Fysik og Kemi
ABo Damgaard • Hans LütkenAnette Sønderup • Peter Anker Thorsen
ForordKopimappe A er en integreret del af Ny Prisma 9.Kopimappe A indeholder øvelser, der kan bruges sammen medkapitel 1-4 i elevbogen. Mappen indeholder et bredt udvalg aføvelser, som giver mulighed for at differentiere og variereundervisningen.
Sammen med elevbogen tager øvelserne udgangspunkt ielevernes dagligdag og spænder bredt over øvelsestyper somafprøvning, observation og registrering, undersøgelse,eksperimenter samt fremstilling af produkter.Elevøvelserne indeholder både bundne og åbne elementer.
Ny Prisma 9, Kopimappe A
Samhørende titler:Ny Prisma 9, ElevbogNy Prisma 9, Kopimappe BNy Prisma 9, Lærerens bog
Forfattere: Bo Damgaard, Hans Lütken, Anette Sønderup, Peter Anker ThorsenForlagsredaktør: Lone Bruun
Grafisk tilrettelæggelse: Flemming OlsenOmslag: Trine Rossle, Janne RoseIllustationer: Peter SugarFotos: FOCITryk: IKON Tekst og Tryk A/S
© Malling Beck A/S og forfatterne 2000, 1. udgave, 2. oplag 2002
Dette materiale indeholder kopiark på tryk og i elektronisk form. Kopiarkene er solgt på den betingelse,at de hverken erhvervsmæssigt eller på anden måde bruges til mangfoldiggørelse ud over den enkeltekøbers eget forbrug.Herved forstås, at den skole, institution eller den privatperson, der køber kopiarkene, kun må mangfoldiggøredem eller dele deraf til brug i undervisningsvirksomhed, som drives umiddelbart af den købendes institution.Mangfoldiggørelse, der tilsigter at dække flere skoler eller undervisningsinstitutioners behov, kan kun ske medskriftlig tilladelse fra forlaget.
ISBN 87 7417 636 6
Printed in Denmark 2002
Ny Prisma 9 • Kopimappe A • Varenr. 9062730
IndholdsfortegnelseArk Øvelse Side
1.1 Saltenes ioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11.2 Saltjagt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21.3 Et æg kan flyde på saltvand . . . . . . . . . . . . . . . . . 31.4 Fodbadesalt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41.5 Vands saltindhold A. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51.6 Vands saltindhold B . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61.7 Syltede agurker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71.8 Fiksersalt og elektrisk strøm . . . . . . . . . . . . . . . . 81.9 Krystalvand i kobbersulfat . . . . . . . . . . . . . . . . . 91.10 Salte smelter is og sne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 101.11 Salt og planter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 111.12 H+-ioner i bevægelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 121.13 Magnesium i syrer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 131.14 Syrernes ledningsevne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 141.15 Rødkålssaft som indikator . . . . . . . . . . . . . . . . . 151.16 Neutralisation A . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 161.17 Neutralisation B . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 171.18 Syreindholdet i citrusfrugter og citronsaft . . . . 181.19 Fremstil et salt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19
2.1 Jordbundsanalyse – pH . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 202.2 Jordbundsanalyse – nitrat . . . . . . . . . . . . . . . . . 212.3 Jordbundsanalyse – fosfat . . . . . . . . . . . . . . . . . 222.4 Jordbundsanalyse – kalium . . . . . . . . . . . . . . . . 232.5 Fremstilling af ammoniak . . . . . . . . . . . . . . . . . 242.6 Bestemmelse af nitratindhold . . . . . . . . . . . . . . 252.7 Ammoniak omdannes til nitrat, NO
3– . . . . . . . . 26
2.8 Fremstilling af NPK-gødning . . . . . . . . . . . . . . 272.9 Kemisk analyse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 282.10 Analyse af forskellige gødningssalte . . . . . . . . . 292.11 Ioner i kalk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 302.12 Kalk og jord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 312.13 Organisk stof forbruger oxygen . . . . . . . . . . . . 322.14 Søvand med og uden NPK-gødning . . . . . . . . . 332.15 Rensning for fosfat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 342.16 Rensning for nitrat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35
3.1 Metalegenskaber . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 363.2 Hærdning ved deformation . . . . . . . . . . . . . . . . 373.3 Model af korn i metal . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 383.4 Grundstoffer i bor . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 393.5 Spændingsrækken . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 403.6 Metaller i opløsning A . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 413.7 Metaller i opløsning B . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 423.8 Pudse sølvtøj uden klud . . . . . . . . . . . . . . . . . . 433.9 Batterier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 443.10 Korrosion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 453.11 Elektrisk rustbeskyttelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . 463.12 Galvanisk rustbeskyttelse . . . . . . . . . . . . . . . . . 47
Ark Øvelse Side
4.1 Atomet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 484.2 Baggrundsstråling 1 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 494.3 Baggrundsstråling 2 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 504.4 Ioniserende stråler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 514.5 Alfa-partikler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 524.6 Alfa-partikler i luft . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 534.7 Beta-partikler A . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 544.8 Beta-partikler B . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 554.9 Gamma-partikler A . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 564.10 Gamma-partikler B . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 574.11 Radioaktive nuklider . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 584.12 Radioaktivt støv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 594.13 Halveringstiden for barium A . . . . . . . . . . . . . . 604.14 Halveringstiden for barium B . . . . . . . . . . . . . . 614.15 Halveringstid og terninger A . . . . . . . . . . . . . . . 624.16 Halveringstid og terninger B . . . . . . . . . . . . . . . 634.17 Halveringstid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 644.18 Kød bremser ioniserende stråler A . . . . . . . . . . 654.19 Kød bremser ioniserende stråler B . . . . . . . . . . 664.20 Bestrålede frø A . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 674.21 Bestrålede frø B . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 684.22 Bestrålede fødevarer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 694.23 Processtyring med beta-stråler . . . . . . . . . . . . . 704.24 Bestemmelse af materialetykkelse . . . . . . . . . . 714.25 Radioaktivitet i hverdagen . . . . . . . . . . . . . . . . 72
3.1
Ny Prisma 9 • Kopimappe A • Varenr. 9062730 1
Det sure, det salte, det basiske1.1
Saltenes ionerFind saltenes ioner og kemiske navn.
Skriv ionernes navne:
Cl–:
NO3
–:
NH4
+:
SO4
– –:
CO3
– –:
Det kemiske navn for et salt er en sammensætning af navnenefor den positive og den negative ion. NaCl
består af ionerne Na+ og Cl –.
Det kemiske navn er natriumchlorid.
Udfyld skemaet.
Kemiske Positive ion Negative ion Kemisk navn Hverdagsnavnformel
NaCl Na+ Cl– Natriumchlorid Køkkensalt
CaSO4
Gips
MgSO4
Engelsk salt
CaCO3
Kalk, kridt, marmor
AgNO3
Helvedessten, lapis
Kobbervitriol,blåsten
NaNO3
Chilesalpeter
NH4Cl Salmiak
Kalksalpeter,Norgesalpeter
K2CO
3Potaske
Na2S
2O
32 Na+ S
2O
3– – Natriumthiosulfat Fiksersalt
ZnCl2
CuSO4
Ca(NO3)
2
3.1
Ny Prisma 9 • Kopimappe A • Varenr. 9062730 2
Det sure, det salte, det basiske1.2
SaltjagtUndersøg, om stofferne er salte.
• Du skal udtænke et forsøg, som viser, om glassene indeholder salte.Skriv en materialeliste og notér, hvordan du vil udføre forsøget.Vis din lærer beskrivelsen, inden du begynder.
• Skriv dine resultater i skemaet.
Glassets nummer Salt Kemisk formel Ioner
1
2
3
4
5
6
7
• Bed din lærer om stoffernes kemiske formel og udfyld 3. og 4. kolonne i skemaet.
3.1
Ny Prisma 9 • Kopimappe A • Varenr. 9062730 3
Det sure, det salte, det basiske1.3
Et æg kan flyde på saltvandUndersøg, hvornår et hønseæg kan flyde på saltvand.
vægten af saltetvægten af vandet
· 100
Materialer
- Bægerglas, 250 ml- Salt- Vægt- Hønseæg – ukogt
• Fremstil saltvandsopløsninger med forskellige saltprocenter. Opløsningerne skal væreumættede, så der må ikke ligge salt på bunden af glasset.
• Undersøg, hvor høj saltprocenten skal være, før et hønseæg kan flyde på saltvandet.
Du finder saltprocenten i opløsningen som:
• Hvor stor skal saltprocenten være, før ægget flyder?
• Hvilken sammenhæng er der mellem saltkoncentrationen og saltvandets massefylde?
På Læsø brugte man et hønseæg til at undersøge, om saltmængdeni brøndene var høj nok, til at man kunne udvinde saltet.Når ægget kunne flyde på saltvandet, var saltindholdet passende.
3.1
Ny Prisma 9 • Kopimappe A • Varenr. 9062730 4
Det sure, det salte, det basiske1.4
FodbadesaltFremstil dit eget fodbadesalt.
Materialer
- Groft køkkensalt,natriumchlorid, NaCl
- Natriumperborat, NaBO3
- Soda, natriumcarbonat,Na
2CO
3
- Pebermynteolie- Vægt- Skål- Syltetøjsglas
• Afvej 15 gram natriumperborat i en ren skål.Tilsæt 1 ml pebermynteolie.Brug hænderne til at fordele pebermynteoliengodt i saltet.
• I skålen kommer du yderligere:- 110 gram groft natriumchlorid- 60 gram natriumcarbonat- 15 gram natriumperborat
• Bland saltene omhyggeligt.
• Dit fodbadesalt er nu færdigt til at hælde på glasset.
• Sæt en etiket med deklaration på glasset.Til et fodbad bruges to spiseskefulde fodbadesalt.
3.1
Ny Prisma 9 • Kopimappe A • Varenr. 9062730 5
Det sure, det salte, det basiske1.5
Vands saltindhold AFind saltindholdet i forskellige opløsninger.
Materialer
- Sølvnitrat, AgNO3, 0,5 M
- Kolbe, 250 ml- 2 plastsprøjter, 10 ml- 2 bægerglas- 1% saltvandsopløsning- Millimeterpapir- Kaliumchromat i dråbeflaske- Saltopløsninger
AgNO3 er letopløseligt, mens AgCl er meget tungtopløseligt.
Når man blander AgNO3 med NaCl, dannes et hvidt bundfald af AgCl.
Sølv-ioner og chlor-ioner fjernes derved fra opløsningen.
Kaliumchromat er indikator for sølv-ioner i opløsningen.Når alle chlor-ionerne er væk, reagerer chromat-ionerne medsølv-ionerne og danner et rødt bundfald af sølvchromat.
• Afmål 10 ml 1% saltopløsning i en plastsprøjteog hæld det ned i kolben.Tilsæt 5 dråber kaliumchromat,så opløsningen bliver gul.
• Fyld den anden plastsprøjte med 10 ml AgNO3
og dryp langsomt AgNO3 ned i saltopløsningen.
Efter hver dråbe skal du sætte kolben i bevægelse,så væskerne bliver blandet.Fortsæt med at tilsætte AgNO
3, indtil en dråbe
får hele væsken til at skifte fra gul til rød.
• Aflæs forbruget af AgNO3.
Til 10 ml rent vand bruges 0 ml AgNO3.
Til 10 ml 1% saltopløsning bruges ml AgNO3.
• Indsæt tallene i koordinatsystemet på næste side.Tegn en ret linie gennem de to punkter. Linien giver os sammen-hængen mellem den forbrugte mængde AgNO
3 og saltprocenten.
Kaliumchromat er på Arbejdstilsynets listeover de stoffer, man ikke bør anvende igrundskolen. Derfor bør læreren tilsættede 5 dråber kaliumchromat til opløsningen,så eleverne ikke får direkte kontaktmed stoffet.
3.1
Ny Prisma 9 • Kopimappe A • Varenr. 9062730 6
Det sure, det salte, det basiske1.6
Vands saltindhold B
Grafen viser sammenhængen mellem forbruget af AgNO3
og saltprocenten i opløsningen. Du kan bestemme en ukendtsaltprocent på følgende måde:
• Afmål med plastsprøjten 10 ml af den ukendte saltopløsning,og hæld det ned i kolben.Tilsæt 5 dråber kaliumchromat.
• Fyld den anden plastsprøjte med 10 ml AgNO3, og dryp langsomt
AgNO3 ned i saltopløsningen. Tilsæt AgNO
3, indtil en dråbe får
hele væsken til at skifte fra gul til rød. Husk at ryste kolbenforsigtigt efter hver dråbe, du tilsætter.
• Aflæs forbruget af AgNO3.
• Brug grafen til at finde saltprocenten ud fra forbruget af AgNO3.
• Saltprocenten er:
%NaCl
mlAgNO3
2
5 10 15
1
3
3.1
Ny Prisma 9 • Kopimappe A • Varenr. 9062730 7
Det sure, det salte, det basiske1.7
Syltede agurker
• Fremstil 2 liter saltlage med et saltindhold på 10%.
• Prik agurkerne med en gaffel og læg dem i saltlage ét døgn.
• Tag agurkerne op og tør dem med et viskestykke.
• Læg dem lagvis med løg og krydderier ned i sylteglasset.
• Kog sukker og eddike.Hæld denne lage over agurkerne, mens den er varm.Sæt låg på.
• Efter et par dage hældes lagen fra agurkerne og koges op.Konserveringsmiddel tilsættes efter opskrift.Hæld lagen over agurkerne, mens den er varm.Sæt låg på sylteglasset med det samme.
12
Anvend salt og syre til syltning.
Materialer
- 10 små agurker- 75 g skalotteløg- 225 g sukker- Salt- Litermål- Viskestykke- 6 dl eddike- 1 pose krydderiblanding- 1 dildskærm- Evt. fed hvidløg, lidt
peberrod, estragonblade- Evt. konserveringsmiddel- Sylteglas- Vægt
3.1
Ny Prisma 9 • Kopimappe A • Varenr. 9062730 8
Det sure, det salte, det basiske1.8
Fiksersalt og elektrisk strømUndersøg, om fast og flydende fiksersalt kan lede en elektrisk strøm.
Materialer
- Strømforsyning med sikring- Ledninger- Porcelænsskål- 2 kulstænger- Termometer- Stor prop med 2 huller- Gasbrænder- Lampefatning- Pære, 6V/0,5 A- 2 krokodillenæb- Fiksersalt, Na
2S
2O
3• 5H
2O
- Trefod med keramisk net- Stativ- Sikkerhedsbriller
• Undersøg, om fiksersalt i fast form leder en elektrisk strøm. Hvad viser forsøget?
• Opvarm forsigtigt fiksersaltet. Notér smeltepunktet.
• Sluk for gassen, inden fiksersaltet er 80 °C.
• Kan det smeltede salt lede en elektrisk strøm?
Fiksersalts kemiske navn er natriumthiosulfat, Na2S
2O
3.
Natriumthiosulfat består af 2 Na+-ioner og 1 S2O
3– –-ion.
• Beskriv, hvilke ændringer der sker med fiksersalts ioner, når saltet smelter.
• Hvorfor har fast og smeltet fiksersalt forskellig evne til at lede en elektrisk strøm?
3.1
Ny Prisma 9 • Kopimappe A • Varenr. 9062730 9
Det sure, det salte, det basiske1.9
Krystalvand i kobbersulfatPåvis vand med kobbersulfat.
Materialer
- Porcelænsskål- Gasbrænder- Trefod med trådnet- Kobbersulfat, CuSO
4• 5 H
2O
- Plastikske- Spatel- Glasplade- Pipette- Digeltang- Sikkerhedsbriller
• Hæld 2 teskefulde kobbersulfat i porcelænsskålen.Opvarm skålen, mens du rører lidt rundt i kobber-sulfatet med spatelen.
• Hvad sker der med den blå farve, og hvorfor?
• Kom en lille smule af det kobbersulfat, der har været opvarmet,over på en glasplade. Dryp en dråbe vand ned i kobbersulfatet.Hvad sker der, og hvorfor?
• Planlæg og udfør et forsøg, der viser, om forskellige produkterindeholder vand. Tegn og beskriv, hvad dit forsøg viser.
3.1
Ny Prisma 9 • Kopimappe A • Varenr. 9062730 10
Det sure, det salte, det basiske1.10
Salte smelter is og sneUndersøg, hvordan forskellige salte får is eller sne til at smelte.
Materialer
- 3 termometre- 90 gram knust is eller sne- 3 bægerglas, 250 ml- Vejsalt- Kaliumnitrat, KNO
3
- Urinstof- Teske
Urea er et miljøsalt, der kan bruges i stedet for vejsalt.En vigtigt bestanddel af urea er urinstof.Kaliumnitrat hedder i daglig tale salpeter. Det er et gødningsstof.
• Hvilke salte indeholder vejsalt?
• Du skal undersøge, hvor effektive de tre salte er til at smelte30 gram knust is. Notér, hvad der er vigtigt for din undersøgelse.
• Tegn og beskriv, hvad forsøgene viser om vejsalt, urinstof og kaliumnitrat.
3.1
Ny Prisma 9 • Kopimappe A • Varenr. 9062730 11
Det sure, det salte, det basiske1.11
Salt og planterUndersøg, hvordan saltene fra øvelse 1.10 påvirker en plantes vækst.
Materialer
- Vejsalt- Kaliumnitrat, KNO
3
- Urinstof- 3 planter
• Planlæg et forsøg, der viser, hvordan de 3 salte påvirkerplanternes vækst.
• Beskriv, hvordan du vil gennemføre dit forsøg.
• Hvad blev resultatet af undersøgelsen?
3.1
Ny Prisma 9 • Kopimappe A • Varenr. 9062730 12
Det sure, det salte, det basiske1.12
H+-ioner i bevægelseUndersøg, hvordan en elektrisk strøm kan få H+-ioner til bevæge sig.
Materialer
- 2 krokodillenæb- Strømforsyning, ca. 20 V =- pH-papir- Træpind- Glasplade- 2 ledninger- Saltvand- Saltsyre, HCl, 2 M
• Klip en strimmel pH-papir,der er så lang, at du kan foldeden rundt om glaspladens kanter.Skriv + og – med blyant på hversin ende af pH-papiret.
• Dyp pH-papiret i saltvandog læg det oven på et stykkefiltrerpapir på glaspladen.Fold papiret rundt omglaspladen og hold det fastmed krokodillenæbbene.Se tegningen.
• Brug træpinden til at sætte en lilleplet saltsyre midt på pH-papiret.Plettens diameter må ikkevære mere end 3 mm.Se tegningen.
• Forbind krokodillenæbbene med strømforsyningens pluspol og minuspol.
• Tænd for strømforsyningen, og iagttag, hvad der sker med pletten.
• Vis med pile, hvordan ionerne H+ og Cl– bevæger sig i et elektrisk felt.
• Hvilken ion bevæger sig mod minuspolen?
• Hvilken ion farver pH-papiret rødt?
3.1
Ny Prisma 9 • Kopimappe A • Varenr. 9062730 13
Det sure, det salte, det basiske1.13
Magnesium i syrerUndersøg, hvordan forskellige syrer opløser metallet magnesium.
Materialer
- Reagensglasstativ- Saltsyre, HCl, 1 M- Svovlsyre, H
2SO
4, 1 M
- Oxalsyre, 1 M- Citronsyre, 1 M- Eddikesyre, 1 M- 5 reagensglas- Magnesium, Mg- Tændstikker- Træpind- Sikkerhedsbriller
• Hæld ca. 10 ml af de 5 syrer i hver sit reagensglas.
• Læg et magnesiumstykke på ca. 4 cm ned i syrerne. Hvad sker der?
• Undersøg, hvilken luftart der bobler op fra alle syrerne.
• Hvordan kan du altid genkende luftarten?
• Hvilket grundstof findes i alle syrer?
• Hvilken ion danner alle syrer, når de reagerer med vand?
• Hvorfor bobler det ikke lige meget i de 5 reagensglas?
• Opstil syrerne i rækkefølge efter deres styrke.
3.1
Ny Prisma 9 • Kopimappe A • Varenr. 9062730 14
Det sure, det salte, det basiske1.14
Syrernes ledningsevneUndersøg, hvor godt forskellige syrer leder en elektrisk strøm.
Materialer
- Elementglas- Ledninger- Strømforsyning 6 V =
med sikring- 2 kulstænger- Amperemeter- Saltsyre, HCl, 1 M- Saltsyre, HCl, 2 M- Svovlsyre, H
2SO
4, 1 M
- Svovlsyre, H2SO
4, 2 M
- Citronsyre, 1 M- Eddikesyre, 1 M- Oxalsyre, 1 M- Måleglas, 100 ml- Sikkerhedsbriller
• Byg opstillingen som vist på tegningen.
• Hæld 40 ml syre op i elementglasset.Undersøg for hver syre, hvorstor strøm en spændingsforskel på 6 voltsender gennem kredsen.
• Notér resultatet i skemaet.
Syre Strøm
Saltsyre, HCl, 1 M
Svovlsyre, H2SO
4, 1 M
Citronsyre, 1 M
Eddikesyre, 1 M
Oxalsyre, 1 M
Saltsyre, HCl, 2 M
Svovlsyre, H2SO
4, 2 M
• Hvilke syrer er de bedste til at ledeelektrisk strøm, og hvorfor?
• Hvad betyder molariteten forledningsevnen?
3.1
Ny Prisma 9 • Kopimappe A • Varenr. 9062730 15
Det sure, det salte, det basiske1.15
Rødkålssaft som indikatorBestem pH-værdier, hvor rødkålssaft skifter farve.
Materialer
- Rødkålssaft
Du har måske tidligere brugt rødkålssaft som syre/base-indikator.Rødkålssaftens farve er afhængig af pH-værdien.
• Planlæg et forsøg, hvor du finder frem til pH-værdien i de områder,hvor rødkålsindikatoren skifter farve.Udarbejd en materialeliste og beskriv, hvordan du vil gennemføre forsøget.Vis din lærer beskrivelsen, inden du udfører undersøgelsen.
• Hvilke farver kan rødkålsindikatoren antage?
• Hvordan er sammenhængen mellem pH-værdien og farven af indikatoren?
3.1
Ny Prisma 9 • Kopimappe A • Varenr. 9062730 16
Det sure, det salte, det basiske1.16
Neutralisation ANeutralisér saltsyre med natriumhydroxid.
Materialer
- Natriumhydroxid, NaOH, 1 M- Saltsyre, HCl, 1 M- Kolbe, 250 ml- 2 plastsprøjter, 10 ml- Phenolphthalein- Sikkerhedsbriller- Gasbrænder- Porcelænsskål- Trefod med net
• Brug rene glasvarer, plastsprøjter og en ren porcelænsskål.
• Hæld ca. 10 ml saltsyre og 5 dråber phenolphthalein i kolben.Fyld en af plastsprøjterne med natriumhydroxid.
• Dryp langsomt natriumhydroxid ned i saltsyren,indtil der sker et farveskift.Bevæg ind imellem glasset lidt, så indholdet bliver blandet.Hvis du kommer for meget natriumhydroxid i saltsyren,kan det være nødvendigt at dryppe lidt saltsyre i blandingen.
• Hvilken pH-værdi har væsken lige ved farveskiftet?
• Hvilke ioner er der i saltsyre?
• Hvilke ioner er der i natriumhydroxid?
• Hvordan er forholdet mellem [H+] og [OH–] lige ved farveskiftet?
• Hvorfor kan en syre og en base neutralisere hinanden?
3.1
Ny Prisma 9 • Kopimappe A • Varenr. 9062730 17
Det sure, det salte, det basiske1.17
Neutralisation BUndersøg, hvilket stof der dannes, når saltsyre ognatriumhydroxid neutraliserer hinanden.
• Forklar, hvad der sker med ionerne Na+, OH –, H+ og Cl – ved neutralisationen.
• Hvis væsken er farvet, skal du tilsætte lidt saltsyre, så den bliver farveløs.Inddamp derefter opløsningen.
• Smag på det hvide stof, der ligger tilbage i porcelænsskålen.
Hvad er det?
• Hvilken kemisk formel har stoffet?
3.1
Ny Prisma 9 • Kopimappe A • Varenr. 9062730 18
Det sure, det salte, det basiske1.18
Syreindholdet i citrusfrugter og citronsaftUndersøg syreindholdet i citronsaft og forskellige citrusfrugter.
Materialer
- Natriumhydroxid, NaOH, 1 M- Phenolphthalein- Lime- Grapefrugt- Citron- Appelsin- Mandarin- Citronsaft- Plastsprøjter, 10 ml- Kolbe, 250 ml- Citronpresser
• Brug din smagssans til at afgøre, hvad der er mest surt.
Skriv citrusfrugterne og citronsaften i rækkefølge, efter hvor sure de er.
1 2 3
4 5 6
• Måske snyder din smagssans dig. Planlæg derfor et forsøg,der giver en præcis sammenligning af syreindholdet.Du skal bruge materialer fra listen ovenfor.
• Beskriv og tegn, hvordan du vil udføre forsøget.
• Hvad viste dit forsøg, og hvordan stemte resultatet med smagstesten?
3.1
Ny Prisma 9 • Kopimappe A • Varenr. 9062730 19
Det sure, det salte, det basiske1.19
Fremstil et saltBrug forskellige metoder til at fremstille salte.
Materialer
- Saltsyre, HCl, 1 M- Svovlsyre, H
2SO
4, 1 M
- Natriumhydroxid, NaOH, 1 M- Kalkvand, Ca(OH)
2
- Ammoniak, NH3
- Zink, Zn- Magnesium, Mg- Reagensglas- Reagensglasstativ- Gasbrænder- Trefod med net- Porcelænsskål- Sikkerhedsbriller
• Fremstil et salt. Brug nogle af materialerne fra listenog hent inspiration fra tegningerne.
• Beskriv og tegn, hvordan du vil fremstille saltet.Vis din lærer beskrivelsen, inden du begynder.
• Hvilket salt har du fremstillet, og hvordan?
3.1
Ny Prisma 9 • Kopimappe A • Varenr. 9062730 20
Jordens salte2.1
Jordbundsanalyse – pHBestem en jordprøves surhedsgrad, pH-værdien, med en Rapitest.
Materialer
- Vejledning til Rapitest
• Læs vejledningen fra Rapitesten:„Nu er det let at forbedre sin have med den nye Rapitest”.
• Beskriv i punktform, hvordan jordprøven udtages.
• Beskriv og tegn fremgangsmåden for pH-testen.
• Opstil en materialeliste, og foretag øvelsen,som du har beskrevet den.
• Hvilken pH-værdi har din testjord?
På biblioteket under emnet havebrug kan du finde nogle havebøger,som viser forskellige planters krav til jordens pH-værdi.
• Undersøg, hvilke planter der er velegnede til at leve på det sted,hvor du har taget jordprøven?
3.1
Ny Prisma 9 • Kopimappe A • Varenr. 9062730 21
Jordens salte2.2
Jordbundsanalyse – nitratBestem en jordprøves indhold af nitrat med en Rapitest.
Materialer
- Vejledning til Rapitest
• Læs den medfølgende vejledning fra Rapitesten:„Nu er det let at forbedre sin have med den nye Rapitest”.
• Udtag jordprøven som i øvelse 2.1.
• Beskriv og tegn fremgangsmåden for nitrat-testen.
• Opstil en materialeliste, og foretag øvelsen, som du har beskrevet den.
• Hvilket udsagn passer til din testjord?
LAV MIDDEL HØJ
• Undersøg, hvilke planter der er velegnede til at leve på det sted,hvor du har taget jordprøven?
• Skal du tilsætte nitratgødning?
3.1
Ny Prisma 9 • Kopimappe A • Varenr. 9062730 22
Jordens salte2.3
Jordbundsanalyse – fosfatBestem en jordprøves indhold af fosfat med en Rapitest.
Materialer
- Vejledning til Rapitest
• Læs den medfølgende vejledning fra Rapitesten:„Nu er det let at forbedre sin have med den nye Rapitest”.
• Udtag jordprøven som i øvelse 2.1.
• Beskriv og tegn fremgangsmåden for fosfat-testen.
• Opstil en materialeliste, og foretag øvelsen, som du har beskrevet den.
• Hvilket udsagn passer til din testjord?
LAV MIDDEL HØJ
• Undersøg, hvilke planter der er velegnede til at leve på det sted,hvor du har taget jordprøven?
• Skal du tilsætte fosfatgødning?
3.1
Ny Prisma 9 • Kopimappe A • Varenr. 9062730 23
Jordens salte2.4
Jordbundsanalyse – kaliumBestem en jordprøves indhold af kalium med en Rapitest.
Materialer
- Vejledning til Rapitest
• Læs den medfølgende vejledning fra Rapitesten:„Nu er det let at forbedre sin have med den nye Rapitest”.
• Udtag jordprøven som i øvelse 2.1.
• Beskriv og tegn fremgangsmåden for kalium-testen.
• Opstil en materialeliste, og foretag øvelsen, som du har beskrevet den.
• Hvilket udsagn passer til din testjord?
LAV MIDDEL HØJ
• Undersøg, hvilke planter der er velegnede til at leve på det sted,hvor du har taget jordprøven?
• Skal du tilsætte kaliumgødning?
3.1
Ny Prisma 9 • Kopimappe A • Varenr. 9062730 24
Jordens salte2.5
Fremstilling af ammoniakFremstil ammoniak ud fra calciumhydroxid, Ca(OH)
2
og ammoniumchlorid, NH4Cl.
Materialer
- 2 reagensglas- Måleglas, 10 ml- Glasskål eller balje- pH-papir- Stativ- Gasbrænder- Tændstikker- Calciumhydroxid, Ca(OH)
2
- Ammoniumchlorid, NH4Cl
- Sikkerhedsbriller
• Bland en halv teskefuld Ca(OH)2 og NH
4Cl i et reagensglas.
Tilsæt 5 ml vand. Opvarm blandingen med en gasbrænder.
Da ammoniak er lettere end luft, stiger den til vejrs. Derforkan du opsamle ammoniakken i et reagensglas ved at holdedet med bunden i vejret over det opvarmede reagensglas.
• Når reagensglasset er fyldt med ammoniak, sættes det medmundingen nedad i glasskålen med vand.Hvad sker der med ammoniakken i reagensglasset?
• Undersøg vandet, som ammoniakken er opløst i, med pH-papir.
Hvad er pH-værdien?
Er ammoniakvand surt eller basisk?
• Hvilke ioner dannes, når ammoniak opløses i vand.Gør reaktionsligningen færdig.
NH3 + H
2O → +
• Forklar reaktionen mellem ammoniumchlorid og calciumhydroxid.Færdiggør reaktionsligningen. Skriv først stoffernes ioner.
2 NH4Cl + Ca(OH)
2 → 2 NH
4+ + + + →
+ + 2 H2O
3.1
Ny Prisma 9 • Kopimappe A • Varenr. 9062730 25
Jordens salte2.6
Bestemmelse af nitratindholdBestem nitratindholdet i udvalgte gødningssalte og grøntsager.
Materialer
- Bægerglas, 100 ml- Evt. morter- Nitratreagens (Nitron)- Nitratstrimler, Quantofix- Forskellige potteplante-
gødninger- Forskellige havegødninger- Forskellige grøntsager
Hvis man blot ønsker at konstatere, om der ernitrat-ioner i en væske, kan man tilsætte nogledråber nitron til væsken.Der sker en udfældning af et hvidt stof, hvis derer nitrat, NO
3–, i væsken.
Til måling af koncentrationen af nitrat-ioner, NO3–,
kan man anvende nitrat-strimler. Ved hjælp af enfarveskala aflæser man, hvor mange milligramnitrat pr. liter væsken indeholder.
• Beskriv og tegn en øvelse, hvor du undersøgerforskellige væsker/stoffer/planter for nitrat.
• Tegn et skema, som giver et godt overblik overdine forsøgsresultater.
Undersøgelse af
3.1
Ny Prisma 9 • Kopimappe A • Varenr. 9062730 26
Jordens salte2.7
Ammoniak omdannes til nitrat, NO3–
Undersøgelse af
Følg nitrat- og pH-udviklingen i ammoniak.
Materialer
- Bægerglas, 250 ml- Ammoniakvand, NH
4OH
- Plastfolie- Nitrit- og nitratstrimler- pH-papir, inddeling pH 4-7
eller pH-meter- Kompostjord
• Hæld ca. 100 ml vand i et bægerglas, og tilsæt 10 ml ammoniakvand.
• Drys ca. 100 ml jord i bægerglasset.
• Find værdier for pH, nitrit og nitrat i „jordsuppen“.
• Dæk glasset med plastfolie. Foretag målinger efter én, to, tre og fire uger.Hver gang røres „jordsuppen“ igennem inden målingen.Rør jævnligt rundt i „jordsuppen“, så den iltes.
Når ammoniak ved hjælp af bakterier omdannes til nitrit og nitrat, sker der følgende:
1. trin 2 NH4
+ + 3 O2
→ 2 NO2
– + 2 H2O + 4 H+
ammonium-ioner + oxygen → nitrit + vand + hydrogen-ioner
2. trin 2 NO2
– + O2
→ 2 NO3–
nitrit + oxygen → nitrat
• Tegn et skema, hvor du kan notere de målte værdier for pH, nitrit og nitrat.
• Hvad viser dit forsøg? (Brug evt. bagsiden).
3.1
Ny Prisma 9 • Kopimappe A • Varenr. 9062730 27
Jordens salte2.8
Fremstilling af NPK-gødningSammensæt din egen NPK-gødning til potteplanter.
Materialer
- Gødningssalte- Bægerglas, 250 ml- Vægt- Flaske og etiket
Gødningssaltene skal bruges i følgende mængder til 100 ml:
KNO3
3 g
Ca(H2PO
4)
21 g
(NH4)
2SO
44 g
KCl 3 g
NaNO3
3 g
(NH4)NO
34 g
Ca(NO3)
23 g
• Du kan vælge mellem ovenstående gødningssalte.Angiv alle gødningssaltene på ionform, inden du går i gang.
• Bruge højst tre forskellige gødningssalte.Hvilke salte vil du bruge? Begrund dit valg.
• Vælg tre gødningssalte, og opløs saltene i 100 ml vand.
• Fyld væsken på en flaske, og fremstil en flot etiket med varedeklaration.Der skal bl.a. stå, at din potteplantegødning skal fortyndes i forholdet 1:200.Det betyder, at der skal 10 ml gødning til 2 liter vand.
K+ NO3–
3.1
Ny Prisma 9 • Kopimappe A • Varenr. 9062730 28
Jordens salte2.9
Kemisk analyseSådan påviser du forskellige ioner.
Påvisning af nitrat-ioner, NO3–.
Hæld en opløsning af saltet i et reagensglas.Tilsæt nogle dråber nitratreagens.Hvis der dannes et hvidt bundfald, indeholdersaltet nitrat-ioner.
Påvisning af fosfat-ioner, PO4
– – –.Hæld en opløsning af saltet i et reagensglas.Tilsæt nogle dråber fosfatreagens (sølvnitrat, AgNO
3).
Hvis der dannes et gult bundfald, indeholder saltetfosfat-ioner.
Påvisning af sulfat-ioner, SO4– –.
Hæld en opløsning af saltet i et reagensglas.Tilsæt nogle dråber sulfatreagens (bariumchlorid, BaCl
2).
Hvis der dannes et hvidt bundfald, indeholder saltetsulfat-ioner.
Påvisning af chlorid-ioner, Cl–.Hæld en opløsning af saltet i et reagensglas.Tilsæt nogle dråber chloridreagens (sølvnitrat, AgNO
3).
Hvis der dannes et hvidt bundfald, indeholder saltetchlorid-ioner.
Påvisning af kalium-ioner, K+, og natrium-ioner, Na+.Hæld en opløsning af saltet i et reagensglas, og dyp ennikkelspatel i opløsningen. Hold den fugtedenikkelspatel ind i flammen fra en bunsenbrænder.Hvis flammen farves lys violet, er der kalium-ioner isaltet. Hvis flammen farves orangegul, er der natrium-ioner i saltet.
Påvisning af ammonium-ioner, NH4
+.Brug sikkerhedsbriller til dette.Opløs saltet i 1 M NaOH i et reagensglas.Opvarm forsigtigt i kort tid, og hold et stykke fugtetpH-papir over mundingen af reagensglasset.Hvis pH-papiret bliver blåt, indeholder saltet ammo-nium-ioner. Du kan måske også lugte ammoniakdampefra reagensglasset.
3.1
Ny Prisma 9 • Kopimappe A • Varenr. 9062730 29
Jordens salte2.10
Analyse af forskellige gødningssaltePåvis, hvilke ioner forskellige rene gødningssalte og NPK-gødninger indeholder.
• Læs øvelsesark 2.9, hvor påvisning af forskellige ioner er gennemgået.Udform en øvelse, hvor du undersøger forskellige gødningssalte for ioner.
• Skriv en materialeliste.
• Beskriv og tegn, hvordan øvelsen skal udføres.
• Notér dine forsøgsresultater i skemaet.
Gødningssaltets Kemisknavn navn NO3
– PO4– – – SO
4– – Cl– K+ NH
4+ Na+ Ca++
3.1
Ny Prisma 9 • Kopimappe A • Varenr. 9062730 30
Jordens salte2.11
Ioner i kalkPåvis, hvilke ioner der er i calciumcarbonat, CaCO
3.
Materialer
- Kalk, calciumcarbonat, CaCO3
- 3 reagensglas- Prop med hul- 2 glasrør- Slange- Calciumreagens, Na
2C
2O
4
- Saltsyre, HCl, 1 M- Kalkvand, Ca(OH)
2
• Skriv, hvordan calciumcarbonat, CaCO3,
ser ud på ionform.
CaCO3 → +
Calcium-ioner påvises med calciumreagens.
• Hæld en opløsning af saltet i et reagensglas.Tilsæt nogle dråber calciumreagens.Hvis der dannes et hvidt bundfald, indeholdersaltet calcium-ioner.
Carbonat-ionen påvises ved først at tilsætte saltsyre.Hvis stoffet indeholder carbonat-ioner, vil der udvikleskuldioxid, som påvises med kalkvand.
• Fyld en halv teskefuld calciumcarbonat i det enereagensglas, og fyld det andet 1/3 med kalkvand.
• Tilsæt ca. 3 ml saltsyre.
• Forbind de to reagensglas via prop med hul,slange og glasrør som vist på tegningen.
• Beskriv dine iagttagelser i de to reagensglas.Skriv gerne reaktionsskemaer.
• Undersøg eventuelt flere salte ellerhandelsgødning for calcium-ioner.
3.1
Ny Prisma 9 • Kopimappe A • Varenr. 9062730 31
Jordens salte2.12
Kalk og jordUndersøg, hvordan tilførsel af kalk ændrer pH i jord.
Materialer
- Kalk, CaCO3
- Jord- Bægerglas, 100 ml- Måleglas, 100 ml- Vægt- Spatel- pH-meter eller pH-papir med
intervaller på 0,3 pH-enheder- Calciumchlorid, CaCl
2, 0,01 M
• Bland 10 g jord med 25 ml af opløsningen af CaCl2.
• Ryst indholdet, og mål pH-værdien, når jorden er faldet til bunds.Angiv pH og reaktionstallet, R
t, for den jord, du undersøger.
Jordtype Lerjord Sandjord Muldjord Mosejord
Målt pH
Rt = pH + 0,5
De samme planter kræver forskellige Rt-værdier afhængig af, hvilken jordtype
de gror på. Landbrugsplanter gror bedst i Rt-intervallerne i nedenstående tabel.
• Skal der kalkes på den jord, som du har undersøgt?Sammenlign dine målte værdier med nedenstående tabel.
• Prøv, om du kan ændre pH-værdienmed kalk, CaCO
3, så R
t-værdien
falder inden for intervallerne.
• Tegn et skema, som viser ændringeni R
t-værdien for forskellige jord-
typer, når du har tilsat kalk.(Brug evt. bagsiden)
Jordtype Rt
Lerjord 6,8 – 8,0
Lerblandet sandjord 6,6 – 7,1
Let sandjord 6,4 – 6,8
Muldjord 6,5 – 7,0
Humusrig sandjord, tørvejord 6,2 – 6,7
Humusjord, mosejord 5,0 – 6.2
3.1
Ny Prisma 9 • Kopimappe A • Varenr. 9062730 32
Jordens salte2.13
Organisk stof forbruger oxygenUndersøg oxygenforbruget i forskellige vandprøver.
• Klargør de 5 vandprøver, som erangivet i skemaet.
• Sæt 3 dråber methylenblåt til hveraf de 5 prøver og luk med prop.Der må ikke være luft mellemprop og vand.Lad prøverne stå uåbnede, tilfarven forsvinder.
Vandprøve Antal dage, før den blå farve forsvinder
1 Renset spildevand fra rensningsanlæg
2 Vandprøve fra å
3 Å-vand med gylle
4 Å-vand tilsat ammoniak
5 Spildevand ved rensningsanlæg
Forureningen kan bestemmes efter nedenstående.Farven forsvinder på
mindre end 5 dage: Stærkt forurenet med organisk stof.
6-12 dage: Ret stærkt forurenet med organisk stof.
12-20 dage: Ret svagt forurenet med organisk stof.
mere end 20 dage: Meget svagt forurenet med organisk stof.
• Kommentér dine undersøgelsesresultater.
Materialer
- 5 reagensglas med propper- Stativ til reagensglas- Etiketter- Methylenblåt- Destilleret vand- Vandprøve fra å- Å-vand med gylle- Å-vand tilsat ammoniak- Spildevand
Bakterier og mikroorganismer bruger oxygen for atnedbryde det organiske stof i vandprøverne. Hvis dusætter methylenblåt til vandprøven, bliver den blå.Hvis farven forsvinder, er oxygenet forbrugt. Johurtigere farven forsvinder, des mere organisk stof erder i vandprøven.
3.1
Ny Prisma 9 • Kopimappe A • Varenr. 9062730 33
Jordens salte2.14
Søvand med og uden NPK-gødningUndersøg, hvad NPK-gødning betyder for algeudviklingen i søvand.
Materialer
- 4 bægerglas, 250 ml- Søvand- NPK-gødning
• Fyld 4 bægerglas med søvand.Tilsæt forskellige mængder gødning i de 3 glas.Følg udviklingen i glassene gennem to uger.
• Beskriv, hvad der sker.
3.1
Ny Prisma 9 • Kopimappe A • Varenr. 9062730 34
Jordens salte2.15
Rensning for fosfatFjern fosfat i spildevand ved brug af jernsulfat.
Materialer
- Bægerglas, 250 ml- NPK-gødning- Fosfatholdigt vaskepulver- Jernsulfat, FeSO
4, jernvitriol
- Reagensglas- Fosfatreagens
• Lav dit eget spildevand med f.eks. fosfatholdigtvaskepulver og NPK-gødning.
• Påvis, at der er fosfat-ioner i spildevandet.Se øvelsesark 2.9.
• Sæt en teskefuld jernsulfat, FeSO4, til dit spildevand.
Beskriv, hvad du ser.
• Påvis, at der nu ikke er fosfat-ioner i vandet.
3.1
Ny Prisma 9 • Kopimappe A • Varenr. 9062730 35
Jordens salte2.16
Rensning for nitratFjern nitrat i spildevand ved hjælp af nitratbakterier fra jorden.
Materialer
- Jord- Bægerglas, 400 ml- Konisk kolbe, 250 ml- Gummiprop med hul- Natriumnitrat, NaNO
3
- Sukker- Nitratstrimler- Vægt- Trefod med net- Gasbrænder
• Kog 300 ml vand i et bægerglas og lad det afkøle.Tilsæt 40 mg natriumnitrat, så nitratkoncentrationener ca. 100 mg nitrat pr. liter. Afprøv med en nitratstrimmel.
• Hæld 75 gram jord og 75 gram sukker i en koniskkolbe, og fyld op med nitratopløsningen.Rør rundt, til sukkeret er opløst.
• Sæt en gummiprop med hul i kolben.
I jorden er der nitratnedbrydende bakterier. Når der ikke er oxygentil stede, omdanner bakterierne nitrat til luftformig nitrogen, N
2.
Der skal være organisk stof til stede. Her har du brugt sukker.Det luftformige N
2 siver ud af hullet i proppen.
• Foretag nitratmålinger gennem 14 dage med nitratstrimler.Notér dine observationer i nedenstående skema.
Dato
Nitrat-koncentrationi mg nitrat pr. liter
• Skriv ned, hvad der skete i løbet af observationsperioden.
3.1
Ny Prisma 9 • Kopimappe A • Varenr. 9062730 36
Jordens skatte3.1
MetalegenskaberUndersøg metalgenstande.
Materialer
- Pudsecreme og klud- Vægt- Bægerglas- Måleglas- Metalstænger af jern, kobber,
bly, aluminium- Andre metalgenstande
efter eget valg
• Undersøg metallerne for metalglans.Prøv at gnide på dem med pudsekluden.
• Beregn massefylde: Vej genstanden. Bestem dens rumfangved at nedsænke den i et måleglas med vand.
• Overvej, hvilket metal (eller metaller) genstanden består af.
• Hvorfor er nogle metalgenstande ikke skinnende?
Metal Metalglans Massefylde
Jern
Bly
Aluminium
Kobber
3.1
Ny Prisma 9 • Kopimappe A • Varenr. 9062730 37
Jordens skatte3.2
Hærdning ved deformationHærd en metalstang ved at bøje den.
Materialer
- Messing-, kobber- elleraluminiumstang, 3-6 mm idiameter, min. 15 cm lang.
De fleste ting af messing, f.eks. skruer, dørbeslag ognavneskilte er hærdede ved deformation.Deformationen skete, da tingen blev formgivetved fræsning, slibning eller valsning.
• Bøj en metalstang med dine hænder.• Prøv at rette stangen ud igen præcis dér,
hvor den blev bøjet.
• Hvad er sværest – at bøje eller rette ud?
• Hvad sker der inden i metallet, når det bliver bøjet?
3.1
Ny Prisma 9 • Kopimappe A • Varenr. 9062730 38
Jordens skatte3.3
Model af korn i metalSe boblerne i sæbeskum vokse ligesom kornene i et varmt metal.
Materialer
- Opvaskemiddel- Glycerin- Stort bægerglas, 400 ml- To glasplader, ca 10 x 10 cm
Sæbeskum ligner kornstrukturen i et metal.Metallet består af krystaller, der kaldes korn.Ved opvarmning af et metal vokser nogle af kornene.Det kan ske, at metallet består af ét stort korn.Til nogle formål fremstilles metalgenstande som énstor krystal, f.eks. rotorblade i flymotorer.
• Lav en sæbebobleopløsning i et stort bægerglas:Hæld lidt sulfo i 0,5 l vand og tilsæt 2 ml glycerin.Gennemluft opløsningen ved at puste i den,så der dannes mange og store sæbebobler i glasset.Hæld opløsningen ind mellem to glasplader med 1-2 cm’s mellemrum.
• Hvad sker der med boblerne?
• Hvornår vokser boblerne hurtigst – til at begynde med eller senere?
• Hvilke bobler bliver opslugt – de store eller de små?
3.1
Ny Prisma 9 • Kopimappe A • Varenr. 9062730 39
Jordens skatte3.4
Grundstoffer i borUndersøg, hvilke grundstoffer der findes i bor til boremaskiner.
• Find ud af, hvilke grundstoffer bor består af.
Bortype Grundstof Grundstofbetegnelse Metal / ikke-metal
Metalbor Jern Fe Metal
3.1
Ny Prisma 9 • Kopimappe A • Varenr. 9062730 40
Jordens skatte3.5
SpændingsrækkenMål spændingsforskellen mellem to metaller i vand.
Materialer
- Kobberplade- Aluminiumplade- Blyplade- Jernplade- Magnesiumbånd- Tinplade- Zinkplade- Natriumchlorid, NaCl- Voltmeter- 2 ledninger- 2 krokodillenæb- Elementglas- Sandpapir, fint
• Opløs en teskefuld salt i 150 ml vand i elementglasset.
• Rens kobberpladen med sandpapir, sæt et krokodillenæb på,og anbring den i opløsningen. Dens spænding kaldes 0 V.
• Tag en anden metalplade, rens den, og anbring den i opløsningen ved sidenaf kobberpladen. Mål spændingsforskellen mellem metallet og kobberpladen,og notér metallets spænding i skemaet.Husk at angive, om spændingen er positiv eller negativ.
• Mål på samme måde spændingen af de andre metaller.
Metal Kemisk tegn Spænding i forhold til kobber, Cu
• Opstil en spændingsrække ud fra målingerne. Skriv atomtegn:
3.1
Ny Prisma 9 • Kopimappe A • Varenr. 9062730 41
Jordens skatte3.6
Metaller i opløsning AUndersøg, hvilke metaller der lettest går i opløsning.
Materialer
- 2 kobbertråde, 0,5-1 mm idiameter, 5 cm lange
- Jernsøm- Kobbersulfat, CuSO
4, ca. 1 M
- Jernsulfat, FeSO4, ca. 1 M
- Sølvnitrat, AgNO3, ca. 0,1 M
- 2 minireagensglas- Bægerglas, 100 ml
Der kan ske en elektrokemisk reaktion,når et metal møder ioner af et andet metal.
• Hæld AgNO3-opløsning i minireagensglasset.
Anbring kobbertråden deri.
• Hvad sker der i AgNO3-opløsningen?
• Hvilke ioner er der i AgNO3-opløsningen?
• Skriv reaktionsligningen for reaktionen i AgNO3-opløsningen.
3.1
Ny Prisma 9 • Kopimappe A • Varenr. 9062730 42
Jordens skatte3.7
Metaller i opløsning B
• Hæld FeSO4-opløsningen i et reagensglas.
Anbring kobbertråden deri.
• Hvad sker der i FeSO4-opløsningen?
FeSO4/Cu:
I hver af de tre opløsninger konkurrererto metaller om at holde på sine elektroner.
• Hvem er vinderen i hver af de tre opløsninger?
AgNO3/Cu: CuSO
4/Fe: FeSO
4/Cu:
• Hæld CuSO4-opløsning i et bægerglas.
Anbring jernsømmet deri.
• Hvad dannes der på jernsømmet?
• Hvilke ioner er der i CuSO4-opløsningen?
• Skriv reaktionsligningen for reaktionen på jernsømmet.
3.1
Ny Prisma 9 • Kopimappe A • Varenr. 9062730 43
Jordens skatte3.8
Pudse sølvtøj uden klud
Sølvtøj løber an og bliver sort med tiden.Det er bl.a. det sorte sølvsulfid, Ag
2 S, der dannes
ved kontakt med æg eller med SO2 i luften.
• Hvis sølvet ikke på forhånd har sorte partier,kan man få det anløbet på følgende måde:Tag et æg og slå det ud i en skål.Dyp en sølvgenstand ned i skålen.Når sølvet begynder at blive sort,skal du tage det op, skylle og tørre det.
• Hæld vand og ca. 3 spiseskeskefulde natron og3 spiseskefulde salt i bægerglasset og opvarm til 60-70 °C.Fold en strimmel alufolie, så den kan være i bægerglasset.
• Nedsænk forskellige sølvgenstandei opløsningen. De skal røre alufolien!Hvad lugter opløsningen af, når der kommer sølv i?
• Hvad sker der med sølvet?
• Hvad sker der med alufolien?
• Prøv at placere en sølvgenstand langt fra alufolien nede i væsken.Hvad sker der?
Afprøv en kemisk metode til rensning af sølvgenstande.
Materialer
- Alufolie- Natron, NaHCO
3
- Salt, NaCl- Stort bægerglas, f.eks. 1 l,
eller skål- Genstande af sølv- Æg
3.1
Ny Prisma 9 • Kopimappe A • Varenr. 9062730 44
Jordens skatte3.9
BatterierFremstil et brugbart batteri.
Materialer
- Kobberfolie- Magnesiumstrimmel, 30 cm- Kobbersulfat, CuSO
4, 1 M
- Magnesiumsulfat, MgSO4, 1 M
- Lille uglaseret urtepotte,5-6 cm i diameter.
- Bægerglas, 250 ml- Modellervoks, vandfast- 2 ledninger- 2 krokodillenæb- Voltmeter- El-motor eller el-pære
• Luk hullet i urtepotten med modellervoks.Den skal kunne holde tæt.Magnesiumstrimlen vikles om urtepotten.Urtepotten placeres i bægerglasset.Kobberfoliet rulles, så det kan ståop inde i urtepotten.
• Hæld MgSO4 i urtepotten, og
hæld CuSO4 i bægerglasset.
• Mål spændingen mellem kobber og magnesium.
Spændingsforskellen er:
• Hvad er pluspol, og hvad er minuspol?
• Hvor bliver der optaget elektroner, og hvor bliver afgivet elektroner?
• Prøv at få batteriet til at drive en el-motor.
3.1
Ny Prisma 9 • Kopimappe A • Varenr. 9062730 45
Jordens skatte3.10
KorrosionOpstil forskellige forsøg, hvor metaller bliver korroderede.
Materialer
- Bolte og møtrikker af f.eks.:stålrustfrit stålkobbergalvaniseret jernmessingaluminium
- Salt, NaCl- Saltsyre, 1 M- Vand fra hanen- Destilleret vand- 6 bægerglas
• Fremstil miljøer, du mener er lidt, middel og meget korroderende.Du kan evt. lave forskellige syrekoncentrationer.Du kan vælge frit blandt metallerne og væskerne, de skal nedsænkes i.
Ved at kombinere bolte og møtrikker af både ens og forskelligematerialer kan du se forskellene i korrosionshastighed mellem(1) de forskellige metaller(2) de forskellige kombinationer af metaller.
• Observér korrosionen i løbet af de næste 2 uger.
Miljø nr. Bolt-metal Møtrik-metal Opløsning
1
2
3
4
5
6
• Hvad er der sket i dine opløsninger?Beskriv udseendet af metallerne.Opstil reaktionsligninger for de korrosioner, der er foregået.Brug bagsiden til at skrive på.
3.1
Ny Prisma 9 • Kopimappe A • Varenr. 9062730 46
Jordens skatte3.11
Elektrisk rustbeskyttelse
Observation (vent 2 uger)
Ståluld
Ståluld med spænding på
• Hvilken ståluld korroderer mest?
• Hvorfor?
Beskyt jern med elektrisk spænding.
Materialer
- 2 totter ståluld- Jord- 2 bægerglas, 400 ml- Kulstang- 9 V batteri med lang levetid- Ledninger- Krokodillenæb
Forsøgene i denne øvelse udnytterden samme form for korrosionsbe-skyttelse, som bruges for nedgravedeolietanke og varmtvandsbeholdere.
• Forbered to bægre som vist påtegningen.Stålulden i det ene bægerglas skalforbindes til minus og kulstangen tilplus på batteriet.
• Beskriv, hvad der sker med ståluldeni de to glas.
JordJord
3.1
Ny Prisma 9 • Kopimappe A • Varenr. 9062730 47
Jordens skatte3.12
Galvanisk rustbeskyttelseBeskyt jern med et andet metal.
Materialer
- 3 stålbolte, ikke rustfri- Alufolie- Magnesiumbånd- Salt, NaCl- 3 bægerglas, 100 ml
I denne øvelse udnytter du den samme formfor rustbeskyttelse, som bruges på tankskibeog olieboreplatforme.Prøv at bruge rigtigt havvand, hvis du kan få fat i det.
• Fremstil en saltopløsning med 3,5 g saltpr. 100 ml vand.
• Nedsænk i hver sin saltvandsopløsning:1 bolt,1 bolt omviklet med magnesiumbånd,1 bolt omviklet med en tynd strimmel alufolie
• Hvordan forventer du, at de 3 bolte vil korrodere?Skriv det i skemaet.
Saltvand og Forventet korrosion Observation (efter 2 uger)
bolt med
magnesiumstrimmel
bolt med
alufolie
bolt alene
• Beskriv nogle af de reaktioner, der foregår.
3.1
Ny Prisma 9 • Kopimappe A • Varenr. 9062730 48
Partikler med fart4.1
AtometTjek din viden om atomet.
• Atommasse måles i
• Skriv navnene på partiklerne i atomet.
136
23894
3717
• Hvad angiver tallene i denkernefysiske skrivemåde?
He• Tegn atomkernen til kulstof-isotopen C.
• Hvor mange neutroner og protoner er der i plutonium-isotopen Pu?
• Hvilken masse har Cl?
• En kulstof-isotop har 8 neutroner.Skriv isotopen på den kernefysiske skrivemåde:
• En uran-isotop har 146 neutroner.Skriv isotopen på den kernefysiske skrivemåde:
• I atomkernen virker elektriske frastødningskræfter og kortrækkende kernekræfter.Tegn og fortæl om disse kræfter.
4
2
3.1
Ny Prisma 9 • Kopimappe A • Varenr. 9062730 49
Partikler med fart4.2
Baggrundsstråling 1Mål baggrundsstrålingen i fysiklokalet.
Materialer
- GM-rør
• Sørg for, at der ikke er nogen radioaktive kilder i nærheden,som kan påvirke GM-røret.
• Anbring GM-røret, så den peger tilfældigt ud i lokalet.
• Mål baggrundsstrålingen i 10 sekunder.
• Gentag forsøget 5 gange, og notér resultaterne i skemaet.
Måling nr. 1 2 3 4 5 Gennemsnit
Impulser
• Find størsteværdien. Find mindsteværdien.
• Slå højtaleren til, så I kan høre klikkene fra de registrerede impulser.Beskriv regelmæssigheden i den måde, impulserne kommer på?
• Hvorfor varierer baggrundsstrålingen over korte tidsrum?
3.1
Ny Prisma 9 • Kopimappe A • Varenr. 9062730 50
Partikler med fart4.3
Baggrundsstråling 2Undersøg, hvordan baggrundsstrålingen varierer gennem en time.
Materialer
- Pasco Interface- Computer- GM-rør- 1 stativ
• Tænd for interfacet og computeren.Start programmet Science Workshop.Slut GM-røret til Digital Indgang A.Vælg „GM-sensor Ny målemetode“.Vælg „Filer“ fra menuen. Vælg „Åbn“.Find forsøget p9f1.sws.
• Sæt GM-røret fast i et stativ, så røret peger ud i lokalet.
Filen, som er åbnet i Science Workshop, registrerer baggrundsstrålingenhvert 10. sekund gennem en time.
• Analysér måleresultaterne.
Størsteværdi: Mindsteværdi:
Gennemsnit:
• Udarbejd et histogram over måleresultaterne.Brug grafvinduet i Science Workshop eller et regneark.Hvad fortæller histogrammet om baggrundsstrålingen?
3.1
Ny Prisma 9 • Kopimappe A • Varenr. 9062730 51
Partikler med fart4.4
Ioniserende strålerUndersøg, hvordan tælletallet varierer gennem mange målinger.
Materialer
- Pasco Interface- Computer- GM-rør- 1 stativ- 1 radioaktiv kilde
• Hent en radioaktiv kilde hos din lærer. Hvilken kilde har du fået?
• Spænd kilden fast i stativet.Tænd for interfacet og computeren.Start programmet Science Workshop.Slut GM-røret til Digital Indgang A. Vælg „GM-sensor Ny målemetode“.Vælg „Filer“ fra menuen. Vælg „Åbn“.Find forsøget p9f2.sws.
• Sæt GM-røret fast i et stativ, så rørets afstand til den radioaktive kilde er ca. 1 cm.
Filen, som er åbnet i Science Workshop, registrerer de ioniserende strålerfra kilden hvert 10. sekund gennem en time.
• Analysér måleresultaterne.
Størsteværdi: Mindsteværdi:
Gennemsnit:
• Udarbejd et histogram over måleresultaterne.Brug grafvinduet i Science Workshop eller et regneark.
Hvad fortæller histogrammet om udsendelsen afioniserende stråler fra en radioaktiv kilde?
3.1
Ny Prisma 9 • Kopimappe A • Varenr. 9062730 52
Partikler med fart4.5
Alfa-partiklerUndersøg alfa-partiklers evne til at trænge igennem forskellige materialer.
Materialer
- GM-rør- Alfa-kilde- Papirstykker- Hæfte- Bog- Aluminiumplader- Blyplader- Stativ til plader- Plastfilm
• Find baggrundsstrålingen i 100 sekunder og dividér med 10:
• Anbring alfa-kilden ca. 1 cm fra GM-røret.Placér forskellige materialer mellem alfa-kilden og GM-røret,og undersøg, om alfa-partikler kan trænge gennem materialerne.
• Mål 5 gange i 10 sekunder, og notér resultaterne i skemaet.
Uden Papir Plastfilm Aluminiumafskærmning 1 lag 1 lag 0,5 mm tykt
1. måling
2. måling
3. måling
4. måling
5. måling
Gennemsnit
Gennemsnitminus baggrund
Kilden udsender både alfa- og gamma-stråler.Gamma-stråler kan trænge gennem 1 mm aluminium.
• Hvad viser forsøgene om alfa-strålerne?
3.1
Ny Prisma 9 • Kopimappe A • Varenr. 9062730 53
Partikler med fart4.6
Alfa-partikler i luftUndersøg, hvor langt alfa-partikler kan bevæge sig i luft.
• Planlæg nogle målinger, der kan vise, hvor langt alfa-partiklernebevæger sig fra alfa-kilden.Tegn og beskriv, hvad du vil gøre.
• Gennemfør forsøget, og notér måleresultaterne.
• Hvad viser forsøget om alfa-partikler?
3.1
Ny Prisma 9 • Kopimappe A • Varenr. 9062730 54
Partikler med fart4.7
Beta-partikler AUndersøg beta-partiklers evne til at trænge igennem pap og papir.
Uden Papir Hæfte Bogafskærmning 1 lag
1. måling
2. måling
3. måling
4. måling
5. måling
Gennemsnit
Gennemsnitminus baggrund
• Du skal bruge de samme materialer som i øvelse 4.5,men alfa-kilden skal erstattes af en beta-kilde.
• Find baggrundsstrålingen i 10 sekunder.
• Gennemfør en forsøgsrække, der viser, hvor gennemtrængende beta-partikler er.Hold hele tiden en fast afstand mellem kilden og GM-røret på f.eks. 5 cm.Kilde og GM-rør må ikke flyttes under forsøget!
• Mål for hvert materiale 5 gange i 10 sekunder, og notér resultaterne i skemaet.
3.1
Ny Prisma 9 • Kopimappe A • Varenr. 9062730 55
Partikler med fart4.8
Beta-partikler BUndersøg beta-partiklers evne til at trænge gennem andre materialer.
• Hvad viser forsøget om beta-partikler?
Aluminium Aluminium Glas Plastik Bly0,5 mm 3 mm 2 mm 3 mm 2 mm
1. måling
2. måling
3. måling
4. måling
5. måling
Gennemsnit
Gennemsnitminus baggrund
3.1
Ny Prisma 9 • Kopimappe A • Varenr. 9062730 56
Partikler med fart4.9
Gamma-partikler AUndersøg gamma-partiklers evne til at trænge igennem forskellige materialer.
• Mål tykkelsen på glas- og plastikpladen, og notér resultatet i skemaet.
Aluminium Aluminium Glas Plastik0,5 mm 3 mm mm mm
1. måling
2. måling
3. måling
4. måling
5. måling
Gennemsnit
Gennemsnitminus baggrund
Uden Papir Hæfte Bogafskærmning 1 lag
1. måling
2. måling
3. måling
4. måling
5. måling
Gennemsnit
Gennemsnitminus baggrund
• Du skal bruge samme materialer og metode som i forsøg 4.7,men beta-kilden skal skiftes ud med en gamma-kilde.
• Mål for hvert materiale og hver tykkelse 5 gange i 10 sekunder,og notér resultaterne i skemaet.
3.1
Ny Prisma 9 • Kopimappe A • Varenr. 9062730 57
Partikler med fart4.10
Gamma-partikler BUndersøg gamma-partiklers evne til at trænge gennem bly.
• Hvorfor er det relevant at undersøge, hvor mange lagbly gamma-partiklerne kan passere igennem?
• Hvad viser forsøget om gamma-partikler?
10 mm bly 12 mm bly 14 mm bly 16 mm bly
1. måling
2. måling
3. måling
4. måling
5. måling
Gennemsnit
Gennemsnitminus baggrund
2 mm bly 4 mm bly 6 mm bly 8 mm bly
1. måling
2. måling
3. måling
4. måling
5. måling
Gennemsnit
Gennemsnitminus baggrund
3.1
Ny Prisma 9 • Kopimappe A • Varenr. 9062730 58
Partikler med fart4.11
Radioaktive nukliderHvad dannes, når et radioaktivt nuklid udsender en partikel.
• Uran-isotopen U er radioaktiv og udsender en alfa-partikel.Beskriv reaktionen.
U → + He
Hvad hedder det nye grundstof, der er dannet?
• Thorium-isotopen Th er radioaktiv og udsender en alfa-partikel.Beskriv reaktionen.
Th → + He
Hvad hedder det nye grundstof, der er dannet?
• Strontium-isotopen Sr er radioaktiv og udsender en beta-partikel.Beskriv reaktionen.
Sr → + e
Hvad hedder det nye grundstof, der er dannet?
• Jod-isotopen I er radioaktiv og udsender en beta-partikel.Beskriv reaktionen.
I → + e
Hvad hedder det nye grundstof, der er dannet?
• Radon-isotopen Rn er radioaktiv og udsender en alfa-partikel.Beskriv reaktionen.
Rn → +
Hvad hedder det nye grundstof, der er dannet?
• Cobalt-isotopen Co er radioaktiv og udsender beta-partikler.Beskriv reaktionen.
Co → +
Hvad hedder det nye grundstof, der er dannet?
23892
23892
23290
23290
9038
9038
13153
13153
22286
22286
6027
6027
42
42
3.1
Ny Prisma 9 • Kopimappe A • Varenr. 9062730 59
Partikler med fart4.12
Radioaktivt støvUndersøg, hvordan radioaktivt støv henfalder.
Materialer
- Støvsuger- Gazebind- Gummibånd- GM-rør
B = baggrundsstråling N = Antal impulser
• Spænd 4-5 lag gazebind stramt ud over støvsugerslangens munding.
• Mål baggrundsstrålingen i 100 sekunder. B =
• Find et indelukket kælderrum og støvsug rundt i krogene i omkring 10 minutter,så der sætter sig støv i gazen.
• Spænd gazebindet med støvet op ca. 0,5 cm fra GM-røret.
• Mål aktiviteten i 100 sekunder, hver gang der er gået 15 minutter.Skriv resultaterne i skemaet.
Tid 1. måling 2. måling 3. måling 4. måling 5. måling 6. måling
Antal impulser N
N – B
• Husk at trække baggrundsstrålingen fra.
• Hvorfor falder aktiviteten med tiden?
• Hvordan kan I undersøge, hvilken type ioniserende stråling støvet udsender?
• Hvad viser undersøgelsen? Brug bagsiden af papiret.
3.1
Ny Prisma 9 • Kopimappe A • Varenr. 9062730 60
Partikler med fart4.13
Halveringstiden for barium AFind halveringstiden for barium-137, Ba, der udsender gamma-partikler.
Materialer
- GM-rør- Stativ- Reagensglas- Bariumkilde-generator
13756
12
13756
Ba er en åben radioaktiv kilde.Derfor må forsøget kun udføres af læreren.
• Klargør forsøgsopstillingen, og målbaggrundsstrålingen.
Mål i 100 sekunder .
På 10 sekunder er baggrundsstrålingen B = .
• Læreren „malker“ generatoren med en udtræksvæske, som kan opløse barium.Væsken med Ba dryppes ned i et reagensglas, indtil der er ca. 1 cm i glasset.Derefter flyttes reagensglasset hurtigt over til GM-røren.
• Aktiviteten måles hvert halve minut. Tælling i 10 sekunder, pause i 20 sekunder.Tælling igen i 10 sekunder o.s.v.
• Notér måleresultaterne i skemaet.
Tid i min. 0 1 1 2 2 3 3
Impulser N
N – B
Tid i min. 4 4 5 5 6 6 7 7
Impulser N
N – B
Tid i min. 8 8 9 9 10 10 11 11
Impulser N
N – B
13756
12
12
12
12
12
12
12
12
12
12
12
3.1
Ny Prisma 9 • Kopimappe A • Varenr. 9062730 61
Partikler med fart4.14
Halveringstiden for barium BDatabehandling.
• Afbild (N – B) i et koordinatsystem som vist.
• Tegn en glat kurve gennem punkterne. Find bariums halveringstid ud fra grafen.
Halveringstiden aflæst fra grafen er .
• Sammenlign den fundne halveringstid med tabelværdien for bariums halveringstid.
Se side 70 i elevbogen. Bariums halveringstid er .
• Hvad kan være årsagen til evt. afvigelser?
Imp. / 10 sek.
Tid
2 4 6
100
1 3 5 87
Aktivitet
min.
3.1
Ny Prisma 9 • Kopimappe A • Varenr. 9062730 62
Partikler med fart4.15
Halveringstid og terninger ASammenlign atomkerners henfald med sandsynlighedenfor at slå seksere med terninger.
Materialer
- 100 terninger- Stopur
Forestil dig, at terningerne er radioaktive atomkerner.Når en atomkerne henfalder, bliver den omdannet til et nyt stof.Du finder frem til de terninger, der „henfalder“ ved at kaste med terningerne.Alle sekser-terningerne er „henfaldet“, og de sorteres fra.
• Sæt stopuret i gang, og kast med alle terningerne.Sortér alle de terninger fra, der viser seks. Skriv antal seksere i skemaet.Regn ud, hvor mange terninger der er tilbage, og notér også det i skemaet.Alt skal foregå inden for det første minut.
• Gentag forsøget inden for det andet minut, og fortsæt på samme måde.Kast terningerne 20 gange, eller indtil der ikke er flere terninger tilbage.
Tid i min. 0 1 2 3 4 5 6
Antal seksere, A
Terninger tilbage, N
3.1
Ny Prisma 9 • Kopimappe A • Varenr. 9062730 63
Partikler med fart4.16
Halveringstid og terninger B
Tid i min. 7 8 9 10 11 12 13
Antal seksere, A
Terninger tilbage, N
• Tegn et koordinatsystem som vist, og indsæt punkterne.
Tid i min. 14 15 16 17 18 19 20
Antal seksere, A
Terninger tilbage, N
• Hvad er halveringstiden for terningerne?
• Hvordan ville det gå med halveringstiden,hvis terningerne havde været 20-sidede i stedet for 6-sidede?
Terninger til rest, N
Tid
4 8
20
2 6 100
10
30
50
40
60
min.
3.1
Ny Prisma 9 • Kopimappe A • Varenr. 9062730 64
Partikler med fart4.17
HalveringstidBrug din viden om halveringstid til at løse teoriopgaver.
• Hvor lang er halveringstiden?
• Se tabellen side 70 i elevbogen. Hvilket nuklid kan der være tale om?
• Hvad er aktiviteten efter 24 timer?
• Vi begynder med 12 gram af et radioaktivt stof.Hvor mange gange er massen af stoffet halveret efter 18 timer?
• Hvor mange gram af stoffet er der tilbage efter 18 timer?
• Hvor mange gram af stoffet er der tilbage efter 36 timer?
• Hvor mange gram af stoffet er der tilbage efter 42 timer?
• Tegn grafen for stoffets henfald.
AktivitetImp. / 10 sek.
Tid
2 6 10
200
100
400
300
800
700
900
600
500
4 8 12 1614 18 200 22 min.
Restmasse
Tid
6 18 30
4
2
8
6
14
12
10
12 24 36 4842 54 600
Stoffets halveringstid er 6 timer.
timer
gram
3.1
Ny Prisma 9 • Kopimappe A • Varenr. 9062730 65
Partikler med fart4.18
Kød bremser ioniserende stråler AUndersøg, om alfa-, beta- og gamma-stråler kan trænge igennem kødpålæg.
Materialer
- GM-rør- Alfa-, beta- og gamma-kilder- Stativ til kilder- Kødpålæg i skiver
Kødpålægs struktur og opbygning ligger tæt op ad menneskets hud og væv.Forsøget giver derfor en indsigt i, hvor gennemtrængende alfa-, beta- oggamma-stråler er hos mennesker. Huden og vævet tager ikke skade af den stråling,der passerer gennem det. Den farlige stråling er den, der stoppes af huden og vævet.
• Mål baggrundsstrålingen i 100 sekunder. B =
• Anbring alfa-kilden omtrent 0,5 cm fra GM-røret.Tæl impulserne i 100 sekunder. Udfyld skemaet.
Måleresultater for alfa-kilden:
Uden afskærmning 1 stk. pålæg
Impulser, N
N – B
• Hvad viser forsøget om kødpålægs evne til at stoppe alfa-stråler?
3.1
Ny Prisma 9 • Kopimappe A • Varenr. 9062730 66
Partikler med fart4.19
Kød bremser ioniserende stråler B• Både beta- og gamma-kilde skal placeres ca. 5 cm fra GM-røret.
• Husk hele tiden at trække baggrundsstrålingen fra,når du udfylder skemaet.
Måleresultater for beta-kilden:Uden af- 1 stk. 2 stk. 3 stk. 4 stk.
skærmning pålæg pålæg pålæg pålæg
Impulser, N
N – B
• Hvad viser forsøget om kødpålægs evne til at stoppe beta-stråler?
Måleresultater for gamma-kilden:Uden af- 1 stk. 2 stk. 3 stk. 4 stk.
skærmning pålæg pålæg pålæg pålæg
Impulser, N
N – B
• Hvad viser forsøget om kødpålægs evne til at stoppe gamma-stråler?
3.1
Ny Prisma 9 • Kopimappe A • Varenr. 9062730 67
Partikler med fart4.20
Bestrålede frø AUndersøg, hvordan bestrålede frø vokser.
Materialer
- Poser med bestrålede frø- 5 plantekasser- Jord- Grus- Lineal- Evt. tænd/slukur- Evt. groluxpære
• Der er 5 forskellige frøarter, så hver gruppefår udleveret en bestemt frøart.
Hvilken frøart har du fået udleveret?
• Hvad er kromosomtallet?
Frøene i den ene pose er ikke bestrålede.I de fem andre poser er frøene blevet bestrålet med stigende doser.
Pose 1 2 3 4 5 6
Stråledosis 0 Sv 100 Sv 200 Sv 400 Sv 800 Sv 1.600 Sv
Vigtigt angående spirings- og voksebetingelser:Frøene må ikke stå i direkte sollys. Jorden skal være fugtig under spiringen.Temperaturen skal være mellem 17 °C og 23 °C.I vinterhalvåret kan planterne gro under en groluxpære, der er tændt 12 timer i døgnet.
• Hvordan vil du så og passe frøene, så de får gode betingelser at vokse under?
• Hvordan vil du måle frøenes spiringsevne og planternes vækst?
• Diskutér svarene fælles i klassen, og træf fælles beslutningerom dyrkning og placering af planterne.
3.1
Ny Prisma 9 • Kopimappe A • Varenr. 9062730 68
Partikler med fart4.21
Bestrålede frø B• Gør notater om spiringsevnen i skemaet.
Stråledosis 0 Sv 100 Sv 200 Sv 400 Sv 800 Sv 1.600 Sv
Spiringsevne
• Hvilken sammenhæng er der mellem spiringsevne og stråledosis?
• Mål planternes højde hver 2. eller 3. dag, og notér resultatet i skemaet.
Stråledosis 0 Sv 100 Sv 200 Sv 400 Sv 800 Sv 1.600 Sv
Dato:
Højde i cm
Dato:
Højde i cm
Dato:
Højde i cm
Dato:
Højde i cm
Dato:
Højde i cm
Skriv svarene på de følgende spørgsmål på bagsiden af arket.
• Hvordan er sammenhængen mellem plantehøjde og stråledosis?
• Hvilke andre faktorer end stråledosen kan have betydning for resultatet?
• Hvordan vurderer du de enkelte bygfrø, der spirer og vokser fint, selv om de er megetbestrålede?
• Hvordan vurderer du de enkelte ubestrålede bygfrø, der slet ikke vil spire eller gro?
• Hvilke planter er mest følsomme over for bestrålingen?
• Har kromosomtallet nogen betydning for bestrålingens effekt?
3.1
Ny Prisma 9 • Kopimappe A • Varenr. 9062730 69
Partikler med fart4.22
Bestrålede fødevarerUndersøg, om bestrålede fødevarer selv bliver radioaktive.
Materialer
- GM-rør- 4 skiver pålæg- Alfa-, beta- og gamma-kilde- 3 stativer- 3 bægerglas, 250 ml- Husholdningsfilm
• Man kan pakke de radioaktive kilder ind i en tynd husholdningsfilm,så de ikke bliver fedtede.
• Lad de radioaktive kilder bestråle hver sin skive pålæg et døgn.Én skive pålæg bestråles ikke.
• Mål strålingen fra de fire skiver pålæg, og notér resultatet i skemaet.Alle målinger gennemføres over 100 sekunder.
Impulser i 100 s Ubestrålet Alfa-bestrålet Beta-bestrålet Gamma-bestråletpålæg pålæg pålæg pålæg
1. måling
2. måling
• Sammenlign målingerne med resultaterne fra øvelse 4.3.Er der nogen sammenhæng?
• Hvad viser forsøget om bestrålede fødevarer?
3.1
Ny Prisma 9 • Kopimappe A • Varenr. 9062730 70
Partikler med fart4.23
Processtyring med beta-strålerFyld en præcis mængde vand i plastbægre ved hjælp af beta-stråler.
Materialer
- GM-rør- 3 plastikbægre- Spritpen- Vandkande
• Sæt et mærke på plastikbægrene ca. 5 cm fra bunden.
• Anbring GM-røret og beta-kilden præcis ud for mærket på hver sin side af glasset.
• Overvej, hvordan I kan bruge opstillingen til at fylde bægrene præcis tilstregen uden at se på bægeret. Beskriv nedenfor, hvordan I vil bære jer ad.
• Afprøv forsøget med en kammerat, der vender ryggen til bægrene.I må endelig ikke hælde vand på GM-røret eller beta-kilden.
• Vis forsøget for klassen og forklar, hvordan det kan udnyttes på en colafabrik.Se elevbogen side 80.
3.1
Ny Prisma 9 • Kopimappe A • Varenr. 9062730 71
Partikler med fart4.24
Bestemmelse af materialetykkelseFind antallet af kartonlag ved hjælp af en beta-kilde.
Materialer
- GM-rør- Beta-kilde- 10 „Kartonpakker“
• Planlæg et forsøg, hvor I bestemmer antallet af kartonlag i hver pakke.Beskriv, hvordan I vil udføre forsøget.Vis læreren beskrivelsen, inden I udfører forsøget.
• Hvorfor bliver der brugt en beta-kilde?
• Skriv det rigtige bogstav på hver kartonpakke.
1 lag 2 lag 3 lag 4 lag 5 lag 6 lag
7 lag 8 lag 9 lag 10 lag 11 lag 12 lag
3.1
Ny Prisma 9 • Kopimappe A • Varenr. 9062730 72
Partikler med fart4.25
Radioaktivitet i hverdagenUndersøg radioaktive kilder fra hverdagen.
Materialer
- GM-rør- Blyplader- Aluminiumplader- Papir- Kaliumchlorid- Auernet- Plastpose
• Tilrettelæg og udfør et forsøg, der viser, hvor høj aktivitetener, og hvilken type stråling kilderne udsender.
• Beskriv, hvordan du vil udføre forsøget.Vis din lærer beskrivelsen, inden du begynder på forsøget.
• Hvad viser forsøget om.
Auernet:
Kaliumchlorid:
IndløbTitelbladForordIndholdsfortegnelse
Det sure, det salte, det basiske - Kopiside 1.1-1.19Saltenes ionerSaltjagtEt æg kan flyde på saltvandFodbadesaltVands saltindhold AVands saltindhold BSyltede agurkerFiksersalt og elektrisk strømKrystalvand i kobbersulfatSalte smelter is og sneSalt og planterH+-ioner i bevægelseMagnesium i syrerSyrernes ledningsevneRødkålssaft som indikatorNeutralisation ANeutralisation BSyreindholdet i citrusfrugter og citronsaftFremstil et salt
Jordens salte – Kopiside 2.1-2.16Jordbundsanalyse – pHJordbundsanalyse – nitratJordbundsanalyse – fosfatJordbundsanalyse – kaliumFremstilling af ammoniakBestemmelse af nitratindholdAmmoniak omdannes til nitrat, NO3 –Fremstilling af NPK-gødningKemisk analyseAnalyse af forskellige gødningssalteIoner i kalkKalk og jordOrganisk stof forbruger oxygenSøvand med og uden NPK-gødningRensning for fosfatRensning for nitrat
Jordens skatte – Kopiside 3.1-3.12MetalegenskaberHærdning ved deformationModel af korn i metalGrundstoffer i borSpændingsrækkenMetaller i opløsning AMetaller i opløsning BPudse sølvtøj uden kludBatterierKorrosionElektrisk rustbeskyttelseGalvanisk rustbeskyttelse
Partikler med fart – Kopiside 4.1-AtometBaggrundsstråling 1Baggrundsstråling 2Ioniserende strålerAlfa-partiklerAlfa-partikler i luftBeta-partikler ABeta-partikler BGamma-partikler AGamma-partikler BRadioaktive nukliderRadioaktivt støvHalveringstiden for barium AHalveringstiden for barium BHalveringstid og terninger AHalveringstid og terninger BHalveringstidKød bremser ioniserende stråler AKød bremser ioniserende stråler BBestrålede frø ABestrålede frø BBestrålede fødevarerProcesstyring med beta-strålerBestemmelse af materialetykkelseRadioaktivitet i hverdagen
Top Related