Hele stammens fremtid hviler på Enyos skuldre.
I en � ern verden, langt væk fra vores påbegynder
nomadestammen doodjie en hård og farefuld færd
gennem ukendt land mod en ukendt destination
og en usikker skæbne. Der er ikke længere noget,
der gror eller kan leve, hvor de er, så de er
tvunget til at tage af sted.
Med sig har de den forældreløse dreng, Enyo,
hvis eneste ønske er at blive en dygtig jæger. Men
skæbnen har valgt en anden vej for Enyo; han skal
blive en stor shaman, fi nde vejen til den legendariske
hemmelige dal og således redde doodjierne.
Legenden om Enyo bygger på tv-serien
af samme navn, der sendes på tv2.
Samtidig med bogen launches en stor app til Legenden om
Enyo. Dette bliver den første e-bog af sin slags i Danmark
med bog, spil og app i én samlet pakke.
0822727887719
ISBN 9788771082272
LFå alle hemmelighederne om Enyos univers
Følg med på rejsen til Den Glemte Dal!
- 33 -
Every design must alway feature the Studio100 Consumer logo and License statement
as shown below.
Where possible, mention the website on all new products, packaging and promotional
materials (for example ad, colouring picture, packaging, etc.).
® lic. STUDIO 100 - Belgiumwww.studio100.be - www.studio100.nl
Af Lea Carlsen Ejsing efter idé af Jesper Østergaard
Enyo_Indhold.indd 3 05/04/11 11.43
- 33 -
Every design must alway feature the Studio100 Consumer logo and License statement
as shown below.
Where possible, mention the website on all new products, packaging and promotional
materials (for example ad, colouring picture, packaging, etc.).
® lic. STUDIO 100 - Belgiumwww.studio100.be - www.studio100.nl
© Lea Carlsen Ejsing, Funkhauser Film og People’sPress Jr., København 2011
© Denne udgave: People’sPress Jr., 2011
Baseret på TV-serien ”Legenden om Enyo” © 2009-2010 Avrill Stark Entertainment Pty Ltd,
Funkhauser Film A/S, NSWFTO. Alle rettigheder reserveres.
Oprindelig idé: Jesper Østergaard
Omslag: Rasmus Funder
Illustrationer: Funkhauser Film
Grafisk tilrettelæggelse: Rasmus Funder
Projektleder: Pernille Wass
ISBN: 987-87-710-8227-2
1. udgave, 1. oplag
Tryk: Narayana, Gylling
Printed in: Denmark 2011
Kopiering fra denne bog er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem
Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden udnyttelse uden forlagets skriftlige
samtykke er forbudt ifølge gældende lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag
til brug i anmeldelser.
People’sPress Jr.
Vester Farimagsgade 41
1606 København V
www.artpeople.dk
Samtidig med bogen launches en stor application til Legenden om Enyo, udviklet over bogen.
Dette bliver den første e-bog af sin slags i Danmark med bog, spil og app i én samlet pakke.
App’en udgives i første omgang på fire sprog, dansk, svensk, norsk og engelsk og vil på
sigt blive launchet i alle de lande, serien bliver sendt. I app’en er der indlagt et lille spil, så
børnene kan få hidtil uudgivet materiale om Enyo ved at løse opgaverne.
Enyo_Indhold.indd 4 05/04/11 11.43
Enyo_Indhold.indd 6 05/04/11 11.43
Shamani fortællerJeg er en gammel shaman, og jeg har oplevet meget forunderligt og fanta-
stisk – og også meget farefuldt – i min tid. Min erfaring siger mig, at man
ikke kan vente på det forunderlige, men at det sker, når man har allermest
brug for det. Og det er sådan, legender opstår. Den største legende af dem
alle vil jeg fortælle nu.
For længe siden i en verden, der er meget anderledes end jeres, fandt vi
doodjier en forældreløs dreng. Vi kaldte ham Enyo. Som årene gik, voksede
både han og hans helt utrolige evner. Jeg gjorde, hvad jeg kunne for at
hjælpe ham med at forstå sine evner og bruge dem fornuftigt. Men min vis-
dom og vejledning var ikke altid nok, og han måtte selv udforske, hvem han
var. Det blev Enyos skæbne, at han skulle føre os doodjier i sin nye stamme
til Den Glemte Dal. Rejsen blev farefuld – på en gang både livsfarlig og livs-
nødvendig. Men Enyo havde ikke noget valg, og det havde vi doodjier heller
ikke, vi måtte følge ham, og han måtte påtage sig det alt for store ansvar.
Mit eneste håb var, at han var stærk nok, og at de evner, han fik, kunne
beskytte ham på rejsen.
Jeg vil fortælle legenden om Enyo. Om den enestående dreng, den verden og
det folk, der var bundet til hans skæbne. Meget er forandret, vores verden
blev næsten udslettet af Det store Svind, men som den ældste i vores stamme
er det min pligt – og min ære – at fortælle, hvordan vi levede, om vores
skikke, vores natur og vores ånder. Doodjierne lever, så længe legenden om
Enyo bliver fortalt.
W
Enyo_Indhold.indd 7 05/04/11 11.43
stamme: Aglulo, måske den
sidste overlevende. Opvokset
hos doodji-stammen, selvom
de to stammer er rivaliserende.
Mange af doodji-stammens
medlemmer mener, at aglulo-
folk bringer uheld, og at det
er derfor, aglulo-stammen blev
udslettet.
Et hittebarn, som doodji-
stammens shaman har op-
fostret. Har to gode venner i
doodji-stammen og respekterer
høvdingen, Hunga, som en
far. Hvad der skete med hans
rigtige familie, må han erfare
med åndernes hjælp.
kendetegn: De fire røde drolna-
er på hans hoved viser, at han
tilhører aglulo-stammen. Han
går i doodjiernes klædedragt og
har deres blå tegninger på krop-
pen. Om halsen bærer han en
amulet, der er det eneste, han
har fra sine aglulo-forældre.
Folk og stammerenyo fak ta
Enyoalder: Omkring 12 altider, kender ikke den præcise alder.
Enyo_Indhold.indd 8 05/04/11 11.43
9
Enyo er en modig og stærk
dreng, der gerne vil være jæger
som de andre mænd i stam-
men, men Enyo er anderledes
end folkene i hans stamme, og
det viser sig ikke kun fysisk.
Allerede i en meget ung alder
kæmper Enyo med at forstå,
hvorfor han oplever omverde-
nen anderledes end sine ven-
ner. Han har en særlig evne til
at få skræmte dyr til at falde
til ro, han kan mærke fare, og
han fornemmer åndernes til-
stedeværelse i naturen. Doodji-
stammens gamle shaman for-
søger at hjælpe ham til at ac-
ceptere de sjældne evner, for at
enyo fak ta
han skal kunne bruge dem til
sin egen og stammens fordel.
Enyo_Indhold.indd 9 05/04/11 11.43
10
Panko
”Kun underlige aglulo-drenge
vil have sådan et grimt kæle-
dyr,” sagde en af jægerne, da
han hørte, Enyo tale til den
lille grønne øgle. ”Du skal ikke
lytte til ham, Panko,” mum-
enyo fak ta
lede Enyo. ”Han er misundelig,
fordi han ikke kan forstå, hvad
du siger.”
Enyo_Indhold.indd 10 05/04/11 11.43
11
stamme: Doodji, som shaman
føler han sig i slægtskab med
alle stammer og naturen
omkring sig. De gamle stri-
digheder mellem stammerne
interesserer ham ikke, for han
vil kun fred og forståelse mel-
lem folk. Shamani har påtaget
sig opgaven med at beskytte
og opdrage Enyo. Da Enyos
særlige evner begynder at vise
sig, forstår Shamani, at han
også må undervise Enyo som
lærling og måske arvtager til
shamantitlen.
kendetegn: På hovedet bærer
Shamani en krone af fj er fra
forskellige af himlens kloge
og klartseende fugle. Sammen
med shamanstaven viser kro-
nen, at han er i kontakt med
naturens ånder, og at han har
evner og totemmer, som ikke
alle kender til. En klog gammel
mand, der har næsten al sin
styrke i tankens kraft og ån-
dens arbejde.
enyo fak ta
Shamanialder: Ældre, end tiderne kan tælle.
Enyo_Indhold.indd 11 05/04/11 11.43
12
stamme: Stolt høvding af dood-
ji-stammen, som han vil gøre
alt for at lede på den bedste
måde, og som han vil kæmpe
for at redde fra Det Store
Svind. Alle i doodji-stammen
er i familie med hinanden på
en eller anden måde, og Hunga
føler sig derfor forbundet med
dem alle. Agaya er hans datter,
og selvom han er en alvorlig og
retfærdig leder, giver han ofte
efter, når Agaya spørger ham
om lov.
kendetegn: Hunga er stærk og
robust. Ingen kan jage eller
kæmpe som han, og han går
ofte forrest, når jægerne drager
ud. Han bærer høvdingens læ-
derkrone på sit hoved med stor
værdighed.
Hunga alder: I sit livs bedste alder med styrke i både krop og tanke.
enyo fak ta
Enyo_Indhold.indd 12 05/04/11 11.43
13
enyo fak ta
stamme: Doodji og har faktisk
aldrig mødt andre stammer.
Han har kun hørt om dem i
legenderne og set dem på af-
stand.
Itos far blev dræbt under en
jagt, fordi han som en af stam-
mens modigste jægere sprang
først ned på ryggen af en
enorm maurok. En anden kri-
ger blev bange for maurokkens
modangreb og skød ikke som
aftalt. Det sårede dyr kastede
Itos far til jorden og trampede
ham ihjel, da den ville fl ygte.
Itos mor, Odina, har opdraget
sin søn til at blive en dygtig jæ-
ger som sin far.
kendetegn: Ito er hurtig, stærk
og målrettet. Konkurrencer
og kapløb vinder han altid,
og derfor udfordrer han også
ofte sine venner. Især vil han
gerne kæmpe mod Enyo, fordi
han ved, at han er overlegen
på mange punkter, men Enyos
særlige evner forstår han ikke.
Ito drømmer om at blive stam-
mens høvding engang, og han
forsøger altid at imponere
Hunga.
lto alder: Mindst en altid ældre end Enyo.
Enyo_Indhold.indd 13 05/04/11 11.43
14
stamme: Agaya er doodji, men
ikke mistroisk over for andre
stammer, for det interesserer
hende at lære om andres skik-
ke og traditioner. Som datter
af høvdingen Hunga er Agaya
doodjiernes prinsesse. Hun er
dog ikke for fi n til en klatretur
i bjergene eller til at samle at-
wahsten med de andre børn.
Hun er Enyos bedste ven og be-
tragter ham som en bror.
kendetegn: Agaya er både smuk
og sej. Hun kan lide smykkesten,
men ødelægger gerne sin halskæ-
de for at få fat i en sten, der kan
kastes efter et lille byttedyr på
jagten. En god forståelse for an-
dres følelser gør Agaya i stand til
at se igennem Itos konkurrence-
lyst og Enyos frygt for at være
anderledes. Hun ved, at Enyo vil
blive den bedste leder, og derfor
støtter hun ham – også når både
han selv og stammen tvivler på
hans evner.
Agayaalder: 11 altider, men mere voksen og fornuftig end stammens
jævnaldrende drenge.
enyo fak ta
Enyo_Indhold.indd 14 05/04/11 11.43
15
enyo fak ta
stamme: Doodji-kvindernes
uoffi cielle leder. Hun støtter
Hunga som høvding og arbej-
der hårdt for stammen. Sønnen
Ito er hendes store stolthed, og
hun håber, at han en dag vil
blive høvding, selvom hans far
var almindelig jæger.
kendetegn: Odina er praktisk
både i udstyr og arbejde. Hun
lægger sine drolnaer tilbage
under en hætte, for at de ikke
skal komme i vejen, når hun
passer dyrene, og hun sørger
altid for at have et vindspyd i
nærheden, hvis lejren skulle
blive angrebet. Odina kan klare
det meste, og hun ved, hvor
meget mad og atwah, stam-
men har på lager. Hun ved,
hvem der er syge, og hun læg-
ger planer for, hvordan stam-
men skal skaffe det, den har
brug for.
Odina alder: Både gammel nok til at huske tiden før Det Store Svind,
og ung nok til at kæmpe for en ny verden.
Enyo_Indhold.indd 15 05/04/11 11.43
16
enyo fak ta
stamme: Oprindeligt var Quag
Naga en aglulo, men kunne
ikke leve under stammens
regler. Magt og rigdomme var
det eneste, han tænkte på, og
uærlig opførsel og ondskab fi k
ham forvist til et liv i ødemar-
ken. Her forsøgte han at true
ånderne til at give ham styrke
til hævn, og en primitiv ånd
svarede hans bøn. Den skæn-
kede Quag Naga en krystal, der
var skovstammens helligdom,
og med den fi k han et frygtind-
gydende våben. Han blev leder
af en stor del af skovstammen,
som forlod deres område og
blev stammeløse. Med trusler
og overtalelse fi k han de stam-
meløse med på sit hævntogt,
og snart havde han udslettet
alle agluloer. Troede han.
kendetegn: Quag Naga er krøb-
ling både på krop og sjæl. Da
han tog skovfolkets krystal,
mærkede ånderne ham. En læ-
dermaske dækker store dele af
Guag Nags ansigt, og kun han
selv ved, hvilke ar han skjuler.
Krystallen fra skovånden pry-
der en lang stav, og når han
retter den mod sit offer, skyder
den med stråler så kraftige
som solens energi.
Quag Nagaalder: Da mørke kræfter overtog Quag Nagas tanker, forsvandt hans
alder. Ondskab og mørke fi ndes til alle tider og har ingen alder.
Enyo_Indhold.indd 16 05/04/11 11.43
17
stamme: Mung følger de stam-
meløse, men han tjener hvem
som helst, bare han ikke selv
skal beslutte noget, for så går
det galt.
kendetegn: Lille, tyk og klod-
set. Mung vil ikke noget ondt,
og alligevel ender han ofte
med at skade andre, enten for-
di han er lidt dum, eller fordi
han følger ordrer.
Mung alder: Kender ikke sin alder og ved ikke, hvornår altiderne skifter.
enyo fak ta
Enyo_Indhold.indd 17 05/04/11 11.43
18
stamme: Tilhørte oprindeligt
skovstammen, der er et primi-
tivt folk. Men da Quag Naga
stjal deres krystal og blev deres
leder, fulgte Dagor ham som
en af de stammeløse.
enyo fak ta
kendetegn: Ligner lidt en
slange med sine lange lemmer
og smalle ansigt. Han smisker
og tjener den, der er stærkest.
Men han er upålidelig og vil
gerne snyde sig til magten,
hvis han kan.
Dagor alder: Er så gammel, som hans herre synes,
han skal være.
Enyo_Indhold.indd 18 05/04/11 11.43
Enyo_Indhold.indd 19 05/04/11 11.43
”Enyo havde altid anet, at noget var anderledes,
og da mange i stammen så skævt til ham, fordi han var aglulo,
mente han også selv, at det var årsagen.
Allerede da jeg så den lille dreng i kurven mellem werloggens kløer,
vidste jeg, at han var noget særligt. Ikke mindst på grund af amuletten.
Da Enyo begyndte at få sine evner, vidste jeg, at han var på vej
til at blive en mægtig shaman. Legenden fortæller, hvordan Enyo
fik evnen til at tale med ånderne …”
I
Enyo_Indhold.indd 20 05/04/11 11.43
21
kapitel 1
Det Store Svind
Sand og støv hvirvlede op om Enyo, han kneb øjnene sammen
til smalle sprækker og pressede hårdere mod togoens krop med
knæene. Han lænede sig frem i sadlen og mærkede, hvordan de
dundrede hurtigere og hurtigere over slettens hårde jord.
”Giv op, Ito,” råbte han til sin ven, der red lige ved siden af
ham.
”Glem det, du kan ikke ride fra mig,” svarede Ito og satte far-
ten op. De styrede lige mod to høje klipper. Ito krydsede ind foran
Enyo og fik sin togo til at spærre vejen, så Enyo måtte stejle for
ikke at støde ind i ham.
”Ha, hvad sagde jeg?” triumferede Ito. Men øjeblikket efter var
Enyo igen i fuld fart over sletten.
”Wohuuu.”
Ingen af de to drenge havde opdaget, at nogen halede ind på
dem. ”Af banen, drenge, så skal jeg vise jer, hvordan man gør.”
”Agaya! Hvad har du gang i?” grinede Enyo, da både han og Ito
blev overhalet.
En stolt skikkelse, der betragtede dem fra toppen af bakken,
fik de tre venner til at standse med det samme. Det var Hunga, og
han så ikke ud, som om han syntes, deres væddeløb var en god
idé.
Enyo_Indhold.indd 21 05/04/11 11.43
22
”I må ikke forlade stammen. Der går rygter om de stammeløse
herude,” sagde Hunga og vendte sit dyr.
”Undskyld far, vi havde det bare sjovt,” sagde Agaya.
Roligt red Hunga tilbage til stammen, mens han formanede
dem om at holde sammen. ”I skal tænke på stammen, ikke jer
selv. Find jeres pladser, vi er snart ved oasen.”
”Tror I, der er atwah i oasen?” spurgte Enyo og mærkede sin mave
rumle ved tanken.
”Mere end du kan drømme om,” svarede Odina.
”Godt, for jeg er så tørstig,” stønnede Ito.
Enyo_Indhold.indd 22 05/04/11 11.43
23
u”Det er vi alle,” sagde Shamani. ”Derfor er det på høje tid, at
vores vandring fører os til oasen. Vores stamme har brug for at
fylde både maverne og forrådsposerne, men vi har været uheldige
på det seneste.”
Håbet om endelig at få friske forsyninger og fi nde et sted,
hvor de kunne slå lejr, drev stammen over den sidste bakkekam.
Men et frygteligt syn mødte dem. En gold ørken med visne plan-
ter og indtørrede skeletter af dyr. Alt i den frodige oase var ødelagt
og dødt.
Enyo sprang af sin togo. Han kunne ikke tro det, hvordan
skulle de nu overleve? Intet liv kunne klare sig på den nøgne slet-
te, og det så sådan ud, uanset hvor de kom frem.
”Det er de stammeløse, der har gjort det,” sagde Enyo.
”Nej,” svarede Hunga med en bekymret stemme. ”De stam-
meløse har lige så meget brug for oaserne, som vi har. Vi har kun
forsyninger til et par dage, så vi må jage, inden vi rejser videre.”
”Men Hunga, dyrene kan ikke overleve herude, hvordan skal
vi fi nde noget at jage?” spurgte Enyo.
”Vi har ikke noget valg. Vi må slå lejr, for vi kan ikke gå videre
i dag.” Hunga begyndte at løsne oppakningen fra en gargo.
Doodjierne gik i gang med at få deres lille landsby op at stå.
Selvom de var modløse, arbejdede alle i stammen sammen. En
hentede brænde, mens andre rejste telte, og fl ere begyndte at
lede efter mad mellem de visne buske og tørre sandsten. Solen
stod stadig højt på himlen, men den underlige tomhed i den øde-
lagte oase spredte mørke tanker, og stemningen var trist.
Enyo vandrede omkring for sig selv. Noget drev ham til at
undersøge oasen, han måtte fi nde ud af, hvad det var. Han ville
Enyo_Indhold.indd 23 05/04/11 11.43
24
helst være alene, men hans lille øgle sprang efter ham, som om
den ventede på eventyr. I sandet opdagede Enyo et skelet af et
stort fuglelignende væsen. Næbbet var kraftigt, og på dets hoved
rejste sig en knogle, som Enyo syntes, han kunne genkende. Der
var noget ved hovedformen, kløerne og den lange hals, som min-
dede ham om noget. Klipperne, hvor dyret havde lagt sig til at dø,
virkede bekendte.
”Ja, Panko, det er meget underligt,” sagde han til sin firbenede
ven. ”Det føles, som om jeg har været her før.”
”Det overrasker mig ikke,” sagde en dyb stemme bag Enyo.
Han vendte sig hurtigt og fik øje på stammens gamle shaman.
Enyo_Indhold.indd 24 05/04/11 11.43
25
u”Shamani, jeg hørte dig ikke.”
”Nej, du har travlt, ser jeg,” sagde Shamani.
”Ved du, om de her knogler stammer fra en werlog?”
”Det gør de helt bestemt.”
”Men tror du så, at det her var de sidste werlogger? Det er
mange altider siden, der er blevet set levende werlogger.” Enyo
havde hørt om de imponerende dyr, der var hellige for doodjierne,
men han havde aldrig set dem flyve over himlen.
”Måske er det resterne af de sidste werlogger, måske ikke,” sva-
rede Shamani med et underfundigt blik. ”Men jeg kan tydeligt hu-
ske, hvor jeg sidst så en levende werlog. Det var lige her, og det er
tolv altider siden. Det var nemlig dengang, vi fandt dig efterladt i
en kurv.”
”Var det virkelig i denne oase?” spurgte Enyo. Han havde hørt
historien mange gange før. Doodjierne var kommet til oasen, og
der havde de set, at en werlog stod bøjet over en lille kurv. Fra
kurven hørte de barnegråd, og Hunga sprang på werloggen, for
at den ikke skulle æde barnet. Han trak sin kniv og skar en af de
skarpe kløer af. Werloggen skreg i smerte, men forsvandt uden at
skade det lille barn.
”Hunga reddede mit liv, og kloen har han hængende om hal-
sen i en snor i dag,” sagde Enyo stolt.
”Det er sandt,” sagde Shamani. ”Og det var lige her, det skete.”
”Nogle gange tænker jeg bare på, om Hunga og stammen for-
tryder, at jeg blev reddet,” sukkede Enyo.
”Hvad får dig dog til at tro det, mit barn? Du er en del af doodji-
stammen, som alle andre, og vi er glade for at have dig blandt os,”
sagde Shamani.
Enyo_Indhold.indd 25 05/04/11 11.43
26
Enyo kastede et blik på de vindtørre knogler i sandet og beslut-
tede sig for at fortælle den gamle medicinmand, hvad han havde
hørt. ”Flere af de andre i stammen er begyndt at sige, at jeg er en
aglulo. Og at det bringer uheld at følges med en aglulo. Måske me-
ner de, at det er min skyld. Alt det, der sker med Det Store Svind.”
Shamani rystede langsomt på hovedet. ”Du skal ikke lytte til
onde tunger, Enyo. Det Store Svind har intet med aglulo-folket at
gøre og slet ikke med dig. Det er sult og bekymring, der får folk
til at tale på den måde. Men de mener intet med det. Du er en af
os, og sådan skal det altid være.”
”Jeg har været hos doodjierne hele mit liv, men der er stadig
folk, der behandler mig som en fremmed,” sagde Enyo. Nedtrykt
vendte han sig væk fra Shamani og forsvandt længere ind i den
trøstesløse oase.
”Vi to er mindst lige så gode som de doodjier, Panko,” sagde
Enyo, da det lille kæledyr skubbede til ham med snuden. ”Men
hvad er det der i sandet? Friske spor?” Enyo rejste sig for at se,
hvad det kunne være for et stort dyr, der havde afsat spor af tre
kløer i sandet. Alle stammens medlemmer var taget af sted på
jagt, og selvom de ikke ville have ham med, kunne han måske al-
ligevel være heldig at finde et byttedyr. Så måtte de forstå, at han
ikke bragte uheld. Solen skar ham i øjnene, han koncentrerede
sig for at se, om der var noget, som rørte sig i skyggerne bag de
lave klipper. Og der. Lige foran ham stak et kraftigt næb frem.
Enyo kastede sig ned i sandet for at skjule sig.
”En werlog, Panko. Jeg sniger mig tættere på, så jeg bedre kan
se den. Men jeg tror altså, at det var en werlog.” Enyo sprang hur-
tigt ned ad en stejl skrænt og lænede sig med hamrende hjerte op
Enyo_Indhold.indd 26 05/04/11 11.43
27
u
ad klippesiden. Hvis det var en werlog, der gemte sig der, måtte
han se den.
Panko protesterede og forsøgte at gemme sit ansigt under de
korte arme. Det var ikke spor spændende at møde et stort ukendt dyr.
”Stille, du skræmmer werloggen,” hviskede Enyo. Han vin-
kede til sin ven for at få ham til at følge efter. ”Kom, den er lige
her,” sagde Enyo og stak hovedet frem for at se det sjældne dyr.
Men der var ingenting at se. Werloggen var væk, og kun sporene
i sandet afslørede, at der havde været et dyr bag klippen.
Pludselig bevægede skyggerne sig, og et højt skrig over Enyos
hoved fik ham til at fare sammen. Werloggen sad på den store
sten og skreg med åbent næb helt tæt på hans ansigt. I det samme
lettede den, og spidsen af de store læderagtige vinger strejfede
Enyo_Indhold.indd 27 05/04/11 11.43
28
Enyos pande. Han vendte sig og fulgte werloggen med blikket,
mens den fløj som en mørk skygge over den blå himmel.
”Afsted, Panko,” råbte Enyo. Det lille kæledyr sprang op på
hans skulder og klamrede sig til ham. Det brændende varme sand
ænsede han ikke, mens han løb over sletten. Han havde kun blik-
ket rettet mod det store dyr. Men øjeblikket efter var den forsvun-
det igen.
”Hvor blev den af ?” spurgte Enyo og spejdede ud i horison-
ten. Solen blændede ham, kun klipperne flimrede for hans blik i
varmedisen. Pludselig var den der igen, werloggen dykkede ud af
himlen og styrede lige mod Enyo. Kløerne var lige over ham. Han
kastede sig i sandet for at undgå de knivskarpe våben. Panko blev
slynget af hans skulder, men de måtte hurtigt på benene. Werlog-
gen vendte i luften og satte igen kursen mod sit bytte.
”Løb Panko,” råbte Enyo. ”Flygt.”
Der var intet sted at gemme sig, fødderne piskede over det
varme sand. Men werloggen var over ham. Den dykkede. Han luk-
kede øjnene og ventede på at mærke dens skarpe kløer i sin hud.
Werloggen skreg af smerte, da den blev slynget tilbage. Forvirret
kiggede Enyo sig omkring og fik øje på Hunga og de andre jægere,
der kom ridende over bakken. Hunga havde ramt werloggen med
sit vindspyd, og han havde reddet Enyo fra dyrets dødbringende
kløer for anden gang.
”Så du lige det?!” råbte Enyo. ”Det var en werlog. En ægte le-
vende werlog.”
”Utroligt. Men det er ingen undskyldning for at gå ud alene,”
sagde Hunga.
Enyo_Indhold.indd 28 05/04/11 11.43
29
u”Undskyld,” mumlede Enyo med bøjet hoved.
”Stammen må og skal holde sammen. Og jeg bryder mig ikke
om at være for længe væk,” forklarede Hunga. Han rakte hånden
ud mod Enyo for at hjælpe ham op på togoen.
I det fjerne fik Enyo øje på sorte røgsøjler, der rejste sig mod
den blå himmel. Det kom fra deres lejr, og det var ikke almindelig
røg fra deres ildsten.
”Hunga, se. Der er noget galt.” Enyo pegede i retningen af røgen.
”De stammeløse!”
Folk skreg og flygtede, mens de stammeløse gik til angreb. Alt
blev smadret og brændt af de grove mænd, der uden skrupler slog
med økser og tunge sten. Deres ansigter var dækkede af skræk-
indjagende sorte lædermasker. Gennem huller i maskerne stir-
rede kolde øjne, og deres hånlige grin afslørede, at mange af de
stammeløse sleb deres tænder, så de lignede skarpe pigge.
Midt i lejren tronede de stammeløses øverste leder Quag
Naga. Et stort ridedyr med hud som et panser og et horn som et
skarpslebent våben bar ham gennem angrebet. Quag Naga sad i
sin bærestol og overvågede, hvordan de stammeløse rev teltene
ned og tømte doodjiernes forrådssække.
”Godt, at du fik øje på den lille unge, der løb rundt for sig selv,
Dagor,” sagde Quag Naga til sin næstkommanderende. ”Jeg vidste
jo, at der måtte være en lejr med mad. Når de lader deres unger
løbe rundt uden for oasen, er de selv ude om, at vi går til angreb.”
”Gennemsøg teltene. Stjæl alt,” befalede Quag Naga med en
rungende latter. Han svingede en lang lanse med to knivsblade
over hovedet og skreg sine ordrer ud til de hærgende horder.
Enyo_Indhold.indd 29 05/04/11 11.43
30
Fra sit telt hørte Odina de stammeløses angreb. Skrigene lød
mod himlen, og lugten af afbrændte telte bredte sig. Hun greb sit
vindspyd og forsvarede sig, så godt hun kunne. ”Forsvind,” råbte
hun og slog ud efter en af de stammeløse, der ville trænge ind i
teltet.
”Forsvind selv,” grinede den stammeløse, da han skubbede
hende tilbage i teltet og stjal hendes pose med den sidste mad.
”Hurtigt tilbage, inden jægerne kommer,” råbte Quag Naga,
og de stammeløse forsvandt mellem klipperne med deres bytte.
Hunga pustede udmattet efter den vilde tur over sletten med
to mennesker på ryggen. Selvom ridedyret havde givet alt, kom
de for sent. De stammeløses angreb var kort, men effektivt. Alle
telte hang i laser, og maden var væk, nu havde doodjierne intet
tilbage. Enyo sprang af togoen og så stammen sidde rundt om på
jorden foran de ødelagte telte og smadrede krukker, mange græd,
men enkelte stirrede bare opgivende frem for sig.
”Vi kunne intet stille op,” forklarede Odina, da hun gik Hunga
i møde.
Hunga kiggede ud over den ødelagte lejr og den modløse
stamme. ”Det er endnu værre nu, end da vi ankom. Gad vide,
hvordan de fandt os? Jeg troede, vi ville være i sikkerhed i oasen.”
I de stammeløses lejr var der ingen sejrsglæde. Byttet blev samlet
foran Quag Naga, men han var ikke tilfreds.
”De her doodjier må være de eneste, der har mindre end os,”
råbte han rasende og slyngede en sæk med tørrede bær fra sig.
Rundt om Quag Naga brummede hans folk med vrede stemmer,
de ville have mad, når de havde kæmpet for den. Men deres ud-
Enyo_Indhold.indd 30 05/04/11 11.43
31
uspekulerede leder var ikke længe om at lægge en ny plan. Han
gned sig over sin spidse hage og lo gnæggende: ”Hm, nu bliver de
kære doodjier nødt til at jage, og så får vi at se, om der er noget
at fange derude. Hold øje med dem, Dagor,” sagde han og pegede
på den næstkommenderende, der lå på knæ på jorden foran sin
herre. ”Kom først tilbage, når doodjierne har noget, der er værd
at stjæle. Den unge, som de lader løbe omkring, kan måske vise
os flere små godbidder.”
”Ja herre,” smiskede Dagor og kravlede nærmere Quag Nagas
tronstol, men han fik et spark, der sendte ham tilbage på jorden.
”Af sted,” skreg Quag Naga. ”Sult ødelægger mit humør, og
straffen for at fejle igen bliver hård.”
Enyo_Indhold.indd 31 05/04/11 11.43
32
Blandt doodjierne var der ingen, der anede, at de stammeløse
holdt øje med dem. De tænkte kun på at skaffe mad, inden mør-
ket gjorde det umuligt. Men det virkede håbløst at finde jagtbytte
i det øde landskab.
Odina var bekymret. Hun vidste, hvor meget mad der skul-
le til for at mætte hele stammen. ”Denne jagt skal gå godt,
Hunga.”
”Man kan aldrig være sikker. Du har set området, det hele dør
ud,” svarede Hunga.
”Hvis det hele dør ud, hvad kan vi så overhovedet gøre for at
redde stammen?” spurgte Odina.
Hunga tøvede med at svare. Han havde vindspydet med sig og
var klar til at ride af sted, men han vidste, at hun havde ret. Det
ville blive en kamp at finde mad nok, og selv hvis de nedlagde et
dyr, ville det kræve meget af stammen at udbedre skaderne efter
de stammeløses angreb og blive klar til at rejse videre. Med et suk
vendte han sig for at svinge sig op i sadlen, og i det samme fik han
øje på Shamani, der havde lyttet til deres samtale.
”Den Glemte Dal,” sagde den gamle som svar på alle deres
fortvivlede tanker.
Alle i doodji-stammen havde hørt om Den Glemte Dal, for
eventyret om det fortryllede sted blev fortalt igen og igen, når de
små børn skulle sove. I lyset fra de glimtende ildsten kunne de
drømme sig væk til det sted, hvor alle træer stod grønne, blom-
sterne duftede, og vandet løb klart i kilderne. Ingen vidste, hvor
Den Glemte Dal var, men det var stedet, hvor alle bekymringer og
sorger forsvandt.
”Shamani, hold op med de gamle skrøner,” sagde Hunga. ”Den
Enyo_Indhold.indd 32 05/04/11 11.43
33
u
slags hjælper os ikke nu.”
”Det er ingen skrøne. Den Glemte Dal er derude et sted,” sagde
Shamani med en rolig og sikker stemme. Folk begyndte at samle
sig om den gamle, de lyttede og mumlede til hinanden. Kunne det
være sandt? Var det muligt at finde Den Glemte Dal?
”Legenden fortæller, at der er alt, hvad vi har brug for i Den
Glemte Dal. Et overdådigt sted med rigelig mad til os alle.”
”Hvis det sted findes, hvor er det så?” spurgte Odina.
”Den viden er vist desværre gået tabt. Vi må selv finde dalen
igen,” sagde Shamani.
”Hvis vi skal lede efter Den Glemte Dal, må vi ændre den måde,
vi har levet på i generationer,” indvendte Odina. ”Vi vandrer i vo-
res cirkler, fra oase til oase, hvor vi finder mad og ly. Hvis vi bry-
Enyo_Indhold.indd 33 05/04/11 11.43
34
der cirklerne, er det ikke sikkert, at vi kan finde tilbage til vores
gamle liv igen.”
”Spørgsmålet er, om det liv har en fremtid, når vores antal
mindskes dag for dag,” sagde Shamani. Han bredte armene ud
mod stammen, så det raslede i hans amuletter og magiske arm-
bånd. Ingen var i tvivl om, hvad han mente. De ville dø, en for en,
hvis de ikke gjorde noget.
”Det er en skrøne, og vi har ikke tid til godnathistorier nu,”
sagde Hunga. ”Har du den magiske nøgle til Den Glemte Dal?”
Han kendte svaret på spørgsmålet, allerede inden Shamani ryste-
de på hovedet.
”Hvorfor spilder vi så tiden? Mit folk er ved at dø af sult. Indtil
videre jager vi,” sagde Hunga vredt. Han vendte sig mod stammen
og råbte: ”Gør jer klar, vi rider på jagt.”
Enyo sprang på sin togo og gjorde sig klar til jagt, men Hunga
spærrede vejen for ham og rystede på hovedet.
”Ikke dig, Enyo,” sagde høvdingen.
”Men Hunga, jeg vil også hjælpe på jagten,” forsøgte Enyo at
forklare.
”Det er anden gang, en werlog angriber dig. Den kunne slå dig
ihjel. Det kan jeg ikke risikere.”
”Jeg er ikke bange.”
”Nej, det ved jeg. Men du skal blive her,” sagde Hunga, inden
han red af sted mod bakkerne i udkanten af oasen.
Agaya red forbi Enyo, da hun fulgte efter sin far. ”Skal du ikke
ønske os held og lykke på jagten?” spurgte hun.
Der var ikke tid til at tale sammen, for Ito kom ridende og
Enyo_Indhold.indd 34 05/04/11 11.43
35
uråbte: ”Ha, held og lykke får jeg ikke brug for.”
Solnedgangen farvede himlen blodrød og gylden orange,
mens jægerne tordnede over sletten på deres ridedyr. De havde
en farlig og livsvigtig opgave, og der var intet, Enyo hellere ville
end at ride med dem. Han blev trist og rastløs af at gå tilbage mod
lejren, og han vidste, at han aldrig kunne blive en doodji for alvor,
hvis de ikke ville tage imod hans hjælp.
”Hvorfor er Hunga så vred på mig?” spurgte Enyo, da han var
blevet alene med Shamani.
”Det er han heller ikke. Han er bekymret for stammen og føler
et stort ansvar for, at vi klarer os gennem disse svære tider. Men
han kan også mærke, at vi snart ikke har flere muligheder. Derfor
forsøger han at beskytte os mod farer, og han frygter, at werlog-
gen vil slå til igen, hvis du tager med på jagt,” sagde Shamani og
lagde en hånd på Enyos skulder.
”Er det, fordi jeg er en aglulo?” spurgte Enyo.
Shamani gentog den forklaring, han altid gav Enyo, når han
var ked af den måde, som de andre i stammen så på ham. ”Dood-
jierne har taget dig til sig, min dreng. Du er en af os.”
”Vist ikke i aften,” hviskede Enyo, for at den gamle ikke skulle
høre det. Medicinmanden vidste ikke, hvordan det føltes dybt inde
i Enyo. Ingen var onde ved ham, de behandlede ham ordentligt og
delte alt med ham. Men han var alligevel ikke en del af stammen.
Ikke engang Pankos varme snude mod hans kind, kunne trøste
ham.
Enyo_Indhold.indd 35 05/04/11 11.43
Top Related