Vækstplan DK & energibesparelser...Vækstplan DK & energibesparelser - Hovedrapport ”En...

Vækstplan DK & energibesparelser

- Hovedrapport

”En væsentlig pointe i jeres projekt, det er, at

man ikke kan se om de tal i Vækstplanen,

indeholder det faktum, at el-projekter måske

bliver mindre attraktive, hvis elektricitet bliver

billigere.”

– Ulf Rytter Jensen

Fagansvarlig hos EnergiMidt A/S


– Hovedrapport

Niklas Høvring Johansen

Brian Amstrup Jensen

Side 1 af 93


Bachelorprojekt

Maskinmesteruddannelsen

6. semester, 2. kvarter, klasse B6

Aarhus Maskinmesterskole

Vejleder: Esben Sørensen

Periode: Uge 44 – 51

Afleveringsdato: 16-12-2013

Forside billede: (Vækstplan DK, 2013) redigeret af forfatterne

Antal normal sider á 2400 tegn: 54,9

________________________ _______________________

Niklas Høvring Johansen Brian Amstrup Jensen

V09835 V09836


– Hovedrapport



Side 2 af 93

Abstract

Title: Vækstplan DK and energy savings

This report deals with the consequences of Vækstplan DK in relation to energy savings in Danish

energy intensive companies. Furthermore, the report will deal with the companies’ incentives for

making energy savings due to the new energy taxes. Focus is on electrical energy savings. The

report gives the reader insight into the economic consequences that the changes in energy taxes will

cause for the energy intensive companies. The report’s focal points will be Vækstplan DK, the

Energy Efficiency Agreement (energieffektiviseringsaftalen) and the Energy Policy Agreement

(den energipolitiske aftale).

The study is composed of the following four main parts: case study 1st part, a questionnaire survey,

case study 2nd

part and an Interview study. The case study features an actual energy intensive

company represented by Cheminova A/S, Harboøre. The purpose with this case study is to visualise

how energy saving projects is affected economically by Vækstplan DK in a real company.

Therefore, the case study will put the report in perspective. Results of the questionnaire survey will

direct the case study from 1st part to 2

nd part. Subsequently the interview survey will elaborate the

trend and results identified in the case study and the questionnaire survey.

The analysis shows that up till now, the companies have been motivated to make energy savings.

The motivation comes from the high electricity price, the Energy Efficiency Agreement and grants

from the Danish Energy Agency. The study also shows that the repayment period is the most

important factor for the companies, when deciding if they should invest in an energy saving project.

Vækstplan DK will result in a decrease in the electricity price and a cancellation of the Energy

Efficiency Agreement. Therefore, the companies’ incentive to making energy savings will be

reduced.

From mid-2014 the EU will require an energy auditing from the energy intensive companies.

Currently, the Danish Energy Agency is working on a new agreement with EU based on the former

Energy Efficiency Agreement. The new agreement will prepare the companies for EU’s demands in

2014.


– Hovedrapport



Side 3 af 93

Indholdsfortegnelse

1. Tabel- og figuroversigt ............................................................................................................... 6

1.1 Tabeloversigt ......................................................................................................................... 6

1.2 Figuroversigt .......................................................................................................................... 6

2. Forord .......................................................................................................................................... 7

3. Indledning .................................................................................................................................... 8

3.1 Formål .................................................................................................................................... 8

3.2 Problembeskrivelse ................................................................................................................ 8

4. Problemformulering ................................................................................................................. 10

4.1 Afgrænsning ........................................................................................................................ 11

4.2 Pilediagram .......................................................................................................................... 12

4.2.1 Formål .......................................................................................................................... 12

5. Metode ........................................................................................................................................ 13

5.1 Formål .................................................................................................................................. 13

5.2 Metodeovervejelser ............................................................................................................. 13

5.3 Undersøgelsens formål ........................................................................................................ 14

5.4 Undersøgelsens type ............................................................................................................ 14

5.5 Undersøgelsens design ........................................................................................................ 15

5.5.1 Diskussion af dataindsamlingsteknikker ...................................................................... 15

5.5.2 Singlecasestudie ........................................................................................................... 16

5.5.3 Interviewspørgeramme ................................................................................................. 16

5.5.4 Valget af interviewmodel ............................................................................................. 17

5.5.5 Opsummering ............................................................................................................... 18

5.6 Interessentanalyse ................................................................................................................ 18

5.7 Litteratur .............................................................................................................................. 19

5.8 Primær- og sekundærdata .................................................................................................... 19

5.8.1 Primærdata ................................................................................................................... 19

5.8.2 Sekundærdata ............................................................................................................... 20

5.9 Metodekritik ........................................................................................................................ 21

6. Redegørelse ................................................................................................................................ 22

6.1 Definitioner .......................................................................................................................... 22

6.1.1 Formål .......................................................................................................................... 22

6.2 Aftale om den danske energipolitik 2012-2020 .................................................................. 25

6.2.1 Formål .......................................................................................................................... 25

6.2.2 Aftale om den danske energipolitik 2012-2020 – generelt .......................................... 25

6.2.3 Energiselskabernes energispareindsats ........................................................................ 26

6.2.4 Selskabernes involvering .............................................................................................. 27

6.2.5 Overholdelse af besparelsesforpligtigelsen .................................................................. 28

6.3 Energieffektiviseringsaftalen ............................................................................................... 28

6.3.1 Formål .......................................................................................................................... 28

6.3.2 Energieffektiviseringsaftalen – generelt ....................................................................... 28

6.4 Vækstplan DK ..................................................................................................................... 30


– Hovedrapport



Side 4 af 93

6.4.1 Formål .......................................................................................................................... 30

6.4.2 Vækstplan DK – generelt ............................................................................................. 30

6.5 Opsummering ...................................................................................................................... 33

6.6 Kommentar .......................................................................................................................... 33

7. Casestudie 1. del – Elbesparende projekt hos Cheminova A/S ............................................ 35

7.1 Formål .................................................................................................................................. 35

7.2 Fokus i casen ....................................................................................................................... 35

7.3 Kontakt ................................................................................................................................ 35

7.4 Cheminova – Rønland ......................................................................................................... 36

7.4.1 Forslag fra procesoperatør ............................................................................................ 37

7.4.2 Anlægsopbygning ......................................................................................................... 38

7.4.3 Første besparelsesforslag .............................................................................................. 39

7.5 Dataindsamling .................................................................................................................... 40

7.5.1 Måleusikkerheder ......................................................................................................... 41

7.6 Energibesparelse .................................................................................................................. 42

7.7 Opsummering ...................................................................................................................... 42

7.8 Usikkerheder ........................................................................................................................ 43

8. Spørgeskema .............................................................................................................................. 44

8.1 Formål .................................................................................................................................. 44

8.2 Opbygning ........................................................................................................................... 44

8.3 Resultat ................................................................................................................................ 46

8.4 Kommentar til spørgeskema ................................................................................................ 47

8.5 Opsummering ...................................................................................................................... 48

9. Hvordan er elprisen opbygget? ................................................................................................ 49

9.1 Formål .................................................................................................................................. 49

9.2 Metode ................................................................................................................................. 49

9.3 Hvordan er elprisen opbygget på nuværende tidspunkt? ..................................................... 49

9.4 Vækstplan DK – hvordan sammensættes elprisen? ............................................................. 57

9.5 Sammenligning af elprisen før og efter Vækstplan DK ...................................................... 59

9.6 Opsummering ...................................................................................................................... 60

10. Casestudie 2. del ........................................................................................................................ 61

10.1 Formål .................................................................................................................................. 61

10.2 Enhedspriser ........................................................................................................................ 61

10.3 Økonomisk besparelse ......................................................................................................... 62

10.4 Tilbagebetalingstid .............................................................................................................. 63

10.4.1 Inden Vækstplan DK .................................................................................................... 63

10.4.2 Efter Vækstplan DK ..................................................................................................... 63

10.5 Opsummering ...................................................................................................................... 64

11. Energibesparelser med Vækstplan DK ................................................................................... 65

11.1 Formål .................................................................................................................................. 65

11.2 Metode ................................................................................................................................. 65

11.3 Interview .............................................................................................................................. 66

11.3.1 Udførelse af interview .................................................................................................. 66

11.3.2 Interview af Energistyrelsen ......................................................................................... 67


– Hovedrapport



Side 5 af 93

11.3.3 Interview af EnergiMidt ............................................................................................... 67

11.3.4 Interview af Cheminova ............................................................................................... 68

11.3.5 Transskribering ............................................................................................................. 68

11.3.6 Analyse ......................................................................................................................... 69

11.4 Energibesparelser ................................................................................................................. 70

11.5 Tilskud til energibesparelser ................................................................................................ 73

11.6 Vækstplan DK ..................................................................................................................... 75

11.7 Opsummering ...................................................................................................................... 81

12. Diskussion af metode ................................................................................................................ 83

12.1 Formål .................................................................................................................................. 83

12.2 Diskussion ........................................................................................................................... 83

13. Opsummering ............................................................................................................................ 84

13.1 Formål .................................................................................................................................. 84

13.2 Elprisen ................................................................................................................................ 84

13.3 Tilbagebetalingstid .............................................................................................................. 85

13.4 Fokus på energi .................................................................................................................... 86

13.5 Bortfald af energieffektiviseringsaftalen ............................................................................. 86

13.6 Målsætning i den energipolitiske aftale ............................................................................... 87

14. Konklusion ................................................................................................................................. 88

15. Perspektivering ......................................................................................................................... 89

16. Litteraturliste ............................................................................................................................ 90


– Hovedrapport



Side 6 af 93

1. Tabel- og figuroversigt

1.1 Tabeloversigt Tabel 1 er en opsummering af den ugentlige beregnede energibesparelse ........................................ 42

Tabel 2 viser de aktuelle afgiftssatser på elektricitet ......................................................................... 51

Tabel 3 angiver hvordan elprisen, inklusiv afgifter, er sammensat ................................................... 52

Tabel 4 viser hvordan afgifterne godtgøres ........................................................................................ 53

Tabel 5 viser hvor stor del af elafgifterne de momsregistrerede virksomheder kan få godtgjort ...... 54

Tabel 6 viser et priseksempel ved et elforbrug under 15 GWh .......................................................... 55

Tabel 7 reel afgift og elpris ved et elforbrug på 50 GWh årligt ......................................................... 56

Tabel 8 oversigt over afgifter og godtgørelser efter Vækstplan DK .................................................. 57

Tabel 9 viser hvordan elprisen sammensættes, uden godtgørelse, efter Vækstplan DK ................... 57

Tabel 10 elprisens størrelse efter indførelsen af Vækstplan DK ........................................................ 58

Tabel 11 sammenligning af elprisen før og efter Vækstplan DK ...................................................... 59

Tabel 12 viser hvordan den økonomiske besparelse ændres som følge af Vækstplan DK ................ 62

Tabel 13 viser hvordan tilbagebetalingstiden ændres som følge af Vækstplan DK .......................... 63

1.2 Figuroversigt Figur 1 pilediagram over projektets opbygning samt illustration af de emner der behandles ........... 12

Figur 2 viser fordelingen af industriens elforbrug i 2012 .................................................................. 23

Figur 3 viser energiselskabernes besparelser fordelt på energiarter for 2012 .................................... 27

Figur 4 viser en oversigt over Vækstplan DK's opbygning ............................................................... 31

Figur 5 viser sammenhæng mellem aftalerne i redegørelsesafsnittet ................................................ 33

Figur 6 viser kølesystemernes sammenhæng ..................................................................................... 39

Figur 7 viser resultatet af spørgeskemaets spørgsmål 5 ..................................................................... 47

Figur 8 viser resultatet af spørgeskemaets spørgsmål 6 ..................................................................... 47

Figur 9 viser hvordan elprisen sammensættes i hovedtræk. Tallene til diagrammet er fra Tabel 3 .. 52

Figur 10 viser hvordan fordelingen af de enkelte bidrag til den samlede elpris forholder sig.

Procentsatserne er i forhold til tallene i Tabel 3 ................................................................................. 53

Figur 11 illustration af elprisen ved et elforbrug under 15 GWh/år ................................................... 56

Figur 12 viser afgiftens størrelse svarende til 0,4 øre/kWh, hvilket er minimumsafgiftssats ............ 58

Figur 13 illustration af elprisen inden indførelsen af Vækstplan DK ................................................ 59

Figur 14 illustration af elprisen efter indførelsen af Vækstplan DK .................................................. 59

Figur 15 viser udviklingen af enhedspriserne før/efter Vækstplan DK ............................................. 61

Figur 16 viser hierarkiet inden for energibesparelsesområdet ........................................................... 66

Figur 17 viser resultatet af spørgeskemaets spørgsmål 10 ................................................................. 70

Figur 18 viser resultatet af spørgeskemaets spørgsmål 3 ................................................................... 72


Figur 20 viser resultatet af spørgeskemaets spørgsmål 11 ................................................................. 73

Figur 21 viser hvordan energieffektivitet er vægtet i forhold til lave produktionsomkostninger ...... 76



– Hovedrapport



Side 7 af 93

2. Forord

Dette projekt undersøger konsekvenserne af Vækstplan DK i henhold til energiforhold i danske

energiintensive virksomheder.

Rapporten er skrevet som afsluttende bachelorprojekt på Aarhus maskinmesterskoles 6. semester.

I forbindelse med udarbejdelsen af projektet, skal der rettes en stor tak til følgende personer:

Asger A. Krogh – Driftsingeniør, Cheminova A/S

Niels Kirkegaard Bækdal – LEAN manager, Cheminova A/S

Ulf Rytter Jensen – Fagansvarlig, EnergiMidt A/S VE & kompetencecenter

Christian Stege – Fuldmægtig, Energistyrelsens Erhvervsteam

Majbritt Vard Nielsen – Afdelingsleder, Energistyrelsens Erhvervsteam

Claus Krog Ekman – Cand. Scient. PhD., Energistyrelsen

De 32 energiintensive virksomheder, der har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen

Oplysninger af læsermæssig karakter

Væsentlige beregninger og andet baggrundsmateriale for hovedrapporten befinder sig som bilag.

Det er derfor bevidst valgt, at opdele projektet i en hoved- og bilagsrapport. Dette er med henblik

på, at bilagene bedre kan supplere hovedrapporten, da de nu kan læses samtidigt.

I problemformuleringen er der anvendt uddrag og citater til at underbygge problembeskrivelsen.

Første uddrag stammer fra Vækstplan DK. Problemstillingen regeringen forsøger at behandle med

Vækstplan DK, opridses her kort og præcist. Næste citat stammer fra et interview af Bjarke Møller.

Bjarke Møller er ansvarshavende chefredaktør på den uafhængige tænketank ”Mandag Morgen”.

Interviewet er offentliggjort på websiden RÆSON, der er et uafhængigt nyhedsmagasin. Det

vurderes derfor, at de benyttede uddrag og citater besidder en høj validitet samt reliabilitet. De

vurderes derfor til at være kvalificerede til at underbygge problembeskrivelsen for projektet.


– Hovedrapport



Side 8 af 93

3. Indledning

3.1 Formål

Dette projekt har til formål, at belyse konsekvenserne af Vækstplan DK, i henhold til de danske

energiintensive virksomheders incitamentet til at realisere energibesparelser. Projektet henvender

sig dels til de energiintensive virksomheder, og dels til de energiselskaber, der står for at levere

elektriciteten samtidig med, at de skal overholde den energipolitiske aftale af 22. marts 2012.

Projektet danner yderligere baggrunden for at opfylde formålene for ”Modul 31 –

bachelorprojektet”.

3.2 Problembeskrivelse

Den økonomiske krisetid har i de seneste år udfordret mange af verdens lande. De danske

virksomheder er blevet hårdt ramt. Den økonomiske krise har medført, at mange virksomheder er

lukkede eller har flyttet produktionen til udlandet. Det har forårsaget, at mange arbejdspladser er

forsvundet. I Danmark ligger ledighedsprocenten, for fuldtidsledige, i øjeblikket nær det højeste

siden krisen indtrådte i 20081

. Krisen har derfor udfordret Danmarks evner til at skabe

arbejdspladser.

Regeringen har i 2013 vedtaget Vækstplan DK, med ikrafttrædelse fra 1. januar 2014. Formålet

med Vækstplan DK er, grundlæggende set, at øge væksten i Danmark.

Vækstplan DK har mange berøringsflader og medfører en lang række af tiltag. Formålet med

Vækstplan DK er, at styrke virksomhederne og skabe flere jobs i den private sektor. Det gøres

blandt andet ved at befordre en mere konkurrencedygtig produktion, for de danske virksomheder,

set i forhold til den internationale konkurrence. Vækstplan DK fungerer derfor som et led i

regeringens ønske om at øge væksten i Danmark.

”… Regeringen er optaget af at ramme den rigtige balance, så Danmark både nu

og i fremtiden bliver ved med at være et grønt og energieffektivt foregangsland,

samtidig med at det sikres, at virksomhedernes energiomkostninger understøtter en

1 (Danmarks Statistik [1], 2013)


– Hovedrapport



Side 9 af 93

konkurrencedygtig produktion. Den danske afgiftspolitik skal derfor sammensættes

således, at miljø- og klimahensyn varetages, samtidig med at virksomhedernes

omkostninger ikke forøges unødigt.”2

Ud fra ovenstående uddrag står det klart, at der med indførelsen af Vækstplan DK ønskes at danne

et grundlag for en mere konkurrencedygtig produktion. Dette grundlag vil skabes ved blandt andet,

at indføre lempelser på elafgifterne. Derved gøres det billigere for private virksomheder at

producere.

Der er dog flere områder, at være konkurrencedygtig inden for. Ses der bort fra en

konkurrencedygtig produktion, og fokuseres der i stedet på det at være energieffektiv, har Danmark

internationalt set, udmærket sig ved at være et af verdens bedste3. Denne høje konkurrenceevne,

inden for det energieffektive område, kommer som et resultat af høje energipriser og strenge

miljøkrav. Ses der på den energieffektive front, har høje afgifter derfor styrket Danmark, set i

forhold lande der ikke har investeret i energieffektivitet på samme høje niveau.

Debattører stiller derfor spørgsmålstegn omkring det at indføre lempelser på elafgifterne. Vil lavere

afgifter betyde en nedgang i antallet af energibesparelser, og dermed stilstand inden for det

energieffektive område? Dette kritiske spørgsmål skal især ses i lyset af, at der skal konkurreres i en

fremtid, hvor der er forventninger om stadigt stigende energipriser4.

”… For det andet peger afgiftslettelserne på de grønne afgifter i den gale retning.

Fremtidens konkurrenceparameter bliver ikke lønkonkurrenceevnen, men derimod

ressourcekonkurrenceevnen, altså evnen til at sænke brugen af råstoffer og energi,

fordi priserne på det område vil være stigende de kommende år. Det betyder, at de

mest energieffektive virksomheder også bliver de mest konkurrencedygtige i

fremtiden.”5

Debatten beror på, at den konkurrencefordel vi har oparbejdet i forbindelse med høje energipriser,

vil minimeres på længere sigt, som konsekvens af Vækstplan DK.

2 (Regeringen, 2013, p. 43)

3 (Danmarks Nationalbank, 2009, p. 93)

4 (Danmarks Nationalbank, 2009, p. 93)

5 (Møller, 2013)


– Hovedrapport



Side 10 af 93

Der er dog stadig fokus på at spare på energien fra regeringens side. De danske energiselskaber har,

siden 2008, været underlagt den energipolitiske aftale. Den energipolitiske aftale indeholder

besparelsesforpligtigelser for energiselskaberne frem til 2020. Besparelsesforpligtigelserne har

været stigende i perioden fra 2012 til og med 2014, og bliver yderligere pålagt stigninger i perioden

2015-20206

. Dets formål er blandt andet, at sikre en reduktion af energiforbruget hos

virksomhederne. For at engagere yderligere til at gennemføre energibesparelser, er det muligt at

opnå tilskud til energibesparende projekter. Vil dette tilskud fortsat, eller i højere grad, være

nødvendigt efter Vækstplan DK, hvis besparelsesforpligtigelserne skal opfyldes?

Det ses som et problem, at virksomhedernes konkurrenceevne, set i forhold til deres styrke i at være

energieffektive, kan risikere at svækkes i fremtiden på grund af indførelsen af Vækstplan DK. Da

det er inden for elafgifterne, at de væsentligste lempelser indtræder, antages det at få størst

betydning for de energiintensive virksomheder; altså virksomheder med et højt elforbrug.

Spørgsmålet er, hvorvidt virksomhedernes incitament for at realisere energibesparelser, påvirkes i

forbindelse med indførelsen af Vækstplan DK. Det efterfølgende projekt vil derfor undersøge

konsekvenserne af Vækstplan DK for de energiintensive virksomheder.

4. Problemformulering

På baggrund af ovenstående problembeskrivelse, bliver bachelorprojektets omdrejningspunkt

nedenstående problemformulering:

Hovedspørgsmål:

o Hvilke konsekvenser får Vækstplan DK for energiintensive

virksomheders incitament til at realisere energibesparelser?

Underspørgsmål:

o Hvad ligger til grundlag for, at energiintensive virksomheder realiserer

energibesparelser?

- Med grundlag menes de faktorer, der er bestemmende for, om et

energibesparelsesprojekt gennemføres.

6 (Kebmin [2], 2012, p. 1)


– Hovedrapport



Side 11 af 93

o Hvordan er de energiintensive virksomheders incitament til at realisere

energibesparelser, inden indførelsen af Vækstplan DK?

- Dette skal danne et sammenligningsgrundlag, således at det er

muligt at sammenligne en før og eftervirkning af Vækstplan DK.

o Hvordan påvirker Vækstplan DK den energipolitiske aftale af 22. marts

2012?

- Den energipolitiske aftale af 22. marts 2012, er en

energispareaftale der er fremsat overfor energiselskaberne.

4.1 Afgrænsning

Projektet vil udelukkende behandle de energiintensive virksomheder og deres elforbrug til proces.

Dette begrundes med, at de energiintensive virksomheder er de største forbrugere inden for

lempelsesområdet. De energiintensive virksomheder har desuden muligheden for at opnå yderligere

tilskud igennem individuelle aftaler med Energistyrelsen. Dette ses som værende en

differentierende faktor i forbindelse med at skabe et incitament for energibesparelser hos

virksomheder.

Projektet gennemføres af to studerende, i et samarbejde med en vejleder. Der er afsat syv uger til

projektet, der afvikles i perioden fra d. 28-10-2013 til 16-12-2013. Det vurderes ikke at være

realistisk at undersøge mere end det afgrænsede emne, som er omlægningen af elafgifter. Projektet

vil derfor ikke tage stilling til, hvilke andre områder Vækstplan DK berører såsom: sænkelse af

selskabsskatten, afskaffelse af vægtbaseret emballageafgift, kørselsafgifter for lastbiler etc.

Der tages ikke stilling til de direkte miljømæssige konsekvenser som Vækstplan DK forårsager.

Dette sker ud fra den vurdering, at det ikke er muligt at forudse de miljømæssige påvirkninger, som

kan forårsages af Vækstplan DK.

Under beregningseksemplerne tages der ikke hensyn til finansieringen af investeringen samt

investeringens levetid. Det er ud fra den vurdering, at det ikke vil være muligt at kalkulere, hvordan

virksomhederne vil finansiere en eventuel investering. Yderligere vurderes det ikke at være muligt

at forudsige den eventuelle investerings levetid. Med andre ord, er det udelukkende den simple

tilbagebetalingstid, der vil blive behandlet igennem projektet.


– Hovedrapport



Side 12 af 93

4.2 Pilediagram

4.2.1 Formål

Pilediagrammet illustrerer hvordan projektets problemformulering er opbygget samt, hvilke emner

der behandles. Den stiplede firkant indikerer projektets afgrænsning. Yderligere er de fede pile

fokus områder. Figuren skal læses fra ”personens” perspektiv.

Miljømæssige

konsekvenser

Vækstplan DK

Lempelser af

elafgift Lavere

selskabsskat

Energipolitisk aftale

af 22. marts 2012

Incitament til

energi-

besparelser

Grønnere

Danmark

Afskaffelse af

emballage-

afgift

Analyse om bedre

udnyttelse af

overskudsvarme

Energiintensive

virksomheder

Energi-

effektivitet

Øget

konkurrence-

evne

Figur 1 pilediagram over projektets opbygning samt illustration af de emner der behandles

Finasiering af

investering


– Hovedrapport



Side 13 af 93

5. Metode

5.1 Formål

Det følgende afsnit vil beskrive de metoder, der benyttes igennem projektet. Derved skabes en så

høj gennemsigtighed af projektets undersøgelse som muligt. Dette er med henblik på, at give de

bedste muligheder for en gentagelse af projektet med samme slutresultat og derved højne

validiteten. Valget af metoder vil derfor blive begrundet og uddybet.

5.2 Metodeovervejelser

Der tages udgangspunkt i citatet fra Ib Andersen:

”De erfaringer, vi gør, og de antagelser, vi arbejder med, samt vort teorikendskab er

afgørende for, hvordan vi vil gribe den pågældende undersøgelse an. Dette er

afgørende for, hvilke forhold vi vil fokusere på, og hvilke vi vil fravælge. Vi skal

begynde et sted – og vi kan ikke tage hele verden med, for det er der ikke ressourcer

til.”7

Med citatet står det klart, at forfatternes baggrunde har indflydelse på, hvordan undersøgelsen

gribes an. Problemformuleringen afspejler forfatternes teoretiske baggrunde, hvor energi har været

det primære omdrejningspunkt. Der tages derfor afsæt i problemformuleringen, når det bestemmes

hvordan undersøgelsen skal gribes an.

Det er vigtigt, at gøre sig metodemæssige overvejelser. Disse overvejelser er afgørende for

projektprocessen, og er en hjælp til at forberede det kommende arbejde med at indsamle empiri,

bedst muligt. Disse overvejelser vil yderligere hjælpe til med at rette projektets arbejdsproces, og

dermed indhold, ind efter problemformuleringen. Dette vil give en sammenhængende, valid og

forståelig vidensproduktion. Metodeovervejelserne ses med andre ord som pylonerne i den

hængebro af viden, der skal produceres om den valgte problemstilling. De skal derfor give den

bedst mulige vidensproduktion ud fra de opstillede præmisser i problemformuleringens

afgrænsning.

7 (Andersen, 2005, p. 45)


– Hovedrapport



Side 14 af 93

5.3 Undersøgelsens formål

Det er af afgørende betydning, at formålet med undersøgelsen er fastlagt inden igangsættelse af

projektet. Derved sikres det, at tilgangen til undersøgelsen, samt hvad, hvorfor og hvordan der skal

undersøges, tager udgangspunkt i problemformuleringen.

Projektets formål er af forklarende karakter8. Dette begrundes med, at målet med projektets

kernespørgsmål er, at belyse de konsekvenser Vækstplan DK fører med sig, inden for en afgrænset

type af virksomheder. Projektet vil dermed forsøge at opnå generaliserende lovmæssigheder, for

netop denne type af virksomheder. Er disse generelle lovmæssigheder verificerede i form af valid

dokumentation, kan de benyttes som forudsigelser for undersøgelsesområdet9. Det er derfor en

undersøgelsestype, der opfylder dette projekts formål og problembeskrivelse.

Dermed gøres det også klart, at det udelukkende er en undersøgelse af konsekvenserne for

Vækstplan DK’s ikrafttræden der belyses. Undersøgelsen besidder derfor ikke en problemløsende

eller interventionsorienteret karakter10

.

5.4 Undersøgelsens type

Vækstplan DK’s ændringer træder i kraft pr. 1. januar 2014. Da projektet er startet i efteråret 2013,

er der som udgangspunkt base for en såkaldt før-efter-undersøgelse11

. Formålet er, at se på

konsekvenserne af Vækstplan DK efter, kontra før dets ikrafttrædelse. Det forholder sig dog sådan,

at projektet afsluttes ultimo december 2013, og det er derfor ikke muligt at undersøge de egentlige

konsekvenser som Vækstplanen medfører. Der forsøges dog, at ”tage et kig ud i fremtiden” og

undersøge, hvordan de energiintensive virksomheder tror de vil blive påvirket. Med andre ord

forsøges det at forudsige de konsekvenser, der vil opstå ved indførelsen af den nye lovgivning.

8 (Andersen, 2005, p. 20)

9 (Andersen, 2005, p. 22)

10 (Andersen, 2005, p. 23)

11 (Andersen, 2005, p. 110)


– Hovedrapport



Side 15 af 93

5.5 Undersøgelsens design

I forbindelse med at bestemme, hvorledes en undersøgelse skal foretages, er der en række faktorer

der spiller ind. Faktorerne er følgende: type af undersøgelsesenhed, antal af undersøgelsesenheder,

tidsfaktoren og om det er en del- eller totalundersøgelse12

.

Undersøgelsesenheden er, som skrevet i problembeskrivelsen, de energiintensive virksomheder.

Denne gruppe omfatter 96 virksomheder, der samlet set står for ca. 31 % af de danske

virksomheders totale elforbrug13

. Det er derfor nærliggende at rette opmærksomheden imod denne

gruppe af virksomheder, da projektets hovedtema er ændringer i elafgifter. For at underbygge

projektets formål samt undersøgelsestype, benyttes der et kombinationsdesign.

Kombinationsdesignet vælges for at højne validiteten af projektet, da anvendelsen af forskellige

delmetoder oftest giver den mest præcise besvarelse af problemformuleringen14

.

5.5.1 Diskussion af dataindsamlingsteknikker

Gruppen af energiintensive virksomheder består af relativt få virksomheder. Det står derfor klart, at

det er muligt at ”nå ud til” en anseelig andel af undersøgelsesgruppen.

De energiintensive virksomheder besidder nogenlunde samme karakteristika i forbindelse med

opmærksomheden på deres elforbrug, da de alle er aftalevirksomheder med Energistyrelsen. Det

vurderes derfor, at spørgeskemaer er ideelle til at kortlægge disse virksomheders syn på, blandt

andet, elprisens indflydelse på energibesparende projekter.

Projektets forklarende karakter, og dermed generaliserende udsagn, vurderes dog at være vanskelig

at skabe alene ud fra kvantitative data, der gives ud fra en foruddefineret spørgeramme.

Spørgerammens reliabilitet lider nemlig af, at være dannet på grundlag af en forholdsvis lille viden

om området. Som projektets hovedstudie vælges derfor et singlecasestudie, der underbygges med

en interviewspørgeramme samt en spørgeskemaundersøgelse. Der produceres derved kvantitative

data, der både tager udgangspunkt i et praktisk eksempel og en spørgeskemaundersøgelse. Dette vil

efterfølgende underbygges med kvalitative data i form af interviews, der danner baggrund for

tolkninger og uddybelser.

12

(Andersen, 2005, p. 105) 13

(Energistyrelsen [7], 2013) 14

(Nielsen, 2007, p. 79)


– Hovedrapport



Side 16 af 93

Det vælges at opstille tre kategorier til de kvantitative og kvalitative undersøgelser. Disse tre

kategorier vurderes at dække essensen af problemformuleringen. De ligger derfor til baggrund for

den spørgeramme, der vil benyttes i begge spørgeundersøgelser. De tre kategorier er:

o Energibesparelser

o Tilskud til energibesparelser

o Vækstplan DK

Det efterfølgende empiriske data filtreres igennem disse tre kategorier. Derved kan dataet

sammenlignes og samlet set hjælpe til med at besvare projektets problemformulering.

5.5.2 Singlecasestudie

For at undersøge problembeskrivelsens problematik, arbejdes der med et singlecasestudie. Det

vælges at benytte et singlecasestudie, da det giver mulighed for at belyse, hvilken betydning

Vækstplan DK vil få i praksis. Der udvælges derfor en specifik virksomhed, som repræsenterer de


I singlecasestudiet arbejdes der med et energibesparende projekt. Derved dannes der baggrund for at

belyse de områder, der vurderes at have indflydelse på besparelsesprojekters gennemførelse.

5.5.3 Interviewspørgeramme

Udvælgelsen af interviewkilderne er gjort ud fra et klyngeudvalg15

. Ved at benytte et klyngeudvalg,

kan få personer repræsentere hver deres klynge. Der kan derved skabes en nuanceret fortolkning af,

hvordan ændringer i lovstof påvirker de forskellige interessenter. Det vurderes at være den mest

optimale metode, da projektet vil behandle en række af problemstillingerne set ud fra forskellige

perspektiver. De forskellige perspektiver benyttes med henblik på at opnå den mest valide tolkning

af projektets problembeskrivelse.

15

(Andersen, 2005, p. 108)


– Hovedrapport



Side 17 af 93

Der er valgt følgende tre perspektiver:

o En myndighed

o Ved behandling af, og redegørelse for, den aktuelle og fremtidige lovgivning på området, ses der på

dette fra en myndigheds perspektiv.

o Et energiselskab

o Ved undersøgelsen af, hvordan Vækstplan DK påvirker den energipolitiske aftale, ses der på dette fra

energiselskabernes perspektiv.

o En energiintensiv virksomhed

o Ved undersøgelsen af virksomhedernes incitamenter for at realisere energibesparelser, før og efter

Vækstplan DK’s ikrafttræden, ses der på dette fra virksomhedernes perspektiv. Altså, hvordan de

oplever de ændringer, som følger i kølvandet af Vækstplan DK.

5.5.4 Valget af interviewmodel

Designet af interviewspørgerammen får karakter af et kombinationsdesign, da hensigten med

interviewene befinder sig et sted mellem to kategorier af interviewdesigns.

På den ene side er tidsrammen for projektet så snæver, at det er nødvendigt at opnå den ønskede

information om undersøgelsesobjektet ved relativt få interviews. Dette kriterie taler derfor for, at

benytte delvis strukturerede interviews, hvor der arbejdes ud fra, at en række præciserede forhold

skal belyses.

På den anden side er kendskabet til undersøgelsesområdet meget begrænset, da lovforslagene i

Vækstplan DK kun lige er vedtaget, og altså endnu ikke er trådt i kraft. Det anses derfor som

fordelagtigt, at interviewene også i nogen grad bærer præg af det åbne interview. På den måde kan

de besidde et fortolkende element. Det vil sige, at der under interviewene kan stilles uddybende

spørgsmål i forsøget på, at få et indblik i den interviewedes livsverden. Det skal dog slås fast, at det

ikke forsøges, at få en forståelse af interviewpersonens personlighed. Der søges i stedet efter deres

personlige tolkninger af, hvordan deres professionelle arbejdsverdener berøres af Vækstplanen.

I forbindelse med kvalitative interviews, tages der udgangspunkt i Steinar Kvales syv stadier16

.

16

(Kvale, 1997, p. 95)


– Hovedrapport



Side 18 af 93

5.5.5 Opsummering

De delmetoder, der er valgt som projektets hovedstudier er altså: et singlecasestudie og en

interviewspørgeramme, hvor begge suppleres med en spørgeskemaundersøgelse. Derved fokuseres

der på undersøgelsesobjektet fra forskellige metodiske vinkler, og der benyttes derfor en

triangulering, hvor kombinationen etableres eksternt i undersøgelsesdesignet. Der befinder sig

indirekte en hypotese i problembeskrivelsen for projektet. Det vælges derfor, at følge et

undersøgelsesdesign, der bygger på en kvalitativ uddybelse af det kvantitative overblik17

. Der vil

med andre ord udarbejdes et casestudie som det første led i undersøgelsen samtidig med, at der

udsendes spørgeskemaer til en valgt undersøgelsesgruppe. Efterfølgende vil der benyttes interviews

til at forklare og kommentere på den indsamlede kvantitative data. På grund af tidsrammen for

projektet, foregår disse undersøgelser dog i et vist omfang sideløbende. I den forbindelse bliver

dataet behandlet i en cirkulær proces.

Kombinationsdesignet fordrer en yderligere blanding, idet undersøgelsen både tager udgangspunkt i

deduktion (spørgeskema) og induktion (singlecasestudie), ved indsamlingen af den empiri der

senere hen skal igennem en operationalisering. I den forbindelse skal der gøres opmærksom på, at

formålet med projektet er at kortlægge fremtidige konsekvenser i forbindelse med ændrede

energiforhold for virksomhederne. Der er derfor stor risiko for, at de sandheder, i form af de

generelle lovmæssigheder projektet forventes at fremstille, er provisoriske18

. Der er med andre ord

ikke sikkerhed for, at projektet hverken er validt, eller besidder en høj grad af reliabilitet, i

tidspunktet hvor Vækstplan DK’s vedtægter træder i kraft. Det begrundes med, at der til den tid kan

være opstået ny information på området.

5.6 Interessentanalyse

Det er fordelagtigt at foretage en interessentanalyse for at fastslå, hvilke emner der skal være

styrende for projektet19

. De der ses som værende interessenter for dette projekt, er de

energiintensive virksomheder. Det vælges derfor, at benytte den indsamlede kvantitative data, i

form af spørgeskemaundersøgelsen, som en form for interessentanalyse. Analysen af dette data er

det styrende parameter for, hvilken information der indgår i projektets undersøgelse. Med andre ord

17

(Nielsen, 2007, p. 82) 18

(Thurén, 2008, p. 12) 19

(Andersen, 2005, p. 42)


– Hovedrapport



Side 19 af 93

benyttes de primære data til at gennemføre en udvælgelse af de strategiske variabler, som projektet

vil opbygges af.

5.7 Litteratur

Det vælges at benytte faglitteratur i trykt form til at udforme projektets opbygnings- og metodedel.

Det vurderes, at faglitteratur i trykt form er mere anerkendt og dermed mere fyldestgørende for

projektet. Til projektets metodeafsnit benyttes Ib Andersens, Den skinbarlige virkelighed samt Peter

Nielsens, Produktion af viden. Valget af en kombination begrundes med, at Den skinbarlige

virkelighed har til hensigt ”…at give en bred oversigt over de metodemæssige overvejelser…”20

,

hvor Produktion af viden går dybere, og benyttes som ”…en praktisk guide…”21

. Under arbejdet

med interviewene tages der udgangspunkt i Steinar Kvales, Interview, der indeholder praktiske

retningslinjer til mange niveauer af interviewforskere.

Sideløbende er internettet benyttet til informationssøgning, men også til at fremskaffe det senest

gældende lovstof. Det er dog taget i mente, at brugen af internettet kræver en hvis kildekritik.

Derfor er det hovedsageligt myndighedsstof, der har været benyttet igennem projektet. Dette

vurderes, at besidde en høj validitet og dermed en forhøjet relevans for projektet.

5.8 Primær- og sekundærdata

5.8.1 Primærdata

Der vælges som primærdata et casestudie samt en interview- og spørgeskemaundersøgelse. I det

efterfølgende vil valgene for interviewspørgerammen samt spørgeskemaundersøgelsen uddybes.

Det vælges, at udføre en kombination af personlige og telefoniske interviews. Det telefoniske

interview vælges, hvor den geografiske afstand er stor. Begge interviewformer registreres i form af

lydoptagelser. Alternativt kan interviewene registreres ved optagelse af video. Dette ses der bort fra,

da det udelukkende er de interviewedes viden der vurderes at have betydning for projektet. Det er

derfor ikke nødvendigt, at analysere interaktionen mellem interviewerne og interviewpersonen.

20

(Andersen, 2005, p. 13) 21

(Nielsen, 2007, p. 7)


– Hovedrapport



Side 20 af 93

Det vides, at interviewerne kan påvirke interviewpersonen under interviewet. Påvirkningen kan

forekomme igennem interviewernes gestik, men også i høj grad igennem de stillede spørgsmål. For

at mindske en uheldig påvirkning gennem gestik, er der taget udgangspunkt i Kvales

”Kvalifikationskriterier for intervieweren.”22

.

Interviewundersøgelsen kan findes under afsnit 11. Energibesparelser med Vækstplan DK.

Det vælges, at supplere projektet med en spørgeskemaundersøgelse. Spørgeskemaundersøgelsen er

valgt, da der derved kan nås ud til flere af de 96 aftalevirksomheder. Derved afdækkes en større del

af disse virksomheders holdning til problembeskrivelsen, end de enkelte interviews giver mulighed

for. Spørgeskemaet har sine klare fordele i, at give respondenten god tid til besvarelsen og dataet er

samtidig hurtigere at efterbehandle i forhold til interviews.

Spørgeskemaundersøgelsen kan findes under afsnit 8. Spørgeskema.

5.8.2 Sekundærdata

Igennem projektet benyttes der sekundærdata i form af diverse aftaleordninger, faktaark og

vejledninger. Disse sekundærdata hjælper forfatterne til at opnå en viden inden for emnet. Der

kræves en vis indsigt i emnet for at stille de rigtige spørgsmål, der kan ende ud i en dybere

emneforståelse. Inddragelsen af sekundærdata gør det således muligt, at udføre interview- og

spørgeskemaundersøgelser. De sekundærdata, der hovedsagligt har afledt spørgsmålene til

undersøgelserne er følgende:

o Sekundærdata

o Energiselskabernes energispareindsats23

Giver indsigt i energiselskabernes indsats for opfyldelse af besparelsesforpligtigelsen

(kategori: Energibesparelser)

o Energistyrelsens aftale om energieffektiviseringer i energiintensive virksomheder24

Giver indblik i aftalen mellem Energistyrelsen og virksomhederne (kategori: Tilskud til

energibesparelser)

o Vækstplan DK25

Giver indblik i Vækstplan DK’s ændringer af den nuværende lovgivning (kategori:

Vækstplan DK)

22

(Kvale, 1997, p. 152) 23

(Dansk Industri, 2012) 24

(Energistyrelsen [2], n.d.) 25

(Regeringen, 2013)


– Hovedrapport



Side 21 af 93

Sekundærdata der benyttes direkte i undersøgelsen (casestudiet), er driftsdata fra Cheminova A/S.

Nogle af disse data er af fortrolig karakter og de kan derved ikke oplyses. De kan dog opdeles i

følgende kategorier:

o Driftsdata fra Cheminova A/S

o Pumpekurver

o Forholdstal for enhedspriser

o Drifts- og energidata fra produktionsanlæg

5.9 Metodekritik

Det er forsøgt at skabe et så gunstigt grundlagt for projektets validitet som muligt. Det er dog altid

risikofyldt, at anvende så få undersøgelsesenheder som det her er tilfældet. Det kan resultere i en for

grov generalisering. Det er derfor ønskeligt, at gennemføre en mere udbredt undersøgelse, men på

grund af ressource- og tidsfaktoren vurderes det ikke at være muligt. En undersøgelse med flere

enheder eller en yderligere dybde vil være meget krævende, både ressource- og tidsmæssigt. Det

vurderes derfor, at valget af metodetrianguleringen, de tre perspektiver samt

spørgeskemaundersøgelsen giver tilstrækkelig validt data til at danne grundlag for projektets

eksistens.


– Hovedrapport



Side 22 af 93

6. Redegørelse

6.1 Definitioner

6.1.1 Formål

Det efterfølgende afsnit har til formål at redegøre for en række af de definitioner, som vil optræde

igennem projektet. Definitionerne besidder ofte en omfattende bagvedliggende betydning, og det er

derfor vigtigt at oplyse om, hvordan forfatterne opfatter definitionernes betydning. Dette vil højne

projektets mening for læseren26

.

Proceslisten27

Proceslisten er et bilag til CO2-afgiftsloven. Listen beskriver de processer, der betegnes som

værende energiintensive. Falder en virksomhed ind under et punkt på proceslisten, er der mulighed

for at indgå en energieffektiviseringsaftale med Energistyrelsen.

Promskriteriet28

Hvis virksomhedens reelle afgifter udgør mere end 4 pct. af refusionsgrundlaget, er der tale om en

opfyldelse af promskriteriet.

Energiintensiv

Igennem projektet vil definitionen energiintensiv blive benyttet til at beskrive en bestemt klynge af

virksomheder (de 96 aftalevirksomheder). Fælles for denne klynge er, at deres proces falder ind

under et, eller flere, af de 37 punkter på proceslisten. Ved at falde ind under et, eller flere, af disse

punkter, betegnes virksomhedernes proces som værende ”tung proces”. Indgår virksomhederne en

energieffektiviseringsaftale med Energistyrelsen, skal de yde en ekstra indsats for at spare energi.

Aftalen kan medføre en yderligere godtgørelse af energispareafgiften (op til 37,6 pct.)29

.

Grundet fortrolighed kan de enkelte virksomheders specifikke energiforbrug, under de forskellige

energiarter, ikke oplyses af Energistyrelsen. De 96 virksomheders samlede elforbrug kendes dog, og

26

(Thurén, 2008, p. 16) 27

(SKAT [3], 2013) 28

(Kebmin [3], 2011) § 1 stk. 2, 2) 29

(Energistyrelsen [2], n.d., p. 2)


– Hovedrapport



Side 23 af 93

udgjorde ca. 31 pct. af industriens samlede elforbrug i Danmark i 2012 (Figur 2). Den danske

industri tæller mere end 15.000 virksomheder.

Figur 2 viser fordelingen af industriens elforbrug i 201230

Energibesparelse

En energibesparelse er en mindskelse af energiforbruget, der er opnået ved at gennemføre

ændringer.

Et eksempel: Et produktionsanlæg forbruger på årsbasis 1000 kWh. Ved at foretage ændringer i

anlægget således, at årsforbruget efterfølgende er 800 kWh, er der opnået en energibesparelse på

200 kWh årligt. For at der i projektet kan være tale om en energibesparelse, er det nødvendigt at der

på forhånd er indgået en aftale med et energiselskab omkring et opkøb af energibesparelsen.

Godtgørelse (af afgifter)

Godtgørelse er en økonomisk kompensation. Når virksomheder får godtgjort en del af afgiften

betyder det, at hele, eller en del af beløbet ikke skal betales.

Et eksempel: Der skal betales 10 øre i afgift og der kan godtgøres 8 øre. Det betyder, at

virksomheden reelt set betaler differensen mellem afgiften og godtgørelsen. Virksomheden har

derved en reel afgift på 2 øre.

30

(Energistyrelsen [7], 2013), (Danmarks Statistik [2], 2012)

69%

31%

Industriens elforbrug i 2012

Øvrig industri

Energiintensive

virksomheder


– Hovedrapport



Side 24 af 93

Reel afgift

Den reelle afgift er den tilbageværende udgift for virksomheden, efter godtgørelsen af en afgift.

Tilbagebetalingstid31

Når der igennem projektet anvendes begrebet tilbagebetalingstid, tages der udgangspunkt i den

simple tilbagebetalingstid.

Den simple tilbagebetalingstid er den økonomiske besparelse på årsbasis, sammenholdt med

investeringen.

PSO-tarif32

PSO, Public Service Obligations, blev indført i 1998. Denne tarif opkræves af Energinet.dk

(efterfølgende Energinet). Tariffen dækker de omkostninger Energinet har ved driften og

udviklingen af det offentlige el-net. PSO-tariffen fastsættes af Energinet fire gange årligt og

opkræves af elselskaberne gennem elprisen. Størstedelen af PSO-tariffen udbetales til projekter, der

fremmer brugen af vedvarende energi.

Kølevands brine

Brine er et udtryk for frostsikring af vand, der benyttes til kølende formål. En brineopløsning kan

skabes ved hjælp af salt, glykol eller andre stoffer33

.

31

(EnergiMidt A/S [2], n.d.) 32

(Energinet.dk, 2012) 33

(Nielsen, 2006, p. 98)


– Hovedrapport



Side 25 af 93

6.2 Aftale om den danske energipolitik 2012-2020

6.2.1 Formål

I det efterfølgende delafsnit vil den energipolitiske aftales nøgletemaer blive belyst. Derigennem

opstilles dens målsætning.

6.2.2 Aftale om den danske energipolitik 2012-2020 – generelt

Den energipolitiske aftale understøtter fælles EU-målsætninger. Disse målsætninger arbejder hen

imod en realisering af målet om en energiforsyning, der er dækket af vedvarende energi. Første

udkast af den energipolitiske aftale trådte i kraft i 2008, men er senere blevet revideret, sidst den 22.

marts 2012. Nedenfor er aftalens hovedoverskifter oplistet:

o Aftalens hovedoverskrifter

o Et energieffektivt samfund med mindre energispild

o En grøn og bæredygtig energiforsyning baseret på vedvarende energi

o Smarte el-net mv.

o Bedre rammebetingelser for biogasudbygningen

o El og biomasse i transportsektoren

o Øget forskning, udvikling og demonstration

o Finasiering af aftalens energipolitiske initiativer

Projektets fokus ligger under hovedoverskriften ”Et energieffektivt samfund med mindre

energispild”. Aftalen sigter mod et mål i 2020, om at øge energieffektiviseringen i forbindelse med

at minimere energispildet og energiforbruget34

. Som et led i at opnå denne energieffektivisering er

et blandt mange tiltag, at energiselskaberne underlægges besparelsesforpligtigelser.

Besparelsesforpligtigelserne gældende fra den 22. marts 2012 lyder således:

o ”Energiselskabernes besparelsesforpligtigelse øges i forhold til indsatsen i perioden 2010-

2012 med 75 pct. svarende til 10,7 PJ pr. år i perioden 2013-2014 og med 100 pct. svarende

til 12,2 PJ årligt i perioden 2015-2020.”35

34

(Kebmin [2], 2012, p. 1) 35

(Kebmin [2], 2012, p. 1)

(Projektets fokus)


– Hovedrapport



Side 26 af 93

Den førnævnte besparelsesforpligtelse er endt ud i en selvstændig aftale benævnt

”Energiselskabernes energispareindsats”.

6.2.3 Energiselskabernes energispareindsats

Aftalen er indgået mellem Klima-, energi- og bygningsministeriet (kebmin) og energiselskaberne.

Det medfører, at energiselskaberne i 2013 og 2014 skal finde besparelser svarende til 1,42 pct. af

Danmarks samlede energiforbrug (2012-tal36

). I perioden fra 2015 til 2020 øges forpligtigelsen, og

det, sammen med de allerede opnåede besparelsesforpligtigelser, medfører en yderligere

procentmæssig stigning for energiselskaberne. Det vurderes derfor, at der i fremtiden stilles større

krav til energiselskaberne og deres arbejde med at udføre energibesparelser.

Disse besparelsesforpligtigelser, i form af den ovenstående energistørrelse, er yderligere opdelt i

portioner inden for følgende gruppering af energiselskaberne:

o Energiselskaber

o Elnetselskaber

o Naturgasselskaber

o Fjernvarmeselskaber

o Olieselskaber

Derved får de forskellige energiselskaber hver især en selvstændig energispareforpligtigelse37

. Der

er dog ingen krav om, hvilken energiart de forskellige energiselskaber skal opnå deres besparelser

inden for. Det vil sige, at ses der eksempelvis på elnetselskaberne, kan de opnå deres

besparelsesforpligtigelse inden for alle energiformer. Denne arbejdsform benytter de andre

energiselskaber også i praksis.

36

(Energistyrelsen [5], 2013), (Kebmin [2], 2012, p. 1) 37

(Dansk Industri, 2012, p. 4)


– Hovedrapport



Side 27 af 93

Figur 3 viser energiselskabernes besparelser fordelt på energiarter for 201238

Figur 3 illustrerer energiselskabernes procentmæssige besparelse inden for de forskellige

energiarter. Elbesparelsen udgør 17 pct. af den samlede energispareindsats (2012). Dermed vurderes

det, at elbesparelserne har en væsentlig betydning for, at energiselskaberne opnår deres

forpligtigelse. Dog skiller naturgas og fjernvarme sig ud ved at udgøre henholdsvis 26 pct. og 32

pct.

6.2.4 Selskabernes involvering

Generelt set findes der to måder, hvorpå energiselskaberne kan komme i besiddelse af en

energibesparelse, der efterfølgende kan indberettes til Energistyrelsen. Første mulighed er

udelukkende en finansiel involvering, hvor energiselskaberne køber retten til at indberette en

dokumenteret energibesparelse39

. Den anden mulighed er, at energiselskaberne yder et rådgivende

arbejde, i forbindelse med at dokumentere en energibesparelse. Som betaling for rådgivningen

kræver energiselskabet retten til at indberette besparelsen, og får derved det medfølgende tilskud.

Virksomheden oplever dog stadig en besparelse i form af det mindskede energiforbrug.

Tilskuddet udgør normalvis omkring 30 øre/kWh40

.

38

(Energistyrelsen [4], 2013, p. 4) 39

(Dansk Industri, 2012, p. 20) 40

(Energistyrelsen [3], 2012, p. 45)


– Hovedrapport



Side 28 af 93

Tilskuddet til energibesparelser finansieres over energiselskabernes nettariffer. Energiselskaberne

oplever derfor ingen reel omkostning. Energitilsynet fastsætter indtægtsrammerne for disse

nettariffer, for at selskaberne ikke skal udnytte deres monopolstatus41

. Energitilsynet forhøjer dog

indtægtsrammerne i forbindelse med stigningen i besparelsesforpligtigelserne. Forhøjelsen

fastsættes på baggrund af tidligere års gennemsnitlige omkostninger til opfyldelsen af

besparelsesforpligtigelserne42

.

6.2.5 Overholdelse af besparelsesforpligtigelsen

Over- eller underdækkes besparelsesforpligtigelsen kan de overføres til næste kalenderår.

Energistyrelsen tillader ikke en større underdækning end 45 pct. ved udgangen af 201343

.

Energistyrelsen har mulighed for, at give de enkelte energiselskaber påbud, hvis forpligtelserne ikke

overholdes. Tages dette påbud ikke til efterretning, kan energiselskabet straffes med bøde efter

straffeloven44

.

I 2012 realiserede energiselskaberne tilsammen 139 pct. af deres forpligtigelse45

. Energiselskaberne

har derfor overdækket besparelsesforpligtigelsen for 2012, der var på 6,1 PJ, og har derved allerede

realiseret en del af besparelsesforpligtigelsen for 2013.

6.3 Energieffektiviseringsaftalen

6.3.1 Formål

Dette delafsnit har til formål, at redegøre for energieffektiviseringsaftalen. Delafsnittet vil oplyse

omkring aftalens baggrund samt, hvilke betingelser virksomheden skal opfylde for at indgå aftalen.

6.3.2 Energieffektiviseringsaftalen – generelt

Energistyrelsen har indgået aftaler om energieffektiviseringer med virksomheder i Danmark siden

1996. Det er ofte store, energiintensive produktions- og fremstillingsvirksomheder der indgår

aftalen46

. Aftaleordningen har flere formål. Først og fremmest vil den sikre et stærkt incitament til

41

(Energitilsynet, n.d.) 42

(Kebmin [1], 2010) § 19 stk. 6 43

(Dansk Industri, 2012, p. 4) 44

(Kebmin [1], 2010) § 21 45

(Energistyrelsen [4], 2013, p. 1), Tabel 1 46

(Energistyrelsen [2], n.d., p. 1)


– Hovedrapport



Side 29 af 93

at fremme energieffektivisering i de energiintensive virksomheder i Danmark. Derigennem sikres

det, at virksomhederne er på forkant med EU’s målsætning om at nedbringe energiforbruget.

Målsætningen er at nedbringe energiforbruget i EU med 20 pct. i 2020 i forhold til gældende

prognoser47

. Et andet formål er at styrke virksomhedernes konkurrenceevne. Dette sker ved, at der

gennemføres permanente energibesparelser samtidig med, at der ydes tilskud til afgifterne på

elektricitet. Tilskudspuljen udgør i dag mellem 40 – 50 mio. kr. årligt (2013).

For at virksomhederne kan indgå aftalen, skal de opfylde ét af følgende to kriterier:

o Betingelser for at indgå aftalen48

o Virksomheden skal benytte energi til processer jævnfør proceslisten (tung proces)

o Virksomheden skal opfylde promskriteriet

Indgås der en energieffektiviseringsaftale med Energistyrelsen, er det muligt at få godtgjort op til

37,6 pct. af energispareafgiften. Ved indgåelse af aftalen, stilles der følgende krav til virksomheden:

o Krav til virksomheden49

o Implementering af energiledelsessystem (DS/EN ISO 50001)

o Foretage særlige undersøgelser af virksomhedens energiforbrug

o Foretage gennemgribende analyser af fremstillingsprocesser- eller anlæg

o Undersøge muligheden for om nyt produktionsteknologi kan nedbringe

energiforbruget

o Energibesparelsesprojekter med en simpel tilbagebetalingstid under fire år skal

gennemføres

En implementering af energiledelsessystemet anslås at koste 100.000 kr. Evalueringsrapporter viser,

at det er en beskeden investering i forhold til, hvad ledelsessystemet reelt indbringer for

virksomheden50

.

Energieffektiviseringsaftalen har ingen direkte forbindelse til aftalen om den danske energipolitik af

22. marts 2012. Energieffektiviseringsaftalen hjælper dog med at opnå besparelsesforpligtigelserne,

da den bevirker, at virksomhederne sætter fokus på energien.

47

(EU kommisionen, 2011, p. 2) 48

(Kebmin [3], 2011) § 1 stk. 2 49

(Energistyrelsen [2], n.d., p. 1) 50



– Hovedrapport



Side 30 af 93

6.4 Vækstplan DK

6.4.1 Formål

Formålet med efterfølgende delafsnit er, dels at forklare om Vækstplan DK og dens visioner, og

dels at give et overblik over de informationer planen indeholder, som er relevante for dette projekt.

6.4.2 Vækstplan DK – generelt

Vækstplan DK er regeringens udspil til en fornyelse af den tidligere reform- og

moderniseringsdagsorden ”Danmark i arbejde – udfordringer for dansk økonomi mod 2020”51

.

Vækstplanen blev fremsat den 17. maj 2013, og den 28. juni 201352

(set ud fra datoen på

offentliggørelsen på lovtidende.dk) vedtog folketinget de fire lovforslag. Lovforslagene skal blandt

andet, forbedre rammevilkårene for de danske virksomheder. De fire lovforslag lyder således:

o De fire lovforslag

o Sænkelse af selskabsskatten

o Genindførelse af Bolig Jobordningen samt skattekreditter

o Sænkelse af afgifterne på øl og sodavand

o Ændringer af energiafgifterne

Vækstplan DK er overordnet set inddelt i tre reformspor. Disse reformspor behandler hver især vidt

forskellige områder, men arbejder alle hen imod det samme fælles mål, nemlig at få skabt vækst,

jobs og bedre konkurrenceevne i danske virksomheder.

51

(Regeringen, 2013, p. 10) 52

(Civilstyrelsen, 2004)

(Projektets fokus)


– Hovedrapport



Side 31 af 93

Nedenstående ses en oversigt over Vækstplan DK’s tre reformspor (Figur 4).

Tre reformspor med Vækstplan DK

Figur 4 viser en oversigt over Vækstplan DK's opbygning

Det er under reformsporet ”reformer der forbedrer vilkår for private virksomheder”, at de

elementer der ligger til grund for dette projekt findes. Derfor vil de to resterende reformspor, som

Vækstplan DK indeholder, ikke blive behandlet yderligere, da de ingen direkte sammenhæng har

med den opstillede problembeskrivelse.

Som et led i at opfylde hovedmålet om at styrke Danmark på de ovennævnte områder, fremsætter

regeringen følgende ændringer under det førnævnte reformspor:

o Ændringer ved reformspor53

o Nedsættelse af selskabsskatten

o Lempelser af produktionsrelaterede afgifter

o Afskaffelse af vægtbaseret emballageafgift

o Skattekredit til forskning og udvikling

o Øget momsfradrag for hotelovernatninger

o Succession til erhvervsdrivende familiefonde

o Lavere spildevandsomkostninger

o Kørselsafgifter for lastbiler indføres ikke

o Baneafgifter

o Regeringens vækstteams

o Eksport- og investeringsfremme

o Tiltrækning af udenlandsk arbejdskraft

53

(Skatteministeriet [4], u.d.)

Vækstplan DK

Reformer der forbedrer vilkår for

private virksomheder

Reform som øger uddannelsesniveau og

beskæftigelse

Reformer af offentlig sektor samt holdbare

offentlige finanser

(Projektets fokus)


– Hovedrapport



Side 32 af 93

Når der i det efterfølgende skrift nævnes Vækstplan DK, skal det derfor forstås som lempelser af

produktionsrelaterede afgifter.

Meningen med disse tiltag, er ifølge regeringen, at skabe gode rammer for Danmark som grønt

videns- og produktionssamfund. Samtidig vil de sørge for, at de konkurrenceudsatte og

energiintensive virksomheder får tid til at tilpasse sig.

Måden hvorpå lempelserne får indvirkning er, at der sker en omlægning af den tidligere

afgiftsopbygning. På nuværende tidspunkt er der forskel på, hvilke el-relaterede afgifter der

godtgøres. Godtgørelsesmuligheden afhænger af, hvilket definitionsområde elektriciteten benyttes

inden for.

Der er på nuværende tidspunkt tale om følgende tre definitionsområder: opvarmningsformål, let

proces og tung proces. Godtgørelsesmuligheden er stigende fra kategorien opvarmningsformål mod

tung proces. Det vil sige, at den største godtgørelse kan opnås, hvis elektriciteten benyttes til tung

proces. Ved ikrafttrædelsen af Vækstplan DK bortfalder definitionerne let- og tung proces.

Yderligere bortfalder energispareafgiften samt el-distributionsbidraget. Efterfølgende findes der kun

én afgift, benævnt elafgift. Godtgørelsen af elafgifterne af elektricitet til proces bliver således

ensrettet, og den reelle afgift bliver nedsat til EU’s minimumsafgift (0,4 øre/kWh)54

.

En nærmere beskrivelse af Vækstplan DK’s indflydelse på elprisen findes under afsnit 9. Hvordan

er elprisen opbygget?

54

(Skatteministeriet [5], 2013), § 3.3; § 3.11


– Hovedrapport



Side 33 af 93

6.5 Opsummering

Aftalen om den danske energipolitik fastsætter en besparelsesforpligtigelse for energiselskaberne.

Målene for besparelsesforpligtigelserne er 10,7 PJ i 2013-2014, og vil stige til 12,2 PJ i perioden

2015-2020. I 2012 realiserede energiselskaberne 139 pct. af den daværende forpligtigelse.

Energieffektiviseringsaftalen får virksomhederne til, at

fokusere på energien. Aftalen indebærer en

implementering af et energiledelsessystem.

Virksomhederne gennemfører derved energibesparelser,

med en tilbagebetalingstid under fire år. Samtidig opnår

de et yderligere tilskud til energispareafgiften, ud over

hvad der i forvejen gives til elektricitet benyttet til tung

proces.

Vækstplan DK vil øge konkurrenceevnen for private

virksomheder. Konkurrenceevnen vil øges ved, blandt

andet, at lempe på elafgifterne. Dette betyder, at

godtgørelsesmulighederne inden for elafgifter stiger,

således at den reelle afgift sænkes til det mindst mulige i

EU.

Figur 5 viser aftalernes indbyrdes sammenhæng.

6.6 Kommentar

Det har været nødvendigt at forenkle både Vækstplan DK og Den energipolitiske aftale, for at skabe

overskuelighed inden for projektets emner. Med andre ord er der foretaget væsentlige

afgrænsninger inden for reformsporet Reformer der forbedrer vilkår for private virksomheder

(Vækstplan DK), samt inden for Et energieffektivt samfund med mindre energispild (den

energipolitiske aftale). Der er derfor sket en naturlig eksformering55

af information igennem

arbejdet med dette lovstof. For at denne eksformering af information sker på højst mulige niveau,

55

(Andersen, 2005, p. 189)

Sammenhæng mellem aftaler

Figur 5 viser sammenhæng mellem aftalerne i

redegørelsesafsnittet

Regeringen

Energistyrelsen

Energiselskaber

Virksomheder

Vækstplan DK

Energiselskabernes

energispareindsats

Energieffektivisering

saftalen


– Hovedrapport



Side 34 af 93

kræves der en god helhedsforståelse inden for emnet56

. Lovenes gyldighedsområde er omfattende,

da de er bundet op på en række tidligere love og bekendtgørelser, der derved blot gennemgår en

forandring. Samtidig er forfatternes inden for det lovgivningsmæssige og politiske område

begrænset. Der kan derfor være usikkerhed omkring, hvorvidt det netop er det mest relevante og

essentielle information der er medtaget fra disse tekster. Det er dog forsøgt at sammenligne

aftaleordningerne med det faktiske lovstof. Det vurderes derfor, at eksformeringen er sket ud fra en

tilstrækkelig helhedsforståelse.

56

(Andersen, 2005, p. 192)


– Hovedrapport



Side 35 af 93

7. Casestudie 1. del – Elbesparende projekt hos

Cheminova A/S

7.1 Formål

Formålet med efterfølgende singlecasestudie er at udarbejde en elbesparelse. Elbesparelsen skal

ligge til baggrund for at undersøge hvorvidt Vækstplan DK får indflydelse på et elbesparende

projekt. For at underbygge projektets fokusområde, tages der udgangspunkt i en energiintensiv

virksomhed.

7.2 Fokus i casen

Casen fokuserer på en række energibesparende forslag, der ender ud i én samlet elbesparelse.

Hvordan besparelsesforslagene i praksis vil implementeres har i dette tilfælde ingen relevans, og vil

derfor ikke blive behandlet. I det efterfølgende fokuseres der udelukkende på, at nå frem til en

endelig kilowatttime besparelse.

7.3 Kontakt

Der er taget kontakt til Cheminova A/S (betegnes fremadrettet som Cheminova). Det skete ud fra Ib

Andersens ”Gode råd, når du søger adgang til organisationer57

”, hvor henvendelsen var af

karakteren kontakt via netværk. Valget af netop Cheminova begrundes med, at deres procestyper

falder ind under proceslistens punkt 31, og de derfor anses for at være en energiintensiv

virksomhed58

. Dermed er de en af projektets undersøgelsesenheder. Resultatet af casen skal

repræsentere de energiintensive virksomheder.

Formålet med henvendelsen er, at få indsigt i en energiintensiv virksomheds eventuelle

energibesparende projekter. Målet er ydermere, at finde frem til et mindre energibesparende projekt.

Dette skal skabe rammerne for selvstændigt, at kunne fremstille en salgbar elbesparelse for

Cheminova. Der vil derved opstå et beregningsgrundlag, der videre kan benyttes til at undersøge

om Vækstplan DK påvirker et elbesparende projekt.

57

(Andersen, 2005, p. 138) 58

(SKAT [3], 2013)


– Hovedrapport



Side 36 af 93

Det er valgt at opstille en række kriterier for det selvstændige besparelsesprojekt. Kriterierne

hjælper med at præcisere og tydeliggøre, hvad der kræves for, at projektet er fyldestgørende som

casestudie.

Forfatternes ressourcer er begrænsede i form af tid, og det stiller derfor krav til casestudiets omfang.

Samtidig er det vigtigt, at besparelsesprojektet besidder tilstrækkelig baggrundsinformation, så der

undervejs ikke opstår for mange uvisheder og dermed tidskrævende spørgsmål. Ydermere er det

kun relevant at se på et elbesparende tiltag, på baggrund af dette projekts fokusområde. Kriterierne

er derfor følgende:

o Kriterier for casestudie

o Projektet skal besidde et begrænset omfang

o Projektet skal omhandle en elbesparelse

o Projektet skal udføres egenhændigt og derfor besidde tilstrækkelig information

Der er opnået kontakt til driftsingeniøren Asger A. Krogh (herefter AAK). AAK er ansvarshavende

for proces- og energioptimering på en lang række af Cheminovas produktionsanlæg. AAK har

været meget behjælpelig og lydhør overfor idéen om et miniprojekt, og var af den opfattelse, at et

samarbejde kunne gavne begge parter.

AAK har, igennem virksomhedens LEAN arbejde, ugentlige tavlemøder på hvert

produktionsanlæg. Et af de seneste tavlemøder medførte et optimeringsforslag kommende fra en af

procesoperatørerne på Fyfanon-anlægget. Forslaget er indtil nu kun svagt bearbejdet, og der er

opnået enighed om, at det derfor kan opfylde kriterierne for det miniprojekt, som skal danne

grundlaget for casestudiet.

7.4 Cheminova – Rønland

Cheminova er den største af de tre døtre i moderselskabet Auriga Industries A/S. Hovedaktionæren

er Aarhus Universitets Forskningsfond og de to andre datterselskaber er tilkøbene Hardy

International og Skamol. Cheminova er placeret i Vestjylland og producerer, videreudvikler og

optimerer planteværnsmidler til landbruget.


– Hovedrapport



Side 37 af 93

7.4.1 Forslag fra procesoperatør

Besparelsesforslaget fra procesoperatøren omhandler en del af Fyfanon-anlæggets kølesystem. Det

er derfor kølesystemerne, der er blevet fokusområdet for casen. Der følger nu en beskrivelse af

deres formål på produktionsanlægget.

På Fyfanon-anlægget findes der tre forskellige kølesystemer, der i deres separerede tilstand tjener

hvert deres køleformål. De tre forskellige kølesystemer er navngivet som følgende:

o Fyfanon køleanlæg

Intern brine systemet

Ekstern brine systemet

20 °C brine systemet

Farverne refererer til Figur 6 side 39.

Intern brine systemet

Intern brine systemet er en brineopløsning, der udelukkende bliver cirkuleret rundt på Fyfanon-

anlægget. Den interne brine køles af fjordvand i en pladevarmeveksler placeret på Fyfanon-

anlægget. Fjordvandet leveres til Fyfanon-anlæggets pladevarmeveksler, af enorme

cirkulationspumper, der befinder sig i pumpehuset og hører under fællesanlæggene.

Ekstern brine systemet

Ekstern brine systemet er en brineopløsning, der distribueres rundt til en lang række

produktionsanlæg, herunder Fyfanon-anlægget. Ekstern brinen nedkøles til – 7 °C af et

ammoniakbaseret køleanlæg, der hører under fællesanlæggene. Køleanlæggets kondensatorer bliver

kølet af fjordvand fra pumpehuset.

20 °C brine systemet

20 °C brine systemet er en brineopløsning, der udelukkende cirkuleres rundt på Fyfanon-anlægget.

20 °C brinen kan køles af begge de ovennævnte kølemedier i en fælles pladevarmeveksler, placeret

på Fyfanon-anlægget. Det skal nævnes, at selve navnet (20 °C) ingen videre sammenhæng har med

kølemediets temperatur. Det er udelukkende en gammel betegnelse for en tidligere krævet

temperatur af kølemediet. Processen kræver en lavere temperatur på grund af udbygninger på

produktionsanlægget, og dermed af 20 °C brinens benyttelsesområde. Fjordvandstemperaturen er


– Hovedrapport



Side 38 af 93

afgørende for, hvilket kølemedie der køler 20 °C brinen. Fjordvandstemperaturen kan variere fra

1,2 °C til 21,7 °C på årsbasis59

. Fra maj til og med september er fjordvandstemperaturen for høj til

at kunne køle 20 °C brinen tilstrækkeligt (ifølge procesoperatører på Fyfanon-anlægget). Derfor

køles 20 °C brinen, i den tidsperiode de betegner som sommerhalvåret, af ekstern brine.

7.4.2 Anlægsopbygning

Selve produktionsanlægget består, blandt andet, af en lang række kondenseringstanke, hvori

produktet reagerer. Produktet gennemløber altså et antal trin med forskellige temperatursetpunkter,

indtil det har nået en ønsket renhed og kvalitet. Selve kondenseringsreaktionen udvikler varme.

Derfor er kondenseringstankene udført med kølekapper. Disse kølekapper omslutter omtrent 2/3 af

tankenes overflade, og er kølet af de forskellige brineopløsninger.

I de første kondenseringstrin doseres det endelige produkts bestanddele. Det er altså i de første

kondenseringstanke, at der sker den største reaktion og varmeudvikling. Derfor er de første

kondenseringstankes kølekapper kølet af et koldere kølemedie end de resterende (ekstern brine).

Det sikres således, at setpunktet for reaktionerne i disse trin kan overholdes.

De første kondenseringstankes kølekapper er yderligere suppleret med kølekapacitet fra en polybloc

kølet af ekstern brine (en form for rørvarmeveksler, som er opbygget af grafitblokke, der bevirker

en modstandsdygtighed overfor aggressive medier). Sammen med en cirkulationspumpe kan en

delstrøm af produktet nedkøles kraftigt, således at middeltemperaturen sænkes. Denne supplerende

polybloc bliver på nuværende tidspunkt dog sjældent benyttet.

De resterende kondenseringstrin er kølet af et andet kølemedie (20 °C brine), da der efterfølgende

kun sker en begrænset varmeudvikling fra den tilbageværende reaktion.

På Figur 6 side 39 ses en principskitse over kølesystemernes sammenhæng.

59

Kølevandstemperaturer fra 2012, kilde: Cheminova


– Hovedrapport



Side 39 af 93

Fyfanon-anlæggets kølevandssystemer

Figur 6 viser kølesystemernes sammenhæng

7.4.3 Første besparelsesforslag

Besparelsesforslaget som procesoperatøren har fremsat, er at tilslutte polybloc’en til et andet og

billigere kølemedie (intern brine). Samtidig skal prioriteringsrækkefølgen byttes om, således at

polybloc’en står for den primære køling af processen, og derfor altid skal køle med dens fulde

kapacitet. Kondenseringstankenes kølekapper skal efterfølgende udelukkende benyttes som

supplerende køling, såfremt polybloc’en ikke er tilstrækkelig året rundt. Med andre ord vil den

største mængde reaktionsenergi flyttes fra processen med et billigere kølemedie, og i et mere

effektivt køleaggregat (polybloc).


– Hovedrapport



Side 40 af 93

Dette besparelsesforslag ledte efterfølgende til en gennemgang af kølesystemernes drift.

Gennemgangen åbnede øjnene for flere mulige besparelsesområder. Derfor er kølesystemerne

blevet kortlagt af driftspersonalet. Kortlægningen har givet et overblik der, igennem en bedre

systemforståelse, har affødt flere konkrete forslag ud over førstnævnte:

o Første forslag

o Benytte polybloc W6025 med andet kølemedie til primærkøling

o Efterfølgende forslag

o Frekvensregulering af ekstern brine pumpe P560

I forbindelse med et mindre behov for køling af de første kondenseringstanke

o Frekvensregulering af 20 °C brine pumpe P530

I forbindelse med en ombygning af temperaturreguleringen ved varmeveksler W0540

7.5 Dataindsamling

Efter en nærmere undersøgelse af besparelsesforslagene vurderes det, at der er en mulig besparelse

ved at gennemføre forslagene. For at beregne besparelsesforslagenes størrelse tages der

udgangspunkt i anlæggets aktuelle drift. Anlæggets drift bestemmes ved hjælp af målinger.

Målingerne, der ligger til baggrund for beregningerne, foretages af forfatterne i samarbejde med

Cheminova. Cheminova stiller måleudstyr og ekspertise til rådighed. De foretagne målinger er af

følgende karakter:

o Måleinstrumenter

o Flowmåling af kølemedie (Flexim Fluxus ADM 6725 – ultralyds

flowmålingsinstrument med mulighed for logning)

o Tykkelsesmåling af kølevandsrør (Elcometer NDT – ultralyds

tykkelsesmåleinstrument)

o Temperaturmåling af kølemedie (EL-USB-1-LCD – temperaturføler med

termistorprøvespids, med mulighed for logning)

Målingerne er foretaget således, at der forefindes et unikt dataark, der indeholder data fra det

pågældende målested. Dataarkene er nummererede efter målestederne, og hjælper med at


– Hovedrapport



Side 41 af 93

systematisere målingerne. Disse dataark vurderes ikke, at have relevans for læseren og er derfor

ikke medtaget i projektet.

Efter målingerne er der indledt en dialog med AAK. Hans rolle er at vurdere, hvilke flow og

temperaturer der er realistiske rundt i anlægget efter en eventuel ombygning. Det er disse

vurderinger, der ligger til baggrund for besparelsen og de efterfølgende ”antagelser” i

bilagsberegningerne.

Målinger og antagelser indgår i energiberegningerne der findes som 3. Bilag – 3.2 Beregning af

energibesparelse.

7.5.1 Måleusikkerheder

I forbindelse med måledataets reliabilitet, er der en række faktorer der bevirker, at målingerne kan

være påvirket af et givent antal tilfældigheder. Først og fremmest er flowmålingen, af kølemedierne,

foregået med en clamp-on flowmåler. En sådan flowmåler kræver en lang række informationer om

det pågældende målepunkt og medie. Der skal derfor indtastes ekstern information, for at

flowmålerens regneenhed kan bestemme et flow. Mængden af ekstern information, som skal

indkodes i flowmåleren er følgende:

o Information til flowmåler

o Rørets diameter

o Rørets godstykkelse

o Rørets indvendige ruhed

o Rørmaterialet

o Type af medie

o Kølemediets temperatur

o Afstanden imellem clamps

Samtlige af disse indtastede informationer indeholder et niveau af usikkerhed. Eksempelvis er

rørenes godstykkelse bestemt ved hjælp af en ultralyds tykkelsesmåler, hvis resultat i sig selv

indeholder en fejlvisning. Det vurderes derfor, at flowmålingerne besidder den største mængde

usikkerhed, ud af det indsamlede måledata. Et kriterium for at gennemføre energiberegninger er


– Hovedrapport



Side 42 af 93

dog, at kende massestrømmen. Det er derfor nødvendigt, at udføre flowmålinger, selvom

måleusikkerheden vurderes at være høj.

Måleusikkerhederne vurderes dog, at have en relativ ubetydelig indflydelse på casestudiets

overordnede formål. Det begrundes med, at det er den samme elbesparelse, der vil ligge til

baggrund for de videre beregninger. Usikkerhederne vurderes altså at påvirke de forventede

resultater, før og efter Vækstplan DK, i samme omfang.

7.6 Energibesparelse

Beregningerne er opgivet med et unikt referencenummer. Dette nummer knytter sig også til en

position på anlægsillustrationen (Figur 1 – 2. Bilag). I Tabel 1 vises en opsummering af

energiberegningernes besparelse. Energiberegningerne findes som 3. Bilag – 3.2 Beregning af

energibesparelse.

Beskrivelse Elforbrug Ekstern brine

Energibesparelse – ekstern brine

(se 3.2.2.3) 478,8

Energibesparelse – 20 °C brine pumpe P530

(se 3.2.3.3) 1.179,36

Energibesparelse - polybloc W6025

(se 3.2.4.3) -201,6 9.834,72

Energibesparelse i alt 1.456,56 9.834,72

Tabel 1 er en opsummering af den ugentlige beregnede energibesparelse

7.7 Opsummering

Beregningerne er endt ud i en samlet energibesparelse. Hvordan energibesparelsen videre skal

behandles er uklar. Dette begrundes med, at det ikke vides, hvilke parametre virksomhederne finder

afgørende for et energibesparende projekts gennemførelse. Det vurderes derfor, at det er nødvendigt

at undersøge hvad de energiintensive virksomheder finder afgørende for gennemførelsen af

energibesparelser. Det er derfor besluttet, at udsende en spørgeskemaundersøgelse til de 96

aftalevirksomheder.


– Hovedrapport



Side 43 af 93

7.8 Usikkerheder

Der er en række usikkerheder forbundet med de udførte beregninger af den endelige

kilowatttimebesparelse. Det er især usikkert, hvordan fællesanlæggene påvirkes af kølesystemernes

ændringer. Ved at flytte en del af den optagne køleeffekt fra ekstern brinen, over i intern brinen,

aflastes kølecentralens materiel, såsom kølekompressorer, kondensatorer, fremløbspumper etc.

Disse følgevirkninger på fællesanlæggene tages der ikke højde for igennem casestudiets

beregninger. Følgevirkningerne vurderes dog udelukkende at påvirke den endelige energibesparelse

i en positiv retning.

Det skal nævnes, at Fyfanon-anlægget, ligesom resten af Cheminovas produktionsanlæg, består af

simple stål/træ konstruktioner beklædt med pandeplader. Dette bevirker, at Fyfanon-anlæggets

indetemperatur tilnærmelsesvis følger udetemperaturen i vinterhalvåret. I sommerhalvåret sker der

en drivhuseffekt, der medfører høje indetemperaturer. Kondenseringstankenes kølekapper ikke er

isolerede. Årstidens udetemperatur får derfor en stor indvirkning på, hvor stor en køleeffekt

kølesystemerne skal håndtere. Målingerne er foretaget i efteråret, hvor udetemperaturen har været

omkring 12 °C, hvilket er 3 °C højere end årsgennemsnittet60

. Det vurderes derfor, at målingerne

tilnærmelses afspejler en årlig middelværdi af kølebehov og derved en middel årlig

energibesparelse.

60

(DMI, n.d.)


– Hovedrapport



Side 44 af 93

8. Spørgeskema

8.1 Formål

Dette afsnit har til formål, at oplyse omkring de overvejelser, der er i forbindelse med opbygningen

af en spørgeskemaundersøgelse.

8.2 Opbygning

Når der benyttes spørgeskema til indsamling af datamateriale er der tale om kvantitative data. Det er

valgt, at dette kvantitative data er et led i besvarelsen af projektets problemformulering. Det vil sige,

at spørgsmålenes svar vurderes til at have relevans i arbejdet med at besvare projektets hoved- og

underspørgsmål.

Spørgsmålene konstrueres således, at der indgår faktuelle-A, kognitive-

B, holdnings-

C og

evalueringsspørgsmålD 61

. Dette bevirker, at der vil stilles spørgsmål som:

o Typer af spørgsmål

A. Hvor lang er virksomhedens tilbagebetalingstid i forhold til energibesparelser?

B. Er De/l bekendt med Vækstplan DK's lempelser af elafgifter?

C. Det er afgørende for et elbesparende projekts gennemførelse, at der opnås tilskud

D. Hvad giver virksomheden grund til at iværksætte energibesparende tiltag?

Spørgsmålene stilles således, at der veksles mellem retrospektive, aktuelle og prospektive

spørgsmål. Det vil sige, at spørgsmålene får en tidsdimension, der strækker sig fra en fortid på 2 år,

til en fremtid efter årsskiftet (2013-2014). Der stilles som udgangspunkt lukkede spørgsmål. Dette

bevirker, at respondenten kun kan vælge én svarmulighed pr. spørgsmål. Dette simplificerer en

senere analyse, når spørgeskemaerne skal oversættes til brugbare kvantitative data, da

svarkategorierne er ens. Svarkategorierne udformes således, at der udelukkende benyttes nominal-

og ordinalskalaer. Nominalskalaen benyttes hovedsageligt i forbindelse med de faktuelle- og

kognitivespørgsmål, da nominalskalaen kun kvalitativt måler forskellige størrelser62

.

Ordinalskalaen benyttes, hvor svarkategorierne er ”helt enig, enig, neutral, uenig, helt uenig”. Det

61

(Nielsen, 2007, p. 101) 62

(Nielsen, 2007, p. 103)


– Hovedrapport



Side 45 af 93

er derved muligt, at vurdere respondenternes generelle holdning til et spørgsmål. På den baggrund

kan det vurderes i hvor stor udstrækning, og i hvilken grad, respondenterne er enige eller uenige i

spørgsmålet.

I forbindelse med udformning af spørgsmålene er der en række retningslinjer, der bør overholdes,

for at de førnævnte svarskalaer kan benyttes korrekt63

. Disse retningslinjer er:

o Retningslinjer for spørgsmål

o Entydige

o Éndimensionelle

o Ikke ledende

o Korte og præcise

o Forståelige

Med disse retningslinjer i mente, er spørgsmålene udformet. Til visse spørgsmål er der yderligere

udformet en hjælpetekst. Hjælpeteksten har den funktion, at afhjælpe en eventuel misforståelse der

kan være i den måde, hvorpå spørgsmålet opfattes af respondenten. Spørgeskemaerne fremstilles

ved hjælp af Google Docs, der er gratis software. Google Docs indeholder en funktion der bevirker,

at alle svarmuligheder skal være udfyldt inden spørgeskemaet kan sendes retur til forfatterne.

Derudover udformes spørgeskemaet således, at der kun kan vælges én svarmulighed ved hvert

spørgsmål. Derved sikres det, at der ikke afgives to svar på et spørgsmål, hvor der kun var tiltænkt

et svar. Det letter den senere analyse, da der dermed ikke hersker nogen tvivl omkring

respondentens endelige svar. Det vurderes også, at de opstillede svarmuligheder medvirker til en

øget svarprocent, da de gør spørgeskemaet mindre tidskrævende for respondenten.

Spørgeskemaet findes som 8. Bilag – 8.2 Spørgeskema.

Inden spørgeskemaerne udsendes, er det nødvendigt at udarbejde en liste over de respondenter, der

indgår i undersøgelsen (aftalevirksomhederne). En sådan liste skal indeholde mere specifikke

oplysninger om virksomhederne, således det er muligt at fremsende rykkere, hvis der ikke er svaret

inden for tidsfristen64

. Listen udarbejdes i forbindelse med fremsendelsen af de enkelte

spørgeskemaer. Der udsendes spørgeskemaer til de 96 aftalevirksomheder. Det vurderes, at en

63

(Nielsen, 2007, p. 104) 64

(Nielsen, 2007, p. 116)


– Hovedrapport



Side 46 af 93

svarprocent på 15 pct. er tilstrækkelig til at generalisere inden for de objekter som spørgeskemaet er

afgrænset til.

Det er vigtigt at motivere så mange respondenter som muligt til at deltage i undersøgelsen.

Respondenterne skal derfor overbevises om, at netop deres svar er vigtig for undersøgelsen.

Motivationen skabes ved at udarbejde en standardiseret e-mail, hvor projektets formål er beskrevet.

Indholdet i mailen består af en kort beskrivelse af forfatterne, projektets formål, hvorfor der er taget

kontakt til virksomheden samt en henvisning til spørgeskemaet i elektronisk form. Mailen afsluttes

med billede og kontaktoplysninger til projektets forfattere. Dette gøres for at signalere seriøsitet

overfor respondenten. Det vurderes, at det er med til at øge svarprocenten.

Den fremsendte mail findes som 8. Bilag – 8.1 Fremsendt E-mail.

8.3 Resultat

Svarprocenten endte på 33 pct., hvilket opfylder målet i henhold til svarprocenten for

undersøgelsen. Der er tale om objektbortfald i undersøgelsen, da de manglende spørgeskemaer ikke

er tilbagesendt til yderligere analyse.

Som nævnt i afsnit 5.5.1 Diskussion af dataindsamlingsteknikker tjener spørgeskemaerne et

underbyggende formål. Det vurderes derfor, at være tilstrækkeligt kun at foretage en univariat

analyse65

, hvor den indsamlede data udelukkende opstilles i frekvenstabeller samt præsenteres

grafisk.

Frekvenstabellerne samt de grafiske præsentationer af resultaterne findes i bilagsrapporten under 8.

Bilag – 8.3 Frekvenstabeller samt 8.4 Diagrammer.

Når der videre i projektet benyttes resultatdata, fra spørgeskemaundersøgelsen, vil dette angives

som en procentsats.

65

(Nielsen, 2007, p. 139)


– Hovedrapport



Side 47 af 93

De parametre som de energiintensive virksomheder finder afgørende for et besparelsesprojekts

gennemførelse er:

Som det ses i Figur 7 mener 88 pct. af virksomhederne, at det er tilbagebetalingstiden der er

afgørende for om et besparelsesprojekt gennemføres. Figur 8 viser, at 47 pct. mener

besparelsesprojekter ikke gennemføres, hvis tilbagebetalingstiden overskrides. Ud af de resterende

53 pct., er 31 pct. i tvivl om gennemførelsen. Det vurderes, at de 31 pct. overvejer de afgørende

parametre fra projekt til projekt. Med det menes der, at hvis projektet er yderst fordelagtigt for

virksomheden på andre punkter, ses der muligvis bort fra tilbagebetalingstidens overskridelse.

8.4 Kommentar til spørgeskema

Spørgeskemaet er hovedsagligt fremsendt til virksomhedernes info-mail, att. den energiansvarlige.

Den første del af spørgeskemaet består af tre svarfelter, hvor respondenten skal udfylde

virksomhedens navn, stilling og ansvarsområde. Forfatterne har med andre ord kendskab til, hvilket

led i organisationen respondenten tilhører.

Alle besvarelserne er udført af respondenter i ledende stillinger fra toppen af

organisationsdiagrammet. Det kan betyde, at respondenternes svar i højere grad afspejler deres

ønsker og visioner for virksomheden, mere end hvad der reelt benyttes af ressourcer på

energieffektivisering.

Spørgeskemaundersøgelse – Spørgsmål 5

Figur 7 viser resultatet af spørgeskemaets

spørgsmål 5



spørgsmål 6

88%

3%

6%

3%

Hvad har afgørende betydning for, om

et energibesparende projekt

gennemføres i virksomheden?

Tilbagebetalingstid

Der arbejdes hen mod et grønt

image

Pres fra ekstern aktør

(Energistyrelsen etc.)

Andet

22%

47%

31%

Vil en energibesparelse blive

gennemført selvom

tilbagebetalingstiden overskrides?

Ja

Nej

Ved ikke


– Hovedrapport



Side 48 af 93

Resultaterne er ikke sorteret ud fra hvilke faggrupper de enkelte virksomheder tilhører, og der er

ikke udført en krydstabulering af besvarelserne. Der er altså ikke tolket yderligere på, hvis flere

inden for den samme faggruppe har vist samme besvarelsestendens etc.

Trods hjælpeteksten til spørgsmålene kan det ikke udelukkes, at en andel af respondenterne har

misforstået den egentlige mening med spørgsmålet. Et holdningsudsagn som forfatterne senere er

blevet opmærksom på kan være misforstået, er følgende:

Her er der fare for, at en række af respondenterne svarer ud fra det afsluttende og lettere misvisende

udsagn, der findes i hjælpeteksten. Det vælges derfor, at se bort fra resultatet i spørgsmål 12, der

ikke vil benyttes videre i projektet. Resultatet i spørgsmål 2 benyttes ligeledes ikke.

8.5 Opsummering

Spørgeskemaundersøgelsens suscceskriterie var en svarprocent på mindst 15 pct. Svarprocenten

endte på 33 pct. og anses derfor som brugbart data. Det er ikke alle resultater, hvor svarfordelingen

er entydig. Dog er 88 pct. af virksomhederne enige om, at tilbagebetalingstiden er afgørende for,

om et energibesparende projekt gennemføres. På baggrund af undersøgelsen vurderes det, at det er

den økonomiske del af projektet der er afgørende for gennemførelsen. Ud fra denne viden kan

beregningerne i casestudiet fortsætte. Beregningerne vil ende ud i en tilbagebetalingstid for

besparelsesprojektet. Derfor får et parameter som elprisen betydning for beregningerne, da den har

direkte indflydelse på tilbagebetalingstiden (se 6.1 Definitioner – Tilbagebetalingstid). Næste skridt

er derfor, at undersøge elprisen før og efter Vækstplan DK.

Vækstplan DK ofrer energieffektiviteten

I er som en dansk virksomhed blandt de bedste i verden set i forhold til at være energieffektive.

Vækstplan DK vil øge virksomhedernes konkurrenceevne ved at sænke

produktionsomkostningerne.


– Hovedrapport



Side 49 af 93

9. Hvordan er elprisen opbygget?

9.1 Formål

Dette afsnit har til formål at informere om, hvordan elprisen er sammensat. Yderligere vil afsnittet

undersøge, hvordan Vækstplan DK påvirker de godtgørelsesmuligheder, der er i forbindelse med

afgifterne på elektricitet.

9.2 Metode

Der benyttes farver til at skelne mellem den ”rå” elpris, el-transporten, afgifter og godtgørelser.

Disse farver benyttes også i de efterfølgende tabeller samt deres tilhørende cirkeldiagrammer.

Farverne indeholder desuden den symbolik, at eksempelvis ”grønne” afgifter er symboliseret med

farven grøn, da disse afgifter menes at gøre Danmark mere energieffektiv og dermed grøn66

.

9.3 Hvordan er elprisen opbygget på nuværende tidspunkt?

På nuværende tidspunkt er elprisen, i hovedtræk, opbygget af fire elementer. Disse fire elementer

kan betragtes som:

o Elprisens opbygning

Markedspris

El-transport

Afgifter

Godtgørelse af afgifter

Markedsprisen er et udtryk for den ”rå” pris inden der tillægges tariffer og afgifter. I Danmark

foregår meget af handlen med elektricitet på den nordiske el-handelsbørs, Nordpool. Nordpool stod

i 2012 for 77 % af alt handel med elektricitet i den nordiske region67

. Alt efter udbud og

efterspørgsel, ændres markedsprisen på timebasis. Ønsker virksomhederne ikke, at elprisen varierer

66

(Regeringen, 2013, p. 43) 67

(Nord pool spot, 2013)


– Hovedrapport



Side 50 af 93

på timebasis, er det muligt at benytte sig af pulje-el eller fast-pris-el68

. Dette sikrer en mere stabil

elpris, hvilket bevirker at omkostningerne til elektricitet kun er afhængige af forbruget69

.

Markedsprisen opdeles derfor som:

o Markedspris

o Spot-pris – Prisen varierer time for time

o Pulje-el – Flere virksomheder køber en stor mængde

elektricitet, hvilket bevirker mere stabil elpris

o Fast-pris-el – Fast elpris i en bestemt periode

I det efterfølgende eksempel tages der udgangspunkt i Pulje-el.

Inden den købte elektricitet gør gavn hos virksomheden, transporteres den gennem el-nettet til

virksomheden. Transporten er forbundet med visse udgifter i forbindelse med drift og vedligehold

af nettet. Elselskaberne pålægger derfor et gebyr i form af tariffer. Disse tariffer er forskellige alt

afhængigt af, i hvilket spændingsniveau virksomheden er tilkoblet el-nettet. Udover elselskabernes

tariffer pålægges virksomheden at betale PSO-tarif. I den efterfølgende opstilling af el-transporten

tages der udgangspunkt i priser for en ”kundetype B” hos EnergiMidt A/S70

(efterfølgende

EnergiMidt). Tilslutningen til el-nettet sker på 10 kV spændingsniveau i en 60/10 kV

transformerstation:

o El-transport

o Transport EnergiMidt Net

o Transport overliggende net

o Offentlige forpligtelser (PSO-tarif)

Som udgangspunkt tillægges elprisen forskellige afgifter. Momsregistrerede virksomheder, med et

årligt elforbrug over 1 GWh, kan efterfølgende få godtgjort størstedelen af disse afgifter71

. Private

forbrugere betaler derimod den fulde afgift.

68

(Energistyrelsen [7], 2013) 69

(Energidanmark, 2013) 70

(EnergiMidt A/S [1], 2013) 71

(PricewaterhouseCoopers, 2013, p. 11), (Skatteministeriet [1], 2011) § 4 stk. 3-5

(Projektets fokus)


– Hovedrapport



Side 51 af 93

Afgifterne der pålægges elprisen, er opstillet nedenfor:

o Afgifter72

o Energiafgift

o Energieffektiviseringsbidrag

o El-distributionsbidrag

o Tillægsafgift

o Energispareafgift (CO2-afgift)

Afgifternes værdier illustreres herunder i Tabel 2:

Afgiftslov Afgift Paragraf Størrelse Enhed

Elafgiftsloven

(ELAL)

LBK: 310 af 01/04/2011

Energiafgift* § 6 stk. 2, nr. 1 64,70

øre/kWh

Energieffektiviseringsbidrag § 6 stk. 2, nr. 2 0,60

El-distributionsbidrag § 6 stk. 2, nr. 3 4,00

Tillægsafgift* § 6 stk. 2, nr. 4 6,20

Sum af elafgifter 75,50

CO2-afgiftsloven

(CO2AL)

LBK: 321 af 04/04/2011

Energispareafgift (CO2-afgift)* § 2 6,50

Sum af afgifter 82

Tabel 2 viser de aktuelle afgiftssatser på elektricitet

Tabel 2 skal læses således, at ”Afgiftsloven” henviser til den gældende lovbekendtgørelse, hvor

kolonnen ”Afgift” oplyser om, hvilken afgift der er tale om. Efterfølgende refereres der til afgiftens

aktuelle ”Paragraf” og sidst er afgiftens ”Størrelse” angivet.

Tabellen er opdelt i to kategorier. Dette skyldes, at afgifterne på elektricitet stammer fra to

forskellige lovgivninger. Afgifterne stammende fra elafgiftsloven betegnes som elafgifter, hvor

afgiften stammende fra CO2-afgifstloven betegnes energispareafgiften. Det ses, at der er forskellige

elafgiftsbenævnelser og størrelser, der tilsammen resulterer i en samlet afgift på 82 øre/kWh ud fra

de førnævnte forudsætninger.

72

(PricewaterhouseCoopers, 2013, p. 57)


– Hovedrapport



Side 52 af 93

Afgifter, i Tabel 2, der er markeret med ”*” henviser til, at afgiften er indeksreguleret. Det vil sige,

at afgiften stiger med indeks 1,8 pct. frem til 201673

. Efter 2016 følger afgiftsstigningen, på

elektricitet og CO2 nettoprisindekset, der offentliggøres af Danmarks Statistik74

.

For at illustrere afgifternes påvirkning af elprisen tages der, som førnævnt, udgangspunkt i en elpris

fra EnergiMidt A/S (kundetype B75

). Det vises nu, hvordan den samlede elpris er sammensat inden

godtgørelsen af afgifter:

Type Beskrivelse Størrelse Enhed

Markedspris Markedspris – Pulje-el 33,24

øre/kWh

El-transport

Transport EnergiMidt Net 7,81

Transport overliggende net 6,90

Offentlige forpligtelser (PSO-tarif) 18,10

Afgifter

Energiafgift 64,70

Energieffektiviseringsbidrag 0,60

El-distributionsbidrag 4,00

Tillægsafgift 6,20

Energispareafgift (CO2-afgift) 6,50

Samlet elpris 148,05 øre/kWh

Tabel 3 angiver hvordan elprisen, inklusiv afgifter, er sammensat76

Elprisen er altså sammensat af markedspris, el-transport og afgifter. Det medfører en samlet elpris

på 148,05 øre/kWh inden godtgørelsen. Umiddelbart giver Tabel 3 ikke et indtryk af, hvor stor

indflydelse afgifterne har på den samlede elpris. Dette illustreres ved Figur 9:

Figur 9 viser hvordan elprisen sammensættes i hovedtræk.

Tallene til diagrammet er fra Tabel 3

73

(SKAT [2], 2013) 74

(Skatteministeriet [1], 2011) § 6 stk. 2; (Skatteministeriet [3], 2011) § 2 stk. 7; (Skatteministeriet [2], 2011) § 32a 75

(EnergiMidt A/S [1], 2013) 76

(EnergiMidt A/S [1], 2013); (PricewaterhouseCoopers, 2013, p. 63)

22,5%

22,2%

55,4%

Hvad indeholder elprisen? - overblik

Markedspris

El-transport

Afgifter


– Hovedrapport



Side 53 af 93

Ved en mere detaljeret illustration af elprisens sammensætning, anskueliggøres det, hvorledes de

forskellige delelementer bidrager til den samlede elpris (Figur 10):

Figur 10 viser hvordan fordelingen af de enkelte bidrag til den samlede elpris forholder sig.

Procentsatserne er i forhold til tallene i Tabel 3

Afgifterne udgør i alt ca. 55 pct. af den samlede elpris. Som det ses ved både

Figur 9 og Figur 10, har elafgifterne derfor en betydelig indflydelse på den endelige elpris.

Virksomhederne kan dog få godtgjort en stor del af elafgifterne, og derved mindskes den reelle

elpris. Godtgørelsesmulighederne er vist i Tabel 4:

Afgiftslov Godtgørelse Paragraf Størrelse Enhed

Elafgiftsloven

(ELAL)

LBK: 310 af 01/04/2011

Godtgørelse af elafgifter § 11 74,50

øre/kWh Nedsættelse af tilbagebetaling** § 11c -2,1

Elforbrug > 15 GWh/år § 11 stk. 15 1,0

CO2-afgiftsloven

(CO2AL)

LBK: 321 af 04/04/2011 Energispareafgift (CO2-afgift)

§ 9 stk. 2 57,3 %

Aftale med Energistyrelsen77

37,6

Reel godtgørelsesmulighed 79,57 øre/kWh

Tabel 4 viser hvordan afgifterne godtgøres

”**” indikerer at værdien ikke er fast, men er bestemt i et bilag tilhørende en gældende lov. Denne

nedsættelse af tilbagebetaling følger de satser, der er angivet i LOV nr. 70 af 30/01/2013, bilag 1.

77

(Energistyrelsen [2], n.d.)

Markedspris

23%

Transport

EnergiMidt Net

5%

Transport

overliggende net

5%

Offentlige

forpligtelser (PSO-

afgift) 12%

Energiafgift

44%

Energieffektiviseri

ngsbidrag

0,4%

El-

distributionsbidrag

3%

Tillægsafgift

4%

Energispareafgift

(CO2-afgift)

4%

Hvad indeholder elprisen? - detaljeret


– Hovedrapport



Side 54 af 93

Ifølge elafgiftslovens § 11, kan virksomhederne få godtgjort hele elafgiften, altså de 75,50 øre/kWh

fra Tabel 2 side 51. Der er dog en undtagelse på 1 øre/kWh. Yderligere arbejdes der med begrebet

nedsættelse af tilbagebetalingen, der på nuværende tidspunkt er 2,1 øre/kWh. For elforbruget under

15 GWh årligt, er godtgørelsesmulighederne derfor 72,40 øre/kWh. Er virksomhedernes forbrug

over 15 GWh årligt, kan den ene øre dog godtgøres, af den del af virksomhedens forbrug, der

overstiger 15 GWh. Det betyder, at der opnås en reel godtgørelse af elafgifterne på 73,40 øre/kWh

for forbruget over 15 GWh.

Energispareafgiften godtgøres med 57,3 pct., hvis elektriciteten benyttes til tung proces. Yderligere

kan energispareafgiften godtgøres med op til 37,6 pct. ved at indgå en energieffektiviseringsaftale

med Energistyrelsen. Samlet set, kan der godtgøres 94,9 pct. af energispareafgiften, svarende til

6,17 øre/kWh.

Det betyder, at godtgørelsesmulighederne på elforbruget under 15 GWh/år er 78,57 øre/kWh, hvor

forbruget over kan godtgøres med 79,57 øre/kWh.

PricewaterhouseCoopers (efterfølgende PwC) har udgivet håndbogen ” Samlet oversigt over

afregning og godtgørelser af afgifter”. Håndbogen samler de godtgørelsesmuligheder der findes for

virksomhederne78

. I Tabel 5 ses, hvordan PwC har tolket godtgørelsesmulighederne:

Afgift Mulig godtgørelse

Energiafgift 100 %

Energieffektiviseringsbidrag 100 %

El-distributionsbidrag

- Under 15 GWh forbrug

- Over 15 GWh forbrug

75 %

100 %

Tillægsafgift 4,10 øre/kWh

Energispareafgift (CO2-afgift)

- Tung-proces

- Aftale med Energistyrelsen

57,3 %

Aftale afhængig, dog

maksimalt 37,6 %

Tabel 5 viser hvor stor del af elafgifterne de

momsregistrerede virksomheder kan få godtgjort

78

(PricewaterhouseCoopers, 2013, p. 57)


– Hovedrapport



Side 55 af 93

PwC har fortolket godtgørelsesmulighederne i deres oversigt, der derved er en forenklet udgave af

lovgivningen på området. Godtgørelsesmulighederne er tildelt godtgørelsessatser, der bevirker en

reel afgift på 2,1 øre/kWh svarende til nedsættelse af tilbagebetalingen stammende fra

lovgivningen. Dette stemmer derfor overens med forfatternes fortolkning af lovgivningen, og i det

efterfølgende tages der udgangspunkt i PwC’s forenklede udgave af godtgørelsesmulighederne.

Der er nu oplyst om afgifterne, den samlede elpris og godtgørelsesmulighederne. Den reelle elpris

vil derfor bestemmes efterfølgende.

I Tabel 6 bestemmes den reelle elpris ud fra et årligt forbrug under 15 GWh. Dette begrundes med,

at alle energiintensive virksomheder starter med denne godtgørelsesstørrelse fra første forbrugte

kilowatttime pr. år:


Samlet elpris Pris fra Tabel 3 148,05

øre/kWh Godtgørelse

Energiafgift (100 %) -64,70

Energieffektiviseringsbidrag (100 %) -0,60

El-distributionsbidrag (75 %) -3,00

Tillægsafgift -4,10

Energispareafgift (CO2-afgift)(57,3 % + 37,6 %) -6,17

Samlet elpris efter godtgørelse 69,48 øre/kWh

Tabel 6 viser et priseksempel ved et elforbrug under 15 GWh

Der tages udgangspunkt i elprisen fra Tabel 3. Det ses at elprisen efter godtgørelsen er faldet til

69,48 øre/kWh. For at illustrere, hvordan den reelle elpris er sammensat, benyttes tallene i Tabel 6

til at fremstille Figur 11 på side 56. Godtgørelsen illustreres som en afskåret del af cirklen. Dette

skal forstås således, at godtgørelsen er en del som ikke betales af virksomheden, og derved

mindskes nettoelprisen.


– Hovedrapport



Side 56 af 93

Inden godtgørelsen udgør afgifterne ca. 55,4 pct.

af den samlede elpris. Efter godtgørelsen udgør

de reelle afgifter ca. 2,3 pct. af den oprindelige

elpris inden godtgørelsen. Der kan altså

godtgøres ca. 53,1 pct. af den samlede elpris

under 15 GWh om året.

Elprisen afhænger som førnævnt af forbruget, da godtgørelsen ændres ved et årligt forbrug over 15

GWh. Den ændrede godtgørelse bevirker, at den reelle afgift også ændres ved et øget elforbrug. For

at beregne den årlige gennemsnitlige reelle afgift samt elpris, er det derfor nødvendigt at antage et

årligt elforbrug:

Beskrivelse Størrelse Enhed Beskrivelse Størrelse Enhed

Antaget årlig elforbrug 50 GWh Antaget årlig elforbrug 50 GWh

Reel afgift under 15 GWh 3,43 øre/kWh

Elpris under 15 GWh 69,48 øre/kWh

Reel afgift over 15 GWh 2,43 Elpris over 15 GWh 68,48

Gennemsnitlig afgift 2,73 øre/kWh Gennemsnitlig elpris 68,78 øre/kWh

Tabel 7 reel afgift og elpris ved et elforbrug på 50 GWh årligt

I Tabel 7 tages der udgangspunkt i et årligt elforbrug på 50 GWh. Det medfører en gennemsnitlig

elpris på 68,78 øre/kWh. Den reelle afgift er 2,73 øre/kWh, hvilket svarer til 3,97 pct. af den reelle

og endelige elpris for virksomhederne. Elprisen er derfor væsentlig nedsat for de virksomheder, der

kan få godtgjort deres elafgifter og samtidig falder under kategorier i proceslisten.

De 68,78 øre/kWh repræsenterer videre i projektet den reelle elpris før Vækstplan DK.

Figur 11 illustration af elprisen ved et elforbrug under 15

GWh/år

22,5%

22,2%

2,3%

53,1%

Hvad indeholder el-prisen? - under 15 GWh/år

Markedspris

El-transport

Afgift

Godtgørelse


– Hovedrapport



Side 57 af 93

9.4 Vækstplan DK – hvordan sammensættes elprisen?

I det efterfølgende undersøges det, hvordan elprisen påvirkes af Vækstplan DK’s lempelser. Der

tages fortsat udgangspunkt i markeds- og el-transportpriser fra EnergiMidt A/S, som under

delafsnittet 9.3 Hvordan er elprisen opbygget på nuværende tidspunkt?

Tabellerne opbygges ligeledes efter samme fremgangs som i forrige afsnit. Det vælges derfor ikke,

at kommentere tabellerne nærmere.

Afgiftslov Afgift Paragraf Størrelse Enhed

Vækstplan DK

LOV nr. 903 af

04/07/2013

Elafgift § 3.2 stk. 2 83,3

øre/kWh Godtgørelse § 3.3 83,3

Nedsættelse af

tilbagebetaling § 3.11 -0,4

Tabel 8 oversigt over afgifter og godtgørelser efter Vækstplan DK

I delafsnittet 6.4.2 Vækstplan DK – generelt er ændringer af elafgiften nævnt. Hvordan disse

ændringer påvirker elprisen illustreres i det efterfølgende delafsnit.



øre/kWh El-transport




Afgifter Elafgift 83,3

Samlet elpris uden godtgørelse 149,35 øre/kWh

Tabel 9 viser hvordan elprisen sammensættes, uden godtgørelse, efter Vækstplan DK

Vækstplan DK samler elafgifterne og indfører samtidig EU’s minimumsafgiftssats på 0,4

øre/kWh79

. Denne minimumssats bevirker, at virksomheder der benytter elektricitet til proces kan få

godtgjort 82,9 øre/kWh.

79

(SKAT [1], 2013)


– Hovedrapport



Side 58 af 93

I Tabel 10 beregnes den endelige elpris, for en virksomhed der benytter elektricitet til proces:



øre/kWh El-transport




Afgifter Elafgift 83,3

Godtgørelse Minimumsafgift (0,4 øre/kWh) -82,9

Samlet elpris ved godtgørelse 66,45 øre/kWh

Tabel 10 elprisens størrelse efter indførelsen af Vækstplan DK

Det ses, at omkostningerne markedspris og el-transport er uændrede. Vækstplan DK ensretter som

førnævnt afgiftssystemet på elektricitet til én afgift benævnt elafgift. Den samlede afgift på

elektricitet stiger fra 82 til 83,3 øre/kWh. Derved er den samlede elpris inden godtgørelse steget fra

148,05 til 149,35 øre/kWh. Vækstplan DK indfører en minimumsafgift på 0,4 øre/kWh, der

bevirker en godtgørelsesmulighed på 82,9 øre/kWh. Derved mindskes den endelige elpris for

elektricitet til proces.

Inden godtgørelsen udgør afgifterne 55,8 pct. af

den samlede elpris. Efter godtgørelsen udgør de

reelle afgifter omkring 0,3 pct. af den

oprindelige elpris inden godtgørelsen. Efter

godtgørelsen er den reelle afgift på 0,4

øre/kWh, hvilket svarer til 0,6 pct. af den

endelige elpris for virksomhederne. Vækstplan

DK nedsætter dermed virksomhedernes reelle

afgift fra 3,97 pct. til 0,6 pct. af den reelle

elpris.

Figur 12 viser afgiftens størrelse svarende til 0,4 øre/kWh,

hvilket er minimumsafgiftssats

22,3%

22,0%

0,3%

55,5%

Hvad indeholder elprisen? - Vækstplan DK

Markedspris

El-transport

Afgift

Godtgørelse


– Hovedrapport



Side 59 af 93

9.5 Sammenligning af elprisen før og efter Vækstplan DK

I Tabel 11 opstilles prisen på elektricitet før og efter Vækstplan DK. Det ses, at afgiftens størrelse

stiger efter indførelsen af Vækstplan DK, men nettoprisen mindskes. Dette skyldes, at der godtgøres

en større del af afgiften efter indførelsen af Vækstplan DK.

Beskrivelse Størrelse

Enhed Før Vækstplan DK Efter Vækstplan DK

Markedspris 33,24

øre/kWh

El-transport 32,81

Afgifter 82,0 83,3

Del sum 148,05 149,35

Maksimal godtgørelse -79,27 -82,9

Netto elpris 68,78 66,45 øre/kWh

Tabel 11 sammenligning af elprisen før og efter Vækstplan DK

På Figur 13 og Figur 14 ses det, at den reelle afgift efter Vækstplan DK udgør en mindre del af den

samlede elpris. Derved lemper Vækstplan DK elafgiften. Markeds- samt el-transportprisen er

konstant, men udgør ikke den samme procentmæssige del af elprisen. Dette skyldes, at elprisen

inden godtgørelse, ikke er den samme før og efter Vækstplan DK.

Figur 13 illustration af elprisen inden indførelsen af

Vækstplan DK

Figur 14 illustration af elprisen efter indførelsen af

Vækstplan DK

22,5%

22,2%

1,8%

53,5%

Hvad indeholder el-prisen? - forbrug på 50 GWh/år

Markedspris

El-transport

Afgift

Godtgørelse

22,3%

22,0%

0,3%

55,5%

Hvad indeholder elprisen? - Vækstplan DK

Markedspris

El-transport

Afgift

Godtgørelse


– Hovedrapport



Side 60 af 93

9.6 Opsummering

Vækstplan DK bevirker, at afgiften på elektricitet øges, men den reelle afgift mindskes. Dette

skyldes, at der godtgøres en større del af afgiften efter indførelsen af Vækstplan DK.

Virksomhedernes reelle afgift nedsættes fra 3,97 pct. til 0,6 pct. af den reelle elpris. Den mindskede

reelle afgift bevirker, at elprisen falder med 3,4 pct. Derved falder prisen fra 68,78 til 66,45

øre/kWh.

For elprisen før Vækstplan DK er der taget udgangspunkt i en energiintensiv virksomhed, der

benytter elektriciteten til tung proces. Det bevirker, at der i forvejen godtgøres en stor del af

afgiften. Derved er Vækstplan DK’s indflydelse på elprisen ikke lige så markant, som hvis der var

taget udgangspunkt i virksomheder der ikke falder ind under proceslistens kategorier. Dette,

sammenholdt med spørgeskemaundersøgelsens resultat, ligger til baggrund for casestudie 2. del.


– Hovedrapport



Side 61 af 93

10. Casestudie 2. del

10.1 Formål

Casestudie 2. del, følger op på Casestudie 1. del. Formålet er, at undersøge den økonomiske

indflydelse Vækstplan DK har på tilbagebetalingstiden af et elbesparende projekt.

10.2 Enhedspriser

Enhedspriserne før og efter Vækstplan DK beregnes og kan findes i bilagsrapporten som Tabel 13

og Tabel 14 i 9. Bilag – Enhedspriser for Cheminova. Det efterfølgende delafsnit tager

udgangspunkt i disse beregnede enhedspriser.

Vækstplan DK påvirker ikke prisen på elektricitet og ekstern brine i samme omfang. Prisen på

elektricitet falder 3,39 pct., hvor prisen på ekstern brine falder 2,55 pct. Prisernes forskellighed

skyldes blandt andet køleanlæggets COP-faktor (ca. 3). Derved er påvirkningen af ekstern brine

prisen lavere set i forhold til elprisens påvirkning. Dette er illustreret ved Figur 15, hvor der tages

udgangspunkt i den oprindelige enhedspris (indeks = 100).

Figur 15 viser udviklingen af enhedspriserne før/efter Vækstplan DK

I Figur 15 er enhedspriserne indekseret. Derved kan prisernes udvikling sammenlignes før og efter

Vækstplan DK. Det ses, at Vækstplan DK ikke får den samme indflydelse på ekstern brine i forhold

til elprisen.

95

96

97

98

99

100

Inden Vækstplan DK Efter Vækstplan DK

Ind

ek

s

Enhedsprisindeks

El Ekstern brine


– Hovedrapport



Side 62 af 93

10.3 Økonomisk besparelse

Cheminova regner med, at Fyfanon-anlægget er i drift ca. 30 uger om året. Elbesparelsen beregnes

derfor ud fra denne produktionsperiode og derved er elbesparelsen en faktor 30 større end

besparelsen angivet i 3. Bilag – 3.3 Opsummering af energiberegninger. Elbesparelsen opdeles i

elforbrug og ekstern brine. Dette skyldes, som førnævnt, at enhedspriserne ikke er ens, hvilket

fremgår af 3. Bilag – 3.1 Enhedspriser, Tabel 1.

Beskrivelse Værdi


El Ekstern brine El Ekstern brine

Energibesparelse

Enhedspriser

Økonomisk besparelse

Sum økonomisk besparelse

pr. år

(El + Ekstern brine)

Økonomisk besparelse fire år

Tabel 12 viser hvordan den økonomiske besparelse ændres som følge af Vækstplan DK

I Tabel 12 beregnes elbesparelsens økonomiske størrelse ud fra enhedspriserne. Det afgørende for

forslagets gennemførelse er, om investeringsomkostningerne kan tilbagebetales inden for fire år.

Det er som førnævnt muligt at opnå tilskud til energibesparelser. Dette tilskud medtages i

beregningerne. Viser beregningerne, at besparelsen er rentabel, kan dokumentationen efterfølgende

sælges til et energiselskab. Sælges dokumentationen realiseres tilskuddet til projektet.


– Hovedrapport



Side 63 af 93

10.4 Tilbagebetalingstid

Efter energiberegningerne, har Cheminovas projekteringsafdeling (tegnestue) givet et overslag over

investeringsomkostningerne for besparelsesprojektet. Det er nu muligt, at beregne

tilbagebetalingstiden. Tilbagebetalingstiden før og efter Vækstplan DK beregnes i Tabel 13:

Beskrivelse Værdi


Investering

Tilskud fra energiselskab (30 øre/kWh80

)

Økonomisk besparelse 1 år

Tilbagebetalingstid

(Invest./Økonom. besparelse)

Tabel 13 viser hvordan tilbagebetalingstiden ændres som følge af Vækstplan DK

Cheminovas investeringsvurdering er på 600.000 kr. for anlægsombygningen. Det antages, at

energibesparelsen sælges til energiselskabet således, at der opnås tilskud. Der tages udgangspunkt i

en gennemsnitlig tilskudsstørrelse på 30 øre/kWh. Tilskuddet udgør ca. 1/6 af investeringen og

medvirker derved til, at nedbringe tilbagebetalingstiden. Set ud fra Tabel 13 falder den årlige

økonomiske besparelse med 3466,98 kr., hvilket svarer til 2,74 pct. Dette bevirker en forlængelse af

tilbagebetalingstiden med ca. 6 uger, for casestudiets besparelsesprojekt.

Beregningerne er forelagt Cheminova. I det efterfølgende sammenlignes Cheminovas holdning til

den ændrede tilbagebetalingstid som følge af Vækstplan DK.

10.4.1 Inden Vækstplan DK

Cheminova konkluderer, at energibesparelsen opfylder deres energieffektiviseringsaftale, om en

tilbagebetalingstid på under fire år, med minimal margen. De vurderer derfor, at

energibesparelsesprojektet sandsynligvis vil gennemføres.

10.4.2 Efter Vækstplan DK

Tilbagebetalingstiden forlænges med ca. 6 uger, hvilket bevirker en overskridelse af de fire år.

Cheminova vurderer derfor, at chancen for en gennemførelse af energibesparelsesprojektet er

forringet. Cheminova er dog klar over de usikkerheder, der er forbundet med investeringen, samt

80

6.2.4 Selskabernes involvering


– Hovedrapport



Side 64 af 93

den økonomiske besparelse. Disse usikkerheder, vurderer Cheminova, kan tale for en nærmere

gennemgang af projektet med henblik på, at mindske tilbagebetalingstiden til under fire år.

Umiddelbart kan projektet ikke gennemføres, hvilket bekræfter den tendens der ses i

spørgeskemaundersøgelsens spørgsmål 6 (8. bilag – 8.4 Diagrammer).

10.5 Opsummering

Størstedelen af energibesparelsen er fundet ved at mindske forbruget af ekstern brine. Prisen på

ekstern brine er som førnævnt forskellig fra prisen på elektricitet. Ekstern brine prisen svarer til ca.

47 pct. af prisen på elektricitet. Dette bevirker, at den samlede besparelse bliver væsentligt mindre

end hvis det havde været en direkte elbesparelse. En direkte elbesparelse ville ændre

tilbagebetalingstiden til ca. 2,5 år inden Vækstplan DK.

Enhedspriserne falder ikke til samme indeks efter Vækstplan DK. Ekstern brine prisen falder med

2,55 pct., hvor elprisen falder med 3,39 pct. Casestudiets energibesparelse er en kombineret

besparelse og derfor forlænger Vækstplan DK tilbagebetalingstiden med 2,74 pct. Den kombinerede

besparelse mindsker derved Vækstplan DK’s indflydelse på tilbagebetalingstiden. En direkte

elbesparelse vil forlænge tilbagebetalingstiden med 3,39 pct.

Casestudiets har derfor undersøgt Vækstplan DK’s økonomiske indflydelse på et energibesparende

projekt. Efterfølgende vil det afdækkes om Vækstplan DK påvirker andre aspekter af

energibesparelser.


– Hovedrapport



Side 65 af 93

11. Energibesparelser med Vækstplan DK

11.1 Formål

Afsnittet tjener det formål, at behandle det indsamlede kvalitative data fra de tre perspektiver. Disse

tre perspektiver danner baggrund for den viden, der vil opnås igennem de tre følgende delafsnit.

Afsnittet tjener ydermere det formål, at uddybe tendenserne fra spørgeskemaundersøgelsen.

11.2 Metode

Som beskrevet under 5.5.1 Diskussion af dataindsamlingsteknikker, er dataet kategoriseret.

Kategorierne fungerer som overskrifter til de efterfølgende delafsnit. Til at diskutere de enkelte

delafsnit benyttes en kombination af kvantitative- og kvalitative data.

De enkelte delafsnit opbygges ud fra de svar, der hører under den tilhørende kategori. Til

delafsnittet omkring Vækstplan DK vil der dog blive benyttet data fra de øvrige to kategorier,

Energibesparelser og Tilskud til energibesparelser. Dette begrundes med, at Vækstplan DK

påvirker begge disse kategorier.

Under interviewene er det kortlagt, hvilke roller interviewpersonerne udfylder i deres job. Dette

danner baggrund for en kort præsentation af de enkelte personer, der derved giver læseren mulighed

for selv at vurdere kilderne.


– Hovedrapport



Side 66 af 93

11.3 Interview

11.3.1 Udførelse af interview

Der benyttes et klyngeudvalg, hvor hver klynge

repræsenterer det enkelte perspektiv. Opdelingen af

klyngerne sker ud fra det hierarki, der hersker i

forbindelse med den danske energipolitik (Figur 16). Det

vælges, at hver klynge repræsenteres i form af én

repræsentant. Der vil efterfølgende redegøres for valget

af disse repræsentanter:

Myndighed

Det er en myndighed, der opsætter de rammer som

energiselskaberne og virksomhederne er underlagt. Det

vurderes derfor at være væsentligt at undersøge, hvordan

energibesparelser ses fra en relevant myndigheds

perspektiv.

Energiselskab/rådgiver

Energiselskaberne er som førnævnt pålagt at opnå en besparelse i energiforbruget. En del af

energiselskaberne opretter en rådgivende afdeling, der udelukkende arbejder mod det mål, at opnå

besparelsesforpligtigelsen. De rådgivende selskaber vurderes derfor, at besidde et stort indblik i

denne ”energisparebranche”, og deres mening er derfor interessant.

Virksomhed

De energiintensive virksomheder vælges, da det er hos disse, at selve energibesparelsen

(casestudiet) finder sted. Det er derfor interessant at belyse, hvad der motiverer dem til at foretage

og gennemføre et energibesparende projekt.

Klyngernes hieraki

Figur 16 viser hierarkiet inden for

energibesparelsesområdet

EU

Regeringen

Energistyrelsen

Energiselskaber

Virksomheder

Aftale om den danske

energipolitik 22. marts

2012

Energiselskabernes

energispareindsats

Fælles EU-målsætninger


– Hovedrapport



Side 67 af 93

De enkelte klynger repræsenteres i form af:

o Klyngerepræsentanter

o Energistyrelsen (Myndighed)

o EnergiMidt A/S (Energiselskab)

o Cheminova A/S (Virksomhed)

11.3.2 Interview af Energistyrelsen

Der foretages et telefonisk interview af Energistyrelsen, der er repræsenteret i form af Christian

Stege (Stege) – Fuldmægtig.

”… Jeg er jo sådan en gemen embedsmand. Jeg har været meget inde over de

politiske aftaler, både energiaftalen fra marts 2012 og Vækstplanen 2013… og

lave beregninger, ideer og forslag [til energiaftalen og Vækstplan DK]. Så det er

en del af mit job, og så sidder jeg og arbejder med energibesparelser i

erhvervslivet…”

Interviewet er optaget på diktafon, og efterfølgende transskriberet (5. Bilag – 5.3 Transskribering).

Christian Stege er en del af Energistyrelsens Erhvervsteam. Erhvervsteamet sidder med kontakten

til de energiintensive virksomheder. Energistyrelsen administrerer blandt andet indberetninger af

energibesparelser og besidder en afgørende rolle i arbejdet med ny lovgivning inden for området.

De har blandt andet til opgave, at beregne de økonomiske og miljømæssige konsekvenser inden for

det energipolitiske område.

11.3.3 Interview af EnergiMidt

Der foretages et personligt interview af EnergiMidt, der er repræsenteret i form af Ulf Rytter Jensen

(Rytter) – Fagansvarlig. Ulf arbejder til dagligt med energisparearbejdet for små og mellemstore

virksomheder.

”… Jeg hedder Ulf Jensen, og er fagansvarlig og forretningsudvikler i EnergiMidt.

Jeg har en ingeniørbaggrund og sidder med energisparearbejdet for EnergiMidt

net…”



– Hovedrapport



Side 68 af 93

EnergiMidt stod i 2011 for godt 6 pct. af de indberettede energibesparelser i forbindelse med

energispareindsatsen81

. Det placerede EnergiMidt blandt de fire bedste til at indberette

energibesparelser i 2011. EnergiMidt er rådgivende med energibesparelser inden for blandt andet

det private, landbrug og erhverv. Det bevirker, at EnergiMidt har bred erfaring inden for mange

forskellige brancher. EnergiMidt er derfor en af de væsentlige spillere i energisparebranchen og

vurderes derfor at besidde et hvis indblik i, hvad der motiverer til at gennemføre energibesparelser.

Derfor er EnergiMidt valgt til at repræsentere rådgiverne samt energiselskaberne.

11.3.4 Interview af Cheminova

Der foretages et personligt interview af Cheminova, der er repræsenteret af Niels Kirkegaard

Bækdal (Bækdal) – LEAN manager. Niels arbejder til dagligt med LEAN, herunder ”continues

improvement” og er en del af energistyregruppen.

”… Jeg er LEAN chef, og dermed er jeg den der er ansvarlig for, at vi laver

”continues improvement”, eller ”forbedringer hele tiden”, og forbedringer hele

tiden er jo blandt andet forbedringer på energi…”


I casestudiet tages der udgangspunkt i Cheminova. Det vælges derfor, at interviewe Cheminova

således, at de får muligheden for at uddybe deres mening i forhold til Energibesparelser, Tilskud til

energibesparelser og Vækstplan DK. Cheminova er blandt de mest energitunge virksomheder i

Danmark, hvor de i 2011 stod for næsten 1 pct. af industriens samlede elforbrug82

.

11.3.5 Transskribering

Målet med transskriberingen er, at benytte interviewpersonens synspunkter til videre bearbejdning

og brug i projektet83

. Det vurderes derfor, at være tilstrækkeligt med en kondensering og

sammenfatning af de optagne interviews. Det er dog valgt, at transskribere de medtagne udsagn

ordret. Dette begrundes med, at der derved ikke er redigeret unødvendigt i interviewene, der kan

forårsage forvridninger i udsagnenes sammenhæng. Sproglige pauser og fyldord, såsom ”øhh”,

81

(Energistyrelsen [1], 2012, p. Elnetselskaberne) 82

(Danmarks Statistik [2], 2012, p. 2) sammenholdt med data opgivet af Cheminova 83

(Kvale, 1997, p. 171)


– Hovedrapport



Side 69 af 93

”ehm” og ”hmm” er dog udeladt, da de vurderes kun at have en forvirrende indvirkning på den

efterfølgende analyse. Ved korte pauser benyttes tre, på hinanden, efterfølgende punktummer (…).

Der vælges én og samme person til at udfærdige hele transskriptionsprocessen. Dette vælges for at

opnå det bedste grundlag, i forbindelse med at krydssammenligne interviewene84

.

Yderligere vælges det at opstille transskriberingen af interviewet som en ”spørgsmål – svar” proces.

Det er altså interviewernes spørgsmål markeret med fed, hvor den efterfølgende tekst er

interviewpersonens svar (5., 6. og 7. bilag).

Det forekom, at interviewpersonerne igangsatte en sætning, hvorefter de stoppede op uden at

færdiggøre den, for efterfølgende at starte på en ny og mere velovervejet udtalelse. I den forbindelse

er de første ord også udeladt, da en medtagelse vurderes at gøre transskriptionen

usammenhængende.

11.3.6 Analyse

Den efterfølgende analyse tager udgangspunkt i en narrativ meningsstrukturering85

. Den

indsamlede empiri er inddelt efter de tre kategorier, som nævnt under 5.5.1 Diskussion af

dataindsamlingsteknikker. De stillede spørgsmål sorteres derfor efter hvilken kategori de tilhører

(se de transskriberede interviews i bilag). Den tilhørende kategori oplyses efter hvert spørgsmål.

Kategoriseringen bevirker, at de interviewedes udsagn kan krydssammenlignes og sammenholdes

med spørgeskemaundersøgelsen. Dette skyldes, at de er fremkommet under samme forudsætninger.

De anvendte citater er omskrevet til skriftsprog og er markeret med farve i transskriberingerne. Det

samme gør sig gældende for diagrammernes øverste celle. Farverne angives efter overskriften for de

enkelte delafsnit.

84

(Kvale, 1997, p. 170) 85

(Kvale, 1997, p. 197)


– Hovedrapport



Side 70 af 93

11.4 Energibesparelser

Efterfølgende delafsnit vil afdække, dels om virksomhederne er motiverede til at gennemføre

energibesparelser og dels hvad deres eventuelle motivationsfaktorer er.

Som nævnt i afsnittet 6.2 Aftale om den danske energipolitik 2012-2020 er det politisk bestemt, at

der i fremtiden skal spares på energien. I 2012 stod produktionserhvervene for 40 pct. af den

samlede indberettede energibesparelse86

. Produktionserhvervene udgør derfor den største

selvstændige besparelsesandel af de i alt syv forbrugssektorer.

I forbindelse med casestudiet, hos Cheminova, har forfatterne fået indsigt i en del af den

arbejdsproces, der er forbundet med at realisere et energibesparende projekt. I den efterfølgende

punktopstilling af arbejdsprocessen, tages der derfor udgangspunkt i casestudiet hos Cheminova:

o Energisparearbejde

o Opdagelse

o Kortlægning

o Beregning

o Projektering

o Afgørelse hos tekniskkomité

o Tilskudsansøgning

o Gennemførelse

o Opfølgning

Arbejdsprocessen består af mange delopgaver og trækker på mange ressourcer i virksomheden. Det

er derfor af afgørende betydning, at virksomhederne er motiverede til at gennemføre

energibesparelser. Som Figur 17 viser, er ingen af de adspurgte virksomheder ikke motiverede til at

gennemføre energibesparelser.

Bækdal – ”Hvis Cheminova er ledelsens ønsker… så er Cheminovas motivation for

at spare energi høj. Men hvis Cheminova er resultatet af, hvad man gør og hvilke

ressourcer der sættes ind. reelt set… så bliver den lav. For et er, at man gerne vil

86

(Energistyrelsen [4], 2013, p. 2), Figur 1



spørgsmål 10

69%

28%

3%

0%

0%

Virksomheden er motiveret til at gennemføre energisparelser

Helt enig

Enig

Neutral

Uenig

Helt uenig


– Hovedrapport



Side 71 af 93

spare energi, men noget andet er, at der er meget knappe ressourcer omkring det at

drive og optimere anlæggene, og så kommer energioptimeringer i baggrunden.”

Respondenterne i spørgeskemaundersøgelsen er alle en del af virksomhedernes ledelse. At ledelsen

er motiveret til at gennemføre energibesparelser er ikke ensbetydende med, at den resterende del af

organisationen oplever den samme motivation. Trods det, så oplever rådgivningsselskaberne et øget

fokus på energi fra virksomhederne.

Rytter – ”Det er helt klart et område, bare på de fire år jeg har været ved

EnergiMidt, som er gået i retning af, at der er større fokus på energi end førhen.

Min tese det er: når krisen kradser så begynder man at kigge ude i krogene og se

efter, om der kan reduceres nogle omkostninger… og så siger man hov, energi det

er en mulighed.”

EnergiMidt foretager ikke opsøgende salg af energirådgivning. Det er med andre ord

virksomhederne, der tager kontakten til EnergiMidt, hvis de ønsker hjælp til at energibespare. Det

vurderes derfor, at hvis EnergiMidt oplever et øget fokus på energi, afspejler det tendensen ude i

virksomhederne. Når virksomhederne får hjælp til at lette arbejdsprocessen oplever EnergiMidt, at

motivationen til at spare på energien er høj.

Rytter – ”Der er en masse praktiske ting der skal være på plads. Men når det er

afstemt, så vil enhver med fornuft gå i gang med sådan et projekt, så det er absolut

ikke vilje det skorter på… det er ikke vores indtryk.”

Ses der på de energiintensive virksomheder, er de som førnævnt aftalevirksomheder med

Energistyrelsen. De pålægges derfor, at implementere et energiledelsessystem87

. Således sikres det,

at virksomheden har fokus på at minimere energiforbruget. Energiledelsessystemet tjener blandt

andet det formål, at skabe energibesparende forslag ude i virksomheden. Endvidere skal

energiledelsessystemet certificeres årligt. Derfor bør de energiintensive virksomheder være udstyret

med det rette værktøj til selv, at realisere energibesparelser. Det muliggør en kontinuerlig

energioptimering, der kan styrke virksomhedernes økonomi yderligere.

87

(Energistyrelsen [2], n.d.)


– Hovedrapport



Side 72 af 93

Rytter – ”Det er klart, at hvis energiomkostningen reduceres, er din

konkurrenceevne forøget […] det handler ikke om, at du med et snuptag kan øge

din konkurrenceevne med 20-30 pct., men det handler om, at du hele tiden jagter og

optimerer din produktions bundlinje med 1-2 pct. hvert år […] men svaret det er, at

der er begrænsede midler og man må derfor prioritere”.

De knappe ressourcer til at drive anlæggene og

samtidig energioptimere, kan hænge sammen

med, at vi stadig befinder os i en krisetid.

Krisetiden øger virksomhedernes fokus på deres

økonomi og det stiller forhøjede krav til

energibesparelsernes rentabilitet.

Det er med andre ord vigtigere, at

energibesparelserne er en god forretning end

eksempelvis, at opnå et ønske om en grøn profil

(Figur 18).

Bækdal – ”Den primære årsag til, at vi sparer

på energi, er for at lave en bedre forretning […]

kan vi ikke tjene penge på det… så gør vi det

ikke.”

97 pct. af de adspurgte virksomheder har realiseret

elbesparelser inden for de seneste to år (Figur 19). Så

selvom der reelt set ikke afsættes ressourcer nok, så

realiseres der trods alt energibesparelser ude i

virksomhederne. Der må derfor stadig være faktorer,

der påvirker virksomhederne til at gennemføre elbesparelser.

Bækdal – ” Høj elpris. Jeg er sikker på, at pris og husholderiskhed det hænger

sammen. Hvis ikke elprisen spiller en rolle, så er man ikke på samme måde nidkær

med at spare”.


Figur 18 viser resultatet af spørgeskemaets spørgsmål 3



spørgsmål 4

7%

53%

20%

10%

10%

Hvad giver virksomheden grund til at iværksætte energibesparende tiltag?

Det ses værende en god forretning at

etablere et grønt image

Det ses som værende en god økonomisk

forretning af spare på energien

Det opfylder den aftale der er indgået

med Energistyrelsen

Det stiller virksomheden stærkere i

fremtiden, hvor prisen på energi måske

stigerAndet

3%

50%

28%

19%

Hvor mange elbesparende projekter har virksomheden gennemført inden

for de seneste 2 år?

0

1 - 3

4 - 7

Over 7


– Hovedrapport



Side 73 af 93

Det kan på nuværende tidspunkt betale sig at gennemføre elbesparelser, økonomisk set, på grund af

en høj elpris. En anden faktor der vurderes at øge energibesparende projekters rentabilitet, er de

tilskudskroner der kan søges.

11.5 Tilskud til energibesparelser

Efterfølgende delafsnit vil afdække virksomhedernes syn på tilskud til energibesparelser. Yderligere

vil delafsnittet omhandle mulighederne for at opnå tilskudskroner samt, hvordan de påvirker

virksomhederne.

Det er ikke alle energibesparende projekter, der overholder virksomhedens simple

tilbagebetalingstid. Derved er der risiko for, at besparelsen ikke realiseres. Følgende citat er et

uddrag fra et notat, skrevet af Energistyrelsen:

”… Analyser viser, at der stadig er gode muligheder for at energieffektivisere

fremstillingsprocesserne i erhvervslivet. At disse endnu ikke er blevet foretaget skyldes

formodentligt, at tilbagebetalingstiderne for disse energieffektiviseringsprojekter er relativt lange.

Til gengæld er det også her, man kan 'høste' de største besparelser […] Der er altså behov for at

understøtte energieffektiviseringsprojekter, som har en længere tilbagebetalingstid, end de fleste

erhvervsvirksomheder er villige til at acceptere…”88

.

Behovet for tilskud til gennemførelse af projekter, kan

mærkes ude hos virksomhederne. Det er kun hos 9 pct.

af de adspurgte, hvor tilskuddet kan undværes (Figur

20). Tilskudskronerne kan også udgøre en væsentlig del

af investeringen for et energibesparende projekt.

Stege – ”Nogle gange, kan op imod 50 pct. af

investeringen betales når energibesparelserne

sælges til et energiselskab.”

88




spørgsmål 11

19%

44%

28%

6%

3%

Det er afgørende for et elbesparende projekts gennemførelse, at der

opnås tilskud

Helt enig

Delvis enig

Neutral

Delvis uenig

Helt uenig


– Hovedrapport



Side 74 af 93

Der findes to primære måder til, hvordan energiintensive virksomheder kan opnå tilskud til

energibesparende projekter. Første måde er at sælge energibesparelsen til et energiselskab. Anden

måde er at indgå den førnævnte energieffektiviseringsaftale med Energistyrelsen.

Rytter – ”Hvis tilskuddene medregnes, fås en endnu kortere tilbagebetalingstid og

hvis de ikke medregnes kan der ske en overskridelse af de fire år. Det vil altid

trække projektet i den rigtige retning, hvis det handler om at få det gennemført […]

Prisen ligger på 25-35 øre pr. kilowatttime [Hvis besparelsen sælges].”

Det varierende tilskud, der kan søges inden opstarten på et energibesparende projekt, hjælper med at

gennemføre besparelser. Det er altså muligt, at opnå et tilskud mellem 25-35 øre pr. besparet kWh.

Med energieffektiviseringsaftalen kan virksomhederne opnå et kontinuerligt tilskud til deres

energispareafgift. Selvom aftalen indeholder krav til virksomhederne, er den stadig medvirkende til

at fokusere på energien.

Bækdal – ”Hvis vi ikke havde haft energiaftalen, så havde vi ikke implementeret et

energiledelsessystem […] der er masser af små spydspidser, hvor energiaftalen og

energiledelsessystemet gør, at energi kommer i fokus… og vi trodsalt gennemfører

besparelser. Det er helt sikkert.”

Som førnævnt under 6.3.2 Energieffektiviseringsaftalen – generelt stiller

energieffektiviseringsaftalen også krav til virksomhedernes nye projekter. Det betyder, at

virksomhederne skal benytte de mest energirigtige løsninger i deres fremtidige projekter.

Bækdal – ”I princippet skal indkøbsafdelingen scanne markedet, for at finde de

mest energirigtige løsninger. Det skal de kunne dokumentere. Der er derfor rigtig

mange andre aspekter end blot det, at observere et kørende anlæg, og vurdere om

det kører mest energioptimalt. På den måde er der rigtig mange tiltag, der fører

energibesparelser med sig.”

Tilskuddene er altså en afgørende faktor for om energibesparelserne gennemføres. Det varierende

tilskud mindsker projekternes tilbagebetalingstid. Det kontinuerlige tilskud vurderes, at være

essentielt, da det indirekte stiller krav om en implementering af et energiledelsessystem.


– Hovedrapport



Side 75 af 93

Energiledelsessystemet danner baggrund for, at virksomhederne selv opdager og realiserer

energibesparelser. Det kommer også andre end virksomhederne til gode.

Stege – ”Den sidste evaluering der er gennemført, af samtlige danske aktiviteter, er

fra 2008. Der var energiaftalerne det samfundsøkonomiske bedste initiativ… altså,

det var disse, der gav den bedste samfundsøkonomi pr. tilskudskrone.”

Inden for den nærmeste fremtid ændrer Vækstplan DK de vilkår, der danner baggrunden for

energieffektiviseringsaftalen.

11.6 Vækstplan DK

Efterfølgende delafsnit vil afdække, om Vækstplan DK påvirker virksomhederne i deres

energibesparende arbejde.

Med indførelsen af Vækstplan DK ligger regeringen op til, at gøre de danske virksomheder

stærkere, samt at skabe flere jobs. Vækstplan DK lemper blandt andet elafgifterne for at lette

virksomhedernes produktionsomkostninger og derved øge deres konkurrenceevne. Derved får de

konkurrenceudsatte og energiintensive virksomheder tid til at tilpasse sig. Regeringen vil med andre

ord:

”…understøtte rammerne for, at Danmark kan blive et grønt videns- og produktionssamfund.”89

.

Med Vækstplan DK udsender regeringen politiske signaler. De politiske signaler tilgodeser lavere

produktionsomkostninger og mindsker derved det fokus, der har været på en grøn profil.

Rytter – ”Det er en god pointe, altså det, at politiske signaler også kan gøre noget.

Det vil så, i forhold til energibesparende arbejde, selvfølgelig gå i en forkert

retning, hvis man gør det billigere [energien].”

89

(Regeringen, 2013, p. 30)


– Hovedrapport



Side 76 af 93

De høje energiafgifter bidrager til, at danske virksomheder er blandt de mest energieffektive,

international set.

Stege – ”Det er lige før, at de danske virksomheder skal håbe på, at energipriserne stiger,

fordi de er mere energieffektive end deres konkurrenter. Det vil sige, at deres konkurrenter

vil blive hårdere ramt af prisstigninger end de danske.”

En høj energieffektivitet betyder, at virksomhederne står stærkere mod stigende energipriser.

Yderligere har de høje energiafgifter i Danmark, også resulteret i en forøget viden inden for feltet.

Rytter – ”Nogle brancheorganisationer er meget imod øgede energiafgifter, andre

mener, at det rent faktisk giver en gevinst, for vi bliver mere effektive, vi får en

masse viden og vi får skabt nye produkter etc.”

Når udgifterne til energi lempes, betyder det, at det

ikke er så økonomisk fordelagtigt at spare. Det

betyder, at regeringen flytter vægtene således, at

lavere produktionsomkostninger vejer tungere end

før (Figur 21). Det lader altså til, at

energieffektiviteten, og den viden den medfører,

nedprioriteres for at tilgodese lavere produktions-

omkostninger.

Bækdal – ”Man er nødt til at balancere, og det er også det de gør [regeringen].”

Regeringen forsøger, at finde den rette balance, således at afgifterne i Danmark fordrer både et

grønt videns- og produktionssamfund. Den førnævnte krisetid medfører mangel på arbejdspladser i

Danmark. Det er derfor også vigtigt, at virksomhederne hjælpes så det stadigt vil være muligt at

producere i Danmark. Midlerne i Vækstplan DK’s ændringer af energiafgifter bliver derfor benyttet

til, at finansiere afgiftslempelser. Midlerne til at opnå balance mellem et grønt videns- og

produktionssamfund kan også tænkes benyttet på anden vis. Hvis der både kan skabes flere

arbejdspladser samtidig med at fokus på energieffektiviteten bibeholdes, vurderes det at være

optimalt.

Hvad vejer tungest?

Figur 21 viser hvordan energieffektivitet er vægtet i

forhold til lave produktionsomkostninger

Produktionssamfund

Lave produktions-

omkostninger

Videnssamfund

Energieffektivitet

Vækstplan

DK


– Hovedrapport



Side 77 af 93

Rytter – ”Man kunne eksempelvis have stillet krav om energigranskning af

virksomheden, brugt nogle af pengene på at stille krav om bedre rådgivning,

uvildig rådgivning, eller energigranskning generelt i virksomheden. Så tror jeg, at

man kunne få mere beskæftigelse, mere nettoeffekt på bundlinjen, for de samme

penge.”

Det kan altså tænkes, at midlerne som Vækstplan DK indeholder, kan benyttes mere fordelagtigt.

Idéen er, at de nuværende afgiftssatser bibeholdes og der i stedet fokuseres endnu mere på energien.

Derved kan energieffektiviteten bibeholdes, samtidig med, at virksomhederne får mindsket

produktionsomkostningerne i form af flere besparelser.

Bækdal – ”Nu snakker vi om to vidt forskellige ting… nu snakker vi om to ting der

modarbejder hinanden. Det er fuldstændig klart, at hvis vi skal være et

foregangsland og være meget energibevidste og så videre… så siger du også, at vi

ikke bliver et industriland.”

Holdningen i en energiintensiv virksomhed er, at vi i Danmark ikke både kan blæse og have mel i

munden. Indtil nu, har vi i Danmark opnået viden omkring det, at være energieffektive gennem høje

afgifter. Da Vækstplanen blandt andet medfører en lavere elpris, kan det ubevidst flytte fokus væk

fra energibesparelser. Lempelser af energiafgifter kan altså betyde et fald i antallet af

energibesparelser. Med andre ord vurderes den høje placering, inden for feltet energieffektivitet, at

være i fare.

Bækdal – ”Det kunne da sagtens være… men gør det noget, hvis vi producerer

billigere? […] Nej, vi vil hellere spille på samme bane, og så konkurrere med de

andre på lige fod… her og nu. Vi kan ikke leve af at klippe hinanden, vi skal

producere. Det er jo ikke sort og hvidt, men der er ingen tvivl om, at vil vi have

arbejdspladser i Danmark, så er vi nødt til at have forholdsvis samme vilkår som

andre steder, her og nu. Ellers er virksomhederne her ikke, den dag de skal

bruges.”


– Hovedrapport



Side 78 af 93

31 pct. af virksomhederne mener, at en lavere elpris vil

føre til færre gennemførte energibesparelser (Figur 22).

En energiintensiv virksomhed vurderer dog, at

afgiftslempelserne er nødvendige, hvis der fortsat skal

produceres i Danmark. Som et resultat af

afgiftslempelserne får virksomhederne vilkår, der

minder mere om konkurrenternes. Regeringen styrker

derved virksomhedernes konkurrenceevne på

bekostning af elbesparelser.

De færre gennemførte energibesparelser kan betyde, at energiselskaberne får vanskeligere ved at

opfylde målet i energispareaftalen (6.2.2 Aftale om den danske energipolitik 2012-2020 – generelt).

Rytter – ”Problematisk bliver det ikke, kvag den fordeling der er mellem el og

varme. En anden grund er, at mange el- og varmeprojekter er kombinerede

projekter.”

EnergiMidt vurderer ikke, at afgiftslempelserne problematiserer opfyldelsen af energispareaftalen.

Som nævnt under delafsnittet 11.5 Tilskud til energibesparelser udgør virksomhederne størstedelen

af indberetningerne til energispareaftalen. Hvis virksomhederne ikke er motiverede til at fokusere

på energi, vurderes det dog at påvirke energispareaftalen, negativt.

Vækstplan DK medfører i den forbindelse en væsentlig ændring. Energieffektiviseringsaftalen står

til fornyelse pr. 1/1 2014.

Bækdal – ”Så vidt jeg ved, så vil det slet ikke være muligt, for det lukker

Energistyrelsen ned for. Der er ingen grund til at lave en energiaftale med

elektricitet som omdrejningspunkt, da afgifterne er fjernet […] Så har vi ingen

forpligtigelse til at have en energiansvarlig, en energistyregruppe og et

energiledelsessystem.”

Energieffektiviseringsaftalen bortfalder som følge af, at energispareafgiften fjernes (6.4.2

Vækstplan DK – generelt). Derved er der ikke belæg for den aftale, der stiller krav om et



spørgsmål 7

31%

60%

9%

Hvordan vil en lavere elpris påvirke antallet af elbesparelser i

virksomheden?

Negativt (færre

gennemførteenergibesparelser)

Neutralt (ingen

påvirkning)

Positivt (flere

gennemførte

energibesparelser)


– Hovedrapport



Side 79 af 93

energiledelsessystem og om energigranskning i virksomhederne. Energiledelsessystemet bevirker,

at virksomhederne i højere grad fokuserer på energi..

Bækdal – ”Vi er kommet et stykke af vejen til at blive excellente, men nu er vi

måske gode… Vi forbliver måske gode. Det er ikke sikkert, at vi når op på at blive

excellente når ikke vi skal lave en energiaftale næste år

[energieffektiviseringsaftale].”

Virksomhedernes udviklingsforløb mod at blive mere energibevidste, risikerer at stoppe. Dermed er

det ikke sagt, at virksomhederne ikke længere vil gennemføre besparelser.

Bækdal – ”Vores holdning til at spare på energi ændrer sig ikke ved, at de lemper

på energiafgifterne… grundholdningen er den samme, rentabiliteten ændrer sig,

men grundholdningen er den samme.”

Det er efter 2013 op til de enkelte virksomheder, om de vil bruge ressourcer på, at opretholde

eksempelvis energiledelsessystemet og energistyregrupperne.

Bækdal – ”Det er frivilligt om energiledelsessystemet bibeholdes. Vi beholder det

fordi vi synes, at det er en god måde at lede en virksomhed på… og vi får en højere

bundlinje. Det vil være fuldstændig tåbeligt at lade det falde sammen. Det er også

et langt og sejt arbejde, at skabe en kultur der tænker mere i energi end tidligere,

og hvorfor smide den kultur over styr.”

Energiledelsessystemet har øget virksomhedernes incitament til at gennemføre energibesparelser.

Det tyder på, at energiledelsessystemet fungerer og derfor er virksomhederne villige til at bibeholde

systemet. Ved aftalens bortfald, er der dog ikke længere krav om en certificering af

energiledelsessystemet. Med andre ord bortfalder den årlige eksterne kontrol. Det kan bevirke, at

enkelte led i systemet bliver nedprioriteret over tid. Eksempelvis markedsscanningen.

Bækdal – ”Det er klart, at hvis ikke vi bliver holdt op på det, så vil man over tid

sige: det har vi ikke tid til den her gang, nu skal vi videre.”

Det vurderes derfor, at være nødvendigt med nye tiltag, der fortsat sikrer, at virksomhederne

opretholder et velfungerende energiledelsessystem over tid. Derved vil det sikres, at der fortsat er et

incitament for, at hele virksomhedens organisation fremadrettet arbejder energibevidst.


– Hovedrapport



Side 80 af 93

Vækstplan DK indeholder midler og forslag til en ny tilskudspulje for de energiintensive

virksomheder. Puljen er en statsstøtteordning og er i øjeblikket under godkendelse i EU. Derfor er

det endnu uvist, hvordan midlerne i tilskudspuljen bliver tilgængelig for virksomhederne.

I forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen modtog forfatterne en frustreret e-mail fra en af de

energiintensive virksomheder. Der citeres:

”Politikkerne har ikke rørt ved den store skurk i energiomkostningerne – PSO tariffen [med

Vækstplan DK]. Den er pt. 18,1 øre/kWh for alle virksomheder90

.”

Politikkerne er klar over disse problematikker. Der er med den nye tilskudspulje afsat 75 mio. kr.

årligt. Tilskudskronerne, til energiintensive virksomheder, vil optræde som et tilskud til PSO

tariffen. Selvom energieffektiviseringsaftalen bortfalder, så forsøges det at overføre de gode

elementer til den nye aftale. Derved opnås der stadig en god samfundsøkonomi pr. tilskudskrone.

Stege – ”Når/hvis tilskudspuljen, til PSO betalingen, kommer igennem, så

forudsætter det, at der indgås en aftale med Energistyrelsen om gennemførelse af

energibesparelser. Aftalen vil indeholde et krav om, at man skal have et

energiledelsessystem efter ISO/EN 50001. Så når tilskudsordningen bliver stablet

på benene, vil det være et krav overfor virksomhederne som det er i dag.”

Ved at indgå en ny aftale med Energistyrelsen, imødekommer virksomhederne samtidig nye

effektiviseringskrav fra EU. De nye EU krav træder i kraft sommeren 2014 og stiller blandt andet

krav om energisyn hvert fjerde år.

Stege – ”Hvis man har et internationalt anerkendt energiledelsessystem, erstatter

det kravet om energisyn. […] Det betyder, at mange virksomheder vil opretholde

deres energiledelsessystem, da de derved undgår kravet om energisyn.”

Der er altså flere fordele, for virksomhederne, ved at bibeholde energiledelsessystemet, da de

derved er rustet til fremtidens skærpede krav.

Umiddelbart bevirker lempelserne, at energieffektiviteten vil ændres i de danske virksomheder. Det

vurderes dog at der fra politikkernes side er fokus på denne problemstilling.

90

(Dania A/S, 2013)


– Hovedrapport



Side 81 af 93

Stege – ”Det vil betyde et mindre ryk tilbage, fordi incitament til at lave

energibesparelser mindskes. Til gengæld rykker man med andre virkemidler og

gearstænger. Det vil få det til at gå i den rigtige retning, hvis man ser det med

hensyn til energieffektivitet. De ryk fremad vil være større end de tilbageslag der

sker i Vækstaftalen.”

Det vurderes at politikkerne i fremtiden har fokus på det, at være energieffektive samtidig med at

produktionserhvervene tilgodeses. Det begrundes med, at tilskudspuljen stiger fra ca. 50 til 75 mio.

kr. årligt. Samtidig får de energiintensive virksomheder incitament til at bibeholde

energiledelsessystemet så de imødekommer fremtidige krav fra EU.

11.7 Opsummering

Hvis Danmark skal opfylde de energipolitiske målsætninger i 2020, skal der fortsat gennemføres

energibesparelser. Virksomhederne opfylder en stor del af besparelsesforpligtigelserne, og det er

derfor vigtigt, at de er motiverede. På nuværende tidspunkt er aftalevirksomhederne motiverede.

Virksomhedernes ledelse besidder dog en højere motivation til at realisere energibesparelser end det

afspejles i resten af organisationen.

Hvis energiomkostningerne reduceres, øges virksomhedernes konkurrenceevne. Krisetiden

bevirker, at kravene til energibesparelsernes rentabilitet er højere end normalt. Den høje elpris gør

det til en god økonomisk forretning, at fokusere på energi. Samtidig kan der opnås tilskud, der kan

dække op til 50 pct. af investeringen. Der gennemføres derfor energibesparelser i de danske


Med Vækstplan DK vil regeringen balancere imellem et videns- og produktionssamfund. En høj

energieffektivitet forbindes med en stor viden inden for energiområdet. Lempelser af elafgifter vil

derfor nedprioritere videnssamfundet, da energieffektiviteten sættes i bero. Der forsøges derved, at

tilgodese produktionssamfundet i Danmark så virksomhederne nærmer sig konkurrenternes vilkår.

Energieffektiviseringsaftalen var i 2008 det bedste samfundsøkonomiske initiativ. Kravene som

aftalen stiller til virksomhederne, resulterer i et forhøjet fokus på energi i hele

virksomhedsorganisationen. Energieffektiviseringsaftalen bortfalder dog fra 1/1 2014. Umiddelbart

giver det et mindsket incitament til at gennemføre energibesparelser. Vækstplan DK indeholder dog


– Hovedrapport



Side 82 af 93

en tilskudspulje til energiintensive virksomheder. Det er en statsstøtteordning, som på nuværende

tidspunkt er under godkendelse i EU. Tilskudsordningen vil minde om

energieffektiviseringsaftalen, hvor tilskuddet blot er en del af PSO-tariffen.

Det er fra 1/1 2014 frivilligt om energiledelsessystemet, som energieffektiviseringsaftalen medfører,

vil opretholdes. Mange virksomheder vælger at opretholde ledelsessystemet, da det er en god måde

at lede virksomheden på, og det medfører samtidig en forhøjet bundlinje. Opretholdes

energiledelsessystemet, er virksomhederne på forkant med EU’s energieffektiviseringsdirektiv.

Direktivet stiller fra sommeren 2014 krav om energisyn af store virksomheder. Med et

energiledelsessystem bortfalder kravet om energisyn.

Et lavere incitament for at gennemføre energibesparelser vil påvirke besparelsesforpligtigelserne i

den energipolitiske aftale, negativt. Det bliver dog ikke at blive problematisk at overholde

besparelsesforpligtigelserne i fremtiden.


– Hovedrapport



Side 83 af 93

12. Diskussion af metode

12.1 Formål

Efterfølgende afsnit vil kommentere på de anvendte metoder, der er benyttet i forbindelse med

indsamling af empiri.

12.2 Diskussion

Valget af metodetriangulering har været positivt. Eksempelvis har spørgeskemaundersøgelsen

højnet casestudiets relevans. Yderligere har den underbygget interviewpersonernes udtagelser om

de energiintensive virksomheder. Samtidig har de kvalitative interviews uddybet og underbygget

det mere faktuelle data i form af kvantitative data. Alt i alt vurderes det, at delmetodernes

supplering af hinanden har medført valide resultater med høj reliabilitet. Det vurderes, at

reliabiliteten kunne højnes yderligere ved, at medtage flere repræsentanter under klyngerne:

Energiselskab og Virksomhed.

Enkelte interviewspørgsmål er holdningsspørgsmål, da projektet forsøger at afdække hvorvidt

Vækstplanen får indflydelse på interessenterne. En myndighed har som udgangspunkt ingen

holdning. Energistyrelsen kunne derfor ikke besvare disse spørgsmål. Der kunne derfor være valgt

en mere holdningsbevidst organisation som den tredje klynge. Alternativt kunne der være stillet

mindre holdningsprægede spørgsmål.

Der har under interviewene været fokus de problemstillinger, som følger af perception. Der har

været mange kommunikationsveje fra det stillede spørgsmål til den endelige transskribering. Det er

derfor valgt, at fremsende det endelige afsnit 11. Energibesparelser med Vækstplan DK, samt

transskriberingen til de interviewede. De har efterfølgende godkendt deres udtalers sammenhæng i

afsnittet. Det er derved forsøgt, at gøre op for de mange kommunikationsveje.

I forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen, er enkelte spørgsmål udeladt fra projektet. Det

begrundes med, at enkelte spørgsmål har været tvetydige og derfor ikke er valide.

Casestudiet har visualiseret konsekvensen af Vækstplan DK med et konkret eksempel. Det giver en

god forståelse af de økonomiske konsekvenser, afgiftslempelserne har på tilbagebetalingstiden.


– Hovedrapport



Side 84 af 93

Grundet den konkrete anlægsopbygning samt de forskellige enhedspriser, er casestudiet dog blevet

mere kompliceret end ønsket. Det har medført en forlængelse af casestudiet, der kan resultere i en

uoverskuelighed for læseren. Det vurderes, at en direkte elbesparelse ville have givet den samme

forståelse af de økonomiske konsekvenser.

13. Opsummering

13.1 Formål

Opsummeringsafsnittet tjener det formål, at komprimere den viden der er opnået igennem projektet.

Afsnittet opdeles i en række delafsnit, der vurderes at opsummere projektet bedst muligt.

Opsummeringen tager blandt andet udgangspunkt i spørgeskemaundersøgelsens resultater (8. Bilag,

8.4 Diagrammer).

13.2 Elprisen

Elprisen har indflydelse på hvorvidt energibesparende projekter gennemføres. Det begrundes med,

at elprisen har direkte indflydelse på projekternes rentabilitet. Prisen på elektricitet har på

nuværende tidspunkt en størrelse der bevirker, at elbesparelser er fordelagtige.

Elprisen er opbygget af fire hovedelementer: markedspris, eltransport, afgifter og godtgørelser.

Inden Vækstplan DK udgør de pålagte afgifter, ca. 55 pct. af den samlede elpris, der i dette projekt

er beregnet til 148,05 øre/kWh. Energiintensive aftalevirksomheder, kan få godtgjort langt

størstedelen af elafgifterne. For at opnå denne godtgørelse kræves det, at deres proces fremgår af

proceslisten. Yderligere er der mulighed for, at indgå en energieffektiviseringsaftale med

Energistyrelsen. Aftalen stiller en række krav til virksomhederne, men bevirker til gengæld, at der

kan opnås et yderligere tilskud på op til 37,6 pct. af energispareafgiften. Med det yderligere tilskud

godtgøres op til 94,9 pct. af energispareafgiften.


– Hovedrapport



Side 85 af 93

Den tilbageværende afgift, de energiintensive aftalevirksomheder oplever, er derfor:

o Tilbageværende afgift inden Vækstplan DK

o Nedsættelse af tilbagebetaling (2,1 øre/kWh)

o De resterende 5,1 pct. af energispareafgiften (0,33 øre/kWh)

o Forbrug under 15 GWh (1 øre/kWh)

Godtgørelsesmulighederne ændres, hvis elforbruget overstiger 15 GWh. Det er antaget, at

energiintensive virksomheder har et elforbrug der overstiger 15 GWh. Det var derfor nødvendigt, at

fastsætte et fiktivt elforbrug inden den reelle afgift kan beregnes. Der er taget udgangspunkt i et

årligt elforbrug på 50 GWh. Det bevirker, at den reelle afgift udgør 2,73 øre/kWh, svarende til 3,97

pct. af den samlede reelle elpris på 68,78 øre/kWh.

Ved indførelsen af Vækstplan DK ensrettes afgiftssystemet. Det bevirker, at begreber som let- og

tung proces bortfalder, samt at afgifterne på elektricitet samles til én afgift, elafgift. Elafgiften stiger

ved indførelsen af Vækstplan DK. Godtgørelsesmulighederne stiger dog samtidig således, at der

udelukkende betales 0,4 øre/kWh i reel afgift for elektricitet til proces. Dette bevirker, at elprisen

mindskes til 66,45 øre/kWh, svarende til et fald på 3,4 pct. i forhold til projektets beregnede elpris

(68,78 øre/kWh).

13.3 Tilbagebetalingstid

Tilbagebetalingstiden er afgørende for hvorvidt energibesparelser gennemføres. Overskrides

tilbagebetalingstiden er sandsynligheden, for en gennemførelse, væsentlig forringet. Dette

begrundes med, at mindstedelen (22 pct.) af de adspurgte virksomheder vil gennemføre en

energibesparelse, selvom tilbagebetalingstiden overskrides.

I casestudiet er tilbagebetalingstiden forlænget med 2,74 pct. som følge af Vækstplan DK. Hvis

casestudiet tog udgangspunkt i en direkte elbesparelse vil tilbagebetalingstiden forlænges med op til

3,4 pct. (med udgangspunkt i projektets beregnede elpris).


– Hovedrapport



Side 86 af 93

13.4 Fokus på energi

Aftalevirksomhederne har fokus på energiforbruget. Dette skyldes blandt andet den indgåede

energieffektiviseringsaftale, der stiller krav om et standardiseret energiledelsessystem (ISO/EN

50001). Yderligere har elprisen et niveau der bevirker, at 53 pct. af virksomhederne ser

elbesparelser som en god økonomisk forretning. Desuden mener 10 pct., at det stiller virksomheden

stærkere i en fremtid, hvor energipriserne forventes at stige.

Krisetiden får samtidig virksomhederne til, at fokusere på nedbringelse af omkostningerne. Energi

er en nødvendig ressource på lige fod med virksomhedernes øvrige råvarer. En energibesparelse kan

aflæses direkte på bundlinjen og derfor har virksomhederne fokus på, at nedbringe energiforbruget.

De ovennævnte faktorer bevirker, at 97 pct. af virksomhederne er motiverede til at gennemføre

energibesparelser. Inden for de sidste to år har 97 pct. af de adspurgte virksomheder gennemført

mindst én elbesparelse. Ved indførelsen af Vækstplan DK mener 31 pct. af virksomhederne, at en

lavere elpris vil resultere i færre gennemførte elbesparelser. Dog mener 60 pct., at det ikke får

betydning.

13.5 Bortfald af energieffektiviseringsaftalen

Energieffektiviseringsaftalen bevirker, at hele virksomhedens organisation er energibevidst. Aftalen

medvirker derfor til, at der gennemføres energibesparelser hos virksomhederne. Ved indførelsen af

Vækstplan DK fjernes grundlaget for energieffektiviseringsaftalen. Grundlaget er på nuværende

tidspunkt et yderligere tilskud til energispareafgiften. Energispareafgiften fjernes og derved

bortfalder energieffektiviseringsaftalen fra 1/1 2014.

Den interviewede energiintensive virksomhed vil bibeholde energiledelsessystemet. Bortfaldet af

aftalen medfører dog, at kravet om en årlig ekstern certificering forsvinder. De vurderer derfor, at

energiledelsessystemets effektivitet kan risikere at mindskes over tid, som følge af den manglende

certificering. Energistyrelsen er klar over denne problemstilling og samtidig har evalueringer vist, at

aftaleordningen er det samfundsøkonomiske bedste initiativ. De arbejder derfor på, at gennemføre

en statsstøtteordning der har fælles træk med den nuværende ordning. Statsstøtteordningens

tilskudspulje gives som tilskud til PSO-tariffen og øges fra de nuværende ca. 50 mio. kr. til 75 mio.


– Hovedrapport



Side 87 af 93

kr. årligt. Derved forsøges det, at bibeholde virksomhedernes incitament således, at det er

økonomisk fordelagtigt at opretholde energiledelsessystemet.

EU’s energieffektiviseringsdirektiv stiller fra sommeren 2014, krav om et energisyn hvert fjerde år

for store virksomheder. Har virksomheden implementeret et energiledelsessystem, bortfalder kravet

om energisyn.

13.6 Målsætning i den energipolitiske aftale

Vækstplan DK påvirker den energipolitiske aftale negativt. Derved vanskeliggøres opfyldelsen af

dens besparelsesforpligtigelse. Dette sker som følge af lempelsen af elafgifterne, der bevirker en

lavere elpris og dermed færre elbesparelser. Et rådgivningsselskab vurderer dog ikke, at opfyldelsen

af forpligtigelsen bliver problematisk. Dette skyldes blandt andet, at det ikke udelukkende er

elbesparelser der skal opfylde forpligtigelsen i den energipolitiske aftale. Bliver det alligevel

problematisk vurderer Energistyrelsen, at der gennemføres yderligere tiltag til at fremme

forpligtigelsen.


– Hovedrapport



Side 88 af 93

14. Konklusion

”Hvilke konsekvenser har Vækstplan DK for energiintensive virksomheders incitament til at

realisere energibesparelser?”

Vækstplan DK forårsager ændringer af elafgiftssatserne for elektricitet anvendt til proces hos de

energiintensive virksomheder. Resultatet er en ensretning af elafgiftssystemet samtidig med, at

afgifterne lempes. Den direkte konsekvens er, at elprisen mindskes og derved reduceres

incitamentet til at realisere energibesparelser.

Undersøgelsen af de energiintensive virksomheder viser, at den afgørende faktor for

energibesparelsernes gennemførelse er deres rentabilitet. Et energibesparende projekt skal derfor

være en god økonomisk forretning før det gennemføres. Aftalevirksomhederne skal gennemføre

energibesparelser, hvis den simple tilbagebetalingstid er under fire år. Den generelle holdning er, at

et projekt ikke gennemføres, hvis tilbagebetalingstiden overskrides. Undersøgelsen viser yderligere,

at de er motiverede til at opdage og gennemføre energibesparelser. Det som virksomhederne

oplever som motiverende faktorer er blandt andet en høj elpris samt de tilskudskroner der kan søges

inden opstart. Det vurderes, at et faldende incitament sammenholdt med stigende

besparelsesforpligtelser øger behovet for tilskud. Endvidere er energieffektiviseringsaftalen

medvirkende til virksomhedernes høje motivation. Det sker som følge af en implementering af et

energiledelsessystem, der sætter fokus på det at være energibevidst. Ved indførelsen af Vækstplan

DK bortfalder energieffektiviseringsaftalen. Analysen af de energiintensive virksomheder viser, at

energiledelsessystemet vil opretholdes. Der er dog en risiko for, at energiledelsessystemets

effektivitet reduceres over tid. Energistyrelsen er bevidst omkring problematikken og er i øjeblikket

ved at gennemføre en ny aftaleordning.

Som følge af et reduceret incitament til at realisere energibesparelser, vanskeliggøres

målopfyldelsen i den energipolitiske aftale. Analysen af rådgivningsbranchen samt Energistyrelsen

viser dog, at det ikke vil blive problematisk. Bliver det alligevel problematisk vil der gennemføres

yderligere tiltag til at fremme målopfyldelsen.

Casestudiet viser en forøgelse af tilbagebetalingstiden på 2,74 pct. efter Vækstplan DK. For den

konkrete energibesparelse resulterer det i en forlængelse på ca. seks uger. Det vurderes ikke at være

en markant forlængelse. Det kan dog have betydelige konsekvensker for projekter der ligger tæt op


– Hovedrapport



Side 89 af 93

ad virksomhedernes maksimale tilladte tilbagebetalingstid. Vækstplan DK kan altså resultere i

status quo med hensyn til virksomhedernes energieffektivitet.

15. Perspektivering

Projektet har taget udgangspunkt i, hvordan energiintensive virksomheder påvirkes af Vækstplan

DK. Disse virksomheder får på nuværende tidspunkt godtgjort størstedelen af de afgifter der er

pålagt elektricitet på grund af deres tunge proces. Påvirkningen er derfor ikke lige så markant som

for de små og mellemstore virksomheder. Havde projektforløbet været længere, ville det derfor

være interessant at undersøge, i hvilket omfang de små og mellemstore virksomheder påvirkes af

Vækstplanens lempelser.

Vækstplanen vil finde den rigtige balance imellem et grønt videns- og produktionssamfund. Den vil

altså styrke virksomhederne samt skabe flere jobs. På nuværende tidspunkt ses Danmark fortrinsvist

som værende et videnssamfund. Ved at lempe på blandt andet elafgifterne bliver det derved

billigere for virksomhederne at producere. Dette skal medvirke til, at produktionssamfundet vejer

tungere i Danmark. De mindskede omkostninger til elektricitet bevirker, at de elforbrugende

maskiner bliver billigere i drift. Vækstplan DK bevirker umiddelbart ikke, at virksomhedernes

medarbejderomkostninger mindskes. Det bliver altså billigere at drive elektriske maskiner, men

omkostningen pr. medarbejder er konstant.

Vil øget produktion i Danmark resultere i flere ”hænder” i arbejde eller en øget automatisering af

den danske industri?


– Hovedrapport



Side 90 af 93

16. Litteraturliste

Andersen, I., 2005. Den skinbarlige virkelighed. 3. udgave red. Aarhus: Forlaget

Samfundslitteratur.

Civilstyrelsen, 2004. Lovtidende - afdeling A. [Online]

Available at: https://www.lovtidende.dk/Forms/L0700.aspx?s31=10&s21=v%C3%A6kstplan

[Senest hentet eller vist den 5 11 2013].

Dania A/S, 2013. VS: Den energiansvarlige hos Dania A/S - 11. Bilag. s.l.:s.n.

Danmarks Nationalbank, 2009. Energieffektivitet og konkurrenceevne. [Online]

Available at:

http://nationalbanken.dk/C1256BE2005737D3/side/Energieffektivitet_og_konkurrenceevne_KVO2

_2009/$file/Energief_konkurren_KVO2_2009.pdf


Danmarks Statistik [1], 2013. Fuldtidsledige i pct. af arbejdsstyrken. [Online]

Available at: http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=1366


Danmarks Statistik [2], 2012. Fald i industriens energiforbrug. [Online]

Available at: http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2013/NR431.pdf


Dansk Industri, 2012. Energiselskabernes energispareindsats. [Online]

Available at:

http://di.dk/SiteCollectionDocuments/Energi%20og%20klima/Energispareaftale%20af%2013%20n

ovember%202012.pdf


DMI, n.d.. Vejrnormaler. [Online]

Available at: http://www.dmi.dk/vejr/arkiver/normaler-og-ekstremer/klimanormaler-dk/vejrnormal/


Energidanmark, 2013. Fast Pris hos Energi Danmark. [Online]

Available at: http://www.energidanmark.dk/home_da/raadgivning/produkter/elprodukter/fast-pris-

el.aspx


EnergiMidt A/S [1], 2013. Elpriser for EnergiMidt Net. [Online]

Available at: http://www.energimidt.dk/erhverv/el-og-energi/priser-og-vilkaar/sider/elpriser-for-

energimidt-net.aspx


EnergiMidt A/S [2], n.d.. Tilbagebetalingstider. [Online]

Available at: http://www.energimidt.dk/offentlig/solceller/oekonomi/sider/tilbagebetalingstid.aspx



– Hovedrapport



Side 91 af 93

Energinet.dk, 2012. Spørgsmål og svar om PSO-tariffen. [Online]

Available at: http://energinet.dk/DA/El/Engrosmarked/Tariffer-og-priser/PSO-

tariffen/Sider/Spoergsmaal-og-svar-om-PSO-tariffen.aspx


Energistyrelsen [1], 2012. Benchmarking af omkostningerne i 2011 til energispareindsatsen for el,

naturgas og fjernvarme. [Online]

Available at: http://energitilsynet.dk/fileadmin/Filer/0_-

_Nyt_site/VARME/Materiale_til_varmenyheder/2012-12_-

_Energisparebenchmark/Energibesparelser_2011_for_El__Gas_og_Varme_til_offentliggoerelse.xls


Energistyrelsen [2], n.d.. Energistyrelsens aftaler om energieffektiviseringer i energiintensive

virksomheder. [Online]

Available at: http://www.ens.dk/sites/ens.dk/files/info/faktaark_1.pdf


Energistyrelsen [3], 2012. Evaluering af energiselskabernes energispareaktiviteter. [Online]

Available at: http://www.ens.dk/sites/ens.dk/files/forbrug-besparelser/energiselskabernes-

spareindsats/Netogdistributionsselskaber/Lovgivning-kontrol-

evaluering/evaluering_hovedrapport.pdf


Energistyrelsen [4], 2013. Status for energiselskabernes energispareindsats 2012. [Online]

Available at: http://www.ens.dk/sites/ens.dk/files/forbrug-besparelser/energiselskabernes-

spareindsats/Lovgrundlagkontrologresultater/Opnaaederesultater/status_for_energiselskabernes_ene

rgispareindsats_2012.pdf


Energistyrelsen [5], 2013. Stort fald i energiforbrug og CO2-udledning i 2012. [Online]

Available at: http://www.ens.dk/info/nyheder/nyhedsarkiv/stort-fald-energiforbrug-co2-udledning-

2012


Energistyrelsen [6], 2013. Tilskud til energieffektivisering i erhverv kombineret med ambitiøs

implementering af energieffektiviseringsdirektivet. [Online]

Available at: http://www.ens.dk/sites/ens.dk/files/klima-co2/klimaplan-

2012/Baggrundsnotater/tilskud_til_energieffektivisering_og_ambitioes_implementering.pdf


Energistyrelsen [7], 2013. Energistyrelsens Erhvervsteam - 10. Bilag, København: Majbritt V.

Nielsen.

Energitilsynet, n.d.. Indtægtsrammer. [Online]

Available at: energitilsynet.dk/el/regulering/indtaegtsrammer/


EU kommisionen, 2011. Energieffektivitetsplan 2011. [Online]

Available at: http://www.eu-


– Hovedrapport



Side 92 af 93

oplysningen.dk/upload/application/pdf/d6a80b45/COM_2011_109_DA_ACTE_f.pdf


Kebmin [1], 2010. Bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder.

[Online]

Available at: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=132614#K3


Kebmin [2], 2012. Energiaftalen marts 2012. [Online]

Available at: http://www.kebmin.dk/sites/kebmin.dk/files/klima-energi-bygningspolitik/dansk-

klima-energi-bygningspolitik/energiaftale/Aftale%2022-03-2012%20FINAL.doc.pdf


Kebmin [3], 2011. Bekendtgørelse om aftale om energieffektivisering og statstilskud til dækning af

udgifter til energispareafgift i visse virksomheder. [Online]

Available at: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=139763


Kvale, S., 1997. InterView - En introduktion til det kvalitative forskningsinterview. 1. udgave red.

København: Hans Reitzels Forlag .

Møller, B., 2013. Vækstplan skader den grønne konkurrenceevne. [Online]

Available at: http://raeson.dk/2013/bjarke-moller-vaekstplan-dk-skader-den-gronne-

konkurrenceevne/


Nielsen, E., 2006. Noget om køleteknik I. 3. udgave red. Viby J.: Teknidata.

Nielsen, P., 2007. Produktion af viden. 3. udgave red. København V: Nyt Teknisk Forlag.

Nord pool spot, 2013. Trading and services. [Online]

Available at: http://www.nordpoolspot.com/TAS/


PricewaterhouseCoopers, 2013. Samlet oversigt over afregning og godtgørelser af afgifter. 1. red.

Hellerup: PwC.

Regeringen, 2013. Vækstplan DK februar 2013. [Online]

Available at: http://www.fm.dk/publikationer/2013/vaekstplan-dk-staerke-virksomheder-flere-

job/~/media/Publikationer/Imported/2013/V%C3%A6kstplan%20DK/v%C3%A6kstplan%20DK_st

%C3%A6rke%20virksomheder%20flere%20job_web.pdf


SKAT [1], 2013. E.A.4.3.1 Regel og lovgrundlag. [Online]

Available at: http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oID=2061601&chk=208670


SKAT [2], 2013. E.A.4.3.6.1 Afgiftssatser og beregning. [Online]

Available at: http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=2061620&chk=208670



– Hovedrapport



Side 93 af 93

SKAT [3], 2013. Proceslisten. [Online]

Available at: http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oID=2062253&chk=208670


Skatteministeriet [1], 2011. Bekendtgørelse af lov om afgift af elektricitet. [Online]



Skatteministeriet [2], 2011. Bekendtgørelse af lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v..

[Online]



Skatteministeriet [3], 2011. Bekendtgørelse af lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter.

[Online]



Skatteministeriet [4], u.d. Overblik over skatte- og afgiftselementer i Vækstplan DK. [Online]

Available at: http://www.skm.dk/public/dokumenter/presse/faktaark_vaekst.pdf


Skatteministeriet [5], 2013. Lov om ændring af affalds- og råstofafgiftsloven, lov om kuldioxidafgift

af visse energiprodukter, lov om afgift af elektricitet, momsloven og forskellige andre love. [Online]



Thurén, T., 2008. Videnskansteori for begyndere. 2. udgave red. København K: ROSINANTE.

Vækstplan DK & energibesparelser...Vækstplan DK & energibesparelser - Hovedrapport ”En...

Documents

Transcript of Vækstplan DK & energibesparelser...Vækstplan DK & energibesparelser - Hovedrapport ”En...