Mikkel Myrup
Grønland, industrialisering og et nyt sprog kaldet CSR
Lidt om begrebet Corporate Social Responsibility
- Introduceret for alvor lige efter årtusindeskiftet, da det stod klart at multinationale selskaber ikke kunne vedblive at skabe sig enorme rigdomme ved udnyttelse af udviklingslandenes råstoffer, uden at disse lande fik et fair udbytte.
- Vi fik så frivillige tiltag som f.eks.:
Corporate Social ResponsibilityExtractive Industries Transparency Initiative (EITI)Global Reporting InitiativePublish What You PayEtc...
Tiltagene skulle være frivillige og ikke juridisk bindende, altså såkaldt Soft Law
Hard Law
- Traktater- National lovgivning- Administrativ regulering- Kommunal lovgivning- Kontrakter- Etc.
Soft Law
- Deklarationer - Pagter- Normer- Code of Conduct- Memorandum of Understanding- Etc.
Virkninger:- Juridisk bindende,
strafferetlige konsekvenser ved brud.
Virkninger:- Ikke juridisk bindende, dermed
ingen strafferetlige konsekvenser.- Skaber f.eks. blue wash og green
wash
Grønlands situation i dag:
Ingen resurser til at skabe et effektivt tilsyns-/reguleringsregime
Tvungen accept af regulering og tilsyn via Soft Law-tiltag
Selvregulering og internt tilsyn
Befinder sig i en ‘race to the bottom’-situation
Hvilke risici er der så forbundet med en for stor tiltro til soft law-fænomener som Corporate Social Responsibility og selvregulering/deregulering?
En øget risiko for
- Social ulighed, svækket sammenhængskraft
- Skader på natur, miljø og vores levende resurser
- Social dumping
Hav en god diskussion! Qujanaq - Tack
Top Related