Patient-inddragelse i
forebyggelse af tryksa r
En kvalitativ undersøgelse af patienters
oplevelser med inddragelse i forebyggelse af
tryksår
27-5-2019
Sektion for Sygepleje
Institut for Folkesundhed
Aarhus Universitet
Master i Klinisk Sygepleje
Masterprojekt, Modul 4
Britt Hansen, studienummer 201701849
Antal anslag: 95.967
Vejleder: Trine Ungermann Fredskild
Masterprojekt 2019, Britt Hansen, studienr. 201701849
Resumé
Formål: At undersøge om patienter, der har pådraget sig et tryksår under indlæggelse, oplever sig
inddraget i forebyggelsen af tryksår, og i så fald, på hvilken måde patienterne oplever sig inddraget
i forebyggelsen af tryksår.
Baggrund: Der er fokus på patientinddragelse i klinisk praksis. De sundhedsprofessionelle har
ansvaret for at forebygge tryksår, og flere retningsgivende regionale dokumenter, dikterer dette. En
litteratursøgning viser at der er mangel på patientinddragelse i forebyggelse af tryksår.
Metode: Der er udført tre individuelle semistrukturerede interviews med patienter der har pådraget
sig et tryksår under indlæggelse. Interviewene blev transskriberet og analyseret ud fra tematisk
analyse.
Resultater: Patienterne oplever sig ikke inddraget i forebyggelse af tryksår, og de efterlyser tæt
kontakt og samspil med de sundhedsprofessionelle. Patienterne må selv bede om forebyggende
tiltag i forhold til at undgå tryksår.
Konklusion: Patienterne oplever en sygepleje, hvor værdierne i den overordnede strategi på
hospitalet med patientinddragelse ikke medtages. Resultaterne viser at den regionale retningslinje
for forebyggelse af tryksår ikke er forankret i klinisk praksis.
Masterprojekt 2019, Britt Hansen, studienr. 201701849
Patient involvement in the prevention of pressure ulcer
Abstract
Aim: To investigate whether patients who have contracted a pressure ulcer during hospitalization,
find themselves involved in the prevention of pressure ulcer, and if so, in what way the patients feel
involved in the prevention of pressure ulcer.
Background: There is a focus on patient involvement in clinical practice. The health professionals
are responsible for preventing pressure ulcer, and several guiding regional documents dictate this. A
literature search shows that there is a lack of patient involvement in the prevention of pressure
ulcer.
Method: Three interviews were conducted with patients who have contracted a pressure ulcer
during hospitalization. The interviews were transcribed and themed, based on thematic analysis.
Results: The patients do not feel involved in the prevention of pressure ulcer, and they call for close
contact and interaction with the health professionals. Patients must themselves ask for preventative
measures to avoid pressure ulcer.
Conclusion: Patients experience nursing, where the values in the overall strategy at the hospital
about patient involvement are not included. The results show that the regional guideline for
prevention of pressure ulcer is not rooted in clinical practice.
Masterprojekt 2019, Britt Hansen, studienr. 201701849
Indholdsfortegnelse
1.0 Indledning…………………………………………………………………………………..1
2.0 Baggrund ............................................................................................................................... 1
2.1 Sundhedspolitisk perspektiv .......................................................................................... 2
2.2 Sundhedsfagligt perspektiv ............................................................................................ 3
2.3 Patientinddragelse .......................................................................................................... 4
2.4 Patientens perspektiv...................................................................................................... 6
2.5 Afgrænsning ................................................................................................................... 7
2.6 Problemformulering ....................................................................................................... 7
3.0 Litteratursøgning ................................................................................................................... 8
3.1 Indledende litteratursøgning .......................................................................................... 8
3.2 Systematisk litteratursøgning ......................................................................................... 8
4.0 Fremstilling af eksisterende litteratur på området ............................................................... 10
4.1 Opsummering ............................................................................................................... 13
5.0 Metode ................................................................................................................................. 13
5.1 Videnskabsteoretisk tilgang ......................................................................................... 14
5.2 Egen forforståelse ........................................................................................................ 15
5.3 Undersøgelsesmetode................................................................................................... 16
5.4 Semistruktureret interviewguide .................................................................................. 17
5.5 Valg af undersøgelsesmateriale/deltagere .................................................................... 17
5.5.1 Præsentation af deltagere ................................................................................ 19
5.5.2 Praktisk udførelse af interview ....................................................................... 19
5.6 Transskribering ............................................................................................................ 21
5.7 GDPR (General Data Protection Regulation) .............................................................. 21
5.8 Etiske overvejelser ....................................................................................................... 21
6.0 Analyse ................................................................................................................................ 22
7.0 Resultater ............................................................................................................................. 24
7.1 Oplevelser med eget tryksår ......................................................................................... 25
7.1.1 Viden om og erfaringer med tryksår ............................................................... 25
Masterprojekt 2019, Britt Hansen, studienr. 201701849
7.1.2 Patientens rolle ................................................................................................ 26
7.2 Oplevelser af inddragelse i forebyggelse af tryksår ..................................................... 28
7.2.1 Manglende inddragelse i forebyggelse af tryksår ........................................... 28
7.2.2 Laissez-faire holdning blandt personalet ........................................................ 29
7.2.3 Optimal forebyggelse set ud fra patientens synspunkt .................................... 31
8.0 Diskussion ........................................................................................................................... 31
8.1 Oplevelser med eget tryksår ......................................................................................... 32
8.2 Oplevelser af manglende inddragelse i forebyggelse af tryksår .................................. 33
9.0 Diskussion af metode .......................................................................................................... 35
10.0 Konklusion .......................................................................................................................... 38
11.0 Perspektivering .................................................................................................................... 38
12.0 Litteraturliste ....................................................................................................................... 40
Bilag 1: Bloksøgning………………………………………………………………………………..43
Bilag 2: CASP vurdering……………………………………………………………………………44
Bilag 3: Interviewguide……..………………………………………………………………………50
Bilag 4: Informationsbrev til afdelinger…………………………………………………………….51
Bilag 5: Informationsbrev og samtykkeerklæring……..……………………………………………52
Masterprojekt 2019, Britt Hansen, studienr. 201701849
Side 1 af 57
1.0 Indledning Gennem de sidste år har forebyggelse af tryksår været et centralt fokusområde i sundhedsvæsenet.
Forebyggelse af tryksår kom på for alvor på dagsordenen i 2010, gennem Dansk Selskab for
Patientsikkerhed, som fremsatte 12 kliniske pakker, hvoraf én var tryksårspakken. Projektet gik
under navnet Patientsikkert Sygehus. Alle pakker havde det formål at øge graden af
patientsikkerhed under indlæggelsen. Formålet med tryksårspakken var at forebygge tryksår, der
opstod under indlæggelse ved hjælp af hurtig og præcis identifikation af risikopatienter. Efter
identifikation af risikopatienter, skulle specifikke forebyggelsestiltag, såsom anvendelse af
trykfordelende madrasser, siddepuder og andre hjælpemidler iværksættes (Danske regioner, 2012,
opdateret i 2015a).
Igennem eget arbejde møder jeg patienter, som har pådraget sig et tryksår under indlæggelse. Mit
arbejde består i at undervise og supervisere de sundhedsprofessionelle på alle afdelinger på
sygehuset, i at forebygge tryksår, og i at behandle tryksår, hvis patienten har pådraget sig et.
Gennem erfaringer draget i eget arbejde, oplever jeg at patienterne ofte ikke er blevet inddraget i
forebyggelsen, og ej heller er blevet bekendt med deres risiko for tryksår.
Følgende citat er fra en patient der for nylig udtalte:
”Hvis jeg var blevet fortalt og inddraget i, at jeg havde risiko for at få tryksår, ville jeg helt klar
have gjort noget selv. For hvem vil have et tryksår?”
Med afsæt i ovenstående er dette projekt en undersøgelse af patienters oplevelser af inddragelse i
forebyggelse af tryksår.
2.0 Baggrund En del af den grundlæggende sygepleje er blandt andet at hjælpe patienten med at holde kroppen
ren og beskytte hud og slimhinder, og dermed også forebygge tryksår, som beskrevet i sygeplejens
grundlæggende principper af Virginia Henderson (ICN, 2000, Kirkevold, 2010, Henderson, 2012).
At forebygge tryksår er altafgørende for at patienten ikke påføres unødig smerte og risikerer
længere indlæggelsesforløb. Det er vigtigt at forebygge tryksår, idet tryksår i nogle svære tilfælde
vil kunne forårsage knoglebetændelse, blodforgiftning og være direkte livsfarlig (Hopkins et al.,
2006, Redelings et al., 2005, Sommer et al., 2018).
Masterprojekt 2019, Britt Hansen, studienr. 201701849
Side 2 af 57
Det anslås at 4 millioner mennesker i Europa lever med et tryksår (EPUAP, 2018). I Danmark er
der dog ingen nyere og sikre opgørelser over hvor mange mennesker der enten har et tryksår, eller
pådrager sig et tryksår under indlæggelse på et hospital (Sommer et al., 2018).
Tryksår defineres som en afgrænset skade på huden og/eller det underliggende væv, vanligvis over
et knoglefremspring, hvilket er et resultat af tryk eller tryk kombineret med shear. Shear er vrid i
væv og blodkar, som kan føre til tryksår. Tryksår starter ofte som et rødt afgrænset mærke, hvor
huden dog stadig er intakt. Området kan være smertefuldt og misfarvet, og hvis ikke der reageres og
ydes opmærksomhed på disse mærker, kan mærket udvikle sig til sår (National Pressure Ulcer
Advisory Panel, 2014, Bermark and Melby, 2014). På grund af vedvarende tryk på og i vævet, kan
der forekomme en deformation i vævets celler, og cellemembranens funktionalitet vil derved
ophøre. Herved vil der ske en ukontrolleret transport af forskellige stoffer ind og ud af cellen,
hvilket vil føre til celledød og dermed tryksår (Gefen, 2017).
2.1 Sundhedspolitisk perspektiv Behandling af tryksår er en omkostningstung byrde i det danske sundhedsvæsen. En dansk
undersøgelse anslog i 2013 at udgifterne til behandling af tryksår løber op i 1,3 milliarder kroner
årligt (Mathiesen et al., 2013). Selvom 95 % af alle tryksår kan forebygges, udvikler patienter stadig
tryksår, trods mange målrettede systematiske indsatser, udarbejdet i regionerne samt ud fra det
patientsikkerhedsmæssige aspekt (Sommer et al., 2018, Syddanmark, 2016b, Patientombuddet,
2013, Danske regioner, 2012, opdateret i 2015a). Derfor er det fortsat et vigtigt fokusområde i
sygeplejen, som ikke kan, men desværre ofte overses.
I Tryksårspakken, som nævnt indledningsvis, retter nøglepunkterne sig mod en standardiseret
intervention og dokumentation i den kliniske hverdag (Danske regioner, 2012, opdateret i 2015b).
Derved fik regionerne i Danmark i 2012, til opgave at følge de principper og retningslinjer som var
kernen i Patientsikkert Sygehus, og det medførte at der i 2012 blev udarbejdet den første udgave af
en tværregional klinisk retningslinje til forebyggelse af tryksår i Region Syddanmark. Denne
beskriver at den sundhedsprofessionelle skal foretage en risikovurdering i forhold til at vurdere
patientens risiko for tryksår. Risikovurdering skal foretages ved hjælp af et risikovurderingsredskab,
som dog altid bør suppleres med en klinisk faglig vurdering (Syddanmark, 2016a). Det
risikovurderingsredskab der anvendes i Region Syddanmark kaldes Braden-skalaen og afdækker 6
parametre: sensorisk perception, fugt, aktivitet, mobilitet, ernæringstilstand, og friktion og shear.
Hvert parameter vurderes på en skala fra 1-4, undtagen parameteret shear og friktion, hvor der kun
Masterprojekt 2019, Britt Hansen, studienr. 201701849
Side 3 af 57
kan opnås score på 1-3. Totalscoren efter vurderingen af patienten, ligger mellem 6 og 23 point. Jo
lavere score, jo højere risiko for udvikling af tryksår (Bermark and Melby, 2014). Ud fra patientens
score kan der iværksættes forebyggende tiltag, som fx venderegimer, anvendelse af puder og
madrasser, og fokus på mobilisering og aktivitet.
Retningslinjen er udviklet med det formål at identificere og forebygge tryksår, og vurderingerne og
screeningerne er forbeholdt den sundhedsprofessionelles arbejde.
Fokus på forebyggelse af tryksår er også vokset i den primære sektor, hvor der, grundet et ønske om
at sikre en højere patientsikkerhed, blev rettet fokus mod blandt andet forebyggelse af tryksår.
Ydermere var der tre andre kliniske indsatsområder, nemlig fald, medicin og infektioner. Dansk
Selskab for Patientsikkerhed og Sundheds – og Ældreministeriet står bag denne indsats, som kaldes
” I sikre hænder”, der bl.a. har til formål at udrydde tryksår i kommunerne (Patientsikkerhed, 2016).
Umiddelbart er de nævnte systematiske indsatser i forbindelse med forebyggelse af tryksår,
målrettet screeninger og metoder som skal udføres af den sundhedsprofessionelle. Der er nævnt i en
sætning i den regionale kliniske retningslinje at patienten skal inddrages så vidt muligt i
forebyggelse og aflastning af tryksåret, men dette er ikke nævnt under indsatsen ”I sikre hænder”.
Der er ikke handlingsanvisninger på hvordan patientinddragelse kan udføres, hvilket tyder på at der
kan være forbedringspotentiale i den sammenhæng (Syddanmark, 2016a, Patientsikkerhed, 2016).
2.2 Sundhedsfagligt perspektiv
Sygeplejersker har fire grundlæggende ansvarsområder: at fremme sundhed, at forebygge sygdom,
at genoprette sundhed og at lindre lidelse (ICN, 2000), og her er forebyggelse af tryksår også et
ansvarsområde som sygeplejerske skal kunne varetage. Ifølge sygeplejens grundlæggende
principper, er det sygeplejerskens ansvar at forebygge tryksår, og det er et almindeligt kendt kriterie
for at sikre kvaliteten af sygeplejen (Henderson, 2012). Ifølge de sygeplejeetiske retningslinjer skal
sygeplejersken overfor patienten gøre opmærksom på forhold, der kan fremme eller hæmme
patientens sundhed (Råd, 2014). I forbindelse med forebyggelse af tryksår, er det således et vigtigt
tiltag at kunne gøre patienten og/eller de pårørende opmærksomme på den potentielle risiko den
enkelte patient har, for at udvikle et tryksår.
Ifølge strategien på Odense Universitetshospital skal patienterne informeres og inddrages. Dette ses
gennem en systematisk udarbejdet tilgang, hvor ambitionen er at der skal skabes værdi for
patienterne, og samtidig er strategien ”Patienten Først”, udarbejdet som et løfte til patienten. Et løfte
om at patienten ses som ligeværdig og at der er nærvær i relationerne, samt at patient og pårørende
Masterprojekt 2019, Britt Hansen, studienr. 201701849
Side 4 af 57
bliver inddraget i behandlingen. Plejepersonalet skal tale med patienten og pårørende, i et sprog de
forstår, så der derved opnås tryghed, og der undgås misforståelser. En del af ambitionen er også at
der skal stræbes efter højeste faglighed, som opnås ved at de sundhedsprofessionelle leverer den
højeste kvalitet i hver opgave og lever op til anerkendte standarder (OUH, 2016a). Heraf ses, at det
er de sundhedsprofessionelles opgave at informere og inddrage patienterne, også i sammenhæng
med forebyggelse af tryksår. Men spørgsmålet er om det sker i den kliniske praksis?
I praksis vil ovenstående betyde, at hvis ambitionen om at inddrage patienten skal opnås, skal der
skabes en kultur, hvor der samarbejdes med patienten. Patienten skal føle sig hørt, set og respekteret
i sikre behandlingsforløb. Det betyder også at man rent organisatorisk kan lære fra patienterne, og
tildele dem nye roller og opgaver i organisationen, med det formål at sikre en høj kvalitet af pleje
og behandling (OUH, 2016a). Under indlæggelse er det plejepersonalets ansvar at forebygge tryksår
hos patienterne, men kunne denne forebyggelse foregå i et samarbejde, hvor inddragelse af
patienten var en del af forebyggelsen?
Gennem flere årtier har patientinddragelse været en del af sygeplejerskens arbejde, og der er stor
enighed om at patientinddragelse skal spille en langt større rolle i sundhedsvæsenet, både på
individniveau, men også i organisatorisk sammenhæng (Pii and Fredskild, 2017).
Som sygeplejersker skal vi sikre at patienten modtager og forstår den information, der er nødvendig
for at træffe et valg, og litteraturen peger på at hvis patienter inddrages, ses det at velinformerede
patienter synes at vælge anderledes end ikke velinformerede patienter. Dette vil have positive
konsekvenser på patientens oplevelse, patientviden, det faglige resultat, patientsikkerhed og
økonomi (Nielsen et al., 2015, Pii and Fredskild, 2017, O'Connor et al., 2007).
2.3 Patientinddragelse Inddragelse af patienter er ikke et nyt fænomen. Allerede i 1969 beskrev Arnstein de forskellige trin
hvormed man kunne inddrage borgere i et samfund, hvilket også kan overføres til inddragelse af
patienter. Trinnene beskrives i en model som illustrerer en stige, og synliggør de forskellige trin af
inddragelse mennesker imellem. Inddelingen består af 8 trin, og strækker sig fra ”ikke deltagende”
til ”grader af tokenism” til ”grader af borgernes magt”. Her vil manipulation og terapi være nederst
på inddelingen og partnerskab og delegeret magt være øverst (Arnstein, 1969). Modellen kan
overføres til den sundhedsfaglige kliniske hverdag og kan give de sundhedsprofessionelle indsigt i
at inddragelse kan foregå på mange niveauer. Illusionen er at man som sundhedsprofessionel
inddrager patienten og man indgår partnerskab med patienten. De midterste trin på stigen beskriver
Masterprojekt 2019, Britt Hansen, studienr. 201701849
Side 5 af 57
information og konsultation, og patienten, der skal inddrages, hører og bliver hørt. Men idet der er
et ulige magtforhold, vil inddragelse på dette niveau, ikke være nogen garanti for ændringer. Hvis
den sundhedsprofessionelle derimod arbejder efter de øverste trin på stigen, vil magten delegeres og
man vil indgå i et partnerskab med patienten (Arnstein, 1969). Modellen er en simplificeret model,
men hjælper med at illustrere det faktum, at der er gradueringer af inddragelse. Spørgsmålet er så
hvilket trin på stigen, den sundhedsprofessionelle står på, når han/hun skal inddrage patienterne i
forebyggelse af tryksår?
Når der tales om patientinddragelse i sundhedsvæsenet i dag, vil andre begreber, såsom
patientinvolvering, patientdeltagelse og partnerskab, også være at finde, som betegnelser for et
godt samarbejde mellem patienten, den pårørende og den sundhedsprofessionelle. At der er
forskellige begreber eller betegnelser for inddragelse vidner om, at der er en variation i udførelsen
af patientinddragelse i praksis (Pii and Fredskild, 2017).
Ifølge Videnscenter for Brugerinddragelse i Sundhedsvæsenet, indeholder patientinddragelse helt
overordnet tre hovedelementer: rammer, proces og anvendelse (ViBIS, 2017a), som tilsammen
beskriver idealet for inddragelse af den enkelte patient. De rammer der arbejdes indenfor, udgøres
af, at den sundhedsprofessionelle giver tilpasset information til patienten, med henblik på at
forbedre patientens vilkår og ressourcer, så en højere grad af inddragelse kan finde sted. Processen
handler om, at den sundhedsprofessionelle er i dialog med patienten gennem hele forløbet om
dennes individuelle viden, præferencer og ressourcer. I anvendelsen, respekterer og omsætter den
sundhedsprofessionelle, patientens viden, præferencer og ressourcer, til brug i beslutninger,
planlægning og gennemførelse ( Pii and Fredskild, 2017, ViBIS, 2017a).
Når forebyggelse af tryksår skal effektueres i klinisk praksis, er det usikkert om den
sundhedsprofessionelle arbejder efter ovenstående tre forskellige elementer som patientinddragelse
indeholder, og om det er det patienten oplever.
Argumentet for at anvende patientinddragelse, er at man sikrer patientens autonomi, og at man
sikrer at patienternes ønsker og præferencer bliver hørt og respekteret i den pleje og behandling de
modtager. Desuden kan patientinddragelse have en positiv indvirkning på behandling, samt på
patienternes tilfredshed. Patientinddragelse kan helt grundlæggende øge kvaliteten i
sundhedsvæsenet. Der kan være en forebyggende effekt i at inddrage, da det kan nedsætte antallet
af genindlæggelser, samt forebygge yderligere sygdom og øge compliance (Pii and Fredskild,
2017). Dette kan også være gældende i forhold til forebyggelse af tryksår, idet patienten i så fald vil
blive informeret omkring deres risiko for udvikling af tryksår, og om forebyggende tiltag, som kan
Masterprojekt 2019, Britt Hansen, studienr. 201701849
Side 6 af 57
være medvirkende til at undgå tryksår. Dette kan medføre øget compliance i forhold til de tiltag der
udføres i praksis.
2.4 Patientens perspektiv
Gennem Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2017 (LUP), spørges patienterne
om de har oplevet patientinvolvering under deres møde med sundhedsvæsenet. I undersøgelsen
anvendes termen patientinvolvering, og derfor anvendes denne term også i denne gennemgang af
LUP.
I undersøgelsen lægges vægt på involvering af patienter og pårørende og 30 % af de akut indlagte
patienter oplever at de ikke har været med til at træffe beslutninger i det omfang de havde brug for.
Patientinvolvering er den dimension i LUP som af både planlagte indlagte patienter; akut indlagte
patienter og ambulante patienter, får den laveste vurdering, og der er således et tydeligt
forbedringspotentiale indenfor området (Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse, 2016). Man
skal dog være kritisk overfor resultatet, da spørgsmålene der er udarbejdet i LUP kan forstås
forskelligt af de personer der svarer, og patienttilfredshedsundersøgelserne får da også ofte kritik for
at der ikke er høj grad af indholdsvaliditet forbundet med undersøgelsen.
Det er dog muligt at patienterne i forbindelse med forebyggelse af tryksår, ikke føler sig inddraget
og involveret i forebyggelsen, eftersom involvering af patienter er det område indenfor LUP der får
den laveste vurdering.
I en deskriptiv kvalitativ undersøgelse (Delmar and Riis, 2018) synliggør resultatet, at inddragelse
for patienten handler om 3 forskellige områder. Det første er at patienterne bliver lyttet til, hvilket
fordrer en dialog med de sundhedsprofessionelle. Relationen skal være jævnbyrdig. Derved vil
patientens oplevelse af samarbejdet med personalet styrkes. Det andet er at der skal være en aktiv
opmærksomhed fra den sundhedsprofessionelle. Når patienten tager initiativ til dialog, er det af stor
vigtighed at personalet møder dette initiativ. Hvis ikke dette sker, bliver patienten usikker på de
sundhedsprofessionelles engagement i dem og deres forløb. Personligt engagement fra den
sundhedsprofessionelle i patienten og dennes forløb, styrker og faciliterer patientens initiativ. Det
tredje område der fremkommer i undersøgelsen er, at patienterne forventer en involvering i
behandlingsprocessen, dog i et omfang der løbende afstemmes mellem parterne. Patienterne i
undersøgelsen vil gerne informeres, i stedet for at den sundhedsprofessionelle kun udfører
handlingerne. Patienterne vil ydermere også at de sundhedsprofessionelle italesætter overvejelser og
sørger for at inddrage patienten, ved at invitere til dialog (Delmar and Riis, 2018). I forbindelse med
Masterprojekt 2019, Britt Hansen, studienr. 201701849
Side 7 af 57
forebyggelse af tryksår i den kliniske praksis, kan det også være usikkert om den
sundhedsprofessionelle lytter til patienten. Den sundhedsprofessionelle skal yde aktiv
opmærksomhed til patienten. Som ovenstående litteratur beskriver, vil patienten gerne at den
sundhedsprofessionelle kobler deres handling sammen med information, og i den kliniske hverdag
er det usikkert om handlinger, der er målrettet forebyggelse af tryksår, også kobles på information
omkring hvorfor man forebygger tryksår?
2.5 Afgrænsning Afgrænsningen af opgavens problemstilling, skal lede hen til den problemformulering, der vil danne
rammen for opgaven.
Tryksår er en omkostningstung byrde i det danske sundhedsvæsen og selvom 95 % af alle tryksår
kan forebygges, udvikler mange patienter stadig tryksår. Forebyggelsen af tryksår er simplificeret
ved forskellige handleanvisninger i sundhedsorganisatoriske dokumenter, med der er ingen
handleanvisning på hvordan man inddrager patienten i forebyggelsen af tryksår.
Inddragelse og involvering af patienter er på dagsordenen i sundhedsvæsenet, men der forefindes
ikke dokumentation fra praksis på at patienter bliver inddraget i forebyggelse af tryksår.
Det er endvidere usikkert om den sundhedsprofessionelle arbejder efter en systematisk
fremgangsmåde, når og hvis patienten inddrages og fx gør brug at de tre forskellige elementer som
patientinddragelse indeholder.
Ud fra ovenstående problembeskrivelse vil det være relevant ved hjælp af en undersøgelse, at
afdække om patienterne inddrages i forebyggelsen af tryksår og i givet fald at afdække
patienternes oplevelser af inddragelse i forbindelse med forebyggelse af tryksår.
2.6 Problemformulering
Oplever patienter, der har pådraget sig et tryksår under indlæggelse, sig inddraget i
forebyggelsen af tryksår, og i så fald, på hvilken måde oplever patienter sig inddraget i
forebyggelsen af tryksår?
Masterprojekt 2019, Britt Hansen, studienr. 201701849
Side 8 af 57
3.0 Litteratursøgning
Der ses et behov for at afdække eksisterende litteratur på området ved hjælp af en litteratursøgning.
3.1 Indledende litteratursøgning Der er foretaget en indledende usystematisk litteratur- og informationssøgning. Der er søgt bredt via
fritekstsøgning i Google Scolar, Google, PubMed og Cinahl for at afdække eksisterende litteratur
indenfor problemstillingens genstandsfelt.
Litteraturen har bidraget som baggrundslitteratur i problembeskrivelsen og som inspiration og kilde
til fremfundne nøgleord til den systematiske litteratursøgning.
3.2 Systematisk litteratursøgning
For at afdække eksisterende viden i forhold til ovennævnte problemformulering, er der udarbejdet et
PICo skema med henblik på en systematisk litteratursøgning (JBI, 2014, Davies, 2011). PICo
metoden er hensigtsmæssig, da den kan anvendes til at adskille kliniske kvalitative spørgsmål, så
der kan søges efter relevante nøgleord:
Problem (P) Interest (I) Context (Co)
Danske nøgleord Forebyggelse af
tryksår
Patientinddragelse
Patient oplevelse
Hospitaliserede
patienter
Engelske nøgleord Pressure Ulcer
Prevention
Patient participation
Patient perspective
Patients in hospital
Der er systematisk søgt på databasen PubMed som er en omfangsrig international sundhedsfaglig
database med over 25 millioner citationer, og den sygeplejevidenskabelige database Cinahl, med
over 3,6 millioner af referencer. Cinahl er en vigtig database for især sygeplejersker, idet den
indeholder sygeplejefaglig litteratur fra blandt andet 500 indekserede tidsskrifter. Cinahl indeholder
også andre grene af det sundhedsfaglige område, blandt andet fysio- og ergoterapien (Munch
Kristiansen et al., 2008).
Der er i PubMed anvendt MeSH termer, og i Cinahl anvendt Major Headings, samt fritekstord med
følgende søgeord; Pressure Ulcer Prevention, patient participation, patient perspective og patients in
hospital.
Masterprojekt 2019, Britt Hansen, studienr. 201701849
Side 9 af 57
Den systematiske litteratursøgning er foretaget som en bloksøgning med boolske operatorer i form
af OR/AND (Bilag 1). Der er angivet filtre på søgningen, så udgivelser indenfor de sidste 10 år er
tilvalgt. Desuden er litteratur skrevet på engelsk, dansk, norsk og svensk også tilvalgt.
Der er desuden også anvendt kædesøgning, hvor der er taget udgangspunkt i referencer, som har
været relevante for emnet (Munch Kristiansen et al., 2008).
Idet problemformuleringen har til formål at afdække patientens oplevelser, er det relevant at
anvende søgeordet ”oplevelser/patient perspective” i søgningen. Dette er foretaget både i PubMed
og Cinahl, men med få, ikke relevante hits som resultat. Da anvendelsen af oplevelser/patient
perspective i litteratursøgningen ikke fremkom med tilgængeligt relevant litteratur, er dette undladt
i den endelige søgning. Resultatet tyder på at patientens oplevelser i forbindelse med forebyggelse
af tryksår ikke er bredt afdækket i forskningen. Bloksøgningen og resultatet kan rekvireres, hvis
relevant.
Der er anvendt følgende in- og eksklusionskriterier, som danner baggrund for udvælgelsen af
litteraturen:
Inklusionskriterier: Der er ved fuld gennemlæsning fokuseret på artikler der beskriver voksne
patienters rolle i forebyggelse af tryksår, samt deres viden om og deltagelse i forebyggelse af
tryksår.
Eksklusionskriterier: Artikler der afdækker organisatoriske ændringer i rammene for forebyggelse
af tryksår er fravalgt. Desuden også artikler der fokuserer på sygeplejerskers redskaber i forbindelse
med forebyggelse af tryksår, samt forskellige risikovurderingsredskaber og afdækning af smerter
ved tryksår. Artikler med andre sår, som brandsår og diabetiske fodsår, er sorteret fra. Artikler med
tryksår fra medicinsk udstyr og patienter med inkontinensrelateret dermatit er også ekskluderet,
samt artikler med fokus på børn og tryksår. Artikler, hvor forskningen er foregået i ikke
industrialiserede lande, som ikke er sammenlignelige med danske forhold, er også sorteret fra.
Søgningen i Cinahl og PubMed resulterede i 73 hits (Bilag 1). Ud fra eksklusionskriterierne og efter
fjernelse af dubletter, er 63 artikler frasorteret grundet titel. Efterfølgende er der læst abstract på de
resterende 11 artikler, og herefter er fem artikler valgt ud til fuld gennemlæsning.
Efter fuld gennemlæsning er yderligere to artikler sorteret fra, grundet andre formål med studiet end
først antaget ved læsning af abstract.
Masterprojekt 2019, Britt Hansen, studienr. 201701849
Side 10 af 57
Ovenstående systematiske udvælgelse har resulteret i tre artikler, som er relevante til at belyse
problemstillingen fra flere vinkler.
Artiklerne er alle kritisk vurderet ved anvendelse af Critical Appraisal Skills Programme (CASP,
2018) samt via checklister fra Center for Kliniske Retningslinjer (CFKR, 2018), og eksempel på en
CASP vurdering, kan ses i Bilag 2.
Der er ikke søgt i andre databaser, da Cinahl og PubMed er oplagte, idet søgningen varetager en
konkret klinisk problemstilling, som patientinddragelse i forebyggelse af tryksår.
Fundene i litteratursøgningen giver ikke anledning til yderligere afgrænsning af problemstillingen.
De fundne artikler vil i det følgende afsnit blive gennemgået.
4.0 Fremstilling af eksisterende litteratur på området En survey-undersøgelse fra Australien af McInnes et.al (McInnes et al., 2014b) har ved hjælp at et
spørgeskema undersøgt patienters rolle i forebyggelse af tryksår.
Spørgeskemaets hensigt var at afdække patientens rolle i forebyggelse af tryksår, herunder
patienternes forståelse af forebyggelse af tryksår, deres opfattelse af deres rolle i forebyggelse af
tryksår, samt de barrierer og muligheder for deltagelse i strategier indenfor forebyggelse af tryksår.
I alt deltog 51 patienter og resultaterne viste at 80 % af patienterne forstod hvad et tryksår er, og
patienterne selv var enige om at de havde en rolle i forebyggelse af tryksår. Dog rapporterede kun
37 % at de have fået information om forebyggelse af tryksår fra de sundhedsprofessionelle under
indlæggelsen.
Patienterne identificerede også en del forskellige måder, hvorpå patienter kunne spille en rolle i
forebyggelse af tryksår. Patienterne mente at tidlig intervention og handlinger i at forebygge
tryksår, var vigtige. En måde patienten kunne spille en aktiv rolle på, var ved at patienten skulle
lytte til deres egen krop. Dette inkluderede strategier med fokus på bevægelse og stillings-ændring,
samt anvendelse af trykfordelene og – aflastende madrasser og puder.
I spørgsmålene der skulle afdække de barrierer og muligheder for patientens deltagelse i strategier
indenfor forebyggelse af tryksår fremkom 3 temaer: 1) Kontrollere smerte og ubehag, 2)
Samarbejde og 3) Løbende undervisning i forebyggelse af tryksår. I forhold til første tema
tilkendegav patienterne at ubehaget ofte skyldes dårlige liggepositioner, samt hårde og varme
madrasser. Desuden kunne tunge bandager eller fiksering af en legemsdel også gøre mobilisering
eller stillingsændring problematisk, samtidig med infusionspumper, dræn, monitorer og andre
pumper også kunne gøre stillingsændring vanskelig.
Masterprojekt 2019, Britt Hansen, studienr. 201701849
Side 11 af 57
I forhold til det andet tema identificerer patienterne vigtigheden af at personalet involverer sig, for
eksempel ved at opfordre patienterne til at bevæge sig, samt spørge ind til patientens smerter og
ubehag. En barriere for samarbejdet var også udfordringen i at vente på hjælp fra den
sundhedsprofessionelle, og nogle patienter kommenterede på at de ikke havde bevæget sig meget i
de sidste 24 timer. Dog udtrykte patienterne at de var interesserede i at samarbejde med de
sundhedsprofessionelle i forhold til forebyggelse at tryksår.
Løbende undervisning i forebyggelse af tryksår, var det tredje tema, og det var tydeligt at
patienterne havde brug for information på forskellige tidspunkter under deres indlæggelse.
Undervisning skulle både foregå face-to-face og i form af foldere eller brochurer.
Dog er det vigtigste fund i dette studie at 2/3 af patienterne ikke havde fået information omkring
forebyggelse af tryksår og derfor måtte anvende tidligere erfaringer og deres egen viden og
antagelser omkring tryksårsforebyggelse. Ydermere viste resultaterne også at det var vigtigt at give
patienterne skriftlig og mundtlig information ved mere end én lejlighed, da det bedre kunne møde
patientens behov (McInnes et al., 2014b).
I et andet studie, foretaget af Schoeps et. al i Sverige (Schoeps et al., 2017a), forsøger man gennem
et interventionsstudie at afdække patientens viden om og deltagelse i forebyggelse af tryksår.
Studiets formål var at evaluere på en patientinformation omkring forebyggelse af tryksår, ved hjælp
af komparativt deskriptivt design, før og efter en operation.
I studiet deltog indlagte patienter på et hospital i Sverige. I alt var 73 patienter inkluderet, og 61 (84
%) svarede på både før- og efter-testen.
Brochuren der er anvendt i studiet er udviklet af EPUAP (European Pressure Ulcer Advisory Panel)
i 2012, og indeholder information omring risiko, årsager og forebyggelse af tryksår. Brochuren var
oversat til svensk, og var præsenteret for patienten og lagt ved deres seng.
Der blev udviklet 2 spørgeskemaer til dette studie. Spørgeskemaerne indeholdt 6 identiske
spørgsmål omkring risiko for tryksår, årsager og forebyggelse. Demografiske data var samlet i det
første spørgeskema som patienten fik. Det sidste skema efter introduktion af brochuren, indeholdt 3
spørgsmål som afdækkede evalueringen af brochuren. Desuden indeholdt eftertesten også
spørgsmål der omhandlede patientens opførsel, og patienten blev bedt om at give et eksempel på
deltagelse i forebyggelse af tryksår.
Resultaterne viste at før brochuren blev uddelt, havde 13 % af patienterne fået information omkring
risiko for, årsager til og forebyggelse af tryksår, men i eftertesten svarede 27-48 % at de havde fået
Masterprojekt 2019, Britt Hansen, studienr. 201701849
Side 12 af 57
information. På en likert-skala vurderer patienterne at deres viden om risiko for, årsager til og
forebyggelse af tryksår er signifikant højere efter interventionen, end før.
I eftertesten, svarede 46 % af patienterne at de havde deltaget i forebyggelse af tryksår inden for de
sidste 24 timer.
Studiet illustrerer at patienterne mener at de har fået mere information omkring tryksår, ved at
anvende brochuren omkring tryksår (Schoeps et al., 2017a).
Den sidste artikel som er inkluderet efter systematisk litteratursøgning, er et kvalitativt
interviewstudie at Latimer et al (Latimer et al., 2014a), hvor formålet i studiet er, at give patienten
en stemme, ved at lytte til dem og beskrive deres opfattelse af deres nuværende og fremtidige rolle i
forebyggelse af tryksår.
Der er anvendt semistruktureret interview med 20 patienter, som er inkluderet fra fire afdelinger på
to australske hospitaler.
Interviewet blev udført ved at anvende en interviewguide indeholdende ti spørgsmål, som i
udviklingsfasen af interviewguiden er pilottestet på to deltagere. Herefter blev foretaget justeringer i
tre af interview-spørgsmålene. Gennem interviewet afdækkes patientens rolle i forebyggelse af
tryksår og deres deltagelse i beslutningstagen.
Resultaterne viste at patienternes oplevelser af tryksår er kompleks og deres indtryk var
overvejende negativt. Patienterne følte sig frustreret, bange og glemt.
Patienterne beskriver desuden forskellige grader af deltagelse og involvering i forebyggelse af
tryksår. De patienter der gerne ville have en proaktiv rolle, havde negative oplevelser i forhold til
interaktioner med sygeplejersker, hvilket resulterede i frustration og vrede og med manglende
deltagelse i deres pleje som resultat.
Patienternes viden omkring tryksår var varierende, afhængig af om de har oplevet tryksår tidligere.
Nogle patienter beskriver en passiv rolle, i forhold til at være deltagende forebyggelse af tryksår:
”Well they [staff]tell you what is going to happen [about care] and I don´t say anything”. Nogle
patienter beskriver dog også sygeplejerskens manglende engagement i at inddrage patienten, hvilket
patienterne beskriver, kunne føre til en følelse af eksklusion og umyndiggørelse.
Patienterne beskriver at den mængde af ressourcer der er til stede i forebyggelse og behandling af
tryksår, er varierende. Her tænkes på økonomiske ressourcer, patientens muligheder for adgang til
viden omkring forebyggelse af tryksår og kampen for at få tryksårsforebyggende pleje, fx i form af
madrasser og puder.
Masterprojekt 2019, Britt Hansen, studienr. 201701849
Side 13 af 57
Studiet viser at patientens tilgang til forebyggelse af tryksår afhænger af, om de tidligere har haft
oplevelser med tryksår, og denne tilgang kan anvendes videre i sygeplejersken arbejde med at
vurdere patientens viden og muligheder for undervisning (Latimer et al., 2014a).
4.1 Opsummering Patienterne er overvejende enige om at de har en rolle i forebyggelse af tryksår, men det
fremkommer i studierne, at patienterne ikke modtager tilstrækkelig information om forebyggelse af
tryksår af de sundhedsprofessionelle.
Patienterne mener at de kan spille en aktiv rolle, ved at lytte til deres krop, og ved at der bliver
iværksat tidlige interventioner og tiltag i at forebygge tryksår, med fokus på bevægelse og
stillingsændring.
Dog fremhæves udfordringen i at vente på hjælp fra de sundhedsprofessionelle. Målrettet
information og undervisning skal være individuel, idet det er forskelligt hvornår patienten har brug
for informationen under indlæggelsen.
Ved hjælp af en brochure, oplever patienterne at have fået mere information, end hvis der ikke var
en brochure tilgængelig.
Patienterne oplever sig bange, frustrerede og med følelsen af at blive glemt, og de beskriver
sygeplejerskens manglende engagement i at inddrage patienten, hvilket får patienten til at føle sig
ekskluderet og umyndiggjort.
Studierne viser også at patientens tilgang til det at forebygge tryksår, afhænger af om de tidligere
har haft oplevelser med tryksår.
Ovenstående gennemgang af eksisterende litteratur kan anvendes til at belyse og kritisk vurdere
resultaterne der fremkommer ved at undersøge tidligere nævnte problemformulering.
5.0 Metode
Problemformuleringen lægger op til at undersøge og afdække om patienter oplever sig inddraget i
forebyggelsen af tryksår og i givet fald, på hvilken måde patienter oplever sig inddraget. Da
det er patientens oplevelser som forsøges afdækket i problemformuleringen, vil metoden der
anvendes til at besvare problemformuleringen, være en kvalitativ forskningstilgang (Thisted, 2018,
Brinkmann and Tanggaard, 2015).
Den kvalitative forskningstilgang udspringer fra den humanistiske videnskabstradition og bygger på
en forståelse af menneskelige sammenhænge. Gennem fortolkning søges efter en erkendelse af
Masterprojekt 2019, Britt Hansen, studienr. 201701849
Side 14 af 57
menneskelige sammenhænge i verden og det er derfor interessant hvordan noget siges, opleves,
fremtræder eller udvikles. Man er således optaget af at beskrive, forstå eller fortolke den
menneskelige erfarings kvaliteter (Thisted, 2018, Brinkmann and Tanggaard, 2015).
Patienternes oplevelser vil kunne afdækkes gennem fortolkning, for at få en forståelse af, på hvilken
måde patienterne oplever inddragelsen på. Fortolkningen af den viden der fremkommer, vil være
inspireret af en hermeneutisk tilgang.
5.1 Videnskabsteoretisk tilgang Hermeneutikken er den filosofiske disciplin, som beskæftiger sig med at besvare spørgsmålet om
hvordan meningen udvindes af de ytringer om livet der omgiver os. Som mennesker bygger vores
forståelse af verden på en fortolkning af denne. Vi forsøger at forstå vore omgivelser, vores historie,
vore medmennesker, hvilket netop kan gøres ved at fortolke tekster omhandlende livsytringer.
Hermeneutikken beskrives blandt andet af den tyske filosof Hans Jørgen Gadamer (1900-2002), og
den videnskabsteoretiske tilgang i denne opgave tager sit afsæt heri (Gulddal and Møller, 1999).
Ifølge Gadamer er de hermeneutiske begreber ikke kun gældende inden for tekstforståelse, men for
hele ens eksistensgrundlag (Gulddal and Møller, 1999). I forhold til at undersøge et fænomen, er det
afgørende at være bevidst om, at den person der undersøger, også har en rolle i tilblivelse af data.
Det betyder også at det udforskende subjekt, ikke kan adskilles fra det udforskede objekt (Vallgårda
and Koch, 2011).
Hermeneutikken indeholder nogle forskellige centrale begreber, som er vigtige at overveje i forhold
til den videnskabsteoretiske tilgang, og som i følgende afsnit beskrives.
Grundlaget i hermeneutikken er den hermeneutiske cirkel, som synliggør at man kun forstår
meningen med enkelte dele i en sag, når de ses i sammenhæng med deres helhed, og derved også
kun forstår sagens helhed ud fra de enkelte dele. I den hermeneutiske cirkel kan subjekt og objekt
ikke adskilles, idet de begge er integreret i cirklen, og subjektet som udforsker objektet, vil altid
medbringe sin forforståelse som et aktiv element i forståelsen af et nyt fænomen (Vallgårda and
Koch, 2011). Det betyder, i forhold til nærværende projekt, at jeg ikke kan undgå at medbringe min
forforståelse, når patienters oplevelser af inddragelse i forebyggelse af tryksår skal undersøges.
Forforståelse er ifølge Gadamer, altid til stede og en nødvendig betingelse for overhovedet at kunne
forstå. Forskeren kan ikke ligge sin forforståelse bag sig, og før forskeren prøver at forstå noget nyt,
er det vigtigt at forholde sig til sin forståelse af en sag. Forforståelsen omhandler alt det forskeren
på forhånd ved eller tror, om det fænomen der udforskes. Som forsker er man sjældent opmærksom
Masterprojekt 2019, Britt Hansen, studienr. 201701849
Side 15 af 57
på hele ens forforståelse, men forforståelsen er ofte en del af forudsætning for at en undersøgelse
bliver til. Ifølge Gadamer er der en gensidighed mellem forforståelse og forståelse, idet al viden
bygger på en forståelse, som udbygges i en udlægning af det vi allerede ved noget om (Vallgårda
and Koch, 2011). Set i sammenhæng med denne opgave, er det derfor vigtigt at jeg forholder mig til
egen forforståelse, inden undersøgelsen gennemføres.
Når jeg går ind i en forståelsesproces, er jeg altid påvirket af det ståsted jeg har. Gadamer kalder
dette ståsted for situationen. Situationen er udgangspunktet for forståelsen, og situationen er det
ståsted hvorfra vi ser og skal forstå den anden, og situationen vil præge vores mulighed for at forstå.
I selve det ståsted vi har, er horisonten, den rækkevidde, som udsynet har. Ifølge Gadamer
bestemmer situation og forforståelse tilsammen, hvordan vores horisont tegner sig, altså om den er
snæver eller vid. I forsøget på at forstå en anden, kan vores horisonter rykkes og forforståelsen
sættes på spil, og dermed skal horisonten ikke ses som en fast størrelse, men som noget, der
undergår konstant forandring. Når man møder et andet menneske, vil begge parter være i besiddelse
af en horisont, som sammen kan skabe en ny horisont. Processen i arbejdet med
forståelseshorisonten, er det Gadamer kalder for horisontsammensmeltning (Vallgårda and Koch,
2011).
Gennem horisontsammensmeltning er ny forståelse mulig. Menneskets horisont er konstant
foranderlig og kan ikke fastfryses. Når man skal søge forståelse gennem horisontsammensmeltning,
kræver det at man sætter sin forforståelse i spil (Vallgårda and Koch, 2011).
I sammenhæng med undersøgelsen af patienters oplevelse af inddragelse i forebyggelse af tryksår,
vil det derfor kræve at jeg som forsker er klar til at sætte min forforståelse i spil i mødet med
patienten, og herved forsøger at opnå ny forståelse af for emnet. For at der kan opstå en ny
forståelse, er det vigtigt at jeg som forsker er bevidst om egen forforståelse, hvilket vil blive
beskrevet i efterfølgende afsnit.
5.2 Egen forforståelse Mit faglige perspektiv, er funderet i 14 års erfaring som sygeplejerske, hvoraf de 13 år er indenfor
det sårbehandlingsmæssige speciale på en sygehusafdeling. I afdelingen yder vi sygepleje til
patienter med tryksår, især patienter med rygmarvsskader, som er i høj risiko for udvikling af
tryksår, fordi de er immobile på grund af lammelser, og derved ikke kan flytte sig ved egen hjælp.
Gennem arbejdet på afdelingen fungerer jeg som specialeansvarlig indenfor området tryksår og
forebyggelse af tryksår. Jeg har ydermere ansvaret for at undervise andre sundhedsprofessionelle i
Masterprojekt 2019, Britt Hansen, studienr. 201701849
Side 16 af 57
forebyggelse og behandling af tryksår, både internt på afdelingen, men også eksternt på hele
sygehuset. En del af min forforståelse er forankret heri.
Jeg er medlem af den europæiske tryksårsorganisation, hvor jeg arbejder med uddannelse af
specialister indenfor tryksår og med udarbejdelse af retningslinjer.
Som noget nyt i mit arbejde, er jeg i en funktion hvor jeg er supervisor på sårbehandling til patienter
på hele sygehuset, og dermed også i forebyggende tiltag til patienter, der er i risiko for at udvikle
tryksår.
I denne funktion ser jeg en del patienter som har pådraget sig et tryksår under indlæggelse, og hvor
jeg er i tvivl om, om patienterne er blevet inddraget i forebyggelsen af tryksår. I forhold til min
viden om at man som sundhedsprofessionel arbejder med patientinddragelse som en del af
hospitalets vision, ansporer dette mig til at undersøge om, og i givet fald, på hvilken måde patienter
oplever sig inddraget i forebyggelse af tryksår.
5.3 Undersøgelsesmetode Semistruktureret interview er valgt som metode til at få patienterne til at beskrive deres oplevelser.
Gennem det semistrukturerede interview, forsøges det at forstå verden ud fra patientens synspunkt,
samt at udfolde betydningen af deres oplevelser og afdække patientens levede verden (Kvale and
Brinkmann, 2015, Brinkmann and Tanggaard, 2015). I denne undersøgelse, er det således
patienternes oplevelser med inddragelse i forebyggelse at tryksår, der findes interessant og som
gennem interview skal forsøges afdækket.
Interviewet giver mulighed for at indhente beskrivelser af oplevelser, med henblik på en detaljeret
og intensiv analyse af en forholdsvis begrænset mængde personers oplevelser af bestemte
begivenheder og situationer (Brinkmann and Tanggaard, 2015).
Et interview foregår gennem menneskelige relationer, hvor interaktionen mellem interviewer og
interviewperson er afgørende for den viden der frembringes og det forudsætter at forskeren har
viden om det emne, der interviewes om (Brinkmann and Tanggaard, 2015, Kvale and Brinkmann,
2015).
Interviewet i denne undersøgelse tager sit afsæt i Kvale og Brinkmanns syv faser for
interviewundersøgelse, hvilket der i efterfølgende afsnit vil blive redegjort for.
Første fase omhandler tematisering, som afdækker formålet med undersøgelsen, samt afgrænser
opfattelsen af det tema der skal undersøges (Kvale and Brinkmann, 2015). Denne fase er afdækket
og gennemarbejdet i baggrundsafsnittet, hvor forskellige perspektiver på tryksår, forebyggelse af
Masterprojekt 2019, Britt Hansen, studienr. 201701849
Side 17 af 57
tryksår, og inddragelse af patienter i forebyggelse af tryksår er afgrænset til en problemformulering,
som gennem semistruktureret interview forsøges besvaret.
De øvrige faser i en interviewundersøgelse omhandler design af undersøgelsen, gennemførelse af
interview, transskription, analyse, verifikation og rapportering. Der vælges i denne undersøgelse, en
tematisk analysemetode, beskrevet af Braun og Clarke (Braun and Clarke, 2006), og derfor fraviges
analysefasen, som den er beskrevet af Kvale og Brinkmann. Rapportering er slutproduktet, hvor
hele interviewundersøgelsen afdækkes og beskrives. Denne opgave indeholder rapporteringen.
Design af undersøgelsen, som omhandler forberedelse og planlægning af procedurer og teknikker i
forbindelse med interviewets gennemførelse, vil blive beskrevet i de følgende afsnit.
I de følgende afsnit vil patienterne blive omtalt som deltagere.
5.4 Semistruktureret interviewguide Som forberedelse til interviewet udarbejdes en interviewguide (Bilag 3), hvor formålet er at
strukturere interviewforløbet, og derved sikre at der bliver produceret ny viden. Interviewguiden i
denne undersøgelse skal anvendes til systematisk indhentning af svar, hvilket vil betyde at
intervieweren under interviewet kontinuerligt skal afklare svarenes betydning med hensyn til de
kategorier der skal anvendes senere hen. Derfor er det vigtigt at intervieweren under interviewet
anvender sonderende og meningsopklarende spørgsmål, på deltagerens svar (Kvale and Brinkmann,
2015).
Interviewguiden er udarbejdet ud fra undersøgelsens problemformulering, hvor der gennem
interviewspørgsmål, forsøges at opnå svar på spørgsmålet. Interviewspørgsmålene tager hensyn til
produktion af ny viden, samt hensyn til at spørgsmålene skal fremme positivt samspil, holde
samtalen i gang og stimulere deltagerne til at tale om deres oplevelser og følelser.
5.5 Valg af undersøgelsesmateriale/deltagere
Antallet af deltagere i interviewet, var forhåndsbestemt til at være 3-5 deltagere, af hensyn til
projektets ramme og varighed. Det var planlagt at en kollega skulle være behjælpelig med
rekruttering af patienter, når afdelingerne i forbindelse med patientens nyopståede tryksår, tog
kontakt til sygehusets tryksårssygeplejerske. Dette ville give mulighed for, på en diskret måde, at
spørge patienten om, om de kunne tænke sig at medvirke til et interview. Det var hensigtsmæssigt
at det var en kollega, der skulle rekruttere patienten og få samtykke, idet patienten måske kunne føle
et pres og ikke ville turde sige nej til deltagelse, hvis det var mig selv der rekrutterede dem.
Masterprojekt 2019, Britt Hansen, studienr. 201701849
Side 18 af 57
Til de afdelinger, som havde patienter indlagt, der skulle medvirke, blev der udarbejdet et
informationsbrev til afdelingsledelserne som afdækkede baggrunden for projektet, samt hvordan
patienterne blev rekrutteret (Bilag 4). Denne skulle udleveres til afdelingen, når der var en mulig
deltager.
Denne fremgangsmåde indhentede desværre ingen deltagere, og derfor blev der i stedet taget
kontakt til afdelingerne, om mulighed for et opsøgende besøg, med henblik på at finde deltagere til
interviews. Dette blev gjort via mail, til otte afdelingssygeplejersker på otte vilkårlige afdelinger.
Dette var alle sammen afdelinger, der erfaringsmæssigt, har en del patienter i høj risiko for
udvikling af tryksår under indlæggelse. På selv dagen for de opsøgende besøg, havde personale på
afdelingerne, fundet flere patienter i høj risiko for udvikling af tryksår, samt patienter der havde
pådraget sig et tryksår under indlæggelse. Besøgene på afdelingerne resulterede i at det var mig selv
der rekrutterede deltagerne, og ikke som planlagt, at det var en kollega der skulle rekruttere
deltagerne.
I forbindelse med rekruttering af patienter, har jeg præsenteret mig selv, og jeg har mundtligt
informeret om undersøgelsens fokus, formål og betingelser, bl.a. anonymisering, frivillighed og
fortrolighed. Patienterne blev spurgt om de havde lyst til at deltage i interview. Patienterne blev
tilbudt en tænkepause i forhold til at vurdere om de ønskede at være med, og en kollega ville
indhente samtykkeerklæringer senere samme dag. Men ingen patienter havde brug for
betænkningstid og gav accept med det samme. Ved deres accept fik de udleveret en skriftlig
information, som var tilsvarende den mundtlige information, samt mulighed for at underskrive
samtykkeerklæring (Bilag 5).
Ud fra følgende in – og eksklusionskriterier er rekrutteringen foregået:
Inklusionskriterier: Der vælges en pragmatisk tilgang til at inkludere patienter, og da
patientgruppen er heterogen, vil det være interessant uanset patientens demografiske data. Det
vælges dog at inkludere voksne patienter > 18 år, som kan tale og forstå dansk. Patienten skal have
pådraget sig et tryksår under deres nuværende indlæggelse, idet patientens oplevelser skal kunne
relateres til forebyggelse af tryksår. Hvis ikke patienten har et tryksår, har han/hun muligvis ikke
nogle oplevelser omkring inddragelse i forebyggelse af tryksår.
Eksklusionskriterier: Patienter som i deres umiddelbare fremtoning ikke vil kunne medvirke til et
interview. Det kan fx være demens eller udviklingshæmning. Alle ikke-dansk talende patienter er
ekskluderet.
Masterprojekt 2019, Britt Hansen, studienr. 201701849
Side 19 af 57
I alt gav tre patienter samtykke til at deltage i interview. To af patienterne ønskede af interesse, at få
tilsendt den færdige opgave. Alle patienter modtog en kopi af den underskrevne samtykkeerklæring.
5.5.1 Præsentation af deltagere Tabel 1
Deltagere Køn og
alder
Indlæggelsesårsag Indlæggelses-
længde
Afdeling Lokalisering
af tryksår
A Mand
57 år
Ulcus Ventrikuli 5 dage Gastroentestinal
medicinsk afdeling
Os sacrum
B Kvinde
67 år
Ileus 14 dage Abdominalkirurgisk
afdeling
Os sacrum +
begge hæle
C Kvinde
60 år
Traume sår 14 dage Ortopædkirurgisk
afdeling
Os sacrum
5.5.2 Praktisk udførelse af interview Der er ikke udført pilotinterviews, selvom dette vil sikre at fx spørgsmålene i interviewguiden er
forståelige for patienten, og at uforudsete forhindringer klarlægges i forhold til de endelige
interviews. Jeg er førstegangs-interviewer, og den manglende erfaring kan selvfølgelig spille ind på
forløbet af interviewet og udfaldet af resultaterne.
Som det ses af ovenstående tabel, var de tre deltagere fra tre forskellige afdelinger, to kvinder og én
mand i alderen 57 – 67 år.
For at sikre patientens integritet, vælges det at interviewene kan afholdes i et ambulatorierum på en
anden afdeling. Der var lavet en aftale med et ambulatorium, inden nogle af patienterne var blevet
rekrutteret. Dette for at sikre at patienten kan tale frit, uden nogen på den afdeling, hvor patienten er
indlagt på, kan høre hvad de siger. Og hvis patienten ligger på en flersengsstue, er det også vigtig
medindlagte patienter ikke kan høre med.
To af patienterne lå på enestuer og én var på tomandsstue. Én af patienterne på enestue og patienten
på tomandsstue, var ikke i stand til at forlade afdelingen på grund af tilkobling af medicinsk udstyr
og dræn. Den sidste patient på enmandsstue kunne godt forlade afdelingen. Patienten på
tomandsstue blev flyttet til en enmandsstue, og det muliggjorde at alle interviewes blev udført på
Masterprojekt 2019, Britt Hansen, studienr. 201701849
Side 20 af 57
afdelingerne, på enestuer. Personalet på afdelingen blev adviseret om interviews med patienterne,
og derved kunne det tilstræbes at forstyrrelser blev undgået, undervejs i interviewet.
Interviewene påbegyndes med en briefing, hvor jeg introducerer og præsenterer mig selv og
projektet, samt interessen for emnet. Herefter afdækkes demografiske data, hvor patienten spørges
til alder, køn, indlæggelsesårsag og -tid. Denne viden er brugbar i den senere analyse af data, for at
se forskelle eller sammenhænge i forhold til alder, køn og om der er forskel på inddragelse i
forebyggelse af tryksår, i forhold til indlæggelseslængde. Deltagerens viden om emnet tryksår
forsøges afdækket ved hjælp af spørgsmål om dette. De første minutter af et interview er afgørende
for at deltageren bliver tryg ved intervieweren, således at de giver sig selv lov til at tale frit og
fortælle om oplevelser og følelser med en fremmed (Kvale and Brinkmann, 2015), og derfor var et
af de første spørgsmål netop at få patienten til med egne ord, at fortælle om den periode op til at de
udviklede deres tryksår.
Under selve interviewet anvendes sonderende og fortolkende spørgsmål, hvilket stiller krav til
interviewerens kompetencer indenfor aktiv lytning (Kvale and Brinkmann, 2015). Én af deltagerne
lå i sengen under interviewet, de andre to sad i en lænestol. Det var vigtigt at komme i øjenhøjde
med deltagerne, derfor sad jeg også på en stol overfor patienten, hvilket også ifølge Kvale og
Brinkmann gør at man som interviewer viser forståelse og respekt for deltageren, og der kan skabes
en afslappet atmosfære (Kvale and Brinkmann, 2015), hvilket også var vigtigt på en hospitalsstue,
som måske kan virke upersonlig og kold. Undervejs i interviewet kom jeg med opmuntrende nikken
og anerkendende tilkendegivelser, netop også for at skabe en tryg og rar situation for deltageren, og
også opfordre dem til at uddybe deres svar, ved hjælp af opfølgende spørgsmål som: ”Kan du sige
noget mere om det?”. Formålet med dette, er også at afklare meningen med de udtalelser som
deltageren fremkommer med. Interviewet er udført som en samtale, hvor spørgsmålene i
interviewguiden har struktureret interviewet, og sørget for en rød tråd.
Interviewet afsluttes med en debriefing, hvor interviewer spørger deltageren om de har mere at
tilføje. Dette var for at give deltageren mulighed for at tilføje yderligere som de måske ikke havde
tænkt på. Deltagerne vil blive oplyst om at data vil blive transskriberet, samt at optagelsen vil blive
slettet efterfølgende. Til sidst takkes for deltagelse i undersøgelsen (Kvale and Brinkmann, 2015).
Interviewene har hver især, taget mellem 28 og 32 minutter.
Masterprojekt 2019, Britt Hansen, studienr. 201701849
Side 21 af 57
5.6 Transskribering
I transskriptionsfasen overgår det mundtlige interview til at blive en skreven tekst i form af
udskrifter, som kan anvendes til analyse. Når det mundtlige talesprog, skal nedskrives til
skriftsprog, kræver det nogle vurderinger og beslutninger i transformationen, fra én form til en
anden form. I interviewet er forskellige tonefald, tempo og kropsudtryk tilgængeligt, men dette er
ikke tilgængeligt i det skrevne materiale (Kvale and Brinkmann, 2015).
Transskriberingen er foretaget af mig selv som interviewer, umiddelbart fire til seks dage efter
interviewenes gennemførsel. Når man selv transskriberer et interview, som man selv har udført, vil
man allerede under transskriberingen begynde meningsanalysen af det, der er blevet sagt (Kvale and
Brinkmann, 2015). Transskriptionen er foretaget ordret, og med gentagelser og også med
ufuldstændige sætninger. Flere punktummer efter hinanden symboliserer pauser i dialogen. Suk,
grin og andre følelsesudbrud er også gengivet i transskriptionen, hvilket synliggør de
følelsesmæssige betydninger af udsagnene (Kvale and Brinkmann, 2015).
Det transskriberede materiale kan rekvireres ved behov.
5.7 GDPR (General Data Protection Regulation) Interviewene er optaget på egen mobiltelefon med flyfunktion slået til, hvilket umuliggør online
adgang, og derefter er lydfilerne straks flyttet på et beskyttet drev på en sikker computer, og herefter
slettet på mobiltelefonen. Først herefter er flyfunktionen slået til igen. Dette for at sikre at GDPR
forordningen overholdes, i forhold til opbevaring af personfølsomme data (Datatilsynet, 2018a).
Filerne vil blive slettet, når de ikke skal anvendes til yderligere, når specialet er bedømt.
5.8 Etiske overvejelser Da undersøgelsen udføres i studierelateret øjemed, og ikke indeholder forsøg med biologisk
materiale, skal undersøgelsen ikke anmeldes til videnskabsetisk komite. Det skal dog sikres at
enkeltpersoner ikke kan identificeres (Datatilsynet, 2018a, NVK, 2019).
Deltagernes informerede samtykke skal indhentes, og gennem hele processen skal interviewet og
deltagernes oplysninger behandles fortroligt. Det vil ikke have nogen konsekvens for deltagerne at
deltage, og de vil blive oplyst om at deres viden omkring forebyggelse af tryksår, måske kan
bidrage til at højne kvaliteten indenfor dette område.
Dog kan patienterne gennem interviewet blive bevidste om, at hvis de havde været inddraget i
forebyggelse af tryksår, kunne tryksåret måske have været undgået. Dette kan være kilde til
Masterprojekt 2019, Britt Hansen, studienr. 201701849
Side 22 af 57
frustration og bitterhed blandt patienterne, hvilket også fremkom hos flere patienter under
interviewet, når der bliver sat ord på forløbet.
I alle tre interviews havde deltagerne hospitalstøj på, og jeg havde uniform på, hvilket selvfølgelig
kan gøre at der blev skabt en distance, men også et uligt magtforhold, hvor jeg har viden omkring
tryksår. Desuden kunne det også frygtes, at deltagernes svar kunne være præget af et ønske om at
gøre mig glad, og at deres svar var baseret på det.
Deltagerne blev dog informeret om at interviewets fokus var på deres oplevelser i forbindelse med
deres tryksår, som var opstået under indlæggelse, og ikke en evaluering af plejepersonalet på den
afdeling de var indlagt på.
Det transskriberede materiale er loyalt mod deltagernes udsagn og deres fortrolighed beskyttet.
6.0 Analyse Tematisk analyse er et forskningsredskab som b.la er udarbejdet af Braun og Clarke (Braun and
Clarke, 2006), til at analysere kvalitative data med. En af fordelene ved tematisk analyse er at det er
fleksibelt, og metoden gør det muligt at identificere, analysere og rapportere mønstre eller temaer i
data. Selv i analysen af data, spiller man som undersøger også en aktiv rolle, idet man identificerer
temaer og udvælger dem som har interesse og derefter rapporterer dem til læseren. Samtidig har
man sin egen forståelse med i udarbejdelsen af analysen, hvor min forforståelse og tilgang til dette
emne, er beskrevet i et tidligere afsnit.
Tematisk analyse kan bidrage til at rapportere deltagernes oplevelser, meninger og virkelighed i
temaer, og er ikke afhængig af en speciel teoretisk referenceramme (Braun and Clarke, 2006).
Dermed vil analysen fremstå induktivt, hvor det ikke er forhåndsbestemt med en prædefineret
teoretisk kodning. Alle temaer er stærkt forbundet til data med deltagernes oplevelser og meninger,
som de fremstår i det transskriberede materiale.
Hele det transskriberede materiale indgår i analysen.
Den tematiske analyse består af 6 faser:
Fase 1: At blive fortrolig med data.
Gennem transskriptionen starter processen, hvor man bliver fortrolig med sine empiriske data. I
denne fase synker man ned i sit materiale på en aktiv måde, hvor man søger mening og mønstre i
data. Det empiriske data læses igennem én gang, før man begynder at fremfinde temaer (Braun and
Clarke, 2006). Gennem analysen i denne opgave, er det transskriberede materiale læst igennem to
gange, og der er taget noter baseret på umiddelbare ideer og tanker ved gennemlæsning.
Masterprojekt 2019, Britt Hansen, studienr. 201701849
Side 23 af 57
Fase 2: Frembringe den første kodning
Fase 2 begynder, når man har læst og er blevet fortrolig med data. Her gennemgår man data mere
systematisk og fasen involverer produktion af koder fra data. Man kigger efter de mest grundlæg-
gende segmenter af det rå data, som vurderes som meningsfuldt i forhold til den problemstilling der
undersøges.
Data skal organiseres i meningsfulde dybdegående tematiske grupper. Det er vigtigt at man koder så
mange forskellige potentielle temaer som muligt (Braun and Clarke, 2006). I denne fase er der fra
datamaterialet kodet 17 forskellige potentielle temaer, som kan danne baggrund for de endelige
temaer.
Fase 3: Søgning efter temaer
Denne fase begynder når data er samlet og kodet, og man har en lang liste af forskellige koder, som
man kan identificere på tværs af data. Man sorterer koderne ind i temaer, og det er vigtigt at man
overvejer hvordan de forskellige koder kan kombineres på tværs i overordnede temaer (Braun and
Clarke, 2006). Dette er gennemført ved at alle 17 kodede temaer fik hver sin lap papir, og herefter
blev der kombineret på kryds og tværs, således at overordnede temaer kunne fremkomme.
Fasen afsluttes ved at man har en samling af potentielle temaer og eventuelle undertemaer, og alle
uddrag af data er blevet kodet i sammenhæng med temaerne. Det er i denne fase fortsat usikkert om
alle temaer forbliver som de er, eller der er brug for andre kombinationer af temaer, eller om
temaerne helt skal kasseres (Braun and Clarke, 2006). Det blev overvejet hvordan de forskellige
kodninger kunne danne temaer, og hvilke temaer der kunne danne sammenhængende mønstre, og
den transskriberede tekst blev gennemlæst med henblik på at vurdere om de fundne temaer gav
mening for teksten. Her har processen fungeret som en frem og tilbagegående læsning i tekster, data
og temaer.
Fase 4: Gennemgang af temaerne
Denne fase indeholder en finjustering af temaerne, hvor det kan være tydeligt at nogle temaer ikke
er rigtige temaer, mens andre måske er mere forbundet til hinanden i mening og betydning. Andre
temaer kan være nødvendige at dele over i flere separate temaer, fx hvis et tema er så omfattende at
det kan influere på manglende dybde af analysen, hvis temaer er for omfattende. Data som
fremkommer i temaerne, skal hænge sammen på en meningsfuld måde, mens der skal være en klar
Masterprojekt 2019, Britt Hansen, studienr. 201701849
Side 24 af 57
og identificerbar forskel mellem temaerne (Braun and Clarke, 2006). Det transskriberede materiale
er derefter læst igennem igen med det formål at vurdere om de fundne temaer og undertemaer var
tydelige i data.
Fase 5: Navngivning af temaer
Temaerne som er identificeret og finjusteret i fase 4, vurderes i fase 5 med henblik på at identificere
essensen af, hvad hvert tema og undertema omhandler (Braun and Clarke, 2006). Temaerne og
undertemaernes navne er identificeret og justeret ved gennemlæsning af det transskriberede
materiale, for at vurdere essensen af hvad hvert tema handler om.
Fase 6: Præsentation af fund
Analysens fund præsenteres med udgangspunkt i hvert tema, med tilhørende undertemaer. Der
anvendes citater fra deltagerne til at synliggøre fundene.
7.0 Resultater I det følgende præsenteres resultaterne fra den tematiske analyse med de overordnede temaer, samt
med de undertemaer som deltagerne har fundet betydningsfulde gennem interviewene. Der er
fremkommet to overordnede temaer oplevelser med eget tryksår og oplevelser af inddragelse i
forebyggelse af tryksår, med henholdsvis to og tre undertemaer i hver, se nedenstående tabel:
Tabel 2
Tema
Undertema
Oplevelser med eget tryksår
Viden om og erfaringer med tryksår
Patientens rolle
Oplevelser af inddragelse i forebyggelse af
tryksår
Manglende inddragelse i forebyggelse af tryksår
Laissez-faire holdning blandt personalet
Optimal forebyggelse ud fra patientens
synspunkt
Masterprojekt 2019, Britt Hansen, studienr. 201701849
Side 25 af 57
7.1 Oplevelser med eget tryksår
For alle tre deltagere var det vigtigt at fremkomme med de erfaringer og oplevelser omkring det
faktum at de nu havde erhvervet sig et tryksår. Det var tydeligt at alle tre deltagere prioriterede
deres egenomsorg, og de mente også at de har en rolle som patient i forebyggelse af tryksår.
7.1.1 Viden om og erfaringer med tryksår Alle deltagere havde viden om, hvilke årsager der kan være til at tryksår opstår, hvilket handlede
om immobilisering, for som deltager A udtrykker det: ”Ja, det var jo på grund af, at jeg lå for
længe i sengen[…]”, eller som deltager C sagde: ”Og jeg kan jo desværre ikke vende mig i sengen,
så jeg kan komme rundt, fordi jeg har en hofte som er slidt helt ned. Så jeg kan ikke komme rundt
på siderne og ligge”.
Citaterne viser at deltagerne har en viden om, hvad der kan forårsage tryksår, nemlig
immobilisering, og det faktum at man ikke kan vende sig, samt længden af immobiliseringen. En af
deltagerne havde også oplevet skift af tøj, og det havde medført stor smerte i det område, hvor der
nu er tryksår. Hun beskriver oplevelserne med personalet og tøjskift på følgende måde:
”[…] De er meget effektive.. nu skal vi lige have det rene tøj på, og så.. flår de bare
tøjet på plads, i stedet for at give det nogle flere vip, for eksempel ikke? Jeg følte lige
så godt, hun kunne have taget huden af, altså[…]”
Deltageren i ovenstående citat, var efter en operation, så afkræftet at hun måtte have hjælp til
tøjskift og nedre hygiejne, hvilket hun følte var meget voldsomt, og påførte hende smerter. Når de
sundhedsprofessionelle hiver tøjet på plads, kan huden tage skade, idet der forekommer
forskydningskræfter som forplanter sig i huden og vævet, og derved kan føre til celledeformation.
Patienterne oplever at deres tryksår giver dem udfordringer, såsom smerter og følelsen af at have
flere bekymringer nu, end inden deres nuværende indlæggelse. Deltager B manifesterer tydeligt på
spørgsmålet om, hvad hun tænker, i forhold til at hun nu har fået tryksår: ”At det [tryksåret] ikke
må udvikle sig”. Smerter fra tryksåret kan gøre at mobilisering kan være svær, for som deltager A
udtrykker det, så gav tryksåret smerter ”[…] når jeg lå i sengen og når jeg sad”. Udfordringen for
Masterprojekt 2019, Britt Hansen, studienr. 201701849
Side 26 af 57
de sundhedsprofessionelle er at finde en mellemvej, hvor patienten kan være smertefri, samtidig
med at der ikke kommer yderligere tryk på det hudområde der er trykudsat.
Deltager C beskriver udfordringerne i det indlæggelsesforløb, hun er i som:
”Jamen, det er jo ganske forfærdeligt, det er skrækkeligt, fordi at man jo bliver, sat tilbage i alting,
at have sådan et sår. Man er bundet helt vildt af det, fordi at der er skift hver dag”. Citatet
tydeliggør hvilken indvirkning det har på deltageren at have fået et tryksår, og også hvilke
begrænsninger der medfølger. Deltager C fortæller også om at sårskiftene influerer på ens liv, i
forhold til at være bundet af noget. Tryksår kan ydermere give forlænget indlæggelsestid, hvilket
det gør i dette tilfælde.
Ifølge deltager A kan det svært at undgå tryksår: ” Det er vanskeligt, hvis man har en sygdom, hvor
man bliver nødt til at ligge”, og han ser sig selv som en patient, der er i risiko for at pådrage sig et
tryksår: ”Øhh, jeg gik ud fra at der er en risiko for at jeg får tryksår, ved at sige at jeg har haft
tryksår tidligere, og det kunne blive værre igen”. Deltager A synliggjorde at han var glad for at
have overlevet sygdommen, og det faktum at han havde pådraget sig et tryksår, var en mindre ting i
forhold til sygdommen. Dog er deltager A ikke informeret og vidende om, at det er muligt at
forebygge og undgå tryksår, selvom man kun kan ligge ned. Det kræver dog at de
sundhedsprofessionelle finder løsninger, hvor patienten for eksempel indgår i et systematisk
venderegime, og derved undgår at påføre det trykudsatte område mere tryk. Et tiltag som kan
forebygge tryksår på os sacrum, kunne jævnfør den tidligere nævnte regionale retningslinje for
forebyggelse af tryksår, være systematiske venderegimer og 30 grader skrå lejring.
7.1.2 Patientens rolle For at deltagernes tryksår ikke forværres, oplever deltagerne at de selv må bede om de
sundhedsprofessionelles hjælp, i forhold til at undgå at tryksåret forværres. Ingen af deltagerne
fortæller om at det sundhedsfaglige personale kommer og yder handlinger der er rettet mod
forebyggelse af tryksår, og derfor ser de sig nødsaget til selv at handle. På spørgsmålet om patienten
oplever tiltag relateret til forebyggelse af tryksår fortæller deltager B:
”Men det er stadig sådan, at når jeg skal nattes, så må jeg sige – orh, jeg vil godt have
hvis du lige ruller de der stykker sammen, så jeg kan få luft til de der optræk til
decubitus på fusserne, ikke også”.
Masterprojekt 2019, Britt Hansen, studienr. 201701849
Side 27 af 57
Det er de sundhedsprofessionelles ansvarsområde at forebygge tryksår og netop levere den højeste
kvalitet i hver opgave ved patienten, hvilket dog ikke stemmer overens med patientens oplevelser.
Deltager A havde fået en vekseltryksmadras som skulle hjælpe med at det nyopståede tryksåret ikke
skulle progrediere. En vekseltryksmadras gives til patienter som de sundhedsprofessionelle
vurderer, er i høj risiko for at udvikle tryksår, eller har tryksår. I forbindelse med at patienten har
fået en ny madras, spørges der til om nogen har talt med ham om, at man også skal huske at vende
sig på en sådan madras, og deltager A påpeger: ”Altså jeg skulle blive instrueret […] Især var der
visse foranstaltninger man skulle […] hvad man skulle passe på”. Deltager A havde klare
forventninger til at det sundhedsfaglige personale ville komme og fortælle ham om hvordan
madrassen fungerede og hvilke forholdsregler han skulle tage sig. Når patienter bliver indlagt skal
patientens risiko for tryksår vurderes, og hvis patienten er i høj risiko for udvikling af tryksår, er det
vigtig med forebyggende tiltag og indsatser så som en vekseltryksmadras, samt eventuelt
venderegime for at forebygge. Desværre fik deltager A først fået madrassen, da tryksåret blev
opdaget.
Deltager C måtte selv bede om at få en vekseltryksmadras, til trods for hendes problemer med at
kunne ligge på siderne, og et stort tryksår. Hun havde en vekseltryksmadras derhjemme, så derfor
antog hun også at hun skulle have sådan én, under nuværende indlæggelse. På spørgsmålet om, om
hun selv har bedt om vekseltryksmadrassen, svarer deltager C:
”Det var en almindelig madras, og så skulle jeg ned til operation […] Jeg kom jo ind
der forrige mandag, og det første jeg så, det var at der var sådan en madras – en
almindelig madras i, og så var vedkommende inde på at jeg bare skulle have en
tykkere madras, og der måtte jeg sige nej, jeg mener en luft-tryk-madras!”.
I interviewet med deltager B, mener patienten at hun egentlig skulle ligge på en vekseltryksmadras,
og idet der spørges der ind til om hun ligger på en madras med luft i, svarer deltager B: ”Nå, det
tror jeg da endda jeg havde fået at vide at jeg skulle… nej, der er ikke meget luft i den her”.
Deltager B peger på den almindelige madras hun ligger på. Deltager B havde forstået at hun skulle
have en vekseltryksmadras, men dette var endnu ikke effektueret. På spørgsmålet om, om der er
nogen der hjælper deltager B med at få hælene fri fra underlaget, svarer hun: ”Nej, det er noget man
gjorde i fordums tid, er jeg bange for”. Deltager B har selv arbejdet indenfor sygeplejen, og hun
Masterprojekt 2019, Britt Hansen, studienr. 201701849
Side 28 af 57
synes at spore en tendens til at forebyggelse af tryksår ikke bliver prioriteret i sundhedsvæsenet i
dag. Men ud fra instrukser og retningslinjer burde de sundhedsprofessionelle også varetage de
forebyggende tiltag, såsom at minimere risikoen for tryksår på hælene ved hjælp af fx puder.
Alle deltagere forsøger selv at spille en aktiv rolle, men de tiltag de gør, er ikke noget de har fået
information omkring fra de sundhedsprofessionelle. Deltager B mener hendes rolle er: ”Jeg mener
jeg har haft en rolle i at forebygge tryksår på fødderne, ved at få øje på dem, men det har jeg ikke
kunne på os sacrum”. Deltager C siger: ” Jeg har faktisk prøvet at undgå det rigtig meget”. Det
kan være svært at vide hvad man selv kan gøre som patient, for at forebygge tryksår, og det virker
til at nogle af deltagerne tager dele af ansvaret på sig selv, i forhold til at forebygge tryksår, selvom
det er de sundhedsprofessionelles ansvar. Det lader ikke til at deltagerne oplever, at de
sundhedsprofessionelle tager initiativ til og ansvar for at forebygge tryksår, som ellers beskrives i
tiltag og instrukser i den regionale retningslinje for forebyggelse af tryksår.
7.2 Oplevelser af inddragelse i forebyggelse af tryksår Alle tre deltagere i interviewet fortalte på mangfoldige og indgående måder om forebyggelse af
tryksår. Det bliver dog tydeliggjort i interviewene, at der er en manglende inddragelse i
forebyggelse af tryksår, samt en oplevelse af en laissez-faire holdning til forebyggelse af tryksår
blandt personalet. Deltagerne fremkommer med, hvad de synes optimal forebyggelse af tryksår er,
set ud fra deres synspunkt.
7.2.1 Manglende inddragelse i forebyggelse af tryksår
Alle tre deltagere har oplevet ikke at blive inddraget i forebyggelsen af tryksår. Dette synliggøres
ved deltager A: ”Nå, ja, der er ingen som snakkede med mig omkring hvad jeg kunne gøre”, samt
deltager B: ”Der har været snakket kort om det, og så er der lukket […], og så fordi det bekymrer
mig, så er det mig der har måttet tage det op igen, næste gang det skulle drøftes.”. Deltager C
startede med at rose de sundhedsfaglige personer, for at tænke på, hvordan hun har det. Hun
påpeger at hun er tryg, men som interviewet skrider frem, fremkommer der flere eksempler på at
hun ikke har oplevet inddragelse. På spørgsmålet om, om patienten har fået information om hvilken
risiko hun er i for at udvikle tryksår, og om der i så fald er udført nogle forebyggende tiltag, svarer
deltager C: ”Altså hvis jeg får at vide at jeg er i risikogruppen, ville jeg da tage imod det tilbud der
kommer med kyshånd […]øhm, og gøre noget ved det”. Det tyder på at hvis patienterne bliver
informeret om at de er i risiko for at udvikle tryksår, så vil de gerne deltage i forebyggelsen. Men
Masterprojekt 2019, Britt Hansen, studienr. 201701849
Side 29 af 57
det kræver at de sundhedsprofessionelle delagtiggør patienten i vurdering af risiko og i de tiltag,
eller som deltager C udtrykker det, de tilbud der er. Men forebyggelse af tryksår er ikke et tilbud i
det danske sundhedsvæsen, det er et ansvarsområde, som man som sundhedsprofessionel burde leve
op til.
Deltagerne oplever at de sundhedsfaglige personer ikke har inddraget dem i at de er i risiko for at
udvikle tryksår, og ej heller har involveret dem i forebyggelsen af samme, og på spørgsmålet om,
om nogle har talt med deltager C om tiltag i forhold til forebyggelse af tryksår svarer hun:
”Det synes jeg ikke rigtig endnu, altså andet end at jeg skal ligge på siden […]
Sygeplejersken kom og sagde, at det kan jo godt være, at du skal rundt på siden, men
det var så jo dér, ved halv syv tiden, eller sådan noget – og sådan noget skal jo ske
når man går i seng, synes jeg”.
Jævnfør den tidligere nævnte regionale retningslinje for forebyggelse af tryksår er det vigtigt at
være opmærksom på patientens funktionsniveau. Hvis patienten ikke kan vende sig selv, er det
vigtigt at hjælpe patienten med dette. Derfor kan det være et problem at deltager C bliver bedt om at
lægge sig på siden allerede ved halv syv tiden om aftenen, idet der er længe til næste morgen. Der
burde være opfølgning senere på aftenen og sågar også om natten.
Deltagerne oplever ikke den aktive opmærksomhed fra de sundhedsprofessionelle, hvilket kan føre
til at patienten kan føle sig usikker på den sundhedsprofessionelles engagement i dem og deres
forløb. I den tidligere nævnte regionale retningslinje for forebyggelse af tryksår, står også skrevet at
patienten skal inddrages så vidt muligt i forebyggelse og aflastning af tryksåret. Ydermere er
hospitalets overordnede strategi netop at de sundhedsprofessionelle skal tale med patienten i et
sprog de forstår, samt der skal være ligeværdighed og nærvær i relationerne. Dette synes ikke at
være i tråd med de oplevelser deltagerne har.
7.2.2 Laissez-faire holdning blandt personalet
Deltagerne oplever en ligegyldighed blandt personalet, både i forebyggelse af tryksår, og når
tryksåret er opstået. Deltager B beskriver:
”[…] Jeg har undret mig over, hvor Laissez-faire man tager det, altså tingene, altså
at man ligesom selv skal komme og sige – prøv at se min højre fod, den har to tryk på
Masterprojekt 2019, Britt Hansen, studienr. 201701849
Side 30 af 57
anklen. Og så efterfølgende: - Nå ja, det har den jo for resten også.. Og så er det,
jamen, kan jeg så ikke få en pude, eller sådan et eller andet at ligge under, fordi de er
faktisk ømme de hæle […] – nårh jo, det kunne jeg godt, og så var der ikke mere – der
var ikke noget behandling”
Deltageren har selv opdaget de tryksår der er fremkommet på hendes fod, og hun stiller sig
undrende overfor at personalet ikke reagerer anderledes på, at hun har fået et tryksår. Og deltager B
fortsætter: ”Nårh, ja, men så har vi konstateret det, det skal jeg nok notere ned”, hvor hun
beskriver den sundhedsprofessionelles ligegyldige holdning til et tryksårs opståen ved hende.
Deltager C fortæller om de oplevelser hun har med overfladisk information, som også synliggør en
laissez-faire holdning blandt det sundhedsfaglige personale. Hun beskriver: ” Bare de lige ville tage
sig de her fem minutter, mere kræver det ikke”, hvilket tyder på at det sundhedsfaglige personale
ikke giver sig tiden til at give information. Desuden vil den manglende relation desværre heller ikke
fordre et større samarbejde, patient og sundhedsprofessionel imellem. Umiddelbart kan fundene
vise at deltagerne sjældent har en samtale med en sundhedsprofessionel af længere tids varighed.
Deltager C oplever også at mødet med sundhedsvæsenet generelt kan være udfordrende:
”Når man er ved speciellæger eller et eller andet på sygehuset, at tit så bliver der
snakket hen over hovedet […] og man bliver jo rigtig ked af det [...], ligesom om man
[…] ikke selv kan tage sine beslutninger, en voksen kvinde”.
At opleve sundhedsvæsenet på denne måde, gør at deltager C, trods den umiddelbare positive
holdning til personerne i sundhedsvæsenet, alligevel oparbejder en vis skepsis gennem interviewet.
Deltager B har selv arbejdet som sundhedsprofessionel, og føler at hun konstant må bede om
information og hjælp. Hun beskriver det på følgende måde: ” […] og det bliver man altså træt af,
og man føler sig egentlig [...] jeg føler mig lidt som en burre […] man forsøger at holde ved”.
Patienten føler sig ekstrem vedholdende, når hun hele tiden selv skal opsøge information og svar,
og det ikke er en selvfølge at de sundhedsprofessionelle giver svar og information, samt at de
inddrager patienten i behandling og pleje. Deltagerne føler sig ikke lyttet til, og de er ikke med til at
træffe beslutninger om deres eget forløb.
Masterprojekt 2019, Britt Hansen, studienr. 201701849
Side 31 af 57
7.2.3 Optimal forebyggelse set ud fra patientens synspunkt
Alle tre deltagere ville gerne have været foruden deres tryksår, og fremkommer under interviewet
med flere tanker og refleksioner over, hvad der kunne have ændret deres forløb, så de kunne have
undgået tryksår.
Alle tre deltagere er klar over at tiden i forhold til at et tryksår opstår, spiller ind. På spørgsmålet om
tryksåret kunne være undgået, udtrykker deltager A: ”Ja, det skulle have været sket før”. Her mener
deltager A at tiltagene mod forebyggelse af tryksår er kommet for sent. Deltager C beskriver også
for sene tiltag: ”Jamen, en tidligere indsats”, og deltager B beskriver også hvad der kunne være
gjort tidligere: ”Hvis der havde været en procedure, så man kunne starte samarbejdet lige nøjagtig
på det tidspunkt, man får øje på det [tryksåret] første gang”. Der findes en procedure, jævnfør den
regionale retningslinje for forebyggelse af tryksår, som skal følges af sundhedsprofessionelle i
forhold til at vurdere patientens risiko for tryksår, men ingen procedure for patientinddragelse og
samarbejde. Der er noget der kan tyde på at den regionale retningslinje for forebyggelse af tryksår
enten ikke er kendt af de sundhedsprofessionelle, eller ikke anvendes af sundhedsprofessionelle.
Deltager C beskriver at informationen omkring lejring og stillingsændring i sengen skal forekomme
flere gange: ” Og så havde det været smart at hun [sygeplejersken] lige, når nu vi havde én til én
kontakt dér, at hun sagde – prøv nu lige at huske på, om du kan komme rundt på siden at ligge […],
så havde det siddet bedre fast”, og deltager C fortsætter: ”Og nogen skal have det [informationer]
mange gange, og dem hører jeg nok til […] Jeg skal høre det mange gange, før at jeg fatter det
oppe i min lille hjerne, at det altså er det der skal til”. Her berører deltager C det vigtige i at
information er tilpasset den enkelte patient, så vedkommende forstår informationen.
Deltager B beskriver ligesom deltager C vigtigheden i at have én til én kontakt til det
sundhedsfaglige personale: ”Der burde være et samspil, blandt personale og patient”. Det tyder på
at det er vigtigt i forebyggelse at tryksår, at der oparbejdes et samspil med patienten via én til én
kontakt, hvor informationerne der gives, er målrettet den enkelte patient. Inddragelse er som
tidligere nævnt, at man som sundhedsprofessionel indgår i en dialog med patienten på en
respektfuld måde, hvor de sundhedsprofessionelle gør brug af patientens viden, præferencer og
ressourcer til i dette her tilfælde, at udarbejde en optimal ramme for forebyggelse af tryksår.
8.0 Diskussion Analysens overordnede temaer har vist hvilke oplevelser patienterne har med deres eget tryksår,
samt hvilke oplevelser patienterne har med manglende inddragelse i forebyggelse af tryksår.
Masterprojekt 2019, Britt Hansen, studienr. 201701849
Side 32 af 57
De overordnede temaer har ført til en erkendelse af at patienterne er frustrerede og kede af, at de har
pådraget sig et tryksår. Desuden har de følelsen af ikke at være blevet inddraget i forebyggelsen af
tryksår. Inddragelse kunne måske have ført til, at de kunne have undgået tryksåret. Ydermere har
analysen vist at patienterne savner et samspil med de sundhedsprofessionelle samt den tætte
kontakt, som jo netop er en del af inddragelsen.
Analysens fund vil i det følgende blive diskuteret med inddragelse af litteratur omkring
patientinddragelse, samt de fremsøgte og fremstillede artikler som er beskrevet tidligere i opgaven.
8.1 Oplevelser med eget tryksår Resultaterne viser, at patienterne har en form for viden om immobilisering og risiko for tryksår. De
ved fx at man ikke skal ligge på siderne, uden at vende sig. Når stillingen man ligger i, giver
smerter, er det den sundhedsprofessionelles opgave og ansvar at finde en løsning på dette, så
patienten ikke ligger på det område på deres krop, der er udsat for tryk. Her har den
sundhedsprofessionelle en vigtig opgave i at vurdere patientens viden og levere yderligere viden,
som kan rykke på patientens forståelse af, hvordan tryksår opstår og hvordan det kan forebygges.
Instrukserne i den regionale retningslinje for forebyggelse af tryksår, dikterer også dette
(Syddanmark, 2016a, Syddanmark, 2016b). Florence Nightingale anså tryksår som et resultat af
dårlig sygepleje og forbundet med tilstedeværelsen af skam (Taylor, 1994), hvilket umiddelbart
ikke er det som patienterne ser og oplever. Patienterne oplever i stedet en ligegyldig holdning fra de
sundhedsprofessionelle til den kendsgerning at de har udviklet et tryksår. I analysen fremkommer
det også at patienterne oplever at de selv må bede om hjælp, og at den pågældende hjælp tager
udgangspunkt i hvad patienten selv tror og antager, der er løsningen på at forebygge tryksår.
Patienterne mener selv de skal spille en aktiv rolle i forebyggelsen, men det er uhensigtsmæssigt,
hvis patienten baserer tryksårsforebyggelse på tidligere erfaringer, egen viden og antagelser.
Ovenstående bekræfter hvad andre undersøgelser har vist, nemlig at deltagene ikke har modtaget
information omkring forebyggelse af tryksår, og derfor er afhængig af tidligere erfaringer og deres
egen viden (Latimer et al., 2014b, McInnes et al., 2014b). Patienterne bliver indlagt på sygehuset
med et vist niveau af viden, men dette er vigtigt at man som sundhedsprofessionel tager
udgangspunkt i denne viden og eventuelt tilfører det som mangler, for at man får succes med
tryksårsforebyggelse. Fundet i analysen omkring at patienten mener de har en aktiv rolle i
forebyggelse af tryksår, ses også i studiet af McInnes (McInnes et al., 2014b), hvor 86 % af de
Masterprojekt 2019, Britt Hansen, studienr. 201701849
Side 33 af 57
adspurgte patienter i studiet mener de har en aktiv rolle i at forebygge deres tryksår. Mine fund
bekræfter også at deltagerne mente de havde en aktiv rolle i forebyggelse af tryksår.
Når fundene bekræfter at deltagerne ikke har modtaget information omkring forebyggelse af tryksår
i forhold til risiko og hvilke tiltag der vil være optimale, kunne dette måske løses ved hjælp af en
brochure med information. Studiet af Schoeps et al (Schoeps et al., 2017a), viser at det fx kan øge
fokus med en brochure som udleveres patienterne, hvor udlevering af brochure, ser ud til at øge
patienternes viden og deltagelse i forebyggelse af tryksår. Men spørgsmålet er om en brochure alene
kan ændre graden af deltagelse i forebyggelse af tryksår, eller om fokus skal ligge et andet sted?
Dog kan det siges at grundlæggende sygepleje på mange måder er med til at forebygge tryksår, men
har en ærgerlig tendens til at blive nedprioriteret til fordel for akutte arbejdsopgaver ved lav
bemanding. Man kan stille spørgsmålstegn ved, om øget fokus på grundlæggende sygepleje, kunne
være med til at løse problematikken så patienten kunne få tilført viden. Dette skal også ses i lyset af,
at jo færre sygeplejersker, der findes på en afdeling, des mere øges risikoen for at patienterne
udvikler tryksår (Sommer et al., 2018). Fundene peger også på problemet omkring at forebyggelse
af tryksår ikke prioriteres, og årsagen skal måske findes i en manglende konkretisering af den
regionale retningslinje for forebyggelse af tryksår? Eller også har de sundhedsprofessionelle ikke
viden om, at den eksisterer?
At patienten kan få tilført viden, kunne måske afhjælpes ved et større fokus på patientinddragelse i
praksis. Men som udgangspunkt skulle de sundhedsprofessionelle arbejde efter en overordnet
strategi på OUH omkring patientinddragelse, hvor der stræbes efter ligeværd og nærvær i
relationerne (OUH, 2016b) Fundene i analysen synliggør at denne strategi ikke er implementeret,
idet deltagerne savner samspil og én til én kontakt med personalet.
8.2 Oplevelser af manglende inddragelse i forebyggelse af tryksår Patientinddragelse er et udtryk for godt samarbejde med patienten og indeholder tre overordnede
hovedelementer: rammer, proces og anvendelse. Det betyder at den sundhedsprofessionelle giver
tilpasset information til patienten, med henblik på at forbedre patientens vilkår og ressourcer, samt
at den sundhedsprofessionelle er i dialog med patienten gennem hele indlæggelsesforløbet. Desuden
skal den sundhedsprofessionelle også respektere og omsætte patientens viden, præferencer og
ressourcer til brug i beslutninger, planlægning og gennemførsel af sygepleje (Pii and Fredskild,
2017). Fundene i analysen viser dog at der er mangel på inddragelse i forebyggelse af tryksår, og
patienterne føler ikke at de sundhedsprofessionelle har givet information til dem, eller gået i dialog
Masterprojekt 2019, Britt Hansen, studienr. 201701849
Side 34 af 57
med dem, hvilket kan være en medvirkende årsag til at patienten har pådraget sig et tryksår. Det
tydeliggøres af at når der arbejdes med patientinddragelse i klinisk praksis, så vil kvaliteten af
sygepleje øges, og der vil sikres højere tilfredshed blandt patienterne (Pii and Fredskild, 2017,
Hjøllund Pedersen et al., 2015). Dette synliggøres også i et studie af McInnes, hvor fundene også
peger i retning af at det er vigtigt at personalet involverer sig og opfordrer patienterne til at bevæge
sig, og samtidig spørger ind til patientens smerter og ubehag. Mine fund bekræfter at dette ikke sker
i klinisk praksis. Årsagen hertil kan måske findes i at der ikke findes en systematisk tilgang til
hvordan patientinddragelse implementeres i klinisk praksis, og at begrebet patientinddragelse ikke
har en klar entydig betydning for de sundhedsprofessionelle. Det kan muligvis også have noget med
manglende tid at gøre, som også mine fund bekræfter. Nemlig en indikation af at de
sundhedsprofessionelle ikke prioriterer at oparbejde en relation til og et samspil med patienten, som
netop er kernen i patientinddragelse.
Fundene i dette studie, viser også at patienterne ikke oplever aktiv opmærksomhed og engagement
fra de sundhedsprofessionelle, hvilket kan føre til usikkerhed, samt utryghed, og desuden følelsen af
eksklusion og umyndiggørelse, som også ses som et fund i McInnes studie (McInnes et al., 2014b).
Dette er problematisk, og ifølge en statusartikel fra 2014, hvor netop begrebet patientinddragelse
vurderes i det danske sundhedsvæsenet, er patientinddragelse endnu ikke fuldt implementeret.
Ifølge artiklen er en barriere for manglende patientinddragelse i praksis, at de
sundhedsprofessionelle mangler personaleressourcer og tid og de har utilstrækkelige fysiske
rammer, og for syge patienter (Hjøllund Pedersen et al., 2015). Men i virkeligheden synliggør
fundene i mit studie, at patienterne ønsker et større samspil, personale og patient imellem, og mere
af ”én til én kontakt”, som vel er en del af den grundlæggende og basale sygepleje? Så kan det godt
være at man kan kalder det patientinddragelse, men den grundlæggende sygepleje skal være på
plads først i den kliniske praksis. Det er vigtigt at rammerne for dette skabes i et sundhedsvæsen,
som i disse tider får stor kritik for at have for få sundhedsprofessionelle til stadig mere kritisk syge
patienter.
Når patienterne ikke inddrages systematisk, øges sandsynligheden for at det er de mest
ressourcestærke, som i forvejen kan søge information og stille krav, samt navigere i
sundhedsvæsenets tilbud, der får mest effekt af sundhedsvæsenets ydelser (Hjøllund Pedersen et al.,
2015). Fundene i mit studie bekræfter også at deltager B, som havde arbejdet indenfor sygeplejen
og som i forvejen havde viden om forebyggelse af tryksår, selv kunne sige til, når hun ville have en
pude under benene, for at hælene var fri fra underlaget. Dette ses også i et studie af Latimer et al
Masterprojekt 2019, Britt Hansen, studienr. 201701849
Side 35 af 57
(Latimer et al., 2014b), hvor det tydeliggøres at den tilgang man har til at forebygge tryksår,
afhænger af om man tidligere har haft oplevelser med tryksår. Man er derved netop nødt til som
sundhedsprofessionel at afdække patientens ressourcer, i forhold til planlægning, beslutning og
gennemførsel af sygeplejen, for at kunne inddrage patienten, som også et andre studier viser
(Latimer et al., 2014b, McInnes et al., 2014b). Det vil sige at det er vigtigt at den
sundhedsprofessionelle giver information tilpasset patienten. Et fund i mit studie er også at
patienterne ikke oplever at de sundhedsprofessionelle giver sig tid til at give information, og
deltager C påpeger netop at informationen til hende skal gives mange gange, idet så forstår hun det
bedre. Det påpeges også i studiet af McInnes et al, at informationer skal være tilpasset patienten, og
det er forskelligt hvornår patienterne skal have informationen (McInnes et al., 2014b). Det betyder
at patienten måske skal have information omkring tryksårsforebyggelse flere gange om dagen, hvor
andre måske kun skal have information én gang. Det kan også være at det er forskelligt fra patient
til patient, hvornår der skal gives information til dem omkring tryksårsforebyggelse. Dette er en
vigtig viden at være bevidst om i det kliniske arbejde, hvor der skal gives information til patienten
omkring tryksårsforebyggelse.
Mine fund tyder også på at informationen til patienterne er for overfladisk og der opleves en
ligegyldig holdning blandt de sundhedsprofessionelle til patienten og det faktum at de har fået et
tryksår. Dette viser sig også i studiet af Latimer, hvor fundene også peger på at patienten prøver på
at tilgå information og viden omkring forebyggelse af tryksår, og man kæmper for at få pleje der
netop er tryksårsforebyggende (Latimer et al., 2014b). Deltager B i mit studie påpeger netop at man
føler sig som en burre, når man forsøger at få svar på og blive informeret om hvad der sker. Det kan
overvejes hvad der kan afhjælpe den tendens.
9.0 Diskussion af metode I det følgende vil undersøgelsen blive diskuteret i forhold til valg af metode, metodedesign, samt de
forskellige valg, der er truffet undervejs i processen. Dette med henblik på en vurdering af
undersøgelsens validitet og reliabilitet. Ifølge Kvale og Brinkmann vedrører validitet i en
interviewundersøgelse kvaliteten i interviewundersøgelsen, hvor der fokuseres på hele
undersøgelsesprocessen, og ikke kun på slutproduktet. Reliabilitet vedrører troværdigheden af
resultaterne, og afdækker spørgsmålet om, om resultaterne vil kunne produceres på andre
tidspunkter, af andre forskere (Kvale and Brinkmann, 2015). Følgende afsnit indeholder de aspekter
i den udførte undersøgelse, som kan påvirke validiteten og reliabiliteten.
Masterprojekt 2019, Britt Hansen, studienr. 201701849
Side 36 af 57
Undersøgelsens problemformulering er ud fra en fast ramme og styring, forsøgt besvaret ud fra
semistrukturerede individuelle interviews (Kvale and Brinkmann, 2015). Fokusgruppeinterview
ville have været vanskeligt at gennemføre, idet to af patienterne af helbredsmæssige årsager, ikke
kunne flyttes fra deres afdeling. Dog kan man modsat sige, at deltagerne har fælles erfaringer og
fælles kontekst, som kunne muliggøres i et fokusgruppeinterview, hvor deltagerne kunne inspirere
hinanden og dette kunne frembringe flere synspunkter (Halkier, 2016). Dog skal deltagerne være
patienter, hvor det behandlingsmæssigt er forsvarligt, at de muligvis skal forlade egen afdeling til
deltagelse i fokusgruppeinterviewet. Det kunne dog også have været relevant at foretage
deltagerobservationer kombineret med interviews, hvor man kunne observere på den sygepleje der
blev givet i forhold til forebyggelse af tryksår. Deltagerobservationer er velegnet til at identificere
og beskrive fx processer i praksis (Jørgensen et al., 2016), hvor det i dette studie kunne være oplagt
at observere på de sundhedsprofessionelles handlinger i forbindelse med forebyggelse af tryksår.
Det lille antal deltagere i denne undersøgelse kan være et kritikpunkt, fordi antallet kan
vanskeliggøre at der kan opnås en udtømmende beskrivelse om emnet, samt datamætning, hvilket
kan påvirke pålideligheden af resultaterne (Brinkmann and Tanggaard, 2015). På baggrund af
opgaven, var dette dog et vilkår. Det skal dog nævnes at fundene i analysen viste at alle tre
deltagere havde tilnærmelsesvis ensartede oplevelser, hvilket også understøttes af fund i andre
studier. Så det er usikkert hvor mange flere patienter der skulle inkluderes i studiet før der var
datamætning.
Et andet kritikpunkt kunne være at jeg er førstegangs interviewer, hvilket kan påvirke validiteten af
undersøgelsen, samt resultatets pålidelighed. Som førstegangs interviewer kan man have en tendens
til at stille flere ledende spørgsmål, samt at man ikke får spurgt yderligere ind til
interviewdeltagernes udsagn under selve interviewet (Kvale and Brinkmann, 2015). Hvis det første
interview som jeg udførte, skilte sig markant ud fra de andre, på grund af den manglende erfaring
som interviewer, kunne man med fordel have udført et interview yderligere, og dermed kasseret det
første interview, som derved kunne være et pilotinterview. Da dette ikke var tilfældet, blev alle
interviews inkluderet.
Rekrutteringen af patienter foregik ikke som det var planlagt fra starten af. Et kritikpunkt er derfor
at jeg var nødsaget til selv at rekruttere patienterne, hvilket kan medføre at patienterne følte sig
pressede til at være med, idet de ikke havde lyst til at sige nej (Kvale and Brinkmann, 2015).
Patienterne fik dog mulighed for en tænkepause, hvor en kollega senere ville indhente
Masterprojekt 2019, Britt Hansen, studienr. 201701849
Side 37 af 57
samtykkeerklæring, hvis de ønskede at deltage. Ingen af deltagerne havde dog brug for denne
tænkepause, og de ønskede alle tre at være med fra starten af.
Det var planlagt at interviewene skulle foregå i et ambulatorierum på en anden afdeling, end dér
hvor deltagerne var indlagt. Dette blev imidlertid ændret, og da alle tre interview blev foretaget
under samme rammer, vurderes dette ikke at have indflydelse på resultatet.
Transskriberingen og kodningen af interviewmaterialet er foretaget af mig selv, hvilket selvfølgelig
kan påvirke resultaterne. Dog er transskriberingen udført ordret og gengivet tekstnært, hvilket
styrker pålideligheden. Her ville det ideelle være, at man var flere om at interviewe, samt om at
transskribere og kode data, så man afslutningsvis kunne sammenholde resultaterne, så resultaterne
derved blev mere troværdige (Brinkmann and Tanggaard, 2015, Kvale and Brinkmann, 2015).
Analysen og fortolkning er udført af mig alene, og det er derfor muligt at andre ville fortolke
anderledes og opnå nuancerede resultater. Da tematisk analyse er et forskningsredskab som b.la er
udarbejdet til netop at strukturere og systematisere analysen, er det med til at sikre, at der holdes en
vis stringens og struktur gennem analyse og fortolkning.
Interviewets rammer kan også påvirke resultaterne, for når jeg som interviewer, interviewer
patienter der er indlagte, hvor jeg også er en del af samme kontekst, kan det måske påvirke
patienterne i forhold til at turde sige, hvad de egentlig mener? I mit studie er alle deltagerne dog
fremkommet med oplevelser omkring deres indlæggelse og om de sundhedsprofessionelle, og dette
også på en kritisk måde, så det vurderes ikke at have influeret på resultaterne.
I analysen, kom det frem, at det kunne have været ideelt at vide, hvilken risiko for tryksår, som
deltagerne var vurderet til at være i, af de sundhedsprofessionelle. Denne vurdering havde været
hensigtsmæssigt at kende, for at se om der var dokumenteret noget i forhold til forebyggelse, og
også om der var taget stilling til hvilken madras, patienten skulle ligge på. Viden om dette, inden
interviewene, kunne måske have udfordret deltagernes svar med supplerende spørgsmål ud fra de
sundhedsprofessionelles dokumentationer i den elektroniske patientjournal.
De fremfundne resultater i denne undersøgelse beror på interviews med to kvinder og én mand, som
er indlagte på tre forskellige afdelinger. Denne variation kan have betydning for om resultaterne kan
generaliseres til andre indlagte patienter, som også har pådraget sig et tryksår.
Masterprojekt 2019, Britt Hansen, studienr. 201701849
Side 38 af 57
10.0 Konklusion
Denne undersøgelse har haft fokus på at undersøge om patienter oplever sig inddraget i
forebyggelse af tryksår, og i så fald på hvilken måde patienter oplever inddragelse i forebyggelse af
tryksår. Resultaterne viser at der er en klar tendens til at patienterne ikke føler sig inddraget i
forebyggelse og behandling af tryksår, og derved kan undersøgelsen ikke frembringe svar på, på
hvilken måde patienter oplever sig inddraget i forebyggelse af tryksår.
Resultaterne viser også at patienterne efterlyser et samspil, og ”én- til én kontakt” med de
sundhedsprofessionelle, og de efterlyser information og oplysning omkring forebyggelse og
behandling af tryksår.
Ydermere viser resultaterne at patienterne selv må bede om tryksårsforebyggende tiltag, som fx
specielle madrasser, puder under fødderne og hjælp til at blive vendt i sengen.
Patienternes oplevelser af sygeplejen, er en sygepleje, hvor værdierne i den overordnede strategi på
hospitalet med patientinddragelse ikke medtages. Desuden viser resultaterne at den regionale
retningslinje for forebyggelse af tryksår ikke er forankret i klinisk praksis.
Der ses således, afledt af nærværende undersøgelse, et behov for at afdække hvor stort omfanget af
ovenstående problemstilling er, samt for en eventuel konkretisering af den regionale retningslinje
for forebyggelse af tryksår i afdelingerne.
Undersøgelsens fund giver et mindre, men ikke fyldestgørende indblik i patienters oplevelser med
forebyggelse af tryksår, men resultaterne peger på at der er behov for at foretage yderligere
forskning på området.
11.0 Perspektivering Undersøgelsens resultater har givet mig ny viden om at patienter der har pådraget sig et tryksår
under indlæggelse, ikke føler sig inddraget i forebyggelsen og behandlingen af tryksår. Det kan
undre at patienterne oplever dette, når der både er en overordnet strategi på hospitalet der påpeger at
patienten skal og bør inddrages i al behandling og pleje, samt en regional retningslinje for
forebyggelse af tryksår, som foreskriver vurderinger, tiltag og dokumentationer i klinisk praksis, så
tryksår kan forebygges ved indlagte patienter.
Ovenstående kunne inspirere til at foretage en større surveyundersøgelse på samme population af
patienter, for at afdække hvor udbredt problemet er, med manglende inddragelse i forebyggelse af
Masterprojekt 2019, Britt Hansen, studienr. 201701849
Side 39 af 57
tryksår. Det kunne også være oplagt at undersøge hvad de sundhedsprofessionelle tænker om
forebyggelse af tryksår, om retningslinjen for forebyggelse af tryksår, og om patientinddragelse.
Der ses behov for at viderebringe undersøgelsens fund til den styregruppe indenfor
kvalitetsafdelingen på hospitalet, som arbejder med forebyggelse af tryksår i organisationen.
Masterprojekt 2019, Britt Hansen, studienr. 201701849
Side 40 af 57
12.0 Litteraturliste
ARNSTEIN, S. R. 1969. A Ladder of Citizen Participation. Available:
http://dx.doi.org/10.10180/01944366908977225.
BERMARK, S. & MELBY, B. Ø. 2014. Tryksår, Kbh., Gyldendals Bogklubber.
BRAUN, V. & CLARKE, V. 2006. Using thematic analysis in psychology. Qualitative Research in
Psychology, 3, 77-101.
BRINKMANN, S. & TANGGAARD, L. 2015. Kvalitative metoder : en grundbog. Kbh.: Nota.
CASP. 2018. Critical Appraisal Skills Programme [Online]. Available: www.casp-uk.net/casp-
tools-checklists [Accessed 26. februar 2019].
CFKR, C. F. K. R. 2018. Checklister til brug ved bedømmelse af sekundært og primært litteratur
[Online]. Available: http://cfkr.dk/manualer-og-skabeloner/checklister.aspx [Accessed
11.december 2018].
DANSKE REGIONER, D. S. F. P., TRYGFONDEN. 2012, opdateret i 2015a. Tryksårpakken
[Online]. Available:
https://patientsikkerhed.dk/content/uploads/2015/11/pss_pakke_tryks_r_2015.pdf [Accessed
28. januar 2019].
DATATILSYNET. 2018a. Generelt om databeskyttelse [Online]. Available:
https://www.datatilsynet.dk/generelt-om-databeskyttelse/lovgivning/ [Accessed 15. april
2019].
DAVIES, K. S. 2011. Formulating the Evidence Based Practice Question: A Review of the
Frameworks. Evidence Based Library and Information Practice, 6, 75.
DELMAR, C. & RIIS, C. B. S. 2018. Det er så vigtigt, at de lytter. Klinisk Sygepleje, 34-46.
ENHED FOR EVALUERING OG BRUGERINDDRAGELSE, P. V. A. D. R. 2016. LUP Den
Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser [Online]. Available: www.
patientoplevelser.dk/files/dokumenter/filer/LUP/LUP2016/lup_2016_rapport.pdf [Accessed
17. december 2018].
EPUAP, E. P. U. A. P. 2018. EPUAP - Time to move for pressure ulcer prevention [Online].
Available: https://www.youtube.com/watch?v=KGpuWztuQJo [Accessed 13. november
2018].
GEFEN, A. 2017. Why is the heel particularly vulnerable to pressure ulcers? Br J Nurs, 26, S62-
s74.
GULDDAL, J. & MØLLER, M. F. (eds.) 1999. Hermeneutik : en antologi om forståelse, Kbh.:
Gyldendal.
HALKIER, B. 2016. Fokusgrupper, Frederiksberg, Samfundslitteratur.
HENDERSON, V. 2012. Sygeplejens grundlæggende principper, Kbh., Dansk Sygeplejeråd.
HJØLLUND PEDERSEN, L., WANDEL, A., FREIL, M. & JÖNSSON, A. B. R. 2015.
Patientinddragelse er endnu ikke fuldt implementeret i sundhedsvæsenet. Ugeskrift for læger
online, 2015-04-27.
HOPKINS, A., DEALEY, C., BALE, S., DEFLOOR, T. & WORBOYS, F. 2006. Patient stories of
living with a pressure ulcer. Journal of Advanced Nursing, 56, 345-353.
Masterprojekt 2019, Britt Hansen, studienr. 201701849
Side 41 af 57
ICN. 2000. ICN´s etiske kodeks for Sygeplejersker [Online]. Available:
https://dsr.dk/sites/default/files/479/icn_etisk_kodeks_for_sygeplejersker.pdf [Accessed
29/2 2019].
JBI, T. J. B. I. 2014. "Chapter Two: Qualitative Protocol and title". in: Joanna Briggs Institute
Reviewers´Manual: 2014 edition. The University of Adelaide South Australia.
JØRGENSEN, T. F., CHRISTENSEN, E. F. & LINNEBERG, A. (eds.) 2016. Klinisk
forskningsmetode : en grundbog, Kbh.: Munksgaard.
KIRKEVOLD, M. 2010. Sygeplejeteorier : analyse og evaluering, Kbh., Gyldendals Bogklubber.
KVALE, S. & BRINKMANN, S. 2015. Interview : det kvalitative forskningsinterview som
håndværk, Kbh., Hans Reitzel.
LATIMER, S., CHABOYER, W. & GILLESPIE, B. 2014b. Patient participation in pressure injury
prevention: giving patient's a voice. Scandinavian Journal of Caring Sciences, 28, 648-656.
MATHIESEN, A. S., NORGAARD, K., ANDERSEN, M. F., MOLLER, K. M. & EHLERS, L. H.
2013. Are labour-intensive efforts to prevent pressure ulcers cost-effective? J Med Econ, 16,
1238-45.
MCINNES, E., CHABOYER, W., MURRAY, E., ALLEN, T. & JONES, P. 2014b. The role of
patients in pressure injury prevention: a survey of acute care patients. BMC Nursing, 13, 1-
15.
MUNCH KRISTIANSEN, H., BUUS, N., TINGLEFF, E. B. & BLACH ROSSEN, C. 2008.
Litteratursøgning i praksis : begreber, strategier og modeller. Sygeplejersken, 108, 2-8.
NATIONAL PRESSURE ULCER ADVISORY PANEL, E. P. U. A. P. A. P. P. P. I. A. 2014.
Prevention and Treatment of Pressure Ulcers: Quick Reference Guide [Online]. Cambrigde
Media, Perth Australia. Available: http://www.epuap.org/wp-
content/uploads/2016/09/internation-guideline-danish-version-sept2017-1.pdf [Accessed 17.
januar 2019].
NIELSEN, B. K., LOMBORG, K., MUNCH-HANSEN, T. & RIISKJÆR, E. 2015. Indikatormål
for ”patientinddragelse” - teoretiske og metodiske overvejelser.
NVK. 2019. Hvad skal jeg anmelde? [Online]. National Videnskabsetisk Komite. Available:
http://www.nvk.dk/forsker/naar-du-anmelder/hvilke-projekter-skal-jeg-anmelde [Accessed
24.04 2019].
O'CONNOR, A. M., WENNBERG, J. E., LEGARE, F., LLEWELLYN-THOMAS, H. A.,
MOULTON, B. W., SEPUCHA, K. R., SODANO, A. G. & KING, J. S. 2007. Toward The
'Tipping Point': Decision Aids And Informed Patient Choice. Health Affairs, 26, 716-725.
OUH. 2016a. Patienten Først [Online]. Available:
https://intra.ouh.rsyd.dk/org/strat/pyramide/Sider/default.aspx [Accessed 26/2 2019].
OUH, R. S. O. 2016b. Patienten først - omsorg og kvalitet i sygepleje [Online]. Available:
http://www.ouh.dk/dwn669534 [Accessed 26/2 2019].
PATIENTOMBUDDET. 2013. Temarapport om tryksår [Online]. Available:
https://stps.dk/da/nyheder/2013/temarapport-om-
tryksaar/~/media/37F6DAA7C12D4543A9EC6850CD4A4B09.ashx [Accessed 17. januar
2019].
PATIENTSIKKERHED, D. S. F. 2016. I sikre hænder.
Masterprojekt 2019, Britt Hansen, studienr. 201701849
Side 42 af 57
PII, K. H. & FREDSKILD, T. U. (eds.) 2017. Patientinddragelse i praksis : erfaringer, metoder og
perspektiver, Kbh.: Gad.
REDELINGS, M. D., LEE, N. E. & SORVILLO, F. 2005. Pressure ulcers: more lethal than we
thought? Advances in skin & wound care, 18, 367-372.
RÅD, S. 2014. De Sygeplejeetiske Retningslinjer [Online]. Available:
https://dsr.dk/sites/default/files/479/sygeplejeetiske_retningslinjer_2014.pdf [Accessed 26/2
2019].
SCHOEPS, L. N., TALLBERG, A. B. & GUNNINGBERG, L. 2017a. Patients' knowledge of and
participation in preventing pressure ulcers- an intervention study. Int Wound J, 14, 344-348.
SOMMER, C., FREMMELEVHOLM, A. & LINDHOLM, C. 2018. De fleste tryksår kan
forebygges : trialog. Fag & forskning, 2018, nr. 2, 22-35.
SYDDANMARK, R. 2016b. Tryksår - forebyggelse [Online]. Available:
http://infonet.regionsyddanmark.dk/#DokID=493777 [Accessed 17. januar 2019].
TAYLOR, J. S. 1994. Malpractice implications of pressure ulcers. Advances in wound care : the
journal for prevention and healing, 7, 43.
THISTED, J. F. 2018. Forskningsmetode i praksis : projektorienteret videnskabsteori og
forskningsmetodik, Kbh., Munksgaard.
VALLGÅRDA, S. & KOCH, L. (eds.) 2011. Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab, Kbh.:
Munksgaard Danmark.
VIBIS. 2017a. Kriterier for Inddragelse [Online]. Available:
https://danskepatienter.dk/files/media/Publikationer%20-
%20Egne/B_ViBIS/A_Rapporter%20og%20unders%C3%B8gelser/kriterier_for_inddragels
e_2017_web.pdf [Accessed 27. februar 2019].
Masterprojekt 2019, Britt Hansen, studienr. 201701849
Side 43 af 57
Bilag 1
Bloksøgning
Bloksøgning
An
tal
hit
s
An
tal
ink
lud
eret
ud
fra
tite
l
An
tal
ink
lud
eret
ud
fra
abst
ract
Ink
lud
eret
ud f
ra
gen
nem
læsn
ing
PubMed
“Pressure ulcer
prevention”
[MeSH]
OR
“Pressure
injury
prevention”
[MeSH]
OR
“Decubitus
prevention”
[MeSH]
AND
“Patient
participation”
[MeSH]
OR
“Patient
involvement”
[MeSH]
OR
“Patient
engagement”
[MeSH]
OR
“Patient centered
care”
[MeSH]
AND
”Patients in
hospital”
[MeSH]
OR
”Hospitalized
patients”
[MeSH]
OR
“inpatient”
[MeSH]
OR
“Hospitaliza-
tion”
[MeSH]
51
3
2
´
1
Cinahl
“Pressure ulcer
prevention”
OR
“Pressure
injury
prevention”
OR
“Decubitus
prevention”
AND
“Patient
participation”
OR
“Patient
involvement”
OR
“Patient
engagement”
OR
“Patient centered
care”
AND
”Patients in
hospital”
OR
”Hospitalized
patients”
OR
“inpatient”
OR
“Hospitaliza-
tion”
22
7
3
2
I ALT 73 10 5 3
Masterprojekt 2019, Britt Hansen, studienr. 201701849
Side 50 af 57
Bilag 3
Interviewguide
Undersøgelsesspørgsmål Interviewspørgsmål
Hvilke oplevelser har patienten med tryksår og
forebyggelse?
- Kan du fortælle mig om forløbet op til at
du fik tryksåret? Hvordan husker du det?
- Hvordan opstod såret?
- Hvad tænker du om det, at have fået et
tryksår?- og hvad forbinder du med de
tanker?
- Hvilke følelser forbinder du med at have
fået et tryksår?
- Kunne du have en rolle i forbindelse
med forebyggelse af tryksår?
- Hvad vil du mene din rolle, i forbindelse
med forebyggelse af tryksår kunne
være/er?
Hvilke oplevelser har patienten med inddragelse
i forebyggelse af tryksår?
- Her på OUH ønsker vi at vi inddrager
vores patienter i behandling og pleje –
Kan du måske fortælle mig, om du har
oplevet at blive inddraget i
forebyggelsen af dit tryksår?
- Er du blevet inddraget efter du har fået
tryksår? Hvis ja, på hvilken måde?
- Hvor involveret føler du dig i de valg
der træffes om behandlingen af dit
tryksår?
- Hvor involveret føler du dig, i de valg
der er taget omkring forebyggelse af
tryksår?
- Hvordan føler du dig inddraget/ ikke
inddraget?
Masterprojekt 2019, Britt Hansen, studienr. 201701849
Side 51 af 57
Bilag 4
Informationsbrev til afdelinger
Informationsbrev til afdelinger
Til rette vedkommende
Denne skrivelse skal oplyse om et sygeplejefagligt projekt, der har afsæt i et
afsluttende masterprojekt på Masteruddannelsen i Klinisk Sygepleje ved Århus
Universitet.
Formålet med projektet er at undersøge indlagte patienters oplevelser af inddragelse i
forbindelse med forebyggelse af tryksår. Dette undersøges med henblik på at kunne
tilføre yderligere kvalitet i forebyggelsen af tryksår.
Rekruttering af patienter vil undertegnede selv være ansvarlig for, i et samarbejde
med tryksårs-sygeplejerske Åse Fremmelevholm. Der kan være indlagte patienter på
jeres afdeling, som kan være relevante interview-deltagere, og denne skrivelse er med
til at sikre at I er informeret om jeres patienters mulige deltagelse i projektet.
Patienterne vil deltage på frivillig basis, og der indhentes skriftlige
samtykkeerklæringer fra hver patient.
Det tilstræbes at interviewene skal foregå i et lokale i sårambulatoriet (indgang 20,
6.sal), så patienten har mulighed for fuld integritet.
Ved spørgsmål kontakt da venligst projekttager:
Sårsygeplejerske Britt Hansen,
Plastikkirurgisk afdeling Z,
Tlf. 65412449
Mail: [email protected]
Masterprojekt 2019, Britt Hansen, studienr. 201701849
Side 52 af 57
Bilag 5
Informationsbrev og skriftlig samtykkeerklæring
Informationsbrev og skriftlig samtykkeerklæring til deltagelse i interview
Kære
Du inviteres hermed til at deltage i et sygeplejefagligt projekt, der handler om patientinddragelse.
Projektet gennemføres som led i et afsluttende Masterprojekt på masteruddannelsen i klinisk sygepleje ved Århus
Universitet.
Formålet med dette projekt er at undersøge indlagte patienters oplevelse af forebyggelse af tryksår. Dette undersøges,
for at sikre yderligere kvalitet i forebyggelse af tryksår. Undersøgelsen vil foregå ved at udføre interview.
Interviewet tager udgangspunkt i problemformuleringen:
På hvilken måde oplever patienten (der har pådraget sig et tryksår), sig inddraget i forebyggelsen af tryksår?
Din deltagelse er frivillig og du kan til enhver tid trække dig fra deltagelse
Du vil blive interviewet af undertegnede, som er ansvarlig for dette projekt.
Interviewet forventes at tage ca. 45-60 minutter.
Interviewet opfattes som en fortrolig samtale. Det du siger, anvendes i projektet, men er anonymt, således at du
ikke umiddelbart kan genkendes.
De optagne lydfiler og det transskriberede materiale, der anvendes i opgaven, vil blive opbevaret forsvarligt
indtil projektet er afsluttet.
Interviewet vil forgå i et ambulatorie-rum i Sårambulatoriet, indgang 20, 6.sal.
Der er ingen risici forbundet med at deltage, og du kan til enhver tid trække dig ud af projektet. Hvis du trækker dig fra
deltagelse, vil ingen af de informationer, du har bidraget med, blive anvendt.
Såfremt du har spørgsmål, kan du kontakte mig på nedenstående telefonnummer eller mailadresse:
På forhånd tak for din hjælp
Sygeplejerske Britt Hansen,
Tlf. 61664797,
Mail: [email protected]
Informeret samtykke
Jeg giver hermed samtykke til at deltage i et interview vedrørende patientinddragelse i forbindelse med forebyggelse af
tryksår. I den forbindelse kan mine oplysninger givet under interviewet anvendes af Britt Hansen, sygeplejerske
Jeg er blevet informeret om:
At deltagelsen er frivillig, og det er uden konsekvenser for mig eller min behandling at sige nej.
At jeg på et hvilket som helst tidspunkt kan trække mig fra deltagelsen.
At ingen informationer gives videre i en sådan form, at min identitet kan genkendes.
At interviewet vil blive optaget på lydfil, og fortrolige oplysninger slettes/makuleres efter projektets afslutning.
At der ingen risici er ved at deltage i projektet.
Jeg bekræfter hermed at jeg har modtaget ovenstående information, og at jeg frivilligt ønsker at deltage i interviewet.
Dato:_________________________________
Underskrift:_______________________________________________________________
Top Related