1
Opsporing og behandling af udvalgte somatiske kroniske sygdomme hos personer med svær psykisk sygdom - Udvikling og afprøvning af en koordineret tværsektoriel og tværfaglig indsats
Baggrund
I Danmark lever omkring 2 % af befolkningen med svær psykisk sygdom (1). For Region Hovedstaden ligger
andelen på 2,9 % af befolkningen, svarende til ca. 40.000 personer (2). Mennesker med alvorlige psykiske
lidelser har større sygelighed og dødelighed end den øvrige befolkning (1,3). En nordisk undersøgelse fra
2011, der baserer sig på over en million psykiatriske patienter, dokumenterer, at psykiatriske patienter
lever 15-20 år kortere end den generelle befolkning (4). Overdødeligheden kan i en vis udstrækning
forklares ved selvmord, vold og ulykker, men hovedparten af de tabte leveår er en konsekvens af
overdødelig som følge af somatisk sygdom (5). Den høje forekomst af somatiske sygdomme blandt
personer med svær psykisk sygdom kan blandt andet tilskrives fysisk inaktivitet, usund kost og bivirkninger
ved indtagelse af psykofarmaka (6). I forhold til sidstnævnte medfører den medicinske behandling typisk
vægtøgning, forhøjet blodtryk og koncentration af blodsukker, hvilket øger risikoen for bl.a. at udvikle
hjertekarsygdomme og type 2 diabetes. Udover usund livsstil og medicinbivirkninger, peger studier på, at
personer, der lever med svær psykisk sygdom, ikke modtager samme behandling for deres somatiske
sygdomme som resten af befolkningen (7). Underdiagnosticering og underbehandling af
hjertekarsygdomme blandt svært psykisk syge er således veldokumenteret (1), ligesom patienter med svær
psykisk sygdom i mindre grad end baggrundsbefolkningen modtager standardbehandling for diabetes (7).
Uligheden i diagnostik og behandling tilskrives bl.a. stigmatisering fra behandlere og patienternes egen
manglende opmærksomhed på symptomer og utilbøjelighed til at søge lægehjælp. Dertil kommer den
stigende specialisering inden for såvel somatikken som psykiatrien samt manglende integration i mellem de
to behandlingssystemer (8,9). Patienter med svær psykisk sygdom, der samtidig optræder med én eller
flere somatiske lidelser har behov for koordinering af deres behandling, der som oftest går på tværs af
almen praksis og kommune samt det psykiatriske og somatiske hospital. Samtidig øger patienternes
begrænsede ressourcer og svære sociale udfordringer kompleksiteten i forløbene (10). Forskellige
modeller, der har forsøgt at skabe sammenhæng, er blevet afprøvet, men resultaterne har vist at
indsatserne ikke har forbedret sammenhæng i forløbene og peget på problemer i forhold til involvering af
almen praksis og patienter (11,12). Ifølge disse studier er der en række elementer, som er vigtige for at
skabe effektive og koordinerede forløb, hvilke inkluderer: 1) grundig forberedelse, 2) kvalitative
procesevalueringer som en integreret del af forløbene, samt 3) involvering af alle interessenter fra
2
begyndelsen. Resultater fra en opfølgende analyse af det randomiserede studie ”Diabetes Care in General
Practice (DCGP)” viser desuden, at struktureret og individualiseret diabetes behandling i almen praksis
reducerer dødeligheden blandt patienter med psykisk sygdom markant (13). Fremtidige indsatser målrettet
opsporing og behandling af somatiske sygdomme hos personer med svær psykisk sygdom bør søge at
inddrage alle aktører både i design- og i implementeringsfasen og indeholde kvalitative procesevalueringer.
Formål og hypoteser
Det overordnede formål med nærværende forskningsprojekt er at optimere opsporing af udvalgte kroniske
somatiske lidelser inkluderende hjertekarsygdomme (iskæmi og hjerteinsufficiens), diabetes, hypertension
og forhøjet kolesterol hos personer med skizofreni, skizoaffektiv lidelse eller bipolar lidelse samt at initiere
medicinsk behandling og sikre at patienterne fastholdes i deres behandling.
Projektet har derfor følgende delformål:
- At udvikle en indsats rettet mod personer med skizofreni, skizoaffektiv lidelse eller bipolar lidelse,
der kan optimere opsporing og behandling af hjertekarsygdomme (iskæmi og hjerteinsufficiens),
diabetes, hypertension og forhøjet kolesterol
- At afprøve om den udviklede indsats kan optimere opsporing og behandling af hjertekarsygdomme
(iskæmi og hjerteinsufficiens), diabetes, hypertension og forhøjet kolesterol hos personer med
skizofreni, skizoaffektiv lidelse eller bipolar lidelse
Projektets hypoteser er, at en tværsektoriel og tværfaglig indsats målrettet personer med skizofreni,
skizoaffektive lidelser eller bipolar lidelse, kan:
- optimere opsporing af hjertekarsygdomme (iskæmi og hjerteinsufficiens), diabetes, hypertension
og forhøjet kolesterol ved systematisk screening i almen praksis
- kan bevirke, at relevant medicinsk behandling initieres og fastholdes
Og at den samlede indsats på sigt vil medføre nedsat dødelighed hos målgruppen
3
Design, materiale og metoder
Projektet er opdelt i to faser. Fase 1 består i udvikling af projektets indsats, mens fase 2 omfatter
afprøvning af indsatsen. Fase 2 gennemføres som et feasibility -studie.
Studie setting
Projektets indsats udvikles og afprøves i samarbejde med Københavns Kommune, Psykiatrisk Center
København, praktiserende læger med ydernummer i lokalområderne København N, København NV og
Brønshøj, Afdeling for Klinisk Farmakologi på Bispebjerg Hospital samt Forskningsenheden for Almen
Praksis ved Københavns Universitet.
Målgruppe
Inklusionskriterier:
I studiet inkluderes følgende patienter:
Gruppe 1 patienter i aldersgruppen ≥36 ≤ 65 år, der optræder i den enkelte praktiserende læges
journalsystem med skizofreni (ICPC kode p72), psykose-skizo-affektiv uden specifikation ( ICPC kode p72) og
bipolar lidelse ( ICPC kode p73).
Eksklusionskriterier
- Personer der er bosat på et af Københavns Kommunes socialpsykiatriske bosteder
- Personer med livstruende sygdom
- Personer der ikke forstår og/eller taler dansk
- Personer der er akut selvmordstruede
- Personer, der har et svært aktuelt misbrug, som er uforeneligt med deltagelse
- Personer, der vurderes at være til fare for personalet
4
Rekruttering
Patienterne rekrutteres til projektet via almen praksis, jf. nedenstående flowdiagram (Figur 1).
Figur 1: Flowdiagram for rekrutteringsfasen
Ud fra erfaringer fra tidligere studier, ved vi, at der er tale om en målgruppe, som kan være vanskelig at
rekruttere og fastholde. Det forventes, at der under hvert ydernummer vil være 10 -15 patienter, der
opfylder projektets inklusionskriterier. For at opnå et tilstrækkeligt patientvolumen i projektet,
efterstræbes det derfor at inkludere 20 praktiserende læger (unikke ydernumre). Herved forventes det, jf.
figur 2, at ca. 75 patienter vil gennemgå screening i almen praksis.
5
Figur 2: Forventet patientvolumen for screeningsindsatsen
Rekrutteringen af praktiserende læger vil blive indledt med udsendelse af en skriftlig orientering om og
invitation til at deltage i projektet. Den skriftlige invitation følges op af en telefonisk kontakt til alle
inviterede læger med henblik på afklaring af, hvilke læger der ønsker at deltage. Der inviteres kun læger til
projektet, som har ansat praksissygeplejerske(r). Projektet er anmeldt til Multipraksisudvalget under
sagsnr. MPU 29-2017 og er vurderet relevant og interessant for almen praksis. De praktiserende læger
honoreres for deres medvirken i projektet.
Intervention
Fase 1: Udvikling af indsats
Formålet med fase 1 er at designe en indsats, der tager afsæt i de involverede aktørers erfaringer og
perspektiver på, hvordan opsporing og behandling af somatisk sygdom blandt svært psykisk syge kan
optimeres. Projektet bygger dermed på grundtanken om, at det er afgørende at inddrage alle relevante
parter (Figur 3) allerede i udviklingsfasen, hvis der skal skabes en indsats, som er effektiv og mulig at
implementere i praksis. Denne fase rummer; 1) afholdelse af møder med nøglepersoner på området, 2)
observationer og interviews i psykiatrien og i kommunen, 3) afholdelse af en række projektgruppemøder
med involvering fra alle sektorer i projektet samt arbejdsgruppens løbende opfølgning.
6
Figur 3: De involverede aktører
Som led i fase 1 udvikles og gennemføres et kick-off seminar for henholdsvis almen praksis og
støttekontaktpersoner i Københavns Kommune. Til seminaret for almen praksis, skal samtlige praktiserende
læger, der indgår i projektet, deltage i et 2,5 timers forløb, hvor fokus er på introduktion til de forskellige
procedurer og samarbejdsflader i projektet samt på håndtering af patienter med svær psykisk sygdom og
de udfordringer, der kan være i forhold til behandlingen af deres somatiske lidelse(r). Seminaret forventes
at blive forestået af projektdeltagerne fra TFE samt en overlæge fra Psykiatrisk Center København (PCK), en
klinisk farmakolog samt en praktiserende læge. De praktiserende læger honoreres for deres deltagelse i
seminaret.
Kick-off seminaret for støttekontaktpersoner vil ligeledes være af 2,5 timers varighed. Ligesom for almen
praksis vil fokus være på introduktion til de forskellige procedurer og samarbejdsflader i projektet.
Derudover vil der være fokus på de somatiske sygdomme, som projektet beskæftiger sig med og
vigtigheden af som støttekontaktperson at støtte op om patienten i forhold til opsporing og evt. behandling
af somatiske sygdomme. Seminaret forventes at blive forestået af projektdeltagerne fra TFE samt personale
fra det somatiske hospital.
7
Fase 2: Afprøvning af indsats (feasibility-studie)
Indsatsen består overordnet set af to delelementer: en screeningsindsats og en behandlingsindsats.
Afprøvningen af disse indsatser tilrettelægges som et feasibility-studie, da der i høj grad er behov for en
vurdering af, hvilke eventuelle barrierer, som kan hæmme implementeringen af indsatserne og –
derigennem – begrænse effektueringen af deres potentialer.
Screeningsindsats
Som beskrevet tidligere gennemgår den enkelte lægepraksis sit journalsystem for patienter, der opfylder
projektets inklusionskriterier. Patienter, der opfylder disse kriterier inviteres til at deltage i projektet (Figur
1). Den videre procedure for screeningsindsatsen fremgår af figur 4.
Figur 4: Flowdiagram for screeningsindsatsen
8
Behandlingsindsats
Behandlingsindsatsen retter sig mod de patienter, der ved screeningen diagnosticeres med
hjertekarsygdom (iskæmi og hjerteinsufficiens), diabetes, hypertension og/eller forhøjet kolesterol.
Indsatsen vil bestå i et individuelt tilpasset behandlingsforløb i almen praksis. Tanken er, at den
praktiserende læge i samspil med patienten og vedkommendes familie og med supervision og støtte fra
Psykiatrisk Center København (PCK), kliniske farmakologer og relevant personale i kommunen i form af
støttekontaktpersoner tilrettelægger et forløb med realistiske og individuelle mål. Behandlingen skal følge
de gældende kliniske retningslinjer og forløbsprogrammer, men tilpasses den enkelte patient og primært
have fokus på initiering og fastholdelse af medicinsk behandling. Indsatsen er, jf. tidsplanen, planlagt til at
løbe henover ét år. Figur 5 giver en idé om, hvad de enkelte parter skal/kan bidrage til i udførelsen af
behandlingen. Den endelige indsats udvikles i fase 1.
Figur 5: Elementer i behandlingsindsatsen
Pilottest
Der gennemføres indledningsvist en pilottest, hvor 3-4 praktiserende læger gennemgår deres
journalsystem for patienter, der opfylder inklusionskriterierne. Patienterne indkaldes og det undersøges,
hvorvidt patienterne møder op til den aftalte konsultation og hvordan screeningen forløber. Lægerne
9
udvælges i det område, som indsatsen efterfølgende skal afprøves i. Indsatsen tilpasses efter resultaterne
fra pilottesten.
Evaluering af intervention
Formålet med evalueringen er at undersøge, hvorvidt den samlede indsats har haft de ønskede effekter
samt at belyse, hvordan processen er forløbet. De følgende to afsnit beskriver, hvordan henholdsvis
indsatsens effekt og proces evalueres.
Evaluering af indsatsens effekt
Indsatsens komponenter, formålene med de enkelte komponenter og hvordan effekten af
indsatskomponenterne vil blive belyst, er beskrevet i figur 6. I tabel 1 er effektmålene beskrevet mere
detaljeret og det fremgår, hvilke dataindsamlingsmetoder der vil blive brugt til at indsamle data for de
enkelte effektmål.
10
Figur 6. Evalueringens effektmål og tilhørende dataindsamlingsmetode
Tabel 1. Effektmål og dataindsamlingsmetode
Effektmål Dataindsamlingsmetode
Andel af personer med de udvalgte psykiske sygdomme ud af lægens samlede population
Identificeres ud fra de praktiserende lægers elektroniske patientjournaler og informationen indsamles via projektets dataregistreringsark
Andel af personer, der møder op til screening udad det samlede antal personer, der telefonisk angiver, at de ønsker at deltage
Registrering i dataregistreringsark af personer der takker ja til at deltage i projektet telefonisk og af personer, der møder op til screeningsbesøget
Andel af de screenede borgere, der diagnosticeres med én eller flere af de udvalgte somatiske sygdomme
Tidligere uopdaget somatisk sygdom, der identificeres ved screeningen registreres i journalen samt i dataregistreringsarket og antallet af personer med tidligere uopdaget somatisk sygdom sammenholdes med det samlede antal personer, der er blevet screenet
Andel af screenede borgere, hvor ubehandlet somatisk sygdom identificeres
Ubehandlede somatiske sygdomme, der identificeres ved screeningen registreres i journalen samt i dataregistreringsarket og antallet af personer med ubehandlet somatisk sygdom sammenholdes
11
med det samlede antal personer, der er blevet screenet
Antal opfølgende besøg for deltagere, der har fået igangsat medicinsk behandling for somatisk sygdom sammenholdes med antal besøg i almen praksis året forud for interventionen
Oplysninger om deltagernes besøg i almen praksis forud for interventionen indsamles fra journaler i almen praksis. De enkelte deltageres samlede antal besøg 12 måneder forud for interventionen sammenholdes med antallet af de enkelte deltageres besøg i almen praksis i de 12 måneder interventionen forløber
Objektiv vurdering af, hvorvidt deltagernes medicin er hensigtsmæssig
Informationer omkring deltagernes medicin hentes fra det Fælles Medicin Kort (FMK). Hvorvidt deltagernes medicin er hensigtsmæssig vurderes ud fra objektive vurderingskriterier bl.a. The Medication Appropriateness Index (MAI) af kliniske farmakologer.
Vurdering af om de kliniske mål hos de deltagere, der har fået igangsat medicinsk behandling, er forbedret i interventionsperioden
Udvalgte kliniske mål (HbA1c, vægt, blodtryk og kolesterol) indsamles af almen praksis og noteres i dataregistreringsark samt i journalen. Målene indsamles ved screening samt ved det afsluttende besøg
Som det fremgår af figur 6 og tabel 1, vil data til brug for effektevalueringen blive indsamlet via patient
journaler, det Fælles Medicin Kort (FMK) samt dataregistreringsark. Fra deltagernes journal hos almen
praksis vil følgende således blive indsamlet:
- Antal konsultationer hos almen praksis 12 måneder forud for interventionen fordelt på telefoniske
konsultationer og konsultationer i almen praksis
- Antal konsultationer hos almen praksis i de 12 måneder interventionen forløber
Følgende data vil blive indsamlet fra FMK:
- Medicinliste forud for screeningsbesøget
- Medicinliste ved interventionens afslutning
Mens følgende data vil blive indsamlet fra projektets dataregisterringsark, som almen praksis løbende
udfylder:
- Registrerede psykiatriske diagnoser (skizofreni, skizoaffektiv lidelse og bipolar lidelse) forud for
screeningen
- Somatisk sygdom som opdages ved screeningen
- Ubehandlet somatisk sygdom som identificeres ved screeningen
- Antal telefoniske kontakter, der går forud for hver indkaldelse (inkl. indkaldelse til screening)
- Antal konsultationer hos almen praksis i de 12 måneder interventionen forløber
12
- Udvalgte kliniske mål (HbA1c, vægt, blodtryk og kolesterol) indsamles og noteres ved screening og
ved interventionens afslutning
Evaluering af implementeringsprocessen
For at belyse hvordan implementeringsprocessen er forløbet og dermed få en forståelse af, hvordan
indsatsen har virket, under hvilke omstændigheder den har virket og for hvem den har virket, vil både
kvalitative og kvantitative data blive indsamlet. Evalueringens procesmål og tilhørende
dataindsamlingsmetode er beskrevet i figur 7. I tabel 2 er dataindsamlingsmetoden beskrevet mere
detaljeret.
Figur 7. Evalueringens procesmål og tilhørende dataindsamlingsmetode
13
Tabel 2. Procesmål og dataindsamlingsmetode
Procesmål Dataindsamlingsmetode
Hvordan har udvælgelseskriterierne fungeret? - Hvad har evt. ikke fungeret? - Hvad kunne evt. ændres/forbedres?
Kvalitative interviews med deltagende praktiserende læger og praksispersonale
Hvordan har processen været i forhold til at få deltagerne til at møde op til screening samt opfølgende besøg?
- Er der nogle tiltag der har virket særligt godt? - Er der noget der har virket mindre godt?
Kvalitative interviews med deltagende praktiserende læger og praksispersonale Kvalitative interviews med kommunale støtte-kontakt personer Dataregistreringsark om fremmøder, telefonopkald og evt. procesnotater
Hvordan har processen været i forhold til at få personer i målgruppen til at blive screenet og evt. behandlet i almen praksis?
- Hvad har der været af udfordringer og hvilke faktorer har fremmet processen?
Kvalitative interviews med deltagende praktiserende læger og praksispersonale Kvalitative interviews med kommunale støtte-kontakt personer
Hvem har indsatsen fungeret for og hvem har indsatsen ikke fungeret for?
- Hvordan har praksis oplevet at indsatsen har virket for forskellige deltagere?
- Hvordan har deltagerne oplevet at indsatsen har virket for dem?
Kvalitative interviews med deltagende praktiserende læger og praksispersonale Kvalitative interviews med kommunale støtte-kontakt personer Kvalitative interviews med deltagere
Under hvilke omstændigheder har indsatsen fungeret?
- Er der ydre omstændigheder der har haft indflydelse på om indsatsen har virket – hvilke?
Kvalitative interviews med deltagende praktiserende læger og praksispersonale Kvalitative interviews med kommunale støtte-kontakt personer Kvalitative interviews med deltagere
Hvordan er det tværsektorielle samarbejde forløbet? - Hvad har sektorerne lært af hinanden? - Hvilken indflydelse har det tværsektorielle
samarbejde haft på implementeringsprocessen?
- Hvilke udfordringer har der været i det tværsektorielle samarbejde?
Kvalitative interviews med deltagende praktiserende læger og praksispersonale Kvalitative interviews med kommunale støtte-kontakt personer Kvalitative interviews med psykiatrien Kvalitative interviews med kliniske farmakologer
Den del af evalueringen, der omhandler processen vil således inkludere kvalitative interviews med
deltagere, deltagende praktiserende læger, praksis personale, kommunale støtte-kontakt personer,
psykiatrien samt de deltagende kliniske farmakologer. Der vil blive udfærdiget interviewguides til brug ved
14
interviews af de forskellige grupper af informanter. Desuden vil oplysninger om telefonopkald, fremmøder i
almen praksis og evt. procesnotater fra dataregistreringsarket blive benyttet til at belyse, hvordan det er
gået med at få deltagerne til at møde op i almen praksis til screening og eventuelle opfølgende besøg.
Projektets organisering
Projektet hører ind under den aktuelle sundhedsaftale mellem Region Hovedstaden og de 29 tilhørende
kommuner. Projektet er en del af indsatsområde 31 omhandlende Lighed i sundhed og er forankret i
Tværsektoriel Forskningsenhed (TFE) i Region Hovedstaden. Den daglige varetagelse og gennemførelse af
projektet foretages af projektleder, Anne Marie Lyngsø.
Der er nedsat en projektgruppe, en styregruppe og en følgegruppe med følgende sammensætninger;
Projektgruppe
Seniorforsker og Projektleder, Anne Marie Lyngsø (TFE)
Seniorforsker, Julie Grew (TFE)
Seniorforsker, Michaela Schøitz (TFE)
Projektkoordinator, Dorte Høst (TFE)
Studentermedhjælper (TFE)
Speciallæge i almen medicin, Niels Rokkjær
Speciallæge i almen medicin, Hanne Hjortkjær Petersen
Specialepraksiskonsulent (SPK) i psykiatrien, Region H, Lone Borelli-Kjær
Sygeplejerske og støttekontaktperson, Dalila B. Pedersen (Københavns Kommune, Borgercenter
Voksne, Psykiatrienheden)
Overlæge, Marie Stentebjerg-Olesen (DPC Strandboulevarden – repræsenterer hele Psykiatrisk
Center København (PCK)
Overlæge, Mikkel Bring Christensen (Afdeling for Klinisk Farmakologi, BBH)
Styregruppe
Forskningsleder, Ane Friis Bendix (TFE)
Seniorforsker og Projektleder, Anne Marie Lyngsø (TFE)
Overlæge, Marie Stentebjerg-Olesen (DPC Strandboulevarden – repræsenterer hele PCK)
Afdelingsleder for støttekontaktpersoner i Københavns Kommune, Jeanne S. Hansen
Specialepraksiskonsulent (SPK) i Region H, Lone Borelli-Kjær
15
Chefkonsulent, Winnie Brandt (Tværsektoriel Udvikling, Region Hovedstaden)
Lektor, assisterende forskningsleder, speciallæge i almen medicin, ph.d. dr.med ved
Forskningsenheden for Almen Praksis KU, Annette Davidsen
Følgegruppe
Professor, forskningsleder, praktiserende læge, antropolog, dr.med ved Forskningsenheden for
Almen Praksis KU, Susanne Reventlow
Professor i almen medicin ved Forskningsenheden for Almen Praksis KU, Niels de Olivarius
Lektor, assisterende forskningsleder, speciallæge i almen medicin, ph.d. dr.med ved
Forskningsenheden for Almen Praksis KU, Annette Davidsen
Etiske overvejelser
Projektet er d. 13. juni 2017 vurderet ikke anmeldelsespligtigt, jf. komitélovens § 1, stk. 4 og kan
iværksættes uden tilladelse fra De Videnskabsetiske Komiteer for Region Hovedstaden. Projektet er
anmeldt til Datatilsynet og vil blive anmeldt til ClinicalTrials.gov. Patienter, der deltager i projektet, giver
informeret samtykke på baggrund af mundtlig og skriftlig information.
Formidling
Projektets resultater vil blive formidlet på nationale og internationale konferencer. Udover en dansksproget
artikel, forventes det, at projektet bidrager med minimum 2 videnskabelige publikationer til internationale
tidsskrifter.
Referencer
1. Laursen TM, Nordentoft M, Mortensen PB. Excess early mortality in schizophrenia. Annu Rev Clin
Psychol [Internet]. 2014;10(November):425–48. Available from:
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/24313570
2. Lau CJ, Lykke M, Andreasen AH, Bekker-Jeppersen M, Buhelt LP, Robinson KM, et al. Sundhedsprofil
2013 - Kronisk Sygdom. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Region Hovedstaden; 2015.
3. Laursen TM, Munk-Olsen T, Nordentoft M, Mortensen PB. Increased mortality among patients
admitted with major psychiatric disorders: A register-based study comparing mortality in unipolar
depressive disorder, bipolar affective disorder, schizoaffective disorder, and schizophrenia. J Clin
Psychiatry. 2007;68(6):899–907.
4. Wahlbeck K, Westman J, Nordentoft M, Gissler M, Laursen TM. Outcomes of Nordic mental health
systems: life expectancy of patients with mental disorders. Br J Psychiatry [Internet].
16
2011;199(6):453–8. Available from: http://bjp.rcpsych.org/content/199/6/453.full
5. Lawrence Research Professor D, Hancock Senior Analyst KJ, Kisely Professor S. The gap in life
expectancy from preventable physical illness in psychiatric patients in Western Australia:
retrospective analysis of population based registers.
6. Henderson DC, Vincenzi B, Andrea N V, Ulloa M, Copeland PM. Pathophysiological mechanisms of
increased cardiometabolic risk in people with schizophrenia and other severe mental illnesses. The
Lancet Psychiatry [Internet]. 2015;2(5):452–64. Available from:
http://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S2215036615001157
7. Nasrallah HA, Meyer JM, Goff DC, McEvoy JP, Davis SM, Stroup TS, et al. Low rates of treatment for
hypertension, dyslipidemia and diabetes in schizophrenia: Data from the CATIE schizophrenia trial
sample at baseline. Schizophr Res. 2006;86(1):15–22.
8. De Hert M, Cohen D, Bobes J, Cetkovich-Bakmas M, Leucht S, Ndetei DM, et al. Physical illness in
patients with severe mental disorders. II. Barriers to care, monitoring and treatment guidelines, plus
recommendations at the system and individual level. World Psychiatry. 2011;10(2):138–51.
9. Lawrence D, Kisely S. Inequalities in healthcare provision for people with severe mental illness. J
Psychopharmacol [Internet]. 2010;24(4 Suppl):61–8. Available from:
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/20923921\nhttp://www.pubmedcentral.nih.gov/articlerend
er.fcgi?artid=PMC2951586
10. Smith SM, Bayliss EA, Mercer SW, Gunn J, Vestergaard M, Wyke S, et al. How to design and evaluate
interventions to improve outcomes for patients with multimorbidity. J Comorbidity. 2013;33:10–
1710.
11. Speyer H, Christian Brix Nørgaard H, Birk M, Karlsen M, Storch Jakobsen A, Pedersen K, et al. The
CHANGE trial: no superiority of lifestyle coaching plus care coordination plus treatment as usual
compared to treatment as usual alone in reducing risk of cardiovascular disease in adults with
schizophrenia spectrum disorders and abdominal obesity. World Psychiatry [Internet]. 2016 Jun
[cited 2017 Feb 9];15(2):155–65. Available from: http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/27265706
12. Buch MS, Petersen A. Integrated Care-modellen – slutevalueringens resultater og konklusioner. Et
samarbejdsprojekt mellem Odense Kommune, Region Syddanmark og Praktiserende Lægers
Organisation. 2016.
13. Larsen JR, Siersma VD, Davidsen AS, Waldorff FB, Reventlow S, de Fine Olivarius N. The excess
mortality of patients with diabetes and concurrent psychiatric illness is markedly reduced by
structured personal diabetes care: A 19-year follow up of the randomized controlled study Diabetes
Care in General Practice (DCGP). Gen Hosp Psychiatry. 2016;38:42–52.
Top Related