webtvaviserne

Rune Michelsen og Signe Rosendal Rasmussen Center for Journalistik, Syddansk Universitet

Med støtte fra Pressens Uddannelsesfond

32

Denne rapport er blevet til på seks uger og baserer sig på en undersøgelse af ni danske mediers produktion af web-tv i uge 2, 2011 (seks landsdækkende og tre regionale medier). Vi har registreret og gennemset samtlige publiceringer; i alt 335 indslag - og gennemført ni kvalitative interviews med de enkelte web-tv-mediers redaktører i perioden marts-april 2011. Vi har desuden interviewet Ritzau’s web-tv-redaktør, da Ritzau leverer indhold til seks af de analyserede medier.

Rapporten giver derfor et indblik i udvalgte mediehuses brug af web-tv i den daglige nyhedsformid-ling – og derudover sætter rapporten for første gang ord og begreber på nogle af de genrer, arbejds- og produktions-metoder, som redaktionerne anvender. Vi når i undersøgelsen frem til følgende:

Med tre til fem års erfaring med at arbejde med web-tv har de undersøgte landsdækkende medier godt gang i deres web-tv-produktioner med et gennemsnit på 50 publiceringer målt i uge 2. De region-ale medier har en lidt lavere gennemsnitlig produktionsvolume med 12 ugentlige publiceringer.

Web-tv-redaktionerne er i langt de fleste mediehuse mandskabsmæssigt små, selvstændige enheder på en til seks personer. Bureauerne og særligt Ritzau leverer derfor store dele af web-tv-redaktionernes publice-ringer – i alt 40 pct. i snit. Ritzaus leverer især populære ”morgen-pakker” bestående af ind-slag, der er klar til publicering fra morgenstunden, hvor de små redaktioner møder ind til uopdaterede playere.

Der tegner sig et billede af, at de landsdækkende web-tv-medier således kan karakteriseres som bestående af: ”Fælles Ritzau-rugbrød” bestående af især udenlandske must-have morgen-indslag (primært katastrofer og international politik) kombineret med egenproduktioner inden for mediets selvstændige kernestofområder.

Medierne gør i deres produktioner både brug af gamle genrer, som eksempelvis klassiske nyhedsind-slag – kendt fra traditionelt tv – og nye genrer som ”Se det ske”-tv og Videoblogs, der tydeligvis er op-stået efter internettet er blevet platform for de levende billeder. Samlet set bruges der syv forskellige genrer på web-tv, hvoraf fire er nye i forhold til traditionelt tv (”Se det ske”-tv, Guide-tv, Talking Heads, Videoblogs).

De fleste web-tv publiceringer bruger få kilder, er korte i varighed og udvælges især fordi, de er billedstærke. De levende billeder tilfører historien en værdi, som er teksten overlegen og fungerer ofte som supplement til historien. Der eksperimenteres dog flere steder med længere formater og større produktioner, og blandt andet hos Børsen har de længere formater vist sig at være meget populære hos brugerne.

Medierne arbejder stærkt på at blive skarpere på deres profil og prioriterer i stigende grad stofområder forskelligt. Der er dermed en bevægelse mod mere niche og mindre fællesstof. Eksempelvis arbejder Jyllands-Posten mod en skarpere erhvervs- og service-profil, mens Ekstra Bladet i stigende grad priori-terer det tabloide.

Web-tv er et broget miks af forskellig produktionskvalitet. Medierne publicerer indslag optaget og redigeret i høj kvalitet ved siden af primitive, rystede rå-klip, leveret af amatørkameraer, mobiltele-fonoptagelser fra brugerne og sekvenser fra overvågningskameraer. Historien styrer – og hvis billed-

Executive SummaryForordHvad sker der, når web, tv og avis mødes? Det er reelt det spørgsmål – og den udfordring – de tidligere

dagblade- og avishuse står overfor, når de skal forholde sig til i hvilket omfang, de skal producere web-tv.

I dag er tiden, hvor produktionen, produktet og forretningen udelukkende baserede sig på tryksværte-lugtende papir for længst et afsluttet kapitel. Internettet er en naturlig del af publiceringen og omsætningen.

De teknologiske landvindinger gør det muligt at se god kvalitetsvideo på nettet, der vel at mærke ikke hakker og tager lang tid om at loade. Og med medier, der hver uge har et godt stykke over en halv million visninger (kilde: FDIM’s web-tv ugerapporter), er web-tv blevet så populært på mange nyhedssites, at ethvert mediehus må forholde sig til dette.

Men web-tv er stadig under udvikling. Der eksperimenteres, udvikles og drages nye erfaringer i stor stil. Nogle satser på erhvervsområdet, nogle på det tabloide og andre igen på politiske analyser. Og selvom mange principper er taget med fra traditionelt tv’s måde at producere på, er der tegn på, at nye formater og konven-tioner er ved at tage form på de webbaserede tv-stationer.

Det er her denne rapport tager sit afsæt. Den går bag om en række udvalgte danske web-tv-redaktioner – kvantitativt og kvalitativt – og ønsker samlet set at være et afsæt til en kvalificeret debat om mediernes brug af web-tv.

Denne rapport er produktet af en undersøgelse foretaget af Rune Michelsen og Signe Rosendal Rasmus-sen, Center for Journalistik, Syddansk Universitet om en række danske mediers brug af webtv i nyhedsformid-lingen – uge 2, 2011.

54

erne er stærke og unikke nok er brugerne ligeglade med kvaliteten (”production value”).

En anden måde at skaffe indhold til tv-universerne er via, det vi definerer som, produktionelle al-liancer, der betragtes som en win-win-model i vækst. Det dækker over, at web-tv-redaktionerne i sti-gende grad indgår i samarbejder med eksterne leverandører af indhold. Det kan være alt fra nicheme-dier, organisationer og videobloggere, der enten gratis eller meget billigt leverer indhold til mediernes web-tv-universer mod den øgede eksponering, der følger med på de store medier.

De klassiske nyhedskriterier (Væsentlighed, Identifikation, Sensation, Aktualitet og Konflikt) eksist-erer – men især som et styringsværktøj i forhold til diskussionerne på redaktionerne. Web-tv opfattes nemlig i stigende grad som et selvstændigt medie, der behøver nye, egne kriterier og de klassiske nyhedskriterier suppleres derfor med nye kriterier, såsom; ”News you can use”, Dokumentation, Kon-frontation, Eksklusivitet og ikke mindst ”Klik-faktor”.

Selve publiceringen af web-tv-indholdet er i sig selv en disciplin med mange facetter og har stor be-tydning for indholdets liv og popularitet på nettet. Der arbejdes her med rubrikker, der har stor betyd-ning for, om brugerne klikker på indholdet, og hvis en historie ikke får klik nok, så arbejdes der videre med en ny rubrik, der kan skaffe flere visninger.

Der tegner sig et klart billede af, at indslagene i videst mulige omfang skal indlejres/embeddes i artikler, der ligger højt prioriteret for at opnå flest mulige visninger. Brugerne finder kun i meget ringe grad indholdet via mediernes ”tv-stationer”, der af flere medier overvejes helt at blive nedlagt, så web-tv fremadrettet kun findes som led i artikler.

Det er centralt for de mandskabsmæssigt meget små redaktioner at arbejde strategisk for at sikre et kontinuerligt flow og opdaterings-frekvens. Et af grebene er at tænke produktioner i serier og serielle klip, hvor der på en og samme dag eksempelvis kan produceres indhold til mange publiceringer, der så kan spredes ud over flere dage.

Web-tv-redaktionerne arbejder endvidere i stigende grad systematisk med, det vi har valgt at kalde, RE-publicering – eller det man kan kalde genudsendelse af gamle webtv-produktioner. Det dækker over at producere og senere re-publicere indhold, der er mindre her-og-nu-aktuel og mere bredt tema-tisk. Denne type produktioner sikrer, at indholdet har en længerevarende værdi, og kan således over længere tid trække flere visninger – det såkaldte ”long-tail”-fænomen.

Disse pointer danner rammen for nærværende rapport og vil i det følgende blive uddybet og ana-lyseret.

IndholdsfortegnelseForord 2

Executive Summary 3

Praktisk om denne undersøgelse 6

Definition af begreber 7

Prioritering 13

Produktion 20

Publicering 28

Web-tv-redaktionernes fremtidige udfordringer 33

Børsen i en brydningstid 34

De tre regionale medier 35

Bilag 1: Mediernes “blå bøger” 38

Bilag 2: Stofområder på web-tv 42

Bilag 3: Links til nævnte indslag og klip 43

Anal

yse

76

Praktisk om denne undersøgelseDet var ugen, hvor Lene Espersen gik af som formand. Massive oversvømmelser i Australien

prægede medierne. Stine Bosse valgte at trække sig som koncernchef for TrygVesta, mens den royale tvillingefødsel netop var vel overstået. Og så lå herrernes håndbold-VM lige om hjørnet… Alle disse begivenheder fyldte godt i det samlede danske medielandskab. Og således også på de danske mediers web-tv-stationer.

I uge 2, 2011 – nærmere betegnet 10.1.-16.1. – registrerede og gennemså vi alle indslag, der blev publiceret på de landsdækkende avisers hjemmesider (med web-tv1) – samt tre regionale medier (i Bilag 1, s. 38 findes en faktuel oversigt over mediernes tekniske ressourcer og mandskabsressourcer).

Medierne er (med benyttede forkortelser i resten af rapporten i parentes):

Også Ritzau TV’s produktion i ugen registrerede vi, da dette bureau er underleverandør til (hoved-parten af2) ovenstående nyhedsmedier. Derudover har vi foretaget kvalitative interviews med samtlige mediers web-tv-redaktører.

AfgrænsningFokus i denne undersøgelse har været me-

diernes produktion af web-tv. Vi har kigget på, hvordan historierne prioriteres, produceres og publiceres og forsøgt at definere nogle genrer og begreber, der synes at være opstået.

Vi har – undersøgelsens tidsmæssige begræns-ning in mente – derfor måttet fravælge at kigge på andre interessante aspekter som økonomi, specifikke seertal, brugernes oplevelser, sociale medier og web-tv-redaktionernes organisatoriske og kulturelle forankring i huset. Enkelte af disse områder vil dog blive berørt sporadisk, men ikke på et dybere niveau. Disse er blot nogle af flere aspekter, der ville være meget interessante at un-dersøge i anden og større undersøgelse af medi-ernes brug af web-tv - ved en senere lejlighed.

• Berlingske (B tv)

• B.T. (B.T. tv)

• Børsen (Børsen tv)

• Ekstra Bladet (EB tv)

• Jyllands Posten (JP tv)

• Politiken (Pol tv)

• Århus Stiftstidende (stiften.tv)

• Politikens Lokalaviser (Lokalavisen tv)

• JydskeVestkysten (JV tv)

Der er to primære formål med denne rapport:

At forsøge at sætte begreber og definitioner på nogle af de nye typer og genrer af web-tv, der synes at være opstået i medierne inden for de senere år, men som endnu ikke har fået nogle faste navne. Det vil denne rapport gerne give et bud på – til brug for branchen, uddannelses-institutioner, fagfolk, etc.

At tage temperaturen på en række web-tv-redak-tioners produktion. Med afsæt i en konkret uge (uge 2, 2011) analyserer og vurderer vi de udvalgte mediers arbejde med web-tv ud fra tre parametre: “De tre P’er”: Prioritering, Produktion og Publicering. Vi vil kortlægge, hvordan det står til her 3-4-5 år efter mediehusenes web-tv-opstart.

1 Vi registrerede ingen web-tv-publiceringer hos Information og Kristeligt Dagblad i uge 2, hvorfor disse medier ikke indgår i undersøgelsen.

2 Medierne Børsen, Politikens Lokalaviser og Århus Stiftstidende abonnerer p.t. ikke på Ritzaus web-tv-tjeneste.

Definition af begreberI arbejdet med denne rapport er det blevet tydeligt,

at det klassiske tv-medie, har haft en ikke ubetydelig påvirkning på den måde, medierne producerer web-tv. Men det er samtidig også meget åbenlyst, at der opstår en helt ny måde at forholde sig til levende billeder på, når platformen er internettet. I det føl-gende vil vi fokusere på to centrale observationer, som er relevante at definere inden selve analysen. Vi vil kigge på forskellen mellem et Indslag og et Klip og derefter definere en række nye genrer på web-tv, som synes at være opstået.

Indslag >< Klip Når man betragter, hvordan de danske nyhedsme-

dier publicerer web-tv, giver det god mening at op-stille yderpolerne Indslag og Klip. Disse to måder at producere på lever ofte side om side i de forskellige mediers tv-universer, men rent produktionsmæssigt er der en klar forskel på de to.

Nedenstående model (figur 01) illustrerer forskel-lene på indslag og klip, som vil blive yderligere ud-dybet i det følgende.

Figur O1: Indslag >< KlipForskellen mellem Indslag og Klip illustreres i denne figur vha. korte udsagn, der karakteriserer de to produktionstyper.

98

Indslag = journalistisk bearbejdningIndslag udmærker sig ved, at man som seer tydeligt

ser, hører og mærker den journalistiske bearbejd-ning, der ligger bag produktionen.

Indslag er ofte bygget op på en måde, man ken-der fra traditionelle nyhedsindslag på tv. Der gøres i produktionen og tilrettelæggelsen eksempelvis brug af de klassiske grundbyggesten inden for tv-fortælling; Sync – Speak – Realsekvens

• I sync’erne interviewes kilden, eller kilden ud-taler sig til kameraet

• Speaken er journalistens voice-over på en billedside, der understøtter historien

• I realsekvenserne taler billede og lydside for sig selv i reportagelignende stil

Der anvendes derudover hyppigt små soundbites til at levendegøre indslagene. Det kan være lyden af en bil, der starter, en bombe, der sprænger eller en telefon, der ringer.

Opbygningen af indslagene følger oftest forskellige dramaturgiske modeller og virkemidler. Fortællefor-men er typisk lineær således, at indslagene har en logisk begyndelse, en midte og en slutning, der læg-ger op til, at seerne skal se hele indslaget, fra start til slut, for at få det maksimale ud af historien.

Indslags-formen opfordrer dermed til en klar lean-back-perception – det vil sige, at afsenderen satser på, at modtageren vil aktivere indslaget og herefter se det fra start til slut. Mange web-tv-medier har således adopteret og viderebragt denne fortælle-form, som er afprøvet i et ældre medie – tv – der har en anden brugssituation end computeren.

Endelig er det værd at bemærke, at indslag ud-mærker sig ved at have en højere grad af fokus

på ”production value”. I traditionelle tv-miljøer taler man ofte om dette begreb, der definerer den produktionelle kvalitet et indslag, en udsendelse el-ler en serie er lavet efter: Hvor flot produceret er indholdet? Er der kælet for billedkompositionen, lyden, lyset, beskæringerne, klipningen, grafikken, eller er der reportagesekvenser, der skiller sig ud fra mængden? Hvilke dramaturgiske virkemidler er anv-endt i produktionen3? Etc., etc.

Samtlige af de undersøgte medier gør i større eller mindre omfang brug af Indslags-formen, som er let genkendelig i følgende eksempler:

Politikens indslag om den omtalte udstil-ling med Dr. Død: ”Mød Dr. Død og hans udstillede lig” (se indslaget på politiken.tv)

Jyllands-Postens indslag om ejendoms-mæglere: ”Sådan forfører ejendomsmæg-leren dig” (se indslaget på jp.dk).

Det er samtidig tydeligt, at stort set samtlige af de produkter, medierne benytter sig af fra Ritzau, er produceret som indslag, eksempelvis:

”Rådyrhjerner kan afsløre mystisk sygdom” (se det fx hos B.T.).

Klip = råformKlip har modsat indslag stort set ingen journalis-

tisk bearbejdning og er ikke opbygget med brug af de traditionelle grund-byggesten, som vi ser det i indslagene. Klip kan derimod karakteriseres som løs-revne indholdselementer, der ikke er sat sammen i en større dramaturgisk sammenhæng.

I nogle tilfælde præsenteres klip helt for sig selv – uden nogen form for kontekst, der giver supplerende

information om baggrunden eller perspektivet i historien, eksempelvis:

BT’s ”Dumme duer til grin i forruden” (se klippet på bt.dk)

Andre gange bruges klippene bevidst som et visu-elt supplement til en eller flere artikler, der sætter en overordnet ramme for klippet. I disse tilfælde er man altså fokuseret på, at klippet fungerer som et led i en større fortælling. Man lader klippet tilføre det, som de levende billeder er bedst til, eksempelvis under oversvømmelserne i Brasilien, hvor Politiken valgte at lade billederne af en kvinde, der bliver reddet, tale for sig selv sammen med relaterede artikler:

”Kvinde bliver her reddet fra enorm mud-derbølge” (se klippet på politiken.tv)

Muligheden for at vise indhold i dets fulde længde er også oftest produceret som et klip, hvor optagel-ser stort set uredigeret lægges op i tv-universerne, kun tilføjet en rubrik eller et link til øvrige artikler, der understøtter historierne, eksempelvis:

Ekstra Bladet valgte at publicere et langt klip fra Konservatives landsmøde; ”Se det igen: Konservative på slap line – og Lene er glad!” (se klippet på ekstrabladet.tv)

Hos Berlingske Tidende blev de royale tvil-lingers hjemtur fra hospitalet redigeret en smule, men ikke desto mindre, er det et

”klip”, der viser deres første hjemtur; ”Her er de royale tvillinger” (se klippet på berlingske.dk)

Production value er som følge af denne rå og ure-digerede form også ofte lav i klip. Håndholdt kam-eraføring, slørede, rystede optagelser produceret på alt fra billige videokameraer, til mobiltelefoner, web-cams og overvågningskameraer hører ofte til i denne kategori, selvom klip-formen selvfølgelig også kan basere sig på flotte optagelser produceret på profes-sionelt udstyr.

Som beskrevet i ovenstående tegner der sig således et billede af, at det klassiske nyhedsindslag i stor stil bliver videreført på web-tv. At den traditionelle måde at fortælle nyheder i levende billeder overføres til nettet. MEN samtidig er det også tydeligt at formen Klip, har vundet indpas i web-tv, på en måde, som man ikke ser det i traditionelt tv.

To yderpoler med produkter imellemIndslag og Klip er som beskrevet yderpoler, og alt,

hvad der produceres på web-tv redaktionerne, kan altså ikke smides ned i firkantede kasser mærket med henholdsvis Indslag eller Klip. De to produktions- typer, der i det ovenstående er markant defineret, er i virkeligheden en flydende graduering, hvor en even-tuel indplacering på en akse ville afgøres af, hvor stor den journalistiske og produktionelle bearbejdning er i det publicerede.

3 Denne beskrivelse af tv-fortællingen og grundbyggestene i klassisk tv er her gengivet med inspiration fra ”De levende billeders dramaturgi”, Peter Harms Larsen (2003)

Alle de nævnte eksempler kan findes med dybe links i bilag 3, s. 43

1110

Nye og gamle genrer på web-tvUdover skelnen mellem indslag og klip er det

tydeligt, at der kan registreres en række indholdsele-menter, som fordeler sig indenfor forskellige genrer. Der er igen tale om genrer, der er direkte overført fra traditionelt tv samt en række nye, der er opstået

sammen med de levende billeder på internettet. Disse genrer kan igen indeholde forskellige stofom-råder, som bliver uddybende defineret i bilag 2, s. 42.

Vi har registreret følgende genrer i gennemgangen af de analyserede web-tv kanaler:

Nyheds-tvNyheds-tv er, som navnet antyder, indslag indenfor den klassiske forståelse af, hvad der er nyheder. De klassiske nyhedskriterier og særligt Aktualitet er i fokus i denne genre, der i forhold til stofområder ofte handler om politik, erhverv, kriminalitet, katastrofer og andre dagsaktuelle emner.

Produktion:Nyheds-tv er oftest klassiske indslag med speak, interviews og dækbilleder, sommetider blot speak og billeder.

Ugeblads-tvUgeblads-tv er en genre, der rent indholdsmæssigt ofte har fokus på kendte og kongelige, eller deler information om tv-programmer, ”populær-begivenheder” og ikke mindst bløde historier om dyr. Genren skal underholde og fascinere modtageren, ligesom ugebladene gør det hver uge.

Produktion: Produktionerne i Ugeblads-tv kan både bestå af Klip og Indslag, ligesom der kan være produktioner, der er lavet af partnere og derfor kræver forholdsvis få ressourcer hos web-tv-redaktionen.

”Se det ske”-tv”Se det ske”-tv er, som navnet angiver, produktioner, hvor modtageren kan se det, der sker. Over-svøm-melser i Australien, kvinder der falder af mekaniske tyre eller billeder fra overvågningskameraer, er ek-sempler på produktioner, der fascinerer fra hele verden. Det er klip, som ikke kan fortælles i en tekst, men som kan stå for sig selv i levende billeder (og evt. lyd).

Med til ”Se det ske”-tv hører også de produktioner, der i længere form primært har til formål at doku-mentere. Dette kan kaldes råklips-tv. Råklips-tv er den del af ”Se det ske”-tv, hvor man ser det hele. Man får fx al dokumentationen fra et kritisk interview, et pressemøde i fuld længde eller adskillige minutters privatoptagelser fra en demonstration.

Produktion: ”Se det ske”-tv er oftest forholdsvis rå og uredigerede produktioner, nogle gange tilført en simpel, forklarende speak.

Guide-tvGuide-tv er groft sagt videomanualer, og genren kendes i USA som ”How-to”-tv. Det kan fx være produk-tioner om, hvordan du laver den perfekte andesteg, binder et slips eller sparer penge på husholdnings-budgettet. Guide-tv er web-tv, der hjælper modtageren og er en service til brugerne af sitet.

Produktion: Guide-tv er muligvis af lidt lavere kvalitet end forbruger-tv, men ikke desto mindre er det produceret, så det kan have en lang levetid på nettet. Kan ofte være optaget, så der ikke skal redigeres særligt meget i materialet.

VideoblogsVideoblogs – eller ”Vlogs”, som genren kaldes på amerikansk – er et nyere fænomen. I videoblogs kan mange emner tages op, og de er kendetegnet ved, at formen netop er blog-agtig, vloggeren fortæller om sin egen mening og egne erfaringer.

Produktion:Videoblogs er modsat Talking Heads karakteriseret ved at indholdet er produceret af vlog-geren selv – typisk via webcam, mobiltelefon eller mindre videokameraer.

Forbruger-tvForbruger-tv er i høj grad historier, man kan bruge, såkaldte ”News you can use” (hvilket er et klart kri-terium for denne genre). Det er en form for magasinjournalistik på web-tv med fokus på forbrugerstof, som fx biler, bolig, mobiler, IT, haver, mad og mode! Med andre ord, det er indhold, der henvender sig til privatforbrugeren, som ikke nødvendigvis behøver at være dagsaktuelt.

Produktion: Indslagene og Klippene er ofte af højere teknisk og visuelt niveau end fx Nyheds-tv, idet ind-holdet forventes at have længere levetid på nettet. Derudover kan produktionerne ofte bestå af længere Indslag eller flere produktioner sat sammen som serier.

Talking HeadsTalking Heads er web-tv’s mulighed for at kommentere, analysere og bringe holdninger og ekspertud-sagn på bordet. Det kan fx være analyser af den politiske verden fra mediets fagredaktører på området, eller kommentarer og anmeldelser af nye bøger og film.

Produktion: Længden af disse produktioner varierer meget – nogle gange ses ganske korte skarptvin-klede bidder, andre gange meget lange (10-15 min.) De talende hoveder i Indslaget/Klippet er ofte opta-get i en halvnær med en fast sløret baggrund. Den eneste redigering er i start og slut.

1312

335. Så mange klip og indslag publicerede de ni medier, der indgår i undersøgelsen i løbet af uge 2, 2011. Jyllands-Posten og B.T. stod for flest publicerede indslag/klip (hhv. 66 og 63), mens de regionale medier; Lokalavisen og Århus Stiftstidende, publicerede færrest, med henholdsvis 7 og 5 indslag/klip. I figur 02 ses en oversigt over, hvor mange indslag og klip de enkelte medier publicerede i uge 2.

Men hvad gemmer sig bag disse tal? Hvilke historier blev valgt til? Hvordan blev de produceret? Og hvilke overvejelser gør medierne sig i forhold til at publicere indslagene på nettet?

Det er disse spørgsmål, der vil danne rammen for den følgende analyse.

Figur 02: Antallet af indslag og klip publiceret på de enkelte mediers web-tv

I dette afsnit vil vi se på, hvilke historier medierne prioriterer. Hvilke stofområder prioriterer de forskel-lige web-tv-redaktioner? Ud fra hvilke kriterier ud-vælges historierne? Og hvad er afgørende for, om en historie prioriteres til web-tv?

Medierne prioriterer forskelligt – mere niche – mindre fællesstof

Bag de 335 publiceringer gemmer sig ganske for-skellige prioriteringer af historier og stofområder på de fem analyserede medier. Figur 03, s. 14 illustrerer, hvordan web-tv-redaktionerne har prioriteret histo-rierne inden for forskellige stofområder i uge 2, 2011. I bilag 2, s. 42, ses en oversigt over de benyttede stof-områder.

Figur 03, s. 14 viser en tydelig prioriteringsforskel medierne imellem. Jyllands-Posten udmærker sig

således ved at prioritere erhvervsstof meget højt. 18 pct. af mediets 66 produktioner tilhører erhvervs-kategorien og synes altså i samspil med Børsen at have nærmest eneret på dette område (se mere om Børsen på s. 34), hvorimod både Politiken og Ber-lingske ligger noget lavere på erhvervsstoffet med henholdsvis tre og fem pct. erhvervsstof. Hverken Ekstra Bladet eller B.T. bringer erhvervshistorier i den pågældende uge.

Alle medierne havde en pæn andelpolitiskehis-torier i uge 2, hvilket klart skyldes Lene Espersens af-gang som formand for Konservative, Politiken har dog den største andel af politiske historier – hvert fjerde indslag eller klip på Politikens web-tv var således in-denfor det politiske stofområde. Hos Berlingske var det hvert femte indslag, mens de øvrige tre medier ligger noget lavere (B.T. 13 pct., Jyllands-Posten seks pct. og Ekstra Bladet syv pct.).

I den følgende analyse har vi valgt at slå ned på tre centrale faser i en webtv-produktion. Vi kalder disse ”De tre P’er”: Prioritering, Produktion og Publicering.

Analyse

Prioritering

De regionale medier publicerede markant færre indslag/klip end de landsdækkende mediehuse. Denne ulighed skyldes ikke mindst stor forskel i ressourcerne mellem de landsdækkende og de re-gionale medier, hvilket fremgår af de enkelte me-diers ”Blå Bøger” – (se bilag 1, s. 38) Derfor har vi valgt at behandle de regionale mediers produk-tioner i et selvstændigt afsnit – se side 35.

Endelig har vi også valgt at trække Børsen ud i et selvstændigt afsnit, da dette medie ugen efter dataindsamlingen præsenterede, at de ville om-lægge deres web-tv-satsning radikalt. Derfor giver det ikke mening at inddrage Børsen i sammenlig-ningen med de øvrige landsdækkende medier – læs mere om Børsen s. 34.

Informationer om Analysen

1514

De fem medier, Berlingske, B.T., Ekstra Bladet, Jyllands-Posten og Politiken dækkede i uge 2 ti stofområder. I de fem hjul er tallene for de enkelte medier angivet som procent, mens de faktiske tal er angivet i tabellen nederst i figuren. Jyllands-Posten bringer dagligt (eller stort set dagligt) et indslag om vejr- og trafikforholdene – disse indslag er ikke inklu-deret i optællingen af stof-områderne.

Figur 03: Mediernes stofområder

B.T. og særligt Ekstrabladet sidder tungt på under-holdningsstoffet med henholdsvis 16 og 36 pct. af deres samlede produktioner. Tager man tallene for de royale indslag med ryger B.T. op på 35 pct. og Ekstra Bladet op på 45 pct.. I den analyserede uge kørte Ekstra Bladet en serie om 2010’s Side 9-piger i samarbejde med den trykte avis, og der optrådte derfor klart flere indslag om Side 9, end der på en an-den uge ville optræde i Ekstra Bladets web-tv-kanal. Hvis man tager højde for dette, er Ekstra Bladets an-del af underholdningsindslag nede på 13 pct., 22 pct. hvis indslagene om de royale tvillinger inkluderes. Tallene for de royale og underholdningshistorierne ligger således noget lavere uden Side 9-pigerne, men ikke desto mindre har både B.T. og Ekstra Bladet mar-kant flere historier om kendte og kongelige end de øvrige medier, hvoraf Berlingske og Politiken begge har 15 pct., mens Jyllands-Posten ligger på otte pct..

Ser man på de indslag og klip, der er kategoriseret som Bagsiden, så ligger B.T. med i toppen med 10 indslag indenfor dette stofområde, hvilket svarer til 16 pct. af B.T.’s samlede produktion i ugen. Berling-ske ligger procentmæssigt lige over B.T. med 17 pct., men var til gengæld nede på et faktisk antal på syv Bagside-historier. På Ekstra Bladet hørte 11 pct. af historierne til stofområdet Bagsiden.

I den pågældende uge var der generelt på de tre morgenaviser meget omtale af oversvømmelserne i Australien og Brasilien, hvilket førte til, at 22 pct. af historierne på Berlingske og Politiken var Ulykke / Katastrofe, og Jyllands-Posten lå lidt efter med 18 pct.. Hverken Ekstra Bladet eller B.T. havde nær så høj en andel af dækning af naturkatastroferne i uge 2. Ekstra Bladet publicerede syv pct. historier om naturkatastrofer, mens B.T. lige lå et procentpoint højere med otte pct.

Derimod havde B.T. den markant højeste andel af krimi-historier med 16 pct. mod Ekstra Bladets fem pct., Politikens tre, Berlingske og Jyllands-Postens to

pct.. Tallene bag de tre morgenaviser dækker alle over, at der her blev bragt én enkelt krimi-historie i uge 2.

VM i håndbold startede i weekenden og fire ud af de fem medier bragte optaktshistorier. Berlingske havde i den pågældende uge ingen sportshistorier, mens Jyllands-Posten til gengæld var helt oppe på lige under en fjerdedel historier om VM-håndbold. Som med Ekstra Bladets underholdnings-indslag og Side 9-piger er dette tal ikke helt retvisende for an-dre uger på Jyllands-Posten, da redaktionen afprøve-de et nyt samarbejde med kanalsport.dk, der levere-de størstedelen af sportsindslagene (læs mere om samarbejder omkring web-tv på s. 26). For de andre medier, B.T., Ekstra Bladet og Politiken, var andelen af sportsindslag noget lavere med henholdsvis tre, syv og fem pct..

Sidste ben i stofområderne er Forbrug og Kultur / Livsstil, og her ligger Politiken i top med 22 pct. Kul-tur / Livsstilshistorier (hvilket svarer til otte faktiske indslag / klip), mens de ikke har nogen Forbrugs- historier. Det har til gengæld Ekstra Bladet og Jyllands-Posten med henholdsvis 16 og 13 pct., Ber-lingske og B.T. ligger lidt lavere med syv og tre pct. historier om Forbrug. Berlingske kommer ikke helt tæt på Politikens otte Kultur / Livsstilshistorier, men med 12 pct. ligger Berlingske højere end de rester-ende tre medier, der har seks pct. (Jyllands-Posten og B.T.) og to pct. (Ekstra Bladet). Ser man på de fak-tiske tal ligger medierne dog noget tættere, Berling-ske publicerer fem Kultur / Livsstilsindslag og –klip i uge 2, Jyllands-Posten og B.T. hver fire og Ekstra Bladet to.

På trods af web-tv-redaktionernes begrænsede ressourcer formår de altså at dække enormt bredt. Fire af de fem medier dækker således ni stofområder, mens Jyllands-Posten som det eneste medie dækker alle ti stofområder.

1716

eller guide brugerne er også blevet en så central mission for JP tv, at det i sig selv er blevet et kri- terium. Dette under-støttes godt af ugens data hos Jyllands-Posten, hvor en fjer-dedel af ugeproduk-tionen netop kan kategoriseres som Guide- og Forbruger-tv med indhold, der klart har en servicer-ende funktion over for brugeren.

Det er ikke kun hos Jyllands-Posten, at historierne skal være ”brugbare” for modtagerne. Hos flere af medierne er der enighed om, at såkaldte ”News you can use”-historier er en særlig faktor på web-tv, se andelen af “News you can use”-historier hos de fem analyserede medier i figur 04.

Konfrontation som kriteriumDe tabloide medier, B.T. og EB tv, er imidler-

tid enige om, at der også findes et andet kriteri-um, der selvstændigt kan have meget stor værdi i forhold til at producere en web-tv-historie. Nem-lig muligheden for konfrontation. Hvis en historie lægger op til at ”en skurk”, en politiker, en kontro-versiel erhvervsdri-vende, en kendt eller lignende

kan konfronteres med noget, kan dette i sig selv være et meget afgørende argu-ment i forhold til om historien prioriteres eller ej. EB tv har i mange sammenhænge anvendt aftalte eller spontane konfronta-tioner og er ikke i tvivl om styrkerne ved at producere web-tv, der indeholder kon-frontation.

I uge 2 forsøgte B.T. således også i flere omgange at lave konfronterende web-tv i deres afdækning af Henriette Kjær-sagen, hvor redaktionen blandt andet opsøgte hende på hendes private adresse.

Dokumentation et selvstændigt kriteriumBilleder, der selvstændigt dokumenterer, viser

og afslører. Det kan være amatøroptagelser fra jordskælv, det første glimt af de royale tvillinger, en politiker der går amok, overvågningsbilleder fra bankrøverier eller hemmelige lydoptagelser, der ser dagens lys for første gang. Alle disse er eksem-pler, hvor det at dokumentere begivenhederne i le-vende billeder i sig selv bliver en så stærk faktor, at det afgør, om der publiceres web-tv-indhold på en historie. Og ofte vil bille-derne af hændelserne som nævnt ovenfor blive publiceret uden yderligere journalistisk bearbejdning – og altså dermed indpla-ceres i den genre vi tidligere definerede som ”Se det ske”-tv. Sådanne dokumenterende tv-sekvenser er oftest meget populære hos brugerne og på web-tv- redaktionerne er det ofte denne type publiceringer, man fremhæver, når der skal argumenteres for, hvad der er særligt ved web-tv-mediet. Simpelthen det, at det kan noget, som andre medietyper ikke kan – og dokumentationskriteriet er derfor stadfæstet.

Eksklusivitet som kriteriumEt yderligere kriterium, som synes at have fået sin

egen selvstændige berettigelse på web-tv redaktio-nerne, er eksklusivitet. Altså det at have adgang til levende billeder som det eneste medie – eller måske

De klassiske nyhedskriterier eksi-sterer...

Aktualitet, Væsent-lighed, Identifikation, Sensation og Konflikt er nyhedskriterier alle journalister er flasket op med, men de stammer fra en tid før internettets komme, før nyheder blev leveret stort set i det sekund, de sker, og før de mange teknologiske hjælpemidler, der er tilgængelige på redaktionerne i dag, blev opfundet. Diskussionen om hvorvidt ny-hedskriterierne er dækkende, reelle og anvendelige i forhold til mediernes nuværende rolle og produk-tion diskuteres i vid udstrækning – og der er lavet, og laves fortsat, forskning om netop dette område selv-stændigt. I den vedvarende diskussion er nye kri-terier og begreber blevet foreslået for at være mere dækkende over det, der ligger bag journalisters historievalg.

Blandt de adspurgte redaktører i denne under-søgelse er der også stor uenighed om, hvorvidt det overhovedet giver mening at tage afsæt i de klassiske nyhedskriterier.

På flere af de landsdækkende medier mener man dog godt, at de klassiske nyhedskriterier kan bruges til at diskutere dagens historieprioritering, men det

er ikke nødvendigvis dem, der vejer tungest, når web-tv-redaktionerne skal prioritere dagens histo-

rier.

Redaktørerne peger samstemmende på, at Aktualitet er et meget centralt kriterium. At producere tv er imid-lertid tungt, og der-for ligger der en ind-bygget udfordring i at

web-tv hører til i et univers – mediernes hjemme-sider – der på nyhedsfronten netop er karakte-riseret ved at have et utroligt hurtigt flow og en høj frekvens af opdateringer, nye vinkler på his-torier, udviklinger på sager. Her har teksten den unikke styrke at være ekstrem hurtig – og opda-teringen kan dermed ske minut til minut. Samme mulighed har man langt fra med web-tv. Det be-tyder, at der ligger en stor udfordring for web-tv- redaktørerne i, at udvælge de rigtige historier til web-tv, da det kan være risikabelt at sende en med-arbejder af sted på en nyhedshistorie om morgenen som risikerer at falde om eftermiddagen.

Hos Ekstra Bladet bruger man ikke de klassiske ny-hedskriterier til at prioritere historier. Her vurderer man, at web-tv er sit eget medie, der ofte er sup-plement til noget større og derfor også har brug for sine egne kriterier. At der er behov for supplerende kriterier bakkes op af de fleste øvrige medier. Disse kriterier vil blive præsenteret i det følgende.

Nye kriterier vinder frem…

”News you can use” er et kernekriterium hos JP tv

Således vurderer også Jyllands-Posten, at web-tv rummer nogle muligheder, der åbner op for nogle nye, selvstændige kriterier. De klassiske kriteri-er bruges stadig på redaktionsmøderne i forbindelse med udviklingen af historier – men det at servicere

De klassiske nyhedskriterier eksisterer - men vi er et langsomt medie i et ekstremt hur-tigt mediehus, hvilket gør nyhedskriterierne lidt vanskelige for os, for hvis vi laver et indslag om morgenen, så kommer det først på om ef-ermiddagen. Så det er svært at lave nyheder i den gængse forstand, men vi forsøger at leve op til nyhedskriterierne, så meget vi kan.”

- John Rahbek, Politiken

”

Grundlæggende er det de samme kriterier, altså aktualitet er jo meget væsentligt, men der gælder også nogle lidt andre spilleregler på vid-eo. Der er stor forskel på, hvad folk gider klikke på, og det har vi meget med i overvejelserne.”

- Kristian Skov, Berlingske

”Figur 04: Mediernes andele (pct.) af ”News you can use” (Forbruger- og Guide-tv)

Nettet er en platform, som gør, at folk kan søge hjælp og råd til gud ved hvilken problem-stilling, de står overfor, så det er noget, vi som medieplatform også bør beskæftige os med. Hvis folk leder efter en måde at lave sovs på, så skal vi hjælpe dem med det.”

- John Rahbek, Politiken

”

1918

for indtjening. Derfor er det et centralt kriterium på web-tv-redaktionerne, om et potentielt klip eller indslag har “klikpoten-tiale”. Visninger er nemlig afgørende, ikke bare for annoncører, men også som et statistisk værktøj, der virker internt som et motiverende element i forhold til den enkelte med-arbejder: “hvor populært er dit dagsværk”?

”Klik-faktoren” nævnes således af flere web-tv-redaktører som et kriterium i prioriteringen af da-gens historier. De historier, der bliver bragt på web-tv kanalerne, skal skaffe kliks til redaktionerne, og det gøres, ifølge web-tv redaktørerne, ofte ved hjælp af fascinerende historier. Der er dog visse undtagelser. Hos både Berlingske, Jyllands-Posten og Politiken an-erkender man i høj grad klikfaktorens betydning for historierne, men her understreges det også, at hvis der er historier, der er vigtige for mediehuset, så bliv-er de lavet, selvom klikfaktoren måske ikke er så høj.

Det skete fx i forbindel-se med uddeling af Læ-sernes Bogpris, som er en vigtig begivenhed for Berlingske, og for de brugere, der har været med til at stemme, men absolut en historie man på forhånd vidste ville have en lav klikfaktor.

På Jyllands-Postens top 5 over mest sete indslag og klip, der ses på figur 05, s. 18, er det desuden tydeligt at se Klik-faktoren komme til live. To af de fem indslag i toplisten, er således tydeligt baseret på at kunne skaffe en høj klik-faktor; “Sådan bør man aldrig rydde sne” og “Mor satte datter på togskin-nerne”.

Dette var de prioriteringsmæssige aspekter vores analyse og interviews afdækkede hos de analyserede medier. I det følgende vil vi komme ind på aspekter omkring selve produktionen af web-tv.

eneste medie i Danmark. Det kan være attraktivt i en tid, hvor netsiderne lynhurtigt gør stort set alle historier til fællesstof. I det daglige nyhedsflow ser man således tydeligt, hvordan webartikler citeres på kryds og tværs – der går ikke mange minutter fra et medie bringer en historie til et andet har den samme. Med web-tv er det sværere at ”citere” konkurren-ternes indhold og derfor er eksklusivitet et centralt kriterium. Dét, at have nogle billeder, de andre ikke har kan have stor værdi – både fordi det ofte giver flere klik – men også som motivation for medarbej-derne, der gerne vil skille sig ud fra de andre.

Og lykkes det at være ”eksklusive”, bruger web-tv-medierne også dette begreb offensivt – således også i uge 2, hvor B.T. tv eksempelvis skaffede sig ad-gang til nogle turistoptagelser, der viser den svenske prinsesse Madeleine på café-besøg med en mulig ny

romance. Det er underholdnings-tv, der snager i de kongeliges privatliv, hvilket hitter godt – og som B.T. tv altså som det eneste danske medie havde (valgt at fremskaffe sig) billederne af.

Klik-faktoren som kriteriumEt sidste og absolut meget vigtigt kriterium,

der gør sig gældende på web-tv, er Klik-faktoren. Siden internettets ”fødsel” har mediet været den klart mest og lettest kvantificérbare medieplat-form, medierne endnu har haft adgang til. Det har præget mediet. Og således er web-tv også blevet målt og vejet på antallet af visninger siden beg-yndelsen. Klik påvirker. Klik er retningsanvisende. Klik er ikke altafgørende – men vigtige. Et mantra som mediet i sig selv lige nu står i – i en tid hvor betaling for indhold stadig ikke er en gangbar model

Vild med dans, Paradise Hotel, X Faktor. Det betyder virkelig noget for vores brugere, så

man skal da være rigtig højrøvet som redaktør eller med-arbejder, hvis man ikke anerkender, at der er en stor efterspørgsel på det felt…”

- Uffe Jørgensen, B.T.

”

Figur 05: De fem mest viste web-tv-historier hos Jyllands-Posten i uge 2Figuren viser, hvilke indslag der var mest populære blandt brugerne på jp.dk/jptv.

2120

I dette afsnit går vi nærmere på selve produktionen af indhold til web-tv-kanalerne. Hvilke genrer domi-nerer web-tv-redaktionernes produktioner? Hvem producerer hvad? Og hvilke produktionelle over- vejelser ligger der i medierne web-tv-publiceringer?

Nye og gamle genrer blandesDet er et meget broget miks af mange forskel-

lige produktioner, man som bruger møder, når man besøger mediernes web-tv-stationer. I rapportens indledning beskrev vi, hvordan en ny række genrer er dukket op på web-tv. Nogle af disse genrer minder en del om traditionelt tv (eksempelvis Nyheds-tv, Forbruger-tv og til dels også Ugeblads-tv), idet de er produceret typisk som indslag i stil med det, vi ken-der fra fjernsynet. Men parallelt med dette, findes der nogle genrer, som er nye og som også adskiller sig fra det, vi kender fra tv. Disse genrer (”Se det ske”-tv, Talking Heads og Videoblogs) er mere rå og tilhører mere typen klip, som beskrevet tidligere – se begrebsdefinitionen s. 10 og 11. I figur 06, s. 21, ses en oversigt over mediernes brug af de forskellige genrer.

For de tre morgenaviser fylder det mere klassiske Nyheds-tv klart størstedelen af fladen i den ana-lyserede uge. Hos Politiken og Berlingske er lige un-der halvdelen (henholdsvis 48 og 49 pct.) af indsla-gene og klippene i uge karakteriseret som Nyheds-tv, men Jyllands-Postens andel af Nyheds-tv ligger på 57 pct.. Ser man på de faktiske tal har B.T. flere indslag i genren Nyheds-tv end både Berlingske og Politiken, skønt andelen hos B.T. ligger på 38 pct. Ekstra Bladet har i uge 2 publiceret ni indslag indenfor Nyheds-tv-genren, hvilket svarer til 20 pct. af samtlige indslag og klip hos Ekstra Bladet.

I den mere klipprægede genre ”Se det ske”-tv er det B.T. og Ekstra Bladet, der har de største andele, med henholdsvis 17 og 20 pct., Berlingske og Poli-tiken kommer lige bagefter med 15 og 12 pct., mens Jyllands-Posten er helt nede på fem pct. af deres ind-hold, der kan karakteriseres som ”Se det ske”-tv. Ge-

nerelt bruges der altså meget ”Se det ske”-tv på de fem medier.

Også Ugeblads-tv er der meget af på de ana-lyserede medier. B.T. og Ekstra Bladet havde langt de største andele af historier indenfor stofområderne Underholdning og Royalt, og det er derfor ikke over-raskende, at de to medier har klart flest indslag og klip i genren Ugeblads-tv – både når det kommer til det faktiske antal og procentdelen. B.T. publicerede 24 historier i Ugeblads-genren (hvilket svarer til 38 pct. af alle B.T.’s produktioner), mens Ekstra Bladet publicerede 19 historier i samme genre (hvilket sva-rer til 44 pct. af Ekstra Bladets produktioner). Også hos to af morgenaviserne fylder Ugeblads-tv dog godt op. Knap en ud af fire historier hos Berlingske hører således til denne genre, mens det hos Politiken er hver femte historie, der kan karakteriseres som Ugeblads-tv. Jyllands-Posten er helt nede på otte pct. af deres samlede produktion i den analyserede uge.

Både Forbruger-tv og Guide-tv karakteriseres som ”News you can use” (se også afsnit om “News you can use” som kriterium for historievalg på s. 16), og særligt Jyllands-Posten har mange indslag og klip i disse genrer. En fjerdedel af Jyllands-Postens produktioner i uge 2 er således enten Forbruger- el-ler Guide-tv. Hos Ekstra Bladet er der også en del ”News you can use”, dog kun som Forbruger-tv, der ligger på 16 pct.. Politiken har 15 pct. ”News you can use”, hvoraf langt størstedelen dog kommer i form af Guide-tv, som Politiken har den største andel af (12 pct.) i forhold til de andre medier. Berlingske har i alt fem indslag af Forbruger- og Guide-tv, hvilket svarer til 12 pct. af deres samlede produktion, mens B.T. er helt nede på fem pct. af deres indslag og klip, der hører under denne servicerende genre.

De to sidste genrer, Talking Heads og Videoblogs, er nyere genrer, der er på vej frem – hos nogle. De tabloide medier tror imidlertid ikke meget på genren Talking Heads.

Ingen af dem fylder således meget på web-tv- kanalerne. Politiken er, i den analyserede uge, det

Produktion

De fem medier, Berlingske, B.T., Ekstra Bladet, Jyllands-Posten og Politiken benyt-tede sig i uge 2 af syv genrer. I de fem hjul er tallene for de enkelte medier angivet som procent, mens de fak-tiske tal er angivet i tabellen nederst i figuren.

Figur 06: Mediernes genrer

2322

tioner på den gældende dag. Bag tallene gemmer sig, at Politiken eksem-pelvis gerne giver læn-gere tale-tid til deres egne eksperter – eksem-pelvis Peter Mogensen – der udlægger politiske analyser på 3 minutter og 26 sekunder.

Den type indhold er vigtigt for Politiken. Målt i forhold til de (få) ressourcer web-tv-redaktionen bruger på at producere Talking Heads, giver det både god branding og er populært indhold blandt Politik-ens brugere.

Også JP tv arbejder med formater, der går ud over de to minutter. Halvdelen af Jyllands-Postens 12 indslag publiceret d. 11.1.11 varer således mere end to minutter. Her gælder det, at det især er erhvervs-stoffet, der har en længere varighed – og det er helt bevidst. Web-tv-redaktionen mener sagtens, man kan udnytte nettets (uendelige) dybde til at lave læn-gere indhold – og hvis nogle seere står af undervejs, er det jo bare forventeligt. Omvendt er der stadig nogle, der vil have det hele med og ser alle minutter til ende. Jyllands-Posten har ikke lavet nogle reelle analyser på, hvor længe deres brugere ser af klip-pene, men holdningen er, at indslag godt kan være lange, hvis bare nogle ser indholdet til ende.

I den analyserede uge er det således Politiken og Jyllands-Posten, der skiller sig ud i forhold til at eks-perimentere med formater, der træder ud over de traditionelle, kortere nyhedsformater. Retfærdigvis skal det siges, at både Berlingske og i særdeleshed Ek-stra Bladet tidligere har lavet større, længere og ”tun-gere” produktioner, der har kastet mange minutters indhold af i forhold til nogle store og - i mediehuset - højt prioriterede historier. Ekstra Bladet lancerede således mellem jul og nytår en stor avis / web-tv-satsning, der gik bag om russiske minearbejderes kummerlige arbejdsvilkår – og senere har de i doku-mentaristisk stil afdækket forholdene i narkomiljøet

på Vesterbro. Berling-ske fik tilsvarende en del opmærksomhed i forbindelse med deres første større ”web-tv-dokumentar”, der med afsæt i en PISA-under-søgelse satte fokus på danske folkeskoleelevers skrantende færdigheder. Der skulle være flere på

vej, men der er (med skelen til web-tv-redaktion-ernes ressourcer) naturligvis ofte mange uger im-ellem disse satsninger – og altså således ingen af denne type i uge 2.

Historien kommer før ”production value”

Ifølge flere redaktører klikker brugerne ikke på indslaget, fordi det er velproduceret – men derimod fordi de ud fra overskriften og kontek-sten omkring playeren kan vurdere, at her er et indslag, der rummer noget, de gerne vil se. Der-for kan det som tidligere beskrevet sagtens give mening ”bare” at smide et klip op – uden at lave et egentlig indslag ud af det. Og er historien vigtig eller spændende nok, er seerne ifølge redaktørerne heller ikke så fokuserede på teknikken.

Selvom web-tv-redaktionerne har nogle år på bagen, definerer de sig stadig som værende i en opbyggende fase, hvor de hele tiden udvikler deres kompetencer i forhold til netop det produktionelle niveau. Samstemmende vurderer de derfor, at de stadig har et udviklingspotentiale i forhold til at pro-ducere indhold flottere og bedre.

eneste medie, der benytter sig af genren Talking Heads (med fem pct. af deres indslag og klip), hvor avisens tilknyttede redaktører og eksperter udtaler og kommenterer – eller analyserer – på politik, sport, kultur mm. Genren er nem at producere, kameraet skal blot tændes og herefter leverer kilden indholdet, indtil kameraet slukkes og klippet lægges op i play-eren. Nemt, hurtigt og effektivt produceret indhold. Den sidste genre er kun brugt hos Jyllands-Posten og B.T., der begge benytter sig af Videoblogs med henholdsvis fem og to pct. af deres indhold. Jyllands- Postens brug af Videoblogs er dog noget mere or-ganiseret end B.T., da de har igangsat et samarbejde med flere videobloggere omkring et helt videoblog-univers, se mere om dette under samarbejder i “Ind-hold fra øvrige leverandører”, s. 26.

Få kilder – kort varighed – med enkelte undtagelser!

For at komme yderligere ned i de enkelte mediers produktioner, har vi kigget nøjere på dagspublicer-ingen d. 11.1.11 hos de fem landsdækkende medier, der er i fokus i denne del af rapporten. Tilsammen publicerede de denne tirsdag 44 indslag og klip.

Figur 07 illustrerer, at web-tv-indslag generelt rum-

mer ganske få kilder. Således har 37 af 44 produk-tioner ingen eller kun én medvirkende kilde.

I alt fire af de klip, der ingen kilder har, indeholder heller ikke speak. Det vil sige, at seeren præsenteres for et klip, hvor billederne helt alene taler for sig selv. Denne form for brug af klip uden kilder optræder ek-sempelvis i: ”Australsk by drukner for rullende kam-era”, hvor billeder af flodbølger optaget af en almin-delig borger med mobiltelefon lægges uredigeret op i tv-playeren.

Det er som tidligere beskrevet ”Se det ske”-tv i sin reneste form. B.T.-historien ”Nyt nethit: Se den tykke disko-dronning”, er ligeledes helt i samme kategori, ”Se det ske”-tv, hvor hverken kilder eller speak op-træder i klippet, da redaktionen vurderer, at bille-derne af en overvægtig disko-danser taler helt for sig selv.

Som figur 08 viser fokuserer medierne på at have korte klip. 29 af de 44 klip varer under to minutter – og mange af dem endda under ét minut. 15 af de 44 klip varer over to minutter. Politiken skiller sig klart ud i forhold til længden af indslagene og klippene, da fire ud af de fem indslag og klip Politiken bringer denne tirsdag varer mere end to minutter denne tirs-dag. Politiken har altså klart flest længere produk-tioner i forhold til mediets samlede antal produk-Figur 07: Antallet af kilder brugt

hos de fem medierFiguren viser det faktiske antal indslag, der har 0 kilder, 1 kilde eller 2 eller flere kilder - samlet for alle fem medier

Figur 08: Længden på indslag og klip bragt hos de fem medierFiguren viser det faktiske antal indslag og klip, der varer fra 0-59 sekunder, mellem 1 og 2 minutter eller 2 minutter eller derover - samlet for alle fem medier

Vi arbejder meget med at få startet indsla-gene ordentlig op – og så må folk i princip-

pet godt falde af undervejs. Vi har meget indslag med eksempelvis top-chefer, der diskuterer i op til 8-10 minutter, og hvis folk står af efter to, er det ok, så har de stadig fået noget ud af det, og hvis de bliver hængende, er det også helt fint”

- Jacob Bendixen Andersen, Jyllands-Posten

”

I den idelle verden kan man både teknikken OG journalistikken. Men jeg vil sgu hellere

have et uskarpt billede, end at det indholdsmæs-sigt er noget lort – så gider jeg ikke bringe det….”

- Heine Jørgensen, Ekstra Bladet

”

2524

uden figur 11. B.T. versionerer lige over hver fjerde historie fra bureauerne, mens Jyllands-Posten versionerer 18 pct. og Ekstra Bladet er helt nede på 11 pct. ver-sioneringer. Ekstra Bladet har til gengæld den klart højeste andel af egenproduk-tioner, og vælger tydeligvis at lægge kræf-terne her.

Ritzaus rolleRitzau er med 45 pct. af pub-

liceringerne i uge 2 hovedleveran-dør af indhold til de fem web-tv- redaktioners tv-stationer. Ritzau leverer især historier til medierne inden for poli-tik, begivenhedsstyrede historier, pres-semøder, udstillinger, domsafsigelser i retssager, sportsevents – og i høj grad ud-landsstof om politik, krige og katastrofer. Ved at bruge historierne fra Ritzau sikrer redaktionerne, at de får dækket mange af

En del af det faktum, at web-tv-indslag gene-relt set ikke har samme “production value” som traditionelt tv, skyldes naturligvis foruden er-faring også ressourcer. Web-tv-redaktionerne har, deres størrelser in mente, simpelthen ikke “råd” til at skrotte indslag for at opretholde det ønskede dagsflow i playeren. Dette betyder uund-gåeligt, at indslag, der givetvis ikke ville have den fornødne kvalitet til at blive bragt i broadcast-tv, al-ligevel når frem til web-tv-seerne.

Det betyder ifølge redaktørerne ikke, at de medar-bejdende journalister i redaktionerne ikke skal be-stræbe det optimale, men mere, at der er fokus på historien fremfor formen.

Hvor kommer produktionerne fra?Mediernes web-tv-indhold stammer ikke altid fra

egen-produktioner. I uge 2 var lige knap en tredjedel af alt publiceret indhold på de fem medier således egenproduktioner, da det resterende enten var pro-duceret af bureauer (Ritzau, AP eller Reuters) eller af øvrige aktører (som fx kanalsport.dk, bilmagasi-net eller indhold fra videobloggere, amatøroptagel-ser, klip fra nettet, etc.). I figur 09 ses fordelingen af produktionstyper overordnet i uge 2.

Blandt de landsdækkende mediehuse har Ekstra Bladet flest egenproduktioner (se oversigten for de enkelte medier i figur 10, s. 25) – både når det kom-

mer til det faktiske antal og til andelen af alle Ekstra Bladets web-tv-produktioner (25 egen-producerede historier, der svarer til 56 pct. af Ekstra Bladets public-eringer i uge 2), mens Politiken og Berlingske har klart flest historier

fra bureauerne (henholdsvis 68 og 71 pct. af deres indslag og klip kom i uge 2 fra bureauerne).

Selvom medierne benytter stof fra bureauerne, er det ikke ensbetydende med, at der ikke bliver brugt redaktionelle kræfter på historierne. Særligt hos Politiken vælger de at gøre noget ekstra ved de historier, der kommer fra bureauerne. Politiken ver-sionerer således halvdelen af de historier, de bringer fra bureauerne, mens Berlingske versionerer 28 pct. af indslagene og klippene fra bureauerne, se des-

Det vil være naivt at tro, at vi kommer til at lave indhold lige så flot som i tv. Vi har ikke

ekspertisen, udstyret er ringere og platformen er også anderledes. Men vi gør os umage og har fokus på dette”

- Niki Ranch Nielsen, Århus Stiftstidende

”

Jeg hader egentlig at se bagud, bare for to måneder siden så det jo anderledes ud…

Kvaliteten er blevet bedre på to måneder – vi er blevet mere sikre på, hvad vi laver….”

- Uffe Jørgensen, B.T.

” Figur 09: Fordelingen af produktionstype på alle indslagFiguren viser hvordan de tre produktionstyper fordeler sig på alle indslag blandt de fem analyserede medier

Figur 10: Fordelingen af produktionstype på hvert medie

Figur 11: Andelen af versioneringer hos medierneFiguren viser, hvor stor en andel af Bureau- og Øvrige-produktionerne de enkelte medier versionerer

Figuren viser, hvordan de tre produktions-typer fordeler sig på hver enkelt medie

2726

pointerer, at de er kritiske i forhold til med hvem og hvilke alliancer, de indgår.

Særligt JP tv har erfaring med denne form for sam-arbejder. Hos JP tv kunne man således i ugens løb registrere en længere række eksterne producenter, der alle leverede indhold til tv-universet uden at være en del af Jyllands-Postens redaktion. Blandt an-det kan nævnes:

Bilmagasinet, Mobilsiden.dk, Iværksætteren Mar-tin Thorborg, Trafikken.dk, Erhvervsbloggerne Mo-gens Nørgaard og Tune Hein, Kanalsport.dk, etc.

Øvrige klip med klik-faktorIndhold fra ”Øvrige” kan også være klip fundet

på nettet; Eksempelvis på Youtube, Liveleaks, pri-vate amatøroptagelser, billeder fra overvågnings- kameraer fundet via andre videotjenester end de store bureauer, etc. Denne del af kategorien rummer ofte klip med stor fascinationsgrad og tabloid kant med masser af ”klik-faktor”. Et helt konkret eksem-pel fra ugen, som flere medier publicerede fundet via Liveleaks: ”Sådan bør du aldrig rydde sne”. Dette klip viste sig i øvrigt at blive ugens mest sete på JP tv med i alt lige over 50.000 visninger. Et tal der imid-lertid ganske givet er steget mærkbart siden, idet et klip af den art jo ikke er her-og-nu-aktuelt og altså har en længere levetid på nettet (se mere om dette i afsnittet om long tail s. 30).

Produktion af serier og serielle klip Et sidste fænomen, der er værd at bemærke, er

udviklingen og produktionen af serier og serielle klip.

Serier kender vi også fra traditionelt tv – og har foruden den styrke, at de kan være med til at brande mediet, også den effekt, at de kan skabe et behov og en lyst hos seerne om at vende tilbage. Ekstra Bladet har eksempelvis lanceret ”Huxi og Karen” (et omfor-materet populært P3-radioprogram) som en web-tv-serie i håbet om at seerne – igen og igen – har lyst til at besøge Ekstra Bladets site.

Beslægtet finder vi det, vi kan kalde produktionen af ”serielle klip”. Det dækker over det fænomen, at redaktionerne producerer optagelser til en lang række klip eller indslag på én og samme dag, som så efterfølgende kan redigeres og fordeles ud over mange dage i publiceringen. Både Politiken og Jyllands-Posten arbejder en del med denne produk-tionstype. Eksempelvis kørte Politiken i uge 2 en række serielle klip under temaet Skiskole. Optagel-ser til i alt 14 produktioner blev produceret på en dags optagelser og efterfølgende kunne denne type serielle klip altså fordeles over mange dage og sikre et fast flow over længere tid.

de klassiske nyhedskri-terier, særligt Aktual-itet og Væsentlighed, samtidig med at de har mulighed for at bruge egne ressourcer på de kriterier, der skærper deres selvstændige profil, som fx ”News you can use” og erhverv på Jyllands-Posten og politik, kommentarstof og kultur på Politiken. Udfordringen er imidlertid for Ritzau at ramme så bredt med deres produktioner, at alle me-dier tilfredsstilles med deres forskellige profiler.

Ritzau leverer essentielle ”morgenpakker”Når medierne siger, at de prioriterer efter de klas-

siske nyhedskriterier, så bruger de ofte indslag og klip leveret af Ritzau til at dække deres behov for klassiske nyheder, og ikke mindst til at have noget at bringe videre til modtagerne allerede fra morgens-tunden. Her er Ritzaus rolle især central.

Man kan groft sagt sige, at medierne hermed ge-nerelt ofte starter dagene ret ens, men bliver mere og mere differentierede i løbet af dagen. Morgenen baserer sig på fælles bureaustof, hvorefter redak-tionerne sætter gang i selvstændige produktioner, versioneringer med egen vinkel og publicering af ek-sempelvis forproducerede serielle indslag.

Ritzau gøres til eget-stof via versionering og grafik

Af figur 11, s. 25 fremgik det, at medierne vælger at versionere en del af det indhold, de henter fra

Ritzau. Oftest ønsker de at ændre den speak, Rit-zau har leveret, skærpe redigeringen samt ud-styre indholdet med egne skilte og grafikker. For at smidiggøre denne proces tilbyder Ritzau også web-

tv-produktionerne i ”rå” versioner – uden speak, grafik, etc. – så det enkelte medie uden det store ar-bejde kan ”gøre det til deres eget”.

Indhold fra øvrige leverandører

Produktionelle alliancer er ’win-win’Endnu et fænomen, der er værd at beskrive i

forhold til web-tv-redaktionernes produktioner, er det, der kan kaldes ”produktionelle alliancer”. Det er en type produktioner, der i figur 09, s. 24 hører til i kategorien ”Øvrige” – og altså udgør i snit 23 pct. af mediernes indhold.

Produktionelle alliancer kan indgås med mange typer leverandører. Det kan være niche-medier, såsom kanalsport, bilmagasinet, geartv eller lignende – men også organisationer, fx SOS Børnebyerne, pri-vatpersoner eller virksomheder, der henvender sig. Disse producenter er typisk særligt stærke til indhold inden for et særligt område, men ønsker at udbrede deres produktioner eller budskaber via de store me-dier, der kan tilbyde en stor bruger-volume. Ofte vil de landsdækkende medier derfor kunne købe disse produktioner meget billigt – eller få dem stillet gra-tis til rådighed – idet der er en indbygget gevinst for begge parter i denne alliance. De store medier får ”gratis” indhold. Niche-, special-medierne eller organisationerne får udbredelse, kendskab og markedsføring, der på længere sigt kan være meget værd.

Denne type produktionelle alliancer er ifølge flere redaktører et fænomen i vækst. Stadig flere hen-vender sig med tilbud om gratis eller billigt indhold til de store medier. Fælles gælder dog, at redaktørerne

Vi skal være summen af de fælles ønsker, men i vores profil hælder vi nok mere over

mod Ekstra Bladet end Kristeligt Dagblad.”

- Rasmus Rosenmeier, Ritzau

”

Når redaktionerne møder ind om morgenen, prøver vi at have forberedt nogle ”morgen-

pakker” til dem, der foruden noget web-tv ofte også indeholder en tekst og måske et foto….Og det vil de gerne have…”

- Rasmus Rosenmeier, Ritzau

”

2928

Embed >< TV-station! En næsten central beslutning, man som web-tv-

redaktion skal tage stilling til, er, hvor og hvordan indholdet skal præsenteres. Når man som web-tv-redaktion skal publicere sit indhold har man således groft sagt to muligheder: Man kan

1. ”embedde” sin produktion i samspil med en skreven artikelm

2. publicere indholdet i et tv-univers, som alle un-dersøgelsens medier råder over (se eksempler i figur 12).

Alle medier, der medvirker i undersøgelsen har oprettet et særskilt tv-univers på websitet. En ”tv-station”, hvor alle klip er samlet og præsenteres side om side med andre klip. Disse har et selvstændigt menupunkt på hovedsiden via hvilket man havner i web-tv universer, hvor indholdet hovedsageligt er tv-indslag, inddelt i kategorier og underkategorier. Siden

web-tv-projekternes start har det således været en tanke, at brugerne har skullet kunne finde en ”web-tv-station”, hvor alt web-tv-indholdet lå samlet.

Men erfaringerne hos redaktørerne peger imidler-tid på, at ”tv-station-tanken” er en forkert måde at præsentere sit web-tv-indhold på. Vejen til seersuc-ces ligger nemlig i, at web-tvindholdet bliver indle-jret som supplement til de skrevne artikler. Uden at nogle af redaktørerne har lavet egentlig stati-stik på området, vurderer de således, at web-tv- produktionerne bliver vist 5-10 gange mere, hvis det ligger embedded i forbindelse med en artikel,

Hvilke overvejelser gør web-tv-redaktionerne i forhold til publiceringen af web-tv-indhold? Hvordan og hvornår lægges produktionerne op til brugerne? Og hvad er afgørende for, hvor web-tv-indhold pub-liceres på mediernes hjemmesider?

Der knytter sig adskillige overvejelser til web-tv-redaktionernes publicering af historierne. Det er langtfra altid bare ”hurtigst muligt færdigt – ud på nettet”. Et af de spørgsmål, redaktionerne forhold-er sig til, er, historiens titel - rubrikken. Dette er en yderst central disciplin, som man ifølge redaktørerne slet ikke kan overvurdere.

”Rubrikker er GUD”… “De web-medier, der ikke arbejder seriøst med

deres rubrikker, er dødsdømte”. Så markant udtrykker Rasmus Rosenmeier, Ritzau, vigtigheden af arbejdet med rubrikker på nettet – og på web-tv. Rubrikker skal give brugerne lyst til at klikke. For det kan betyde tusindvis af klik i forskel, om overskriften har den ene eller den anden ordlyd – så denne del af produktions-processen er derfor helt central på de fleste web-tv-redaktioner. Omdøbning, opstramning, tilpasning af rubrikkerne finder således hele tiden sted – og også gerne efter indholdet er publiceret, hvis man kan se at indslaget ikke “hitter” godt nok hos brugerne.

Et af de greb web-tv-redaktionerne oftest tager i brug, når de skal udvikle de rigtige, “klik-venlige” ru-brikker er meget indbydende og appellerende forme – altså emperative rubrikker. Eksempelvis:

• “Her hilser tvillingerne på folket” (B.T. 14.1.11)

• “Se de vilde oversvømmelser i Australien” (Jyl-lands-Posten 10.1.11)

• ”Se det igen: Konservative på slap line” (Ekstra Bladet 14.1.11)

Ved at bruge ord som “Her” og “Se” får rubrikkerne den let “teasende” effekt, som for redaktørerne er meget afgørende for, om indholdet bliver set.

Der er ikke nogle af web-tv-redaktionerne, der har lavet egentlig statistiske undersøgelser på den “klik-gevinst”, man kan opnå ved at arbejde med rubrik-kerne på denne måde, men erfaringerne og mave-fornemmelsen bekræfter klart forestillingen.

I en beslægtet kategori findes genren af de såkald-te evokative rubrikker. Det er overskrifter, der griber fat i læserens referenceramme eller behov – og i praksis resulterer det i ligeledes seer-henvendte ru-brikker som eksempelvis:

• “Sådan undgår du skiskader” (JydskeVest-kysten / Ritzau 13.1.11)

• ”Manipulerede DR? Bedøm selv her” (B.T. 12.1.11)

• “Sådan forfører ejendomsmægleren dig” (Jyl-lands-Posten 11.1.11).

Endelig er rubrikker, der skiller sig markant ud med noget fascinerende fra en skør verden altid et sikkert hit: Uge 2 bød på mange af den type klip og rubrikker, som web-tv-redaktørerne på forhånd kan sige bliver populære, hvor ‘klik-faktoren’ – fordi rubrikken dyrk-er fascinationen – forventeligt er høj. Eksempelvis:

• ”Vilde billeder: flodbølge tager biler med sig”

• ”Se den skeløjede pungrotte verden taler om”

• ”Sådan skal du aldrig rydde sne”.

”Der skal være dækning”Men samtidig er det også vigtigt, at der er dækning

for rubrikkerne. Flere redaktører har således jævnligt været i clinch med utilfredse brugere – så det gælder altså om at skarpvinkle og tease lige til grænsen – men uden at overskride, så dækningen forsvinder.

Publicering

Rubrikker skal gå helt til grænsen – og så lige et skridt tilbage. Man må for Guds skyld ikke

oversælge… så ‘nakker’ brugerne dig!”

- Heine Jørgensen, Ekstra Bladet

”

Brugerne kommer ikke ind på et website for at se TV! Det er historien, der betyder noget

– og har den web-tv tilknyttet, bliver det set”

- Heine Jørgensen, Ekstra Bladet

”

Figur 12: Embeddet produktion og produktion i tv-universDe to billeder i figuren viser henholdsvis et eksempel på web-tv embedded i en artikel (til venstre) og et eksempel på web-tv præsenteret i tv-stationen (til højre)

3130

indhold, der har en længere ”holdbarhed” end den gennemsnitlige nyhed. Der spekuleres, derfor jævn-ligt i indhold, der kan have ”long tail”-potentiale – det vil sige blive liggende på websitet i længere tid og løbende generere flere og flere klik. Disse begreber er derfor centrale i forhold til redaktionernes priori-tering.

Som beskrevet tidligere i rapporten udkommer de landsdækkende medier med ca. 50 indslag om ugen – klart flest i hverdagen, hvilket vil sige, at redaktion-erne udkommer med ca. 8-10 historier om dagen.

Betragter man de danske web-nyhedsbru-geres adfærd i løbet af et døgn, er der tre mar-kante udsving, der er relevante at bemærke. Danskerne besøger groft sagt nyhedssites i tre daglige bølger: om morgenen (kl. 7-9) omkring frokost (11-13.00) og omkring fyraf-ten (16-17). Med den viden in mente prioriterer og planlægger web-tv-redaktionerne også deres opda-teringer ret nøje efter disse tidpunkter. Det er vigtigt, at der er nyt i playeren omkring disse tidspunkter, da brugerne ønsker, at nyhedssites er dynamiske og opdaterede – flere gange i døgnet. Udfordringen for redaktionerne er imidlertid at efterkomme disse bølger, da det at udkomme flere gange dagligt er tungt for tv-mediet. Særligt om morgenen er det en udfordring at “have nyt til playeren” lige når redak-tionen møder. Her spiller bureauerne og ikke mindst Ritzau som tidligere nævnt en central rolle.

RE-publicering som fænomenFlere af web-tv-redaktionerne har nu nogle år på

bagen, og det er tydeligt, at et nyt fænomen er ved at opstå – nemlig det vi kunne kalde RE-publicering.Man kan grundlæggende sammenligne dette med traditionelt tvs ”genudsendelser”. Der er reelt set tale om indhold, der bliver relanceret, selvom det er

længe siden, at web-tv-produktionen er lavet. Dette kan ske i flere situationer. Eksempelvis når artikler om et særligt stofområde sætter dagsorden på hjemme-siden. JP tv arbejder meget med dette fænomen og udnytter eksempelvis jævnligt at kunne re-publicere historier inden for boligmarkedet. D. 24.3.11. bringer Jyllands-posten eksempelvis artiklen ”Rentehop sender boligbyrden op igen” (se figur 13, s. 32) – men som udstyr bringer de også i alt tre web-tv-klip, der er af ældre dato (henholdsvis d. 17.3., 17.2. og 26.1. – i boksen til venstre på figuren). Altså alle ”gamle” elementer, der ikke er produceret til nyheden, men

som man ”lokker” bru-gerne til at se, da de er beslægtede inden for samme emne og stofom-råde. Denne form for re-publicering sikrer, at det producerede indhold får et længere liv på nettet

– den tidligere beskrevne ”long tail”-effekt. Selvom indslagene ikke har nyhedsværdi – ligesom artiklen – får de nyt liv, og dermed også nye og flere ’kliks’.

Men fænomenet re-publicering optræder også inden for eksempelvis ”årstidsbestemt” indhold. Det kan være indslag om den perfekte andesteg til jul, skiftet mellem sommer- og vinterdæk, tips til gode opvarmningsøvelser på skiferien! Alle ind-slag, der mindst én gang om året har relevans – og dette naturligvis flere år i træk. Og endelig ses også re-publicering af indhold i forbindelse med at me-dierne markerer eksempelvis årsdage for større be-givenheder i verden. Således bragte flere web-tv-redaktionerne i netop uge 2 flere gamle klip fra Haiti – produceret for et år siden - for at re-aktualisere

der ligger højt placeret på sitet – end hvis brugerne tilsvarende skulle finde indholdet via tv-stationen.

Det er altså tilsyneladende ikke medietyper, bru-gerne tager afsæt i. Den viden og erfaring er noget de forskellige redaktører er bevidst og ”lobby”- og produktionsarbejdet, der sikrer, at tv-indslagene bli-ver integreret i artiklerne er derfor en central opgave.

Hos EB tv er man så bevidst om, at tv-stationen er sekundær i forhold til brugernes vej til web-tv, at man planlægger helt at nedlægge det specifikke tv-univers. Indholdet skal følge historien og ikke findes via den medietype, den er produceret i.

Jyllands-Posten tror modsat stadig på ideen med, at hvis brugeren først har set et tv-indslag, så kan man godt udnytte, at hun/han derfor er i ”tv-mode” og sikkert godt kan lokkes til at se et klip mere. Det gør, at JP tv konsekvent forsøger at placere relateret web-tv-indhold strategisk rundt om playeren i tv- universet og inspirere til yderligere visning.

Konteksten Omkring PlayerenDer er tydelig forskel på, i hvor høj grad medierne

bruger konteksten omkring indslagene til at uddybe og relatere indslagene til andre artikler eller indslag om samme emne.

Jyllands-Posten og Ekstra Bladet gør eksempelvis meget ud af, at der under indslagene er en forholds-vis grundig beskrivelse af, hvad indslaget handler om. Der linkes til andre artikler og indslag om samme emne, og når et indslag er færdigt får brugeren mu-lighed for at klikke direkte videre til relaterede ind-slag. Hos Jyllands-Posten starter indslagene deci-deret af sig selv efter 10 sek, hvis brugeren ikke har klikket væk.

Især i Berlingskes universer står web-tv-indslagene mere alene på grund af en player, der kun rummer ganske få funktionaliteter. Det vil sige, at indholdet

kun beskrives kort, at der ikke linkes til relaterede ar-tikler eller indslag.

Den manglende brug af konteksten til at sætte ind-slagene ind i en større ramme, kan betyde, at det er sværere for brugeren at forstå, om indslaget relaterer sig til en større historie, som der fx er skrevet en ar-tikelserie om, eller produceret flere indslag om. Det kan derfor også være svært for brugeren at fordybe sig yderligere i emnet. Samtidig gør den manglende beskrivelse af indslaget det svært for brugere at vur-dere om indslaget er relevant for dem, og om de der-for vil bruge tid på at se det.

Flertallet af redaktørerne peger imidlertid også på, at playerens funktionaliteter og de ”kontekstuelle rammer” omkring denne netop er et centralt ud-viklingsområde i den nærmere fremtid.

Flow, Frekvens Og Long-tail...En ting er at udkomme med historie inden for

nogle kriterier og stofområder, der er tro mod medi-ets mission – publiceret det helt rigtige sted på sitet. En anden er at udkomme med en rimelig fast, kon-tinuerlig frekvens. I en tid med et ekstremt nyheds-pres og -boom er det en kamp for de små web-tv- redaktioner at opretholde et konstant og varieret flow dag for dag – time for time. Flere af redaktion-erne arbejder derfor målrettet mod at producere indhold, der har længere holdbarhed end blot en dag - eller et par timer. Web-tv-redaktionerne vil simpelthen – deres størrelser in mente – ”producere sig ihjel”, hvis de udelukkende skal lave nyheder og udkomme så hurtigt som muligt - 24 timer i døgnet…

Når de forskellige medier diskuterer prioriteringen af mediets web-tv-produktioner, falder talen der-for hurtigt på begreber som ”flow”, “frekvens” og “long tail”. Disse dækker henholdsvist over, at det er vigtigt som udgiver på nettet at udkomme med en vis, hyppig frekvens, men også samtidig fordelt over de vigtigste tidspunkter på døgnet og gerne med

Vi ved jo pr. erfaring, at udsendelsestids-punkt er virkelig, virkelig afgørende for play på webtv…”

- Rasmus Rosenmeier, Ritzau

”

Vi genbruger dagligt indhold, der er op mod et år gammelt.”

- Jacob Bendixen Andersen, Jyllands-Posten”

3332

Web-tv-redaktionernes fremtidige udfordringerWeb-tv er stadig et ungt medie. Selvom redaktionerne er under konstant udvikling, hele tiden bliver

dygtigere og ”mere modne”, er det tydeligt, at de forskellige web-tv-medier vi i denne rapport har undersøgt stadig er små, unge redaktioner i nogle store, gamle avishuse. Da medierne for alvor beg-yndte at arbejde med web-tv for 3-4-5 år siden var der store forventninger til de nye muligheder og dimensioner mediet kunne medføre. Målet var mange steder, at web-tv skulle spire frem rundt om-kring på de forskellige redaktioner og stille og roligt sprede sig og blive en helt fast del af den daglige produktion. At medarbejderne naturligt skulle inkorporere mediet i deres daglige virke og prioritere at bruge det i formidlingen. Reelt er dette en udvikling som (fortsat) er udeblevet eller måske endda er helt urealistisk.

De står derfor stadig i nogle helt grundlæggende udfordringer, der kan listes op som følger:

• Tungt medie, der skal agere i et lynhurtigt tekstunivers

• Redaktionerne skal dække mange stofområder

• Små, unge redaktioner i store, etablerede mediehuse

• Flere sidder som selvstændige enheder

• Krav om volumen og hastighed bliver sat overfor krav om, at indholdet skal være flot produceret

• Begrænsede ressourcer – og kæmper ligesom resten af nettet stadig med at finde den rette for-retningsmodel

Redaktionerne klør imidlertid energisk på. Der er masser af optimisme, energi og tro på fremtiden. Og ifølge redaktørerne vil der således være sket mange nye ting, hvis en tilsvarende undersøgelse blev lavet om et år.

”Live” synes at være det helt store buzzword. Der etableres i skrivende stund web-tv-studier og vi-dereudvikles på mobile live-setups flere steder. Også Ritzau (og AP) står over for nye initiativer på live-området, idet dette tænkes at kunne afhjælpe en af web-tv-redaktionernes hovedudfordringer netop nu: hastigheden og aktualiteten.

Udover “live” peger flere af redaktørerne på følgende nøglepunkter i det umiddelbare udviklingsar-bejde:

• (Endnu) skarpere indholdsmæssige profiler

• Flere gode produktionelle alliancer

• Hurtigere workflow – og yderligere ekspertise i produktionen

• Udvikling af tv-universerne og ikke mindst playerne

…Når uge 2 oprinder i 2012 bliver det således interessant at se, hvordan det står til med disse om-råder….!

jordskælvskatastrofen og sætte fokus på situationen ”et år efter”.

I princippet kan disse klip jo typisk findes året rundt, hvis man bruger sidernes søge-funktioner til at grave dybt i arkiverne. Men ved re-publicering ligger der ofte en manuel, redaktionel prioritering bag, at klippet trækkes frem på eksempelvis tv-stationens forside – eller embedded i højt prioriterede artikler på hjemmesiden.

Udfordringen i forhold til at producere indslag til re-publicering er naturligvis at producere indslagene ”så brede og tids-løse”, at de kan passe til mange typer vink-ler inden for stofområderne. Men lykkes det, er der til gengæld mange gevinster at hente i forhold til flere ’kliks’. Og samtidig fungerer indholdet som et godt supple-ment til artiklerne – igen og igen.

Uden tvivl et fænomen vi vil se mere til og som fremadrettet vil bruges endnu mere strategisk i den daglige produktion.

Figur 13: Genbrug af ældre indslag og klipI boksen til venstre på artikel udsnittet er tre web-tv-produktioner inkor-poreret, alle tre produktioner er af ældre dato, men bliver re-publiceret i forbindelse med artiklen

3534

Som nævnt i indledningen adskiller de tre re-gionale medier, der indgår i undersøgelsen en del fra de landsdækkende og derfor beskriver vi dem her selvstændigt i følgende afsnit. Som det fremgår af mediernes ”Blå Bøger” (bilag 1, s. 38) er de res-sourcemæssigt generelt noget mindre (max. 1-1½ i daglig ”manpower” – mod de landsdækkendes 3-6)– og dette smitter også af på produktionen, som det fremgår af figur 02, s. 12.

Figur 14 illustrerer imidlertid, at der også er stor forskel mellem den måde de tre regionale medier arbejder med web-tv. For det første publicerer JV tv markant flere web-tv-indslag end de to øvrige – men figuren viser samtidig, at samtlige af disse indslag stammer fra Ritzau (eller øvrige bureauer).

JydskeVestkystenJV tv relancerede sig selv ugen inden denne un-

dersøgelse. Derfor var de egentlig slet ikke selv gået i produktion, da data til denne undersøgelse blev ind-samlet. Ritzau fylder - og vil også fremad fylde - en del på JV tv, men ambitionen er, at de egenproduc-erede indslag støt skal fylde mere og mere på sitet.

Ambitionen med JV tv er, at de skal producere korte, billedstærke nyheder med en meget skarp lokal profil. Mediet vil prioritere at egne produktion-er skal være skarpe lokale nyheder, mens abonne-mentsaftaler med Ritzau skal sikre volume og lands-dækkende indhold.

Produktionelt skal der satses på kort-formater som udgangspunkt uden speak og kompliceret redigering. I den relation forventer JV tv meget af det live-setup,

som mediet er ved at teste af. Det skal ikke være for besværligt at producere web-tv-indhold. JV tv opererer med en koncept-idé, der hedder ”Verden på 45 sekunder”, der skal fungere som en fast produktionstype og -skabelon for web-tv-journalisterne. Modsat de landsdækkende medier er målet ikke, at web-tv-kompetencerne skal forankres i en dedikeret redaktion, men derimod at alle journalister, der vel at mærke har lyst, skal producere indhold til web-tv-playeren.

Siden undersøgelsens dataindsam-ling er JV tv selv gået i gang med egen-produktionen, og det bliver således in-teressant at følge mediets fremtidige produktioner regionalt i det vestjyske.

Ugen efter vi indsamlede data til undersøgelsen offentliggjorde Børsen, at samarbejdsaftalen med TV2 News var opsagt, og at mediets web-tv-satsning fremadrettet ville skifte karakter. Produktionen ville i højere grad blive målrettet mod mediets nye satsn-ing – Børsens iPad-applikation, der siden er udkom-met i første version d. 11.3.2011. Desuden vil web-tv være forbeholdt de brugere på nettet, der betaler for indhold, som er en mulighed på borsen.dk, for dem der gerne vil have noget særligt og ekstra.

Børsen TV har imidlertid været en spiller på web-tv-markedet, siden de landsdækkende medier for alvor gik i gang med at producere denne form for indhold for 4-5 år siden. Børsen har således allerede draget sig solide web-tv-erfaringer i de 5 år, de har arbejdet med mediet.

De har fra starten udmærket sig ved især tre ting:

• at have en ekstrem skarp indholdsmæssig pro-fil – økonomi og erhverv

• at næsten alle deres produktioner baserede sig på studieproduk-tioner enten i form af ”nyheds-udsen-delser” eller stud-ieinterviews og -debatter

• at deres produktioner oftest har en varighed, der i snit er noget længere end de øvrige me-dier. På børsen.tv har man erfaringer, der do-kumenterer, at hvis man blot rammer den rette niche med det rigtige indhold, så er det en skrøne at ting på nettet skal være ultra-korte og hurtige.

Der er ikke udsigt til at denne stil vil ændres, men Børsen har altså draget den erfaring, at mediet er og har været en tilsætningsforretning, som nu forsøges flyttet over i andre sammenhænge, hvor økonomien gerne skulle følge med. Det er en interessant kon-sekvens og beslutning, som bliver spændende at følge.

Men i forhold til denne rapport har det haft den konsekvens, at vi i processen har fravalgt at ind-drage Børsen TV i analyserne. Det ville være bagstræbe-risk at inddrage data, der illustrerer, hvordan det har været på et medie og sætte det i forhold til, hvordan det er på andre.

De tre regionale medierBørsen TV i en brydningstid…

Meninger, analyser og knivskarpe nyheder om især virksomheder – men også politik.”

- Jørgen Andresen, Børsen”

Hos Børsen er kvalitets-tv ikke noget med blinkende lamper – kvaliteten ligger i det men-neskerne siger…”

- Jørgen Andresen, Børsen

”Når der sker noget, så skal vi fand’me være

der… Aktualitet er sindssygt vigtigt!”

- Holger Madsen, JydskeVestkysten”

Vi havde engang et mantra, der hed max. 2 minutter, men så kom vi til at lave et indslag på 12 minutter, der blev set til ende af 65 pct. af burgerne! Så lavede vi mantraet om. I dag ligger vores indslag vel i snit på mellem 5-8 minutter, men vi bekymrer os ikke så meget om længden…”

- Jørgen Andresen, Børsen

”

Figur 14: De regionale mediers produktioner og produk- tionstyperFiguren viser dels hvor mange indslag og klip de tre regionale medier hver især pub-licerede i uge 2, og dels hvordan disse indslag og klip fordelte sig på produktions-typerne

Journalisterne har travlt nok i forvejen, så vi skal ikke ud og lave kunst, men vi skal dokumen-tere, hvad der sker…!”

- Holger Madsen, JydskeVestkysten

”

3736

Politikens LokalaviserWeb-tv-projektet blev sat i luften før finanskri-

sen. Ambitionerne var store med et setup, der skulle basere sig på udrykningsklare mojo-biler, der især skulle være producere nyhedsbaseret web-tv- indhold fra aktuelle små og store begivenheder i lokalområdet. Og så satte krisen ind og nedskæring-erne fulgte. I dag er der dedikeret én fast mand til web-tv – foruden nogle journalister, der leverer ind-hold ad. Hoc til universet.

Ambitionerne om ugentlig at producere over 100 indslag fordelt på de mange forskellige redaktioner er for længst udsat efter besparel-serne.

Af de syv indslag som Politikens Lokalaviser pub-licerede i uge 2, var de fire egenproducerede, de resterende tre produktioner stillet til rådighed via det samarbejde JP/Politikens Hus har etableret mel-lem en række af medierne. Politikens Lokalaviser har således især en fungerende udvekslingsaftale med JP tv, der i ugen havde den konsekvens, at Politikens Lokalaviser lancerede tre indslag som i virkeligheden er produceret af Jyllands-Postens web-tv-redaktion.

Tidligere havde Politikens Lokalaviser abonnement hos Ritzau, men under sparerunden røg også denne aftale og herefter har indholdet primært baseret sig på egenproduktioner.

Hvad angår Politikens Lokalavisers egne produk-tioner er det tydeligt, at der er højt fokus på ”produc-tion value” og at typen af produktion hovedsageligt er indslag og ikke klip.

Lokalt, ”breaking” 112-stof er ifølge Politikens Lokalaviser især det, brugerne vil have. Derudover er kendisstof – med kendte fra lokalområdet altid populært. X Faktorstjerner, Reality-medvirkende, musikere, produktioner med sportsfolk bosiddende

i området er således oftest sikre hits. Længden af indslagene på Politikens Lokalaviser er typisk to-tre minutter – og erfaringerne er jo kortere jo bedre. Et aktuelt indslag blev imidlertid forsøgsvist produc-eret som et langt indslag på ca. 12 minutter, men erfaringerne herfra viser, at de ca. 12.000 brugere, der har klikket på indslaget i snit har set lidt over fire minutter.

Hos Politikens Lokalaviser får web-tv aldrig lov til at stå alene. En tekst vil som minimum altid ridse

præmissen op omkring indslaget – og i langt de fleste tilfælde tilføres et kommentar/ debat-felt også web-tv-publikation-erne.

Hvordan web-tv vil ud-vikle sig videre i Politikens Lokalaviser-regi afhænger af økonomien. Et indsatsområde kunne sagtens ligge i øgede produktionelle alliancer, men derudover spår redaktøren især, at indhold produceret af privatper-soner og borgerne kan komme til at spille en meget større rolle i fremtiden.

Århus StiftstidendeÅrhus Stiftstidende, der mandskabsmæssigt er un-

dersøgelsens mindste web-tv-projekt, publicerede i den analyserede uge fem produktioner. Alle disse var egenproduktioner - korte, nyheds- eller begiven-hedsstyrede historier – alle med en klar lokal vinkel. Stofområdemæssigt var der tale om en kombination af henholdsvis fire blødere, lokale, kultur-indslag samt et enkelt inden for erhverv. Ugens produktioner var således ikke så nyheds-prægede som normalt:

Efter en opstart, hvor der blev skudt i mange retnin-ger, er man i dag mere fokuseret på, hvornår web-tv skal bruges som medie. Web-tv skal erfaringsmæssigt ikke bruges til Talking Heads i dette univers, medmin-dre interviewet har en speciel kant eller kan vise en anden side af interviewpersonen. Mediet skal deri-mod kunne tilføre historien en ekstra dimension og ikke kunne skrives i tekst. ”Nyheds-dokumentation” er et nøglebegreb for stiften.dk, og er et pejlemærke i forhold til, hvordan mediet fremadrettet især vil ar-bejde med web-tv.

Ligesom JydskeVestkysten tror stiften.dk også på det korte format og opererer også med et format på ca. 45 sekunder.

Århus Stiftstidendes web-tv-indhold bliver især produceret af mediets stillbillede-fotografer via videodelen i deres spejlreflekskameraer – eller tra-ditionelt skrivende journalister, der alle er udrustet med videomobiltelefoner.

Også Århus Stiftstidende eksperimenterer med tidligere nævnte produktionelle alliancer – helt kon-kret bringer mediet i øjeblikket en serie om Gellerup, hvor indholdet 100% er leveret af eksterne produ-center.

Lokalpolitik er fuldstændig dødt på web-tv – ingen gider se på to politikere diskutere i levende billeder hos os”

- Kim Belmark, Politikens Lokalaviser

”

Hor, mord og ildebrand hitter mest! Og så AGF! Det er stort set lige meget, hvad vi laver, bare der står AGF i rubrikken, så skal brugerne nok klikke…”

- Niki Ranch Nielsen, Århus Stiftstidende

”

Brugerne forventer jo video på de store his-torier – det laver alle medier jo”

- Niki Ranch Nielsen, Århus Stiftstidende”

3938

Bilag 1: Mediernes “blå bøger”

Berlingske (www.b.dk/tv)Opstartsår: 2010 (her blev redaktionen etableret)

Antal medarbejdere: 1 fastansat, 2 praktikanter

Teknisk setup: Optager på kameraer af mærket SONY Z5 og NX5, redigerer på Final Cut Pro og Adobe Premiere Pro CS5. Har desuden et studie med tre kameraer og Quicklink

B.T. (www.bt.dk/bttv)Opstartsår: 2008

Antal medarbejdere: 1 fastansat, 2 faste freelancere, 2 praktikanter

Teknisk setup: Optager på Sony-kameraer med dv-bånd og mindre kameraer med kort, redigerer på Adobe Premiere Elements

Børsen (www.borsentv.dk)Opstartsår: 2007

Antal medarbejdere: 3 studieværter, samt 2-3 redaktionelle og tekniske medarbejdere

Teknisk setup: Optager på Sony-kameraer ude af huset, redigerer på Adobe Premiere Pro. Har des-uden et studie til deres udsendelser med en Tricaster til afvikling, 3 robotkameraer, 1 HDV kamera, flere pc’er til redigering, lys og en digital lyd-mixer

Ekstra Bladet (www.ekstrabladet.tv)Opstartsår: 2007

Antal medarbejdere: 3 fastansatte, 1-2 praktikanter, diverse freelancere, der leverer ad hoc til siden

Teknisk setup: Optager på alt fra iPhone 4 over familie camcorders til Panasonic kameraer, der koster mellem 15.000-30.000 kr. Har desuden et studie til at optage faste programmer og live-tv i.

Jyllands-Posten (www.jp.dk/jptv)Opstartsår: 2007

Antal medarbejdere: Fire fastansatte og en praktikant, samt en redaktionsassistent en dag om ugen, der leverer et fast indslag hver uge

Teknisk setup: Optager på Sony A1-kameraer, redigerer på Adobe Premiere Pro. Har desuden en live-taske der giver mulighed for at sende direkte fra interessante begivenheder, samt et studie til optagelse af interviews mm.

Politiken (www.politiken.tv)Opstartsår: I begyndelsen af 2007

Antal medarbejdere: To fastansatte og en praktikant (en tredje fastansat er udlånt internt i huset på nuværende tidspunkt)

Teknisk setup: Optager på kameraer og redigerer på Edius 6.

4140

Jydske Vestkysten (www.jv.dk/tv)Opstartsår: 2011 (genopstart 1. januar)

Antal medarbejdere: Alle journalister og fotografer med lyst til web-tv leverer. Ingen fast- dedikerede web-tv-medarbejdere.

Teknisk setup: Optager på fotografernes spejlreflekskameraer med videomuligheder, samt to simple videokameraer.

Politikens Lokalaviser (www.lokalavisen.dk)Opstartsår: 2008

Antal medarbejdere: 1 fuldtidsansat

Teknisk setup: Optager på HDV-kameraer til 20.000-35.000 kr, redigerer på Adobe Premiere Pro

Aarhus Stiftstidende (www.stiften.dk/webtv)Opstartsår: 2008

Antal medarbejdere: Max 1 daglig ressource

Teknisk setup: Optager især på spejlrefleks-kameraer og mobiltelefoner (Nokia 6220 og Iphones), i sjældne tilfælde et lille Canon HF100

Ritzau TVOpstartsår: 2007

Antal medarbejdere: 5 fuldtidsansatte og en praktikant

Teknisk setup: Optager på kameraer, redigerer på Adobe Premiere Pro

Kunder blandt undersøgelsens medier: Berlingske, B.T., Ekstra Bladet, Jyllands-Posten, Politiken, JydskeVestkysten (Børsen, Politikens Lokalaviser og Århus Stiftstidende abonnerer ikke på Ritzaus tv-produktioner)

4342

Hvilke stofområder bliver prioriteret af de forskellige medier? I denne rapport har vi valgt at tage afsæt i følgende stofområder, som, skal det lige nævnes, ikke skelner mellem om det er historier fra indland eller udland. De benyttede stofområder er baseret på i forvejen kendte stofområder på medierne, hvoraf nogle i vores brug er skrevet sammen eller omdøbt:

•Politik - Historier fra og om det politiske liv. Eksempel fra uge 2: Lene Espersens afgang.

• Erhverv - Historier om firmaer og erhverv, herunder eventuelle økonomiske historier. Eksempel fra uge 2: Stine Bosse valgte at trække sig tilbage

• Underholdning - Historier om kendte, musikere, skuespillere m.m. Eksempel fra uge 2: Kommen-tarer fra Michael Jacksons fans

• Kultur/Livsstil - Kulturhistorier om fx nye film, bøger eller udstillinger (herunder hører dog ikke trailere til film, som vi kategoriserer som Underholdning), samt livsstilshistorier om fx mad og træning. Eksempel fra uge 2: Udstilling med dr. Død og tips til hvordan man undgår skiskader

• Bagsiden - De skæve historier. Eksempel fra uge 2: Den skeløjede pungrotte med stigende popularitet

• Sport - Historier fra sportens verden fra fodbold over bordtennis til badminton. Eksempel fra uge 2: Håndbold-VM

• Ulykke / Katastrofe - Historier om ulykker, fx biluheld, eller (natur)katastrofer som oversvømmelser, jordskælv el.lign. Eksempel fra uge 2: Oversvømmelserne i Brisbane, Australien

• Krimi - Historier om kriminalitet. Eksempel fra uge 2: Skyderiet i Arizona

• Royalt - Historier om kongehuset (og udenlandske kongelige). Eksempel fra uge 2: De royale tvillinger kom hjem fra Rigshospitalet

• Forbrug - Historier til forbrugerne om biler, IT og teknik, privatøkonomi, boliger m.m. Eksempel fra uge 2: iPad’en får konkurrence

Bilag 2: Stofområder på web-tv(I kronologisk rækkefølge)

”Mød Dr. Død og hans udstillede lig” http://politiken.tv/nyheder/videnskab/ECE1163736/moed-dr-doed-og-hans-udstillede-lig/

”Sådan forfører ejendomsmægleren dig” http://jp.dk/jptv/nyheder_erhverv/bolig/article2302627.ece

”Rådyrhjerner kan afsløre mystisk sygdom” http://www.bt.dk/bttv/clip/1/15382

”Dumme duer til grin i forruden” http://www.bt.dk/bttv/clip/1/15362

”Kvinde bliver her reddet fra enorm mudderbølge” http://politiken.tv/nyheder/udland/ECE1167620/kvinde-bliver-her-reddet-fra-enorm-mudderboelge/

”Se det igen: Konservative på slap line – og Lene er glad!” http://ekstrabladet.tv/flash/article1423786.ece)

”Her er de royale tvillinger” http://www.b.dk/tv/480/15486)

”Her flygter Henriette Kjær fra B.T” http://www.bt.dk/bttv/clip/1/15483

”Eksklusivt: Prinsessens nye kæreste?” http://www.bt.dk/bttv/clip/1/15476

“Nyt nethit: Se den tykke disko-dronning” http://www.bt.dk/bttv/clip/1/15388

”Sådan bør du aldrig rydde sne” http://jp.dk/jptv/nyheder/utroligt/article2304083.ece

Bilag 3: Links til nævnte indslag og klip