Ansvar Stolthed Loyalitet
Nationalpræsidenten byder velkommen
Do it right! Det er med stolthed, at jeg som
Nationalpræsident for JCI Danmark i 2014
kan udgive denne handlingsplan. JCI
summer af liv og ambitiøse mennesker, der
vil gå langt for at skabe et miljø, hvor vi
sammen kan skabe store resultater og
samtidig udvikle os. Vores alsidige program
og muligheder møder medlemmer på
mange niveauer, og vi kan som organisation
stolte se på den udvikling, som hvert
medlem møder, så længe de kaster sig ud i
nye udfordringer.
Vi er en organisation, der favner
mangfoldighed. Jeg er stolt af den
forskellighed, jeg møder i JCI og allermest
stolt af den fælles interesse for at skabe
noget større og bedre. Og det gælder på
ethvert niveau i mere end 100 lande–
uanset, hvilke udfordringer dit nærmiljø står
overfor.
Vores projekter og den forskel vi gør, starter
på individuelt niveau. Det er dig som
medlem, der kan gøre forskellen! Og i 2014
er det netop det, jeg forventer af dig: du skal
tage initiativ til at gøre noget ved de ting,
hvor du synes, det kan gøres bedre.
Jeg arbejder med stolthed for JCI. Jeg er
stolt af de resultater, den opfindsomhed og
den iver, som medlemmer af JCI lægger for
dagen over hele verden. Det er med vores
hjælp, at malaria dag for dag dræber færre
børn, at katastroferamte får hurtig hjælp
eller at forståelsen for kulturforskelle øges. I
Danmark er det vores medlemmer, der giver
fattige børn sommerferie, sender
skoleelever i praktik ved virksomheder eller
skaber synlighed omkring voldsofres vilkår.
Vi er en flok handlekraftige unge
mennesker, der tager ansvar og gør en
positiv forskel – kan du kende sætningen?
Det er vores mission og vi udlever den.
Og det er min opfordring til dig som
medlem: Tag ansvaret og vis, hvad JCI er.
Vis, at du tør tage stilling og handle på det.
Vis dig som lederen, der får andre
engageret i det og sidst men ikke mindst:
Do it right!
sørg for at fortælle andre om det. Vi er ikke
nogen hemmelighed!
Jeg bliver stolt, når jeg oplever medlemmer,
der udvikler sig gennem deres engagement
i JCI. Jeg er stolt af at bidrage til dette, men
jeg er i høj grad stolt af at være del af en
organisation, der stiller redskaberne til
rådighed. Disse redskaber deler jeg gerne –
og jeg håber, at du som medlem vil være
med til at tage stoltheden til dig og bringe dit
engagement i JCI frem i lyset. Lad folk vide,
du er medlem, lad dem vide, hvordan det
har bidraget til det menneske, du er og lad
os sammen skabe en stærk organisation,
der har den indflydelse, vi praler af at have.
De fede muligheder, oplevelser og den
udvikling, som vi får i JCI, er der mange
unge mennesker, der fortjener.
I 2014 vil der blive lagt vægt på kvalitet –
med sloganet Do it right! Vi skal være
professionelle, seriøse og opsøgende.
Derfor vil I se nye initiativer på
medlemsarbejdet, som fremover skal
fokusere todelt, på henholdsvis indslusning
af nye medlemmer samt fortsat udvikling til
eksisterende medlemmer.
Desuden skal JCI-dagen bruges til at vise
verden omkring os, hvem vi er og hvad vi
kan. Når vi går sammen, står vi stærkere og
derfor vil vi som landsorganisation støtte op
om jeres arbejde lokalt. Vi glæder os til at
skabe blikfang for den enkelte afdeling og
for organisationen generelt sammen med jer
på JCI-dagen den 30. april 2014.
I 2014 vil vi desuden have skarp fokus på
branding af vores organisation. Vi skal alle
kunne besvare spørgsmålet ”hvad er JCI?”.
Vores logo skal genkendes af flere og vi vil
markere os mere, på både dansk og
engelsk i takt med åbning af nye
internationale afdelinger.
Der vil komme yderligere tiltag, som skal
gavne vores organisation og vi vil fra JCI
Danmarks side arbejde hårdt sammen med
jer for at styrke jeres lokalafdeling. Jeg
glæder mig til et forrygende 2014!
Lad os gøre det sammen – unite to impact – og lad os gøre det rigtigt første gang
Do it right!
Eva Hye Langkjær Nationalpræsident JCI Danmark 2014
En rejse hvor overliggeren er sat højt Skoene er kridtet, arbejdshandskerne er
fundet frem, energien er tanket op – klar,
parat, start lyder det 1. januar 2014 hvor
teamet bag programområdet, er klar til at
flytte JCI Danmark mod nye højder. I 2014
er der fokus på 5 områder - HR, Træning,
Udvikling, Nationale projekter,
partnerskaber og support. 6 områder der
alle vil bidrage til vores medlemmers
udvikling og flytte vores organisation i
positiv retning.
Ambitionsniveauet minder om basketkurven
i 5 klasse, der sad meget højt oppe, men
med energi, gejst og en stor portion vilje,
nåede vi derop. Teamet bag
programområdet har den vilje og gejst, der
skal til at løfte JCI Danmark mod nye
højder.
Når vi står sammen, samarbejder og
udnytter vores kompetencer bedst muligt,
så kan vi skabe mirakler. Min opfordring
skal derfor lyde; udnyt programområdets
mange ressourcer og råb højt, når
udfordringerne bliver for store.
Programområdet står klar i 2014, til at
servicere netop din afdeling, så brug dem.
Claus Rasmussen, Executive Vice
President of Programs
JCI Support
Som stabsfunktion understøtter vi alle
medlemmer af JCI Danmark med de
værktøjer, den erfaring den viden, der gør
det endnu sjovere og lettere at lave fede
aktiviteter i JCI.
Vores værktøjskasse:
• HR
• Projektarbejde og partnerskaber
• Afholdelse af fede afdelingsaftener
• Markedsføring og branding
• Økonomistyring
• Businessrelaterede aktiviteter
• Driftsopgaver i afdelingen
Programområdet
2014
Vi skaber vigtig erfaring for dine kolleger Udvikling og evaluering af JCI Vi skal have fokus på at værdisætte de
stærke projekter der sætter JCI på
landkortet og gør værdien af JCI tydelig for
alle, så alle JCI’ere kan sætte ord på
værdien af deres medlemsskab.
Det vil ske gennem fokus på tre
hovedområder:
JCI-dagen
JCI sættes på landkortet gennem en
eksternt branded national begivenhed. Alle
JCI afdelinger afholder den 30. April 2014 et
lokalt arrangement, der viser hvad JCI er og
kan.
Projekter til højere niveau
Hvordan kan vores projekter implementeres
bedre, og hvordan bliver medlemmerne
bedre projektledere? Hvad er next step i
forhold til de uddannelser og muligheder,
som vi allerede har?
Værdien for medlemmet
Hvilken personlig og karrieremæssig værdi
har et JCI medlemskab? Baseret på såvel
tidligere som nuværende medlemmers
erfaringer og udvikling.
Vi vil arbejde hårdt for, at vi alle kan sætte
JCI på landkortet i 2014 og udvikle JCI til et
endnu mere værdiskabende produkt og
netværk.
Udvikling
Vi øger medlemmernes kompetencer Træningsområdet skal være med til at sikre
medlemmernes personlige udvikling og
samtidig klæde medlemmerne på til at
udvikle JCI som organisation. JCI har en
mission om at sikre at vi får indflydelse på
det lokalsamfund vi er en del af, og det er
bl.a. det træningsområdet er med til at
understøtte.
Teamet bag træningsområdet i 2014 ønsker
at skabe en skarpere struktur og en
gennemsigtighed, der gør at det bliver nemt
at finde og arrangere træninger; at
træningerne kommer tæt på medlemmerne,
og de ved hvad udbyttet er i en given
træning.
For at understøtte trænernes udvikling har
vi udpeget en person specifikt til dette
område. Maria Thuesen Beck, JCI Randers,
vil sammen med erfarne trænere fokusere
på trænernes ønsker og behov, og gøre det
muligt for kommende træning at få råd og
vejledning til at komme igang.
Helt konkret vil træningsområdet fokusere på følgende hovedområder:
Quickguides til arrangering af den gode træning
Max. 3 klik på jci.dk for at finde en given træning
Medlemsbestemt udvidelse af træningskataloget
Min. 5 aktive trænere i officielle og anbefalede JCI kurser
Følordning til at få nye trænere i gang
I løbet af 2014 er der afholdt JCI Impact, JCI Achieve, og JCI Admin i hver region med
støtte fra det nationale træningsområde
Træning
Vi forener Partnerskaber har altid været en vigtig del
af JCI’s aktiviteter. De har haft forskellig
form, lige fra sponsorater til reelle tætte
partnerskaber, hvor JCI’ere arbejder side
om side med partnere, og været med såvel
NGO’er som med professionelle
virksomheder.
På verdenskongressen i Rio De Janeiro har
JCI har netop vedtaget en ny 5-årig strategi
for 2014-2018, hvis overordnede
målsætning handler om at forene alle
sektorer i samfundet. Det betyder bl.a. at vi
skal tænke partnerskaber endnu bredere
end vi har gjort hidtil, og gøre endnu mere
ud af at være en facilitator, der bringer de
rigtige personer sammen. Vi skal med andre
ord gøre mindre ud af at skaffe ressourcer
fra eksisterende medlemmer, og derimod
sikre at andre partner bliver bragt i spil og
bidrager til de rigtige projekter med viden og
midler.
Konkret vil JCI Danmark arbejde for et
nationalt partnerskabssummit, hvor JCI skal
tage ansvar og være den katalysator, der
bringer partner fra forskellige dele af
samfundet sammen. Vi vil også arbejde for
en større bevidsthed i den yngre generation
om at tage ansvar for sig selv og
samfundet. De to ting hænger uløseligt
sammen, og det budskab skal vi have ud
over kanten hvor de unge er. Derudover vil
vi arbejde på at få lavet et samarbejde med
et mediebureau. JCI Finland har opnået god
effekt af at anvende et professionelt
mediehus som partner, til at få synliggjort
både organisationen og projekter, og det er
deres erfaringer vi ønsker at drage nytte af.
Endelig skal vi blive endnu mere ud af at få
vedligeholdt og synliggjort vores
partnerskaber over for vores afdelinger. For
at opnå dette skal partnerskabsområdet
arbejde meget tæt sammen med såvel
kommunikation og branding som HR og
udviklingsområdet.
Endelig skal vi blive endnu mere ud af at få
vedligeholdt og synliggjort vores
partnerskaber overfor vores afdelinger.
Partnerskaber
Vi agerer Gennem de nationalt forankrede projekter
får JCI både mulighed for at vise synlighed
og tilbyde udviklingsmuligheder i større
skala til vores medlemmer. Projekter er
også de aktiviteter, der gør os i stand til at
indgå i aktive partnerskaber med forskellige
aktører i vores lokalsamfund på alle
niveauer, og udleve JCI missionen om at
gøre en forskel.
I 2014 er der foreløbigt vedtaget 2 større
arrangementer, som køre på nationalt
niveau. Det ene projekt er JCI dagen d. 30.
april 2014, som er forankret under vores
udviklingsteam, som var kort beskrevet
under udvikling. Mere info følger herom over
de kommende måneder, så følg med på JCI
Nyt og øvrige kanaler.
Det andet er JCI i Bevægelse, som kommer
til at ligge i oktober måned. Målsætning med
JCI i Bevægelse: Som optakt til
Danmarksindsamlingen Knæk Cancer, skal
en stafet bevæge sig gennem JCI Danmark
ved hjælp af medlemmernes fysiske
bevægelse, og ende i studiet live på
nationalt TV med en check til Kræftens
Bekæmpelse.
Fælles for begge projekter er at alle
afdelinger inviteres til at være med, begge
projekter skaber synlighed for afdelingerne
og JCI Danmark, og begge projekter giver
masser af mulighed for udvikling af vores
medlemmer. Der vil være support fra det
nationale team, så alle afdelinger kan være
med i større eller mindre skala, og alle
afdelinger kan få glæde af den omtale, som
projekterne vil give til JCI Danmark.
Vi har også en drøm om at lave et projekt,
der sætter fokus på at tage et socialt ansvar
som borger, men dette er stadig på
tegnebrættet. Indtil videre er det vigtigt at de
to første projekter kommer godt fra land, og
lever op til vores slogan for 2014: Do it right!
Projekter
Vi tager godt imod nye ansigter Human Resources (HR) er den nye dreng i
klassen i JCI Danmark i 2014, og så
alligevel ikke. Det er egentlig bare gammel
vin på nye flasker, men det nye navn er en
vigtig del af at få gjort JCI mere forståelig for
omverdenen. JCI er et netværk, som skaber
værdi når vi bruger det, og derfor er det vildt
vigtigt at vores medlemmer hurtigt kommer i
gang med at bruge netværket.
Med indførelsen af HR, som skal dække de
to områder vi tidligere kaldte MEC og IND,
får vi fokus på hele livscyklussen for
medlemmerne. Ved at integrere
medlemsindslusning og personlig udvikling i
samme funktion skal vi sikre at alle
medlemmer er aktive. Hvorfor? Fordi aktive
medlemmer er mere tilfredse, og derfor skal
HR sikre hurtig indslusning og integrering af
medlemmerne og gennem aktiviteter sikres
også fastholdelsen. Tilfredse medlemmer er
også mere loyale og bedre ambassadører,
og det er gennem vores egne medlemmers
gode oplevelser at vi skal være 1000
medlemmer mere pr. 1. januar 2015.
For at understøtte det lokale HR-arbejde i
afdelingerne vil det nationale HR team
arbejde ud fra følgende punkter:
En konkurrence om bedste lokale
HR arbejde
Support til at give alle afdelinger en
lækker hjemmeside
Hjælp til etablering af lokale HR-
funktioner i afdelingernes komiteer
Drejebog til at lave egen
velkomstpakke og hjælp til at få det
integreret i afdelingen
Sikring af integration via
buddyordning i afdelingerne
MEC IND HR
HR
Vi sikrer medlemmernes udvikling Ud over tiltrækning og integrering af nye
medlemmer ønsker direktionen i 2014 at
sætte fokus på fastholdelsen af
medlemmer. Vi skal ikke blot være flere
medlemmer, vi skal også være medlemmer
i længere tid, og have udvikling og læring
igennem hele vores medlemsskab.
Fra national side kan vi ikke nå ud til alle
medlemmerne, og derfor bliver de lokale
bestyrelser et vigtigt led i at sikre
fastholdelsen af medlemmerne, ligesom
LP2013 teamet skal engageres. De tidligere
formænd er dem der kender afdelingerne
allerbedst, og den viden må ikke gå til
spilde. Den skal udnyttes til gavn for såvel
formændene som afdelingerne.
Viden, værktøjer og kommunikation bliver
omdrejningspunkterne, som beskrevet i
disse aktiviteter:
Vi skal have lavet en
medlemsundersøgelse i starten af
året, for at sikre den rette viden om
vores medlemmers behov og ønsker
for udviklingen.
Medlemsundersøgelsen skal både
rettes mod kommende, eksisterende
og tidligere medlemmer.
Alle medlemmer i alle afdelinger skal
have tilbudt personlige
handlingsplaner, så bestyrelserne
har bedre kendskab til hvad deres
medlemmer ønsker.
Bestyrelsernes uddannelse skal
udvides med workshops på
nationale arrangementer, bl.a. med
deltagelse fra professionelle
bestyrelsesmedlemmer fra
erhvervslivet.
Potentielle bestyrelsesmedlemmer
skal have større indsigt i
bestyrelsens rolle og opgaver
gennem JCI Admin kurser
Etablering af direkte hotline for
bestyrelser, som kan anvendes til at
sikre motivation, fokus på mål og
mægling i konflikter.
Øget engagering af Past Presidents,
dvs. LP’er fra 2013, i bestyrelses- og
HR arbejdet.
HR
Vi skaber multikulturel forståelse gennem samarbejde med hele verden Det internationale arbejde får en
fremtrædende plads i 2014. Med
udpegelsen af en International Partnerships
Director skal vi sikre, at vi får både
inspiration og viden fra vores
søsterafdelinger uden for Danmarks
grænser. Informationen skal bruges både i
direktionen, og den skal også ud i
afdelingerne.
Vi skal ligeledes have meget mere
engelsksproget information til de
medlemmer, der ikke taler dansk. Det skal
sikre, at byer uden en international afdeling
stadig har noget at tilbyde ikke-
dansktalende gæster, og det skal også sikre
en god indslusning af de nye internationale
afdelinger, der er under opstart.
Informationen vil komme i både
nyhedsbrevs- og videoform. Èn gang om
måneden vil JCI Update udkomme på
engelsk, med artikler fra indland og udland.
Sammen med kommunikationschefens
team skal vi støve de gode historier op og få
dem formidlet på engelsk. Nogle historier vil
blive afdækket på videoform, og distribueret
via JCI Danmarks Youtube kanal, som
Branding Manager står for.
Den sidste del, der skal sikre den gensidige
forståelse, er samarbejde på tværs af
landegrænser. Med etableringen af JCI
Challenge på Malta d. 9.-10. juni 2014 står
JCI Danmark i spidsen for et virkelig
multinationalt projekt, der allerede 2 gange
har vist sit værd som et unikt sted at lære
nye kulturer at kende og udvide sit netværk,
samtidig med at man har det sjovt og støtter
en god sag.
International Relations
Vi fortæller Med tilblivelsen af flere og flere sociale
medier og overflow af information er
lettilgængelig information og letforståelig
kommunikation blevet endnu mere centralt i
vores organisation.
I 2014 bliver der vendt lidt op og ned på
tingene i JCI, rent kommunikationsmæssigt.
Udover at vores pressechef nu hedder
Branding Manager har vi også valgt at
redefinere snitfladerne mellem
kommunikationschefen og
brandingmanager.
Kommunikationschefen får ansvaret for at få
fundet de gode historier, og få dem
beskrevet i et letforståeligt sprog. Det bliver
fortsat også kommunikationschefens ansvar
at sikre, at direktionen er synlig ude hos
medlemmerne, så vi får skabt
gennemsigtighed om direktionens arbejde.
Branding Manager får ansvaret for at
informationen bliver let tilgængelig på de
relevante platforme og i den rette form.
Branding Manager skal også sikre sig at
vores kommunikation tager sig lækkert ud,
hos alle relevante parter. En stor del af
Branding Managers arbejde i 2014 kommer
ligeledes til at handle om at få optimeret JCI
elektroniske medier, dvs. online
medlemsdatabase, JCI.DK, JCINYT.DK
m.fl.
Kommunikation & Branding
Vi har plads til lokal forskellighed JCI er en medlemsdrevet organisation, hvor
alle aktiviteter bestemmes af medlemmerne.
Vi er delt ud på mange forskellige afdelinger
i 5 geografisk opdelte regioner. For at sikre
den daglige drift, udlevelse af strategien og
kommunikation ud i alle led har vi en
national organisation til at understøtte
afdelingerne, de internationale forpligtelse
og vores nationalpræsident, som er vores
ansigt udadtil.
Direktionen arbejder med forskellige
programområder, defineret af vores
nationalpræsident. Disse programområder
er beskrevet i dette hæfte. En del af
direktionen sidder i vores forretningsudvalg,
som kører den helt lavpraktiske daglige drift,
mens den øvrige direktion mødes 10 gange
om året og drøfter status på
handlingsplanen. Endelig er der er også et
par rent administrative poster, som sikrer at
der er styr på økonomien, formalia og vores
sekretariat.
For at sikre nærhed til afdelingerne har vi de
5 regionsformænd med i direktionen, så
informationen mellem direktionen og
medlemmerne flyder bedst muligt.
Herudover har hver regionsformand sin
egen individuelle handlingsplan, som er
lavet baseret på regionens individuelle
behov. Præsentationen af de regionale
handlingsplaner sker på regionernes
valgforsamlinger, men fælles for alle
regionernes handlingsplaner er, at de skal
sikre en god start på året samt samarbejde
og synlighed, på tværs af afdelingerne.
Organisationen
Strategisk vigtige opgaver for JCI Danmark. A. Afdelinger leverer kvalitet.
Hver afdeling i JCI Danmark skal levere kvalitet i det arbejde, vi udfører. Dette påvirker vores
samarbejde med partnere og medlemmer og sikrer, at vi med stolthed kan fortsætte med at
tage ansvar og gøre en positiv forskel for os selv og samfundet.
Vi har vundet når: Medlemstilfredsheden stiger i forhold til starten af året.
B. JCI-dagen
Vi skal vise verden omkring os, hvem vi er og hvad vi kan. Når vi går sammen, står vi stærkere
og derfor vil vi som landsorganisation støtte op om jeres arbejde lokalt. Vi glæder os til at skabe
blikfang for den enkelte afdeling og for organisationen generelt sammen med jer på JCI-dagen
den 30. April 2014.
Vi har vundet når: Alle JCI Danmarks afdelinger tager del i aktiviteter på JCI-dagen 30. April
2013.
C. Synlighed via branding
I 2014 vil vi desuden have skarp fokus på branding af vores organisation. Vi skal være den
organisation, hvis medlemmer fortæller om deres engagement og medlemskab med stolthed.
JCI skal være et naturligt samtaleemne i vores hverdag og vi skal fokusere brede end blot til
egne medlemmer.
Vi har vundet når: Eksterne medier opsøger historier om os, målt på minimum 1 historie i
nationalt tv eller dagblad.
Must-win battles
JCI DANMARKS STRATEGIKORT Hvordan?
Visionen
"Vi vil være det førende netværk for unge handlekraftige mennesker, der tager ansvar og gør en
positiv forskel for sig selv og samfundet".
Strategien
Vi vil identificere udfordringer i vores lokalsamfund, og gennem projekter af høj kvalitet generere
bæredygtige løsninger
Vi vil skabe stærke bånd til samarbejdspartnere i samfundet for at udveksle ressourcer og
erfaringer, så vi skaber større positiv forskel
Vi vil sikre aktiviteter i hver afdeling, der motiverer og engagerer medlemmerne og øger deres
kompetencer
Vi vil arbejde målrettet for at synliggøre vores organisation
Vi vil samle og udbrede vores historik, succeshistorier og ”best practice”, så det kan inspirere og
motivere os til at holde fokus på vores opgave i samfundet
Værdierne
I JCI arbejder vi både på lands –og verdensplan ud fra følgende værdier, kaldet The Creed:
Missionen
At skabe udviklingsmuligheder, der styrker unge mennesker til at skabe positive forandringer.
JCI will be the organization that unites all sectors
across society to create sustainable impact
THE CREED
We believe:
That faith in God gives meaning and purpose to human life;
That the brotherhood of man transcends the sovereignty of nations;
That economic justice can best be won by free men through free enterprise;
That government should be of laws rather than of men;
That Earth's great treasure lies in human personality;
And that service to humanity is the best work of life.
Sloganet for 2013 var “Just Do It”.
Direktionsteamet har arbejdet målrettet på
forskellige programområder, og vi
fremhæver her nogle af allervigtigste
præstationer.
JCI og FN
Samarbejdet mellem JCI og FN går helt
tilbage til 1948, og der er i 2013 blev sat
stor fokus på de mange aktiviteter, som det
samarbejde har resulteret i. Det er blevet
promoveret internt i JCI i Danmark, på vores
Europakonference i Monaco og ikke mindst
gennem et besøg i den nye FN by i
København i forbindelse med
nationalkongressen i oktober.
”I” for international
2013 blev et skelsættende år for det
internationale arbejde i JCI Danmark. Vores
internationale afdeling i København kunne
fejre 10 års jubilæum i oktober, og i det
jyske er vi også blevet internationale. Hele
to internationale afdelinger er under opstart.
I Ikast-Brande er afdelingen startet op på
foranledning af Bestseller, og i godt
samarbejde med de lokale Rotary
afdelinger. Afdelingen er i skrivende stund
meget tæt på sin stiftende
generalforsamling. I Horsens er den
internationale afdeling kickstartet gennem
en i værksætter klynge på VIA, i
samarbejde med en lokal expat-
organisation. Direktionen i 2014 er meget
opmærksom på, at vi skal gøre endnu mere
for de internationale afdelinger i 2014.
JCI’er til JCI’er: Training-området fra international side har voksenundervisningen i JCI, kaldet Training, været under evaluering siden juni 2012. Det har gjort det svært at navigere som trænere og afdelinger, og det har været kickstarten til at genoptage Trainer forum. Det blev også besluttet at få lavet en officiel workshop på nationalkongressen, så vores delegeret forsamling også kunne få input til træningsområdet. Træningsområdet har fortsat stor bevågenhed i 2014, da det er vigtigt at alle trænere i JCI fortsætter med at dygtiggøre sig. 1 og 1 kan godt blive 3....
På Store Projektlederdag og Store
Udviklingsdag får JCI’ere fra hele landet
mulighed for at mødes til 1 dags intensiv
læring, med stor ideudveksling til følge. I
februar benyttede mere end 50 JCI’ere sig
Særlige bedrifter
af tilbuddet om at lære fra Happy Projects
teamet, og juni måneds session var besøgt
af over 60 JCI’ere, fordelt på 8 workshops.
Hele Danmarks Heidi
JCI har flere forskellige programområder,
bl.a. den Gyldne Mikrofon, en en-
mandstalerkonkurrence. Heidi Larsen fra
JCI Holbæk har talt sig til top igennem 6
taler på lokalt, regionalt, nationalt og
europæisk niveau, og i november måned
skal hun som den første dansker i finalen i
Rio De Janeiro. Vi er så stolte af Heidi!
Heidi skal kæmpe mod talere fra
henholdsvis Indien, Canada og Tunesien.
Talerne bliver bedømt efter et regelsæt, der
bl.a. vurderer kropssprog, struktur, flow,
ordvalg, tidsforbrug og brug af stemmeleje,
humor og følelser.
Dommerpanelet består af andre JCI'ere fra
uvildige lande, som er uddannet til at
bedømme talerne.
Heidi endte på en flot 2. plads, efterfulgt af
taleren fra JCI Canada.
Skygge for en dag
JCI Vejle er sammen med lokale
virksomheder i gang med at hjælpe unge
gymnasielever til en god start på deres
erhvervskarriere. Project Job Shadow parrer
de unge med en medarbejder fra en lokal
virksomhed for en dag, og giver dem et
indblik i dagligdagen i det pulserende
erhvervsliv. Derudover får de unge et
netværk i erhvervslivet, som kan komme
dem til gavn i deres videre studie- og
erhvervsliv.
Udover at komme eleverne til gode skal
projektet også hjælpe med at holde de unge
mennesker i Vejle området efter endt
uddannelse. De skal ud og besøge de
spændende virksomheder i lokalområdet,
og på den måde får erhvervslivet i Vejle
også glæder af projektet.
Det er i år lykkedes at skaffe 54 pladser hos
23 forskellige virksomheder. Næste skridt i
projektet er at eleverne ansøger om hvilken
jobfunktion de gerne vil følge i en given
virksomhed.
JCI Vejle satser på tættere samarbejde med
offentlige institutioner og endnu større
tilslutning til projektet næste år.
Klar kommunikation i 2014. Regionsformændene, kaldet VP’erne, er den lim der binder afdelingerne, formændene og JCI Danmark sammen, og derfor vil det primære fokus for vores team være at give så meget viden, oplysninger, redskaber og sparring som overhovedet muligt videre. I Danmark har vi fem meget forskellige regioner, der hver især har individuelle behov, men ens for dem alle er behovet for vidensdeling. Min primære rolle er at sikre, at VP’erne har den relevante viden, så de kan svare på formændenes spørgsmål og hjælpe til hvis det brænder på. VP'erne og jeg har aftalt, at 2014 bliver det år hvor ingen falder over bord undervejs. Det vil vi gøre ved at have hyppig kontakt, sparre med hinanden, og sørge for at gøre brug af alle de resourcer, der er i direktionen og ude i JCI landet. Vi har derfor også indført Plan B, dvs. alle VP'erne har
en eller flere, de kan tage fat i hvis, det skulle nå så vidt, at de ikke selv kan nå det hele. VP'erne får et hårdt år, med mange mails og besøg i afdelingerne samt alt det andet de har i deres handlingsplaner - projekter, kurser, træninger og temadage. Derfor vil jeg som EVP-O give dem lidt igen, i form af at have fokus på VP’ernes udvikling, og give dem en oplevelse, som de måske ellers ikke havde fået. Jeg har planlagt VP team weekend, hvor teamet skal flytte sig, både på det personlige plan men også vidensmæssigt! Succes: Når vi kommer i mål med programmet for 2014, bliver det året, hvor vi fandt opskriften på hvordan man driver en frivillig organisation.
VP Teamet
JCI Danmark Organisationsdiagram
Eva Hye Langkjær
Bo Risom Lea Kjær
Tina S. Gustavsen
Peter S. Jacobsen
Christoffer
Kirkegaard
Brian Frimann
Frank Skov
Claus Rasmussen
Thomas Grønbæk
Karen Würtz
Rina Dybdal
Dennis H.
Christensen
Andreas H.
JørgensenTanja H. Sørensen
Kathrine N.
Stannov
Maria B.
Christensen
Karen F. Jensen Mette Thrane
Vi skaber værdi for medlemmerne Vores værdisætning: Vi skaber med ansvar, stolthed og loyalitet succes i 2014.
Direktionen arbejder for at blive et fast sammentømret team, der sammen giver afdelingerne de bedste
muligheder for at skabe et fedt år i 2014. Eva og delegeret forsamlingen har sat holdet for 2014 og
besluttet hvilke program områder skal arbejdes med. Herudover består direktionen af en række
vedtægtsbestemte poster. Her kan du finde kontaktoplysninger så det er nemt at få fat på os.
Nationalpræsident: Eva Hye Langkjær [email protected] NP assistent: Karen F. Jensen [email protected] Deputy President: Bo Risom [email protected] Executive Vice President Operations: Lea Kjær [email protected] Executive Vice President Programs: Claus Rasmussen [email protected] Secretary General: Tanja Hedegaard Sørensen [email protected] General Legal Counsel: Maria Bloch Christensen [email protected] Treasurer: Mette Thrane [email protected] PR og Branding Manager: Andreas Høyer Jørgensen [email protected] Kommunikationschef: Kathrine N. Stannov [email protected] Vice President Region Nordjylland: Tina Sylvester Gustavsen [email protected] Vice President Region Midtjylland: Peter Skjødt Jakobsen [email protected] Vice President Region Syddanmark: Christoffer Kirkegaard [email protected] Vice President Region Sjælland: Brian Frimann [email protected] Vice President Region Hovedstaden: Frank Skov [email protected] Development Director: Thomas Grønbæk [email protected] Development Director: Karen Würtz [email protected] Human Resources Director (HR): Rina Dybdahl [email protected] Partnership and International Relations Director: Dennis H. Christensen [email protected] Local Leaders Training Manager: Nikolaj Friis [email protected] Award Manager: Anders Tipsmark [email protected] Akademimanager: Vita Vels Jensen [email protected] Immediate Past President: Charlotte Bysted [email protected]
Direktionen 2014
Top Related