Visuel foraar 2014
-
Upload
mikkel-larris -
Category
Education
-
view
148 -
download
4
description
Transcript of Visuel foraar 2014
Visuelle præsentationer
en krydderihyldefå maden til at smage godtfå ens ‘gæster’ til at spise det der servereset specielt krydderiikke blande det hele sammen
7 afsnit i denne præsentation, med kapitel intro billeder. + afslutning
Præsentation af problemet:• Der er for mange præsentationer der ikke fungerer på
et visuelt niveau, men mere er dokumenter der forsøger at sige en masse detaljer som tilhørerne alligevel ikke kan nå at få med.
• Præsentationerne formår ikke at skabe opmærksomhed, men de gør kun tilhørerne søvnige og uopmærksomme.
• Man skal lave visuel hjælp til ens verbale indhold. Det skal være opmærksomhedsskabende og komplementere teksten.Præcise detaljer, tal og data skal skrives i noterne som så kan printes med ud hvis præsentationen skal distribueres.
Det visuelle er en kombination af mange forskellige elementer.
• Typografi
• Layout – former og farver
• Komposition
• Billeder/illustration
• Visuel fortælling.
• slides skal supplere tale/tekst visuelt slides skal ikke være ens noter til hvad man vil sige!
• slides er ikke det samme som dokumenter!
•Her er for mange informationer samlet, og det er det samme som jeg siger-
• De visuelle virkemidler bruges dårligt, Billederne er for små til at skabe mening.
• Tilhørere bruger deres tid på at læse det samme som der siges = uopmærksomhed!
• punktopstilling!?
her er for mange informationer samlet, og det er det samme som jeg siger-Der er ingen visuelle virkemidler, billederne er for små og indeholder tekst andre steder fra som forstyrrer og er ulæselig.Tilhørere bruger deres tid på at læse det samme som der siges = uopmærksomhed!
Dårlige eksempler >>
begrænse tekstmængde til noget man kan nå at læse!
Skriv kun ting på slides som supplerer det du siger!
Der skal være orden! mærkelige linjeskift og tekst der kun er halvt inde i rammen er ikke i orden.
brug ikke unødige forklaringer i tekst, men lad figuren vise det du forklarer.
Almindelige fejl i brug af visuelle præsentationer•forstyrrende grafik•dårlig brug af plads•for meget tekst•dårlige billeder - dårlig kvalitet.
Almindelige fejl i brug af visuelle præsentationer•forstyrrende grafik•dårlig brug af plads•for meget tekst•dårlige billeder - dårlig kvalitet.
Almindelige fejl i brug af visuelle præsentationer•forstyrrende grafik•dårlig brug af plads•for meget tekst•dårlige billeder - dårlig kvalitet.
Almindelige fejl i brug af visuelle præsentationer•forstyrrende grafik•dårlig brug af plads•for meget tekst•dårlige billeder - dårlig kvalitet.
grafiske begreber
Visuel fortælling.
Typografi Farve
Layout
Billeder & illustration
inspiration fra bladkiosk eller andre trykte medier
Gutenberg løse typer
typografi
typografi
typografi
typografi
typografi
typografi
typografi
Typografi - Skrifttyper.
grotesk - sans serif, uden serifferAntikva - med seriffercourier er monospatieretde fleste andre er proportionalt spatieretligaturer, bogstaver bundet sammenversaller, specielle udgaver af store bogstaver
Skrifttyper
Overvej hvilken skrifttype du vil bruge!Displaytypografi til helt overordnede ord, som mere bruges som en signatur, end som egentlig informationsbærende element.
Overskrift letlæst, stor, overskuelig.
Indholdved længere tekstblokke kan man, til print, bruge en antikva som pga. fødder(serifferne) er lettere at læse.
det vigtigste skal være størst ?
BraggadocioHelveticaTimes & Arial
tekst på tryk antikva-font (Times)
tekst på skærm grotesk-font (Arial)
www.fontsquirrel.com
www.myfonts.com
Hieraki i brug af skrifttyper.Displaytypografi til Helt overordnede ord, som mere bruges som en signatur, end som egentlig informationsbærende element.Overskrift, letlæst, storIndhold, ved længere tekstblokke kan man bruge en antikva som pga. fødder(serifferne) er lettere at læse
Linjeafstanddet er vigtigt at linje afstanden er tilpas ifht. det indhold der formidles – er den for lille eller for stor kan det blive svært at læse teksten
skydninglodret spatiering kaldes skydning= afstanden mellem to grundlinier
d e r s k a l v æ r e a f s t a n d m e l l e m b o g s t a v e r o g o r d m e n h v i s d e r e r f o r m e g e t a f s t a n d k a n m a n r i s i k e r e a t t e k s t e n b l i v e r u l æ s e l i g !
spatieringknibning (justering af afstanden mlm bogstaverne)afstand mellem bogstaverne og mellem ordene.I tilfælde af grimme linjeskift kan man arbejde med skydning og knibning.
Afs tand me l lem bogstaver og ord. Det er vigtigt at s ø r g e f o r a t længere tekster fremstår flot og læseligt så der ikke k o m m e r uhensigtsmæssige linjeskift og grimme effekter som f.eks floder i teksten. Floder opstår hvis der er for langt ime l lem ordene f.eks i forbindelse med ligemarginer s o m t i l p a s s e r marginer både i højre og venstre side
Afstand mellem bogstaver og ord. Det er vigtigt at
sørge for at længere tekster fremstår flot
og læseligt så der ikke kommer
uhensigtsmæssige linjeskift og grimme effekter som f.eks brudte kanter. Hvis
man centrerer et helt afsnit er det ikke let at læse hele teksten
uden at fare vild undervejs. Det er
ikke hensigtsmæssigt og meget generende
for læseren
Det kan se pænt ud med ligemarginer, men det er sjældent hensigtsmæssigt ifht læsningen.Venstrestillet er for det meste det mest anvendeligeCentreret kan være fint, men mest til korte tekster, billedtekst, oplysninger på en plakat eller lignende.
Vi beslu1ede 3dligt i processen at inddrage robo6orskere i udviklingen af manuskriptet og at lade disse forskere medvirke i fores3llingen som sig selv med miniforelæsninger af 3 minu1ers varighed. Den første forsker, der blev etableret kontakt 3l var lektor Kasper Støy fra Maersk McKinney Møller Ins3tu1et (SDU). Da fores3llingen berører andre aspekter af ”kuns3gt liv”-‐feltet, blev der hur3gt etableret kontakt 3l professor Steen Rasmussen og Center for Fundamental Living Technology (FLinT), SDU, som arbejder med at skabe kuns3gt liv af biologisk vej. Endvidere blev filosofiprofessor Søren Harnow Klausen (Center for Filosofi, SDU) inviteret 3l at belyse de filosofiske aspekter ved kuns3gt liv. De tre forskere inviterede en række kollegaer med, som skulle dublere dem i spilleperioden, således at der var flere forskere om hver optræden; en praksis, centret 3dligere har beny1et sig af, og som dels le1er arbejdsbyrden for de enkelte forskere, dels faciliterer kollegial sparring og idéudveksling gennem forløbet. Disse var lektor Ulrik Pagh Schultz og de to ph.d.-‐studerende Andreas Lyder og Ricardo Franco Mendoza Garcia (fra Maersk Inst.), lektor Mar3n Hanczyc og postdoc Harold Fellerman (FLinT) samt adjunkt Anne-‐Marie Søndergaard Christensen og ph.d.-‐studerende Esben Petersen (Center for Filosofi).
Skuespillerne Da udgangspunktet for hele projektet var, at fores3llingens handling skulle bæres af skuespillere, blev der engageret tre professionelle skuespillere i rollerne som hhv. Bartholin (Baard Owe), Maria Lentz (Jeane1e Lindbæk Larsen) og Ekko (Morten Steensgaard).
Øvrige medvirkende En central scene i fores3llingen, der tema3serer forholdet mellem det såkaldt kuns3ge og det naturlige, er en scene, hvor en hund aes af en mekanisk robot-‐arm. For at finde den re1e, scenevante hund 3l formålet, a]oldt centret en offentlig hundecas3ng. I alt o1e hunde mødte op 3l cas3ngen, og vinderen blev bordercollien Sif, som medvirkede i samtlige 15 fores3llinger. Robot-‐armen (påmonteret en menneskehånd-‐a1rap) blev s3llet 3l rådighed af den odenseanske virksomhed Universal Robots. Derudover medvirkede følgende robo1er: Robotsælen Paro (udlånt af Teknologisk Ins3tut), modul-‐
sammenlign tekst i en spalte med tekst i flere spalter
Vi beslu1ede 3dligt i processen at inddrage robo6orskere i udviklingen af manuskriptet og at lade disse forskere medvirke i fores3llingen som sig selv med miniforelæsninger af 3 minu1ers varighed. Den første forsker, der blev etableret kontakt 3l var lektor Kasper Støy fra Maersk McKinney Møller Ins3tu1et (SDU). Da fores3llingen berører andre aspekter af ”kuns3gt liv”-‐feltet, blev der hur3gt etableret kontakt 3l professor Steen Rasmussen og Center for Fundamental Living Technology (FLinT), SDU, som arbejder med at skabe kuns3gt liv af biologisk vej. Endvidere blev filosofiprofessor Søren Harnow Klausen (Center for Filosofi, SDU) inviteret 3l at belyse de filosofiske aspekter ved kuns3gt liv.
De tre forskere inviterede en række kollegaer med, som skulle dublere dem i spilleperioden, således at der var flere forskere om hver optræden; en praksis, centret 3dligere har beny1et sig af, og som dels le1er arbejdsbyrden for de enkelte forskere, dels faciliterer kollegial sparring og idéudveksling gennem forløbet. Disse var lektor Ulrik Pagh Schultz og de to ph.d.-‐studerende Andreas Lyder og Ricardo Franco Mendoza Garcia (fra Maersk Inst.), lektor Mar3n Hanczyc og postdoc Harold Fellerman (FLinT) samt adjunkt Anne-‐Marie Søndergaard Christensen og ph.d.-‐studerende Esben Petersen (Center for Filosofi).
Skuespillerne Da udgangspunktet for hele projektet var, at fores3llingens
handling skulle bæres af skuespillere, blev der engageret tre professionelle skuespillere i rollerne som hhv. Bartholin (Baard Owe), Maria Lentz (Jeane1e Lindbæk Larsen) og Ekko (Morten Steensgaard).
Øvrige medvirkende En central scene i fores3llingen, der tema3serer forholdet mellem det såkaldt kuns3ge og det naturlige, er en scene, hvor en hund aes af en mekanisk robot-‐arm. For at finde den re1e, scenevante hund 3l formålet, a]oldt centret en offentlig hundecas3ng. I alt o1e hunde mødte op 3l cas3ngen, og vinderen blev bordercollien Sif, som medvirkede i samtlige 15 fores3llinger. Robot-‐armen (påmonteret en menneskehånd-‐a1rap) blev
Man siger generelt at til læsning på skærmen, skal man vælge spalter frem for store tekstblokke.
Afstand mellem bogstaver og ord. Det er vigtigt at sørge for at længere tekster fremstår flot og læseligt s å d e r i k k e k o m m e r uhensigtsmæssige l injeskift og grimme effekter som f.eks floder i
A f s t a n d m e l l e m b o g s t a v e r o g o r d .
D e t e r v i g t i g t a t s ø r g e f o r a t
l æ n g e r e t e k s t e r f r e m s t å r f l o t o g
l æ s e l i g t s å d e r i k k e k o m m e r
u h e n s i g t s m æ s s i g e l i n j e s k i f t o g
g r i m m e e f f e k t e r
Læselighed!
Afstand mellem bogstaver og ord. Det er vigtigt at sørge for at længere tekster fremstår flot og læseligt så der ikke kommer uhensigtsmæssige linjeskift og grimme effekter som f.eks floder i
Afstand mellem bogstaver og ord. Det er vigtigt at sørge for at længere tekster fremstår flot og læseligt så der ikke kommer uhensigtsmæssige linjeskift og grimme effekter som f.eks floder i teksten. Floder opstår hvis der er for langt imellem ordene
Afstand mellem bogstaver og ord. Det er vigtigt at sørge for at længere tekster fremstår flot og læseligt så der ikke kommer uhensigtsmæssige linjeskift og grimme effekter som
f.eks floder i teksten. Floder opstår
forskellige justeringerlinjeafstand og afstand mellem bogstaver og ord.
Tekst og læselighed Det er vigtigt at den tekst man skriver på slideskan læses. Så man skal overveje det nøje hvis man vil skrive med en farvet skrift på en farvet baggrundeller hvis man vil skrive henover et billede
tekst på farvet baggrund kan det bruges?
Tekst og læselighed Det er vigtigt at den tekst man skriver på slideskan læses. Så man skal overveje det nøje hvis man vil skrive med en farvet skrift på en farvet baggrundeller hvis man vil skrive henover et billede
tekst på farvet baggrund kan det bruges?
Tekst og læselighed Det er vigtigt at den tekst man skriver på slideskan læses. Så man skal overveje det nøje hvis man vil skrive med en farvet skrift på en farvet baggrundeller hvis man vil skrive henover et billede
tekst på farvet baggrund kan det bruges?
Tekst på slides skal kunne læses!
tekst på billede baggrund, hvordan?
Tekst på slides skal kunne læses!
tekst på billede baggrund, hvordan?
Tekst på slides skal kunne læses!
tekst på billede baggrund, hvordan?
FARVER
Farver.
Goethes farvecirkel
Ittens farvecirkel
ncs farver Natural Colour System
en computerfarve skala
subtraktiv
additiv
additive skærmfarver - når farverne lægges oven i hinanden bliver det lysere til det bliver hvidtRGB- farverligesom computerskærme og ligesom øjet. Tappene i øjets nethinde er rød, grøn og blå følsomme.
subtraktive trykfarver - når farverne lægges oven i hinanden bliver det mørkere, til det bliver sortCMYK - farver
Farver
Brug f.eks Kuler til at sammeligne farver og til at bygge farvepaletter ud fra et billede.
Farver
Brug f.eks Kuler til at sammeligne farver og til at bygge farvepaletter ud fra et billede.
Farver
Brug f.eks Kuler til at sammeligne farver og til at bygge farvepaletter ud fra et billede.
Farver
Brug f.eks Kuler til at sammeligne farver og til at bygge farvepaletter ud fra et billede.
Farver
Brug f.eks Kuler til at sammeligne farver og til at bygge farvepaletter ud fra et billede.
0%#
10%#
20%#
30%#
40%#
50%#
60%#
70%#
80%#
90%#
Er#De#1lfreds#med#at#nå#så#høj#en#alder?#
Ser#De#frem#1l#Deres#næste#fødselsdag?#
Er#De#glad#for#hver#dag#De#lever?#
ja# nej# ved#ikke#
vælg konventionerne til forklaringer.
kontrast - Balance - dynamikkontraster betyder modsætninger, de hjælper til at gøre de forskellige dele tydeligere, netop ved at være kontraster træder deres betydning tydeligere frem.
Kontraster
Det er en god ide at bruge kontrasterDet er både kontrast i størrelse, farve og indhold
Logik Hvordan opleves det man ser på en billedflade?- er det en hvid figur på en sort flade eller en sortflade med et hul i ?
Gestalt
Vores trang til at fuldende!Øjnene og hjernen fylder ud og ordnerVi skaber rum i det vi ser på en fladeVi er overbeviste om at ting der er placeret tæt på hinanden hører sammen
Gestalt
Vores trang til at fuldende!Øjnene og hjernen fylder ud og ordnerVi skaber rum i det vi ser på en fladeVi er overbeviste om at ting der er placeret tæt på hinanden hører sammen
Gestalt
Vores trang til at fuldende!Øjnene og hjernen fylder ud og ordnerVi skaber rum i det vi ser på en fladeVi er overbeviste om at ting der er placeret tæt på hinanden hører sammen
balance?Er der
Hvordan læser man billedet?
balance?
Hvordan læser man billedet?
En normal voksenfodboldkamp består af to periode på hver 45 minutter, kendt som halvlege. Hver halvleg kører uden afbrydelser, når bolden er ude af spil. Der er sædvanligvis et kvarters pause mellem halvlegene.[47] Slutningen på kampen kaldes fuldtid.
I konkurrencer med to-delte kampe kæmper hvert hold på hjemmebane en gang, hvor den samlede score fra begge kampe bestemmer, hvilket hold, der går videre. Hvis begge hold står lige kan det være reglen om udebanemål, der bestemmer vinderne, hvor vinderen er det hold, der har scoret flest mål på udebane. Hvis dette resultat også er lige, tæller spark fra straffepunktet normalt, selv om nogle konkurrencer kræver at en kamp spilles om.
I slutningen af 1990'erne og starten af 2000'erne eksperimenterede IFAB med måder at skabe en vinder uden at have en straffesparkskonkurrence, som ofte blev set for at være en dum måde at afgøre en kamp på. Disse regler afslutter ekstra spilletid tidligt, enten når det første mål i ekstratid blev scoret (golden goal) eller hvis et hold fører ved slutningen af første periode i ekstra spilletid (silver goal). Golden goal blev brugt ved VM i fodbold i 1998 og 2002. Den første VM-kamp der blev afgjort ved golden goal var Frankrigs sejr over Paraguay i 1998. Tyskland var det første land der scorede golden goal i en stor konkurrence og slog Tjekkiet i finalen i EM i fodbold 1996. Silver goal blev brugt i EM i fodbold 2004. Begge disse eksperimenter er blevet stoppet af IFAB.[50]
I ligakonkurrencer kan kampe ende uafgjort, men i nogle elimineringsturneringer (vind-eller-forsvind-kampe) lægges to halvlege på 15 minutter til, hvis en kamp ender uafgjort.[6] Hvis spillet stadig er uafgjort, har nogle konkurrencer en straffesparkskonkurrence for at afgøre, hvilket hold der går videre efter turneringen. Mål, der scores ved ekstratid, tæller med i den endelige score, men spark ved straffemærket bruges kun til at afgøre holdet, der går videre i næste del af turneringen (hvor mål i en straffesparkskonkurrence ikke tæller med i den endelige score).
Dommeren er den officielle tidskontrollør under kampen og giver en erstatning for den tabte tid under udskiftninger, skadede spiller eller andre stop. Den tillagte tid kaldes for tillægstid og bestemmes alene af dommeren. Dommeren bestemmer også selv, hvornår kampen slutter. I kampen hvor den fjerde dommer udpeges, viser dommeren hvor mange tillægsminutter han lægger til ved slutningen af en halvleg. Den fjerde dommer viser så spillerne og tilskuerne dette ved at vise et bræt med dette nummer. Den signalerede tillægstid kan udvides af dommeren.[48] Tillægstid blev introduceret pga. et uheld, der skete i 1891 i en kamp mellem Stoke City F.C. og Aston Villa. Der stod 1-0 og med kun to minutter tilbage fik Stoke et straffespark. Villas målmand sparkede bolden ud af banen, og da bolden blev hentet tilbage, var de 90 minutter gået og spillet var slut.[49]
1
2
3
4
Hvilken rækkefølge læses boksene i?Kan man følge numrene?
Hvilken vej læses?
Opgave
Præsenter dig selv på 1 eller 2 slides.- et visitkort der kan bruges som et slide du ville have i starten eller slutningen af et oplæg.
Opgave 1
fremlæggelsefrokost
http://www.slideshare.net/http://prezi.com/http://sliderocket.com
Billeder & komposition
Et gyldent rektangel er et rektangel hvis proportioner svarer til det gyldne snit, 1 : φ (PHI) (dvs., 1 : 1,618... ). Figuren påstås at være det æstetisk mest behagelige rektangel.
Et gyldent rektangel er et rektangel hvis proportioner svarer til det gyldne snit, 1 : φ (PHI) (dvs., 1 : 1,618... ). Figuren påstås at være det æstetisk mest behagelige rektangel.
Et gyldent rektangel er et rektangel hvis proportioner svarer til det gyldne snit, 1 : φ (PHI) (dvs., 1 : 1,618... ). Figuren påstås at være det æstetisk mest behagelige rektangel.
Et gyldent rektangel er et rektangel hvis proportioner svarer til det gyldne snit, 1 : φ (PHI) (dvs., 1 : 1,618... ). Figuren påstås at være det æstetisk mest behagelige rektangel.
1:1,618 – φ = 1,618Et gyldent rektangel er et rektangel hvis proportioner svarer til det gyldne snit, 1 : φ (PHI) (dvs., 1 : 1,618... ). Figuren påstås at være det æstetisk mest behagelige rektangel.
Hjælpende regler, retningslinier for layout / komposition
Tredeling er enklere at anvende
Det gyldne snit. Fibonnaci tal f.eks 3-5-8-13 ...eller;1:1,618 = PHI
beskæringudsnitbilledfortælling
beskæringudsnitbilledfortælling
beskæringudsnitbilledfortælling
beskæringudsnitbilledfortælling
tekst hjælper med en bestemt forståelse af billedet
Drik vand!
tekst hjælper med en bestemt forståelse af billedet
Tusindvis af flasker smides i naturen hver dag!
tekst hjælper med en bestemt forståelse af billedet
Han vil
hellere
drikke
cola
Universiteter i krise
Hvilket billede?
Modbillede
Medbillede
at skabe interesse for indholdetat skabe dynamik mellem billede og tekst. Her er det også vigtigt at tænke på tekstens placering, form og type.
Universiteter i krise
Store nedskæringer
Hvilket billede?
Modbillede
Medbillede
at skabe interesse for indholdetat skabe dynamik mellem billede og tekst. Her er det også vigtigt at tænke på tekstens placering, form og type.
Universiteter i krise
Store nedskæringer
Hvilket billede?
Modbillede
Medbillede
at skabe interesse for indholdetat skabe dynamik mellem billede og tekst. Her er det også vigtigt at tænke på tekstens placering, form og type.
Hussalget er gået i ståsymmetri = stille udynamisk
Hussalget er gået i ståsymmetri = stille udynamisk
Forår i luften?
Symmetri AsymmetriDynamik
Klippet negle?
Symmetri AsymmetriDynamik
american airlines rute mellem new york og sydney.the big APPLE og OPERAHUSET.
Fotografer selv!Skaf dine egne billeder!
ellerBrug tid på at finde billeder du
har lov til at bruge!
egne billeder er det bedsteandres billeder som man finder på nettet skal man sikre sig at man har rettigheder til at bruge. f.eks med Creative Commons licenser.
Billeder
Hvilket billede?
Modbillede
Medbillede
at skabe interesse for indholdet
Billeder
Billeddatabaser:http://www.flickr.comhttp://www.colourbox.comhttp://commons.wikimedia.org
Hvilket billede?
Modbillede
Medbillede
at skabe interesse for indholdet
flickr.com the commons og creative commonsgoogle.com avanceret billedsøgningcolourbox billeddatabase med abonnement for SDU ansatte. Kontakt biblioteket. SDUB.
Layout
Et billede Et billede Et billede Et billede Et billede Et billede Et billede Et billede Et billede Et billede Et billede Et billede
Elementer på siden skal have plads. Man omtaler afstanden mellem elementer i et billede eller på en visuel flade som negativt rum.
Det er en god ide at arbejde med kontrasten mellem elementerne.
Layout - Hvad er det?
Negativt rumFladerafstand
Layout
Et billede indsat med plads
Elementer på siden skal have plads. Man omtaler afstanden mellem elementer i et billede eller på en visuel flade som negativt rum.
Elementer på en flade skal have afstand for at kunne adskilles som forskellige
Layout - Hvad er det?
Layout
Et billede indsat med plads
Elementer på siden skal have plads. Man omtaler afstanden mellem elementer i et billede eller på en visuel flade som negativt rum.
Elementer på en flade skal have afstand for at kunne adskilles som forskellige
Layout - Hvad er det?
Layout
Et billede indsat med plads
Elementer på en flade skal have afstand for at kunne adskilles som forskellige
Layout - Hvad er det?
Layout
Elementerne på siden skal ordnes så de f.eks flugter i venstre side og der er lige langt imellem alle elementer.
Elementer på siden skal have plads. Man omtaler afstanden mellem elementer i et billede eller på en visuel flade som negativt rum.
Det er en god ide at arbejde med kontrasten mellem elementerne.
Layout - Hvad er det?
Negativt rumFladerafstand
Hvad gør man hvis man gerne vil have flere billeder på det samme slide?
Hvad gør man hvis man gerne vil have flere billeder på det samme slide?
grid
præsentations og grafiske programmer har et net man kan slå til så man har hjælp til placering af indhold
grid
grid
5x4 grid
Ferie? Hvorhen?vi kan rejse langt væk
og tilbage igen...
arbejde med at skabe et designkoncept. En måde som alle slides er bygget op på.Sådan at der er ensartethed og gennemgående visuel stil.
Et sted hvor det er rigtigt
sommer!
det er alt for koldt i Danmark ...
arbejde med at skabe et designkoncept. En måde som alle slides er bygget op på.Sådan at der er ensartethed og gennemgående visuel stil.
motivet rammes ind af tekstenfarverne følger indholdet i billedetder er hieraki i tekstelementer på siden
motivet rammes ind af tekstenfarverne følger indholdet i billedetder er hieraki i tekstelementer på siden
motivet rammes ind af tekstenfarverne følger indholdet i billedetder er hieraki i tekstelementer på siden
Dokumentation & tal
hvis det er meget kompliceret og fyldigt materiale kan det betale sig at fremhæve de væsentlige pointer, som man taler om. Og så uddele hele materialet i print, så tilhørerne kan tage det med hjem til at se på eller f.eks skrive noter i diagrammer mm med det samme.
9 %
8 %
10 %
12 %
13 %
35 %
14 %
2000
Aldersfordeling30 %
12 %
15 %
10 %
30 %20 %
91 %
2011
midaldrendeungegamlebørnvoksneteenagerespædbørn
spædbørn9 %
teenagere8 %
voksne10 %
børn12 %
gamle13 %
unge35 %
midaldrende14 %
2000
Aldersfordeling
midaldrende 44%
spædbørn 14%
teenagere6%
voksne 7%børn 5%
gamle 15% unge
10%
2011
0
75
150
225
300
Ufaglærte Akademikere HKere Direktører Lærere Renovationsarbejdere
arbejde økonomi fritid
arbejde økonomi fritid
Ufaglærte
Akademikere
HKere
Direktører
Lærere
Renovationsarbejdere
0 75 150 225 300
http://perceptualedge.com/files/GraphDesignIQ.html
visual.lygapminder.orggooglesøgning på infographics
national geographic 7 milliarder
dokumenter, udklip mm.
Oprydning
Contribution of selected causes of death and age groups to the change in life expectancy of 35-year-olds from 1988–92 to 2003–07 in lowest and highest income quintiles, men
Source: Tarkiainen L, Martikainen P, Laaksonen M, Valkonen T. Trends in life expectancy by income from 1988 to 2007: decomposition by age and cause of death. J Epidemiol Community Health 2012 66:573-8.
Contribution of selected causes of death and age groups to the change in life expectancy of 35-year-olds from 1988–92 to 2003–07 in lowest and highest income quintiles, men.
Source: Tarkiainen L, Martikainen P, Laaksonen M, Valkonen T. Trends in life expectancy by income from 1988 to 2007: decomposition by age and cause of death. J Epidemiol Community Health 2012 66:573-8.
Cellular Responses to Damage
ApoptosisApoptosis is a mechanism for deleting unwanted cells.Cells may be unwanted during development (tissue shaping), haematopoiesis (auto-
reactive immune cells), or because they become damaged with increased risk of adverse consequences, e.g. malignancy.
Frequency of apoptosis increases with age, because age is associated with damage.
SenescenceSenescence is a regulated response to damage mediated by a positive feedback loop
between DNA damage and mitochondrial ROS generation. (Passos et al. Mol Sys Biol 2010)
Cellular senescence is causally implicated in generating age-related phenotypes and removal of senescent cells can prevent or delay tissue dysfunction. (Baker et al Nature 2011)
Novel opportunities for targeted interventions
Cellular Responses to Damage
ApoptosisApoptosis is a mechanism for deleting unwanted cells.
Cells may be unwanted during development (tissue shaping), haematopoiesis (auto-reactive immune cells), or because they become damaged with increased risk of adverse consequences, e.g. malignancy.
Frequency of apoptosis increases with age, because age is associated with damage.
SenescenceSenescence is a regulated response to damage mediated by a positive feedback loop between DNA damage and mitochondrial ROS generation. (Passos et al. Mol Sys Biol 2010)
Cellular senescence is causally implicated in generating age-related phenotypes and removal of senescent cells can prevent or delay tissue dysfunction. (Baker et al Nature 2011)
Novel opportunities for targeted interventions
Why study a plant? Can it escape aging?
üPlasticity: grows/shrinks
ü Turnover of body parts
üSize and reproduction can increase with age
üIndividual is a mosaic of parts of different ages
young leaves
older leaves
Why study a plant? Can it escape aging?
üPlasticity: grows/shrinks
ü Turnover of body parts
üSize and reproduction can increase with age
üIndividual is a mosaic of parts of different ages
Plantago as a research organism
Plantago lanceolata
ü Green all year
ü Reproduction/mortality decoupled
ü Individual easy to delineate
üWind-pollinated outcrossing
Why study a plant? Can it escape aging?
ü Plasticity: grows/shrinksü Turnover of body partsü Size and reproduction can
increase with ageü Individual is a mosaic of
parts of different ages
Plantago lanceolata
young leaves
older leaves
Why study a plant? Can it escape aging?
ü Plasticity: grows/shrinksü Turnover of body partsü Size and reproduction can
increase with ageü Individual is a mosaic of
parts of different ages
Plantago lanceolata
Why study a plant? Can it escape aging?
üGreen all yearüReproduction/
mortality decoupled
üIndividual easy to delineate
üWind-pollinated outcrossing
Plantago lanceolata
Opgave 2
Skab orden i eksempel-Powerpointen ved hjælp af det du har lært.
opgave 2
fremlæggelsekaffe ?
Inspiration & grafisk ide
http://www.slideshare.net/
http://prezi.com/http://sliderocket.com
haiku deck
find inspiration!
skab sammenhæng.Find en grafisk ide.Vælg!
opfindsom folderen
genkendelighed og variation.
http://www.slideshare.net/chrislandry/sustainable-food-lab
Eksempel på billedbåret præsentation
http://www.slideshare.net/
Planlægning af præsentationen
variation
udvikling
overblik
Kridte banen op. forberede tilskuerne på hvad de skal høre.Tænke på variation. fortællingens udvikling, give et overblik.Sig hvad du vil sige, - sig det , - og sig hvad du har sagt.
dramatiskbillede
(konflikt)
billede
billede
billede
det bærendebillede (løsning)
En visuel fortælling.Sæt dit foredrag ind i berettermodellen.Prøv at sætte billeder på, ingen tekst!
Sæt scenen med et billede i startenFind et billede som man ikke glemmer, og sæt på i f.eks klimaks eller Point of no return.
lav små skitser af dine slides
tag et overordnet kig på alle slides og se om du kan skabe noget variation
tag et overordnet kig på alle slides og se om du kan skabe noget variation
Ph.d.-‐kursus i mundtlig videnskabsformidling: 3 minu1ers oplæg på baggrund af bere1ermodellen:
Overskri2: Oplevelsesbyen Odense – for den krea:ve klasse? Subjekt: Odense. Objekt: Vækst.
Anslag: Mo1oet for udviklingen i Odense er ”at lege er at leve”. Med oplevelser i fokus forsøger byrådet at udvikle Odense i en stadig større konkurrence byer imellem om indbyggere, turister og investorer. Men hvis Odense skal udvikle sig 3l et mere a1rak3vt og spændende sted, må byudviklingsprojekterne inkludere den kulturelle mangfoldighed, som er en del af byen og ikke kun henvende sig 3l en kulturel elite.
Præsenta:on: Baggrunden for Byrådets målsætning om at udvikle Odense 3l en legende oplevelsesby er problemer både med byens lidt dårlige image, som kedelig og provinsiel, og en s3gende fraflytning især blandt unge og nyuddannede.
Vendepunkt: Ved at styrke oplevelsesudbuddet i Odense ønsker man at 3ltrække og fastholde den krea3ve klasse, da man mener, at den krea3ve klasse vil bringe økonomisk vækst 3l byen. Den krea3ve klasse består af højt uddannede, som akademikere, og krea3vt beskæcigede, som forfa1ere eller kunstnere.
Uddybning: Men i realiteten består Odense af mange forskellige kulturelle grupper – fra en poli3sk og økonomisk elite med høj symbolsk kapital 3l flygtninge og indvandrere, og hjemløse med lavere symbolsk kapital. De oplevelsesorienterede byudviklingsprojekter har dog en tendens 3l kun at henvende sig 3l en købedyg3g middel-‐ eller overklasse.
Point of no return: Paradokset er dog, at den krea3ve klasse netop bliver 3ltrukket af social mangfoldighed og kulturel tolerance. Den krea3ve klasse synes ikke, det er spændende kun at færdes med folk, der ligner dem selv. De 3ltrækkes af det anderledes.
Optrapning: Et eksempel på et oplevelsesorienteret byudviklingsprojekt, som primært henvender sig 3l en middel-‐ og overklasse er det vig3ge indkøbs-‐ og kulturcentrum omkring Brandts Klædefabrik. Her er der fx ophængt skilte med ordensbestemmelser for området. De indskærper, at man ikke må udvise fornærmende adfærd, 3gge, medtage løsgående husdyr eller beny1e rulleskøjter – her må uordentlige alkoholikere eller skatere altså ikke holde 3l. Oplevelses3lbuddene henvender sig heller ikke 3l byens mange nydanskere fra Mellemøsten – de hører nemlig heller ikke 3l den kulturelle elite. Med det ekskluderende ordensreglement og de monokulturelle oplevelses3lbud er der fare for, at området ved Brandts Klædefabrik kommer 3l at virke imod hensigten.
Klimaks (konklusion og perspek:vering): Hvis den legende by skal have succes med at 3ltrække indbyggere fra den krea3ve klasse, skal den være mere bevidst om også at inkludere marginaliserede grupper i byens rum. I krac af social mangfoldighed og kulturel tolerance kan Odense udvikle sig 3l en a1rak3v og spændende by.
Udtoning: Men spørgsmålet er, om alle må være med i legen i den legende by? Tak!
Her kunne man prøve at sætte et billede på for hvert betydningsafsnit.Man kan vælge at fokusere på arkitektur eller mennesker.Man kan vælge billeder fra Odense, eller billeder af noget helt andet?Medbilleder? Modbilleder?Utopi eller dokumentation?Kritik?
gruppearbejde på papir!fremlæggelse
Hjemmeopgave til 4. & 11. marts
Visuel præsentation om din egen forskning.
Foredrag á ca. 5 minutters varighed.
Præsenteres i plenum d. 11. martsmed efterfølgende kritik og gode råd.
Benyt så vidt muligt kun lidt tekst og baser fortællingen på det visuelle.
www.slideshare.net/miklar/visuel-foraar-2014
opdeling i grupper til workshopdagen.
god planlægningskitservariationfortællestruktur
inspirationslideshareprezimagasinertvgrafiske virkemidler
skriftfarverrumbalancefordeling
Resume:
billederfotografer selvbilledsamlingerbeskæringbilledsprog
Hvad er visuelle præsentationer? Hvad skal man bruge dem til?• illustrere sine pointer• dokumentere• underholde - skabe en stemning• skabe opmærksomhed• til at huske hvad man skal sige - men ikke ved at skrive på slidet - det kan skrives i noter • slidet skal bruges til at tale frit henover. Det skal være en baggrund ens foredrag kan læne sig op ad.
Links
Billedbehandling:www.sumopaint.comwww.gimp.orggoogle.com/picasawww.photoshop.com/
Billeddatabaser:istockphoto.comcolourbox.dkcommons.wikimedia.orgwww.flickr.com/
Slides:www.slideshare.net/prezi.com/sliderocket.comPresentation Zen Design (bog)
Farver:www.ncscolour.com/kuler.adobe.com
Grafer/infographics:www.gapminder.org/www.visual.ly/www.perceptualedge.com/files/GraphDesignIQ.htmlinfogr.am/www.easel.ly/www.piktochart.com/
Fortællestruktur:www.ted.com/talks/nancy_duarte_the_secret_structure_of_great_talks.html
http://www.omatskrive.dk/Tekster/Punktopstillinger-punkter-parallelle.htm