Vindmøller i Lem KærVVM-redegørelse og miljørapport. Juni 2009

ForordDette hæfte indeholder en VVM-redegørelse og en mil-jørapport for et projekt med 11 - 12 vindmøller i Lem Kær nordvest for Lem i Ringkøbing-Skjern kommune.

Ifølge planloven skal der udarbejdes en vurdering af virkning på miljøet, en såkaldt VVM-redegørelse, ved et vindmølleprojekt, der rejser flere end tre vindmøller, eller hvor møllens totalhøjde er over 80 meter. Endvi-dere skal planerne vurderes i en miljørapport ifølge lov om miljøvurdering af planer og programmer.

De to miljøvurderinger er næsten identiske, så de er her for overskuelighedens skyld samlet i ét hæfte, der opfylder kravene til begge vurderinger.

2

4.4 Valg af visualiseringspunkter  314.5 Visualiseringer i nærzone  344.6 Visualiseringer i mellemzone  744.7 Visualiseringer i fjernzone  864.8 Visualiseringer af alternativet sammenlignet med hovedforslaget  944.8 Vurdering af påvirkning af landskabet  100

5 Miljøkonsekvenser ved naboer 5.1 Visuel påvirkning  1045.2 Støjpåvirkning  1165.3 Skyggekast  1195.4 Vurdering af miljøkonsekvenser ved naboer   123

6 Øvrige miljøkonsekvenser 6.1 Luftforurening  1246.2 Geologi og grundvandsinteresser  1246.3 Naturbeskyttelse  1246.4 Ressourcer og affald  1306.5 Andre miljømæssige forhold  1316.6 Vurdering af øvrige miljøkonsekvenser  131

7 Andre forhold 7.1 Nul-alternativet  1327.2 Udtaget areal af landbrugsdrift  1327.3 Forhold til lufttrafik  1327.4 Radiokæder  1327.5 Ledningsanlæg  1327.6 Socioøkonomiske forhold  1337.7 Manglende viden  133

8 Sundhed og overvågning 8.1 Påvirkning af sundheden  1348.2 Overvågning  135

9 Henvisninger 9.1 Oversigt over figurer, kort og tabeller  1369.2 Anvendte forkortelser og begreber  136

Indhold

1 Indledning 1.1 Projektforslag  41.2 Hovedproblemer  41.3 Rapportens opbygning  51.4 Lovgivning og planlægning  6

2 Ikke teknisk resume Indledning  10Miljøpåvirkninger i anlægsfasen  11Miljøpåvirkninger i driftsfasen  11Sikkerhedsforhold  11Landskabelige og visuelle forhold  11Naboforhold  13Luftforurening, klima og miljø  13Grundvand  13Geologi   14Naturbeskyttelse  14Rekreative interesser  14Beskyttelse af kulturelementer  14Landbrugsjord  14Socioøkonomiske forhold  14Sundhed  14Overvågning  14Sammenfatning  15

3 Beskrivelse af anlægget 3.1 Anlægget  163.2 Aktiviteter i anlægsfasen  183.3 Aktiviteter i driftsfasen  193.4 Sikkerhedsforhold  193.5 Retablering efter endt drift  20

4 Landskabelige forhold 4.1 Landskabsbeskrivelse  224.2 Kulturlandskabet og rekreative forhold  254.3 Visuelle forhold  29

9.3 Referenceliste  1379.4 Yderligere litteratur  138

3

Kort 1.1 Vindmølleområdets placering

Vindmøllernes placering nordvest for Lem. 

N

Kort 1.1

1 IndledningRingkøbing-Skjern Kommune har modtaget en ansøg-ning om tilladelse til at opføre op til 12 vindmøller på op til 149,9 meters højde nordvest for Lem i Lem Kær. Projektet har været i offentlig debatfase fra den 17. de-cember 2008 til den 23. januar 2009.

1.1 ProjektforslagHovedforslagVed hovedforslaget bliver der opstillet 11 vindmøller nordvest for Lem i Lem Kær. Området ved Lem Kær er udlagt i forslag til temaplan for vindmøller i Ring-købing-Skjern Kommune, der har været fremlagt i of-fentlig høring fra den 25. oktober 2008 til den 23. ja-nuar 2009. Reference /1/. 

Området i Lem Kær var udpeget som velegnet områ-de for afprøvning og demonstration af vindmøller. Til afprøvning vil der skulle opsættes op til fire målema-ster vest for vindmøllerne med minimum samme høj-de som vindmøllernes nav.

Idet Vestas er involveret i projektet og ønsker at opsæt-te den første afprøvningsmølle i 2009, har Ringkøbing-Skjern Kommune besluttet at igangsætte planarbejdet for området i Lem Kær i december 2008. Det vil kun være muligt at realisere den første mølle i hele projektet i 2009, da de øvrige forudsætter etablering af en ny 150 kV-stati-on, som tidligst kan forventes i slutningen af 2010.

Byrådet har i april 2009 besluttet at Temaplanens om-råde 14 - Lem Kær fastholdes. I den vedtagede temaplan er området reduceret mod syd i forhold til det offentlig-gjorte forslag til temaplan. I forbindelse med opsætnin-gen af prototypen i 2009 vil 18 vindmøller blive nedta-get i Tændpibe Vindmøllepark. Opsætningen af de øv-rige vindmøller i projektet vil sandsynligvis ikke ned-tage andre vindmøller, da resten af møllerne i projek-tet ikke kan realiseres før, udskiftningsordningen op-hører på grund af, at elnettet skal forstærkes.

Yderligere 17 møller i Tændpibe Vindmøllepark vil blive nedtaget i forbindelse med andre projekter.

Herefter vil der restere 17 vindmøller på 225 kW i Velling Mærsk, som kan blive stående, til de er ned-slidte.

De 11 nye vindmøller vil stå ca. 1.500 m nordvest for Lem i Lem Kær.

Vindmøllerne vil blive opstillet i to rækker. I den øst-lige række vil de fem møller være ens, mens en til fire møller i den vestlige række kan være af anden størrel-se, da de kan blive brugt til afprøvning og demonstra-tion. Den samlede kapacitet vil være fra 33 til 41 mega-watt, MW, og møllerne vil være maksimalt 149,9 m hø-je til øverste vingespids. Navhøjden bliver 89,9 – 104,9 meter og rotordiameteren 90 – 120 m, afhængig af den optimale vindmølle på det tidspunkt, hvor projektet re-aliseres. For nuværende forventes det, at begge rækker i hovedforslaget vil have vindmøller med en navhøjde på 93,9 meter og en rotordiameter på 112 meter. Disse møller vil have en samlet kapacitet på 33 MW.

Forholdet mellem navhøjde og rotordiameter vil alt efter valg af model variere mellem 1:1,33 og 1:0,86. Ved den forventede model vil forholdet være 1:1,19.

I visualiseringerne og beregningerne er der anvendt en vindmølle på 149,9 m, hvor rotordiameteren er 112 m.

AlternativerI alternativet bliver der opstillet 12 møller med seks i hver række. For den vestlige række gælder de samme forhold som i hovedforslaget. I den østlige række vil der blive opstillet møller med mindre rotordiameter. Den vindteknisk optimale mølle har en rotordiameter på 90 m og en navhøjde på 104,9 m. Det giver et for-hold på 1:0,86. Disse møller vil have en samlet kapa-citet på 36 MW. Variationen i østlig række vil først og fremmest forekomme for navhøjden, der kan variere fra 80 til 104,9 meter. Det skyldes, at møllerne står tættere end i hovedforslaget, og dermed kan rotoren ikke blive væsentlig større end 90 m.

I visualiseringerne og beregningerne er der i hele parken anvendt en vindmølle på 149,9 m, hvor rotor-diameterne i den vestlige række er 112 m, og i den øst-lige 90 m.

For 0-alternativets vedkommende fortsætter de eksi-sterende forhold, og der bliver ikke rejst vindmøller.

MålemasterUd over vindmøllerne vil der vest for den vestlige ræk-ke, parallelt med denne, blive opstillet op til fire måle-master på række. Hvor mange vil afhænge af, hvilket be-hov Vestas vil have for måling af vindforholdene. Måle-masten vil være en tresidet, spids gittermast og være ca. 5 m bred ved jorden og ca. 94 m høj. I denne VVM-re-degørelse og miljørapport er der visualiseret med en en-kelt målemast ud for den sydvestligste mølle, men sent i processen blev det besluttet, at den sydvestligste møl-le ikke skal være forsøgsmølle på grund af afstanden til nabo. Dermed bliver der ikke placeret målemast vest for mølle 1. Se kort 3.2 og 3.3.

1.2 HovedproblemerOplevelsen fra nærmeste byerInden for en afstand på 4,5 km fra projektområdet lig-ger de tre byer Lem, Højmark og Velling. Til sidst-

4

30 m høj silo i Ringkøbing

44,0 m mølle, ca. 225 kW

74 m møller, nordøst for Højmark ca. 660 kWLandsbykirke

Menneske

Figur 1.1 Vindmøllers størrelse set i relation til andre lokale elementer

100 m møller, 66 m rotor og 67 m navhøjde, ved Nørhede og Hjortmose, ca. 1.700 kW

150 m mølle, 90 m rotor og 105 m navhøjde, 3.000kW eller 3 MW

150 m mølle, 112 m rotor og 94 m navhøjde, ca. 4 MW

nævnte er her regnet Astrup, som er vokset sammen med Velling. Desuden ligger Ringkøbing godt 4,5 km fra mølleområdet. Redegørelsen vurderer den visuelle påvirkning i byerne.

Oplevelsen af landskabetProjektområdet ligger nordvest for Lem på den jævne hedeflade. Området ligger meget lavt, omkring 2 – 4 meter over havoverfladen. Projektområdet er meget åbent med få hegn og er præget af åer og kanaler, der gennemskærer det flade slettelandskab. I den nordligste del ligger et område med pilekrat, vådområder og mind-re søer. Omkring 2 – 3 km fra området starter Skov-bjerg Bakkeø, der rejser sig fra det flade landskab mod nord, øst og sydøst. Overgangen til bakkeøen opleves bedst fra området omkring projektområdet. Overgan-gen fra bakkeøen til det flade landskab opleves bedst fra højde- og udsigtspunkter på bakkeøen, hvor man har det lange udsyn over landskabet mod vest.

Denne redegørelse skal vurdere, hvorledes vindmøl-lerne påvirker oplevelsen af landskabet.

Visuel påvirkning af kulturlandskabet Inden for en afstand på 4,5 km ligger Lem Sydsogns Kirke i Lem, Sønder Lem Kirke i Højmark og Velling Kirke, hvor den nærmeste er Velling Kirke i afstanden knap to km.

Rapporten skal vurdere, hvorledes vindmøllerne på-virker oplevelsen af kirkerne i kulturlandskabet. Spe-cielt bliver oplevelsen af Sønder Lem Kirke set fra øst vurderet.

Velling Kirke ligger synligt i det flade landskab og ses ofte, både fra Skovbjerg Bakkeø og fra hedefladen, og den visuelle påvirkning af kirken bliver belyst på fle-re visualiseringer.

Endvidere skal rapporten vurdere, hvorledes udsy-net fra kirkegårdene bliver påvirket.

Støj og skyggekast ved naboboligerInden for en afstand af 1000 meter fra de nye vindmøl-ler ligger der 19 beboelser. I en afstand på 1,5 – 2,0 km ligger et boligområde i Lem og 1,7 – 2,0 km borte lig-ger et boligområde i Velling.

Rapporten skal vurdere, hvordan nabobeboelserne i det åbne land samt boligområder i Lem og Velling bliver påvirket visuelt af vindmøllerne samt af støj og skyggekast fra vindmøllerne.

Påvirkning af klima, geologi, beskyttet natur og miljøRapporten vil vurdere vindmølleprojektets påvirkning af klimaet ved at mindske udledningen af CO2.

Rapporten vil desuden vurdere projektets påvirkning af områdets geologi, samt påvirkningen af flere beskyt-tede vådområder i projektområdet.

Særligt skal påvirkningen af et §3-område med pile-krat, hvor der tidligere har været tørvegravning, vurderes. Området ligger nordligst i den østlige vindmøllerække.

Rapporten skal vurdere, hvordan mølleprojektet vil påvirke dyre- og planteliv, herunder specielt fuglelivet og en række smådyr i henhold til EUs Habitatdirek-tiv artikel 12, bilag IV. Det drejer sig om småflager-mus, birkemus, odder, markfirben med flere. Lokalt er det specielt flagermus og odder, der eventuelt kan bli-ve påvirket.

Ligeledes skal rapporten vurdere mølleprojektets be-tydning for drikkevandsinteresserne, og rapporten vil berøre affaldsforholdene ved energiproduktionen.

1.3 Rapportens opbygningDenne VVM-redegørelse og miljørapport er opdelt i ni kapitler:Første kapitel, Indledning, redegør for valg af pro-

jektforslag samt for hovedproblemer og planlægnings-mæssige forhold. Andet  kapitel,  Ikke-teknisk  resumé, er et resumé

uden tekniske detaljer af både VVM-redegørelsen og miljørapporten.Tredje kapitel, Beskrivelse af anlægget, redegør nær-

mere for projektet og for de aktiviteter, der er forbun-det med anlægs- og driftsfasen, og med en senere ned-tagning af møllerne.Fjerde  kapitel,  Landskabelige  forhold, beskriver,

analyserer og vurderer landskabet og vindmøllernes påvirkning af landskabet. Analysen anvender blandt an-det visualiseringer af møllerne i landskabet.Femte kapitel, Miljøkonsekvenser ved naboer, ana-

lyserer konsekvenserne ved naboboligerne i form af vi-suel påvirkning, støj og skyggekast.Sjette kapitel, Øvrige miljøkonsekvenser, redegør for

påvirkning af luft, grundvand, flora og fauna, geologi samt forbrug af ressourcer.

5

Syvende kapitel, Andre forhold, redegør for eventuel-le fravalgte alternativer, for 0-alternativet samt for are-alanvendelse, ledningsanlæg og telesignaler samt socio-økonomiske konsekvenser af projektet.Ottende kapitel, Sundhed og overvågning, redegør

for, hvorledes projektet påvirker helbredet, og hvorle-des det sikres, at miljøkrav til møllerne bliver opfyldt i anlægs-, drifts- og nedtagningsfasen.Niende kapitel, Henvisninger, indeholder referencer,

litteraturhenvisninger med videre.

1.4 Lovgivning og planlægningEn række love, bekendtgørelser og overordnede planer kan have indflydelse på, hvor det bliver tilladt at opstille vindmøller. Afsnit 1.4 gennemgår de, der specifikt be-rører projektet ved Lem Kær, og afsnittet redegør for, hvordan projektet forholder sig til dem.

VindmøllecirkulæretI 1999 udsendte Miljø- og Energiministeriet cirkulæ-re nr. 100 af 10. juni 1999 om planlægning for og land-zonetilladelse til opstilling af vindmøller. Cirkulæret er kendt som vindmøllecirkulæret. Cirkulæret er ved at blive revideret som konsekvens af strukturreformen og de store vindmøller, der er aktuelle i dag. Indtil re-visionen foreligger, bliver der administreret efter det eksisterende cirkulære.

Vindmøllecirkulæret pålagde amterne at tage omfat-tende hensyn ikke alene til muligheden for at udnyt-te vindressourcen, men også til nabobeboelse, natur, landskab, kulturhistoriske værdier og jordbrugsmæs-sige interesser. Ifølge cirkulæret kan der kun opstilles vindmøller på arealer, der er specifikt udpegede til for-målet i en regionplan.

Området ved Lem Kær er ikke udpeget som vind-mølleområde i regionplanen, men er ved en efterføl-gende planlægning for vindmøller i Ringkøbing-Skjern Kommune i 2009 udlagt som vindmølleområde nr. 14, Lem Kær.

Planlægningen er udført efter strukturreformen, hvor kommunerne har overtaget vindmølleplanlægningen. Ifølge vindmøllecirkulæret skal arealernes størrelse til-

passes vindmøllernes forventede maksimale størrelse og antal og den afstand, der skal være mellem vind-møllerne af hensyn til en effektiv udnyttelse af vind-energien. Endvidere er arealudpegningerne et resultat af en konkret politisk afvejning af de mangeartede in-teresser, der knytter sig til områderne.

Vindmøllecirkulæret fastsætter en række krav til kvaliteten af vindmølleplanlægningen i relation til om-givelserne. Blandt andet, at vindmøller ikke må opstil-les nærmere nabobeboelse end fire gange møllens to-talhøjde.

Totalhøjden på de ansøgte vindmøller er op til 149,9 m, og det medfører en mindsteafstand på 600 meter til nabobeboelse. Kravet er opfyldt for alle naboer. Nær-meste ejendom ligger 603 m nordøst for den nordlig-ste vindmølle i den vestlige række.

Regeringen nedsatte i efteråret 2006 et planlægnings-udvalg for vindmøller på land for at finde områder til møl-ler over 100 m totalhøjde og revidere retningslinjerne for planlægningen. Udvalgets konklusioner vil på flere punk-ter medføre en revision af Vindmøllecirkulæret. Revisi-onen er endnu ikke gennemført, men den vil forment-lig medføre ændrede bestemmelser og vejledninger for blandt andet størrelsesforholdet mellem rotordiameter og navhøjde samt afstanden mellem vindmølleparker.

StøjbekendtgørelsenStøjbelastningen fra vindmøller er reguleret i Bekendt-gørelse nr. 1518 af 14. december 2006. I daglig tale kal-det Støjbekendtgørelsen.

Det åbne landIfølge bekendtgørelsen må støjbelastningen fra vind-møller i det mest støjbelastede punkt ved udendørs op-holdsareal ved nabobeboelse i det åbne land ikke over-stige 44 dB(A) ved en vindstyrke på 8 m/s og 42 dB(A) ved en vindstyrke på 6 m/s. Det mest støjbelastede punkt kan ligge op til 15 m fra boligen.

Støjfølsomme arealerStøjfølsom arealanvendelse er områder, der i kommune-planlægningen er udlagt til boliger, institutioner, som-merhuse, kolonihaver eller som rekreative områder.

I sådanne områder må der i det mest støjbelastede punkt maksimalt være en støjbelastning fra vindmøller på 39 dB(A) ved vindhastigheden 8 m/s og 37 dB(A) ved 6 m/s. Til sammenligning vil den naturlige baggrunds-støj, der er forårsaget af vindstøj i bevoksning ved bo-liger, normalt ligge på 45 – 50 dB(A) ved vindstyrker på 8 m/s, der svarer til jævn til frisk vind.

GenereltNår man ønsker at opføre vindmøllerne, skal man ind-sende en anmeldelse til kommunen.

Anmeldelsen skal blandt andet indeholde en rapport med godkendte målinger af støjudsendelsen fra et el-ler flere eksemplarer af den anmeldte vindmølletype. På baggrund af støjen i rapporten skal der foreligge en beregning af støjen ved nabobeboelser til det ansøg-te projekt. For prototyper skal der foreligge målinger, der kan sandsynliggøre, at møllen vil kunne overhol-de støjgrænserne.

Kommunen kan kræve, at der bliver foretaget en støj-måling efter idriftsættelse af vindmøllerne for at sik-re, at lovens krav bliver overholdt. Målingen vil skul-le foretages ved vindhastighederne 5,5 – 6,5 m/s og 7,5 – 8,5 m/s ved den mest udsatte nabo.

NaturbeskyttelseslovenLovbekendtgørelse nr. 749 af 21. juni 2007 om naturbe-skyttelse er kendt som Naturbeskyttelsesloven, der har til formål at værne om landets natur og miljø, så sam-fundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelse af dyre- og plantelivet.

Loven regulerer i sine paragraffer betingelser for en lang række naturtyper og naturområder. Ved Lem Kær er der flere beskyttede naturområder, i form af mose-områder, hvor der tidligere har været tørvegravning. I planlægningen vil projektets påvirkning af §3-områder ved den østlige møllerække særligt blive belyst.

VVM-redegørelsen vurderer projektets påvirkning af områdernes plante- og dyreliv, og beskriver eventu-elle afværgeforanstaltninger.

6

Lavbund, potentielt vådområde

byzone

Langsigtet byvækstGrænse kystzone

50 - 125 m højdegrænseplan Stauning Lufthavn

50 m højdegrænseplan Stauning Lufthavn

Potentielt deponi

Kystzone friholdes for bebyggelse Natura 2000

Landskabsområde

Råstofgraveområde

Kirkeaftaleområde

Råstofinteresseområde

Sommerhusområde

Kort 1.2 Regionplan og råstofplanN

Signaturer1:100.000

Internationalt naturbeskyttelsesområde

PlanlovenAnlæg, der må antages at påvirke miljøet væsentligt, må ifølge planloven ikke påbegyndes, før der er tilve-jebragt retningslinjer i kommuneplanen om beliggen-heden og udformningen af anlægget med tilhørende VVM-redegørelse.

Samtidig er det fastsat i Bekendtgørelse nr. 1335 af 6. december 2006 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning, at der ved planlægning for vind-møller med en totalhøjde over 80 m eller for mere end tre vindmøller i en gruppe skal udarbejdes en redegø-

relse, der indeholder en vurdering af projektets virk-ning på miljøet, en såkaldt VVM-redegørelse.

VVM-redegørelsen belyser projektets væsentlige miljømæssige konsekvenser og mulige gener for men-nesker, natur og landskab, og har det dobbelte formål at give offentligheden mulighed for at vurdere det kon-krete projekt samt forbedre kommunalbestyrelsens be-slutningsgrundlag, før den tager endelig stilling til pro-jektet.

VVM-bekendtgørelsens § 7 fastlægger, at VVM-re-degørelsen på passende måde skal påvise, beskrive og vurdere vindmølleprojektets direkte og indirekte virk-ninger på mennesker, fauna og flora, jordbund, vand,

luft, klima og landskab, materielle goder og kulturarv samt samspillet mellem disse faktorer.

VVM-redegørelsen sikrer således en detaljeret vur-dering af vindmølleprojektet og dets omgivende mil-jø, både på kort og lang sigt.

Ikke blot hovedprojektet, men også væsentlige alter-nativers konsekvenser, skal undersøges og beskrives på det foreliggende grundlag. Herunder skal VVM-rede-gørelsen belyse et 0-alternativ, nul-alternativ, som er konsekvensen af, at projektet ikke gennemføres, eller med andre ord, at de eksisterende forhold fortsætter.

Det er ligeledes et krav, at de foranstaltninger, der tænkes anvendt med henblik på at undgå, nedbringe og

7

Landskabsområde

Fredede fortidsminderLavbund, potentielt vådområde

Mindst 600 m til nabobolig

Afgrænsning af rammeområde

§3-område Kulturområde

Højdegrænseplan Stauning Lufthavn

Kystnærhedszone

Kort 1.3 Planforhold

N1:25.000

Signaturer

om muligt neutralisere de skadelige virkninger på mil-jøet, bliver beskrevet i VVM-redegørelsen.

RegionplanenVindmølleplanlægningen for vindmøller med totalhøj-de under 150 m er overgået til kommunerne med struk-turreformen, der nedlagde amterne. I planperioden frem til udgangen af 2009 er Regionplan 2005 for Ringkjø-bing Amt ophøjet til landsplandirektiv, og det medfø-rer, at kommunerne i det tidligere amt skal planlægge for de områder, der er udlagt til vindmøller i planen.

Med vedtagelsen af Temaplan for vindmøller i Ring-købing-Skjern Kommune i april 2009 er vindmølleplan-lægningen i Regionplan 2005 afløst af retningslinjer-ne i kommuneplanen for Ringkøbing-Skjern Kommu-ne. Reference /1/

Regionplanen regulerede forholdene i det åbne land. Indtil Ringkøbing-Skjern Kommune vedtager en ny kommuneplan i 2009, er det forsat regionplanens be-stemmelser, der gælder i det åbne land.

I regionplanen er der i - eller i nærheden af - Lem Kær udlagt et område som potentielt vådområde. Udlægget er ikke i direkte konflikt med vindmøllerne, men hvis kommunen ønsker at udlægge området til vådområde, er det nødvendigt at tage højde for det ved anlæggel-sen af vindmøllerne længst mod nordvest. Det drejer sig om to vindmøller.

Der er udpeget et meget stort område som potentielt deponi. Denne udpegning vil blive reguleret af kom-munen og er ikke en binding.

En del af området i Lem Kær ligger indenfor Kyst-nærhedszonen, som vist på kort 1.2. Byggeri i Kyst-nærhedszonen kan kun finde sted, hvis det er begrun-det i beliggenhedskrav, som for eksempel havnebygge-ri eller vindforhold. Langs kysten er vinden altid væ-sentlig højere end 5 – 10 km inde i land. Det er der-for bedst at placere vindmøller i nærheden af kysten, da det vil give et væsentlig bedre bidrag til produkti-onen af ren energi. Ved Lem Kær vil området på sigt erstatte de helt kystnære vindmøller i Velling Mærsk og Tændpibe, og således frigøre et større kystområde. Rent visuelt vil de nye, større vindmøller påvirke ky-sten mindst lige så meget som vrimlen af små vind-

møller gjorde. De vil dog optage en væsentlig mindre del af synsvinklen.

Omkring kirkerne i Velling og Højmark samt Dej-bjerg er der udlagt aftaleområder. Inden for disse er byggehøjderne begrænsede.

Endelig viser kort 1.2 de internationale beskyttelses-områder langs - og i - Ringkøbing Fjord. I kapitel 6 er der nærmere redegjort for disse områder samt for even-tuel påvirkning af de beskyttede arter i områderne.

8

Afgrænsning af rammeområde for vindmøller

Blandet bolig og erhverv

Boligområde

Erhvervsområde

Tekniske anlægOffentlige formål

Område til butiksformål

Signaturer

Kort 1.4 Lokalplaner omkring Lem Kær

N

KommuneplanenRingkøbing-Skjern Kommune udarbejder en lokalplan samt et kommuneplantillæg med blandt andet krav til opstilling og udlægning af støjkonsekvensområde. Til

planerne skal der udarbejdes en miljørapport, og for projektet en VVM-redegørelse.

I temaplanen for vindmøller er området ved Lem Kær udpeget dels for at kunne give mulighed for afprøvning af serie 0 møller, prototyper, dels for at få et område til

erstatning for de store, gamle vindmølleparker i Velling Mærsk, Tændpibe og Gestenge, som formodentlig vil være udtjente i løbet af nogle år. På sigt vil de tidligere 165 mindre vindmøller være fjernet, og i stedet vil der stå 11 – 12 store vindmøller i Lem Kær.

For vindmølleområde 14 Lem Kær er der følgende retningslinjer i kommuneplanen:• I området kan rejses maksimalt 12 vindmøller.• Vindmøllerne skal have samme farve og omdrej-

ningsretning.• Nødvendige målemaster for demonstrationsmøller

kan rejses inden for rammeområdet.• Maksimal totalhøjde på 149,9 m.• Minimum totalhøjde 130 m

Generel retningslinje, at vindmøllerne skal være ens, gælder ikke i område 14 Lem Kær.

Efter endelig vedtagelse af kommuneplantillægget og lokalplanen vil Ringkøbing-Skjern Kommune udar-bejde en VVM-tilladelse til vindmøllerne i område 14 Lem Kær. Tilladelsen kan blandt andet rumme miljø-krav om eksempelvis skyggekast, højde og belysning.

I nærheden af Lem Kær ligger byerne Lem, Velling og Højmark. I byerne er der lokalplanlagt både bolig-områder og erhvervsområder. Nærmeste boligområ-de ligger knap 1,5 km borte i den nordlige del af Lem. Den fremtidige byudvikling i Lem vil være mod nord-øst og vil således ikke blive generet af vindmøllerne i højere grad end den eksisterende bebyggelse.

Kort 1.4 viser de eksisterende lokalplanområder med nummer for planen.

Lov om miljøvurderingDen kommunale planlægning for vindmøllerne skal i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og pro-grammer være vurderet i en miljørapport.

For at være fyldestgørende skal miljørapporten be-handle „sundhed“ og „overvågning af miljøkravene“ foruden de emner, som VVM-redegørelsen indeholder en vurdering af. Dette hæfte udgør både en VVM-re-degørelse og en miljørapport.

9

2 Ikke teknisk resume

IndledningDer er ansøgt om tilladelse til opførelse af 11 nye vind-møller med en højde på 149,5 meter i Lem Kær nordvest for Lem i Ringkøbing-Skjern kommune. Vindmøllerne vil blive opstillet i to rækker. I den østlige række vil de fem møller være ens, mens de seks i den vestlige række kan være af forskellig størrelse, som vil blive brugt til afprøvning og demonstration. For nuværende forven-tes det, at begge rækker i hovedforslaget vil have vind-møller med en navhøjde på 93,9 meter og en rotordia-meter på 112 meter. Vest for den vestlige række bliver der opstillet målemaster. Antallet vil afhænge af, hvil-ket behov Vestas vil have for måling af vindforholde-ne. Det formodes, at antallet vil ligge mellem en og fire.

I forbindelse med projektet bliver der nedtaget 18 vindmøller i Tændpibe Vindmøllepark i nærheden af Lem Kær.

Projektet og et alternativ med 12 vindmøller med seks i hver række er undersøgt i en VVM-redegørelse og miljørapport, der desuden beskriver et 0-alternativ, som er en fortsættelse af de eksisterende forhold.

Vindmølleplanlægningen for vindmøller med total-højde under 150 m er overgået til kommunerne med strukturreformen, der nedlagde amterne. Med vedta-gelsen af Temaplan for vindmøller i Ringkøbing-Skjern Kommune i april 2009 er vindmølleplanlægningen i Regionplan 2005 afløst af retningslinjerne i kommu-neplanen for Ringkøbing-Skjern Kommune.

I temaplanen for vindmøller er området ved Lem Kær udpeget som vindmølleområde 14. Området skal kunne give mulighed for afprøvning af prototype-møller, og være et område til erstatning for de store, gamle vind-mølleparker i Velling Mærsk, Tændpibe og Gestenge, som i løbet af nogle år vil være udtjente. På sigt vil de tidligere 165 mindre vindmøller være fjernet, og i ste-det vil der stå 11 – 12 store vindmøller i Lem Kær.

Den nordligste mølle i den østlige række vil i hoved-forslaget stå i et beskyttet §3-område, der består af mo-se - tidligere tørvegrave - der nu er tilgroet i ca. 20 år

gammel pilebevoksning. I alternativet drejer det sig om to møller. Placering af vindmøller i §3-områder kræver dispensation fra de kommunale myndigheder.

Regionplanen regulerede forholdene i det åbne land. Indtil Ringkøbing-Skjern Kommune vedtager en ny kommuneplan i 2009, er det forsat regionplanens be-stemmelser, der gælder i det åbne land.

I regionplanen er der ved Lem Kær udlagt et områ-de som potentielt vådområde. Udlægget er ikke i di-rekte konflikt med vindmøllerne, men hvis kommunen ønsker at udlægge området til vådområde, er det nød-vendigt at tage højde for det ved anlæggelsen af de to vindmøller længst mod nordvest.

Regionplanen har desuden udpeget et meget stort om-råde som potentielt deponi. Denne udpegning vil blive reguleret af kommunen og er ikke en binding.

En del af området i Lem Kær ligger indenfor Kyst-nærhedszonen. Byggeri i Kystnærhedszonen kan kun finde sted, hvis det er begrundet i beliggenhedskrav, som for eksempel havnebyggeri eller vindforhold. Langs kysten er vinden altid væsentlig højere end 5 – 10 km inde i land. Det er derfor bedst at placere vind-møller i nærheden af kysten, da det vil give et væsent-

lig bedre bidrag til produktionen af ren energi. Ved Lem Kær vil området på sigt erstatte de helt kystnære vindmøller i Velling Mærsk og Tændpibe, og således frigøre et større kystområde. Rent visuelt vil de nye, større vindmøller påvirke kysten mindst lige så meget som vrimlen af små vindmøller gjorde. De vil dog op-tage en væsentlig mindre del af synsvinklen.

VVM-undersøgelsen og miljørapporten, Vindmøller i Lem Kær, viser, at vindmøllerne i Lem Kær både over små og større afstande vil træde tydeligt frem i landska-bet på grund af deres antal og størrelse. Levende hegn og anden bevoksning vil dog i mange tilfælde skærme for udsynet til vindmøllerne. Selv fra korte afstande til vindmøllerne kan bevoksning skærme visuelt for vind-møllerne, så de bare skimtes gennem de vinternøgne træer. Det store flade slettelandskab, der strækker sig langs Ringkøbing Fjord og til Skovbjerg Bakkeø, kan med sin store skala bære de store vindmøller.

Anlægget opfattes som en helhed, hvor det nogle gan-ge er muligt at opfatte møllerækkerne. Fra større afstan-de opfattes rækkerne aldrig, men anlægget fremstår sta-dig som en helhed med et tilfældigt mønster.

Alternativet vil som helhed fremstå uharmonisk, da vindmøllerne i den østlige række har en markant høje-

Foto 2.1  Visualisering af hovedforslaget fra jernbanebro ved  Klaptoft.

10

re navhøjde og en markant mindre rotordiameter end møllerne i den vestlige række. Vindmøllerne i den øst-lige række vil også for sig selv fremstår uharmonisk på grund af den lille rotordiameter.

Møllerne vil både i hovedforslaget og alternativet år-ligt producere en strøm, der svarer til 31.500 husstan-des forbrug. Vindmøllerne vil spare miljøet for godt 69.000 ton kuldioxid årligt i mindst 20 år.

Ved vurdering af de øvrige miljøforhold er der hver-ken i anlægs-, drifts- eller afviklingsfasen afgørende forhold, der taler imod opstillingen.

Miljøpåvirkninger i anlægsfasenI første omgang bliver prototype-møllen opstillet i efter-året 2009 med en målemast ca. 300 m vest for møllen. Prototypen bliver formodentlig rejst på vindmølleplads 3. De sidste 10 – 11 vindmøller forventes først opstil-let i 2011, da de først kan nettilsluttes, når der er etab-leret en ny 150 kV transformatorstation ved Nørhede.

Arbejds- og vendepladser bliver anlagt, inden vind-møllerne bliver rejst. Arbejdspladserne bliver perma-nente og på ca. 800 m2.

Fundamenterne til møllerne bliver etableret cirka en måned før, vindmøllerne bliver rejst.

Det er beregnet, at støbning af et fundament kræ-ver 83 læs beton. Til etablering af de tolv fundamenter i alternativet skal der derfor køre omkring 1.000 last-biler med beton.

Endvidere skal der køre 22 til 24 større lastbiler med fundamentsdele.

Der vil desuden komme op til 144 lastvognstog med vindmølledele til hele projektet.

Målemasten vil være 94 m høj og fem m bred ved jorden. Det vil være en traditionel gittermast af stål, der bliver opstillet på et betonfundament, og det er bereg-net, at der vil komme to lastbiler med masten og cirka fem lastbiler med beton til hver målemast.

På arbejdspladserne vil op til tre kraner kunne være i brug samtidig, og større vindmølledele kan blive op-bevaret kortvarigt på pladserne.

Kranerne har en arbejdsradius op til 35 meter, og de vil blive benyttet i fire – seks dage ved hver vindmøl-le ved opsætningen.

Der bliver forstærket og nyanlagt cirka 3,5 km vej. Det stabile vejmateriale til veje og arbejdsarealer ud-gør cirka 7.700 m3. Vejmaterialet vil ankomme på rundt regnet 775 lastbiler.Anlægsfasen forventes i 2009 at strække sig over fire til otte uger for den første mølle.

Ved realiseringen af de sidste 10 – 11 vindmøller vil der gå tre til fem måneder, før alle aktiviteter er tilen-debragt, dvs til vindmøllerne er rejst, tilkoblet elnet-tet og idriftsat.

I anlægsfasen vil trafik- og støjbelastningen for om-rådet være som for en mellemstor byggeplads. Aktivi-teterne i anlægsfasen kan give gener for dyreliv.

Miljøpåvirkninger i driftsfasenDriftsaktiviteter drejer sig typisk om serviceeftersyn på vindmøllerne. Justering af vindmøllerne vil kunne forekomme i mindre omfang. Anslået regnes der med to serviceeftersyn pr. vindmølle om året. Ud over det-te må der forventes et meget begrænset antal ekstraor-dinære servicebesøg, da daglig tilsyn og kontrol nor-malt foregår via fjernovervågningssystemer.

Der vil dog blive en del trafik til den eller de sydvest-ligste vindmøller, hvor der vil blive kørt målinger, af-prøvninger, tests og optimering af enkeltdele af vind-møllen de første år. Trafikken vil primært være med mindre varebiler.

SikkerhedsforholdRisiko for havari med vindmøller er minimal for afprø-vede og godkendte vindmølletyper.

I Danmark er det et krav, at vindmøllerne typegod-kendes i henhold til Energistyrelsens certificerings- og godkendelsesordning, inden de opstilles. Typegod-kendelsen skal blandt andet sikre overensstemmelse med gældende krav til sikkerhedssystemer, mekanisk og strukturel sikkerhed, personsikkerhed og elektrisk sikkerhed.

Efter et par havarier på mellemstore vindmøller i starten af 2008 er kravene til sikkerhedseftersyn på vindmøllerne blevet skærpet, så sikkerhedsudstyret bli-ver holdt i orden, efter de er opstillet.

Erfaringsmæssigt er større og tunge dele af vingerne faldet ned mindre end 100 meter fra møllen, mens let-tere dele med stort areal, der ville kunne skade en per-son, har været i stand til at flyve længere væk.

Ved den nationale prøvestation for store vindmøller ved Høvsøre i Lemvig kommune blev sikkerhedsafstan-den udvidet til 450 meter til nærmest bygning.

Nærmeste beboelse i Lem Kær ligger mere end 600 meter væk.

Om vinteren kan isslag under særlige forhold sætte sig på vingerne, men vindmøllen har sikkerhedsfunk-tioner, der medfører, at isen falder lodret ned. Da al-le møller er placeret mindst 600 m fra nærmeste na-bo, og står på steder, hvor der ikke færdes særlig man-ge mennesker, vil der ikke være væsentlig risiko ved isnedfald.

Brand i møller er meget sjældne. Sker det, vil møller med kabineinddækning af glasfiber kunne brænde, og store, lette del vil kunne falde brændende til jorden.

Ingen radiokæde-operatører har haft indvendinger mod projektet.

Der er ingen kloakledninger i nærheden, og ikke kendskab til vandledninger nær mølleplaceringerne.

På grund af nærheden til Stauning Lufthavn kræ-ver Statens Luftfartsvæsen og Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste lysmarkering af vindmøl-lerne. Lyset skal sidde på toppen af møllehusene. Ly-set vil være rødt og lyse konstant med en styrke på 10 candela. Lyset kan blive afskærmet under vandret. Ti candela svarer til styrken i en 9 Watt pære.

Landskabelige og visuelle forholdTil brug for vurdering af de landskabelige og visuel-le forhold er der foretaget visualiseringer fra punkter i landskabet, hvor folk bor og færdes, enten ved trans-port eller ved rekreation, det vil sige fra rekreative om-råder og udsigtspunkter, samt fra og mod de kirker hvor det er relevant. Endvidere er samspil med eksisterende

11

vindmøller visualiseret. Punkterne ligger i forskellige afstande og retninger fra vindmølleprojektet.

Landskabsanalysen er opdelt på tre afstandszoner: Nærzone 0 – 4,5 km, mellemzone 4,5 – 10 km, og fjern-zone over 10 km.

Ved realiseringen af forslaget bliver 18 vindmøller i Tændpibe Vindmøllepark i Ringkøbing-Skjern kom-mune taget ned. Vindmøllerne har en samlet kapacitet på 1,35 MW, der svarer til knap 4 % af kapaciteten for de nye vindmøller, der i det anvendte eksempel i VVM-rapporten har en kapacitet på 36 MW.

Anlæggets fremtrædenVindmøllerne i Lem Kær vil træde tydeligt frem i land-skabet på grund af deres antal og størrelse, både over små og større afstande. Levende hegn og anden bevoks-ning vil i mange tilfælde skærme for udsynet til vind-møllerne. Det store flade slettelandskab, der strækker sig langs Ringkøbing Fjord og til Skovbjerg Bakkeø, kan bære de store vindmøller.

Anlægget opfattes som en helhed, hvor det nogle gan-ge er muligt at opfatte møllerækkerne. Fra større afstan-de opfattes rækkerne aldrig, men anlægget fremstår sta-dig som en helhed med et tilfældigt mønster.

Alternativet vil som helhed fremstå uharmonisk på grund af vindmøllernes markant forskellige udseen-de. Vindmøllerne i den østlige række vil også for sig selv fremstår uharmonisk på grund af den lille rotor-diameter

På grund af nærheden til Stauning Lufthavn kræ-ver Statens Luftfartsvæsen og Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste lysmarkering af vindmøl-lerne. Lyset skal sidde på toppen af møllehusene. Ly-set vil være rødt og lyse konstant med en styrke på 10 candela. Lyset kan blive afskærmet under vandret. Ti candela svarer til styrken i en 9 Watt pære.

Oplevelsen af landskabet og kystlandskabetDe eksisterende og allerede fastlagte vindmølleprojek-ter i mellemzonen præger landskabet øst for Ringkø-bing Fjord. Det vil fra de fleste positioner være muligt at se større eller mindre grupper af vindmøller. Det nye anlægs dimensioner vil dog bevirke, at det markerer sig

anderledes og tydeligere i landskabet, end de eksiste-rende vindmøller har gjort. Vindmøllernes dimensioner vil ofte betyde, at overgangen til bakkeøen forsvinder fuldstændig. Fra bakkeøen vil man ofte se vindmøller-ne over terræn og bevoksning, hvor de forstyrrer eller blot forandrer oplevelsen af landskabet. Hvis landska-bet i forvejen er præget af dominerende landbrugsbyg-ninger, siloer og industri, vil det ikke forstyrre land-skabsoplevelsen, at vindmøllerne er synlige.

Set på langs af kysten forstyrrer vindmøllerne op-levelsen af kystforløbet mindre, da de står væsentlig længere bag kysten end de eksisterende vindmøller i Tændpibe og Velling Mærsk. Set på tværs af fjorden vil de store vindmøller ikke ændre oplevelsen væsent-lig på grund af den store afstand.

Oplevelsen fra nærmeste byerFra Lem og Velling vil bevoksning skærme for udsy-net til vindmøllerne, så rotor og vinger vil være delvist synlige. Man vil formentlig kunne se vindmøllerne fra vinduerne på 1. sal i den østlige del af boligerne i Vel-ling og den vestlige del af boligerne i Lem.

Fra Højmark vil man se vindmøllerne over terræn og bevoksning, især fra boliger i den vestlige og syd-lige del af byen. Formentlig vil bevoksning i haverne skærme en del, og den visuelle forstyrrelse af udsigten vil fortrinsvis blive oplevet fra veje.

Visuel påvirkning af kulturlandskabetI området omkring Lem Kær ser man kun få fredede forhistoriske spor. Ved Rydbjerg knap 1,8 km fra nord-ligste mølle, ligger et fredet voldsted, samt rester af en mergelgrav. Ingen af disse vil blive påvirket af vind-møllerne.

Inden for nærzonen ligger to middelalderkirker, Vel-ling Kirke og Sønder Lem Kirke, samt Lem Sydsogns Kirke fra 1930’erne.

Oplevelse af kulturmiljøerne vil ikke blive forstyrret af vindmøllerne. Der er ingen skæmmende visuel påvirk-ning af de to middelalderkirke, Velling Kirke, der ligger vest for projektområdet, og Sønder Lem Kirke, der ligger øst for projektområdet. For Lem Syd sogns Kirke i Lem er der heller ingen skæmmende visuel påvirkning.

Rekreative forholdDejbjerg Hede, der ligger i mellemzonen, sydøst for vindmøllerne, bliver brugt til vandreture, og fra old-tidshøje i den vestlige del er der udsigtspunkter, hvor det i klart vejr er muligt at se til Vesterhavet. Udsigten fra Dejbjerg Hede bliver forstyrret af de nye vindmøl-ler, som står markant på den flade slette.

I Dejbjerg Plantage er der helt lukket, og selv fra ud-sigtspunktet ved Dalgas mindesten er det ikke muligt at se andet end bevoksning.

Vest for Ringkøbing Fjord, hvor der ligger en del sommerhusområder, og hvor der fra klitterne ved Ve-sterhavet er udsigt over fjorden, ser man vindmøllerne i klart vejr. Vindmøllerne påvirker ikke oplevelsen af den storslåede udsigt over fjorden og fjordkysten med siv og fugleliv.

På den nordlige side af Lem Sydsogns Kirke i Lem ligger et rekreativt grønt område. Fra anlægget står vindmøllerne sporadisk over villakvarteret. Vindmøl-lerne har ingen visuel forstyrrende virkning på ople-velsen af anlægget.

Visuelt samspil med andre vindmølleparkerDer er ikke fundet steder, hvor vindmøllerne vil kom-me i konflikt med de eksisterende vindmøller. Vindmøl-lerne i Lem Kær vil ofte opleves sammen med andre vindmøller. I de fleste tilfælde vil det være tydeligt, at

Foto 2.2  Visualisering fra Tændpibe

12

de nye vindmøller er betydelig større end alle de eksi-sterende. Vindmølleanlæggene vil fremstå klart adskil-te på grund af afstand og de nye vindmøllers størrelse.

Det vil flere steder give et mere roligt indtryk, nårt de eksisterende møller i Tændpibe og de fire nordvest for Højmark bliver bortsaneret.

NaboforholdDer er 19 boliger i det åbne land inden for en afstand af 1,0 km fra møllerne. Den nordvestlige del af Lem lig-ger knap 1,5 km væk, og der er godt 1,6 km til Velling.

Afstandskravet på minimum fire gange totalhøj-den, 600 m, til bygninger med beboelse er overholdt for samtlige naboboliger.

Nabobolig 2, Holmgårde 4, nabobolig 3, Holmgårde 10, nabobolig 14, Stavnskjær 3, nabobolig 17, Engholmvej 6 og nabobolig 19, Engholmvej 3, er de nærmeste boliger, hvorfra man mest markant vil opleve vindmøllerne, da der ikke er nogen væsentlig afskærmning mod møllerne.

StøjpåvirkningKravene i „Støjbekendtgørelsen“ er overholdt for alle naboboliger i det åbne land og for byerne i nærzonen ifølge støjberegningerne i VVM-rapporten.

De højeste støjpåvirkninger ved vindhastigheden 6 m/s ved nabobeboelserne ligger mindre end 0,2 dB(A) un-der grænseværdierne. Ringkøbing-Skjern Kommune kan kræve, at der bliver udført en støjmåling af vindmøller-ne for at sikre, at grænseværdierne bliver overholdt. Den største støjpåvirkning får nabobolig 3, Holmgårde 10.

SkyggekastFem naboboliger, nr. 3, Holmgårde 10, nr. 4, Refstrup 5, nr. 5, Refstrup 3, nr. 12 Holmager 6 A, og nr. 13, Ryd-bjergvej 24, vil teoretisk få mere end ti timers udendørs skyggekast om året i både hovedforslag og alternativ.

Indendørs skyggekast på mere end ti timer rammer de samme boliger i hovedforslaget, mens det kun er boli-gerne 3, 12 og 13, som får mere end ti timers indendørs skyggekast i alternativet. Ved nabobolig 4, 5 og 13 vil bevoksning og driftsbygninger skærme for skyggekastet, så det sandsynligvis kommer under 10 timer årligt.

Nabo 3 vil få skyggekastet om eftermiddagen eller aftenen, mens nabo 12 i nyt stuehus vil få det tidligt om morgenen. I den eksisterende bolig vil der næppe blive skyggekast på grund af skærmende driftsbygninger.

I forhold til bolig 3 og 12 vil der være behov for skyg-gestop. Bygherre er indstillet på at installere skygge-stop, hvis det viser sig nødvendigt.

Samlet vurdering af naboforholdLovgivning om afstand er overholdt ved alle boliger. Kravene i „Støjbekendtgørelsen“ er overholdt for alle naboboliger i det åbne land og for Lem samt Velling.

To naboboliger vil få mere skyggekast end det an-befalede maksimum på ialt 10 timer om året. Skygge-kastet falder tidligt på morgenen i sommerhalvåret for naboen mod vest, mens det falder fra eftermiddag til aften ved naboboligen mod øst.

Af hensyn til to naboer mod øst og vest bør der stil-les krav om skyggestop.

Samlet set vil nabobolig 3, Holmgårde 10, nyt stue-hus ved nabo 12, Holmager 6A, samt nabo 17 og 18 på Engholmvej 6 og 5 få mest gene af vindmøllerne i form af udsyn, støj og skyggekast.

Luftforurening, klima og miljøProjektet vil i sin levetid spare atmosfæren for en udled-ning på i alt 1,38 million tons CO2, eller ca. 69.000 t/år. Det svarer til omkring knap ½ promille af den mæng-de, som Danmark ifølge Kyoto-aftalen har forpligtiget sig til årligt at spare inden år 2012. Projektets bidrag er i sig selv således beskedent, om end målbart, og vil som sådan ikke få nogen mærkbar indvirkning på de klimaændringer, som bliver konsekvensen af en fort-sat emission af CO2 i uændret målestok. Set i et bre-dere perspektiv er projektets bidrag dog værdifuldt og uundværligt, da en markant reduktion kun kan opnås gennem mange mindre bidrag.

Sammenlagt bliver miljøet desuden sparet for en af-faldsproduktion på knap 89.000 tons slagger og flyve-aske, eller 4.440 tons pr. år. Desuden sparer projektet ca. 160.000 m3 ferskvand pr. år, hvis det antages, at vind-møllestrømmen fortrænger el baseret på kul.

GrundvandVindmøllerne bliver opstillet i et område med begræn-sede drikkevandsinteresser. Der er derfor ikke særlige planmæssige hensyn at tage i forhold til grundvandsbe-skyttelsen i området. VVM-rapporten vurderer, at ri-sikoen for forurening af jord- eller grundvand som føl-ge af aktiviteter i anlægs-, drifts- eller nedtagningsfa-sen vil være minimal.

Foto 2.3  Skyggekast

13

Geologi Vindmøllerne placeres ikke i et „værdifuldt geologisk interesseområde“. Det nærmeste geologiske interesse-område er Holmsland Klit/Ringkøbing Fjord-områ-det, hvis østlige grænse befinder sig ca. en km vest for mølleområdet.

NaturbeskyttelseVVM-rapporten vurderer, at der ikke vil være væsent-lige konflikter mellem projektet og områdets flora og fauna. Det gælder også for EUs habitatdirektivs bilag IV-arter. Der er desuden ikke kendskab til forekomst af fredede eller truede, rød- eller gullistede, plante- og dyrearter i området, hvor møllerne præcist placeres.

I nærområdet ligger en række beskyttede småbioto-per, som muligvis indeholder forskellige beskyttede dy-rearter, odder og spidssnudet frø. En til to af møllerne placeres i et §3-område, som består af et moseområde tilgroet med pil. Møllerne vil lægge beslag på mindre dele af moseområdet og dermed indskrænke biotopens udstrækning i beskeden grad. Placeringen kræver dis-pensation fra de kommunale myndigheder. VVM-rap-porten vurderer, at møllerne i øvrigt ikke vil få væsent-lig negativ indflydelse på de dyr og planter, som måt-te leve på biotopen.

Rekreative interesserOmrådet anvendes til planteavl, og nærområdet bliver ikke anvendt i stor stil af offentligheden. Derimod be-nytter lokale lodsejere arealerne til jagt. VVM-rappor-ten vurderer, at projektet ikke forringe nogen af disse rekreative anvendelser.

Beskyttelse af kulturelementerDer er ingen fredede fortidsminder på det planlag-te etableringsområde, vindmøllesteder samt adgangs-veje. Forekomst af skjulte fortidsminder er ukendt, idet der ikke tidligere er foretaget arkæologiske un-dersøgelser i området. For at sikre eventuelle skjulte

fortidsminder,der måtte blive berørt af anlægsarbej-det, foreslår Ringkøbing-Skjern Museum en arkæo-logisk forundersøgelse. Området er ikke udpeget som kulturarvsareal.

LandbrugsjordI alt udtages permanent omkring 26.000 m2 - eller 2,6 hektar - jord af landbrugsdrift.

Ved ophør og demontering af vindmøllerne skal al-le anlæg fjernes, og arealet føres tilbage til landbrugs-drift.

Socioøkonomiske forholdVVM-rapporten vurderer, at de forventede miljøpå-virkninger af anlægget ikke vil have negative socio-økonomiske effekter på eksempelvis turisme, fritids-interesser, råstofindvinding, landbrugsmæssige inte-resser, jagt eller fiskeri.

SundhedVindmøller påvirker menneskers sundhed direkte og indirekte på en række områder. Blandt andet ved re-duktion af emissioner fra kraftværker, ved støjpåvirk-ning og ved skyggekast ved naboboliger.

EmissionerVindmøllerne i Lem Kær vil reducere udledningen af kuldioxid samt svovl- og kvælstofoxider fra kraftvær-kerne. Udledningerne fra kraftværkerne belaster både klimaet, naturen, bygninger og folkesundheden. Elek-tricitet fra vindkraft sparer befolkningen for denne på-virkning i den grad, som el fra vindkraft erstatter el fra kraftværker.

Forskellige undersøgelser af de samfundsøkonomiske omkostninger ved forskellige energiproduktioner har også sat en værdi på disse omkostninger, som bliver kaldt eks-terne omkostninger. Undersøgelserne viser, at vindenergi-en sparer samfundet for store eksterne omkostninger. For det enkelte menneske kan det betyde mindre sygdom og bedre miljø, og dermed en lykkeligere tilværelse.

StøjStøj ødelægger både sind og legeme, og 65 dB(A) er anset for et kritisk niveau. Niveauet ligger mellem stø-jen fra almindelig tale og støjen fra legende børn. Be-regninger viser, at ingen naboboliger udsættes for me-re end 41,9 dB(A) ved vindhastighederne på 6 m/s og 8 m/s. Niveauet svarer til støjniveauet ved sagte tale. Støjen kommer som et sus, der gentages hvert andet sekund, og monotonien kan være en del af problemet.

Støjen fra vindmøllerne vil på grund af baggrunds-støjen fra bevoksning og bebyggelse dog næppe kun-ne høres med en vindhastighed over den, der svarer til frisk til hård vind. Det skyldes, at baggrundsstøj fra træer og vindens susen ved bygninger vil overdø-ve støjen fra vindmøllerne, når vindstyrken er over 10 – 12 m pr. sekund.

Ved vindhastigheder over 10 m/s stabiliserer støj-emissionen sig - eller falder - for pitch-regulerede møl-ler, som der er tale om ved Lem Kær.

SkyggekastSkyggekast er genevirkningen fra vindmøllevinger-nes passage mellem solen og opholdsarealet. Skygge-kastet kan virke stressende. Derfor er det vejledende fastsat, at naboer ikke bør udsættes for mere end 10 ti-mers skyggekast årligt. To boliger vil sandsynligvis få skyggekast i mere end ti timer årligt. Det drejer sig om nabo 3, Holmgårde 10 og nabo 12, Holmager 6 A ved evt nyt stuehus. Nabo 3 vil få skyggekastet om eftermiddagen eller aftenen, mens nabo 12 i nyt stuehus vil få det tidligt om morgenen. I den eksisterende bolig vil der næppe blive skyggekast på grund af skærmende driftsbygninger.

I forhold til bolig 3 og 12 vil der være behov for skyggestop. Bygherre er indstillet på at etablere skyg-gestop.

OvervågningKommunens miljøtilsyn skal sikre, at kravene i VVM-tilladelsen overholdes. Inden der udstedes ibrugtag-ningstilladelse, vil der normalt foregå en besigtigel-

14

se af forholdene. Endvidere sikrer kommunen sig, at eventuelle krav om støjmåling bliver overholdt, ved at kræve dokumentation for støjmålingen inden for en gi-ven tidsperiode.

Kommunen er forpligtiget til at udarbejde en plan for overvågning af, at mølleejeren overholder miljøkravene. Heri kan både indgå måling ved idriftsættelse og målin-ger ved almindeligt tilsyn, dog højst en gang årligt.

Klage fra naboer kan også medføre, at kommunens miljøtilsyn pålægger ejeren af vindmøllen at få fore-taget en støjmåling eller måling af skyggekastet, hvis miljøtilsynet vurderer, at der er hold i klagen. Kommu-nen kan herefter om fornødent pålægge ejeren at dæm-pe støjen eller stoppe møllen, hvis kravene i VVM-til-ladelsen ikke er overholdt.

Vindmøllen har indbygget et styre- og overvågnings-program, som registrerer alle fejl, og om fornødent stop-per møllen. Vindmøllens drift overvåges elektronisk af operatøren, der hurtigt kan gribe ind ved tekniske pro-blemer. Forandringer i vindmøllers støjniveau, udseen-de eller andre miljøpåvirkninger vil stort set altid være en konsekvens af tekniske problemer i møllen.

SammenfatningVVM-undersøgelsen viser, at opstillingen af vindmøl-ler hverken i anlægs-, drifts- eller afviklingsfasen med-fører væsentlige negative miljøkonsekvenser i forhold til omgivelserne. Undersøgelsen viser desuden, at gen-nemførelsen af vindmølleprojektet ikke vil få væsent-

lig negativ indflydelse på naturinteresserne i området. Placeringen af en til to møller i et §3-område kræver kommunal dispensation.

Vindmølleprojektet sparer miljøet for ca. 1,4 milli-oner tons drivhusgasser og ca. 89.000 tons slagger og aske i løbet af tyve år.

I forbindelse med opstillingen af de nye møller bliver der nedtaget 18 eksisterende vindmøller, der alle står i Tændpibe Vindmøllepark i nærheden af Lem Kær i Ringkøbing-Skjern kommune.

VVM-rapporten påpeger, at møllen i den vestlige række i alternativet har et størrelsesforhold mellem ro-tor og tårn, som er er uharmonisk.

Beregninger viser, at kravene i Støjbekendtgørelsen er overholdt. Ringkøbing-Skjern Kommune kan kræ-ve, at der bliver udført en støjmåling af vindmøllerne, når de er rejst.

På baggrund af, at skyggekast overskrider de vej-ledende værdier ved to naboboliger, kan kommunen i en VVM-tilladelse stille krav om, at vindmøllerne, der er årsag til overskridelsen, bliver stoppet i de tids-rum, hvor skyggekast giver anledning til problemer. Herved sikrer man, at ingen naboer bliver påvirket af skyggekast, der overstiger den vejledende grænsevær-di på 10 timer årligt.

Tabel 2.1 Projektet opsummeretHovedforslag 1 Alternativ 1 Mulig variation 2

Antal møller 11 12Samlet kapacitet (MW) 33 36 33 – 41Rotordiameter (m) 112 90 og 1124 90 – 120Navhøjde (m) 93,9 93,9 og 104,94 89,9 – 104,9Totalhøjde, maksimum (m) 149,9 149,9 149,9Rotoromdrejninger pr. minut, nominel 12,8 12,8 og 16,1 10 – 18Produktion pr. år, cirka (MWh) 111.000 111.000 Samlet produktion over 20 år, cirka (MWh) 2.220.000 2.220.000Støj, maksimal dB(A) ved nærmeste naboer ved vindhastighed 6 m/s og 8 m/s 41.8 41.8Skyggekast, maksimalt ved naboer om året, indendørs og udendørs (timer:minutter) 22:15 og 27:02 19:11 og 23:58Antal møller, som nedtages ved 1. mølles opsætning 18 18Sparet udledning til miljøet over 20 år (tons)

Kuldioxid (CO2) 1.388.000 1.388.000Svovldioxid (SO2) 278 278

Kvælstofoxider (NOx)3 2.500 2.500

Slagger og flyveaske 89.000 89.0001 Forslagene er visualiseret og beregnet for den mest sandsynlige opstilling og mølletype for nuværende2 Beskriver mulig variation i både hovedforslag og alternativ3 Kvælstofoxider - NOx - er kvælstofoxid - NO - og kvælstofdioxid - NO24 Værdierne 90 og 104,9 hører sammen ligesom 112 og 93,9

15

Kort 3.1 Vindressourcerne

4700 –4167 – 47003633 – 41673100 – 36332567 – 31002033 – 25671500 – 2033 – 1500

Energiindhold i vinden i 100 meters højde

Reference /1/

kWh/m2/år

Vindmølleområde

N

N

3 Beskrivelse af anlægget

3.1 AnlæggetVindmøllerneHovedforslagetVed hovedforslaget bliver der opstillet 11 vindmøller cir-ka 1.500 m nordvest for Lem i Lem Kær. Vindmøller-ne vil blive opstillet på to rækker med fem i den østlige. Ud over vindmøllerne vil der vest for den vestlige ræk-ke blive opstillet op til fire målemaster på række parallelt med vindmøllerne. Antallet vil afhænge af, hvilket be-hov Vestas vil have for måling af vindforholdene. I før-ste omgang bliver prototype-møllen opstillet på formo-dentlig vindmølleplads 3 i efteråret 2009 med en måle-mast ca. 300 m vest for møllen. De sidste ti vindmøller forventes først opstillet i 2011, da de først kan nettilslut-tes, når der er etableret en ny 150 kV-transformatorsta-tion ved Nørhede.

Afstanden mellem møllerne bliver ca. 320 m i ræk-kerne. Afstanden mellem de to rækker er knap 500 m.

Kort 3.2 Placering af møller, veje og arbejdsarealer i hovedforslaget

Ny mølleEksisterende arbejdsvej

Signaturer kort 3.2 og 3.3

* Målemast

250 500 750 1000 meter0

Ny arbejdsvejArbejdsareal

Kort 3.1  Vindressourcerne i Lem Kær hører til  den højeste katagori i Danmark.

16

*

NVindmøllerne vil være op til 149,9 m høje til øver-

ste vingespids. Navhøjden bliver 80 - 104,9 meter. Ro-tordiameteren vil være fra 90 til 120 m. Vindmøller-ne vil være ens i den østlige række. De kan blive af an-den størrelse i den vestlige række. Der er dog en stor sandsynlighed for, at alle 11 vindmøller vil blive ens. For nuværende forventes det, at begge rækker i hoved-forslaget vil have vindmøller med en navhøjde på 93,9 meter og en rotordiameter på 112 meter. Disse møller vil have en samlet kapacitet på 33 MW.

Der kan på længere sigt blive tale om, at en eller to af vindmøllerne i den vestlige række kan blive udskif-tet til en ny type, som Vestas ønsker at optimere.

Mølledesignet er traditionel dansk med tre vinger og konisk rørtårn. Farven på møllerne vil være lys grå. Vingerne bliver overfladebehandlet til et glanstal på maksimalt 30, så de fremstår med en mat overflade.

Generatorstørrelsen vil være fra tre til fire MW, af-hængig af møllens dimensioner. Den samlede installe-rede effekt vil således ligge mellem 36 og 48 MW.

Der er foretaget beregninger for den mest sandsyn-lige vindmølle på projektområdet, som er den serie 0 mølle, der opstilles i 2009. Det er en vindmølle på 3,0 MW med navhøjde 93,9 m og rotordiameter 112 m. Det medfører et forhold på 1:1,19 mellem navhøjde og rotordiameter. Totalhøjden bliver 149,9 m.

AlternativetI alternativet bliver der opstillet 12 møller med seks i hver række. For den vestlige række gælder de samme forhold som i hovedforslaget. I den østlige række vil der blive opstillet møller med mindre rotordiameter. Den vindteknisk optimale mølle har en rotordiameter

på 90 m og en navhøjde på 104,9 m. Det giver et for-hold på 1:0,86. Disse 12 møller vil have en samlet ka-pacitet på 36 MW.

Variationen i østlig række vil først og fremmest fore-komme for navhøjden, der kan variere fra 80 til 104,9 meter. Det skyldes, at møllerne står tættere end i ho-vedforslaget, og dermed kan rotoren ikke blive væ-sentlig større end 90 m. Afstanden mellem møllerne bliver i den vestlige række ca. 320 m og i den østlige ca. 290 m.

Veje, arbejdsarealer, fundamenter og målemasterI tilknytning til hver vindmølle bliver der anlagt ar-bejdsvej og arbejdsplads som vist på kort 3.1 og 3.2.

Arbejdsvejene bliver anlagt på eksisterende markveje eller som ny vej, og bliver op til 5,5 meter brede.

Arbejdspladsernes størrelse bliver permanent op til ca. 800 m2, men i anlægsfasen vil midlertidige arbejds- og opbevaringsarealer lægge beslag på yderligere op til ca. 450 m2 ved hver vindmølle.

Arbejdsvej, arbejdsplads, vendevej og opbevarings-arealer får en belægningsopbygning af grus eller an-det godkendt vejmateriale. Efter endt anlægsarbejde vil belægningen på de midlertidige områder blive fjernet og områderne dækket med jord og tilsået som det om-givende område.

Vindmøllefundamenternes størrelse er afhængig af vindmøllernes størrelse og de geotekniske forhold. Fun-damenterne vil være kvadratiske med en bredde på 16 til 20 m, afhængig af møllestørrelsen. Se figur 3.1.

Vest for den vestlige række bliver der opstillet måle-master, på række parallelt med vindmøllerne. Antallet vil afhænge af, hvilket behov Vestas vil have for må-

Kort 3.3 Placering af møller, veje og arbejdsarealer i alternativet

Tabel 3.1 Oversigt over projektforslagForslag Antal

møllerNavhøjde m Rotor-

diameter m

Maksimal totalhøjde

m

Nominel omdrejningstal 1

pr. minut

Effekt pr. mølle kW

maksimalt

Årlig produktion MWh

maksimalt

Produktion over 20 år MWh

maksimaltHovedforslag 11 93,9 112 149,5 12,8 3.000 111.000 2.220.000Alternativ 12 89,9 – 104,9 90 – 120 149.5 12,8 og 16,1 3.000 ca. 111.000 ca. 2.220.0001 Nominel omdrejningstal er rotorens normale omdrejninger pr. minut ved fuld ydelse. Ved særlig lav eller høj vind kan det variere fra minimum 8,6 til maksimum 18,4 for 90 m rotoren. For den større rotor i hovedforslaget vil tallene være lavere, da de er proportionale med rotordiameteren.

17

Figur 3.1 Principtegning af pladefundament og hovedtilslutning

Fundamentbredde 16 - 19 m

Dybd

e 2,

5 m

Møllefundamenter, arbejdspladser og veje Fundamenterne til møllerne bliver etableret omkring en måned før, vindmøllerne bliver rejst. Det er estime-ret, at der til støbning af et enkelt fundament skal bru-ges 83 læs beton, når en lastbil, en såkaldt betonkanon, kører med 8 m3. Til etablering af de tolv fundamenter skal der derfor køre omkring 1.000 lastbiler med be-ton. Endvidere skal der køre 22 til 24 større lastbiler med fundamentsdele.

Arbejds- og vendepladser bliver ligeledes anlagt, in-den vindmøllerne bliver rejst. På arbejds- og vendeplad-ser vil indtil tre kraner kunne operere samtidig. Kraner-ne har en arbejdsradius på 25 – 35 m. Større vindmøl-ledele kan blive opbevaret kortvarigt på pladserne.

Der bliver forstærket og nyanlagt cirka 3,5 km vej. Det stabile vejmateriale til veje og arbejdsarealer ud-gør cirka 7.700 m3. Vejmaterialet vil ankomme på rundt regnet 775 lastbiler.

Eventuel overskudsjord fra anlægsarbejdet bliver bragt til depot, som kommunen anviser. Bortgravet muldlag ved anlæg af veje, fundamenter og arbejdsare-aler bliver fordelt på de omkringliggende marker.

Tilslutning til offentlig vej Tilkørsel til alle vindmøllerne sker fra Vennervej og Holmager nord for gården Store Holmager. Herefter fortsættes mod øst ad nyanlagt vej til eksisterende mark-veje. Se kort 3.1.

Nettilslutning Ringkøbing Amts Højspændingsforsyning, RAH, til-slutter vindmøllerne til elnettet via jordkabel. Sammen med elledningerne bliver der fremført telekabel for fjer-novervågning og fjernstyring.

RAH træffer de nødvendige aftaler med de berørte lodsejere, herunder aftaler om økonomi, nedgravnings-dybde, placering af kabler og tinglysning. Størstedelen af arbejdet foregår uden for projektområdet.

Vindmøllernes transport, opsætning og indkørsel Der vil komme op til 144 lastvognstog med vindmølle-dele. To – tre store kraner opererer i fire – seks dage pr.

vindmølle ved opsætningen. Efter opsætning forven-tes det at tage yderligere fem – syv uger at køre vind-møllen ind i automatisk drift.

Ved transporterne med store anlægsdele, møller og kraner, vil politiet blive orienteret, så politiets krav om skiltning og andre forholdsregler sikrer, at de store last-biler kan passere under hensyntagen til den øvrige tra-fik på landevejene.

Målemasters transport og opsætningDer opsættes minimum en enkelt målemast vest for de fire sydvestligste vindmøller. Masten vil være 94 m høj og fem m bred ved jorden. Det vil være en traditionel gittermast af stål, der opstilles på et betonfundament og det er estimeret, at der vil komme to lastbiler med ma-sten og cirka fem lastbiler med beton til hver målemast.

Sanering af eksisterende møllerVed realisering af projektforslaget vil der blive nedta-get 18 eksisterende vindmøller i Tændpibe Vindmøl-lepark, der alle har en kapacitet på 75 kW. Se kort 4.2 og visualisering 16.

Vindmøllernes kan teoretisk blive stående lige så længe, de vedligholdes omhyggeligt, men ved bereg-ning af deres produktion til sammenligning af projekt-forslag og 0-alternativ anvender man deres tekniske le-vetid, der er på 20 år. Metoden anvendes på denne må-de, da projektforslagets produktion med videre ligele-des er beregnet i en teknisk levetid på 20 år.

Vindmøllerne i Tændpibe Vindmøllepark er alle over 20 år gamle, og deres tekniske restlevetid er derfor 0 år, og de indgår ikke i beregningerne.

Nedtagning af ældre møllerVed indstilling af driften er ejeren af vindmøllerne på afviklingstidspunktet forpligtiget til at foretage en fjer-nelse af alle anlæg i et omfang, der svarer til de krav, som lokalplan og deklaration fastsætter. Demonterin-gen af henholdsvis vinger, møllehat og tårn vurderes ikke at udgøre nogen sikkerhedsrisiko. Møller, der ik-ke skal genopstilles, bliver ofte demonteret, så hoved-komponenterne kan blive genanvendt som reservede-le. Fundamenter bliver normalt fjernet ved knusning,

ling af vindforholdene. Det formodes, at antallet vil lig-ge mellem en og fire. Der er ikke adgangsveje til må-lemasterne.

Målemasten vil være en tresidet, spids gittermast og være ca. 5 m bred ved jorden og ca. 94 m høj. Den vil stå på et betonfundament med et volumen på ca. 35 m3

afhængig af jordbundsforholdene. Reference /2/

Nettilslutning Alle nettilslutninger sker i jordkabler fra nærmeste 60/20 kV-station. Transformere installeres inde i tårnene. Des-uden anlægges en eller to mindre koblingsstationer på maksimalt 10 m2. Der er ikke andre bygninger på møl-leområdet end vindmøllerne og koblingsstationerne.

ProduktionProduktionen fra de 11 nye vindmøller i hovedforsla-get er beregnet til cirka 111.000 MWh årligt. Møllepar-kens elproduktion vil kunne dække godt 31.000 hus-standes årlige elforbrug til apparater og lys på hver 3,54 MWh. Reference /3/

Møllerne vil i deres tekniske levetid på 20 år produ-cere 2,22 millioner MWh i hovedforslaget. I alternativet er tallene omtrent de samme som i hovedforslaget.

3.2 Aktiviteter i anlægsfasenOpstilling af nye møllerAnlægsfasen forventes i 2009 at strække sig over fire til otte uger for den første mølle.

Ved realiseringen af de sidste ti vindmøller vil der gå tre til fem måneder, før alle aktiviteter er tilendebragt, dvs til vindmøllerne er rejst, tilkoblet elnettet og idriftsat.

I anlægsfasen vil trafik- og støjbelastningen for om-rådet være som for en mellemstor byggeplads.

18

Figur 3.2 Vindens fordeling og energiindhold i Lem Kær

Fordeling i %

Energi i kWh/m2/år

Reference /7/

hvorved der forekommer mindre rystelser. Hvis afstan-den fra fundamentet til naboboliger gør det muligt at sprænge fundamentet uden risiko for problemer for na-boboligerne, bliver der lagt en sprængmåtte over fun-damentet for at forhindre, at skærverne bliver spredt over området. Betonen bliver knust og armering sepa-reret. Beton og armering bortskaffes til genanvendelse i henhold til affaldsregulativerne. Veje og vendepladser bliver opgravet og materialet genanvendt.

Nedgravede kabler og øvrige installationer bliver af-koblet fra netforbindelser og henligger spændingsløse eller bliver opgravet og bortskaffet hos godkendt mod-tager med genbrug for øje. Et pløjelag på minimum 0,3 m i samme beskaffenhed og bonitet som det omgivende jordlag afslutter retableringen af områderne, der efter et

par års drift fremstår som oprindeligt. Demonteringen skønnes at vare et par måneder og vil blive udført i for-bindelse med, at den første mølle bliver idriftsat.

3.3 Aktiviteter i driftsfasenDriftsansvar Den til enhver tid værende ejer af vindmøllerne har an-svaret for driften og sikkerheden på anlægget, herun-der støjmålinger. Støjmålingerne foretages kun, hvis miljømyndigheden kræver det.

Driftsaktiviteter Driftsaktiviteter drejer sig typisk om serviceeftersyn på vindmøllerne. Justering af vindmøllerne vil kunne forekomme i mindre omfang. Anslået regnes der med to serviceeftersyn pr. vindmølle om året. Ud over det-te må der forventes et meget begrænset antal ekstraor-dinære servicebesøg, da daglig tilsyn og kontrol nor-malt foregår via fjernovervågningssystemer.

Der vil blive en del trafik til den eller de sydvestligste vindmølle, hvor der vil blive kørt målinger, afprøvninger, tests og optimering af enkeltdele af vindmøllen de første år. Trafikken vil primært være med mindre varebiler.

3.4 SikkerhedsforholdHavari Risiko for havari med vindmøller er minimale for af-prøvede og godkendte vindmølletyper. I Danmark er det et krav, at vindmøllerne typegodkendes i henhold til Energistyrelsens certificerings- og godkendelsesord-ning, inden de opstilles. Typegodkendelsen skal blandt andet sikre overensstemmelse med gældende krav til sikkerhedssystemer, mekanisk og strukturel sikkerhed, personsikkerhed og elektrisk sikkerhed.

Der har i 2008 været et par større, spektakulære ha-varier af vindmøller omkring 600 kW i Danmark, for-modentlig på grund af mangelfuld service. Blandt an-det var der et haveri på en vindmølle ved Halling den 22. februar 2008. Det har medført, at kravene til ser-vice på vindmøllerne er blevet skærpet, så befolknin-

gen kan være sikker på, at bremsesystemer og øvrigt sikkerhedsudstyr bliver holdt i orden. Reference /4/

Generelt er vindmøller meget sikre, og endnu er in-gen mennesker blevet ramt af dele, som er faldet ned fra vindmøller, selvom der er rejst mere end 100.000 vindmøller i verden. For de tidligste, små vindmøller er der set møller, hvor hele vingen på ti meter er blevet kastet af møllen ved meget høje omdrejningstal under løbskørsel og smidt 400 meter væk. Nye, større møl-ler kører væsentlig langsommere rundt, og derfor vil en hel vinge, eller dele af en vinge, kastet fra en stør-re mølle ikke kunne nå så langt ud. Der har også været vinger, der er knækket af ved nominelt omdrejnings-tal, hvor møllen har været i drift med generatoren til-sluttet. I denne situation falder vingen ned på jorden i en afstand fra møllen på 0 til 50 meter. Ved skaden på møllen ved Halling, der skete i meget stærk blæst, blev vingerne slået i stykker, og alle de store dele faldt ned mindre end 100 m fra møllen, men nogle lettere dele med stort areal, der ville kunne skade en person, var i stand til at flyve længere væk. Reference /5/

PrototypegodkendelseRisiko for haveri med møller kan være større for pro-totypemøller end for afprøvede mølletyper. Placering af anlæg i forhold til nabobeboelser baserer sig på be-regninger af afstande for ”vingekast” fra møller med vingestørrelse og vingetype som Tjæreborgmøllen. På den baggrund blev sikkerhedsafstanden udvidet til 450 meter til nærmest bygning ved den nationale prøvesta-tion for store vindmøller ved Høvsøre i Lemvig kom-mune. Reference /6/

For møllerne 2 – 5 i den vestlige række hvor pro-totypemøllen kan blive placeret, er mindsteafstanden 821 meter fra mølle 5 til nabobolig 18, der ligger nord-nordøst for mølle 5. Sydsydvestenvinden udgør stati-stisk omkring 12,5 procent af vinden i Lem Kær. Se fi-gur 3.2 og kort 5.1.

Den første mølle i Lem Kær får en prototypegodken-delse, der alene gælder den ene mølle i modsætning til en typegodkendelse, der gælder alle nye producerede møller af en type. Prototypegodkendelsen sikrer, at det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt at sætte møllen op.

19

Isnedfald Om vinteren kan isslag under særlige forhold sætte sig på vingerne, når møllerne står stille. Overisning forekom-mer hyppigst i kystområder, hvor lun fugtig luft fra ha-vet afkøles over land. Rystefølere i vingerne bevirker, at isbelastede vinger ikke vil rotere, med mindre alle vin-ger er ens overisede. Isen vil ryste af ved start, og fal-de lodret ned. Den vil således ikke blive slynget ud fra møllerne og give risici for boliger eller forbipasserende.

Alle møller er placeret mindst 600 m fra nærmeste nabo og står på steder, hvor der ikke færdes særlig man-ge mennesker. Med de givne forhold og afstande vil der ikke være væsentlig risiko ved isnedfald.

BrandBrand i møller er meget sjældne. Sker det, vil møller med kabineinddækning af glasfiber kunne brænde, og store, lette del vil kunne falde brændende til jorden. Reference /5/

Trafik I driftsfasen vil tilkørslen ikke give nogen væsentlig mil-jøbelastning, da der vil være en meget begrænset trafik med mindre varevogne, dog lidt flere ved prototypemøl-len. Ved eventuel udskiftning af større dele vil sikker-heden for trafikken blive varetaget som i anlægsfasen.

Flytrafik De sydligste vindmøller står umiddelbart uden for høj-degrænsezonen på 125 meter ved Stauning Lufthavn.

På grund af nærheden til Stauning Lufthavn kræver Statens Luftfartsvæsen og Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste, at vindmøllerne i hver række i Lem Kær skal forsynes med fast, rødt lys med en styr-ke på mindst 10 candela. Lyset skal sidde på nacellen, og kan være skærmet under vandret.

Elledninger Vestjyske Net ejer en 60 kV ledning, som passerer vest for vindmøllerne, omtrent parallelt med den vest-lige vindmøllerække Der er ingen konflikter i forhold til respektafstand eller møllernes vælteafstand. Måle-

masterne, der er 94 m høje, kommer til at stå ud for de sydligste vindmøller i den vestlige møllerække. De vil få en afstand til elledningerne, der er mindre end „væl-teafstanden“, men dog mindst opfylder respektafstan-den. Det forventes, at der ikke skal arbejdes på master-ne ud over montering og kalibrering af måleudstyr, ef-ter masterne er rejst.

3.5 Retablering efter endt driftVed indstilling af driften er ejeren af vindmøllen på afviklingstidspunktet forpligtiget til at fjerne alle an-læg i et omfang, som svarer til de krav, som lokalpla-nen fastsætter.

Der forskes i at opnå 100 % genanvendelse af vind-møllerne. Det er i dag muligt at genanvende ca. 80 %. Det er nu teknisk muligt at genanvende glasfiberdele fra vindmøllerne; men en egentlig udnyttelse er end-nu ikke sat i værk. Det forventes at ske inden for vind-møllernes tekniske levetid på 20 år.

Fjernelsen af henholdsvis vinger, møllehat og tårn vurderes ikke at udgøre nogen sikkerhedsrisiko. Ved fjernelsen vil der blive anvendt samme typer kraner, køretøjer og materiel, som bliver benyttet i forbindel-se med opstillingen.

Møller, der ikke skal genopstilles, bliver ofte demon-teret, så hovedkomponenterne kan blive genanvendt som reservedele.

Fundamenter bliver normalt fjernet ved knusning, hvorved der forekommer mindre rystelser. Hvis afstan-den fra fundamentet til naboboliger gør det muligt at sprænge fundamentet uden risiko for problemer for na-boboligerne, bliver der lagt en sprængmåtte over funda-mentet for at forhindre, at skærverne bliver spredt over området. Betonen bliver knust og armering separeret.

Beton og armering bortskaffes til genanvendelse i henhold til affaldsregulativerne.

Veje og vendepladser bliver opgravet og materialet genanvendt.

Nedgravede kabler og øvrige installationer bliver af-koblet fra netforbindelser og henligger spændingsløse eller bliver opgravet og bortskaffet hos godkendt mod-tager med genbrug for øje.

Et pløjelag på minimum 0,3 m i samme beskaffenhed og bonitet som det omgivende jordlag afslutter retab-leringen af områderne, der efter et par års drift frem-står som oprindeligt.

Med en afstand til nærmeste naboer på minimum 600 m vurderes rystelserne ved sprængning af funda-menterne ikke at være kritiske.

Demonteringen skønnes at vare fire – seks måneder, og påvirkningen af miljøet vil have nogenlunde sam-me karakter som i anlægsfasen.

20

21

Klitlandskab

Marsk, afsat af tidevand

Marint forland dannet siden stenalderen (5000 f.k.)

Hedeslette

Morænelandskab fra næstsidste istid, overvejende lerbund

Morænelandskab fra næstsidste istid, overvejende sandbund

Projektområde

Kort 4.1 Landskabets dannelse

© Per Smed 1979

N

4 Landskabelige forhold

4.1 LandskabsbeskrivelseLandskabetProjektområdet ligger ca. fem km sydøst for Ringkø-bing og er placeret mellem Velling, Lem og Højmark på den vestlige side af Den Vestjyske Længdebane mel-lem Ringkøbing og Skjern. Området ligger på den sto-re flade hedeslette, der strækker sig mellem Skovbjerg Bakkeø mod øst og Ringkøbing Fjord mod vest.

Projektområdet er ca. 2,5 km2 stort og er lokaliseret på den helt flade hedeslette, hvor terrænet ligger om-kring 2 – 4 meter over havoverfladen. Området er åbent med få hegn. I den nordligste del finder man et område med tæt bevoksning. I - og omkring - bevoksningen er der meget vådt, og øst for bevoksningen ligger en mo-se og mindre søer. Selve fladen fremstår som en mo-saik af opdyrkede felter, hvor der er udsyn til alle si-der. Hegn og bevoksning er ikke over fem meter og er præget af vestenvinden. Det flade slettelandskab i - og

strandvolde, sumpede rørskove og enge. Ud for projekt-området breder Velling Fjordenge sig. Fra fjorden kan man skue til Holmsland Klit, der ligger mellem fjorden og Vesterhavet. Øst for området begynder landskabet at ændre sig, idet mindre bakker og stigninger ligger i overgangen til bakkeøen. Lem ligger med den sydli-ge del af byen i det flade terræn, mens terrænet i byens nordlige del stiger. Syd for projektområdet er der inden for 2 – 3 km åbent med få hegn indtil Stauning Planta-ge. Herfra, og mod syd, er der langs vejen til Stauning plantet til med levende hegn flere steder. I området om-kring Stauning er der fladt med mange levende hegn og tætte, mindre bevoksninger, hvilket gør området luk-ket og opdelt i mindre - eller små - rum.

Skovbjerg Bakkeø, der starter ca. en km øst for pro-jektområdet, omfatter bakkelandet mellem Holstebro, Ringkøbing og Herning. Den sydlige del af Skovbjerg Bakkeø ligger op ad Skjern Å’s slette. Bakkeøen er ge-nerelt jævnt affladet, dog med enkelte betydelige høj-dedrag som bakkerne øst for Højmark, hvor Tophøj på 85 m er den højeste. På bakkeøen nord for området er landskabet blødt bølget og mange steder lukket af be-voksning. Nord for Hover Å stiger terrænet yderligere og giver mulighed for længere kig mod sydvest. Om-kring Ølstrup flader bakkerne mere ud, og landskabet bliver mere åbent, idet der er færre levende hegn. Øst for området omkring Højmark og Lem er der meget bakket med en del bevoksning i form af levende hegn og områder med tæt bevoksning. Længere mod øst er bakkerne igen mere affladet, og der er mere åbent, idet der er mindre bevoksning. Omkring Dejbjerg Hede sti-ger terrænet og udsigten er god til alle sider, hvilket brat ophører i Dejbjerg Plantage syd for heden, hvor der er helt lukket af bevoksning.

Overgangen mellem den flade slette og den fligede bakkeø skifter mellem at være markant, med stigninger i form af mindre, tætliggende bakker, og mindre mar-kant med store bløde bakker, der langsomt stiger.

BevoksningI den nordligste del af projektområdet finder man fle-re områder med tæt bevoksning, men ellers er områ-det åbent med få hegn. På bakkeøen nord og øst for

omkring - projektområdet er meget åbent og gennem-skæres af flere åer og bække. Boling Bæk løber midt igennem området og støder sammen med Nørby Bæk og Venner Å for at blive ledt under Venner Bro og vi-dere ud i Ringkøbing Fjord. Bække og åer er nedskåret i fladen, og de er ikke markante i landskabet som hel-hed, men ved færdsel i området er de identitetsgiven-de, og oplevelsen af dem tydelig.

Skovbjerg Bakkeø er et stort morænelandskab dan-net i næstsidste istid. Hedesletten er skabt i sidste istid, hvor smeltevand fossede ud fra gletcherporte og aflej-rede enorme mængder af sand og grus. Herved skabte isen de flade smeltevandssletter, som er karakteristiske for den vestlige del af Jylland.

Det flade landskab, der ligger mellem Ringkøbing Fjord og Skovbjerg Bakkeø er omkring projektområ-det præget af åbne vidder, hvor det ofte er muligt at se langt på grund af det helt flade terræn. Ca. 2,5 km mod syd bryder en del levende hegn og enkelte plantager og mindre bevoksninger den åbne flade.

Vest for området, langs Ringkøbing Fjord, fra Ring-købing og ned til Stauning, veksler lave brinker med

22

projektområdet er der en del bevoksning i form af fle-re plantager og levende hegn, samt Dejbjerg Hede med lav hedebevoksning. Hegn og plantager på bakkeøen er med til at understrege overgangen i landskabet, fra det flade, åbne til det bakkede, mere lukkede. Syd for om-rådet står der mange levende hegn, og der er enkelte plantager og et sommerhusområde med en del tæt be-voksning omkring. Flertallet af beboelserne er omgi-vet af tæt bevoksning.

BebyggelseIndenfor 1 – 2,5 km fra projektområdet ligger de tre byer Velling, Højmark og Lem. Der er en kirke i hver af disse byer. Velling ligger på en lille bakke, omtrent 1,5 km vest for mølleområdet. Højmark ligger øst for jernbanen på en flig af Skovbjerg Bakkeø, ca. 35 m over havet, og omkring 2,5 km fra mølleområdet. Lem gen-nemskæres af banen med et tydeligt centrum omkring denne. Byen er især vokset mod nord, hvor terrænet sti-ger op til 10 – 15 m over havet, mens der mod sydvest er udlagt industri, hvor bl.a. Vestas dominerer bille-det. Dele af byen ligger knap 1,5 km fra projektområ-det. På den flade slette ligger gårde og huse spredt om-kring projektområdet, dog med en fortætning af gårde og huse ved Nørby.

Ved Stauning Vesterstrand ligger et sommerhusom-råde med ca. 170 huse lukket inde af tæt bevoksning mod projektområdet.

Omkring fire km nordvest for projektområdet ligger Ringkøbing. Der er planer om byudvikling med boli-ger og institutioner mod sydøst. Inde fra selve byen vil vindmøllerne sandsynligvis ikke blive oplevet; men fra havnen, kysten og den sydøstlige kant af byen, og her især fra det eventuelle byudviklingsområde, vil vind-møllerne være synlige fra visse steder. Synligheden af vindmøllerne vil være størst i de år, hvor beplantning omkring boligområdet er i etableringsfasen.

InfrastrukturAf større veje svinger Vennervej ca. en km syd og syd-vest for projektområdet. Mere end to km øst for områ-det løber Røgindvej, rute 28 mod Skjern, og mod nord skærer Herningvej, rute 15, sig gennem landskabet.

Den Vestjyske Længdebane passerer lige øst for pro-jektområdet i en afstand af godt 670 meter. Lidt nord for området drejer banen mod vest mod Ringkøbing.

En 60 kV-højspændingsledning gennemskærer pro-jektområdets vestlige del, vest for begge mølleræk-ker.

Eksisterende vindmøllerNærzonenInden for en afstand af 4,5 km står tre større vindmøl-leparker, fire mindre grupper på i alt 12 møller, samt to mindre, enkelte vindmøller.

Mod syd står den store vindmøllepark, Gestenge, der består af 65 møller på 225 kW, med totalhøjde på 43 m.

Sydvest for området langs Ringkøbing Fjord ligger Tændpibe og Velling Mærsk vindmølleparker, der er visuelt sammenhængende. Parkerne rummede tidlige-re 100 vindmøller, hvoraf en stor del er nedtaget ved opførelse af nye, store vindmøller andre steder. Vel-ling Mærsk vindmøllepark, der ligger nordligst i mod-sætning til det geografiske stednavn, består i dag af 17 vindmøller på 225 kW med totalhøjde på 45 m, og Tændpibe består af 35 vindmøller på 75 kW med total-højde 30 m. Af de 35 vindmøller i Tændpibe vil 18 stk

blive fjernet i forbindelse med opstilling af den første mølle i Lem Kær, mens de resterende vil blive fjernet i forbindelse med udskiftningsprojekter inden udgan-gen af 2010. Møllerne i Velling Mærsk vil blive nedta-get, når de er nedslidte.

Nordvest for Højmark står fire vindmøller, som vil blive nedtaget i forbindelse med etablering af vind-møller i Tim. De tre nordligste er på 160 kW med to-talhøjde 43 m, og den sydligste er på 225 kW med to-talhøjde 45 m.

Nordøst for Højmark står tre 660 kW vindmøller i en trekant. Deres totalhøjde er 74 m.

Længere mod nord, ved Nørhede, står endnu en grup-pe på tre møller i en trekant. De er på 1,75 MW og har en totalhøjde på 100 meter.

Syd for Vestasfabrikkerne i Lem står to vindmøller. Den vestligste er på 220 kW og 45 meter, og den øst-ligste er på 660 kW og 67 meter.

Nordvest for projektområdet ved Vesttarp står en en-kelt vindmølle på 225 kW med totalhøjde på 45 m.

I den nordlige udkant af Velling står en lille hus-standsmølle.

MellemzonenMellem 4,5 – 10 km fra projektområdet står i alt seks større møller, og yderligere fire er planlagt.

I Hjortmose står tre vindmøller på 1,75 MW med to-talhøjde på 100 m.

Lige nord for vejen mellem No og Ølstrup, midt mel-lem byerne, står tre vindmøller på 2,3 MW med total-højde på 127 m.

Ved Rudmose er der planlagt fire vindmøller med totalhøjde på 125 m.

Knap to km øst for Nørhede står tre vindmøller på 200 kW med totalhøjde på 44 m.

Øst for den nordligste del af Ølstrup står to vindmøl-ler på 200 kW med totalhøjde på 41 m.

SamspilletDer er mange steder inden for de 4,5 km, hvor man vil opleve de nye møller i Lem Kær sammen med parker-ne i Gestenge og Velling Mærsk. Det billede vil ændre sig, efterhånden som møllerne i Gestenge og Velling Foto 4.1  Boling Bæk

23

Mærsk bliver taget ned. De nye vindmøller vil fra fle-re steder i både nord og syd blive oplevet sammen med møllerne ved Hjortmose og Nørhede, og i fremtiden sammen med nye møller ved Rudmose. De nye vind-møller vil længst mod nord også blive oplevet sammen med møllerne i No. Afstanden mellem vindmøllepar-kerne er dog så stor, at det ikke giver et rodet indtryk, fordi deres placering i landskabet kan skilles fra hin-anden. Endvidere ses de nye møller flere steder i nær-området med møllerne nordvest for Højmark.

Landskabets karakter og skalaPå bakkeøen mod nord og øst er landskabet mere el-ler mindre lukket, idet bakker og bevoksning i form af plantager, levende hegn og anden bevoksning ofte ska-ber mindre landskabsrum og giver korte kig. Dog op-står der indimellem huller i bevoksningen på toppen af de mange bakker, og derved opstår muligheden for et længere vue ud over landskabet mod vest. Visse steder åbner landskabet sig og giver lange kig ud over den fla-de slette og Ringkøbing Fjord. På den flade slette, mel-lem de levende hegn, opleves lange, vidstrakte kig og mod nord og øst opleves bakkeøen ofte som en ramme omkring fladen. Bakkeøen rejser sig og indrammer og understreger det flade landskab mod nord og øst.

De mindre landskabsrum giver en oplevelse af tæt-hed med fokus på enkelte elementer, som en bebyggel-se, en flot bevoksning mm. I det åbne landskab med store skalaforhold er fokus mere rettet mod landska-bet som helhed.

Det flade, vidtstrakte og åbne landskab har gene-relt en stor skala. Nærheden til Ringkøbing Fjord, og længere ude Vesterhavet, understreger den store skala i landskabet, idet fjorden ligger som en stor, åben og ensartet flade. Et landskab som dette kan bære man-ge store vindmøller, uden de forvrænger landskabets proportioner.

AfstandszonerFor at kunne systematisere analysen af vindmøllernes påvirkning af landskabet er omgivelserne til projekt-området inddelt i afstandszoner. Vindmøllernes på-virkning vil have forskellig karakter inden for de en-

10 km

Kort 4.2 Eksisterende forhold, vindmøller og afstandszoner

Husstandsmølle

Vindmøller under 450 kW

Vindmøller 450-1500 kW

Vindmøller over 1500kW

Vindmøller der nedtages

Planlagte MW-vindmøller

Nye vindmøller

Afstandszone

N

5 km1 2 3 4024

Fredede forhistoriske kultursporI området omkring projektområdet fremtræder få fredede, forhistoriske spor. Nordvest for mølleområdet, ved Ryd-bjerg, ligger et voldsted. Et voldsted er rester af et for-svarsværk fra middelalderen eller de tilstødende perioder. Voldstederne er som regel placeret, hvor landskabet gav en naturlig hjælp til opbygningen, for eksempel ved en bakke, i en sø eller nær et vandløb. Det vil ikke have no-gen betydning for dette anlæg, at der opsættes vindmøl-ler. Ved Rydbjerg ligger desuden rester af en mergelgrav.

På baggrund af en forspørgsel har Ringkøbing-Skjern Museum svaret, at der ikke ligger nogen fredede for-tidsminder på det planlagte etableringsområde, og fore-slår en arkæologisk forundersøgelse for at sikre even-tuelle skjulte fortidsminder, der måtte blive berørt af anlægsarbejdet. Området er ikke udpeget som kultur-arvsareal. Reference /2/

Registrerede kulturhistoriske sporI projektområdet ligger flere kulturområder, hvor der tidligere har været tørvegravning. Enkeltfund af flinte-redskaber og potteskår viser, at der har været menne-skelig aktivitet i området siden oldtiden. Der er ingen fund gjort i selve projektområdet, der har sandsynligvis været for vådt. Der er dog tydeligt flere spor af menne-sker på bakkeøen. Vi vurderer, at de kendte kulturhisto-riske spor ikke vil blive generet af de nye vindmøller.

KirkerOmkring projektområdet, der ligger placeret omkring skillelinjen mellem Sønder Lem Sogn mod øst og Vel-ling Sogn mod vest, er der inden for 4,5 km to typiske, vestjyske middelalderkirker samt en kirke fra 1930’er-ne. De to middelalderkirker er Velling Kirke og Søn-der Lem Kirke. Kirken fra 1930’erne er Lem Sydsogns Kirke, der er placeret i Lem.

Velling KirkeVelling kirke ligger i den vestlige udkant af Velling by, placeret mellem byen og strandengen langs Ringkøbing Fjord. Kirken ligger knap to km fra de nye vindmøller.

Kirken er bygget i 1100-tallet, og kor og skib er ro-mansk og bygget af granitkvadre, mens det sengotiske tårn er hvidtet. Kirken er blytækt. Mod syd er der en tidligere mandsdør med en gravsten med dyreornamen-ter indsat i døråbningen.

Kirkegårdens udgang er orienteret mod øst, og som det fremgår af foto 4.3, vil man fra kirkegård og parke-ringsplads se de nye vindmøller stikke op over Velling by. Bygninger og bevoksning vil skærme for ca. halvdelen af vindmøllerne. De to nordligste vindmøller vil fremstå

kelte zoner. Grænserne mellem zonerne vil ikke være så præcis, som tegnet på kort, da terræn og bevoksning vil påvirke oplevelsen af vindmøllerne. Udstrækningen af zonerne er alene fastsat i forhold til møllernes total-højde. Udstrækningen af vindmølleparken og antallet af vindmøller vil også have en betydning for, hvor mar-kante møllerne virker. Landskabet er inddelt i tre zoner.

Nærzonen 0 – 4,5 kmI nærzonen er vindmøllerne ofte dominerende, enkelt-heder i vindmøllens design er tydelige, og vindmøller-nes størrelse i forhold til andre elementer i landskabet fremgår klart. Sigtbarheden har meget lille betydning.

Mellemzonen 4,5 – 10 kmI mellemzonen virker møllerne generelt mindre og ik-ke dominerende. Beskueren oplever samspillet med an-dre møller og opfatter større forskelle i design. Møller-nes størrelse kan være svær at opfatte, idet afstanden til dem kan være svær at vurdere. Bevoksning og ter-ræn er afgørende for, om møllerne ses. Sigtbarheden spiller en stor rolle.

Fjernzonen over 10 kmI fjernzonen spiller terræn og sigtbarhed en afgørende rolle. Møllerne vil inde fra land stort set kun blive op-levet fra højdepunkter og udsigtspunkter, mens de fra vandfladen vil opleves på stor afstand.

4.2 Kulturlandskabet og rekreative forholdProjektområdet ligger i to sogne, Velling Sogn mod vest og Sønder Lem Sogn mod øst. Sognene skilles af Røgind Bæk.

Området, hvor vindmøllerne skal placeres, var indtil 1940 en lav flade uden bebyggelser. I 1940’erne blev det afdrænet helt ud til Ringkøbing Fjord. I 1942 blev den ca. 800 ha store Velling-Stauning Mærsk syd for områ-det afvandet. Langs fjorden ligger fjordengene, der blev inddæmmet og tørlagt i 1944. Herigennem er Venner Å ført. Øst for jernbanen bliver terrænet højere, og her ligger bebyggelser af ældre dato ganske tæt. Kort 4.4  Historisk kort over lokalområdet. Der er ikke 

fremskaffet kort for det hvide felt. Reference /1/

Kort 4.4 Historisk kort

Kort 4.3 Arkæologiske fund og kulturhistoriske spor

Kort 4.3  Arkæologiske fund. Reference /1/

N

N

25

forholdvis markante. Vindmøllerne vurderes ikke at ha-ve nogen synderlig visuel gene, da de indgår i bybilledet i samspil med flagstænger, antenner og lygtepæle.

Mod vest hæmmer bevoksning udsynet til Ringkø-bing Fjord.

Fra landskabet omkring Velling er kirken ofte ty-delig, og tårnet opleves ofte i det flade landskab. Fra nord, nordvest og vest vil kirken blive oplevet sam-men med vindmøllerne. Fra Ringkøbing og i området øst for Ringkøbing vil man se vindmøllerne til venstre for kirken, som visualisering 12 og 23 viser. Oplevelsen af møllerne bag kirken vil man have fra fjorden og på Holmsland Klit mellem Lyngvig Kirke og Søndervig. Her vil afstanden dog være så stor, at vindmøllerne vil være meget udvisket, og der vil sandsynligvis ikke væ-re et visuelt problem. Fra området syd for kirken er der sjældent udsyn til kirken på grund af bevoksning.

Vi vurderer, at der ikke vil være væsentlige visuel-le gener ved indsyn til eller udsyn fra Velling Kirke, da

møllerne ikke på tæt hold opleves i baggrunden af kir-ken.

Sønder Lem KirkeSønder Lem kirke ligger højt placeret i udkanten af Høj-marks sydøstlige del, hvor landskabet åbner sig og fal-der tydeligt mod syd. Der er ca. tre km til vindmøllerne.

Kirken er bygget i 1100-tallet, og kor og skib er ro-mansk og bygget af granitkvadre med blytækt tag, mens det sengotiske tårn er hvidtet og teglstensbelagt. Kirken er lang, bestående af kirkeskib, kor og våbenhus.

Kirkegården er orienteret mod udsigten mod syd, men der er også forholdsvis åbent mod vest, idet her kun står få store træer. Dog er der plantet nye træer langs hele den vestlige del af kirkegården. Som det fremgår af foto 4.5 ser man vindmøllerne fra kirkegården. De nye træer vil på sigt stort set skærme for udsigten til vindmøllerne, og Vi vurderer derfor, at der ikke vil være væsentlige visuelle gener ved udsyn fra Sønder Lem Kirke.

Øst og nordøst for kirken stiger landskabet og er me-re bølget og bakket samt domineret af plantager, leven-de hegn og anden bevoksning. Herfra er der meget sjæl-dent udsigt til kirken. Fra Adelvej øst for Højmark ses kirken i det vinterbare landskab. I perioden med løv på bevoksningen, vil kirken være næsten skjult og kun tårnet vil anes ved færdsel ca. en km eller mere øst for kirken. Af foto 4.6 fremgår det, at på forholdsvis tæt hold, ca. 500 m fra kirken, vil vindmøllerne ikke have nogen visuel gene. Fire af vindmøllerne kan anes gen-nem bevoksningen over gården, når der ikke er løv på træerne. Selve kirken ligger fra denne vinkel også godt skjult af bevoksning.

Kirken er markant, når man kommer fra syd mod Højmark. Fra det flade landskab mod vest og sydvest ses kirken eller kirketårnet mange steder. Fra vindmøl-leområdet, og lige vest for det, vil det nogle steder væ-re muligt at se kirketårnet bag vindmøllerne. På Ven-nervej mellem Velling og Nørby vil der sandsynligvis

Foto 4.2  Velling Kirke. Foto 4.3  Visualisering af udsyn mod øst fra kirkegården ved Velling Kirke.

26

Foto 4.4  Sønder Lem Kirke 

være steder, hvor kirketårnet vil opleves bag vindmøl-lerne. I begge tilfælde er vindmøllerne forholdsvis tæt på, mens kirken er 4 – 5 km væk. Kirkens placering op-pe på bakkeøen adskiller den visuelt fra elementer på den flade slette. Hvor kirken ses bag vindmøllerne, vil vindmøllerne være dominerende, men kirken opfattes klart i bakkerne i baggrunden.

Vi vurderer, at kirken vil ses i sammenhæng med vindmøllerne fra området vest for vindmøllerne mel-lem Velling og Nørby.

Fra Vennervej vil udsigten til kirken ofte være skjult af bygninger og bevoksning, men syd for Velling og ca. en km mod syd er der åbent, og her er der udsigt til kirken. Se visualisering 10. Nord for boliger langs Vennervej er der åbent og frit udsyn til kirketårnet fra størstedelen af området. Området er fortrinsvis befær-det af trafik til og fra de få boliger i området. Venner-vej er forholdvis trafikeret i morgen- og eftermiddags-timer. Vi vurderer, at der oftest ikke vil være et pro-blem i forhold til opfattelsen af kirken.

Lem Sydsogns KirkeLem Sydsogns Kirke ligger i Lem med byen omkring sig på alle sider undtagen mod vest, hvor den ligger ud til det åbne land. Der er godt to km til vindmøllerne. Kirkegården ligger ikke i forbindelse med kirken, men oppe på bakkedraget i Lems nordøstligste del.

Kirken er opført fra 1929 til 1931. Kirken er enkel, hvidkalket og tækket med vingetegl med tårn i øst. Der er ingen udsyn fra kirken, da den ligger omgivet af tæt, høj bevoksning på alle sider - specielt mod vest. Mod øst findes dog en smal allé, der orienterer kirken mod byen. På trods af kirkegårdens høje placering er der ingen udsigt, da bygninger og havebevoksning ta-ger udsynet mod vest. Et enkelt sted på kirkegården er der hul i bebyggelse og bevoksning, og vindmøller ved Tændpibe og Vælling Mærsk bliver synlige. Her vil de nye vindmøller ikke kunne ses, da åbningen er i syd-lig retning.

Vi vurderer, at kirken og kirkegården ikke vil få no-gen visuelle gener fra de nye vindmøller.

Rekreative forholdDejbjerg Hede og PlantageTre km sydøst for Lem breder den 118 ha store fredede Dejbjerg Hede sig. Området plejes for at undgå opvækst

Foto 4.6  Visualisering af Sønder Lem Kirke set fra Adelvej.Foto 4.5  Visualisering af udsyn mod sydvest fra kirkegården ved Sønder Lem Kirke.  24 mm vidvinkelfoto.

27

af selvsåede træer. I hedens vestlige del ligger en gruppe af 25 oldtidshøje, hvorfra der er en fantastisk udsigt over hede- og slettelandskabet. I klart vejr kan man se Ring-købing Fjord og Vesterhavet ca. 20 km væk. Mod syd kan man se Skjern Å-dalen og Borris Hede. Vindmøller-ne kommer til at stå omkring 5,5 km fra oldtidshøjene.

Fra udsigtspunkterne og andre steder på heden vil vindmøllerne være synlige og dominerer mere i land-skabet end de eksisterende vindmøller i Tændpibe og Velling Mærsk, da disse ikke når over horisontlinien. De nye vindmøller vil stå noget over horisontlinien og være markante i landskabet. Se visualisering 24.

Dejbjerg Plantage er anlagt omkring år 1900. Den er tilplantet af flere omgange af fanger fra fangekolonier. Plantagen har frem til 1947 været raseret af flere brande. I Plantagen er opstillet et mindesmærke for E. M. Dalgas på en til formålet fremstillet høj. Tidligere har der været udsigt fra denne høj, men bevoksningen omkring er efter-hånden blevet så høj, at det ikke er muligt at se andet end træer. Der er afmærkede ruter på heden og i plantagen.

Ringkøbing Fjord Ringkøbing Fjord er med sine ca. 300 km2 den største af de vestjyske fjorde. Fjorden er en lavvandet brak-vandsfjord, som er omgivet af store strandenge. Der er et storslået fugleliv i og omkring fjorden, og den rum-mer nogle af Danmarks vigtigste fuglelokaliteter. Ud over almindelige besøgende nyder mange fritidsfiske-re og surfere den smukke fjord. Fra fjorden vil vind-møllerne blive oplevet i samspil med de eksisterende vindmøller mod syd, øst og nord.

Anlægget i LemNordvest for Lem Sydsogns Kirke, mellem byen og jernbanen, ligger en lille bypark. En grusbelagt sti fø-rer gennem parken og videre ud i villakvarteret nord for parken. I parken ligger der en legeplads samt et lille anlæg med en sø. Der er en ret høj og tæt bevoksning mod vest, men vindmøllerne vil være synlige over - og igennem - bevoksning og over hustage, især fra den øst-ligste del af parken og i vinterperioden.

Sommerhusområde Ved Stauning Vesterstrand ligger et sommerhusområ-de med ca. 170 huse. Området ligger lukket inde af tæt bevoksning mod nord og nordøst, og der er dårligt ud-syn denne vej. I den nordligste del er der hul i bevoks-ningen, og herfra ses møllerne i Tændpibe og Velling Mærsk. Visualisering nr. 22 viser, hvordan udsigten bliver, når få store vindmøller erstatter de mange små vindmøller, mens tilhørende foto af eksisterende for-hold viser virvaret af de eksisterende vindmøller.

Foto 4.7  Lem Sydsogns Kirke

N

Kort 4.5  Kortet viser nærzone og Dejbjerg Hede med områder med vandreture, Velling Plantage og Ringkøbing Fjord cykelruter. Reference /3/

Kort 4.5 Rekreative forhold

28

4.3 Visuelle forholdSynlighedNabobeboelse Fra boliger nord for Vennervej vil der være frit udsyn til de nye vindmøller. Boligerne er dog oftest oriente-ret mod syd, med bevoksning og driftsbygninger mod nord og nordøst. Generelt for boliger nord og syd for vindmøllerne er der levende hegn eller anden bevoks-ning samt driftsbyninger, der skygger for udsyn. En-kelte boliger er orienteret direkte mod projektområdet med relativt meget - eller frit - udsyn til vindmøllerne.

Byerne Fra størstedelen af Lem vil vindmøllerne sandsynligvis ikke virke dominerende. Fra boliger langs byens yder-ste kant vil der være steder med udsigt til vindmøller-ne. I den nordligste del af Lem er byen afgrænset med tæt bevoksning, hvilket giver begrænset udsyn fra bo-liger og haver samt gader.

Vindmøllerne er synlige fra Velling, men levende hegn vil bevirke, at der ikke er direkte udsyn til vind-møllerne.

Fra Højmark kan vindmøllerne være synlige fra den vestlige og sydvestlige del af byen.

Resterende byer i nærheden har så stor afstand til møllerne, at vindmøllerne ikke vil virke markante.

Landskabet Vindmøllerne vil på grund af deres størrelse og antal være synlige i de fleste dele af det flade terræn mellem Ringkøbing Fjord og Skovbjerg Bakkeø. På grund af levende hegn og bevoksning omkring bebyggelser vil vindmøllerne oftest blive oplevet over bevoksningen, men fra de nærmeste større veje, både nord, syd og vest for vindmøllerne vil der også være steder med direkte indblik til vindmøllerne uden skærmende påvirkning af nogen art. På den flade slette vil dominansen mindskes meget med afstanden, da det øvrige terræn stort set ik-ke hæver sig over det niveau, hvor vindmøllerne står.

Vindmøllerne vil på grund af deres størrelse væ-re synlige flere steder på bakkeøen, hvor de også visse steder vil forstyrre opfattelsen af landskabet. Vindmøl-

Kort 4.6 Terræn og synlighed

NStauning

Skjern

Stauning Vesterstrand

Ringkøbing

Ringkøbing Fjord

Lem

HøjmarkVelling

På kort 4.6 er de områder, hvor vindmøllerne sandsynligvis ikke vil blive set, markeret med et hvidt slør.

Jernbane

Højde over havet

VejVindmølleområde

Snit/opstalt A-A

Dejbjerg Hede

Dejbjerg Plantage

ØlstrupNo

Dejbjerg

29

tet viser, at vindmøllerne i Lem Kær står i kote 3 – 4. Sam-tidig er de betydelig større end de eksisterende vindmøller og overstiger de øvrige elementer i landskabet. Se snit/op-stalt AA på kort 4.6 Terræn og synlighed.

4 5 6 7 8 9 km3,5 4,5 5,5 7,56,5 8,5

Figur 4.1  Snit/opstalt AA, der illustrerer terrænet ved Ringkøbing Fjord fra Velling til Dejbjerg Plantage. Høj-deforholdene er overdrevet 10 gange for at tydeliggø-re forholdene. Det betyder, at elementerne i vandret plan 

synes at stå tættere på hinanden, end de gør i virkelighe-den. Skulle det vandrette, horisontale, plan have samme målestok som højden, ville figuren være 258 cm bred. Ele-menterne på figuren står ikke nødvendigvis i snittet. Snit-

0 0,5 1 1,5 2 32,5

Figur 4.1 Snit/opstalt fra Velling til Dejbjerg Plantage

0

25

50

75

100

150 m over havet

Velling og Velling Kirke

El-ledninger 60 Kv

Lem

Højmark og Sønder Lem

Kirke

Vindmøller nordøst for Højmark

74 m totalhøjdeVindmøller nordvest for Højmark 43 m

totalhøjde

Dejbjerg HedeDejbjerg Plantage

Vindmøller ved Lem Kær 149,9 m totalhøjde

lerne vil kunne ses fra højdepunkter i nord og nordøst indtil Hoverdal Plantage.

På grund af plantager og terræn vil vindmøllerne kun opleves visse steder på rute 15 mellem Videbæk og Ring-købing, og på rute 28 til Skjern. Nordøst for området er vindmøllerne oftest delvis synlige, og enkelte steder sydøst for Højmark er vindmøllerne fuldt synlige.

Længst mod vest og langs kysten - især på den nord-lige del - vil vindmøllerne kunne ses over Ringkøbing Fjord. På grund af afstanden vil vindmøllerne dog kun kunne ses i klart vejr, og de vil kun være i en lille del af synsvinklen.

Samspil med andre vindmøllerFra nord og øst vil vindmøllerne blivet oplevet med vindmølleparkerne Velling Mærsk og Gestenge i bag-grunden, indtil disse er nedslidte og fjernet.

Fra nærområdet omkring Vennervej i syd og bakkerne i nord vil møllerne ses i sammenhæng med de tre vind-møller ved Nørhede og de tre vindmøller i Hjortmose.

Fra nordlige punkter i fjernzonen indtil Hoverdal Plantage vil også de tre vindmøller i No optræde sam-men med de nye vindmøller.

Fra punkter nord for Højmark, se visualisering 19 og 20, vil de fire møller nordvest for Højmark ses sammen med de nye vindmøller. Sandsynligvis vil vindmøller-ne nordvest for Højmark dog blive fjernet inden byg-geriet i Lem Kær er påbegyndt.

Set fra syd med vindmøllerne i Tændpibe og Velling Mærsk i forgrunden vil samspillet mellem vindmøllerne give et rodet udtryk. Som det fremgår af visualisering 16, forbedres udtrykket væsentligt ved nedtagelse af vind-møllerne i Tændpibe, da kun få af de nye vindmøller vil blive oplevet direkte bag vindmøllerne i Velling Mærsk. Vindmøllerne i Gestenge står 3 – 5 km fra Lem Kær.

Når vindmøllerne ses i samspil fra nord fremstår vindmøllerne i Gestenge meget små på grund af af-standen, og indtrykket virker derfor ikke rodet. Se vi-sualisering 15.

Fra syd forsvinder vindmøllerne i Gestenge stort set bag bevoksning, og derfor oplever man ofte kun de nye vindmøller.

UdseendeVindmøllernes design vil svare til øvrige moderne møl-ler. En trevinget rotor på et konisk rørtårn. Møllen vil

have en lys grå farve, der reducerer synligheden. Den 112 m store rotor, som mest sandsynlig vil blive anvendt i Lem Kær, vil have ret spinkle vinger, hvilket medfø-rer, at vingespidserne ikke er ret tydelige, og rotoren ofte vil blive oplevet mindre, end den er. I alternativet med den mindre rotor på 90 m, er rotoren lidt kraftige-re, så man ikke vil opleve så stor forskel på rotordia-metrene, som man umiddelbart kunne mene.

På alle vindmøllerne bliver der opsat lysmarkering på toppen af møllehuset efter krav fra Statens Luftfartsvæ-sen og Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste af hensyn til flysikkerheden. Lyset vil være rødt og lyse konstant med en styrke på mindst 10 candela.

På møllehuset vil fabrikantens logo være påført.Forholdet mellem navhøjden og rotordiameteren vil

afhænge af valg af fabrikat og model. Navhøjden kan i hovedforslaget blive 80 til 89,9 m, og rotorstørrelsen kan blive 90 til 120 meter. Det afhænger af hvilke mo-deller, der findes på markedet, når møllerne skal bestil-les. Forholdet mellem navhøjde og rotordiameter kan derved variere mellem 1:1,19 og 1:1,33. Rotordiamete-ren kan således blive op til 33 procent større end nav-højden i hovedforslaget.

30

I alternativet kan der i den østlige række blive tale om at opstille en vindmølle med rotordiameter 90 m og navhøjde 104,9 m. Det sker for at kunne udnytte vind-energien optimalt. Samtidig vil vindmøllerne i begge rækker have samme totalhøjde. Harmoniforholdet i den østlige række i alternativet vil være 1:0,86. Vindmøllen vil i det flade åbne landskab virke meget langbenet.

Forholdet mellem navhøjde og rotor vil i det bereg-nede eksempel i hovedforslaget være 1:1,19. I det gæl-dende vindmøllecirkulære er der fastlagt et forhold på 1:1 +/- 10 procent. Det har imidlertid vist sig at være uharmonisk for de nye store vindmøller, og kravet vil derfor blive ændret i det nye vindmøllecirkulære, som forventes færdigt i forsommeren 2009. Heri vil det for-mentligt vejledende være fra 1:1,10 til 1:35, men forhol-det bør vurderes i hvert enkelt projekt. Står vindmøller-ne højt, kan det være pænest med en relativt stor rotor, men står de derimod lavt og meget åbent mod omgivel-serne, kan det være pænest med en relativ lille rotor.

Vindmøllernes proportioner ved de moderne, store vindmøller er mest harmonisk, hvis rotoren er større end

navhøjden. Det medfører at vindmøllen i alternativets øst-lige række næppe vil være harmonisk. Dette vil forment-lig forstærkes af det forhold, at de står næsten parallelt med en række, hvor rotoren er større end navhøjden.

Ved Lem Kær står vindmøllerne i niveau med om-givelserne. Det medfører, at en relativ stor rotor virker mest harmonisk. Se visualisering nr. 1, 6, 7, 10 og 15.

For at kunne vurdere alternativets visuelle fremtræ-den, er alternativet visualiseret fra fotopunkt nr. 1, 6, 7, 10, 15 og 24. Disse visualiseringer er vist til sidst og vist sammen med hovedforslaget for at kunne bedøm-me de to forslag over for hinanden.

Rotoren vil have en rolig omdrejning i begge forslag. Alle vindmøller i hovedforslaget vil have en nominel omdrejningshastighed på 12,8 omdrejninger pr. minut, mens tallet for møllerne i den østlige række i alternati-vet vil være 16,1. Den forskellige omdrejningshastighed kan medvirke til at skabe et uharmonisk indtryk.

Den lave omdrejningshastighed vil samtidig reducere vindmøllernes synlighed og dominans i landskabet.

Da området er velegnet til afprøvning og demonstra-tionsmøller, kan nogle af vindmøllerne have et andet udseende og andre forhold mellem navhøjde og rotor-diameter. Til hver demonstrationsmølle skal der opsæt-tes en målemast, som skal have samme højde som nav-højden på den vindmølle, den tilhører. Målemasten vil fremstå mindre markant end vindmøllen og bliver ty-deligst oplevet i nærzonen.

4.4 Valg af visualiseringspunkterDer er visualiseret fra steder, hvor folk bor og færdes, enten ved kørsel eller ved rekreation, det vil sige fra re-kreative områder og udsigtspunkter, samt fra og mod de kirker, hvor det er relevant. Endvidere er samspil med eksisterende vindmøller visualiseret. Punkterne ligger i forskellige afstande og retninger fra vindmølleprojektet.

Der er flest visualiseringspunkter i nærzonen, idet vindmøllerne er mest markante herfra. Der er ikke vi-sualiseret fra fjernzonen øst for vindmølleprojektet, da terrænet her falder og det ikke vil være muligt at se de nye vindmøller fra denne vinkel. Fotopunkterne er vist på kort 4.7 og 4.8. Visualiseringer fra nærmeste nabo-

er er behandlet i kapitel 5 sammen med andre konse-kvenser for naboer.

Nærzone, 0 – 4,5 kmLem1. Fra grusvej langs den nordvestlige side af Lem,

hvor man vil opleve de nye vindmøller i det fla-de åbne land, med jernbanen i forgrunden. Velling kirketårn vil være til at ane mellem vindmøllerne.

2. For enden af villavejen Bakkedraget, hvor de nye vindmøller vil komme frem over husene.

3. Fra starten af villavejen Bakkedraget, hvor der er et lille kig ud over det flade landskab hvor de nye vindmøller skal stå.

4. Fra nye boliger tæt på jernbanen, hvor bevoks-ning langs banen er det eneste, der skærmer for udsyn over det åbne land.

5. Fra det rekreative grønne anlæg i Lem, hvor de nye vindmøller vil komme frem bag villakvarteret.

6. Fra den østlige del af Vennervej før Lem, hvor man kigger ud over det flade landskab og kan ane vindmøllen ved Vesttarp, samt den vestligste af møllerne ved Hjortmose.

Højmark7. Sydvest for Højmark, hvor man fra toppen af

bakkedraget er fri af bevoksning, og der er udsigt over landskabet til Velling Kirke, vindmøllerne ved Velling Mærsk og Ringkøbing Fjord.

8. Fra Højmark vest for Sønder Lem Kirke, hvor be-voksning vest for Højmark skærmer for store de-le af udsigten over landskabet. Vindmøllerne ved Velling Mærsk er synlige i baggrunden

9. Fra Adelvej øst for Højmark, hvor tårnet fra Søn-der Lem Kirke anes gennem bevoksningen i vin-tertilstand, og der er udsigt over det åbne land.

Velling10. Syd for Velling, hvor man oplever den flade slette

med Skovbjerg Bakkeø i baggrunden. På bakkeø-en ser man vindmøllerne nordøst for Højmark og Sønder Lem Kirke.

11. For enden af villavejen i Velling er der gennem et

150 m mølle, 90 m rotor og 104,9 m navhøjde

Harmoniforhold 1:0,86

150 m mølle, 112 m rotor og 93,9 m navhøjde

Harmoniforhold 1:1,19

Figur 4.2 Vindmøllernes harmoniforhold

31

N

0 5 km4321

Kort 4.8 Visualiseringspunkter i fjernzone

N

1:100.000

Kort 4.7 Visualiseringspunkter i nær- og mellemzone

32

levende hegn sporadisk udsigt over det åbne land.

Ringkøbing12. Fra Vellingvej i udkanten af Ringkøbing, hvor

der er udsigt til fjorden og man vil se de nye vindmøller til venstre for Velling Kirke. Mod syd, på den anden siden af fjorden, oplever man i dag vindmøllerne ved Tændpibe og Velling Mærsk, og møllerne i Gestenge kan anes.

13. Fra mark ved Hebeltoft. Området er byudvik-lingsområde for den sydøstlige del af Ringkø-bing.

14. Fra den del af Vesttarpvej, der er grusvej og lig-ger syd for ridecentret. Området er byudviklings-område for den sydøstlige del af Ringkøbing.

Samspil med andre vindmøller15. Fra Klaptoft, syd for jernbanen, hvor man er hæ-

vet over terræn, og det er muligt at se ud over he-le det flade slettelandskab med Skovbjerg Bakkeø i baggrunden.

16. Fra Stauningvej, syd for Velling Mærsk og Tænd-pibe Vindmøllepark. Her vil de 35 vindmøller i Tændpibe blive saneret i forbindelse med dette og andre projekter, hvorefter de 17 møller i Velling Mærsk vil stå tilbage.

Færdselsårer17. Fra Vennervej med Vennergård i forgrunden.

Herfra vil man se de nye vindmøller sammen med vindmøllerne i Hjortmose og Nørhede og Dangrøntsiloen ved Herningvej, samt dele af de fire vindmøller nordvest for Højmark.

18. Fra Røgindvej, syd for Favrby, hvor levende hegn og anden bevoksning hindrer udsigt over længe-re afstand. Den rejsende vil opleve vindmøllerne ved Velling Mærsk over bevoksningen.

19. Fra Røgindvej, rute 28, godt en halv km syd for Gammelmølle Bæk, hvor man i dag oplever de fi-re vindmøller, der står nordvest for Højmark og bliver saneret i forbindelse med projektet ved Tim.

20. Fra Herningvej, vest for Nymøllevej, hvor man

i dag oplever dele af de fire vindmøller, der står nordvest for Højmark og vil blive saneret i forbin-delse med projektet ved Tim.

Mellemzone 4,5 – 10 kmSamlede bebyggelser21. Fra Dejbjerglund Efterskole, lige nord for Dej-

bjerg by, er der frit udsyn til vindmøllerne over de levende hegn, hvor også vindmøllerne ved Vestas og skorstene og bygninger fra industri i Lem ses.

22. Fra sommerhusområde ved Stauning Vester-strand, hvor feriefolket kan se langt gennem et hul i bevoksningen. I dag oplever de vindmøller-ne ved Tændpibe, som vil blive saneret i forbin-delse med andre projekter sammen med møllerne i Velling Mærsk.

23. Fra befæstet areal ved Rådhuset i Ringkøbing. De nye vindmøllerne vil stå til venstre for Velling Kirke, og anes bag byens tage og bevoksninger.

Det åbne land og samspil med andre vindmøller24. Fra udsigspunkt på Dejbjerg Hede, hvorfra man i

klart vejr kan se 20 km væk.25. Fra Stauningvej, ca. en km nord for Stauning. I

dag kikker vindmøllerne i Gestenge over bevoks-ningen.

26. Fra Hammelsvang, mellem Ølstrup og Hover. Her er møllerne i Hjortmose og Nørhede synlige.

Fjernzone over 10 kmKysten ved Ringkøbing Fjord27. Fra Hvide Sande, med Ringkøbing Fjord i for-

grunden.28. Fra Søndervig Landevej, syd for Søndervig, hvor

man i klart vejr kan se til Ringkøbing og vind-møllerne ved Hjortmose, Nørhede og Højmark.

Det åbne land29. Fra Hoverdalvej øst for Amu-Center Hoverdal,

hvor de nye vindmøllerne ses i sammenspil med møllerne i No, Nørhede og Hjortmose.

30. Fra et lille fiskerleje med små skure i et fuld-

stændig fladt landskab ved Nyå, tæt på udløbet af Skjern Å.

Visualiseringerne af hovedforslaget viser 11 vindmøl-ler med navhøjde 93,9 m og rotordiameter 112 m. I al-ternativet er der visualiseret en vindmølle med navhøj-de 104,9 m og rotordiameter 90 m i den østlige række, mens møllen i den vestlige række er den samme som i hovedforslaget. I begge tilfælde er målemasten visuali-seret 300 m vest for den sydvestligste vindmølle.

33

Nærzone. Eksisterende forhold fotograferet mod nordvest fra det nordvestligste hjørne af villakvarter i Lem. Foto er taget over det flade, åbne landskab med jernbanen i for-

grunden og tårnet på Velling Kirke, der knejser over horisonten. Eksisterende vindmøller er tegnet op med lys grå farve for syn-

1 lighedens skyld. Fotografierne er generelt taget med normalop-tik på 45 mm, så den ideelle betragtningsafstand i forhold til sam-menligning af størrelser og perspektiv er 35 cm i papirudgaven af VVM-rapporten. Ideel betragtningsafstand må ikke forveksles med læserens foretrukne læseafstand.

Velling Kirke 45 m mølle i Vesttarp

34

1Nærzone. Visualisering fra grusvej langs den nordvestlige del af Lem. Afstand til nærmeste nye vindmølle er godt 1,4 km. De nye vindmøller står lette og luftige på den store fla-

de. Vindmøllernes dimensioner gør hegnene meget små. Tårnet fra Velling Kirke ses til højre for den tredje mølle fra venstre på 

billedet. Vindmøllerne er trukket op med en lys grå farve for syn-lighedens skyld. Fotografiene er generelt taget med normalop-tik på 45 mm, så den ideelle betragtningsafstand i forhold til sam-menligning af størrelser og perspektiv er 35 cm i papirudgaven af VVM-rapporten. 

35

2 Nærzone. Eksisterende forhold fotograferet mod nordvest fra den vestligste del af villavejen Bakkedraget i Lem. Bag bygningerne ses bevoksning i haver og det levende hegn, 

der står langs haverne mod vest. Fotografiene er generelt taget med normaloptik på 45 mm, så den ideelle betragtningsafstand 

i forhold til sammenligning af størrelser og perspektiv er 35 cm i papirudgaven af VVM-rapporten. Ideel betragtningsafstand må ikke forveksles med læserens foretrukne læseafstand.

36

2 Nærzone. Visualisering fra villavejen Bakkedraget i Lem. Afstand til nærmeste nye vindmølle er knap 1,5 km. Over huse og bevoksning kommer rotor og vingespidser til syne. 

Fra haver i den vestlige kant af byen vil der være forskelligt ud-syn til vindmøllerne afhængig af levende hegn og bevoksning. 

37

3 Nærzone. Eksisterende forhold fotograferet mod nordvest fra den østligste del af villavejen Bakkedraget i Lem. Her-fra er der udsyn over Lem Kær. Bevoksningen i haverne er 

forholdsvis høj og tæt. Fotografierne er generelt taget med nor-maloptik på 45 mm, så den ideelle betragtningsafstand i forhold 

til sammenligning af størrelser og perspektiv er 35 cm i papirud-gaven af VVM-rapporten. Ideel betragtningsafstand må ikke for-veksles med læserens foretrukne læseafstand.

38

Nærzone. Visualisering fra den østlige del af villavejen Bakkedraget i Lem. Afstand til nærmeste nye vindmølle er godt 1,8 km. Fra denne position lukker bevoksning for ud-

syn til vindmøllerne, og kun vingespidser og øverste del af måle-masten rækker over træerne. Vi vurderer, at det samme mere el-

3 ler mindre vil være tilfældet fra de fleste steder i den nordlige del af byen. Vindmøllerne er trukket op med sort farve for synlighe-dens skyld.

39

4 Nærzone. Eksisterende forhold fotograferet mod nordvest fra Store Kjærgårdsvej i Lem, hvor der er opført nye boli-ger mod vest. Levende hegn skærmer for udsyn til det åb-

ne landskab. 

40

Nærzone. Visualisering fra Store Kjærgårdsvej i Lem. Af-stand til nærmeste nye vindmølle er knap 1,8 km. Bevoks-ningen dækker i høj grad for udsigten til de nye vindmøl-

ler, så kun enkelte vingespidser er synlige. Vindmøllerne er truk-ket op med en mørk grå farve for synlighedens skyld

441

5 Nærzone. Eksisterende forhold fotograferet mod nordvest fra anlægget i Lem. Foto er taget fra stien ved indgangen til anlægget ved Lem Sydsogns Kirke, hvor man bag an-

lægget kan ane jernbanen og levende hegn vest for byen.

Antenne ved villa

42

Nærzone.  Visualisering fra anlægget i Lem, nord for Lem Sydsogns Kirke. Afstand til nærmeste nye vindmølle er godt to km. Nogle vindmøller vil træde fri af bevoksnin-

gen, mens andre kun vil være synlige med rotor eller vingespid-ser over træer og huse. Herfra kan det være svært at vurderer 

5 afstanden til vindmøllerne. Vindmøllerne generer ikke oplevelsen af anlægget. Vindmøllerne er trukket op med mørk grå farve for synlighedens skyld.

43

100 m mølle i Hjortmose

6 Nærzone. Eksisterende forhold fotograferet mod nord fra Vennervej omkring 500 meter vest for Lem, hvor man kan se ud over den åbne flade med Skovbjerg Bakkeø i bag-

grunden. På billedet ses vindmøllen ved Vesttarp 225 kW med totalhøjden 45 meter og den vestligste af de tre vindmøller ved 

Hjortmose på 1,75 MW med totalhøjden 100 meter der står 7,8 km væk.  Eksisterende vindmøller er tegnet op med grå farve for syn-lighedens skyld. 

45 m mølle i Vesttarp

44

Nærzone. Visualisering fra Vennervej vest for Lem. Af-stand til nærmeste nye vindmølle er knap 1,6 km. De nye vindmøller står i et let opfatteligt geometrisk mønster. 

Vindmøllerne virker fra denne position ikke voldsomme, da di-mensionerne i landskabet med den store flade kan bære de store 

6 vindmøller. Vindmøllerne er trukket op med grå farve for synlig-hedens skyld.

45

45 m møller i Velling Mærsk Velling Kirke

7 Nærzone. Eksisterende forhold fotograferet mod sydvest fra den sydvestlige del af Højmark. Foto er taget fra top-pen af bakkedraget, hvor bakkerne falder blødt. Fra denne 

position opfatter man ikke umiddelbart, at man står højere i ter-ræn end Lem Kær. Over horisonten ser man vindmøllerne i Vel-

ling Mærsk på 225 kW med totalhøjde på 45 meter og tårnet fra Velling Kirke. Afstanden til eksisterende møller er godt 5,2 km. Eksisterende vindmøller er tegnet op med mørk grå farve for syn-lighedens skyld.

46

Nærzone. Visualisering fra den sydvestlige del af Højmark. Afstand til nærmeste nye vindmølle er godt 2,4 km. Vindmøl-lerne er store, men de står pænt og roligt i landskabet. Igen-

nem de nordligste vindmøller til højre i billedet ser man tårnet på Velling Kirke. Møllerne i Lem Kær står klart adskilte fra møllerne 

7 i Velling Mærsk. Vindmøllerne er trukket op med en mørk grå farve for synlighedens skyld.

47

45 m møller i Velling Mærsk

30 m møller i Tændpibe

8 Nærzone. Eksisterende forhold fotograferet mod sydvest fra Højmark, vest for Sønder Lem Kirke. Bevoksning vest for Højmark skærmer for store dele af udsigten over land-

skabet. Hvor der ikke er skærmende bevoksning, ser man over horisonten vindmøllerne i Velling Mærsk med totalhøjde på 45 

meter og vindmøllerne i Tændpibe med totalhøjde på 30 meter. Eksisterende vindmøller er tegnet op med mørk grå farve for syn-lighedens skyld.

48

8 Nærzone. Visualisering vest for Sønder Lem Kirke i Høj-mark. Afstand til nærmeste nye vindmølle er godt 2,9 km. Fra denne position virker de nye vindmøller store 

og dominerende, og de tager store dele af udsigten. Det kan væ-re svært at vurderer afstanden til vindmøllerne. Møllerne i Lem 

Kær og Velling Mærsk står klart adskilte. Vindmøllerne er trukket op med en mørk grå farve for synlighedens skyld. Fotografiene er generelt taget med normaloptik på 45 mm, så den ideelle betragt-ningsafstand i forhold til sammenligning af størrelser og perspek-tiv er 35 cm i papirudgaven af VVM-rapporten.

49

9 Nærzone. Eksisterende forhold fotograferet mod vest fra Adelvej, godt en km vest for Højmark, hvor man oppe fra bakkeøen oplever det blødt bølgende landskab. Tårnet fra 

Sønder Lem Kirke toner frem gennem den vinternøgne bevoks-ning. 

50

9 Nærzone. Visualisering fra punkt vest for Højmark. Af-stand til nærmeste nye vindmølle er knap 4,1 km. De nye vindmøller forstyrrer landskabet og forringer kraftigt op-

levelsen af bakkerne. Vindmøllerne forstyrrer oplevelsen af Søn-der Lem Kirke i vinterhalvåret.

51

Sønder Lem Kirke74 m møller nordøst for Højmark

Nærzone. Eksisterende forhold fotograferet mod øst syd for Velling, hvor der udsyn over den flade, åbne slette. 6,4 km væk, på Skovbjerg Bakkeø i baggrun-

den, står vindmøllerne nordøst for Højmark med totalhøjde 74 meter, samt Sønder Lem Kirke.

1052

Nærzone. Visualisering fra Vennervej syd for Velling. Afstand til nærmeste nye vindmølle er knap 2,1 km.På billedet ses kun 10 vindmøller, da den 11. står til 

venstre for billedet. Vindmøllerne nordøst for Højmark og tårnet fra Sønder Lem Kirke ses oppe på bakkeøen gennem de letop-

10 fattelige, nye møllerækker. Dimensionerne på den store flade kan bære de nye, store vindmøller, som præger oplevelsen fra dette sted, men ikke dominerer bakkeøen, der strækker sig gennem he-le billedet.

53

Nærzone. Eksisterende forhold fotograferet mod sydøst fra villakvarter i den østlige del af Velling. Foto er taget fra et ikke bebygget græsområde mellem to villagrun-

de, hvor det levende hegn adskiller grænsen mellem by og land. Vi vurderer, at der fra hele den østlige del af Velling vil være omtrent 

11 den samme sigtbarhed til det åbne land mod øst. Fotografierne er generelt taget med normaloptik på 45 mm, så den ideelle betragt-ningsafstand i forhold til sammenligning af størrelser og perspek-tiv er 35 cm i papirudgaven af VVM-rapporten. Ideel betragtnings-afstand må ikke forveksles med læserens foretrukne læseafstand.

54

11 Nærzone. Visualisering fra villavej i den østlige del af Velling. Afstand til nærmeste nye vindmølle er 1,8 km. De nye vindmøller er knap synlige gennem det levende 

hegn uden løv. På den anden side af det levende hegn vil oplevel-sen af vindmøllerne svare nogenlunde til visualisering 10.

55

Velling Kirke

To møller ved Vestas

43 m møller i Gestenge Vindmøllepark

45 m møller i Velling Mærsk Vindmøllepark

Nærzone. Eksisterende forhold fotograferet mod sydøst fra Vellingvej på kanten af Ringkøbing, hvor der er ud-sigt over Ringkøbing Fjord. Velling Kirke ligger mar-

kant i landskabet på den anden side af fjorden, til højre for to vindmøller ved Vestas industri i Lem på henholdsvis 225 kW med 

12 totalhøjde på 45 meter og 660 kW med totalhøjden på 67 m. Af-standen til vindmølleparkerne Gestenge og Velling Mærsk er hen-holdsvis 8,9 km og 5,1 km. Vindmølleparkerne strækker sig til-sammen langs hele den synlige del af kystlinjen og er alle synli-ge i klart vejr.

56

12 Nærzone. Visualisering fra sydgrænsen mellem by og land ved Ringkøbing. Afstand til nærmeste nye vindmøl-le er 4,4 km. Oplevelsen af Velling Kirke og Ringkøbing 

Fjord forstyrres ikke af de nye vindmøller, der står langt til venstre i billedet. Vindmøllerne er trukket grå op for synlighedens skyld.

57

13 Nærzone. Eksisterende forhold fotograferet mod syd-øst fra mark ved Hebeltoft sydøst for Ringkøbing. Om-rådet er udlagt til byudvikling. Afstand til vindmøllen 

ved Vestarp, på 225 kW med totalhøjden 45 meter, er knap 2 km.

SiloSilo45 m mølle i Vesttarp

58

13 Nærzone. Visualisering fra mark sydøst for Ringkø-bing. Afstand til nærmeste nye vindmølle er 4,3 km. På grund af afstanden til de nye vindmøller er de mindre 

dominerende i det flade landskab.

59

Nærzone. Eksisterende forhold fotograferet mod syd-øst fra Vesttarpvej ved Hedegårdsmark øst for Ringkø-bing. Området er udlagt til byudvikling. Levende hegn 

og bevoksning skærmer fra dette område udsynet over det åbne, flade landskab.

1460

14 Nærzone. Visualisering fra Vesttarpvej øst for Ring-købing. Afstand til nærmeste nye vindmølle er 4,5 km. Det øverste af de nye vindmøller kommer til syne med 

rotor eller vingespidser over det nærliggende levende hegn. Ud-synet til vindmøllerne vil formentlig være det samme eller mindre 

fra et eventuelt kommende boligområde. Vindmøllerne er trukket hvide op for synlighedens skyld.

61

67 m mølle ved Vestas

45 m mølle ved Vestas

Silo

43 m møller i Gestenge Vindmøllepark

15 Nærzone. Eksisterende forhold fotograferet mod syd-øst fra den sydlige side af jernbanebroen ved Klaptoft. Herfra ligger Skovbjerg Bakkeø som en ramme om-

kring det flade slettelandskab. Siloer og industrien i Lem, samt vindmøllerne i Gestenge, ses over horisontlinien. Afstanden til 

vindmøllerne i Gestenge på 225 kW med totalhøjde på 43 meter er 6,3 km. Eksisterende vindmøller er tegnet op for synlighedens skyld.

62

15 Nærzone. Visualisering fra Jernbanebro ved Klaptoft. Afstand til nærmeste nye vindmølle er godt 1,1 km. De nye vindmøller står flot på den store flade, men de er 

store og meget dominerende. Vindmøllernes dimensioner svæk-ker oplevelsen af overgangen til bakkeøen i baggrunden. 

Den nye møllegruppe står klart adskilt fra de øvrige møller. Fra denne position bliver oplevelsen mindre rodet, når vindmøllerne i Gestenge er nedslidte og taget ned.

63

16 Nærzone. Eksisterende forhold fotograferet mod nord-øst fra Stauningvej, syd for Velling Mærsk Vindmøl-lepark og Tændpibe Vindmøllepark, som dominerer 

billedet. Bag vindmølleparkerne ses fra venstre møllerne i No på 127 meter imellem vindmøllerne ved Hjortmose på 100 me-

ter. Midt i billedet ses vindmøllerne i Nørhede på 100 meter, samt vindmøllerne nordvest for Højmark på 43 meter. Længst til højre i billedet ses vindmøllerne nordøst for Højmark på 73 meter. Ved møllerne til højre i billedet ser man gæs fouragere.

4 stk 43 meter møller ved Højmark 2 stk 74 meter møller

ved Højmark

Skorsten og 45 meter silo ved grøntfoderfabrik

i Nørhede3 stk 100 meter møller ved Nørhede

3 stk 100 meter møller ved Hjortmose

3 stk 127 meter møller ved No

64

16 Nærzone. Visualisering fra Stauningvej syd for vind-mølleparkerne Velling Mærsk og Tændpibe. Afstand til nærmeste nye vindmølle er knap 4 km. Vindmøllerne 

i Tændpibe, der bliver saneret, inden de nye vindmøller kommer op, er fjernet, og derved vil bare tre af de nye vindmøller ses bag 

de eksisterende. Vindmøllerne i Velling Mærsk er fra dette sted de dominerende, og de forskellige grupper af vindmøller adskil-ler sig tydeligt fra hinanden. Vindmøllerne er trukket hvide op for synlighedens skyld.

65

17 Nærzone. Eksisterende forhold fotograferet mod nord-øst fra Vennnervej, hvor man ser Vennergård i for-grunden. Afstanden til vindmøllerne i Hjortmose og 

Nørhede på 1,75 MW med totalhøjden 100 meter er henholds-vis 7,2 km og 6,9 km. Over horisontlinien ses også Dangrøntsi-

loen ved Nørhede. Det levende hegn slører udsigten over det fla-de landskab. 

Dangrønt silo100 m møller i Hjortmose Møllen tv står bag en silo

100 m møller i Nørhede 43 m møller nordvest for Højmark

66

17 Nærzone. Visualisering fra Vennervej ved Vennergård. Afstand til nærmeste nye vindmølle er godt 1,5 km. Fra denne position er vindmøllerækkerne let opfatteli-

ge. Trods vindmøllernes høje vertikale skala, virker de ikke vold-somme, da dimensionerne i landskabet med den store, åbne fla-

de kan bære de store vindmøller. Dog synes levende hegn og an-den bevoksning meget lav i forhold til vindmøllerne. Vindmøller-ne er trukket op med hvid farve for synlighedens skyld. De sydlig-ste møller står til højre, uden for billedet.

67

18 Nærzone. Eksisterende forhold fotograferet mod vest fra Røgindvej, rute28, øst for Lem, hvor levende hegn og anden bevoksning skærmer for udsyn over landska-

bet. Over bevoksningen skimter man tårnet på Velling Kirke samt rotor på vindmøllerne i Velling Mærsk. 

Eksisterende vindmøller er tegnet op med hvid farve for synlighe-dens skyld.

45 m møller i Velling Mærsk Velling Kirke

68

18 Nærzone. Visualisering fra Røgindvej øst for Lem. Af-stand til nærmeste nye vindmølle er godt 3,3 km. De nye vindmøller ses tydeligt over bevoksningen og er en 

markant forandring af landskabet. De står klart adskilt fra møl-lerne i Velling Mærsk Vindmøllepark. Fra dette punkt skærmer 

den fjerde mølle fra venstre for Velling Kirke. Vindmøllerne er trukket op med en lys grå farve for synlighedens skyld.

69

19 Nærzone. Eksisterende forhold fotograferet mod syd-vest fra Røgindvej, rute 28, nord for Højmark. På fo-to ser man to af de fire vindmøller på 160 kW med to-

talhøjden 43 meter, der står på bakkekammen nordvest for Høj-mark, omkring 450 meter væk. 

70

19 Nærzone. Visualisering fra Røgindvej, rute 28, nord for Højmark. Afstand til nærmeste nye vindmølle er 2,4 km. De eksisterende vindmøller, der vil blive sa-

neret, inden de nye vindmøller i Lem Kær kommer op, er fjer-net på billedet, og de nye vindmøller vil komme frem over bakke-

kammen. Hvor terræn og bevoksning er højest, vil kun vingespid-ser være synlige over bevoksningen og oplevelsen af vindmøller-ne vil være mindre forstyrrende end med de eksisterende. Af bil-lederne fremgår den store forskel i konstruktionerne tydeligt. De nye vindmøller er meget spinklere end de eksisterende. Vindmøl-

lerne er trukket lys grå op for synlighedens skyld.

71

20Nærzone. Eksisterende forhold fotograferet mod syd-vest fra Herningvej, vest for Nymøllevej. Dette er et af de få steder på denne strækning, hvor der er åbnin-

ger i bevoksningen, som gør det muligt at se ud over landskabet mod syd. 

Over bevoksningen ses de to nordligste af de vindmøller, der står nordvest for Højmark. Afstanden til vindmøllerne er 2,4 km.  

43 m møller nordvest for Højmark

72

20Nærzone. Visualisering fra Herningvej, vest for ny-møllevej. Afstand til nærmeste nye vindmølle er 4,4 km. Rotor og vinger fra de nye vindmøller står over 

bevoksningen på bakken, uden de forstyrrer oplevelsen af land-skabet voldsomt. Vindmøllerne er trukket op med en mørk grå 

for synlighedens skyld, og forekommer derfor meget mere mar-kante, end de vil gøre i virkeligheden, da afstanden er forholdsvis stor og møllerne vil stå mere utydelige.

73

Velling Kirke45 og 67 meter møller ved Vestas industribygninger i Lem

21 Mellemzone. Eksisterende forhold fotograferet mod nordvest fra et punkt nord for Dejbjerg, hvor de le-vende hegn og anden bevoksning skærmer for ud-

syn over landskabet. Tårnet fra Velling Kirke anes over bevoks-ningen. Lem by er skjult bag bevoksning, men industribygninger, 

skorstene og vindmøller ved Vestas ser man tydeligt. Fotografi-erne er generelt taget med normaloptik på 45 mm, så den ideelle betragtningsafstand i forhold til sammenligning af størrelser og perspektiv er 35 cm i papirudgaven af VVM-rapporten. 

74

21 Mellemzone. Visualisering fra Uglbjergvej nord for Dejbjerg. Afstand til nærmeste nye vindmølle er 5,1 km. Udsigten er fra denne position præget af industri 

og eksisterende vindmøller, og de nye vindmøller er ikke vold-somt forstyrrende. Vindmøllerne er trukket op med hvid for syn-

lighedens skyld. Fotografiene er generelt taget med normalop-tik på 45 mm, så den ideelle betragtningsafstand i forhold til sam-menligning af størrelser og perspektiv er 35 cm i papirudgaven af VVM-rapporten. Ideel betragtningsafstand må ikke forveksles med læserens foretrukne læseafstand.

75

22 Mellemzone. Eksisterende forhold fotograferet mod nordøst fra sommerhusområde ved Stauning Vester-strand. Vindmøller ved Velling Mærsk på 225 kW med 

totalhøjde på 45 meter og Tændpibe på 75 kW med totalhøjde på 30 meter står henholdsvis 2,1 km og 1,3 km væk. Vindmøller-

ne udfylder hele åbningen i bevoksningen, som sommerhusligger-ne oplever på en kort strækning af indkørselsvejen til sommerhus-området.

76

22 Mellemzone. Visualisering fra Sommerhusområde. Af-stand til nærmeste nye vindmølle er 4,6 km. På bille-det er de eksisterende vindmøller i Tændpibe fjernet. 

De nye vindmøller forstyrre mindre end de eksisterende, og når møllerne i Velling Mærsk bliver nedslidte og nedtaget, vil udsig-

ten forbedres væsentligt. De to parker står klart adskilte. Vind-møllerne er trukket op med en hvid farve for synlighedens skyld.

77

45 m møller i Velling Mærsk43 m møller i Gestenge 30 m møller i Tændpibe

23 Mellemzone. Eksisterende forhold fotograferet mod sydøst fra befæstet areal ved Ringkøbing Rådhus, hvor den lille jollehavn ligger i forgrunden. Langs 

kystlinien på den anden side af Ringkøbing Fjord, står tårnet fra Velling Kirke, Vindmøllerne ved Vestas industri, samt vindmøl-

lerne i Gestenge, Velling Mærsk og Tændpibe. Eksisterende vind-møller er tegnet op for synlighedens skyld.

Velling Kirke omgivet af møllerne ved Vestas i Lem på henholdsvis

45 og 67 meter

78

23 Mellemzone. Visualisering fra jollehavn ved Ringkøbing Rådhus. Afstand til nærmeste nye vindmølle er 7,2 km. De nye vindmøller er fra dette betragtningspunkt del-

vis skjult bag bakken, husene og bevoksning og er ikke markante.  Vindmøllerne er trukket op med sort for synlighedens skyld.

Nye møller i Lem Kær

79

Velling Kirke45 m møller i Velling Mærsk30 m møller i Tændpibe

24 Mellemzone. Eksisterende forhold fotograferet mod nordvest fra udsigtspunkt på Dejbjerg Hede. Her-fra kan man i klart vejr se 20 km ud over Ringkøbing 

Fjord. Nede i det flade landskab aner man tårnet fra Velling Kir-ke og ser vindmøllerne i Velling Mærsk på 225 kW med totalhøj-

de på 45 meter og Tændpibe på 75 kW med totalhøjde på 30 me-ter. Ideel betragtningsafstand i forhold til sammenligning af stør-relser og perspektiv er 35 cm i papirudgaven af VVM-rapporten. Ideel betragtningsafstand må ikke forveksles med læserens fore-trukne læseafstand.

80

24 Mellemzone. Visualisering fra udsigtspunkt på Dej-bjerg Hede, hvor de nye vindmøller forandre udsig-ten væsentligt, idet de er noget mere markante end de 

eksisterende vindmøller. Afstand til nærmeste nye vindmølle er knap 5,8 km. Vejrforholdene vil være afgørende for, hvor mar-

kante vindmøllerne vil fremstå, og de vil ofte være udvisket af dis. Vindmølleparken i Lem Kær står klart adskilt fra de øvrige vind-mølleparker. Vindmøllerne er trukket op med hvid for synlighe-dens skyld.

81

Vindmøller i Gestenge

25 Mellemzone. Eksisterende forhold fotograferet mod nord fra Stauningvej omtrent en km syd for Stauning Lufthavn. Landskabet er her præget af store landbrugs-

bygninger og siloer. Det øverste af vindmøllerne i Gestenge på 225 kW med totalhøjden 43 meter kikker frem over bevoksningen.

82

25 Mellemzone. Visualisering fra Stauningvej nord for Stauning, hvor rotor fra de nye vindmøller står over bevoksningen. De resterende vindmøller i Gest- 

enge står til højre for de nye møller. Vindmøllerne forstyrrer ik-ke landskabet. Afstand til nærmeste nye vindmølle er 7,1 km. 

Vindmøllerne er trukket op med en lys grå farve for synlighedens skyld. Ideel betragtningsafstand i forhold til sammenligning af størrelser og perspektiv er 35 cm i papirudgaven af VVM-rappor-ten. Ideel betragtningsafstand må ikke forveksles med læserens foretrukne læseafstand.

83

100 m møller ved Nørhede 100 m møller i Hjortmose

26Mellemzone. Eksisterende forhold fotograferet mod sydvest fra Hammelsvang, omtrent 1,5 km nord for Ølstrup. Foto er taget oppe fra Skovbjerg Bakkeø, 

hvor man over horisontlinien kan se vindmøllerne i Hjortmo-se til højre i billedet mellem bevoksningen, og Nørhede på 1,75 

MW med totalhøjden 100 meter, samt Dangrøntsiloen ved Nørhe-de helt til venstre i billedet. Eksisterende vindmøller er tegnet op med mørk grå for synlighedens skyld.

84

26Mellemzone. Visualisering fra Hammelsvang, nord for Ølstrup. Afstand til nærmeste nye vindmølle er 9,6 km. De nye vindmøller blander sig lidt med vind-

møllerne ved Nørhede, men beskueren opfatter alligevel anlæg-gene som klart adskilte, da de nye vindmøller vil fremstå lavere 

og mere utydelige end de eksisterende vindmøller på grund af af-standen. Vindmøllerne er trukket op med mørk grå for synlighe-dens skyld.

85

75 m mølle ved Hvide Sande

127 m møller ved No

100 m møller ved Hjortmose

45 m møller ved Vesttarp

100 m møller ved Nørhede

Skorsten Velling Kirke

43 m møller nordvest for

Højmark

74 m møller nordøst for

Højmark

45 m møller i Velling Mærsk Vindmøllepark

30 m møller i Tændpibe

Vindmøllepark

43 m møller i Gestenge

Vindmøllepark

27 Fjernzone. Eksisterende forhold fotograferet mod nordøst fra et punkt syd for broen i Hvide Sande, hvor der er frit udsyn over Ringkøbing Fjord og kysten på 

den anden side. Eksisterende vindmøller er tegnet op med hvid for synlighedens skyld. Fotografiene er generelt taget med nor-

maloptik på 45 mm, så den ideelle betragtningsafstand i forhold til sammenligning af størrelser og perspektiv er 35 cm i papirud-gaven af VVM-rapporten. Ideel betragtningsafstand må ikke for-veksles med læserens foretrukne læseafstand. 

86

11 nye vindmøller i Lem Kær

27 Fjernzone. Visualisering fra Hvide Sande. Afstand til nærmeste nye vindmølle 14,5 km. Vindmøllerne på den anden side af fjorden og dermed også de nye vindmøl-

ler vil ses i klart vejr. På grund af den store afstand er vindmøller-ne ikke dominerende eller forstyrrende. Den samlede udbredelse af 

vindmøller langs kysten vil være mindre, når de eksisterende vind-møller bliver taget ned. Bag møllerne i Lem Kær, og klart adskilt fra dem, står møllerne nordøst og nordvest for Højmark. Set herfra står målemasten ved Lem Kær-møllerne mellem mølle to og tre fra højre. Vindmøllerne er trukket op med hvid for synlighedens skyld. 

87

28 Fjernzone. Eksisterende forhold fotograferet mod syd-øst fra et punkt syd for Søndervig. Herfra ser man vindmøllerne i Hjortmose og Nørhede på 1,75 MW 

med totalhøjden 100 meter, samt vindmøllen ved Vestas i Ring-købing på 55 kW og totalhøjden 30 meter. Landskabet er præget 

af landbrugsbygninger og siloer, samt udsigten over Ringkøbing med skorstene og kirketårn. Eksisterende vindmøller er tegnet op for synlighedens skyld.

100 m møller i Nørhede

74 m møller øst for Højmark

100 m møller i Hjortmose

20 m mølle ved Ringkøbing Havn

88

11 nye vindmøller i Lem Kær

28 Fjernzone. Visualisering fra et punkt syd for Sønder-vig. Afstand til nærmeste nye vindmølle er 15,6 km. De nye vindmøller er tydelige over store afstande, når 

der som her ikke er nogen synderlig forhindring. Vindmøllerne er trukket op med hvid for synlighedens skyld.

89

127 m møller ved No100 m møller ved Hjortmose100 m møller ved Nørhede

29 Fjernzone. Eksisterende forhold fotograferet mod syd-vest fra Hoverdal, hvor man oppe fra Skovbjerg Bak-keø kan se vindmøllerne i No, Hjortmose og Nørhe-

den. Afstanden til møllerne i No er 4 km, møllerne i Hjortmose  7,4 km og møllerne i Nørhede 7,5 km.

90

Møller ved Nørhede

Nye møller i Lem Kær

29 Fjernzone. Visualisering fra Hoverdal. Afstand til nærmeste nye vindmølle 12,1 km. Fra denne positi-on ser iagttageren de nye vindmøller, men de er me-

get små og vil ofte forsvinde i dis. Vindmøllerne er trukket op med sort for synlighedens skyld. Set fra dette sted blander de nye 

vindmøller i Lem Kær sig lidt med møllerne i Nørhede, men da Lem Kær-møllerne vil fremstå svagere og mindre, kan betragte-ren godt adskille grupperne.

91

43 m møller i Gestenge

30Fjernzone. Eksisterende forhold fotograferet mod nord fra et lille fiskerleje ved Nyå, tæt på udløbet af Skjern Å, hvor landskabet er fuldstændig fladt og åbent. Midt 

i billedet kan den skarptseende i klart vejr lige se vingespidserne af vindmøller i Gestenge.

92

30Fjernzone. Visualisering fra fiskerleje fra et lille fi-skerleje ved Nyå, tæt på udløbet af Skjern Å. De nye møller rækker op i godt og vel træernes dobbelte høj-

de. Afstand til nærmeste nye vindmølle 13,1 km. Herfra er vind-møllerne meget små og vil kun være synlige i klart vejr. Vindmøl-

lerne er trukket op med hvid for synlighedens skyld. Fotografi-ene er generelt taget med normaloptik på 45 mm, så den ideelle betragtningsafstand i forhold til sammenligning af størrelser og perspektiv er 35 cm i papirudgaven af VVM-rapporten.

93

1Nærzone. Visualisering af alternativ (øverst) og hovedfor-slag (nederst) fra grusvej langs den nordvestlige del af Lem. Afstand til nærmeste nye vindmølle er godt 1,4 km. 

De nye vindmøller står lette og luftigte på den store flade. Vind-møllernes dimensioner gør hegnene meget små. Tårnet fra Vel-

ling Kirke ses til højre for den tredje mølle fra venstre på bille-det.  Til højre for den fjerde mølle fra højre står møllen på 45 me-ter  i Vesttarp. Den nærmeste række i alternativet virker uharmo-nisk langbenet. Vindmøllerne er trukket op med en lys grå farve for synlighedens skyld. Ideel betragtningsafstand er 35 cm.

94

Nærzone. Visualisering af alternativ (øverst) og hoved-forslag (nederst) fra Vennervej vest for Lem. Afstand til nærmeste nye vindmølle er knap 1,6 km. De nye vindmøl-

ler står i et let opfatteligt geometrisk mønster. Vindmøllerne vir-ker fra denne position ikke voldsomme, da dimensionerne i land-

6 skabet med den store flade kan bære de store vindmøller. Møller-ne i højre række i alternativet er højere til navhøjden og bærer en uharmonisk lille rotor. Vindmøllerne er trukket op med grå farve for synlighedens skyld. Ideel betragtningsafstand er 35 cm.

95

Nærzone. Visualisering af alternativ (øverst) og hovedfor-slag (nederst)  fra den sydvestlige del af Højmark. Afstand til nærmeste nye vindmølle er godt 2,4 km. Vindøllerne er store, 

men de står pænt og roligt i landskabet. Igennem de nordligste vind-møller, til højre på billedet, anes tårnet på Velling Kirke. Ved sam-

7 menligningen træder den høje navhøjde på nærmeste møllerække i alternativet tydelig frem og giver et mindre harmonisk indtryk. Vind-møllerne er trukket op med en mørk grå farve og kirken med hvid for synlighedens skyld.

96

Nærzone. Visualisering af alternativ (øverst) og ho-vedforslag (nederst) fra Vennervej syd for Velling. Af-stand til nærmeste nye vindmølle er knap 2,1 km.

På billedet ses kun 10 vindmøller, da den 11. står til venstre for billedet. Vindmøllerne nordøst for Højmark og tårnet fra Lem 

10 Sydsogns Kirke ses oppe på bakkeøen gennem de letopfattelige møllerækker. Dimensionerne på den store flade kan bære de nye vindmøller, som er store, men ikke virker voldsomme fra denne position. I alternativet ser man de forskellige rotorstørrelser, der giver en mindre harmonisk møllepark.

97

15 Nærzone. Visualisering af alternativ (øverst) og ho-vedforslag (nederst) fra jernbanebro ved Klaptoft. Af-stand til nærmeste nye vindmølle er godt 1,1 km. De 

nye vindmøller står flot på den store flade, men de er store og meget dominerende. Overgangen til bakkeøen i baggrunden for-

svinder fuldstændig på grund af vindmøllernes dimensioner. Fra denne position bliver oplevelsen mindre rodet, når vindmøllerne i Gestenge er nedslidte og taget ned. Forskellen i rotorstørrelse og navhøjde fremgår tydelig af sammenligningen. 

98

24 Mellemzone. Visualisering af alternativ (øverst) og ho-vedforslag (nederst) fra udsigtspunkt på Dejbjerg He-de, hvor de nye vindmøller forandre udsigten væsent-

ligt, idet de er noget mere markante end de eksisterende vindmøl-ler. Afstand til nærmeste nye vindmølle er knap 5,8 km. På denne 

afstand bliver forskellen mellem forslagene svære at skelne, og i et vejr med en sigtbarhed som på optagelsestidspunktet forsvinder ro-toren i disen. Vindmøllerne er trukket op med hvid farve for synlig-hedens skyld. Ideel betragtningsafstand er 35 cm.

99

4.8 Vurdering af påvirkning af landskabetLandskabet i og omkring Lem Kær er flad hedeslette, med Skovbjerg Bakkeø mod nord og øst. Lem Kær er meget åbent med få lave levende hegn og pilekrat i den nordlige del. Nord og øst for Lem Kær starter bakkeøen, der har varierende karakter med store bløde bakker, og skifter mellem at være åben og lukket på grund af ter-ræn og bevoksning. Mod syd er landskabet fortsat fladt langs Ringkøbing Fjord og også her varierer det mellem at være åbent med få levende hegn og lukket af mange levende hegn, bevoksning og plantager. Landskabet øst for Ringkøbing Fjord er præget af vindmøller, der bå-de ses i mindre grupper, men også de store vindmøl-leparker dominerer billedet mange steder. Vindmøller og til dels kirketårne er de kendetegn der oftest giver mulighed for genkendelse i landskabet.

Anlæggets fremtrædenAnlægget består af to rækker af vindmøller, med seks vindmøller i den vestlige række og fem vindmøller i den østlige række, der står orienteret i nordvestlig til sydøst-lig retning. Afstanden mellem vindmøllerne er ca. 320 meter og afstanden mellem de to rækker er knap 500 me-ter. Vindmøllerne vil være op til 149,9 meter høje. Nav-højden kan blive mellem 80 – 104,9 meter, mens rotor-diameter kan blive mellem 90 – 120 meter. Vindmøller-ne i den østlige række vil være ens, mens de kan få an-dre dimensioner i den vestlige række. Visualiseringerne i hovedforslaget viser en vindmølle med navhøjde 93,9 meter og rotordiameter 112 meter i begge rækker, da det er sandsynligt at vindmøllerne bliver ens. I den vestli-ge række kan der på sigt være mulighed for, at en eller to af de sydligste vindmøller udskiftes, da de fungerer som prøvemøller for Vestas. I forbindelse med prøvemøl-lerne, vil der vest for den vestlige række blive opstillet 1 – 4 målemaster. Afstanden fra vindmølle til målemast vil være ca. 300 meter i vestlig retning. Målemasten vil være en tresidet spids gittermast, med en bredde på ca. 5 meter ved jordoverfladen og en højde på ca. 94 meter.

Vindmøllerne er store og vil uden tvivl virke domi-nerende og markante fra visse lokaliteter, samtidig med at de vil være synlige fra store afstande, men konstruk-

Af hensyn til flysikkerheden kræver Statens Luft-fartsvæsen og Forsvarets Bygnings- og Etablissements-tjeneste lysmarkering af vindmøllerne. Lyset skal sidde på toppen af møllehusene. Lyset vil være rødt og lyse konstant med en styrke på 10 candela. Lyset kan blive afskærmet under vandret. Ti candela svarer til styrken i en 9 Watt pære.

AlternativetI alternativet vil anlægget bestå af to rækker med seks vindmøller i hver. Den vestlige række vil være iden-tisk med hovedforslagets, mens der i den østlige ræk-ke optræder en vindmølle mere. I den østlige række vil vindmøllerne have mindre rotordiameter og større nav-højde og afstanden mellem vindmøllerne vil være 290 meter. Visualiseringerne af alternativet viser en vind-mølle med navhøjde 104,9 meter og rotordiameter 90 meter. Forholdene for målemaster vil være det samme som i hovedforslaget.

I alternativet, hvor vindmøllerne i de to rækker har forskellig udseende, er det samlede udtryk uharmonisk. Anlægget fremstår ikke længere som en helhed, med der-imod som to møllerækker. De to rækker bliver letopfatte-lige fra alle vinkler og fra større afstande. Vindmøllerne i den østlige række, med den relativt lille rotordiameter, er uharmoniske og meget langbenede at se på.

Oplevelsen af landskabetForskellen mellem det flade slettelandskab og Skov-bjerg Bakkeø opleves ved færdsel i området. Fra den flade slette kan bakkeøen opleves som en markant ram-me omkring det flade landskab, og elementer som kir-ketårne, siloer og vindmøller opleves tydeligt i bakker-ne. Overgangen til bakkeøen er tydelig, idet man bevæ-ger sig fra det flade åbne, til et landskab med mere el-ler mindre bløde bakke og tættere bevoksning, der of-te giver varieret rumlig oplevelse. Oppe fra bakkeøen er der ofte udsyn over det bølgede landskab og fra åbne steder, udsigt over den flade slette og fjorden. Vindmøl-lerne vil være mere eller mindre synlige i nær- og mel-lemzonen, bortset fra inde i og bagved plantager, hvor-fra de ikke ses. Terræn, faste elementer og bevoksning vil mange steder skærme helt eller delvist.

tionsmæssigt er de spinkle med slanke vinger, som ofte vil dæmpe deres størrelse og dominans. Anlæggets ud-strækning fra nordligste til sydligste vindmølle er knap 1,8 km. Bredden af det samlede anlæg vil forekomme mere eller mindre bredt afhængig af hvilken vinkel, man anskuer det fra. Opfattelsen af vindmøllernes ge-ometriske mønster afhænger ligeledes af anskuerens position i landskabet. Her spiller det ind, hvorfra man ser ind på møllerækkerne, samt afstanden til vindmøl-lerne. Skærmende elementer i landskabet kan også væ-re med til at besværliggøre opfattelsen af møllerækker-ne. Når vindmøllerækkernes tydelighed forsvinder, vil anlægget fremtræde som en samlet gruppe af vindmøl-ler, der står i et tilfældigt mønster. Set fra nord og syd opfattes rækkerne generelt tydeligt, mens de set fra øst og vest for det meste opfattes i tilfældigt mønster. Fra øst og vest kan møllerækkerne dog opfates fra korte-re afstande. Vindmøllernes udseende forandre sig ef-ter vindforholdene, da de vil dreje møllehus og rotor efter vindretningen. På visualiseringerne 1, 6, 10 og 17 er vindretningen sat til at være fra vest. Visualiserin-gerne giver et billede af, hvor forskelligt vindmøller-ne fremtræder, når de opleves fra forskellige vinkler. Forfra fylder de mere og er noget mere dominerende, end når vindmøllen ses fra siden, og man ikke ser ro-tordiameteren i sin fulde udstrækning.

Både på tæt hold og over større afstande fremtræ-der vindmøllerne meget langbenede. Fra den flade slet-te, hvor de ses over bevoksning, og fra bakkeøen, hvor de når op over terræn og bevoksning, fremstår de som slanke og langbenede. På tæt hold syner levende hegn og anden bevoksning omkring møller meget småt.

Rotordiameter er relativ stor i forhold til navhøjde og vindmøllen virker harmonisk i det flade landskab. Vindmøllernes størrelse, spinkelheden og de forholds-vis tynde vinger, får dem til at syne langbenede.

Lokalt kan det store, flade slettelandskab rumme det forholdsvis store antal af store vindmøller. På større af-stande, fra det flade landskab og fra Skovbjerg Bakkeø, er det stadig et stort landskab med store vidder og lang-strakte udsigter, der kan bære de store vindmøller. An-lægget vil fremtræde som et orienteringsmærke, der ses fra store dele af det omkringliggende landskab.

100

Oplevelsen af kystlandskabetDen vestlige række vindmøller i Lem Kær står i den inderste del af Kystnærhedszonen. Vindmøllerne vil blive oplevet dels på langs ad kysten, dels på tværs af Ringkøbing Fjord fra Holmslands Klit.

Set på langs af kysten forstyrrer vindmøllerne ople-velsen af kystforløbet mindre, da de står væsentlig læn-gere bag kysten end de eksisterende vindmøller i Tænd-pibe og Velling Mærsk. Se visualisering nr. 12 og 23.

Set på tværs af fjorden vil de store vindmøller være mere markante end de mindre eksisterende vindmøl-ler, men de har en mindre udbredelse og virker der-med ikke væsentlig mere markante, også fordi afstan-den, man oplever dem over, er omkring 15 km, hvor sigtbarheden er dæmpet og vindmøllerne opleves me-re eller mindre udviskede.

NærzonenI nærzonen omkring Lem Kær, er der stort set fladt, bortset fra den østligste del af nærzonen, hvor overgan-gen til bakkeøen starter. Omkring Lem Kær er der me-get åbent med store skalaforhold i landskabet, og vind-møllernes dimensioner vil gøre at de er meget synlige. Ved overgangen til bakkeøen bliver skalaforholdene i landskabet mindre og mere varierede, og vindmøllerne ses over terræn og bevoksning. Levende hegn og anden bevoksning vil ofte i hele nærzonen skærme for hele, eller dele af, anlægget, selv på tæt hold.

modentlig vil man kunne se vindmøllerne fra 1. sal i de boliger, der ligger i udkanten af byen mod møller-ne. Bevoksning vil i høj grad skærme for udsynet til vindmøllerne. Se visualisering 2, 3, 4 og 5. Uden for bygrænsen opleves vindmøllerne i det åbne landskab. Se visualisering 1 og 6. Fra den østlige del af byen vil vindmøllerne sandsynligvis ikke blive set på grund af terræn, bevoksning og bygninger.

Fra Velling er den visuelle oplevelse den samme som i Lem, idet bevoksning skærmer for udsynet til vindmøl-lerne, som ses sporadisk over og igennem bevoksnin-gen. Se visualisering 11 samt visualisering fra Velling Kirke i afsnittet om kirker. Vindmøller vil formodentlig kunne ses fra 1. sal fra boliger i den østlige del af byen. Visualisering 10 viser oplevelsen fra bygrænsen.

Fra Højmark vil der fra steder i udkanten af byen væ-re udsigt til vindmøllerne, og de kan virke forstyrren-de for udsigten, se visualisering 8. Inde fra selve Høj-mark vurderer vi, at vindmøllerne ikke vil virke gene-rende. Fra Højmark vil man formodentlig også kunne se vindmøllerne fra 1. sal.

Visuel påvirkning af kulturlandskabetGravhøje og andre fredede kulturminderI området omkring Lem Kær ligger få fredede forhi-storiske spor. Ved Rydbjerg, knap 1,8 km fra nordligste mølle, ligger et fredet voldsted samt rester af en mer-gelgrav. Ingen af disse vil være påvirket af vindmøller-ne. Ringkøbing-Skjern Museum har udtalt, at forekom-sten af skjulte fortidsminder er ukendt, da der ikke er foretaget arkæologiske undersøgelser på stedet. Det vil derfor være nødvendigt med en arkæologisk forunder-søgelse for at afklare denne problemstilling.

I området eksisterer flere kulturområder, hvor der har været tørvegravning, men vi mener ikke, at der vil være visuelle gener fra vindmøllerne.

KirkerInden for nærzonen ligger to middelalderkirker, Vel-ling Kirke og Sønder Lem Kirke, samt Lem Sydsogns Kirke fra 1930’erne.

Velling Kirke ligger i den vestlige udkant af Velling by, godt to km fra vindmøllerne. Set fra kirkegården

MellemzonenI mellemzonen er vindmøllerne kommet på større af-stand, og de vil ofte opfattes mindre i forhold til andre vindmøller eller landskabselementer, som landbrugs-bygninger, siloer og skorstene, der står tættere på be-tragtningspunktet. Vindmøllerne vil være med til at give dybde i landskabet, idet de giver et fokuserings-punkt langt væk, selv om de på grund af afstanden of-te vil udviskes af dis. Møllerne kan også fra denne af-stand forvrænge landskabets dimensioner, specielt fra Dejbjerg Hede, hvor de rager højt over horisontlinien og gør det svært at vurderer afstande og skalaforhold i landskabet.

FjernzonenFra fjernzonen bliver vindmøllerne oplevet fra den an-den side af Ringkøbing Fjord og fra bakkeøen mod nord, indtil Hoverdal Plantage. På grund af den store afstand vil vindmøller hovedsagelig blive set i klart vejr, og vil kun udfylde en lille del af synsfeltet. Vindmøllerne for-styrrer ikke landskabsoplevelsen eller forandre udsig-ten markant, men de kan ses fra store afstande ,og set fra det flade landskab er de tydeligt større end de ek-sisterende møller.

Oplevelsen fra nærmeste byerFra Lem vil den visuelle oplevelse af vindmøllerne ik-ke være markant ved færdsel i gader og haver, men for-

Foto 4.8  Landskab 2008

101

vil vindmøllerne indgå i samspil med boliger, anten-ner, lygtepæle og flagstænger i Velling.

Kirken, og især kirketårnet, er ofte synligt i det fla-de landskab omkring Velling, uden at være markant. Kirketårnet kan fra positioner øst for vindmøllerne ses mellem møllerne. Se visualisering 1 og 7. Fra den sydli-ge del af Ringkøbing og fra jollehavnen i Ringkøbing, hvor man oplever kirken ligge markant ved fjorden, ses vindmøllerne til venstre for kirken. Se visualise-ring 12 og 23. Hvor kirken opleves markant i landska-bet, står vindmøllerne ikke direkte bag den, og vind-møllerne vil ikke påvirke oplevelsen af kirken i kul-turlandskabet, ligesom udsigten fra kirken ikke vil på-virkes væsentligt.

Sønder Lem Kirke ligger i den østligste del af Høj-mark med udsigt over landskabet mod syd og til dels sydvest, godt tre km fra vindmøllerne. Størstedelen af vindmøllerne vil være synlige fra kirkegården, fortrins-vis den sydlige del.

Vest for Lem Kær kan kirketårnet ses på bakkeøen mellem mølletårnene. Kirken opfattes klart i bakkerne, adskilt fra elementerne på den flade slette, og vi vurde-rer, at der ikke er en visuel gene. Se visualisering 10.

Øst for kirken ses kirketårnet i vinterhalvåret i visu-el sammenhæng med vindmøllerne. Idet man kommer tættere på kirken, forsvinder vindmøllerne bag land-skabselementer og bevoksning.

Kirken ligger - set fra syd - markant i landskabet, men ses fra denne vinkel ikke i visuel sammenhæng med vindmøllerne.

Kirkens beliggenhed og den skærmende bevoksning på kirkegårdens østlige del medfører, at der ikke vil væ-re en væsentlig påvirkning af oplevelsen af kirken i kul-turlandskabet. Udsigten fra kirkegården vil forstyrres af vindmøllerne, men nyplantet bevoksning langs den vestlige mur kan formentlig skærme for en del af ud-synet til vindmøllerne.

Lem Sydsogns Kirke ligger i Lem, godt to km fra vindmøllerne. Kirken er omgivet af høj bevoksning, og der er ingen udsyn mod vindmøllerne. Kirken er stort set heller ikke synlig fra omgivelserne. Fra kirkens par-keringsplads nord for kirken vil møllerne ses over vil-lakvarteret og udsigten vil svare nogenlunde til visu-

alisering 5. Kirkegården ligger oppe på bakkedraget i den nordøstlige del af Lem, og herfra er der ikke ud-sigt over det flade landskab. Vi vurderer, at der ikke vil være nogen visuel gene i forhold til kirken.

Rekreative forholdDejbjerg Hede, der ligger sydøst for vindmøllerne, bli-ver brugt til vandreture, og fra oldtidshøje i den vestli-ge del er der udsigtspunkter, hvor det i klart vejr er mu-ligt at se til Vesterhavet. I Dejbjerg Plantage er der helt lukket, og selv fra udsigtspunktet ved Dalgas minde-sten er det ikke muligt at se andet end bevoksning. Ud-sigten fra Dejbjerg Hede forstyrres væsentligt af vind-møllerne, som står markant på den flade slette.Se vi-sualisering 24.

Vest for Ringkøbing Fjord, hvor der ligger en del sommerhusområder,og hvor der fra klitterne ved Ve-sterhavet er udsigt over fjorden, ses vindmøllerne i klart vejr. Vindmøllerne påvirker ikke oplevelsen af den storslåede udsigt over fjorden og fjordkysten med siv og fugleliv.

På den nordlige side af Lem Sydsogns Kirke i Lem ligger et rekreativt grønt område. Fra anlægget ses vindmøllerne sporadisk over villakvarteret. Vindmøl-lerne har ingen visuel forstyrrende virkning på ople-velsen af anlægget.

Visuelt samspil med andre vindmøllerVindmøllerne i Lem Kær vil blive oplevet sammen med vindmøllerne i vindmølleparkerne Velling Mærsk og Gestenge, samt vindmøllerne ved Vestas industri, nord-øst for Højmark, Nørhede og Hjortmose. Fra få steder omkring Hoverdal Plantage vil de også opleves sam-men med møllerne i No.

Fra syd vil man opleve dem sammen med møllerne i Nørhede og Hjortsmode, som vil ses oppe på bakke-øen, samt vindmøllerne i Velling Mærsk og Gesten-ge. Vindmøllerne vil opfattes som klart adskilte an-læg, men samlet vil de præge landskabet. Fra øst vil vindmøllerne primært opleves sammen med møller-ne i Velling Mærsk. Også fra øst vil anlæggene opfat-tes adskilte, og møllerne i Velling Mærsk vil ofte stå uklare i disen.

Fra nord vil vindmøllerne opleves sammen med vind-mølleparken Gestenge eller Velling Mærsk, afhængig af position. Endnu længere mod nord vil de også ople-ves med møllerne i Nørhede og Hjortmose og få ste-der også med møllerne i No. Også fra nord vil vind-møllerne stå som klart adskilte anlæg. Fra vest vil man se vindmøllerne udstrække sig langs fjordkysten, sam-men med Velling Mærsk, Gestenge og vindmøller-ne ved Vestas industri. Herfra vil alle møller dog stå uklart i disen.

KonklusionAnlæggets fremtrædenVindmøllerne i Lem Kær vil træde tydeligt frem i land-skabet på grund af deres antal og størrelse, både over små og større afstande. Området rummer ikke andre anlæg af samme dimensioner, bortset fra Vestas’ fa-brikker. Levende hegn og anden bevoksning vil i mange tilfælde skærme for udsynet til vindmøllerne. Selv fra korte afstande til vindmøllerne kan bevoksning skær-me visuelt for vindmøllerne, så vindmøllerne bare kan anes gennem de vinternøgne træer. Det store, flade slet-telandskab, der strækker sig langs Ringkøbing Fjord og til Skovbjerg Bakkeø, kan med sin store skala bære de store vindmøller.

Anlægget opfattes som en helhed, hvor det nogle gan-ge er muligt at opfatte møllerækkerne. Fra større afstan-de opfattes rækkerne aldrig, men anlægget opfattes sta-dig som en helhed med et tilfældigt mønster.

AlternativAlternativet vil som helhed fremstå uharmonisk på grund af vindmøllernes markant forskellige udseen-de. Kun fra større afstande udviskes vingerne og for-skelligheden. Vindmøllerne i den østlige række vil og-så for sig selv fremstår uharmoniske på grund af den lille rotordiameter

Oplevelsen af landskabet og kystlandskabetDe eksisterende og allerede fastlagte vindmølleprojek-ter, der findes inden for mellemzonen, præger landska-bet øst for Ringkøbing Fjord. Det vil fra de fleste posi-tioner være muligt at se større eller mindre grupper af

102

vindmøller. Anlæggets dimensioner i Lem Kær vil dog bevirke, at det markerer sig anderledes og tydeligere i landskabet, end de eksisterende vindmøller har gjort. Vindmøllernes dimensioner vil ofte betyde, at overgan-gen til bakkeøen forsvinder fuldstændig. Fra bakkeøen vil vindmøllerne ofte ses over terræn og bevoksning og forstyrre eller blot forandre oplevelsen af landskabet. Hvis landskabet i forvejen er præget af dominerende landbrugsbygninger, siloer og industri, vil det ikke for-styrre landskabsoplevelsen, at vindmøllerne er synlige.

Set på langs af kysten forstyrrer vindmøllerne op-levelsen af kystforløbet mindre, da de står væsentlig længere bag kysten end de eksisterende vindmøller i Tændpibe og Velling Mærsk. Set på tværs af fjorden vil de store vindmøller ikke ændre oplevelsen væsent-lig på grund af den store afstand.

Oplevelsen fra nærmeste byerFra Lem og Velling vil bevoksning skærme for udsy-net til vindmøllerne, så rotor og vinger vil være delvist synlige. Vindmøllerne vil formentlig kunne ses fra vin-duerne fra 1. sal fra den østlige del af boligerne i Vel-ling og den vestlige del af boligerne i Lem.

Fra Højmark vil vindmøllerne ses over terræn og be-voksning, især fra boliger i den vestlige og sydlige del af byen. Formentlig vil bevoksning i haverne skærme en del, og den visuelle forstyrrelse af udsigten vil for-trinsvis opleves fra veje.

Visuel påvirkning af kulturlandskabet og rekreative forholdOplevelse af kulturmiljøer vil ikke blive forstyrret af vindmøllerne. Der er ingen skæmmende visuel påvirk-ning af de to middelalderkirke, Velling Kirke, der ligger vest for projektområdet, og Sønder Lem Kirke, der lig-ger øst for projektområdet. For Lem Sydsogns Kirke i Lem er der heller ingen skæmmende visuel påvirkning.

Udsigten fra Dejbjerg Hede forstyrres af de nye vind-møller, men ellers er der ingen forstyrrende visuelle op-levelser i forbindelse med de øvrige rekreative forhold.

Samspil med andre vindmøllerVindmøllerne i Lem Kær vil ofte opleves sammen med andre vindmøller. I de fleste tilfælde vil det være tyde-

ligt ,at de nye vindmøller er betydelig større end alle de eksisterende. Vindmølleanlæggene vil fremstå klart ad-skilte på grund af afstand og de nye vindmøllers stør-relse. Det vil flere steder give et mere roligt indtryk, at de eksisterende møller i Tændpibe og de fire møller nordvest for Højmark saneres. Der er ikke fundet ste-der, hvor vindmøllerne vil komme i konflikt med de eksisterende vindmøller.

4.9 Metode for visualiseringDe anvendte fotografier til visualiseringerne er optaget med digitalt 24 x 36 mm kamera med optik, der svarer til 45 mm brændvidde ved analoge optagelser og bedst gengiver synsindtrykket på stedet. For at visualiserin-gerne skal være sammenlignelige, er alle foto gengivet i samme lineære forstørrelse fra 36 mm til 280 mm, el-ler knap 8 gange. Det giver en ideel betragtningsafstand på 35 cm med hensyn til sammenligning og perspektiv.

For at få det ønskede motiv med på billederne til at visualisere naboforholdene, har det været nødvendigt at optage nabofoto A med en moderat vidvinkel, der sva-rer til 35 mm ved analoge optagelser. Det giver en ide-el betragtningsafstand på 28 cm med hensyn til sam-menligning og perspektiv.

Ideel afstand må ikke forveksles med læserens indi-viduelt foretrukne læseafstand.

Fotopunkterne er fastlagt ved måling af GPS-koor-dinater. Fotografierne er taget i sommeren, i septem-ber 2008 og i januar 2009.

Alle visualiseringer er udført i programmet Wind-Pro version 2.6, hvor hver enkelt visualisering er kon-trolleret ud fra kendte elementer i landskabet. Det dre-jer sig især om de eksisterende vindmøller.

Hvor de eksisterende møller er svære at se på grund af vejrforholdene eller afstanden, er de genoptegnet.

Endvidere vil de nye vindmøller ofte være gengivet overdrevent tydelige på visualiseringerne sammenlig-net med et normalt foto. Det er gjort for bedre at kunne vurdere møllernes indvirkning på landskabet i de situ-ationer, hvor man har en usædvanlig god sigtbarhed.

Ofte vil vingerne være svære at skelne mod himlen, og vindmøllerne er i den situation optegnet enten mør-

kere eller lysere, end de vil blive, for at kunne gengi-ve dem tydeligt.

På en række visualiseringer er vindretningen sat til at være fra vest for at give et indtryk af, hvor forskel-ligt vindmøllerne fremtræder, når møllehuset bliver op-levet fra forskellige vinkler.

Lysets betydning for vindmøllernes synlighedVindmøllernes synlighed skifter med både vejret og lyset. Vejret, eksempelvis i form af tåge, har naturlig-vis stor betydning for sigtbarheden, men også det loka-le lys på møllerne har afgørende indflydelse. Fra at stå som klare og tydelige, næsten hvide elementer i land-skabet kan vindmøllerne med lyset ændre sig til at fal-de i nærmest et med omgivelserne. Se foto 4.9.

Sammenligning af hovedforslag og alternativTil sammenligning af hovedforslag og alternativ er al-ternativet visualiseret fra seks udvalgte punkter, hvor hele parken bliver set. Her er møllerne mest tydelige og mindst skjult af andre landskabselementer. Ved be-tragtning fra disse punkter træder forskellen mellem de to forslag tydeligst frem.

Foto 4.9  To optagelser til illustration af, hvorledes skif-tende lys på vindmøller ændrer deres synlighed. 

103

5 Miljøkonsekvenser ved naboerKapitel 5 indeholder i afsnit 5.1 en gennemgang af den visuelle påvirkning ved nabobeboelser, derunder en visualisering af forholdene set fra fire af nabobeboel-serne inden for en kilometers afstand af møllerne . Af-snit 5.2 gennemgår støjpåvirkningen, og afsnit 5.3 be-handler skyggekastet ved nabobeboelse. Endelig vur-derer kapitlet de samlede miljøkonsekvenser ved nabo-beboelser i afsnit 5.4. Se tabel 5.1 for en oversigt over de forhold, som kapitel 5 behandler.

5.1 Visuel påvirkningAfstande til naboerI vindmøllecirkulæret er det fastlagt, at afstanden mel-lem vindmøller og nabobeboelse - målt som afstanden fra vindmølletårnet til boligens ydermur - skal være mi-nimum fire gange vindmøllens totalhøjde. I projektet vil vindmøllerne få en totalhøjde på 149,9 m. Det betyder, at afstanden til naboboliger skal være mindst 600 m.

Afstandskravene er opfyldt for alle naboboliger. De to nærmeste naboboliger er ved både hovedforslag og

alternativ nr. 17 og nr. 18 på Engholmvej 6 og 5, der ligger henholdsvis 655 og 603 meter fra den nordligste vindmølle i den vestlige række.

Endvidere er det i vindmøllecirkulæret fastlagt, at naboforhold skal belyses for alle naboer inden for 500 meter fra møllerne. Der er ingen boliger inden for den afstand, men da projektet vedrører møller, der er op til 149,9 meter høje, har vi valgt at belyse forholdene for naboer i afstanden op til en kilometer. Inden for den-ne afstand er der 19 boliger i det åbne land. Desuden

ligger et boligområde i det nordlige Lem inden for en afstand på knap 1,5 km. Området indgår i undersøgel-serne af støj og skyggekast, mens den visuelle påvirk-ning er behandlet i kapitel 4, blandt andet med visua-lisering nr. 1 til 5.

Afstanden til den enkelte nabobolig er anført i ta-bel 5.2.

I støjberegningerne er afstanden mellem mølle og bolig i stedet målt til udendørs opholdsareal, som kan ligge op til 15 m fra boligen i retning mod møllen.Støj-

Foto 5.1   Holmgårde ligger mere end en kilometer fra nær-meste mølle og har ikke udsigt til møllerne fra gårdspladsen.

Tabel 5.1 Forhold ved naboboliger i det åbne land og i LemHovedforslag 1 Alternativ 1

Afstand til nærmeste nabobolig (m) 603 603Nærmeste nabobolig (nabobolignummer) 18 18Afstand til nærmeste boligområde i Lem (m) 1458 1473Antal boliger i det åbne land inden for 1 km 19 19Antal naboboliger i det åbne land, der vil få over 44 dB(A) ved 8 m/s vind 0 0Antal naboboliger i det åbne land, der vil få over 42 db(A) ved 6 m/s vind 0 0Antal boliger i Lem, der vil få over 39 dB(A) ved 8 m/s vind 0 –Antal boliger i Lem, der vil få over 37 dB(A) ved 6 m/s vind 0 –Skyggekast indendørs, antal naboboliger i det åbne land med mere end ti timer pr. år 5 3Skyggekast udendørs, antal naboboliger i det åbne land med mere end ti timer pr. år 5 5Skyggekast indendørs og udendørs, antal boliger i Lem med mere end ti timer pr. år – –1 Forslagene er beregnet for den mest sandsynlige opstilling og mølletype for nuværende – Ikke anført i beregning

Tabel 5.2 Afstande til naboboliger, som er under 1 km

NaboboligAfstand i meter

Hovedforslag 1 Alternativ 1

Nabobolig 1, Holmgårde 6 719 715Nabobolig 2, Holmgårde 4 748 750Nabobolig 3, Holmgårde 10 670 692Nabobolig 4, Refstrup 5 970 994Nabobolig 5, Refstrup 3 955 969Nabobolig 6, Vennervej 12 970 970Nabobolig 7, Vennervej 16 881 881Nabobolig 8, Vennervej 18 847 847Nabobolig 9, Vennervej 20 978 978Nabobolig 10, Vennervej 22 670 670Nabobolig 11, Holmager 4 900 900Nabobolig 12, Holmager 6 A 907 907Nabobolig 13, Rydbjergvej 24 722 722Nabobolig 14, Stavnskjær 3 947 947Nabobolig 15, Engholmvej 2 891 891Nabobolig 16, Engholmvej 4 862 862Nabobolig 17, Engholmvej 6 655 655Nabobolig 18, Engholmvej 5 603 603Nabobolig 19, Engholmvej 3 797 797Boligområde NV i Lem2 ”Nabobolig 20” 1458 14731 Forslagene er beregnet for den mest sandsynlige opstilling og mølletype for nuværende2 Boligområdet ligger længere væk end en km, men er medtaget som nærmeste boligområde

104

Kort 5.1 Oversigt over naboboliger og nabovisualiseringer

Mål 1:25.000

Eksisterende vindmølleNabovisualisering med nummer

Nabobolig med nummer

Ny vindmølle med nummer

1 km afstand fra vindmøllerne

ASignaturer kort 5.1

Permanent arbejdsareal

1

* Målemast Ny vej

Eksisterende vej

N

105

beregningen kan således operere med mindre afstande end de afstande, der er anført i tabel 5.2

NaboboligerNabobolig 1, Holmgårde 6, er helt lukket af tæt have-bevoksning i retning mod vindmøllerne. Bevoksnin-gen vil skærme visuelt for møllerne og for skyggekast.

Nabobolig 2, Holmgårde 4, er åben mod syd ud mod vejen. Der er frit udsyn over landskabet syd for bevoks-ningen ved nabobolig 1 og de sydlige møller. Vindmøl-lerne i Velling Mærsk og Tændpibe er synlige.

Nabobolig 3, Holmgårde 10, er mod syd lukket for udsyn af hegn langs vejen. Lille terrasse er orienteret mod åbent land mod vest. Haven er orienteret mod nord med en mur mod vest.

Nabobolig 4, Refstrup 5, er orienteret mod syd og sydøst. Der er hegn og tæt bevoksning mod vest.

Nabobolig 5, Refstrup 3, har meget bevokset have, der er orienteret mod øst og sydøst. Store driftsbyg-ninger skærmer udsigt fra stuehuset mod vindmøller-ne. Fra lille allé, der fører frem til boligen, vil møller-ne være synlige i åbningen mod vest mellem drifts-bygningerne.

Nabobolig 6, Vennervej 12. Synet til møllerne fra hus er næsten helt afskærmet af driftsbygninger og be-voksning. En del af haven øst for boligen er nyanlagt og åben mod nordøst ud mod markerne. Herfra er der udsyn til møllerne. Fra dele af gårdsplads vil der være udsyn til de sydligste møller.

Nabobolig 7, Vennervej 16. Driftsbygning og bevoks-ning skærmer for en del af møllerne.

Nabobolig 8, Vennervej 18 har ikke udsyn til møl-lerne fra stuehus. Driftsbygninger skærmer. Fra den østlige del af haven vil møllerne måske kunne ses over bevoksningen.

Nabobolig 9, Vennervej 20. Ved ankomst til boligen er der frit udsyn til møllerne, dog med lidt bevoksning i forgrunden, ellers skærmer driftsbygningen, der dog

Foto 5.2   Serie af luftfoto af naboboliger. De blå pile ved nabobolig 5, 6 og 19 markerer 

visualiseringen. Visualiseringspunkt D nær nabo 12 ligger uden for luftfoto. @ luftfoto COWI

Nabobolig 6

Nabobolig 10

Nabobolig 9

Nabobolig 8

Nabobolig 7

 Nabobolig 1

Nabobolig 3

Nabobolig 4

Nabobolig 5

 Nabobolig 2 

106

næsten er faldet sammen. Haven er orienteret mod syd-vest, væk fra møllerne.

Nabobolig 10, Vennervej 22. Driftsbygning og be-voksning skærmer delvist mod møllerne. Lige foran gårdspladsen er der meget udsyn. Haven er orienteret mod syd, men åben mod øst.

Nabobolig 11, Holmager 4, er skærmet mod udsyn til vindmøllerne af bevoksning og driftsbygninger.

Nabobolig 12, Store Holmager, Holmager 6 A, er skærmet mod flere af møllerne af bevoksning, drifts-bygninger og gylletanke. Terrasse mod syd med udsigt mod de sydligste vindmøller. Ejerne har planer om nyt stuehus syd for haven med udsigt over landskabet og orientering direkte mod projektområdet .

Nabobolig 13, Rydbjerg, Rydbjergvej 24, er visuelt skærmet mod møllerne af en tæt bevoksning.

Nabobolig 14, Stavnskær 3. Hus og have oriente-ret mod syd og sydøst. Haven er kun omgivet af hæk mod møllerne. Huset ligger højt og der er direkte ud-syn mod møllerne.

Nabobolig 15, Engholmvej 2. Kun udsyn til vind-møllerne fra vejen.

Nabobolig 16, Engholmvej 4. Haven er orienteret mod syd, men meget lukket af høj hæk og træer. Bevoks-ning ved nabobolig 19 skygger for udsyn mod møller-ne på nær de nordligste.

Nabobolig 17, Engholm, Engholmvej 6, har en fuld-stændig åben have med frit udsyn til vindmøllerne i Velling Mærsk og Tændpibe og de nye møller.

Nabobolig 18, Engholmvej 5, har hus og have ori-enteret mod nord, væk fra de nye vindmøller. Der er åbent med frit udsyn til møllerne mod syd fra såvel hu-set som gårdspladsen. Specielt fra 1. sal er der sandsyn-ligvis udsigt mod vindmøllerne.

Nabobolig 19, Engholmvej 3, har hus og ret åben ha-ve orienteret mod syd-sydøst. Fra terrasse og have er der frit udsyn over hæk til de nye møller.

VisualiseringI forhold til naboboligerne er der visualiseret fra fi-re naboboliger i det åbne land, der ligger henholdsvis nord, øst, syd og vest for møllerne. Det er fra nabobo-lig nr. 19, 5, 6 og 12.

Nabobolig 11

Nabobolig 12

Nabobolig 13

Nabobolig 14

Nabobolig 15

Nabobolig 16

Nabobolig 19

Nabobolig 18

Nabobolig 17

107

AEksisterende forhold fotograferet mod syd fra nabo 19 på Engholmvej 3, hvor beboerne ser ud over Lem Kær. For at få det ønskede motiv med på billedet, har det været nød-

vendigt at fotografere med en moderat vidvinkel på 35 mm. Det giver en ideel betragtningsafstand på 27 cm med hensyn til sam-

menligning og perspektiv. Ideel betragtningsafstand må ikke for-veksles med læserens foretrukne læseafstand.

108

A Visualisering af møllerne i hovedforslaget fra nabo 19, Engholmvej 3. Afstand til nærmeste, nye mølle på visua-liseringen er knap 960 m, men nærmeste mølle står godt 

770 meter væk, uden for og til højre for visualiseringen. Møller-ne er store og markante og betydelig højere end bevoksningen. 

Opstillingen er entydig. For at få det ønskede motiv med på bille-det, har det været nødvendigt at fotografere med en moderat vid-vinkel på 35 mm. Det giver en ideel betragtningsafstand på 27 cm med hensyn til sammenligning og perspektiv. Ideel betragtnings-afstand må ikke forveksles med læserens foretrukne læseafstand.

109

B Eksisterende forhold fotograferet mod vest fra nabobolig 5, Refstrup 3. Foto er taget med normaloptik, og ideel betragtningsafstand er derfor 35 cm med hensyn 

til sammenligning og perspektiv. Ideel betragtningsafstand må ik-ke forveksles med læserens foretrukne læseafstand.

110

B Visualisering af møllerne i hovedforslaget fra plads mellem driftsbygninger ved nabobolig 5, Refstrup 3. Afstand til nærmeste mølle er godt 950 m. Set fra 

dette punkt er møllerne store og står overskåret af bevoksningen og bygningerne. 

111

Eksisterende forhold fotograferet mod nordøst fra børnenes legeområde på nabobolig 6, Vennervej 12, med normaloptik. Fra denne del af haven er der udsigt 

til Lem Kær, mens det kun i meget begrænset grad er tilfældet fra stuehuset.

C112

Den sydøstligste mølle er ikke synlig på billedet.C Visualisering af møllerne i hovedforslaget fra nabobo-lig 6, Vennervej 12. Afstand til nærmeste mølle er 980 m. Møllerne er store og dominerende, men står entydigt på 

Lem Kærs store flade. Det kan være svært at vurdere afstanden til møllerne. Driftsbygning skygger for udsigt til de nordlige møller.

113

Eksisterende forhold fotograferet mod øst fra grusvej sydøst for nabo 12, Holmager 6. Nabobolig 12 er næsten helt afskærmet mod udsigt til Lem Kær, men sydøst for 

haven udfolder denne udsigt sig. Det er her ejerne har planer om at opføre et nyt stuehus.

D114

Visualisering af møllerne i hovedforslaget fra grusvej sydøst for nabo 12, Holmager 6. Nabobolig 12 er skærmet mod flere af møllerne, men har udsigt til de 

sydligste vindmøller fra terrasse. Sydøst for haven vil man nær-mest se vinkelret ind på den sydlige del af de to rækker. Længst 

D til højre står målemasten. Afstand til nærmeste mølle fra foto-punktet er godt 710 m. Møllerne er store og dominerende, men står entydigt på den store flade.

115

Bliver der eksempelvis udsendt en såkaldt „rentone”, det vil sige en tydelig hørbar tone, vil den normalt væ-re meget generende.

Hvis der måles rentoner fra en vindmølle, vil der i støjberegningen blive tillagt yderligere 5 dB(A) for den pågældende vindmølle. Fra en ny, typegodkendt vind-mølle må der ikke være rentoner, der oftest vil være me-kanisk støj fra gear og lejer. Tonerne kan eventuelt op-stå, når møllen bliver ældre. I sådant tilfælde vil det væ-re en fejl i møllen, som ejeren skal udbedre.

Konklusion på visuel påvirkningNabobolig 2, 3, 14, 17 og 19 er de nærmeste boliger, hvorfra man mest markant vil opleve vindmøllerne, da der ikke er nogen væsentlig afskærmning mod møller-ne, men også fra naboboligerne 6, 7, 10, 12 og 18 vil man opleve de nye møller som markante.

5.2 StøjpåvirkningDe lovmæssige krav til støj fra vindmøller er nærme-re behandlet i afsnit 1.4. Reglerne betyder, at vindmøl-lerne ved Lem Kær ikke må støje mere end 44 dB(A) ved en vindhastighed på 8 m/s, henholdsvis 42 dB(A) ved 6 m/s, ved udendørs opholdsareal ved nabobebo-else i det åbne land.

I boligområderne må møllerne ikke støje mere end 39 dB(A) ved en vindhastighed på 8 m/s, henholdsvis 37 dB(A) ved 6 m/s. Nærmeste boligområde ligger i Lem, knap 1,5 km sydøst for møllerne.

En ændring af støjen på 3 dB(A) betyder målemæs-sigt en halvering eller fordobling af støjniveauet, mens det menneskelige øre oplever en ændring på 8 – 10 dB(A) som en halvering eller fordobling.

Det konkrete støjniveau afhænger af afstanden til vindmøllerne, af de klimatiske forhold, som vindens retning og hastighed, temperatur, lufttryk og luftfug-tighed, samt af de vindmølletekniske forhold. De vind-mølletekniske forhold er fastlagt for hver mølletype, blandt andet på grundlag af typegodkendelsen fra Ri-sø. Den første mølle vil have en prototypegodkendelse. For den skal der foreligge målinger eller beregninger, der er udført efter § 5, stk 3, nr. 1 i Støjbekendtgørel-sen, så det kan sandsynliggøres, at møllen vil overhol-de støjgrænserne. De næste 10 – 11 møller, afhængig af forslag, vil formodentlig blive almindelige, serieprodu-cerede møller med en normal typegodkendelse, herun-der en godkendt måling af støjen fra mølletypen.

Støjen fra de store vindmøller stammer primært fra vingernes rotation, hvor især passagen af tårnet kan give støj.

Det målte, eller beregnede, støjniveau for vindmøllen fortæller ikke alt om, hvor generende støjen kan være.

En voksende bekymring i befolkningen for, at de sto-re vindmøller udstråler væsentligt mere lavfrekvent støj end de møller, der allerede er opstillet, var med til at få igangsat et projekt, der blandt andet skulle afklare, om støjen fra moderne vindmøller har et væsentligt ind-hold af lave frekvenser og infralyd. Projektet gennem-føres i samarbejde mellem Risø DTU, DONG Energy, Aalborg Universitet og DELTA, med DELTA som pro-jektleder. Det er finansieret af Energistyrelsen under EFP06-programmet, og supplerende støtte er givet fra

Tabel 5.3 Støjpåvirkning ved naboboliger

NaboStøj fra vindmølle

ved vind 6 m/s dB(A)Grænseværdi Støj fra vindmølle

ved vind 8 m/s dB(A)Grænseværdi

Hovedforslag 1 Alternativ Hovedforslag 1 og 3 Alternativ 1 og 3

Nabobolig 1, Holmgårde 6 39,5 39,9

42 dB(A)

39,5 39,9

44 dB(A)

Nabobolig 2, Holmgårde 4 39,1 39,5 39,1 39,5Nabobolig 3, Holmgårde 10 41,8 41,9 41,8 41,9Nabobolig 4, Refstrup 5 38,6 38,6 38,6 38,6Nabobolig 5, Refstrup 3 37,6 37,4 37,6 37,4Nabobolig 6, Vennervej 12 36,9 36,9 36,9 36,9Nabobolig 7, Vennervej 16 37,6 37,7 37,6 37,7Nabobolig 8, Vennervej 18 37,9 38,0 37,9 38,0Nabobolig 9, Vennervej 20 36,8 36,8 36,8 36,8Nabobolig 10, Vennervej 22 39,7 39,8 39,7 39,8Nabobolig 11, Holmager 4 37,7 37,7 37,7 37,7Nabobolig 12, Holmager 6 A 39,3 39,5 39,3 39,5Nabobolig 13, Rydbjergvej 24 39,1 39,3 39,1 39,3Nabobolig 14, Stavnskjær 3 35,6 35,9 35,6 35,9Nabobolig 15, Engholmvej 2 37,2 37,6 37,2 37,6Nabobolig 16, Engholmvej 4 37,5 37,9 37,5 37,9Nabobolig 17, Engholmvej 6 39,7 40,1 39,7 40,1Nabobolig 18, Engholmvej 5 40,5 40,9 40,5 40,9Nabobolig 19, Engholmvej 3 38,4 38,8 38,4 38,8Boligområde NV i Lem2 - ”Nabobolig 20” 33,1 33,0 37 dB(A) 33,1 33,0 39 dB(A)1 Forslagene er beregnet for den mest sandsynlige opstilling og mølletype for nuværende2 Boligområdet ligger længere væk end en km, men er medtaget som nærmeste boligområde3 Beregning anfører samme værdier ved 6 m/s og 8 m/s, jævnfør samme kildestøj – Ikke anført i beregning

116

Kort 5.2 Støjkurver i hovedforslag ved vindhastigheden 6 m/s

Eksisterende vindmølleNummer på nabobolig

Ny vindmølle med nummer

37 dB(A)

Signaturer kort 5.2

3

1

42 dB(A)Støjkurver:

N

Vestas Wind Systems A/S, Siemens Wind Power A/S, DONG Energy, Vattenfall AB Vindkraft og E.ON Vind Sverige AB. Desuden har Vindmølleindustrien og Mil-jøstyrelsen deltaget i følgegruppen bag projektet.

Den 28. maj 2008 afholdt DELTA en workshop, hvor projektets hidtidige resultater og konklusioner blev fremlagt og debatteret. Projektet gennemførte målin-ger på prototyper af store vindmøller, vindmøller over 2000 kW, på Høvsøre Prøvestation. Projektet har blandt andet afklaret, at:

# Store vindmøller udstråler ikke hørbar infralyd. Niveauerne er langt under høretærsklen.

# Den lavfrekvente aerodynamiske støj er ikke mere fremtrædende for store møller end for mindre møller.

# Der er konstateret en svag stigning i den relative mængde af lavfrekvent støj sammenlignet med min-dre vindmøller i størrelsen 200 – 2.000 kW. Stignin-gen skyldes hovedsagelig toner fra gear ved frekven-ser under 200 Hz. Der kan ses en stigning for de sto-re vindmøller i størrelsesordningen 2 – 3 dB for støjen i dette frekvensområde. Delta forventer, at stigningen vil være mindre end 1 dB, når tonerne er dæmpet i de serieproducerede møller.

# Det udstrålede lydeffektniveau fra vindmøllerne stiger med vindmøllernes nominelle effekt. Stigningen er mindre for gruppen af vindmøller med mere end 1 MW nominel effekt end for gruppen af vindmøller med nominel effekt under 1 MW.

# På baggrund af en måleserie udført hos en nabo til Prøvestationen ved Høvsøre blev der konstateret en sammenhæng mellem den registrerede gene hos nabo-en og forekomsten af en lavfrekvent rentone i støjen fra en af vindmøllerne.

Delta forventer, at det lavfrekvente støjniveau in-dendørs ved naboer til vindmøller ikke stiger, når sto-re vindmøller sammenlignes med møllerne i størrelsen 200 – 2.000 kW. Forudsætningen er, at rentonerne re-duceres, inden møllerne kommer på markedet, og mi-nimumsafstanden på fire gange vindmøllens totalhøj-de mellem nabobolig og vindmølle bliver overholdt.Reference /1/ 

Menneskets opfattelse af en støjkilde afhænger og-så af baggrundstøjens niveau. Selv om støjemissionen

117

Eksisterende vindmølleNummer på nabobolig

Ny vindmølle med nummer

37 dB(A)

Signaturer kort 5.3

6

1

42 dB(A)Støjkurver:

N

Kort 5.3 Støjkurver i alternativet ved vindhastigheden 6 m/sfra en vindmølle stiger med stigende vindhastighed, vil baggrundsstøjen som regel ’overdøve’ støjen fra vind-møllen, hvis vindhastigheden er over 8 – 12 m/s.

Ved vindhastigheder over 10 m/s stabiliserer støj-emissionen sig - eller falder - for pitch-regulerede møl-ler, som der er tale om ved Lem Kær.

På nogle vindmølletyper reguleres kræfterne ved at hele vingen kan drejes, når det blæser for meget. Det kaldes pitch-regulering.

På andre møller regulerer vingernes profil be-lastningen ved at danne lufthvirvler, når hastig-heden bliver for høj. Det kaldes stall-regulering. Reference /2/ 

Beregningsforudsætninger Beregningerne er foretaget efter retningslinjerne i ‘Støj-bekendtgørelsen’ og er udført i programmet ‘Wind-PRO version 2.6.1.252. Der er anvendt følgende for-udsætninger:

3,0 MW-mølle: * 11 vindmøller i hovedforslag og 6 i alternativ med

navhøjde på 93,9 m, rotordiameter 112 m og total-højde 149,9 m.

* I alternativ 6 vindmøller med navhøjde på 104,9 m, rotordiameter 90 m og totalhøjde 149,9 m.

* Begge vindmølletyper har en kildestøj på 102,8 dB(A) ved både 6 m/s og 8 m/s i begge forslag.

* Ingen rentone fra møllerne.

Støjmåling og støjdæmpningVed ejerens anmeldelse af vindmøllerne efter Bekendt-gørelse om støj fra vindmøller kan Ringkøbing-Skjern Kommune kræve en støjmåling på vindmøllerne for at sikre, at støjbekendtgørelsens krav er overholdt. Hvis efterfølgende støjmåling viser, at vindmøllerne ikke overholder gældende lovkrav, skal de støjdæmpes, eller driften skal indstilles. Støjen kan dæmpes ved at ned-sætte vingernes rotationshastighed ved de vindstyrker, hvor støjen er kritisk.

Projektet er støjdæmpet i en grad, så den beregne-de produktion er betydelig lavere end den mulige pro-duktion.

118

Samlet vurdering af støjbidrageneTabel 5.3 viser den beregnede maksimale støjimmis-sion, støjpåvirkning, ved vindhastigheden 6 m/s og 8 m/s ved de 19 naboer i det åbne land inden for en km fra møllerne og ved det nærmeste punkt i boligområdet i Lem. I Lem er støjen mindst 3,9 dB(A) under græn-seværdien. I Velling vil den være endnu lavere, da der er større afstand hertil.

Alle naboer i det åbne land og alle boliger i Lem vil få en beregnet støjbelastning fra vindmøllerne, der lig-ger under lovkravenes maksimum.

Konklusion på støjpåvirkningKravene i „Støjbekendtgørelsen” er overholdt for alle naboboliger i det åbne land og boligområderne i Lem

De højeste beregnede støjbidrag ved vindhastig-hederne på 6 m/s og 8 m/s ligger i hovedforslaget 0,2 dB(A) under grænseværdien ved 6 m/s, og 0,1 dB(A) i alternativet. Ringkøbing-Skjern Kommune kan kræve, at der bliver udført en støjmåling af vindmøllerne for at sikre, at grænseværdierne bliver overholdt.

Den største støjpåvirkning får nabo 3, øst for møllerne, samt nabo 18, nord og nordøst for de to møllerækker.

5.3 SkyggekastGenereltSkyggekast er genevirkningen fra vindmøllevinger-nes passage mellem solen og opholdsarealet. For at der kan opstå skyggekast, skal solen skinne, og møllevin-gerne skal samtidig rotere. Genevirkningen vil typisk være størst inde i boligen, men kan også være stor ved ophold udendørs, hvor skyggen fejer hen over jorden.

Skyggekastets omfang afhænger af, hvor solen står på himlen, om det blæser og hvorfra, af antallet af vind-møller i en gruppe og deres placering i forhold til na-boboligerne, samt af de topografiske forhold og møl-lernes rotordiameter.

LovgivningDer er ikke indført danske normer for hvor store gener fra skyggekast, en vindmølle må påføre naboerne. Mil-

jøministeriets Vejledning om planlægning for og land-zonetilladelse til opstilling af vindmøller anbefaler, at nabobeboelser ikke påføres skyggekast i mere end 10 timer om året, beregnet som reel skyggetid. Beregnin-gen foretages for udendørs opholdsarealer eller ved et lodret vindue vendt mod vindmøllerne.

Edb-program mod gener ved skyggekastHvis skyggekastet giver gener, der er uacceptabelt hø-je, kan der installeres et softwareprogram i de vindmøl-ler, som giver generne. Programmet stopper møllerne

i de mest kritiske perioder. Bygherre er indstillet på at installere skyggestop.

Ringkøbing-Skjern Kommune kan i VVM-tilladel-sen stille krav om, at programmet installeres. Stop af vindmøllerne i perioder med generende skyggekast ved naboer vil give et betydningsløst produktionstab.

Beregningsmetode ved Lem KærBeregningerne af skyggekast er foretaget for udendørs skyggekast for et opholdsareal på 20 gange 15 m. In-dendørs skyggekast er beregnet gennem et vindue på 1

Tabel 5.4 Skyggekast ved naboer

NaboAnbefalet maksimum 10 timer/år

Udendørs skyggekast i timer og minutter pr. år Indendørs skyggekast i timer og minutter pr. årHovedforslag 1 Alternativ 1 Hovedforslag 1 Alternativ 1

Nabobolig 1, Holmgårde 6 8:30 8:47 6:59 7:06Nabobolig 2, Holmgårde 4 8:03 7:39 6:39 6:09Nabobolig 3, Holmgårde 10 27:02 23:58 22:15 19:11Nabobolig 4, Refstrup 5 13:04 11:59 10:51 9:40Nabobolig 5, Refstrup 3 12:38 11:15 10:36 9:09Nabobolig 6, Vennervej 12 0:00 0:00 0:00 0:00Nabobolig 7, Vennervej 16 0:00 0:00 0:00 0:00Nabobolig 8, Vennervej 18 0:00 0:00 0:00 0:00Nabobolig 9, Vennervej 20 0:00 0:00 0:00 0:00Nabobolig 10, Vennervej 22 6:41 4:24 5:46 3:34Nabobolig 11, Holmager 4 3:34 4:00 2:49 3:11Nabobolig 12, Holmager 6 A 16:42 16:24 13:52 12:57Nabobolig 13, Rydbjergvej 24 14:05 14:17 11:39 11:40Nabobolig 14, Stavnskjær 3 2:47 2:50 2:22 2:23Nabobolig 15, Engholmvej 2 1:43 1:42 1:21 1:20Nabobolig 16, Engholmvej 4 2:04 2:03 1:40 1:39Nabobolig 17, Engholmvej 6 6:21 6:13 5:05 4:57Nabobolig 18, Engholmvej 5 8:49 8:43 6:55 6:53Nabobolig 19, Engholmvej 3 3:41 3:40 3:03 3:03Boligområde NV i Lem2 ”Nabobolig 20” – – – –1 Forslagene er beregnet for den mest sandsynlige opstilling og mølletype for nuværende – Ikke beregnet

119

m gange 1 m, vendt mod vindmøllerne. Skyggekastet er beregnet i WindPro version 2.6.1.252, som er base-ret på følgende forudsætninger:* Solens højde over horisontlinien skal være mere

end tre grader, da skyggekast under tre grader op-fattes som uproblematisk.

* Afstande på mere end to km fra møllerne er ikke medtaget i beregningerne, da skyggekast ikke er et problem på de afstande. Foruden sol og blæst er vindretningen afgørende for

hvor meget skyggekast, der opstår. Værdien for skyggekast i værste tilfælde er det antal

timer, der maksimalt kan være skyggekast. Det vil sige det antal timer, solen står bag ved møllens rotor uan-set, om det er overskyet eller vindstille.

Værdien i værste tilfælde bliver omsat til sandsynlige værdier i programmets beregninger. Sandsynlig værdi kaldes også reel værdi. Den reelle værdi for skyggekast er værste værdi korrigeret for vindstille og overskyede timer samt vindretning i et normalt år i Danmark. Der er i alle beregninger over reel værdi taget højde for rotor-vinkel, det vil sige vindretning, og hvor tit møllevinger-ne står stille, samt antallet af soltimer. Møllernes drifttid er beregnet ud fra effektkurve og beregnede vindforhold på placeringen. Solskinstatistik er gennemsnitsdata fra Danmarks Meteorologiske Institut for Danmark.

Det er ikke kun antallet af timer, der er vigtigt for oplevelsen af skyggekast. Også tidspunktet spiller ind. Eksempelvis vil skyggekast tidligt om morgenen for nogle være uden betydning, mens skyggekast i efter-middagssolen, hvor man sidder på terrassen, er kritisk for mange. Derfor beregnes også en kalender, der viser præcist på hvilke dage og i hvilke tidsrum, skyggekast kan indfinde sig ved den enkelte nabobeboelse. Af ka-lenderne kan man se, hvornår solen står op og går ned, hvornår skyggekast kan indtræde, hvor længe det va-rer, samt fra hvilken mølle, det kommer. For at give et hurtigt overblik er kalenderen vist i en simpel grafisk fremstilling. Se figur 5.1.

Endelig er skyggelinjerne beregnet, og der er udteg-net kort med skyggelinjer fra møllerne, der viser, hvor et bestemt antal skyggetimer i reel værdi ligger i land-skabet. Se kort 5.4 og 5.5.

Kort 5.4 Skyggelinjer i hovedforslaget

Eksisterende vindmølleNummer på nabobolig

Ny vindmølle med nummer

0 timer/år 5 timer/år

Signaturer kort 5.41

20 timer/år 25 timer/år15 timer/årSkyggekurver: 10 timer/år

6120

Af kortet kan man tilnærmelsesvis aflæse, hvor mange skyggetimer den enkelte nabo vil blive udsat for. I bereg-ningen er der ikke taget hensyn til, om der ligger bygnin-ger eller tæt, høj bevoksning mellem boligen og møllen, som reducerer skyggekastet. Skyggekastet kan derfor i nogle tilfælde være væsentligt lavere i virkeligheden end i beregningerne, men ændres forholdene omkring boligen, kan skyggekastet blive, som beregningerne viser.

Skyggekast ved projekt ved Lem KærDer er i tekst, figur og tabel og på kort arbejdet med ti-mer i reel værdi, da disse er vurderet som de væsent-ligste for naboernes belastning.

Tabel 5.4 gengiver de reelle værdier for udendørs og indendørs skyggekast i timer og minutter for na-boboligerne.

Tabeller med eksakte tal samt figurer kan rekvire-res ved kommunen for hver nabo. Kort 5.4 og 5.5 vi-ser isolinjerne for skyggekastet. Figur 5.1 viser, hvor-når skyggekastet rammer på året og dagen.

HovedforslagetFem naboboliger vil blive ramt af flere end ti timers skyggekast både indendørs og udendørs i hovedforsla-get. Tre af boligerne, nr. 3, 4 og 5, ligger øst for møl-lerækkerne, mens de to andre, nr. 12 og 13, ligger vest for møllerækkerne.

Nabobolig 3 vil blive ramt fra januar til midten af maj og igen fra slutningen af juli og året ud i tidsrum-met 14 – 21.

Nabobolig 3 har en lille terrasse, der er orienteret mod åbent land mod vest, mens haven er orienteret mod nord med en mur mod vest.

Nabobolig 4 vil blive ramt fra januar til midten af maj og igen fra slutningen af juli til sidste halvdel af november i tidsrummet 15 – 21.

Nabobolig 4 er orienteret mod syd og sydøst. Der er hegn og tæt bevoksning mod vest, så skyggekastet i praksis sandsynligvis vil være minimal.

Skyggekastet vil ramme nabobolig 5 fra begyndelsen af marts til midten af oktober i tidsrummet 17 – 22.

Nabobolig 5 har en meget bevokset have, der er ori-enteret mod øst og sydøst. Store driftsbygninger skær-

Kort 5.5 Skyggelinjer i alternativet

Eksisterende vindmølleNummer på nabobolig

Ny vindmølle med nummer

0 timer/år 5 timer/år

Signaturer kort 5.51

20 timer/år 25 timer/år15 timer/årSkyggekurver: 10 timer/år

6 121

mer udsigt fra stuehuset mod vindmøllerne. Sandsyn-ligvis bliver naboboligen derfor i praksis næppe ramt af skyggekastet.

Nabobolig 12 bliver ramt af skyggekastet fra marts til midten af oktober i tidsrummet 5 – 8:45.

Nabobolig 12 er skærmet mod flere af møllerne af be-voksning, driftsbygninger og gylletanke. Terrasse mod syd med udsigt mod de sydligste vindmøller. Ejerne har planer om nyt stuehus og ny have med udsigt over land-skabet og orientering direkte mod projektområdet.

Nabobolig 13 bliver ramt af skyggekastet fra begyn-delsen af januar til begyndelsen af maj og igen fra be-gyndelsen af august til begyndelsen af december i tids-rummet 6:30 – 9:45.

Nabobolig 13 er visuelt skærmet mod møllerne af en tæt bevoksning, hvor skyggekastet måske kun træn-ger igennem i vinterhalvåret, hvor der ikke er blade på løvtræerne.

AlternativetI alternativet vil de fem samme boliger som i hovedfor-slaget blive ramt af mere end 10 timers udendørs skyg-gekast, mens det kun er boliger nr. 3, 12 og 13, som vil blive ramt af indendørs skyggekast på mere end ti timer.

Som det fremgår af kort 5.4 og 5.5 ligger isolinjerne for skyggekast forholdsvis ens i hovedforslaget og al-ternativet, og skyggekastet ved naboboligerne vil der-for minde om hinanden i de to forslag.

Konklusion på skyggekastFem naboboliger, nr. 3, 4, 5, 12 og 13, vil teoretisk få mere end ti timers udendørs skyggekast om året i bå-de hovedforslag og alternativ.

Indendørs skyggekast på mere end ti timer rammer de samme boliger i hovedforslaget, mens det kun er boli-gerne 3, 12 og 13, som får mere end ti timers indendørs skyggekast i alternativet. Ved nabobolig 4, 5 og 13 vil be-voksning og driftsbygninger skærme for skyggekastet, så det sandsynligvis kommer under 10 timer årligt.

Nabo 3 vil få skyggekastet om eftermiddagen eller aftenen, mens nabo 12 i nyt stuehus vil få det tidligt om morgenen. I den eksisterende bolig vil der næppe blive skyggekast på grund af skærmende driftsbygninger.

Figur 5.1 Kalender med udendørs skyggekast hos naboer ved hovedforslag

Måned

Figur 5.1 Kalender med udendørs skyggekast ved naboer, der har over 10 timer reel skyggekast om året.  Farven henviser til den mølle, der giver skyggekast. 

Tid p

å døg

net

Tid

på d

øgne

tTi

d på d

øgne

t

Tid p

å døg

net

Tid p

å døg

net

Nabo 12

Nabo 13

Nabo 5

Nabo 4

Nabo 3

Møller

123

456

789

1011

122

I forhold til bolig 3 og 12 vil der være behov for skyggestop.

5.4 Vurdering af miljøkonsekvenser ved naboer Afstandskravene er overholdt for samtlige naboer.

Nabobolig 2 og 3 øst for vindmøllerne og nabobo-lig 14, 17 og 19 nord for vindmøllerne er de nærme-ste boliger, hvorfra man mest markant vil opleve vind-møllerne, da der ikke er nogen væsentlig afskærmning mod møllerne, men også fra naboboligerne 6, 7, 10 og 12 vest for vindmøllerne og 18 nord for vindmøllerne vil man opleve de nye møller som markante.

StøjpåvirkningKravene i „Støjbekendtgørelsen” er overholdt for alle naboboliger i det åbne land og for Lem samt Velling.

De højeste støjpåvirkninger fra de nye vindmøller ved nabobeboelserne ligger ved vindhastigheden 6 m/s og 8 m/s mindre end 1 dB(A) under grænseværdier-ne for en enkelt bolig, nabobolig nr. 3.

Ringkøbing-Skjern Kommune kan kræve, at der bli-ver udført en støjmåling af vindmøllerne for at sikre, at grænseværdierne bliver overholdt.

Den største støjpåvirkning får nabo 3, Holmgårde 10, øst for møllerne, samt nabo 18, Engholmvej 5. Kun ved nabobolig nr. 3 er støjbidraget tæt på grænseværdien.

SkyggekastTo boliger vil sandsynligvis få skyggekast i mere end ti timer årligt. Det drejer sig om nabo 3, Holmgårde 10, og nabo 12, Holmager 6 A ved eventuel nyt stuehus. Nabo 3 vil få skyggekastet om eftermiddagen eller aftenen, mens nabo 12 i nyt stuehus vil få det tidligt om morge-nen. I den eksisterende nabobolig 12 vil der næppe bli-ve skyggekast på grund af skærmende driftsbygninger.

I forhold til bolig 3 og 12 vil der være behov for skyggestop.

Samlet vurdering af naboforholdLovgivning om afstand er overholdt ved alle boliger.

Kravene i „Støjbekendtgørelsen” er overholdt for alle naboboliger i det åbne land og for Lem samt Velling.

To naboboliger vil få mere skyggekast end det an-befalede maksimum på ialt 10 timer om året. Skygge-kastet falder tidligt på morgenen i sommerhalvåret for naboen mod vest, mens det falder fra eftermiddag til aften ved naboboligen mod øst.

Af hensyn til to naboer mod øst og vest bør der stil-les krav om skyggestop.

Samlet set vil nabobolig 3, Holmgårde 10, nyt stue-hus ved nabo 12, Holmager 6A, samt nabo 17 og 18 på Engholmvej 6 og 5 få mest gene af vindmøllerne i form af udsyn, støj og skyggekast.

123

N

6 Øvrige miljøkonsekvenser

6.1 LuftforureningEmissionerI Danmark kom ca. 85 % af elektricitetsproduktionen i 2006 fra fossile brændsler, mens resten kom fra vedva-rende energianlæg, især vindmøller. På den baggrund kan den gennemsnitlige emission fra elproduktionen baseret på fosile brændsler beregnes til 621 g CO2, 0,12 g SO2 og 1,14 g NOx pr. produceret kWh. Reference /1/

Etablering af en større vindmøllekapacitet vil dermed medvirke til yderligere at fortrænge fossile brændsler fra konventionelle kraftværker, og dermed til at Dan-mark vil kunne opfylde sin forpligtigelse i forhold til reduktion af emissionen af drivhusgasser, den såkald-te Kyoto-aftale.

I projektet ved Lem Kær opstilles 11 nye vindmøller. En del af møllerne er demonstrationsmøller og opstilles i område 14, som foreslået i Temaplan for vindmøller i Ringkøbing-Skjern kommune. Reference /2/

Med ovenstående værdier kan man beregne projek-tets effekt på emissionen af luftforurenende stoffer i de kommende 20 år. Tyve år er defineret som vindmøllers tekniske levetid og bliver benyttet i sammenlignende beregninger for vindmøller. Vindmøllerne i Tændpibe, der bliver taget ned i forbindelse med projektet, er over tyve år gamle, og deres årlige reduktion af luftforuren-de stoffer indgår dermed ikke i beregningen.

Samlet reducerer projektet således emissionen af kuldi-oxid med godt 69.000 tons pr. år. Ydermere reducerer det emissionen af svovldioxid med knap 14 tons pr. år, mens reduktionen af emissionen af kvælstofoxider vil blive på knap 125 tons pr. år som følge af projektet. Se tabel 6.1.

6.2 Geologi og grundvandsinteresserVindmøllerne bliver ikke placeret i et „værdifuldt ge-ologisk interesseområde“. Det nærmeste er Holmsland Klit/Ringkøbing Fjord-området, hvis østlige grænse befinder sig ca. en km vest for mølleområdet. Se kort 6.1. Reference /3/

Opstillingsområdet er landbrugsjord i omdrift. Jord-bundstypen betegnes som muld, 0 – 30 cm under ter-ræn, og grundvandsspejlet ligger 0,3 – 2 m under ter-ræn. Undergrunden består af sand, 0,3 – 7 m under ter-ræn, og herunder et lag af grus efterfulgt af endnu et sandlag. Reference /3/

Vindmøllerne bliver opstillet i et område med be-grænsede drikkevandsinteresser. Der er derfor ikke særlige planmæssige hensyn at tage i forhold til grund-vandsbeskyttelsen i området.

SårbarhedVi vurderer, at områdets sårbarhed over for oliespild fra maskiner i forbindelse med anlægsarbejder eller vedli-geholdelsesarbejder er lav.

I anlægsfasen er risikoen for udslip af olie eller die-sel fra arbejdsmaskiner og kraner meget lille. Risiko-en for nedtrængning af olieholdige produkter til grund-vandet anses for minimal, og der kan ved eventuelt ud-slip hurtigt etableres afværgeforanstaltninger i form af eksempelvis afgravning af de øverste jordlag.

I driftsfasen vurderes risikoen for grundvands- og jordforurening som følge af lækager fra møllernes gear, smøresystemer, hydrauliksystemer med videre at være ubetydelig. Afhængig af gearkasse-typen rummer de nye mølletyper typisk 280 – 360 liter olie. Olieudslip

af gearolie fra nyere møller sker meget sjældent. Over-skudsfedt i hovedlejer såvel som overskudsvæsker i hy-draulik, 5 – 10 liter, opsamles i bakker. Skulle uheldet være ude, vil kun en meget lille del nå jorden, idet ho-vedparten afsættes på møllens hat og tårn.

Samlet set vurderes der at være minimal risiko for forurening af jord og grundvand som følge af aktivi-teter i forbindelse med anlægsfasen, drifts- og nedtag-ningsfasen.

6.3 NaturbeskyttelseBeskrivelse af mølleområdet – eksisterende forhold Mølleområdet er fladt landbrugsland med agerjord i omdrift. Vintersæd, græs og majs er typiske afgrøder. I området er der kun meget små naturlige højdeforskelle, og kun enkelte læhegn afbryder det flade landskab sam-men med enkelte mindre pilekrat i de vådeste lavnin-ger, især i den nordlige del af området. Området er kraf-tigt drænet med ca. 1,5 m dybe grøfter, der bl.a. afvan-der til Venner Å i nord og Boling Bæk fra midt og syd.

Tabel 6.1  Mindsket emission som følge af opstilling af 11 nye vindmøller i Lem Kær. I alternativet vil de 12 møller producere lige så meget strøm som de 11 møller i hovedforslaget og dermed mindske emissionen af drivhusgasser i samme omfang. 

Kort 6.1  Geologisk interesseområde vest for mølle- området, som er markeret som to parallelle, mørkeblå streger. Velling mærsk/Tændpibe møllerne er markeret med sort firkant på grænsen af interesseområdet og.

Geologisk interesseområde

Kort 6.1 Geologisk interesseområde

Tabel 6.1 Mindsket emission af drivhusgasser

Forslag LuftartMindsket emission, ton 2

Hvert år 3 På 20 år

Hovedforslag 1

Kultveilte, CO2 69.000 1.388.000Svovldioxid, SO2 14 278Kvælstofoxider, NOx 125 2.500

1 Forslaget er beregnet for den mest sandsynlige opstilling og mølletype for nuværende. Alternativet har cirka samme værdier.2 Afrundede tal. 3 Gennemsnit over 20 år.

124

Arealerne, hvor møllerne bliver placeret, er i dag i de fleste tilfælde anvendt til landbrugsproduktion, som det fremgår af foto 6.1 og 6.2. En til to møller i den øst-ligste række påtænkes placeret i et pilekrat, som er ud-lagt som §3-område.

Internationale beskyttelsesinteresserOmrådet, hvor møllerne skal opstilles, ligger ca. 1,7 km fra grænsen til det internationale beskyttelsesområde Ringkøbing Fjord. Beskyttelsesområdet er udpeget bå-de som Habitatområde, nr. 62, Fuglebeskyttelsesområ-de, nr. 43, og Ramsarområde, nr. 2, og er således beskyt-tet under alle tre konventioner. Udpegningsgrundlaget som ramsar- og fuglebeskyttelseområde er bl.a. en rig forekomst af ynglende, trækkende og overvintrende an-defugle. Desuden kan forekomst af odderen nævnes fra udpegningsgrundlaget som habitatområde. Se kort 6.2.

Af andre internationale beskyttelsesområder ligger Habitatområderne nr. 61 Skjern Å og nr. 60 Boris He-de længere syd og sydøst for mølleområdet i en afstand af henholdsvis ca. 15 og 25 km. Udpegningsgrundlaget er her laks, lampretter med videre, og i begge tilfælde desuden odderen foruden en række forskellige biotop- og landskabstyper.

Beskyttede naturområderAf kort 6.3 fremgår, at man i mølleområdets nærhed finder en række beskyttede §3-områder, der især be-står af enge, moser og vandløb. Det største er et min-

Foto 6.1  Typisk billede af mølleområdets nordligste del med vedvarende græs i forgrunden og vintersædsmark i mellemgrunden.

Foto 6.2  Sydligste del af mølleområdet med grøn stubmark efter korn.  En dyb grøft løber i forgrunden.

Kort 6.2  Kortet viser med rødt afgrænsningen af det  internationale beskyttelsesområde Ringkøbing Fjord.  Placeringen af de nye vindmøller er markeret med 

mørkeblå streger, ca. 1,7 km øst for beskyttelsesområdet.

N Kort 6.2 Habitatområde

125

N

0 250 500 750 1000 meter

*

*Målemast

dre moseområde, som er opstået ved tørvegravning i den nordlige del af området. Området er i dag i stor udstrækning groet til med pil og danner et glimren-de skjul for råvildtet. Umiddelbart øst for dette områ-de ligger en mose, eller våd eng, hvor der indenfor de seneste år er gravet et vandhul, formodentlig med hen-blik på andejagt. Materialet fra opgravningen er oplagt i en hesteskoformet jordvold tæt på markvejen, der går gennem området. Andre steder ligger ligeledes mindre damme og våde enge.

Desuden viser kort 6.3 et lavbundsområde, som i re-gionplanen er udlagt som potentielt nyt vådområde. De nordvestligste møller påtænkes placeret i dette områ-de. Periodisk vil området således i fremtiden komme til at stå under vand, hvis planerne om et vådområde realiseres. Det betyder, at eventuelle møller placeret i den nordlige del skal kunne serviceres via hævede veje. Bliver det nye vådområde realiseret, vil møllerne væ-re uheldigt placeret både i forhold til en æstetisk vur-dering og i forhold til en forventet rig fuglefauna, uden

det dog med sikkerhed kan siges, at der vil opstå kon-flikter i den forbindelse. Se senere om fugle generelt.

Fugle i områdetDer er ikke i denne sammenhæng foretaget systemati-ske optællinger af hverken yngle- eller trækfugle. Der har dog været foretaget to besigtigelser af området. Fug-leiagttagelser ved besigtigelserne er anført i tabel 6.2.

De nærmeste arealer omkring møllerne er ikke kendt for at indeholde specielle eller vigtige fugleinteresser.

Derimod ligger der i en radius af ca. tre km omkring vindmølleområdet en række lokaliteter, der er registre-ret i DOFbasen som fuglelokaliteter. Reference /4/

Af tabel 6.3 fremgår ca. hvor langt lokaliteten ligger fra mølleområdet, hvor mange fuglearter, der er iagt-taget på lokaliteten, hvor mange dage, der er foretaget observationer, og hvor mange observationer, der i alt er gjort på lokaliteten. Som det fremgår, er nogle af bioto-perne forholdsvis vigtige fuglelokaliteter. Iagttagelser på de angivne lokaliteter bliver mest gjort i træksæsoner-ne samt om vinteren. På flere af lokaliteterne er jævn-ligt iagttaget „sjældenheder“, men det typiske billede er iagttagelse af store flokke af især kortnæbbet gås. Det gælder specielt for Velling Mærsk, sandsynligvis mest rast, men også fra Velling, sandsynligvis mest overfly-vende. Specielt Velling Mærsk er en vigtig rastlokali-tet, hvor kortnæbbet gås er set 148 gange med i alt næ-

Foto 6.3  Våde enge øst for det store §3-område..

Kort 6.3 Naturbeskyttede områder

Beskyttede vandløb

Potentielt vådområde

Vindmølleplacering i hovedforslag

Vindmølleplacering i alternativ i østlig række. Vestlig række som hovedforslag.

Beskyttet natur eng

Beskyttet natur mose

Beskyttet natur sø

126

sten 200.000 individer. Også i forbindelse med nærvæ-rende projekt har området været besøgt, og så sent som den 16. februar 2009 blev der omkring vindmøllerne på Velling Mærsk og Tændpibe registreret ca. 15.000 gæs, fortrinsvis kortnæbbede, men også en del bramgæs.

De store iagttagelser af gæs i området er ikke over-raskende. Dels ligger biotoperne tæt på det internatio-nalt beskyttede område Ringkøbing Fjord, og dels lig-ger lokaliteterne direkte på en vigtig trækrute for spe-cielt andefugle såvel forår som efterår.

Andre dyrMøllerne bliver placeret i et stort, forholdsvis åbent, men afsides liggende landbrugsområde med nogle mindre §3- naturområder, især i form af moser, ofte tilgroet med pi-lekrat, enge o.l. Markerne er traditionelt dyrket og bliver jævnligt behandlet maskinelt, gødsket og sprøjtet.

Dyr i nærområdet vil fortrinsvis findes i skel og hegn og §3-områderne. Der lever med sikkerhed en pæn be-stand af rådyr i området. Derudover er det sandsynligt, at der også vil være ræv og hare i hegn og på marker-ne, og muligvis også andre større pattedyr.

Herudover er der ikke kendskab til, at der skulle le-ve andre arter, der er beskyttede ifølge habitatdirekti-vets såkaldte bilag IV-arter. Reference /6/

Det kan dog ikke udelukkes, at der med mellem-rum kan træffes fouragerende eller trækkende flager-mus i området.

Dette gælder naturligvis også de endnu fjernere be-liggende habitatområder: Skjern Å og Borris Hede.

I forhold til udpegningsgrundlaget for Ringkøbing Fjord som ramsar- og fuglebeskyttelseområde vil møl-lerne kun have ringe - eller ingen - betydning for di-verse ynglende og trækkende fugle. Se specielt fugle-afsnit. Dog kan det ikke udelukkes, at vindmølleområ-det af og til fungerer som fouragerings- og rastområde for især sangsvane og kortnæbbet gås i træk- og over-vintringstiden. Disse arter kan i denne periode træffes overalt i det vestjyske på dyrkede arealer, hvor de fou-ragerer på raps, græs eller vintersæd.

Beskyttede naturområderDer er kun få §3-naturområder i mølleområdet. Det drejer sig især mod nord om blandt andet nogle moser, samt en række beskyttede bække og grøfter på kryds og tværs gennem området.

Moserne i den nordlige del af området er i stor ud-strækning groet til i pilekrat.

Møllerne bliver i hovedsagen placeret uden for be-skyttede §3-områder. Men 1 – 2 møller i den østlige række påtænkes placeret i et §3-område, nemlig det forholdsvis store pilekrat mod nordøst, se kort 6.3. For den nordligste mølle bliver konsekvensen heraf, at et areal på ca. 1.000 m2 af mosen og pilekrattet nedlæg-ges, idet der foruden selve møllefundamentet skal etab-leres et arbejdsareal omkring møllen. Arealet vil blive etableret langs med den eksisterende grusvej, der gen-nemskærer moseområdet og pilekrattet. I alternativet medfører placeringen af den næstnordligste mølle og-så, at en del af mosen og pilekrattet må nedlægges. Til denne mølle skal desuden etableres en adgangsvej, som ligeledes vil lægge beslag på en del af mosen, i alt ca. 2.000 m2 inklusiv fundament og arbejdsareal.

Mosen med pilekrattet består som nævnt fortrins-vis af en mose eller et lavbundsområde, som er groet til med pilekrat. Mellem pilebuskene, som er af 3 – 4 meters højde, er der åbentstående vand.

Arealmæssigt er den del, der må udtages som følge af opstilling af møllerne, af relativ lille udstrækning i forhold til mosens og krattets totale udstrækning, og af

Endvidere er det muligt, at der i nærområdets vand-huller, grøfter og bække vil kunne findes stor vandsa-lamander og spidssnudet frø. Men herom vides dog in-tet konkret.

Der er intet kendskab til, at der i området eventu-elt skulle leve insekter, der er beskyttede ifølge habi-tatdirektivet.

FloraArealerne, hvor møllerne placeres, er agerjord i om-drift, for tiden græs, vintersæd og majs. Der gror der-for ikke særligt beskyttelseskrævende planter på loka-liteterne. Heller ikke i de nærmeste omgivelser er der fundet beskyttelseskrævende planter, og intet taler for, at sådanne skulle vokse i nærheden. 1 – 2 møller tæn-kes placeret i et §3-område, der består af mose - tidli-gere tørvegrave - der nu er tilgroet i ca. 20 år gammel pilebevoksning. Placering af vindmøller i §3-områder kræver dispensation fra de kommunale myndigheder.

Konsekvenser i anlægsfasenInternationale beskyttelsesområderAlene på grund af en afstand større end 1 km er det klart, at vindmøllerne ikke vil få nogen negativ indfly-delse på udpegningsgrundlaget for Ringkøbing Fjord som habitatområde.

Tabel 6.2  Registrerede dyr og fugle ved besigtigelse den 8.10. og den 27.11.2008. De fleste fugle er iagttaget overflyvende området.

Tabel 6.3  DOFbasens fuglelokaliteter i nærheden af vindmølleområdet.

Tabel 6.3 Fuglelokaliteter nær vindmølleområdetLokalitet og nr. i DOFbasen

Afstand til vindmøller, km

Antal arter

Observationsdage / antal observationer

Rydbjerg (667320) 0,3 – 0,4 6 10 / 13Velling (667060) ca. 1,5 134 325 / 818Venner Å og Ådal (667090) 0 – 3 14 20 / 30

Stauning (669290) ca. 3 106 263 / 616Velling Bugt (667050) ca. 2 115 295 / 688

Velling Mærsk (667052) ca. 2 89 389 / 1120

Tabel 6.2 Registrerede dyr og fugle under besigtigelse

Den 8.10.08

Gråkrage > 10, grågås ca. 700 (rast) + 300 (over-flyvning) sanglærke 20, dobbelt bekkasin 10, engpiber > 10, hjejle 220 + 50, tyrkerdue, husskade, sølvmåge mange, ringdue 2, tårnfalk, kortnæbbet gås 200 + 200 (rast), musvåge 3, fiskehejre 2, stær, vibe 2, solsort > 5, gulspurv 1, almindelig ryle 50, blå kærhøg ♀ + ♂, rådyr 2

Den 27.11.08Musvåge 1, sjagger 20, musvit 10, sølvmåge > 500, engpiber > 15, solsort, grønirisk > 5, gråkrage 5, husskade 3

127

den grund vil opstillingen næppe påvirke planter eller dyr i mosen negativt i betydende omfang.

Anlægsarbejdet bør selvfølgelig tage fornødne hen-syn til området, så det belaster og beskadiger mosen og krattet så lidt som muligt. Der bliver lagt tilkørselsveje til møllerne til brug for entreprenørmaskiner under etab-leringen af møllerne og senere til servicering. For den nordligste mølle benyttes en eksisterende grusvej. For den næste etableres en mindre stikvej fra en eksisteren-de grusvej. Tilkørselsvejene vil fortrinsvis følge eksiste-rende markveje, der dog i nogle tilfælde skal gøres bre-dere og forstærkes. På mindre strækninger skal der her-udover etableres nye tilkørselsveje. Vejene vil dels følge eksisterende skel og dels blive anlagt på dyrket jord.

Under anlæg af veje og møller skal der i videst mulig omfang tages hensyn til skel og småbiotoper, så disse ikke lider overlast i anlægsfasen. Af hensyn til mulighe-den for oprensning af grøfter og vandløb skal der være

en minimumsafstand mellem vandløbskant og funda-menter på vindmøller og målemast på otte meter.

FugleI etableringsfasen vil eventuelle ynglende fugle, f.eks sanglærke og agerhøne, i en ikke nærmere defineret ra-dius omkring byggefeltet givetvis blive skræmt bort. Det samme vil gæs og svaner, som måske i dag anven-der arealerne til fouragering. Derfor bør anlægsfasen i videst muligt omfang ligge udenfor de jordrugende fug-les ynglesæson i perioden 1. april – 15. juni.

Fuglene vil dog utvivlsomt vende tilbage igen efter færdiggørelsen af møllerne, og når roen er genopret-tet på lokaliteten.

Andre dyr og floraStørre pattedyr, som måtte færdes i nærområdet, må ligeledes formodes at blive skræmt væk i anlægsfa-

sen. Når den er overstået, vil dyrene givetvis returne-re i fuldt omfang efter en kortere tilvænningsperiode.

Der gror med stor sandsynlighed ingen beskyttelses-krævende planter, hvor selve møllerne placeres.

Konsekvenser i driftsfasenInternationale beskyttelsesområderDriften af møllerne vil ikke få nogen effekt på de dy-rearter, biotoper og vegetationstyper, der udgør udpeg-ningsgrundlaget for det nærliggende habitatområde ale-ne af den grund, at afstanden er større end ca. én km.

Vi vurderer ligeledes, at afstanden til fuglebeskyt-telses- og ramsarområdet er så stor, mindst en kilome-ter, at møllerne heller ikke vil have nogen effekt på de fugle, der udgør udpegningsgrundlaget i disse sam-menhænge.

Beskyttede naturområderDe beskyttede §3-områder i nærheden af møllerne be-står af nogle tilgroede moseområder og vandløb, og de mulige bilag IV-arter, som måtte leve i nærområ-det, er i stor udstrækning knyttet til vådområder og småbiotoper.

Som nævnt ovenfor vil etablering af de to nordøst-ligste møller medføre en permanent udtagning og der-med indskrænkning af mindre dele af et §3-område, mose med pilekrat. Ud over dette vil driften af møl-lerne ikke få negativ effekt på vådområderne og heller ikke på de arter, der er knyttet til biotoperne. Det gæl-der f.eks diverse padder, som eventuelt lever i nærom-rådet. Servicering af møllerne under driften vil ske ad eksisterende eller nye markveje, der for de to „§3-møl-ler“ enten løber som den nordlige afgrænsning af om-rådet eller skydes som en mindre stikvej ind i området. Se kort 3.2 og kort 3.3.

FugleVindmøllers påvirkning af fugle er beskrevet i en lang række inden- og udenlandske undersøgelser, og det kan generelt konstateres, at konflikter mellem fugle og vindmøller er små. Som nævnt er fuglefaunaen i sel-ve mølleområdet beskeden, både arts- og antalsmæs-sigt. Beliggenheden tæt på et fuglebeskyttelsesområ-Foto 6.4  Agerjord i Lem Kær

128

de medfører dog, at møllerne ligger på fuglenes træk-rute, og overtrækkende fugle hermed af og til kryd-ser området og indimellem gæster det for at fourage-re. I den sammenhæng er der næppe tvivl om, at den største gene for fuglelivet vil være forstyrrelseseffek-ten fra møllerne, da risikoen for kollisioner er minimal. Reference /5 og 6/

Et tysk litteraturstudie, der omfatter 127 internati-onale undersøgelser, konkluderer, at vindmøllers væ-sentligste effekt på fugle er en forstyrrelseseffekt, der er artsspecifik. Reference /7/

Mange fuglearter bekymrer sig ikke i større udstræk-ning om møllerne, mens andre, for eksempel gæs og ænder, i hovedsagen blot flyver uden om mølleområdet og eventuelt mister et fourageringsområde, idet de hol-der en passende afstand til møllerne. De fleste under-søgelser giver dog desværre ikke grundlag for at fast-slå, om nogle arter med årene udviser en tilvænning til møllerne. Men nyere danske undersøgelser tyder på dette, som foto 6.5 og 6.6 viser for den normalt tem-melig sky kortnæbbede gås. Reference /8/

Desuden er det påvist, at enkelte arter, især spurve-fugle, sågar kan profitere af tilstedeværelsen af vind-møller.

I forbindelse med opsætningen af prototypen i 2009 vil 18 vindmøller blive nedtaget i Tændpibe Vindmøl-lepark. Yderligere 17 møller i Tændpibe Vindmølle-park vil blive nedtaget i forbindelse med andre projek-ter. Under de seneste besigtigelser er også dette områ-de blevet besøgt, og det har været slående, at antallet af fugle hver gang har været langt større her, især i den nordlige del, Velling Mærsk, end i Lem Kær.

Mange af fuglene, måger og regnspover, fouragerede og fløj frit rundt mellem møllerne, som gæssene på fo-to 6.5 og 6.6, ligesom andre - gæssene - holdt til i par-kens randområde, hvor de fouragerede på græs samt spildmajs fra en knapt færdighøstet mark. Den 16. fe-bruar 2009 blev det samlede antal af fugle skønnet til ca. 15.000. Disse iagttagelser synes således at bekræf-te, at fuglene i høj grad kan vænne sig til vindmøller. Men herudover er det tydeligt, at Velling Mærsk og Tændpibe er et betydeligt vigtigere fugleområde end Lem Kær.

Andre dyrDet må formodes, at der i området ud over rådyr også lever en række andre større pattedyr, såsom ræv etc. Disse arter vil næppe blive påvirket af møllerne under driften. Det er sandsynligt, at dyrene hurtigt vænner sig til installationerne og herefter frit vil færdes i om-rådet som hidtil.

Ifølge EU’s Habitatdirektiv skal det vurderes, hvor-vidt et projekt vil have negativ effekt på en særlig ræk-ke af truede dyr, også uden for et egentligt habitatom-råde. Listen omfatter en lang række arter, hvoraf kun nogle få muligvis kan tænkes at findes i nærområdet til det pågældende vindmølleområde. Foto 6.5 og 6.6  Kortnæbbede gæs flyver gennem vindmøl-

lepark, hvor vingerne roterer, og raster og fouragerer ved foden af en vindmølle i Velling Mærsk.  Foto: David Boertmann, DMU.

129

Foto 6.7  Udsigt mod vest fra punkt syd for Flarhøj ved Boling Bæk, hvor vejen mellem Højmark og Lem er under udvidelse.

Af habitatdirektivets arter vil der være størst sand-synlighed for at træffe odderen. Dels befinder arten sig med sikkerhed i nærområdet, idet den bl.a. udgør en del af udpegningsgrundlaget for Ringkøbing Fjord, og dels gennemskærer mange vandløb og grøfter området af, og flere har givetvis med mellemrum besøg af odde-ren. Beskadiger anlægsfasen ikke vandløbene, vil møl-leprojektet dog ikke på nogen måde påvirke odderens muligheder for at leve og opholde sig i området.

I området finder man desuden med stor sandsyn-lighed spidssnudet frø, som er tilknyttet vådområder-ne, men der er dog ingen konkrete oplysninger herom. Eventuelle ynglebiotoper i nærområdet er beskyttet ef-ter Naturbeskyttelseslovens § 3. Opstilling af møllerne vil næppe være til ugunst for padderne.

Herudover kan der formentlig fra tid til anden fore-komme forskellige arter af flagermus i området, selv-om området ikke kan betegnes som en typisk flager-muslokalitet. Mest sandsynligt vil det være at træffe sydflagermusen, som måske af og til vil kunne finde på at benytte området som fourageringsområde, specielt randområdet med mosaikkarakter af huse, småskove og større træer. I så fald vil der i princippet være en vis ri-siko for kollision med vindmøllernes rotorblade. Risi-koen er dog generelt ikke stor. Reference /9/

Desuden tyder meget på, at risikoen mindskes med møllestørrelsen, idet flagermusene fortrinsvis jager i lav højde under møllevingerne. Reference /9/

Det er højst usandsynligt, at man i mølleområdet vil træffe diverse insekter, der er opført på habitatdirekti-vets liste, da insekterne stiller særlige krav til habita-ten. Krav, som ikke er opfyldt på lokaliteten.

Området vides i øvrigt ikke at rumme andre arter af dyr, som er opført som særligt beskyttelseskræven-de, rød- og gullistearter, og projektområdet indeholder heller ikke småbiotoper, som kunne antyde en eventu-el tilstedeværelse af sådanne arter.

FloraDe fleste møller opstilles som nævnt på agerjord i om-drift. Her vokser med sikkerhed ingen fredede eller be-skyttelsesværdige planter, da arealerne med mellem-rum bliver pløjet og harvet under den landbrugsmæs-sige afgrøderotation.

De to „§3-møller“ vil fortrænge noget pilekrat. Men herudover er det højst usandsynligt, at de skulle for-trænge andre beskyttelsesværdige plantearter.

KlimaforandringEfterhånden er der i videnskabelige kredse stor enig-hed om, at et stadigt stigende CO2-indhold i atmosfæ-ren vil give anledning til en række klimaforandringer, og disse forandringer vil være forskellige alt efter, hvor på kloden man befinder sig. Det er klart, at dette også vil få mærkbare konsekvenser for plante- og dyrelivet i bred forstand i Danmark, både når det drejer sig om ynglende arter og arter på træk eller midlertidigt op-hold. Projektet kan derfor på grund af sin store CO2-fortrængning siges at bidrage positivt til at holde kli-maændringerne i ave, om end det eksakte bidrag i den store globale sammenhæng er beskedent.

KonklusionDet er samlet vurderet, at vindmølleprojektet ikke vil få væsentlige negative konsekvenser for fugle- og dy-relivet i området, hverken i anlægs- eller driftsfasen. Det gælder også for habitatdirektivets bilag IV-arter. Der er desuden ikke kendskab til forekomst af frede-

de eller truede, rød- eller gullistede, plante- og dyre-arter i området, hvor møllerne præcist bliver placeret.

I nærområdet ligger en række beskyttede småbioto-per, som muligvis indeholder forskellige beskyttede dy-rearter, odder og spidssnudet frø. To af møllerne place-res i et §3-område, mose med pilekrat. Af den grund vil møllerne lægge beslag på mindre dele af moseområdet og dermed indskrænke biotopens udstrækning. Denne placering kræver dispensation af de kommunale myn-digheder. Vi vurderer dog, at møllerne i øvrigt ikke vil få væsentlig negativ indflydelse på de dyr og planter, som måtte leve på biotopen. Herudover er det væsent-ligt for beskyttelsen af områdets dyreliv, at anlægsfasen ikke beskadiger biotoperne, vandløb og bække, unødigt. Desuden bør anlægsfasen i videst muligt omfang ligge udenfor de jordrugene fugles ynglesæson, som strækker sig fra ca, 1. april til 15. juni. Tager anlægsfasen de nød-vendige hensyn, vurderer vi, at projektet ikke vil være i konflikt med naturbeskyttelsesinteresser.

Vindmølleprojektets største effekt på miljøet, som dog i denne sammenhæng ikke er lokal, men tværtimod global, vurderes at være positiv i form af fortrængning af CO2 fra konventionelle kraftværker.

6.4 Ressourcer og affaldEnergi- og ressourceforbrugUnder normal drift producerer en moderne vindmølle på 3 – 4 måneder en energimængde, der svarer til den energimængde, der er medgået til dens produktion, op-førelse og nedtagning. Med en forventet levetid på ca. 20 år betyder det, at en mølle samlet vil producere ca. 70 gange mere energi, end der er brugt til produktionen.

Af materialer indgår først og fremmest glasfiber til vingerne, stål til nav og tårn, og beton, armeringsjern, sand og grus til fundamentet. Til fundamentet anven-des omkring 800 m3 armeret beton.

FerskvandProduktion af en MWh el med vindkraft anvender en liter vand, mens produktion af den samme elmængde med kul- eller atomkraft kræver henholdsvis 2.000 og 2.400 l vand. Reference /10/

130

Etablering af vindkraft sparer derfor store vandres-sourcer, hvilket er interessant, fordi ferskvand er en mangelvare i verden i dag. Måske dog endnu ikke så meget i Danmark som så mange andre steder.

AffaldEfter opstilling og idriftsættelse af vindmøllerne vil alt materiel, som ikke er nødvendigt for møllens drift, blive fjernet fra byggepladsen. Alt affald fra byggeprocessen vil ligeledes blive fjernet og bortskaffet efter gældende regler, og området omkring møllerne vil blive reetableret.

Ved nedtagning af vindmøllerne efter endt drift for-ventes det, at størsteparten af de anvendte materialer kan adskilles og genanvendes. Fundamentet fjernes til mindst en meter under terræn, så planteavl eventuelt vil kunne genoptages.

Sparet produktion af slagger og flyveaskeProduktion af vindmøllestrøm fortrænger strøm produ-ceret hovedsageligt på basis af fossile brændsler, især kul, og vil derfor også mindske produktionen af slag-ger og aske, som ellers ville have forekommet. På bag-grund af fordelingen af produktionen af elektricitet på forskellige brændsler og vedvarende energikilder kan det beregnes, at produktionen af slagger og flyveaske vil blive reduceret med cirka 40 g pr. produceret kWh vindmøllestrøm. Reference /1/

Samlet sparer projektet derfor en produktion af slag-ger og flyveaske på ca. 4.440 t pr. år eller 88.800 tons i møllernes tekniske levetid på 20 år.

6.5 Andre miljømæssige forholdRekreative interesserSom nævnt bliver området anvendt til planteavl, og of-fentligheden går i mindre grad ture i området, mens lo-kale lodsejere anvender arealerne til jagt. Vi vurderer dog, at projektet ikke i væsentlig grad forringer nogen af disse rekreative anvendelser.

VibrationerVindmøllerne bliver opstillet på et pladefundament. Skulle nærmere undersøgelser vise, at fundering er

nødvendig, kan dette ske ved nedramning af spuns eller pæle. Der er ingen bygninger i nærområdet, der even-tuelt ville kunne tage skade af de rystelser, der vil op-stå i den forbindelse.

6.6 Vurdering af øvrige miljøkonsekvenserLuftforurening, klima og miljøProjektet vil i sin levetid spare atmosfæren for en udled-ning på i alt 1,38 million tons CO2, eller ca. 69.000 t/år. Det svarer til omkring knap ½ promille af den mæng-de, som Danmark ifølge Kyoto-aftalen har forpligtiget sig til årligt at spare inden år 2012. Projektets bidrag er i sig selv således beskedent, om end målbart, og vil som sådan ikke få nogen mærkbar indvirkning på de klimaændringer, som bliver konsekvensen af en fort-sat emission af CO2 i uændret målestok. Set i et bre-dere perspektiv er projektets bidrag dog værdifuldt og uundværligt, da en markant reduktion kun kan opnås gennem mange mindre bidrag. Sammenlagt bliver mil-jøet desuden sparet for en affaldsproduktion på knap 89.000 tons slagger og flyveaske, eller 4.440 tons pr. år.

Desuden sparer projektet godt 220.000 m3 ferskvand pr. år, hvis det antages, at vindmøllestrømmen fortræn-ger el baseret på kul.

GrundvandVi vurderer, at risikoen for forurening af jord eller grundvand som følge af aktiviteter i anlægs-, drifts- eller nedtagningsfasen vil være minimal.

NaturbeskyttelseDer vil ikke være væsentlige konflikter mellem projek-tet og områdets flora og fauna. Størst opmærksomhed er tillagt fuglelivet og et mindre §3-område. Men pro-jektet forventes ikke at få negativ indvirkning på dy-relivet i det hele taget, hverken for ynglende dyr eller fugle eller for dyr eller fugle under rast og fouragering eller under træk til og fra området.

Projektet vil få direkte indvirkning på et mindre §3-område, idet 1 – 2 møller placeres heri og således som konsekvens har en mindre indskrænkning af denne bio-top, som består af et moseområde tilgroet med pil.

131

7 Andre forhold

7.1 Nul-alternativetProjektetVed 0-alternativet bevares de eksisterende forhold. Det betyder, at 18 vindmøller i Tændpibe Vindmøllepark bliver stående og der ikke bliver opført vindmøller i Lem Kær.

LandskabetLandskabet omkring Lem vil derfor indenfor en over-skuelig årrække formentlig forblive helt uden vindmøl-ler. Der vil således ikke være synlige elementer ud over Vestas’ fabrikker, der fortæller områdets historie som førende i vindmølleudviklingen.

Påvirkning af miljøet i øvrigtStøj og skyggekastStøjbelastningen og skyggekastet vil ikke være til stede.

LuftforureningDer vil ikke være en reduktion af udledningen af CO2 og SO2 samt NOx.

Geologi, grundvandsinteresser og naturbeskyttelseMiljøpåvirkningerne fra landbruget vil fortsætte som hidtil.

§3-områderne i Lem Kær vil blive bibeholdt i fuldt omfang.

Ressourcer og affald 0-alternativet vil ikke spare miljøet yderligere for slag-ger og flyveaske end de eksisterende Tændpibe-vind-møllers bidrag.

7.2 Udtaget areal af landbrugsdriftVindmøllerne bliver opstillet på private matrikler, og arealerne, hvorpå ti af møllerne vil stå, indgår i land-brugsdriften. Omkring hver mølle bliver der udtaget et areal på ca. 800 m2 permanent til fundament og ar-

bejdsareal. Der bliver nyanlagt ca. 2.900 m og forstær-ket ca. 640 m arbejdsveje, der er 5,5 m brede. Vejene op-tager dermed et samlet areal på knap 19.500 m2, hvoraf 16.800 m2 bliver udtaget af landbrugsdrift. Vendeplads, der benyttes alene i forbindelse med opførelsen, bliver reetableret. I alt bliver der permanent udtaget omkring 24.800 m2 - eller 2,48 hektar - jord af landbrugsdrift.

Ved ophør og demontering af vindmøllerne skal al-le anlæg fjernes, og arealet føres tilbage til landbrugs-drift.

7.3 Forhold til lufttrafikVindmølleområdet ligger lige nord for højdegrænsezo-nerne for Stauning Lufthavn, og nord for indflyvnings-planen til lufthavnen. En del skoleflyvning for både den civile og militære luftfart foregår fra lufthavnen.

Der har i planprocessen været forhandling med såvel Stauning Lufthavn som Statens Luftfartsvæsen for at afklare, om det var muligt at placere vindmøller i den nordligste del af den yderste højdegrænsezone. Se zo-

nerne på kort 7.1 og 7.2. Det har ikke vist sig muligt at placere vindmøller her. Reference /1/

Statens Luftfartsvæsen, SLV, har krævet, at møller-ne i Lem Kær alle skal markeres med et konstant ly-sende, lavintensivt, rødt lys på mindst 10 candela. Ly-set skal opfylde de specifikationer, der er angivet i ICAO’s Annex 14, Volume 1, tabel 6-3, low-intensi-ty. Type A. Bliver der anvendt LED-lys, skal SLV for-håndsgodkende det.

Lyset skal sidde på narcellen, generatorhuset, og lyset skal altid, uanset møllevingernes placering, være syn-ligt 360 grader i et vandret plan. Lyset skal være tændt hele døgnet. Reference /2/

Tilsvarende har Forsvarets Bygnings- og Etablisse-mentstjeneste krævet to lamper øverst på narcellen for at dække 360 grader. Reference /3/

Ti candela svarer til styrken i en 9 Watt pære, og ly-set kan være skærmet under vandret.

7.4 RadiokæderI forbindelse med udarbejdelse af nærværende VVM er der rettet forespørgsel til en lang række radiokæde-operatører om projektets mulige interferens med deres respektive signaler.

Ingen af de kontaktede operatører har haft indven-dinger mod projektet.

7.5 LedningsanlægEnerginet.dk og Vestjyske Net er kontaktet vedrøren-de el og gasledninger. Vestjyske Net har svaret, at de ejer en 60 kV ledning, som passerer vest for vindmøl-lerne, omtrent parallelt med den vestlige vindmølleræk-ke. Til ledningen er der fastsat en respektafstand, hvor der kun må arbejdes med maskiner og kraner med til-ladelse fra ledningens ejer. Respektafstanden er 15 m fra yderste fasetråd, det svarer til ca. 16,75 m fra midt-linjen. Da montage og vedligehold af vindmøller tæt på højspændingsluftledninger erfaringsmæssigt kræver, at luftledningen afbrydes, gør Vestjyske Net opmærksom på, at afbrydelse af højspændingslinjer skal planlægges i god tid, og man ikke kan forvente, at ledningen kan

Kort 7.1 Højdegrænsezoner ved Stauning Lufthavn

N

5 km

132

Grænse for maksimal højde på 125 m

Grænse for maksimal højde på 50 m

Kort 7.2 Højdegrænsezoner ved Stauning Lufthavn og nye vindmøllerafbrydes, når mølleejerne ønsker det. Derfor anbefaler Vestjyske Net, at møllerne placeres i „vælteafstand“ fra linjen, det vil sige i samme afstand som vindmøllens totalhøjde, så linjen ikke skal afbrydes, når der arbej-des på vindmøllerne. Reference /4/

Ved Lem Kær er møllernes totalhøjde ca. 150 m, og den korteste afstand til højspændingsledningen er ca. 250 m. Der er således ingen konflikter i forhold til høj-spændingsledningens respektafstand eller møllernes vælteafstand. Målemasterne, der er 94 m høje, kommer til at stå vest for de sydligste vindmøller i den vestlige møllerække. De vil få en afstand til elledningerne, der er mindre end „vælteafstanden“, men afstanden opfyl-der dog mindst respektafstanden. Vi forventer, at der ikke skal arbejdes på masterne ud over montering og kalibrering af måleudstyr, efter masterne er rejst.

7.6 Socioøkonomiske forholdVi vurderer, at de forventede miljøpåvirkninger af an-lægget ikke vil have negative socioøkonomiske effek-ter på eksempelvis turisme, fritidsinteresser, råstofind-vinding, landbrugsmæssige interesser, jagt eller fiskeri.

7.7 Manglende videnDer er ikke forhold, hvorom der er kendskab til mang-lende viden.

Lem Kær-projektet vil formodentlig blive det før-ste projekt, hvor den nye særlovgivning for vindmøl-ler, erstatningsordningen, bliver anvendt. De økonomi-ske forhold vedrører ikke VVM-redegørelsen og mil-jørapporten.

N

1000 m

133

8 Sundhed og overvågning

8.1 Påvirkning af sundhedenVindmøller påvirker menneskers sundhed direkte og indirekte på en række områder. Blandt de umiddelbart indlysende finder man:- Reduktion af emissioner fra kraftværker - Støjpåvirkning - Skyggekast ved naboboliger

Reduktion af emissionerVindmøllerne vil reducere udledningen af CO2 med en mængde, der svarer til knap en promille af Dan-marks Kyoto-forpligtigelse. Dertil kommer en reduk-tion af udledning af bl.a. svovl- og kvælstofoxider fra kraftværkerne.

Udledningerne fra kraftværkerne belaster både klima-et, naturen, bygninger og folkesundheden. Elektricitet fra vindkraft sparer befolkningen for denne påvirkning i den grad, som el fra vindkraft erstatter el fra kraftværker.

Forskellige undersøgelser af de samfundsøkonomi-ske omkostninger ved forskellige energiproduktioner har også sat en værdi på disse omkostninger, de såkald-te eksterne omkostninger. Reference /1/ 

Det drejer sig om udgifter forbundet med for eksem-pel drivhuseffekt - eksempelvis tørke, oversvømmelser og stormskader - og med syreregn, smog, arbejds- og sundhedsskader.

Egentlige sundhedseffekter af luftforureningen vi-ser sig som bronchitis, hospitalsindlæggelser, sygeda-ge og dage med nedsat aktivitet, merforbrug af medi-cin for astmatikere samt for tidlig død.

EU har i forskningsprojektet ”ExternE – Externalities of Energy” beregnet de eksterne omkostning ved elektri-citet produceret på forskellige måder i de enkelte lande.

I Danmark er de eksterne udgifter ved elektrici-tet produceret på kulkraft beregnet til 30 - 52 øre pr. kWh, mens den ved vindkraft er beregnet til 0,75 øre pr. kWh. Reference /2/ 

Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) har i 2004 be-regnet, hvor meget det koster, at kraftværkernes luft-

Figur 8.1 Støjtyper og grænseværdier

forurening påvirker sundheden, og DMU prissætter sygdomsvirkningen til 2,24 eurocent, eller 17 øre per kwh. Her indgår tungmetallernes skadevirkning ikke i beregningen. Reference /3/

DMU har i sin rapport om emnet fra 2007 set på den del af omkostningerne, der vedrører menneskers sund-hed, og som skyldes forurening med SO2, NOx og par-tikler. Reference /4/

Rapporten nuancerer det tidligere billede på bag-grund af væsentligt mere præcise atmosfæriske bereg-ninger og et mere præcist datagrundlag for befolknin-gens fordeling omkring anlæggene. Rapporten viser, at prissættelsen for sygdomsvirkningen fra de to kraftvar-meanlæg Amagerværket og Fynsværket samt affalds-forbrændingsanlægget Vestforbrændingen svinger fra 0,42 eurocent pr. kWh over 3,44 til 6,34 eurocent pr. kWh over årene 2003 – 05. Højst for Vestforbrændin-gen og lavest for Amagerværket.

Omkostningerne er stadig uden giftvirkningen af tungmetalforureningen og uden CO2-omkostningen. Sidstnævnte sætter Energistyrelsen til ca. 7 øre pr. kWh ved en CO2-kvotepris på 150 kr pr. ton. Reference /5/

Vindenergien kan således spare samfundet for store udgifter til sundhed og miljø. For det enkelte menne-ske kan det betyde mindre sygdom og bedre miljø, og dermed en lykkeligere tilværelse.

StøjpåvirkningDen lyd, som moderne vindmøller udsender, er først og fremmest et sus fra vingerne, idet de passerer tår-net, og luften trykkes sammen mellem tårnet og vin-gen. Om lyden er støj, afhænger af lytteren. Generelt siger man, at uønsket lyd er støj. Støj ødelægger både sind og legeme, og 65 dB(A) er anset for et kritisk ni-veau. Reference /6/

Derfor er der i Danmark vejledende grænseværdier for hvor meget støj, der må være fra industri og andre tekniske anlæg. Den vejledende grænseværdi for støj fra virksomheder målt udendørs varierer over ugen og over døgnet fra 45 dB(A) til 35 dB(A) i områder med åben og lav boligbebyggelse, som eksempelvis villa-kvarterer. Lavest om natten, da man er mere følsom for lyd, når man skal sove.

Natnedsættelsen gælder ikke for vindmøller, da de-res produktion ikke kan følge en bestemt døgnrytme. For vindmøller er der derimod ved lov fastsat et mak-simalt støjniveau på 39 dB(A) i boligområder, og 44 dB(A) ved enkeltboliger i det åbne land ved en vind-hastighed på 8 m/s.

Der er i kapitel 5 nærmere redegjort for støjregler-ne for vindmøller, og støjniveauet ved naboboligerne i det åbne land er beregnet. Ingen udsættes for mere end 41,9 dB(A) ved en vindhastighed på 6 m/s og 41,9 dB(A) ved 8 m/s, ifølge beregningerne i kapitel 5.

Støjniveauet på maksimalt 44 dB(A) ved naboboli-ger betyder, at der kan være en støj, der svarer til lidt

134

mindre end sagte tale udendørs. Støjen kan dog være generende for nogle mennesker, der er meget følsom-me for støj. Støjen vil komme som et sus, der gentages ca. hvert andet sekund ved de store møller. Monotoni-en vil være en del af problemet ved påvirkningen, men støjen vil næppe kunne skelnes fra baggrundsstøjen fra bevoksning og bebyggelse med en vindhastighed over 8 – 12 m/s, der svarer til frisk til hård vind.

Ved vindhastigheder over 10 m/s stabiliserer støj-emissionen sig - eller falder - for pitch-regulerede møl-ler, som der er tale om ved Lem Kær.

Skyggekast ved naboerSkyggekast er genevirkningen fra vindmøllevingernes passage mellem solen og opholdsarealet. For at der kan opstå skyggekast, skal solen skinne, og møllevingerne skal samtidig rotere. Genen vil typisk være størst in-de i boligen, men kan også være stor ved ophold uden-dørs, hvor skyggen fejer hen over jorden.

Skyggekastets omfang afhænger af, hvor solen står på himlen, om det blæser og hvorfra, af antallet af vind-møller i en gruppe og deres placering i forhold til na-boboligerne, samt af de topografiske forhold og møl-lernes rotordiameter.

Skyggekastet kan virke stressende og dermed forår-sage eller forværre sygdomme, hvis skyggekastet fal-der på tidspunkter, hvor man er til stede. Derfor er det vejledende anbefalet, at naboer ikke udsættes for mere end 10 timers skyggekast årligt.

For at begrænse skyggekastet, kan man stoppe vind-møllen i det tidsrum, det foregår, og bygherre er ind-stillet herpå.

I kapitel 5 er der redegjort for, hvor meget vindmøl-lerne ved Lem Kær vil kaste skygger ved naboer fra de roterende vinger. Ved den nabo, der er mest udsat, drejer det sig om godt 27 timer om året udendørs, og godt 22 timer indendørs..

8.2 OvervågningI VVM-tilladelsen kan der blive stillet betingelse om afværgning af skyggekast. Endvidere kan der være stil-let krav til placeringen i forhold til byggelinier, afstand

til naboer eller andre forhold. VVM-tilladelsen kan og-så indeholde krav om inddragelse af tilsynsmyndighe-den i anlægsfasen ved arbejde i nærheden af beskyt-tede områder.

Det er kommunens miljøtilsyn, der skal sikre, at kravene i VVM-tilladelsen overholdes. Klage fra na-boer medfører, at kommunens miljøtilsyn kan pålæg-ge ejeren af vindmøllen at få foretaget en støjmåling eller måling af skyggekastet, hvis miljøtilsynet vur-derer, at der er hold i klagen. Kommunen kan heref-ter om fornødent pålægget ejeren at dæmpe støjen el-ler stoppe møllen, hvis kravene i Støjbekendtgørelsen ikke er overholdt.

Kommunen er forpligtiget til at udarbejde en plan for overvågning af, at mølleejeren overholder miljø-kravene. Heri kan både indgå måling ved idriftsæt-telse og målinger ved almindeligt tilsyn, dog højst en gang årligt.

Vindmøllens drift overvåges elektronisk af operatø-ren for hurtigt at kunne gribe ind ved tekniske proble-mer. Vindmøllen har indbygget et styre- og overvåg-ningsprogram, som registrerer alle fejl og om fornødent stopper møllen. Forandringer i vindmøllens støjniveau og udseende vil sammen med andre uønskede miljø-påvirkninger fra møllen stort set altid være en konse-kvens af tekniske problemer i møllen.

135

9 Henvisninger

9.1 Oversigt over figurer, kort og tabellerKort 1.1 Vindmølleområdets placering   4Figur 1.1 Vindmøllers størrelse set i relation til andre lokale elementer  5Kort 1.2 Regionplan og råstofplan  7Kort 1.3 Planforhold  8Kort 1.4 Lokalplaner omkring Lem Kær  9Tabel 2.1 Projektet opsummeret  15Kort 3.1 Vindressourcerne  16Kort 3.2 Placering af møller, veje og arbejdsarealer i hovedforslaget  16Kort 3.3 Placering af møller, veje og arbejdsarealer i alternativet  17Tabel 3.1 Oversigt over projektforslag  17Figur 3.1 Principtegning af pladefundament og hovedtilslutning  18Figur 3.2 Vindens fordeling og energiindhold i Lem Kær  19Kort 4.1 Landskabets dannelse  22Kort 4.2 Eksisterende forhold, vindmøller og afstandszoner  24Kort 4.3 Arkæologiske fund og kulturhistoriske spor   25Kort 4.4 Historisk kort   25Kort 4.5 Rekreative forhold  28Kort 4.6 Terræn og synlighed  29Figur 4.1 Snit/opstalt fra Velling til Dejbjerg Plantage  30Figur 4.2 Vindmøllernes harmoniforhold  31Kort 4.7 Visualiseringspunkter i nær- og mellemzone  32Kort 4.8 Visualiseringspunkter i fjernzone  32Tabel 5.1 Forhold ved naboboliger i det åbne land og i Lem  104Tabel 5.2 Afstande til naboboliger, som er under 1 km  104Kort 5.1 Oversigt over naboboliger og nabovisualiseringer  105Tabel 5.3 Støjpåvirkning ved naboboliger  116Kort 5.2 Støjkurver i hovedforslag ved vindhastigheden 6 m/s  117Kort 5.3 Støjkurver i alternativet ved vindhastigheden 6 m/s  118Tabel 5.4 Skyggekast ved naboer  119Kort 5.4 Skyggelinjer i hovedforslaget  120Kort 5.5 Skyggelinjer i alternativet  121Figur 5.1 Kalender med udendørs skyggekast hos naboer ved hovedforslag  122Tabel 6.1 Mindsket emission af drivhusgasser  124Kort 6.1 Geologisk interesseområde  124Kort 6.2 Habitatområde  125Kort 6.3 Naturbeskyttede områder  126Tabel 6.2 Registrerede dyr og fugle under besigtigelse   127Tabel 6.3 Fuglelokaliteter nær vindmølleområdet  127

Kort 7.1 Højdegrænsezoner ved Stauning Lufthavn  132Kort 7.2 Højdegrænsezoner ved Stauning Lufthavn og nye vindmøller  133Figur 8.1 Støjtyper og grænseværdier  134

9.2 Anvendte forkortelser og begreberbl.a., blandt andetCO2, kuldioxid, kultveiltedB og dB(A), decibel, anvendes i akustikken om den menneskelige hørelse. A refererer til en frekvensmæssig vægtning, der modsvarer den menneskelige hørelsediversitet, forskellighedDOFbasen, Dansk Ornitologisk Forenings database over fugleobservationer DMU, Danmarks Miljøundersøgelseremission, udledningestimeret, anslåetetc., et cetera, latin: og så videreEU, Den Europæiske Union, et internationalt politisk og økonomisk samarbejde mellem 27 europæiske staterfouragere, lede efter og æde fødeg, gram, enhed for masseGPS, Geografical Position System, amerikansk system til at bestemme geografisk placering på jorden ved hjælp af satelitterha, hektar, 100 gange 100 meter, flademålHz, hertz, bølgefrekvens, svingning per sekundimmission, bruges som koncentrationsangivelse for en forureningskomponent i omgivelserne. Modsat emission. I denne rapport brugt i forbindelse med ”modta-get støj hos naboer”.km, kilometer, 1000 meter, længdemålkV, kilovolt, (græsk: kilo-), 1000 voltkW, kilowatt, 1000 watt. Watt er en måleenhed for effektkg, kilogram, 1000 gramLBK, lovbekendtgørelsemm, millimeter m/s, meter pr. sekund, hastighedMW, megawatt, 1000 kilowatt, 1.000.000 wattMWh, megawatttime, Det gennemsnitlige elforbrug pr. husholdning til apparater og lys var i 2005 på 3,523 MWh m2 og m3, kvadratmeter og kubikmeter, flademål og rummålnr., nummerNOx, fællesbetegnelse for kvælstofoxid, NO, og kvælstofdioxid, NO2oldtiden, menneskets urhistorie og forhistorie udgør tilsammen menneskets oldtid, som er den lange periode, som er uden nedskrevne kilder.

136

http://www.udafdetblaa.dk/dk/dk_speak_frame.html.

Kapitel 6, Øvrige miljøforhold/1/ Naturlig Energi. Februar 2007: Vindmøller og drivhuseffekten. Faktablad M2/2/ Forslag til Temaplan for vindmøller i Ringkøbing-Skjern Kommune, Tillæg

nr. 100 til Kommuneplan 2005-16 for tidligere Egvad Kommune, Kommu-neplan 2009 for tidligere Skjern Kommune, Kommuneplan 1997 for tidligere Ringkøbing Kommune, Kommuneplan 1997 for tidligere Videbæk Kommune og Kommuneplan 2000 for tidligere Holmsland Kommune. December 2008.

/3/ www.GEUS.dk/4/ www.DOFbasen.dk/5/ Danmarks Miljøundersøgelser, Faglig rapport nr. 635, 2007:

Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV./6/ DMU (1995): Vindmøllers indvirkning på fugle. Status over viden og per-

spektiver/7/ H. Hötker et al (2004): Auswirkungen regenerativer Energiegewinning auf

die biologische Vielfalt am Beispile der Vögel und der Fledermäuse – Fakten, Wissenslücken, Anforderungen an Forschung, ornithologische Kriterien zum Ausbau von regenerativen Energiegewinnungsformen. NABU

/8/  Voigt (2008): Gæs vænner sig til vindmøller. DMU Nyt Årgang 12 nr. 18./9/ Report of the International Working Group on Wind Turbines and

Bat Populations./10/ Vestas aktionærinformation 1/2008.

Kapitel 7, Andre forhold/1/ Debatoplæg nr. 75 for planlægning af vindmøller ved Lem Kær. Ringkøbing-

Skjern Kommune. Økonomi- og Erhvervsudvalget. 3. marts 2009./2/ Brev fra Birger Jeppesen, Tilsynsafdelingen, Flyvepladser og luftfartstjene-

ster, Statens Luftfartsvæsen til Ringkøbing-Skjern Kommune, 24. marts 2009./3/ Brev fra kontorfuldmægtig Anne Marie Christiansen, Forsvarets Bygnings-

og Etablissementtjeneste til Ringkøbing-Skjern Kommune, 17. marts 2009. /4/ Brev fra Vestjyske Net til Planenergi, 12.februar 2009.

/Kapitel 8, Sundhed og overvågning/1/ ExternE - Externalities of Energy, A Research Project of the European

Commission. Results of ExternE Figures of the National Implementation pha-se. www.externe.info

/2/ Danmarks Vindmølleforening, Fakta om Vindenergi, Ø1, Vindmøllers samfundsøkonomiske værdi, juni 2002./3/ Danmarks Miljøundersøgelser, Miljøministeriet: Sundhedseffekter af luftforurening - Beregningspriser. Faglig rapport fra DMU, nr. 507. København 2004/4/ Mikael Skou Andersen m.fl: EVA – a non-linear Eulerian approach for

pr., per, for hver. Eksempelvis: Effekt pr. mølle, Effekt for hver mølleSO2, svovldioxidspektakulære, opsigtsvækkendet, ton og tons, 1 ton er 1000 kgtopografi, et geografisk udtryk, der henviser til landskabets form. I bredere forstandbetyder ordet placeringen af naturlige og kunstige landemærker i området, som f.eks. skrænter, vandløb, byer, landsbyer, veje osv. Et tilsvarende ord er terrænt/år, ton per årVVM, vurdering af virkning på miljøet0-alternativ, nul-alternativ, fortsættelse af eksisterende forhold§, paragraf

9.3 ReferencelisteKapitel 1, Indledning/1/ Forslag til Temaplan for vindmøller i Ringkøbing-Skjern Kommune, Tillæg

nr. 100 til Kommuneplan 2005-16 for tidligere Egvad Kommune, Kommu-neplan 2009 for tidligere Skjern Kommune, Kommuneplan 1997 for tidligere Ringkøbing Kommune, Kommuneplan 1997 for tidligere Videbæk Kommune og Kommuneplan 2000 for tidligere Holmsland Kommune. December 2008.

Kapitel 3, Beskrivelse af anlægget/1/ Energi- og Miljødata: Vindressourcekort for Danmark./2/ Ole Damsgaard, Carl C. A/S, Skjern./3/ Energistyrelsen: Energistatistik 2007./4/ Naturlig Energi, Vindkraft-nyt pr. email. 11. marts 2008./5/ Strange Skriver (19. november 2008): Notat om sikkerhedsafstande for vind-

møller. Danmarks Vindmølleforening./6/ National prøvestation for store vindmøller Vurdering af Virkningen på Miljøet, Miljø- og energiministeriet, januar 2000/7/ Energicenter Nord Aps.

Kapitel 4, Landskabelige forhold/1/ Det kulturhistoriske centralregister, DKC./2/ Museumsinspektør Torben Egeberg, Ringkøbing-Skjern Museum til Mette

Tranholm Frøst, SJ-Consult./3/ Regionplan 2005. Ringkjøbing Amt.

Kapitel 5, Naboforhold/1/ DELTA, 30. april 2008: Project report. EFP-06 project. Low Frequency Noise

from Large Wind Turbines. Summary and Conclusions on measurements and methods.

/2/ Bastrup Trickfilm, se:

137

assessment of health-cost externalities of air pollution. Dept. of Policy Analysis, National Environmental Research Institute, University of Aarhus, Grenåvej 14, 8410 Rønde. 2007. Se: www2.dmu.dk/Pub/EVA_artikel.pdf.

/5/ Mikael Skou Andersen og Lise Marie Frohn: De eksterne omkostninger ved energiproduktion. I Månedsmagasinet Naturlig Energi, maj 2007, 29. årgang, nr. 9.

/6/  Carl Bro Newsletter, 5. Årgang, 2. udgave. Danmark, juni 2006.

9.4 Yderligere litteratur# Bekendtgørelse nr. 1508 af 14. december 2006 om støj fra vindmøller.# Bekendtgørelse nr. 477 af 7. juni 2003 om afgrænsning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder. # Bekendtgørelse nr. 883 af 18. august 2004 af lov om planlægning.# Bekendtgørelse nr. 1006 af 20. oktober 2005 om supplerende regler i medfør af lov om planlægning (samlebekendtgørelse).# Bekendtgørelse nr. 1335 af 6. december 2006 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning.# Cirkulære nr. 100 af 10. juni 1999 om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller. # Danmarks Vindmølleforening, Faktablad P7, Støj fra vindmøller, oktober 2007.# Energistyrelsens stamdataregister for vindmøller. www.ens.dk.# Energistyrelsens Energistatistik 2005 Husholdninger, se: http://www.ens.dk/ graphics/Publikationer/Statistik/Energistatistik_ny_2005/html/chapter10.htm# EU. ExternE. Externalities of Energy. Metodology 2005 Update. UER 21951. Se: http://www.externe.info.# Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 18. december 2008# Forslag til Lov om fremme af vedvarende energi. Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 18. december 2008 # Lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober 2007 om miljøvurdering af planer og programmer# Lov nr. 883 af 18. august 2004. Lov om planlægning. # Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen: Notat. 22. juni 2005. Journal nummer SN 2001-101-1193 / M 4034-0082.# Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen: Geologisk set Det nordlige Jylland# Miljøstyrelsen: Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø.# Nordjyllands Amt: Regionplan 2005. Se: http://www.skovognatur.dk/Emne/Planlaegning/RP05_amter/Nordjylland/ Nordjylland.htm# Orientering nr. 9 fra Miljøstyrelsen. 1997.# Planloven. Bekendtgørelse af lov om planlægning. LBK nr. 813 af 21/06/2007

# Politikens Store Danmarksbog. Politikens Forlag A/S, 2003.# Regionplantillæg nr. 198. Regionplantillæg for vindmølleplanlægning i Nordjyllands Amt. December 2006# Skov- og Naturstyrelsen: Rapport fra regeringens planlægningsudvalg for vindmøller på land. Februar 2007. www.sns.dk.# Trap Danmark. Bind 16. Ålborg Amt. G.E.C.Gads Forlag 1961# Vejledning nr. 39 af 7. marts 2001 om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller.# Vejledning nr. 9664 af 18. juni 2006 om miljøvurdering af planer og programmer. (Findes kun elektronisk)# Vindmølleindustrien: Vindformation. Nyheder fra Vindmølleindustrien. nr. 43, juni 2006.

138

Vindmøller ved Lem Kær

VVM-redegørelse og miljørapport Juni 2009

Rapport udarbejdet af Ringkøbing-Skjern Kommune i samarbejde med SJ-Consult.

Redaktion: Susan Jessien og Mette Tranholm Frøst, SJ-Consult

Landskabsvurdering: Mette Tranholm Frøst, SJ-Consult

Miljøvurdering: Peter Jacob Jørgensen, Planenergi

Foto: Mads S. Willadsen, Energicenter Nord Aps; Peter Jacob Jørgensen Planenergi; David Boertmann, DMU, Mette Tranholm Frøst, Susan Jessien og Søren Bundgaard Poulsen, SJ-Consult

Visualisering: Mette Tranholm Frøst og Susan Jessien, SJ-Consult

Beregning af produktion: Mads S. Willadsen, Energicenter Nord Aps

Beregning af støj og skyggekast: Energicenter Nord Aps

Kort: © Kort- og Matrikelstyrelsen. Bearbejdning: SJ-Consult

Landmåling: Niels Jacob Stampe, Geopartner, Lemvig

Layout: Søren Bundgaard Poulsen, SJ-Consult

Tryk: Øko-Tryk, 6900 Skjern

Oplag: 200

Forside: Visualisering fra Jernbanebro ved Klaptoft

Bagside: Visualisering fra anlægget i Lem

Henvendelse angående VVM-redegørelse og miljørapport: Ringkøbing-Skjern Kommune Planlægning Ved Fjorden 6 6950 Ringkøbing Tlf. 9974 2424 Hjemmeside: www.rksk.dk

139