Herskabeliggørelse - gentrification på dansk
Henrik Cutzon Larsen, Institutfor Samfundsudviklingog Planlægning, Aalborg Universitet og Anders LundHansen, Institutionen for kulturgeografi och ekonomiskgeografi, Lund
De seneste år er begrebet "gentrification" dukketop i den danske debat. Begrebet har dybe rødder i
. den geografiske forskning, og det stiller skarpt på
de processer, der forandrer byernes geografi, samtdiskuterer hvilke sociale og økonomiske konsekvenser forandringerne medfører. I denne artikelundersøger vi fænomenet i forhold til de dramatiske forandringer af Vesterbro i København.
HerskabeliggørelseBegrebet "gentrification" stammer fra ordet"gentry", der kan oversættes som lavadel ellerherskab. Det blev første gang brugt afbyforskeren Ruth Glass i bogen London: Aspects ofChange(1964) som en let ironisk betegnelse for byforandringer i London. På dansk kunne man medtilsvarende ironi tale om "herskabeliggøreise" .Traditionelt handler herskabeliggøreise om denproces, hvor en højere socioøkonomisk gruppepresser en lavere socioøkonomisk gruppe ud afet område, eksempelvis fra et gammelt arbejderkvarter - som Vesterbro - der bliver "indtaget" afmiddelklassen og den øvre middelklasse, hvorefteren langsom herskabeliggøreise af områdetfinder sted.
Der er både økonomiske og kulturelle forklaringer på denne proces. Neil Smiths The NewUr.b.an Frontier: Gentrijication and the RevanchistCiiy (1996) og David Lays The New Middle Classand the Remaking ofthe Central City (1996) fremstilles ofte som modpoler i denne debat. Megetforsimplet handler debatten om, hvorvidt detanalytiske fokus skal ligge på bevægelserne af"kapital" eller "mennesker" i byrummet. Forskningen peger dog i retning af, at begge elementerer vigtige komponenter, og i de fleste tilfælde
HERSKABElIGG0RELSE - GENTRIFICATION PÅ DANSK
handler den faglige uenighed om, hvor vægtenskal lægges i analysen.
Selvom fænomenet blev identificeret for relativt kort tid siden, betyder det ikke, at det er et nytfænomen. Der har været denne type dynamikkeri lang tid i vores byer. Det nye er, at processener blevet integreret i den globale økonomi. Processen kan således i dag finde sted mellem flereskalaniveauer, og store områder i byen kan hurtigt forvandles afbåde nationale og internationale investeringer. Et eksempel er havnefronteni København (og i andre byer). Samtidig anvendesherskabeliggøreise i den generelle bypolitik for at"opruste" byerne i den såkaldte internationalebykonkurrence - og det er bl.a. i denne forbindelse at byfornyelsespolitikker kan ses.
Byfornyelsen af Indre VesterbroHerskabeliggøreisen af Indre Vesterbro, kvarteret nærmest Hovedbanegården, tog sin begyndelse med det storstilede byfornyelsesprojekt, der blev vedtaget af Borgerrepræsentationi 1991. Kvaliteten af boligerne i dette gamle arbejderkvarter var dengang særdeles ringe, og densociale profil afdet berygtede kvarter var "problematisk" (Tabel 1). Men erfaringerne fra tidligereprojekter skræmte. I slutningen af1970'erne ogbegyndelsen af 1980'erne blev der gennemførten "totalsanering" afdele afIndre Nørrebro. Saneringen skete efter en helhedsplan, som medringe inddragelse afbeboerne omfattede mangenedrivninger. Beboernes utilfredshed kulminerede i en afefterkrigstidens største konfrontationermellem politi og demonstranter, da legepladsen"Byggeren" i 1980 blev ryddet.
Fornyelsen af Indre Vesterbro skulle væreanderledes. I stedet for en helhedsplan vedtog Borgerrepræsentationen en handlingsplan,Fornyelse Indre Vesterbro (1991). Planen var enramme, som trinvis skulle udfyldes og gennemføres med stor inddragelse af beboerne i"et reelt samspil mellem borgere og kommune".
33
Fig. 1. Halmtorvet efter byfornyelsen. Foto: Henrik Gutzon Larsen.
Understøttet afByfornyelsesloven af1982, blevder lagt stor vægt på bevaring afde gamle huse.Men det blev også anerkendt, at byfornyelse ikkeblot var et spørgsmål om boligkvalitet. I erkendelse af bydelens "tunge sociale problemer"havde planen som et helt centralt punkt ogsåen "social dimension".
Den "sociale dimension" fastslog, at byfornyelsen skulle "tage udgangspunkt i de nuværende beboeres forhold". Det medførte borgerinddragelse og forskellige sociale tiltag. Mensamtidig skulle byfornyelsen også "bidrage til etgenerelt socialt løft afbydelen". Det blev i øvrigti 1990'erne en generel målsætning for kommunen, at tiltrække en "økonomisk bæredygtig" befolkning. Specifikt skulle Vesterbro gøres "merefamilieegnet" . Der var med andre ord indbyggeten modsætning i handlingsplanen, for kvarteretvar om noget kendetegnet af enlige på overførselsindkomst. Forhandlingerne om planen havdemange mellemregninger. Men den venstresocialistiske borgerrepræsentant Gunna Starck havdeen pointe, da hun til et oplæg påpegede, at der
34
"på en yderst diskret måde" stod, "at beboerneskal skiftes ud." Handlingsplanen var da ogsåærlig nok til at erkende, at "bydelens tiltrækningskraft over for økonomisk og socialt svagtstillede befolkningsgrupper gradvist bliver mindre i takt med den fysiske renovering." Det komtil at holde stik.
Gentrification på danskI den afsluttende rapport anslår kommunen, atden femten år lange byfornyelsen af Indre Vesterbro har kostet omkring 4,3 mia. kroner, ellerca. 1,15 mio. kroner pr. bevaret bolig. Og kvarteret er fuldstændig forandret. De gamle huseer nænsomt renoveret med moderne faciliteterog grønne gårdmiljøer, og de lokale værtshuseog slidte forretninger bliver hastigt overtaget afmoderigtige vinbarer, tøjforretninger og cafeer.Som en madanmeldelse i Information den 2I.august 2009 rammende bemærkede: "Halmtorvets cafeer fortæller - måske ufrivilligt - enhistorie om et Vesterbro i forandring" (Fig. 1).
Ændringerne er ikke blot sket på overfladen.
DET KONGELIGE DANSKE GEOGRAFISKE SELSKAB
Tabel 1. Indre Vesterbro før byfornyelsen (1989)
Indre Vestebro København
Antal boliger 3.368 278.649
Før 1889 88% 16%
1900-1919 11 % 20%
1920-1939 1% 35%
Efter 1940 0% 29%
Uden centralvarme 64% 21 %
Uden eget toilet 11 % 4%
Uden eget bad 70% 30%
Antal indbyggere 6.118 467.850
Arbejdsløse ca. 20% 12,2%
Overførelsesindkomster ca. 24% 16,1 %
Fremmede statsborgere 19,4% 7,2%
Tabel 2. Indre Vesterbro efter byfornyelsen
Ind re Vestebro København
Arbejdsløse (2005) 5% 6,4%
lang videregåendeuddannelse (2005) 15,1 % 10,9%
Mellem eller høj indkomst(2004) 26,9% 24,5%
Immigranter (2007) 12,7% 14,6%
Hvem har retten til byen?Er herskabeliggøreise så et problem? Man skalvære slumromantiker for at modsætte sig bedreboliger, og mange har nydt godt af byfornyelsen. Men der er også tabere. Herskabeliggøreiserejser dermed et principielt spørgsmål, der nubliver diskuteret som "retten til byen" (se fxtidsskriftet Cities, september 2009). Herskabeliggøreise ensretter byen efter elitens og markedets logik. Taberne i dette spil ses ofte somen beklagelig men "naturlig" konsekvens. Mendet er grundlæggende et politisk valg, hvem derhar ret til at bo i byen og befolke dens gader.Skal byens mangfoldighed understøttes, ellerskal den være en ensrettet vækstmaskine - hvortaberne forvises til periferien?
i~! 30 +---------"""=---------1
.-1l.~~2Ot------------------j
40 t--":-----T----:;7-'>~-----------j
-Privatudlejring
60 r,::::::::=========;-~~~~~~I
I takt med byfornyelsen er også beboersammensætningen ændret. Ændringerne afspejler delvist, at økonomien i København og Danmark erblevet væsentlig forbedret. Men det er alligeveliøjnefaldende, at fra at have den nok svageste socioøkonomiske profil i København, ligger IndreVesterbro i dag over gennemsnittet (Tabel 2).
Indre Vesterbro gennemgår med andre orden klassisk herskabeliggørelse, hvor socioøkonomisk bedrestillede overtager et kvarter, ogprocessen er formodentlig ikke tilendebragt. Tomekanismer synes her at spille en medvirkenderolle. For det første - og mest direkte - er rettentil genhusning tilsyneladende især blevet brugtaf socioøkonomisk svag borgere, som på denmåde er blevet "skubbet ud" til andre kvarterer.For det andet - og mere langsigtet - var kvarterettidligere kendetegnet ved mange lejeboliger, somikke mindst i forbindelse med byfornyelsen erblevet konverteret til andelsboliger (Fig. 2). Prisen på andelslejligheder er i den samme periodeeksploderet. Det har beriget mange eksisterendebeboere, men på lidt længere sigt vil de højepriser fungere som en effektiv barriere for tilflytning aflavindkomstgrupper. Den nuværende"krise" i boligmarkedet forsinker formodentligblot udviklingen.
o-l-~_...;:::==~:::::_ -J199219931994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001200220032004 2005 2006
Fig. 2. Ejerskabsformer på Indre Vesterbro
Artiklen er baseret på H. G. Larsen og A. LundHansen, "Gentrijicatian - gentle ar traumatic?",Urban Studies, årg. 45 (2008), side 2429-2448.
HERSKABElIGG0RELSE - GENTRIFICATION PÅ DANSK 35
Top Related