M E R K U R A N D E L S K A S S E · T I D S S K R I F T F O R N Y B A N K K U L T U R · N R. 4 · 2 0 1 5
0 4 FÆ L L E S S K A B E R N Ø G L E N T I L D E L I N G
0 8 M I N B I L E R D I N B I L · 1 2 D E L E Ø KO N O M I – N Y V I N E L L E R N Y E F L A S K E R ?
T E M A
D E L E Ø K O N O M I
1
2
3
4
5
R
02 PENGEVIRKE - 4/2015LEDER
Udgives afMERKUR Andelskassewww.merkur.dk
RedaktionIda Bjørg Meldgaard og Karl Johnsen (ansvarshavende) [email protected] Merkur har et redaktionelt samarbejde med Cultura Bank
LayoutJes Boesgaard Madsen og Tobias FrostImperiet – imperiet.dk
Oplag: 14.500
UdkommerFire gange om året
Frist: Bidrag til næste udgave kan mailes til redaktionen
Tryk: Scanprint A/S
Forside:Jes Boesgaard Madsen
Holdninger og synspunkter, der kommer til udtryk i de enkelte artikler og indlæg, er de pågældende forfattere selv ansvarlige for. De er således ikke nødvendigvis udtryk for redaktionens synspunkter.
Pengevirke er trykt på RePrint papir, fremstillet af 50% genbrugsfibre og 50% cellulosefibre. Papiret er Svane- og FSC mærket.
M E R K U R A N D E L S K A S S E · T I D S S K R I F T F O R N Y B A N K K U L T U R · N R. 4 · 2 0 1 5
04 FÆ L L E S S K A B E R N Ø G L E N T I L D E L I N G
0 8 M I N B I L E R D I N B I L · 1 2 D E L E Ø KO N O M I – N Y V I N E L L E R N Y E F L A S K E R ?
T E M A
D E L E Ø K O N O M I
1
2
3
4
5
R
Pengevirke 4/2015 ISSN 1399-7734/ Online: ISSN 1901-2020
Efterhånden kender de fleste til fænomenet deleøkonomi.
Det klinger positivt og giver tanker om fællesskab, om at ned-
sætte forbruget og give klimaet en håndsrækning. Billedet er
dog blevet mere nuanceret. Uber og Airbnb er blevet både
store forretninger og store debatemner.
Og er det egentlig så nyt? Måske er det mere måden, det
faciliteters på, der er ny, som artiklen på side 12 er inde på.
Nogle mener, det bare er ny forretning, og at det endnu ikke
rykker nok i forhold til at nedsætte klodens ressourceforbrug.
Men skal vi så lade være og holde på, at vi lige så godt kan
have hver vores boremaskine derhjemme, hvis det at deles
om én alligevel ikke gør andet end at pleje vores forbruger-
samvittighed?
Nogle af deleøkonomiens tjenester skal nok ses på med
kritiske øjne. Ikke kun i forhold til, hvor meget de reelt rykker
ved den generelle produktion, men også i relation til om nog-
le af tjenesterne underminerer rettigheder, arbejdsmiljø og
øvrig lovgivning, skattegrundlag mv. Men der er stadig fordele
og positive følger af deleøkonomibølgen. Vi sidder allerede
sammen i kontorfællesskaber, vi bor i moderne kollektiver,
co-living, vi kører i delebiler. Vi søger fællesskaberne i højere
grad. Derfor vokser initiativer som fx Nabo-skab.dk frem, som
du kan læse om i artiklen på side fire.
Det at deles og låne vores ting ud til hinanden er også en
gradvis tilvænning. Ligesom vi skulle vænne os til at handle
på nettet. Brugen af deletjenester kan måske få snebolden til
at rulle i retning af en ny tilgang og tankegang om ikke at eje.
Det kan blive den nødvendige motivationsfaktor for virksom-
hederne til at tænke i en anden og mere kvalitetsbevidst pro-
duktion, der med mere holdbare produkter tager hensyn til
den stigende mangel på vigtige råstoffer. Og så nærmer vi os
måske i forhold til nedsætning af forbruget. På den måde kan
deleøkonomien om ikke andet ses som et skridt på vejen
mod et mere effektivt fælles forbrug af ressourcerne.
EN NY (FOR)RETNING …
Ida Bjørg Meldgaard, Pengevirke
PENGEVIRKE - 4/2015 03INDHOLDSFORTEGNELSE
04 Fællesskab er nøglen til deling Jo bedre vi kender hinanden,
jo mere har vi lyst til at deles
om vores ting.
07 Talside
08 Min bil er din bil Behøver vi eje vores egen bil?
11 Kort nyt
12 Deleøkonomi – ny vin eller nye flasker?
Potentialet i deleøkonomibølgen
er endnu uforløst.
15 En udfordring med potentiale Crowdfunding er vokset ud
af finanskrisen.
16 Mælkens pris Mælkebøndernes situation
kom i fokus i 2015
18 Bæredygtig investering med indbygget risikospredning
20 Nyt initiativ hjælper unge canadiere med økonomien
22 Nyt fra Merkur
25 Ti år med fokus på ro, rytme og natur
26 Boganmeldelse
04
ny vineller nye flasker?
1
2
3
4
5
R
08
12
2518
INDHOLDSFORTEGNSELSE PENGEVIRKE NR. 4 - 2015
16
Fællesskab er nøglen til deling
Jo bedre vi kender hinanden, jo mere har vi lyst til at deles om vores private
ejendele. Derfor er tanken bag Naboskab – en fysisk deleplatform
med fælles adgang – også at få sat fællesskabet i spil.
PENGEVIRKE - 4/2015 TEMA: DELEØKONOMI 05
Af Ida Bjørg Meldgaard, Pengevirke
Da Kristoffer Ravnbøls morfar var barn,
havde vejen én fælles fryser. Det var
lige efter krigen, og før økonomien og
forbruget tog fart. Behovet for at låne
og dele er faldet i takt med, at købekraf-
ten og det private forbrug er steget.
- Meget af det her med deleøkonomi
er jo gammel vin på nye flasker. Noget
vi gjorde, før der gik masseforbrug i
den. Det skal vi til at finde tilbage til, og
det er også det, Naboskab handler om
– vi skal have noget af den her landsby-
følelse og fællesskabsfølelse tilbage.
Kristoffer Ravnbøl læser antropologi
ved Københavns Universitet og er part-
ner og medstifter af Naboskab. Forenin-
gen opsætter deleplatforme i boligfor-
eninger i form af fysiske ’naboskabe’,
som kan være metalskabe eller rum i
cykel- eller vaskekældre eller i loftsrum.
Beboerne har adgang til skabene døg-
net rundt via et elektronisk låsesystem,
og kan dele alt fra værktøj, køkkenud-
styr, sports- og cykelgrej til bøger og
film.
Det at det er lokalt og på beboernes
præmisser handler ikke kun om be-
kvemmelighed. For at projektet skal
have succes, kræver det et fællesskab,
hvor brugerne har tillid og kendskab til
hinanden.
- Fællesskabet og deling skal gå
hånd i hånd. Vi kan hurtigt blive utryg-
ge og tænke, at naboen ikke passer
ordentligt på tingene – fordi vi ikke ken-
der hinanden. Men jo mere du lærer din
nabo at kende, jo mere får du lyst til at
dele. Vi bliver nødt til at se synergien i
lokalt fællesskab og deling. Det er drivet
i det, vi laver, siger Kristoffer Ravnbøl.
Sammen med tre venner fik han idé-
en til Naboskab. De var alle studerende
og manglede ofte ting, som var dyre at
købe og besværlige at leje eller låne.
Dagligdags ting som for eksempel
værktøj er ofte at finde i ens opgang,
men fordi vi ikke kender vores naboer
så godt, bliver det svært at banke på
døren. Derfor stod det hurtigt klart, at
der både skulle bankes skabe op og
sparkes døre ind.
NØDVENDIGT MED FLERE PLATFORMEMen hvordan gør man lige det? Det fysi-
ske skab stimulerer ikke nødvendigvis
af sig selv fællesskabsdelen, og selv om
folk umiddelbart synes, det er en god
idé, tager det tid at ændre vores vaner.
- Vi fandt hurtigt ud af, at det ikke er
nok bare at klodse skabet op og forven-
te, at folk begynder at bruge det. Derfor
kigger vi også på, hvordan vi kan blan-
de det her sammen med andre aktivite-
ter, der hjælper fællesskabet og miljøet.
For eksempel en gør-det-selv-dag, hvor
folk lærer at lappe deres egen cykel
eller en event med fokus på affaldssor-
tering eller madspild.
VORES SPØRGEUNDERSØGEL-SE VISTE, AT MENS CA. 40 PROCENT IKKE UMIDDELBART VAR VILLIGE TIL AT DELE TING MED HINANDEN, VILLE 85 PROCENT GERNE LÆRE DERES NABO BEDRE AT KENDE.
06 PENGEVIRKE - 4/2015TEMA: DELEØKONOMI
Naboskab er stadig ved at træde sine
første skridt. Efter at have vundet første-
præmien for bedste idé på DANSIC-
konferencen for social innovation 2014,
fik holdet midler og en kontorplads.
Foreningen er i 2015 kommet ud over
rampen med to skabe i Vanløse, et tred-
je på vej på Østerbro og et på Solvang
bibliotek på Amager. Sidstnævnte er
et samarbejde med Københavns Kom-
mune og et eksempel på, at projektet
bliver tænkt bredere for at nå ud til folk.
- Du kan låne en ting i tre dage, og
indholdet af biblioteksskabet har vi selv
leveret eller fået via sponsorater. Netop
sponsorater og eventuelt bidrag fra
lokale butikker og foreninger tænker vi
også i. Så det bliver en mere interaktiv
deleplatform, siger Kristoffer Ravnbøl.
I øjeblikket undersøger Naboskab
sammen med Københavns Kommune,
hvordan offentlige projekter kan sam-
tænkes med deleorienterede initiativer.
INGEN GRÆNSER FOR DELINGOpstarten har taget tid, blandt andet på
grund af det lidt langsommelige system,
når beslutninger skal tages i boligfor-
eninger. Samtidig har holdet bag Nabo-
skab været fuldtidsstuderende eller
-arbejdende ved siden af projektet
Feedbacken fra brugerne er dog
positiv, og mindre udfordringer som at
optimere låsesystemet i samarbejde
med DTU-studerende er i gang. Troen
på synergieffekten mellem fællesskab
og deling er intakt.
- Som jeg ser det, er der ingen græn-
se for, hvad folk kan finde på at deles
om, når de kender hinanden. Og det er
det potentiale af deleøkonomien, som
vi vil have fat i. Vi tror på, at hvis det
virkelig skal rykke noget og ændre
vores samfund, så skal det komme
nedefra, altså lokalt, siger Kristoffer
Ravnbøl, som også ser muligheden
for små lokale byttemarkeder.
Og ikke kun fysiske ting kan byttes
og deles. Også kompetencedeling kan
komme i spil, hvor folk kan hjælpe hin-
anden og byde ind med deres evner.
- Måske integration kan tænkes ind
i det. Der er mange forskellige poten-
tialer i det her. Vi tilbyder en slags start-
pakke, og så kan brugerne udvide den.
Det er en del af en større ændring af
adfærd, og den måde vi tænker ejer-
skab af ting, vi gerne vil sætte i gang.
OPTIMISME FOR FREMTIDENFrem mod 2016 bliver der arbejdet på
at søge nye samarbejdspartnere, for
som for andre små startervirksomheder
er udfordringen at skaffe mere kapital
og få det til at løbe rundt og vokse sig
stort. Kristoffer Ravnbøl og hans tre
partnere håber alle på med tiden at
kunne arbejde fuldtid med projektet.
Behovet for nogen til at facilitere
en deleplatform er der. Selv om der
har været fokus på deleøkonomi i flere
medier, er det stadig ikke noget, folk
bare lige giver sig i kast med. Det er
endnu en ny tanke for mange, selv om
det egentlig er noget, vi altid har gjort.
- At dele er en fundamental menne-
skelig ting, som er blevet forvrænget på
grund af fokus på forbrug og individet,
og at vi skal eje det hele. Men meget ty-
der på, at det begynder at ændre sig. ■
Læs mere på Nabo-skab.dk
75% beskriver fællesskabet i deres bolig-
område som lavt eller ikke eksisterende.
Ca. 80% kendte deres nabo lidt eller over-
hovedet ikke (30% overhovedet ikke, 50% lidt).
85% udtrykker ønske om at kende sin nabo
bedre til en hvis grad.
Ca. 75% ville låne ting/udstyr, de stod og
manglede, af venner eller familie.
Ca. 60% var positivt stemt over for at deles
om ting med deres naboer.
Under 1% var interesseret i at "leje" udstyr.
Knap 40% har for nylig stået i en situation,
hvor de manglede ting/udstyr/redskaber
i deres hjem, de ikke selv ejede.Kristoffer Ravnbøl håber på
at kunne beskæftige sig
fuld tid med Nabo-skab.dk.
*Baggrund for tallene: Online spørgeskema-
undersøgelser om nabofælleskab og deleva-
ner. Ca. 900 respondenter, primært i Køben-
havnsområdet i alderen 16-75 år. Cirka
halvdelen af respondenterne var studerende.
Undersøgelsen blev foretaget i april 2014.
VI VIL FAKTISK GERNE
PENGEVIRKE - 4/2015 TEMA: DELEØKONOMI 07PENGEVIRKE - 4/2015 TALSIDE 07
DELEØKONOMI DELEØKONOMI
DELEØKONOMIDELEØKONOMI
DELEØKONOMI
DELEØKONOMI
bliver en kjole brugt, før denhænges væk for tid og evighed.
mener forfatter og deleøkonomi-ekspert Claus Skytte, der går, før verden er gået fra, at vi
køber og ejer ting, til at vi låner og lejer af hinanden.
overnatninger i 34.000 byer har Airbnb stået for siden 2008.
har foreningen Del Jorden, hvor folk kan være medi dyrkningsfællesskaber og deles om jord og afgrøder.
i årlig vækstrate fra 2013-2025 kan deleøkonomifænomenet bildeling forvente,
spår Revisions- og konsulentvirksomheden PwC.
2-3 gange
25 mio.
Kilde: Berlingske
Kilde: Tænk, april 2015
Kilde: Berlingske Business Kilde: Resecond.dk
270-330milliarder kr.
23%
Taxatjenesten Uber er vurderet til
3.300 medlemmer
10-20 år
PENGEVIRKE - 4/2015 TEMA: DELEØKONOMI 09
En undersøgelse fra 2013 af BilBasen
og analyseinstituttet Red Shift viste, at
96 procent af danskerne ikke ser bilen
som et statussymbol, men snarere som
et forbrugsgode på linje med en vaske-
maskine og en plæneklipper.
Måske er der også ved at ske et skift
i forhold til den følelse af frihed, bilen
symboliserer for mange. Måske får du
snarere følelsen af frihed ved at skille
dig af med personlige ejendele – inklu-
sive bilen, og her kommer de mange
nye delebilsordninger ind i billedet.
Københavns Delebiler og Aarhus De-
lebilklub startede for 11 år siden. Grund-
tanken var en bedre udnyttelse af res-
sourcerne, og at det ikke er nødvendigt
at eje sin egen bil for at få adgang til én.
De to ordninger voksede hurtigt, og det
blev svært at administrere dem ved frivil-
lige kræfter. I 2007 blev de derfor sam-
menlagt, og Delebilfonden LetsGo blev
etableret til at drive delebilsordningen.
Gennem de sidste år er LetsGo vokset
med 30 procent årligt i medlemsantal
og biler.
- Det virker, som om flere og flere kan
se, at det ikke er nødvendigt at eje sin
egen bil, når de bor i byen og kun en-
gang imellem har behov for en bil, siger
Bjarke Fonnesbech, direktør i LetsGo.
FULD FART FREMADLetsGo har da også mødt en stigende
interesse og fået opbakning fra blandt
andet Københavns og Frederiksberg
Kommune samt Region Hovedstaden,
som støtter op om delebiler, fordi det er
godt for trængslen. Danske og interna-
tionale undersøgelser viser, at en dele-
bil erstatter seks privatejede biler, og
derudover bruger delebilsbrugere biler-
ne mindre, end hvis de ejede en bil selv.
Hos LetsGo er der stor tilfredshed
blandt medlemmerne, og årlige med-
lemsundersøgelser viser, at 96 procent
af medlemmerne anbefaler ordningen til
andre. Det lover godt for fremtiden.
- Folk er generelt blevet mere vant
til, at man ikke behøver eje ting for at
have adgang til dem, det er både Spoti-
fy og Netflix gode eksempler på. Det
samme gælder for vores biler – du be-
høver ikke eje en bil for at have adgang
til én, og det er der flere og flere, der
bliver opmærksomme på, siger Bjarke
Fonnesbech og tilføjer:
- Vores ydelse er en luksus deleøko-
nomisk ydelse. Du får en bil med høj
sikkerhed og god brændstoføkonomi,
og der er et minimum af besvær forbun-
det med at have bil. Du reserverer bilen
på nettet og åbner den med elektronisk
nøglebrik. Du skal bare sørge for, at bi-
len er i samme rengjorte tilstand, når du
aflevere den, andet besvær er der ikke.
Spørgsmålet er, hvorvidt delebilsord-
ninger i nogle tilfælde kan opfordre til
kørsel i bil, hvor man ellers ville have
droppet turen eller måske taget toget.
- For personer som ikke havde en bil
før, og som melder sig ind i LetsGo, kan
det øge deres kørsel i bil. Men alternati-
vet er, at man i stedet køber sin egen
bil, og så ved vi, at man kører langt me-
re, end hvis man er medlem hos os, si-
ger Bjarke Fonnesbech.
På den måde får en ordning som
LetsGo dig til i højere grad at overveje,
om turen kan gøres på anden måde:
- Når du køber en bil og har betalt for
Af Ida Bjørg Meldgaard, Pengevirke
Vi låner, lejer og deler i stigende grad alt fra
bolig til brugsgenstande – og biler. Dele-
økonomi er efterhånden et begreb, flere og
flere kender til, men allerede i 2004 blev
grunden til delebilsordningen LetsGo lagt.
10 PENGEVIRKE - 4/2015TEMA: DELEØKONOMI
bil, forsikring og det hele, mærker du
derefter ikke, hvad det rent faktisk ko-
ster, hver gang du kører en tur i den.
Hos os koster turen noget hver
gang, så på den måde opfordrer det til,
at man har et mere bæredygtigt trans-
portforbrug, fordi man oftere vil overve-
je og vurdere, at det er billigere og hur-
tigere at tage cyklen.
HVOR ENDER TUREN?Nogle deleøkonomiske tjenester kapi-
taliserer på en måde på noget, du før
fik gratis – en seng at sove i hos en
bekendt, som Airbnb, eller at låne nabo-
ens bil eller få et lift, som samkørsels-
ordningen GoMore tager udgangspunkt i.
LetsGo er et helt andet koncept,
påpeger Bjarke Fonnesbech og under-
streger, at det netop ikke går ind og
kapitaliserer på noget, du før fik gratis:
- Vores service erstatter ikke det, at
du lige låner en bil af naboen en sjæl-
den gang. Vores service erstatter det,
at du selv ejer en bil. Du er medlem hos
os, fordi du har brug for en bil i højere
grad, og der erstatter vi så et køb. I den
forstand kan man sige, at vi lidt ligner
en udlejningsservice. Der hvor vi adskil-
ler os fra det er, at din bil står tæt på,
hvor du skal bruge den, og du har
adgang til den hele døgnet.
Selv om de mange deleøkonomiske
platforme kan ses i forskelligt lys, bidra-
ger de samlet set til en gradvis ændring
i vores bevidsthed i forhold til forbrug af
varer og ressourcer og i forhold til ejer-
skab.
- Skiftet i vores bevidsthed ses må-
ske især i den måde, bilen og mobilitet
opfattes på. Bilen er ikke et statussym-
bol mere. Tidligere købte folk i livsfase-
skift en bil, for eksempel når de fik børn
eller det første job. Du kan godt blive
voksen uden at have din egen bil, ja
faktisk giver det god mening, for det fri-
giver ressourcer til at kunne gøre andre
sjove ting. Det frigiver også bekymring
og tid brugt på vedligehold som følger
med privat bilejerskab, siger Bjarke
Fonnesbech.
Og så er det en måde at være poli-
tisk forbruger på at være med til at gøre
en forskel i lokalområdet, hvor du bor,
påpeger han.
- Et medlemsskab af LetsGo er
medvirkende til at skabe en anden by,
hvor biler ikke behøver at fylde alt, og
samtidig får du dækket et essentielt
mobilitetsbehov. Win-win for alle.
♥ LetsGo er kunde hos Merkur.
• Delebilfonden LetsGo er en non-profit
erhvervsfond, med det formål at udbrede
delebilisme og grøn transport. Over-
skuddet bliver geninvesteret i driften.
• LetsGo er selve delebilsordningen,
der arbejder for at mindske trængslen
i byen ved at organisere adgang til
biler for cyklister, gående og brugere
af kollektiv transport, når de engang
imellem har behov for en bil.
• LetsGo har 180 delebiler, 15% er elbiler.
Der er 150 biler i København og 15 i
Aarhus. Resten i Odense og mindre byer.
Der er ca. 3.000 medlemmer. Medlem-
merne er både private og erhverv.
• Medlemmer kan få indflydelse på drift-
en af Delebilfonden, da Københavns
Delebiler og Aarhus Delebilklub har
henholdsvis to og et medlem i Delebil-
fondens seks mand store bestyrelse.
Valg til disse tre bestyrelsesposter fore-
går på Københavns Delebiler og Aarhus
Delebilklubs årlige generalforsamlinger.
Hvordan fungerer det i praksis?
• Medlemmerne reserverer bilerne online.
Der findes ni forskellige bilmodeller,
fra mikro-biler og elbiler til stationcars
og kassevogne. Bilerne holder på faste
stampladser og skal returneres til sam-
me plads efter endt reservation. Der
betales et månedligt kontingent og
derudover en pris pr. kilometer og den
tid, bilen er reserveret. Alt er inkluderet
i prisen, såsom fuld forsikring, bilservice,
parkering, brændstof og en 24/7 hotline.
Hvad er
IFØLGE FORBRUGERRÅDET TÆNK SPARER EN GENNEM-SNITLIG DELEBILSBRUGER CA. 3.000 KRONER OM MÅNEDEN PÅ AT VÆRE MEDLEM AF EN DELEBILSORDNING FREM FOR AT HAVE SIN EGEN BIL.
Bilen er ikke et statussymbol mere,
og direktør Bjarke Fonnesbech tror,
at flere - især i byerne - vil benytte
sig af delebiler.
NY ØKOLOGI-RAPPORT
75 danske forskere har gennem et år kortlagt,
hvordan økologien bidrager til fælles samfunds-
goder som natur og biodiversitet, miljø, men-
nesker og dyrs sundhed og velfærd, energi og
klima og til udviklingen i landdistrikterne.
Rapporten, "Økologiens bidrag til samfunds-
goder", som blev offentliggjort på Økologi Kon-
gres 2015 den 25. november, viser, at effekten
er overvejende positiv. Især når det handler om
biologisk mangfoldighed.
Der er dog også negative konsekvenser for
eksempel i form af større ammoniakafdampning
og risiko for nitratudvaskning hos økologiske
svine- og fjerkræsbedrifter. Til gengæld bidra-
ger de økologiske malkekvægsbedrifter for-
trinsvis positivt i kraft af mindre kvælstofudvask-
ning og flerårige kløvergræsmarker.
Læs mere på 🔗 Icrofs.dk
SELVFORSYNENDE ØKO- SAMFUND I SØNDERBORG
Tre familier er gået sammen om at skabe et nyt
fælles hjem hvor økologi, fællesskab og bære-
dygtighed er centrale værdier. En gammel land-
ejendom i Broager nær Sønderborg skal huse
det nye økosamfund ved navn Soleng. Her skal
18 familier på sigt kunne bo.
For initiativtagerne handler det om mulig-
heden for at eksperimentere med en anden
måde at leve på. At undersøge hvordan man kan
leve uden stress og jag, uden ensomhed og
med en god opvækst for børnene.
Sønderborg Kommune har en ambition om at
blive CO2 neutral i 2029, og den ambition
ønsker Soleng at tage del i og inspirere til.
Med egen køkkenhave, drivhuse, husdyrsfolde
og frugttræer er det målet, at Soleng bliver selv-
forsynende med grøntsager og lidt kød, og i
byggeprocessen skal der eksperimenteres med
bæredygtige materialer og alternative måder at
bygge på.
Efter planen står økosamfundet færdigbygget
med 18 huse i 2023. Hovedhuset og ladebyg-
ningerne skal bruges som midlertidig bolig
i byggeprocessen og dernæst som fælleshus,
gårdbutik og café. På lang sigt er det også
planen at skabe boliger til ældre og unge,
da økosamfundet stræber efter at afspejle
samfundets demografiske sammensætning.
♥ Soleng er kunde i Merkur
FOTO: GREEN TECH CONNECTIONS
FOTO: ØKOSAMFUNDET SOLENG
PENGEVIRKE - 4/2015 11KORT NYT
SOLCELLER PÅ LOLLAND
En ny solcellepark er under opførsel ved
Købelev på Lolland. Anlægget er på i alt 5,94
Mw og Solpark Lolland vil kunne forsyne cirka
1000 husstande med el, når det står færdigt i
december 2015.
Den nye solpark placeres på Lolland, fordi det
er et af de steder i Danmark med flest solskins-
timer. Derudover er der gode vindforhold som
køler solcellerne, hvilket optimerer produktion-
en.
Bag projektet står virksomheden Green Tech
Connections, der arbejder med projekter inden
for grøn energi både i Danmark og udlandet.
Finansieringen af Solpark Lolland er stillet til
rådighed af Merkur.
PENGEVIRKE - 4/2015 TEMA: DELEØKONOMI 13
Via ny teknologi er konceptet deleøkonomi vokset kraftigt, men spørgsmålet er, om potentialet for bæredygtighed og mindsket forbrug forløses i samme omfang.
En bølge af nye tjenester og forretnings-
ideer er under hastig udbredelse og
diskuteres indgående, både i medierne
og i de gamle virksomheders bestyrel-
seslokaler. Er det her en ny måde at
tænke på, som vil brede sig mere og
mere, eller er det blot en modedille, der
vil gå over, eller forblive en specialitet
forbeholdt en lille gruppe progressive
fra storbyen? Vil det for alvor true de
klassiske måder at drive forretning på?
Vi taler om den såkaldte deleøkono-
mi. Om tendensen til ikke at være inte-
resseret i at eje, men kun i at få adgang
til en ting eller en tjeneste, når man skal
bruge den. Begrebet deleøkonomi er
ret uklart. Nogle af de nye virksomheder
kan vel knap karakteriseres ved, at man
"deler" noget, i hvert fald ikke i den al-
menmenneskelige betydning af ordet.
Kun hvis man betragter det, at hidtil
uudnyttede ressourcer udnyttes som
en form for deling.
En virksomhed, der næsten altid om-
tales, når talen falder på deleøkonomi,
er udlejningstjenesten Airbnb, hvor man
kan leje en (ferie)bolig fra en privatper-
son. Alle kan leje, og man er ikke for-
pligtet til selv at leje sin bolig ud. Men
man har kunnet leje ferieboliger, også
på internettet, i mange år. Det er der
ikke noget nyt i. Det nye er teknologien.
Platformen er så nem at bruge for både
udlejer og lejer, at konceptet er vokset
eksplosivt og bliver selvforstærkende.
Airbnb og andre platforme værdi-
sættes til multifantasilionbeløb, og op-
havsmændene er allerede blevet kolos-
salt rige eller drømmer om at blive det.
Det giver mindelser om dot.com boblen
for ca. 15 år siden, og der er heller ikke
meget deleøkonomi over den del. Når
de store globale platforme er så attrakti-
ve, skyldes det ikke mindst adgangen til
kunderne, viden om deres adfærd og
muligheden for at præsentere reklamer
om andre ting for dem.
NOGET FOR NOGETAndre koncepter kræver mere af
brugerne. Vil man være med, skal man
selv bringe noget til "dele-bordet" – tøj,
værktøj, eller hvad det nu drejer sig om.
På den måde kommer noget af den tid-
ligere mere udbredte "nabo-deling"
tilbage, hjulpet på vej af teknologien.
Mange føler måske ikke, at de kan ringe
på hos genboen for at låne en borema-
skine, hvis de knapt nok kender ham.
Det føles lettere at komme i kontakt
En dansker bruger ca. 16 kg. tøj om året. Det tøj der
smides ud har 70 % af sin levetid tilbage.En dansker bruger ca. 16 kg tøj, om året. Det tøj der smides ud, har 70% af sin levetid tilbage.
Af Lars Pehrson, adm. direktør i Merkur Andelskasse
14 PENGEVIRKE - 4/2015TEMA: DELEØKONOMI
med en helt fremmed, man aldrig har
set, men som er tilmeldt samme dele-
tjeneste.
Endnu mere direkte bliver kontakten
i f.eks. et fødevarefællesskab, hvor man
mødes regelmæssigt for at sortere og
pakke varerne eller til fællesspisning.
Vi søger nye former for fællesskaber,
der er mere temabaserede end nær-
hedsbaserede.
SMUTHUL TIL ØGET FORBRUG?Mange ser deleøkonomien som et
gennembrud for bæredygtig adfærd,
hvor ressourcer udnyttes mere effektivt
og forbruget derfor nedsættes. Vi ved
alle, at bilen står stille i garagen det me-
ste af tiden, og en boremaskine siges at
blive brugt i gennemsnit under en halv
time i hele sin levetid. Så potentialet er
der helt klart. Men effekten er ikke ube-
tinget. Det er helt afgørende, hvordan
forbrugsmønsteret i øvrigt udvikler sig,
og om de nye deletjenester blot fører til
yderligere forbrug – det vil sige mulig-
gør et forbrug, der ikke fandt sted før.
Samkørsels-tjenester er et godt eksem-
pel. Der er helt klart et kæmpe poten-
tiale for at udnytte bilparken mere effek-
tivt. Men rundspørger blandt brugerne
tyder foreløbig på, at meget af samkørs-
len ikke erstatter kørsel i egen bil, men
derimod kørsel med offentlig transport
(der opfattes som for dyrt) eller ture, der
ikke ellers ville være kørt.
Det bliver spændende at se, hvor-
dan udviklingen går videre. Om vi for
eksempel vil se brugerne anskaffe ting
i fællesskab, i stedet for at låne/leje
hinandens ting. Hvis trenden går væk
fra at eje, vil det være det logiske næste
skridt, da ingen er interesseret i at være
ejeren – alle vil være lejeren. Det ser vi
allerede i delebilklubberne, hvor det er
klubben som sådan, der ejer bilerne.
En ny folkelig andelsbevægelse?
TILLID TIL FÆLLESSKABETInteressant er det også, om den nye
bølge af initiativer vækker bevidstheden
om, at økonomi faktisk langt hen ad
vejen handler om at dele. Selv om vi
udveksler betalinger for at få trans-
aktionerne gennemført enkelt og hur-
tigt. Vi lever i et arbejdsdelt samfund
og arbejder derfor altid for at dække
andres behov – ingen lever i dag reelt
af sit eget arbejde, men altid af frugter-
ne af de andres.
Og jo mere vi har mod til at dele
med hinanden som samfund, jo rigere
bliver vi. Det er de nordiske samfund
gode eksempler på. Vi har, blandt andet
gennem skat, delt mere med hinanden
end i mange andre lande, og det har
givet nogle af verdens rigeste og tryg-
geste samfund. Det er også let at se,
at jo mere vi har mod til at dele vores
viden med andre, des mere viden får vi
selv tilbage. Men det kræver tillid til, at
andre også vil dele med mig, når jeg
deler med dem.
Hvis deleøkonomibølgen kan bi-
drage til at opbygge ny tillid blandt os
stærkt individualiserede moderne men-
nesker og dermed bevidsthed om, at
deling er nøglen til økonomiens gåde,
er det måske i virkeligheden dens
største potentiale på lang sigt. ■
En dansker bruger ca. 16 kg. tøj om året. Det tøj der
smides ud har 70 % af sin levetid tilbage.
En dansker bruger ca. 16 kg. tøj om året. Det tøj der
smides ud har 70 % af sin levetid tilbage.
En boremaskine bruges i gennem-snit 18 minutter gennem sin levetid.
I myldretiden sidder i gennemsnit 1,28 personer i hver bil. 77% af den samlede pendling til og fra arbejde sker i bil.
1
2
3
4
5
R
PENGEVIRKE - 4/2015 TEMA: DELEØKONOMI 15
Da Aurion i 1974 samlede opbakning til at åbne en
økologisk butik i Hjørring, fik man interesserede f
orbrugere til at indbetale et beløb på forhånd, som
kunden så gradvist kunne få tilbage gennem køb af
varer i butikken. I dag ville det hedde reward based
crowdfunding og ville være arrangeret via en inter-
net platform og ikke håndholdt som dengang. Men
princippet er det samme: En interesseret gruppe
mennesker (en "crowd") rejser i fællesskab penge
til et projekt, som interesserer dem. Til gengæld får
de en belønning ("reward") i form af et produkt, en
teaterbillet eller hvad det nu kan være.
Crowdfunding er en del af en ny finansiel dele-
økonomi, der vokser frem i disse år. Som den øvrige
deleøkonomi er den i høj grad baseret på platforme
på internettet, hvor de, der har penge, kan mødes
med dem, der har projekter eller ideer.
Modellen ovenfor er kun en blandt flere. De
vigtigste udover reward based crowdfunding er:
• Crowdfunding som ren donation. Typisk til
et humanitært eller kulturelt formål. Der er
også eksempler på, at private har fået en
særlig medicinsk behandling finansieret
på denne måde.
• Equity crowdfunding. Her drejer det sig om
kapital til små og mellemstore virksomheder
med en spændende ny idé. Bidragyderne får
en ejerandel (aktie) i virksomheden og dermed
andel i successen eller tabet. For mange er
det ikke mindst det at følge med i udviklingen
i virksomheden, der er det afgørende.
• Peer-to-peer lending, det vil sige lån direkte
mellem personer eller virksomheder uden
medvirken af en bank.
Crowdfunding er kun lige begyndt i Danmark. Især
i USA og Storbritannien har der været en eksplosiv
vækst, navnlig i Peer-to-peer lending. I modsætning
til de øvrige former – hvor den, der giver bidraget
eller foretager investeringen, som oftest har taget
en meget bevidst beslutning om, hvem og hvad
bidraget går til – er peer-to-peer lending ved at
udvikle sig til en computerbaseret kobling mellem
op-sparing og lån.
Parterne kender eller interesserer sig reelt ikke
for hinanden. Drivkraften er mere udsigten til en
højere rente på den ene side og muligheden for
lån til en (muligvis) lavere rente på den anden side.
FRA KRISE TIL CROWDBankerne i USA og Storbritannien – og andre
steder – har selv været med til at skabe grund-
laget for de nye låne- og opsparingsformer
gennem deres fremfærd under og efter finans-
krisen, hvor mange følte sig svigtet.
Det kan blive en udfordring for bankerne
generelt, men også for Merkur, hvis der for alvor
udvikles teknik til at drive en ren internetbaseret
virksomhed, hvor alt fra kreditvurdering til trans-
aktioner sker automatisk. Og hvor denne "bank-
virksomhed" hverken afkræves et kapitalgrundlag
eller overholdelse af de mange regler, der gælder
for bankerne.
De crowd-baserede finansieringsmetoder,
der er præget af gennemsigtighed og bevidste
beslutninger, minder på mange måder om den
måde, Merkur Andelskasse og Merkur Fonden
drives på. Der kan tænkes interessante kombi-
na-tioner, hvor Merkur kan benytte sig af de nye
metoder, for eksempel i forhold til egenkapital
til virksomheder, der kan bidrage til den bæredyg-
tige omstilling. En højere egenkapital kan i mange
tilfælde være afgørende for, at en virksomhed kan
få lån eller kredit. ■
EN UDFORDRING MED POTENTIALEFinanskrise og utryghed har skabt grobund for crowdfunding, en ny finansiel deleøkonomi.
Af Lars Pehrson, adm. direktør i Merkur Andelskasse
16 PENGEVIRKE - 4/2015TEMA: DELEØKONOMI
Af Kirsten
Arup,
Merkur
Producenter af råvarer fra landbruget står meget svagt
over for den lange række af aktører længere henne i
værdikæden, som også gerne vil have deres større eller
mindre bid af kagen. Og forbrugerne, ja vi vil jo gerne slippe
billigst muligt.
Vi er dog villige til at betale lidt mere for varen med et
system, som sikrer, at merprisen går direkte til allerførste led
i kæden – bonden. Det sikrer, at bonden også næste år kan
levere den vare, vi gerne vil have. I sidste ende gavner det
altså os selv.
Fairtrade-systemet har således skabt en vis sikkerhed hos
de svageste producenter. Og vi kan gå i supermarkedet og
købe Fairtrade kaffe, chokolade, bananer, vin, mælk. Nå nej,
det med mælken passer ikke. Der er ingen Fairtrade mælk.
Der er derimod slagtilbud: To liter for ti kroner, dem snupper vi.
ANSVAR FRA UVENTET KANTHen over sommeren havde vi igen priskrig på mælk. Mælk
bliver ofte brugt som slagvare og til at prøve at flytte kunder.
Supermarkederne udfordrede hinanden: 6,95 kr., 5,95 kr.,
4,95 kr. – ingen lavere?
Midt i august skete der pludselig noget usædvanligt: Rema
1000 slog pludselig bak, og bekendtgjorde: Vi sætter prisen
på al mælk 50 øre op og sikrer, at hele merprisen går til land-
manden. Med momsen trukket fra betød det, at der ville gå 40
øre til landmanden. De lavede en aftale med deres leverandør,
Arla, som garanterede at pengene gik til andelshaverne.
Remas initiativ skabte røre, men flest var de positive re-
aktioner fra både landmænd og forbrugere. De sidste kom
med kommentarer som: "God stil Rema, ved godt hvor jeg
skal købe mælk næste gang." Og fra en pensionist: "Land-
mændene (…) skal gå og arbejde gratis og skylde 40 mio.
væk. Det er urimeligt (…) Det koster en krone mere om ugen
for mig, det kan jeg godt slippe."
At medierne og forbrugerne viste sagen interesse var ikke
så mærkeligt. Det er usædvanligt, at kæderne gør reklame
for en prisstigning og sikrer, at den kommer producenterne
til gode. Men kæderne er en af de virkeligt magtfulde aktører
i værdikæden. Derfor kan det for alvor rykke, hvis en kæde
tager sådan et initiativ.
Landmændene er en nødvendig del af vores liv, og vi driver alle landbrug "pr. stedfortræder". Men tager vi ansvar for det? Og kan vi? I sommers kom mælke-bøndernes situation i fokus.
PENGEVIRKE - 4/2015 TEMA: DELEØKONOMI 17
Mælke-dilemmaet kortDe økologiske avlere får p.t. en rimelig pris, der generelt står i
et godt forhold til deres udgifter. Konventionel mælk afregnes
til så lav pris (2,13 kr./liter), at det ofte ikke dækker produkti-
onsomkostningerne, og mange landmænd er konkurstruede.
Mange, der gerne vil lægge om, har en økonomisk situation,
der umuliggør en omlægning, da det kræver øget likviditet.
Den lave mælkepris har globale årsager: Bortfald af kvoter for
mælkemængden i EU. Et pludseligt fald i Kinas køb af mejeri-
produkter, og Ruslands boykot af mejerivarer fra EU. Over-
skuddet af mælk giver kædernes indkøbere meget stærke
kort i prisforhandlinger med mejerierne.
NYTTER DET?Medierne så da også perspektivet, og Dansk Supermarked
og Coop blev spurgt, om de ville følge trop? Nej, sagde de;
50 øre betyder ikke meget i det store perspektiv, og andre
producenter har det også svært.
Merkur regnede på en generel "Fairtrade"-merpris på
50 øre på al drikkemælk i Danmark. Det ville efter vores
beregninger give 89.000 kr./malkekvægbrug. Seges
(Landbrugets videncenter) foretog et lignende regnestykke
og regnede sig med en lidt anden metode frem til 57.000 kr.
Mon ikke de fleste bønder ville sige ja tak?
Der mangler dog en væsentlig omstændighed: Selv, hvis
al konsummælk i Danmark fik den merpris, ville det meste
ikke gå til de danske mælkeleverandører. 92% af mælkemar-
kedet i Danmark ligger hos Arla, og Arla har andelshavere
i syv lande. Af over 13.000 andelshavere er kun godt 3.000
i Danmark. Og Arla følger sine principper: Al mælk i én junge,
alt overskud deles ligeligt. Af en dansk betalt 50-øre på al
mælk ville de danske Arla leverandører derfor kun få ca. 8,5
øre. Af samme grund droppede Coop sin idé om en særlig
"støttemælk" med en merpris på en krone. Mon der ville være
interesse for denne mælk, hvis størstedelen af pengene gik
ud af Danmark? Næppe.
INGEN NEMME LØSNINGERRema fortsætter foreløbig med sin 50-øre, men ellers er
interessen for sagen døet noget hen. Og hvordan har land-
mændene det nu? De har det fortsat meget, meget svært.
Mens debatten rasede, sagde en talsmand for Fakta:
"Hvis folk gerne vil give mere for mælken, må de købe økolo-
gisk." Det er af andre grunde en god idé, men bemærkningen
overser to væsentlige elementer: Hovedpointen var ikke at
give mere for mælken, men at sikre at merprisen gik direkte
til landmanden. Og det er faktisk de konventionelle leveran-
dører, der har de store problemer. Det løses ikke ved, at vi
køber økomælk. Der er mangel på økomælk allerede. Der
er adskillige konventionelle landmænd, som gerne vil lægge
om, men hvis økonomiske situation er så prekær, at de ikke
kan, fordi omlægning kræver ekstra likviditet.
Der er dog en ting, Fakta-manden har rigtigt fat i: Øko-
tillægget på dansk økomælk fordeles kun til de danske
leverandører. Her lader Arla ikke "en junge"-princippet
gælde. Selv om økotillægget ikke er en Fairtrade-ordning,
virker merprisen således mere målrettet.
Problemet er altså strukturelt: Danske mælkeleverandører
leverer en stor del af produktionen til verdensmarkedet, og
en solidaritetsordning har derfor ringe udsigter, da verdens-
markedet er alt andet end solidarisk. En omstilling til et høj-
værdimarked som økologi- og specialprodukter er p.t. umulig-
gjort af de lave priser, og desuden er det ikke alle landmænd,
der ønsker det. Det er under alle omstændigheder ikke gjort i
et snuptag. ■
18 PENGEVIRKE - 4/2015
Merkur Andelskasse tilbyder i samarbej-
de med den hollandske bank Triodos
forskellige etiske og bæredygtige inve-
steringsmuligheder, hvor virksomheder-
ne screenes for både miljømæssige og
sociale forhold.
Som noget nyt tilføjes nu en inve-
steringsfond, som blandt andet også
henvender sig til mindre investorer.
Gennem Triodos Sustainable Mixed
Fund kan du investere din opsparing i
bæredygtige og etisk screenede aktier
og obligationer, der er spredt ud på
forskellige lande, sektorer og virksom-
heder. Det er netop blandingen af aktier
og obligationer, der adskiller fonden fra
Triodos’ andre bæredygtige fonde.
Som en blanding af Triodos Sustain-
able Bond Fund og Triodos Sustainable
Equity Fund udgør aktier i Triodos Su-
stainable Mixed Fund således altid mel-
lem 30% og 60% af værdien i fonden
og obligationerne tilsvarende mellem
70% og 40%. Stiger værdien af den ene
fond, købes der tilsvarende flere af den
anden. Blandingen sikrer en god risiko-
spredning, og derfor er fonden god for
dem, der ønsker at investere mindre
beløb uden at løbe for stor en risiko.
Mixed fonden er samtidig en god
mulighed som en del af en større
investerings-pakke.
ENGAGERET SAMARBEJDESom i Triodos’ andre bæredygtige
fonde bliver der stillet strikse krav til
de lande og virksomheder, der indgår
i fondens portefølje. Virksomhederne
screenes, og de skal blandt andet opfyl-
de en række sociale og miljømæssige
minimumskriterier for at blive godkendt.
For eksempel fravælges virksomheder,
der beskæftiger sig med våbenproduk-
tion, atomkraft og miljøskadelige stoffer.
Der foretages også en screening af de
lande, der udsteder statsobligationer.
Landene skal opfylde de højeste stan-
darder for demokrati og menneskeret-
tigheder.
Triodos arbejder aktivt for at yde ind-
flydelse på virksomhederne, så de hele
tiden udvikler sig i den rigtige retning.
Selv en lille forandring i en virksomheds
praksis eller politik på eksempelvis mil-
jøområdet kan have en stor effekt glo-
balt set.
Derfor stopper arbejdet ikke, når de
rigtige virksomheder er udvalgt til porte-
føljen. Triodos engagerer sig derimod i
virksomhederne og har via samarbejdet
mulighed for at påvirke både små og
store virksomheders adfærd, forpligte
dem på bæredygtige løsninger og træk-
ke dem i en endnu mere bæredygtig
retning.
På den måde kan dine penge være
med til at gøre en forskel, og med Trio-
dos Sustainable Mixed Fund er det nu
nemmere for dig, hvis du gerne vil have
en balance mellem aktier og obligatio-
ner, uafhængigt af hvordan markedet
udvikler sig.
Ønsker du yderligere information el-
ler rådgivning om bæredygtig investe-
ring og Triodos’ forskellige fonde, er du
altid velkommen til at kontakte Merkur.
BÆREDYGTIG INVESTERING MED INDBYGGET RISIKOSPREDNINGNy etisk og bæredygtig investeringsfond blander aktier og obligationer og giver
en god risikospredning, hvilket blandt andet er interessant for mindre investorer.
Af Liva Molin, Pengevirke
PENGEVIRKE - 4/2015 19
OVERSIGT OVER INVESTERINGER*
VESTAS
Danske Vestas er en af verdens største
producenter af vindkraft. Gennem sit
arbejde bidrager Vestas til at møde klima-
relaterede udfordringer. Derudover er
98% af deres aktiviteter certificerede
inden for miljøbeskyttelse, kvalitetsgaranti,
sundhed og sikkerhed.
WHOLE FOODS MARKET
Den amerikanske supermarkedskæde
Whole Foods Market er den største
forhandler af naturprodukter og økologiske
madvarer i USA. Virksomheden bestræber
sig på at købe fra lokale producenter, sætte
fokus på miljøvenlige hudplejeprodukter
og rengøringsmidler, fremme dyrevelfærd
i landbruget og afmærke madvarer, der
indeholder genmodificerede organismer.
HEINEKEN
Heineken har udviklet en strategi for
bæredygtighed, der fokuserer på:
beskyttelse af vandressourcer, reducering
af CO2-udledning, bæredygtigt indkøb og
ansvarligt forbrug. En del af strategien
består af en 2020-forpligtelse som blandt
andet går ud på at indkøbe råmaterialer fra
bæredygtige producenter og understøtte
lokale, afrikanske landbrug.
53% 42,9% 3,9%OBLIGATIONER AKTIER LIKVIDITET
*Tallene er fra slutningen af september 2015. Procentfordelingen er varierende,
men aktier skal udgøre mellem 30 og 60% og obligationer mellem 40 og 70%.
EKSEMPLER PÅ HVOR DINE PENGE BLIVER INVESTERET
20 GLOBAL ALLIANCE FOR BANKING ON VALUES PENGEVIRKE - 2/20152020 GLOBAL ALLIANCE FOR BANKING ON VALUESMerkur er medstifter af et internationalt netværk af værdibaserede banker. I dag er der 27 banker i netværket fra seks kontinenter, der alle arbejder for at finde bæredygtige løsninger på globale problemer. I denne serie bringer vi i hvert nummer en artikel om en kunde fra en af netværkets banker.
Læs mere om GABV på: www.gabv.org
Nyt initiativ hjælper unge canadiere med økonomien
Byen Saskatoon har den yngste befolkning af alle Canadi-ske byområder, og hen ved 800 af områdets teenagere går ikke i skole. Selv om en række sociale initiativer søger at adressere de unges behov inden for områder som sport, kunst og social udvikling, har der ikke været noget tiltag, der specifikt adresserer økonomisk udvikling som en grundlæggende livsfærdighed for unge mennesker. Det vil sige lige indtil Affinity Credit Union introducerede et initiativ for at hjælpe unge med at forbedre deres økono-miske og livsmæssige situation, alt imens deres uddannel-sesniveau også bliver fremmet.
GIVER SELVVÆRD OG SELVTILLIDProgrammet er blevet døbt Individual Development Ac-counts (IDA). Unge mennesker lærer herigennem hvordan de skal forvalte deres økonomiske anliggender, spare op for at nå et mål, tilegne sig arbejdsfærdigheder og arbejde hen imod fast erhvervsbeskæftigelse eller fortsat aktiv uddannelse.
Deltagere skal forpligtige sig på flere områder, såsom at forblive i programmet i mindst ti måneder, arbejde som en ansat eller en lønnet frivillig i Saskatoon-området, spa-re 40 canadiske dollars op om måneden og definere et for-mål for deres opsparing, såsom uddannelse, jobtræning, bolig eller fremtidige investeringer.
Opsparingskonti uden nogen form for gebyrer etableres for de unge af Affinity. Hver dollar, som en deltager sparer sammen, matches to til én af en donor. Under Affinity Credit Unions ledelse hjælper IDA-programmet deltagere med at opbygge selvværd og selvtillid på et kritisk tids-punkt i deres liv, når de har mulighed for at træde ind på arbejdsmarkedet, hævde deres økonomiske uafhængig-hed og bidrage til deres samfund.
VIGTIG SOCIAL EFFEKTTiltaget har vist sig så succesfuldt, at Saskatchewans pro-vinsielle regering i 2011 anerkendte programmet som ba-nebrydende inden for fremmelsen af økonomisk forstå-else, hvilket førte til, at Affinity blev bedt om at lede et lignende program for hele provinsen. Det provinsom-spændende program, døbt Individual Achievement Ac-counts, samarbejder nu med skolebestyrelser og partnere i lokalsamfund for at lære marginaliserede unge, hvordan de skal forvalte deres økonomiske anliggender og spare op for at nå et mål.
Affinity er stolt af at arbejde med den provinsielle rege-ring for at fremme økonomisk forståelse. Affinity ser også begge økonomiske programmer som en mulighed for at demonstrere den betydelige sociale effekt, de som credit union har på de lokalsamfund, de søger at tjene. ■
GLOBAL ALLIANCE FOR BANKING ON VALUES 21PENGEVIRKE - 2/2015 2121AFFINITY CREDIT UNIONAffinity Credit Union har gennem de sidste 80 år vokset sig stor via partnerskaber med andre lignende pengeinstitutter og er i dag blandt de 15 største credit unions i Canada med 66 filialer, over 134.000 medlemmer og aktiver for 5,7 milliarder USD. Som kunde er du medejer, og fokus ligger på at låne penge ud til lokale organisationer, virksomheder, land-mænd osv. og på den måde lade medlemmernes penge arbejde i og for lokalsamfundet.
SOM EN DEL AF PROGRAMMET SKAL DE UNGE BLANDT ANDET SPARE 40 CANADISKE DOLLARS OP OM MÅNEDEN.
FOTO: AFFINITY CREDIT UNION
22 PENGEVIRKE - 4/2015NYT FRA MERKUR
NYT OM MEDARBEJDERNE
Jimmy Heldorf Madsen er ansat pr. 16. septem-
ber i Merkur København som privatkunderådgi-
ver. Jimmy har været privatrådgiver i Danske
Bank siden 2008, og har arbejdet med hele
bredden af rådgivning af privatkunden.
Suzanne Pedersen er ansat pr. 1. oktober i Admi-
nistration og Produktion. Suzanne kommer fra
en stilling i Sparekassen Vendsyssel og bibringer
stor erfaring på bl.a. betalingskort-området.
I Administration og Produktion er Irene Fischer
ligeledes ansat pr. 1. oktober. Irene kommer fra
en stilling som kunderådgiver i Nørresundby
Bank og skal varetage opgaver inden for bolig-
området samt øvrige administrationsopgaver.
Annemette Nielsen er ansat pr. 1. oktober som
kunderådgiver i Merkur Hverdag. Annemette
kommer fra Danske Andelskassers Bank, hvor
hun tillige er uddannet.
Peter Terp er ansat pr. 1. november som er-
hvervsrådgiver i Merkur Aarhus. Peter skal indgå
med særlige viden på landbrugsområdet. Peter
er uddannet landmand samt bankrådgiver og
kommer med en fortid fra KFK foder & fritid i Ran-
ders, Alm. Brand Bank og senest Jyske Bank.
LETTERE AT ENERGIFORBEDRE BOLIGEN
z Merkur Andelskasse har indgået et samarbejde med
Energi Fyn, der gør det lettere at finde finansiering, hvis du
ønsker at lave energiforbedringer i dit hus. Samarbejdet
betyder, at privatkunder hos Energi Fyn kan optage lån hos
Merkur i forbindelse med energiforbedringer som for ek-
sempel installation af varmepumpe eller jordvarmeanlæg.
Lånet finansieres af Merkur, og ydelsen betales via elreg-
ningen hos Energi Fyn. Regningen behøver ikke nødven-
digvis at blive større end normalt, selv om man samtidig
betaler af på sit lån, da energibesparelsen i sig selv ofte
kan betale for lånet.
Energiforbrug i bygninger står for næsten 40 procent af
Danmarks samlede energiforbrug, viser tal fra Dansk Byg-
geri. Derfor er energiforbedringer i de danske boliger et
vigtigt skridt i retning mod grøn omstilling. Med det nye
samarbejde håber både Energi Fyn og Merkur, at flere vil
energirenovere deres bolig:
- Den største forhindring, når danskerne skal lave ener-
giforbedringer, er ofte at finde penge til det, siger afde-
lingsdirektør i Merkur Andelskasse Jesper Kromann.
Har du spørgsmål, kan du skrive til
Jimmy Heldorf Madsen Irene FischerSuzanne Pedersen Annemette Nielsen Peter Terp
FOTO: ENERGIFYN
PENGEVIRKE - 4/2015 23NYT FRA MERKUR
HENT DEN NYE SWIPP APP
z Nu får du Swipp og Mobilbank hver for sig.
Måske kender du allerede Swipp og har brugt
den i Merkurs Mobilbank. Med den nye selv-
stændige Swipp app bliver det nemmere at be-
tale med mobiltelefonen, og du kan handle og
betale med din smartphone for op til 10.000 kr.
om dagen. Du kan også overføre til andre, der
har Swipp, og du kan minde andre om at over-
føre til dig. Desuden har du altid et godt overblik
over dine mobilbetalinger.
Læs mere på vores hjemmeside Merkur.dk,
og hent den nye, gratis Swipp app til din
smartphone i App Store eller på Google Play.
Scan QR-koden og
download Swipp
fra Google Play
Scan QR-koden og
download Swipp
fra AppStore
Legitimationsoplysninger
Det gule sundhedskort Gyldigt pas eller kørekort
Tak for hælpen!
NYE KRAV TIL LEGITIMATION
z Har du fået indsendt legitimationsoplysninger til Merkur? Der er ble-
vet strammet op på lovgivningen og alle banker er blevet pålagt at ind-
hente adresse- og identitetsoplysninger på deres kunder. Dette gælder
også, selv om du har været kunde i mange år.
Derfor har vi også i Merkur måtte bede vores kunder om at indsende
kopi af både det gule sundhedskort og gyldigt pas eller kørekort senest 4.
november. Som alternativ til pas eller kørekort kan du indsende kopi af
dåbsattest.
Har du ikke nået det endnu, vil det være en stor hjælp, hvis du snarest
muligt sender kopierne til os – enten i den medsendte svarkuvert (portoen
er betalt) eller via netbanken. Du kan tage et billede af legitimationen med
smartphone eller scanne det og indsende via netbanken som en besked
med vedhæftet fil. Du er også velkommen til at komme forbi en af vores
afdelinger, så vi kan hjælpe dig.
Under alle omstændigheder håber vi, at du som Merkur-kunde vil hjæl-
pe os med at få opdateret vores registrering.
- Husk, at indsende kopi af begge legitimationstyper.
- Send med post, via Netbank eller kom forbi en afdeling.
- Læs mere på www.merkur.dk/legitimation
Tak for hjælpen!
CHECKEN ER PÅ RETRÆTE
z Ved udgangen af 2016 ophører bankernes
checksamarbejde. Det betyder, at de enkelte
banker ikke længere er forpligtet til at indløse
checks, udstedt af andre banker. Som kunde
skal du derfor være opmærksom på, at checks
du selv udsteder til andre, muligvis kan være
problematisk for vedkommende at indløse.
Finansrådet skriver i en pressemeddelelse, at
beslutningen blandt andet skyldes de mange ef-
fektive digitale betalingsløsninger samt udbre-
delsen af betalingskort. Antallet af udstedte checks
er siden midt 80’erne faldet fra over 200 mio. stk.
til 2,3 mio. stk. i 2014 og omkring én million stk. i
første halvår af 2015. Det har betydet en markant
højere stykpris for både kunder og banker.
Som sagt ophører samarbejdet først ved ud-
gangen af 2016, så du som bruger har god tid til
at finde alternative løsninger. Som Merkur-kun-
de har du både adgang til Swipp, Mobilbank og
Netbank. Læs mere om disse på vores hjemme-
side Merkur.dk. Har du øvrige spørgsmål, er du
velkommen til at kontakte din kunderådgiver.
KøbenhavnVesterbrogade 40, 11620 København [email protected]
AalborgBispensgade 16, 19000 [email protected]
AarhusSct. Clemens Torv 17, 18000 [email protected]
OdenseMageløs 12, 1 tv5000 Odense [email protected]
8401
35
Dato
Betal mod dennecheck kroner
Til
Check nr. Reg. nr. Tk Konto nr. Til bankens bemærkninger
Kroner
K438 Bed
es a
frev
et in
den
ind
løsn
ing
xPon
card
A/S
Tlf.
63
14 2
7 70
24 PENGEVIRKE - 4/2015NYT FRA MERKUR
SAMARBEJDE OM SOCIAL ENTREPRENØRSKAB
z Merkur har indgået et samarbejde med
kontorfællesskabet KPH, der hjælper nye iværk-
sættere med bæredygtige projekter i gang. KPH
styrker entreprenørskab med fokus på social,
kulturel og miljømæssig værdi i samfundet.
KPH har blandt andet udviklet et 12 ugers for-
løb, Trial and Error, hvor deltagerne får under-
visning, konkrete værktøjer, rådgivning og mu-
lighed for at afprøve deres ideer. Merkur har
blandt andet ydet støtte til Trial and Error og
Afdelingsdirektør i Merkur København, Claus
Skytt, har holdt et oplæg under det seneste for-
løb for at fortælle om, hvad der er vigtigt i rela-
tion til at søge finansiering. Merkur deltog des-
uden ved arrangementet Spotlight på Socialt
Iværksætteri.
Læs mere om KPH og Trial and Error på
Kph-projects.dk
FOTO: MIKKEL ØSTERGAARD
RIS OG ROS TIL MERKUR
Mens kunderne i bankbranchen i disse år
bliver mindre tilfredse og er mindre loyale
overfor deres pengeinstitut, går Merkurs
kunder i den modsatte retning.
En stor undersøgelse blandt 36 pengeinstitutter
viser at Merkurs privatkunder har den samme
høje tilfredshed som sidste år og loyaliteten
overfor Merkur er endda steget. Dermed ligger
Merkur blandt de bedste i undersøgelsen. Også
vores erhvervskunder giver Merkur en top-pla-
cering, selvom der her er en lille tilbagegang i
forhold til sidste år.
TRAVLE RÅDGIVERE
De positive tal giver imidlertid ikke anledning til
at hvile på laurbærrene. Derfor har vi også med
stor nysgerrighed læst de mange både positive
og kritiske kommentarer som vores kunder har
skrevet i forbindelse med undersøgelsen, så vi
kan forbedre os der hvor vi ikke gør det godt
nok. Nogle kommentarer handler om, at vores
rådgivere har fået mere travlt. Det er blevet dy-
rere at drive bank og samtidig sværere at tjene
penge nok til at dække omkostningerne. Samti-
digt konkurreres også meget på pris blandt ban-
kerne, og der stilles hele tiden større krav fra
myndighederne om mere dokumentation. Der-
for arbejder vi løbende med at forbedre arbejds-
gange, så vi fortsat har tid til at give en god
kundebetjening og rådgivning, selvom hver
kunderådgiver i dag skal hjælpe flere kunder
end for bare nogle få år siden.
FLERE FILIALER
Ligesom sidste år er der også flere der i deres
besvarelser ønsker sig flere filialer. Selvom det
lyder besnærende med en Merkur-filial i hver
by, er der i dag mere end nogensinde mulighed
for at klare sig uden en filial til rigtig mange ting
og det er meget omkostningstungt at etablere
nye afdelinger. Der er selvfølgelig nogen gange
hvor selvbetjening, telefon eller mails ikke ræk-
ker og derfor ser vi på, om der er sikre digitale
løsninger, der kan spare noget transporttid for
de kunder der bor uden for de fire største byer.
VÆRKTØJER TIL BUDGETLÆGNING
En del efterspurgte også bedre værktøjer til at
lægge budget. Vi har et helt nyt budgetlægnings-
værktøj, som automatisk kan hente data og
foreslår budgetposter ud fra hvor du bor. Du fin-
der det på www.merkur.dk/økonomioverblik.
Der var mange der stillede spørgsmål i under-
søgelsen og da den er anonym, har vi ikke
kunne svare spørgerne. Hvis du har et spørgs-
mål som du gerne ville have haft svar på, er
du meget velkommen til at skrive til os på
I forbindelse med kundeundersøgelsen var der
flere der efterlyste funktioner i Merkurs netbank
som allerede findes. Her er derfor lidt hjælp til at
finde dem:
Forbrugsoversigt
I både netbank og mobilbank finder du en for-
brugsoversigt. Du kan selv oprette nye katego-
rier med de såkaldte etiketter. Et beløb kan for-
deles mellem flere kategorier, hvis der er behov
for det. Og et beløb kan holdes ude af overblik-
ket, ved at markere det som ”skjult”.
Hyppigt anvendte kontonumre
Kan gemmes som en såkaldt ”standardbeta-
ling” som let kan hentes frem næste gang.
Eksportere kontoudtog til Excel
Sker under ”konti og posteringer”, gem poste-
ringerne som fil, gem som csv-fil, der kan åbnes
i Excel
Reminder når maksimum træk er nået
Dette og meget andet kan du tilmelde fra net-
banken i info-service. Så får du en SMS.
Engelsk version af netbank
Man kan skifte sprog på forsiden.
Er du i tvivl om, hvordan du finder funktionerne,
så ring til os.
PENGEVIRKE - 4/2015 25KUNDEARTIKEL
Merkur var med fra begyndelsen, da so-
cial- og steinerpædagog Anne-Marie
Pedersen i 2005 startede Børnehaven
Skovsneglen. Den eneste eksisterende
Rudolf Steiner børnehave i Vordingborg
havde på det tidspunkt årelang venteli-
ste, og det fik Anne-Marie Pedersen til
at tage initiativet.
I tråd med Steinerpædagogikken er
det bærende element i hverdagen en
fast dags-, uge- og årstidsrytme. Det
betyder for eksempel, at der er faste
dage for skovtur og andre aktiviteter
og en fast suppedag, båldag og så vi-
dere. Der er også mange forskellige
årstidsfester, som for eksempel høst-
fest og lanternefest.
- Festerne er vigtige, da de bringer
årets rytme ind under huden på barnet,
og der er gode sanseoplevelser og me-
ningsfulde gøremål til disse fester, for-
klarer Anne-Marie Pedersen.
Grundtanken er, at rytme giver ro og
forudsigelighed, og det er godt for bør-
nene at vide, hvad der sker hver dag.
Samtidig er naturen en vigtig del af
hverdagen, fastslår lederen:
- Daglig kontakt med naturen udfor-
drer sanserne og styrker kreativiteten
og fantasien og sørger for en masse fy-
sisk aktivitet.
Det første år holdt børnehaven til
i en spejderhytte, indtil de fandt en
landejendom med udsigt til skov og
marker og med mulighed for at holde
dyr, og børnehaven har i dag kaniner
og to ponyer.
VISDOM I BØRNEHØJDEDet som Rudolf Steiner kaldte antropo-
sofi kan oversættes med ’menneskevis-
dom’ eller ’visdom om mennesket’.
Grundtanken er, at mennesket er et le-
gemligt, sjæleligt og åndeligt væsen.
Barnet er primært koncentreret om-
kring sin legemlige udvikling i de første
syv leveår, og derfor arbejdes der ud
fra dette med fokus på særligt tre for-
hold. At barnet er et efterlignende, san-
sende og rytmisk væsen.
I Skovsneglen betyder det for ek-
sempel, at de voksne gør meget ud af
selv at være i gang med aktiviteter og
lade børnene selv nærme sig og blive
nysgerrige på at deltage og være med.
At børnene er med til at lave mad, san-
se, dufte og smage. Og at der hver dag
er faste aktiviteter, og at den fri leg sta-
dig er integreret som en del af den dag-
lige faste rytme.
SKOVSNEGLEN STARTEDE MED 15 BØRN, MEN ER I DAG VOKSET TIL 28 BØRN FORDELT PÅ EN SMÅBØRNSGRUPPE FRA 2-3 ÅR OG EN BØRNEHAVE-GRUPPE FOR DE 3-6-ÅRIGE.
Hverdagens faste rutiner og årets generelle rytme og skiftende årstider danner grundlaget
for pædagogikken i Steinerbørnehaven Skovsneglen, der i år fejrer tiårs jubilæum.
Af Ida Bjørg Meldgaard, Pengevirke
ro,rytme og naturTI ÅR MED FOKUS PÅ
26 PENGEVIRKE - 4/2015BOGANMELDELSE
Der er historisk bred enighed om, at en
socialøkonomisk virksomhed er en pri-
vat virksomhed med et erklæret formål
om at arbejde til gavn for mennesker,
samfund og/eller miljø; samtidig med at
virksomheden tjener penge og anven-
der overskuddet til lignende aktiviteter
og projekter i egen eller andre almen-
nyttige virksomheder. Mange virksom-
heder har i både årtier og århundreder
drevet socialøkonomisk virksomhed –
og mange uden at vide, at de betegnes
som sådan.
Kendskabet til den måde at drive
virksomhed på bliver tydelig omkring år-
tusindskiftet. Efter den internationale fi-
nanskrise begynder flere lande for alvor
at undersøge, om det måske endda kan
blive en afgørende problemknuser i for-
hold til de stigende samfundsmæssige
omkostninger og udfordringer. Der ud-
kommer flere bøger om effekterne, og
EU erklærer 2014 for året med fokus på
Social Economic Enterprises. Tre med-
lemslande påtager sig i den forbindelse
og et par år inden at udarbejde en rap-
port til praktisk anvendelse med Kolding
Kommune som dansk projektpartner i
spidsen.
I Danmark lykkes det i 2012 Enhedsli-
sten via finanslovsforhandlingerne at få
nedsat et udvalg til at se på muligheder-
ne i et dansk perspektiv. Det resulterer
bl.a. i lovgivning og registrering på områ-
det – og i Vækstcenteret for Socialøko-
nomiske Virksomheder, der siden som-
meren 2014 har fungeret som central
videnscenter med det formål at øge an-
tallet af socialøkonomiske virksomheder.
RETTE TIMING Men hvad så nu, hvor den nuværende
regering har lagt op til at spare det nye
vækstcenter væk efter nytår? Er det så
overhovedet relevant med en håndbog
om socialøkonomiske virksomheder?
Svaret må blive et rungende ja. Erfa-
ringerne viser måske nok, at et lands of-
fentlige myndighed som positiv formidler
og støtte kan være afgørende for at om-
rådet kan få succes. Og at regeringens
beslutning kan medføre en væsentlig
opbremsning i udviklingen af mulighe-
derne for danske socialøkonomiske virk-
somheder og dermed den danske sam-
fundsøkonomi. Men bæredygtighed,
solidaritet, socialt ansvar, CSR, frivillig-
hed, fællesskab og deleøkonomi er ble-
vet begreber i kampen om markedsan-
dele, den bevidste forbruger, de
engagerede medarbejdere, den grønne
bundlinje, etiske investeringer med mål-
bare sociale afkast og så videre.
GRUNDIGT OPSLAGSVÆRKLine og Knud har sammen med en
håndfuld medforfattere skrevet en bog,
der uden sammenligning er noget af
det bedste, du kan få fat i, hvis du vil vi-
de mere om socialøkonomiske virksom-
heder. Den er dybdegående, detaljeret,
grundig, kritisk og omfattende på man-
ge generelle, administrative, finansielle,
juridiske og praktiske niveauer.
Med sine 275 sider kommer bogen
omkring mere, end du selv kan komme i
tanker om, uanset om du er ubekendt
med eller specialist i socialøkonomiske
virksomheder. Du finder konkrete ek-
sempler, inspiration og værktøjer, for ek-
sempel om formål, vedtægter, bestyrel-
ser, budgetter, samarbejdspartnere,
erfaringer, ejerformer og ikke mindst fi-
nansiering – et kapitel skrevet af min kol-
lega Claus Skytt, som også er medlem af
Rådet for Socialøkonomiske Virksomhe-
der.
Bogen er et brugbart opslagsværk,
hvor du kan finde viden og inspiration til
hvordan. For dig, der ønsker at starte ny
socialøkonomisk virksomhed eller allere-
de er godt i gang. For dig der som kom-
merciel virksomhed eller offentlig myn-
dighed/aktør ønsker at samarbejde med
eller for en socialøkonomisk virksomhed.
Eller hvis du bare gerne vil vide mere. ■
NY HÅNDBOG ER BÅDE BRUGBAR OG RELEVANT
SOCIAL-ØKONOMISKE
VIRKSOMHEDER– EN HÅNDBOG
Line Barfod
& Knud Foldschack
Jurist- og Økonomi-
forbundets Forlag
ISBN 978 87 5743 509 2
Af Mette Winther Nielsen, Merkur
Find evt. også aktuel info, links,
litteraturlister m.v. på Socialvirksomhed.dk
og Sociale-entreprenører.dk
PENGEVIRKE - 4/2015 27ANNONCER
Delebil uDen besværLetsGo giver dig adgang til bil når du skal i sommerhus, på weekendtur eller transportere mere end der kan være på cyklen. Du slipper for besværet ved at eje eller leje en bil. Alt er inkluderet i prisen, så du skal ikke tænke på benzinpriser, p-plads, service eller forsikringer. Du booker bilen online, henter den på sin faste p-plads og afleverer den igen samme sted når turen er slut.
LetsGo er også til erhverv - det er et nemt, billigt og miljørigtigt alternativ til taxa eller firmabil.
Se mere på www.letsgo.dk. Meld dig ind nu for 0 kr. på letsgo.dk (spar 950 kr.). Benyt kampagnekode: letsgomerkur
OPSTILLING TIL REPRÆSENTANTSKABETHusk at indstille kandidater til Merkurs repræsentantskab.
På generalforsamlingen vælger andelshaverne i Merkur et
repræsentantskab på højst 25 medlemmer, og fem er på
valg hvert år. Repræsentantskabet vælger seks medlemmer
til Merkurs bestyrelse. Derudover vælger Merkurs medarbej-
dere tre medlemmer.
For at opstille som kandidat til repræsentantskabet skal
man ifølge Merkurs vedtægter:
• Være andelshaver
• Anbefales af en stiller som også er andelshaver
• Være opstillet senest den 15. januar 2016
Opstilling afleveres eller indsendes skriftligt til en af
Merkurs afdelinger. Selve valget sker på generalforsam-
lingen den 2. april 2016 i Aarhus.
Kontakt direktør Lars Pehrson, [email protected], hvis du vil
vide mere om, hvad det indebærer at være repræsentant-
skabsmedlem.
Repræsentantskabet fungerer desuden som sparrings-
partner for bestyrelsen ved vurderingen af strategiske og
udviklingsmæssige spørgsmål, og som ambassadører for
Merkur i den sammenhæng, som han eller hun indgår i.
28 PENGEVIRKE - 4/2015TEMA: DELEØKONOMI
Penge gør ikke noget af sig selv. De er et redskab. Og det er dig, der bestemmer, hvordan pengene skal arbejde, mens de står på
kontoen. Når dine indlånskroner står i Merkur Andelskasse, kan du være sikker på, at dine penge fremmer en bæredygtig samfunds-
udvikling. Læs mere om hvem og hvad Merkur låner penge ud til på hjemmesiden www.minepengegoergavn.dk
MINE PENGE GØR GAVN
Lavere rente på billånSkal du have ny bil? Hos Merkur sænker vi renten på billån, jo længere din bil kører
på literen. Med rentenedsættelser på op mod 1,75% kan Merkur tilbyde konkurrence-
dygtige billånsrentesatser, og samtidig er der en gulerod at hente i forhold til bilens
energiklasse. Jo bedre energiklasse jo lavere rente. Bilen skal være Energiklasse A
eller bedre, og bedst er renten på elbiler, som vi selvfølgelig også yder lån til.
Læs mere på: www.merkur.dk/billån
– blev stiftet i slutningen af 2013 af 12
kammerater. Nørrebrew producerer is-
teen maté maté, som er lavet på den syd-
amerikanske maté-te, der har et naturligt
højt koffeinindhold. Isteen kan nydes
kold som naturlig energidrik eller bruges
til at lave smagfulde og opkvikkende
drinks. De 12 indehavere driver Nørre-
brew som en fritidsbeskæftigelse ved si-
den af studierne. De står selv for levering,
salg og kommunikation, men får dog
hjælp til at få tappet maté maté af deres
venner hos Frem Mineralvandsfabrik.
Nørrebrew deltager gerne i lokale arran-
gementer og fester og tager også imod
forslag til arrangementer, de kan blive en
del af.
🔗 www.matemate.dk
– er en tegnestue, der arbejder med an-
lægsgartneri. Planter og Rum ejes og
drives af Katrine Thuesen, som er ud-
dannet gartner og landskabsarkitekt.
Katrine arbejder med alt inden for haver,
friarealer og parker. Hos Planter og Rum
vægter man frodighed, rummelighed,
naturlig balance og stedets sjæl, såle-
des at form, funktion og æstetik kom-
mer til at udgøre en ny, naturlig og smuk
sammenhæng. Katrine Thuesen mener,
at det dog også er vigtigt at tænke pleje
og pasning ind, når ideen udformes,
hvorfor hun også laver plejeplaner.
Planter og Rum kan således tilbyde løs-
ninger, der omfatter alle faser lige fra
idé til virkelighed.
🔗 www.planterogrum.dk
– betyder cykel på swahili. Bag navnet
står en socialøkonomisk virksomhed, der
udlejer nye og brugte cykler i Danmark.
Baisikeli lejer også personalecykler og
firmacykler ud og kunne i 2009 tilføje
Novo Nordisk, IKEA og COP15 på refe-
rencelisten, blandt andre.
Baisikelis cykler sendes senere til Afrika,
hvor de sælges fra autoriserede Baisike-
li-værksteder i Tanzania og Sierra Leone.
Tesen er, at når mennesker i fattigdom
bliver mere mobile, får de mulighed for
at skabe et bedre liv. Et liv med adgang
til sundhedsydelser, uddannelse og høje-
re indtjening.
🔗 www.baisikeli.dk
NØRREBREW APS PLANTER OG RUMBAISIKELI
Top Related