Dansk Vækst: Fortid, Nutid, Fremtid
Frederiksberg-Falconer Rotary klub
7.2.2012
Carl-Johan Dalgaard
HovedpointerFortiden (-1900):
• Hvorfor blev Danmark rigt? Nøgleord: Teknologi adoption; service virksomhed
Nutiden (1950-2007):
• Ingen nylig produktivitetsnedgang i Danmark (siden midten af 1990’erne fx)• USA er accelereret i 1990’erne; divergens til Europa (herunder DK)• Divergens skyldes forskellig produktivitetsudvikling … i service erhvervene.
Fremtiden:• Service virksomhed og Industri med højt kommunikationsindhold• Politik: Teknologi overførsel; uddannelseskvalitet (og uddannelsestyper)
DANSKE VÆKST: FORTID(5000 Fvt – ca. 1900)
Trækker på: Carl-Johan Dalgaard, 2010. Det Danske Vækstmirakel. Nationaløkonomisk Tidsskrift 148, 125-158
• Hvorfor er Danmark rigt? – 7.000 år på én slide.
• En teori :1. Danmark er – bort set fra Singapore – den mest kystvendte nation på
kloden2. Vi bliver en søfarende nation3. Af den grund (og et par andre geografiske karakteristika) blev Danmark
en handelsnation4. Høj handelsintensitet (historisk) leder til kulturel åbenhed overfor nye
ideer; driver afkastet på uddannelse op5. Tidlig adoption af almen uddannelse (reformer 1537, 1739, 1814)6. Afsæt til vækst (”industrielle revolution”) 1890’erne; teknologi
adoption (intensiv margin: uddannelse)
• Hvad lærer vi af dét?
• Vi blev rige som følge af:
• Teknologi adoption• Åbenhed overfor nye ideer• Generelt højt uddannelsesniveau: adoption på den
intensive margin
• Service (fx., søtransport, detail- og engroshandel)
• Service i alt: 45%
• I dag: 70%. Offentlig sektor (5% i 1910)
• Uddannelse, Sundhed
DANSK VÆKST: NUTID(1950-2007)
Trækker på: Carl-Johan Dalgaard og Henrik Hansen , 2010. Er der et dansk vækstkollaps? Nationaløkonomisk Tidsskrift 148, 1-20
-2
0
2
4
6
8
Væksten i BNP per arbejdstime
FACTS:
• Ingen trend i væksten i BNP per indbygger & per beskæftiget.
• Timeproduktivitetsvækst: Fald i 70’erne; derefter ”udfladning”. The productivity slowdown.
• Danmark (og mange andre) har aldrig rigtigt ”kommet sig”. Alt for meget fokus på hvad ”DNK har gjort galt” (i/siden 90’erne)
• Den vigtigste ”historie” er en anden … USA nåede faktisk at ”komme sig” over ”the productivity slowdown”.
1970
1972
1974
1976
1978
1980
1982
1984
1986
1988
1990
1992
1994
1996
1998
2000
2002
2004
2006
2008
1.1
1.2
1.3
1.4
1.5
1.6
1.7
1.8
US/EU(G7)
Vækst forskel ca. 1% p.a.
• Hvad drev konvergensen (EU/USA) indtil midten af 1990’erne?• Service: konvergens i service erhvervene drev den overordnede
konvergens i BNP per indbygger (også DKs vs initialt rigere lande)
1977197919811983198519871989199119931995199719992001200320052007
0.5
0.6
0.7
0.8
0.9
1
1.1
0.50
0.60
0.70
0.80
0.90
1.00
1.10
Timeproduktivitet DNK/DEU,Markedsmæssig service
Timeproduktivitet DNK/USA,Markedsmæssig service
Divergensen i time produktivitet siden midten af 1990’erne (EU/USA) drives af udviklingen i tjenesteerhvervene; kilden til pre 1995 konvergens
DANSK VÆKST: FREMTID
Caselli & Feyrer, 2008. The Mariginal Product of Capital, Quarterly Journal of Economics
• Med (kapital) ressourcerne følger ideerne (teknologi overførsel)
• Erosion af produktivitetsforspring i industrierhverv; enorm udfordring for traditionel industri i den vestlige verden, herunder for DNK;
• Udannelse? Kvantitet (års skolegang)• Forspring kan ikke fastholdes• Er ganske sikkert ikke nok kvantitativt
• Hvorfor kan tjenesteeksporten – tilsyneladende - bedre stå sig i globaliseringen end industrien?
• Skalafordele (søtransport)
• Forretningsservice mv: Dele af produktionsprocessen er iboende uobserverbar
selv hvis ressourcerne er til rådighed lader ”produktet” sig ikke kopiere
• Dette ses også i dele af industrien (outsourcing) på funktionsniveau
SAMMENFLETNING
• Historisk: (i) Vidensorientering (kulturelt, uddannelsesmæssig), (ii) teknologiadoption, (iii) service
• Nutid/fremtid: (i) Sektoren der har de bedste kort på hånden i globaliseringen er (fortsat) service. (ii) Industri: funktioner med højt kommunikationsindhold
• Produktivitetsstimulering:
• (ii) Undgår at rejse, og eliminér eksisterende, barrierer mod teknologi adoption
• (i) Uddannelse: Kvalitet (der ér et trade-off med kvantitet), Uddannelsestyper.
Tak for jeres opmærksomhed
Top Related