Guide til Tidlig indsats og Forebyggelse i Rudersdal Kommune 0 – 18 år
TIFO Guide
2
Indhold
Indledning ......................................................................................................4
Hvad er Tidlig indsats og Forebyggelse? .....................................................4
Den faglige strategi og værdier i Tidlig indsats og Forebyggelse .................5
Helhedsperspektivet og den systemiske tilgang ......................................5
Rettidig involvering .................................................................................5
Forældresamarbejde ..............................................................................6
Ressourcesyn .........................................................................................6
Tværfagligt samarbejde ..........................................................................6
Målet for Tidlig indsats og Forebyggelse .....................................................7
Hvad vil vi opnå med en tidlig og forebyggende indsats? ............................7
Modellens målgrupper ...................................................................................8
Modellens samarbejdsstruktur .....................................................................9
Geografisk model ...................................................................................... 10
Skoler og daginstitutioner i de tre geografiske områder ........................ 12
Samarbejdet mellem dagtilbud/skoler og fagpersoner i forvaltningen .... 13
Samarbejdsstrukturen i det tværfaglige forløb ........................................... 13
Overgangen mellem dagtilbud og skole ..................................................... 15
Forældresamtykke..................................................................................... 15
Underretning ............................................................................................. 16
Familierettede indsatser .............................................................................. 17
Tidlig indsats tidligt i livet ........................................................................... 17
Familiehus ................................................................................................. 17
Andre familierettede indsatser ................................................................... 17
Det tidlige indsats- og forebyggelsesforløb............................................... 18
Forebyggende arbejde generelt................................................................. 19
Forebyggende indsats ............................................................................... 20
Foregribende indsats ................................................................................. 21
Indgribende indsats ................................................................................... 22
Redskaber ................................................................................................. 23
Links til andre aktører i Rudersdal Kommune ............................................ 23
Aktører, roller og ansvar ............................................................................. 24
Skoler og daginstitutioner (1. led ) ............................................................. 24
Det pædagogiske team ............................................................................. 24
Leder i 1. led (områdeleder og skoleleder) ................................................ 24
Daglig leder/afdelingsleder ........................................................................ 25
Ressourceteam ......................................................................................... 25
Tovholder i 1. led ....................................................................................... 25
Det tværfaglige team ................................................................................. 26
Faste 2. leds ressourcer ............................................................................ 26
3
Ad hoc team .............................................................................................. 27
Psykolog med koordinerende ansvar ........................................................ 27
2. led ......................................................................................................... 28
Fagledere i 2. led ...................................................................................... 28
Tovholder i 2. led ....................................................................................... 28
Specialressourcer i 2. led .......................................................................... 28
Mødestruktur ................................................................................................ 29
Dialogmodel til mødeafholdelse................................................................. 30
Ressourceteammøde ................................................................................ 30
Indsatsmøde ............................................................................................. 31
Indsatsmøde: ........................................................................................ 31
Udvidede indsatsmøde: ........................................................................ 32
Ad hoc team møder ................................................................................... 32
Dialogmøder.............................................................................................. 33
Statusmøder.............................................................................................. 34
Områdemøder ........................................................................................... 35
Tværfaglige møder .................................................................................... 36
Visitationsmøder ....................................................................................... 36
4
Indledning Denne guide er en samlet beskrivelse af den faglige strategi og organisatoriske samarbejdsmodel
for arbejdet med Tidlig indsats og Forebyggelse for børn og unge (0-18 år) i Rudersdal Kommune –
også kaldet TIFO.
Formålet med denne guide er at skabe et fælles grundlag og sikre en fælles fremgangsmåde til at
arbejde med Tidlig indsats og Forebyggelse i Rudersdal Kommune.
TIFO guiden er skrevet til ledere og fagpersoner, der arbejder med børn og unge i daginstitutioner,
dagpleje, skoler og fritidsordninger mv., og giver vejledning til, hvad du skal gøre, når der opstår en
bekymring for et barn eller ung, og hvor du kan søge råd, vejledning og støtte.
TIFO guiden henvender sig også til fagpersoner på Børneområdet og Skole- og Familieområdet og
giver vejledning til, hvordan samarbejdet om hjælp til børn og unge forløber, når der er brug for
støtte eller en særlig indsats.
Guiden beskriver den faglige strategi og alle delelementer af den organisatoriske model.
Indledningsvis beskrives de grundlæggende værdier og mål for Tidlig indsats og Forebyggelse. I
den første del er der en kort oversigt over modellens målgrupper og beskrivelse af
samarbejdsstrukturen samt en beskrivelse af det tidlige indsats- og forebyggelsesforløb. Sidste del
af TIFO guiden er en gennemgang af aktører, rolle- og ansvarsfordeling i samarbejdsmodellen og
en gennemgang af formål og indhold for de enkelte mødetyper.
Hvad er Tidlig indsats og Forebyggelse?
Det helt centrale fokus i Tidlig indsats og Forebyggelse er at give støtte og en rettidig indsats, hvis
der opstår bekymring omkring et barns trivsel og udvikling. Målet for den Tidlige indsats og
Forebyggelse er således at give den rette støtte, mens udfordringerne endnu er små, så færre børn
og unge får brug for en mere indgribende indsats senere.
De børn og unge der ikke trives, og som kommer i en vanskelig situation, skal vi have øje på så
tidligt som muligt, så vi sikrer, at de får en rettidig indsats.
Tidlig indsats og Forebyggelse er fælles retningslinjer for hvordan vi:
kvalificerer en bekymring for et barn eller ung, før der igangsættes en indsats
planlægger, gennemfører, følger op og evaluerer en indsats
Tidlig indsats starter, når medarbejder(teamet), ressourceteam eller ledelsen beslutter, at der er
behov for at planlægge og iværksætte noget andet, end det der hidtil har været forsøgt i det daglige
arbejde. Det vil sige, at der udarbejdes en indsatsplan, beskrives mål, indsatser og
ansvarsfordeling.
5
Tidlig indsats og Forebyggelse understøtter inklusionsindsatsen, Den gode inklusion, og arbejdet
med at understøtte, at alle børn og unge, i det omfang det er muligt, skal være en del af de faglige
og sociale fællesskaber.
Den faglige strategi og organisatoriske samarbejdsmodel skal sikre et fælles udgangspunkt, en
ensartet fremgangsmåde og praksis i Rudersdal Kommune på Børne- og Skole- og
Familieområdet. Modellen er grundlaget for alt samarbejde, når der opstår bekymring for et barn,
som ikke kan håndteres i det almindelige arbejde.
Den faglige strategi og værdier i Tidlig indsats og Forebyggelse
Når der opstår en bekymring for et barn, og der er brug for at kvalificere, forstå og finde frem til
hvad der skal gøres i det enkelte tilfælde, er den faglige strategi og de værdier, der står helt centralt
i arbejdet med Tidlig indsats og Forebyggelse, at der er nogle forhold at holde sig for øje, før der
igangsættes en egentlig indsats.
I nedenstående afsnit beskrives vigtige tilgange til at kvalificere processen omkring, hvad der skal
gøres, når der opstår en bekymring omkring et barns trivsel og udvikling.
Helhedsperspektivet og den systemiske tilgang
Arbejdet med Tidlig indsats og Forebyggelse og inklusion i Rudersdal Kommune tager
udgangspunkt i en helhedsorienteret og systemisk tilgang, hvor trivsel, sociale og faglige
vanskeligheder ikke kun kan forklares ud fra individuelle forhold, men også betragtes i forhold til de
faktorer og situationer, som vanskeligheder opstår i.
Hvis der er udfordringer omkring et barns trivsel og sociale eller faglige udvikling er tilgangen, at vi
skal se hele vejen rundt om barnet. Der skal derfor anlægges et helhedsperspektiv i de situationer,
hvor der i en periode kan være brug for støtte eller en særlig indsats. Læring, trivsel og udvikling
hører den enkelte til, men foregår i et miljø og i interaktion mellem børn og voksne i en bestemt
kontekst.
Når en bekymring opstår, skal der være fokus på, at problemer ikke skal forstås som ’problemer
iboende barnet’, men også i forhold til de fællesskaber og den kontekst barnet indgår i.
Rettidig involvering
Ved den mindste tvivl er det vigtig at inddrage andre i den bekymring man har, så tvivlen ikke
forsinker en eventuel støtte og hjælp til barnet/den unge. Det kan være af forældre, en kollega,
nærmeste leder eller en anden fagperson fra forvaltningen, hvis de bekymringer eller problemer
man oplever ligger uden for eget kompetenceområde. Der er også mulighed for at søge vejledning
i Trivsels- og bekymringsguiden. Hvis bekymringen er omfattet af den skærpede og udvidede
underretningspligt, skal underretning ske direkte til Forebyggelse og Rådgivning. Læs mere herom i
Underretningsguiden.
6
Forældresamarbejde
Tidlig indsats og Forebyggelse skal, fra den første bekymring opstår, ske i et tæt samarbejde
mellem fagpersoner og forældre. Sammen med forældrene skal der udarbejdes en indsatsplan for
barnet, som beskriver hvilken indsats, der sættes i værk, hvem der har ansvaret for de enkelte dele
af indsatsen, hvad målet med indsatsen er og hvordan der bliver fulgt op. Det er vigtigt, at
forældrene føler sig inddraget og vejledt gennem hele forløbet.
Ressourcesyn
I kvalificeringen og forståelsen af bekymringen for et barns eller en ungs trivsel og udvikling, er det
helt centralt, at der også ses på de ressourcer og kompetencer, der findes hos barnet/den unge, i
familien og i de sociale og faglige fællesskaber barnet indgår i – og at disse sættes i spil og indgår
som en del af løsningen i den støtte eller indsats, der gives.
Tværfagligt samarbejde
I det tværfaglige samarbejde omkring Tidlig indsats og Forebyggelse vil tilgangen til børn og unge
have variationer alt efter, hvilke børn og unge de fagprofessionelle arbejder med. Det er helt
centralt, at der er faglig respekt og anerkendelse omkring den enkelte fagpersons arbejdsområde,
samtidig med at der er nysgerrighed og en åben dialog, når et barns trivsel og udviklingen drøftes.
Fælles for det tværfaglige samarbejde er, at der i forbindelse med drøftelser og diverse møder
gøres klart fra starten, hvad mål og indhold er. Er der tale om faglig sparring, analyse, vejledning
eller skal der træffes en beslutning? Der er udarbejdet en dialogmodel til mødeafholdelse, der giver
inspiration og en konkret ramme for drøftelser og mødeafholdelse.
7
Målet for Tidlig indsats og Forebyggelse
Det overordnede mål med Tidlig indsats og Forebyggelse i Rudersdal Kommune er:
At give børn og unge en tidlig og tværfaglig indsats, der understøtter deres udvikling, læring, trivsel
og sundhed bedst muligt
Dette gøres bl.a. via en helhedsorienteret og systemisk tilgang gennem:
At kvalificere bekymringen i forhold til det enkelte barns eller unges situation med
inddragelse af barnet/den unge, forældre samt relevante fagpersoner
At der arbejdes konsultativt i forhold til den pædagogiske og faglige praksis i
dagtilbud/skole
At tilstræbe der bygges videre på allerede kendt viden, når barnet/den unge skifter
daginstitution/skole
At sikre at samarbejdsstrukturen understøtter et tidligt tværfagligt koordineret sagsforløb
At sørge for der er klarhed om ledelsesansvar og rollefordeling
At sikre der udpeges en tovholder i alle tidlige indsatsforløb
At pålægge der udarbejdes en indsatsplan og foretages løbende opfølgning i alle tidlige
indsatsforløb
At understøtte dagtilbud og skoler i deres arbejde med Tidlig indsats og Forebyggelse
gennem nem og hurtig adgang til konsultativ støtte fra Forebyggelse og Rådgivning
Hvad vil vi opnå med en tidlig og forebyggende indsats?
I Rudersdal Kommune ønsker vi, at alle børn og unge og deres familier, der har behov for støtte,
oplever at få en tidlig og forebyggende indsats. Vi tilstræber i arbejdet med tidlig indsats, at:
1. Det enkelte barn er i trivsel og i stand til at udnytte og udvikle sine sociale og faglige
kompetencer fuldt ud
2. Forældrene oplever et professionelt forløb i dagtilbud/skolen (1. led) og i kontakten med
forvaltning (2. led), som er:
Medinddragende
Koordineret
Fagprofessionelt Resultatorienteret
3. Der er fokus på det tværfaglige samarbejde på tværs af kommunens mange ressourcer:
Tidlig opsporing af børn og unge i manglende trivsel/vanskeligheder
Tidlig tværfaglig koordineret sagsforløb og indsats
Systematisk og metodisk kvalificering af bekymring
Fælles rammer og redskaber og hermed mere ensartet inklusionspraksis
8
Modellens målgrupper Med Tidlig indsats og Forebyggelse ønsker vi at skabe et fælles grundlag for kommunens indsats
på tværs af institutioner, skoler og forvaltningen og styrke en samarbejdsstruktur til tværfagligt
samarbejde. Målgrupperne for selve modellen kan opdeles i følgende grupper:
1. leds ressourcer i daginstitution og skole:
Områdeleder eller skoleleder
Daglig leder eller afdelingsleder
Det pædagogiske team i daginstitutioner og klasseteam på skoler
Ressourceteamet på skoler og daginstitutionsområder
Tovholder i 1. led (når en indsats omkring et barn påbegyndes, udpeges en tovholder)
2. leds ressourcer i Forebyggelse og Rådgivning (Forvaltning)
Sundhedsplejesker (Børneområdet)
Psykologer
Logopæder
Fys-ergoterapeuter
Socialrådgivere
Tovholder i 2. led
Forældre og pårørende til børn og unge
Ovenstående figur er en samlet oversigt over de ressourcer, der er på skoler og daginstitutioner,
der arbejder med Tidlig indsats og Forebyggelse i Rudersdal Kommune. Ansvars- og rollefordeling
mellem målgrupperne i modellen beskrives nærmere s. 24.
9
Den øverste blå ring symboliserer daginstitutions- og skoleområdet (1. led). I den mørkeblå cirkel
vises hvilke ledelsesmæssige ressourcer og teamressourcer, der er i dagtilbud og skoler. Den røde
ring symboliserer forvaltningen herunder Forebyggelse og Rådgivning og Sundhedsplejen (2. led)
og den røde cirkel viser de faste 2. leds ressourcer, som er sundhedsplejersker, psykologer,
logopæder, fys-ergoterapeuter og socialrådgivere.
Modellens samarbejdsstruktur
I dette afsnit præsenteres de overordnede strukturer og sammenhænge i modellen, herunder den
geografiske model for opdelingen af de tværfaglige team. De enkelte delelementer i modellen er
beskrevet fra hhv. s. 24 og s. 29.
Ovenstående figur illustrerer mødestrukturen for Tidlig indsats og Forebyggelse illustreret med
grønne, lilla, orange og gule kasser.
De grønne kasser viser de møder, som er forankret i dagtilbud og skole med deltagelse af både 1.
og 2. leds ressourcer:
Dialogmøde med forældre
10
Ad hoc møder
Indsatsmøder og Udvidede indsatsmøder
De lilla kasser er møder, hvor det tværfaglige samarbejde mellem dagtilbud, skoler og
Forebyggelse og Rådgivning drøftes en gang årligt:
Områdemøder
Statusmøder
Den orange og gule kasse er tværfaglige mødefora i forvaltningen:
Tværfaglige møder
Visitationsmøder
Den nærmere beskrivelse af de enkelte møder findes som nævnt fra s. 29.
Geografisk model
Faggrupperne i Forebyggelse og Rådgivning og Sundhedsplejen (2. leds ressourcer) er inddelt i tre
geografiske områder og udgør et tværfagligt team for hvert område. De tre geografisk områder
omfatter en række institutionsområder og skoler, som det tværfaglige team servicerer.
Figuren herunder illustrerer de tre geografiske områder og de faste 2. leds ressourcer i de tre
tværfaglige team. Hvert team har et tæt tværfagligt samarbejde om kvalificering af bekymringer og
indsatser i det enkelte område.
Figur: Geografisk model
Hver daginstitution og skole i et område har tilknyttet faste fagpersoner fra hver faggruppe fra det
pågældende område.
11
Dagtilbudsområde
Skole
Figuren herover illustrerer område 1, der består af fem skoler og to institutionsområder, som hver
har et fast hold af 2. leds ressourcer tilknyttet.
Den geografiske model er opbygget med fokus på, at der skabes et sammenhængende forløb for
så mange børn som muligt, hvor de fagpersoner i forvaltningen, der er tilknyttet det enkelte barn
eller ung, får mulighed for at følge barnet i forbindelse med overgangen fra daginstitution til skole.
Dette hensyn betyder, at de geografiske områder – så vidt muligt – er sammenhængende, således
at flest mulige børn flytter mellem daginstitution og skole indenfor det samme geografiske område.
12
Skoler og daginstitutioner i de tre geografiske områder
I tabellen herunder ses hvilke daginstitutioner og skoler, der hører til de tre geografiske områder:
Geografiske
områder
Område 1 Område 2 Område 3
Skoler Dronninggårdskolen
Ny Holte skole
Skovlyskolen
Vangeboskolen
Rudersdal Lilleskole
Bistrupskolen
Birkerød skole
Toftevangskolen
Sjælsøskolen
Høsterkøb
Birkerød privatskole
Trørødskolen
Vedbæk
Nærum
Nærum Privatskole
Daginstitutions-
område
Ny Holte
Skovkanten
Birkehaven
Hestkøb
Bøllemosen
Børnehuse Skovlyhuset
Dronninggård/
Sneglehuset
Elverhøj
Karethen
Mælkebøtten
Frederik Clausens
Vænge
Ravnholm
Tusindbenshuset
Troldehøj
Mølleåen
Søvej
Vangebovej
Abildgården
Lyngborghave
Pilegården
Smørhullet
Gerners Børnehus
Birkemosen
Børnehuset Sjælsø
Kastaniebakken
Kongebroen
Stenhøjgårdsvej
Flintehøj
Gøngehuset
Bøgehøjen
Kohavehuset/
Grønærten
Mariehøj
Selvejende
institutioner /
Private
Myretuen
Vængebo
Skovmærket
Skovlytoften
Rudolf Steiner
(Rønnebærvej)
Sct. Georggårdens
vg.
Fredsholm
Keilstruplund
Skovstjernen
Rudolf Steiner
(Sommerfuglen)
Montersori (privat)
Gøngehesten
(Privat)
Ellesletten
Vedbæk børnehus
Skyttebjerg
Tudsen/Nærum
Menighedsbørnehaven
Honningkrukken
Tryllefløjten
Egebækskolen og Rudegårds Allé indgår ikke i geografien, men betjenes af faste fagpersoner fra
forvaltningen, da betjeningen på de to skoler er en integreret del af tilbuddet.
13
Samarbejdet mellem dagtilbud/skoler og fagpersoner i forvaltningen
I dagtilbud og skoler er der i det daglige arbejdet fokus på børn og unges læring, trivsel og
udvikling. I forhold til Tidlig indsats og Forebyggelse er dette en del af det generelle forebyggende
arbejde.
Hvis et barn eller ung får personlige, sociale eller faglige udfordringer er indsatsen forankret hos det
pædagogiske team/klasseteamet, som både arbejder med at støtte det enkelte barn eller ung og
den klasse/gruppedynamik, barnet indgår i. Det pædagogiske team/klasseteamet kan søge faglig
sparring hos ressourceteamet i institutionsområdet eller på skolen, hvor der udarbejdes en
indsatsplan, ligesom forældrene skal inddrages så tidligt som muligt. Der er også mulighed for at
søge vejledning i Trivsels- og bekymringsguiden, som du finder her
Ledere, pædagoger/lærer eller det pædagogiske team/klasseteamet kan også få konsultativ
bistand fra en psykolog, logopæd, fys-ergoterapeut, socialrådgiver eller sundhedsplejerske (faste 2.
leds ressourcer) ved direkte henvendelse til de fagpersoner, der er tilknyttet det enkelte
institutionsområde eller skole.
Hvis der er behov for at indlede et forløb med en psykolog, logopæd eller fys-ergoterapeut i
Forebyggelse og Rådgivning, skal der udarbejdes en skriftlig henvisning. Henvisningsskemaet til
PPR finder du her. Både forældre, ledere og medarbejdere i dagtilbud og skoler kan udarbejde en
henvisning med henblik på at få støtte, rådgivning og behandling.
Hvis bekymringen for barnet er omfattet af reglerne om underretningspligt, skal der sendes en
underretning til Forebyggelse og Rådgivning. Se afsnit om Underretning på side 16.
Det generelle forebyggende arbejde i dagtilbud og skole og samarbejdet mellem dagtilbud/skole og
fagpersoner i Forebyggelse og Rådgivning og Sundhedsplejen er altafgørende ift. at sikre, at vi
opdager de børn og unge i tide, der ikke trives eller udvikler sig optimalt, således:
At der udarbejdes en indsatsplan, med henblik på at den samlede indsats i dagtilbud eller
skole bliver optimalt ift. det enkelte barns behov
At der udarbejdes en henvisning til PPR
At der udarbejdes en underretning til det psykosociale område eller handicapområdet
Samarbejdsstrukturen i det tværfaglige forløb
Områdelederen på Børneområdet eller skolelederen (leder i 1. led) har det overordnede ansvar for
et forløb omkring et barn eller ung (indsatsen i 1. led). Hvis der er behov for at iværksætte noget
andet, end det der hidtil har været forsøgt i det daglige arbejde, er sagen forankret hos
områdelederen eller skolelederen, og der udpeges en tovholder (tovholder i 1. led).
14
Et forløb omkring et barn kan drøftes på de faste samarbejdsmøder, Indsatsmøder og Udvidede
indsatsmøder, i det enkelte daginstitutionsområde eller skole, hvor de faste fagpersoner fra
Forebyggelse og Rådgivning og Sundhedsplejen deltager. Hvis tovholder i 1. led eller anden
fagperson ønsker at drøfte en sag på et Indsatsmøde eller Udvidet indsatsmøde gives besked til
områdelederen eller skolelederen, der har ansvaret for afholdelse af Indsatsmøder og Udvidede
indsatsmøder. Her er der mulighed for at drøfte indsatsplan, forældresamarbejde og hvilke
handlemuligheder, der er omkring det enkelte barn eller ung.
Når der drøftes forhold omkring et barn eller ung på indsatsmøder, skal der altid indhentes
samtykke fra barnets forældre forinden. Se afsnit om forældresamtykke næste side.
Der er også mulighed for at drøfte en sag anonymt eksempelvis på et indsatsmøde.
Hvis der igangsættes en indsats i Forebyggelse og Rådgivning (2. leds indsatsen), skal der
udpeges en tovholder i 2. led, således en sag omkring et barn eller en ung både er forankret i
dagtilbud og skole (1. led) samt i Forebyggelse og Rådgivning (2. led).
Tovholder i både dagtilbud/skole og Forebyggelse og Rådgivning (1. og 2. led) har til opgave at
koordinere og sikre fremdrift i den enkelte sag og tilrettelægge processen omkring det enkelte barn
eller ung. Tovholder i 1. og 2. led har mulighed for at have en tæt kontakt og koordinere
indsatserne i både dagtilbud/skole og Forebyggelse og Rådgivning, således at der både i 1. og 2.
led støttes op om den samlede indsats til det enkelte barn eller ung. Dette sker også selvom
dagtilbuddet eller skolen ikke altid har fuldt kendskab til indsatsen i forvaltningen, der kan være
omfattet af tavshedspligt i forhold til videregivelse af fortrolige oplysninger.
Du kan læse mere om tovholderfunktionen i kapitlet om Aktører, roller og ansvar.
Hvis tovholderen i dagtilbud eller skole oplever udfordringer i forhold til at følge med i en sags
udvikling, kan man ringe til Forebyggelse og Rådgivning, tlf.: 46 11 00 00, der kan henvise til, hvem
der er tovholder i 2. led. Der er også mulighed for at spørge psykologen tilknyttet den enkelte
daginstitution eller skolen, der kan henvise til tovholderen i 2. led.
I et forløb, hvor fagpersoner fra Forebyggelse og Rådgivning og Sundhedsplejen er involveret i en
længere periode fx ved en foregribende eller indgribende indsats, skal der nedsættes et Ad hoc
team, hvor tovholderen i 1. led mødes med de faste fagpersoner fra Forebyggelse og Rådgivning,
Sundhedsplejen og tovholderen i 2. led. Her drøftes og udarbejdes bl.a. en udvidet indsatsplan1. Ad
hoc teamet er således et væsentligt forum for at koordinere og følge op på barnets eller den unges
trivsel og udvikling og samarbejdet med forældrene.
Et forløb eller en indsats omkring barnet eller den unge er altid forankret i institutionsområdet eller
på skolen, så længe barnet eller den unge er tilknyttet skolen eller daginstitutionen – også selvom
barnet er indstillet eller visiteret til et andet tilbud.
1 Indsatsplan og udvidet indsatsplan er værktøjer, der bruges i 1. led i daginstitution eller skole. Hvis der er behov for at sagen tages op i
Forebyggelse og Rådgivning og det besluttes at der skal laves en børnefaglig undersøgelse i det Psykosociale team eller Handicapteamet, vil der efterfølgende blive udarbejdet en handleplan for det videre forløb. Tovholder i 1. og 2. led skal sørge for, at der er sammenhæng mellem Udvidet indsatsplan og Handleplan.
15
I forvaltningen kan der udover Børneområdet og Skole- og Familieområdet være andre fagområder
involveret i den tværfaglige indsats. Det kan fx være Psykiatri og Handicap eller Beskæftigelse i
forhold til barnets forældre.
Overgangen mellem dagtilbud og skole
Der er udarbejdet en rammebeskrivelse for overgangen mellem dagtilbud og skole - Den gode
overgang - der giver konkrete anbefalinger og retningslinjer for det brede tværfaglige samarbejde
og den videndeling, der skal til for at alle børn oplever en god overgang fra dagtilbud til skole.
Forældresamtykke
Når et barns eller en ungs forhold drøftes på et tværfagligt møde, skal du som fagperson indhente
samtykke fra forældrene og fra den unge, hvis de er 15 år eller derover, til at drøfte deres forhold
på et tværfagligt møde.
Et samtykke sikrer, at forældre og evt. den unge ved og er indforstået med, at deres forhold drøftes
i et tværfagligt forum. Samtykket sikrer samtidigt, at fagpersoner får de bedste betingelser for at
kunne drøfte forholdene omkring et barn eller en ung.
Det er vigtigt, at forældre og evt. den unge er informeret om, at der holdes et tværfagligt møde om
deres forhold og efterfølgende får at vide, hvad der blev talt om på mødet. Når der er givet
samtykke, må der kun udveksles fortrolige oplysninger mellem fagpersonerne på det tværfaglige
møde, der er relevant og nødvendig for den fælles indsats.
Kravene til samtykke:
Samtykket skal som hovedregel være skiftligt
Samtykket skal indeholde information om, hvilken type oplysninger, der må videregives til
hvem og til hvilket formål
Samtykket gælder for et år og skal herefter indhentes igen
I helt særlige tilfælde, fx ved mistanke om seksuelle overgreb, kan fagpersoner med kendskab til
barnet eller den unge mødes én gang, uden der er indhentet samtykke, og indbyrdes udveksle
oplysninger om rent private forhold vedrørende personlige og familiemæssige omstændigheder
som led i det tidlige og forebyggende arbejde og for at kunne kvalificere bekymringen.
Du kan finde skabelon til forældresamtykke samt læse mere om samtykke og deling af fortrolige
oplysninger i Socialministeriets pjece Hvad må du sige? via dette link.
16
Underretning
Hvis et barn eller ung mistrives, er i fare og ved akutte forhold, skal der udarbejdes en underretning
til Forebyggelse og Rådgivning. Det kan ske gennem en mundtlig2 eller skriftlig henvendelse til
Forebyggelse og Rådgivning, tlf.: 46 11 00 00. Du kan finde kontaktoplysninger og åbningstider
her.
Uden for kommunens åbningstid og i weekenden henvises til Den sociale rådighedsvagt, der skal
kontaktes gennem Nordsjællands Politi, tlf. 49 27 14 48.
Du kan søge råd og vejledning i Underretningsguiden.
2 Hvis henvendelsen er mundtlig, skal der efterfølgende udarbejdes en skriftlig beskrivelse af problematikken.
17
Familierettede indsatser Til familier med behov for støtte eller hjælp er der i Rudersdal Kommune forskellige områder, der
understøtter arbejdet med Tidlig indsats og Forebyggelse til børn og unge.
Tidlig indsats tidligt i livet
I Rudersdal Kommune udgør Fødselssamarbejdet et særligt tilbud for gruppen af familier, der i
tiden omkring graviditet, fødsel eller i barnets første leveår har behov for en særlig indsats, der
ligger ud over den, som jordemoder, egen læge eller sundhedsplejerske kan yde som
standardydelse. Find mere information om hvordan der henvises til Fødselssamarbejdet her
Med udgangspunkt i at barnets personlighed grundlægges i de første leveår eller og at egenskaber
som kontakt, selvværd og indlevelsesevne udvikles i samspillet mellem forældre og barn, er
fødselssamarbejdet primært målrettet barnets forældre. Fødselssamarbejdets tilbud til familier med
behov for en særlig indsats foregår hovedsageligt i perioden før, barnet starter i et dagtilbud.
Familiehus
Familiehuset i Rudersdal Kommune tilbyder en vifte af tilbud til at understøtte den tidlige og
forebyggende indsats til børnefamilier, der har behov for rådgivning, støtte eller behandling med
henblik på at sikre børn og unges trivsel og udvikling.
Familiehuset skal bl.a. arbejde med at understøtte 1. leds indsatsen i dagtilbud og skole gennem
tidlig rådgivning og indsats med et forbyggende og foregribende sigte.
Adgangen til Familiehuset kan enten foregå gennem direkte henvendelse via den åbne anonyme
rådgivning eller ved at familien henvender sig til Forebyggelse og Rådgivning.
Andre familierettede indsatser
I specialbørnehaver og specialskoler ydes der også familierettede indsatser med fokus på at støtte
barnets udvikling og familien som helhed.
PPR yder rådgivning og kortere behandlingsforløb til barnet og dets familie, hvor der er fokus på
barnets vanskeligheder og hvordan familien bedst kan understøtte barnets udvikling.
Det Psykosociale team og Handicapteamet yder både anonym rådgivning samt længere
rådgivningsforløb til barnet og dets familie. Derudover kan der ydes forebyggende foranstaltninger
til familien med henblik på eksempelvis at undgå, at barnet anbringes uden for hjemmet.
18
Det tidlige indsats- og forebyggelsesforløb
Den Tidlige indsats og Forebyggelse starter i barnets eller den unges nærmiljø: i hjemmet, i
dagtilbuddet eller på skolen. Det er i langt de fleste tilfælde de voksne, der er tæt på barnet dvs.
forældre, pædagoger og lærere, der kan gøre den største forskel.
Det pædagogiske team/klasseteamet i daginstitutionen og skolen har den daglige kontakt med
barnet eller den unge og har derfor en vigtig rolle i den tidlige og forebyggende indsats. Det samme
gælder Sundhedsplejen, som kommer ud i alle spædbørnshjem og møder familien, ligesom
Sundhedsplejen har kontakt med børn og unge i daginstitutioner og skoler.
Nedenfor ses en model for det samlede indsatsforløb, der viser de forskellige indsatstyper, og hvor
indsatserne er forankrede. Det er hensigten, at arbejdet med en tidlig og forebyggende indsats skal
hjælpe til, at færre børn og unge kommer op i de orange og røde områder og så vidt muligt hjælpes
tidligt, hvor de har behov for en mindre indgribende indsats.
Indsatserne er inddelt i følgende fire kategorier:
Forebyggende indsats generelt
Forebyggende indsats
Foregribende indsats
Indgribende indsats
I det følgende beskrives de fire indsatsforløb, og hvordan arbejdet med børn og unge foregår i de
enkelte forløb.
19
Hver indsats er beskrevet ud fra:
Indikatorer
Forankring og ansvarsfordeling
Indholdet i indsatsen
Indsatsforløbene er beskrevet med udgangspunkt i barnets eller den unges situation.
Arbejdet med indsatserne i de enkelte forløb kan med fordel suppleres med Trivsels- og
bekymringsguiden, der kan hjælpe med at skabe refleksion og vejledning til vurdering af børn og
unges trivsel og udvikling.
Til sidst i kapitlet er vist en liste med links til redskaber, der kan understøtte arbejdet med Tidlig
indsats og Forebyggelse, samt en liste med links til andre relevante aktører i Rudersdal Kommune,
der arbejder med børn og unge.
Forebyggende arbejde generelt
Indikatorer
Børn og unge i generel trivsel.
Familien, daginstitutionen, skolen m.fl. ser ikke tegn på, at der er behov for støtte.
Forankring og ansvar
Det generelle forebyggende arbejde er forankret hos det pædagogiske team/klasseteamet i
1. led
Sundhedsplejen arbejder med det generelle forebyggende arbejde gennem aktiviteter og
samtaler med børn og unge og deres forældre
Indsats
Det pædagogiske team/klasseteamets forebyggende arbejde har fokus på læring, trivsel, sundhed
og udvikling. Det er væsentligt, at der løbende er fokus på ændringer i det enkelte barns trivsel og
udvikling.
Det pædagogiske team/klasseteamet skal være opmærksomme på, hvilke faktorer de skal holde
øje med og skal vide:
Hvem tager jeg kontakt til hvornår?
Hvilke faglige ressourcepersoner kan jeg trække på?
Hvilken betydning de relationelle og kontekstuelle forhold, som barnet indgår i, har.
Sundhedsplejens forebyggende arbejde har fokus på børn og unges sundhed i forhold til både
helbred, trivsel og udvikling. Det foregår gennem sundhedsplejerskernes og kommunallægens
løbende kontakt med alle børn og unge i kommunen, ved hjemmebesøg hos spædbørnsfamilier og
de årlige besøg i dagtilbud og i skolen med både individuelle samtaler og aktiviteter i grupper.
20
Forebyggende indsats
Indikatorer:
Børn og unge der viser tegn på faldende trivsel.
Barnet eller den unge viser tegn på at være udsat for lette (men konstante) belastninger eller en
større (men forbigående) belastning. Barnet kan fx være påvirket socialt, fagligt og
udviklingsmæssigt fysisk eller psykisk.
Forankring og ansvar
Indsatsen er forankret i 1. led i dagtilbud eller skole
Lederen i 1. led har det overordnede ansvar for indsatsen i 1. led.
Indsats
Det pædagogiske team/klasseteamet giver hinanden sparring omkring et barn, en ung eller en
gruppe af børn/unge, samtidig med at teamet indgår i tæt samarbejde med de involverede
forældre.
Herudover kan det pædagogiske team eller klasseteamet får monofaglig sparring hos
institutionsområdets eller skolens ressourceteam. Her arbejdes der bl.a. med betydningen af den
pædagogiske praksis i forhold til barnets adfærd og de relationelle og kontekstuelle forhold, som
barnet indgår i. Der udarbejdes en indsatsplan til det videre forebyggende arbejde.
Forældrene inddrages i indsatsen, og der holdes Dialogmøder.
Når der arbejdes med en forebyggende indsats i forhold til et barn eller en ung, kan det
pædagogiske team/klasseteamet søge konsultativ bistand hos fagpersoner som psykolog,
logopæd, sundhedsplejerske, fys-ergoterapeut eller socialrådgiver (de faste 2. leds ressourcer).
Dette sker gennem direkte kontakt til de fagpersoner, der er tilknyttet daginstitutionsområdet eller
skolen.
Forældrene kan søge råd og vejledning hos pædagoger, lærere, psykolog, logopæd,
sundhedsplejerske, fys-ergoterapeut eller socialrådgiver. Familien kan også søge anonym
rådgivning i Familiehuset.
Fagpersoner i PPR i Forebyggelse og Rådgivning kan inddrages og tilbyde støtte, vejledning og
behandling til børn og unge. Der skal udarbejdes et skriftligt henvisningsskema, hvis forældre, leder
eller fagpersoner i 1. led ønsker at søge om hjælp.
Sagen kan drøftes på Indsatsmøder eller Udvidede indsatsmøder.
Ledere og medarbejdere skal løbende tage stilling til, om der er behov for at udarbejde en
henvisning eller underretning til Forebyggelse og Rådgivning
21
Foregribende indsats
Indikatorer
Børn og unge der viser tegn på mistrivsel og langvarig belastning, der påvirker deres udvikling.
Barnet viser signaler i form af psykiske reaktioner, adfærdsreaktioner eller handicap.
Forældrenes omsorg kan være midlertidigt reduceret pga. sygdom, psykisk sygdom, misbrug eller
aktuel krise som skilsmisse, arbejdsløshed eller dødsfald i familien.
Forankring og ansvar
Indsatsen er forankret i både 1. og 2. led.
Lederen i 1. led har det overordnede ansvar for indsatsen i 1. led.
Lederen i 1. led kan udpege tovholder for indsatsen i 1. led og dermed uddelegere
ansvaret for processen i 1. led til tovholderen.
Der udpeges en tovholder i 2. led.
Fagledere i 2. led har det overordnede ansvar for 2. leds indsatsen.
Indsats
Det indledende forløb er det samme, som når der er behov for en forebyggende indsats.
I forbindelse med en foregribende indsats revideres indsatsplanen løbende fx i samarbejde med
det pædagogiske team/lærerteamet, ledelse, ressourceteam, psykologen eller Ad hoc team.
Forældrene inddrages i indsatsen, og der holdes Dialogmøder.
Indsatsen drøftes på Indsatsmøder eller Udvidede indsatsmøder.
Lederen i 1. led kan indkalde flere relevante fagpersoner til at drøfte en sag på et Indsatsmøde.
Der kan nedsættes et Ad hoc team omkring barnet eller den unge, hvor de faste fagpersoner
tilknyttet barnet eller den unge kan vurdere behovet for yderlige kvalificering af samarbejdet
omkring barnet, koordinere indsatser, følge udviklingen omkring barnet eller den unge, drøfte
forældresamarbejdet og udarbejde udkast til en udvidet indsatsplan.
Familiehuset kan inddrages i en samlet indsatsfor familien. Det kan eksempelvis være i form af
familierådgivning, praktisk pædagogisk støtte, støtte/kontaktperson eller psykologsamtaler for både
børn, unge og forældre.
Ledere og medarbejdere tager løbende stilling til, om der er behov for at lave en henvisning eller
underretning til Forebyggelse og Rådgivning.
Bevilling af ydelser til barnet og familien sker gennem det fælles visitationsudvalg i Skole og Familie
og Børneområdet.
22
Indgribende indsats
Indikatorer
Børn og unge påvirket af langvarig belastning, der truer deres udvikling eller børn og unge i svære
problemer.
Barnet eller den unge kan vise tegn på at have svære problemer og sender dagligt signaler om en
bekymrende udvikling som mulig følge af omsorgssvigt, psykiske lidelser, kontaktsvaghed,
handicap, misbrug, kriminalitet mv.
Barnet eller den unge kan have varig skade på personligheden.
Forankring og ansvar
Indsatsen er forankret i både 1. og 2. led.
Lederen i 1. led har det overordnede ansvar for indsatsen i 1. led.
Lederen i 1. led kan udpege tovholder for indsatsen i 1. og dermed uddelegere ansvaret for
processen i 1. led til tovholderen.
Der udpeges en tovholder i 2. led.
Fagledere i 2. led har det overordnede ansvar for 2. leds indsatsen.
Indsats
Det indledende forløb er det samme, som når der er behov for en foregribende indsats.
I forbindelse med en indgribende indsats igangsættes et sagsforløb i 2. led fx som følge af
henvisning eller underretning. Der tages løbende stilling til barnets eller den unges udvikling, og
om barnet eller den unge har behov for ændrede indsatser gennem opfølgning i både 1. og 2. led.
Der igangsættes indsatser i 2. led.
Ad hoc team omkring barnet er forankret i 2. led.
Daginstitutionens eller skolens 1. leds indsats fortsætter gennem hele forløbet.
Familiehuset kan inddrages i en samlet indsats for familien, da forældrene kan have et stort behov
for at blive støttet i forhold til problematikker tilknyttet barnet og/eller deres forældreomsorg.
Udfordringer i forældreomsorgen kan være relateret til permanente eller længere perioder med
stærk belastning af personlig, social, økonomisk eller netværksmæssig karakter.
Bevilling af ydelser til barnet og familien sker gennem det fælles visitationsudvalg i Skole og Familie
og Børneområdet.
23
Redskaber
Trivsels- og bekymringsguide
Guide til forældresamarbejde
Henvisningsskema til PPR
Underretningsguide
Hvad må du sige? (Retningslinjer for forældresamtykke og deling af fortrolige oplysninger)
Dialogmodel til mødeafholdelse
Den gode overgang
Visitationsvejledning til specialbørnehave og specialskole
Vejledning til visitation til børnepsykiatrisk basisteam
Vejledning til ressourceteamforløb
Skabelon til udarbejdelse af indsatsplan og udvidet indsatsplan
Servicestandarder i Forebyggelse og Rådgivning
Flere af redskaberne er under udarbejdelse og vil løbende blive lagt på intranettet. Du kan også finde redskaberne her.
Links til andre aktører i Rudersdal Kommune
Fritidsforstærkningen
UU-Sjælsø
Ung i Rudersdal
24
Aktører, roller og ansvar Denne oversigt over alle aktører, som er defineret i TIFO, indeholder en fælles definition af aktøren
og en beskrivelse af aktørens ansvarsområde i relation til Tidlig indsats og Forebyggelse. Målet
hermed er at skabe et fælles sprog og en fælles forventning om aktørernes roller og
ansvarsområder.
Skoler og daginstitutioner (1. led )
Definition: 1. led er den fælles betegnelse for skoler og daginstitutioner.
Ansvaret for førsteledsindsatsen er placeret i 1. led (skoler og daginstitutioner) gennem hele
forløbet, også selvom der er foretaget en underretning eller iværksat en 2. leds proces. 1. led kan
trække på ressourcer fra 2. led i 1. leds processen.
Det pædagogiske team
Definition: Det pædagogiske team er betegnelsen for de lærere og pædagoger, som har daglig
kontakt med barnet eller den unge. På skoleområdet hedder det klasseteamet.
Det pædagogiske team har ansvaret for:
At opspore børn med særlige behov tidligt i forløbet,
At indlede tæt dialog med forældre,
At kvalificere bekymringen ved at inddrage de rette aktører på rette tidspunkt fx
ressourceteam, leder, psykolog, logopæd, sundhedsplejerske m.fl. i samarbejde med
lederen,
At iværksætte en indsats og
Evt. at udarbejde en henvisning eller underretning
Der er udarbejdet en trivselsguide, der kan understøtte dette arbejde.
Leder i 1. led (områdeleder og skoleleder)
Definition: Leder i 1. led er skolelederen eller områdelederen i et daginstitutionsområde.
Lederen i 1. led har ansvaret for alle 1. leds processer. Ansvaret for afgrænsede opgaver kan
uddelegeres, hvis der udpeges en utvetydig ansvarlig for opgaven.
25
Lederen i 1. leds ansvar omfatter:
Ansvaret for at udarbejde procedurer for udpegning af tovholder
Ansvaret for at der altid er en utvetydig tovholder i 1. led for alle førsteledsindsatser
Ansvaret for at følge op på tovholdernes indsats
Ansvaret for afholdelse af indsatsmøder
Ansvaret for nedsættelse af ressourceteam
Ansvar for at ressourceteamet kommer på uddannelse
Ansvaret for at de rette fagpersoner inddrages ift. kvalificering af bekymringen omkring
barnet og indsatserne
Ansvaret for at sagerne løftes op i 2. led
Ansvarlig for samarbejde og koordinering med 2. led
Ansvaret for at der tilbydes dagpasning/undervisningen til barnet, indtil andet dag-
/skoletilbud er startet op, eller der er truffet anden beslutning
Daglig leder/afdelingsleder
Definition: Daglig leder af børnehuse og afdelingsleder på skoler.
Dele af ansvaret for 1. leds processen kan uddelegeres til daglig leder/afdelingsleder, hvis der
foreligger en procedure herfor, eller hvis der er tale om en klart defineret og afgrænset
opgave/indsats.
Ressourceteam
Definition: De pædagogiske inklusionsressourcer i 1. led, som har fokus på at perspektivere og
kvalificere det pædagogiske teams/klasseteamets bekymring, og som understøtter det
pædagogiske teams indsats ud fra en systemisk forståelse af fællesskabets betydning for inklusion.
Ressourceteamet har ansvaret for at gennemføre processer med monofaglig sparring til de
pædagogiske teams/klasseteams, som henvender sig til ressourceteamet. Desuden udarbejder og
evaluerer ressourceteamet på baggrund af supervisionsbaserede hypoteser en indsatsplan, som
det pædagogiske team/klasseteamet arbejder efter. Ressourceteamet er blevet uddannet i den
fælles metode for ressourceteam.
Tovholder i 1. led
Definition: Tovholderen i 1. led er den person, der er blevet udpeget som tovholder af områdeleder
eller skoleleder (leder i 1. led) i en konkret sag omkring et barn eller ung.
26
Tovholderen i 1. led har ansvaret for at tilrettelægge processen omkring det enkelte barn og sikre
fremdrift og koordinering i den konkrete sag. Såfremt der opstår udfordringer i forhold til fremdrift,
samarbejde eller inddragelse, som ligger ud over, hvad man som tovholder selv kan løse, skal
dette tages op med leder i 1. led (skoleleder eller områdeleder), som har det overordnede ansvar
for alle indsatser i 1. led. Bemærk, at dette ansvar kan være uddelegeret til afdelingsleder eller
daglig leder.
Tovholder i 1. led har også mulighed for at få processuel støtte fra den psykolog, der er tilknyttet
det enkelte institutionsområde eller skole.
Tovholderen kan løbende sparre med:
Leder i 1. led (eller anden leder) Psykolog der er tilknyttet den enkelte institution eller skole Psykolog, logopæd, ergo- eller fysioterapeut, sundhedsplejerske eller socialrådgiver (om
faglige emner) Ad hoc teamet i sagen
Det tværfaglige team
Definition: De 2. leds ressourcer som er tilknyttet det specifikke geografiske område på tværs af
fagligheder. Det tværfaglige team er tilknyttet 1. led og omfatter:
Psykolog Sundhedsplejerske Ergo- og fysioterapeut Logopæd Socialrådgiver
Det tværfaglige team har ansvaret for den tværfaglige sparring i det geografiske område.
Faste 2. leds ressourcer
Definition: De faste 2. leds ressourcer på den enkelte skole eller i det enkelte institutionsområde er
de fagpersoner i Forebyggelse og Rådgivning og Sundhedsplejen, som er tilknyttet skolen eller
institutionsområdet:
Psykolog
Sundhedsplejerske
Ergo- og fysioterapeut
Logopæd
Socialrådgiver
27
De faste 2. leds ressourcer deltager fast i hvert tredje indsatsmøde på skolen eller i
institutionsområdet (de Udvidede indsatsmøder). De faste 2. leds ressourcer kan også deltage i et
ordinære indsatsmøder på anmodning fra leder i 1. led.
De faste 2. leds ressourcer har ansvaret for at indgå i det tværfaglige samarbejde om indsatsen på
den enkelte skole eller daginstitution, gennem bl.a. deltagelse i Indsatsmøder og Udvidede
indsatsmøder, ad hoc team og løbende sparring med:
De pædagogiske teams Ressourceteamet Ledelsen De øvrige faste 2. leds ressourcer
Ad hoc team
Definition: et Ad hoc team er de fagpersoner fra 1. og 2. led, som har til opgave at udgøre teamet
omkring det enkelte barn.
Ad hoc teamet har ansvaret for, at der foretages en tværfaglig udredning og udarbejdes et udkast til
en udvidet indsatsplan for det enkelte barn.
Ad hoc teamet nedsættes på indsatsmødet, når en sag har en karakter, som forudsætter, at mere
end én fagperson fra 2. led inddrages.
Sagens tovholder i 1. led har ansvaret for at Ad hoc teamet samles, at møderne er forberedte, og at
der følges op på indsatsplanerne. Dette koordineres i samarbejde med tovholder i 2. led.
Psykolog med koordinerende ansvar
Definition: PPR psykologer med særlige kompetencer i processtyring og ansvar for koordinering af
indsatsen på tværs af 1. og 2. led
Psykologer med koordinerende ansvar skal understøtte 1. led med supervision og viden om:
Processtyring
Fagpersoner i kommunen
TIFO samarbejdsstruktur
Specialressourcer i kommunen (basisteamet, ADHD- og autismekonsulenter,
temapædagoger, UU-vejledere, fritidsforstærkning mv.)
Hvordan en sag løftes op i 2. led
Processer i 2. led
Indsatser i Familiehuset
28
Den koordinerende psykolog bidrager til at sagerne løftes op i 2. led og har løbende overblik på
tværs af 1. og 2. led, når sagen er forankret begge steder. Samtidig bidrager den koordinerende
psykolog til at understøtte samarbejdet på tværs af 1. og 2. led. ( Dette sker i samarbejde med
tovholder i 2. led, hvis tovholderen er en anden fagperson i Forebyggelse og Rådgivning.)
2. led
Definition: Forvaltningen.
Ansvaret for 2. leds processen er placeret her.
2. leds processen er den proces der foregår, når en sag er løftet op i 2. led via en henvisning til
PPR, en underretning og den efterfølgende vurdering af sagen og eventuel visitation til en indsats.
Fagledere i 2. led
Definition: Ledere for de enkelte faggrupper i forvaltningen, som arbejder med Tidlig indsats og
Forebyggelse (ledere for socialrådgivere på handicap og det psykosociale område, psykologer,
logopæder, ergo- og fysioterapeuter i Forebyggelse og Rådgivning samt Sundhedsplejen og
Tandplejen)
Faglederne i 2. led har det overordnede ansvar for den faglige indsats og udvikling for deres
respektive faggrupper.
Tovholder i 2. led
Definition: Tovholderen i 2. led er den person i 2. led/forvaltningen, som sagen er fordelt til.
Tovholderen i 2. led har ansvaret for at tilrettelægge den tværfaglige proces i den enkelte sag i
forvaltningen (2. leds processen), dvs. sikre at udredningen og indsatsen er koordineret i forhold til
barnet/familien. Tovholderen skal sikre fremdrift samt koordinering med 1. leds tovholderen.
Specialressourcer i 2. led
Definition: Specialressourcer i 2. led er særlige ressourcer placeret i 2. led, fx tosprogskonsulent,
ADHD- og autismekonsulent og inklusionskonsulenter
Har ansvaret for den faglige udvikling af specifikke indsatsområder.
29
Mødestruktur Et af målene med den fælles model for Tidligt indsats og Forebyggelse er bl.a. at skabe en ensartet
og effektiv mødestruktur. Det skal være tydeligt og klart for alle, i hvilke mødefora en bekymring
kan drøftes, hvem der indkalder til møderne, hvor ofte møderne afholdes, hvem der deltager, hvad
fokus er for det enkelte møde, og hvad de forventede resultater af mødet er.
Følgende møder er fælles på tværs af Skole-, Familie- og Børneområdet:
Ressourceteammøder
Indsatsmøder
Udvidede Indsatsmøder
Ad hoc teammøder
Dialogmøder med forældre
Statusmøde (ledermøde mellem 1. og 2. led)
Områdemøder
Tværfaglige møder
Visitationsmøder
30
Dialogmodel til mødeafholdelse
Til at styrke det tværfaglige samarbejde har vi udarbejdet et fælles dialogredskab, der skal hjælpe
til at alle møder får et klart fokus, og mødelederen har et godt grundlag for at sikre en målrettet
struktureret dialog og en fælles forståelse af mødets indhold og formål.
Dialogmodellen ligger i forlængelse af den metode, som anvendes på ressourceteammøderne, og
kan med fordel anvendes på Indsatsmøder, Ad hoc teammøder og Dialogmøder.
Du finder Dialogmodellen til mødeafholdelse her.
Ressourceteammøde
Formål: At perspektivere og kvalificere det pædagogiske teams/klasseteamets bekymring, indsats
og vurdering af barnets eller den unges behov ved, med udgangspunkt i de individuelle, relationelle
og kontekstuelle perspektiver, at afdække systemerne rundt om barnet eller den unge.
Aktivitet: At give monofaglig supervision til det pædagogiske team/klasseteamet og samtidig aftale
konkrete bidrag fra ressourceteamet til fx udarbejdelse af indsatsplan og forældreinddragelse.
Det pædagogiske team/klasseteamet kan kontakte ressourceteamet og få supervision, hvor der
udarbejdes en hypotese og derudfra udarbejdes en Indsatsplan. Forældrene inviteres til en samtale
og forklaring af indsatsplanen.
Der er efterfølgende opfølgning vha. evaluering af indsatsplan og evt. tilretning.
På skoleområdet vurderer Ressourceteamet sammen med klasseteamet, om sagen evt. har en
karakter, der betyder, at skolelederen skal inddrages, så sagen kan drøftes på et Indsatsmøde.
På Børneområdet tager det pædagogiske team indsatsplanen med tilbage, og den daglige leder
står for koordinering af opstart af indsatsplanen. Alt forældresamarbejde foregår mellem institution
og forældrene, således at ressourceteamet ikke er direkte involveret i det.
Hvis det pædagogiske team i samarbejde med Ressourceteamet finder frem til, at sagen ikke kan
løses tilstrækkeligt i ressourceteamregi, er det den daglige leders ansvar at bringe sagen videre til
områdelederen med henblik på at drøfte sagen på et Indsatsmøde.
31
Indsatsmøde
Formål: At sikre at alle relevante sager tages op på ledelsesniveau med mulighed for faglig
sparring med fagpersoner fra Forebyggelse og Rådgivning og samtidig sikre, at der er en løbende
refleksion om den samlede indsats omkring et barn.
Det er leder i 1. led, der indkalder til og styrer indsatsmøder.
Aktiviteter: Alle deltagere orienterer om nye og igangværende forløb. Indsatsmødet skal bruges til
løbende sparring og planlægning ift. konkrete sager, som tages op af leder, psykolog,
sundhedsplejerske eller ressourceteam. Husk at sikre, der er indhentet samtykke i alle sager, inden
de drøftes på Indsatsmøder. På de Udvidede indsatsmøder tages en mere overordnet dialog om
samarbejde, tendenser og roller op.
Indsatsmøde:
Deltagere på Børneområdet: Områdeleder (1. leds leder), psykolog, sundhedsplejerske og
logopæd (evt. repræsentant for ressourceteam/inklusionspædagog), tovholder/daglig ledere med
sager på dagsordenen. Der er mulighed for at invitere andre fagpersoner ud fra en konkret
vurdering, af de sager der skal drøftes.
32
Repræsentant for selvejende institutioner sørger for at give områdeleder besked om sager, der
ønskes drøftet på indsatsmøder.
Deltagere på skoleområdet: Skoleleder (1. leds leder), psykolog, repræsentant for
ressourceteam. Skolelederen kan vælge, at logopæd og/eller sundhedsplejerske også deltager på
indsatsmøderne. Der er mulighed for at invitere andre fagpersoner ud fra en konkret vurdering, af
de sager der skal drøftes.
Frekvens: Varierer for den enkelte skole/daginstitution, dog minimum 6 indsatsmøder om året. På
skoleområdet anbefales det at holde indsatsmøder én gang om måneden. Datoer for møder
fastlægges i august for hele året.
Udvidede indsatsmøde:
Deltagere: Som indsatsmødet med alle øvrige faste 2. leds ressourcer som deltagere (dvs.
logopæd, sundhedsplejerske, ergo-/fysioterapeut, socialrådgiver).
Frekvens: Hvert tredje indsatsmøde skal for en del af mødet være et Udvidet indsatsmøde.
Indsatsmødet erstatter skoleteammøder og småbørnsteammøder.
Ad hoc team møder
Formål: At sikre en tværfaglig vurdering af barnets behov og muligheder med inddragelse af de
relevante fagpersoner.
Aktivitet: Ad hoc teamet koordinerer og samler de forskellige faglige input til processen omkring et
barn. Ad hoc teamet vurderer, om der er behov for yderligere kvalificering af bekymringen omkring
barnet/den unge og opstiller forslag til indsatser, der skal tages op med forældrene på
Dialogmøder.
Deltagere: Tovholderen på sagen og/eller en repræsentant fra ledelsen deltager altid i Ad hoc
teamet. De øvrige deltagere vil variere fra sag til sag. Det er tovholder i daginstitution eller skole,
der indkalder og styrer mødet. Medarbejdere i Forebyggelse og Rådgivning kan også bede
tovholder i 1. led om at indkalde til Ad hoc teammøde. Mødet foregår i daginstitution eller skole.
Hvis det på indsatsmødet vurderes, at der er behov for andre ressourcer ift. barnet eller den unge
end ressourceteam og psykolog nedsættes et Ad hoc team. Der kan evt. være behov for indstilling
eller underretning sideløbende med at der nedsættes Ad hoc team.
Ad hoc teamet tager udgangspunkt i foreliggende indsatsplaner (fx fra ressourceteam) og kan
indsamle input til og udarbejde en udvidet indsatsplan.
33
Ad hoc teamet kan mødes til et enkelt afklarende møde og derefter opløses, eller det kan i
komplicerede sager følge barnet over en årerække.
Dialogmøder
Formål: Møde med forældre for at sikre tæt samarbejde og dialog med forældrene om indsatsen ift.
barnet eller den unge
Fokus for Dialogmøderne er, at etablere et tæt samarbejde med forældrene om processen og
opbygning af gode samarbejdsrelationer, hvor forældrenes synspunkter og erfaringer inddrages i
processen.
Deltagere: Tovholder i 1. led og de centrale repræsentanter fra ad hoc team samt forældre.
34
Statusmøder
Formål: At sikre at faglederne i 2. led får et tværgående overblik over praksis, udfordringer og
tendenser i 1. led og samtidig give ledelsen i 1. led et sparringsrum og en mulighed for at adressere
generelle udfordringer.
Aktivitet: Dialog om generelle udfordringer, samarbejde på tværs, tendenser og roller samt
eventuelt konkrete sager.
Der afholdes statusmøde mellem faglederne i 2. led og ledelsen i 1. led (den enkelte skole eller det
enkelte institutionsområde) én gang årligt.
På mødet deltager lederen/ledelsen i 1. led og minimum to fagledere fra Forebyggelse og
Rådgivning.
Faglederne vurderer i fællesskab, hvem af faglederne, der skal deltage på statusmødet.
På Børneområdet deltager lederen af Sundhedsplejen og inklusionskonsulenten i statusmøderne.
Møderne planlægges af en udviklingskonsulent i Skole og Familie i samarbejde med faglederne.
35
Områdemøder
Formål: At følge op på de fælles udfordringer, ideer og behov, som er blevet identificeret på statusmøderne, i et netværksperspektiv – hvor har vi behov for fælles viden, og hvad kan vi lære af hinanden?
Aktivitet: På mødet kan der være temaoplæg fra fx Familiehuset eller eksterne oplægsholdere
(gerne forsker/ny viden), samtidig skal møderne bruges til en dialog om generelle tendenser og
udfordringer på tværs af området.
Der holdes én gang årligt områdemøder, dele af områdemøderne vil være fælles for alle tre
områder for at sikre kontinuitet og fokus.
Deltagere: Områdeledere, skoleledere, repræsentanter fra selvejende institutioner og dagplejen på
børneområdet, de tre tværfaglige team i Forebyggelse og Rådgivning/Sundhedsplejen samt
faglederne i Forebyggelse og Rådgivning.
Mødet planlægges i Skole og Familie.
36
Tværfaglige møder
Formål: At opbygge et tværfagligt miljø og fællesskab for medarbejdere i Forebyggelse og
Rådgivning og Sundhedsplejen med henblik på at skabe fælles læring om teori, metode og praksis.
Aktivitet: Mødet opdeles i to dele, hvor første del har fokus på fælles læring og anden del har fokus
på dialog om konkrete udfordringer og problemstillinger i de tre geografiske områder.
Der afholdes tværfaglige møder i de tværfaglige team (2. leds ressourcepersoner) 2-4 gange om
året.
De tværfaglige møder planlægges af en udviklingskonsulent i Skole og Familie i samarbejde med
de 3 psykologer, der repræsenterer hvert af de tre geografiske områder.
Visitationsmøder
Formål: Det fælles visitationsudvalg for Skole-, Familie- og Børneområdet visiterer tiltag til børn og
unge fra 0-18 år inden for følgende områder:
Specialplads til børneområdet og behandlingsindsats/familiebehandling
Specialskoletilbud og behandlingsindsats/familiebehandling
Forebyggende indsatser/Familiehus
Døgntilbud
Visitationsudvalget skal gennem sit løbende arbejde understøtte Børn og Unge Politikkens mål om
at skabe de bedst mulige opvækstmuligheder for børn og unge med fokus på tværfaglighed,
forebyggelse og ensartethed i behandlingen af sager.
Visitationsudvalget består af en fast deltagerkreds på tværs af Børneområdet og Skole og Familie
området med ad hoc deltagelse af relevante fagpersoner.
Det er visitationsudvalgets opgave, at:
Sikre en faglig optimal udnyttelse af den økonomiske ramme på området
Sikre det tværfaglige samarbejde og kvalitet i indsatsen til børn og unge
Påpege muligheder for understøttelse af inklusionsindsatsen og den tidlige og
forebyggende indsats til barnet og familien
Inddrage nye metoder og den nyeste og evidensbaseret viden på området
Du kan finde Visitationsguide til specialbørnehave og specialskole her
Top Related