1nr.77731
HA
VEN
OG
M
LTIDET
_ nr.77
73
1
De 9 Kirker p.2-3
Gethsemane Kirke p.4-5Ide og vision
Koncept p.6
Lngdesnit og Situationsplan p.7
Forbindelse p.8
Bredygtighed, Beplantning p.9og Sundhed
Kirkens bning p.10-11Rumbeskrivelse
Sammenbindning p.12-13
Beplantning-Uddybelse p.14
Budget p.14
2
INDHOLD
ENGHAVE KIRKE
KRISTKIRKE
SCT. MATTHUS KIRKE
GETHSEMANE KIRKE
3nr.77731
DE 9 KIRKERBNING AF KIRKEN OG AKTIVERING AF NRMILJET
Kirken fungerer i dag som en af de f ikke-kommercielle offen-tlige bygninger p lige fod med biblioteker og medborgerhuse. Dette gr den til et vigtigt samlingssted for mennesker p tvrs af kulturelle og sociale forhold.
Derfor skal kirken, som den har vret fr i tiden, vre mdested for borgere i lokalmiljet. Ved at aktivere nromrdet samt stille nye faciliteter til r-dighed i kirken, inviteres folk indenfor og kirken fr en bde og funktion.
Hver af Vesterbros kirker skal have et srligt fokus der tilbyder noget nyt til omrdets beboere eller tilfrer kirkens nuvrende funktion nye dimensioner.Udover kristne handlinger og arrangementer med kirkeligt forml, vil der med de nye programmer vre dagligt besg af borgere fra nrmiljet. At give borgerne et ejerskab via nyt-tehaver,velokale, vrksted etc. giver et engagement og en daglig aktivering af kirken.
TRE EKSEMPLER P BNING AF KIRKENSCT. MATTHUS KIRKEKirken beholder sin nuvrende funktion som kon-certsted.For at bne mere op for lokale brugere implemen-teresvelokaler der giver en daglig frden, samt et tilhrsforhold til bygningen.
KRISTKIRKENVed at omdanne dele af kirken til idrtsfaciliteter trkkes lokalmiljet og brugerne af sportsfaciliteter-ne p enghaveplads ind i kirken.
ENGHAVE KIRKEMed det nye kulturomrde p Carlsberg og de mange kreative beboere i nrmiljet skal dele af Enghave Kirke indeholde vrksteder for kunstnere.
PAUSE OG MDESTED
Kirker benyttes af et snvert antal mennesker p trods af, at de er en vigtig del af byrummet og har historie for at vre samlingsstedfor alle typer mennesker.
Den kristne menighed har mulighed for at bruge kirken som et mdested eller som en pause til fordybelse og ndelighed i hverdagen.Det skal stadigt vre muligt i dag at f denne pause, men i et nutidig perspektiv. Derfor kan pausen og mdet opleves i forskellige
sammenhnge, fx i form af koncerter, mltider, fi lm og idrt.
4
GETHSEMANE KIRKE
Istedg
ade
URT
E-HAV
ER
Estlandsgade
Letlandsgade
Sko
le
Fritidshjem
Listevej
Dannebrogsgade
Saxogade
Saxogade
Snd
er B
oulev
ard
Privat bolig
Privat bolig
Kirken
Beboerne, fritidshjemmet og brnehaven fr tildelt nyttehaver. Dette giver et engagement og en aktivering af pladsen.
SITUATIONSPLAN 1 : 2000Adgangsveje/nyttehave diagram 5
nr.77731
PLADSEN OG KIRKEN Litauens Plads ligger i jeblikket stort set ubrugt hen. Ved at lave nyttehaver giver man beboere, skole, brnehave og fritidshjem i omrdet et tilhrsforhold til pladsen og dermed et ansvar for stedet.
Bde programmatisk og formmssigt trkkes haven ind i kirken, idet der graves ud foran frontgavlen og skabes en fl y-dende overgang mellem pladsen og klderen. Klderetagen kommertil at fungere som et mdested omkring mltidet med kkken og spisestue.
Grdarealet p kirkens sydside fungerer ligeledes som en have, der skaber forbindelse til pladsen.Skole, brnehave, fritidsordning og beboere tildeles nytte-haver og kan benytte klderarealet til hjemkundskab, undervisning, fritidsaktiviteter mm.
Derudover bnes der op for arrangementer af forskellig art s som suppekkken og madlavningskurser, der har mltidet og mdet mellem mennsker som tema.
HAVEN OG MLTIDET
Gethsemane have var det sted, Jesus samlede sine disciple og talte til dem dagen fr hans korsfstelse.Vesterbro var fr Kbenhavns udvidelse dkket af nyttehav-er, ligesom kirker, isr i forbindelse med klostre, har tradition for kkken- og urtehaver.
Denne historiske baggrund understtter temaet omkring Geth-semane Kirkes fornyelse.
Haven som et producerende sted giver en programmatisk overgang til kkkenet og mltidet.Her kan man dyrke sine rvarer og derefter tilberede dem.I forvejen byder kirken p et ugentligt mltid, samt kaffe og kage efter gudstjenesten. Dette er en god id som br ve-dligeholdes og udvikles.
I Gethsemane Kirke fungerer mltidet som pause og mdest-ed for mennesker.
Arkitektonisk bnes kirken mod Litauns Plads. Ved at grave ud foran kirken sammenbindes pladsen og kirken i en fl ydende bevgelse.Pladsen og grdhaven forbindes som et grnt haveforlb, der bner kirken og gr overgangen mellem byrum og kirkerum mere fl ydende.6
Bde-og-tanken markerer sig bde i de alternative anvendelsesmuligheder og i hvordan kirken fremstr uforandret fra den ene side og markant anderledes fra den anden.
KONCEPT DIAGRAM EKSISTERENDE
NY KONSTRUKTION
BDE OG
Bde-og er et vigtigt kodeord i den fremtidige anvendelse af kirken, bde programmatisk og formmssigt. Derfor er indgrebet koncentreret i den ene side, mens den anden str uberrt. Fra den ene side, nord, fremstr kirken som den altid har gjort. Mens man fra syd, oplever forandringen og de nye mu-ligheder straks man passerer forbi den.
Ved at skabe en mere fl ydende overgang mellem byrum og kirkerum, bliver kirken lettere tilgngelig. De mange indgange giver mulighed for at komme til kirken p forskellig vis: Ad hovedtrappen direkte til scene- og kirkerummet, via klderen med kkken og opholdsrum eller gennem grdhaven, hvor der med en indendrs have skabes en mere pors overgang mellem have og kirke.
7nr.77731
BRNEHAVE
URTEHAVERRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRURTUURTURTURTUUUURTURTUUUURTR EHAEEHAEHAEHAEHAEHAHAHAEEHHAEHAHAAEEHAHAEHAHHE VERVERVEREEEEVERVERVEVERRVVERVERRRRRRRRRRRRRRAAAAAAAAVEVVEEVVEVVVVVV RRRRRRRURTURTURTRTRTTTURTRTRTTEEEHEHHHHE RRRRRRRR
LNGDESNIT 1 : 500
BOLDBANER
DA
NN
EB
RO
GA
DE
SKOLEHAVER
SKOLEHAVER
FRUGTHAVE
NYTTEHAVER
NYTTEHAVER
URTEHAVER
OEHLENSCHLGERS-GADES SKOLE
SITUATIONSPLAN 1 : 500
8
FORBINDELSE
Arkitektonisk bnes kirken mod Litauens Plads ved at grave ud foran frontgavlen og sammenbinde pladsen og kirken i en fl ydende bevgelse.Pladsen og grdhaven forbindes som et grnt haveforlb, der bner kirken og gr overgangen mellem byrum og kirkerum mere fl ydende og tilgngeligt.
Den nye glaskonstruktion p frontfacaden, giver indtryk af at kirken svver idet pladsen trkkes ind under.Trkket fra pladsen med nyttehavernes niveauforskydning forplanter sig i kirken som et felt af tableauer i skiftende hjde.Nyttehaverne og tableauerne i kirken dannes ud fra et grid, der tager afst i kirkens sjler og tagkonstruktion. For at kunne udnytte selve kirkerummet til alternative forml, oplses den dominerende sidderetning mod alteret med et felt af niveauforskydninger til at sidde og g p. Sydvggen fungerer som skrm til fi lmfremvisning og midteraksen bibe-holdes, da den har en betydning i mange kirkelige sammen-hng. Der skabes et rum, hvor opmrksomheden kan rettes
mod alteret svel som skrmene eller hinanden.
VEST FACADE
SUNDHEDI klderkkkenet sttes der fokus p sundhed gennem ernring. Undervisning, madklub og suppekkken danner i forlngelse af nyttehaverne ramme for en sundere forstelse af mltidet.
BREDYGTIGHEDUdover den CO2 neutrale zone, og muligheden for at dyrke egne afgrder, implementeres solceller p den sydvendte facade. Solcellerne genererer energi til nedkling af bygningen samtidigt med at de beskytter mod sollyset.
Pile og poppeltrer der plantes p pladsen skaber et CO2 neutralt omrde. Begge trtyper vokser hurtigt og udvikler derfor konstant rene rdder der aktivt renser luften.
BEPLANTNINGPile og poppeltrer samt frugttrer, br og nddebuske beplantes p pladsen.Murene omkring pladsen, og den nye kirkemur, beplantes
med kaprifolier, blregn og klematis.
I grdhaven plantes krydderurter og grntsager. I den in-dendrs have og under taget plantes tropiske planter samt frugtbrende planter der giver afgrder til brug i kkkenet
og cafeen.
9
nr.77731
SYD FACADE
KLDERPLAN 1 : 200
Grdhave
kkken
Depot
Depot
undervisningplads
spiseplads
Elevator Garderobe Fyrrum
maskinrum
wc
STUEPLAN 1 : 200
indendrs have
Grdhave Kirkerum/Scenerum
Vbenhus
wc
wc
Kontor
Prstevrelse
Skrme
Elevator
RUM DIAGRAM
Havecaf
Indendrs have
Indendrs have
Mderum
Spiseplads
Undervisningsplads
Grdhave
Kirkerum/Scenerum
Kkken
Skrme
10
BNING
Kirkens sydlige facade erstattes af en glaskonstruktion, der knyttes til den eksisterende brende konstruktion af murst-enssjler.Dette trk forplanter sig som en indskring i selve kirkerum-met, idet det ene sideskib afskres med en glasvg. Derved skabes et mellemrum, der kan benyttes som en indendrs of-fentlig have. Til indgrebet bruges glas, der kan blive mat, hvis man nsker at afskrme kirkerummet eller bruge glasvg-gen til fx fi lmfremvisning.
Den ro og fordybelse kirken indbyder til bibeholdes. Derfor vender den nye glasfacade i kirken mod grdhaven og kom-mer med beplantningen til at fremst som en pors overgang mellem kirke og have.
TAGLOFTSPLAN 1 : 200
HavecafIndendrs have
11
nr.77731
Sydmuren erstattes med en glasvg der placeres uden p den yderste konstruktion af muren og fortstter op til taget. Dette bne rum, der lber fra klder til loft beplantes med kaprifolier og blregn og afskres i stueplan med et gelnder. I det sydvendte sideskib trkkes de grnne plateauer ogs ind, her bde som plantekasser og siddemuligheder. Sideskibet vil f funktion af en indendrshave, et mdested og en afslappet lsesal hvorfra man kan g ud i det nye trappetrn og her fra videre ud i grdhaven.
BalkonDe to trapper i nordsiden, korvrelset samt syd- og midterbalkon bevares i deres nuvrende funktion og form. Syd balkon lukkes af ud mod scenerum/kirkesal med en glasvg, som gr i forlngelse af den nederste glasvg. Ud mod syd vokser fortsttelsen af det bne beplantede rum op og lber fra klderplan og op til loft. Balkonen skrmes af p syd siden af et gelnder, sledes rummet kan bruges til mdelokale og undervisningsrum. Fra den sydlige balkon er der udgang til nord siden gennem en glasskydedr til midterbalkon og til syd gennem det nye trappetrn.
LoftplanHaven forplanter sig op langs den yderligste sydvendte glasvg og ender, p loftsplan, ud i en indendrs have og caf. Glas ydervggen mod syd slutter op om svalegangen samt det uindtagede loftsrum og lukkes af via et glastag der kobles til og sammensttes med den nuvrende konstruktion i kirkens tagryg. Loftet vil sledes best af to niveauer af indendrs have afskrmet af gelnder ud mod kigget ned til klderplan, den nedre indendrshave samt mdesalsniveau. Der vil vres adgang til loftet fra den nye sydtrappe samt fra klokketrnet i nord.
RUMBESKRIVELSER
KlderplanFra Litauensplads er der indgang til klderen via to glasdre, samt fra det nye trappetrn i syd siden. Det forreste WC og garderobe fl yttes, om muligt, til nord siden af rummet. Klderen bnes op til et multifunktionelt rum med mulighed for rumopdeling via en skydevg. Den sydvendte del af rummet er domineret af trappeplateauer, der muliggr udgang til grdhaven og giver direkte adgang til grdhaven. Trappeplateauerne fungerer ogs som siddepladser fx i forbindelse med undervisning. I den nordvendte del af rummet placeres kkkenfaciliteter, mens der i syd siden vil vre plads til et spisebord, hvor mdet omkring mltidet kan fi nde sted. De direkte trapper til grden gr det muligt at trkke mltidet uden for om sommeren.
StueplanDen gamle hovedtrappe erstattes med en ny trappe i stl. Trappen spndes op i wire, der giver en svvende fornemmelse og gr det muligt at se klderetagens bne glaskonstruktion. Vbenhuset bevares som entre og det sydvendte WC fl yttes, om muligt, til nord siden. Midterskibet og det nordvendte sideskib bevares som scenerum/kirkesal, dog fjernes nuvrende inventar. Alter, dbefont, prdikestol, prstevrelse, kirketrn, elevator og kontor bevares i deres nuvrende form. De grnne plateauer fra pladsen udenfor bliver trukket ind i stueplan og fungerer som siddepladser i forskellige niveauer. Med stolelandskabet og mulighed for projicering i begge sider af rummet, oplses rummets dikterede synsretning. Salen fr karakter af et multifunktionelt rum der bde kan bruges som et traditionelt kirkerum, en foredragssal, koncertsal og en biograf. Det sydvendte sideskib og teknikrum bliver afskret fra scenerum/kirkesal og vbenhus med en fl ytbar glasvg de ligger uden p den nuvrende konstruktion.
LNGDESNIT 1 : 100
12
TVRSNIT 1:100
INDRE CIRCULATION
TRAPPE
ELEVATOR
YDRE CIRCULATION
INDGANGE
CIRKULATIONS DIAGRAM
13
nr.77731
SAMMENBINDING Glaskonstruktionen p kirkens sydside fres hele vejen op til tagryggen og muliggr anvendelse af tagetagen.Her skabes et rum i to niveauer, hvor den eksisterende trkonstruktion og den nye stlkonstruktion fl ettes sammen.Rummet fungerer som vksthus og havecaf med udsigt over Vesterbro. P den mde sammenbindes indgrebet i snittet fra klderen, op gennem kirkerummet og fstnes i
tagkonstruktionen.
KONOMI
Priserne der fremgr af budgettet er inkl. hndvrker udgifter, men eks. moms.
Til beplantning og udvikling af Litauens Plads, kan der eksempelvis rejses midler gennem Kbenhavns Kommunes Byudviklingspulje samt Kbenhavns Bykologiske Fond.
Budget overslagEnheder Ml Pris pr. enhed I alt
TerrnarbejdeUdgravning 100.000Overgang 100.000Belgning (beton) 300.000Afvanding/drn 100.000
Nedrivning, midlertidig afstivning og stilladsSydfacade 4.000.000Frontfacade 1.000.000
SydfacadeStlkonstruktion med glas 468 m2 8.500 3978000Solceller integreret i glasfacaden 344 m2 3.000 1032000Sidetrappe 4 etager 80.000 320000
FrontfacadeStlkonstruktion 500.000Fundament forstrkning 350.000Glas 52 m2 8.000 416000Stlkonstruktion (trekant) 37 m2 5.000 185000Glas(trekant) 37 m2 5.000 185000Hovedtrappe 150.000
TagTagkonstruktion 2.500.000Stlkonstruktion med glas 194 m2 8.500 1.649.000Solceller integreret i glasfacaden 194 m2 3.000 582000
Indvendigt arbejdeEl 600.000Ventilation 750.000Vvs 1.200.000Kkkener 600.000Glasskydedre 12 stk 25.000 300000Indre glas - lamineret 133 m2 8.000 1064000Niveauer klderplan 185 m2 3.000 555000Niveauer stueplan 140 m2 3.000 420000Grnne planter 200000inventar 300000
I alt 23436000
Uforudsete udgifter 5 % 1171800
I alt 24607800Byggeplads og styring 10 % 2460780Rdgivningsudgifter 12 % 2952936I ALT 30021516
14
BEPLANTNING - UDDYBELSE
UDENDRS
P Litauens Plads beplantes park og haveanlg med planter, trer og buske. Haven skabes som en dansk have med frugttrer, plantekasser, br og nddebuske, omkranset af pile og poppeltrer. Trerne renser aktivt luften og opsluger CO2 udslippet fra de omkringliggende veje, s de fungerer som en skrm for nyttehaverne.
Nyttehaverne fordeles i kasser, og de omkringboende samt skole og fritidshjemsbrn kan her f deres egen have. Visionen er at skabe et haveomrde for alle byens borgere uanset samfundsgruppe og alder. Ved at skabe haveomrdet p pladsen og bne kirken op integreres beboerne omkring pladsen. De fr et tilhrsforhold til pladsen, der giver dem en interesse i at opholde sig der og en interesse i at holde omrdet ved lige.
Murene omkring pladsen samt den nye kirkemur beplantes med slyngplanter som kaprifolier, blregn og klematis, der bde kan holde til det danske vejr, og samtidigt er smukke i deres blomstingsperioder. For at f mere kraftige planter til at dkke de verste dele af muren, plantes vin og slvregn der hurtigt vokser opad og dkker muren. Det danske blomstringsr er primrt fra marts til oktober. For at sikre en have der fungerer ret rundt styres beplantningen med en blanding af hrdfre planter og sartere blomsterplanter. Planterne placeres strategisk p pladsen s der bliver en glidende overgang af blomstringen i rets lb.
INDENDRS
Med den store glasfacade mod syd kommer der meget lys ind i kirkerummet. I rummet mellem kirkekonstruktionen og glasfacaden breder en vin sig op og fungerer som bindeled mellem alle kirkens etager. Mellemrummet mellem kirkerummet og glasfacaden er en indendrs have, der kan ses bde ude og indefra. Den indendrs have er beplantet med mere tropiske planter der kan tle strk og direkte sol. I vksthuset p kirkens loft dyrkes der tomater, agurker og andet drivhusgrnt, samtidigt med at der er plads til at sidde
og nyde udsigten.
15
nr.77731
Top Related