Vietnam Ajour 2012 3

A J O U RDansk Vietnamesisk Forening · Nr 3 · 3 kvt · 2012 · 37 årgang

AGENT ORANGE DRÆBER STADIG

Asian Street PartyFoto: Ole Silberg

GỎI CUỐN - FRISKE RULLER

Side 2 VietNamA J O U R

3 · 2012 Side 33 · 2012 VietNamA J O U R

A J O U R

Redaktion:Inger V. Johansen (ansv), Cille Lykke Roslev,

Peter Wulff Kåri, Vinh Prag, Morten Rasmussen,Ingeborg Rasmussen, Ole Silberg Johansen

Oversættere:Heidi Senderowitz,

Leny Landegent Sørensen, Maibrit Sunesen og Morten Rasmussen

Grafisk tilrettelæggelse: Nis Jensen

Redaktionen er afsluttet 19. september

Deadline nr 4, 2012: 12. november

Dansk Vietnamesisk ForeningLærdalsgade 7

2300 København S

Kontortid:Torsdag kl. 16-18 og efte aftale

Tlf: 38 86 07 01Tlf-tid kl. 9-19, ellers telefonsvarer,

der aflyttes dagligtmail: [email protected]

www.davifo.dk

Foreningens formåler at befordre samarbejde

og forståelse mellem Danmarkog Vietnam og fremme venskabetmellem danskere og vietnamesere.

1 årigt prøvemedlemskab: 125 kr.Derefter årligt 215 kr. inkl. blad

160 kr. for unge under uddannelse,pensionister og andre ubemidlede.

Yderligere medlemmeraf samme husstand: 60 kr. hver

600 kr. for organisationer.

Abonnement:110 kr. årligt

Giro: (1551) 229-18 00

Foreningens formand:Jørgen Prag: tlf. 86 60 06 20

Forslag til foredrag og andre aktiviteter modtages gerne

Annoncepriser: 5 kr pr spalte mmbagsiden og side 3, 5 & 7: +1 kr,

fast indrykning: -1 krTryk: Lassen Offset A/S

Oplag: 750

ISSN · 1902-4428

INDHOLD

Vestergade 16, 2. 1456 København KTlf. 32 96 56 36 Fax 32 96 56 37

E-mail: [email protected]

��

interkulturel kommunikationintensive sprogkursertolkningoversættelsespecialrejser

Det særlige sted _____________________________________________________ 3

Økologiske bønder går sammen _______________________________________ 5

Agent Orange dræber stadig __________________________________________ 6

Nyt fra Hospitalsindsamlingen ________________________________________ 8

Undervisning for tredje gang i Bao Loc _________________________________ 8

Det regner i London __________________________________________________ 9

Vietnam Ajour var til asiatisk gadefest i Københavns centrum ____________ 12

Child Survival Project med antibakterielt fokus _________________________ 14

Krisen truer Vietnam ________________________________________________ 15

Shelterprojektet er i slutfasen, ShelterIndsamlingen tager over ___________ 16

På eventyr i Ho Chi Minh Byen ________________________________________ 16

En lille sød historie fra Little Rose Warm Shelter _________________________ 17

Vietnam overvejer at tillade homoseksuelle ægteskaber _________________ 18

Tag springet, lev drømmen ud. Boganmeldelse _________________________ 19

Halvhjertet vietnamesisk mad på Vesterbro. Restaurantanmeldelse _______ 20

Gỏi cuốn - Friske ruller. Madopskrift ___________________________________ 21

Kort nyt ___________________________________________________________ 22

Hjælp socialt udsatte børn i Vietnam

SHELTER INDSAMLINGEN

Gennem en tryg og kompetent indsats får omsorgssvigtede og misbrugtepiger og drenge en ny start på livet.

Indsamlingens konto i Nordea: (2290) 6448 4356 85

Det særlige sted

Som en tilbagetrukket og fredfyldt oase lidt uden for Hanois hvirvlende centrum finder man Vietnams Museum for Etnologi, som absolut er et besøg værd

Af Cille Lykke Roslev – [email protected]

- hvor Vietnams historie er levendegjort

Vietnam er et mangfoldigt land, som bl.a. består af 54 etniske grupper, og med ønsket om at udbrede kendskabet til dem - og be-

vare kulturarven - er det etnologiske museum blevet til. Museet åbnede i 1997, og er i dag anset som et af Vietnams fineste moderne museer. Det fungerer samtidig som videnskabeligt forskningscenter.

Udstillingsbygningen er designet af arkitekt Hà Đức Lịnh fra den etniske gruppe Tày. Selve bygningen er inspireret af vietnamesisk kulturarv, og har form som de såkaldte Dong Son’er, specielle trommer, der blev produceret 600 år f.Kr. især i Nordvietnam. Trommerne er ca. 1 meter høje, og vejer op mod 100 kg. De blev brugt som instrumen-ter og samtidig som symboler på kulturen, fordi de blev udsmykket med scener fra den daværende dagligdag. De få bevarede Dong Son trommer er blandt de fineste eksempler på vietnamesisk metalarbejde.

Museet ligger i Cầu Giầy distriktet, omkring 8 km fra Hanois centrum, og der går dagligt busser fra Dinh Tien Hoang Street nord for Hoan Kiem søen.

Efter en bumlende tur i bus gennem Hanois tæt pakkede gader til et mere øde og ucharmerende område dukker den flotte og moderne skinnende hvide museumsbygning op – ikke lige det man havde forventet her midt i alt støvet fra vejen og den hastige trafik.

Når indgangen er betalt, er der fri adgang til de mange oplevelser, museet byder på. Den permanente samling rummer 700 objekter f.eks. fund fra provinserne og udstillede redskaber og 280 flotte fotomontager, som sammen med uddybende tekster giver en generel forståelse og dyb indsigt i Vietnam og landets kultur og historie.

Der er flere tilgange til udstillingen, hvilket kan

være en fordel, hvis man som da jeg, lidt skeptisk, besøgte museet første gang, og kun havde afsat et par timer. En hel verden åbnede sig inde bag portene, og man kan sagtens bruge en hel dag her.

Min oplevelse gav trods den begrænsede tid en meget indgående skildring af vietnamesisk kulturhistorie – som samtidig forklarer, hvorfor folket er som de er. Kulturarven er den dag i dag en stor del af vietnamesernes identitet, som de på stolt maner formår at bevare, selvom de lever i et land i rivende udvikling.

På opdagelse i parkenEfter turen indendørs skal man unde sig selv et besøg i de omkringliggende grønne områder. Her kan man gå på opdagelse – i ordets bogstaveligste forstand. Parken er indrettet med huse på stolper, gamle træfigurer, som symboliserer kulturelle traditioner og iscenesatte skildringer af , hvordan minoritetsgrupperne samarbejder på ihærdig og flittig vis.

Derudover er der daglige vanddukketeater-forestillinger, som Vietnam er meget berømt for. Museet rummer også løbende temaudstillinger, og inden for nærmeste fremtid vil museet udvide

Foto: Ole Silberg



Af Inger V. Johansen – [email protected]

Etableringen af ”Vietnamese Organic Association” - en sammenslutning af mindrelandbrugere, forbrugere, erhvervsliv mv. engageret i handel med økologiske produkter

betyder et stort fremskridt for udbredelsen af økologisk landbrug i Vietnam

Økologiske bønder går sammen

Økologisk jordbrug er stadig noget relativt nyt i Vietnam. Den danske ngo, ADDA (Agricultural Development Denmark –

Asia, oprettet i 1994), har i en del år ydet bistand og støtte til at opbygningen af økologisk jordbrug – et banebrydende projekt i Vietnam.

Det er sket i samarbejde med Vietnamese Farmers’ Union (VNFU), og er et Danida-støttet projekt (projektperiode 2004 – 2012). Det har fundet sted i Hanoi og udvalgte nærliggende pro-vinser, hvor man har søgt at formidle viden om økologisk grøntsagsproduktion og markedsføring til vietnamesiske bønder. Ca. 1.300 småbønder har været inddraget i projektet.

Som en videreudvikling af projektet – og med hjælp fra bl.a. ADDA - er man siden 2008 også begyndt at sælge økologiske grøntsager i Hanoi – i mindre omfang med udbringning til private kun-der, der modtager faste leverancer. Efterfølgende er

en gros-firmaer kommet med og har været med til at skabe kontakt med et af de store supermarkeder i Hanoi, BigC. Det skete i 2010.

ADDAs økologiprojekt har udviklet et delta-gerstyret garantisystem, der skal sikre kvaliteten af de økologiske grøntsager i Hanoi. Garantisystemet kaldes PGS (Participatory Guarantee System).

VietNam ajour har tidligere bragt artikler både om ADDA og økologiprojektet ”Farmer Field School”, om den uddannelsesmetode, der anven-des, samt om udviklingen af salget af økologiske grøntsager i Hanoi (se VietNam Ajour 1/2011 vdr. det sidste).

Første kongres i majSom en del af projektet har ADDA søgt at fremme etableringen af en sammenslutning af økologiske bønder, så de i højere grad kunne støtte hinanden i deres bestræbelser på at skabe giftfri, sunde produkter i Vietnam. En styrkelse af producent- og forbrugergrupper vil være afgørende for også at styrke og udvikle økologisk jordbrug i Vietnam.

En sådan sammenslutning er nu blevet til virkelighed.

ADDA meddeler i sit nyhedsbrev fra 20. juli, at Vietnams sammenslutning for økologisk landbrug, ”Vietnamese Organic Association”, afholdt sin første officielle kongres 22. maj i år på VNFU’s landbrugsskole nær Hanoi. Denne er et netværk bestående af såvel 158 repræsentanter inden for økologisk landbrug i Vietnam (større og mindre landmænd) samt forbrugere, forskere, erhvervsliv mv. ADDA er også med i netværket.

Netværkets formål er at fremme bæredygtig udvikling af økologisk jordbrug i Vietnam samt produkter af høj kvalitet og sikre hygiejne og fødevaresikkerhed samt fremme udviklingen af en bevægelse i Vietnam for økologisk landbrug. Dermed vil man også bidrage til at reducere de skadelige virkninger af den globale opvarmning.

Kilder: ADDA’ s hjemmeside især ADDAs nyhedsbrev den 20 juli 2012 samt ”viet-namorganic.vn” (the project of Organic Agriculture Development ADDA-VNFU).

repertoiret og præsentere andre sydøstasiatiske kulturer.

Etnologimuseet kan tilnærmelsesvis sammen-lignes med det danske Frilandsmuseum i Kongens Lyngby, bl.a. på grund af den tredimensionelle opbygning af udstillingen. Som besøgende bliver man påvirket både tekstuelt og visuelt, auditivt og ikke mindst sanseligt og håndgribeligt. Det skal dog understreges, at denne sammenligning er lidt af en underminering af det vietnamesiske museum, fordi det for det første er betydeligt større og mere moderne. Desuden må det hævdes, at den vietnamesiske kulturarv er langt mere afgørende for den moderne nulevende vietnamesiske befolkning sammenlignet med, hvordan det forholder sig i Danmark i dag, hvilket tydeligt afspejles af museets popularitet blandt lokale.

Mange initiativerSideløbende med udstillingerne tager mu-seet også mange andre initiativer, f.eks. ’Befriend Southeast Asia-festivalen’, som blev afholdt 28.

og 29. maj 2011 i forbindelse med ’Børnenes dag’. Etnologimuseet havde tilrettelagt et program, der var fyldt med aktiviteter for børn. De kunne bl.a. deltage i dans, kunstarbejde, vedligeholdelse af redskaber og madlavning, for blot at nævne et par stykker.

Formålet med arrangementet var at udbrede viden om, at mange sydøstasiatiske lande lever efter de samme traditioner, som dog udleves på forskellig vis.

Kampagnen er et fællesskabsfremstød og et forsøg på at skabe rummelighed på tværs af kul-turer. På grund af den store interesse for festivalen håber museets ledelse at gentage arrangementet i 2013 i samarbejde med ambassader fra Brunei, Indonesien, Filippinerne, Singapore, Cambodja, Myanmar, Laos og Thailand.

Noget for alle aldreMuseet byder på noget for alle aldre, unge som ældre og sågar de yngste børn. Detaljeret historie, imponerende fotos, skulpturer og andre fund,

og ikke mindst parken, som mærmest kan agere som legeplads. Besøgende kan nemlig kravle ind, ud, op og ned af de opstyltede huse. Museet er tilmed et levende bevis på, at landet er i rivende udvikling - det oplever man gennem de mange forskellige tiltag der alle rettes mod at skabe større og bredere forståelse på tværs af kulturer. En ting er sikkert – alle sanser har været i spil efter et besøg på Vietnams Museum for Etnologi.

Uanset hvad formålet med et ophold i Hanoi er, kan museet anbefales, fordi man på her opnår en fornemmelse af, hvad det er, man vil møde ude i virkeligheden. Endvidere er det en fantastisk oase og hvem har ikke brug for en stille stund i fredfyldte og harmoniske omgivelser, efter mødet med Hanois hektiske centrum?

Museet har åbent tirsdag til søndag fra 8.30 til 17.30, som mange andre steder i Hanoi er der lukket omkring Tet. Det koster 25.000 VND at opleve levende historie. Læs mere om museer og de kommende temaudstillinger og arrangementer på www.vme.org/vn/vietnam

Foto: Lærke Aaboe-Jacobsen

Foto: Ole Silberg



Af Thomas Bo Pedersen

Et enkelt ’oprensnings-projekt’ bør ikke udviske skampletten på USA efter de enorme dioxin-ødelæggelser på mennesker og miljø under Vietnamkrigen

Agent Orange dræber stadig

Det var virkelig godt nyt, da U-lands-nyt.dk - og mange andre medier over hele kloden - forleden omtalte

den amerikanske bevilling til oprensning af den gamle luftbase i Da Nang.

Godt, at der omsider sker noget efter års forundersøgelser – og ganske godt spin af den amerikanske ambassade i Hanoi at få denne meget, meget grimme sag så positivt omtalt i medier over hele verden.

Indrømmet - det er positivt, at den kvarte mil-lion mennesker, som på det 40. år bor oven på en tikkende, genetisk dioxinbombe, nu kan se frem til, at der bliver ryddet op.

Dioxin er verdens hidtil mest potente synteti-ske gift, og koncentrationerne i Da Nang er målt til at være mere end 100 gange over USA's eget sikkerheds-niveau. Men så er der ikke mere godt at sige om den sag. Tværtimod.

Igennem næsten 30 år har jeg fra sidelinjen fulgt de vietnamesiske, amerikanske, australske,

koreanske og canadiske ofres kamp for at få hjælp til deres ufattelige lidelser som følge af brugen af Agent Orange under Vietnamkrigen.

Det værste er nok, at de skæbner, jeg selv mødte første gang i 1980’erne på de nedslidte vietnamesi-ske hospitaler og landsbyklinikker ligner dem, som jeg møder i dag under besøg hos Agent Orange-ofre fra nogle af de værste ramte områder: Thai Binh, Da Nang, Kontum og Ho Chi Minh Byen.

Nye ansigter – samme tragedieAnsigterne er nye, men angsten, håbløsheden og den forgæves kamp mod døden er den samme i dag. Skæbnerne i Thai Binh provinsen i det nordlige Vietnam er måske de mest skræmmende eksempler på, hvad Agent Orange kan forvolde.

Thai Binh blev aldrig selv direkte udsat for Agent Orange. Sprøjtetogterne fandt udelukkende sted i det sydlige og centrale Vietnam. Men Thai Binh er den provins i Nord, som sendte flest soldater til kampene i det sydlige Vietnam, der i midten og slutningen af 1960’erne typisk foregik i de kraftigst besprøjtede landområder.

Mange tusinde soldater vendte hjem efter

krigen med en skjult følgesvend, som sætter sig tragiske spor den dag i dag.

I Thai Binh finder man både anden og tredje generations ofre med de mest ubeskrivelige fød-selsdefekter – og en dramatisk overrepræsentation af tidligere meget sjældne kræftlidelser og hudsyg-domme blandt de overlevende veteraner.

En af mange er 70-årige Tran, som er ved at give op, nu da han er alene om at tage sig af sin handicap-pede søn og sønnens to multihandicappede, stærkt retarderede børn. Han får et overlevelsestilskud på ca. 50 kroner om måneden fra VAVA, den lokale afdeling af Agent Orange-ofrenes organisation.

På egne ben – uden benKontum i det centrale Vietnam repræsenterer en anden vinkel på arven efter Agent Orange. Her lever marginaliserede, etniske minoriteter i ofte isolerede landsbysamfund.

Hvor Agent Orange-ofrene i det øvrige Vietnam får en smule hjælp af det udpinte vietnamesiske sundhedssystem og internationale ngo’er, er hjælpen i de mere isolerede landsbysamfund i det centrale Vietnam minimal.

Moren med barnet i slynge

”I kommer jo med Guds Velsignelse,” sagde en dødsmærket kvinde, da vi efter råd fra den lokale ngo havde en karton kvartliters mælk med som gave.

I Ho Chi Minh Byen har jeg lært et sandt livstykke at kende: 22-årige Hoan. Hun bor på en 12-sengs stue på Tu Du hospitalet og tager trappen op med sine gæster til 3. sal. Ganske imponerende i betragtning af, at hun er født uden underben og med én arm. Det har heller ikke forhindret hende i at tage en bachelor i engelsk og skrive til præsident Barack Obama for at bede om hjælp til Agent Orange ofrene i Vietnam.

Hun havde googlet ham og fundet et brev, Obama som et led i sin valgkampagne havde skrevet til sine døtre. Jeg vil være præsident for at være med til at give et bedre liv – ikke bare til mine egne døtre – men til alle døtre, lyder Hoans udlægning af Obamas politiske vision.

”Så derfor syntes jeg, at Obama skulle vide, at han har nogle døtre i Vietnam, som meget gerne vil have et bedre liv”, siger hun.

Hoan har ikke fået svar, men hun har dog fået ørenlyd i USA som vidne sidste år i en kongreshø-ring om Agent Orange.

I Da Nang – fem minutters kørsel fra det område hvor dioxinoprensningen nu går i gang – ligger 19-årige Toan og hans lillebror Nhien på betongulvet.

Væggen ved siden af dem har deres mor de-koreret med eksamensbeviser og flidspræmier fra den lokale skole. Begge drenge har slidt forgæves.

Deres knogler degenerer langsomt, men ubøn-hørligt, sådan som man ser det hos mange andre børn, der er født i de besprøjtede områder. De kommer næppe til at opleve fuldførelsen af det berømmede oprensnings-projekt.

Ladt i stikkenDer er en vigtig pointe i at nævne disse konkrete skæbner, for i det officielle USAs optik eksisterer de ikke.

USA anerkender fortsat ikke, at der er en sam-menhæng mellem Agent Orange og de mange tusinde mennesker, der menes at lide under ef-tervirkningerne.

Man kan håbe, at ’miljøprojektet’ i Da Nang er det første lille hul i den ellers uigennemtrængelige mur, som ofrene er løbet ind i gang på gang, når de har opfordret USA til at vedkende sit ansvar og yde omfattende humanitær bistand. Men jeg er

ikke optimistisk, for selv den mindste indrømmelse vil formentligt være lige præcis det, der skal til for at åbne dørene til de amerikanske domstole med sagsanlæg i den tre-cifrede milliard-klasse.

Både de amerikanske veteraner og deres al-lierede kampfæller fra krigen samt de vietnamesiske ofre har talrige gange forsøgt at lægge sag an, men juridiske spidsfindigheder har kvalt dem alle i fødslen.

Efter fire årtiers pres har det amerikan-ske forsvarsministerium, Pentagon’s Veteran Administration etableret en fond, hvor amerikan-ske veteraner kan søge om hjælp til betaling af deres læge-regninger, hvis de har lidelser, som kan

Om forfatterenThomas Bo Pedersen er bosat i Hanoi, hvor

han er erhvervsmand. Han har tidligere været ansat på den danske ambassade i Hanoi. Han deltager på frivillig basis i støttearbejdet for Agent Orange-ofre og holder med mellemrum

foredrag herom i Danmark.

www thomasbopedersen.com

henføres til tjeneste under krigen i de besprøjtede områder. Men der er tale om en teknisk facilitet – uden indrømmelser, der kan udløse retssager.

De vietnamesiske ofre og de soldater, som kæmpede sammen med USA i Vietnam, er fortsat ladt i stikken. Det er overladt til private ngo’er, herunder en del amerikanske skal det retfærdigvis siges, at foretage den egentlige oprydning efter Agent Orange i Vietnam.

Det er en skamplet, som verden aldrig bør give USA mulighed for at viske af.

Denne artikel har tidligere været bragt i U-landsnyt.dk 15.08.12

Foto: Thomas Bo Pedersen



Af Helle Blom – [email protected]

Nyt fra Hospitalsindsamlingen

Hjælp syge børn i Vietnam

Siden 2009 har Dansk Vietnamesisk Forening og Hospitalsindsamlingen støttet Provinshospitalet i Bao Loc med udstyr og

undervisning. Aftalen kom i stand efter at vores formand Jørgen Prag var i Vietnam og besøgte hospitalet i 2008. Tidligere var det Børnehospital nr. 1 (BH1) i Ho Chi Minh Byen (HCMC), vi støttede. Da dette hospital nu er så velfungerende med hensyn til højt kvalificerede læger og det allernyeste tekniske udstyr, var det ikke længere nødvendigt med vores støtte.

Vores støtte til Bao Loc har fra starten været en succes og vi har formidlet et fremragende samarbejde med personalet på hospitalet. Vi har jævnlig kontakt med direktøren om hvilke ønsker og behov de har, og via vores tekniske ekspert, Preben Bybjerg, der er ingeniør, har vi meget fint styr på hvad og hvordan vi skal hjælpe hospitalet.

Fra 2009 til begyndelsen af 2012 har vi i alt overført ca. 700.000 kr. til hospitalet til brug til indkøb af udstyr og apparatur. Direktøren har mange gange givet udtryk for sin taknemmelighed og, som jeg tidligere har skrevet, er det med glæde, at man går rundt på hospitalet og ser inskriptio-nerne ”Doneret af Collection Committee DVA” på det nye apparatur, som vi har gjort det muligt for dem at indkøbe.

Noget af det vi har gang i med hensyn til indkøb er bl.a. central iltforsyning. Det var DVF, der i sin tid etablerede det på BH1 i HCMC ved Prebens hjælp. Men i dag er de i stand til selv at få det installeret ved hjælp af egne folk. Ilten bruges bl.a. til den livsnødvendige C-PAP. Det vil også gøre sygestuerne mere sikre og hygiejniske, da man slipper for at have de store mobile iltbomber stående på stuerne.

De har modtaget et flot operationsbord og vil meget gerne have et til, da de har næsten 10.000 operationer om året.

I september vil Margit, der er laborant i Viborg, rejse til Bao Loc for at undervise på laboratoriet der-ude. Det er gennem et andet af Dansk Vietnamesisk Forenings projekter v/Freddy Karup Pedersen – ’Child Survival’.

Vores engelsklærer Annette Winther har sagt ja til at rejse derud igen til februar 2013. Denne gang skal der bl.a. etableres undervisning i medicinsk litteratur for personalet.

Så har vi fået en henvendelse fra en syge-plejestuderende, der er interesseret i at tage det selvtilrettelagte / frivillige modul i Vietnam. Jeg er ved at undersøge, om det kan lade sig gøre. Det kræver, at hospitalet siger ja og at de bliver godkendt af uddannelsen.

Til slut håber jeg i alle har haft en god sommer trods det manglende sommervejr. Og en stor tak for jeres støtte til Hospitalsindsamlingen.

14. januar 2012 ankom jeg – glad og fornøjet - til Bao Loc for at starte mit tredje undervisningsforløb.

Dels var det dejligt at se elever og venner igen, dels er det vidunderligt som lærer gennem mange år at afslutte sit arbejdsliv med så interesserede og flittige elever.

Holdene var allerede dannet. De bestod af mange tidligere elever, men alle fire hold var også suppleret med nye studerende.

De fire hold blev hurtigt til fem, da en lille gruppe skilte sig ud - de ville gerne gå langsommere frem – så det blev til fem hold med hver i alt 4½ times undervisning om ugen fordelt på hver anden dag og med søndag som fridag.

Temadage Vi udnævnte en af de tre gange til at være ”tema-dag” – den dag, hvor de beskæftigede sig med gloser og sætninger, der knytter sig til et bestemt tema: markedsindkøb, husindretning, gæstebud, afrejse og ankomst til banegård, lufthavn og meget andet. Vi havde også temaer som indlæggelse, beskrivelse af symptomer, kroppens benævnelser. Vi lavede samtaler mellem patient og læge, patient og sygeple-jerske, læge og læge, læge og sygeplejerske. Også jeg lærte meget, mens vi fandt den rette udtryksmåde på engelsk.

De to andre undervisningsdage læste vi novel-ler, bøger, artikler plus diskuterede – dels det læste, men også alle mulige emner afledt af det læste eller ting af interesse.

NytårJeg oplevede TET – det vietnamesiske nytår med særlige traditionelle retter, en overdådig gæstfrihed hos alle, et fantastisk fyrværkeri, iscenesat af Bao Loc bystyre (ingen private skyder af), og det foregår kun nytårsnat kl. 24.

For mange herhjemme ville det være en ide til efterfølgelse!

Naturligvis var der også de mange udemiddage, de mange invitationer og alle er fantastiske til at tage mig i betragtning, hvis de på fridage skal uden for byen, så jeg føler, at jeg kender området omkring Bao Loc og Dalat ganske godt.

Og så er det – efter ønske fra hospitalet med direktøren som talsmand – blevet besluttet, at der skal være en en fjerde runde med undervisnin, så sidst i januar 2013 drager jeg afsted igen for at undervise i tre måneder. Min glæde og forventning er stor.

Af Annette Winther

Undervisning for tredje

gang i Bao Loc

Af Ole Silberg Johansen – [email protected]

Det regner i London

‘Det er stort det her’, var den første tanke, da jeg så shoppingområdet Spitalfields Market, der lå badet i regnvejr i gåaf-

stand fra Liverpool Street Station.Spitalfields er et center i gadeplan, halvt over-

dækket, sådan omtrent på størrelse med Rødovre Centret. Et stort sejl gav lidt ly for ’hovedscenen’, og det myldrede med aktiviteter og boder, der skulle gøres klar, og mange smilende unge mennesker i røde T-shirts med påskriften: ’Vietnam Summer Festival 2012’.

Lidt over kl. 11 bød en lokal politiker velkom-men, og sammen med Vietnam Airlines’ direktør og den vietnamesiske ambassadør i Storbritannien blev der sagt en masse pæne ord og heppet på ini-tiativtagerne, der gjorde dette her, ’fordi vi kan’ og af kærlighed til deres moderland. Et langt rødt bånd blev klippet over tre steder samtidig af de nævnte VIP’ere.

En dansetrup fra Bong Sen teatret i HCMC be-tog alle med deres ynde og smukke silkekostumer, ikke mindst de mange fremmødte presse- og video-fotografer fra lokalaviserne og et par tv-kanaler.

Derefter var der solosang og mere musik og trommekoncert, alt imedens alle boderne rundt

Vietnam Ajour tog til London for at søge inspiration til vores egne kulturdage

omkring langsomt åbnede. Der var over 80 stande, alle med vietnamesiske specialiteter, fx kaffegelé, friske forårsruller, frisk frugt, diverse boder med enkelte retter som Pho og Bun Cha, legetøj, klæder og en enkelt bod med lokale folk fra Sapa og deres lokale kendte souvenirs og køkkenredskaber.

Man blev næsten ført tilbage i tankerne til Hanois summende menneskemylder og dufte af krydderurter.

Spitalfields markedet bestod i forvejen af både butikker med sko, tøj og tasker præcis som vi kender det hjemmefra, men også af en masse forskellig-artede restauranter og cafeer, som åbenbart havde accepteret, at Vietnam tog over denne weekend i buddet om kunderne, og dem var der mange af. Det myldrede med mennesker og der var stor interesse for de vietnamesiske boder.

Der var også galleriudstilling, et hjørne med sjov og ballade for alle aldre. En ansigtsmaler tilbød vietnamflag på kinderne af forbipasserende eller dyrehoveder i børnenes ansigter, et malebord hvor

børn kunne male Hanoi masker, og et spillebord med sjove anderledes spil, hvor unge vietnamesere udfordrede publikum.

Rejsebureauer og Vietnam Airlines var også repræsenteret og bød sig til.

Det store clue var en konkurrence om en luksusrejse til Vietnam med Vietnam Airlines, sponsoreret af samme, og de tilstedeværende rejsebureauer.

Mylderet var på sit højeste ved 14-tiden, hvor man knap kunne passere hinanden, og der var kødrande af folk foran samtlige boder.

Spændende arrangement, som skabte en masse fokus på Vietnam.

Jeg måtte finde ud af hvordan og hvorfor de gør som de gør. Det skulle vise sig jeg kom til at oprulle en temmelig stor og spændende organisation.

VietProDet viste sig, at det er fire unge vietnamesere, der står i spidsen for arrangementet.

Jeg fik den ene af de fire i tale, Hien Vo, som er født og opvokset i Vietnam. Han kom til London for 10 år siden på et scholarship for at studere som 18-årig. Han er arrangementets strategiske manager. I dag er han gift og Executive i Ernest & Youngs Transaction Advisory Services.

Han udgør sammen med Dat Pham (præsident for VietPro), Thao Nguy og Chi Phan bestyrelsen

Foto: Ole Silberg


3 · 2012 2 · 2011 VietNam Side 11A J O U R

for VietPro. De havde ansvaret for dette arran-gement.

De havde organiseret sig i mindre enheder, der skulle tage sig af fx fundraising, underholdning, reklame, boder og kontakt til indkøbscentret.

Eksempelvis var der alene 20 frivillige til at kontakte restauranter, supermarkeder og andre vietnamesiske forretningsdrivende, som blev opfordret til at stå for en bod på dagen. Mange benyttede noget kendt fra deres dagligdag til at lave tema omkring. Fx kunne en restaurant stå for en enkel eller to retter, et supermarked kunne tage deres vietnamesiske specialiteter med og sælge og promovere fx te, kaffe (gelékaffe var sjovt i øvrigt), cremer til kroppen.

Andre som ikke umiddelbart havde salg af vietnamesiske varer, importerede dukker, legetøj, hatte mv alene til denne begivenhed og lavede en bod omkring det.

Man havde en strategi for, hvor mange boder

af forskellig slags man ville have, så der blev en fornuftig blanding og ingen dominerede andre.

Udover fundraising til de mange praktiske gø-remål var der også sponsorer, fx Vietnam Airlines, Long Dan, Vietin Bank and MyVietnam.

Gruppen, der stod for underholdningen, sikrede, at der skete noget på scenen i alle 6 timer.

VietPro and VietStudent Omkring 300 unge vietnamesere har dannet en forening, de kalder ’VietPro’. Alle medlemmerne arbejder i Storbritannien, og er typisk veluddan-nede.

Endvidere er der en forening for unge vietname-siske studerende. Der er omkring 7.000 studerende vietnamesere i Storbritannien for øjeblikket. Det er gratis at være med i disse foreninger.

Det er bemærkelsesværdigt, at foreningerne udelukkende tæller unge mennesker, og at mellem 80-85% af VietPro er født og opvokset i Vietnam,

og således først kommet til Storbritannien for at studere i en næsten voksen alder. De resterende 10-15% er født og opvokset i Storbritannien af viet-namesiske forældre. Jeg fik fremhævet, at langt fra alle studerende kommer fra velstillede familier, men kommer ofte med scholarships til Storbritannien. Der er også eksempler på vietnamesiske familier, der har solgt deres huse for at investere i deres børns uddannelse i Storbritannien. Hien Vo fortalte også, at så vidt han er orienteret, agter omkring halvdelen af de unge vietnamesere at vende tilbage til Vietnam på et tidspunkt for at gøre gavn i deres eget land.

Formålet med VietPro er at netværke, både indbyrdes, men også skabe kontakter med andre professionelle.

Dernæst prioriteres kontakt med VietStudent, som opfordres til at bruge kontakterne indbyrdes og i VietPro. De vil dermed sikre, at man kan hjælpe hinanden via et stærkt netværk.

Foreningerne laver nogle arrangementer en gang om måneden. Det kan være et karriere forum, der inviterer gæstetaler (fx tidligere topchef i BP, John Browne), eller en arbejdsgiverpræsentation samt leje en pub eller et mødelokale til om aftenen til en quizaften eller karaoke. De kommunikerer næsten udelukkende via e-mail.

De drives alle af engagement, vilje og kærlighed til moderlandet og deres egen kultur, som de stolt og gerne viser frem, bl.a. via Vietnam Summer Festival, som var den første af sin art i Europa!

Success, ja, men hvorfor gør I det…Det var også glædeligt, at Spitalfields Market dagen efter kunne fortælle, der havde været ca. 20.000 fremmødte gæster. Det havde overrumplet dem positivt. På en normal lørdag uden særlige arrangementer er der kun 3.000 i centret.

Til slut spurgte jeg hvorfor de gjorde alt dette. Svaret var enkelt – ’FORDI VI KAN’.

Vi ønsker de særdeles aktive VietPro og Viet-Student og deres kæmpe netværk held og lykke med deres videre arbejde.

Foto: Ole Silberg Foto: Ole Silberg

2 · 2011VietNamA J O U R

Side 12

Af Ole Silberg Johansen og Vinh Prag

Asian Street partyi Københavns centrum

Sommeren er endelig kommet til København. Efter mange uger med gråt og vådt kigger solen frem, og det samme gør turister og

indbyggere i hovedstaden. Det er midt på lørdagen, den sidste af slagsen i juli måned. Det stykke af Studiestræde, som ligger mellem det sprag-lede Palads og det grå stykke af H. C. Andersens Boulevard er lukket af, og forbipasserende undrer sig over kokkene, håndværkerne og tjenerne, som ikke normalt fylder dette lille stykke af Københavns hjerte ud sådan en lørdag eftermiddag.

Byrummet er anderledes. Interimistiske borde og bænke er banket op på asfalten uden for Pumpehuset, og røde lamper venter på at blive tændt, når solen har gemt sig bag byens bygninger og byboerne tager forsmag på solnedgangen. Den asiatiske gadefest, Asian Street Party, er begyndt.

En beskeden startRestaurationkæden LêLês nyeste Street Kitchen ligger på hjørnet tæt på Pumpehuset, og det gode naboskab udmøntede sig i ideen om et arrange-ment, som skulle give danskerne en smag af asiatisk gadekultur. Asian Street Party blev navnet, og 28. juli blev datoen.

”Det er første gang, vi prøver at afholde det, så vi vil hellere slå det småt op, så det lille område bliver fyldt, end at have et stort område, hvor næsten ingen mennesker kommer,” sagde Ursula Rosenkrantz Ugilt, som er ansat hos LêLê som ”communications dictator”.

AktiviteterDen asiatiske gadefest byder på forskellige aktiviteter, fra dragedans og kickboxing til det mere fredelige som instruktion i at rulle friske forårsruller givet af selveste Anh Lê. Strandstole og parasoller er hævet over borde og bænke, og boderne og barerne byder på Tiger-øl (som også er en af arrangørerne) og asiatisk-inspirerede cocktails, så vel som de vietnamesiske retter, som både backpackere og forretningsfolk kender fra rejserne rundt i det smukke land.

Tilbagevendende begivenhed”Vi håber selvfølgelig, at arrangementet bliver en succes - og vil blive en tilbagevendende begivenhed fremover,” skrev LêLê, før arrangementet løb af stablen.

LêLê Street Kitchen og Pumpehuset afholdt i år asiatisk gadefest i Studiestræde i København. Vietnam Ajour var med og snakkede senere med restauratør Anh Lê om tankerne og historien bag

Foto: Michael Ugilt

Foto: Ole Silberg



Af bioanalytikerMargit B. Seiersen, Mikrobiologisk

Afdeling Midt-Vest, Viborg hospital

Child Survival Projectmed antibakterielt fokus

Dansk Vietnamesiske Forenings Child Survival Project har givet mulighed for et lille delprojekt med fokus på udvikling af

luftvejs-bakteriologi og og bekæmpelse af hospitals-infektioner. Det har involveret Børnehospital Nr. 1 (PH1) i Ho Chi Minh City og provinshospitalerne i Bao Loc, Vinh Long og Cao Lãnh City.

Børnedødeligheden i Vietnam skyldes især børn, der dør de fire første leveuger på grund af lungebetændelse eller blodforgiftning. Med bag-grund i denne kendsgerning var projektledelsen interesseret i at bruge en mindre del af projekt-midlerne til at forebygge og behandle nyfødte i op til 30 dage med henblik på optimering/udvikling af dels klinikkernes anvendelse af bakteriologisk diagnostik før antibiotisk behandling samt uddan-nelse af medarbejdere på de respektive laboratoriers mikrobiologiske afsnit, så de kunne varetage de relevante mikrobiologiske laboratorieanalyser.

14 dage i VietnamProjektarbejdet blev indledt i maj 2011 med et to ugers ophold i Sydvietnam, hvor jeg var en uge på Børnehospital Nr. 1 og fik forevist forholdene dels på neonatalafdelingen, afdelingen for hospitalshygiejne

og klinisk mikrobiologisk afdeling. Opholdet var med hovedvægt på mikrobiologisk afdeling, hvor jeg observerede analysemetoder og arbejdsgange, der var tænkt anvendt som reference for implemen-tering på provinshospitalernes laboratorier.

Derefter var jeg på et tredages besøg i Bao Loc samt endags besøg i Vinh Long og Cao Lãnh City med henblik på at få fornemmelse af behovet for indsats i det efterfølgende arbejdsophold senere på året.

Ud fra de indsamlede informationer og obser-vationer fra det første research-ophold planlagde vi efterfølgende arbejdsophold - i november 2011 - på laboratorierne. Målet var at udvikle laboratoriernes evne til at håndtere analysearbejdet inden for mikrobiologisk diagnostik og få klinikkerne til i højere grad at gøre brug af mikrobiologiske un-dersøgelser før antibiotisk behandling. Det skulle iværksættes bl.a. for at reducere den voldsomme resistens-udvikling.

Opholdet startede med fem dage på Børnehospital Nr. 1, hvor mandag blev anvendt til forberedelse og sidste trimning af det følgende tredages kursus.

Det var et komprimeret kursus arrangeret af projektkontoret, PH1 ved Dr. Thac og Mrs. Sa, der i samarbejde med Dr. Ha, Dr. Phoung og Dr. Thinh havde fået tilrettelagt et kursusprogram med to fællesdage for alle faggrupper – dvs syge-plejersker og læger fra neonatal-afdelingerne, læger

og laboranter fra laboratorierne og personale fra afdelingerne for hospitalshygiejne fra PH1 og pro-vinshospitalerne. På den sidste dag var de respektive faggrupper opdelt med et specifikt program for hver af grupperne beregnet til udveksling af viden og erfaringer.

Det blev tre dage med heftig aktivitet og livlig vidensudveksling.

De efterfølgende tre uger skulle afvikles på provinshospitalernes laboratorier med en uges ophold hvert sted. Hvert ophold blev indledt af en mindre delegation fra Projektkontoret, Dr. Ha og Dr. Dung primært samt undertegnede – i Bao Loc også Jørgen Prag – der stod for afholdelsen af et temamøde for de ansatte (uanset faggruppe).

Efter kurset på PH1 gik turen fredag morgen til første uges arbejdsophold i Bao Loc. Intromødet blev indledt af Jørgen Prag, der også overrakte direktør Thien et hårdt tiltrængt nyt mikroskop til det mikrobiologiske afsnit doneret af Dansk Vietnamesisk Hospitalsindsamling.

Næste uges ophold var på Vinh Long hospital, mens tredje uges arbejdsophold på laboratorierne var i Cao Lãnh City i Dong Thap provinsen.

Erfaringer fra opholdeneMine erfaringer fra arbejdsopholdene er, at de mikrobiologiske afsnit generelt har meget nedslidt og/eller dårligt fungerende analyse-udstyr. Det er til dels forårsaget af manglende forståelse for

eller økonomi til at sørge for rettidigt vedligehold og/eller reparation af udstyret. Det stod dårligst til i Bao Loc og Vinh Long. Under mit ophold fik vi klaret de værste problemer – såsom at få repareret lukke-mekanismer i inkubatorlåger og styringsmekanisme af temperatur i inkubatorer m.v. Jeg tror, de fik lært at tjekke bl.a. termostat-temperatur dagligt herefter.

De mikrobiologiske afsnit på laboratorierne i Vinh long og Cao Lãnh City fungerede relativt professionelt efter dansk standard og vietnamesisk standard – dog var der en del mindre ”forståelses-huller” i håndteringen af de mikrobiologiske dyrknings-procedurer og -svar, som vi fik bear-bejdet under opholdet.

Specielt for Vinh Long har jeg tro på, at de nu vil tilrettelægge arbejdet efter de aftaler, vi lavede, idet det var et meget engageret og fint opdateret team, bestående af fire laboranter (ingen overlæge for afsnittet), der arbejdede meget selvstændigt og havde en frugtbar og livlig diskussionskultur.

I Cao Lãnh City – hvor personalet bestod af Dr. Bay og fem laboranter – arbejdede laboran-terne mere rutinemæssigt, tydeligvis uden større refleksion over anvendte metoder, sat i relief til hvad de havde lært på uddannelsesophold på PH1. Her var det Dr. Bay, der satte ”rammerne”, og de var ikke helt analoge med PH1’s. Også her fik vi ”trimmet” metoderne, så oplægget var, at de fulgte PH1’s metoder i fremtiden.

I Bao Loc var det en stor opgave at få det mikrobiologiske afsnit til at køre bare relativt professionelt.

Hospitalsdirektøren, Dr. Thien, kæmper med at fastholde kompetent personale, og det bekymrer ham en del, da hans ambition er, at hospitalet skal arbejde efter gældende internationale standarder. Bl.a. er den tidligere leder af laboratoriet, inkl. det mikrobiologiske afsnit, Mrs. Thuan, rejst til en lederstilling i Ho Chi Minh City, hvilket er et tilbageskridt for laboratoriet.

Rutine og systematikDet resulterede i, at vi under mit ophold både skulle have styr på at få rutine i arbejdsopgaverne samt lære at arbejde systematisk og struktureret med et større antal prøver end afsnittet var vant til. Desuden var der i relation til det øgede prøvetal også kapacitetsproblemer i inkubatorer og køleskab (korrekt opbevaring af analysemedier). Vi nåede efter omstændighederne langt under mit ophold, men der er stadig mulighed for store, væsentlige forbedringer.

Derfor glæder det mig meget, at der nu kan findes projektmidler til 14 dages undervisning i Bao Loc, hvor den nye stab får mere træning i og struktur på arbejdet.

Direktøren har ansat en ny laborant, der skal være ”leder” af det mikrobiologiske afsnit. Pågældende nye laborant er på oplæringsophold i Ho Chi Minh City på PH1’s mikrobiologiske laboratorium i tre måneder for at lære de mikro-biologiske analyse-metoder fra bunden.

Af Inger V. Johansen

Krisen truerVietnam

Vil krisen langt om længe også ramme Vietnam? Flere internationale tidsskrifter rapporterer

om klare tegn på, at det er tilfældet

Forskningsprojekt skal forebygge børnedødelighed i Vietnam

Der er synlige tegn på åbenlyse proble-mer med den vietnamesiske økonomi. Mange store byggeprojekter er sat

i gang, men ligger nu forladt i de største byer. Investorerne har købt med henblik på spekulation, og har fået priserne til kunstigt at ryge i vejret., skri-ver Thomas Fuller, New York Times Sydøstasiens korrespondent, i New Straits Times.

Det ligner starten på finanskrisen i nogle euro-pæiske lande som Irland og Spanien, hvor det netop var spekulation i byggesektoren – på grund af let adgang til låntagning i bankerne – der satte krisen i gang. Men det minder også om sammenbruddet i de asiatiske økonomier i slutningen af 1990’erne, der også blev udløst af lignende spekulation i byg-gesektoren.

Stadig vækstDen vietnamesiske økonomi har det endnu ikke så dårligt som i slutningen af 1990’erne. Der er stadig en vækst på ca. 4 %. Men der er tegn på, at problemerne er voksende.

I Vietnam er forskellen, at de største ejendoms-spekulanter er statsejede selskaber med direkte

forbindelse til kommunistpartiet og dermed let adgang til billige lån. De er nu ude i store gælds-problemer.

Det nævnes, at kombinationen af et kommuni-stisk styre med hang til hemmelighedskræmmeri og en kapitalistisk økonomi er en dårlig cocktail, hvis økonomien skal komme på fode igen. Vietnams centralbank rapporterer, at en ud af 10 låntagere er stoppet med at tilbagebetale sine lån. Investeringer udefra har aftaget. Næsten 20 % af de små og mellemstore virksomheder har måttet lukke det sidste år. Mange unge har ikke så nemt ved at finde jobs som for nogle få år siden.

Traditionelle midlerEn ledende vietnamesisk økonom og tidligere embedsmand i en statslig forskningsinstitution, Le Dang Doanh, siger til Thomas Fuller i The New Straits Times, at ”problemet i Vietnam er en giftig blanding fra den europæiske gældskrise, stagnationen i den amerikanske økonomi samt en meget kritisk situation i den hjemlige økonomi.”

Regeringen har anvendt traditionelle midler for at bekæmpe problemerne såsom at stramme op på pengetilførslen for at bekæmpe inflationen og sænke renten for derved at sætte gang i økonomien. Men det har vist sig, at det langtfra er nok.



En lille sød historie fra Little Rose Warm Shelter

31. marts i år deltog Little Rose Shelteret i en fundraising begivenhed. Det skete på opfordring fra den danske

administrerende direktør for Scan Logistics i Vietnam, Malaysia og Indonesien. Firmaet, der, specialiserer sig i kommerciel transport, er grundlagt i Danmark 1989 og i Vietnam i 2007. Direktøren, Flemming, blev gift med en vietname-sisk pige på restauranten på Mövenpick, og havde inviteret pigerne fra shelteret til at komme og synge, danse og peppe brylluppet op. Gennem denne begivenhed ville han så få andre forretningsfolk til at støtte op om et bidrag til at finansiere aktiviteter for shelteret.

Vi ankom ca. 30 minutter tidligere end aftalt til

Af Mrs. Nguyen Kim Thien,leder af Little Rose Warm Shelter

brylluppet, og vi glædede os meget. Brudgommen havde bedt børnene om at stå på to rækker for at byde gæsterne velkommen med ti velkomstslogans på ti forskellige sprog. Bryllupsceremonien gik i gang til tonerne af brandmændenes trompeter, og gommen var iklædt en ægte brandmandsuniform. Han holdt bruden i hånden og gik gennem lokalet med en mystisk og humoristisk mine. Hele rummet emmede af glæde og lykke, hvilket også strålede ud af øjnene på både brud og brudgomm.

Efter en introduktion fra Flemming optrådte de unge piger fra Little Rose Warm Shelter, mens restaurantens sangere sang. Børnene optrådte med tre danse og en engelsk sang ved navn ”Five little Ducks”. Pigerne sluttede med at udtrykke håb om stor glæde og lykke for Flemming og hans brud og at de må leve sammen for evigt. Pigerne havde gjort deres bedste, og klapsalven og glæden fra gæsterne løftede pigernes gejst.

Som tak for pigernes opvisningen done-rede brudparret, deres familier og venner i alt 30.000.000 vietnamesiske Dong.

Vi forlod brylluppet fyldt med en følelse af at have en sjov og gavmild ven. Gennem denne oplevelse har pigerne lært om menneskelige følelser samt givet dem tro på, at der et eller andet sted i livet stadigvæk altid vil være et betænksomt og om-sorgsfyldt hjerte rettet imod dem. Denne oplevelse viser de glade øjeblikke i et bryllup indgået af et par udgjort af to velvillige parter, ligesom pigerne så en gom med et enormt ærligt sind, som var villig til at integrere en fundraising begivenhed i sit bryllup.

Little Rose Warm Shelter er Flemming og hans brud samt deres gæster meget taknemmelige for deres ædle gestus. Vi ønsker, at mange for-retningsmænd efter denne begivenhed kunne få samme tanke og gøre brug af lignende tiltag for at leve op til deres sociale ansvar. Mange, mange tak.

Shelterprojektet, hvor midler fra Danida har stået for den største del af finansieringen af Little Rose Warm Shelter (LRWS), nærmer

sig sin afslutning. Den planlagte afslutning for projektet er 31. december i år, men da vi på grund af sparsommelighed og den lave dollarkurs vil have penge til overs, har vi indledt drøftelser med Danida om at få lov til at bruge disse penge til fortsat støtte i 2013, en såkaldt "no cost extension period". Om vi får lov, ved vi ikke på nuværende tidspunkt.

Støt indsamlingenHvis vi får lov, vil det tidspunkt, hvornår Shelter Indsamlingen skal tage over, blive flyttet, forment-lig til medio i 2013. Det betyder, at vi har lidt bedre tid til at sikre den finansielle støtte gennem Shelter Indsamlingen. Vi håber på vores læseres og andres hjælp. Støt Shelter Indsamlingen. Alle midler går ubeskåret til at støtte LRWS og andre projekter for udsatte børn og unge i Vietnam.

De ansatte på LRWS og deres moderorgani-sation HCMC Child Welfare Foundation skal

Af Ole Riis – [email protected]

Shelterprojektet er i slutfasen, Shelter Indsamlingen tager over

Der er snart brug for meget mere støtte fra Shelter Indsamlingen til Little Rose Warm Shelter. Vi håber på øgede donorbidrag

også selv til at styrke deres fundraising, og vi har takket være to flotte bidrag fra Sunmark A/S (www.sunmark.dk), kunnet give dem et grundigt uddannelsesforløb i fundraising. Fundraising er en ret anderledes opgave for personalet, som er uddannet som socialarbejdere.

Med hensyn til de aktiviteter og mål, vi havde i Shelterprojektet, er vi ved at være kommet rundt om det hele. Af vigtige ting, der mangler, er at trykke materiale til social og emotionel læring (SEL) og at afholde et seminar i Hanoi til novem-ber. Planlægningen af begge dele er i fuld gang. Oversættelsen af SEL-materialet har trukket ud, fordi vi prøvede at lave de tilhørende tegninger og oversættelsen ved hjælp af frivilligt arbejde. Det viste sig ikke at være muligt.

Fra medio september til medio december har vi en frivillig i Ho Chi Minh Byen, som skal være med til at lande Shelterprojektet på en god måde og bringe alle skibene sikket i havn, samt være med til at booste vores informationsniveau både over for folk i Danmark, men også det danske expatmiljø.

Har man spørgsmål, kan man kontakte Ole Riis på [email protected], tlf. 20 11 16 80.

Se kontonummer til Shelter Indsamlingen på side 2 i dette nummer.

Som nyudklækket bachelor fra Aarhus Universitet i samfundsfag med tilvalg i an-tropologi er jeg gennem Dansk Vietnamesisk

Forening blevet ansat som frivillig på et af forenin-gens projekter i Ho Chi Minh Byen. Derfor er jeg nu taget til Vietnam for, i tre måneder, at arbejde med fundraising, networking samt at undervise i engelsk på Little Rose Warm Shelter.

I den anledning har jeg oprettet en blog, hvor jeg ofte beretter om mine personlige oplevelser i forbindelse med at skabe sig en hverdag i det asiatiske. Det er min første tur i Asien, og selvom jeg har studeret kulturen på mit studie, er jeg sikker på at den sansede oplevelse, jeg vil få ved at bo på et guest house hos en vietnamesisk familie, er noget helt andet.

Jeg er 23 år, og ser mit ophold i Vietnam som mit allerførste virkelige eventyr. På min vej skal jeg i et vanvittigt hastigt tempo køre fra sted til sted på de små fikse motorkøretøjer, der fylder det meste af byens trafik, lære at krydse gader uden at vente til biler og motorcykler holder stille, højst sandsynligt prøve kræfter med skeptiske ældre mennesker, der anser mig for uerfaren, smage masser af stærk, og ukendt mad samt finde venner, der garanteret er meget anderledes end jeg.

Jeg bevæger mig på ukendt grund, og befinder mig måske derfor på dybt vand, hvor jeg ikke altid kan bunde, men sådan en udfordring tager jeg gerne op. Jeg springer ud i livet, og bliver nok klogere hen ad vejen.

Hvis det lyder interessant kan jeg følges på min blog: http://blogs.kilroy.dk/maipaaeventyr

Hu hej hvor det går – eventyret er allerede begyndt. Læs mere i næste blad.

Af Mai Copsø – [email protected]

På eventyr i Ho Chi Minh Byen

Side 19A J O U RVietNam2 · 20112 · 2011

A J O U RVietNamSide 18

Dinh Thi Hong Loan griber sin venindes hånd og de to stirrer forelsket på hinanden. Smilende taler de om deres kommende

bryllup - om hvordan de vil udveksle ringe og udbringe en skål som start på deres fælles liv.

Den lesbiske bryllupsceremoni vil ikke blive officielt anerkendt, men det kan snart ændres. Vietnams regering overvejer at tillade ægteskab mellem par af samme køn, eller et registreret partnerskab, og give dem rettigheder. Hvis det sker, vil det være det første land i Asien.

"Vores kærlighed er oprigtig, og intet ændres uanset om så loven bliver vedtaget eller ej", siger Loan, 31 år. "Men når den er vedtaget, vil vi absolut blive registreret. Jeg kan ikke vente!"

ForbløffelseSelv forkæmpere for homoseksuelles rettigheder er forbløffet over justitsministeriets lovforslag om at inkludere homoseksuelle par i landets reviderede ægteskabslov. lngen ved, hvordan forslaget vil se ud, eller om det vil nå til debat i Nationalforsamlingen næste år. Tilhængerne siger, at bare det, at det bliver overvejet i sig selv er en sejr i et område, hvor det at være homoseksuel kan ende med fængsling eller piskning med et spanskrør.

"Jeg tror, at alle er overraskede", siger Vien Tanjung, en indonesisk aktivist for homoseksuelles rettigheder.

"Selvom det ikke bliver til noget, så skrives der historie. Personligt tror jeg, at lovforslaget bliver vedtaget”.

Vietnam synes at være en usandsynlig forkæm-per for homoseksuelle spørgsmål. Det internationa-le samfund giver landet systematisk på puklen for dets nedslående holdning til menneskerettigheder, hvor politiske dissidenter, som kræver demokrati eller religiøs frihed, ofte fængsles. Bare for nogle år siden blev homoseksualiteten betragtet som et "socialt onde" på lige fod med stofmisbrug og prostitution. Vietnams bøssesamfund var engang så underjordisk, at der fandtes få grupper eller mødesteder. Det var sågar tabu at omtale emnet.

Men de seneste fem år begyndte tingene langsomt at ændre sig. Vietnams statskontrolle-rede media greb chancen til at gennemanalysere homoseksuelle spørgsmål. De har skrevet lange historier og vist fjernsynsudsendelser, hvoraf et 'live' program blev prisbelønnet.

I 2010 kom Vietnams første mediedækkede bøssebryllup på nettet og nogle flere ceremonier fulgte efter; dette fik stor offentlig bevågenhed. Justitsministeriet siger nu, at et retsgrundlag er nødvendigt da domstolene ikke ved, hvordan uoverensstemmelser mellem homoseksuelle par skal håndteres. Den nye lov vil kunne give rettigheder, såsom at eje fast ejendom, arv og adoption af børn.

Justitsminister Ha Hung Cuong sagde 24. juli i en direkte transmitteret tv-udsendelse: "Med hensyn til menneskerettigheder tror jeg, at tiden er inde for os til at se på virkeligheden. Antallet af homoseksuelle er steget til 200.000. Det er ikke et lille tal. De bor sammen uden et registreret ægteskab. De må eje fast ejendom. Derfor bør vi behandle disse spørgsmål på lovlig vis".

I 2001 var Holland det første land til at legali-sere homoseksuelle ægteskaber; på verdensplan er 11 lande fulgt efter. Kun få stater i USA tillader det, men præsident Barack Obama har givet håb til mange par verden over, efter at han udtrykte sin støtte tidligere på året.

Ikke på dagordenen i AsienSpørgsmålet er stort set ikke på dagsorden i Asien. l Thailand ser mange turister et livligt bøsse-, lesbisk og transseksuelt samfund, som eksisterer stort set på grund af landets lukrative underholdningsindu-stri, som er adskilt fra politik og det konservative Thai-samfund.

Muslimsk dominerede lande som Indonesien

har strenge love mod homoseksualitet. Sodomi kan give piskeslag og op til 20 års fængsling i Malaysia. Men det har ikke standset nogen fra at kæmpe for flere rettigheder og mere synlighed.

l Singapore gik mere end 15.000 mennesker - det dobbelte antal af sidste år - med lyserøde lygter i en park om aftenen for samfundets accept i denne moderne bystat, hvor bøssesex forbliver ulovlig, selvom loven ikke håndhæves.

I Taiwan fik et lovforslag i 2003 ikke nok stem-mer til at blive lov, selvom et lesbisk par vil gifte sig i et buddhistisk munkekloster i august.

Åbenhed og toleranceLovforslaget vedrørende homoseksuelle ægteskaber møder flere forhindringer, før det kan blive lov. Justitsministeriet vil tage højde for befolkningens mening, før et udkast til lovforslag sendes til Nationalforsamlingen til maj næste år. Det er uafklaret, om forslaget vil anbefale homoseksuelt ægteskab eller en anden form for juridisk anerken-delse med rettigheder. Dernæst skal det godkendes af Parlamentet.

Le Quang Binh, chef for et almennyttigt insti-tut for Studier og Samfund, Økonomi og Miljø, som er rådgiver angående ægteskabsloven, siger: "Nogle siger, at hvis Vietnam kunne gå ind for en legalisering, så ville det være et godt eksempel for andre lande. Folk synes, at alene det, at emnet diskuteres, allerede er et stort fremskridt. Jeg håber, at det vil fremme mere åbenhed og tolerance for bøsser og lesbiske kvinder i Vietnam".

Loan og Nguyen Thi Chi, som har en etværelses lejlighed i en gyde i Hanoi, siger, at deres kærlighed og trofasthed er ægte, uanset om der findes en lov, som vil anerkende deres ægteskab. De håber, at det nye lovforslag vil mindske den stigmatisering, homoseksuelle par konfronteres med.

Chi, 20 år, kender alt for godt til smerten, som diskriminering giver. Hun droppede for nylig ud af universitetet, efter at hun offentligt blev afsløret som homoseksuel, ved at en lap var sat på hendes klasseværelsesdør med ordene, at hun var "syg". Hun var blevet mobbet og forulempet i halvandet år på kollegiet, indtil hun til sidst havde fået nok.

"Tingene må ændres", siger hun. Selv om jeg havde en dårlig erfaring, er flere og flere mennesker interesseret i at høre om det homoseksuelle sam-fund. Jo flere mennesker der kender til det, desto flere vil få et andet syn på det".

AP, 29 juli 2012

Bogen er en detaljeret beretning om en dansk familie, der i ordets bogstaveligste forstand sætter deres liv i Danmark på standby i et

års tid for at bosætte sig langt fra vante og trygge rammer. Den er et vidnesbyrd om, hvor meget udbytte man kan opnå både på det personlige plan og i forhold til at gøre noget godt for andre ved at turde leve drømmen ud.

Scenen er sat: Louise, Walther og deres to piger ankommer efter konstruktive overvejelser, aftaler om job i Danmark og afskedsarrangementer til det nordlige Vietnam, hvor familien i det kommende år skal fungere som daglige ledere af det Danida-støttede projekt Økoturisthotellet.

Langt fra by og civilisation og det man som dansker er vant til, finder familien sig mere end til rette, især de to piger på henholdsvis seks og otte år, blandt minoritetsfolket Black Hmongh, som bor ved store grønne rismarker i Nordvietnam.

Bogen er en ærlig og levende fortælling om, hvordan det er at forlade alle rutiner og pludselig stå med et stort ansvar i et fremmed land, hvor man ikke kender nogen - eller noget til befolkningens rytmer i dagligdagen.

På godt og ondt følger man familiens op- og nedture, som er beskrevet med en utrolig detalje-rigdom. Bogen rummer desuden faktabokse, som underbygger nogle af de beskrevne situationer, som kan være svære at forestille sig som læser. Bogen er, som forfatteren selv skriver, ’en kærlighedser-klæring til Vietnam’, og det fornemmer man fra første side.

Udover at bogen ’Det kan så let gå godt – i ud-landet med familien’ beriger læseren med en enorm glæde over, hvad familien møder i de nye fremmede omgivelser, formår Louise Ariesen Rams også at formidle den vietnamesiske kultur og alt hvad der dertil hører af overtro, rytmer og små ritualer. Bogen skildrer på fin maner den kollektivistiske livsstil, vietnameserne er præget af og som i høj grad skaber deres identitet.

Det simple sprog kombineret med egentlige dia-logpassager og banale metaforer gør beskrivelserne levende. At læse Louise Ariesen Rams bog er som at være på rejse i Vietnam, specielt hvis man som jeg har været der og set mange af de områder, markeder og hændelser, som Louise og familien oplever. For

Tag springet, lev drømmen udDagligdagen intensiveres og de vietnamesiske værdier som f.eks. fællesskab er i centrum.

Louise Ariesen Rams's bog er medvirkende til at få os til at reflektere over voresdanske materialistiske og individuelle verdensopfattelse

Af Cille Lykke Roslev – [email protected]

ANMELDELSE

folk, der ikke kender Vietnam, er jeg overbevist om, at bogen kan inspirere og skabe ønsket om at besøge det farverige og mangfoldige land.

Med ironisk distance skildrer Louise Ariesen Rams den danske materialisme over for den viet-namesiske mere åndelige tilgang til livet, bl.a. i beskrivelsen af ’huller i jorden’, som de møder på deres vej - tilsyneladende nyistandsatte toiletter (!), det er langt fra, hvad man som dansker forbinder med noget nyt at ligefrem kalde dem moderne…

Foruden de personlige oplevelser giver bogen et billede af, at Vietnam er et land i udvikling. F.eks. beretter Louise Ariesen Rams om en dag, Økoturisthotellet fik fint besøg af en delegation fra Verdensbanken. Deltagerne var på konference i nærheden. Den handlede om optimering af støtten til udviklingslande og interessen for det Danida-støttede hotelprojekt var stor. Det understreger

Økoturisthotel Et økoturisthotel er et hotel, der fokuserer på

’grøn turisme’ bl.a. ved at prioritere miljømæs-sig og bæredygtig politik. Økoturisthotellet i Sapa er et projekt, som rejseselskabet Topas

startede.De beskriver deres grønne profil således:

Vi arbejder for bæredygtig turisme via omtanke for miljø og kultur. Vi lægger vægt på gensidig respekt, når vi møder andre folkeslag, og når vi benytter lokal arbejdskraft. Som et større projekt kan nævnes, at Topas, i samar-bejde med lokale partnere, har opført Topas Ecolodge i Sapa Vietnam. Alle arbejdsgange ved opførelsen af lodgen var gennemsyret af bæredygtighed. Flere hundrede lokale beboere har fået en indtægt, ikke bare under opførelsen, men også ved den efterfølgende drift af stedet. Vi arbejder for, at den lokale arbejdskraft har

mulighed for at profitere direkte af turismen- uden ekstra og fordyrende mellemled.’

www topas-eco-lodge.com

væsentligheden af bæredygtighed, som også er et tema bogen berører. Det er positivt, at forfatteren kaster lys over dette emne, som jo er under debat i hele verden, og sågar fjernt fra lille Danmark, langt ude på de grønne marker i Nordvietnam.

’De hændelser, som for os efterhånden virker naturlige, er jo i realiteten helt enestående’. Sådan skriver Louise Ariesen Rams om opholdet i Nordvietnam. Citatet vidner om, at familien har reflekteret over livet, og de danske værdier er blevet sat i perspektiv.

Om man står over for en rejse til Vietnam eller et andet fremmed land, har rejst rundt i verden eller blot trænger til god underholdning, er bogen ’Det kan så let gå godt – i udlandet med familien’ en let tilgængelig og fordøjelig sanseoplevelse. Samtidig kan den tolkes som et opråb til danskerne og hele den vestlige verdens befolkning – velsagtens om at stoppe op og reflektere over livet og overveje, hvilke værdier der er med til at skabe lykke for en selv – og for andre.

Du kan læse mere om bogen på hjemmesiden www.detkansaaletgaagodt.dk og købe den på www.saxo.com.

BonusinfoLouise Ariesen Rams har udarbejdet en

e-bog fyldt med hemmelige tips til at rejse i Vietnam. Den kan downloades gratis på hjem-mesiden. Her kan også hentes information om, hvor og hvornår du kan opleve Louises spændende foredrag om familiens oplevelser.

Louise Ariesen Rams: ’Det kan så let gå godt – i udlandet med familien’.

246 sider, forlaget Linje H. Udgivet 2012

Vietnam overvejer at tillade homoseksuelle ægteskaber

Af Margie Mason, Associated Press

Endnu er lesbiske bryllupper ikke officielt anerkendte. Men det kan de snart blive. Overraskende nok har justitsministeriet taget homoseksuelle par med i forslaget til en ny ægteskabslov

www louiseariesenrams.blogspot.dk

A J O U RSide 21VietNam2 · 20112 · 2011

A J O U RVietNamSide 20

Halvhjertetvietnamesisk mad på Vesterbro

Oplevelsen af det autentiske vietnamesiske køkkenudeblev på den asiatiske restaurant SAXO på Vesterbro i København

Af Jonas Andersen – [email protected]

Saxo Grammaticus kendes bedst som Danmarks ældste nationalkrønikør, men på Vesterbro i København har han på for-

underlig vis lagt navn til et spisested med rødder i en helt anden tradition. Restaurant SAXO er nemlig navnet på en asiatisk restaurant på hjørnet af Istedgade og Colbjørnsensgade. Her ligger SAXO i stueetagen af Omena Hotel med indgang både fra hotellets lobby og direkte fra Istedgade.

Er man først trådt indenfor, er man trods navnet ikke i tvivl om restaurantens asiatiske rødder. Der er tale om et pænt stort lokale, ganske enkelt indrettet og let dekoreret med asiatiske vaser, musikinstru-menter og lakmalerier. Udsmykningen formår dog ikke at udviske en lettere anonym hotelstemning godt hjulpet på vej af en lang solid bardisk, som dominerer lokalet og vækker associationer til natklubben på et krydstogtskib.

Et lille buddhistisk hjemmealter for enden af baren bløder dog en smule op for det kolde funktionelle design. Da vi besøgte stedet på en hverdagsaften i sommer, var der måske et dusin gæster, flertallet heraf tydeligvis turister, velsagtens fra hotellet.

Kinesisk og vietnamesisk menuNår jeg kalder restauranten asiatisk, skyldes det menukortet, som byder på både kinesiske og viet-namesiske retter. Restauranten tilbyder således både kinesisk buffet og en Dim Sum menu samt et større antal vietnamesiske retter, som beskrives både på dansk og vietnamesisk.

Især retten ”Vietnam Special” til 189 kroner fanger straks den vietnamkyndiges opmærksom-hed, og vi bestilte den som en fælles forret. Hertil bestilte vi Saigon Beer til 39 kroner pr. stk.

”Vietnam Special” bestod udover to friske forårsruller udelukkende af små friturestegte ”hapser”, nemlig to wonton’er med svinekød, to dybtstegte rejer, to kyllingespyd samt et par stegte forårsruller, alt sammen serveret på et fad med traditionel pynt i form af gulerodstrimler og lidt grønne blade og med tilhørende saucer. Desværre var fritureretterne stegt alt for hårdt, og var i det hele taget en uinspirerende oplevelse.

De friske forårsruller var de største, vi nogen-sinde har set – mindst dobbelt så tykke som man

normalt forventer. De lækre tigerrejer kunne skim-tes under rispapiret, men selv om de smagte ganske udmærket, var der udover et strejf af koriander ikke andet grønt at smage end almindelig icebergsalat. Skuffende i betragtning af, at det netop er de friske krydderurter, der normalt gør friske vietnamesiske forårsruller til en særlig delikatesse.

Tre hovedretter til delingVi var denne aften tre venner i byen. Vi besluttede derfor at bestille tre hovedretter til deling. De var tydeligvis tænkt som portionsanretninger i vestlig stil, men det var ikke noget problem at dele.

Portionerne var overvældende store, og kunne sagtens have gjort det ud for et solidt måltid hver for sig. De valgte retter bestod af rejer med stegte nudler (Pho xao tom) til 128 kroner og af to ret-ter med tilhørende ris: Kylling med grøntsager,

citrongræs og chili (ga xao sa ot) til 119 kroner, og stegt oksekød med grøntsager og sauté sauce (Bo xao sa-te emd), også til 119 kroner.

Kyllingeretten var ganske god, vel nærmest hvad vi havde forventet: lækkert krydret uden at være stærk.

Oksekødsretten smagte også udmærket, men desværre virkede kødet sejt og vi fik nærmest indtryk af, at det var mere kogt end stegt. Vi var alle tre enige om, at aftenens bedste ret var rejerne i stegte nudler, som lige havde et ekstra pust af friskhed og finesse.

Alle tre retter var dog mere sovsede og fed-tede end det mad vi normalt forbinder med det vietnamesiske køkken, hvilket måske skyldtes restaurantens kinesiske islæt.

Manglende opmærksomhed Betjeningen var absolut velmenende, men bar præg af en anelse forvirring og mangel på opmærksom-hed.

Det kom tydeligst til udtryk, da vi efter en del viften med armene måtte opgive at fange en tjeners opmærksomhed og i stedet måtte henvende os i baren for at få udleveret et dessertkort. Vi valgte dog at nøjes med at bestille en cappuccino, som personalet dog glemte alt om og måtte mindes om en ekstra gang før den kom på bordet.

I mellemtiden havde vi fået os en lille snak med restaurantens nye ejer, som er af kinesisk-vietnamesisk afstamning. Han berettede, at han havde hidkaldt to kokke fra Hong Kong som snart ville overtage køkkenet. Om det kommer til at betyde, at SAXO i fremtiden vil satse udelukkende på det kinesiske køkken, stod ikke helt klart.

Giv menuen et løftEfter vores oplevelser af køkkenets formående udi det vietnamesiske køkken må vi i hvert fald anbe-fale, at man enten giver den vietnamesiske menu et løft, eller helt lader den udgå. Selv om maden smagte udmærket, var der samlet set ikke sam-menhæng imellem pris og kvalitet, og oplevelsen af det autentiske vietnamesiske køkken udeblev.

I et kvarter som Vesterbro, hvor der ikke er mange skridt imellem de vietnamesiske restauran-ter, vil vi gå et andet sted hen næste gang. Mindre portioner og et større ambitionsniveau vil efter vores mening være at foretrække.

Det kan derfor kun blive til 2 ud af 6 madskåle.

Restaurant SAXOColbjørnsensgade 11, 1652 København V

Åbningstider: Mandag-søndag: 11-23Tlf. 38 88 82 88

Tilbyder også take-awayog diner transportable.

Selskabslokale og gårdhave

www saxocafe.dk

ANMELDELSE

Disse lækre friske ruller er fra mit hjemland, Vietnam. Man kan både servere dem som forret til en middag eller til en let frokost.

De er super sunde med frisk salat, bønnespirer, koriander, basilikum … og det er nemt at lave.

MADOPSKRIFT

Af Vân-Khanh Dang

Gỏi cuốn - Friske ruller

Udover det obligatoriske fyld som risnudler, rispa-pir, hoisinsauce og rejer kan du også bruge andre slags kød til rullerne end det traditionelle kogte flæsk, fx kogt kyllingebryst. En af mine danske veninder har sågar serveret det med laks og det smager fantastisk.

Du skal købe følgende ingredienser i velas-sorterede asiatiske butikker:

• Risnudler.Man kan nemt forveksle risnudler med glasnudler. Du skal bruge risnudler som er tykke og mælkehvide, hvorimod glasnudler er tynde og gennemsigtige. • Bønnespirer

• Koriander • Thai basilikumTil opskriften har vi brugt kyllingebryst. Ingredienserne er til 8 ruller:• Risnudler.Hvis du kan få fat i JinYan (som på billedet)og der er 8 stk. i en pakke,skal du bruge 2 stk.• 8 stk. rispapirel. flere i tilfælde af rullen går i stykker under tilberedelsen • 2 stk. kogte kyllingebryster

el. 200 gr. kogt flæsk • 8 stk. kogte tigerrejer• 1 håndfuld thailandsk basilikum• 1 håndfuld mynte• 1 håndfuld koriander• 1 håndfuld kinesisk forårsløg• 1 håndfuld bønnespirer • 1/2 agurk, skåret i tynde og lange staver• 8 stk. salatblade

Saucen:• Hoisinsauce• Salte peanuts• En spiseske neutral olie• Et lille fed hvidløg• 1 spsk. sukker• Ca. 10 dl kogt afkølet vand

Start med at tilberede fyldet: Risnudler overhældes med kogende vand. Lad

dem trækkes indtil de er ‘al dente’. Hæld dem derefter op i et dørslag og skyl dem hurtigt i koldt vand for at de ikke bliver klistrede. Lad dem dryppe godt af.

Skær de kogte kyllingebryster i skiver på skrå. Rejerne pilles, koges og skæres igennem på midten.

Vask krydderurter, salat og slyng dem tørre.Til saucen skærer du hvidløg i tynde skiver.

Varm olie op i en lille kasserolle og tilsæt hvidløgs-skiver. Tilsæt dernæst 4 spiseske Hoisinsauce, vand og sukker. Bland det hele godt sammen og tag det af varmen. Saucen skal balanceres mellem det søde fra sukker og det salte fra Hoisinsaucen. Den serveres med knuste peanuts og evt. hakkede chili.

Du kan vælge at servere rullerne færdige, så de er lige til at spise, eller du kan lade folk selv rulle deres egne ruller. Mange af mine gæster synes at det er sjovere at rulle selv. Alle grøntsager, krydderurter, kød, rejer og risnudler anrettes så på bordet.

En skål med varmt vand stilles i midten. Du kan enten bruge et træskærebræt eller en middagstal-lerken som underlag til at rulle. Dup et stk. rispapir i det varme vand og læg det straks på tallerkenen el. skærebrættet. Det tager ikke mere end ganske få sekunder at rispapiret bliver blødt og vandet er fordampet.

Læg et salatblad midt på det opblødte rispapir, derefter risnudler, krydderurter, agurkestave og kyllingebryster. Rul rullen en omgang, fold højre og venstre side ind til midten. Læg 2 stk. rejer på og rul færdig. Det kræver lidt øvelse at lave friske ruller. Opblødt rispapir er tyndt og kan nemt at gå i stykker, så det er en god ide at have rigeligt rispapir.

Server rullerne med Hoisin sauce og knuste peanuts. God appetit.


3 · 2012 Side 23A J O U RVietNam2 · 2011

1.000 INDBYGGERE KRÆVER DERES JORD TILBAGE FRA MYNDIGHEDERNE

KORT NYT

www davifo.dk

FLERE UNDERSØGELSER NØDVENDIGE FOR AT STANDSE KORRUPTION

tuoitrenews.vn, 28.april 2012

STOP FOR BEVILLINGER TILTRE PROJEKTER

KORT NYT

Den 27. april nægtede mere end 1.000 indbygge-re i Lien Hiep Commune, Phuc Tho District,

Hanoi, stadig at forlade kommunens kontor, for at kræve den jord tilbage, som de hævder er blevet uretmæssigt besat af myndighederne.

De strømmede til udvalgets kontor torsdag for-middag med bannere og krævede at myndighederne skulle give dem deres jord tilbage.

De har siden opholdt sig på stedet og kogte oven i købet grød under protesten, hvilket fik kom-munens ledere til at forlade kontoret for at finde sikkerhed og afbryde alle administrative aktiviteter siden torsdag.

Mange demonstranter beskyldte Folkets udvalg og to andelsselskaber Dong Hoi og Ha Hiep for ulovligt at besætte en stor mængde af kooperati-vernes medlemmers jord, for derefter at sætte dem i udbud eller udbyde til salg.

De har også klaget over miljøforurening forårsaget af nogle lokale forzinknings fabrikker.

Vi talte i går med Tuoi Tre, Nguyen Dinh Thuc, vicegeneralsekretær for distriktets partiudvalg, der sagde at myndighederne har oprettet et hold inspektører for at undersøge beskyldningerne.

I går eftermiddag havde holdet et møde med de protesterende for at indsamle yderligere oplysninger i forbindelse med deres klager.

Vicepremierminister Nguyen Xuan Phuc har opfordret Kontoret for den Centrale

Styregruppe for Korruptionsbekæmpelse (CSCAC) til at samarbejde med de relevante organer til at etablere tværgående inspektions- og kontrol teams til at undersøge korruptionssager.

Dette sagde Deputy PM Phuc i en tale på en konference den 17. juli, hvor han gennemgik kontorets resultater i første halvdel af dette år.

I de første seks måneder af dette år har kontoret undersøgt og rejst tiltale i 28 alvorlige og komplekse sager.

Kontoret har også ansvaret for at overvåge det anti-korruptionsarbejde, der udføres af en række ministerier og udvalg.

Over en 6 måneders periode modtog kontoret 127 borgere, der rapporterede korrupte handlinger, og 842 klager og breve af beskyldninger kom med posten.

Toogtyve af disse er blevet fremsendt til de relevante organer til videre behandling

I slutningen af juli døde bloggeren Ta Phong Tans mor på et hospital i Ho Chi Minh-byen efter at

have sat ild på sig selv i protest mod den retssag der stod for at blive indledt imod hendes datter ugen efter.

Ta Phong Tan er tidligere politibetjent der har en blog med titlen Cong Ly va Su That (Retfærdighed og Sandhed), hvor hun har skrevet om sociale uretfærdigheder i Vietnam. Hun blev ar-resteret i september sidste år tiltalt for propaganda mod staten.

Også to andre bloggere er blevet stillet for ret-ten: Nguyen Van Hai, ”Dieu Cay”, og Phan Tranh Hai, ”Anhbasg”. De er lige som Ta Phong Tan tiltalt for propaganda mod staten og derudover for at have deltaget i et ikke-voldeligt træningskursus der var rettet mod at vælte regeringen. Tiltalerne kan give domme på op til 20 års fængsel.

Dieu Cay er blandt grundlæggerne af Club of Free Journalists, som alle tre bloggere tilhører. Han har sultestrejket under sin fængsling og måtte indlægges på hospital i marts. Han er tidligere kendt skyldig i tvivlsomme anklager om skatteund-dragelse i en retssag der af FN’s Working Group on Arbitrary Detention er betegnet som utroværdig.

Danmark har stoppet bevillingerne til tre udviklingsprojekter i Vietnam efter at det

er dokumenteret at der har fundet omfattende misbrug af midler sted.

Tidligt i år opstod rygterne, der dengang omftattede fire projekter, og i april modtag den danske ambassade i Hanoi en detaljeret rapport om problemerne. Ambassaden hyrede revisionsfirmaet PricewaterhouseCoopers, PwC, til en nøje gen-nemgang af projekternes regnskaber, og PwC’s rapport var klar sidst i maj.

Den samlede bevilling til projekterne har været 19,9 mio. kr., hvoraf ca. 14,1 mio. kr. indtil da var blevet udbetalt. Der blev konstateret misbrug for omkring 3,3 mio. kr., altså omkring 23% af det udbetalte. Det fik anbassaden til at stoppe finansie-ringen af tre af projekterne. For det fjerde projekt var misbruget begrænset til omkring 90.000 kr. – her valgte man at fortsætte bistanden, men under kraftigt skærpet overvågning.

Ifølge udviklingsministeriet omfatter uregel-mæssighederne bl.a. overdrevne priser for leje af mødefaciliteter, uoverensstemmelse mellem den bogførte og den faktiske kontantbeholdning, og misbrug af konsulentkontrakter med henblik på egen vinding.

”Det er vigtigt at slå hårdt ned på snyd med danske bistandsmidler for klart at vise, at det får konsekvenser. Enkeltpersoners snyd skal stoppes og straffes, så vi forhindrer, at mistanker om snyd kommer til at klæbe til de mange vigtige og gode bistandsprojekter,” siger udviklingsminister Christian Friis Bach, der mener at fuld åbenhed er et vigtigt våben til at bekæmpe og forebygge svindel.

På den vietnamesiske side har Hoang Viet

SVÆRE FORHOLD FOR KRITISKE BLOGGERE

Khang, chef for Departementet for Eksterne Økonomiske Relationer under Ministeriet for Planlægning og Investering bedt Ministeriet for Videnskab og Teknologi, som projekterne hører under, om at foretage en nærmere undersøgelse. Ministeren for Planlægning og Investering, Bui Quang Vinh understregede at enhver form for mis-brug af bistandsmidler må bringes til ophør, da han blev udspurgt på et møde i Nationalforsamlingen.

Nhân Dân 17. juli 2012

www davifo.dk

Dieu Cay har på sin blog været talsmand for øget respekt om menneskerettigheder og demokratiske reformer. Han har også kritiseeret kinesiske territo-riale krav på øgrupper i Det Sydkinesiskek Hav, og foranstaltede i 2009 en anti-kinesisk demonstration i Ho Chi Minh-byen.

En række andre vietnamesiske bloggere er blevet fængslet eller forfulgt på anden måde i de seneste år, hvor myndighederne i stigende grad har rettet opmærksomhed mod ”blogosfæren”.

MR

MR

Dansk Vietnamesisk ForeningLærdalsgade 72300 København S

Støt provinshospitalet i Bao Loc Støt vores indsamling til Bao Loc General Hospital

i den fattige provins Lam Dong. Vi støtter med udstyr og uddannelse.

Send dit bidrag til Hospitalsudstyr til Vietnam Giro (1551) 7 00 84 30

Skattefradrag: Bidrag til indsamlingen kan trækkes fra i skatten.Det højeste beløb man kan fratrække er 14.500 pr. person. Cprnr skal indberettes.

Går du med en skribent gemt i maven?Der er altid plads til én til i

Vitnam Ajours spændende redaktion!Send en mail til [email protected]

eller ring på 38 86 07 01

Vietnam Ajour 2012 3

Documents

Transcript of Vietnam Ajour 2012 3