Praktikvejledning · Web viewDeltagerne får herefter til opgave at planlægge praktikforløb dels...
Transcript of Praktikvejledning · Web viewDeltagerne får herefter til opgave at planlægge praktikforløb dels...
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen
47862
Praktikvejledning af serviceassistentelever
Uddannelsesmål:
Målet for uddannelsen er:
Deltagerne kan, som en del af sit daglige arbejde, planlægge praktikuddannelsen for serviceassistentelever samt vejlede og støtte elever, så deres faglige og personlige udvikling stimuleres optimalt i forhold til uddannelsesmålene.
Deltageren kan vejlede om fagets praksis på baggrund af elevens faglige og personlige forudsætninger. Deltageren kan medvirke til, at eleven udfordres, opnår den nødvendige viden og udvikler færdigheder og holdninger på baggrund af udførelsen af og refleksion over de daglige arbejdsopgaver.
Deltageren kan medvirke til, at elevens kommunikative kompetencer udvikles samt evaluere eleven mundtligt og skriftligt ud fra praktikmål og personlige kompetencekrav.
Varighed
5 dage
Udarbejdet afMarianne Lykke LaustsenAarhus TechDecember 2013
SUSUddannelsesudvalget for Rengøring og Service
Baggrund for uddannelsen
Formålet med uddannelsen er, at deltageren kan i samarbejde med praktikansvarlige og andre vejledere kan planlægge, gennemføre samt evaluere praktikforløb for rengøringsteknikere og serviceassistenter i et uddannelsesforløb.
Målgruppe for uddannelsen
Arbejdsmarkedsuddannelsen er rettet mod serviceassistenter, som er praktikvejleder for elever under uddannelse til rengøringstekniker eller serviceassistenter.
Deltagerforudsætninger
Uddannelsen henvender sig til ansatte, som er ansvarlige for uddannelsen af rengøringsteknikere eller serviceassistenter
Tilrettelæggelse af uddannelsen
Ved tilrettelægges af uddannelsen tages der højde for de forskellige trin og specialer, som uddannelsen har.Der planlægges med en vekselvirkning mellem teori og praktiske øvelser. Dialog med inddragelse af deltagernes erfaringer. Opbygningen af forløbet kan inddeles i temaer
Temaer for undervisningsindholdet:
Baggrund for praktikvejleder uddannelsen
Hvad får eleverne, virksomhederne og branchen ud af at medarbejderne erhverver sig uddannelsen som praktikvejleder.Gennemgang af bekendtgørelse og opbygningen af uddannelsen. Fokus bør være praktik målene i de forskellige trin af uddannelsen.Deltagerne får herefter til opgave at planlægge praktikforløb dels på merit uddannelsen og den ordinære uddannelse. Relevante emner kan være uddannelsesbogen, praktikvejledning og skolevejledning, samt tidligere uddannelsesbaggrund, alder, køn social og kulturel baggrund.
Vejledning og lærerprocesser
Hvad indebærer vejlederrollen og hvordan skaber man rammer for en tryg læreproces. Hvordan sikre man de optimale betingelser for vejledningssamtalen. Hvad er vigtige elementer der bliver inddraget i de forskellige trin på uddannelsesforløbet.
Valg af vejledningssamtale
Vejledning skal bidrage til udvikling af (selv-)tillid og selvstændighed hos eleverne. Det ses også som vigtigt at udvikle sociale kompetencer, hvor oplæring til samarbejde ses som essentielt, både i forhold til at fungere i virksomheden og i faget. Coaching handler om at hjælpe andre med at finde ud af, hvad de vil, hvad der forhindrer dem i at opnå det på en ærlig, effektiv og sjov måde – det handler om at udnytte sit fulde potientale. Øvelse i samtaleformen ud fra problemstillinger.Eksempel på hjemmeopgave, hvis man vælger at dele kursetEn afrunding af de tre dage og en kort evaluering.Hjemmeopgaven går ud på at coaste en elev eller kollega, samt en refleksionsopgave.
Den anerkendende tankegang
Evaluering af hjemmeopgaven hvor det er vigtigt at feedback gives efter det anerkendende princip fokus vil være ressource og værditænkning. Mulighed for besøg af en erfaren vejleder. Gennemgang af anerkendende udviklingstænkning.Anerkendende tilgang indebærer kunsten og øvelsen i at stille ubetinget positive spørgsmål som styrker evne til at begribe, fornemme og højne det positive potentiale. Ved at stille anerkendende spørgsmål, inddrager du eleven i processen om at lære og udvikle sig, og dermed tage større ansvar for sin læreproces.
Konstruktivistisk vejledning
Vejledningsmetoden er egnet til elever med anden etnisk baggrund
Praktikvejlederen skal have fokus på og forståelse for at kultur -spiller en aktiv rolle i læring.Ved at arbejde med livshistorien får man en række anledninger til at erkende, hvorledes elevens egne forestillinger og begreber på afgørende måde kan inddrages konstruktivt i læring og vejledning.
Den vanskelige samtale
Det kan være en overvindelse at konfrontere en elev med et alkoholproblem, en ringe præstation eller en uacceptabel adfærd. Men vanskelige samtaler er en nødvendighed og en opgave, du som vejleder hverken bør udsætte eller undgå, hvis du vil ændre på noget.
Evaluering
Her evalueres efter det systembaserede fælles redskab WWW.AMUkvalitet.dkAfsløring af ”din hemmelige ven.”
Udstyr:
Klasseværelse med adgang til IT
Litteratur:
Vejledning ansigt til ansigt - Teorier og metoder i den individuelle vejledning Tove LøveCoaching Sofia ManningSlip anerkendelsen løs Mads Ole Dall og Solveig HansenHer kan hentes yderligere information
http://pub.uvm.dk/2002/multikulturelvejledning/07.html
http://pub.uvm.dk/2006/bedreoplaering/hel.html
www.elevplan.dk
http www.uvm.dk
Forslag til opgaver
Baggrund for praktikvejleder uddannelsenOpgave 1, Opgave 2, Opgave 3. Opgave 4Inspirationsmateriale
Vejledning og lærerprocesserOpgave 55Inspirationsmateriale
Valg af vejledningssamtaleOpgave 6, Opgave 7, Opgave 8, Opgave 9, Opgave 1016Inspirationsmateriale
Den anerkendende tankegangOpgave 1124 Inspirationsmateriale
Konstruktivistisk vejledning25Inspirationsmateriale
Den vanskelige samtaleOpgave 1226Inspirationsmateriale
Evaluering27 Inspirationsmateriale
Velkomst og præsentation
1 - Navn
- Arbejdsfunktion
- Tidligere erfaringer
- Forventninger
1Opgave 1
Overordnet program
Dag 1: Velkomst og præsentation
Hvad er en vejleder/vejleders opgave
Uddannelsens indhold / krav
Udarbejdelse af plan for praktikperioderne
Læring
Dag 2 Refleksion
Vejlederrollen
Den trygge ramme for udvikling
Dag 3 Udvikling og kompetencer
Coaching
Hjemmeopgaver
Korte oplæg, gruppearbejde og masser af
dialog……….og smil J
Baggrund for praktikvejleder uddannelsen
Opbygningen af uddannelsen, samt praktik mål.
Opgave 1, Opgave 2, Opgave 3. Opgave 4
Inspirationsmateriale
Programmet er et eksempel på at dele uddannelsen i to elementer
Min hemmelige ven
Deltagernes navn blandes, derefter tækkes hver i sær et navn. Dette må ikke røbes. Det navn som man er i besiddelse af, skal man yde en ekstra omsorg for under dette kursusforløb.2
2 Opgave 2
GruppearbejdeHvad er en vejleder?
Hvad er en vejleders opgaver?
Hver gruppe fremlægger sin
præsentation.
I må gerne bruge en metafor.
Tidsforbrug: 30 minutter.3
3 Opgave3
Opgave Egne erfaringer med arbejdspladsens forventninger, normer og mødet med eleven
Hvad er den vigtigst grund til i har elever på jeres arbejdsplads? Hvad er arbejdspladsens forventninger til eleven I ansætter? Hvordan fortæller I om jeres forventninger, regler, normer mv.? Hvordan modtager I eleven i jeres afdeling? Hvordan præsenterer i arbejdspladsen for eleven?4
4 Opgave 4
Gennemgang af uddannelsens indhold og krav, herunder præsentation af elevplan og projektarbejde.
Vejledning og rådgivningVejledning Rådgivning
UDGANGSPUNKT Vejledtes situation Vejleders situation
Rolle Vejledte er deltager Vejleder informerer
Forløb Aftales mellem vejleder og elev
Bestemmes af vejleder
Evaluering Et fælles anliggende Et vejleder anliggende
Inspirationsmateriale
Vejledning i praktikuddannelsen
Uddannelsen til serviceassistent er en bred uddannelse, som kvalificerer fagligt, alment og personligt. En serviceassistentelev skal udføre forskellige typer af arbejdsopgaver. Det er derfor vigtigt, at virksomheden/institutionen tilrettelægger en alsidig praktikplan for eleven.
Praktiktiden er den del af det samlede uddannelsesforløb, som foregår i virksomheden/institutionen. Virksomheden/Institutionen har ansvaret for denne del af uddannelsen og skal følge de praktikregler, som fremgår af bekendtgørelsen for uddannelsen, §§ 16 – 18.
Praktikvirksomheden skal gennemføre praktikuddannelsen, så praktikuddannelsen sammen med skoleundervisningen kan sikre, at eleven kan nå uddannelsen mål.
Inspirationsmateriale
Vekseluddannelse
Hovedprincippet er, at eleven i praktiktiden skal beskæftiges med det, eleven har lært teoretisk i den foregående skoleperiode. Det er derfor vigtigt, at der er et tæt samarbejde mellem skolen og praktikvirksomheden.
Eleven skal modtage en alsidig oplæring i de enkelte arbejdsområder og funktioner, så eleven opnår en grundlæggende forståelse af arbejdsopgaverne og selvstændigt kan udføre disse.
Oplæringen i de enkelte arbejdsopgaver skal så vidt muligt både tilpasses virksomhedens arbejdsgang og den fortsatte skoleundervisning.
Den praktiske oplæring skal desuden understøtte udviklingen af elevens personlige kvalifikationer og udvikle elevens evne til at samarbejde og til at løse nye problemstillinger.
Inspirationsmateriale
Praktikerklæring
Ved afslutning af en praktikperiode skal virksomheden udfylde en praktikerklæring til erhvervsskolen/AMU-Centret som dokumentation for, at eleven har gennemført praktik som opfølgning på den foregående skoleperiode.
I praktikerklæringen kan det også anføres, om virksomheden mener, at eleven har behov for særlig undervisning i den efterfølgende skoleperiode.
Inspirationsmateriale
Praktikmål for rengøringstekniker uddannelsen
Eleven deltager i alle dagligt forekommende rengøringsopgaver på forskellige lokaliteter.
Eleven deltager i planlægning og udførelse af periode- og grundrengøringsopgaver fx oliebehandling af gulve, polishfjernelse og/eller udlægning.
Eleven deltager, alt efter praktikpladsens muligheder, i forskellige rengøring af specielle områder fx oprationsstuer, transportmidler, vinduespolering.
Eleven deltager i vask af fx tøj og gardiner, hvis det er muligt på praktikpladsen.
Eleven træner i korrekt anvendelse af redskaber og maskiner.
Eleven træner i anvendelse af korrekte arbejdsstillinger.
Eleven anvender kvalitetsmålesystemer til vurdering af rengøringskvalitet.
Inspirationsmateriale
Praktikmål for hospitalsserviceassistenter
Transport og forflytning
Eleven deltager og træner i forskellige transportopgaver; fx patienttransport, transport af madvogn og linnedvogn.
Eleven deltager og træner i forflytning af patienter.
Eleven deltager og træner i lejring af patienter.
Tilberedning og servering
Eleven deltager i anretning og servering for patienter, beboere o. lign.
Brugerrelaterede opgaver
Eleven deltager, hvis det er muligt på praktikpladsen, i forskellige brugerrelaterede opgaver fx bistå plejepersonalet med praktiske opgaver med terminale patienter eller afdøde, udførsel af fast vagt opgaver, deltagelse i operationer, holde sårhager o. lign.
Sterilcentral (ved valgt område/specialefag)
Eleven deltager, hvis det er muligt på praktikpladsen, i arbejdsopgaver på sterilcentralen.
Patienthotel (ved valgt område/specialefag)
Eleven deltager, hvis det muligt på praktikpladsen, i alle service og rengøringsopgaver på patienthotel.
Servering
Eleven udfører, hvis det er muligt på praktikvirksomheden, enkle serveringsopgaver.
Inspirationsmateriale
Praktikmål for virksomheds serviceassistenter
Mødeservice og kontorsupport
Eleven planlægger og gennemfører serviceopgaver ved møder fx klargøring af lokale, opdækning, anretning af mad o. lign..
Eleven deltager i forskellige mindre kontorfunktioner fx telefonpasning, kopieringsopgaver, postomdeling, varebestilling o. lign.
Tilberedning af mad og servering
Eleven deltager i planlægning og fremstilling af enkle kolde-, lune- og varme retter.
Servering
Eleven udfører, hvis det er muligt på praktikvirksomheden, enkle serveringsopgaver.
Vedligeholdelsesopgaver
Eleven deltager i vedligeholdelsesopgaver fx skift af pærer, toner på kopimaskine o.lign.
.
Blomsterpasning (ved valgt område/specialefag).
Eleven deltager i pasning og pleje af indendørs beplantning.
Inspirationsmateriale
Vejledning og lærerprocesser
Læring og eksempler på indhold i samtaler.
Opgave 5
læreI PRAKSIS
Reflektere over sin handling, hvis der stilles nye krav.
AF PRAKSIS
Refleksion
Kommunikation
OM PRAKSIS
Refleksion
Ny viden
Kommunikation
5Inspirationsmateriale
Fokus At kunne magte den kunst at koble teori på praksis og praksis på teori oplever vi i
praktikken som noget af det vanskeligste for vores elever.
Vi har lært noget helt andet på skolen, er der mange elever, der siger.
De oplever, at det, der står i bøgerne, og det, lærerne på skolen siger, er noget andet end det de erfarer i praktikken.
5Inspirationsmateriale
Hvad er refleksion i en faguddannelse? Refleksion skaber en bevidsthed om egne følelser.
Refleksion knytter handlinger i praksis sammen med teoretisk kundskab.
Refleksion knytter bånd mellem det personlige og den teoretiske og praktiske kundskab.
Refleksion knytter ny viden til tidligere viden.
Refleksion kan forvandle intuitive, følelsesmæssige og impulsive handlinger til intellektuelle handlinger. Det vil sige, at refleksion kan hjælpe til at gøre handlinger bevidste og velbegrundede.
Med andre ord:
Refleksion hjælper til at blive bevidst om egne følelser samt koble teoretisk viden og tidligere erfaringer på en oplevet situation. Herved opstår ny forståelse og indsigt samt nye muligheder i fremtidigt fagligt arbejde.
5Inspirationsmateriale
At undre sig er ikke det samme som at reflektere. Men at undre sig kan være første skridt i
refleksionsprocessen.
REFLEKSION5
Eksempler6
55 Inspirationsmateriale65 Inspirationsmateriale
Hvad har jeg oplevet – forestil dig at en enkelt af de ting du fortog dig blev optaget på video – Beskriv oplevelsen
Hvad gjorde jeg?
Hvad tænkte jeg?
Hvad følte jeg?
Hvad gik godt – mindre godt?
Hvilken faglig viden kan hjælpe mig til at forstå og forklare situationen?
Hvilken faglig viden mangler jeg evt. for at kunne belyse situationen?
Har jeg forslag til at ændre handling, nu hvor jeg har belyst min oplevelse ud fra min faglige viden?
Undring hos eleven kan skabes ved:
At fortælle en ting på flere forskellige måder.
At vise i sin adfærd, hvad man mener.
At lade eleven selv prøve at arbejde med tingene.
At bruge humor i præsentationen.
Brug af provokation.
At beskrive, hvad man som vejleder oplever - man kan herved sætte et spejl op foran eleven.
At stille spørgsmål (i stedet for at give svar).
5Inspirationsmateriale
Vejledning
Elev og vejleder er begge aktive i processen, hvor eleven får mulighed for at tage initiativ til handling. Det er gennem disse handlinger, eleven skaber egen faglig identitet.
Vejledning er en mellemmenneskelig proces, der bygger på respekt, tillid, åbenhed, faglighed og saglighed i et trygt læringsmiljø.
5Inspirationsmateriale
Hvad er TRYGHED i forhold til vejledning
Det handler ikke om:
at være gode venner
at “kemien” passer
at påtage sig elevens frustrationer
at trøste og beskytte eleven
Det handler om:
at vejlederen er troværdig, og er til at stole på
at synliggøre krav og forventninger
at rumme elevens frustrationer - se dem som et godt og nødvendigt udgangspunkt for elevens læring og dermed udgangspunkt for vejledning
at skabe et miljø af respekt
5Inspirationsmateriale
Professionel vejledning
5Inspirationsmateriale
Vejleder kompetencer
AT STØTTE UDFORDRE OG INSPIRER ELEVEN
AT VÆLGE DIALOGFORM
AT PLANLÆGGE OG EVALUERE DIALOGFORMEN
5Inspirationsmateriale
Praktikvejlederen som rollemodel7
75Inspirationsmateriale
PLANLÆGNINGVÆLGE OPLÆRINGSFORMER
AT VURDERE LÆRINGAT GIVE FEEDBACH
Som praktikvejleder er det vigtigt at være klar over, at man er rollemodel. Eleven vil ofte gerne gøre praktikvejlederen tilfreds, idet det jo i sidste ende er praktikvejlederen, som skal bedømme eleven.
Undgå reproduktion. F.eks. “At jeg viser dig, hvad der skal gøres og forventer, at du gør det på samme måde”.
Forstå at eleven kan have sin egen måde at lave tingene på, blot resultatet er tilfredsstillende og forsvarligt.
Råd til tilgang af samtale/læring8
Pas på med at bruge vendinger som:
“Jeg synes ...”
“ Du skal ...”
“Jeg vil gerne have ...”
Brug som rollemodel i stedet for vendinger som:
“Mine overvejelser er ...”
“Jeg gør sådan, fordi ...”
Spørgsmål du kan stille dig selv eller din elev
Hvordan vil det, jeg siger, kunne blive opfattet af eleven?
VEJLEDERROLLEN9
8
95Inspirationsmateriale
En vejleder viser vej til mulige døre og løsninger, som den vejledte, efterfølgende kan afprøve på egen hånd.
Vejlederen er ikke ansvarlig for den vejledtes situation, men tilbyder sparring og inspiration.
VejledningDet drejer sig om at være detektiv eller opdagelsesrejsende i elevens verden.
Hvilke overvejelser har du gjort dig ...? Hvordan vil du begrunde ...? Hvilke grunde kan der være til ...? Hvad tænker du på ...?
Praktikvejledere giver ofte udtryk for, at det kan være grænseoverskridende at stille spørgsmål. Når
vejlederen selv kender svaret, føler nogle sig forpligtet til at give det, andre tænker ikke over at spørgsmål er nødvendige i læreprocessen.
Forventningssamtalens formål:
At du og din elev udveksler gensidige tanker, ønsker og forventninger – for derefter sammen at kunne planlægge uddannelsesforløbet, med udgangspunkt i målene for praktikperioden.
At eleven bliver bevidst om egen måde at lære på, og derved udvikler sin læringskompetencer.
Opgave10
Mogens skal til forventningssamtale. De sidste mange aftner har han forsøgt at forberede sig på samtalen. Han synes det er svært, for hvad kan man egentlige forvente?
Hans praktikvejleder Åse har bedt ham overveje nogle spørgsmål, men det er nu ikke sådan lige at svare på, synes han.
105Inspirationsmateriale
Et af spørgsmålene er, hvad han forventer af sin praktikvejleder, og hvordan han gerne vil modtage vejledning. Egentligt kunne han godt tænke sig at praktikvejlederen var en slags støttepædagog, som bare var der, når der var brug for det, men det er nu nok for meget forlangt. Og hvis han kom med et ønske om støttepædagog, så tror Åse vel, at han er umoden og uselvstændig, og det vil han bestemt ikke risikere.
Åse bad ham også overveje, hvordan han lærer bedst. Det har han aldrig tænkt på før. Det er godt nok svære ting at tage stilling til.
Han har sat sig godt ind i målene, men må dog indrømme, at det kan være svært at forstå, hvad alle de fine ord betyder, Hvad mon der vil ske, hvis han siger han ikke forstår, hvad der står? Mon så Åse vil synes, han er helt håbløs?
Overvej, hvordan Åse kan støtte Mogens, så han tør sætte ord på sine tanker
Overvej fordele og ulemper ved at holde forventningssamtale henholdsvis tidligt eller senere.
Drøft hvordan i mener, at I mener forventningssamtalen skal afvikles. Det vil sige, hvordan I mener, eleven og I selv skal forberede jer, ramme, indhold, osv.
Drøft jeres forventninger til eleverne.
Overvej hvilke signaler du kan sende eleven, så han/hun tør bruge dig.
Tid til opgaven 45 minutter - fremlægges i plenum 11
Eksempel på indhold i forventningssamtalenDu bør inden forventningssamtalen forberede dig ved hjælp af følgende spørgsmål. Det er afgørende vigtigt for dit praktikforløb og din uddannelse, at du er ærlig overfor dig selv og dine vejledere.
Hvad er dine personlige forudsætninger (sociale, lærings- og udviklingsmæssige forudsætninger)? Her menes dine forudsætninger i forhold til:
11 Opgave 5
at tage initiativ, selvstændighed og ansvarlighed
at vide noget om, hvordan du lærer bedst, samt bruge denne viden i læringssammenhænge
at håndtere forandringer
at blive evalueret og vurderet af andre og selvevaluering
at være aktivt søgende, spørgende og kritisk
motivation og indsats i forhold til uddannelse og opgaver
at planlægge din uddannelse i det daglige - tilpasse denne til dit daglige liv ved siden af uddannelsen
at yde omsorg for dig selv og andre
at kommunikere med andre
at indgå i et fagligt samarbejde og aktivt efterleve fælles værdier og mål på en arbejdsplads
Hvad er dine forventninger til praktikperioden?
til dig selv i forhold til ovenstående punkter, der er nævnt under forudsætninger (herunder også dit ambitionsniveau)
til afdelingen og dine praktikvejledere
til uddannelsesvilkår i afdelingen12
Midtvejsevaluering
Ved midtvejsevalueringen skal eleven have at vide, hvor langt hun/han er i forhold til at:
nå praktik målene, herunder afdelingens/virksomhedens mål og på hvilket niveau ?
hvordan hun/han kommer videre, dvs. hvad skal eleven arbejde med?
125Inspirationsmateriale
Planlægning af det videre forløb?
Midtvejsevalueringen gennemgås med eleven og eleven skriver under på, at den er gennemgået.
Eventuelt anvendes uddannelsesbogen13
Slutevaluering
Er målene nået?
Hvordan blev introduktionen oplevet?
Hvordan har du oplevet samarbejdet med praktiksted og vejledere?
På hvilken måde er der blevet arbejdet med faglige og personlige udfordringer?
Hvordan har vejledningssamtalerne fungeret? Hvad var godt? Hvad var mindre godt?
Hvad tager du især med fra denne praktik - nævn tre punkter.
Har du iøvrigt nogle gode råd til praktikstedet? Praktikvejlederen? Eleven?
Praktikerklæring14
Valg af vejledningssamtale
Udvikling af selvtillid og selvstændighed hos eleverne er en vigtig del af praktikvejlederens rolle. Coaching er valgt, som en form for at fremme elevens kompetencer.
Opgave 6, Opgave 7, Opgave 8, Opgave 9, Opgave 10
135Inspirationsmateriale14
16Inspirationsmateriale
Forandring er en proces, der involverer mange
aktiviteter
Nu hvor jeg er
Men ikke skal være
Mentale strategier, sprog, følelsesmæssige tilstande, overbevisninger, værdier,
15
16
Kompetencer Ubevidst inkompetence: Vi kan ikke og vi er ikke klar over, at vi ikke kan løse en opgave
rigtigt. (Behov for viden – vi læser fx en artikel)
Bevidst inkompetence: Vi kan ikke løse en opgave rigtigt, men vi er klar over det – det er ikke rart.( Behov for at 17øvefærdigheder)
Bevidst kompetence: Vi kan løse en opgave rigtigt og vi er klar over det – men går ikke altid så effektivt til)
(behov for træning af adfærd og vaner)
Ubevidst kompetence: Vi kan løse en opgave rigtigt, men vi er ikke længere bevidst om det – vi gør det bare. Det er ren rutine.
Grundpiller
15 Inspirationsmateriale16
1716Inspirationsmateriale
Fremtiden
Social kompetence
Grundpiller
Faglighed sigter på at bibringe robust viden og metoder
Læring og udvikling sigter på at bibringe en refleksiv og meningsdannende kompetence
Social kompetence sigter på læring, udvikling og dannelse sker i samspil med andre og den enkelte som forudsætning
Faglighed
Læring og udvikling
16Inspirationsmateriale
OPGAVE
I har alle erfaringer med samtaler - på godt og ondt. I har oplevelser af, at dette var en god samtale eller dette var en dårlig samtale.
Men hvad det mere præcist var som gik godt eller skidt, er vi måske mindre klar over.
Det følgende har til formål at udlede regler for den gode samtale – samtaler med mening i – med udgangspunkt i jeres egne erfaringer, og med brug af jeres viden om aktiv lytning og spørgeteknik.
Tænk hver især over følgende i 2 minutter
Find/husk en situation, hvor du har været i en samtale som du ser tilbage på med glæde.
Find/husk en samtale som du ser tilbage på med direkte negative eller blandede følelser.
Gå i grupper sammen (parvis) i 15 MINUTTER
Fortæl om de oplevelser I har tænkt på. Det er vigtigt at fortælle om begge samtale situationer både den positive og den negative
Brug aktiv lytning
Gruppens opgave er nu – med udgangspunkt i den enkeltes stikord at opstille regler – for den gode Samtale. Der arbejdes ud fra følgende spørgsmål
Hvad skal man sikre og hvad skal man undgå for at få en god og givende samtale
Reglerne nedskrives som sikre undgå
Plenum
De enkelte grupper gennemgår og kommenterer kort for deres regler – gerne i dialog med resten af holdet 18
CoachingAlle medarbejdere kan
opfattes som et agern, der
besidder kimen til at blive et
storslået egetræ. Det skal
blot vandes, gødes og have
lys for at kunne vokse sig stort.
16Inspirationsmateriale
Coaching Har sit udspring i elitesportens verden
18OPGAVE 6
Hun kan Hun vil
Er at låse op for et menneskes potentiale til at maksimere sine egne præstationer
Hjælpe mennesker til at lære frem for at undervise dem
Hjælpe andre med at finde ud af, hvad de vil, hvad der forhindrer dem i at opnå det og hjælpe dem med at opnå det
Neutral sparringspartner, der stiller spørgsmål, udfordrer og hjælper til refleksion. Ikke rådgiver.
Præstationer
16Inspirationsmateriale
Motivation
Evner
2 typer coachingUstruktureret
Improviseret
Struktureret
Aftalt
16Inspirationsmateriale
Eksempler Jeg vil gerne ændre mit følelsesmønster
Jeg vil gerne have et bedre forhold til andre mennesker.
Jeg kunne godt tænke mig at blive mere effektiv og bedre til at disponere min tid.
Jeg vil gerne forbedre min evne til at kommunikere med andre.
Jeg vil gerne have mere balance og mindre stress i mit liv.
Hvad skal jeg være, når jeg bliver stor?
Coaching - rolleskift
Fra:
Instruktion
Rådgivning
Demonstration
Problemløsning
Forslag
Til:
Lytning
Spørgsmål
Feedback
Afklaring
Selvudvikling
Den gode coach
Lytter sig til, hvad modtageren tror på Interesserer sig for det modtageren siger og gør Hvilke værdier og overbevisninger, der hindrer modtageren i at nå sit mål Coaching handler derfor om at stille gode spørgsmål, som skaber erkendelse og afdækker en
løsning, som får modtageren til at rykke sig
Coaching – udbytte
Forbedrede præstationer og produktivitet Medarbejderudvikling / forbedret læring Bedre relationer Forbedret livskvalitet / arbejdsmæssigt eller privat Ledelsen får mere tid Flere kreative ideer Bedre anvendelse af personaleressourcer Større fleksibilitet og tilpasning til forandringer
16Inspirationsmateriale
Coachingens spørgsmålstyper
ENKLE ANTAGELSER
KOMPLEKSE ANTAGELSER
OR
IEN
TER
ING
PÅVIR
KN
ING
DETEKTIV STRATEG Beskrive Vælge Afgrænse Konfrontere Definere Vurdere Forklare Korrigere Forhøre: Lede: - Hvem, hvad, hvor - Gør sådan... - Hvornår, hvordan - Jeg ville, man kan - Hvorfor - Hvad, hvordan, hvornår - Ja/nej - Er du sikker FORSKER TRÆNER Udvide Kreativitet Mønstre, sammenhænge Støtte Relationer Hypoteser Frigøre, neutralisere Nye muligheder Udforske: Ideudvikle: - Forskelle, ligheder - Fremtidsfantasi - Rangordning - Nyt perspektiv - Situationer - Ny ramme, forståelse - Personer - Skæve ideer
16Inspirationsmateriale
Interviewregler
Hold din egen mening tilbage
Hold egne associationer tilbage
Vær åbent nysgerrig
Lyt efter nøgleord
Udfold problemstilling
Gå tæt på
Gå endnu tættere på
Dagsorden for en coaching samtale Fastsættelse af mål.
Hvor er du nu, hvad er dit udgangspunkt.
Hvordan kan du komme til målet.
Opstil en handlingsplan.
Hvilke succeskriterier er der?
16Inspirationsmateriale
6 trin til stjernecoaching
At sætte mål og nå dem
Hvad forhindrer dig i at nå målet
Skabe motivation
Bryd mønstret
Det nye alternativ og planen
Den gode afslutning
Sofia Manning
16Inspirationsmateriale
PROBLEMSTILLING 1
Eleven skal til midtvejsevaluering i 1. praktikforløb.
Eleven har haft lidt af et praksischok, da han/hun ikke havde forestillet sig at patienterne var så syg og at han/hun har oplevet flere dødsfald
Eleven har kun haft rengøringsopgaver indtil nu.
Er ny i hospitalsmiljøet – har gjort rent på skoler i 14 år 19
PROBLEMSTILLING 2
Eleven skal til forventningssamtale på sidste praktikforløb.
Eleven har ikke klaret sig så godt på rengøringstekniker del og virker noget usikker over tanken for den afsluttende eksamen.
Eleven har været ansat i afdelingen som servicemedarbejder i 2 år.20
PROBLEMSTILLING 3
Eleven skal til slutevaluering.
Eleven føler ikke at hun har fået lov at bruge sine kompetencer i uddannelsesforløbet.
Har 2 års erhvervserfaring fra et af regionens hospitaler.21
19Opgave 720Opgave 821Opgave 9
Refleksionsopgave22
Hvad vil du gerne huskes for i dit erhverv som praktikvejleder?
22OPGAVE 10
Overordnet program
Dag 1: Velkommen tilbage
Evaluering af hjemmeopgave
Besøg af erfaren vejleder
At anerkende – hvad er det?
Dag 2 Konsruktivistisk vejledning
En god lytter
Den vanskelige samtale
Evaluering
Korte oplæg, gruppearbejde og masser af
dialog……….og smil J
Den anerkendende tankegangMaterialer til den anerkendende tankegang
Anerkendende kommunikation23
Opgave 1124 Inspirationsmateriale
Værdsættende kommunikationAppreciative Inquiry - som metode til at skabe udvikling, glæde og vækst
23 Inspirationsmateriale
Tre perspektiver på AI
En grundtænkning AI er en grundforståelse, der hjælper os til at forstå, hvad mennesker er, og hvordan de skaber mening i organisationer
En forandringsmetode AI handler om at skabe udvikling og forandring gennem en stærk metode
Et problemløsningsværktøj AI handler om at vende problemer til muligheder og forestillinger om det, som kunne være i stedet
24 Inspirationsmateriale
Kanizi trekanten
Vi ser, hvad vi kigger efter!
Det er den menneskelige natur, at fortolke det vi ser og skabe, en virkelighed ud af det observerede
24 Inspirationsmateriale
5 grundprincipper i AI
Værdsættelse Væk fra vestlig problemorientering og lettere pessimisme som grundtanke •
Foregribelse Vores samtaler om fremtiden er vores vigtigste ressource i forandringer
Poesi Positiv kommunikation og appellerende sprog virker som dynamo
Samtidighed Udforskning og forandring sker samtidigt
Helhed Alt foregår og defineres i en sammenhæng
24Inspirationsmateriale
DET PROBLEMORIENTEREDE FOKUS
Identificering af problemer
Analyse af årsager
Analyse af mulige løsninger
Action Planning (Behandlingen)
Ønske om udvikling/forandring
24Inspirationsmateriale
Grundantagelse: Mennesker er et problem, der skal løses
DET ANERKENDENDE FOKUS
Ønske om udvikling/forandring
Værdsætte det bedste af ”hvad er”
Drømme
”Hvad kunne der være”
Dialog
”Hvad burde der være”
Opfinde / Skabe ”Hvad skal der blive”
24 Inspirationsmateriale
Grundantagelse: Mennesker er et ”mys-terium”, der må undersøges nysgerrigt.
Forventninger
Livet er det, som sker, mens du har travlt med at lægge andre planer! John Lennon
Når vi begynder at lægge mærke til vores forventninger, kan vi forstå noget af denne sandhed.
Vi kan opdage, hvor tæt vores forventninger hænger sammen med det vi planlægger, og hvor mange kræfter vi bruger på det, der skal ske i morgen, i stedet for i dag.
Jo mere vi planlægger, desto flere forventninger skaber vi. Og jo oftere planerne forandres, jo mere skuffede, vrede og hævngerrige kan vi blive.
24 Inspirationsmateriale
Forventninger
Forventninger fastlåser noget i livet, som ønsker at være i bevægelse
Forventninger har stor magt over os.
Det kan se ud som om, mange forventninger skaber en stemning, som paradoksalt nok kan blokere for det, vi forventer!
Når vi lægger forventningerne til side, er det som om, vi låser op igen!
24 Inspirationsmateriale
Hvorfor stille spørgsmål?
Spørgsmålene bestemmer, hvad vi opdager
Det vi opdager bestemmer, hvad vi taler om
Det vi taler om bestemmer fremtidens muligheder.
Hvorfor stille spørgsmål?
Spørgsmålet er jeres vigtigste redskaber.
Med spørgsmål kan man interviewe, undersøge, udforske, påvirke, glæde, manipulere, styre, politisere, provokere, opdrage og meget mere. Der er mange kategorier af spørgsmål:
åbne, omformulerende, ledende, målrettede, lukkede etc.
En holdning kan være:
Der finders ingen dumme spørgsmål, kun dumme svar!
Mark Twain skulle have sagt, at han hellere ville stille nogle få af de gode spørgsmål end at have alle svarene!
Lytning
At lytte er at ville forstå….
..også selv om jeg er uenig
Kendetegn:
Jeg koncentrerer mig om det du siger
- til du er færdig med at tale
Så tænker jeg over det du har sagt
Og så taler jeg!
24 Inspirationsmateriale
Lytning
Aktiv lytningVi lytter aktivt, når vi oprigtigt ønsker at få/skaffe os den fulde forståelse af det, den anden siger, og
vi er nysgerrigt undersøgende! (dialog)
Teknisk lytning
Vi praktiserer teknisk lytning, når vi søger efter svage punkter i modpartens argumentation – punkter, vi kan bruge til angreb! (diskussion)
Vi har ikke lært, hvordan vi skal lytte!
Vi tror, at kommunikation er at snakke!
Det kræver fokus og koncentration at lytte.
Vores filtre eller faste antagelser kan forvrænge det, vi hører.
24 Inspirationsmateriale
Gode råd til aktiv lytning
1. Planlæg ikke dit svar mens du lytter - Lyt til problemstillingen, hav tålmodighed
1. Vær koncentreret, giv tid og lyt til det væsentlige - Stil spørgsmål
1. Vær neutral - Giv ikke gode råd, vær ikke enig eller uenig, kritiser eller afbryd ikke
1. Vær opmærksom - Lad den anden forstå du lytter. Sig f.eks. ”ja” eller ”lytte-lyde”
Bed om uddybning - Gå i dybden og hjælp den anden til at forklare sig
1. Gentag hovedpunkter - Det får denne til at holde sig til sagen og tænke efter
• Sæt ord på den andens følelser – At høre sine følelser omsat, giver eftertanke
• Spar på argumenter og kritik - Søg den totale mening. Både hjerte og hjerne!
• Skab enighed - Opsummer hvad I begge har sagt, og tilskynd den anden til at foreslå næste skridt
24 Inspirationsmateriale
Vi vokser af succes
Vi kan lære meget mere af vores succeser end af vores fejltagelser
Vi vokser af anerkendelse
Vi vokser og får større selvværd af at anerkende os selv
24 Inspirationsmateriale
OK HOLDNINGER
24 Inspirationsmateriale
Jeg er ok du er ok
Jeg er ok du er ikke
ok
Du er ok jeg er ikke
ok
Jeg er ikke ok du er ikke ok
Anerkendende kommunikation
24 Inspirationsmateriale
OpgivendeAggressiv
StøttendeStyrende
ForklarendeBesluttende
MålsættendeAnalyserende
VarmForståendeSpørgende
OpmuntrendeUndskyldendeUdglattendeKlynkende
Usikker
DominerendeAngribendeSarkastiskTruende
Basisrettigheder
Tage vare på egne behov
Have følelser og udtrykke dem
Bestemme over egen krop og tilværelse
Begå fejltagelser
Udbede dig oplysninger
Træffe egne beslutninger
Bede om det du ønsker
Afslå anmodninger uden at føle skyld
Blive behandlet med respekt
Blive taget alvorligt
Fortryde eller skifte mening
Husk der findes en basispligt: At respektere andres rettigheder
24 Inspirationsmateriale
24 Inspirationsmateriale
Fokus på det, der virker
Taler vi fx om et forløb i forbindelse med en opgave på arbejdet, undersøger vi ikke, hvad der gik galt, men spørger:
Hvad er et godt forløb?
Hvornår har vi haft et godt forløb?
Hvad skal der til, for at vi får endnu flere gode forløb?
Hvad skal jeg gøre mere og mindre af?
Hvad skal andre gøre mere og mindre af?
Det lærer vi noget andet af end ved at analysere vores fejltagelser. Når vi søger efter fejl, finder vi fejl. Når vi søger efter løsninger, finder vi løsninger.
24 Inspirationsmateriale
To grundlæggende antagelser
Vi motiverer bedst andre mennesker og os selv til nytænkning og forandring, når vi anerkender og værdsætter hinanden og os selv.
Vi har en tendens til at udvikle os i retning af de mest lovende og positive fremtidsbilleder.
24 Inspirationsmateriale
Ligesom vores krop kræver mad, kræver vores personlighed også næring i form af opmærksomhed, værdsættelse og feedback. Ved at give bestemte sider af dig selv eller andre maksimal interesse, støtter du en positiv udvikling.
Husk
At værdsætte er et andet udtryk for at sætte pris på eller at påskønne.
Vejen til selvværd og mod på nye udfordringer Succes giver os større selvværd og mod på nye udfordringer.
Ros og opmærksomhed fra andre giver os større selvværd og mod på nye udfordringer.
Vi kan lære meget mere af vores succeser end af vores fejltagelser
24 Inspirationsmateriale
Værdsættende tænkning:
Den værdsættende tilgang fokuserer på ressourcer, værdier og drømme. Vi ønsker at skabe en bedre fremtid efter følgende model:
Find succeserne, det vi kan være stolte af
Skab billeder af den fremtid, vi ønsker os.
Skab fælles billeder af en opnåelig fremtid
Sæt processer i gang for at virkeliggøre fremtidsbilledet
Værdsættende tilgang på arbejdspladsen:
Vi lærer af succeserne - ikke kun problemerne
Vi har udgangspunkt i, hvad vi vil OPNÅ - ikke hvad vi vil UNDGÅ.
Vi går efter drømmene - og skaber en proces, der kan skaffe os hen mod den.
24 Inspirationsmateriale
Opgave
Adfærd/bevidsthed Ringe Gennemsnitlig GodUndgår at afbryde
andre
Spørger andre hvordan de føler
Er god til at tackle vrede eller negative
følelser
Befinder sig godt ved tavshed
Er bevidst om hvis andre ikke befinder sig
godt
Opfordre andre til at udtrykke deres følelser
Befinder sig godt med nærhed og
hengivenhed
Undgår at drage forhastede slutninger med hensyn til, hvad
andre føler
Stiller overvejende åbne spørgsmål
Opfatter og aflæser andres kropssprog
Opgave 11
Konstruktivistisk vejledningEksempel på en vejledningsmetode, som er egnet til elever med anden etnisk baggrund.
Konstruktivistisk vejledning
R. Vance Peavy har i en årrække bidraget til udvikling af den konstruktivistiske vejledningsteori og -metode og til udbredelsen heraf i Danmark. Det er bl.a. sket gennem et samarbejde med Rådet for uddannelses- og erhvervsvejledning, RUE.
Principperne handler blandt andet om, at der er talrige virkeligheder snarere end en sand, objektiv virkelighed, at sproget er nøgleredskab til opbygning af mening, og at mennesket lever i en social verden, der konstrueres gennem interaktion og kommunikation.
24 Inspirationsmateriale
Vejledtes verden
24 Inspirationsmateriale
Hvad går det ud på Konstruktivistisk vejledning bygger på den opfattelse, at mennesket ud fra sin sansning,
viden og erkendelse opbygger - konstruerer - en individuel fortolkning af virkeligheden, der kan give mening med tilværelsen. Denne tilgang til vejledning har haft stor betydning i Danmark og det øvrige Norden siden 1990'erne
Den konstruktivistiske vejledning giver et redskab, som kan hjælpe praktikvejlederen og den vejledningssøgende med at skitsere den vejledningssøgendes leverum, et værdiskema:
Et A4 ark, hvorpå er tegnet en sekskant
I midten af sekskanten er en figur, hvor der står selv. I sekskanten er der fire pile med følgende temaer: Hverdagen, Samvær med andre, Aktiviteter, Det bedste du ved.
De fire områder udenfor pilene udfyldes med værdifulde forhold for den vejledningssøgende
Værdiskemaet skal beskrive de forhold i den vejledningssøgendes tilværelse, som er betydningsfulde. Hensigten med skemaet er, at ved at sætte ord på disse forhold, bliver de udtrykt og dermed gjort til genstand for samtale og vejledning. Værdiskemaet udfyldes i løbet af samtalen af den vejledningssøgende selv eller ved praktikvejleders hjælp
Den vejledningssøgende kan også sidde alene og udfylde skemaet, som herefter bearbejdes sammen med praktikvejlederen. Skemaet skal ses som et redskab til at understøtte en god dialog om værdier og skal hjælpe til at belyse, hvorledes værdier kan bevares eller genoptages
Fordele: Værdiskemaet gør jeg'et synligt og aktivt, og det frembringer et fælles produkt Værdiskemaet giver måske den vejledningssøgende en aha-oplevelse Værdiskemaet giver den vejledningssøgendes, som måske har vanskeligt ved at udtrykke
sig med ord, mulighed for at udtrykke sig ved at tegne eller illustrere det værdifulde
Livshistorie: I samtalen inddrages den vejledningssøgendes livshistorie. Herved får han/hun mulighed for at få sat ord på sine livserfaringer samt at fortælle om sit liv, sine ønsker og drømme. Livshistorien giver praktikvejlederen indsigt i den vejledningssøgendes liv samt dennes kulturelle og personlige perspektiver.
Ud over at have de rigtige færdigheder, er det er vigtigt at have den rigtige indstilling som vejleder.
25Inspirationsmateriale
Vær opmærksom på, om den vejledningssøgende virker rodløs, fortvivlet og deprimeret. Vis omsorg og medfølelse i forhold til det kulturelle skift, som de vejledningssøgende har været igennem, og den kulturelle desorientering, det evt. har medført.
Undervurder ikke den vejledningssøgendes ressourcer og kvalifikationer, blot fordi den vejledningssøgende ikke har kommunikativ kompetence.
Døm eller fordøm ikke den vejledningssøgendes kultur og opfattelse af verden. Vær opmærksom på dine egne værdier, fordomme og kulturelt forudfattede meninger. Vær samarbejdsvillig og vis villighed til i fællesskab at løse problemer.
Anerkend deres personlige potentiale og deres anstrengelser for at opnå succes og dermed deres bidrag til at andre kan få øjnene op for de multikulturelle kvaliteter.
Overvurder ikke en manglende evne til at forstå nuancer på majoritetskulturens sprog.
Frustrationer over værtskulturens sprog, nonverbale udtryk og sociale leveregler afslører ofte de underliggende værdier, verdensopfattelse, tankeprocesser og kulturelle symboler. Brug disse oplevelser til at hjælpe den vejledningssøgende med at klargøre de konflikter, han slås med. Og brug dem til at fortælle studerende fra majoritetskulturen om de tokulturelle konflikter.
Hjælp den vejledningssøgende med at nå frem til en sund integration af deres to-kulturelle oplevelser.
Skærp din opmærksomhed som vejleder på det værdifulde i to-kulturel integration og udvikling af tværkulturelle kompetencer
Konstruktivistisk vejledning
Dialogbaseret kommunikation
Lytte med empati, anerkende den andens reaktion.
Stille meningsdannende spørgsmål
Komme med hyppige gentagelser
Vise et menneskeligt ansigt. Forsøg at opfatte andre som de virkelig er, og opfatte deres kommunikation og handlinger, ”som de virkelig er”
Udvise respekt for personen
Hele tiden være åben for forandringer og for det enestående
Holde sig tæt på reelle livserfaringer
Fremme accept og humoristisk sans
Værdsætte ærlighed og være lydhør over for andre
Dimensioner Det er vigtigt at vejlederen er i stand til at
Vise aktivt respekt for den andens livserfaringer.
Give udtryk for empati og værdien af klar forståelse.
Improvisere og tilpasse sig den andens parathed og kapacitet til at kortlægge og drøfte sit leve-rum.
Stille meningsdannende spørgsmål og spørgsmål, som opmuntre til at beskrive livserfaringer.
Betragte kortlægningen som en fælles aktivitet, som begge parter bidrager til.
25Inspirationsmateriale
LeverummetDet er vigtigt at vejlederen er i stand til at:
Vise aktivt respekt for den andens livserfaringer.
Give udtryk for empati og værdien af klar forståelse.
Improvisere og tilpasse sig den andens parathed og kapacitet til at kortlægge og drøfte sit leve-rum.
Stille meningsdannende spørgsmål og spørgsmål, som opmuntre til at beskrive livserfaringer.
Betragte kortlægningen som en fælles aktivitet, som begge parter bidrager til.
25Inspirationsmateriale
Den vanskelige samtale
Vanskelig samtale24
En vanskelig samtale kan være:
Kollegiale forhold – manglende samarbejdsvilje
evner, holdninger, etik.
Forhold til lederen – spredning af rygter, passiv. aktiv.
Forhold vedrørende arbejdets tilrettelæggelse og udførelse af arbejdsindsatsen kvalitet
Personlige forhold
Hvorfor svær?
Din selvtillid
Manglende tro på at tingene kan ændres
Manglende tro på egne ressourcer
Redskaber og metoder
Ikke klar mål
Ikke tradition for sparring med kollega
Din fantasi
1. Frygt for reaktion
24 Inspirationsmateriale
Problemet i den vanskelige samtale.
Informationen når ikke frem til modtageren i den ønskede mængde og kvalitet
Kommunikationen forgår ubevidst
VigtigtGør dig helt klart inden samtalen:
Hvad skal samtalen føre til? Hvad skal ændres? Hvordan vil du sige det? Hvilke løsningsforslag ser du?
Under samtalen
Der er tre dele i samtalen, du skal være opmærksom på:
Præcisering af, hvad der skal ændres efter samtalen Dialog om, hvordan ændringen skal ske Aftale mellem dig og medarbejderen om det videre forløb.
Formulering
Giv selve beskeden kort og præcist Tal tydeligt, og hav god øjenkontakt Tilpas din kommunikation til samtalepartnerens reaktion undervejs i samtalen Lyt positivt til spørgsmål og eventuel kritik, og stil uddybende spørgsmål til kritikken Drøft løsningsforslag - både medarbejderens og dine egne Lav en aftale med en deadline og fortæl, hvilke konsekvenser det vil have, hvis den ikke
overholdes Du bør som afslutning på samtalen sikre dig, at I har aftalt, hvem der gør hvad og hvornår.
Efter samtalen
Hvis en elev har reageret med stærke følelser på samtalen, bør du sikre dig, at vedkommende kan få hurtig støtte fra en kollega, personaleafdeling eller pårørende. Lav efterfølgende en opsamling i form af et referat af det aftalte. Husk at følge op på samtalen og på, at de ønskede ændringer sker inden for de aftalte tidsfrister
26Inspirationsmateriale
Den vanskelige samtaleCase beskrivelse
Du har modtaget Ellen fra afdeling 100, hvor hun har været ansat som elev de sidste 6 måneder.
Du har overtaget eleven fra en af dine kollegaer, der har været en del samarbejdsproblemer på afdeling 100, blandt andet har Ellen haft et højt sygefravær. Dette har resulteret i at, hun har afsluttet rengøringsteknikereksamen med 02, hvilket hun har været særdeles utilfreds med og klandret den foregående praktikvejleder for at hun aldrig har fået lov til at arbejde selvstændigt.
Den første tid Ellen er i afdelingen viser hun stort engagement og giver højlydt udtryk for hvor glad, hun er for at have skiftet afdeling.
Efter en kvalitets kontrol i afdelingen viser det sig at Ellens område ikke lever op til standarden. Du beder hende gå føl hos dig de næste 2 dag, dette bliver hun meget sur og vrissen over.
Du får planlagt at Ellen kan være på OP og beskæftige sig med forflytning og specialelejring de næste 14 dage.
Det viser sig at Ellen sygemelder sig og får kun 3 dage på OP.
Dette tager hun ikke så tungt, da du konfrontere hende med at det ligger i målene for den sidste skoleperiode.
En dag hører du hende tale meget nedværdigende til en langtids patient i afdelingen.
Du trækker hende til side og forklarer pænt og ordentligt at her taler vi med patienterne og ikke ned til patienterne.
Hun bliver højlydt vred på dig og smækker døren i til køkkenet.
Næste dag bliver du kaldt ind til afdelingssygeplejersken og får at vide at Ellen har klaget over dig og beskylder dig for at være arrogant og hævngerrig.
Hvordan vil du takle denne problemstilling?
Overvej hvordan du bedst kan fortælle eleven, hvis du mener der kan blive problemer med at nå målene?
Planlæg samtaleforløbet.
Fremlæggelse i plenum
Opgave 12
26Inspirationsmateriale
Ideer til evaluering af vejlederfunktionenVejleder spejl
PKT. 1 VEJLEDERFUNKTIONEN
Hvilke vejledningsfunktioner oplever du, at jeg særligt tager mig af?
Synes du jeg koncentrerer mig om det vigtigste i dit uddannelsesforløb?
Hvad er du glad for jeg gør?
Er der opgaver eller problemer jeg skulle tage mig mere af i fremtiden?
PKT. 2 VEJLEDER ELLER KOLLEGA
Hvor meget er jeg vejleder for dig, og hvor meget er jeg kollega?
Hvordan vil du beskrive min vejleder stil? – Hvad er du glad for?
PkT. 3 VEJLEDEREN SOM UDVIKLING
Er jeg i passende grad nytænker og udvikler – hvad angår det faglige?
Er jeg god til at støtte dig, når du kommer med nye ideer?
Er jeg medvirkende til at udfylde vort samarbejde? Hvordan? Hvad mangler?
PKT. 4 Opsummering
Hvilke dele af min vejlederstil skal jeg holde fast ved og fortsætte med?
Hvad kunne jeg med fordele overveje at ændre/forbedre?
27 Inspirationsmateriale