Er det klart for alle hvad et bibliotek er?
Fritidssamrådet i Danmark Årsmøde 2011Landssamråd for medarbejdere inden for fritids‐ og folkeoplysningsområdet i kommunerne i Danmark
URBAN MEDIASPACE AARHUS
Fremtidens Bibliotek?
Eller er det lidt uklart?
Hvem er jeg?
Michel Steen-Hansen– Direktør i Danmarks Biblioteksforening– Tidligere bibliotekschef i Slagelse og Ringsted– Historiker fra RUC
Michel Steen-Hansen [email protected] http://biblioteksdebat.blogspot.com/
Altså - en politisk og faglig interesseorganisation.
Hvem er biblioteket? borgernes indgang til samfundet
et identitetshus
er andet end bare bøger
mødestedet, der udvikles sammen med brugerne
medvirker til vidensamfundet
skaber samfundsnytte og sociale kapital
Generation C
ChangeConnectCommunicate
Har vi tilbuddet til de ”digitalt indfødte” i generation C?
Det digitale Danmark for alle? ”Hej, har I noget om første verdenskrig!”
”Ja, en bog vi skal bestille til dig?”
”Øhh nej, skal man det? Min lærer sagde jeg kunne hente noget om emnet her …til min IPAD”
”Vi har desværre ikke noget om første verdenskrig digitalt”
”Øhhh nå, jamen så er det lige
meget, jeg finder noget på nettet
hej, hej”
Det Digitale Danmarks Bibliotek
Alle digitale biblioteks ressourcer tilgængelig for alle borgerePå tværs af kommunegrænser og sektorer
Har vi så brug for det fysiske rum?• Biblioteket er det sidste ikke-kommercielle
mødested
• et flertal af befolkningen kan karakteriseres som brugere
• det efterspørges af brugerne
• det rummer et stort potentiale for nyudvikling, der kan understøtte både det enkelte individ og den danske samfundsudvikling positivt
Vi låner mere og besøger oftere de færre og færre biblioteker
Der er nu 482 betjeningssteder (en halvering siden 1980, men der er oprettet 40 servicepunkter f.eks. afhentning i butikker)
I alt 36 millioner besøgte bibliotekerne i 2010 (En stigning på 100.000 fra 2009 til 2010 og den kulturinsti-
tution, som bruges hyppigst og af flest mennesker.)
I 2010 udlånte bibliotekerne 76 mio. materialer (Bøgerne er fortsat bibliotekernes vigtigste medie med et udlån og 67,5 % af de samlede udlånsaktiviteter..Siden nedtursåret 2007 er udlånet i alt steget med godt 7%)
Digitale udlån 11.178.757(over 50 % fra 2009-2010 og året før en fordobling)
Digital Brug 26,4 mio. besøg på bibliotekernes web
Meget mere åbent
”åbne biblioteker”, dvs. biblioteker der holder åbent udover den betjente åbningstid.
Den samlede åbningstid for de ”åbne biblioteker” udgør i 2010 - 3.202 ugentlige timer.
Den samlede åbningstid med betjening faldt med 3,7 % fra 2009 til 2010, men i alt lagt sammen med de åbne biblioteker har det samlede biblioteksvæsen haft åben 16.415 timer om ugen i 2010.
En stigning i åbningstiden på 23 % på landsplan.
– Bibliotekerne skal placeres som den institution, der lokalt sikrer at alle borgere kan få det nødvendige kompetenceløft, for at kunne udnytte de digitale muligheder og selvbetjenings-løsninger.
– Bibliotekerne skal udbrede kendskabet til IT som en nødvendig kompetence i forhold til en fortsat udvikling af Danmark som et demokratisk samfund.
– At alle bibliotekerne programsætteog afvikle kurser/introduktioner i digital læring
Fælles håndslag fra
Bibliotekarforbundet
Bibliotekschefforeningen
Danmarks Biblioteksforening
Biblioteket som folkeoplysende mødested
Læring i biblioteket
• Bogstart• Læselyst• Lektiecaféer• Online lektiecafé• Medborgercentre• ”Lær’ mere” og spektret af it-læringstilbud• Diverse sprogtiltag – vi læser avisen
sammen m.v.
Nem adgang til information er ikke det samme som viden. (Terry Pratchet)
Udviklingstendenser
• Fra information til kommunikation– Fra Samling til Service– Bedre adgang til indhold– Digitalt formidling, 24/7 åbningstid– Nye forretningsmodeller
• Fra data til netværk– Mere aktiv og inddragende formidling – Brugerindragelse (Fra kunder til medskaber)– Content / context, læsekredse, wiki, sociale teknologier
• Læringstilbud – Ex. Lær mere konceptet
• Koncepter for oplevelse
”jeg gider ikkelæse bibliotekarensanmeldelser, jegvil hellere læseandre brugeresanmeldelser”
Findes det ikke på nettet, findes det ikke!
Den digitalt indfødte generation har det sådan, at ….
Efter R. M. Mason 2008: Millennials/Digital Natives: Wired Differently? Her fra Peter Hanke Kulturens Skjulte Styrker
Kulturens skjulte styrker Peter Hanke “Kulturens Skjulte Styrker”pointer
• Kultur og fritid– Et arrangeret ægteskab, der bør opløses– Kulturen hører til, hvor værdierne skabes– Skift fra rekreative oplevelser til entreprenørskab
• Digitale indfødte– Næste generation er normsættende– Gør transparens og informationsdeling til et fællesskab
• Kan du se dig selv som digital indfødt ?
• Under hvilke omstændigheder kan du bruge din position til at være oprigtigt generøs ?
• Hvilke fordele opnås ved at du autoriserer og beriger dine omgivelser ?
• Under hvilke omstændigheder kan kultur blive en del af Danmarks vækst ?
• Hvordan styrker biblioteket og folkeoplysnings åndslivet i din kommune ?
• Hvordan gøres oplevelser lærerige og ikke belærende ?
Er læring Dannelse?
Udfordringer• Den Digitale
– At få digitaliseret kulturarven– At skabe en digital infrastruktur og forretnings-
modeller, der sikrer fri og lige adgang– At skabe en model for organisering og finansiering
• Den sociale- Forsamlingshuset gentænkes- Højskolens dyder og evne til social inklusion- Agora – Mødestedet som overordnet idé
Forudsætning for læring?
Ved vi hvad de der borgere vil ha’ i fremtiden?
Eller står det også lidt uklart?
”Co-” er det nye sortVi må finde løsningen på fremtidens udfordring i fælleskab
Samarbejde mellem folkeoplysning og biblioteker
I perioden 31. marts til 14. april 2011 blev landets kommuner spurgt om hvilke former for samarbejde der det seneste år har været mellem den lokale folkeoplysning og biblioteksvæsenet.
63 af 98 kommuner svarede på undersøgelsen.
Grønne kommuner har haft samarbejde.Røde kommuner har ikke haft samarbejde. Grå kommuner har ikke svaret.
Samarbejde mellem folkeoplysning og biblioteker
44 kommuner angav, at der det seneste år har været samarbejde mellem folkeoplysning og folkebiblioteket
Hvem har taget initiativ til samarbejdet? Procent Antal Kommunen 14% 6 Folkebiblioteket 75% 33 En folkeoplysende organisation/aktør 59% 26 Andre 11% 5 Total 100% 44
Hvilken form for samarbejdsaktivitet(er) er i gang p.t. eller har været afholdt/planlagt i 2010/11? Procent Antal
Undervisningstilbud (kursus, evt. forløb, med en tilknyttet underviser) 39% 17 Foredrag 75% 33 Debatmøder 48% 21 Oplysningsaktiviteter i øvrigt (fx udstilling, event etc.) 32% 14 Andet 23% 10 Total 100% 44
Samarbejde mellem folkeoplysning og biblioteker
44 kommuner angav, at der det seneste år har været samarbejde mellem folkeoplysning og folkebiblioteket
Hvem bidrager helt eller delvist til finansieringen af aktiviteten/aktiviteterne? Procent Antal
Kommunen (udover det ordinære tilskud til de to parter) 11% 5 Folkebiblioteket 89% 39 Folkeoplysningsaktøren 80% 35 Ingen omkostninger i forbindelse med samarbejdet 7% 3 Andre 7% 3 Total 100% 44
Forventes samarbejdet at fortsætte? Procent Antal Ja 95% 42 Nej 0% 0 Ved ikke 5% 2 Total 100% 44
Prøv det!
Samarbejde mellem folkeoplysning og biblioteker
19 kommuner angav, at der ikke har været samarbejde mellem folkeoplysning og folkebiblioteket i det seneste år
Hvorfor har der ikke været samarbejde? Procent Antal På grund af dårlige erfaringer med tidligere samarbejdsforsøg 0% 0 Ingen interesse fra folkeoplysningen 21% 4 Ingen interesse fra folkebiblioteket 11% 2 Vi mangler gode ideer til samarbejdsaktiviteter 32% 6 Manglende tilslutning/publikum/deltagere 0% 0 Andre årsager 53% 10 Total 100% 19
Samarbejde mellem folkeoplysning og biblioteker
Kommunerne blev ligeledes spurgt, om der er lavet formaliserede aftaler mellem de folkeoplysende organisationer og folkebiblioteket
Er der lavet formaliserede samarbejdsaftaler mellem kommunens folkeoplysende organisationer og folkebiblioteket? Procent Antal
Ja 10% 6 Nej 86% 54 Ved ikke 5% 3 Total 100% 63
Hva' så nu?- det fælles projekt
I Dansk Folkeoplysningssamråd og Danmarks Biblioteksforening
• Vi fortsætter samarbejdet og opfordre alle andre til også at gøre det f.eks. gennem fælles lokale udviklingsplaner
Folkeoplysning og folkebibliotek- er hinandens forudsætning og to sider af samme sag
Samarbejde til gavn for alleDansk Folkeoplysnings Samråd og Danmarks Biblioteksforening opfordrer til, at biblioteker og folkeoplysning øger samarbejdet lokalt i kommunerne. Resultatet er både højere kvalitet i de tilbud, borgerne kan benytte sig af og bedre udnyttelse af kommunens ressourcer til den livslange læring. Gennem dialog og konkrete aftaler mellem de to områder kan der opnås en bedre effekt af den fælles læringsindsats, til gavn for både jeres virksomhed, borgerne og kommunen.
Fælles udviklingsplaner mellem folkeoplysning og folkebibliotekerEt styrket samarbejde via fælles udviklingsplaner vil blandt andet kunne bruges til at definere individuelle roller og specificere områder for samarbejde, hvorved både bibliotekerne og de folkeoplysende organisationer vil kunne udnytte de mange ressourcer udnyttes meget bedre.
DFS og DB anbefaler, at et nyt udviklingsgrundlag for samarbejdet er et fælles mål om at styrke den enkelte borgers demokratiske deltagelse og medborgerskab. Dette grundlag omfatter lærings- og dannelsesprocesser for borgerne, som går på tværs af og opløser folkebibliotekets og folkeoplysningens traditionelle lærings- og dannelsesopgaver.
Den fælles opfordring
Den fælles opfordringSamarbejde mellem biblioteker og folkeoplysning
Der er mange samarbejdsformer mellem de to områder, som har hver deres forskellige lokale udgangspunkter. Der kan eksempelvis peges på:
• at de folkeoplysende organisationers aktiviteter finder sted på biblioteket• at de folkeoplysende organisationer trækker bibliotekerne ind i deres virksomhed og
arrangerer læring- og undervisningstilbud, der ligger i forlængelse af bibliotekernes introduktionstilbud. Bibliotekerne og de folkeoplysende organisationer planlægger i fællesskab aktiviteter, der har fælles interesse.
• at de folkeoplysende organisationer og bibliotekerne koordinerer aktivitetsplaner• at fælles aktiviteter markedsføres og gennemføres som fælles aktiviteter, f.eks.
foredragsrækker og demokratirelaterede debatarrangementer samt inddragende aktiviteter.• at udnytte biblioteket som hvervested for nye kunder til undervisnings- og
foreningsaktiviteter i de folkeoplysende organisationer
Inspiration til samarbejdet kan bl.a. hentes i pjece og rapport fra samarbejdsprojektet ”Den kompetente borger” mellem biblioteker og folkeoplysning i Århus - dokumenterne kan ses på www.denkompetenteborger.dk
Opfordring fra DFS og DB
Derfor opfordrer DFS og DB til, at I lokalt tager initiativ til samarbejde og en fælles indsats på tværs af folkeoplysning og folkebiblioteker, gerne med en fælles udviklingsplan for livslang læring og medborgerskab for øje.
Per Paludan Hansen Vagn Ytte LarsenFormand FormandDansk Folkeoplysnings Samråd Danmarks Biblioteksforening
44
OPLÆG TIL UDVIKLING AF MODELPROGRAM FOR FREMTIDENS BIBLIOTEK.
Støttet af
Den attraktive partner
Tre udfordringer for bibliotekerneog let omskrivning af biblioteksforeningens indsatsområder
Det åbne bibliotekDet lokale mødested, med udvidet åbningstid og differentieret betjening, skabt sammen med borgerne
LæringBiblioteket som folkeoplysende mødested, der fysisk og digitalt giver alle borgere adgang til de kompetencer et demokratisk samfund efterspørger
Fremtidens biblioteker skabes i partnerskab (er)Sammen skabe sammenhæng i det digitale og fysiskegennem en national digitaliseringsstrategi
Store kommunale forskelleNøgletal Gennemsnit Minimum Maksimum
Besøg pr. indbygger
7 2 17
Udlån pr. indbygger
14 4 27
Biblioteksudgift kr. pr. indbygger
476 272 972
Grænsen er nået, hvis bibliotekerne forsatskal være for alle
Det udvikler at komme på biblioteket
Biblioteket
Michel Steen-Hansen [email protected] http://biblioteksdebat.blogspot.com/
Let's Link?: linkedin.com/in/saintmichels twitter.com/saintmichels facebook.com/saintmichels
Se oplægget på
http://biblioteksdebat.blogspot.com/
Top Related