur og perspektivere i forhold til forskellige natursyn og etiske spørgsmål.
d) at kunne formidle og anvende naturfaglige arbejdsmetoder og tankegange, der er tilpasset
elevernes udviklingstrin og faglige standpunkt.
e) at varetage en varieret undervisning i natur/teknik for alle elever samt medvirke til
udvikling af faget i folkeskolen, så eleverne fastholder og udvikler deres interesse og
engagement for naturfagene.
f) at udvikle elevers naturfaglige erkendelse, lyst til udforskning, fortrolighed med og glæde
ved at færdes i naturen.
g) at målsætte, tilrettelægge, gennemføre og evaluere natur/teknikundervisning med
udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger, og på baggrund af viden om progression.
h) at anvende fagdidaktiske kundskaber og færdigheder i samspil med almendidaktiske,
pædagogiske, psykologiske teorier med henblik på at håndtere undervisning og andre
læreropgaver i en konkret praksis og forholde sig analytisk og reflekterende til praksis.
3. Centrale kundskabs- og færdighedsområder
Fagdidaktiske elementer
Indholdet er:
a) formidling af naturfag i folkeskolen inden for rammerne af naturfaglig almendannelse.
b) skolefagets begrundelse, indhold og historiske udvikling.
c) viden om hvordan hverdagsbegreber og hverdagssprog på hensigtsmæssig måde kan
udvikles til faglige begreber med tilhørende fagsprog.
d) det praktisk/eksperimenterende arbejde i undervisningen, herunder
sikkerhedsbestemmelser om ansvar, praktisk arbejde, laboratorieindretning,
brandbekæmpelse samt grundlæggende førstehjælp.
e) kriterier for stofudvælgelse til brug for analyse, vurdering og udvikling af
undervisningsmidler.
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 196 af 207
f) opstilling af faglige mål for elevers læring indeholdende en faglig progression med
udgangspunkt i fagets bestemmelser.
g) planlægning, tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af natur/teknik undervisning,
der indeholder overvejelser over progression og tager hensyn til den enkeltes elevs kognitive,
affektive og sociale baggrund for naturfaglig læring.
h) evaluering af undervisning og forskellige evalueringsformer rettet mod såvel den enkeltelte
elev som hele klassen, så evaluering bliver en naturlig integreret del af undervisningen.
i) viden om hvordan der kan gennemføres en undervisning, som bygger på iagttagelser,
teoretiske refleksioner, aktuelle begivenheder, undersøgende praktisk og eksperimenterende
arbejde i laboratoriet og i den omgivende natur.
j) nationale og internationale forsknings- og udviklingsarbejder i naturfagsdidaktik, herunder
børns og unges interesse for naturfagene nationalt og internationalt.
k) viden om hvordan omverdenen og uformelle læringsmiljøer kan inddrages i den naturfaglige
undervisning.
4. Faglige elementer
Indholdet er viden om:
a)naturfaglige fænomener, stoffer, materialer, levende organismer, vejret og teknologi, som
børn møder i omverdenen.
b)stofkredsløb, energistrømme, økologi og klima som centrale sammenhænge.
c)kroppen og dens funktioner, samt menneskets sundhed i relation til livsstil, levevilkår og
livskvalitet.
d)viden om teorier om universets, Jordens og livets opståen og udvikling og forskellige
verdensbilleder.
e)naturfagenes grundfortællinger/paradigmer samt centrale elementer af naturvidenskabernes
og teknologiens historie og idegrundlag.
f)færdigheder i at anvende naturvidenskabelige undersøgelsesmetoder herunder praktisk/
eksperimenterende arbejde med enkelt udstyr på skolen, i laboratoriet og lokalområdet samt
at bygge og designe enkle konstruktioner.
g)Indsigt i naturgivne og menneskeskabte forhold, som har indflydelse på menneskers og
andre levende organismers levevilkår og livsbetingelser i den nære og fjerne omverden.
h)ressourcer, teknologi, produktion og miljø og de interessemodsætninger, der knytter sig til
natur- og samfundsudviklingen.
i)viden om og brug af relevante kilder, kort, opslagsværker, bestemmelsesnøgler og
informationsteknologi.
5. Forsøgsordningens specialiseringsdel:
Den studerende vælger frit mellem linjefagene biologi, geografi og fysik/kemi.
For fysik/kemi:
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 197 af 207
De eksisterende mål, centrale kundskabs- og færdighedsområder og eksamen for
specialiseringsforløbet i fysik/kemi i bekendtgørelse nr. 219 af 12. marts 2007 er gældende
uden ændringer.
For biologi og geografi:
De eksisterende mål, centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF) og eksamen for fagene
er gældende med følgende tilføjelser i de centrale kundskabs- og færdighedsområder, som
stammer fra de obligatoriske linjefags samarbejde med det pædagogiske element (6 ETCS-
point i fællesforløbet og 6 ETCS-point i hvert af specialiseringsforløbene):
Fagdidaktik (tilføjelse):
1) Børns udvikling på forskellige alderstrin.
2) Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering med særlig henblik på forskellige
alderstrin.
3) Iagttagelse og beskrivelse af relationer mellem elever og mellem lærer – elev med særlig
henblik på forskellige alderstrin.
6. Eksamen
Den studerende skal for at kunne indstille sig til eksamen aflevere mindst fire studieprodukter
(præsentationsportfolio), der tilsammen dækker fagets centrale kundskabs- og
færdighedsområder. Studieprodukterne skal godkendes af læreren i faget som grundlag for
lodtrækning til den afsluttende prøve.
Mundtlig og praktisk eksamen
Den studerende får oplyst resultatet af lodtrækningen dagen før eksaminationen. I prøven
indgår demonstration af eksempler på praktisk/eksperimenterende arbejde i skolens
natur/teknikundervisning.
Eksamen er med ekstern censur.
Eksaminationstid: 45 minutter.
Lokale bestemmelser for fællesdelen, der giver
undervisningskompetence i faget natur/teknik
Fagets organisering og lokale prioriteringer
Undervisningen organiseres i minimum 4 tematiske studieforløb, som tilsammen dækker
fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder.
I hvert studieforløb indgår blandt andet:
Praktisk og undersøgende arbejde
Undervisning i naturfag
Naturfagenes samfundsmæssige dimension
Undervisning i fagdidaktik
Overvejelser over praksis og professionsrelationen
Anvendelse og vurdering af ikt i forhold til undervisning
Ekskursioner
Relevant lærerprofessionel forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder
Evaluering
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 198 af 207
I løbet af linjefagsforløbet inddrages undervisningens sproglige dimension, dvs. udvikling af
børns mundtlige og skriftlige sprogfærdigheder samt faglig læsning. Desuden øges
bevidstheden om brugen af fagsprog sammenholdt med de faglige mål for klassetrinnet.
De studerende sættes i situationer, hvor de hhv. skal observere, beskrive, analysere og
vurdere afgrænsede delområder i forhold til faget.
Forberedelse og efterbehandling af praktik indgår som en del af linjefaget.
Obligatoriske forhold
For at den studerende kan deltage i afsluttende eksamen, skal der inden den 15. april i
eksamenssemestret foreligge dokumenteret godkendt deltagelse i følgende obligatoriske
forhold:
A. Mødepligtskursus i sikkerhed og laboratorieteknik
I undervisningen indgår et sikkerheds- og laboratoriekursus på ca. 10 lektioner med 100%
mødepligt. Der udstedes diplom med oversigt over kursets indhold.
Gennemført kursus er en forudsætning for at få udleveret nøglekort til naturfagsområdet og få
adgang til laboratorierne uden for normal undervisningstid.
B. Fremlæggelse af de selvstændige studieprodukter
I forbindelse med studieforløbene udarbejder de studerende et antal studieprodukter (kort
skriftligt oplæg i form af en rapport på 3-5 normalsider). Produkterne udarbejdes i grupper på
maks. 4 studerende. I hvert produkt integreres stof fra såvel de fagdidaktiske som de faglige
centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF’er), og studieprodukterne skal tilsammen
omfatte et bredt udvalg af fagets CKF’er. Studieprodukterne afleveres i holdets kursusrum i
StudieZonen på Portalen og fremlægges for holdet. Krav til produkterne fremgår af
studiebeskrivelsen på fagets side på Portalen.
Studieprodukterne skal lægge op til både et lærerfagligt og undervisningsrelevant indhold,
samt praktisk undersøgende arbejde.
C. Årsopgave
Årsopgaven udarbejdes i grupper på 3-4 studerende. Dato for aflevering af årsopgaven vil
fremgå af årsplanen. Umiddelbart efter afleveringen fremlægges årsopgaven for holdet.
Fremlæggelsen skal godkendes af læreren. Krav til årsopgaven og fremlæggelsen heraf
fremgår af studiebeskrivelsen på fagets side på Portalen.
En forudsætning for at indstille sig til eksamen er, at alle obligatoriske forhold er godkendt.
Reparation af de enkelte forløb ser således ud:
Ad. A. Studerende, som ikke opfylder mødepligtskravet til sikkerheds- og laboratoriekurset,
skal deltage i førstkommende kursus med samme indhold på et andet hold.
Ad. B. Ved manglende fremlæggelse eller godkendelse af et eller flere obligatoriske
studieprodukter må den studerende fremlægge en ny eller bearbejdet udgave inden 15. april i
eksamenssemestret.
Ad. C. Årsopgave og fremlæggelse skal være godkendt, for at den studerende kan indstille sig
til eksamen.
Evaluering
Undervisningen evalueres to gange i løbet af studieåret, i december og april.
Studerende og undervisere fastlægger i fællesskab hvilke evalueringsmetoder, der anvendes.
Mundtlige og skriftlige evalueringer fastholdes i en sammenskrivning, der lægges i holdets
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 199 af 207
kursusrum i StudieZonen på Portalen.
Eksamen
Faget afsluttes med en individuel mundtlig eksamen. Prøven varer 45 minutter inkl. votering.
Forud for eksamen fortages forhåndslodtrækning blandt den studerendes studieprodukter.
Dagen før eksamen meddeles den studerende resultatet af lodtrækningen.
Prøven består i en uddybende samtale med udgangspunkt i studieproduktet.
I prøven indgår demonstration af eksempler på praktisk undersøgende arbejde i
undervisningen i natur/teknik, fagdidaktiske overvejelser samt faglige teoretiske
sammenhænge.
Studieproduktet danner udgangspunkt for den mundtlige prøve, men bedømmelsen foretages
alene på grundlag af den mundtlige prøve. Der gives én karakter på grundlag af en samlet
vurdering af den studerendes fagdidaktiske og faglige præstation.
Den studerende skal gå til denne prøve, og den studerende skal have bestået denne prøve
senest med udgangen af 2. studieår (4. semester) for at for at kunne fortsætte studiet på 2.
del.
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 200 af 207
Bilag 2 – vedr. fysik/kemi som 36-ECTS linjefag
Professionshøjskolen UCC
Att. Direktør for grunduddannelse, Henrik Pedersen
Mål og CKF for forsøg med naturfag
I brev af 27. maj 2009 har Undervisningsministeriet godkendt UCC´s forsøg med linjefagene
natur/teknik og fysik/kemi på 36 ETCS-point for læreruddannelsen Zahle.
UCC´s forsøg forudsætter, at der justeres i mål og CKF´er for fysik/kemi som konsekvens af
forsøget. Mål og CKF´er for natur/teknik er revideret i relation til standardforsøget i naturfag,
som læreruddannelsen Zahle allerede har tilsluttet sig. Derfor fremsendes kun revision af mål
og CKF´er for fysik/kemi, som skal følges i forsøgsperioden 2009/10 og 2010/11.
Fysik/kemi (36 ETCS-point)
Forsøg
2.2.1. Fagets identitet
Linjefaget fysik/kemi fokuserer på at uddanne fysik/kemilærere til at varetage undervisning i
grundskolen. Kernen i linjefaget er de didaktiske forhold vedrørende undervisning i fysik/kemi i
grundskolen og arbejdet med fysiske, kemiske og teknologiske begrebsområder og
problemstillinger. De studerende forberedes på selv at videreudvikle skolefaget i
overensstemmelse med samfundets udvikling og deraf følgende krav til undervisningen.
Centralt i faget er naturfaglige arbejdsmåder og tankegange til forståelsen og beskrivelsen af
verden og samspillet mellem naturvidenskabelig modelbygning og eksperimentelt funderet
naturbeskrivelse fra det mikroskopiske niveau til det kosmologiske.
2.2.2. Mål
Målet er, at den studerende opnår kompetencer til at planlægge, tilrettelægge, gennemføre,
evaluere og udvikle
a) en varieret undervisning i faget for alle elever samt medvirke til fagets udvikling i
grundskolen, så eleverne lærer fysik/kemi og udvikler, vedligeholder og styrker deres
interesse for faget,
b) undervisning, der omfatter undersøgelser/eksperimenter og sammenknytter
hypotesedannelse, dataopsamling, vurdering af data og modelbygning,
c) virksomhedsbesøg, ekskursioner, feltarbejde og andre uformelle læringsmiljøer,
d) undervisning med udgangspunkt i elevernes egne forestillinger, deres dagligdag og
omgivelser,
e) brug af fagdidaktisk forskning fra fagdidaktiske tidsskrifter og andre kilder i forbindelse
med undervisningen,
f) anvendelser af fagdidaktiske kundskaber og færdigheder i samspil med almendidaktiske,
pædagogiske og psykologiske teorier med henblik på at håndtere undervisning og andre
læreropgaver i en konkret praksis og forholde sig analytisk og reflekterende til praksis og
g) anvendelser af fysik/kemifaglig viden og tilhørende eksperimentelle metoder.
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 201 af 207
Den studerende udvikler samtidig kompetence til at deltage i debatten om
undervisningspraksis, fagets rolle i skolen, fagets samspil med andre fag og fagets rolle i
samfundet.
2.2.3. Centrale kundskabs- og færdighedsområder
Indholdet er arbejdet med planlægning, analyse og vurdering af undervisning i fysik/kemi.
2.2.3.1. I arbejdet indgår kundskaber og færdigheder vedrørende grundlæggende begreber og
teorier, herunder:
a) Børns udvikling på forskellige alderstrin.
b) Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering.
c) Iagttagelse og beskrivelse af relationer mellem elever og mellem lærer og elev med
særligt henblik på forskellige alderstrin.
d) Færdighed i planlæggelse, tilrettelæggelse og evaluering af undervisning og
læreprocesser.
e) Centrale bestemmelser for folkeskolen, undervisningsvejledninger og lokale læseplaner.
f) Målsætning, udarbejdelse af årsplaner, udarbejdelse og anvendelse af
undervisningsmaterialer, og brug af digitale materialer.
g) Kønsforskelle i læringen, tosprogedes særlige forhold, børns og unges interesse for og
engagement i naturvidenskab.
h) Klasseledelse og samarbejde mellem lærere.
i) Åbne/lukkede arbejdsformer, uformelle læringsmiljøer, ekskursioner og brug af
Internettet.
j) Hverdagserfaringer, hverdagsforestillinger og parallellæring.
k) Fagets forhold til og samarbejde med andre fag. l) Det praktiske/eksperimenterende arbejde i undervisningen, herunder
sikkerhedsbestemmelser om ansvar, laboratorieindretning, brandbekæmpelse og
grundlæggende førstehjælp.
2.2.3.2. I arbejdet indgår grundlæggende faglige begreber, modeller og teorier, herunder:
a) Stofs egenskaber, omdannelser og partikelnatur.
b) Energi, energiformer, energiomsætninger og energistrømme.
c) Felter og kræfter.
d) Universets og Solsystemets dannelse, opbygning og udvikling.
2.2.3.3. I arbejdet indgår fysik og kemi i hverdag og samfund, herunder:
a) Naturfænomener og deres udforskning.
b) Omverdensforståelse.
c) Kemiske og fysiske stofkredsløb.
d) Ressourcer, energiforsyning og kemisk produktion.
e) Teknologiens indhold af teknik og fysisk/kemisk viden.
f) Vekselvirkning mellem naturvidenskab og teknologi.
g) Naturvidenskabens rolle i samfundsudvikling, demokrati og kultur.
2.2.3.4. I arbejdet indgår den historiske udvikling i videnskabsfagene fysik og kemi, herunder:
a) Elementer af videnskabsteori og -filosofi.
b) Naturvidenskabens begrænsninger, naturvidenskab og etik.
c) Udvalgte perioder i videnskabsfagenes historie.
d) Historiske og moderne naturvidenskabelige verdensbilleder.
e) Udvalgte træk ved den teknologiske udvikling.
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 202 af 207
2.2.3.5. I arbejdet indgår arbejdsmåder og tankegange, herunder brug af:
a) Praktisk og eksperimentelt arbejde.
b) Modeller, animationer og simulationer.
c) Digital og analog dataopsamling.
d) Databaser, tabeller, opslagsværker og Internet.
2.2.3.6. I arbejdet indgår laboratoriesikkerhed, herunder:
a) Et obligatorisk sikkerhedskursus med mødepligt, som skal godkendes.
b) Affaldshåndtering og miljøhensyn.
c) Indretning, drift og vedligeholdelse af laboratorier.
d) Risikomomenter og sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med undervisning.
e) Risikovurdering i forbindelse med udvælgelse og planlægning af undervisningsaktiviteter.
Eksamen
De nuværende regler for eksamen er gældende. Opgaverne skal udformes, så de studerende
kan eksamineres i de nye mål og CKF´er for faget.
Med venlig hilsen
Birgitte Petersen
Direkte tlf. 3392 5667
Lokale bestemmelser
Karakteristik af faget
Livet i det moderne samfund er i høj grad præget af produkter og tænkning med afsæt i
videnskabsområderne fysik og kemi. Forståelse af omverdenen og beherskelse af de mest
elementære forhold i tilværelsen er dermed bundet op på viden inden for fysik og kemi.
Som linjefag på læreruddannelsen skal fysik/kemi uddanne lærere til at udfordre og støtte
folkeskolens elever i beskæftigelsen med fysik/kemi, både med henblik på videre studier og
med henblik på den erkendelse og nysgerrighed, dette kan befordre.
Fagets organisering og lokale prioriteringer
Arbejdet i faget tilrettelægges i en række tematiske studieforløb, som tilsammen dækker
bekendtgørelsens faglige genstandsområder. Forløbene vil have karakter af samspil mellem
lærerstyret undervisning, studiegruppeaktivitet og laboratoriearbejde.
Arbejdsformerne kan variere i de enkelte studieforløb, men der vil i løbet af studiet være såvel
forelæsninger, holddiskussioner, øvelser og laboratoriearbejde samt relevante besøg i
uformelle læringsmiljøer.
I de enkelte forløb indgår væsentlige perioder i fagets historie, samspillet mellem fag,
teknologi og samfund, naturvidenskab som kulturel udfoldelse, sammenspillet med de øvrige
naturfag i grundskolen samt det naturvidenskabelige verdensbillede.
De enkelte forløb organiseres med en ligelig vægtning af fagets teoridannelse, samspillet
mellem teori og eksperiment, risikomomenter og sikkerhedsforanstaltninger tillige med
centrale fagdidaktiske problemstillinger. Den studerendes egen eksperimenteren i laboratoriet
indgår i alle forløb og i fremlæggelser af studieprodukter.
Praktikken er omdrejningspunkt for det samspil med de pædagogiske fag, som forbereder de
studerende til praktikken og evaluerer og analyserer praktikforløbet.
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 203 af 207
Obligatoriske forhold
I undervisningen indgår et obligatorisk sikkerheds- og laboratoriekursus på ca. 10
lektioner med mødepligt. Gennemført kursus er en forudsætning for at få udleveret
nøglekort til naturfagsområdet og få adgang til laboratorierne uden for normal
undervisningstid. Studerende som har gennemført kurset i forbindelse med det
naturfaglige fællesforløb er undtaget.
Alle studerende skal planlægge og gennemføre et besøg i et naturfagligt uformelt
læringsmiljø. Besøget dokumenteres ved hjælp af et digitalt produkt.
Alle studerende skal planlægge og gennemføre et såkaldt ”pandekage eksperiment”,
der skal tage udgangspunkt i et selvvalgt dagligdags fænomen der giver anledning til
undren og hvis naturfaglige beskrivelse og løsning ikke findes i den eksisterende
litteratur. Eksperimentet skal dokumenteres skriftligt.
Deltagelsespligten opfyldes ved, at den studerende alene eller i studiegrupper
udarbejder i alt 6 studieprodukter, som indgår i den studerendes portfolio. Produktet er
en kort skriftlig redegørelse, hvor teksten maksimalt må svare til 5 normalsider.
Hver studerende fremlægger arbejdsresultaterne fra mindst et af studieprodukterne på
holdet. De 6 studieprodukter indgår i eksaminationsgrundlaget.
De studerende skal i forbindelse med deres praktik udarbejde et praktikprodukt, som
behandler et spørgsmål, der relaterer til årgangstemaet
På 3. årgang skal de studerende udfærdige en faglig-pædagogisk årsopgave med fokus
på sammenhængen mellem teori og praksis. Årsopgaven skal inddrage relevant empiri
fra den studerendes praktik eller anden undervisningspraksis. Opgaven skrives
individuelt.
Følges faget på 4. årgang skrives ikke årsopgave
Generelt om obligatoriske forhold
Underviserens godkendelse af temaer til opgaver og aflevering af opgaver under obligatoriske
forhold er en forudsætning for, at den studerende kan indstille sig til eksamen.
Evaluering
Undervisningen evalueres to gange i løbet af studieåret, i december og april. Studerende og
lærere fastlægger i fællesskab hvilke evalueringsmetoder der anvendes. Mundtlige og
skriftlige evalueringer fastholdes i en sammenskrivning, der lægges i holdets kursusrum i
StudieZonen på Portalen.
Eksamen
Den studerende skal, for at kunne indstille sig til eksamen, aflevere seks studieprodukter, der
tilsammen dækker fagets mål og CKF.
Emnerne for de studieprodukter, der indgår i lodtrækningen skal være godkendt af holdets
underviser.
Studieprodukterne skal afleveres i holdets kursusrum i StudieZonen på Portalen og på cd-rom.
Eksamen består af en mundtlig prøve.
Prøven tager udgangspunkt i et af den studerendes seks studieprodukter udvalgt ved
lodtrækning.
Resultatet af lodtrækningen offentliggøres dagen før eksaminationen. Der gives én fælles
karakter for fysik/kemi.
Eksaminationstid: 45 minutter.
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 204 af 207
Bilag 3 – vedr. natur/teknik som 36-ECTS linjefag
Natur/teknik (36 ETCS-point)
(Forsøg)
Bekendtgørelsestekst
2.3.1. Fagets identitet
Natur/teknik omhandler natur, teknik, livsbetingelser, levevilkår samt menneskets samspil
med naturen i den nære og fjerne omverden, som er relevant for natur/teknikundervisningen i
skolen. Undervisningen i natur/teknik integrerer fag, fagdidaktik, læringsteori og
undervisningsmetoder som en forudsætning for en kreativ og engagerende undervisning i
faget natur/teknik samt i naturfaglige temaer for elever på skolens yngste og mellemste
klassetrin.
Centralt i faget står det praktisk/ eksperimenterende og undersøgende arbejde.
Natur/teknik har fokus på naturfagsundervisningens fælles stofområder, videnskabsteoretiske
og - historiske tilgange, naturfagenes begrundelse og rolle i samfundet og i skolen.
Naturfagenes indbyrdes sammenhæng og samspil gennem skoleforløbet og samspillet med
andre af skolens fag er ligeledes et centralt perspektiv.
2.3.2. Mål
Målet er, at den studerende udvikler kompetencer til
a) at forestå en almendannende natur/teknikundervisning, der kombinerer viden fra
naturvidenskabernes og teknologiens historie med den overordnede samfundsudvikling i sin
undervisning.
b) at kunne demonstrere en bred og punktvis dyb faglig indsigt indenfor natur, teknik,
livsbetingelser, levevilkår og menneskets samspil med naturen med særlig relevans for
skolefaget natur/teknik.
c) at kunne forholde sig til interessekonflikter i samspillet mellem menneske, teknologi og
natur og perspektivere i forhold til forskellige natursyn og etiske spørgsmål.
d) at kunne formidle og anvende naturfaglige arbejdsmetoder og tankegange, der er tilpasset
elevernes udviklingstrin og faglige standpunkt.
e) at varetage en varieret undervisning i natur/teknik for alle elever samt medvirke til
udvikling af faget i folkeskolen, så eleverne fastholder og udvikler deres interesse og
engagement for naturfagene.
f) at udvikle elevers naturfaglige erkendelse, lyst til udforskning, fortrolighed med og glæde
ved at færdes i naturen.
g) at målsætte, tilrettelægge, gennemføre og evaluere natur/teknikundervisning med
udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger, og på baggrund af viden om progression.
h) at anvende fagdidaktiske kundskaber og færdigheder i samspil med almendidaktiske,
pædagogiske, psykologiske teorier med henblik på at håndtere undervisning og andre
læreropgaver i en konkret praksis og forholde sig analytisk og reflekterende til praksis.
2.3.3. Centrale kundskabs- og færdighedsområder
Indholdet er:
a) formidling af naturfag i folkeskolen inden for rammerne af naturfaglig
almendannelse.
b) skolefagets begrundelse, indhold og historiske udvikling.
c) viden om hvordan hverdagsbegreber og hverdagssprog på hensigtsmæssig måde kan
udvikles til faglige begreber med tilhørende fagsprog.
d) det praktisk/eksperimenterende arbejde i undervisningen, herunder
sikkerhedsbestemmelser om ansvar, praktisk arbejde, laboratorieindretning,
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 205 af 207
brandbekæmpelse samt grundlæggende førstehjælp.
e) kriterier for stofudvælgelse til brug for analyse, vurdering og udvikling
af undervisningsmidler.
f) opstilling af faglige mål for elevers læring indeholdende en faglig progression
med udgangspunkt i fagets bestemmelser.
g) planlægning, tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af natur/teknik undervisning,
der indeholder overvejelser over progression og tager hensyn til den enkeltes elevs kognitive,
affektive og sociale baggrund for naturfaglig læring.
h) evaluering af undervisning og forskellige evalueringsformer rettet mod såvel den enkeltelte
elev som hele klassen, så evaluering bliver en naturlig integreret del af undervisningen.
i) viden om hvordan der kan gennemføres en undervisning, som bygger på iagttagelser,
teoretiske refleksioner, aktuelle begivenheder, undersøgende praktisk og eksperimenterende
arbejde i laboratoriet og i den omgivende natur.
j) nationale og internationale forsknings- og udviklingsarbejder i naturfagsdidaktik, herunder
børns og unges interesse for naturfagene nationalt og internationalt.
k) viden om hvordan omverdenen og uformelle læringsmiljøer kan inddrages i den naturfaglige
undervisning.
l) naturfaglige fænomener, stoffer, materialer, levende organismer, vejret og teknologi, som
børn møder i omverdenen.
m) stofkredsløb, energistrømme, økologi og klima som centrale sammenhænge.
n) kroppen og dens funktioner, samt menneskets sundhed i relation til livsstil, levevilkår og
livskvalitet.
o) viden om teorier om universets, Jordens og livets opståen og udvikling og forskellige
verdensbilleder.
p) naturfagenes grundfortællinger/paradigmer samt centrale elementer af
naturvidenskabernes og teknologiens historie og idegrundlag.
q) færdigheder i at anvende naturvidenskabelige undersøgelsesmetoder herunder praktisk/
eksperimenterende arbejde med enkelt udstyr på skolen, i laboratoriet og lokalområdet samt
at bygge og designe enkle konstruktioner.
r) Indsigt i naturgivne og menneskeskabte forhold, som har indflydelse på menneskers og
andre levende organismers levevilkår og livsbetingelser i den nære og fjerne omverden.
s) ressourcer, teknologi, produktion og miljø og de interessemodsætninger, der knytter sig til
natur- og samfundsudviklingen.
t) viden om og brug af relevante kilder, kort, opslagsværker, bestemmelsesnøgler og
informationsteknologi.
Lokale bestemmelser for natur/teknik som 36 ECTS linjefag.
Fagets organisering og lokale prioriteringer
Undervisningen organiseres i minimum 4 tematiske studieforløb, som tilsammen dækker
fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder.
I hvert studieforløb indgår blandt andet:
Praktisk og undersøgende arbejde
Undervisning i naturfag
Naturfagenes samfundsmæssige dimension
Undervisning i fagdidaktik
Overvejelser over praksis og professionsrelationen
Anvendelse og vurdering af ikt i forhold til undervisning
Ekskursioner
Relevant lærerprofessionel forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder
Evaluering
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 206 af 207
I løbet af linjefagsforløbet inddrages undervisningens sproglige dimension, dvs. udvikling af
børns mundtlige og skriftlige sprogfærdigheder samt faglig læsning. Desuden øges
bevidstheden om brugen af fagsprog sammenholdt med de faglige mål for klassetrinnet.
De studerende sættes i situationer, hvor de hhv. skal observere, beskrive, analysere og
vurdere afgrænsede delområder i forhold til faget.
Forberedelse og efterbehandling af praktik indgår som en del af linjefaget.
Obligatoriske forhold
For at den studerende kan deltage i afsluttende eksamen, skal der inden den 15. april i
eksamenssemestret foreligge dokumenteret godkendt deltagelse i følgende obligatoriske
forhold:
A. Mødepligtskursus i sikkerhed og laboratorieteknik
I undervisningen indgår et sikkerheds- og laboratoriekursus på ca. 10 lektioner med 100%
mødepligt. Der udstedes diplom med oversigt over kursets indhold.
Gennemført kursus er en forudsætning for at få udleveret nøglekort til naturfagsområdet og få
adgang til laboratorierne uden for normal undervisningstid.
B. Fremlæggelse af de selvstændige studieprodukter
I forbindelse med studieforløbene udarbejder de studerende et antal studieprodukter (kort
skriftligt oplæg i form af en rapport på 3-5 normalsider). Produkterne udarbejdes i grupper på
maks. 4 studerende. I hvert produkt integreres stof fra såvel de fagdidaktiske som de faglige
centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF’er), og studieprodukterne skal tilsammen
omfatte et bredt udvalg af fagets CKF’er. Studieprodukterne afleveres i holdets kursusrum i
StudieZonen på Portalen og fremlægges for holdet. Krav til produkterne fremgår af
studiebeskrivelsen på fagets side på Portalen.
Studieprodukterne skal lægge op til både et lærerfagligt og undervisningsrelevant indhold,
samt praktisk undersøgende arbejde.
C. Praktik og årsopgave
På 4. årgang skal de studerende i forbindelse med deres praktik udarbejde et praktikprodukt,
som behandler et spørgsmål, der relaterer til årgangstemaet.
På 4. årgang skriver de studerende ikke årsopgave.
På 3. årgang skal de studerende udfærdige en faglig-pædagogisk årsopgave med fokus på
sammenhængen mellem teori og praksis. Årsopgaven skal inddrage relevant empiri fra den
studerendes praktik eller anden undervisningspraksis. Opgaven skrives individuelt.
En forudsætning for at indstille sig til eksamen er, at alle obligatoriske forhold er godkendt.
Reparation af de enkelte forløb ser således ud:
Ad. A. Studerende, som ikke opfylder mødepligtskravet til sikkerheds- og laboratoriekurset,
skal deltage i førstkommende kursus med samme indhold på et andet hold.
Ad. B. Ved manglende fremlæggelse eller godkendelse af et eller flere obligatoriske
studieprodukter må den studerende fremlægge en ny eller bearbejdet udgave inden 15. april i
eksamenssemestret.
Evaluering
Undervisningen evalueres to gange i løbet af studieåret, i december og april.
Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Læreruddannelsen Zahle 01-08-2014
Side 207 af 207
Studerende og undervisere fastlægger i fællesskab hvilke evalueringsmetoder, der anvendes.
Mundtlige og skriftlige evalueringer fastholdes i en sammenskrivning, der lægges i holdets
kursusrum i StudieZonen på Portalen.
Eksamen
Faget afsluttes med en individuel mundtlig eksamen. Prøven varer 45 minutter inkl. votering.
Forud for eksamen fortages forhåndslodtrækning blandt den studerendes studieprodukter.
Dagen før eksamen meddeles den studerende resultatet af lodtrækningen.
Prøven består i en uddybende samtale med udgangspunkt i studieproduktet.
I prøven indgår demonstration af eksempler på praktisk undersøgende arbejde i
undervisningen i natur/teknik, fagdidaktiske overvejelser samt faglige teoretiske
sammenhænge.
Studieproduktet danner udgangspunkt for den mundtlige prøve, men bedømmelsen foretages
alene på grundlag af den mundtlige prøve. Der gives én karakter på grundlag af en samlet
vurdering af den studerendes fagdidaktiske og faglige præstation.
Top Related