Vestre Havnepark

Vestre HavneparkGruppe 205. semesterUrban Design2007

— et projekt for udvikling af Aalborg Vestby

synopsisDette projekt omhandler udviklingen for området omkring Skudehavnen, Vestre Bådehavn, det grønne forløb fra Fjordmarken til Friluftbadet, samt den nær-meste kontekst. Der er gjort overvejelser omkring områdets nuværende betydning i området og hvilken rolle, det kan have i fremtiden. Det er udmundet i et koncept for hele området, og derefter er der foreta-get to nedslag, hvor konceptet er blevet yderligere detaljeret. Det første nedslag beskæftiger sig med et parklandskab, og hvordan et forløb sammenbindes på trods af flere barrierer. Andet nedslag detaljerer tangen, hvor det tidligere Limfjordsværft ligger. Her er der arbejdet med pladsdannelse og erhvervsbyg-geri.

Arkitektur og DesignAalborg Universitet5. SemesterUrban DesignProjektgruppe 20.

TemarammeProgram og koncept

TitelVestre Havnefront- et projekt for udvikling af Aalborg Vestby

HovedvejlederHans KiibKonsulentMichael Lauring

Projektperiode04.09.07 - 20.12.07Projekt afsluttet14.12.07

Oplag9 RapporterSidetal150 SiderBilag4 stk.

____________________________________________Ebbe Krogh Kristensen

____________________________________________Irene Schwarz Poulsen

____________________________________________Karina Lindved

____________________________________________Maria Skøtt Nicolaisen

Vestre Havnepark

Reference-cases. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18Pragmatisk design og programmering . . . . . . . . . . 18Dekonstruktivisme. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18

Problemstilling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23

Befolkningsudvikling: Aalborg som bosætningsby 24Funktion og aktiviteter: Vestbyens åndehul . . . . . . 24Form og design: Nye funktioner i det gamle værfts-område . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24

Vision. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24

En studerende fortæller: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25(2007). . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25(2012) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25(2017) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25

Essay . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25Strategi. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26Mapping . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28

Kevin Lynch. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28

Analyser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28

Landskab. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32Historisk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32Funktioner. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36Støj. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38Vindforhold. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39Unge og studerende . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40

Synopsis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2

Vestre Havnepark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7Indledning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8Projektområde. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10

Stedsforståelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12

Tangen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12Havnene . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13Parkerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14Æstetisk niveau . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16Funktionsmæssigt niveau . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16

Transparens og dethybride byrum . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16

Analysemetoder. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17Funktionsmapping . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17Stedforståelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17SAVE-systemet og områdets historie . . . . . . . . . . . 17Bebyggelsestypologier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17Vind og Støj . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17Kevin Lynch. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17Lokalplan og kommuneplanrammer.. . . . . . . . . . . . 17

Metode . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17

Demografi og målgruppe . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18Pendling, bosætning og job . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18Programmerings- og designmetoder . . . . . . . . . . . 18

Indhold

4 | vestre havnepark�

Leg/nysgerrighed ved beddingen . . . . . . . . . . . . . . 71Permanent sidde/opholdsområde . . . . . . . . . . . . . . 73Cykelparkering til idrætsfaciliteter . . . . . . . . . . . . . . 75Belægning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 76Beplantning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 77Orientering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 80Plateau. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 80Vindforhold. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 81Bebyggelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 81Flow . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 84Rumligheder imellem bygningsvolumenerne . . . . 84Indgange og ankomstveje. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 84Parkering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 85Brandveje . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86Funktioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86Forløb langs kajkanten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 91

Infrastruktur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 91

Forbindelse over Limfjorden . . . . . . . . . . . . . . . . . . 92Vej- og stisystem . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 93

Overordnet programmering . . . . . . . . . . . 94Parkbåndet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 98

Park 1 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 100Park 2. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 102Park 3 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 102Park 4 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 102

Målgruppe . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40

Livsstil . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41Målgruppekarakteristik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43

Vestbyen som bosætningsområde . . . 45Designkriterier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46Vestre Havnepark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50

Parkforløb . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52

Bakkelandskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53Boform. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53Programmering af parkens funktioner . . . . . . . . . . 56Motionsredskaber . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57Motionsredskaber . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Æblelund. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Æblelund. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60Stier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61

Tangen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62

Orientering – sol og vind. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64Bebyggelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65Værfthallernes industri-look. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65Uderummet forbindes med hallens høje rum via stor skydeport . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66Beddingen og spoleværk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68Flow . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 69Funktioner. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 69Udendørs Café . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70Udendørs idræt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70

vestre havnepark� | 5

Vurdering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 143

Vurdering af proces . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 143Dekonstruktivisme som designmetode. . . . . . . . . 143Case-kort system som designmetode. . . . . . . . . . 143Anvendelsen af transparens som designparameter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 143Vurdering af design . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 144Fremtiden for Marinemuseet og militæmuseet . . 144Integrering af Lindholm Strandpark . . . . . . . . . . . 144i parkforløbet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 144Udvidelse af prioriteringen af blød trafik i Vestbyen og Lindholm. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 144Bilparkering i områder for bløde trafikanter . . . . . 144

Perspektivering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 146

Litteraturliste . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 148

Bøger: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 148Internetsider: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 148

Illustrationsliste . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 149

Bilag 1 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 151Bilag 2 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 152Bilag 3 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 153Bilag 4 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 154

Tangen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 104

Boligområdet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 112

Detaljering af parker. . . . . . . . . . . . . . . . . . 116

Park 2+3 aktivitetsparken og Opholdsparken . . . . 116Sti over Boform . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 118

Detaljering af Boform . . . . . . . . . . . . . . . . 120

Indgange . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 123Bakkernes udtryk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 124

Pladsen ved Limfjordsværftet . . . . . . . 126

Pladsens kant . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 126Flow . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 128Programmering af ophold på pladsen . . . . . . . . . 129Værftshallen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 131Cykelparkering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 133Beplantning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 134Belægning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 135

Erhvervsområde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 136

Bygninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 136Rummene mellem bygningerne. . . . . . . . . . . . . . . 138Plateau. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 139Parkering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 140Facade og beklædning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 141


Denne rapport er udarbejdet i forbindelse med pro-jektforløbet i Urban Design på 5. semester ved Arki-tektur og Design, Aalborg Universitet. Projektet består af 3 overordnede faser: Program – hvori området mappes og der udføres en række analyser, som munder ud i en problemstilling.Konceptudvikling – hvori hovedgrebet udvikles og hvor koncept og designprincipper fastlægges. Konceptdetaljering – hvori der foretages to nedslag hvor konceptet yderligere detaljeres.Formålet med denne rapport er at dokumentere pro-cessen og de benyttede metoder, der leder til det en-delige resultatLitteraturhenvisninger er noteret efter Harvardmeto-den og henviser til litteraturlisten som findes bagerst i rapporten. Illustrationerne er nummereret fortlø-bende.

Forord


langt under prisen i de konkurrerende storbyer, så vil man have muligheden for at holde de nyuddannede i byen. Alene fordi man tilbyder noget unikt og forskel-ligt fra København og Århus.Lykkes det at holde de nyuddannede i byen er det sandsynligt at arbejdspladserne vil følge med, for da vil arbejdskraften være let tilgængelig.

Aalborg har visioner om at blive en kulturdynamo for hele Region Nordjylland. Det er her alle de kreative og videns potentielle individer skal arbejde sammen om at forstærke regionens identitet og potentiale. Ifølge rapporten ”Kultur og oplevelses økonomi i Region Nordjylland” er det oplevelses økonomien der skal bringe Region Nordjylland frem, og der ses store po-tentialer i de mange der kommer til byen for at læse på universitetet. Det er dog et problem at beholde denne gruppe i byen. De skriver blandt andet:

”Man finder mange talenter inden for arkitektur og design på aalborg Universitet. k�andidaterne forsvin-der dog for langt de flestes vedkommende ud af regionen til Århus, k�øbenhavn eller udlandet, hvor arbejdspladserne findes.”[ http://www.aalborgsam-arbejdet.dk/media/oplevelsesoekonomi_lav.pdf]

Og det er ikke kun indenfor Arkitektur & Design pro-blemet findes. Langt de fleste kandidater fra Aalborg Universitet flytter efter endt uddannelse, så spørgs-målet er, hvordan man beholder dette potentiale i byen. I denne rapport forsøges der at komme med et bud på hvordan udviklingen kan vendes. Ved at lave attraktive bosætningsforhold, nærmiljøer samt op-prioritere infrastrukturen for de bløde trafikkanter i Aalborg, er det håbet at udviklingen vil vendes. For hvis Aalborg bliver storbyen, hvor man kan cykle til arbejde og samtidigt bo i kulturrige omgivelser til

Indledning


1000 m

Large

XLarge

i projektet arbejdes der med området i aal-borg omkring skudehavnen, vestre Bådehavn, det grønne forløb fra Fjordmarken til Friluftba-det, samt den nærmeste kontekst.

Projektområde

Fig. 2: projektområdet er inddelt i small, Medium og Large som

indikerer hvor stor en detaljeringsgrad er arbejdes med. i Large træk-

kes de overordnede linier, i Medium laves programmering og kon-

ceptudvikling og i small detaljeres området.

Fig. 1: projektområdet er placeret i det vestlige aalborg.

i analyse- og designprocessen opdeles området i 3 niveauer: small,

Medium og Large, som vist på fig.2


Large

Small

Medium

Kastetvej

Suen

sons

gade

Ny

Kas

tetv

ej

Peder skrams gade

Strandvejen

Sch

lep

peg

rells

gad

e

Dan

neb

rog

sgad

e

Ves

tre

Fjor

dve

j

Skudehavnsvej

SKUDEHAVNENVESTRE BÅDEHAVN

1:16000


For at få en forståelse for projektområdets nuværende stemning, er det betragtet ud fra den fænomenologiske analysetradition gen-nem Christian norberg-schultz’s teorier (k�iib og Bech-Danielsen). han arbejder med begre-

berne stedstab, stedsånd og stedskunst ud fra stedets erindring (norberg-schultz). Der vil i et forsøg på at gengive områdets identitet blive fremstillet en række collager af områ-detssæregne delområder.

TangenVestre Bådehavn og Skudehavnen opdeles af en tan-ge, hvorpå det Limfjordsværft lå. I dag er værftet luk-ket og grunden og den store gamle hal står tilbage, forladt og forfalden.

Fig.3: når man kommer ind på tangen, mødes man af en stor plads

af beton med jernbaneskinner, der går fra beddingen til hallen. ved

den gamle bedding står krukker med forblæste planter og man for-

nemmer den nære kontakt, stedet har haft med havet gennem det

vejrbidte tømmer og døde krabber der, ligger langs kanten. Det store

gamle spoleværk står stadig i sit forfaldne skur og langs kajen ligger

husbåde med vinden syngende i masterne.

Fig.4: på spidsen af tangen, bag hallen, er der et åbent og tilgroet

område, hvor affald og gamle olietønder får lov at ligge i fred. her

kan man komme helt ud til kanten, så man næsten for fornemmel-

sen af at stå i Limfjorden. her blæser det direkte ind fra fjorden, og

alt herude er ubeskyttet mod vind og vejr.

Stedsforståelse


HavnenePå hver side af tangen ligger der som nævnt havne: Skudehavnen mod vest og vesterbådehavn mod øst. De fungerer begge som lystbådehavne, men er alli-gevel vidt forskellige, både med hensyn til størrelse, brug og stemning.

Fig 5: vesterbådehavn er en lille hyggelig lystbådehavn, med hertil

indrettede funktioner. her ligger iskiosk, restaurant og legeplads. ve-

sterbådehavn ligger i forbindelse med et aktivt vand- og sejlsports-

miljø og havnebassinet er fyldt. her er en hyggelig promenade, hvor

man kan gå og kigge på bådene. havnen ligger rimeligt i læ af tan-

gen og dens bebyggelse, og miljøet er trygt og rart.

Fig.6: skudehavnen er den største af de to havne, men her ligger

alligevel ikke nær så mange skibe. skudehavnen har et industrielt

præg. Limfjordsværftets bedding er tilknyttet og ved havnefron-

ten ligger Boform, der producerer køkkeninventar. her ligger store

træskibe med deres høje knejsende master. vest for skudehavnen

ligger Fjordbyen. et lille kolonihavesamfund hvor byens skæve eksi-

stenser har slået sig ned.


ParkerneMellem fjorden og byen skyder der sig en grøn kilde ind fra vest mod øst. Den består af fire områder, der hver har vidt forskelligt program og identitet. Første område (park1) starter ved friluftsbadet og den sidste (park4) ender ved jernbanebroen.

Fig.7: park1 ligger næsten på vej ud af byen. Den minder i dag om

en halvvild eng med en blanding af højt græs og slået græsplæne.

store dele af arealet er præget af brede grusveje der fører til BMX

banen og friluftsbadet. parken går helt ud til kysten, og her følger en

lille hyggelig sti kystlinjen hvor der er mere varieret vegetation og et

kort stykke strand.

Fig.8: park2 ligger ud til skudehaven. Den ligger hen som en stor

øde græsplæne der adskiller by og havn. her er placeret rækker med

buske og træer og den fungerer hovedsageligt som hundeluftnings-

område. parken har direkte kontakt til havnen og vandet, hvilket gi-

ver den et særligt præg af havnepark


Fig.9: park3 ligger mellem verstbådehavn og byen. Den har ingen

direkte kontakt til vandet og er pakket ind som en intim og rekreativ

park, hvor der soles og grilles og sommeren. her er en lille frugt-

lund, bakker og et hyggeligt stisystem som fører en igennem par-

kens åbne og lukkede rum. her er der plads til at mødes og til at

gemme sig.

Fig.10: park4 hedder også Fjordparken. Det er et åbent græsareal

hvor der er fodboldbaner, beachvolley og plads til cirkus. Der er plan-

tet fire store cirkler med træer, hvor de to af dem indeholder sports-

baner. parkens store uafbrudte græsplæne giver mulighed for, at der

kan foregå mange aktiviteter samtidig.


Rum med tidsbundne funktioner kan sikre optimal udnyttelse af området på forskellige tidspunkter på døgnet, samt i årets forskellige sæsoner. Som en konsekvens af multifunktionelle hybride rum placeret i et område med høj grad af ”historisk trans-parens” vil komplekse og fragmenterede strukturer sandsynligvis opstå. Muligvis vil facader og volume-ner vise sig at forholde sig modsætningsfyldt til de in-dre og ydre rum og disses funktioner, og dermed ikke være direkte aflæselige. På samme måde, som det nævnes i Rowe & Slutzkys analyse af Le Corbusiers ”Villa à Garches”, vil der opstå en ”dialektik imellem faktum og antydning”.

Generelt kan det siges, at det ønskes at bruge det fæ-nomenbundne transparensbegreb i den forstand at tilføre området nye lag. Nye lag hvor historien og de nuværende brugere ikke bliver glemt, men hvor det samtidigt står klart, at området nu også henvender sig til en ny brugergruppe. Det er målet på den måde at skabe et nyt hybridt byrum.( Kiib, H. og Anders-son, L.)

Med udgangspunkt i projektområdets eksisterende til-stand, ses et potentiale for primært at arbejde med en metaforisk eller fænomenbundet transparens forstået som ”tidsmæssig” transparens. (Rowe & Slutzky)Den fænomenbundne transparens kan komme til ud-tryk på to niveauer:

Æstetisk niveauVed at lade områdets historiske lag manifestere sig fysisk i f.eks. bygninger, materialer og funktioner. Så-ledes vil der opleves en fortælling ved bevægelse og ophold i området, samt ved betragtning af bygninger og øvrige strukturer, som vil være udover benyttelsen af områdets funktioner.

Funktionsmæssigt niveauVed at lade området eller en bygning indeholde for-skellige funktioner skabes hybride rum, disse kan være simultane eller tidsbundne. Rum med simultane funktioner kan skabe social di-versitet i brugergruppen, samt skabe merværdi for de respektive funktioner internt.

Transparens og det hybride byrum


Metode

For at kortlægge de eksisterende forhold i området ud fra forskellige synsvinkler er der anvendt en række forskellige mappingmeto-der, samt data fra forskellig statistik. herved opnås kendskab til området, og der skabes klarhed over mulige problemstillinger.

anaLyseMetoDer

FunktionsmappingFor at skabe overblik over Medium-områdets nuvæ-rende brug samt fremtidige potientaler, er de primæ-re funktioner i området og den nærmeste kontekst registreret on site.

StedforståelseFor at få en forståelse for projektområdets nuvæ-rende stemning, er det i det følgende betragtet ud fra den fænomenologiske analysetradition gennem Christian Norberg-Schultz’s teorier.

SAVE-systemet og områdets historieMed udgangspunkt i kommunernes SAVE-system, er der registreret dominerende træk samt bevarings-værdige bygninger og strukturer i Medium-området. Derudover er der set på områdets arkitektoniske og strukturelle historie for at vurdere mulighederne for at skabe en visuel sammenhæng mellem nutid og fortid.

Bebyggelsestypologier For at skabe et arkitektonisk overblik over Medium-områdets sammenhæng med den øvrige bystruk-tur, er de overordnede bebyggelsestypologier i hele Large-området registreret. Herved kan byens forskel-lige kvarterer tydeligt aflæses.

Vind og StøjVind- og støjforhold er kortlagt på basis af data fra kommunen som grundlag for at kunne programmere Medium-området med hensyn til dette. Kevin LynchLarge-områdets strukturelle system er kortlagt efter Kevin Lych’s mappingmetode (Lynch, s. 145ff), hvor der registreres nodes, landmarks, paths, edges og districts i området. Denne metode giver information om vigtige forbindelser og knudepunkter i bystruktu-ren og Medium-områdets strukturelle placering.

Lokalplan og kommuneplanrammer.Lokalplaner og forslag er for Large-området kortlagt og og for medium-området undersøgt nærmere. Det-te er gjort for at kunne forholde sig til Kommunens og borgernes ønsker for projektområdet. Desuden er kommuneplanrammerne undersøgt for at projektet kan indgå i en større plan for Aalborg.


Medium-området.

Pragmatisk design og programmeringI Medium-området programmeres der pragmatisk. De nuværende forhold er undersøgt, og herudfra er de nye områder blevet udlagt. Det overordnede de-sign og programmering af Medium-området tager i høj grad udgangspunkt i resultaterne af de beskrevne mappingmetoder.

DekonstruktivismeI designfasen for Small-området bruges der en dekon-struktivistisk metode (Kiib og Bech-Danielsen s.49) for at se området gennem en ny optik og dermed få gang i den kreative proces. Der er først fastlagt en række basislag, som udgøres af eksisterende infra-struktur, matrikler, bygningsmasser. Disse er herefter delt op i selection layers, som bevares, og i erasure layers, som ignoreres eller fjernes så kun de værdi-fulde strukturer bevares og inddrages i processen. Efterfølgende er nye grafiske lag superimposeret på basislagene for at tilføre nye former og strukturer i området. Disse konverteres til eksempelvis nye rum, infrastruktur, bygningsmasser etc.

Demografi og målgruppeFor at kunne beskrive en målgruppe som fremtidige brugere af Medium-området, er der undersøgt demo-grafiske forhold, livsstil og livssituation for Vestbyens indbyggere. Disse undersøgelser er baseret på stati-stik, samt to forskellige livsstils modeller - Bourdieu samt Gallup Kompas-model.

Pendling, bosætning og jobFor at undersøge Aalborg og Vestbyen placering i forhold til de øvrige nord- og østjyske byer, er der undersøgt pendlingsforhold til og fra Aalborg, samt infrastrukturelle forhold i stor skala – herunder også planlagt infrastruktur.

prograMMerings- og Design-MetoDer

Reference-casesFor at få inspiration og for at skabe overblik over så mange forskellige eksisterende urbane typologier som muligt, er der på baggrund af studieture og litteratur indsamlet og beskrevet en række vidt for-skellige cases. Disse cases er efterfølgende inddelt i typologier, som er repræsenteret på typologikort. Disse kort er herefter anvendt som referencer i pro-grammerings- og designfaserne for både Small- og


Gamle industrianlæg som park

BilledeLandschaftparkKarrébebyggelse

Billede

Vandsportsaktivitet

Billede

Børnehaver

BilledeFig. 12 Den dekonstruktivistiske metode er bl.a. brugt af Bernard

tschumi i park da la villette i paris hvor 3 lag er lagt ned i området

og designet ud fra.

Fig. 11 typologikort


Program

i programmet gøres de indledende overvejel-ser omkring projektets udformning. Der opstil-les en vision for området i fremtiden, og der laves en stedsanalyse, hvor de forskellige fak-torer, som danner området kortlægges. samtidig laves en undersøgelse af projektets målgruppe og deres behov. herudfra opstilles en række designkrav, der skal danne rammer-ne for konceptudviklingen og senere detalje-ringen af området.

22 | prograM

Problemstillingen for projektet er derfor som følger:”Hvordan kan Vestbyen udvikles til en på alle områ-der attraktiv bydel, hvor man ønsker at bosætte sig efter endt studie?””På hvilken måde kan området omkring Skudehavnen og det tidligere Limfjordsværft indgå i en omdannelse til et rekreativt aktiv for bydelen?” Projektområdet besidder i forvejen en del kvaliteter i form at idræt, kultur, detailhandel, sejlermiljø m.m. Dog er dele af området meget svagt programmeret og her ses derfor potentialer i forbindelse med et re-design. Området mangler i høj grad sammenhæng både mht. flow og funktioner.

Problemstillingen er baseret på en række analyser, som er beskrevet i de efterfølgende afsnit.Aalborgs æra som industriby er ved at være forbi. Dette ses mange steder i byen, bl.a. i området om-kring Skudehavnen, hvor det gamle Limfjordsvæft i dag ligger inaktivt hen og forfalder på en af Aalborgs attraktive byggegrunde. Det er kommunens vision at Aalborg med udgangspunkt i universitetet og de mange andre uddannelsesinstitutioner i byen, skal forandre sig fra industriby til vidensby. (aalborgkom-mune.dk-1) Men et stort problem i forbindelse med denne vision er, at mange af de studerende, der kom-mer til byen for at læse, flytter kort efter endt stu-dium. Derfor ses der potentiale i at udvikle Vestbyen - hvor mange af de studerende er bosat - til en attraktiv bydel, hvor man bliver boende efter endt studium.

Problemstilling


Funktion og aktiviteter: Vestbyens åndehulVestre Bådehavn, Skudehavnen og det grønne om-råde mod vest har i forvejen nogle kvaliteter, samt potentialer til at kunne udvikles til et område, der kan tilføre Vestbyen noget særligt. Dele af området har al-lerede rekreative funktioner, og samtidig har området en stedsånd og historie, der kan bygges videre på og udvikles. I den forbindelse ønskes det at kunne byde på flere niveauer af oplevelser. Området skal byde på forskellige aktiviteter, der lægger op til nye fællesska-ber. Det ønskes, at området bliver et mødested og ån-dehul for Vestbyens beboere, og derved gør Vestbyen til en attraktiv bydel.

Form og design: Nye funktioner i det gamle værftsområdeDet er visionen for områdets æstetiske udtryk at be-vare industrihistorien og samtidig tilføre nye æste-tiske og funktionsmæssige lag. Derfor ses det som oplagt at bruge transparensbegrebet i den forbindel-se. Eftersom områdets historie som værft anses for værdifuld, ønskes det at bevare spor af dette i form af fx. bygninger, materialer, skala, form m.m. Det ma-ritime bådehavnsmiljø vurderes også som en særlig visuel karakter, der ønskes bevaret videreført i områ-det. Herudover ønskes det at tilføje et eller flere lag af nyskabende og fremadrettet formsprog, som visuelt kan fortælle om en ny tid for områder.

Den overordnede vision for projektet opdeles i følgende tre dele:

en vision for befolkningsudviklingen i vest- �byenen vision for sMaLL og MeDiUM områder- �nes funktioner og tilbuden form- og designvision for sMaLL områ- �det

Befolkningsudvikling: Aalborg som bosætningsbyØnsket er at skabe en attraktiv bydel, der i sig selv er i stand til at fastholde de færdiguddannede i byen samt med tiden tiltrække nye beboere. Hvis Aalborg gøres til en attraktiv bosætningskommune vil arbejdsplad-serne sandsynligvis med tiden følge med (forelæs-ning: Netværksbyens boliglandskaber med Thorkild Ærø) . I dag ses en tendens til at der søges jobs i stor afstand fra boligen, idet fx mere end halvdelen af alle pendlere til Århus bor uden for Århus Amt. (aarhus.dk-1). Derfor vurderes det som en reel mulighed at Aalborg med tiden kan indgå i pendlingsoplandet for Århus. Hvis boligtilbud, sammen med kultur- uddan-nelses- og børnepasningsmuligheder er attraktive i Aalborg, kan dette være med til at fastholde de res-sourcestærke grupper i byen.

Vision

Fig. 13

Fig. 14

Fig. 15

24 | prograM

Essay

aalborg er en studieby, der er derfor mange unge der flytter til aalborg når de skal ud-danne sig – især vestbyen er et område hvor mange studerende bor. Men når de har fær-diggjort deres uddannelse flytter de fra byen igen, dels for at finde drømmejobbet, og dels for at få bedre plads til at etablere sig som familie.

En studerende fortæller:

(2007)Jeg flyttede til Aalborg for at uddanne mig, og jeg kan rigtig godt lide at bo i Vestbyen, her er et godt miljø, og mange andre studerende bor her i området. Men når jeg bliver færdig om et par år, bliver jeg nok desværre nødt til at flytte til en anden by. Her er bare ikke nok fede jobs. Og selv om Aalborg er noget billi-gere at bo i end fx Århus, vil jeg nok ikke blive boende og pendle til job i en anden by – tilbuddene skiller sig ikke positivt ud fra de andre byer på andet end prisen og det er simpelthen ikke køreturen værd. Når jeg en-gang får børn og familie vil der heller ikke være plads i de små lejligheder herude og inde i byen, og så vil man jo alligevel være nødt til at flytte ud et sted, hvor man kan få et hus med god plads.

(2012)Aalborg er sgu en fed by, her sker der altid noget!

Kulturlivet har virkelig udviklet sig de seneste år, både langs havnefronten i den indre by, men også her i Vestbyen er der kommet fede muligheder de sidste år. Jeg flyttede hertil for et par år siden for at studere, og regnede faktisk med at flytte igen, når jeg var færdig med studierne. Men det er jeg ikke helt sik-ker på alligevel. Blandt andet fordi der er kommet alle de gode aktiviteter, men også fordi der er ved at blive bygget en del større lejligheder herude, som er mere velegnede til familier. Jeg er ikke sikker på, at jeg kan finde mit drømmejob her i byen, men jeg kunne sag-tens tænke mig at bo og have min base i Aalborg og så pendle til job.

(2017)Jeg har altid syntes at Aalborg var en spændende by med et mangfoldigt kulturliv. Derfor passede det mig rigtig godt at jeg kunne få min uddannelse her. For mig står Aalborg som en meget progressiv og spæn-dende by, hvor både uddannelsesmiljøet, kulturlivet og erhvervslivet virkelig er i fremgang. Det er dejligt at vide at men kan bygge sin fremtid her. Når jeg er færdig, kan jeg helt sikkert finde et fedt job og en læk-ker lejlighed med plads til familien. Der er kommet mange nye innovative virksomheder til byen, hvor det kunne være rigtig spændende at arbejde hos. Her er også masser af gode tilbud for hele familien, samt rigtig mange aktiviteter for børn og unge.

Fig. 16

Fig. 17

Fig. 18


For at gøre Vestbyen attraktiv for nyuddannede vi-densarbejdere, skal flere parametre bearbejdes. For-holdet imellem hjem og arbejdsplads skal optimeres på en sådan måde, at Vestbyen bliver en central bo-sætningsbydel, hvor det er nemt at komme til og fra arbejde. Boliger, som er attraktive for målgruppen, skal opføres med attraktiv beliggenhed, hvor funktio-ner som børnepasning, indkøb og rekreative aktivite-ter er let tilgængelige. Desuden arbejdes med at skabe et nutidigt havne-miljø som kan være Vestbyens rekreative mødested. For at skabe denne identitet, må området åbnes op, og nye aktiviteter tilføjes.Ud fra visionen for området og overstående eksempler vil strategien for projektområdet være som følger:

Bygge attraktive boliger i Vestbyen.1. Sørge for god infrastruktur primært for blødetra-2. fikanter der letter adgangen til havneområdet og Vestbyen. Placere en dynamo der skal sætte gang i udviklin-3. gen i området. Det kunne eksempelvis være et sam-lingspunkt for Vestbyens beboere som bibliotek el-ler en sportshal. Placere forskellige funktioner i området som kan til-4. føre området identitet. Som eksempelvis rekreative aktiviteter, fritidsaktiviteter og erhverv.

Strategi

Fig 19: strategien for området vises lag for lag, for til sidst at

ende ud i ét sammenhængende hele.

26 | prograM

På denne måde er det meningen at området kommer ind i en udvikling som vil være attraktiv både for by-delens beboere og erhvervslivet.

2008

Forbindelse for biltrafik over Egholm

Vejen føres videre ved edgen

Grund ved edgen sælges og boligbyggeri

2009 2012

2010

Grønt park bånd

Erhversbyggeri på tangen Cykle/ gangbro

Væftshallen ombygges

2014 2015 2016 20202011

Stiforløb langs havnen

Fig 20: Figuren viser hvordan området i vestbyen vil udvikle sig

over en årrække.


over findes dog nogle områder, som viser sig at være svagt arkitektonisk defineret.Indre by og en stor del af bebyggelsen langs havnen består af klassiske karrébebyggelser. De maritime områder præges af både småhuse og større kom-plekser, som skaber store skalaspring. Især de store haller ved Limfjordsværftet vurderes som bevarings-værdige, og rummer mulighed for anvendelse til nye funktioner.

i dette afsnit beskrives hvordan de forskellige analysemetoder er anvendt til, samt hvad der udledes heraf.

Mapping

Kevin LynchEfter Kevin Lynch’s mappingmetode (Lynch, s. 145ff) er der registreret nodes, landmarks, paths, edges og districts i LARGE-området, samt den nærmeste kon-tekst. Der ses en meget markant edge hvor Strandve-jen i dag løber langs den tidligere kystline, som yderli-gere understreges af at bybebyggelsen ophører langs denne edge. Denne edge ønskes bevaret og styrket. Derudover er der registreret en path langs havnefron-ten, som dog nogle steder bevæger sig helt væk fra vandkanten, eksempelvis hvor vejen føres udenom private ejendomme m.m. Et ønske kunne derfor være at skabe et forholdsvis ubrudt forløb langs hele hav-nefronten. Herudover er Limfjordsværftets store hal registreret som et landmark i området.

Byens districts er overvejende inddelt efter vejforløb, hvilket bl.a. er med til at skabe lange sigtelinjer både gennem byen og mod havnen. Disse ønskes bevaret og der ønskes generelt at arbejde med nye sigtelinier i området.Hele Large-området kan inddeles i en række homo-gene områder med fælles arkitektonisk præg. Herud-

Analyser

28 | prograM

Vestbyen

Lindholm

Nørresundby

Fjordbyen

Marinaen

Kolonihaveforeninger

Hasseris Midtbyen

Silo

VærfthalJernbanebroen

Limfjordsbroen

Højhuset ved brolandingen

Vesterkæret kirke

Spritfabrikken

Sygehus NordTyren

Haraldslund

Travbane

Kirken påAnnebergvej

Nørresundbykirke

Egholm Færgen

Lystbådehavn

Vestbyen St.

Lindholm St.

Landmark

Node

District

Path

Edge

Fig 21: Mapping efter k�evin Lynch’s

metode 1:16000


Klassiske Karrébebyggelser

Stokbebyggelser og ikke-klassiske karréer

Enkelthuse(fx villaer)

Småhuse(fx kolonihaver, baghuse, skure)

Større komplekser(fx sportsanlæg, gamle industribygninger)

Fig 22: homogene områder med

fælles arkitektonisk præg.

1:16000

30 | prograM

Fig 23: infrastrukturen som den ser

ud i dag

1:16000


Matrikler og ejerforholdEn stor del af området langs havnekanten er ejet af kommunen. Dog er private grunde som Boform og Mathis Værft placeret på en sådan måde, at rammer-ne for udvikling af området som en samlet helhed er begrænsede. Derfor kan der eventuelt være tale om hel eller delvis ekspropriering og opkøb af grunde, såfremt det ikke lykkes at finde andre tilfredsstillen-de løsninger. Dog vurderes både Boform og Mathis Værft at bidrage positivt til området.

LandskabMellem Strandvejen og selve havneområdet løber et ”tragt-formet” grønt område begyndende ved Fjord-marken, som ønskes bevaret, og yderligere understre-get, da sammenhængen i dag ikke er tydelig, når man befinder sig i området. En del af det grønne bånd fun-gerer i dag som Vestbyens ”grønne lunge”, og denne egenskab ønskes yderligere forstærket ved etablering af et samlet grønt forløb fra de vestlige grønne om-råder til Fjordmarken. Herudover ses nogle markante infrastrukturelle linier gennem området som kunne føres videre over fjorden. De store maritime områder (Skudehavnen, Vestre Bådehavn og værftområdet) ses som et positivt bidrag til bydelens atmosfære, og derfor ønskes en højere grad af offentlig tilgængelig-hed. Karréforløbet lige syd for Strandvejen kunne ud-vides mod vest for derved at forstærke edge’n langs den historiske kystlinie. Yderligere kan der arbejdes med at skabe større sammenhæng og flow imellem de forskellige havneanlæg.

HistoriskGennem tiden har området ændret karakter både i fysisk og mental betydning (NOKS). På dette kort ses Vestbyen for flere generationer siden (ÅRSTAL!!!). Det bemærkes at en stor del af områdets tidligere industribebyggelser nu er ombygget til at opfylde nutidens behov, hvilket også ønskes for det gamle Limfjordsværft.

32 | prograM

Lindholm Brygge

Lindholm Strandpark

Vestbyen Station

Vesterkær Kirke

Værft

Måske et vigtigt punkthvor det grønne område krydser linien?

Strl

g

Fig 24: vigtige linier og punkter.

Det ønskes at styrke det grønne for-

løb gennem området samt at udforske

mulighederne for at lade de infrastruk-

turelle linier forsætte til nørresundby.

1:16000


Fig. 25: området omkring vestre

Bådhavn har i lang tid været et aktivt

området i vestbyen og denne profil

ønskes bevaret.

Vesterkær Kirke 1970

Limfjordsværftet 1991(I dag: nedlagt)

Ryesgade Skole 1920(I dag: konservatoriet)

Spritfabrikken 1940C.W. Obels Tobaksfabrik 1948(I dag: AAU basis)

Spritfabrikkens havn(I dag: havnepromenade)

Den gamle jernbanebro 1910(I dag: ny jernbanebro)

Vestre Bådehavn 1954

Brændevinsbrænder Harald Jensens villa ”Haraldslund” 1895(I dag: svømmehal + bibliotek)

Haraldslund Børnehjem 1932(I dag: svømmehal + bibliotek)

Det gamle stadion 1920(I dag: nyt stadion) Herluf Trolles gård

Søheltekvarteret 1942

De Forenede Tekstilfabrikker 1940(I dag: Kvickly + AAU)

Pontonbroen 1912(I dag: Limfjordsbroen)

Aalborg Friluftsbad 1944(I dag: Vestre Bådehavn)

Væddeløbsbanen 1954

34 | prograM

Fig XX: infrastruktur

Fig 26: ejerforhold i projektområdet

1:16000

Boform

Kommunen

Ejerne af det tidligere Limfjordsværft

Mathis


FunktionerEn stor del af Vestbyen udgøres af boligbebyggelser. Langt de fleste boliger i Vestbyen er 2-værelses leje-lejligheder i etageejendomme. For at opnå en bredere befolkningssammensætning i Vestbyen, foreslås at der skabes flere forskellige boligtilbud, både størrel-sesmæssigt og finansieringsmæssigt. Udover boliger findes uddannelsesinstitutioner, enkelte kulturelle in-stitutioner, store idrætsområder, (bl.a. Stadion og Haraldslund), et sejlermiljø samt gode indkøbsfacili-teter – dels langs Kastetvej og dels Kvickly ved Fjord-marken. Erhvervsmæssigt er der en del detailhandel, samt enkelte større industrier. Derimod findes næ-sten ingen kreative eller vidensbaserede virksom-heder i området. Derfor vurderes det som attraktivt at skabe mulighed for at mindre virksomheder eller selvstændige indenfor kreative eller vidensbaserede erhverv kan etablere sig i området. Herudover vurde-res at især områdets store udbud af idrætsfunktioner yderligere kan styrkes ved at tilføje en dimension af alternative mindre sportsgrene, samt funktioner ori-enteret mod krop, sjæl og velvære.

36 | prograM

Fig XX: Bygningstyper

Bolig

Sport & fritid

Institution/undervisning

Kolonihaver

Camping/vandrerhjem

Erhverv/industri

Museum

Rekreativt område

Hospital

Fig 27: Funktionerne i vestbyen og nørresundby vises.

1:16000


med deres miljøgodkendelse (aalborgkommune.dk-2) ses at kun i et tilfælde af deres støjberegningspunkter, BP6, overskrider grænseværdien ved normal drift. En del af den støj, dette punkt er udsat for, stammer fra værftets nordligste hal. Ved flytning af denne hal til det område, hvor Mathis har deres øvrige væftshaller forventes det, at støjniveauet deraf vil falde minimum de 2,3dB som grænseværdien overskides med. Støj-niveauet på tangen er derfor acceptabelt i forhold til kontorbyggeri. Det vil dog være at foretrække at pla-cere kontorer længst fra værftet og mindre erhverv og værksteder tættere på værftet for derved at gra-duere støjen yderligere.

StøjI forbindelse med placering af erhverv og kontorer på tangen, skal der tages hensyn til tøj fra Mathis Værft. Tangen betragtes som en del af klassificerin-gen: ”Områder for blandet bolig- og erhvervsbebyg-gelse, centerområder (bykerne)”(mst.dk-1), da der er nærliggende boliger og limfjordsværftets og tangens nye funktioner gerne skulle blive af bykernemæssig karakter. De vejledende grænseværdier for støj, fra virksomheder i et sådant område, er i dagtimerne er 55 dB. Det ventes kun at Mathis vil være i drift i dags-timerne.Ud fra Mathis Værfts støjregistreringer i forbindelse

S2SS2S2SS2SS222S2

1S1S1S1SSS1S1S

Støjberegningspunkt 6

S2S2S2S2S2

1S1S11S1S111S1

Støjberegningspunkt 6

Fig 28:støjzoner i dag

Fig 29:støjzoner efter flytning af

nordligste hal

38 | prograM

VindforholdUd fra vindrosen, registreret i Aalborg lufthavn(dmi.dk), ses det tydeligt at vinden oftest kommer fra en vestlig eller sydvestlig retning. Det ses desuden at også den kraftigste vind som oftest kommer fra disse kanter.Set i forhold til konteksten omkring Skudehavnen og Vesterbådhavn, betyder det at vinden har haft mulig-hed for at få god fart på ud over Limfjorden og den lavtbevoksede og kun ringe bebyggede kyststrækning mod vest. Deraf vil Skudehavnen og særligt Tangen være udsat for store vindstyrker.

N

V Ø

S

10%

15%

20%> - 10.8 m/s5.5 - 10.7 m/s0.3 - 5.4 m/s

Procent:

Fig.31 og 32: Funktionerne viser vindens færden gennem om-

rådet.

Fig.30: vindrosen viser gennemsnitvinden over et år.


og gennemsnitsalderen for færdiguddannede kandi-dater 29 år. Gennemsnitsalderen for færdige Ph.d.’er er ifølge Undervisningsministeriet 35 år (UVM-web)). Den lave andel af børn skyldes sandsynligvis at de studerende dels endnu ikke har stiftet familie, og dels at der ikke er plads til børnefamilier i de små lejlighe-der. Ud fra ovenstående data ses det, at folk fravæl-ger Vestbyen, når de er ca. midt i 30’erne og/eller når de får børn.

For at kortlægge årsagen til dette, og eftersom det vurderes, at en betragtelig del af Vestbyens indbyg-gere er studerende, er yderligere data vedrørende kandidater fra Aalborg Universitet (AAU) undersøgt. Det antages at der tegner sig et lignende billede for de øvrige videregående uddannelsesinstitutioner i Aalborg.

I ”Kandidat- og aftagerundersøgelsen” fra AAU i 2002 fremgår det at ledigheden for de nyuddannede kandidater er lav. 2/3 af kandidaterne er i job i løbet af de første 3 måneder efter uddannelsen er afslut-tet. Herudover ses en høj grad af geografisk mobilitet blandt kandidaterne, idet 60 % har deres første job udenfor Nordjylland, selvom 53 % af kandidaterne har søgt deres første job i Nordjylland. Når kandida-terne får deres andet job, flytter 25 % fra Nordjylland, primært til Århus eller København. Der ses dog en generel tendens til at kandidaterne vender tilbage til

som udgangspunkt vurderes det, at bruger-målgruppen for projektet sandsynligvis vil være vestbyens indbyggere. Der er den direk-te adgang fra vestbyens boligområder til pro-jektområdet. Derudover benytter vestbyens indbyggere især nærområdet til indkøb, sport, kulturoplevelser og anden fritidsbeskæftigelse (Marling, s. 131).

Med udgangspunkt i Vestbyen er der undersøgt be-folkningssammensætning, indtægter, familiemøn-stre og boligtyper for at kunne indkredse en potentiel målgruppe, som herefter kan beskrives detaljeret i forhold til livsstil og værdier. Udover statistikker fra Aalborg Kommune er Bourdieus kapitalbegreb (Bour-dieu s. 35) anvendt, samt Gallup Kompas-modellen (Sepstrup s. 311ff) for inddeling af målgruppen i livs-stilssegmenter. (se bilag 1 for yderligere data)

Unge og studerendeUd fra demografiske data kan der tegnes et billede af Vestbyens indbyggere som overvejende yngre men-nesker, primært aleneboende i 2-værelses eller 3 væ-relses lejligheder. Det vurderes at en relativt stor del af disse personer må være studerende på baggrund af de lave indkomster og manglende tilknytning til arbejdsmarkedet, sammenholdt med en overvægt af personer i aldersgruppen 19-34 år (Ifølge KU er gen-nemsnitsalderen for optagne på universitetet 22 år,

Målgruppe

40 | prograM

LivsstilHvis de studerende i Vestbyen holdes op imod Bour-dieus ”sociale rum” (Bourdieu, s. 34ff), vil de i kraft af deres høje videns- og uddannelsesniveau kunne pla-ceres ca. midt på den lodrette akse for samlet kapital. Til gengæld vil de pga. deres relativt lave indkomst befinde sig helt ude til venstre på aksen for økono-misk/kulturel kapital. Se fig. 33.

Hvis dette sammenholdes med Gallup Kompas mo-dellen (Sepstrup s. 311ff) for livsstilssegmenter, vil de studerende i Vestbyen befinde sig primært i det nordvestlige hjørne af kompasset. Se fig. 34. (se bilag 2 for beskrivelse af de 4 livstilssegmenter)

deres oprindelsesby. 54 % af dem, der har taget deres gymnasiale uddannelse i Nordjylland, ender med at være i job i Nordjylland, mens de øvrige er spredt ud over landet, dog primært i København og Århus (cand.aau.dk, s. 79ff).

Det vurderes at årsagerne til fravalget af Vestbyen som bosted kan være følgende:

For nyuddannede er det svært eller uattraktivt at få �job i AalborgLejlighederne i Vestbyen er overvejende små og �derfor uattraktive for unge børnefamilierPotentialer �De nuværende studerende indbyggere i Vestbyen �ses som et potentielt værdifuldt segment, hvis de bliver boende i området efter endt studietid som lønmodtagere.

Nogle vigtige parametre for at opnå dette kan være:At tiltrække flere større videns virksomheder til om- �rådet, og dermed skabe endnu flere jobmuligheder for nyuddannede kandidater.At skabe en større andel af 3-værelses og større lej- �ligheder i Vestbyen, og dermed bedre basis for at blive boende i området som ung familie.At gøre Vestbyen til et attraktivt kvarter, hvor man �ønsker at bosætte sig, også hvis man skal pendle til job i fx. Århus.Af disse parametre vil der hovedsageligt blive foku- �seret på de to sidstnævnte i dette projekt.

Moderne (nord)Forandringsoritenteret

TeknologifanGlobalt orienteret

Traditionel (syd)Nostalgi

TeknologiskepsisLokalt orienteret

Fællesskab (vest)Kollektiv bevidsthed

Økologi/miljøbevidsthedDebatorienteret

Individ (øst)LiberalismeIndividet i centrumForbrugsorienteret

Moderne (nord)Forandringsoritenteret

TeknologifanGlobalt orienteret

ab (vest)vidsthedvidsthedrienteret

Fig. 33: gallerup kompas modellens

livsstilssegmenter


uddannelse. De vil således bevæge sig i ”det sociale rum” som vist i figur 35 Med udgangspunkt i de ovennævnte potentialer op-stilles skematisk et muligt livsforløb for gruppen af studerende i Vestbyen, samt hvor i forløbet mulige indsatser kunne koncentreres. Se figur 36.

Eftersom det primære ønske er at fastholde Vestby-ens store gruppe af studerende, efter de har afslut-tet deres uddannelse, undersøges deres bevægelse i ”det sociale rum”. De vil fortsat besidde en forholds-vis høj kulturel kapital, og derudover vil deres øko-nomiske kapital være større, hvis det antages at de er ansat i en højtlønnet stilling på baggrund af deres

LÆREREUNIVERSITET/HØJSKOLE

LÆREREUNGDOMS-UDDAN-NELSE

KULTUR-FORMIDLERE

SELVSTÆNDIGE

FUNKTIONÆRERPRIVAT SEKTORINGENIØRER

FUNKTIONÆREROFFENTLIGSEKTOR

SOCIAL- OGSUNDHEDSSEKTOREN

LÆREREFOLKE-SKOLEN LAVERE

FUNK-TIONÆRERADMINI-STRATION

ANSATTEKONTOR

FOR-MÆND

ANSATTEHANDEL

LAVERE FUNKTIONÆRERHANDEL

SPECIALARBEJDEREFAGLÆRTE ARBEJDERE

UFAGLÆRTEARBEJDERE LØNARBEJDERE

JORDBRUG

BØ

ND

ER

KU

NST

NE

RE

ridningchampagnevandski

jagt

tennis

turecykelture

guitarkropsudtryk

TEKNIKEREoperette

svømningmineralvand

scrabblesejling

klaver bridge

spar dame fodbold

øl

bocchiapernod

mousserendevin

almindeligrødvin

fjeldet

whisky

golf

SM

Å K

ØB

MÆ

ND

HÅ

ND

VÆ

RK

ER

E

lotteri

AR

BE

JDS

GIV

ER

E H

AN

DE

L

AR

BE

JDS

GIV

ER

E IN

DU

STRI

KULTUREL KAPITAL + KULTUREL KAPITAL -

ØKONOMISK KAPITAL - ØKONOMISK KAPITAL +

SAMLET KAPITAL +(alle former)

SAMLET KAPITAL -

STEMMER TILVENSTRE

STEMMER TILHØJRE

SKOLENFTA

Universitets-studerende

Fig 34: De studerendes placering i

”det sociale rum”LÆREREUNIVERSITET/HØJSKOLE


KULTUR-FORMIDLERE

SELVSTÆNDIGE



SOCIAL- OGSUNDHEDSSEKTOREN

LÆREREFOLKE-SKOLEN LAVERE

FUNK-TIONÆRERADMINI-STRATION

ANSATTEKONTOR

FOR-MÆND

ANSATTEHANDEL

LAVERE FUNKTIONÆRERHANDEL

SPECIALARBEJDEREFAGLÆRTE ARBEJDERE

UFAGLÆRTEARBEJDERE LØNARBEJDERE

JORDBRUG

BØ

ND

ER

KU

NST

NE

RE

ridningchampagnevandski

jagt

tennis

turecykelture

guitarkropsudtryk

TEKNIKEREoperette

svømningmineralvand

scrabblesejling

klaver bridge

spar dame fodbold

øl

bocchiapernod

mousserendevin

almindeligrødvin

fjeldet

whisky

golf

SM

Å K

ØB

MÆ

ND

HÅ

ND

VÆ

RK

ER

E

lotteri

AR

BE

JDS

GIV

ER

E H

AN

DE

L

AR

BE

JDS

GIV

ER

E IN

DU

STRI

KULTUREL KAPITAL + KULTUREL KAPITAL -

ØKONOMISK KAPITAL - ØKONOMISK KAPITAL +

SAMLET KAPITAL +(alle former)

SAMLET KAPITAL -

STEMMER TILVENSTRE

STEMMER TILHØJRE

SKOLENFTA

Universitets-studerende

E

ÆROLKO

KA

SK

KO

LÆREREUNIVERSITET/HØJSKOLE


SELVSTÆNDIGE



te

turecykelture

svømnmin

scrabbsejling

klaver

fjeldet

whisky

golf

Fig 35: De studerendes bevægelse

i ”det sociale rum”

42 | prograM

arbejdes der med en forholdsvis ung målgruppe som potentielle brugere af projektområdet.

MålgruppekarakteristikBaseret på demografiske data og placering i de to livsstilsmodeller, kan der opstilles en grov generel karakteristik for en typisk repræsentant for målgrup-pen.

Det vurderes, at en vigtig parameter (udover bolig og job) er at Vestbyen i sig selv bliver attraktiv som bosted for de nyuddannede. Dette kan ske gennem skabelsen af tilhørsforhold til Vestbyen, og dermed et ønske om at blive boende efter endt uddannelse. Tilhørsforhold til bydelen kan bestå af særlige steder, mulighed for aktiviteter, æstetiske oplevelser, mulig-hed for afslapning, mødesteder m.m. Det er især her, dette projekt vil have sit fokus. Jvf. ovenstående fi-gur 36, vurderes det som vigtigt, at tilhørsforholdet til bydelen etableres allerede under studietiden. Derfor

20 år 27 år 30 årAlder

Start på uddannelseFlyttet til Vestbyen

FærdiguddannetFørste job

Evt. fast partner

VeletableretGodt job

Evt. første barnLivssituation

IndsatsBillig bolig

Godt miljø med andre studerende

Skabe tilhørsforhold til Vestbyen

Mulighed for god og større bolig

Jobmulighed i Aalborg eller i pendlerafstand

Gode institutioner, skole og børne-

pasning i området

Fig 36: Diagram over et muligt livs-

forløb


Alder: begyndelsen af 20’erne

Studerer enten på univer-sitetet eller én af de øvrige videregående uddannelser

Lidt større sandsynlighed for at det er en kvinde end en mand, eftersom lidt over halvdelen af studerende på universiteterne er kvinder (KU+AU)

Sandsynligvis single eller har en kæreste, som hun dog ikke bor sammen med

Bor i en 2-værelses leje-lejlighed i Vestbyen

Benytter sig af byens kulturtilbud

Forsøger at leve sundt og passe på sin krop med løbeture og fitness

Åben overfor nye og eksotiske oplevelser

Interreserer sig for kvalitet og økologi

Er engageret og social, og interesserer sig for omver-denen

Har muligvis et job ved siden af studiet eller udfører frivilligt arbejde

Læser aviser og ser gerne nyheder og dokumentarer i tv, eller læser en god roman

Fig.37,38,39,40 og

41

Fig. 42

44 | prograM

Derudover er der projekteret en tredje limfjordsfor-bindelse vest om Aalborg (Egholmlinien), som vil skabe direkte forbindelse fra Hasseris og Vestbyen mod syd, og dermed gøre turen til Århus i bil hurti-gere og nemmere.Herudover vil den planlagte forbindelse skabe en mere direkte adgang fra Vestbyen nordpå til Hjør-ring og Frederikshavn, så også disse byer kan blive arbejdssteder for Vestbyens indbyggere.

Vestbyen er et stort boligområde forholdsvis tæt på midtbyen, men har pt. en homogen befolkning primært bestående af yngre studerende, med rela-tivt lave indkomster. For at opnå en større diversitet blandt Vestbyens indbyggere, ønskes det at gøre om-rådet mere attraktivt for studerende, der har afsluttet deres uddannelse og er i deres første job.

Aalborg er en attraktiv studieby, men formår ikke at tilbyde tilstrækkelige jobmuligheder for de højtuddan-nede, og bliver dermed heller ikke en bosætningsby for disse mennesker. De færdiguddannede flytter især til Århus og Københavnsområdet efter job.

Et tankeeksperiment er, om Aalborg har potentiale til at kunne blive bosætningsby for folk med job i År-hus?

Det ses der umiddelbart gode muligheder for i frem-tiden.I 2006 pendlede 1817 personer til Århus fra Nordjyl-lands Amt, og der ses en lille stigning i antallet siden 2005. (Århus pendling rapport s. 3) Dvs. der er allere-de pendling mellem Aalborg og Århus. Spørgsmålet er, hvordan flere kan anspores til at vælge pendling frem for flytning til Århus.En parameter for bosætning kunne være, at boligerne i Aalborg billigere end i Århus, hvilket i sig selv er attraktivt.

Vestbyen som bosætningsområde


Ud fra analyserne konkluderes og udvælges nogle designkriterier, som der arbejdes ud fra i designfasen. Disse prioriteres efter vigtig-hed.

Designkriterier

46 | prograM

Bevaring og visuel styrkelse af edge’n langs den historiske kystlinie

Limfjordsværftets haller ønskes bevaret som rum for nye funktioner

Det grønne forløb mellem Strandvejen og havnen ønskes yderligere styrket og bearbejdet, samt forbundet med de grønne områder mod vest ved Friluftsbadet

Der kan arbejdes mere konkret med de linier, der visuelt fører fra Vestbyen over fjorden, for evt. at inddrage Lindholm og Nørresundby aktivt i udvikling af medium-området

Etablering af et ubrudt forløb langs hele havnefronten

Det ønskes at skabe boligforhold for højtuddannede ressourcestærke mennesker i Vestbyen, således at de bosæt-ter sig her efter endt uddannelse

Der ønskes en høj grad af offentlig tilgængelighed i hele medium-området

Det ønskes at priotere bløde trafikkanter, både gående og cyklister

Det ønskes at støj og vindforhold benyttes aktivt som designparametre.

Sigtelinierne langs havnefronten og fra byen mod fjorden ønskes bevaret

Det maritimt-industrielle udtryk ønskes at spille en rolle fx ifht materialer, former, skala m.m. dels i forbindelse med redesign af de eksisterende strukturer, og dels i forbindelse med design af helt nye elementer.

Det ønskes så vidt muligt at finde en løsning, hvori de eksisterende industri-virksomheder kan indgå i sammen-hæng med de øvrige funktioner i området

Der ses mulighed for at skabe rammer for etablering af kreative eller vidensbaserede små og mellemstore virksomheder i området

Der ses en mulighed for at alternative sportsgrene tilsammen med funktioner for krop, sjæl og velvære kan indgå i og styrke området som idræts- og aktivitetsområde

Højt prioriteret

Lavt prioriteret


48 | præsentation

Præsentation

Vestre Havnepark

Fig. 43

50 | præsentation

Fig.44: Der er foretaget detaljeringsnedslag i området som om-

fatter de to dele af parkbåndet nærmest tangen (park 2 og 3) samt

selve tangen.

I det følgende præsenteres et koncept for hele Me-dium samt et løsningsforslag til Small. Der er over-ordnet lagt vægt på at understrege og forstærke det forløb der findes i området i dag med bykanten, det grønne rekreative bånd, havnebebyggelsen og til sidst fjorden.

Fig.45: De tra bånd; by, park, havn.

1:4000


A

A

B

B

C

C

Der er lagt overvejende vægt på at gøre forlø-bet i parkbåndet sammenhængende og spæn-dende. Derfor er der arbejdet med følgende tre emner:

1: at føre landskabet over barrieren, 2: at lavet et prioriteret stisystem med hoved-sti og sidestier, 3: at programmere varieret gennem forløbet.

Parkforløb

Fig. 45: illustrationen viser parkfor-

løbet med bakker over Boform og et

beboerhus. Forholdende er optimeret

til de bløde trafikanter. som det frem-

går, er der lagt vægt på et forløb igen-

nem parkområdet med mange sving

og indlagte funktioner. Dette gøres for

at tilgodese de gående (jf. Jan gehl).

samtidig adskilles de gående fra cyk-

listerne og rulleskøjteløberne, som

tilgodeses med en mere direkte rute

igennem området.

1:4000

52 | præsentation

Bak�k�eLanDsk�aB

Der etableres et landskab med kunstige bakker i par-ken. Bakkerne har til formål at rumme både parkforløb og forskellige funktioner. Ved at indlægge funktioner i bakkerne ”gives det grønne område tilbage” til of-fentligheden, samtidig med at arealet kan udnyttes til andet end blot rekreativ park.

BoformDer laves i alt to bakkekonstruktioner med under-liggende funktioner. Disse er placeres i forlængelse af tangen og er dermed med til at binde by og havn sammen.

Boforms gamle ydre bliver hovedsageligt erstattet af det bakkede forløb som bugter sig over fabrikken. Et nyt showroom etableres i den vestlige ende af den store bakke i forbindelse med cykelstien og samtidig med adgang fra hovedstien i parken. Herved får Bo-form gode muligheder for at fremvise deres køkkener. Under bakken i den østlige ende, indlægges parke-ring, som hovedsageligt tiltænkes Boforms ansatte, samt besøgende til showroomet.

Showroom

Parkering

Fig. 48: snit aa

Fig. 47: snit gennem parkeringshu-

set ved boform

Fig. 46: snit gennem Boforms nye

showroom.

1:500

1:500

1:500


Boforms gamle ydre bliver hovedsageligt erstattet af det bakkede forløb som bugter sig over fabrikken. Et nyt showroom etableres i den vestlige ende af den store bakke i forbindelse med cykelstien og samtidig med adgang fra hovedstien i parken. Herved får Bo-form gode muligheder for at fremvise deres køkkener. Under bakken i den østlige ende, indlægges parke-ring, som hovedsageligt tiltænkes Boforms ansatte, samt besøgende til showroomet.

Fig. 49

54 | præsentation

I forbindelse med at skabe et attraktivt bosætnings-område placeres et beboerhus, som rummer lokaler til befolkningen i Vestbyen. De nære udearealer er til-passet med henblik på sociale arrangementer i bebo-erhuset. Der etableres offentlige toiletter i forbindelse med parkforløbet i den vestlige del af den bakke der også indeholder beboerhus.

Fig. 51: snit BB

Fig. 50

1:500


prograMMering aF park�ens FUnk�tioner

Motio

nsred

skab

er

Motio

nsred

skab

er

Grillp

lads o

g voks

enleg

eplad

s

Petan

que

Showroom

Boform

Areal

til o

phold

Grill, o

phold o

g legep

lads

Areal

til o

phold

Æblelund

Areal

til o

phold

Areal

til o

phold

Æblelund

Areal

til o

phold

Parkerin

g

Offentli

ge fac

ilitet

er

Beboerhus

Fig. 521:4000

56 | præsentation

Motionsredskaber

Med den store fokus på det fysiske i store dele af be-folkningen, vælges det at placere motionsredskaber i stil med eksemplet dette eksempel fra Fredericia. Disse er alternative set i forhold til det man oplever i motionscentre, men vil i kraft af deres lidt diskrete placering, være oplagte til benyttelse for motione-rende i området.

Fig. 53


Motionsredskaber ÆblelundParken vil som i dag, have en stor samling af frugt-træer. Disse bliver nu i stedet samlet i klynger rundt omkring i parken, så de danner rum og små frugtha-ver, beboerne kan nyde gavn af.

Fig. 54: opholdsarealerne varierer alt

efter placering i parkforløbet. Forskel-

lige aktivitetsområder som grillareal,

legeplads, petanque og almindelig

ophold på plænen er indlagt i forløbet.

her ses park 2.

58 | præsentation

Fig. 55: park 3.


ÆblelundParken vil som i dag, have en stor samling af frugt-træer. Disse bliver nu i stedet samlet i klynger rundt omkring i parken, så de danner rum og små frugtha-ver, beboerne kan nyde gavn af.

Fig. 56: park 3

60 | præsentation

StierStisystemet i parken består af to typer stier til gåen-de/løbende (hovedsti + sekundær sti), samt én type sti til cyklister/rulleskøjteløbere, som er forbundet med det øvrige vejsystem i Vestbyen.

Fig. 57: hovedstien er et bugtende oplevelsesforløb, der fører

gennem parkforløbet i øst/vestlig retning. Den belægges med en

kunststofbelægning, som også kendes fra løbebaner, hvilket skaber

gode forhold for både løbende og gående. samtidig markeres stifor-

løbet via den orange farve kraftigt i landskabet.

Fig. 59: De sekundære stier er min-

dre stier, som leder fra parkens om-

givende vejnet til hovedstien. Disse

belægges med almindelig fint grus,

som er behageligt at gå på og sam-

tidig understreges deres sekundære

funktion i forhold til hovedstien.

Fig. 58: Der fokuseres på at skabe

optimale forhold for cyklister og rul-

leskøjteløbere i området. Derfor be-

lægges cykelstien med en finkornet

asfalttype som sikrer minimal friktion.

Cykelstien forbinder det overordnede

vejnet med havneområderne og tan-

gen, og fører via en cykel/gangbro

over Limfjorden til Lindholm strand-

park.


Tangen

Fig. 60: tangen indeholder to hovedprogrammer: et primært of-

fentligt program bestående af idrætsfaciliteter og café, samt et er-

hvervsområde med primært kontorer og mindre værksteder. tangen

Idræt

Café

Ophold

Leg/nysgerrighed

Mathis værft

Værksted

Parkering

Erhverv

Promenade

bindes sammen af en cykel/gangsti, som fører fra parken mod en

bro til Lindholm.

62 | præsentation

A A

C C

B B

A A

C C

B B

A A

C C

B B

Fig. 62 snit CC

Fig. 63 snit BB

Fig. 64 snit aa

C

A

A

C

B

B

D

D

Fig. 61 Kort over tangen

1:1000

1:1000

1:1000


orientering – soL og vinD

Pladsen foran den store værftshal er stor og åben, og der findes tydelige spor efter værftet i form af et beddingsanlæg med tilhørende spoleværk, samt spor førende fra beddingen til hallen. Pladsen er overord-net domineret af meget store dimensioner i både bygningsvolumener og afstande.Pladsen afgrænses mod nord og øst af store værfts-bygninger, og mod syd af bakken over Boform. Mod vest er der åbent mod vandet i Skudehavnen. Pga. den flade bakke mod syd og åbningen mod hav-nen i vest, er pladsen godt belyst af sollys. Der forud-ses dog problemer med vind fra sydvest, og pladsen vil derfor ikke alle årets dage være velegnet til op-hold. For at filtrere vinden på pladsen bruges beplant-ning. Det foreslås dog generelt at arbejde med lav beplantning for at undgå blokering af udsigten. Plad-sen er et industrielt jern- og betonlandskab som giver et modspil til de grønne bakker i det øst-vestgående parkbånd.

Fig. 65

Fig. 66

64 | præsentation

BeByggeLse

Pladsen indeholder en række elementer fra tiden som skibsværft. Nogle af disse elementer vurderes som værdifulde for den maritimt-industrielle stemning på pladsen, der ønskes bibeholdt som en del af hi-storiefortællingen om pladsens relation til de øvrige havneområder. Især ønskes fornemmelsen af store dimensioner bevaret, samtidig med at det ønskes at tilføje strukturer i menneskelig skala.

Værfthallernes industri-lookVærfthallerne udgør en vigtig del af pladsen, efter-som deres facader afgrænser rummet på to af sider-ne. De understreger med deres store volumener di-mensionerne på pladsen. Facaderne har et industrielt udtryk i form af store flader brudt af småsprossede vinduesarealer. Dette ønskes bevaret og forstærket. Det ønskes også at bevare porten i den store hal i en eller anden form for at understrege det høje rum bag-ved, og for at åbne hallen ud mod pladsen.Syd for den lille hal er i dag en lav værkstedsbygning i røde mursten, der er bygget sammen med den lille hal, men som dog ikke besidder hallernes industri-elle udseende. Derfor rives denne bygning ned, og en ny opføres, som imiterer og spejler den lille hal, for at danne en visuelt og rumligt sammenhængende afgrænsning af pladsen mod øst.

Uderummets forbindes med hallens høje rum via stor skydeportDen store hal har i forvejen en stor port, der vender ud mod pladsen fra tidligere tiders håndtering af ski-be via beddingsanlægget. Som det ses på snit A-A (se side 64) tænkes det, at den store hal udnyttes i fuld højde i den halvdel, der henvender sig til plad-sen. Den anden halvdel tænkes opdelt i 3 etager. Det ønskes at hallens høje rum integreres med pladsen, således at der fornemmes en fortsættelse af hallens rum udendørs. Integreringen af plads og hal forstær-kes yderligere ved at nogle af hallens funktioner for-længes udenfor på pladsen.


rum udendørs. Integreringen af plads og hal forstær-kes yderligere ved at nogle af hallens funktioner for-længes udenfor på pladsen.

Værfthallernes industri-lookVærfthallerne udgør en vigtig del af pladsen, efter-som deres facader afgrænser rummet på to af sider-ne. De understreger med deres store volumener di-mensionerne på pladsen. Facaderne har et industrielt udtryk i form af store flader brudt af småsprossede vinduesarealer. Dette ønskes bevaret og forstærket. Det ønskes også at bevare porten i den store hal i en eller anden form for at understrege det høje rum bag-ved, og for at åbne hallen ud mod pladsen.Syd for den lille hal er i dag en lav værkstedsbygning i røde mursten, der er bygget sammen med den lille hal, men som dog ikke besidder hallernes industri-elle udseende. Derfor rives denne bygning ned, og en ny opføres, som imiterer og spejler den lille hal, for at danne en visuelt og rumligt sammenhængende afgrænsning af pladsen mod øst.

Uderummet forbindes med hallens høje rum via stor skydeportDen store hal har i forvejen en stor port, der vender ud mod pladsen fra tidligere tiders håndtering af ski-be via beddingsanlægget. Som det ses på snit A-A (se side 64) tænkes det, at den store hal udnyttes i fuld højde i den halvdel, der henvender sig til plad-sen. Den anden halvdel tænkes opdelt i 3 etager. Det ønskes at hallens høje rum integreres med pladsen, således at der fornemmes en fortsættelse af hallens

Fig. 67: Den store hal. porten ses som 3. sektion af facaden. De

småsprossede vinduespartier er pt. blændede.

66 | præsentation

Fig. 68: Den lille hal med 2 småsprossede vinduesbånd. Fig. 69: eksempel på facade, hvor det originale industri-udtryk

fremstår som en del af æstetikken. red Dot Museum, Zeche Zoll-

verein.


Beddingen og spoleværk

Fig. 70: Beddingen er en særpræget struktur, der bryder det ho-

risontale. spoleværket inde i huset er et spektakulært multiformt

apparat med direkte referencer til pladsens tidligere brug. Både bed-

ding og spoleværk vurderes som værdifulde elementer på pladsen

og er derfor bevaringsværdige.

68 | præsentation

FLow FUnk�tioner

Fig. 71: i nord-sydgående retning langs pladsens østlige kant lø-

ber cykel/gangstien, der fører fra parkbåndet til Lindholm-broen.

pladsens diagonale linie fra cykelstien til den store hals sydvestlige

hjørne er friholdt, så der er fri passage til fods til hallens indgang og

vest omkring hallen.

Fig. 72: Funktionerne på pladsen og i værftet forholder sig til hin-

anden, så de to steder bevarer den tætte kontakt de altid har haft.

Alternative sportsgreneCaféKlatring

Udendørs Caféområde

Streetbasket / Kombi baneCykelparkering

Permanente siddemøblerRampe (Bedding)


Udendørs Café Udendørs idræt

Fig. 73: Caféområdet, som er tænkt som en del af caféen i hallen,

placeres i bagerste hjørne af pladsen med hallen og cykelstien som

afgrænsning. herfra er et godt udsyn over hele pladsens aktiviteter,

samt til bakken over boform og cykelsti forløbet langs skudehavnen.

Det foreslås at afgrænse caféområdet med beplantning af hensyn til

vind og for at afskærme fra pladsens cykel- og fodgængertrafik.

Fig. 74: For at forbinde de udendørs og indendørs rum gennem

funktioner, og for at skabe mulighed for at dyrke idræt udendørs i

godt vejr, etableres nogle idrætsfunktioner på pladsen. Det foreslås

at klatring både foregår indendørs på gavlen i hallens høje rum, samt

udendørs på det sydvestlige hjørne. k�latrerne vil derved få mulighed

for at klatre udendørs og komme op i højden til en fantastisk udsigt

over fjorden.

70 | præsentation

Leg/nysgerrighed ved beddingen

Beddingsanlægget består af en rampe, der går fra ca. 70 cm’s højde ned i vandet, samt et hus med et stort spoleværk. Det foreslås at bibeholde rampen i sin nu-værende form for at skabe mulighed for nærkontakt med vandet, da rampen lægger op til leg ved og med vandet. Derudover foreslås det at frilægge spolevær-ket ved at nedrive huset udenom, som ikke vurderes at være af speciel bevaringsværdi. Spoleværket er en del af de store dimensioner, der kendetegner pladsen, og er skulpturel og spektakulær med sine tandhjul, håndsving og motorer. Det vurderes at kunne bidrage både æstetisk og funktionsmæssigt som en form for atypisk ”klatre/lege-skulptur”, fx malet i en enkelt pang-farve.

Fig. 75: Der etableres en bane med blød kunststofbelægning,

som fx kampsports- yoga eller dansehold kan bruge på dage med

godt vejr. Derudover sættes et basketnet op, så banen på andre

tidspunkter kan bruges som offentligt tilgængelig streetbasketbane.

Udover at skabe mulighed for både indendørs og udendørs brug for

idrætsfolkene, vil de udendørs idrætsfunktioner kunne bidrage som

underholdning for dem, der opholder sig på pladsen.


Fig. 76: eksempler på industrielle maskindele, der fremstår som

store klatre- og pille-skulpturer. interiør fra fritidsklub i en gammel

pumpestation, præstøgade, k�øbenhavn af Birthe Just arkitekter.

Fig. 77

72 | præsentation

Permanent sidde/opholdsområde

Fig. 78: Leg ved vand

Fig. 79: pladsens andet opholdsareal er fuldt offentligt døgnet rundt og indeholder permanente siddemøbler,

med udsigt over skudehavnen mod vest og over den øvrige del af pladsen mod øst. Dette område tænkes anvendt

i forbindelse med ophold på og ved beddingen, samt ved brug af streetbasketbanen – eller måske bare som en

siddemulighed i forbindelse med en gå-tur på tangen.


Fig. 80 og 81: Materialemæssigt skal siddemøblerne forholde sig

til pladsens øvrige elementer, og det forslås derfor at de består af fx

simple betonfirkanter med et stykke træ ovenpå, eller eventuelt af

sammensatte stykker brugt industritømmer.

74 | præsentation

Cykelparkering til idrætsfaciliteterDet vurderes at der er et behov for ca. 60 cykelparke-ringspladser (se beregning i Bilag 1). Disse placeres i rækker tæt på cykelstien med direkte adgang uanset om man kommer nordfra eller sydfra, så man parke-rer sin cykel ”på vej” hen til hallen.

Fig. 82 og 83: For at bibeholde fornemmelsen af store dimensio-

ner og ”åbenhed” på pladsen, foretrækkes det at cykelparkeringen

blot består af rækker af cykelstativer i terrænhøjde. eftersom cykel-

parkeringen er tilknyttet idræts-og caféfunktionerne, som brugerne

kun benytter i et begrænset tidsinterval (hvor der derfor heller ikke

er behov for langtids cykelparkering), vurderes det ikke nødvendigt

at overdække cykelparkeringen.


BeLægning

Pladsens originale belægning fremstår som meget slidte grove betonelementer, hvori der er nedlagt en række jernskinner til brug for skibe. Disse spor løber parallelt fra beddingen til den store hal og under-streger på den måde en tværgående bevægelse på

pladsen, som også er cykelstiens retning. Linierne vurderes både som visuelt bevaringsværdige og bi-dragende til historiefortællingen på pladsen. Den rå betonbelægning ses også som historiefortællende og stemningsskabende, derfor bevares den så vidt muligt i uændret form. Dog må nødvendige repara-tioner foretages, således at belægningen er plan og fodgængeregnet i ganglinier og opholdsarealer.

Fig. 86: pladsens nuværende belægningFig. 85: eksempler på belægning, hvor gamle jernbanespor er

genanvendt og integreret. Zeche Zollverein.

Fig. 84

76 | præsentation

BepLantning

Beplantningens funktion på denne plads er dels at fil-trere vinden og derved skabe læ, og dels at afskærme opholdsområder visuelt og trafikmæssigt fra gang- og cykelområder. Det foreslås at anvende en forholdsvis

lav og ”vild” form for beplantning, som modsvarer det rå og industrielle udtryk. For at understrege mod-sætningen til det grønne landskab mod syd, foreslås det at beplantningen på pladsen består af krukker/potter, som ”løfter” og frigør planterne fra terrænet. Rækker af potter kan skabe en visuel, barriere, som er transparent, men ikke udgør en fysisk forhindring.

Fig. 87: eksisterende beplantning på pladsen Fig. 88 og 89: For at skabe relation til pladsens øvrige elementer,

kan der fx anvendes store beholdere i jern eller beton (evt. masse-

producerede kloakrør på højkant).


Fig. 90

78 | præsentation

orientering

Plateau

Fig. 91: på grund af risiko for oversvømmelser ved kraftig storm fra vest hæves bebyggelsen på arealet nord for den store hal op på et

plateau i 0,5 meters højde. Udenom etableres en ca. 3 meter bred gangrute langs kajen i terrænhøjde, hvorfra der er adgang til plateauet via

to trin. eksempel på havnepromenade fra islands Brygge, k�øbenhavn.

80 | præsentation

VindforholdSelve bygningsvolumenerne er placeret forholdsvis tæt og med en graduering af højden fra 1 etage i det sydvestlige hjørne til 2 etager i nordøst for at skabe en ”tæppe-effekt”, når vinden blæser fra sydvest. På denne måde beskyttes rummene mellem bygninger-ne mod kraftig vind, mens vinden kan opleves i sin fulde styrke langs kanten af tangen.

BebyggelseBebyggelsen består af en række irregulære volume-ner i højder fra en til tre etager.Bygningerne har som udgangspunkt to typer facader: en indre åben facade, der henvender sig med indgan-ge mod rumlighederne mellem bygningerne, samt en ydre mere lukket facade, der vender ud mod det of-fentlige gangforløb langs kajen. De ydre facader skal skabe en smuk kant mod vandet, ved at understrege bygningernes form, samt sikre god udsigt indefra bygningerne.

Fig. 92: snit DD


Det ønskes at bygningernes form fremstår som en kontrast til omgivelserne, men deres facadeudtryk forholder sig til de eksisterende bygninger i hav-

neområdet. Det foreslås derfor at der anvendes en bræddebeklædning af træ, som kan relatere sig til sejlsportsklubbernes bygninger i Vestre Bådehavn.

Fig. 93 og 94: For at understrege den lave og tætte fornemmelse

i uderummene, foreslås det at fremhæve de horisontale linier i byg-

ningerne ved fx vandrette vinduesbånd og vandret bræddebeklæd-

ning.

82 | præsentation

Fig. 95: bygninger på tangen


Indgange og ankomstvejeBrugerne af området ankommer enten på cykel eller gående ad cykel/gangbroen fra Lindholm eller syd-fra ad cykelstien langs pladsens østlige kant. Hvis de kommer i bil, kører de igennem beboerhusbakken og ind langs med Mathis værft, hvorefter de parkerer bilen i bygningen mod syd-øst, som er et parkerings-hus. Indgangene omkring rumdannelser mellem by-gingerne er placeret, så ankomsten foregår ved en bevægelse ind imellem bygningerne fra cykelstien, således at det ikke er attraktivt at benytte den offent-lige sti langs kajen, hvis man skal på arbejde i byg-ningerne.Af hensyn til både brandveje, forsyningsveje, cykli-ster m.fl. etableres ramper flere steder, som fører op på plateauet. Der er skabt plads mellem bygningerne, således at det er muligt at køre ind med bil fx i forbin-delse med levering af varer.

FLow

Rumligheder imellem bygningsvolu-menerneSom en konsekvens af bygningernes irregulære struktur, opstår små pladsdannelser mellem bygnin-gerne. Disse rum tænkes at kunne være rammerne for uformelle møder mellem de ansatte i de forskel-lige virksomheder, evt. i forbindelse med udendørs frokost eller rygepause. Derfor placeres indgangene til virksomhederne, så de vender ud mod rumdannel-serne, og ansatte fra forskellige virksomheder derved vil komme til at færdes i de samme uderum i forbin-delse med bevægelse ind og ud af bygningerne. Her-ved orienteres bygningerne, så de henvender sig til rumdannelserne imellem, og danner en ”ryg” udadtil mod det offentlige gangareal.

Fig. 96

84 | præsentation

park�ering

For at skabe en rolig atmosfære og de bedste for-hold for at gå og opholde sig og nyde udsigten, er de bløde trafikanter opprioriteret på hele tangen. Derfor anlægges et 2-etages bilparkeringshus i den syd-øst-ligste bygning, som er placeret med direkte adgang til bil-vejen ved Mathis værft. Hvis det antages at hele bebyggelsen indeholder kontor, er der ifølge normen behov for ca. 100 parkeringspladser og plads til ca. 40 cykler. Dog foretrækkes det at nedsætte normen til ca. 45 bil-parkeringspladser, og til gengæld tilføje 30 ekstra cykelparkeringspladser, samt fjerne 20 bil-parkeringspladser helt, idet det forventes, at en andel af medarbejderne vil benytte den offentlige trafik, fx nærbanen til Vestbyen Station. Parkeringshuset er i 3 etager (2 plan over jorden + 1 kælderplan), ca 1316 m2 i alt, og kan indeholde ca 44 biler.

Ifølge normen er der behov for 40 cykelparkerings-pladser til erhvervsområdet. Hertil lægges 30 pladser som er konverterede bilparkeringspladser. Dvs ca 70 cykelparkeringspladser i alt.For at understrege prioriteringen af cykeltrafik, fore-slås det at der i videst muligt omfang kan parkeres direkte ved arbejdsstedet, og at cykelparkeringen er overdækket og beskyttet.

Cyke

l/gan

g st

i

KontorbygningCykelparkering

Fig. 97: en mulighed er at indlægge

cykelparkering i dele af underetagen

på bygningerne.


Brandveje FUnk�tioner

Bebyggelsen yderst på tangen er primært tænkt at skulle indeholde små og mellemstore virksomheder (kontorer, småværksteder m.m.), som vil få en smuk og attraktiv beliggenhed og gode adgangsforhold via cykel/gangbroen til Lindholm. Bygningsmassen inde-holder i alt 4855 m.Eftersom der i området allerede findes et godt ind-købsområde koncentreret langs Kastetvej, ønskes det ikke at etablere et egentligt butiksområde på tangen. Derimod åbnes muligheden for at der i stueetagen af nogle af bygningerne kunne etableres enkelte små butikslignende funktioner, som henvender sig til bru-gerne af området. Det kunne fx være en sandwichbar, en cykelsmed, en butik med klatreudstyr, en fiske-handler eller lignende.

Fig. 98: Udover ramper til plateauet, er der mellem alle bygingerne

bredde og svingningsplads nok til at opfylde reglerne for brandveje.

Bredden af alle brandveje er minimum 2,8 meter.

86 | præsentation

Fig. 99

Kontorer

Parkering

Aktivitetshal

Andet erhverv

Cafe

Værksteder


88 | præsentation

Konceptudvikling

Design

Test

Koncept

Analyse

1. Iteration

2. Iteration

3. Iteration

4. Iteration

5.....

Ud fra programmet udarbejdes et koncept for pro-jektområdet. Konceptudviklingen er foregået som en iterativ proces, hvor analyse, design, koncept og test af design er bearbejdest løbende. De forskellige områder i projektet, er bearbejdet alt efter behov, og nogle har derfor været igennem flere iterationer end andre. Nogle områder kræver at de bearbejdes i en sideløbende proces med andre områder. Andre udar-bejdes mere individuelt.

For at skabe et bedre overblik over, hvilken udvikling de enkelte områder har været igennem, er det dog her valgt at vise hvert områdets udvikling individuelt. Afsnittet er derfor delt op på følgende måde:

Infrastruktur

Overordnet programmering

Parkbåndet

Havnen / Tangen

Boligområde (koncept)

Overordnet koncept for hele MEDIUM området}}}

Nedslagsområder der vil blive detaljeret

Område der ikke detaljeres yderligere

Fig. 100 For at ideer, designpara-

metre og analyser kan formes til et

endeligt design, som tager hensyn til

alle parametre, er det nødvendigt at

foretage flere iterationer, da ikke alle

parametre kan overvejes på én gang.

90 | k�onCeptUDvik�Ling

Forløb langs kajkantenI dag er det ikke muligt at følge havnefronten i et sam-menhængene forløb. Man er ofte tvunget væk fra kajkanten på grund af infrastrukturen, der oprindeligt har været tilpasset industriens ønske om privathed.Det ønske er ændret, da en del af industrien er flyttet, men infrastrukturen er ikke fulgt med udviklingen. Der arbejdes derfor med at styrke forløbet langs hav-nen og gøre det muligt, at følge vandkanten i langt højere grad end det er muligt i dag.

Infrastruktur

Fig.101: havnefronts forløb nu

Fig.102: havnefronts ønskede forløb


Forbindelse over LimfjordenI forbindelse med ønsket om at styrke forløbet langs havnefronten, blev hensynet til de bløde trafikanter opprioriteret, og det ledte ud i at forbedre forholdene og mulighederne for bløde trafikanter ud fra et byø-kologisk synspunkt. Det sluttes, at jo bedre forhold forgængere og cyklister har, jo flere vil der færdes i området. Dette ledte til et ønske om at forbedre forbindelserne over Limfjorden for cyklister og gående. En forbin-delse mellem Nørresundby og Aalborg mod vest vil være med til at binde tvillingebyerne bedre sammen. Desuden vil det gøre det lettere og mere attraktivt, at færdes mellem de to byer på cykel eller til fods og lade bilen stå. Samtidig vil det blive et knudepunkt i byen, og et landmark der vil kunne ses både fra Nør-resundbys og Aalborgs havnefront.

Forslag 2

en cykel/gangbro ville kunne kobles på den nuværende jernbanebro.

Dette ville muligvis være en billigere løsning frem for at skulle bygge

broen fra grunden. Dog blev konklusionen, at denne forbindelse ville

ligge for langt fra projektområdet til, at det ville kunne drage udpræ-

get nytte af forbindelsen.

Forslag 3, 4 og 5

en forbindelse igennem havneområdet vil eksponere området, og

det vil dermed blive et landmark, som ville forbindes med stedet.

ved at lade en sådan forbindelse gå igennem projektområdet, ville

det trække mange mennesker igennem, og de vil på den måde blive

opmærksomme på de muligheder og kvaliteter, området kan byde

på.

Fig. 103: Forslag 1

en placering i forlængelse af vestre

Fjordvej er oplagt, da infrastrukturen

på begge sider er klar til at huse tra-

fikken. Men da det ville ødelægge

parkens oplevelse og forløb, arbejdes

videre med en anden model.


Vej- og stisystemSom en konsekvens af opprioriteringen af de bløde trafikanter nedlægges en vej ved Vestre Bådehavn, og fartgrænserne på de eksisterende veje i området sænkes. På den måde vil det blive besværligere at være bilist i området, og det vil i bedste fald medføre færre bilister.

For yderligere at gøre det attraktivt at være blød trafi-kant i området planlægges et stisystem, der både ta-ger hensyn til ønsket om hurtigt at komme fra A til B, og som kan give en spændende og oplevelsesrig tur gennem området. Der ønskes at tage hensyn til både gående, løbene, cyklende og rulleskøjteløbere.I forhold til ønsket om at gøre Vestbyen til et attraktivt bosætningsområde, er det vigtig med gode forbindel-ser til den store nationale og regionale infrastruktur. Derfor regnes den planlagte Egholmforbindelse med i planerne, da den vil koble Vestbyen på det regionale vejnet, og beboerne dermed undgår at skulle krydse det trafikerede Aalborg centrum for at komme på.

Fig. 104: her nedlægges den ydre

vej for at udvide parken, så bilerne

kan komme tættest muligt på både-

havnen. Dog brydes det grønne bånds

kant på en uhensigtsmæssig måde

Fig. 105: her følger vejen det grøn-

ne bånd og understreger det dermed.

samtidig minimeres biltrafikken ved

bådehavnen, og de bløde trafikkanter

opprioriteres derved.


I dag er dele af projektområdet svagt programmeret. Der er flere områder, hvor der ikke er defineret en klar funktion, og flere af disse ligger hen som udefineret wasteland. Ud fra analyser af Vestbyen og målgrup-pen blev der defineret en række funktioner der ønskes i området.

Disse funktioner, understøtter visionen om at skabe et rekreativt mødested for Vestbyens beboere. Der blev i denne forbindelse undersøgt cases bestående af andre havne-, industi- og parkprojekter og der blev udarbejdet typologikort.

Overordnet Programmering

Fig.107: sk�i er et projekt af Big til et skiresort. her er man gået ud

fra tesen om at skibakken helst skal ligge lige udenfor hotelværelset.

Derfor er det resortet der danner landskabet af pister ved at lade

landskabet bugte sig derover.

Fig.108: teglholmen er et eksempel på boligbyggeri ved havne-

fronten i k�øbenhavn. Med den store efterspørgsel på boliger i områ-

det har man bygget højt og tæt. Det er en økonomisk overskudsfor-

retning, men til gengæld er områdets historie gået tabt.

Fig106: ankarparken ligger i Malmø.

Det er en hydroglyph park, altså en

park der er skåret og skabt af vand.

den består af tre simultant overlap-

pende lag eller systemer; overflade,

forbindelse og forandring.


Fig.109: Zeche Zollverein er en gammel kulmine, som i dag er om-

dannet til museum, park og oplevelsescenter. her ser man, hvordan

de gamle bygninger emmer af historie fra tidligere tider, og samtidig

fortæller nutidens historie.

Et andet vigtigt aspekt der har haft stor betydning for programmeringen, er de økonomiske forhold. Både i forhold til finansiering af projektet og ejerforhold på havnefronten og tangen. Udlægning til boliger og er-hverv bliver derfor nødvendige for at få et acceptabelt økonomisk grundlag for mere rekreative arealer.

Efter at ønsket om en limfjordsforbindelse kom på bane, blev der sat fokus på forløbet af funktioner på tværsLimfjorden. Hvordan de to sider kunne spille op til hinanden, og hvad de kunne give hinanden.

Park

Park Park

Park

Vand miljøVandmiljø

Maritim

Fjord ordFj

Mari tim

Park

Park

Fjord

Erhverv

Kreativitet

Park

Park Park

Park


Maritim

Fjord ordFj

Mari tim

Park

Park

Fjord

Erhverv

Kreativitet

Park

Park Park

Park


Maritim

Fjord ordFj

Mari tim

Park

Park

Fjord

Erhverv

Kreativitet

Fig. 110: hvordan kunne funktionerne på de to sider af Limfjor-

den spille op til hinanden? ved at forlænge parken over fjorden og

dermed skabe en stor park? ved at lave en spejling sådan at de to

sider modsvarede hinanden eller ved at lave fuldstændigt forskellige

oplevelser på de to sider?


For at udfordre den ellers meget pragmatiske tilgang til programmeringen, blev der hentet inspiration ved at lægge forskellige grafiske lag ned i området, og se på hvordan disse kunne ses i sammenhæng med området.

Det besluttes at de tre eksisterende bånd i området, byen, parken og havnen ønskes bevaret og understre-get. Det gøres ved at forlænge byens edge langs den gamle kystlinje, arbejde med større sammenhæng i parkforløbet, samt tilføre havnen yderligere erhverv. På den måde skabes en sammenhæng der hedder massivt bebygget, ubebygget, let bebygget.

Fig.112: Boblerne varierer i størrelse

og kunne indikerer fortætninger og

åbne områder. eller måske hvor der

er bebygget og ubebygget. her sam-

ler man større områder med samme

program.

Fig.111: noderne giver nogle lange

lige stræk gennem området, som er

brud i forskellige punkter og kryds.

her opnås direkte forbindelser, som

stadig har et element af variation, hvis

man tolker noderne som aktiviteter i

punkter.

Fig.113: eshcer mønsteret starter i nogle klart definerede fugle,

der forandres igennem forløbet og bliver til mere ubeskrivelige

former. Dette kunne fortolkes som, at programmerne for området

gik fra at være klart definerede og afgrænsede til at være mere fly-

dende.


Fig.116: girafmønsteret giver associationer til en middelalderbys

kringlede gadeforløb. hvis pletterne tolkes som bebyggede volume-

ner, ses forløbet imellem som varieret og spændende. Fordelene

ved et middelalderligt byrum er den menneskelig skala, samt det

foranderlige og unikke ved hvert enkelt rum.

Fig.115: et zebramønster tvinger øjet til at tænke i bånd af funk-

tioner. her opnås et varieret, men muligvis også forvirrende udtryk i

området, da funktionerne skifter med korte intervaller i alle retninger.

Mønsteret bryder med den omkringliggende bys meget stringente

grid, og området skiller sig dermed markant ud.

Fig.114: De tre bånd i området


Ud fra analyserne ses at parkforløbet i dag er afbrudt af mange forskellige barrierer. Trafikårer, beplantning, funktioner, samt manglende programmering. Helhe-den opleves ikke. Derfor arbejdes der i første iteration med, hvordan helheden kan understreges. Som en af de største barrierer ses Boform, og det overvejes, om den skal flyttes. Det er dog en meget dyr løsning, og det besluttes at behandle virksomhe-den som et element, der giver karakter til området. Derudover ses BMX-banen mod vest, som den ser ud i dag gemt bag høje jordvolde, som en barriere, der enten skal flyttes eller gøres mere offentlig. Også området, hvor der i dag er bådoplagring, er en bar-riere, som skal flyttes, for at parkforløbet opleves flydende.

Ved en workshop arbejdedes der videre med mulig-heden for at løfte landskabet op og lade trafikken køre under. Det skabte mange muligheder, da arealet på den måde kunne dobbeltprogrammeres. Dog var kon-klusionen, at der for området under landskabet var for få programmeringsmuligheder, da dette i høj grad ville mangle dagslys.

Parkbåndet

Fig.118: Barrierer i parkforløbet Fig.119: workshop model

Fig.117: hvis parken løber over Bo-

form’s bygninger, giver man arealet til-

bage til offentligheden samtidig med

at fabrikken kunne udvide med rum

under landskabet. Desuden overvejes

hvordan Boform kan give noget posi-

tivt til området. k�an boform give noget

til området – udstiling vil give noget at

kigge på, så de kan blive udadvendte i

stedet for indadvendte.


BOFORM

BOFORM WC BEBOERHUS SHOWROOM

BOFORM

Fig.120: ideen med landskabet der

hæver sig op blev afgrænset til kun at

vedrøre de to midterste parker.


Da de trafikale barrierer ikke kan fjernes helt, men kun nedprioriteres, så længe der stadig er mindre industri i området, ses det oplagt at give hver park sit indivi-duelle program. Og der arbejdes med både sammen-hængen og de individuelle parkafsnit.

Park 1I denne del af parken er den overordnede idé at bibe-holde et udtryk af en vildt natur oplevelse.

1 4312Friluftsbad

BMX

Fjordbyen, museum og bådoplagring

Fig.122: i denne del af parken er der, som nævnt en del barrierer

at tage hensyn til. i dette forslag er der lagt vægt på at skabe et

naturligt flow gennem området. Derfor er BMX -banen og bådoplag-

ringen flyttet. ved at flytte alle funktioner i forløbet, flyttes samtidig

det, som kunne gøre forløbet spændende.

Fig.121: parkerne får hver deres program



Friluftsbadet

BMX

Fig.123 og 124: vandet drages ind

i området, så det fremstår som et

vådområde ud mod havet. et stiforløb

snor sig igennem området, og plat-

forme indbyder til ophold.

FriluftsbadBMX


Fig. 125 og 126: Da det, at lave et

vådområde, er omfattende, når om-

rådet ikke indbyder til det, revurderes

det, og det konkluderes, at en beplant-

ning med buskads og vilde bærbuske

vil give den samme adskillelse og vilde

udtryk som vådområdet gjorde.

Desuden arbejdes videre med kun at

flytte bådoplagringen og lade BMX-

banen være en del af oplevelsesfor-

løbet.


Park 2. Dette område er meget svagt programmeret i dag. Det ønskes at give området sin egen karakter og der-for programmeres det til en aktivitetspark.

Park 3I dag fungerer denne del af parkens program som det eneste. Mange af Vestbyens beboere gør om som-meren brug af de mindre rum som parken byder på til solbadning og afslapning. Stisystemet bør bearbej-des yderligere i detaljeringen af parken. Desuden er parken meget lukket omkring sig selv og det er ønsket at den åbnes mere op ud mod fjorden.

Park 4I denne er der et velfungerende program og derfor sørges der kun en optimering af adgangsforhold.

Fig. 127,128,129


Efter at have fastlagt hvilke temaer de fire områder i parkbåndet skulle have, arbejdes med forløbet og sammenhængen mellem dem. For at de fire parker stadig har en klar sammenhæng, arbejdes der med stiforløbet gennem parken som et sammenhængende system.

Det at stiforløbet bindes på aktiviteter uden for det grønne bånd, er med til at bryde forløbet og da må-let er at understrege det bliver der fremover arbejdet med to stiforløb – et i parken med forskellige funktio-ner tilknyttet og et på havnen.

Fig.130: Det grønne bånd og tangen

programmeres begge med punkter af

aktiviteter eller åbne rum. her er en

god sammenhæng de to imellem og

forløbet er flydende. Men de to om-

råders forskellige karakter sløres når

overgangen ikke markeres.

Fig.131: ideen om perler på snor

lægges over hele parkforløbet, hvor

perlerne markerer en aktivitet, der

bryder stiforløbet. perlerne består

af forskellige funktioner, fx en fod-

boldbane, grill plads, legeplads eller

udsigtspost. De 4 forskellige parkom-

råder har forskellige typer funktioner

og derfor forskellige perler, men stisy-

stemet binder det hele sammen, som

den ”røde tråd/snor”

Eksisterende perler

Nye perler


I dag har tangen en særlig stemning, som i et vist omfang ønskes bevaret. Der er derfor arbejdet med at bevare et historisk lag. Det vurderes, at de to gamle haller, den gamle bedding og pladsen i forbindelse med dem har særlig betydning for stedsånden, og de vil derfor blive bevaret. For at gøre støjmiljøet på tangen bedre og for at frigive mere areal på selve tangen, flyttes en af Mathis Værftets bygninger. Den store hal fra Limfjordsværftet bliver den livgivende dynamo, der skal indeholde flere programmer; klat-ring, andre alternative sportsgrene og café.

Tangen

YOGA

KAMPSPORT

DANS

KLATRING

CAFÉ & BUTIK

Fig.133: De to værftshaller, beddingen og det tilhørende spo-

leværk bevares.

Mathis værft får lov at blive, men en af de store haller flyttes for

at skabe mere plads og mindre støj på tangen.

Fig. 132: Den store gamle Limfjordsværfts hal skal være områdets

nye livgivende dynamo. Den indrettes, så det store indvendige rum

bevarer sit åbne udtryk. når man sidder i caféen, skal det være muligt

at kigge på de aktiviteter, der foregår højere oppe i bygningen, derfor

skal de nye etager have visuel kontakt til det resterende halrum.


På spidsen af tangen arbejdes der med at tilføre flere programmer som erhverv og bolig. Disse skulle være med til at danne et økonomisk grundlag for projektets andre elementer. I forbindelse med dette arbejdes der med at udvide tangen mod nord og med bebyggelser i vandet.

KROP

OG

SJÆ

LVELVÆRE MATHIS

VÆRK

STED

ER

PRIVATBOLIGERDES

IGN

KONTORERKREATIVE

& ERHVERV

KROP

OG

LVLLÆVVRE

KK

MMMATA HIS

VMAATTAAAA

ÆVVRK

VAVV TAAOLIGER

GSJ

ÆÆLLVEL

KSTE

DLLL DER

PRIVAVVBO

& ERHVERV

REKREATIVPARKPARK

LEG

PARK

Fig. 134

Fig. 135: For at give boligerne så

god kontakt til vandet som muligt og

imitere nogle af husbådes egenska-

ber, forsøges det at lade boligerne

stikke ud i vandet.


Ud fra et ønske om at skabe forbindelse mellem Nør-resundby og Aalborg og de to parker på hver side af fjorden, blev der arbejdet med at føre parken over fjorden via broen. Broen blev i det hele taget afgø-rende for arbejdet med tangen, da den både kunne være med til at dele eller samle tangen. Der blev ar-bejdet med forskellige brolandinger, bl.a. hvor broen gik i højden helt inde ved land og gik hen over byg-ningerne på tangen, eller selv indeholdte forskellige programmer i sine bropiller.

Fig. 136: Broen starter inde ved parken, som bevæger sig med op

på broen og igennem tangens bebyggelser

Fig.137: Bropillerne udnyttes til bebyggelse. Flowet over broen

føres over tangen og der er kun visuel kontakt til pladsen og tangens

spids


Der blev dog sluttet, at en stor multiprogrammeret bro ville være for dominerende på den forholdsvis lille tange, og en sådan bro ville føre folk væk fra pladsen og hallen. Tangen ville blive et landskab, man cyklede forbi og ikke igennem. Derfor blev der nu arbejdet med, at broen først gik i højden fra hal-len. På den måde ville folk komme forbi eller igennem pladsen i niveau.

Fig.138: Broen starter ved hallen, parken er der ved ikke længere

i direkte kontakt med broen

Fig.139: Flowet over broen er nu direkte i kontakt med pladsen

og dennes funktioner. Det er stadig muligt at gå under broen ved

tangens spids


På tangens spids blev der arbejdet med en opdeling af det private og det offentlige rum og samtidig at undgå privatisering af det offentlige rum, tangen ger-ne skulle være. Der blev forsøgt at adskille privat og offentlig med en kanal, men da dette yderligere øde-lagde det offentlige flow langs havnefronten, endte det med at boligerne helt blev fjernet fra tangen, da det heller ikke længere var en økonomisk nødvendig-hed, da der blev planlagt et boligområde i en anden del af projektområdet.

Privat

PrivatOffentligOOffentlig

Privat

Privat

KROP

OG

SJÆ

LVELVÆRE MATHIS

VÆRK

STED

ER

DES

IGN

KONTORERKREATIVE

& ERHVERV

KROP

OGSJELVLLÆVV

RE

KK

MMMATA HIS

VMAATTAAAA

ÆVVRK

STSJÆÆ

LLV

TED

ER

& ERHVERV

REKREATIVPARKPARK

LEG

PARK

Fig. 141: programmerings diagram-

over tange

Fig. 140: opdeling i offentlige og

private områder. en kanal vil skabe en

klar afgrænsning, så det private rum

ikke spræder sig til det offentlige


På spidsen blev der nu fokuseret på at placere er-hverv og skabe en spændende bebyggelse med et godt vindmiljø. For at skabe et godt vindmiljø, vil bebyggelsen blive lav mod vest og højere mod øst (vinden kommer of-test fra vest, se fig.30), dette skaber en tæppeeffekt der vil føre vinden over bebyggelsen og forhindre turbulens.

For at blive inspireret til bebyggelsens formudtryk blev der kigget tilbage på de tidligere forsøg med grafiske lag, og det blev vurderet at giraffens pletter formmæssigt kunne bruges. Bystrukturen, der kom ud af dette forsøg, mindede om en gammel middelal-derby eller en arabisk bydel. Det er muligt at arbejde med åbne og lukkede rum, smalle gader og små lom-mer eller pladser. Den giver mulighed for udadtil at lukke af for fx vind, og indadtil at åbne sig og danne pladser i et beskyttet miljø.

VIND

N

S

ØV

VIND

S

ØV

VIND

VIND

Fig. 142 Der opstår turbulens

Fig. 143 vinden ledes hen over bygningsvolumenet

Fig. 144 Mønstret fra en giraf laves til en struktur

Fig.145 Bygningsmassen skæres i stykker med girafmønsteret

Fig. 147 volumener fjernes for at

skabe små pladsdannelser

Fig. 146 Der opstår irregulære for-

mer med varierende forløb imellem


Til sidst skærer broen sig igennem. For at give fod-gængerne og cyklisterne en anderledes oplevelse af rummet og forstærke følelsen af at broen skærer sig igennem området, blev broen som tidligere nævnt ført i højden allerede ved begyndelsen af bebyggel-sen. Men da dette ville afskære broens brugere fra området og bryde det naturlige flow i bebyggelsen, bliver broen nu lagt i niveau og føres først i højden ude over vandet.

Fig. 149: Bebyggelsen bliver delt i to dele, og man skal gå en

omvej rundt om broen for at komme fra den ene side til den anden.

Broen er først oppe i en højde, hvor det er til at komme under helt

ude ved tangens spids

Fig. 150: området kommer til at hænge bedre sammen, når broen

først går i højden ved tangens spids

Fig. 147 og 148 Broen skærer sig

igennem bygningsvolumenerne


Fig. 151: Broen starter nu helt ude ved spidsen. på den måder

er den en forlængelse af tangen uden at den bryder med det flow

der er der.

Fig. 152: Flowet er nu i direkte kontakt med hele tangen før det

møder broen. på den måde hænger hele området sammen.


Da det er visionen at få flere til at blive boende i Vest-byen, og det fra analysen blev konkluderet, at man ved anlæggelse af større og mere attraktive boliger kunne understøtte dette, ses der på mulighederne for at anbringe boliger i området.Ud fra analyserne ses det som oplagt at forsætte den eksisterende bykant langs den gamle kystlinie. Her-ved forstærkes både byens og parkanlæggets struk-turer og grænser i landskabet, og edgen defineres stærkere.

Kommunen ejer en stor del af jorden i området og der er i forvejen et bredt stiforløb hvor Peder Skrams Gade forlænges. Kommunens ejerforhold er vigtige i forhold til at give økonomi til udvikling af området omkring Vestre bådhavn.I området ligger der i dag flere daginstitutioner. Disse vil der være et stigende behov for med den projekte-rede målgruppe in mente. Derfor skal disse indtæn-kes i større skala i nybyggeriet.

Boligområdet

Fig.153: Edgen Fig.154: Boligområdet

112 | KoncEptudviKling

Selve området, hvor boligudvidelsen ønskes udført, er ca. 70 000 m2. En overslagsberegning på Nørresundby forbindelsen giver ca. byggepris på 200 000 000 kro-ner. Dette vil kunne blive finansieret ved at kommunen sælger byggegrunde fra svarende til ca. 70 000 m2. I denne henseende er grundens areal optimalt.Der ønskes en bebyggelsesprocent på 100 %. Arealet skal fordeles på børneinstitutioner, placeret i stueeta-gen samt lejligheder i omegnen af 110 m2 i resten af byggeriet. Se bilag for et overslag over området. Områdets bebyggelse skal i samarbejde med park-forløbet markere og forstærke edgen langs bykanten. Bebyggelsen ønskes at tilgodese de gode muligheder for udsigt mod fjorden.

Derudover skal den tætte relation til parkforløbet ud-nyttes i områdedesignet. Kvaliteter i form af gårdrum i læ og retninger som giver lys i opholdsrummene er også et designkriterium. Yderligere kræves gårdrum, som lydmæssigt kan bære at have institutioner lig-gende.Det visuelle udtryk ønskes varieret, mangfoldigt og innovativt. I beregningsoverslaget er der foreslået fire bygningsområder. Disse kunne passende have hvert deres designprofil. Dermed forstærkes hvert byg-ningsområdes egen identitet. Yderligere forstærkes beboerens relation og glæde ved området da det på den måde bliver unikt, hvilket er i høj kurs i nutidens individualiserede samfund.

Fig.155 Fig.156 Fig.157 Fig.158


Detaljering114 | DetaLJering

Detaljering

Det overordnede ønske var at skabe en sammenhæng mellem de 4 parker i det grønne bånd via en oplevel-sessti. Med det menes at et sammenhængende sti-forløb binder parkernes forskellige rum og aktiviteter sammen. Samtidigt var det ønsket at indgangene til parkerne skulle kobles bedre på den eksisterende in-frastruktur.

Park 2+3 aktivitetsparken og OpholdsparkenPark 3 skal fortsætte med hovedsageligt at være en park, hvor folk kan finde deres egne små halvprivate rum. Disse blev ud fra en vurdering skabt bedst ved at lade én hovedsti løbe igennem med små afledere til indgangene. Park 2 skal være en park med leg og aktivitet og får derfor funktioner, som lægger op til at være sammen både som gruppe og enkeltvist. Som udgangspunkt markeredes de ønskede indgange til parkerne.Dernæst forsøgtes det at forbinde disse på en sådan måde, at der opstod et stiforløb, som forbandt alle punkter. Samtidig blev en oplevelsessti lagt ned i området, som forbandt de forskellige aktiviteter og rum.

Det blev dog konkluderet at de to stiforløb slørede hinandens udtryk og da oplevelsesstien var priorite-ret højest, blev der arbejdet videre med kun et hoved-forløb, hvor indgangene blev koblet på. Her blev op-levelsesstien tilpasset i forhold til de forskellige rum, med vægt på at forløbet blev varieret og at de enkelte rum understøttede den aktivitet der var tilknyttet

Detaljering af parker

Fig. 159 Forsøg med to stier

Fig. 160 en oplevelsessti, hvor indgangene kobles på med egne

stier.

116 | DetaLJering

Fig. 161 Boform placeres i en bakke

Fig. 162 indgange markeres

Fig. 163 hovedsti etableres med tilhørende forbindelsesstier

Fig. 164 Bakkelandskabet fortsættes gennem hele parkforløbet

Fig. 165 Funktioner programmeres

Fig. 164 samlet plan

1:1000 1:1000

1:1000 1:1000

1:10001:1000


Sti over BoformMed hensyn til forløbet over Boform og beboerhuset sås tre muligheder.

Landskabet fortsætter uden sti og en stor græs-1. bakke.Stien ligges ned oven på bakkerne som en rampe. 2. Stien ligges ind i bakkerne og følger deres form. 3.

Valget faldt på at stiforløbet skulle markeres og følge bakkernes form. Da det var vigtigt, at stien ikke blev afbrudt, men at bakkerne udtryk samtidigt bevare-des.

For at tilgodese de bløde trafikkanter på hjul arbejde-des med en sekundær rute forbi bakkerne, som kobler sig på cykel/rullestien.

Fig. 165 Cykel/rullestien

Fig. 166 Forsøg med stiforløb over Boform-bakken

118 | DetaLJering

Yderligere skabes en opdeling i belægning. Hvor sort fin asfalt skaber optimalt underlag for cyklister, vur-deres Decoflex at være bedst til gående og løbende som underlag. Dog blev det diskuteret, om ikke al-mindeligt grus ville være billigere og ligeså godt at benytte. Vurderingen blev at Decoflex’s kvalitet i for-hold til underlag samt den markante farve ville være en rigtig god måde at markere hovedflowet gennem parken.

Fordele og ulemper ved grus i forhold til Decoflex:+ Billigere+ Bedre til at lede regnvand væk. - Decoflex støtter fødderne bedre især i forhold til lø-bere.- Markerer stiforløbet bedre i parklandskabet.

Hovedtanken var, at der skulle være et forløb for gå-ende og løbende samt cyklende og rullende langs parkforløbet. Stiforløbet for folk på cykler og rulle-skøjter blev lagt langs vandkanten lige ved siden af parkforløbet, da de henvender sig til en højere hastig-hedsskala og samtidig prioriterer at komme gennem området hurtigt, højere end oplevelsen deraf.

Fig. 167 almindeligt grus Fig. 168 og 169 Decoflex belægning


i detaljering af Boformlandskabet blev der lagt vægt på, at Boform blev udvidet med show-room for på den måde at blive en mere ud-advendt funktion. Derudover arbejdedes med at indkorporere parkering både for Boforms ansatte og gæster.

Landskabets formFørst arbejdedes med overdækningen af Boform som en selvstændig bakke og hvor vejen var som idag. Der var problematikker omkring forløbet både ind til plad-sen og langs det grønne bånd som blev kraftigt brudt af vejforløbet ind til Mathis.

Detaljering af Boform

Fig. 171 Bakke tilføjes

Fig. 170 Boformbakken indordner

sig efter de eksisterende forhold.

120 | DetaLJering

Ved showroomet blev retning i forhold til byen og parken diskuteret, samt i hvilken retning showroomet skulle henvende sig. To muligheder diskuteres, hav-nekanten eller vejen.

Det vurderedes at være mest hensigtsmæssigt med facade mod havnen. Her kan de besøgende, hvis de kommer i bil, parkere under bakken og dermed kom-me nemt til udstillingen. Desuden vil facaden mod vejen, skulle bruges til vareaflevering og lignende ak-tiviteter af mere industriel karakter.For at afhjælpe bruddet af det grønne bånd, blev vejen rykket og det medførte en ide om flere bakker med tilknyttede funktioner. Fordelen ved flere bakker er, at det virker mere som et landskab, man bevæ-ger sig igennem, end bare en bakke man bevæger sig forbi. I den nye bakke placeres et beboerhus samt of-fentlige toiletter.

Fig.172: ved henvendelse til vejen

skabes gode forhold for at trække be-

søgende både i bil og til fods ind fra

byen. ved henvendelse mod havne-

kanten skabes gode muligheder for

eksponering mod vandet, stien og

nørresundby.


Udformningen af parkeringsbakken blev derefter ve-jet op imod beboerhusbakken. Derfor blev der arbej-det med at lave en bakke som fulgte dennes kurver. Dette resulterede i en bakke som griber om den mod-stående bakke. Ulempen herved er at det lige kig fra

Suensonsgade, gennem området og hele vejen over broen brydes lidt. Det vurderedes dog at sammen-spillet imellem bakkerne og dermed parkforløbet var vigtigere.

Fig. 173 Fig. 174

Fig. 175 Fig.176

122 | DetaLJering

IndgangeInd og udgange til både parkeringsarealet og show-roomet blev overvejet ud fra faktorer som størrelse, retning, vejnet, vinkel og flow. Hvor skulle de placeres? Skulle de være tragtformede eller lige? Hvad giver de forskellige forslag til land-skabet?

Et indgangsparti andre steder end på den flade del af facaden ville, i kraft af sit brud i bakken, markere sig selv kraftigt i bygningen, og ville derfor ikke behøve den mest centrale plads i bakken. Der arbejdes med en indgang til showroomet fra den flade facade mod havnekanten. Men for at skabe bedre flow til og fra Boform blev der yderligere arbejdet med en indgang placeret ud mod parken.

Parkeringsarealet henvender sig mod Strandvejen hvor bilerne kører ind og parkerer. Yderligere placeres en udgang til parkarealet imod vandet, så brugere til de offentlige rekreative arealer samt Boforms besø-gende og ansatte får direkte adgang. Indgangen til beboerhuset er lagt, så den henvender sig til boligområdet mod syd. Desuden er der lavet en udgang til parkområdet så en del af dette henvender sig direkte til beboerhuset og kan bruges i tilknytning hertil.

Fordele ved hver bakke:

Fig. 176:

Lige

Direkte i udtrykket

skjult

Fig. 177:

skrå

Mere synlig – virker som tragt

Forholder sig bedre til bakkens

kurver


Bakkernes udtrykI første omgang arbejdedes med et glat udtryk, som en naturligt forekommende bakke med inspiration fra Shainghai. Dette ville videreføre noget af udtrykket i de bakker som er i park 3 i dag. Men da krydset, som bl.a. defineres af bakkerne, er et møde mellem by og landskab blev der taget inspi-

ration i Musikhuset i Stavanger tegnet af BIG som er både et urbant landskab og bygning. Ved at lave trappetrin i stedet for glatte bakker kunne man lade lysindtagene defineres af trinnene og på den måde også om natten understrege bakkens form via lys. På den måde ville bakkerne både være landskab og byg-ning på samme tid.

Fig. 178: Musikhus i stavanger teg-

net af Big

124 | DetaLJering

Fig. 179: thumb island, Qingpu,

shainghai, k�ina


Den store plads foran den gamle Limfjords-værftshal kommer til at være bindeled mellem mange af tangens funktioner. Det er derfor vigtigt, at der tages hensyn til flowet og at der skabes gode for opholdsmuligheder, sam-tidig med, at der tages hensyn til den gamle værftsånd, der giver pladsen sit helt egen særprægede identitet.

Pladsens kantDet blev diskuteret i hvilket omfang pladsen skulle afgrænses og defineres af bygninger.

Pladsen ved Limfjordsværftet

Fig.180: i dag er der bygninger hele vejen rundt på pladsen, med

undtagelse af ud mod vandet. Dette giver en veldefineret og lukket

plads, hvor man skal ind på den, for at opleve den. Man kan derfor

også let gå forbi den uden at opdage, at den er der.

126 | DetaLJering

Fig.181: Åbnes pladsen derimod helt op og den store hal, den lille

hal og Boform bliver pladsens kanter, vil man ikke kunne undgå at

lægge mærke til den store plads, men den vil miste en stor del af

sin kant, som er vigtig for at en plads fungerer som et veldefineret

rum.

Fig. 182: For at danne et godt rum vurderes det, at kanten mod øst

er vigtig at bevare, da denne også er med til at skærme mod støj fra

Mathis værft. Der vil her blive bygget en bygning der afspejler den

lille hal's formsprog. Mod syd vurderes det, at udvidelsen af Boform

vil danne tilstrækkelig kant. Der tages også højde for, at beddingens

kantvirkning vil blive forstærket og opgraderet, efter at de eksiste-

rende bygninger fjernes.


FlowPladsen kommer til at blive tangens indgang. Den skal derfor både fungere som transitrum og opholdsrum. For at tage hensyn til dette blev der først overvejet hvilket naturligt flow, der vil komme på pladsen ud fra konceptets programmering. Der vil komme et kraftigt flow til og fra cykel/gang broen, dette vil dominere den østlige kant af pladsen. Derudover forventes det, ud fra Jan Gehls studier af Blågårds Plads (Gehl), at der vil komme et flow mel-lem pladsens syd-østlige og nord-vestlige hjørner. Dette vil dele pladsen diagonalt i to dele, henholdsvis en halvt-offentlig del og en helt offentlig del. Da plad-sens store dimensioner og åbne rum ønskes bevaret, vil dette flow være en realitet, der vil blive brugt som en designfaktor.

Fig. 183: Flowet på pladsen. Cykel/gangstien mod broen vil skabe

et stort flow langs pladsen, flowet mod kajkanten vil krydse plad-

sen

128 | DetaLJering

Programmering af ophold på pladsen I første omgang ønskes det at give mulighed for to former for ophold/siddepladser på pladsen: én slags tilknyttet cafeen hvor man ”forpligter sig” til at købe noget, når man sætter sig; og én slags der er uforplig-tende. De to zoner bliver delt af pladsens tværgående flow. Cafépladserne er op mod hallen og de øvrige siddepladser knyttes til området ved beddingen.

Cafeen tildeles et stort siddeområde (ca. 40x40m), det tænkes at der kan stilles borde og stole op efter behov og sæson, og derved variere størrelsen. For området med uforpligtende siddepladser, blev der først spredt bænke over hele arealet, men dette øde-lagde den store plads, og de enkelte bænke havde ingen siddemæssige kvaliteter.

Café områdeUforpligtende siddepladser

Café sidde område

Uforpligtende sidde område

Fig. 184: Fig. 185:


siddepladserne knytter sig til en funktion, det kunne være aktivitet, udsigt eller andet(Gehl s. 151). Derfor forsøges bænkene nu placeret i forhold til kant og ak-tiviteter. Bænkene tænkes at være dobbelte, så man kan sætte sig på den sidde der passer en.

Derefter blev det forsøgt at samle bænkene, og sam-tidig knytte beplantning og skraldespande til hver bænk. Dette gør hver bænk mere intim, og bliver derfor mere attraktiv. Ifølge Gehl er siddepladser placeret i kanten af et rum mere attraktive end sid-depladser midt i rummet, samtidig er det vigtigt, at

Café sidde område


Café sidde område


Fig. 186: Bænke samlet i en lille tæt

gruppe.

Fig. 188: Bænkene er brede, så der

er plads til at sidde mange, og muligt

at sidde begge veje.

Fig. 187: Bænke placeret langs kan-

ten er de mest atraktive, særligt hvis

der er noget at se på.

130 | DetaLJering

VærftshallenUd over forskellige muligheder for at sidde ,ønskes det også at der skal være aktivitet på pladsen, så der er noget at se på for de siddende. Samtidig ønskes det at forbinde pladsen og hallens nye funktion, som de var forbundne før i tiden. Derfor gøres der plads til at nogle af hallens aktiviteter kan rykke udenfor i godt vejr. Der etableres derfor en bane med blød kunststofbelægning, som fx kampsports- yoga eller dansehold.

Derudover sættes basketnet op, så banen på andre tidspunkter kan bruges som offentligt tilgængelig streetbasketbane. Derudover skal det være muligt for klatrerne også at klatre uden på hallen. For yderligere at integrere pladsen og hallen arbejdes der med mu-ligheden for at åbne hallens sydlige facade op.

Stre

etba

sket

Klatring

Fig. 190: For at samle pladsen og hallen ligges der også sportsfa-

ciliteter ud på pladsen, dette bidrager med ekstra liv til pladsen, og

dermed noget at se på for dem der opholder sig der.

Fig.189: Limfjordshallen bliver områdets nye sportshal, den kom-

mer til at huse flere alternative sportsgrene.

YOGA

KAMPSPORT

DANS

KLATRING

CAFÉ & BUTIK


Facaden er oprindeligt delt op i 6 sektioner hvoraf de 4 midterste har store vinduespartier. For at binde hal-lens indre rum sammen med uderummet på pladsen, er det blevet overvejet at lade de 4 midterste sektio-ner af facaden udgøre en meget stor port. På denne måde ville overgangen mellem ude og inde blive ud-visket, og rummene vil smelte sammen. På grund af vind og vejr overvejes en anden mulighed, hvor den oprindelige port (3. sektion fra venstre) bibeholdes som åbning i hele hallens højde. Det ønskes, at enten hele porten eller dele deraf kan åbnes separat alt ef-ter vind og vejr.

Fig. 191: Forskellige behandlinger af Limfjordhallens facade

132 | DetaLJering

CykelparkeringDa det forventes, at en stor del af hallens brugere kommer på cykel, skal der også placeres cykelparke-ring på pladsen, for at undgå uønsket cykelhenstilling. Det vurderes, at der er et behov for ca. 60 cykelparke-ringspladser (se beregning i Bilag 2). Disse skal pla-ceres, så man let kan komme af med cyklen og ikke skal gå en omvej for at komme til hallen. Cyklerne må dog heller ikke dominere på pladsen, og når der ingen cykler er, skal stativerne helst være ubemærkede. De placeres derfor tæt på cykel- og gangflowet mod øst og i umiddelbar forbindelse med beplantningen ved café området.

Cykelparkering

Fig. 192: Cykelparkering placeres så det ikke forstyrre pladsen,

men stadig er let at komme til.


Beplantning

Da pladsen ligger udsat i forhold til vestenvinden vil det være en god idé med beplantning, for at filtrere vinden og derved mindske generne ved den. Samti-dig kan beplantningen være med til at danne ryg for café området. Først forsøges med to bånd planter, men dette dannede en barriere ved cykelparkeringen, og gav yderligere ikke noget til pladsen. Båndet ved kajkanten og mellem bænkene er dog nødvendige i forhold til at skærme mod vestenvinden. For at af-mærke cafeområdet og gøre det mere intimt, samt skærme ekstra for vinden, placeres der beplantning rundt om caféområdet. Dette skærmer også af for cy-kelparkering så cafégæsterne ikke føler de sidder i en cykelparkeringsplads.

Fig.193: to plantebånd til vindafskærmning Fig.194: ved at lade planterne gå rundt om café områ-

det afskærmes denne ekstra godt mod vind, og det bliver

adskilt mere fra cykelparkeringen

134 | DetaLJering

BelægningDen belægning der er på pladsen i dag, er en stor del af stedets identitet. Den ønskes derfor bevaret så vidt muligt. Det er dog tænkeligt at den visse steder skal renoveres. Kunststofbanen vil bryde denne be-lægning. Gang og cykelstien, der kommer igennem i den østlige del af pladsen, er belagt med glat sort asfalt, som er behagelig at færdes på. Denne belæg-ning fortsættes på resten af pladsen, da den vil stå i kontrast til og fremhæve den gamle betonbelægning og samtidig følger den rå og industrielle stil.

Asfal

tBeton Jern

ban

esp

orKunsts

tof

Fig.195: Forskellige beplantningsformer. For at bevare det åbne

udtryk på pladsen vælges plantekrukkerne.

Fig.196: Belægningen på pladsen bevares delvist. det rå industri-

elle look fortsættes.


BygningerBygningerne detaljeres i første omgang ud fra kon-ceptet med graduerende højde. Under formudviklin-gen bygges hele bebyggelsen op som udefinerede volumener, der er højest mod nordøst, og lavest mod sydvest. Herefter eksperimenteres med forskellige formudtryk, eftersom der ønskes en formmæssig

kontrast til både parkbåndet og den øvrige eksiste-rende bebyggelse. Herudover ønskes kvalitet i ude-rummene mellem bygningsvolumenerne på tangen, hvilket fører til at girafmønstret (der tidligere er blevet arbejdet med i forbindelse med en workshop), bliver genindført som formgiver på grund af dets indbyg-gede mulighed for spændende rum- og vejforløb.

Erhvervsområde

Fig.197: Der afprøves forskellige løsninger på erhverv byggeriet på

tangen. Men det vurderes, at de meget høje volumner står i for stor

kontrast til det omkringliggende, og stedets ånd vil på den måde stå

i skyggen af nybyggeriet.

Fig.198: treetagers bygningsvolumner afprøves i model. her fås

rum mellem bygningerne, som er ret lukkede, og det vurderes, at

tangen ikke kan bære at alle bygninger kommer op i den højde.

136 | DetaLJering

Først tegnes et girafpletlignende mønster på grun-den som udgangspunkt. Derefter blev der slettet og rykket rundt og ændret på disse, så de dannede de ønskede rumdannelser. Yderligere blev der arbejdet med bebyggelsens åbninger udadtil i forhold til vind og vindtragter. Herefter blev der lavet forsøg med højderne på bygningerne ved at variere deres etage

antal. Dette resulterede i at den højeste bygning er tre etager, dvs. ca. 9 m, høj og den laveste en enkelt etage, ca. 3 m.

Fig.199, 200, 201: Der arbejdes med hvordan bygninger evt.

kunne tilpasses broens linier. Desuden tilpasses bygningsmassen

efter er varieret oplevelses ved færden på broen.


Rummene mellem bygningerneDe pladser, der er opstået mellem bygningerne, skal danne rammerne for uformelle møder mellem de an-satte i de forskellige virksomheder evt i forbindelse med udendørs frokost eller rygepause. Derfor pla-ceres indgangene til virksomhederne, så de vender ud mod rumdannelserne, og ansatte fra forskellige virksomheder derved vil komme til at færdes i de samme uderum i forbindelse med bevægelse ind og ud af bygningerne. Da flere af bygningerne tænkes at rumme flere virksomheder og strækker sig så de har forbindelse til flere pladser placeres der indgange ved alle pladser.

Fig. 202: Bygningerne har udgange til alle de pladser de

grænser op til. pladserne skal danne grundlag for møder mel-

lem ansatte i de forskellige firmaer, de skal indrettes så de

indbyder til ophold.

Opholdsrum

Bygninger

138 | DetaLJering

PlateauPå grund af risiko for oversvømmelser ved kraftig storm fra vest hæves bebyggelsen op på et plateau i 0,5 meters højde. Udenom etableres en ca. 3 meter bred gangrute langs kajen i terrænhøjde, hvorfra der er adgang til plateauet via to trin. Dette understreger prommenedan langs det meste af tangens kant. Pla-teauet gør også, at bebyggelsen kommer til at ligge i et andet rum end det resterende byggeri, og det får det yderligere til, at se ud som om broen skærer sig igennem bygningsmassen.Af hensyn til brandveje, varelevering, cyklister og an-det er der placeret ramper tre steder.

Fig. 203: plateauet skal sikre mod oversvømmelser og dan-

ner det rammerne for prommeneden langs tangens kant.

Opholdsrum

Bygninger

Plateau

Bro


ParkeringEftersom de bløde trafikanters forhold er prioriteret i hele Medium-området, ønskes tangen så vidt muligt bilfri. Dette er dog utopisk, hvis bebyggelsen skal in-deholde forskellige virksomheder, som vil kræve ad-gangsforhold for bl.a. medarbejdere og kunder i bil. Derfor arbejdes der med at skabe god tilgængelighed og gode parkeringsforhold for bilister, samt med at nedtone tilstedeværelsen af biler, så de ikke kommer til at dominere området. Der blev i starten arbejdet med at gøre plads til de parkerede biler på pladserne inde i bebyggelsen, for på den måde at gemme dem væk fra resten af tangen. Dette optog dog alt for me-get af pladsarealerne. Der blev derefter arbejdet med parkeringspladser under bygningerne, men dette skabte infrastrukturelle problemer. Derfor fandtes et parkeringshus som den bedste løsning, eftersom det både samler og gemmer bilerne, samtidig med at parkeringshusets formmæssige udtryk kan falde ind i den øvrige bebyggelse.

Da der er fokus på at give gode forhold til de bløde trafikanter, er det også vigtig at give cyklisterne gode parkeringsforhold. Det skal være muligt at parkere sin cykel tæt på indgangen til arbejdspladsen og den skal kunne stå sikkert, tørt og i læ. Derfor vil princip-pet om at parkere i en del af stueetagen (som blev behandlet for bilparkering), være en god løsning for cykelparkering, da det ikke er nær så plads krævende og cykelskuret på den måde ikke vil forstyrre uderum-mene.

Fig. 204: Bilprkering under bygnin-

gerne kræver for stor infrastrukturelle

ændringer og bilerne vil få for stor fo-

kus.

Fig. 205: Forslaget til bilparkering under bygningerne føres over til

cykelparkering, da cyklerne skal have gode parkeringsforhold.

140 | DetaLJering

Facade og beklædningEftersom formsproget på erhvervsbebyggelsen kon-trasterer omgivelserne, ønskes det at facadeudtrykket relaterer sig til den eksisterende lave bebyggelse. Det ønskes at erhvervsbebyggelsen adskiller sig ved at være nyskabende, på en måde så den ikke kommer til at fremstå som et malplaceret fremmedlegeme.

Herudover ønskes det at den menneskelige skala og kvaliteten i uderummene understreges, således at be-byggelsen ikke fremstår kold og uimødekommende.

Fig. 206: Det vurderes at et horisontalt facadeudtryk bedst ville

kunne bidrage til at bygningsvolumenerne opfattes som jordnære og

imødekommende. hvorimod vertikale linier muligvis vil understrege

højden på bygningerne og virke for himmelstræbende.

Fig. 207: Forskellige materialer er overvejet til facadebeklædning.

eftersom facaderne ikke må virke kolde og utilnærmelige, foreslås

det at bruge bløde og varme frem for hårde og kolde materialer. Det

foreslås også at anvende en grad af detaljering i facaden, så der

undgås store nøgne flader. De eksisterende materialer i området

er fortrinsvis blikbeklædning (Mathis værft), beton (Limfjordsværf-

tet + Boform), brædder af træ (søsports klubhuse), småsprossede

vinduer (industri-størrelse i Limfjordsværftet, og mindre i klubhu-

sene). Det foreslås at anvende en træbeklædning, som refererer til

søsports-klubhusene, eftersom træ besidder de ønskede egenska-

ber.


Fig. 208: et forslag til facade kunne være træbeklædning i form at

horisontale brædder med horisontale vinduesbånd.

142 | DetaLJering

vUrDering aF proCes

Dekonstruktivisme som designmetodeI projektet blev det afprøvet at anvende en dekon-struktivistisk metode til design. Denne metode fun-gerede i høj grad ved at åbne det kreative felt og give inspiration til nye måder at tænke design. Metoden ses som værdifuld i den tidlige designfase, hvor alle tilgange til et område afsøges for inspiration. Således er det muligt at opnå en spændende designproces ved anvendelsen af denne metode, uden at projektet dog nødvendigvis ser meget dekonstruktivistisk ud i sin endelige form.

Case-kort system som designmetodeTidligt i projektet blev der hentet inspiration på studi-eture og i litteraturen, hvor forskellige cases blev re-gistreret og sorteret. Denne metode kunne benyttes til at kortlægge og skabe overblik over en stor mæng-de forskellige landskabs-, bygnings-, infrastruktur- og funktionstypologier, som senere i designfasen kunne bruges som referencer. Metoden har været med til at skabe et fælles forståelsesgrundlag i gruppen og

samtidigt vurderes den som værdifuld for opbygnin-gen af et ”arkiv” over arkitektoniske typologier, som med tiden kan udbygges yderligere og finde anven-delse i fremtidige projekter. Umiddelbart er det et for-holdsvis stort og tidskrævende arbejde for et enkelt projekt, men det vurderes, at udbyttet på længere sigt opvejer arbejdsmængden.

Anvendelsen af transparens som designparameterSom et krav til projektet skal transparensbegrebet anvendes ud fra Rowe & Slutzky’s artikel ”Transpa-rency”. Dette er dog i praksis blevet anvendt som et sekundært designparameter, bl.a. i form af at nogle historiske lag i projektområdet fremhæves visuelt. I forbindelse med et urban design projekt vurderes det, at sådan et ”pålagt” designparameter enten ikke ville kunne få de rette udfoldelsesmuligheder – eller også ville det resultere i et design, der er så kom-plekst, at hovedgrebet drukner. I stedet foreslås det, at lade designparametre af denne art udspringe fra eksempelvis fænomenologiske, formmæssige eller historiske analyser af området for at skabe en større sammenhæng.

Vurdering


vUrDering aF Design

Eftersom der i dette projekt kun er designet på en lille del af området, ses der forskellige mulige frem-tidsscenarier. I det følgende beskrives nogle konkrete overvejelser, der er gjort i løbet af projektet.

Fremtiden for Marinemuseet og militæmuseet I området mod vest, hvor der planlægges boligbe-byggelse, findes en stor hangar, som i dag indehol-der et militærmuseum. Dette museum er ligesom Marinemuseet ved Skudehavnen meget lidt besøgt. Det overvejes derfor som et led i en fremtidig plan at flytte militærmuseet til Marinemuseets område og derved slå de to museer sammen. Den historiske hangar kan derved frigøres og indgå i boligområdet som eksempelvis fjordnære luksusboliger.

Integrering af Lindholm Strandpark i parkforløbetLimfjorden udgør en stor barriere mellem Aalborg og Nørresundby, selvom disse to byer kan betragtes som et samlet urbant område. Det er blevet overvejet hvil-ke tiltag der kan mindske både den fysiske og psyki-ske afstand mellem bydelene, for at begge bydele kan drage nytte af hinanden. Derfor er cykel/gangbroen etableret, og det foreslås at etablere yderligere for-

bindelser over fjorden. For at binde Lindholm Strand-park sammen med Vestre Havnepark, overvejes det at indlægge en oplevelsessti i Lindholm Strandpark svarende til forløbet i Park 2 og 3, for derved at op-hæve en del af forskellen mellem de to fjordbredder.

Udvidelse af prioriteringen af blød trafik i Vestbyen og LindholmPå længere sigt ses der muligheder for at udvide de gode forhold for bløde trafikanter i Vestbyen og Lind-holm, således at de vestlige arealer nærmest Lim-fjorden er bilfrie. Derved vil disse områder udgøre værdifulde rekreative åndehuller beliggende i nær tilknytning til bymidten.

Bilparkering i områder for bløde trafikanterI områder, hvor de bløde trafikanter er prioriteret, er det vigtigt, at der etableres gode muligheder for at parkere biler i nærheden. Hvis parkerede biler ikke skal dominere, kan parkering integreres i rumlige strukturer, eksempelvis en kunstig bakke eller et par-keringshus. Arealbehovet til parkering forøges dog ved at etablere parkering i byggede strukturer. Især hvis der skal parkeres i flere etager, skal der beregnes yderligere areal til ramper og manøvrearealer. Selvom parkeringshuset på tangen indeholder til-strækkeligt areal for parkering, kan det i praksis ikke lade sig gøre at indrette det til parkering, eftersom


grundarealet er for lille til at der kan etableres de nød-vendige ramper og manøvrearealer. Der forslås der-for alternative parkeringsmuligheder, hvor enten det eksisterende parkeringshus sammenkoblet med na-bobygningen, hvorved grundarealet vil blive forøget, og der ville kunne etableres både parkeringspladser, ramper og manøvrearealer. En anden løsning kunne være etablering af en stor parkeringskælder i et plan under plateauet på tangen. Denne løsning ville dog kræve, at der i konstruktionen tages forbehold for den nævnte oversvømmelsesrisiko.

Fig. 209 Eksempel på en gammel vand-

flyverhangar på Holmen, København, der

er ombygget til kontorer. Af Dorthe Man-

drup Arkitekter.


I et fjernere fremtidsscenario kunne man forestille sig, at Aalborg brandede sig primært på byøkologi. En storby i det grønne ville ikke være et dårligt brand og ville adskille sig fra de øvrige større danske byer. En opprioritering af de bløde trafikkanter i hele Aalborg ville understøtte en sådan vision. Hvis det er nem-mere at komme frem på cykel eller til fods, vil mange vælge det i stedet for bilen. I Aalborgs midtby har bilister i dag ikke de bedste betingelser, men er dog tilladt. Hvorfor ikke gøre midtbyen bilfri i butikkernes åbningstid og i stedet lave gode parkeringsmulighe-der i yderkanten? Som det ser ud i dag, kører al bus-trafik gennem Boulevarden. Denne trafik kunne flyttes til Vestrebro og Boulevarden laves til midtbyens oase for cyklister og gående. Boulevarden kunne munde ud i endnu en cykel/gangforbindelse over fjorden. På denne måde kunne der etableres flere bånd bestå-ende af 15 km/t-oaser i Aalborg, som alle forbindes af havnefronten.

Vestre Havnepark kan ses som et vigtigt led i en større udvikling af Aalborg i en bæredygtig retning. Ved at fokusere på de bløde trafikanter og via en gennemgri-bende byøkologisk trafikplan for hele Aalborg, kunne Aalborgs profil styrkes i forhold til øvrige større byer i Danmark ved at tilbyde et andet miljø. Det ville blive attraktivt for mange, hvis det var muligt at bo i cykel/gå-afstand fra job, indkøb, skole og kulturtilbud til en pris langt under niveauet i fx Århus og København. Denne afstand ville samtidigt, kunne mindskes, om ikke altid fysisk så psykisk, ved at optimere forhol-dene for denne de bløde trafikkanter.

Perspektivering


Fig. 210 visualiseringer fra øko-by

projektet Dongtan i k�ina. Der projek-

teres en hel storby baseret på bære-

dygtighed.


Internetsider:

aalborgkommune. dk 1)http://www.aalborgkommune.dk/Kommuneplan/Kommuneplanrammer/Midtbyen/Aalborg+Midtby/default.htm2)http://www. aalborgkommune.dk/NR/rdonlyres/8C5DAD04-7-A82-4F8F-A7C8 An 5BA3F35 7F2E/7895 /MathisBaedebyggervej7godk1.pdfaarhus.dkpdf: "Pendlingen til/fra Århus Kommune 2006", www.aarhus.dk/statistikaarhus.dk/statistikPendlingen til/fra Århus Kommune 2006 http://aar-huskommune.dk/files/aak/aak/content/filer/borg-mesterens_afdeling/oekonomisk_afdeling/stati-stisk_kontor/publikationer/analyser_og_rapporter/Pendling_1997-2006.pdfcand.aau.dk Kandidat- og aftagerundersøgelsen 2002, AAU og RUC, http://cand.aau.dk/dmi.dkhttp://www.dmi.dk/dmi/AALBORGstor.gifmst.dkhttp://www.mst.dk/St%C3%B8j/St%C3%B8jgr%C3%A6nser/uvm.dkhttp://pub.uvm.dk/2001/gennem/index.html

Bøger:

Bourdieu, P. (1995) Distinktionen : en sociologisk kri-tik af dømmekraften. Det lille Forlag Gehl, J. (2003) Livet mellem husene. Arkitektens for-lagKiib, H. og Andersson, L. (2007) Multifaceted Pro-gramming and Hybrid Urban Domain. I Harbourscape, Aalborg UniversitetsforlagKiib, H. og Bech-Danielsen, C. (1999) Byarkitektoniske analyse i et velfærdsperspektiv. Aalborg universitets-forlagLynch, K. (1960) The Image of the City. The MIT pressMarling, G. (2003) Urban songlinies – Hverdagslivets drømmespor. Aalborg universitetsforlagNorberg-Schulz, C. (1994) Stedsbruk. Nordisk Arki-tekturforskningRowe, C. & Slutzky, R. (1964) Transparency. Sepstrup, P. (2001) Tilrettelæggelse af information : kommunikations- og kampagneplanlægning 2. ud-gave, 2. oplag. Systime

Litteraturliste


HJ401CFG.NSF/RecipeGraphics/220caffelatteGKTS.jpg/$FILE/220caffelatteGKTS.jpgFig. 42-56: Egen illustrationFig. 57: www.rephouse.comFig. 58: http://flickr.com/photos/drewm/801354089/Fig. 59: http://flickr.com/photos/idiolector/66644775/Fig. 60-72: Egen illustrationFig. 73: www.akpdesign.dk/blomstpresse.htmFig. 74: http://people.whitman.edu/~pogue/images/whitman/outwall.jpgFig. 75: www.boxandonecantu.it/manuelprova/eventi.htmlFig. 76: http://www.picca.dk/webtop/webedit/ima-ges/common/KE_Pumpestation1.jpgFig. 77: Martin KeidingFig. 78: jsbickel.blogspot.com/2007/07/playing-at-wateFig. 79: Egen illustrationFig. 80: www.brixogthornval.dk/05_taastrup.htmlFig. 81: Kilde bortkommetFig. 82: http://www.cykelstativer.s-1.dk/data/ima-ges/Cykelstativ-4.jpgFig. 83: http://www.gadeinventar.dk/cst/a1.htmFig. 84-87: Egen illustrationFig. 88: Kilde bortkommetFig. 89-90: Egen illustrationFig. 91: http://www.livingstones.dk/webimages/images%5C2007-02-06%5C18906377_www_forside.jpg

Illustrationsliste

Fig. 1-11: Egen illustrationFig. 12: Hans Kiib og Claus Bech-Danielsen, Byarki-tektoniske analyser – i et velfærdsperspektivFig. 13: http://www.lvh.org/assets/your_lvh/healt-hcare_services/diabetes_center/family.jpgFig. 14: http://etgar.org/journal2007/wp-content/uploads/2007/07/p1000495.JPGFig. 15: http://www.ng79.dk/sm/fotograf/Islands%20Brygge%202.JPGFig. 16: http://www.urbanphoto.net/blog/wp-con-tent/uploads/2007/04/reading01.jpgFig. 17: http://www.zm.org.pl/img/thumb.01/mama.jpgFig. 18: http://www.marekmechanical.com/Quick-start/ImageLib/Family_Play.jpgFig. 19-24: Egen illustrationFig. 25: Egen illustration + www.noks.dkFig. 26-32: Egen illustrationFig. 33: SeptrupFig. 34-35: BourdieuFig. 36: Egen illustrationFig. 37: http://www.uoit.ca/assets/Section~specific/News_Events/Photo~downloads/Images/students_laptop.jpgFig. 38: http://altmed.creighton.edu/OrganicFood/carrots.jpgFig. 39: http://www.silkephs.dk/grafik/fitness.jpgFig. 40: Kilde bortkommetFig. 41: http://www.arla.dk/appl/HJ/HJ401/


Files/CambridgeSystemFiles/17/Images/MainPhoto_Large.jpg http://www.tropicalisland.de/japan/kyoto/images/KIX%20Kyoto%20-%20Kyoto%20station%20terminal%20building%20architecture%20detail%20with%20glass%20facade%203008x2000.jpg http://www.bluejake.com/images06/misc/2006_sfbuil-dings1.jpgFig. 208: Egen illustrationFig. 209: Kilde bortkommetFig. 210: http://www.flickr.com/photos/tou-ristr/1806203428/in/photostream/ http://www.flickr.com/photos/touristr/1806203428/in/photostream/

Fig. 92: Egen illustrationFig. 93: http://lifewithoutbuildings.net/uploaded_images/louvrecrop-798614.jpgFig. 94: http://gis.aarhus.dk/arkitektur_web/C_F_MOELLER.htmFig. 95-105: Egen illustrationFig. 106: Stig L. Andersson og Jens LindheFig. 107: Kilde bortkommetFig. 108: http://picasaweb.google.com/nesduretep/CykelturIKBenhavn/photo#5098476013711527426Fig. 109-154: Egen illustrationFig. 155: http://flickr.com/photo_zoom.gne?id=218698968&size=o Fig. 156 Egen illustrationFig. 156: http://flickr.com/photo_zoom.gne?id=242450790&size=oFig. 157: Egen illustrationFig. 158: http://flickr.com/photo_zoom.gne?id=985854023&size=oFig. 159-166: Egen illustrationFig. 167: Kilde bortkommetFig. 168: Egen illustrationFig. 169: Kilde bortkommetFig. 170-177: Egen illustrationFig. 178: Kilde bortkommetFig. 179: MADA s.p.a.m.Fig. 180-205: Egen illustrationFig. 206: http://www.baulinks.de/webplugin/2007/i/1526-caparol1.jpg Fig. 207: http://www.cambridgearchitectural.com/


Bilparkeringspladser – beregningNorm (ifølge www.vejsektoren.dk): 1 plads pr 60 m2 + 1 ekstra plads pr 250 m2Kontorareal i alt: 4855 m2Antal parkeringspladser: (4855 / 60) + (4855 / 250) = 81+20 = ca 100 bilparkeringspladserNedsættes til 45 parkeringspladserAreal pr parkeringsplads i P-hus: 30 m2 (incl manøv-reareal, bærende konstruktioner m.m.)Parkeringsareal i alt: (45 x 30) = 1350 m2Det vurderes, at brugere af sportsfaciliteterne kan benytte enten parkeringshuset på tangen eller par-keringsfaciliteterne ved Boform, eftersom de fleste idrætsaktiviteter vil finde sted uden for arbejdstiden.

Bilag 1

Cykelparkering – beregning Norm: 0,4 cykel pr ansatAnslået 100 ansatte i alt (ved arealforbrug på ca 50 m2 pr ansatte)Antal cykelparkeringspladser: (100 x 0,4) = 40Dertil lægges 30 ekstra pladser, pga konverterede bil-parkeringspladserI alt: (40 + 30) = 70 cykelparkeringspladser, som skal fordeles på de 6 kontorbygninger


Den samlede udnyttelse af grundarealet udregnes Grundareal 70000,0 kvmAreal bygninger jord 5000,0 kvmAntal enklaver 4,0 stkAreal enklaver jord i alt 20000,0 kvmProcentuel udnyttelse af grundarealet 28,6 % Areal pr. bil inkl. Vej udregnes Parkeringsnorm pr bolig 1,0 bil90 Graders parkering for 1 biler inkl vej 32,2 kvmPr. bil inkl. Vej 21,9 kvm Den samlede længde på vej/parkering udregnes Antal boliger 618,2 stkAreal til parkering (+vej) i alt 13507,3 kvmVejlængde langs parkering 710,9 m Det samlede brugte grundareal for bygninger og vej/parkering udregnes Grundareal parkering, vej og bygninger i alt 33507,3 kvm

Procentuel udnyttelse af jord 47,9 %

Arealberegning

Det samlede areal institutionerne behøver udregnes Børn 200,0 stkAreal pr. barn 10,0 kvmSamlet areal 2000,0 kvm Det samlede areal til boliger udregnes Grundareal 70000,0 kvmBebyggelsesprocent 100,0 %Areal 70000,0 kvmInstitutioner 2000,0 kvmAreal til boliger 68000,0 kvm Antal lejligheder i alt udregnes Areal til boliger 68000,0 kvmLejligheds Størrelse 110,0 kvmAntal Lejligheder 618,2 stk Det samlede grundareal pr. blok udregnes Antal blokke 4,0 stkEtager 3,5 stkGrundareal pr. blok 5000,0 kvm

Bilag 2

152 | BiLag

IndkomstBefolkningen i Vestbyen har lave indkomster; lidt under halvdelen tjener 149.000 kr eller mindre om året. 37% af befolkningen har mellemstore indkom-ster i området 150.000-249.000 kr om året. Kun 15% har høje indkomster på 250.000 kr eller derover pr. år. (Marling, s. 131).

LedighedIndkomstniveauet blandt Vestbyens indbyggere hæn-ger sandsynligvis sammen med, at 60% er udenfor arbejdsmarkedet (herunder pensionister, studerende og arbejdsløse). (Marling, s. 131)

BoligsituationDen altdominerende boligtype i Vestbyen er etage-ejendomme, som udgør 96% af alle boliger. Heraf er 77% private udlejningsboliger. Over halvdelen af lej-lighederne er små, eftersom 54% af boligerne har 2 værelser. 3-værelses lejligheder udgør 29%, og kun 9% af boligerne er på 4 værelser eller mere. (AAL komm. boligstat)

DeMograFi

I Vestbyen bor der 11.586 personer i alt (AAL komm. boligstat), hvoraf en stor del udgøres af unge men-nesker, nemlig 36% i aldersgruppen 19-24 år og 38% i aldersgruppen 25-34 år. Disse to grupper udgør til-sammen 74% af Vestbyens befolkning. Til gengæld er der ikke mange børn, nemlig 2% under 9 år, samt få ældre, nemlig 7% over 60 år (Marling, s. 131). En be-folkningsfremskrivning for Socialområde Vest viser et lille fald i aldersgruppen 25- 39 år på 118 personer i 2020. Derudover ses en stigning i aldersgruppen 17-24 år på 436 personer, samt en stor stigning i al-dersgruppen 67-79 år på 626 personer. (AAL Komm. web*)

Familiesituation25% af husstandene består af par uden børn, og kun 2% er par med børn. Andelen af enlige er 70%. (Mar-ling, s. 131).

Bilag 3


Moderne11,5% af Danmarks befolkningHøjt aktivitetsniveau. Ny teknologi. Kulturtilbud og rejser. Overvejende mænd. 20-44 år. Lang uddan-nelse og selvstændige. Høj indkomst. Karriere. Følger med i alt hvad der foregår. Motion.

Moderne-individorienterede 12,9% af Danmarks befolkningFart og teknologi. Selvstændighedstrang. Liberalister. Overvejende mænd. 18-34 år. Knap så veluddannede. Høj indkomst. Samfundsøkonomi og erhvervsfor-hold. Fast food. Udadvendte og sociale. Luksus og kvalitet.

(Forkortet fra Sepstrup s. 311ff)

Besk�riveLse aF segMenter i gaLLUp-k�oMpas MoDeLLen

Fællesskabsorienterede9,4% af Danmarks befolkningMiljø og solidaritet. Politisk til venstre for midten. Cy-kel eller offentlig transport. Svag overvægt af kvinder. 35-54 år. Lavere funktionærer. Uddannelsesniveau højere end gennemsnittet. Indtægt lidt over gennem-snittet. Aktive. Teater, bøger, klassisk musik, kunst, skønlitteratur. Tilhængere af en stor offentlig sektor og velfærdssystemet.

Moderne-fællesskabsorienterede12,2% af Danmarks befolkningSelvbevidst og samfundsengageret kosmopolit. Åbenhed overfor omverdenen. Højt uddannede. Høj indkomst. Fokus på både egen karriere og samfun-dets interesser. Affaldssortering og læserbreve. For-brugerspørgsmål og videnskab. Videnssøgning på bibiliotek og internet. Debatter og diskussioner ved aftensmaden.

Bilag 4

154 | BiLag

Vestre Havnepark

Documents

Transcript of Vestre Havnepark